Magasinet Skolen, februar 2013

Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand.

Bl.a. Hovedbanegården (ca.

900 meter), Strøget og Rådhuspladen ca. 5 minutter.

skolen.

Som noget nyt kan der hoppes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge.

Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer.

Alle værelser har eget bad og toilet.

Lækker morgenmadsbuffet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder desuden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

Stort tema: Den digitale skole Elever giver hinanden rygmassage Friluftsliv på skemaet Seje ‘grønne’ rollemodeller

www.cphhostel.dk

cphcitybooking@danhostel.dk

TLF 3311 8585

Nyt: Din skole

Nr. 1, februar 2013

MAGASINET

Lejrskole i København

Scan og læs mere om DisplayNote, eller se en præsentationsvideo af dens egen egenskaber på AVCs hjemmeside. ◗◗◗

Skru op for den interaktive præsentation og skab interaktiv kommunikation! Opnå en præsentation hvor alle deltagere bliver en jævnbyrdig del af den interaktive kommunikation. ◗◗◗

Enhver enhed, enhver platform

◗◗◗

Oplægsholdere og deltagere bør kunne samarbejde uanset hvilken enhed og platform, de arbejder på. DisplayNote muliggør dette på enhver enhed (smartphone, tablet, laptop m.v.) og på tværs af alle større platforme herunder iOS, Android, Windows, Mac OS og Linux.

Komplet kontrol

I ”presenter mode” kan underviseren oprette samarbejdsgrupper, videregive kontrol af præsentationen til andre deltagere eller hente en anden enheds skærmbillede til sin egen enhed.

◗◗◗

Sæt

start på skoleskemaet

Gem dit arbejde Alle teenagere kan lære at genoplive et andet men­ neske. I den alder er børn både stærke og motiverede nok til at kunne redde liv, når det gælder.

Gem præsentationer, billeder, filer og alle dine noter og kommentarer til senere gennemgang - hvor som helst og når som helst!

Hent øjeblikkeligt

◗◗◗

Hent øjeblikkeligt oplægsholders noter, dias, billeder eller videoer til din egen enhed.

◗◗◗

◗◗◗

DisplayNote lader underviser og deltagere samarbejde som aldrig før - og på den enhed, der passer dem. Det perfekte værktøj i undervisningen for 1-til-1 og BYOD (Medbring din egen enhed) initiativer. Brugere kan straks samarbejde med underviseren og få adgang til dennes materiale og give indholdet deres eget præg i samspil med andre deltagere, klassekammerater m.v.

Del kommentarerne

Arbejd sammen i grupper af enhver størrelse og på enhver type enhed. Del kommentarer med oplægsholders og andre tilsluttede enheder. Opret grupper og deltag i collaborative learning.

◗◗◗ Perfekt til undervisning

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Præsentér, del og samarbejd

Ved hjælp af det gratis klassesæt TrygFonden Hjertestart i Skolen kan du være med til at uddanne en ny gene­ ration af førstehjælpere – nemt og hurtigt.

Send beskeder

Send til og modtag beskeder fra andre enheder, mens du arbejder.

Undervisningen kan nås inden for en almindelig lektion, og eleverne kan låne læringssættet med hjem, så de kan dele deres viden med familien.

Tilføj noter

◗◗◗

Tilføj skriftlige noter, post-it’s og henvisninger til ethvert dias, billede og video.

◗◗◗ Kommentér

◗◗◗

Fremhæv hvad der er vigtigt for dig, understreg og markér vigtige elementer for senere gennemgang og send øjeblikkeligt kommentarerne til de andre enheder.

Kontakt os

Hør mere om DisplayNotes egenskaber og fordele. Ring til os på 7562 4577 (Jylland og Fyn) eller 4362 4777 (Sjælland) og reservér et møde – naturligvis helt uforpligtende.

Levende kommunikation H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 i n f o @a vc.d k • www.a vc.d k • www.avcinfosystem.dk

Hjælp os med at uddanne en ny generation af førstehjælpere.

TrygFonden Hjertestart i Skolen består af en genoplivningsdukke og en instruktionsfilm i hjertelungeredning og brug af hjertestarter.

Klassesæt med 30 læringssæt, er målrettet elever fra 7. klasse og kan bruges igen og igen.

Bestil det gratis klassesæt på hjertestarter.dk og sæt hjertestart på skoleskemaet.

Indhold Magasinet Skolen Nr. 1, februar 2013, 19. årgang Forside: Colourbox Udgiver Byggeplads Danmark ApS Solvang 23, Postboks 146 3450 Allerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Michael Østergaard E-mail: mo@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.skolemagasin.dk.

Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.400 ISSN: 1901-1628

08 24 32 36 52

Når mor og far skal skilles På Randers Realskole har man som den første skole i landet indført skilsmissegrupper.

E-læring rykker ind i læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg har oprettet to nye e-læringshold i dansk og engelsk.

Med pensel og hammer I Skøn Skole projekt er målet at vende urolige elevers energi til en værdifuld kompetence.

Sund mad til få – eller ingen penge EAt-skolemad i København har eksisteret siden 2009, men udvides her i 2013, så de fattigste børn kan få sund mad hver dag.

Læring prøves af på egen krop Vil du være idrætslærer eller friluftsvejleder, må du første prøve aktiviteterne på egen krop.

februar 4

Din Skole

36 Det sunde hjørne

8

Når mor og far skal skilles

36 Sund mad til få – eller ingen penge

10 En ny generation af førstehjælpere 14 Hvad fortæller din krop?

18 Den digitale skole

18 Har du været på digital kokkeskole?

20 Klatrevæg eller læsekasse?

22 Lydløs snak mellem lærer og elev 24 E-læring rykker ind i læreruddannelsen i Silkeborg

38 Deltag i Sæt Skolen i Bevægelse 2013 39 Styr på sundheden

40 Elever tror at natten er fuld af vold og knive 42 Sex på de yngstes skema

44 Efter- og videreuddannelse 44 Naturen og uderummet i fokus

26 Frokosten betales med skolekort

48 Klædt på til fremtidens skole

28 Skaber digitalisering mere mobning i skolen?

52 Læring prøves af på egen krop

30 Nyt og gammelt IT smelter sammen

56 Unge klimaambassadører møder eleverne i øjenhøjde

32 Med pensel og hammer

58 Frilæsning Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

3

Den digitale hverdag Forleden kom min datter hjem fra skole og gik straks i gang med en opgave til Natur og Teknik.

En opgave, der skulle fremvises som en power point præsentation. Åh åh tænkte jeg, hvis hun spørger, hvordan man laver en power point præsentation, er jeg godt nok lost. Det gjorde hun ikke, for det kunne hun naturligvis allerede selv. Man går vel i 4. klasse. Min søn går i 0.klasse og hiver også straks sin computer op af skoletasken, når han kommer hjem fra skole, og trykker og gør ved i et tempo, som jeg dårligt kan følge med i. Jeg er fuld af beundring for de to unger, og hvor hurtigt de lærer. Men ikke mindst er jeg fuld af beundring for deres skolelærere. De skal stadig kunne lære eleverne basale ting som at læse og regne, men også efterhånden have ret gode it-kundskaber for at kunne klæde eleverne rigtigt på til fremtiden. Det gælder om at være med og måske endda et skridt foran ikke mindst i forhold til de digitale læringsmidler, som vi i dette nummer sætter fokus på. For selv om startskuddet for længst er lydt, så er løbet både langt og fuldt af retninger. Der udvikles stadig nye digitale læringsmidler og hvilke skal man satse på? Og kan man som lærer overhovedet følge med eller bliver man overhalet indenom af kompetente elever, hvor it-færdigheder nærmest af sig selv gror ud fra deres fingre? Måske vil der med digitale læringsmidler brydes nogle grænser mellem elever og lærere, hvor elever bliver til lærere og lærere bliver undervist af elever. I hvert fald står vi midt en rivende digital udvikling, og det er spændende at se, hvor den fører hen.

Udover at sætte fokus på digitale læringsmidler, er der foretaget et par ændringer i bladet. Under Din Skole tager vi pulsen på, hvad der sker på landets skoler. Småt som stort. Et andet tiltag er Det Sunde Hjørne, hvor vi kigger mere på tiltag indenfor kost og motion.

Og så er dette samtidig mit første nummer som redaktør af Skolen. Håber du finder en stund til at læse en af de mange gode historier.

Gitte Roe Eriksen, redaktør

4

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Sankt Nikolaj Skole, Esbjerg

Business og marketing i 10. klasse Fra skoleåret 2013-14 etablerer man en helt ny linje i 10. klasse på Sankt Nikolaj skole i Esbjerg. Sprogundervisning på Sankt Nikolaj har i flere år været højt prioriteret i 10. klasse, og derfor er man stadig på sprogskole i Berlin og London, men i det nye koncept for 10. klasse kan eleverne nu vælge en business og marketingslinje, hvor undervisere fra Rybners deltager som gæstelærere igennem hele skoleåret. Rybners udbyder en bred vifte af ungdoms- og videreuddannelser.

Hvert af de seks forløb, der er planlagt som en del af marketing- og

business-linjen, tager udgangspunkt i de unges egen erfaringsverden og i produkter, som man som ung kommer i berøring med og selv forbruger, fortæller Anne Marie Sørensen, som er underviser på Rybners.

Eleverne vil komme til at bruge alle sanser. Med udgangspunkt i alle sanserne, syns-, høre, – føle, – lugte- og smagssans, undersøges, hvordan alt fra jeans over morgenmadsprodukter til junkfood præsenteres, markedsføres og afsættes.

Skåde Skole, Aarhus

Ungdomsparlament

Jacob Birkeland Steenstrup, Lærke Marie Bentsen og Camilla Holmbo Arentoft fra 8.B fra Skåde Skole deltog i starten af februar i Folketingets Ungdomsparlament 2013. Deres lovforslag var blevet udvalgt blandt 1.300 andre, som Folketinget havde modtaget fra 8. og 9. klasser over hele landet.

De tre elever havde lavet lovforslaget: ‘Forslag til lov om ændring af bekendtgørelse om

Byggeloven (Ældres tryghed i hjemmet – en ældretryghedslov)’. Der deltog 60 elever på dagen, og de forsøge at overbevise de andre elever om, at deres forslag skulle vedtages og overdrages til statsministeren. Det lykkedes dog ikke de tre elever at få deres forslag igennem. www.ft.dk/Ungdomsparlament.aspx

Din Skole

Foto: Tobias Wensien Dinesen

Ørestad Skole, København

Ørestad Skole – et smukt byggeri Det var et tæt opløb, da Den Danske Lyspris 2012 blev overrakt i midten af januar. Ørestad Skole og bibliotek var indstillet for ikke mindst skolens dagslysindfald. Skolen måtte dog se sig slået

af et andet byggeri, nemlig renseanlægget Lynetten. Til gengæld modtog Ørestad Skole i slutningen af 2012 en af Københavns Kommunes priser for smukt byggeri. Skolen rammer i sit udtryk præcist Ørestads egenart og tilfører bydelen et nyt

bemærkelsesværddigt byggeri lød begrundelsen. Prisen blev uddelt af Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V).

‘Svære vilkår skaber ofte kreative løsninger, og det er tilfældet her, hvor hver detalje er gennemtænkt og løst,’ lød det blandt andet i Pia Allerslevs begrundelse.

Foruden de rosende ord fulgte diplom og 10.000 kr. til arkitekten KHR Arkitekter og til Bisgaard Landskabsarkitekter. Københavns Kommune har været bygherre på projektet og modtog et diplom.

Ny-Espergærde Skole, Afdeling Grydemose, Espergærde

Store elever underviser små På Espergærde Skole, Afdeling Grydemose har eleverne fra 5. klasse en særlig tjans. De både klargør og underviser i brugen af computere til 0.-klasserne.

Alle elever får stillet en computer til rådighed – som er til låns til undervisningsbrug.

- Eleverne i 5. klasse er ret fortrolige med computerne, og det er lidt sjovere, lettere og hurtigere for os og eleverne i 0. klasse, når det forgår på denne måde, forklarer Ellen Jørgensen, klasselærer for 0B. Hver elev i 5. klasse gør 1-2 computere klar, og så tropper

hele klassen op i 0. klasserne og viser eleverne, hvordan de logger ind, og hvordan man bruger programmerne. De har på forhånd fået tildelt en elev eller to, så der undervises en-til-en. Kommer der nye programmer, kan det aftales nærmere, om de store elever har mulighed for at komme og hjælpe igen, hvilket sker totre gange på et skoleår.

- Det er en kæmpe hjælp for os, for nogen gange fløjter

vi rundt som kakerlakker for at nå det hele, siger Ellen Jørgensen.

Modelfoto

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

5

Din skole

Sjølund-Hejls Skole, Kolding

Intelligent skolemøbel på prøve

21 elever fra 6. klasse på Sjølund-Hejls Skole syd for Kolding har for nylig testet det intelligente skolemøbel iMo Learn. iMo Learn består af et klassesæt på 24 sidde-klodser i blødt plastmateriale, plus computer og iPads. Hver klods har indbygget interaktiv teknologi, der gør, at eleven kan interagere med computeren og løse forskellige opgaver.

- Børnene har brugt møblet meget forskelligt. Det tilbyder jo bl.a. en urolig måde at sidde på uden at det forstyrrer sidemanden. At det samtidig er interaktivt, er med til at gøre 6

læring til en leg, lyder det fra Jan Hjorth, skoleleder på Sjølund-Hejls Skole.

Videnskabelige studier påviser en klar sammenhæng mellem skolebørns fysiske aktivitet og deres evne til at lære. Det er netop baggrunden for det intelligente skolemøbel iMo Learn, der er designet i regi af udviklingsprojektet Kids n’Tweens.

- iMo Learn støtter op om kombinationen af fysisk aktivitet og læring på flere måder, siger lektor Lars Elbæk fra

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik, en af

partnerne i udviklingen af iMo Learn.

Eleverne har været inddraget fra begyndelsen af udviklingen med iMo Learn.

- Det har fyldt meget og været en spændende proces – også at bruge børnene aktivt på denne måde. Jeg kan sagtens forestille mig iMo Learn i klasseværelserne, siger Jan Hjorth.

Eleverne kan bruge møblerne som træningsredskaber, når der er brug for et afbræk med fysisk aktivitet i den traditionelle, stillesiddende undervisning. Undersøgelser viser nemlig, at perioder med kortvarig fysisk aktivitet fremmer elevernes læring, det man i fagsproget kalder ‘kropsligt forankret læring’.

400 iMo Learn siddeklodser bliver lige nu testet på udvalgte skoler i Kolding og Vejle kommuner. iMo Learn er udviklet i et samarbejde mellem virksomheden SIS Functional Furniture, Syddansk Universitet og Kolding Kommune samt Alexandra Instituttet, i regi af udviklingsprojektet Kids n’Tweens, der med støtte fra EU bl.a. udvikler ny teknologi til undervisningssektoren.

Læs mere på www.kidsntweens.dk

Skriv til Din Skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk

InspIraTIon TIL En ny gEnEraTIon ELEvEr.

Et innovativt, nyt og digitalt læringsværktøj til klasseværelset, der fremmer håndgribelig, aktiv læring og engagerer elever som aldrig før. Udviklet til at støtte indskolingen, hjælper Lighthouse lærere med at skabe liv i undervisningen, mens eleverne opfordres til at lege, samarbejde, dele og deltage.

T +45 64 41 04 90 | info@vanerum.dk | www.vanerum.-sis.dk

Skolen_Lighthouse_jan2013_v2.indd 1

18-01-2013 08:26:45

Få nye, konkrete redskaber til at styrke inklusionsindsatsen Et praksisorienteret kursus i den særligt tilrettelagte indsats for elever med særlige behov.

Dette kursus retter sig imod lærere og pædagoger, der ønsker at opnå kompetencer til at imødekomme de elever i klasserne, der har behov for en særlig indsats for at opnå et inkluderende og udviklende skoleforløb.

Kurset tilrettelægges som efteruddannelses- og supervisionsforløb med særligt fokus på team-lærer-elev samarbejde. Ud fra en systemisk, anerkendende og inkluderende metode arbejdes der i teams for at udvikle de konkrete udviklings- og arbejdsmål, som er nødvendige i forhold til den enkelte elev

eller grupper af elever. Kurset vil følge en overordnet ramme men udvikles og formes efter den specifikke gruppe læreres ønsker og behov.

Kurset giver lærerne kompetencer ind i: • Systemisk/narrativ forståelse og metode • Inklusion af elever med AKT, ADHD eller autisme • API-modellen(Analyse, Planlægning og Intervention) – at arbejde med teamets muligheder • Konkrete redskaber i arbejdet med inklusion.

For flere kursusoplysninger se: http://www.skolensputnik.dk/toolbar/fokus/ eller kontakt SkolenSputniks kompetencecenter FOKUS på: fokus@skolensputnik.dk.

Annonce_FOKUS_A5-format_3.indd 1

16-01-2013 Magasinet Skolen · 201315:42:32 nr. 1

7

Når mor og far skal skilles Randers Realskole er den første skole i landet, der har indført skilsmissegrupper

Af Projektleder Annemarie Dencker og Projektchef Per Bøge, OmSorg, Kræftens Bekæmpelse Foto: Michael Bo Rasmussen

L

ivet går videre, selv om mor og far skal skilles. Men det kan som barn være svært at rumme den sorg, der følger med. På Randers Realskole har man som den første skole i landet indført skilsmissegrupper. En skilsmissegruppe er en gruppe, hvor børn, der oplever skilsmisse, kan dele deres erfaringer.

