Magasinet Skolen, dec-jan 2010-2011 by Magasinet Skolen

Dec / jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

Tema:

Læring bag betonen

skolen i ghettoen Alverdens sprog lærer eleverne dansk af Anna Bundgaard og Jesper Villadsen Ghettokultur styrker folkeskolen af Helle Svensson og Signe Christiansen

MÅNEDENS artikel: Vi afspejler fremtidens samfund af Troels Hein Bünger & Lene Alrø Stoktoft Trekronerskolen, Region Sjælland og GreenInsight uddanner Green Kids af Eva Diekmann

Anmeldelse af cd’en

”ABC med W og andre lærerige sange’’ af Joan Flak

Danmarks bedste it-skoleløsning - også til mindre skoler ITX er blandt landets førende leverandører af it-løsninger til uddannelsessektoren. En skoleløsning fra ITX er baseret på automatisering og innovativ tænkning i forhold til hvordan man skaber bedst mulig it for færrest mulige kroner. En ITX skoleløsning kan blandt andet indeholde følgende: ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !

"#$%&'$()*+*$!#,+#-.(./!'0!)%0$1'+*!%/!%2*+'$(3)4)$*&! 5*.!54.'&()6*!5*)6$%2!7!8*.$+'-!)$4+(./!'0!9*+*)!*-*3*+)!:+#/*+0-',*+! )$4+(./ '0 9*+*) *-*3*+) :+#/*+0-',*+ "#$%&'$()*+*$!*-*3',&(.()$+'$(%. '+* 28=*+ ;.$*/+*+(./!'0!*-*3*+.*)!*/.*!:<+:'+*!28=*+! @(3*A*,# *--*+ B%%/-* "22) >-%#,!>%&2#$(./!7!0?!9*+*)!)6%-*!2?!@(3*A*,#!*--*+!B%%/-*!"22) %/ '22-(6'$(%.*+! C(+$#'-()*+(./!'0!)*+3*+*D!,*)6$%2)!%/!'22-(6'$(%.*+! )6 *0$*+ )6%-*$(, B+E.!($!F!)-#6!8%&2#$*+.*!'#$%&'$()6!*0$*+!)6%-*$(, @E:*.,*!,+(0$!'0!)6%-*.)!($F)4)$*& .(./ B*.*+*--*!($F6%.)#-*.$4,*-)*+G+?,/(3.(./

ps kto s e d ual t r rk i ma dv n e a m D ere tner i t u p r om siv pa c s lu re t je r eksk a t Ers ITX e

@<)!&*+*!2?!3%+*)!H9*&&*)(,*I

99 r. 6

www.

.dk

ITX | ".*-4)$2'+6*.!JK>!L!MJMN!O(-)$ O*-*0%.I!PQR!STUS!TTJQ!L!V'(-I!(.0%A($WX,6

99 0 . 1 kr.

>%24+(/H$!;OY >%24+(/H$ ;OY

Skolen

Magasinet Skolen ISSN: 1901-1628 www.skolemagasin.dk

December / januar 2010 - 2011

Redaktør Tine Østergaard

Næste udgivelse Feb/marts 2011

Fra redaktøren:

Skolen i ghettoen TEMA artikler

Grafisk tilrettelæggelse CM

7 Forsidebillede Rasmus Juel Rasmussen

Folkeskolen i ghettoplanerne. Se regeringens og oppositionens ghettoplaner Alverdens sprog lærer eleverne dansk

af Anna Bundgaard og Jesper Villadsen 10

Illustrationer Pia Olsen / www.piaolsen.com

MÅNEDENS artikel: Vi afspejler fremtidens samfund

af Troels Hein Bünger & Lene Alrø Stoktoft 13

Lange busture er hverdag for Itana

af Helle Svensson og Signe Christiansen 16

Ghettokultur styrker folkeskolen

af Helle Svensson og Signe Christiansen 19 Forlag og annoncesalg Magasinet Skolen Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 4844 2042 www.skolemagasin.dk post@skolemagasin.dk

MÅNEDENS kommentar: Ny analyse fra Mary Fondens Unge Tænketank: Unge og ensomhed

af Jeanette Grøn Nielsen

DEBAT artikler 22

Ung og slank – eller bare ung?

af Benny Jørgensen 25

Undgå at blive en ’’udbrændt ildsjæl’’

af Lars Hartung Honoré 28 Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

Trekronerskolen, Region Sjælland og GreenInsight uddanner Green Kids

af Eva Diekmann 31

Et klart billede af højt præsterende skoler

af Grethe Andersen 34

ANMELDELSE AF CD Anmeldelse af cd’en ”ABC med W og andre lærerige sange’’

af Joan Flak Magasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit ...

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

PROFILARTIKEL Hverdagen med en ITX-skoleløsning som virker

af Thomas Kristiansen 40

Kryds og Tværs

Den indvendige bagside

Nyheder og spots

Skolen i ghettoen

TINE ØSTERGAARD REDAKTØR

I denne udgave af Magasinet Skolen er temaet ”Skolen i ghettoen”. Vi sætter fokus på, hvordan folkeskolen kan bidrage til at løse problemerne i ghettoerne. Vi har i den forbindelse allieret os med seks journalist studerende fra Journalisthøjskolen i Århus, som har bidraget med fem spændende artikler til Magasinet. I artiklerne fokuseres der blandt andet på, hvad ghettoplanen som regeringen, Socialdemokraterne og SF har lanceret vil betyde for folkeskolen og hvilke konsekvenser, de kan få for folkeskolen, hvis de bliver vedtaget. Hvordan kan vi tilrettelægge en undervisning, så der tages hensyn til de tosprogede elever, hvad indebærer det at modtage elever med særligt behov for sprogstøtte og hvordan kan skolerne brande sig selv på multikulturen.

Magasinet afsluttes denne gang med kryds og tværs samt den indvendige bagside. Tilbage er der blot at sige rigtig god læselyst og godt Nytår til jer alle

Udover vores aktuelle tema har vi MÅNEDENS kommentar fra Mary Fonden, som handler om Unge og ensomhed. Joan Flak anmelder cd´en ”ABC med W og andre lærerige sange”. Vi har PROFILARTIKLEN om ”Hverdagen med en ITX-skoleløsning” af Thomas Kristiansen. Fire blandede DEBAT artikler er det blevet til i denne omgang: ”Ung og slank – eller bare ung”? af Benny Jørgensen. ”Undgå at blive en udbrændt ildsjæl” af Lars Hartung Honoré. ”Trekronerskolen, Region Sjælland og GreenInsight uddanner Green Kids” af Eva Diekmann samt ”Et klart billede af højt præsterende skoler” af Grethe Andersen. 4

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

Lær alt om sund livsstil

bliv kost pilot

kostpilotuddannelse: Kostpilotuddannelsen er en enkel vej til større viden om sund kost og ernæring og giver, udover en solid og veldokumenteret teoretisk viden om emnet, også dig som elev en række praktiske redskaber. · 3 måneders deltidsuddannelse · Teori i kost og ernæring · 100 % netbaseret Normalpris inkl. mappe og forsendelse. kr. 4.995,00

½ pris hele januar/februar kr. 2.497,00 Køb nu - betal 31. januar 2011 Uddannelsen starter hver dag. FJERNSTUDIE

VIDEN

HØJ KVALITET

Kostakademiet · 9734 8800 · www.kostakademiet.dk

Folkeskolen i ghettoplanerne. Se regeringens og oppositionens ghettoplaner Både regeringen og Socialdemokraterne og SF har inden for de sidste måneder lanceret en ghettoplan. Se her hvilke konsekvenser, de får for folkeskolen, hvis de bliver vedtaget

Regeringens forslag

S og SF’s forslag

Mulighed for at oprette skoledistrikter, der ikke er geogra-

Loft på 24 elever i klasserne

fisk sammenhængende

Så der er tid til alle elever. I de små klasser skal undervisningsassistenter desuden assistere lærerne

Når der er en pædagogisk begrundelse for det, skal kommunerne have muligheden for at opdele udsatte boligområder i mindre områder. Disse områder skal knyttes til forskellige skoledistrikter, og på den måde sikres en mere hensigtsmæssig fordeling af elever Heldagsskoler i eller i tilknytning til udsatte boligområder

Regeringen vil ændre folkeskoleloven, så reglen om maksimal undervisningstid i skolens mindste klasser afskaffes. Dermed får kommunerne frihed til at oprette helhedsskoler i forbindelse med udsatte områder. Heldagsskoler skal give eleverne mulighed for at lave lektier i skoletiden og løfte fagligheden på skolerne Reservation af ”integrationspladser”

Kommunerne skal have mulighed for at reservere et antal ”integrationspladser” til børn med anden etnisk baggrund end dansk, så de lettere kan skifte skole og komme i en klasse med relativt få tosprogede elever Kilde: www.sm.dk

Stærkere helhedsskoler

Helhedsskoler skal give mulighed for at koble undervisning og fritidsaktiviteter, leg og læring. Efter skoletid skal udsatte børn og unge med minoritetsbaggrund ikke tilbringe tiden på gaden eller uden synlige og nærværende voksne Maksimum 30 procent tosprogede elever med svage sproglige forudsætninger

Ingen skole skal løfte en umulig opgave. Derfor skal kommunerne kunne fordele sprogligt svage elever mellem skolerne. Det skal ske på baggrund af sprogtests Friskoler og privatskoler skal bidrage til at løse den sociale og integrationsmæssige opgave

Fri- og privatskoler, der i dag har et meget lille eller ikke-eksisterende optag af tosprogede børn, skal i fremtiden kunne pålægges at bidrage til både den sociale og den integrationsmæssige opgave Kilde: www.socialdemokraterne.dk

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

Alverdens sprog lærer eleverne dansk Skal tosprogede elever have det fulde faglige udbytte af folkeskolen, er lærernes forståelse for modersmål og sprogtilegnelse afgørende. Kompetencer i ’dansk som andetsprog’ er en forudsætning

FOTO OG TEKST AF: ANNA BUNDGAARD OG JESPER VILLADSEN

Eleverne sidder i små grupper og arbejder. En høj sum- Formålet er at give tosprogede elever en bedre forståelse men fylder lokalet. Mellem danske ord og sætninger for det danske sprog ved at trække på de sprog, de kendukker arabiske, kurdiske og spanske gloser op. der hjemmefra. Men de etnisk danske elever kan også Sara Middelhede er dansklærer i femte klasse på lære noget. Med undervisningsforløbet ønsker Sara Rundhøjskolen ved Århus. Her gennemfører hun i Middelhede nemlig at give alle børnene, både etnisk øjeblikket et undervisningsforløb, som hun kalder ’Al- danske og tosprogede, en bred sprogforståelse. verdens sprog’. Forløbet skal lære eleverne dansk på en utraditionel måde. ”I starten af forløbet skulle eleverne oversætte sæt- ’Dansk som andetsprog’ fremmer forståelsen ningen ’Pigen spiller bold’ til et andet sprog end dansk. Inspirationen til forløbet har Sara Middelhede fra sin tid Jeg tror, at vi har fået ti forskellige oversættelser,” for- på Læreruddannelsen i Århus. Her havde hun linjefaget tæller Sara Middelhede. ’dansk som andetsprog’, hvor hun blev uddannet til at ”Og så har de – i den danske sætning – sat kryds, undervise tosprogede på en hensigtsmæssig måde. bolle og trekant, som de skal sammenligne med det andet sprog. Hvordan ser sætningen eksempelvis ud Ifølge ekspert i ’dansk som andetsprog’, Benny Bang på somali? Er udsagnsleddet et andet sted?” uddyber Carlsen, er der et stort behov for flere lærere som Sara Middelhede. hun.

