Månedsmagasinet Skolen, Februar 2010 by Magasinet Skolen

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Tema om

Mobning

MÅNEDENS artikel Når teenagere sexmobber MÅNEDENS læserbrev Det svære valg

Mobning og voksenliv En antimobbekonsulent på arbejde MÅNEDENS interview med Jan Kampmann Mange måder at lære på – at udvikle og udforske nye former for skolepraksis Jeg spørger bare mit team, hodja

O&O - www.o-o.dk

Køb på nettet - nemt og sikkert!

BeDsTBILLIGsT PRINTERPATRONER Hos MCS Data finder du Danmarks bedste bud på billige kontorartikler samt printerpatroner og toner til alle printere - også din! 30 DAGES BYTTEGARANTI: Vi bytter med et smil

BesTIL I DAG – sÅ LeVeReR VI HOs DIG I MORGeN! BLÆKPATRON

Canon

1,-

Køb mindst 2 blækpatroner til Canon, og få den billigste til kun kr. 1,Indtast “skærm” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON

79,-

Køb mindst 2 blækpatroner til HP, og få den billigste til kun kr. 79,Indtast “computer” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON

Lexmark

89,-

Køb mindst 2 blækpatroner til Lexmark, og få den billigste til kun kr. 89,Indtast “mus” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON

Epson

1,-

Køb mindst 2 blækpatroner til Epson, og få den billigste til kun kr. 1,Indtast "tastatur" i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage.

BLÆKPATRON

Brother

9,-

Køb mindst 2 blækpatroner til Brother, og få den billigste til kun kr. 9,Indtast “ledning” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

10% Spar 10% på alle tonere

LAseRTONeR

Indtast “printer” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

ING AR RF SE ÅR 15

Bestil på nettet eller ring til kundeservice

www.mcs-data.dk Kundeservice: man-fre. kl. 9.30-17.00 på

75 45 79 00

Mobning

Månedsmagasinet Skolen ISSN: 1901-1628 www.skolemagasin.dk

Redaktør Tine Østergaard redaktor@skolemagasin.dk

Februar 2010

Fra redaktøren:

Onde mønstre

Næste udgivelse April 2010

TEMA artikler om mobning 6

Antimobbestrategi og trivsel i skolen

af Karin Villumsen Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard

Forsidebillede Colourbox

Illustrationer Pia Olsen / www.piaolsen.com

MÅNEDENS interview: Interview med Jan Kampmann om mobning

af Tine Østergaard i samarbejde med Jan Kampmann 12

En antimobbekonsulent på arbejde

af Kit Stender Petersen og Ditte Dalum Christoffersen 16

MÅNEDENS artikel: Når teenagere sexmobber

af Jo Niclasen og Dorthe Rasmussen 18

Mobning kan forebygges – i de små klasser

af Jeanette Marie Grøn Nielsen Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Postvej 3 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 58 51 51 94 www.skolemagasin.dk post@skolemagasin.dk

MÅNEDENS læserbrev: Det svære valg

af et forældrepar til en dreng som blev udsat for mobning 24

Mobning skal tages alvorligt – Bryd tabuet

af Ole Kyed 27

Mobning og voksenliv

af Inge Henningsen

Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone :landsdækkende

MÅNEDENS kommentar Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller email: grafik@skolemagasin.dk

Kun ti minutter om dagen kan gøre underværker

af Gitte Hovmand Hansen DEBAT artikler 33

Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit ...

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Mange måder at lære på – at udvikle og udforske nye former for skolepraksis

af Af Frans Ørsted Andersen og Kasper Østergaard Linde 35

De fleste kan hjælpes ud af læseproblemer

af ElseMarie Kraul 37

Jeg spørger bare mit team, hodja

af Jakob Werdelin 39

Styrk indlæringen med bevidste valg af farver

af Ann Fjordbak Nielsen

37 3

Onde mønstre

Tine Østergaard Redaktør

Citat fra Jan Kampmann: ”Mobning er ikke et udtryk for at nogle børn er særligt onde, men det handler om onde mønstre”. Vores tema i februar handler om: ”Mobning” – et tema som vi alle på et eller andet plan har været i berøring med på et tidspunkt i vores liv. Vi har måske selv mærket mobningen på egen krop og sjæl eller har selv været med til at mobbe, det kan også være at vi ”bare” har været passive tilskuere. Mobning kan aldrig retfærdiggøres og er aldrig acceptabelt, derfor har vi alle et ansvar for at komme mobningen til livs - uanset om vi er lærere, pædagoger, forældre, børn eller unge. Denne gang har vi otte meget spændende artikler om mobning. MÅNEDENS artikel ”Når teenagere sexmobber” tager fat i et særligt alvorligt emne indenfor mobning, nemlig de unge som sexmobber hinanden. Skrevet af Dorthe Rasmussen og Jo Niclasen fra AMOK (antimobbekonsulenterne). MÅNEDENS interview er med Jan Kampmann, som har stor erfaring med børn og deres indbyrdes relationer herunder også mobning. MÅNEDENS læserbrev ”Det svære valg” er et forældrepars beretning om, hvor hårdt mobning rammer hele familien og om deres kamp for at få hjælp og støtte af lærere og skoleledelse.

DCUM, AMOK og Mary Fonden fortæller med hver deres artikel hvordan man kan sætte fokus på forebygning, trivsel og hvad én antimobbekonsulents arbejde består i. Ole Kyed er psykolog og skriver om de psykologiske mekanismer, som gør sig gældende når et barn udsættes for mobning. Inge Henningsen fra eXbus projektet afrunder vores tema ved at se på hvilke konsekvenser, mobningen kan have langt ind i voksenlivet. MÅNEDENS kommentar kommer fra Gitte Hovmand Hansen og handler om ”at mærke sig selv”. En meget tankevækkende artikel, som rigtig mange af os kan nikke genkendende til. DEBAT artiklerne handler om: At udforske nye former for skolepraksis af Frans Ørsted Andersen og Kasper Østergaard Linde fra DPU. Børn kan hjælpes ud af læseproblemer ved at træne og styrke øjnene af ElseMarie Kraul. Jakob Werdelin er skolelærer og arbejder med ”cooperative learning” i sin faglige praksis. Ann Fjordbak Nielsen fortæller om, hvad de forskellige farver betyder for børns indlæringsevne. DEN INDVENDIGE BAGSIDE er krydret med spots og nyheder. Tilbage er der blot at sige en stor tak til vores kære skribenter og god læselyst til alle vores læsere.

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

DIREKTE SALG TIL PRIVATE OG

INSTITUTIONER

GENNEMTESTEDE CYKLER, SOM HOLDER TIL AT BLIVE BRUGT ÅR EFTER ÅR...

Brian Holm Signature. Fås i hvid og sort - vejl 4999.- 24 gear og fås i 3 forskellige ramme str.

www.cykelkongen.dk -bedste kvalitet og laveste priser! Køb direkte uden mellemled - så bli´r det ikke billigere! vi har leveret mere end 50.000 cykler i danmark siden 1999. Gennemtestet dansk topkvalitet - til den helt rigtige pris! • DANSK DESIGN • EGEN IMPORT • TOP KVALITET • SERVICE HOTLINE • ALT I TILBEHØR • PRISGARANTI • 10 ÅRS GARANTI PÅ STEL OG FORGAFFEL

Brian Holm Edition. Fås i rød og sort - vejl 4999.24 gear og fås i 3 forskellige ramme str. Nu solgt i mere end 15.000 eksemplarer. Diva Josehine - ladycykler. 3 gear, fod- og håndbremser. Fås i pink, lime, sort el. cremehvid. Vejl 4999.Ultimativ dame/pigecykel til dig der bare vil cruise afsted!

Vi yder i nt 10 års garoag på stel amt forgaffel s ationm 2 års reklae øvrige ret på all yklen. dele på c

Brian Holm Legend Commander Fås i sort - vejl 7.999.- 27 gear - bygget på ultraslope aluramme. Kan tåle ALT! Carrara Volante Concour Ny og opdateret racer. Topklasse racer med 18 shimano 105/microshift. Vægt 10,5 kg. Fås i 3 rammestr. Detailværdi 8.999,-

Carrara blizzard 2010 nyhed. Toppen af mountainbike. Ultralight rigid hardtail alu - specialforce mono profil baggaffel. 27 gear. Fås i 2 rammestr. Detailværdi 8.999,-

Carrara Vantage SP1 Elegant 1 gears conceptcykel. Den mest perfekte sportscykel - nærmest ingen vedligeholdelse. Fås i 55 eller 60 cm. ramme. Detailværdi 4.999,-

cykelkongen_november2009.indd 1

Kalundborgvej 65 · 4200 Slagelse · Tlf. 58 58 10 04 Åbent: mandag-torsdag kl. 11-17.30 · fredag kl. 11-18 · lørdag kl. 10-14 www.cykelkongen.dk · stengade@newmail.dk 03/12/09 23:31:20

Antimobbestrategi og trivsel i skolen Josefine går i 3.a og har lige haft dansk, hvor eleverne skulle arbejde sammen to og to om en læseog stave opgave. Det var også i orden at arbejde alene, sagde læreren, da det stod klart, at Josefine (igen) ikke havde nogen at arbejde sammen med. De kunne hjælpe hinanden, havde læreren sagt, men når Josefine spurgte de andre om noget, tyssede de på hende, og sagde, at hun forstyrrede. Josefine kom heller ikke med i en leg i frikvarteret, og da næste time begyndte, fik hun så ondt i maven, at hun måtte sendes hjem. Josefines skoledag ligner den i går og mange andre dage siden… Tja, hvornår begyndte det egentligt?

Af Karin Villumsen, specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM

Det er desværre ikke alle børn, der trives i skolen. Josefine er et eksempel blandt mange, hvoraf en del handler om dårlig trivsel i det sociale fællesskab, som skolen, nærmere klassen, danner ramme om. I rapporten ’Elevernes syn på undervisningsmiljøet i grundskolen – landsresultater fra Termometeret 2008-2009’ (DCUM 2009) er billedet for eleverne i 0.-3. klasse: • • • •

53 % har oplevet at blive drillet af andre elever på en måde, så de er blevet kede af det 8 % har oplevet at blive drillet af en lærer på en måde, så de er blevet kede af det 11 % synes, at der bliver talt grimt til dem i skolen 17 % er tit triste eller kede af det i skolen

For eleverne i 4. – 10. klasse er billedet: • • • •

17 % er blevet mobbet af andre elever inden for de sidste 2 måneder 15 % er blevet mobbet af en lærer inden for de sidste to måneder 21 % synes, at der ’altid’ eller ’for det meste’ tales grimt til hinanden i klassen 27 % synes, at konflikter ’ikke ret tit’ eller ’sjældent/aldrig’ bliver løst på en god måde

Her har skolen et særligt ansvar og en forpligtelse til at tage hånd om problemet

Mobning, uløste konflikter og for meget drilleri forhindrer en social trivsel, der igen er tæt knyttet til motivation, nysgerrighed, læring, en sund udvikling samt gode relationer og sociale kompetencer. Det gælder både den enkelte elev som gruppen og hele klassen. Social mistrivsel kan have mange årsager, og det er ikke nogen unormal tilstand i sociale fællesskaber, eller skyldes patologiske adfærdsmønstre blandt eleverne. Spillet om sociale positioner, at være rigtig/forkert, accepteret, inde i varmen, at blive set som værdig og ikke foragtet i klassen kræver en masse energi og fokus for eleverne. Kører den sociale orden og spillet om positioner af sporet, skal det håndteres. Her har skolen et særligt ansvar og en forpligtelse til at tage hånd om problemet og søge at løse det i dialog med de involverede elever/klasser, forældre, lærere og andre relevante faglige personer. Denne forpligtelse er hjemlet i både undervisningsmiljøloven og i folkeskoleloven, senest med et krav om en antimobbestrategi. Men kan en antimobbestrategi sikre eller forbedre trivsel og gode fællesskaber i skolen? Ja, Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

TEMA om mobning

er påstanden her: Hvis strategien er udarbejdet i en god proces, er handlingsorienteret og kendt af alle (bredt forankret) kan den medvirke til at skabe de nødvendige og konstruktive rammer for aktiviteter, holdninger og ansvarlige handlinger, der skaber trivsel og tager hånd om mistrivsel og mobning. Antimobbestrategiens elementer

Ved at følge DCUM’s skabelon til antimobbestrategi sikrer skolen fremme af trivselsarbejdet, systematik, og en implementering af det sociale som en stærk profil i skolens indsats mod mobning – og relationsarbejde mellem elever og mellem elever og lærere/pædagoger, i forhold til forældrene og deres roller/ansvar, i skolehjemsamarbejdet, og i forhold til ledelsens rolle. Skabelonen indeholder spørgsmål til: • • • • • • •

Formål med antimobbestrategien Begrebsafklaring Status: omfanget af mobning Forebyggelse: hvordan med fokus på de forskellige aktører og roller Indgriben: hvordan med fokus på de forskellige aktører og roller Ledelsens rolle i udmøntningen af strategien Opfølgning på strategien

Trivsel i klassen og en konstruktiv kommunikation

I 2009 foretog DCUM sammen med Børnerådet en undersøgelse af, hvordan elever i 7. klasse oplevede relationerne mellem lærere og elever og fandt, at mange elever oplever at blive hånet, ydmyget, skældt meget ud og nogle også mobbet af en lærer. Samtidig er der også rigtig mange gode og konstruktive oplevelser af relationen mellem lærere og elever, men med omfanget af de negative oplevelser og deres karakter er der fortsat et behov for at forbedre relationerne, ikke bare mellem eleverne, men også mellem lærerne og eleverne. Ydmygelser fra en læreres side er gift for en elev. Det er med til at legitimere en negativ evaluering af den elev med grobund for en foragtproduktion og social udstødelse af eleven i klassens fællesskab.

viduelle faktorer omkring en eller flere elever. Derved overses betydningen af den sociale gruppedynamik. Elever og forældre risikerer at komme i miskredit hos skolens personale og ledelse, hvis man gentagne gange henvender sig om et barns trivselsproblemer. Således sker det for Josefine og hendes forældre. Hvornår Josefines mistrivsel begyndte fortoner sig i de mange historier og beretninger om mobning, ensomhed, tristhed, mavepine, udelukkelse, angst for udelukkelsen, forfølgelser osv. Måske var det allerede ved skolestart eller måske var det først i 2. klasse, at det for alvor startede? Josefine og hendes forældre ved bare, at det har stået på længe – og at forældrene har oplevet dialogen med skolen som svær, nærmest ufremkommelig. Det påvirker hele familien.