I en skilsmissegruppe har man faste ritualer, hvor alle bliver set, hørt og taget alvorligt. Børnene får mulighed for at fortælle hinanden om deres udfordringer og få idéer til, hvordan de kan tackles. Det er de voksne, der

Fakta Randers Realskole har to skilsmissegrupper, der mødes hver fjortende dag – Oasen med ti børn (0.-3. klasse) og Pusterummet med ni børn (4.-7. klasse).

• De sidste fire år har der i alt gået 50 børn i grupperne.

Lige nu går der 20 børn.

• Børnene går typisk i grupperne mellem et halvt og et helt år.

• I grupperne taler man sammen, spiser, tænder lys, laver barnets kalender (så barnet får overblik over sit liv) mm.

8

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

vurderer, hvornår barnet skal stoppe, men man er fleksibel, så barnet kan komme igen, hvis det får brug for det.

Projekt OmSorg i Kræftens Bekæmpelse, som arbejder for, at ingen børn skal stå alene med deres sorg – heller ikke i skoletiden – har besøgt skolen for at undersøge, hvilken betydning skilsmissegrupperne har for børnene, og om det i skolemæssig sammenhæng giver mening at have skilsmissegrupper. Vi fortæller her om lærernes og gruppeledernes erfaringer. Øget bevidsthed hos lærere Skilsmissegrupperne har øget lærerkollegiets bevidsthed om skilsmisseproblematikker, givet dem et supplerende sted at tilbyde børnene støtte samt givet dem viden om, hvilke signaler de skal være opmærksomme på hos børnene. Skilsmissegrupperne er bakket op af lærerkollegiet, fordi de kan se, at de involverede kollegaer er ihærdige, men også at børnene får det bedre. Grupperne har samtidig ledelsens opbakning. Lærerne ser også grupperne som en form for hjælp til selvhjælp, hvor forældre støttes i at støtte deres børn, ligesom børn bliver bedre til at støtte hinanden indbyrdes.

Når forældre bliver skilt, kan lærerne se på børnene, at de blive dårligere til at koncentrere sig i timerne. De bliver fjerne i blikket, ser triste ud og er ikke

Skismissegrupper

undervisningsparate, fordi tankerne er andre steder.

Nogle bliver indadvendte, trækker sig ind i sig selv ved f.eks. at sætte sig ned under bordet for at få fred. Andre bliver mere udadvendte og kan opleves fysisk og verbalt grænseoverskridende overfor kammeraterne i deres afmagt.

Hvornår skal vi i gruppen?

Gruppelederne af skilsmissegrupperne kendte de fleste børn på skolen, og de oplevede til tider, at børnene tog kontakt til dem mellem møderne. De mindste børn kunne også komme hen og spørge: ‘Skal vi ikke snart hen i gruppen?’. Gruppelederne fortalte, at:

• Børnene glædede sig til at komme. Samtidig fik de Slækker på kravene også indbyrdes et særligt forhold til hinanden, fordi de Lærerne slækker på kravene i en periode efter skilsmiskendte hinandens historier fra skilsmissegruppen. sen afhængig af barnets behov, men forsøger samtidig at fastholde dagligdagen og holde børnene på sporet.

• Børnene oplevede, at de blev taget alvorligt i gruppen.

Lærerne tror på, at skilsmissegrupperne forkorter den Og det styrker dem i at give udtryk for deres behov og periode, hvor børnene ikke følelser derhjemme. Det er undervisningsparate, kan være, at de begynder at fordi børnene har et sted, bede forældrene om ikke at hvor de kan tale med andre skændes, mens de hører på om, hvordan de har det. det, i stedet for som tidliLærerne siger, at de ikke gere at sidde på værelset og med sikkerhed kan vide, holde sig for ørerne. Ønsker man at oprette skilsmissegrupper, kan skolen henom det er tiden eller skilsvende sig til OmSorg i Kræftens Bekæmpelse eller Center for missegruppen, der gør en At leve i en kuffert Familieudvikling. Dernæst skal man deltage i et samtaleforskel for børnene. Men I skilsmissegruppen er gruppelederkursus af tre dages varighed. På kurset får man de har en fornemmelse af, børnene blandt andet opviden om børn og sorg, organisering, samtalemetoder, herat skilsmissen bliver nemtagede af, hvordan højtider under træning i introspektion og gruppelederrollen. Alle kan mere at klare, når børnene og familietraditioner forløi princippet deltage i undervisningen, forudsat at skolens møder andre, som er i ber, hvordan det er ‘at leve ledelse bakker det op. Men det er en fordel at have mindst samme situation. i en kuffert’ (7/7 ordning), fem års erfaring fra arbejde med skolesøgende børn, være Når klassekammeraterog at de kan føle sig udenAKT-lærer eller sundhedsplejerske. ne ved, at de går i skilsmisfor i mors eller fars ‘nye segruppe, kan lærerne også familie’. Det kan også være Læs mere på www.cancer.dk/omsorg se, at de støtter op. Det er spekulationer over, hvad de som om, at skilsmissegrupmå tage med fra den ene pens eksistens støtter den omsorg, som børnene har for forælder til den anden af tøj og legesager mm. Gruppelehinanden i klassen. Samtidig er det rart for læreren at derne oplevede, at de hjalp børnene til at acceptere deres vide, at der også er andre voksne end læreren selv, der er livssituation. De støtter børnene ved at være ‘barnets adopmærksomme på barnet i en svær tid. vokat’ og giver dem et rum, hvor der er tavshedspligt, og ● hvor de kan fortælle, hvordan de har det.

Sådan kommer I i gang

”kidsandmedia dk er din digitale cykelhjelm,” siger sanger Stig Rossen om projektet.

ORGANISATIONEN KIDSANDMEDIA DK ER:

- Din guide til børns digitale liv - Foredrag på skoler og i institutioner i hele landet - Viden om digital mobning, mobil, internet, spil og film LÆS MERE PÅ KIDSANDMEDIA.DK ELLER RING 87 26 35 36

2012_Skolen_annonce_v2.indd 1

Magasinet Skolen 01/10/12 · 2013 17.23 nr. 1

9

Førstehjælp

En ny generation af førstehjælpere De ældste elever i Danmark skal kunne yde hjertelungeredning og bruge en hjertestarter. Sådan lyder ambitionen fra TrygFonden, der netop har lanceret en ny landsdækkende indsats for at uddanne næste generation af førstehjælpere i Danmark Af Christian Nørr Foto: Christian Als

D

e ligger side om side i idrætshallen på Bangsbostrand Skolen i Frederikshavn. Med øjnene stift rettet mod genoplivningsdukken, der ligger livløs foran dem. En stemme tæller for: ‘1-2-3-4 …’

Først ved 30 er der et kort ophold, inden det går løs igen.

- Det er hårdere, end jeg troede at give hjertemassage ..., 13-årige Emma Godby tørrer sveden af panden og masserer sine ømme håndflader. Mere når hun ikke, inden hun bliver bedt om at gøre hjertestarteren klar og afvente yderligere instrukser.

10

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Hjertestop i Danmark • Hvert år rammes 3.500 mennesker af hjertestop og godt 10 procent overlever.

• 85 procent af danskerne vil gerne lære livreddende førstehjælp. 6 ud af 10 har rent faktisk taget et kursus i livreddende førstehjælp.

• 48 procent af landets skoler har livreddende førstehjælp på skoleskemaet. 4 ud af 10 af de skoler, der ikke tilbyder førstehjælp, angiver at de ikke var opmærksomme på, at det er en obligatorisk del af færdselslære.

Toptekst

Elever lærer hvordan de skal yde førstehjælp, og hvordan de kan betjene en hjertestarter.

Klassesæt og film Klassesæt og instruktionsfilm tilbydes alle landets skoler med syvendeklasses årgange og op.

Hele setuppet er lagt til rette efter, at man på en halv time kan lære de vigtigste grundtrin i hjertelungeredningen samt brugen af hjertestarter – at hjertestarteren er kommet med er nyt, påpeger Grethe Thomas fra TrygFonden: Siden 2007 har TrygFonden tilbudt gratis klassesæt til alle landets 7. til 10. klasser, så eleverne kan lære at redde liv på 30 minutter. Som noget nyt har vi tilføjet hjertestarter dummies og undervisning i brugen af en hjertestarter.

Hvert klassesæt indeholder: • 30 genoplivningsdukker og hjertestarter-dummies.

• Instruktionsfilmen, der guider eleverne gennem hjertelungeredning og brug af hjertestartere, kan streames fra hjertestarter.dk Klassesættene med genoplivningsdukkerne er skolens ejendom, men eleverne kan låne dem med hjem, så de kan lære familien at redde liv.Klassesættene bestilles på www. hjertestarter.dk/skolen

200 elever fra Frederikshavn var med, da TrygFonden lancerede sin landsdækkende indsats ‘TrygFonden hjertestart i skolen’.

Med det klare formål at uddanne en ny generation af førstehjælpere i Danmark og give flest mulige elever fra 7. til 10. klasse mulighed for ikke bare at kunne yde hjertelungeredning, men også kunne betjene en hjertestarter, hvis uheldet er ude.

- Formålet med projektet er at gøre flest mulige danskere – også i den yngre generation – i stand til at yde førstehjælp og bruge de stadig flere hjertestartere, der » sættes op i Danmark i disse år. Man må aldrig tøve eller

Vil du sætte fjernvarme på skemaet?

Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse.

Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes nu et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder sætter energien i et miljøperspektiv Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret lærer eleverne at bruge energien fornuftigt Opfylder specifikke trinmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil/konkurrence.

Mød os p ås messerne kolei kilde og A Rosarhus. rmvilke opva h m o rt e for »Vi har læ der er god r, e rm fo s ning lassE « ElEv i 7. k vores miljø

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

48 pct. af landets skoler har livreddende førstehjælp på skolen.

11

Førstehjælp

Trygfonden vil gerne være med til at redde liv. Bl.a. ved at undervise skolelever i førstehjælp, så de kan træde til ved et hjertestop.

alene om hjertestoppet.

Der er nogen i den anden ende, der kan vejlede dig og støtte. Det vil vi gerne have udbredt til de danske skoleelever, så utrygheden ikke er en barriere for at handle, siger Grethe Thomas.

TrygFonden Hjertestart i skolen Projektet ‘TrygFonden hjertestart i skolen skal uddanne en helt ny generation af førstehjælpere.

• Hvem: Målgruppen er elever i 7. til 10. klasse på landets folkeskoler samt special-, privat- og efterskoler.

• TrygFondens ambition: At flest mulige danskere, også i de yngste årgange, kan træde til ved hjertestop uden for hospitalet ved at erkende et hjertestop, ringe 1-1-2, yde hjertelungeredning og bruge en hjertestarter.

• Se mere på hjertestarter.dk og trygfonden.dk

være bange for at gøre noget forkert. Personen, der er faldet om, er død, så man kan ikke gøre situationen værre. Det vil vi gerne lære eleverne, siger Grethe Thomas, projektchef for akutindsatser i TrygFonden.

Når der i dag ringes 1-1-2 i Danmark, får man en sygeplejerske eller paramediciner i telefonen, som kan vejlede i hjertelungeredning og henvise til nærmeste hjertestarter.

- Det er vigtigt og betyder, at du reelt aldrig er 12

Førstehjælp på skoleskemaet Førstehjælp har været en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen siden 2005. Men en Gallup-undersøgelse fra november 2012 viser, at kun lidt under halvdelen (48 procent) af landets folkeskoler rent faktisk har livreddende førstehjælp på skoleskemaet.

- Der ligger et stort potentiale og mulighed for at redde flere liv, understreger læge og forsker, Mads Wissenberg, fra Gentofte Hospital: - Hvis vi kan få flere unge til at lære hjertelungeredning og bruge en hjertestarter, er der et stort potentiale for at redde flere liv fremover. Jo flere danskere, der kan yde livreddende førstehjælp og ikke er bange for at bruge en hjertestarter, des større er chancen for, at der bliver givet livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem.

Og det er afgørende for overlevelse for de godt 3.500, der ● hvert år falder om med hjertestop i Danmark.

Genoplivningsdukker under kærlig behandling af skoleelever.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma Em sa neb uds asere kol t ing

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

T wo ema rk da s g ev hop e, en s o ts g

ng Livsla ng – læri

Kommunal indsats

Udviklingen løber hurtigt indenfor undervisningsområdet. Nye tiltag og buzzwords dukker op dagligt.

Nye muligheder åbner sig for dig, der underviser i naturfag. Har du brug for et samlet overblik, så kig indenfor på NTSnet.dk – dit vindue til en bedre undervisning i natur, teknik og sundhed.

r- e te els Ef nn da

og find inspiration, netværk og det store overblik

og ed g h d a Sun aturf n

ud

Klik ind på NTSnet.dk

rre e læ els Ny ann d ud

Nord isk Skole

le

o sk

e

Ud

13

Elever fra Helsingør Skole, Afdeling Marienlyst har for nylig deltaget i et pilotprojekt, hvor de bl.a. skulle give hinanden ryg-massage.

Hvad fortæller din krop?

To skoler i Helsingør har kørt et pilotprojekt for elever i 2. klasse, hvor kroppen har været i fokus Af Gitte Roe Eriksen Foto: Stina Abildgaard

B

orde og stole er sat ud til væggene, og eleverne fra 2. klasse på Helsingør Skole, Afdeling Marienlyst står i en rundkreds. De spænder i deres små kroppe helt ud i tæerne, baller, fingrene – ja sågar tungen, der bliver strakt helt ud ad munden.

Udover det ”normale” rejseprogram tilbyder vi det helt unikke, som kun ”indfødte” kan. www.vm-rejser.dk 14

www.peoplepluspeople.com

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

- Og så slipper I, siger Marie Dam Jensen, pædagogisk udviklingskonsulent.

Elevernes kroppe forvandles fra flitsbuer til bløddyr.

Marie Dam Jensen er meget optaget af at hjælpe skoleelever til at blive bedre til at håndtere sociale og følelsesmæssige udfordringer i dagligdagen. Derfor har hun udviklet KiF-modellen (Kroppen i Fokus), der tager afsæt i menneskets kropslige trivsel og udvikling, og som hun tilbyder som et forløb til skolerne. Både Afdeling Marienlyst og Afdeling Nordvest under Helsingør Skole har været igennem et forløb.

- Jeg har oplevet adskillige elever med stressadfærd og mange har svært ved at håndtere følelsesmæssige og sociale problematikker. Det kan være svært at sætte ord på. Børn er kropslige, og kan ofte bedre udtrykke sig med kroppen, så det handler om at lære, hvad ens krop fortæller. På den måde bliver eleverne bedre til at drage omsorg for sig selv, forklarer Marie Dam Jensen.

Kroppen i fokus

Marie Dam Jensen er Cand. pæd. i pædagogisk psykologi og arbejder som pædagogisk udviklingskonsulent.

Derudover er hun udøvende musiker og underviser i krop, sang og bevægelse i aftenskoleregi. Hun arbejder med KiF-modellen, hvor formålet er at: • Øge kropsbevidstheden og give større selvindsigt • Styrke selvværdet og selvtilliden • Give redskaber til håndtering af problemstillinger • Styrke den nonverbale kommunikation • Øge det gode samarbejde Læs mere på www.krop-trivsel.dk

Ved hjælp af øvelser forklarer Marie Dam Jensen både elever og lærere, hvordan de kan være opmærksomme på sig selv, og hvordan det føles i kroppen bl.a. ved hjælp af vekselvirkning, som at spænde og dernæst slappe af. Med andre ord, det er mindfuldness for eleverne – eller om man vil bevidst nærvær. Øvelserne kan læreren så hive frem ad skuffen til senere brug. Derudover bruger hun vejrtrækningsøvelser og taktil massage. I taktil massage handler det om at skabe en god oplevelse for den anden. Taktil rygmassage arbejder ud fra devisen ‘Den man rører, mobber man ikke’. Marie Dam Jensen spørger altid eleverne efterfølgende om deres oplevelser med de øvelser, hun præsenterer dem for.

- Der var en 10-årig dreng på en anden skole, der havde fået konstateret ADHD og fik medicin for det. Han fortalte mig, at vejrtrækningsøvelserne virkede lige så godt som medicinen, når han blev urolig, fortæller Marie » Dam Jensen.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

15

Kroppen i fokus

Taktil ryg-massage arbejder ud fra devisen: ”Den man rører, mobber man ikke”.

Vigtigt for børnefællesskabet Marie Dam Jensen arbejder med hele klasser og ikke enkelte børn.

- Det er i børnefællesskaberne, at tingene er på spil, og derfor er det vigtigt at inddrage alle, så der opnås en fælles forståelse. Det handler om inklusion, og at kunne arbejde med noget, der er svært, og sammen få noget godt ud af det, siger hun.

Ofte arbejder hun i klasser, der har konkrete problemstillinger, f.eks. en drengegruppe der ikke kan enes, eller i forhold til meget uro i klassen.

- Men det kan også være forebyggende, så man netop undgår problemer i fremtiden. Stod det til mig, så var der simpelthen et fag i skolerne, der hed: Krop og dannelse.

Møder vi hinanden med omsorg, så trives vi bedre og får mere overskud til at lære. Men det bliver også svært pludselig at råbe af hinanden. Det handler om at fremme den mentale sundhed.

Ud over fysiske øvelser har hun også noget, hun kalder ‘Sokratisk Dialoggruppe.’

- Selv om det kan være svært at sætte ord på sine følelser, så kan børnene godt trænes i refleksion, undren

og nysgerrighed. F.eks. hvis temaet er: Hvad er venskab?

