Hvad kan køer lære dine elever om matematik?
skolen.
Pengeby giver dine elever basal forståelse for matematik og penge – bl.a. gennem det nye bondegårdsspil. Pengeby-universet og skolematerialerne er udviklet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening og andre førende eksperter inden for undervisning, pædagogik og e-learning. Gennem online spil og fælles klasseaktiviteter leger de 5-9 årige sig til en basal forståelse for penge og får samtidig styrket matematikkundskaberne. Danske Bank introducerede Pengeby i 2008, og spillet har nu over 5,7 mio. brugere i 8 lande. Pengeby er gratis og fri for alle former for reklamer.
Download appen gratis i App Store eller læs mere på pengeby.dk
Oplevelser giver læring: Tema om skoleudflugter og rejser Udskolingen bliver delt i hold i stedet for klasser 4 veje til at skabe bedre resultater i klassen Tema: Akustik og indeklima
Nr. 2, april 2014
MAGASINET
Nyt spil o g opdatere t skolemat eriale
l i t e s s a l k n i meld d n e s s a k e g a m s gocook Tilmelder du din klasse, modtager I gratis* undervisningsmateriale, lærervejledning og opskriftshæfter. Og i uge 43, 44 el. uge 45 kan I hente en gratis smagekasse med råvarer til 24 elever i den lokale Coop-butik. Målgruppen er 4.-7. klasse i hjemkundskab.
Hvad er din personlige holdning til
indeklima og frisk luft på din arbejdsplads?
Tænk hvis din arbejdsplads var indrettet med en intelligent ventilationsløsning, der holder CO2-niveauet nede, og sikrer et godt indeklima hele dagen…
Som følge af den nye skolereform, er fleksibilitet og nytænkning to vigtige nøgleord, når det kommer til etablering af personlige arbejdspladser på skolerne. Hos Airmaster har vi specialiseret os i at producere intelligente ventilationsløsninger, der sikrer et godt indeklima på den fleksible arbejdsplads. Airmasters lydsvage ventilationsanlæg reducerer CO2 niveauet, og sparer på energiforbruget.
Temaet for årets smagekasse er Fastfood – 100% din ret. Tilmeldingsperioden er 1.april til 15. sept. på www.skolekontakten.dk
Airmaster skaber luft til gode arbejdsforhold
Gdrearvtisnisings-
Få et gratis og uforpligtende CO2 tjek eller læs mere på www.airmaster.dk
un iale og mater sse eka smag
enkelt, hurtigt og kostbesparende
Airmasters ventilationsanlæg kræver ingen konstruktionsændring i bygningen, og kan anvendes ved renovering og nybyggeri. Det decentrale ventilationsanlæg er nemt og hurtigt at montere. Dvs. at den daglige anvendelse af et lokale ikke afbrydes eller forstyrres over længere tid. Få timers adgang til lokalet, og anlægget er installeret og funktionsdygtig.
NB: Du må påregne max 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer.
Airmaster A/S Industrivej 59 l 9600 Aars Tlf: 98 62 48 22 l info@airmaster.dk www.airmaster.dk
Indhold Magasinet Skolen Nr. 2, april 2014, 20. årgang Forside: Limfjordsmuseet Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379
Forskningen viser, at forældre kan have stor indflydelse på børns klassefællesskab. Og netop fællesskab med plads til alle klassens børn er, hvad Forældrefiduser.dk vil bidrage til.
Var vi gået forkert? To ergoterapeutstuderende har lavet et pilotprojekt i en specialskole på Sjælland med 15 elever om inklusionsudfordringer. Læs her om projektet.
Fastfood i hjemkundskab Sidste år deltog flere end 130.000 skolebørn i aktiviteten GoCook Smagekassen. De snittede, skrællede, hakkede og rørte sig igennem temaet ’livretter med kartofler’. I år er temaet fastfood. Læs hvordan du tilmelder dine elever.
Synlig læring De første danske instruktører er nu certificeret i Synlig Læring. Instruktørerne har nu mulighed for at undervise danske lærere med udgangspunkt i John Hatties projekt om læringsforskning. 4
Turen går til …
4
Din Skole
6
Holddeling i udskolingen giver glade elever Sæt fut i forældreengagementet med ‘Forældrefiduser’
8
Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.skolemagasin.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto)
12 Indeklima og akustik
Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628
42 42 44 46 48 49 50 52
Til vands og til lands Tæt på havets dyr Berlin er årets hit for skolerejser Mange muligheder på ét sted Fra sport til natur Bo i shelters blandt de vilde dyr Kryb og kravl Tydelige forventninger skaber gode resultater 56 Var vi gået forkert?
april
Tryk Scanprint A/S, Viby J.
Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.
08 56 66 69
Forældrefiduser
12 Alle hører, ingen lytter – er du en dårlig lærer? 16 Vigtigt med gode lysforhold på lærerarbejdspladser 18 Når lyd bliver til støj 20 Lappeløsninger skal undgås 22 Undervisning i 200 år
24 Skoleudflugter og -rejser
24 Theresienstadt gør selv vildbassen eftertænksom 28 Det blå læringsrum 30 Temature for alle klassetrin 32 Steven hjælper Sofie med den kinesiske udtale 34 Sov med hajerne 36 Next stop Island 38 VPAC – Viden gennem oplevelser 40 Soldaterlivet under krigen i 1864
58 Det sunde hjørne
58 Syv skoler sætter drøn på skolegården 60 For 100.000 kroner oplevelser med legat 62 Under åben himmel 63 I alkoholens skygge 64 Appetit på livet 66 Fastfood i hjemkundskab 68 Sunde gulve for bedre trivsel 69 Første danske instruktører certificeret i Synlig Læring 70 Dialog i skolen 72 Frilæsning
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
3
Turen går til … Danmark kan synes som et lille land, når vi sammenligner os med andre. Alligevel er det nok de færreste, der kan prale med at være berejst i deres eget hjemland. Nogle har aldrig været i København og andre aldrig en tur på Skagen. Til gengæld kan mange skrive diverse udenlandske destinationer på »rejsekortet« Og egentlig er det vel også vigtigt at lære om begge dele – både indenlands og udenlands. Næste skoleår skal min datter på sin første lejrtur, og den går til Bornholm. Jeg er allerede fuld af glæde og forhåbninger på hendes vegne. Både hvad hun skal lære på turen, men også den sociale dimension og at være sammen med sine klassekammerater 24 timer i flere dage. I dette nummer sætter vi fokus på skolerejser og udflugter. Her er der masser af inspiration og information til spændende steder både i Danmark – og udenlands. Måske er det her, I finder frem til, hvor turen skal gå hen. Vi sætter også fokus på akustik og indeklima, som er så vigtigt for et godt arbejdsmiljø – for alle parter i skolerne. Ikke mindst set i lyset af den kommende reform, hvor både elever og lærere skal til at opholde sig på skolerne i længere tid. Du kan også læse om, hvordan en skole i Helsingør har valgt at dele eleverne i forhold til udskolingen. Væk er de gængse klasser, og i stedet er eleverne delt ind på hold efter kunnen. For der er mange måder at gøre tingene på, og de historier skal vi huske at fortælle, så andre kan blive inspireret – så vi sammen finde de bedste løsninger for lærere og elever. Har du en historie, du vil dele, er du altid velkommen til at skrive til mig. Jeg er sikker på, at også din historie, vil kunne skabe genlyd andre steder. Så hold dig ikke tilbage! God Læselyst. Gitte Roe Eriksen, redaktør
4
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Vestfjendesskolen, Skive
Årets skakskole 2014 624 børn var med til Landsfinalen i Skolernes Skakdag. Vinderholdet var fra Vestfjendsskolen og 2. pladsen blev delt af Kirkebakkeskolen, Sct. Michaels Skole og SabroKorsvejens skole. Ud over pokalen var der forskellige skakmaterialer som gevinst og et besøg af Danmarks stærkeste skakspiller, Stormester Peter Heine Nielsen.
Foto≠: Thomas Baunsgaard.
Landsfinalen var arrangeret af Dansk Skoleskak og Børnenes Hovedsted med støtte fra Politiken, Skolemælk og Spar Nord Fonden.
Et grønnere Danmark og Europa Når Eurovision Song Contest kommer til København i maj, så vil B&W Hallerne også blive fyldt med 5.000 elever fra skoler repræsenteret fra alle dele af landet (Bornholm, Ålborg, Esbjerg, Ringkøbing-Skjern, Køge, Lolland, Svendborg, Næstved og København) under generalprøven. Eleverne har nemlig meldt sig til konkurrencen Eurovison School Contest 2014. Konkurrencen er for 4.-6. klasser fra både Danmark og Skåne, og går ud på at komme med ideer til at gøre Danmark og Europa mere grønt. Finalen afholdes som et separat show inden generalprøven på Eurovision Song Contest den 7. maj, hvor de ti bedste bidrag vises og vinderne kåres.
Skriv til Din Skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk
Din Skole
Hornbæk Skole og Hellebæk Skole
Dansematematik Dansematematik er et pilotprojekt, som i øjeblikket udvikles i Helsingør Kommune. De to matematiklærere Hanne Laursen fra Hellebæk Skolen og Victoria Munkstrup fra Hornbæk Skole arbejder sammen med danserne Christina Brøndsholm Andersen og Merete Dam fra Dansehallerne om at udvikle forløb, der skal hjælpe eleverne med at få matematikken ind under huden – gennem dans og bevægelse på formler.
Elever på 6. klassetrin lærer på forskellige måder, hvilket gør dansematematikken interessant, idet det kan nå nogle andre elever, end bøgerne kan. Fag som f.eks. dansk, engelsk og naturfag kan man binde op på noget konkret – på værker, naturen, film etc. Men matematikken er ofte noget som holdes til øvelser i en bog. Og her bliver dansen særligt interessant, fordi den tilbyder en anden måde at gribe teorien an på.
Dansematematik er et koncept, som man allerede har god erfaring med i Sverige og som med tiden vil ramme flere børn i de danske skoler. Pilotprojektet som i øjeblikket udvikles i Helsingør vil i foråret 2014 spredes til flere kommuner i Kreative
Børn, og vil forhåbentlig spredes derfra – som ringe i vandet. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Syddansk, Aarhus og Københavns Universitet og følger forskellige aktiviteter rundt i landet.
Frederiksberg Skole, Sorø
Danmarks bedste i mad
En ananassorbet med karamelliserede kerner var med til at sikre valgholdet på 7. årgang på Frederiksberg Skole i Sorø titlen som Danmarks bedste hjemkundskabshold 2014 I alt dystede 12 hjemkundskabsklasser om sejren i finalen i Madkamp – DM i Hjemkundskab 2014. I måneder har klasser landet over arbejdet på viden om årets tema, Korn og sundhed, og på deres bud på vinderretter. ‘Flot værtskab, flot præsentation, og så var I nytænkende!’, var nogle af ordene, som
vinderklassen fik med på vejen af dommerpanelet. - Niveauet var enormt højt. Eleverne vidste rigtigt, rigtig meget om det, de havde lavet, og så smagte deres retter virkelig godt. Rigtigt godt!, konstaterede kok på Sortebro Kro, John Kofoed, der sammen med de fire øvrige dommere havde tjansen med at smage sig igennem retterne. Grønærteblinis og rugbrødslagkage De satte bl.a. tænderne i grannålegrissini, kornotto med
æbler og bladselleri, grønærteblinis med boghvedemel og røget laks, perlegrød med bær og rugbrødslagkage. Men det, der i sidste ende sikrede Frederiksberg Skole i Sorø titlen som vindere af Madkamp – DM i Hjemkundskab var deres store viden og ikke mindst deres ananassorbet med karamelliserede kerner! - Det har skabt et kæmpe fællesskab i klassen at være med. Og konkurrencen har været en vigtig del for motivationen, sagde en glad lærer for vinderholdet, Mette Marie Sørensen.
Støttet af Nordea-fonden I alt har over 2.500 elever fra hele landet deltaget i Madkamp – DM i Hjemkundskab. De 12 finalehold fra fjerde til niende klassetrin – over 200 elever i alt – blev fundet ved regionale semifinaler tidligere på året. Det er anden gang, der afholdes Madkamp – DM i Hjemkundskab. Det er Madkulturen, der er en selvejende institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som i tæt samarbejde med University College Lillebælt, professionshøjskolerne (VIA UC, UCC, UCSyd, UCSJ, UCN), Foreningen for Madkundskab og Læreruddannelsernes Hjemkundskabslærerforening står bag projektet, der afvikledes første gang sidste år. Madkamp – DM i Hjemkundskab er støttet med 6,45 mio. kr. af Nordea-fonden. Læs mere på www.madkulturen.dk/madkamp
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
5
På Hellebækskolen har eleverne i udskolingen et skab på gangen til deres skoleting, ligesom på en amerikansk highschool.
Holddeling i udskolingen giver glade elever På Hellebæk og Hornbæk skoler er eleverne i udskolingen delt i hold i stedet for traditionelle klasser. Det giver mulighed for at udfordre alle elever fagligt og skaber venskaber på kryds og tværs af årgangene Af Susanne Foldberg
D
et er en almindelig skoledag på Hellebækskolen, og undervisningen i udskolingen er i fuld gang. I fysiklokalet står et hold 8. klasseelever bøjet over kolber og bunsenbrændere, ganske som i enhver anden folkeskole. Men der er forskel på denne gruppe af elever og en traditionel folkeskoleklasse. Eleverne i Hellebækskolens fysiklokale har nemlig alle valgt sig ind på holdet ‘I love science’. De får undervisning på et niveau, der passer til deres engagement og faglige kunnen. I andre lokaler får deres kammerater fra 8. klassetrin undervisning på holdene ‘I need science’ og ‘I hate science’. - Det er fedt, at vi kan vælge, hvor vi vil være. Det giver større udfordringer end før, fordi læreren kan tage fat, hvor vi er fagligt, fortæller Ida fra ‘I love science’-holdet.
6
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Fakta • I år er eleverne på 7. og 8. klassetrin med i holddelingen. Fra næste år er hele udskolingen med. • Skoleåret er delt op i fire perioder – hver på 10 uger. Heraf er syv basis-uger og tre projektuger. • I basis-ugerne har eleverne – holddelt – alle de fag, de skal have, fra dansk og engelsk til fysik/kemi. • I projektugerne arbejder eleverne på et projekt – en arbejdsform, som er meget brugt på gymnasier og erhvervsskoler. Eleverne har i år arbejdet på projekter om ‘værdighed’, ‘mennesker og den dynamiske jord’ og ‘innovation og iværksætteri’. • I år har skolerne fået dispensation til holddelingen, men fra næste skoleår bliver holddelingen mulig med den nye folkeskolereform.
Holddeling
Carl Munkøe Nielsen fra
Ida Mørch Hansen fra 8.
8. klasse: ‘Jeg er positivt
klasse: ‘Skoledagene er
overrasket over, hvor
blevet mere varierede,
godt det fungerer, og
og jeg får større faglige
jeg har fået mange nye
udfordringer.’
venner.’
De 150 elever på skolens 7. og 8. klassetrin deles i hold efter mange forskellige kriterier. Somme tider er de eksempelvis delt i drenge og piger, andre gange efter læsehastighed, og atter andre gange efter, om de helst vil fremlægge en opgave som foredrag, film eller rapport. Stamklasse væk Holddelingen betyder, at de traditionelle stamklasser er væk. Til gengæld har eleverne en primærlærer og en primærklasse med 14-15 elever. De har to timer om ugen sammen, og her står elevernes trivsel på dagsordenen. - Med holddelingen skal faglærerne ikke bruge tid på andet end at undervise, og det er en fordel, siger viceskoleleder Ulla Wiese Christensen fra Hellebækskolen. De to elever Ida og Carl savner ikke deres klasse fra før i tiden. - Vi bliver rystet sammen på kryds og tværs på holdene. Det er fedt at lære nye mennesker at kende, fortæller Carl. Ulla Wiese Christensen supplerer med, at elever tit gror fast i en rolle i de traditionelle klasser.
- Her har eleverne mulighed for at få en ny rolle de fire gange om året, hvor de skifter hold, siger hun. Skab på gangen På skolen har lærerne deres eget klasseværelse, og eleverne rykker rundt. De har et skab på gangen til deres ting, ligesom på en amerikansk highschool. - Når eleverne henter bøger i deres skab mellem timerne, forbereder de sig mentalt på, at der skal ske et skift. De er klar, når de kommer ind til den nye lærer, fortæller Ulla Wiese Christensen. Lærerne har med holddelingen skullet vænne sig til en ny måde at tilrettelægge undervisningen på. De planlægger i teams, og samtidig skal de give hver elev en udtalelse om deres faglige standpunkt fire gange om året. - Det har været en udfordring for lærerne, men det hjælper at se den kæmpeglæde, der er blandt eleverne. Samtidig står vi godt rustet, når den nye folkeskolereform træder i kraft til næste skoleår. Et overordnet mål med den nye reform er, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Her er vi godt på vej, siger ● Ulla Wiese Christensen. Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
7
Sæt fut i forældreengagementet med ‘Forældrefiduser’ Det Kriminalpræventive Råd, TrygFonden og Skole og Forældre har udviklet en ny, gratis redskabskasse til skoler og forældre
M
ed inklusionen godt i gang og længere skoledage rundt om hjørnet er der behov for forældrenes samarbejde for at kunne leve op til skolereformens mål om trivsel, og for at skolerne bedre kan modvirke social og faglig skoletræthed. Det mener i hvert fald Det Kriminalpræventive Råd, TrygFonden og Skole og Forældre, som netop har udviklet en ny, gratis redskabskasse til skoler og forældre. Forskningen viser, at forældre kan have stor indflydelse på børns klassefællesskab. Og netop fællesskab med plads til alle klassens børn er, hvad Forældrefiduser.dk vil bidrage til. Projektleder for Forældrefiduser i Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, Anette Aaby Hansen, fortæller:
8
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
- Alle vil børnene det bedste, og det er et godt udgangspunkt, for alle skal netop arbejde sammen for at vi lykkes med en god, inkluderende skole. Fra vores forundersøgelser ved vi, at forældrene står klar til at samarbejde. Men i en travl dagligdag kan der være langt fra vilje til handling. Med Forældrefiduser.dk håber vi, at gøre afstanden kortere og vejen derhen lidt sjovere.
Fiduser til skolerne • Find inspiration til din rolle på forældrefiduser. dk. • Afsæt tid på forældremøder til dialog mellem forældrene. • Brug Aktivitetsgrupper til at starte snakken mellem forældrene og samtidig strukturere samarbejdet. • Fortæl om betydningen af at være med i et fællesskab, og udtryk hvilken rolle alle spiller. • Gør forældrene opmærksomme på, at de kan hente inspiration på Forældrefiduser.dk
Klassefællesskab
Skal igangsættes af skolen - Forældrene kender ikke på forhånd hinanden, og de er forståeligt nok afventende i forhold til, hvad skolen lægger op til, fortæller Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre og fortsætter: – Kultur og vaner dannes hurtigt, og derfor er det vigtigt, at skolerne allerede i 0. klasse er tydelige i forhold til, hvilken rolle Gode grunde til at bygge forældrerelationer • Fordi kendskab øger sandsynligheden for forståelse, tillid og accept. • Fordi kendskab afhjælper misforståelser, usikkerhed og frustrationer.
• Fordi problemer tackles bedst, når man på forhånd kender hinanden. • Fordi sammenhold omkring børn skaber sammenhold mellem børn. • Fordi samarbejde forebygger konflikter, drilleri og mobning.
en forældregruppe kan spille for klassens sammenhold. Samtidig skal de give plads til, at forældrene lærer hinanden at kende på forældremøderne. Gevinsten er et sundt klassefællesskab og godt forældresamarbejde, der modvirker mobning og gør konflikthåndteringen nemmere. Gratis og gennemtestet På www.forældrefiduser.dk kan både skoler og forældre finde konkrete fiduser, som gør det nemmere at opbygge eller udbygge forældresamarbejdet. Skoler og forældre kan plukke de redskaber, som giver bedst mening lokalt, og som supplerer de trivselsindsatser, der allerede er i gang. En netop afsluttet pilottest i 11 klasser fordelt på 4 skoler konkluderer, at Forældrefiduser påvirker forældresamarbejdet positivt og understøtter et tættere, mere omsorgsfuldt og inkluderende fællesskab blandt forældre.
Topkarakter til Forældrefiduser til klassefællesskab Af Benny Husted, SSP konsulent i Skanderborg Kommune
J
eg er begejstret. Hverken mere eller mindre. Med det nye forældrefiduser.dk har jeg nemlig fået en ganske betydelig hjælp til den del af mit arbejde, som handler om at styrke klassernes sociale kapital via den kæmpe indflydelse, forældrene kan have sammen med skolen. Med både inklusion og længere skoledage er det vigtigere end nogensinde, at skolen kan forebygge social og faglig skoletræthed og tilbyde gode vilkår for børnenes læring. Vi skal fremme den sociale kapital – og i den her sammenhæng skal det forstås sådan, at eleverne oplever et stærkt sammenhold og har mange klassekammerater, som de kan lide at være sammen med, at de har tillid til hinanden, og at de føler,
at der er hjælp at hente hos kammeraterne, hvis noget brænder på. Forskningen peger på, at høj social kapital betyder mindre risikoadfærd, mindre mobning, mindre pjækkeri, mindre ensomhed og at eleverne i langt højere grad er tilfredse med deres vægt og udseende. Kort sagt: de har det langt bedre. Der er altså grund til at arbejde med social kapital, og det kan forældrene bidrage med. Fællesskabet kommer via forebyggelse Jeg bliver ofte kaldt ud til de klasser, hvor klassekulturen er blevet ekskluderende, og hvor hverdagens konflikter spidses til og vokser. Nogle situationer har udviklet sig til mobning andre til massive konflikter i forældregruppen. »
Tag klassen på rund undttur i det historiske historiske København i bus og og//eller båd båd! • 50 50% % skole skolerabat rabat på CCanal anal Tou TTours ours fr fraa GGl.l. SStrand trand • 50 50% % skole skolerabat rabat på OOpen pen Top Top Tou TTours/Hop ourss/H /Hop OOnn HHop op Off Of Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk
Opvarmede busser og både! Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
9
Og det sker desværre alt for ofte, specielt taget i betragtning af, at det faktisk kan forebygges. De klasser, som jeg aldrig kommer i, er nemlig dem, hvor skolerne, sammen med forældrene, har skabt en klasse, der helt naturligt leger på kryds og tværs, og hvor forældrene ser hinanden som samarbejdspartnere. Det lyder svært, men egentlig handler det bare om at lære hinanden og børnene at kende ved at bruge tid sammen. Så bliver det nemlig nemmere at møde hinanden med respekt og et klart fokus, om at sikre at alle er med i fællesskabet. Forældrefiduser.dk tilbyder skolerne redskaber til at sætte forældresamarbejdet godt i gang allerede fra 0. klasse, og forældrene får en lang række ‘opskrifter’ på sociale aktiviteter, der bringer sammen. Der er gode råd, huskelister, udførlig hjælp til planlægningen, skabeloner til invitationer osv. Det gør det nemmere og mindre tidskrævende at bidrage til en god klassedynamik. Det er klart min oplevelse, at et godt forældresamarbejde giver et fladere hierarki i klassen og mindre fastlåste grupperinger, og så har f.eks. mobning dårligere vilkår. Byg op fra starten med Aktivitetsgrupper Et redskab, som jeg finder rigtig interessant, er Aktivitetsgrupper, hvor klassens forældre deles i tilfældigt sammensatte grupper, der har ansvar for hver sin aktivitet i løbet af skoleåret. Det er en genial måde til at gøre opgaven med sociale aktiviteter overkommelig for alle og samtidig ryste forældrene sammen i mindre grupper på tværs af børnenes køn og typiske legemønstre.