Eleverne arbejdede også med andre sprog. Tysk, italiensk og engelsk. Det krævede stor omstillingsparat fra Sara Middelhedes side.

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

”Alle de vanskeligheder, som de tosprogede børn støder på, vil en lærer i ’dansk som andetsprog’ have blik for,” siger lektor Benny Bang Carlsen, der er forfatter til flere bøger om andetsprogsdidaktik og modersmålsundervisning. Og noget tyder på, at han har ret. En evaluering iværksat af Undervisningsministeriet fra 2004 viser, at 80 procent af de lærere, der beskæftiger sig specifikt med tosprogede elever i folkeskolen, ikke har en tilstrækkelig uddannelse. Selvom Sara Middelhede, gennem sin uddannelse, er godt klædt på, kan det også være vanskeligt for hende at tænke de tosprogede ind i undervisningen. ”Jeg kan godt glemme det nogle gange, fordi jeg kun har fem tosprogede elever i klassen. Men jeg tror, at jeg tænker mere over det end så mange andre lærere, som ikke har ’dansk som andetsprog’,” påpeger hun. 7

TEMA om skolen i ghettoen

Matematik på dansk giver ingen mening

Hvis du er matematiklærer, sløjdlærer eller noget helt tredje, kan du roligt slappe af. De tosprogedes læsevanskeligheder er dansklærernes problem. Den opfattelse møder Sara Middelhede af og til hos sine kolleger på Rundhøjskolen. Men det er lodret forkert at tænke sådan, mener Benny Bang Carlsen. Han understreger, at faglig læsning kan være en stor udfordring for de tosprogede. ”Hvis der for eksempel står ‘Parken’ i en matematikopgave, så vil enhver dansker vide, at der er tale om det tidligere ‘Idrætsparken’. Vores nationalstadion. Men det er langt fra sikkert, at en tosproget ved det. En park er jo en park,” forklarer Benny Bang Carlsen. Ifølge Sara Middelhede risikerer lærerne at pille selvtilliden ud af de tosprogede elever, hvis lærerne ikke tager hånd om sådanne problemer. ”Man skal have de tosprogede til at forstå, at de ikke er dumme, bare fordi de har svært ved at følge med i timerne,” siger Sara Middelhede. Hun er bekymret for, at mange lærere uden ’dansk som andetsprog’, forfalder til den opfattelse, at de tosprogede er mindre intelligente end etniske danske elever. Og ifølge Benny Bang Carlsen er Sara Middelhedes bekymring berettiget. ”Nogle lærere kan være tilbøjelige til at tænke ‘det er ligesom Søren, der heller ikke er så klog’. Men de tosprogede har jo ikke et handicap. Deres problem er jo blot, at de skal tilegne sig et nyt sprog, og det er ikke ensbetydende med, at de er mindre begavede end de danske børn,” siger han. ”Jeg ikke kommer i morgen”

Højlydte protester. Det blev Sara Middelhede mødt med, da eleverne skulle oversætte sætningen ’Pigen spiller bold’ til deres modersmål eller et andet sprog, de kender hjemmefra. Én af eleverne udbrød: ”Det er sgu da mega pinligt, hvis vi skal sige det her på klassen.” ”Men hvorfor er det det?” spørger Sara Middelhede, og svarer selv. ”Det er jo kun, fordi skolen er så opsat på, at det hele skal være dansk. Eleverne er slet ikke vant til, at det er okay at bruge deres modersmål i skolen. Selvom deres modersmål kan være en ressource i skolen,” mener Sara Middelhede. Og netop en forståelse for de tosprogedes modersmål er afgørende for, at lærere kan forstå de tosprogede elevers udfordringer. Det mener Benny Bang Carlsen. 8

De 22 elever i Sara Middelhedes klasse kastede sig over at sætte kryds, bolle og trekant. Fritkvarter havde flere af eleverne ikke lyst til. Derfor måtte Sara Middelhede hæve stemmen: “Nu er det ud.”

”Arabisktalende har for eksempel en tendens til at flytte nægtelsesartiklen foran verbet, hvorimod vi danskere flytter den efter verbet. ‘Jeg ikke kommer i morgen’ siger de eksempelvis. Og det gør de, fordi sådan gør man på arabisk. Så der er mange grunde til, at man skal arbejde med sproglig opmærksomhed på de tosprogedes modersmål,” forklarer Benny Bang Carlsen. Læreruddannelsen skal følge med tiden

Både Sara Middelhede og Benny Bang Carlsen mener, at ’dansk som andetsprog’ bør være en selvstændig og obligatorisk del af læreruddannelsen. På den måde vil nyuddannede lærere være bedre klædt på til at håndtere virkeligheden på skolerne, hvor tosprogede fylder en stadig større del, mener de. Underviserne i alle linjefag skal forberede de kommende lærere på at undervise tosprogede elever. Det er allerede indskrevet i den nuværende studieordning på Læreruddannelsen i Århus, forklarer Benny Bang Carlsen. ”Men det gør de ikke. En underviser i matematik på semi¬nariet har jo ikke stærke kompetencer inden for sprog, og derfor misser de det”, uddyber han. Ved at trække ’dansk som andetsprog’ ud af linjefagene og i stedet skabe et selvstændigt forløb med kompetente sprogundervisere vil de lærerstuderende blive bedre rustede til at undervise tosprogede. Til de lærere, som allerede underviser tosprogede i skolen, har Benny Bang Carlsen et råd: ”Efteruddannelse.” Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Læringsressourcer, viden og kompetencer

UDLÅN AF MATERIALER – lige fra romaner til robotter

DIGITAL SPYDSPID – didaktisk brug af it i alle fag

PÆDAGOGIK OG VEJLEDNING – anvendelig viden til praksis

INTERAKTIVE WHITE BOARDS – grundforløb samt iwb i fagene

KURSER – korte og lange til inspiration og udvikling

SKRÆDDERSYEDE TILBUD – fra pædagogiske dage til skoleudvikling

DIDAKTISK OG PRAKTISK VIDEN – samlet i alle tilbud

FAGSIDER PÅ UCL.DK/CFU – årsplaner og supplerende materialer som inspiration

www.ucl.dk/cfu Center for Undervisningsmidler – CFU – er en del af professionshøjskolen University College Lillebælt – UCL. CFU servicerer undervisere fra grundskolen samt ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i de tidligere Vejle og Fyns amter.

SKRUMPEHOVEDER, EVENTYR OG MEGET MEGET MERE Rådhuspladsen 57 · 1550 København V

BESØG DE SJOVESTE MUSEER I BYEN! HÅRDTSLÅENDE REKORDER, GYS, GRIN OG MEGET MEGET MERE Østergade 16 · 1100 København K

SPECIAL GRUPPEPRIS FOR SKOLEKLASSER. VED FREMVISNING AF ANNONCEN GIVES YDERLIGERE 10% RABAT. RING OG HØR NÆRMERE PÅ TELEFON 33 32 31 31 ELLER BESØG OS PÅ WWW.TOPATTRACTIONS.DK

”Vi afspejler fremtidens samfund” Søndervangskolen i Århus ser kulturel mangfoldighed som en styrke i undervisningen. En ny strategi med fokus på branding af skolens værdier og en særlig pædagogik skal skaffe flere elever til skolen

Af Troels Hein Bünger & Lene Alrø Stoktoft

Søndervangskolens fem strategier Branding. Skolen skal profileres udadtil. Forældredialog. En øget dialog til forældre skal sikre tillid til skolen. Medarbejderudvikling. Lærerne skal være rustede til at varetage opgaven med tosprogede børn. Faglig dokumentation. Eleverne skal præstere fagligt. Lokalt kraftcenter. Skolen skal være midtpunkt for et dynamisk lokalmiljø. I 2003 var andelen af elever med dansk som andetsprog 58 procent på Søndervangskole. I 2010 var det 90 procent. Der går i alt 308 elever på skolen.

Kilde: Søndervangskolen, Århus Kommune

En sorthvid plastikbold flyver gennem luften med retning mod en somalisk pige. Hun løfter benet under den lilla nederdel og laver en tæmning med låret. Hun kigger ud bag det lyse tørklæde og får øje på en fri medspiller. Med ydersiden af foden sender hun bolden til højre, hvor en spinkel, tyrkisk dreng i løb modtager. Han dribler frem mod en forsvarer. Finter, kommer fri og sender med et hårdt fladt skud bolden på stolpen. Der lyder et hult klonk i hele skolegården. Søndervangskolen i Viby i udkanten af Århus er en multikulturel skole. Og de er stolte af at være det. Spørger man de ansatte, er det ikke et problem, at der denne torsdag kun er få etnisk danske børn at se i dagens første frikvarter. Tværtimod. »Vi afspejler fremtidens samfund, og hos os bliver 10

børnene bedre til at navigere mellem forskellige virkeligheder. Hvis man går mellem andre børn, og føler sig marginaliseret, så siger man mindre. Ingen på Søndervangskolen kan føle sig marginaliseret, fordi de kommer med så vidt forskellige baggrunde,« fortæller lærer og koordinator Jette Thulin. Sammen med viceskoleleder Martin Bernhard fortæller hun om Søndervangskolen; en historie om, hvordan en negativ udvikling med dalende elevtal, kan bremses via en målrettet strategisk indsats. Med fægtende arme fortæller Jette Thulin om sit engagement i skolens mange børn med forskellige kulturelle og etniske baggrunde. Hun har en oplevelse af at høre til i det multikulturelle og finder arbejdet på skolen meget livsbekræftende. Ny strategi skal brande værdier

Ifølge Martin Bernhard er det særligt de etnisk danske børn, der gennem en årrække er blevet flyttet til andre skoler. Med et ønske om at vende udviklingen og i stedet fremhæve de positive historier, valgte skolen for halvandet år siden at forfatte en ny strategiplan – med klar inspiration fra det danske erhvervsliv. Branding var en del af opskriften, og et af resultaterne ses netop nu Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

MÅNEDENS artikel

på de århusianske bybusser, hvor smilende børn med forskellige hudfarver skal rette medtrafikanternes opmærksomhed mod skolens farverige slogan: »Vi skaber fremtidens multikulturelle skole«. Allerede halvandet år efter lanceringen af den nye strategi, oplever skolen en ændring. For første gang i fem år er der i år er der indskrevet etnisk danske børn i skolens børnehaveklasser. Brandingen har ikke kun en positiv effekt på skolens elevtal. Skolens reklamer får nemlig samtidig børnene til at føle sig som repræsentanter for skolen, hvilket giver færre problemer med eleverne. Reklamerne skaber et tilhørsforhold og får børnene til at føle sig stolte. En svær kombination

