Magasinet Skolen, august 2012

Apps forvandler mobilen til lommelaboratorium stort tema om IT og mobiltelefoni

Tidlig indsats mod dysleksi vigtig Tema: Læsevanskeligheder og ordblindhed Er klasseledelse et modefænomen?

Håndværk og design som nye fag

Nr. 4, august 2012

MAGASINET

skolen.

Simply Scandinavian

KOLLEKTION : 20 13

Se mere p책 www.mayland.dk

Indhold

Reflekteret brug af it Den digitale fremtid er faktisk ikke i fremtiden – den er lige her og nu. Og derfor er det vigtigt, at skolerne er indstillet på at tage den nye teknologi til sig til fordel for pædagogikken og læringen.

I temaet om it og mobiltelefoni formulerer Kommunernes Landsforening det meget tydeligt: Reflekteret brug af it i skolens læringsmiljø er et udviklingsområde i alle kommuner. Bemærk her udtrykket reflekteret. I modsætning til at kaste sig hovedkulds ud i projekter og programmer i forsøget på at opfylde en målsætning. Der bør nemlig ligge omtanke bag for at få tingene til at fungere optimalt.

Regeringen har afsat en pulje på 50 mio. kroner med fokus på digitale læremidler i fagene dansk,

Magasinet Skolen Nr. 4, august 2012, 18. årgang Forside: Colourbox Udgiver Byggeplads Danmark ApS Solvang 23, Postboks 146 3450 Allerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Michael Østergaard E-mail: mo@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379

4

Håndværk og design som nye fag 5 Makkerskaber i 0. og 2. klasse om lydret læsning gav fremskridt 10 Undervisningspositionering som inkluderende metode 14 Læsevanskeligheder og ordblindhed

Abonnement Seks årlige numre DKK 320 (eksl. moms) Løssalg DKK 50 (eksl. moms og porto)

14 Tidlig indsats mod dysleksi vigtig 16 På camp med det svære 18 Digitalt skolebibliotek for synshandicappede børn 20 ”Jamen Stinne, betyder det, at jeg nu kan læse Landbrugsbladet …?”

23 I Afrika sulter børnene da …

24 Ressourcestærke elever er (næsten) ligeligt fordelt 26 Nemmere med film og tv i undervisningen 30 Det nytter med TosprogsTaskforce 32 Et møde med den anden side af grænsen

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.400 ISSN: 1901-1628

Kim Sejr, chefredaktør

Indhold

Tryk Scanprint A/S, Viby J.

Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

matematik, naturfag og engelsk.

Det er nu muligt for kommuner og skoler at få tilskud til at købe digitale læremidler til folkeskolen.

Det kan eksempelvis være til online lektiehjælp i matematik og til interaktive animationer, der kan bruges til at vise naturvidenskabelige forløb, som ellers er vanskelige at illustrere. Lad os håbe, at det kan være en kickstart for mange af de skoler, der hidtil har været tøvende og usikre over for de digitale muligheder.

34 Leg og læring ved indsamling af batterier 36 IT og mobiltelefoni

36 50 mio. kr. til digitale læremidler i 2012 37 Fremtidens læringsmiljø skal understøttes af it 38 Pædagogisk redskab til PC og iPads 40 Brug af digitale medier uden frygt og chikane 42 Støtte til god tone i mobiltelefonen 44 Telefonens triumf 46 KMD tilbyder total digital skoleløsning 48 Værktøj til evalueringen 50 Apps forvandler mobilen til et lomme-laboratorium 52 Visualisering af data forvirrer mindre 55 Moderne novelleundervisning foregår nu via nettet 56 Klasseledelse

56 Er klasseledelse et modefænomen?

62 Frilæsning Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

3

Håndværk og design

Håndværk og design som nye fag 28 skoler er interesserede i at deltage i et udviklingsprojekt om håndværk og design som nyt fag

H

ele 28 skoler har søgt om at være med i udviklingsprojektet om håndværk og design som nyt fag i folkeskolen. Skolerne vil som de første arbejde med at erstatte de tidligere fag sløjd og håndarbejde med håndværk og design i skoleåret 2012/2013, oplyser Ministeriet for Børn og Undervisning.

Det nye udviklingsprojekt skal sikre en praksisnær viden om undervisningen i det nye håndværks- og designfag. Det vil sige erfaringer med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, som resten af landets folkeskoler kan tage afsæt i, hvis det nye fag på sigt bliver indført på alle folkeskoler som obligatorisk fag i 2013.

På 10 af de 28 skoler vil der foregå en særlig erfaringsopsamling, som bliver varetaget af eksternt tilknyttede konsulenter. De 10 skoler er nu udvalgt på baggrund af en grundig vurderingsproces. Viden fra erfaringsopsamlingen skal løbende deles med de 18 andre projektskoler.

De 10 skoler, der deltager i erfaringsopsamlingen med konsulentbistand, er: Gyvelhøjskolen, Hunderupskolen, Kastrupgårdsskolen, Kildegårdskolen, Lundergårdskolen, Mellervangskolen, N. Zahles Seminarieskole, Skørping Skole, Skårup Skole, Sønderbro Skole.

Undervejs i udviklingsprojektet vil Professionshøjskolen UCC bistå lærerne på de 10 skoler med gratis rådgivning med henblik på yderligere kvalificering af undervisningen. Således vil projektet blive skudt godt i gang og give et relevant billede af, hvordan man i praksis kan arbejde med det nye fag.

4

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

De 28 skoler, som deltager i udviklingsprojektet er: Bakkevejens Skole, Bramming, Frydenhøjskolen, Hvidovre, Gyvelhøjskolen, Galten, Hejnsvig Skole, Hejnsvig, Hunderupskolen, Odense, Kalbyrisskolen, Næstved, Kastrupgårdsskolen, Kastrup, Kildegårdskolen, Herlev, Lundergårdskolen, Hjørring, Lyshøjskolen, Kolding, Løjt Kirkeby Skole, Aabenraa, Mellervangskolen, Ålborg, Mølleskolen, Skanderborg, N. Zahles Seminarieskole, København, Osted fri- og efterskole, Lejre, Petersmindeskolen, Vejle, Sjælsøskolen, Rudersdal, Skagen Skole, Skagen, Skalmejeskolen, Herning, Skelgårdsskolen, Kastrup, Skørping Skole, Skørping, Skårup Skole, Skårup, Sønderbro Skole, København, Th. Langs Skole, Silkeborg, Tinglev Skole, Aabenraa, Uglegårdsskolen, Solrød Strand, Vestre Skole, Grenå, Østervangskolen, Hadsten Torsdag den 14. juni 2012 blev der afholdt et opstartsog planlægningsmøde for de 28 projektskoler. Skolerne vil herudover deltage i et midtvejsmøde i efteråret 2012 og et afsluttende møde i februar 2013. Erfaringsopsamlin● gen forventes afsluttet i foråret 2013.

En række skoler vil arbejde på at erstatte de tidligere fag sløjd og håndarbejde med fagene håndværk og design.

Kan elever i 2. klasse lære 0. klasse at læse?

Makkerskaber i 0. og 2. klasse om lydret læsning gav fremskridt Lader man eleverne i 0. klasse læse små bøger med mange lette og lydrette ord med standardudtaler af de enkelte bogstaver, kan eleverne blive selvstændige læsere på et ret tidligt tidspunkt, lyder erfaringen hos læsevejleder Jette Troldborg Af Jette Troldborg

S

om nyuddannet læsevejleder var jeg i marts måned 2011 så heldig at få mulighed for at varetage undervisningen i sproglig opmærksomhed i en børnehaveklasse frem til sommerferien, da børnehaveklasselederen var meldt langtidssyg.

Jeg fornemmede hurtigt et behov i klassen for at komme i gang med at læse ‘rigtige’ bøger. Jeg opsøgte derfor biblioteket, men bøgerne her var alligevel lidt for svære og uoverskuelige for børnene. Hvad gør man så? Man skriver da ‘bare’ nogle bøger selv, tænkte jeg. Jeg gik hjem og sad længe, inden jeg havde skrevet en lille bog.

Da teksten var færdig, skulle der jo også laves illustrationer. ‘Det må lige være en opgave for mine to tegneglade døtre,’ tænkte jeg. De var ikke vilde med opgaven, men gik dog i gang og tegnede nogle fine tegninger. ‘Det var så den første bog. Hvad skal den næste bog handle om,’ spurgte jeg mine døtre? ‘Mor, vi orker altså ikke at lave flere tegninger til dine små bøger.’ Det var ikke så godt.

Jeg havde jo regnet med, at vi skulle fremstille bøger til en hel klasse.

Nu gik jeg i tænkeboks og nåede frem til, at jeg jo - Evnen til at forstå og udkunne spørge mine dansknytte ordenes bogstav- og kolleger i 2. klasse, om lydstruktur har vist sig at ikke det var en opgave for være den vigtigste færdighed børnene i 2. klasse. Her fik i forbindelse med læsning og jeg trykket på den rigtige knap, for lærerne var straks stavning, siger læsevejleder Jette Troldborg. med på idéen.

Jeg lavede en liste med lydrette ord på to og tre lyde, som måtte bruges i de små bøger. Det var desuden tilladt at anvende ordene er og og for at gøre arbejdet lettere for ‘forfatterne’. Af sig selv benyttede 2. klasse-eleverne også ord som det, har og her, hvilket viste sig ikke at være et problem, idet 0. klasseeleverne hurtigt lærte sig disse ordbilleder.

Forfattere i 2. klasse Eleverne i 2. klasse skrev og illustrerede i gennemsnit tre bøger hver, så vi endte op med ganske mange små Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

» 5

❝

Vi har altså erfaret, at når man lader eleverne i 0. klasse læse små bøger med mange lette og lydrette ord med standardudtaler af de enkelte bogstaver, kan eleverne blive selvstændige læsere på et ret tidligt tidspunkt

lydrigtige bøger. Da alle bøger var færdige, blev de lamineret, så de kunne holde længe.

2. klasse blev inviteret ind i 0. klasse, så de selv kunne overrække deres forfatterskaber til de små venner. Børnene blev sat sammen i makkerpar. Den store makker læste sine bøger for den lille makker. De talte om bogens titel, illustrationerne og bogens handling. Efter et par gennemlæsninger læste den lille makker bogen med makkerens hjælp.

De store makkere var på forhånd ganske kort blevet introduceret til, hvordan man bedst støtter en lille læsemakker vha. to simple læsestrategier: Tandemlæsning og Lyt og Læs fra Projekt Læsemakker www.dvo.dk Tidligt i gang med læsningen Da vi på skolen prioriterer en eksplicit, systematisk og grundig undervisning i at forbinde bogstaver og lyde, 6

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

anvender vi i indskolingen materialet Den første læsning.

Kommunens læsekonsulent har siden 2002 anbefalet læsebogssystemet Den første læsning af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen til brug for begynderlæsere, dels på baggrund af forskningsresultater på Center for Læseforskning og dels på baggrund af erfaringer i Ballerup Kommune.

I Borstrøm m.fl. (1999) kunne man konstatere, at det er hensigtsmæssigt, at begynderlæsere først bliver undervist i bogstavernes standardudtaler og deres brug i ord. I det anbefalede materiale består ordvalget primært af ord, hvori bogstaverne har standardudtaler.

Lydbaseret tilgang Hvorfor giver en lydligt baseret tilgang langt de bedste læseresultater i de første skoleår?

Da det ikke er muligt at have en dækkende mængde ord i sin indre ordbank, er det nødvendigt at eleverne har redskaber, der kan give dem en mere systematisk tilgang til nye ord. Med en sikker viden om sammenhængen mellem bogstav og lyd kan eleven give et sikkert bud på, hvordan et hidtil ukendt ord udtales.

Evnen til at forstå og udnytte ordenes bogstav- og lydstruktur har vist sig at være den vigtigste færdighed i forbindelse med læsning og stavning, og omvendt har

Kan elever i 2. klasse lære 0. klasse at læse?

Strategi: Tandemlæsning • Læs højt af bogen sammen med din makker.

• Når din makker giver din hånd et let klap, lader du ham/ hende læse alene, mens du læser indenad og følger med i teksten.

• Hvis din makker læser et ord forkert, springer et ord over eller ikke kender et ord (5-sekunders-reglen): • Peg på ordet • Sig ordet • Bed din makker gentage ordet • Læs højt sammen med din makker igen

Strategi: Lyt og læs • Læs højt af bogen i cirka 2 minutter ad gangen, mens din makker læser indenad og følger med i teksten.

• Bed din makker læse samme stykke højt, som du lige har læst – mens du læser indenad og følger med i teksten.

• Hvis din makker læser et ord forkert, springer et ord over eller ikke kender et ord: • Peg på ordet • Sig ordet • Bed din makker gentage ordet • Bed din makker læse videre.

vanskeligheder med at tilegne sig skriftens alfabetiske princip vist sig at være kerneproblemet for elever med svære læse- og stavevanskeligheder (ordblinde). Talrige empiriske undersøgelser af effekten af forskellige metoder i den første læseundervisning har entydigt vist, at en lydbaseret tilgang giver børn langt de bedste læsefærdigheder i de første skoleår. Dertil kommer, at en lydbaseret tilgang til læseindlæringen også er mest effektiv i forhold til forebyggelsen af ordblindevanskeligheder. (National Reading Panel, 2000).

Ved at arbejde med de enkelte bogstav-lyd-forbindelser sikres en præcis læsning af lydrette ord. Med fokus på bogstavernes lyde læser eleven ordet ved at sige bogstavernes lyde og sætte dem sammen til ordets lyd.

Lydmetoden giver gode strategier Da vi introducerede de små bøger for eleverne, var de i begyndelsen af den fase af deres læseudvikling, hvor de vidste, hvordan de skulle arbejde analytisk i læsningen ved at sætte bogstavernes lyde sammen for at kunne danne syntese af ord, som de endnu ikke umiddelbart kunne læse.

Ved at give eleverne bøger på dette tidlige tidspunkt oplevede vi, at de hurtigt blev i stand til at kunne angribe » Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

7

Kan elever i 2. klasse lære 0. klasse at læse?

billedet kan jeg se Ida og Lis få en is. Tror du måske, at forfatteren har byttet rundt på bogstaverne ‘i’ og ‘s’ i bogens titel?’.

Jeg var lige ved at falde bagover af benovelse. Jeg roste den kvikke dreng for den flotte observation, og vi talte derefter om brugen af illustrationer i bøger på klassen.

De små forfattere havde uden at være blevet bedt om det benyttet et lille fif til at gøre teksterne lettere – nemlig gentagelsen. De benyttede sig af såvel gentagelser af ord som sætningskonstruktioner, der gjorde teksterne lettere for eleverne i 0. klasse at læse.

❝

Et springende punkt var, at eleverne så hurtigt som muligt opdagede sammenhængen mellem bogstav og lyd og bevægede sig fra at være ikke-læser til læser ukendte ord ved hjælp af lydmetoden og afkode de hyppige ord, som var blevet anvendt i bøgerne Vi har altså erfaret, at når man lader eleverne i 0. klasse læse små bøger med mange lette og lydrette ord med standardudtaler af de enkelte bogstaver, kan eleverne blive selvstændige læsere på et ret tidligt tidspunkt, hvilket er godt for børnenes lyst til at læse mere.

Det springende punkt var, at eleverne så hurtigt som muligt opdagede sammenhængen mellem bogstav og lyd og bevægede sig fra at være ‘ikke læser’ til ‘læser’, så genkendelsen af de skrevne ord snart kunne forløbe let og ubesværet. Det er denne opdagelse, der giver eleverne adgang til selvstændigt at kunne begive sig ind i teksterne for at få læseoplevelser og lære nyt gennem læsning.

Illustrationer – Har forfatteren mon byttet rundt på ‘i’ og ‘s’?

Eleverne i 2. klasse var blevet bedt om at lave illustrationerne, så de havde en støttende funktion i forhold til teksten, da eleverne i denne læsefase stadig har brug for at hente støtte i bøgernes illustrationer.

At illustrationerne blev studeret og anvendt grundigt, oplevede jeg, da en af drengene en dag kom til mig og fortalte, at der altså var noget, der ikke helt stemte i den bog, han læste. Bogen hed ‘Ida og Lis så en si’. ‘Prøv at kigge på billederne. Der er ikke et billede af en si. På

8

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Evaluering Som afslutning på læseseancen med de store og små makkere evaluerede vi mundtligt, og det var rørende at se og høre de store rose de små, som kiggede med beundrende øjne på de store.

Resultatet af testen Forlyd+rimdel fra Læseevaluering, som blev taget i maj, viste, at eleverne alle er rigtig godt på vej i deres læseudvikling.

Jette Troldborg er læsevejleder, koordinator for ressourcecenter og specialundervisningslærer på Egebjergskolen i Ballerup. En artikel om samme emne blev bragt i ● Læsepædagogen, nr. 2, 2012.

Referencer Ina Borstrøm, Dorthe Klint Petersen & Carsten Elbro (1999).

Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse?

En undersøgelse af læsebogens betydning for den første læseudvikling. Center for Læseforskning, Københavns Universitet.

National Reading Panel (2000) = National Institute of Child Health and Human Development (2000).

Report of the National Reading Panel.

Teaching children to read: An evidence-based assessment of the scientific research literature on reading and its implications for reading instruction (NIH Publication No. 00-4769). Washington, DC: US Government Printing Office.

Projekt Læsemakker www.dvo.dk.

Lene Krogh Larsen & Hanne Møller Pedersen (2010).

Verden fuld af ord til børnehaveklassen, Alinea.

Verden fuld af ord af Lene Krogh Larsen og Hanne Møller Pedersen.

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler I hele 2012 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver måned i 2012 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning

”kidsandmedia dk er din digitale cykelhjelm,” siger Stig Rossen om projektet.

Læs mere på www.kidsandmedia.dk eller ring 87 26 35 36 Organisationen kidsandmedia dk er: l Din guide til børns digitale liv l Foredrag på skoler og i institutioner i hele landet l Viden om digital mobning, mobil, internet, spil og film

”Det er for mig lige så vigtigt som at sørge for, at de ikke slår hul i hovedet, når de kører på cykel. Så de ikke slår hul på sjælen, når de kører rundt på internettet.”

Stig Rossen protektor

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

9

Undervisnings­positionering som inkluderende metode Af Cand. Pæd. Signe Bohnfeldt Brandt og konsulent Allan Simonsen

U

ndervisningsdifferentiering? Rummelighed? Inklusion? Ja, kærkomne udfordringer har som bekendt mange navne. Uanset hvordan man vender og drejer disse begreber, må det konstateres, at den udfordring, som kommunerne, skolerne og den enkelte lærer står med i forhold til undervisning og inklusion, er stor og mangfoldig.

Der stilles i dag ikke kun høje krav til den faglige læring, men også til måden hvorpå eleverne skal lære, da det ikke altid kun handler om at lære, men for nogle elever om at lære at lære. Flere elever med særlige behov bliver i disse dage en del af folkeskolen, og skal modtage et inkluderende og udviklende tilbud. For at kunne differentiere i indsatser for de elever, som af mange årsager har brug for en anderledes tilgang til deres læringsrum og udvikling, kræver det, at lærerne er i stand til at skifte position – at kunne foretage en faglig vurdering på stedet i forhold til, hvilken type indsats/aktivitet en elev har behov for. Det kan være elever med diagnoser, elever med store faglige vanskeligheder, de stille elever med mere introvert adfærd og elever med så socialt ustabile forhold, at det går ud over både de faglige og de sociale relationer.

Ofte hænger flere af områderne uadskilleligt sammen.

Kompetencer efterspørges Lærerne på de danske folkeskoler har generelt et positivt blik på inklusionen og på de forskellige tiltag og metodiske koncepters virkning i forhold til elever med særlige behov. Men lærerne efterspørger kompetencer i arbejdet med disse elever. Særligt hvad angår elever med socioemotionelle vanskeligheder og diagnoser som ADHD. (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011) Det er en stor udfordring, der hviler på skolerne og dermed på lærerne, når de skal forsøge at højne, tilpasse, individualisere og udvikle de faglige områder, og samtidigt skal kunne skabe et både rummeligt og inkluderende miljø for de elever, som ikke bare tager for sig af de skolefaglige retter.

At skabe en konstruktiv og udviklende ramme for børnene i gråzonen kræver nemlig lærere/undervisere, der kan se og forstå det enkelte barns behov og Artiklen er skrevet på baggrund af mange års erfaring med kursusforløb for lærere og pædagoger.

Såvel Signe Bohnfeldt Brandt og Allan Simonsen er tilknyttet skolen Sputnik.

10

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

- Teamsamarbejdet omkring

- Undervisningspositionering

inklusion bør opkvalificeres,

handler i bund og grund om

mener Cand. Pæd Signe Bohn-

lærerens vurdering af den

feldt Brandt.

enkelte elevs situation og udviklingspotentiale, siger konsulent Allan Simonsen.

udviklingsmuligheder, og som kan flytte fokus fra barnets mangler til dets ressourcer.

Fokusområderne indenfor inklusionsområdet har gennemgået en overgang fra en overvejende individfokuseret tilgang i forhold til den enkelte elevs vanskeligheder til en relationel tilgang med fokus på bl.a. undervisningsmiljøer. (Ibid.)

Det er dog nødvendigt at se barnets vanskeligheder som en del af undervisningsmiljøets struktur, hvor der konstant foregår en gensidig påvirkning. Hvordan kan den enkelte elevs vanskeligheder ses og forstås i de sammenhænge og miljøer eleven færdes i?

Rummelig ramme Langt de fleste lærere befinder sig i det undervisningsmæssige felt, når de er sammen med eleverne. Det vil sige, at de er i det ‘rum’, hvor eleverne lærer noget om et skolefag f.eks. i dansk.

Men ofte kan der være andre ting, der optager elevens opmærksomhed eller følelsesmæssige tilstand her og nu.

Det er derfor nødvendigt for læreren at være opmærksom på, hvad eleven rent faktisk er i stand til at tage ind og lære noget af. Det kan i praksis betyde, at man som lærer skal kunne flytte indsatsen imellem felterne undervisning, pædagogik og vejledende samtale for hele tiden at skabe den optimale udvikling og læring – også for de

Undervisningspositionering

Flere elever med særlige behov bliver i disse dage en del af folkeskolen, og skal modtage et inkluderende og udviklende tilbud.

elever, som ikke har let ved at være i det skolefaglige felt hele tiden. Man kan sige, at man i en periode skal kunne skabe en rummelig ramme for nogle elever for på sigt at kunne inkludere dem.

Et skridt frem eller to tilbage?