Ingen børn vælger at melde sig ud af fællesskabet Benny har arbejdet som SSP Forældrefiduser minder konsulent siden 1999 med det mig hele tiden om, at fokus klare udgangspunkt, at det for forældresamarbejdet drejer sig om at skabe gode er, at alle børn er med. Alle vilkår for børn og unge i et forældre kan og skal ikke godt netværk, hvor trivsel, bidrage på samme måde. sammenhold og tryghed er de De skal kunne deltage og mest solide elementer. Forælbidrage med det, de kan dresamarbejde har været en på tværs af tidsmæssigt, del af budskabet sidste 10 år. socialt og økonomisk overskud. Det vigtige er, at forældrene favner de stille og de larmende børn, de tykke og de tynde, de blege og de brune osv. Også børnene til de forældre, som er midlertidigt eller længerevarende udfordrede af tid, problemer, skilsmisse eller andet. Alle børn skal tænkes og tages med i fællesskabet. Perfekt supplement til andre indsatser for trivsel Andre trivselsindsatser arbejder ikke lige så dedikeret med forældrenes rolle, og derfor er forældrefiduser et rigtig godt supplement til dem. Både skoler og forældre kan få gavn af materialet, da der vil gå mindre tid med konfliktløsning, der vil være mindre risiko for mobning og børnene vil fungere bedre, være gladere og tryggere. Forældrefiduser.dk er relevant, brugervenligt, gratis og gennemarbejdet. Det indeholder alle de nødvendige elementer til både for skoleledere, lærere og forældre. Jeg er begejstret!
Tættere på skolen Afdelingsleder på Glostrup Skole, afdeling Skovvangsskolen, Birgit Henriksen, har været med i den nyligt afsluttede pilottest, som konkluderer, at Forældrefiduser virker
M
ed kravene i skolereformen i baghovedet, hvor er det så, at du mener, at Forældrefiduser.dk kan gøre en forskel? - Jeg tror, at Forældrefiduser og de konkrete redskaber og skabeloner for lærere og forældre kan mindske den negative betydning af social arv. Det er vigtigt, at vi som skole systematisk inddrager de resursestærke forældre og får dem til at løfte i flok, når det gælder trivsel og inklusion. Her skiller Forældrefiduser sig positivt ud ved dels at tage udgangspunkt i en forankring
10
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
af forældresamarbejdet allerede i 0.klasse, dels at kunne fungere som supplement til det traditionelle skoledrevede skole-hjem samarbejde, og dels at etablere inkluderende forældresamarbejde, som også går på tværs af børnenes køn. Ofte kender man jo næsten kun de forældre, som har barn af samme køn som ens eget. Hvordan kan indsatsen passes ind i skolens eksisterende indsats målrettet trivsel og anti-mobning? - Det unikke ved den her indsats er, at det giver netop forældrene – og ikke kun de udvalgte tre-fire ildsjæle,
Klassefællesskab
som melder sig som kontaktforældre – en konkret rolle og anledning til at støtte op om skolens øvrige indsats. Det forankrer arbejdet med trivsel bredere og arbejdet spredes på flere skuldre. Og det er en stor gevinst, at forældrene – ikke læreren – bliver den drivende kraft, når skolen og indskolingslærerne først har introduceret konceptet Forældrefiduser for forældrene. Det gør det til en rigtig god social investering for den enkelte lærer. Og så tror jeg faktisk også, at forældre til børn, der mobber andre vil være mere konstruktive og samarbejde bedre om at løse problemer hurtigere og nemmere, hvis de kender mobbeofrene og deres forældre bedre. Dermed kan indsatsen få en direkte positiv mobbe-præventiv effekt. Vil I bruge Forældrefiduser på din skole? - Som konsekvens af en skolefusion er skolebestyrelsen på vores skole allerede i gang med at udarbejde principperne for forældresamarbejdet. Her er forældrefiduser jo et meget konkret redskab til, hvordan principperne kan udmøntes i praksis, og da foreningen Skole og Forældre jo selv er afsender, så ligger det lige for at bruge. Det er jo en fælles beslutning, men jeg forventer klart, at vi introducerer Forældrefiduser igen i de nye 0. klasser, og jeg vil også lægge op til, at vi fortsætter de gode erfaringer i de kommende 1. klasser. Særligt den fidus, som hedder Aktivitetsgrupper, hvor forældrene systematisk deles op i grupper, som hver især bliver ansvarlige for at sætte en social aktivitet i gang, ser jeg et stort potentiale i. Den fidus støber et fundament for forældreengagement og – netværk, som jeg tror, kan få stor værdi i den enkelte klasse. Vi kan jo se fra pilottesten, at de planlagte aktiviteter bliver gennemført, og det har både været bowling-tur, filmaften og udflugter inspireret af de oplæg
til aktiviteter, som jo allerede ligger tilgængelige på Forældrefiduser.dk Hvilket råd vil du give dine ledelseskolleger rundt omkring på de danske folkeskoler? - Forældrefiduser rammer en niche ved at være forældrerettet, og jeg mener faktisk, at indsatsen kan være med til at gøre det nemmere at lede en skole. Skolen kan ikke løfte udfordringen med social arv alene, og jeg ser Forældrefiduser.dk som et vigtigt bidrag til at involvere forældrene i løsningen af den opgave. Som minimum bør man kigge forbi hjemmesiden, danne sig et indtryk ved selvsyn og også lige skele til tænkningen og forskning, som ligger bag. Uanset hvor langt man er i det nuværende arbejde, så tror jeg, at de fleste vil kunne finde fiduser, som gør det muligt at skyde genveje i forberedelsen af modtagelsen af de nye 0. klasser. Næste skridt er at gøre børnehaveklasseleder og øvrigt relevant personale opmærksomme på, at Forældrefiduser.dk findes og kan gøre hverdagen lettere. Det er også oplagt, at bruge Forældrefiduser.dk i dialogen med skolebestyrelserne, som skal drøfte og vedtage de overordnede principper for forældresamarbejdet. Det finder de nemlig også hjælp til på hjemmesiden. Hvis alle er med ombord, så bliver den praktiske øvelse at få lærere og børnehaveklasseledere til at sætte tid af på forældremøder til dialog mellem forældrene. Her vil jeg anbefale, at man som leder selv tager ejerskabet på sig og introducerer konceptet for forældrene, så de ved, at det er hele skolen og ledelsen, som står bag. Men den konkrete øvelse kan man faktisk også hente inspiration og f.eks. forskningsmæssig dokumentation til på selve hjemmesiden, så der er også fiduser og hjælp at ● hente for skolelederen. Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
11
Indeklima og akustik Eleverne på Thorning Skole arbejder meget disciplineret og stræber efter at gøre deres bedste – men rummets dårlige akustik skaber problemer ved selv den mindste baggrundsstøj. Selv simple sætninger og opgaver giver anledning til frustration, hvis ikke der er musestille. Spørgsmål vedr. projektet rettes til Mai-Britt Beldam, Ecophon, mbe@ecophon.dk
Alle hører, ingen lytter – er du en dårlig lærer? På Thorning Skole står de nye tanker om fremtidens skole i skarp kontrast til skolens fysiske rammer. Skolen har valgt at indgå i et forskningsprojekt vedr. blandt andet akustik
T
idligere fik man en skideballe af sine forældre, hvis man kom hjem med dårlige karakterer – eller i bedste fald en formaning om, at man burde tage sig sammen og lytte efter, hvad læreren siger. I dag er det ofte lærerens skyld, hvis ikke eleverne lærer noget! Eller er det? Der er sket mange forandringer med den danske folkeskole og skolesystemet som helhed, og det er efterhånden gammel viden, at forskellige læringsstile skal tilgodeses, og at elevcentreret undervisning er vejen frem. Vi har begravet ‘røv-til-bænk’-undervisningen for længst, og nutidens lærere jonglerer med pædagogiske og faglige redskaber som aldrig før. Med den nye skolereform får vi en heldagsskole, hvor læreren er mere synlig, og hvor fagligheden får et løft, så alle børn kan få udnyttet deres fulde potentiale. Det er i hvert fald tanken.
12
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Rammerne mangler På Thorning Skole står de nye tanker om fremtidens skole i skarp kontrast til skolens fysiske rammer. Skolen, som har valgt at indgå i et forskningsprojekt vedr. bl.a. akustik, afspejler forholdene på størsteparten af Danmarks folkeskoler. Akustikken og de lydlige forhold hører fortiden til, hvor undervisningsformen var monolog og alt andet end gruppearbejde, og det skaber store problemer i forhold til lærernes dynamiske undervisningsmetoder og gruppesammensætninger (herunder inklusion). Klasselokalernes akustik understøtter ikke de nutidige undervisningsformer, og i en forsøgsklasse er det et sandt lydhelvede, selvom undervisningen foregår hensigtsmæssigt.
Dårlig akustik
Udendørs – for eksempel i skoven – er man ikke omgivet af hårde overflader, som skaber forstyrrende lydrefleksioner. Vores hørelse har ikke forandret sig siden vi boede i huler udenfor og har derfor IKKE tilpasset sig klasselokalets hårde overflader og dårlige akustik. Gå en tur i skoven med din klasse og læg mærke til, hvor klart talen høres, og hvor fantastisk hørelsen fungerer i det naturlige miljø.
Stille baggrundsstøj påvirker Som en del af projektet bliver det undersøgt, hvordan elevernes arbejdshukommelse påvirkes af baggrundsstøj, og de første resultater er slående! Det viser sig bl.a. at når eleverne udsættes for bare ‘stille’ baggrundsstøj (52 dB – hvilket er langt under det støjniveau, som genereres når eleverne har gruppearbejde), så påvirkes deres arbejdshukommelse betydeligt i negativ retning, fordi lokalet bl.a. er med til at forstærke lyden, som derfor bliver mere generende. Kigger man nærmere på resultaterne viser det sig yderligere, at de børn, som har det svært med opgaven – selv i rolige forhold, performer langt dårligere end deres kammerater, når de udsættes for lav baggrundsstøj. Usynlig fjende I forhold til lyd, straffes elever med særlige behov hårdt. Har man et høretab, har man en diagnose eller har man indlæringsvanskeligheder, kæmper man hårdt imod en usynlig fjende, nemlig lyden. Under forsøget med tilført baggrundsstøj blev det så generende for eleverne, at det gav sig til udtryk i deres adfærd. De før så disciplinerede elever blev urolige, begyndte at råbe op (i forhold til, at de ikke kunne følge med), de blev irriterede, og nogle få blev så kede af pludselig ikke at kunne løse opgaverne, at det var problematisk at gennemføre testen. Lyden alene forandrede klassens adfærd på et splitsekund! Akustikregulering Forsøgsklasselokalet skal efter Påske gennemgå en akustikregulering, for at få afklaret om de optimerede forhold med et klasse A akustikloft og klasse A vægpaneler kan forbedre elevernes performance – både når der er ro, og når der er lav baggrundsstøj. Projektet kigger særligt på, hvad forandringerne kommer til at betyde for de elever, som har særlige behov. Mange tidligere studier peger i retning af, at skal man have succes med inklusion, så bliver man nødt til at arbejde med lyd, inden arbejdet med inklusion påbegyndes. Undervisning i ikke-egnede hårde
lydmiljøer svarer til at bede læreren skrive på tavlen med usynligt blæk – og derefter bede eleverne tage notater fra tavlen: Lærerens faglige kompetencer når aldrig igennem til eleverne, som derfor ikke får noget lærdom med hjem. Og så er vi fremme ved spørgsmålet: Hvor bevidst er du om lydmiljøet? Er du en dårlig lærer – eller har eleverne ikke haft mulighed for at lytte, analysere og lære? ● www.ecophon.dk
Undervisningsmiljølov Undervisningsmiljøloven siger, at alle elever (ALLE) i skolen har ret til et godt undervisningsmiljø, men Dansk Center for Undervisningsmiljø afslørede i efteråret 2013, at dårligt indeklima, herunder dårlig akustik, presser elevernes læring. Næsten hver anden elev Indeklima og (47 %) oplever hver dag – eller næfagligt udbytte sten hver dag, problemer med larm eller støj. I lighed med eleverne topper skolelærere og pædagoger listen over, de arbejdsgrupper, som føler sig mest generet af støj på deres arbejdsplads (Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, ‘Arbejdsmiljø og Helbred i DK’, 2012). En analyse af samme nhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grunds kolen
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
13
LAD OS SKABE BEDRE LÆRING Fokus på akustik i skolerne giver bedre trivsel for både elever og lærere. Hos ROCKFON har vi fokus på, hvordan den gode akustik positivt påvirker både elevernes indlæring og lærernes trivsel.
ROCKFON leverer akustiske absorbenter i form af loft- og vægløsninger, og vi har i årevis været med til at sætte akustik og godt indeklima på agendaen på landets skoler. Læs mere i vores nye skolebrochure på www.rockfon.dk
Projekt: Herningsholm Gymnasium Arkitekt: KHR Arkitekter A/S Produkter: Sonar E, Mono
Annonce Dobbeltside.indd 1
Projekt: Ørestad skole, København Arkitekt: KHR Arkitekter A/S Produkter: Sonar X
”På vores skole bliver hele skolen brugt til undervisning - også gangarealer og andre rum. Derfor er det vigtigt, at akustikken er god hele vejen rundt. Det gør, at her virker roligt på trods af, at vi har 450 elever på skolen.” Henrik Carlsen, skoleleder, Ørestad skole
12-03-2014 13:52:19
Lysforhold
Vigtigt med gode lysforhold på lærerarbejdspladser De fysiske rammer og ikke mindst belysningen er en vigtig faktor, når lærerne skal levere en god og velforberedt undervisning
L
ys er ikke bare lys, og det er ikke nok, at der er lys nok. Det er ligeså vigtigt, at lyset fordeles optimalt i rummet, at det har den rette farvegengivelse, samt at belysningen hjælper til at skabe den rette stemning i rummet. Det er blot nogle af udfordringerne på de mange skoler, der i disse måneder har travlt med at indrette nye lærerarbejdspladser, som skal være klar til skolestart i august, når den nye folkeskolereform træder i kraft. Belysningsleverandøren Thorn har for tiden travlt med at hjælpe skoleledere og rådgivende arkitekter med at finde frem til de bedste belysningsløsninger, når skolerne i løbet af de kommende måneder skal indrette forberedelseslokaler og arbejdsstationer til lærerstaben. Skolerne overser nemlig ofte en vigtig pointe, når de indretter lærerarbejdspladser. Og det kan have massive konsekvenser for arbejdsmiljøet og lærernes trivsel. Betydning for arbejdsmiljøet Det rette lysforhold er ikke bare nice to have, det er need to have. De fysiske rammer og ikke mindst belysningen er nemlig en vigtig faktor, når lærerne skal levere en god og velforberedt undervisning. Det gælder i endnu højere grad på de skoler, hvor forventningerne er, at lærerne skal udføre alt deres arbejde på skolen. - Et typisk ønske fra lærerne er et forberedelseslokale med en hyggelig og intim stemning, som differentierer sig fra stemningen i klasseværelserne. Derfor kan skolelederne let gå i den fælde, at man installerer lamper, som giver hygge, men som ikke er velegnet som arbejdslys. Og så kan man altså komme i problemer i forhold til reglerne for belysning i DS700 (Kunstig belysning i arbejdslokaler, red.), forklarer Jørn Burmeister fra Thorn Lighting. Undgå hovedpine med det rette lys Fra naturens hånd er vores øjne indrettet således, at vi kan se i både lys og mørke. Men at skulle veksle mellem forskellige lysforhold er hårdt arbejde for øjnene.
16
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
- Det er vigtigt, at der ikke kun er lys på arbejdsbordene. Hele rummet skal have den rette kvalitetsbelysning. Hvis der er for stor kontrast til lyset i resten af rummet, kommer øjnene på overarbejde, fordi pupillerne skal kompensere for de forskellige lysforhold, når man løfter blikket. Det trætter øjnene og kan give hovedpine. At der er lys nok, er også vigtigt for at opretholde hjernens produktion af serotonin, så vi kan holde os vågne og koncentrere os, når dagslyset svinder, forklarer Jørn Burmeister. Nogle har brug for mere lys For at skabe et dynamisk rum, som imødekommer lærerstabens behov for både individuel forberedelse og møder, er brug af lysstyring en fordel. På den måde kan man justere lysstyrken, alt efter hvilke arbejdsopgaver der skal udføres i rummet. Dynamisk lysstyring giver samtidig mulighed for at tilgodese lærernes individuelle behov. Ældre lærere kan for eksempel have behov for kraftigere arbejdslys end deres yngre kolleger. Æstetik og funktion En anden typisk fælde er hensynet til æstetik frem for funktion. Mange arkitekter går naturligt op i rummets æstetiske udtryk, når de udvælger belysning til et rum, men ifølge Jørn Burmeister fra Thorn er følgende tre parametre vigtige at tage udgangspunkt i, når man skal indrette et rum med den optimale belysning: belysningsstyrke, regelmæssighed og blænding. Der er heldigvis et stort udvalg af veldesignede armaturer på markedet, så det er ikke nødvendigt at gå på kompromis med æstetik ● og komfort, hvis belysningen er tænkt ind fra start.
Indeklima og akustik Renover prisen
9 skoler er indstillet til RENOVER prisen 2014 Renoverprisen præmierer renoveringsprojekter. I alt er 165 projekter indstillet til prisen i år. Heraf er ni af dem skoler
R
ENOVER prisen gives bl.a. til projekter, der i konkret daglig brug leverer væsentlige energibesparelser ved hjælp af tiltag, som er afstemt byggeriets funktion og indeklima samt projekter, der på anden måde bidrager til bæredygtig praksis. Hele 43 pct. af Danmarks energiforbrug bruges i bygninger. Derfor er bygninger en central brik i udviklingen frem mod et CO2-neutralt samfund. Fremtidens samfund handler dog ikke kun om energi, men også om bæredygtighed. Byggematerialerne skal være fremstillet forsvarligt, have en lang levetid og skal så vidt muligt kunne genbruges. Antallet af indstillede projekter er vokset markant siden sidste år, hvor der blev indstillet 107 projekter til prisen. Der er blandt andet markant flere kommunale, statslige og almene projekter blandt indstillingerne. De næste par måneder skal nomineringsudvalget vurdere alle indstillede projekter. De nominerede offentliggøres d. 20. juni 2014.
De 9 skoler er: • Dyvekeskolen, København S • Nørrebro Park Skole, København N • Strandgårdskolen, Ishøj • Amager Fælled Skole, Amager • Skovshoved Skole, Charlottenlund • Vesterbakkeskolen, Randers • Klostermarksskolen, Roskilde • Munkegårdsskolen, Gentofte • Hadbjerg Skole, ● Hadsten
Fra vision til veludført byggeri - Midtconsult gør det muligt
Se mere på www.midtconsult.dk
Herning Gymnasium
Campus Vejle
Vores ingeniører og specialister i akustik og indeklima har stor erfaring med projektering af skoler - både nybyggeri og renovering - herunder rådgivning ifm. med påbud og klager samt udførelse af kontrolmålinger. Som rådgivende ingeniører løser Midtconsult projekteringsopgaver effektivt og enkelt, så løsningerne passer præcist til kundens behov. Scan QR-koden og læs mere om emnet på vores hjemmeside.
troværdig rådgivning
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
17
Indeklima og akustik
Når lyd bliver til støj En rapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø konkluderer, at der er alt for lidt fokus på lydabsorberende lofter og gulve i landets klasseværelser
A
t støjniveauet i en skoleklasse kan være særdeles højt, ved enhver. Det kan gå ud over taleforståelsen og dermed indlæringen, såfremt der ikke gøres noget ved akustikken i lokalet. - Når lyd bliver til støj i undervisningssituationen, går det ud over indlæringen og indeklimaet for både lærere og elever, siger Oskar Meres, Teknisk Chef hos Rockfon Her leverer man akustiske absorbenter i form af loftog vægløsninger til skoler i hele Danmark, og hver gang er kravet tydeligt: ‘At gøre støj til lyd igen’. Læring uden afbrydelse Rockfon har været med til at sætte akustik og godt indeklima på agendaen på landets skoler. Senest har Rockfon været en del af Ørestad skolen, hvor KHR Arkitekter har designet en moderne skole med fritidstilbud og folkebibliotek i ét. Skolen huser 450 elever og har store glasfacader. Kombinationen af mange mennesker og hårde
18
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Indeklima og fagligt udbytte Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUMs analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen kan hentes på www.dcum.dk. Rapporten gennemgår først elevernes oplevelse af indeklimaet, og dernæst analyseres sammenhængen mellem indeklima som et samlet fænomen i forhold til forskellige variable af betydning for elevernes oplevelser af deres faglige udbytte i skolen. Desuden indeholder rapporten et appendiks, hvor elevernes oplevelse af støj og faglighed analyseres særskilt, som et eksempel på, hvordan ét indeklimaparameter har betydning for elevernes undervisnings- og læringsmiljø.
