Magasinet Skolen, juni 2013

Page 1

Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand. Bl.a. Hovedbanegården (ca. 900 meter), Strøget og Rådhuspladen ca. 5 minutter.

skolen.

Som noget nyt kan der hoppes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge. Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer. Alle værelser har eget bad og toilet.

Lækker morgenmadsbuffet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder desuden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

www.cphhostel.dk

cphcitybooking@danhostel.dk

TLF 3311 8585

Gys på skemaet Temaer: Undervisningsmaterialer Film, media og smartphones Ny undersøgelse: Indeklima påvirker de nationale test Nyt: Din Skole

Nr. 3, juni 2013

MAGASINET

Lejrskole i København


TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Simply Scandinavian

kollektion : 20 14 Sæt

start på skoleskemaet Alle teenagere kan lære at genoplive et andet men­ neske. I den alder er børn både stærke og motiverede nok til at kunne redde liv, når det gælder. Ved hjælp af det gratis klassesæt TrygFonden Hjertestart i Skolen kan du være med til at uddanne en ny gene­ ration af førstehjælpere – nemt og hurtigt. Undervisningen kan nås inden for en almindelig lektion, og eleverne kan låne læringssættet med hjem, så de kan dele deres viden med familien. Hjælp os med at uddanne en ny generation af førstehjælpere.

TrygFonden Hjertestart i Skolen består af en genoplivningsdukke og en instruktionsfilm i hjertelungeredning og brug af hjertestarter. Klassesæt med 30 læringssæt, er målrettet elever fra 7. klasse og kan bruges igen og igen.

Se mere på www.mayland.dk

Bestil det gratis klassesæt på hjertestarter.dk og sæt hjertestart på skoleskemaet.


Indhold Magasinet Skolen Nr. 3, juni 2013, 19. årgang Forside: Colourbox Udgiver Hugin Media ApS Solvang 23, Postboks 146 3450 Allerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk

Kaos i familien Mange elever lever i familier, der er tynget af alvorlige problemer. Det sætter en Mediekonkurrence for skoler fokus på.

Mere kunst i skolen Internationale forskere er ikke i tvivl: Der er en lang række fordele ved at give børn mulighed for at beskæftige sig med kunst og kultur i hverdagen.

Vandetsvej.dk vil samarbejde med lærerne Hjemmesiden vandetsvej.dk formidler hele vandets kredsløb. Siden går en grundig opdatering i møde.

Nye skolegårde

Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk

17 skoler har hver modtaget omkring 100.000 kr. til at videreudvikle deres idéer til en ny skolegård gennem kampagnen ‘Drøn på skolegården’.

Annoncer Salg: Michael Østergaard E-mail: mo@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378

Forskning som kompas

Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379

Forskning kan bruges som kompas, der udstikker den overordnede kurs. Men der skal stadig være plads til lærerens egen rolle som leder.

Tryk Scanprint A/S, Viby J.

4 6

Bryd tabuer og styrk fagligheden

Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.skolemagasin.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto)

8

Undervisningsmateriale

8

Kunst i skolen og børnehaven giver stærkere børn Få styr på madpakken Vild med affald Samspil med lærere skal give fornyet hjemmeside I skole med Nørd-Akademiet Sæt fokus på energi i undervisningen Nattelivets farer er overdrevne Menneskerettigheder på skemaet Fælles om en god skolestart

Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.400 ISSN: 1901-1628

Din Skole

06 08 12 34 48

34 Skoler skal nytænke skolegården 36 Lektiecaféer flytter i sportsklubber 37 Netværk skal styrke autentiske læringsmiljøer

juni 9 10 12 18 22 24 26 28

30 Det sunde hjørne 30 31 32 33

Bedre børnevelfærd Spis, løb og forbrænd Indeklima påvirker de nationale test Et sygt fedt liv

38 Film, media og smartphones

38 Fra solens stråler til kroppens fordøjelse 42 Må dine elever gå, når der er gys på skemaet? 44 Skriv og læs fra første skoledag 46 Skoler laver reklamefilm om den hårde tone 48 Evidens – mellem afvisning og blind tillid 52 Skolekonkurrence: Har I styr på sikkerheden? 54 Fair fordeling af penge til specialundervisning 56 Skoleelever skal løse Danmarks udfordring 57 Frilæsning

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

3


Fra affald til madpakker Ups! Jeg har lige smidt et glas i skraldespanden. Der havde været karrysild i, og som alle ved, så er der jo mere karrysovs end sild i de glas. Det jeg skulle have gjort, var selvfølgelig at smide den overskydende karrysovs i skraldespanden, skylle glasset og så sætte glasset ud i skuret til alle de andre, der på et tidspunkt skal finde vej til genbrugspladsen. Jeg gad ikke. Og så er det ‘ups’ nummer to kommer, for er jeg så en dårlig rollemodel for mine børn, der begge går i skole? For de lærer jo meget andet end dansk og matematik, som altid er de to skolefag, der bliver hevet frem. De lærer også om miljø, sundhed, kunst og menneskerettigheder. Mange forældre vil sikkert kunne nikke genkendende til, at ordene fra børnenes lærere vægter tungere end ens egne. At man vil blive irettesat af sine egne børn i forhold til, hvad de lærer i skolen. Heldigvis var der ingen af mine børn, der så, at jeg smed det glas karrysild i skraldespanden, for her kunne det nemlig lige så godt have lydt fra en af dem: At det må man ikke, for det er ikke godt for miljøet, efterfulgt af en forklaring. Og når man så spørger: Hvem siger det? Lyder svaret: Det gør min klasselærer. Og det er jo netop en stor post, som lærer – for ud over at lære fra sig, bliver de også rollemodeller. Og rollemodeller har naturligvis også brug for input, som de kan give videre. Kig blot med i dette nummers tema om undervisningsmaterialer. Her finder du som lærer et udpluk af nogle af de materialer, der findes – og hvor meget af det er gratis tilgængeligt til brug i undervisningen. Du kan også læse om brugen af medier og teknologi, og endelig sætter vi fokus på, hvad der rører sig indenfor sundhed i Det sunde hjørne, hvor en helt ny undersøgelse fra DTU, viser, at indeklima kan påvirke resultaterne af elevernes nationale test. Igen vil jeg opfordre til at skrive ind med historier til Din Skole, for naturligvis sker der noget spændende på netop jeres skole – til gavn for netop jer, men måske også som inspiration for andre. God læselyst. Gitte Roe Eriksen, redaktør 4

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

Valle Kilde Hørve Skole, Odsherred

My name is … På Valle Kilde Hørve Skole i Odsherred er de engelske gloser velkendte i alle årgange. Både børnehaveklasser og 1. klasser har nemlig en lektion engelsk på skemaet. - Engelsk er basis for rigtigt meget kommunikation og i forhold til at finde oplysninger på nettet, og de små elever kan suge uanede mængder af informationer, hvis man leger det ind i dem. Og så kan de bruge det på deres Ipads, computere og telefoner, fortæller skoleleder Marianne Faartoft. At det skal være leg er netop i fokus. Det handler om at lære, hvad de forskellige farver hedder, tal og ikke mindst hvordan det lyder. - Det er en slags lege-engelsk. Vi har hele tiden vist, at de yngste elever havde potentiale for at lære engelsk, og nu oplever vi, at de også synes, at det er sjovt. Og det er vi

lidt overrasket over. Så det er en super god udvikling med at lege det ind i dem, siger Marianne Faartoft. Skolen har haft engelsk på skemaet for 1. klasserne i nu to år samt i et år for børnehaveklasserne. - Tidligere begyndte engelskundervisningen først i 3. klasse, men når eleverne begynder i 3. klasse, så er de allerede langt forud, oplyser Marianne Faartoft. Men så kan man jo altid tage 4. klasses undervisningsmateriale. Det ser jeg ikke noget problem i, for vi kan altid ‘læsse’ mere på eleverne. Men de bliver sprogligt stærke ved at begynde tidligt. Også forældrene melder tilbage, at nu er det slut med at slå over i engelsk ved spisebordet, når der er noget, de små ører ikke skal høre.

Skriv til Din Skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk


Din Skole

Kirkebakkeskole, Vejle

Sokker gav nat i dyreparken På Kirkebakkeskolen solgte 4. B sokker for Zokker. dk og fik 6.700 kroner til en tur i Givskud Dyrepark Børneulykkesfonden og Zokker.dk giver folkeskoleklasser muligheden for at tjene penge til klassekassen på en nem og overskuelig måde, som ikke kræver mange ressourcer til planlægning og administration. Halvdelen af overskuddet går ubeskåret til jeres klasse, og samtidig går en andel til Børneulykkesfondens arbejde med at gøre verden i børnehøjde mere sikker.

Overnatning i Givskud Dyrepark 26 børn i 4.B. på Kirkebakkeskolen i Vejle havde stor succes med projektet. Det hele startede med et ønske fra klassens side om at besøge og overnatte i Givskud Dyrepark. Klassens Forældreråd tog ideen til sig, men klassekassen trængte til en saltvandsindsprøjtning. I stedet for at bede forældrene om penge,

Absalon Skole, Roskilde

besluttede man, det kunne være sjovere, hvis børnene tog aktiv del i at skaffe midlerne til turen. Over fire uger, fik eleverne solgt sokker, og kunne efterfølgende modtage kr. 6.700. Udstyret med soveposer og en vis portion spænding har eleverne fået omsat sokkesalget til en nat i dyreparken. www.zokker.dk www.borneulykkesfonden.dk

Ida og Silje fra 4.B.på Kirkebakkeskolen i Vejle solgte strømper for Børneulykkesfonden og Zokker.dk. Sammen med deres kammerater tjente de 6.700 kroner på fire uger.

Skæring Skole, Aarhus

Springfrøpris for bæredygtigt byggeri Den 3. juni modtog Absalon Skole i Roskilde Springfrøprisen og hovedpræmien på 25.000 kroner. Springfrøprisen uddeles én gang årligt til nytænkende og kreative projekter inden for de praktiske/musiske fag i folkeskolen. Prisen er stiftet af Ministeriet for Børn og Undervisning og Kulturministeriet. Formålet med prisen er at sætte fokus på de kreative projekter, der bliver skabt på skolerne. Målet er at motivere de elever og lærere, der med deres projekter bidrager til – på en ny og spændende måde – at udfolde deres fag. Absalon Skole kunne altså med deres projekt ‘Bæredygtigt byggeri med fantasi’ udført af elever fra 3. klasse, kalde sig for dette års vinder. Projektet er på et højt arkitekturfagligt niveau alderen taget i betragtning. Eleverne har tegnet og udformet tredimensionale modeller af en

bolig og været på flere inspirationsture. Fint eksempel på at anvende arkitektur i billedkunst og flere andre fag. Andenpladsen gik til Tinglev Skole i Aabenraa sammen med Deutsche Schule Tingleff og Grund- und Regionalschule Sütonderns 5. klasses elever for dramaprojektet ‘Marionetter taler alle sprog’. Endelig gik tredjepladsen til Lisbjergskolen i Aarhus for ‘Det kreative speciale’ udført af elever på overbygningen dvs. 8. og 9. klasse. Eleverne har som eksempel skabt nyt tøjdesign, udformet møbler af pap og renoveret en campingvogn, som de har solgt.

Høreværn giver ro Når der er mange elever i klasserne, kan det knibe med at få ro til at læse og løse opgaver. Det har man også oplevet på Skæring Skole i Aarhus, hvor man har tre 1. klasser med hver 27-28 elever i. Derfor har man sat en kasse med høreværn i klasselokalerne, som eleverne kan gøre brug af, hvis de vil. På den måde kan de ‘lukke sig inde’ og bedre fokusere på deres opgaver. - Vi har tidligere brugt høreværn i forhold til enkelte elever, men har nu

introduceret det som klassesæt. Det handler om at kunne tilgodese forskellige læringsstile. Og nogle elever har mere behov for ro end andre. Så den er en enkel, effektiv og billig løsning til at skabe forskellige rammer i klasserne, fortæller skoleleder Anne Schwartz. Metoden har nu også bredt sig til andre klassetrin på skolen, hvor også ældre elever benytter sig af høreværn, når der skal arbejdes selvstændigt i lokaler med mange lyde.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

5


Det værste er, når vi skal have idræt. Der kan jeg næsten aldrig være med, fordi min ryg er fyldt med sår og mærker og ar, fordi min far slår mig med et bælte. Uddrag fra et barns chat på BørneLinket – et chatrum for børn og unge i voldsramte familier.

Bryd tabuer og styrk fagligheden I foråret 2014 kan elever være nyhedsredaktion i en uge og tale om svære emner i familien i forbindelse med ‘Mediekonkurrence for skoler’ Af Ida Fabricius Bruun, Red Barnet

F

or hundredetusinder af børn i Danmark er der mere kaos end trygge rammer i hjemmet. Derfor er ‘Kaos i familien – bryd tavsheden’ temaet, når Politiken, Ekstra Bladet og Red Barnet afholder ‘Mediekonkurrence for skoler 2014’ for landets 6. til 10. klasser. Når eleverne deltager i konkurrencen producerer de deres helt egen avis trykt i 1.000 eksemplarer eller/og deres eget nyhedssite, hvor de kan integrere film, musik, sociale medier og meget mere. Vinderne kåres og vinder fede præmier, når det hele er overstået. I løbet af ugen dykker eleverne ned i journalistiske genrer, leger nyhedsredaktion og samarbejder om at skabe et unikt produkt. - Nyhedsproduktion er en undervisningsform, eleverne får rigtig meget ud af, fordi de arbejder intensivt og interaktivt på næsten samme måde, som mediehusene gør i virkeligheden. Med vores online avisværktøj ‘Redaktionen’ får eleverne alt, hvad de har brug for til at udforske de journalistiske genrer. Og muligheden for selv at vælge uge og produkt, gør konkurrencen fleksibel i forhold til skemaer og årsplaner, siger Louise Abildgaard Grøn, projektchef på Ekstra Bladet Skole og Politiken Skole. Mulighed for at tale om svære emner Samarbejdet med Red Barnet giver både elever og lærere anledning til at dykke ned i nogle af de emner, der er allersværest at tale om: vold, skilsmisse, psykisk sygdom, alkoholmisbrug og seksuelle overgreb. - Alt for mange børn lever i familier, der er tynget af alvorlige problemer, som er svære at tale om. Men det

6

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

Mediekonkurrence for skoler 2014 • Alle 6. til 10. klasser kan være med i konkurrencen • Eleverne (6.-10. klasse) kan vælge mellem to medieformer: Trykt avis og/eller et nyhedssite. • Eleverne modtager 1.000 eksemplarer af deres avis trykt på rigtigt avispapir. • Eleverne kan integrere filmproduktion, artikelskrivning, sociale medier, blogging, research, reportage og interviews • Den trykte avis laves med avisværktøjet ‘Redaktionen’ – Ekstra Bladet og Politikens prisvindende avisværktøj til skoleelever • Nyhedssitet produceres i et Wordpresssystem særligt tilegnet denne konkurrence • Vinderne kåres og præmieres i forskellige kategorier og aldersgrupper • Det er gratis at deltage • Lærere kan tilmelde deres klasse på www. politiken.dk/skole eller www.ekstrabladet. dk/skole


Mediekonkurrence

Pludselig blev hans kærlighed helt forkert. Han kyssede mig, som om jeg var en voksen Barn om seksuelle overgreb.

- Mediekonkurrencen var et super godt værktøj for eleverne at arbejde med – og det samme for læreren. Værktøjet skaber overblik over arbejdet, den journalistiske genre og layoutdelen, siger Hanne Marcussen, lærer på Fælleshåbskolen, der deltog med sin klasse ● sidste år. er så vigtigt, at vi bryder tavsheden og rusker op i de voksne, der har ansvaret for at børn trives, så deres ret til tryghed og omsorg bliver respekteret, siger Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet. Klasser, der vil lave avis, arbejder med Politikens og Ekstra Bladets prisvindende avisværktøj til skoleelever. Og elever, der vil lave nyhedssite, arbejder i programmet WordPress særligt konstrueret til dette forløb. Red Barnet stiller ekspertviden og kilder til rådighed i alle fire uger. På MEGAFONEN – Red Barnets skolewebsite – kommer der til januar et særligt elevunivers med tekst, video og fotos om temaet. Eleverne modtager 1.000 eksemplarer af deres egen professionelle avis trykt på rigtigt avispapir.

