Magasinet Skolen, februar 2012

Tre fjerdedele tosprogede børn – og hvad så?

Stort tema om lejrskole og skolerejser

Tema Sundhed: Overvægt hæmmer motorikken Nye læringsmål nødvendige Børnerådet: Lærernes indberetningspligt skal tages alvorligt Lektor: Al undervisning bør være læseudviklende

Nr. 1, februar 2012

magasinet

skolen.

Lejrskole i København Bo i luksus til lavpris 5 minutter fra Rådhuspladsen (H.C. Andersens Boulevard 50) Ring til os på 33 11 85 85 Eller send en mail til cphcitybookning@danhostel.dk

www.danhostelcopenhagencity.dk

Ve

st

er

Vo

er

t es

de

ld

de

ga

o br

ga

ga

m

or

de

St

V

Tivoli

to ns

r Be

rds

o

br ter

s

.A

nd

er

se

ns

Bo

ul

København H Central Station

ev

ar

d

ade dsg

e ad

T

g ns

ge

t ie

ad e

de

ga fs of st

sg

rn

en

de

ga

de

I

ad

g vs or

gt

æ

Kv e

t

e rv

de

ga

ns

ge

et

Ti

DGI BYEN

to

lm

a

CPH CONFERENCE

VESTAURANTEN DGI BYENS HOTEL

P-HUS

lev s

e

ad

dg

al

St

ga de

BYGNING 55

ers

H

Polititorvet

e

gad

ros

mb

Ha

ØKSNEHALLEN



DANHOSTEL COPENHAGEN CITY

Be

s rn

lbjø

Co

HOTEL CENTRUM

d ste

Ing

Ve

.C

de

a ega

olan Helg

e gad

en

ds

– pla

H

ga ffs

Ban

HOTEL ASTORIA

Indhold

Bliv redaktionens vejleder Magasinet Skolen Nr. 1, februar 2012, 18. årgang Forside: Rådmandsgades Skole

Denne udgave af magasinet Skolen byder på en række artikler og indlæg, som, vi håber, kan inspirere dig. Vores mål er at være et fagligt medie med fokus på videndeling – med formidling af aktuel viden og debat til læseren.

Du kan selv være med til at afgøre, hvilket fagligt fokus magasinet skal have – og du kan være med til at vurdere kvaliteten af de artikler, vi bringer. Vi har nemlig besluttet at oprette et læserpanel, som vi engang imellem vil spørge til råds, når vi tilrettelægger det faglige indhold i magasinet for at styrke kvalitet og relevans.

Send os en mail – til redaktionen@skolemagasin.dk med ‘læserpanel’ i emnefeltet og opgiv navn, stilling og arbejdssted. Herefter er du medlem af vort læserpanel og dermed vejleder for redaktionen. Det er ulønnet, frivilligt arbejde, men til gengæld ved du, at din mening tæller, når vi udvikler og tilrettelægger magasinet til fordel for alle læserne.

Udgiver Byggeplads Danmark ApS Solvang 23, Postboks 146 3450 Allerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Michael Østergaard E-mail: mo@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Salg: Christian Nielsen E-mail: cn@skolemagasin.dk Tlf: 4817 0997 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre DKK 320 (eksl. moms) Løssalg DKK 50 (eksl. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Kim Sejr, chefredaktør

Indhold 4

Nye læringsmål nødvendige for at få alle elever med

32 Den digitale klasseledelse

7

Fra faglig læsning mod læseudviklende undervisning

36 Skolerejser & lejrskoleophold

10 Planter kan være så seje …

12 Tre fjerdedele tosprogede børn – og hvad så?

16 Assistance i indskoling kan have positiv effekt

34 Kreative lege for de små

36 Kulturen ind under huden – sammen med sproget 39 Mega vandreklit og fælles madlavning

18 Sundhed

40 Planlægningen er alfa og omega

18 Kom op af stolen og bliv klogere

42 Natur­viden­skabelig lejrskole i Sydjylland

21 Overvægt hæmmer motorikken

44 Leg med læring venter i Göteborg …

22 Succes med vægtcenter for børn 24 Religion skal erstatte kristendomskundskab 26 På den anden side af kløften

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

28 Ledelse

Trykt oplag: 3.400 ISSN: 1901-1628

30 Redskab til dialog om uddannelsesparathed

28 Mod på lederrollen 29 Talent for ledelse

45 Klasseværelse i regnskoven 46 Historie og nutid i grænselandet 48 Danland lægger hus til lejrskolen 49 Rustet til digitalt søslag 50 Korsridderborg og bisonokser

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

3

Nye læringsmål nødvendige for at få alle elever med Nye ambitiøse læringsmål på flere niveauer suppleret med nye redskaber som vejledende læseplan og opgavebank vil give læreren et meget bedre udgangspunkt for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, mener skolelederne Kirsten Birkving og Grethe Andersen, der begge er medlem af formandskabet for Skolerådet

Af Kim Sejr, journalist

S

kolens altoverskyggende udfordring er at få alle elever med – og det er vi ikke gode nok til i dag. Derfor kan der være behov for at tænke nyt, når det gælder skolens læringsmål. Det mener Kirsten Birkving, skoleleder på Kokkedal Skole i Nordsjælland og Grethe Andersen, skoleleder på Vester Mariendal Skole i Nordjylland. De er fra hver sin ende af landet, men har det til fælles, at de begge er medlem af formandskabet for Skolerådet.

- Vi har sikkert alle oplevet at sende elever ud af folkeskolen med så dårlige forudsætninger, at de næppe vil kunne klare sig på en ungdomsuddannelse. Alt for mange elever får ikke det ud af skolen, de skal, og næsten hver fjerde elev forlader folkeskolen uden at have helt basale læse-, matematik- og naturfagskompetencer. Vi kan som

4

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

skoleledere ikke sige os fri for en del af ansvaret, siger Kirsten Birkving og tilføjer: - Pædagogisk ledelse skal baseres på viden om god praksis. Men i dag overlades lærerne for meget til sig selv ude ved katederet med alt for brede, diffuse mål og elever med vidt forskellige forudsætninger for at modtage undervisning.

Tilpas udfordring - Gennem skoleforløbet kan det være vanskeligt at få en systematisk opsamling på resultaterne. Årlige trivselsundersøgelser giver os et klart billede af, hvor vi skal støtte udvikling af et godt læringsmiljø. Test og forskellige diagnostiske prøver giver et fingerpeg om klassens faglige niveau. Vi læser årsplaner og elevplaner, men får vi her

Nye læringsmål

Læringsmål i tre niveauer - I sidste beretning fra formandskabet for Skolerådet anbefaler vi, at der indføres nye ambitiøse læringsmål på tre niveauer: basislæringsmål skal sikre, at eleverne er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, almene læringsmål skal tydeliggøre et ambitiøst niveau, der kan måle sig med de bedste skolesystemer, og individuelle læringsmål skal sikre, at de dygtigste elever får udfordringer, der svarer til deres evner, fortæller Kirsten Birkving og uddyber: - Det er givende for alle parter, at vi som - Den gode undervisning formår at skabe - Målene bør suppleskoleledere deltager i klasserummet, oplever tæt sammenhæng mellem mål for undervisres af nye redskaber som relationer mellem lærer og elever, klassens ningen, gennemførelse af en differentieret vejledende læseplan og optrivsel, kommunikationen og det faglige undervisning og evaluering af undervisningavebank med eksempler niveau, siger skoleleder Kirsten Birkving. gen med henblik på udvikling af endnu bedre på besvarelser. Det giver Foto: Lars Horn undervisningsforløb, fremhæver skoleleder læreren et meget bedre Grethe Andersen. Foto: Lars Horn udgangspunkt for at tilrettelægge og gennemføre unet reelt billede af, om alle elever udfordres tilpas, spørger dervisningen. Vi får som skolens pædagogisk ansvarlige Grethe Andersen og fortsætter: mulighed for reel indsigt i skolens resultater, og vi kan - Der er behov for, at alle elever lærer mere, end de derved basere vores ledelse på en systematisk tilgang, og gør i dag. Med de nuværende ‘Fælles Mål’ er det overladt dialog og feedback til læreren gives på baggrund af faktil den enkelte lærer at fastsætte specifikke læringsmål tuel viden om resultater og fælles oplevelser. Med faktuel for den enkelte elev. Men det er en rigtig svær opgave. viden om lærerens undervisning får vi selv grundlaget Læreren og teamet bruger meget tid på at omsætte de for at give lærerne den værdsættelse og anerkendelse, brede mål til operationelle mål. Spørgsmålet er, om den som de fortjener, men også grundlaget for at støtte op og tid kan bruges bedre med mere præcise mål for undervis- sætte ind, når der er behov for det, siger Kirsten Birkving. ningen? Ifølge Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) nye rapport om undervisningsdifferentiering er svaret ja, for Differentieret undervisning lærerne efterspørger anvendelige mål. Nye mål skal sikre, - Undervisningsdifferentiering kan stadig forbedres. at læreren ved, hvad eleven skal stræbe efter samt give Den gode undervisning formår at skabe tæt samen vurdering af, om eleven er på rette vej, siger Grethe menhæng mellem mål for undervisningen, gennemAndersen. førelse af en differentieret undervisning og evaluering af » Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

5

Nye læringsmål

undervisningen med henblik på udvikling af endnu bedre relationer mellem lærer og elever, klassens trivsel, komundervisningsforløb. munikationen og det faglige niveau, siger Kirsten Undersøgelsen fra EVA viser, at lærerne for sjældent Birkving og uddyber: er i stand til at gennemføre differentieret undervisning, - Operationelle læringsmål er nemmere at evaluere og og at skolelederens bidrag til at hjælpe læreren i de fleste teste, og på den måde får vi et billede af, om læreren lyktilfælde er tillid til læreren. Nok er tillid godt, men hvis kes med sin undervisning. Det giver os mulighed for at tillid er den eneste måde skolelederen løfter sit pædagoprioritere skolens ressourcer og sætte ind, når der er elegiske ansvar på, er det ikke godt nok. Vi må basere tilver, der har problemer eller manglende progression. Her liden på viden om praksis, fremhæver Grethe Andersen tænker vi på særlige indsatser for de elever, der er risiko og fortsætter: for, vi ikke får med.

- Ansvaret for undervisningens kvalitet ligger netop hos os skoleledere, Basislæringsmål skal sikre, at eleverne og vi skal prioritere at tage er i stand til at gennemføre en den pædagogiske ledelse ungdomsuddannelse efter folkeskolen, almene på os. Vi skal derfor også tage initiativ til afklaring læringsmål skal tydeliggøre et ambitiøst niveau, af, hvad begrebet undervisder kan måle sig med de bedste skolesystemer, og ningsdifferentiering indeholder, så lærerne klædes individuelle læringsmål skal sikre, at de dygtigste bedre på til at differentiere elever får udfordringer, der svarer til deres evner i praksis. Afdelingsmøder, møder i pædagogisk råd og teamudviklingssamtaler kan anvendes til videndeling og erfaringsudveksling for at Når vi baserer vores pædagogiske ledelse og persofå et fælles billede af, hvordan undervisningsdifferentienaleledelse på en undersøgende og systematisk tilgang, ring lykkes. tror vi på, at vi vil få langt flere elever godt gennem folkeskolen med de bedst mulige resultater. Vi skal med andre Synlig ledelse ord vise vores medansvar hele tiden gennem synlig leIfølge Kirsten Birkving bør pædagogisk ledelse kræve videlse. Ikke ved mere bureaukrati, men ved at forholde os den om, hvordan læreren lykkes med sin undervisning. professionelt til anvendelse af mål og tilgængelige - Den tillid, vi viser lærerne, skal baseres på profesresultater samt med de bedste redskaber som rammer for ● sionelle vurderinger, samtaler med læreren og observagod undervisning, siger Kirsten Birkving. tion af undervisningen. Det er givende for alle parter, at vi som skoleledere deltager i klasserummet, oplever

❝

Musikalsk tidsvandring fra Afrika via USA og til Europa!

En fortælling med levende musik fra 1700-tallet og til i dag, leveret af 6 top-professionelle musikere! Spændende og oplysende for alle aldersgrupper – også lærere! Et fællestime-arrangement, hvor skoler gerne kan slå sig sammen. Vi har været overalt i landet.

Fortæller igennem forestillingen er NIELS ABILD, kendt bl.a. som kapelmester, musik-manager og medstifter af Roskilde Festival.

Prisen for et show afhænger af transport m.v., men den er meget fornuftig og vi medbringer selv lydanlæg og andet udstyr.

Ring for mere info på 5944 0075 / 4026 9871 · email: kansascitystompers@post.tele.dk Niels Abild · Oldvejen 15 · 4300 Holbæk 6

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Læseudviklende undervisning

Fra faglig læsning mod læseudviklende undervisning

Måske er det på tide at kassere begrebet ’faglig læsning’ eller anvende det isoleret til kursusforløb i de yngre klasser i fagbogens opbygning og i stedet tale om læseudviklende undervisning, siger Hanne Brixtofte Petersen, lektor i dansk ved UCL, EVU lærerfaglig afdeling Af Hanne Brixtofte Petersen, lektor, UCL

I

forbindelse med Danmarks Lærerforenings store indsatsområde; Vi læser for livet, holder jeg mange møder med læsevejledere og lærere, for at afklare forventninger og målsætning for forløbet på skolen.

Ni ud af ti gange formuleres – ofte med et let suk, at et mål for forløbet er, at gøre alle lærere bevidste om, at elevernes læseudvikling ikke kun er dansklærerens ansvar men påhviler alle lærere. Hos nogle af læsevejledernes kolleger fremstår undervisning i læsning som en ekstraopgave i lighed med at få tre elever mere i klassen.

Ansvar isoleres Sukket fra læsevejledere kommer ofte på baggrund af, at de har holdt oplæg om faglig læsning, arrangeret udstillinger af materialer osv. men på trods af det oplever, at

deres kolleger generelt og skolekulturen i særdeleshed handler, som om ansvaret for elevernes læseudvikling er dansklærernes. Der er en solid tradition i skolen for at betegne den del af undervisningen, der har at gøre med læsning af ikke skønlitterære tekster, som ’faglig læsning’. Men måske er det tid til at kassere begrebet eller anvende det isoleret til kursusforløb i de yngre klasser i fagbogens opbygning og i stedet tale om læseudviklende undervisning.

Begrebet Læseudviklende undervisning er undertitlen på Ruth Mulvads bog; Sprog i skole�, der er en indføring i funktionel lingvistik. Jeg vil ikke her gå nærmere ind på de pædagogiske og metodiske konsekvenser, funktionel lingvistik har for undervisningen, men har lånt udtrykket, fordi jeg mener, det er mere dækkende for arbejdet » Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

7

Læseudviklende undervisning

med sprog og læsning i fagene end begrebet faglig læsning.

Kompetencer forbundet Hvis eleverne skal forfølge deres mål og tage en uddannelse må hele skolens undervisning fremme den enkeltes læseudvikling, og derfor er jeg tilhænger af begrebet læseudviklende undervisning�, fordi tilegnelse af faglige kompetencer er tæt forbundet med udviklingen af elevens læsekompetence.

I PISA-undersøgelserne defineres læsekompetence som: At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at nå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet.

Det skal tilføjes, at de tekster læseren skal forstå, anvende og reflektere over, både er kontinuerlige tekster – dvs. skrevne fortløbende tekster, ikke kontinuerlige tekster – diagrammer, grafiske oversigter mm. samt multimodale tekster, der både indeholder kontinuerlige og ikke-kontinuerlige tekster.

❝

Tilegnelse af faglige kompetencer er tæt forbundet med udviklingen af elevens læsekompetence

Forudsætningen for at være en kompetent læser, er at læseren er i stand til at foretage valg i læsesituationen.

Læseren skal inden læsningen spørge sig selv: hvad er formålet med læsningen? Hvad er det for en slags tekst?

Hvordan skal jeg læse netop denne tekst med dette formål?

Elevens strategier Disse spørgsmål må eleven lære at stille sig selv, og det kræver, at undervisningen har udviklet elevens viden om sprog og tekster i forskellige faglige kontekster. Men det kræver også, at eleven mestrer strategier, der kan effektivisere læsningen.

Med følgende model� vil jeg kort konkretisere, hvad det indebærer at arbejde med elevens læseudvikling generelt i undervisningen gennem hele skoleforløbet.

8

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Læsestrategier Læseudvikling Baggrundsviden

Læsemotivation

Elevens læseudvikling forløber gennem hele skoleforløbet og styrkes og udfordres, når eleven møder nye fag, læseformål og nye tekster. Læseudviklingen foregår i eleven på baggrund af undervisning og læsning af tekster med relevante krav til læseren. En vigtig faktor i læseudviklingen er elevens metakognition, der blandt andet viser sig ved, om eleven kan vælge hensigtsmæssige strategier i forhold til læseformål, teksttype og faglig kontekst.

Læsestrategier betegner i denne sammenhæng, de strategier eleven bruger før eller under eller efter sin læsning for at få det maksimale udbytte af sin læsning i forhold til læseformålet.