Forældrene har oplevet dialogen med skolen som svær, nærmest ufremkommelig

Der er således al mulig grund til at sætte systematisk fokus på trivselsarbejdet, hvordan mobning sker og bekæmpes i de sociale fællesskaber, hvordan der skabes værdige og trygge relationer og vilkår i skolen, hvordan forældrene kan inddrages og deres bekymringer ikke forkastes, samt på personalets kompetencer og muligheder for at handle problemløsende og tryghedsskabende. Josefine og hendes klassekammerater har alle et behov for og ret til at trives i et fællesskab med respekt og omsorg for hinanden.

HUSK: den 5. marts 2010

Find rapporter og undersøgelser på: www.dcum.dk

Ydmygelser fra en læreres side er gift for en elev

Find skabelon og guide til antimobbestrategi på: www.sammenmodmobning.dk

Sociale problemer og dårlig trivsel tillægges ofte indiFebruar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Interview med Jan Kampmann om ”Mobning” I dette interview har jeg talt med Jan Kampmann som er professor og børneforsker. Jan fortæller bl.a. om hvornår mobningen begynder og hvad mobning er for en størrelse. Vi har også talt om hvorfor nogle børn mobber og hvilke børn der bliver ofre. Der bliver også sat fokus på forebyggelse og ansvar samt betydningen af hvilken indflydelse skolekulturen har på at mobning udvikles eller afvikles

Af tine østergaard i samarbejde med jan kampmann

Jan Kampmann er professor og børneforsker ved RUC, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Mag.art. i pædagogik, Cand.mag. i pædagogik og sociologi. Leder af center for barndoms- og ungdomsforskning, med særligt fokus på afdækning af hverdagslivet i forskellige institutionelle sammenhænge (primært daginstitutioner og ”indskoling”). Fokusområder er: Børnekultur, betydning af køn, etnicitet, voksen-barn relationer, social baggrund og børns indbyrdes relationer. Han er ligeledes tilknyttet projektet ”Fri for mobberi”. Læs mere om projektet på www.redbarnet.dk

Hvor tidligt starter mobning? JK. Det er et godt spørgsmål, det giver ikke mening at tale om mobning i børnehaven, men man kan tale om forstadier til mobning. Begrebet drillerier giver mening i børnehaven og er et fænomen, som er til

stede. Mobningen starter så småt i indskolingen, når børnene bliver en del af en skolekultur. Mobningen topper i 4-7 klasse. Det sociale univers i skolesammenhæng, fællesskabet de er en del af, har rigtig meget at sige i forhold til mobning. Hvordan definerer du begrebet ”Mobning”? JK. Mobning er et socialt fænomen, som primært handler om optagethed af, at være en del af et socialt fællesskab eller udelukkelse af fællesskabet. Mobning er et systematisk fænomen, hvor der forekommer systematisk forfølgelse eller udelukkelse af et enkelt barn, på et sted, hvor barnet er ”tvunget” til at opholde sig. Mobningen foregår over en længere periode og udøves af en eller flere personer. Hvor går grænsen mellem drilleri og mobning? JK. De ældre børn bruger selv begrebet mobberi og

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

MÅNEDENS interview

mindre drillerier. I voksenperspektiv bruges en bredere term, at ”drille for sjov” som er harmløs og legitim, kan være acceptabel i fællesskabet. At drille for alvor kan barnet opleve som meget smertefuldt. At være offer for alvorligt drilleri, kan være tilfældigt eller enkeltstående. Skillelinjen mellem drilleri og mobning er, der hvor det bliver systematisk og udspekuleret. Nogen gange kan det godt være, at det er de voksne der laver en skillelinje mellem drillerier og mobning, for børnene er det ikke sikkert at de skelner mellem de to ting.

Det handler om onde mønstre, som ligger i de sociale omgangsformer

Hvorfor mobber børn og hvordan opstår mobning? JK. Mobning er ikke et udtryk for at nogle børn er særligt onde, men det handler om onde mønstre, som ligger i de sociale omgangsformer. Skolekulturen bidrager og kan understøtte at mobningen udvikler sig og modsat lægge en dæmper på den, men den kan ikke ophæve eller fjerne at eleverne hele tiden har inddragelse og udelukkelse. Børn er helt vildt optaget af, hvilke grupper

de er en del af, både når det gælder opbrud og nybrud. Børnene er meget orienteret mod at være en del af de andre. De voksne der er omkring børnene, skal hjælpe dem med at håndterer denne kultur - bliver der ikke, fra de voksnes side, taget hånd om skolekulturen og på hvilken måde man agerer sammen, kan systematisk mobning hurtigt finde sted og udvikle sig. Så skolen har her et vældigt stort ansvar.

Kan man tale om en særlig kategori af børn som mobber eller bliver mobbet? JK. Det er en meget blandet gruppe af børn der mobber og man kan ikke tale om børn fra et bestemt socialt lag. Det vigtige er, at alle børn kan blive udsat eller blive en del af mobningen, hvis de kulturelle omgangsformer og den kulturelle dynamik er til stede i den pågældende skolekultur.

Er der forskelle på pigers og drenges mobning? Og hvori ligger forskellen? JK. Der er flere ligheder end forskelle på drenges og pigers mobning. Pigerne er oftere subtile verbaliseret, dvs. at de gennem sproget ydmyger hinanden, udstiller offeret både personligt og psykisk. Det foregå ofte i det skjulte og kan være af ret udspekuleret karakter og kan derfor være svært at få øje på. Drengenes mobning handler ofte om præstationer og ydre ting fx Du kan ikke spille fodbold. Da drengene ofte er fokuseret på det ydre og oftere er udadreagerende, er det hurtigere at opdage og mobningen kan være nemmere at bringe til ophør.

Man skal ikke negligere eller minimere det barnet siger

Kan mobning forebygges? Og hvordan? JK. Det nytter ikke at lave regler og repressalier. Læregruppen skal tage forebyggelsen alvorligt og diskuterer hvordan de vil gribe det an, det handler om at tage problematikken frem sammen med børnene. At finde nogle redskaber i sammenarbejde med børnene og etablere nogle pædagogiske aktiviteter, hvor man indgår i nogle andre sammenhænge. Forældrene skal også inddrages og involveres i, hvordan man på skolen forsøger at inddrage fri for mobberi og etablere aktiviteter med forældre og børn. Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

MÅNEDENS interview

Hvilken rolle har læreren? JK. Læreren skal være opmærksom på at mobning er knyttet til de sociale relationer og at den fylder meget i skolen. Det er vigtigt at lærerne ikke bare ser mobning som værende børnenes og forældrenes eget ansvar, men selv tager ansvaret på sig. Hvis der er grobund for en mobbekultur i klassen hæmmer det både det sociale miljø og i høj grad børnenes indlæringsmuligheder. Der er blevet indført flere test og prøver i skolen, som lægger et ekstra pres på læreren og giver mindre tid til det sociale, hvilket er medvirkende til at mobningen får mere plads. Klimaet i klassen er altafgørende for hvordan klassemiljøet fungerer og om mobning finder sted.

Hvordan kan man som forældre være en god rollemodel for sit barn? JK. Man skal være opmærksom og lyttende. Barnet skal føle en tryghed og tages alvorligt, hvis der har været mobberi. Det skal være legalt at tale om det smertelige og man skal ikke negligere eller minimere det barnet siger. Forældre bør ikke bidrage til aktivt at tale nedsættende om andre børn, men derimod støtte barnet til at lege med andre børn, som de ikke plejer. Forældrene må

være rummelige i forhold til andre børns anderledeshed. Forældre har også et fælles ansvar for at fællesskabet fungerer i klassen. Min oplevelse er at forældre var positivt stemt omkring projektet ”Fri for mobberi”, de var ængstelige for om deres børn var indviklet i mobberier på den ene eller anden måde.

Skolen har det helt store ansvar for at udvikle en ordentlig skolekultur

Hvem har ansvaret når børn mobber? JK. Det har vi alle. Det primære ansvar ligger hos pædagogerne, lærerne og forældrene. Pædagogerne og lærerne har ansvar for aktivt at inddrage børn og forældre i processen. Børnene og deres forældre har et stort medansvar. Det er ikke kun mobberen og offeret der har et ansvar, men også dem udenfor, de passive. Det er meget vigtigt at de passive siger højt: at det, vil de ikke være med til. Skolen har det helt store ansvar for at udvikle en ordentlig skolekultur, så man i fællesskab kan håndtere mobning, så det bliver så civiliseret som muligt.

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

En AntiMObbeKonsulent på arbejde

Af Kit Stender Petersen og Ditte Dalum Christoffersen

AMOK - Antimobbekonsulenterne AMOK, antimobbekonsulenterne er et netværk af erfarne foredragsholdere, projektmagere, metodeudviklere, ”brandslukkere”(intervention) og kursusarrangører, som har fokus på, og arbejder med mobning- og udstødelses-mekanismer blandt børn og voksne. AMOK Antimobbekonsulenterne bygger på et helhedsorienteret og positivt menneskesyn. Vi taler ikke så gerne om ”onde børn”, men gerne om ”ondartede mønstre”. Vi kigger efter muligheder, inddrager alle aktører og inspirerer til fælles ejerskab i forbindelse med både forebyggende tiltag og tilstande, der er gået i hårdknude.

Oliver

Da Oliver træder ind i klassen onsdag morgen, råber et par af drengene ”Pas på! Bøsse-Oliver kommer. Han har homolus”. Herefter løber de hujende væk fra Oliver. Nogle ser grinende til mens andre virker uberørte af optrinnet. Hvis nogen kommer til at røre ved Oliver, eller hans ting for den sags skyld, skaber det stor tumult i klassen, for det betyder, at man har fået Olivers homolus. Så må man forsøge at rengøre sine hænder. Det kan eksempelvis ske ved at tørre hænderne af i andre klassekammerater eller i deres skoleting. Denne onsdag morgen kunne være en hvilket som helst morgen i Olivers klasse. Oliver er i denne artikel med som repræsentant for alle de børn, vi møder i vores arbejde som antimobbekonsulenter i AMOK. Olivers historie er på én gang enestående og så alligevel ikke. Den er enestående, fordi 12

der kun er én Oliver. Men den er ikke helt enestående alligevel, fordi Olivers historie blot er én af mange mobbehistorier. Oliver som en del af klassen

For Oliver har mobningen efterhånden sat sine spor. Han er blevet markant dårligere til dansk og matematik, han har fået sværere ved at koncentrere sig om det faglige, han har ofte ondt i maven, og hans selvværd er på nulpunktet.

”Pas på! Bøsse-Oliver kommer. Han har homolus”

Men det er ikke kun for Oliver, at mobningen kan være et problem. Når mobning først har et fast tag i en klasse, kan det få konsekvenser for alle klassens børn. Stemningen i klassen bliver ofte anspændt, og det påvirker både den sociale trivsel og børnenes indlæring. Der er ingen, der ønsker at blive holdt udenfor, for alle har brug for at blive anerkendt af dem, de ønsker at være ligesom og være sammen med. Under overfladen lurer ofte angsten for, om skældsordene, slagene, latteren eller det at blive ignoreret måske kan få retning mod en selv og føre til udstødelse. I stedet for at interessere sig for det faglige, er børnenes opmærksomhed rettet imod, hvad de andre børn gør og siger - for misser man noget eller tager man parti for én som Oliver, kan det være nok til, at mobningen kan komme til at gå ud over en selv. Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

TEMA om mobning

Tolerancekultur på afveje

I AMOK – AntiMObbeKonsulenterne - arbejder vi ud fra devisen om, at mobning ikke handler om onde børn, men om onde mønstre. Mønstrene kan brydes, men det virker bedst når alle hjælper til og gør en aktiv indsats. Med alle menes der ikke kun alle børn, men også skolens ledelse og børnenes lærere og forældre. Alle er vigtige medspillere, for at børnene kan opnå et godt skoleliv. Ifølge AMOK opstår mobning i grupper med en lav tolerancekultur. Oliver bliver altså ikke mobbet fordi han er bøsse eller har homolus – det er blot det, han mobbes med. Det kunne i princippet være så meget andet. Oliver bliver mobbet, fordi tolerancekulturen i hans klasse er for lav. Netop derfor har AMOK altid fokus på tolerancekulturen, når vi arbejder med og mod mobning.