Vi får ikke fred, før enten han dør, eller vores mor dør. Sådan føler jeg det tit. Amalie, 15 år, om sin voldelige stedfar. Citat fra supplement til

Kaos i hjemmet • Hver tredje 15-årige har oplevet, at deres forældre er blevet skilt. (Kilde: SFI Det Nationale Forskningscenter for velfærd, 2012: ‘Delebørn i Tal’)

• Hver femte ung i 8. klasse har været udsat for vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder. (Kilde: SFI, 2010: ‘Vold mod unge i Danmark’)

• Hvert 10. barn skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer. (Kilde: Sundhedsstyrelsen og SIF, 2008: ‘Danskernes alkoholvaner’)

• Hver 10. ung i 9. klasse har oplevet seksuelle overgreb fra voksne eller haft uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende. (Kilde: Socialministeriet: ‘Unges trivsel – År 2008’)

• 80.000 børn og unge i Danmark har en mor eller en far der lider af psykisk sygdom. (Kilde: www.tabu.dk)

Børnerådets rapport til FN’s Børnekomité fra 2009.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

7


Ny bog: Børn Kunst Kultur

Kunst i skolen og børnehaven giver stærkere børn Kulturstyrelsen har for nylig udgivet en inspirationsbog til lærere og pædagoger, der sætter fokus på, hvordan man kan tænke flere kunstog kultur-aktiviteter ind i skolens og børnehavens hverdag Af Monica Madsen, journalist

D

e internationale forskere er ikke i tvivl: Der er en lang række fordele ved at give børn mulighed for at beskæftige sig med kunst og kultur i hverdagen. De får flere personlige, faglige og sociale kompetencer, de klarer sig bedre som voksne, og de har en positiv effekt på samfundsøkonomien. Det er baggrunden for, at Kulturstyrelsen nu udgiver den gratis web-bog BØRN KUNST KULTUR – i en hverdag der du’r. Bogen rummer både teoretisk viden og praktiske strategier til, hvordan man som lærer og pædagog kan sætte kunst og kultur på dagsordenen i skolens og dagtilbuddets hverdag. Bogen sætter blandt andet fokus på, hvordan æstetiske aktiviteter også kan styrke børns boglige, sociale, demokratiske og digitale kompetencer. En bred vifte af forskere, kultureksperter, lærere, pædagoger og kunstnere bidrager med teoretisk viden og praktiske erfaringer, og en lang række eksempler på konkrete aktiviteter, links og litteraturhenvisninger giver inspiration til at sætte nye aktiviteter i gang. Kreativitet styrker lysten til at lære - De kompetencer, børn lærer gennem æstetiske aktiviteter, er af afgørende betydning for deres udvikling, fordi al anden læring bygger på dem – ikke mindst selve lysten til at lære, forklarer projektleder i afdelingen for Forskning og Innovation, University College Sjælland, Bennyé Düranc Austring, der bidrager med et overblik over den nyeste internationale forskning: Lærere og pædagogers vigtige rolle Den nye folkeskolereform og de ekstra aktivitetstimer, som nu kommer på skoleskemaet, er f.eks. en oplagt mulighed for at sikre alle børn i hele landet gode muligheder

8

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

Inspirationsmøder til efteråret Til efteråret inviterer Kulturstyrelsen alle interesserede lærere, pædagoger, kunstnere, kulturfolk og andre eksperter til fyraftensmøder rundt om i landet. Møderne følger op på bogens pointer og sætter fokus på, hvordan man lokalt og regionalt kan sætte flere aktiviteter i gang, der giver alle børn mulighed for at komme i nærkontakt med kunst og kultur i hverdagen. BØRN KUNST KULTUR – i en hverdag der dur udkommer elektronisk, kapitel for kapitel, frem til oktober. Tilmelder du dig på Børnekulturportalen www.boernekultur.dk, får du løbende besked, når du kan downloade et nyt kapitel på portalen, og når der til efteråret inviteres til fyraftensmøder.

for at komme i nærkontakt med kunst og kultur hver dag – og at aktivitetstimerne dermed får substans og relevans, pointerer kontorchef i Kulturstyrelsen Ole Winther: - Lærere og pædagoger spiller en meget vigtig rolle i indsatsen for at sikre, at alle børn over hele landet får adgang til kunst og kultur i deres hverdag – uanset hvor de bor, og hvilken social baggrund de har. Derfor vil vi gerne støtte deres indsats og skabe bedre lokale rammer for nye samarbejder mellem skoler, børnehaver og kulturinstitu● tioner, siger Ole Winther.


Undervisningsmateriale Madpakkens Dag

Få styr på madpakken For 10. år i træk afholder Hjemkundskabslærerforeningen og Lantmännen Schulstad Madpakkens Dag, på alle landets skoler den 5. september

F

ormålet er at give eleverne et indblik i vigtigheden af at spise sundt og fornuftigt, og at madpakken midt på dagen betyder meget for energi og indlæring i en travl skoledag. Sidste år tilmeldte mere en 1.400 klasser sig, og tilbagemeldingerne gav indtryk af stor aktivitet og involvering på de enkelte skoler. Brødets vej fra mark til mave Til Madpakkens Dag hører et 24 siders undervisningshæfte ‘Fuldkorn i frikvarteret’. Hæftet omhandler blandt andet brødets vej fra mark til mave. Her bliver der sat fokus på den sunde madpakke, og hæftet går i dybden med de otte kostråd, fuldkorn og kostfibres gavnlige egenskaber for kroppen samt motion og bevægelse i hverdagen. Materialet er gratis og henvender sig primært til 4. – 7. klasse, men hæftet er rigt illustreret, så der er masser at tale om, både for de små klasser eller for hvem læsningen kan være vanskelig.

Konkurrence I år har eleverne mulighed for at designe deres helt egen madkasse. Når man up-loader et billede på schulstad.dk, er det muligt at redigere i billedet og indsætte tekst, som man selv ønsker det. Hvis hele klassen laver deres eget design, kan de deltage i en konkurrence om en frokost for hele klassen. Efterfølgende er der mulighed for at bestille madkassen og få den tilsendt for 49 kr. Dette er dog helt uafhængigt af konkurrencen.

Fra oldtiden til nutiden Alle undervisere kan hele året bestille hæftet i klassesæt på schulstad. dk, når det passer ind i undervisningsplanen. Bestiller du specielt til Madpakkens Dag og er blandt de første 500, modtager du gratis brød til klassen den 5. september. Der er åbent for bestilling medio juni. Derudover er det muligt at downloade supplerende opgavesæt fra 2005 og 2006 om madpakker fra oldtiden til nutiden og om madpakker, sundhed og fuldkorn. Tværfagligt forløb Undervisningsmaterialet lægger op til et tværfagligt samarbejde med blandt andet fagene natur/teknik, dansk, historie, matematik, hjemkundskab og idræt. ● www.schulstad.dk

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

9


Undervisningsmateriale Affald

Vild med affald Affald starter med os selv. Det vi køber – og det vi smider ud. På affald.dk kan elever arbejde med både affald, it og faglig formidling på en gang

P

å computeren står der made in China – men det er langt fra sandheden om vores varer. Råstofferne som olie, ler og metaller hentes i Afrika, Syd- og Nordamerika, Australien og Mellemøsten. Råstofferne videreforarbejdes til råvarer i Nordamerika, Asien eller på Island – der har verdens største aluminiumssmelteværk. Næsten ingen råstoffer kommer fra Europa, hvilket er tankevækkende i forhold til vores høje forbrug. Når vores ting kasseres, har vi et ansvar for, om tingene bruges igen. Vi bestemmer om dåsen havner i naturen, i skraldespanden eller i pantautomaten. På www.affald.dk. kan elever få et indblik i affaldets historie, genbrug og miljø. Den danske model - Hele det danske affaldssystem er bygget op på kildesortering. Det vil sige, at vi selv – borgerne – skal tage ansvar for vores affald og for at sortere rigtigt. Dette er en meget fremmed tanke i mange andre lande – skal det ikke bare på lossepladsen? Kan man virkelig overlade det ansvar til borgerne? Og danske børn undrer sig over, hvorfor der egentlig ikke er nogle mennesker eller robotter, der sorterer vores skraldespand, inden den ryger til forbrænding? fortæller Freya Grossmann, som er underviser på Vestforbrænding og webredaktør på Affald.dk. - For at understøtte den danske affaldsmodel er det vigtigt, at børn meget tidligt kender til systemerne – og kan anvende dem korrekt. Det afspejler sig også i Fælles Mål 2009 (Ministeriet for Børn og Undervisning, red.), siger Freya Grossmann. Freya Grossmann mener, at affald skal være konkret – og abstrakt. Ellers opnår eleverne ikke en forståelse af, hvordan og hvorfor systemerne er opbygget, som de er.

10

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

Og det gælder både de tekniske og de samfundsmæssige systemer. Faglig formidling For at understøtte elevernes forståelse er hjemmesiden Affald.dk bygget op, så eleverne kan arbejde med både affald, it og faglig formidling på en gang. - Eleverne skal ikke bare læse en række artikler – men også kunne forstå dem og anvende informationerne i andre sammenhænge, fortæller Freya Grossmann. En af metoderne til dette er at arbejde med webquests. En webquest er en informations-ekspedition, hvor eleverne skal samle informationer om et bestemt emne – her er hjemmesidens leksikon med over 300 artikler ‘hoveddatabasen’. Produktet kan f.eks. være et rollespil, hvor informationerne anvendes som argumentation, eller eleverne skal lave en udstilling eller en tv-udsendelse. Produktet kan også være at lave en plakat eller præsentation for klassen, og i øjeblikket arbejdes der på et modul, hvor klassen kan lave deres egen hjemmeside om et affaldsemne, der optager dem. De kan vise billeder fra deres klassetur til et forbrændingsanlæg eller genbrugsstation, skrive faglige artikler eller fortælle andre om, hvordan affaldet skal sorteres i kommunen. Gennem arbejdet med hjemmesiden kan eleverne også arbejde med ‘god stil på nettet’, med nettet som medie og med forskellige målgrupper for budskaberne. Som lærer kan man hente undervisningsmaterialer til alle klassetrin – og se hvordan klassen kan besøge – eller ● få besøg af – virkelighedens affaldshelte. www.affald.dk www.affaldetsvej.dk


www.vandetsvej.dk Gratis undervisningsmateriale

LA S

SET

R

Læ re rv erfa ejledn inge ri g af n vand nr etsr arbejde er uda ekdsl rbTeoj med nd

Vandetsvej.dk drives af DANVA i samarbejde med: Aalborg Forsyning, Kloak A/S • Aarhus Vand A/S Esbjerg Forsyning A/S • HOFOR A/S • Lynettefællesskabet I/S • Roskilde Forsyning A/S • Spildevandscenter Avedøre I/S • VandCenter Syd A/S • Vandspejlet, Forsyning Ballerup 11 ann_B176mm_H277mm_2013.indd 1

09/04/13 13.54


Vandets vej

Hjemmesiden vandetsvej.dk skal udvikles og opdateres, så elever i grundskolen fremover vil blive inspireret til at lære mere.

Vil du deltage? Går du med tanker og ideer om fremtidens formidlings hjemmeside om vand, så hører vi meget gerne fra dig. Kontakt Birgitte Skjøtt, DANVA, på bs@danva.dk. www.danva.dk

Samspil med lærere skal give fornyet hjemmeside Hjemmesiden vandetsvej.dk formidler hele vandets kredsløb. Siden går en grundig opdatering i møde, og forsyningerne bag siden ønsker det skal ske i et samarbejde med lærerne Af Marie Lauritzen, informationsmedarbejder, Spildevandscenter Avedøre I/S

F

orestil dig at åbne for din vandhane uden at blive mødt af rislende frisk vand. Eller at trykke på knappen på toilettet uden at vandet skyller toiletpapir og andre ‘sager’ ud. Vand er ligeså almindeligt for os, som når vi tænder for lyset eller sætter telefonen eller Ipaden til opladning. Alt sammen noget vi tager som en selvfølge. Men det er det ikke. Hver dag arbejder flere tusinde mennesker rundt om i Danmark på, at vi kan få rent vand ud af hver eneste vandhane, og de fjerner hver eneste stykke afføring og toiletpapir, inden vandet sendes tilbage til naturen.

Fagnørderne fortæller Danmarks store forsyninger har lavet undervisningssiden, vandetsvej.dk, der formidler viden om vandets kredsløb, fra grundvand og drikkevand til forbrug og renset spildevand. Siden er lavet af fagnørder, og det er der kommet en fagligt stærk side ud af, hvor man ikke er i tvivl om, at det der står, er rigtigt. Budskabet er i sin enkelhed, at vi skal passe på vandet i hele sit boblende kredsløb. 12

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

Faglighed, beat og pædagogik Men spørger man lærere og elever, og det er væsentligt, da siden henvender sig til grundskolen, så nærmer siden sig kedelig i udtrykket, og fanger ikke den ånd og det beat, der er på skolerne. Men hvordan gør man det? Og kan det fanges og lægges på en hjemmeside samtidig med, at man tilfredsstiller både skolens farverige beat og fagnørdernes trang til orden og korrekthed? I løbet af det næste års tid skal siden under kniven, og denne gang bliver det i et tæt samspil med lærere så faglighed, beat og pædagogik forenes. Omtanke kræver viden Når det kommer til at passe på vandet i sin vej rundt i kredsløbet, kan vi gøre meget nu og her, f.eks. lade være med at proppe toilettet til med vatpinde, bind og klude, som renseanlæggene efterfølgende bruger hulens mange ressourcer på at fjerne igen. Det er en simpel ting, som alle, både børn og voksne kan hjælpe til med derhjemme. Men når det kommer til at værne om fremtidens drikkevand, kræver det meget mere omtanke. Her skal eleverne kende til, hvordan man undgår at forurene, de skal lære at værdsætte naturen og det rene vand, så de ønsker at beskytte det – og så skal de lære, hvordan man gør. ●


Undervisningsmateriale

Sæt madpakken på skemaet!

Madpakkens Dag 2013 Deltag i den årlige temadag “Madpakkens Dag” torsdag d. 5. september. Sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med dine elever. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har udarbejdet undervisningsmateriale for 4-7 klasse. Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Tilmeld din klasse på schulstad.dk fra 17. juni 2013.

indlæring + i rg e en = e k k pa ad Sund m

“En spændende og interessant pædagogisk proces med moderne materialer, der engagerer de unge.”

Patricia Christensen skolelærer

De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød!

“Menneskerettigheder som emne er ikke lette at forstå, så jeg synes, dette materiale er godt og vigtigt.”

Claus Haagen Jensen professor

UNDERVIS I MENNESKERETTIGHEDER

2 x 30 HÆ

FTER

dvd

LÆRE

RVEJL E

DNIN

G

BESTIL PAKKEN HER Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

13


Undervisningsmateriale RoboBraille

Når synet svigter Hvad gør man når et barn, der er blindt eller svagsynet starter i klassen? Et af svarene kan findes i de teknologiske muligheder

N

år man er blind eller svagsynet og vil læse nyheder, faglitteratur og generelt vigtige dokumenter, er det nødvendigt med alternative formater. Heldigvis udvikles der til stadighed nye redskaber, der gør det lettere for blinde og svagtsynede at holde sig informerede og læse det samme som klassekammeraterne. RoboBraille er en teknologi, der kan konvertere digitale tekstdokumenter til punktskrifts- eller lydfiler via e-mail eller web. Der er adgang til tjenesten via alle platforme med internetadgang (Pc, iPad mm.), og eleven kan i løbet af få minutter konvertere en tekst. Det kan være en novelle, klassen skal læse. Novellen mailes til RoboBraille, og eleven modtager hurtigt og nemt novellen i ønsket format.

Svagtsynede kan sagtens have gavn af Ipads ved hjælp af teknologien RoboBraille. 14

På flere sprog Det er gratis for ikkekommercielle brugere at anvende RoboBraille. Mange brugere har en synsnedsættelse, men også ordblinde bruger tjenesten som en hjælpende hånd. RoboBraille er udviklet i samarbejde mellem Synscenter Refsnæs og

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

Sensus. Tjenesten er tilgængelig på flere sprog og gør det lettere for mennesker verden over at få adgang til digitale informationer i alternative formater. Dette har resulteret i flere internationale priser, og RoboBraille er under fortsat videreudvikling.

For mig som lærerstuderende og tidligere hf-studerende har Robobraille været uundværligt. Jeg har brugt systemet til at tekstgenkende kompendier, som skulle bruges i undervisningen få dage efter. Thomas, blind lærestuderende

Digitalt Skolebibliotek Elever i grundskolen med en væsentlig synsnedsættelse kan få adgang til de anvendte skolematerialer via Biblus – et digitalt skolebibliotek. Biblus indeholder undervisningsmaterialer og andre titler i alternative formater, der hovedsagligt produceres af Materialelaboratoriet på Synscenter Refsnæs. Biblus gør det let at give elever med synsnedsættelse adgang til samme materialer som


Lige efter at vi havde fået vores login til biblus. dk, fik vi brug for den. Skolen havde glemt at bestille en bog hos Synscenter refsnæs. Vi søgte efter bogen på Biblus. dk, og der var den. Nemt og bekvemt. Førhen ville der typisk være gået en uge, før vi havde modtaget den med posten Henrik Olsen, far til synsnedsat

PRØV!

Nye prøvespørgsmål til de mundtlige prøver i matematik Et nyudviklet materiale der understøtter dig og eleverne i det daglige arbejde og ved prøverne. En fin kombination af bogens styrker og de muligheder der ligger i at anvende webbaseret materiale. Du får indblik i hele prøvesystemet, og de muligheder det giver dig.

PRØV!

Materialet tager afsæt i Fællesmål 2009. Det er tilrettelagt, så det styrker dit arbejde med den mundtlige dimension i matematikundervisningen. Det indeholder mange muligheder for at komme rundt i alle fagets faglige temaer, matematiske kompetencer og matematiske arbejdsmåder set i et dagligdags perspektiv.

PRØV!

Webbaseret

Konstruer din personlige opgavebank

Det er er muligt at konvertere en tekst, der kan benyttes til den moderne teknologi.

la a For

klassekammeraterne. Enten via download eller ved hjælp af RoboBraille. Teknologisk hjælp Der findes flere synskompenserende teknologier, som gør det lettere at læse, lege og gå i skole trods en synsnedsættelse. Disse kan, som så meget andet teknologi til tider kræve hjælp. Til dette formål har Synscenter Refsnæs oprettet en landsdækkende IKT-Hotline. Her gives der rådgivning om f.eks. brug af tablets, PC, og hjælp ved tekniske problemer. ● Læs mere på: www.robobraille.org/OmRoboBraille www.biblus.dk www.synref.dk

d fr Nyhe

k

mati

ate get M

Mundtlige prøvespørgsmål til prøverne efter 9. og 10. skoleår Systemet er et online system, hvor en lærer kan logge ind og oprette mundtlige prøvespørgsmål til sine klasser. Læreren kan selv danne flere prøvespørgsmål. Materialet er opbygget af en række opgaver, der hver især indeholder en introtekst og 5-10 delopgaver. Grundideen er, at læreren kan trække op til tre delopgaver ind under introteksten og dermed generere et prøveoplæg. Prøveoplægget er så det, eleverne får, som ET samlet spørgsmål, der består af en introtekst og de valgte delopgaver. Principielt kan der således genereres mellem 3 og 5 prøvespørgsmål ud fra en introtekst og de tilhørende delopgaver. En lærervejledning med fyldige eksempler og forklaringer til prøvebekendtgørelsen følger med PRØV!

Læs mere og bestil Der findes efterhånden flere synskompenserende teknologier, der gør det lettere at læse.

Læs mere på www.dkmat.dk Materialet kan bestilles til levering med det samme.

