Magasinet Skolen august 2015 by Magasinet Skolen

Kunst med polkaprikker beriger undervisningen Tema: Digitale læremidler Skoleledernes årsmøde 2015 I trætoppernes højder

Nr. 4, august 2015

MAGASINET

skolen.

Kom og b esøg

os på Skolelede rforening ens

Årsmø

22.–23. de oktober i Musikhu set i Aarhus

Hold styr på cyklerne! Giv os et ring på 7020 6141 ... vi vil så gerne tale med dig!

• Vi tilpasser løsninger efter jeres behov • Mulighed for finansiering eller leasing • Vedligeholdelsesfrit • 15 års garanti

Hos Lyngsøe er vi naturligvis CE mærket, hvilket betyder at vores produkter opfylder EU’s krav til sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse.

Omega 10 8382 Hinnerup +45 7020 6141 mail@lyngsoe.dk www.lyngsoe.dk

Indhold Magasinet Skolen Nr. 4, august 2015, 21. årgang Forside: Louisiana Museum of Modern Art Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.skolemagasin.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

10 30 40 56

QR kode til bombning af skole 7.B på Strandskolen i Karlslunde har brug avanceret mobil teknologi til et tværfagligt projekt om Danmark under 2. Verdenskrig.

Hedelyskolen bliver DGI Profilskole I løbet af det næste skoleår skal lærere og pædagoger igennem forskellige opgaver og forløb, der styrker dem til at være gode rollemodeller for børn og unge. Skolen i Greve bliver en DGI Profilskole.

Din krop ’My Body My Rights’ er overskriften på Mediekonkurrencen for grundskolernes 6.10. klasser. Her kan dykkes ned i forskellige journalistiske genrer, der kan benyttes tværfagligt i undervisningen.

Udstyr bag lås Stigende brug af elektronisk udstyr i undervisningen øger behovet for at kunne opbevare såvel skolens som elevernes udstyr sikkert i aflåste skabe.

Din Skole

6 8

Drenge tog et tigerspring Red Barnet giver børn en stemme

10 Digitale læremidler 10 Hvem har QR koden til ‘Bombningen af den franske skole’? 14 Den digitale understrøm i undervisningen 16 Fjernundervisning skaber samarbejde mellem skoler 18 Digitalisering der gør det nemmere for lærerne 20 Flere plejebørn får hjælp til computere 22 Bevægelse, læring og glæde i specialklassen 24 Traditionelle computere er fortid i folkeskolen 26 Det målstyrede monster

38 Naturvidenskab igennem dansk pioners briller 40 Hvem bestemmer over din krop? 42 Videnskab, tro og filosofi møder hinanden 44 I venskabets tegn

46 Det sunde hjørne

august 28 Idræt, leg og anlæg 28 Sunde børn bevæger skolen 30 Hedelyskolen styrker formen til et nyt skoleår 31 Udfordring i trætoppene 32 Matematikkens duo 34 Mød kunsten på Louisiana 36 Bro mellem to kulturer

46 47 48 49 50 51

Unge på kryds og tværs Sluk tørsten i koldt vand Nyt materiale om kost og motion Når støj bliver udfordret Elever drikker for meget energidrik Kortnyt

52 Skolemesser 52 54 56 58 60 63 64 66 68

Skoleledernes årsmøde Når skaden er sket Udstyr bag lås Læring plukkes fra et træ Skoleportræt uden himmelbaggrund Fælles aktiviteter styrker børn Skoleliv og diabetes Bedre arbejdsmiljø i Silkeborg Elever skal møde entreprenørskab tidligt 69 Gode skoleledere »forstyrrer« lærerne

70 Frilæsning Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Runde 2 Skolerne havde knapt hilst nye og gamle elever velkomne til et nyt skoleår, førend debatten om skolereformen atter blussede op. Ting der kunne gøres bedre fra året før, og nye veje, der skal betrædes som bl.a. læringsmål og integrerede lektiecafeer, der nu er obligatoriske. Og ikke mindst en længere skoledag. Hvordan skal det gå? Kan lærerene nå det hele? Har de tid nok til at forberede sig? Vil eleverne rent faktisk blive fagligt stærkere? Vil de få mere bevægelse? Og er det overhovedet muligt at opfylde inklusionen? Der er stadig mange spørgsmål, der ikke kan besvares med et entydigt svar. Men det er muligt at lære af hinanden. At kigge hinanden over skuldre og tage et ekstra kig på det, der fungerer – og naturligvis på det, der ikke gør. Og ikke mindst når f.eks. Dansk Skoleidræt står klar med råd og vejledning og materiale i forhold til mere bevægelse, så kaste et blik på det – måske passer det netop ind på din skole. I løbet af det nye skoleår skal der også vælges en digital læringsplatform. Og inden udgangen af 2017 skal den være implementeret på samtlige skoler. I skoleårets første nummer af Magasinet Skolen har vi tema om netop Digitale lærermidler. Vores teknologiske tidsalders fart giver baghjul til Formel 1-kørernes tophastigheder på omkring 300 km/t. Det går stærkt, og de rigtige beslutninger skal træffes. I dette nummer har vi også tema om Leg, idræt og anlæg, og derudover sætter vi fokus på det kommende årsmøde for skolelederne. Jeg håber, I vil lade jer inspirere af de mange artikler i bladet. God læselyst Gitte Roe Eriksen, redaktør

Skriv til Din Skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk 4

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Dansk Naturvidenskabsfestival

Danske elever får penge til at udforske det vildeste i verden Hvorfor spirer et frø? Hvornår er noget smukt? Hvordan håndterer vi ekstremvejr? Både i naturens mindste organismer og i klodens største og mest ustyrlige naturkræfter gemmer sig ubesvarede spørgsmål. Over 150.000 elever fra landets grund-, gymnasie- og erhvervsskoler får mulighed for at udforske den vildeste viden og tage på opdagelsesrejse efter de svar, når den nationale Dansk Naturvidenskabsfestival 2015 skydes i gang i uge 39. Alle deltagere kommer under festivalen til at arbejde med science under det fælles tema: Vidunderlige vilde verden. Nordea-fonden har i den forbindelse netop bevilget 1,1 mio. kr. til 80 ansøgere fra undervisningssteder i hele Danmark. Et særligt fokusområde for Nordea-fonden i år er

innovation. Det kan være projekter, der tager udgangspunkt i en udfordring, som eleverne skal komme med løsningsforslag til. Et eksempel kunne være, hvordan science kan være med til at løse globale udfordringer. Dansk Naturvidenskabsfestival er en national festival, der har som formål at skabe engagerende oplevelser med science blandt børn og unge. Festivalen finder sted hvert år i uge 39. www.naturvidenskabsfestival.danishsciencefactory.dk

Sommerferie med dansk, matematik og engelsk I sommerferien deltog 150 elever på en lille uges sommerskole i Hjørring, der foregik på Hjørring Private Realskole i årets TalentWeek. Elever som bare elsker dansk, engelsk eller matematik tog frivilligt på sommerskole for at hygge sig med deres interesse. Det er www.Talentcamp. dk, der afvikler TalentWeek, som er landets største sommerskole for unge i alderen

14-16 år med særlig interesse for matematik, dansk og engelsk. Eleverne blev inddelt i 10 nye klasser på tværs af skoler og landsdele, hvor de fik mulighed for at fordybe sig i deres yndlingsfag og møde nye klassekammerater. Næste TalentCamp bliver for matematiklinjen den 10.-14. september for talentelever i 7. klasse.

Din Skole

Bråskovgård Efterskole, Hornsyld

Supernørder bliver undervist i opfinderi Nogle unge mennesker går rundt med en opfinder i maven og tænder på ord som ‘Danfoss Univers’, ‘Robolab’, ‘Lego’, ‘Eksperimentariet’ og ‘Storm P’. De får lov til at få fingrene helt ned i deres egne tekniske projekter på Bråskovgård Efterskoles linjefag ‘Supernørd’. På Bråskovgårds tekniske linje, ‘Supernørd’, bliver eleverne trænet i at reflektere, tænke kreativt, tænke i udvikling, og i hvordan tingene kan forbedres til f.eks. en lettere hverdag. Der er stor forskel på de projekter, som eleverne kaster sig ud i. Fra genbrugssolceller til en bevægelsessensor, der kan kontakte din familie, hvis du kører galt på mountainbike, mens du er alene i skoven. Og

en elev har tidligere lavet en fuldt funktionel punktsvejser ud af en mikroovn. Det er en succes hos en ganske speciel gruppe af unge, der er meget glade for at få lov til at brede sig. Det er resultatet af at give det hele frit til en flok elever i 16-års alderen. - Jeg er lidt en nørd, så hvad skal jeg på en jagt- eller sportslinje. Her på Supernørd får jeg lov til at rode med det, der interesserer mig. Det er fedt, forklarer 16-årige Jacob Mortensen, der går i 10. klasse på Bråskovgård Efterskole. På med JA-hatten Eleverne på efterskolens linje skal have en opfinder i maven. Faget giver til

På Bårskovgårds tekniske linje ‘supernørd’ får eleverne fingrene ned i deres egne projekter.

gengæld eleverne frit spil til at lave alt, hvad de kan finde på. Her er ‘NEJ’ et fy-ord, og resultaterne kommer man ikke udenom. - Det kan godt være, at de ikke når hele vejen, men så længe de har fået lysten til at arbejde med noget, så er vi kommet rigtig langt. På den måde er faget måske mere procesorienteret. Det er bare lidt forkert at sige, for vi er stort set hele tiden i gang med at lave noget praktisk, forklarer Supernørd-lærer, Lars Ottosen.

Eleverne arbejder med alt lige fra programmering til at lave apps og til at bygge noget konkret.

Iværksætterspirer Der er stor forskel på de ting, som eleverne arbejder med. Nogen arbejder med programmering, andre laver apps. Skolen har også værkstedsforløb, hvor der skal bygges noget mere konkret. Sidste år har det

været en drage, og året før var det en sæbekassebil. Det er vigtigt for skolen, at eleverne får fingrene i arbejdet, da faget skal ende med et afgangsprojekt. Her bliver der stillet ekstra krav til dem, for udover at skulle opfinde noget, så skal de også kunne tænke over, hvordan man markedsfører produktet, og hvem det skal kunne sælges til. - Hvem ved? Måske er de idéer, der opstår her på skolen, de idéer, som eleverne kommer til at arbejde videre med i fremtiden. Det er i hvert fald gyldne tider for iværksættere med gode idéer,’siger Lars Ottosen. Bråskovgård Efterskole – www.bge.dk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

DrengeCamp

Drenge tog et tigerspring Inden skoleåret begyndte, tog udfordrede drenge på 5. og 6. klassetrin på DrengeCamp i Varde

rænd for det du vil’. Med det løfte tjekkede udfordrede drenge ud fra Varde Kommunes DrengeCamp 2015 lige før skoleåret begyndte. De seje, skønne og modige drenge kom i mål med et sandt tigerspring – resultatet er ikke til at tage fejl af. 7818 læste sider i dansk, 5365 matematikopgaver – og et testresultat med en læringseffekt på over 2 læringsår både i læsning og i matematik, tal og algebra. Varde Kommune etablerede DrengeCamp for udfordrede drenge på 5. og 6. klassetrin før skoleåret gik i gang. Initiativet tog udgangspunkt i erfaringer og metoder fra LøkkeFondens Drenge Akademi. Målet var, at campens erfaringer omkring den enkelte elev og dennes udbytte skal følge ham tilbage i folkeskolen. Lyst til at lære Gennem spændende pilotprojekter som LøkkeFondens Drenge Akademiet, Fodbold Fulton Akademiet og andre nyskabende læringsforløb ved man, at det er muligt at genskabe drenges lyst til at lære, give dem et markant løft fagligt og på den lange bane give dem mod på en fremtid med uddannelse. Erfaringer viser, at et særligt fokus på anderledes tilgang til læring, synlige mål og succeser virker. Et bevidst arbejde med drengenes læringsstyrker og personlige styrker og en sund og energifyldt ramme omkring læring.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

DrengeCamp i Varde før skolestart gav en læringseffekt på over 2 læringsår.

Disse erfaringer og metoder blev bragt i spil på DrengeCampen i Varde Kommune. Danske drenge er tit udfordrede i skolen og halter mere fagligt bagefter end pigerne. Med en anderledes tilgang har DrengeCampen fokus på at booste drengenes læring og motivation og give dem lysten til at lære igen. DrengeCampen involverede også forældrene, så drengenes progression og succes kan fastholdes, når de kommer tilbage fra campen. Campen følges op af en to dages camp for drengene fra fredag den 6. november om ● eftermiddagen til lørdag den 7. november 2015.

VOR NYE PIGE I KLASSEN

MÆRK LJØ ET MI

MØBLER OG INDRETNING

Nu har vi også møbler til skoler og institutioner I 40 år har AJ koncernen leveret inventar til kontor, skole, lager og industri. Nu har vi også taget skridtet i Danmark, hvor vi udvider med et bredt sortiment af møbler til skoler og institutioner! Vor nye møbler skaber et inspirerende miljø, fordi de har en lyddæmpende effekt og et lækkert design af brugervenligt og hårdfør materiale, som tåler slitage. Vi er klar med et godt tilbud, indretningsforslag og monteringsservice. Bestil vores katalog på ajprodukter.dk eller kontakt os på 59 400 999.

ajprodukter.dk 7

I januar afleverede 15 15-årige deres første bud på de nye verdensmål til Mogens Lykketoft ved en event i Folketinget.

Red Barnet giver børn en stemme

Med projekt Generation 15 ønsker Red Barnet at bidrage til at give børn en stemme, når de nye verdens mål besluttes – i tråd med FN’s børnekonvention, som lægger vægt på børns inddragelse Fotograf: Anne-Sofie Helms/ Red Barnet.

il september forventes alle verdens lande i FN at vedtage de nye mål, som sigter mod at udrydde ekstrem fattigdom og have fokus på bæredygtighed, ulighed og ansvarlig forvaltning af verdens naturressourcer inden 2030. Verdensmålene vil gælde for alle lande i verden – så vi i Danmark skal også være med til at sikre, at vi når målene. Red Barnet vil være med til udbrede kendskabet til de nye verdensmål og skabe engagement blandt landets børn og unge. Det er deres fremtid det handler om! De repræsenterer den generation, som vil være voksne, når de nye mål skal være opnået i 2030. Generationen som kan udrydde fattigdom og samtidig forandre vores måder at fordele, forbruge, forvalte natur og ressourcer på. 15 15 årige indledte året

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Med Red Barnets verdensmål er der også skabt materiale til lærere og elever, der kan findes på organisationens hjemmeside.

med at mødes med Mogens Lykketoft på Christiansborg tilbage i januar. En af de femtenårige rejser til FN’s Generalforsamling og skal sammen med unge fra mange andre lande overrække sin generations ønsker til fremtidens

Red Barnet

Der blev lavet workshops tidligere på året for at finde frem til verdensmål.

mål. Større lighed, slut med vold mod børn og god uddannelse til alle er nogle af prioriteterne. Red Barnet organiserer Skole Topmøder, hvor elever – Ligesom ved FN- vil diskutere deres visioner for fremtiden og de nye mål for en bedre verden. Det hele kan kulminere med, at eleverne bliver enige om, hvilke 3 mål der er vigtigst for dem. Læringsmål kan kombineres Verdensmålene rummer en unik mulighed for at kombinere læringsmål inden for forskellige fag, idet målene favner alle livets aspekter. Der er mål for at mindske ulighed i og mellem lande og om at passe på naturen og gøre noget ved klimaforandringerne. Der er også mål inden for sikkerhed, sundhed og adgang for alle til vand, energi og mad og et mål om at alle piger & drenge skal i skole og have undervisning af god kvalitet. Målene har såvel en national som global dimension på den måde kan undervisning i de nye mål bidrage til, at skabe et engagement i verden og forståelse af egen rolle. Målene kan også danne udgangspunkt for at sætte fokus på børns tarv og rettigheder – vold mod børn, ulighed mv. Den verden vi ønsker Ideen er, at eleverne lærer om de nye verdensmål og diskuterer, hvilke mål der er vigtige for dem og tale om,

hvad man kan gøre i Danmark og verden for at nå målene. Et længere forløb kunne bestå i at eleverne får til opgave at skrive forslag på et postkort, skrive et essay om en bedre verden eller udarbejde en tale, som kan holdes ved samling for hele skolen. Det kan også blot være et enkelt modul, hvor eleverne lærer om verdensmålene, og taler om hvilken verden de ønsker sig. Jeres skole kan være med i Verdenstimen. Skoler i hele verden holder mindst én lektion om verdensmålene i uge 40, hvor FN’s Generalforsamling finder sted. Red Barnet er del af en verdens omspændende kampagne World Largest Lesson, der skal sikre alle i hele verden kender målene – så alle kan være med til at skabe forandringer. Derudover kan jeres skole være med til at sætte fokus på verdensmålene i forbindelse med Børnerettighedsdagen 20. november, der i år har fokus på verdensmålene. Mange af de nye verdensmål er afgørende for opfyldelse af de rettigheder, som børn har ifølge FN’s Børnekonvention. Red Barnet formidler materiale til lærere og elever på hjemmesiden – så det er til at gå til, for alle, der har lyst at deltage i at udbrede kendskabet verdensmålene til i ● hele landet. www.redbarnet.dk Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Digitale læremidler

Hvem har QR koden til ‘Bombningen af den franske skole’? 7.B på Strandskolen i Karlslunde har brugt avanceret mobil teknologi til et tværfagligt projekt om Danmark under 2. Verdenskrig Af Lektor Carsten Jessen, Danmarks Pædagogiske Universitet og Sussi Nyled Heinrichson, Cand. Scient. Bibl., Greve Bibliotek

2 forventningsfulde stemmer fylder 7.B’s klasselokale på Strandskolen i Karlslunde lidt nord for Køge en solrig onsdag morgen. Der er tæt pakket med tasker og cykelhjelme fra 35 elever fra naboskolen, Mosede skole, 6. årgang. De er særligt inviteret til at spille de fem spil til mobiltelefoner, som 7.B har arbejdet intensivt med i 4 måneder i faget dansk. En lang arbejdsproces, som har udfordret både elever og lærer, skal stå sin prøve. Der er meget på spil. Avanceret mobil teknologi skaber ny læring Rundt ved bordene i klasselokalet venter fem grupper elever på at sende de besøgende ud for at opleve, hvordan et ‘fysisk’ computerspil fungerer. For selv om børn i dag er velbevandrede i teknologi, er 7.B’s spil noget helt nyt og avanceret. Spillene er baseret på GPS-teknologi via programmet PlayingMondo som laves af Euman A/S. Man spiller ved at bevæge sig rundt ude i den fysiske verden med en mobiltelefon, og ved at scanne QR-koder. Eleverne har selv udviklet spillene på baggrund af en roman om Danmark under 2. Verdenskrig som de har læst i danskfaget. Projektet er tværfagligt og kobler historie og dansk. ‘Du er den røde prik’ Den første gruppe besøgende bliver instrueret af Tobias, der fortæller, hvad det hele går ud på: ‘Det spil i skal spille nu handler om en jødisk familie, der er nødt til at flygte fra Danmark til Sverige, fordi tyskerne er efter dem. Mobilen vil vise jer et kort over skolen. I er en rød prik på skærmen, og I skal gå ind i de punkter, som I kan se på mobilen. Der vil komme billeder op på skærmen, hvor der enten står noget, eller hvor vi siger noget, så det er vigtigt at i hører, efter for der kommer nogen informationer, som i skal svare på. I vores spil skal I samle penge, så den jødiske familie kan komme til Sverige, hvor de er i sikkerhed’.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Gruppen forsvinder ud af døren, og kort efter går de rundt på hele skolen for at finde de GPS-punkter, som udgør spillet. Til hvert punkt knytter der sig et spørgsmål eller en opgave. Det kan være at flygte på tid fra den tyske SS officer, finde skatten med penge, der betalte den illegale tur for jøderne over Øresund, vaske tøj eller slås med en tysk soldat for at befri en frihedskæmper. Alt sammen opgaver, der skal løses ved hjælp af mobiltelefonen. Indbygget i softwaren ligger der muligheder for at bruge telefonen som værktøj. Man kan løbe fra et punkt til et andet på tid eller ryste den for at skulle slås eller vaske tøj.

Med mobilen i hånden, får eleverne et kort over skolen. De er selv en rød prik og skal bruge mobilen til at blive guidet det rette sted hen.

Professionelle eksterne samarbejdspartnere 7. B har haft den kendte danske børnebogsforfatter og tegner, Jan Kjær, til at hjælpe til med forsøgsprojektet (Inter)aktive børn som peer-educators, som har dannet rammen om 7. B’s arbejde med spiludvikling. Projektet er udformet og ledet af Sussi Nyled Heinrichson fra Greve Bibliotek og har fået støtte fra Kulturstyrelsen. Formålet har været at afprøve nye undervisningsformer med it i almindelig skoleklasse. Projektet har fulgt opfordringen i den nye skolereform til at forsøge at åbne skolen mod det omgivende samfund for at give eleverne et bredere grundlag for at lære ved at møde andre undervisere med

Euman Mobilteknologi er blevet afprøvet i undervisningen på Strandskolen i Karlslunde.

kompetencer, der kan supplere skolen. Tanken hermed er, at eleverne kan udvikle nye kompetencer, som passer til den 21. århundredes krav, hvor den form for undervisning og læring, skolen traditionelt har stået for, ikke er tilstrækkelig. Det handler med andre ord om kompetencer til det 21. århundrede, som forudsætter nye læringsformer. Det traditionelle uddannelsessystem udfordres Den tankegang er ikke et særligt dansk fænomen, men noget, der tages alvorligt over hele verden. Eksempelvis har det amerikanske undervisningsministerium skabt det, de kalder ‘Partnership for 21st Century Skills’ i

samarbejde med nogle af verdens største virksomheder. Dette partnerskab har tiltrukket sig stor opmærksomhed, herunder fra danske lærere og pædagogiske forskere. Partnerskabet taler ret tydeligt og præcist om en kløft, der i dag er opstået mellem skolens undervisning og det, der er brug for i samfundet og på arbejdspladser i fremtiden, hvor konstante forandringer er udtalte. Man taler ligefrem om, at det eksisterende uddannelsessystem vil blive irrelevant, hvis der ikke bygges bro over kløften. Partnerskaber påpeger, at skolen ikke blot skal lære børn traditionelle basisfærdigheder (læsning, skrivning, regning m.v.), men også skal have styrket deres læringskompetencer ud fra ny viden om, hvordan mennesker lærer. Én af de metoder, der fremhæves som effektive er projektarbejde, hvor eleverne i stor udstrækning selv undersøger, erfarer og udvikler ny viden, og hvor de arbejder med en konkret problemstilling i kontakt med verden uden for skolens mure. Det særlige ved projektarbejde er, at eleverne her både kan udvikle basisfærdigheder og » læringskompetencer.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Digitale læremidler Euman Eleverne har skullet samarbejde undervejs i processen med at skabe et spil, der kan benyttes af andre elever.

Knytter bånd I (Inter)aktive børn som peer-educators er samarbejdet med Jan Kjær en god demonstration af, hvordan andre kompetencer kan inddrages i skolens undervisning. Jan Kjær har deltaget i projektet som underviser og vejleder af eleverne. Første gang, eleverne møder Jan, er til et foredrag på biblioteket, hvor han fortæller dem om, hvordan han skaber fortællinger. Foredraget er kun en begyndelse på hans medvirken. I de følgende undervisningstimer bygger han videre på det, når han vejleder eleverne med afsæt i deres egne fortællinger. Han indleder sin vejledning med at fortælle klassen, hvordan han selv er vant til at få kommentarer fra sin redaktør på forlaget, og fortæller bl.a. at hans seneste bog kom tilbage med 600 rettelser. På den måde sætter han fokus på, at kritik er en naturlig og uundværlig del af processen med at skabe et professionelt produkt. Det er i den iterative arbejdsproces man skaber produkter, der holder vand. Praksislæring i klasselokalet Jan Kjærs undervisning rummer en god del ‘tavs viden’, som ikke italesættes, men som eksisterer i samværet mellem ham og eleverne. I kraft af samarbejdet med Jan kommer ‘praksislæring’ således ind i klassen. Den eksterne professionelle betragter således eleverne som medprofessionelle og ikke som traditionelle elever. Den tillid til egne evner, der opstår i projektarbejdet, smitter af på elevernes selvsikkerhed. Rationeringsmærker og sort børs Dagen, hvor eleverne fra Mosede skole skulle afprøve spillene, bød ikke bare på bevægelse udendørs, men lærte også eleverne nye ord. Ordet rationeringsmærke blev forklaret mange gange. Og en korthåret dreng med Bad Boy skrevet henover maven spurgte, om sort børs var noget med, at de havde slukket lyset dengang? Spillene rejser mange spørgsmål, som sætter gang i snak og spekulationer mellem de besøgende elever og 7.B i den korte tid, der er til rådighed. Projektarbejde med et klart mål skaber ny læring - Der har været mange kompetencer i spil i det her projekt, siger dansklærer Heidi Brønsbjerg. – Og det er forskelligt hvilke kompetencer, eleverne har skullet bruge i fortælleworkshop forløbet med Jan Kjær, og hvilke, der skulle bruges, når de sad og programmerede sammen med underviseren fra Euman A/S. Det har været et autentisk forløb. Her har det været meget tydeligt for dem, hvorfor de skulle lære at fortælle en god historie. Der var nogen, der skulle spille deres spil, og lære noget 12

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

af dem. Der var et konkret produkt, som de selv havde indflydelse på. De skrev ikke en stil, som jeg skulle rette. De skulle lave noget, der gav værdi og mening for andre på deres egen alder. Stolthed styrker lysten til at lære Og netop det, at det var jævnaldrende elever, der roste 7.B’s spil, var også en væsentlig faktor, der skabte stor stolthed hos eleverne. Derudover fortæller Heidi Brønsbjerg, at eleverne undervejs i processen har lært hinanden at kende på en ny måde. Igennem forløbet har eleverne fået øjnene op for, at de også er samarbejdspartnere i en produktrettet proces, ikke bare klassekammerater. (Inter)aktive Børn som Peer Educators har desuden sat fokus på elevernes forskellige kompetencer. Nogen er rigtig gode til IT, nogen er stærke i historieopbygningen, nogen er visuelle og andre igen kan overskue komplekse arbejdsprocesser og holde skruen i vandet og dampen oppe. Alle har bidraget med det, de kunne, samtidig med at de lærte nyt -og lærte fra sig. Eleverne har udviklet en ny ansvarlighed over for arbejdsopgaver, som især er kommet i takt med, at de har opdaget, at de kan skabe noget selvstændigt sammen med en stolthed over deres færdige produkt. Du kan møde Euman på Skoleledernes Årsmøde, som ● vi også fortæller om i dette nummer.