Så kan alle byde ind, og måske kan man sammen nå til en fælles forståelse, der også bliver klassens værdisæt.

Samtidig kan eleverne lære, at forskellige holdninger kan være lige gode, og det hjælper dem til at slappe af og blive mere trygge i at sige deres mening, siger Marie Dam Jensen. ●

Massage og øvelser skal med i undervisningen Klasselærer Stina Abildgaard vil sætte tid af hver uge til øvelser og massage for eleverne i 2. klasse på Helsingør Skole, Afdeling Marienlyst.

- Det er en 2. klasse med mange børn med uro i kroppen. Men når Marie er her (Marie Dam Jensen, pædagogisk udviklingskonsulent, red.), så oplever jeg, at

Velkendte øvelser får børnene til at slappe af.

16

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

eleverne slapper fuldstændigt af, når de laver øvelser med hende og masserer hinanden. De er nærmest ikke til at kende, fortæller Stina Abildgaard.

Hendes klasse har deltaget i et pilotprojekt efter KiF-modellen – Kroppen i Fokus. Hun fortæller, at eleverne gennem øvelserne og massagen, som de udøver på hinanden, får en tydelig følelse af fællesskab.

- Mange af øvelserne er egentlig ikke fremmed for mig. Jeg har bare ikke tænkt på at bruge dem, for de sad ikke lige på rygraden. Men nu har jeg fået dem belyst, og jeg glæder mig til selv at afprøve dem, lyder det fra Stina Abildgaard.

Når pilotprojektet er færdigt, regner hun med at implementere både øvelser og især massage i undervisningen en gang om ugen i et 20 minutters forløb.

- Det er helt klart fedt at opleve eleverne, hvordan de har taget både øvelser og massagen til sig, siger Stina Abildgaard.

Det fedeste lejrskoleophold 1 over n fra kr.atning 65,Jesperhus Feriepark -Alt på ét sted!

Når overnatningen er betalt, har I fri adgang til et hav af oplevelser.

Bl.a. vandland, fiskesø, tennis, badminton, squash, fodbold, bordtennis og par3golf.

rs

dø Inden- og uden vandland

Bowli golf, lanseg, pool, rgame

Indendør s Zoo med fod ringer

lt, , skydete Piratland-biograf 4D

Når Parken er åben, har I også fri adgang hertil. Ellers kan I besøge 4D-biografen, Zoo og Junglestien.

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Blokhus

Andre ting skal I betale for: Bl.a. bowling, lasergame, minigolf mv.

Thisted Aalborg

Se mere på jesperhus.dk

Skive

Randers Viborg

Ringkøbing

Grenå

Århus Herning

Silkeborg

Lejrskoleophold med oplevelser TOG TIL DØREN GRATIS FACILITETER GODE PRISER

FRA KR. 84 PR. PERS. PR. NAT

SE SKAGENSTRAND.DK

Kom til toppen af Danmark og få en på “opleveren” Her er masser af oplevelser, unik natur og historie: Grenen, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, Hulsig Hede, Skagens by- og Egnsmuseum, Skagens Museum, Skagen Odde Naturcenter, Geocaching og meget mere..

Afslapning og hygge Når dagen er omme byder vi, Skagen Strand, på afslapning, samvær og hygge.

Ferieboligerne kan rumme op til 7 personer og ligger i et dejligt naturskønt område. I selv lave mad i vores store køkkener, eller lave en aftale med restauranten.

Priser fra kr. 84 pr. person v/7 personer og 3 overnatninger.

tranevej 108, hulsig 9990 skagen t: +45 9848 7222 facebook.com/skagenstrand.dk skagenstrand.dk

Mange gratis aktiviteter Vi tilbyder mange gratis aktivi-teter, såsom badeland, idrætshal, fodboldbaner, tennis, badminton m.m.

Vi har også samarbejdspartnere, som kan lave teambuilding eller arrangere naturoplevelser.

Vi hjælper også gerne med planlægningen af jeres ophold.

For mere info ring på 9848 7222.

skagen strand hotel og feriecenter

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

17

Den digitale skole

Har du været på digital kokkeskole?

Det er ikke kun i dansk, engelsk og natur/teknik, it vinder ind. Nu er it-redskaberne også rykket ind i skolekøkkenerne

I

efteråret lancerede GoCook en digital kokkeskole med app’en GoCook til mobiltelefonen og hjemmesiden gocook.dk. It-værktøjerne er en håndgribelig del af GoCook, hvor formålet er at være med til at skabe den første generation, der er bedre til lave mad end deres forældre.

- GoCook-app’en og gocook.dk rummer mere end 100 pædagogiske opskrifter, hvor vi gør brug af forskellige læringsstile, siger projektchef for GoCook og leder af skolekontakten Bente Svane Nielsen.

For at eleverne kan komme rigtigt i gang med opskrifterne, er der valgt både at bruge tekst og billeder til at illustrere, hvilke råvarer og redskaber, eleverne skal bruge. Eleverne bliver præsenteret for et trin i opskriften ad gangen i kronologisk rækkefølge. Ved de trin, hvor der

18

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

er en særlig vigtig metode, kan de vælge at se en kort film om, hvordan man kan gribe det an. Det kunne være en film om, hvordan man woksteger eller laver en mørdej.

- I app’en har vi desuden indbygget et minutur. Så mens kødgryderne simrer, kan minuturet holde styr på tiden, så kartoflerne bliver kogt tilpas, fortæller Bente Svane.

Når eleverne forbereder sig til madlavningen kan de gøre brug af et stort råvare- og redskabsleksikon med over 500 billeder og let forståelige forklaringer. Her kan man både finde de mest almindelige råvarer og redskaber, som blomkål, fiskefilet og brødrister, og de mere ukendte, som brissel og mandolinjern. De kan også finde film, hvor basisopskriften på lasagne eller boller bliver vist af kokke fra junior-kokkelandsholdet.

Digital kokkeskole

GoCook-app’en og gocook.dk rummer mere end 100 pædagogiske opskrifter. Tekst og billeder illustrerer, hvilke råvarer og redskaber, eleverne skal bruge.

Hvordan steger man græshopper og laver marcipanpynt?

Har børnene lyst til at udfordre sig selv efter skoletid, er der inspiration at hente i de to temakøkkener – ‘Det blærede køkken’ og

‘Det gale køkken’ på gocook.dk. I ‘Det blærede køkken’ kan de f.eks. lære, hvordan man laver marcipanpynt eller flotte frugtkurve og imponere vennerne, mens de i ‘Det gale køkken’ bliver udfordret i den helt anden ende af spektret. Der kan de gå på opdagelse i så eksotiske råvarer, som melorme og græshopper.

Hent den gratis app på: www.gocook.dk/app og se hjemmesiden på: www.gocook.dk.

Kokkeskole-app’en GoCook vandt en pris ved Danish App Awards 2012 i kategorien ‘Science & Education’.

Lanschool ‐ håndtering af computerbaserede klasser.

•

Skolelicens ‐ dækker alle computere/enheder på skolen. (kr. 23.000 ekskl. moms)

•

Klasselicenser fra kr. 3.889 (1 lærer + x elever)

# Enkelt at bruge, tydelige knapper og funktioner # Hurtigt at installere og nemt at integrere i netværket # Cross‐platform Mac, Win, iOS, Android, Linux og tynde klienter

Kontakt : Green Islands Aps, Tlf: 36 98 05 04

Besøg lanschool‐nordic.dk for flere detaljer og prøveversion Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

19

Den digitale skole

Klatrevæg eller læsekasse?

Sammen med Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus og VIA UC samarbejder lærere og elever på Vinding Skole i Vejle om projektet LITiRum – (Læring og IT i RUM) Af Katrine Gyrup Kierstein, lærer på Vinding skole, Vejle Foto: Henrik Kastenskov

V

i har været heldige på min skole. Vi har fået lov til at samarbejde om LITiRum (Læring og IT i RUM) sammen med en masse folk fra Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus og VIA University College. Og oven i hatten får vi en interaktiv ‘ting’ til vores skole, som vi kan bruge i vores undervisning.

Udgangspunktet for projektet er, at vi ikke kun skal bruge teknologien, men også selv være med til at skabe den. Vi skal have it til at spille sammen med det fysiske læringsrum og dermed understøtte læringen.

Selve opstarten af projektet begyndte sidste efterår, og afslutningen nærmer sig. Opgaven har været meget diffus, og der er ingen der ved, hvor vi ender. Bliver det en klatrevæg eller en læsekasse?

På den måde har det også været meget specielt for mig at deltage i dette projekt, da det er meget anderledes end mine sædvanlige opgaver. Vi har intet fast mål at stile imod, for alt kan forandres af en bedre ide. Jeg er slet ikke i tvivl om, at forskningsgruppen har helt styr på, i hvilken retning vi skal – eller også er de bare vant til at arbejde på denne måde i modsætning til mig. For mig som udenforstående kan det være lidt svært at følge med.

Måske er det ligeså meget dét, at jeg ikke har overblikket og kontrollen, at jeg ikke har styringen og mit mål for øje, der gør, at jeg ikke helt kan gennemskue, hvor vi er på vej hen. Men sundt er det helt sikkert, og jeg bliver udfordret. Det er en anden måde at arbejde på end den, som jeg er vant til i mit lærerjob.

Intense elever Jeg oplevede også en intensitet fra elevernes side, som jeg ikke ser i den daglige undervisning. De vidste, at det de lavede var vigtigt for forskningsgruppen. Alene antallet af voksne signalerede, at det her var vigtigt og blev prioriteret højt. At der ydermere var fotografer, og at meget blev optaget på film, signalerede igen, at lige netop deres udsagn og deltagelse var vigtig. Der er ingen tvivl om, at eleverne har følt, at de har bidraget med en masse, og at

20

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

deres meninger har værdi for forskningsgruppen.

Ideer bearbejdes I starten af året arbejder forskningsgruppen med deres samarbejdspartnere med de ideer, der er kommet frem i løbet af projektets varighed og bygger det, som ingen endnu ved, Katrine Gyrup Kierstein, lærer hvad er. på Vinding Skole i Vejle.

Samtidig planlægger vi et undervisningsforløb i samarbejde med en fra VIA University College. I marts måned skal det så stå sin prøve. Det endelige produkt skal afprøves i undervisningen og have sit liv på skolen.

Forskningsgruppen vil observere og lave interviews med elever og lærere. Og sluttelig skal det på en konference i ● Spinderihallerne i Vejle i april.

Gode ideer på post-it har der været masser af i løbet af projekt LITiRum.

Forskningsprojekt

Der er blevet tænkt nyt og anderledes med projektet LITiRum (Læring og IT i Rum), hvor elever har arbejdet sammen med en forskningsgruppe.

LITiRum – forskningsprojekt.

Eleverne på 6. årgang på Vinding Skole deltager i ‘LITiRum’, et forskningsprojekt omhandlende læring og it i rum. To dage i efteråret kom forskningsgruppen og arbejdede med eleverne. Første gang arbejdede de med hele årgangen, som de delte op i tre grupper, to under navnet Narrifyers og en Toponauter.

Der var fra starten lagt op til, at eleverne var VIP – med slik eller kage, når de kom til en ny opgave og lækre sandwich til frokost.

Narrifyers skulle arbejde med læring – deres bedste læringsoplevelse. Det behøvede ikke at være i skolen, men kunne være fra elevernes fritid. Det handlede om gode måder at lære på.

Toponauter skulle arbejde med steder på skolen.

Mystiske steder, yndlingssteder og hadesteder. Disse steder blev markeret med klistermærker. Til sidst skulle stederne kobles sammen

med situationerne. F. eks. kobles udsagnet ‘At lære i fællesskab’ sammen med skolekøkkenet.

Anden gang blev eleverne igen delt op i tre. En gruppe arbejdede med forskningsgruppen, og de andre grupper arbejdede med opgaver stillet af forskningsgruppen men sammen med lærere fra skolen. Igen var alle VIP og blev forkælet efter alle kunstens regler.

Dagen handlede om, hvordan vi kan gøre læringen bedre og sjovere. Udgangspunktet var ikke it, men it blev derimod brugt som en vej til at forbedre elevernes

læring. Eleverne fik mulighed for at tænke stort. Der var ingen begrænsninger hverken økonomisk eller pædagogisk, og der var ingen dårlige forslag eller en facitliste.

Lærerne arbejdede den ene dag sammen med en fra VIA University College.

Vi blev bl.a. præsenteret for elevernes udsagn, som vi skulle rangordne. Spændende at opdage, at vi har rigtig meget til fælles med eleverne.

I december ændrede projektet karakter, så også elever fra 3. til 8. klasse blev inddraget. Den nye lærergruppe blev inviteret

til Kjellerup Skole, hvor de arbejdede med et lignende projekt. Her var jeg med i gruppen, der skulle tænke stort, nyt og anderledes. Det, som mine elever havde gjort i de tidligere workshops.

I januar mødtes vi lærere med en fra VIA University College for at snakke om vores pædagogiske mål for at få dem til at spille sammen med projektets mål. Forskningsgruppen var også forbi, og eleverne fra 6. årgang gav stafetten videre til en ny gruppe elever, der skal arbejde videre med 6. årgangs ideer.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

21

Den digitale skole Digital klasseledelse

Digital klasseledelse Ifølge Netop Solutions A/S giver digital klasseledelse følgende fordele: • Dynamik med deling af skærme • Bedre mulighed for samarbejde mellem lærer og elev • Bedre mulighed for differentiering og inklusion • Fokus på opgaven i stedet for på teknikken • Højere grad af koncentration i klassen • Overblik over elevers fremskridt • Mere effektiv undervisningstid • Større grad af faglighed

Lydløs snak mellem lærer og elev Digital klasseledelse giver både elever og lærere nye muligheder, ifølge Netop Solutions A/S

D

igital klasseledelse er i mange år blevet brugt til primært at fokusere elevernes opmærksomhed på opgaven. Og det vil ifølge virksomheden Netop Solutions A/S, der udvikler og sælger softwareløsninger stadig være vigtige ingredienser i fremtidens digitale undervisning.

- Men vi tror også på, at kommunikation og vejledning mellem lærer og elever kan lette læringsprocessen, og at det derfor er vigtigt at fokusere på den del også, siger Kurt Bager, CEO for Netop Solutions.

F.eks. er det i dag muligt, at en elev og lærer chatter med hinanden helt uden at forstyrre resten af klassen, og chatten kan sættes i gang af både lærer og elev. En nem og let måde at få vejledning på.

- Brugen af it-udstyr på skoler har længe været begrænset til et traditionelt it-lokale på skolen, men sådan er det ikke længere. I fremtiden vil vi opleve, at digitale løsninger bliver brugt i et hvert klasselokale, hvor læreren gør brug af intelligente enheder i undervisningen. Tablets som iPad, computere og smartphones vil helt naturligt blive en integreret del af undervisningen, forudser Kurt Bager.

22

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Netop Solutions har i dag allerede en løsning, som giver læreren mulighed for at tilgå sin computer fra en iPad. Den udvider Windows computerens funktionalitet og overfører den til iPad. Dermed er Kurt Bager, CEO for Netop læreren ikke længere bunSolutions. det til sin plads, men kan bevæge sig frit i klasseværelset samtidigt med, at han/hun bevarer fuld adgang til sin computer. I starten af 2013 bliver det også muligt for elever at følge undervisningen direkte fra deres iPad, hvilket giver en helt ny form for fleksibilitet.

- Vi er tilhængere af digitale platformsuafhængige løsninger, som understøtter kommunikationen mellem lærer og elev, og vi ser en fremtid, hvor elever og lærer kommunikerer på tværs af enheder, netværk og lokation, ● afslutter Kurt Bager.

Læs mere på: www.netop.com.

SKOLESYSTEMET PENGELØS BETALING I SKOLEBODEN Garantere

t

Danmarks b

illigste

skole- & k

antinesys

tem

Ring nu p

å 7025 46

00

og hør næ

rmere

Nu er det slut med kontanter i skoleboden FrontPos skolesystem gør det let at betale med plastickort i skoleboden, og derved slipper man for alt bøvlet med håndteringen af kontanter.

Minimal vedligeholdelse Der foreligger ikke det store vedligeholdelsesarbejde for hverken skolen eller kommunen:

Indbetalinger & personlig opsætning foregår via internettet

• Elevens forældre opretter selv eleven via hjemmesiden.

Det er forældrene der indbetaler penge på skolekortet hjemmefra via internettet. Her kan forældrene samtidig følge bevægelserne på barnets konto.

Det er også muligt at sætte et max beløb for køb per dag. Dette gør tyveri af kort og andet misbrug svært. Systemet understøtter bl.a. disse betalingskort.

• Der er mulighed for spærring af kort hvis det bliver væk.

Nemme ekspeditioner I skolens frugtbod eller kantine stilles et kasseapparat i mini-format. Kasseappartet er solidt og slidstærkt med touch skærm, som bruges til at vælge varer på. Når produkterne er valgt vil man kunne se beløbet der trækkes. Når der betales, holder eleven skolekort på en kortlæser. Herefter udføres betalingen indenfor 3 sekunder. Betalingen fremgår nu også i saldohistorikken på elevens personlige log-ind på hjemmesiden

• Saldoen kan evt. af forældrene overflyttes til nyt kort.

• De rette personer har adgang til administrationssystemet via internettet.

Her kan samtlige kort & saldi kan ses.

Her trækkes ligeledes statistikker og rapporter ud.

Fordele ved Skolesystemet • Hurtige ekspeditioner, da der ikke håndteres kontanter.