Lydabsorberende overflader
overflader er ofte et akustisk mareridt, men ikke i dette tilfælde. - Der bliver ikke diskuteret akustik på lærerværelset, hvilket er positivt. Det er kun, når noget er skidt, at det bliver et samtaleemne – dette er ikke tilfældet med akustikken. Folk, som kommer udefra, bemærker til gengæld, at der er et behageligt lydniveau og en behagelig rumklang, fortæller skoleleder Henrik Carlsen. Shh, altså Ørestad skole har, som så mange skoler, en flerfunktionel rolle. - På vores skole bliver hele skolen brugt til undervisning – også gangarealer og andre rum. Derfor er det vigtigt, at akustikken er god hele vejen rundt, siger Henrik Carlsen. De såkaldte multifunktionsrum stiller nemlig ekstra store krav til akustikken. Nogle prøver at koncentrere sig om gruppearbejde, mens andre er på vej fra det ene sted til det andet. Der tales højere for at blive hørt, og det samlede lydniveau får endnu et nøk opad. Med bl.a. lofterne fra Rockfon har man formået at undgå denne såkaldte ‘cocktaileffekt,’ og som Henrik Carlsen understreger:
- De akustiske lofter og vores regel om ingen udesko indendørs, gør en stor forskel. Det gør, at her virker roligt på trods af, at vi har 450 elever på skolen. Holdbar akustik På Nordstjerneskolen i Helsinge, valgte man også Rockfon lofter til at regulere akustikken. Denne moderne skole har fælles indgangsportal med en række andre kulturtilbud. Det betyder mange daglige brugere og stiller ikke kun krav til akustikken men også vedligeholdelsen af bygningen. Rockfon loftplader har 15 års garanti og er nemme at vedligeholde samt demontere, såfremt man f.eks. skal udskifte en plade. For på en skole, hvor der færdes mange børn og leges, kan det ikke undgås at loftet en gang imellem beskadiges. Men som driftsleder på Nordstjerneskolen, Steen Estrup udtaler: - Ved almindelig brug af lofterne er der ingen problemer, men spiller man bold eller lignende indenfor, og bolden rammer en loftplade, så går den i stykker. Men det ● handler jo mere om adfærd end noget andet. www.rockfon.dk. Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
19
Indeklima og akustik Støjdæmpende adfærd
Lappeløsninger skal undgås Den væsentligste støj i skoler og institutioner i dag er adfærd der larmer. Dermed er det mest effektive middel, adfærd der dæmper
D
er er intet rum-akustisk bygningstrick, som er lige så effektivt dæmpende som det, at to personer som står i hver sin ende af et lokale og råber til hinanden, går hen til hinanden og taler sammen i stedet. Når det så er sagt, er der også muligheder for at hjælpe støjen væk. Midtconsult er et rådgivende ingeniørfirma, som hvert år hjælper adskillige skoler med både projekteringsrådgivning i forbindelse med nybyggeri, ombygninger og renovering, såvel som kontrolmålinger og udarbejdelse af afhjælpning efter påbud eller klager. De nye bygningsreglementer, som siden 2008 har betydet nye krav til de akustiske forhold i skoler, SFO’er og daginstitutioner, har givet anvisninger til et rigtig godt lydmiljø. Der er fokus på, at lokalerne skal være dæmpede, støjsvage og godt isolerede mod støj såvel indbyrdes som mod vejstøj, togstøj og anden udefrakommende støj. Der bliver taget hånd om alle typer undervisningsformer, som f.eks. gruppearbejde i forhold til de løsninger, der skal sikre den bedst mulige akustik. Ikke sådan at der er stille, men almindelige undervisningsaktiviteter vil normalt være uhørlige i 3 Skarpe til fremtidens andre lokaler. lærer Når først bygningsreg1. Fokus på lementets krav til akustik klasserumsledelse. er opfyldt, så er der ikke ret meget mere at komme 2. Fokus på u- og hensigtsefter rent bygningsmæsmæssig adfærd. sigt i forhold til støj. Ef3. Udvikling af støjdæmpenterklangstiden dæmper de undervisningsformer. nemlig ikke kun elevernes
20
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
støj, men også lærernes stemmer, som således må tale højere for at kompensere, hvilket betyder at en yderligere dæmpning ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig. Spares væk Det akustiske design bør takles allerede i projekteringen af skolen, dvs. før der bygges eller renoveres, og dette er også relativt
3 Skarpe til fremtidens klasselokaler 1. Akustisk dæmpning bør omfatte både loftet og mindst to vægge. 2. Mindre afstand mellem lærer og elever. 3. Skabe rum/lokaler som egner sig til grupper og samtale ved siden af traditionel klasseundervisning.
Spot problemet • En tynd sprække under døren kan betyde rigtig meget støj fra gangen eller nabolokalet. • Hvis lokalet virker klangfuldt og rungende, så er der sandsynligvis et problem. • Høje lokaler uden dæmpning på væggene. • Når lokalet er tomt, bør det ikke være væsentligt mere støjende end i ens egen dagligstue, og der bør heller ikke være meget tydelig brummen eller hylen i støjen. • Normale aktiviteter i nabolokalet bør ikke kunne høres igennem væggen, vindue sprosser eller ventilationskanaler / aggregater. • Man bør normalt heller ikke kunne høre tydelige fodtrin fra almindelig gang i tilstødende lokaler og gangarealer.
Den internationale skole i Ikast-Brande er med dæmpende foranstaltninger for at sikre en optimal akustik.
Efterklangstiden beskriver hvor lang tid lyden kan høres i lokalet efter den er ophørt, og er det primære mål for hvor godt rummet er til at trække akustisk energi ud af lokalet. Det menneskelige øre vil kunne opfatte en ændring af et rums efterklangstid på helt ned til 5 procent
normalt. Men desværre er der også bare mange tilfælde, hvor den rådgivning, som det kræver at komme i mål spares væk, og hvor det i stedet udløser efterfølgende dyr udbedring. Det ses tit, at der i forbindelse med udbedringer udføres dårlig rådgivning, som f.eks. at et akustikloft suppleres med loftflåder – to akustiklofter er ikke dobbelt så godt. Fokus bør derfor fremadrettet være, at få den ældre del af bygningsmassen med i forbindelse med ombygninger og renoveringer, og at der anvendes uafhængige erfarne rådgivere så lappeløsninger undgås. Adfærd der larmer Men ligeså vigtigt er det, at give lærer og undervisere de metoder, værktøjer og 3 Skarpe til fremtidens kompetencer som giver ro skoleledelser og til optimal indlæring. Den kommunalbestyrelser udvikling skal bæres af læ1. Dynamisk normering, hvis rerne og pædagogerne selv, der er problemer, så må og ikke af bygningsmæsder sættes ind, sige tiltag. evt. i længere tid. Den væsentligste støj i skoler og institutioner i dag 2. Stil de rigtige krav er adfærd der larmer. Dertil byggerierne og med er det mest effektive kræv kontrol, samt middel adfærd, der dæmefteruddannelse til ● per. byggesagsbehandlere. 3. Efteruddannelse til lærer og ledelse.
www.midtconsult.dk
Protacs produkter n
styrker kropsfornemmelsen
n
virker beroligende
n
øger trygheden
n
giver ro og koncentration
n
støtter indlæring
Protac GroundMe
Protac SenSit
Københavns Kommune har indkøbt Protac SenSit til projektet ”Inklusionsparat indretning” i skolerne.
GRATIS BESØG Protac MyBaSe
Vores ergoterapeuter rådgiver og fremviser gerne vores produkter ring 8619 4103
Protac Kuglepuden og Protac MyFit
Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
21
Historisk undervisning
Undervisning i år I år er det 200 år siden, at Kong Frederik den 6. underskrev en række skolelove. Det fejres i år med fest og faglighed
S
kole i 200 år planlægger et brag af en temauge i uge 41. Her kan skoleeleverne opleve forskellige tiders undervisning, skolemad anno surkål og søbemad, prøve kræfter med militaristisk gymnastik, inddrage lokalområdets erhvervsliv og slutte af med et jitterbugtwist af et skolebal. I den sidste uge før efterårsferien afholder mange skoler en temauge, som afsluttes med Skolernes Motionsdag. I år vil det være muligt for alle skoler i hele landet at være med til en temauge, som organiseres og koordineres af Skole i 200 år i et samarbejde med Dansk Skoleidræt. Ugen skal handle om skolen i fortiden, nutiden og fremtiden. Lærerne vil blive tilbudt et inspirationsmateriale udviklet til lejligheden, eleverne kan vinde en skolefest og lokale aktører har mulighed for at samarbejde med eleverne om et projekt.
elever og lærere kunne finde et væld af forslag til festlege, sang, milkshakeopskrifter og meget andet. Det faglige forløb og samarbejdet med Skolernes Motionsdag er muliggjort med støtte fra Trygfonden. Skolefesten støttes af Skolemælk.
W W W. S KO L E 2 0 0 . D K
år på en uge Idéen med temaugen er, at skolerne selv planlægger de fire første dages aktiviteter ved hjælp af en digital værktøjskasse, som vil ligge frit tilgængelig på Skole200s hjemmeside. Her vil være rig mulighed for at sammensætte et program, så skolerne kan tilrettelægge deres egen uge eller samarbejde med lokalområdet. Det er helt op til den enkelte lærer og skole. Om fredagen tilbyder Skolernes Motionsdag en dag med gymnastik og idræt på programmet. Ugen afsluttes med en landsdækkende skolefest, hvor alle kan inviteres med. På skole200.dk vil 22
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Inspirationsmateriale Selve inspirationsmaterialet er i støbeskeen nu, og rammerne vil blive præsenteret i foråret. Det endelige produkt vil blive tilgængeligt på Skole200’s hjemmeside senere på året. Det vil inkludere en digital værktøjskasse, hvormed lærerne kan sammensætte temaugen, som de har lyst til. Pædagogisk konsulent Tina Krogh, som har fået opgaven med at producere materialet, fortæller, at fleksibiliteten i temaugen er højt prioriteret: - Da dette inspirationsmateriale skal kunne benyttes af alle skoler i landet, gerne i samarbejde med lokalmiljøet, er det altafgørende, at vi ikke har en færdig pakke, som folk skal bruge på én bestemt måde. Derfor arbejdes der med en model, hvor man, bl.a. ud fra inspirationsmaterialet, kan planlægge ‘sin egen’ temauge og sammensætte de ideer der passer bedst til den enkelte skole, ud fra de mange forskellige tilgange, der er ● til faglige temauger på landets skoler. Læs mere på www.skole200.dk
Nyt fra undervisningsministeriet Toptekst
Eleverne skal trives bedre i folkeskolen Trivsel er et af målene for folkeskolereformen, og fra skoleåret 2015/16 skal alle skoler hvert år gennemføre en obligatorisk trivselsmåling i folkeskolen. Oplysningerne om, hvordan eleverne trives, kan kommuner og skoler bruge som udgangspunkt for en pædagogisk indsats for at styrke trivslen.
Målingen skal desuden danne grundlag for beregningen af en national trivselsindikator, som giver et samlet billede af skoleelevernes trivsel i Danmark. En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2014 skal danne udgangspunkt for beregningen af den første nationale trivselsindikator og give kommuner
og skoler et første billede af, hvordan det står til med trivslen på de lokale skoler. Undervisningsministeriet har nedsat en ekspertgruppe, der skal udvikle en række obligatoriske spørgsmål til eleverne, som kommunerne får pligt til at indberette svarene på. Tidligere var det op til skolerne, om de ønskede at
måle elevernes trivsel – for eksempel med termometeret, som drives af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Nu skal de nationale, obligatoriske spørgsmål bruges af alle skoler, for på den måde at sikre at trivselsmålene kan følges over tid.
Formand for det nye Råd for Børns Læring er udpeget Undervisningsministeren har udpeget et nyt formandskab på syv personer, der skal lede Rådet for Børns Læring. Rådet skal rådgive om både dagtilbud og skoler. Rådet afløste den 1. januar 2014 det tidligere Skoleråd. Rådet etableres som en del af folkeskolereformen. Formanden for rådet bliver Agi Csonka, der er direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Agi Csonka har i en årrække været
direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Ud over Agi Csonka vil rådets formandskab bestå af rektor Stefan Hermann, dagtilbudsleder Fie Lademann, forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen, skoleleder Gitte Reimann, professor Charlotte Ringmose og børne- og kulturdirektør Anders-Peter Østergaard. Rådet for Børns Læring skal blandt andet følge, vurdere
og rådgive undervisningsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Agi Csonka, formand for det nye Råd for Børns Læring.
Videncenter skal styrke formidling af historie og kulturarv Som led i folkeskolereformen skal et nyt nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling udvikle og skabe overblik over historieformidlingen i Danmark. Formålet er at give børn, unge og undervisere en fælles platform, der skal styrke den faglige kvalitet i formidlingen af historie og kulturarv. Centret etableres som en del af folkeskolereformen, som blandt andet skal give en bedre og mere varieret undervisning og nye undervisningsformer. Videncentret bliver placeret i Jelling på University College Lillebælt, hvor det bliver nærmeste nabo til Jellingmonumenterne, der er et godt eksempel på Danmarks levende historie og kulturarv.
Der er samlet afsat 40 millioner kroner til videncentret i årene 2014-17 som led i folkeskolereformen. Hertil kommer bidrag fra kommuner, region og øvrige samarbejdspartnere.
Efter 2017 forventes centret at være selvfinansierende.
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
23
Skoleudflugter og -rejser
Theresienstadt gør selv vildbassen eftertænksom Når Vejle Ungdomsskoles Børkopafdeling tager med eleverne på studietur, går turen ofte til Tjekkiet, der både byder på action, shopping og fordybelse Af Marianne Nygaard Knudsen
H
vad hedder den flod, vi rappellede på? - Hvilken bro krydsede vi i Prag? Spørgsmål som disse er en del af den quiz, som unge fra Børkopafdelingen ved Vejle Ungdomsskole konkurrerer om at vinde, når de tager på studieture til Tjekkiet. Ungdomsskolens leder, Nicolaj Helgestad, har
24
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
fem gange været i Tjekkiet med ungdomsskolens unge i alderen 13 til 17 år. Han laver hvert år en quiz for at få de unge til at have antennerne ude på rejserne og bide mærke i de ting og seværdigheder, de ser på turene. Og det er utroligt, hvad en præmie i form af guldkarameller kan gøre, siger han.
Tjekkiet
Turen til Tjekkiet går både til historiske steder som koncentrationslejren Theresienstadt, kulturelle seværdigheder i hovedstaden Prag og actionprægede forlystelser som rappelling, klatring og river rafting. Det er netop kombinationen af de tre, som gør, at Nicolaj Helgestad kalder rejserne til Tjekkiet for unikke. Theresienstadt brænder sig fast Et af de store højdepunkter på turene til Tjekkiet er besøgene i koncentrationslejren Theresienstadt, som ligger omkring 60 kilometer nord for hovedstaden Prag. I denne koncentrationslejr led omkring 32.000 jøder under Anden Verdenskrig en grusom skæbne, heriblandt cirka 500 danske jøder, som blev tvangsforflyttet til lejren. I dag er Theresienstadt et velbesøgt museum, og besøgene i lejren gør hver gang stort indtryk på de unge fra Børkopafdelingen ved Vejle Ungdomsskole. Den store vildbasse, som normalt er ham, der råber højest
i bussen, bliver oftest mest påvirket, når de besøger Theresienstadt, fortæller Nicolaj Helgestad. - Vi besøger ikke koncentrationslejren for at skubbe de unge ud i frit fald, men vi forsøger at få dem til at forholde sig til den historie og den verden, de er en del af. Det er noget, der brænder sig fast, siger han og Unitas Rejser er et rejsefortsætter: bureau, som arrangerer - Unitas Rejser har skolerejser og tilbyder både anbefalet os at besøge Thestorby-, ski-, action- og resienstadt, og det giver studieture. Det er muligt rigtig god mening for os at at tage på studieture i det have den dimension med. meste af Europa og Israel Turen til Tjekkiet handler og dermed nå et spadestik primært om actionprædybere end på den gængse gede aktiviteter, men under turisttur til London, Rom besøget i Theresienstadt eller Bruxelles. Læs mere på lægger vi op til fordybelse www.unitasrejser.dk og tankevirksomhed hos Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
» 25
Tjekkiet
de unge, og guiderne er ekstremt gode. Der er en verden til forskel på at gøre det, man skal, og at gøre det der skal til – og Unitas Rejsers medarbejdere gør altid det sidstnævnte. Turen rykker grænser Det vigtigste på turene er imidlertid ikke det faglige aspekt, for ifølge Nicolaj Helgestad er det dannelsen, der er i højsædet. Og den kommer, når unge afprøver grænser og oplever, at de faktisk godt tør kaste sig ud i noget, de ikke troede hjemmefra. - De kan dobbelt så meget, som de selv tror, og 10 gange så meget, som deres forældre tror, siger han, og fortsætter: - De, som til daglig har svært ved de boglige fag, stiger i agtelsen hos deres kammerater, når de kommer på tur og pludselig kan noget andet end at kløjes i regnestykker. Dette viser sig særligt på den del af studieturen, der bliver brugt på actionprægede aktiviteter. 26
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
- Inden rejsen siger jeg til eleverne og forældrene, at vi skal ud og pille ved de unges grænser. Nogle er vant til mountainbike, klatring og river rafting, men for andre vil det være en kæmpe overvindelse. For de, der er begyndere, vil det være en lige så stor sejr at klatre fem meter op, som det er for de trænede at klatre 18 meter. Det er den indre kamp, der virkelig rykker noget, siger Nicolaj Helgestad. Der er styr på det – hver gang Rejserne bestiller de hos rejsebureauet Unitas Rejser, og det er der ifølge Nicolaj Helgestad en god grund til: - Unitas Rejser er professionelle fra start til slut. De laver en helhedspakke med alt fra a til z, og det er en kæmpe tryghed for os at få bistand til planlægning af alt fra det lavpraktiske til det tekniske. De holder, hvad de lover, og jeg ved, der er styr på det – hver gang, siger han. Børkopafdelingen tager også årligt på skiture og storbyture, som er arrangeret af Unitas Rejser. ●
Skoleudflugter og -rejser
FÅ VERDEN HJEM TIL DIG - BLIV VÆRTSFAMILIE Interesseret i at få en fremmed kultur helt tæt ind på livet? Vi modtager til august ca. 150 udvekslingsstudenter i alderen 15 - 18 år, som hver især skal have en dansk familie at bo hos. Vil du vide mere? Så besøg www.afs.dk eller scan barcoden med din mobiltelefon:
Rejselysten? Du kan også selv få en u nik kulturel oplevels e som FRIVILLIG i over 20 forskellige lan de! AFS Interkultur er Danmarks største og ældste non-profit uddannelses- og udvekslingsorganisation
F I N A L
2.198,-
ISLAND | 4 dage med fly fra kr. OSLO | 6 dage med båd fra kr.
C A L L
998,-
Heine Pedersen har mere end 15 års erfaring med skolerejser, og er din ekspert i skolerejser til bl.a. Island og London. Ring GRATIS på 80 20 88 70 for en uforpligtende snak eller et uforpligtende tilbud. Se alle vore rejser på www.alfatravel.dk. Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser. Uanset om I rejser i foråret eller efteråret 2014, så er det nu der skal bestilles tilbud.
Kunst og kultur fra Grønland, Island og Færøerne — i hjertet af København. Kontakt Nordatlantens Brygges Skoletjeneste og hør mere om kulturhusets tilbud til skoler og institutioner.
nordatlantens.dk
Strandgade 91 Christianshavn 1401 København K
T. +45 3283 3700 F. +45 3283 3701 M. bryggen@bryggen.dk
Test os! Det skader aldrig at få en ”second opinion” - du får selvfølgelig et tilpasset, gratis og helt uforpligtende tilbud. Når du bestiller tilbud på jeres grupperejse deltager du endvidere i konkurrencen om en lækker iPad mini. Læs mere på www.alfatravel.dk/finalcall. AlfA Travel er ekspert i skolerejser - og så er vi privatejede, danske og uafhængige. Vores største force er vores erfarne medarbejdere, - din genvej til gode rejseoplevelser.
VIND EN IPAD mini www.alfatravel.dk/finalcall AlfA Travel - 80 20 88 70 - info@alfatravel.dk
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
27
Skoleudflugter og -rejser
7.klasse – ungdomsuddannelser Forløbet har den gamle søfartsvej, Frederik den VII’s Kanal, som omdrejningspunkt. Fokus er på Limfjordens kultur- og naturhistorie.
Det blå læringsrum På Limfjordsmuseet skal eleverne have fingrene helt ned i Limfjordens vande for at lære om, hvad der gemmer sig under vandspejlet
L
imfjordsmuseets fagområder strækker sig over Limfjordens søfart og fiskeri gennem tiderne, og man har gjort det til en mærkesag at skildre og formidle hele fortællingen om fiskerne, bådene, fiskeredskaberne, miljøet, naturen, udviklingen og ikke mindst samspillet imellem disse. Men på Limfjordsmuseet handler det ikke kun om at fortælle historien om Limfjorden. Her lægger man vægt på at skabe det levende, blå læringsrum, hvor eleverne kan få emnet mellem hænderne – bogstaveligt talt få Limfjorden under neglene. Limfjordsmuseet tilbyder derfor et uformelt læringsrum, hvor der er plads til og mulighed for at lære og lege i naturen. Limfjordsmuseets skoletjeneste tilbyder et alternativt og uformelt læringsrum, hvor undervisningen tilpasses de enkelte holds faglige niveau og alder.
28
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Alle undervisningsforløb er tilpasset de Fælles Mål og relaterer sig til fagene biologi, natur/teknik, historie og hjemkundskab. Hjemkundskab? Limfjorden har gennem alle tider været et vigtigt område for mennesker, når det gælder om at skaffe mad på bordet. Og på Limfjordsmuseet kan eleverne få mulighed for at kigge nærmere på historien bag Limfjordens gastronomi frem til i dag. For ikke nok med, at eleverne kan blive iklædt vaders og vandkikkerter, fiskenet og spande eller komme med ud på Frederik den VII’s Kanal i Limfjordsmuseets sejlende, museumsgenstande, så kan de også sammen med museets naturvejleder lære at tilberede nogle af de råvarer, som Limfjorden indeholder.
Limfjordsmuseet
3.klasse – ungdomsuddannelser Med ‘Fra Fjord til Bord’ kan eleverne få smag på Limfjordens ‘frugter’ og med ‘Der var engang en fjord’ prøve kræfter med fiskernes arbejdsbetingelser gennem tiderne.
0.-6. klasse Det er verdenen under overfladen, der er i fokus, når 0.-6. klasse besøger Limfjordmuseet. Eleverne bliver udstyret med fiskenet, vandkikkerter og krabbefiskestænger, og der er også sejltur i den gamle fiskejolle ‘Inga’.
