Magasinet Skolen august 2016

Diabetes er også skolens ansvar Tema: Digitale læremidler Bliv klædt på til flygtningebørn Sug i maven på motorikbane

Nr. 4, august 2016

MAGASINET

skolen.

Fremtiden stiller krav om stærke digitale kompetencer. I skolen finder mange nye teknologier vej ind i læringsrummet.

Hos CFU Sjælland hjælper vi gerne skolerne med at komme i gang. Vi tilbyder at inspirere, vejlede og skabe rammer for udvikling af digitale kompetencer, fx gennem fagteammøder, konferencer, særligt tilrettelagte forløb og kurser.

• • • • • •

Udvikling af virtuelt pædagogisk læringscenter Computerspilsprogrammering Makerspace 3D-modellering og -print Mobillæring i udskolingen Innovation og 21. århundredes kompetencer

Digitale kompetencer Bliv klædt på til fremtidens skole

Se mere på: http://ucsj.dk/cfu/dine-kurser/ Du kan høre mere om mulighederne ved at kontakte: Elsebeth Hviid Sørensen, CFU på: eso@ucsj.dk eller tlf. 7248 1957

Hjemmeside: cfu.ucsj.dk

Tilmeld dig nyhedsmail på: ucsj.dk/cfu/ nyhedsmail

Mød os på: facebook.com/ CFUsjaelland

Indhold Magasinet Skolen Nr. 4, august 2016, 22. årgang Forside: Diabetesforeningen Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Marianne Hald E-mail: mh@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Horsens Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk.

Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

Robotter som læremiddel Arbejdet med robotter og programmering styrker elevernes kompetencer.

Digital mobning Digital mobning kræver nytænkning af både mobbebegrebet og indsatserne imod mobning. Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har i en undersøgelse spurgt børnene selv.

Sanse Motorik styrker læring Med en bred vifte af stimulering, nøje tilpasset det enkelte barns behov og forudsætninger, vil mange udfordringer nu og senere i livet kunne elimineres.

Elever udvikler undervisnings­materialer På Vestsjælland har fem 5. klasser hjulpet Skoletjenesten Museum Vestsjælland med at udvikle helt nyt undervisningsmateriale.

4 Din skole 6 8 9

Bliv klædt på til flygtningebørn Sådan forebygger du som lærer Bliv uddannet lærer og meningsdanner

10 Digitale læremidler 10 12 16 18 20 22 24 26

Drager og digital dannelse Robotter som læremiddel Elever på vej i robotligaen Målrettet læring Digital mobning Digital lillebror Mere tid til nærvær og læring H.C. Andersen i nyt magisk skoleunivers Digitalt skolebibliotek Nyt initiativ skal øge danske elevers fysiske aktivitet Matematik med inddragelse af it og CAS Ord på dansk – sproglige mål kan godt være digitale Et dyk ned i Danmarks historie Dialog om skilsmisse i børnehøjde

12 20 48 62 40 Gadeidræt og arkitektur som partnere 42 Bevægelse fremmer forståelsen 43 Ninja-banen på Frederiksbjerg Skole 44 Nordens største Monet-udstilling på Ordrupgaard

46 Det sunde hjørne

august 27 28 30 32 34 36

38 Idræt, leg og anlæg 38 Motorikbaner skal give sug i maven

46 Innovation skal skabe bedre indeklima i skolen 48 Når sanser, hjerne og krop spiller sammen 54 Get moving med Moove 56 Elever dyster i historie 58 Børn med diabetes er skolens ansvar i skoletiden 60 Skolestart: Fem råd, der hjælper med læsningen 62 Elever har skabt middelalder­ materiale til museum

64 Messer og events 64 Stil store krav til jeres skolefoto 66 Science, der stimulerer hjerte og hjerne 70 Leg er ikke bare leg 72 Fem år med computerhjælp 73 Frilæsning Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

3

Thisted Kommune

Drop mobilen i frikvartererne

Foto: Rochelle Coote

Digital start

Indrømmet – jeg kan altså ikke følge med. Jeg taler om alle de fantastiske digitale sager, som er så naturlige for begge mine skolebørn. Heldigvis kan de selv. Og heldigvis findes der et hav af dygtige, nysgerrige lærere, der ikke er bange for at kaste sig over de digitale læremidler. Og udbuddet er stort, og det er derfor, vi har det med som dette nye skoleårs tema. Robotter, digitalt bibliotek og masser af digitale undervisningsmaterialer og hjælpemidler er netop, hvad du kan læse om i dette nummer.

Vi har også fokus på bevægelse i temaet Idræt, leg og anlæg, og som sædvanlig er magasinet også krydret med spændende artikler, der på mange måder kan give inspiration og lægge op til dialog på netop jeres skole. Brug det. Prøv det. Vær nysgerrig.

Rigtig god skolestart – og god læselyst!

Gitte Roe Eriksen, redaktør

Skriv til Din skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafé? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja, stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk 4

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Thisted Kommunes Fælleselevråd har netop haft premiere på en filmkampagne rettet mod eleverne selv. Emnet er unødig brug af it i skoletiden, som eleverne oplever, er et stigende problem.

– I mange af frikvartererne glor vi ind i hver vores telefon, og mange elever følger ikke ordentlig med i undervisningen, fordi de i stedet er på de sociale medier eller spiller spil, fortæller Ingeborg Fredslund Madsen, der er bestyrelsesmedlem i Thisted Kommunes Fælleselevråd.

Derfor har Fælleselevrådets bestyrelse det sidste år asrbejdet med kampagnen bestående af tre film, som på hver deres måde viser, hvad der sker, hvis man i skoletiden er for optaget af særligt mobiltelefonen.

Med til kampagnen hører også plakater til alle skoler i kommunen.

– Vi vil ikke lave en skræmmekampagne med en løftet pege­finger, men vi vil gerne have eleverne til at tænke over, hvilken betydning det har, hvis de ikke deltager i under­vis­ning­ en, siger Esben Nysted, som også er bestyrelsesmedlem.

Filmene er optaget på en af Thisted Kommunes egne

skoler, Tingstrup Skole, hvis elever blev skuespillere for en dag. Nu kan de se sig selv på diverse sociale medier og på Thisted Kommunes Facebookside, hvor filmene spredes.

De to bestyrelsesmedlemmer er glade for resultatet: – Filmene er blevet enormt gode, og det har været spænd­ ende at følge, hvordan vores idéer om en kampagne nu er blevet til virkelighed.

Fælleselevrådet i Thisted Kommune så filmene inden sommerferien til en slags forpremiere, og den rigtige premiere var den 1. august, hvor eleverne fortalte om filmene og viste dem til alle kommunens lærere og pædagoger i Teutonersalen på Thisted Gymnasium. Næste og allervigtigste skridt er, når alle medlemmerne af fælleselevrådet i den kommende periode viser filmene og sætter plakater på deres egen skole. Kammerat­ erne er jo målgruppen!

Børne- og Familieudvalget har givet grønt lys for, at der blev brugt midler til projektet, som eleverne har fået hjælp til at gennemføre af Mikkel Mørk fra kommunens egen kommunikationsafdeling.

Din skole

Borbjerg Skole, Holstebro

Sparekassedirektøren er tilbage i 7. klasse Borbjerg Sparekasses 52-årige direktør Mogens Christensen går i skole igen. Men ikke som elev. På Borbjerg Skole bidrag­ er han til at brede undervisningen i matematik ud til livet uden for og efter folkeskolen.

Et af formålene med folkeskolereformen var at åbne skolerne til det omgivende samfund. Fx ved at inddrage det lokale forenings- og erhvervsliv i undervisningen.

På Borbjerg Skole har de bl.a. gjort det ved at inddrage naboen – Borbjerg Sparekasse – i 7. klasses matematikundervisning. Det er oven i købet direktøren, Mogens Christensen, som lærer eleverne om private budgetter og økonomi, lånemuligheder, investeringer, opsparing, hævekort, mobile betalingstjenester mv.

– I små lokalsamfund som vores er vi afhængige af hinanden, og derfor er det naturligt, at vi hjælpes ad. Desuden er det godt, at eleverne lærer noget om økonomi og får afmystificeret, hvad sparekasser, banker og vi bankfolk beskæftiger os med. Så jeg var helt med på idéen, da skolen spurgte, om sparekassen ville være med, siger Mogens Christensen.

Han får også selv belønning for at bidrage til matematikundervisningen. Bl.a. glæden ved at blive klappet ud af klasselokalet. Ved, at eleverne hilser på ham, når de mødes i hallen eller andre steder i byen. Og ved indirekte at inspirere og hjælpe en af de elever, for hvem skolen ikke er en yndlingsbeskæftigelse, til at få et stævne i plænetraktortræk med 33 deltagere op at stå.

– Når man kan se, det virker, har værdi og er værdsat, så er det det hele værd, siger sparekassedirektøren.

Matematiklærer Lis Tarbensen synes, det var oplagt at inkludere sparekassen i skolens liv. Det har i hendes øjne været en stor succes.

– Det giver et frisk pust og afveksling, når Mogens kommer udefra og lærer fra sig. Det motiverer, engagerer og giver eleverne noget helt andet end den daglige undervisning.

Nogle af dem har endda fået lyst til at gå bankvejen, fortæller Lis Tarbensen.

Hun sørger for den grundlæggende matematikundervisning og giver eleverne en basisviden om de emner, Mogens Christensen kommer og fortæller mere om. Skolen og

sparekassen tilpasser undervisningen løbende. Desuden kommer eleverne fra 7. klasse på virksomhedsbesøg i sparekassen mindst en gang om året.

Superfedt samarbejde

Eleverne er glade for samarbejdet: “Jeg synes, det har været superfedt at lave et samarbejde med dig både i banken og på skolen. Det har været spændende og meget lærerigt, så en stor tak for din tålmodighed med vores klasse”, skriver en af eleverne i evalueringen til Mogens Christensen.

Andre elever har skrevet:

“Du har fortalt om, hvordan det er at være bankdirektør.

Det viste sig, at det ikke bare er lutter lagkage. Det er nok det sværeste job, jeg har hørt om”.

“Jeg synes, det har været meget spændende at have besøg af dig her de sidste torsdage. Jeg føler selv, at jeg har lært noget om, hvordan man bruger/laver et budget”.

“Jeg har lært om de forskellige korttyper. Det var sjovt at se, hvordan der kan være så meget forskel på en masse kort, der faktisk bare ligner hinanden”.

Landets skoler

Gratis træer til elever Der er to måder at formindske mængden af CO2 i atmosfæren: Vi kan udlede mindre CO2 – og vi kan fjerne CO2 fra luften og gemme den. Træer kan begge dele. Skoven har en nøglerolle for klimaet, fordi træer ved deres fotosyntese kan optage CO2 fra luften og lagre CO2 som kulstof i ved og i jordbunden.

Klimaproblemet kræver, at vi handler nu og tænker nyt.

At plante træer kan være første skridt.

Skoven i Skolen har gennemført Genplant Planeten i 2009, 2010 og 2015. I alt har 75.000 børn plantet 205.000 træer over hele landet og er blevet klogere på klimaforandringer, og hvad vi kan gøre

ved dem. Også i år er det tid til at plante træer, nemlig den 7.11. november.

Skoven i Skolen giver 50 træer pr. klasse, så eleverne kan komme ud at plante og opleve, at de selv kan gøre noget godt for klimaet. Danske Planteskoler står for pakning og transport af træer til en aftalt

adresse. Det er først til mølleprincippet, der gælder.

Tilmeldingsfristen er 1. september 2016. www.skoven-i-skolen.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

5

Flygtningebørn

Bliv klædt på til flygtningebørn Undervisning af flygtningebørn med psykiske traumer kan belaste lærerens egen psyke Af Pernille Sejdelin, pædagogisk tosprogskonsulent

S

koler landet over modtager i denne periode flere og flere flygtningebørn fra verdens brændpunkter. Mange af børnene bærer rundt på voldsomme psykiske traumer. Som lærere og pædagoger er det umuligt at undgå at blive påvirkede af disse børn og deres baggrund. Det kaldes for sekundær traumatisering.

Der tales forholdsvis sjældent om sekundær traumatisering i skolesammenhæng. Men i takt med, at antallet af traumatiserede flygtninge stiger, og flere og flere lærere derfor møder disse elever i deres daglige undervisning, aktualiseres begrebet i høj grad, og man bør som lærer og skoleledelse være meget opmærksom på faresignaler.

I vores undervisning møder vi dagligt børn og unge, der har været tæt på krigshandlinger eller følt sig truet på livet – børn, der har mistet en eller begge forældre; børn, der har oplevet store svigt; og børn, der savner. Vi oplever børn, der har udviklet sekundær traumatisering gennem deres opvækst hos dybt traumatiserede forældre.

Fælles for alle disse børn er, at de voldsomme oplevelser, de har været udsat for, præger deres nutidige liv i en sådan grad, at de kan være meget vanskelige at undervise, og at de typisk vil have vanskeligt ved at tilegne sig ny viden – herunder et nyt sprog. I klassen kan barnet reagere med øget stress, gentagne og invaderende tanker om de traumatiske begivenheder, udpræget tilbagetrukkethed, håbløshed og meget svingende læringsforudsætninger fra dag til dag.

Undervisning af børn med psykiske traumer kan derfor være en stor udfordring for læreren. Og mødet med børnene og vanskelighederne ved at undervise dem kan påvirke læreren følelsesmæssigt og slide voldsomt på lærerens egen psyke.

Traumer “smitter” Lærere, som delagtiggøres i deres elevers traumatiske oplevelser, ulykker, sorg og tab, kan ikke undgå at blive berørt, og de symptomer, som det traumatiserede barn lider af, kan overføres til læreren. Forfatter og psykoterapeut Susanne Bang forklarer fænomenet med, at de, som arbejder med traumatiserede mennesker, over tid gennemgår en forandring med hensyn til deres verdensbillede, deres holdning til sig selv og til deres kursister.

Yderligere kommer de til at lide af nogle af de angst- og

6

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Pernille Sejdelin arbejder tilbagetrækningssymptotil dagligt som pædagogisk mer, som man kender fra tosprogskonsulent. DerudPTSD-diagnosen.

Som empatisk og enga- over afholder hun sammen geret underviser involverer med Julia Keller foredrag, workshops og pædagogiske man sig naturligvis i sine elever, lytter til deres ople- dage omkring traumer og læring gennem DPU’s eftervelser og lever sig ind i deres historier. Men lærerens uddannelsesprogram samt private kurser til kommuner, empati og hendes ønske ungdomsskoler, sprogskoom at hjælpe gør hende også sårbar, og risikoen for ler, folkeskoler og andre institutioner. at udvikle sekundær traumatisering stiger. Elevernes baggrundshistorier og deres vanskeligheder i skolen og generelt i deres hverdag udfordrer lærerens syn på, at der findes en verden med mening.

Selv om en elev ikke nødvendigvis delagtiggør læreren eksplicit i sine oplevelser, tanker og følelser, kan man som lærer ofte mærke det traumatiseredes barns frustration og magtesløshed. Og magtesløsheden kan over tid ramme læreren således, at hun selv føler sig magtesløs.

Elevens traumereaktioner bevirker således, at samme reaktioner overføres til læreren.

Arbejdet med traumatiserede børn kan uden tvivl være både fagligt stimulerende, menneskeligt givende og meningsfyldt, men det kan således også være utroligt følelsesmæssigt belastende og personligt udfordrende. Man møder jo ikke bare sine elever med sin faglige viden, men også med sine personlige erfaringer og færdigheder. Ja, man kan endda sige, at lærerens egen person er lærerens vigtigste arbejdsredskab for at skabe en åben og tillidsfuld relation til eleven og skabe et trygt klasserum, hvor eleven tør ytre sig. Og denne personlige involvering kan dræne læreren over tid.

Mange af de traumatiserede børn er udfordrede af så mange forskellige vanskeligheder, at de måske har svært ved at få et liv til at fungere i Danmark. Og mange af børnene mangler ofte støtte fra forældre og familie, der typisk har deres egne traumer at slås med. Læreren kommer i mange tilfælde til at fungere som en vigtig støtteperson for eleven, fordi læreren af eleven opleves som den eneste stabile figur, og læreren er den, der har den hyppigste kontakt til eleven.

Fysisk og psykisk udmattelse En lærer, der er ved at udvikle sekundær traumatisering, begynder gradvist at trække sig fra sine omgivelser. Det kan eksempelvis komme til udtryk ved, at læreren ikke længere orker at holde pauser sammen med sine kolleger.

Men tilbagetrækningen kan også vise sig i lærerens private liv, hvor man måske begynder at trække sig fra sin egen familie.

Et andet faresignal er en begyndende ændring i selvopfattelsen. Læreren føler sig eksempelvis ikke længere kompetent som underviser, men også den ændrede selvopfattelse kan vise sig i lærerens private liv, så man fx ikke længere føler sig som en god mor eller far.

Læreren kan også opleve en voksende mistillid til andre mennesker og stoler måske ikke længere på, at

Faresignaler Der findes en række forskellige signaler, man bør være opmærksom på i forhold til sekundær traumatisering: • PTSD-symptomer, der ligner elevens, såsom invaderende tanker og billeder, mareridt og undgåelsesreaktioner.

• At være i permanent alarmberedskab.

• Føle sig stresset.

• Kan ikke sove.

• Har svært ved at koncentrere sig.

• Glemmer ofte ting og aftaler og føler sig truet i det daglige.

• Almindelige begivenheder kan vække irrationel ængstelse og uro (fx en uniformeret betjent eller to mennesker, der diskuterer, eller en brødkniv på et bord).

• Man har ikke længere ressourcer til at forholde sig til nye problemstillinger.

• Konfliktsky.

• Kort lunte.

kolleger eller andre samarbejdspartnere gør deres arbejde godt nok. Mistilliden kan også ramme eleverne, og læreren begynder måske at føle en decideret modvilje mod en eller flere elever og opleve arbejdet som underviser som en stor byrde.

Fysiske symptomer som fx spændinger og hovedpine er også tydelige signaler om, at læreren er presset og i en negativ udvikling.

Derudover vil læreren føle en overvældende tristhed og have lettere til gråd.

Symptomerne på sekundær traumatisering fører over tid til fysisk og psykisk udmattelse, som på sigt får indflydelse på lærerens evne til at være nærværende, omsorgsfuld og professionel over for sine elever. Læreren behøver ikke nødvendigvis selv at være bevidst om, at der er ved at ske noget. Men den, der helt sikkert mærker, at lærerens empati og professionalisme er væk, er eleven.

I stedet for at møde eleven på en åben og professionel måde kan kontakten med eleverne belaste lærerens psyke i et sådant omfang, at han/hun mister overskuddet til at kunne rumme de følelser, relationen sætter i gang. Læreren begynder derfor enten at trække sig fra eleven eller at overinvolvere sig. Begge fænomener er forsvarsmekanismer.

Tilbagetrækning eller overinvolvering Hvis man som lærer reagerer ved tilbagetrækning, begynder man typisk at bagatellisere elevens problemer og oplevelser, man intellektualiserer, forvrænger billedet og mærker en indre uro. Man bliver køligere, distanceret og undgår for megen kontakt med eleverne.

Hvis læreren er ved at udvikle sekundær traumatisering, kan det imidlertid også vise sig som en ubevidst overinvolvering i eleven. Nogle lærere ønsker så brænd­ ende at gøre en forskel, og nogle kan blive helt opslugt af at ville løse elevens problemer. Læreren begynder måske at opsøge eleven ekstraordinært, og relationen kan udvikle sig til gensidig afhængighed.

For lærere, der reagerer med overinvolvering, opstår store vanskeligheder ved at adskille det professionelle jeg » fra det private jeg.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

7

Flygtningebørn

Sådan forebygger du som lærer Graden af elevkontakt har stor betydning for risikoen • Er omstillingsparat og beslutningsdygtig, når planlagte aktiviteter på grund af elevens svingende læringsfor at udvikle sekundær traumatisering. Manglende undervisningserfaring, fagkompetence (almene, teoretiske, forudsætninger ikke kan afholdes. metodiske værktøjer omkring traumer) og redskaber til • Har lyst til afprøve forskellige pædagogiske tiltag og at bearbejde følelsesmæssige reaktioner gør ydermere forløb samt have en positiv indstilling over for superlæreren særligt sårbar. vision og efteruddannelse.

Også lærerens sociale netværk, personlighedstræk og egne livsomstændigheder spiller ind. Er man belastet i sit • Er samarbejdsvillig. private liv, øges ens sårbarhed markant, og risikoen Men ikke alt forebyggelse Hjælp fra ledelsen for ikke at kunne håndtere kan dog foretages af læFagligt dygtige og medmenneskelige lærere er afgørende i reren alene. En del af løsde følelsesmæssige påvirken skole, hvis eleverne skal have lyst til at komme i skole og ninger, man udsættes for i ningen ligger også i selve deltage i undervisningen. Hvis man ønsker at bevare denne arbejdet, stiger. arbejdspladskulturen. Unfaglige dygtighed og medmenneskelighed, så skal der drages dervisning af traumatisereForebyggelse af sekunomsorg for lærerne. Som leder er det vigtigt at: dær traumatisering begynde børn er så kompliceret • Anerkende det faktum, at mange lærere dagligt udsættes der derfor hos læreren selv og mangefacetteret, at en for traumatiserede elever, og at det er normalt, at man og kræver, at du: høj grad af samarbejde er som lærer har brug for at udtrykke følelser og sindsstemnødvendig. Det er vigtigt, ninger, når man har oplevet noget ud over det sædvanlige.

• Har et godt kendskab at man som lærer dagligt til egne styrker og • Løbende tilbyde undervisning om psykiske traumer og får luft for sine oplevelser. svagheder. traumereaktioner samt undervisningsfaglig vejledning Det er afgørende, at læomkring, hvilke pædagogiske implikationer disse traumererne sparrer med hinan• Har lyst og en vilje til at reaktioner medfører. den, støtter hinanden og arbejde med sig selv, til • Øremærke penge til supervision og specifik undervisning italesætter både det gode selvudvikling, til at fylde om sekundær traumatisering. og det besværlige. Der skal sit liv ud med nærende være frirum til både at aktiviteter som motion, • Arbejdstiden organiseres, så det er muligt at holde en halv grine og græde. Flere susocialt samvær, naturotimes daglig debriefing efter undervisningen med kolleger. plevelser mv. pervisorer anbefaler derfor • Skabe et varmt og støttende arbejdsmiljø, hvor lærerne en halv times daglig debrieføler sig trygge ved at diskutere problematiske og/eller • Bliver ved med at være fing lærerne imellem efter traumatiske oplevelser, tunge elever, frygt og skam. fagligt dygtig, nærundervisningen: Hvad har Sidst men ikke mindst skal det understreges, at risikoen for værende og medmenværet krævende? Hvordan sekundær traumatisering øges i forbindelse med uklarhed neskelig. Stop med har kursisterne haft det? mellem læreren og arbejdspladsen som organisation med egenkritik, ros dig selv, Har der været særlige opleuklare mål og roller. Følelsen af ikke at lykkes fagligt øger og gør noget godt for velser? ● lærerens sårbarhed betydeligt. Det er derfor vigtigt, at både dig selv.