ER VI RIGTIG KLOGE? DIGITAL VELFÆRD ER PÅ AGENDAEN Når eleverne skal blive så dygtige, de kan, forudsætter det et tæt samspil mellem lærernes undervisning og den enkelte elevs faglige niveau. Derfor har vi taget lærere og elever over hele landet med på råd og udviklet den digitale platform KMD Educa Læring.

SAMMEN UDVIKLER VI DANMARK Den danske folkeskole skal være blandt verdens bedste. Dag for dag skal fagligheden løftes, og vores bidrag er it, der skaber genvej til læring. Med KMD Educa Læring får din skole en læringsplatform, der lever op til kravene i brugerportalsinitiativet.

Læs mere på kmd.dk/educa

Digitale læremidler

Den digitale understrøm i undervisningen Integration af it og digitale læremidler kan styrke en række kompetencer, der i stigende grad efterspørges fra det omgivende samfund Af Pernille Lomholt IT og mediekonsulent ved CFU/UCSJ.

i er nu godt på vej ind i det 21. århundrede med en ny folkeskolelov, der implementeres over hele landet, hvor vi taler om målsætninger, målstyring og feedback. Digitalisering (it og medier) skal ligge som en strøm under undervisningen i fagene i de såkaldte tværgående emner. Programmering ligger i matematik og styring af robotter i fysik og natur/ teknologi. I dansk har man fokus på produktion, formidling, kommunikation og samarbejde ved f.eks. analyse af computerspil og produktion af kortfilm. Sprogfagene kan bruge it til det internationale samarbejde, f.eks. gennem blogs, Facebook og onlinespil. Digital dannelse og didaktisk design Integration af it og digitale læremidler kan styrke en række kompetencer, der i stigende grad efterspørges fra det omgivende samfund. Der er ikke noget nyt i, at det ikke længere er nok blot at besidde grundkompetencer i form af at kunne læse, skrive og regne; der må digitale kompetencer til. Det kan være tværfagligt projektarbejde, herunder samarbejde uafhængigt af tid, sted og enhed. Det kan være kreativitet og innovation, der understøttes af producerende værktøjer og informations- og kommunikationskompetencer, der udvikles ved at bruge f.eks. sociale netværk på en didaktisk kvalificeret måde. Disse kompetencer fører til det, der kaldes digital dannelse.

It og medier kan bruges tværfagligt i undervisningen. F.eks. programmering i matematik. 14

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

At gøre elever digitalt dannede er vigtigt i en teknologisk verden.

Den digitale dannelse skaber mulighed for, at eleverne kan blive i stand til at styre egen kompetenceudvikling gennem hele livet. Ideelt set deltager eleverne i undervisningen som didaktiske med-designere for at få digital dannelse. Det betyder i praksis, at læreren sætter overordnede mål eller en ramme, og eleverne deltager ved at være med til sætte delmål, vælge indhold og læringsressourcer samt planlægge og organisere forløbet. Og endelig betyder det, at eleverne har mulighed for at få og give feedback og reflektere over deres valg med læreren som læringsvejleder for at komme videre i designprocessen. Eleverne som med-didaktikere i praksis Integration af it og digitale læremidler handler altså ikke kun om at bruge bestemte værktøjer i undervisningen, men om at understøtte udviklingen af digitale kompetencer. Lærerens rolle ændres i samspillet med eleverne som med-designere. Det er vigtigt, at læreren vedbliver at være til stede for eleverne og altså ikke trækker Litteratur sig, men vejleder og sparKilde: Levinsen, Karin og rer i forhold til elevernes Birgitte Holm Sørensen: valg af f.eks. værktøj eller Didaktisk design og digiproblemløsningsmetode. tale læreprocesser, AkadeDet er nemlig feedback fra misk Forlag 2014 læreren og eleverne selv,

University College Sjælland Den digitale dannelse skaber mulighed for, at eleverne kan blive i stand til at styre egen kompetenceudvikling gennem hele livet.

der er vigtig for at komme videre i lærings- og designprocessen. Man lader som lærer eleverne “vandre’ frem og tilbage i designprocessen mellem design, afprøvning, feedback og tilbage igen til redesign. At lade eleverne være med-didaktikere kan foregå på forskellige niveauer i undervisningen. De kan være med til at designe et stort uge-projekt i naturfag, hvor eleverne laver multimodale produktioner, som skal offentliggøres på skolens bibliotek. Eleverne kan også deltage i undervisningen i et tema i dansk, hvor de selvstændigt vælger det mest hensigtsmæssige program til præsentation af en analyse eller vælger, hvilken metode de vil arbejde med den enkelte tekst på.

Den tilgang til at bruge it og medier i undervisningen, som de Forenklede Fælles Mål lægger op til – digitalisering som en underliggende strøm – er uden tvivl den mest meningsgivende måde at bruge digitale værktøjer i undervisningen. At gøre eleverne digitalt dannede er nærmest livsnødvendigt i en verden, hvor det forlanges, at man er digital medborger i både handling og i tilgang. Derfor er man nødt til at lade eleverne komme til og ● være med-designere på den didaktiske proces.

PlayingMondo kan bygge bro mellem det 21 århundredes kompetencer og Skolereformen Med den digitale spilplatform PlayingMondo udfordrer vi eleverne i AppVærkstedet på alle Det 21 Århundredes Kompetencer. Undervisningsformen og indholdet passer rigtigt godt ind i den understøttende undervisning. Eksempler på forløb, hvor eleverne har bygget spil: • Natur og teknik om bier og i dansk om Ole Lund Kirkegaard – 2 kl. Frederiksberg • Natur & teknik om tilpasning i PlayingMondoZooCamp – 6. kl. Høje Tåstrup • Dansk og historie om frihedskampen i anden verdenskrig – 7. kl. Allerød på Legebjerget • Dansk og historie – spilfortolkning af en roman – 7. kl. Greve

”Udviklingen af spillet har været utroligt spændende. Det indeholder både brugen af kreativitet og fantasi” fortæller John, der er lærer fra Engholmskolen i Allerød, efter et 30 timers forløb med sin 7’ende klasse og forsætter ”og disse egenskaber kombineres med teknisk snilde. Eleverne har skullet bruge deres danskfaglige kundskaber – både i beskrivelsen af spillet, men også som tekst i deres spil på mobilen. Også film- og lydklip skulle findes frem og lægges ned i spillet. I min verden rummer dette uanede muligheder. Jeg er ikke i tvivl om, at dette bliver et af fremtidens helt store pædagogiske hits”.

Problemløsning – Kreativitet – Informationsbearbejdning – Samarbejde – Medie Kompetencer ”Det var super fede spil”, ”rigtig godt at det foregik udendørs og man fik bevæget sig, jeg kunne meget bedre lide det her end at sidde i klassen”

Søg og se PlayingMondo på YouTube og Facebook – kontakt os på 3322 8856 eller sales@euman.com

”7.B har lavet nogen kreative spil, og jeg lærte noget om 2. verdenskrig, som jeg ikke vidste – og vi har endda haft om det i historie” – Udsagn fra de spillende elever i Greve

Scan QR-koden med din telefon for at se PlayingMondoZooCamp Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Digitale læremidler Telepresence

Fjernundervisning skaber samarbejde mellem skoler Elever fra tre 8. klasser på tre forskellige skoler i Varde kunne før sommerferien vinke til hinanden via storskærme i deres klasselokaler. De deltog alle i live og nærværende fjernundervisning på samme tid – kaldet telepresence

å skærmene kunne alle eleverne se hinanden og samtidig følge med i undervisningen, som blev streamet live fra SE (Syd Energi) i Esbjerg. Det lyder næsten som en scene fra en fremtidsfilm, men telepresence er ikke et fjernt fremtidsscenarie. Det er en mulig løsning på de udfordringer, som mange små skoler i Danmark står over for. Hjælp til små landsbyskoler Mindre skoler i landsbyer og rundt omkring på landets øer er under stærkt pres. 358 skoler er lukket siden år 2000, og i år forventes endnu flere skoler at blive lagt sammen i færre storskoler. Skoleændringer sker især i udkantskommunerne, som mangler penge og nye elever for at drive de mindre skoler videre. I 2015 skal kommunerne hente effektiviseringer for tre milliarder kroner, og skolerne skal stå for 15 procent. Det betyder potentielt endnu flere skolesammenlægninger. Og det betyder, at

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Fjernundervisning - kaldet telepresence - kan være en hjælp til små landsbyskoler.

Tre forskellige skoler i Varde

SKEMALÆGNING I TEAMS

har modtaget undervisning samtidig ved hjælp af storskærme.

Opret fag Dansk (180)

7. klasse

PRINT SKEMA

Vælg skema

13. - 17 oktober, 2014 Uge 40

Mandag d. 13/10

Tirsdag d. 14/10

Torsdag d. 16/10

Onsdag d. 15/10

TRÆK FAG

Fredag d. 17/10

7 Matematik (185)

Historie (175)

Tysk (129)

Geografi (144)

8 9

Pause Tysk

Pause Dansk

Matematik

Tysk

Pause

Matematik

Engelsk

Idræt

Tysk

Matematik

Pause

Dansk

Valgfag

Historie

Fysik/Kemi

Bevægelse Understøttende Undervisning

Samfundsfag

Dansk

10 11 12

Valgfag

Engelsk (119)

Understøttende Undervisning

FAKTA

Idræt (87)

Tre skoler i Varde Kommune har siden 2012 deltaget i et forsøg med digital undervisning. For første gang nogensinde deltog flere skoler før sommerferien i den helt samme undervisningstime, på samme tid. 8. klasserne på tre skoler blev undervist via telepresence fra SE (Syd Energi) i Esbjerg.

afstanden til skole bliver meget længere, hvilket gør det svært for mindre kommuner at tiltrække de eftertragtede børnefamilier. Der ligger et kæmpe potentiale i telepresence-undervisning som et middel til at bevare fagligheden uanset skolens størrelse, for det giver skolerne adgang til kompetente oplæg fra eksterne undervisere, og lærerne kan få et tættere samarbejde på tværs af skoler. Resultatet er bedre undervisning og en lysere fremtid for lukningstruede skoler. - Der er gode muligheder for at knytte skoler an til samfundet og kulturinstitutioner, virksomheder og andre organisationer, som har viden som skolen og især eleverne kan have glæde af, siger lektor Bente Meyer fra Aalborg Universitet, som forsker i digitale læringsmidler i fremtidens undervisning. Resultatet er bedre undervisning og en lysere fremtid for lukningstruede skoler. Det er altså ikke blot undervisning via en skærm, men et bud på, hvordan lærere i fremtiden kan undervise på afstand, uden at gå på kompromis med nærvær og pædagogik. Undervisning i iværksætteri De knap 80 elever fra Varde blev fjernundervist af iværksættervirksomheden DOJO, som er en af finalisterne i en ambitiøs iværksætterkonkurrence afholdt af SE i Esbjerg. Iværksætterne fra DOJO-virksomheden underviste på engelsk eleverne i iværksætteri og fortalte dem, hvor langt man kan nå ved at tro på sine idéer. - Formålet med undervisning via telepresence er at skabe mere samarbejde mellem skolerne. Det tilføjer også noget engagement og autentisk, når eleverne ikke kun skal præsentere for deres egen klasse, men også for nogen, som mere eller mindre er fremmede for dem. Eleverne gør sig mere umage og er mere fokuserede, siger ● Bente Meyer.

Lektiehjælp 14

Lektiehjælp (96)

Bevægelse (113)

Understøttende Undervisning

Lektiehjælp

MED DOCENDO ER DET LET AT LÆGGE FLEKSIBLE SKEMAER I TEAMS Styr på timetællingen

- så der er styr timeforbruget for underviseren og klassen

Overblik over lokaler og undervisere - så der ikke sker dobbeltbookinger

Let at lave løbende ændringer

- så skemaet passer til den nødvendige undervisning

Nyt i docendo Vælg vikar for - Dansk i 3. A kl.08:00-08:45 Følgende lærere er ledige i tidsrummet Marie Andersen har faget, har klassen Vælg som vikar

VIKARDÆKNING VIKARDÆKNING I TEAMS I TEAMS David Johansen har faget, har klassen

Vælg som vikar

Dansk 10:00 - 11:20

Vi retter s. 38-41 + arbejder videre med s. 42-45 i Opg.bog 3A

Matematik 11:20 - 12:20

Vi arbejder videre med geometri i hverdagen

Natur/Teknik 13:20 - 14:45

Vi fortsætter med emnet om vejret, og går i gang med en ny bog om klimaforandringer

UGEPLAN I SKEMA

Se docendo påSkolen 1 minut Magasinet · 2015 nr. 4

besøg docendo.dk

Digitale læremidler KMD Educa Læring

Digitalisering der gør det nemmere for lærerne Lærernes ord har vejet tungt i udviklingen af KMD Educa Læring. Formålet er at give både lærerne og eleverne en genvej til læring, og erfaringerne siger, det virker Videndeling letter forberedelsen Når en hel skole – eller en hel kommune – benytter læringsplatformen, får den ekstra værdi for alle. Lærernes forløb bliver samlet i en database, hvor de både kan samarbejde tæt, hente inspiration hos hinanden og bygge videre på andres forløb. Her er pointen ikke alene at spare tid til forberedelsen. Ved at stå på skuldrene af kollegernes gode erfaringer kan lærerne også give fagligheden et løft.

undt om på landets skoler er lærerne i fuld gang med den omstilling, folkeskolereformen har sat rammerne for. En udløber er, at der nu arbejdes med målstyret undervisning overalt. Forandringen understøttes samtidig af et krav om, at kommunerne i løbet af det nye skoleår skal vælge en digital læringsplatform. Og inden udgangen af 2017 skal den være implementeret på samtlige skoler. For lærerne betyder det endnu en gennemgribende forandring i deres hverdag: Digitaliseringen rykker nu helt ind i klasserummet – i undervisningen, i planlægningen, i differentieringen og i samarbejdet. Endnu en opgave, kan man fristes til at mene. Og ja, der er næppe tvivl om, det kræver engagement og energi at få implementeringen til at lykkes. Omvendt kan digitaliseringen også lette det pres, mange lærere føler sig fanget i, da det bliver nemmere at arbejde sammen og klare forberedelsen. Det siger de tilbagemeldinger, KMD har fået på KMD Educa Læring. Forløb og elevplaner spiller sammen Educa kobler undervisning og læringsmål tæt sammen ved at skabe samspil mellem to moduler: Et forløbsmodul, hvor lærerne planlægger og gennemfører undervisningen. Og et elevplansmodul, hvor de både kan holde Fælles Mål og elevernes aktuelle niveau for øje. Dermed kan lærerne for eksempel løbende evaluere deres forløb i forhold til deres konkrete mål. Nåede klassen det, der var planlagt, lærte eleverne det, de skulle, og hvad betyder det for næste forløb?

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Tomlen op Det faglige løft i skolen handler om at give alle elever gode vilkår – uanset niveau. Her har KMD Educa Læring vist sig at gavne både de svage og de stærke elever. Eleverne får deres eget digitale læringsunivers, hvor de straks kan se, hvad de skal lave, og hvad de skal lære i hver enkelt lektion eller forløb. Dermed er de fleste elever hurtigt i gang i timen, og det har to sidegevinster: Der bliver arbejdsro – og læreren får overskud til at hjælpe dem, der har ekstra behov for det. Den arbejdsform har eleverne taget meget positivt imod. For nogle lærere kræver det lidt tilvænning at give skriftlige instruktioner – men resultaterne i klassen viser sig at være indsatsen værd. Der er ingen grund til at vente KMD Educa Læring har været i gang på skoler landet over siden 2013, og forløbene her har bekræftet, at et godt forarbejde betaler sig. - De gevinster, mange skoler allerede har oplevet med læringsplatformen, er tilgængelige for alle. Jo før, man kommer i gang, desto før vil man mærke, hvordan platformen understøtter reformens mål. Og vores erfaringer med implementeringen, dem deler vi gerne, siger Jens Arne Madsen, der er områdedirektør for Børn & Uddannelse i KMD. ●

Digital dannelse digitale kompetencer en nødvendighed

CFU tilbyder at inspirere, give kvalificerede forslag og skabe læringsrum til at udvikle dine og dine elevers digitale kompetencer: • Lån iPads til programmering og multimodal produktion • Lån Sphero-kugler til programmering • Lån Lego WeDo til programmering • Ikke-fagrettet kursus i digitale værktøjer og programmering • Fagrettet kursus i digitale værktøjer og programmering

Du kan høre mere om mulighederne ved at kontakte Elsebeth Hviid Sørensen, CFU på: eso@ucsj.dk eller tlf. 7248 1957

19 annonce_skolen_a4.indd 1

13/07/15 11.40

Digitale læremidler

Oliver, Camilla og Majbrith er anbragt via Næstved kommune og bor i samme plejefamilie. Camilla, 18 år, har sparet sammen til en computer, men det har Oliver og Majbrith ikke mulighed for. Kommunen kan heller ikke hjælpe, selvom de skal bruge PC’er til skolen. Fotokreditering: Børnehjælpsdagen

Flere plejebørn får hjælp til computere

Plejebørn mangler computere til skolebrug, men langt fra alle kommuner ønsker at bevillige det vigtige læringsredskab, viser undersøgelser fra Børnehjælpsdagen, der nu udvider Børnenes IT-Fond for at afhjælpe plejebørnenes aktuelle behov

ærligt de 10-13-årige plejebørn halter bagud i den teknologiske udvikling. Det konkluderer Børnehjælpsdagen i en ny, stor behovsundersøgelse blandt 1898 plejebørn fra hele landet. 43 % i denne aldersgruppe har deres egen pc, mens gennemsnits-tallet er 63 %* for børn, der ikke er anbragt uden for hjemmet. (*Gallup Børne- og Ungdomsindex 2014). - Det er bekymrende, at plejebørnene mangler et vigtigt læringsredskab, som dagens digitale skolesystem forudsætter. Forskning viser ellers tydeligt, at uddannelse er nøglen til en bedre fremtid for disse udsatte børn, der ofte har haft en turbulent opvækst, siger Børnehjælpsdagens direktør, Ina Thorndahl. Hun påpeger, at computeren får endnu større betydning i undervisningen her efter sommerferien, hvor nye

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

IT-læringsmål træder i kraft qua skolereformen. Mange børn skal for eksempel bruge en PC til opgaver, der omfatter grafik, animationer og dataindsamlinger. Uklart hvem der har ansvaret Der hersker imidlertid tvivl om, hvem der har ansvaret for at sikre den digitale opgradering. For eksempel kan plejebørn i 29 kommuner få bevilliget støtte til en PC via særlige puljer eller ordninger, mens 15 andre kommuner giver klart afslag på computer-ansøgninger. Det viser en rundspørge, som Børnehjælpsdagen har foretaget blandt landets 98 kommuner. Resultatet er, at mange plejebørn føler sig forskelsbehandlet – og i yderste konsekvens har de forskellige vilkår for at gennemføre en uddannelse. Hos familien

Børnehjælpsdagen Plejemor, Anne Marie Petersen, ses sammen med plejebørnene David, 11 år, og Cecilie, 17 år. David, anbragt via Københavns kommune, har fået besked om, at kommunen ikke yder tilskud til en computer i hans tilfælde. Cecilie har derimod fået 5000 kroner til en ny PC fra sin anbringende kommune, Tårnby. Hertil har hun suppleret med egne sparepenge. Foto: Børnehjælpsdagen

FAKTA I følge Ankestyrelsens seneste tal er cirka 11.600 børn og unge (0-17 år) anbragt uden for hjemmet i Danmark. 58 % af disse børn og unge bor i en plejefamilie. En anbringelse kan skyldes mange forskellige årsager, men typisk har barnet været udsat for omsorgsvigt, overgreb, misbrug eller psykisk sygdom i familien. I følge KL (Momentum, 2015) har 40 % af de anbragte børn ikke taget folkeskolens afgangsprøve som 16-17-årige, mens det kun gælder 6 % af de ikke-anbragte børn. Fonden Børnehjælpsdagen styrker anbragte børn og unges kompetencer, fysiske og mentale robusthed gennem projekter og aktiviteter i hele Danmark. Sidste år fik 9.453 børn og unge på børnehjem og i plejefamilier glæde af hjælpeorganisationens arbejde. Læs mere på bhd.dk og facebook. com/bornehjaelpsdagen

Pedersen oplever tre plejebørn, der er anbragt via tre forskellige kommuner, den divergerende bevillingspraksis: - Jeg er rimelig glad for, at jeg er én af dem, der har fået en computer, men jeg synes, det er mærkeligt, at David og Michala ikke kan få, når jeg bare kan. Det er synd for dem. Jeg synes, at alle plejebørn burde stå lige på det punkt, fordi det er jo lige meget hvilken kommune, man kommer fra. Vi står alle i samme situation som plejebørn, fortæller Cecilie, 17 år, der har været anbragt i plejefamilien, siden hun var spæd.

Plejebørn kan nu søge Børnenes IT-Fond Børnehjælpsdagen har på baggrund af behovsundersøgelsen valgt at udvide Børnenes IT-Fond, så plejebørn – ned til 10 år – nu også kan søge om en computer. Organisationen har siden 2011 uddelt cirka 600 bærbare computere årligt via Børnenes IT-Fond – men hidtil er de knapt 2500 pc’ere alene uddelt til børn, der er anbragt på børnehjem. Sideløbende vil Børnehjælpsdagen gerne i dialog med både KL og kommunerne. Ønsket er, at kommunerne får ens praksis for bevilling af computere til såvel plejebørn, som alle andre børn, der – af den ene eller den anden årsag – er anbragt uden for hjemmet. - Børnehjælpsdagen mener, at KL og kommunerne bør tage teten på dette område, netop fordi IT-redskaber i forhold til anbragte børns skolegang er så vigtig. Vi mener samtidig, at alle landets kommuner skal give støtte til computere efter ens praksis, så børnene ikke føler sig forskelsbehandlet. Deres fremtidsmuligheder bør ikke afhænge af hvilken kommune, de er anbragt igennem, udtaler Ina Thorndahl. Ansøgningsvilkår i Børnenes IT-Fond findes på bhd. dk, hvor det også er muligt at donere et beløb til projektet. Aktuelt er både privatpersoner, virksomheder samt fonde, heriblandt Egmont Fonden og Ole Kirks Fond, med til at finansiere Børnehjælpsdagens computer-uddelinger, der finder sted hvert kvartal over hele landet. ● Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Digitale læremidler Huge Lawn – Miracle apps

Bevægelse, læring og glæde i specialklassen Henrik Kristensen fra Mellervangskolen i Aalborg har til dagligt specialklassen i udskolingen. Han har afprøvet Mapop – et digitalt læringsmiddel

om nyudklækket lærer kom Henrik Kristensen med et sæt friske øjne på undervisningsformer og digitale læringsmidler – og var ikke bange for at prøve noget nyt. Henrik fortæller, at det ofte kan være svært at få motion ind i undervisningen, og at det er en udfordring at leve op til kravet om 45 minutters daglig bevægelse. De fleste undervisere i Danmark kender til denne udfordring, der ofte kan være en stor mundfuld i en specialklasse. I foråret fandt han en ny metode til at motivere sine elever, som bragte bevægelse, læring og glæde ind i undervisningen – og ud i naturen. Henrik var nemlig en af de allerførste til at prøve mapop – et nyt digitalt læringsmiddel, som gratis kan downloades til elevernes smartphones og tablets. - Mapop virker særlig godt i en specialklasse – i hvert fald ved os. Alle er ikke så glade for at bevæge sig, og her er mapop en rigtig god måde at komme ud alligevel, fortæller Henrik Kristensen, der er lærer på Mellervangskolen i Aalborg. Opgaver i naturen Henrik laver ruter i naturen til sine elever fra sin computer. Derefter åbner elever mapop på deres smartphones og indtaster rutenummeret, som Henrik har givet dem, og så er de klar til at løse opgaver i naturen. Henrik har 13 elever i specialklassen, og når de benytter mapop, så er alle eleverne med.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

- Det er kanon, at man kan bruge det i alle fag – også i idræt, udtaler Henrik. Mapop kan nemt bruges i alle fag og til alle klassetrin, og indholdet kan differentieres til den enkelte elevs faglige niveau og læringsmål. Typisk opdeler han eleverne i grupper, men til idræt er det individuelt, hvor eleverne f.eks. laver forskellige cross fit-øvelser, hver gang de kommer til en ny post.