Forlaget Matematik www.dkmat.dk 15


Økologiske Råd

Mad og miljø

Det Økologiske Råd har netop udsendt et gratis undervisningsmateriale, Vi deler et hav, om sammenhængen mellem maden på tallerkenen, landbrugets produktionsformer og havmiljøet

V

i deler et hav’ er et undervisningsmateriale, som lægger op til skolesamarbejder på kryds og tværs af Østersøen. Materialet er målrettet elever i 5. og 6. klasse og består af undervisningshæfte, som kombinerer fiktion og faglig viden. Hovedpersonerne i historien ‘Vi deler et hav’ er fem elever fra Amager Fælled Skole i København, som tager på ekspedition for at undersøge sammenhængen mellem den mad, de spiser, den måde landbruget producerer på og havmiljøet. De besøger både en økologisk landmand og en fisker, og bliver meget klogere på emner som planters vækst, fotosyntese, næringsstoffer, udvaskning, iltsvind og fiskedød. De ender med at lave et østersøvenligt måltid hjemme i skolekøkkenet af økologiske grønsager fra gården, de har besøgt, og fisk, fra den kutter, de var om bord på. På den måde får de en ide om, at de med deres egne kostvaner og forbrug selv kan være med til at påvirke havmiljøet i Østersøen. Opgavematerialet lægger op til, at eleverne, der bruger “Vi deler et hav’, også tager på tilsvarende ekskursioner, mens de arbejder med bogen og natur-teknikforsøgene i klassen eller evt. i udeskole og afprøver østersvenlige retter i skolekøkkenet.

Internationalt samarbejde ‘Vi deler et hav’ bliver udgivet af Det Økologiske Råd i samarbejde med det EU-støttede Østersprojekt BERAS Implementation, som involverer miljøorganisationer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner i samtlige 16

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

Østersølande. Bogen er allerede oversat til engelsk og litauisk, og flere oversættelser er på vej. Ind til videre er der planlagt en estisk, finsk, tysk og en svensk udgave. Dermed får de danske skoleklasser, som bruger bogen, mulighed for at etablere samarbejder med elever i andre lande og for eksempel udveksle opskrifter på Østersøvenlig mad, videoer fra ekskursioner og forsøg mm. Egen hjemmeside Udover bogen er der også lavet en hjemmeside www. videlerethav.dk, hvorfra man kan downloade hæftet på flere sprog. På hjemmesiden finder man også lærervejledning, opgaver, forslag til ekskursioner og forsøg, og desuden en udførlig redegørelse for, hvordan materialet er tilpasset Fælles Mål. Dermed er det nemt at integrere i undervisningen. Det er især relevant i natur-teknik og hjemkundskab, men kan også bruges i tværfaglige forløb med f.eks. dansk og engelsk. Materialet er gratis og kan bestilles via ● www.ecocouncil.dk eller på tlf. 33 15 09 77.


Undervisningsmateriale

et nyt underVisningsMateriale oM hjerner og lÆring – med forslag til at skabe et inkluderende miljø Med hjernen i skole

læs interview med forfatteren i Magasinet skolen nr. 2/2013

Af Helle Overballe Mogensen

Undervisningsmaterialet giver elever på mellemtrinnet indsigt i, hvordan man lærer, og hvilke krav skolen stiller til adfærd, sprog, hukommelse, kommunikation, motorik og opmærksomhed. Via konkrete opgaver lærer eleverne, hvordan hjerner er forskellige, og får metoder til at se udviklingsmuligheder i stedet for forhindringer. lÆrerens bog ISBN 978 87 7706 795 2 208 sider 318,40 kr. inkl. arbejdsmateriale til fri kopiering eleVbog, flergangshæfte, Ill. i farver ISBN 978 87 7706 826 3 96 sider 94,40 kr. Priser er ekskl. moms

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

Matrialet er velegnet til brug i specialforløb med grupper eller enkeltelever med særlige behov, som har brug for øget indsigt i og metoder til at håndtere egne vanskeligheder. Det kan også bruges som tema i natur og teknik eller fx i arbejdet med temaer som mobning, social pejling eller AKT. Materialet giver indsigt i 6 temaer med relevans for læring og for inklusion. Hvert tema gennemgår i kort form den grundlæggende teori efterfulgt af forslag til konkret arbejde med temaet i klassen. Hvert tema sluttes med forslag til støttende, pædagogiske tiltag. Materialet består af lærerens bog og en elevbog. læs mere og bestil på dpf.dk KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Prøv Biblus Biblus er et digitalt skolebibliotek for synshandicappede og indeholder en lang række undervisningsmaterialer i alternative formater, herunder e-tekster digital punktskrift, lydbøger, film og e-bøger. Prøv en demoversion på www.biblus.dk med Brugernavn: gæst Kodeord: gæst Biblus er et tilbud fra Synscenter Refsnæs Hvis du vil vide mere kan du ringe på på tlf. 59 51 01 00

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

17


Undervisningsmateriale

I skole med Nørd-Akademiet Læringsuniverset Nørd-Akademiet er spækket med ideer til naturfagsundervisningen i 7.-9. klasse

N

ørd‐Akademiet retter sig mod undervisningen i fysik/kemi, geografi og biologi fagfagligt og tværfagligt og tager udgangspunkt i en række af de flerfaglige trinmål for naturfagene i udskolingen. Målet med undervisningsmaterialet er at inspirere og støtte underviserne i at tilrettelægge en undervisning, der lever op til de faglige og flerfaglige mål. Det er samtidig et mål at fascinere og motivere eleverne til naturvidenskabelig og teknisk tankegang og interesse. Videoklip Nørd‐Akademiet indeholder videoklip med fascinerende demonstrationsforsøg, der lægger op til konkrete elevforsøg. Herudover indeholder Nørd‐Akademiet forskellige spil, quizzer, lærerbaggrund mv. Nørderne Kåre Nielsen og Emil Nielsen er de gennemgående figurer i videoerne. Lærere som testpiloter En gruppe lærere, der alle underviser i et eller flere af naturfagene, har gennem efteråret 2012 været testpiloter på Nørd‐Akademiet. Testpiloterne har været med til at udvikle og afprøve dele af undervisningsmaterialet i deres egen klasse. Nørd‐Akademiet tager udgangspunkt i de flerfaglige trinmål. Det er intentionen, at Nørd‐Akademiet vil blive et af lærernes foretrukne supplerende læremidler

18

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

i arbejdet med de flerfaglige trinmål. I første runde af Nørd‐Akademiet er fire af de flerfaglige trinmål beskrevet, nemlig: • 1. Krop og kost(flerfagligt trinmål for fysik/kemi og biologi) • 2. Vand og liv ‐ vandkredsløb (flerfagligt trinmål for fysik/kemi, geografi og biologi) • 3. Energi og samfund (flerfagligt trinmål for fysik/ kemi, geografi) • 4. Kulstofkredsløb (flerfagligt trinmål for fysik/kemi, geografi og biologi) Som lærer kan du tilgå materialet på: www.dr.dk/Undervisning/Noerdakademiet – Her finder du alle videoer, spil, evalueringsværktøj og lærervejledning. Du kan også tilgåmaterialet på DRs hjemmeside via www.NTSnet.dk/nørd – Her finder du samtidig en oversigt over kurser i Nørd‐Akademiet, andre flerfaglige undervisningsforløb og meget mere. Eleverne finder spillene på Nørdernes afsnit på Ramasjang hjemmesiden, som er børnenes univers på dr.dk. – www.dr.dk/noerd. Eleverne vil også møde tilklippede ● versioner af videoerne på tv i Ramasjang.


l i t n e s s a l k d l e m n e s s a k e g a m s k gocoo s største skoleaktivitet k r a m n a d -

GoCook Smagekassen løber igen i år af stablen. Temaet for GoCook Smagekassen er i år livretter.

x

Gratis undervisningsmateriale til 6 undervisningsgange.

Det er gratis at tilmelde klassen. Når I er tilmeldt, modtager I gratis undervisningsmateriale, lærervejledning, opskriftshæfter og en gratis* smagekasse med råvarer til 24 elever.

GoCook Smagekassen foregår i ugerne 43, 44 og 45. GoCook Smagekassen er målrettet hjemkundskab i 4.-7. klasse.

x

Tilmeld din klasse fra 1. maj til 15. september på www.skolekontakten.dk GoCook Smagekasse-konkurrencen Deltager klassen i konkurrencen, har I mulighed for at vinde en restaurantdag med en kok.

Sponsoreret af coop

19

*Du må påregne max. 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer.


Undervisningsmateriale Genrekendskab

Kend din genre Når eleverne skal lære at beherske de forskellige genrer i danskundervisningen, er det nye undervisningsmateriale Stjernestøv og guldkorn et oplagt redskab

S

tjernestøv og guldkorn A er et undervisningsmateriale til arbejdet med genrer, tekstAKTIV læsning og skrivning typer og sprog på mellemtrinnet. Materialet i overbygningen består af en elevbog og en lærebog til 3.-4- klasse, men Forfattere: Birgitte Blomgren, Lene René Nielsen, udbygges over det næste år med materiale til 4.-5. klasse Lisbeth Haahr Pedersen og Helle Vaabengaard og 5.-6. klasse. Aktivitetsmappe Elevbog Materialet giver eleverne en grundig indsigt i at skrive i forskellige genrer. Kapitlerne er systematisk opbygPris: 100 kr. (ex. moms) Pris: 1248 kr. (ex. moms) get med en tydelig arbejdsgang med større og mindre Indeholder: 1 80 sider, ill. I farver skriveopgaver, som leder frem mod både en mundtlig og lærervejledning, ISBN 978 87 7706 7846 en skriftlig fremstilling. Hvert kapitel har en modeltekst 8 plakater, 131 som udgangspunkt for tekstanalyse. Moaktivitetskort Fokus på delteksten har til formål at vise elefaglig læsning ISBN 978 87 7706 og skrivning verne hovedtrækkene ved den aktu8430-00 ring Læ n består af: nielsen, elleAKTgenre ogivnhjælper ing i overbygningeeleverne til at se ren, lene rené gaard og aktivitet birgitte blomg IV læsning og skr le Vaaben Hel en, går hånd ers Ped lisbeth Haahr Udgives af Dansk i hånd genrens særlige struktur og sproglige Psykologisk Forlag og kendetegn. Eleverne ledes gennem et købes på www.dpf.dk struktureret skriveforløb, og når teksten er færdig, skal den præsenteres for TIV Aktiviteter tiletAK med fakta og • Sorteringsstaf klassen. I løbet af processen skal eleven gen fiktion b g I oVerbygnIn Forlag • Læseformålslø k og byt og Wal g og sKrIVnIn sk forbedre teksten gennem fra • Quizrespons In Inspiration til overbygning ogi kol sn Psy sk læ Dan and talk emory-løb kammerater og lærer. • M Mangler du også inspiration r ave • Skriveopg Skab lyst Stjernestøv og guldkorn A hjælper til undervisning i overbygtil at læse og skrive eleverne til ningen? Så se nærmere på Kendskab til AKTIV læsning og skrivning teksttyper • at forstå, at alle tekster har et formål, Aktivitetskor t, i overbygningen – et nyt plakater Læs mere og for eksempel at: berette, informere, og spil et ial er at m il undervisningsmateriale til best Fakta dpf.dk instruere, forklare, beskrive, ogw.påvirke ww på ber em dec 1. faglig læsning og skrivning. bestil inden Fiktion samt gratis og få 20 % rabat . AKTIV hos djeeo* opgaver til opmærksomme • at være på, at tekstens Materialet AKTIV k pf.d @d bestil på info mål bestemmer tekstens struktur, handler om at blive en god ordvalg og grammatik læser – og en god skriver. K 0 KØBENHAVN.DK DE 3, 1. SAL • 121 F.DK • WWW.DPF KNABROSTRÆ @DP INFO • 0 005 Det har til formål at udTLF.: 4546 PSYKOLOGIN ORGANISATIO • at genkende forskelle og ligheder PÆDAGOGIK vikle elevernes aktive læseindmellem tekster stilling, deres brug af læseforståelsesstrategier og kend• at forbedre en tekst ved at udveksle idéer og bearbejde skab til teksttyper. Materialet kan også binde læse- og dem efter en givet skriveplan skriveundervisningen sammen på tværs af fagene. Læring og aktivitet går hånd i hånd: Læring sker • at udvikle færdigheder i grammatik, retskrivning og gennem forskellige former for aktiviteter som læsning, tekstkonventioner samtale, skrivning og bevægelse og Cooperative Learning • at få træning i at bruge ordbøger er tænkt ind i undervisningen. Aktiviteterne i AKTIV er blandt andet sorteringsstafet med fakta og fiktion, læse• at læse højt for andre formålsløb og Walk and talk. Elevbogen indeholder både individuelle opgaver, og AKTIV læsning og skrivning i overbygningen giver læopgaver og aktiviteter, der skal løses klassevis. Lærervejrere i samme team en fælles referenceramme og et fælles ledningen indeholder konkrete forslag til undervisningssprog som udgangspunkt for undervisning og skrivning oplæg samt forslag til, hvordan elevens skriftlige arbejde i de forskellige fag. Materialets målsætning er bl.a., at og mundtlige fremlæggelser kan vurderes. Der findes lærere og elever bliver bevidste om, at uanset hvilket desuden en udførlig beskrivelse af arbejdsgangen samt fag, der undervises i, vil kendskabet til teksttyper kunne forslag til arbejdsmåder. binde læse- og skriveundervisningen sammen. Lyriske

i 7.-10. klasse eLeVbog til brug en opslagsbog en arbejdsbog og er Elevbogen er både indeholdende: - og skriveprocess rne i deres læse AKTIVITeTSmAppe . klasse. til at støtte eleve orløbet fra 7.-10 ingsf bygn LærerVejLednIng over ver, gennem hele -spørgsmål, opga AKTIV Mine 8 pLAK ATer: er: stræning, Bogen indehold fakta (Plakat 1) , læsehastighed Teksttypeoversigt og notatteknikker fiktion (Plakat 2) sning, læser og -beskrivelser. Teksttypeoversigt sning, skimmelæ teksttypeoversigte : Orienteringslæ 4 læseteknikker ning (Plakat 3-6) tlæs punk ing, r nærlæsn 80 sider, ill. i farve ål (Plakat 7) s Mine AKTIV-spørgsm 8) 100 kr. ekskl. mom (Plakat 6 100-0rdstesten ISBN 7706 784 131 KorT: n (12 kort) fiktio eller Fakta typer: Sorteringsstafet: tekst ellige til de forsk Quiz og byt-kort teksttype (14 kort) Den instruerende teksttype (27 kort) Den beskrivende teksttype (16 kort) Den forklarende teksttype (16 kort) Den berettende teksttype rgumenterende Den diskuterende/a (12 kort) teksttype (14 kort) e bend fortlø Den ikkekort) dningen) Memory-løb (20 (Kopiark i Lærervejle Læseformålsløb s

1248 kr. ekskl. mom Varenr. 8430-00

købe materialets det er muligt at

kort (sætvis) og

plakater, aktivitets

i løssalg. lærervejledningen

O Education på findes hos DJEE i overbygningen ing og skrivning ation. ver til AKTIV læsn ent på DJEEO Educ Supplerende opga kræver abonnem e vern opga til ng www.djeeo.dk. Adga

AKTIV

Forklarende

Evaluerende

Dramatiske

Forklarende

Blandede

Evaluerende

Lyriske

e

Ikke-fortløbend

Berettende

Diskuterende/de argumenteren Fortællende

*Foru

Forklarende

Instruerende

e

Artikel

Biografi

Evaluerende

argument ke Lyris Læserbrev

Leder

Beskriven llende Fortæ de

Pjece

Denne plakat indgår i systemet

PSYKOLOGI ION ORGANISAT PÆDAGOGIK

20

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

Leksikonartikel

Sang

Fagtekst

i overbygningen. Forslag til AKTIV læsning og skrivning Plakat 1 Fakta 2012 © Dansk Psykologisk Forlag

e

Ikke-fortløbend

Beskrivende

Ordensregler

Leksikonartikel

Digt

Klumme

Regulerende

Regulerende

Lyriske

Diskuterende/ erende

Regulerende

Rapport

Instruerende

Opskrift

Forklarende

Diskuterende/de argumenteren Fagtekst

Brugsanvisning

Vejledning

ttende Bere Forklarende

Blandede Berettende Fagtekst

Dramatiske

Instruerende

Dramatiske

Ikke-fortløbend

Beskrivende

Fortællende

Lyriske

Regulerende

Forklarende

Diskuterende/de argumenteren

Evaluerende

Instruerende

Dramatiske

Berettende

Blandede

Fortællende

Lyriske

Regulerende

e

Ikke-fortløbend

Beskrivende

Diskuterende/de argumenteren

Evaluerende

Instruerende

Regulerende

Forklarende

Berettende

Blandede

Fortællende

Lyriske

Instruerende

Dramatiske

e

Ikke-fortløbend

Beskrivende

Diskuterende/de argumenteren

Beskrivende

dsætter DJEEO licens

Berettende

Blandede

Fortællende

Lyriske

Regulerende

e

Ikke-fortløbend

Beskrivende

Diskuterende/de argumenteren

Evaluerende

Instruerende

Dramatiske

Regulerende

Forklarende

Berettende

Blandede

Fortællende

brug af plakaten findes i Lærervejledningen.

Love og bekendtgørelser

Skilte

Blandede

Berettende

Fortællende

bende Ikke-fortlø Blandede

Sagn

Myte

Salme

Graf

Tabel Novelle

Billede Eventyr

Evaluerende Dramatiske

Tv-serie

Lyriske Skuespil

Essay

Fabel

Roman

i overbygningen. Forslag til AKTIV læsning og skrivning Plakat 2 Fiktion 2012 © Dansk Psykologisk Forlag

Erindring

Dokumentarfilm

Evaluerende

Fortællende Noter

Film

Denne plakat indgår i systemet

Reportage

Diskuterende/de argumenteren

brug af plakaten findes i Lærervejledningen.

Referat

Resumé


UNDERVISNING KAN AFLIVE MYTER Myter og misforståelser skaber utryghed og kan få flere unge til at bevæbne sig, når de går i byen.

GRATIS DIGITALT MATERIALE ”Natten er 99% fri for kniv” er et færdigt undervisningsmateriale til dig og din 7. – 10. klasse. Med faglige artikler, opgaver, quizzer og meget mere kan du sætte myter og misforståelser om vold i nattelivet til debat.