• Mulighed for at begrænse elevens maksimale køb per dag.

• Ingen udregning af byttepenge.

• Købshistorik på brugerens profil.

• Bedre hygiejne i skoleboden.

• Reduceret risiko for tyveri af skolebodens pengekasse.

• Indsæt penge via computer, tablet & smartphone.

• Intuitiv programflade sikrer hurtig oplæring i systemet.

• Mulighed for digital eksport af salgsdata mm.

• Trykskærm til valg af varer.

• En digital kommunikation med kommunens eller skolens økonomisystem kan skræddersys efter behov.

Få mere at vide, ring nu på telefon

7025 4600

Skolesystemet tilbydes af Net & Data ApS • Hollands Gaard 8 • 4800 Nykøbing F mail@netogdata.dk • Telefon 7025 4600 • www.skolesystemet.dk 23

Den digitale skole

E-læring rykker ind i læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg har oprettet to nye e-læringshold i dansk og engelsk. Over en toårig periode bliver der arbejdet digitalt og didaktisk med nye medier og undervisningsteknologier Af Alice Nissen, lektor på Læreruddannelsen i Silkeborg

D

e to nye e-læringshold skal i løbet af foråret i praktik på Vester Skole og Virklund i Silkeborg kommune, hvilket for de to holds vedkommende bliver en fortsættelse af et allerede påbegyndt samarbejde, som startede med skoleovertagelse i efteråret 2012.

I et af praktikprojekterne samarbejder de studerende med et forlag om at udvikle en ipad-roman for de store elever. Eleverne og studerende indgår som eksperter i et brugerdrevent udviklingsforløb, hvor forlag, forfatter og illustrator i den anden ende bearbejder og videreudvikler elevernes ideer, før romanen slippes fri på den store app-store. Et forløb som dette giver både praktiklærere, studerende og elever en unik viden om digital dannelse.

Vi satser i fremtiden på at udvikle vores digitale viden i samarbejde med grundskolen.

Fokus på nye undervisningsformer De to e-læringshold på Læreruddannelsen skal netop udfordre de gængse undervisningsformer, og det sker altså med øget fokus på nye metoder, der skal udvikle vores allerede eksisterende måder og tilgange til opgaveløsning, opgavetyper, samarbejde og videndeling. Når vi anvender nye teknologier, sker det i en erkendelse af, at vi i højere

Digitale læremidler skal understøtte faglige mål og udfordre de studerende.

24

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

grad end tidligere skal imødekomme digitalt indfødte lærerstuderende. For en ny lærerstuderende skal der ikke stor overvindelse til for at tilegne sig en ny teknologi, hvis bare teknologien giver mening ind i de faglige sammenhænge, og i øvrigt er med til at lette læreprocessen.

Vi gør os umage med at Alice Bonde Nissen, cand. mag. i dansk, Læreruddanintegrere web 2.0-teknonelsen i Silkeborg. logier, digitale læremidler, interaktive tavler og ipads i sammenhænge, hvor det rent faktisk understøtter særlige faglige mål, og hvor det samtidig også udfordrer de studerendes digitale kreativitet og potentialer. Ud over at de studerende møder læreruddannelsen med nye digitale kompetencer, så bevæger mange af de studerende også dagligt på konvergente digitale platforme. Derfor stræber vi efter at indrette vores fælles digitale kommunikationsplatform, så den rent brugermæssigt matcher kommunikationen på deres foretrukne sociale platforme.

Digitale bogtrailere Samtidig forsøger vi at udvikle forskellige virtuelle læringsmiljøers mulighed for at skabe en højere grad af refleksion i undervisningen og vejledningen – og derved også en styrket professionsidentitet. Det betyder ikke, at alle lærerstuderende konstant arbejder med de samme teknologier på de samme tidspunkter i de samme faglige områder. Ofte vil det være sådan, at de studerende arbejder med en given opgave eller problemstilling, og at de på baggrund af problemstillingens beskaffenhed vælger de teknologier, de ønsker til at løse opgaven med. Danskholdet har bl.a. arbejdet med digitale bogtrailere, som er små reklamespots for børnebøger – bogverdenens svar

E-læring i Silkeborg

Book Creator er en af de teknologier, der er blevet arbejdet med.

på en filmtrailer. Bogtraileren er ikke kun multimodale produktioner med levende billeder, tekst, lyd, illustrationer, men også et medium for elevers og studerendes højtlæsning af bogen.

Nogle studerende har arbejdet med performativ biografisme på Linoit.com, hvor udforskninger af forfatterskaber som Janne Teller og Kim Fupz Aakesson formuleres på post-it sedler, hænges på den virtuelle opslagstavle og opdateres løbende i arbejdsprocessen.

Teknologisk værktøjskasse Vi kan konstatere allerede nu, at web 2.0 teknologier som Wordpress, Animoto, Wix, Linoit, Prezi, Story Jumper, Book Creator, Story Bird og mange teknologier er blevet en naturlig del af de studerende værktøjskasse. De studerende bruger disse flittigt i alle produktive sammenhænge, og vi er overraskede over i hvor vidt omfang, de studerende på egen hånd er i stand til at remediere disse værktøjer, så de får nye anvendelsesmuligheder i forskellige lærings- og produktionssammenhænge.

Det betyder, at vi har fået tematiseret produktionsaspektet i en grad, der ikke har været muligt tidligere.

Produktionsaspektet fremhæves sammen med andre kompetencer af Faghæfte 48, Fælles Mål for it og mediekompetencer, som vigtig digital kompetence i et fremti● digt professionsperspektiv.

r e t f . e . . n g e t n l i u n s s ø u l d T I r E g i l t n e en ord mson”: ler ! r “Sa o e k r s e c l i n t Sådan – Vi la sning ø l ingen. l k T i I v d u rk skolemme iver på l b s at best en stæ u fok g r v i at

o sikre stem t ! kab, s IT-sy s behov e s r le je l er nes hv is g , fæ in r læ e Tænk arb kt i lt sam gspun ationa udgan n r åv irke e p t t a g, in selv os for ation, r o t f k genbr u d t e a k h t n ig u n l p u rm m Ko ngs jde, og ”: d udga re info ration ! e t ? Me amson e m S “ r ld i o r v h æ t n ind k ha bygger anmar emons untu, d n e og D e g e r i Edub iv o r g k N o lister ige s lever i specia a, ersonl å r f p s hvor e e g s o e m r t hjem øvr ig g til de len og Vi er i adgan værk! d t il ra sko e f e m d r se net å e lø b d lv d å e r r s o t b i r ne r skole og hvo

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Søndergade 27 – 8740 Brædstrup – www.fleten.net – t: 88917444 – e: thats-IT@fleten.net

25

Digital betaling

Frokosten betales med skolekort I Kolding Kommune behøver skoleelever ikke længere tage kontanter med i skole for at betale for maden i kantinerne.

Kommunen er nemlig godt i gang med at installere FrontPos Skolekantine

D

igitaliseringen er godt i gang i hele landet. Både i det private og det offentlige.

Ingen vil modtage kontanter længere. Heller ikke bankerne. Derfor leder kommuner og skoler efter systemer, der kan fjerne kontanthåndteringen fra deres kantiner.

Hos Net&Data ApS er man godt i gang med installationer af deres FrontPos Skolekantinesystem landet over.

Skolekantinesystemet fjerner netop kontant betaling, og det besvær der er med håndteringen af det fra skolernes kantiner og boder. Net&Data ApS har stor erfaring med udvikling og implementering af kassesystemer, og leverer i dag løsninger til både den private og den offentlige sektor.

Betalingskort kan bruges i hele byen Senest har Kolding Kommune indført FrontPos skolekantinesystemet på alle deres folkeskoler og i ungdomsklubberne. Det betyder, at eleverne bliver udstyret med et skolekort, der kan benyttes begge steder til at købe mad eller frugt. I princippet vil børnene kunne bruge skolekortet som betalingsmiddel alle steder i hele Kolding Kommune, hvor systemets kasseapparater er sat op.

- Vi har henvendelser både fra enkelte skoler, og også fra hele kommuner der som Kolding Kommune ønsker helt at afskaffe kontanter i skolerne, fortæller Palle

26

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Hansen, der er ansvarlig for salget af FrontPos Skolekantinesystemet hos Net&Data i Nykøbing F. Forældrestyret konto Ifølge Net&Data ApS, så er fordelene ved FrontPos pengeløse skolekantinesystem mange.

- Selve håndteringen af de kontante midler med opbevaring, hygiejne, udgifterne og risikoen for tyveri forsvinder. Samtidig er det forældrenes sikkerhed for, at de penge de selv sætter ind på deres barns skolekort også bliver brugt på skolen, siger Palle Hansen.

Det er nemlig forældrene selv, der styrer deres barns konto. De logger ind på systemet via internettet, og opretter sig selv, og sætter penge ind på kortet via en godkendt betalings gateway. Pengene går direkte ind på skolens eller kommunens bankkonto. Der er fra skolens eller kommunens side ikke det store administrative arbejde med skolekantine systemet. Alt er overladt til forældrene, hvilket gør, at det er meget let at iværksætte. På Kolding Kommune, hvor det drejer sig om mere en 17 skoler og 12 ungdomsskoler, har implementeringstiden været under 1 ● måned. www.netogdata.dk

Den digitale skole

Digital Klasseledelse skaber effektiv undervisningstid 4 millioner solgte Netop licenser til skoler og lærere verden over taler sit eget sprog. Mange har nemlig opdaget de store og målbare gevinster brugen af digitale undervisningsværktøjer medfører.

Med Netops løsning til digital klasseledelse, Netop Vision Pro, får du: • Mere effektiv undervisningstid

• Bedre mulighed for differentiering

• Større grad af faglighed

• Fokus på opgaven i stedet for på teknikken

• Muligheder for dynamik i klasseundervisningen

• Højere grad af koncentration i klassen • Overblik over elevers fremskridt

Vil du vide mere, så besøg vores hjemmeside www.netop.com eller kontakt Netop, Bregnerødvej 127, 3460 Birkerød, 4590 2525, info@netop.com

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

27

Den digitale skole Mobning

Skaber digitalisering mere mobning i skolen?

Skolen bliver mere og mere digitaliseret, og mens eleverne får flere digitale platforme og større tilgængelighed til nettet, må vi spørge os selv, om det også øger risikoen for digital mobning sig på de digitale medier med en respekt for hinanguider forældre og voksne i den og med en bevidsthed børns digitale liv. De holder om, hvad deres opførsel foredrag rundt i hele Dankan føre med sig – både mark – bl.a. om Digital mobnår man vælger at ‘like’ anning. Protektor: Stig Rossen dres billeder på Facebook for at anerkende hinandens tilstedeværelse, men også når man vælger at kalde hinanden grimme øgenavne eller opføre sig ondskabsfuldt, fordi man er gemt bag skjulte profiler.

Kidsandmedia dk er en

nonprofit organisation, der

Af Maja Schurmann, projektleder på kidsandmedia

N

ogle voksne bekymrer sig, andre har en jubeltilgang til de digitale medier, men uanset hvad følger der både positive sider og udfordringer med, når skolestrukturen ændrer sig. Digital mobning er et højaktuelt problem, og trods det store fokus, er der stadig mange danske børn, der mobbes i skolen hver dag.

Vi skal ikke skyde skylden på digitaliseringen, men vi skal være opmærksomme på, at der med flere digitale enheder og større netadgang også bliver en større risiko for digital mobning. Vi skal lære børnene, hvordan de begår

Dialog skaber bevidsthed Jeg arbejder som projektleder på kidsandmedia dk, som bl.a. holder foredrag rundt i hele landet, og her ser jeg, hvordan frustrerede forældre og fagfolk udvikler holdninger og bliver handlekraftige, når de deltager i dialog med andre voksne. Det samme gælder børnene. Meget mobning opstår pga. misforståelser, og her kunne noget af det være hindret ved dialog.

Kidsandmedia dk opfordrer til dialog voksne imellem og mellem voksne og børn. Vi bruger forskellige dilemmaspørgsmål til at sætte perspektiv på opfattelser og udfordre holdninger.

Et af dilemmaspørgsmålene lyder: ‘Hvor går grænsen mellem drilleri og mobning?’ – svarene er mange og viser, hvor nemt mobning kan opstå ud af de rene misforståelser. Hvis nogen driller med et glimt i øjet, men personen i den anden ende opfatter det som mobning, så er der allerede grobund for mobning.

Du kan læse flere dilemmaspørgsmål på ● www.kidsandmedia.dk.

Over 13 mio. kr. delt ud til digitale læremidler Regeringen har i perioden 2012-2015 afsat i alt 500 millioner kroner til at styrke it i folkeskolen. De 50 millioner kroner er sat af til digitale lærermidler i folkeskolen 2012. Foreløbigt har 35 kommuner søgt om penge, og der er på nuværende tidspunkt delt lidt over 13 millioner kroner ud af de 50.

28

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Hvis kommunen ikke har brugt sine midler for 2012, kan der stadig søges om midler. Den nuværende tilskudsperiode er nemlig blevet forlænget til og med d. 31. marts 2013, så der indtil dette tidspunkt er mulighed for at anvende uforbrugte midler fra 2012 efter 2012-kriterierne for puljen.

Se mere på www.uvm.dk/itifolkeskolen

Ny digital kokkeskole GoCook vil gerne være med til at skabe den første generation af børn, der er bedre til at lave mad end deres forældre!

Derfor har vi lanceret en digital kokkeskole, som bakker op om vores undervisningsmateriale til hjemkundskab ’GoCook Smagekassen’.

Kokkeskolen består af en gratis app ’gocook’ og gocook.dk Her kan eleverne finde opskrifter, metodefilm og meget mere, som de kan arbejde videre med derhjemme.

App’en er udviklet til både iPhone og Android og kan hentes på

gocook.dk/app.

Vinder i kategorien ”Science & Education” ved Danish App Awards 2012.

29

Den digitale skole Genbrug

Nyt og gammelt IT smelter sammen Ved at genbruge gammelt hardware på en ny platform, skaber Fleten.net nye IT-løsninger til skoler

I

T er for rigtigt mange noget, som bare skal virke! Teknikken er ret uinteressant for de fleste.

Den erkendelse kom de frem til i Fleten.net for nogle år siden. Siden da er der blevet arbejdet aktivt på en IT-løsning til skoler, som handler om værdier frem for teknik.

Fleten.net har startet projektet ‘Samson’, der bruger Edubuntu som platform. Edubuntu er netop designet til skolemiljøer. Systemet er tilpasset undervisning og indeholder software til skolemiljøer.

Hemmeligheden bag projektet er at konfigurere skolens gamle PCere som ‘tynde’ klienter. Det betyder, at de trækker alle sine ressourcer fra en centralt placeret server, og at de ikke længere behøver deres eget styresystem.

Den gamle PC skal nu blot flytte dit skærmbillede og dine tastetryk til og fra serveren via dit netværk, hvilket kræver minimale ressourcer. Dette bliver gjort, uden brug for at installere noget på de enkelte PCere.

- Vi starter dem blot op fra netværket ved hjælp af en lille klient-server, vi leverer. Klient programmet hedder ‘x2go’ og er en opensource fjernskrivebords klient, som er et gratis program, der kan koble op til et personligt skrivebord på en server på Internettet, fortæller Kjetil Fleten, grundlægger af Fleten.net, og fortsætter: - ’Traditionel’ IT, hvor alle PCere har styresystem og programmer installeret på sin harddisk, svarer til, at alle kører rundt i små biler med hver sin lille motor. Det vi gør er i princippet at smide motorerne ud, udskifte

dækkene med jernbane-hjul, sætte de små biler på skinner, koble dem sammen og sætte et stort lokomotiv foran!

Altså bliver det muligt at starte mange computere op ved hjælp af blot én PC (klient-serveren). Fordelene er desuden, at det kræver mindre administration, da der ikke længere er noget installeret på de gamle PCer, og man derfor blot kan slukke for den og tænde den igen, og så er klienten ‘frisk’ hver gang. Deruodver peger Fleten. net også på en række andre fordele.

- Det er en bedre økonomisk løsning. Her er ingen licensomkostninger, der skal bruges færre timer til vedligeholdelse, og så er der længere levetid på hardware, lyder det fra Kjetil Fleten.

Indhold bestemmes af skolerne Det er skolerne selv, der er med til at bestemme indholdet i løsningen, dvs. de programmer, der skal udvikles videre, integration til UNI-C’s tjenester, osv.

- Vi mener, at et IT-system skal tage udgangspunkt i læring, fællesskab, genbrug, internationalt samarbejde, og at skolerne selv skal have mulighed for at påvirke indholdet, lyder det fra Kjetil Fleten.

På tværs af landegrænser Ligesom udviklingen af styresystemet – Edubuntu – forgår i fællesskab af frivillige på tværs af landegrænser, er det også projektet ‘Samson’s mål, at skoler i blandt andet Norge og Danmark skal dele systemet.

- Meningen er, at de skoler, der vil deltage i samarbejdet, selv kan være med til at bestemme, hvor vi skal lægge ressourcerne.

Det mener vi, er vejen frem for at skabe det ejerskab og engagement, der er nødvendigt for at sikre skolerne de IT-løsninger, de blandt andet gennem test og oversættelse af Samarbejde med AspIT har behov for, siger Kjetil Flere ansatte i Fleten.net har baggrund fra et program til dansk.