Elevens baggrundsviden er den viden, som skal give mening og sammenhæng i det, der læses, fordi - Læsemotivation er i min ny viden kobles på det kendte. Baggrundsviden er optik tæt forbundet med tydelige faglige mål for unnaturligvis relevant faglig viden men i lige så høj grad dervisningen og dermed for læsningen, siger Hanne Brixviden om de tekster og det tofte Petersen, lektor i dansk sprog, som de forskellige ved UCL. fag anvender. Men det er også viden om, hvordan man ‘plejer’ at læse forskellige tekster.

Læsemotivation er i min optik tæt forbundet med tydelige faglige mål for undervisningen og dermed for læsningen. Eleven må kende formålet med læsningen og have en klar forventning om, at netop min læsning har betydning. Og ikke mindst må eleven have en forventning til, at hvis jeg bruger de strategier, jeg kan, så kan jeg

Toptekst

400 m kunstlegeplads 2

Gratis undervisning til børnehaver og indskoling fra 22. februar til 8. juni

også få et fagligt udbytte. Det betyder, at nogle elever må have adgang til kompenserende it, og at der må stilles differentierede mål for elevernes læsning.

Tydelige faglige mål Når undervisningen skal fremme elevernes læseudvikling, må de undervises af lærere der: • opstiller tydelige faglige mål for undervisningen – dvs. at fagets trinmål er omsat til mål for mindre forløb, og at målene er formuleret så eleverne kan forstå dem• opstiller læseformål sammen med eleverne på baggrund af de faglige mål • overvejer, hvordan de kan åbne teksterne for eleverne

En udstilling om kunstlegepladser

• overvejer, hvordan eleverne skal arbejde med lærebogen

KØS slår dørene op for 400 m2 kunstlegeplads! Seks samtidskunstnere eksperimenterer med samlerlege, regellege, konstruktionslege, rollelege og fri leg. Børnene kan både tumle og lære i et 3 meter høj hus udformet som en sættekasse, et byggetårn med ord der vrøvler, en pyramideboreplatform og et hemmeligt rum.

• underviser i deres fags teksttyper • kender deres fags sprog og tekster • aktiverer elevernes baggrundsviden ikke kun om det faglige indhold i undervisningen men også om fagets sprog, tekster og læsestrategier

Undervisning

• skaber meningsfulde undervisningssammenhænge, hvor eleven oplever, at det er nødvendigt at yde en indsats for at indfri læseformålet • giver eleverne en reel mulighed for at indfri læseformålet – teksten skal matche eleven • anvender fagets sprog og skaber mange situationer, hvor eleverne skal bruge fagets sprog i tale og på skrift.

Lær mere University College Lillebælt (UCL) holder 19.-20. april konference om læseudviklende undervisning.

Noter 1 Mulvad, Ruth; Sprog i skole- læseudviklende undervisning i alle fag. Alinea 2009 2 Jeg anvender begrebet uden at tage stilling til om det nødvendigvis implicerer den funktionelle lingvistik.

3 Med inspiration fra Anmarskrud, Øistein og Refsahl, Vigdis; Gode læsere på mellemtrinnet. Dansk psykologisk forlag 2011

●

ORDLEG. 1.-3. Klasse Vrøvl, rim og remser i Anders Bonnesens Byggetårn.

ORDEN I KAOS. Børnehaver og 0.-1. klasse Vi samler ting til at ordne og sætte i sætterkassehuset.

ROLLESPIL. Børnehaver og 1.-2. klasse.

Klæd dig ud og spil med.

DEN PERFEKTE LEGEPLADS – KOM OG BYG. 2.- 3. Klasse.

Rum og rummelighed. 300,- for materialer.

Gå ombord i kunsten, byg med den, kravl på den, orden den og klæd dig ud i den nørregade 29 dk 4600 køge +45 5667 6020 koes.dk tirsdag – søndag 10 – 17

35 min fra Københavns Hovedbanegård 9

Naturfag

Planter kan være så seje …

At undervise i naturfag handler om at formidle forundring til læring, fremhæver Iben Dalgaard, lærer og naturfagskonsulent i Søllerød kommune

Af Michael Jensen, journalist

J

eg overtog for et par år siden en 9. kl. i geografi og biologi. En del af eleverne havde mildt sagt ikke den store interesse for fagene.

I en af de første timer tog jeg klassen med på en lille tur til området omkring det lokale naturområde Staunings Ø, og vi gjorde et kort ophold i rørskoven.

Jeg fortalte kort om tagrør, deres tilpasning til det våde og ofte blæsende levested, og hvordan bladskederne kunne dreje i vinden, så bladet ikke blev slidt i stykker. Jeg bad dem alle om at tage et tagrør for at undersøge og iagttage denne bevægelse. En af drengene stod ret længe og betragtede de drejende blade. Så sagde han nærmest til sig selv; ‘Jeg vidste sgu ikke, at planter kunne være så seje ...’ Denne lille anekdote

10

- Interessen for en dybere naturvidenskabelig indsigt for eleverne skal starte med at skabe interesse – og tilpasse

viser en af naturfagslærernes mange opgaver i elevernes dannelsesprojekt: At åbne døren til alt det fantastiske.

Det er derude og inde i os selv, fremhæver Iben Dalgaard, lærer og naturfagskonsulent i Søllerød kommune.

arbejdsmetoderne, så man undgår at skyde over målet, siger lærer og naturfags­ konsulent Iben Dalgaard.

Foto: Michael Jensen.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Dannelsesprojekt - Som naturfagslærere står vi med en del af elevernes dannelses- og uddannelsesprojekt i hænderne. Vi skal åbne døren på klem til den uendelige samling af naturfaglige fortællinger og forståelser, som måske kan give eleverne indblik, overblik og udsyn. For at kunne gøre det

Toptekst

Forundring i naturfag: Hvorfor vælger en svirreflue at forklæde sig som hveps?

Om Iben Dalgaard P.D. i natur/teknik. Er medforfatter på ‘Fra natur til teknik’ – et tematisk undervisningsmateriale til natur/teknik. Har siddet i arbejdsgrupper for Undervisningsministeriet; eksempelvis Fremtidens Naturfag i Folkeskolen – 2006, Et fælles løft – 2007 – Fælles Mål 2009. Er beskikket censor på læreruddannelsen i natur/teknik siden 2002. Skriver pt. online undervisningsmateriale om Europas lande og er med til at udvikle en onlineportal med afgangsprøver i biologi. NTS-centerets årskonference 2012 har tema om sundhed og naturfag og konferencen foregår torsdag d. 8. marts 2012 kl.

11.00 til fredag d. 9. marts 2012 kl. 13.00. Konferencen er gratis og foregår på PH Metropol og Experimentarium i København.

må vi vide, hvad de enkelte naturfag kan hver for sig, og hvad naturfagene kan sammen, siger Iben Dalgaard og fortsætter: - Samtidig skal vi tænke på, hvordan vi sammen med eleverne kan skabe mening og måske identitet gennem arbejdet. Det er derfor vigtigt at spørge sig selv, om alle de øvelser, forsøg og eksperimenter, eleverne udfører, faktisk understøtter deres naturfaglige læringsprocesser eller bare er krydderier, der i den bedste af alle verdener får de abstrakte begreber og forståelser til at glide lette ned eller blot får tiden til at gå på en rimelig underholdende måde. Som undervisere skal vi være bevidste om de didaktiske håndtag, vi drejer på, når vi arbejder undersøgende og eksperimenterende, siger Iben Dalgaard.

Vi er formidlere Iben er dog ikke i tvivl om, at interessen for en dybere naturvidenskabelig indsigt for eleverne skal starte med at

skabe interesse – og tilpasse arbejdsmetoderne, så man undgår at skyde over målet.

- Den klassiske naturvidenskabelige arbejdsmåde hører dybest set til i den naturvidenskabelige forskerverden. Det er ikke der, vi har vores daglige gang. Naturfagslærere underviser i skolefag. Vi er ikke forskere, vi er formidlere. Derfor kunne rammerne for de naturfaglige arbejdsmåder i grundskolen se således ud: Vi undrer os over det, vi møder – vi stiller spørgsmål – vi opstiller mulige svar og hypoteser – vi undersøger, afprøver og efterprøver – vi konkluderer og evaluerer – vi formidler – og undervejs bliver vi klogere, siger Iben Dalgaard. ●

Mellerup Skolehjem Tlf. 86 44 17 11 Fax. 86 44 20 22

Støvringgårdsvej 43, Mellerup 8930 Randers NØ Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

11

Årets Leder

Tre fjerdedele tosprogede børn – og hvad så?

Konsekvens og en kærlig tone er hovedingredienser i den ledelsesfilosofi Lise Egholm praktiserer på Rådmandsgades Skole på ydre Nørrebro

Af Lise Egholm, skoleleder

R

ådmandsgades Skole ligger på Ydre Nørrebro, og grunddistriktet omkranses af Nørrebrogade, Jagtvej, Tagensvej og banearealet mellem Nørrebro og Bispebjerg Station.

Bydelen er et gammelt arbejderkvarter, der igennem de seneste tyve år er blevet meget ‘etnisk’, især på grund af boligblokkene i Mjølnerparken. Rundt om vores gamle, smukke skole findes der dog også en del andelsboliger, og det er ved at blive lidt ‘hipt’ at bo der, og det betyder, at de mere ressourcestærke danske familier i højere grad bliver boende. Før var det mest som studerende, man boede her, men nu slås lejligheder sammen, og man bliver.

Rådmandsgades Skole har haft en tosprogsprocent på næsten 86, og i dag har vi kun 73,2 procent. Jeg har været leder af skolen siden februar 95, og der er sket en masse.

Fordi vi fik mange tosprogede elever på en gang, fik vi hurtigt en forståelse af, at opgaven med at dygtiggøre disse børn, hvis forudsætninger var anderledes, var hele skolens sag! I dag har vi børn fra 38 forskellige lande med 45 forskellige sprog. Vi har heldigvis også mange tosprogede lærere, og der tales 11 sprog af lærergruppen!

Motivere til at tage fat Første opgave som leder var at motivere alle til at dygtiggøre sig og tage fat, uden modstand og ‘klynk’! Jeg holdt en brandtale på lærerværelset og lovede een ting, nemlig at der ville komme endnu flere med en anden baggrund end dansk! Hvis nogle af lærerne syntes, at opgaven var

12

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

for tung, var de velkomne til at søge forflyttelse til en anden skole. Det var der ingen, der ville. Så tog vi fat med et kursus for alle i da2, i samarbejde med tosprogede forældre og kursus i Islam, i praksis og teoretisk. Vi sluttede kurset af med at udarbejde en ‘håndbog’ på 18 sider, hvori vi beskrev alle de kulturelle knaster, og hvad løsningen for os skulle være på det.

Det har skabt ro på hele Lise Egholm fik i november den front, som ellers voldte sidste år prisen som Årets kvaler for idrætslærerne, i Leder – det er første gang hjemkundskab med Ramaen kommunal leder moddan, med faget kristendom tager prisen. og i det hele taget.

Alle bader hos os fra 3. klasse, men man kan beholde sine underbukser på, der er bagemåned i hjemkundskab i Ramadanen, men vi undgår dog svinekød generelt, og alle deltager i kristendom. Hele denne kulturelle del er meget på plads nu, og selv om der hele tiden er nye forældre, er der lagt en god ramme, som vi dog må revidere af og til. På det praktiske er der en række kompromisser, men vores værdier er naturligvis de, der er fastlagt i Folkeskoleloven. Vi er optagede af at uddanne vores elever til gode medborgere.

Faglig udfordring På det faglige område har vi de store udfordringer, og det skyldes primært, at en stor del af vores elever (ca. 20 pro» cent) er meget socialt belastede og tosprogede. Det går

- Som leder er det vigtigst at pĂĽvirke holdninger til forskellighed og skabe positivitet omkring arbejdet med inklusion, siger skoleleder Lise Egholm, der her ses i aktion i skolegĂĽrden.

Magasinet Skolen ¡ 2012 nr. 1

13

Årets Leder

rigtig godt i indskolingen.

Vi er gode til at lære vores På Rådmandsgades Skole er vi faktisk elever at læse. Vi har to uddannede læsevejledere stolte af, at vi kan rumme så mange og et udbygget testsystem, meget forskellige børn og give dem en ordentlig hvor vi hurtigt fanger de skolegang. Vi har en god, ja nærmest kærlig elever, der har svært ved det. Vi har også to ‘Reading tone på skolen, og det betyder, at vores børn Recovery’-lærere, hvis dygkan udnytte deres potentiale bedst muligt tige indsats løfter de sidste på plads. De enkelte, der er tilbage, er oftest børn, der skal i et andet skoletilbud. Det kan tage tid, men det lykgår ud på, at vi hver anden tirsdag har åbent fra kl. 16 til kes i reglen.

19 i vores store kantine. Der holdes møder, der er børneVi har arbejdet en del med organiseringen af vores pasning, og der er mad til alle kl. 18. Her kan forældrene timer i da2 for at få mest ud af den ressource, som de møde vores skolepsykolog, vores socialrådgiver og vores udgør. Lige nu er timerne fordelt, så alle klasser får lige integrationsvejleder. Der er også en AKT-lærer og en lemange timer i forhold til antal børn, da vi har tosprogede der til stede. I begyndelsen skulle vi ‘hive’ forældrene til i alle klasser. Hver sprogcenterlærer er knyttet til et trin, disse eftermiddage, nu kommer de i stort tal. Det er en som ikke er det, han/hun selv har anden undervisning i. succes! Vi kan også se, at det virker positivt på disse famiVi har netop sat matematik i fokus, da vi oplever, at liers deltagelse i de almindelige møder, som vi forlanger, vores dansk kører rimeligt, mens matematik er der, hvor at forældrene kommer til. vi scorer allerdårligst.

Enkle og tydelige regler Adfærd og trivsel Med en elevgruppe som vores er tydelighed og enkle regUd over satsningen på læsning har vi også sat mange res- ler vigtige. Vi har sendt lærere på kursus i klasseledelse, sourcer af til arbejdet med elevernes adfærd. Tryghed og det skal vi have endnu mere af. Efteruddannelse er og trivsel har været områder, vi skulle arbejde med for at meget væsentlig, også for at holde begejstringen oppe i kunne tiltrække flere danske familier. lærergruppen, da det er hård kost at undervise i et miljø Vi har fire uddannede Adfærd-, Kontakt- og Trivselssom Ydre Nørrebro. lærere, der arbejder målrettet med hele området omkring Undervisningsvejlederen, sprogcenterlederen, spekonflikthåndtering, med klassemøder, med tiltag for de cialcenterlederen og AKT-lederen udgør vores vejlederudadreagerende drenge og de stille piger. team, og de er sammen med ledelsen omdrejningspunkt En anden indsats er vores familieklasse, som er en dag om alle tiltag og uvurderlige samarbejdspartnere. Medleom ugen, hvor den ene AKT-lærer samler et par familier delse er i sig selv motiverende! ad gangen i nogle perioder, hvor far eller mor er med i Vi holder to klassekonferencer på hvert trin, nemlig skole, og der arbejdes med forståelse for skolegang og en faglig og en social. Tidligere kom det sociale let til at med relationen mellem barn og forældre. Det er virkelig fylde for meget. en indsats, der flytter. Ud over en integrationsmedarbejSom leder er det vigtigst at påvirke holdninger til der, der primært arbejder med de ældste elever (7. til 10. forskellighed og skabe positivitet omkring arbejdet med klasse), har vi ansat en ‘relationsmedarbejder’, som arinklusion. På Rådmandsgades Skole er vi faktisk stolte af, bejder med indskoling og mellemtrin. Hun samarbejder at vi kan rumme så mange meget forskellige børn og give også med vores fire tilknyttede fritidshjem, så vi kan få dem en ordentlig skolegang. Vi har en god, ja nærmest børnenes verdener til at hænge sammen. kærlig tone på skolen, og det betyder, at vores børn kan udnytte deres potentiale bedst muligt. ● Forældreindsats Det er en glæde at være en del af dette arbejde!

Vi har satset meget på at få alle forældre til at deltage aktivt i skolens liv. For snart tre år siden startede vi et projekt, vi har kaldt ‘Åben Skole’, der i al sin enkelthed

❝

14

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Digital Klasseledelse skaber effektiv undervisningstid 4 millioner solgte Netop licenser til skoler og lærere verden over taler sit eget sprog. Mange har nemlig opdaget de store og målbare gevinster brugen af digitale undervisningsværktøjer medfører.

Med Netops løsning til digital klasseledelse, Netop Vision Pro, får du: • Mere effektiv undervisningstid

• Bedre mulighed for differentiering

• Større grad af faglighed

• Fokus på opgaven i stedet for på teknikken

• Muligheder for dynamik i klasseundervisningen

• Højere grad af koncentration i klassen • Overblik over elevers fremskridt

Vil du vide mere, så besøg vores hjemmeside www.netop.com eller kontakt Netop, Bregnerødvej 127, 3460 Birkerød, 4590 2525, info@netop.com

Leg og LæringsspiL Der er nu over 120 aktive regler og lege til trivselspakken.

pK. pris

2.790,eXCL. MoMs

Alle produkter kan downloades og bruges med det samme.