• Stiller krav til din leder om at være fagligt rus­ tet til at håndtere traumatiserede elever.

8

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

lærer og ledelse har et klart overblik over, hvad der egentligt er lærerens arbejdsopgave, og hvad det er muligt at opnå.

Hvis ledelsen opfatter lærerens opgave på én måde, men læreren selv opfatter det anderledes, øges lærerens risiko for sekundær traumatisering.

Uddannelse

Bliv uddannet lærer og meningsdanner

Nu kan du igen søge om en plads på den populære uddannelse Lærer og meningsdanner, som Danmarks Lærerforening laver i samarbejde med Cevea

V

il og tør du blande dig i den offentlige debat med egne perspektiver, erfaringer og indsigter fra klasseværelset? Så er du måske en af de 25 lærere, der til efteråret skal begynde på uddannelsen Lærer og meningsdanner, som Danmarks Lærerforening laver i samarbejde med tænketanken Cevea.

Uddannelsen består af tre moduler af hver tre undervisningsdage – og ikke mindst en masse arbejde mellem modulerne, hvor redskaberne for alvor skal udvikles og øves. Deltagerne skal bl.a. skrive debat- og blogindlæg, udvikle pressestrategier og gå strategisk til de sociale medier.

De seneste to år har i alt 43 lærere været igennem uddannelsen, og mange af dem deltager ofte i den offentlige debat med fortællinger fra skolens hverdag.

Meningsdanneruddannelsen vil: • Gøre dig klogere på sammenhængene mellem samfund, profession og fællesskab – fundamentet for det danske velfærdssamfund.

• Give dig redskaber til at kommunikere med udgangspunkt i din egen faglighed.

• Styrke et netværk af engagerede kolleger fra hele landet omkring dig, du kan bruge resten af livet.

Der er ansøgningsfrist den 9. september kl. 12. Læs mere ● på www.cevea.dk.

Skriftsproglig udvikling Her i efteråret udkommer helt nye digitale prøver til 6.-8. klasse i prøvesystemet Skriftsproglig udvikling af Lene Møller og Holger Juul.

Prøvesystemet kan bruges til at afdække elevernes læse- og stavefærdigheder fra 0.-8. klasse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage seneste nyt om, hvornår de enkelte prøver er tilgængelige.

Du er også velkommen til at ringe eller skrive ind for at høre nærmere.

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum +45 35 38 16 55 info@hogrefe.dk www.hogrefe.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

9

Det danske Filminstitut

Drager og digital dannelse Film er multimediernes mor. Når der står digital dannelse og mediekompetencer på skemaet, er der gode grunde til at inddrage film i undervisningen Af Liselotte Michelsen, kommunikationsmedarbejder, Filmcentralen

N

år børn og unge analyserer og producerer film, bliver deres mediekompetencer styrket. Og det er der brug for i en verden fuld af levende billeder. Eleverne træner færdigheder som at skabe og reflektere, være kritiske, analysere og evaluere.

Sådan lyder det i den nye forskningsrapport “Børn og unges arbejde med film: Digital dannelse og produktiv læring for fremtiden”. Rapporten er lavet af Syddansk Universitet og Det Danske Filminstitut.

Der har længe været fokus på digital dannelse og mediekompetencer i Børn & Unge-afdelingen på Det Danske Filminstitut. De står bag webportalen Filmcentralen/ Undervisning, som 90 % af landets folkeskoler abonnerer på. Her kan man streame kortfilm og dokumentarfilm og finde gratis undervisningsmaterialer, filmleksikon og andre ressourcer til lærere og elever. Der er film og materialer til alle klassetrin og mange fag.

– Film er både en kunstart i sig selv – og det er et værktøj, man kan bruge i arbejdet med mange emner i en lang række fag, siger Lisbeth Juhl Sibbesen, der er redaktør på Filmcentralen.

Gennem de seneste to år er undervisningsmaterialerne blevet opgraderet med nye digitale elementer.

Det gælder fx materialer til spillefilm, der vises i skolebioordningen Med Skammerens datter (2015).

Skolen i Biografen, men Instr. Kenneth Kainz. som man ikke kan se på Filmcentralen.

– Hvis eleverne har set filmen i biografen, kan det være svært at huske detaljer, når man skal arbejde med den hjemme i klassen. Derfor inddrager vi filmklip sammen med analyser og opgaver i en række materialer. Det kan være en fordel at arbejde koncentreret med nogle få, udvalgte scener frem for en hel spillefilm. Det kan virke lidt uoverskueligt, særligt for de yngste elever, siger Lisbeth Juhl Sibbesen.

Som eksempler på materialer med filmklip nævner hun Sangen fra havet til indskolingen, Skammerens datter til mellemtrinnet og Under sandet til udskolingen.

Design din egen drage I det hele taget er der fokus på at styrke de visuelle og interaktive elementer på Filmcentralen. Undervisningsmaterialet til Skammerens datter er både det mest ambitiøse

10

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

og det mest populære på websitet lige nu. Materialet retter sig mod 5.-9. klasse og er skrevet ud fra Fælles Mål i dansk, billedkunst, musik, historie, kristendomskundskab samt natur/teknologi.

Materialet åbner døren til filmproduktionens “maskinrum” og giver et indtryk af, hvad der skal til, når man overfører en bog til film. Eksempler på emner er “Fantasygenren”, “Fra bog til film”, “Genskabelse af bogens univers”, “Filmplakater” og “Filmlyd”. En række scener bliver gennemgået med fokus på personkarakteristik, miljøbeskrivelse, fortælleforløb og symbolik. Og så kan man skabe sine egne dragebrøl!

Om Filmcentralen.dk Find gratis undervisningsmateriale og se kortfilm og dokumentarfilm på www.filmcentralen.dk.

Læs rapporten “Børn og unges arbejde med film: Digital dannelse og produktiv læring for fremtiden” på www.dfi.dk.

Digitale læremidler Under sandet (2015). Instr.

Martin Pieter Zandvliet.

Materialet indeholder 45 kapitler, 50 filmklip og lydklip og 42 videointerviews med filmholdet. Desuden er der en billedbank med 80 billeder, som eleverne kan lave plakater af, samt flere udgaver af visuelle koncept-bøger.

– Ved at få indblik i filmens produktion kan eleverne tilegne sig filmfaglig viden, så de kan analysere og vurdere både Skammerens datter og andre film som håndværk og kunstnerisk udtryksform, siger Lisbeth Juhl Sibbesen.

Opleve, forstå og skabe Filmcentralen har indgået et samarbejde med filmskolen Station Next, som har undervisningsportalen SmåP.dk.

Her ligger en bred vifte af digitale aktiviteter med fokus på filmsprog og visuelle fortællinger. Filmcentralen og SmåP tilbyder aktiviteter som “Remediering: Fra film

til tegneserie”, “Lav en filmplakat” og “Skab din egen lydside”.

– Når man skal lære noget nyt, er det altid godt at veksle mellem af være analyserende og aktivt skabende.

Når eleverne selv har prøvet at arbejde med filmlyd, vil de opleve lydsiden anderledes, næste gang de ser en film, et nyhedsindslag eller en reklame. Og hvis de fx skal lave en præsentation i skolen som film, vil de arbejde mere bevidst med lydsiden som virkemiddel, siger Lisbeth Juhl ● Sibbesen.

Sangen fra havet (2014). Instr. Tomm Moore.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

11

Digitale læremidler CFU Sjælland

Robotter som læremiddel Arbejdet med robotter og programmering styrker elevernes kompetencer Af Eva Petropouleas Christensen og Jacob Kiellberg, pædagogiske konsulenter ved CFU/UCSJ

I

CFU Sjælland arbejder vi målrettet med robotteknologi og programmering i sammenhæng med Fælles Mål i naturfagene og matematik samt de to tværfaglige områder innovation og entreprenørskab og it og medier. I dag findes der mange forskellige robotter, som kan programmeres forholdsvist simpelt.

Nogle er meget velegnede til undervisningsbrug i og med, at de er udviklet med læring for øje – robotten er altså et didaktiseret læremiddel. Andre robotter stiller krav til læreren om selv at didaktisere brugen af robotterne, da de er udviklet til andre formål, fx leg eller open source-udviklingsprojekter.

I arbejdet med robotter er det afgørende, at læreren gør sig klart, om eleverne skal lære om, med eller af robotten, og hvordan det didaktiske design kan sikre dette. Overordnet er der tre tilgange: Robotteknologi har fundet vej til skolerne. Foto: MV Nordic.

• Robotten som tool (redskab): Robotten er et redskab til at lære om noget andet, fx et udvalgt matematisk felt eller dataopsamling.

• Robotten som peer (følgesvend): Robotten er en motivator, som leder og inspirerer eleven til udforskning og udvikling.

• Robotten som tutor (underviser): Robotten er forprogrammeret til at undervise i noget bestemt. Denne metode er ofte brugt på specialområdet.

Danske robotter af høj kvalitet Når man taler om robotter til undervisning, er det svært at komme uden om Lego Education. I softwaren til den nye Lego Wedo 2.0 findes fx en række læringsforløb, som 12

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

peger ind i natur- og teknologis Fælles Mål. I Lego Mindstorms EV3-softwaren er der ligeledes forløb til fysik/ kemi og de øvrige naturfag med bl.a. elektronisk dataopsamling og programmering. Det gør det nemt for læreren at anvende robotterne i kvalitative læringsforløb, samtidig med at konstruktionselementet gør, at robotterne er meget velegnede til innovations- og STEAM-forløb.

Også Shape Robotics, som er en ny virksomhed skabt på basis af et udviklingsprojekt på DTU, er med i forreste linje. Deres robotsystem Fable hører til gruppen af modulare robotter, dvs. det består af forskellige moduler, som nemt klikkes sammen til design og re-design.

I Fable er der via mulighederne for at programmere robotten i Blockly, Python, Java og MatLink indbygget en »

MoMo- tid til læring og trivsel

MoMo er tilpasset og klargjort til elevers og det pædagogiske personales nye hverdag, og med den meget enkle og intuitive brugergrænseflade inddrages forældrene nemt i deres barns læringsproces, hvad enten det er på pc, tablet eller smartphone.

Systematic vil gøre en forskel. Med MoMo præsenterer Systematic en helt ny og visionær læringsplatform, der realiserer en ny generation af it-understøttelse af læringsområdet.

Det får brugerne: • En intuitiv og let anvendelig læringsplatform, der løser det, den skal, og frigiver tid til kerneopgaven.

• Eleverne forstår systemet og får overblik over deres læring samt frihed til at arbejde med egne læringsmål.

• Høj sikkerhed i håndtering af personfølsomme data.

• Der kan arbejdes ligeværdigt med faglige mål, trivselsmål og elevernes alsidige udvikling.

• Lærerne får en ’digital sekretær’, der holder styr på og letter det administrative arbejde, samt en ’god kollega’ der gør det nemt at videndele og genbruge forløb.

• Forældrene får en nem og overskuelig brugerflade og kan dagligt følge med i deres barns læring. www.systematic.com/momo Facebook: Systematic Library & Learning Tel: 8943 2000

13

CFU Sjælland Robotter og programmering styrker elevernes kompetencer. Foto: MV Nordic.

generaliseringer, at nedbryde større ting i mindre dele m.m. Det er nærliggende at forestille sig, at de dybdekompetencer, som her tales om, i høj grad vil kunne bidrage til/understøtte andre beslægtede kompetencer, som der allerede opereres med i folkeskolen, fx de matematiske kompetencer.

I Danmark vil vi desuden gerne have eleverne programmeringsfaglig protil at være kreativt skabenMere info gression, som gør, at den de med it. Når programFor mere information og vejledning til egnede ressourcer, mering og robotter bliver kan anvendes fra 2. klasse kontakt gerne CFU Sjælland via: inddraget i undervisning­ til universitetsniveau. SamEva Petropouleas Christensen, evch@ucsj.dk, eller Jacob tidig barsler Shape Roboen, er det vores erfaring i Kiellberg, jaki@ucsj.dk. tics også med en platform, CFU Sjælland, at børnene som indeholder læringsforofte er topmotiverede, arløb til en række fag i folkeskolen. bejder sammen, går til problemet/opgaven på en eksperimenterende, men velovervejet måde, lærer af deres fejl Programmering og ikke giver op.

At arbejde med robotter er også at arbejde med programDer er således mange bevæggrunde for at arbejde mering – skal vi det? ● med robotteknologi i undervisningen.

Robotteknologi vinder i disse år indpas både på arbejdspladsen og i privatsfæren, og vi vil alle skulle agere med og tage kritisk stilling til denne teknologi. Derfor giver det god mening at arbejde med robotter i folkeskolen og herigennem at give eleverne en grundlæggende teknologiforståelse. Samtidig kan man ikke tale om robotter uden også at tale om programmering.

I artiklen “What happens when everybody can code?

We’re about to find out” italesætter Douglas Rushkoff vigtigheden af, at vi alle lærer om programmering. Med techfirmaernes fokus på brugervenlighed og simplificering kan vi ganske vist “alle sammen kode”, men vi aner intet om de bagvedliggende strukturer. For Douglas Rushkoff er der således tale om et demokratisk projekt, når han mener, at alle bør have et basalt kendskab til programmering. Her vil anvendelsen af robotter kunne afmystificere programmering for eleverne og give netop den forståelse, som Douglas Rushkoff advokerer for.

Samtidig mener mange, at programmering træner en række dybdekompetencer. Internationalt tales der om computationel tænkning som term. Computationel Kreativt skabende elever med robotteknologi. Foto: MV Nordic. tænkning handler bl.a. om problemløsning, mønstre og 14

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Digitale læremidler

Styrk fællesskab og trivsel i klassen Foto: Thomas Larsen

Klassekabalen er en temapakke med seks korte film og et gratis undervisningsmateriale med fokus på AKT-faglige mål.

Find det på Filmcentralen.dk

Man bliver helt bevæget Hvis du er i tvivl om, hvordan du får mere bevægelse ind i matematikundervisningen, så har vi løsningen.

Vi har udviklet nogle matematik kasser, der gør det nemmere at imødekomme reformkrav om mere bevægelse.

Se video og læs mere om matematik i bevægelse på vores hjemmeside www.gongedanmark.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4 Du kan bestille vores matematikkatalog på Gongeshop.dk

15

Digitale læremidler Kidsprint

Elever på vej i robotligaen Kidsprint har valgt at invitere alle skoleelever og deres lærere/pædagoger til at deltage i Danmarks første lettilgængelige robotprogrammeringsliga Af Jim Hoff, Give Avis, presse@give-avis.dk

I

skrivende stund i praksis afgør, hvem der (29. juli 2016) har unvinder. dervisningsminister – En af grundidéerne Ellen Trane Nørby (V) bag Robot Ligaen er gennem hands-on-opgaver følgende artikel på www. at få skærpet børnenes dr.dk: “Minister vil tænke kompetencer, så de pasalternativt for at få de skoletrætte og umotiverede ser til det 21. århundrede. med”, hvor hun udtrykker Eleverne skal samarbejde et ønske om en anderledes Elever kan nu dyste i robotprogrammering. og bruge double-looptilgang til motivation af læring, hvor børnene ved elever i timerne. kritisk at undersøge og forandre de gældende regler og Dette mener Kidsprint.dk nu at kunne bidrage poprocedurer for robotprogrammering – og ved at stille en sitivt med gennem lettilgængelig robotprogrammemasse “hvorfor-spørgsmål” – kommer frem til en rigtig rings- og 3D-print-undervisning. Kidsprint.dk er en af fin forståelse af emnet. Og så skal de omsætte den nye Danmarks førende inden for undervisningsmateriale i forståelse/viden til aktiv handling, fortæller Jacob Heller robotprogrammering og 3D-print-undervisning til skoler Riis, konsulent og underviser hos Kidsprint. og lærere.

Kidsprint koordinerer alle regionale kampe for de Og nu har Kidsprint valgt at invitere alle skoleelever tilmeldte hold. Kampene afholdes i efteråret 2016 og finalen centralt i Danmark i februar 2017. Alle børn fra 10 til og deres lærere/pædagoger til at deltage i Danmarks første lettilgængelige robotprogrammeringsliga.

17 år kan deltage, uanset om det er gennem skole, bibliotek, ungdomsklub osv.

Søren Kring fra Kidsprint.dk har i samarbejde med – Vi forventer en stor tilslutning med mange kreative lærerstuderende fra USCJ Vordingborg udviklet Robot løsninger på at lave den bedste robot, siger Søren Kring.

Ligaen med henblik på at få flere børn introduceret til Ud over selve læringen ved at arbejde med programprogrammering og 3D-print på en motiverende og lærerig måde. mering, 3D-design og robotter, kan man også vinde – Vores robotliga er gratis at tilmelde sig til. Det fine præmier. Man kan således vinde en mElephant 3Deneste, man skal bruge, er 2 stk. mBot-robotter for at printer til en værdi af 5.450 kr., Ultimate Robot Kit til en have et hold. Hvor mange børn, man vil være til at styre, værdi af 3.500 kr., mBots til en værdi af 850 kr. pr. stk. og ● programmere, 3D-designe, være mekaniker (pitstop), andre små præmier. dokumentarister osv., er op til holdene selv. Jo flere elever, man tænker ind på holdene omkring robotkampene, Om Robot Ligaen desto mere læring og kompetenceudvikling kan der opKidsprint indbyder folkeskoler, privatskoler, efterskoler og nås hos eleverne, forklarer Søren Kring. biblioteker over hele Danmark til at deltage. Der afholdes

Søren Kring fra Kidsprint.

16

Tilpasset det 21. århundrede Søren Kring og hans team sætter reglerne for kampene og robotternes størrelse/udbygning, så alle har samme udgangspunkt.

Herefter er det holdenes kreative evner inden for problemløsning, programmering, sekventiel tænkning, designtænkning og kritisk tænkning, der

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

robot-hockeykampe lokalt på skolerne og på regionale biblioteker.

• Hvert hold inddeles i regionale ligaer, der afholder robothockeykampe lokalt.

• Kidsprint koordinerer alle kampe, når tilmeldingen slutter – den 30. august 2016. Regionale kampe afholdes i oktober og november.

• Finalen afholdes i februar/marts 2017, med deltagere fra hver regionsvinder. I finalen kan man vinde store præmier fra Makeblock.

• Alle regler vedrørende afholdelse og krav til robotterne tilsendes alle tilmeldte hold.

Læs mere på www.kidsprint.dk.

forfatterweb

HELLA JOOF ANDERS MORGENTHALER

LENE KAABERBØL

SARAH ENGELL

HALFDAN RASMUSSEN

I bibliotek og undervisning

AKTIVISME

KLIMA

VIDENSKAB

KONFLIKTER

STORPOLITIK

17

Alinea

Målrettet læring Intelligente læremidler afløser løsrevne kopiark og målretter læringen hos hver enkelt grundskoleelev Af Mads Moltsen

I

klogere, i takt med at eleverne arbejder sig gennem prodag består mange skoleelevers tasker af en grammet. Læremidlet er udviklet med en slags kunstig god portion engangsmaterialer med træningsopgaver, hvor de kan øve sig i stavning, grammatik eller intelligens, som hele tiden trænes og forfines, så det tilmatematik. Alle disse engangsmaterialer får nu et digitalt passer sig forskellige typer elever. alternativ, der også udvikler elevernes kompetencer optimalt. De nye digitale træningslæremidler er intelligente Øger elevernes motivation De digitale læremidlers potentiale anerkendes også af og skaber sammenhæng mellem træning og læring.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som Den nyeste teknologi har en indbygget evne til at fra 2012-2017 vil have postet 500 mio. kr. i at digitalisere tilpasse sig den enkelte elevs niveau og formåen, så eleverne ikke kedes med hundredvis af gentagne øvelser folkeskolen. eller kommer ud på dybt vand for tidligt. Det fortæller Og det med god grund. I en rapport fra 2014 med Nikolaj Grønning Hansen, digital forlagschef hos Alinea, titlen “Anvendelse af digitale læremidler – effektmåling” som til august lancerer nye digitale læremidler til dansk fremgår det bl.a., at digitale læremidler kan skabe differentiering i undervisninog matematik. gen, frigøre tid til andre – De nuværende træOm de nye læremidler ningslæremidler er helt aktiviteter og øge elevernes iStav er udviklet til dansk i 7.-9. klasse og er undervisning lineære, så eleven bare går motivation. og træning i stavning, grammatik og tegnsætning. iStav fra spørgsmål til spørgsDen øgede motivatilpasser sig elevens individuelle staveniveau og bruger elemål. Det nye er, at læretion kan Alinea fx aflæse menter fra spilverdenen til at engagere og motivere. midlerne nu kan analysere i aktiviteten på et af deres CampMat er intelligent matematiktræning til elever i 1.elevens forudsætninger for digitale læremidler til faget 3. klasse baseret på Knewtons markedsledende teknologier at løse en given problemdansk, siger forlagets marfor adaptive læremidler. Træningen tilpasser sig elevens stilling, og på den bagkedschef Mette Boye. niveau, så de får opgaver, der ligger i zonen for nærmeste grund sende eleven videre – Læremidlerne skal udvikling. i en retning, der passer til give eleverne lyst til læring.

Denførstelæsning.dk er udviklet til elever i 0.-2. klasse. den enkelte, siger Nikolaj Og vi kan se, det virker.

Læremidlet er blevet til på baggrund af den nyeste viden om Grønning Hansen.

I vores digitale læremidbørns læse- og staveudvikling og indeholder flere end 100 del “Den første læsning” Et eksempel er Alineas digitale læringsspil med fokus på læsning og børns sproglige ser vi op til 1.400 log-ins nye matematiklæremidudvikling. del CampMat, som bliver om dagen i sommerferien,

60% Danske skoleelever er blevet dårligere til at stave Det viser en undersøgelse fra Dansk Sprognævn.

Gennemgående har de svært ved nutids-r, sammensatte ord, dobbeltkonsonanter og endelserne i fx »løbende« og »løbene«. 60 % af eleverne i undersøgelsen kunne ikke stave ordet ”ændrer” korrekt.

18

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Engagement med belønning Alinea bruger ofte elementer, vi kender fra spilverdenen, fordi det medvirker til at motivere og engagere eleverne. For eksempel indtænkes point og medaljer som belønning.

Man kalder det ”Gamification”, når der tilføres spilelementer i løsninger eller produkter, som i udgangspunktet ikke er spil.