I en undervisningssituation kan elever have et konkret problem eller en følelsesmæssig tilstand, der blokerer for eller begrænser deres læringsparathed. De kan derfor have behov for, at ‘der sker noget andet’ - en samtale eller en anden type aktivitet for at kunne opnå en læring i situationen.

Teori og metode Da Lev Vygotskij i starten af det 20. århundrede udviklede teorien om den nærmeste udviklingszone, var idéen, at mennesker lærer og udvikler sig ved passende sociale og faglige udfordringer, der ligger lige over deres udviklingstrin. Mennesket er i stand til kognitivt at konstruere handlinger, der ligger ud over deres aktuelle kunnen – altså at tænke sig til det næste læringstrin. Men det kræver støtte at aktualisere denne læring. Samtidig er der et tæt forhold mellem læring og udvikling. Læringen sker i handlinger, og det er Vygotskijs påstand, at ‘læringen trækker udviklingen efter sig og med sig’ (Lindqvist, 2004) Jerome Bruner, inspireret af dette, udviklede i slutningen af 1950erne metoderne Scaffolding (på dansk Stilladsering), og idéerne om ‘zonen for nærmeste udvikling’ begyndte da at nærme sig et konkret redskab, som læreren kan benytte sig af i forhold til at differentiere undervisningen efter elevens læringsparathed. Stilladsering er netop en støttende foranstaltning, sprogligt eller konkret, som gives under elevens fremadrettede proces for at opnå, at eleven på et givent tidspunkt kan løse opgaverne/udfordringerne på egen hånd. (Hermansen et.

Al., 2011) Vores påstand er, at man her er nødt til at tænke læring i et bredere begreb, der også medtænker bl.a. social læring, kognitiv træning eller konfliktløsning. Altså en udvidelse af den måde man traditionelt har tænkt læring i folkeskolen – primært som faglig læring. Hvad har eleven behov for at beskæftige sig med nu og her for at

opnå en læring? Og hvad skal der til for at give plads til udvikling?

Hvad får eleven ud af at blive i det undervisningsmæssige felt, hvis der er behov for at få udredt en problematik nu og her? Stagnering ved bare at blive i rummet?

Eller i værste fald tilbageskridt ved at forstyrre sig selv og andre?

Undervisning, pædagogik, samtale Læreren kan i disse situationer benytte en viden om positionsskift, som kan forstås på følgende måde: En elev er i gang med et skolefagligt orienteret forløb, og efter bare få minutters undervisning udviser eleven tydelige tegn på, at noget er galt. Eleven føler sig måske presset og kan af flere årsager ikke overskue at forholde sig til undervisningen og til de andre elever i gruppen. Læreren forlader så det mere fagligt orienterede læringsfelt og flytter fokus over i det pædagogiske læringsfelt (eleverne må forstyrre sig selv men ikke de » andre elever).

Grand Tour 50%

skolerabat fra Gammel Strand (Gratis med Copenhagen Card)

+45 32963000

•

www.canaltours.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

11

Undervisningspositionering

❝

Det kan i praksis betyde, at man som lærer skal kunne flytte indsatsen imellem felterne undervisning, pædagogik og vejledende samtale for hele tiden at skabe den optimale udvikling og læring ...

Det kan være, at læreren lader eleven beskæftige sig med en opgave af mere pædagogisk karakter, f.eks. en opgave på en computer, søge efter viden på nettet, finde klip fra en yndlingsfilm, finde klip på YouTube.

Formålet er, at eleven lærer, at man kan lære på mere end én måde i klassen. Eleven lærer at forholde sig til sin egen uro, til andre elever og til underviserne på en mere hensigtsmæssig måde – også når eleven føler sig presset. Det er i den situation ikke det vigtigste, hvad eleven beskæftiger sig med, men at eleven kan blive i den relationelle kontekst. På den måde opstilles en alternativ ramme for eleverne, hvori de kan øve sig på at udvikle mere hensigtsmæssige strategier.

Men det er også muligt, at det undervejs i forløbet er nødvendigt at tage en snak med eleven om situationen.

En situation som måske er ved at udvikle sig til en konflikt med de konsekvenser, en konflikt kan have for den pågældende elev og for andre elever. Her kan det måske være nødvendigt at bringe eleven helt væk fra gruppen (afhængigt af konfliktniveauet), og læreren kan så senere tage en samtale med eleven.

Efter at have været rundt om måske både det pædagogisk- og det samtalemæssige felt vil det kunne lykkes at bringe eleven tilbage til det undervisningsmæssige felt igen. Men undervejs har der fundet læring og udvikling sted – på elevens præmisser og niveau. Undervisningspositionering kan virke som et meget simpelt redskab, og som noget de fleste lærere gør hele tiden. Men der mangler ofte en bevidsthed omkring metodegørelsen af at skabe det nødvendige øverum for eleverne, hvor læreren følger dem ind i de nødvendige udviklingsfelter i anerkendende rammer – Hvad virker? Hvordan kan vi gøre mere af det? Hvad er mulighederne – hvad kan vi reelt gøre? Inden for hvilke rammer?

Litteratur: Danmarks Evalueringsinstitut (2011).

Indsatser for inklusion i folkeskolen.

Rosendahls–Schultz grafisk a/s.

Lindqvist, Gunilla(Red.) (2004).

Vygotskij om læring som udviklingsvilkår.

Forlaget Klim.

Hermansen, Martin et. Al.(2011).

Naturfag og sprog hører jo sammen!

Læreruddannelserne Metropol, Udvikling 2011.

12

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Netop dét, at der handles på elevens vanskeligheder inden for samme relationelle kontekst, som problematikkerne opstår i, er en inkluderende indsats. Eleven ekskluderes ikke fra relationen til læreren, fra de andre elever og fra ‘normal-skolen’.

Metodefaglig oprustning Men hvem er det så, lærerne skal være opmærksomme på i forhold til disse typer af særlige indsatser? Er det alle 28 elever i en folkeskoleklasse? Nej. Undervisningspositionering handler i bund og grund om lærerens vurdering af den enkelte elevs situation og udviklingspotentiale.

Det kan være svært at udvikle strategier for en indsats, der i høj grad beror på en intuitiv føling med, hvor eleven befinder sig, og det er derfor vigtigt, at der udvikles strategier for opkvalificeringer af lærernes kompetencer inden for disse områder. Det kan være svært at tage den nødvendige samtale i situationen, når det kræves. Det kræver tid. Og det kræver lærere, der vil, men i høj grad også lærere, der kan. Lærere som er metodefagligt rustet til at vurdere behovet for, planlægge og gennemføre en koncentreret indsats for en elev. Det kræver en viden om det at indtage positioner inden for forskellige faglige felter – felter, som for nogle lærere kan være en overskridelse af deres forståelse af deres identitet som fagperson – ‘Jeg er jo lærer og ikke socialpædagog!’.

Dette kræver en kommunikation mellem lærere om netop forståelsen af inklusionsopgaven og om de rette rammer at gennemføre disse indenfor. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at dét sted, lærere henter mest inspiration til inkluderende indsatser, er gennem teamsamarbejde. (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011) Dette teamsamarbejde bør opkvalificeres, så vidensdeling om eleverne lærerne imellem i forhold til inklusionsindsatser bliver en integreret og metodegjort del af det forberedende lærerarbejde.

Tidligere nævnte undersøgelse peger på, at mange indsatser virker efter hensigten i forholdt til inklusionen – der bliver gjort noget aktivt, og det kaster resultater af sig! Men de strategiske og metodiske modeller bliver udvandede til begreber, hvis der ikke skabes en bevidsthed om, og en metodegørelse af de forskellige positioner, en lærer bringes igennem i løbet af en skoledag, samt den vigtige kommunikation lærere imellem. At være bevidst om de vigtige samtaler med elever, og om nødvendige pædagogiske indsatser for elever, der af forskellige årsager har behov for en særlig indsats i en given periode. ●

Find dit nye job på

P R F

V E R M H O R N 6

gjobs o g a d æ p g o s g in Undervisn

Dusinvis af ledige lærerjobs står og venter på skolejobs.com – parate til en ansøgning fra dig, der måske overvejer at skifte job eller arbejder i et vikariat. Meget brugervenlig jobportal for især undervisere og ledere i folkeskolen.

Skolejobs.com ejes og drives af forlaget Byggeplads Danmark ApS – der også udgiver Magasinet Skolen.

13

Læsevanskeligheder og ordblindhed

Tidlig indsats mod dysleksi vigtig Med en klar definition kan skolen selv finde eleverne med dysleksi og derved undgå den lange sagsbehandling hos PPR, påpeger formanden for ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Erik K. Rasmussen

Af Erik. K. Rasmussen

I

denne artikel anvendes ordet dysleksi frem for ordet ordblindhed. Det er der flere grunde til.

Ordet ordblindhed relaterer til noget visuelt, og det har forskerne for længst afvist. Derfor er betegnelsen dysleksi, der egentlig betyder vanskeligheder (dys) med ord og tale (leksi), det rigtige udtryk. ‘Dysleksi er en forstyrrelse i afkodning af skriftsproget forårsaget af et svigt i det fonologiske system’ (Høien & Lundberg, 2000).

I Norge, Sverige og England anvendes ordet dysleksi, dog bruger englænderne dyslexsia om indlæringsvanskeligheder. I denne artikel bruges ordet dysleksi om afkodningsvanskeligheder eller fonologiske vanskeligheder. I skoleverdenen anvendes meget forskellige begreber som ‘specifikke læsevanskeligheder’, ‘massive læsevanskeligheder’ eller ‘dyslektiske vanskeligheder.’ Disse udtryk er upræcise og siger ikke noget om årsagerne til skrive- og læsevanskeligheder. De fortæller heller ikke noget om hvilke specifikke læsevanskeligheder der skal undervises i.

Let at finde De sidste mange års forskning har vist, at afkodningsvanskeligheder er relativt let at finde hos børn med læsevanskeligheder. Der findes en række gode læseprøver og andet materiale, der måler elevens evne til at arbejde med bogstaver og lyd. Allerede i 0.-klasse kan man få meget stærke indicier. Alle børn kan lære navnene på bogstaverne, men det er lydene, der volder vanskeligheder for en

14

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

dyslektiker. Børn med dysleksi kan lære at sige ‘i’ og ‘s’, men når der skal dannes en syntese af bogstaverne, kniber det.

Læsning og stavning af nye ord giver store problemer for dyslektikeren. Eleven er nødt til at benytte skriftsprogets fonetiske princip. Kan eleven ikke bruge det, er der grund til bekymring, og der skal sættes ind med ekstra træ- Børn der får besked om, at de er dyslektikere bliver ofte ning og øvelser. meget lettede, for nu ved de, Det er yderst vigtigt, hvor problemet ligger, fortælat der sættes ind med det ler Erik K. Rasmussen. samme. Hvis eleven ikke oplever fremskridt efter alle anstrengelserne, kan det få store psykiske indvirkninger. Det kan medføre mindreværdsfølelser og en negativ holdning til skolen.

Desværre kan den negative holdning meget nemt blive støttet af forældrene, da de har haft samme oplevelse med skolen. Forældrene har måske også oplevet, at deres læseproblem ikke blev taget alvorligt. Der er fra skolens side blevet sagt ‘det kan vente, til barnet bliver større’ eller ‘det kommer nok’.

Tidlig indsats mod dysleksi

Alle kan rammes Fagfolk har de sidste 100 år diskuteret årsagerne til dysleksi. Nu må der slås en streg i sandet. I løbet af den sidste generation har forskere og fagfolk skabt klarhed over afkodningsproblematikken. Dysleksi er uafhængig af sociale forhold, intelligens og psykiske lidelser. Dog kan der være tale om arvelighed. I familier med dysleksi er der over 50 procent sandsynlighed for, at mere end én i familien har dysleksi.

Med en klar definition kan skolen selv finde eleverne med dysleksi og derved undgå den lange sagsbehandling hos PPR. En læsevejleder, som heldigvis findes på næsten alle skoler nu, har i dag de rigtige redskaber til at finde elever med afkodningsvanskeligheder. Skolen kan dermed straks sætte ind med relevant undervisning. Der findes et udmærket træningsprogram: VAKS (Vokal-AfKodnings-Strategi). Den ekstra undervisning skal altså være hjælp til afkodning af og træning i det fonetiske princip.

Børn der får besked om, at de er dyslektikere bliver ofte meget lettede, for nu ved de hvor problemet ligger.

Nu ved de, hvor der skal sættes ind med træning. Det betyder også ekstra arbejde og træning for den enkelte, men det kan lade sig gøre. Børn der ikke får hjælp bliver ofte adfærdsvanskelige og mister deres selvværd. Nogle børn udvikler uhensigtsmæssige læringsstrategier, som kan være vanskelige at komme af med igen. Følelsen af mindreværd og utilstrækkelighed kan vare ved hele livet.

Lydprincip vigtigt Hvordan spiser man en elefant? Det gør man ved at tage en bid af gangen. Dyslektikeren kan føle at læsning og skrivning kan være et uoverskueligt problem. Her er det vigtigt, at læreren tager udgangspunkt i de lydrette ord og langsomt bygger en forståelse op for lydprincippet og nøje gør rede for hver gang, det brydes. Computeren kan også være til stor hjælp. Computeren er på samme måde en hjælp for dyslektikeren, som briller er for den svagtseende og høreapparatet er for personen med svag hørelse.

Computeren er løftestangen, der kan bevirke, at det hårde slid med træningen bliver meget lettere. Pædagogik og teknik kan fint høre sammen.

Det er af stor betydning, at skolen sætter ind hurtigt og præcist. Dysleksi kan ikke ‘helbredes’ men dens skadevirkninger kan minimeres betydeligt. Det er af stor betydning for den enkelte person og for samfundet, at der sættes ind tidligt.

I Ordblindebladet nr. 2 2012 understreger Børneog Undervisningsminister Christina Antorini dette forhold: ‘Ude på skolerne skal læsevejlederne sikre, at alle elever med vanskeligheder bliver testet, så de elever, der har brug for støtte, kan få hjælp. Læsevejlederen skal også hjælpe den enkelte lærer med at tilrettelægge en undervisning, der støtter den ordblinde elevs fortsatte ● udvikling.’ www.ordblindeforeningen.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

15

PlusCamp

På camp med det svære På en uge kan elever med læsevanskeligheder rykke sig fagligt med koncentrerede kurser hos +Camp

E

n elev, der er begyndt at sakke bagud fagligt i dansk eller matematik, kan sandsynligvis få et spark fremad ved at tage på Skole­ Camp. Det er i hvert fald erfaringen hos +Camp, der har specialiseret sig i at lave camps for unge i ferierne – herunder camps med skolefagligt indhold.

Samler man nogle elever i meget små grupper, maks.

4 for hver voksen underviser, og koncentrerer sig om det man har svært ved, kombineret med godt kammeratskab, sund kost og motion – så har man ifølge +Camp en opskrift på, hvordan man kan komme videre inden for kort tid. +Camp arrangerer således SkoleCamps for 12-17-årige, svarende til 5.-10. klasse, fra hele landet, herunder camps for elever der har vanskeligheder med dansk grammatik og stavning eller matematik.

- Vi oplever, at eleverne rykker sig mærkbart fagligt i løbet af den tid, de er på camp og ikke alene fagligt, men også når det gælder selvtillid, motivation og de sociale relationer. Givetvis fordi der undervises på en anderledes måde, hvor hver enkelt tilgodeses og der er maks. 4 deltagere pr. voksen. Og så er det en anderledes undervisning, hvor der anvendes meget aktivitet og leg og nok så vigtigt: sund kost og motion og nok søvn, hvilket betyder ret meget for indlæringen.

- Desuden betyder det ret meget at være sammen med andre jævnaldrende, der har det på samme måde som en selv, så de motiverer og støtter hinanden utrolig meget på campen, og mange holder kontakt til hinanden efterfølgende, fortæller Anja Rostgaard Hemmingsen, der er daglig leder af +Camp sammen med Rasmus Ejaas Fischer.

Netværk skal hjælpe - Eleverne prøver mange forskellige læringsmetoder og motivationsfaktorer af, og i samarbejde mellem deltager og underviser samt underviserens observationer, udarbejdes der efter ugen et skema, hvor disse væsentlige faktorer er beskrevet, råd til fremtiden i skolen og til lektielæsningen derhjemme, så alle i den enkeltes netværk kan hjælpe meget bedre, siger Anja Rostgaard Hemmingsen.

16

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Derudover testes eleverne, så man kan registrere den faglige udvikling: - Vi tester deltagerne den første og sidste dag med de tests, der er kendt fra folkeskolen. Og dertil tests i løbet af ugen som er lavet specifikt til vores undervisningsmateriale. Så både elever og forældre kan se en fremgang for hele ugen – og dag for dag, fortæller Anja Rostgaard Hemmingsen. Hver elev får den sidste dag en personlig mappe, der indeholder skemaer, testresultater, råd til lektielæsning, lidt øvelser der kan bruges hjemme mm.

- På vore camps har vi dedikerede undervisere, der virkelig ønsker at hjælpe den enkelte, samtidig med, at

Anja Rostgaard Hemmingsen.

Læsevanskeligheder og ordblindhed På en SkoleCamp kan elever med stave- og/eller læsevanskeligheder nå at forbedre sig markant skolefagligt.

de er fagligt kvalificerede.

For at undervise skal man være uddannet lærer, og man skal som minimum læse til lærer for at være undervisningsassistent, påpeger Anja Rostgaard Hemmingsen.

Undervisningen foregår i samarbejde med den private undervisningsvirksomhed Time2learn – og her kommer alle undervisere og undervisningsassistenter på kursus i undervisningsmaterialet, lektionsplaner mm. +Camp tilbyder bl.a. camps i dansk, niv. 1: for elever på 5.-10 klassetrin med stave- og/eller læsevanskeligheder og niveau 2: for elever i 7. klassetrin og op, som har det vanskeligt med udskolingsdansk.

Desuden tilsvarende camps i matematik – derudover ● tilbyder +Camp tilbyder en række andre camps. www.pluscamp.dk

Biblus er et digitalt skolebibliotek for synshandicappede og indeholder en lang række undervisningsmaterialer i alternative formater, herunder e-tekster, digital punktskrift, lydbøger, film og e-bøger.

Det digitale materiale i Biblus kan leveres på flere måder. Direkte via e-mail, direkte som download eller indirekte via RoboBraille service.

Prøv en demoversion på www.biblus.dk med Brugernavn: gæst Kodeord: gæst Biblus er et tilbud fra Synscenter Refsnæs.

Digitalt skolebibliotek for synshandicappede

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

17

Læsevanskeligheder og ordblindhed Biblus

Biblus er et digitalt skolebibliotek for blinde og svagsynede børn, deres forældre, lærere, synskonsulenter og øvrige synsprofessionelle.

Digitalt skolebibliotek for synshandicappede børn Biblus er et digitalt skolebibliotek og indeholder en lang række undervisningsmaterialer i alternative formater, herunder e-tekster, digital punktskrift, lydbøger, film og e-bøger Af Kim Sejr, journalist

B

iblus er et digitalt skolebibliotek for blinde og svagsynede børn, deres forældre, lærere, synskonsulenter og øvrige synsprofessionelle. Biblioteket er integreret med den danske biblioteksdatabase DanBib og er et tilbud fra Synscenter Refsnæs, der indeholder undervisningsmateriale og andre titler i alternative, tilgængelige formater.

- Teknologi og hurtig adgang til undervisningsmaterialer spiller en vigtig rolle for inklusion af de synshandicappede børn og vort bibliotek omfatter tekster, lydbøger (DAISY), film, eller e-bøger. Materialerne er primært produceret af Materialelaboratoriet på Synscenter Refsnæs til brug for undervisning i grundskolen. Biblioteket indeholder også relevante synsfaglige publikationer samt en fortegnelse over materialesamlingen på Synscenter Refsnæs, fortæller Søren Schytt, områdeleder for Synscenter Refsnæs.

Det digitale materiale i Biblus kan leveres på flere måder. Direkte via e-mail, direkte som download eller indirekte via RoboBraille service. RoboBraille er en

18

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

automatisk konverteringstjeneste, der konverterer dokumenter til eksempelvis punktskrift, MP3, DAISY eller ebøger. Ved at bruge RoboBraille har man mulighed for at konvertere dokumenter til brugerens foretrukne format.

Synscenter Refsnæs er det nationale center for blinde og svagsynede børn og unge i Danmark og er en institution i Region Sjælland. Synscenter Refsnæs’ rådgivningsenhed og materialeproduktion yder støtte til synshandicappede elever i den danske grundskole. Kursusafdelingen tilbyder kurser med synsfagligt indhold for elever, pårørende og synsprofessionelle. Derudover driver Synscenter Refsnæs kostskole for synshandicappede børn og unge ● med særlige behov. www.biblus.dk

Hvem rækker aldrig hånden op i klassen?

Ordblindhed har intet med hverken dårlig begavelse, dovenskab eller skole-umodenhed at gøre. Det kan være medfødt eller betinget af sociale omstændigheder – og med den rigtige målrettede indsats kan den enkeltes læse- og skrivevanskeligheder afhjælpes markant.

PRØV EN EFTERSKOLE FOR ORDBLINDE

Ordblindeefterskolerne optager udelukkende elever med læse- og skrivevanskeligheder.

Skolernes lærere er specialuddannede, og deres undervisningsform og tid til den enkelte elev er en afgørende forskel fra det skoleliv, eleverne kender fra den almindelige grundskole.

Ordblindeefterskolerne styrker ikke alene elevernes læse- og skrivefærdigheder – en betydelig sidegevinst er nemlig, at de unge oplever en øget selvværdsfølelse. At have et godt selvværd er vigtigt i alle livets aspekter.

I forhold til elevernes læsning, stavning og indlæring betyder det, at flere får mod på senere hen at tage en videregående uddannelse.

Endelig er fællesskabet på ordblindeefterskolerne stærkt. Dels fordi eleverne måske for første gang oplever at være blandt ligestillede – dels naturligvis fordi et hvilket som helst efterskoleophold er noget ganske unikt.

Besøg vores hjemmeside, og få mere at vide om Danmarks 21 ordblindeefterskoler allerede i dag.

ORDBLI N DEEFTERSKOLERN E.DK 19

Læsevanskeligheder og ordblindhed Ordblindefterskolen

”Jamen Stinne, betyder det, at jeg nu kan læse Landbrugsbladet …?”

Stinne Lakmanns største glæde i drømmejobbet som lærer på en ordblindeefterskole er elevernes begejstring over små succeser Af Johannes Konstantin Neergaard, journalist

S

tinne Lakmann bor uhyre naturskønt udenfor Hobro. Hun er opvokset på landet og vant til at omgive sig med heste, hund og børn.