At arbejde som sømand Limfjordens historie er omdrejningspunktet på Limfjordsmuseet, og derfor har man skabt muligheden for at ‘rejse’ tilbage i tiden på museets stejleplads. Med forløbet ‘Der var engang en fjord’ bevæger eleverne sig tilbage i tiden til dengang, da fiskerne bl.a. ordnede fiskenet og rensede fisk på stejlepladsen. Her kan eleverne lære ægte sømandsknob, udforske historien bag redskaberne, få et indblik i en fiskers hverdag og fritid, lære om Frederik den VII’s Kanal og prøve kræfter med Danmarks ældste, funktionelle drejebroen. Desuden får eleverne mulighed for at se nærmere på de fartøjer, man benyttede til fiskeri på Limfjorden. ●
I forløbet ‘Fra Fjord til Bord’ prøves der kræfter med råvarer som krabber, rejer, muslinger, blæretang, søstjerner, snegle, fisk mm. Erfaringen viser, at eleverne er vilde med den utraditionelle mad. At de selv har fanget og tilberedt den, spiller nok en afgørende rolle. De får smagt på råvarer, som de aldrig troede, at de skulle sætte tænderne i.
www.limfjordsmuseet.dk
En F til 4 ANTAS 0k r V/ TISK tu 15 r kr B
Tag en 60 min. havne- og kanalrundfart om bord på en af de blå NETTO-BÅDE og nyd København fra søsiden. Turen starter fra Holmens Kirke eller fra Nyhavn ved Heibergsgade
Voksne 40 kr. Børn 15 kr. (3-14 år) Grupper på over 15 personer får 20 % rabat. WWW.HAVNERUNDFART.DK
Børneture torsdag kl. 10.00 i maj og juni fra Holmens Kirke. (til 4. klasse) Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
29
Experimentarium City
Temature for alle klassetrin Experimentarium City holder de næste to år til i København City. I den anledning er der kommet en ny guide til lærere, hvordan de kan bruge stedet med eleverne
G
uiden indeholder seks temature rettet mod forskellige fag og klassetrin, tips og tricks til en god tur og dansk-svensk parlør samt praktiske oplysninger. Der er f.eks. en tematur om vintersport, hvor eleverne kan prøve kræfter med helt nye sider af vintersportsgrene og vinteren som fænomen. Heriblandt en styrtløbssimultator. Eleverne skal bevæge benene på en plade og styre ned ad en styrtløbspiste, de ser på en skærm. Det gælder om at komme igennem alle portene hurtigst uden at styrte. Opstillingen viser elevernes tid sammenlignet med dagens bedste. For hver tematur er der nogle spørgsmål, eleverne kan overveje inden turen. For hver opstilling i tematuren er der anvisninger på, hvordan eleverne bruger opDe seks stillingerne samt ideer til, temature hvad du og eleverne kan tale om ved opstillingerne. • Vintersport: 4.-9. klasse • Krop og sanser: Bh.klasse -2. klasse • Mekanik og bevægelse: 3.-6. klasse • Lyd: 5.-9. klasse • Hvad måler du?: 7.-9. klasse • En for alle – alle for en: alle klassetrin
30
Delt ind i farver Tematurene har hver deres farve, som du kan orientere dig efter, både i guiden og på Experimentarium City. Kort i guiden er det vist med farvede X’er, hvor opstillingerne i tematurene står. Der er
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
TUR TIL PÅ EXPERIMENTARIUM CITY
NY SÆRUDSTILLING
6 TEMATU RE TIL SKOLEN
EXPERIMENTARIUM
www.experimentarium.dk
3
Experimentarium City bliver hovedstadens nye 3.000 kvm store attraktion, hvor børn og voksne i alle aldre får lov til at se, røre og opleve. Experimentariums bygning i Hellerup skal de næste år renoveres, og vil i starten af 2016 stå klar med en helt ny bygning på Tuborg Havnevej med plads til endnu flere interaktive udstillinger både indendørs og udendørs.
to kort, da Experimentarium åbner en ny særudstilling oktober 2014, og nogle faste opstillinger derfor flyttes til nye områder. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et farvet X, så eleverne let kan finde opstillingerne på Experimentarium City. Vintersporten er blå, og så er der f.eks. orange tematur om krop og sanser. Her handler det om lyde, balance, lugte, høre og meget andet. Bl.a. er der mulighed for at skrige højt ind i en skrigmåler. Guiden kan downloades på www.experimentarium.dk. Her finder du også gratis undervisningsmaterialer og fag● lige tekster om udstillingerne på experimentarium.dk
Skoleudflugter og -rejser
Det fedeste lejrskoleophold 1 over n fra kr.atning 65,Jesperhus Feriepark -Alt på ét sted! Når overnatningen er betalt, har I fri adgang til et hav af oplevelser. Bl.a. vandland, fiskesø, tennis, badminton, squash, fodbold, bordtennis og par3golf.
rs
dø Inden- og uden vandland
Bowli golf, lanseg, pool, rgame
Indendør s Zoo med fod ringer
lt, , skydete Piratland-biograf 4D
Når Parken er åben, har I også fri adgang hertil. Ellers kan I besøge 4D-biografen, Zoo og Junglestien. Andre ting skal I betale for: Bl.a. bowling, lasergame, minigolf mv.
Skagen
Hirtshals
Frederikshavn
Blokhus
Thisted Aalborg
Se mere på jesperhus.dk
Skive
Randers Viborg
Ringkøbing
Grenå
Århus Herning
Silkeborg
Fokus på krigen i 1864 med udstillingen
Uden Øl og Mad er Helten ingen Ting Nyt — kun i 2014 Dansk Landbrugsmuseum har udviklet et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i soldaternes egne beretninger om livet i felten i 1864, og hvor eleverne aktivt arbejder med madens betydning under krigen: - I feltkøkkenet tilberedes mad efter madam Mangors ”Kogebog for soldaten i felten”
Læs mere om vores mange tilbud til skoler på www.gl-estrup.dk – eller ring til Karen Schacht i Skoletjenesten på 86 48 34 44 og forhør dig om, hvad vi kan tilbyde netop din klasse.
Fotografi: Bo Amstrup
- I landbokøkkenet tilbereder den efterladte familie forsyninger, som sendes ud til soldaterne ved fronten
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
31
Udveksling
Steven hjælper Sofie med den kinesiske udtale Der er mange fordele ved at have en udvekslingsstuderende boende i sit hjem. For Sofie Stubbe fra Kolding var der den ekstra bonus, at hun fik en hjælper til lektierne i kinesisk
K
inesiske Steven er på udveksling i Danmark. Han er normalt bosat i Stubbekøbing, men var – som en del af udvekslingsopholdet – på et miniophold i Kolding, hvor han boede hos familien Stubbe. Det nød specielt husets datter godt af, idet hun får kinesisk undervisning på Kolding Realskole. - Jeg startede på Realskolen i 8. klasse, og der insisterede mine forældre på, at jeg skulle have kinesisk. Det er andet år, jeg har det nu, og jeg kan virkelig godt lide sproget og kulturen. Det er rigtig svært at lære, for man kan ikke, ligesom ved andre europæiske sprog, genkende lyde og ord, det er noget helt andet, siger Sofie Stubbe. Peihong Xu, eller i daglig tale Steven, var blandt de 150 udvekslingsstudenter som AFS Interkultur modtog i august sidste år. Et udvekslingsophold er et lærerigt år – både for den unge på opholdet, men i ligeså høj grad også for værtsfamilien og skolen. I forhold til de fleste
32
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
AFS Interkultur En frivillig drevet forening, som igennem en række udvekslingsprogrammer arbejder for at fremme interkulturel forståelse og læring på tværs af landegrænser. Hvert år værter AFS Interkultur ca. 170 udlændinge. Mens man sender mere end 200 unge danskere på skoleophold. Man skal være minimum 15 år ved afrejse, men de fleste ansøger i 8. og 9. klasse. For mere info om vores programmer – besøg www.afs.dk
Skoleudflugter og -rejser Sofie og Steven ved Stevens ankomst til Vejen Station. Steven bor i Danmark i et skoleår, hvor han normalt går på Stubbekøbing Skole på Falster.
andre udvekslingsorganisationer, så betaler AFS ikke deres værtsfamilier for at have et ungt menneske boende, da organisationen ser udvekslingen som noget både den unge og værtsfamilien lærer og får noget ud af. Og her skal det være lysten, der driver værket! Kæmpe forskel på undervisningen Kulturforskelle er der mange af, når man tager rejsen fra Kina til Skandinavien. Også måden hvorpå man underviser: - I Kina gik jeg i skole fra klokken syv om morgenen til klokken syv om aftenen. I undervisningen står læreren ved tavlen hele tiden og taler til eleverne. Her i Danmark går man i skole i meget færre timer, og der er masser af fritid. I klassen har eleverne og læreren samtaler med hinanden, så det er meget forskelligt fra Kina, siger 16-årige Steven. Trods forskellene er han glad for at bo i Danmark: - Alle er glade her, og alle er rigtig venlige. Det kunne være dejligt, hvis jeg blev så god til dansk, at jeg kunne komme tilbage og gå i skole her, slutter Steven, inden han skal med Sofie over og have en time – i kinesisk. AFS søger øget samarbejde med folkeskoler AFS Interkultur mener, at udveksling skaber en bedre forståelse for fremmede kulturer og livsstile. Viden om kulturforskelle, identitetsudvikling og den store verden er noget, som danske folkeskoleelever skal tilegne sig for at kunne klare sig i en moderne globaliseret verden. Det er også derfor, at AFS ønsker et øget samarbejde med landets folkeskoler. Med tiden vil der blive arbejdet på deciderede læringsmaterialer om interkulturelle møder, men allerede nu er det muligt at få en lokal forening til at komme ud i klasseværelset og fortælle om udveksling – ligesom at det selvfølgelig er muligt at møde unge, der selv har rejst ud eller udlændinge, der er i gang med deres ophold her i Danmark. En anden mulighed er også at kontakte AFS Interkultur, hvis man ønsker at høre om muligheden for at blive værtsskole for en ● udvekslingsstudent.
VidensPædagogiske AktivitetsCentre, VPAC, er statsstøttede oplevelses- og videnscentre. VPAC’erne rummer både udstillinger og tilbyder en bred vifte af formidlingsaktiviteter af international standard.
AQUA Bornholms Middelaldercenter Experimentarium City Fjord & Bælt GeoCenter Møns Klint Historiecenter Dybbøl Banke Kulturcentret Assistens Lille Vildmosecentret Middelaldercenter Nyk F. NaturBornholm Ribe VikingeCenter Sagnlandet Lejre Tycho Brahe Planetarium Vadehavscentret Universe Økolariet
33
Kattegatcentret
En god nattesøvn med hajer over hovedet er hvad elever kan opleve på Kattegatcentret.
På Kattegatcentret kan man komme helt tæt på havets dyr – og ikke mindst sove tæt på de tropiske hajer
Sov med hajerne
Der skal laves mad til hajerne, så blæksprutter bliver skåret i mindre bidder.
D
e fleste gyser lidt, når de ser en haj og ikke mindst dens gab. Det er dog et særsyn, men ikke hvis man besøger Kattegatcentret i Grenaa. Her har skoleklasser mulighed for at komme tæt på og overnatte i centret. Sent om aftenen listes der rundt på strømpefødder og med lommelygter for at sige godnat til hajerne. Inden da har eleverne selv sørget for hajfoder ved at skære 10-armede blæksprutter ud i mindre stykker. I det hele taget bliver eleverne godt klædt på og får viden om dyrene.
34
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Plads om dagen Man kan naturligvis også nøjes med at besøge centret om dagen. Har aftaler man på forhånd det emne, som eleverne skal undervises i. Til hvert emne kan downloades skemaer, der viser hvilke faglige kundskaber og færdigheder fra Fælles Mål 2009 det enkelte undervisningsforløb i skoletjenesten særligt understøtter på de enkelte klassetrin. Du kan også downloade Kattegatcentrets egne undervisningsmaterialer på centres hjemmeside – www.kattegatcentret.dk. ●
Skoleudflugter og -rejser
Berlin 1989 - 2014 25 år fra Murens Fald
Berlin er altid en spændende by. I 2014 sætter byen ekstra fokus på historien, da det i år er 25 år siden, at Muren faldt. En skolerejse til Berlin er oplagt netop nu, hvor I kan kombinere historie med kultur og aktiviteter. Up-Travel arrangerer også skolerejser til Prag, London, Paris, Amsterdam, Krakow, München ... Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!
www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
35
Skoleudflugter og -rejser
Next stop Island En unik og anderledes skolerejse med storslået natur
K
nap tre timers flyvning fra Danmark åbner der sig et eventyrrige af store naturoplevelser. Islands storslåede natur byder på oplevelser, som ikke findes mange andre steder. Inden for korte afstande er der mulighed for at opleve vulkaner, gletsjere, varme kilder, bjerge, vandfald og smukke søer – næsten et levende laboratorium. Island har tillige en spændende historie og en moderne og levende hovedstad. Priserne på turene til Island er faldet – og det gør Island til et endnu mere oplagt skolerejsemål! På lavbudget Stadig flere flyselskaber har ruter til Island, og det er kun positivt for priserne. Priserne afhænger meget af rejseperioden og pladssituationen, men jo hurtigere I er ude med at bestille tilbud – jo større er chancen for at få en god pris.
Island har tidligere været kendt for at være et dyrt rejseland, men leveomkostningerne på øen nærmer sig efterhånden det danske niveau – i visse tilfælde under. Skræddersyet program Alfa Travel er ekspert i skolerejser, og vi skræddersyer tilbud til hver enkelt gruppe. I bestemmer turens tema – mulighederne på Island er så mange, at det meste lader sig gøre. Ønsker I at give rejsen et aktivt indhold eller have fokus på friluftsliv, så er Island det oplagte valg. Nogle af de mest populære udflugter kunne være vulkanbesøg, hvalsafari, Den Blå Lagune, gletsjervandring, ridetur på Islandske heste og rundturen Golden Circle. Bemærk at visse programpunkter er begrænset til bestemte årstider. Island er også kendt for at være langt fremme indenfor alternativ energi – derfor er det også en mulighed at besøge New Energy, som arbejder med brint som
36
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Island
brændsel. Endvidere er det spændende at følge nogle af de virksomheder på øen (Hellisheidi Powerplant), der producerer geotermisk elektricitet.
Island er også historie og på museerne kan I følge bl.a. vikingernes, sagaernes, eddaernes, og bosætternes historie. Pakkeløsning Der er store fordele ved at booke skolerejsen hos et rejsebureau. Når man booker rejsen hos et bureau, er det bureauet, der har ansvaret for at arrangementet afvikles ifølge aftale. I skal således ikke selv sørge for forudbetaling eller risikere tab i tilfælde af konkurs hos flyselskab eller hotel, overbooking eller andre udfordringer. Når det drejer sig om grupperejser, kan der være tale om store beløb. Når I booker rejsen hos et rejsebureau, får I endvidere direkte adgang til en stor viden om rejsemålet og en ● omfattende erfaring. Se mere på www.alfatravel.dk
Minibyen i Varde · Arnbjerget Anlægget Enghavevej 23 · 6800 Varde · Tel. +45 7521 1290
Minibyen i Varde
Arnbjergparken i centrum af Varde danner en smuk ramme om en impone imponerende håndværksmæssigt korrekt opført miniature by – Minibyen i Varde. Byens mere end 300 bygninger er en »lilleputudgave« af Varde, som købstaden så ud omkring 1866. Byen er opført i størrelsesforholdet 1:10, og hver eneste bygning er en tro kopi af den oprindelige. Varde er naturligvis meget ældre som by, men vardenserne var uheldige i deres omgang med åben ild i begyndelsen af 1800-tallet, så selv om gadeforløbet stort set er det samme som i middelalderen, så er bygningerne nyere. Entre Voksne DKK 40,Børn 0-2 år gratis · 3-12 år DKK 12,Grupper min. 15 pers. DKK 35,- pr. pers.
Åben dagligt til og med uge 42 14/5-30/6 & 1/8-31/8 & 1/9-30/9 kl. 10.00-17.00 1/7-31/7 kl. 10.00-18.00 1/10-22/10 kl. 10.00-16.00
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
37
Skoleudflugter og -rejser
VPAC – Viden gennem oplevelser På et VPAC center kan du regne med at blive både våd, beskidt, forundret, overrasket og forhåbentlig klogere på dén verden, der omgiver os Af Frederikke Krabek, Formidlingschef GeoCenter Møns Klint og Kristina Christensen, Lærer, Lille Vildmose centrets Naturskole
R
undt omkring i Danmark findes 16 kulturinstitutioner og oplevelsescentre hvor børn og voksne tilbydes mulighed for indsigt i kulturhistorie, natur, geologi, videnskab og historie gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Fællesbetegnelsen er: De VidensPædagogiske AktivitetsCentre – Et uformelt læringsrum (VPAC). På trods af centrenes meget forskellige fagområder, har de det tilfælles at formidle svært tilgængelige naturfænomener for elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser på en tilgængelig, involverende og forståelig facon.
38
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Understøttende undervisning Begrebet er helt centralt i aftalen fra juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, hvor det fremgår, at den understøttende undervisning skal bidrage til at give eleverne en mere afvekslende og spændende skoledag. Initiativet blev taget for at styrke samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner. Dette for at fremme skolernes samarbejde med omverdenen, og for at fremme mulighederne for at kulturinstitutionernes læringsressourcer kan understøtte undervisningen i skolerne. VPAC centrene er gode eksempler på, hvordan man understøtter den faglige læring med hands-on aktiviteter og anvendelsesorienteret læring. De varierede og
VPAC
For mange er det lettere at lære, når viden er knyttet med oplevelser.
differentierede læringsformer udfordrer både fagligt stærke og fagligt udfordrede elever. På et VPAC center kan du med andre ord regne med at blive både våd, beskidt, forundret, betaget, overrasket og forhåbentlig meget meget klogere på dén verden, der omgiver os!
VPAC – Hvem er vi? GeoCenter Møns Klint www.moensklint.dk Sagnlandet Lejre www.sagnlandet.dk Experimentarium www.experimentarium.dk Tycho Brahe Planetarium www.tycho.dk NaturBornholm www.naturbornholm.dk Bornholms Middelaldercenter www.bornholmsmiddelaldercenter.dk Fjord og Bælt www.fjord-baelt.dk Vadehavscenteret www.vadehavscentret.dk Ribe Vikingecenter www.ribevikingecenter.dk Økolariet www.okolariet.dk Kulturcenteret Assistens www.assistens.dk Aqua www.visitaqua.dk Middelaldercenteret Nykøbing Falster www.middelaldercentret.dk Historiecenter Dybbøls Banke www.1864.dk Lille Vildmosecenteret www.lillevildmose.dk Universe www.universe.dk
Ridderturneringer og kødædende planter VPAC centrene er en værdifuld medspiller i skolernes hverdag, fordi koblingen af teori og praksis sker med udgangspunkt i konkrete situationer og problemstillinger, hvor eleverne selv spiller hovedrollen og er aktive. Måske skal dine elever i fremtiden opleve en tidsrejse tilbage til kridthavets forunderlige verden og finde 70 millioner år gamle fossiler på stranden ved Møns Klint, deltage i ridderturnering med rigtige heste og riddere i rustning på Middelaldercentret eller komme på gyngende grund blandt kongeørne og kødædende planter på Danmarks største naturlige hoppepude i Lille Vildmose? Sidste år besøgte mere end 550.000 børn og unge de VidensPædagogiske AktivitetsCentre. Alle VPACcentrene har stor erfaring med at lave undervisningstilbud af høj faglig kvalitet, nøjagtigt tilpasset de enkelte klassetrin og tilpasset konkrete forespørgsler. For yderligere oplysninger er mange undervisningsforElever skal selv prøve kræfter løb beskrevet på de enkelte med forskellige emner ved at ● centres hjemmesider.
Rundt om i landet byder forskellige videncentret masser af
deltage aktivt.
læring.
Danmarks Sukkermuseum
Løjtoftevej 221, 4900 Nakskov Hjemmeside: www.sukkermuseet.dk e-mail: sm@sukkermuseet.dk
Besøg Danmarks Sukkermuseum og oplev den danske sukkerkultur gennem tiderne. Oplev at vi tidligere havde 9 fabrikker men nu er der kun 2 tilbage. Vi er klar til samarbejde med Kultur- og Skoletjenesten.
Billige studieture/grupperejser Berlin 4dg fra kr……….………………...880,Hamborg 4dg fra kr………………......950,Amsterdam 4dg fra kr………………1.100,Prag 5dg fra kr……………………….…1.200,Info@studieXpressen.dk - Tlf. 28905445
www.StudieXpressen.dk Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
39
Skoleudflugter og -rejser
Skal man lærer om soldaterlivet anno 1864, skal man selvfølgelig selv være soldaten.
Soldaterlivet under krigen i 1864 På Dansk Landbrugsmuseum stiller luppen i 2014 skarpt på krigen og maden i 1864, og de følgevirkninger nederlaget havde for Danmark – det hele set med soldaterlivets øjne
M
ed titlen ‘Uden Øl og Mad er Helten ingen Ting’ tages museets gæster med ind i soldaternes hjertekule. Intense citater fra soldaternes dagbøger, breve og beretninger fortæller om krigens grusomheder, optimisme, fædrelandskærlighed, frygt, lemlæstelse og død. Og der fortælles om kosten, brændevinen, om udeblevne forsyninger, om overlevelse på ærter, flæsk og beskøjter og en lille humpel brød i brødposen. Ind under huden Med soldaternes kost som omdrejningspunkt er der udviklet et undervisningsmateriale, der tager skoleelever med på en rejse tilbage til det tidligste forår 1864 ved Dybbøl, hvor soldaterne på deres forposter tilberedte mad på simple kogesteder i jorddiger. Uden kendskab til kogekunsten og med enkel støtte i korte vejledninger fra Madam Mangors ‘Kogebogen for soldaten i Felten – 1864’ lærte soldaterne at koge æg og stege flæsk. Tilberedningen var ofte afbrudt at preussiske beskydninger – en gryde med ærter og flæsk måtte forlades, og når man
40
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
vendte tilbage, var den måske væltet eller brændt. Ofte var den rå sult og tabte forsyninger sikre følgesvende! Fletkøkkenet Skoleeleverne arbejder ved kogestederne i digerne; tænder bål med ildstål og koger suppe, koger ærter med flæsk og bager pandekager – alt sammen med sparsomme forpostforsyninger som kræver opfindsomhed og nysgerrighed; kan hønsehuset og køerne på marken måske hjælpe dem til at supplere de ufuldstændige forsyninger?
Skolebørn bliver bondebørn Museets skoletjeneste tilbyder desuden forløb omkring husdyr, markarbejde, måltidet, husflid, højtider, stavnsbåndstiden og meget andet. Se alle Skoletjenestens tilbud på www.gl-estrup.dk
Mad i 1864
Soldatermad tilberedes som for mange år siden.