“iSTAV ER GRINERN NOK”

Positive brugertests I øjeblikket tester Alinea både iStav og CampMat på skoler rundt omkring i landet. Den positive feedback fra eleverne går bla. på design og det humoristiske univers.

Digitale læremidler

De intelligente træningslæremidler erstatter ikke fagenes grundbøger, men supplerer dem.

fortæller hun og forklarer, at motivationen har rødder i to forskellige ting: målretning og spilelementer.

– Alle de digitale træningslæremidler målrettes som nævnt hver enkelt elev. Man bevæger sig hele tiden frem og bliver dygtigere, og vi indtænker ofte spilelementer, fordi det motiverer eleven til at gå videre og træne mere, siger Mette Boye.

Frigør tid til andre aktiviteter De nye digitale læremidler har også en indflydelse på lærerens rolle i klasselokalet. For at forstå den nye rolle er det nødvendigt at forklare to af undervisningens grund­ elementer: læring og træning.

– Al læring indeholder træning. Man kan lave en analogi til fodbold: Hvis man skal mestre en bestemt finte, så skal man først lære, hvordan man udfører den, hvornår man skal bruge den – og hvorfor. Derefter skal man træne den hundredvis af gange, før den sidder der. Men man kan ikke bare starte med at træne uden at have lært hvordan, hvornår og hvorfor, forklarer Mette Boye.

Tilbage til grundskolen, hvor det i traditionel forstand er lærerens opgave at forklare eleverne, hvorfor de fx skal lære at bøje verber, og hvordan de lærer det.

De nyeste digitale læremidler kobler træning med læring. Små videosekvenser præsenterer eleverne for et nyt stof, og dernæst kan de ved hjælp af træningsøvelser styrke indlæringen.

– På den måde er de digitale læremidler med til at forandre lærerens rolle. Fra primært at have haft rollen som underviser kan læreren nu påtage sig rollen som facilitator og vejleder, siger Mette Boye.

Det giver nogle konkrete fordele, forklarer Nikolaj Grønning Hansen.

– Der er ikke behov for den samme forberedelsestid, fordi de digitale læremidler giver feedback til læreren om, hvor hver enkelt elev befinder sig, og på præcis hvilke punkter, de har brug for at blive dygtigere. I en klasse kan der være meget stor forskel på elevernes faglige niveau, og målet må altid være, at alle elever skal udfordres og blive dygtigere. Så er det en stor hjælp, at læreren ikke selv skal sammensætte træningsmateriale, som passer til den enkelte. Det frigør tid, som kan bruges til at optimere ● og fokusere undervisningen.

Følg dine elevers udvikling I CampMat og iStav kan læreren følge elevens arbejde i resultatoversigten. Her får læreren overblik over styrker og svagheder og får anbefalinger til fokusområder for hver enkelt.

Læs mere eller få et gratis prøveabonnement på:

Grundbog

alinea.dk/istav og alinea.dk/campmat Både iStav og CampMat udkommer 1. august 2016.

BRUG CAMPMAT MED KONTEXT, FORMAT & MATEMATRIX

Sammenhæng mellem træning og læring CampMat kobler direkte til grundsystemerne KonteXt, Matematrix og Format, så træningen bliver sat i en læringssammenhæng.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

19

Digitale læremidler Dansk Center for Undervisningsmiljø

Digital mobning Digital mobning kræver nytænkning af både mobbebegrebet og indsatserne imod mobning. Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har i en undersøgelse spurgt børnene selv

D

igital mobning er ofte anonym. Digital mobning kan ikke kontrolleres. Digital mobning er en del af mange børns hverdag.

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har gennemført en undersøgelse blandt elever i 7., 8., og 9. klasse om deres oplevelser med digital mobning. Eleverne fortalte om ubehagelige og anonyme sms’er, hadegrupper på Facebook, grænseoverskridende spørgsmål

på Ask.fm og private billeder på afveje.

– De var alle enige om, at digital mobning er et område med behov for øget fokus. Vi konstaterer samtidig, at digital mobning er børnenes problem, men i høj grad de voksnes ansvar, siger Jannie Moon Lindskov, centerleder på DCUM.

Jannie Moon Lindskov, centerleder på DCUM.

Kampen om “likes” “Hvorfor han gjorde det? Det var vel fordi han gerne ville op i rang, så han følte, at han var nødt til at gøre det”, svarer en 13-årige pige på spørgsmålet om, hvorfor en dreng har mobbet hendes veninde over Facebook.

På sociale medier oplever eleverne en heftig kamp om opmærksomhed, hvor vinderne er dem, der høster flest likes og flest følgere. Hvis man er populær, er man ofte meget populær, og hvis man er upopulær, er man ofte meget upopulær.

Er bange for at gøre noget forkert “Man ryger bare helt ned. Det er meget hårdt at være i”, fortæller en 13-årig dreng om sine oplevelser med digital mobning.

Han modtog for nylig anonyme sms’er med ubehageligt indhold. Han ved stadigvæk ikke, hvem der stod bag, og er selv overrasket over, hvor meget det kom til at fylde for ham, og han er blevet bange for, hvad han selv poster på nettet. Flere siger, at de er blevet så bange for at gøre noget forkert, at de næsten ikke tør poste noget længere, og at de er meget forsigtige med at trykke på like-knappen. Det oplever de selv som problematisk, netop fordi internettet er en så vigtig arena for dem. Flere fortæller, at konflikter i den digitale verden har ført til hovedpine eller ondt i maven, og at det har været svært at koncentrere sig i skolen.

Digital mobning er fulgt med i brugen af digitale læremidler.

Foto: Mette Johnsen.

20

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Skolens indsats er vigtig Mange af børnene i DCUM’s undersøgelse fortæller, at lærerne i skolen ikke er i stand til at hjælpe dem. Når

❝

Mange skriver bare ‘fuck dig’ uden at tænke mere over det Pige, 13 år

hjælpen fra de voksne mangler, tyr eleverne ofte til selvforsvar og svarer igen med samme tone, eller tyr til alliancer med dem, der kan forsvare dem, nemlig andre elever.

– Det er dog ikke overraskende, at mange lærere mangler denne viden. Digital mobning er et relativt nyt fænomen og ikke noget, lærerne kender fra deres egen opvækst. Men efterhånden som hverdagen bliver mere digital, bliver skolernes fokus på digital dannelse stadig vigtigere, siger Jannie Moon Lindskov. Og fortsætter: – Skolerne skal sætte tidligt ind og iværksætte undervisningsforløb i webetik. Forældrene skal inddrages, og både skolen og den enkelte klasse bør lave regelsæt for digital adfærd. Det kan DCUM’s eksperter hjælpe med, slutter Jannie Moon Lindskov.

Læs mere og se DCUM’s undersøgelse på dcum.dk/ ● digitalmobning.

Hvordan adskiller digital mobning sig fra anden mobning?

Inddragelse af IT og CAS i matematikundervisningen I skoleåret 2016-2017 har Danmarks Matematiklærerforening fået midler til et IT og CAS-projekt for interesserede og engagerede lærere og vejledere.

IT og CAS-projektets formål er at opkvalificere matematiklærere og matematikvejledere i brugen af IT og CASværktøjer på alle trin.

Konferencer

Brug af IT og CAS i matematikundervisningen

Som optakt til netværksmøderne er der en heldags startkonference den 22. november 2016 i Odense Congress Center. Projektet afsluttes med en slutkonference den 23. maj 2017 hos CFU i Odense.

Der afholdes seks arbejdsmøder/netværksmøder i perioden fra november 2016 til maj 2017. Møderne afholdes i hvert af de seks CFU-områder. Hvert netværksmøde varer 3 timer.

Her vil lærere og vejledere i projektet mødes og dele erfaringer omkring brugen af IT og CAS i deres praksis med henblik på en undersøgende matematikundervisning.

Læs mere og tilmeld dig denne enestående gratis mulighed på www.dkmat.dk Projektet er støttet med midler fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt gratis licenser til CAS programmer fra Wolfram og Texas Instruments.

Anonymitet Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og når børnene ikke ved, hvem eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.

Stopper ikke Digital mobning foregår et sted, hvor børnene hele tiden opholder sig, også uden for skoletid, og de kan derfor ikke undslippe mobningen. Hvis de slukker telefon­ en eller computeren, dukker beskederne op, så snart de tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe.

Eksponering Mobningen foregår et offentligt sted, hvor “alle” kan læse med. Det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.

Flydende roller I digitale konflikter er rollerne ofte flyd­ ende. Det er ofte de samme børn, som mobber og bliver mobbet, og det er ikke nemt at placere skyld.

Gratis

Nyt IT og CAS projekt

Gra

konkur tis rencer

Inspiration til Matematikkens Dag Deltagelse i Matematikkens Dag er gratis

I forbindelse med Matematikkens Dag 2016 udgives bogen UNIVERSET. Vi holder konference om Matematikkens Dag den 30. september 2016 i Odense Congress Center.

Reserver Matematikkens Dag 17. november 2016.

Tilmelding og bestilling fra ultimo august på www.dkmat.dk Skoler, der er medlem af Danmarks Matematiklærerforening, får 10 % rabat på forlagets egne udgivelser.

Bliv skolemedlem nu, der er kun fordele.

Læs mere på www.dkmat.dk

Forlaget Matematik DKmat.dk Matematik med glæde 21

Digitale læremidler Dansk Psykologisk Forlag

Digital lillebror Det populære stave- og grammatikmateriale Stav er gået online Af Christina Drejer, Dansk Psykologisk Forlag

S

tav-hæfterne har fået en digital lillebror: Stav Online – et digitalt materiale til 2.-8. klasse. Stav-materialet udgør derfor en helhed, hvorfra du kan vælge netop den løsning, der passer bedst til din undervisning; hvad enten det er undervisning ud fra hæfterne, ren digital undervisning eller en kombinationsløsning.

Stav Online er systematisk opbygget med grammatik, stavetræning og tegnsætning samt diktater på tre niveauer, så eleverne opnår en grundlæggende viden om de forskellige discipliner og får indarbejdet gode stavevaner.

Til hvert klassetrin er der tilføjet ca. 600 supplerende opgaver i forhold til Stav-hæfterne, og der kommer jævnligt flere opgaver til. Eleverne har dermed mulighed for løbende at træne de forskellige grammatiske discipliner.

Stav-systemets mål er, at eleverne via viden om grammatik og staveregler kan stave alle ord i det danske sprog korrekt.

Stav Online tilgås med UNI-login og vises som et kort med stipunkter, der hvert udgør et kapitel med opgaver inden for den sam­me grammatiske disciplin. Eleverne skal af-

Om Stav Online Stav Online kan anvendes på både pc, Mac og tablets (Android og iOS) og sælges som licens til skolens enkelte klassetrin. Desuden er der mulighed for, at Stav Online kan benyttes af specialskoler eller til individuelle elevforløb.

Læs mere om systemet, og bestil en gratis 14-dages-prøveperiode på http://stav-online.dk.



Uddanner lærer og elever i 3D print og Robotprogrammering.



3D print, Robotprogrammering med relevans for Matematik, Fysik, Håndværk & Design.



Tværfaglighed igennem teknologi, innovation og design.



Undervisningsmateriale til indskoling, mellemtrin og udskoling.

www.kidsprint.dk 22

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

slutte alle opgaver i et kapitel, før systemet giver adgang til de supplerende opgaver til kapitlet samt det efterfølg­ ende kapitel med opgaver inden for en ny disciplin. Elev­ erne kan frit vælge, om og hvornår de ønsker at lave de supplerende opgaver, mens opgaverne i hovedkapitlerne åbnes i en bestemt rækkefølge.

Retter sig selv Den digitale udgave af Stav giver en række fordele for dig som underviser. Bl.a. er Stav Online 100 % selvrettende.

Eleverne får med det samme at vide, om deres svar er korrekt eller forkert. Der er tre svarforsøg til alle opgaverne, før det korrekte svar vises. Motivation og læring går hånd i hånd, idet elev­ erne belønnes med point ved korrekt besvarelse.

Elev­erne mister ikke point ved forkert besvarelse, men de optjener ekstra point, hver gang de tre gange i træk har svaret korrekt i første forsøg. Jo flere point, desto højere niveau kommer de op på. Ved hver opgave er der en målformulering til eleverne, så de hele tiden kan se, hvad de skal lære af den pågældende opgave. Ligeledes har eleverne konstant adgang til gode tips til løsning af opgaver­ne, ordliste og grammatiske regler.

Tidsbesparende Stav Online er et tidsbesparende undervisningsmateriale, da det giver dig et umiddelbart og løbende overblik over klassens samlede og elevernes individuelle kompetencer, fremskridt og arbejde. Du har mulighed for at sætte deadline for, hvornår et kapitel skal være gennemført, og kan således styre, at alle elever arbejder med samme disciplin. Det muliggør en god tilrettelæggelse af undervisningen. Desuden er det muligt at generere rapporter i Stav Online, som giver dig et godt værktøj til fx udarbejdelse af elevplaner og forberedelse til skole-hjem-samtaler.

Bag Stav Online står forfatterne Inger-Lise Heinze og Poul-Erik Jensen, der også står bag de velkende Stav● hæfter.

Vil du sætte fjernvarme på skemaet?

Natu rfags læ se he rere r!

Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse.

Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder Sætter energien i et miljøperspektiv Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret Lærer eleverne at bruge energien fornuftigt Opfylder specifikke kompetence-, færdighedsog vidensmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2-4 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil/konkurrence.

Deltag i ko nkurrence n om 5.000 kr. t il klasseka ssen.

Konkurren cen løber fra 1/9 2016 – 31/3 2017.

rmvilke opva h m o rt »Vi har læ ode for r, der er g e rm fo s g nin LASSE « ELEV I 7. K vores miljø

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

23

Systematic

Mere tid til nærvær og læring

Hos Systematic er læringsplatformen MoMo udviklet i tæt samarbejde med brugerne – både forældre, børn og lærere.

Resultatet er en intuitiv læringsplatform, der sætter brugerne i centrum Af Malene Emilie Severinsen Foto: Colourbox

F

orældrene skal nemt og hurtigt kunne danne sig et overblik over børnenes opgaver og aktiviteter i skolen, mens lærerne skal have et værktøj, der understøtter undervisningen.

– Det er kernen i vores læringsplatform MoMo. Den tager udgangspunkt i det, der skaber værdi for brugerne.

Derfor har vi udviklet MoMo i tæt samarbejde med både forældre, elever og lærere, fortæller Inger Surrow, Senior Product Manager, Systematic.

Brugerne i centrum Det har resulteret i en læringsplatform, der sætter brug­ erne i centrum. MoMo er intuitiv og nem at anvende.

Den løser det, den skal, og frigiver tid til kerneopgaven, så læring og trivsel bliver omdrejningspunkt i undervisningen.

– Vi samarbejder løbende med brugerne og har haft flere skoleklasser på besøg for at give os input til udviklingen. Dertil kommer, at MoMo er udviklet sammen med medarbejdere, der har indgående domænekendskab, mens vi ligeledes har opfordret kolleger, der er forældre, til at dele deres input og erfaringer, forklarer Inger Surrow.

Over frikadellerne Forældrene skal, over produktionen af frikadeller tirsdag aften, lynhurtigt kunne danne sig et overblik over, hvad der er på programmet i skolen. Sådan lød en af 24

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

tilbagemeldingerne fra de forældre, der har bidraget til udviklingen af MoMo. – Synlig læring har været et vigtigt element i udviklingen af MoMo. MoMo skaber gennemsigtighed for forældrene, så de kan se, hvad der foregår i skolen, og så er den utrolig nem at bruge, understreger Inger Surrow.

Det får brugerne • En intuitiv og letanvendelig læringsplatform, der løser det, den skal, og frigiver tid til kerneopgaven.

• Høj sikkerhed i håndtering af personfølsomme data. Ledelsen får meningsfulde data, som passer ind i deres kontekst, og fuld udnyttelse af investeringen i læremidler via brugen af eksisterende systemer med nem integration.

• Eleverne forstår systemet og får overblik over deres læring samt frihed til at arbejde med egne læringsmål.

• Lærerne får en “digital sekretær”, der holder styr på og letter det administrative arbejde, samt “en god kollega”, der gør det nemt at videndele og genbruge forløb.

• Der kan arbejdes ligeværdigt med faglige mål, trivselsmål og elevernes alsidige udvikling.

• Forældrene får en nem og overskuelig brugerflade og kan dagligt følge med i deres barns læring, idet elevplanen automatisk opdateres med de aktuelle forløb og resultater.

Digitale læremidler

I MoMo har forældrene eksempelvis adgang til en huskeliste, der sikrer, at barnet får pakket den rigtige taske til morgendagen.

– Som forælder kan det være svært at overskue de mange informationer, der kommer fra skolen. Et af forslagene har derfor været en huskeliste, der hjælper til overblik og indsigt, forklarer Inger Surrow.

Det har været vigtigt for Systematic, at læringsplatformen inviterer forældrene til at involvere sig.

– Det skal være hurtigt og nemt for forældrene at følge med i deres barns læringsfremgang, så de kan understøtte barnets læring, mens ledelsen og lærerne får et funktionelt værktøj, der letter det daglige arbejde, siger Inger Surrow.

I MoMo er det enkelt og hurtigt for underviserne at finde, dele samt genanvende forløb.

Løsningen fra Systematic er desuden åben for nem integration med fremtidige systemer, hvilket sikrer skolen en fleksibel løsning, der samtidig er nem at integrere.

MoMo optimerer brugen af eksisterende systemer med nem integration. Denne løsning sparer brugerne tid og giver overblik.

Systematics læringsplatform MoMo er skabt, efter folkeskolereformen trådte i kraft, og den er bygget på de nyeste principper for design og brugervenlighed.

– En læringsplatform er et fælles værktøj for såvel elever, forældre, undervisere og ledelse. Det stiller store krav til løsningen, der skal betjene en lang række brugere, og samtidig sikre kommunerne en fremtidssikret løsning med funktionalitet i centrum. Vi er et dansk softwarehus med mere end 30 års erfaring med software og omsætter denne viden til markedets nyeste læringsplatform, fortæller Inger Surrow. ● www.systematic.com

Høj sikkerhed MoMo nyder godt af Systematics erfaring med personfølsomme data og it-sikkerhed. Erfaring, der er opbygget gennem adskillige opgaver for såvel nationale efterretningstjenester som den danske omsorgs- og plejesektor.

MoMo sikrer, at skolelederen altid har overblik over, hvordan skolens elever klarer sig. Skoleledelsen får desuden fuld udnyttelse af investeringen i læremidler, idet Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

25

Books & Magic

Den lille havfrue er en levende bog ved hjælp af en app.

H.C. Andersen i nyt magisk skoleunivers

Den lille havfrue bliver levende med bogteknologien Augmented Reality (AR) Fotos: Books & Magic

V

ed siden af den traditionelle højtlæsning udfolder bogen sig nemlig levende via en app. Bogen ligner enhver anden bog, men den er interaktiv. Farvebillederne kan genkendes af app’en, som åbner et vindue til bogens univers direkte oven på siderne. Barnet oplever karaktererne fra bogen i “levende live”, og der er masser af spil og opgaver, der kan løses.

Jo bedre barnet lytter efter detaljerne i historien, desto nemmere er det at løse opgaverne og spille spillene.

Elever i skolen skal i løbet af deres skoletid beskæftige sig med H.C. Andersen og hans eventyr. Med Book & Magics’ udgave af Den lille havfrue har man mulighed for at arbejde med litteratur på en helt ny måde i skoleregi.

App’en kan skabe mulighed for indlevelse og forståelse af eventyret helt ned i indskolingen, selv om teksten er den originale udgave af H.C. Andersens eventyr.

Fx kan man lade børnene gå på opdagelse i eventyrets univers, inden man som lærer læser eventyret for dem. Når bogen Bogteknologien AR gør det bliver levende, kan det muligt at skabe indlevelse i og vække nysgerrighed hos forståelse af det gamle evenbørnene til at fordybe sig tyr helt ned i indskolingen. i eventyrets univers. Den

26

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Den lille havfrue er som bog blevet interaktiv.

interaktive del af bogen kan både være med til at skabe en forforståelse for den historie, de snart skal arbejde med, og senere være en støtte til at huske historien og karaktererne, de møder i eventyret. Eleverne lærer også detaljer fra eventyret, så det bliver lettere at forstå den gamle originale tekst, når de enten selv læser den eller får ● læst den højt. www.booksandmagic.com

Digitale læremidler BookBites

Digitalt skolebibliotek BookBites lancerer elevernes nye digitale skolebibliotek og læseredskab

B

ookBites er klar med et digitalt læseredskab, hvor tusindvis af bøger fra bl.a. Rosinante & Co og Lindhardt & Ringhof er tilgængelige. Hos BookBites har de en klar mission: – Vi kunne se, at der mangler et sted, hvor børnene kan finde frilæsningslitteratur på de platforme, som de bruger i forvejen, siger Lasse Nyrup, CEO i BookBites, og fortsætter: – Det har været altafgørende for os at finde frem til vilkår, som forlagene kan se sig selv være en del af. Det er lykkedes, så forlagene nu har en komfortabel medbestemmelse, hvad angår eksempelvis prissætningen for deres bøger. Samtidig har det været en lige så vigtig opgave at lave en platform, hvor skolerne har fuld kontrol over deres økonomi, samtidig med at alle bøger er synlige for eleverne.

Bøger i bidder styrker læselysten BookBites er en helt ny måde at læse på. Bøgerne opdeles i bidder af tid, og det betyder bl.a., at de kan tilpasses den enkelte elevs læsefærdigheder. Bidderne giver eleven

overblik og delmål i den digitale læsning, som forstærker lysten til lige at læse én bid mere.

Eleverne får derudover indblik i egen progression, og det er noget, der virkelig har stor betydning for læsemotivationen. BookBites er samtidig et redskab til læreren, der får mulighed for at få et præcist indblik i klassens læsefærdigheder og -mønstre.

BookBites er udviklet med støtte fra bl.a. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Finansministeriet og KL. I foråret 2016 har en testversion været i brug blandt lærere og elever i udvalgte kommuner. Læs mere ● på www.bookbites.com.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

27

Skoleglæde.nu

Nyt initiativ skal øge danske elevers fysiske aktivitet

Skoleglæde.nu skal via forskellige fysiske elementer gøre det let for elever og undervisere at øge den fysiske aktivitet i skoletimerne

K

onceptudvikler, coach, fitnesstræner og uddannet dansk- og idrætslærer Henrik Leth er sammen med sit team af undervisere i samarbejde med flere kommuner fra august 2016 klar til at give danske skoleelever et ordentligt skud fysisk aktivitet og skabe øget trivsel, glæde og engagement i skoletiden.

