Magasinet Skolen, feb/marts 2011

Februar / Marts 2011

. Nummer 2 . Årgang 17

Sunde vaner om eftermiddagen i 7.y. af Malin Præstiin TEMA:

Sund kost og motion Sunde kostvaner og daglig motion går hånd i hånd af Benny Jørgensen

MÅNEDENS profil: Sammen kan vi styrke børn og unges interesse for de naturfaglige fag af Nina Korsholm

MÅNEDENS artikel: Sundhed gør elever undervisningsparate – men det kræver, at voksne tager ansvar af Frede Bräuner

Center for undervisningsmidler hjælper lærerne på vej i den digitale skole af Ditte Bjerrisgaard Bundesen

Danmarks stærkeste it-skoleløsning - også til mindre skoler ITX er blandt landets førende leverandører af it-løsninger til uddannelsessektoren. En skoleløsning fra ITX er baseret på automatisering og innovativ tænkning. Vi tør godt at love jer gladere brugere også selvom det sikkert bliver billigere end hvad I er vant til.

Ønsker du at blive kontaktet?

Send os en mail på info@itx.dk eller ring til en af vores konsulenter på 7027 0034.

Du kan også læse mere på vores hjemmeside:

www.

.dk

ITX | Anelystparken 39C | 8381 Tilst Telefon: +45 7027 0034 | Mail: info@itx.dk

du? e @ e å Li v

. kole p s ugere r s b e g r o e skole 0 034 Skal j s 7 r jere ud på 702 e t t e r p b ITX o g få et til o Ring

Copyright ITX

Magasinet Skolen ISSN: 1901-1628 www.skolemagasin.dk

Redaktør Tine Østergaard

Næste udgivelse April/maj 2011

februar/marts 2011 4

Fra redaktøren:

Sund kost og masser af motion TEMA artikler

Grafisk tilrettelæggelse Creative Momentum

Forsidebillede ColourBox

6

Sunde kostvaner og daglig motion går hånd i hånd

af Benny Jørgensen 9

Fra sukkervaner til sunde vaner

af Bente Svane Nielsen Illustrationer Pia Olsen / www.piaolsen.com

11

11

Sunde vaner om eftermiddagen i 7.y.

af Malin Præstiin 14

MÅNEDENS artikel: Sundhed gør elever undervisningsparate – men det kræver, at voksne tager ansvar

af Frede Bräuner 19 Forlag og annoncesalg

Drop irrelevante materialer og tiltag i skolens sundhedsundervisning

af Børge Koch Magasinet Skolen Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 4844 2042 www.skolemagasin.dk post@skolemagasin.dk

Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

22

Sæt gang i undervisningen med ”Sæt Skolen i Bevægelse”

af Maja Bach Løvstrup 26

Kryds og tværs

27

MÅNEDENS profil: Sammen kan vi styrke børn og unges interesse for de naturfaglige fag

14

af Nina Korsholm 31

MÅNEDENS kommentar: De måske egnede

af Lisbeth Zornig Andersen DEBAT artikler 34

22

Trivselsdag

af Ole Juhl Magasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet.

Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne.

Ordet er dit ...

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

38

Nu bliver Danmark førende inden for mobillæring

af Malene Jensen 41

Center for undervisningsmidler hjælper lærerne på vej i den digitale skole

af Ditte Bjerrisgaard Bundesen 44

Børnehjælpsdagens Julelotteri slår alle rekorder

af Stine Enevold 46

38

Den indvendige bagside

3

Sund kost og masser af motion

TINE ØSTERGAARD REDAKTØR

Sund kost og masser af motion.

Vi ved jo godt alle sammen, at det er vigtigt at spise sund mad og dyrke motion, men hvad er det så lige der gør, at vi har så svært ved at få det gjort? Og når vi samtidigt for ”tudet” ørerne fulde om, hvor stor betydning kost og motion har for børns indlæring, hvorfor er det så langt fra alle skoler som har en sund kost politik?

Ja du har gættet rigtigt denne måneds tema handler om: Sund kost og motion.

Desuden har vi fire debat artikler med temaer om Trivselsdag, Mobillæring, Den digitale skole og Børnehjælpsdagens Julelotteri.

Den indvendige bagside indeholder info. og spots. Derudover har vi kryds og tværs.

Til sidst vil vi fra redaktionen sige: ”Nu er det tid til at finde løbeskoene og råkostjernet frem - og derudover rigtig god læselyst til alle”

Benny Jørgensen har skrevet den første artikel ”Sunde kostvaner og daglig motion går hånd i hånd”, Bente Svane Nielsen og Malin Præstiin fra Skolekontakten fortæller om sukkervaner og sunde vaner og sætter fokus på en sund eftermiddag i 7.y.

MÅNEDENS artikel er af Frede Bräuner, som vil have de voksne til at tage ansvar, i forhold til elevernes sundhed.

Børge Koch bidrager med artiklen ”Drop irrelevante materialer og tiltag i skolens sundhedsundervisning” og Maja Bach Løvstrup vil gerne sætte gang i undervisningen med ”Sæt skolen i bevægelse”.

MÅNEDENS profil er af Nina Korsholm fra NTS-centeret med overskriften ”Sammen kan vi styrke børn og unges interesse for de naturfaglige fag” .

MÅNEDENS kommentar er skrevet af Formanden for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen og handler om ”De måske egnede”.

4

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

PRÆSENTERER

KNUS - En samtidsaktuel forestilling om ĂŚre, skam og respekt En mangfoldig og uforudsigelig debatforestilling, der langer ud efter tabuer og fordomme og giver bolden op til dialog om etnisk og kulturelt betingede dilemmaer.

Gratis digitalt undervisningsmateriale mĂĽlrettet 14-20 ĂĽrige.

Varighed: 55 min.

TurnĂŠperiode: Fra feb. 2011 Sted: Hele landet. Vi kommer til dig.

Forestillingen er refusionsgodkendt.

Alder: Fra 14 ĂĽr www.opgang2.dk/knus Kontakt Kunde- og turnĂŠansvarlig: Per KjĂŚrgaard Paulsen T: 8613 2505 info@opgang2.dk

www.opgang2.dk/knus

Den nye Formelsamling

)RUPHOVDPOLQJ

H SUÂĄYHU L PDWHPDWLN

)RONHVNROHQV DIVOXWWHQG

Tilbu d K

9 Ăƒ U Ăƒ K 2 Ăƒ Ăƒ U Ăƒ K

med plads til egne noter til brug ved folkeskolens afsluttende prøver i matematik. 88 sider med forklarende tegninger.

SĂŚrligt tilbud til alle skoler Alle skoler, der har afgivet deres bestilling til skoleĂĽret 2011/2012 inden 11. marts fĂĽr 10 % rabat.

Skoler der er medlem af Danmarks MatematiklĂŚrerforening fĂĽr yderligere 10 % rabat.

U

K *

Husk bestilling af bøger og medlemskab senest 11. marts 2011 pü www.dkmat.dk

9 * Ăƒ K %

D E F

D

VLQ $ FRV $ WDQ $

&

D F E F D E

F

E

Tegn et skolemedlemskab samtidig med bestillingen og fĂĽ rabat pĂĽ alle forlagets udgivelser.

$

lbud Specialtig senest

llin ved besti at.dk www.dkm ĂĽ p ts r a m 11. abat

%r op til 2018 kr. pr. bog ris normal p oms og levering.

l ekskl. m yderligere 10 % ti ke s ik n s ge ve in gi ren Der iklĂŚrerfo Matemat lemmer. med

Bestillinger omfattet af dette tilbud leveres alle ultimo april mĂĽned.

Bestilles hos www.dkmat.dk

Forlaget MATEMATIK Postboks 102, 8305 Samsø Tlf. 8659 6022 mat.forlag@dkmat.dk www.dkmat.dk

Sunde kostvaner og daglig motion går hånd i hånd Kroppen skal have den rigtige næring, for at du kan yde noget – ikke kun i forhold til hverdagens pligter, men også når du motionerer. Den livsstil, du vælger at leve, vil altid sætte sit positive eller negative aftryk på din sundhed og på dit overskud og velbefindende i dagligdagen. Ingen tvivl om det. Vælger du at spise meget kalorieholdige fødevarer og fødevarer med kemiske tilsætningsstoffer, vil det sandsynligvis afspejles i din sundhedstilstand.

AF BENNY JØRGENSEN, DE DANSKE VÆGTKONSULENTER

Vælger du at være inaktiv, vælger du også en øget risiko for adskillige sygdomme og overvægt. Din krop er skabt til bevægelse – og ikke til at sidde stille det meste af dagen i skolen, derhjemme på sofaen eller foran computeren. Vi skal sidde ned, vi skal slappe af, og vi skal konstant genopbygge kroppens væv, men ind imellem alle de inaktive timer er vi nødt til at bevæge os, få hjertet til at slå hurtigere, få musklerne til at arbejde og gerne blive lidt forpustede. Kroppen er skabt til bevægelse, og negligerer vi dette, misbruger vi kroppen.

at fornuftig motion forbedrer konditionen og dermed hele kredsløbet i hjerte og blodkar samt i musklernes ydeevne og iltoptagelse. Derfor kan man sagtens være sund af helbred trods lidt overvægt, og man kan være usund og samtidig slank. Inaktive, slanke mennesker kan f.eks. have en dårlig kondition og dermed have et hjerte med en dårlig ydeevne og muskler med en nedsat iltoptagelse.

Overvægt er for mange et tegn på, at der er en manglende ligevægt imellem indtag af energi og forbrug af energi, så man simpelthen spiser mere, end man forbrænder. Naturligvis findes der sygdomme og medikamenter, der nedsætter forbrændingen og øger kropsvægten, men det er en meget lille procentdel af befolkningen, som reelt lider af en stofskiftesygdom eller indtager vægtforøgende medicin.

I det hele taget er inaktivitet den største trussel mod den vestlige verdens sundhed, for inaktivitet medfører i stigende grad et øget antal personer med diabetes type 2, fedme, blodpropper, kolesterol ubalance mv. Mange undersøgelser har vist, at motion styrker immunforsvaret og virker forebyggende over for mange sygdomme, som f.eks. visse hjertesygdomme, gigt, forhøjet blodtryk, almindelige forkølelser og visse former for kræft. Desuden virker motion forebyggende over for – og bruges også til behandling af – milde depressioner.

Dermed er overvægt et tegn på en ubalance for mange mennesker, men det behøver ikke være et tegn på, at kroppen er i dårlig stand. Slanke mennesker behøver faktisk ikke at være sunde, og overvægtige mennesker behøver ikke at være usunde. Et utal af undersøgelser har vist, at så længe man er fysisk aktiv og motionerer regelmæssigt, så er det af mindre betydning for helbredet, om man er lettere overvægtig eller ej. Det bunder i, 6

Den farlige inaktivitet

Det er tankevækkende, at noget, der er så elementært som bevægelse, er så svært for mange af os at udføre. I Danmark får både voksne og børn for lidt motion. Op mod 40 % af den voksne befolkning er for inaktive, og 60 % af danske unge mellem 11 og 15 år bevæger sig for lidt.

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

TEMA om kost og sundhed

Denne mangel pü motion medfører et overvÌgtsproblem, og det er himmelrübende, at hvert 7. barn i Danmark er overvÌgtigt. Dette tal er endda stigende. Med hensyn til vÌgtrelaterede sundhedsproblematikker er Danmark ca. 10-15 ür bagud i forhold til USA, og pü nuvÌrende tidspunkt er hvert 4. barn eller teenager i USA overvÌgtig. Det kan hurtigt føre til den tanke, at hvis kosten og motionen ikke Ìndres i de danske hjem, sü stür vores samfund med et markant overvÌgtsproblem i 2020.

livsstil kan betyde, at kroppen helt mister lysten til at bevĂŚge sig, og sĂĽ er det endnu svĂŚrere at komme i gang med at motionere.

Bliv afhĂŚngig af motion

Ligesom inaktivitet kan føre til overvÌgt, usundt kostindtag og manglende lyst til at bevÌge sig, sü fungerer det heldigvis ogsü südan, at hvis man tager sig selv i nakken og begynder at blive mere fysisk aktiv, sü medfører det automatisk større lyst til at bevÌge sig. Nür motionen først er blevet en vane, kan mange mennesker slet ikke undvÌre den ugentlige motion, og nogle oplever at blive büde irritable og trÌtte, hvis de mü undvÌre motion i for lang tid ad gangen.

Den inaktive hverdag er et scenarie, der udspiller sig overalt. Pü jobbet sidder mange mennesker ned hele dagen, og eleverne i skolen sidder ogsü stille i de fleste timer. Efter fyraften tager de fleste bilen eller offentlige transportmidler hjem, og efter aftensmaden sÌtter man sig igen ned – denne gang i sofaen for at slappe af efter en lang og hürd dag!

Hvis man er i dürlig form og müske overvÌgtig, vil mere fysisk aktivitet muligvis medføre, at man taber sig.

Det er i hvert fald sikkert, at man forbedrer sin form og sit velvÌre og süledes für større lyst til at deltage i fysiske aktiviteter.

En stor gruppe af børn og unge tilbringer mange timer foran fjernsynet eller computeren, og den inaktive

•

–

—

˜

™

˜

š

§

¨

§

´

š

Š

–

ÂŞ

›

ÂŞ

œ

ÂŤ

–

Â?

ÂŹ

­

œ

ÂŽ

ž

ÂŻ

–

°

š

Š

Â&#x;

Š

Â

ÂĄ

Âą

¢

²

ÂŁ

–

Âł

œ

ÂŹ

ž

ÂŤ

–

¤

ž

ÂŁ

˜

ÂĽ

–

›

ÂŚ

ÂŽ

I

Š

Âľ

Âľ

ÂŤ

L

Âś

¡

¸

š

J

K

L

M

N

K

¡

Âş

Âť

Âź

½

¡

¸

ž

Âż

Âź

Ă€

Âż

Ă

Ă€

Âş

¡

R

V

W

N

X

V

Âľ

´

Š

Âą

Ă„

Š

´

Ă…

°

Âł

ÂŤ

¨

Ă…

ÂŤ

Š

Âą

Ă…

Âľ

´

Š

Âą

¨

Æ

Âą

Ç

ÂŤ

Ăˆ

Æ

ÂŽ

Ă…

°

É

ÂŤ

´

Ă‹

ÂŻ

ĂŒ

ĂŠ

´

ÂŻ

Ă?

Ăƒ

Š

Â?

‘

Â’

“

Â’

”

”

ĂŽ

ÂŹ

Ăˆ

¨

ÂŽ

Š

M

Š

Æ

ÂŤ

Q

W

R

Z

P

N

W

S

M

T

[

U

Y

N

P

M

J

S

L

\

^

_

`

a

b

a

c

d

e

g

h

i

j

k

l

m

n

i

j

o

k

p

g

´

ÂŹ

ÂŻ

Âą

ÂŽ

ÂŤ

´

Ç

Âľ

Ă?