Helt i tråd med landets 21 ordblindeefterskoler, der alle er placeret uden for byerne.

Et praktikophold på Nørbæk Efterskole satte hende på sporet af at bruge digitale hjælpemidler og lave aldersvarende undervisning for ordblinde.

- Pludselig kunne vi med computerens hjælp lave perspektivering og fortolke – alle de spændende ting, jeg går op i som dansklærer, fortæller hun begejstret.

I dag er den 30-årige Stinne Lakmann i bestyrelsen for Nørbæk Efterskole og underviser på Farsø Efterskole, og Stinne Lakmanns undervisning foregår med intensiv brug af computere og iPods, og hun er en af tre it-ansvarlige på skolen.

De små succeser Hvad er det bedste ved jobbet?

De små succeser! Det at have en dreng, der bare er så slukket, hvor skolen er det mest åndssvage, og han så sidder med en iPod i hånden første gang og spørger: ”Jamen Stinne, betyder det så, at jeg nu kan læse Landbrugsbladet? Wouh – kan jeg nu også selv bestemme, hvad jeg vil læse? Kan jeg være normal?” DET er en fed oplevelse.

Stinne Lakmann understreger, at landets ordblindeefterskoler har forskellige strategier for undervisningen af ordblinde. Nogle steder arbejder man intensivt med de ordblindes egen kodning af tekst, mens man på andre

20

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

En af Stinne Lakmanns yndlingsapps er Scanlife. (Skanner QR codes. Giver ofte adgang til digital tekst, der kan læses op.

- Den indbyggede funktion VoiceOver i iPhone/iPod kan læse al tekst op, gør hun opmærksom på.

Toptekst

Læsestrategen: Udbygget ordlæsning Træning af ordlæsefærdigheder Lene Møller

ler

2

en: Udbygget

ordlæsning

1-2 af Lene Møller

.

og digital form, både i papir2012. Kopiering, givningen.

Forlag A/S © ophavsretslov © Hogrefe Psykologisk tilladelse er i strid med uden af dette materiale Peter Heydenreich Thomsen, grafiliokus.dk Illustrationer: : Anne-Mette Grafisk tilrettelægning a/s Tryk: AKA-PRINT

Læsestrateg

ISBN: 978-87-7135-0

skoler kompenserer for manglende evner til at læse og skrive med digitale hjælpemidler.

Fælles for alle skoler er, at man er 100 procent fokuseret på ordblindheden som handicap. Dét er det særlige, der for alvor rykker.

Der må også være en bagside ved jobbet på en kostskole?

Det er nok de lange dage. Og det med at være den, der beder dem om at gøre rent, er heller ikke sjovt. Jeg ville da hellere bare være kammeraten om eftermiddagen end tage forældrerollen, når der skal ryddes op. Særligt sidst på året er det rigtig hårdt.

Drømmer du nogle gange om at undervise almindelige børn på en almindelig skole?

- Jo, det ku da være sjovt at undervise på fuld kraft med ens faglighed. Men jeg tror det bliver kedeligt. Det hele er jo så strømlinet. Det der med fuld fart frem og vut vut vut – vi kan nå fem hovedværker i år. – Jeg tror, jeg ville savne det med at give sig god tid med et lille hold.

Jeg kender dem jo helt vildt godt.

Det er ikke nok at kunne stave til abekat Stinne Lakmann skal i denne måned holde et foredrag på Åbybro Skole om, hvad de gør på Farsø Efterskole – og hvorfor. Både med hensyn til it og det særlige læsesyn, man knytter til de nye teknologiske muligheder.

- Hvis ikke eleverne kan være reflekterende, når de når til 8. eller 9. klasse, så er der bare super meget mere at indhente i forhold til at gå til afgangsprøve, end hvis »

00-5

Udbygget ordlæsning 1-2 træner ordlæsefærdigheder til læsning og stavning af lydnære og ikke-lydrette ord på op til fire stavelser og ni bogstaver.

n

aBm x cgdoEpqusyTæ h v f j kNi lrøzå 1

t ra t

e

Lene Møl

ler

et Udbygg sning ordlæ

Hæfterne har blandt andet fokus på lydstrategier med alternative bogstavlyde, stavelsesdeling, konsonantklynger, analogisk og morfologisk strategi samt genkendelse af hyppige funktionsord. n

tegne

ses

ge

nu gen omfatter (eksk. moms) i farver, kr. 32 Serien Læsestrate 1, 48 sider, ill. (eksk. moms) Elementær ordlæsning 56 sider, ill. i farver, kr. 32 2, (eksk. moms) Elementær ordlæsning 56 sider, ill. i farver, kr. 32 1, Udbygget ordlæsning (under udgivelse) i farver, kr. 32 2, 56 sider, ill. (under udgivelse) Udbygget ordlæsning 56 sider, ill. i farver, kr. 32 3, Udbygget ordlæsning

ses

ge

kirsebær

Læ

• Der findes 21 ordblindeefterskoler spredt ud over hele Danmark.

• Som almindelige efterskoler profilerer de sig forskelligt med særlige tilbud og farvestrålende fag. (Dykning, jagttegn, it, motocross, eksotiske rejser, sport, sundhed, sejlads mm.)

• Nogle af skolerne tilbyder prøvefri forløb, andre har et stærkt fokus på at få de unge videre på ungdomsuddannelser og atter andre tilbyder specialklasser for børn med f.eks. ADHD. • Fælles for alle skolerne er, at man skal have læsevanskeligheder for at være elev.

Lene Møl

et Udbygg sning ordlæ

Læ

Ordblindeefterskolerne i Danmark

aBd cg E f j hki l

af lyddigheder til læsning 2 træner ordlæsefær Udbygget ordlæsning ni bogstaver.

Læsestrategen. fire stavelser og e ord på op til nære og ikke-lydrett 2 har fokus på Udbygget ordlæsning Læsestrategen. bogstavlyde r med alternative • lydstrategie d i bog – stumt h, g, og blød v-lyd som og bølge i som – g med j-lyd som i briller som i fisk og æ-lyd – i med e-lyd å-lyd som i sommer som i ost og åben som i øje – o med å-lyd og åben å-lyd ø-lyd som i børn i bryst – ø med åben åben ø-lyd som som i kys og med – y med ø-lyd som i nul og fire stavelser – u med å-lyd af ord med tre sammensætning • inddeling og ord og ordgrænser • sammensatte midt i ordet ter før, efter og e rimfamilier • tokonsonan og datid med seks ikke-lydrett endelser i navneform, nutid enes • analogisk strategi strategi med udsagnsord d • morfologisk funktionsor e af 24 hyppige lser og fireendelser • genkendels e fireforstave med strategi n kan demonstrer • morfologisk som undervisere r. enkelt afsnit, fx i små læsegruppe i bogen til hvert arbejde videre kan Der er kort instruktion eleverne, hvorefter de kan så eleverne gradvis med opgavetyper, og forskelog indlede sammen tilbagevendende opgaverne. Flere er udformet i f.eks. selv færdiggøre Aktiviteterne dighederne indarbejdes selvstændigt og mere ordlæsefær og så sider hver arbejde mere på samme strategi, gt – gerne en-to r sætter fokus ni at træne regelmæssi lige opgavetype e ord på højst . Det anbefales og ikke-lydrett grundigt og stabiliseres at beherske læsning af lydnære målet: dag – for at opnå fire stavelser. og 2? bogstaver og digheder til læsning og ikke-lydUdbygget ordlæsning lydnære ordlæsefær læsning aftræner Læsestrategen, fterordlæsning 1 med træningshæ der behersker Hvem kan bruge syv bogstaver. af alle elever, gen. Udbygget for at arbejde kan bruges Læsestrate te ord på op til ger forudsætnin Træningshæftet og ikke-lydret g udvikling, udgivet Elevernes af lydnære bogstaver. stavning i serien Skriftsprogli rette ord på syv Ordlæseprøve 2 1 har fokus på ved at tage prøven Stabilisering. ne kan afklares Udbygget ordlæsning Forlag. e sig i kategorien Læsestrategen. e 2 placerer bogstavlyd af Hogrefe Psykologisk elever, der i Ordlæseprøv alternative af lydstrategier med tre stavelser – Hæftet kan bruges • midt i ordet ling af ord med er før, efter og • stavelsesde to konsonant med r nu moms) te rimfamilie en omfatter • konsonantklynger ikke-lydret kr. 32 (ekskl. er, ene Serien Læsestrateg strategimed syv moms) nes endelser e, en, et, sider, ill. i farver, 1, 48 • analogisk (ekskl. navneorde kr. 32med Elementær ordlæsning 56 sider, ill. i farver, 2, • morfologisk strategi moms) rd 32 (ekskl.funktionso kr. hyppige Elementær ordlæsning ill. i farver, af 20 1, 56•sider, genkendelse en kan demon(ekskl. moms) Udbygget ordlæsning i farver, kr. 32 som underviser 2, 56 sider, ill. enkelt afsnit, videre fx i små i bogen til hvert Udbygget ordlæsning de kan arbejde så eleverne Der er kort instruktion eleverne, hvorefter opgavetyper, sammen med . . i tilbagevendende strere og indlede 1-2 af Lene Møller færdiggøre opgaverne ne er udformet ordlæsning gt og f.eks. selv form, en: Udbyggetlæsegrupper. Aktiviteter digog digital selvstændi Læsestrateg så ordlæsefær både i papirog mere Kopiering, arbejde meregivningen. på samme strategi, igt A/S © 2012. kan Forlaggradvis sætter fokus ophavsretslov at træne regelmæss opgavetyper © Hogrefe Psykologisk tilladelse er i strid med uden . Det anbefales og Flere og forskellige stabiliseres af dette materiale og læsning af lydnære s grundigt grafiliokus.dk Peter Heydenreich indarbejde målet: atbeherske Thomsen, hederne Illustrationer: - for at opnå : Anne-Mette sider hver dag Grafisk tilrettelægning a/s – gerne en-to bogstaver. syv Tryk: AKA-PRINT højst på ord ikke-lydrette 00-5 1?

ISBN: 978-87-7135-0 og lydUdbygget ordlæsning læsning af lydrette Læsestrategen, bruge behersker kan der træningsHvem med alle elever, for at arbejde kan bruges af forudsætninger Skriftsproglig Træningshæftet 1 og 2 i serien bogstaver. Elevernes Ordlæseprøve nære ord på seks at tage prøverne afklares ved k Forlag. hæfterne kan ering og i af Hogrefe Psykologis i kategorien Automatis udvikling udgivet 1 placerer sig . i Ordlæseprøve – Elever, der i kategorien Erkendelse 2 placerer sig Ordlæseprøve

t ra t

e

mpusyTx oq æ Nrvzå ø

Læs mere på www.hogrefe.dk

Sætningslæseprøve 1-2 En del af Skriftsproglig udvikling Holger Juul

Tilsammen dækker de to prøver elevens og klassens sætningslæsningsudvikling hvert år fra begyndelsen af 1. klasse til sidst i 5. klasse.

Sætningslæseprøve 1-2 dækker et bredt spektrum af færdighedsniveauer, og giver et indtryk af, hvilke sætningstyper eleven allerede kan eller er på vej til at kunne læse.

Prøverne scores nemt i Skoleportalen.

Læs mere på www.hogrefe.dk

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

21

Læsevanskeligheder og ordblindhed Ordblindefterskolen

Stinne Lakmanns undervisning foregår med intensiv brug af computere og iPods og hun er en af tre it-ansvarlige på skolen.

Stinne Lakmanns top-tre-apps: 1: Dragon Dictation. (Tale til tekst) 2: Text Grabber. (Billede til læsbar tekst) 3: Scanlife. (Skanner QR codes. Giver ofte adgang til digital tekst, der kan læses op.)

Hun gør også opmærksom på den indbyggede funktion VoiceOver i iPhone/iPod. Den kan læse al tekst op.

du allerede ret tidligt var begyndt at få noget læst op med CD-ord, så du kan bruge teksterne, siger Stinne Lakmann.

Kan man ikke gå anderledes til værks for de elever, der ikke drømmer om at læse videre?

- Hvis du skal læse til elektriker eller til tømrer, er der jo også læsestof, der er top svært. Selvom du kan stave til abekat, så kan du ikke læse, hvad der skal til for at blive smørebrødsjomfru. Alt for mange når til de store klasser uden at lære at bruge computeren. De har siddet og kigget på noget krimskrams, som de ikke har kunnet forstå noget af – de ● har jo tænkt: ‘Jeg er bare så dum’. www.ordbl.dk

SKOLECAMPS Dansk og matematik ...meget mere end ferie!

DERFOR! På +Camps SkoleCamps undervises på en helt ny, anderledes og sjov måde. Med samme afsæt som i TV2's tidligere ”Plan B” programmer, og ved hjælp af musik, sport, udfordringer, tid med voksne og praktiske øvelser, skabes en ny vej frem – en vej som gør det sjovt og mere ligetil at lære nyt og rykke sig fagligt.

DanskCamp

MatematikCamp

Deltag i uge 42. Der er to niveauer: 1) fokuserer på det grundlæggende og 2) på dansk i udskolingen.

Deltag i uge 42. Der er to niveauer: 1) fokuserer på det grundlæggende og 2) på mat. i udskolingen.

Se alting på...

pluscamp.dk På vores hjemmeside står der meget mere om de forskellige camps. Surf ind på pluscamp.dk og få alle informationer + se billeder fra tidligere camps.

pluscamp.dk | kontakt@pluscamp.dk | 30 95 11 63

22

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

UNICEF i Zambia

I Afrika sulter børnene da …

I marts 2012 rejste Rune Klan med UNICEF til Zambia for at samle historier til et nyt undervisningsmateriale til mellemtrinnet Af Anne-Mette Friis, chef for børne- og ungdomsarbejdet i UNICEF

I

UNICEF Danmark udgiver vi hvert år et undervisningsmateriale til grundskolen af flere årsager: Dels vil vi gerne udbrede kendskabet til børns rettigheder, og dels vil vi gerne være med til at åbne verden for danske børn og give dem et billede af for eksempel Afrika, der modsvarer de stereotyper, som vi får indprentet meget tidligt i livet.

Rigtig mange danske børn ser billeder fra Afrika I samarbejde med standup-komikeren Rune Klan har UNICEF udarbejdet gratis undervisningsmateriale om afrikanske børns kvaliteter og evner. Foto: UNICEF Danmark/Tai Klan. i tv og på avisforsiderne i forbindelse med krig, tørke eller sultkatastrofer, og de billeder er sjældent rare enormt, og det kan forhåbentlig være med til at inspirere at kigge på. De viser alt for ofte lidende børn med store mange danske børn. For der bor ikke kun sultende børn maver, og de er ubevidst med til at danne vores indtryk i Afrika. Der er også masser af optimisme, energi, iniaf livet i ulandene, som ofte bygger på medlidenhed og tiativ og inspiration at hente blandt børn og unge på det nedladenhed. enorme kontinent.

Men mange afrikanske børn har både kvaliteter og evResultatet af rejsen til Zambia lanceres sidst i august ner, som vi danskere kan lære meget af, og det er dem, vi og består af en dvd med fem film samt et elevhæfte og en gerne vil formidle gennem vores undervisningsmaterialærervejledning. Det bygger især på Rune Klans møde ler. Elevhæftet sætter derfor fokus på de zambiske børns med børnene og har derfor elementer af Rune Klans huressourcer. De fem portrætter, som vi tegner, fortæller mor og magi, som helt sikket vil appellere til danske børn hver især en historie om børn, der trodser fattigdom og og unge. vanskelige vilkår, og sætter alle kræfter ind på at gøre noget godt for klimaet. Deres engagement i omgivelserne er www.unicef.dk

E-noveller med undervisningsmateriale • • • •

Lad eleverne bruge e-noveller i danskundervisningen.

Novellerne er tilgængelige til iPad, smartphone, computeren eller print.

Få adgang til alle novellerne, incl. UV-materiale, udvalgte lydfiler og kopiret for et helt skoleår for 825 kr. pr. klasse.

Læs mere på www.novelleundervisning.dk på www.novelleundervisning.dk

Send os en email på info@novelleforlaget.dk. Den skal indeholde skolens og kontaktpersonens navn, antal licensklasser, instutions- og evt. EAN-nummer.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

23

Ressourcestærke elever er (næsten) ligeligt fordelt En ny undersøgelse fra AKF (Anvendt KommunalForskning) viser, at fordelingen af ressourcestærke og ressourcesvage på folkeog privatskoler ikke er så skæv, som mange måske tror Af Kim Sejr, journalist

F

or hele landet kan der samlet set ikke dokumenteres en markant ulighed i fordelingen af ressourcestærke og ressourcesvage elever på henholdsvis folke- og privatskoler. Sådan konkluderer AKF (Anvendt KommunalForskning) selv på en ny undersøgelse, som dog også viser, at mønsteret ikke gør sig gældende i alle kommuner. København og Frederiksberg topper således statistikkerne for antallet af elever, der går i privatskole med ca. 26 procent mod 14 procent på landsplan – her er der altså en mærkbar forskel.

Privatskoler har traditionelt været under anklage for ikke at leve op til det sociale ansvar, der forventes af en overvejende offentligt finansieret institution, fordi de optager de dygtigste og mest ressourcestærke elever og overlader de tungeste elever til folkeskolen. AKF har undersøgt problematikken i projektet ‘Privatskolerne og det sociale ansvar’, der omfatter data om alle danske elever fra 0. til 10. klasse i skoleåret 2009/10.

Undersøgelsen viser, at der er visse forskelle mellem elevsammensætningen på privat- og folkeskoler. Blandt forældrene på privatskolerne er der typisk et højere uddannelses- og lønniveau, og blandt eleverne er der færre, som har taget medicin for psykiske problemer.

24

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Til gengæld er der flere elever på privatskolerne, som hyppigt går til praktiserende eller speciallæger. Men gennemsnitligt er forskellen mellem de to skoleformer så lille, at AKF-forsker Vibeke Tornhøj Christensen, der står bag undersøgelsen, ikke vil kalde den markant.

- Der er overraskende små forskelle mellem private og kommunale skoler, når vi ser på elevernes ressourcemæssige baggrund. Til gengæld er der et stort problem med den høje grad af polarisering i begge typer skoler. Det medvirker til at isolere el- Der er overraskende små forler ‘ghettoficere’ både indvandrerelever og elever fra skelle mellem private og kommunale skoler, når vi ser på indkomstgrupper i begge elevernes ressourcemæssige ender af indkomstskalaen, baggrund, siger Mette Wier, siger Mette Wier, direktør direktør i AKF. i AKF.

Ressourcestærke elever

Fakta om undersøgelsen Statistisk grundlag Undersøgelsen er gennemført ud fra registeroplysninger om samtlige 659.710 danske elever fra 0. til 10. klassetrin i skoleåret 2009/2010. For eleverne indgår oplysninger om skoletilknytning, demografi, helbredsoplysninger og medicinforbrug og for forældrene bl.a. oplysninger om job, uddannelse og indkomst.

86 % af eleverne i undersøgelsen går i en offentlig grundskole og 14 % i privatskole.

Data bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, der kobler oplysninger om skoletilknytning, demografi, helbredsoplysninger og medicinforbrug med oplysninger om forældre i form af bl.a. job, uddannelse og indkomst.

Definition af ressourcestyrke Barnets ressourcestyrke vurderes typisk ud fra dets forældres karakteristika som indkomst, uddannelsesniveau og etnicitet.

AKF har i denne undersøgelse tilføjet et parameter, der skal beskrive barnets egne ressourcer i form af psykisk og fysisk helbred bl.a. medicinforbrug og lægebesøg. Denne måde at definere en elevs ressourcer vurderes at nuancere undersøgelsens resultater.

Polarisering i privatskolerne Privatskolerne viser sig faktisk at være mere polariserede end de offentlige grundskoler – Vibeke Tornhøj Christensen forklarer: - Der er en større andel af privatskoler end folkeskoler, hvor forældre med lange uddannelser og høje lønninger udgør en stor del af den samlede forældregruppe.

Men samtidig er der også en større andel af privatskoler end folkeskoler, hvor en væsentlig del af forældrene har kortere uddannelser og lavere indkomster end forældre i folkeskolerne. Disse sammenhænge er tydeligst i København og på Frederiksberg, siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Polariseringsmønsteret gør sig også gældende for privatskolernes andel af elever, der er medicinerede og med en anden etnisk baggrund end dansk. På mere end en fjerdedel af privatskolerne i København er over 75 procent indvandrerelever, hvilket kun gælder otte procent af de offentlige skoler. I den anden ende af skalaen har næsten 45 procent af de private skoler ingen eller under 10 procent elever med indvandrerbaggrund, mens det kun gælder 23 procent af de offentlige skoler.

Ulighed på Vestegnen Undersøgelsen har specielt set på syv af Københavns omegnskommuner på Vestegnen, hvor der er en stor forskel i karakterer mellem privatskoler og folkeskoler. Privatskolerne ligger minimum 1,5 højere i karaktergennemsnit end folkeskolerne og har i seks af kommunerne en klar overvægt af elever, hvis forældre har lange uddannelser og høje indkomster. De ressourcestærke elever udgør således en betydelig større andel end på kommunernes

offentlige skoler. Ligeledes er der på privatskolerne i de undersøgte Vestegnskommuner en markant lavere andel af elever med indvandrerbaggrund.

Der er dog i tre af kommunerne, Rødovre, Herlev og Hvidovre, en forholdsvis lille andel af kommunens samlede elevmasse, under otte procent, der går på en privatskole, hvorved problemet i disse kommuner er relativt begrænset. I tre andre kommuner er det til gengæld en forholdsvis høj andel, mellem 12 og 19 procent af eleverne, der går i privatskole. Det drejer sig om Ishøj, HøjeTaastrup og Ballerup.

- Vores undersøgelse viser, at forskellene mellem private skoler og folkeskolen i det store billede er ret lille. Men lokalt kan der sagtens være store udsving, som det f.eks. er tilfældet i visse kommuner på Københavns Vestegn. Det er en udfordring, som der bør være opmærksomhed på at løse fra kommunalt hold, siger ● Mette Wier. www.akf.dk

SKOLEREJSER STUDIEREJSER

ICE TRAVEL SKRÆDDESYR REJSEN SÅ DEN PASSER TIL DINE ØNSKER!

PERSONALEREJSER

ISLA SKOT ND L ENGL AND A IRLANND D Læs mere på www.ice-travel.dk eller ring 3335-9995 ESBJERGVEJ 289 - HARTE - 6000 KOLDING TLF 3332-9995 - INFO@ICE-TRAVEL.DK

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

25

FAQ om streaming i undervisningen Hvad er streaming?