At forene en markedstankegang med det at drive en uddannelsesinstitution har været en udfordring på Søndervangskolen. »Vi er ikke vant til at tænke på denne måde. Vi er jo en folkeskole, ikke en Føtex,« siger Jette Thulin. Særligt den øgede konkurrence som følge af det frie skolevalg har gjort, at der er sket en flugt fra skolen. Derfor markerer Søndervangskolen sig nu som et multikulturelt læringscenter, der aktivt udnytter resurserne i mangfoldigheden i stedet for at efterstræbe det image, en almindelig dansk folkeskole har. »Danmark er ikke længere rød grød med fløde og Morten Korch. Fremtiden er multikulturel, og det er vi også,« understreger viceskoleleder Martin Bernhard. Hverken han eller Jette Thulin mener, at forældre skal betænke sig ved at sende børn i en multikulturel skole. »Her på skolen har vi kun danske børn. Vi har dem bare i mange farver,« fortæller Jette Thulin. Med udgangspunkt i modersmålet

En af ideerne bag pædagogikken på Søndervangskolen er at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og forudsætninger. »Børn med en anden etnisk baggrund har noget andet med i bagagen end de etnisk danske børn. Mange har for eksempel et ekstra sprog. Alle kompetencer skal tælles med, og så skal de være lige meget værd,« fastholder Jette Thulin i hendes visioner for fremtidens folkeskole. På skolen anerkender man andre sprog end dansk. »Dansk bliver det naturlige fællessprog på en multikulturel skole, men i undervisningen bruger vi aktivt sprogene og kulturerne, som børnene kommer med,« Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

»Var I også skræmte på jeres første skoledag? Det var jeg.« Forsangeren i det Århus-funderede afrikanske orkester havde de yngste elevers fulde opmærksomhed under koncerten i skolens gymnastiksal.

fortæller Martin Bernhard. Pædagogikken skal være på plads

En pædagogik der tager udgangspunkt i børnenes kompetencer er et kriterium for succes i den multikulturelle skole, mener Anne Holmen, der er professor i tosprogethed og dansk som andetsprog ved Aarhus Universitet. Hun foreslår, at man laver emner i undervisningen, som alle børn kan relatere sig til på tværs af deres forskellige baggrunde. »Det handler om at skabe fællesskaber i pædagogikken, så man får fat i børnenes særlige kompetencer,« siger hun. Ifølge Anne Holmen kan en god skole bryde mønstre. Derfor er en god folkeskole afgørende for samfundets udsatte grupper. På Søndervangskolen mener de også, at folkeskolen er vigtig i forhold til at bryde den negative sociale arv. »Ved at styrke samarbejdet og overgangene mellem et områdes børnehaver, folkeskoler og ungdomsuddannelser, kan man skabe mønsterbrydere i de tilfælde, hvor det er nødvendigt« siger Jette Thulin. Tilbage på skolens gange gør en klasse sig klar til at skulle til koncert i gymnastiksalen. Børnene har svært at stå stille og holde rækken to og to. Da læreren giver grønt lys til at forlade klasselokalet stille og roligt, spurter samtlige elever mod salen, hvor det afrikanske orkester med bongotrommer og afrikanske strenginstrumenter har taget opstilling. Salen summer af begejstring. Hele verden er her til formiddag samlet i samme sal.

Kurser i naturskønne omgivelser på sydsjælland... KURSUSDØGN

Hotel Kong Valdemar ligger i hjertet af Vordingborg og er opkaldt efter grundlæggerne af Vordingborg kongeslot, Valdemar Den Store, Valdemar Atterdag og Valdemar Sejr. Hotellet er beliggende i smukke omgivelser ved ruinerne af Danmarks største kongeborg, Vordingborg, Gåsetårnet, Botanisk have og havnen.

Formiddagskaffe med rundstykke Frokost Kaffe/the ad libitum i mødelokale Frisk frugt og bolcher Isvand Eftermiddagskaffe og hj. bagt kage Lækker 2-retters menu Overnatning Morgenbord

Hotel Kong Valdemar er både hotel og kursussted med 60 være rels lser er, ku kurs rsus us-, -, kon onfe fere renc ncee- oogg mø mødelokaler, restaurant, hyggelig gårdhave sam amtt stor overdæk ække kett te terrasse.

Specialtilbud!

Derudover har hotellet en stor eventsal me med d sc scen ene, e, ssal alen en kkan an rumme 250 personer. Hotellet tilbyder gratis trådløst internet og park rker erin ing. g.

Pris pr. pers. i dobbeltvær.

kr. 745,-

Pris pr. pers. i enkeltvær.

kr. 895,-

Alle priser er inkl. moms. Tilbuddet er gældende ved ankomst mandag torsdag fra 1. december 2010 - 25. februar 2011.

Hotel Kong Valdemar Algade 101 4760 Vordingborg

Arealerne omkring borgcenteret egner sig fantastisk til teambuilding aktiviteter.

Tlf. +45 55 34 30 95 reception@hotelkongvaldemar.dk www.hotelkongvaldemar.dk

Lange busture er hverdag for Itana Hver dag bruger Itana Darvesh halvanden time på at komme hjem fra skole. Det kan blive hverdag for flere elever, hvis regeringens ghettoplan bliver vedtaget

FOTO OG TEKST AF HELLE SVENSSON OG SIGNE CHRISTIANSEN

Klokken er halv fire mandag eftermiddag. 10-årige Itana Darvesh sidder i skolebussen, der holder på parkeringspladsen ved Jellebakkeskolen i Risskov. Århus kommune placerede hende på Jellebakkeskolen, langt fra hendes hjem, fordi hun har brug for særlig sprogstøtte. Det betyder, at Itana skal bruge halvanden time på at komme hjem fra skole. Scenariet kan blive hverdag for langt flere elever, hvis regeringens ghettoplan bliver vedtaget. Den gør det nemlig muligt for kommuner med større udsatte boligområder at oprette skoledistrikter, der ikke er geografisk sammenhængende.

Af samme grund frygter Anne Holmen, at lovforslaget prioriterer spredningen af eleverne højere end hensynet til dem. ”Det kan være svært for familierne at få en hverdag til at fungere, når transporten til skolen fylder så meget i børnenes hverdag,” siger hun. Den vurdering er Edwar Darvesh enig i. Han er far til Itana og hendes to brødre, der også går på Jellebakkeskolen. ”Det er hårdt for mine børn at bruge så meget tid på transport. De er meget trætte, når de kommer hjem fra skole omkring klokken 17. Så de når ikke andet end at lave lektier, spise og sove,” fortæller han. Alligevel bakker Edwar Darvesh op om regeringens Hensynet til eleverne er på spil forslag, der gør det muligt at flytte elever til andre Forslaget om at transportere eleverne væk fra deres skoledistrikter. lokalområde bekymrer Anne Holmen, der er professor ”Min ældste søn er den eneste af mine børn, der har i tosprogethed ved Aarhus Universitet. gået på en skole med flest tosprogede elever. Han blev “Det er en uskik at busse børn rundt i det offentlige dygtigere fagligt, da han skiftede til en skole med en system uden klar begrundelse. Der er jo ingen doku- blanding af tosprogede og danske elever. Det er vigtigt mentation for, at det forbedrer elevernes faglige niveau,” for hans fremtid,” siger han. siger hun.

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

TEMA om skolen i ghettoen

Transporttiden er en lav pris

Hvert år afgiver Hasle Skole elever til skoler i andre distrikter, så de kan få den sprogstøtte, de behøver. Skolelederen, Ole Skov, er uenig i Anne Holmens kritik. “Jeg er meget uenig med dem, der synes, det er synd for eleverne, at de skal transporteres rundt. Det er mere synd, hvis de ikke får tilbuddet om at gå på skoler med danske elever, hvor de har mulighed for at lære mere. Derfor er transporttiden en lav pris at betale for at lære sproget,” siger han. Bussen kører igen i morgen

Itana spænder sikkerhedsselen og læner sig tilbage i bussædet. Det er næsten ni timer siden, at Itanas mor kørte hende og hendes to brødre den lange vej til Jellebakkeskolen fra hjemmet i Tilst. ”Jeg glæder mig til at komme hjem nu, for jeg er lidt træt,” siger Itana. Selvom det er hverdag for Itana at tage bussen hjem fra skole, så håber hun på en undtagelse. ”Det er de bedste dage, når min mor henter mig. For så behøver jeg ikke at køre med bussen og gå så langt i mellem busstoppestederne,” fortæller hun. Itana sætter musik i ørerne, som hun plejer, når hun vil hvile og lukke larmen fra de andre busbørn ude. Når skolebussen sætter hende af ved Frydenlundskolen, skal hun fortsætte hjemturen med bybus.

Itana Darvesh leger mest med sine klassekammerater i SFO’en. De bor nemlig for langt væk til at besøge hende efter skole.

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

BĂ¸rnenes U-landskalender 2010

TVĂ&#x2020;RFAGLIGT UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FOLKESKOLENS YNGSTE KLASSER

â&#x20AC;&#x153;Megawati og Havetâ&#x20AC;? er titlen pĂĽ ĂĽrets u-landskalenderbog skrevet af Glenn Ringtved Mega er en drenge-pige, og det er ikke nemt. For i Papua skal piger tegne fine blomster og hjĂŚlpe deres mor hjemme â&#x20AC;&#x201C; og det gider Mega ikke. Hun vil hellere spille fodbold med drengene. Mega drĂ¸mmer om at fĂĽ en lille bĂĽd og blive fisker â&#x20AC;&#x201C; men det kan piger ikke, siger hendes far. Bogen er rigt illustreret med fotos af JĂ¸rgen Schytte. 64 sider, 148 kr.

Schytte Af Glenn Ringtved Âˇ Fotos JĂ¸rgen

Megawati

BĂ&#x2DC;RNENES U-LANDSKALENDER

LĂŚrervejledning skrevet og illustreret af Mikala Klubien. Undervisningsog aktivitetsforslag, fakta om Papua. Dvd med smĂĽ film supplerer materialet. 52 sider, 98 kr.

Megawati & havet BĂ&#x2DC;RNENES U-LANDSKALENDER

Schytte Af Glenn Ringtved Âˇ Fotos JĂ¸rgen

Klubien Âˇ Fotos JĂ¸rgen Schytte Tekst og illustrationer Mikala

Megawati & havet

ArbejdshĂŚfte udarbejdet af Mikala Klubien. 24 sider, 48 kr. 30 stk.: 312 kr. UndervisningssĂŚt med 30 elevbĂ¸ger, 30 arbejdshĂŚfter og 2 lĂŚrervejledninger koster 1.295 kr. Dvd med DR-TVâ&#x20AC;&#x2122;s u-landskalenderfilm fĂ¸lger gratis med ved kĂ¸b af et undervisningssĂŚt.

LĂ&#x2020;RERVEJLEDNING

Megawati & havet

BĂ&#x2DC;RNENES U-LANDSKALENDER

Klubien Âˇ Fotos JĂ¸rgen Schytte Tekst og illustrationer Mikala

BĂ¸rnesiden www.u-landskalender.dk supplerer med spil, aktiviteter og quiz. PĂĽ voksensiden kan du allerede nu lĂŚse mere om bĂ¸gerne og om ĂĽrets u-landskalenderprojekt.