Fleten. ● AspIT, som er en skræddersyet uddannelsesmo- Vores virksomhed har det formål at give del til unge med Aspergers Syndrom, og er et landsdækkende tilbud til unge med det, de kalder fokuseret talent for IT. Disse medarbejdere har taget aktivt del i udvikling af teknikken,

30

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

mennesker en chance. Det er der nogle elever fra AspIT, der har fået, og den chance må vi sige, de har grebet, siger Kjetil Fleten, grundlæggeren af firmaet.

www.fleten.net

Tabulex bidrager til digitaliseringen af Danmark

Information til borgerne om skoletilbud samt indskrivning af skolebørn via internettet Kommunikation mellem forældre og SFO/daginstitution over internettet og smartphones Adgang for borgerne til eget grundskole-afgangsbevis via borger.dk Tilmelding for kommunens unge til ungdomsskolens hold via internettet og smartphones Mulighed for at foretage skolebestyrelsesvalg digitalt Digital kommunikation med kommunens ansatte

Tabulex udvikler og leverer integrerede softwaresystemer til skoler, SFO’er og daginstitutioner til administration af børn og ansatte. Softwareprogrammerne er intuitive, nemme at anvende og bruges bl.a. til skemalægning, tjenestetids- og elevadministration. Tabulex’ programmer anvendes dagligt i alle kommuner og vi arbejder tæt sammen med centrale myndigheder og interesseorganisationer i udviklingen af programmerne og indgår i udviklingsprojekter med flere kommuner. Tabulex er en ISO 9001 certificeret virksomhed. Læs mere på www.tabulex.dk.

31

Skøn skole

Der er mange måder at lære på, når man går i skole.

Med pensel og hammer I Skøn Skole projekt er målet at vende urolige elevers energi til en værdifuld kompetence. Specialklasserækkens 5. og 6. klasse på Kildevældsskolen har taget et stort skridt og knokler sig til en ny form for læring – og overraskende er det med pensel og hammer i hånden Af Gitte Roe Eriksen, journalist Foto: Flemming Schiller

K

an du genkende det? Eleven sidder og trommer med fingrene i bordet eller hopper op og ned på stolen. Det forstyrrer undervisningen, det irriterer, det er unødigt – tænker du måske.

Men det er muligt at vende energien til en værdifuld kompetence. På Kildevældsskolen på Østerbro i København er man gået nye veje og har afprøvet projekt Skøn Skole. Skøn Skole har udarbejdet et koncept med hjælp til selvhjælp, hvor elever, forældre og lærere i samspil

STUDIEREJSER

Europa eller oversøisk.

Storbyer eller historiske rundrejser.

Lad os hjælpe med logistikken.

For uforpligtende tilbud på skræddersyede studierejser. - Kontakt Ole Sørensen Indivuelle rejser, også for grupper.

Rejsecenter Djursland ApS - tel. 7027 5270

Rejsecenter Djursland 32

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Deltag i konference Er du som lærer eller leder interesseret i at komme konceptet nærmere, har du mulighed for at deltage i en konference den 12.marts 2013 i Vordingborg, hvor det handler om innovativ undervisning, kreativitet og fællesskab – og om hvordan du kan bruge Skøn Skole konceptet bedst muligt i din klasse.

Læs mere på www.skoenskole.dk

med erhvervslivet aktiveres og har del i processen om at forandre og forskønne børnenes egen hverdag.

I en specialklasse kræver det både overskud og nye indfaldsvinkler, når læringen ændrer form. For hvor meget maling skal der f.eks. bruges til at male en klasse?

Hvordan kan vi regne ud, hvordan læsepodiet skal bygges, hvordan gør vi, og kan vi nå det på bare en uge?

Der er masser af læring på forskellige planer, der kræver forskellige færdigheder. Det unikke i læreprocessen er et synligt og brugbart resultat i de fysiske rammer og gode styrkede relationer mellem lærer og elever og indbyrdes mellem eleverne.

Forældrekontakt er blevet styrket Det er ikke kun elever og lærere på Kildevældsskolen på Østerbro i København, der har opnået gode resultater ved hjælp af Skøn Skole Projekt. Forældrekontakten er også blevet bedre.

- Vi har tidligere manglet en god dialog med forældrene, og det omhandler ofte de samme ting, når vi taler sammen. Men her er der også sket en forandring, fortæller specialklasselærer Martin Heisterberg og nævner, at en far til en af eleverne sagde, at det var fedt at omgås andre forældre og lærere i forbindelse med projekt Skøn Skole, uden at det

omhandlede lektier, trinmål el.lign., men udelukkende var hygge med forbedringen af fælleslokalet.

Siden da har vi oplevet, at forældrene har været meget opsøgende omkring informationer, har hjulpet til med ugentlige arrangementer og er hurtige til at svare tilbage på beskeder fra os. Det har givet en anden hverdag i klassen, da alle tre parter nu er helt involveret i den daglige skolegang. Vi håber meget på, at dette fortsætter, ellers må vi forskønne et nyt lokale næste år, siger Martin Heisterberg.

- Vi har, i vores Skøn Skole projekt, haft som mål, at forskønne og optimere et fælleslokale i vores specialrække. Rækken er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har skullet forvandle et lokale, der tidligere er blevet brugt som opbevaring og til enkelte morgensamlinger, til at kunne benyttes som en del af den daglige undervisning, fortæller specialskolelærer Martin Heisterberg fra Kildevældsskolen.

Nu er det tid til at evaluere Natur/teknik-undervisningen Natur/teknik er et nyt diagnostisk prøvemateriale til 2.-6. klasse fra Hogrefe Psykologisk Forlag.

Prøvematerialet afdækker, hvordan eleverne står i forhold til udvalgte trinmål i Fælles Mål for Natur/teknik.

Fælles Mål indeholder slut- og trinmål og består af følgende fire centrale kundskabs- og færdighedsområder  Den nære omverden  Den fjerne omverden  Menneskets samspil med naturen  Arbejdsmåder og tankegange Inden for de områder, der prøves i, får læreren mulighed for at danne sig et overblik over, hvor der skal sættes ekstra kræfter ind i undervisningen, og på hvilke områder, eleverne allerede er stærke.

Hvornår anvendes prøven?

Keld Nørgaard og Kim Foss Hansen

NATUR/TEKNIK

 Hæfte 2/3 er til brug i sidste halvdel af 2. klasse eller i første halvdel af 3. klasse.

DIAGNOSTISK PRØVE

Keld Nørgaard og Kim Foss Hansen

Vanskeligheden er styrken Martin Heisterberg understreger, at det som specialskolelærer, handler om at møde eleverne på deres præmisser.

- For at kunne gennemføre undervisningen, må man se på elevernes vanskeligheder, der i lige så høj grad kan bruges som styrker i vejen mod læring. Hvis vi f.eks. kigger på en elev med ADHD, kan deres store kropslige behov være svært at håndtere i almenrækken. Men vi ser det som et potentiale i den forstand, at vi ‘bare’ skal tilrettelægge undervisningen sådan, at det høje energiniveau bliver brugt konstruktivt til at indsamle og bearbejde viden, lyder det fra Martin Heisterberg.

Og dette kan bl.a. gøres ved leg og læring, eller andre undervisningsformer der inddrager kropslig bevægelse i læringsprocesserne.

- Med ombygningen af vores nye lokale, har vi mulighed for, at tage hensyn til enkelte elevgrupper, der kan køre sideløbende undervisningsforløb i det lokale, der er skræddersyet til deres potentiale og læringsprofil, siger » Martin Heisterberg.

 Hæfte 4/5 er til brug i sidste halvdel af 4. klasse eller i første halvdel af 5. klasse.

NATUR/TEKNIK DIAGNOSTISK PRØVE til brug i sidste halvår af 4. klasse

Keld Nørgaard og Kim Foss Hansen

 Hæfte 5/6 er til brug i sidste halvdel af 5. klasse eller i første halvdel af 6. klasse.

NATUR/TEKNIK DIAGNOSTISK PRØVE til brug i sidste halvår af 5. klasse eller i første halvår af 6. klasse.

De fleste elever gennemfører prøven på mindre end en lektion, mens resten anvender mellem en og to lektioner.

Alle tre hæfter er i farver og rigt illustreret.

Bestil hos vores salgsafdeling på 3538 1655 eller på www.hogrefe.dk

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

33

En praktisk tilgang til læringen giver mange elever en succesoplevelse. F.eks. skal de regne sig frem til, hvor meget maling, de skal bruge.

Succes på flere planer Den nye praktiske tilgang til læringen har givet bonus. Eleverne har opnået succesoplevelser på flere planer. De skal f.eks. regne sig frem til hvor meget maling, der skal bruges.

Momen Shaihi, som er elev fra specialklassen på Kildevældsskolen, maler for første gang i sit liv og konstaterer: ‘Det er dejligt at mærke malingen – og så bliver det sjovere at være her i skolen – og flottere’. Martin Heisterberg kan se flere fordele: - I vores klasse har vi fået mere end ‘bare’ et brugbart lokale. Vi har fået kvalitative konstruktioner på tværs af elever, lærere og forældre. Og det har fra starten af været elevernes projekt.

Eleverne har måttet samarbejde, for at få det hele til at fungere. De har indset, at de til tider er afhængige af deres klassekammerater, og kan søge hjælp og støtte hos hinanden.

- De har fået en fantastisk oplevelse, fordi de har mærket, at omverdenen har været villig til at hjælpe dem igennem projektet. Og eleverne er vokset i takt med at dagene er gået. De er kommet ud af den osteklokke, som skolen til tider kan være. Og så har de noget, de er stolte af, både som elev og som gruppe. Det er mega fedt at mærke børnenes begejstring – og de er pavestolte over, at de selv har lavet det, lyder det fra Martin Heisterberg.

- I lærergrupperne er der også blevet arbejdet hårdt for at få det hele til at fungere.

Det har været det hele værd. Kommunikationen har været i top. Og ligesom eleverne, føler vi også en stolthed ● for projektet, siger Martin Heisterberg.

Når erhvervslivet bakker op I Skøn Skole projektet på Kildevældsskolen har virksomheder hjulpet til. PH-el, en lokal farvehandel og 5mprint kunne godt se værdien i at være med til at gøre en forskel for eleverne. For mange virksomheder betyder troværdighed i forretningslivet helt konkret at tage ansvar for deres handlinger, deres udvikling og for hinanden. For at efterleve denne værdi bliver denne indstilling fulgt op med at tage et samfundsansvar – eller arbejde med CSI (Corporate Social Innovation), som det populært kaldes.

Byggemarkedskæden Silvan støtter Foreningen Skøn Skole.

Dermed hjælper de ikke kun eleverne men samfundet. Skøn Skole hjælper eleverne til selv at tage initiativ og ansvar – og få succes! Eleverne får i et Skøn Skole projekt kompetencer, der matcher erhvervslivets og samfundets ønsker om innovative, kreative og initiativrige unge mennesker, der forstår at arbejde sammen. En win-win-situation for alle.

- For Skøn Skole betyder erhvervslivets engagement, at de kan give skoler hjælp til selvhjælp – med inspiration, guidelines, tjeklister og meget mere til deres innovationsuge – gratis! Kun med engagerede personer og virksomheder, som støtter op om initiativet, kan vi bevæge noget i samfundet og skabe nye værdier, understreger Anne Hopmann, formand for foreningen Skøn Skole.

JE-BO Legetøj Kvalitets køretøj til professionel bruger samt reservedele og tilbehør

Grindstedvej 40 6670 Holsted Tlf. 7539 6585/6176 4409 E-mail info@je-bo.dk www.je-bo.dk 34

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Vi gentager succesen

3 stk. balancecykler Triker 100 pro

Pris kr. 6750,-

Inkl. moms og fragt

Skøn skole

Projekt Skøn Skole handler både om at forskønne – og at gøre det i et inkluderende fællesskab.

Alsidigt koncept der inkluderer - Men noget af det vigtigste, er de ‘jegkan-oplevelser’, som Skøn Skole bringer med sig. De giver mod på livet og lysten til at gå i skole.

Også egnet til skoletrætte Det er ikke kun bogligt svage, der kan have svært ved at finde motivationen. Også unge, der er skoletrætte af andre årsager, kan have glæde af en praktisk tilgang til læring, da de lærer at omsætte den teoretiske viden til brugbare og samfundsrelevante gøremål.

Andy fra 7.kl. på Præstø er enig: - Vi er en meget urolig klasse. Vi laver ikke meget, lytter ikke efter, snakker hele tiden og respekterer faktisk ikke vores lærere. I Skøn Skole har vi arbejdet vildt hårdt alle sammen.

Det er fantastisk at gå hjem hver dag med en god fornemmelse i kroppen – at have arbejdet vildt hårdt og at have gjort noget godt i klassen. Jeg er overrasket og træt på den fede måde. I skal være rigtig glade, hvis I får chancen får at være med i Skøn Skole. Det er en rigtig fed oplevelse, og så har jeg bevist overfor mig selv, at jeg kan meget mere end jeg troede – og det har de andre også, fortæller han.

er du på forkant med elevernes trivsel?

Værktøjerne som ligger på klassetrivsel.dk kan bruges forebyggende, så du er på forkant med den sociale udvikling og kan være præcis med den forebyggende indsats. Det svarer lidt til at måle elevernes sociale blodtryk – før de tester dit!

ta’ elevernes blodtryk, før de tester dit! www.klassetrivsel.dk

Gratis prøveperiode

ToucheReklame.dk

Kildevældsskolen er ikke ene om at opleve, at eleverne selv hen på eftermiddagen ikke ville hjem i forbindelse med projekt Skøn Skole. Også andre skoler har oplevet lignende succeshistorier.

Anne Hopmann, formand for foreningen Skøn Skole, mener, at succesen ligger i konceptets alsidighed.

-At tage fat på projekt Skøn Skole er meget inkluderende, siger hun og forklarer, at der i forløbet er brug for alle.

- Eleverne opdager, at de i fællesskab kan udrette underværker, og at der er brug for alles kompetencer. Nogle er gode til at organisere og samle trådene, andre til at male eller save og andre til at udvikle en ny innovativ skraldespand eller læseboks, siger Anne Hopmann.

Forløbet skal også dokumenteres med en rapport, fotostory eller youtube-film, og der skal skrives redaktionelle artikler til aviserne og organiseres fernisering. Nogle klasser er gode til at involvere det lokale erhvervsliv og tager fat i elektrikere, cateringfirmaer, reklamebureauer for at høre, hvordan de kan få hjælp til deres projekt.

- Det er spækket med læring på mange planer, mener Anne Hopmann. Og fortsætter:

scan koden og se film om klassetrivsel.dk samt tilmelding med UNI-login

›››

skoleVisioner · Tel 21 21 90 56 · www.skolevisioner.dk Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

35

Det sunde hjørne De ældste elever melder sig frivilligt til EAT-ordningen, hvor de færdiggør maden.

Københavns Kommune har besluttet at bruge 7 mio. kroner ekstra om året oveni i de 22 mio. kroner, der i forvejen bruges på skolemad, så skolernes fattigste børn kan få tilskud i forbindelse med ordningen EAT

Sund mad til få – eller ingen penge Af Gitte Roe Eriksen, journalist

E

AT-skolemad har eksisteret siden 2009, men udvides her i 2013, så 2.000 af byens fattigste børn kan få serveret sund mad hver dag for ganske få penge eller helt gratis. Maden bestilles over nettet tre dage før af forældrene, og betalingen foregår også over nettet.

- Vi kender det som voksne. Får vi ikke noget ordentligt at spise i løbet af en dag, fungerer vi ikke optimalt.

Sådan er det i endnu højere grad for børn. Hvis de ikke får et sundt måltid mad i løbet af dagen, svækkes deres indlæringsevne, de får koncentrationsbesvær og bliver urolige, siger børne- og ungdomsborgmester (S) i København, Anne Vang.

I dag er 32 skoler med i EAT-ordningen, dvs. at ca.

20.000 elever har adgang til at købe EAT. Derudover findes der såkaldte madskoler, så i alt 41 skoler i København kan tilbyde varme retter hver dag – i gennemsnit 4.165 Nej til svinekød EAT tager også hensyn til elever, der ikke spiser svinekød. Når man opretter en brugerprofil på hjemmesiden www.eat.kk.dk, kan man krydse af, at man ønsker halal. Forsøger man så alligevel at bestille en skinkesandwich, så er det ikke muligt, da dette måltid ganske enkelt ikke viser sig på skærmen.

36

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

portioner mad over disken på de 41 skoler. Maden bliver lavet i et stort centralkøkken og kørt ud til et ‘modtagekøkken’ på skolen, hvor maden laves færdigt.

En af de skoler, der har været med siden projekt EAT begyndte tilbage i 2009 er Korsager Skolen i Brønshøj-Husum. Skolen har omkring 740 elever, ungdomsborgmester (S) i heraf ca. 40 pct. tosproKøbenhavn, Anne Vang. gede. Skolen ligger i et område med meget stor forskel på familiernes økonomiske status.

- På Korsager Skolen er ordningen en succes. Vi håndterer dagligt mellem 160 og 220 måltider – mere kan vi heller ikke, da vi har et lille køkken, fortæller Jens Andersen, EAT-lærer.

I lærergruppen har man netop snakket om, at det kan mærkes på eleverne, at de får et ordentligt måltid til frokost.

- Der er mere fokus i 5. lektion, efter eleverne har spist, fortæller Jens Andersen.

EAT-ordningen

Køkkenteamet bruger 4. lektion til at portionsanrette og levere maden til de yngste elever.

Skolen er for tiden under ombygning, og det betyder bedre køkkenfaciliteter til efteråret – og plads til flere EAT-måltider.