Stjernestøv og guldkorn A Genrekendskab Forfattere: Görel Hydén og Rodney Martin. Bearbejdet til dansk af Lone Hansen og Inger-Lise Heinze Lærervejledning

Elevbog

Pris: 238,40 kr. (ex. moms)

Pris: 80 kr. (ex. moms)

54 sider

ISBN 978 87 7706 8614

ISBN 978 87 7706 8621

Udgives af Dansk Psykologisk Forlag og købes på www.dpf.dk

Materialet er udviklet til samfundsfag og dansk af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Clio Online.

FÅ MATERIALET VIA

DKR.DK DET ER GRATIS OG KLAR TIL BRUG

52 sider

Materialet består af: • Elevbog til brug i 7.-10. klasse – både arbejdsbog og opslagsbog • Aktivitetsmappe indeholdende: • Lærervejledning med teori og kopiforlæg • 2 plakater med oversigt over teksttyper • 6 plakater med læseteknikker, AKTIV-spørgsmål og 100-ordstest • 131 kort til aktiviteter. Elevbogen er både en arbejdsbog og en opslagsbog, der støtter eleverne i deres læse- og skriveprocesser i overbygningsforløbet fra 7.-10. klasse. Lærervejledningen indeholder en introduktion til arbejdet med læsning, skrivning og teksttyper og giver en grundig side for sidevejledning i anvendelsen af elevbogen og de tilhørende plakater og kort. Den indeholder desuden løsningsforslag til en del af elevbogens opgaver og kopiforlæg i læsefor● målsløb og skemaer til memory-løb.

21


Sæt fokus på energi i undervisningen Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes nu et gratis undervisningsmateriale til 7.-9. klasser Af direktør Eva Lange Rasmussen, Fjernvarmens Informationsfond

H

vordan producerer vi el og varme, hvordan reducerer vi vores CO2-udledning, og hvordan lever vi op til de skrappe politiske mål for at spare på energien? Det er højaktuelle emner, der fylder både på den nationale og internationale politiske scene, og samtidig indgår som et vigtigt led i undervisningsplanerne for den danske folkeskole. Materialet Fjernvarmeskolen.dk er udarbejdet udelukkende som en hjemmeside målrettet de ældste klasser som en del af undervisningen i fysik/kemi, biologi og geografi eller som et tværfagligt projekt. Hjemmesiden går hele vejen rundt om energispørgsmålet ved at: • Gøre eleverne klogere på, hvad energi er. • Forklare, hvordan energien bliver produceret. • Beskrive forskellige energikilder. • Sætte energien i et miljøperspektiv. • Give indblik i CO2 og global opvarmning. • Lære eleverne at bruge energien fornuftigt.

22

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

Målet er, at eleverne får et indblik i energi og energiforsyning med udgangspunkt i fjernvarme, der er den primære varmeforsyningsform herhjemme. Faktisk opvarmes 63 procent af alle danske boliger med fjernvarme – men de færreste ved, hvor varmen kommer fra, og hvordan den under stor hensyntagen til miljø og økonomi bliver produceret. Danmark er det land i verden, der har mest fjernvarme, og derfor er vi foregangsland for en række andre lande, der ønsker at implementere teknologien i deres samfund. Overskueligt gratis materiale Hjemmesiden er meget nem at gå til og indeholder materiale, der kan dække op til 14 lektioner. Man har dog også mulighed for vælge et kort forløb på 2-4 lektioner som introduktion til emnet. Undervisningsmaterialet består af introfilm, rapsang, quiz, test, 10 individuelle opgaver med opgaveformulering, grundtekst og en omfattende materialekasse til hver opgave. Som udgangspunkt anbefaler vi, at klassen deles op i grupper, der hver især arbejder med et specifikt emne. Gruppen får derefter til opgave at udarbejde en powerpoint, der fremlægges på klassen. Igennem


Undervisningsmateriale Energi i undervisningen

I april arbejde 7. klasse på Beder Skole med det gratis undervisningsmateriale – og de fleste elever var begejstrede.

arbejdet lærer eleverne at tilegne sig faglig viden og arbejde selvstændigt. Samtidig opfyldes en række trinmål for naturfag på 7. til 9. klassetrin. www.fjernvarmeskolen. dk . klasse begejstret for materialet I april 2012 arbejdede en 7. klasse på Beder Skole med materialet, og de fleste elever var begejstrede. Lærer Jens Holm Møller har bl.a. udtalt: ‘Ikke alene giver materialet en viden om varme og energi, men det giver også øvelse i præsentationsteknik’.

andre klasser ved at holde liv i et varmeværk på den mest fornuftige måde. Det er en form for ‘stress-spil’, der udover at give viden om vedvarende energi og fossile brændsler gør det underholdende at beskæftige sig med energi. Den klasse, der har opnået flest points i løbet af en periode, vinder 3.000 kr. skattefrit til klassekassen. ●

Landsdækkende konkurrence Som supplement til det faglige materiale kan klassen deltage i en landsdækkende konkurrence og dyste mod

Læs mere på www.fjernvarmeskolen.dk

Bliv meget klogere på affald! Affald.dk er Danmarks største undervisningsportal om affald.

Affald er en historie, affald er spændende, affald er natur - og teknik, affald er konkret og abstrakt, affald påvirker miljøet, affald er innovation, affald er kunst, affald er energi, fysik og kemi, affald er faglig læsning og formidling, affald er undren og refleksion, affald er råstoffer og ressourcer, affald er matematik, affald er sjovt, affald er et møde med virkeligheden, affald er demokrati, affald er sanseligt, affald er bæredygtighed, affald er dig og mig - og os, affald er ...

Skolemagasin annonce.indd 1

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3 16-05-2013 14:40:39

23


Undervisningsmateriale Knivvold

Nattelivets farer er overdrevne

Ifølge en undersøgelse af Epinion for Det Kriminalpræventive Råd (DKR), så er de unges tanker om nattelivets farer langt fra virkeligheden

M

ange unge er helt galt på den, når det kommer til deres vurdering af, hvor sikkert det er at gå til fest. 31 procent tror, at en del eller endda mange af deres jævnaldrende har en kniv med i lommen, når de går ud for at feste i weekenderne. Men i realiteten er det under én procent, der har kniv med. Det viser en ny undersøgelse af Epinion for Det Kriminalpræventive Råd (DKR), der også slår en streg under, at de unges tanker om nattelivets farer er overdrevne. - Undersøgelsen bekræfter, at de unges opfattelse af knivvold er meget langt fra virkeligheden. Desværre kan myten måske få en lille gruppe unge til at tage kniv med, fordi de tror, at alle de andre har det, siger sociolog Maria Bislev fra DKR. DKR har derfor lanceret en kampagne mod knive i nattelivet. Vinklen på kampagnen er at forebygge risikoadfærd gennem social pejling. Kampagnen skal altså støtte de unge til fortsat at lade knivene blive hjemme og påvirke andre unge til at gøre det samme. Kampagnens mål er at påvise overfor de unge, at langt færre går med kniv, end de unge antager, og at der netop derfor ikke er grund til at bære kniv. Nyt undervisningsmateriale Det har vist sig, at social pejling er en effektiv metode, når de unge i udskolingen skal lære om samfundets

24

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

normer, regler og moral. Med afsæt i nyere pædagogisk og didaktisk viden tager kampagnens undervisningsmateriale afsæt i, at elever i dag selv ønsker at søge, udfordre og ikke mindst debattere sig frem til deres egne fortolkninger af fakta og rigtige svar. Ved at anvende social pejling i undervisningen er man som lærer i stand til at arbejde med områder og problemfelter, hvor man kan medvirke til at de unges holdninger og adfærd ændres i en positiv og mindre risikobetonet retning. Som en forlængelse af kampagnen har DKR bedt Clio Online, der udgiver digitalt undervisningsmateriale, om


Mange unge tror fejlagtigt, at en del eller endda mange af deres jævnaldrende har kniv med i byen.

at udvikle et sæt skoleopgaver til Samfundsfag (Dansk, Matematik og tværgående forløb) for udskolingen. Eleverne får indblik i forskelligt datamateriale, der blandt andet indeholder faktiske tal for knivoverfald og knive i nattelivet sammenlignet med, hvad de unge tror, er fakta. Desuden får eleverne selv mulighed for at indhente data i for eksempel deres omgangskreds. Disse data kan de sammenholde med de faktiske data. Fakta om undervisningsmaterialet • Er tilgængeligt på www.samfundsfaget.dk/tema/ og er gratis. • Materialet består af en række artikler og aktiviteter, som kan bindes sammen til et sammenhængende forløb. • Det samlede forløb estimeres til at tage 6- lektioner, men der kan anvendes færre lektioner. • Der findes lærervejledning på sitet. • Op til afgangsprøverne vil der blive udarbejdet to prøveoplæg til forløbet. Disse vil kunne fås ved henvendelse til redaktionen via andersh@clioonline.dk.

GASmuseet formidler viden og oplevelser med gas og energi.

Vi knytter fortidens og fremtidens energiscenarier sammen med gassen. Fra den fossile, sorte kulgas til fremtdens grønne og blå gasser. På GASmuset kan man slippe nysgerrigheden løs i museets udstillinger. Interaktive læringsforløb sætter fantasien i sving. Oplev verden med gas energi!

Forsøg med social pejling. Social pejling har været anvendt med succes i forsøg i både Aarhus Kommune (2009 og 2011) og Ringsted Kommune (2004). Begge projekter har påvist at ved at nedbryde de unges forestillinger om, hvad andre unge gør i forhold til rygning, brug af rusmidler, aggressiv adfærd og kriminalitet og i stedet fokusere på faktabaseret viden, er det muligt at forebygge risikoadfærd. Konkret viste Aarhus eksperimentet, at • antallet af unge, der har prøvet at ryge flere gange er mindsket med mere end 50 procent

GASmuseet tilbyder: - Attraktivt læringsmiljø

• antallet af daglige rygere er mindsket med omkring 75 procent

- Interaktiv formidling

• antallet af unge, der har drukket alkohol det seneste år er mindsket med mere end 33 procent

- Enestående specialviden

• antallet af unge, der har drukket sig fuld mindst 1 gang seneste år er mindsket med omkring 15 procent

- En rigtig god historie...

- Interaktive læringsforløb - Tværfaglige perspektiver

• antallet af unge med truende adfærd er mindsket med mere end 33 procent • antallet af unge, der i det seneste år har været i konflikt med politiet på grund af en straffelovsovertrædelse er mindsket med mere end 50 procent

Kontakt os for at høre mere om GASmuseets mange muligheder.

• Forsøget blev gennemført i tværfagligsamarbejde mel● lem skoler, SFO-er, klubber og SSP.

Gasmuseet Gasværksvej 2 DK - 9500 Hobro

+ 45 5371 5120 gasgas2@gasmuseet.dk www.gasmuseet.dk 25


Undervisningsmateriale

Menneskerettigheder på skemaet Moderne materialer gør det let at undervise unge i deres menneskerettigheder

N

ogle elever er overraskede over at de faktisk har rettigheder som mennesker. De vidste det simpelthen ikke før de blev undervist i det. Fordi rettighederne åbenlyst ikke overholdes mange steder i verden, heller ikke nødvendigvis i Danmark, siger Emily Cook, daglig leder af Unge for Menneskerettigheder. En forening som siden 2006 har arbejdet med at få undervisning om menneskerettigheder i klasseværelset, og derfor har udgivet et undervisningssæt, hvis dele kan bruges både ved indskoling, mellemtrin og udskoling. En lærervejledning til læreren og et hæfte til hver elev med simple udgaver af de 30 rettigheder indgår i sættet, sammen med 30 plakater, en for hver rettighed, til at hænge op i klassen. På en dvd ligger kortfilmen Historien om Menneskerettigheder, samt en lille video for hver af de 30 rettigheder, der tilføjer virkelige billeder til teksten. - Materialet er ekstremt pædagogisk. Både for læreren og eleverne. For det første, så dækker materialet en del af fællesmål 2009 for primært faget samfund, men også for

26

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

historie. For det andet, så er lærervejledningen bygget op, så man som lærer kan planlægge ud fra den. Der er simpelthen angivet nogle øvelser inden for de forskellige menneskerettigheder, og der er angivet et præcist tidsforbrug til hver øvelse. Man kan med andre ord se, hvor mange undervisningstimer man har til rådighed og derefter se på øvelserne i materialet og lægge en detaljeret årsplan ud fra det, siger underviser Rikke Pedersen. Unge lærer om menneskerettigheder.


Menneskerettigheder

Mange ved slet ikke, at vi som mennesker har nogle nedskrevne rettigheder.

Hvilke fag? Man kan undervise om menneskerettigheder både i samfundsfag og historie, men det er også relevant i dansk analyse eller engelsk. Menneskerettigheder kan perspektiveres til næsten alle fag, og dermed kan man let lave et tværfagligt forløb, der tager udgangspunkt i menneskerettigheder. Materialet er egnet til temauger, da det kan involvere alle aldersgrupper af elever og øvelserne er præcist beskrevet i lærervejledningen. Hvorfor undervise i dem? Eleverne kan lære, at andre børn er lige så meget værd som en selv, og at mobning defor ikke er acceptabelt. Undervisningen i menneskerettigheder er vigtig, fordi de skal vide, at de her rettigheder gælder alle, også dem selv, deres venner, dem de ser i nyhederne og hører om i medierne. Og fordi vi i Danmark er så heldige, at vi har et af de mest velfungerende demokratier i verden. Derfor skal vi gå foran og være et godt eksempel for andre lande, forklarer Emily Cook. Hvordan får man materialerne? Unge for Menneskerettigheder har en stand på hver skolemesse og materialerne kan altid bestilles på deres hjem● meside: www.ufmr.dk.

Nordatlantens Brygge

Find den rette medarbejder Via Skolejobs.com og Ofir.dk Sådan gør du:

I kulturhuset Nordatlantens Brygge fortæller vi gode historier og �lbyder oplevelser, der handler om Grønland, Færøerne og Island - midt i København. Læs mere på www.bryggen.dk

1

Gå ind på Skolejobs.com.

2

Indryk din jobannonce via Ofir.dk.

3

Få annoncen eksponeret på Skolejobs.com, Magasinet Skolen og andre medier, som Ofir.dk samarbejder med.

Alt sammen med 10% rabat på gældende priser på Ofir.dk, når annoncen indrykkes via Skolejobs.dk.

NORDATLANTENS BRYGGES SKOLETJENESTE 2013 Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

27


Undervisningsmateriale Dialogredskab

Fælles om en god skolestart EVA har lanceret et nyt dialogredskab ‘Fælles om en god skolestart’, der henvender sig til pædagoger, lærere og ledelse i daginstitutioner, SFO/fritidshjem og skole

Vi skal kende til hinandens tilgange og metoder

O

vergangen fra børnehave Børns læring til skole er en betydningsfuld i det sociale tid i børns liv, og en god fællesskab skal skolestart kan bidrage positivt til være i fokus børns læring og trivsel i skolen. Derfor er det vigtigt, at alle børn kommer godt i gang med den del af deres uddannelsesrejse. Undersøgelser peger på, at et problem Fx når vi inddeler børnene i grupper, i arbejdet med børns overgang fra børnemakkerpar m.m. have til skole kan være, at de professionelle i børnehave, skole og SFO/fritidshjem mangler kendskab til hinandens praksis og kultur. Samarbejdet om de kommende skolebørn kan styrkes ved, at de pædagoger og lærere, der arbejder med børnene i tiden omkring Børn skal skolestarten, har en samtale om, hvilke kende til de værdier og mål der skal sætte retninnye voksne gen for samarbejdet. Dialogredskabet EVA’s redskab er bygget op omkring såkaldte dialogkort, der udgør et fælles omdrejningspunkt for samtalen. Kortene Fx kan pædagoger

Fx via job-swap, studiekreds, møder

Børn skal møde en børne­ parat skole

fra SFO/fritidshjem komme på besøg i børnehaven

Fakta • Skiftet fra børnehave til SFO/fritidshjem og skole er et forløb, som rummer flere overgange. For de fleste børn sker første overgang fra børnehave til SFO/fritidshjem. Anden overgang er starten i børnehaveklasse og den tredje, når børnene skifter fra børnehaveklasse til 1. klasse. • EVA’s redskab guider pædagoger, lærere og ledere igennem en dialog om samarbejdet omkring overgangene og tilbyder en møderamme, der afføder konkrete skridt i det fremadrettede samarbejde. • Dialogredskabet kan bruges af seks til syv deltagere. Men helt op til 100 deltagere kan anvende det i mindre grupper med fælles opsamling. 28

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

• Det bedste resultat fås, hvis både børnehave, SFO/fritidshjem og skole er repræsenterede. • Dialogredskabet kan bestilles i en udgave klar til brug hos boghandleren til 195 kroner eller downloades gratis på www.eva.dk.

Baggrund • Dialogredskabet er udviklet i samarbejde med et ekspertpanel bestående af professor Stig Brostrøm (Aarhus Universitet), lektor Anja Stanek (Syddansk Universitet) og skole og fritidschef Steen Ebdrup (Bornholms Regionskommune). • Redskabet er afprøvet i henholdsvis Skive, København N og København S.

Et nyt dialogredskab skal give en bedre skolestart.

rummer udsagn og billeder, der sætter gang i diskussioner om værdier og formål med samarbejdet om børns skolestart. F.eks. hvad børn skal støttes i fagligt og socialt. Ud over dialogkortene består redskabet af en procesguide og to artikler om børns overgange, som deltagerne kan læse forud for mødet som inspiration. Dialogen falder i to faser plus en opsamling, hvor deltagerne følger op på de næste skridt i samarbejdet. Samtalen varer ca. tre ti● mer.


Få nye, konkrete redskaber til at styrke inklusionsindsatsen Et praksisorienteret kursus i den særligt tilrettelagte indsats for elever med særlige behov. Dette kursus retter sig imod lærere og pædagoger, der ønsker at opnå kompetencer til at imødekomme de elever i klasserne, der har behov for en særlig indsats for at opnå et inkluderende og udviklende skoleforløb. Kurset tilrettelægges som efteruddannelses- og supervisionsforløb med særligt fokus på team-lærer-elev samarbejde. Ud fra en systemisk, anerkendende og inkluderende metode arbejdes der i teams for at udvikle de konkrete udviklings- og arbejdsmål, som er nødvendige i forhold til den enkelte elev

eller grupper af elever. Kurset vil følge en overordnet ramme men udvikles og formes efter den specifikke gruppe læreres ønsker og behov. Kurset giver lærerne kompetencer ind i: • Systemisk/narrativ forståelse og metode •Inklusion af elever med AKT, ADHD eller autisme • API-modellen(Analyse, Planlægning og Intervention) – at arbejde med teamets muligheder • Konkrete redskaber i arbejdet med inklusion.