Ifølge AMOK opstår mobning i grupper med en lav tolerancekultur

Tolerancekulturen kan imidlertid være svær at ændre på selv, for i klasser, hvor mobning præger hverdagen, kan både børn og voksne gribes af det, vi i AMOK henviser til som moralnedsmeltning. oralnedsmeltning betyder, at man ikke kan se, at det, man udsætter mobbe-offeret for, ikke er OK. Man kan ikke se, at det er tarveligt at kalde Oliver for bøsse-Oliver - for det er jo hans egen skyld. Han er jo anderledes, et bøssesvin og meganederen. Det er i hvert fald den opfattelse, man har, hvis man er grebet af moralnedsmeltning. De voksne

Alle voksne kan, uden at ville det, komme til at puste

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

O M O H

til mobbe-ilden ved f.eks. at bekræfte over for deres egne eller andres børn, at et bestemt barn er anderledes eller underlig. Når man vil hæve tolerancekulturen, er det derfor vigtigt, at de voksne viser vejen for, hvordan man omgås hinanden med respekt og omsorg. Det er således ikke nok, at man taler om det, de voksne skal konkret vise børnene, hvordan man gør gennem deres egen måde at være og tale til hinanden på.

Vi beder alle om at tage ansvar for at bryde mobbemønstret

Hvad skal man stille op?

Når vi i AMOK hjælper klasser med at øge tolerancekulturen, så klassen kan blive et rart sted at være, lytter vi til alle parter og tager alle fortællinger og oplevelser alvorligt. For ligegyldigt hvor modsatrettede historierne end kan være, så er det nu engang børnenes forståelse og virkelighed, de præsenterer os for.

TEMA om mobning

Derudover bliver ingen alene stillet ansvarlig for mobbehandlingerne. Vi beder alle om at tage ansvar for at bryde mobbemønstret - både børn og voksne. Så når Olivers klasselærer beder AMOK om hjælp, er det knap så væsentligt for os, om det var Kasper eller Ulrik, der startede det hele. Vi er derimod langt mere interesserede i, sammen med både børn og voksne, at rette blikket fremad i stedet for bagud og dermed arbejde fremadrettet mod en bedre klassedynamik. Konkret består vores arbejde med en klasse ramt af mobning blandt andet i at aktivere flertallet, ved at opmuntre eleverne til at blande sig. Sådan kan man ændre den måde børnene tænker om og behandler hinanden på, så alle kan få en plads i fællesskabet. Derudover arbejder vi bl.a. konkret med: • Udarbejdelse af antimobbestrategier: Strategier mod mobning, som i samarbejde med alle parter udmøntes i konkrete handleplaner. • Mobbe-mentorer: Vi klæder lærerne fagligt på til at kunne identificere mobbemønstre, samt giver dem rådgivning og vejledning, så de kan handle hensigtsmæssigt og effektivt i kampen mod mobning. • Go-cards: Børn, lærere og forældre skriver ønsker og håb på kortene i forhold til livet i skolen således, at alle kan få en indsigt i hvad klassen konkret kan arbejde hen imod. Fællesskabsstyrkende aktiviteter:

•

• • •

Ture ud af huset - f.eks. bål i skoven, hvor vi kaster alle de dårlige oplevelser og mobbehistorier på bålet. Massageprogrammer – ud fra en filosofi om, at den man rører ved, mobber man ikke. Refleksionsteams med børn. I grupper. Og meget mere…

I AMOK tror vi altså på, at vi kan gøre en forskel i samarbejde med både børn og voksne, og at det betaler sig at arbejde konstruktivt og fremadrettet med udgangspunkt i et gennemgående positivt børne- og menneskesyn. Hjemmeside: www.mobbeland.dk

Barn under besættelsen Erhard Bruun

• Nyudkommet hefte med spiralryg. 90 sider. • En skildring af almindelige drengeoplevelser i lyset af besættelsens særlige forhold. • Meget let læselig og på én gang underholdende og orienterende. • Forfatteren, der er født i det år, Hitler tog magten, havde sin første skoledag den 9. april 1940. • Velegnet som oplæg til temaundervisning. • Pris: kr. 95, inkl. moms. • 20 % rabat ved klassesæt à min. 20 stk. • Bestillinger pr. mail til forlaget ’Emseptem’, gammelbo@mail.dk

Indhold; Et krigsbarn - Det tidligste jeg husker - Min barndoms jul - Min far og mor og depressionen Anden verdenskrig - Første skoledag – Mørklægning - Et forbudt venskab Kongens morgenridetur - Rationering - Slut med biler - Alsang og algang Drengelege i en krigstid – Røgbomber - Flere krigslege - Fimbulvinteren 1942 - Krigslegetøj Luftalarm - Sommerferie på landet - Alle tiders hule - Danskernes holdning til tyskerne Skolefoto - Det danske vid - Flåden sænkes - Garden bliver taget - Generalstrejken Med godstog på ferie - Min kammerat måtte flygte - Farvel til politiet Luftalarm i skoletiden - Mine fætre var modstandsfolk – Sabotage Krigens største sabotage - Schalburgtage - Evakuering til Nakskov - Op i mellemskolen De sidste spændende uger - Befrielsen – Neon – Montgomery - Gensyn med garden Kaj hjem fra Sverige – Dobbeltmoral - Rulleskøjter - Sange ved befrielsen Fredens første år - Den glade dansker forsvandt – Teenager – Punktum

Oplæg til tema: ”Danmarks besættelse”

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Edujobs.dk

f inder dit nye job

MĂ¸despladsen for arbejdsgivere og arbejdstagere indenfor bĂ¸rnehaver, skoler, gymnasier samt universiteter

Når teenagere sexmobber… Vi er inde i en 9. Klasse i en helt almindelig folkeskole. En gruppe af drenge og piger taler højlydt om, hvad der er sket i weekenden. Resten af klassen står eller sidder rundt omkring i klasseværelset. Men man fornemmer, at alles opmærksomhed er rettet mod det, der foregår lige nu i gruppen. ”Emma havde tungen langt nede i halsen på mindst 6 drenge i lørdags!” erklærede Alexandra med skinger stemme, mens hun vender det hvide ud af øjnene. ”Aaaajjj hvor klamt!”, svarer Marie. ”Var der ikke noget med, at hun vist nok havde givet en fyr på 18 et blowjob for noget tid siden i en ordentlig brandert?”, fortsætter Marie. ”Var det hende?”, spørger Frederik

Af Jo Niclasen og Dorthe Rasmussen / AMOK

Gruppen diskuterer lidt frem og tilbage, om det var Emma eller ej. Ingen ved det nøjagtigt. ”Har I set hendes nye profilbillede?”, spørger Patrick, som står lidt udenfor gruppen. Alles øjne retter sig mod Patrick. ”hun ser rigtig billig ud, med patterne push up´et i hod´et på folk – virkelig billigt!”. ”Årrhh det lyder herrenice!, let´s se”, siger Oliver og hiver sin nye Iphone op af lommen for at gå på Facebook. ”Aaaiiiii – hvor for meget”, hviner flere, da de ser billedet. ”Hun ligner én, der siger yes til et ´booty call´. Skal vi ikke skrive en kommentar”, siger én, og pludselig står hele klassen bøjet i flere lag over Olivers Iphone og forslår, hvad der skal skrives. Oliver læser højt, mens han skriver: ”Nice patter EM´, gir du et blowjob? Nej alligevel ikk, der har jo været nogen før mig sååå…”Alle brøler af grin!...eller…sådan lyder det i hvert fald…Ingen tør sige noget. Men der er med sikkerhed flere i den her klasse, der ikke synes, at det, der sker her, er ok!

mobber’ har vi via en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 13 – 15 år spurgt til, når seksuelle koder anvendes og bliver en måde at positionere sig på og ramme udvalgte elever. Sexmobning handler om sårbarhed omkring de unges seksuelle identitet. Sexmobning kan også være at sprede rygter om én – det kan f.eks. være, at man kører på en ekskæreste med at han/hun er en dårlig kysser eller dårlig sex, eller opdigter at man har været i seng sammen. Det, der kendetegner sexmobning er, at det sker gentagne gange, opleves meget ubehageligt, og målet er at ramme personen på den seksuelle identitet. og kan blive adopteret i hverdagssproget på en måde, så det føles helt almindeligt. For hvis koden i klassen er sådan, ja så hopper man med på vognen for ikke at være lavstatus og outsider! Også selv om man egentlig ikke synes, det er okay.

Det hårde seksuelle sprog findes i mange klasser ”Hun ligner én, der siger yes til et ´booty call´

Det hårde seksuelle sprog kan blive en kode i klassen

I AMOKs stikprøveundersøgelse ’Når teenagere sex16

Det er sgu da bare for sjov!...eller…?

Luder, bøsserøv, bitch, ’jeg knepper din mor’ osv. er en del af den daglige omgangsform blandt nogle unge. I undersøgelsen fortæller nogle, at det ’bare er for sjov’. Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

MÅNEDENS artikel

Men det kan være svært at tyde, om det nu også var ment i sjov eller ej. På den måde kan seksuelt krænkende ord, mimik, adfærd og attituder både være koder som bekræfter et fællesskab, men kan også benyttes som redskaber til udstødelse og chikane og ramme voldsomt i bestemte sammenhænge - særlig når man er ung og træder sine spæde seksuelle skridt. ”Det værste for en dreng er at blive kaldt for svans eller bøsserøv, og at ens pik er lille – når det altså ikke er for sjov!”, fortæller Mads på 15. ”Det værste for en pige er, at man er en luder, er billig og er sammen med mange drenge.” Mange unge respekterer grænserne

Det er samtidig vigtigt at understrege, at sexmobning IKKE rammer alle klasser. De fleste børn og unge respekterer kompetent hinandens grænser. Men i nogle klasser og grupper sker det alligevel, at sexmobning får lov til at folde sig ud til stor skade for både de unge, det rammer, men også klassen som helhed.

Det rammer som en mavepuster, at blive kaldt ”svans” og ”bøsserøv”

I takt med, at der er øget fokus på sex i bl.a. TV, pigeog drengemagasiner, nem tilgang til diverse pornosites på nettet m.m. ser AMOK på, om denne påvirkning har indflydelse på de unges kropsforståelse. Det tyder på, at drengene har fokus på at have store muskler, sixpack og en stor pik. Pigerne skal helst have store bryster, og være tynde, og ofte omtaler de deres krop med utilfredshed. Begge køn oplever at få negative kommentarer og at blive bagtalt om krop, udseende og tøj eller oplever negativ mimik eller attituder, der er seksuelt krænkende. Men langt færre drenge end piger, taler med andre, hvis de har haft negative oplevelser. Det tyder på, at det stadig er tabu som dreng at fortælle, at det rammer som en mavepuster, at blive kaldt ”svans” og ”bøsserøv”. For ikke at tale om de unge i klassen, som faktisk er homoseksuelle.

bekymrede for den seksuelle hårde tone, de hører i deres klasser. Ofte tyr voksne til blot at sige: ”Vi vil ikke have det sprog på skolen”, hvilket også er en vigtig markering. MEN en sprogpolitik som denne kan bare ikke stå alene.

Det påvirker ens selvbillede og selvværd

Konsekvenser af sexmobning

Konsekvenserne af sexmobning vil AMOK se nærmere på, men én konsekvens er utvetydig, nemlig at det påvirker ens selvbillede og selvværd. 4 ud af 10 af vores unge respondenter fortæller, at de får negative tanker om deres udseende og deres krop, når de får negative kommentarer og attituder rettet mod deres seksualitet af kammeraterne. Derfor er der god grund til at løbe op på siden og forsøge at ledsage dem for en tid med ligeværdige og respektfulde samtaler om seksualitet, sprog og onlineliv. Rapporten ”Når teenagere sexmobber” er under udarbejdelse og vil kunne downloades på www.mobbeland.dk AMOKs 5 råd til fagvoksne og forældre: 1.

2. 3. 4. 5.

Tag formelle og uformelle snakke om det seksuelle sprog og ordenes og billedernes betydning med børnene og de unge. Vær opmærksom på, at det både er drenge og piger, der er udsatte - drengenes sårbare situation bagatelliseres ofte. Spørg åbent til, hvilke medier børnene og de unge interesserer sig for og bruger i hverdagen. Snak om hvor går grænsen face to face og på nettet. Hvad er ”for sjov” og hvad er ”for alvor”? Personalemøder: drøft mediernes påvirkning og lav en strategi for, hvordan I vil håndtere det i institutionen – forebyggende og akut. I skolen: inddrag temaet i undervisningen og tilrettelæg tema og opgaver i samarbejde med eleverne på de forskellige klassetrin.