- Mange er gratis til din undervisning.

Vi har også mange gratis materialer!

grATis

Download og se vores korte inspirations video med i-phone eller smartphone. eller læs mere om Youth Quick play på: Scan for at se video

ANNO

Ordrete

NCETILBUD lefon: 70 26 2011/12 www.jisport.d 75 88 • Ordrefa x: 70 k • email:

I modtage post@jisport.d26 76 88 349,- ex r 1 stk. gratis Wilson moms), k NFL ved køb for mere PU Amerikansk end kr. fodbold pr. skole/ins 500,- ex (værdi HUSK at kr. moms. titution. max 1 ellers vil nævne eller skrive stk. produkte følgende rne annonce ikke modtagebare blive kode ved solgt til 1 gratis almindel bestilling Wilson , Amerika ig pris og I vil Annonce nsk fodbold. heller kode:

grATis v/bestilling fra nedestående

Dansk

Alle tilbud Skoleid ræt A11.12 Ved køb er ex moms og for over gældend kr. 5.000,e til ex moms og med den 30. undtage juni 2012. lse af voluminøleveres fragtfrit.

Dog med se varer.

TILBUD A01-10 2 Slidstæ Midas Indoor rk Match. indendø PU turneringsbold specielt TILBUD rs fodbold. Str. fremstil . . . .

4, 5 . . let til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199,. .79,-

GRATIS

Ved køb

79,-

Scan for at se annoncetilbud

for over kr.

500,-

TILBU

D A52-00 1 Skolesk Skoleskak spil. ak sæt med brikker smart opbeva og foldepla ringsrør Str. 43x43 med skulder de. Leveres TILBUD cm. Konge: strop. i 77 . . . . . . . . mm . . . . . . . . . . . . . . . . . . pr. stk. 99,59,-

59,-

TILBUD 69,A11-01 1 Stærkt Leap High-P og oint TF807.

TILBUD robust metal stopur. . . . .

V: . . . . . . . . 140 g . . . . . . . . .249,. . . . . 69,-

TILBUD

59,-

C02-11 0 Maskin Adidas Stabel esyet træning MS. TILBUD sbold. Str. . . . .

1, . . . . . . . . 2, 3 . . . . . . . . . .149,. . . . . 59,-

TILBUD

TILBUD

17,-

29,-

C06-10 2 ITF godkenWilson Champ ionship TILBUD dte trykluft 4 stk. sbolde . . . . . . . . . . . . . . . pr. . . . . rør. . . . . . pr. rør 69,29,-

Lær mere og se vores brede udvalg på:

WWW.DANSKAGENTEN.DK

Der findes over 450 læringslege og regler fordelt på: Lærings-, tastatur-, senior-, børnehaveog grundpakken.

Lån Youth Quick play trivselspakken i 3 uger!

www.jisport.dk - www.youthquickplay.com

Opret en gratis brugerkonto i dag, og download materialer til din undervisning med det samme.

P YQ ELS IVS EN KK PA

Danskmaterialer til grundskolens mellemtrin.

- Lige til at printe ud og anvende.

TR

Y pL oUTH A T Y TH e QU e Ve iCK gA r M Y pLA e D Be A Y gin Y

Le

en Trivselspakk eriet! mobb en vej ud af

A13-50 0 Leveres Midas overtræ i og sort. farverne: Orange ksvest.

Str. jr., , navy, TILBUD m, sr . grøn, gul, . . . . .. . . rød, lilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49,. . pr. stk. 17,-

TILBUD

29,-

A03-05 6 Stor let Tajmahal Trainer begynd . Ø: 26 cm. er volley TILBUD Vægt: 125 til de mindste g . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149,. . . . . . . . . 29,-

TILBUD

890,-

A08-00 6 Glasfibe Speedhoc Headw r TILBUD stave med udskifte ay – sæt. . . . . lige blade . . . . . . . . . . . .

1.990,. . . . pr. sæt 890,-

TILBUD 99,-

A13-80 0 TILBUD “Speed” Stige. . . . .

L: 4 m . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . pr. stk.320,99,-

TILBUD

39,-

A04-02 7 Midas IndenMatch og Ecolo.

Str. 5, 6, udendørs basketb all.

TILBUD 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69,. . . . . . . . . 39,-

Ordretelefon: 70 26 75 88 Ordrefax: 70 26 76 88 email: post@jisport.dk www.jisport.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

15

Undervisningsassistenter

Assistance i indskoling kan have positiv effekt 164 forsøg er gennemført inden for projekt Skoleudvikling.

Erfaringerne viser blandt andet, at brugen af undervisningsassistenter gør, at lærerne i højere grad kan koncentrere sig om at undervise

Af Kim Sejr, journalist

F

orsøgene i projekt Skoleudvikling har været mange og forskellige. Evalueringerne kan på grund af variationen i forsøgene ikke konkludere entydigt om effekten af indsatserne for eleverne. De involverede elever, lærere, skoleledere med flere oplever dog, at indsatserne virker, oplyser Ministeriet for Børn og Undervisning.

Næsten alle skolelederne og ni ud af 10 af lærerne i forsøgene er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med assistenterne. Mindst halvdelen af lærerne oplever, at undervisningsassistenten har medvirket til, at de i højere grad kan koncentrere sig om at undervise og have fokus på fagligheden, viser en evaluering af projekt Skoleudvikling.

- Erfaringerne fra projekt Skoleudvikling vil vi inddrage i reformprogrammet for folkeskolen, som regeringen går i gang med her i begyndelsen af det nye år.

Projekt Skoleud­vik­ling er et udviklings­projekt (2009-2011), der vil forbedre indsatsen for udsatte og fagligt svage elever og styrke overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Projektet er finansieret af uforbrugte midler fra Globaliseringsaftalen, satspuljeforliget for 2009 og Ministeriet for Børn og Undervisning. Der har været afsat i alt 63 millioner kroner til projektet, heraf 48 millioner kroner til tilskud til kommunalt forsøgsarbejde. Der er foretaget en ekstern evaluering af hvert indsatsområde.

16

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Blandt andet vil vi bruge erfaringerne fra skoleudviklingsprojektet om undervisningsassistenter til et udvidet forsøg med tolærerordninger, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Mere faglighed for udsatte elever Der er gennemført 44 forsøg i projekt Skoleudvikling med undervisningsassistenter, som primært har været ansat til - Vi vil bruge erfaringerne fra indskolingen. Evalueringen skoleudviklingsprojektet om undervisningsassistenter til et af forsøgene bygger alene udvidet forsøg med tolærerpå oplevede effekter og viser, at de 20 procent mest ordninger, siger børne- og undervisningsminister udsatte elever oplever en øget faglig læring og trivsel Christine Antorini. i løbet af den tid, undervisningsassistenten har været i klassen.

I forsøgene har undervisningsassistenterne både været pædagoguddannede, lærerstuderende og personer uden pædagogisk uddannelse. Evalueringen beskriver tre arketyper af undervisningsassistenter:

Inden for de seneste tre år er der i projekt Skoleudvikling gennemført 164 forsøg med • Undervisningsassistenter • Erhvervsklasser • Intense og motiverende læseforløb – turbodansk • IT-støttede undervisningsformer • Lokale taskforces for skoleudvikling

1. Lærerassistenten, der primært udgør en praktisk støtte målrettet mod læreren for eksempel klargøring af undervisningsmaterialer.

2. Relationsmedarbejderen, som yder støtte til elever med fokus på trivsel og omsorg nogle gange inden for en specialpædagogisk tilgang.

3. Lærerstuderende, hvis formål er at understøtte både lærer og elever gennem opgaver, der omhandler faglig/didaktisk støtte og undervisningsrelaterede opgaver.

Evalueringen af ordningerne med undervisningsassistenter viser også, at: • Ansættelse af undervisningsassistenter med stærke personlige kompetencer giver større effekt.

• Et minimum af tid til samarbejde med lærere og mødevirksomhed er hensigtsmæssigt, men

erfaringerne fra forsøgene viser ikke et behov for egentlig forberedelsestid.

• Skoleledelsen har en vigtig rolle i at sikre undervisningsassistenternes integration på skolen. Ledelsen skal være tydelig, rammesættende og besluttende.

Følgegruppe Projektet har en følgegruppe, som løbende er blevet orienteret og hørt. I følgegruppen sidder Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Danske Erhvervsskoler, Dansk Friskoleforening, Danske Skoleelever, Efterskoleforeningen, KL, Professionshøjskolerne, Skolelederforeningen, Skole og Forældre samt Ungdomsskolernes Udviklingscenter.

Fremover skal forsøgsprojekter designes sådan, at det efterfølgende er muligt at måle, om forsøgene har været en succes eller ej. På den måde kan resultaterne af forsøgene bruges på nationalt niveau, i kommuner og på skoler.

Læs mere om resultaterne af alle fem indsatsområder ● på projektets hjemmeside skoleudvikling.uvm.dk.

Hitachi Interaktiv løsning til klasseværelset!!

Lynitech ApS er forhandler af Hitachi’s interaktive produkter, og vi kan resten af året tilbyde fantastiske priser på vores løsninger!!

Hitachi FX-TRIO-77 + Hitachi ED-A220NM + højttalere + kabler + installationsboks + montering

Kun kr. 23.995,00 Hitachi iPJ-AW250NM Interaktiv projector + whiteboard tavle + højttalere + kabler + installationsboks + montering

Kun kr. 19.995,00 Køb 3 sæt og få 100 stk 4 GB USB-sticks med jeres logo uden beregning!!!

Besøg www.lynitech.dk for at se de andre spændende mærker og produkter, vi forhandler.

Kontakt Lynitech ApS Tlf 8851 0040 Email info@lynitech.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

17

Sundhed

Kom op af stolen og bliv klogere Lærerne på Ubberud Skole på Fyn har gennem flere år arbejdet målrettet med at integrere fysisk aktivitet og bevægelse i skoledagen – også i de boglige fag. Hverken lærere eller elever er i tvivl om de gevinster, det giver Tekst og Foto: Signe Bache, kommunikationskonsulent

D

en kæmpestore terning smides op i luften, lander med et bump på gulvet og afslører, hvilket ord jagten nu går ind på.

- Hurtigt, hurtigt, vi skal finde et tysk udsagnsord, siger Stephanie, og sender sin makker Sofie af sted ned ad gangen i jagten på det rigtige ord i bunken af laminerede kort med danske og tyske ord.

De to 7. klasser på Ubberud Skole er i gang med øvelsen ‘ordkaos’ sammen med lærer Nicole Hummelgaard, og begejstringen hos eleverne er ikke svær at få øje på.

Nicole Hummelgaard holder øje med tiden på stopuret.

Der er skarp konkurrence mellem holdene om hurtigst at finde flest rigtige ord, så der bliver sprintet ned af gangen i jagten på ord og sekunder.

Sjov undervisning - Den her slags undervisning er meget sjovere, end når vi bare har almindelig undervisning i klassen. Det er fedt at få sig rørt, og så synes jeg faktisk også, at jeg lærer bedre, når jeg på den her måde mærker tingene i stedet for bare at sidde og skrive det, siger Sofie og tilføjer: - Når der samtidig er lidt konkurrence i det, så går man ekstra op i det, og dem som måske ikke så tit rækker hånden op i timerne, de er lige så meget med, for til den her slags undervisning kan man ikke bare sidde og gemme sig – alle skal være med, siger Sofie.

18

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

- Jeg synes også, det er noget, der giver os et bedre fællesskab i klassen, supplerer klassekammeraten Stephanie og uddyber, hvad hun mener med det.

- Når man skal arbejde sammen på den her måde, kan man ikke undgå at komme tæt på hinanden, og man får snakket og grinet sammen med nogen, man måske ikke plejer at være så meget sammen med – det gør, at man bliver knyttet tættere sammen, siger Stephanie.

Bevægelse giver gevinst Lærerne Nicole Hummelgaard og Tanja Vestergaard Lund har i flere år sammen med deres kolleger arbejdet med at integrere fysisk aktivitet og bevægelse på forskellig vis i løbet af skoledagen. Hver dag har alle klasser et ‘bevægelsesbånd’ af 20 minutters varighed, og hele ugen op til efterårsferien er en såkaldt ‘motionsuge’, hvor der foregår forskellige spændende aktiviteter. Skolen har også tidligere deltaget i Dansk Skoleidræts kampagne ‘Sæt Skolen i Bevægelse!’, der er støttet af Nordea-fonden.

Kampagnen giver inspiration til, hvordan eleverne kan bevæge sig de anbefalede 60 minutter om dagen – ikke kun gennem fysisk aktivitet i idrætstimerne, men ved at man rører sig i alle fag. Kampagnen er noget af det, der har inspireret lærerne på Ubberud Skole til at lave øvelser i stil med ‘ordkaos’, som nu praktiseres i de boglige fag. De mange nye tiltag med fysisk aktivitet er kommet

Sundhed 4. klasse på Ubberud Skole får frisk luft og ny energi til undervisningen med en hurtig spurt udenfor.

for at blive, for både lærere og elever kan mærke, at det Det er faktisk lige som nytårsaften, hvor rent faktisk gør en forskel.

- Til at begynde med man brænder krudt af – jo mere krudt var der klart nogle af mine man brænder af, jo gladere bliver man elever, der ikke var super begejstrede, når en lille rask spurt udenfor pludselig var en del af programmet. Men ret hurtigt blev de - Nu bliver det ikke længere set på som noget, der mere og mere motiverede for at røre sig – også udenfor bare er spild af tid, det bliver betragtet som en vigtig del skoletiden, fortæller Tanja Vestergaard Lund, der ofte har af undervisningen, og det er noget, som forældrene bakgjort brug af såkaldte ’brain breaks’ i undervisningen. ker op omkring, siger Nicole Hummelgaard.

Den opbakning viser sig f.eks. også helt konkret ved, Pulsen op at forældrene prioriterer, at børnene har noget ordentligt Et ’brain break’ er i al sin enkelhed en lille pause til hjerfodtøj på, når der er bevægelse på skoleskemaet. nen, hvor man fokuserer på at bevæge kroppen og få - Når børnene får et par kondisko på i stedet for små pulsen lidt op. Det kan være et par minutter med stafet fine blomstrede klipklappere, så kan vi se, at det også udenfor, eller at man blot rejser sig fra stolene og danser smitter positivt af på aktivitetsniveauet i frikvartererne. en sjov omgang buggi vuggi-dans i klasselokalet. De nye Der bliver løbet rundt og leget på en helt anden måde, ’brain breaks’ har været en stor succes, og nu kan eleog det tæller jo også med i den daglige bevægelse, siger verne slet ikke forestille sig en skoledag uden.

Tanja Vestergaard Lund.

- Det er rigtig rart, når man har siddet koncentreret i klassen i lang tid, at man så lige får lov til at komme ud Sæt gang i undervisningen og røre sig lidt – så kan man meget bedre koncentrere sig Her i 2012 kører Dansk Skoleidræt for fjerde år i træk igen bagefter i timen, fortæller Josefine, der går i 4. klasse kampagnen ‘Sæt Skolen i Bevægelse!’. Kampagnen er en på Ubberud Skole. Klassekammeraten Christian er heller kærkommen lejlighed for skolerne til at sætte fokus på, ikke i tvivl om, hvad bevægelse gør ved ham. hvordan fysisk aktivitet og læring kan kombineres, så - Det er faktisk lige som nytårsaften, hvor man bræneleverne får bevæget sig 60 minutter om dagen, uden at der krudt af – jo mere krudt man brænder af, jo gladere man skal ændre på skoleskemaet eller det faglige indhold. » bliver man, siger Christian med et stort smil.

Christian og Daniel laver ’brain break’, og øvelsen går Og det med godt humør og generelt bedre trivsel i ud på at gå rundt samtidig med, at man balancerer med klassen kan lærer Tanja Vestergaard Lund nikke genkenpapskiver på hovedet. dende til.

- Jeg oplever, at pauserne i timerne, hvor vi lige spiller ‘mur’ i fem minutter ude i skolegården, også giver rum og lejlighed til, at eleverne kan nå at rydde op i de små gnidninger og spændinger, der kan opstå i en klasse. På den måde kan de meget bedre koncentrere sig om at lære, når vi så igen sidder i klasseværelset, fortæller Tanja Vestergaard Lund.

❝

Aktiv undervisning legal De to lærere, Tanja Vestergaard Lund og Nicole Hummelgaard, kan godt mærke, at holdningen til, hvordan man kan inddrage bevægelse i undervisningen, har ændret sig i løbet af de seneste år – også blandt elevernes forældre.

- Man hører oftere og oftere i medierne om de mange positive gevinster ved fysisk aktivitet, og nu hvor det er konkluderet, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, møder vi en helt anden holdning hos forældrene, fortæller Nicole Hummelgaard.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

19

Sofie og Stephanie står klar til at kaste terningerne på signal fra lærer Nicole Hummelgaard, der er klar med uret.