Streaming betyder, at du kan afspille materialet online direkte på computeren eller på skolens interaktive tavler.

Hvordan gør jeg?

Du logger ind på dit lokale CFU’s bookingsystem med dit UNI-login. Systemet ser ud, som det plejer – vi har blot tilføjet et lille firkantet ikon, som betyder, at materialet kan afspilles online her og nu.

Kan eleverne også modtage stream?

Nemmere med film og tv i undervisningen

Med et UNI-login kan underviseren hente levende billeder direkte via bookingsystemet på det lokale Center for Undervisningsmidler

M

ed få klik kan læreren hurtigt og nemt vise tv-udsendelser og film online i klasseværelset uden at skulle bøvle med, hvor dvd’en er henne. Streaming foregår gennem en online netforbindelse, og streaming af film og tv kan således erstatte videoer, dvd’er og andre konkrete medier.

At streame de levende billeder kræver ikke andet end en computer eller en interaktiv tavle, en netforbindelse og et UNI-login.

Film og TV online Tusindvis af tv-udsendelser, kortfilm, dokumentarfilm og tv-reklamer er på nuværende tidspunkt tilgængelige via streaming hos landets CFUer, Centre for Undervisningsmidler. Og der kommer hele tiden flere titler

26

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

til. Den teknologiske udvikling har gennem de senere år gjort streaming til et driftsikkert og stabilt alternativ til de traditionelle filmmedier, og det er den udvikling, CFUerne har udnyttet. Resultatet er en unik streamingservice, som for første gang giver lærerne adgang til en omfattende online samling af levende billeder inden for mange forskellige genrer.

Som lærer skal du logge ind på alle de computere, der skal kunne modtage stream – men ellers er der intet til hinder for at eleverne kan arbejde med film og tv selvstændigt i mindre grupper.

Hvad koster det?

Med CFU Film og tv-abonnementet er det gratis at streame – uanset antallet af udsendelser og film, du bruger. Skoler med abonnement kan fortsat købe dvd’er til 10 kr. pr. stk. Det er din skoles aftale med AVU-medier, der afgør, hvilke genrer og kanaler, du har adgang til.

Hvem står bag?

Det er landets CFUer, der står bag den unikke streaming-service udviklet i samarbejde med Dantek A/S og AVU-medier. Det er første gang, at lærerne får adgang til en onlinesamling af denne størrelse og med så mange forskellige genrer.

TV i undervisningen

Tv-udsendelsen ‘Ida är utfryst’ – om mobning til indskolingen/mellemtrinnet og til undervisning i nabosproget svensk – en af de godt 100 pædagogiske vejledninger, der frit kan hentes og bruges i undervisningen.

Det betyder, at læreren med få klik kan anvende et hav af undervisningsrelevante tv-udsendelser og forskellige typer film i sin undervisning. Streaming-servicen indebærer desuden en væsentlig forbedring af muligheden for at forberede undervisningen med film og tv-udsendelser. Man kan f.eks. hjemmefra nemt og hurtigt få et overblik over, om en udsendelse er relevant at inddrage i undervisningen.

Hent inspiration Når først de levende billeder er valgt til undervisningen, er der mere hjælp at hente. Fagkonsulenter fra landets CFUer har udarbejdet godt 100 pædagogiske vejledninger til en række af de udsendelser og film, der kan streames – og flere vejledninger er på vej. Lærervejledningerne tager udgangspunkt i Fælles Mål og kan frit bruges som inspiration til, hvordan en bestemt film eller udsendelse kan bruges i undervisningen.

Øget interesse for levende billeder Lærernes interesse for at bruge levende billeder i undervisningen er steget markant gennem de seneste år. I 2011 har CFU således distribueret over 79.000 tv-udsendelser og kort- og dokumentarfilm til skolerne. I dag kan lærerne finde undervisningsrelevante udsendelser til stort set hvilket som helst emne, idet CFU optager fra omkring 40 danske og udenlandske tv-kanaler.

Få konkrete ideer til arbejdet med levende billeder inden for et bestemt tema eller fag. Se alle CFU’s pædagogiske vejledninger til en lang række tv-udsendelser og film: www.cfufilmogtv.dk.

CFUerne tilbyder også fortsat salg og udlån af dvd’er.

Læs mere på dit lokale CFU’s hjemmeside. Man finder ● CFUerne her: www.cfu.emu.dk.

Tilmeld jer Batterikampagnen 2012 – og lær eleverne om korrekt håndtering af brugte batterier Sæt batterier på skemaet i dansk, natur/teknik og matematik i 3. til 6. klasse: Kampagnen tilbyder tre undervisningsforløb, som er lige til at gå til.

Eleverne lærer, hvad batterier indeholder, hvordan de virker, og hvad de brugte batterier bruges til, når de afleveres til genanvendelse.

Dansk Opgaverne lægger op til at arbejde med - skriftlig fremstilling - layout - debat og argumentation

V 10.0 IND 00 K til k

R.

l - og massekass en a gode nge and præm re ier

Natur/teknik Opgaverne lægger op til at arbejde med - kredsløb - den nære omverden - formidling af egne undersøgelser - geografisk opgave om udvinding af råstoffer

Matematik Opgaverne lægger op til at arbejde med - statistik - grafisk fremstilling af data - formidling af resultater

Kampagnen afvikles i uge 37-39. Der er åbent for tilmelding frem til onsdag den 5. september 2012.

Hent oplægget på www.batterikampagnen.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

27

Sund Ven

Sundhedsindsats undervejs til skolen

For at forebygge at børn og unge får kræft senere i livet, gennemfører Sundhedsstyrelsen i 2013 sundhedsindsatsen ‘Sund ven’ Af Niels Sandø, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

I

løbet af 2013 lancerer Sundhedsstyrelsen en sundhedsindsats i grundskolen. Den sætter fokus på sund livsstil, og hvordan sundhed kan støtte skolens målsætninger om læring og trivsel. Indsatsen omfatter både undervisning i sundhed og arbejdet med at skabe sunde rammer i børnenes hverdag.

Indsatsen er et led i udmøntningen af Kræftplan III og har som langsigtet mål at styrke udviklingen af sund adfærd blandt børn og unge for at forebygge kræft senere i livet. Den primære målgruppe for indsatsen er elever i grundskolen, men indsatsen er samtidig rettet mod de voksne omkring de unge: lærere, pædagoger, skoleledere, skolebestyrelser, sundhedstjeneste og forældre.

Nemt og ligetil faghæfte Omdrejningspunktet for Sund Ven-indsatsen vil være hjemmesiden sundven.dk, der henvender sig til

28

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

både lærere, elever, sundhedstjenesten, forældre og skolebestyrelser.

- Hjemmesiden kommer til at indeholde en række let tilgængelige undervisningsvejledninger til sundhedsundervisningen på de forskellige klassetrin, der kan hjælpe med at opfylde de mål, der er fastsat i faghæfte 21. Desuden vil der være konkrete forslag og inspiration til at tilrettelægge sundhedsundervisningen, temadage og temauger, både i de enkelte klasser og på tværs af klasserne, fortæller projektleder i Sundhedsstyrelsen, Anne Rygaard Hjorthøj.

Samarbejde om sundhed Indsatsen for at fremme børn og unges sundhed rækker videre end undervisningen, og derfor kommer der en guide til, hvordan skolens ledelse og øvrige personale kan

Toptekst

Indsatsens har fået navnet Sund Ven, fordi den tager udgangspunkt i forståelsen af, at sunde valg ikke er noget, der foregår i et socialt vakuum, men tværtimod noget der sker i samspillet med andre; kammerater, lærere og forældre.

Børn har ret ...til at kende deres rettigheder

arbejde med en sundhedspolitik, der involverer alle parter omkring skolen.

For eleverne og deres forældre vil der blive udviklet sjove test, informationer om sundhed og tips til en sundere hverdag. Desuden vil forældreindgangen også have fokus på, hvordan forældre kan være med til at sætte mere fokus på sundhed. For de ældre elever vil indsatsen have en Facebook-profil og en app, der understøtter sund livsstil på en sjov måde.

Indsatsen kan tænkes ind i den enkelte skole/kommunes egne planer efter behov. Det kan f.eks. være del af en kommunal sundhedsuge, eller som et længerevarende ● fokus.

Vind

Foto: Ken Hermann

til en 10.0 0 børn fødselsd 0 kr. s ret a tighe g for der

*

RATIS

G Nyr voisgningsbog unde

Målgrup p 7.-9. klass e: e Fag: tværfaglig t samfundsf og især ag

Børn har ret … til at kende deres rettigheder klæder børn og unge på til at forstå, hvordan børns rettigheder kan bruges i deres egen hverdag, fx når de er på nettet eller på fritidsjobbet.

I bogen kan man møde en lang række børn og unge, hvis rettigheder er blevet krænket, og der er gode råd til, hvor børn og unge kan søge hjælp.

I bogen er der også positive historier om børn og unge, der kæmper for deres rettigheder.

Både i Danmark og i udviklingslandene.

Og der er forslag til, hvordan skoler kan fejre fødselsdag for børns rettigheder.

Materia let: 64 siders undervisn ingsbog og online tema me d videoer, fo toserier, lærervejl edn aktivitete ing og elev r på Red Barn ets skoleweb site MEGAF ONEN. * Bogen er gratis.

Betal blo t porto.

Priseksem pel: 160 kr. fo r 30 stk.

Bestil her www.red bar MEGAFO net.dk/ NEN/ børn_har _ret

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

29

Det nytter med Tosprogs-Taskforce 14 skoler skal i samarbejde med Tosprogs-Taskforcen medvirke i et særligt forsøgs- og udviklingsprojekt, der skal give ny viden om, hvad der virker i arbejdet med tosprogede elever Af Kim Sejr, journalist

L

ærere har med hjælp fra Tosprogs-Taskforcen haft succes med undervisning af tosprogede elever, viser ny evaluering. Nu afsættes der 42 millioner kroner til 14 skoler med særlige udfordringer, og samtidig udbredes succesen til flere kommuner samt til dagtilbud og fritidsordninger.

Mange skolelærere føler sig ikke klædt på til at undervise tosprogede elever i dansk som andetsprog. Det viser en undersøgelse blandt 120 skoler i 60 kommuner. 61 procent af lærerne i undersøgelsen føler sig enten i mindre grad eller slet ikke klædt på til at undervise i dansk som andetsprog.

Med hjælp fra den særlige Tosprogs-Taskforce under Ministeriet for Børn og Undervisning er et stort flertal af lærerne på 16 skoler dog blevet klart styrket i deres

30

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

undervisning, viser en ny undersøgelse og evaluering fra Oxford Research og Danmarks Evalueringsinstitut. I 2009 følte 55 procent af lærerne sig i høj eller nogen grad klædt på til at håndtere udfordringen. I 2011 var det tal steget til 76 procent efter taskforcens støtte og undervisning på de 16 skoler fordelt på fem kommuner, viser den ny undersøgelse.

- Eleverne tages i mindre grad ud af klasseundervisningen og inkluderes i stedet i den normale undervisning. Skolerne tilrettelægger nu undervisningen, så den passer til den enkelte elevs individuelle behov – og skolens ressourcer udnyttes bedre, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

De gode erfaringer med Tosprogs-Taskforcens rådgivning af kommuner og skoler medfører nu, at det arbejde

Tosprogs-taskforce

Indsatsen fra TosprogsTaskforcen styrker lærernes motivation til at undervise to-sprogede elever, viser ny evaluering.

nu udvides til at omfatte dagtilbud og fritidsordninger – eksempelvis vuggestuer og SFOer.

Fakta om Tosprogs-Taskforcen • Tosprogs-Taskforcen hjælper skolerne med at styrke samarbejdet mellem dansk som andetsprogs-vejledere (DSA-vejledere) og faglærere, så alle lærere er klædt på til at inkludere tosprogede elever i deres undervisning. Tosprogs-Taskforcen har skabt bedre organisering på skolerne ved at yde kvalificeret sparring og rådgivning, skabt refleksion på skolerne via åbne og nysgerrige spørgsmål og givet skolerne større viden om organiseringsformer.

Særligt udviklingsprojekt Som en særlig indsats afsættes 42 millioner kroner til de 14 skoler med de største udfordringer. I samarbejde med Tosprogs-Taskforcen skal disse skoler være med til et særligt forsøgs- og udviklingsprojekt, der skal give ny viden om, hvad der virker i arbejdet med tosprogede elever. Den nye viden vil komme alle skoler med tosprogede elever til gode.

At taskforcens indsats virker fremgår tydeligt af den evaluering, Oxford Research har lavet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut: Hele 83 procent af lærerne, der underviser i dansk som andetsprog, svarer, at samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen i høj eller nogen

• Tosprogs-Taskforcen blev oprettet i 2008 med satspuljeaftalen, som afsatte 8 millioner kroner årligt til Tosprogs-Taskforcen fra 2008 til 2011 under initiativet ‘Lige muligheder’. Ved satspuljeaftalen for 2012 blev der afsat 40 millioner kroner til en forlængelse og udvidelse af Tosprogs-Taskforcen til og med 2015. Udvidelsen betyder, at Tosprogs-Taskforcen fremover ud over kommuner og grundskoler også rådgiver dagtilbud og fritidsordninger om for eksempel udvikling af tosprogede børns sprog og forældresamarbejdet med tosprogede familier.

grad har bidraget til at styrke undervisningen af tosprogede elever på deres skole. 87 procent af dem svarer, at samarbejdet med taskforcen i høj eller nogen grad har bidraget til at øge motivationen i forhold til at styrke un● dervisningen af tosprogede elever.

Rune og zambias helte Ekspeditionsgebyr påregnes

Rune Klan tryller og fortælle

r

Rune og zambias helte

UNICEF Danmarks nye undervisningsmateriale, Rune og Zambias helte, handler om nogle af de sejeste børn, jeg har mødt. På en rejse til Zambia med UNICEF har jeg besøgt fem klima-ambassadører, som danske børn kan lære meget af. Blandt andre Luyando, som planter træer, har en klimaklub på sin skole og rejser rundt i verden og holder taler om klimaforandringer, og Brighton, der med sin stemme alene kan få folk til at bekymre sig om naturen og miljøet i Zambia. Læs hvordan klimaforandringer påvirker børn i Zambia.

Hilsen Rune Klan

Materialet, der er gratis, henvender sig til dansk og natur/teknik på mellemtrinnet og består af et elevhæfte og en dvd med fem film om Rune og børn i Zambia. Lærervejledningen kan downloades på www.unicef.dk Udgivet af UNICEF Danmark i 2012 Rune og Zambias helte kan bestilles på www.unicef.dk og unicefdk@unicef.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

31

Udveksling

Et møde med den anden side af grænsen Siden 2010 har Grænseforeningen i samarbejde med Dansk Skoleforening for Sydslesvig tilbudt udveksling af skoleelever

det kunne jeg godt tænke mig, at man indførte på min skole, fortæller Erik.

Positiv interesse - Vi har kun mødt positiv interesse for udvekslingsprojektet. Alle forældre er enige om, at det er en fantastisk måde at lade deres børn komme ud og opleve noget nyt. Den store fordel er jo, at de ikke behøver at koncentrere sig om at skulle kunne et andet sprog, fordi sydslesvigerne kan tale dansk. Men de møder det tyske sprog og grænselandets historie og får en masse nye indtryk med Erik Kristensen, 12 år, fra Skjern og Peter Hüttl, 13 år, fra Flensborg har begge deltaget i Grænsehjem, fortæller Claus Jørn foreningens udvekslingsordning.

Jensen, der er Grænseforeningens leder af projektet. å besøg hos hinanden en hel uge, hvor - Eleverne skal naturligvis sættes sammen, så de passer sammen i klassetrin. Vi glæder os meget over, at der man deler dagligdag og skoledag. Det er princippet i Grænseforeningens ordning med fra Danmark allerede nu er løbet en del ansøgninger ind elevudveksling, der foregår i uge 45 og 46 – først bor fra elever årgang 2002, hvilket er skønt, da vi har mange den sydslesvigske elev hos en dansk elev og går i samme fra den årgang i Sydslesvig, fortæller Claus Jørn Jensen. klasse – den følgende uge omvendt. Man skal gå i min. 3.

Erik og Peter har aftalt, at det ikke er sidste gang, klasse for at deltage. de har besøgt hinanden. Og netop kammeratskabet er 12-årige Erik Kristensen fra Skjern og 13-årige blandt årsagerne til, hvorfor så mange elever gerne vil Peter Hüttl fra Flensborg er et godt eksempel på deltage i elevudvekslingen, foruden at de oplever en hverdag, hvor der også tales tysk. For skolerne giver det også elevudvekslingen. en konkret lejlighed til at fortælle hele klassen den histo- Det har været rigtig godt, og Erik har en flink familie, fortæller Peter, som prøvede at bo i Skjern og gå i riske baggrund for, at der bor danskere syd for grænsen. dansk skole i en uge. Det fik ham til at tænke på nogle af Det er elevens forældre, der skal sende tilmeldingsformularen til Feriekontoret hos Grænseforeningen, men de forskelle, der er mellem Danmark og Tyskland: det er den enkelte skole, der skal give tilladelse til, at – Mange unge går rundt med fodboldtrøjer, især FCK-trøjer. Man ser ikke så mange fodboldtrøjer i Flens- eleven kan deltage i udvekslingen – og dermed holde fri i borg, siger Peter. ● uge 45 og få en kammerat med i skole i uge 46.

Også Erik har fundet forskelle mellem Danmark og www.feriebarn.dk Tyskland: - På min skole i Skjern må eleverne ikke være inde i frikvartererne. Det må man godt på Duborg-Skolen, og

P

32

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg!

Pakke SEK 850 fra /person

I Skolres ans økon omiske indgår G pakke öteborgs m e st p o p u aktivitete lære r, indlog ering på hotel ell g o dt e r va n d r ehjem, m på udvalg åltider te restau ranter o g gratis lo kaltrafik .

Universeum

Nya Älvsborgs Fästning

Måltider

Overnatninger

KIRKESVINGET 1 • 2610 RØDOVRE • TLF. 36 37 87 00 • WWW.HEERUP.DK

Liseberg Lokaltrafik

Booking & information: www.goteborg.com/skolresan skolresan@goteborg.com Tlf. +46(0)31-368 41 10

Kom godt i gang med fundraising på tilskudsbasen.dk Danmarks største database med fonde og puljer fra DK, Norden og EU. Find tilskud til udvikling, kompetenceopbygning, pædagogik, IT, undervisningsmaterialer, nye former for læring og meget mere.

Se vores favorable Startpakke tilbud til skoler www.tilskudsbasen.dk Har du også brug for hjælp til fundraising?

Så kig ind på www.danskprojektraadgivning.dk

DIALOG, LÆRING OG KREATIVITET OMVISNING OG VÆRKSTEDSFORLØB I SKIFTENDE UDSTILLINGER Dansk Projektrådgivning & TILSKUDSBASEN.DK

WWW.HEERUP.DK

Åboulevarden 39, 8000 Aarhus C Tlf. +45 70 27 12 25 info@tilskudsbasen.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

33

Udveksling af skoleelever

Leg og læring ved indsamling af batterier På baggrund af sidste års succes lancerer elretur igen i år en landsdækkende kampagne om indsamling og genanvendelse af batterier for elever i 3. – 6. klasse

Af Trine W. Larsen, kommunikationskonsulent

P

å blot tre uger indsamlede tre 6. klasser på Gyvelhøjskolen ved Skanderborg halvanden ton husholdningsbatterier – hvilket svarer til en tiendedel af den mængde, renholdningsselskabet Renosyd indsamler på et helt år i sit opland. Årsagen til elevernes ihærdighed var kollektivordningen elreturs skolekampagne om indsamling og genanvendelse af batterier, som omkring 1.000 skoleklasser deltog i sidste år.

På baggrund af de mange positive tilbagemeldinger fra lærerne om børnenes store engagement fortsætter elretur igen i år kampagnen, der løber frem til 28.

Fakta om elretur elretur er en kollektivordning, der er dannet af producenter og importører af elektroniske produkter og batterier. elretur, der har ca. 1.000 medlemsvirksomheder, står for indsamling, miljørigtig bearbejdning og genanvendelse af størstedelen af elektronikaffaldet og udtjente batterier i Danmark.

I Danmark er det bestemt ved lov (Miljøbeskyttelsesloven), at batterier skal genanvendes. Det betyder, at kommunerne skal sørge for at indsamle de brugte batterier fra borgerne, mens producenterne skal sørge for, at de indsamlede batterier bliver genanvendt.

34

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

+

september. Kampagnen omfatter undervisningsmateriale i fagene dansk, matematik og natur/teknik, et online computerspil og mulighed for at vinde forskellige præmier – hvor hovedgevinsten er 10.000 kr. til klassekassen.

Undervisningsmaterialet – der er udarbejdet for elever i 3. til 6. klasse – fokuserer bl.a. på, hvilke råstoffer batterier består af, hvor råstofferne findes, hvorfor det er vigtigt, at materialer i batterier genanvendes, og hvad der sker, hvis de efterlades i naturen. Materialet, der kan downloades fra elreturs hjemmeside, opfylder de nationale mål og delmål for undervisningen på de berørte klassetrin og fagområder.

Alt kan genanvendes Om baggrunden for kampagnen siger Peer Lund-Thomsen, direktør i elretur: - Vi bruger mange batterier i Danmark – omkring 3.600 ton årligt. Men kun ca. 40 procent bliver afleveret til genanvendelse, når de er udtjente. Smider man de brugte batterier i skraldespanden, kan det belaste naturen i form af forurening med sundhedsskadelige tungmetaller som kviksølv og bly. Desuden er der også tale om et stort resursespild, da alt materiale i batterier kan genanvendes. Derfor er det vigtigt at skærpe miljøbevidstheden hos vores børn, som jo tit er rigtig gode ambassadører over for deres forældre, siger Peer Lund-Thomsen. Han

–

Batteriindsamling

skønner, at 2.000 tons brugte batterier hvert år lander i dagrenovationen. Og det er især den andel, elretur håber at få fat i gennem kampagnen.

Fakta om batterikampagnen

Egne batteriplakater Lærer i natur/teknik Jette Juhl Nilson på Gyvelhøjskolen ser frem til at deltage med sine nye 6. klasser, der bl.a. skal lave deres egen batterikampagne.