Sexmobning foregår mest blandt skolekammerater

AMOK har undersøgt i hvilken sammenhæng vores unge respondenter primært har disse negative oplevelser. Størstedelen oplever, at den seksuelt krænkende adfærd og sexmobning foregår i skolen. På de fleste skoler, møder AMOK lærere og forældre, som er dybt Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Mobning kan forebygges i de små klasser 200 skoler bruger Mary Fondens og Red Barnets anti-mobbeprogram Fri for Mobberi. At lære at aflæse kropssprog og tale om, hvad en god ven er – kombineret med massage og musik - har vist sig at give et bedre klassemiljø og mindske drillerierne

Af Jeanette Marie Grøn Nielsen, kommunikationsmedarbejder i Mary Fonden

200 skoler bruger Mary Fondens og Red Barnets anti-mobbeprogram Fri for Mobberi

En ud af 11 elever i 6. klasse har oplevet mobning mindst et par gange om måneden, og én ud af 25 – altså cirka en elev i hver klasse – oplever mobning ugentligt. Tallene er fra rapporten ”Mobning 2008” og viser, at mobning stadig er et problem i danske skoler. Et problem der kræver forebyggelse i de små klassetrin, hvor problemet endnu ikke er udpræget og uheldige mønstre endnu ikke er skabt. De sidste to år er Mary Fondens og Red Barnets antimobbeprogram, Fri for Mobberi, der er målrettet de 3-8-årige, blevet bredt ud på mere end 200 skoler og cirka 600 børnehaver, hvor det har berørt i alt cirka 45.000 børn. Forskere fra Roskilde Universitet har evalueret brugen og effekten af Fri for Mobberi positivt. Der ses en afgørende forskel i de miljøer, som har inkorporeret antimobbe-værktøjet i den løbende undervisning. Gør børnene modige

En af underviserne, der har gode erfaringer med materialet, er Mariann Lund, der er klasselærer på Skjoldhøjskolen i Aarhus: ””Fri for Mobberi” er rigtig godt til de daglige udelukkelser, som altid vil eksistere blandt børn. Børnene nominerer hinanden til klistermærker, hvis de har hjulpet og været en god ven. De får også meget ud af massagen, der er en legal måde at nusse kammerater på, de ellers ikke leger med. Og vores snakke om situationer på samtaletavlerne, hvor de ser 18

Børnehaveklasselærer Mariann Lund på Skjoldhøjskolen i Aarhus med en af samtaletavlerne fra Fri for Mobberi og den lilla maskot, der ofte bruges som trøstebamse i klasserne. Foto: Lea Corell Gustavsen

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

TEMA om mobning

børn bliver drillet eller holdt udenfor, gør indtryk på dem. Det har blandt andet gjort, at de er blevet rigtig gode til at sige fra overfor en, der driller. De har lært at sige ”nej – du skal stoppe”. Det kræver altså mod at gøre – selv for voksne. Men de har forstået, at man også selv har et ansvar, og at det ikke altid er det rigtige bare at løbe ind og sige det til en voksen”.

Et vigtigt element i ”Fri for Mobberi” er fokusset på de passive tilskuere

Fokus på passive tilskuere

Et vigtigt element i ”Fri for Mobberi” er fokusset på de passive tilskuere, som bl.a. er hentet fra forskning og erfaringer fra det australske skolemiljø, der har opnået positive resultater med at sætte ind med en værdibaseret indsats rettet mod hele elevgruppen. Det er centralt at udfordre de tavse elever, der lader stå til, da de som tilskuerne til mobningen har en uundværlig viden - og da de med deres passivitet er med til at legitimere den. Hvis de derimod rækker ud mod deres kammerat, der holdes uden for fællesskabet, viser det sig, at netop indgriben fra jævnaldrende har stor betydning for indlemmelsen i gruppen.

Foto: Lea Corell Gustavsen

Fakta om Fri for Mobberi Konceptet ”Fri for Mobberi” er introduceret i Danmark på initiativ af Kronprinsesse Mary med inspiration fra ”Better Buddies”-programmet fra Australien og udviklet i samarbejde med Red Barnet. ”Fri for Mobberi” er et forebyggende antimobbe-program i form af en kuffert med pædagogiske redskaber som bøger, cd, bamse, samtaletavler, forældretips og massageprogrammet ”Den man rører, mobber man ikke”. Forskere fra Roskilde Universitet følger anti-mobbeprogrammet og har evalueret det og dets effekt positivt i flere rapporter. ”Fri for Mobberi” kan bestilles af alle børnehaver og 0.-2. klasser på www.redbarnet.dk/mobning.

50% skolerabat på guidede ture fra gammel strand 80% 70%

reservation: canaltours@canaltours.dk / www.canaltours.dk

20% 30%

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Det svære valg Vi er en familie på 4, hvoraf den ene af vores to børn startede i skole sommeren 2007. Det var et stort vendepunkt i familien, at gå fra en beskyttet hverdag i en børnehave, med voksne omkring sig stort set hele tiden, som kunne vejlede og hjælpe børnene. Da vores søn på nu knap 9 år startede i skolen, blev kravene nogle helt andre og en meget stor verden blev åbnet. Der var ikke længere voksne til at se og hører mange af de ting, der foregår i legen og han skulle pludselig håndtere tingene mere selv

Skrevet af et forældrepar til en dreng som blev udsat for mobning

Han havde ikke gået i skole i mange dage førend han kom hjem, og var trist og ked af det, fordi han blev drillet med sine stritører. Det blev faktisk et stort problem, da det stort set dagligt fandt sted, at han blev kaldt jumbo, flap ører mv. Dette bevirkede at vi pludselig havde fået en søn, som havde svært ved at sove om natten, og dagligt havde ondt i sin mave. Fra at have en meget mild dreng oplevede vi pludselig en dreng, der havde let ved at blive vred og fare op, noget vi aldrig havde set før. Vi som forældre havde ikke, inden det egentlig blev til et problem fortalt vores søn, at han havde stritører, men måtte tage mange snakke med ham om vores medfødte forskelligheder, og at der skal være plads til os alle lige meget, hvordan vi ser ud. Da det fortsatte med at være et problem tog vi kontakt til vores læge mhp. evt. operation. Læreren havde, for at understøtte problematikkens omfang, skrevet et brev vi kunne have med til ørelægen. Hos sidstnævnte fik vi en snak om at der kunne gøres noget operativ, da det var et stort ønske fra vores drengs side at få denne operation.

Operationen fandt så sted i januar 2009. Resultatet blev rigtig godt, og vores dreng blev ikke længere kaldt for en masse grimme ord, som gjorde ondt langt ind i sjælen på vores dengang ”lille” dreng.

Han blev kaldt jumbo, flap ører mv

Vi tænkte så som forældre, at nu kunne der falde ro på, og vores dreng kunne bare gå i skole uden at være ked af det og skulle bekymres. De første måneder har for os forældre været meget følelsesmæssige hårde da vi har været utrolig kede af at se vores søn have det skidt. Det har kostet mange tårer og snakke om, hvordan vores dreng kunne tackle det bedst mulig. Desværre opstod noget nyt, eller i hvert fald blev han igen offer for daglig chikane. Midt i første klasse blev vi klar over at den igen var helt gal. Nu blev vores søn atter mobbet psykisk, men også af fysisk karakter.

Det har kostet mange tårer

En enkelt dreng i klassen, havde udset sig vores dreng som offer for hans egen mistrivsel. Inden sommerferiens udgang 09 gør vi i samråd med andre forældre i klassen, ledelsen på skolen opmærksom på, at det står grelt til i klassen. Der kommer svar tilbage fra ledelsen om, at de godt er opmærksomme på, at der er et problem som de på en eller anden måde er nødt til at tage hånd 20

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

MÅNEDENS læserbrev

om. Som forældre har vi talt en hel del med vores søn om, hvordan han skulle agere, hvis hans grænser blev overtrådt. Vi fortalte ham også, at barnet, som han blev generet af, havde det rigtig svært, og det også var derfor der i perioder har været støtte/opsyn med ham dels i timerne, dels i frikvartererne. Måden mobningen foregik på var at vores dreng verbalt blev kaldt meget grimme ord for derefter at blive trængt op i kroge, hvor X også kunne finde på at slå og sparke. I lang tid indtil, vi egentlig blev klar over, hvad der foregik troede, vi at det var vores dreng, der ikke kunne styre sin vrede og temperament trods det ikke er noget vi ellers oplevede hjemme. Dette pga. et par opringninger fra en lærer som ikke helt kunne forstå, hvad der skete med vores søn. Efter noget tid kunne vi pludselig forstå, hvad det var der skete og hvorfor vores søn ikke længere havde lyst til at skulle i skole. Nogle forældre rettede henvendelse til os og kunne fortælle at deres barn havde givet udtryk for, at X chikanerede vores dreng og i frikvartererne blev han og et par stykker tiltalt, rigtig grimt, og af og til endte det også med fysiske slag. Lærerne og ledelsen var godt klar over, at der skete ”noget”. Fra skolestart sommeren 2009 og frem til vi vælger en anden løsning for vores søn, har vi stort set dagligt haft ondt i maven på vores søns vegne, da han jævnligt

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

kunne fortælle, at der nu havde været problemer i frikvarteret, hvilket førte til, at der meget ofte blev brugt en del af undervisningstid til at tale om, hvad der skete i frikvarteret, og hvad der er rigtig og forkert ift. det at være sammen og gode mod hinanden.

Vi som forældre har i forløbet følt der har været minimal hjælp

Trods et ihærdigt forsøg fra lærerens side, hvor hun tog en del snakke med børnene, ændrede det ikke noget ved det barn, som egentlig var hovedårsagen til at vores dreng og et par stykker til ikke havde lyst til at skulle i skole. En dag blev vi ringet op, at nu havde vores søn endnu engang været impliceret i en episode, hvor han var blevet sparket og talt grimt til. En voksen havde set, hvad der var foregået, og kunne kun fortælle at X ikke ville vedkende sig sin skyld, og at han sagde det var vores dreng der havde været skyld i spark og tilråb. Vores store spørgsmål til skolen var nu: Hvorfor gør I ikke noget, når I ved, at der er behov for, at der bliver sat støtte på en enkel dreng? Svaret var tilbage, at de godt vidste, at der var et problem og at de arbejdede på at sætte ”noget” ind, men de kunne ikke sige noget om,

MÅNEDENS læserbrev

hvad de ville og hvornår, da de ikke havde nogen ressourcer at sætte ind.

Da vi ikke fik nogen hjælp og opbakning fra skolen, så vi os nødsaget til et skoleskift

Vi som forældre har i forløbet følt der har været minimal hjælp ift. problematikken og ved adskillige henvendelser føler vi ikke, at lærerne har taget hånd om problemets alvor. For at vores søn ikke skulle få varige mèn begyndte vi at undersøge, på hvilke muligheder der så var i vores område ift. skolegang. Vi fandt en anden skole, hvor vores søn har gået i godt 3 måneder. Skoleskiftet har selvfølgeligt været svært for ham, da han har været nødt til at sige farvel og tage afsked med sine gamle kammerater. Det vi har kunnet mærke og noget at det han selv giver udtryk efter skoleskiftet er, at han ikke længere er bange for at komme i skole og han bruger ikke en masse energi på at tænke på X. Vi som forældre går heller ikke længere og har ondt i mave. Det har fyldt rigtig meget i vores dagligdag at vores søn blev mobbet stort set dagligt, og vi har stillet os selv mange spørgsmål ift. hvad vi kunne gøre inden vi tog den store og endelig beslutning om at flytte skole. Da vi ikke fik nogen hjælp og opbakning fra skolen, så vi os nødsaget til et skoleskift og vi har heldigvis igen fået en glad dreng, der er i trivsel.

Alt på ét sted – til én pris Prøv noget nyt... – Et sjovt lejrskoleophold i Jesperhus Resort! Når overnatningsprisen er betalt, har I fri adgang til et hav af oplevelser. Bl.a. vandland, fiskesø, tennis, badminton, squash, bordtennis. Og 3000 m2 indendørs tarzansti, 4D-biograf og zoo med dyrefodringer. Se åbningstider og flere idéer til lejrskoleophold på jesperhus.dk

Kanon

billig le jrskole

2 over n hytte in atninger i k vandla l. slutrengør nd og Jungle ing, Pris pr. Zoo elev pr. døgn fr a

95,-

Hirtshals

Skagen

Frederiksha

Blokhus

Thisted Aalborg

Skive

Randers Viborg

Tlf: 9670 1400

Grenå Århus

Silkeborg

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Mobning skal tages alvorligt - Bryd tabuet! At opleve mobning er et eksistentielt fænomen, der påvirker børns selvværd og selvtillid. Mobning foregår altid i en social kontekst i større eller mindre grupper, hvor der er en vis grad af indbyrdes afhængighed. Karakteren af gruppens samspil har betydning for de enkelte deltageres trivsel og oplevelse af fællesskab

Af Ole Kyed, psykolog og medlem af Børnerådet

Måden, som børn er sammen på, og den gensidige fællesskabsforpligtelse i en gruppe defineres ud fra børnegruppens kulturelt og socialt acceptable samværskodeks. Den kan være mere eller mindre tydelig og eksplicit. Hvor børn er tvunget til at være sammen, kan der let opstå uheldige kommunikationsmåder. Det kan have rod i børnenes forskellige livsomstændigheder, opvækstvilkår og personlighed, eller det kan hænge sammen med interessekonflikter og forskellige ønsker for samværet. Alt i alt er årsagen til mobning mellem mennesker ingen enkelt sag mellem offer og mobber. Som regel er der tværtimod tale om et langt mere kompleks forhold med både direkte og indirekte aktører og med- og modspillere. De mange forskellige kræfter

som er på spil, kan være alt fra sammensætningen af børnetyper, dårligt sammenhold blandt forældrene, manglende lærerstabilitet, mediernes påvirkninger, en negativ skolekultur, fraværende voksen-forbilleder, manglende opbakning fra ledelsen. Vi må væk fra at se mobning som et individualiseret fænomen og huske på, at mobning aldrig handler om onde børn. Det handler om onde mønstre.