- Vi forventer at udvide EAT-ordningen med 40 måltider om dagen hvert år i de kommende år, lyder det fra Jens Andersen.

Prisreguleret måltider På ordningens hjemmeside www.eat.kk.dk kan man se, hvad menuen består af. Den skifter alt efter årstiderne, dog er der altid to varme retter at vælge imellem samt en sandwich. Det er også på hjemmesiden, man som forældre opretter en konto og sætter penge ind på til at købe for.

Et måltid koster mellem 18 og 23 kroner, men fremover kan de fattigste få tilskud ved at søge om det.

- På den måde tilgodeser vi de mest udsatte børn, der enten kan få maden gratis eller blot betale fem eller ti kroner for et måltid, siger børne- og ungdomsborgmester, Anne Vang.

De store hjælper de små Korsager Skolen får maden leveret fra et centralkøkken hver dag. Noget af det skal blot varmes op, men f.eks. pasta, ris m.m skal koges på stedet, og sandwich bliver også smurt på stedet. Og her kommer de ældste elever ind i billedet. Det er nemlig elever fra 6.-8. klasse, der frivilligt melder sig på madteamet og tager sig af de forskellige køkkenopgaver. Teamet bruger så 4. lektion til at gøre maden klar, mens de øvrige elever har undervisning. Bl.a. bliver alle måltider portionsanrettet og leveret til klasser fra 0.-6. klasse, serveret på engangstallerkener og bestik lavet af majsstivelse. De store elever spiser deres måltider i et såkaldt lærerfrit lounge-område.

- Da vi indførte ordningen, fik vi hurtigt fat i de små klasser. Med de ældre elever er det mere forskelligt – de er mere styret af, hvad de har lyst til at spise den pågældende dag, fortæller Jens Andersen.

Overbestiller Normalt skal de forældre, der har meldt deres barn til ordningen, bestille maden tre dage i forvejen, men på Korsager Skolen benytter man sig samtidig af det, de selv kalder for Korsager Modellen.

EAT er også: • Elevinvolvering: De ældste elever er f.eks. med til at drive EAT-boden og har på de fleste skoler fået et særligt loungeområde, som kun er deres. Dette er et led i at få de ældste elever til at blive på skolen, frem for at gå ud og købe pizza/shawarma/kage i spisefrikvarteret.

• Maddannelse: Skolemaden er meget varieret og kan også være udfordrende for nogle børn, det er en bevidst strategi ikke at ‘please’ børnene for meget med sikre børne-madhits, men netop søge at udvide deres ‘madhorisont’.

• Socialt ansvar: Sidste nye udviklingstiltag er et individuelt tilskud til skolemaden til børn i fattige familier. Denne ordning er ved at blive rullet ud og Københavns Kommune forventer at ca. 2.000 børn vil være berettigede til at få skolemaden billigere.

- Mange får ikke bestilt tre dage før, så derfor går vi selv ind og bestiller det dobbelte, så vi har en buffer. Og det har vist sig at være en god ide, for vi får stor set altid solgt det hele på dagen, fortæller Jens Andersen.

Elevernes ordning Men EAT-ordningen er ikke kun et spørgsmål om sund skolemad. Den handler også om elevansvar og ejerskab.

På Korsager Skolen er der f.eks. eleverne, der fortæller nye forældre om ordningen på forældremøderne.

- Det er også med til at give dem en form for ejerskab, siger Jens Andersen.

Men også en form for lighed blandt eleverne.

- EAT er meget mere end bare mad. I København er skolemaden også blevet et værktøj i arbejdet med at skabe chancelighed. Her kommer flere tusinde børn fra familier, der kan karakteriseres som værende fattige.

Børn, hvis forældre ikke har det økonomiske overskud til at give dem en ordentlig madpakke med i skole – hvis overhovedet nogen, siger børne- og ungdomsborgmester ● Anne Vang.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

37

Sæt skolen i bevægelse

Deltag i Sæt Skolen i Bevægelse 2013 Af Signe Bache, kommunikationskonsulent i Dansk Skoleidræt

I

gen i år kan alle skoler deltage i kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse, der løber af stablen i ugerne 15-20. Her skal skolerne vælge en uge, hvor de hver dag laver aktiv undervisning i så mange klasser som muligt. Som inspiration til den aktive undervisning ligger der

over 100 øvelser i en lang række fag på sætskolenibevægelse.dk Det er Dansk Skoleidræt og Nordea-fondens kampagne, der skal inspirere til, at eleverne bevæger sig de anbefalede 60 minutter om dagen - ikke kun i idrætstimerne, men i alle skoletimer. Man kan nemlig sagtens inkludere bevægelse i de boglige fag - helt uden at ændre på skoleskemaet eller det faglige indhold.

Du kan tilmelde din egen klasse på sætskolenibevægelse.dk, og din klasse kobles så automatisk til en samlet skoletilmelding. Den første person fra skolen, som tilmelder en klasse, vil automatisk blive kontaktperson for hele skolen.

Det betyder blot, at personen vil stå på den pakke, som skolen modtager med kampagnematerialer, og at personen er ansvarligt for at få uddelt materialerne til de tilmeldte klasser. Kampagnematerialet sendes efter uge 10 og er så vidt muligt i en samlet pakke til skolen. Når du tilmelder din skole, vil du også automatisk blive tilmeldt Ugens Øvelse, hvor du hver uge får ny inspiration til aktiv undervisning - direkte i din mailboks. ● Hvis du ikke ønsker den, kan du framelde dig den.

Sæt Skolen i Bevægelse kursus Få et Sæt Skolen i Bevægelse kursus for lærerne på din skole. Her lærer I på egen krop, hvordan I laver aktiv undervisning i de forskellige fag. Kurset henvender sig til lærere i 0.-8. klasse, og der kan deltage 10-25 lærere på et kursus, som afholdes på egen skole. Læs mere om kurset på sætskolenibevægelse.dk.

38

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Det sunde hjørne Styr på sundheden

Styr på sundheden S eks skoler deltager i pilotprojektet Styr på Sundheden. Skolerne skal afprøve konceptet på tre klassetrin over en toårig periode. I den periode skal klasserne sammen med relevante faglærere gøre en indsats for at styrke sundheden på deres skole, og samtidig leve op til folkeskolens krav om at opfylde de brede sundhedsfaglige formål i faghæfte 21.

Styr på Sundheden er et netværksprojekt, der er bygget op omkring undervisningsmaterialet Den Røde Tråd og Dansk Skoleidræts forskellige aktiviteter og

materialer. Skolerne forpligter sig til at deltage i Sæt Skolen i Bevægelse og Skolernes Motionsdag og får desuden en materialesamling med bidrag fra en lang række samarbejdspartnere.

Fra skoleåret 2013/14 udvides projektet til et fuldskal● aprojekt med deltagelse af flere skoler.

Læs mere på www.styrpaasundheden.dk

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler I hele 2013 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver eneste måned i 2013 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole hver måned, vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic

Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

39

Knivkampagne

Elever tror at natten er fuld af vold og knive En tredjedel af alle unge tror, der er mange, der har kniv med i nattelivet. I realiteten er det under én procent. Det Kriminalpræventive Råd (DKR) lancerer nu en række digitale undervisningsforløb, der skal rette op på teenagernes fejlopfattelse

U

ndervisning og fakta er vejen til mindre nattelivsrelateret vold, lyder det fra Rådet, der har lanceret digitale undervisningsforløb. Undervisningsmateriale med fokus på knive i nattelivet tager udgangspunkt i, at elever i dag selv ønsker at søge, udfordre og ikke mindst debattere sig frem til deres egne fortolkninger af fakta og rigtige svar. Ved at anvende social pejling i undervisningen er man som lærer i stand til at arbejde med områder og problemfelter, hvor man kan medvirke til, at de unges holdninger og adfærd ændres i en positiv og mindre risikobetonet retning.

- Social pejling er en god måde at løse opgaver på for netop denne aldersgruppe. Eleverne får selv ansvaret og træffer egne beslutninger gennem samspillet med klassekammeraterne og debat, siger Anders Peter Nielsen, skolelærer og pædagogisk redaktør på Clio Online.

Myter og fakta Som en naturlig forlængelse af en national kampagne om knive i nattelivet har Rådet bedt Clio Online, der udgiver digitalt undervisningsmateriale, om at udvikle et sæt skoleopgaver til Samfundsfag (Dansk, Matematik og tværgående forløb) for udskolingen. Eleverne får indblik i Undervisningsmaterialet: • Er tilgængeligt på http://www.samfundsfaget.dk/temaer/ natten-er-99-fri-for-kniv/.

• Materialet består af en række artikler og aktiviteter, som kan bindes sammen til et sammenhængende forløb.

• Det samlede forløb estimeres til at tage 6-8 lektioner, men der kan anvendes færre lektioner.

• Der findes lærervejledning på sitet.

• Op til afgangsprøverne vil der blive udarbejdet to prøveoplæg til forløbet. Disse vil kunne fås ved henvendelse til redaktionen via andersh@clioonline.dk.

40

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

forskelligt datamateriale, der blandt andet indeholder faktiske tal for knivoverfald og knive i nattelivet sammenlignet med, hvad de unge tror, er fakta. Desuden får eleverne selv mulighed for at indhente data i for eksempel deres omgangskreds. Disse data kan de sammenholde med de faktiske data.

- Opgavesættene er fleksible, så det er op til den enkelte lærer at vurdere, om han eller hun vil anvende hele opgavesættet eller bare en del af det. Vi har også valgt at prioritere at udvikle afgangsprøver, så der er helhed i indsatsen, fortæller Anders Peter Nielsen, Clio Online.

DKR har vægtet midler til et gennemarbejdet undervisningsforløb højt, da aldersgruppen er svær at påvirke gennem traditionelle kampagner.

De unge kan godt være skeptiske, når man fortæller dem, at virkeligheden ser meget anderledes ud, end de tror. Derfor kræver det en ekstra indsats, hvis de skal tage budskabet til sig. Her spiller lærerne en afgørende rolle for at iværksætte denne indsats gennem undervisningen, siger Maria Bislev fra DKR. ●

Kom godt i gang med fundraising på tilskudsbasen.dk Danmarks største database med fonde og puljer fra DK, Norden og EU. Find tilskud til udvikling, kompetenceopbygning, pædagogik, IT, undervisningsmaterialer, nye former for læring og meget mere.

Se vores favorable Startpakke tilbud til skoler www.tilskudsbasen.dk Har du også brug for hjælp til fundraising?

Så kig ind på www.danskprojektraadgivning.dk

Dansk Projektrådgivning & TILSKUDSBASEN.DK Åboulevarden 39, 8000 Aarhus C Tlf. +45 70 27 12 25 info@tilskudsbasen.dk

Nordatlantens Brygge

Find den rette medarbejder Via Skolejobs.com og Ofir.dk Sådan gør du:

I kulturhuset Nordatlantens Brygge fortæller vi gode historier og �lbyder oplevelser, der handler om Grønland, Færøerne og Island - midt i København.

Læs mere på www.bryggen.dk

1

Gå ind på Skolejobs.com.

2

Indryk din jobannonce via Ofir.dk.

3

Få annoncen eksponeret på Skolejobs.com, Magasinet Skolen og andre medier, som Ofir.dk samarbejder med.

Alt sammen med 10% rabat på gældende priser på Ofir.dk, når annoncen indrykkes via Skolejobs.dk.

NORDATLANTENS BRYGGES SKOLETJENESTE 2013 Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

41

Seksualundervisning

Sex på de yngstes skema 3. klasserne på Asferg Skole i Randers Kommune deltog i uge 6 i den landsdækkende kampagne om seksualitet. Det er første gang, at de yngste elever deltog i kampagnen, hvor eleverne lærte at blive bevidste om, hvad der sker med deres krop i puberteten

H

vert år, i uge 6, tilbyder Sex & Samfund undervisningsmateriale til seksualundervisningen til skoleelever, og som noget helt nyt var Uge Sex også på skemaet i 2. og 3. klasserne.

I år havde Sex og Samfund valgt familier som det særlige tema, som undervisningen tog udgangspunkt i. Asferg Skole havde tilmeldt 3. klasserne og ifølge matematik og natur/teknik-lærer, Anette Petersen, er det vigtigt at få de yngste elever med: - At acceptere og forstå hinandens forskelle, både kropsligt og familiemæssigt, betragter vi som en meget vigtig del af undervisningen, fordi det også har en positiv indflydelse på det sociale samvær i klassen. Derfor fortsætter vi med at arbejde med det efter tema ugen, fortæller Anette Petersen.

Hun er bevidst om, at det for nogle elever kan være svære emner at tale om.

- Et trygt miljø er alfa omega for udbyttet af tema ugen, og derfor har vi også brugt tid på at tale om, hvordan alle kan føle sig trygge, når emnerne skal

42

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

tages op i klassen. Derfor har vi lavet en aftale om, at de ting, der bliver talt om ikke bliver drøftet udenfor klasseværelserne.

Større trivsel i klasserne På Asferg Skole tog temaugen blandt andet udgangspunkt i faget naturteknik, hvor kroppen og sanserne er i fokus. Eleverne er via undervisning og øvelser blevet bevidste om, hvad der sker med deres krop i puberteten, og at der ikke er én rigtig måde at se ud på: - Det handler jo ikke kun om sex, men derimod om at acceptere og forstå hinanden og hinandens familier for bedre at kunne være sammen, fastslår Anette Petersen og fortsætter: - Ved at sætte fokus på at skabe forståelse for hinanden, hinandens forskelle og familier kan vi reducere mobning og derved skabe større trivsel i klasserne. ●

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg! till Göteborg

Pakke SEK 850 fra /person

I Skolres ans økon omiske indgår G pakke öteborgs m e st p o p u aktivitete lære r, indlog ering på hotel ell g odt e r va n d r ehjem, m på udvalg åltider te restau ranter o g gratis lo kaltrafik .

Universeum

Paddanbåtarna

Måltider

Overnatninger

Liseberg

Booking & information: www.goteborg.com/skolresan Tlf. +46(0)31-368 41 10

Lokaltrafik

LEJRSKOLE I SYDSLESVIG

Det gamle danske hertugdømme byder på seværdigheder som Danevirke, Hedeby, Istedløven og den charmerende handelsby Flensborg. Oplev også naturfænomenet sort sol.

I kan besøge det danske mindretals skoler og tale med lærere og elever om, hvordan de lever med både dansk og tysk sprog og kultur. Det danske mindretal har også gymnasier, kirker, sportsklubber, biblioteker m.v.

Få god rejsevejledning af en gratis gæstelærer fra Grænseforeningen, som tager ud til alle skoler i Danmark.

Vælg mellem 5 lejrskoler med attraktive faciliteter.

Læs mere: http://www.graenseforeningen.dk/lejrskole.html Skolekonsulent Claus Jørn Jensen: cjj@graenseforeningen.dk eller tlf. 21 72 13 35 Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

43

Efter- og videreuddannelse

Naturen og uderummet i fokus Videnscenter for Friluftsliv og Naturformidling bidrager til udvikling, ny viden og nye tilbud inden for formidling, friluftsliv, læring og sundhed. Mød tre kvinder, der er hoppet ombord i tre forskellige videreuddannelser Af Tom Kristiansen, Institut Idræt & Ernæring og Skovskolen Geovidenskab og Naturformidling, Københavns Universitet.

U

ddannelse er blevet passwordet til det hyperkomplekse og refleksive samfund. Der tales ligefrem om det refleksive projekt om at skabe sig selv gennem uddannelse. Det er godt for individet. Godt for samfundet og godt for vidensdelingen.

I takt med, at samfundet og individerne tager mere uddannelse ‘tynges’ uddannelsesstigen dog. Mængden af uddannelsessøgende vokser, og det er i følge uddannelsesforskerne rigtig godt.

Nye uddannelser og nye efter- og videreuddannelser dukker op og lægger op til, at den travle professions udøver holder sig ajour, en nødvendighed når professionerne er under forandring. Der lægges op til professionssamarbejde i tværfaglighedens navn (lærer, Om Tom Kristiansen: Ansat ved Institut Idræt og Ernæring og Skovskolen, Institut Geovidenskab og Naturformidling, Københavns Universitet.

Underviser og vejleder på Friluftsvejleder studiet, Pædagogisk Diplomuddannelse og Fleksibel Master i Friluftsliv, hvor han har undervist og vejledt på uddannelserne mange år.

44

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog) fordi én profession ikke alene er i stand til at løse de stigende velfærdspolitiske problemstillinger.

Heldigvis viser de offentlige professioner stor interesse og forståelse for nødvendigheden af at opkvalificere sig.

I mit daglige virke som underviser og vejleder ved Fleksibel Master i Friluftsliv, Pædagogisk Diplom uddannelse og friluftsvejlederstudiet har jeg stiftet bekendtskab med studerende, der har haft interesse for faglig fordybelse i feltet natur. Gennem årene er det blevet tydeligere, at flere studerende er startet på vejlederuddannelsen og diplomuddannelsen for måske derefter at bevæge sig mod et masterstudie. Denne bevægelse har jeg fulgt. Læs » her om tre kvinder og tre uddannelser.

Om Skovskolen Skovskolen er pr. 1. januar 2013 en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Skovskolen står for uddannelser og efter- og videreuddannelser til den grønne sektor. Ud over friluftsuddannelserne varetager den også erhvervsuddannelsen

til skov- og naturtekniker, professionsbacheloruddannelserne til skov- og landskabsingeniør og have- og parkingeniør, AMU-kurser indenfor skov, natur, landskab og park, diplomuddannelsen i parkvirksomhed samt efteruddannelsen til naturvejleder.