Det sker i det nye tiltag Skoleglæde.nu, et digitalt tiltag, der via forskellige fysiske elementer gør det let for elever og undervisere at øge den fysiske aktivitet i skoletimerne til gavn for øget sammenhold, indlæring og overskud til at tackle skolelivet. Konceptet indeholder også teambuilding, coachingøvelser og konflikthåndtering – alle elementer, der sammen kan bidrage positivt til elevers motivation og generelle skoleglæde.

Vil i top-20 Henrik Leth har gennem de sidste år arbejdet intenst med kompetenceudvikling i både privat og offentligt regi – ikke mindst med fokus på “aktiv læring”. En proces, Henrik Leth selv gik ind i, da han som skolelærer i en dansk folkeskole kunne se, at systemet ikke altid formår at skabe et miljø, der passer eleverne, motiverer dem og skaber grobund for aktiv indlæring.

– Vores mål er, at Danmark om fire år, ved den næste WHO-undersøgelse, ikke ligger i bunden, men er kravlet op i top-20. I dag er kun hver tiende danske pige i alderen 11 til 15 år fysisk aktiv i den anbefalede time om dagen, mens det for drengene kun er omkring to ud af ti.

Det er alt for lidt, og det får konsekvenser for både indlæring, fysik og ens mentale evner, siger Henrik Leth og fortsætter: – Jeg har i mine år som skolelærer set, hvordan mangel på fysisk aktivitet kan skabe en negativ spiral.

Samtidig ved jeg, at hvis man involverer både lærere, pædagoger og eleverne i fælles fysiske opgaver, hvor alle kan være med, skaber det et langt bedre miljø for både samvær og indlæring.

Et væld af værktøjer Skoleglæde.nu har premiere i starten af september. Det sker i et samarbejde med bl.a. Greve Kommune samt

28

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Om Henrik Leth Henrik Leth har en baggrund som skolelærer i den danske folkeskole i Gentofte Kommune. Han er desuden uddannet life- & businesscoach fra Manning Inspire og har coachet alt lige fra skilsmissefamilier, bankdirektører, unge med misbrug til teams der vil arbejde bedre sammen.

Siden 2012 har Henrik Leth udviklet aktiv, målstyret undervisning og leverer nu kurser til undervisere i folkeskolen og på tekniske skoler. Han skræddersyr events, personaledage, udviklingsforløb og forandringsprocesser for teams og hele organisationer. www.henrikleth.com

skoler i Ringsted, Sorø, Frederikssund og i Gentofte, hvor der bl.a. ønskes hjælp til styrkelsen af trivsel, bl.a. gennem Leths Klassefitness-koncept. Der er desuden forhandlinger med flere andre kommuner i gang.

Systemet i Skoleglæde.nu er kort, at man som abonnerende klasse får adgang til et væld af værktøjer, bl.a.: • 20 undervisningsstrukturer, der gør undervisningen mere aktiv.

• Klassetræningsfilm med fokus på at aktivere og samle elever under emner som hiphop, old school cirkeltræning, funktionel træning, dans mv.

• Klassefitness – styrke, læring og trivsel i klassen med 120 effektive workouts og plakater.

Digitale læremidler

• Elevernes top-10 – årets fedeste undervisninger.

• Blog med indlæg fra lærere og andre professionelle.

Herudover tilbyder Skoleglæde.nu kurser for lærer og pædagoger med fokus på udvikling af nye undervisningsmetoder, så læring og skoleglæde styrkes. Og så er der personlig aktivering af projekterne gennem Henrik Leth og uddannelse af personalet.

Elever kan trives bedre Ud over at danske elever er alt for lidt fysisk aktive, er danske elevers trivsel i skolen heller ikke udelukkende positiv. Ikke mindst på elevernes egen oplevelse af ro og god, positiv støtte/inspiration i undervisningen, er der en trist tendens. Det afsløres i den første nationale måling af elevers trivsel.

– Undersøgelsens resultater viser, at eleverne generelt trives godt i folkeskolen, ikke mindst socialt.

Men elevernes faglige trivsel samt oplevelse af ro og orden ligger lavt, og oplevelsen af støtte og inspiration

i undervisningen ligger lavest. Det skal vi gøre bedre!

Skoleglæde.nu vil derfor hjælpe ledere, lærere og elever med at gøre god undervisning endnu bedre. Vi vil i samarbejde med folkeskoler, privatskoler og efterskoler give undervisere og elever adgang til hele Skoleglæde.nu-universet, så de derigennem får søsat en positiv udvikling, fortæller Henrik Leth og fortsætter: – Gennem workshops og kurser for både lærere, pædagogisk personale og større elevgrupper er vores mål at bidrage til en positiv udvikling, hvor vi viser vejen til undervisningsmetoder, der optimerer læring, motivation, trivsel og sammenhold med fokus på inddragelse af læringsmål, bevægelse, motion og målstyret undervisning, ● slutter Henrik Leth. www.skoleglæde.nu Skoleglæde.nu på Facebook

Sundt indeklima … giver bedre trivsel Den nye skolereform med længere dage på skolen, udfordre indeklimaet markant i forhold til tidligere.

Stress, hovedpine, generel utilpashed og manglende koncentrationsevne, kan være forårsaget af ting vi ikke kan se, og er derfor svære at forholde sig til. Men det er efterhånden en kendt sag at emissioner fra de fysiske rammer vi omgiver os med, er en stor del af problemet, og løsningen er ikke kun øget ventilation.

Gulvfladen er en betydende faktor når vi taler om emissioner. nora gummigulve har i en årerække produceret de sundeste gulve med de laveste emissioner, og er miljøcertificeret i højeste klasse.

Herudover er der indbygget en enestående ergonomi med høj gang- og stå komfort, stor trinlydsdæmpning og let rengøring.

Kontakt nora gummigulve for yderligere information. nora systems info-dl@nora.com 4343 9393 Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

29

Forlaget Matematik

Matematik med inddragelse af it og CAS Matematikvejledere og matematiklærere på skolebænken Af Gert B. Nielsen, Danmarks Matematiklærerforening

I

skoleåret 2016-2017 har Danmarks Matematiklærerforening fået midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt gratis licenser til CAS-programmer fra Wolfram og Texas Instruments. Derfor kan foreningen gennemføre et it- og CAS-projekt for interesserede og engagerede lærere og vejledere, som har lyst til at fordybe sig i, hvordan de kan bruge it og CAS i deres daglige matematikundervisning og til prøverne efter 9. og 10. klassetrin.

It- og CAS-projektets formål er at opkvalificere matematiklærere og matematikvejledere i brugen af it og CAS-værktøjer på alle trin.

Projektet vil udforske de potentialer og udfordringer, der ligger i den procesorienterede tilgang til matematikundervisningen med henblik på at undersøge, om det kan øge elevernes læring i den daglige undervisning og gøre dem mere parate til folkeskolens prøver.

It- og CAS-projektet er et forskningsunderstøttet projekt, hvor vi har følgende forventninger og forudsætning­ er for deltagelse: • Deltagerne skal arbejde med læringsmålsorienterede didaktiske metoder med inddragelse af digitale værktøjer i deres undervisning.

• Deltagerne skal arbejde med brug af digitale værktøjer, særligt CAS, i dele af deres matematikundervisning.

Der stilles gratis CAS-licenser til rådighed for arbejdet.

It og CAS er værktøjer, der kan benyttes i matematik­undervisningen.

30

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Netværksmøder Hen over året bliver der afholdt seks netværksmøder, hvor lærere og vejledere i projektet mødes og dels videndeler om erfaringer med brugen af it og CAS i deres praksis, og dels møder faglig sparring på deres egen praksis med henblik på en undersøg­ ende matematikundervisning.

Der vil i alt være seks arbejds-/netværksmøder fra november til maj a tre timers varighed i hvert CFU-område i landet.

Som hjælp til deltagernes videre arbejde på skolen udsendes projektets “grundbog” gratis til alle skoler og understøttes af en digital portal til det videre arbejde i matematikteamet på landets skoler. Netværksmøderne foregår fra november 2016 til april 2017.

Konferencer Som optakt til netværksmøderne er der en heldags-startkonference den 22. november 2016 i Odense Congress Center. Projektet afsluttes med en slutkonference den 23. maj 2017 hos CFU i Odense. Deltagelse i startkonferencen og slutkonferencen er gratis for de første 100 tilmeldte lærere. Efterfølgende deltagere betaler alene for grundomkostninger og frokost.

CAS som værktøj CAS er et af de digitale værktøjer, som omtales i kravene til integration af it i matematikfaget, og som optræder i læseplanen for 2. og 3. trinforløb. Dvs. for mellemtrinnet og for udskolingen. CAS kan dog også inddrages i indskolingen på linje med regneark og geometriprogrammer.

CAS er en forkortelse for Computer Algebra System.

Lommeregneren bruges ofte i undervisningen, og lommeregneren kan håndtere regneudtryk med tal. CASværktøjet kan håndtere regneudtryk, som indeholder algebra.

CAS omtales som et værktøj til problembehandling.

Det skal være en af de strategier, eleverne kan benytte, når de skal løse matematiske problemstillinger. CAS

Digitale læremidler For at kunne vejlede og lære eleverne om brugen af digitale værktøjer skal lærerne også på skolebænken.

omtales også som et værktøj, når der arbejdes med regnestrategier, fx i forbindelse med beregninger med rationale tal.

CAS nævnes også som et værktøj til trigonometriske beregninger.

Endelig optræder CAS i afsnittet omkring it og medier i forbindelse med den af de fire elevpositioner, der handler om, at eleverne skal være kritiske undersøgere ved hjælp af it.

Der er forskellige undersøgelser og testresultater, der viser, at arbejdet med variable er noget, som danske elev­ er ikke er særligt stærke i. CAS kan være et værktøj til at angribe dette område af matematikken.

Hvis vi kigger på udbredelsen af it i matematikfaget, så er CAS det værktøj, som er mindst brugt i praksis. Der er derfor i høj grad brug for at give CAS en saltvandsindsprøjtning; • Hvad kan CAS bruges til i matematikundervisningen?

• Hvilke didaktiske pointer er der, når vi arbejder med CAS i vores undervisning?

• Hvordan kan CAS støtte en undersøgende og eksperimenterende matematikundervisning?

• Er der særlige faldgruber eller misopfattelser og, ikke mindst, hvilke potentialer er der?

Når CAS fx kan reducere det at løse en ligning til at indtaste i værktøjet og derefter få svaret, kan man med rette som underviser kigge lidt på, hvad et sådant værktøj vil gøre ved vores matematikundervisning.

Teknologien er i dag ikke så meget til diskussion. Den udfordrer hele tiden ved at finde nye veje, nye muligheder og nye former.

Deltagerforudsætninger Deltagerne forventes ikke at have særlige forudsætninger for at tilmelde sig, men det er et vilkår, at man skal arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning samt videndele erfaringer med kolleger og tovholderne. Det er gratis for dig som matematiklærer eller matematikvejleder at deltage, men udgifter til tid og transport skal skolen dække.

Der er tilmelding frem til den 1. oktober 2016 på www. dkmat.dk.

Nogle vil måske spørge, om eleverne så slet ikke skal lære at løse en ligning mere. Skal de nu blot lære at ind­ tas­te og solve i et CAS-værktøj? En tilsvarende diskussion opstod, da man indførte lommeregneren. Teknologien vil altid påvirke og influere på det, vi kan og skal gøre i undervisningen. Der ligger frugtbare didaktiske diskussion­ er i de overvejelser, der skal gøres, når nye teknologiske værktøjer tages i brug.

Hvis vi et øjeblik vender blikket mod de forenklede fælles mål, så optræder regnestrategier som et særskilt underområde i målene.

Eleverne skal gennem hele skoleforløbet udvikle regnestrategier, som bl.a. bygger på hovedregning, overslagsregning, det at kunne lave skriftlige noter og bruge digitale værktøjer.

Der er efterhånden god forståelse for, at elever, for at få en god talforståelse, ikke skal lære standardi­ serede regnealgoritmer, men netop arbejde med tal og forskellige regneoperationer med tal i forskellige repræsentationsformer.

Det samme kunne overføres til algebraiske udtryk og ligninger. Hvis det er en hård kamp at lære alle elever at løse ligninger ud fra bestemte algoritmer, fx flytte x over og skifte fortegn, så skal vi udforske, om vi kan få flere strategier i spil på disse områder også.

Vi må dykke ned i og undersøge, hvilke opgaver vi kan stille eleverne, så de med brugen af CAS arbejder med at udvikle deres algebraforståelse. Og vi må være nysgerrige på, hvad CAS gør ved eleverne, hvad det gør ved os som undervisere, og hvad det gør ved matematikfaget. Vi må identificere muligheder, og vi skal være klar til at spotte ● udfordringer.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

31

Dafolo Forlag

Ord på dansk – sproglige mål kan godt være digitale Dafolo Forlag er klar med prototype af Ord på dansk, der er et digitalt litteraturforløb Af Elisa Nadire Caeli, forlagsredaktør hos Dafolo Forlag

Als, står bag udformningen af læringsmål og de specifikke aktiviteter i materialet. Læremidlet er endvidere baseret på uddannelsesforsker John Hatties forskningsresultater om synlig læring (J. Hattie, Synlig læring – for lærere, Dafolo 2013) og uddannelsesforsker Beverly Derewiankas visualisering af elevens læringsprogression (B. Derewianka, ”Rocks in the Head: Children and the Language of Geology”, i R. Carter (red.): Knowledge about Language and the Curriculum, Hodder and Stoughton, 1990).

S

idste år fik Dafolo Forlags digitale læremiddel Ord på dansk støttetilsagn i forbindelse med Undervisningsministeriets udviklingspulje til digitale læremidler. Det rådgivende udvalg lagde vægt på, at Ord på dansk er et interessant digitalt læremiddel i forhold til sammenkobling­ en af faglige og sproglige mål i en digital kontekst.

De fandt det positivt, at eleverne selv kan bidrage, og at der er tilknyttet gode Elisa Nadire Caeli, forlagsredaktør hso Dafolo Forlag. muligheder for løbende Fagligt indhold vigtigst feedback. Siden da er der I Ord på dansk er det faglige indhold vigtigst. Det betyder også, at ikke alt partout blevet skitseret, programmeret, testet og revideret i projektteamet, så en prototype nu ligger klar. skal foregå bag skærmen. En nyere undersøgelse (Rambøll, for Styregruppen for it i Folkeskolen, “Anvendelse I forbindelse med digitale læremidler er der i dag af digitale læremidler – effektmåling”, 2014, s. 14) viser, kommet mere fokus på, at didaktik og pædagogik skal at stadig flere forløb i dag baseres på digitale læremidindtænkes, før tanken falder på it. Sådan er tankegangen ler, men at kun få digitale læremidler bidrager til elevi Ord på dansk, der er et digitalt litteraturforløb for 5.-6. til-elev-læring. Ord på dansk skiller sig bl.a. ud ved, at klasse, som kobler sproglige og faglige mål. Bag materialet ligger didaktiske principper for sprogbaseret undergruppe- og klassesamtaler med elev-til-elev-læring fylder visning, forfattet af ph.d.-stipendiat Kristine Kabel, der meget i materialet. sammen med to lærere, Anja Kruse Partsch og Malene

Tag klassen på rundtur i det historiske København i bus og/eller båd!

• 50% skolerabat på Canal Tours fra Gl. Strand • 50% skolerabat på Open Top Tours/Hop On Hop Off Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk 32

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Om sommeren sejler vi i åbne både og med åbent tag på busserne.

Om vinteren sejler og kører vi med overdækkede og opvarmede både og busser.

Digitale læremidler Når eleverne tjekker ind på en opgave, skal de svare på, i hvilken grad de forstår opgaven.

Lærere og elever inddraget I udviklingsprocessen har vi løbende inddraget brug­ ere i form af lærere og elever, og vi har fundet det utrolig givtigt at kunne få deres feedback på, hvordan det tiltænkte virker ude i klasserummet, da det i sidste ende er deres “dom”, der kvalificerer materialet.

Ord på dansk indeholder funktioner som tjek ind og tjek ud, feedback og en “lærerens side” med data.

Når eleverne tjekker ind på en opgave, skal de svare på, i hvilken grad de forstår opgaven. Elevernes markeringer vises på lærerens side i en samlet oversigt, så læreren kan se, hvem der er kommet godt i gang, og hvem der har brug for hjælp. Der er mulighed for feedback i en tidssvarende form, som eleverne kender fra sms-talebobler, og denne feedback kan både foregå fra elev til lærer og fra lærer til elev. På deres egen personlige side kan eleverne se deres læringsmål i form af en tjekliste, hvor de skal reflektere over, hvad de har lært, og efter hver fase i læremidlet er der tilknyttet evalueringsspørgsmål.

En af vores testlærere siger: “Det er helt vildt fedt med elevoversigterne. Der er rigtig meget fokus på mål og evaluering. Forløbet er overskueligt, så man kan godt bruge tid på feedbackdelen”.

ed

rm

Læ

Drageriet har mere end 25 års erfaring med salg af materialer til skoler og daginstitutioner, samt kurser i dragebygning

Eleverne påpeger, at tjek ind og tjek ud øger motivationen, og en elev siger: “Det er lidt ligesom et spil, hvor man skal gennemføre baner eller levels ved at tjekke ind og ud. Det er sjovt”.

En anden tilføjer: “Det er ret fedt, for så kan læreren se, når vi ikke kan finde ud af det, og så kan vi snakke om den opgave”.

Feedback fra lærere og elever er blevet indarbejdet i produktet i en prototype, der nu ligger klar, og produktet forventes i handlen i løbet af 2016, hvor det kan købes i ● Dafolos onlineshop. www.dafolo.dk

Drager

www.drageriet.dk Besøg hjemmesiden og se hvilke materialer og løsninger vi kan tilbyde

Brug drager i for eksempel matematik, natur-teknik, geografi, håndværk og design samt mange andre af skolens fag.

Hent inspiration i bogen “Drager i vinden”

Drageriet Tlf.: 86 21 00 91 Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

33

Rigsarkivet

Et dyk ned i Danmarks historie På Rigsarkivet findes de originale kilder til Danmarks historie i tekst, billeder og tal. Her kan elever gå på opdagelse i fortiden Af Ronja Hougner Vejdegren, historiker og arkivar ved Rigsarkivet

P

å Rigsarkivet findes de originale kilder til Danmarks historie i tekst, billeder og tal. I en tid, hvor online-avisartikler redigeres løb­ ende, fotografier retoucheres og ændres, er de historiske kilder i arkivet uændrede og originale. Den kritiske sans bliver stadigt vigtigere, i takt med at informationsstrømmen vokser, viden bliver nemmere og hurtigere tilgængeligt. Det er Rigsarkivets intention, at vores undervisningsmaterialer skal være med til at ruste eleverne til at navigere i denne strøm ved at give dem redskaber og øvelse i at anvende metodiske og kildekritiske værktøjer.

Fra forskellige lærere hører vi, at kravet om at inddrage originale kilder i undervisningen er vanskeligt, fordi lærerne er usikre på, hvor de kan finde egnede kilder. For eleverne kan arkivalierne med deres svært tilgængelige tekst på ældre dansk, fx trykt på gotisk, være en hindring for selv at komme med en fortolkning af historien.

Fra Rigsarkivets side vil De originale kilder til Danvi gerne hjælpe lærere og marks historie findes på elever med at få “hul på” Rigsarkivet. kilderne.

Rigsarkivet har gennem de seneste år lavet en hel del tiltag på online-området med lanceringen af nye digitale læringsværktøjer, der alle tager udgangspunkt i originale kilder til Danmarkshistorien. Fra Rigsarkivets hjemmeside, www.sa.dk/undervisning, kan man både tilgå de digitale undervisningstilbud og booke et forløb i den fysiske skoletjeneste i København. Alle tilbud er gratis.

På opdagelse I Rigsarkivets interaktive tidslinjer inviteres eleverne til at gå på opdagelse i originale kilder og komme helt tæt på begivenhederne. Tidslinjerne har enten en begivenhed, som fx 1864, eller et emne, som kvindernes vej til valgretten i 1915, som omdrejningspunkt. Kilderne findes

34

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

både i en original og i en læsevenlig udgave med tilhørende arbejdsspørgsmål.

Kilder, billeder og arbejdsspørgsmål kan anvendes frit. Materialet giver eleverne mulighed for selv at tolke kilderne kritisk og skabe egne fortolkninger af historien.

Teknisk er tidslinjerne bygget op i Tiki-Toki. I folkeskolen kender mange redskabet fra SkoleTube, og målet har været at gøre remedieringen og brugen af materialet så nemt som muligt.

For at styrke elevernes oplevelse af historien og give dem en fornemmelse af datidens mennesker som levende, historieskabte og -skabende individer – helt som dem selv – indeholder alle temaerne både mikro- og makrohistoriske nedslag.

Supplerende materiale Det har længe været et karakteristisk træk ved undervisningen i den danske folkeskole, at lærerne selv sammensætter deres materialer, og Rigsarkivets tilbud forsøges tilrettelagt, så de kan understøtte flere typer undervisning. Rigsarkivets tidslinjer skal ikke opfattes som stand-alone-materialer, men skal ses som et supplerende tilbud til de undervisningsportaler og -materialer, som skolerne i forvejen benytter sig af. I forbindelse med de enkelte kilder vil der være en kort beskrivelse af begivenhederne og deres kontekst, men mere grundlæggende viden om fx 1864 skal findes andetsteds. Vores fokus er arbejdet med arkivalierne og den kildekritiske tilgang til dem, med det formål, at eleverne skal bruge arkivalierne til at få forståelse for, hvordan menneskers beslutninger skaber historien, og hvordan de også selv er produkter af den forudgående historie.

Aargang 0 vægter særligt det mikrohistoriske. I centrum for undervisningssitet er en lang række arkivalier om syv virkelige børn, alle født i år 1900. Eleverne skal med baggrund i disse kilder og støttet af både baggrundsartikler og arbejdsspørgsmål forsøge at skrive børnenes livshistorie.

Bygger bro På Rigsarkivet benytter vi os af platforme og sprog, som børn og unge kan relatere til og forstå. Samtidig er der en autenticitet på arkivet, som de unge mennesker skal forholde sig til. Vi inviterer ind i en anden verden, hvor eleverne kan opleve, at historien er både levet liv og levende fortælling, som de kan være med til at skabe. På den måde bygger vi bro mellem fortid, nutid og fremtid. ●

Nyt fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Toptekst

Mere fleksible rammer for kommunernes integrationsindsats Den 18. marts 2016 indgik regeringen og KL en aftale om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. Som en del af aftalen blev det bl.a. besluttet at ændre reglerne om modtagelsesklasser i folkeskolen for skabe mere fleksible rammer for kommunernes integrationsindsats. Nu er ænd­­ringerne af reglerne foretaget i en ny bekendtgørelse om folke­skolens undervisning i dansk som andetsprog, som

trådte i kraft den 1. august 2016. Ændringerne indebærer, at klasseloftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet, og op til 18, hvis eleverne derudover overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger. Desuden er kravet om, at en modtag­ elsesklasse højst må spænde

over tre klassetrin, hævet til højest fem klassetrin, hvis elev­erne overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.