Vi må væk fra at se mobning som et individualiseret fænomen

Antimobbekonsulent Dorthe Rasmussen, peger i SøndagsAvisen 04.12.2009 på, at straffeaktioner, som fx at

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

TEMA om mobning

sende ’mobberne’ børn nogle dage hjem fra skole, kan have kortvarig effekt. Løsninger findes i opbygningen af et godt fællesskab i klassen.1 Mobning kan nogle gange være vanskelig at få øje på. Til forskel fra drilleri, som ofte er sporadisk, så er mobning karakteriseret ved at ske systematisk og indebærer ofte en asymmetrisk magtrelation. Uanset hvor åbenlys den forekommer, kan mobning have utilsigtede konsekvenser for den, der er blevet mobbet. Nogle vælger at flygte ind i isolation og fravælger sociale aktiviteter og situationer, der opleves opslidende, anstrengende og selvværdsnedbrydende. Andre vælger en mere aggressiv, udadvendt facon, der kan gøre det svært at få øje på det egentlige offer. Mobning over lang tid kan have følgevirkninger af psykosomatisk karakter. Det ses fx ved langvarig stress. Mobningen kan tage mange former og udmønte sig i krænkelser og uacceptable overgreb blandt børn. Men mobning ses også i børn/voksen relationer. I nogle tilfælde starter mobning som en uskyldig leg for senere at udvikle sig til ondskabsfuldt chikaneri. Børnerådet har med jævne mellemrum siden 2004 sat fokus på mobning både i kvantitative og kvalitative undersøgelser. Det har vi gjort fordi mobning i skoler og institutioner stadig er et udbredt fænomen blandt børn og unge, og fordi det sætter sig dybe spor for resten af livet. Selvbebrejdelser er et kendt fænomen blandt børn, der oplever sig mobbet. De kan have det dårligt indeni og lide i stilhed over deres negative og ydmygende ople1 Antimobbekonsulent Dorthe Rasmussen, Mobningens Rullemarie, SøndagsAvisen 04.12.2009

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

velser og spørge sig selv: ”Hvad har jeg gjort, hvad er der galt, hvorfor er de sådan imod mig?”

”Hvad har jeg gjort, hvad er der galt, hvorfor er de sådan imod mig?”

En del børn, der mobber andre, kan selv have oplevet ubehagelige grænseoverskridelser fra andre børn, eller fra betroede voksne i deres omgivelser. Børn betror sig mest til jævnaldrende venner og forældre, men også til lærere i skolen og i daginstitutioner, om end der stadig er en stor gruppe, som går i stilhed med deres oplevelser. Men det hjælper ikke altid at betro sig til nogen. Tværtimod kan voksnes velmenende reaktioner føre til, at mobningen fortsætter på endnu mere skjult og subtil måde. Børn har i samtaler fortalt, hvordan de føler sig svigtet, misforstået og reelt ikke lyttet til. De oplever nogle gange, at de voksne løber med en halv vind og handler på, hvad de umiddelbart kan observere og lægge mærke til med deres begrænsede udsyn.

TEMA om mobning

Børn forsøger på hver deres måde at leve med den sociale eksklusion, som mobningen kan indebære. De forsøger at kompensere og tilpasse sig situationen. Et barn i 6. klasse siger fx: ”Man bliver så ked af det og ulykkelig. At blive mobbet er virkelig noget, som prenter sig ind hos den, der bliver det”.2 I en rapport fra Børnerådet fra maj 2009, lægger børn vægt på, at de voksne skal tage ansvar for børns trivsel. ”De er jo voksne og burde vide, hvad de gør”, siger et barn - og her tænkes specielt på lærer-elev relati-oner, hvor børn føler sig krænket af lærere. Lærerens interesse og forståelse for den enkelte elev er med til at opbygge elevens selvværd, men den fraværende lærer, som ikke tager ansvar for elevernes trivsel, kan være med til at nedbryde selvværdet hos eleverne. ”I og med at vores lærere er søde, sjove og forstående, så bliver vi vel også mere positive og laver mere, og så bliver vores frikvarter også bedre, fordi vi har haft en god time”.3 Det kan ødelægge et barns selvtillid og gøre rigtig ondt, når en lærer ydmyger, håner, eller taler ned til det. Det kan medføre, at barnet holder sig for sig selv og ikke har nogen at tale med. Børnerådets undersøgelse viser, at hvert tredje barn, som har oplevet lærermobning, også føler, at de står alene med deres oplevelser.

De voksne skal tage ansvar for børns trivsel

Referencer Rasmussen, Dorthe: Mobningens Rullemarie, SøndagsAvisen 04.12.2009 Søndergaard, Dorte Marie: Anders og vandslangen – mobning og kompleksitet, Psykologisk Set, nr. 76, 2009 Børnerådet, Mobning 2008 - rapport fra Børnerådets Børne Unge Panel Børnerådet, Relationer mellem lærere og elever 2009, Rapport Børnerådet og DCUM

EKSPERTERNE

REJS

Billige grupperejser for skoler til

London, Paris, Norge, Dublin m.fl.

Undersøgelsen peger også på, at en måde at forebygge mobning på er at have positive oplevelser og gode relationer med sine lærere. Eleverne værdsætter at have et tæt forhold og at kunne betro sig til deres lærer, og at kunne stole på, at man kan få hjælp, hvis der er problemer og at blive behandlet retfærdigt. Eleverne peger også på deres eget medansvar, som styrkes i en ligeværdig dialog, hvor der lægges vægt på medbestemmelse og medansvar med udgangspunkt i elevers rettigheder. Det skal være et must at tale om bekæmpelse af mobning, så både børn og voksne lærer konstruktiv konfliktløsning. 2 Mobning 2008, Børnerådets Børne-unge Panel 3 Relationer mellem lærere og elever 2009, Børnerådets Børne-unge Panel

Priser fra kr. 2850,- pr person Ring eller mail og få et godt tilbud Rejse Eksperterne ApS.

Vesterbrogade 20 b, st th - 1620 København V Tlf: 33 24 23 22 - mail@rejse-eksperterne.dk www.rejse-eksperterne.dk - Rejsegarantifondnr. 2103

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Mobning og voksenliv Mange undersøgelser har vist, at mobning i barndommen sætter sine spor senere i tilværelsen. I artiklen undersøges sammenhængen mellem mobning, livstilfredshed og netværk af venner og bekendte i voksenlivet hos 4000 danskere i alderen fra 18 til 64 år

Af Inge Henningsen, Statistiker, Senior forsker ved forskningsprojektet eXbus (Exploring Bullying in Schools). Institut for Læring, DPU, Århus Universitet

I Danmark er mere end en fjerdedel af børn og unge involveret i mobning - enten ved at de mobber andre, selv bliver udsat for mobning eller både mobber og bliver mobbet. Hvordan mobning bliver til, hvordan mobning vedligeholdes, forandrer sig, og eventuelt ophører, er centrale spørgsmål i forskningsprojektet eXbus (Exploring Bullying in Schools). Overordnet kan man definere mobning som en systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en person et sted, hvor vedkommende er nødt til at opholde sig. (Rabøl Hansen, 2005). Udgangspunkt for eXbus er, at mobning ikke er et individuelt fænomen men at der altid vil være mange kræfter involveret i de processer, de fleste genkender som mobning

lem mobning i skolen og udvikling af depression hos voksne. En helt ny australsk undersøgelse har fundet en sammenhæng mellem mobning i barndommen og angst og ukontrolleret vrede hos voksne. Mine resultater om mobning og voksenliv er baseret på data fra Trygfondens Tryghedsmåling 2007. Her medvirkede næsten 4000 personer mellem 18 og 64 år og et af spørgsmålene drejede sig om mobning i barndommen. Samtidig havde deltagerne svaret på spørgsmål om arbejde, uddannelse, tryghed, tilfredshed med tilværelsen og netværk af venner og bekendte. Ved at knytte disse oplysninger sammen var det muligt at få et indblik i sammenhængen mellem mobning og voksenliv. En mere udfoldet fremstilling findes i Henningsen (2009)

Mobningens spor i voksenlivet

Hvor mange var blevet mobbet?

I eXbus arbejder jeg med spørgeskemaundersøgelser og har undersøgt sammenhænge mellem mobning i barndommen og voksenliv. En lang række tidligere undersøgelser har kædet mobning sammen med helbredsproblemer hos børn og unge. En dansk undersøgelse peger på, at der kan være en sammenhæng mel-

På spørgsmålet om mobning var der 23 %, der svarede at de ofte var blevet mobbet. Det er dem der i det følgende betegnes som mobbeofre. 40 % svarede ja, men sjældent, mens 37 % svarede nej til at de var blevet mobbet.

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

TEMA om mobning

Tabel 1: Har du oplevet at blive mobbet i kortere eller længere perioder som barn?

Er blevet mobbet

Andel (%)

Antal

Ja, ofte

23,1

913

Ja, men sjældent

39,8

1577

Nej

37,1

1439

I alt

100,0

3959

Som ventet var livstilfredsheden højst hos dem, der ikke var blevet mobbet. Her var det 61 % der svarede 9 eller 10 på skalaen fra 0 til 10. Blandt dem der var blevet mobbet var det tilsvarende tal kun 49 %.

Tilfredse med tilværelsen?

I Trygfondens materiale blev deltagerne bedt om at svare på spørgsmålet ”Alt i alt, hvor tilfreds vil du sige at du er med tilværelsen for tiden? Svar på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ‘meget utilfreds’ og 10 betyder ‘meget tilfreds´ Tabel 2 viser, hvordan svarene fordelte sig, når man delte op efter ”mobbestatus” (om man var blevet mobbet som barn eller ej). Figur 1 viser en mere detaljeret opdeling. Tabel 2: Hvordan fordeler mobbede/ikke-mobbede sig på værdierne af ’tilfredshedsvariablen’

Figur 1: Grad af livstilfredshed sammenholdt med mobbeerfaringer

Man kan også se på figuren, at der er relativt flere blandt mobbeofrene, der placerer sig selv i nederste ende af skalaen. På den anden side er der også mange mobbeofre, der er tilfredse med tilværelsen, så billedet er ikke entydigt. Venner og netværk

Tilfreds med tilværelsen

Er ikke blevet mobbet

Er blevet mobbet

Høj

61%

49%

Middel

20%

19%

Lav

19%

32%

I alt

100%

For at uddybe billedet analyseredes interviewpersonernes netværk af venner, bekendte, naboer, kolleger osv. Svarpersonerne var blevet bedt om tage stilling til en række udsagn, og der blev det gjort op, hvor stor en andel der svarede at udsagnet passede. Tabel 3 viser resultaterne, når svarpersonerne er delt op efter ”mobbestatus” (om man var blevet mobbet som barn eller ej).

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

TEMA om mobning

Udsagn om netværk

Andel der mener at udsagnet passer Ikke mobbet

Mobbet

Har et godt netværk, som jeg kan diskutere problemer med

92%

84%

Samværet med venner er noget af det jeg ser allermest frem til

92%

88%

Hjælper ofte venner og bekendte med en praktisk håndsrækning

92%

91%

Naboer og kolleger er opmærksomme på hvordan jeg har det

79%

68%

Venner og bekendte ville hjælpe mig, hvis jeg manglede et job

64%

53%

Jeg har hjulpet venner med at finde et job

59%

55%

Venner og bekendte drøfter sjældent deres problemer med mig

35%

39%

Savner netværk, der kan hjælpe mig med praktiske problemer

21%

31%

Tabel 3: Netværk sammenholdt med mobbeerfaringer. Andel (%) der angiver at udsagn om netværk passer (helt eller nogenlunde) på dem. Opdelt efter mobbestatus.

Tabellen skal læses på den måde, at blandt dem der ikke er blevet mobbet svarer 92 % ja til at de har et godt netværk, som de kan diskutere deres problemer, mens kun 84 % af dem der er blevet mobbet mener at udsagnet passer. For de positive udsagn (de seks første) er der en større andel blandt dem der ikke er blevet mobbet, der svarer at udsagnet passer. For de negative udsagn (de to sidste) er det omvendt. Der er altså igen relativt flere blandt mobbeofrene, der har det mindre godt. Forskellene er imidlertid ikke voldsomt store og svarene er generelt positive. Alt i alt peger det på, at mobbeofrene som gruppe betragtet har et svagere netværk, men samtidig, at der er mange mobbeofre, der har et velfungerende netværk af venner og bekendte.

hænger sammen med nedsat livskvalitet på en række områder: I gennemsnit har personer der er blevet mobbet lavere uddannelse, de har et svagere netværk, de oplever (marginalt) lavere grundlæggende tryghed og de har lavere tilfredshed med livet. Dette er imidlertid gennemsnitsbetragtninger, og materialet viser samtidig, at der er en stor gruppe personer, for hvem mobningen ikke har betydet forringet livskvalitet, sådan som det er blevet målt her. Dette svarer til de foreløbige resultater fra et andet eXbus-projekt. Her er forskerne i gang med at undersøge betydningen af barndommens mobbeerfaringer for voksenlivet gennem interviews med mobbeofre, og deres undersøgelser viser, hvordan voksne takler mobning i barndommen meget forskelligt. Nogle mobbede er dybt tyngede resten af livet, men der er også nogle, der finder en måde at håndtere oplevelserne på, så de kommer videre. (Mathiassen & Viala, 2009)

Livskvalitet

Inddrager man andre spørgsmål fra Tryghedsmålingen kan man overordnet sige, at mobning for nogle

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Referencer Inge Henningsen (2009) ”Sammenhæng mellem mob-

TEMA om mobning

ning, barndomserfaringer og senere livskvalitet.” I Kofoed, J. & D.M Søndergaard (red) Mobning. Sociale processer på afveje. København, Hans Reitzels forlag. Charlotte Mathiassen og Eva Silberschmidt Viala (2009) Mobning trækker spor gennem livet. Asterisk nr. 46, Maj/juni 2009:24-26 Helle Rabøl Hansen, H. (2005) Grundbog mod mobning. København, Gyldendal Uddannelse.