Sådan deltager I Alle skoler kan deltage i kampagnen, der løber fra uge 16-21, og der er åbent for tilmelding på www.sætskolenibevægelse.dk.

I aktivitetsugen på fem sammenhængende dage inden for ugerne 16-21, skal flest mulige af skolens elever i 0.8. klasse bevæge sig mindst 60 minutter i løbet af hver skoledag.

Som inspiration til den daglige bevægelse ligger der et inspirationskatalog med over 100 spændende idéer til aktiv undervisning frit tilgængeligt på kampagnens website www.sætskolenibevægelse.dk.

De første 350 tilmeldte skoler får tilsendt et gratis kampagnekit med forskellige redskaber til en aktiv undervisning. Alle tilmeldte klasser får desuden fede plakater og en urskive, som hjælper klassen med at holde styr på, hvor aktive de har været.

Vind fede præmier til skolen De skoler, der deltager i kampagnen, har også mulighed for at vinde fede præmier til skolen. Der trækkes lod om hovedpræmier fra TRESS og Sproggren blandt de deltagende skoler, hvor mindst 60 procent af eleverne bevæger sig mindst 60 minutter om dagen.

Alle skoler, der registrerer resultater efter uge 21, er desuden med i lodtrækningen om spændende oplevelses● præmier.

en l o k S t Sæ e!

S l e g æ v e B i 2012

Tilmeld din skole nu til forårets sjoveste kampagne på www.sætskolenibevægelse.dk.

Sæt Skolen i BevægelSe skal inspirere elever i 0.-8. klasse til at bevæge sig de anbefalede 60 minutter om dagen. Henover en uge i perioden uge 16-21 skal flest mulige af skolens elever bevæge sig mindst 60 minutter i løbet af hver skoledag.

Som inspiration til den daglige bevægelse finder I et inspirationskatalog med over 100 idéer til aktiv undervisning på www.sætskolenibevægelse.dk.

derledes Prøv en an ning undervis præmier - vind fede n!

Gratis kampagnekit til skole til de første 350 tilmeldte skoler.

20

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Fysisk aktivitet integreret i undervisningen ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.

Kilde: Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, 2011.

Sæt Skolen i BevægelSe! præsenteres af

Sundhed

Overvægt hæmmer motorikken Otte procent af skolebørnene har problemer med motorikken, viser ny undersøgelse Af Kim Sejr, journalist

Procent

Figur 2. Svært overvægtige har flere motoriske vanskeligheder

Figur 1. Mindre motion, flere motoriske problemer

Procent

B

ørn, der bevæger sig meget lidt, har tre gange højere risiko for at have motoriske vanskeligheder såsom balanceproblemer og problemer med at kaste og gribe bold, når de begynder i skolen. Det viser en opgørelse af sundhedsplejerskers undersøgelse af motorik blandt 7.839 børn, der begyndte i skole i kommunerne: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Glostrup, Høje-Taastrup, Køge, Rødovre og Tårnby i skoleårene 2009/10 og 2010/11.

- Ved den motoriske undersøgelse hos sundhedsplejersken skal barnet igennem 11 øvelser, hvor deres motoriske udvikling vurderes. Sundhedsplejersken undersøger blandt andet, om barnet kan hoppe, kaste og gribe en bold, lave gadedrengeløb samt holde korrekt på en blyant. Blandt alle børnene har 30,2 procent mindst ét motorisk problem. Der skal dog mindst være tre af de 11 ting, som barnet ikke kan, før der ifølge undersøgelsen er tale om motoriske vanskeligheder. I alt har 8 procent af børnene motoriske vanskeligheder, og der er lidt flere drenge end piger, forklarer Carina Brixval, videnskabelig assistent ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Figuren viser andelen af elever i procent med motoriske problemer i sammenhæng med motion.

Fokus på stimulering - Undersøgelsen viser også klart, at fysisk aktivitet og overvægt hænger sammen med de motoriske færdigheder. Vi kan konstatere, at der er en meget klar sammenhæng mellem den svære overvægt og motoriske problemer, og derfor er det ekstra vigtigt med fokus på, at disse børn stimuleres motorisk og er aktive i leg, dernæst er det naturligvis meget relevant at lave forebyggelse for at reducere overvægten, siger Carina Brixval og tilføjer: - Børn, der har motoriske vanskeligheder, har ofte også problemer med deres selvværd og er oftere socialt isolerede. Således viser undersøgelsen også, at drenge med motoriske vanskeligheder i hyppigere grad er udsat for mobning. Den samme tendens er ikke gældende for pigerne. Dette kan skyldes, at drenges status i højere grad ligger i deres fysiske styrke, hvilket ikke er tilfældet for ● piger, siger Carina Brixval.

Kilde: Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra Databasen Børns Sundhed: Motoriske vanskelighe-

Figuren viser, at børn, der er svært overvægtige har omkring dobbelt så høj forekomst af motoriske vanskeligheder som normalvægtige og overvægtige børn.

der. Brixval CS, Svendsen M, Holstein BE. København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

21

Sundhed

Succes med vægtcenter for børn BørneVægtsCentret i København har udvidet sin behandlingskapacitet efter succes med en række nye tilbud, der har fået stabiliseret og reduceret svært overvægtige børns BMI

Af Kim Sejr, journalist

B

ørneVægtsCentret på Vesterbro er Københavns Kommunes første behandlingstilbud til den voksende gruppe af svært overvægtige børn og unge fra otte til femten år. De foreløbigt gode erfaringer fører nu til, at centret udvider sin kapacitet, så flere børn kan få rådgivning og behandling.

Over halvdelen af de børn, som har lidt af overvægt, har fået et lavere BMI efter at have været i kontakt med BørneVægtsCentret. Dertil har en del fået sat en stopper for vægtens himmelflugt og dermed reduceret deres risiko for at udvikle sukkersyge, forhøjet blodtryk eller andre følgesygdomme i en meget tidlig alder.

Kompleks problemstilling - Resultaterne viser, at det er muligt at gøre noget mod overvægten. Men erfaringen er også, at det kan være meget svært, og at der ofte ligger meget komplekse problemstillinger bag. Det er ikke nok blot at tale om motion og kost. Det kan også være nødvendigt at sætte fokus på psykiske barrierer og samspillet i familien, hvor forældre f.eks. kan have svært ved at sige fra over for barnet, siger Lene Michaelsen, der er daglig leder af centret.

På centret kommer børnene sammen med deres forældre og er gennem et længerevarende forløb med bl.a. motionsaktiviteter og deltagelse i madhold, ligesom de får råd, støtte og vejledning om, hvordan de i hverdagen kan opbygge sundere vaner.

22

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Større målgruppe Hidtil har det kun været et tilbud til børn i udvalgte københavnske bydele – Nørrebro, Nordvest, Amager og Vesterbro/Kgs. Enghave – hvor problemet med overvægtige børn vurderes at være størst. Men fremover udvides optageområdet til også at omfatte børn i Vanløse/ Husum, Østerbro og Indre By. Desuden sænkes kravet til BMI, så også knap så overvægtige børn kan få tilbuddet, som de typisk henvises til fra sundhedsplejersken eller deres praktiserende læge.

Hvor f.eks. en 11-årig tidligere skulle have et BMI på 27, vil det fremover skulle være på 24. Samlet lægges der op til at udvide kapaciteten fra de nuværende ca. 150 børn til 200 børn.

❝

Det er ikke nok blot at tale om motion og kost.

Det kan også være nødvendigt at sætte fokus på psykiske barrierer og samspillet i familien, hvor forældre f.eks. kan have svært ved at sige fra over for barnet

BørneVægtsCentret tilbyder individuelle familieforløb for børn i aldersgruppen 8-11 år og deres familier. Foto: Københavns Kommune

Ud over centret på Vesterbro har Region Hoved­staden et ambulatorium for svært overvægtige børn på Hillerød Hospital, som også udvider sin kapacitet. Dermed er der nu kommet gang i en generel oprustning i indsatsen mod overvægt blandt børn, efter at fagkundskaben har efterlyst initiativer gennem en årrække.

Det skønnes således, at 11-12 procent af de 11-15-årige drenge i dag er overvægtige, og at det samme gælder for otte-ni procent af pigerne. Formanden for Regionsrådet i Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S), er også parat til at sætte yderligere fart på indsatsen over for overvægt blandt børn ved bl.a. at bringe en pulje på 50 mio. kr. i spil til et øget samarbejde mellem region og kommuner.

Forløb for familier BørneVægtsCentret tilbyder individuelle familieforløb for børn i aldersgruppen 8-11 år og deres familier. I

familiesamtalerne møder familien hele teamet til en lægeundersøgelse og en samtale af 1-2 timers varighed, hvor barnets og familiens mål og behov kortlægges. Familier er forskellige og har forskellige levevilkår. Dialogen handler eksempelvis om, hvad familien ønsker, tidligere har gjort, og hvad der virker i familiens hverdag. Der tilbydes ca. 4-6 sam­taler med 3-6 måneders interval.

Familiegrupper er for børn i alderen 12-15 år og deres familier. Det er et gruppebaseret tilbud, hvor 12 familier mødes i BørneVægtsCentret og rådgives om sunde vaner. Familierne samarbejder med det faglige team, og præsenteres for konkrete redskaber, der kan hjælpe til at ændre uhensigtsmæssige vaner i familiernes hverdag. Aktiviteterne kan eksempelvis være at lave lækker og sund mad i husets køkken. Familiegrupperne forløber over 6 gange med 4 måneders interval.

Alle børn, som følger et forløb i BørneVægtsCentret, kan gratis deltage på motionsholdet i DGI Byen. BørneVægtsCentrets motionsvejledere udfører tillige en del aktiviteter med børnene f.eks. boldspil, lege, cirkeltræning, styrketræning og konditionstræning. Centret tilbyder derudover også et månedligt tilbud om madværksted, hvor familierne kommer og laver mad sammen, og får råd og vejledning undervejs.

Børn i alderen 8-15 år og deres familier kan henvises til et forløb af sundhedsplejerske eller læge, hvis de er svært overvægtige. Hvis der er tvivl om, hvorvidt barnet kan henvises, kan læge eller sundhedsplejerske spørges til ● råds. www.folkesundhed.kk.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

23

Religionsundervisning

Religion skal erstatte kristendomskundskab Børne- og undervisnings­minister Christine Antorini (S) vil ændre kristendomskundskab til det obligatoriske fag religionsundervisning Af Tania Clausager, journalist

F

olkeskolefaget kristendomskundskab skal reformeres, fremover skal børnene lære mere om andre religioner og livssyn, og den nye religionsundervisning skal være obligatorisk. Sådan lyder meldingen fra Børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

- Religion er så vigtigt et område, at alle skal lære om det i skolen. Jeg går ind for at ændre navnet kristendomskundskab til religion, ligesom det i mange år har heddet i gymnasiet. Samtidig bør vi se på indholdet af faget og gøre det obligatorisk for alle elever. Faget skal fortsat give eleverne kendskab til og viden om kristendom som en væsentlig del af fagets indhold. Den viden er vigtig for at kunne forstå, fungere og tage aktivt del i det danske samfund. På samme måde er det vigtigt, at eleverne har en forståelse for andre religioner og livsanskuelser, siger Christine Antorini og fortsætter: - Det giver derfor god mening at se på fagets navn og fritagelsesadgangen. Jeg har ingen planer om at gå ud i et større værdipolitisk slagsmål, men jeg synes, det kan være fornuftigt at diskutere, om et nyt navn og nogle ændringer af indholdet kan skabe en fornyet interesse og motivation for faget. Det nærmere indhold i et forslag til ændringer vil jeg undersøge nøjere. Forslaget kræver en lovændring og skal først drøftes med folkeskoleforligskredsen, siger hun.

Hos Skolelederforeningen holder man fokus på, at det endnu blot er et idéudkast, men er ellers imødekommende overfor ministerens udtalelser.

- Det er en spændende tanke, som vi gerne indgår i videre drøftelser om, hvis det bliver en konkret del af et folkeskoleforlig, siger formand Anders Balle.

Diskussionen om hvorvidt faget skal hedde kristendomskundskab eller religionsundervisning har allerede skabt politisk debat partierne i mellem.

Radikale Venstre har tidligere udtalt til Kristeligt Dagblad: - Fagets navn har en stor symbolsk betydning. Selvom kristendomskundskab ikke er forkyndende, sender det alligevel et forkert signal. Derfor vil vi fremover kalde det religionsundervisning, sagde Lotte Rod, uddannelsesordfører fra Radikale Venstre.

Det er venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, på ingen måde enig i.

- Kristendommen er et bærende fundament i vores samfund. Det er en del af vores kulturuddannelse.

Kristen­domskundskab er, sammen med faget historie, et af de få dannelsesfag, vi har tilbage i folkeskolen. Hvis man skal lære at begå sig og forstå det danske samfund, så er det nødvendigt, at vi bevarer faget, har Peter Juel ● Jensen udtalt til Kristeligt Dagblad.

Grand Tour 50%

skolerabat fra Gammel Strand (Gratis med Copenhagen Card)

+45 32963000 24

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

•

www.canaltours.dk

SUNDHED OG NATURFAG NTS-CENTERETS ÅRSKONFERENCE 2012 • Mød den sundhedsfaglige frontforskning, og se hvordan den kan drive den naturvidenskabelige indsigt.

Konferencen finder sted torsdag den 8. marts 2012 kl. 11.00 til fredag den 9. marts 2012 kl. 13.00

• Hør, hvorfor det er så vigtigt, at synergien mellem sundhed og naturfag dyrkes allerede i grundskolen.

Deltagelse er gratis og foregår på PH Metropol og Experimentarium i København.

• Få inspiration til sundhedstemaer, der motiverer eleverne og stimulerer deres interesse for naturfagene.

Læs mere og tilmeld dig på NTSnet.dk/aarskonference2012

• Vend hjem med ny viden og inspiration til forløb, der kobler naturfagene med en række andre fag.

25

På den anden side af kløften ’Kære undervisere. Husk at I har skærpet underretningspligt når I til dagligt arbejder med børn og unge – det ansvar kan man ikke løbe fra’, lyder det i en indtrængende appel fra Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet

Af Lisbeth Zornig Andersen, formand på Børnerådet

F

or nogen tid siden talte jeg med en lærer, som ville vende et problem med mig: På hendes skole kræver lederen, at underretninger til kommunen skal gå gennem hende. Det betyder, at sagerne ofte strander på lederens kontor, fordi hun vurderer, at det ikke er nødvendigt at underrette.

Det er et problem, jeg har hørt om før – både fra lærere og pædagoger. Jeg har flere gange talt med pressede fagfolk, der føler, at de ikke lever op til deres skærpede underretningspligt, når deres ledere insisterer på, at der ikke må underrettes uden om dem – for som regel betyder det, at sagen ikke kommer videre end til lederens skrivebordsskuffe.

Hvorfor ikke underrette Men hvorfor er det, at lederne ikke vil underrette? Flere af de pædagoger og lærere, jeg har talt med, siger, at det kan være frygteligt svært at samarbejde med familier, hvor der er blevet sendt en underretning. Derfor, mener de, beslutter deres ledere sig for at prøve at løse problemerne selv.

Jeg synes, at det er et udtryk for en ikke helt så sympatisk ‘den kan vi godt selv klare’-holdning. Den bunder i en forestilling om, at det er en falliterklæring, hvis man som leder ikke selv kan løse problemerne. En pædagog, har f.eks. fortalt mig, at han har oplevet, at lederen i hans institution tog en ‘kammeratlig samtale’ med en familie, hvor pædagogen ville underrette, fordi han havde

26

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

mistanke om vold mod barnet. Efter mødet kunne lederen meddele, at faderen ikke slog sønnen – det havde han nemlig spurgt drengen om. Men hvor mange børn er det lige, der siger ja til, at far slår, når farmand sidder lige ved siden af? Lederens svar på det spørgsmål var, at han var sikker på, at det var rigtigt. Det kunne han se i faderens øjne!

Vi lukker øjnene Men det er en farlig måde at prøve at løse de udsatte børns problemer på. Og desværre er der en tendens til, at vi lukker ørerne for det, børnene frivilligt som ufrivilligt fortæller os.

Men hvorfor gør vi nu det? Jeg tror, vi gør det, dels fordi vi har svært ved at rumme de sandheder, som Da Lisbeth Zornig Andersen blev udnævnt som formand for Børnerådet i januar sidste år, fortalte hun om sin barske opvækst med massiv druk og vold og trusler på livet i hjemmet på Lolland. I sin bog ‘Zornig – vrede er mit mellemnavn’ fortæller hun om et årelangt seksuelt misbrug. Som 12-årig kom hun på børnehjem, fordi hendes mor drak. En geografilærer havde opdaget, at det ikke stod helt godt til med den lille pige, der var meget alene hjemme, og hvis tre ældre brødre alle var kommet på børnehjem.

Lisbeth Zornig Andersen arbejder til dagligt som IT-strategisk rådgiver og er mor til fem børn i alderen fra 9 til 22.