For flere kursusoplysninger se: http://www.skolensputnik.dk/toolbar/fokus/ eller kontakt SkolenSputniks kompetencecenter FOKUS på: asi@skolensputnik.dk .

Annonce_FOKUS_A5-format_3.indd 1

16-01-2013 15:42:32

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler I hele 2013 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver eneste måned i 2013 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole hver måned, vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic

Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

29


Det sunde hjørne Børnevelfærd

Bedre børnevelfærd TrygFonden har bevilliget 60 mio. kroner til et forskningscenter, som etableres på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

F

orskningscenteret skal gå foran og vise, at det er muligt at opbygge solid viden om, hvad der virker og ikke virker, når børn og unges trivsel skal forbedres. Professor Michael Rosholm står i spidsen for det banebrydende forskningscenter. Han skal sammen med en række samarbejdspartnere i de kommende seks år gennemføre forskning rettet mod børn og unge i forskellige udviklingsfaser og med forskellige kompetencer. De første forskningsprojekter sættes i gang i år. Håbet er, at man ved at hæve niveauet for evaluering af indsatser på børne- og ungeområdet i Danmark, kan blive mere effektive i den offentlige sektor, kan skabe bedre børnevelfærd og få både dygtigere og gladere børn. De danske forskere får selskab af en række internationale forskere, blandt andre James J. Heckman, nobelprisvinder og professor på University of Chicago, der er blandt verdens førende inden for effektmåling af sociale indsatser. Han ser et stort potentiale i den danske effektforskning. De  forskningsprojekter i børn og unges trivsel på Aarhus Universitet er: 1. Economic Evaluations and Cross-Study Comparability Projektleder: Michael Rosholm, Aarhus Universitet 2. School Readiness in Young Danish Children: Does an Intervention in Nurseries Improve Short- and LongTerm Outcomes? Projektleder: Dorthe Bleses, Syddansk Universitet 3. The Incredible Years. Developing socioeconomically disadvantaged children at key developmental stages Projektleder: Marianne Simonsen, Aarhus Universitet

DM i sol

S

å er det tid til at jage skygge. Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne står i samamrbejde med Experimentarium for den nationale skolekonkurrence ‘DM i Sol – jagten på skyggen’. Konkurrencen handler om solbeskyttelse som forebyggelse af kræft i huden. DM i Sol løber af stablen i perioden 15. august til 1. oktober 2013, og den appellerer til et tværfagligt samarbejde mellem dansk og naturfagene. Målet med indsatsen er at få beslutningstagere, f.eks. kommunen, i tale og opfordre dem til at skabe solsikre

30

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

4. Follow-Up on Early Childhood Intervention: A Double-Randomized Field Trial of a Two-Stage Investment in Parental Childcare Projektleder: Simon Calmar Andersen, Aarhus Universitet Professor Michael Rosholm fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences står i spidsen for det banebrydende forskningscenter.

5. School-Wide Positive Behavior Support Projektleder: Sarah van Mastrigt, Aarhus Universitet 6. School Absenteeism. Risk factors and

Intervention Projektleder: Mikael Thastum, Aarhus Universitet

7. Spare Time Jobs for Socially Disadvantaged Youth Projektleder: Anna Piil Damm, Aarhus Universitet . Dropout and Self-Control Problems in Youth Projektleder: Helena Skyt Nielsen, Aarhus Universitet 9. Improving Outcomes for Children in Disadvantaged Families by More Intensive Counseling Projektleder: Lars Skipper, Aarhus Universitet 10. Mentoring Disadvantaged Youth Projektleder: Michael Svarer, Aarhus Universitet ELEVMATERIA

LE

rammer og adgang til skygge – særligt i tidsrummet mellem kl. 12 og 15, hvor solen står højt på himlen. Konkurrencen er bundet op på et elevmateriale og en lærervejledning med lektionsplan. Materialet kan både downloades og printes i PDF-format, men kan også anvendes som iPaper, der er velegnet til brug på computer, smartboard og tablets. Materialerne kan hentes på konkurrencesiden www. ● dmisol.dk. 1


Eat and Run

Spis, løb og forbrænd For at få eleverne til at forstå, hvad det vil sige at indtage for meget eller for lidt energi, kan man benytte sig af Eat and Run-metoden læreren nu præsenterer for eleverne. Da vægt kan være et ømtåleligt emne, kan læreren vælge at sætte en standard vægt, som alle så skal bruge fx. 40 kg. Spiser eleven f.eks. en mini chokoladebar med et kalorieindhold på 114 kcal, så skal vedkomne løbe 3,99 km. Informationer og formel til beregning af forbrænding samt kalorieindholdet i en lang række fødevarer findes på hjemmesiden.

er du på forkant med elevernes trivsel? Værktøjerne som ligger på klassetrivsel.dk kan bruges forebyggende, så du er på forkant med den sociale udvikling og kan være præcis med den forebyggende indsats. Det svarer lidt til at måle elevernes sociale blodtryk – før de tester dit!

ta’ elevernes blodtryk, før de tester dit! www.klassetrivsel.dk

Gratis prøveperiode

ToucheReklame.dk

S

om voksen ved vi det jo godt. Spiser vi for meget uden at forbrænde tilsvarende, så bliver vi tykke. Men at gøre denne læring konkret for skoleelever, giver dem en langt bedre forståelse af den mad, de indtager. Til netop det formål har Ministeriet for Børn og Undervisning på deres hjemmeside emu.dk benyttet sig af metoden Eat and Run, som et undervisnings redskab. Det er meget simpelt, og det forpligter eleverne til at løbe. Metoden går nemlig i al sin enkelhed ud på, at eleverne skal vælge et stykke mad, som de skal spise fra et tagselvbord. Før de gør det, skal de gøres opmærksom på, at den energi de får ud af maden, skal de forbrænde ved at løbe bagefter. Eleverne skal nu aflæse, den mængde kalorier de har indtaget, enten på emballagen eller på en liste, som

scan koden og se film om klassetrivsel.dk samt tilmelding med UNI-login

›››

skoleVisioner · Tel 21 21 90 56 · www.skolevisioner.dk Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

31


Det sunde hjørne Indeklima

Indeklima påvirker de nationale test Elever klarer de nationale test bedre, hvis der er ordentlig indeklima, viser helt ny undersøgelse fra DTU

A

dskillige forskningsresultater viser en klar sammenhæng mellem dårligt indeklima og elevers præstationer i skolen. En helt ny undersøgelse fra DTU følger nu trop. Her har man påvist, at indeklimaet har betydning for resultaterne i forhold til de nationale test. Jo bedre indeklima, des bedre resultater. Projektet er en del af et pilotstudie, som er gennemført i samarbejde mellem DTU og BUPL (Børneog Ungdomspædagogernes Landsforbund). Ved analyse af data fra 230-267 skoler, svarende til mere end 17 pct. af det samlede antal folkeskoler i Danmark, var det muligt at påvise en statisk signifikant sammenhæng mellem indeluftkvalitet og elevernes resultater i nationale test korrigeret for socioøkonomisk baggrund samt sygefravær. Indeluftkvaliteten blev indirekte beskrevet i form af skolernes ventilationssystem, som var enten naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk udsugning og indblæsning. Omfattende undersøgelser i danske folkeskoler har vist, at klasseværelsernes indeklima ofte ligger langt under det niveau, der ses i kontorbygninger. Således var der utilstrækkelig ventilation i hele 56 pc. af de mere end 700 klasselokaler, hvor DTU i de senere år har gennemført målinger. Særligt i skoler uden ventilationsanlæg, og hvor udluftning kræve,r at vinduerne åbnes, var der utilstrækkelig ventilation. Derudover findes der to nyere studier, der har undersøgt indeklimaets indflydelse på elevers præstation i kognitive test, målt i forhold til bl.a. svarhastighed og fejlprocent. Studierne omfattende seks klasselokaler på én skole i Danmark samt 16 klasselokaler fordelt på 8 skoler i England. For begge studier medførte en øget udelufttilførsel i klasselokalerne forbedrede præstationer ved test med ordgenkendelse, svarhastighed og billedgenkendelse, hvor det danske studie desuden fandt, at en reduktion af lufttemperaturen til det anbefalede niveau, for numeriske test og sprogtest gav hurtigere svarhastigheder, uden at fejlprocenten steg.

32

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

I danske skoler ses typisk de følgende tre typer ventilationsanlæg:

Analysen viste, at skoler med både udsugning og indblæsning havde det højeste testresultat, skoler med kun udsugning det næsthøjeste testresultat og skoler med naturlig ventilation det laveste testresultat. Forskellen i testresultatet for skoler med både udsugning og indblæsning samt skoler med naturlig ventilation var 1.5 procentpoint.

1. Naturlig ventilation: Ventilation sker som følge af tryk- og temperaturforskelle, igennem vinduer, friskluftsventiler og –skakte eller igennem tilfældige åbninger i bygningen. 2. Mekanisk udsugning: Ventilation sker ved at en ventilator suger luften ud af bygningen og at erstatningsluft bliver tilføjet igennem ventilationsåbninger (f.eks. en friskluftsventil).

Flere syge Analysen viste også en sam- 3. Mekanisk udsugning menhæng mellem skolers og indblæsning: Venventilationstype og sygefratilation sker ved at vær, hvor skoler med kun luft både indblæses og udsugning havde et signifiudsuges igennem et kant lavere, om end beskeventilationsanlæg. dent, sygefravær end skoler med både udsugning og indblæsning samt skoler med naturlig ventilation. Forskellen på sygefraværet for skoler med kun udsugning og naturlig ventilation var 0.2 procentpoint og forskellen på sygefravær for skoler med både udsugning og indblæsning og skoler med naturlig ventilation var 0.1 procentpoint. ●


Et sygt fedt liv Tag pulsen på jeres egne sundhed i klassen med DR Skoles nyeste undervisnings-initiativ ‘Et sygt fedt liv‘

Individuelt træningsmateriale til MAT-Elevplaner Af Rasmus Ulsøe Kær

Det er nu i MATElevplaner muligt at hente individuelt træningsmateriale til alle de elever, der har taget den diagnostiske MAT-prøve. Træningsopgaverne er tilpasset elevens faglige standpunkt inden for de 19 hovedområder i MAT 1-9, så der både er opgaver til de områder, hvor eleven har faglige problemer og til de områder, hvor han eller hun præsterer over niveau og har brug for ekstra udfordringer. MAT-træningssystemet er en integreret del af online portalen MAT-Elevplaner.

N

u kan kan elever i udskolingen blandt andet gå på opdagelse i den raske krop og se, hvad der kan ske, når man spolerer den med usunde vaner på hjemmesiden www.dr.dk/skole. F.eks. kan eleverne vælge en usund vane - junkfood, slik og kager og se, hvad der sker i kroppen, når der fyldes på med dårlig brændstof. Nemlig at man risikere at blive tyk, få diabetes type2, få en depression og at LDL-kolesterol fra den usunde mad sætter sig i årerne og øger risikoen for blodpropper. Man kan på samme måde tjekke for rygning og alkohol. Sitet indeholder også forskellige artikler og tv klip om sundhed, for eksempel sundhedsguruen Chris McDonalds guide til et sundere liv. Desuden er der en lærervejledning med ideer til brug af sitet og konkrete opgaver, som eleverne kan arbejde med på skolen Hensigten med sitet er, at eleverne skal få forståelse for og faglig viden om sundhed, og hvordan sundhed kan påvirkes både positivt og negativt af livsstil og levevilkår. Sitet og de tilknyttede aktiviteter giver god mulighed for at arbejde med udvalgte mål fra faghæftet for biologi samt faghæfte 21, der omhandler skolernes obligatoriske emne om sundhed. Men det vil også være oplagt at inddrage sitet i tværfaglige sammenhænge med f.eks. samfundsfag, geografi og idræt. ●

Træningsmapperne kan enten autogenereres eller tilpasses efter din vurdering og indeholder op til 80 sider i pdf format med opgaver inden for alle områder i Fælles Mål. Find vejen til facit

Opgaverne trækkes fra en database med over 10.000 opgaver med en faglig progression fra 1. til 9. klasse inden for de klassiske matematiske hovedområder.

3

2,9

                                                    



  



       



























































 



Udfyld y-værdierne i skemaet for linje l

Udfyld y-værdierne i skemaet for linje l 0,8 x -7 -3

0,4

15

2,7 x

22

-3 2,1 5

2,4

0,8

12

10

12

2,3

10

50,9

26

22

2,4

4 -1 2,9 5 7 11

0,9

18

1,0

43,3 1,8

11

0,6

Udfyld x-værdierne i skemaet for linje m 28,4 1,4 2,3 2,1 8 0,3 2,6

2,5

1,1y

15

0,1

1,5

2,7

15

9

17

-

0,9

32,7 0,7

1,2

2,3

2,0

2

20

3,0

9

1,6

9

18

2,7

2,3

1,9

29

95,7

19

4

29

0,9

29

1,6

1

10

1,1

2,8

3,0

15

24

0,5

2,5

80,6 2,9

2,1

10

2,8

2,8

0,1

20

0,7

24

1,9

22

1,2

20

11

17

44,6 2,5

y

-7 6

-1

1,3

Udfyld x-værdierne i skemaet for linje m

x

-

y

1,2 x 11 y8

6 11

82

60

10

-22

7

11

0

-2

6

MAT

-

0,3

-

3

2,8

28

59,8 1,5

1,1

12

1,1

2,5

2,5

18

3

19

9

-

2,5

1,1

0,3

0,5

30

78,0

28

3,0

23

13

2,9

15

4

30

2,1

1,3

1,9

2,7

30

0,2

0,3

17

9

0,9

0,4

0,4

25

0,9

1

1,2

13

0,2

-

1,4

-

2,0

-

0,6

6

Regn i hovedet

2,7

8

MAT

5 poser slik 50 kr.

1 pose slik

kr.

1 batteri

Før 5.000 kr. Nu 3.500 kr.

Læs mere på





 

21

9





 

www.mat-elevplaner.dk

Jeg sparer

kr.

kr.

Før 600 kr. Nu 150 kr.

Jeg sparer

Et par 300 kr. 2 par 400 kr.

Ved at købe to par sparer jeg ialt kr.

10 batterier 75 kr.

kr.

1 stk. 10 kr. 10 stk. 80 kr.

9 stk. koster

kr.

3

MAT

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

33


Skolegården

Skoler skal nytænke skolegården 17 skoler har hver modtaget omkring 100.000 kr. til at videreudvikle deres idéer til en ny skolegård gennem kampagnen ‘Drøn på skolegården’

M

ange børn og unge rører sig ikke nok, og det har ikke kun betydning for deres sundhed, men også for deres evne til at lære, for deres motorik, humør og sociale kompetencer. Så hvordan kan skolens rammer – og hermed skolegården – sætte mere gang i kroppen? Det sætter et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse fokus på. Skoler og kommuner nytænker skolegården Med kampagnen Drøn på skolegården har skoler og kommuner haft mulighed for at byde ind med en vision for, hvordan skolegården kan nytænkes, så den inviterer til mere leg og bevægelse. Hele 106 skoler har taget udfordringen op, og nu har parterne udvalgt de 17 projektidéer, der går videre i et fælles udviklingsforløb. Første skridt bliver en fælles workshop for de valgte skoler. Hver af de 17 skoler støttes med op til 100.000 kr. til eksterne rådgivere til at konkretisere idéerne på

Skolegården kan give et væld af muligheder. 34

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

FAKTA Målet med kampagnen er at udvikle og skabe konkrete tiltag i skolegårdene og på udearealerne, som kan føre til forskning og formidling, som skoler og kommuner kan blive inspireret af. Udover at inspirere og udvikle nye tiltag i skolegården skal kampagnen også føre til ny viden og forskning i, hvordan man kan fremme børns bevægelse i hverdagen. De udvalgte projekter indgår derfor i et forskningsprojekt, der skal give svar på, hvordan fremtidens skolegårde kan indrettes. Forskningen gennemføres af Center for Interventionsforskning, Syddansk Universitet.

skitseniveau. I januar 2014 udvælges minimum fem projekter til realisering. - Vi er meget glade for den store interesse for Drøn på skolegården. Ansøgningerne vidner om stor idérigdom og lyst til at bruge og gentænke skolens fysiske rammer og udearealer til at skabe bevægelse. Og ikke mindst demonstrerer de 17 udvalgte projektidéer kreative processer, der involverer elever, lærere og naboer i udviklingen af fremtidens skolegård, siger direktør i Realdania, Hans Peter Svendler. Skolegården kan blive meget bedre De valgte projektidéer indeholder alle kreative og nytænkende visioner for, hvordan skolegården kan udvikles, så både elever og voksne får lyst til at lege og røre sig. Både i og efter skoletid. Men det er ikke kun de fysiske rammer, som har betydning for, hvor meget eleverne bevæger sig. Også den måde børnenes hverdag forløber på er vigtig. Det har været opløftende at læse de mange bud på, hvordan især de mindst aktive børn og unge kan motiveres til at bevæge sig. Og da rammer for fysisk aktivitet ikke kun vedrører skolegården, men også hele organiseringen af skoledagen, er det glædeligt at se, at mange skoler har fokus på begge dele. Dermed kan vi opnå fuld effekt af indsatsen, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen. Læs mere og se beskrivelser af alle de udvalgte projek● ter på www.drøn.dk


Det sunde hjørne Udeskoler

Giver udeskoler bedre fysik?