ARBEJDSHĂ&#x2020;FTE

Megawati & havet

Tekst og illustrationer Mikala Klubien Âˇ Fotos JĂ¸rgen Schytte

Overskuddet fra salget af BĂ¸rnenes U-landskalender 2010 gĂĽr via WWF, Verdensnaturfonden til miljĂ¸undervisning for bĂ¸rn i Papua. BĂ¸rnene er morgendagens voksne, og hvis de lĂŚrer fra en tidlig alder at trĂŚffe beslutninger til gavn for naturen omkring dem, vil det bidrage til en fremtidig bĂŚredygtig udvikling i omrĂĽdet.

Bestil ĂĽrets u-landskalendermateriale og tidligere ĂĽrs materialer pĂĽ:

www.voksne.u-landskalender.dk

Ghettokultur styrker folkeskolen Spredning af tosprogede elever er en kontroversiel løsning på ghettoproblemet. Men skolelederne fra to århusianske skoler, der har kørt med ordningen siden 2005, er enige om, at de multikulturelle fordele opvejer ulemperne

TEKST OG FOTO AF HELLE SVENSSON OG SIGNE CHRISTIANSEN

To skoleledere i Århus støtter op om regeringens ghettoplan. Selvom det vil have forskellige konsekvenser på deres skoler, så er de enige om, at multikulturer er gavnlige for alle elever. Et af regeringens forslag til at løse ghettoproblemerne er, at kommunerne kan oprette skoledistrikter, der ikke knytter sig til et geografisk område. Modellen har været brugt i Århus i fem år, og med regeringens forslag kan det blive aktuelt i hele landet. Ny kultur gavner lokalområdet

Jellebakkeskolen i Risskov er en af modtagerskolerne i Århus. De modtager cirka 70 elever med særlige sprogstøttebehov, og har gjort det siden kommunen igangsatte ordningen. ”Selvfølgelig havde vi vores overvejelser i ledelsen og skolebestyrelsen, men det er en samfundsopgave, der skal løses, så det var naturligt at vi påtog os opgaven,” siger skoleleder på Jellebakkeskolen Torben Antonsen.

Det har haft omkostninger for skolen at tilpasse sig de nytilkomne elever. ”Næsten alle lærere har været på et 70 timers kursus i at håndtere eleverne med særlig behov for sprogstøtte. Det har været ressourcekrævende, men det er klart, at vi bliver nødt til at ruste lærerne bedst muligt. De har heldigvis taget det som en spændende faglig udfordring,” siger Torben Antonsen. Han mener også, at det multikulturelle er en fordel på en lokal skole som Jellebakken, hvor der altid har været få tosprogede elever. ”Det multikulturelle skal ud lokalt. Det giver en helt anden nærhed og forståelse for hinandens forskelligheder. Kulturerne skal mødes så tidligt som muligt, så det første møde ikke er foran diskotekerne fredag aften. Skolerne skal jo afspejle samfundet,” siger Torben Antonsen. Da Jellebakkeskolen nu modtager op til grænsen af børn transporteret ind fra andre områder, får forslaget ikke nogle konsekvenser for skolen.

SPAR PENGE! GØR SOM MANGE ANDRE SKOLER: KØB JERES MUSIKINSTRUMENTER OG LYDUDSTYR PÅ:

www.DanGuitar.dk

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

TEMA om skolen i ghettoen

â&#x20AC;?Det handler nu om at udfĂ¸re den opgave, vi har fĂĽet stillet. SĂĽ mĂĽ flere skoler tage opgaven pĂĽ sig, hvis flere bĂ¸rn skal fordeles. Det kan kun anbefalesâ&#x20AC;? siger Torben Antonsen.

â&#x20AC;&#x153;Kulturerne skal mĂ¸des sĂĽ tidligt som muligt, sĂĽ det fĂ¸rste mĂ¸de ikke er foran diskotekerne fredag aften. Skolerne skal jo afspejle samfundetâ&#x20AC;? Torben Antonsen, skoleleder

Integration foregĂĽr i hovederne

PĂĽ Hasle skole er der omkring 50 procent med en anden etnisk baggrund end dansk. Det er vilkĂĽrene, nĂĽr skolen ligger ved almene boligbyggerier, mener skolelederen Ole Skov. â&#x20AC;? I Ă¸jeblikket er balancen nogenlunde stabil pĂĽ lidt under 50 procent. Det er tolerancegrĂŚnsen for etnisk danske forĂŚldre. Kommer den meget over, har vi svĂŚrt ved at tiltrĂŚkke danske elever, fordi deres forĂŚldre bliver fremmedforskrĂŚkkede,â&#x20AC;? siger han. For Ole Skov handler det ikke om hudfarve, religiĂ¸s baggrund eller om hvorvidt man spiser svinekĂ¸d eller ej. â&#x20AC;?Det handler om at have forĂŚldre, som stĂ¸tter bĂ¸rnene, sĂĽ det er trygge bĂ¸rn, der starter i skolen. ForĂŚldrenes baggrund har stor betydning. Integration foregĂĽr i hovederne pĂĽ folk. BĂ¸rnene er ligeglade. De betragter ikke hinanden forskelligt,â&#x20AC;? forklarer Ole Skov.

â&#x20AC;&#x153;Det bedste er et etnisk mix i klasserne, fordi bĂ¸rnene skal vĂŚre fĂŚlles om det danske, ikke deres etnicitet,â&#x20AC;? siger leder pĂĽ Hasle skole Ole Skov.

IfĂ¸lge Ole Skov kommer â&#x20AC;?madam blĂĽâ&#x20AC;? ikke tilbage. Tiden med kun ĂŠn etnicitet i klasserne er forbi. â&#x20AC;?Det er pĂĽ tide, at forĂŚldrene vĂĽgner op og forbereder deres bĂ¸rn pĂĽ at vĂŚre fremtidens borgere. Om man bor i ghettoen i TovshĂ¸j eller Risskov, sĂĽ mĂĽ man forstĂĽ den multikulturelle virkelighed, der venter bĂ¸rnene,â&#x20AC;? forklarer han.

(

;

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 Ă&#x2026;RGANG 17

(

)

(

Spis dig slank Nyenhkaelordier ud

Ping Pong ispind

Multisød

Ping Pong ispind fra DDV er halvt vanilje, halvt kakao – og helt fantastisk. Den er lavet på skummetmælkspulver i stedet for på fløde og er ikke tilsat sukker.

Multisød er et 100% naturligt produkt, der er udvundet af majs. Det erstatter sukker og kunstige sødemidler.

Kalorieindholdet er på bare 60 kcal/100 ml – uden at det er gået ud over den gode smag. Det er is, du kan spise med god samvittighed.

Det indeholder ingen kalorier, giver ingen blodsukkerstigning og kan derfor anvendes overalt, hvor du normalt ville bruge sukker.

Ping Pong kan fås i SuperBest, føtex, Bilka og Spar.

Multisød kan fås i SuperBest, føtex, Bilka, Spar og i webshoppen på www.vægtkonsulenterne.dk

Ung & slank – eller bare ung? Forældrenes synder nedarves ofte på børnene, der uden skyld bliver overvægtige på grund af forældrenes dårlige kostvaner. Med bogen ’Ung & slank’ får du dejlige, slankende varianter af burgere, pizzaer, parisertoast, hotdogs, madpakker, milkshakes, desserter, slik og meget mere. Bogen kan fås i webshoppen på www.vægtkonsulenterne.dk

vægtkonsulenterne.dk 70 23 73 93

Ny analyse fra Mary Fondens Unge Tænketank: Unge og ensomhed Unge taler ikke om deres ensomhed - og mere end hver tredje ensomme unge bebrejder sig selv deres ensomhed. Mary Fonden har netop afsluttet en rundspørge blandt unge mellem 12 og 25 år. Tallene tegner et barsk billede af ensomme unge med tendens til at se sig selv som årsagen til ensomheden. Deres ensomhed kan betyde mangel på helt enkle sociale kompetencer, og dermed kan ensomheden blive et kronisk invaliderende livsvilkår

AF JEANETTE GRØN NIELSEN, MARY FONDEN

Ifølge analysen fra Mary Fondens Unge Tænketank har halvdelen af de ensomme unge indenfor det sidste år ikke talt med andre unge om, at de føler sig ensomme. Et markant antal af de adspurgte ensomme unge, nemlig 39 %, forbinder deres ensomhedsfølelse med, at de mangler selvtillid og ofte føler, at de ikke duer til noget. Birgitte Hagemann Snabe, direktør i Mary Fonden, mener, at tallene er et udtryk for, at ensomhed blandt unge er et overset problem og et stort tabu.

selvværd”, udtaler direktør i Mary Fonden, Birgitte Hagemann Snabe. Følelsen af ensomhed, når man er sammen med andre unge, er særligt udtalt blandt de 16-19-årige, og tallene fra Mary Fondens Unge Tænketank er på linje med de øvrige aktuelle rapporter omkring ensomhed og trivsel blandt unge, bl.a. SFI’s rapport ”Børn og Unge i Danmark - velfærd og trivsel 2010”. Mathias Lasgaard, ph.d., cand. psych. og ensomhedsforsker fra Syddansk Universitet, har bistået Mary Fonden med analysen. Ifølge Mathias Lasgaard er der en generelt stigende tendens i tiden til, at unge vender problemerne indad.