Om eXbus-projektet Projektet løber fra 2007 til 2011 og er finansieret af TrygFonden. eXbus beskæftiger sig med mobning i skolen. eXbus forsker i, hvordan mobning bliver til, hvordan mobning vedligeholdes, forandrer sig, og eventuelt ophører. eXbus rummer 7 delprojekter, som alle arbejder ud fra en tese om, at der altid vil være mange kræfter involveret i de processer, de fleste genkender som mobning. Derfor udforsker eXbus’ delprojekter forskellige aspekter af, hvordan disse kræfter arbejder sammen, og hvad der sker både med kræfterne og med de involverede, når mobning praktiseres. Det betyder også, at det ikke kun er mobbere og mobbede, der har eXbus’ interesse, men alle børn og voksne, der lever i kontekster hvor mobning optræder. Delprojekter i eXbus: • • • • • • •

Mobbemønstre Digital mobning Mobbeoplevelse i barndommen Lærerpositioner Forældrepositioner Filosofisk perspektiv Survey

Læs mere på http://www.exbus.dk

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Kun ti minutter om dagen kan gøre underværker Vi har netop taget hul på et nyt år, og mange starter året med nytårsforsætter om at gøre noget godt for sig selv. Og som gerne skal munde ud i, at vi får et bedre liv med mere energi, mindre fedt og mere overskud til både os selv, vores børn, øvrige familie og venner. Samtidig bliver vi bombarderet med reklamer og informationer om motion, kost og rygning og meditation, massage og yoga er tilbud, som banker på. Men i en hverdag præget af arbejde, internet, tv, mobilsnak, playstation og wii kan det være svært at få presset sine ellers så højlovede forsætter ind i et forvejen presset og til tider stresset liv

Af Gitte Hovmand Hansen, foredragsholder, underviser og massør

Vi lever i et samfund, hvor der stilles høje krav både til børn og voksne. I mange tilfælde er barnet kun afholdt, hvis det har det sidste nye pc-spil eller playstation 3. Hvad sker der dog? Er vi virkelig blevet sådan et hjerteløst samfund, hvor det materielle betyder mere, end hvad den enkelte person indeholder af kvaliteter?

eller depressioner, flere hjerteforstyrrelser, måske endda hjertestop, og til tider kan diskusprolaps også være et symptom. Dette oplever jeg som barske symptomer, og hvorfor tillader vi dog os selv at blive presset helt ud, hvor kroppen skal gøre os opmærksom på, at nu har den fået nok?

Vi skal lære at blive bedre mennesker over for os selv, men især for hinanden

Ikke alle er altså lige gode til at mærke/lytte til sig selv, så jo tidligere vi bliver præsenteret for muligheder for at mærke og lytte til os selv, jo bedre bliver vi i stand til at undgå stresssituationer.

Hvor ondt skal det gøre i kroppen, før vi stopper op og lytter?

Presset

Vi er blevet så pressede, at vi ikke mærker os selv. Presset går også ud over rigtig mange børn, som vokser op i familier, hvor karrieren står i højsædet, og det kostbare nærvær bliver forsømt, så det at tale sammen og lytte til hinanden, tja, - det er der sjældent tid til. Faren er, at vi ikke kan mærke os selv. Når vi ikke kan mærke os selv, presser vi os endnu mere, indtil kroppen siger fra. Hvor ondt skal det gøre i kroppen, før vi stopper op og lytter? Det er meget individuelt. Nogle får stress Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Bevidsthed

Det handler om at mærke og blive bevidst om, hvad der sker i din krop. Blive bevidst om hvilke tanker og følelser du har, når der kommer ydre påvirkninger. Måske får du migræne, når det bliver fredag og arbejdsugen er slut, eller når du skal til at gå på ferie. Du får skulder/ nakkespændinger, ondt i maven, synsforstyrrelser, eller måske går du og er halvgnaven. Det tror da pokker, hvis du har knoklet løs hele ugen eller nærmest året igennem, så må du på et tidspunkt lægge dig og mærke dig selv. Det gør ondt ikke at være bevidst om sig selv hver dag, så hvor høj en pris betaler du? Eller hvor bevidst er du om din krop og dens signaler.? Vi skal årsagerne til livs. 31

MÅNEDENS kommentar

Og tænk engang - du kan selv vælge at rydde op, ikke bare i dine skuffer og skabe, men også i dit sind. Heldigvis lever vi i et samfund med rigtig mange muligheder for at lære at forstå os selv, og vi gør også meget. Vi tilmelder os udviklingskurser og kommunikationskurser som aldrig før, og der er nærmest sket en eksplosionsagtig tilmelding hos behandlere som psykologer, terapeuter og coacher. Ja, det er faktisk blevet helt in og legalt at modtage professionel hjælp til at få bearbejdet de mere mørke sider af livet - en herlig positiv udvikling. Men hvad kan vi i øvrigt gøre, for at få kontakten til os selv til at vokse, så vi bliver bedre til at mærke os selv? Der findes mange forskellige tilbud: afspændingsgymnastik, yoga, tai chi, meditation, pilates, åndedrætsøvelser, massage, healing, maling, sang og musik. Mulighederne er overvældende.

Massagen barn til barn skaber omsorg mellem eleverne

Derfor er det vigtig at finde ud af, hvad du har lyst til. Det duer ikke, at du dyrker yoga eller går til massage, bare fordi det bliver fortalt, at det er sundt og godt. Du skal selv synes, det er sjovt, ellers kan du risikere at få stress over din aktivitet. Men faktum er, at når vi bliver bedre til at mærke os selv, bedre til lytte indad, så bevæger vi os i retning af at leve et liv i overensstemmelse med vores højere selv, og hvem vil ikke gerne det? Udfordringen består i at finde vejen dertil, og den er meget individuel. Mit bud på det er, at vi skal ha´ sorteret og renset ud i sindet, så der bliver plads til at mærke de gode tanker og ideer,

som vi alle er i besiddelse af, men som vi ofte ikke har tid til at lytte til. Vi skal finde en balance, så vores dagligdag bliver så harmonisk som muligt. Derfor er jeg meget positivt indstillet over for den udvikling, der finder sted på mange arbejdspladser, hvor der bl.a. bliver tilbudt yoga, massage, motion, samtale, clairvoyance og meditation. Det er min klare fornemmelse, at det øgede fokus på mennesket og helbredet er kommet for at blive. Hvad jeg finder endnu mere interessant er, at der så småt også er ved at komme fokus på både massage og meditation i skolen, og det starter helt fra børnehaveklassen. Undersøgelser fra Sverige viser en række positive effekter af massage i skolen

Gevinsten ved at bringe massagen ind i skolen som en naturlig del af hverdagen er, at massagen barn til barn skaber omsorg mellem eleverne, eleven lærer at udvikle empati og respekt, så man senere hen er mindre tilbøjelig til at mobbe den eller dem, man har masseret. En anden fordel er, at konfliktniveauet i klassen nedsættes. Det glæder mig meget, og jeg kan udmærket forestille mig, at det bliver ganske naturligt i fremtidens skole at bruge blot 10 minutter på at give sidemanden massage, eller at klassen bruger 10 minutter på meditation. Og igen, jo tidligere vi bliver præsenteret for redskaber til nærvær, kontakt, sundhed og velvære, jo mere rolige bliver vi. Koncentrationen øges, vi bliver mere sikre på os selv, og samtidig bliver vi mindre aggressive, utrygge og nervøse. Det starter med os selv, vi skal lære at tage ansvar for vores liv. Kan vi ikke tage ansvar, elske samt vise respekt for os selv, hvordan skal vi så kunne vise ansvarlighed, respekt og kærlighed over for andre? Link: www.ghh-behandling.dk

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

’Mange måder at lære på’ - at udvikle og udforske nye former for skolepraksis – med særligt fokus på Charlotteskolen i Vejle I 2008 startede Vejle Kommune et omfattende skoleudviklingsprojekt under navnet Mange måder at lære på (MMALP)1. Der er tale om et fleksibelt rammeprojekt, hvor det overordnede formål er at bidrage med mere trivsel og faglighed for kommunens lærere, elever og skoleledere, der alle har deltaget i en stor trivselsundersøgelse (resultaterne heraf kan ses på www.universeresearchlab.dk).

Af Frans Ørsted Andersen, Universe Research Lab / Center for Grundskoleforskning / Aarhus Univeristet. Kasper Østergaard Linde, Københavns Universitet

Men MMALP rummer også en lang række delprojekter, med forsøge at besvare spørgsmål om ”hvad der virker”, defineret af de enkelte institutioner i samarbejde med ”hvordan det virker” og ”hvorfor det virker” – samtidig skolekonsulenter fra Vejle kommune og Center for med at forskerne indgår i sparring omkring det pædaUndervisningsmidler (CFU) i Vejle12. Dertil kommer en gogiske udviklingsarbejde med både skolekonsulenter forskningsoverbygning, hvor medarbejdere fra Universe og skolernes personale og elever. Derudover er det Research Lab (URL) og Center for Grundskoleforsk- også en forskningsmæssig ambition at nå frem til ny ning (CfG)/Aarhus Universitet er involveret i aktions- grundlæggende pædagogisk viden, der både kan gøre og følgeforskning i forhold til både den overordnede sig gældende i resten af landet og internationalt. Kort ramme og de enkelte skolebaserede delprojekter. sagt: MMALP er et ambitiøst projekt, der både rummer et udviklings- og forskningsfokus.

Logo for MMALP

URLs opgave på MMALP er at undersøge, dokumentere og diskutere både ramme- og delprojekter og der2 CFU-Vejle er en del af Professionshøjskolen Lillebælt, www.ucl.dk 1 Se evt. hjemmesiden: www.mmalp.dk Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Officielt MMALP billede

DEBAT om alsidig læring

I denne artikel vil vi præsentere nogle foreløbige forskningsresultater fra et delprojekt under MMALP, som bliver gennemført på Charlotteskolen i Vejle centrum.

Nordjylland under ledelse af bl.a. psykolog, Pia Clasen. De deltagende lærere og pædagoger samles jævnligt på seminarer på en kursusejendom i kommunen – men hvilken effekt er der af indsatsen og hvad er det i programmet der virker? (og ikke virker?)

MMALP er et ambitiøst projekt, der både rummer et udviklings- og forskningsfokus

International Child Development Programme (ICDP) – et

Hundeide antager, at børns udvikling og læring helt afhænger af de voksne

lokalt tiltag

Charlotteskolen er en specialskole for elever med forskellige typer af indlæringsvanskeligheder. Man har her valgt at udvikle skolens såkaldte ICDP-indsats med henblik på at styrke lærernes pædagogiske relationskompetence. ICDP er udviklet af den norske professor Karsten Hundeide og er et såkaldt sensitiveringsprogram, der handler om at forbedre læreres og pædagogers evne til at møde barnet på dets egne præmisser i både emotionel og kogniti v forstand. Hundeide antager, at børns udvikling og læring helt afhænger af de voksne, der omgiver dem – derfor er det også helt oplagt at fokusere på de professionelles kompetencer, når man vil forbedre en pædagogisk praksis. Specifikt har ICDP to fokusområder for udvikling af den pædagogiske relationskompetence: Empatisk identifikation og stilladseret læring, der omfatter et henholdsvis emotionelt og kognitivt fokus. Den pædagogiske relationskompetence på de to områder søges udviklet ved hjælp af otte såkaldte samspilstemaer, fx: ’Samtale med barnet om ting, det er optaget af’ og ’Uddybning af og forklaring på fælles oplevelser, som voksen og barn har sammen’. Både lærere og ledere på Charlotteskolen deltager i et ICDP-træningsprogram, der lokalt afholdes af UC

Foreløbige forskningsresultater fra Charlotteskolens ICDP indsats

De spørgsmål undersøges primært ved hjælp af såkaldte kvalitative forskningsmetoder, der omfatter forskningsinterviews og klasserumsobservationer. De foreløbige undersøgelser viser bl.a. at: 1. Indsatsen gør det lettere at praktisere undervisningsdifferentiering, dvs. ICDP leverer redskaber, der gør det praktisk muligt, indenfor klassens og fællesskabets rammer, at tage højde for den enkelte elev. 2. ICDP-Indsatsen gør at det faglige indhold i skolens hverdag bliver mere interessant for eleverne 3. Indsatsen giver lærerne bedre muligheder for at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde – undtaget er dog voldsomme, pludselige konflikter, som kræver andet og mere end ICDP. De to første resultater er i virkeligheden de mest overraskende – da de særligt knytter sig til undervisningens faglige side, som for mange elever med indlæringsvanskeligheder kan være et særligt følsomt område, som ofte er forbundet med mange nederlagsoplevelser – hvorimod det tredje resultat var mere forventeligt. Man kunne måske forestille sig, at ICDP qua sit fokus netop var et godt redskab til konflikthåndtering, men her viser det sig faktisk, at der er nogle begrænsninger. På den baggrund – og på det foreløbige niveau af undersøgelserne - kan man lidt provokerende konkludere, at vil man styrke elevernes faglige viden og færdigheder skal man sørge for at forbedre lærernes pædagogiske relationskompetence!