Læs mere om Skovskolens uddannelser, efter- og videreuddannelser og øvrige aktiviteter på www.ign.ku.dk

Naturformidling

Johanne Christiani, friluftsvejleder, Baunehøj Efterskole, Jægerspris

Utæmmet kreativitet - Friluftsrummet har et potentiale som ikke i tilstrækkelig grad er blevet inddraget i læringen. Feltet læring er i alt for høj grad styret af skole og skolegørelsen, dvs. den institutionelle formning som lektier og bogstof får viklet individet ind i, fortæller Johanne Christiani.

Ifølge hende, så rummer naturen og uderummet en ‘modstrømspædagogisk’ retning, som er nødvendig og frugtbar for læringsfeltet.

- Læringsfeltet bør udvides med en pædagogisk forståelse for at tilføre individet noget, der kan handles på – og der har naturen sin helt egen kreativitet. Dog er naturfeltet under stærkt pres af idrætsfeltet, der med sin egen selvfølgelighed er så dominerende, men også selvindlysende, at trække foran rationaler som sundhed, motion, adventure og terapi – ude i naturen, lyder det fra Johanne Christiani.

Ved at tage friluftsvejlederuddannelsen, har hun opnået praktiske færdigheder, så hun i dag trækker på noget, hun kalder ‘snarrådighed’, eller tavs viden.

- Jeg har opsamlet en rygsæk fuld af praktiske færdigheder og pædagogiske begrundelser, jeg øser af hver gang, jeg er i naturen med børnene, siger Johanne Christiani.

Hun tænker af og til på, hvordan hun kan veksle sin lærer- og vejlederuddannelse til ny stilling og position.

- Jeg tror, det er nødvendigt over tid, fordi meget er i bevægelse. Skolen, naturen og samfundet. Så vi må følge med.

Hun overvejer at gå skridtet videre med masteruddannelsen, Fleksibel Master Friluftsliv.

- Det er et studium, hvor teori og praktik som min profession står i indbyrdes forhold til hinanden. Det er det, jeg forstår ved en forskningsbaseret professionsuddannelse.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

45

Efter- og videreuddannelse

Majbrit Keinicke, naturfaglig koordinator i Vallensbæk Kommune, Fleksibel Master i Friluftsliv

Bedre klædt på Majbrit Keinicke er oprindelig lærer, men derudover har hun været i Norge og er dér blevet friluftsvejleder. En meget praksisrelateret uddannelse.

- I mit nuværende job som naturfaglig koordinator i Vallensbæk Kommune, og med fingeren på pulsen i skolen, synes jeg, jeg har en vigtig position for at kunne se og overskue, hvad der bevæger sig i idræts- og friluftsfeltet, siger hun.

Hun oplever, at Masteruddannelsen i friluftsliv har gjort hende suverænt stærkere i både faglige som personlige situationer i forvaltningen.

- Mine begrundelser og argumentationer træder skarpere igennem, fordi jeg har lært, at dokumentation, validitet og gyldighed omkring projekt-udvikling og projekt-evaluering er vigtige begreber, når der skal arbejdes på tværs af sektionerne, siger Majbrit Keinicke.

Som konsulent optræder hun hjemmevant både i egen forvaltning som fremmede forvaltninger.

- Både i Børn og Kulturforvaltningen som i Sundhedsforvaltningen oplever jeg en faglig styrke, der bl.a. er udviklet gennem mit masterstudium. Det tværprofessionelle og det tværsektorielle er i min travle konsulenthverdag daglige udfordringer, fordi nye rationaler og sprog er under udvikling i forvaltningerne, siger Majbrit Keinicke.

46

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Naturformidling

Mette Karlshøj, Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion, Vestskolen, afdeling Vibeeng

Fingrene i suppen Mette Karlshøj understreger, at Pædagogisk Diplomuddannelse har været en chance i en uddannelsessammenhæng at få problematiseret udeskole og natur som et udvidet læringsrum, der bør udforskes.

- Jeg er formet af naturen, og det går langt tilbage. Så tilskyndelsen og motivationen for at komme videre ad det spor og få lagt teori oven på min praktiske erfaring har været en af styrkerne ved min diplomuddannelse, fortæller Mette Karlshøj.

Men også det, at forskellige professioner bliver sat sammen for at se eller læse problemstillingerne ud fra hinandens forskellighed, føler hun bringer de forskellige professioner tættere sammen i det daglige arbejde.

- Jeg synes, jeg med Pædagogisk Diplomuddannelse får mulighed for at udvide, perspektivere og problematisere mit professionelle liv som underviser og vejleder. Jeg vil gerne have fingrene i suppen, og jeg tror, at friluftsfeltet er en af vejene til at udforske den gode anderledeshed.

Uddannelsen har givet hende blod på tanden til at udvikle og lede naturprojekter, der sundhedsfremmer, men også til at reflektere over, hvorfor denne diskurs er på vej frem. Hvor af kommer den?

- Jeg vil vide det hele. Den nysgerrighed og min iboende sociale energi har en Pædagogisk Diplomuddannelse i idræt være med til at fremme, lyder det fra Mette Karlshøj.

Fakta Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling er et viden- og udviklingscenter inden for formidling, friluftsliv, læring og sundhed. Videncenteret sætter nye udviklingsprojekter i gang og understøtter netværk inden for Videncentrets arbejdsområde. Videncenteret er forankret på Skovskolen i Nødebo som en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Læs mere om Videncenterets projekter, netværk og uddannelser på www.centerforfriluftsliv.dk.

Videncenteret udbyder en række efter- og videreuddannelser indenfor friluftsliv og naturformidling:

PLEASE DO DISTURB Indgangen til fornyet udsyn, dybere indblik og helhedsforståelse

Se alle uddannelser på DIPLOMUDDANNELSER

www.ucsj.dk/cv 7248 1000

DIPLOMUDDANNELSER der åbner døre til nye karrieremuligheder

• Friluftsvejleder: Modulopdelt eller 1-årig efter- og videreuddannelse i friluftsliv, der giver et praktisk og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv.

LEDELSE / MERKANTIL / VEJLEDNING PÆDAGOGIK / LÆRING / SUNDHED

• Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion: Diplommodul under Pædagogisk Diplomuddannelse i Idræt med fokus på uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, politik og projektledelse.

FLEKSIBEL modulopbygget undervisning

• Masterkurser i friluftsliv: Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie i friluftsliv, hvor tre masterkurser samt masterprojekt kan indgå i en master● uddannelse som et fleksibelt forløb over 2-6 år.

PRAKSISNÆR videreuddannelse

NU: E-LÆRING BLENDED LEARNING NETVÆRKS LÆRING

Du udvikler din faglighed og opnår helt nye kompetencer.

ucsj.dk/cv

Du kan studere ved siden af dit arbejde eller på fuld tid ved fremmøde eller som e-læring.

TRÆD INDENFOR

Kontakt Center for Videreuddannelse - og planlæg dit uddannelsesforløb i Roskilde, Holbæk, Slagelse, Næstved, Vordingborg, Nykøbing F eller i din virksomhed.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

47

Fremtidens skole

Klædt på til fremtidens skole Fremtidens skole kræver nye kompetencer hos lærere og pædagoger i forhold til det pædagogiske, det didaktiske og det fagfaglige Af Martin Finderup Andersen, projektleder LP-modellen og Kristina Kristoffersen, områdeleder act2learn

E

ftervidereuddannelse af lærere og pædagoger foregår på mange forskellige niveauer, lige fra kulturforandringsforløb over flere år, diplomuddannelser til temadage og foredrag om aktuelle pædagogiske tilgange og perspektiver. Globaliseringens krav om øgede uddannelsesniveauer koblet med tendenserne fra Ny nordisk skole og regeringens udspil til ny skolereform kalder på yderligere udvikling og forbedring af praksis på den enkelte skole, idet der stilles højere og højere krav til elevernes faglig og sociale færdigheder.

Fremtidens eftervidereuddannelse skal derfor endnu tættere på praksis, så den teoretiske og forskningsbaseret viden får yderligere mulighed for at blive omsat til nye forståelser og handlinger i skoleverden. Der er ganske enkelt brug for eftervidereuddannelse med gennemslag i virkeligheden.

48

Martin Finderup Andersen,

Kristina Kristoffersen,

projektleder LP-modellen

områdeleder act2learn

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Forskningsbaseret viden i praksis Evidensbølgen stiller skarpt på, at fagprofessionelle er nødt til at gøre det, der virker frem for det, man synes eller tror. I act2learn er vi optaget af, at vores eftervidereuddannelse inddrager og anvender den mest aktuelle forskning indenfor det pædagogiske felt. Vi er selv med til at sætte dagsorden og skabe forskningsbaseret viden på skoleområdet gennem eksempelvis LP-modellen, der er nordens største forskningsbaserede skoleudviklingsprojekt. Her ser vi et eksempel på, hvordan eftervidereuddannelse og forskningen kan gå hånd i hånd. Sammen med universiteter og de mange tusinde lærere, pædagoger og børn, der er på de ca. 600 igangværende LP-skoler skaber vi forskningsbaseret skoleudvikling.

Vi samarbejder desuden med flere kommuner omkring andre udviklingsprojekter, der er med til at udvikle praksis samtidig med der produceres ny forskningsbaseret viden til professionen. Vi har eksempelvis et spændende udviklingsprojekt med følgeforskning i samarbejde med Skive Kommune omkring elevfeedback, hvor læ» rerne fra starten af projektet har været med til at udvikle

Efter- og videreuddannelse

Vi tilbyder kompetencegivende uddannelser og individuelt tilpassede udviklingsforløb inden for leder-, medarbejderog organisationsudvikling.

Vi udvikler pædagogiske medarbejdere og lederes faglige og personlige kompetencer i relation til nuværende og kommende praksisfelter.

SAMMEN GØR VI DIG BEDRE www.UCNact2learn.dk

Forskellen er...

Download en digital version af vores uddannelseskatalog på www.phmetropol.dk/katalog Scan koden og se det nye kursuskatalog

Scan koden og se det nye kursuskatalog

… at du bliver udfordret på det, du ved – hver eneste dag Sammen med dig finder vi frem til netop de udviklingsområder, du ønsker at arbejde med, og i fællesskab tilrettelægger vi et målrettet forløb, der tager udgangspunkt i din praksis og dine ambitioner om at udvikle og forandre den.

Se mere om vores kurser og nye tilbud på www.phmetropol.dk/skole Tilmeldingsfrist til kurser er fredag d. 8. Marts 2013.

Kompetencegivende efter- og videreuddannelse

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

49

Efter- og videreuddannelse Fremtidens skole

uddannelsesprogrammerne, så koblingen mellem teori, forskning og praksis sikres bedst muligt. Flere af disse samarbejdskommuner har klare ønsker om, at deres eftervidereuddannelse i højere grad forankres i strategiske målsætninger.

Slut med kænguruinitiativer Vi ser et skift fra kænguruinitiativer, hvor der springes fra den ene pædagogiske metode til den anden uden overordnet styring til en langt mere strategisk planlægning af eftervidereuddannelse i de enkelte kommuner. Det lange lys sættes på, og der udvikles politikker på området, der efterfølgende udfyldes med et mere strategisk valg af eftervidereuddannelse. Hos act2learn medfører dette eksempelvis partnerskabsaftaler, hvor det forvaltningsmæssige niveau i et gensidigt forpligtende samarbejde med act2learn udnytter hinandens erfaringer, kompetencer og viden til at skabe konkret eftervidereuddannelse, der virker i praksis og har positive effekter på lang sigt.

Hermed bindes eftervidereuddannelsesaktiviteterne på den enkelte skole sig op i en større helhed, der er knyttet an til kommunernes børneungepolitik. Eksempelvis er man i Mariagerfjord og Hjørring kommuner i gang med at uddanne faglige fyrtårne i form af inklusionsvejledere og IT pædagogiske vejledere for at indholdsudfylde deres inklusionspolitikker.

Lokale uddannelsesforløb Der er endvidere et øget behov for lokale processuelle forløb på skolerne, hvor hele skolens pædagogiske 50

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

personale eller afdelinger på skolen undervises i forskellige pædagogiske tematikker, som inklusion, elevfeedback, klasserumsledelse, relationskompetence mv. Her handler det om at virkeliggøre skolens udviklingsplan, så der bliver sammenhæng mellem det, der siges, og det, der gøres. I act2learn udmønter dette sig i, at konsulenter og undervisere i samarbejde med skolerne tilrettelægger procesforløb. Disse forløb udmærker sig ved en optimeret sammenhæng mellem faglige teoretiske og forskningsbaserede oplæg, øvelser og vejledning, der oftest er knyttet til de enkelte team. Gennem dette tættere og mere forpligtigende samarbejde, opnår vi i fællesskab en gensidig insisteren på, at uddannelse giver et reelt kvalitetsløft i praksis.

Nærværende eftervidereuddannelse Vi ønsker at ramme fremtidens eftervidereuddannelsesbehov ved at skabe såvel personlig som faglig udvikling.

Vi tilrettelægger derfor også individuelle uddannelsesforløb, hvad enten den enkelte lærer eller pædagog eksempelvis har brug for at udvikle sine relationskompetencer gennem certificerede ICDP forløb eller mere specialiserede kompetencer indenfor neuropædagogik, innovativ danskdidaktik eller generelle indlæringsvanskeligheder. ● www.ucn.dk

d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

: t Hus n e b Å olen Skovsk ruar b 28. fe

Friluftsliv i fokus Friluftsvejleder 1-årig efter- og videreuddannelse eller som fleksibelt forløb, der giver dig et praktisk og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv (60 ECTS).

Basisfriluftsliv, pædagogik, naturlære

Ansøgningsfrist 1. april

Studiestart 5. august

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion Diplommodul under Pædagogiske Diplomuddannelse i Idræt med fokus på uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, politik og projektledelse (10 ECTS).

Friluftsliv og udemotion

Ansøgningsfrist 15. maj

Studiestart 21. august

Masterkurser i friluftsliv Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie med friluftsliv som omdrejningspunkt, hvor de tre masterkurser samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse som et fleksibelt forløb over 2-6 år (60 ECTS).

Politik, planlægning og forvaltning

Ansøgningsfrist 15. juli

Studiestart 29. august

Læs mere på centerforfriluftsliv.dk 51

Paul Petersens Idrætsinstitut

Læring prøves af på egen krop Hos Paul Petersens Idrætsinstitut er kroppen i centrum i læringsprocessen. De studerende prøver begreberne af først, inden de læser og taler om dem.

Af Johann Busch, kommunikationsansvarlig

D

et tager 10 måneder at blive idrætslærer eller friluftsvejleder fra Paul Petersens Idrætsinstitut. Igennem de 10 måneder arbejdes der intenst med de studerendes kompetencer, når det kommer til at skabe og formidle en sikker og effektiv undervisning for forskellige målgrupper. Omdrejningspunktet for læring er praksis. Det vil sige, at de studerende prøver de forskellige begreber af på egen krop. Vil man lære om parkour, kitesurfing eller kajaksejlads foregår det altså ikke kun på skolebænken – det kræver også en fysisk tilgang, hvor kroppen er i centrum i læringsprocessen.

Spørger man tidligere studerende ved Paul Petersens Idrætsinstitut om, hvilke kundskaber de har fået med sig, og hvordan de bruger disse kundskaber i deres virke som eksempelvis folkeskolelærer, højskolelærer eller i arbejdet med utilpassede unge, er det svar, der går igen: ‘Det var hér vi fik erfaring med at undervise’.

Hos Paul Petersens Idrætsinstitut, kan man vælge at specialiserer sig inden for idræts- eller friluftsdiscipliner.

Underviser medstuderende Som studerende ved Paul Petersens Idrætsinstitut kommer man gentagne gange i hvert enkelt fag til at være undervisningsansvarlig. Der kan være tale om et opvarmningsforløb eller et helt modul. Man underviser sine medstuderende og specialskoler fra Sjællandsområdet.

Fælles for oplevelsen er, at der er sat tid af til en dybdegående opfølgning og evaluering.

Hver studerende får grundig feedback fra de medstuderende og den fagansvarlige. Her går man i dybden med detaljen, og man får en ide om, hvad man skal arbejde 52

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Parkour, kitesurfing, kajaksejllads og meget mere. Hos Paul Petersens Idrætsinstitut bliver læringen afprøvet på de studerendes egen krop.

Fakta videre med og have øje for næste gang, man står i en undervisningssituation.

Modet til at tænke nyt Udover at have et stærkt fokus på praksis har Paul Petersens Idrætsinstitut altid været kendetegnet ved modet til at tænke nyt. Lysten og evnen til hele tiden at forpligte idrætten til at gå nye veje og til at lægge vægt på det musiske, det

På friluftslinjen bliver man havkajakinstruktør, kanoinstruktør og skiinstruktør i Hos Paul Petersens Idrætsinstitut kan man telemarkski. vælge at specialisere sig inden for idræts- eller På idrætslinjen bliver man svømmeinstrukfriluftsdiscipliner. Instituttet er certificeret tør og X-FIT instruktør (Crossfitness).Fælles af Undervisningsministeriet, og der er derfor for begge linjer er, at man bliver førstehjælper mulighed for S.U. + ekstra S.U. tillæg. og livredder.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen Med base i DGI Byen, placeret ved Hovedfaglærer, formidler eller konsulent i idræt, fribanegården i København undervises de stuluftsliv og sundhed. derende således i alt fra Parkour til Anatomi, Kandidater fra Paul Petersens Idrætsinstitut fra Havkajak til Telemarkski og derudover i får typisk arbejde på højskoler, folkeskoler, en række fællesfag, bl.a., Kommunikation & efterskoler, friskoler og institutioner for utilUndervisning, Fysiologi, Livstil & Sundhed, passede unge.