Hvad er Mapop? Mapop er meget mere end et orienteringsløb. Mapop er et moderne, digitalt læringsmiddel, der gør det let for lærere og pædagoger at lave, gennemføre og evaluere didaktiske læringsforløb for elever i grundskolen. Alt hvad eleverne skal bruge, er en smartphone eller tablet og mapop-app’en, der er gratis at downloade. Som underviser opretter du ruter bestående af poster på et kort. Posterne består af opgaver, som eleverne skal løse. Eleverne kan f.eks. besvare opgaver ved hjælp af billeder, video, tekster, quizzer eller en kombination. Hvem står bag? Mapop er udviklet af Huge Lawn – Miracle Apps i samarbejde med undervisere og elever ved Stolpedalsskolen i Aalborg. Efterfølgende har Aalborg kommune tegnet kontrakt, og de er ved at rulle mapop ud til alle 54 folkeskoler i kommunen. Læs mere www.mapop.dk

Skriftsproglig udvikling Internetudgave Træt af at rette prøver? Skriftsproglig udvikling kan nu afvikles direkte på internettet med elevernes UNI-login.

Niveaudiﬀerentiering Henrik er også glad for at kunne differentiere niveauet i sine opgaver, så de rammer forskelligt alt efter deres forudsætninger. Som regel deler Henrik eleverne op i grupper á to, hvor den ene har bedre forudsætninger for at svare på de svære spørgsmål end den anden. Derfor stiller Henrik to spørgsmål: ét let og ét svært inde under samme post, som eleverne skal løse sammen. Henrik er begejstret for mapop, fordi den rammer bredt, integrerer motion og bevægelse og, ifølge Henrik, er givende både for den faglige læring, sociale kompetencer samt træning i at samarbejde. - Der er en god effekt Henrik Kristensen, lærer på vores elever, fortæller på Mellervangskolen i AalHenrik. Derfor forsøger borg har benyttet Mapop i Henrik at sprede budskaundervisningen. bet om Mapop på sin egen skole, Mellervangskolen, hvor han er en af de fire lærere, der pt. benytter Mapop i undervisningen. Det går i den rigtige retning, og han oplever endda en stigende interesse fra de andre elever og ● lærere på skolen.

Rapporterne bliver genereret automatisk i samme øjeblik, eleven klikker på afslut.

Der er indsamlet normer på 65 skoler over hele landet i foråret 2015. Læs mere på www.hogrefe.dk. Kongevejen 155 · 2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

Digitale læremidler Computere er ikke bare computere. I Rebild Kommune har man valgt en multifunktionel computer til eleverne.

Traditionelle computere er fortid i folkeskolen Kravene til computere i folkeskolen har ændret sig markant de seneste år, hvilket i højere grad har udfordret de traditionelle computere. Rebild Kommune har det sidste år høstet frugten af at investere i nyt it-udstyr, der er specialdesignet til nutidens skolebrug

dag stiller undervisningen høje krav til skolernes it, da elever lærer i en lang række situationer: i klasseundervisningen, gennem gruppearbejde, ser video, laver præsentationer, researcher på nettet osv. Krav, der er vigtige for folkeskolens it at efterkomme. Skolecomputere skal derfor kunne skifte hurtigt og nemt mellem forskellige funktioner og programmer, så de kan anvendes til ethvert fag og opgave. At finde den rigtige it-løsning I 2013 undersøgte Rebild Kommune mulighederne for at investere i nyt it-udstyr, der kunne motivere elever og lærere hos kommunens 4.-6. klasser. Søren Juulsgaard er it-didaktisk konsulent og Google Certified Trainer hos Rebild Kommune, og han var med til at udvælge kommunens nye it-systemer. Sørens fokusområder var, at computerne skulle understøtte de pædagogiske behov, være driftssikre og lette at administrere for både voksne og børn på skolerne. Samtidig måtte de gerne være robuste,

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

kunne bruges på tværs af fag og klassetrin og derved optimere mulighederne for elevernes læring. - Jeg deltog i en uddannelsesmesse i London, og her stødte jeg på Lenovos ThinkPad X131e, som er en Chromebook, der er solid og designet til skolebrug. Maskinen blev imidlertid ikke forhandlet i Danmark, så jeg tog kontakt til Lenovo Danmark, som efterfølgende var hurtige til at specialdesigne nye Chromebooks til eleverne. Det

Hvad er multifunktionelle computere og Chromebooks? En multifunktionel computer kendetegnes ved at kunne anvendes som både bærbar computer med tastatur og som tablet med berøringsfølsom skærm. En Chromebook-computer er en computer med Googles styresystem, Chrome OS, der kører på webbaseret software. Man gemmer således al sin data på et Google-drev i skyen, hvor den gøres privat via adgangskode eller deles med udvalgte brugere.

Chromebook

viste sig at være den helt rigtige løsning i forhold til kommunens pædagogiske strategi, siger Søren Juulsgaard. Producenterne oplever ny efterspørgsel Danmarks største computerproducent, Lenovo, har leveret computere til den danske folkeskole i mere end 15 år, og Lenovos danske chef for den offentlige sektor, Jens Henrik Thomsen, understreger at de også ser en ændring i folkeskolernes it-behov. - En af de mest fremtrædende tendenser, vi oplever hos landets folkeskoler, er en stigning i efterspørgslen efter multifunktionelle, fleksible og robuste computere. Tidligere var skolernes ønsker stationære computere og standardbærbare, men nu er efterspørgslen i højere grad fordelt 50/50 mellem multifunktionelle og standard computere, og vi regner faktisk med at se endnu flere skoler kun bestille multifunktionelle produkter efter sommerferien, siger Jens Henrik Thomsen. Øget motivation blandt eleverne Jakob Rasmussen er lærer og it-didaktisk vejleder i Rebild Kommune på Karensmindeskolen. Skolens 4. til 7. klasser er i dag udstyret med Lenovos traditionelle Chromebook-computere, og her efter sommerferien i år er alle kommunens 4. klasser opgradere til en Chromebook med berøringsfølsom skærm.

- Vi har set en øget motivation blandt vores elever efter, at de har fået en Chromebook. Og vi oplever en anden form for produktion, samarbejde og inklusion blandt eleverne – når de arbejder i grupper kan alle arbejde i det samme dokument samtidig, da det ligger i skyen og ikke fysisk på en computer. Alle i gruppen har altså et ansvar for det samlede produkt, udtaler Jakob Rasmussen og fortsætter: - I matematiktimerne bruger vi computerne rigtig meget. Eksempelvis kan eleverne via en app på Chromebook’en optage, hvordan de f.eks. løser ligninger, og dermed bliver elevernes strategier og ræsonnementer transparente for mig. Sådan kan jeg følge dem i deres måde at arbejde på, hvilket jeg tidligere ikke havde tid til eller mulighed for. - Jeg vil gå så langt som til at sige, at Chromebooks har revolutioneret brugen af it på Karensmindeskolen, bl.a. fordi en hel klasse nu på 10 sekunder kan være klar til at arbejde på deres enheder, hvilket aldrig før har været muligt. Det giver meget bedre muligheder for at sammentænke analog og digital læring. Jeg kan virkelig se, hvordan det har givet pote læringsmæssigt at integrere it i un● dervisningen, slutter Jakob af.

BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN Undervisningsapp’en, mapop, kombinerer læring, glæde og bevægelse. Mapop kan bruges i alle fag og klassetrin og er ideelt til differentieret undervisning. Mapop er genialt i undervisningen fordi: •

Du kan oprette ruter direkte fra din computer

•

Mapop-app’en er gratis - der kræves kun en smartphone eller tablet

•

Du kan integrere bevægelse som en del af undervisningen

•

Du kan benytte tekst, billede, video, multiple choice mm. i opgaverne

•

Du kan bestemme, hvordan opgaverne skal besvares

•

Du kan tilpasse den enkelte elevs faglige niveau og læringsmål

•

Det er nemt at evaluere og arbejde videre med elevernes besvarelser

Scan koden og hent mapop gratis til både iOS og Android. Du kan læse mere om mapop og hvordan du opretter ruter på mapop.dk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Læserbrev

Magasinet Skolen har modtaget dette indlæg fra Lone Maria Christiansen, kandidat i pædagogisk antropologi samt lærer i dansk og billedkunst

Det målstyrede monster Så er det der igen. Frådende og diskussionslystent. Råb. Stemmer. Opbrud. Afbrud. Monsteret. Den målstyrede undervisning. Den kastes ind på facebook, på min arbejdsplads, cafébesøg. Alle steder synes den at afsøge terræn

ange lærere har indtryk af, at den er en (næsten) lovsat ramme for deres undervisningsmetode, og føler sig beklemt i deres tidligere indiskutable metodefrihed. Der er ingen tvivl om, at det er mange, mange dekader siden, at der blev sat så snævre rammer for lærerens praksis. Læreren skal nu indlede sin undervisning hver time med at skrive op og eksplicitere, hvad det nøjagtigt er, der skal indlæres i dag, og hvorfor netop det er hensigtsmæssigt at lære. Væk er den sokratiske undren, væk er den forløsende dialog for, hvordan kan man opdage og undres, hvis det hele er skrevet eksplicit på forhånd ved timestart. En god erkendelsesproces er en rejse. En rejse med mange åbne spørgsmål og valg undervejs. Målstyret undervisning fordrer derimod, at læreren allerede inden timestart har tilrettelagt hvilke vidensmål, der skal opnås (disse er obligatoriske fra staten), og hvorledes eleven selvbevidst skal arbejde hen mod disse erkendelser. Det lyder besnærende, at eleven er selvbevidst hele vejen igennem og selv tager ansvar for sin læring og læringsmål, men hvor er den læring elev og lærer skaber sammen? Hvor er den dialog om en tekst, som ingen ved helt med sikkerhed ved timestart, hvor skal ende? Hvis læreren er for optaget af at fokusere på meget snævre læringsmål hver time, mister lærer og elever det ‘flow’ og den erkendelse og (selv)dannelse, der kan ligge i den forløsende dialog. Læringen forbliver stående i mudderet insisterende på at se sine mål klart, frem for at undersøge sit terræn og afsøge erkendelser udover sin egen horisont. Læring fordrer kriser Hardcore tilhængere af Hattings målstyrede ‘synlig læring’ fortæller mig ofte, hvor forvirrede de var som børn i skolen. At de ofte sad i timerne frustrerede over ikke at vide, hvad det var de skulle lære i denne time. At de ikke vidste, hvad kriterierne var for, om de havde lært noget. Men nu med ‘synlig pædagogik’ kan vi som lærere endelig tilbyde eleverne et klart overblik hver time over deres egen læringsproces. Jeg erindrer ikke selv denne evige krise over ikke at vide, hvad jeg skulle foretage mig. Jeg erindrer ikke frustration over ikke at vide, hvad jeg skulle lære. For mig var læring altid en afsøgen mod nye forståelser, og jeg må have haft en stor og næsten kontroversiel tillid (med nutidig standarder) til mine læreres overblik over min læring. Dermed er det ikke sagt, at jeg ikke gjorde mig erfaring

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

med læringskriser. For det gjorde jeg. Hvor mange gange skulle jeg have gentaget algebra for at forstå? Hvor mange gange har jeg bandet fransk langt væk? Hvor mange mislykkede stile skrev jeg, før jeg forstod hvad en analyse er? Hvor mange gange lyttede jeg til min lærers analyser i klassen og deltog aktivt i dette uden stadig at Illustration: Isabelle Boulangerhelt forstå, hvordan Christiansen, 6 år. han analyserede? Hvornår var det, jeg endeligt ‘knækkede koden’? Var det i en time? En presset stund under opgaveskrivning? Sammen med en kammerat? Var det efter 45 minutter undervisning hver gang at noget nyt ‘faldt på plads’? Eller skete det nogle gange først senere på dagen, at jeg forstod det i en helt anden sammenhæng? Eller forstod jeg først flere år senere, hvad det var læreren havde ment? Læring fordrer kriser. Læring fordrer (ofte) gentagelse. Læring er en åbenbaring det øjeblik, du opnår erkendelsen, men frustrerende, umulig, tidskrævende og grænseoverskridende til andre tider. Grænseoverskridende mod nye horisonter. Afsøgende hvem jeg var, og hvorledes jeg kunne begribe verden påny. Men hver eneste gang jeg nåede en ny horisont, var der andre sammenhænge fra før, der nu gav fornyet mening. Hver gang min hjerne fik nye ‘muskler’ at spille med, var der tidligere lagrede uforståede mysterier, der nu gav mening. Jeg kan tilbyde mine elever en tilrettelagt læringssti, men det øjeblik vi undres sammen, det øjeblik muligheden opstår for at svinge sig op på en bevinget Pegasus sammen mod nye horisonter, da flyr jeg straks det målstyrede monsters fangearme i bytte for dannelsens sus. Så er det mindre vigtigt, om eleverne lige fik lært om præcis dén vinkel på H. C. Andersen i dag, når vi sammen fandt en anderledes og meget mere interessant vinkel i dialogen. ●

3 So .-6. ve k l a p s Ju å S setr ni av in or an ka Ra ne n n g n s nu er om .

GIV KLASSEN EN VILD OPLEVELSE

MED OVERNATNING I DYRENES VERDEN

OPLEVELSER

Safarikørsel på savannen Overnatning i safaritelt Spændende fugleshow Lærerige dyrefodringer Orienteringsløb Personlig guide

SE MERE

PÅ WWW.REEPARK.DK/OVERNATNING

BOOK OVERNATNING

PÅ INFO@REEPARK.DK ELLER PÅ 86 33 61 50

DE NYT S RV PÆ ISN N D - G INGSM ENDE RAT AT IS ERI ALE

Vidste du, at lyst brød kan være lige så sundt som rugbrød? [madpakkefacts]

Madpakkens Dag 2015

Vidste du, at der bli’r smurt mere end 11 mio. madpakker om ugen*? [madpakkefacts]

På 12. år i træk inviterer Schulstad landets folkeskoler til at deltage i Madpakkens Dag torsdag d. 3. september. I samarbejde med Hjemkundskabslærerforeningen har vi i år udarbejdet nyt spændende materiale, der gennem leg og læring sætter fokus på sundhed, motion og værdien af en god madpakke. Målet med undervisningsmaterialet er at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Undervisningsmaterialet henvender sig primært til elever i 3. - 7. klasse og er gratis. Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk fra 16. juni 2015.

DE FØRSTE 500 KLASSER DER TILMELDER SIG, FÅR GRATIS BRØD! Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Idræt, leg og anlæg Dansk Skoleidræt

Sunde børn bevæger skolen Et nyt stort samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og TrygFonden skal over de næste fem år hjælpe skolerne med at få fysisk aktivitet integreret i hele skoledagen Af Signe Bache, Dansk Skoleidræt – foto: Johnny Wichmann

un knap halvdelen af lærerne mener, at de 45 minutters daglig bevægelse er blevet vel integreret på deres skole. Det viser en undersøgelse blandt mere end 1000 lærere, som Dansk Skoleidræt har foretaget. Det fortæller, at det er en udfordring for skolerne at få fysisk aktivitet integreret som en fast del af skoleskemaet. Det er især vanskeligt at få bevægelsen kombineret med de boglige fag. Her svarer hele 57 pct. af de adspurgte lærere nemlig, at de føler sig særligt udfordret.

Den aktive skoledag hjælpes på vej Et nyt stort femårigt samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og TrygFonden er derfor skudt i gang. Der er tale om et projektprogram med navnet Sunde Børn Bevæger Skolen, som TrygFonden støtter med 50 mio. kr. over de næste fem år. Det er et samlet program for sundhed, trivsel og læring i bevægelse, der gennem en aktiv skoledag skal få flere børn og unge til at bevæge sig mere og grundlægge sunde vaner tidligt i livet. Mere bevægelse har været en Programmet indeholudfordring for mange skoler. der seks forskellige indsatNu er der hjælp af hente i proser. Tilsammen sikrer de en jektet: Sunde Børn Bevæger skoledag med kvalificerede Skolen. bevægelsestilbud – lige fra eleverne går hjemmefra om morgenen, til de forlader skolen om eftermiddagen. Det drejer sig om: • Aktiv transport til skole med Gåbus • Konkrete idéer til fysisk aktivitet i den boglige undervisning med Sæt Skolen i Bevægelse • Aktive og sjove frikvarterer med Legepatruljen og Gameboosters • Inspiration til idrætsundervisningen via Skolernes Motionsdags materialer 28

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

• Inspiration til sundhedsundervisning og daglig bevægelse med Styr på Sundheden • Bevægelsestilbud målrettet de idrætsusikre elever med Skolesport Bevægelsen skal give mening Som skole kan man vælge at gøre brug af samtlige indsatser i programmet, eller man kan udvælge enkelte indsatser efter behov. Men uanset hvad man vælger, så er det vigtigt, at man gør sig klart, hvad man gerne vil opnå med bevægelsesaktiviteterne i skolen. Det er et af hovedbudskaberne fra Dansk Skoleidræts generalsekretær Niels Grinderslev. - Bevægelsen skal give mening. Find ud af, hvad I gerne vil styrke. Er det primært elevernes læring? Eller har I brug for bevægelsesaktiviteter, der i højere grad understøtter sundhed, trivsel eller giver elevernes motivation et boost? Både som lærere og pædagoger skal I med hver jeres faglighed sige højt, hvad I gerne vil opnå med bevægelsen, siger Niels Grinderslev. Han opfordrer samtidig til at reflektere over behovet for differentierede indsatser på de forskellige klassetrin: - Der er forskel på, om man arbejder med trivsel på mellemtrinnet, i overbygningen eller efter skoletid i SFO’en. Derfor er det rigtig vigtigt, at man også overvejer, hvilke elevgrupper bevægelsesaktiviteterne primært skal gavne, fortæller Niels Grinderslev. Eleverne vil gerne op af stolene Eleverne ønsker da også en mere varieret skoledag, hvor bevægelsen er et af de meget vigtige elementer, der skal sikre, at skoledagen ikke bare bliver mere af det samme. - Det er et rigtig godt afsæt for at komme i gang med bevægelsesaktiviteterne, at eleverne rent faktisk er motiverede for at komme op af stolene, selvom vi også ved, at det nogle steder kan være en udfordring at få de ældste elever med, siger Niels Grinderslev og fortsætter: - Den aktive skoledag er mange steder en stor forandring for både lærere og elever. Derfor er vi også rigtig glade for det nye store samarbejde med TrygFonden, som betyder, at både lærere og pædagoger kan få den nødvendige hjælp i form af konkret inspiration, der virker i praksis, slutter Niels Grinderslev. ● www.skoleidraet.dk

PRODU K TK ATA Bevæge LOG lse frem mer fors tåelsen

Din løsn ing er vo res udfo rding

Bliv inspireret på lkf.dk

R O F R E G N I UDFORDR

! N E S S A L HELE K

ET BRØL AF EN OP

LEVELSE

ED SIKKndEerRmHarkedets

de Vi anve prisbelønne førende og tem, SSB fall ys sikkerhedss er, så du kommer in stop karab i træerne! t sikkert rund

ENDE RK R D R O F EN UD V KLATREPA ! OG SJOLLE ALDflRugE mål for ts d u t FOR Aer et super velegne und, sjov, udfordrenikde, rk ns fys Gorilla Pa er. Vi garanterer e ren, som styrker rd. s tu skoleklas des oplevelse i na on, mod og selvvæ e ti og anderl balance, koordina , kondition

NYHE

GORIL L Gigan A BIG SWIN sving t-gynge me G! fra d højde 15 meters – tør d u?

SE MERE PÅ WWW.GORILLAPARK.DK TEL: +45 29 16 74 75 · Mail: info@gorillapark.dk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Idræt, leg og anlæg DGI Profilskole Arkivfoto: Fotograf: DGI

Hedelyskolen styrker formen til et nyt skoleår De ca. 700 elever på Hedelyskolen i Greve kan se frem til et skoleår med høj puls, idræt og sved på panden som DGI Profilskole

t nyt skoleår står for døren, men allerede den 4. august gik personalet på Hedelyskolen i gang med at blive uddannet til at få pulsen op hos både dem selv og eleverne. Det sker, når de begynder på de første to af seks moduler i forløbet. Sammen med DGI skal først skolen og til september dens SFO arbejde målrettet på at blive certificeret som DGI Profilskole, hvor idræt, leg og bevægelse bliver en naturlig del af skoledagen. - I løbet af det næste skoleår skal lærere og pædagoger igennem forskellige opgaver og forløb, der styrker dem til at være gode rollemodeller for børn og unge. Det betyder, at de voksne også selv skal hoppe, springe og løbe, ellers oplever man ikke, hvor rart det er at bevæge sig. DGI Profilskoler samarbejder også med familie og idrætsforeninger, og sætter dermed nye standarder for fysisk aktivitet på tværs af skole-, familie- og foreningsliv, siger Charlotte Bruus Dalsgaard, der er projektleder hos DGI. Find glæden og begejstring DGI Profilskoler er et landsdækkende koncept, der er udviklet i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt. Målet er at gøre idræt, leg og bevægelse til en naturlig del

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

af skoledagen, skolereformen stiller krav om 45 minutters bevægelse om dagen. Både skolen og SFO’en skal igennem en række moduler, der sikrer kvalitet og struktur, mens de får pulsen op. - Vi ved fra forskning, at fysisk aktivitet fremmer læring, også som en integreret del af undervisningen. Men det skal ikke bare være koldbøtter, hvis læringen skal fremmes bedst, skal den fysiske aktivitet være udfordrende, varieret og indebære succesoplevelser. Det er netop det, vi arbejder med i forløbet, så alle bliver i stand til at omsætte teori til praksis, siger Charlotte Bruus Dalsgaard. Den 4. august gennemførte skolens personale de første to af seks moduler. Det var med en blanding af teori og praksis, hvor også pulsen kom op. De øvrige fire moduler bliver afviklet i løbet af det næste skoleår. SFO’en ● starter op med dens eget forløb i september.

Idræt, leg og anlæg Gorilla Park

Udfordring i trætoppene

I både Svendborg og Vejle kan elever udfordres både fysik og mentalt i trætoppene og få en oplevelse, der med garanti styrker sammenholdet

orilla Park er bestående af to trætopsklatreparker, som er beliggende i Svendborg og Vejle, hvor du i ægte gorillastil kan kaste dig ud i udfordringer på henholdsvis 8 og 6 baner på forskellige niveauer. Med de forskellige niveauer kan alle være med uanset alder og mod, da bane 1 går rundt i kun halvanden meters højde, hvorefter banerne gradvist stiger i både højde og sværhedsgrad. Fælles oplevelse Gorilla Park er et godt forum til en fælles oplevelse om klasse eller lærergruppe, fordi man bliver udfordret på forskellige måder, både fysisk og mentalt. - Når du kommer tre meter over jorden, så bliver man mere ærlig og direkte i sin kommunikation. Det kan man få meget sjov ud af, siger Anders Ulrich, der sammen med sin fætter stiftede og ejer Gorilla Park Vejle og Svendborg. - Udover at være en super sjov aktivitet, som elever såvel som lærer sent glemmer, ligger der mange bevidsthedsudvidende aspekter i klatringen: Du får flyttet dine grænser for, hvad du tør. Du lærer dig selv bedre at kende. Du aktiverer fællesskabet igennem gode og nye oplevelser sammen. Og du opdager styrker, du ikke vidste du havde. Helkropsoplevelse Mange klasser har allerede i foråret besøgt parkerne i Vejle og Svendborg i forbindelse med enten endagsarrangementer eller lejrskoler, da de naturskønne områder omkring parkerne ligger op til utallige andre aktiviteter.

Klasserne har alle haft en fremragende oplevelse i parken, hvor både elever og lærere har styrket bånd på kryds og tværs og måske indtrådt i nye roller, der har brudt de vanlige. - Det er en sjov måde at opleve naturen og skoven fra oven, få en masse frisk luft og bruge kroppen. Det er en helkropsoplevelse at besøge os, siger Anders Ulrich. Sikkerheden i top Som start på trætop-oplevelsen gennemgår alle en instruktion under kyndig vejledning af en af parkens veluddannede instruktører, således at alle føler sig sikre inden starten for alvor skydes i gang. Gorilla Park benytter det prisbelønnede og patenterede karabin-sikringssystem SSB fall-stop, som sikrer, at der altid er en låst karabin omkring en sikringsline. Netop derfor er det fysisk umuligt at være uden sikring på noget tidspunkt i trætoppene. Parkerne har desuden begge både dansk og fransk sikkerhedscertifikat, som sikrer, at de fysiske rammer altid er i top. Velgørenhedsarrangement Hvert år udlodder Gorilla Park desuden to arrangementer til organisationer eller foreninger, der arbejder med sårbare eller udsatte børn og unge. Dette for at give de unge en mulighed for at ‘mærke suset’, som de måske normalt ikke ville have mulighed for. Ansøgning hertil ● bliver offentliggjort i december på gorillapark.dk. www.gorillapark.dk Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Abacus i Matematikken kenss Univers

ABACUS li bevægelse EIevbog

Matematikkens duo

side A

side B

Det guldvindende matematiksystem Abacus videreføres på mellemtrinnet i både en analog og i en digital form Af Gert B. Nielsen, direktør for Forlaget Matematik

t indgår både som mål og middel i matematikundervisningen. For at leve op til Fælles Mål 2015 om, at it er et middel til, at eleverne opnår læringsmålene, samt at it i en række tilfælde støtter elevernes forståelse af faglige begreber og sammenhænge, skal der arbejdes målbevidst med opgaven. Det er vigtigt at støtte op om den udvikling, vi oplever på det digitale område, hvor forventningen er, at Folkeskolens prøver digitaliseres i 2017.