- Emnet er relevant på flere måder. Eleverne lærer, at de skal passe på naturen og får samtidig en forsmag på fysik, som de først skal have i 7. klasse, fordi batterier giver anledning til også at se på strøm og el-kredsløb. I år vil jeg især lægge vægt på, at vi laver en kampagne, hvor vi med vores egne plakater gør beboerne i byen opmærksomme på, at de kan aflevere deres batterier ved at putte dem i en frysepose og lægge dem oven på skraldespanden. Ved sidste års kampagne erfarede jeg nemlig, at mange af lærerne på vores skole ikke anede, at denne ordning fandtes, men at de i stedet samlede batterierne i krukker for senere at køre ud på genbrugsstationen med dem, siger Jette Juhl Nilson.

• Den obligatoriske opgave kan løses i tidsrummet 10. til 28. september 2012

• Der er åbent for tilmelding på Batterikampagnen.dk frem til 5. september 2012

• De frivillige undervisningsopgaver kan downloades hele året • Onlinespillet på Remixdinebatterier.dk er et supplement til kampagnen, hvor der hver måned trækkes to vindere • Vinderne af den obligatoriske opgave offentliggøres i ● uge 43

www.batterikampagnen.dk www.remixdinebatterier.dk www.elretur.dk

STYR PÅ CYKLERNE!

www.lyngsoe.dk

•

Lyngsøe® har udviklet og designet flere serier af moderne cykeloverdækninger, der matcher fremtidens behov.

•

Flexsible modulsystemer sikrer den ønskede størrelse.

•

De fås med forskellige tagformer og i både klassiske og moderne stilarter.

•

De er fremstillet af varmgalvaniseret stål.

•

Taget består af en 16 mm 3-lags klar termoplade.

•

Lyngsøe ® giver 15 års garanti mod rustangreb på de varmgalvaniserede overflader på stålkonstruktionen.

•

15 års fabriksgaranti på tagplader mod gulning, tab af styrke og brud forårsaget af klima.

•

Lyngsøes produkter er certificeret af den anerkendte tyske organisation ”Tüv Nord”.

Lyngsøe A/S, Omega 10, Søften, 8382 Hinnerup,Tlf. 70 206 141, Fax. 86 914 479, info@lyngsoe.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

35

IT og mobiltelefoni Mulighederne for online lektiehjælp og interaktive animationer kan blive større efter nye midler til at styrke it i folkeskolen.

50 mio. kr. til digitale læremidler i 2012 Regeringen har i perioden 2012-2015 afsat i alt 500 millioner kroner til at styrke it i folkeskolen

S

iden juli i år har det været muligt for med en trækningsret til hver af landets kommuner på kommuner og skoler at få tilskud til at købe baggrund af antallet af elever i kommunens folkeskoler. I digitale læremidler til folkeskolen. Det kan ekjuni offentliggøres en nærmere vejledning på ministeriets sempelvis være til online lektiehjælp i matematik og til hjemmeside rettet mod kommuner og producenter af interaktive animationer, der kan bruges til at anskueligdigitale læremidler. gøre naturvidenskabelige - De digitale læremidler skal understøtte nye forløb, som ellers er vanskelige at illustrere.

Baggrund: læringsmiljøer i folkeskolen. Der er brug for langt Regeringen har i peRegeringen har afsat 500 millioner kroner i perioden 2012rioden 2012-2015 afsat i mere fleksible indkøb af 2015 til øget anvendelse af it i folkeskolen. Indsatsen er en alt 500 millioner kroner til læremidler end i dag. Vi del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2012-2012. at styrke it i folkeskolen. ønsker f.eks. at kunne købe På folkeskoleområdet er målet, at: Regeringen er i samarbejde mindre dele af et lærings• støtte indkøb af digitale læremidler program, som vi kender med KL klar med en model • alle elever har adgang til velfungerende it i undervisningen dette fra musikmarkedet i for, hvordan pengene skal • have klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler dag, hvor vi køber enkelte fordeles i 2012. I 2012 udog læringsmål møntes op til 50 millioner numre frem for hele al• forske i it-baserede læringsformer bums, siger Jane Findahl, kr. fra puljen med fokus på formand for KL’s Børne- og digitale læremidler i fagene Hovedparten af midlerne er afsat til at støtte kommunernes ● Kulturudvalg. dansk, matematik, naturfag indkøb af digitale læremidler Kommunerne har samtidigt forog engelsk. Dertil kommer, pligtet sig til at medfinansiere, hvad der mindst svarer til det at kommunerne, for at få statslige tilskud. tilskud, skal medfinansiere Der er nedsat en styregruppe pr. 1. januar 2012. Styregruppen et tilsvarende beløb. består af Ministeriet for Børn og Undervisning (formand), KL De 50 millioner kroner og Finansministeriet. fordeles uden ansøgning

36

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Støtte til digitale læremidler

Fremtidens læringsmiljø skal understøttes af it Alle børn skal lære mere. Deres kompetencer skal række ind i fremtiden.

Og næsten alle børn skal lære i folkeskolens almenundervisning.

Det er målet for Kommunernes Landsforening, KL Af Chefkonsulent Anette Aunbirk, KL’s kontor for børn og kultur

H

vordan kan folkeskolen nå de ambitiøse mål? For KL er det vigtigt at stå på viden.

Forskning og undersøgelser peger på, at der skal ske en målrettet udvikling af skolens læringsmiljø.

Et læringsmiljø, hvor alle elever kan trives, udvikle sig og lære, skal være præget af: • Balance mellem individuel læring og læring i fællesskaber • Tilpas svære udfordringer for alle elever • Tydelige læringsmål, der følges op hyppigt og konkret • Autentiske læreprocesser, hvor eleverne bruger det, de skal lære, mens de lærer • Læringsledelse i form af klare regler og rutiner • Fysisk aktivitet • Samspil med forældre, der er involverede i børnenes trivsel, udvikling og læring

- De digitale læremidler skal give mulighed for at differentiere undervisningen og arbejde på tværs af fag, siger chefkonsulent Anette Aunbirk fra KL.

Hvordan kan it fremme elevernes læring?

Reflekteret brug af it i skolens læringsmiljø er et udviklingsområde i alle kommuner. Mange skoler er i fuld gang med at gøre sig erfaringer med, hvordan brug af digitale læremidler bedst fremmer elevernes læring.

KL-undersøgelsen ’Digitale læremidler i folkeskolen’ viser, at kommunale nøglepersoner, forskere med flere er enige om, hvad der skal til, når it-understøttet undervisning og læring skal bidrage til at løfte kvaliteten

i folkeskolen. Undersøgelsen belyser status blandt kommuner og skoler, der allerede har gjort sig mange erfaringer med digitale læremidler. Disse erfaringer er suppleret med overvejelser blandt forskere og læremiddelproducenter. Undersøgelsen viser, at følgende er vigtigt, når brug af digitale læremidler skal støtte alle elevers læring: • Teknikken, dvs. netforbindelse og teknisk support, skal fungere. De digitale læremidler skal være tilgængelige på alle tidspunkter og fra alle tekniske platforme, så elever og forældre f.eks. også har adgang til dem derhjemme.

• De digitale læremidler skal give mulighed for at differentiere undervisningen og arbejde på tværs af fag.

Digitale læremidler skal være meget fleksible. Lærerne skal kunne sammensætte undervisningsforløb, som de enkelte elever kan arbejde med på forskellig vis. Nogle læremiddelelementer er f.eks. fælles stof for hele elevgruppen, mens andre er målrettet enkelte elever i forhold til deres udfordringer • Skoleledelsen skal spille en tydelig rolle i implementeringen af skolens digitale læringsmiljø og lærernes videndeling om brug af digitale læremidler skal foregå tæt på praksis, f.eks. i mindre faglige netværk.

Undersøgelsen Digitale læremidler i folkeskolen kan hentes på KL’s hjemmeside www.kl.dk ● Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

37

IT og mobiltelefoni Meebook

Pædagogisk redskab til PC og iPads Meebook er et helt nyt pædagogisk og didaktisk værktøj, som gør det lettere for lærere og elever at dele forlagsmateriale og andet indhold i undervisningen Af Kim Sejr, journalist

M

Det digitale værktøj Mee-

ange skoler book samler og deler unefterspørger dervisningspædagogiske redskaber til, hvordan man materiale og bruger computere og iPads opgaver læoptimalt i undervisningen. rere og elever imellem.

For ét er at inddrage itsystemer i undervisningen, men noget andet er, hvordan man får bedre læring ud af det.

Meebook er udviklet af firmaerne Konform og Version A, der begge har mange års erfaring med udvikling af webplatforme og digital læring. Ideen udsprang af en konkret udfordring hos gymnasielæreren Jesper Rømer, der havde store vanskeligheder med, hvordan han digitalt kunne distribuere forlagsmateriale, videoer, billeder, PDFer og tekst til eleverne på en let og overskuelig måde.

Digital samling - Alle skoler og gymnasier har computere, og en del har efterhånden også købt iPads til deres elever, men når det handler om den daglige brug af it i undervisningen, er mange lærere i tvivl om, hvordan de helt konkret skal bruge det. Meebook repræsenterer en helt ny måde at samle og dele undervisningsmateriale og opgaver lærere og elever imellem. Samtidig gør Meebook det simpelt for lærere at differentiere undervisningsindholdet og kombinere læringsstile, så der kan tages hensyn til, hvordan den enkelte elev lærer bedst, siger Jesper Rømer.

- Meebook gør det simpelthen lettere for undervisere at sætte forlagsmateriale, tekster, billeder, videoer og andre digitale medietyper sammen til et samlet digitalt undervisningsforløb, der automatisk distribueres til elevernes computer og iPad via f.eks. uni-login. Dokumenter og billeder tilføjes simpelt, og man kan hele tiden se, hvordan materialet tager sig ud hos eleverne. Billeder skaleres og beskæres automatisk, videoer fra f.eks. YouTube og Vimeo tilføjes enkelt. Alt materiale opdateres live, så underviseren også kan bruge det realtime i undervisningen, forklarer Jesper Rømer.

38

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Udfordringen i undervisernes daglige arbejde er netop en overskuelig adgang til digitalt forlagsmateriale.

- Som underviser skal man ofte søge rundt på mange forskellige websider for at få adgang til det forlagsmateriale, ens institution har købt. På Meebook vil underviseren have et samlet overblik over forlagsmateriale, og man kan desuden kombinere det med egne opgaver, billeder, video m.m., siger Søren Adolph fra Version A. Meebook er ved at forhandle aftaler i hus med forlagene og forventer en samlet aftale i løbet af efteråret 2012 Deles ned på elevniveau Et vigtigt aspekt af udbredelsen af it i undervisningen er et konstant fokus på, hvordan man sikrer, at alle elever kan følge med i undervisningen. Med den øgede inklusion i folkeskolen i disse år er der et større pres på lærerne i forhold til at finde og uddele differentieret undervisningsmateriale til alle elever.

- Dette har vi prøvet at tænke ind i Meebook fra starten, så læreren kan bruge tid på didaktikken og ikke teknikken. Alt undervisningsmateriale kan deles helt ned på elevniveau og derudover har vi fokuseret på, at lærerne kan vidensdele med hinanden på en måde, der både er intuitiv og tidsbesparende. Kun på den måde kan vi få alle med, siger Jesper Rømer.

Meebook forventes at udkomme hos en række forlag i ● løbet af efteråret. www.meebook.dk

302.200,-

Afgiv “Tal ordentligt”-løftet, så den hårde tone ikke smitter den næste generation!

Det starter med dig – så gå forrest i kampen mod den hårde tone. I ren begejstring giver vi 50 kr. pr. løfte til den nye tal ordentligt pulje.

Og for at starte et sted, har vi på forhånd lagt 250.000 kr. i puljen.

Pengene går til projekter på folkeskoler og SFO’er, der vil sætte fokus på den gode tone.

Læs mere på talordentligt.dk 39

IT og mobiltelefoni Kidsandmedia

Brug af digitale medier uden frygt og chikane Børns brug af digitale medier uden mobning, seksuel chikane, angst og afhængighed – det kræver bevidsthed om brug af medierne, mener kidsandmedia dk Af Kim Sejr, journalist

A

ngst efter at have set voldsomme begivenheder eller billeder på nettet eller TV. Rystet over at have oplevet seksuel chikane på en chatside. Træthed og pjæk efter at have spillet på computer langt ud på natten. Eksempler fra elevers brug af medier i hverdagen – når man ser på den mere problematiske side af brugen.

Det er her non-profit organisationen kidsandmedia dk ønsker at hjælpe. Med oplysning, råd og vejledning.

Formålet for kidsandmedia dk er nemlig klart: At gøre børn til trygge, bevidste og glade mediebrugere.

- Vi arbejder ud fra FN’s børnekonvention, som lyder, at børn har ret til at bruge medierne og samtidig har krav på beskyttelse mod skadeligt indhold i medierne. Vi ønsker, at børn og unge skal være trygge og bevidste mediebrugere, og det vil vi hjælpe med til, at de bliver, siger Maja Schurmann, projektleder i kidsandmedia dk.

Voksen usikkerhed - De voksne, såvel forældre som lærerne i skolen, er jo ikke selv vokset op i en digital tidsalder og kan derfor være lidt usikre på, hvordan de skal gribe børn og unges digitale hverdag an. For det første har antallet af medier og deres teknologiske muligheder jo udviklet sig kraftigt, og for det andet har medierne jo indtaget alle rum, hvad enten det er i hjemmet eller i skolen. Der er nærmest ikke længere nogle begrænsninger på, hvornår de digitale medier anvendes, og det er uanset, om det er i skoletiden eller i fritiden, fortæller Maja Schurmann.

Fakta om kidsandmedia.dk Nonprofit organisation, der har til formål at støtte og hjælpe forældre og voksne, der arbejder med børn og unge, med at være en del af børn og unges liv med digitale medier. Politisk og religiøst uafhængig. Målgruppen er forældre og voksne, der arbejder med børn og unge – f.eks. lærere, pædagoger, bibliotekarer mv. Blev oprettet i 2010. Protektor: Stig Rossen.

En del af oplysningsvirksomheden hos kidsandmedia dk er bl.a. foredrag ude på skoler, hvor temaerne i øjeblikket er: sikker internetbrug, mobilviden, spil og digital mobning. På hjemmesiden er der anmeldelser af spil og film – og svar på spørgsmål indsendt af forældre og pædagoger.

40

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

- Et problem er f.eks. den digitale mobning.

Mobning har jo altid eksisteret, men nu er den ikke længere begrænset til skoletiden, men flytter med over i fritiden via de digitale medier. Her kan der - Det vigtigste er, at man mobbes over sms eller sotænker over sin tilgang til de ciale medier etc. En anden digitale medier og får skabt problematik er, at iPads og en dialog omkring dem med smartphones snart er blesit barn og gerne også med vet legetøj, som også helt andre forældre og lærere, sismå børn bruger – og her ger Maja Schurmann, projekttænker voksne ikke altid leder i kidsandmedia dk over, at disse medier ofte har adgang til internettet og dermed adgang til sider, der udelukkende er egnet for voksne. Alene en trailer for en voldsom film kan skabe angst og utryghed hos mindre børn, og desuden er der jo ofte sager om seksuel chikane af børn på diverse chatsider på nettet, hvor det især er vigtigt at diskutere sikker brug af internettet, anfører Maja Schurmann.

Vigtigt med dialog - kidsandmedia dk har ikke opskriften på, hvad der konkret skal gøres i enhver situation. I nogle tilfælde og situationer kan anvendelsen af filtre være en god løsning, men det vigtigste er, at man tænker over sin tilgang til de digitale medier og får skabt en dialog omkring dem med sit barn og gerne også med andre forældre og lærere, siger Maja Schurmann. Så man får udviklet et sundt filter i bevidstheden, tilføjer hun.

Trods fokus på de problematiske sider, pointerer Maja Schurmann, at kidsandmedia dk fokuserer på brugerglæde, og at de derfor er meget positive over for medieudviklingen.

-De digitale medier giver også mange nye muligheder for at lege og lære på andre måder, udvikle sig sprogligt, kognitivt, socialt osv., og det er en kvalitet, der ikke skal ● undervurderes, afslutter Maja Schurmann. www.kidsandmedia.dk

trådløs interaktivitet

kombinér interaktiv projektor med iPads - gør undervisningen motiverende, interaktiv og trådløs!

Oplev en inspirerende ny indgangsvinkel, der motiverer eleverne til at bidrage aktivt i undervisningen. kombinér EPSONs EB-475Wi interaktive projektor med iPads og optimer læringsprocessen med en trådløs og fleksibel undervisning! ◗◗◗ • • • • • • • • • •

◗◗◗

•

iPad, projektor, avC - og diG!

◗◗◗

Når du handler med AVC, er du sikret det optimale udbytte af dit produkt.

Vi sætter nemlig fokus på dig og på dine behov! Vi tilbyder således en række skræddersyede kurser, der introducerer dig for de mange muligheder i den interaktive undervisning. Vi har tilbud til alle, både nybegyndere og superbrugere og søger konstant at være i front med vore kurser, som nu også omfatter brugen af iPad i undervisningen. Ring til AVCs kursusafdeling på tlf. 7562 4577, så finder vi sammen et kompetenceudviklende kursus, der passer til lige netop dit behov.

specifikationer pecifikationer for eB-475Wi B-475Wi

ANSI lumens: 2600.

Opløsning: WXGA. HDMI-indgang.

HDMI-indgang Kraftfuld 16W højtaler.

Automatisk set-up og kalibrering.

Nye, forbedrede interaktive penne.

Dual-touch funktion tillader 2 aktive brugere samtidigt.

Nem opkobling til flere projektorer fra samme enhed.

Kan projicere på enhver overflade (whiteboard, tavle, bord, væg m.v.).

Ultra shortthrow-optik betyder at projektoren projicerer fra kort afstand og blænder derfor ikke brugeren. Brugen af denne type optik medvirker også til den markante reduktion af skygger på det projicerede billede.

Meget lav responstid og deraf optimalt flow med de nye, forbedrede penne.

◗◗◗

en oplevelse, der udvikler

EPSON har udviklet EB-475Wi, en interaktiv projektor, der er skabt specifikt til undervisning og derfor har præcist de egenskaber, der forventes hertil. Projektoren er uhyre fleksibel og giver mange muligheder for optimering af læringsprocessen. Kombinér f.eks. projektoren med iPads og oplev eleverne blive draget ind i undervisningen på en kreativ og motiverende måde. EB-475Wi er en unik løsning i klasseværelset, da den er nem at betjene for læreren, sjov og motiverende at bruge for eleverne og alt i alt med til at udvikle undervisningen og optimere læringsprocessen.

Projektoren er meget fleksibel og kan monteres både på væg, loft, eller skrivebord/bordplade. Slip fantasien løs med denne ultimative løsning og gør undervisningen til en oplevelse!

kontakt os

!

Hør mere om de unikke egenskaber og mange muligheder ved denne interaktive løsning. Kontakt os på 7562 4577 (Jylland og Fyn) eller 4362 4777 (Sjælland) – naturligvis helt uforpligtende.

Levende kommunikation H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 i n f o @avc.d k • www.a vc.d k • www.avcinfosystem.dk

41

IT og mobiltelefoni Call Me kampagnen

Støtte til god tone i mobiltelefonen Teleselskabet Call me har for alvor taget kampen op mod den hårde tone og giver penge til en Tal-ordentligt-pulje, der skal fremme den gode tone i efterskoler, folkeskoler og på SFOer

T

idligere på året lancerede Call me kampagnen ‘Tal ordentligt, det koster ikke noget’.

Udgangspunktet for kampagnen er en undersøgelse, som viser, at 77 procent af danskerne oplever, at tonen er blevet hård i Danmark.

Siden lanceringen af kampagnen i januar har mere end 350.000 set den første kampagnefilm på Youtube. For kort tid siden kom en ny film, der sætter fokus på, at den hårde tone smitter, men at du kan ændre det ved at finde overskuddet frem og bekæmpe den verbale forurening. I den forbindelse fortsætter Call me og tager et nyt skridt ved at give penge til gengæld for at støtte op om den gode tone.

Pengene fra Call me går til en pulje, hvor efterskoler, folkeskoler og SFOer landet over kan søge op til 10.000 kr. til et Skøn Skole-initiativ, der har til formål at fremme den gode tone.

42

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

De første 10.000 støtter som afgives på talordentligt. callme.dk udløser 50 kr. pr. støtte, herefter giver Call me 5 kr. pr. støtte. Pengene går til en pulje, som efterskoler, folkeskoler og SFO’er landet over kan søge op til 10.000 kr. til et Skøn Skole initiativ, der har til formål at fremme den gode tone.

Sammenhold om værdier - Ideen er, at de unge gennem en uges workshop forskønner deres eget lokale, fællesareal og lign. I denne proces får de italesat netop deres værdier, og hvordan de vil implementere den gode tone i hverdagen. Gennem processen kommer børnene tættere på hinanden, deres

Toptekst

Elevplaner der forenkler lærernes hverdag og giver overblik

forældre og lærer. Sammenholdet giver respekt, tillid og empati som sletter den hårde tone til fordel for glæde og fællesskab, siger Call me’s adm. direktør, Hanne Lindblad.

For at sikre at der er penge til så mange initiativer som muligt, lægger Call me 250.000 kr. i puljen til en start. Der er mulighed for at vælge tre forskellige former for skøn-skole-projekter.

- Den positive respons, som vi hidtil har fået på kampagnen, viser, at vi har fat i noget, som ligger danskerne på sinde, og at den hårde tone bliver opfattet som et problem. Nu slår vi endnu et slag mod den hårde tone ved at donere penge til projekter, der direkte har til formål at understøtte den gode tone. Og kan vi skabe opmærksomhed på efterskoler, folkeskoler og i SFOer har vi nået en meget vigtig målgruppe, siger Hanne Lindblad.

- Det er almindeligt i vores branche at kommunikere om lave priser. Vi går en anden vej. Vi vil hellere skabe opmærksomhed ved at prøve at påvirke den måde, vi kommunikerer med hinanden på. Og det er meget naturligt for os, når nu kommunikation er det, vi som teleselskab lever af. Vi håber og tror på, at vi kan skubbe til en bevægelse i retning af en bedre tone i det offentlige rum, siger Hanne Lindblad.

Alle kan gå ind og søge om et skøn-skole-projekt. Her i august bliver de første penge uddelt, og derefter vil Call me løbende udvælge skolerne. Man ansøger om penge via talordentligt.dk, hvor de udvalgte projekter også vil ● blive offentliggjort til inspiration for alle.

VOKAL bygger på de fælles trinmål og ligger direkte i SkoleIntra Læs nærmere på www.bureau2000.dk

www.talordentligt.dk 43

IT og mobiltelefoni

Telefonens triumf

Post & Tele Museum sætter med udstillingen Telefonens Triumf fokus på kommunikationshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til nu

Af Andreas Diepeveen, kommunikationsmedarbejder To revolutioner Alexander Graham Bells opfindelse fra 1876 kunne via telegrafernes kobberkabler transportere lyd over en kort afstand, hvilket skaffede ham patentet på telefonen.