Bekendtgørelsen betyder også, at eleverne i modtagelsesklasser i begyndelsen skal have alle eller en del af deres timer i modtagelsesklassen inden for rammerne af holddannelsesreglerne i folkeskolelovens § 25a og ikke som hidtil alle eller den overvejende

del af deres timer. Antallet af timer bliver fastsat efter en vurdering af elevens behov for basisundervisning i dansk som andetsprog for at kunne deltage og få udbytte af undervisningen i den almindelige klasse.

De nævnte ændringer ændrer ikke på, at den undervisning, som fremover finder sted i modtagelsesklasser, fortsat skal opfylde de samme krav til kvalitet som hidtil.

Intensive læringsforløb med kortere skoledage på interne skoler Minister for børn, undervisning og ligestilling åbner for et rammeforsøg, der skal give viden om, hvordan intensive læringsforløb for elever, der modtager specialundervisning på interne skoler, i højere grad kan understøtte eleverne i faglig progression og trivsel.

Forsøget skal give kommunerne mulighed for at lade interne skoler afkorte dele af skoledagens understøttende undervisning med henblik på, at de frigjorte ressourcer anvendes til at give eleverne intensive læringsforløb – dvs.

særligt tilrettelagte forløb rettet mod de specifikke faglige udfordringer, eleven står med.

Det kan ske ved, at der som led i forløbet bliver sat fokus på elevens motivation og evne til at deltage i læringsprocesser.

Forløbene skal tilrettelægges for en mindre gruppe af elever og/eller individuelle forløb, og formålet skal være at forberede eleverne til at indgå i almenundervisningen på en folkeskole eller en friskole eller med henblik på forberedelse til ungdomsuddannelse.

Rammeforsøget skal give viden om, hvordan intensive læringsforløb for elever på interne skoler kan understøtte elevernes faglige udvikling og trivsel som grundlag for udslusning til folkeskolen og/ eller motivation til at gennemføre videre uddannelse.

Kommunalbestyrelserne i de kommuner, hvor de interne skoler ligger, kan ansøge på vegne af skolerne. Ansøgningsfristen er den 5. september 2016. Forsøgsgodkendelsen gives for tre år fra det kommende skoleår, 2016/17,

til og med skoleåret 2018/19.

Forsøget evalueres samlet efter skoleåret 2017/18.

Alle forsøg i rammeforsøget skal følges af en ekstern evaluator, som bl.a. skal undersøge effekten af forsøgene med udgangspunkt i elevernes faglige progression, trivsel og udvikling af personlige og sociale kompetencer.

Det vil være en betingelse, at min. to kommuner på nationalt plan ansøger, før kommunerne kan forvente, at rammeforsøget godkendes.

Inklusionseftersyn: Realiseringen af anbefalingerne er i gang Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har nedsat en opfølgningsgruppe, der skal sikre, at anbefalingerne fra inklusionseftersynet bliver ført ud i livet på landets skoler. Ministeren har dog allerede sammen med KL realiseret flere af ekspertgruppens anbefalinger.

I aftalen med kommunerne er det fremhævet, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer i højere grad skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og i målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn.

Opfølgningsgruppen består af folkeskolens parter, interessenter og praktikere fra skolens hverdag, og gruppen får til opgave at understøtte, at anbefalingerne fra inklu­ sions­­eftersynet kommer i spil i kommuner og på skoler.

Gruppen skal også rådgive Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i forhold til opfølgning på anbefaling­ erne på dette niveau og følge den overordnede opfølgning på anbefalingerne og støtte arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber i folkeskolen.

Inklusionseftersynet er kommet med en række konkrete anbefalinger til ministeriet om bl.a. ændret lovgivning, der understøtter inkluderende læringsmiljøer, og til, hvordan kommunerne og skolerne kan håndtere udfordringerne i praksis. Der er fx anbefaling­ er til, hvordan inkluderende læringsmiljøer kan fremmes, hvordan der kan arbejdes med en tidlig indsats, hvordan der løbende kan følges op på ressourceanvendelsen, og hvordan der kan skabes synlighed om de prioriterede indsatser.

Det er bl.a. disse anbefalinger,

gruppen skal bidrage til at følge op på.

Opfølgningen på anbe­fal­ ing­erne skal understøtte, at lærere og pædagoger oplever, at de lettere får sparring og hjælp til at løfte opgaven.

Og at der hurtigere sættes ind i forhold til de elever, der mistrives og ikke udvikler sig fagligt.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

35

Skilsmisse Fire nye animationsfilm sætter fokus på skilsmisse i børnehøjde.

Dialog om skilsmisse i børnehøjde Et nyt gratis pædagogisk og filmisk undervisningsmateriale i børnehøjde skal åbne for dialogen omkring skilsmisse for børn på mellemtrinnet i folkeskolen

D

er måtte godt komme nogen, nogle gange, som vidste lige præcis, hvordan det var, jeg følte og sådan noget”.

“Faktisk næsten alle mine veninders forældre er skilt – så taler jeg med dem om det, og så hjælper de mig”.

Citaterne stammer fra fire nye animationsfilm om børns oplevelser i forbindelse med forældres skilsmisse.

Filmene er et nyt bud på et undervisningsmateriale til lærere og skolelever. I filmene fortæller børnene i egne ord og billeder om deres oplevelse ved skilsmisse.

– Børn er ofte hinandens bedste hjælpere. Rigtig mange børn har erfaringer med skilsmisse tæt inde på livet, og deres erfaringer er guld værd for andre børn, siger animationsfilminstruktør Rikke Hallund, som sammen med Børneringen og psykolog Inge Schoug Larsen står bag de nye film, støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Dialogen kan være svær at få hul på, og det er præcis her, animationsfilmene og de tilhørende materialer har sin berettigelse. Filmen tager hul på emnet med en tilgang, som taler til børnene på en på samme tid konkret, uhøjtidelig, humoristisk og poetisk facon. Filmene animerer børn til at blive nysgerrige efter at gå i dialog med hinanden og dele deres erfaringer og oplevelser.

Egne fortællinger De fire animationsfilm er blevet til på workshops med børn fra fritids- og ungdomsklubben Louis P i samarbejde med Skolen på Nyelandsvej. Filmene tager udgangspunkt i børnenes egne fortællinger og

36

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

erfaringer med at stå midt i en skilsmisse samt tiden før og efter skilsmissen.

Når barnet oplever, at forældrene går fra hinanden, vil det altid påvirke trivslen og gøre barnet mindre modtagelig for læring. Filmene tilbyder lærere på mellemtrinnet et inspirerende undervisningsmateriale, som kan bruges som en integreret del af undervisningen, og qua børne­ perspektivet giver det børnene en platform til at tale med andre børn om følelser – og til at forstå egne følelser bedre.

– Børn, der oplever en skilsmisse, har brug for at tale med andre om deres oplevelser. For børn i alderen 10-14 år spiller klassekammerater og andre jævnaldrende en afgørende rolle i den følelsesmæssige håndtering af forældres skilsmisse, siger psykolog Inge Schoug Larsen.

Filmene kan gratis downloades via EMU eller ses på www.skilsmissefilm.dk. På hjemmesiden findes desuden de fire første skilsmissefilm, som er beregnet til børn i indskolingen. Hver film har en varighed på ca. 5 min., og til alle film findes et undervisningsmateriale og inspiration til at arbejde med emnet i undervisningen. ●

en anden verden midt i kbh lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst fra 5. klasse og opefter. ganske gratis.

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

37

A-Sport Motorikbaner skal både udfodre og stimulere elever på flere niveauer.

Motorikbaner skal give sug i maven Motoriske udfordringer og aktiv læring for børn og unge er kodeordene for A-Sports motorikbaner

U

dfordringerne på motorikbanen må gerne give vores børn og unge et sug i maven. Og når de er kommet igennem banen, må de gerne udbryde et ”Wow, jeg gjorde det, jeg kom igennem!”.

Det siger borgernes talskvinde Lotte Brøndum om den motorikbane, som Resen Multipark i Skive kan indvie til september i et nybygget multihus.

Motorikbanen er udviklet af A-Sport A/S i Skive og sætter helt nye standarder for at udnytte niveauforskelle til den motoriske udvikling af børn og unge samtidig med en innovativ tilgang til styrkelse af motoriske færdigheder gennem en kombination af aktiv læring og udfordringer.

På forhånd var motorikbanen tænkt ind i multihuset af arkitekten på etagen over gangen, der forbinder alle rum i multihuset og den store sal og med en niveauforskel fra gulvplan til loftet i salen på otte meter.

38

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

– For at samle inspiration var vi på besøg flere steder i landet for at se på multibaner. Den inspiration udformede vi til ønsker og idéer til A-Sport. Vores udgangspunkt var en motorikbane, der kunne udfordre og stimulere den motoriske udvikling og sansefærdigheder som taktil-, balance- og muskel/ledsansen hos det lille barn, skolebarnet og de unge. Samtidig ville vi gerne have en motorikbane som et “levende” element i multihuset og som udnyttede niveauforskellen mellem rum og sal uden at gå på kompromis med sikkerheden, siger Lotte Brøndum.

Tre sværhedsgrader Hos A-Sport var det idéudvikler og fagkonsulent Else Torp, som fik opgaven med at udforme en løsning, som tilgodeså ønskerne fra multiparken og samtidig var praktisk mulig i forhold til fæstning på betonvæggen i førstesalsniveau over gangen og til loftsspær.

Idræt, leg og anlæg

Efter sparring frem og tilbage med multiparkens arbejdsgruppe og entreprenøren udformede Else Torp i samarbejde med arkitekten hos A-Sport en motorikbane med tre forskellige sværhedsgrader til de forskellige aldersgrupper og med indbyggede muligheder for aktiv læring ved hjælp af QR-koder med tilhørende opgaver, som bogstavlege eller regneopgaver.

Motorikbanen er opbygget af ni sektioner med forskellige øvelser og sværhedsgrader, og for enden kan man kravle ind i en vertikal labyrint, som forbinder den ene endevæg i den store sal med motorikbanen på gangen.

Således er der også adgang til motorikbanen via labyrinten fra gulvplan i salen.

– Dødpladsen på gangen og i salen har givet os muligheder for at skabe en motorikbane med et levende udtryk, hvor børnene og de unge kan kigge ned og de andre i multihuset op. Nedefra kan man også se, hvordan børnene og de unge bevæger sig hen over banen og bliver udfordret og stimuleret på flere niveauer på en sjov og innovativ måde. Det kræver både styrke og udholdenhed, men også mod, rum- og retningssans, balance og smidighed, at gennemføre motorikbanen. Samtidig har vi indføjet et konkurrenceelement med tidtagning, så man kan konkurrere med sig selv eller med andre, siger Else Torp.

Opgaver kan skiftes ud – Forslaget fra A-Sport og Else Torp har på alle måder levet op til vores ønsker og forventninger. Både banens udformning, udfordringer og sværhedsgrader i forhold til vores forskellige aldersgrupper. Samtidig er det godt tænkt ind med QR-koderne til den aktive læring, for opgaverne kan løbende skiftes ud, så der hele tiden kan ske noget nyt i de ellers samme rammer. Vi er også glade for tidtagningen, der giver mulighed for at udfordre sig selv, men også sammen med andre, siger Lotte Brøndum og roser samtidig samarbejdet med A-Sport: – A-Sport har leveret et flot, dygtigt og professionelt stykke arbejde, både i forhold til de faglige, tekniske og

visuelle kompetencer. Nu glæder vi os til at se det færdige resultat til september. Så vidt jeg ved, bliver vores motorikbane den første i Danmark, som er hængt op på en væg, så på alle måder er det en unik og individuelt skræddersyet motorikbane, som A-Sport har lavet til os. ● www.a-sport.dk

– så kan tiden bruges på sund aktivitet Markedets mest attraktive pris | Meget høj kvalitet Vedligeholdelsesfri | Fantastisk flexibel – du vælger selv indretning og underlag

Multibanen • Panna Bane • Goalbox Kunstgræs baner • Crossfit • Parkour

Tlf. 8680 6020 | winthergruppen.dk Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

1160644 Annonce - Sport & Fritid_86x130.indd 1

39

10/03/16 07.58

Lærerkursus Uderum kan sagtens benyttes i skolernes undervisning.

Gadeidræt og arkitektur som partnere Et kursus for lærere skal give inspiration til at koble skolens uderum og arkitektur til gadeidrætsaktiviteter

I

dræt er rykket væk fra idrætshallen og ud på gader og stræder. På dette lærerkursus kan du få inspiration og redskaber til, hvordan du kan bruge skolegården og skolens nærmiljø til bevægelse. Du får viden om gadeidræt og byrum, hvilket åbner op for nye måder at arbejde med idrætsfaget på samt nye måder at arbejde tværfagligt. Kurset er skabt i et samarbejde

Med et nyt kursus sætter DGI Gadeidræt og DAC & Learning fokus på gadeidræt og arkitektur.

40

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

mellem DGI Gadeidræt og DAC & Learning og finder sted den 28. september.

Gadeidræt er en stadig mere populær måde at dyrke idræt på. Hvordan kan man arbejde med gadeidræt og samtidig inddrage de helt nære fysiske rammer? På dette lærerkursus vil du bl.a. møde en række gadeidrætsudøvere, blive klogere på, hvad gadeidræt er, samt få en smagsprøve på et gratis undervisningsmateriale, der kobler skolens uderum og arkitektur med gadeidrætsaktiviteter. Kurset afholdes i udstillingen “Let’s play” på Dansk Arkitektur Center, der ser nærmere på leg og bevægelse i byen.

Med gadeidræt får man ofte et kreativt blik på de vante omgivelser – fx skolegården – og her kan viden om byrum og arkitektur være et nyttigt redskab til at se nye muligheder.

Kurset er målrettet idrætslærere i folkeskolen, men er også oplagt i arbejdet med bevægelse i alle fag, som understøttende undervisning eller tværfagligt tema med fx idræt og dansk eller håndværk og design. En læringskonsulent vil koble gadeidræt og arkitektur til de fælles mål for idræt og for bevægelse i alle fag. ● Læs mere, og tilmeld dig på www.dac.dk.

Idræt, leg og anlæg

SPAR penge, halvér energiforbruget med ny sportshalsbelysning Har du lysrørsarmaturer i hallen/gymnastiksalen kan du med fordel udskifte til det nye sportshalsarmatur Excis LED og opnå store besparelser.

Besparelsen betaler næsten udskiftningen.

Excis LED er boldtestet dvs. opfylder de skrappe krav i VDE 0710.

Kontakt FAGERHULT på 4355 3700 og få en

beregning der viser hvor meget du kan spare og din tilbagebetalingstid.

Du kan læse mere på www.fagerhult.dk

18036 SK16-4 LKF 176x130.pdf

1

03/08/2016

15.31

Tlf. 43553700, post@fagerhult.dk, www.fagerhult.dk

PRODUK TK ATALO Bevægels G e fremmer forståelse n

Din løsnin g

er vores ud fording

Bliv inspireret på lkf.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

41

Idræt, leg og anlæg LKF Surface Branding Vejmarkeringerne er fremstillet i termoplast, der er gennemfarvet i miljøvenlige og UV-bestandige farver uden tungmetaller.

Bevægelse fremmer forståelsen Let adgang til aktivitetsområder gør børn mere aktive

H

os LKF Vejmarkering har man fokus på, hvordan bevægelse og motion har en positiv indflydelse på indlæring og socialt velbefind­ ende. Eksempelvis er det vist, at let adgang til aktivitetsområder øger deltagelsen i idræt – specielt for børn og unge, der i forvejen ikke er så aktive.

Leg og læring er to begreber, der er tæt forbundet med de produkter, der leveres af vejstribespecialisterne fra LKF. Specialdesignede markeringer kan udfordre og inspirere børn og unge til at træne koordination samt øve teamwork under uformelle former. Samtidig med, at børnene kan lære matematik og andre tunge fag på en let og sjov måde.

Farver, leg og bevægelse Konceptet består grundlæggende af et stort idékatalog med masser af muligheder med fokus på leg, bevægelse og læring, udviklet med afsæt i den nyeste viden på området. De mange standardelementer giver en lang række muligheder for hurtigt at skabe rum, der udfordrer børn­ ene og skaber liv i området og giver plads til kreativitet og udvikling.

I samarbejde med undervisere og rådgivere udvikles specialløsninger, som fx spil, der løfter læringen helt ud i skolegården. Hvis man har særlige krav og ønsker til

42

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

udformningen, hjælper LKF Vejmarkering gerne med specialdesigns, løsninger og varetager således hele processen fra dine idéer og specifikationer til færdigt projekt.

Kan det ses fra månen?

Kun fantasien sætter grænser. Oplev dine idéer i kæmpe­ format, hvor LKF hjælper dig med at gøre anonyme asfaltflader levende, så de ligger i direkte forlængelse af de nye projekter på tegnebordet, eller grundidéen på jeres skole. Eller sagt på en anden måde: LKF hjælper dig med branding, der kan ses fra månen. Præcisionsarbejde med slidstærke markeringer på asfalt kræver sit – og det er LKF Vejmarkering klar over, og det har man respekt for.

Mange års praktisk erfaring med vedligeholdelsesfrie markeringer på alt fra landeveje til landingsbaner kommer til fordel for jer, når I beder om en unik løsning til netop jeres skoles behov.

Der kan tages udgangspunkt i jeres egne projekttegninger, skitser eller gode idéer, og sammen tilrettelægges den løsning, der er brug for. ● Se mere på: www.lkf.dk.

Idræt, leg og anlæg Virklund Sport

Ninja-banen på Frederiksbjerg Skole Idrætsbane i moduler kan tilpasses i forhold til rummets areal

P

å den nye Frederiksbjerg skole i Aarhus er der fokus på bevægelse over hele skolen med op til 40 forskellige bevægelsesstationer på hele skolens område. To af disse bevægelsesstationer er Ninja-bane-moduler og vil med sikkerhed virke som et trækplaster og et samlingspunkt i forhold til bevægelse og idræt.

Det er Virklund Sport, der står bag Ninja-bane-modulerne. De kan etableres i skoler og idrætshaller og kan tilpasses en idrætsbane i moduler i forhold til rummets areal og ikke mindst indrettes efter brugernes alder og motoriske kompetencer.

Ninja-banen rummer store variationsmuligheder, men det er væsentligt at indrette Ninja-banen i forhold til brugernes alderstrin og fysiske formåen – både med henblik på at styrke deres motoriske udvikling, men også for at sikre variation og en passende sværhedsgrad. Banen bidrager til at øge brugernes styrke, koordinations- og balanceevne.

Banen fylder kun 1 m i dybden og optager derfor ikke meget plads. Den kan opsættes alle steder, også i smalle gangarealer, og kan nemt etableres i eksisterende rum.

FØR

Ninja-banen er patentbeskyttet og et registreret EU● design.

Ninja-banen vinder prisen som Årets nyhed på HI-messen (Hal­ inspektørforeningens messe).

Trænger din belægning til en grundig rensning eller blot en opfriskning?

Vi renser belægningen med en specialfremstillet og miljøvenlig EPDM sæbe.

Behandlingen giver ikke alene en flot og ren overflade. Den sikrer også en længere levetid på din belægning.

EFTER

Mobil: 8230 4066 Web: www.dalea.dk E-mail: info@dalea.dk Magasinet Skolen · 2016 nr. 4 43

Ordrupgaard

Nordens største Monetudstilling på Ordrupgaard Ny udstilling lader børn og barnlige sjæle lege og sanse sig frem til en bedre forståelse af Monet og hans kunst i “Monets magiske have”

A

lle kender ham – både børn og voksne.

Claude Monet er måske verdens mest berømte kunstner. Hans malerier er trykt på alt fra madkasser til kaffekopper og køleskabsmagneter. Fra den 24. august kan man på Ordrupgaard, som ligger nord for København, opleve Nordens største Monet-udstilling med en perlerække af den store kunstners bedste og mest ikoniske værker.

Udstillingen hedder “Monet – ud af impressionismen” og stiller skarp på Monets motivserier som et gennemgående tema i hans imponerende karriere.

Ordrupgaard er et museum, som ikke er bange for at tage chancer. I 2005 åbnede den moderne og meget omdiskuterede tilbygning af stjernearkitekten Zaha Hadid, og gennem de seneste fem år har museet udviklet en stor kunstpark og senest en kunstlegeplads – begge med værker af samtidskunstens helt store stjerner, bl.a. Jeppe Hein og Olafur Eliasson.

Ordrupgaard bestræber sig på at skabe store, relevante udstillinger med kunstnere som Van Gogh, Matisse og Hammershøi – men “Monet – ud af impressionismen” er en af museets hidtil største satsninger. Til udstillingen er indlånt en lang række af kunstnerens mest kendte malerier, og en stor del af værkerne har aldrig tidligere været vist i Danmark.

I forbindelse med udstillingen præsenterer Ordrupgaard det interaktive sanserum “Monets magiske have”, hvor børn og barnlige sjæle kan lege og sanse sig frem til en bedre forståelse af Monet og hans kunst.

Seriemaleren Monet Gennem næsten hele sin karriere var Monet optaget af at male motivserier, og det er disse, som udstillingen fokuserer på. Mange af kunstnerens mest kendte billeder er blevet skabt som serier, hvor Monet har malet det samme motiv igen og igen – op til 42 gange. Gennem serierne fortolkede Monet den sanselige verden og undersøgte, hvordan omstændigheder som lys- og vejrforhold påvirker omgivelserne. Et metodisk arbejde, som på mange måder fornyede selve maleriets udtryk.

Helt tilbage i 1880’erne gjorde Monet de første spæde forsøg på at male serier, ved Bretagnes og Normandiets kyster. Han fortsatte arbejdet i 1890’erne med kendte motiver som høstakke, popler, London-broer og katedraler, og hans kunstneriske udviklingsrejse kulminerede endeligt i kunstnerhavens smukke åkander i det nye århundrede. “Monet – ud af impressionismen” er fortællingen om Monets kunstneriske rejse – fra

Om Claude Monet

Claude Monet, Åkandedammen, 1899, olie på lærred, 88,3 × 93,1 cm, The National Gallery, London, © The National Gallery, London 2016.

44

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Oscar-Claude Monet (1840-1926) er den mest kendte franske impressionist. Impressionismen var en kunstbevægelse omkring slutningen af 1800-tallet, hvor kunstnerne arbejdede med det subjektive og sansende billedsprog. Navnet impressionisme fik bevægelsen efter Monets værk Impression. Soleil levant, 1872 (Indtryk. Solopgang), og generelt kan man sige, at alle impressionistiske værker formidler det flygtige indtryk af verden.