Introduktion af Ababusc i Matematikkens Univers Vil du vide mere, er du velkommen til introduktionen af materialerne. Det sker den fra kl. 12.30 – 16.00 mandag den 7. september 2015 i CFU, København, Titangade 11, 2200 København N. Forfattere og andre fagpersoner vil være til stede ved præsentation af den nye læringsportal for at drøfte de digitale og analoge muligheder i forbindelse med undervisning i matematik i grundskolen. Tilmelding på www.dkmat.dk 32

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Guldvinder Det guldvindende matematiksystem Abacus, som Danmarks Matematiklærerforenings forlag, Forlaget Matematik har udgiver til skolestarten, videreføres på mellemtrinnet, 4.-6. klassetrin, i både en analog og i en digital form, hvor temaerne i høj grad understøtter hinanden. Vil man arbejde med analogt materiale, er det en mulighed. Læreren kan så tilknytte relevante digitale læringsresurser eller udnytte de udviklede digitale faglige emner. Det første analoge og digitale materiale er udgivet, og i starten af september følger de digitale temaer til 4. klassetrin. Connie Nielsen Elisabeth T Tang ang Redaktion: ion: Marikka Andreasen

og Ger Gert B. B. Nielsen

Nye veje Det er Danmarks Matematiklærerforenings mål at medvirke til at forny undervisningen i matematik på mellemtrinnet. Og det gøres ved fortsat at udvikle det analoge matematiksystem Abacus. Det sker i en kombination med et online univers, der i forbindelse med et antal online temaer, Læringsobjekter og faglige emner tilsammen

Forlaget Matematik

giver mulighed for i højere grad at motivere eleverne og give dem mulighed for at opnå basale kompetencer i overensstemmelse med de nye forenklede Fælles Mål. Eleverne kan bevæge sig i et online univers mellem universets fortælling og online faglige temaer/læringsobjekter, samtidig med at fortællingen kræver aktiviteter af eleverne med praktisk arbejde eller iagttagelser i og uden for klassen. Sammenhæng Der er sammenhænge mellem det analoge og det digitale materiale. ”Abacus i Matematikkens Univers” er titlen på det digitale materiale, som indeholder de samme syv temaer som i det analoge materiale, ”Abacus i bevægelse”. Læringsmålene for det samlede materiale er ens i de to materialer, men aktiviteterne og kompetenceopgaverne er forskellige. Der er beskrevet en fyldig temavejledning til hvert tema, hvor læringsmål og planlægningsmodel er central i begge beskrivelser. I begge materialer er der desuden beskrevet, hvilke faglige emner det er relevant at inddrage i de enkelte temaer.

FAKTA Abacus i Matematikkens Univers til fjerde klasse består af: • analog elevbog med syv temaer – det er en engangsbog • lærervejledning med evalueringssider • supplerende opgavebog med kopisider • syv digitale temaer • 21 faglige emner, som er digitale læringsobjekter, der på forskellige måder gennemgår stofområderne til 4.-6. årgang. Her vil eleverne alene eller i mindre grupper kunne arbejde med et stofområde i deres eget tempo, på deres eget niveau og med deres egen læringsstil. Der er sammenhæng mellem det analoge og det digitale materiale. Abacus i Matematikkens Univers er titlen på det digitale materiale, som indeholder de samme syv temaer som i det analoge materiale, Abacus i bevægelse. Læringsmålene for det samlede materiale er ens.

Vejen til elevernes læring er selvsagt forskellig, og det optimale vil være, at eleverne både har mulighed for at arbejde med det analoge og det digitale. Enkeltvis opfylder de to materialer målene fra Fælles Mål, og de supplerer hinanden på arbejdsmåder samt hensigten med at udvikle elevernes matematiske kompetencer og stofområder, herunder både færdigheder og viden. UVMs udviklingspulje har bidraget til udviklingen, så de første tre digitale temaer, faglige emner og platformen er til glæde og inspiration for alle og er gratis at bruge. Procesorienteret matematik En grundtanke i arbejdet med temaerne er ”procesorienteret matematik”. Det bliver i høj grad muligt at anvende og styrke en procesorienteret matematikundervisning, hvor eleverne får mulighed for løbende at reflektere over egne ideer og få vurderet disse inden den endelige opgaveløsning. Procesforløbet og det praktiske arbejde giver mulighed for, at læreren kan følge elevens tanker i lærings- og løsningsfasen i den digitale platform. Eleven kan i samspil med andre elever reflektere over, hvorfor en given teori ikke kan/skal anvendes. At arbejde procesorienteret gør, at der ikke kun fokuseres på slutproduktet, men i lige så høj grad på processen. Resultatet af at bruge procesorienteret matematik er, at eleven er mere aktivt reflekterende i læringsprocessen, samtidig med at der vil ske en erkendelse gennem brugen af det skriftlige medie. Der er altså mulighed for, at eleven bliver bedre til at finde fokus og fastholde det, samtidig med at læreren lettere kan se, hvilken støtte den enkelte har brug for, idet det ikke kun er slutproduktet, der ses. Det bliver også muligt at hjælpe med at identificere de konkrete problemstillinger, der er i forbindelse med opgaveløsningen. Altså at få orden i kaos og nå frem til brugbare løsninger. Læreren kan hjælpe eleven med at sætte delmål i forbindelse med nødvendig faglig læring ● under opgaveprocessen.

Tag klassen på rund undttur i det historiske historiske København i bus og og//eller båd båd! • 50 50% % skole skolerabat rabat på CCanal anal Tou TTours ours fr fraa GGl.l. SStrand trand • 50 50% % skole skolerabat rabat på OOpen pen Top Top Tou TTours/Hop ourss/H /Hop OOnn HHop op Off Of Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Installatonsfoto i Yayoi Kusama installation Gleaming Lights of the Souls, 2008. Louisiana Museum of Modern Art

Mød kunsten på Louisiana Flere lokale skoler i Fredensborg Kommune har været på speed-date med kunstmuseet Louisiana Af Ëlisabeth Bodin, formidlingschef, Louisiana

t nyt skoleår er startet og Louisiana Learning har speed-datet med de lokale skoler i ugen op til skolestart. Målet var udveksling af idéer og planlægning af forløb, der kan omfatte et besøg på Louisiana: ‘Vi skal med vores klasse i efteråret arbejde med … Vi kunne godt tænke os… Hvad har I af tilbud, der passer ind her?’ ‘Vi kender ikke Afrika…’ er et af de udsagn, der bærer Louisianas nye særudstilling om arkitektur, kultur og identitet i Afrika. Noget ved vi. Jeres elever har sikkert fået lidt geografi på plads ved f.eks. at spille Afrikas Stjerne. Det har måske også givet dem en fornemmelse af, at der gemmer sig rigdomme i Afrika. Afhængig af deres alder har de set nyheder om ebola, borgerkrig, sult og fattigdom, der plager det store kontinent. De har måske også snuset til kolonihistorien? Men hvordan giver vi dem flere og andre billeder på nethinden af, hvordan det er at leve og bo i Afrika? Og hvordan skaber vi nysgerrighed efter at ville vide mere om den del af verden der ligger syd for Sahara? Det er ambitionen med Afrika udstillingen at levere et bidrag i den retning med sin rigdom af Afrika-fortællinger: Skoleprojekter til oversvømmelsestruede bydele, flettede frisurer som arkitektur, en slumrende slangekvinde, mænd der tæmmer hyæner, dyrker fransk mode eller heavy metal for nu at nævne nogle stykker.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Arkitektur lokalt og globalt ‘Arkitekturen omkring os’ er et projekt, som ni udskolingsklasser fra Fredensborg Kommune vil deltage i i efteråret. Her skal de undersøge arkitektur lokalt og globalt. Afrika udstillingen kommer til at indgå i forløbet, ligesom klasserne skal ud og undersøge deres egen arkitektur, der hvor de bor sammen med arkitekter fra tegnestuen Arki lab. Projektet er støttet af huskunstnerordningen, og Louisiana Learning ser det som en mulighed

Elever eksperimenterer med geometriske, arkitektoniske former. Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana Museum Guidepost to the New Space, 2012, mixed media, Courtesy of Ota Fine Arts, Tokyo/ Singapore, Victoria Miro Gallery, London, David Zwirner, New York © YAYOI KUSAMA

for at udvikle et fast undervisningstilbud om arkitektur, der skal give elever redskaber til at se og vurdere den arkitektur, der omgiver dem. Her er altså en mulighed for jeres klasse for at bruge Louisiana i forbindelse med et arkitekturforløb. Polkaprikkens ukronede dronning Andre og helt anderledes rum kan I opleve hos den kvindelige, japanske kunstner Yayoi Kusama, som fra september til februar 2016 vil fylde Louisiana med prikker og mønstre, der fortsætter i det uendelige som en besættelse. Køn, krop og kosmologi er nogle af de centrale temaer for hende, men også ønsket om at forstå sig selv som en lille prik i universet. Hun har sågar i 1968 tilbudt at male Præsident Nixon forsigtigt med prikker over hele kroppen. Målet var at dæmpe hans krigeriske tilbøjeligheder. Politiske projekter ligger dermed også på lur hos polkaprikkens ukronede dronning. Ubesværet glider hun ud og ind af kunstens, modens, musikkens og poesiens verden og kan inspirere enhver til at tænke i nye, kreative baner. Sanselige oplevelser Louisiana Learning tror på, at elever har brug for at lære gennem sanselige oplevelser og praktisk erfaring, hvis de skal kunne huske og bruge, det de har lært. Her kan kunsten noget helt særligt og åbner for en frugtbar undren i mange fag. Vi tror også på, at det hele starter med lærerne. Engagement, nysgerrighed og faglighed gør hele forskellen. Det er derfor også hvad vi lægger vægt på i vores eget team af kunstformidlere, og hvad vi inviterer til med inspirationsdagen ‘Brug kunsten’ den

18. september, hvor vi med Kusama udstillingen som afsæt åbner for diskussioner om, hvordan kunsten kan berige undervisningen og udveksler ideer og erfaringer i forhold til undervisningsforløb. Løbende afholder vi også gratis fyraftensarrangementer med introduktion til de aktuelle særudstillinger. På Louisiana er der altså gode muligheder for stærke møder med kunsten, der kan berige undervisningen. Hvad tid, økonomi og forberedelse ● angår, er der forskellige modeller. Læs mere på www.Louisiana.dk/learning

BØRN HAR ALTID RET

ØRN A H

LTIDAR Børn har altid ret – om børns rettigheder RET Materialet består af et website og et dilemmaspil, som kan ses på bornharaltidret.dk samt denne elevbog og en lærervejledning. Materialerne er målrettet 4.-6. klasse.

Spændende undervisningsmateriale Materialet er udgivet af Dansk Flygtningehjælp og er en del af Børnenes NÅRU-landskalender 2013, som til 4.-6. klasse om VE R STpå INK du kan læse mere om u-landskalender.dk. ER?DEN børns rettigheder er gratis og fås både i en trykt og i Myanmar og i Materialet en elektronisk udgave. Du betaler kun for porto og ekspedition. Klassesæt med 30 elevhæfter Danmark Phos og to lærervejledninger kan bestilles Å BØR HV DU OR GÅ HEN R

TIS A R G

MYA NMA R:

KRIG

BØ JUS RNE Dansk Flygtningehjælp. TIN AR BIE BE BED S BER JDE JOR T2013. Redaktionen er afsluttet J DS TEVE september R EK D

KÆL V

NNE

ETT

FLU N GT

INE

HED Redaktion: Lene Vendelbo (skribent og redaktør), ER Kristina Søs Henriksen (ansv.) og Julie Nynne Bune.

Pædagogisk konsulent: Anne Marie Thirup Christiansen

Elevhæfte, lærervejledning og stort online univers Illustrationer: Jamie Holmes

BØRN

HAR

ALT

ID RET

Bestil på flygtning.dk/skole Forsidefoto: Christian Als

Layout: Tina Schembecker eye-on-you.com    

TagTryk: dineSilkeborg elever Bogtryk med til det fjerne Myanmar. Mød to5.børn på flugt fra krigskole og og klima. Tak: klasserne på Bagsværd i 4. klasserne på Guldberg Skole. Gå elever på opdagelse i en flygtningelejr. Prøv dilemmaspillet omtilbørns Holdninger, der kommer udtryk rettigheder. i denne elevbog,

er ikke nødvendigvis Dansk Flygtningehjælps holdninger. Dansk Flygtningehjælp, september 2013, 1. udgave,

oplag 10.000 Tjek allerede nu1. oplag, online universet ISBN:. 978-87-7710-045-1 bornharaltidret.dk Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3.sal 1300 København K skole@flygtning.dk www.flygtning.dk/skole

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

BØRN HAR ALTID RET

EF Education First

Bro mellem to kulturer Lærerstuderende Laura Petersen har været af sted som kursusleder med danske sprogskole-elever til Sydengland i sommerferien

anske folkeskoleelever som Emma Hjort Christensen fra Hjørring og Fritz Wilhelm Kruel fra Holbæk valgte i år at bruge sommerferien på at gå i skole og bygge bro mellem egne og andres sprog og kulturer. Sammen med lærerstuderende Laura Petersen, kursusleder hos verdens største private uddannelsesorganisation EF Education First, drog de til den engelske ø Isle of Wight for at forbedre deres engelske sprog. - Mit ansvar var, at mine elever fik en god oplevelse, mens de var ude af deres vante rammer. Jeg kunne hjælpe dem, så de fik ro til at lære en masse og bygge bro mellem sprogene, fortæller Laura Petersen. Eleverne brugte formiddagen på at gå i skole med andre unge fra hele verden, mens eftermiddagene gik med forskellige aktiviteter, der skulle lære eleverne at samarbejde på tværs af kulturer og give dem nye venskaber for livet. Hjælp fra start til slut At vejlede unge mennesker i at begå sig i andre kulturer handler om at være der som kursusleder gennem hele forløbet. Sådan sikrer Laura Petersen nemlig, at de unge tør springe ud i de mange nye oplevelser. En af de unge, der har taget springet flere år i træk, er 15-årige Emma Hjort Christensen fra Hjørring: - Inden jeg skulle af sted for første gang, var jeg virkelig nervøs, fordi jeg ikke vidste, hvordan det ville være at gå i skole i et andet land og at skulle snakke engelsk hele tiden, siger Emma. Emma fandt dog hurtigt ud af, at der slet ikke var noget at være bange for. Allerede i lufthavnen mødte hun nemlig sine kursusledere og de andre børn, der også skulle bruge sommeren på at gå i skole på Isle of Wight. Og det er derfor, at kursuslederen Laura Petersen mener, at det er vigtigt at følge eleverne fra start til slut. - I starten kan jeg ingen navne og ved ikke rigtig, hvem de er, så det var sjovt at se sig selv blive mere og mere knyttet til eleverne i løbet af rejsen, siger Laura Petersen. Gennem ild og vand - Som kursusleder er det altid ens ønske at give eleverne en virkelig fed oplevelse, og derfor vil man også nærmest gå igennem ild og vand for at sikre, at alle får en god oplevelse, lyder det fra den entusiastiske Laura Petersen. - Vi er der for elevernes skyld. Vi har en slags storesøskende- eller forældrerolle, så eleverne har en voksen kontaktperson med sig, som de stoler på og altid kan gå til, hvis der er noget, de synes er lidt svært, siger hun.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Danske skoleelever har været på sprogskole på øen Isle of Wight. Med sig havde de en lærerstuderende som leder.

Også 14-årige Fritz Wilhelm Kruel fra Holbæk har haft gode erfaringer med at have en kursusleder med på hans sprogrejser. Han kan godt lide tanken om at tage alene af sted, men synes alligevel, det er rart, at man kan komme til kursusleder i mindre sjove situationer. - Jeg kunne altid kigge efter de lyserøde EF-t-shirt, når jeg havde brug for hjælp. Når man er af sted på egen hånd, er det rart at vide, at der alligevel er to kursusledere, der hjælper en, når der er brug for det, siger Fritz. Bygger på egne erfaringer Selv har Laura Petersen altid været fascineret af andre kulturer. Og det er hendes egen rejse-historie, der har været drivkraften for at blive kursusleder for andre børn og unge. - Jeg taler flere sprog, og for mig er dét at gebærde sig i fremmede miljøer noget af det mest givende og spændende, jeg kan foretage mig, siger Laura Petersen. Som 13-årig var Laura Petersen selv af sted på et sprogskoleophold i England. Hendes tur var med til at forme hende som person og vise, at sprog som engelsk og tysk er meget mere end kedelig, obligatorisk klasseundervisning. Laura Petersens egne rejseerfaringer gør, at hun brænder for at arbejde med unge, ambitiøse folkeskoleelever. Hun er bare én af de mange danske kursusledere hos EF Education First, der hvert bruger to-tre uger af sin sommerferie på at hjælpe elever helt ned til 11-årsalderen med at bygge broer mellem forskellige kulturer. Størstedelen af EF’s kursusledere er i gang med eller har ● taget lærer- eller pædagoguddannelsen.

en anden verden midt i kbh lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst og kultur fra 5. klasse og opefter. ganske gratis.

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

DE BEDSTE GULVE I KLASSEN DESIGN oG fUNKTIoNALITET Gør I STIGENDE GrAD SIT INDToG I SKoLEr Alle skolebørn har brug for et sikkert gulv under fødderne. Sundt indeklima, trinstøjsdæmpning, let rengøring og trivsel er vigtig for et godt undervisningsmiljø. Tag et kig på nora® gummigulve for en fremtidssikret gulvløsning til din skole: www.nora.com/dk, tel. 4343 9393, mail. info-dk@nora.com

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Fhv. minister Charlotte Sahl-Madsen overrækker H C Ørstedsprisen 2014 til Talentchef Hanne Hautop, Mærsk Mc- Kinney Møller Videncenter. (Langeland Kommune)

Naturvidenskab igennem dansk pioners briller Hans Christian Ørsted som inspiration til innovativ og kreativ tankegang Af: Claus Michelsen, professor ved Syddansk Universitet og leder af Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring

ans Christian Ørsted er i Danmark først og fremmest kendt som en af dansk Guldalders store personligheder og som manden, der påviste sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Hvad færre måske ved er, at H.C. Ørsted var indbegrebet af innovativ og kreativ tankegang: Ikke alene lagde hans naturvidenskabelige forskning grunden til det moderne verdensbillede, hans videnskabelige landevindinger fik også indflydelse langt uden for landets grænser. Hans arbejdsområder omfattede desuden så forskellige felter som æstetik, filosofi, pædagogik, politik og religion. H.C. Ørsted var med andre ord en banebrydende tænker og kulturpersonlighed med et internationalt udsyn.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Gennem hele sit liv lagde H.C. Ørsted stor vægt på formidlingen af videnskabelige resultater, og han stiftede i 1824 efter inspiration fra et besøg i England året før Selskabet for Naturlærens Udbredelse med det formål at formidle naturvidenskab til den danske offentlighed. I uddannelsesmæssig kontekst er det interessant at notere sig, at begrebet almendannelse blev introduceret af H.C. Ørsted, der i en artikel i Nyt Aftenblad den 10. januar 1824 brugte begrebet og satte spørgsmålstegn ved den ensidige satsen på de gamle sprogvidenskaber som middel til formal dannelse. H.C. Ørsted understreger i artiklen, at det ikke så meget er kundskabsmængden, der må være målet for den højere undervisning, men fornuftens

Syddansk Universitet H.C. Ørstedprisen består bl.a. af statuetten ‘Sommerfugl’ i materialet sølv og emalje monteret på en fod af elmetræ udført af kunstneren Sabine Majus Hansen fra Langeland. (Langeland Kommune).

stempel der sættes på disse kundskaber. Store tænkere fødes over alt H. C. Ørsted er et symbol på den banale, men ofte oversete pointe, at store tænkere fødes over alt – også i det såkaldte ‘Udkantsdanmark’. H.C. Ørsted blev født den 14. august 1777 i Rudkøbing, er at skabe en situation og var søn af en den lokale Siden 2013 uddeles hvert år på H.C. Ørsteds fødselsdag den med økologisk stabilitet og apoteker. I Rudkøbing er 14. august H.C. Ørstedprisen til en person, institution elsikre en bæredygtig fremman med rette stolte over ler organisation som påskønnelse for at have bidraget til at tid. Vov, at tænke sagde det berømte bysbarn, og fremme H C Ørsteds opfattelse af naturvidenskab og kunst Ørsted. Tænkning, søgen man har i de seneste år som to sider af samme sag. Ved udvælgelsen af prismodtaefter fornuften, forståelse taget en række initiativer geren lægges der stor vægt på, at prismodtageren gennem af menneskets sammenspil til at revitalisere H.C. æstetiske oplevelser har medvirket til at gøre naturvidenskamed naturen og udfoldØrsted, som en internaben tilgængelig for den brede offentlighed. tional pioner indenfor ningen af poesien i naturvidenskaben, så den bliver naturvidenskab og en stor til kunst er nødvendigt for at løse fremtidens problemer. skikkelse i 1800-tallets åndsliv. Initiativerne kan tjene Lad dette tjene som inspiration til at inddrage Ørsteds som inspiration til at inddrage H.C. Ørsteds virke i undervisningen og skabe sammenhæng mellem natur- og ● virke i såvel naturfagene som kulturfagene. kulturvidenskaberne. I Østergade 25 i Rudkøbing er der indrettet en H.C. Ørsted udstilling, hvor besøgende kan udføre forskellige fysikeksperimenter, herunder Ørsteds berømte klassiske magnetnål-forsøg fra 1820. Her findes også en videnplatform, hvor man kan søge information om H.C. Ørsted og hans betydning for samtiden og nutiden, bl.a. gennem otte korte film, hvor fem danske forskere og en fysik-kemilærer giver deres syn på specifikke emner med relation til H.C. Ørsted. Alle filmene er tilgængelige via YouTube og kan således inddrages i undervisningen. Udstillingen Lejrskole i Sønderjylland? Oplev er åben til og med uge 42. Vov at tænke Naturvidenskabens største berettigelse var for H.C. Ørsted, at den førte til erkendelse af den ‘alt gennemtrængende Fornuft’ i naturen. Det er værd at notere sig i dag, hvor mange års rovdrift på naturen stiller os over for store problemer som klimaforandringer og global opvarmning. Løsningen på problemerne fordrer, at der skabes en bevidsthed hos alle om menneskets relationer til og samspil med naturen, og at der findes en fornuftig politik baseret på naturvidenskabelig indsigt. Udfordringen

historie, aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2015

Danhostel Sønderborg-Vollerup.

• Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum. • Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers. • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet. • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter. • Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.lejrskolesønderborg.dk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Mediekonkurrence

Hvem bestemmer over din krop? ‘My Body My Rights’ er overskriften på Mediekonkurrencen for grundskolernes 6.-10. klasser 2016, som Politiken og Ekstra Bladet afholder i samarbejde med Amnesty International

t bestemme over sin egen krop er en menneskeret. Men over hele verden får millioner af piger og drenge ikke selv lov til at bestemme, hvem de vil være kæreste med, og hvornår de vil have sex. De lever i frygt for seksuelle overgreb og voldtægt. ‘My Body My Rights’ er overskriften på Mediekonkurrencen for grundskolernes 6.-10. klasser 2016, som Politiken og Ekstra Bladet afholder i samarbejde med Amnesty International. En konkurrence, du kan tilmelde din klasse til allerede nu, og som løber af stablen i uge 9, 10 og 11 i foråret 2016. For de fleste teenagere er svaret heldigvis: mig selv. Men for millioner af piger og drenge verden over træffes fundamentale livsvalg af andre. Journalistiske genrer Med Mediekonkurrencen kan elever fra grundskolernes 6.-10. klasser dykke ned i de journalistiske genrer, lege nyhedsredaktion og samarbejde om at formidle de historier, de har fundet frem til. Eleverne bestemmer selv, om historien skal formidles via et nyhedssite eller en avis – eller endda begge dele. Blogging, tv-klip, sociale medier og meget mere kan integreres. Elever og lærere vil blive hjulpet på vej med blandt andet elevsite, hotline og undervisningsmateriale, og som lærer vælger man selv, om projektet skal ligge i uge 9, 10 eller 11. Tværfagligt Mediekonkurrencen kan bruges i dansk, engelsk, samfundsfag, historie, geografi, kristendom, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, og ligger i tråd med mange af disse fags og emners kompetence og færdigheds – og vidensmål.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

My Body My Rights • Én ud af tre kvinder i verden har oplevet vold eller seksuelle overgreb • 60 % af alle teenagere i landene syd for Sahara i Afrika ved ikke, hvordan man undgår graviditet • I 52 lande må piger under 15 år giftes bort af deres forældre • 150 millioner piger under 18 år har været udsat for seksuelle overgreb. 50 % af disse var under 16 år, da overgrebet fandt sted • I USA har 83 % af alle piger mellem 12 og 16 år været udsat for sexchikane i skolen • For 64 % af alle kvinder i Den Demokratiske Republik Congo var deres første seksuelle erfaring et overfald (Kilder: FN og Amnesty International)

Den trykte avis er stadig et kerneprodukt for os, og er en oplagt mulighed for eleverne til at sætte deres aftryk og skabe debat i lokalsamfundet, når avisen trykkes i 1.000 eksemplarer på rigtigt avispapir. Selvom de unge begår sig mest online i dag, tvivler jeg på, at deres budskab altid når bredt nok ud. Her kan den trykte avis noget helt andet og mere, fortæller projektchef Louise Abildgaard Grøn fra Ekstra Bladet Skole og Politiken Skole. Krænkelser sker over hele verden – også i Danmark Irland har en af verdens strengeste abortlovgivninger. Selv ikke kvinder, der er blevet gravide som følge af voldtægt, kan få en abort. Det samme gælder gravide, hvis foster har svære misdannelser eller ikke vil overleve fødslen. I Nepal giftes ca. 40 procent af pigerne bort med tvang, inden de fylder 18 år, og 74 procent føder deres første barn, inden de fylder 19.