I

Danmark er der mere end 290 skoler, der har udeklasser. Nu har Trygfonden bevilliget syv millioner kroner til et forskningsprojekt Teachout i årene 2013-2016. Projektet skal undersøge styrker og svagheder ved udeskole. Et særligt fokus i nærværende forskningsprojekt vil være, i hvilken grad og hvordan elever med overvægt, særlige behov eller børn fra minoritetsgrupper kan drage fordel af udeskole i forhold til sundhed, fysisk aktivitet, sociale relationer samt akademisk succes. Undersøgelsen gennemføres i partnerskab mellem Institut for Idræt og Ernæring og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet samt Steno Health Promotion Center, Steno Diabetes Center A / S. Projektbeskrivelse for Teachout kan rekvireres fra projektgruppen ved særlig interesse. Projektgruppens 5 medlemmer er: • Gertrud Pfister, Professor, Institut for Idræt og Ernæring • Glen Nielsen, Adjunkt, Institut for Idræt og Ernæring • Peter Bentsen, Seniorforsker, Steno Health Promotion Center, Steno Diabetes Center A / S.

• Niels Ejby Ernst, Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Projektansvarlig: Erik Mygind, Studielektor, Institut for Idræt og Ernæring og Skovskolen & Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. ●

Skal klassen på lejrskole i år?

Bo på én af FDMs otte campingpladser: ■ ■ ■ ■ ■

I overnatter i telt eller i hytter I er tæt på vand og skov I har adgang til et væld af aktiviteter I har frit internet I bor med moderne faciliteter omkring jer

Bliv inspireret på fdm.dk/camping På sitet kan du også læse meget mere om de enkelte campingpladser.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

35


Lektiecaféer

Lektiecaféer flytter i sportsklubber

10 nye alternative lektiecaféer i sportsklubber og netcaféer skal være for de unge, der ellers ikke gider de traditionelle lektiecaféer

I

kke alle unge kan få hjælp til lektierne i hjemmet. Samtidig er der en gruppe minoritetsdrenge, som ikke synes, det er sejt at komme hen i lektiecaféen på skolen. Som noget nyt placeres lektiehjælpen derfor der, hvor drengene i forvejen befinder sig i deres fritid. Det kan være i sportsklubber, væresteder og internetcaféer. Hermed forvandles det traditionelle lektiecafékoncept til et mere spændende og attraktivt tilbud, hvor læring opnås gennem leg eller sport. Det er Red Barnet Ungdom og ‘Brug for alle unge’, der er en rådgivningsenhed under Ministeriet for Børn og Undervisning, der er gået sammen om de 10 nye lektiecaféer i alternative rammer. Projektet ligger i forlængelse af regeringens målsætning om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Caféerne henvender sig særligt til unge minoritetsdrenge, som ifølge undersøgelser sjældent har adgang til lektiehjælp i hjemmet og samtidig har sværere ved at klare sig igennem det danske uddannelsessystem. Unge støtter unge Lektiecaféerne er en del af Red Barnet Ungdoms arbejde for, at alle unge uafhængig af etnisk baggrund får lige muligheder, og organisationen fokuserer på, at unge støtter andre unge. I Red Barnet Ungdom er det frivillige, der engagerer sig aktivt i at gøre lektielæsningen sjov for de unge. De alternative lektiecaféer holder til her: • Lektiecafé AYAD/Osramhuset, sted: Valhalsgade 4, 2200 København N. • Lektiecafé PowerPlay Internetcafé, sted: Nørrebrogade 197, 2200 København N. • Lektiecafé DIA-privatskole, sted: Skt. Hans Gade 25, 2200 København N.

36

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

• Lektiecafé Brønshøj Boldklub, sted: Ruten 2, 2700 Brønshøj. • Lektiecafé StreetMekka, sted: Enghavevej 2 D, 2450 KBH SV. Lektiecaféen er åben onsdage 15-17.

LEG, LÆRI G OG LEKTIN ER

Om Brug for alle unge Brug for alle unge er en enhed under Ministeriet for Børn og Undervisning, der arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for, at unge med etnisk minoritetsbaggrund får en ungdomsuddannelse. Indsatsen arbejder med mange forskellige tiltag, metoder og værktøjer, herunder lektiecaféer. Få Inspiration til oprettelse af lektiecafé i alternative rammer og hent lektiehjælpshåndbogen ‘LEKTIER – LEG – LÆRING’ på www.bfau.dk.


Autentiske læringsmiljøer

Børnenes musem på Nationalmuseet. Foto: Nationalmuseet.

Netværk skal styrke autentiske læringsmiljøer Samarbejdet mellem skoler, museer og andre kulturinstitutioner skal blive endnu stærkere

D

et skal ske gennem et nationalt netværk, så alle skoler kan få glæde af de erfaringer og fordele, der er ved at skabe tætte bånd til museernes og kulturinstitutionernes skoletjenester. Netværket skal styrke de autentiske læringsmiljøer i museer og andre kulturinstitutioner, for eksempel kunsthaller, teatre, zoologiske haver, historiske værksteder, festivaler, offentlige værker og virksomheder med videre. - Skoletjenesterne er et fremragende eksempel på, hvordan skolen kan åbne sine døre og inddrage omverdenen i undervisningen på nye måder, der både er med til

at styrke elevernes motivation for at lære og blive endnu dygtigere. Den nye aktivitetstid, som vi foreslår i vores folkeskoleudspil, giver gode muligheder for at styrke det samarbejde endnu mere, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Netværket, som nedsættes af Kulturministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning, skal bestå af trefire tovholdere, der rundt i landet skal arbejde for at binde skoler og kulturinstitutioner tættere sammen. Det forventes, at netværket opstartes pr. 1. oktober 2013. Der er afsat tre millioner årligt til arbejdet. ●

”kidsandmedia dk er din digitale cykelhjelm,” siger sanger Stig Rossen om projektet. ORGANISATIONEN KIDSANDMEDIA DK ER:

- Din guide til børns digitale liv - Foredrag på skoler og i institutioner i hele landet - Viden om digital mobning, mobil, internet, spil og film LÆS MERE PÅ KIDSANDMEDIA.DK ELLER RING 87 26 35 36

2012_Skolen_annonce_v2.indd 1

Magasinet Skolen 01/10/12 · 2013 nr. 3 17.23

37


Digitale undervisningsmateriale

Fra solens stråler til kroppens fordøjelse Digitale undervisningsmaterialer giver mange nye muligheder og kan være med til at gøre svære emner mere håndgribelige Af Michael Jensen, freelance journalist

E

ngang kunne der sættes et stort lighedstegn mellem ordene undervisningsmaterialer og bøger. I dag er undervisningsmaterialer i høj grad på vej til at blive digitale. Ord som iPads, smartphones, apps og tablets er blevet almindelige i konversationen på lærerværelset. Og … uanset om man er maskinstormer eller teknologi-nørd, kan vi alle sikkert blive enige om, at den nye teknologi giver mange nye muligheder. Desuden … og måske vigtigst af alt, den motiverer i høj grad eleverne til at lære. Brugen af ny teknologi er en naturlig del af elevernes virkelighed uden for skolen, og derfor er det også ganske naturligt, at den er det i undervisningen. Og det har netop været ideen med to udviklingsprojekter – ProjektSyd og Projekt Science. Her har de digitale undervisningsmaterialer været et led i at ramme lige

38

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

præcist den kontakt, der tænder et glimt af interesse i øjnene på en ombygningsplaget teenager i grundskolen. Fra børnehave til ph.d. I ProjektSyd, der har fået titlen ’Fra børnehave til ph.d.’, og som er et samarbejdsprojekt mellem NTS-centeret og Region Syddanmark, har 10 arbejdsgrupper sammensat af undervisere fra regionens skoler arbejdet med innovativ udvikling af undervisningsforløb indenfor natur, teknik og sundhed på tværs af sektorer. Gennem samarbejdet har det været hensigten at skabe netværk på tværs af uformelle og formelle institutioner. Undervisningsforløbene skal være med til at styrke interessen for natur, teknik og sundhed. Undervisere fra Regionen har afdækket spørgsmål som: Hvordan bruges naturfagene på arbejdsmarkedet? Og hvordan kan man arbejde med naturfagene i


Film, media og smartphones

Sukker og ernæring: Iført hvide kitler får en flok elever fra 8. B på Frederiks Skole i Viborg indsigt i sukkerets betydning – både historisk, kulturelt og rent praktisk. Det foregår på Hotel- og Restaurantskolen på Mercantec i Viborg.

undervisningen? Fokus på ny teknologi i undervisningen samt samarbejde mellem formelle og uformelle læringsmiljøer har været krumtappen i udviklingen af en stribe spændende nye naturfaglige undervisningsforløb.

EUD og grundskole: Faglærer Therese Færch Christensen fra SOSU uddannelsen giver elever fra Skivehus Skole en hands-on lektion i fordøjelsessystemets organer og deres funktion.

QR-koder Alle undervisningsforløb er udviklet i samarbejde mellem et formelt og et uformelt læringsmiljø. Som underviser kan du frit downloade et inspirations- og opslagshæfte, som kort beskriver undervisningsforløbene. 6 af forløbene er målrettet grundskolens 7-9 klasse. Titlerne er: • Evolution – Scan Verden • Udfordring – Afkøling

• Rensning af spildevand • Harteværket – Fysik ud af huset • Naturgenopretning af Vester Nebel Å • Solens stråler Til hvert forløb findes små film, en lærervejledning og i de fleste tilfælde også en form for elevmateriale samt » iPad-applikationer. Alt dette kan tilgås ved at scanne Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

39


Film, media og smartphones Digitale undervisningsmaterialer

Radiograf: Elever stifter bekendtskab med hverdagen som radiograf på Esbjerg Sygehus.

QR-koderne i hæftet. Materialet findes på: ntsnet.dk/ projektsyd Brug for et løft I Projekt Science samarbejde SGE handler det om at gøre faglighed og læring spændende, praksisorienteret og håndgribelig. Naturfagene har i særlig grad brug for et løft inden for dette område. Eksempelvis kan det være svært at forklare vigtige emner som kroppens fordøjelsessystem eller sukkerstoffers opbygning og virkning ud fra almindelig undervisning i klassen. Og vigtigst af alt: Det kan være svært at gøre emnerne håndgribelige. Tættere på erhvervslivet Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan derimod tilbyde helt andre muligheder for at arbejde autentisk og med tætte paralleller til erhvervslivet. Gennem grundskole-elevers besøg på EUD har Projekt Science samarbejde udnyttet disse muligheder til at udvikle undersøgende og praktisk naturfagsundervisning. Samarbejdet med erhvervsskolernes elever og faglærere gør perspektiveringen til erhvervslivet tydeligere for eleverne. De kan pludselig se, hvor tingene kan bruges ude i det virkelige liv. Samtidig har det givet god synergi blandt underviserne. - For mig som underviser er det spændende at kunne træde ud på sidelinjen og betragte mine elever i en undervisningssituation – og rent fagligt kan det være en stor gevinst at få så kompetente og dygtige fagfolk til at 40

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

forklare et kompliceret emne, fortæller Jesper Palm, underviser på Skivehus Skole i Skive. Undervejs har eleverne i de praktiske øvelser lavet en step-by-step Video-log på iPads, som bagefter er indgået i lærernes evaluering af elevernes resultater. Projektet har udnyttet EUD-lærernes større detailviden til at gennemføre fagligt mere intensive undervisningsforløb for grundskoleelever. Samarbejdet har koncentreret sig om undervisningsforløb indenfor motion, fødevarer og ernæring. Følgende undervisningsforløb blev afprøvet: • Bygning af et motionsredskab i metal • Motion og energi til kroppen • Sukkerstoffers betydning for kvaliteten af fødevarer • Plasts egenskaber som fødevareemballage • Emulsioner og hævemidler i fødevarer • Menneskets fordøjelse og stofskifte • Forløbene har udmøntet sig i seks undervisningsforløb, som frit kan hentes på NTSnet.dk. Se mere på: ntsnet.dk/nyhed/gratis-undervisningsma● terialer-til-projekt-science-samarbejde


God tone skaber glade børn, glade børn skaber glade voksne. Derfor bruger vi meget energi på næste generation.

Vi tror på, at en indsats i skolerne er den bedste måde, at sprede den gode tone til det ganske land og styrke fællesskabet. Derfor har vi søsat forskellige Tal ordentligt skole initiativer, der på hver sin måde, bidrager til den gode tone, fællesskabet og læring på en ny og anderledes måde. Lige nu tilbyder vi to initiativer; Tal ordentligt Film Studios og Tal ordentligt Street Handball. Film Studios er en workshop hvor klasser fra 7-10 får mulighed for at lave egen Tal ordentligt reklamefilm og kommer igennem ideudvikling, filme, klippe, redigerer mv. Street Handball er en fysisk aktivitet, der samler børn fra 0-10 klasse om et spil der ikke fokuserer på vindere og tabere, men det at have det rart sammen. Der kan læses mere på www.talordentligt.dk

Vil du gerne være med til at sprede den gode tone og vide hvad der sker på Tal ordentligt fronten? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.talordentligt.dk 41


Film, media og smartphones Gys

Må dine elever gå, når der er Gyserfilm er ofte på skoleskemaet i forbindelse med genrelære, men nogle børn bliver skræmt. Vi skal passe på vores børn, så de ikke bliver udsat for stødende materiale – også når det foregår som en del af pensum Af Maja Schurmann, projektleder for kidsandmedia dk

D

en højeste aldersgrænse for film i Danmark er 15 år. Medierådet for Børn og Unges begrundelse for denne grænse er, at de unge på daværende tidspunkt er så modne, at de kan reflektere over filmen, og er i stand til at gå fra filmen, hvis de vurderer, at de ikke kan tåle at se den. Man vurderer altså ikke, at alle unge over 15 år er modne nok til at stå model til en hvilken som helst film. Og børnene kan jo gå fra en film, som de ser derhjemme eller hos vennerne. De kan endda gå ud af biografen, hvis den film, de har valgt at se, pludseligt bliver for uhyggelig. De kan også selv sige til og fra i forhold til, hvilke type film de overhovedet vil begynde på. Uhygge på skemaet Men hvad så, når der er film på skoleskemaet som en del af pensum? Gyserfilm bliver ofte brugt i forbindelse med genrelære, og film er et fantastisk medie med mange forskellige virkemidler, som kan analyseres og vurderes. Men – og det er et stort men – nogle mennesker lærer aldrig at håndtere bestemte filmgenrer, og de vil derfor altid blive skræmt eller yderst påvirket af at se sådanne film. FN’s Børnekonvention lyder, at alle børn skal har ret til at bruge medierne, men at de samtidig har krav på at Fakta Læs mere om problematikken på www.kidsandmedia.dk/ gyserfilm-i-skolen/ Læs mere om Medierådet for Børn og Unges aldersgrænser her: http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Film/ Symbolerne.aspx

42

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

GYS på skemaet?


Vil du sætte fjernvarme på skemaet?

blive beskyttet mod skadeligt indhold. Det skal vi have for øje. Nogle lærere påstår, at de kender deres elever så godt, at de ved, om eleverne kan tåle at se gysere eller ej. Men hvordan ser det ud, hvis der er pres fra det faktum, at undervisningen er en del af pensum og afsluttes med eksamen? Er det så pludseligt legalt at gå, hvis man ikke bryder sig om gysergenren? Og hvad med de elever, som bare pænt sidder og kigger på, men ikke tør sige så meget? Får de bearbejdet deres oplevelse af skræmmende genrer nok til ikke at blive påvirket af det på længere sigt? Der er ikke et klart svar i denne sammenhæng, for der er lige så mange forskellige typer børn, som der er film. Alligevel er det en problematik, som vi må have fokus på, for skolen skulle jo nødig være den, der gav børnene traumer, fordi de havde gyserfilm på skoleskemaet.

Vi voksne skal beskytte børnene mod skadeligt indhold i medierne – ikke præsentere dem for det, Maja Schurmann, projektleder for kidsandmedia dk

Mulighed for at gå Jeg kender masser af mennesker, der ikke kan tåle at se gyserfilm, socialrealistiske film eller psykologiske thrillere – de bliver simpelt hen skræmt fra vid og sans og bruger dage og nætter på at bearbejde oplevelsen for at få filmens barske indtryk en smule på afstand. Og det er voksne mennesker, som logisk kan forklare sig selv, at det på film, bare er film. Alligevel gør filmen et stort indtryk. Ingen lærere planlægger at genretemaet skal give børnene ar på sjælen. Derfor er det så vigtigt, at vi er klar over, at nogle film har skadeligt indhold for nogle børn, og at det er vores ansvar at passe på børnene. De børn, der ikke kan tåle at se denne type film, skal have en mulighed for at sige fra, også selvom det er i forbindelse med ● genrelære, som er en del af pensum.

Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse. Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes nu et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder sætter energien i et miljøperspektiv Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret lærer eleverne at bruge energien fornuftigt Opfylder specifikke trinmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil/konkurrence.

Ved delta gelse i ko nkurrence kan klass n en vinde k r. 3.000 ti klassekas l sen. Konk urrencen fra 1/9 - 2 løber 013 til 31/ 12 - 2013 .

rmvilke opva h m o rt e for »Vi har læ der er god r, e rm fo s ning lassE « ElEv i 7. k vores miljø

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

43


Writereader

Skriv og læs fra første skoledag App hjælper de yngste skolebørn med at skrive og læse

I

ndskolingslærer på Hunderupskolen i Odense, Janus Madsen, har gennem de seneste tre år arbejdet på et udviklingsprojekt med udgangspunkt i ‘at skrive sig til læsning’ og ‘opdagende skrivning’. Det er blevet til app’en ‘Skriv og Læs – WriteReader’, der er et videnskabeligt baseret læringsværktøj til børns første læsning, som giver børn fra første skoledag mulighed for at skrive små og vedkommende bøger – med en smule hjælpe fra en voksen – og samtidig lære at skrive og læse. - Jeg fik idéen til at lave en app, hvor alle funktionerne fandtes i det samme apparat, og hvor der kun var de funktioner, som børnene skulle bruge. Derudover udviklede jeg en række ideer til funktioner, som kunne understøtte børnenes skriveproces og læring, fortæller Janus Madsen. Næste skridt var en ansøgning om støtte til projektet til Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som gav en sum penge/timer, som Janus Madsen kunne bruge sammen med en videninstitution. Han fik sammensat et hold bestående af tre forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet med speciale i læsning og læring i uformelle niveauer – Jeppe Bundsgaard, Kjeld Kjertmann og Anders Skriver Jensen. De arbejdede på projektet i et år, hvor der blandt andet blev tilknyttet to testfamilier som over en to måneders periode arbejdede med en testversion af app’en og med jævne mellemrum blev fulgt af et filmhold. Samarbejdet mundede ud i en rapport samt en række gode idéer til forbedringer. Tag et billede Kort fortalt tager app’en udgangspunkt i, at børnene skal tage billeder og på deres aktuelle skriftsprogsniveau lave tekst til oplevelser eller ting, som har deres interesse. Løbende skal en voksen ‘oversætte’ barnets skrivning til konventionel stavning, så barnet kan sammenligne og lære af det, den voksne gør – præcis som tilfældet er med stort set al anden læring. - Der er eksempelvis en meget stor lighed med den måde, vi lærer børn at tale på – ved at rose barnets

44

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

forsøg og gentage det barnet har forsøgt at sige – og den måde vi kan lære dem at skrive på. App’en er dermed et alternativ til mange fonetisk funderede apps, som tager udgangspunkt i, at børnene først skal igennem alle bogstaverne og deres lyde, før de kan begynde at sætte dem samme og udtrykke sig skriftligt, siger Janus Madsen. ● www.writereader.com/da Appen kan downloades på itunes og foreløbig kun til Ipad..