”Mary Fondens overordnede fokus er at afhjælpe social isolation, og derfor er det naturligt for os også at sætte fokus på det tabu, det er, at være ensom ung. Alt for mange unge går rundt med en følelse af at være til overs og ikke høre til. Analysen bekræfter, det som ”De nye tal fra Mary Fondens Unge Tænketank er beandre internationale undersøgelser viser, nemlig at den kymrende. Vi har alle sammen et grundlæggende behov faktor, der er mest associeret med ensomhed, er lavt for at være en del af et menneskeligt fællesskab. Man

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

MÅNEDENS kommentar

kan sammenligne dette sociale behov med tørst og sult; vi skal også have social føde - og får vi ikke det over en længere periode, har det vidtrækkende konsekvenser for vores livskvalitet. Mange ensomme unge bliver desværre overset af omgivelserne – og mange går med ensomheden i årevis.” Ifølge Mathias Lasgaard er analysen fra Mary Fondens Unge Tænketank relevant og vigtig af to grunde: ”Det er vigtigt at kortlægge og dokumentere problematikken og at adskille fakta fra myter. Og dernæst at søge svaret på, hvorfor unge i højere grad vender problemerne indad end tidligere. Tendensen kan hænge sammen med, at sådanne problemer i stigende grad opleves som selvforskyldt – for med den øgede frihed i forhold til valg af bl.a. uddannelse og relationer følger naturligt et oplevet medansvar for egne fejl og fiaskoer og en mulig følelse af skam: ”Det er så pinligt, at jeg ikke har nogen venner.” Facts og baggrund

Om analysen ”Ensomhed”: Analysen er foretaget blandt 205 repræsentativt udvalgte unge mellem 12 og 25 år. Tallene viser at: • 6 % af de unge mellem 12 og 25 år føler sig ofte udenfor • 8 % savner ofte nogen at være sammen med • 62 % kender ikke til rådgivningstilbuddene • 58 % af de unge føler sig nogle gange eller ofte

ensomme, når de er alene, sammen med andre unge eller med deres familie • 50 % af de ensomme unge har indenfor det sidste år ikke talt med andre unge om, at de føler sig ensomme • 60 % af de ensomme unge har indenfor det sidste år ikke talt med en voksen om, at de føler sin ensomme • 39 % af de ensomme unge forbinder selv deres følelse af ensomhed med at de mangler selvtillid og ofte føler, at de ikke duer til noget Om Mary Fondens Unge Tænketank

• Mary Fondens Unge Tænketank er etableret i juni 2009 • Wilke, et uafhængigt analyseinstitut, står for indsamlingen af de unges oplevelser med og opfattelser af problemstillinger inden for Mary Fondens indsatsområder ”Vold i hjemmet” og ”Mobning og Trivsel” - primært via spørgeskemaundersøgelser og en række fokusgruppeinterviews. • Idéen med Mary Fondens Unge Tænketank er at få et systematiseret og struktureret indblik i, hvilke idéer og synspunkter de unge har, fordi det kan være med til at kvalificere Mary Fondens indsats til gavn for de unge og vise veje til nye løsningsmodeller i forhold til at forebygge og afhjælpe social isolation. • Mary Fondens Unge Tænketank har bl.a. tidligere været anvendt i forbindelse med Mary Fondens konference om kærestevold i november 2009. For yderligere information kontakt Birgitte Hagemann Snabe, direktør Mary Fonden, 2411 1902 / bhs@maryfonden.dk Mathias Lasgaard, ph.d., cand. psych., Syddansk Universitet, 2250 8453 / mlasgaard@health.sdu.dk

Eksamensangst?

- Behøver ikke at være et problem. Vi har erfaring med effektive éndagskurser for grupper eller enkeltpersoner.

SkanVision Møllegade 8b - 8660 Skanderborg Tlf. 8657 0208 www.skanvision.dk - jette@skanvision.dk

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

Troldtekt® – det naturlige loft Et Troldtekt loft sikrer en god akustik og et godt indeklima – og så er det et 100% dansk naturprodukt af træ og cement. Troldtekt er indeklimamærket i bedste klasser, og PEFCcertificering garanterer bæredygtig skovdrift. Troldtekt har modtaget Byggeriets Miljøpris for at at have fokus på miljø og bæredygtighed gennem hele produktets livscyklus.

PEFC/09-31-030

www.troldtekt.dk

Ung & slank – eller bare ung? Da man var barn, havde man kun et ønske – at blive større. Det blev man så. Større og større

BENNY JØRGENSEN, DE DANSKE VÆGTKONSULENTER

Reklamens magt

Overalt i medierne, på gaderne, i busserne og i postkassen bombarderes vi dag efter dag med reklamer fra firmaer, der sælger fødevarer og drikke, der ikke ligefrem er de sundeste i verden. Målgruppen er helt klar: Det er børn, teenagere og de unge, som reklamerne primært henvender sig til. Det er ikke altid lige nemt at stå imod. For fristelserne er store – rigtig store. Dobbelte eller tredobbelte burgere, mega pommes frittes, kæmpepizzaer, 2 liters sodavand. Alting skal være stort, BIG. Hvis det så endda ikke samtidig var usundt og fedende. Skruen uden ende

Overvægt og fedme er et hastigt voksende problem for de unge. I de sidste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge tredoblet i Danmark, og der er i dag langt flere svært overvægtige børn end tidligere. Det går både ud over de unges fysiske og psykiske helbred. For meget sukker og for lidt motion er de to store syndere. Trætte forældre køber sig ofte fri med junkfood, cola og slik.

Og ’hygger’ sig sammen med børnene foran fjernsynet med videofilm. Hyggeligt? Ja. Men konsekvenserne er ikke altid lige hyggelige. At være ung og overvægtig medfører i mange tilfælde isolation og udelukkelse fra fællesskabet. Drillerier, ydmygelser og diskrimination er ofte hverdagskost for de overvægtige. Det er heller ikke nemt at følge med i de hektiske og konditionskrævende lege og aktiviteter, og i skolen bliver idræt og gymnastik ofte fravalgt af frygt for drillerier. Og de gode fester bliver man aldrig inviteret med til. Adgangsbilletten til fællesskabet bliver ofte købt alt for dyrt – de overvægtige lokkes ofte til at påtage sig roller, som de andre ikke gider påtage sig. Resultatet er i de fleste tilfælde ensomhed, selvmedlidenhed og – trøstespisning! Der er dømt sofa, fjernsyn, slik og risiko for yderligere vægtforøgelse. Det er tilsyneladende skruen uden ende. Overvægt skaber mere overvægt, og der er en tendens til, at overvægt og fedme følger med ind i voksentilværelsen med øget risiko for blandt andet type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

DEBAT om reklamens sukker magt

Hvad kan du gøre?

Skil dig af med dine dårlige vaner! Det er nødvendigt, at du ændrer livsstil, hvis du vil slanke dig for alvor. Hos langt de fleste unge er overvægt forårsaget af dårlige vaner og forkerte værdier. Igennem hele din opvækst er du blevet tudet ørerne fulde med formaninger om, hvordan du skal opføre dig. Alle steder hvor du færdes, forventer man noget forskelligt af dig - i hjemmet, i skolen, blandt kammeraterne. Du render rundt med 117 forskellige masker og har ikke længere den fjerneste anelse om, hvem du selv egentlig er. Reklameindustrien spinder guld på din usikkerhed. Den lokker dig med lyksalighed og tryghed, samtidig med at den fører dig endnu længere bort fra den. Hvad du trænger til, er en kraftig hovedrengøring i alle kroge af dine holdninger. Du må finde ud af hvilke vaner, det er umagen værd at samle på, og hvilke du skal smide helt ud. At spise junkfood i tide og utide i stedet for rigtig mad er én af de dårlige vaner, du bliver nødt til at skille dig af med, hvis du vil tabe dig i vægt. At dyrke motion i lænestolen foran videoen sammen med Frk. Marabou og Hr. Haribo er en anden. Du må indstille dig på at droppe alt det, du godt ved, at du burde holde dig langt væk fra, men som du tror, du har så svært ved at undvære. Hvorfor er det så svært at undvære? Fordi det smager bedre end rigtig mad? – ikke nødvendigvis! Fordi det er sundt? – afgjort ikke! En af grundene er, at den junkfood, som man har så svært ved at frigøre sig fra, er tæt forbundet med en

reklameindustri, der påstår at give dig kærlighed, fællesskab og livsglæde som sidegevinst, når du køber de opreklamerede produkter. Så tankegangen er egentlig forståelig nok. Hvis du dropper burgeren, colaen og chokoladen - ja så mister du samtidig kærligheden, fællesskabet og livsglæden. Men tankegangen er langt fra acceptabel, og det ved de fleste overvægtige unge også, og derfor render de rundt med en konstant dårlig samvittighed over, at det endnu ikke er lykkedes dem at tage sig sammen til at komme i gang med et vægttab. Derfor må du lokalisere dine dårlige vaner én efter én. Med hård hånd ’markere alt’, - ligesom på computeren og derefter beslutsomt trykke på ’delete’ knappen. Husk at tømme papirkurven bagefter! Hvad kan vi andre gøre?

Derfor er det vigtigt at myndigheder, skoler og forældre arbejder aktivt på at forebygge, at børn og unge bliver overvægtige ved dels at forbedre kosten og dels gøre børn og unge mere fysisk aktive. De Danske Vægtkonsulenter (DDV) gør noget ved det og har gjort det længe. På DDVs hold overalt i Danmark slanker vi flere og flere børn, teenagere og unge mennesker og hjælper dem med at finde andre og sundere kostvaner. Over 35.000 overvægtige danskere stiller sig hver uge op på vægten i vore afdelinger. Flere og flere af dem er desværre unge mennesker. For at medvirke til at reducere antallet af overvægtige unge udgav vi allerede i 2005 opskriftsbogen ’Ung & slank’, som indeholder opskrifter på sund og slankende fastfood og ’junkfood’. Læs mere på www.vægtkonsulenterne.dk

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

DIREKTE SALG TIL PRIVATE OG

INSTITUTIONER

GENNEMTESTEDE CYKLER, SOM HOLDER TIL AT BLIVE BRUGT ÅR EFTER ÅR...

Brian Holm Signature. Fås i hvid og sort - vejl 4999.- 24 gear og fås i 3 forskellige ramme str.

www.cykelkongen.dk -bedste kvalitet og laveste priser! Køb direkte uden mellemled - så bli´r det ikke billigere! vi har leveret mere end 50.000 cykler i danmark siden 1999. Gennemtestet dansk topkvalitet - til den helt rigtige pris! • DANSK DESIGN • EGEN IMPORT • TOP KVALITET • SERVICE HOTLINE • ALT I TILBEHØR • PRISGARANTI • 10 ÅRS GARANTI PÅ STEL OG FORGAFFEL

Brian Holm Edition. Fås i rød og sort - vejl 4999.24 gear og fås i 3 forskellige ramme str. Nu solgt i mere end 15.000 eksemplarer. Diva Josehine - ladycykler. 3 gear, fod- og håndbremser. Fås i pink, lime, sort el. cremehvid. Vejl 4999.Ultimativ dame/pigecykel til dig der bare vil cruise afsted!

Vi yder i nt 10 års garoag på stel amt forgaffel s ationm 2 års reklae øvrige ret på all yklen. dele på c

Brian Holm Legend Commander Fås i sort - vejl 7.999.- 27 gear - bygget på ultraslope aluramme. Kan tåle ALT! Carrara Volante Concour Ny og opdateret racer. Topklasse racer med 18 shimano 105/microshift. Vægt 10,5 kg. Fås i 3 rammestr. Detailværdi 8.999,-

Carrara blizzard 2010 nyhed. Toppen af mountainbike. Ultralight rigid hardtail alu - specialforce mono profil baggaffel. 27 gear. Fås i 2 rammestr. Detailværdi 8.999,-

Carrara Vantage SP1 Elegant 1 gears conceptcykel. Den mest perfekte sportscykel - nærmest ingen vedligeholdelse. Fås i 55 eller 60 cm. ramme. Detailværdi 4.999,-

Kalundborgvej 65 · 4200 Slagelse · Tlf. 58 58 10 04 Åbent: mandag-torsdag kl. 11-17.30 · fredag kl. 11-18 · lørdag kl. 10-14 www.cykelkongen.dk · stengade@newmail.dk

Undgå at blive en ”udbrændt ildsjæl” Er du en ildsjæl, der virkelig brænder for dit job som folkeskolelærer, så har du ekstra grund til at være opmærksom, og passe på dig selv. Nogen har en naturlig evne til at være 100 % engageret i jobbet, og være til stede for såvel elever, forældre og kolleger, uden at miste sig selv i processerne. For andre er det en rigtig svær udfordring. Man vil det så godt, og tager måske ansvar for en masse ting, som man tror der forventes af en. Måske tager man også ansvar for forhold, man kun har ringe indflydelse på. Problemet kan være, at man har mere travlt med at tilfredsstille andre end at passe på sig selv. Man tilsidesætter egne behov og rettigheder, for at være den gode og dygtige lærer i forhold til elever, forældre, kolleger og skoleledelse. Problemet bliver for alvor stort, når udfordringerne øges, og hverken energi eller overskud rækker. Især forældrene, er i dag en stadig større udfordring. Krav og forventninger til skolen, og dig som lærer, har aldrig været større. Mange børn er i dag ”projekter”, og kun det bedste kan accepteres

AF LARS H. HONORÉ CERTIFICERET ID LIFECOACH OG STIFTER AF HUMAN UPGRADE, SOM ARBEJDER MED TRIVSEL OG PERSONLIG UDVIKLING VIA COACHING, KURSER OG FOREDRAG

Sådan kan du selv gøre noget ved det!