Mediekonkurrence for skoler 2016 • Alle 6.-10. klasser kan være med i konkurrencen • Eleverne (6.-10. klasse) kan vælge mellem to medieformer: Trykt avis og/eller et nyhedssite • Hver klasse laver deres egen online avis og modtager efterfølgende 1.000 eksemplarer trykt på rigtigt avispapir • Eleverne kan integrere filmproduktion, artikel skrivning, sociale medier, blogging, research, reportage og interviews • Den trykte avis produceres med ‘Redaktionen’ – Ekstra Bladet og Politikens prisvindende avis værktøj til skoleelever • Vinderne kåres og præmieres i forskellige kategorier og aldersgrupper • Det er gratis at deltage

I Danmark kommer halvdelen af de voldtægtssager, hvor politiet sigter en formodet gerningsmand, aldrig

for en domstol, selvom kvinden ofte har blå mærker eller rifter. At kende sine rettigheder er helt essentielt for, at man kan kæmpe for dem. Problemstillingen er universel: Hvem bestemmer over din krop? Mediekonkurrencens styrke er, at eleverne får viden om normer og værdier i forskellige samfund og kulturer og derigennem får udviklet deres interkulturelle kompetencer. Samtidig kommer eleverne til at forholde sig til deres egne rettigheder og normer og får på den måde aktiveret den nye viden, siger Lisa Blinkenberg, leder af Amnestys undervisningsteam. Det er gratis at deltage i Mediekonkurrence for skoler 2016. Du kan tilmelde din klasse på www.politiken.dk/ skole eller www.ekstrabladet.dk/skole. ‘Mediekonkurrence for skoler 2016’ er støttet af Danidas Oplysningsbevilling. ● Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

UndreMagasinet

Videnskab, tro og filosofi møder hinanden UndreMagasinet er for udskolingen og skal netop skabe undren hos elever i forhold til livets store spørgsmål Af Gitte Roe Eriksen, redaktør

vad får man, når man sætter en astrofysiker og teolog sammen for at give svar på livets store spørgsmål? Man får en undren – og bestemt ikke svar på livets spørgsmål, men i stedet grobund for samtaler om livet, videnskab, tro og filosofi. Og så får man også UndreMagasinet, hvor man bliver ført på kryds og tværs i livets forhold, og som kan bruges som udgangspunkt for elever i udskolingen i

Om forfatterne Anja Cetti Andersen, født 1965. Astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet. Forsker i stjernestøv. Arbejder med at kortlægge hvordan støv dannes i universet og hvilken indflydelse det har for planetdannelse, stjerneudvikling, samt for observationer af det tidlige univers. Har modtaget adskillige priser for sin forskningsformidling, bl.a. Rosenkjærprisen, Danmarks Forskningskommunikationspris og EU’s Descartes pris. Har udgivet en del bøger om astronomi for børn og voksne. Har tre børn i alderen 15-22. Anna Mejlhede, født 1968. Uddannet teolog i 1995. Tidligere: Højskolelærer ved Vestjyllands Højskole, Sognepræst i Sædder kirke, v. Køge, Projektleder i HR konsulenthuset AS/3, Sognepræst v. Sankt Andreas og Vor Frue kirke i Kbh. Sogne– og orlogspræst v. Holmens kirke siden 2010. Har tidligere skrevet bøgerne: ‘Kys dit kaos – livet er alligevel noget rod’ (sammen med skuespiller Nastja Arcel) ‘Du som er i himlene – bønner til livets gang’, Børnebogen ‘Victoria og den røde silkekåbe’, ‘Må man godt danse alligevel? Guide til din personlige finanskrise’, ‘Livet er et mirakel’ – sammen med Anja Andersen.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

fagene fysik, biologi og kristendom. Big Bang og Gud Det er Astrofysiker Anja C. Andersen og præst og forfatter Anna Mejlhede, der fører læseren med rundt i videnskabens, troens og filosofiens univers, og åbner op for en refleksion over flere af livets store spørgsmål. Alt sammen formidlet i et lettilgængeligt sprog, der sætter tankerne i gang. Og selv om man skulle tro, at de to var milevidt fra hinanden – det troede de selv, da de begyndte – så har arbejdet med UndreMagasinet for dem begge stillet flere spørgsmål end givet dem svar. Som præsten Anna Mejlhede konkluderer, så var det Gud der skabt jorden/universet, hvorefter astrofysiker Anja C. Andersen svarer: Nej det var Big Bang. For så kun at få kommentaren fra præsten: Men det var Gud, der skabte Big Bang! Ingen svar UndreMagasinet er da heller ikke et magasin, der på bedste matematisk vis giver konkrete svar, men derimod stiller spørgsmål. Magasinet er krydret med billeder og ikke mindst citater fra de store fysikere, teologer og filosoffer som f.eks. den danske fysiker Jens Martin Knudsen, hvis ord er trykt i magasinet: Slå følge med dem, der søger sandheden, og vær på vagt overfor dem, der mener, de har fundet den. Og netop sandheden er til diskussion i magasinet, både når det gælder livets begyndelse, kærlighed, død, godt og ondt og andre store emner. Der er lagt op til at tænke – og ikke mindst undres og få gang i samtalen. ● UndreMagasinet er udgivet på forlaget RPF – www.rpf.dk – Det henvender sig til .-.klassetrin.

TJEN PENGE til jeres klasse, hold og forening

Mangler I penge til en lejrtur, et stævne, nyt udstyr eller noget andet? I har nu mulighed for at tjene penge ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder. For hvert lod I sælger, tjener I 9 kr. Lodderne sælger I for 25 kr. Salgsperioden er fra den 1. september til den 18. december.

Tilmelding er gratis, og I kan altid returnere usolgte lodder. Overskuddet fra lotteriet går til børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes, forskning, rådgivning og oplysning. Læs mere om skrabelotteriet eller bestil lodder på diabetes.dk/lotteri eller på tlf. 63 12 90 17.

Une fête en Cimmérie, 1964 , Musée départemental Matisse, Le Cateau-Cambrésis, Frankrig. © Succession H. Matisse/billedkunst.dk 2015

Sælg 500 stk. skrabelodder Tjen 4.500 kr. til klubben

Afte n åb ent hver onsd ag til k l. 21

Matisse 21.8 – 29.11 2015

og eskimoerne Et overset kapitel i kunsten

ordrupgaard.dk Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Nordisk biblioteksuge

I venskabets tegn

På samme tid og samme dag fortælles den samme historie rundt om på ca. 2100 nordiske og baltiske skoler samt biblioteker. Fra mandag d. 9. november og hele ugen frem afholdes for 19. gang den store nordiske biblioteksuge

´Vaffelhjerte´ er en historie om to viltre og initiativrige børn som finder på de mest utrolige ting, og bogen taler i den grad til ens lattermuskler. Maria Parr er norsk børnelitteraturs nye stjerne og hun er af anmelderne blevet sammenlignet med Astrid Lindgren. Pigen Lena, som vi møder i ´Vaffelhjerte´, er da også lidt som en kombination af Emil fra Lønneberg og Pippi. Som højtlæsningstekst til de ældre børn er den færøske ungdomsroman ´Skriv i sandet´ blevet valgt. ´Skriv i sandet´ er en novellesamling, skrevet af den færøske forfatter Marjun Syderbø Kjelnæs. Den fortæller historien om en weekend, set gennem 10 forskellige par øjne. Bogen behandler mange forskellige slags temaer, således er der både spørgsmål om venskaber, homoseksualitet, stoffer, kærlighed, alkohol, spiseforstyrrelse osv. Samtidig er alle karaktererne nogen man kan genkende fra virkeligheden, der er nemlig både den lækre fyr, den populære pige og den tykke dreng.

Sara Lundberg, Sverige

deen bag det fællesnordiske arrangement er at vække de gamle nordiske fortælletraditioner til live og få os til at lytte og opleve fællesskabet, præcis Tid til fordybelse som vores forfædre gjorde det. Når det er mørkets i vores I Skumringstimen bliver den hektiske hverdag sat ud af lande, tænder vi et lys og læser bøger, dette er altså grun- drift, når de voksne får lov til lidt fordybelse, når et uddidéen i Nordisk biblioteksuge. Mandag d. 9. november drag fra islændingesagaerne bliver læst højt. For første samles børn og voksne på skoler og biblioteker i hele gang er samtlige islændingesagaerne blevet oversat til Norden og Baltikum for at lytte til højtlæsning af nordisk mundret dansk, svensk og norsk. Islændingesagaerne litteratur i stearinlysets skær. handler om mennesker og begivenheder i Island og i ´Venskab i Norden´ er temaet Norden mod vikingetidens 9/11 – 15/11 2015 ww w.b ibli ote k.org for Nordisk biblioteksuge 2015, slutning. Hovedhandlingen hvor arrangementet Morgengry, i de fleste islændingesagaer som hovedsageligt er for børn og finder sted i nogle årtier omunge, sætter det hele i gang om kring år 1000, da nordboer morgenen kl. 9. Skumringstimen, både sejlede til Amerika og højtlæsning for de voksne, går i forkastede deres hedenske tro gang kl. 19, når mørket er faldet og blev kristne. over vores lande. Du kan tilmelde din skole på hjemmesiden www.biblioMorgengry for børn og unge tek.org. Her finder du også et Morgengry er højtlæsningsaridekatalog, hvor der vil være rangementet for børn og unge. masser af inspiration til opgaI år er teksten, der læses op fra ver og lege i venskabets tegn. ● til de yngste, den norske børnebog ´Vaffelhjerte´ af Maria Parr. ´Vaffelhjerte´ er en bog om Nordisk Biblioteksuge sætvenskabet mellem Theo og Lena, ter atter fokus på den gode som bor i den lille by Knaldhistorie, der bliver læst højt. Mathilde. De er naboer og går i Temaet i år er ‘Venskab i samme klasse og er altid fulde af Norden’. gode idéer og skarnsstreger.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Nyt fra undervisningsministeriet Toptekst

Nye regler om lektiehjælp og faglig fordybelse Da skolebørnene mødte til første skoledag efter sommerferien, var det med lektiehjælp og faglig fordybelse som en integreret del af skoledagen. Hver enkelt skole har mulighed for at organisere skoledagen, så det passer bedst for eleverne på den enkelte skole. Der er nemlig ikke længere krav om, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal gives i et vist antal timer, eller at det skal ligge som en særskilt blok om eftermiddagen i ydertimerne. - Ved at gøre lektiehjælp og faglig fordybelse til en integreret del af skoledagen, kan vi bedre sikre et ordentligt fagligt udbytte. Lektiehjælp

og faglig fordybelse skal bruges, så både fagligt stærke elever og fagligt svage elever bliver udfordret, og får den nødvendige tid og hjælp til at lære og forbedre sig fagligt. Jeg vil bruge den kommende tid til at tale med blandt andet skolelederne, kommunerne og lærerne om, hvordan vi sikrer kvaliteten i de ekstra timer og forbedrer samspillet mellem skole og fritidsliv, siger børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby. Hun vil fremlægge en pakke med initiativer i form af blandt andet vejlednings- og informationsmateriale, der skal være

med til at sikre, at eleverne opnår et øget fagligt udbytte af faglig fordybelse. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan have forskellig karakter og skal afhængig heraf og efter en konkret vurdering, som skolelederen må foretage, lægges enten som en del af den understøttende undervisning eller som undervisning i fagene. Det har betydning for, om det kun er lærere eller også andet undervisende personale, der kan varetage lektiehjælp og faglig fordybelse. Skolerne skal også inden for lektiehjælp og faglig fordybelse tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der

Børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby

udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, for eksempel ved inkorporering af fysiske aktiviteter.

Andet år med den nye folkeskole Sidste sommer ringede det ind til en helt ny folkeskole. Nu er folkeskolerne landet over i gang med andet skoleår med folkeskolereformen. Samtidig er alle informationer om folkeskolen samlet på en ny side på ministeriets hjemmeside.

Fra i år gælder de forenklede Fælles Mål for alle skoler. Formålet med at forenkle Fælles Mål har været at flytte fokus fra undervisningens indhold til elevernes læringsudbytte, så alle elever bliver så dygtige, de kan – uanset deres baggrund.

På uvm.dk/folkeskolen har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samlet alle informationer om folkeskolen. På siden kan man læse mere om de forskellige initiativer, der skal løfte fagligheden og trivslen blandt eleverne i folkeskolen, herunder den åbne

skole, understøttende undervisning og bevægelse. Der findes også generel information om folkeskolen, folkeskolens prøver, inklusion og overgange til ungdomsuddannelse.

Regeringen vil derfor iværksætte et eftersyn af inklusion i folkeskolen. Det skal skabe grundlag for at se på, om der

er behov for justeringer af indsatsen for at sikre den bedst mulige inklusion.

Inklusion med små skridt De foreløbige resultater fra afrapporteringer om kommunernes omstilling til øget inklusion viser, at der fortsat er udfordringer med omstillingen til øget inklusion. Der er betydelige kommunale forskelle i, hvordan omstillingen til inklusion bliver grebet an. Inklusionslovgivningen har givet kommunerne øgede frihedsgrader til at tilrettelægge undervisningen for elever med mindre støttebehov. Dette betyder dog, at det er sværere at følge med i, om eleverne får den nødvendige støtte.

group tour’s Lejrskole

Nye tal viser, at andelen af elever, som ikke går i specialtilbud, men er en del af skolernes normalklasser, er øget med 0,2 procentpoint i skoleåret 2014/2015. Andelen er steget fra 95,0 procent året før til nu 95,2 procent. Ifølge aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er det målsætningen, at 96 procent af folkeskolens elever i 2015 er en del af den almindelige undervisning. Omkring en tredjedel af kommunerne har opfyldt denne målsætning, men samlet set er målsætningen altså ikke opfyldt.

Gautefall - Telemark

98 17 00 77 www.grouptours.dk

dage Sejlads, bus, ophold, skileje, liftkort. Pris fra

kr. 1295,-

v/40-45 betalende.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Det sunde hjørne Ungeprofilundersøgelsen

Unge på kryds og tværs Alle landets kommuner får nu muligheden for gratis at deltage i en landsdækkende ungeprofilundersøgelse, som vil løbe af stablen fra den 15. november til 15. december 2015

lere af landets store institutter og organisationer, Socialstyrelsen samt en række kommuner er gået sammen om at udvikle én fælles undersøgelse af unge i én fælles undersøgelsesportal. Undersøgelsen skal give skoler, uddannelsesinstitutioner, kommuner og forskningsinstitutioner det datagrundlag, der er behov for i arbejdet med at monitorere og understøtte børn og unges sundhed og trivsel. Kommunerne får hurtig afrapportering, som kan bruges til at lave indsatser straks efter gennemførelsen, samt mulighed for

Kom gratis med i pilotprojektet Allerede fra november 2015 vil interesserede kommuner kunne gennemføre deres første undersøgelse. Det drejer sig om en ungeprofilundersøgelse for 7.-10. klassetrin og for unge mellem 16-25 år, herunder unge på ungdomsuddannelserne. Undersøgelsen kommer bl.a. til at indeholde spørgsmål om: trivsel, sundhed, rusmidler, kriminalitet, fritids- og skolelivet. Målet er at få så mange kommuner med som muligt. Da undersøgelsen kommer til at ligge på Skolesundhed.dk, som er gratis at anvende i skoleårene 2015/16 og 2016/17, er det også gratis for kommunerne at deltage i ungeprofilundersøgelsen i disse år. 46

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

at sammenligne skoler, uddannelsesinstitutioner og kommuner på tværs af landet. Ungeprofilundersøgelsen er målrettet unge fra grundskolens 7. klassetrin og op til 25 år, herunder unge på ungdomsuddannelserne. Undersøgelsen kommer bl.a. til at indeholde spørgsmål om: trivsel, sundhed, rusmidler, kriminalitet, fritids- og skolelivet. Skolesundhed.dk bliver basen Det er Skolesundhed.dk, der bliver basen for den videre udvikling. Det skyldes, at den allerede eksisterer som platform og er i brug i mange kommuner. Skolesundhed. dk har igennem flere år tilbudt spørgeskemaer til følgende målgrupper i grundskolen: • Forældre til elever i indskolingen. • Elever i indskolingen. • Elever på mellemtrinnet. • Elever i udskolingen. Med det nye samarbejde kommer Skolesundhed.dk nu også til at indeholde et ungeskema for de 16-25-årige unge. Udskolingsskemaet er ligeledes revideret med afsæt i partnerskabet. Børn og unge kan således følges fra ● de starter i skole, til de er 25 år.

Det sunde hjørne Easywater

Sluk tørsten i koldt vand Lunkent vand fra hanen er ikke ligefrem et hit at slukke tørsten i. Drikkevandskølere sikrer koldt vand

n drikkedunk medbragt hjemmefra kan hurtigt blive tømt i forhold til længere skoledage, og at fylde den op igen med lunkent vand fra hanen på toiletterne er ikke altid sagen. Hos Easywater har man siden 1999 beskæftiget sig med salg og service af drikkevandskølere, der kobles direkte på vandforsyningen. Virksomheden gør det både i bordmodeller, gulvmodeller, indbygningsmodeller og drikkefontæner. Alle for at sikre koldt, tilgængeligt vand til lange skoledage. Bl.a. kan man fra såkaldte drikkevandsfontæner drikke direkte fra en ‘drikketud’ eller fylde i glas eller drikkedunk. HPDC er en drikkevandsfontæne som giver mulighed for at kunne drikke vand direkte ved benyttelse af den specielle ‘drikketud’ eller ved at påfylde glas eller drikkedunke fra den almindelige tappehane.

Sundt alternativ Fødevarestyrelsen anbefaler, at du drikker vand flere

gange om dagen – ca. 1-1½ liter væske om dagen. Vand slukker tørsten og indeholder ingen kalorier. Dog har undersøgelser også vist, at skolelever helt ned til 5. klasse drikker for mange energidrikke. Samtidig drikker børn og unge i gennemsnit ½ liter sodavand og saft hver anden dag. Dog er børn og unge også begyndt at drikke mere vand, og er der koldt vand tilgængeligt kan det medvirke til, at tørsten oftere ● bliver slukket i vand.

På Marselisborg Gymnasium er pedel Jesper Damm glad

www.easywater.dk

for, at der er drikkevandskølere. Her har man i flere år brugt Easywater.

Gør en indsats for at forbedre akustikken i klasselokalerne Gode akustikforhold giver øget trivsel og forbedret arbejdsmiljø: • Et væsentligt bedre lydmiljø medfører mindre uro i klasserne. • Konsentrationen bedres – for såvel lærere som elever. • Øget arbejdsglæde – og tilfredshed. • Symptomer på Stress som følge af dårlig akustik mindskes Vi har igennem mere end 25 år haft succes med forbedring af akustikken på Skoler, SFOér, Børnehaver o.l. - gør som mange af jeres kolleger allerede har gjort – kontakt LYDAC AKUSTIK for et gratis og uforpligtende tilbud Egholmvænget 3 | 5610 Assens | Tel. 66 11 64 30 | lydac@lydac.dk | www.lydac.dk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Madpakkens Dag

Nyt online undervisningsmateriale om kost og motion For 12. år i træk er der igen mulighed for at afholde Madpakkens Dag på din skole. I år kan undervisningsmaterialet hentes online Af Hanne Kragh, Schulstad

adpakkens Dag i september er et samarbejde mellem Hjemkundskabslærerforeningen og Lantmännen Schulstad – og formålet er at give eleverne et indblik i vigtigheden af at spise sundt og fornuftigt, og at madpakken midt på dagen betyder meget for energi og indlæring i en travl skoledag. Læring om sund mad går bl.a. igennem viden om, hvor meget man skal bevæge sig, når man har Sidste år deltog mere end spist eller drukket f.eks. en is, burger, sodavand i forhold til en rugbrødsmad. 1000 klasser. I år er der så udarbejdet nyt materiale, Madens vej gennem kroppen som kan hentes online på www.schulstad.dk. Materialet har udgangspunkt i det tidligere undervisSitet kan bruges i plenum men også i grupper eller ningshæfte, hvor vi blandt andet kommer rundt om kopå den enkelte elevs tablet – afhængig af hvad der passer stråd, de forskellige slags korn der vokser på marken og bedst i din hverdag. Sitet kan naturligvis benyttes hele forarbejdningen af dette – fra den første lille spire til det året rundt, når det passer ind i undervisningsplanen – færdige brød. Vi fortæller om de forskellige næringsstofmen se det også som en mulighed for nogle spændende fer i maden, blodsukker og madens vej gennem kroppen. emnedage, der kulminerer med en event på Madpakkens Dag, hvor eleverne selv er med til at smøre deres Og om motion og bevægelse som en vigtig del af hverdagen. Ydermere er der nyttig information og viden samt en madpakke. masse spørgsmål, der ligger op til en god dialog gennem både leg og læring. Sitet er særdeles velegnet til et tværfagligt samarbejde med blandt andet fagene natur/teknik, dansk, historie, matematik, hjemkundskab og idræt og henvender sig primært til 3. – 7. klasse.

Madpakkens Dag i september sætter atter fokus på forbindelsen mellem sund kost og læring. 48

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Quiz og videoklip Til hvert enkelt afsnit, er der udarbejdet en lille quiz som er en sjov lille gimmick samt et fint værktøj til at se om teksten er forstået. Derudover er der små videoklip med gode spørgsmål og som lægger op til dialog. Bestiller du materiale specielt til Madpakkens Dag og er blandt de første 500, modtager du gratis brød til klassen d. 4. september. ●

Det sunde hjørne Lydac Akustik

Når støj bliver udfordret Lærere og elever opholder sig længere tid på skolen, og det kræver gode akustikforhold i læringsmiljøerne Af Mette Røhrmann Bau og Gitte Roe Eriksen

å Utterslev Skole er multisalen blevet akustikreguleret. På Hornbæk Skole har man fået monteret lydabsorbenter i billedkunstlokalet og på Egebjerg Skole oplever man stor forskel efter, skolen har fået monteret lydabsorbenter i hjemkundskab. Fælles er, at støj er blevet udfordret, så læringsmiljøer nu er blevet lydmæssigt forbedret, hvilket betyder, at træthed, konflikter, stress, hovedpine grundet støj ikke længere får samme næring som tidligere. - Efter reformen har vi besøgt mange skoler. Der har været en stigende efterspørgsel i forhold til at få forbedret lydforholdene. Måske hænger det også sammen med, at mange skoler har fået lavet en APV (arbejdspladsvurdering), hvor lærere har kunnet påpege støjgener, og så er det klart, at der skal gøres noget ved problemerne, fortæller Karsten Skytteløv, ekspert i akustikregulering og direktør i Lydac Akustik. Lydac Akustik har gennem 30 år været leverandør af akustikløsninger til skoler over hele landet. Virksomheden tilbyder gratis analyser på skoler i hele landet. - I langt de fleste tilfælde, er der plads nok til at finde loftsløsninger, der dæmper lydene, og det er også langt den billigste løsning og ikke til gene for nogen. Men det kan også være nødvendigt med lydabsorbenter på væggene, siger Karsten Skytteløv. Når lyden rammer loftet Den dårlige akustik på mange især ældre skoler skoler opstår typisk, fordi efterklangstiden i lokalet er for lang. Lyde og stemmer kører rundt og bliver hængende i lokalet uden at dø ud. Derfor bliver lyden højere. Elever og lærere skal tale højere eller råbe for at blive hørt. Træthed, konflikter, stress og hovedpine tager til, når støjniveauet rammer loftet.