Monet er især kendt for sine åkandebilleder fra haven i den franske by Giverny, hvor han levede og malede i over 40 år. Haven og huset er i dag et museum, som er åbent for besøgende.

Claude Monet, Åkander, ca.

1914-1917, olie på lærred, The Fine Arts Museums of San Francisco, Mildred Anna Williams Collection, 1973.

op for alle, som vil opleve kunsten på en ny og spænd­ende måde – og børn og barnlige sjæle får mulighed for at komme helt tæt på Monet og alt det, der inspirerede ham.

“Den magiske have” er børneformidling, som præsenterer kunsten på en helt ny og interaktiv måde.

Rummet tager udgangspunkt i flere af de motiver, som Monet malede i sin egen have, og giver museets besøgende mulighed for lege, pille og dufte sig frem. Her kan man springe fra åkandeblad til åkandeblad, opdage havens forskellige blomster og kravle ind i en kæmpemæssig hængepil. “Monets magiske have” er et eventyrligt landskab, hvor børn og barnlige sjæle kan gå Monet i bedene – bogstaveligt ● talt. flygtige, impressionistiske skildringer med en snært af realisme til de sene overvældende og farvemættede lærreder, som tangerer det abstrakte og modernistiske.

Monets magiske have Udstillingen “Monet – ud af impressionismen” handler om at opleve og sanse.

Publikum inviteres med på Monets farverige udviklingsrejse igennem nogle af hans bedste værker, og man oplever, hvordan den store kunstner tænkte og arbejdede. Med sanserummet “Monets magiske have” åbnes udstillingen

Claude Monet, Høstakke, Midt på dagen, 1890, olie på lærred, National Gallery of Australia, Canberra/Bridgeman Images.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

45

Indeklima

Innovation skal skabe bedre indeklima i skolen

Stort innovationsprojekt sætter fokus på indeklima i danske folkeskoler. Målet er at skabe en drejebog for, hvordan man laver en helhedsorienteret skolerenovering

H

ver dag tilbringer børn mange timer i klasselokaler, der har et langtfra optimalt indeklima. Dette til trods for, at Danmarks Tekniske Universitet har påvist, at bedre indeklima kan forbedre indlæring hos skolebørn med op til 15 %.

– Indeklimaløsninger handler ikke kun om teknik, men i lige så høj grad om adfærd. Det handler om at tænke i kreativ udnyttelse af eksisterende kvadratmeter og om at skabe gode vaner blandt elever og lærere, fortæller proces- og udviklingschef Birgitte Nysom Sandhagen, Bascon.

– I dag er det fx frivilligt for udskolingseleverne, om de vil gå uden for klasselokalet i pauserne. Belastningen af lokalet kan reduceres ved at udtænke nogle attraktive områder udenfor, så eleverne får lyst til at søge ud, fortæller ingeniør Lærke Andersen, Bascon.

Det dårlige indeklima skal afhjælpes af projektet Skolerenovering i en helhed. Strategisk bygherrerådgiver Bascon er en af partnerne i det store udviklings- og demonstrationsprojekt, der realiseres i partnerskabet Gate 21. Ambitionen er, at resultaterne og erfaringerne fra projektet skal implementeres på flere danske folkeskoler.

– Indeklimaløsninger handler ikke kun om teknik, men i lige så høj grad om adfærd. Det handler om at udnytte eksisterende kvadratmeter kreativt og om at skabe gode vaner blandt elever og lærere, fortæller proces- og udviklingschef Birgitte Nysom Sandhagen, Bascon, her på workshop om bedre indeklima på Skovlunde Skole Nord i Ballerup (nr. to fra venstre). Foto: Bascon.

46

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Om Skolerenovering i en helhed Projektet er et udviklings- og innovationsprojekt, der er finansieret af EUDP (energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram) og medfinansieret af partnerne. Projektet har til formål at udvikle helhedsorienterede løsninger til energirenovering af landets folkeskoler med særlig fokus på forbedring af indeklimaforhold.

Skovlunde Skole Nord i Ballerup Kommune blev i 2015 udvalgt som forsøgsskole. Fra august 2016 vil projektets partnere i samarbejde demonstrere forskellige indeklimaløsning­ er, udvikle en drejebog og måle på effekten af løsningerne.

I 2015 udarbejdede Bascon kvalitative undersøgelser, der gennem interviews og spørgeskemaer gav forståelse for, hvordan elever og lærere benytter skolens lokaler. Sideløb­ ende har projektets øvrige partnere lavet kvantitative målinger på skolen. Den samlede viden danner grundlag for en række konkrete indeklimaløsninger, der afprøves på skolen i løbet af næste skoleår.

Permanente indeklimaløsninger forventes at blive implementeret på Skovlunde Skole Nord i sommeren 2017.

Erfaring­er og resultater fra drejebogen vil stå til rådighed for skoler i hele landet.

Gate 21, som leder projektet, er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder som Bascon og videninstitutioner, der arbejder med grøn omstilling.

Projektet foregår i et samarbejde mellem følgende partnere: Bascon, SBi, AI, Bjerg & Grøndahl, Airmaster, Schnei­ der Electrics, Green Building Council, Danmarks Lærerforening, Ballerup Kommune og Gate 21.

Helhedsorienteret tilgang Skovlunde Skole Nord i Ballerup Kommune er udvalgt som forsøgsskole i det kommende skoleår og danner ramme for udvikling af drejebogen med forskellige indeklimaløsninger.

– Baseret på registreringer af skolens energiforbrug og arealfordeling, brugerinddragelser og indeklima­ måling­er har vi nu identificeret, hvilke udfordringer og behov der forekommer på skolen i dag. Dem skal vi forsøge at imødekomme på systematisk vis igennem en helhedsorienteret og innovativ tilgang i de kommende løsninger, siger Lærke Andersen.

Det sunde hjørne Innovationsprojekt sætter fokus på indeklima i danske folkeskoler. Projektet udfordrer tanken om, at indeklima kun handler om luftkvalitet.

Foto: Bascon.

Problemerne med indeklima angribes på tre områder, hvis effekt løbende måles: arealudnyttelse og adfærd, interaktion mellem mennesker og teknologi og teknik med intelligent styring. Bascon har lead på sporet om arealudnyttelse og adfærd med fokus på fleksibel indretning af klasseværelser, brug af uderum og gangarealer til undervisning og udvikling af regler for adfærd for elever og lærere.

– At forbedre indeklimaet kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor vi metodisk ser på både bygning og brugere. Bascon har stor indsigt i dette næsten antropologiske felt, så vi kan finde helt nye løsninger sammen med

de øvrige partnere i gruppen, slutter Camilla Raagaard Ernst, programmedarbejder, Gate 21.

●

www.gate21.dk

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70

BLIV KLOG PÅ NEUKIRCHEN

Tag på skirejse til favoritten Neukirchen, som er noget nær det perfekte rejsemål for skigrupper. I får 61 km pister med udfordringer for både øvede og begyndere. I indkvarteres i et hyggeligt gasthof i traditionel, østrigsk stil.

Neukirchen 2017 fra kr. 1.998,- pr. pers.* Prisen inkluderer: - Busrejse t/r - 3 overnatninger - Halvpension - Liftkort/skileje/hjelm

Prisen gælder også for små grupper (dog min. 15 deltagere)

*Angivne pris er flexpris (er I fleksible med rej-

sedatoerne, har vi mulighed for at tilbyde rejserne til en speciel lav rabatpris - læs mere på vores hjemmeside)

DANMARKS BILLIGSTE SKIREJSER PR. PERS. FRA

Ring på 80208870 og få et gratis tilbud!

1.998,-*

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

47

Sanse Motorik

Når sanser, hjerne og krop spiller sammen Med en bred vifte af stimulering, nøje tilpasset det enkelte barns behov og forudsætninger, vil mange udfordringer nu og senere i livet kunne elimineres Af Mette Drescher Jensen, sansemotorisk konsulent og neuropædagogisk vejleder, og Vibeke Schultz, sansemotorisk konsulent, sundhedsplejerske og neuropædagogisk vejleder, Sanse Motorik

I

disse uger er mange børn netop mødt op i 0. klasse og med store forventninger. Med sommerfugle i maven og spændte forældre ved deres side tager de hul på deres skoleliv. Vores største ønske for disse børn er, at de får en god start på skolelivet, og at de i de kommende år får de bedste muligheder for at udvikle sig, lære og trives sammen med deres kammerater. For at børnene får den bedst mulige start bør vi have fokus på deres sansemotoriske forudsætninger.

Børn med velstimuleret sansemotorikgrundlag leger bedre.

48

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Børn med et velstimuleret sansemotorikgrundlag leger bedre, har det bedre fysisk, psykisk, socialt og har bedre muligheder for læring. Men faktum er, at hvert sjette barn, som starter i skole, har en understimuleret sansemotorik og derfor også motoriske vanskeligheder.

Det har konsekvenser for barnet og familierne, men også for lærer, pædagoger og skolen som helhed.

Tre primære sanser Når der tales om børns sansemotoriske fundament, er det den bevægelsesmæssige udvikling, der er fokus på. Sansemotorik er nemlig samspillet mellem sanser, hjerne og kroppen. Sansninger foregår med kroppen og sanseimpulser, der sendes via nervebaner og centralnervesystemet til hjernen. Hjernen modtager, registrerer, bearbejder og videresender de modtagende sanseimpulser til andre relevante hjernestrukturer for derefter til slut at resultere i en bevægelse og reaktioner i kroppen. Denne proces kaldes også for sanseintegration, og processen er ekstremt kompleks, fintfølende, konstant aktivt og hele tiden i udvikling.

Samspillet mellem sanser, hjerne og krop bygger på et primært sansesystem, som består af tre primære sanser: labyrintsansen, taktilsansen og kinæstesisansen.

Labyrintsansen er bl.a. ansvarlig for svimmelhed, balanceevne, aktivitetsniveau, rum-/retningsfornemmelse, koncentrationsevne, evnen til at styre øjnenes bevægelser og sprogudviklingen.

Det sunde hjørne Børns sansemotoriske grundlag er forudsætning for bedre læring.

Fysisk kontakt med andre er også ofte et problem.

Adfærden hos disse børn kan variere meget.

Nogle er ofte mere græd­ ende, pylrede, føler smerte ved de mindste berøringer eller trækker sig fra andre.

Hos andre børn ses en lav smertetærskel, voldsomme og vilde bevægelser og/eller udadreagerende ad­færd.

Børnene er ofte krops­ urolige, har svært ved at sidde stille og svært ved at holde koncentration, lige­ som kollektive beskeder ofte ikke fanges på grund af den dysfunktionelle sanseintegration.

Kinæstesisansen har betydning for vores evne til at bruge muskler og led i alle bevægelser, fornemmelse af egen muskelkraft, balance og stabilitet i kropBørn med ubalancer i labyrintorganet vil derfor ofte pen. Derudover betegner sansen også kroppens – og have udfordringer med selv simple bevægelser, usikker hjernens – vågenhed. Hermed menes der den spænd­ gang og løb, tilbageholdenhed over for at gynge, trille, ings­tilstand, som vores krop og hjerne er i, når vi er vågne og i gang. Her taler vi om at have en lavere eller højere hoppe, dreje mv. Derudover kan børn med labyrintudfordringer være mere ængstelige og forsigtige end andre tonus (spændingsniveau). børn. De kan også være det modsatte, nemlig vilde, hyBørn med en lavere tonus vil virke som tunge, klodperaktive og mangle fordybelse og fokus i både opgaver sede, langsomme og som “dovne” børn. De bliver hurtigt og leg. trætte både fysisk og mentalt. De tager sig ofte pauser i Taktilsansen er vores berøringssans og er ansvarlig løbet af dagen, sætter sig for sig selv og melder sig måske for vores evne til at registrere og reagere på fysisk og psy- indimellem ud af aktiviteterne og fællesskabet. De kan kisk kontakt med andre mennesker og verden omkring have svært ved selv at tage initiativ til opgaver og betegnes ofte som “dagdrømmere” (at de mister nærvær for en os. Balance, stabilitet, kropsfornemmelse, kropsbevidsthed, koncentrationsevne er også påvirket af vores taktile lille stund). sans.

Børn med en højere En påvirket taktilsans tonus virker derimod ofte Om Sanse Motorik hos børn viser sig ofte ved anspændte, hurtige, hyper“Sanse Motorik® – det bedste til dit barn” udbyder individuaktive, voldsomme og for ubehag, når huden berøres, elle sansemotoriske træningsforløb for børn og unge samt kraftfulde i deres bevægelfx omkring tøj: at strømper synsoptimering i samarbejde med optometrister. Derudover ser. Disse børn kan holde skal sidde helt bestemt, at udbydes kurser og foredrag samt konsulentopgaver for skoler et højt aktivitetsniveau, tøjmærker generer. Det og institutioner. “Sanse Motorik® – det bedste til dit barn” men kan have svært ved at kan også være ubehag ved har klinikker i Viborg, Vejle, Aalborg, Smørum og Birkerød. finde ro og falde ned igen. cremer eller at blive klipwww.sansemotorik.net pet, både hår og negle.

De virker ukoncentrerede, » Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

49

Sanse Motorik Børn lærer med kroppen, og bevægelse fremmer indlæring.

har svært ved at holde fokus og ender ofte i konflikt­situa­ tion­er uden at ville det.

Er der ubalancer på kinæstesisansen, ses det i bevægelsesmønstrene, vågenheden, men også i evnen til koordinering.

Når der tales om børns sansemotoriske fundament og den gode bevægelsesmæssige udvikling, er det grundlæggende de tre primære sanser, der er i fokus. I den sammenhæng skal også nævnes spædbarnsreflekserne, synet og hjernen som bindeleddet mellem sansninger og bevægelse.

Børn lærer med kroppen En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (2011) viser, at hvert tredje barn i indskolingen har mindst en motoriske udfordring ved skolestart, og at hvert ottende barn har flere motoriske udfordringer, når de starter. Andre undersøgelser peger på, at hvert sjette barn i indskolingen har sansemotoriske udfordringer i 0. klasse. Det er alt for mange og skyldes flere faktorer.

Nogle børn er født med sansemotoriske udfordringer, og børn født præmatur er per definition understimuleret i deres sanseapparat. Nogle børn er understimuleret, fordi de ikke har brugt deres krop nok. Det er et problem, at børn ikke får lov til at bruge deres krop, som den Symptomer på er beregnet til. Måske på sansemotoriske grund af en ofte misforståudfordringer et omsorg og beskyttelse af børnene, så de ender med • Kropslig uro. at være blevet pakket ind • Usikker motorik. i vat og sikkerhedsregler.

• Udadreagerende adfærd.

Børn falder, snubler, skra• Stille og ængstelig ber knæene, og vores opgaadfærd. ve er ikke at forhindre det, men at de ikke slår sig for • Stort behov for konmeget, og derudover sørge trol, kravafvisende, for, at børnene får tid, lov grænsesøgende. og plads til at eksperimen• Koncentrationsbesvær. tere i deres bevægelser. De • Indlæringsvanskeligvil lave fejl og gøre tingene heder. mere besværlige for dem • Læsevanskeligheder. selv, men det er netop • Svært ved sociale pointen i den proces, det relationer. er at lære at bruge kroppen og få et solidt motorisk • Øget sensitivitet. fundament. For at det • Forsinket sansemotoriske fundament sprog­udvikling. kan blive velstimuleret 50

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

og solidt skal børnene bruge kroppen – børn lærer med kroppen!

Som fagfolk skal vi være bedre til at spotte børn med sansemotoriske udfordringer, og vi skal dykke ned i grundmotorikken for at se og forstå de udfordringer, som er den egentlige årsag til, at disse børn ikke trives og udvikles som forventet. Når vi har denne viden og forståelse for børnene, kan vi også bedre guide forældre til at forstå og støtte deres barn i den situation, de er i.

Konsekvenser for de sansemotorisk understimulerede børn kan være meget forskellige. Fælles for disse børn er det dog, at deres udfordringer byder på ekstra arbejde for dem, både fysisk og mentalt. De kæmper i varierende grad for at følge med kammeraterne, både i timerne og i fritiden. Denne gruppe af børn oplever meget ofte negativ opmærksomhed. Dette kan være fra kammerater i forhold til sociale relationer, fra lærer i forhold til indlæring, fra pædagoger og forældre i forhold til adfærd. På et eller andet tidspunkt begynder den negative udvikling omkring deres selvværd og tro på egen evner.

Bevægelse fremmer indlæring – hvad fremmer bevægelse?

Der er efterhånden ikke længere tvivl om, at bevægelser hjælper på indlæringen. En svensk undersøgelse (Bunkefloe-projektet, Ingegerd Ericsson) af 251 børn viser, at børn med sansemotoriske vanskeligheder får nemmere ved at lære sprog, svensk og matematik, hvis de får målrettet sansemotorisk træning.

Bevægelse sætter gang i hjernens kemi og frigiver neurotransmitterstoffer, der fremmer velbehag,

Det sunde hjørne Der kan være en række konsekvenser for børn, hvis de er sansemotorisk understimuleret.

positivitet og motivation hos børnene. Dette er igen en forudsætning for, at børn tager imod læring.

Derudover er bevægelse godt for kropsfornemmelsen. Bevægelse vækker vågenheden i krop og hjerne, skaber gode rammer for sociale relationer osv.

Den danske undersøg­ else “Tidligere indsats” (Anne Brodersen og Bente Pedersen, 2016) viser, at børn med sansemotoriske vanskeligheder kan opdages meget tidligt, og at målrettet og tilpasset » træning afhjælper disse

Kender du et barn med koncentrationsvanskeligheder?

Med høreteknisk udstyr, kan lærerens stemme forstærkes og forstyrrende baggrundsstøj reduceres. Barnet afledes ikke så let og kan fastholde koncentrationen i længere tid.

Kontakt os for mere information og gratis afprøvning. www.phonak.dk | info.wireless@phonak.dk | Tlf. 33 78 03 02 Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

51

Sanse Motorik

Jonas, 7 år Jonas er 7 år og går i 1. klasse. Han er nogenlunde glad for at gå i skole, men der er også en del situationer, hvor Jonas stikker lidt ud fra de andre børn i klassen. Jonas er begyndt at være opmærksom på, at der er ting, som han ikke kan, som de andre kan.

Næsten hver dag ryger Jonas i en form for konflikt i skolen og SFO. Jonas er ofte ked af det og kan ikke sætte ord på de ting, han gør og siger til de andre børn og de voksne i skolen. Forældrene oplever, at Jonas reagerer voldsomt og ofte uhensigtsmæssigt derhjemme.

Mor fortæller følg­ende om Jonas: – Jonas virker klodset i sine bevægelser og kommer nemt til at vælte ting og falde over sine egne ben. Han bliver nemt køresyg og har aldrig kunnet lide at gynge.

Jonas har svært ved at sidde ved bordet, når de skal spise.

Jonas er træt, når de når til aften, og han falder i søvn med det samme. Hans søvn afbrydes ofte efter nogle timer, hvor han er urolig og ked af det. Han vågner ikke rigtig.

Om morgenen er han træt og svær at få ud af sengen. Han skal guides gennem morgenrutinerne, og morgenerne bliver ofte stressende. Jonas vil helst have god tid og kan ikke lide at skynde sig.

I skolen fortæller lærerne og pædagogen, at Jonas sidder uroligt på stolen. Han er altid i bevægelse. Han bruger mange lyde og bevægelser.

Han har svært ved at komme i gang med opgaverne, men når han guides, går det bedre. Jonas har svært ved bogstaverne og lydene. I frikvartererne ender Jonas ofte i konflikter med de andre børn, selv om han rigtig gerne vil lege med dem. Jonas kommer ofte til at slå fra sig eller skubbe til de

vanskeligheder samt forebygger sansemotoriske udfordringer, når barnet bliver ældre.

Derfor er vi nødt til at se på forudsætningen for, at børn kan bevæge sig og udvikle gode bevægelser! Bevægelse i skolen (morgenløb, idrætstimer, frikvarterer), powerbreaks, i sportsklubben osv. er ikke lærings- og

Børn skal bevæge sig for at udvikle gode bevægelser.

52

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

andre børn. Jonas har svært ved skift i situationer, som ofte ender i frustrationer og konflikter.

Jonas kan bedst lide at være udenfor, lege med biler eller spille på sin iPad. Den sansemotoriske undersøgelse viser, at Jonas har ubalancer på sin labyrintsans, en overreagerende taktilsans samt en lav tonus. Jonas har en øget stivhed i øjenmuskulaturen, der viser sig ved hakkende øjenbevægelser og nedsat fokusering på en genstand i bevægelse. Dermed er Jonas i den grad sat på overarbejde både fysisk og mentalt. Han ender derfor ofte med et sanseapparat, der for længst har fået nok (dårlig sanseintegration) og er i en form for stresstilstand, hvilket får ham til at reagere mere instinktivt og impulsstyret. Det medfører den uhensigtsmæssige adfærd og reaktioner, som også ofte

ender i en negativ tilgang til Jonas fra de andre børn og de voksne.

Jonas er et klassisk eksempel på et barn med sansemotoriske udfordringer. Fokus vil være at få styr på Jonas’ primære sanseapparat og styrke hans fundament for derigennem at bryde den negative cirkel.

Indsatsen vil være, at Jonas når dertil, hvor hans grundmotorik er på plads, dvs. at der er balance mellem de primære sanser, alle spædbarnsreflekser er integrerede, og bevægemønstre automatiseres.

Dette støtter og videreudvikler den positive udvikling, både bevægelsesmæssigt og personligt, herigennem også selvværdet.

motivationsfremmende for de børn, som er udfordret på deres motorik og bevægelser. Disse børn risikerer vi at tabe i vores intentioner om mere bevægelse i hverdagen.

Børn med sansemotoriske udfordringer vil have en instinktiv modstand mod at skulle ud at bevæge sig. Deres oplevelse gennem lang tid er, at bevægelse og aktive lege højst sandsynlig giver en negativ oplevelse og et nederlag – helt modsat det, der egentlig var intentionen med initiativet.

Derfor er vi nødt til at se på de forudsætninger, som børnene har for at kunne bevæge sig – altså deres sansemotoriske fundament. Det er her, vi er nødt til at starte, for at kunne få mest muligt udbytte af de initiativer, vi laver i hverdagen for at få mere bevægelse ind i skolelivet.

Det kan evt. være nogle overvejelser værd, om der skal laves projekter for de motorisk usikre børn, temadage med fokus på sansemotoriske aktiviteter eller sansemotoriske kursusdage for pædagoger og lærer. Tidlig indsats for børnene i indskolingen vil være forebyggende for mulige udfordringer senere.