Undervejs bliver eleverne afbrudt i arbejdet med maden – ‘beskydninger’ har såret nogle soldater, og disse skal forbindes og plejes. Også velvillige bondekoner kommer forbi med varm øl med honning, så endnu en kamp kan modstås, og humøret kan genfindes. Intet sted i Danmark er det muligt at komme på afstand af krigen – fra alle egne er sendt soldater fra de danske bondehjem; sønner og fædre fuldstændig utrænede i krigens tjeneste! De opsplittede familier havde kun breve som forbindelse til deres kære. Sammen med brevene blev der ofte sendt kasser med mad og luksus, som chokolade og cognac mv. til soldaterne i felten. Uundværlige forsyninger hjemmefra Skolebørn kan på Dansk LandAndre skoleelever arbejder brugsmuseum blive soldater. i bondehjemmet ved brændekomfurer og tilbereder mad, der ligesom i 1864 blev sendt ud til deres mænd i krigen. Kød og spæk skæres, hakkes i kødhakkeren, æltes og krydres med urter fra haven og farsen stoppes i tarm. Pølserne koges på brændekomfuret, og imens bliver der fremstillet sennep – ‘lårsennep’ fordi sennepsfrøene knuses af en kanonkugle der sættes i omdrejninger i fadet af bevægelser fra vippende lår. Andre elever koger saft af bær, som de har plukket i bondehaven og andre igen bager rugkiks og æbleskiver – alle opskrifter fra 1800-tallets landhusholdning, skrevet med snørklet skrift og sprog. Maden pakkes i en trækasse til senere fortæring. Undervejs løser alle elever opgaver i udstillingen, undersøger fordybelsesplatforme, finder og fortolker citater,
lytter til skildringer og får gennem arbejdet i grupper materiale og viden med sig hjem. Den fælles afslutning på museet står i måltidets tegn – soldater fra forposterne og bondefolk fra gårdene mødes, lægger kasketter, tørklæder og bondehuer og samles ved bordet – arbejdet med fremstilling af mad i felten såvel som i bondehjemmet forenes. Hver ret præsenteres af eleverne og de vilkår, tanker mv., der er vævet ind i smag og oplevelse udtrykkes inden maden spises i fællesskab. Mætte og trætte efter en dags indtryk og uvante arbejdsopgaver bliver krigen 1864 atter historie og en flig af ● 1800-tallets sjæl lever videre.
Sov i shelters Tag med på en spændende og lærerig oplevelse med en overnatning i AQUA Akvarium & Dyrepark I overnatter i 5 nye shelters tæt på dyrene, legepladsen med vildmarkssti, tarzanbane og legeområdet ”Vandets Kraft”. Aftenen byder på en række forskellige spændende aktiviteter, hvor I oplever parkens helt særlige aftenstemning med bl.a. de nataktive bævere og oddere.
Varighed Arrangementet starter kl. 16.00 og slutter næste dag kl. 09.00
Læs mere på www.visitaqua.dk Arrangementet indeholder: • •
•
Overnatning for op til 45 børn eller 25 voksne i shelters En guide, der er med under hele arrangementet. Guiden sørger for hygge og fodring af dyrene samt arrangerer aftenløb med overraskelser En tur ”back-stage”, hvor I kommer ned i dyrekælderen
AQUA
Akvarium & Dyrepark Vejlsøvej 55 • 8600 Silkeborg Tlf.: +45 8921 2189 • info@visitaqua.dk
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
41
Til søs
Til vands og til lands Museet for søfart i Helsingør byder på livet til søs i gamle dage og op til nutiden
A
lt efter klassetrin byder det nye museum på spændende historier og muligheden for at løse opgaver undervejs. F.eks. bliver eleverne i indskolingen præsenteret for Jens på hans første rejse som ung dreng om bord på HOLTHE fra København
til Sydamerika i år 1900. Klassen løser opgaver og lærer om livet om bord på et sejlskib. Eleverne præsenteres for livet i havnen, livet om bord og den tropiske destination. Her gennemgås arbejdsopgaver og ritualer for sømænd, og eleverne skal gennem korte øvelser selv agere besætningen om bord. Målet er at eleverne og underviseren får en dialog i gang om Jens’ liv og rejse, som de kan forholde sig til. Verden rundt For mellemtrinnet gælder det en ‘rejse’ med kaptajn Knudsen og hans besætning verden rundt. Eleverne får en introduktion til navigationen og dens historie med udgangspunkt i Christoffer Columbus og de første opdagelsesrejser. Og de skal også selv løse navigationsopgaver. Købmænd For udskolingen handler det om, at eleverne skal som 1700-tals købmænd stifte bekendtskab med varer, der knytter sig til handlen mellem Danmark – Norge og Nordatlanten, Ostindien, Guldkysten, Kina og Vestindien. Eleverne skal løse seks opgaver, der tager udgangspunkt i de fem sanser: se, høre, smage, føle og dufte. Du finder lærervejledninger, opgavehæfter til alle forløbene på hjemmesiden – www.mfs.dk.
Foto: Thijs Wolzak.
Tæt på havets dyr Skoletjenesten på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium tilbyder undervisning til både børnehaver, grundskoler, SFO’er, gymnasier og lærer- og pædagoguddannelsen
D
et unikke indhold i Skoletjenestens undervisning på den Blå Planet er centreret omkring levende dyr. Der er levende dyr i undervisningslokalerne, som eleverne håndterer, undersøger og iagttager. Der er levende dyr i akvariets udstilling, som eleverne oplever tæt på i særlige tilrettelagte situationer, hvor underviseren fordrer eller aktiverer dyrene. Det er Skoletjenestens langsigtede mål at bidrage til, at eleverne udvikler en forståelse af naturens sammenhænge og kredsløb. Eleverne involveres gennem praktisk arbejde, hvor deres konkrete observationer danner grundlaget for de faglige begreber og metoder, som undervisningen indeholder. Eleverne involveres også gennem samtaler med både ● hinanden og underviseren. Se mere på www.denblaaplanet.dk
42
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Skoleudflugter og -rejser
LejrskoLe
- løkken idrætscenter Et hav af muligheder
kr. 225,-
TILbud
eksklusiv moms pr. døgn
Det får du med i prisen 3 daglige måltider • Overnatning i 4/6 mands værelser • Entre svømmehal • Sportshal • Motionscenter •
Telefon: 98 99 14 24
Læs mere på www.loekkenhallen.dk
Løkken Idrætscenter
Tilbud i maj, juni og september
Kan du lide levende historie og sjove oplevelser? Vi har en god historie – og du er med i den... Lejrskole
kun et spydkast fra nationalpark Vadehavet
En dag i Jernalderen Et skoletjenestetilbud, hvor eleverne vil blive iklædt jernalderdragter, lave mad over bål, besøge det underjordiske museum, møde oldtidens smed, bonde, husfrue, fisker og kriger, løse opgaver, sejle i stammebåd og prøve kræfter på Tyrs krigerbane.
Gå på opdagelse i vores museum og landsbyen "Hemirs Sted"
Oplev ca. 8 - 900 års levende historie fra Hjemsted banke i tiden ca. 500 f. år 0 til 420 efter.
Mød Oldtidens
Smed, Bonde, Husfrue, Fisker, Kriger eller datidens stormagt Rom
Bo i vores lejrskole hytter eller oplev jernalderen mere direkte og bo i vores jernalderhuse.
Hemirs udfordring
Et Teambuilding event, hvor man kan prøve sig selv af ved at komme igennem forskellige udfordringer.
Kig ind på vores hjemmeside eller ring.
Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk, Tlf 7475 0800 - www.hjemsted.dk Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
43
Skoleudflugter og -rejser
Berlin er årets hit for skolerejser Skolerejsebureauet Up-Travel oplever stor interesse for skolerejser til Berlin. 25-året for Murens Fald gør historien ekstra interessant
B
erlin er nok den storby i Europa, der har flest moderne tilbud, som fanger skoleelevers interesse. Mens andre byer har fokus på århundreders kultur og historie, så har Berlin inden for bare 25 år undergået dramatiske begivenheder og store forandringer. Det betyder, at mange attraktioner er relativt nye som besøgsmål, og er derfor skabt med moderne præsentations- og kommunikationsværktøjer. - Det giver jo den effekt, at eleverne bedre fanges, når der eksempelvis anvendes interaktive virkemidler, og i mange tilfælde kan eleverne få et direkte indblik i en markant anderledes hverdag for blot 25 år siden – altså i deres forældres og læreres levetid, siger Up-Travels indehaver Lene Bang, som selv har boet og arbejdet i Berlin. - Jeg oplevede den helt særlige stemning i byen i 1980erne, hvor Muren stadig stod, og hvor togrejsen gennem DDR foregik med maskinpistolbevæbnede politisoldater på stationerne og gennemsøgning af kupeerne med hunde, fortæller Lene Bang. - Selv om Vestberlin var omkranset af DDR, følte man sig ikke lukket inde. Der var en særlig hektisk og meget
44
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
international stemning i Vestberlin, mens Østberlin var mørk og grå. Det var også meget specielt at kunne se ind over ingenmandsland f.eks. ved Potsdamer Platz, der lå øde hen. I dag er området bebygget med super moderne
Berlin byder på liv af hvert. Også shopping.
Berlin
Østberlins Rolls Royce - en gammel Trabant er nu mere en museumsgenstand.
Up-Travel tilbyder professional assistance ved planlægning og afvikling af busrejser for store skolegrupper: • Storbyrejser til Berlin, Prag, London, Paris, Amsterdam, Krakow.
• Skirejser til Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien.
Andre fordele ved Berlin er, at det er meget let at komme rundt i byen, enten med den medbragte bus eller ved at benytte U-Bahn og S-Bahn. Nogle vælger en sightseeingtur på cykel og kombinerer derved aktivitet med indlæring. Samtidig er Berlin en meget international by, så næsten alle seværdigheder tilbyder rundvisning på engelsk og nogle steder endda på dansk, hvis det tyske sprog er for stor en udfordring, fortæller ● Lene Bang.
• Adventurerejser til Se mere Wagrain i Østrig og på www.up-travel.dk Spindleruv Mlyn i Tjekkiet.
højhuse i glas og stål og udgør et af centrene i en moderne metropol. Historie og subkulturer Indtil Murens Fald var Østberlin farveløs og anonym, men i løbet af 1990erne skete der store forandringer med masser af stilladser og byggekraner. Alligevel er Berlin stadig en by midt i et brændpunkt. De sociale og økonomiske forskelle er fortsat store mellem Øst- og Vesteuropa, og forskellene kan aflæses i løbet af få stationer med U-Bahn eller S-Bahn fra vest mod øst i Berlin, selvom centrum er blomstret op. - Berlin har mange fordele som rejsemål for skolerejser. Det historiske er blot ét tema, men der er også mange andre muligheder. Subkulturerne med markante udtryk i kunst og musik har altid været meget kendetegnende for Berlin. Der er også mange teatre og scener med dans, musik og shows, så der er gode muligheder for at sammensætte et spændende program, fortæller Lene Bang, som tilbyder at sammensætte programmet for et Berlinbesøg i tæt samarbejde med skolens lærere. - Rigtigt mange lærere har selv et godt kendskab til Berlin, og de kan selv stå for programmet, men der opstår også hele tiden nye spændende muligheder, hvor jeg måske kan bidrage med gode idéer.
Hillenimpero dellenis velent arumquid utem sequae venecte
KAREN
BLIXEN MUSEET
Et besøg i museets skoletjeneste tilføjer en levende vinkel til arbejdet med en kanonforfatter Bestil tid på booking@blixen.dk Læs mere på blixen.dk/ besog-museet/skoletjeneste Rungsted Strandvej 111 2960 Rungsted Kyst Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
45
Jesperhus Feriepark
Papegøjetræning er blot en ud af mange oplevelser i Jesperhus Feriepark.
Mange muligheder på ét sted Jesperhus Feriepark ligger på den lille ø Mors i Limfjorden, hvor man finder ekstremt mange muligheder for gode og spændende oplevelser til elever og lærere
D
e gode oplevelser begynder allerede ved ankomsten til Ferieparken, hvor der bydes på bl.a. seks-mands hytter med bad og toilet, samt adskillige muligheder for aktiviteter, heriblandt også sport. Ved leje af hytterne, har man fri entré til Aktivitetshal, Vandland, Parken med Zoo, 4D biograf, Tarzansti m.v. Zoo afdelingen byder på spændende og anderledes oplevelser, og så kommer man helt tæt på dyrene. Vores dyrepassere eller Martin Keller laver gerne en guidet tur ‘Bag Kulisserne’ med en varighed på ca. 30 min. Hvis skolebesøget består af mange skoleklasser på én gang, så vil formidlingen omkring Zoo’en foregå fra zooscenen, men hvis besøget består af én klasse, så vil zoopersonalet tage eleverne og deres lærere med på en rundvisning. I kommer rundt til forskellige spots i anlægget, hvor de fortæller lidt om, hvordan vi i Jesperhus forsøger at genskabe den vilde natur. Papegøjetræning De beskriver samtidig det omfattende forarbejde, der sikrer en frodig botanik og en sund bestand af nogle af verdens truede dyrearter, og I får lov at se, hvordan de træner vores flotte Ara papegøjer. Lærerne og eleverne har undervejs mulighed for at stille spørgsmål om diverse dyr, planter og andre spørgsmål vedrørende Zoo etik m.m.
46
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Ud over zooafdelingen inviterer vores gartnere også på guidet tur rundt i parken. I vil her høre ‘Gartnerens Historie’, som er ganske imponerende, når man befinder sig i Nordeuropas største Blomsterpark. Fossiljagt Mors byder bl.a. på Molér Museet, hvor I kan opleve verdens bedste samling af fossiler fra molér. I kan begynde jeres måske første fossiljagt i molérgraven, som ligger lige ved siden af museet eller til molérgraven ved Ejerslev Havn. Det er en ubeskrivelig følelse, når man står der med sin sten i hånden, og som den første kigger på det lille dyr i 55 mio. år. På besøg i moler graven er der mulighed for at få en guide med. Mordmysterie Besøger man Højriis Slot, står man pludselig midt i et mordmysterie. Tiden er 1929. Der er sket et mord på slottet, og der er brug for jeres hjælp til at opklare mysteriet og afsløre morderen. Mordgåden på Højriis Slot på Mors er en sjov og anderledes oplevelse for alle. Både børn og voksne kan prøve kræfter som detektiv, men det kræver en skarp hjerne og en god fantasi for at løse gåden. Mulighederne er mange på Mors, og i Jesperhus Feriepark vil man opleve et helt specielt fællesskab, da man kan få opfyldt forventningernes glæde med undervisning, ● motion, hygge, sjov.
Skoleudflugter og -rejser
SkoleRejser Ski Storby Action og friluft Studietur med tema
Tilmeld dig nyhedsbrev og læs mere om dine mange muligheder på
www.unitasrejser.dk
Læs mere på www.unitasrejser.dk Tlf. 8723 1245 • rejser@unitas.dk Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg
FERIEBARN FRA SYDSLESVIG
– en ny ven i sommerferien og et møde med en anden måde at være dansk på Hver sommer holder ca. 450 skolebørn fra det danske mindretal i Sydslesvig ferie hos danske familier. Opholdet varer 2 eller 4 uger i perioden 5. juli-2. august 2014. Børnene er fra 7 år og opefter, taler både dansk og tysk og kommer til Danmark for at styrke deres forhold til dansk sprog og kultur.
En ven fra Sydslesvig kan blive det første møde med tysk og et skridt på vejen til et liv præget af kulturmøder. Et feriebarn koster ikke andet end kost og logi. KONTAKT www.feriebarn.dk Claus Jørn Jensen: 21 72 13 35
Sønderjylland
Sydslesvig
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
47
Skoleudflugter og -rejser Løkken
Løkken Idrætscenter skaber ophold efter behov.
»Dåstrup Skole: Nu hvor freden igen har lagt sig, vil vi gerne sige TAK for en fantastisk lejrskole hos jer. Det var virkelig en fornøjelse, at være gæst hos jer. Alle børn var glade og tilfredse med stedet. Mange hilsner Gitte, Allan og 7b, samt forældre fra Dåstrup Skole.« Uddrag af gæstebogen på Løkken Idrætscenter
Fra sport til natur Løkken Idrætscenter er en god base for små og store aktiviteter i området
N
ordsøen Oceanarium i Hirtshals, Ørnereservatet, Bunkermuseet, Rubjerg Knude, Børglum Kloster, og naturligvis også Skagen. Mulighederne er mange i og omkring det nordjyske, og er pengene små, så er der rigtig mange muligheder (gratis) i nærområdet. F.eks stranden omkring Løkken, Løkken By, bolschefabrik, sportshal, svømmehal, grillaften, digitalt orienteringsløb, OL-konkurrencer, besøg de tyske bunkere på stranden og meget mere. De mange ture ud kræver naturligvis en base, når man er på lejrskole, og her er Løkken Idrætscenter et bud. Trods navnet er et ophold ikke kun for sportsinteresserede, men for alle der elsker natur og aktiviteter. Centeret ligger direkte ud i klitterne, og der er ca. 300 meter til den gamle ferieby Løkken. Fysiske udfoldelser som svømning er blot en af mange aktive
Løkken Idrætscenter • Overnatning i 4-6 personers køjerum – alle værelser med eget bad, toilet, TV og Internet. I perioder kan vi tilbyde lærerne eneværelse. • Adgang til svømmehal, sportshal, og motionscenter for de ældste børn. • Beachvolleybane, bordtennis og pool bord. • Opholdstuer – hvor der kan vises film, hygges mv. • Der er mulighed for at leje cykler på en nærligge campingplads. 48
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
muligheder.
Efter behov Et lejrskoleophold tager udgang i de enkelte gruppers behov. På Løkken Idrætscenter deltager man gerne aktivt i planlægningen. Centeret har 10-12.000 årlige overnatninger. Læs mere på www.loekkenhallen.dk eller på facebook.
●
Skoleudflugter og -rejser Shelters
Bo i shelters blandt de vilde dyr I AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg er man nu klar med fem store nye shelters til at overnatte i
D
er bliver mulighed for at deltage i et eventyr af oplevelse og læring med fokus lagt på udeliv og læring om dyrene i den danske natur og ved de ferske vande i AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg. Her har man netop udvidet med tilbuddet om at overnatte i fem nye shelters blandt dyrene. AQUA i Silkeborg er Midtjyllands store oplevelsescenter med Nordeuropas største ferskvandsakvarium og en skøn naturpark til Silkeborgsøerne med dyreanlæg, vildmarkssti, tarzanbane, legeplads og legeområdet ‘Vandets Kraft’. I AQUA ses oddere og glubske rovfisk jage i søens dyb, ænderne dykke og bæverne bygge dæmning. I det store rørebassin kan gæsterne røre ved fiskene og være med, når dyrepasserne fodrer dyrene.
Kom tæt på dyrene I AQUA ses den største samling af dyrene fra den danske natur og i shelter-arrangementet kommer man tæt på mange spændende dyr, som bævere, sumpbævere, oddere, vildsvin, mårhunde, storke, diverse ande-arter, svaner, egern, geder, terrapiner samt diverse padder og krybdyr. I de store akvarie-søer kan ses op mod 50 forskellige fiskearter. Shelter-arrangementets gæster overnatter i fem nye shelters tæt på dyrene, legepladsen og legeområdet ‘Vandets Kraft’. Arrangementet starter kl. 16.00 den ene dag og varer til kl. 9.00 dagen efter, og under hele arrangementet er der en guide koblet på arrangementet. Aftenen byder Det er muligt at komme tæt på dyrene i på en række AQUA Akvarium & Dyrepark. spændende
aktiviteter, hvor gæsterne oplever parkens helt særlige aftenstemning med bl.a. nataktive bævere og oddere. Der kan overnatte op til 45 børn eller 25 voksne i shelterne. I shelterområdet er der bålplads med brænde og bålgryde, og midt i parken er der et stort grillområde, som gæster må bruge. Der kan bestilles bål- og grillmad på forhånd, og der er også mulighed for selv at have mad ● og drikke med. http://www.visitaqua.dk/
Ta g p å ø - l e j r s k o l e - i det Sydfynske Øhav En af de smukkeste oplevelser i Det Sydfynske Øhav får man på Strynø. På Øhavets Smakkecenter venter de mange nærværende og autentiske oplevelser. Et ophold på Smakkecenteret er et ophold i og ved havet. Du undgår næppe at blive lidt våd. Overnat på vores teltplads ved vandet eller sov på vores sovesal. Vi hjælper med at tilrettelægge jeres lejrskoleophold.
www.smakkecenter.dk Øhavets Smakkecenter Strynø Brovej 12, Strynø 5900 Rudkøbing Tlf. 50 98 13 06
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
49
Randers Regnskov
Kryb og kravl
Randers Regnskov vil i foråret tage hul på et nyt undervisningsforløb om insekter og andre smådyr Eleverne kommer helt tæt på insekter, edderkopper og andre smådyr, og vi kigger på effekter fra flere af dem. Sneglens numse I forløbet får eleverne bl.a. svar på, om kakerlakker er farlige, hvor sneglens numse sidder, og om tusindben virkelig har tusind ben. Der indgår altid levende dyr i undervisningen. I kuplerne bliver der kigget på bladskæremyrer, sommerfugle, og hvad der ellers bor af kryb og kravl.
I
løbet af foråret vil et nyt undervisningsforløb om insekter og andre smådyr blive føjet til listen over emner i Skoletjenesten i Randers Regnskov. Her kan man komme helt tæt på alle de små kryb og kravl, som Randers Regnskov også huser, som f.eks. kakerlakker, vandrende pinde og kæmpetusindben. Undervisningsforløbet Kryb og kravl henvender sig til alle klassetrin, og vil blive tilpasset til den enkelte klasse og deres forudgående kendskab til emnet.