Det kan synes uoverskueligt, men først og fremmest handler det om du tager dig selv alvorligt. At du beslutter dig for at ændre på dig selv og din adfærd. Kun gennem ændret adfærd, kan du opnå respekt, og få andre mennesker til at opføre sig anderledes i forhold til dig. Du skal finde en indre ro og tryghed i dig selv, så du finder styrke til at sige din mening og sige fra, når dette er påkrævet. Så du finder mod til at stoppe andre mennesker, når de er urimelige og overskrider dine grænser. Måske har du også brug for at lære noget mere om kommunikation og konflikthåndtering, så du bliver bedre rustet til de svære samtaler. Sådan kan du, og især skolens ledelse, gøre noget ved det!

Som skoleleder skal man være opmærksom på mange ting. For at undgå stress blandt skolens medarbejdere, er der især fire områder man skal holde fokus på og arbejde med: Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

1. Følelsen af kontrol og indflydelse på egen jobsituation Vi kan bedre håndtere stress, når vi har indflydelse på vores jobsituation, ligesom oplevelsen af kontrol giver tryghed. På jobbet betyder det blandt andet, at ledelsen skal tilsikre at skolens medarbejdere har de fornødne kompetencer til at løse de daglige opgaver. Det er også vigtigt at medarbejderne har oplevelsen af at have indflydelse på egen jobsituation. 2. Følelse af forudsigelighed Vi oplever mindre stress, når vi på forhånd er informeret om muligheden for stressede perioder og opgaver. Mentalt opbygger vi en strategi, for hvordan vi skal håndtere situationen. Det er derfor vigtigt at ledelsen tilsikrer rettidig information til de rette medarbejdere.

DEBAT om udbrændthed

3. Social opbakning fra ledelse og kolleger Forskning viser, at social støtte i pressede situationer kan minimere vores stress reaktioner. Det er afgørende for lærere, at opleve opbakning fra skolens ledelse, også når tingene ikke lykkes. Det hjælper, når vi har nogen at tale med, og som siger til os, at det nok skal gå. Det hjælper, når vi står sammen, og taler om hvordan vi sammen vil løse opgaverne. Støtten kan også være praktisk, eksempelvis at vi konkret hjælper hinanden med at løse daglige opgaver. 4. Følelsen af tingene udvikler sig i den ønskede retning Når vi føler tingene udvikler sig som ønsket, får vi troen og øget fokus på de ting der lykkes. Det er vigtigt at fejre de små succeser, da de alle er små skridt på vejen. Det vi fokuserer på fylder mere, og positivt fokus giver fremdrift og tro på tingene.

Stress er en farlig og til tider snigende sygdom. Vi kan føle os stærkt motiverede og næsten euforiske i forhold til vores job, for kort tid efter at bryde sammen med stress. Ofte mærker vi symptomerne, men fortrænger dem. Vi bilder os selv ind, at det kun er en kort overgang. Det er derfor vigtigt, vi også støtter hinanden. Holder øje med kolleger, der ændrer karakter. Måske bliver de irritable og farer op over småting. Måske bliver de indelukkede og undgår kontakt. Måske får de meget let til tårer. Det er vigtig alle tager kærligt vare på hinanden. Hvis du kommer i tvivl om, hvad du skal gøre, er det en god ide at tage en snak med din skoleleder. Prisen for en stress sygdom kan være voldsom, for den der rammes. Konsekvensen for kollegerne er øget arbejdspres, og dermed øget risiko for selv at få stress.

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

Hitachi Starboard Interaktiv tavle, når den er bedst! Brug finger, pen eller begge hænder - valget er dit!

Tavlen leveres med innovativ, dansk software og er nem i brug!

DS-DISPLAY er distributør af Hitachi Starboard interaktiv whiteboards samt projektorer og øvrigt tilbehør til skole- og undervisningsbrug. For mere information kontakt DS-DISPLAY, som henviser til nærmeste forhandler.

Trekronerskolen, Region Sjælland og GreenInSight uddanner Green Kids Bøgerne blev kastet til side i uge 39 og eleverne blev grønne guider og dystede sig til grøn forståelse

AF EVA DIEKMANN

I forbindelse med Trekronerskolens naturuge i uge 39 blev der afholdt i samarbejde med Green Insight, Region Sjælland og RUC ”Grøn Dag” onsdag den 29.9.2010. Skolens indskolingselever kunne teste deres kræfter og grønne viden gennem smagsprøver, affaldsrace, uld, får, gæt en lort, landbrugsmaskiner og andre aktiviteter. Dagen var et led i skolens tilbagevendende naturuge. I år var temaet Mennesker, Maskiner og Friluftsliv. Det er blevet til efter inspiration fa Naturvidenskabsfestivallen og Friluftsrådet. Så der foregik en række aktiviteter hele ugen, hvor alle skolens elever på forskellig vis udviklede deres viden og erfaringer inden for rækken af naturvidenskabsfag. Nogle af aktiviteterne indgik i skolens plan om at være grøn skole og gøre sig fortjent til det grønne flag fra Friluftsrådet. Eleverne arbejdede i løbet af ugen med at beskrive spændende ture i skolens nærområde, der på forskellig vis giver grøn viden. Fredag var turdag, hvor eleverne dels var guider på den tur de har arbejdet med, dels viste andre rundt på turen. Sideløbende med ugens naturaktiviteter lykkedes det at sende 500 af skolens børn af sted på bondegårdstur for at opleve økologiske landbrug.

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

DEBAT om grøn dag

Det kunne lade sig gøre fordi flere forskellige instanser gik sammen og skabte et stærkt samarbejde, hvor både foreninger, det offentlige og en privat virksomhed indgik. Alle havde det samme formål i sigte, nemlig at fremme forståelsen for og viden om det økologiske landbrug, dels som en måde at tage vare på vores miljø og klima på, men også for at give indsigt i hvor vores fødevarer produceres, skabe lokal forankring samt give børnene en oplevelse der kan give dem ny viden. Børnene kom ud af klasselokalet og ud til landmanden, mærkede duften, fik lov at holde og klappe hønen og smage på grønstagerne. Trekronerskolen har indgået et samarbejde med Green InSight, Økologisk landsforening og FDB. Skolen kommer med børnene, FDB dækker udgifter til busserne, Økologisk landforening har lavet undervisningsmateriale samt dækker udgiften til landmandens honorar og Green InSight koordinerer besøgene.

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

www.

HVAD ER DELEBARN.DK - Kalender - Barnets bog - Kontakter - Skoleskema - Ønskelister - Aftaler - Opslagstavle - m.m

RÅDGIVNINGEN - Psykolog Renée Toft Simonsen - Advokat Elisabet Jensen - Socialrådgiver Julie Johansen “Hvad er en bonusmors rettigheder?” “Kan man tvinge en pige på 13 år til at se sin far?”

Alt sammen bygget op i Jeres eget UNIVERS.

VIDEO

LIVET SOM DELEBARN

Om delebørn og deres voksne

Læs den gribende fortælling om livet som delebarn med de udfordringer, tanker og problemer der følger med.

FORUM Vi har lagt et forum op til fri afbenyttelse. Skriv din mening, stil spørgsmål eller kommenter på andres indlæg!

NYHEDSBREVET

ARTIKLER

NYHEDER Mail-advisering

Modtag nyhedsbrevet:

VIP-bogpakker

Indtast Email:

VIP-betalingsmodul Anmeldelser

Tilmeld til nyhedsbrev

VIP-rabatter

”ABC med W – og andre lærerige sange” Ny CD med 12 sange i alt, inklusiv en ny alfabetsang, hvor W er med Ja! Det er jo 29, der skal stå!

- mere end billig overnatning

Køb CD’en – også med EAN – på

www.ricma.dk Billigste overnatning i Århus midtby

Fås nu også som engelsk version:

”This Is Our Alphabet”

Dobbeltværelser med og uden bad 3-12 personers køjerum Økologisk morgenbuffet

ÅRHUS

Pris: 125,- kr. pr. stk. – klassesæt (evt. blandet) á 25 stk.: kr.2.500,- inkl. moms

Gæstekøkken Bestil i god tid!

www.citysleep-in.dk

City Sleep-In Havnegade 20 . 8000 Århus C . DK sleep-in@citysleep-in.dk . Tlf. 8619 2055

Et klart billede af højt præsterende skoler I Danmark ønsker vi en folkeskole i verdensklasse – nu har vi klare og utvetydige svar på, hvad der skal til – og hvad vi sådan set bare kan se af at få på plads. Det mest slående er, at en klar styring på forvaltningsniveau afspejler sig i en ligeså klar styring på skoleniveau. Og omvendt en svag styringskultur på forvaltningsniveau synes at afspejle sig i en tilsvarende svag eller uklar ledelseskultur på skoleniveau

AF SKOLELEDER GRETHE ANDERSEN, VESTER MARIENDAL SKOLE, AALBORG. MEDLEM AF FORMANDSKABET FOR SKOLERÅDET

Formandskabet for Skolerådet har ønsket iværksat en undersøgelse, der søger at identificere, hvad der særligt kendetegner skoler med gentagne høje faglige præstationer, herunder hvad der kendetegner skoler, der i særlig grad formår at løfte elever med svag social baggrund. Der er tale om en overvejende kvalitativ undersøgelse, som kan pege på tendenser og forhold, der på basis af undersøgelsen kan betragtes som væsentlige med henblik på at sikre, at en skole kan blive en stabilt højt præsterende skole, og en skole som kan løfte elever med svag social baggrund. Indledningsvis er de politiske og administrative rammer for skolernes virksomhed undersøgt. Undersøgelsen viser, at de kommunale rammer for skolernes arbejde er meget ens. Der er udmeldt politiske mål og indsatsområder for skolernes arbejde, som på tværs af kommunerne er meget ens. Fra politisk side vægtes først og fremmest skolernes faglige profil, og indsats-områderne handler især om indsats i forhold til læsning, inklusion og integration. Det grundlæggende værdigrundlag er elevernes trivsel og inklusion i normalmiljøet. Kommunerne ønsker højt præsterende skole, hvor så få elever som muligt udskilles fra normalklassen. Der Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

er især et ønske om at styrke den forebyggende indsats generelt, hvorfor der også i alle kommunerne er fokus på overgangen fra dagtilbud til skole. Målene for skolernes arbejde er formuleret i kvalitetsrapporter på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapporterne fremtræder som et centralt styringsredskab på begge niveauer. Forvaltningsledelsen sætter nye mål for skolens virksomhed i samarbejde med skolens ledelse på basis af kvalitetsrapporten. Målene er især klart formuleret i de kommuner, hvor de stabilt højt præsterende skoler ligger. Det er desuden et gennemgående træk, at de stabilt højt præsterende skoler ligger i kommuner, hvor man har prioriteret at tildele klasserne i indskolingen inkl. børnehaveklasserne mere end minimumsundervisningstimetallet. Lærerne ønsker en klar ledelse, der udstikker klare mål for skolens arbejde, og som bl.a. følger op på årsplaner i teamkonferencer. Synlighed er ikke alene fysisk synlighed set fra lærernes side, det er også at være klar og tydelig i sine krav og forventninger til lærerne. Eleverne ønsker dygtige lærere, der ved noget om det fag, de underviser i. De ønsker lærere, som er velforberedte, og som forstår at variere deres undervis31