Debat

❝

Vi kan have svært ved at tro på de uhyrligheder, børnene beretter om. Vi har simpelthen ikke den fornødne fantasi til at forestille os et liv med overgreb, svigt og misrøgt. Derfor lader vi tvivlen komme krænkeren til gode

- Lærere og pædagoger bør have lov at handle på en bekymring selv, uden at det skal gå gennem lederne, mener Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet.

børnene fortæller os. Men også fordi vi kan have svært ved at tro på de uhyrligheder, børnene beretter om. Vi har simpelthen ikke den fornødne fantasi til at forestille os et liv med overgreb, svigt og misrøgt. Derfor lader vi tvivlen komme krænkeren til gode – på bekostning af barnet.

Hvis vi skal kunne hjælpe de børn og unge, der lever med misrøgt og overgreb i hverdagen, er vi selvfølgelig først og fremmest nødt til at handle konkret ved at underrette. Men vi er også nødt til at forstå, at det miljø, hvor børn udsættes for f.eks. vold eller andre grusomheder, kan være radikalt anderledes og usammenligneligt med det, vi kender fra vores egen hverdag.

Jeg ved det, fordi det er sådan et miljø, jeg selv er vokset op i. Et miljø adskilt fra det almindelige samfund af en kulturkløft, der er lige så stor, som den vi indimellem kan opleve mellem indvandrere og danskere. Det er min påstand, at den kløft er en af de vigtigste årsager til de mange ulykkelige sager, der bliver ved med at dukke op. Hvor travle og overbebyrdede lærere, pædagoger eller socialarbejdere har ladet sig stoppe af en lukket dør, et ubesvaret telefonopkald eller en forsikring om, at ‘jeg slår skam ikke min søn’!

Værdiløse miljøer Hvis man for alvor dykker ned i det miljø, som jeg kalder for ’Underdanmark’, vil man opleve, at børn og voksne her ofte ikke er styret af samfundets almindelige normer og moral. Her synes de voksne, det er i orden at ydmyge børn. Sulte dem. Slå dem. Og også krænke dem seksuelt.

Hverdagen leves på bajere, piller og hash. Det er en livsfarlig cocktail for børn, der tilfældigvis er sat i verden i det miljø. Her er der ingen værdistyrede voksne, der kan beskytte dem. Tværtimod. De voksne er ofte selv blevet ydmyget, slået og krænket som børn – og de har fået ødelagt evnen til at føle empati. Det er et værdiløst miljø, hvor der ingen værdier er at navigere efter. Kompasset, der skal fortælle, hvordan man behandler andre mennesker, er slået i stykker. Det er den enkeltes overlevelse, der dominerer.

Kløften findes Jeg kender det så godt. Gang på gang snørede min mor den søde Bent fra kommunen, så hun både fik flere penge og fik ham til at forstå, at hun var offeret. Bent gik ud fra, at mor havde samme moralkodeks og referenceramme, som han havde. Intet kunne være mere forkert. Hos mor var det helt accepteret at lyve, snyde og misbruge andre mennesker. Det var et spil, hvor den smarteste vandt.

Men de største tabere var mine tre brødre og mig. Vi blev ofret. Tabt ned i en afgrundsdyb kulturkløft.

Kløften findes stadig. Det viser skoleledernes urealistiske idéer om, at de selv kan løse problemerne. Hvis kløften skal lukkes, skal lærere og pædagoger have lov at handle på en bekymring, selv uden at det skal gå gennem lederne.

Husk, du har skærpet underretningspligt, hvis du til daglig arbejder med børn og unge. Det ansvar kan ingen af os løbe fra. Og det må vi heller ikke, hvis vi skal gøre os det mindste håb om at hjælpe de børn og unge, der lever lige på den anden side af kløften i de værdiløse miljøer. ● Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

27

Ledelse

Mod på lederrollen Efter at have deltaget i forløbet ’Talent for ledelse – i fremtidens folkeskole’ har Mette Lai Albrechtsen fået mod på lederrollen

Af Kim Sejr/Niklas Rehn

Gennem coaching har Mette Lai Albrechtsen fået sat mere fokus på sig selv, og det har været givtigt i forhold til at finde et karrieremål.

Foto: Niklas Rehn

J

eg vil gerne være lederen, der har den gode kontakt til medarbejderne. En, der holder fast i sine egne værdier, der er visionær og følger med i, hvad der foregår på skolen. Hvis man giver en cadeau til lærerne, så er der ingen elever, der kan banke dem ned. Det er noget, jeg vil sætte rigtig højt, siger Mette Lai Albrechtsen.

Allerede som nyuddannet skolelærer var Mette Lai Albrechtsen, 37, klar over, at hun ville videre med sit lærervirke og eventuelt blive skoleleder. Efter 12 år på Tjørne­gårdsskolen i Gentofte er de ambitioner nu tættere på at blive indfriet, selvom hun ofte tænker, at det må være svært at være i sin skoleleders sko.

- Skolelederne er tit udskældte, og hvis der er noget, de ikke kan finde ud af, så bliver det ofte pisket op, siger Mette Lai Albrechtsen, der underviser i engelsk og naturfag på Tjørnegårdsskolen, hvor hun har undervist siden 1999.

Indblik i ledelse Alligevel var hun ikke i tvivl om sin lyst til at udvikle sine lederegenskaber, da skolens ledelse indstillede hende til at deltage i det talentudviklingsforløb, som Ministeriet for Børn og Undervisning, KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen står bag. Efter talentforløbets afslutning har hun indset, at hun kan se sig selv i rollen som leder.

- Alle de teorier og øvelser, vi har arbejdet med på det her kursus, har givet et indblik i, hvad der foregår bag de lukkede døre. Det, synes jeg, er spændende, siger Mette Lai Albrechtsen, der var gennem fem dages kursus, løbende coaching og vejledning, afsluttet med en skriftlig opgave.

Ikke klar endnu Selvom Mette Lai Albrechtsen har fået smag for ledelse, så er hun ikke klar til at tage springet endnu. Med to børn

28

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Ledelse

på henholdsvis et og tre år, vil hun gerne vente nogle år med at ændre strukturen på hjemmefronten.

Folkeskolen kommer til at mangle ledere Børn og Undervisning samarbejder med KL, - Jeg er lidt på standby i fremtiden. Derfor skal 200 lærere genDanmarks Lærerforening, Børne- og Kulturog er slet ikke egnet til at nemføre forløbet ‘Talent for ledelse – i chefforeningen og Skolelederforeningen om være skoleleder endnu. fremtidens folkeskole’. 96 lærere har på det sammenhængende forløb i skoleledelse.

Men jeg bygger min anTalentudviklingen består i kompetence- og nuværende tidspunkt afsluttet forløbet søgning langsomt op, så karriereudvikling i et tæt forløb, som indeFormålet med forløbet er, at lærerne kan jeg kan finde ud af, hvilholder netværksmøder, undervisning i faget blive afklaret i forhold til, om de har lyst og ken lederrolle, jeg kunne pædagogisk ledelse, samt coach- og mentorkompetencer til at gå ledervejen og ruste tænke mig, siger Mette Lai samtaler. Deltagerne får indblik i lederrollens fremtidens ledere til opgaven. Halvdelen af Albrechtsen. udfordringer gennem samtale med en mentor, lærerne forventer at søge en lederstilling, når Selvom hun vil have mens coachsamtaler og netværksmøder har muligheden opstår. det skidt med at miste den fokus på personlige overvejelser i forhold til Ifølge OECD-rapporten Improving School daglige klassekontakt med ledelsesfunktionen.

Leadership fra 2008 vil folkeskolen komme til eleverne, vil hun med tiden at mangle ledere i fremtiden. Ministeriet for gerne udfordres yderligere i sit job.

- Jeg skal nok vænne mig til et nyt job. Hvis det ikke leder, mener Mette Lai Albrechtsen, at hun skal arbejde skulle blive en succes med mig som leder, så er det ikke på at blive mere konsekvent og bedre til at løse konflikter. en fiasko at blive lærer igen, siger Mette Lai Albrechtsen.

Efter forløbet står hun selv med ansvaret for at videreuddanne sig. Hun overvejer, om hun sideløbende med Fokus på sig selv lærerjobbet skal tage en diplomuddannelse i ledelse.

Gennem coaching har Mette Lai Albrechtsen fået sat Foreløbig vil hun bruge inspirationen fra forløbet til at ● mere fokus på sig selv, og det har været givtigt i forhold arbejde videre i sit team. til at finde et karrieremål. Inden hun er klar til rollen som

Talent for ledelse

Gør det nemmere at tale om døden

Besøg Funebariet – Danmarks eneste videncenter for død og begravelse Vi kommer alle i kontakt med døden. Og vi glemmer ofte, at børn kan opleve døden fra en tidlig alder og stå helt uforstående, når et nærtstående familiemedlem dør. Derfor har børn og unge brug for viden om døden.

I Funebariet kan man få svar på mange af de spørgsmål, der melder sig, når det drejer sig om døden.

• Hvad sker der, når man dør?

• Hvad laver bedemanden?

• Hvad kan man lægge med i kisten?

Funebariet Videncenter for død og begravelse Nikolaj Plads 27, 1067 København K Tlf.: 33 36 49 70 E-mail: info@livogdoed.dk

Et besøg kan være en god og håndgribelig start på en dialog om livet og døden. Mange lærere og præster besøger Funebariet med deres klasser i forbindelse med en temauge eller konfirmationsforberedelsen.

Læs mere og se billeder fra Funebariet på vores hjemmeside www.livogdoed.dk eller ring og bestil en rundvisning på tlf. 33 36 49 70.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

29

Dialog om uddannelsesparathed

Redskab til dialog om uddannelsesparathed At vurdere uddannelsesparathed kan forekomme meget diffust – derfor har UC Lillebælt og Nationalt Videncenter for Realkompetence taget initiativ til at udvikle et dialogbaseret redskab hertil Af Kim Sejr, journalist

I

- De unge ser uddannelsesparathed som en proces, der skal ses i sammenhæng med ‘modenhed’ og som understøttes af udvikling af sociale, samt faglige og personlige kompetencer, siger Marianne Tolstrup, projektmedarbejder i Nationalt Videncenter for Realkompetencer.

30

forbindelse med det konkrete arbejde om vurdering af uddannelsesparathed er der en række udfordringer: Det er UU-vejlederen der skal vurdere uddannelsesparathed, men UU-vejlederen har sjældent det helt store kendskab til eleven, så det kræver samarbejde med blandt andre elevens lærere. Hvordan organiseres dette samarbejde bedst?

Forældrene er også vigtige aktører i arbejdet med at gøre eleverne uddannelsesparate, men hvordan formidler og samarbejder man med dem om noget, der endnu er så diffust, spørger Marianne Tolstrup, projektmedarbejder i Nationalt Videncenter for Realkompetencer.

UC Lillebælt og Nationalt Videncenter for Realkompetence har derfor sat sig for at udvikle vurderingsredskaber til brug

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

for arbejdet med uddannelsesparathedsvurdering – i samarbejde med en projektgruppe med deltagelse af undervisere, vejledere og ledere fra folkeskoler, ungdomsskole, produktionsskole, UU-center, erhvervsskoler, SOSU, jobcenter, gymnasium og UC Lillebælt/NVR primært med udgangspunkt i Odense Kommune.

Unges egen opfattelse Der er blevet gennemført interviews med 13 unge i grundskole, ungdomsuddannelser og på produktionsskole for at få afdækket de unges egen opfattelse af begrebet.

Samtalerne med de unge bekræftede, at uddannelsesparathed både drejer sig om faglige, personlige og sociale kompetencer.

- De unge ser uddannelsesparathed som en proces, der skal ses i sammenhæng med ‘modenhed’ og som understøttes af udvikling af sociale, samt faglige og personlige kompetencer. Denne proces fordrer, at man har tillid til sig selv og tager sig selv alvorligt, hvilket understøttes af voksne, der behandler en som voksen og støtter og stiller krav til lærere og forældre i folkeskolen, siger Marianne Tolstrup, der leder projektet.

Projekt ‘samarbejde om uddannelsesparathed’ er et delprojekt i projekt 95 % målsætningen – transfaglighed i et ungeperspektiv. Projektet er startet 1. august 2011 og forventes afsluttet dec. 2013. Redskaberne skal stå deres prøve i en afprøvningsfase i foråret 2012. Projektet er støttet af Region Syddanmark.

Ifølge de unge er parathed følgende: • Føle sig fagligt godt rustet • Have styr på lektier • En kombination af faglighed og personlige og sociale kompetencer • At stole på sig selv – selvtillid • Kunne møde til tiden, stå op om morgenen • Klare tingene selv • Kende egne grænser og turde bede om den hjælp, man har brug for • Have respekt for hinanden og at have mod I projektet er der opstillet en række punkter, som redskaberne skal leve op til: • Dialog mellem lærere/vejledere/voksne og den unge • Indfange kompetencer, der vises udenfor skoleregi f.eks. i foreninger eller i fritidsjob • Bevidstgøre forældrene om begrebet uddannelses­ parathed og deres opgaver i den forbindelse • Forekomst af visualiserede materialer • Vejledninger til brugen af redskaberne • Muligt at anvende ved besøg på ungdomsuddannelser og i praktik – skal indfange ung-til-ung- tænkningen

Dialogredskab Modellen skal udvikles til et dialogredskab, der kan være med til at afdække den unges styrker og mangler og føre til, at der opstilles mål for den videre udvikling. Samtidig giver den lærerne et billede af, hvad der skal til, for at de kan hjælpe den unge med at udvikle uddannelsesparathed.

- Vi arbejder på at udvikle modellen til et vurderingsredskab. Vi forestiller os på nuværende tidspunkt, at eleven skal præsenteres for en model, hvor der ud fra cirkler opstilles en række kompetencer og tegn på, at man har disse. Eleven skal vurdere sig selv på de enkelte kompetencer. Der opstilles så et ‘edderkoppespind’, hvor vurderingen indtegnes, så der fremstår et visuelt billede på kompetenceprofilen. Vi forestiller os, at elevens lærere, forældre, evt. UU-vejleder og måske arbejdsgiver fra fritidsjobbet også vurderer eleven. Vurderingerne lægges så sammen og danner udgangspunkt for en samtale med eleven om elevens eget syn på uddannelsesparathed sammenlignet med andres syn herpå, fortæller Marianne ● Tolstrup.

Ordforklaring UU(-vejleder): Ungdommens Uddannelsesvejledning FUE: Fællesrådet for foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning

HVEM SKAL HAVE ÅRETS LILLEBROR PRIS ?

Børnehjælpsdagen uddeler hvert år 50.000 kroner til en person eller organisation, der har ydet en særlig indsats til glæde og gavn for børn og unge i Danmark.

Lillebror Prisen bliver uddelt for 20. gang i midten af april på Københavns Rådhus.

Begrundet ansøgning skal være os i hænde senest d. 24. februar 2012 kl. 12.00

Alle kan indstille kandidater eller sig selv til prisen, der gives til både nye og eksisterende initiativer.

Se betingelserne for indstilling på www.bhd.dk

Send til: Børnehjælpsdagens Priskomité Øresundsvej 148, 1. sal 2300 København S eller se@bhd.dk

BHD_Pris12_Skolemagasinet_176x130_REN.indd 1

Magasinet Skolen 11/01/12 · 2012 19.28 nr. 1

31

Toptekst

Digital klasseledelse bliver ifølge Kurt Bager anvendt meget i udlandet til differentieret klasseundervisning, hvor læreren f.eks. kan følge den svage elev direkte fra sin skærm.

Den digitale klasseledelse Teknologi gør det muligt for læreren at lede den digitale undervisning i klasseværelset optimalt, fremhæver dansk software-virksomhed Af Kim Sejr, journalist

E

n ny undersøgelse fra KMD viser, at der blandt landets lærere er tiltro til digitale undervisningsværktøjer – herunder på områder som undervisningsdifferentiering og inklusion. 62 procent af lærerne vurderer, at IT og digitale læremidler i høj eller meget høj grad gør det lettere at gennemføre differentieret undervisning – men der kan være behov for ledelse og styring.

- Voksne ryster måske på hovedet af vores børns forkærlighed for at gøre flere ting på en gang – se tv, sms’e og lave lektier samtidig. Men faktum er, at børnene bringer denne zapperadfærd med sig ind i Netop Solutions A/S skolen. Konkret kan det Netop udvikler og sælger betyde, at eleverne tjekker software-løsninger, der websider, Twitter og giver mulighed for hurtig, Facebook samtidig med, at sikker og stabil overførsel læreren har brug for deres af video, skærmbilleder, fulde fokus. For eksempel lyd og data mellem to eller når dagens opgave bliver flere computere. Classroom forklaret, og det er Management-løsninger til vigtigt, at eleverne hører det digitale klasseværelse efter, siger Kurt Bager, assisterer elever og lærere administrerende direktør i 75 lande med at opnå for Netop Solutions A/S resultater gennem virtuel i Birkerød, der i 15 år har undervisning. udviklet løsninger til digital www.netop.com klasseledelse verden over

32

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

herunder USA, Europa og Asien.