Lærer og elev på Charlotteskolen, Vejle

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

De fleste kan hjælpes ud af læseproblemer De sanser, man er berørt af, er: Høre - røre - gøre og se. Bettina og Gitte mener, at det er vigtigt, at starte træning så tidligt som muligt, for som de siger: ”Jo tidligere man opfanger problemerne, og får de manglende funktioner trænet, jo mindre bliver mistet. Det er også vigtigt, at man gennemfører et træningsforløb, og laver øvelser derhjemme, for jo bedre bliver resultatet.” ”Vi har både børn helt ned til 1-2 års alderen, og voksne. F.eks. også sportsfolk, der skal have optimeret motorikken. Det vi oplever, er at vores klienter blomstrer op, og at de ikke gemmer sig længere, når de er færdige med et behandlingsforløb her hos os”

Af ElseMarie Kraul

FAKTABOKS: Betina Leidorf og Gitte Nørgaard ejer klinik Dine Øjne og er begge uddannet som optikere, og har derudover videreuddannet sig som specialister i synstræning, herunder samsyn, og de har også en specialistuddannelse i motorik. En gren af uddannelsen er adfærdsoptometri, altså at man ser hele personen som en helhed og ikke kun øjnene. Der findes kun nogle få af den type klinikker i Danmark. Klinikken hjælper med synstræning, motoriktræning og indlæringsevne. Det er både børn og voksne, der kan få trænet disse ting. Derudover afholdes kurser for interessegrupper og fagpersoner. Hjemmeside: www.dineojne.dk

Vi har både børn helt ned til 1-2 års alderen, og voksne

Ved hjælp af målrettet samsynstræning kan man få synets forskellige komponenter til at arbejde bedre sammen hvorved læsehastigheden øges. Interview med Lasse

Lasse Bertram Jensen er 10 år og bor i Silkeborg. Han fortæller her om, hvordan han havde problemer med at følge med i skolen med læsning, hans motorik og koncentrationsevne. Og hvordan han ved hjælp af træning gennem 9 måneder har fået afhjulpet disse problemer. Det har nu vist sig, at han havde synsproblemer, og så dobbelt. Da Lasse begyndte i skolen kunne han følge nogenlunde med til læsningen indtil 3. klasse, men det blev mere og mere svært, og han måtte træne meget bare for at følge nogenlunde med.

Sammenhæng mellem syn og læsning

Ofte er det et problem med øjnene, der gør at børn har svært ved at lære at læse! Selvom de fleste af os læser primært ved hjælp af synet, er det ofte overset at synet kan være hovedårsagen til nedsat læseevne og/eller indlæringsevne generelt. Arbejder øjnene ikke ordentligt sammen, kan man bla. have problemer med hovedpine, teksten flyder ud i bogen, med at omstille synet fra tavlen til bogen, med at finde det rette sted i teksten, med at bytte rundt på bogstaver og ofte deraf følgende nedsat læsehastighed. Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

DEBAT om syn og læseproblemer

Lasses mor fortæller, at det har været en svær periode, og at Lasse, inden han begyndte i klinikken, trænede og trænede i at læse, men kunne ikke. Skolen mente, at det nok skulle komme, men det var efterhånden alle fag, der var påvirket, også sport, også fordi selvtilliden og dermed koncentrationen svigtede, og i alle fag i 3. klasse skal man også kunne læse for at kunne følge med. Så hørte forældrene om Klinik DineØjne.dk i Risskov, der beskæftiger sig med at finde og behandle eventuelle årsager til læsevanskeligheder. Familien henvendte sig derfor hos Klinik DineØjne.dk, der bl.a. har specialiseret sig i at hjælpe og behandle børn og voksne med læseproblemer. I september 2007 startede Lasse så i behandling, og hans dobbeltsyn er nu efter 9 måneders træning forsvundet. Da han startede i klinikken var læsehastigheden som hos en 6-årig, og han har indhentet 4 år på 9 måneder, så han nu er på højde med sine skolekammerater, og hans samsyn fungerer nu 100%. For at nå så langt, som Lasse er i dag, har det krævet et stort arbejde, ikke kun for Lasse, men også for resten af familien, selv lillebroderen har deltaget. Lasse har lavet øvelser 1/2 time hver dag derhjemme, samtidig med at der også skulle være plads til skole, fodboldtræning og leg. Det var en travl hverdag, og træningen blev fordelt ud over dagen, og blev prioriteret højt i forhold til lektielæsningen. Det har ikke altid været lige spændende, men mange øvelser blev til en leg, i form af spil og konkurrencer, og så langt væk fra skoleniveau som muligt. Det har også været svært, men som han siger ”når man fik øvelserne, var de svære, men hvis man øver sig godt, så kan man godt”

Lasse har lavet øvelser 1/2 time hver dag derhjemme

Lasse fik trænet øjenøvelser, samsyn og koordinationsevne. I starten nogle øvelser, hvor han lå under en bold, og optrænede på den måde musklerne omkring øjet. Der kom mange andre øvelser til, såsom at kaste ting i en spand, sjipning, balancegang og koncentrationsøvelser. Klodserne blev også brugt, idet de gør øjnene gode til at visualisere, der bliver sat bogstaver på, og mor skrev på ryggen, så Lasse kunne føle det, og se det som et ordbillede. Lasse syntes, at enkelte af øvelserne var lidt kedelige, men de fleste øvelser kom til at fungere som en leg. Efter ca. 2 måneders træning kunne skolen mærke 36

stor forskel, og i foråret fik han meget ros, og var på niveau med de andre elever. Selvtilliden er blevet styrket, og læsning og koncentrationsevnen forbedret. Idrætslæreren havde lavet en test i 2. klasse, som Lasse ikke bestod, men da samme test blev lavet i 3. klasse, bestod han, også i læsning. Til fodboldafslutningen fik han en pokal for at være den bedste fighter, og fordi han var den ”der har rykket sig mest” i forhold til de andre. Lasse træner fortsat, fordi han kan lide det, og fordi det er sjovt, han brokker sig aldrig fordi det nu lykkes, i forhold til, hvad det gjorde tidligere.

Lasse fik trænet øjenøvelser, samsyn og koordinationsevne.

Symptomer på et dårligt fungerende samsyn • hovedpine ved læsning • koncentrations besvær • læse 10 min. ad gangen • teksten flyder sammen • lukker det ene øje • ubehag i øjnene ved læsning • overspringer eller genlæser linier • langsom læsehastighed • svært at fokusere • svært at omstille synet fra kort til lang afstand og omvendt • bruger kun det ene øje til læsning • sløret synet • øjnene løber i vand • svært at huske det læste • bevæger hovedet ved læsning, ikke kun øjnene

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

”Jeg spørger bare mit team, hodja!” Cooperative Learning er stærkt på vej frem blandt undervisningsmetoderne i det danske skolesystem. På Sjællands Privatskole i Nordvest har vi arbejdet med CL i snart fire år, og denne artikel ser på, hvad metoden måske kan gøre for tosprogede elever i folkeskolen, socialt såvel som fagligt

Af Jakob Werdelin, engelsklærer på Sjællands Privatskole

Det har ikke skortet på afhandlinger om de monumentale udfordringer, tosprogede elever i Folkeskolen står overfor – den ene undersøgelse efter den anden lægger rent fagligt eleverne i bunden; ifølge TosprogsTaskforcens Anja Ougaard går under halvdelen overhovedet videre til en ungdomsuddannelse. Trods alle tiltag – statslige, kommunale og på de enkelte skoler – er kurven endnu ikke knækket. Statistisk set skimtes intet lys for enden af tunnelen. Hvor alvorlige disse faglige problemer end er, findes der et væsentligt mere presserende og væsentligt mindre drøftet problem; et problem, der er så dybt sammenflettet med de ringe faglige præstationer, at det ikke kan skilles derfra; et problem som har ødelæggende konsekvenser for det enkelte barn, barnets omgivelser og det danske samfund som helhed; et problem kendt af næsten alle folkeskolelærere: nemlig en iøjefaldende mangel på sociale kompetencer blandt tosprogede børn. Det er vor overbevisning, at ethvert barn handler, så godt det kan i enhver given situation med de ressour-

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

cer, det har til rådighed. Der er utallige forklaringer på den manglende sociale kapital blandt indvandrernes efterkommere: identitetsforvirringen; sprogbarrieren, oplevelsen af udstødthed, osv. En nærmere diskussion af årsagerne er udenfor denne artikels emne; tværtimod vil vi her droppe analysen og blot beskæftige os med hvad der kan gøres på stående fod. Jeg har en omfattende erfaring med indvandrerskolemiljøet i det indre København, og overalt er billedet det samme: Set i forhold til etnisk danske børn har mange tosprogede elever sværere ved at formulere sig, sværere ved at analysere egne og andres motiver, sværere ved at lytte, sværere ved at modtage eller give konstruktiv kritik, sværere ved at give plads til andre og sværere ved at koncentrere sig. Historien om Ibrahim i Månedens Artikel i SKOLENs septemberudgave sagde det hele: et enkelt krøllet papir, nedslidt blyant, kan ikke komme i gang, ”kommenterer flittigt” de andre elevers indsats, rapper pludseligt med en kammerat midt i klassen, mens alle andre sidder og arbejder. Krøllen på halen er, at da han endelig kommer

DEBAT om cooperative learning

i gang, er det fordi han får lov til at arbejde med fødderne på bordet og alene med sine hovedtelefoner og præstere indenfor den indsnævrede horisont der udgør hans kulturelle bagage, nemlig samlebåndsproduceret gangster-rap.

Hvordan klarer man både social færdighedstræning og de faglige krav – samtidig?

Men trods statskravene om ”alsidig udvikling” er det os umuligt at afsætte al skoletiden til socialiseringsprocesser – selvom alle ved, at sociale kompetencer i virkeligheden gør forskellen på succes og fiasko. Så spørgsmålet er derfor: Hvordan klarer man både social færdighedstræning og de faglige krav – samtidig? Svaret er måske at finde i Cooperative Learning (CL). Kort fortalt er idéen, at pre-strukturerede undervisningsforløb i små lærersammensatte teams sørger for, at fire principper altid opretholdes: for det første, at alle elever skal være i gang samtidig; for det andet, at de skal være positivt afhængige af hinanden, dvs. ikke i konkurrence; for det tredje, at hver elev er nødt til at tage et ansvar for den fælles læreproces; for det fjerde, at der er lige deltagelse, dvs. den kloge elev har ikke en særrolle. Disse undervisningsforløb, kaldet strukturer, er tomme skaller – læreren fylder selv fagindhold på og sætter tidsrammerne. De faglige fordele springer lige i øjnene, hvis man overvejer konsekvenserne af de fire principper i aktion samtidig – og massiv dataindsamling, navnlig fra USA, hvor CL er mest udbredt, vidner om CLs objektive faglige overlegenhed i forhold til mere traditionelle undervisningsformer.1

temperament, faglige dygtighed, sociale færdigheder, sproglige kompetencer, køn, sociale og kulturelle baggrund osv. – kort sagt et andet menneskes virkelighed. Føj dertil, at halvdelen af CLs læreprocesdomæner er helliget ’ren’ social færdighedstræning, hvor man træner lytteteknik, høfligheds-gambits, eller hvad lærer og elever nu føler savnes.

Så Ibrahim må nu tage sine øreplugs ud og samtale med Sofie og Hans

Så Ibrahim må nu tage sine øreplugs ud og samtale med Sofie og Hans - i en struktur, som gør ham medansvarlig, ligeværdig og (gensidigt) afhængig. Ikke bare opdager alle, at der er mere end én måde at fortolke den danske Kanon, men også, at CL integrerer sociale færdigheder i den almindelige faglige tilegnelse på en måde, som aldrig forekommer i tavleundervisning med efterfølgende opgaveløsning.

Men hvad har alt dette at gøre med tosprogede elever og deres socialisering og almene dannelse? Her skal vi tilbage til socialkonstruktivismen, og specifikt Vygotskys teori om, at individets virkelighedsopfattelse dannes i samspil med andre mennesker. Da CL næsten udelukkende består af menneskelig interaktion i gruppedannelser – som eleven ikke selv er herre over – kommer alle på et tidspunkt til at arbejde sammen med poptøsen, nørden og perkeren. Dette betyder, at de hele tiden skal behandle det faglige stof på en ny måde, som dikteres af mødet med den nye makkers

For at afslutte med et citat fra en af CLs varmeste talskvinder i Danmark: ”Ifølge CL er en af skolens vigtigste opgaver at støtte eleverne i at udvikle sig til velafbalancerede, trygge og åbne individer, der har mod og overskud til at lytte til andre, vise empati, hjælpe, få andre til at føle sig værdsat (…), dette er alt sammen færdigheder som er centrale for at kunne fungere i fællesskaber (…) og ikke mindst for få et berigende liv.”2 Og er det ikke en form for integration, som alle kan være med på?