Film, media og smartphones Fremtidslabaratoriet

Fremtidslaboratoriet.dk bliver betalingsside

E

fter seks år som gratis undervisningsportal med ca. 50.000 brugere bliver fremtidslaboratoriet.dk licensdrevet. Det sker, fordi det eksisterende indtægtsgrundlag ikke kan understøtte opretholdelsen og opdateringen hjemmesiden. Som resultat heraf vil der pr. august 2013 blive sat kode på www.fremtidslaboratoriet.dk. Adgang til fremtidslaboratoriet.dk kommer fremover til at køre på en abonnementsordning, hvor du, din skole eller din kommune kan købe sig adgang. Tanken er, at man kan købe adgang for 3, 6 eller 12 måneder af gangen – lidt ligesom Fitness World, men bare med hjernegymnastik i stedet for zumba. På Fremtidslaboratoriet kan du finde opgaver og guides til digitale redskaber til brug i undervisningen. Som en start på den nye ordning bliver alle tilbudt en gratis to måneders ‘prøvepe● riode’.

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg! till Göteborg

Pakke SEK 875 fra /person

I Skolres ans økon omiske indgår G pakke öteborgs m e st p o aktivitete p ulære r, indlog ering på hotel ell g odt e r va n d r ehjem, m på udvalg åltider te restau ranter o g gratis lo kaltrafik .

Universeum

Paddanbåtarna

Måltider

Overnatninger

Liseberg

Booking & information: www.goteborg.com/skolresan Tlf. +46(0)31-368 41 10

Lokaltrafik Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

45


Tal ordentligt

Skoler laver reklamefilm om den hårde tone Elever har fået muligheden for at lave en reklamefilm om den hårde tone i skolen og konkurrere om 10.000 kroner

I

nstruktør- og skuespillerdrømme får frit spil, når skoler landet over deltager i Tal ordentligt Film Studios, der sætter fokus på vigtigheden af en god tone i folkeskolen. Det bliver ganske vist ikke med hverken Brad Pitt eller Trine Dyrholm i hovedrollen, men mindre kan også gøre det. Eleverne får også mulighed for at dyste om ‘Bedste reklamefilm’ og ‘Publikumsprisen’. Det sidste halve år har skoler i hele Danmark fået besøg af underviser og filmproducer Randolf Carlos Aaby, der hjælper eleverne med at lave deres egen reklamefilm med temaet ‘Tal ordentligt’. Eleverne skal selv producere en reklamefilm, som derefter er med i opløbet til prisen for bedste reklamefilm, der er indstiftet af mobilselskabet Call me. Løbende bliver det afsløret, hvilke skoler der vinder priserne for bedste film og 10.000 kroner, når en jury udvælger den bedste blandt de nominerede skolefilm. Bedste reklamefilms-prisen gives til dem der har fået belyst problemet med den hårde tone på bedste vis og skabt refleksion. Fra ide til lærred Eleverne lærer at idéudvikle, lave storyboard, filme, redigere og samarbejde. Og gennem processen

46

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3


Film, media og smartphones

får eleverne diskuteret og reflekteret over den hårde tone og vigtigheden af at tale ordentligt. - Vi mener, at det er vigtigt at sætte fokus på den gode tone allerede i folkeskolen. Derfor var det naturligt for os at indlede et samarbejde med skolerne som led i hele ‘Tal ordentligt-projektet.’ Det er fantastisk at opleve elevernes engagement i projektet, og der er kommet nogle rigtig gode og tankevækkende film ud af deres indsats, siger Hanne Lindblad, som er direktør i Call me. Formålet med Tal ordentligt Film Studios er altså, at få de unge mennesker til at reflektere over hvordan den hårde tone påvirker os alle i en negativ retning og derved vigtigheden af gode tone og fællesskab.

Vil du også gerne have Tal ordentligt Film Studio ud på din skole, kan du tilmelde dig på www.talor● dentligt.dk.

Elever kan selv lære at producere reklamefilm med udgangspunkt i teamet »Tal ordentligt«.

Tag klassen på rundtur i det historiske København i bus og/eller båd! båd! • 50% skolerabat på Canal Tours fra Gl. Strand • 50% skolerabat på Open Top Tours/Hop On Hop Off Rabaten gælder hele året minus uge 23– 40 Se mere på www.stromma.dk Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

47


Forskning kan bruges som et kompas, der udstikker den overordnede kurs, men den kan ikke fortælle, hvad læreren skal gøre i alle situationer

Evidens – mellem afvisning og blind tillid Af Peter Andersen, forlagschef Dafolo A/S

D

a jeg i 1997 blev uddannet folkeskolelærer, var jeg – rundet af intentionerne om differentiering og tværfaglighed i den flotte folkeskolelov af 1993 – overbevist om, at projekt- og værkstedsarbejde og lignende ‘moderne’ undervisningsog arbejdsformer var bedre end klasseundervisning. Sat lidt på spidsen var min tankegang nok lidt, at klasseundervisning var noget, som ‘gamle’ lærere praktiserede af ‘smådoven’ vane, og måske fordi de ikke vidste bedre? Gruppearbejde var også udelukkende godt, var min overbevisning – og ja, jo mere, jo bedre faktisk! Og uro i timerne handlede primært om, at man som lærer ikke formåede at skabe en interessant nok undervisning, som kunne motivere eleverne. Men hvor vidste jeg egentlig dette fra? Ingen steder fra, for ovenstående var overbevisninger og ideologi. Jeg havde ikke – trods en for øvrigt fantastisk pædagogikundervisning på seminariet – læst så meget som én linje om undersøgelser, der viste, at projektarbejde som eksempel

48

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

fører til større social og faglig læring hos eleverne end klasseundervisning. Vi troede bare på det – det var ‘politik’. Vi troede mere, end vi vidste. Ovenstående oplevelse er et typisk billede af den tid, tror jeg, hvorfor det ikke skal ses som en kritik, men mere som en konstatering af, at vi dengang fokuserede meget på den normative tilgang til skolen med centrale spørgsmål som: På hvilket værdigrundlag skal vi drive skole? Hvilken type elever vil vi danne i skolen? Disse spørgsmål er fortsat meget væsentlige, men de skal suppleres med empiriske og evidensbaserede svar på spørgsmål som: Hvad ved vi egentlig forskningsmæssigt, om hvad der har afgørende indflydelse på elevens sociale og faglige læring? Fører projektarbejde f.eks. til bedre læring end klasseundervisning? Den empiriske vending På nogenlunde samme tid som jeg blev færdig som lærer, begyndte så småt, hvad der siden hen er blevet kaldt for


Evidens

‘den empiriske vending’ (Helmke, 2013) i uddannelsesforskningen, som betyder, at evidensbaseret og empirisk forskning kommer i højsædet. Som eksempel i mindre skala fik vi i 1997 uroundersøgelsen (Egelund og Foss Hansen, 1997), hvor man går ud og undersøger, om der er disciplinære problemer i den danske folkeskole. Svaret er et klart ja – 10 procent af eleverne forstyrrer undervisningen, og problemet er størst blandt drenge i indskolingen og hos knap så erfarne lærere. Man fik bekræftet empirisk, at der var et problem. Det legitimerede, at lærerne i højere grad turde fortælle om disciplinære problemer, så man kunne begynde at arbejde med det. Disciplinære problemer er nemlig ikke noget, som kun falder tilbage på læreren og dennes evt. uinspirerende undervisning. Alle lærere oplever det i deres karriere (Ogden, 2012), og det kunne forskning dengang også have fortalt os, hvis vi vel at bemærke havde orienteret os imod den empiriske uddannelsesforskning, der var til stede, ikke herhjemme men i udlandet. Den empiriske vending på uddannelsesområdet begynder dog først for alvor, da mange lande (f.eks. Norge, Tyskland og Danmark) i 2000erne oplever dårlige resultater i store internationale undersøgelser som bl.a. PISA og TIMMS. Dette er et chok – bl.a. i Danmark – da disse lande altid har set sig selv som uddannelsesførende, men noget er altså gået galt. Fokus ændres nu fra groft sagt alt det, der er uden om skolen, til alt det der sker i skolen, i klasseværelset. Der kommer en befriende nyorientering imod skolens kerneydelse: elevernes optimale udvikling og læring. Dette skal fremstimuleres igennem undervisning, hvorfor den praktiserende lærer skal klædes så godt på som overhovedet muligt i forhold til at praktisere den meget konkrete profession, som lærerjobbet er. Man skal bl.a. vide: • Om der er undervisnings- og arbejdsformer, der er særligt læringsfremmende? • Om der findes særligt gode indlæringsmetoder? • Hvordan man kan øge chancen for succes, når man leder sin klasse? • Hvordan det kan være hensigtsmæssigt at planlægge sin undervisning? Evidens som lærerens kompas Orientering imod evidens kan fungere som lærerens kompas. Kompas-billedet er valgt bevidst, da et kompas nok udstikker en overordnet kurs (som forskningen kan),

men undervejs under sejladsen opstår uforudsete ting, som skal løses situationsbestemt og kan føre til, at man må korrigere kursen. Forskningen kan pege på generelle retningslinjer og principper for, hvad man kan gøre for at sandPeter Andersen (pea@dafolo.dk) er forlagschef på Dafolo Forlag. Han er uddannet lærer, PD i Almen synliggøre læringsmæssig Pædagogik og cand.pæd. succes, men forskningen soc. (med speciale om klaskan ikke komme med en se- og læringsledelse). Han opskrift for, hvad man skal er desuden ph.d. studegøre i den konkrete situarende (med emnet ledelse tion og kontekst. Som den af undervisningskommunorske uddannelsesforsker nikation) på LSP (LaboratoTerje Ogden (2012, p. 3) rium for forskningsbaseret skriver: ‘Det finnes med skoleudvikling og pædaandre ord ikke universalgogisk praksis), Institut for metoder eller –aktiviteter filosofi og Læring, Aalborg som virker under alle milUniversitet. jøbetingelser, og den enkelte lærer må i sidste instans afgøre om metoderne er tilpasset elevernes situation, forudsætninger og behov.’ Konteksten er altså vigtig, hvorfor man ikke uden videre kan sige, at hvad der virker i en kontekst, virker også uden problemer i en anden. Dette understreger evidensforskerne, bl.a. den new zealandske professor John Hattie, selv. Alligevel er det dog opsigtsvækkende, konkluderer samme Hattie (2009, 2013), hvordan der er nogle faktorer (f.eks. klasseledelse og feedback), der går igen uanset konteksten. Når klasseledelse og feedback så fremhæves som særligt befordrende for elevernes læringsudbytte, er det ikke ensbetydende med, at forskerne opererer med et årsag-virkning-forhold, hvor det garanteres, at god klasseledelse fører til succesfuld læring – nej, de kan blot referere til undersøgelser, der viser, at der er en statistisk korrelation mellem klasseledelse og læringsudbytte. En korrelation er netop ikke nødvendigvis det samme som et direkte årsag-virkningsforhold. Forskningen kan eller skal »

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

49


Evidens

altså ikke foreskrive praksis, men den kan være netop et kompas. Derfor bør øget fokus på forskning og evidens ikke føre til en instrumentalisering af lærerjobbet. Nogle taler ligefrem om en de-professionalisering af læreren – jeg ville da modsat kalde det en øget professionalisering af læreren.

Terhart (2011) peger f.eks. på lidt aldrende referencer, ikke mindst i forhold til de undersøgelser, der inddrages vedrørende fagdidaktik og læreruddannelse. En uberettiget kritik er dog, når det fra reformpædagogisk side kritiseres, at evidensforskningen, i dette tilfælde Hattie, står for en lærercentreret undervisning (ibid). Det er da korrekt, at Hattie understreger læreAflivning af myter rens rolle som en tydelig leder af såvel den sociale som Denne professionalisering skal bl.a. hjælpe læreren i forfaglige arena i klassen. Det er også korrekt, at han læghold til at aflive myter om, hvad der har læringsmæssig ger vægt på, at læreren mere er en ‘activator’ end en betydning. Ifølge Hatties (2009, 2013) forskning er det ‘facilitator’, som ellers har været en meget populær (lidt lærerens faglige og pædagogiske kompetence, der udgør berøringsangst?) betegnelse at sætte på den ‘moderne’ den primære forskel i forhold til, om undervisning virker. lærer de senere år. En ‘activator’ er en lærer, der altid Undervisningen skal desuden varetages af lærere, der er er til stede og netop aktiv – også ved projektarbejde og dygtige klasse- og læringsledere, der er tydelige med hen- individuelt arbejde. Det er en lærer, der giver feedback syn til mål, organisering, proces mv. og sætter elevernes til eleverne – en lærer der samler op på klassen for at forståelser i centrum af undervisningen. Ovenstående undgå kollektive fejlforståelser. En lærer, der gennemgår faktorer har langt større effekt end klassens størrelse, klassiske fejltyper og nyt stof på klassen, fordi det er en brugen af en bestemt pædagogisk metode eller ledelseshensigtsmæssig måde at gøre den slags på. Dette anbefateori, test, it eller andre myter, som fylder i debatten. ler Hattie på baggrund af forskning, og ikke ideologi som Projektarbejde er altså ikke i sig selv godt, og klassereformpædagogerne. Denne forskning påpeger, at difundervisning er ikke i sig selv dårligt. Der er vellykkede ferentiering trods de bedste hensigter om øget inklusion som knap så vellykkede både projektarbejde og klasseofte fejlfortolkes som individualiseret undervisning, hvor undervisning. Så vi må ud over skyttegravskrigene (meleleverne overlades til sig selv. Det fører til, at de fagligt lem f.eks. projektarbejde og klasseundervisning) – der svageste elever modsat de gode intentioner bliver endnu er brug for begge dele, og mindre aktive, og de taber de har hver deres forcer og endnu mere fagligt. Dette Litteratur: svagheder, hvilket vi med understøttes også af norsk Egelund, Niels og Kim Foss Hansen (1997): Urolige fordel kan sætte endnu forskning (Haug, 2012) og elever i folkeskolens almindelige klasser. København: mere fokus på. understreger med al tydeUndervisningsministeriet. lighed, at det ikke længere Hattie, J. (2009): Visible Learning. A Synthesis of over 800 Læreren som ‘activator’ er nok have gode intentioMeta-Analyses relating to Achievement. New York: Routledge. Evidensorienteringen inner i pædagogikken – vi Hattie, John (2013): Synlig læring – for lærere. Frederikshavn: den for pædagogikken har skal også vide, hvordan vi Dafolo Forlag. altså ikke til hensigt at inoptimalt set realiserer disse ● strumentalisere og deprointentioner. Haug, P. (2012) (red.): Kvalitet i opplæringa. Arbeid i fessionalisere læreren ved grunnskolen obsert og vurdert. Oslo: Det Norske Samlaget. at gøre ham/hende til en Helmke, Andreas (2013 – in press): Undervisningskvalitet og tekniker, der bare skal følge lærerprofessionalitet. Frederikshavn: Dafolo Forlag). en manual med bestemte Ogden, Terje (2012): Evidensbasert praksis i arbeidet med barn metoder. Tværtimod kan og unge. Oslo: Norsk Gyldendal. denne orientering bruges Terhart, Ewald (2011): Hat John Hattie tatsächlich den til yderligere at profesHeiligen Gral der Schul- und Unterrichtsforschung gefunden? sionalisere lærerstanden Eine Auseinandersetzung mit Visible Learning, IN: Keiner, og dermed agtelsen for E. et al.: Metamorphosen der Bildung, Historie – Empirie. jobbet. Forskningen skal Festschrift für Heinz-Elmar Tenorth. Bad Heilbrunn: ikke følges blindt, da der Klinkhardt, pp. 277-292. også er berettiget kritik af bl.a. Hatties metaanalyser. 50

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3


i3TOUCH LED touchskærm Byd kridttavlens afløser velkommen! Med i3TOUCH LED touchskærme skaber du interaktiv undervisning, der engagerer og fanger elevernes opmærksomhed med film, lyd eller speciel undervisningssoftware.

i3TOUCH kan betjenes med finger eller pen. Understøtter to brugere på én gang. Findes i følgende størrelser: 55, 65, 70 og 80 tommer.

VANERUM-SiS A/S Lollandsvej 16, 5500 Middelfart www.vanerum-sis.dk | info@vanerum.dk | T 64 41 04 90

Rent frisk koldt vand

giver friske og aktive elever

En drikkevandskøler på skolen får eleverne til at drikke mere vand. Det giver aktive, friske elever, der er mere motiveret for indlæring.

Tilbud

Kr. 13.500,-* Du sparer kr. 4.000,-

Lige nu sælger vi Fontemagna 150 std. (150 liter vand/timen) - den oplagte skolemodel - til en hel særlig pris* Se filmen om Fontemagna på Sct. Joseph Skole i Ringsted * tilbudet gælder kun så længe lager haves. Prisen er ekskl. levering og moms

Besøg os på aqualine.dk, Facebook eller LinkedIn

Langebjergvænget 6 • 4000 Roskilde • tlf. 4648 0390 •

aqualine.dk

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

51


Sikkerhedsugen

Skolekonkurrence: Har I styr på sikkerheden?