´

²

ÂŞ

²

ÂŽ

Š

´

Ă…

P

´

Ă‹

ÂŹ

ÂŞ

°

ÂŤ

²

ÂŤ

ÂŤ

Š

Ăˆ

Âą

²

²

ÂŻ

Ă„

Š

Æ

Š

°

Âą

¨

ÂŻ

´

Ă…

Š

ÂŻ

´

Æ

Âą

´

°

Ă?

Æ

Š

ÂŤ

°

Ă‹

ĂŒ

Â?

Ăˆ

´

Ă‹

ĂŠ

Ç

P

M

ÂŽ

f

ĂŠ

Y

Ă‚

]

Ăƒ

O

ÂŹ

ÂŤ

°

ÂŤ

ÂŹ

Ă?

ÂŤ

´

´

ÂŞ

Ă‘

Ă’

Æ

ÂŹ

ÂŽ

ÂŤ

ÂŞ

ÂŹ

ĂŽ

ÂŽ

ÂŤ

´

Š

Âą

Ă…

¨

Ă“

Ă”

Ă„

ÂŤ

´

Ă•

Â?

Ă—

Ă˜

Ă™

Ăš

Ă›

Ăœ

Ăš

Ă?

Ă–

Âľ

Ă…

Ăž

Ă&#x;

Ă

ĂĄ

â

ĂŁ

ä

ĂŁ

²

ÂŻ

´

Ă‹

²

Ă…

Âľ

ÂŞ

Æ

Ă…

¨

Š

Š

²

Âą

É

ÂŞ

ÂŤ

Š

ÂŽ

²

­

É

²

ĂŽ

ĂŽ

ÂŹ

Æ

ÂŞ

Š

²

ÂŞ

ÂŻ

°

²

Æ

ÂŤ

Š

¨

Ă…

ÂŤ

­

ÂŹ

ĂĽ

-lĂŚr bogstaver q

7

)

*

+

,

-

*

.

*

/

+

.

-

0

0

1

N

P

W

W

N

r

X

&

&

'

3

&

"

"

(

(

!

"

#

8

"

#

!

$

%

9

"

"

&

"

"

#

v

w

x

5

#

&

<

A

'

(

:

;

z

{

|

@

}

D

C

#

{

|

<

|

"

=

=

|

<

>

E

<

C

&

%

"

5

J

R

S

M

L

N

X

Y

J

X

Y

U

N

Y

N

S

K

N

s

<

=

>

?

@

@

<

A

B

<

C

C

<

A

=

D

>

C

E

~

C

?

A

<

H

z

<

C

<

<

E

F

E

G

F

A

H

3

#

<

4

5

Â&#x20AC;

Â

D

Â&#x201A;

Â&#x192;

Â&#x20AC;

Â

Â&#x2039;

@

}

&

D

C

{

|

<

|

Â&#x201E;

Â&#x2026;

;

Â&#x2020;

"

H

Â&#x152;

Â?

!

z

6

<

t

k

l

m

n

i

j

o

k

p

g

"

&

'

"

5

|

t

y

L

O

u

N

K

&

Y

V

Y

t

V

2

A

Â&#x192;

F

"

=

'

Â&#x2021;

Â&#x2C6;

Â&#x2030;

Â&#x160;

"

<

"

(

E

?

z

D

F

"

{

=

@

<

%

@

F

#

%

"

%

H

=

;

C

<

H

|

<

A

Â&#x201E;

Â&#x17D;

{

|

Â&#x20AC;

A

F

z

|

C

F

}

<

z

{

B

}

{

Â&#x192;

D

A

=

@

Â&#x20AC;

H

H

<

'

E

A

F

z

;

@

|

<

A

B

=

F

>

z

;

{

@

@

<

Â&#x2020;

H

z

<

A

D

H

z

A

<

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 Ă&#x2026;RGANG 17

7

TEMA om kost og sundhed

Langt de fleste mennesker vil faktisk gerne være mere umuligt. fysisk aktive og spise sundere. Både for deres helbreds og udseendes skyld. Det sværeste er oftest at komme ”Jeg har ikke tid til at træne” er en meget udbredt undgodt fra start og droppe de mange dårlige undskyldnin- skyldning. Desværre er det de færreste, der har god ger, som er hæftet til det at være fysisk aktiv. Man hører tid til noget som helst. Alligevel finder man typisk tid ofte, at personer, der skal i gang med at motionere, vil til det, man finder nødvendigt, så hvis man ikke har starte ”fra på mandag” eller ”efter nytår”. Men hvorfor tid til at løbe, er det fordi man ikke vil have tid til det. udsætte starttidspunktet, når det handler om at gøre For som sagt er det i bund og grund et spørgsmål om noget godt for kroppen? Det skyldes nok, at de fleste prioritering. føler, at motion er hårdt og samtidig et surt slid, der kræver store ændringer i en hverdag, der allerede er Efter en lang skoledag kan det være svært at få hevet programsat til andre ting. Det er sjældent, at man hører løbeskoene frem, men det essentielle er at prøve alpersoner sige: ”Jeg skal også i gang med at spise noget ligevel. Det vil stensikkert give dig mere energi resten mere chokolade. Jeg går i gang fra på mandag!”. af aftenen at træne en times tid - i modsætning til at sætte dig foran tv’et. En omgang motion sætter pulsen Spørgsmålet er nok, hvorledes man overvinder de dår- i vejret, vækker kroppens stofskifteprocesser, påvirker lige undskyldninger. De fleste undskyldninger bunder humøret positivt og renser hjernen for stress. Det vil jo i noget reelt, men alt er en sag om prioritering og en endvidere forbedre din nattesøvn, så du er friskere smule disciplin. De fleste skal nok finde tid til at sidde dagen efter. Det betyder, at træthed i princippet er en en halv time foran tv’et med en kop kaffe og en kage, håbløs undskyldning for ikke at løbe. men en halv times motion virker pludselig meget mere

Underviser du i natur, teknik og sundhed?

Vi er derude – og vi arbejder for dig Vi vil meget gerne hjælpe dig med at styrke interessen for - og kvaliteten af undervisningen indenfor disse fagområder.

Det gør vi eksempelvis ved at formidle viden, erfaringer og forskning, der er relevant for din hverdag. Desuden afholder vi konferencer, kurser og workshop.

Vil du vide mere om NTS-centerets arbejde og måske selv være med til at formidle dine erfaringer – så kig indenfor på www.nts-centeret.dk

8

- styrker natur, teknik og sundhed

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

Fra sukkervaner til sunde vaner Halvdelen af det sukker, børn spiser på en dag, spiser de om eftermiddagen, når de er kommet hjem fra skole. Far og mor glemmer at købe ind til mellemmåltiderne, og derfor ender det ofte med sodavand, kiks og kager. Det vil vi i FDB gerne lave om på – og vi har fået hjælp af 110.000 skolebørn.

Eventen hedder Mad eller hvad? - Danmarks største skoleevent i 2010.

AF BENTE SVANE NIELSEN, SKOLETJENESTELEDER, FDB SKOLEKONTAKTEN

Mellemmåltidet om eftermiddagen har afgørende betydning for, hvor meget sukker børn indtager på en dag. Tal fra DTU fødevareinstitut viser, at 50 pct. af det sukker, børn og unge spiser og drikker på en dag, bliver indtaget i eftermiddagstimerne.

Og sukker-festen foregår ikke på skolen eller i fritidsordningen, men derhjemme. Tal fra FDB Analyse viser, at 88 pct. af de 10-12-årige og 94 pct. af de 13-15-årige spiser mellemmåltider derhjemme. Samtidig viser analysen, at næsten halvdelen af forældre til børn i skolealderen kun sjældent eller aldrig køber ind til mellemmåltidet. ”Vi ved, at eftermiddagsmåltidet har stor betydning for børnenes sundhed. Udfordringen er, at mange af os ikke tænker mellemmåltiderne som noget særligt. Det er hovedmåltiderne, vi tænker på, når vi handler ind og planlægger ugen. På den måde risikerer vi at give vores børn nogle rigtig dårlige vaner, som de tager med videre i deres voksenliv. Det vil FDB gerne være med til at lave om på,” siger Bente Svane Nielsen, leder af FDB Skolekontakten og projektleder for eventen.

Fakta om ’Mad eller hvad?’

Mad eller hvad? er et tilbagevendende sundhedsprojekt, der foregår i uge 45. Skolerne har tilmeldt sig hos FDB Skolekontakten og modtager undervisningsmaterialer og opskrifthæfter, som eleverne kan tage med hjem. Hos en Kvickly, SuperBrugsen eller Dagli’Brugsen henter de gratis råvarekasser til undervisningen. I 2010 deltog 110.000 elever i projektet, som er betalt af FDB. Tilmeldingen for den næste event åbner den 1. juni 2011 på www.skolekontakten.dk.

Du kan bruge ’Mad eller hvad?’ hele året ’Mad eller hvad?’ foregår dog ikke kun i uge 45. På www. skolekontakten.dk kan du bestille de gratis undervisningsmaterialer med temaer om rodfrugter, klimavenlig mad og sunde mellemmåltider. Undervisningsmaterialerne er målrettet hjemkundskabsundervisningen og er også egnede til i den generelle sundhedsundervisning i skolen (Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - SSF).

Find opskrifter og inspiration på: www.viskalspise.dk/madellerhvad Bestil undervisningsmaterialer på: www.skolekontakten.dk

”Der findes masser af lækre alternativer til det hurtige ’sukker-fix’ om eftermiddagen, og vi har meget at vinde ved at ændre børnenes kostvaner. Vores evaluering har vist, at vi har inspireret og engageret både børn og forældre til at lave lækre og sunde mellemmåltider og ikke mindst til at tænke eftermiddagsmåltidet ind i hverdagen og huske det, når familien køber ind.” siger Bente Svane Nielsen.

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

9

Sunde kostvaner Spis dig slank i frokostpausen Er du også blevet godt træt af de fire flade med afskåret pålæg, som alle smager af makrelsalat? Har skolen ikke en kantine, der kan levere et sundt og lækkert alternativ?

Så finder du løsningen lige her.

Familierabat Er I flere i samme husstand, der ønsker at tabe sig samtidigt, betaler I kun for én indmeldelse og får udleveret ét kostprogram. Så jo flere I er, desto billigere bliver det.

Tab 1 kilo om ugen – online For kun kr. 49,- får du en måneds online medlemskab samt den inspirerende DVD ’Kig & lyt dig slank’, der tager dig med på rundtur i De Danske Vægtkonsulenters ’slankeværksted’.

Find et møde – og en ny livsstil Du kan møde De Danske Vægtkonsulenter fra Thisted til Tønder & fra Randers til Rønne. I mere end 150 byer overalt i Danmark mødes tusindvis af danskere hver uge til undervisning og inspiration i sunde og slankende kostvaner.

30 år 1981 ~ 2011 dig slank Spis

vægtkonsulenterne.dk 70 23 73 93

Sunde vaner om eftermiddagen i 7.y.

I stedet for pizza, kanelsnegle og chips skal eleverne i 7.Y. nu spise sunde snacks. Det har de lært i hjemkundskab, hvor de deltog i projektet ”Mad eller hvad?” om sunde mellemmåltider.

AF MALIN PRÆSTIIN, FDB SKOLEKONTAKTEN

Appelsinerne skal presses

”Hvordan presser man appelsinen?” Spørger pigen, mens hun skærer frugten over. En klassekammerat viser en citronpresser i klar plastik. Pigen rynker brynene.

Hun har allerede skåret appelsinen ud i kvarte, og det harmonerer ikke med en presser. ”Jeg tror bare, jeg gør det med hænderne,” mumler hun.

7.Y. på Lindevangskolen har hjemkundskab, og i dag har de fået en kasse med råvarer fra FDB til at lave to sunde mellemmåltider: Pestosnegle og en vintersmoothie.

Nemt og godt

Julie Lund introducerer eleverne i 7.y. på Lindebergskolen til dagens arbejde med ’Mad eller hvad? – et mellemmåltid’.

Ideen bag projektet ”Mad eller hvad” er at give danske de er småsultne. børn mod på nye smagsoplevelser. I 2010 handlede det ”Det er sejere at gå rundt med en pose chips end at stå om at prøve alternativer til de usunde snacks. 110.000 og bage,” siger en elev. skoleelever landet over deltager, og de får alle udleveret ”Hvorfor?” Spørger hjemkundskabslærer Julie Lund. et opskrifthæfte med 10 sunde og nemme opskrifter Eleven tænker sig om og svarer: til at prøve i skolen eller derhjemme. Sammen snakker ”Det viser, at man har penge.” En anden tilføjer: ”Det 7.Y. om, hvorfor eleverne ofte spiser usunde ting, når tager for lang tid at lave maden selv.”

Foreningen for de professionelle godstransportører Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7467 1233 Fax 7467 4317 . itd@itd.dk . www.itd.dk

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

11

TEMA om kost og sundhed

”Jeg kan godt lide at bage, når jeg kommer hjem fra skole”, siger Rasmus Weber. ”Jeg bager mest kager og laver desserter.

Så pestosnegle er nyt for mig, men jeg kunne godt tænke mig at bage dem derhjemme. Det var jo let og hurtigt!”.

Zainet Al-kajda er ved at pynte glassene med vintersmoothie.

Hun gør sig umage med at få det til at se lækkert ud. Hun vil nemlig gerne præsentere dem flot for sine kammerater.

Det skal måske laves derhjemme

”Jeg bager meget, men jeg har aldrig prøvet pestos- med ovnen og har derfor fået sorte og hårde snegle. De negle,” fortæller Rasmus Weber, mens dejen hæver, kaster lange, misundelige blikke på de andres lysebrune ”det behøver ikke at være kage, jeg bager. Det kan snegle. også være grovboller. Opskriften på de her snegle er Lærer Julie Lund spørger ud i lokalet, om alle kan ret nem, så hvis de smager godt, vil jeg måske prøve huske de fem grundsmage. En elev svarer helt korrekt: dem derhjemme.” ”Salt, sødt, surt, bittert og umami.”

Imens kæmper Cecilie Andersen med blenderen, som ”Og brændt!” lyder det fra den uheldige gruppe med hun har fyldt op med appelsinsaft, æbler, bananer og de sorte snegle, og alle i klassen griner. yoghurt.

Timen er slut, og eleverne tager de sidste snegle med ”Jeg kan ellers bedst lide med jordbær eller hindbær, hjem. ”Det var nemt,” siger en elev på vej ud af døren men jeg synes faktisk, den her virker meget friskere end og tilføjer, ”og så smager det godt!” dem, jeg har prøvet,” siger hun.

En ny smag: brændt

Stilheden sænker sig over lokalet, mens eleverne prøvesmager dagens resultater. Et hold glemte at holde øje 12

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

Hitachi Starboard Interaktiv tavle, når den er bedst!

Brug finger, pen eller begge hænder - valget er dit!

Tavlen leveres med innovativ, dansk software og er nem i brug!

DS-DISPLAY er distributør af Hitachi Starboard interaktiv whiteboards samt projektorer og øvrigt tilbehør til skole- og undervisningsbrug.

For mere information kontakt DS-DISPLAY, som henviser til nærmeste forhandler.