Fakta om akustik Dårlig akustik skyldes som regel, at rummets vægge, lofter og gulve er lavet af hårde materialer, så de reflekterer lyde. Rummet ‘runger’. Et ‘hårdt’ rum kan forstærke virkningen af generende støj, fordi støj fra en del af rummet kan brede sig til andre dele, og fordi lyden er lang tid om at ‘dø ud’. Efterklangstiden er med til at beskrive et undervisningslokales akustik. Kilde: Arbejdstilsynet www.at.dk

Akustikproblemerne stammer ifølge Karsten Skytteløv fra de bygningsmaterialer, der er brugt i en tid, hvor man ikke var særligt opmærksom på at sikre gode lydforhold. Derfor findes problemerne på næsten alle folkeskoler, der er bygget for mere end 5-10 år siden. - Efterklangstiden ligger ofte på mere end det dobbelte af, hvad den burde, og det kan virkelig mærkes, pointerer Karsten Skytteløv, der udover det daglige støjniveau også peger på mere langsigtede konsekvenser: - Dårlige lytteforhold giver dårligere indlæring for eleverne. Koncentrationen falder og både elever og lærere bliver mere trætte op ad dagen. Overskuddet falder og konflikterne stiger, hvis elever skal opholde sig lang tid i et undervisningsmiljø med dårlig akustik. For lærerne giver de dårlige lydforhold også et rigtig dårligt arbejdsmiljø – stemmen skal hæves og larm opleves værre. Problemerne bliver skubbet Karsten Skytteløv mener, at mange folkeskoler i årevis har skubbet problemet foran sig. Dels grunde uvidenhed og dels grundet økonomien. - Skolerne har i mange år været presset på vedligeholdelsesbudgettet, og akustikken har været totalt nedprioriteret. Det er en stor fejl, for det er et af de områder, hvor skolerne hurtigt mærker en markant forskel – både når det gælder elevernes indlæringsmiljø og lærernes ar● bejdsmiljø. Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Det sunde hjørne Skolebørnsundersøgelse

Elever ned til 5. klasse drikker for meget energidrik Omfattende brug af energidrik giver et stort indtag af koffein, som blandt andet kan medføre koncentrationsbesvær og rastløshed på skolebænken

lagelse Kommunes seneste Skolebørnsundersøgelse har som den eneste i landet undersøgt elevernes sundhed på samtlige af kommunens folke-, privat- og friskolers og giver nu ny indsigt i forbruget af energidrik hos børn helt ned til 5. klasse. Undersøgelsen viser, at ikke mindre end 17% af drengene og 8% af pigerne i 5. til 10. klasse drikker energidrik mindst to dage om ugen. For drengene i 9. og 10. klasse er det over 30%.

høje forbrug ses også oftere i kombination med rygning, alkohol, hash, for lidt søvn og for lidt fysisk aktivitet. Det er et alvorligt problem, da den negative sundhedsadfærd har stor risiko for at blive ført videre ind i voksenlivet, fortæller Bjørn Holstein, Professor, mag. scient. soc. ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet som har udarbejdet Skolebørnsundersøgelsen i samarbejde med Slagelse Kommune. Resultaterne af Skolebørnsundersøgelsen vil i Slagelse Kommune blandt andet blive brugt i dialogen med kommunens skoler om sundhed og med en samtidig opfordring til forældre om at være opmærksomme på deres ● børns forbrug af energidrikke.

Urolige og irritable unge Slagelse Kommunes Skolebørnsundersøgelse giver vigtig viden om en kedelig tendens for børn og unges forbrug af energidrik. Særligt drengene får tidligt et alt for stort forbrug af de koffeinholdige drikke, som kan påvirke Fakta om undersøgelsen deres øvrige sundhed og adSkolebørnsundersøgelsen har fokus på færd negativt. Ifølge Fødeva- National undersøgelse I Danmark gennemføres en national Skofølgende temaer: levevilkår, elevernes opfatrestyrelsen kan et højt koflebørnsundersøgelse på ca. 51 tilfældigt telse af deres eget helbred, trivsel og sociale feinindtag betyde, at børn udvalgte skoler af Forskningsprogrammet for relationer (venner, familie, skole) og sundog unge bliver urolige og Børn og Unges Sundhed ved Statens Institut hedsadfærd (rygning, alkohol, hash, motion, irritable, og dertil kan børfor Folkesundhed, Syddansk Universitet. Data stillesiddende adfærd, kost og måltider, tandnene opleve hjertebanken, indsamles hvert fjerde år. børstning, søvn og seksualvaner) og ulighed muskelrystelser, mavesmeri sundhed. Spørgeskemaet er tilpasset eleter, kvalme og hovedpine til Særlig undersøgelse i Slagelse Kommune vernes alder samt fokusområder, der er særlig gene for indlæring og trivsel. Slagelse Kommune deltog i 2012 i en melleEn af flere dårlige vaner Undersøgelsen viser desuden flere sammenhænge mellem et højt forbrug af energidrik og andre former for risikoadfærd i forhold til børnenes sundhed. - Vi har dykket ned i 9. klassernes alarmerende høje forbrug i forhold til deres øvrige sundhedsadfærd, og vi kan se, at elever med et jævnligt forbrug af energidrik oftere har problemer med overvægt, ikke spiser morgenmad og får alt for lidt frugt og grønt. Det 50

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

mundersøgelse til Skolebørnsundersøgelsen, der omfattede folkeskoleelever i 5.-9. klasse på kommunens overbygningsskoler. I 2014 valgte Slagelse Kommune at deltage i skolebørnsundersøgelsen med samtlige folke-, privat- og friskoler og elever på 4-10. klassetrin, selvom 4. klasse som udgangspunkt ikke er med i undersøgelsen på landsplan. 3814 elever har svaret på 5-10. klassetrin svarende til en svarprocent på 83,4 % af mulige elever, og dertil kommer 4. klasserne, hvis resultater endnu ikke foreligger endeligt.

interessante i en Slagelse-kontekst. Undersøgelsen er frivillig og fuldstændig anonym. Der vil løbende blive præsenteret resultater fra undersøgelsen. Del af et internationalt forskningsprojekt Skolebørnsundersøgelsen 2014 er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt, Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) – a WHO international study, som omfatter 43 lande og over 200.000 elever i Europa og Nordamerika.

Kortnyt

Ny minister Med skoleårets start bliver det med ny minister for børn, undervisning og ligestilling ved roret efter sidste Folketingsvalg. Det er den 35-årige Ellen Trane Nørby fra Venstre. Hun har tidligere haft følgende poster: • Medieordfører 2006-2015

en døråbner til ens fremtidsdrømme og en dannelsesrejse med smil på læben fremfor sur pligt. Ligestilling er lige muligheder og rettigheder, ikke millimeterprincip.’

• Politisk ordfører 2011-2014 • Socialordfører og ligestillingsordfører 2007-2011 • Kulturordfører 2005-2007.

På hendes hjemmeside www.ellenifolketinget.dk skriver hun bl.a.: ‘Vi skal sikre, at alle børn får en god start på livet. At uddannelse bliver

Gratis konference for lærere i dansk og natur/teknologi Til oktober afholder NTS-centeret og CFU-Danmark med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling tre klimatopmøder i børnehøjde. Her kan du som lærer få boostet din klimaundervisning. Bliv fagligt

opdateret til at undervise i klima- og u-landsproblematikker i dansk og natur/ teknologi 4.-7. klasse på en nærværende og praksisorienteret måde. Klimaændringer og bæredygtig udvikling lokalt

og globalt er netop nu aktuelt med klima-topmødet i Paris til december. Klimatopmøderne bidrager til, at man som lærer kan leverer faglig aktuel undervisning, der tager børnenes bekymringer for fremtiden

alvorligt og giver bud på handlemuligheder. Tilmelding er senest 5. oktober. Læs mere på www. klimatopmøde.dk

Nordfyns lærere og pædagoger med i nyt program I den kommende tid skydes Program for Læringsledelse i gang i Nordfyns Kommune, som kommer til at berøre/omfatte alle børn i alderen 0-16 år. Første del igangsættes på skoleområdet og dagtilbudsområdet

følger om kort tid trop. For skolernes vedkommende skal programmet medvirke til at understøtte skolernes igangværende arbejde med folkeskolereformen, og dermed bidrage til det i forvejen gode arbejde

med at sikre alle børns læring og trivsel. Viden om eleverne fås ved inddragelse af såvel elever og forældre som pædagoger, lærere og skolernes ledelse via spørgeskemaer. Resultaterne fra

spørgeundersøgelsen bidrager til at skabe målstyrede pædagogiske indsatser og relevant kompetenceudvikling af skolernes medarbejdere til gavn for elevernes læring og trivsel.

hvor dramatiske faldene var de to sidste gange, siger han og henviser til de henholdsvis 26 og 14 procent færre unge, der blev optaget på læreruddannelserne i 2013 og 2014. En del af de 2.372 kommende lærerstuderende har også et højere

karaktergennemsnit end tidligere. Tallene viser, at hver tiende af de optagne på læreruddannelsen har et karaktergennemsnit på over 10 fra ungdomsuddannelsen, og det er dobbelt så mange som sidste år.

følgeforskningsprogram er der afsat 75 millioner kroner til at afdække en række temaer lige fra elevernes oplevelser af deres nye skolegang over styring og kommunale initiativer

til kompetenceudvikling af lærerne.

Flere vil være lærere Da læreruddannelserne efter sommeren slog dørene op, var det til en lidt større gruppe nye lærerstuderende end året før. De offentliggjorte statistikker for årets optag på de videregående uddannelser viser, at der er seks pct. flere optagne på

læreruddannelsen end i 2014. Niveauet er dog stadig lavt i forhold til tidligere år, slår formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, fast over for Politiken: - Seks procent er jo ikke meget, når vi tænker på,

Reformen følges nøje Da folkeskolereformen trådte i kraft ved begyndelsen af det nye skoleår i august 2014, var det den største forandring på skoleområdet i årtier. KORA er med en lang række projekter med til at analysere

og dokumentere, hvordan reformen føres ud i livet, og om ambitionerne med reformen reelt bliver indfriet. Alene i Undervisningsministeriets såkaldte evaluerings- og

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Skolemesser Skoleledernes årsmøde

Formand for Danske Skole elever, Silke Fogelberg

Formand for Skoleleder foreningen, Claus Hjortdal

Medlem af KLs Børne-og kulturudvalg, borgmester Benedikte Kiær

Skoleledernes årsmøde Til oktober blænder Musikhuset i Aarhus op for årsmøde 2015 med 1700 m2 udstilling Af Gitte Roe Eriksen, redaktør

verskriften på skoleledernes årsmøde i år er ‘Så dygtige, de kan blive…’. Et årsmøde, der strækker sig over to dage i oktober med politisk debat, spændende og relevante oplæg, udstilling m.m. Startskuddet er torsdag d. 22. oktober, hvor der bliver lagt ud med skolepolitisk debat med deltagere som bl.a. formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, medlem af KLs Børne-og kulturudvalg, borgmester Benedikte Kiær, formand for Danske Skoleelever, Silke Fogelberg og formand for Skole og forældre, Mette With Hagensen. Dagens øvrige program er med emner som: • Skoleledelse med fokus på læringsmål • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan • Verdens bedste danske skole • Udvidelse af ledelsesrummet

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Hjerneforsker, musiker og stand-upper På dag nummer to vil der være oplæg af overlæge og hjerneforsker Troels W. Kjær. Komponist, producer og musiker Thomas Blachmann tager udganspunkt i emnet: Om at ankomme til sin egen tid, og tidligere lærer, nu stand-upper Torben Chris sender årsmødet hjem med en halv time ‘Jydelogik’. Begge dage er der også rig mulighed for at besøge udstillingen, hvor adskillige aktører indenfor skoleområdet fortæller om deres viden og erfaringer. Et par af udstillerne kan du læse om her i temaet: Messer. Programmet for årsmødet vil kunne hentes på en særlig årsmøde-2015-app. Følg med på www.skolelederforeningen.org ●

Drik mere vand!

Så bevarer eleverne koncentrationen og får mere energi Køb en Fontemagna og vær sikker på at din drikkevandskøler kan holde til skolebrug.

Ring

46 48 03 90

Besøg

Vi dækker hele landet - og har afdelinger og værksted både på Sjælland og i Jylland.

aqualine.dk

Se mere på aqualine.dk

Langebjergvænget 6 • 4000 Roskilde • tlf. 4648 0390 •

aqualine.dk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Skolemesser Lærerstandens Brandforsikring

Når skaden er sket

Forsikringer i Lærerstandens Bandforsikring scorer højt i tests

ange mennesker tror, at de skal skrue sig op til en diskussion, hvis de skal anmelde en skade hos deres forsikringsselskab. Ifølge Lærerstandens Brandforsikring er det helt unødvendigt hos dem – for her bliver man mødt med tillid, og der bliver kigget efter dækningsmuligheder, ikke afslag. Måske er det en af grundene til, at forsikringsselskabets medlemmer for 6. år i træk giver selskabets førstepladsen i en tilfredshedsundersøgelse* af alle Danmarks forsikringsselskaber. Bedst i test for . gang i træk Men det er ikke kun medlemmerne, der sender forsikringsselskabet til tops. Alle gode gange fem er selskabets forsikringers pris og dækning samlet set blevet kåret som bedst i test af Forbrugerrådet Tænk Penge. Husforsikringen og ulykkesforsikringen i 2013. Rejseforsikringen i 2014. Og her i 2015 både indboforsikring og bilforsikring.  veje Lærerstandens Brandforsikring – blev stiftet i 1880 – af lærere og for lærere. Selskabet er medlemsejet og overskuddet kommer medlemmerne til gode. F.eks. ved at forbedrer forsikringer, sætte prisen ned eller sende penge direkte tilbage til medlemmerne. Selskabet tilbyder seks forskellige forsikringer: • Bilforsikring med fast pris og fri kilometer. Prisen stiger ikke, når du har en skade, eller hvis du kører meget i din bil. Er du over 30 år, bliver du automatisk elitebilist, hvis du opfylder vores krav. • Lb Vejhjælp tilbydes i samarbejde med Falck

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

og dækker hele Europa. Har du en trailer, er den også omfattet af abonnementet. • Husforsikringen sikrer noget af det dyreste, du kan eje ved de fleste skader. Forsikringen kan tilpasses dit hus, så du får de dækninger, du har brug for. F.eks. er du bedre dækket ved vandskade ved at udvide med Hus PLUS. • Indboforsikringen dækker dit indbo og personlige ansvar. Udvid med Indbo PLUS for at sikre dine ting ved pludselige uheld og få en god dækning til din elektronik. Så behøver du kun en forsikring til alle dine ting. • Rejseforsikringen dækker dig og din husstand på ferier i hele verden – også i USA. Du er dækket ved blandt andet afbestilling, sygdom og hjemtransport. Og selvfølgelig gælder forsikringen også for rejseri Danmark. • Ulykkesforsikringen sikrer dig, hvis du pludselig kommer ud for en skade, der medfører varige men. Du er også dækket ved tandskader og får ekstra erstatning ved de mest alvorlige ulykker. Du kan også få dækket dit barn ● på en ulykkesforsikring. * Kilde: Forsikring & Pensions opgørelse af markedsandele baseret på de forsikringer, LB Forsikring tilbyder (. kvartal ).

Toptekst

Besøg os på Skolelederforeningens Årsmøde 2015 Kom forbi til en inspirerende 360-graders snak om alle de mange muligheder, der er for at skabe en legeplads udover det sædvanlige.

Deltag også i vores konkurrence og få 50% på legeredskaber til jeres legeplads projekt Der vil blandt deltagerne, blive trukket lod om 1 vinder, som vil blive offentligt gjort på vores hjemmeside.

En 360-graders ekspertløsning Sammen drøfter vi jeres behov for leg, læring og bevægelse såvel ude som inde samt brugernes behov for tilegnelse og udvikling af specifikke kompetencer. Ud fra dette designer Kompan efterfølgende vores bud på den helt rigtige løsning med afsæt i vores mangeårige erfaring fra såvel Danmark som udlandet.

✁ Udfyld nedenstående og medbring den til vores stand, så kan du deltage i konkurrencen og få 50% på legeredskaber til jeres legeplads projekt. Navn E-mail Skole Ved deltagelse giver jeg tilladelse til at KOMPAN Danmark A/S må kontakte mig på e-mail med tilbud

Kompan Danmark · C.F. Tietgens Boulevard 32C · 5220 Odense SØ · Tlf. 6362 1250 · KOMPAN.Danmark@KOMPAN.COM Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Skolemesser SafeGroup

Stigende brug af elektronisk udstyr i undervisningen øger behovet for at kunne opbevare såvel skolens som elevernes udstyr sikkert i aflåste skabe

Udstyr bag lås

et er midt i skolens frikvarter, og smartphones, tablets og computere er ikke i brug. Nu har tyven en oplagt mulighed for at gå nogenlunde ubemærket ind på skolen, uden at alarmen går i gang. Skolens nyindkøbte tablets og elevernes medbragte computere ligger uaflåst, så tyven kunne ikke bede om bedre arbejdsbetingelser. Det er desværre ikke utænkeligt, at scenariet ovenfor kunne udspille sig på de fleste skoler i Danmark. Nogle skoler har taget deres forholdsregler og er klar over, at en alarm på skolen ikke er nok til at stoppe tyve. Med den stigende brug af elektronisk udstyr i undervisningen er der opstået et stigende behov for at kunne opbevare såvel skolens som elevernes udstyr sikkert i aflåste skabe. Nye undervisningsformer På stadig flere og flere skoler er tablets, smartphones og computere et vigtigt undervisningsredskab. Derfor er det vigtigt, at de elektroniske hjælpemidler kan opbevares sikkert, når de ikke er i brug. Elevskabe giver eleverne mulighed for at sikre deres værdigenstande i eksempelvis frikvarterer og idrætstimer. Sikringsskabe fås med indbygget strømforsyning og låse, der passer til resten af skolens låsesystem. Gitte Hauge Hansen Adm. Leder ved Sølystskolen i Egå udtaler: - Gennem flere år har elevrådet ønsket skabe til de ældste elever. I skabene skal der være plads til tasker, jakker samt værdigenstande, og hvis det er muligt, vil de gerne kunne oplade deres mobiltelefon samt computer i skabet. Vi opfordrer de ældste elever til at tage egne computere med, hvilket bevirker at eleverne har brug for et sted, hvor computerne kan opbevares på en sikker og forsvarlig måde. Efter præsentationen af skabene fra SafeGroup var vi ikke i tvivl om, at det var netop disse skabe, som vi skulle vælge. Skabene har en meget stabil

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

3 gode tips til sikring af skolens værdigenstande: • Find en person, som er ansvarlig for at sikre, at skabe er låst, når skolen er lukket. • Fastlæg regler for, hvornår værdigenstande skal lægges i skabene. • Sørg altid for at værdigenstande bliver låst sikkert inde i frikvarterer og timer, der ikke gør brug af udstyret. www.safegroup.dk

låge, fleksibel valg af lås, en god indretning med hylde og strøm samt en skrå top, der sikrer at øverste del af skabet ikke bliver et opmagasineringssted. Det går ud over kvaliteten På trods af investeringer i elektronisk udstyr, der bruges af eleverne i undervisningen, er der stadig mange, som ikke har fokus på at investere i øget sikkerhed. - Man løber jo en risiko ved ikke at investere i sikker opbevaring til dyrt indkøbte tablets og computere. Ikke alene fordi det har en økonomisk omkostning at skulle genanskaffe udstyret, hvis det bliver stjålet, men også fordi det går ud over undervisningen, hvis man grundet tyveri ikke har udstyret til rådighed i undervisningen. Det er i virkeligheden en kvalitetssikring af undervisningen, ‘ udtaler Bent Ole Nørregaard. Lærernes forberedelsestid De nye arbejdstidsbetingelser, som lærerne for nyligt blev pålagt, har betydet, at skolen i højere grad end før er lærernes primære arbejdsplads. Det betyder også, at lærere vælger at efterlade computeren på skolen. Computeren er et vigtigt arbejdsredskab for lærere, især som følge af den stigende digitalisering af undervisningen. - Vi har oplevet en stigning i salg af sikringsskabe siden arbejdstidsreformen, og det er klart, at det også hænger sammen med digitaliseringen af undervisningen. Lærerne har brug for deres computere, og da alarmer ikke altid kan holde tyve væk, så er det vigtigt at kunne låse computere og andre værdigenstande inde i skabe, når lærerne ikke er på skolen, siger Bent Ole Nørregaard, ● direktør hos SafeGroup AS.

*Kilde: Forsikring & Pensions opgørelse af markedsandele baseret på de forsikringer, LB Forsikring tilbyder (4. kvartal 2013).

LYDER DET FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT? Man kan komme langt med gode talegaver. Men hos os kommer du ikke længere end andre, når det gælder prisen. Og det er heller ikke nødvendigt. For 5. gang i træk er vores forsikringer nemlig samlet set blevet kåret som bedst i test, når det gælder pris og dækning. Se hvad Danmarks 5. største forsikringsselskab* kan gøre for dig på lb.dk/sandt eller ring 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring er en del af LB Forsikring

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

– vi passer på dig –

Kompan

Læring plukkes fra et træ Når børn leger, så lærer de forskellige livsfærdigheder. Dem har virksomheden Kompan beskrevet i et læringstræ

ørn elsker at lege, og jo mere de leger, desto mere lærer de både fysisk, socialt, emotionelt, kognitivt og kreativt. Det er derfor i virksomhedens Kompans største interesse at skabe legeomgivelser, hvor børnene bl.a. forbedrer deres koncentrationsevne, indlæringsevne samt opnår alt fra fysiske færdigheder til sociale kompetencer. Den viden, som børn opnår gennem aktiv udendørs leg, er viden, som vil komme dem til gode resten af livet. De lærer konstant – også selv om det bare ser ud til at være for sjov. Viden og research Hos Kompan beskriver man livsfærdigheder og den læring, som tilegnes gennem fri leg, ved hjælp af læringstræet. Læringstræet understøtter udviklingen af fire væsentlige områder, der hver repræsenterer et område inden for menneskelig udvikling og læring, som kan støttes aktivt af legeløsninger omfattende hele legepladsen eller et enkelt Kompan legeredskab. Kompans læringstræ er baseret på viden og research, som virksomheden har opbygget gennem mere end 40 år, som producent af legeredskaber til børn over hele verden. De fire væsentlige udviklingsområder inkluderer de fysiske, kognitive, sociale/emotionelle samt kreative kompetencer. Fysisk aktivitet – Glæden ved at bevæge sig og udvikle motoriske kompetencer, muskler, blodcirkulationen samt knoglerne. Det kognitive – Glæden ved at lære at forstå årsag og virkning samt viden om verden. Det sociale og emotionelle – Glæden ved at bruge tid sammen med andre: gruppearbejde, tolerance samt at føle sig inkluderet. Kreativitet – Glæden ved at skabe alene, skabe sammen med andre samt eksperimentere med materialer. Specialister i fordele ved leg En stor del af den indsigt, som Kompans produkter er baseret på, stammer fra Kompan Play Institute, som er et internt videnscenter. Her er konsulenterne specialister i fordelene ved leg, i forbindelse med børns udvikling og helbred samt læring og social inklusion. Kompan Play Institute er en del af et internationalt netværk af forskere og deltager i en række forskellige forskningsprojekter. Videnscentret holder øje med,

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Nye undervisningsmaterialer og lærevejledninger Udviklingen af personlige færdigheder tager bl.a. afsæt i elevernes lyst til at lære, og dette kan opnås via leg. Legepladsen kan, udover at motivere til leg, også bidrage til læringsplaner, der imødekommer dele af kravene i Fælles Mål. Kompan Play Institute har udviklet en række undervisnings– og læringsmaterialer, som understøtter kravene i Fælles Mål på en inspirerende og engageret måde, byggende på elevernes legelyst og nysgerrighed. Materialerne understøtter undervisningen med lærevejledninger og læringsopgaver til eleverne, der både kan bruges indenfor i klassen og udenfor på legepladsen. Derudover indeholder materialet observationsark, der kan bruges mens børnene leger frit. www.kompan.dk

hvordan samfundstendenserne, som f.eks. urbanisering og globalisering, påvirker børns udvikling, behov samt legemønstre. Kompan Play Institute samarbejder med et bredt netværk af forskere og pædagoger, og deler vores viden med influenter og kunder i hele verden. Virksomhedens produkter bliver afprøvet i samarbejde med børn, lærere og pædagoger og giver værdifuld feedback gennem en lang række seminarer. Det giver bl.a. mulighed for at kombinere et relevant udvalg af produkter og skabe en spændende og sjov legeløsning, som passer til indivi● duelle pædagogiske behov.

Skolemesser

KOM OG BESØG OS TIL SKOLELEDERNES ÅRSMØDE VI HAR SPÆNDENDE NYHEDER TIL LEG LÆRING & BEVÆGELSE I SKOLEGÅRDEN FIND OS PÅ STANDNUMMER 19 I FOYEREN

Psykologisk Hotline 24/7

® Erhvervspsykologisk Hotline

Kompetent sparring – ingen udenomssnak Med Psykologisk Hotline får du kompetent sparring, lige når du står med udfordringen. Det kunne fx være: • • • • •

Få værktøjer til at håndtere stress Hjælp til øget trivsel på lærerværelset Redskaber til at arbejde med inklusionsbørn Gode råd til at håndtere mobning Støtte til medarbejdersamtaler

Kom og mød os ved stand 27 på Skolelederforeningens Årsmøde den 22.-23. oktober 2015

DE BOOK GR ATIS MØ booker et møde med os på

De første 5 skoleledere, der Årsmøde, får en gratis stand 27 til Skolelederforeningens telefonisk rådgivning. lckhealthcare/SKL15 Læs mere og book tid på www.fa

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Skolemesser

Skoleportræt uden himmelbaggrund Jens Rosenfeldt er uddannet reklamefotograf i København og fik visionen om at bringe håndværket tilbage i skolefotografiet

Jens Rosenfeldt er født og opvokset i Århus. Han er uddannet fotograf i København. I 15 år har han fotograferet til reklamebureauer og magasiner. Udover skolefoto er kunderne blandt andet: Arriva, DSB, Marabou, Deerhunter, Saxobank, Sydbank, Danbolig, Wheat, Alt for damerne, Søndag mfl. Portrætter er hans speciale.