DEBAT om højt præsterede skoler

ning, hvor de selv som elever er aktive. Eleverne vægter også gode relationer til deres lærere, som afgørende for, at de lærer noget. De ønsker også lærere, som er i godt humør og er klar til at indtage ledelsesrollen i klasserummet. Lærerne vægter nogenlunde de samme forhold i en god undervisning som eleverne. De skal være velforberedte, de skal være engagerede, og de skal variere undervisningen. Et højt fagligt ambitiøst niveau ses især blandt lærerne på de stabilt højt præsterende skoler, herunder også på skoler, hvor der er en stor andel socialt svage elever. Disse faglige ambitioner synes at smitte af på eleverne, som giver udtryk for, at de gerne vil være dygtige. Konklusion

4. En vægtning af skolernes faglige profil uafhængig af andelen af socialt svage elever. 5. Lærere, der underviser i deres linjefag, og som er parat til at indtage ledelsesrollen i undervisningen, og som har høje faglige forventninger til deres elever. 6. Lærere, der er vel forberedte og har brugt god tid på at forberede lektionen. 7. Skolen er tilstrækkelig stor til at kunne sikre en høj grad af linjefagsdækning i centrale fag. 8. Skolen prioriterer den forebyggende læseindsats og hjælp til elevernes lektie-læsning.

Undersøgelsen peger i retning af, at følgende forhold kan fremme en skole i at blive en højt præsterende skole, der kan løfte elever med en svag social baggrund: 1. En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau med klare krav og forventninger til skolerne, og som indgår i en tæt og løbende dialog med skolerne om deres arbejde.

2. En klar og tydelig ledelse på skoleniveau med tilsvarende klare og tydelige faglige og pædagogiske forventninger og krav til deres lærere. Ledelseskulturen på skolerne synes at afspejle de tilsvarende forvaltningers ledelseskultur. 3. En afdelingsopdelt skole med selvstyrende team i afdelinger, hvilket giver øget mulighed for holddeling, på tværs af årgange og på samme årgang, samt rum til en faglig pædagogisk ledelse.

50% SKOLERABAT PÅ GUIDEDE TURE FRA GAMMEL STRAND RESERVATION: CANALTOURS@CANALTOURS.DK / WWW.CANALTOURS.DK

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

ALT I TAVLER & TILBEHØR www.altitavler.dk H

[

]

{

}

{

Total Inventar A/S - Bergsøesvej 11 8600 Silkeborg - tlf.: 8680 4711 - fax: 8680 4712

Plus-Kids er Danmarks største netbutik med tøj i store størrelser til buttede og overvægtige børn. Vi forhandler alle typer tøj – også overtøj og skitøj - fra X-Boyz, X-Girlz, SMS, Claire Plus, Claire New Facts og Lemmi Fashion. Indtast følgende i rabatkodefeltet og få 10% på den første ordre: Skolen2010

www.plus-kids.dk

}

Anmeldelse af cd´en ”ABC med W og andre lærerige sange” AF JOAN FLAK, SKOLEPÆDAGOG KARREBÆK SKOLE

Jeg har med fornøjelse hørt cd´en i min klasse sammen ”lyt” og sig stop når I hører ” f.eks. Ramasjang. Så bliver med eleverne (centerklasse 1.kl) på Karrebæk skole. der spidset ører. Allerede efter at vi første gang havde hørt sangen ABC Flere af de andre sange på cd´en har børnene nydt at med w, blev der nynnet i klassen. høre. Specielt bogstavjagt og drage- disko er der nynnet ABC sangen er en rigtig ørehænger og melodien er med til. Fedt at der er en sing back til sidst, som man tiltalende både for voksne og børn. Specielt godt, at kan arbejde videre med. Hvis man henter teksten på man som voksen også kan holde til at høre på den, så nettet, kan man med fordel bruge den, til de lidt bedre har man lyst til at sætte den på som baggrundsmusik elever der så kan følge med i teksten. sammen med anden undervisning og så kan man vel sige at alfabetet sniger sig ind ad bagdøren. Har anvendt Vil anbefale denne cd til alfabettræning osv. Både til før- omtalte sang i undervisningen, til alfabet træning, almenskole og specialafdelinger. Regner da også med hvor børnene bare har lyttet, men også med opgaven at ungerne derhjemme skal lytte lidt med.

fra kr.kr. 1.335,-770

Berlin Cesky Raj (Action eller ski) Prag 6 dg./3 nt. Tyskland naturcamp Krakau 6 dg./3 nt. Warszawa 6 dg./3 nt. Budapest 6 dg./3 nt.

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.335 1.055 1.430 1.125 1.125 1.110

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON! Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15 34

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

(

)

Ê õ

(

)

;

Ë Ò

g P

[

]

{

}

Hverdagen med en ITXskoleløsning som virker Vi har erfaret fra flere skoler, at computere i skolernes undervisningsmiljøer udsættes for hårde prøvelser. Mange forskellige brugere, pilfingre og et væld af forskellige applikationer, som gør systemerne mere sårbare. Med en ITX-skoleløsning kan elever og lærere bare komme an – for deres computere kan reetableres på bare et par minutter, uanset hvad der har gjort systemet ukampdygtigt. En ITXskoleløsning er et robust og digitalt undervisningsmiljø, der sikrer brugerne den højeste oppetid, trods den til tider hårde, daglige benyttelse.” AF THOMAS KRISTIANSEN, MAGASINET SKOLEN

Vores redaktion mødte ITX-skoleløsning på årets UddannelsesForum2010 i Bellacentret; Kbh. den 10. november og blev præsenteret for bl.a. NComputing og veldokumenterede skoleløsninger, som i dag er en integreret del af hverdagen på mere end 130 danske skoler. Brugerne på skolerne, lærere og elever, har nu en sikkerhed for at deres computere virker. Sikkerheden ligger i at alle computere med et enkelt tastetryk kan reetableres til den ønskede tilstand. Hvis en computer ikke fungerer, så skyldes det enten en decideret hardwarefejl – eller at stikket ikke er sat i . Den høje oppetid, som en ITX-skoleløsning giver, betyder at skolerne begynder at bruge IT i undervisningens hverdag. Det er ikke længere en satsning at basere en undervisningstime på computerne, og det gør, at skoler, som har en ITX-skoleløsning, for alvor kan integrere IT i undervisningen.

Den enkelte bruger i centrum

ITX-skoleløsning er opbygget og gjort robust igennem et tæt samarbejde med skoler landet over – gennem mange år. Der er lagt hovedvægt på hvilken funktionalitet og muligheder den enkelte bruger skal tilbydes, uanset hvor denne måtte befinde sig, og ikke på hvilken funktionalitet en arbejdsplads kan tilbyde brugeren. Løsningen har fokus på ”brugerfunktionalitet” og ikke på ”arbejdspladsfunktionalitet”. Eller sagt på en anden måde: - Der arbejdes ikke med funktionsspecifikke arbejdspladser, men med arbejdspladser, der dynamisk tilpasser sig det brugeren skal bruge – når det skal bruges. Et levende element i undervisningen

ITXs erfaring er at de danske skoler har behov for stort set de samme løsninger og de ser i høj grad at de problemstillinger, som skolernes IT-brugere står over for, er de samme. Hos ITX har de sat os for at løse disse problemer, og de gør det løbende når problemerne opstår. Det betyder, at hver gang ITX har løst ét problem på én skole, så har de Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

PROFILARTIKEL: Om ITX, Den Digitale Skole

potentielt løst et kommende problem på 130 skoler. Det er fordelen ved at benytte et standardiseret system.

”kaster” vi alt hvad vi har i hænderne og får identificeret og løst problemet. Med vores løsning, samt store og indgående kendskab til skole-it i almindelighed er det hurtigt og let for os at spore problemet og løse dette en gang for Ser kritisk på nye og ofte dyre teknologier En af de ting som kendetegner ITX er deres kritiske stil- alle. Vi har høj faglig stolthed og sætter en ære i at ”levere lingtagen til nye teknologier. For tiden er der for eksempel varen” og hjælpe skole- og uddannelsessektoren til at få stor hype omkring teknologien VDI (Virtual Desktop størst mulig glæde af deres investering”, fortæller Morten Infrastructure). VDI er en teknologi som indebærer store Steen Søndergaard. investeringer i serverhardware, med henblik på at give elever og personale mulighed for at tilgå deres personlige Mange it-leverandører vil gerne sælge nyeste (og ofte brugerflade fra stort set enhver computer. ”Vi har lidt dyreste) teknologi – Det vil ITX ikke nødvendigvis. Måsvært ved at forstå hvorfor mange skoler mere eller mindre let er at levere den bedst mulige løsning til den økonomi bevidstløst læner sig op af hvad de store marketingkræfter kunden har. ITX hjælper også gerne med at prioritere hvis indenfor it fortæller dem. Vi kan tilbyde løsninger der giver kundens ønsker og økonomi ikke hænger sammen til at starte med. It-virksomhedens erfaring er at, når skolerne nøjagtigt de samme fordele. Løsninger der ofte kan køre på deres eksisterende hardware, og som koster en brøkdel begynder at anvende deres løsning, så sparer de penge af for eksempel en VDI-løsning”, fortæller Morten Steen fra dag 1 og derved bliver der hurtigt frigjort midler til at Søndergaard, adm. direktør hos ITX. indfri de ”drømme”, som ikke blev indfriet i første hug. ITX forsøger altid at genbruge så meget af uddannelsesVirksomheden har haft stor succes med at udvikle løsnin- stedets eksisterende it-infrastruktur, som overhovedet ger der adskiller sig lidt fra den såkaldte ”best practice”. I muligt. Her ligger jo trods alt allerede investerede penge, ITX taler man faktisk i stedet om ”next practice”, hvilket som kan genanvendes eller udnyttes på bedre vis. afspejler at de i stedet for at se på hvad der er oppe i tiden, fokuserer på at udvikle løsninger, der ud fra skolernes ”Vi arbejder generelt efter princippet automatisering. eksisterende it-miljø kan gøre opgaven endnu bedre, og Det handler i bund og grund om at fjerne de manuelle helst billigere. Det er måske lidt gammeldags tænkning, processer som it-personalet bruger så lang tid på. Vi sørger men ”.. hvis det nu virker, hvorfor så fikse det?”. for at en manuel proces kun behøver at foretages første gang. De efterfølgende gange behøver man kun at trykke ”Vi holder os hele tiden ajour med udviklingen på tekno- på en knap eller to, så udføres processen automatisk. Det logifronten”, udtaler Morten Steen Søndergaard fra ITX, kan for eksempelvis være i forbindelse med installation af og fortsætter ”Når der kommer noget teknologi, som kan pc’er, eller administration af skolens brugere, således at de give kunderne værdi for pengene, og vi kan sige god for automatisk får adgang til de programmer de har behøver. Ved at automatisere kan it-personalet frigøre en masse tid det, handler vi øjeblikkelig på det” til at udvikle brugen af it i undervisningen”, udtaler Mads ”Ingen af vores kunders brugere må have en dårlig ople- D. Larsen. ”Når vi laver et stykke arbejde, har vi hele tiden velse med en it-løsning leveret af ITX. Er der problemer, i baghovedet, hvordan vi kan flytte dette ”arbejde” ud til