DS-DISPLAY A/S | SKELMARKSVEJ 6 | 2605 BRØNDBY | WWW.DS-DISPLAY.DK | TELEFON 36 720 720 | FAX 36 720 722 OBS! Billeder kan afvige fra faktisk produkt. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Sundhed gør elever undervisningsparate - men det kræver, at voksne tager ansvaret Den seneste PISA-undersøgelse viser, at danske skoleelever stadig sakker bagud i forhold til elever fra lande, vi normalt sammenligner os med. Siden undersøgelsen blev offentliggjort har debatten bølget frem og tilbage. I jagten på forklaringer og løsninger har man primært fokuseret på undervisningsmetoder, elevernes timetal og klassekvotienter. Men hovedproblemet ligger et andet sted.

Elever skal være undervisningsparate. Selv de bedste skoler, lærere og undervisningsmetoder må give fortabt, når trætte og uoplagte elever hænger hen over bordene og ikke magter at gennemføre en aktiv skoledag.

AF FREDE BRÄUNER, UDDANNET LÆRER, FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER

At det står galt til med folkesundheden understreges i en undersøgelse fra januar 2011, der viser, at 52 procent af befolkningen i dag er overvægtige. Det er mere end for fire år siden, hvor 49 procent var overvægtige.

I perioden 2005 til 2009 er forbruget af ADHD-medicin – midler som Ritalin – steget med 600 procent for aldersgruppen 15 til 19 år. (DR 27.01.11)(Politiken 14.10.10) Søvn

God søvn er en afgørende faktor for børns trivsel i skolen. Ud over koncentrationssvigt kan manglende søvn føre til overvægt og andre livsstilssygdomme. PC-spil, TV, tændte mobiler og manglende forældredisciplin er forklaringen på, hvorfor mange børn møder op i skolen uden den nødvendige søvn. Moderne forældre magter ikke kampen, når børnene skal puttes. Man lader det 14

ofte være op til barnet selv at bestemme. Forkert kost, navnlig koffein, ødelægger søvnen. En undersøgelse, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Pediatrics, konkluderer, at amerikanske børns forbrug af koffeinholdige drikke er foruroligende. Ud over Cola og slik bidrager energidrikke til det store forbrug. I Styr dit forbrug af energidrikke - fem gode grunde: • Du får allerede meget koffein fra sodavand og chokolade • Du risikerer at blive både irritabel og ukoncentreret • Du sover dårligt og bliver mindre frisk næste dag • Du er ikke cool, hvis du drikker dig syg i koffein • Du kan blive alvorligt syg, hvis du blander energidrik med alkohol, fordi du let mister følingen med, hvor fuld du i virkeligheden bliver.

Kilde: www.altomkost.dk

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

MÅNEDENS artikel

2009 eskalerede forbruget af energidrikke i Danmark, da produkter med højt koffeinindhold, som Red Bull, blev tilladt af Fødevarestyrelsen. Ud over massive søvnproblemer er koffeinen skyld i træthed, hyperaktivitet, hovedpine og indlæringsmæssige problemer. Skoler og institutioner har oplevet, at børn helt ned i 10 årsalderen nærmest drikker om kap i disse drikke. (JP 02.01.11 og 10.03.10) Morgenmad og madpakker

Op mod en tredjedel af børn og unge springer morgenmaden over, mens andre spiser forkert og direkte skadelig morgenmad. Værdiløst toastbrød, produkter som Coco Pops, Frosties og Guldkorn, der indeholder store mængder sukker, er hverdagskost, navnlig for socialt udsatte børn, herunder børn med indvandrerbaggrund. Det er netop denne gruppe, der klarer sig dårligt i skolen, får brug for specialundervisning, lider af overvægt, og som senere i livet klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet. Mange elever medbringer elendige madpakker, der indeholder alt fra slik og kager til nudler. Selv elever, der medbringer gode madpakker fremstillet af ansvarlige forældre, taber. Der er ikke afsat den nødvendige tid til fællesspisning, og skolen tager ikke det nødvendige ansvar. Ubrugte madpakker kommer derfor retur til hjemmet sammen med trætte og udslukte børn.

Elendig skolemad og ture til kiosken

Fødevarestyrelsen har ikke alene godkendt farlige energidrikke, men også elendig skolemad. Skoleboder bugner af lyst brød, pølsehorn og kakaomælk. Store elever er udsat for direkte omsorgssvigt, når de får lov til at rende i kiosken, hvor de frit kan fylde sig med slik, sodavand og junkfood. Ved kiosken hersker jungleloven, når der stjæles, ryges og mobbes.

Alkohol

Trods et faldende forbrug har danske unge fortsat verdensrekord i druk. Mange unge i de ældste klasser møder op i skolen med tømmermænd, og eftervirkningerne fra druk i weekenden hænger som en tung

50% SKOLERABAT PÅ GUIDEDE TURE FRA GAMMEL STRAND RESERVATION: CANALTOURS@CANALTOURS.DK / WWW.CANALTOURS.DK

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

15

MÅNEDENS artikel

Stoffer der gør børn hyperaktive Nedenstående farvestoffer hører ind under gruppen af såkaldte azofarvestoffer og findes oftest i is, chips, slik og sodavand.

Kulør: E110 (Gul) - farve fundet i blandt andet squash E122 (Carmoisin) - Rød farve i for eksempel vingummier E102 (Tatrazin) - Ny farve fundet i slikkepinde og sodavand E 124 (Ponceau 4R) - Rød farve E 104 (Gul Quinolin) - Fødevarefarvestof E 129 (Rød Allura AC) - Orange/Rødt fødevarefarvestof Ud over koncentrationsbesvær kan farvestofferne også give problemer hos allergikere.

Stofferne er ikke tilladt i økologiske varer.

Konserveringsmiddel: Sodium Benzoat (E211) Kilde: BBC Kilde: Avisen.dk 06.07.07

dyne over undervisningen resten af ugen. Mange unge lider på den baggrund af hovedpine, træthed, psykiske problemer, dårlig kondition og dermed af manglende engagement i undervisningen.

Uro i klassen

Uro og larm i klassen er nævnt som den største årsag til negativ trivsel i klassen. Forholdet skyldes ikke alene manglende disciplin, men også ernæringsmæssige problemer. Forskning fra 2007, offentliggjort i det anerkendte britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet, viser, at børn, der indtager gennemsnitlige mængder af kunstige farve- og tilsætningsstoffer, azofarvestoffer, bliver mere hyperaktive og får sværere ved at koncentrere sig og lære i skolen. Forskerne går så langt som til at sige, at mere end 100.000 britiske børn mellem 3 og 12 år ville kunne undgå at ende som

ADHD-patienter, hvis de europæiske myndigheder forbød de kunstige farvestoffer. Hvis de britiske tal passer på den danske virkelighed, betyder det, at mere end 10.000 danske børn kunne undgå ADHD- diagnosen.

(Nyhedsavisen16.4.2008 og DR 6.9.2007) Selv hvis skolen fik tilført uanede ressourcer, ville den kun opnå marginale forbedringer. Hesten trækker ikke læsset uden fast føde og søvn. Børn lærer og trives ikke uden, at de basale forudsætninger er til stede.

Kampagner og oplysninger om sundhed hjælper ikke, når sundhed ikke er tilgængelig i børnenes hverdag.

Børn forbliver usunde og overvægtige, når de frit kan foretage det forkerte valg i boden og kiosken.

I skolen skal der indføres obligatoriske måltider, hvor lærerne skal spise sammen med eleverne. De ældste elever kan tilbydes en buffet, mens de mindste kan spise en medbragt madpakke. Der skal afsættes tid til fællesspisning, og der skal indføres udgangsforbud i frikvartererne. Skolens usunde bod skal lukkes, og eleverne skal i stedet tilbydes mellemmåltider, f.eks. frugt og grønt. Fløjlshandskerne skal tages af, og der skal stilles præcise krav til forældrene om at vise ansvarlighed, engagement og opbakning til skolens arbejde. Ifølge en undersøgelse foretaget af Politiken oplever kun en ud af seks skoleledere, at forældrene ”i høj grad” lever op til forventningerne. (Politiken 25.01.11) Flere skoler har indført gode tiltag. På Kibæk Skole har man indført udgangsforbud og obligatorisk fællesspisning. Ansat personale fremstiller dagligt en buffet.

Elever, der ikke deltager i buffeten, skal i stedet medbringe en madpakke. Prisen for maden er 19 kr., hvilket dækker alle udgifter, inkl. løn til personalet. Trods bøvl

BXP ADVOKATER Vesterbrogade 12, 4. sal, 1620 København V

Telefon 3329 1070 Telefontid ml. kl. 10.00 og kl. 14.00 Fax 3325 0879 16

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

MÅNEDENS artikel

med at indkræve pengene betegner skolen ordningen som en stor succes. Andre skoler har indført kontrakter, hvor forældrene forpligter sig til ansvarlighed. Da flere politiske partier bakker op, bliver ordningen måske landsdækkende.

Skole, samfund og forældre har ikke noget at lade hinanden høre. Det centrale problem er, at vi i misforstået godhed og i demokratiets navn lader børnene bestemme alt. I skolen kan de frit vælge mellem kakaomælk og madpakke eller en tur til kiosken. I hjemmet kan de vælge mellem Guldkorn eller havregryn, PC-spil eller søvn. ”Hvad har du lyst til pædagogikken” duer ikke, den skader børns indlæringsevne og gør børn usunde. Ønsker vi sunde og aktive børn, må magten og ansvaret tilbage til de voksne.

Frede Bräuner er forfatter til bogen ”Kost – adfærd – indlæringsevne” der i 2010 udkom i 5. udgave på Forlaget Klim. Læs mere om bogen og find oplysninger om foredrag mv. på www.webkost.dk

Så meget søvn har barnet brug for • • • • • • •

1-4 uger gammel: 15-18 timer 1-6 måneder gammel: 14-15 timer 6-12 måneder gammel: 14-15 timer 1-3 år gammel: 12-14 timer 3-6 år gammel: 10-12 timer 7-12 år gammel: 9-11 timer 13 -18 år gammel: 8-9 timer

Kilde: Sundhedsstyrelsen

STORBY Prag, Berlin, München, Paris, Amsterdam og Krakow

OUTDOOR Tjekkiet, Østrig, Norge og Polen

SKI Norge, Sverige, Norditalien, Østrig og Tjekkiet

Ring efter tilbud med pris på netop jeres rejse! www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk tlf. 2112 4122

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

17

HOTEL I CENTRUM Ingen er for store - ingen for små!

Tilfredse kunder har holdt os i gang i over 20 år Altid et stort og bredt udvalg i alt indenfor frugt, grønt, juice, mælk og kolonialvarer og meget meget mere....

Altid med kvaliteten i højsædet og KUNDEN I CENTRUM Bestil direkte på vores hjemmeside:

www.kroustrup.dk Vævervej 16 - 8800 Viborg Tlf: 86612719 - mail:salg@kroustrup.dk Nu også lagersalg til private

KØBENHAVN

485

- ODENS E - AAR MORGENBUFFÉT DKK

60,-

HUS A

ALBO RG -

ERG E SB J

Vi leverer overalt i det midtjyske i en radius af ca. 100 km. fra Viborg.

FASTE LAVE PRISER ÅRET RUNDT

35 20 99 99 ECONOMY VÆRELSE BOOK : WWW.CABINN.COM

Drop irrelevante materialer og tiltag i skolens sundhedsundervisning!

Forleden kunne man i dagspressen læse, at en dansklærer brugte næsten halvdelen af dansktimerne til andre emner, end lige dansk. Dansklæreren havde foretaget en optælling, som viste, at hans 8. klasse over en periode på seks uger havde mistet 19 dansklektioner ud af 42 til blandt andet seksualundervisning. Dansklæreren gav samtidig udtryk for, at der går for meget tid til andet end reel undervisning1.

AF BØRGE KOCH, VIDENCENTERLEDER I DET NATIONALE VIDENCENTER KOSMOS

Med udtalelsen ”reel undervisning” opstår allerede den første misforståelse, - og giver samtidig et billede af, hvordan sundhedsrelaterede temaer tænkes ind i skolens hverdag. For det første har Undervisningsministeriet udgivet faghæfter for samtlige fag i skolen, herunder også det timeløse fag ”Sundhed-, seksual og familiekundskab” (faghæfte 21). Dvs. man er lige så forpligtet på undervisning efter faghæftet 21, som skolens øvrige fag. Erfaringer fra udviklingsarbejder i Danmark med Den sundhedsfremmende skole viser blot, at så snart noget er et timeløst fag (erhvervsorientering, færdselslære og sundhed), dvs. fag, der ikke er afsat timer til i skoleskemaet (de timeløse fag), så opfattes området ofte som noget, der er ”fylder meget” i dagligdagen og som tager masser af tid fra andet.

Sundhedsfremme og skolens opgave

Et moderne samfund er opdelt i forskellige funktionssystemer med hver deres opgaver, ydelser, succeskriterier, normer for god praksis, metaantagelser og outcome.

Funktionssystemet ”uddannelsessystemet” har den brugerrettede ydelse dels at levere undervisning, dels at levere en undervisning, der genererer læring. Desuden har uddannelsessystemet den almenrettede ydelse at bidrage til elevernes demokratiske og almene dannelse.

Sundhedsfremme i skolen skal derfor vurderes på skolens undervisning i sundhed, elevernes læring om sundhed samt sundhedsundervisningens bidrag til elevernes demokratiske og almene dannelse.

Inden for det europæiske netværk af sundhedsfremmende skoler har ”settings perspektivet” opnået meget stor tilslutning og opbakning. ”Settingtilgangen” er blevet så populær, at der mange steder trives en opfattelse af, at det, at rette fokus mod rammerne (f.eks. det sociale miljø eller den mad, som eleverne har mulighed for at købe i skolen) er ”in”, mens opmærksomheden på selve undervisningen er ”out”, og næsten regnes for gammeldags.

Flere har i den forbindelse peget på risikoen for, at denne iver efter at fokusere på rammerne har ført til,

1 http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?objectId=65857&DebateThreadId=6058&DebatePostId=6062 Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

19

TEMA om kost og sundhed

at selve undervisningen nedvurderes og eventuelt helt lades ude af betragtning ved planlægning af sundhedsfremmende projekter i skoleregi.1Keith Tones er en af de internationale forskere, der har peget på dette problem.

Han opstiller en lille formel til at illustrere sammenhængen mellem sundhedsundervisning og sundhedsfremme.

Den ser således ud (Tones & Tilford, 1994)2: Sundhedsfremme = Sundhedsundervisning x Sundhedspolitik

Keith Tones, der er optaget af, hvordan skoler kan bidrage til udvikling af elevernes handlekompetence i forhold til sundhed, pointerer, at hvis sundhedsundervisning er fraværende og/eller sundhedspolitikken er fraværende, giver højre siden af ligningen 0, hvilket illustrerer den pointe, at sundhedspolitik uden sundhedsundervisning ikke giver mening, samt at sundhedsundervisning uden sundhedspolitik ikke genererer sundhedsfremme.