ADHD eller sansekaos Der er i dag mere fokus på, at børn skal være selvkørende, arbejde i teams og være projektorienteret, at der er mere frihed under ansvar og langt flere valgmuligheder inden for alt. Det er som sådan en god udvikling. Denne udvikling tilgodeser dog ikke de børn, som har et større

Det sunde hjørne Kropsfornemmelse, koordinering og koncentration kan styrkes i forhold til den enkelte elev.

Børn med øget tendens til sansemotoriske udfordringer • Børn med sen motorisk udvikling.

• Børn med hurtig motorisk udvikling.

• Børn født for tidligt.

• Børn, som er adopteret.

• Børn, som har været igennem et længere sygdomsforløb.

• Børn med udviklingsforstyrrelser.

• Børn med høj intelligens.

behov for struktur, klare retningslinjer, forudsigelighed, genkendelighed og små afgrænsede valgmuligheder. Faktorer, som i højere grad er vigtige for børn med adfærdsrelaterede udfordringer.

Der er i øjeblikket stor fokus på den stigende diagnosticering af børn med adfærdsrelaterede symptomer, og der er flere mulige forklaringer på, at vi oplever, at en større del af børnene får diagnoser som ADHD, ADD, autismespektrumforstyrrelser og socio-emotionelle forstyrrelser.

Med det sansemotoriske perspektiv er der mange symptomsammenfald mellem de fleste af de udviklingsforstyrrelsesmæssige diagnoser og sansemotoriske udfordringer. Derfor vil det være oplagt at se på barnets sansemotoriske grundlag som noget af det første. Er der ubalancer på det primære sansesystem?; er motorikken, hvor den bør være?; ses der flow i bevægelser? osv. Når dette er afklaret, kan en målrettet sansemotorisk træning afhjælpe i det omfang, der er sansemotoriske ubalancer på spil. Herefter kan man så se på, hvad der er tilbage af udviklings- og adfærdsmæssige udfordringer – og tage fat i de relevante tiltag.

Diagnose eller ej, så er de sansemotoriske udfordringer et tegn på de forudsætninger, som børn udvikler sig ud fra. Uanset hvilke vanskeligheder et sådan barn er sat

i, er det uendelig vigtigt også at tænke den grundmotoriske tilgang ind som en del af den videre udredning hos barnet.

Ingen børn ønsker at være besværlige, irriterende og få skæld ud – de er det, fordi de er sat i situationer, hvor det er absolut sidste mulige reaktion – og ofte ubevidste reaktioner, som starter fra det primære sanseapparatet og hjernestammen.

Sansemotoriske tiltag Har børn sansemotoriske vanskeligheder, kan det være den individuelle træning, der kommer til at have afgørende betydning for, at barnet ender med et velstimuleret sanseapparat og dermed optimeret sanseintegration. I et muligt træningsforløb vil man have fokus på træning af de primære sanser, spædbarnsreflekser og deres samspil med det øvrige sanseapparat, hjerne og krop.

Derudover vil der også arbejdes med kropsfornemmelse, koordinering, koncentration og barnet profilerer sig ofte ret hurtigt ved, at der frigives en ekstra energi, som giver barnet et andet overskud. Derved ændres adfærden, og der åbnes yderligere op for læring og positiv udvikling.

Uanset hvordan vi taler om barnets skoleparathed, så kommer vi ikke uden om også at se på den forskning, der viser, at barnets hjerne og neurologiske udvikling ikke er sansemotorisk modnet før 6-7-årsalderen – og drenge senere end pigerne. Neurologisk udvikles hjernen fra den sansende del til den følende del og til slut den tænk­ ende del hjernen. Den sidst modnede del af hjernen er frontallapperne, som er hjemsted for evnen til strategisk planlægning, konsekvensberegning, logisk tænkning mv.

Denne del er først endelig moden omkring 20-25-årsalde­ ren. Det er også ret relevant at have i tankerne, når vi ser på børns adfærd og reaktioner.

Hvis vi sætter tidligt ind med en bred vifte af stimulering, nøje tilpasset det enkelte barns behov og forudsætninger – og i tæt samarbejde med forældrene – vil mange udfordringer nu og senere i livet kunne elimineres.

Et sansemotorisk velstimuleret fundament er forudsætningen for optimal udnyttelse af det enkelte barns ● potentiale med de forudsætninger, barnet har.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

53

Veksø

– “Det her er et Ninjahop”, siger Ahmed og springer ud i luften. – “Jeg er Hulk”, siger Noah og hopper efter Ahmed.

Get moving med Moove Med kampagnen Get Moving har Sundhedsstyrelsen igennem de seneste år sat ekstra fokus på børn og bevægelse. Det samme gør virksomheden Veksø med lanceringen af Moove

G

et Movings inspirationskatalog indeholder en masse spændende og sjove lege og aktiviteter for børn. Kataloget giver de voksne gode rammer for at igangsætte aktiviteter med børnene og dermed opfylde de officielle krav om mindst 45 min.’s bevægelse i løbet af skoledagen (Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling) og Sundhedsstyrelsens egen anbefaling om 60 min. om dagen – og gerne mere.

Lad dog barnet Mindre børn, og især førskolebørn, har imidlertid en medfødt spontanitet, der gør, at de intuitivt bevæger sig, hvis omgivelserne indbyder til det. Børn anvender kroppen som middel til at forstå deres omverden.

Indretning og valg af inventar er derfor vigtige elementer i bestræbelserne på at give børnene de bedste udviklingsmuligheder.

Sæt rummet i bevægelse Hvis man ønsker en ny og åben bevægelseskultur, må det afspejle sig i de fysiske tiltag. Heri ligger en stor 54

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

udfordring for mange skoler og institutioner, hvis indretning stadig bærer præg af, at faciliteterne er defineret og indrettet med henblik på en meget specifik brug. Det er dog ikke nødvendigvis store indgreb, der er brug for.

Mindre tiltag og enkle designgreb kan også være med til at skabe øget bevægelse. Det handler bl.a. om at se på rummene på en ny måde.

Slip fantasien løs med Moove En voksen ser måske et siddemøbel, mens et barn ser en boksering, en grøft eller et bassin fyldt med hajer og hummere. Moove er et møbel, der giver plads til børnenes fantasi og til, at de kan udfordre sig selv motorisk.

Pædagogisk leder i Børnehuset Valhalla, Connie Bøje Lubek, er ikke i tvivl om gevinsterne ved Moove: – Det er virkelig et alsidigt møbel. Der er ingen grænser for, hvordan børnene bruger det. De løber rundt på det, bruger det som hule, eller til at balancere eller slappe af på. Og så bruger de det som et “rum i rummet”, dvs. som afgrænsning i forhold til at kunne lege uforstyrret.

Vi er rigtig glade for Moove, siger Connie Bøje Lubek.

Det sunde hjørne – “Jeg vil helst stå indeni og køre med biler”, siger Jeppe.

– ”Inde i midten – det er grøften”, siger Emil. – ”Ha! – Ahmeds hjul røg af”, siger Jeppe

Med sine bløde, organiske former inviterer Moove til leg og motorisk udfoldelse. Materialet gør møblet robust, og det tåler at stå ude i al slags vejr.

Det kan bruges til at hoppe fra, til at lege gemme under, at snurre rundt på, som hule, eller børnene kan køre med biler på kanten. Kun fantasien sætter grænser. En ting er sikkert: Børnenes fantasi skal nok få fart, så snart de bliver præsenteret for Moove. ● www.getmoving.dk www.vekso.com

Moove er virkelig et alsidigt møbel. Der er ❝ ingen grænser for, hvordan børnene bruger det.

Connie Bøje Lubek, pædagogisk leder i Børnehuset Valhalla, Fredericia Kommune

UN

Madpakkens Dag 2016

L DE ÆRE RV RIG IS N T O - G INGS N-LI R A M A NE T IS T E R !

IAL E

Vidste du, at der bli’r smurt mere end 11 mio. madpakker om ugen*? [madpakkefacts]

Så nærmer vi os den 1. september, hvor vi afholder Madpakkens dag for 13. gang.

Vi har udarbejdet webbaseret undervisningsmateriale, der gennem leg og læring sætter fokus på sundhed, motion og værdien af en god madpakke.

Målet med undervisningsmaterialet er at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig gennemgang. Undervisningsmaterialet henvender sig primært til elever i 2. - 7. klasse og er tilgængeligt for alle på www.madpakkensdag.dk Besøg også Schulstad.dk/madpakken hvor der i år er udarbejdet et nyt madpakkeunivers.

Her findes bl.a små madpakkefilm der giver inspiration til gode madpakker. Hør for eksempel hvilke råd ernæringsekspert Charlotte Nowak og professional fodboldspiller Thomas Delaney giver, for at sikre at man har god energi til hele dagen.

Vidste du, at lyst brød kan være lige så sundt som rugbrød? [madpakkefacts]

Husk madpakken, det gi’r børn med krummer i Annonce Magasinet Skolen Madpakkens dag sept 2016 LO.indd 1

Magasinet Skolen05/08/2016 · 2016 nr.

09.434

55

Elever dyster i historie

For fjerde gang inviterer Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot landets skoler til at dyste på viden om danmarkshistorie

F

or fjerde gang inviterer Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot landets skoler til at dyste på viden om danmarkshistorie. Årets tema er “Danmark som kolonimagt” Det strømmer ind med tilmeldinger til Historiedysten 2016. Mere end 1.000 skoleklasser har allerede tilmeldt sig den landsdækkende historiekonkurrence. Alle 3.-9. klasser både i Danmark og i Grønland kan stadig nå at tilmelde sig kampen om det uofficielle Danmarksmesterskab i historie, der præsenteres i samarbejde med DR Skole.

Dysten er inddelt i tre niveauer og temaer, og tilmeldingsfristen er 1. september.

Dystens trin og temaer Historiedysten er delt op i tre grupper, der fordeler sig på klassetrin og emne.

56

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

• 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar.

• 5.-6. klasse: Den danske trekantshandel.

• 7.-9. klasse: Grønland og den danske forbindelse.

Første runde foregår online, hvor eleverne skal dyste på viden i en multiple choice-quiz. De 30 klasser fra hvert niveau, der klarer sig bedst, går videre til anden runde.

Her udfordres eleverne på deres kreative evner, når de selv skal fortælle historie på en nytænkende måde, hvor fortiden relateres til nutiden.

Den store finale afholdes på Frederiksborg Slot den 13. oktober, hvor tre klasser fra hvert niveau kæmper om danmarksmesterskabet i historie. Vinderklasserne inviteres på spændende oplevelser i København. Men der er også mange andre præmier til alle, der deltager i anden runde.

Historiedysten Den seneste Historiedystfinale i Riddersalen på Frederiksborg Slot var i 2014.

Interaktiv undervisning og lærerige spil De klasser, der tilmelder sig dysten, kan gå på opdagelse i et interaktivt univers, udviklet i samarbejde med studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. DR Skole har skabt tre underholdende og lærerige spil, som supplerer undervisningsmaterialet til årets dyst. Der er lagt op til mange timers spændende historieundervisning for eleverne. ●

Om Historiedysten 2016 Det Nationalhistoriske Museum har siden 2011 indbudt alle landets skoleelever fra 3.-9. klasse til at deltage i Historie­ dysten. Formålet er, med udgangspunkt i folkeskolens lære­ planer, at skabe en fælles ramme omkring et spændende og aktiverende undervisningstilbud om danmarkshistoriske emner. I de tidligere konkurrencer har mere end 50.000 elever dystet på livet løs. Yderligere information til lærerne omkring alt fra tilmelding til præmier kan findes på hjemmesiden www.historiedysten.dk.

Undervisningsmaterialet på hjemmesiden er tilgængeligt, så lærere og elever kan forberede sig inden dysten skydes i gang d. 5. september.

DR Skoles spil kan findes på www.dr.dk/skole/historie/ danmark-som-kolonimagt.

Der er naturligvis pokaler på højkant, når der dystes i historie.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

57

Diabetesforeningen

Børn med diabetes er skolens ansvar i skoletiden Skoler følger ofte ikke grundlæggende forvaltningsretlige regler, når de træffer beslutninger om fx ekstra støtte til børn med diabetes. Det viser erfaringer fra Diabetesforeningens rådgivning og en undersøgelse fra Ombudsmanden Af Tina Linaa, rådgivningskonsulent, cand.mag. i pædagogik Foto: Sara Hartmann Sivertsen

I

gennemsnit får ti danske børn om ugen konstateret type 1-diabetes, og af uforklarlige årsager rammes flere og flere børn af sygdommen, som hverken kan forebygges eller helbredes. Siden 1997 er antallet af nye tilfælde af børn og unge med type 1-diabetes fordoblet.

Det betyder, at alle skoler kan forvente at have eller få elever med diabetes, og det stiller krav til skolen. Og loven er klar på dette område: Børn med diabetes er skolens ansvar i skoletiden.

Fokus døgnet rundt Behandling af diabetes kræver fokus døgnet rundt med måling af blodsukker og tilførsel af insulin via injektion eller insulinpumpe. Mad og fysisk aktivitet er centrale faktorer for at kunne beregne behovet for insulin og fastholde et stabilt blodsukker.

Jo mindre barnet er, desto større er behovet for løbende støtte fra voksne. Børn kan og skal ikke selv stå med ansvaret for deres diabetesbehandling. Ansvaret har de voksne, der hvor barnet er. Det følger af princippet om sektoransvar, som betyder, at den instans, der har ansvar for undervisningen, også har ansvar for, at undervisning­ en er tilgængelig for børn med handicap eller kronisk sygdom som fx diabetes.

Pressede og bekymrede forældre En ny undersøgelse fra Diabetesforeningen viser, at 75 % er så påvirkede af deres barns sygdom, at det går ud over deres egen psykiske trivsel; 67 % føler sig stressede; 53 % er bekymrede, når deres barn er i institution eller skole; og 80 % svarer, at det kan hjælpe dem i hverdagen, at pædagoger og lærere har indsigt i diabetes.

58

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Diabetesforeningens rådgivere får hvert år mange henvendelser fra forældre til børn med diabetes, der er usikre på samarbejdet med skolen om barnets behov.

Vigtigt med dialog Rådgivningskonsulent Tina Det er først og fremmest Linaa, cand.mag. i pædagogik. afgørende med god og konstruktiv dialog skole og forældre imellem. Derudover er det vigtigt, at lærere og skoleleder er helt klar over det regelsæt, der træder i kraft ved en anmodning fra forældre om støtte til deres barn med diabetes.

En række sager i Diabetesforeningens rådgivning viser, at skolerne ofte ikke følger grundlæggende forvaltningsretlige regler, når de træffer beslutninger om fx ekstra støtte til børn med diabetes. Ombudsmanden har samme erfaring og har derfor i januar 2016 kontaktet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for at få en dialog om skoleledernes viden og kompetencer på det forvaltningsretlige område.

Afhængigt af sagens karakter (støttebehov på over eller under 9 timer, folkeskole eller privatskole, behov for personlig/praktisk assistance m.m.) gælder forskellige regler, som det er afgørende, at den enkelte skoleleder sætter sig ind i.

Ekstra støtte De grundlæggende forvaltningsretlige forpligtelser gælder, når forældre anmoder om ekstra støtte til deres barn. Anmodningen skal ses som en ansøgning, og jo mere indgribende en beslutning er, desto mere er der

Cathrine Holm Pedersen har type 1-diabetes og bruger en insulinpumpe.

tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Diabetesforeningens rådEn sådan afgørelse vil give givning er for forældre til forældrene visse rettighebørn med diabetes, lærere, der, og skolelederne skal pædagoger og skoleledere. være opmærksomme på Til at understøtte dialogen evt. notatpligt og evt. pligt og forståelsen har Diatil partshøring, dvs. høre betesforeningen udviklet forældre og evt. elev, inden en række materialer, der der træffes en afgørelse. Og kan hentes via diabetes. når afgørelsen er truffet, dk, hvor også foreningens skal skoleleder meddele tilbud om kurser til skoler afgørelsen til forældrene er beskrevet. Læs mere på og eleven. Det er god forwww.diabetes.dk. valtningsskik at gøre det skriftligt. Afgørelsen skal være begrundet, og der skal medfølge en klagevejledning.

I bestemte situationer er der klageadgang til Klagenævnet for Specialundervisning, fx i forbindelse med afslag på støtte i mindst ni undervisningstimer. Når forældrene har klaget, skal skoleleder genvurdere afgørelsen.

Såfremt afgørelsen helt eller delvist fastholdes, skal dette meddeles skriftligt til forældrene, og senest fire uger efter, at skolen har modtaget forældrenes klage, skal sagen med alle dokumenter sendes til Klagenævnet for Specialundervisning. ●

Søg viden

Falco -

Får styr på cyklerne Har I en udfordring med cykelparkering på jeres skole?

Falco har et stort udvalg i forskellige modeller i cykelparkering såvel som cykeloverdækninger, så vi finder også en løsning der passer til jeres skole. Ønsker I et besøg efterfulgt af et uforpligtende forslag og tilbud, kontakt da vores salgsteam på 7536 8100.

FALCODK

FALCOTEL-D

FIND OS PÅ WWW.FALCOAS.DK, 7536 8100 ELLER INFO@FALCOAS.DK

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

59

Læsehjælp

Skolestart: Fem råd, der hjælper med læsningen Klæd forældrene på til at hjælpe deres barn med en god læsestart

A

t få en god læsestart på året kræver ikke kun læsning i skolen, men også på hjemmefronten. Og her er gode råd altid velkomne. Som lærer kan du evt. hjælpe forældrene lidt på vej og stikke dem fem gode råd til en god læsestart.

Rådene kommer fra Merete B. Riedel, der har arbejdet med læsning, læseteknik og læring i mere end 20 år. I dag er hun læringsansvarlig hos Front­ Read, der tilbyder læsetræningskoncepter til både skoleelever og alle andre, der kan få gavn af bedre og mere effektive læsevaner.

1. Motiver dit barn med højtlæsning: Dit barn skal have interesse for de spændende oplevelser, der gemmer sig i tekster, og den nysgerrighed kan du vække ved at fortsætte med at læse højt for dit barn. På den måde opdager det, at de små kruseduller på siden inde­holder mange forskellige bjergtagende universer, og på den måde opstår der en indirekte, grundlæggende motivation for også selv at læse andre fortællinger.

Læs gerne bøger for dit barn uden så mange billeder, så der kommer mere fokus på selve teksten.

2. Indgå et fællesskab om indholdet: Når skolebøgerne skal bindes ind, har du en oplagt lejlighed til at sætte dig sammen med dit barn og kigge i de nye skolebøger. Drag paralleller til indholdet, fx i historiebogen: “Se, der er vikinger – kan du huske, da vi var på Moesgaard Museum i ferien?” Eller i geografibogen: “Prøv at se her – her var vi på ferie i sommer”. Det betyder

Om FrontRead FrontRead har i mere end 25 år hjulpet medarbejdere i adskillige virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner til at læse hurtigere, samtidig med at forståelsen bibeholdes. Senest med en app, der viderefører metoder og teknik på de nyeste platforme. www.frontread.dk 60

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

meget for børn, at deres forældre engagerer sig i deres skole.

3. Læs hver dag: Den mest effektive metode til at styrke dit barns læsning er ikke overraskende at få dit barn til at læse hver dag. Øvelse gør mester, og det er vigtigt, at dit barn læser 15-20 min. om dagen. Find et bestemt tidspunkt på dagen, hvor dit barn kan få læst. Når det kommer hjem fra skole, mens der laves aftensmad eller inden sengetid.

4. Brug moderne teknologi: Har du svært ved at rykke dit barn fra skærmen til bogen? Forsøg en gang imellem at flytte læsningen hen til barnet i stedet. Brug fx mobiltelefoner, tablets og computere som afveksling, og gør læsning til en leg på dit barns hjemmebane.

Ofte skal der ikke mere til, end at læse teksten på en tablet i stedet for i en bog. Der findes også lærings- og læsetræningsapps, der bruger spilelementer til at motivere børn i deres læseudvikling.

5. Hjælp dit barn med at orientere sig i fagteksterne: Du kan hjælpe dit barns forståelse for et emne ved, at I sætter jer sammen og kigger i skolebøgerne. Når I fx skimmer faktabokse, overskrifter og indholdsfortegnelser, skabes der en større forforståelse af det, der skal læres. Derved indstiller dit barns hjerne sig på, hvad den skal til at lære, og det bliver lettere at forstå ● indholdet.

TJEN PENGE TIL KLAS SEKASSEN Mangler I penge til en lejrtur, klassefest eller noget tredje? I har nu mulighed for at tjene penge ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder. For hvert lod I sælger, tjener I 9 kr. Lodderne sælger I for 25 kr.

Sælg 500 skrabelodder og tjen

4.500,-

Salgsperioden er fra den 1. september til den 11. december. Tilmelding er gratis, og I kan altid returnere usolgte lodder.

Overskuddet fra lotteriet går til børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes, forskning, rådgivning og oplysning.

Læs om skrabelotteriet eller bestil lodder på diabetes.dk/lotteri eller tlf. 63 12 90 17.

Giv klassen syv millioner liter viden!

Oplev levende undervisning tæt på havets dyr.

Få fagligt indhold uanset om I vælger undervisning eller et besøg på egen hånd.

prøv noget nyt

Vi oplever stor interesse for besøg og undervisning.

Kontakt os allerede i dag.

Ring +45 44 22 22 44 og hør mere eller bestil på denblaaplanet.dk Skoletjeneste_210x146_Juni.indd 1

Magasinet Skolen09-06-2016 · 201619:35:24 nr. 4

61

Skoletjenesten Museum Vestsjælland

Elever har skabt middelaldermateriale til museum På Vestsjælland har fem 5. klasser hjulpet Skoletjenesten Museum Vestsjælland med at udvikle helt nyt undervisningsmateriale Af Mette Mohr Martensen, Skoletjenesten

D

et er sket i et partnerskab mellem Museum Vestsjælland og fem klasser fra tre forskellige skoler i henholdsvis Sorø, Kalundborg og Ringsted.

Forløbets omdrejningspunkt har været middelalderen og magt på Vestsjælland med fokus på fysiske spor, rester og levn i Ringsted og omegn.

For hver klasse er forløbet startet med en ekskursion, hvor museumsunderviser Kathrine Vestergaard Brandstrup, der har stået for de forpligtende samarbejder, sammen med lærere og elever er taget en tur ud i landskabet.

Flere forskellige fag har været inddraget i forhold til temaet om middelalderen.

En af de lærere var Carsten Midtgaard fra Dagmarskolen: – Kathrine underviste fra morgen til eftermiddag og forklarede om de forskellige locations. Hun lavede bl.a. en stamtavleleg, og hun klædte sig ud som biskop Absalons søster Ingefred, der viste, hvordan en kirkelig handling var dengang. På den måde fik eleverne en masse forhåndsviden, så de var godt klædt på til at gå hjem og arbejde videre.