Man kan næsten ikke overvurdere dens betydning for vores måde at kommunikere på. Morsetelegrafen havde tidligere gjort det muligt at sende skriftlige meddelelser på tværs af tid og rum, men med mikrofon og højtaler tilsluttet skabtes en nærhed, der kunne imitere det personlige møde, og som i den grad revolutionerede menneskets kommunikationsmuligheder.

Disse muligheder er igen blevet mangedoblet.

Først med mobiltelefonen, da den danskproducerede

er du på forkant med elevernes trivsel?

Værktøjerne som ligger på klassetrivsel.dk kan bruges forebyggende, så du er på forkant med den sociale udvikling og kan være præcis med den forebyggende indsats. Det svarer lidt til at måle elevernes sociale blodtryk – før de tester dit!

ta’ elevernes blodtryk, før de tester dit! www.klassetrivsel.dk 44

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Gratis prøveperiode

scan koden og se film om klassetrivsel.dk samt tilmelding med UNI-login

›››

skoleVisioner · Tel 21 21 90 56 · www.skolevisioner.dk

ToucheReklame.dk

D

a Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab (KTAS) i 1881 overtog de første danske telefonlinjer fra det amerikanske selskab Bell, var det begyndelsen på en af de mest skelsættende begivenheder i dansk kommunikationshistorie. Hvad der startede som 22 telefonforbindelser i det indre København, udviklede sig hastigt, og 18 år senere i 1900 havde selskabet 25.000 kunder. Andre regionale telefonselskaber kom til og med undtagelse af perioderne med kobbermangel i kølvandet på de to verdenskrige, ekspanderede både telefonnettet og antallet af abonnenter voldsomt, helt frem til da mobiltelefonen i løbet af 1990’erme stod klar i kulissen til at tage over.

Post- & telemuseum

Den danskproducerede mobile telefon Stornomatic 900 blev lanceret i 1982, 11,5 kg. tung og forbeholdt de få med den svimlende pris på 17.000 kr. – milevidt fra nutidens udbredte smartphones.

Stornomatic 900 ramte butikkerne i 1982. 11,5 kg. tung og med et prisskilt på omkring 17.000 kr., var det dog en investering, der var de færreste forundt. Fem år senere i 1987, ringede Sovjetunionens præsident Gorbatjov fra Helsinki til Moskva med den første håndholdte mobiltelefon, en Nokia Mobira Cityman 900. Ledninger og kassen var væk, og vægten var nu nede på 800 gram, men det var først i midten af 1990’erne, at mobiltelefonen for alvor blev hvermandseje.

Det var også på dette tidspunkt, at mobiltelefonen begyndte at konvergere med andre medier. Først med SMS og MMS, der lånte fra henholdsvis brevskrivningen og kameraet, og sidenhen har mobilen videreudviklet sig til smartphonen, der lader os benytte det meste af funktionaliteten fra vores computere i det nye, slanke telefondesign. Vi er online, spiller spil, skriver e-mails og kan et væld af andre ting med vores lommeformede vidundere foruden de normale telefonfunktioner, og hvad fremtiden bringer … ja, det kan man lære mere om på Post & Tele Museum.

Rollespil Museet tilbyder bl.a. også det IT baserede undervisningsforløb, Medusas Døtre. I dette rollespil om computervirus, terrorisme og mediedækning i det moderne informationssamfund, agerer deltagerne journalister på to aviser og en tv-station, og får testet deres evne til at arbejde og ikke mindst samarbejde under tidspres. Deres opgave er at producere avisforsider til Dagbladet og X-pressen og at lave et nyhedsindslag til tv-avisen Headline. På tre timer skal informationer indsamles, bearbejdes og formidles, og undervejs skal redaktionen pludselig forholde sig til nye begivenheder, og historien kan tage en ny drejning.

Undervisningsforløbet er rettet mod elever fra 8. klasse til 1. g.

Telefonens Triumf åbner den 22. august og indgår ● som en del af museets permanente udstilling.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

45

Administrativ skoleløsning

KMD tilbyder total digital skoleløsning KMDs administrative skoleløsning samler alle oplysninger på børn og unge ét sted, med et fælles datagrundlag både centralt og decentralt i kommunen Af Kim Sejr, journalist

K

MD maler med hele paletten, når vi arbejder med skole-it. Vi dækker alt fra strategisk rådgivning om digitalisering af folkeskolen over administrative løsninger til digitale læringsrum, der understøtter bedre forberedelse og undervisning – og dermed sætter vi elevernes læring i fokus. Den helhedsorienterede tilgang øger effektiviteten i hverdagen for både de administrative og de pædagogiske kræfter. Dermed frigives ressourcer og tid, der kan anvendes til bedre styring, øget ledelse og mere læring i folkeskolen, siger Merete Lind-Nielsen, der er med til at lede og udvikle KMDs aktiviteter inden for skole og uddannelse.

Nye webmoduler - KMDs administrative skoleløsning følger med tiden og sikrer den mest effektive digitale tilgang til alle roller i skoleverdenen med løbende udvikling af nye webmoduler, som understøtter effektiviseringen af de ‘tunge’ arbejdsgange, hvor der kan være meget dobbeltarbejde.

Vi sørger for, at første ‘mand’ i kæden indberetter oplysningerne og derefter genbruges de automatisk i skoleløsningen hele vejen igennem, som f.eks. indberetning af elevfravær.

Her har vi fulgt op på Undervisningsministeriets kampagne fra november 2011, ‘Det er bedst, når vi alle er her’ med elektronisk web-indberetning af fravær fra lærerens side. Vi vil gå endnu videre og arbejde med udvikling af Apps til understøttelse af netop denne og andre funktioner, fortæller Merete Lind-Nielsen.

Et andet eksempel er tekstopgivelser. Her er der udviklet et webmodul, så lærerne ikke skal ud og ind i flere systemer. Her kan læreren selv indberette tekstopgivelserne, så skolesekretæren blot skal godkende indberetningen – når det passer i arbejdsdagen. Sekretæren bliver adviseret, når der er nye oplysninger at godkende. Hidtil

46

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

har skolesekretæren haft en opgave i at registrere de tekstopgivelser, som lærerne opgiver for egne prøver. Nu kan læreren klare det selv ved at logge på det nye webmodul via sit UNIlogin til SkoleIntra. Herefter kan læreren indberette de tekster, der skal opgives til afgangsprøven for sine klasser/hold. Modulet forudsætter, at skolen benytter KMD Elev.

Andre udviklede webmoduler er f.eks.: Skoleindskrivning, Skole Valg(valg til skolebestyrelsen), Skole Karakter, Skole Udtalelser og Skole Lektionsfravær.

- Med digitalisering frigives ressourcer og tid, der kan anvendes til bedre styring, øget ledelse og mere læring i folkeskolen, siger Merete

Lind-Nielsen, KMD. Nem indberetning Nytteværdien for lærerne er ifølge Merete LindNielsen, at man nemt kan indberette elevfraværet direkte i webmodulet både heldagsfravær og lektionsfravær, så man ikke først skal skrive det ind i en protokol eller fraværsoversigt, for derefter at aflevere en samlet oversigt en gang pr. måned til sekretæren, der så skal indberetter fraværet i et centralt system.

- Nej, med web-modulet er der kun én indberetning hos læreren, og sekretæren kan se fraværet med det samme og på den måde kan skolelederen nemt følge med i elevernes fravær og være på forkant, hvis der skal

IT og mobiltelefoni

gribes ind med f.eks. en handleplan. Ligeledes kan forvaltningen få et samlet overblik over fravær til deres styring. Og sidst men ikke mindst, så lanceres et nyt modul til forældrene i august måned, hvor forældrene kan følge med i deres barns fravær, fortæller Merete Lind-Nielsen videre.

Samlet ét sted - Fordelen ved KMDs administrative skoleløsning er, at alle oplysninger på børn og unge samles ét sted med et fælles datagrundlag både centralt og decentralt i kommunen.

Skoleindskrivningsmodulet i KMDs administrative løsning gør det nemt for både forældre, skolen og forvaltningen. Her kan forældrene via en hjemmeside indskrive deres barn til skole og SFO og løsningen har desuden en engelsk udgave af vejledningen til forældrene.

Desuden gør skoleindskrivningen via web arbejdet omkring de nye elever nemt for skolens kontor, de kan følge med i indskrivningen og eneste arbejde for sekretæren er at fordele eleverne i klasser. Samtidig får forvaltningen samtidig et hurtigt overblik over hele kommunens skoleindskrivning og dermed et godt styringsværktøj, ● understreger Merete Lind-Nielsen. www.kmd.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

47

IT og mobiltelefoni

Værktøj til evalueringen Et nyt kortlægningsværktøj er et bud på, hvordan underviseren i praksis kan løse opgaven med evaluering Af Kim Sejr, journalist

E

valueringskulturen i folkeskolen skal der i 25 år har arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikstyrkes …’. Det har været et udbredt slogan i ling på daginstitutions- og skoleområdet. flere år. Vi har for længst – i hvert fald i prin- Som det er i dag, lægges der så at sige op til, at hver cippet – sagt farvel til den gammeldags sorte skole, hvor enkelt lærer skal opfinde den dybe tallerken, når hun skal lærere og elever var underlagt et karakterræs. I stedet vurdere elevens udbytte og lave elevplaner. Det betyder, skal vi udvikle en evalueringskultur, hvor lærerne samat kortlægningen tager uforholdsmæssig meget tid og lamen med den enkelte elev og forældrene i fællesskab ves på vidt forskellige måder, fremhæver Niels Glavind. finder ud af, hvordan man kan styrke og bakke op om undervisningen – med udgangspunkt i den enkelte elev.

- Det er tankegangen bag evaluering, der bl.a. ligger til grund for folkeskolelovens krav om elevplaner, der skal indeholde resultater af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Problemet er blot, at der ikke er så mange praktiske redskaber for den enkelte lærer, når vedkommende skal i gang med at løse denne opgave. Men det problem mener vi at have løst med redskabet ‘VOKAL – elevplaner’, som er udviklet gennem de sidste to år i samarbejde med et VOKAL-elevplaner er et kortlægningsværktøj, der tager afsæt i de faglige trinmål for de enkelte norsk selskab, siger Niels fag og klassetrin – her et eksempel fra matematik i 4. klasse.

Glavind fra Bureau 2000,

48

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Evalueringsværktøj

Med denne figur får man et samlet overblik over elevens færdigheder i de vigtigste fag samt med hensyn til trivsel.

Kortlægningsværktøjet VOKAL–elevplaner er opbygget omkring et kortlægningsværktøj, der bygger på en række pejlemærker. De tager igen afsæt i de faglige trinmål for de enkelte fag og klassetrin, men er forenklet i forhold hertil.

- Formålet er at skabe data, der støtter eleverne og sikrer, at man ikke overser faglige huller. Altså at man kan besvare spørgsmål som, ‘hvad går godt?’, og ‘hvad kan der gøres for at hjælpe?’. De indsamlede data skal være relevante og skal kunne bruges til udvikling.

Den enkelte lærer kan udelade nogle af pejlemærkerne, hvis de ikke vurderes at være relevante i forhold til undervisningsforløbet. På baggrund af kortlægningen kan der herefter udskrives grafiske oversigter over eleven i matematik.

- På samme måde kan lærerne i de andre fag kortlægge elevens udbytte af undervisningen. Når det gælder elevens alsidige udvikling og trivsel, er det dog som regel eleven selv, der foretager kortlægningen, evt. sammen med forældrene – der kan også udskrives oversigter over basisfag og trivsel, siger Niels Glavind og tilføjer: - Det giver en bedre forståelse af den enkelte elev og mulighederne for en forbedret indsats, hvis man på den måde kan sammenholde styrker og svagheder. Men læreren – eller en eventuel ny lærer – kan også danne sig et overblik over, hvor langt klassen er kommet i forhold til de mange delmål, siger Niels Glavind.

for kvalificeret og informeret ledelse, samlet overblik over alle fag, mulighed for hele tiden at følge den enkelte klasse såvel fagligt som med hensyn til trivsel og læring.

Eksempelvis giver systemet mulighed for særskilt at følge elever, der får særskilt tilrettelagt undervisning eller undervisning i dansk som andetsprog. Og dertil kan den kommunale forvaltning og det skolepolitiske udvalg få pejlemærker for fagligheden overordnet på skolerne og følge udviklingen generelt i forhold til elever med særligt tilrettelagt undervisning eller med dansk som andet● sprog, fremhæver Niels Glavind. www.bureau2000.dk

Kan bruges i team - Endelig kan systemet bruges til at understøtte det faglige samarbejde og skolelederens faglige ledelse og lærerteamet kan f.eks. få et overblik, som kan bruges som udgangspunkt for arbejdet i såvel fagteamet som i klasseteamet. Desuden kan skoleledelsen få et grundlag Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

49

IT og mobiltelefoni Apps til naturvidenskab

Apps forvandler mobilen til et lomme-laboratorium Om få år bliver smartphones og tablets inddraget som en normal del af den naturvidenskabelige undervisning, spår forsker fra Københavns Universitet Af Jonas Salomonsen, journalist, NTS-centeret

M

åske er du én af de lærere, der mener, at mobiltelefoner mest af alt er et forstyrrende element i skolen.

Det kan skyldes, at du ikke har fået øjnene op for, at de nye smartphones kan bruges som en aktiv del af undervisningen, mener Robert Evans, der er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Han forsker i brug af såkaldte apps, der er små programmer til smartphones og tablets, i den naturvidenskabelige undervisning, og han mener, at lærere bør opfordre eleverne til at hive mobiltelefonerne op af lommen i stedet for at gemme dem væk.

Videnskabelige apps udnytter nemlig telefonernes indbyggede sensorer og computerkraft, så de kan

Apps kan være en mulighed for at lægge videnskabelige instrumenter i hænderne på flere elever, som derved kan undersøge

supplere eller erstatte skolernes traditionelle videnskabelige instrumenter.

- Der er ofte et begrænset udvalg af udstyr på skolerne, og nogle gange er der kun et par eksemplarer af hvert apparat. Instrumenterne er dyre, de kan være svære at bruge, og eleverne må ikke tage dem med hjem.

Vi mener, at apps er en mulighed for at lægge videnskabelige instrumenter, der er billige, nemme og sjove at bruge, i hænderne på flere elever, som derved kan undersøge deres omgivelser både i skolen og uden for skolen, siger Robert Evans.

Forskerens fem favorit-apps Fysik: Vernier Video Physics – Optag video af f.eks. hoppende basketball og analyser boldens bane, fart og meget andet.

Fysik: Decibel 10 – Lad eleverne måle støjniveauet i deres nærmiljø.

Biologi: Response Timer – Test klassens reaktionshastighed under forskellige forhold.

Kemi: Molecules – Udforsk molekyler i 3D med et fingerstrejf.

Geografi: iSeismometer – Mål og analyser rystelser.

Foretag eksperimenter på vej til skole Han nævner som eksempel app’en Decibel 10, der gratis kan downloades til iPhone og iPad. Programmet forvandler mobiltelefonen til en lydtryksmåler, og på telefonens skærm vises en graf over støjniveauet målt i decibel.

Da eleverne selv ejer deres smartphone, kan de tage det videnskabelige instrument med hjem og f.eks. få som opgave at foretage decibelmålinger på vej til skole.

deres omgivelser i og uden for skolen.

PRØV MEEBOOK GRATIS I 60 DAGE Nyt brugervenligt værktøj til undervisere. Du kan bl.a.: • Sammensætte undervisningsforløb af tekst, billeder, opgaver, PDF’er, film og forlagsmateriale.

• Dele og differentiere undervisningsforløb direkte med elever på web eller iPad via Uni-login

DIGITALISERING I SKOLEN. DET SKAL HANDLE OM DIDAKTIK OG IKKE TEKNIK! 50

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

PRØV NU PÅ MEEBOOK.COM

- Det kan være lidt svært for folkeskoleelever at forstå, hvad decibel er.

Men når de har deres eget instrument, kan de lege med det, og de kan se og føle, hvad det er, og de kan måske endda gennem observationer opdage, at decibelskalaen er logaritmisk og ikke lineær, siger Robert Evans.

Unøjagtige apps kan være en fordel og iPad. Programmet forDet er dog ikke problemvandler mobiltelefonen til en løst at bruge apps i underlydtryksmåler. visningen, understreger forskeren.

- Ikke alle har en smartphone, så man skal være opmærksom på, at de elever, som ikke har én med i lommen, når de går hjem, ikke har ulemper eller har det dårligt. Der er måder, som lærere kan komme omkring det på, f.eks. ved at lade eleverne arbejde i grupper, siger han.

En anden udfordring, som Robert Evans nævner, er, at iPhone og Android apps er af svingende kvalitet og ofte ikke er helt så nøjagtige som et dedikeret videnskabeligt instrument. Men det kan vendes til en fordel ved at bede eleverne om at undersøge programmernes nøjagtighed, mener han.

- Det er en perfekt måde at tage hul på snakken om videnskabelige instrumenters troværdighed på. Man siger: Vi har brug for en app, vi kan bruge til at måle decibel her i klassen. Der er fem til Android og fire på iTunes.

Lad os bruge en time på at finde ud af, hvilken vi bedst kan stole på, og så vælger vi den, siger Robert Evans.

Mere tid til børnene…

App’en Decibel 10, der gratis kan downloades til iPhone

Apps indtager skolelokalerne om få år Selvom det ikke er mange lærere, der endnu udnytter elevernes mobiltelefoner til at foretage decibelmålinger eller andre eksperimenter, så er Robert Evans sikker på, at apps i løbet af få år helt naturligt vil blive en del af undervisningen i takt med, at flere elever får smartphones med adgang til internettet.

- Det er ligesom med YouTube, der i nogle år mest var underholdning, men nu bruger mange lærere YouTube til at illustrere, demonstrere, motivere og provokere om nærmest alt, de underviser i. Jeg kan ikke forestille mig, at apps ikke fortsætter med at blive mere udbredt, så jeg tror, at de bliver en normal del af de fleste skolelokaler, siger Robert Evans.

Han forsøger selv sammen med sine kolleger at udbrede kendskabet til undervisningsegnede apps via Facebook-gruppen ‘smartphone teaching’.

Du kan også finde tips til gode apps og dele dine erfaringer med andre lærere på www.ntsnet.dk i gruppen ● ‘Apps til undervisning’.

Iportalen gør det nemt Mere tid til pædagogisk arbejde Iportalen bidrager til at minimere det administrative arbejde og forenkle pædagogernes arbejdsrutiner, så der bliver mere tid til børnene.

Tidsbesparende og brugervenligt Iportalen er tilpasset pædagogernes behov, både i forhold til brugervenlighed og funktionalitet.

Iportalen giver Mindre administration og papirarbejde Overblik over aktiviteter, ferie- og sygemeldinger Nemmere kommunikation med forældre

Iportalen indeholder blandt andet Stamkortoplysninger Afkrydsning af børn Arrangementskalender og ugeplan Kontaktinformationer til alle forældre Personlig opslagstavle

Kontakt os, så vi kan fortælle dig, hvordan iportalen kan bidrage til at gøre hverdagen lettere i din institution.

portalen portalen Iportalen.dk Tlf. 33 24 14 04 kontakt@iportalen.dk

overblik tryghed tid

porta porta

overb

Fordi tiden er vigtig...

51

IT og mobiltelefoni Datavisualisering

Visualisering af data forvirrer mindre Nyere forskning tyder på, at en måde at undgå at blive overbelastet af data er ved at præsentere det visuelt snarere end med tekst eller tal, pointerer firma inden for specialsoftware Af Kim Sejr, journalist

F

orestil dig, at du sidder i klasseværelset eller ved dit skrivebord midt på dagen, endnu en e-mail-meddelelse popper op i hjørnet af skærmen, der dækker de tal, du forsøger at fordøje i det komplicerede regneark, du har foran dig.

Din bærbare er åben på skrivebordet ved siden af ​​ dig med endnu et sæt tal, du har brug for – alt i mens du febrilsk bladrer igennem forskellige dokumenter på hovedskærmen. Du har undervisning om 20 minutter, og pludselig føler du det, som om du svømmer i et hav af uigennemtrængelige data, og du begynder langsomt at synke sammen i skrivebordsstolen ... En

Post & Tele Museum havde sidste år mere end 1.100 grupper på besøg, der legede, lærte og lyttede sig igennem 400 års kommunikationshistorie.

Se hvad vi kan tilbyde jer på www.ptt-museum.dk

Købmagergade 37 · 1150 København K • Tel. 33 41 09 00 Åbent alle ugens dage kl. 10-16 52

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Et simpelt mindmap skabt med MindManager. Indbygget i MindManager er også et brainstorming-modul, som hjælper med til at udvikle ideer enten på tid eller ved hjælp af de indbyggede funktioner, der hjælper med inspirerende billeder, illustrationer og ide-søgende spørgsmål.

hverdagssituation beskrevet af Dennis Johansen fra Scandix software, der rådgiver om og forhandler specialsoftware til bl.a. skoler - Når vi bliver oversvømmet med e-mails, Twitter, Facebook, sociale medier, søgemaskiner som Google osv., er det som om, vi forventes at vide mere, end vi rent faktisk gør. Og vi kan slet ikke huske alt den information, vi bombarderes med. Når vi så bliver overvældet, så begynder vi at udsætte beslutninger, fordi vi udsættes for ’Information Overload’, et nyt men meget relevant begreb. Hvordan et sådan problem løses kan meget vel bestå i, hvordan informationer præsenteres og struktureres, fremhæver Dennis Johansen.

- Der er foretaget videnskabelige undersøgelser for at teste om visuelle oplysninger i form af mindmaps i stedet for traditionelle tekst-baserede dokumenter og softwareløsninger gør en forskel, og resultaterne var yderst interessante. Enkeltpersoner og grupper fik deres hjernebølger overvåget, da de afsluttede opgaver ved hjælp af visuel mindmapping software, som så blev sammenlignet med de traditionelle muligheder, fortæller Dennis Johansen og opremser: »

KMD sætter fokus på liv og læring – med vores effektive administrative skoleløsning Det kan godt være, at administrativ it ikke er det første, du forbinder med liv og læring i skolen. Men omvendt: It kunne hurtigt suge livet ud af en hverdag, der helst skal handle om vigtigere ting. Og det var jo ikke meningen.