Sundhedsfremme, som et væsentligt udviklingsområde for skolen, må således ikke føre til, at den undervisningsmæssige del af skolernes arbejde nedprioriteres og ej heller betyde, at skolen som ”setting” ignoreres.

I stedet betyder det, at undervisningen må planlægges, udføres og vurderes i sammenhæng med tilrettelæggelsen af den kontekst og de rammer, den udspiller sig i. Endvidere er det afgørende, at kontekst og undervisning bygger på de samme grundlæggende opfattelser og værdier. Konteksten skal med andre ord planlægges og vurderes i relation til de overordnede målsætninger, der i forvejen eksisterer for f.eks. skolernes sundhedsundervisning. Formålet for skolernes arbejde er blandt andet, at3: ”...bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.”

ikke er placeret hos nogen, - og hvis ansvaret er placeret, er det ofte klasselæreren, der skal tage sig af opgaven.

Men sådan er faghæfte 21 slet ikke tænkt. Faghæfte 21 skal tænkes på tværs af alle skolens fag og alle professionelle har et ansvar for at intentionerne i faghæftet gennemføres.

Dermed også sagt, at skolerne skal være selektive i deres brug af materialer, som er på markedet. Lægger disse ikke op til at løse skolens opgave omkring undervisning, læring og dannelse, vil det være spild af tid først at bruge ”aktivitetsmaterialet” og efterfølgende så undervise efter Undervisningsministeriets fastsatte undervisningsmål. Stil krav til jeres undervisningsmaterialer og aktiviteter, så de lever op til skolens opgave, - og drop materialer og aktiviteter, der kommer til at fylde i den sparsomme undervisningstid, - eller ”omsæt” materialet til de hensigter, der er for skolens sundhedsundervisning jf. faghæfte 21.

Nedenstående præsenteres en række overvejelser, som skoler og lærere/lærerteams kan gøre sig i bestræbelserne på at få fokus på skolens opgave og få systematiseret arbejdet med faghæfte 21: Otte overvejelser på tværs af skolen: • Opret et sundhedsråd eller en sundhedsgruppe på skolen.

• Sæt sundhed på skolens dagsorden.

• Ting tager tid.

• Arbejdet med de timeløse fag, herunder sundhedsundervisningen, bør fremgå af årsplanerne.

• Skoleledelsen skal være aktivt medvirkende og bakke arbejdet op.

• Valg af temaer og emner fra faghæftet. Et fælles emne/ tema for hele skoleåret og for hele skolen anbefales.

• Alle skoler bør tage initiativ til iværksættelse af en sundhedspolitik på skolen.

• Debat på skolen om sundhedsspørgsmål er vigtig.

Udfordringen for den enkelte skole.

Besøg på rigtig mange skoler viser, at ansvaret for faghæftet for sundhedsområdet i skolen (faghæfte 21) ofte

2 Karsten Sørensen og Børge Koch: Den sundhedsfremmende skole (2009) 3

Undervisningsministeriet 2009

20

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

COMFORT OG SERVICE · VIP bus · Turistkørsel · Grupperejser www.holgerdanske.dk e-mail: holgerdanske@holgerdanske.dk

til B - me A a d f o r n ø j els e Fr

70 11 12 00 FABRIKSVANGEN 25 · 3550 SLANGERUP

CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Læringsressourcer, viden og kompetencer

UDLÅN AF MATERIALER – lige fra romaner til robotter

DIGITAL SPYDSPID – didaktisk brug af it i alle fag

PÆDAGOGIK OG VEJLEDNING – anvendelig viden til praksis

INTERAKTIVE WHITE BOARDS – grundforløb samt iwb i fagene

KURSER – korte og lange til inspiration og udvikling

SKRÆDDERSYEDE TILBUD – fra pædagogiske dage til skoleudvikling

DIDAKTISK OG PRAKTISK VIDEN – samlet i alle tilbud

FAGSIDER PÅ UCL.DK/CFU – årsplaner og supplerende materialer som inspiration

www.ucl.dk/cfu Center for Undervisningsmidler – CFU – er en del af professionshøjskolen University College Lillebælt – UCL. CFU servicerer undervisere fra grundskolen samt ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i de tidligere Vejle og Fyns amter.

Sæt gang i undervisningen med ”Sæt Skolen i Bevægelse!”

Børn bør bevæge sig minimum 60 minutter om dagen med moderat intensitet. Derfor iværksætter Dansk Skoleidræt for tredje år i træk ”Sæt Skolen i Bevægelse!”, der har til formål at integrere fysisk aktivitet i den boglige undervisning.

AF MAJA BACH LØVSTRUP, KOMMUNIKATIONSKONSULENT DANSK SKOLEIDRÆT

”Klask et parti” i samfundsfag og ”Hop en tabel” i matematik var blot nogle af de øvelser, som ”Sæt Skolen i Bevægelse!” opfordrede skolerne til at indføre i de stillesiddende timer sidste år. I år beriger kampagnen de danske skoler med en masse nye øvelser og dermed endnu flere muligheder for at krydre den stillesiddende undervisning med bevægelsesaktiviteter. Det glæder Mona Have Sørensen, der står bag et nyt forskningsprojekt, der bl.a. skal undersøge, hvordan fysisk aktivitet i undervisningen influerer på læringsparatheden: - Selvom der allerede er større fokus på mulighed for bevægelse i landets skoler, reduceres fysisk aktivitet ofte til et irriterende element, der er henvist til frikvarteret eller få ugentlige idrætstimer. Derfor er ”Sæt Skolen i Bevægelse!” en kærkommen lejlighed til at sætte fokus på, at fysisk aktivitet og seriøs læring ikke nødvendigvis skal adskilles, siger Mona Have Sørensen og understreger, at det netop er tiltag som ”Sæt Skolen i Bevægelse!”, der kan være med til at få klarlagt, hvordan vi i Danmark giver vores børn de bedste muligheder for at tilegne sig viden.

af skolens elever i 0.-8. klasse bevæge sig mindst 60 min. i løbet af hver skoledag. Som hjælp og inspiration til at få aktive timer, alternativ læring og sundere børn er der udviklet et alsidigt inspirationskatalog. I 2011 er kataloget udbygget med idéer til bevægelsespauser,

60 minutters bevægelse om dagen

Men ”Sæt Skolen i Bevægelse!” tager ikke kun afsæt i et læringsperspektiv. Det handler også om at forbedre børns sundhed ved at inspirere lærerne til at få eleverne i bevægelse de 60 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. I år foregår kampagnen i ugerne 14-19.

I den uge, skolen vælger at være med, skal flest mulige 22

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

TEMA om kost og sundhed

Find flere sjove øvelser til flere fag! ”Sæt Skolen i Bevægelse!” er en kampagne, som er omdrejningspunkt for undervisning og læring med bevægelse.

På www.sætskolenibevægelse.dk findes en hel idébank med øvelser til en lang række fag, som netop integrerer det faglige med det aktive. Alle forslag er begrundet i Fælles Mål.

Der er også masser af relevante aktiviteter for idrætslærere, der kan nedtone det faglige i øvelserne og sætte fokus på det aktive. Alene det, at en øvelse flyttes ud af klasselokalet og ud på sportspladsen, i hallen eller i skoven gør ofte, at fysikken bliver mere afgørende. Se et lille udsnit af øvelserne her.

Sådan laver du bevægelse i samfundsfag:

”Smæk et parti” for 7.–8. kl.: Klassen deles i grupper á fire eller seks elever. Hver gruppe laver samme øvelse samtidigt – men opdelt i grupper og adskilt fra hinanden.

Hver gruppe får et sæt sedler, hvoraf alle partiers navne eller bogstaver fremgår. Sedler lægges på gulvet, hænges på en opslagstavle eller skrives med kridt på tavlen. Hver gruppe deles i to, som hver får en fluesmækker. Deltagerne skiftes til at have fluesmækkeren. Læreren læser en partipolitisk holdning op, hvorefter det gælder om hurtigst muligt at slå med fluesmækkeren på det partinavn, som er knyttet til holdningen. Læreren fortæller det rigtige svar, hvorefter en ny holdning læses op.

Der gives point for rigtige og hurtigste svar og minuspoint for forkerte svar.

som kan bruges i alle fag. Kataloget kan downloades på www.sætskolenibevægelse.dk Fede præmier

Ud over de indlysende fordele ved at være med i ”Sæt Skolen i Bevægelse!” får skolerne også mulighed for at vinde flotte præmier. I 2011 er hovedpræmierne fire gavekort til idrætsredskaber fra TRESS til en samlet værdi af 70.000 kr. Vinderne af konkurrencen findes ved en lodtrækning blandt de skoler, hvor mindst 60 pct. af skolens 0.-8. klasser deltager i aktivitetsugen, og hvor eleverne samtidig har bevæget sig i gennemsnit 60 minutter dagligt.

Vil I være med?

Tilmeldingen åbner d. 21. februar – få en reminder, når tilmeldingen åbner – registrer dig på www.sætskolenibevægelse.dk. De første 300 tilmeldte skoler får tilsendt et kampagnekit med bl.a. talkegler, fluesmækkere, skolegårdskridt og bogstav- og talark. Alle tilmeldte klasser får plakat, urskive og diplomblokke.

Sidste år var mere end 266 skoler med – husk at være med (igen) i år!

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

Sådan laver du bevægelse i kristendom:

”Kristendomsquiz” for 3.–6. kl.: Legen kan leges i gangareal, skolegården el.lign. Eleverne deles i grupper som hver har en base. Grupperne henter et spørgsmål hos læreren i midten af legearealet og løber tilbage til basen og skrive svaret på et stykke papir. Svarsedlen afleveres i en kasse som er placeret i legearealet. Det gælder om at nå flest mulige besvarelser.

Sådan laver du bevægelse i kemi:

”Kemistafet - Det periodiske system” for 7.–8. kl.: Sedler med grundstoffernes symboler placeres under kegler i øvel-

23

TEMA om kost og sundhed

seslokalet. Klassen inddeles i grupper å tre. Hver gruppe für en spilleplade med navne pü seks grundstoffer. Alle grupper stiller sig i samme afstand fra keglerne. Nu gÌlder det for grupperne om at finde de symboler, der svarer til grundstofferne pü spillepladen. Den første elev fra hver gruppe løber hen til en kegle for at finde et korrekt symbol. Hvis eleven ikke finder et korrekt symbol, løber han/hun tilbage til gruppen, hvorefter nÌste elev løber ud og kigger under en kegle.

For hver gang man finder et korrekt symbol, er det tilladt at kigge under endnu en kegle med det samme.

skolen. Hver gruppe har pĂĽ skift en guide, som udpeges i gruppen. Guiden skal â&#x20AC;?viseâ&#x20AC;? de andre elever rundt, mens han/ hun i et levende sprog beskriver de ting, de møder pĂĽ deres vej. De øvrige i gruppen skal spørge ind til de informationer, der bliver givet. Guiden kan ogsĂĽ lave lidt gymnastik eller løb undervejs, og sĂĽledes kan denne øvelse ogsĂĽ bruges som opvarmning til en idrĂŚtstime. Variation: LĂŚreren kan lave â&#x20AC;?guidekortâ&#x20AC;? over lokalomrĂĽdet med stikord til nogle af de ting, man kunne besøge med guiden. Disse kan bruges bĂĽde af guiden og de, der bliver guidet.

SĂĽdan laver du bevĂŚgelse i geografi: â&#x20AC;?OrdrĂŚsâ&#x20AC;? for 7.â&#x20AC;&#x201C;8. kl.: Midt pĂĽ gulvet placeres et stort antal smĂĽ sedler (fx 300) med ord, som alle har med geografi at gøre. Ordene mĂĽ gerne passe til flere temaer indenfor geografi og kan bĂĽde vĂŚre generelle eller specifikke (fx uland, Budapest, orkan). LĂŚreren udpeger et tema (fx økonomi, vejrforhold, lande), og det er sĂĽ elevernes opgave at samle flest mulige ord fra bunken, som kan knyttes til temaet.

Vinderen er den elev, der har samlet flest ord, nĂĽr lĂŚreren siger stop. Det er vigtigt at cirka 50 ord passer til hvert tema.

Derfor er det en god idĂŠ at have bĂĽde generelle, svĂŚre, lette og specifikke ord.

SĂĽdan laver du bevĂŚgelse i Engelsk: Become a guide for 7.-9. klasse: Klassen deler sig i mindre grupper, som skal pĂĽ tur i lokalsamfundet eller rundt pĂĽ

Kun

1p0r. p9erso,n-

ĂŞ

Ă´

Ăś

Ăľ

24

á

Ăť

ø

Ăš

Ăż

ĂŽ

Ăš

ĂŞ

ĂŻ

Ăť

Ăş

Ăź

Ă­

Ăş

Ă´

ĂŹ

Ăš

Ăź

Ăš

á

ĂŤ

ø

Ă´

Ăş

ĂŠ

Ă´

Ăť

Ăš

Ăż

ç

Ăś

Ăš

Ăź

Ăš

Ăš

Ăš

Ăź

Ă˝

Ă°

Ăź

Ă˝

ø

Ăś

ĂŠ

Ăž

Ă˝

Ăş

Ăš

ĂŤ

Ăż

Ăş

Ăš

Ăš

ĂŞ

Ă˝

Ăş

Ăş

Ăľ

Ăź

Ăź

Ăą

Ă­

Ăž

Ăš

Ăż

ĂŞ

Ăş

á

Ă´

ĂŽ

Ăż

ò

Ăż

Ăľ

ò

Ă´

Ăľ

ò

Ăź

Ăľ

Ă´

Ăż

Ăš

Ăż

ĂŻ

Ăş

á

Ăş

Ăľ

á

Ăš

Ăż

ø ø

Ăş

ø

Ăš

á

Ăš

Ăś

Ă´

ø

Ăź

Ă´

Ă´

Ăş

Ăş

Ăż

Ăş

Ă˝

ø

Ăś

Ăś

Ă´

Ăş

Ăś

á

Ăş

Ă˝

ø

Ăš

ĂŻ

Ă°

Ăś

Ăź

ĂŽ

Ăš

è

ø

Ăą

Ăż

Ăş

ç

Ăś

Ă´

Ă´

ĂŞ

Ăš

Ăź

Ăś

ø

Ăť

Ăź

Ă´

Ăś

ø

Ă˝

Ăą

è

Ăş

Ă´

Ăş

Ăš

ĂŤ

á

á

Ăš

Ăš

Ă­

Ăš

Ăś

ĂŹ

ø

Ă´

ĂŽ

á

Ăś

ĂŞ

Ăź

Ăš

Ă˝

Ăš

ç

Ăť

úú

ø

ĂŽ

Ăś

á

Ăš

Ă˝

Ă˝

Ă˝

Ăş

Ăş

Ăş

ø

þþ

Ăż

Ăš

Ăş

Ăż

Ăź

Ă´

Ăż

Ăź

Ăś

Ăş

Ăź

Ăť

Ăš

Ăż

Ă˝

Ăż

Ăż

Ăş

Ăş

Ăš

Ăľ

Ăź

ø

á

Ă˝

Ă´

Ăş

á

Ăź

Ăś

Ăś

Ăź

Ăź

Ăš

Ăź

Ăş

Ă˝

Ăş

Ăś

Ăš

ø

Ăż

Ăť

fo

g

Ăź

ĂŠ

da

Ăź

ø

è

Ăľ

r.