Kontrol med Pc’erne Lærerne kan derfor ifølge Kurt Bager have brug for funktioner til at styre alle computere i lokalet. Eksempelvis ved at kunne sørge for en blank skærm, når eleverne skal kon- Med den rette software kan centrere sig om fælles den enkelte lærer udnytte beskeder eller oplæg. Eller undervisningstiden optimalt, ved at sørge for, at alle ser fordi man med central opstart den samme skærm, når en og nedlukning for alle Pc’er, let opgave eller en besvarelse kan spare et kvarter per undergennemgås. visningstime, siger Kurt Bager - Vi har en løsning til fra software-virksomheden digital klasseledelse, hvor Netop Solutions A/S. den enkelte lærer kan udnytte undervisningstiden optimalt. Med central opstart og nedlukning for alle Pc’er, kan man let spare et kvarter per undervisningstime og hindre tekniske problemer på den enkelte elevs PC. Læreren starter timen med at skabe fokus på opgaven ved ganske simpelt at starte en applikation, website etc. på alle elevers PC på én og samme tid, forklarer Kurt Bager og tilføjer:

❝

Vores løsninger fremmer effektivitet, differentieret undervisning, samarbejde i klasselokalet – og ikke mindst ro og orden! Sidstnævnte giver ganske simpelt bedre arbejdsmiljø for både elever og lærer. Min påstand er, at bedre arbejdsmiljø fører til bedre undervisning og indlæring

- Digital klasseledelse bliver i stor stil anvendt til differentieret klasseundervisning i udlandet. Læreren kan følge den svage elev direkte fra sin skærm, og er der behov for hjælp, kan elev og lærer chatte med hinanden – helt uden at forstyrre resten af klassen. På samme måde kan den stærke elev stimuleres og få nye opgaver før de andre elever i klassen.

Bedre arbejdsmiljø - Vores løsninger fremmer effektivitet, differentieret undervisning, samarbejde i klasselokalet – og ikke mindst ro og orden! Sidstnævnte giver ganske simpelt bedre arbejdsmiljø for både elever og lærer. Min påstand

Digitale undervisningsværktøjer

er, at bedre arbejdsmiljø fører til bedre undervisning og indlæring, siger Kurt Bager.

- Cirka 4 millioner licenser er det blevet til, desværre kun ganske få i Danmark. Det er først nu, at vi oplever, at det danske undervisningssystem så småt er ved at få øjnene op for, at der er store og målbare gevinster ved anvendelse af digitale undervisningsværktøjer. Blandt andet effektiv og differentieret undervisning, som sikrer, at man fanger den svage elev og ‘fodrer’ den stærke, siger Kurt Bager og fortsætter: - Med softwaren fra Netops løsning er der også mulighed for at udføre online undersøgelser, også anonymt.

På den måde kan læreren løbende evaluere sin undervis● ning og tilpasse indhold, form og struktur. www.netop.com/classroom-management-software.htm Læs mere om digital undervisning i et tema om emnet, som bringes i april-udgaven af Magasinet Skolen.

2’ 201 rts e d ø ma rsm d.30 Å es edag ern led 9 & fr e l o d. 2 ’Sk på rsdag s o r to øg Bes Cente lla i Be

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler I hele 2012 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver måned i 2012 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

33

Kunst for børn

På KØS kan børnene også tumle på en 400 kvm stor legeplads

Kreative lege for de små P å KØS, specialmuseum for kunst i det offentlige rum med hjemsted i Køge, eksperimenterer seks samtidskunstnere med samlerlege, regellege, konstruktionslege, rollelege og fri leg.

Børnene kan både tumle og lære i det 3 meter høje dukkehus udformet som en sættekasse med hundredvis af rum, det gigantiske puslespil som kan samles præcis, som børnene vil. Byggetårnet med ord, der både vrøvler og giver mening, en pyramide-boreplatform og et hemmelige rum, hvor roller og klæder går i ét med væggen.

KØS Skoletjeneste tilbyder desuden undervisningsforløb, der bruger kunsten og sætter fokus på legens mange

muligheder. F.eks. kan børnene være med til at bygge den perfekte legeplads – her er målgruppen 2.-3. klasse. I forløbet ‘Orden i kaos’ er børnene med til at samle sten, bær, skaller, kapsler, dingenoter og dippedutter – for hvad sker der med tingene, når de kategoriseres og sættes i system.

For de helt små fra børnehaven og indskoling.

Der er også et forløb med rollespil, hvor børnene klædes ud og spiller med i en magisk historie. Her arbejdes der med historiefortælling og teater, og børnene oplever, hvordan man kan bevæge sig mellem roller i legens og fortællingens univers. Her er målgruppen 0.-2. klasse. ●

Konference: L Æ S E U D V I K L E N D E U N D E R V I S N I N G Vi sætter fokus på motivation, genrepædagogik, multimodalitet, to-sprogsdimension og it.

De senere års læseundersøgelser viser, at der er sket store fremskridt i elevernes læseevne. Fremgangen er næsten udelukkende sket i de yngre årgange, mens eleverne på mellemtrinnet desværre ikke viser tilsvarende udvikling.

Det kan tyde på, at skolen er lykkedes med at lære eleverne at blive sikre afkodere, men at læsningen ikke fungerer tilstrækkeligt, hvad angår læseforståelsen.

OPLÆGSHOLDERE: Lektor, cand. pæd. psych. Hans Henrik Knoop Lærer og læsevejledere Anette Steenberg Lektor og projektleder på Projekt Læseforståelse Fie Høyrup

34

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Lærer, læsevejleder, lærebogsforfatter Anette Maimann Cand. pæd. og lektor i dansk Hanne Brixtofte Petersen Ph.d. og lektor Jeppe Bundsgaard Forfatter og foredragsholder Tomas Møllehave TID: Torsdag den 19. 4. til fredag den 20.4. 2012 STED: Hotel Park Middelfart, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart TILMELDING: Online tilmelding, senest den 1.3.2012 og konferenceprogram på ucl.dk/cfu Center for Undervisningsmidler

Toptekst

EXHAUSTO Learning - Fokus på godt indeklima

Økonomi Find balancen mellem den optimale løsning og økonomien

3

Lovkrav Information om gældende lovgivning omkring ventilation i skoler og institutioner

m 3302 m 450 > 11700<13 3

30 m 2

10

?

e

x 10

Anlægseksempler Eksempler på forskellige lokaletyper

Beregningsprogrammer Gode hjælpeværktøjer EXselect og CO2-beregner

Læs vores nye magasin omkring indeklimaet i skoler. www.exhausto.dk/decentral • Internetbaseret guide, der opdateres løbende med nyeste lovkrav, produkter m.m.

• CO2 beregningsprogram til beregning af indeklima i et klasselokale • Comfort-o-meter, der viser det aktuelle CO2-niveau, udlånes til skoler sammen med undervisningsmateriale om ventilation og godt indeklima

EXHAUSTO A/S Odensevej 76 DK-5550 Langeskov

www.exhausto.dk/learning

Tel. +45 65 66 12 34 Fax +45 65 66 11 10 exhausto@exhausto.dk www.exhausto.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

35

Skolerejser & lejrskoleophold

Kulturen ind under huden – sammen med sproget Mulighederne for en skolerejse med sprog­kursus er blevet flere og mere fleksible – selv et ophold på high school udbydes nu med en varighed på 3-5 måneder, eller blot to uger ...

Af Kim Sejr, journalist

E

n engelsk familie byder et par danske elever velkommen. Morgenmaden består af cereals eller toast over morgenbordet, hvor familien gør klar til hverdagen, og de danske elever ser frem til en dag med sprogundervisning og udflugter i egnen sammen med deres danske klassekammerater.

Undervisningen foregår på en international sprogskole med undervisning af skolens lærere.

- Nogle danske skoler vælger en skole, hvor der er andre internationale elever, så de danske elever kan blive undervist på niveaudelte hold sammen med andre unge fra andre lande.

Andre skoler vælger at modtage undervisning i 1-2 lukkede klasser, fortæller Anne Bundgård fra Bundgård Sprogrejser og fortsætter: - Vores erfaring er, at mange elever mangler selvtilliden til at deltage aktivt i undervisningen herhjemme, måske fordi de sammenligner sig med de andre elever i klassen og føler sig meget dårligere til sproget eller bare er gen­erte.

Efter en sprogrejse vender Eleverne forbedrer ikke kun eleverne hjem 10 cm høderes sprog – selvtilliden jere. De har fået bekræftet, vokser generelt, og mange at når de åbner munden elever deltager mere aktivt og siger noget på engelsk, i alle timerne efter et sprogså kan en englænder forstå kursus i udlandet, anfører dem, så de kan ikke være Anne Bundgård fra Bundgård så dårlige til sproget, som Sprogrejser. Foto: Bundgård de går og bilder sig ind, Sprogrejser. siger Anne Bundgård.

36

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Øget selvtillid Det er ikke kun sprogfaget, eleven kan blive forbedret i. Selvtilliden vokser generelt, og mange elever deltager mere aktivt i alle timerne efter et sprogkursus i udlandet, anfører Anne Bundgård og trækker et eksempel frem: Julle Semmelhaack sendte i efteråret 2011 sin 14-årige datter Trine til Lindenberg, som er en helårs sprogskole for unge og ejet af Humboldt Institut. Trine var egentlig tilmeldt et kursus i én uge, men valgte få dage inde i forløbet at forlænge med endnu en uge. Julle fortalte på et tidspunkt: ‘Trine har lige fået halvårskarakter i dag, og hun ligger stadig på 7 i skriftlig tysk men er gået fra 7 til 10 i mundtlig tysk!! Men derudover så er hun gået fra 4 til 7 i mundtlig dansk og ligesådan i mundtligt samfundsfag’.

Så ifølge Anne Bundgaard havde sprogrejsen ikke kun en effekt på det tyske, men generelt på selvsikkerheden og modet til at ‘åbne munden’.

Flere muligheder Mange unge tager på sprogrejse i deres sommerferie, hvor de får et indspark til næste skoleår i et sprogfag. Det er dog ikke alle forældre, der har mulighed for at sende deres børn på sprogrejse i sommerferien. En skolerejse, hvor eleverne får kulturen ind under huden – samtidig med at de får en sproglig indsprøjtning, er derfor en måde at give elever en oplevelse for livet, de ellers ikke ville have haft mulighed for at få. Andre elever kan ikke overskue et ophold alene uden forældre

Bundgård Sprogrejser blev grundlagt af Vibeke Bundgård tilbage i 1989.

Vibeke var selv sproglærer i folkeskolen, hvor bureauet startede med, at hun ville give sine egne skoleelever en sproglig og kulturel oplevelse i deres sommerferie. Ideen viste sig at være god og efterspurgt, og bureauet voksede til i dag at have 4 ansatte.

Datteren Anne Bundegård har i dag overtaget, mens Vibeke primært har med skoleklasser at gøre.

Bundgård Sprogrejser tilbyder undervisning på en anerkendt international sprogskole, som er godkendt af British Council – her fra Bournemouth i England.

Foto: Bundgård Sprogrejser.

eller søskende. Sammen med deres klasse og vante lærere har disse elever også mulighed for at komme på en rejse uden mor og far for første gang i deres liv.

- For de elever, der har mod på at rejse uden nogen, de kender i forvejen, er der mange muligheder.

De kan tage på sprogrejse i sommerferien enten sammen med en gruppe og rejseleder eller på egen hånd, hvis de så vidt muligt gerne vil undgå at tale dansk under opholdet. Man kan også tage på et kursus uden for sommerferien af kortere eller længere varighed eller et ophold på high school. Traditionelt er et high school-ophold af et års varighed. Nu er det dog muligt at komme på high school i kortere perioder, efter at flere lande har åbnet muligheden for, at unge kan gå i

en lokal skole i helt ned til to uger, hvor de får en buddy.

En buddy er et lokalt barn på samme alder og klassetrin som den danske elev. Den danske elev følger samme undervisning som deres buddy og bor hos en værtsfamilie.

Hver elev i den rejsende klasse får en unik og anderledes oplevelse og undervisning på det lokale sprog i almindelige fag som matematik, historie, fysik, sport mv., fortæl» ler Anne Bundegård.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

37

Skolerejser & lejrskoleophold På sprogkurserne har alle lærere det talte sprog som deres modersmål. Der er minimum fire undervisningstimer om dagen fra mandag til fredag. Foto: Bundgård Sprogrejser.

Kultur og sprog - En tur til udlandet udvider elevernes horisont og viden om det land, klassen besøger, men så sandelig også om Danmark og deres egen kultur. Intet bekræfter bedre, hvad vi opfatter som dansk end en tur til udlandet, hvor man gør tingene på en anden måde. Eleverne får oplevelsen af, at man sagtens kan gøre ting på andre måder, end sådan som vi gør her i Danmark – måske er det bedre, måske er det dårligere. Vigtigst af alt er, at eleverne lærer noget på deres tur til udlandet – både kulturelt, sprogligt og personligt, fremhæver Anne Bundgaard.

Bundgård Sprogrejser tilbyder selv grupperejser i sommerferien med dansk rejseleder. De rejser ud i en gruppe på maks. 15 danske sprogelever ledsaget af en rejseleder, som er sammen med eleverne hver dag, dog ikke i skoletiden. Rejselederen er med som en voksen ven,

eleverne kan henvende sig til med et hvilket som helst problem, der skulle opstå under sprogrejsen.

Der er undervisning på en anerkendt international sprogskole, som er godkendt af British Council, og sprogeleverne kommer fra flere forskellige lande. Alle lærere har det talte sprog som deres modersmål. Der er minimum fire undervisningstimer om dagen fra mandag til fredag.

- Eleverne har også mulighed for at opleve et rigtigt engelsk kostskolemiljø, hvor de bor og undervises på skolen. Også her deler eleverne værelse med en eller flere elever fra andre lande, som de kan hygge sig med og øve sproget med. De fleste fritidsaktiviteter foregår på eller omkring skolen, og nogle af skolens ansatte bor samme ● sted som eleverne, fortæller Anne Bundgaard. www.bundgaard-rejser.dk

Teambuilding

- for skoleklasser og personale Når bedre samarbejde og kommunikation er målet - kan friluftsliv være midlet.

FriluftsKompagniet laver aktiviteter for grupper, hvor der ønskes fokus på kommunikation og samarbejde.

Midlet er aktiviteter i det fri - fordi her nemt skabes synlige konsekvenser, af gruppens handlinger.

Indhold og form aftales med jer. Måske mest for sjov - eller måske med stor fokus på den enkelte.

Alle kan være med - det skal være hovedet og ikke muskler - der er afgørende for at løse opgaverne.

Overkommelige priser. Fra 2 timer til 2 dage.

Mærk historien • Mellem potter og pander – et besøg i det historiske køkken • En skoledag i 1864 • En dag som børn i 1864 Vi har forløb for alle alderstrin fra 0. - 10. klasse Se programmet på www.dengamleby.dk

Frilufts5Kompagniet.dk v/ Dirch Lind - 8920 Randers NV - Tlf. 8645 0196 38

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Tel 86 12 31 88

Skolerejser & lejrskoleophold Hos eleverne på lejrskole på Skagen Strand er et besøg på Råbjerg Mile et sikkert hit.

Mega vandreklit og fælles madlavning Feriecentret Skagen Strand bruges af en del klasser som lejrskole – årsag: naturen og gode faciliteter.

- Naturen trækker jo en del med især Råbjerg mile, som er en af Europas største vandreklitter ligesom Grenen er et must. Rigtig mange vil cykle rundt i den flotte natur. Vi har cykelsti lige udenfor døren og ofte bliver der cyklet til mange af seværdighederne – og cyklerne kan lejes gennem os, så de står klar ved ankomst, fortæller Gitte Skelly, marketingkoordinator hos Skagen Strand.

- Skagen Strand byder på ferieboliger med plads til op til 7 elever og fuldt udstyrede køkkener, når eleverne selv

skal stå for madlavningen. Der er mange, der synes, det er sjovt og udbytterigt at arbejde og spise sammen i grupper, hvor man laver maden sammen. Mange klasser vælger også at spise sammen f.eks. den sidste aften – og her har vi en restaurant, der kan bruges til formålet, ligesom man kan bestille sandwich til udflugter, fortæller Gitte Skelly videre og tilføjer: - Derudover har vi en masse gratis faciliteter såsom badeland, idrætshal, badminton, tennis, minigolf osv., så eleverne har mulighed for at hygge sig sammen og på ● tværs, når de er tilbage efter dagens udflugter.

Vi tilbyder den ultimative udflugt for skoleklasser, der ikke er bange for at tage en vagttørn, sove i hængekøjer på banjen og lade kanoner.

Fregatten Jylland blev søsat for mere end halvandet århundrede siden. Nu er det jeres tur til at gå ombord og få jeres helt egen ramsaltede historiske oplevelse.

Kontakt vor formidling på tlf. 8752 1865 eller send en mail til: formidling@fregatten-jylland.dk og få tilsendt vor brochurer for skoleklasser.

Fregatten Jylland S.A. Jensens Vej 2 8400 Ebeltoft - tlf. 8634 1099 - www.fregatten-jylland.dk - info@fregatten-jylland.dk 176 - 130 MM - VI.indd 1

Magasinet Skolen · 2012 12/14/2011 2:00:38 nr.