Derfor er vores skoleløsninger bygget op omkring brugervenlighed, sammenhæng og overblik. Du får let tilgængelige oplysninger, sammenhæng imellem dem og overblik på alle niveauer. Også til at styrke indsatsen for liv og læring på din skole. www.kmd.dk 53

IT og mobiltelefoni Datavisualisering

Mindmapping med MindManager kan kort sagt sammenlignes med et whiteboard, hvor læreren eller eleven samler alle sine notater, dokumenter, ideer og vigtige oplysninger. MindManager er fuldt integreret med Microsoft Office og Project for både importerende og eksporterende filer.

• Grupper, der arbejdede sammen om et projekt brugte i gennemsnit 10 procent mindre kognitive ressourcer.

• Grupperne havde en stigning i produktiviteten på 8 procent og var i stand til at genoprette hele 6,5 procent flere data.

• De personer der arbejdede med visuelle mindmapping teknikker anvendte i gennemsnit 19 procent mindre kognitive ressourcer.

Mindmapping øger produktiviteten Scandix Software tilbyder selv softwareløsninger inden for mindmapping, såsom programmet MindManager.

- MindManager bruges til at tage notater, udvikle strategier, forenkle komplekse projekter og ikke mindst til at visualisere de vigtige forhold og pointer i undervisningen eller – for eleven – både i indlæringsprocessen, den kreative proces og i selve præsentationen ved hjælp af mindmaps, slideshows og Gantt kort, fremhæver Den● nis Johansen. www.skolesoftware.dk

• Testpersonerne var 17 procent mere produktive, og 4,5 procent fandt det lettere at sammenkoble detaljerne.

LEJRSKOLE I SYDSLESVIG

Det gamle danske hertugdømme byder på seværdigheder som Danevirke, Hedeby, Istedløven og den charmerende handelsby Flensborg. Oplev også naturfænomenet sort sol.

I kan besøge det danske mindretals skoler og tale med lærere og elever om, hvordan de lever med både dansk og tysk sprog og kultur. Det danske mindretal har også gymnasier, kirker, sportsklubber, biblioteker m.v.

Læs mere: http://www.graenseforeningen.dk/lejrskole.html Skolekonsulent Claus Jørn Jensen: cjj@graenseforeningen.dk eller tlf. 21 72 13 35 54

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Få god rejsevejledning af en gratis gæstelærer fra Grænseforeningen, som tager ud til alle skoler i Danmark.

Vælg mellem 5 lejrskoler med attraktive faciliteter.

Novelleundervisning

Moderne novelleundervisning foregår nu via nettet Naturlig udvikling at novelleundervisning nu kan foregå via nettet, fremhæver Novelleforlaget.dk

D

et lille forlag, Novelleforlaget.dk, har specialiseret sig i at tilbyde noveller til undervisning via internettet. Konceptet er, at skolen køber klasselicenser via siden www.novelleundervisning.dk, der giver adgang til en lang række noveller af både etablerede forfattere og forfattere fra vækstlaget.

På den måde kan eleverne lære en lang række forskellige forfattere at kende.

- Det er en naturlig udvikling at tilbyde novelleundervisning via nettet. Samtidig løser vi en masse problemer for skolerne. De skal hverken bruge plads på at opbevare eller administrere bøgerne. Ligesom de heller ikke mister bøger, fordi de går i stykker eller bliver væk, siger direktør i Novelleforlaget.dk, Vivian Lee Chrom Novellerne sælges med gennembearbejdet undervisningsmateriale opdelt i tilgange som stilistik eller perceptionsæstetik etc., som passer til den enkelte novelle. Dette undervisningsmateriale er lavet i samarbejde med en række erfarne folkeskolelærere og kommer ikke mindst nyuddannede lærere til gavn.

- Ideen til Novelle-undervisning stammer fra vores oprindelige firma, Novelleforlaget.dk. Her kunne vi se, at mange lærere besøgte siden, og på den måde fandt ud af, at der var et marked, siger Vivian Lee Chrom.

Fakta Novelleundervisning.dk indeholder over 40 forskellige noveller inklusiv de klassiske noveller. Udbuddet udvides løbende. Normalprisen for et årsabonnement er 850 kroner pr. klasse. Et abonnement giver adgang til samtlige noveller og undervisningsmateriale.

Novellerne kan fra efteråret også købes enkeltvis med undervisningsmateriale via Materialeplatformen.dk.

Nye og etablerede navne Novelleundervisning har nu eksisteret siden 2010, og som med alt andet digitalt er sitet i en rivende udvikling. Sitet har både noveller af etablerede forfattere som Jan Sonnergaard og Henriette Rostrup, men også nye forfattere, der er ved at slå igennem.

- Vores erfaring med siden er, at det ikke betyder noget for eleverne, hvem der har skrevet novellen, så længe den er godt skrevet

og har aktualitet i forhold til det, klassen i øvrigt arbejder med. Derfor er forfatteren fra vækstlaget - Vi arbejder løbende på at ligeså relevant som den udvikle Novelleundervisning. etablerede forfatter, siger dk. Blandt andet er vi ved Vivian Lee Chrom. at undersøge, om skolerne Endelig er der klassiønsker apps, og jo mere feedkerne som H.C. Andersen back vi får fra skolerne, jo og Herman Bang, som jo bedre kan vi jo rette produkbåde har en litterær og historisk plads i det litterære tet til, siger Vivian Lee Chrom. univers, og derfor er disse også en del af udvalget på Novelleundervisning.

Undervisningsdifferentiering Undervisningsmaterialet er delt i 3 niveauer: • lette spørgsmål • middelsvære spørgsmål til 8. og 9. klasser • svære spørgsmål, der kan bruges i de ældste klasser eller på andre institutioner På den måde kan lærerne differentiere undervisningen i den enkelte novelle alt efter elevernes individuelle niveau, ligesom de kan vælge noveller ud fra forskellige temaer, de vil fokusere på.

Novellerne kan læses på skærm, e-bogslæser eller mobiltelefon, ligesom mange af novellerne også kan fås som lydfiler. Dette giver en særlig støtte til de læsesvage elever, og novellerne kan også læses med læseprogrammet CD-ord.

- Vi arbejder løbende på at udvikle Novelleundervisning.dk. Blandt andet er vi ved at undersøge, om skolerne ønsker apps, og jo mere feedback vi får fra skolerne, jo bedre kan vi jo rette produktet til, siger Vivian Lee Chrom.

Novelleundervisning.dk kan både bruges på folkesko● ler, efterskoler, tekniske skoler eller specialskoler. www.novelleundervisning.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

55

Klasseledelse

Er klasseledelse et modefænomen?

Er klasseledelse i Danmark et manualiseret og konceptualiseret modefænomen, lyder det retoriske spørgsmål fra cand.pæd.soc Peter Andersen, der i denne artikel analyserer begrebet Af Peter Andersen, cand. pæd.soc

V

isse iagttagere ser klasseledelse som en tidstypisk modebevægelse og en form for ‘konceptpædagogik’, der kan trækkes ind som en anden ‘mirakelkur’ uanset, hvad den pædagogiske problemstilling måtte være. Dette skulle så være årsagen til, at klasseledelse er så meget ‘i vælten’, som tilfældet er nu.

I samme forbindelse nævnes klasseledelse også som en managementteori sammen med pædagogiske programmer som bl.a. LP-modellen eller Cooperative Learning, hvis fare angiveligt skulle være en øget instrumentalisering og manualisering af pædagogikken (Szulevicz, 2012). Ovenstående misforståelse har nærværende artikel som formål at udrede.

Hvordan kan klasseledelse forstås?

Klasseledelse kan forstås på mange måder, jf. indledningen, hvorfor det er nødvendigt, at vi er præcise i forhold til, hvad vi taler om, og hvilke begreber vi bruger. Taler vi om det samme, når vi bruger begrebet ‘klasseledelse’?

Det tror jeg ikke nødvendigvis altid, at vi gør. Derfor er der brug for en begrebsafklaring ikke bare af ‘akademisk interesse’, men også fordi de forskellige betydninger har konsekvenser for den praktiske pædagogiske udførsel af klasseledelse.

Klasseledelse består af to elementer, som naturligvis hænger sammen: • Adfærdsledelse – i forståelsen ledelse af elevernes adfærd/opførsel. Det handler om betydningen af fælles sociale regler for samværet. Det handler også om, hvordan vi forebygger uro i klassen, og hvad vi gør, hvis den alligevel opstår.

• Læringsledelse – i forståelsen ledelse af elevernes faglige læring. Det handler om, hvordan vi bedst

56

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

understøtter elevens faglige læring. F.eks.: Hvordan giver vi optimal feedback? Hvordan sørger vi for, at målene er tilpas udfordrende?

Klasseledelse ses i denne artikel som en samlet betegnelse for både adfærdsledelse og læringsledelse, men ofte forstås og bruges klasseledelse primært i forståelsen adfærdsledelse (Andersen, 2012ab). Nuvel, klasseledelse har oprindeligt rod i den behavioristiske indlæringspsykologi med sin betoning af straf og belønning som styringsteknik af elevernes adfærd (Evertson og Weinstein, 2006). Deraf kommer navnet også – Peter Andersen classroom-management – med de betydninger i Peter Andersen er forlagsretning af styring, interchef på Dafolo Forlag. Han vention og kontrol, som er uddannet lærer, PD i Almanagement giver i modmen Pædagogik og cand. sætning til leaderships pæd.soc. (med speciale betydninger i retning af om klasse- og læringsleat involvere, rammesætte, delse). Han er desuden motivere og uddelegere. ph.d. studerende (med Desværre fører det også til emnet ledelse af underfejlslutninger om, at klasvisningskommunikation) seledelse udelukkende er på LSP (Laboratorium for en managementteori.

Produktivt læringsmiljø Man skal ikke være bleg for at indrømme, at der i al form for undervisning

forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis), Institut for filosofi og Læring, Aalborg Universitet.

og opdragelse er et element af behaviorisme. Når det så er sagt, så tages der selv i den angelsaksiske traditions forståelse af klasseledelse afstand fra, at der udelukkende er tale om at ‘slå ned på’ forstyrrende adfærd, idet der snarere er brug for at skabe et produktivt læringsmiljø, hvor et nøgleord er forebyggelse mere end intervention, kontrol og disciplinering (Evertson og Weinstein, 2006).

Evertson og Weinstein (Ibid, p. 5) slår fast, at ‘…classroom management is a multifaceted endeavor that is far more complex than establishing rules, rewards, and penalties to control students’ behavior.’ og videre: “…managerial strategies relying on external reward and punishment are not optimal for promoting academic and social-emotional growth and self-regulated behavior.’ (Ibid, p. 12).

Mujis og Reynolds (2011) skelner ligefrem mellem adfærdsledelse, som de kalder Behaviour Management, og læringsledelse, som de kalder Classroom Management for nu at gøre begrebsforvirringen endnu større!

Konklusionen er, at klasseledelse handler lige så meget om, hvordan læreren rammesætter elevens læring, som hvordan regler og samværsformer organiseres og besluttes. Klasseledelse skal forstås bredt som noget, der inden for en demokratisk ramme mere udføres sammen med eleverne end på eleverne. Således praktiseres klasseledelse også i de danske klasseværelser (Andersen, 2012ab), hvorfor risikoen for instrumentalisering, manualisering og ‘konceptpædagogik’ i denne sammenhæng primært er skrivebordspekulation.

Danske lærere er for kloge til den slags, og de lader sig inspirere mange steder fra. Man skal passe på med – som med spøgelser – at se ‘konceptpædagogik’ og manualer over alt, idet man så kan nærme sig den position, som Qvortrup (2012) kalder for anti-metodisk. I denne position ses lærerjobbet som en profession, hvor hvert nyt undervisningsmøde mellem lærer og elev er unikt,

hvorfor man ikke kan sige, at det er formålstjentligt at lære sig bestemte undervisningsmæssige kompetencer (f.eks. klasseledelse), fordi der alligevel altid sker noget andet i selve nu’et.

Hvorfor fokus på klasseledelse Af primært de fire følgende årsager er der stort fokus på klasseledelse: 1. Uro i undervisningen er et stigende problem 2. De danske elevers middelmådige faglige resultater 3. Øget fokus på evidens i uddannelsesforskningen og praktiske kompetencer i lærergerningen 4. I et hypermoderne samfund får læreren ikke automatisk autoriteten tildelt.

Ad 1) I ‘den sorte skole’ håndterede læreren evt. uro ved hjælp af streng disciplinering og korporlig afstraffelse. Dette blev der heldigvis gjort op med via 1970ernes reformpædagogik, men det gjorde desværre også, at urolige elever i mange år blev lidt af et tabu på skolerne.

Man talte ikke om urolige elever, da man i disse år med »

Mellerup Skolehjem Tlf. 78 47 84 00 Støvringgårdsvej 43, Mellerup 8930 Randers NØ Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

57

Klasseledelse

Den gode klasseleder: • Sikrer effektive overgange i undervisningen, da det tit er mellem aktiviteterne, at uroen opstår • Arbejder bevidst med ‘forstyrrelsesprævention’: Det vil sige, at læreren sørger for at klare alle de praktiske og organisatoriske ting (kopiering, teknik, gruppedannelser, overgange etc.), der kan klares inden timen.

datidens parole om ‘barnets/elevens lyst i centrum’ ofte så på urolige elever som et resultat af en undervisning, der ikke var inspirerende nok for eleven.

Problemerne var der dog alligevel, og når man så talte om problemet, var det måske for sent. Derfor var det kærkomment, da den daværende konservative uddannelsesordfører Frank Dahlgaard i 1996 ‘legaliserede’ problematikken og gjorde den offentlig ved at rejse en forespørgselsdebat om temaet i Folketinget, hvilket så førte til den såkaldte uro-undersøgelse i 1997.

Undersøgelsen viste, at uro er et stort problem – især i de mindre klasser, hos drenge og relativt nyuddannede lærere (Egelund og Foss Hansen, 1997). Denne undersøgelses resultater er siden blevet bekræftet af bl.a.

PISA-undersøgelserne. Ja, uanset hvem man spørger, så fremhæves uro som en af skolens store udfordringer. En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening (2010) viser f.eks., at halvdelen af undersøgelsens 400 adspurgte lærere på 30 år eller yngre angiver urolige elever som deres største udfordring. Ligeledes angives elevernes opførsel i andre undersøgelser tit som en forklaring på læreres udbrændthed og manglende tilfredshed med jobbet.

Derfor er interessen for klasseledelse udsprunget af en særdeles konkret og grundlæggende præmis for læring, som næppe nogensinde ‘går af mode’: At der skal være et acceptabelt niveau med hensyn til ro, orden og disciplin.

Ledelse af adfærd Uro-problematikken har siden cirka år 2000 i Danmark især ført til interesse for den del af klasseledelse, der kaldes adfærdsledelse.

Ad 2) Uanset hvordan vi vender og drejer det og f.eks. forsøger at forklare andre landes uddannelsesmæssige succeser med særlige nationale eller kontekstuelle forhold, så kommer vi ikke uden om det faktum, at den danske folkeskole leverer middelmådige faglige resultater (jf. PISA-undersøgelserne). Det er godt, at vi udvikler selvstændige, glade og demokratisk kompetente elever, men dette er blot endnu et argument for, at vores faglige resultater burde være bedre. Netop elevernes faglige udbytte er der i disse år meget opmærksomhed på, da uddannelse mere end nogensinde er et internationalt konkurrenceparameter.

Derfor er der fra politisk side krav om, at de tildelte ressourcer skaber tilfredsstillende faglige resultater.

Elevens læringsudbytte udgør dermed også en del af interessen for den side af klasseledelse, der omhandler den gode undervisning (se f.eks. Helmke, 2009), kaldet 58

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

• Sikrer at der i klassen og lærerteamet er klare regler og rutiner • Har grundigt planlagt undervisningen, men er samtidig klar til at agere situationsafhængigt. Den grundige planlægning kan sjældent følges til punkt og prikke, men planen gør, at de valg, man træffer i situationen, er mere kvalificerede.

• Er i klassen, når det ringer og har på klassen fælles opstart og afslutning • Sikrer at eleverne ved times opstart ved, hvad de skal lære i dag – ikke kun hvad de skal lave – og hvordan de skal nå derhen • Evaluerer og samler løbende op og korrigerer undervejs forløbet • Sikrer indholdsmæssig sammenhæng mellem de enkelte lektioner: Læreren opsummerer ved timens start, hvad vi lærte sidst, og hvordan dette hænger sammen med, hvad vi skal lære i dag.

• Sikrer gennemsigtighed i undervisningen med tydelige mål, et tydeligt indhold, en gennemskuelig proces og en klar rollefordeling. Lærerens hhv. elevens rolle er i nutidens skole med fleksible arbejdsformer som gruppeog projektarbejde ikke så entydig som tidligere, hvor klasseundervisning mere eller mindre var den eneste undervisningsform.

• Sikrer en tilpas balance mellem struktur og variation i undervisningen, hvor især strukturen betyder meget (Nordahl m.fl., 2010).

læringsledelse. I debatten om klasseledelse er begrebet dog som tidligere nævnt meget blevet set som adfærdsledelse mere end læringsledelse (Andersen, 2012ab), som om klasseledelse og god undervisning ikke var to sider af samme sag. Karakteristika for god klasseledelse og ditto undervisning er ellers meget overensstemmende. Netop i dette perspektiv, hvor klasseledelse og god undervisning ses i tæt sammenhæng med hinanden, mener jeg, at der er et stort udviklingspotentiale, hvilket jeg uddyber afslutningsvis.

Evidensbaseret uddannelse Ad 3) Der er netop indgået politisk forlig om en ny læreruddannelse, der træder i kraft om et år. To af de væsentligste elementer i reformen er, at uddannelsen skal være evidensbaseret og professionsrettet. Sammenligner vi os med andre lande som Singapore, Canada og Finland, der alle i de internationale undersøgelser er i top i forhold til

elevernes læringsudbytte, er der to forhold, der springer i øjnene: At vi Danmark i modsætning til de andre lande primært læser normativ-filosofisk litteratur og ikke evidensbaseret litteratur om uddannelse, pædagogik og læring (Rasmussen et al. 2010).

At den teoretiske viden på læreruddannelsen ikke kombineres med konkrete forslag til praktisering af f.eks. klasse- og læringsledelse (og refleksioner herover). Danske lærere lærer ikke konkrete teknikker på læreruddannelsen. Dette understøttes også af en undersøgelse, som undertegnede har foretaget (Andersen, 2012a).

Den manglende evidensbasering og professionsrettethed gør, at metodevalget og syntesen mellem teori og praksis overlades til den enkelte lærerstuderende og lærer. Med planerne om at ændre på dette stiger opmærksomheden om praksisnære discipliner som undervisningsdifferentiering, evaluering (vurdering for læring) og ja, klasseledelse. Og apropos evidens: Så fremhæves klasseledelse gang på gang som en af de væsentligste lærerkompetencer Ad 4) Sidst, men ikke mindst, skal man som lærer nu til dags ‘gøre sig fortjent til’ at være en autoritet. Man får den ikke længere ‘gratis’ foræret som en del af den respekt, der tidligere naturligt omgav skolen og lærerjobbet. Ledelsesrummet skal i dag indtages og skabes af læreren, hvilket også er en af de meget konkrete forklaringer på, at klasseledelse er kommet på dagsordenen.

Hvor er klasseledelsen på vej hen?

Der er ingen tvivl om, at de aktuelle inklusionsbestræbelser i vel snart alle kommuner vil føre til øget heterogenitet i klasserne og dermed sætte yderligere streg under nødvendigheden af klasseledelse. Ikke mindst tror jeg, at klasseledelse fremover også skal ses som et didaktisk og læringsmæssigt anliggende. I dag omhandler klasseledelse meget pædagogikkens form med fokus på generelle og almenpædagogiske forholdemåder og knap så meget indhold og didaktik.

I en del af den hidtidige forskning, ikke mindst den angelsaksiske, er læringsbegrebet fraværende (Szulevicz, 2012, p. 64). Dette gælder også senest det meget omtalte review om klasseledelse fra The Campbell Collaboration (Oliver et al., 2011), hvor klasseledelsens positive betydning for elevens læringsudbytte, problemadfærd og læringsmiljøet slås fast med syvtommersøm. Det er dog en bestemt form for klasseledelse, der er målt på, nemlig adfærdsledelsen, da man bevidst og helt fair har sorteret undersøgelser vedrørende instructional classroom »

TA’ SUNDHED Ta’ sundhedMED med DIN undervisning UNDERVISNING iI din

Den landsdækkende indsats planlagt til Den nye landsdækkende indsats’Sund ’Sundven’ ven’, som er nuvar i luften!

Målet efteråret 2012, er blevet udsat til 2013. er på en enkel måde at inspirere fagpersoner og ledere til at tage sundhed med i undervisningen og arbejde med at skabe sunde ramMålet fortsat på en enkel måde at inspirere fagpersoner mer på er skolen. og skoleledere til at tage sundhed op i undervisningen og arbejde med at skabe sunde rammer på skolen.sundven.dk, der Indsatsens omdrejningspunkt er hjemmesiden henvender sig både til lærere, elever, sundhedstjeneste, forældre På hjemmesiden sundven.dk der komme og skolebestyrelser.

Den del, der vil henvender sig til materiale, fagpersoner,der er henvender lærere, elever, sundhedstjeneste, forælnu åbnet og sig fyldtbåde medtil spændende materialer. dre og skolebestyrelser.

Faghæfte 21 – på den nemme måde Faghæfte 21hjælper – på densundven.dk nemme måde For lærerne med at opfylde de mål, der er Sundven.dk er en21. hjælp til at opfylde dekonkrete mål, dervejledninger er fastlagt fastsat i faghæfte På sundven.dk findes itilfaghæfte 21.

På hjemmesiden kan man fra 2013 hente vejat integrere sundhedsundervisningen i en række fag.

Desuden ledning, om hvordan man integrerer sundhedsundervisningen findes forslag til at involvere klassen eller hele skolen i et fælles isundhedsprojekt en række fag. Der vil en også være eller forslag at involvere klasfx som temauge dagtil- uanset om fokus er sen helealkohol, skolen ifysisk et fælles sundhedsprojekt, fx som en tekost,eller rygning, aktivitet, sex eller sol. Alt er nemt og mauge lige til ateller gå til!dag - uanset om fokus er kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, sex eller sol. Alt materialet er let at gå til!

Frem mod skoleårets start vil elev- og forældredelene af hjemmeHjemmesiden Sundven.dk vil der indeholde både siden blive tilgængelige, lige som kommer områder en sundheds appfor og elever og forside forældre.

Der kommer en Facebook til de ældre elever. en gratis sundhedsapp og en Facebookside særligt til de ældre elever.

Tilmeld dig nu!

Få besked tilmeld dignyheder nu!