ç

Ă´

k

ĂŚ

Ăł

r

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 Ă&#x2026;RGANG 17

DIREKTE SALG TIL PRIVATE OG

INSTITUTIONER

GENNEMTESTEDE CYKLER, SOM HOLDER TIL AT BLIVE BRUGT ÅR EFTER ÅR...

Brian Holm Signature. Fås i hvid og sort - vejl 4999.- 24 gear og fås i 3 forskellige ramme str.

www.cykelkongen.dk -bedste kvalitet og laveste priser! Køb direkte uden mellemled - så bli´r det ikke billigere! vi har leveret mere end 50.000 cykler i danmark siden 1999. Gennemtestet dansk topkvalitet - til den helt rigtige pris!

• DANSK DESIGN • EGEN IMPORT • TOP KVALITET • SERVICE HOTLINE • ALT I TILBEHØR • PRISGARANTI • 10 ÅRS GARANTI PÅ STEL OG FORGAFFEL

Brian Holm Edition. Fås i rød og sort - vejl 4999.24 gear og fås i 3 forskellige ramme str. Nu solgt i mere end 15.000 eksemplarer.

Diva Josehine - ladycykler. 3 gear, fod- og håndbremser. Fås i pink, lime, sort el. cremehvid. Vejl 4999.Ultimativ dame/pigecykel til dig der bare vil cruise afsted!

Vi yder i nt 10 års garoag på stel amt forgaffel s ationm 2 års reklae øvrige ret på all yklen. dele på c

Brian Holm Legend Commander Fås i sort - vejl 7.999.- 27 gear - bygget på ultraslope aluramme. Kan tåle ALT! Carrara Volante Concour Ny og opdateret racer. Topklasse racer med 18 shimano 105/microshift. Vægt 10,5 kg. Fås i 3 rammestr. Detailværdi 8.999,-

Carrara blizzard 2010 nyhed. Toppen af mountainbike. Ultralight rigid hardtail alu - specialforce mono profil baggaffel. 27 gear. Fås i 2 rammestr.

Detailværdi 8.999,-

Carrara Vantage SP1 Elegant 1 gears conceptcykel. Den mest perfekte sportscykel - nærmest ingen vedligeholdelse. Fås i 55 eller 60 cm. ramme. Detailværdi 4.999,-

Kalundborgvej 65 · 4200 Slagelse · Tlf. 58 58 10 04 Åbent: mandag-torsdag kl. 11-17.30 · fredag kl. 11-18 · lørdag kl. 10-14 www.cykelkongen.dk · stengade@newmail.dk

KRYDS & TVÆRS Skibsrejse

Sans

Pigenavn

Strøelse

Tidsmålere

Tal

Magtede

Punkt i hvælvingen

kHz Sports.......

Ikke in

Tal

Meditationen

Cykel del Spinde-

Tlf. lyd

Virkeligt

redskab

Pigenavn

Afgrøde

Spil Nej Rengøre

14-26-19

Drengenavn

Kammerat

Dyr

Antal

Forholdsvis Shh...

Ly

.....mand

Løsningen sendes til: Navn:___ ___________________________ Danske Medier Langebrogade 5 Adresse_____________________________ 1411 København K Mrk.: KRYDS & TVÆRS, feb/marts _____________________________

Indsend løsningen af feb/marts måneds KRYDS & TVÆRS inden den 28 marts 2011 og vær med i lodtrækningen om 4 entrebilletter til en af Topattractions attraktioner

vær med i lodtrækningen om 4 fribilletter til en af Topattractions attraktioner Stort tillykke til sidste måneds vinder: D Larsen fra Odense C

26

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

Sammen kan vi styrke børn og unges interesse for de naturfaglige fag!

NTS-centerets årskonference er to begivenhedsrige dage, der i år foregår i Rebild bakker og på Aalborg universitet. Centeret samler d. 10. - 11. marts 2011 alle dem, som interesserer sig for at styrke den naturfaglige undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

AF NINA KORSHOLM, NTS-CENTER HOVEDSTADEN

At alt for få danske børn og unge interesserer sig for de naturfaglige fag i en grad, der får dem til at uddanne sig indenfor natur, teknik og sundhed er efterhånden ingen nyhed. NTS-centeret ser den enkelte lærer, som underviser i de naturfaglige fag, som den centrale ressource, der skal sikre, at alle børn og unge har en solid almenviden om og interesse for natur, teknik og sundhed.

Vidensdeling på tværs af læringsmiljøer

Strukturelle forhold i grundskolen som f.eks. manglende uddannelse af lærere, usammenhæng mellem natur/teknik og biologi, geografi og fysik/kemi eller et for lavt ugentligt timetal bruges ofte som forklaring på, hvorfor det kan være svært for den enkelte lærer at rokke ved børn og unges manglende interesse for de naturfaglige fag.

Heldigvis er den enkelte lærer ikke alene om udfordringen. I det formelle miljø understøtter UC og CFU naturfagene med kursus- og efteruddannelsesudbud.

Foreninger, museer, virksomheder og andre uformelle læringsmiljøer bidrager også med masser af tiltag, der sætter fokus på naturfagligheden. NTS-centeret skal bringe de forskellige aktører sammen, skabe overblik over de mange initiativer og sikre at viden om god undervisning i natur, teknik og sundhed bliver indsamlet og formidlet. Alt sammen med det mål for øje, at det for den enkelte lærer bliver nemmere at levere god og smittende undervisning i natur, teknik og sundhed.

En måde at bringe forskellige aktører sammen er at støtte projekter, der styrker den naturfaglige undervisning og kultur. Derfor uddelte NTS-centeret i slutningen af 2010 midler til projekter, der tilsammen udgør en sam-

www.oebit.dk

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

27

MÅNEDENS profil

let værdi på mere end 14 mio. kr. Mange af projekterne beskæftiger sig med, hvordan uformelle læringsmiljøer i.e. museer, science centre og virksomheder kan inddrages i undervisningen. Regionalleder Thora Bundgaard Iversen, der sidder på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro har overblik over disse projekter. Hun peger på, at de erfaringer, som projekter i bl.a. Sønderborg, Svendborg, Hvidovre og Frederikssund opnår vil danne grundlag for en slags drejebog, andre kommuner kan drage nytte af i deres arbejde med at opbygge effektive skole-virksomhedssamarbejde.

”Virksomheder udgør et uformelt læringsmiljø, som det kan være svært for den enkelte lærer at udnytte i undervisningen. NTS-centeret har givet midler til projekter i Sønderborg, Svendborg, Hvidovre og Frederikssund, der alle arbejder med at skabe skole-virksomhedssamarbejder. Projektlederne har allerede aftalt at mødes og dele deres erfaringer med hinanden.

Det er dejligt at se det engagement og den interesse, der har været mellem lærere, der normalt ikke arbejder sammen, men som har en fælles dagsorden”, siger Thora Bundgaard Iversen, regionalleder på NTS-center Midtjylland, der har til huse på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.

Kommunal naturfagsstrategi

NTS-centeret arbejder for, at naturfag kommer på den kommunale dagsorden. D. 1. april 2011 får centeret ansvaret for at videreføre Science Kommune projektet, hvor 25 kommuner siden 2008 har arbejdet målrettet for at udvikle en naturfaglig kultur, hvor undervisningen udvikles i samspil med de naturfaglige virksomheder og andre ressourcer i kommunen. En væsentlig erfaring fra Science Kommune projektet er, at en naturfaglig indsats kan se meget forskellig ud. Den erfaring vil NTS-centeret bringe over i sit arbejde med at få landet øvrige 73 kommuner til at engagere sig i en indsats på naturfagsområdet.

28

Regionalleder Marianne Hald har gennem sit tidligere arbejde som naturfagskoordinator i Mariager Fjord erfaring fra Science Kommune projektet. Hun mener, at et succeskriterium for NTS-centerets arbejde med kommunerne er, at hver enkel kommune kan engagere sig i et naturfagsløft i en form, der passer kommunen.

NTS-centeret vil gerne hjælpe med bl.a. at etablere netværk blandt kommunens naturfaglige lærer eller ved at tilbyde praksisnære workshops og fyraftensmøder. På den måde opnås en platform for erfaringsudveksling, og viden om lokale initiativer og ressourcer spredes hurtigt.

“En naturfaglig indsats er mange ting. En beslutning om at styrke samarbejdet imellem naturfagslærerne på den enkelte skole kan gøre en stor forskel. En indsats kan f.eks. også være, at flere skoler deltager i Naturvidenskabsfestivallen eller at der afholdes en naturfagsbazar med inspiration til lærerne på tværs af alle kommunens skoler. Målet er, at alle kommuner skal med. Samarbejdet vil derfor tage udgangspunkt i den enkelte kommune” siger Marianne Hald, regionalleder for NTS-center Nordjylland.

NTSnet – fra NTS-centeret til dig!

Sidst i februar lancerer NTS-centeret en ny portal, som bliver centerets vigtigste formidlingskanal. Det er centerets mål, at du som lærer vil opfatte portalen som den væsentligste formidler af viden indenfor undervisning i natur, teknik og sundhed.

Når portalen er fuldt udbygget vil den rumme en lang række værktøjer, som kan hjælpe dig i din hverdag som lærer. Funktionen “Tæt på dig” giver dig et overblik over uformelle læringsmiljøer og besøgsaktiviteter i dit område, der er relevante i forhold til din undervisning. På samme måde vil du kunne finde spændende undervisningsforløb i databasen ”Til din undervisning”.

Den inkluderer bl.a. hele DNA portalen med forløb til ungdomsuddannelserne og giver en samlet oversigt over Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

MÅNEDENS profil

onlinebaseret undervisningsmateriale i natur, teknik og sundhed. Endelig skal portalen selvfølgelig støtte op om det netværksarbejde, der er helt central for NTScenterets tanker om videndeling. Derfor vil funktionen “Grupper” understøtte netværk og arbejdsgrupper med bl.a. kalender- og fildeling.

mange forskellige ressourcer kan mobiliseres i arbejdet med at nå et fælles mål.

Fredag d. 11. marts er Aalborg Universitet rammen om en dag, hvor forskning i undervisningen tematiseres. En række af landets universiteter vil præsentere ny naturvidenskabelig forskning, og vi vil debattere, hvordan forskningstemaerne kan implementeres i undervisningen for at skabe relevans, etiske dilemmaer og nysgerrighed hos eleverne.

Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig på http://blog.ntsnet.dk/ ved at klikke på overskriften ”Ud i naturen og ind på universitet”.

Fem NTS-centre sikrer en lokal, regional og national indsats!

NTS-centeret er det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed. NTS-centeret blev på baggrund af rapporten ”Et fælles løft” dannet i 2009 som en selvejende institution under Undervisningsministeriet.

NTS-centeret er organiseret med et sekretariat i Sønderborg og fem regionale centre placeret i læringsmiljøer, som på hver deres måde bidrager til en engagerende naturfaglig undervisning.

”Tæt på dig” er et af værktøjerne på den kommende undervisningsportal NTSnet. Den giver dig overblik over de besøgsaktiviteter, der er i lige dit område. Søgefelter og nøgleord afgør løbende, hvilke aktiviteter, der bliver vist. Værktøjet er udviklet, så det automatisk registrere, hvor den enkelte bruger befinder sig. På den måde bliver det let at holde sig opdateret med, hvad der foregår i de uformelle læringsmiljøer.

De regionale centre er placeret på AUC i Ålborg, Naturvidenskabernes hus i Bjerringbro, Økolariet i Vejle, ScienceTalenter i Sorø samt på Experimentarium i hovedstaden.

På hvert center er ansat 1-2 regionalledere, som har til opgave at skabe et systematisk overblik over de mange aktiviteter, der allerede foregår indenfor undervisning i natur, teknik og sundhed, og de involverede parter.

Ud i naturen og ind på universitetet

NTS-centerets årskonference d. 10. - 11. marts 2011 er et godt eksempel på, at centeret forener så mange kræfter som muligt i arbejdet med naturfaglig dannelse.

Torsdag d. 10. marts foregår i Rebild bakker, hvor vi både sætter fokus på NTS-centerets indsatsområder, og udnytter, at konferencefaciliteterne ligger i unikke naturomgivelser. Vi har inviteret Professor Steen Hildebrandt, der til dagligt arbejder med forandringsledelse på Århus Universitet og Direktør Søren Hermansen, en karismatisk ildsjæl, der arbejder med at gøre Samsø selvforsynende med vedvarende energi. De vil tale om, hvilke forudsætninger i fremtidens skole, der er nødvendige for en styrket naturfaglighed, og om hvordan Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

29

Find dit nye skolejob på: www.skolemagasin.dk

Plus-Kids er Danmarks største netbutik med tøj i store størrelser til buttede og overvægtige børn.

Vi forhandler alle typer tøj – også overtøj og skitøj - fra X-Boyz, X-Girlz, SMS, Claire Plus, Claire New Facts og Lemmi Fashion.

Indtast følgende i rabatkodefeltet og få 10% på den første ordre: Skolen2010

www.plus-kids.dk

De måske egnede Måske er det bare mig, men jeg kan stadig huske, hvordan det var at sidde til forældrekonsultationer i 9. klasse. En blanding af angstens sved og forventningens glæde: Ville de erklære mig ”egnet”, ”måske egnet” eller ”ikke egnet” til gymnasiet, som stod og ventede lige på den anden side af sommerferien? Er det noget I også kan huske? For mit eget vedkommende, så var det enten gymnasiet eller… Ja, for mig var der ikke så mange andre muligheder end gymnasiet. En erhvervsuddannelse var i hvert fald ikke på tapetet.

AF LISBETH ZORNIG ANDERSEN, FORMAND FOR BØRNERÅDET

For nylig afholdt vi i Børnerådet en konference om frafald på ungdomsuddannelserne. Til den lejlighed havde vi samlet en ekspertgruppe, der bestod af unge, som selv har erfaring med at droppe ud af en eller flere uddannelser. De unge eksperter havde masser af gode pointer til os i Børnerådet. En af dem var, at der desværre stadig er en forestilling om, at gymnasierne er højstatus, mens erhvervsuddannelserne er noget med lav status: For rigtig mange lærere, forældre – og elever – er der stadig meget lav prestige i at fravælge gymnasiet.

Den holdning er en samfundssygdom, som har eksisteret i mange år. I alt for lang tid har vi favoriseret gymnasierne, fordi de giver en adgangsbillet til de vi-

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

deregående uddannelser. Men sådan er det faktisk ikke mere. Masser af erhvervsrettede uddannelser giver de samme muligheder. Og samtidig giver de nogle ANDRE muligheder, som gymnasiet ikke tilbyder.