PM 1

39

Skolerejser & lejrskoleophold

Planlægningen er alfa og omega Det er en god idé at give eleverne reel medbestemmelse på lejrskolen, måske allerede som en del af årsplanlægningen lyder et af flere råd fra Marianne Just, formand for Dansk Lejrskoleforening

Af Kim Sejr, journalist

I

mange år har vi i Dansk Lejrskoleforening haft et valgsprog: Giv mig en busk, og jeg skal give dig en lejrskole. Helt så primitivt behøver det nu ikke at være, men dyre ‘færdigpakkede’ lejrskoler er ikke nødvendigvis de bedste, og det vigtigste er, at en god lejrskole skal planlægges ordentligt!, mener Marianne Just, der udover at være afdelingsleder på Stokkebækskolen i Svendborg Kommune også er formand for Dansk Lejrskoleforening.

- Indholdet skal svare til, hvad man ønsker, at børnenes udbytte skal være. Det lyder umiddelbart som en selvfølge, men desværre bliver der ofte spurgt; ‘Hvor skal vi hen?’, før der spørges, ‘Hvad skal vi lære?’. Børnene må meget gerne være med i beslutningen om lejrskolens indhold og destination – hvis indflydelsen er reel. Derfor er det vigtigt at opsætte - Vigtigt at få opsat kritekriterier, som skal opfyldes rier, som skal opfyldes og få og få angivet forslag til angivet forslag til relevante relevante steder, hvor lejrsteder, hvor lejrskolen kan afskolen kan afholdes, lyder holdes, lyder rådet fra rådet fra Marianne Just.

Marianne Just, formand for

Fiskeri eller vikinger - Først skal du og din klasse bestemme jer for indholdet – måske allerede som en del af årsplanlægningen. Giv børnene den reelle medbestemmelse; handler lejrskolen om erhvervsfiskeri eller vikinger? Lad børnene undersøge, hvor man kan finde mere viden. Det er en god ide at have et par lokaliteter med til børnene som forslag. Mange lejrskolesteder, og dermed også vandrerhjem har gode ideer til aktiviteter i området. Når I har fastlagt emne og sted, kan I hente god inspiration der. Som en del af forberedelserne kan børnene lave oplæg om forskellige emner og formidle for hinanden. Sørg også for at de undersøger

Dansk Lejrskoleforening.

Foto: Nordberg Foto.

40

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

emnet på stedet: lad dem interviewe, filme, tegne osv., så de også har noget at formidle til hinanden, når I kommer hjem. Brug endelig medier, som er lige ved hånden; mobilen for eksempel. Husk hele tiden at produktet skal være en del af læringen – ikke en kontrol af om eleven var til stede, så de kan skrive, hvor mange vinduer, der er på Christiansborg o. lign. Brug også gerne lejrskolen til at lade børnene evaluere, både egen læring og de givne rammer, foreslår Marianne Just.

❝

Har du planlagt en lejrskole, der primært skal opbygge sociale kompetencer, så lad dem lave aktiviteter, hvor de er afhængige af hinanden og viser andre styrkesider end dem, de normalt viser i skolen

Trygge forældre - Forældrene skal inddrages før lejrskolen, så de er velinformerede og trygge ved turen. Der skal naturligvis være mulighed for at tilgodese børn med særlige vanskeligheder; medicinering, sengevædning, hjemve, mm. Aftal rammerne for acceptabel adfærd og evt. konsekvenser for at bryde aftaler. Mange forældre ønsker aftale om lommepenge, og her har jeg altid foreslået meget moderate beløb, men også meldt klart ud, at børnene skal kunne tage en ekstra tyver med fra bedsteforældrene, uden at jeg vil blande mig. Inviter i øvrigt gerne forældrene til at se børnenes produkter efter lejrskolen, lyder opfordringen fra Marianne Just.

Aktive børn - Det er vigtigt, at børnene er aktive både i den daglige undervisning og selvfølgelig også under lejrskolen. Sørg

SKOLEREJSER 2012 altid skræddersyet Vi tilbyder alle former for skolerejser om det skal være storby, natur eller aktiv rejse.

Vi finder altid en god løsning, selv hvis budgettet ikke er stort

Om skolerejser og lejrskoler Ekskursion er typisk en endags-tur væk fra skolen. Her besøger klassen måske en virksomhed, et særligt naturområde eller lignende.

Lejrskole er en del af skoleårets undervisning, som foregår væk fra skolen med en eller flere overnatninger. Lejrskolen bør bearbejdes i undervisningen før og efter selve turen.

Skolerejse er skolens mulighed for at give et supplement til den daglige undervisning uden at indholdet er forpligtet på årsplaner og pensum.

DSB skolerejser lader lejrskoler køre gratis med tog indenlands, dog med minimum to overnatninger.

Vær i øvrigt opmærksom på tidsfrister for bestilling af disse rejser. Se www.dsb.dk under DSB Skolerejser.

ØSTERSØKYSTEN aktiv ferie med mulighed for stort fagligt indhold

Lejrskole er undervisning, men uden for skolen – og en fælles oplevelse, som eleverne altid vil huske. Foto: Marianne Just.

for, at de er med til at prøve det, de skal lære om; lad dem fange fisk, lad dem sejle vikingeskibet, lad dem følge landmanden under morgenmalkning osv. Har du planlagt en lejrskole, der primært skal opbygge sociale kompetencer, så lad dem lave aktiviteter, hvor de er afhængige af hinanden og viser andre styrkesider end dem, de normalt viser i skolen, siger Marianne Just og fortsætter: - Når jeg planlægger lejrskole, laver jeg et program, som er helt fyldt ud, så børnene ved, hvad de skal hele dagen – og om aftenen. Dermed sikrer jeg mig, at børnene er bevidste om, hvad de skal, men også at de bliver mættet med oplevelser. Jeg lader børnene stå for underholdning om aftenen og arrangerer måske spil eller andre konkurrencer, så alle er med. Det er bedre at have lidt for meget forberedt, end at børnene keder sig. Hvis du har en udskolingsklasse, så sørg for at indholdet af lejrskolen er relevant for afgangsprøverne – børnene husker helt sikkert den viden, de fik under turen, siger Marianne Just.

Mulighed for udveksling - Overvej om du måske vil kontakte en anden skole og lave udveksling enten i Danmark eller i udlandet. Det kan billiggøre turen og være en særdeles god måde at få viden om eksempelvis et af de øvrige nordiske lande. Husk at Danmark har mange fonde og gode muligheder for økonomisk støtte til bilateralt samarbejde. EU har også et samarbejdsprogram, Comenius, som handler om skolesamarbejde i Europa, pointerer Marianne Just.

STORBYER

Rammer for lejrskoler og rejser Undervisning uden for skolen er underlagt vejledning nr. 12 af 23/02/1998.

Her er rammerne for lejrskoler mm. beskrevet. Desuden fastlægger kommunalbestyrelsen yderligere detaljer og endelig laver skolebestyrelsen principper for lejrskole, skolerejser mm for skolen.

- I undervisningsministeriets vejledning er det ret nøje beskrevet, hvordan disse ture kan finansieres.

Vigtigt er det at holde sig for øje, at undervisningen i folkeskolen er gratis.

Dansk Lejrskoleforening har ofte henvendelser fra forældre, som undrer sig over de temmelig høje beløb, mange skoler beder om til barnets lejrskole.

Desværre er det ikke kun undren, der udtrykkes, men også frustration over at være presset til at betale eksempelvis et par tusind kroner til lejrskolen. Det gør naturligvis indhug i de flestes budget. Jeg vil her blot opfordre til at følge vejledningen, siger Mari● anne Just.

masser af historie, kultur til et fornuftigt budget.

KRAKOW GDANSK WARSZAWA RIGA VILNIUS PRAG BUDAPEST få et tilbud!

3 3 1 3 52 2 3

www.v i n d ro s e re j s e r.d k

35 års erfaring med Polen & Østeuropa Magasinet Skolen · 2012 nr.

1

41

Natur­viden­skabelig lejrskole i Sydjylland VisitVejen har tilpasset deres naturvidenskabelige lejrskoletilbud, så det passer til 2.-6. klassetrin, samt lavet nye alt-i-en pakkeløsninger

V

ejen Kommune er, med den geografisk centrale beliggenhed midt i Jylland, et område, hvor der findes små hemmeligheder med store betydninger. Det er derfor et naturligt udgangspunkt for lejrskoleophold, hvor man kan gå på opdagelse i naturen, fordybe sig i historien eller lave sociale og aktive aktiviteter, lyder det fra Henriette Hansen fra VisitVejen.

Kommunen råder over naturområder såsom Kongeåen, Hærvejen, Jels-søerne, Holme Å, og store naturplantager. Landskabet rummer en del kulturhistorie med det gamle grænseområde omkring Kongeåen samt hele hedens opdyrkning. Dette giver ifølge Henriette Hansen et unikt grundlag for et ophold med et både spændende og højt fagligt indhold.

1.

Adventure kurser med klatring, svævebaner, teambuilding, redning og meget mere. Kan afholdes som. a. Åbent kursus. b. Lukket kursus. Lav evt. hold sammen med naboskolerne og skab nye samarbejdsmuligheder. c. Lejrskole som uddannelse. Eleverne får en miniinstruktør uddannelse og fungere samtidig som figuranter for lærernes instruktøruddannelse. (Indledes med 2 dage kun for lærerne)

www.comaco.dk 42

Natur med flere aspekter - VisitVejen ønsker at binde disse attraktioner og naturområder sammen, så de helt naturligt indgår i et undervisningsforløb. Der skal være et godt fagligt indhold, som gør, at eleverne får natur, historie, kultur og naturvidenskaben ‘ind under huden’. De lærer at gebærde sig i naturen og får en bred indsigt i naturens mange aspekter – fra fortid til nutid, fra det mindste græsstrå til stjernerne! Det er vigtigt, at opholdet er varieret og rummer såvel fysisk aktivitet som et socialt element, og i flæng kan nævnes; vandring, fiskeri, sport, madlavning ved bål af selvfangede fisk, hygge ved overnatningsstederne og socialt samvær med klassekammeraterne, siger Henriette Hansen og tilføjer:

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Tlf. 32 94 40 02.

Mail: comaco@comaco.dk

Skolerejser & lejrskoleophold Et lejrskoleophold med fokus på naturen kan bl.a. indeholde udforskning og arbejde i en lergrav. Foto: VisitVejen

- Alt i alt vil et naturvidenskabeligt lejrskoleophold give eleverne en holistisk oplevelse. Vedrørende formidlingen af naturvidenskab findes der i kommunen både et planetarium (Orion Planetarium), et vindmøllemuseum (Poul La Cour museet) og dyreparker. Derudover findes der historiske museer, et kunstmuseum samt en lang række relevante institutioner, siger Henriette Hansen.

Pakkeløsninger - Det er VisitVejen’s mål at skabe muligheder for lejrskoler, der først og fremmest handler om naturen og naturhistorien i alle former. Det vil vi gøre ved at tilbyde færdige pakkeløsninger på to til tre dages varighed i en meget fornuftig prisklasse. Der er forskellige pakker med forskellige aktiviteter og overnatningsformer at vælge imellem, og alle pakker består som minimum af aktiviteter, entré-priser og overnatning. De fleste pakker indeholder også forplejning såsom morgenmad, madpakker og aftensmad, siger Henriette Hansen og uddyber:

- Pakkeløsningerne henvender sig primært til 2.-6. klassetrin, dog kan også de ældre klassetrin få udbytte, både fagligt og socialt, af et lejrskoleophold i området. Vi har gennem diverse undersøgelser fundet frem til, at færdige pakkeløsninger gør det nemmere for de respektive lærere at arrangere et lejrskoleophold, både hvad angår aktiviteter, overnatning samt økonomi, siger ● Henriette Hansen.

Vejen kommune byder også på planetariet Orion, hvis hjerte er den 11 meter store kuppel med plads til 60 gæster af gangen. Her kan

www. naturvidenskabeliglejrskole.dk

nattehimlen gengives fuldstædigt naturtro.

LEJRSKOLE I SYDSLESVIG

Det gamle danske hertugdømme byder på seværdigheder som Danevirke, Hedeby, Istedløven og den charmerende handelsby Flensborg. Oplev også naturfænomenet sort sol.

I kan besøge det danske mindretals skoler og tale med lærere og elever om, hvordan de lever med både dansk og tysk sprog og kultur. Det danske mindretal har også gymnasier, kirker, sportsklubber, biblioteker m.v.

Få god rejsevejledning af en gratis gæstelærer fra Grænseforeningen, som tager ud til alle skoler i Danmark.

Vælg mellem 5 lejrskoler med attraktive faciliteter.

Læs mere: http://www.graenseforeningen.dk/lejrskole.html Skolekonsulent Claus Jørn Jensen: cjj@graenseforeningen.dk eller tlf. 21 72 13 35 Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

43

Skolerejser & lejrskoleophold På Universeum, Nordens største Science Center, kan man deltage i innovationsværkstedet – nå ja, eller lege med slanger! ...

Leg med læring venter i Göteborg …

D

et er ikke uden grund, at ca. 9.000 elever hvert år er på tur eller lejrskole i Göteborg – for byen har gennem en lang række år bevidst satset på at tiltrække skoleklasser fra såvel Sverige som Danmark.

- Göteborg er et godt sted at udleve ønsket om at kombinere leg med læring. Mange kender Liseberg som den svenske udgave af Tivoli i København, men det er meget mere end det. På Liseberg kan man opleve en af verdens bedste rutsjebaner, Balder, og man kan komme på en actionfyldt flodtur i nordisk vildmarksmiljø i Kållerado, fortæller Angelica Borefur, der er projektleder i Skolresan til Göteborg.

Et projekt, der ejes og drives af byens officielle turistorganisation Göteborg & Co i samarbejde med byens største attraktioner såsom Liseberg, Universeum, Paddan og Nya Älvsborgs Fästning.

Universeum er Nordens største Science Center som årligt besøges af over en halv millioner mennesker.

Missionen er her at skabe en positiv holdning blandt børn og unge til teknik og videnskab – derfor er der også satset en hel del på pædagogik og interaktivitet for at

44

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

skabe de perfekte rammer for leg og læring – Universeum tilbyder tillige pædagogiske aktiviteter for studerende og undervisere.

Forsvar mod danskere - Man kan også få en historisk oplevelse ved at besøge Nya Älvsborgs Fästning gennem en dramatiseret og guidet tur – og dermed få et indblik i hvordan Sverige forsøgte at beskytte sig mod danskerne ... Man kan også udforske fængselshullerne i teambuildings-øvelsen ‘Fangarna på Älvsborg’, hvor det handler om at kunne samarbejde, fortæller Angelica Borefur videre.

- Vi får rigtig god feedback på vores pakkeløsninger, og efter flere årtiers arbejde med at udvikle de rigtige tilbud er vi blevet et oplagt mål for skoleklasser. Hvert år bestiller mange skoler i Danmark deres skoleudflugt gennem Skolresan. Vi er særligt stolte over, at 100 procent af de besøgende kan anbefale andre at bestille vores skoleudflugtspakke. En højere karakter kan man ikke få, siger Angelica Borefur.

Der går tog fra København til Göteborg. Fra Frede● rikshavn er der færge til Göteborg.

Skolerejser & lejrskoleophold

På en tur i Randers Regnskov kan eleverne støde på bl.a. lemuren

Klasseværelse i regnskoven

M

åske man kunne lave klasseværelset om til en regnskov – som forberedelse til at besøge en af Danmarks regnskove, nemlig Randers Regnskov. På skolen kan man under arbejdet med regnskovsemnet gøre meget for at lave regnskovsstemning i klassen. Mange almindelige planter som stuebirk, en række bregner og mange af de flotte orkideer stammer oprindeligt fra regnskoven.

- Sørg også for et rigt udvalg af bøger om emnet. En sammenligning mellem en dansk skov og regnskoven mht. nedbør, temperatur, lys og jordbund er oplagt. Eleverne kan selv lave de feltbiologiske undersøgelser i den danske skov og finde data fra regnskoven i bøger eller på nettet, lyder rådet fra Skoletjenesten hos Randers Regnskov.

- Det er en fordel at have læst materialet ‘Regnskoven kort fortalt’ inden besøget. Det vil dog altid være en god idé at forberede eleverne på, hvad Randers Regnskov er for et sted samt tale lidt om de emner, I ønsker, der skal være fokus på. For de ældste elever vil en række artikler om regnskovens biologi, om regnskovens folk og om regnskovens udnyttelse være relevante at inddrage i undervisningen, skriver Randers Regnskov.

Randers Regnskov tilbyder undervisning mellem 10 og 16 på hverdage uden for skolernes ferier i perioden 20. ● aug. - 20. juni. www.regnskoven.dk

Lejrskoleophold med oplevelser TOG TIL DØREN GRATIS LÆRERBOLIG GRATIS FACILITETER GODE PRISER SE SKAGENSTRAND.DK

Kom til toppen af Danmark og få en på “opleveren” Her er masser af oplevelser, unik natur og historie: Grenen, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, Hulsig Hede, Skagens byog Egnsmuseum, Skagens Museum, Skagen Odde Naturcenter, Geocaching og meget mere..