Tilmeld dig-de løbende og få direkte besked, når de øvrige Tilmeld digi indsatsen allerede nu på hjemmesiden, så får du besked og aktiviteter sættes i gang. nyheder, så snart ’Sund ven’ går i gang:

www.sundven.dk/tilmelding www.sundven.dk/tilmelding

59

120502_SV_Folkeskolen_93x261_LBred9aug12.indd 1

10-08-2012 12:41:39

Klasseledelse

Litteratur: Andersen, Peter (2012a): Hvordan forstår og praktiserer danske lærere klasseledelse? I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 1, februar, side 68-74.

Andersen, Peter (2012b): Undervisningsledelse – læreren som leder, I: Madsen, Claus (red.): Grundbog i pædagogik til lærerfaget, side 221-242, Aarhus: Forlaget Klim.

Danmarks Lærerforening (2010): Undersøgelse af unge læreres oplevelser i arbejdet som lærer. København: Danmarks Lærerforening.

Egelund, Niels og Kim Foss Hansen (1997): Urolige elever i folkeskolens almindelige klasser. København: Undervisningsministeriet.

Evertson, Carolyn M. og Carol S. Weinstein (red.) (2006): Handbook of Classroom Management. Research, Practice, and Contemporary Issues. Mahwah, New Jersey og London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers.

Hattie, John (2012): Visible Learning for Teachers.

Maximizing Impact on Learning. New York: Routledge.

(Bogen udkommer februar 2013 på dansk på Dafolo Forlag).

Helmke, Andreas (2009): Unterrichtsqualität und Lererprofessionalität. Diagnose, Evaluation und Verbesserung des Unterrichts. Seelze-Velber: Klett.

(Bogen udkommer foråret 2013 på dansk på Dafolo Forlag).

Muijs, Daniel og David Reynolds (2011): Effective Teaching.

Evidence and Practise. 3. udgave. London: Sage.

Nordahl, Thomas, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margreth Aasen og Anne Kostøl (2010): Uligheder og variationer.

Danske elevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompetencer. Rapport til skolens rejsehold.

Høgskolen i Hedmark og University College Nordjylland.

København: Undervisningsministeriet.

Oliver, Regina M., Joseph H. Wehby og Daniel J. Reschly (2011): Teacher classroom management practices: effects on disruptive or aggressive student behavior.

Campbell Systematic Reviews. Oslo: The Campbell Collaboration.

procedures fra, hvilket vil sige undervisningens didaktiske elementer.

Anden forskning (Helmke, 2009) betoner dog i stigende grad, at nuvel er ro (og dermed adfærdsledelse) en betingelse for øget læring, men er adfærdsledelsen nok?

Er det ikke også et spørgsmål om ledelse af hele undervisningskommunikationen, også læringsledelsen? Dette aspekt er interessant og kan med fordel undersøges nærmere de kommende år.

Helmkes forskning kan være en interessant brobygger mellem adfærdsledelse og læringsledelse, da han siger, at dybest set kan læring og adfærd ikke styres direkte.1 Det er i den læringspsykologiske forståelse (Qvortrup, 2012), som en del af forskningen om klasseledelse bygger på, en præmis, der siger, at der er en kausalitet mellem lærerens ledelse og elevens sociale og faglige læring. Helmke siger derimod fra sin undervisningskommunikative position, at læring er noget, der opstår i den enkelte elev, men det er noget, som eleven som selvrefererende system selv bestemmer. Undervisningen bliver ikke mindre vigtig af den grund, men den har ikke direkte adgang til eleven, men den kan højst rammesætte elevens læring og positivt forstyrre og ‘prikke til denne’. Derfor bliver et fremtidigt interessant perspektiv ledelse af undervisningskommunikation, hvori der også optræder didaktiske begreber.

Svaret på artiklens overordnede spørgsmål, om klasseledelse i Danmark er et manualiseret og konceptualiseret modefænomen, er opsummerende et nej. Godt nok vil interessen for klasseledelse sikkert de kommende år gå op og ned, men ligesom farven sort aldrig går helt af mode, men altid er et stilsikkert, om end traditionelt valg af farve på f.eks. trøjen, ja så er klasseledelse et så grundlæggende element i den gode undervisning, at ‘helt af mode’ går begrebet nok ikke. Om end klasseledelse fremover også vil være noget andet end, hvad forskningen og ● debatten om emnet hidtil har budt ind med.

Qvortrup, Lars (2012): Læreruddannelsens lærebøger – den læringspsykologiske og den undervisningskommunikative position, I: PAIDEIA, pp.

39-.53.

Rasmussen, Jens, Martin Bayer og Marianne Brodersen (2010): Komparativt studium af indholdet i læreruddannelser i Canada, Danmark, Finland og Singapore. Rapport til Regeringens Rejsehold.

København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Szulevicz, Thomas (2012): Hvis klasseledelser er svaret, hvad er så spørgsmålet? I: DPT, nr. 1, 2012) 60

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

1) Man kan derfor også argumentere for, at undervisningsledelse er en mere nøjagtig betegnelse end klasse- eller læringsledelse (Andersen 2012b), da man kan spørge, hvordan man kan lede andres læring, jf. begrebet læringsledelse? Man kan vel ikke andet end at opstille de optimale undervisningsmæssige rammer, således eleven lærer sig noget. Tilsvarende kan begrebet klasseledelse virke lidt som en anakronisme, når der i den moderne skole er mange andre organisatoriske enheder at lede som lærer; f.eks. gruppen, hjemområdet etc. Klasseledelse giver også associationer i retning af alene en forståelse af begrebet som adfærdsledelse. Alligevel er klasseledelse valgt som begreb i denne artikel, da begrebet er det mest anvendte.

Toptekst

Vær med I

dÅSerYddereN

2012

Så ruller Dåserydderen igen!

Kan I godt lide sjove og seje spil, hvor I samtidig lærer noget om miljø? Så gå ind på dåsefabrikken.dk, hvor I kan spille og vinde en dejlig udflugt til klassen.

Til efteråret kan I være med i Dåserydderen, Dansk Retursystems skolekampagne. Her arbejder I med miljø og samler dåser og flasker ind i naturen. Samtidig kan I deltage i konkurrencen om at vinde 3.000 kroner til klassekassen.

Tjek dåserydderen.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

61

MatematiKan Kom godt i gang med 8.0 Gratis i 4. kvartal

I hele 4. kvartal 2012 er det muligt at få MatematiKan gratis på prøve for alle skoler, der blot har tilmeldt en enkelt klasse til Danmarks Matematiklærerforenings store event, Matematikkens Dag. Det koster ikke noget at deltage.

Læs mere og tilmeld skolen på www.dkmat.dk

ang odt i g Komtringnet m Melle Kom godt i gang Kom Mellemtrinnet godt i gang Mellemtrin net

En fortælling i børnehøjde om, hvordan verden blev til – fra BIG BANG til i dag – fortalt for børn.

F.eks. da kæmpehavet på jorden var fyldt med blågrønne alger, der spiste og spiste og spiste – og derefter bøvsede luftbobler op, nok til at fylde himlen med ilt, så den blev blå og klar, som vi kender den i dag.

Sådan begyndte verden er en højtlæsningsbog, som forhåbentlig vil gøre børn klogere på og smitte dem med interesse og beundring for naturens fantastiske verden. ●

MatematiKan til brug i hverdagen og ved folkeskolens afgangsprøver

Sådan begyndte verden

“Kom godt i gang“ bøgerne for henholdsvis begyndertrin, mellemtrin og ældste trin giver eksempler på, hvordan MatematiKan virker og giver forslag til, hvordan eleven kan arbejde med MatematiKan.

Isbn: 9788711409282

Forbered dine elev er til fremove ra bruge PC t til afgangsp røverne i matem ati Matema k. tiKan er et god t bud!

Få en kommuneaftale

62

Sådan begyndte verden

Forfatter: Maren Weischer og Julie Andkjær Olsen

Børnebogen HvabeHaren Selvom et højt selvværd, er en nøgle til at ha’ det godt, er der mange børn der kommer af sted med en selvværdsrygsæk, der ikke er fyldt tilstrækkeligt godt op til at forme en god og tilfredsstillende teenager- og voksentilværelse. Hvordan kan vi af flere og nye veje fylde mere selvværd i børnenes rygsæk, og hvordan kan vi så flere ‘Ha’ det godt-frø’, der kan spirer og give børnene en oplevelse af at være mere i balance med livets udfordringer? Det er en del af formålet med en ny børnebog: ‘HvabeHaren og dyrene i Ha’ det godt-skoven’.

‘HvabeHaren og dyrene i Ha’ det godt-skoven’

Læs mere og tilmeld dig på www.dkmat.dk

Forfatter: Thomas Wibling

Ønsker I en særlig introduktion på jeres skole eller i jeres kommune, kommer vi gerne, hvis I er mindst 10 lærere samlet.

ISBN (tryk bog): 978-87-995219-0-6

Forlaget Matematik www.dkmat.dk

Forlag: Forlaget Ha’ det godt

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

ISBN (e-bog): 978-87-995219-1- Pris: Kr. 149,- (inkl. moms)

●

Frilæsning

a cB d gh f j kEi l

Træning af ordlæsefærdigheder Elementær Ordlæsning 1

Læ

se

Pris: 2 kr. + moms

Elementær Ordlæsning 2 Forfatter: Lene Møller Hogrefe Psykologisk Forlag A/S ISBN 978-87-715-001-2

en

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S ISBN 978-87-715-000-5

Lene Møller

1

Elementær ordlæsning

Forfatter: Lene Møller

s t ra t e g

m ps Tx o quyæ Nrvz øå

aB cgd Ei fjh kl

Lene Møller

2

Elementær ordlæsning

Pris: 2 kr. + moms

Læ

se

en

I grundskolen stilles hele tiden krav til, hvor godt eleverne skal kunne læse, men i undervisningen er der sjældent tid til mere end den helt basale undervisning. Læsestrategen er en ny serie træningsmaterialer, som er henvendt til elever i de små klasser.

Serien er udviklet til at træne læsefærdigheder på en sjov måde.

Der er udkommet to hæfter, og flere er på vej i løbet af efteråret.

I hæfterne er der en kort instruktion til hvert afsnit, som læreren kan demonstrere og indlede med. Bagefter kan eleverne arbejde videre selv, f.eks. i små læsegrupper. Opgaverne er opbygget på en måde, så eleverne gradvist kan arbejde mere selvstændigt og øve sig videre derhjemme, når der ikke er tid i skolen.

Elementær ordlæsning 1 fokuserer på basale lydstrategier i ordlæsning og træner i lydrette ord op til tre bogstaver, bl.a. med opgaver i bogstavernes standardlyd, genkendelse af hyppige funktionsord og læsning af korte sætninger.

Elementær ordlæsning 2 har fokus på strategier til lydnære ord og træner i ord på op til seks bogstaver, bl.a. med opgaver i alternative bogstavlyde, stavelsesdeling, to konsonanter før og efter vokal og endelserne -e, -en, -er. ● Hæfterne er i farver og illustreret med sjove tegninger.

s t ra t

eg

m ps Tx oquyæ Nrvz øå

Super fed le jrskol e

Jesperhus Feriepark Her har I alt på ét sted!

Når overnatningen er betalt, har I fri adgang til et hav af oplevelser.

Bl.a. vandland, fiskesø, tennis, badminton, squash, fodbold, bordtennis og par3golf.

Når Parken er åben, har I også fri adgang hertil.

Ellers kan I besøge Jungleland med 4D-biograf, Zoo og Tarzansti.

Andre ting skal I betale for: Bl.a. bowling, lasergame, minigolf, skoletjeneste mv.

2 over natnin ger fra kr. 85, Se åbningstider og flere idéer på jesperhus.dk

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Blokhus

Thisted

Aalborg

Skive

Randers Viborg

Ringkøbing

Århus Herning

Grenå

Kom helt tæ på dyrenet.. .

Silkeborg

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

63

Frilæsning

Lektiecaféer gør en forskel i boligsociale områder Der er siden 2003 oprettet mere end 400 lektiecaféer ud over hele landet. En ny undersøgelse har kigget på de lektiecaféer, der ligger i boligsociale områder.

Undersøgelsen viser, at de unge ofte står med faglige udfordringer, som lektiecaféerne er med til at tage hånd om. 86 procent af eleverne svarer, at de ofte eller altid har svært ved at lave lektier alene, og 77 procent mener, at de får lavet flere lektier end før, de kom i lektiecafeen.

Indsatsen består først og fremmest i den faglige støtte, men for mange elever er støtten lige så meget i forhold til øget selvværd og positiv voksenkontakt.

Undersøgelsen viser også, at der er tilfredshed blandt projektlederne, lektiehjælpere og folkeskolelærerne med det faglige udbytte. Det er de professionelles indtryk, at der er en sammenhæng mellem elevernes motivation for at lave lektier og de succesoplevelser, de får i skolen.

Lektiecafeernes beliggenhed har ifølge undersøgelsen stor betydning. Når den

ligger midt i boligområdet, er det nemmere at tiltrække de unge.

Det er ‘Brug for alle unge’ under Ministeriet for Børn og Undervisning, der opretter og udvikler lektiecafeer i bo● ligsociale områder.

CEN TER FOR BOL IGS OCI AL UDV IKL ING

Boligsociale lektiecaféer – En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder, maj 2012 Center for Boligsocial Udvikling Forfattere: Mette Fabricius Madsen, projektleder Frederik Mühldorff Sigurd

BOLIGSOCIA LEK TIECAFÉ LE ER

Lasse Kjeldsen Kasper Krog Pedersen

En udstrakt hå i udsatte bolig nd til børn og unge områder

ISBN: 978-87-92798-07-7 Udgivelsen kan frit hentes på www.cfbu.dk.

Forskerantologi om dysleksi Dysleksi – en fælles nordisk udfordring

Hvordan finder man de elever¨, som har eller er i risiko for at udvikle alvorlige læsevanskeligheder? Og når vi har fundet dem, hvad skal vi så gøre? Kan de ‘helbredes’, eller er det et livslangt handicap? Er der forskel på elever med dysleksi og elever med andre vanskeligheder? Spørgsmål stillet af Lis Pøhler, Master i specialpædagogik i forordet til bogen ‘Dysleksi – en fælles nordisk udfordring’. En række forfattere med forskerbaggrund bidrager med en række indlæg, de forsøger at besvare disse spørgsmål. ● – en fælles nord

Antologi med bidrag fra Lis Pøhler (red.), Erna Árnadóttir, Carsten Elbro, Jørgen Frost, Turid Helland, Guðmundur Kristmundsson, Pekka Niemi, Renate Valtin Dysleksi og Ulrika Wolff Dysleksi – en fælles nordisk udfordring

Dysleksi

Landsforeningen af Læsepædagoger i Danmark

ISBN: 978-87-747-04-9

isk udfordring

Hvordan finder vi de elever, som har eller er i risiko for læsevanskelighede at udvikle alvorlige r? Og når vi har fundet dem, hvad ”helbredes”, eller skal vi så gøre? er det et livslangt Kan de handicap? Skal med dysleksi og vi skelne mellem elever med andre elever læsevanskelighede r?

Forskerne Carst en Elbro, Jørgen Frost , Turid Helland, Erna Guðmundur Kristm Árnadóttir og undsson, Pekka Niemi, Ulrika Wolff bidrager hver især og Renate Valtin med bud på svar på nogle af spørg skaber artiklerne smålene. Tilsamme en bred forståelses n ramme for både udfordringer. elevernes og lærer nes

Pris: kr. 195,00 (inkl. moms)

Dysleksi – en fælle s nordisk udfordrin g anbefales til lærer og ungdomsuddan e i grundskoler nelser samt til grun d-, efter- og vider af lærere. euddannelsen Bogen udgives af Landsforeningen af Læsepædagoge Den er blevet til r i Danmark. på initiativ af Lis Pøhler i samarbejd læsepædagogis e med de øvrige ke foreninger. De nordiske nordiske forfattere at skrive på dans er blevet bedt om k, norsk eller sven sk. På den måde vil bidrage til at håber vi, at boge styrke det nordiske n dels samarbejde, dels de nordiske lande vil blive læst i alle .

ISBN 978-87-7

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Pøhler

64

ST

Redigeret af Lis

473-043-9

– en fælles no

Redigeret af Lis

ST

Pøhler

rdisk udfordrin

g

Lejrskole i København Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand.

Bl.a. Hovedbanegården (ca.

900 meter), Strøget og Rådhuspladen ca. 5 minutter.

Som noget nyt kan der hoppes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge.

Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer.

Alle værelser har eget bad og toilet.

Lækker morgenmadsbuffet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder desuden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

www.cphhostel.dk

cphcitybooking@danhostel.dk

TLF 3311 8585

65

Frilæsning

Skole-hjem-samarbejde med udsatte forældre Ny rapport om det gode skole-hjem-samarbejde giver inspiration til samarbejdet med forældre i udsatte positioner Af Kim Sejr, journalist I en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut peges der på en række faktorer, der kendetegner et velfungerende skole-hjemsamarbejde med forældre i udsatte positioner. For eksempel bør ledelse og lærere have en fælles forståelse for målet med skolehjem-samarbejdet, være bevidste om rammerne/grænserne for forældrenes deltagelse og lave forventningsafstemning med forældrene.

Oftest ringer lærerne til forældre. De oplever, at problem­ stillinger bedst løses mundtligt, men de ringer også, når noget går godt.

Undersøgelsen går tæt på, hvad seks udvalgte skoler, der alle er stærke på feltet, gør for at skabe en god relation til udsatte forældre. Den bygger også på knap 400 skolelederes svar om praksis i skole-hjem-samarbejdet. Alle deltagende skoler har enten en høj andel af tosprogede elever eller en høj andel af elever, hvis forældre er socioøkonomisk svagt stillet.

Forældre vigtige for elevens skolegang Ledere og lærerne på de seks skoler tilpasser samarbejdet med forældrene fra gang til gang – afhængigt af den enkelte forælder og den specifikke problemstilling. Lærerne finder andre måder at møde forældre på, når de traditionelle samarbejdsflader som forældre-møder og skole-hjem-samtaler og kommunikation via skolens intranet ikke fungerer. F.eks. fordi forældre dårligt læser dansk, ikke har en pc eller mangler socialt overskud.

Når lærerne i så høj grad differentierer forældresamarbejdet, er det fordi, de ønsker en god relation med forældrene og ser dem som vigtige samarbejdspartnere, der kan give noget positivt til børnenes skolegang. På 80 procent af skolerne arbejder lærerne særligt med det grundsyn, at alle forældre, også udsatte forældre, kan bidrage til deres børn skolegang. På de seks skoler, som i særlig grad er gode til at omsætte denne tilgang til forældre i praksis, selv når samarbejdet er rigtig svært, vælger lærerne i praksis en uformel, ligefrem og mundtlig kontaktform. Oftest 66

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

ringer lærerne til forældre. De oplever, at problemstillinger bedst løses mundtligt, men de ringer også, når noget går godt, og arbejder bevidst på at skabe en god relation løbende – de sætter ‘i banken til svære tider’.

Vedholdende lærere Lærerne på de seks skoler går langt i deres bestræbelser på at involvere og engagere forældre, og de er vedholdende, selv når samarbejdet er under pres. Indsatsen kan handle om alt fra at sms’e til forældre for at sikre, at en elev kommer i skole, ringe til forældre for at minde om aftaler (meget udbredt på 41 procent af skolerne) eller kigge forbi efter skoletid hos en forælder. Halvdelen af skolerne (51 procent) hjælper i særlig grad forældre til at støtte deres børns lektielæsning, f.eks. ved at undervise forældre i regnemåder.

Metode Undersøgelsen baserer sig på en forundersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og interview på seks skoler.

Forundersøgelsen identificerede en række faktorer, der ifølge forskning kendetegner velfungerende skole-hjem-samarbejde.

Faktorerne er afsæt for spørgeskemaundersøgelsen blandt skoler og for udvælgelsen af de seks skoler. Dvs. de seks skoler er nøje udvalgt ud fra, hvordan skolelederne besvarer spørgeskemaet, og hvordan de på skolen indfrier faktorerne. Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt til knap 700 skoler med en høj andel af tosprogede elever og/eller en høj andel af elever, hvis forældre er socioøkonomisk svagt stillet. Knap 400 skoleledere besvarede spørgeskemaet.

Udsatte forældre Begrebet udsatte forældre dækker her over forældre som af vidt forskellige grunde kan være udsatte, dvs. på grund af sociale, sproglige, kulturelle, økonomiske eller tidsmæssige forhold.

F.eks. at de ikke læser dansk, er analfabeter, har dårlige oplevelser fra egen skoletid, som de overfører til barnets situation.

Det kan også være ordblindhed, mangel på socialt overskud eller misbrug af alkohol eller stoffer, der gør forældre udsatte i en eller anden grad. ●

Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 2012 Danmarks Evalueringsinstitut 40,- kr. inkl. moms ISBN 978-87-7958-671-0 Kan downloades gratis på www.eva.dk

- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma Em sa neb uds asere kol t ing

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

T wo ema rk da s g ev hop e, en s o ts g

ng Livsla ng – læri

Kommunal indsats

Udviklingen løber hurtigt indenfor undervisningsområdet. Nye tiltag og buzzwords dukker op dagligt.

Nye muligheder åbner sig for dig, der underviser i naturfag. Har du brug for et samlet overblik, så kig indenfor på NTSnet.dk – dit vindue til en bedre undervisning i natur, teknik og sundhed.

r- e te els Ef nn da

og find inspiration, netværk og det store overblik

og ed g h d a Sun aturf n

ud

Klik ind på NTSnet.dk

rre e læ els Ny ann d ud

Nord isk Skole

le

o sk

e

Ud

67

n e m m o k l e V e

Skol

Danmarks største kæde af fotospecialbutikker udvider vores sortiment med konceptet Skole PhotoCare.

I samtlige PhotoCare butikker finder du engagerede og dygtige medarbejdere, der igennem mange år har oparbejdet en solid erfaring i samtlige facetter af fotograferingen.

e

Skol Find din lokale skolefotograf på

Den erfaring vil vi nu bruge på at give jer Danmarks bedste skolefotos

www.photocare.dk

Det er

at samarbejde med Skole PhotoCare Vi er lokale og tæt på jer, det giver mange muligheder og en fleksibilitet som ingen andre kan tilbyde.

Samarbejde, fleksibilitet kvalitet

&

er nøgleordene i Skole PhotoCare.

Samarbejde betyder, at vi sammen finder den bedste løsning – for jeres skole. Det kan vi gøre, fordi vi er tæt på og er fagfolk der kan afdække jeres behov.

e

nemt

Skol