I Børnerådets ekspertpanel var der bred enighed om, at det vil være godt, hvis man i folkeskolen begynder at ændre på holdningen til erhvervsuddannelserne. De efterlyste blandt andet, at lærerne og vejlederne i skolen ser mere nuanceret på de forskellige uddannelsesmuligheder. Hvis man bliver bedre til at se mulighederne i alle uddannelser, så kan det måske være med til at påvirke forældrene, så de også får et mere positivt syn på de erhvervsrettede uddannelser. Ekspertpanelets erfaring var nemlig den, at mange forældre tror, at gymnasiet

31

MÅNEDENS kommentar

2011 TÆT PÅ DIG

er den eneste adgangsbillet til en ”ordentlig” fremtid.

Men det siger sig selv, at med sådan et ensporet syn på uddannelsesmulighederne, så er det svært at komme hjem og sige, at man hellere vil gå på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Derfor synes vi i Børnerådet, at forældrene skal vejledes på lige fod med de unge. Vi tror på, at det kan få flere unge til at vælge den ungdomsuddannelse, der er den rigtige for dem - og dermed også være et skridt på vejen til at sænke det høje antal af elever, der dropper ud af de ungdomsuddannelser, de er startet på.

Som det er nu, er det ca. 80 procent af dem, der starter på en ungdomsuddannelse, som også gennemfører den.

Det tal skal være højere – faktisk har regeringen sat sig det mål, at helt op til 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Målet i sig selv er ganske fint, men vejen dertil er lang. Og det kræver først og fremmest en holdningsændring til både de unge og til uddannelserne.

For hvis de unge starter på en uddannelse med tilstrækkelig viden om, hvad de går ind til, er der også en større chance for, at de ikke falder fra. Alt for mange unge starter på en gymnasial uddannelse fordi de er blevet presset til det. Af deres forældre; fordi det var den eneste rigtige måde at få en uddannelse på. Af deres lærere; fordi de jo var egnede (og det skulle da ikke gå til spilde!). Af deres venner; fordi de skulle følges i skolesystemet.

Det duer ikke, at vi sender unge af sted på de forkerte ungdomsuddannelser. Forældrene skal meget tættere med ind i vejledningsprocessen, og vi skal blive langt bedre til at lytte respektfuldt til de unge selv. For det er dem der er eksperterne på deres eget liv.

32

AAU ROLD SKOV

PROJEKTBØRSEN

NTSnet

UD I NATUREN OG IND PÅ UNIVERSITETET NTS-centerets Konference 2011 Konference i Rold Skov og på Aalborg Universitet den 10. og 11. marts.

Workshop, foredrag, naturoplevelser – et væld af input til alle der underviser i natur, teknik og sundhed.

Du kan stadig nå at tilmelde dig.

Læs mere på: www.nts-centeret.dk

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

- mere end billig overnatning

Billigste overnatning i Århus midtby Dobbeltværelser med og uden bad

Sushi Kokkeskolen

3-12 personers køjerum Økologisk morgenbuffet

ÅRHUS

Lærr at lave Læ l jeres egen egen sushi. su sush shi. i. E Et sjovt personalearrangement ea med kollegaerne. egaerne. egae eg aerne. ae aern rne.

Gæstekøkken Bestil i god tid!

Henv He Henvis nvis ttil denne annonce nvis nnonce nnon ce og få å et sushi s startkit og en flaske sake med i arrangementet. mentet. ment ntet et. et

www.citysleep-in.dk

Se mange flere arrangementer på

www.personaleklubben.dk City Sleep-In Havnegade 20 . 8000 Århus C . DK sleep-in@citysleep-in.dk . Tlf. 8619 2055

Ring og hør nærmere på tlf. 7070 2226 eller skriv til os på info@personaleklubben.dk

Børn med indlæringsproblemer kan have samsynsproblemer – Vi kan hjælpe!

Test og træning i klinikken foretages af optikere og motorikkonsulenter med 14 års erfaring. Det sker gennem intensiv træningsforløb, som er individuelt sammensat. Effekten af træning er solidt dokumenteret i såvel teori som praksis.

SYN

MOTORIK

INDLÆRING

Synstræning afhjælper bl.a.

Motoriktræning afhjælper bl.a.

Indlæringstræning afhjælper bl.a.

• Læsebesvær

• Lavt selvværd

• Koncentrationsbesvær

• Skrivebesvær

• Køresyge

• Staveproblemer

• Synsrelateret hovedpine

• Dårlig balance

• At man glemmer det læste

• Dobbeltsyn

• Manisk aktivitetsniveau

• At man mister læsested

• Dårlig afstandsbedømmelse

• Dårlige gribe- og kasteevner

• At man bytter om på f.eks. bogstaverne b og d.

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

| 8240 Risskov Voldbjergvej 16 A, 1. sal Tlf. 51 18 20 40 | E-mail klinik@dineojne.dk www.dineojne.dk

33

Trivselsdag En Trivselsdag synliggør jeres trivselsarbejde og gør både elever, personale og forældre opmærksomme på, at trivsel, fællesskab og et godt psykisk undervisningsmiljø er vigtigt at arbejde for – og vigtigt at fejre. En trivselsdag giver fælles oplevelser og samhørighed på skolen.

AF OLE JUHL, CENTERLEDER VED DANSK CENTER FOR UNDERVISNINGSMILJØ, DCUM

Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle. Vi ved, at gode relationer mellem skolens elever, lærere, forældre og skoleledelse er en vigtig forudsætning for det. Brug skolernes trivselsdag til at sætte fokus på gode relationer og derved styrke læringsmiljøet på skolen.

Udgangspunktet for dagen er at sætte fokus på hvordan vi fremmer de gode samarbejdsrelationer mellem alle parter i skolen og de gode relationers betydning for trivsel og tryghed i skolens hverdag.

Som i så mange andre forhold mellem mennesker skal vi hele tiden arbejde for og være opmærksomme på at udvikle de positive og anerkendende relationer. Dels for at fremme trivsel og læring, og dels for at have et godt fælles udgangspunkt til at tackle de situationer, hvor relationerne og samarbejdet måske alligevel går galt.

• lærernes og elevernes relationer i klasserne • elevernes relationer til hinanden • forældrenes generelle opbakning til kammeraterne, skolen og lærerne Sæt skolens relationskultur i fokus og inddrag alle skolens parter til at reflektere over hvilken rolle de selv har og hvordan de kan bidrage positivt til de gode relationer. Hvilke forventninger har de til fællesskabet?

Hvordan kan de hver især positivt løse de problemer og konflikter, der altid vil dukke op, når mennesker er sammen?

Det er de voksne omkring eleverne, der har ansvaret og sætter rammerne, mens eleverne har et ansvar i deres relationer med hinanden og med lærerne.

Positive og anerkendende relationer er en vigtig del af hverdagen for alle mennesker, og vi voksne har alle et ansvar for at være bevidste om det i skolen. Det gælder lige fra: • skolebestyrelsens rammer for skolens arbejde • skolelederens ansvar for skolens elever og medarbejdere • lærernes indbyrdes relationer 34

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

DEBAT om Trivselsdag

Sammen om en bedre skole

I store træk kan dagen planlægges, så lærere og elever arbejder med relationer i løbet af skoledagen, og forældrene inviteres til at se/høre om dagens arbejde og være med til at drøfte deres rolle, eventuelt i arbejdsgrupper. Det kan overvejes, om der er mulighed for fælles spisning som afslutning på dagen.

Forskellige aktører har andel i planlægningen og gennemførelse af dagen. Nedenfor følger forslag til, hvad henholdsvis forældre, skoleledelse, lærere og elever kan bidrage med for at gøre dagen succesfuld.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at forældre og ansatte på skolen i god tid ved, hvad dagen går ud på og hvilke forventninger, der stilles, så alle kan have tid til at koordinere deres planer.

Forældrene og skolebestyrelsen

Trivselsdagen kræver tid til planlægning for alle parter, og derfor er det en god ide, at skolebestyrelsen, hvor alle parter er repræsenteret, allerede nu tager punktet på dagsordenen og beslutter, om de ønsker, at skolen bruger Trivselsdagen til at sætte fokus på relationer i skolen.

Skolens ledelse

Vi vil opfordre til, at skolens ledelse bakker op om dagen. Når beslutningen er truffet, er det først og fremmest skoleledelsens opgave at understøtte den gode ide om, at skolen vil bruge Trivselsdagen til at sætte fokus på trivsel og relationer.

I skolebestyrelsen kan parterne i fællesskab diskutere, hvilke tiltag de mener, at det er en god idé, at skolen arbejder med, og hvad de selv kan bidrage med til planlægningen, udarbejdelsen og gennemførelsen.

Skoleledelsen har overblikket over, hvordan elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse kan arbejde videre med projektet.

Skolebestyrelsen kan nedsætte en arbejdsgruppe til planlægning af dagen og opfordre repræsentanter fra klassernes forældreråd, skolens ledelse, medarbejdergruppen (fx AKT-læreren) og eleverne til at deltage i arbejdsgruppen.

Skoleledelsen finder de nødvendige ressourcer til afholdelse af Trivselsdagen og gør sig overvejelser om hvilke medarbejdere, der kan opkvalificere dagen med viden og indsigt på området – fx AKT-lærer, SSP-kontaktlærer, elevsrådskontaktlærer m.fl.

Det er også oplagt, at skolebestyrelsen overvejer, hvordan forældrene kan inddrages. Her kan trivselsambassadører og kontaktforældre på skolen have en naturlig og vigtig rolle, både som deltagere i arbejdsgruppen og i forbindelse med kontakten til skolens samlede forældregruppe.

Hvis der nedsættes et eller flere udvalg, er det ledelsens opgave at koordinere udvalgenes oplæg, samle dem og sikre gennemførelsen. Undervejs skal der følges op på aftaler mv.

Skoleledelsen sikrer, at dagen får et indhold, så den understøtter de øvrige aktiviteter, der i dagligdagen

SPAR PENGE! GØR SOM MANGE ANDRE SKOLER: KØB JERES MUSIKINSTRUMENTER OG LYDUDSTYR PÅ:

www.DanGuitar.dk

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

35

DEBAT om Trivselsdag

finder sted på skolen. Man kan på Trivselsdagen arbejde med skolens værdiregelsæt og antimobbestrategi på en anderledes måde (teater, musik, billedkunst mv.)

Kilder:

Skole og Forældre, Danske Skole Elever, Danmarks Lærerforening, Skolelederne og DCUM

Medarbejderne

Der er vigtigt, at det pædagogiske og praktiske personale giver opbakning til at gennemføre dagen og drøfter, hvordan arbejdet med relationer kan få fokus i undervisningen, og i det daglige samarbejde i undervisningen, med kolleger og med forældrene.

?

Kan du på din skoles hjemmeside læse mere om fx: • Skolens værdiregelsæt og ordensregler • Skolens antimobbestrategi • Skolens sanktionspolitik

• Elevernes undervisningsmiljøvurdering og handlingsplanen for forbedringer • Termometerundersøgelse blandt eleverne om trivsel • Forældre som trivselsambassadører på skolen • Hvem du henvender dig til, hvis du føler der er problemer i forhold til dit barn.

Eleverne

Gennem elevrådet har I også en fantastisk mulighed for at gøre en forskel på jeres skole ved at være med til at arrangere trivselsdagen. Her er et par forslag til, hvad I kan gøre: • Alle klasser på skolen kan snakke om, hvordan en god lærer er. Klasserne kan evt. lave en planche med ord og tegninger på, som elevrådet kan hænge op på skolens bibliotek, i kantinen eller andre steder på skolen, hvor alle ser plancherne.

• I kan igangsætte en kampagne på trivselsdagen, hvor elevrådet og resten af skolens elever sammen sætter fokus på, hvordan man er en god klassekammerat. Dette kan I gøre ved at hænge plakater op rundt omkring på skolen, lave lege i klasserne eller få lærerne med på, at I snakker om det i klassens time på skolen.

• I kan sætte et punkt på elevrådets dagsorden om, hvordan I vil gøre skolen mere rar at være på. Her kan I fx snakke om, hvordan man skal være overfor hinanden, og hvordan skolen skal indrettes, så den bliver rar at være på. I har sikkert selv mange andre gode idéer til emner, der kan diskuteres. Til sidst kan I snakke om, hvad elevrådet kan gøre for at skabe de her forandringer.

Det er derfor VIGTIGT, at I deltager i de møder, hvor Trivselsdagen skal diskuteres, så I kan være med til at planlægge og udføre de aktiviteter, der skal være på dagen.

36

Læs mere på • www.sammenmodmobning.dk • www.bornsvilkar.dk/ • www.skole-foraeldre.dk • www.dcum.dk

Folder om Skolernes Trivselsdag kan bestilles gratis på www.dcum.dk/undervisningsmiljoe/butik Brug folderen til at sprede budskabet om Skolernes Trivselsdag og til at blive inspireret.

!

"

#

$

%

"

&

/

0

1

/

2

3

4

2

7

8

7

2

B

8

D

G

H

0

G

0

D

/

5

5

2

G

7

J

G

K

B

C

/

D

7

2

I

4

/

F

8

2

L

L

6

M

N

0

(

.

L

5

'

O

9

P

:

G

Q

)

"

$

;

<

=

9

>

?

4

3

I

F

7

2

4

/

D

7

D

R

S

T

@

&

A

*

9

2

1

U

0

I

Q

B

!

2

8

5

O

2

U

+

8

7

C

G

7

4

V

L

(

'

D

E

F

8

7

3

I

F

7

2

M

W

*

,

-

2

S

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

I Hjemsted Oldtidspark bliver historien levende I vores jernalderlandsby kan I lave bålmad, slagte, skyde med bue og pil, fiske, sejle i stammebåde samt meget mere

. I kan overnatte i vores lejrskole

I vores flotte underjordiske museum kan I se de originale genstande fra Hjemsted.

. Lad os lave inspirende og lærende historiske skoleaktiviteter for Jer

Ring og hør nærmere om hvilke aktiviteter vi kan arrangere specielt for jer...

. Vi ligger naturskønt i kanten af Nationalpark Vadehavet, nær Rømø mellem Ribe og Tønder

. Lad os arrangere en guidet tur til Højer Mølle, Rømø eller måske en hestevognstur ud i marsken?

Hjemstedvej 60 · 6780 Skærbæk · Tlf.: 7475 0800 · www.hjemsted.dk . oldtidspark@hjemsted.dk

SKRUMPEHOVEDER, EVENTYR OG MEGET MEGET MERE Rådhuspladsen 57 · 1550 København V

BESØG DE SJOVESTE MUSEER I BYEN! HÅRDTSLÅENDE REKORDER, GYS, GRIN OG MEGET MEGET MERE Østergade 16 · 1100 København K

SPECIAL GRUPPEPRIS FOR SKOLEKLASSER. VED FREMVISNING AF ANNONCEN GIVES YDERLIGERE 10% RABAT. RING OG HØR NÆRMERE PÅ TELEFON 33 32 31 31 ELLER BESØG OS PÅ WWW.TOPATTRACTIONS.DK

Nu bliver Danmark førende inden for mobillæring Dansk e-Learning Center har i samarbejde med de 4 største teleudbydere TDC, Telia, 3, Telenor og Videnskabsministeriet netop lanceret Danmarks største matematiske læringsbibliotek til mobiltelefonen.