Af Søren Ignaz. Foto: Rosenfeldt

et begyndte en dag for snart 6 år siden, da vi modtog årets skolefoto af min datter Marie. Der var noget i vejen med de billeder. Hun så glad ud men også syg og træt, farverne var helt hen i vejret, lyset var lagt forkert, printet var for tyndt. Kvaliteten var for ringe. Det var i bund og grund uprofessionelt. Sådan begynder gazellehistorien om Rosenfeldt fotografi. Med udgangspunkt i Jens Rosenfeldts egne erfaringer som reklamefotograf og hverdag med fotografi, var det pludselig lysende klart at nogen burde gøre noget. Jens Rosenfeldt er uddannet reklamefotograf i København og fik visionen om at bringe håndværket tilbage i skolefotografiet. - Vi tænkte, at hvis vi som forældre alligevel skal betale for skolebillederne, kan det lige så godt være flotte billeder vi får.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Den drivkraft var fra starten nok til at give det en chance, og satse på skolefotografering. - Vi spurgte forsigtigt i klassen, om der var andre, der var utilfreds med årets skolefotos. Det var der, forklarer Jens Rosenfeldt. Og bekræftelserne blev ved med at komme lige meget, hvem der blev spurgt. Det blev starten på et eventyr, der stadig er nyt, men som allerede er kendt i Nordsjælland som historien om den nye fotograf med de flotte portrætter. Forberedelsen er 80 procent af arbejdet Skolefoto er ikke for sjov. Det er et stort arbejde, med et kæmpe setup, med stramme deadlines og en vild tidsplan. På hver skole står der 100vis af elever og lærere klar på et bestemt tidspunkt, og hver især skal fanges i det rigtige øjeblik, når der arbejdes. Det største pres kommer

Rosenfeldt Det gode skoleportræt kræver masser af forberedelse og ekstra mandskab.

dog fra forældrene – dem som betaler. Det er med til at holde Jens Rosenfeldt skarp. Han ved det er dem, der er kunderne, og dem der skal være tilfredse – ellers er alting spildt. Hos Rosenfeldt gik man i gang med at teste, om koncentrationen kunne holde, og portrætterne kunne fremstilles hurtigt og godt gennem lang tid. Resultatet skulle være markant bedre end konkurrenternes – også med hensyn til levering, indpakning, service og pris. Produktet blev også testet hos forældre, venner og hos en masse mennesker, der ikke kendte Rosenfeldt. Især var det interessant, om modtagerne også kunne lide de æstetisk flottere sort/hvide portrætter, der typisk er fotografens foretrukne. Derudover skulle der (op)findes ny struktur for alle arbejdsgange, logistik, levering, print og alt udstyret til opgaven. I år fotograferer ROSENFELDT ca. 19.000 elever. En hel klasse fotograferes på kun 30 minutter! De laver stor planche med skolens ansatte. Alle skolens ansatte kan få lavet et portræt. Der er naturligvis en årsbog til alle. www.rosenfeldt.nu

- Jeg tror den nidkære forberedelse, jeg insisterede på fra begyndelsen, gjorde en forskel den dag, det blev alvor, forklarer Jens Rosenfeldt. Missionen var at gøre en forskel, og i dag seks år efter kan det konstateres, at det er lykkedes. Pustet liv i fotografiet Selvom det var et helt nyt område og næsten et brancheskift, så fortryder Jens Rosenfeldt ikke et sekund, at han » tog kampen op mod de etablerede kræfter i branchen.

Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler!

0% sukker

Vi medleverer 100 drikkedunke pr. køler samt evt. vægbeslag uden beregning. Der er også GRATIS levering og montering i 2015. Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole post@waterlogic.dk eller telefon +45 70 23 80 55

Waterlogic DK

Lene Haus Vej 15, 7430 Ikast www.waterlogic.dk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Skolemesser Rosenfeldt Der bliver stadig udviklet og målrettet hos Rosenfeldt når det er tid til skolefotografering.

- Vi har i år ca. 19.000 elever, som alle skal have et flot portræt, og det ansvar har vi valgt at tage på vores skuldre, fortæller Jens Rosenfeldt og fortsætter: - Måske blev der pustet lidt liv og lidt fornyelse ind i branchen – og det var sikkert også tiltrængt, men hele ideen var i sin enkelthed at give forældrene noget bedre for deres penge. At det så i dag er blevet en stille revolution inden for skolefoto og portrætter, er måske naturligt nok, hvis man ser på fotografens 15 års erfaring med at fotografere reklamekampagner, modeserier og lign., der altid har krævet det absolut maximale. I dag er Rosenfeldt en mindre virksomhed, som stadig udvikler, tester og målrettet arbejder på at lave skolefotografering på en ordentlig måde. Say appelsin Selvom det går stærkt og tidsplanen er stram, overlades intet til tilfældighederne og alt er planlagt ned til mindste detalje, når sæsonen er i gang. Når der arbejdes på en skole, er der altid fem personer af sted, fordi det giver ro til at lave de portrætter, der er lovet i den rigtige kvalitet.

- Vi holder altid, hvad vi lover, og vores samarbejde med skolen skal altid være upåklageligt, fortæller Jens Rosenfeldt. Rosenfeldt er en mindre virksomhed, og derfor er det nemt at ændre arbejdsgange eller udføre specielle ønsker som f.eks. kontoret måtte have. Der er fem fastansatte, og når det er sæson for skolefotografering, vokser virksomheden til ca. 14 ansatte. Ideen er, at det skal være nemt for alle og at et besøg på skolen skal være sjovt. - Faktisk bygger hele filosofien i Rosenfeldt på, hvordan vi selv som skole, eller som forældre, gerne vil opleve skolefotografi. Skolefotografi skal være enkelt og flot, smiler Jens Rosenfeldt. Mød Rosenfeldt på skoleledernes årsmøde i Århus ● den 22-23. oktober på stand T17.

SG Locker Skab tryghed for jeres elever i skoledagen SG Locker er robuste elevskabe, der beskytter

- et sikkert valg ...

elevernes computere, telefoner, tablets, overtøj og andre værdier mod tyveri og hærværk i skoletiden. Ring til os allerede i dag på 86 27 37 44, eller besøg os på Skolelederforeningens Årsmøde , stand T-16. Du kan også se mere på:

www.safegroup.dk

Forstærkede låger

SG LOCKER er udviklet i samarbejde med ledere og teknikkere fra undervisningssektoren og bliver produceret i Danmark. SafeGroup AS · Sintrupvej 2 · 8220 Brabrand · info@safegroup.dk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

KORA

Fælles aktiviteter styrker børn Børn med ondt i skolelivet har gavn af samarbejde på tværs

mkring hver tiende elev har så store vanskeligheder i skolestarten, at det kan forfølge dem videre i skolelivet. Det drejer sig især om vanskeligheder med indlæring og koncentration eller problemer af følelsesmæssig karakter. Og det er især drenge, der har det svært. To ud tre elever med vanskeligheder i skolestarten er således drenge. Det viser en ny undersøgelse af børns trivsel og udvikling i skolestarten, som KORA har foretaget for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen analyserer også, hvilke indsatser daginstitutioner, skoler og fritidsordninger sætter i værk over for elever med vanskeligheder, og hvilken betydning indsatserne har for børnenes udvikling og trivsel i 0. og 1. klasse. Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt forældre til godt 2.000 børn fra 120 daginstitutioner, 100 skoler og 87 skolefritidsordninger. Værdifuld viden Både daginstitutioner, SFOer og skoler har en stribe indsatser, der skal forberede børnene til skolelivet og forebygge, at eleverne får vanskeligheder i skolestarten. Det gælder lige fra at etablere skoleforberedende forløb i børnehaven, tage børnene med på besøg på skolen forud for skolestart og få besøg i institutionen af de kommende klasselærere. Men især daginstitutionernes oplysninger til skolerne om de enkelte børn – ikke mindst de børn, der allerede i børnehaven har problemer – synes at have positiv effekt på børnenes koncentration og indlæring i 0. klasse, siger programleder i KORA Jill Mehlbye, der står bag undersøgelsen: - Jo bedre skolerne er klædt på til at modtage de nye børn i 0. klasse, des mere opmærksomme vil skolerne også være på et eventuelt behov for særlig støtte og opmærksomhed, siger hun. Otte ud af ti institutioner, der har deltaget i undersøgelsen, videregiver oplysninger til skolerne om de kommende elever. Og næsten seks ud af ti udfylder særlige skemaer med beskrivelse af hvert enkelt barn. En positiv effekt har det også, når daginstitutionerne systematisk vurderer børnenes skoleparathed, sådan som knapt halvdelen af børnehaverne i undersøgelsen gør. Det kan nemlig resultere i, at de børn, der ikke er parate til at begynde i skolen, får udskudt deres skolestart.

Ifølge undersøgelsen er der færre børn fra disse institutioner, der oplever vanskeligheder i skolestarten, sammenlignet med børn fra institutioner, der ikke vurderer skoleparatheden. Samarbejdet bør styrkes Når børnene først er begyndt i 0. klasse, har især én indsats positiv indvirkning på indlæringen hos de børn, der har vanskeligheder, nemlig flere timer med en andetsprogs-lærer. Det gavner ikke bare tosprogede børn, men også sprogligt svage, etnisk danske børn. Ifølge undersøgelsen har børn i 0. klasser med flere ekstratimer i andetsprog bedre indlæring og trivsel end i børn i 0. klasser med færre ekstratimer. Men også andre indsatser har en positiv betydning. Det gælder blandt andet fælles aktiviteter med SFOen for at styrke indlæring og motivation. I det hele taget viser undersøgelsen, at samarbejde på tværs af daginstitutioner, skoler og SFO har stor betydning for trivsel og læring hos elever med vanskeligheder. Derfor bør kommunerne være meget opmærksomme på styrken af dette arbejde, siger Jill Mehlbye: - De fælles aktiviteter støtter ikke bare elevernes indlæring, men også den fælles opmærksomhed på og indsats over for de elever, der har en vanskelig skolestart. ●

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Skoleliv og

En tryg skolegang for børn med diabetes kræver samarbejde – og en fast kontaktperson Af Rådgivningskonsulent – Tina Linaa, cand. mag i pædagogik

gennemsnit er der hver dag mindst ét barn under 18 år, der får diagnosen type 1-diabetes. Tallet stiger, og der er pt 3.800 børn, der har denne kroniske sygdom. Det betyder, at alle skoler kan forvente at have, eller få, elever med diabetes. Børn med diabetes har særlige behov, også i skoletiden. Diabetesforeningens rådgivere får hvert år mange opringninger fra forældre til børn med diabetes. Forældrene ringer for at få at vide, hvad de kan forvente eller forlange af skolen mht. hjælp til at håndtere barnets diabetes i skoletiden. Ofte ringer de inden skolestart, fordi de er usikre på, hvordan det skal gå. Men vi får også opkald fra forældre, som ikke oplever, at skolen yder den nødvendige hjælp og støtte. Når vi i foreningen taler med forældrene, lægger vi især vægt på tre forhold. Først og fremmest anerkender vi forældrenes utryghed og behov for forventningsafstemning. Herefter orienterer vi om, at det er kommunens pligt at sikre, at alle børn, herunder børn med diabetes, har et trygt skoletilbud med trivsel og læring. Og sidst men ikke mindst lægger vi stor vægt på vigtigheden af et konstruktivt samarbejde mellem forældre og skole om gode løsninger for barnet. Hverdagen med diabetes Mad, måling af blodsukker, medicin og fysisk aktivitet er centrale faktorer i behandling af diabetes, som alle

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

med diabetes skal have fokus på hver dag døgnet rundt. Jo mindre barnet er, desto større er behovet for støtte

fra voksne, når barnet skal måle blodsukker og derefter tage insulin i den rette mængde. Blodsukkerniveauet har betydning for, hvad der er den rette mængde, og der skal tages hensyn til, hvad barnet skal spise, og hvor aktivt barnet forventes at være. Samtidig har flere undersøgelser vist, at blodsukkerniveauet betyder alt for barnets evne til at indlære.

Diabetesforeningen

Børn med diabetes, som ikke har andre særlige udfordringer, skal rummes i Folkeskolen. Og princippet om sektoransvarlighed fortolkes i det store og hele således, at det er skolen/skoleforvaltningen og ikke socialforvaltningen, der kan og skal varetage opgaven med at støtte barnet i skolen. For at varetage opgaven er det nødvendigt, at skolens ansatte har basal viden om diabetes og om det konkrete barns reaktioner. Barnets forældre er den vigtigste kilde til viden om barnets diabetes. Ved skolestart eller ved diabetesdebut er det ofte nødvendigt, at forældrene er med barnet i skole i en periode. Praksis i socialforvaltningerne er dog, at man kun i visse tilfælde yder forældrene dækning af tabt arbejdsindtægt. Forældrene må derfor ofte bruge ferie og fridage på at instruere skolens personale. Hvis forældrene ikke har mulighed for at være til stede, skærpes kravene til skolen. Herudover kan skolen få viden fra det ambulatorium, som barnet er tilknyttet. Alle landets ambulatorier har tilbud om undervisning og oplæring af lærere og

pædagoger, men det er meget forskelligt, hvordan tilbuddene tilrettelægges. Samarbejde og kontaktperson Det er således afgørende, at der er et godt og tæt samarbejde mellem skole og hjem, mellem hjem og behandlere og mellem behandlere og skole. Behandlerne på ambulatoriet er eksperter i diabetes og behandling, skolen kender skolens virkelighed, og forældrene kender barnet og dets reaktion. I Diabetesforeningen opfordrer vi forældre til at sikre det direkte samarbejde mellem alle personer og fagpersoner, der er omkring barnet. Vores erfaringer og undersøgelser viser endvidere, at det har stor betydning, at skolen udpeger en konkret kontaktperson. En person, som får oplæring og viden om diabetes, og som barnet kender, og er tryg ved. Allerbedst er naturligvis et team af kontaktpersoner, ● der kan afløse hinanden.

Diabetesforeningens rådgivning er for forældre til børn med diabetes, lærere, pædagoger og skoleledere. På foreningens hjemmeside findes fakta om diabetes, rapporter og pjecer om børn med diabetes og skoleliv og en undersøgelse af sammenhængen mellem blodsukkerregulering og kognition hos børn. Der findes også konkrete skemaer til samarbejdsaftale mellem skole og forældre mm. Læs mere på www.diabetes.dk Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

De decentrale ventilationsindlæg skaber sundere indeklima og dermed bedre forudsætninger for læring og trivsel. Foto: Constructa

Bedre arbejdsmiljø på skoler i Silkeborg Silkeborg Kommune og Constructa A/S – ingeniører og arkitekter har i samarbejde med CTS-virksomheden Vitani renoveret flere skoler

ange danske kommuner har behov for en stærkere indsats inden for at vedligeholde skoler, modernisere indretningen og sikre billigere og mere miljørigtige energiløsninger – med et økonomisk overkommeligt budget. Silkeborg Kommune og Constructa A/S – ingeniører og arkitekter har i samarbejde med CTS-virksomheden Vitani renoveret flere skoler. Sammen har parterne udviklet et helt nyt koncept, der er en specialiseret helhedsløsning for renovering og miljøoptimering af skoler. - Efter renovering af fem skoler i Silkeborg Kommune, fik vi øjnene op for, at vores ekspertise og erfaringer kan være værdifulde i andre danske kommuner. Derfor har vi udviklet et koncept, vi kalder Silkeborg-modellen, forklarer Frank Sejersen, projektleder ved Constructa, og uddyber:

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

- Når de eksisterende skolebygninger rundt om i landet skal renoveres, er det værdifuldt at trække på konkret erfaring fra lignende projekter. Konceptet er en helhedsløsning og vores bud på, hvordan renovering og miljøoptimering kan løses. Bedre trivsel Konceptet Silkeborg-modellen har taget navn efter succesfulde ombygninger og renoveringer på skoler i Silkeborg Kommune, som nu har glæde af topmoderne energi- og miljøoptimerede lokaler, der forbedrer skoledagen for både lærere og elever. - Det er vigtigt, at lærere og elever har de rette læringsmiljøer. Det kræver, at der på skolerne er de rette forhold for ventilation, lys og varme, forklarer Søren Overgaard, som er leder af ejendomsafdelingen i Silkeborg Kommune.

Silkeborg-modellen På Virklund Skole ved Silkeborg har Constructa i samarbejde med Silkeborg Kommune og Vitani energi- og miljøoptimeret lokalerne. Foto: Constructa

Silkeborg-modellen Silkeborg-modellen, der er udviklet af Silkeborg Kommune og Constructa A/S, med Vitani A/S som teknisk leverandør, er en helhedsløsning for renovering og miljø- og energioptimering af skoler. Blandt andet er der særlig fokus på decentrale ventilationsanlæg, naturlig ventilation og energioptimering. Ved etablering af ventilationsanlæg er der tilføjet automatisk enkel styring af lys, varme og ventilation via et system fra Vitani. Constructa anvender både højteknologi, som virkelighedstro indeklimasimuleringer (BSim), og nøgternhed for at finde de mest optimale løsninger, der både skal virke på skrivebordet og i praksis. Et godt indeklima tager højde for solindstråling, varmefordeling, støjdæmpning, godt lys og frisk luft samt mulighed for at justere forholdene i lokalet. Systemerne skal sikre et godt udgangspunkt i alle situationer og give mulighed for personlig justering efter, hvordan indeklimaet opleves. Via BSim simulering, beregning og nøgterne analyser af data og adfærd, opnås de rette kompromisser og kvaliteter i lokalernes indeklima. Silkeborg Kommune, der er en aktiv bygherre, ejer selv energirenoveringen og får udbyttet af besparelsen fra første dag. Kommunen har tilmed fuld ejendomsret og handlefrihed over både bygninger og anlæg nu og i fremtiden. Det betyder gennemsigtighed i ejerskab og enkelhed i fremtidig bygningsdrift og eventuelle ombygninger. www.constructa.dk www.vitani.dk

På Virklund Skole,n hvor man netop er færdig med en renovering, er skoleleder Kaj Grove meget tilfreds med samarbejdet og resultatet: - Efter renovering af undervisningslokalerne og etableringen af decentrale ventilationsanlæg over hele linjen, er der skabt betydeligt bedre forudsætninger for læring og trivsel for eleverne og et bedre arbejdsmiljø for børn og voksne, forklarer han. Han lægger vægt på, at det har været en forudsætning, at skolen kunne fortsætte undervisningen som den plejer under renoveringen, og derfor har Constructa haft fokus på sikkerheden for håndværkere, børn og skolens personale.

Optimering af indeklima Silkeborg Kommune har haft udfordringer med indeklimaet på flere skoler. Foruden forbedringer af dette, var der også behov for energioptimering og udskiftning af de eksisterende lysarmaturer. Constructa har som rådgiver for kommunen udført registrering af aktuelle forhold på de enkelte skoler og foreslået, hvordan de blev bedre. CTS-virksomheden Vitani stod for de tekniske forbedringer. - Vi har blandt andet etableret decentral mekanisk ventilation i de enkelte undervisningslokaler og installeret ny LED-belysning, der både er besparende og afgiver større lysstyrke, forklarer Anders Nebel fra Vitani og fortsætter: - De nye ventilationssystemer styres af temperaturen og CO2-niveauet i de enkelte lokaler og reguleres automatisk, alt efter antallet af mennesker i lokalet. Da etablering af ventilation og belysning er et større indgreb i de eksisterende lofter, er der samtidig udført nye, akustiske lofter, der også er med til at forbedre indeklimaet. Som en del af energi-og miljøoptimeringen er der desuden tænkt på solafskærmning, som er en enkel måde at undgå for høj temperatur i klasselokalerne. De er udført som en fast løsning, der ud fra energiberegning og ● simulation er dimensioneret til bygningerne.

De nye ventilationssystemer styres af temperaturen og CO2niveauet i de enkelte lokaler og reguleres automatisk alt efter, hvor mange elever der er i lokalet. Foto: Constructa

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Entreprenørskab

Ny forskning:

Elever skal møde entreprenørskab tidligt Entreprenørskab har større effekt, hvis det introduceres tidligt i uddannelsessystemet, og samtidig spiller læreren en afgørende rolle

et viser nye resultater fra et langsigtet forskningsprojekt, der undersøger effekten af entreprenørskabsundervisning i Danmark. Dette års effektmåling fokuserer blandt andet på to forhold, som forskningen viser, er afgørende, hvis undervisningen skal have en positiv effekt på eleverne: • Lærerne skal være klædt på til at kunne bruge entreprenørskab i undervisningen.

• Elever er mere modtagelige for entreprenørskabsundervisning tidligt i deres uddannelsesforløb – derfor er det vigtigt, at entreprenørskab bliver introduceret her. - Vi kan se, at entreprenørskabsundervisning mellem 9. og 10. klasse har en signifikant effekt på elevernes engagement, deres forhold til klassekammerater men også på deres entreprenørielle intentioner. De bliver mere positive overfor entreprenørskab og iværksætteri, og de bliver mere motiverede. Vi ser ikke de samme positive effekter, hvis de først møder entreprenørskab senere i uddannelsessystemet, siger Kåre Moberg, forsker ved Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.

2012 2013

An Introduction to

Entrepreneurship from ABC to PhD Mapping of Entrepreneurship Educat

ion in Denmark

www.ffe-ye.dk

2009

2010

Lærere og undervisere kan blive opkvalificeret i forhold til at kunne bruge entreprenørskab i undervisningen.

Lærerens rolle er afgørende Forskningsprojektet viser også, at lærerens kompetencer og engagement er afgørende for, om entreprenørskabsundervisningen har en positiv effekt på eleverne. Derfor er det vigtigt, at læreren er klædt på til at kunne bruge entreprenørskab i undervisningen, og det er en udfordring. I entreprenørskabsundervisningens natur ligger, at den er baseret på praktisk erfaring og ofte har et eksperimenterende væsen og indhold. Dette stiller krav til underviserne, og resultaterne i projektet peger på, at det for mange undervisere er uvant at undervise på denne måde. Derfor griber de undervisningen mere traditionelt an, men det resulterer i umotiverede elever. Det har altså en negativ effekt på eleverne, hvis læreren ikke har kompetencerne til at stå for entreprenørskabsundervisning. Efteruddannelse kan være nøglen Resultaterne fra forskningsprojektet peger derfor på, at det vil være hensigtsmæssigt at styrke lærernes viden og faglighed på området. Hvis lærerne er klædt på til at 68

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

bruge entreprenørskab i undervisningen, vil det have en klar positiv effekt på eleverne. - Hver femte elev eller studerende møder i dag entreprenørskab i undervisningen. Tallet er stigende og vi vil gerne sikre, at den undervisning, de får, også er af høj kvalitet. Her er det klart en udfordring, hvis lærerne ikke har de rette kompetencer til at kunne bruge entreprenørskab i undervisningen. Så her er et helt tydeligt indsatsområde, der dokumenteret vil kunne højne effekten af entreprenørskabsundervisningen, siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise. Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise har derfor med støtte fra Oticon Fonden og VELUX Fonden igangsat en ny indsats, som skal udvikle certificerede entreprenørskabs-efteruddannelser tilpasset grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Målet er at opkvalificere lærere og undervisere, da dette også vil have en positiv effekt på elevernes udbytte af under● visningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

Gode skoleledere »forstyrrer« lærerne Folkeskolereformen kalder på stærke ledelseskompetencer hos landets skoleledere. Det stiller EVA skarpt på i en ny undersøgelse

år en skoleBåde ledelse og lærere i leder stiller undersøgelsen understreger, Ledelse tæt på gode spørgsat den gode skoleleder ikke undervisning og læring mål til sine læreres prakbør komme med løsninger Erfaringer fra fire skoler med gode ledelsespraksisser sis og dermed understøteller konkrete svar, men ter en undersøgende snarere skal understøtte og tilgang til det at lave god skabe rammer for, at lærerne undervisning, opfattes kan løfte deres opgaver på en det af lærerne som god kvalificeret måde. Lederen skoleledelse. Skoleledere kan gennem sine spørgsmål kan altså med fordel ’forsynliggøre, hvad hun vurstyrre’ lærerne ved at stille derer, er vigtigt, at læreren spørgsmål, som udfordrer overvejer, uden nødvendiglærernes tænkning og vis selv at give svaret. Ifølge åbner praksis. Det giver lederne handler det blandt anledning til, at ledelse andet om at respektere læog lærere i fællesskab rernes fagprofessionelle rum. kan undersøge og udvikle skolens pædagogiske og Store linjer og didaktiske praksis. Det er dagligdags dialoger en af hovedpointerne i undersøgelsen ”Ledelse tæt på un- God skoleledelse handler også om at angive en tydelig dervisning og læring”, som Danmarks Evalueringsinstitut retning for skolens arbejde. Denne retningsangivelse (EVA) offentliggjorde her i midten af august. skal både ske på et makro-niveau, f.eks. ved at skolelederen italesætter skolens vision, mål og resultater, så de er kendte og tydelige for alle skolens medarbejdere, men også på et mikro-niveau, f.eks. i de spørgsmål, kommenFAKTA: Om undersøgelsen tarer og faglige drøftelser, som skolelederen har i den Undersøgelsen ”Ledelse tæt på undervisning og læring” er løbende dialog med lærerne om undervisningen. baseret på viden fra forskning, der beskæftiger sig med den Undersøgelsen giver eksempler på god skoleledeldel af ledelsens opgave, som går tæt på undervisningens udsespraksis med tydeligt fokus på elevernes læring og vikling og kvalitet. Med udgangspunkt i forskningen har EVA progression. Helt konkret indeholder den eksempler formuleret en række kriterier for ledelse af undervisning og på, hvordan man som skoleleder kan gennemføre hhv. læring. Kriterierne udgør undersøgelsens teoretiske grundlag medarbejderudviklingssamtaler, observation af underog har dannet afsæt for udvælgelsen af de fire cases, som er visningen med efterfølgende feedback, læringssamtaler, eksemplariske i den forstand, at de har ledelsespraksisser, teammøder og pædagogisk café med faglig sparring og der er koblet til forskning om god ledelse. Caseundersøgelvidendeling med dette fokus. sen omfatter følgende skoler: Marianne Buhl Hornskov, EVA, har været projektle• Østervangskolen i Favrskov Kommune der på undersøgelsen: • Løjt Kirkeby Skole i Aabenraa Kommune -Vi håber og tror på, at vores undersøgelse kan • Hjallerup Skole i Brønderslev Kommune bidrage til at udbrede god skoleledelsespraksis. Der • Sophienborgskolen i Hillerød Kommune. fi ndes mange stærke skoleledere, som bruger eller har Skolerne er valgt for at give eksemplariske billeder af god udviklet nyttige redskaber og arbejdsmåder. Når mange skolelederpraksis. Undersøgelsen giver med andre ord ikke et skoleledere samtidig finder ledelsesopgaven efter skorepræsentativt billede ledelsesopgaven, som den udøves på lereformen udfordrende, har vi fundet det vigtigt at alle skoler. udbrede kendskabet til gode eksempler på helt konRapporten sendes til alle skoler og kommuner i august ● kret ledelsespraksis. 2015 og kan desuden købes hos alle landets boghandlere. Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Frilæsning …