Funktionel Træning.

Udover at blive idrætslærer og friluftsvejlewww.paulpetersen.dk der tager man også instruktørbeviser. facebook.com/paulpetersens

»

Noveller med opgaver og lærervejledning Vi har gjort det nemt for dig. Du får: • noveller, der henvender sig til børn og unge.

• forskellige novellesæt, der tilgodeser din klasses behov.

• mulighed for at bruge iPads, SMART Boards eller computer aktivt i undervisningen.

• forfatterinterviews, lydbøger og kopiret.

LÆS MERE PÅ WWW.NOVELLEUNDERVISNING.DK SKRIV TIL INFO@NOVELLEUNDERVISNING.DK ELLER RING PÅ 40 93 24 06 TEMAERNE SPÆNDER BREDT FRA FAMILIELIV, UNGDOMSLIV, KÆRLIGHED OG HUMOR TIL MOBNING, SPISEFORSTYRRELSER, ENSOMHED OG VOLD

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

53

Paul Petersens Idrætsinstitut

Små hold De rammer der arbejdes med på Paul Petersens Idrætsinstitut for netop at kunne tilbyde en praktisk uddannelse på højt niveau er: • At have få studerende på hvert hold (i år er der 15 – 20 studerende på hver af de 4 hold).

• At tilbyde løbende karrierevejledning med fokus på den personlige udvikling.

• Et skema med god afveksling mellem den fysisk hårde aktivitet og undervisningen i teorilokalet.

• Konstant at udfordre de studerende med undervisning af forskellige målgrupper, – eksempelvis skal de studerende på idrætslinjen til februar tilrettelægge undervisningen for et hold af utilpassede unge fra hele Sjælland.

• Rammerne er med til at sikre, at de studerende mærker udfordringerne på egen krop, vinder erfaring med formidling og derved udvikler sig på det personlige og faglige plan.

• Selve undervisningen er bygget op omkring den anerkendende pædagogik. Det anerkendes, at alle folk har svagheder og styrker. Gennem åbenhed, lydhørhed og positiv feedback arbejdes der med de mindre stærke sider.

kreative og det æstetiske, som det kraftfulde og udfordrende, er stadig karakteristisk for uddannelsen i dag.

En af Instituttets kerneværdier er således tradition for fornyelse, at uddannelsen fornyes i takt med ændringer i samfundet. Dette ses blandt andet på idrætslinjen hvor mere klassiske fag som Anatomi, Atletik og Ski har fået selskab af bl.a. Mountainbike, Kitesurfing og Parkour.

54

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Parkour rundt omkring i byen Parkour er det nyeste fag på skemaet. Igennem samarbejdet med organisationen StreetMovement får de studerende en forståelse for Parkour som en kreativ bevægelsesform i byen. Parkour kan beskrives som en ny urban disciplin, tilgængelig for alle, fordi den kombinerer menneskets basale fysiske færdigheder: Løbe, hoppe, klatre.

Man lærer at konfrontere og overkomme forhindringer, og du kan til sidst i forløbet nærmest bruge byen som gymnastiksal og fitnesscenter.

Udover DGI Byen er der undervisning forskellige steder i København såsom de gamle Carlsberg bryggerihaller ved Valby Bakke og i StreetMekkas lokaler ved Enghave Station, ligesom faget indeholder en udflugt til BGI Akademiet, der med topmoderne faciliteter er førende i Norden inden for netop Parkour.

Ved at specialisere sig inden for mindre traditionelle idrætsdiscipliner har man muligheden for at tilføre sin undervisning noget nyt. En nuanceret forståelse for idræt i bred forstand med fokus på børn, unge, voksne og ● ældre.

styr pÅ CykLerne!

• Flexsible modulsystemer sikrer den ønskede størrelse.

• Minimal vedligeholdelse.

• Fremstillet af varmgalvaniseret stål.

• Taget består af 16 mm 3-lags termoplade.

• 15 års rustgaranti på alle varmgalvaniserede dele.

• 15 års garanti på tagplader.

eAgLe

Lp9

eLipse

Dansk design kvalitet & produktion Lyngsøe A/s, OmegA 10, søften, 8382 Hinnerup, tLf. 70 206 141, mAiL@Lyngs L Lyngs Oe.dk, www.Lyngs L Lyngs Oe.dk

Scor kassen til klassen Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller har I måske lyst til at holde en stor fest?

Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri.

Tjen 8,50 kr. for hvert lod I sælger til en rund tyver!

Det er gratis at tilmelde sig – og I kan altid returnere usolgte lodder.

Salgsperioden er 21. marts til 12. maj 2013.

Når I sælger lodderne, støtter I også de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

“Meld din klasse til at sælge Lillebror Lotteriet. Så hjælper I både jer selv og anbragte børn og unge i Danmark – det er en ren win-win situation.”

Lasse Boesen

“Ud af den 20’er, som et lod koster, går 8.50 kr. til klassen selv, mens resten går til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og unge. Det giver mening.”

Peter Gade

Bestil lodder online i dag på www.bhd.dk Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen.

Lotteri_Skolemagasin_ann_176x130.indd 1

Magasinet Skolen · 2013 1/11/2013 2:53:44 nr.

PM 1

55

Miljøbevidsthed

Action på klima- workshop med klimaambassadørerne

Unge klimaambassadører møder eleverne i øjenhøjde Den grønne tænketank CONCITO gør skolerne lidt grønnere og eleverne mere miljøbevidste.

Tekst og foto af Synnøve Kjærland, Projektleder, CONCITO

H

vorfor er det bedre for klimaet at bruge 70 kroner på en biograftur end at købe en T-shirt? Hvad er mest energikrævende – at producere en computer eller at bruge den? Og hvor mange mobiltelefoner kan man oplade på en liter brugt fritureolie?

Det er nogle af de konkrete spørgsmål, man kan få svar på, når man får besøg af et hold klimaambassadører fra den grønne tænketank CONCITO, som holder gratis oplæg og laver projekter på skoler rundt i Danmark.

I oplæggene er der plads til både de vilde og science fiction-agtige løsninger, og de mere hverdagsnære. Aktuel og faglig relevant viden formidles i øjenhøjde og kombineres med en varieret formidlingsform, hvor eleverne aktiveres og inddrages.

56

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Solcellebiler designet af elever på workshop med Klimaambassaden.

Juniorklimaambassadører in action

Seje rollemodeller Klimaambassadens mål er at formidle og inspirere eleverne til at forstå, at når man tænker nyt og kreativt og kombinerer naturvidenskabelig viden og forskning med andre fagområder, vil man være godt rustet til at være med til at udvikle løsninger og strategier til en grønnere fremtid.

Klimaambassadørerne er unge som til dagligt studerer på universiteter, erhvervsakademier og lærerseminarer.

De synes, det er sjovt og udfordrende at formidle ny og aktuel viden samt fortælle om banebrydende nye grønne løsninger til børn og unge lidt yngre end dem selv. Klimaambassadørernes ‘ung til ung’ tilgang har vist sig at slå an blandt eleverne. De opleves som seje og kundskabsrige rollemodeller.

Fra lektioner til specifikke projekter Ud over de kortere oplæg, som strækker sig over en dobbeltlektion, hjælper Klimaambassaden også skoler med at udvikle specifikke projekter. Det kan f.eks. være i forbindelse med at kvalificere skolen til at blive en Grønt Flagskole eller kickstarte en klima- eller innovations-uge.

Klimaambassade tilbyder også at indgå i længerevarende projekter med mindre grupper elever.

Mailkontakt Klimaambassaden får ofte henvendelser fra elever, efter de har haft besøg af klimaambassadørerne. Bl.a. har elever fra Munkekærskolen, Solrød Strand, skrevet følgende: - Vi skal skrive projektopgave om forandring og konsekvens og tænkte straks på global opvarmning, Der var et vildt godt foredrag holdt af to fra Klimaambassaden på vores skole, og så tænkte vi, at vi ville spørge her, om der er en mulighed for, at stille nogle spørgsmål pr. mail, som vi kan bruge i arbejdet?

Og der kommer flere og flere af disse henvendelser.

Klimaambassaden tolker det som om, at besøgene på skolerne bidrager med relevant og aktuel viden, som netop kan inspirere eleverne til at arbejde videre med emnerne.

Støtte fra Nordea Fonden gør det muligt at tilbyde alle Klimaambassadens projekter gratis til skoler i hele Dan● mark. www.concito.dk

Skal klassen på lejrskole i år?

Bo på én af FDMs otte campingpladser: ■ ■ ■ ■ ■

I overnatter i telt eller i hytter I er tæt på vand og skov I har adgang til et væld af aktiviteter I har frit internet I bor med moderne faciliteter omkring jer

Bliv inspireret på fdm.dk/camping På sitet kan du også læse meget mere om de enkelte campingpladser.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

57

Frilæsning

Emma Hun er rig og privilegeret og mener, at det er, som det bør være. Hun kan være ulidelig, men alligevel er hun elskelig.

Hun hedder Emma og er yngste datter af mr. Woodhouse, og da hendes mor er død og hendes søster gift og flyttet, er hun førstedame på familieejendommen Hartfield i Surrey. En position hun finder er både naturlig og fortjent, omgivet som hun er af kærlige venner og en elskelig og hypokondrisk far.

Da hun er fuldt ud tilfreds med sit liv og i øvrigt mener, at hun har evnen, påtager hun sig rollen som Kirsten

Giftekniv og forsøger med større eller mindre held at føre folk fra sin omgangskreds sammen. Trods sin intelligens er Emma ikke altid lige heldig, hvilket hendes veninde Harriet får at føle.

Hendes eneste kritiker, Mr. Knightley, prøver ihærdigt at råde sin veninde, men Emma er egenrådig og stædig. Og hvis hun ikke passer på, kan hun let forspilde sine egne chancer …

I Jane Austens roman Emma fra 1815 suges man

ind i en verden af dannet konversation, delikat sladder, klaverunderholdning og kurtisering. Emma, 2. udg. Er netop udkommet

Emma Forfatter: Jane Austen Udgiver: Lindhardt og Ringhoff.

Sideantal:  ISBN      Vejl. pris: , kr.

Den myndige lærer I sin nye bog Den myndige lærer – Niklas Luhmanns syn på uddannelse og pædagogik præsenterer Lars Qvortrup Luhmanns syn på læring, undervisning, klasseledelse – og på den myndige lærer.

Ideen med bogen er at præsentere en række af de fænomener, man støder på, når man beskæftiger sig med uddannelse og pædagogik. Her anskues de gennem den tyske sociolog Niklas Luhmanns særlige udgave af systemteorien.

Bogens titel hentyder til, at de stigende krav fra omverdenen til uddannelsessystemet ikke skal besvares med kontrol og ydrestyring, for hermed umyndiggøres læreren.

Undervisning er desuden for komplekst et foretagende til at kunne blive styret udefra. Læreren skal i stedet myndiggøres ved, at han eller hun yderligere dygtiggøres. For hvis der er noget eller nogen, der kan skabe god uddannelse, er det dygtige lærere. Nøgleordet er

men på baggrund af et lager af analytiske kategorier og et repertoire af metodiske handlemuligheder.

professionel dømmekraft, for det at være myndig forudsætter, at man som den refleksive praktiker kan udøve sin dømmekraft situationsafhængigt,

Den myndige lærer – Niklas Luhmanns blik på uddannelse og pædagogik Forfatter: Lars Qvortrup Udgiver: Dafolo Forlag Sideantal:  ISBN   2   Vejl. pris: 2 kr.

Flow i hverdagen Inden for positiv psykologi bruges begrebet flow til at betegne en særlig mental tilstand, hvor vi fungerer optimalt og kan udvikle vores

potentialer. Flow kan forekomme i mange forskellige sammenhænge. Ofte opleves flow som magiske øjeblikke, der kan opstå i mødet med andre mennesker, på idrætsbanen, i jobsammenhæng eller gennem kulturelle oplevelser.

Flow i hverdagen er en indføring i tilstanden flow. I bogens første del beskriver forfatterne med udgangspunkt i Mihaly Csikszentmihalyis flowteori, hvordan vi bruger flow som et bevidst redskab til at navigere bedre i en stresset hverdag. Herefter følger en række interview med

mennesker, som fortæller om deres forhold til flow, og hvordan de bruger det i hverdagen.

Forfatterne har blandt andet talt med en fodboldtræner, en forfatter, en it-programmør og en ambulanceredder. Bogen indeholder også interview med ledende flowforskere, blandt andre Mihaly Csikszentmihalyi, Antonella Delle Fave og Martin Seligman.

Hovedbudskabet i Flow i hverdagen er, at flowteorien kan bruges til at få hverdagen til at fungere bedre både privat, i fritiden i familielivet, på arbejdet og i uddannelse. Den

er skrevet i et lettilgængeligt sprog og kan læses af alle med interesse for emnet.

Oversat fra norsk af Hanna Bjørnøy Sommersel.

Flow i hverdagen Forfattere: Frans Ørsted Andersen og Nina Hanssen Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Sideantal: 2 ISBN      Vejl. pris: 2 kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 58

Magasinet Skolen · 2013 nr. 1

Scan og læs mere om DisplayNote, eller se en præsentationsvideo af dens egen egenskaber på AVCs hjemmeside. ◗◗◗

Skru op for den interaktive præsentation og skab interaktiv kommunikation! Opnå en præsentation hvor alle deltagere bliver en jævnbyrdig del af den interaktive kommunikation. ◗◗◗

Enhver enhed, enhver platform

◗◗◗

Oplægsholdere og deltagere bør kunne samarbejde uanset hvilken enhed og platform, de arbejder på. DisplayNote muliggør dette på enhver enhed (smartphone, tablet, laptop m.v.) og på tværs af alle større platforme herunder iOS, Android, Windows, Mac OS og Linux.

Komplet kontrol

I ”presenter mode” kan underviseren oprette samarbejdsgrupper, videregive kontrol af præsentationen til andre deltagere eller hente en anden enheds skærmbillede til sin egen enhed.

◗◗◗

Sæt

start på skoleskemaet

Gem dit arbejde Alle teenagere kan lære at genoplive et andet men­ neske. I den alder er børn både stærke og motiverede nok til at kunne redde liv, når det gælder.

Gem præsentationer, billeder, filer og alle dine noter og kommentarer til senere gennemgang - hvor som helst og når som helst!

Hent øjeblikkeligt

◗◗◗

Hent øjeblikkeligt oplægsholders noter, dias, billeder eller videoer til din egen enhed.

◗◗◗

◗◗◗

DisplayNote lader underviser og deltagere samarbejde som aldrig før - og på den enhed, der passer dem. Det perfekte værktøj i undervisningen for 1-til-1 og BYOD (Medbring din egen enhed) initiativer. Brugere kan straks samarbejde med underviseren og få adgang til dennes materiale og give indholdet deres eget præg i samspil med andre deltagere, klassekammerater m.v.

Del kommentarerne

Arbejd sammen i grupper af enhver størrelse og på enhver type enhed. Del kommentarer med oplægsholders og andre tilsluttede enheder. Opret grupper og deltag i collaborative learning.

◗◗◗ Perfekt til undervisning

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Præsentér, del og samarbejd

Ved hjælp af det gratis klassesæt TrygFonden Hjertestart i Skolen kan du være med til at uddanne en ny gene­ ration af førstehjælpere – nemt og hurtigt.

Send beskeder

Send til og modtag beskeder fra andre enheder, mens du arbejder.

Undervisningen kan nås inden for en almindelig lektion, og eleverne kan låne læringssættet med hjem, så de kan dele deres viden med familien.

Tilføj noter

◗◗◗

Tilføj skriftlige noter, post-it’s og henvisninger til ethvert dias, billede og video.

◗◗◗ Kommentér

◗◗◗

Fremhæv hvad der er vigtigt for dig, understreg og markér vigtige elementer for senere gennemgang og send øjeblikkeligt kommentarerne til de andre enheder.

Kontakt os

Hør mere om DisplayNotes egenskaber og fordele. Ring til os på 7562 4577 (Jylland og Fyn) eller 4362 4777 (Sjælland) og reservér et møde – naturligvis helt uforpligtende.

Levende kommunikation H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 i n f o @a vc.d k • www.a vc.d k • www.avcinfosystem.dk

Hjælp os med at uddanne en ny generation af førstehjælpere.

TrygFonden Hjertestart i Skolen består af en genoplivningsdukke og en instruktionsfilm i hjertelungeredning og brug af hjertestarter.

Klassesæt med 30 læringssæt, er målrettet elever fra 7. klasse og kan bruges igen og igen.

Bestil det gratis klassesæt på hjertestarter.dk og sæt hjertestart på skoleskemaet.

Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand.

Bl.a. Hovedbanegården (ca.

900 meter), Strøget og Rådhuspladen ca. 5 minutter.

skolen.

Som noget nyt kan der hoppes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge.

Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer.

Alle værelser har eget bad og toilet.

Lækker morgenmadsbuffet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder desuden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

Stort tema: Den digitale skole Elever giver hinanden rygmassage Friluftsliv på skemaet Seje ‘grønne’ rollemodeller

www.cphhostel.dk

cphcitybooking@danhostel.dk

TLF 3311 8585

Nyt: Din skole

Nr. 1, februar 2013

MAGASINET

Lejrskole i København