AF MALENE JENSEN, DANSK E-LEARNING CENTER

Den nye mulighed giver eleverne fra 4. til 9. klasse adgang til gratis at hente de matematiske læringsspil ned på deres mobiltelefon.

Mobiltelefonen er børns og unges fortrukne medie til kommunikation, men mobilen kan bruges til meget mere end blot tale og sms. Mobilen kan nu fremover inddrages som et aktivt læringsredskab i undervisningen der gør det sjovt for eleverne at træne deres matematikfærdigheder.

Ved aktivt at anvende det mobile medie som læringsredskab har SkoleMat.dk skabt grobund for, at matematik kan blive en naturlig del af den tid, eleverne hver dag bruger i selskab med deres mobil. Spillene er tilpasset de enkelte klassetrin og kan bruges både i klasseværelset og i fritiden. Der findes mere end 100 mobile læringsspil og animationsvideoer.

Ella Ingrid Bergmann går i 4. klasse på Gasværksvejens Skole, og hun er glad for matematik på mobilen.

- Jeg synes, at det er rigtig sjovt. Fordi man laver ligesom noget nyt i stedet for bare at sidde helt stille med bogen. Men man lærer måske ikke helt så meget. I bogen er der lidt flere spørgsmål, men det er også sjovere. Hvis man svarer forkert, siger bogen ikke det rigtige svar, siger Ella Ingrid Bergman.

Berlin Cesky Raj (Action eller ski) Prag 6 dg./3 nt.

Tyskland naturcamp Krakau 6 dg./3 nt.

Warszawa 6 dg./3 nt.

Budapest 6 dg./3 nt.

fra kr.kr. 1.335,-770 fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.335 1.055 1.430 1.125 1.125 1.110

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON! Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15 38

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

DEBAT om mobillæring

I første omgang er spillene udviklet til de mest almindelige mobiltelefoner, da det er dem størstedelen af de danske skoleelever benytter, men inden sommerferien håber man også at kunne tilbyde spillene på android og iphone.

Læringsspillene er hentet fra det omfattende matematikunivers www.skolemat.dk der følger Undervisningsministeriets trinmål for matematik for 1. til 9. klasse.

Programmet har vundet Undervisningsministeriets projektkonkurrence ”IT i Folkeskolen” og består af de 3 anerkendte programmer: Mondiso, Hexaville og Pitropolis – der har over 160.000 brugere.

Spillene kan gratis downloades i hele 2011 www.skolemat.dk Har du nogen spørgsmål i forbindelse med matematik til mobiltelefonen er du meget velkommen til at kontakte Dansk e-Learning Center på tlf. 33 33 81 11 eller pr. mail info@delc.dk

Lejrskoleophold med oplevelser.. fra kun kr. 103 pr. person pr. nat v/5 personer Kom til toppen af Danmark og få en på “opleveren” Her er masser af oplevelser, unik natur og historie: Grenen, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, Hulsig Hede, Skagens by- og Egnsmuseum, Skagens Museum, Skagen Odde Naturcenter, Geocaching og meget mere..

Når dagen er omme byder vi, Skagen Strand, på afslapning, samvær og hygge.

• Cykelleje til gode priser • Toget går lige til døren • Gratis lærerbolig • Gratis faciliteter

Ferieboligerne kan rumme op til 7 personer og ligger i et dejligt naturskønt område. Her kan I selv lave mad, eller lave en aftale med restauranten. I kan f.eks spise sammen i restauranten den sidste aften og vi kommer gerne med en god pris.

tranevej 108 hulsig 9990 skagen t: +45 9848 7222 skagenstrand.dk

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

Vi tilbyder mange gratis aktiviteter, såsom badeland, sauna, dampbad, motionsrum, idrætshal, fodboldbaner, tennis og badminton m.m. Vi hjælper også gerne med planlægningen af jeres ophold og kommer med gode indspark.

Kurser, seminarer og konferencer. Vi kan tilbyde de helt rigtige omgivelser for jeres næste kursus eller seminar. Vi har også mulighed for at kombinere jeres ophold med forskellige teambuilding aktiviteter eller en helt unik oplevelse her fra toppen af Danmark - Skagen.

Ring efter priser på telefon 9848 7222, og vi kommer med et godt tilbud eller se mere på:

skagenstrand.dk

X

Y

Z

[

\

]

^

_

`

a

_

b

_

c

`

Y

`

d

e

^

_

`

f

_

39

g

`

_

:0)$2;$<)$.)(4 $$$$$$$,$)50$<%$2!5. !"#$%&'()$%*)+++ ,$-)$./&#)$0(/!.1&0(&23&04$ 5$6(.2(!37.$8(.&!)9$ !"#$%&"'()'*'+,-"*,&'#&"#.&)(/)0# 1("#2#3"*#(4+('+#)*/#&)#1(%#(3#$-/&%&/,&"5# 6/5(5#%('4/('40#3*,7&,80#)&''*,0#.(49*')$'0# 3$4.$/40#,:;(,10#.$"4)&''*,5# <#=+#>???#9@#*'4&'48",#A;'+/&/('40## BC<.*$+"(3#$+#D$$#9&4#4E"&3$4"*'+&"5 F'4"&#)*'+#,7(/#2#.&)(/&#3$"G# 6/5(5#.$H/*'+0#/(,&"+(9&0#+$/30#9*'*+$/3#9%5# I&#!.'*'+,)*4&"#$+#3/&"&#*4J&"# )*/#/&K",7$/&$-1$/4#-!#HHH5K&,-&"1;,547

=>%&%$

?5005'$0( /!.1&0(

@#$%&"' ( 1E))&#*' )'*'+&"#*# 7/5 %('4/(' #,/;)"&'+8"*'+ 0 4#$ L"*,#-"5# +#A;'+/&D$$## # &/&%#-"5# 48+'#3" (#

@ABC

Hirtshals

Skagen

Frederikshavn

Blokhus Thisted Aalborg

Skive Randers Viborg

Grenå Århus

Silkeborg

Tlf: 9670 1400

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler Hver måned i 2011 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole

Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning

T l f.

We b : w w w. w a t e r l o g i c. d k

Center for undervisningsmidler hjælper lærerne på vej i den digitale skole Hos Center for Undervisningsmidler ved professionshøjskolen University College Lillebælt er medarbejderne dedikeret til at holde landets grundskolelærere opdateret på den nyeste viden om læringsteknologi. Og med rette, for hvis det går, som CFU spår, så er skolebogen, som vi kender den, ikke en del af skoleinventaret om 10 år.

AF DITTE BJERRISGAARD BUNDESEN, UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Når man besøger Center for undervisningsmidler (CFU) læremidler. De er tidsrelevante og nemme at opdatere. Der i Vejle, bliver man mødt af interaktive gulvmåtter, der har er øget mulighed for differentiering, og de er håndterbare omdannet gulvets grå laminat til et farvestrålende akva- for lærerne. For at få succes med en skoleudvikling gårium fuld af fisk. Nogle besøgende går en stor bue uden ende mod integreret brug af it peger han på tre kritiske om bassinet, mens de modige går lige igennem stimen, faktorer. der flygter til alle sider. Hos CFU og University College Lillebælt prioriterer man fremtidens digitale materialer, - For at projektet lykkes skal skolen have hardware, softog er ikke sen til at sætte handling bag ordene. ware og kompetencer. Både hardwaren og softwaren er efterhånden i en sådan stand, at skolerne kan købe sig Bent Alminde, der er afdelingsleder i den ene af CFUs to til brugbare løsninger. Kompetenceudviklingen tilbyder afdelinger i UCL, tror på, at en integreret brug af it er CFU, så lærerne bliver i stand til at udnytte potentialet i vejen frem for den danske folkeskole. de digitale løsninger, siger Bent Alminde og understreger samtidig, at opbakning fra skoleledelsen er helt grundlæg- Skolen skal bevæge sig fra EDB-lokalerne til integrerede gende for succes i et digitalt skoleudviklingsprojekt. it-værktøjer i undervisningen. Den proces understøtter CFU skolerne i med råd og vejledning, for vores fornemmeste opgave er at udvikle læring, siger Bent Alminde.

Succes kræver opbakning

Hos CFU taler man om læringsteknologier. Læringsteknologier er et bredt begreb, der på hardwaresiden spænder fra interaktive tavler til elevernes mobile enheder fx mobiltelefon, PC, tablets eller netbooks. På softwaresiden går udviklingen mod forlagsproducerede interaktive bøger og en udvikling i web 2.0 applikationer, der har et stort potentiale for at styrke elevernes muligheder for at samarbejde og udtrykke sig.

Og Bent Alminde ser da også flere fordele ved de digitale Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

41

DEBAT om den digitale skole

I udviklingen af kompetenceudviklingsforløb for lærere har CFU fokus på, hvordan læringsteknologi kan integreres i skolen. CFU tilbyder ikke tænd/sluk kurser i de enkelte teknologier, men er specialiseret i at identificere det pædagogiske potentiale i teknologien og i undervisningssituationen, der er afhængig af fag, og som derfor rummer forskellige muligheder.

Sætter viden i spil

om læremidler og herunder de digitale materialer. Vores konsulenter er med til at bringe denne nye viden ud til brugerne i praksis. I udviklingen af den digitale skole går vi forrest. Vi tager vores egen medicin, siger Bent Alminde.

Generationsskifte på vej

Seneste udspil fra CFU mod en øget digitalisering går på at øge lærernes tilgængelighed til læringsteknologier. Fra 1. marts 2011 kan besøgende på CFUs lokaliteter i Vejle og Odense via touchskærme selv få fingrene i programmerne. Her kan besøgende alene eller under kyndig vejledning af konsulenterne afprøve materialerne i praksis.

CFU er i mange henseender et bindeled mellem skolelæreren, der anvender undervisningsmidlerne i praksis, og forlagene, der producerer materialerne. Og med en professionshøjskole i ryggen, der blandt andet via det nationale videncenter for læremidler udvikler ny viden om læremidler, trækker CFU på en solid viden, når de - For nogle lærere er manglende kendskab til læringstekvejleder skolerne. nologi en barriere. Den forsøger vi at nedbryde ved hele tiden at vise, hvad teknologierne kan, og hvordan de kan - CFU og UCL generelt prioriterer udvikling af ny viden integreres i undervisningen, siger Bent Alminde.

Den populære

Og andre lyd- og videoprodukter fås i: PodShoppen.dk

Karin Høgh er eneforhandler i Danmark af produkter fra:

karin@skolepod.dk Tlf. 2127 6092

PodShoppen.dk 42

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

DEBAT om den digitale skole

CFU på landsplan lancerede allerede for to år tilbage - Hvis jeg ser 10 år frem i tiden, så tror jeg ikke, der er den digitale platform CFU Online, der tilbyder lærerne mange bøger tilbage på CFU. Vi kan se, at forlagene prio14 dages fri adgang til forlagsproducerede digitale læ- riterer det digitale og opruster på området. Og det sker, remidler. I begyndelsen var søgningen lav, men CFU fordi det digitale har de kvaliteter, vi efterspørger – øget oplever nu en stigende interesse for produktet, der med tilgængelighed, øget hastighed og øgede tilpasningsmupædagogiske noter understøtter lærerne i deres valg af ligheder, slutter Bent Alminde. digitale læremidler. Bent Alminde vurderer, at det er et generationsskifte, der er på vej i uddannelsessektoren.

Center for Undervisningsmidler (CFU) er en del af professionshøjskolen University College Lillebælt (UCL). CFU har afdelinger i vejle og i Odense, hvorfra kompetente konsulenter vejleder og rådgiver omkring undervisningsmaterialer.

- Vi oplever ikke brugen af it i undervisningen som værende afhængig af fag, men nok nærmere som et spørgsmål om generationer, hvor de yngre brugere forholder sig helt naturligt til de digitale teknologier. CFU skal derfor samarbejde med læreruddannelserne, så læringsteknologi introduceres allerede i grunduddannelsen. Det vil hjælpe den digitale skole godt på vej, vurderer han.

Center for Undervisningsmidler har til opgave at tilbyde undervisere og undervisningsinstitutioner i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelserne en informationssamling med alle aktuelle og relevante undervisningsmaterialer, en udlånssamling bestående af supplerende materialer samt et team af pædagogiske konsulenter, der inden for alle fag blandt andet kan bistå med faglig-didaktisk vejledning.

Og med CFU som foregangsmænd er det den rigtige vej at gå.

Læs mere om CFU på www.ucl.dk/cfu

¯

BedreSkoleFoto

²

²

¶

­

®

¯

°

h

±

·

²

¸

³

¹

´

µ

i

j

k

l

m

n

o

p

j

q

r

s

q

j

k

t

v

{

|

y

|

}

w

{

z

}

w

w

~

y

z

{

w

x

x

{

w

|

w

|

x

y

~

u

v

u

u

v

u

u

v

u

u

u

u

w

x

~

z

{

w

{

~

~

z

{

y

~

{

{

w

w

y

{

}

w

w

w

y

y

~

y

{

y

y

{

{

|

x

y

w

w

~

w

~

w

w

y

{

{

~

y

{

w

z

{

w

|

z

w

w

w

x

}

|

}

{

y

z

z

~

z

~

w

y

x

w

w

~

x

y

y

}

w

|

w

y

z

w

w

{

{

{

w

z

z

|

{

~

y

w

|

w

y

y

z

y

{

x

w

y

w

x

}

~

w

w

{

~

|

z

}

y

z

~

{

{

}

w

{

~

~

w

w

{

{

w

w

{

w

w

~

|

w

|

x

~

x

}

}

y

¡

¢

£

¤

¥

£

¦

¥

§

¨

©

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

©

©

ª

ª

«

¬

¡

¢

£

¤

¥

43

Børnehjælpsdagens Julelotteri slår alle rekorder AF STINE ENEVOLD, BØRNEHJÆLPSDAGEN

Takket være mange dygtige og engagerede børn og unge ude omkring i landets skoler og idrætsforeninger, lykkedes det i 2010 at optimere salget af Børnehjælpsdagens Julelodder og dermed samle endnu flere penge ind til fælleskasserne. Penge, som står de sælgende skoleklasser og idrætsforeninger frit for at bruge på rejser, aktiviteter, eller hvad det end måtte være. Kun fantasien sætter grænsen.

I 2010 lød det endelige beløb til de sælgende skoleklasser og idrætsforeninger på 2.500,000 kr. Derudover har de ved at sælge Julelotteriet støttet Børnehjælpsdagens vigtige arbejde for anbragte børn og unge i Danmark.

mår at sælge så mange lodder. Det er virkelig tegn på engagement og drive. Det glæder mig, at konceptet er en succes, og at det i 2010 er lykkedes at slå alle rekorder med Julelotteriet. Det kommer mange børn og unge til gode”.

Alle skoleklasser og idrætsforeninger er velkomne til at deltage i Børnehjælpsdagens lotterier. Det er gratis, og man kan frit returnere usolgte lodder. Julelotteriet bliver solgt fra oktober til december, og Lillebror Lotteriet bliver i år solgt fra d. 31. marts til 22. maj. Læs mere på www.bhd.dk

I år fejrer Børnehjælpsdagen 85 års jubilæum med Lillebror Lotteriet, som er det andet store årlige lotteri.