50
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Før og efter Inden besøget kan man f.eks. arbejde med klassifikation og systematik, så eleverne har kendskab til de forskellige klasser (pattedyr, krybdyr, padder osv.) og deres kendetegn. Efter den mere generelle snak i Skoletjenesten kan eleverne på skolen vælge at fordybe sig i en bestemt art og evt. holde oplæg for hinanden eller for andre klasser, lave en udstilling eller lignende. Men regnskoven byder naturligvis også på et hav af andre emner, som fugle, krybdyr, planter, koralrevet, klima og evolution. Derudover er der mulighed for selv at komme med forslag til emner, som en klasse ønsker at ● arbejde med. Se mere på www.regnskoven.dk
Skoleudflugter og -rejser
Fra
boursdeet tislm rdrd o j f a o Fr imfj
L
De
LimLfjiomrfvj ar engang rednsom frjd oursdsm t eeutseet r a f ø s s n t e d e r e o s j f u eri Lim fjofrid sksm Lim og
Lim
or ns dyreli Limfj fjode rdsmuseevt
Limfjordsmuseet byder elever i alle aldre velkomne til en fjord af oplevelser. Vores skoletjenester er skræddersyet til at åbne hele Limfjordsverdenen op for eleverne. Vi kombinerer fag som biologi, natur/teknik, historie og hjemkundskab med en god dosis humor, masser af fortællinger og muligheden for at få fjorden helt op under neglene. Alle sanserne kommer i spil, og det uformelle læringsrum og de autentiske omgivelser ved Limfjordsmuseet sikrer, at eleverne får en lærerig oplevelse, de sent vil glemme. Læs mere på...
Limfjordsmuseet.dk Limfjordsmuseet, Kanalvejen 40, 9670 Løgstør
-
Tlf: 98 67 18 05
-
info@limfjordsmuseet.dk
Kompetent rådgivning til jeres skolerejse paris fra kr.
1765,med egen bus, 6 dg/3 nt.
Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I kan få mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt. Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål:
London, fly, 5 dg/4 nt ...................................... Dublin, fly, 5 dg/4 nt .......................................... Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt .................................... Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt ....................... Rom, fly, 5 dg/4 nt ................................................
fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.
1890,2165,715,1545,2490,-
Top 3 studiebesøg i Paris: • De gamle kloakker • Versailles slottet • Parc de la Villette (“Videnskabsbyen”) Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel
Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 59
tibr@team-benns.com www.team-benns.com
Mød os på facebook.com/TeamBenns
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
51
De fire arbejdsformer
Forventningsbaseret klasseledelse (FBK) kører efter fire forskellige arbejdsformer.
Arbejdsform 1
Arbejdsform 2
• Læreren taler: Jeg lytter. Hvis jeg vil sige noget, rækker jeg hånden op, og venter til læreren tager mig.
• Jeg arbejder alene på min plads med mine opgaver.
• Jeg bliver på min plads: Hvis jeg vil rejse mig fra min plads, rækker jeg hånden op, og spørger læreren om lov.
• Hvis jeg får brug for hjælp fra læreren, går jeg ind til læreren ved hjælpebordet.
• Jeg må gerne snakke stille med min sidemand om opgaverne.
Tydelige forventninger skaber gode resultater I Esbjerg arbejder pt. 30 klasser med ‘Forventningsbaseret klasseledelse’ (FBK) til glæde for både lærere, elever og forældre Af Gitte Roe Eriksen
F
or nyligt kunne man høre koordinerende psykolog Anders Lundsgaard fortælle om, hvordan PPR i Esbjerg Kommune konkret understøtter arbejdet med skolernes høje forventninger til alle elever. Det skete på et gå-hjem-møde arrangeret af EVA Update i Vejle. Et af de centrale punkter var om forventningsbaseret klasseledelse (FBK), som er blevet skabt af PPRs centrale AKT-team i forbindelse med hjælp til en specifik skole i kommunen. I dag har metoden spredt sig til ikke færre en 30 klasser på forskellige skoler i kommunen, og AKTteamet er endvidere på vej med en bog om metoden. - I al sin enkelhed går det ud på, at man fra lærerens side tydeliggør sine forventninger til, hvordan eleverne løser opgaverne. Når man har udtrykt sine forventninger, så er man jo også samtidig forpligtet til at understøtte den enkelte elev til at leve op til dem, fortæller Anders Lundsgaard.
52
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Udviklingen af metoden startede for et par år siden, hvor PPRs AKT-Team blev kontaktet af en skole, hvor meget ikke fungerede. - Vores team besøgte skolen, og blev fyldt op med alt det, der ikke fungerede. Men selvfølgelig var der også meget, som fungerede. Det var bare ikke særligt tydeligt, og netop tydeliggørelse blev omdrejningspunktet for teamet. Som start valgte teamet at sætte ind i klasselokalet og få skabt nogle rammer for læringen, siger Anders Lundsgaard. Forskellige arbejdsformer Teamet udviklede fire forskellige arbejdsformer, som læreren kunne bruge overfor eleverne. Når der skulle arbejdes i klassen, så kunne læreren via arbejdsformerne tydeliggøre, hvordan der skulle arbejdes. Helt konkret kunne læreren sige: Nu arbejder vi ud fra arbejdsform nr. 2. Inden da var eleverne blevet undervist i de fire forskellige
Forventningsbaseret klasseledelse
Arbejdsform 3
Arbejdsform 4
• Jeg arbejder alene med mine opgaver. Jeg behøver ikke at sidde på min plads.
• Vi arbejder i små grupper i klassen og udenfor klassen.
• Jeg må gerne snakke stille med mine klassekammerater om opgaverne.
• I gruppen snakker vi om den opgave, vi skal løse.
• Hvis jeg får brug for hjælp fra læreren, går jeg ind til læreren ved hjælpebordet.
arbejderformer, så de vidste, hvad de betød. Også forældrene blev inddraget. Der blev kaldt til forældremøde, hvor de også blev sat ind i den nye undervisningsform. - Når læreren sagde, at nu arbejder vi efter arbejdsform nr. 1, ja så vidste eleverne, at det var her, de skulle være stille. Det blev altså tydeliggjort, hvilke forventninger, der var til dem. Faldt de ud kunne læreren blot sige, husk lige arbejdsformen i stedet for at skælde ud. På den måde kom læringen i centrum, forklarer Anders Lundsgaard. Hjælpebord En helt konkret ting i en af arbejdsformene er, at læreren har et hjælpebord, hvor eleverne kan gå til, hvis de har brug for hjælp.
• Læreren bestemmer, hvor vi må være. • Hvis vi har brug for hjælp. Går vi ind til læreren ved hjælpebordet.
- I stedet for at det er lærerne, der går rundt, så er det eleverne, der kommer til læreren. Her bliver det også mere tydeligt, hvornår det er den enkelte elevs tur, så ingen føler, at de pludselig bliver sprunget over, siger Anders Lundsgaard. Man har ikke målt på effekten af FBK, men Anders Lundsgaard fortæller, at de har fået masser af positiv feedback fra lærere og forældre. - På flere skoler, hvor vi har været i en enkelt klasse, vender flere andre klasser tilbage, fordi de gerne vil bruge metoden, fortæller Anders Lundsgaard og fortsætter: - Man kan sige, at det var et øjebliks behov, der skabte FBK – men det har vist sig, at det er til gavn for rigtig mange. Forventningerne er ligesom blevet sat i system. ●
JE-BO Legetøj Få råd til mere Kvalitets køretøj til professionel bruger samt reservedele og tilbehør
Grindstedvej 40 6670 Holsted Tlf. 7539 6585/6176 4409 E-mail info@je-bo.dk www.je-bo.dk
3 stk. balancecykler Triker 50 pro
Pris kr. 5999,-
Inkl. moms og fragt Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
53
Kort Nyt
Leksikon online Medie- og kommunikationsleksikon er på få år blevet en uomgængelig klassiker. Nu er det også kommet online. Værket rummer artikler om centrale begreber, teorier, metoder, fænomener af forskere inden for medieteori, mediehistorie,
organisationskommunikation, kommunikationsteori, fortælleteori, journalistik, diskursteori, digitale medier, mediesociologi, receptionsanalyse, visuel teori, lingvistik, radio, tv og film. Mere end 250 af de førende medie- og
kommunikationsforskere har foreløbigt bidraget til værket, som giver læseren et solidt overblik over det hastigt voksende område. Det giver korte og præcise forklaringer på de enkelte emner, og det præsenterer den nyeste viden og
rummer mange henvisninger til, hvor man kan læse mere. Online-udgaven sælges både som enkeltbruger- og som institutionslicens. Læs mere på: www.medieogkommunikationsleksikon.dk
Sjov skolegård gør ikke børn mere fysisk aktive Playspots, legepatrulje og teenfitness er nogle af de 11 typer indsatser, som forskningsprojektet Space har testet på syv skoler, for at finde frem til hvad der kan få ikke mindst inaktive 7. og 8.-klasses-elever til at røre sig i frikvarteret. Resultatet er udkommet i rapporten ‘Space – rum til fysisk aktivitet’, som Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet og KORA står bag sammen med TrygFonden. Konklusionen er, at nye spændende anlæg til leg og sport ikke af sig selv får elever i 5.-8. klasse til at røre sig mere i udefrikvarteret. Før
indsatsen oplevede 57 pct. af de ikke-idrætsaktive børn, at der var gode muligheder for fysisk aktivitet udendørs, og efter indsatsen var det steget til 70 pct. De oplever altså, at skolegården giver bedre muligheder, men det gør dem ikke mere aktive. Der er stor forskel på, hvordan og hvor godt indsatsen er blevet gennemført på de forskellige skoler, som har været med i projektet. Og der er også forskel på resultatet for de enkelte skoler. Sammenlagt er der dog ikke registreret øget fysisk aktivitet på de syv skoler, hvor der er gjort en
Center for Interventionsforskning
SPACE
- rum til fysisk aktivitet
Samlet evaluering af en helhedsorienteret, forebyggende indsats for børn og unge Jens Troelsen (red.), Lars Breum Christiansen, Mette Toftager, Else Olesen, Betina Højgaard, Anne Brøcker, Stinne Aaløkke Ballegaard, Lone Grøn, Louise Ladegaard, Thomas Tjørnelund Nielsen og Brian Linke
indsats sammenlignet med syv skoler, hvor der ingen indsats har været. Der er brug for vifte af tiltag Undersøgelsen viser, at eleverne får mere lyst til at bevæge sig, hvis de selv har
været med til at bestemme rammerne. De kvalitative studier viser desuden, at der skal flere forskellige indsatser til. Space-projektet forsøgte at integrere 11 indsatser i skolernes hverdag, hvoraf tre var rettet på opgradering af de fysiske rammer, syv gik på at ændre organiseringen, mens den sidste drejede sig om den generelle skolepolitik med fokus på bevægelse. Undersøgelsen viser, at det som motiverer eleverne til at være fysisk aktive, er glæden ved at bevæge sig og præstere, mere end det er styret af et
Ansøgningsrunde til A.P. Møller-milliarden er igangsat A.P. Møller Fonden besluttede i 2013 at donere en milliard kroner til en endnu bedre folkeskole. Donationen skal udmøntes over de næste 4-6 år med to ansøgningsfrister om året. Donationen skal gå
til opkvalificering og efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere i den danske folkeskole samt udvikling af undervisningsmetoder. I denne første ansøgningsrunde i foråret 2014 vil fokus være
på opkvalificering og efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere i folkeskolen. En af forudsætningerne for at få støtte fra Fonden er, at en ansøgning anbefales af kommunen, og Fonden ser gerne,
at flere skoler, kommuner og andre aktører på folkeskoleområdet udarbejder fælles projektansøgninger. Der er ansøgningsfrist 2. maj 2014. Læs mere på www.apmollerfonde.dk/folkeskolen
Islandsk undervisningsprojekt på vej til Danmark Som led i Islands formandskab i Nordisk Ministerråd i 2014 skal undervisnings- og uddannelsesprojektet Biophilia forbinde uddannelse med kultur, videnskab og bæredygtig udvikling. Det skal motivere deltagerne til at arbejde på tværs af aldersgrupper, fag og fagområder. 54
Bæredygtighed på alle samfundets områder er et gennemgående tema for det islandske formandskab. NTS-centeret er udpeget af Undervisningsministeriet til at stå for kontakten til Biophilia, som er hovedsatsningen på undervisnings-, forsknings- og kulturområdet.
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Målet for Biophiliaprojektet er at: • fremme innovation i skolearbejdet ved at udvikle undervisningsmetoder som kombinerer videnskab, kreativitet og teknologi, • bryde den traditionelle undervisningsform op med en tværfaglig angrebsvinkel på
tværs af aldersgrupper, skolefag og fagområder, • udvikle en web-baseret arbejdsplatform uden landegrænser for et nordisk samarbejde mellem forskellige faggrupper, når projektet ophører. Læs mere på www.ntsnet.dk
ffor drikke k vandsløsninger findes hos Waterlogic W Alt indenfor Skolernes k kolernes f retrukne valg, nu mere end fo kke skoler k 1000 kølere placeret på danske I hele 2014 vil der ved køb/leje medføl f ge føl 100 drikke k dunke ke ke gratis k
Mød os på vores stand på skoleledernes årsmøde 2014
Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole K k kole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning W
Se Nem-Skolekortet i aktion:
Den pengeløse kantine Besparelser
- som ikke går ud over undervisnin
gen?
Den er god nok!
• • • • •
Kontantløs kantine Forældrestyret elektronisk pung Billede ID på skærmen Hurtig ekspedition Bedre hygiejne
Det er godt at have penge, men som fysisk betalingsmiddel i skolerne, bliver det ofte en ulempe. Hver dag i spisefrikvarteret skifter tusindvis af småbeløb hænder. Det betyder lange køer, men også tusindvis af sundhedsskadelige bakterier. Book et informationsmøde på info@more2save.dk
www.more2save.dk
Læs mere i denne folder, eller scan
her:
QR code generated on http://qrcode.littleidiot.be
More2save Brettevillesgade 16 A 9000 Aalborg Tlf. 3072 0071 Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
55
Undervisere og medarbejdere er blevet undervist i brugen af hjælpemidler.
Var vi gået forkert? Pilotprojekt omhandler udfordringer med inklusion af børn med særlige behov Af Dorte Damborg, ergo.stud. og Heidi Maria Larsen, ergo.stud. Det første møde med eleverne i blev modtaget med åbne arme af nogle fantastiske søde unge mennesker. Men til dagligt slås de med mange udfordringer, som blandt andet hyperaktivitet, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, uro i kroppen, vrede, svært ved at aflæse social kontekst og motoriske udfordringer. Da vi sad og observerede, føltes det som om, vi var gået forkert. Det virkede mere som om, vi sad på en banegård, hvor der var et mylder af mennesker, snakken gik, dørene åbnede og lukkede, og de prøvede at overdøve larmen ved at råbe højere og højere. Men nej, vi sad i et klasseværelse.
V
Elevernes adfærd Der var kun få elever, som kunne holde koncentrationen siddende i klassen eller i de tilstødende lokaler, for at modtage undervisning. Noget af årsagen var, at der ofte var uro. Vi så, at eleverne rejste sig for at gå ud i det store 56
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Dorte Damborg
Heidi Maria Larsen
Vi er to ergoterapeutstuderende, der har lavet et pilotprojekt i en specialskole på Sjælland med 15 elever mellem 8-14 år. Pilotprojektet går forud for vores bachelor-projekt, som kommer til at omhandle inklusionsudfordringer for børn med særlige behov i en almindelig folkeskole.
Inklusion
Siddepuder har været et led i pilotprojektet om inklusion af børn med særlige behov.
fællesrum eller helt udenfor midt i timerne. Uroen kom blandt andet fra elever, som talte hele tiden og kommenterede på alt, selv ting, der ikke vedkom dem. Flere af eleverne var udfordret på deres selvregulerende adfærd, hvilket resulterede i, at nogle kunne ‘kravle på væggene’, eller rytmisk bankede ting ned i bordet, trykkede på kuglepenne eller sad og trak i elefantsnot, hvorefter det blev brugt som kasteskyts. En typisk skoledag var ofte præget af fangeleg i timerne, slåskampe, drillerier, råberi, frustrationsudbrud med blandt andet vælten med stole, kasten med småting eller andre uhensigtsmæssige impulsive handlinger. En elev havde så lavt vågenhedsniveau (arousel), at han var udfordret i deltagelsen af fællesskab og undervisning. En anden elev ville på ingen måde sidde ved et bord og lå derfor på gulvet med sine bøger. Hvad kunne vi gøre? Ud fra sanseintegrationsteorien kan stimulering af muskel-led-sans, berøringssans og balancesans være med til at skabe ro og øget koncentration. Ud fra vores observationer og analyse med inspiration fra Scool comp. og Scool AMPS tog vi udgangspunkt i, at give eleverne redskaber til at kunne stimulere sig selv på en hensigtsmæssig måde. De sansestimulerende hjælpemidler kom fra Protac, hvorfra vi brugte kuglepuden, MyFit-kugleveste, GroundMe- sidde/fodpuder og SenSit-kuglestolen med puff til at dæmpe elevernes uro. Fra Spectrumshop brugte vi forskellige tangles, som er et nulre-redskab til hænderne, og fra Toftegaard brugte vi Sit Solution siddebolde og sidde dics til eleverne. For at kunne implementere hjælpemidlerne, underviste vi samtlige medarbejdere, afdelingslederen og en leder af flere andre specialskoler i teori og brug af diverse hjælpemidler. Elevernes anvendelse af hjælpemidlerne Flere af eleverne anvendte MyFit-kugleveste og GroundMe- sidde/fodpuder for at finde ro til undervisningen. SenSit-Kuglestolen fra Protac har haft en positiv beroligende effekt, og nogle af eleverne søgte stolene selv. Næsten alle elever udvalgte sig en Tangle at sidde
med. Siddeboldene blev brugt hovedsagligt i den store gruppe(de ældste elever). Effekten af indsatsen Vi ser en god effekt, både ved vores formidling og ved implementeringen af hjælpemidler. Vi forventer, at vi vil kunne se en endnu bedre effekt, hvis vi havde haft mere end halvanden uge til implementering. I kortere perioder oplevede vi, at eleverne havde mere ro og koncentration samt en bedre deltagelse i fællessamling og en periodevis søgen efter hjælpemidlerne. Både elever og lærer udtrykte en generelt tilfredshed med vores indsats, og især med formidlingen. Især lærerne har set en ny mulighed i at samarbejde med ergoterapeuter til opnå et bedre læringsmiljø og –redskaber for eleverne. Fremtidens undervisning Som ergoterapeuter kan vi være med til at støtte lærerne i at se eleverne fra en ny vinkel, samt tilpasse omgivelserne, så inklusion bliver muliggjort. For at undgå stigmatisering, arbejder vi ud fra, at alle elever har lige adgang til alle hjælpemidler, således det er den enkelte elev, der vælger hvad han/hun synes, der er behov for. Som tidligere beskrevet ser vi, at eleverne blandt andet selv søger SenSit-kuglestol, når de har brug for ro. Vi ser også flere positive vinkler ved at hjælpemidlerne også implementeres i hjemmet. Erfaringsmæssig har det været et lærerigt pilotprojekt på flere fronter. Vi ser, at vi kan gøre en forskel ved nogle af de inklusionsudfordringer, som folkeskolen også slås med. Vi glæder os derfor til at komme i gang med vores bachelorprojekt, og ● vi kan se, at vi ikke er gået forkert.
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
57
Det sunde hjørne
Skørping Skole sætter drøn på skolegården. Foto: Alessandro Merati.
Syv skoler sætter drøn på skolegården Syv projekter har modtaget støtte til at realisere idéer, der nytænker skolegården, så den i højere grad inviterer skolens elever og naboer til at komme udenfor og få gang i kroppen
De udvalgte projekter er: • Fjordskolen Byskoleafdeling Nakskov, Lolland • Stolpedalsskolen, Aalborg • Halsnæs Lilleskole, Halsnæs • Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole, København • Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Kolding • Nørre-Snede Skole, Ikast-Brande • Skørping Skole, Rebild
P
rojekterne støttes gennem ‘Drøn på skolegården’ – en kampagne iværksat af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse. I løbet af foråret går skolerne i gang med at gøre deres projekter til virkelighed. I foråret 2013 modtog 17 skoler hver op til 100.000 kroner til at konkretisere og kvalificere deres visioner på skitseniveau. Heraf har Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse nu udvalgt syv projektidéer, som hver modtager op til 2 mio. kr. i støtte til realisering samt yderligere et beløb til dækning af fondsafgiften. Projekterne spænder vidt: I København har Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole en vision om at omdanne en villavej mellem de to skoler, til bevægelsesområde og lokalsamfundets mødested. Med nye porte, aktivitetsrum og udnyttelse af de historiske byvolde vil Fjordskolen i Nakskov åbne den klassiske skolegård for lokalsamfundet og anspore elever og borgere til aktiviteter for hjerne,
58
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Halsnæs Lilleskole er også udvalgt. Foto: Jacob Berner Moe.
Drøn på skolegården
Kampagnen Drøn på skolegården
Fjordskolen, afdeling Byskolen har modtaget støtte.
Formålet med kampagnen Drøn på skolegården er at skabe mere leg og bevægelse i og omkring skolegården – både i og udenfor skoletid. Konkret har kampagnen som mål at udvikle og realisere fysiske tiltag i skolegårdene og på skolernes udearealer, som fremmer bevægelse blandt skolens elever og lokalsamfund – også blandt de mindst aktive. De tiltag, der bliver realiseret, skal samtidig gennem forskning og formidling inspirere andre kommuner og skoler til at skabe rum for mere bevægelse. Udover at inspirere og udvikle nye tiltag i skolegården skal kampagnen også føre til ny viden og forskning i, hvordan man kan fremme børns bevægelse i hverdagen. De udvalgte projekter indgår derfor i et forskningsprojekt, der skal give svar på, hvordan fremtidens skolegårde kan indrettes, så de gør netop dét. Forskningen gennemføres af Center for Interventionsforskning, Syddansk Universitet. De udvalgte projekter realiseres i 2014. Herefter gennemfører Syddansk Universitet en forskningsbaseret evaluering af resultaterne. www.droen.dk
Stolepedalsskolen i Aalborg. Foto: Bascon.
hjerte og krop. Og på Skanderup-Hjarup Forbundsskole i Kolding er planen at omdanne et kratområde uden for skolen til bevægelseslaboratorium og udeskole. Sådan lyder blot tre af de nytænkende visioner, som nu bliver til virkelighed med støtte fra kampagnen: - De syv udvalgte projekter har med nytænkende og inviterende processer fået både børn, lærere og lokalsamfund på banen i projektudviklingen. Samtidig viser projekterne en imponerende idérigdom, når det handler om at finde nye veje til udvikling af de fysiske rammer, så de motiverer børn, unge og voksne til at lege og bevæge sig, siger Marianne Kofoed, programchef i Realdania. Skolegården skal være lokalsamfundets mødested De udvalgte projekter skal føre til en mere aktiv skoledag – men de har også potentiale til at skabe mere liv i skolegården, efter klokken har ringet de sidste elever hjem:
En aktiv skoledag for alle børn Baggrunden for kampagnen Drøn på Skolegården er, at mange børn og unge bevæger sig for lidt – og det har både betydning for sundhed, motorik, indlæring, humør og sociale kompetencer. Men det er ikke kun indretningen af skolegården, der har betydning for, hvor meget eleverne bevæger sig: - Det har været opløftende at læse de mange gode projektidéer, hvor arkitektoniske forandringer motiverer børn og voksne til at bevæge sig mere. Men mindst lige så vigtigt er det, at projekterne lægger op til at bryde vaner og integrere leg og bevægelse som en naturlig del af skoledagen – også blandt de børn, der er mindst aktive, understreger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse. ●
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
59
Det sunde hjørne Skolemælk
24 klasser landet over har netop fået del i Skolemælkslegatet fra Mejeriernes Skolemælksordning til alt fra sund mad for klassen til bondegårdsbesøg og gymnastikredskaber.