1 Se f.eks. Ulrika Tornberg: Sprogdidaktik; L&R Uddannelse, 2001, s. 47

2 Spencer Kagan og Jette Stenlev: Cooperative Learning; Forlaget Malling Beck, 2006

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Styrk indlæringen med bevidste valg af farver Det er en kendsgerning, at farver har stor betydning i det fysiske læringsmiljø. Og mange års forskning dokumenterer, at farver har deres helt eget sprog. Farver styrer mange af vores adfærdsmønstre og har bl.a. stor betydning for trivsel, indlæring, effektivitet og motivation

Af Ann Fjordbak Nielsen, indretningskonsulent og foredragsholder, Colour Concept

Farvernes påvirkning og muligheder

Børnenes farvepræferencer

Farver har altid været en del af vores omgivelser, og deres signaler og budskaber er en stor del af vores daglige identifikationsprocesser. Ligesom vi fra fødslen er programmeret til at identificere os med det menneskelige ansigt, så har vores krop en basal reaktion og fortolkning af specifikke farver og nuancer. Disse reaktioner og fortolkninger differentieres dog senere hen ud fra kultur og personlige oplevelser. Farver er lysbølger, der rammer øjet med forskellige antal svingninger pr. sekund. Lysbølgerne sendes videre til hjernen, der aktiverer forskellige områder i kroppen alt efter hvilken kulør og nuance, der modtages. Farver kan således bl.a. påvirke vores blodtryk, vores temperatur, vores humør og vores engagement. Farverne kravler i bogstaveligste forstand også under huden på os. Et studie udført af Harry Wohlfart og Catharine Sam fra University of Alba har bl.a. vist, at en ændring af farverne i miljøet omkring 14 handicappede og urolige børn resulterede i en positiv ændring af blodtryk og aggressivitet hos både blinde og seende børn. Afhængig af farvernes bølgelængde deles de op i varme og kolde farver. De kolde farver (blå, grøn og lilla) bliver generelt opfattet som stille og rolige farver. De kan bl.a. skabe en følelse af overskud, ro og rummelighed. De varme farver (rød, gul og orange) opfattes generelt som aktiverende og stimulerende og kan med fordel bruges til at understøtte en følelse af varme, tryghed og glæde.

Samtidig med at farverne påvirker os psykologisk og fysiologisk, findes der parallelt også farvepræferencer indenfor de forskellige aldersgrupper. Generelt tiltrækkes små børn af varme og klare farver. I takt med at barnet vokser ændres præferencerne fra pastelfarver (små klasser) til klare mellemtoner som grøn, blå og grøn-blå (mellemste klasser) til mørke farver (højeste klasser) som grå, mørkegrøn, dyb turkis og violet1. Fordi der er flere parametre, der gør sig gældende omkring et målrettet valg af funktionelle farver og nuancer, er kunsten at balancere den evidensbaserede viden omkring farver med de personlige farvefortolkninger, når der skal vælges hensigtsmæssige farver i læringsmiljøer.

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Farverne påvirker os psykologisk og fysiologisk

Farver i klasseværelset

De kære farver har mange egenskaber og bør tages mere alvorligt, når skolen skal opføres, tilbygges eller renoveres. For det meste designes læringsmiljøer med materiale1 Color in an Optimum Learning Environment” af Dr. Willard R. Dagget, Jeffrey E. Cobble og Steven J. Gertel.

DEBAT om farvernes indflydelse på indlæring

og farvevalg, der er æstetisk tilfredsstillende for de voksne der involveres i udformning. Det er som oftest ledere, lærere, arkitekter, forældre og indretningskonsulenter. Det er beklageligt sjældent at børnenes præferencer inddrages i beslutningsprocesserne selvom de, i modsætning til arkitekten, tilbringer mange dage og timer i klasselokalet. Udgangspunktet må være, at få skabt nogle visuelle omgivelser, hvor både børn og voksne trives og har de bedste betingelser. Og dette gøres bl.a. ved at spørge brugerne hvilke forventninger de har til lokalet og hvilke funktioner farverne i lokalet skal støtte op omkring. Det er ikke hensigtsmæssigt, at de eneste farver i læringsmiljøet kommer fra elevernes egne udsmykninger eller plakaten med Skolemælk. Klasseværelset bør primært tilføres farver valgt ud fra børnenes alder og lokalets udformning og funktion uden at skabe over- og understimulering. Bevidste valg af farver i undervisningsmiljøet kan

At farver bl.a. kan have en positiv virkning på elevers opmærksomhedsgrænse og lærernes kommunikation understøttes af Harry Wohlfarth, der i 1983 sammenlignede fire skoler og kom frem til, at de skoler der arbejdede bevidst med lys og farver fik en markant fremgang i elevernes præstation og IQ2. Forsøg har også vist, at endevæggen bag læreren med fordel generelt kan males i en mellemtone (refleksion på 50-60%) mens øvrige vægge males i en nuance, der ligger mellem en knækket hvid og beige. Males endevæggen i en mellemtone skabes ro for øjet, når eleven kigger op og den monotone oplevelse af klasseværelset brydes samtidig med at læringsmiljøet styrkes. Der er sjældent en god grund til udelukkende at arbejde med hvide, grå og beige farver og nuancer. Børn og lærere har brug for nogle rigt stimulerende omgivelser for at yde deres bedste, og et bevidst valg af farver i læringsmiljøerne kan altså styrke indlæringen, motivationen, koncentrationen, kommunikationen. Tænk farverne ind i omgivelserne og skab motiverende og stimulerende omgivelser til stor gavn for alle.

- styrke hjernes udvikling - skabe et større socialt ansvar - skabe ro, struktur og overblik - skabe større motivation, trivsel og øget selvværd - skabe en konstruktiv kommunikation

Retningslinjer for farvevalg1):

- Små børn foretrækker varme og klare farver som kompliment til deres ekstroverte natur. - De kølige farver bruges til de ældre børn for at styrke koncentrationen. - Gangarealer kan med fordel males med stærkere og mere varierende farver. Biologi: Blå, grøn, brun, beige, tegl Kemi: Blå, grøn, indigo Fysik: Blå, gul, grøn, indigo Historie: Blå, gul, havgrøn, rav Drama: Orange, indigo, blå, violet, rød, hvid Matematik: Indigo, blå Sprog: Havgrøn, blå, grøn Kunst: Grøn, violet, rød, fersken, pink, lysegul Økonomi: Smagradgrøn, rav, violet, guld Samfundsfag: Orange, grøn, brun Computer: Mellem nuancer, der virker afslappende for øjet Kantine: Orange, rød, grøn, lime, mørkebrun Auditorium: Violet, sort, mørkegrøn, mørkeblå, varme neutrale farver, lilla, mørkrød 2 ”Light, Colour and Air Quality”: Important Elements of the Learning Environment” af Hathaway W.

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Den indvendige bagside FORSTÅ DET EKSKLUDEREDE BARNS SMERTE Af Anette Prehn, sociolog

Ny hjerneforskning viser, at når man føler sig udenfor, reagerer hjernen, som om man havde fået et smertefuldt slag i hovedet. Det perspektiverer det ekskluderede barns smerte,” konstaterer sociolog Anette Prehn, medforfatter til bogen Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring. Naomi Eisenberger, ledende neuroforsker ved UCLA, ville forstå, hvad der sker i os, når vi føler os afvist af andre. Hun designede et eksperiment, hvor forsøgspersoner troede de spillede bold med to personer på internettet, mens de fik deres hjerner scannet. I virkeligheden spillede de imod to præprogrammerede avatarer. Halvvejs gennem spillet modtog forsøgspersonerne pludselig ikke bolden mere. Selv efter forsøget, hvor de havde fået at vide, at det var avatarer og ikke rigtige mennesker, de havde spillet mod, rapporterede forsøgspersonerne om vrede og en oplevelse af at være ekskluderet og dømt. Reaktionen kunne måles direkte i deres hjerner, der reagerede, som om der var givet et kraftigt slag mod hovedet. ”Forsøget viser, hvor social – og socialt afhængig – hjernen er. Og det giver os indsigt i, hvor smertefuldt det fysisk opleves at være holdt udenfor. Børn må ikke slå hinanden i skolen. Men det er på sin vis det, de gør, når de holder hinanden ude,” siger Anette Prehn. ”Når et barn udelukkes, opleves det også som en trussel, og det får frygtresponsen til at lyse rødt. Det bruger oxygen og glukose fra blodet, frigiver stresshormonet kortisol og hæmmer analytisk tænkning, kreative indsigter, problemløsning og produktivitet. Det forklarer de spinoff effekter, ekskluderede børn oplever i skolen, ” supplerer Anette Prehn.

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

Håb til Haitis børn: Skoler genåbner

Små glimt af håb viste sig mandag den 1. februar, da nogle skoler i de ikke-berørte jordskælvsområder genåbnede. De mindst ødelagte skoler vil ifølge den haitianske regering kunne genopstarte så tidligt som marts dette år. Det er meget vigtigt, at skolerne kommer op og køre igen så hurtigt som muligt, siger Jonas Keiding Lindholm, der er vicedirektør for Red Barnets internationale katastrofearbejde. Før jordskælvet var der allerede 700.000 børn, som ikke var i skole. Dette antal vil vokse, da mange skoler er blevet ødelagt og lærere er blevet dræbt eller såret, fortæller han. Flere tusinder skoler ødelagt Red Barnet og andre organisationer vil nu begynde at finde ud af, præcis hvor mange skoler, der er blevet ødelagt eller delvist ødelagt af jordskælvet og fastslå antallet af lærere og børn, som har overlevet. Det er endnu ukendt, hvor mange børn og lærere der er omkommet, men det vurderes, at mellem 2.500 og 4.600 skoler er berørt af jordskælvet. Mange flere børn skal i skole På kort sigt vil Red Barnet etablere 3000 midlertidige skoler med plads til mindst 80.000 børn, mens det på længere sigt er målet at få mange flere børn i skole og at forbedre uddannelsessystemet. Nu har vi muligheden for at prøve at få alle disse børn tilbage i skole, inklusiv de mest sårbare børn, og gøre noget ved de langsigtede uddannelsesbehov for haitianske børn, siger Jonas Keiding Lindholm. Sikre skoler til børnene Red Barnets langsigtede arbejde indebærer blandt andet at bygge og genopbygge sikre skoler, som kan modstå naturkatastrofer, at træne lærere i at give psykisk og social støtte til børnene og at uddanne lærere, så de kan give børnene en kvalitetsuddannelse. Red Barnet har arbejdet i Haiti siden 1978 og har lige nu mere end 200 medarbejdere i landet. KILDE: www.redbarnet.dk

Tak til ...

Har du forslag til fremtidige temaer så send en mail til redaktionen: redaktor@skolemagasin.dk KOMMENTARER TIL DEBATTEN

Autoværkstedet U.S. Special Bagsværd Hifi Carfi www.hificarfi.dk Horslunde Bageri Horslunde L & H Rørbyg Odense Marskens Bondegårdsferie Hohenwarte Højer Rurup Hereford Gårdbutik Rurup

Har du kommentarer til debatten, eller vil du sende et opråb til lærere og skoleledere ude omkring på de danske skoler, så giver vi gerne spalteplads. TEMA-indlæg: Hver måned tager vi et tema op til diskussion. Det søger vi at få belyst, og diskuteret ud fra forskellige perskpektiver. DEBAT-indlæg: Vi søger hver måned at bringe artikler omhandlende forskellige emner tilknyttet folkeskolen, men som er uafhængige af månedens tema. LÆSERBREV: Har du en kommentar til en igangværende debat, en artikel du har læst eller noget helt tredje? -Så send os dit læserbrev. Send os en mail til redaktor@skolemagasin.dk og fortæl hvad du ønsker at bidrage med. Et typisk indlæg fylder 5-6.500 tegn uden mellemrum og suppleres gerne med billeder og faktabokse.

LÆS SKOLEN ONLINE Månedsmagasinet Skolen lægges nu hver måned ud på vores hjemmeside: www.skolemagasin.dk, hvor artiklerne kan læses online.

ØNSKER JERES SKOLE FLERE EKSEMPLARER… Flere og flere efterspørger vores magasin og især ønskes flere eksemplarer af hvert blad. Derfor, ønsker Jeres skole at modtage ekstra eksemplarer af bladet – så send en mail til: post@skolemagasin.dk

Få mere info om Skolens sponsorer på www.skolemagasin.dk

Februar 2010 - NUMMER 2 ÅRGANG 16

I Hjemsted Oldtidspark bliver historien levende I vores jernalderlandsby kan I lave bålmad, slagte, skyde med bue og pil, fiske, sejle i stammebåde samt meget mere

. I kan overnatte i vores lejrskole

I vores ﬂotte underjordiske museum kan I se de originale genstande fra Hjemsted.

. Lad os lave inspirende og lærende historiske skoleaktiviteter for Jer

Ring og hør nærmere om hvilke aktiviteter vi kan arrangere specielt for jer...

. Vi ligger naturskønt i kanten af Nationalpark Vadehavet, nær Rømø mellem Ribe og Tønder

. Lad os arrangere en guidet tur til Højer Mølle, Rømø eller måske en hestevognstur ud i marsken?

Hjemstedvej 60 · 6780 Skærbæk · Tlf.: 7475 0800 · www.hjemsted.dk . oldtidspark@hjemsted.dk

FEMSTJERNET DESIGN-HOSTEL I KØBENHAVN FRA 130 KR Pr. seng pr. nat. Vandrehjemskort obligatorisk.

TA’ PÅ STUDIETUR TIL KØBENHAVN OG SOV I LUKSUS TIL LAVPRIS KUN 5 MIN. GANG FRA RÅDHUSPLADSEN … BOOKING T / 3311 8585 ELLER E / DANHOSTEL@DGI-BYEN.DK LÆS MERE PÅ WWW.DGI-BYEN.DK/HOSTEL

*****