‘Sikkerhedsugen’ er en ny årlig kampagne fra 10-16. juni, som sætter fokus på forebyggelse af ulykker i børnehøjde ved at inddrage børnene gennem klassearbejdet

E

n ny, smart designet cykelhjelm? En app, Behov for fokus på børneulykker som viser den sikreste vej til skolen? Eller måHvert år ender 165.000 børn under 15 år på skadestuen ske en brandalarm, som siger, hvad man skal i Danmark. Det svarer til næsten hvert femte barn i den gøre i tilfælde af brand? Der er behov for at tænke ander- aldersgruppe, som i løbet af et år har kontakt med skaledes, hvis vi i fremtiden skal forhindre at børn kommer destuen. En stor del af disse ulykker kan forebygges med til skade. Hvis jeres klasse kan komme på den næste store relativt simple tiltag, og derfor har Børneulykkesfonden i sikkerhedsidé til Børneulyksamarbejde med Codan Forsikring lancekesfonden, så har I nu muret Sikkerhedsugen. På kampagnens hjemOm Sikkerhedsugen ligheden for at vinde flotte meside kan I finde inspiration til hvilke • Sikkerhedsugen er inspireret af den årlige præmier. emner, I kan tage fat på. Læs mere på Safety Week i England, hvor der med stor Alle folkeskoleklasser www.sikkerhedsugen.dk succes afholdes en national sikkerhedsuge kan deltage, og det er en opLandet over vil der i perioden 10-16. med henblik på at øge fokus på forebyglagt mulighed for at tale om juni afholdes sikkerhedstiltag i børnehaver, gelse af ulykker og at mindske antallet af potentielle faregrupper med skoler, hos samarbejdspartnere og derudulykker og dødsfald blandt børn. børnene og være kreativ over kan man møde Børneulykkesfonden • Sikkerhedsugen 2013 afholdes d. 10-16. med at finde på løsningsforrundt omkring i landet til flere events. ● juni i hele landet slag, som børnene selv synes • Læs mere om Sikkerhedsugens aktiviteter de kan bruge. og tilmeld jer på www.sikkerhedsugen.dk

52

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3


Æ UDVEKSLINGSELEV

I SYDSLESVIG 1 uge i Danmark + 1 uge i Sydslesvig i uge 45 og 46

I Sydslesvig bor 50.000 mindretalsdanskere, der har 46 danske skoler inkl. to gymnasier i hhv. Flensborg og Slesvig.

Som udvekslingselev får man først en sydslesvigsk elev på besøg en uge, som vil følge en dansk hverdag og skolegang.

Ugen efter følger den danske elev med sin nye sydslesvigske kammerat hjem og følger skolegangen og hverdagen som dansk mindretal på den tyske side af grænsen. Elever fra og med 3. klasse kan deltage.

KONTAKT: www.feriebarn.dk eller Grænseforeningens konsulent Claus Jørn Jensen, tlf. 21 72 13 35

Sønderjylland

Sydslesvig

Hæv niveauet på din interaktive løsning! ◗◗◗

Se, mærk og oplev forskellen

◗◗◗

Har du tidligere fået installeret en interaktiv løsning, der efterhånden har nogle år på bagen og er slidt? Nu har du mulighed for at forbedre og hæve niveauet på din eksisterende løsning. Udskift den gamle projektor med en af Epsons shortthrow-projektorer og oplev den mærkbare forskel! Hos AVC har vi stor kompetence i interaktive løsninger af høj kvalitet, og vi har alt det udstyr du behøver. Du er ydermere sikret den bedst mulige vejledning og installation qua vore mere end 40 års erfaring i AV-branchen. Hos AVC gør vi det, vi er bedst til; som din professionelle AV-leverandør skaber vi rammerne for succes!

Fuldt udbytte!

Hos AVC får du det størst mulige udbytte. Vi udbyder ikke kun skræddersyede AV-totalløsninger, men bakker også op omkring din investering med flere forskellige kurser, serviceaftaler, og muligheder for support. Du er således sikret mAksimALt ALt udbytte af hver eneste installation! kontakt ALt ontakt os på 7562 4577 (Jylland og Fyn) eller 4362 4777 (sjælland) (s sjælland) jælland) og lad os finde en god løsning på netop dine udfordringer. Du får: Epsons shortthrow-projektor, inkl. 3 års garanti.

FOrårspriser rårspriser Fra ...............................................ekskl. moms

4.995,-

Levende kommunikation

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3 H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 i n f o @a vc.d k • www.a vc.d k • www.avcinfosystem.dk

53


Specialundervisning

Fair fordeling af penge til specialundervisning

KORA har udviklet en model, der forbedrer grundlaget for at opnå en klarere prioritering af pengene til specialundervisning i Kerteminde Kommune

H

vordan sikrer man, at alle børn med særlige behov får mere lige adgang til kommunens tilbud om specialundervisning, samtidig med at kommunen kan tæmme udgifterne til specialundervisning, uden at skolerne knækker halsen på vanskelig inklusion? Det giver KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – et bud på i en analyse for Kerteminde Kommune. Kerteminde har fået udviklet en budgetmodel, som dels tager højde for børnenes og deres forældres sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund og dels tager højde for, at børnene har behov for forskellige typer af støtte, som kan løses med flere forskellige typer af tilbud. - Modellen gør, at man kan tegne et socioøkonomisk landkort over Kerteminde Kommune, opdelt i skoledistrikter. Og så kan man tildele midlerne ud fra, hvilke skoler der har flest socialt udsatte børnefamilier – og dermed statistisk set har mest behov for midler til støtte til eleverne, forklarer forskningsleder i KORA, Jacob Nielsen Arendt. Forskellige tilbud til forskellige behov Kerteminde Kommunes model kobler viden om børnenes baggrund sammen med viden om, hvilken type af støtte de får. Helt konkret har modellen fokus på tre typer af tilbud: specialklasser, kommunens egne specialskoler og specialskoler i andre kommuner. Derved kan kommunen og de enkelte skoler få overblik over, hvordan de

54

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

bruger pengene til specialundervisning – og om pengene måske kan bruges bedre på andre måder. - Landkortet kan tegnes for forskellige typer specialundervisning, eller nogle typer kan helt udelades. Det giver kommunen et fleksibelt værktøj til at vælge den fordeling af midlerne til specialundervisning, der passer bedst til kommunens behov og økonomi, siger Jacob Nielsen Arendt. Drenge og uuddannede mødre KORAs statistiske model er baseret på data for alle børn i den skolepligtige alder i skoleårene 2011/12 og 2012/13 i Kerteminde Kommune. Den viser, at sandsynligheden for at modtage specialundervisning er særlig høj, hvis man er dreng, hvis ens mor kun har en folkeskoleeksamen, og hvis ens forældre ikke bor sammen. Selv om modellen her er udviklet specielt til Kerteminde Kommune, så er den også interessant for andre kommuner. - Konstruktionen af socioøkonomiske budgettildelingsmodeller er et emne, der optager mange kommuner. Sådan en model kan nemlig give en mere fair fordeling af ressourcer på tværs af skoledistrikter – og samtidig et redskab til at styre brugen af den dyre specialundervisning, som foregår i specialklasser og på specialskoler, ● siger Jacob Arendt fra KORA. www.kora.dk


- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma Em sa neb uds asere kol t ing

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

T wo ema rk da s g ev hop e, en s o ts g

ng Livsla ng – læri

Kommunal indsats

Udviklingen løber hurtigt indenfor undervisningsområdet. Nye tiltag og buzzwords dukker op dagligt. Nye muligheder åbner sig for dig, der underviser i naturfag. Har du brug for et samlet overblik, så kig indenfor på NTSnet.dk – dit vindue til en bedre undervisning i natur, teknik og sundhed.

r- e te els Ef nn da

og find inspiration, netværk og det store overblik

og ed g h d a Sun aturf n

ud

Klik ind på NTSnet.dk

rre e læ els Ny ann d ud

Nord isk Skole

le

o sk

e

Ud

55


Danmarksudfordringen

Skoleelever kan arbejde med klima – især vand – og vinde 50.000 kroner.

Skoleelever skal løse Danmarks udfordring Det handler om klima – især vand, når konkurrencen Danmarksudfordringen rammer skolerne

D

er er behov for nytænkende løsninger, der kan løse problemet med for meget vand de forkerte steder og samtidig skabe rekreativ, natur- eller miljømæssig merværdi. Kan vi udnytte det overskydende vand som ressource, eller kan klimatilpasningsløsninger samtidig bruges til andre formål, f.eks. rekreative formål?’ (Citat fra Naturstyrelsen) Og det skal danske skolelever nu komme med et bud på, når konkurrencen Danmarksudfordringen kulminerer i et stort Danmarks Design to Improve Life Battle 23. januar 2014. Udsat På grund af lockouten på lærerområdet har rigtig mange grundskoler ikke haft mulighed for – som ellers planlagt – at arbejde med Danmarks Design to Improve Life Udfordring her i foråret. Derfor er finalen i Danmarks

56

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

Design to Improve Life Udfordring udsat til d.23. januar 2014, så grundskolerne, som planlagt, også kan deltage. På hjemmesiden Designtoimprovelife.dk ligger en underviserguide med forslag til et komplet forløb af fem dages varighed – det kan dog deles op. Der er detaljeret beskrivelse af alle projektets faser. Projektet kan faglig forankres i fag som for eksempel dansk, matematik, fysik, naturgeografi, science, natur og teknik, geografi, kemi, innovation og samfundsfag. Det er gratis at deltage, og alt materiale ligger frit tilgængeligt på hjemmesiden. Afleveringsfrist er 3.december 2013, og finalen finder som nævnt sted 23. januar 2014. Der er en præmie på 50.000 kroner til den vindende skole. ●


Frilæsning

Du har flere udgaver af dig selv Alle har en historie om sig selv, en livshistorie, der skaber sammenhæng og mening. Psykoterapeut og coach Margarita Tarragona viser os i denne bog styrken i at kende og kunne udvide historierne om os selv. Der er nemlig altid mere end én udgave af os selv. I sin bog ’Dine selver’ viser Magarita Tarragon, hvordan man kan arbejde med: • at gøre livshistoriens plot tykkere • at håndtere forhindringer • PERMA-teorien om trivsel

Dine selver – Identitetsarbejde baseret på narrativ praksis og positiv psykologi

• at engagere sig, opdage og genopdage sine særlige evner og styrker • relationer, trivsel og identitet • mål, mening og præstationer.

Forfatter: Margarita Tarragona Udgiver: Forlaget Mindspace

Dine selver er skrevet i et let læst og fængende sprog og indeholder mange praktiske øvelser, reflektionsbokse og oversigter, hvorfor bogen især kan anvendes som selvstudium og som inspiration til professionelle, der arbejder med coaching, terapi og konsultation.

Sideantal:  ISBN (trykt bog): ---- Pris:  kr. ISBN ( E-bog): ---- Pris:  kr.

Kreativitet og praksis i skolen U’et som praksis – kunst, kreativitet og sanselighed er en ny bog, der kommer med bud på, hvilke kvalifikationer, processer og forudsætninger, der skal til for, at skoler og uddannelsesinstitutioner kan supplere den faglige undervisning med en kompetenceudvikling, som er baseret på praksis. Bogen anvender Teori U som vejviser gennem en dyb og kreativ bevidsthedsproces, hvor det er de sanselige og kunstneriske praksisser som sikrer, at vi kommer ned til

selve udspringet for vores kreativitet og fritsætter vores

skabende evner. Blandt andet beskrives det, hvordan man kan inddrage dans, musik, gastronomi, improvisation, teater, heltetræning, billedkunst, expressive arts coaching og arkitektur i processen. U’et som praksis – kunst, kreativitet og sanselighed viser således vejen til de usynlige kompetencer, der kan give børn og voksne et beredskab til at håndtere udfordringerne i det superkomplekse samfund. Bogen henvender sig til lærere, skoleledere,

pædagoger, politikere og andre, der er interesserede i og beskæftiger sig med børn og læringsmiljøer. U’et som praksis – kunst, kreativitet og sanselighed

Forfatter: Joachim Rothenborg (red.) Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Sideantal:  ISBN:      Pris:  kr.

Et godt liv på nettet Hvad vil det sige at være ung og have et godt liv på nettet? Det er et af de spørgsmål, der tages fat på i bogen Digital trivsel – i arbejdet med udsatte børn og unge. I denne deles viden, erfaringer og holdninger fra blandt andet skolebesøg, Cyberhus.dk samt projekter som Mobiler Mod Mobning og Det Digitale Spejl. Det er kort fortalt en bog, der omfavner de etiske og pædagogiske problemstillinger, der er i arbejdet med udsatte børn og unges færden på nettet. Bl.a. tager bogen fat om,

hvordan du som fagperson kan arbejde forebyggende og retrospektivt med digitale problemstillinger som sexting, grooming, selvskadesider, privatliv på nettet, sociale relationer, netetik, osv.? Hvordan kan du sikre udsatte børn og unges digitale trivsel, og hvilke digitale færdigheder og kompetencer skal vi udruste vores børn og unge med? Bogen henvender sig primært til fagpersoner (pædagoger, lærere, socialrådgivere samt plejeforældre

og forældre), der arbejder med udsatte børn og unge i hverdagen. Digital trivsel – i arbejdet med udsatte børn og unge Forfatter: Per Straarup (red.) Udgiver: Center for Digital Pædagogik Sideantal: 114 ISBN: 978-87-995548-0-5 Pris: 195 kr.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3

57


Frilæsning

Biografi om topnazist Werner Best var topnazist, og en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SSmand den organisatoriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazistatens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejrkonceptet. I den danske biografi Werner Best, der udkommer netop her midt i juni, får vi historien om topnazisten, der var rigsbefuldmægtiget i

Danmark fra 1942-45. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Bogen bringer endvidere interviews med Werner Bests børn.

Werner Best

Forfatter: Niels-Birger Danielsen Udgiver: Politikens Forlag Sideantal:  ISBN:      Pris:  kr.

Et tiltrængt pusterum Børn i balance er bogen, der kan give børn – og deres forældre – et tiltrængt pusterum, når det hele er ved at køre op i indkøb, hentning, lektier, deleordninger og småskænderier. Bogen er fuld af lette og hyggelige øvelser, som kan få ungerne ned i gear. Det er meditation i børnehøjde på den helt jordnære måde – og ligner meditation for voksne ved at fokusere på at slappe af i kroppen og glemme alle dagens forstyrrende tanker og følelser. Det handler i al sin enkelhed om at falde til ro psykisk og fysisk.

Øvelserne taler barnets sprog, som f.eks. den om at

lære at blive lige så stille og opmærksom som frøen, der heller ikke spilder unødig energi på at hoppe rundt. Andre øvelser går ud på at lytte til hjertet, at tackle ubehagelige følelser eller slukke for tankestrømmen, når man ikke kan falde i søvn. Der følger en cd med bogen, som fortæller børnene, hvordan de skal gøre – så de kan lave øvelserne helt uden forældrenes hjælp. Men de voksne kan med fordel lytte med – de vil opdage, at det hjælper. Det er den hollandske terapeut Eline Snel, der er

forfatter til bogen. Hun har 20 års erfaring inden for meditation og bevidsthedstræning. I Holland har hun sit eget center, Academy for Mindful Teaching, som tilbyder kurser for lærere, psykologer, børn og forældre. Børn i balance

Forfatter: Eline Snel Udgiver: Gads Forlag Udstyr: CD indtalt af Alberte Winding Sideantal:  ISBN: ---- Pris: , kr.

Udfordringen i de menneskelige konflikter Når historier kolliderer, er skrevet af den narrative mediations grundlæggere, Gerald Monk og John Winslade. Bogen handler om at finde og opdyrke modhistorier til konflikthistorien, og om at hjælpe folk med at beslutte, hvilken af historierne de ønsker at udleve. Det centrale i narrativ mediation er netop at invitere folk til at foretage springet fra en anspændt relationsfortælling til en mere rimelig, fredelig og samarbejdspræget.

Baseret på et solidt begrebsapparat demonstrerer og vejleder bogen professionelle, der arbejder med konflikter – ledere, konsulenter, coaches og terapeuter.

Når historier kolliderer. Om at håndtere konflikter med narrativ mediation

Forfattere: Gerald Monk og Gerald Winslade Udgiver: Forlaget Mindspace Sideantal:  ISBN (trykt bog): ----. Pris:  kr. ISBN (e-bog): ----. Pris: cirka  kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 58

Magasinet Skolen · 2013 nr. 3


TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Simply Scandinavian

kollektion : 20 14 Sæt

start på skoleskemaet Alle teenagere kan lære at genoplive et andet men­ neske. I den alder er børn både stærke og motiverede nok til at kunne redde liv, når det gælder. Ved hjælp af det gratis klassesæt TrygFonden Hjertestart i Skolen kan du være med til at uddanne en ny gene­ ration af førstehjælpere – nemt og hurtigt. Undervisningen kan nås inden for en almindelig lektion, og eleverne kan låne læringssættet med hjem, så de kan dele deres viden med familien. Hjælp os med at uddanne en ny generation af førstehjælpere.

TrygFonden Hjertestart i Skolen består af en genoplivningsdukke og en instruktionsfilm i hjertelungeredning og brug af hjertestarter. Klassesæt med 30 læringssæt, er målrettet elever fra 7. klasse og kan bruges igen og igen.

Se mere på www.mayland.dk

Bestil det gratis klassesæt på hjertestarter.dk og sæt hjertestart på skoleskemaet.


Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand. Bl.a. Hovedbanegården (ca. 900 meter), Strøget og Rådhuspladen ca. 5 minutter.

skolen.

Som noget nyt kan der hoppes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge. Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer. Alle værelser har eget bad og toilet.

Lækker morgenmadsbuffet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder desuden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

www.cphhostel.dk

cphcitybooking@danhostel.dk

TLF 3311 8585

Gys på skemaet Temaer: Undervisningsmaterialer Film, media og smartphones Ny undersøgelse: Indeklima påvirker de nationale test Nyt: Din Skole

Nr. 3, juni 2013

MAGASINET

Lejrskole i København


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.