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

PROFILARTIKEL: Om ITX, Den Digitale Skole

kunde 2, 3, 4 osv. hurtigst og billigst. Både for kunden og for os selv. Også her har vi gode erfaringer med at spare skolerne for mange penge.” I hele sin levetid har ITX faktisk aldrig leveret en løsning senere end aftalt, bedt om flere penge for en aftalt ydelse eller leveret mindre funktionalitet end det vi har lovet kunden. It-branchen har generelt et ry for at alting tager længere tid, bliver dyrere eller ikke lever helt op til det man forventede. Her forsøger ITX at være en undtagelse!

Vi har på redaktionen på Magasinet SKOLEN & Uddannelse erfaret handlingen af de løsninger, som ITX tilbyder vores skole- og undervisnings sektor. Vi vil derfor i ”Den digitale Skole” statuere eksempler og nybagte skolecases og bl.a. erfare hvorledes ITX kan hjælpe de skoler der vil i skyen med for eksempel Microsofts Live@edu, eller Google Apps. Med over hundrede kørende skoleløsninger i Danmark er ITX en oplagt leverandør af oprettelse og synkronisering af brugere med Live@edu eller Google Apps. ITX har siden 2002 specialiseret sig i at levere infrastruktur-løsninger til blandt andet undervisningssektoren. Brugeradministration til Live@edu kan leveres som et særskilt produkt, eller som del af en komplet skoleløsning, der desuden kan indeholde fx automatiseret softwareudrulning via centralt spejl, dynamisk håndtering af elevernes brugerflader, samt automatisk slukning af skolens computere efter skoletid Læs mere om ITX spændende løsninger på ”Den digitale Skole” på: skolemagasin.dk og ”Følg med” om Den Digitale Skole

www.Brain-Power.dk - her får du BrainBox elektronik, Zometool byggesæt til molekyler og geometriske figurer mm., samt den fantastiske kæmpeglobus i ægte 3-D .

og de mange cases i hele 2011.

Besøg www.Brain-Power.dk

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

I Hjemsted Oldtidspark bliver historien levende I vores jernalderlandsby kan I lave bålmad, slagte, skyde med bue og pil, fiske, sejle i stammebåde samt meget mere

. I kan overnatte i vores lejrskole

I vores ﬂotte underjordiske museum kan I se de originale genstande fra Hjemsted.

. Lad os lave inspirende og lærende historiske skoleaktiviteter for Jer

. Vi ligger naturskønt i kanten af Nationalpark Vadehavet, nær Rømø mellem Ribe og Tønder

Ring og hør nærmere om hvilke aktiviteter vi kan arrangere specielt for jer...

. Lad os arrangere en guidet tur til Højer Mølle, Rømø eller måske en hestevognstur ud i marsken?

Hjemstedvej 60 · 6780 Skærbæk · Tlf.: 7475 0800 · www.hjemsted.dk . oldtidspark@hjemsted.dk

ballontime.dk

Danmarks største og eneste godkente ballon shop Danmarks største udvalg af Latex og folieballoner Bestil på:

www.ballontime.dk Vind billetter til Take That i Parken d. 16 Juli 2011 For hver ballontime kit du køber får du et lod, og vi trækker lod d.1. Juli 2011. Jo flere du køber jo flere loder har du i puljen.

Vi levere fra dag til dag. betaling med Ean nr er muligt.

Danmarks nyhed Musik folieballoner til enhver lejlighed.

KRYDS & TVÆRS Indsend løsningen af dec-jan måneds KRYDS & TVÆRS inden den 10 februar 2011 og vær med i lodtrækningen om cd’er med ”ABC med W og andre lærerige sange” Trosretningen

Felter

Del af fugl

Privat

Udråb

Forkortelse for måned

Belastning

Gift

Auto-

udstyr Falskhed

Dårligt år Parti

Barer

Apparat Opfører

Sip

Ego’er

Drenge-

Mandig

navn

En Valdemar Del af hund

Afgrænse

Antal

Pigenavn

26-7-20

Lille

Antal

Udkårne

Klovn

Lever

Indgang

Deltag i kryds og tværs, og få muligheden for at vinde en af de mange cd’er med Claus Madsen ”ABC med W og andre lærerige sange”

Løsningen sendes til: Navn:___ ___________________________ Magasinet Skolen Langebrogade 5 Adresse_____________________________ 1411 København K Mrk.: KRYDS & TVÆRS, dec/jan _____________________________

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

Kurser i inspirerende og naturskønne omgivelser.. Præstekilde Hotel er et certificeret 4-stjernet hotel og kursuscenter, tildelt miljøcertifikatet “Den Grønne Nøgle”. Hotellet er beliggende i smukke omgivelser på Møn, midt på golfbanen ved det blå vand i Stege Nor. Få ny inspiration og kombiner kurset med en sjov dyst på ggolfbanen, en guidet mountainbiketur til Møns Klint eller oplev danmarks fødsel på GeoCenter Møn. Nyd en skøn ga gastronomisk 5-retters menu i re rest stau aurant nten en m med ed u udsig igt til vandet og afslut eeventuelt lt aaftenen, me med d hy hygg ggel elig igtt sa samv mvær ær i vvor ores es n nat atba barr me med d bl bl.a .a. billllard og bordfodbold.

PRISER Kursusdøgn fra

kr. 1.150,- inkl. moms. Dagskursus fra

kr. 425,- inkl. moms.

Klintevej 116 Keldby 4780 Stege, Møn Tlf. +45 55 86 87 88 Fax +45 55 81 36 34

Økologisk kursusdøgn fra

kr. 1.250,- inkl. moms.

Det er muligt at kombinere kurset med “golf for sjov” 1 eller 2 timer med træner.

www.praestekilde.dk info@praestekilde.dk

Den indvendige bagside Dårligt indeklima forringer undervisningsmiljøet Undervisningssituationens betingelser har betydning for den læring, der finder sted. Mange skoleelever oplever at deres skoles fysiske rammer er mangelfulde og har et dårligt indeklima. Det kan betyde, at man får sværere ved at koncentrere sig og oplever generelt ubehag ved at være på skolen. Ydermere kan et dårligt indeklima have sundhedsmæssige konsekvenser. - I de data DCUM har til rådighed, kan vi se at eleverne ikke er tilfredse med skolernes toiletforhold. Mange steder er man opmærksomme på problemet og har indsatser i gang, som skal forbedre netop dette, men som det ser ud nu synes 43 % af eleverne, at toiletforholdene ikke er i orden. Det er en stor andel, fortæller Lene Ravn Holst, konsulent ved DCUM. Støj og møg Heller ikke rengøringen, lydforholdene og udluftningen får gode karakterer af eleverne. Og da en stor del af elevers undervisning foregår indendørs kræver problemet opmærksomhed. - Indeklimaet har stor betydning for, om elever befinder sig godt på skolen og føler sig godt tilpas. Et dårligt indeklima påvirker eleverne koncentrationsog indlærings- og arbejdsevne negativt. Og endvidere kan det være skyld i helbredsmæssige problemer og øget sygefravær, fortæller Ole Juhl, centerleder ved DCUM. Når indeklimaet halter, kan det gå ud over lysten og motivationen til at gå i skole. Kilde: DCUM.DK

Camps for udvalgte målgrupper +Camp arrangerer camps for udvalgte målgrupper, fx børn og unge med dansk- og matematikfaglige vanskeligheder, for overvægtige og kun for drenge eller piger. De første camps blev afholdt i 2005, og drivkraften var fra starten at give deltagerne en mere aktiv fritid, nye færdigheder, viden, venner og selvtillid. Fra første camp har undervisere og instruktører arbejdet stenhårdt på at realisere målsætningen, og i dag bliver der arrangeret Tema- og SkoleCamps i alle ferier. Og selvom der er forskellige målgrupper, er det altid det samme sunde, stærke fundament, som venter deltagerne. +Camps fundament er koncentreret omkring sund mad, sociale og fysiske aktiviteter og viden om personlig sundhed og velvære. Overordnet er det +Camps mål at være Danmarks bedste camparrangør. Besøg pluscamp.dk og se alle mulighederne.

Den Digitale Skole er et helt nyt tiltag fra skolemagasin.dk efter opfordring fra flere skoler. Det vil på den Digitale Skole blive muligt at skabe den nødvendige kontakt mellem udbyder og skoler. Den Digitale Skole vil opstarte ’’cases’’ på udvalgte skoler og uddannelsessteder, og resultaterne vil blive publiceret på skolemagasin.dk, med efterfølgende Debat forum og opfølgning i det trykte medie. Den Digitale Skole vil praktiserer cases direkte ude på skolerne, som gode eksempler på, hvorfor vi udvælger virksomheder med brugbare og banebrydende løsnings-modeler for skoler og uddannelsessteder i Danmark hvilket kan gå hen at redde mange skolers fejlkøb med en løsning gennem Den Digitale Skole....Blandt andet pga. at vi kan spare skolerne for en masse unødvendige investeringer og er medvirkende til at løse problemer på mange skoler og uddannelses-institutioner med serviceydelser og produkter som udvælges af Den Digitale Skole Besøg: skolemagasin.dk og læs meget mere

Dec/Jan 2010-2011 - NUMMER 1 ÅRGANG 17

FEMSTJERNET DESIGN-HOSTEL I KØBENHAVN FRA 130 KR Pr. seng pr. nat. Vandrehjemskort obligatorisk.

TA’ PÅ STUDIETUR TIL KØBENHAVN OG SOV I LUKSUS TIL LAVPRIS KUN 5 MIN. GANG FRA RÅDHUSPLADSEN … BOOKING T / 3311 8585 ELLER E / DANHOSTEL@DGI-BYEN.DK LÆS MERE PÅ WWW.DGI-BYEN.DK/HOSTEL

*****