Afslapning og hygge Når dagen er omme byder vi, Skagen Strand, på afslapning, samvær og hygge.

Ferieboligerne kan rumme op til 7 personer og ligger i et dejligt naturskønt område. I selv lave mad i vores store køkkener, eller lave en aftale med restauranten.

Priser fra kr. 83 pr. person

FRA KR. 83 PR. PERS. PR. NAT

Mange gratis aktiviteter Vi tilbyder mange gratis aktiviteter, såsom badeland, idrætshal, fodboldbaner, tennis, badminton m.m. Vi har også samarbejdspartnere, som kan lave teambuilding eller arrangere naturoplevelser.

Vi hjælper også gerne med planlægningen af jeres ophold.

For mere info ring på 9848 7222.

v/7 personer og 3 overnatninger.

tranevej 108, hulsig 9990 skagen t: +45 9848 7222 facebook.com/skagenstrand.dk skagenstrand.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

45

Skolerejser & lejrskoleophold

Historie og nutid i grænselandet Med lejrskole i grænselandet til Tyskland får man indblik i såvel vigtig historie som nutidens forhold omkring det danske mindretal

Af Kim Sejr, journalist

E

t lejrskoleophold i det danske grænseland giver simpelthen en baggrund for bedre at kende os selv. Sådan lyder det fra Mette Kragh Faurholdt fra Grænseforeningen.

- Indtil 1864 hørte hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til det danske rige. Sydslesvig med sit danske mindretal, som vi kender det i dag, opstod i 1920, da en folkeafstemning afgjorde, at den nordlige del af Slesvig, Sønderjylland, skulle genforenes med Danmark.

Det er udgangspunktet for en spændende fortælling og indblik i dansk historie, og der er mange udflugtssteder, der kan gøre historiefortællingen anskuelig, siger Mette Kragh Faurholdt og fortsætter: - Man kan stadig se resterne af Hedeby og Danevirke, der blev bygget af vikingerne og fungerede som forsvarsværn mod syd indtil krigen mod Preussen i 1864, hvor Danmark mistede de tre hertugdømmer, Slesvig, Holsten og Lauenborg. Man kan se og gå op på Skanse 14 fra nederlaget i 1864. Derefter gik den dansk-tyske grænse nord for Sønderjylland ved Kongeåen, og det var først efter 1. Verdenskrig, at Sønderjylland ved en folkeafstemning blev dansk igen. Man kan også se Istedløven, der i september 2011 vendte tilbage til Flensborg Kirkegård, efter at være blevet fjernet af preusserne oven på nederlaget i 1864, siger Mette Kragh Faurholdt og tilføjer: - Endelig er der DaneIstedløven vendte i 2011 tilvirke Museum med gratis bage til Flensborg Kirkegård. adgang for skoleklasser, og

46

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

fungerer som ‘Sydslesvigs nationalmuseum’. Her bevæger man sig rundt i det danske mindretals historie, som det har formet sig under meget forskellige vilkår fra Preussens magtovertagelse i 1864 over Weimar-Republikken og Hitler-Tyskland og frem til i dag.

Få en ven fra Sydslesvig Grænseforeningen skaber hvert år nye venskaber mellem danske og sydslesvigske børn og unge.

I år har Grænseforeningen lanceret et udvekslingsprojekt, hvor en dansk elev i alderen 9-18 år får besøg af en sydslesvigsk elev i uge 45 for bagefter at følge med hjem til sin nye kammerat i uge 46 (efterårsferien) og tage del i hverdagen på en dansk skole i Sydslesvig. Læs mere på www.feriebarn.dk.

Mindretal og kultur - Den nutidige vinkel er, at der i Sydslesvig i dag bor et dansk mindretal på 50.000 mennesker, og Flensborg er centrum for det danske mindretal. Her ligger Flensborghus, som huser den danske kulturorganisation Sydslesvigsk Forening og det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV). Sydslesvig bærer præg af at være hjemstavn for flere kulturer. Også det frisiske mindretal hører til her og indgår i et samarbejde med det danske mindretal om Sydslesvigsk Vælgerforening, skoler mv. siger Mette Kragh Faurholdt og fortsætter: - Den unge generation favner både den danske og tyske kultur og vil ikke vælge den ene fra. Mange af dem har en dobbelt-identitet i lighed med det tyske mindretal i Sønderjylland og de nydanskere, som er født i Danmark og har dansk som modersmål, selvom deres forældre ● kommer fra Tyrkiet, Indien m.v.

Besøg af konsulent Skoler, der er medlemmer af Grænseforeningen, kan få gratis adgang til undervisningsmateriale og besøg af Grænseforeningens skolekonsulent, som kan fortælle om Sydslesvig - historisk og aktuelt.

Læs mere: www.graenseforeningen.dk/lejrskole

Skolerejser & lejrskoleophold

VerdeNs bedste lejrskole i DaNMark Vigsø fra 1/10 - 5/10 – 2012 Inkl. slutrengøring Pris pr. pers. v/6 pers. pr. bolig Gratis adgang til badeland

Faaborg

Karrebæksminde

300,-

fra 1/10 - 5/10 – 2012 Inkl. slutrengøring Pris pr. pers. v/5 pers. pr. bolig

396,-

Læs mere på Bo i huse eller lejligheder med plads til op til 8 pers.

Danland har 27 feriecentre i hele landet

Hyggelige fællesrum til fagligt og socialt samvær

Beliggende tæt på hav og kyst

Læs mere om Danland i artiklen inde i bladet

Masser af sjove fællesaktiviteter

345,-

fra

1/10 - 5/10 – 2012 Inkl. slutrengøring og energiomk.

Pris pr. pers. v/6 pers. pr. bolig

lejrskole

Danland.dk/

Eller ring 3363

0264

DIN EKSPERT I

Grupperejser

R

• studieture • sprog og kultur • high school • aktiviteter/teambuilding

SKOLEREJSER L

I

N

AlfA Travel er et privatejet dansk rejsebureau, som har specialiseret sig i gruppeog studierejser for undervisningssektoren. Vi arrangerer hvert år mere end 750 indholdsrige skolerejser. Vi har intet rejsekatalog men laver “rejser efter mål...”. Det betyder, at vi for hver enkelt gruppe laver tilpassede tilbud og rejser.

Sprogrejser med rejseleder

Hos AlfA Travel er gode rejseoplevelser ikke noget vi håber på. Dem planlægger vi!

• i sommerferien for unge under 18 år • sprog- og kulturrejser for 40+ til Italien

BERLIN • LONDON • AMSTERDAM • HAMBORG • PRAG • OXFORD BRUXELLES • LIVERPOOL • OSLO • KRAKOW • PARIS • BUDAPEST • ROM ATHEN • DUBLIN • REYKJAVIK • FIRENZE • LISSABON • BARCELONA MADRID • MALAGA • SEVILLA • ISTANBUL • NEW YORK • BEIJING

Sprogrejser på egen hånd • hele året rundt for alle aldre

FOKUS

PÅ...

BERLIN

High school ophold

• for individuelle i Canada, Australien, New Zealand og Tyskland • for grupper i England, Canada og Frankrig Lærerkurser med mulighed for EU-støtte fra Comenius/Grundtvig

“Berlin er et supergodt rejsemål til studierejser.

Byen har masser at byde på indenfor historie, arkitektur, naturvidenskab, medier og virksomhedsbesøg. Turen til Berlin er kort, og derfor er byen også oplagt at besøge i forbindelse med helt korte ophold. Kontakt mig idag for en snak om mulighederne for en rejse til jeres klasse.”

Storegade 35 · 6780 Skærbæk Tlf. 7475 0844 · mail@bundgaard-rejser.dk

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatavel.dk Se alle rejsemål www.alfatravel.dk

www.bundgaard-rejser.dk

Lise S. Pedersen, mere end 10 år i rejsebranchen

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1 Skolen_febr12.indd 1

47

12/9/2011 11:03:32 AM

Danland lægger hus til lejrskolen

H

os Danland bor skoleklasserne i huse eller lejligheder – nogle med plads til op til 8 personer. De er indrettet med bland andet eget badeværelse, køkken og spiseplads. Når hele klassen skal samles, er vores fællesrum helt perfekte til både fagligt og socialt samvær, siger Maiken Osbæck Olsen, salgs& marketingkoordinator hos Dancenter/Danland.

- Alle Danlands feriecentre ligger tæt på hav og kyst, og mange af feriecentrene ligger også i kort afstand til nogle af Danmarks største historiske og kulturelle udflugtsmål. Man kan f.eks få viden om 2. verdenskrig på Bunkermuseet i Nordjylland, besøge H.C. Andersens eventyrlige Fyn, nyde synet af det imponerende naturfænomen Møns Klint eller gå på opdagelse i de mange spændende museer og kulturelle tilbud i København, siger Maiken Osbæck Olsen og tilføjer: - Efter en lang dag med udflugter og nye indtryk er det tid til afslapning, leg og sjov. Her byder de fleste af Danlands feriecentre på en masse aktivitetsmuligheder som badeland, boldbaner, trampoliner, minigolf, cykeludlejning, bål- og grillplads og aktivitetsrum med blandt

De fleste af Danlands feriecenter byder på en masse aktivitetsmuligheder for eleverne på lejrskole.

andet bordtennis, airhockey og spillemaskiner, siger Maiken Osbæck Olsen.

I Jylland findes Danlands bedste faciliteter for lejrskoler i Hirtshals, Blokhus, Vigsø, Søndervig og Ho. På Fyn i Faaborg og på Sjælland i Marielyst, Karrebæksminde og ● Gilleleje. www.danland.dk/lejrskole

Vind en ipad

så er du online

på rejsen

Gå ind på grupperejsebu reauet.dk og deltag i konkurrencen om en ipad2

Studierejser til alle europæiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

top 5 destinationer:

berlin: politik og historie ...................... london: den multikulturelle smeltedigel ... rom: civilisationens vugge ...................

KontaKt os oG få et tilbud:

dublin: historie og litteratur ..................

Madrid: verdenskunst og tapas .............

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

48

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

Skolerejser & lejrskoleophold

Rustet til digitalt søslag M

ed gyngende dæk under fødderne og rygende kanoner tæt ved hånden kan besøgende til Fregatten Jylland få helt nye oplevelser, når de fremover besøger skibet.

Her skærpes kampen om publikum i den kommende sæson med et helt nyt livagtigt spil, der byder voksne og børn ombord på det gamle træskibs knagende dæksplanker midt i slaget ved Helgoland den 9. maj 1864.

Det nye formidlingsprojekt er placeret i kælderen, der indtil 1. november husede Dykkerhistorisk Selskabs udstilling. Håndværkerne har i mange måneder været i gang med det udsnit af fregattens dæk, hvor gæsterne inviteres indenfor til slaget ved Helgoland på en livagtig måde.

Der er blevet skelet en del til et maleri af Chr. Mølsted fra 1989, der netop skildrer slaget i 1864 ombord på Fregatten Niels Juel. Dækudsnittet bliver på ca. 40 kvm og udføres som en nøjagtig men lidt mindre kopi af det rigtige batteridæk. Der er gyngende dæk, rygende kanoner, dæksplanker og tjærelugt. Det digitale søslag ventes ● at stå færdigt i juni måned 2012.

www.fregatten-jylland.dk

Super fed le jrskol e

Jesperhus Feriepark Her har I alt på ét sted!

Når overnatningen er betalt, har I fri adgang til et hav af oplevelser.

Bl.a. vandland, fiskesø, tennis, badminton, squash, fodbold, bordtennis og par3golf.

Når Parken er åben, har I også fri adgang hertil.

Ellers kan I besøge Jungleland med 4D-biograf, Zoo og Tarzansti.

Andre ting skal I betale for: Bl.a. bowling, lasergame, minigolf, skoletjeneste mv.

2 over natnin ger fra kr. 85, Se åbningstider og flere idéer på jesperhus.dk

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Blokhus

Thisted

Aalborg

Skive

Randers Viborg

Ringkøbing

Århus Herning

Grenå

Kom helt tæ på dyrenet.. .

Silkeborg

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

49

Skolerejser & lejrskoleophold

Korsridderborg og bisonokser

L

angs med Østersøkysten ligger en masse små byer, hvor man kan holde ferie både på hotel og på pensioner. For de aktive kan der foranstaltes øksekampe, rappelling og kanoture. Er man ikke en vovehals, kan man gå en tur gennem Wolin National Park og kigge på parkens bestand af ulve og bisonokser – desværre eller måske heldigvis i indhegning.

Tag på camping rundt i Danmark FDM camping

Camping for alle rundt

i Danmark

FDMs campingpladser har alle trådløst internet.

Vi åbner for oplevelser

Der er masser af aktiviteter på eller i nærheden af pladserne. Legepladser, børneaktiviteter, minigolf, ridning, golf, surfing, fiskeri og meget mere.

Børn elsker camping, og en god ferie for børnene er også en god ferie for de voksne.

Læs mere, bestil brochuren eller book online på www.fdmcamping.dk 50

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

-Her er lidt for enhver smag og området er ideelt til klasseture/lejrskoler, fortæller Anni-Elisabeth Johansen fra Vindrose Rejser.

Historiske byer Gdansk, Warszawa og Krakow er de mest besøgte byer i Polen, alle tre lokker med historie, oplevelser, shopping.

- Gdansk er både gammel og ny historie, 2. verdenskrig startede her, og det var her fagforeningen Solidaritet lagde grunden til kommunismens fald i Østeuropa. Byen ligger smukt ved Østersøen, og man kan her opleve en smuk, genopbygget bykerne. Uden for byen kan man besøge en vaskeægte korsridderborg fra middelalderen, Malbork, fremhæver Anni-Elisabeth Johansen.

Warszawa er den nuværende hovedstad, der hele tiden vokser og udvides, ny bygninger skyder op overalt, og her får man et indtryk af kapitalismens indtog. Samtidig er byen også meget grøn med store parker, hvor der ofte i sommertiden afholdes koncerter. Den gamle by blev sønderbombet under 2. Verdenskrig, men den blev genopbygget nøjagtigt efter gamle malerier og tegninger.

KZ-lejr og saltmine - Krakow er Polens gamle hovedstad, smuk som et eventyr og samtidig en pulserende handelsby. Byen har mange universitetsstuderende, og det sætter sit præg på restaurations- og natteliv, her er altid gang i den. Lidt udenfor Krakow kan man besøge den tidligere KZ-lejr Auschwitz og saltminen Wielicka. Har man lyst til at snuse til kommunismen, kan det lade sig gøre med en sporvognstur til bydelen Nowa Huta grundlagt i 1949 som den ideelle arbejderby, siger Anni-Elisabeth Johansen og tilføjer: - Polen er et godt sted at starte udforskning af Østeuropa, men man må endelig ikke glemme de omkringliggende lande: Ungarn, Tjekkiet og de Baltiske lande.

Alle områder, der har en ligeså spændende fortid som ● Polen.

Skolerejser & lejrskoleophold

“De

bedste

gr upperejser

i Europa”

Skolerejser med bus Det behøver ikke blive så dyrt!

Få gratis katalog

, m, Barcelona, Berlin

sterda le Europa STORBYERNE Amris og Prag - stort set he Pa Budapest, Krakow,

inburgh

London og Ed STORBRITANNIENle Storbritannien i he samt mindre byer

nd og Grønland

NORDEN Færøerne, Isla Tjekkiet til Norge, Sverige og AKTIVITETSTURE er, europæiske storby FLYREJSER til bl.a. ian fra kr. 1.995,- pr. person rweg f.eks. Dublin med No

Be stil kata lo get på w w w.e urotou rist.dk 7022 el le r ri ng ti l os tl f. 9812

Vesterbro 89 · 9100 Aalborg · Tlf. 9812 7022

www.eurotourist.dk

Skole gruppe.indd 1

SKI ADVENTURE STORBY LINJETUR    

Professionel sparring Skræddersyet program Stor fleksibilitet Personligt engagement

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

09/01/12 7:16:48

Lejrskole med eksotiske oplevelser!

Eller hvad med, at flytte undervisningen ud af klasseværelset og ind i den tropiske regnskov? vi underviser på grundskole- og gymnasieniveau - også specialklasser.

Se idé-katalog

S E M E R E PÅ R E g n S ko v E n . d k · p o s t @ r e g n s ko v e n . d k

K Æ M PVEA R A N OK O M OADN L Æ G Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

51

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg!

Pakke fr a SEK 850 /perso

n I Skolres ans økon omiske indgår G pakke öteborgs m e st p o p u l aktivitet ære er, indlo g ering på hotel elle godt r vandre r h je m, måltid p å u d va l er gte resta u ra n te r og gratis lo kaltrafik .

Universeum Måltider

Booking & information: www.goteborg.com/skolresan skolresan@goteborg.com Tlf. +46(0)31-368 41 10

Nya Älvsborgs Fästning Overnatninger

Liseberg Lokaltrafik