For 100.000 kroner oplevelser med legat 24 skoleklasser landet over får nu penge fra Skolemælkslegatet til alt fra sund mad for klassen til bondegårdsbesøg og gymnastikredskaber. Skolemælkslegatet kan søges næste gang 15. september 2014
M
ejeriernes Skolemælksordning har uddelt 100.000 kroner til 24 klasser fra hele landet. Interessen for at få del i Skolemælkslegatet har været stor: 456 klasser/skoler havde søgt denne gang. Skolemælkslegatet uddeles to gange om året med 100.000 kr. pr. gang. - De 24 klasser har i gennemsnit fået 5.000 kroner – nogen lidt mere og nogen lidt mindre. Det er penge, som ofte giver stor glæde i klasserne, fordi de bliver brugt til at give børnene en ekstra oplevelse, som der måske ellers ikke var penge til. Det er oplevelser, der styrker fællesskabet, forklarer Jan Hermansen, som er leder af Mejeriernes Skolemælksordning. Og det er netop fællesskabet og sundheden, som Mejeriernes Skolemælksordning har en strategi om at støtte – og det gør legatet. Skolemælkslegatet blev søsat oven på lockouten i april sidste år. Mælken blev drukket hjemme i en periode frem for i skolen, og 5.000 forældre valgte at lade mælkepengene for perioden indgå i det nye legat, som Mejeriernes Skolemælksordning tog initiativ til. Mejeriernes Skolemælksordning ‘fylder op’, så der kan udloddes 200.000 kr. om året – også efter at forældrenes tilskud slipper op.
60
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Fra skolebod til bordtennisbord Og der er mange aktiviteter, som landets skoleklasser ønsker sig. Denne gang er der blandt andet givet penge til: en skolebod, et bordtennisbord, besøg på en bondegård, parkourundervisning, besøg på en naturskole, mejeribesøg og sund morgenmad til en klasse i en periode. - Vi kan se fra ansøgningerne, at der er stor fokus på sundhed, motion og aktiviteter, der styrker sammenholdet i klassen. Desværre er der jo ikke penge til at støtte alle gode forslag, men det er dejligt at se, at der er så mange spændende aktiviteter i gang. Så jeg vil gerne opfordre klasserne til at blive ved med at søge, siger Jan Hermansen. Skolemælkslegatet kan søges igen 15. september 2014. Følg med på edutainmenthuset.dk, hvor der også er andre spændende aktiviteter for landets skoleklasser. ●
Disse gulvbelægninger er De beDste i klassen gummigulve til unDervisnings sektoren
I enhver børnehave, skole og universitet, er sikkerhed, design og farver vigtige for trivslen. Tag et kig på vores kreative gulvløsninger til undervisningslokaler: www.nora.com/dk
Det sunde hjørne Udeskoler
Under åben himmel Flere skoleelever skal have mulighed for at bytte klasseværelset ud med undervisning i det fri. Det skal ske gennem et nyt udviklingsprojekt om mere udeskoleundervisning med 65 demonstrationsskoler
H
vordan kan solens energi bruges til at varme vand? I udeskole kan eleverne med egne hænder undersøge det spørgsmål, når de eksempelvis bygger deres egen solfanger. Eleverne kobler deres viden om solen som jordens energikilde, som de har fra undervisningen, med en konkret undersøgelse af, hvordan årstid, placering i forhold til solen og vandets hastighed igennem solfangeren, påvirker vandets temperatur. Udeskoleundervisning foregår over længere tid uden for skolens mure og kan have udgangspunkt i alle skolens fag. Udeskole kan samtidig være med til at åbne skolen over for det omgivende samfund, ved at skolen indgår samarbejde med eksempelvis den lokale naturskole eller et museum. Erfaringer samles For at få flere skoler til at lave udeskole, samarbejder Undervisningsministeriet og Miljøministeriet om et nyt udviklingsprojekt. Erfaringer og viden fra nuværende udeskoleundervisning skal samles. Samtidig bliver der oprettet cirka 65 demonstrationsskoler. Tilsammen skal det inspirere andre skoler til at lave udeskoleprojekter i den nye skolehverdag fra august 2014. - Udeskoleundervisning er vigtig, fordi eleverne lærer mere, når de selv kommer ud og får jord under neglene og mærker virkeligheden på egen krop. En del skoler er allerede godt i gang med udeskole, hvor en del af undervisningen eksempelvis foregår i naturen, på museer, på
62
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
virksomheder eller på genbrugsstationen. Med udviklingsprojektet deler vi gode erfaringer og viden, så flere skoler bruger udeskoleundervisning som led i den varierede skoledag, siger undervisningsminister Christine Antorini. Netværk og konference I udviklingsprojektet bliver der oprettet et netværk for skoler, der arbejder med udeskole. Der vil også blive lavet konkrete materialer, som skoler kan bruge, når de vil starte et udeskoleprojekt, ligesom der vil blive afholdt to konferencer om udeskole og projektets resultater. Projektet er forankret i Undervisningsministeriets Ressourcecenter for Folkeskolen, som skal opsamle best practice, eksemplariske undervisningsforløb og viden fra forsøgs- og udviklingsprogrammer mv. og understøtte læringskonsulenterne i deres opgaver med at sprede gode metoder og værktøjer til de enkelte skoler og dermed gøre eksisterende viden mere anvendelig. Resultaterne fra projektet vil således blive formildet via læringskonsulenternes arbejde og EMU’en. Hvordan udvælgelsen af de 65 demonstrationsskoler skal ske, vil blive fastlagt i løbet af foråret 2014. De første 15 vil dernæst blive udvalgt. Her er der tale om skoler med solid erfaring indenfor udeskole. Inden skoleåret 2015/16 starter vil der være en udvælgelsesrunde, der er tiltænkt skoler, der gerne vil i gang eller ønsker en væsentlig udvikling af deres nuværende ● udeskoleaktiviteter.
Det sunde hjørne Alkohol
I alkoholens skygge Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med foreningen KAPOW udarbejdet undervisningsmaterialet ‘De usynlige børn’ – om forældres alkoholmisbrug
N
år mor eller far drikker, bliver børnene ikke bare usikre, angste og kede af det. De bliver også ‘usynlige’ i et hjem med misbrug af alkohol. Nyt undervisningsmateriale til 4.6. klasse tager fat om tabuet, som alt for mange børn går rundt med alene. Det er Sundhedsstyrelsen, der i samarbejde med foreningen KAPOW har udarbejdet undervisningsmaterialet ‘De usynlige børn’. Materialet hjælper børn i 4.- 6. klasse med at sætte ord på svære tanker og følelser – kort sagt fortælle hvordan de har det, når en eller begge forældre drikker. - Vi ved at børn, der lever i alkoholfamilier, har det svært i hele barndommen, og har forhøjet risiko for selv at få et vanskeligt voksenliv – og udvikle misbrug, siger Inge Kviesgaard, der er projektkoordinator i Behandlerteamet og fortsætter:
Brugervenlig afstemning
Trådløst og bærbart dokumentkamera
- Formålet med ‘De usynlige børn’ er at styrke børn og deres omgivelser i at håndtere de kriser og konsekvenser, der følger med, når man vokser op i et hjem med misbrug af alkohol. Og ikke mindst at flere børn får hjælp. Læs mere på www. ● deusynligeboern.dk
Interaktivitet med 10-finger touch!
Touchskærm til stylus, pen eller fingre
Interaktivitet i gulvhøjde
Interaktiv dialog øger indlæring ◗◗◗
Engagement - allround!
Sikret fuldt udbytte!
◗◗◗
Interaktiv dialog øger engagement - og engagement øger indlæring. Udnytter du interaktivitetens fulde potentiale? Få en uforpligtende demo og se med egne øjne hvorledes samspillet mellem ovennævnte løsninger og mellem iPads,
Vi sørger for at vore kunder får det størst mulige udbytte og udbyder ikke kun skræddersyede AV-totalløsninger, men bakker også op omkring din investering med flere forskellige kurser, serviceaftaler, og muligheder for support. Du er
tablets, smartphones og laptops fungerer.
således også sikret det størst mulige udbytte ved hver installation!
Når vi skræddersyer AV-løsninger har vi selvfølgelig vore kunders behov for øje, men tænker naturligvis også på brugervenlighed, funktionalitet og fremtidssikring. Du er på alle områder sikret den bedst mulige løsning med AVC som din professionelle AV-leverandør.
Kontakt os på 7562 4577 (Jylland og Fyn) eller 4362 4777 (Sjælland). Vi kan altid finde en god løsning på dine udfordringer. Vi gør det vi er bedst til - vi skræddersyer fremtidssikre AV-totalløsninger til præcist dit behov!
Levende kommunikation
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2 H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 i n f o @a vc.d k • www.a vc.d k • www.avcinfosystem.dk
63
Det sunde hjørne
Appetit på livet Skønne omgivelser giver bedre appetit. Appetit på læring, livet og også appetit til sund mad
S
ådan formulerer Regitze Siggaard, næstformand i Skøn Skole, lighedsambassadør og passioneret sundhedsvisionær det. Regitze har arbejdet med sundhedsfremme i over 25 år og står bag mange tiltag så som foreningen Hjernesund, Fars køkkenskole og mange andre innovative programmer inden for sundhed – og læring. På skoleområdet er der en tydelig sammenhæng mellem læring sundhed og trivsel. Undersøgelser fra Dansk Center for Undervisningsmiljø har også vist en sammenhæng mellem følelser og læring. En god stemning i rummet skaber bedre læring. Dårlig trivsel, mobning, konflikter, hærværk og manglende medindflydelse, er med til at skabe utryghed og usikkerhed som påvirker elevernes indlæring.
Opskrift på Ramsløg-pesto er en del af udsmykningen i skolekøkkenet. 64
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
I forhold til de fysiske rammer, synes næsten hver femte elev (18 procent), at deres klasselokale ikke er i orden, 22 procent vurderer, at udsmykningen på skolen ikke er i orden og endelig dokumenterer undersøgelsen, at 42 procent af eleverne angiver, at de ‘ikke har ret meget’ eller ‘slet ingen’ indflydelse på disse områder af skolens undervisningsmiljø. Smukke rum skaber smukke tanker Hans Henrik Knoop (Lektor (msk), Aarhus Universitet (DPU) og Præsident for European Network for Positive Psychology) pointerer at: - Smukke rum skaber smukke tanker, og der er mange, som er overbeviste om, at skønhed, sandhed og godhed er tre sider af samme sag – måske endog identiske kvaliteter i menneskelivet, hvis man kigger dybt nok. Så en skøn skole indgyder med stor sandsynlighed elever mere indsigt, mere ansvarlighed og mere mod på livet, udtaler han. Fra jordslået til storslået Elever fra 6. og 7.kl. på Sankt Knud Lavard skole i Lyngby var mildest talt ikke begejstrede for deres skolekøkken. De synes, det var kedeligt og uinspirerende. Grå skabe, hvide vægge og kedelige skraldespande fik ikke tænderne til at løbe i vand. Det fik de sammen og ved egen kraft gjort noget ved. På et par dage (i efteråret 2013) forvandlede de køkkenet til et sted, man nu godt kan være bekendt at vise frem – og frem for alt: har lyst til at være og lære i. Nu pryder en opskrift om ramsløg-pesto den ene Vidste du at … væg – i øvrigt en opskrift skolen bruger år efter år, Farver og Design kommunår eleverne samler ramsnikerer med vores underløg ude i naturen. Der bevidsthed. Undersøgelser er kommet styr på orgaviser, at farver har en stærk niseringen og farverne i indflydelse på humør, lokalet, og store skitser af kreativitet, koncentration, krydderier, som eleverne energi og ydeevne … og har malet, hvilket sletter farver på store flader og enhver eventuel tvivl om, gulve har en stor indvirkhvordan de mest almindening på ens velvære og hulige krydderier ser ud. Mamør. Faktisk har vægfarver den og hvordan man tilbeogså indflydelse på humør, reder den, er i dette rum blodtryk, puls og appetit. det vigtigste, men med ‘alt
Skøn skole
Skolekøkkenet på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby har fået en make-over.
det rundt om maden’; den gode stemning og skønnere omgivelser smager det bare bedre, siger eleverne. Et program der giver lyst til læring Hjælpen til skolekøkkenet kom fra Skøn Skole, der er en non profit forening. De tilbyder et innovativt program på seks dage, der vender op og ned på skoleskemaet. Visionen er at give eleverne mulighed for – sammen med lærere, forældre og det lokale erhvervsliv – at skabe resultater, der forbedrer og forskønner det fysiske
læringsmiljø, så trivslen og lysten til at være og lære bliver styrket. - Vores erfaring er, at når eleverne i et Skøn Skole forløb selv er med til at bestemme og udvikle og realisere idéerne, så opstår der ejerskab, skaberglæde, bedre samarbejde og troen på at kunne lykkes. Det giver lyst til læring og mod på livet, afslutter Anne Hopmann, formand for Skøn Skole. Skøn Skole stiller gratis tjeklister og idékataloger mv. til rådighed. Se mere ● på www.skønskole.dk.
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
65
Det sunde hjørne
Fastfood i hjemkundskab I år er det ottende år i træk, der er åbent for tilmeldingen til Danmarks største skoleaktivitet – GoCook Smagekassen. I år er temaet ‘Fastfood – 100 procent din ret’
S
idste år deltog flere end 130.000 skolebørn, som snittede, skrællede, hakkede og rørte sig igennem temaet ‘livretter med kartofler’. Igen i år bliver der sat fokus på maden med GoCook Smagekassen. GoCook Smagekassen er en aktivitet, der retter sig mod 4.-7. klasse i faget hjemkundskab. Tilmelder du din klasse, modtager du gratis undervisningsmateriale, inkl. lærervejledning til 4-6 undervisningsgange og senere – i ugerne 43, 44 el. 45 – kan du gå ned i din Coop-butik og hente en gratis smagekasse med råvarer til 24 elever samt 24 opskriftshæfter til hjemmet.
Årets tema Temaet til dette års GoCook Smagekassen er nu faldet på plads. Det blev ‘Fastfood – 100 procent din ret’. Temaet udspringer af en af opskrifterne fra fem nye tv-programmer med ‘Gorm og 100 procent din ret’, som vil blive bragt i efteråret. Vi har spurgt en række lærere om temaet, som i det daglige arbejder med børn og mad. En af dem skriver blandt andet, at ‘det vil være dejligt at åbne elevernes øjne for, at fastfood ikke behøver at komme fra McDonald’s, men sagtens kan laves sundt fra bunden og tilmed smage meget bedre’. Og det er lige præcis det, vi gerne vil. Med emnet fastfood møder vi samtidig børnene, der hvor de er i deres hverdag. Rigtig mange børn spiser nemlig fastfood flere gange om ugen – det kan være burgere, shawarma, pizza, sushi, sandwich eller andet. 66
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
En undersøgelse fra SIF fra 2010 viser f.eks., at blandt de 13-årige børn er det otte procent af pigerne og 12 procent af drengene, der spiser fastfood mindst to gange om uge. For de 15-årige er det 12 procent af pigerne og 22 procent af drengene. Undervisningsmaterialet Vi vil gerne udfordre børnene med, hvad fastfood er for en størrelse. Er fastfood det samme som junkfood? Kan fastfood være sund? Fastfood fra bunden. Kan man lave hurtig og samtidig sund mad? Hvordan kan fastfood blive 100 procent din ret? Ud over en teoretisk del, er det blandt andet vores tanke, at børnene skal undersøge, eksperimentere og diskutere emnet fastfood. Opgaverne kunne f.eks. bestå af emner, som: Hvad består f.eks. cup-noodles af? Hvordan kan du selv lave en bedre og sundere variant, også hvis det skal gå hurtigt? Hvordan laver man en hurtig, nem og sund burger, så den bliver 100 procent din ret? Forløbet for GoCook Smagekassen • 1. maj -15. september: tilmeldingsperiode på skolekontakten.dk • Uge 39: du modtager undervisningsmateriale på din skole • Uge 43, 44 el. 45: du henter din smagekasse og opskriftshæfter i en Coop-butik.
●
Fastfood
Fastfood kan sagtens være sund i din egen version - og så er det temaet for den kommende GoCook Smagskasse.
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
67
Det sunde hjørne Sunde gulve
På Mørkhøje Skole er der brugt nora® gummigulve.
Sunde gulve for bedre trivsel Gulvfladen er med til at påvirke vores trivsel og stemning på flere måder Af Palle Sunddal, nora systems
E
t gulv er ikke bare et gulv. Der er flere aspekter, der er værd at kigge på, for at få den rigtige belægning til det rette formål. Det umiddelbare er, hvordan gulvet ser ud; er det rolige, dæmpede farver eller et markant mønster med sprælske farver. Men også det, dér ikke kan ses, gulvets grundsubstans, er af stor betydning. Ergonomien, der er indbygget i gulvet, betyder meget for, hvor rart gulvet er at opholde og bevæge sig på, og hvor meget det trinstøjsdæmper. De akustiske krav er øget med bygningsreglementet BR10, og der stilles i dag store akustiske krav til specielt undervisningslokaler. Emissioner fra gulvfladen betyder noget for trivslen og koncentrationsevnen, og der er stor fokus på byggematerialers emissioner, særligt nu, hvor der bygges så tætte og CO₂ venlige huse, med lav luftudskiftning. Sunde huse med lav indendørs luftforurening (emissioner) indgår mere i debatten, særligt når der tales om børnehaver og skoler. Vi tilbringer i dag ca. 80-90 procent af vores tid indendørs, så det miljø vi befinder os i, har stor betydning for vores velbefindende og helbred. Børn hvis immunsystem endnu ikke er fuldt udviklet, reagerer kraftigere overfor dårlig luftkvalitet, med irritationer af slimhinder, hovedpine, astma og allergier til følge. Ud over ovennævnte, stilles der også krav til gulve omkring rengøring, vedligeholdelse og resistens over for forskellige pletter. Gummigulve nora® gummigulve kan gå ind i de fleste skolebyggerier. Overfladen er ikke coatet og skal aldrig coates. Det betyder noget for driftsøkonomien, men betyder også, at
68
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
gulvets levetid ikke forkortes pga. mangelfuld eller forkert behandling. Vask af gulvet kan foretages som med andre gulvtyper, men hvis der vaskes med en gulvvaskemaskine, kan der bruges de nye diamond pads, der gør gulvet renere, fjerner vanskelige pletter og småridser, og dét uden brug af sæbe og kemikalier, kun vand. Dæmper støjen En anden af de store fordele med gummigulve er de indbyggede akustiske egenskaber. Gulvene dæmper trinlyd med fra 6 db og helt op til 20 db, som er den højeste dæmpning for et vaskbart gulv. Det er en egenskab, som gummigulve er født med og som ikke forringes pga. udtørring eller emissioner, i hele gulvets levetid. Et nora® gummigulv har meget lave emission af VOC’er (flygtige organiske forbindelser), og lever op til de meget strenge krav til indendørs luftforurening fra eco labels som: Blue Angel og Green Gard (Schools and Children). Udover selve gulvet, har nora® gummigulve også udviklet verdens første miljøcertificerede undergulvssystem, (primer, spartelmasse og lim), så der kan leveres et komplet gulvsystem med garanti for meget lave emissioner, for et sundt indeklima og bedst mulig trivsel. Fordi gummigulvene ikke indeholder problematiske stoffer, udvikles der ved brand ikke klorbrintegasser, furaner og korroderende dampe. Gulvene er brandtoxologisk ufarlige og er klassificeret i brandklasse BflS1, uden brug af flammehæmmere. Når gulvene er udslidte, er der af samme grund heller ● ikke krav til bortskaffelsen. www.nora.com
Synlig læring
Første danske instruktører certificeret i Synlig Læring Anne Marie Vinther og Ulla Sjørup har nu mulighed for at undervise danske lærere med udgangspunkt i John Hatties projekt
E
fteruddannelse af lærere, der skærper bevidstheden om underviserens rolle og ansvar, er en del af såvel skolereformen som den kommende erhvervsskolereform. Der stilles krav om, at læreren arbejder systematisk og dokumenteret med den enkelte elevs læring og trivsel. Det betyder, at store dele af undervisningssektoren lige nu har blikket rettet mod Synlig Læring, der med centrale elementer som tydelige læringsmål og feedback viser vej til fremtidens undervisningspraksis. Et omfattende skoleudviklingsprogram baseret på John Hatties læringsforskning giver de pædagogiske målsætninger liv med en række praktiske værktøjer og modeller til systematisk kvalitetsarbejde baseret på Visible Learning. Og nu har Dafolo Forlag fået de første danske instruktører med certificering i Synlig Læring. Anne Marie Vinther og Ulla Sjørup har nu mulighed for at undervise danske lærere med udgangspunkt i John Hatties projekt. Der er tale om et meget stærkt og veldokumenteret koncept, hvor redskaber som for eksempel lektionsplaner, ‘walk through’-skemaer og et effektmålingsværktøj sikrer læringsprogression hos eleven gennem tydeliggørelse af forventninger, fastsættelse af individuelle succeskriterier og feedback. Behov for flere konsulenter Certificeringen af Visible Learning-instruktører sker i naturlig forlængelse af den samarbejdsaftale, Dafolo Forlag i begyndelsen af 2014 indgik med det britiske konsulenthus Challenging Learning, og kurserne varetages af certificerede instruktører i Visible Learning både fra Challenging Learning og fra Dafolo Forlag. Hatties forskning har stor bevågenhed hos Dafolo Forlag, der prioriterer formidling af viden om Synlig Læring. Dels i form af bøger, dels i form af efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Således følger flere udgivelser på dansk skrevet af John Hattie og James Nottingham i løbet
Anne Marie Vinther og Ulla Sjørup er første danske instruktører, der er certificeret i Synlig Læring.