Børn med høretab kan give hele klassen bedre lydforhold I bogen ‘Tal til mig nu’, hvor man følger pigen Lova, der er født døv, der går i en almindelig skole, hvor klassemiljøet også er tilpasset Lova Der er alt mulig grund til at tage armene i vejret, hvis man som skole modtager en elev med et høretab. Det er uanset, om eleven bruger almindelige høreapparater eller de avancerede cochlear-implantater. Ikke fordi, det er ønskværdigt, at eleven har et høretab, men fordi det arbejde og de snakke, der følger med, når en skole modtager en elev med høretab, kan forbedre hele klassens lytteforhold. Og gode lytteforhold er lig bedre indlæring. En gevinst for alle. Der er ingen tvivl om, at det følger noget ekstra arbejde med, når eleven har et høretab, men det betaler sig, at lægge den indsats i det, der skal til. Ny bog viser vejen Det er netop den ekstra indsats igennem hele barndommen, der bliver omtalt i bogen ‘Tal til mig nu’, hvor man følger pigen Lova, der er født døv og som bliver opereret med cochlear-implantater 11 måneder gammel. Lova får hurtigt et alderssvarende talesprog, selvom hun ikke hører normalt, og da hun er seks år starter hun i en almindelig skole med sine hørende kammerater. I dag er hun 9 år og går i 3. klasse og klarer sig helt som sine

Det siger de professionelle: Jesper Juul, familieterapeut og forfatter: ‘Forfatterens usædvanligt velskrevne, præcise og bevægende beskrivelse af livet med et specielt barn er et mesterstykke. Mette Bau beskriver uhyre præcist, hvor krævende det er at insistere på en meningsfuld dialog med et offentligt system, som bliver mere og mere hjerteløst og hvor altafgørende det er at kunne vælge sine rådgivere og støttepersoner. Bogen er dermed også en fortælling om den helt afgørende betydning det har, når en familie har så fremragende rådgivere, som denne har. Jeg vil varmt anbefale fagfolk at læse bogen som et eksempel på, hvad der foregår i hjerte og hoved på tænksomme forældre.’ Birgitte Franck, hørekonsulent, formand for Høreforeningens børnefaglige frivillige panel og tidligere rådgiver hos VISO: ‘Der er længe siden jeg har læst en bog, der har rørt mig så meget og som kun kan skrives af en forældre. Alle der kender til børn med høretab, hvad enten det er forældre eller professionelle, og om der er tale om døvhed eller mindre høretab, kan kun blive meget beriget af denne hudløse beretning.’

jævnaldrene. Forældrene har løbende et tæt samarbejde med skolen, så Lova har de bedste vilkår i klassen. Det har på mange måder skabt et klassemiljø, som alle eleverne og lærerne nyder godt af i hverdagen. Find viden om skolelivet Mette Bau der er journalist og mor til Lova har i bogen ‘Tal til mig nu’ beskrevet Lovas forløb fra døv til hørende. Hun giver gode råd og interviewer en række fagpersoner om de forskellige emner i bogen. Til bogen hører også en omfattende website www. taltilmignu.dk hvor både forældre og professionelle, der kommer i berøring med børn med høretab kan få viden og gode råd. På hjemmesiden findes blandt andet et helt afsnit om skolelivet. Børn med høretab og skolelivet: På hjemmesiden kan du finde viden og gode råd om skolelivet for børn med høretab. Der er gode råd til både forældre og de professionelle på skolerne. Et udvidet skole-hjem samarbejde er afgørende for et vellykket forløb for eleven med høretab. Her er et par gode råd og inspiration fra siden taltilmignu.dk. Sådan kan I etablere et udvidet skole-hjem samarbejde: Fastsæt to årlige møder af 30 – 45 minutters varighed, hvor I har en fast dagsorden udelukkende omkring høretabet. Det er forskelligt, hvornår møderne vil passe, men det er en god idé at have et kort efter skolestart, så skoleåret starter godt og så et i foråret, som samler op og forbereder næste skoleår. På møderne skal der som minimum være en lærerrepræsentant (klasselærer) og en repræsentant fra SFO samt forældre. Eleven er ikke nødvendigvis med på møderne i de små klasser, men bør være det senere for at understøtte eget ansvar. Det er vigtigt, at der etableres et særligt fokus på, at klasselæreren har løbende kontakt med eleven i hverdagen, så der derigennem er fokus på her og nu situationen for barnet. Det samarbejde skal være i fokus fra starten. Tal til mig nu

Forfatter: Mette Bau Udgiver: Forlaget Linje H Sideantal:  ISBN:    Pris:  kr.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Forældresamarbejde At få opbygget et godt forældresamarbejde er vigtigt, men hvordan griber man det bedst an og får det prioriteret i en travl hverdag? Forældresamarbejde der virker er skrevet til pædagoger i daginstitutioner, studerende på pædagoguddannelsen og forældre i forældreråd og forældrebestyrelser. Bogen lader forældrene selv komme til orde og tager fat på spørgsmål som: Hvordan arbejder man systematisk og reflekteret med at udvikle samarbejdet? Hvad er det, der betyder noget for

forældre – og hvad giver det af pejlemærker for det pædagogiske personale i institutionerne? Bogen er tænkt som et praksisrettet værktøj og tager udgangspunkt i samarbejdet i hverdagen: institutionsstart, forældremøder, forældresamtaler, daglig kommunikation, forældredeltagelse, pædagogisk dokumentation, forældreråd og forældrebestyrelse. Udgangspunktet er en undersøgelse af forældreerfaringer, og der er gode eksempler på, hvordan det kan komme til udtryk, når samarbejdet

mellem forældre og pædagogisk personale går godt – og når det går knap så godt. Hvert kapitel afsluttes med refleksionsspørgsmål, der giver studerende og det pædagogiske personale mulighed for at reflektere over praksis. Forældresamarbejde der virker

Forfattere: Suzanne Krogh og Søren Laibach Smidt Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag

ISBN:    Pris:  kr.

Sideantal: 

Argumentation og faktiske tekster

Hvis elever i folkeskolen skal uddanne sig til deltagende og kommunikerende medborgere, er det ikke tilstrækkeligt, at

de kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt og læse på et elementært niveau. De må også blive fortrolige med argumentation som kommunikativ handling samt lære at udtrykke sig – også uden for skolen. Ny lærebog sætter fokus på argumentation i folkeskolens danskundervisning. Argumentation og faktiske tekster er en grundbog til arbejdet med faktiske tekster i undervisningsfaget dansk i læreruddannelsen – og en inspirationsbog til alle, der interesserer sig for

argumentation. Forfatteren Peter Fregerslev introducerer til argumentationsanalyse og til en kommunikativ didaktik, hvor undervisningen bygges op i tæt samspil mellem receptive og produktive læringsformer, hvor der er vægt på både mundtlighed, skriftlighed og analyse af argumentation. Han præsenterer en række sproglige analyseværktøjer og demonstrerer, hvordan et fokus på argumentation kan danne en rød tråd i elevernes arbejde med faktiske tekster.

Argumentation og faktiske tekster kan anvendes inden for flere faglige moduler i læreruddannelsen. Argumentation og faktiske tekster

Forfatter: Peter Fregerslev Udgiver: Samfundslitteratur Sideantal:  ISBN:    Pris:  kr.

Eksekutive funktioner hos børn og unge Hvad er eksekutive funktioner? Hvordan skal man forstå begrebet i teori og i praksis? Hvor „sidder’ funktionerne i hjernen? Hvordan udvikler de sig gennem barndom og ungdom? Og hvordan træner man dem? Svarene kommer i denne nye forskningsbaserede bog af førende danske eksperter. Eksekutive funktioner kommer i spil, når barnet og den unge skal i gang med nye eller sammensatte handlinger. Det kan være praktisk problemløsning,

leg, lektielæsning eller dating. Altså handlinger, der ligger ud over de almindelige rutiner. Mangelfulde eksekutive funktioner ses eksempelvis ved generelle og specifikke udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme, men også ved psykiske tilstande som OCD og angstlidelser. Men mangelfulde eksekutive funktioner ses også hos børn og unge uden forstyrrelser. De eksekutive funktioners udvikling kan støttes målrettet eller optrænes. Men

det kræver viden hos lærere, pædagoger, psykologer og andre fagfolk og forældrene. Eksekutive funktioner hos børn og unge

Forfattere: Anne Vibeke Fleischer og Käte From Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Sideantal:  ISBN    Pris:  kr.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

Frilæsning …

Forældresamarbejdet i folkeskolen Cand. Psych Alex Madsen har skrevet en bog om skole-hjemsamtaler og forældremøder. Magasinet Skolen har fået ham til at uddybe sine tanker og ideer omkring forældresamarbejde Folkeskolens partnerskaber er et af de centrale elementer i den folkeskolereform, der trådte i kraft i august 2014. Der lægges i reformen op til en åbning af folkeskolen mod lokalsamfundet. Folkeskolen har fået stigende vanskeligheder ved at løse sine mange opgaver, hvoraf nogle er regulære dilemmaer. For blot at nævne et af de vigtigste dilemmaer: Med de senere års reformer skal den kommunale folkeskole gøre alle elever dygtigere og øge den enkelte elevs trivsel. Og samtidig inkludere flere end tidligere, både de fagligt svage og elever med forstyrret adfærd. Spørger man lærerne i folkeskolen, mener et flertal, at dette dilemma ikke kan løses. Forventningerne til, at inklusion skaber en bedre skole, er lav hos lærerne. Også mange forældre er skeptiske. Søvngængeragtige former Det partnerskab, der betyder mest for skolens muligheder for at lykkes med sine læringsmæssige kerneopgaver, er samarbejdet mellem den enkelte kommunale folkeskole og dens forældre. Der er store forventninger til, hvad forældreopbakning kan udrette for at skabe forudsætningerne for ro og elevernes engagement i skolens undervisning. Derfor er det også påfaldende, at der ikke i reformteksterne er meget at hente vedrørende nye ideer, og inspiration til skole-hjemsamarbejdet. Der er noget søvngængeragtigt over de traditionelle former for folkeskolens forældresamarbejde. De årlige individuelle skole-hjemsamtaler, forældremøder i klasserne og sociale og oplysende arrangementer på skolen har ofte mest karakter af rituelle samarbejdsøvelser. For skolens forældre og personale er det ofte noget, som skal overstås. Møderne efterlader sjældent ny viden og øget engagement i hinanden, hvilket afspejler sig i ofte ringe fremmøde fra forældrene. Ligeværdige parter Det nuværende spild af gode ressourcer bunder til dels i manglende afklaring af, hvad samarbejdet skal handle om. Formålet med samarbejdet er ofte formuleret som skolens behov for opbakning fra forældrene. Det er forældrenes opgave at opdrage børnene, så de er skole- og undervisningsparate. Læring i skolen er imidlertid en langt mere mangfoldig proces. Læring og opdragelse kan ikke adskilles. Læring i skolen forudsætter personliggjorte relationer mellem eleverne, lærerne og pædagogerne. Forestillingen om en arbejdsdeling mellem opdragelse og undervisning, hvor familien tager sig af det første og skolen af det sidste, holder ikke. Kortene skal blandes på andre måder, hvis forældrene skal blive en effektiv samarbejdspartner for skolen. Hvis et partnerskab skal 72

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

bidrage til effektiv opgave- og konfliktløsning, skal parterne være ligeværdige. Og samarbejdet skal bero på klare og forhandlede aftaler. Som det er i dag, fører store dele af skolehjemsamarbejdet til oplevelser af frustration og magtesløshed hos begge parter. Kortene skal blandes på ny Jeg mener, at der er brug for Cand. Psych Alex Madsen. nye og anderledes måder for skole og familie at arbejde sammen på. Jeg vil anbefale en række konkrete anbefalinger til den kommunale folkeskole, som ledelsen, skolebestyrelsen og skolens lærere og pædagoger kan diskutere og prøve af i den udformning, der passer til den enkelte skole og dens forældrekreds. Det drejer sig bl.a. om: • Skolens udstedelse af inklusionsgaranti til sine elever og forældre. • Konkrete invitationer til forældre ved skolestart, som tager udgangspunkt i, at det er skolen, som er i en lærende position, når det gælder om at lære det nye barn at kende. • Det er invitationer, som leger med omvending af det traditionelle magtforhold mellem skole og forældre. Skolen rammesætter positioner, hvor det er forældrene og familien, som ved bedre. Og ikke skolen. Det kræver mod at skifte positioner, men fører ofte til engagement og nye ideer og perspektiver på gamle problemer. Jeg har i bogen Familien i skole – magt og afmagt i folkeskolen interviewet en række personer fra en lokal kommunal folkeskole, herunder forældre fra skolebestyrelsen og skolens ledelse om netop denne problemstilling. Det er gennemgående, at skolehjemsamarbejdet er præget af træthed og mangel på engagement. Lysten til et aktivt partnerskab er i høj grad til stede, men ideerne og måske modet til at prøve nye veje og former mangler. Det er også markant, at skolens grundlæggende inklusionsopgave forekommer som en af folkeskolens største udfordringer. Og denne er ikke blevet mindre med den nye reform. Spørgsmålet er, hvad der er galt med det nuværende skole-hjemsamarbejde, og hvad der kan gøres ved det. Ikke mindst spørgsmålet om magt eller med andre ord: Hvem der kan bestemme hvad i samarbejdet, trænger til en kritisk dialog mellem parterne. Familien i skole

Forfatter: Alex Madsen Udgiver: Frydenlund Sideantal:  ISBN:    Pris:  kr.

Afsæt allerede nu uge 46

og torsdag den 12. november 2015 til Matematikkens Dag.

Topstudent

Forlaget Matematik

Arkitektur og Design Matematikkens Dag 2015

Der er de senere år sat fokus på Arkitektur og Design. Også i forbindelse med læreprocesserne i grundskolen! Her et bud på hvordan.

Matematikkens Dag

ARKITEKTUR OG DESIGN

Topstudent

Forfatterere: Lars Horsbøl Sørensen og Nicklas Brendborg Udgiver: Infinity Books Sideantal:  ISBN:    Pris: , kr.

1. udgave

1. oplag

Forlaget MATEMATIK

Danmarks Matematiklæ rerforening

Deltagelse i konkurrencerne er helt gratis!

ARKITEKTUR OG DESI GN - Matematikkens Dag

De to superstudenter, Lars Horsbøl Sørensen og Nicklas Brendborg, fik i alt 57 12-taller ud af 60 mulige i gymnasiet. Nu er de to superstudenter aktuelle med bogen ‘Topstudent’, der indeholder alle deres tips og tricks – både de seriøse, de smarte og de sjove. Danmark sakker bagud i uddannelseskapløbet. Den nuværende generation bliver den første nogensinde, der er dårligere uddannet end deres forældre.1 Det vil de to ambitiøse forfattere bag bogen Topstudent lave om på – og det behøver hverken koste de studerende fritiden eller være kedeligt. Bogen henvender sig både til folkeskoleelever, gymnasieelever og universitetsstuderende Ved hjælp af andres fortællinger, deres egne erfaringer og den nyeste forskning er det lykkedes de to forfattere at knække koden bag skolegangens største udfordringer. Læserne kan blandt andet lære, hvordan forfatterne brugte en ukendt tibetansk munks lektioner til at slippe af med eksamensangst, hvordan en speciel liste med latinske ord kan bane vejen for skriftlige topkarakterer på stribe, og hvordan en

række helt nye apps og websites kan hjælpe elever, der er sakket bagud med at indhente klassekammeraterne på rekordtid – og overhale dem. Forfatterne har en vigtig lektion til læserne. Det er vigtigt at være seriøs om sin skolegang og have ambitioner, men det behøver ikke nødvendigvis betyde, at man skal blive til en robot, der laver skolearbejde døgnet rundt for at blive klogere. Derfor handler en stor del af bogen om at være tidseffektiv, så man både kan få bedre karakterer og mere fritid på en gang.

Danmarks Matematiklæ rerforening

Forlaget Matematik

I forbindelse med Matematikkens Dag 2015 udgives bogen Arkitektur og Design. Det store materiale i bogen giver forslag til spændende undervisning og aktiviteter i ugen op til Matematikkens Dag.

Konference

Konferencen om Matematikkens Dag finder sted 11. september 2015 i Odense Congress Center. Hurtig tilmelding tilrådes på www.dkmat.dk

Tilmelding og bestilling

Tilmeld din klasse til de gratis konkurrencer den 12. november på Matematikkens Dag og få adgang til Matematikkens Univers og MatematiKan frit i hele 4. kvartal 2015. Bogen Arkitektur og Design kan nu bestilles på www.dkmat.dk Læs mere på www.dkmat.dk om tilmelding til konference og konkurrencer.

DKmat.dk

Matematik med glæde 73

Frilæsning …

Det stille og rolige sted Mange børn og unge oplever pres i skolen, fra kammeraterne og hjemme. For at håndtere presset, er det afgørende at give dem færdigheder og værktøjer, så de kan være sunde og glade – både nu

og under deres rejse ud i den voksne verden. Mindfulness som praksis – at vise øjeblikket opmærksomhed med et venligt og nysgerrigt sind – giver ro, og kan hjælpe børn med at arbejde med vanskelige følelser, forstærke positiv kommunikation og nære omsorg for sig selv og andre. Videnskabelige undersøgelser har også vist, at mindfulness kan dæmpe angst og depression og forstærke opmærksomhed, læring og modstandskraft hos børn og unge. Det stille og rolige sted af Amy Saltzman tilbyder lærere,

terapeuter, rådgivere og forældre et otte ugersprogram i mindfulness, der indeholder trinvise instrukser og redskaber, så facilitatorer selv kan stå for gennemførelsen af hele programmet eller dele af det. Programmet er især velegnet til grupper. De enkle øvelser og hjemmeopgaver er børnevenlige og opdelt efter alder. Der hører audioguidede mindfulnessøvelser til bogen, som kan downloades.

Det stille og rolige sted

Et mindfulnessprogram til at lære børn og unge at dæmpe stress og vanskelige følelser Forfatter: Amy Saltzman. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Udgiver: Forlaget Mindspace Sideantal:  sider ISBN (trykt bog): ---- Pris:  kr. ISBN (e-bog): ---- Pris cirka:  kr.

Digital læsedidaktik Børn i dag er omgivet af digitale tekster, men det er ikke ensbetydende med gode digitale læsekompetencer. Digital læsedidaktik præsenterer en læsedidaktik til grundskolens mellemtrin og overbygning. Lærere og læsevejledere kan her få støtte og vejledning i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på, hvordan man kan

bruge digitale tekster i undervisningen og udvikle elevernes digitale læsekompetence. Bogens første del sætter en teoretisk ramme med afsæt i digital tekstteori, læseteori og læsedidaktik. Anden del giver en række didaktiske greb – vejledninger og eksempler på, hvordan lærere og læsevejledere kan inddrage metoder som læseguides, reading to learn, kritisk

at udvikle deres praksis på det digitale felt. Digital læsedidaktik

læsning, multimoda- lisering og multimodal analyse. Grebene formidles på en sådan måde, at de kan integreres i alle skolens fag. Bogen henvender sig først og fremmest til lærerstuderende og læsevejledere – men også til lærere i folkeskolen, der ønsker

Magasinet Skolen · 2015 nr. 4

i børn med særlige forudsætninger. I bogen Psykolog Ole Kyed er førende ekspert disse klæder forældre og fagfolk på til at støtte deler han generøst ud af sin viden og og særlige behov. børn, der ofte både har særlige forudsætninger Hvad vil det sige at have særlige forudBogen giver svar på en række spørgsmål: Hvilke særlige behov kan børnene have? sætninger? Hvordan kommer det til udtryk? de ærlige beretninger om, hvordan har Det hele sættes i perspektiv af ni forældres forudsætninger. I denne nye udgave af håndteret det at have et barn med særlige siden hen er gået børnene. bogen hører vi også om, hvordan det

at have et barn med særlige forudsætninger. I denne nye udgave af bogen hører vi også om, hvordan det sidenhen er gået børnene. Denne nye udgave er opdateret i forhold til de nyeste forskningsresultater og indeholder et helt nyt kapitel om børn og angst.

Ole Kyed er læreruddannet og cand.pæd.psyk. fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

børneHan har i næsten 40 år arbejdet som psykolog, heraf de fleste i Lyngbyhar Taarbæk Kommune, hvor han i alle årene været souschef i Den Pædagogiske Psykologiske Rådgivning. Ole Kyed er autoriseret i bl.a. psykolog med specialistgodkendelse børnepsykologi og psykoterapi. Sideløbende har Ole Kyed bl.a. været i psykologisk konsulent på Europaskolen og Bruxelles, ved Danida-projekter i Kenya Nepal samt varetaget en række bestyrelsesposter, herunder Pædagogiske Psykologers hvor Landsforening og UNICEF Danmark, efterfølgende og formand var han i otte år har i seks år medlem af Børnerådet. Han deltaget i evalueringsgrupper under Evaluvedr. eringsinstituttet – i 2004 som formand medlem undervisningsdifferentiering og som vedr. specialundervisning. genKyed Ole har Via sin private praksis nem en lang årrække haft en særlig interesse og han for børn med særlige forudsætninger, deltager årligt i internationale konferencer for at indhente ny viden vedrørende disse børn.

OMSLAG: Kristine Lindbjerg med fotos af Shutterstock

9 788750 045007

De intelligente børn

Forfatter: Ole Kyed Udgiver: Akademisk Forlag

ISBN:  Pris: , kr.

Ole Kyed

De intelligente børn Børn med særlige forudsætninger

2. UDGAVE så I denne nye udgave af bogen har vi været privilegerede, at forældrene, med børnene/ de unge menneskers tilladelse, har bidraget gået med en opfølgning på, hvordan det er børnene i perioden 2007-15. Disse bidrag til, taler deres eget tydelige sprog i forhold at det ikke nødvendigvis er meget nemmere at være højt begavet ung end højt begavet blevet barn. For selvom det de seneste år er legitimt at tale om, at nogle børn er højt begavede, er den nødvendige viden endnu ikke en naturlig del af den almindelige de pædagogiske tænkning eller en del af pædagogiske tilbud.”

Uddrag fra bogen

Akademisk Forlag

Bogen giver svar på en række spørgsmål: Hvem er de intelligente børn? Hvad vil det sige at have særlige forudsætninger? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke særlige behov kan børnene have? Og hvordan kan man som forældre og fagfolk håndtere de udfordringer, børnene ofte oplever? Det hele sættes i perspektiv af ni forældres ærlige beretninger om de vanskeligheder, de har oplevet i forhold til

Sideantal:  sider

De intelligente børn

Den har været efterspurgt og længe undervejs – men nu er den her: 2. udgave af De intelligente børn. Børnepsykolog Ole Kyed er førende ekspert i børn med særlige forudsætninger. I De intelligente børn deler han generøst ud af sin viden og klæder forældre og fagfolk på til at støtte disse børn, der ofte både har særlige forudsætninger og særlige behov.

Udgiver: Akademisk Forlag

Ole Kyed

De intelligente børn

Forfatter: Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen

Akademisk Forlag

Sideantal:  sider ISBN:    Pris: , kr.

www.akademisk.dk

hvert år i uge 39 hvert år i uge 39

21.-25. sep. 21.-25. 2015 sep. 2015

Vær med til vidunderlig, vild science Sæt fuld fokus på naturfag i uge 39 med Dansk Naturvidenskabsfestival. Årets tema er Vidunderlige Vilde Verden, og her er det kun fantasien, der sætter grænser. Skab din helt egen festivalaktivitet, eller benyt dig af vores gratis tilbud. • • • •

Få besøg af en engageret forsker og scienceformidler Tilmeld din klasse MasseEksperiment 2015 Klik igennem over 130 gratis forsøg på Testoteket.dk Tilmeld dig på Naturvidenskabsfestival.dk/oversigt

Naturvidenskabsfestival.dk

M A T R I X GIV DINE ELEVER NY MOTIVATION TIL AT NÅ DERES MATEMATISKE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Matrix er et digitalt læremiddel, der fører elever i indskolingen gennem matematikens verden. ”Jeg kan nu regne med plus og minus på flere forskellige måder” - Oliver 2. klasse Gå på DIQITAL.DK for at læse mere om de konkrete læringsmål. Du kan også ringe på 70 21 50 90 og bestil en gratis gennemgang af Matrix. Vores specialister i læringsmiljø dækker hele landet. MAT mat RIX e r e r ia le pl e n del a a t fo rme ®f n til d it dig itale lære mid del

FÅ T IL S

Opgaverne spænder vidt inden for: Tal, algebra, geometri og måling i et utal af sværhedsgrader.

DIQITAL SERIES Tlf. 70 21 50 90 • info@uniqa.dk • uniqa.dk • Industriparken 9, 4640 Faxe

KUD