Konceptet er det samme for begge lotterier; skolebørn og idrætsudøvere sælger lodderne til 20 kr. og kan ud af dette beløb putte 8,50 kr. i fælleskassen. Dermed tjener de både penge til egne aktiviteter samtidig med, at de yder et vigtigt økonomisk bidrag til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og unge. Konceptet kalder Børnehjælpsdagen ’hjælp til selvhjælp’.

Administrerende direktør i Børnehjælpsdagen, Jytte Tholstrup Svendsen, er dybt taknemmelig for den tilslutning og støtte, børn og unge landet over har vist, ved at sælge Julelotteriet: ”Det er bare så flot, at så mange skolebørn og idrætsudøvere bakker op og for-

44

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

â&#x20AC;?ABC med W â&#x20AC;&#x201C; og andre lĂŚrerige sangeâ&#x20AC;?

Ny CD med 12 sange i alt, inklusiv en ny alfabetsang, hvor W er med Ja! Det er jo 29, der skal stĂĽ!

Køb CDâ&#x20AC;&#x2122;en â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ med EAN â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ

www.ricma.dk FĂĽs nu ogsĂĽ som engelsk version:

â&#x20AC;?This Is Our Alphabetâ&#x20AC;?

Âş

Ă&#x20AC;

Ă&#x201A;

Ă&#x201A;

Âź

Ă&#x2039;

Âť

Ă&#x152;

Ă&#x2019;

Pris: 125,- kr. pr. stk. â&#x20AC;&#x201C; klassesĂŚt (evt. blandet) ĂĄ 25 stk.: kr.2.500,- inkl. moms

Âź

Ă&#x192;

Ă&#x201C;

â

Ă&#x2C6;

½

Ă&#x201A;

ž

Ă?

Ă&#x201D;

Âť

Ă&#x20AC;

Âź

Ă&#x2022;

Ă&#x2030;

Âź

Ă&#x2C6;

Ă&#x161;

Ă&#x160;

ž

Ă&#x201E;

Ă&#x160;

Ă&#x2C6;

Ă&#x201C;

Ă&#x17D;

Ă&#x2022;

Ă&#x20AC;

Ă&#x201E;

Âż

Ă&#x17D;

Ă&#x153;

Ă&#x17D;

Ă&#x2026;

Ă&#x2021;

Ă&#x2022;

Ă&#x20AC;

Ă&#x192;

Âź

Ă&#x2020;

Ă&#x2122;

ĂŠ

Âź

Ă&#x201A;

Ă&#x20AC;

Ă&#x201C;

è

Ă&#x20AC;

ž

Ă?

Ă&#x203A;

ç

Ă&#x201E;

Ă&#x192;

Ă&#x2030;

ĂŚ

Ă&#x2030;

Âź

Ă&#x2122;

ĂĽ

Ă&#x192;

Ă&#x20AC;

Ă&#x2030;

Ă&#x2DC;

ä

Ă

Ă&#x201A;

Ă&#x201E;

Ă&#x2014;

ĂŁ

Ă&#x2030;

Ă

ž

Ă&#x2013;

ĂŁ

Ă&#x201E;

Âż

Ă&#x2039;

Ă&#x2C6;

Ă&#x2013;

Âź

Âť

ĂŞ

Ă&#x201A;

Ă&#x2122;

Ă&#x20AC;

Ă&#x160;

Ă&#x2C6;

Ă&#x2020;

Ă&#x201A;

Ă?

Ă&#x201A;

Ă&#x2026;

½

Ă&#x160;

Âť

Ă&#x201C;

Ă

Ă&#x2020;

ĂŤ

Ă&#x2021;

ž

Ă­

Ăś

Ă&#x17D;

Ă&#x2030;

Âż

Ăź

Ă˝

Ăž

Ăż

Ăż

Ăź

Ăž

Ăž

Ăż

Ăź

Ăž

Ăż

Ă˝

Ăž

Ăż

Ăż

Ăź

Ăź

Ăż

Ăż

Ă˝

Ăż

Ăź

Ăž

Ăź

Ă˝

Ăź

Ăź

Ă&#x20AC;

Ă&#x152;

Ă&#x17D;

Ă&#x160;

Ăź

Ăž

Âź

Ăź

Ă°

Ă&#x2020;

!

"

#

#

$

%

5

5

5

Ă&#x192;

ä

ĂŁ

ĂŚ

Ă&#x2026;

ĂŹ

Ă&#x2021;

ĂŽ

ž

Ă°

Ă&#x152;

Ă&#x160;

Ăľ

Ă&#x192;

Ă&#x20AC;

è

ĂŚ

Ă&#x2026;

ĂŹ

Âť

ø

Ăš

Ăź

Ă´

Ăż

ĂŽ

Ăź

Ă˝

Ăž

Ă°

Ăž

Ă˝

Ăľ

Ăž

'

,

'

6

(

#

)

*

#

'

$

'

+

*

8

3

,

-

%

.

/

0

1

2

3

4

&

'

6

40..&34&.*/"3 >U@AN Le ´$PBDIJOH J TBNUBMFO´ â&#x20AC;&#x201C; et unikt forløb mĂĽlrettet lĂŚrere, pĂŚdagoger og ledere i folkeskolen â&#x20AC;&#x153;Oplev 3 forrygende og intense dage hvor vi kombinerer de bedste vĂŚrktøjer fra coaching med de udfordringer, du møder i din hverdag som lĂŚrere, pĂŚdagog eller leder. â&#x20AC;&#x153;Coaching i samtalen I+ IIâ&#x20AC;? har vĂŚret en kĂŚmpe succĂŠs med mere end 300 deltagere - Nu fĂĽr du chancen for at deltage i et intensivt sommerseminar, hvor du fĂĽr alt det bedste fra de to kurserâ&#x20AC;?.

Pris: 3.995,- incl fuld forplejning.

Hotel Kolding Fjord 25-27 juni.

Comwell Sorø Storkro 28-30 juni.

Klik ind pĂĽ www.lindcoaching for yderligere information.

Ulrik Lind er uddannet folkeskolelĂŚrer og NLP-Coach og er samtidig akkrediteret coach gennem Internation Coach Federation

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 Ă&#x2026;RGANG 17

LIND COACHING SKABER MULIGHEDER, GIVER RESSOURCER

COAC G ¡ EGĂ&#x2DC;GĂ&#x2026;RDVEJ EGĂ&#x2DC;G GĂ&#x2026;RD DVEJ J2 29 ¡ 5250 O DENSE DEN E SV LIND COACHING ODENSE TEL +45 45 27 455 777 ¡ E-MAIL: E-MAI LIND@LINDCOACHING.DK D@L D@LINDCOACHING. DK TEL. WWW NDCOAC WWW.LINDCOACHING.DK OACHING.DK

45

Ăź

&

7

Ă&#x2018;

Ă&#x2018;

Ă&#x2021;

Âť

Âż

Ă´

Âť

á

Ă˝

Âź

Ăł

½

Ă&#x20AC;

Ă&#x2018;

Ă˝

Ă&#x160;

Ă&#x152;

Ă&#x20AC;

ž

Ă&#x17D;

Ă&#x2C6;

ĂĄ

Ă&#x2018;

ž

Ă&#x160;

Ăł

Âť

Ăą

Ăź

Ă˝

ò

Ă&#x152;

Ă&#x20AC;

Ăż

½

Ă°

Ăż

Ă&#x17D;

Ă°

Ă&#x2026;

Ă&#x2018;

Ă&#x2021;

Ă&#x17D;

Ă&#x201E;

Ă&#x201C;

Ă&#x17D;

Ă&#x2030;

Ă&#x2020;

Ă&#x20AC;

Âť

½

Âť

Ă&#x2039;

Ă&#x160;

ĂŻ

Ă&#x2C6;

Ă&#x160;

Ă&#x201E;

Ă

Âť

ž

Ăą

Âť

ĂŽ

Ăż

Âť

Âť

Âż

Ă&#x153;

Âź

Âż

Âź

Ă&#x2021;

Ă&#x153;

Âż

Ă°

Ă&#x2039;

Ă˝

Ăž

½

Ă&#x20AC;

Ă?

Ă&#x2021;

Ă&#x2C6;

Âť

ĂŻ

Âź

Ă­

Ăť

Ă&#x17D;

Ă&#x20AC;

ĂŽ

Ă&#x2022;

ž

Ă&#x152;

ž

Ă&#x2C6;

Ă&#x2026;

Âź

Ă&#x160;

Ă&#x201A;

Ă&#x2030;

Ă&#x2026;

Ă&#x201E;

Ă&#x201A;

Ă&#x2030;

Ă&#x2122;

Ă&#x201E;

Ă

Âş

Ă&#x2C6;

Ă&#x201E;

Ă&#x;

Âż

Ă&#x2021;

Ăş

Ă&#x201A;

Ă?

Ă&#x203A;

Ă&#x2030;

Âź

Ă&#x2030;

Ă&#x17E;

Âż

Ă&#x2021;

½

Ăź

Den indvendige bagside Hvem skal have Lillebror Prisen 2011?

Børnehjælpsdagen søger netop nu kandidater, som kan indstilles til den årlige Lillebror Pris på 50.000 kroner.

Prisen tildeles én eller flere personer, foreninger eller organisationer, som i det forgangne år har ydet en ekstraordinær indsats i forhold til børn og unge eller i et humanitært ærinde.

Lillebror Prisen uddeles for 19. gang i midten af april på Københavns Rådhus.

Alle kan indstille kandidatereller sig selv til prisen, der gives til både nye og eksisterende initiativer.

Læs mere om Lillebror Prisen på: www.bhd.dk/aktiviteter/lillebrorprisen Deadline for indstilling er d. 21. februar 2011 via enten e-mail: se@bhd.dk eller på følgende adresse:

Børnehjælpsdagens Priskomité Øresundsvej 148, 1. sal 2300 København S.

Vision Gulve A/S er et professionelt gulvfirma, som sætter kunden i centrum.

www.visiongulve.dk Mail: jj@visiongulve.dk Tlf. 2194 8978 Johni Jensen Vedbysøndervej 16 4200 Slagelse

46

En flyvende skolestart med ABCiTY !

Om ABCiTY - Nyt, danskudviklet online læringsspil - Velegnet til brug i indskolingen - Anbefalet af Nationalt Videncenter for Læsning - 18 forskellige læringsemner, der tilpasser sig det enkelte barns niveau

Få en gratis skolelicens frem til sommerferien

Besøg os på www.abcity.dk og brug koden ”SKOLEN”

Grennessminde Bornholm Aspie Bornholm Erhvervsafklaring, erhvervsevnevurdering, revalideringsforløb, STU forløb på egne værksteder.

Virksomhedspraktikker i bornholmske virksomheder.

Tilknyttede bo tilbud til forskellige målgrupper og aldersgrupper.

Fra 12- 25 år Unge med sociale problemer, tilknytningsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser, psykiatri o.a.

Kontakt kurator Henrik Green hg@grenb.dk tlf. 21282806 forstander Karin True kt@grenb.dk tlf. 24237829

Se mere på www.grenb.dk og tlf. 56 97 66 30

Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

Den indvendige bagside Børn med indlæringsproblemer kan have samsynsproblemer.

Som uddannede optikere og motorikkonsulenter viser vores erfaring, at optimal motorik og velfungende syn – samsyn – letter indlæringen.

Før træning af samsyn og motorik vil en person typisk have brugt al for megen energi på meget enkle discipliner – f.eks. på at sidde stille på en stol, på at bruge for stramt eller forkert skrivegreb, på at se skarpt, på at holde fokus på emner, på læseproblemer som f.eks. vanskelighed ved at følge en tekstlinje, miste læsested, hoppe ord over, læse ord bagfra, glemme det læste m.v.

Dette er symptomer ordblinde også har, så derfor er det vigtigt, at få undersøgt, om det måske er motorikken eller øjnenes samarbejde, der hindrer en person i at tilegne læring.

Selvom den logiske sans er velstimuleret, kan matematikken hurtigt blive et vanskeligt fag for den enkelte fordi eleverne ret hurtigt i skoleforløbet bliver præsenteret for opgaver, der først praktisk kan løses, når en given opgave er blevet læst og forstået. Derfor arbejder vi også med at udvikle personens logiske sans, så matematikken lettes. Det sker sideløbende med træning af samsyn og motorik.

Ved at stimulere årsagen til symptomerne og minimere dem frigives der masser af energi hos personen til at huske det læste. Ord huskes nu i billeder, hvilket letter stavning. Vi oplever at selvtilliden stiger og flere forældre fortæller, at de har fået et gladere barn.

Besøg: www.dineojne.dk og læs meget mere

KNUS

- En samtidsaktuel debatforestilling om ære, skam og respekt Turnéperiode: Fra februar 2011.

Premiere 8. februar. .

Udfordrer fordomme og tabuer KNUS er en mangfoldig og uforudsigelig debatforestilling, der skaber dialog og udfordrer fordomme og tabuer om etnisk og kulturelt betingede dilemmaer.

Følg fodboldfædrene Yasser og Finn på sidelinjen, hvor de har alt at vinde og alt at tabe. Tag med på en hyggelig fisketur, der bliver skæbnesvanger for de to barndomsvenner Nadim og Bo. Lyt til voldsmanden, der fortryder og føl med ham, der mærker livet inderligt, og ham, der ikke kan mærke noget.

Hverdagens kampe ”Det er de små og store hverdagskampe om opmærksomhed, respekt og kærlighed, der tænder mig som manuskriptforfatter. Det er simpelthen hamrende morsomt at beskrive de mange anstrengelser og krumspring, vi mennesker gør for ikke at blive misforstået. Med forestillingen KNUS håber jeg, at publikum vil opleve hvor forskelligt livet leves og opfattes – og at vi skal stille hinanden spørgsmål i stedet for at gå rundt og tro, vi har alle svarene selv.”

Pia Marcussen, kunstnerisk leder i OPGANG2 TURNÉTEATER Gratis interaktivt undervisningsmateriale Fra 8. februar 2011 er der gratis interaktivt undervisningsmateriale på www.opgang2.dk/knus målrettet 14-20 årige.

Målgruppe: Fra 14 år. Både unge og voksne. Velegnet til alle forsamlinger, store som små, skoler, beboerforeninger, biblioteker, konferencer etc.

Læs mere om forestillingen:

www.opgang2.dk/knus Februar/marts 2011 - NUMMER 2 ÅRGANG 17

47

FEMSTJERNET DESIGN-HOSTEL I KØBENHAVN FRA 130 KR Pr. seng pr. nat.

Vandrehjemskort obligatorisk.

TA’ PÅ STUDIETUR TIL KØBENHAVN OG SOV I LUKSUS TIL LAVPRIS KUN 5 MIN. GANG FRA RÅDHUSPLADSEN …

BOOKING T / 3311 8585 ELLER E / DANHOSTEL@DGI-BYEN.DK LÆS MERE PÅ WWW.DGI-BYEN.DK/HOSTEL

*****