af efteråret som opfølgning på bestsellerne ‘Synlig læring – for lærere’ og ‘Nøglen til læring’. Og alt tyder allerede på, at forlaget får behov for flere konsulenter i meget nær fremtid. Forlagschef Peter Andersen udtaler: - Vi er fra Dafolos side meget stolte af at være samarbejdspartner med Challenging Learning med James Nottingham som nøglefigur. Vi får bragt Dafolos mangeårige kendskab til det danske marked i spil samtidig med, at vi kan præsentere state of the art-pædagogik for vores kunder. ●
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
69
Relationsudvikling
Dialog i skolen
To undervisere og forfattere sætter i en ny bog skarpt på dialog mellem skolens aktører. Læs her om baggrunden for bogen Af Gitte Haslebo og Gro Emmertsen Lund
R
elationsudvikling i skolen er en bog, der inviterer til dialog mellem skolens aktører. Bogen tager udgangspunkt i nogle af de påtrængende problemer, der præger hverdagen i skoler: ballade i timerne, mobning, konflikter, kritik fra forældre, besværlige forandringer, mv. og belyser, hvordan skolens professionelle kan håndtere disse ud fra to meget forskellige tænkemåder. Ethvert problem kan forstås og håndteres forskelligt afhængigt af perspektiv, tænkemåde og forståelsesramme. Derfor giver vi plads til de forskellige perspektiver, som skolens aktører indtager: lærere, pædagoger, ledere, forvaltningen, PPR, skolens bestyrelse, engagerede forældre og – ikke mindst: eleverne. Flere og bedre handlemuligheder Vi bringer de forskellige aktørers stemmer ind i bogen, f.eks. i forbindelse med 11 tankevækkende cases, hvor begivenhederne fortælles fra et bestemt perspektiv, men hvor vi udfolder andre perspektiver på begivenhederne for at opdage flere og bedre handlemuligheder for de involverede. Skolens aktører indtager ikke bare forskellige perspektiver. De kan også abonnere på forskellige forståelsesrammer. Bogens røde tråd er at vise, hvordan en individfokuseret eller en relationsfokuseret tænkemåde kan føre til vidt forskellige måder at håndtere de ‘samme’ problemer på. Hvis f.eks. ballade i timerne forstås ud fra en individfokuseret tænkemåde, vil det være helt oplagt at identificere de værste ballademagere og iværksætte ‘konsekvenser’, der oftest forstås som disciplinering eller straf eller opfordringer til forældrene om at opdrage deres børn bedre. Hvis man derimod arbejder ud fra en relationsfokuseret tænkemåde, åbner der sig andre og bedre handlemuligheder. Bogen illustrerer helt konkret, hvilke handlemuligheder skolens aktører kan bruge afhængig af konteksten og problemets art (ballade, mobning, konflikt, mv.). En verden til forskel Vi har skrevet bogen, fordi vi er overbevist om, at jo mere relationstænkning bliver en integreret del af hverdagen i skoler, jo mere meningsfuldt, resultatrigt, nemt og sjovt vil arbejdet være, fordi en større del af energien kan bruges på at fremme elevernes læringsudbytte og det gode kollegiale samarbejde. Relationsarbejde kan gøre en verden til forskel. Skolens professionelles relationskompetencer kommer dermed til at stå i centrum. Vi illustrerer meget konkret i bogens kapitler, hvordan skolens
70
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Om forfatterne Gitte Haslebo er konsulent, underviser, foredragsholder, coach og forfatter til en lang række artikler og bøger om organisationsudvikling, kommunikation, ledelse, samarbejde og etik. Har mange års erfaring med konsulentopgaver i dagtilbud og skoler. Cand.psych. og specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Pioner mht. at udvikle og nyttiggøre begreber og idéer fra socialkonstruktionisme i organisationer. Gro Emmertsen Lund er underviser, konsulent, coach og forfatter. Er lærer med erfaring fra folkeskolens normal- og specialområde. Har efter en master i evaluering fra SDU arbejdet med evaluering, kvalitetsudvikling og undervisning på læreruddannelsen. Har erfaring med konsulentopgaver i dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner. Gro forsker som ph.d.-studerende fra Tilburg University i skoleudvikling i et socialkonstruktionistisk perspektiv. Læs omtalen af bogen på side 74
professionelle kan bruge sprog, kommunikation og procesledelse til at opbygge, udvikle og omforme relationer. Dette er den første bog i Danmark, der på en sammenhængende måde viser, hvordan den socialkonstruktionistiske erkendelsesteori kan bruges til at udvikle nye handlemuligheder i skoler i forhold til besværlige udfordringer. Socialkonstruktionisme tager som sit udgangspunkt, at alt det, vi opfatter som viden, virkelighed, sandhed og indlysende sammenhænge, er skabt af mennesker ud fra et bestemt perspektiv og inden for en kulturelt bestemt forståelsesramme. Når vi skifter perspektiv og forståelsesramme, opdager vi nye vinkler, der kan give os lyst og mod til nye handlemuligheder og samskabelse. Når flere perspektiver og forskellige forståelsesrammer bringes i spil, bliver det muligt at åbne en større og bedre verden for alt det, der kan lade sig gøre i skolens hverdag og alt det, der kan fremme skolens udvikling som en lærende organisation. Bogen er blevet til i en tæt dialogproces mellem forfatterne og det 27-person store og meget mangfoldige læserpanel, de mange interviewpersoner, der har bidraget med cases og interviews, samt de skoler og institutioner, ● hvor forfatterne har været konsulenter.
Så ta’r vi cyklerne... i læ! Vi laver verdens bedste løsninger indenfor cykeloverdækning, cykelskur og cykelstativ
∙ ∙ ∙ ∙ ∙
Vore løsninger laves i varmgalvaniseret stål Vore løsninger består af moduler, der kan sammensættes efter behov De bedste materialer giver minimal vedligeholdelse Taget består taget af ekstra tykke termoplader (16 mm.) Vi har Danmarks længste garanti
Giv os et ring: + 45 70 20 61 41 www.lyngsoe.dk
scor kassen til klassen Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller har I måske lyst til at holde en stor fest? Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri.
Det er gratis at tilmelde sig – og I kan altid returnere usolgte lodder!
Tjen 8,50 kr. for hvert lod I sælger til en rund tyver!
Salgsperioden er 27. marts til 18. maj 2014. Når I sælger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.
Bestil lodder online i dag på www.bhd.dk Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
71
Frilæsning
Ung og ordblind Bogen Ung og ordblind henvender sig især til forældre, lærere samt studerende på uddannelsesinstitutioner, der arbejder med unge ordblinde. Og den beskriver ordblindeefterskolers betydning for unge ordblinde. Gennem inddragelse af unge ordblindes egne fortællinger giver forfatterne en unik indsigt i de oplevelser og overvejelser de unge ordblinde gør sig under deres udvikling gennem skolesystemet, i overgangen fra almindelig grundskole til en ordblindeefterskole og derfra gennem uddannelsessystemet og deres videre liv. Samtidig åbner forfatterne op for diskussionen om betydningen af sociale, personlige og faglige strukturer, der muliggør læring i en undervisningskontekst og på hvilke måder de unge ordblinde er inkluderet i et læringsfællesskab og hvilke konsekvenser der følger når de ekskluderes af læringsfællesskabet. Magasinet Skolen har fået lov at bringe et uddrag af bogen. Her er Silles historie:
Ung og ordblind Forfattere: Tilde Mette Juul, Thomas Brahe og NielsHenrik M. Hansen Udgiver: Roskilde Universitetsforlag Antal sider ISBN: Pris: kr. 72
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
Sille
Sille kommer fra en lille by på Vestsjælland. Hendes mor er bibliotekar, og hendes far er ingeniør. Hverken hendes forældre eller hendes storebror er ordblinde. Sille går nu på efterskole på 2. år, som er hendes 11. skoleår. Problemerne med læsning viser sig allerede i 1. klasse, hvor Sille selv var meget frustreret over ikke at kunne læse det samme som de andre. Silles forældre forsøgte at gå i dialog med skolen om, hvilke muligheder der var for at hjælpe hende. Sille husker kommunen, som meget besværlig, da de ikke ville teste hende for ordblindhed og heller ikke havde særlige tilbud til ordblinde. Hun gik i en normalklasse til og med 6. klasse, hvor hun efter eget udsagn ikke fik noget ud af det faglige. Socialt havde hun det heller ikke godt og blev mobbet af de andre piger. Hun tror ikke selv, det havde noget med hendes læsevanskeligheder at gøre, det var i hvert fald aldrig noget de nævnte. Selv mener hun bare ikke, hun passede ind, og lige meget, hvad hun gjorde for at lave om på sig selv, så var det ikke godt nok. I 5. klasse siger hun til sine forældre, at hun vil skifte skole, men de synes lige, at de skal se tiden an. Der er heller ikke umiddelbart nogle skoler i nærheden, som hun kan flytte til. I 6. klasse siger skolen til familien, at de ikke kan gøre mere for hende og tilbyder en plads i en specialklasse i en større nabokommune. Specialklassen viser sig at rumme elever med mange forskellige problemer, som ikke kun omhandler faglige vanskeligheder. Nogle af eleverne havde tydelige problemer derhjemme, og nogle af dem reagerede meget voldsomt i skoletiden både i timerne og i frikvartererne og talte meget grimt til de andre. Det var noget, Sille slet ikke var vant til, og hun følte sig slet ikke hjemme i klassen. Hun blev dog ikke mobbet, men fandt aldrig nogen nære venner. Hendes forældre gjorde ikke rigtig noget ved, at Sille ikke var glad for at gå i skole. Selv mener hun, at de troede, at hun fik det bedste af de tilbud, der nu var. Fagligt fik Sille mere ud af at
gå i specialklassen, fordi der var mere opmærksomhed fra lærerne og mange af materialerne var også fremstillet til læsesvage. Dog kan Sille efterfølgende se, at undervisningen var meget ensidigt fokuseret på tekniske færdigheder i både dansk og matematik og rummede ikke de mere kreative og analytiske sider af fagene. Sille kommer først på efterskole i 10. klasse, hvilket var en mulighed skolen gjorde opmærksom på, da der skulle træffes uddannelsesvalg, og som hverken Sille eller hendes forældre vidste eksisterede. De besøgte to efterskoler og valgte den første, hvor forstanderen var meget rar og imødekommende. Sille syntes, det var fantastisk at komme på ordblindeefterskole, og hun kan ikke helt forklare det, men hun fik en oplevelse af lykke. Hun skulle ikke længere bruge energi på at forsøge at gå i et med tapetet, hvilket gjorde, at der blev frigivet en masse energi til at lære at læse. Hun rykkede fra 1. klasses- til 8.-klassesniveau på det første år. Hun tillægger også de små hold stor betydning for sin udvikling og lærerens store tålmodighed og deres tiltro til, at hun kan noget. Sille fortæller, at det tog hende noget tid, før hun kom ud af “sin skal’, men oplever her på andet år, at hun er gået fra at være en genert pige, der gik langs væggene til, at hun nu tør gå smilende ind til en forsamling og sige “hej’. Sille har fået mange venner på efterskolen, som hun er sikker på vil være venner for livet, men hun er ikke længere i tvivl om, at hun også fremover vil kunne indgå i sociale sammenhænge på uddannelser og i arbejdslivet. Sille ved ikke helt, hvad hun vil i fremtiden. Før hun startede på efterskolen, havde hun en idé om, at hun kun kunne blive vaskekone, men opholdet på efterskolen har faktisk gjort hende mere uafklaret, da det nu er gået op for hende, at hun har mange flere muligheder, end hun før troede. Hun er blevet optaget på hf, men er nervøs for, om hun kan klare det, og om hvorvidt hun skal bruge al sin tid på lektier.
Frilæsning
Et uddannelsessystem presset af staten I folkeskolen er stadig flere elever afhængige af særlige foranstaltninger, samtidig med at mange elever med gode forudsætninger kommer i privatskoler. I ungdomsuddannelserne er der et alt for stort frafald, mange kommer igennem med ringe resultater, og erhvervsuddannelserne undergraves af den evige mangel på praktikpladser. Desuden skader konflikterne mellem statsmagten og lærerne arbejdsmiljøet på skolerne. Ifølge bidragyderne til bogen Læring i Konkurrencestaten står den moderne konkurrencestat bag den problematiske udvikling, der
systematisk erstatter mere rummelige tilgange med tests og evalueringer, rapportering og kontrol, statistikker og ranglister, incitamenter og store, topstyrede institutioner.
To væsentlige problemfelter træder i forgrunden i bogen. Dels den manglende forståelse for den identitetsudvikling, der i dag udgør det nødvendige bindeled mellem faglige kvalifikationer og et samfunds- og arbejdsliv under stadig forandring. Dels resultaterne af de stigende mentale belastninger, der spænder lige fra ADHDbørn i folkeskolen til invaliderende stress blandt unge og voksne. Som et modbillede fremstiller forfatterne et samfund og uddannelsessystem baseret på individuel, mellemmenneskelig, national og global bæredygtighed.
Bidragyderne til bogen er: Ove Kaj Pedersen, Steen Hildebrandt, Katrin Hjort, Thomas Ziehe, Peter Østergaard Andersen, Etienne Wenger, Søren Langager, Noemi Katznelson, Birgitte Simonsen og Nadja U. Prætorius.
Læring i konkurrencestaten Redaktion: Knud Illeris Udgiver: Samfundslitteratur Antal sider: ISBN: Pris: kr.
Forsvundet sporløst Peter Sonne har skrevet fantasi romanen ‘Shangriman-eventyrlandet’ der henvender sig til børn på 6. klassetrin. Bogen omhandler Benjas rejse for at finde sin forsvundne far og opfylde sin skæbne. Inden Benja rejser ud har gamle Noah en plan for at hjælpe ham. Han skal drage til det gådefulde Shangriman, hvor hans skæbne afventer ham. For ifølge profetierne
skal Benja finde en magisk amulet og frelse verden – hvis han overlever længe nok. I eventyrlandet møder Benja skovfolket og får nye venner i form af Aske og Lille Bjørn. Men den frygtindgydende Sølvmaske fra Den Forbudte By truer Skovfolkets fredelige eksistens, og Benja bliver tvunget til at vælge side i kampen. Men hvad betyder det for hans søgen efter sin far? Og kan en
enkelt dreng virkelig gøre en forskel, når verden står på randen af krig?
Shangriman – Eventyrlandet Forfatter: Peter Sonne Udgiver: Forlaget Mellemgaard Antal sider: ISBN Pris: , kr.
Mariehøneafspænding Frø, Hund, Flamingo og Drage er alle sammen meget bekymrede. Frø har for mange ting, han skal ordne, Hund kan ikke komme i gang med at skrive en historie, Flamingo bliver drillet i skolen, og Drage savner sin bedstefar, der lige er død. Mariehønen Evigglad lytter til deres bekymringer og fortæller, at hun har en gave til dem, der kan hjælpe dem alle sammen – Evigglads eventyrlige afspænding! Evigglads eventyrlige afspænding lærer børn en
effektiv afspændingsteknik, som kan bruges til at håndtere bekymringer, stress, sorg eller mobning. Mens Evigglad flyver rundt og lander forskellige steder på kroppen, hjælper hun børnene til at fokusere deres opmærksomhed og berolige deres tanker. Mariehøneafspænding kan bruges af lærere og pædagoger i folkeskolens yngste klasser og i børnehaver. Den kan også bruges af andre, der arbejder med børn med særlige behov. Børn i alle aldre kan have
glæde af den. Bogen kan også læses af forældre, der gerne vil hjælpe deres børn med at håndtere svære følelser på en sjov og engagerende måde.
Evigglads eventyrlige afspænding Forfatter: Michael Chissick. Illustreret af Sarah Peacock Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: ISBN: Pris: kr. Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
73
Frilæsning
Stiller du de rigtige spørgsmål? De gode spørgsmål er dem, der flytter andre mennesker. I forhandlinger, til udviklingssamtaler, i samtaler med børn og forældre, undervisning, interview, afhøringer og andre situationer, hvor kommunikation er omdrejningspunkt og udslagsgivende. Den, der mestrer kunsten at spørge rigtigt, kan
få ting til at ske. Men hvordan gør man? I bogen Spørgeteknik får du redskaber til, hvordan du styrer og støtter en samtale, hvordan du forandrer en samtales karakter, hvordan du med dine spørgsmål kan sælge en vare, udfordre en medarbejder eller skrælle omsvøb og
forvanskninger af en samtalepartners udsagn.
Anders Stahlschmidt & Peter Knoop Christensen
Spørgeteknik Forfattere: Anders Stahlschmidt & Peter Knoop Christensen Udgiver: Akademisk Forlag Antal sider: ISBN: Pris: , kr.
AKADEMISK FORLAG BUSINESS
Kludder i relationerne Relationsudvikling i skolen belyser, hvordan skolens professionelle kan håndtere de udfordringer, de møder i hverdagen: ballade i timerne, mobning, konflikter mellem elever og mellem lærere og elever, det vanskelige samarbejde mellem skole og forældre samt besværlige forandringer – og gøre dem til gode, lærerige oplevelser og samarbejdsrelationer. I bogen møder du blandt andre eleverne Espen, Emma, Asbjørn, Louis, Matthias og mange andre, for hvem der er gået kludder i relationerne. Du møder også deres lærere, pædagoger, forældre og ledelse, som ud fra forskellige perspektiver og rationaler gør
Gitte Haslebo og Gro Emmertsen Lund
relationsudvikling i skolen dan SK
pSyKol ogiSK forlag
det bedste, de kan, for at få noget godt ud af situationen. Nogle gange lykkes det, mange gange gør det ikke. Hvorfor? Det giver denne bog nyskabende vinkler på.
Relationsudvikling i skolen viser ud fra letgenkendelige praksiseksempler, hvordan skolens professionelle kan bruge relationstænkning og en bred vifte af redskaber til at skabe inkluderende læringsfællesskaber. I bogen udforskes og udfordres mange af de individfokuserede antagelser, der tages for givet i mange skolers kultur og ofte fører til uønskede begivenheder. I stedet præsenteres en række relation fokuserede antagelser, som i langt højere grad vil kunne hjælpe skolens professionelle til at finde frem til de handlinger, der virker efter hensigten. Til hvert kapitel er der forslag til dialog og øvelser, der
er målrettet enten studerende, kolleger, skolens ledelsesteam eller skolebestyrelsen. Relationsudvikling i skolen er den første forskningsbaserede håndbog, hvor systemiske, anerkendende og narrative tilgange bringes i anvendelse i skoleverdenen.
Relationsudvikling i skolen Forfattere: Gitte Haslebo og Gro Emmertsen Lund Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: ISBN: Pris: kr.
Syv principper om skoleledelse Bæredygtig Ledelse er en bog med en lettilgængelig tilgang til moralsk funderet skoleledelse, der understøtter læring. Bogen er bygget op om syv enkle principper, der præsenteres i syv tilsvarende kapitler: • Dybde – læring og identitet • Længde – vedholdenhed og efterfølgelse • Bredde – udbredelse, ikke uddelegering • Retfærdighed – andre og os selv
• Mangfoldighed – kompleksitet og sammenhæng • Ressourcestyrke – tilbageholdenhed og fornyelse • Bevarelse – historie og arv Principperne refererer bredt til aktuelle udviklingstendenser på det nære skoleplan såvel som til overordnede udviklingsplaner og -politikker. Altid med udgangspunkt i detaljerede case-beskrivelser. Bogen henvender sig til alle med interesse for pædagogisk
ledelse, ledelsesudvikling og ikke mindst for bæredygtige undervisningstiltag.
Bæredygtig skoleledelse Forfattere: Andy Hargreaves og Dean Fink Udgiver: Forlaget Klim Antal sider: ISBN: Pris: kr.
Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 74
Magasinet Skolen · 2014 nr. 2
l i t e s s a l k n i meld d n e s s a k e g a m s gocook Tilmelder du din klasse, modtager I gratis* undervisningsmateriale, lærervejledning og opskriftshæfter. Og i uge 43, 44 el. uge 45 kan I hente en gratis smagekasse med råvarer til 24 elever i den lokale Coop-butik. Målgruppen er 4.-7. klasse i hjemkundskab.
Hvad er din personlige holdning til
indeklima og frisk luft på din arbejdsplads?
Tænk hvis din arbejdsplads var indrettet med en intelligent ventilationsløsning, der holder CO2-niveauet nede, og sikrer et godt indeklima hele dagen…
Som følge af den nye skolereform, er fleksibilitet og nytænkning to vigtige nøgleord, når det kommer til etablering af personlige arbejdspladser på skolerne. Hos Airmaster har vi specialiseret os i at producere intelligente ventilationsløsninger, der sikrer et godt indeklima på den fleksible arbejdsplads. Airmasters lydsvage ventilationsanlæg reducerer CO2 niveauet, og sparer på energiforbruget.
Temaet for årets smagekasse er Fastfood – 100% din ret. Tilmeldingsperioden er 1.april til 15. sept. på www.skolekontakten.dk
Airmaster skaber luft til gode arbejdsforhold
Gdrearvtisnisings-
Få et gratis og uforpligtende CO2 tjek eller læs mere på www.airmaster.dk
un iale og mater sse eka smag
enkelt, hurtigt og kostbesparende
Airmasters ventilationsanlæg kræver ingen konstruktionsændring i bygningen, og kan anvendes ved renovering og nybyggeri. Det decentrale ventilationsanlæg er nemt og hurtigt at montere. Dvs. at den daglige anvendelse af et lokale ikke afbrydes eller forstyrres over længere tid. Få timers adgang til lokalet, og anlægget er installeret og funktionsdygtig.
NB: Du må påregne max 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer.
Airmaster A/S Industrivej 59 l 9600 Aars Tlf: 98 62 48 22 l info@airmaster.dk www.airmaster.dk
Hvad kan køer lære dine elever om matematik?
skolen.
Pengeby giver dine elever basal forståelse for matematik og penge – bl.a. gennem det nye bondegårdsspil. Pengeby-universet og skolematerialerne er udviklet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening og andre førende eksperter inden for undervisning, pædagogik og e-learning. Gennem online spil og fælles klasseaktiviteter leger de 5-9 årige sig til en basal forståelse for penge og får samtidig styrket matematikkundskaberne. Danske Bank introducerede Pengeby i 2008, og spillet har nu over 5,7 mio. brugere i 8 lande. Pengeby er gratis og fri for alle former for reklamer.
Download appen gratis i App Store eller læs mere på pengeby.dk
Oplevelser giver læring: Tema om skoleudflugter og rejser Udskolingen bliver delt i hold i stedet for klasser 4 veje til at skabe bedre resultater i klassen Tema: Akustik og indeklima
Nr. 2, april 2014
MAGASINET
Nyt spil o g opdatere t skolemat eriale