Dagmarskolens elever har været med til at udvikle undervisningsmateriale.

62

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Medskabende elever På Dagmarskolen er Martin Falkenberg Kofoed viceskoleleder, og han var ikke i tvivl om, at årgangens klasser skulle være med.

– Den åbne skole har givet nye muligheder, som vi gerne vil være en del af. Vi synes, at emnet er spænd­ ende, det er meget relevant for vores lokalsamfund, og så syntes vi, det var en god idé at lade eleverne være en del af det skabende arbejde, forklarer Martin Falkenberg Kofoed.

Middelalderens kirkelige handling blev til skue for eleverne.

Efter ekskursionen har eleverne arbejdet videre på skolerne, hvor de i temauger i små grupper har lavet produkter til museet, som kan bruges til undervisningsmateriale. På Dagmarskolen har de bl.a. lavet digitale præsentationer, brætspil, skulpturer, stamtavler og en avis med runeskrift.

Alt sammen har museet brugt som inspiration til undervisningsmaterialet.

Partnerskab som satsning I det konkrete eksempel har der for museet været et ønske om at opbygge et tættere, mere kontinuerligt samarbejde med skolerne, som der er kommet mere fokus på efter skolereformen. Det fortæller Skoletjenestens undervisnings- og udviklingsansvarlige på Museum Vestsjælland, Kathrine Noes Sørensen.

– For os er partnerskaber en del af en større satsning af flere grunde. Vi skal have fat i børn og unge som brugergrupper, og det er vigtigt, at de får en tilknytning til deres lokale kulturarv, hvor de føler, at de kan være en aktiv medspiller i den. Samtidig er der den faglige dimension i, at lærere og undervisere på kulturinstitutioner lærer noget af hinandens faglighed, forklarer hun.

Tiden er givet godt ud Tidsforbruget ved at være med i samarbejdet har været større end den tid, Dagmarskolen normalt ville give et middelalderemne. Men det gør ikke noget, når både historie, kristendom, dansk, matematik og fordybelsestimer blev inddraget.

Om Museum Vestsjælland • Museum Vestsjælland er resultatet af en fusion mellem Holbæk Museum, Kalundborg Museum, Museum Odsherred, Ringsted Museum og Arkiv samt Sydvestsjællands Museum.

• Museets geografiske ansvarsområde dækker Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø Kommuner.

• Stenlille Skole i Sorø, Kirke-Helsinge Skole i Kalundborg og Dagmarskolen i Ringsted har været med i projektet.

Om Skoletjenesten • Skoletjenesten er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland samt en række museer, kulturinstitutioner og uddannelsessteder.

• Skoletjenesten er en organisation, der arbejder for at gøre kulturinstitutionernes særlige læringsrum anvendelige og tilgængelige for lærere og elever.

• Skoletjenesten har afdelinger på mere end 20 kulturinstitutioner, hvor deres pædagogiske medarbejdere sørger for at udvikle og tilbyde undervisning.

På www.skoletjenesten.dk kan du søge på et undervisningstilbud blandt mere end 2.000 tilbud i eksterne læringsmiljøer.

– Eleverne har fået værktøjer til at fremlægge, producere film, de har lært digitale værktøjer, og de har konstrueret modeller af kirker. Og så er der den sociale del, hvor de også får mulighed for at øve sig på projektopgaveformen, fastslår viceskoleleder Martin Falkenberg Kofoed.

Lærer Carsten Midtgaard startede i november måned sidste år med de indledende møder med skolelederen og museumsunderviseren for at planlægge undervisningen i april. Hver klasse har brugt 24 halvtimers lektioner på projektet, og det er gået over al forventning: – Jeg har set mine elever fra en helt ny vinkel, hvor de har fået lov til at arbejde selv, fordi det ikke har været så lærerstyret, forklarer Carsten Midtgaard.

Materialet er netop nu på vej i trykken. Ud over et turhæfte er der et læsehæfte, hvor eleverne kan læse historier om stederne og personerne, samt et opgavehæfte, hvor bl.a. brætspillet har fået plads. Planen er, at lærere i området selv skal tage det færdige undervisningsmateriale med ud. ● Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

63

Rosenfeldt

Stil store krav til jeres skolefoto Rosenfeldt er et moderne skolefotofirma, som søger inspiration alle steder og indarbejder det målrettet for at gøre skolefoto godt, smukt og enkelt

Af Henriette Larsen, forfatter, foredragsholder, mor til tre Foto: Rosenfeldt

J

eg er taget ud til det lille industrikvarter i Gentofte, hvor Rosenfeldt holder til, for at høre lidt om de nye tiltag inden for skolefoto, som de har puslet med i foråret og over sommeren.

Der var en gang, hvor vi alle var vant til at spise luftbrød fra bageren med en kæmpe klat syntetisk jordbærsyltetøj fra den store blå plastikspand. Fordi der ikke var andet. I dag forventer vi lækkert langtidshævet brød og syltetøj, som smager af, og i hvert fald næsten er, hjemmelavet. Lagkagehuset viste os, at det er muligt at lave godt brød til mange. Meyers satte en madrevolution i gang, og nu kan man få uendeligt mange mærker og varianter af velsmagende syltetøj.

Rosenfeldt laver højkvalitetsskolefoto, og det er en succes. Det er blevet taget godt imod af et stort, krævende publikum. De arbejder ud fra, at de skolefoto, de laver, skal være de bedste af det bedste.

– Det skal være umuligt for forældrene at kunne lave det selv, på trods af at de har lige så gode kameraer, som vi har, siger Jens Rosenfeldt med en blanding af humor og alvor i stemmen.

Jens Rosenfeldt har købt lidt brød ind og lavet to kaffe. Vi har sat os ved bordet i det rummelige studie. Solen aflevere et. Men vi kan også godt lide at pege på det brød skinner ind ad de store dagslysvinduer. med den fineste skorpe i butikken og sige: “Det der, det – Hvert eneste portræt bliver lavet færdigt i hånden af vil jeg gerne have”. en af vores dygtige billedDerfor byggede Rosenbehandlere på vores studie feldt en butik. Så forældreOm Rosenfeldt ne kunne se alle billederne. her i Gentofte, så de alle Jens Rosenfeldt, ejer af Rosenfeldt, blev uddannet reklame­ opnår den kvalitet, som vi fotograf i 1999, hvorefter han i ti år udelukkende løste tunge Frihed til at vælge står for, fortæller han. reklame­opgaver for den københavnske reklamebranche,­men – Vi oplevede, at forælJeg nikker og tager en grundet hans datters dårlige skolebilleder drene valgte løs! Også bid af det saftige brød. gik han også i gang med skole­foto i portrætter, som vi aldrig – I begyndelsen (2011, 2011. Det er nu fem år siden. Skole­foto ville turde vælge, fordi vi red.) valgte vi det absolutte har nu helt overhalet reklamen, så det dengang kun havde mubedste portræt af barnet til ude­ l ukkende er skolefoto, han laver, lighed for at aflevere et. forældrene og lavede kun sam­men med sine folk. “Det er bedst, så Vi var dengang nødt til at det ene. skuf­fer vi ikke nogen”, som han plejer vælge en smule konserDet var lidt som at at sige. vativt for at ramme bedst bage 50 flotte, velsmag­ www.rosenfeldt.nu og bredest, men sikke en ende brød, vide, at de er frihed den nye butik gav os gode, men kun få lov til at

64

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Messer og events

Og vores priser er konkurrencedygtige, fortæller Jens Rosenfeldt og fortsætter: – Vi har både folkeskoler, privatskoler og gymnasier, så der er ikke noget, som kan overraske os. Vi har netop lagt sidste hånd på endnu en tidsbesparende ting: Kontorets godkendelse af årsbogsmodulet. Når vi taler med kontoret på en ny skole, siger vi ofte: “Jeres tid er vigtig.

Brug derfor så lidt tid på skolefoto som muligt. Brug os, vi laver jo ikke andet”.

Nu efter fem år med højkvalitetsskolefoto har Rosenfeldt over 20.000 elever, som skal have billeder i år. Og håndtering af opgaven er så gennemarbejdet, at de nu ● åbner for flere skoler.

– nu kunne vi variere vores fotografering! Nu kan forældrene selv pege på de bedste billeder og få rabat, når de vælger flere. Det har givet dem en sikkerhed for, at de får de billeder, de allerbedst kan lide, siger Jens Rosenfeldt.

Han slår ud med armene og griner, og jeg er ikke i tvivl om, at det er rendyrket kærlighed til faget og alle dets facetter, der får ham til at råbe.

– Det giver tryghed og glade forældre – ja, også teenagerne er glade. De får det billede, hvor de ser mest cool ud, mens mor og far får dem, hvor de smiler.

Tidsbesparende for skolerne – Når vi indgår et samarbejde med en skole, er vi meget lyttende og spørger ind til, hvad der er vigtigt for skolen, og så gør vi alt for at levere dette. Vi er dedikerede og meget kvalitetsbevidste og har en forventning om, at de skoler og forældre, vi samarbejder med, er det samme.

Ergonomisk skammel med buet fod sikrer børn og voksne en aktiv og dynamisk siddestilling

• • • • •

Unik buet fod giver en aktiv siddestilling 5 forskellige højder: 32, 40, 48, 54 og 65 cm Robust genanvendeligt materiale Vejer kun 1,0 - 2,3 kg og er let at flytte rundt Vejl. udsalgspriser inkl. silikone skridsikring og sædeovertræk fra kr. 400,- ekskl. moms Mød os på Skoleledernes Årsmøde

www.oneleg.dk tlf. 2660 8828 info@oneleg.dk Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

65

Astra

Science, der stimulerer hjerte og hjerne Når Naturvidenskabsfestival i uge 39 fejres for 14. gang, er det med et væld af hjernevridere og hjertevarmere, der udfordrer, udforsker og leger med naturvidenskaben Af Camilla Lund Mikkelsen, Astra

H

vad sker der i kroppen, når man forelsker sig? Hvad er koblingen mellem fysisk og mental sundhed? Og kan man spise sig klog­ ere? Naturvidenskabsfestival 2016 sætter fokus på hjerte og hjerne.

Når Naturvidenskabsfestival i uge 39 fejres for 14. gang, er det med et væld af hjernevridere og hjertevarmere, der udfordrer, udforsker og leger med naturvidenskaben. Og der er rig mulighed for samarbejde med andre faggrupper, fx kan man arbejde med hjertet som symbol i dansk, spise hjerte i hjemkundskab og lave anatomiske hjerne- og hjertemodeller i billedkunst.

– Vi lever i en verden, hvor udviklingen går riv­ ende stærkt, og det er vigtigt, at eleverne lærer, at i

66

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Naturvidenskabsfestival – en hel uge med science Naturvidenskabsfestival afholdes hvert år i uge 39. Temaet for festivalen i 2016 er “Hjerte og Hjerne”. Læs mere, bliv inspireret, og tilmeld dig aktiviteter på www.naturvidenskabsfestival.dk.

Naturvidenskabsfestival arrangeres af Astra – det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed.

Følg os på facebook.com/naturvidenskabsfestival, eller modtag vores nyhedsbrev på astra.dk/nyhedsbrev.

naturvidenskab skal man have både hjernen og hjertet med. Det er jo essensen af al naturvidenskab, at der både er brug for kolde facts og for etiske refleksioner over konsekvenserne af fx GMO, siger Liva Rønn-Petersen,

Messer og events Elever fra Amager Fælled Skole dybt opslugt af dataindsamling til MasseEksperimentet. Foto: Carsten Andersen, © Astra.

programleder for Naturvidenskabsfestival.

Temaet handler dog ikke kun om de store, abstrakte spørgsmål, men kan også nemt gøres konkret ude i klasseværelserne.

Den del er vigtig for Liva Rønn-Petersen: – Vi vil gerne have, at eleverne får en masse hands on-oplevelser med science i uge 39, og “Hjerte og Hjerne” er et tema, der er nemt at gøre konkret.

Samtidig er det noget, eleverne let kan relatere til, og det er vedkommende for dem, uanset om de går i 2. klasse eller 1.g.

Med dette års tema er der både noget for de største, der kan arbejde med hormoner og kærlighedens kemi, og for de mindste, som skal lære, hvordan et rigtigt hjerte i » virkeligheden ser ud.

Ny viden til din undervisning i matematik og naturfagene

MONA formidler forsknings- og udviklingsprojekter, indsigt i didaktiske problemfelter, uddannelsespolitiske analyser og faglige debatter. Tegn abonnement på www.ind.ku.dk/mona (225 kr./årligt).

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

67

Astra Årets mindmap giver idéer og inspiration til at arbejde med hjerte og hjerne. Grafik: Ea Eskildsen, © Astra.

Smid hjertet på en glohed pande Man kan arbejde med årets tema på et hav af måder. Et godt sted at starte er ved årets mindmap på naturvidenskabsfestival.dk/mindmap, hvor lærere og undervisere på Big Bang-konferencen gav deres bud på, hvordan temaet kan udfoldes.

Det er fx oplagt at benytte lejligheden til at vise eleverne, hvordan hjertet ser ud indeni. Det er nemt at skaffe et svinehjerte fra den lokale slagter, man skal bare huske at sige, at det skal bruges til dissektion. Til de ikke så garvede udi dissekering er der en dissektionsvejledning på naturvidenskabsfestival.dk/dissektion. Her er et par tip: • Lad eleverne bruge en saks i stedet for en skalpel – det er nemmere at styre.

• Giv kun gummihandsker, hvis eleverne spørger efter dem – de har mere fornemmelse af, hvad de laver, når de arbejder uden handsker.

• Skær efter dissekeringen hjertet i tynde skiver, steg dem på panden med lidt salt, og smag de lækre hapser.

Deltag i banebrydende hjerneforskning Hvert år i forbindelse med Naturvidenskabsfestival afholdes MasseEksperimentet, som er Danmarks største skoleeksperiment. Over 20.000 børn og unge hele landet over samarbejder med en forsker om at indsamle data, som er med til at skabe helt ny viden inden for et forskningsområde. I år handler MasseEksperimentet om hjernen, og det skal gøre os klogere på, hvordan man kan træne hjernen med musik.

Temaet “Hjerte og Hjerne” lægger op til at arbejde med dissektion i undervisningen. Foto: Carsten Andersen, © Astra.

68

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

De deltagende elever skal teste, om de kan forbedre deres musikalske hørefærdigheder. De tester også arbejdshukommelsen for at se, om vi kan lytte os til at huske bedre m.m.

MasseEksperimentet er en oplagt måde at få den naturvidenskabelige metode helt ind under huden. Læs mere på masseeksperiment.dk.

Del festivalplaner og -minder Har I planlagt en festivalaktivitet, så fortæl om den ved at oprette den på naturvidenskabsfestival.dk/festivaloversigt. Som tak får I et gratis festivalkit med banner og andet merchandise til at sætte kulør på festivalen. Samtidig er I med i konkurrencen om at blive Årets festivalaktivitet og vinde et stompshow til skolen.

I kan også dele jeres erfaringer og minder fra tidligere naturvidenskabsfestivaler på Naturvidenskabsfestivals ● side på Facebook.

Messer og events

Tel +45 70 23 80 55 Web: www.waterlogic.dk E-mail: post@waterlogic.dk

150 gratis drikkedunke pr. drikkevandskøler, samt gratis montering

Uten navn 1 1

09.12.2015 14:34:05

Hej skoleleder eller uundværlige skolesekretær Hvis du ringer og aftaler et uforpligtende møde med os, så tilbyder vi naturligvis en gratis familiefotografering på vores studie i Gentofte.

Fotograferingen kan gives videre til en på skolen, som har fortjent det. p Så kan I prøve os af:) 39 40 80 39

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

69

Der kan være masser af læring i legen – ikke mindst i de naturfaglige fag.

Synspunkt:

Leg er ikke bare leg Der er en tendens til øget frygt for at fejle hos børnene og de unge, når de ikke helt kan følge med i undervisningen inden for de naturfaglige fag Af Mette Darling Larsen, salg og pædagogisk konsulent, Tek2

N

ej, leg er ikke bare leg; for det er her, vi alle afprøver nye ting, tager udfordringer op, møder nye situationer, uden at vi skal bedømmes på vores præstation og, meget vigtigt, uden frygt for, om vi ikke lykkes. Derfor er leg vigtigt for personlig udvikling og modtagelse af læring inden for de naturfaglige fag.

Elever er bange for at virke dumme Igennem mit 18-årige arbejde som naturfaglig lærer er det blevet min erfaring, at der er en tendens til øget frygt for at fejle hos børnene og de unge, når de ikke helt kan følge med i undervisningen inden for de naturfaglige fag.

Frygten for at blive “afsløret” som mindre klog kan sætte en stopper for modet til at stille uddybende spørgsmål, og nogle giver helt op i forhold til at forsøge at forstå.

Det, eleverne giver udtryk for, er, at de tænker: “Er jeg dum?”, ”Vil jeg blive drillet?”. Over for lærerne tager de sig selv i forsvar med udtalelser som: “Det her er ikke noget for mig – så det behøver jeg ikke at lære!”.

70

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Disse tankemønstre sidder helt inde under huden. Og det kan sætte en stor og nærmest uoverkommelig barriere op for mange elever i undervisningssituationen. Jeg mener ikke, at fænomenet følger en bestemt personprofil, men spørger man lærerne, vil de sige, at adfærden forbundet hermed er yderst udbredt i de fleste klasser.

Tilgangen til de naturfaglige fag er anderledes Det at arbejde med de naturfaglige fag adskiller sig fra de andre fag både for elever og lærere; udgangspunktet for læringen er anderledes. Alle elever har før skoletiden og i de første skoleår anvendt matematik og dansk i deres lege uden at tænke over det: “Hvor mange skal vi være på holdet?”, ”Hvis vi skal sjippe i bue, skal vi have det lange tov”, der laves fantasihistorier, også ud fra historisk viden, og der læses og leges med sprog. Men de færreste børn har leget med elektronik, kemi og anden videnskab og derved fået en platform af viden, erfaringer og naturlig tilgangsform, som de kan bygge videre på.

Tek2

Igennem leg kan både børn og voksne mere frit udforske nye sider af sig selv.

Eleverne er vant til at have referencer til det, de arbejder med. Men de oplever gang på gang i et fag som fysik/ kemi, at de er på helt bar bund. Da eleverne ikke har den kendte og trygge basis at gå ud fra, bliver de nødt til at erkende, at de skal til at lære et helt nyt sprog eller en helt ny “fortælling”, og at forståelsen først vil komme efter, at de har arbejdet med emnerne i et stykke tid.

Legen som tryg base for læring Både børn og voksne har igennem leg en mulighed for at udvikle sig mere frit og udforske nye sider af sig selv, hvilket styrker selvbevidsthed og selvtillid. Så det er klart, at det er vigtigt at lege – og at blive ved med at lege hele livet. Legen er en tryg base for udvikling af viden, og herved kan man erfare, at der er flere ting, man ikke ved.

I legens regi kan dette ske, uden at man oplever en frygt for ikke at slå til. Leger man, er det legalt at træde ud i det uvisse, at prøve teorier af og være undersøgende og ikke mindst at vedkende sig, at man ikke ved alt, og turde stille spørgsmål.

Leg og læring i de naturfaglige fag I skolen har faget natur/teknologi en vigtig rolle i at gøre videnskaben til en lærerig leg. Ikke fordi, vi skal please børnene med “nu skal vi lege” – de skal selvfølgelig være bevidste om, at de nu er ved at lære noget nyt, og at det er fedt!; at de bliver klogere i arbejdet, og at det er sejt at lære nye ting. Men den eksperimenterende og legende tilgang med “hvad nu, hvis vi prøver at gøre sådan” kan være altafgørende for, at alle tør være med. Dette kan også give afsæt til, at klassen sammen kan udvikle en selvstændig tankegang og en arbejdsform, der kan være afgørende for, at eleverne begynder at forholde sig eksperimenterende og undersøgende til emnet. Det bliver nu muligt at spørge: “Har I forslag til, hvad vi nu kan afprøve?”.

i det sønderjyske i 2016

Danhostel Sønderborg-Vollerup.

• Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum.

• Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers.

• Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet.

• Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter.

• Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.6401.dk

i Evje m med pension

aktiviteter og dejlige omgivelser

group tour’s

Lejrskole i Sønderjylland?

Lejrskole

Oplev historie,

Legen kan udvikle sig Leg er nærmest blevet et fy-ord blandt de unge – det er umodent, barnligt at lege; jeg leger ikke!

En del af det at lege handler om at drives af en nysgerrighed og forholde sig eksperimenterende til omverdenen, ligesom Madame Curie, Niels Bohr og andre videnskabsfolk, når de afprøver deres teorier, fordi de må undersøge og har et behov for at vide mere. Eleverne har brug for dette drive.

Faget science er grundskolens nye håb for fremtidens videnskab. Her ser vi tilbage og lader os inspirere af opfindelser og teorier, men vi ser i særdeleshed også fremad med et ønske om at lære eleverne at tænke nye tanker.

Forskellige undervisningsmaterialer og undervisningsforløb er udviklet til at hjælpe og understøtte denne undervisning. De elever, der vælger dette fag i udskolingen, er oftest sporet ind på den videnskabelige tilgang til viden, hvor man stiller spørgsmål, laver hypoteser, afprøver teorier og finder svar. Men flere ville kunne være med og komme med deres bidrag, hvis vi fik dem med fra starten ved at plante kimen til nysgerrighed og lysten til at eksperimentere hos dem. Dette kunne muligvis gøres ved den legende tilgang i undervisningen, som er muligt i faget ● natur/teknologi.

5 da ges tu fra.. r kr..

98 9 8 17 1 00 77 www.grouptours.dk ww

1975,-

Inkl. sejla ds 4 x log t/r, bustran vandring i med pension sfer, , , kanotu r, rafting .

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

71

Børnenes IT-Fond

Fem år med computerhjælp Siden 2011 har 3.138 anbragte børn og unge i Danmark fået en bærbar computer fra Børnenes IT-Fond, der aktuelt fejrer 5-årsjubilæum

D

et viser en frisk opgørelse fra hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen, der administrerer det velgørende projekt.Blandt de mange modtagere er Peter og Licea.

– Vi ved fra vores undersøgelser, at en stor andel anbragte børn og unge ikke har egen pc, eller at de må dele med andre, fx på deres institution. Det er ikke optimalt set i lyset af, at computeren i dag er et fundamentalt redskab i forhold til læring, lektier, læseplaner mv., forklarer Børnehjælpsdagens direktør Ina Thorndahl.

Peter var en af de allerførste unge, der fik en computer af Børnenes IT-Fond. I dag er

Licea modtog en computer fra Børnenes IT-Fond

Peter 19 år og er flyttet for sig selv. Han har

i 2014. Licea bor på Ungecenter Porten i Hvid-

stadig computeren, som han har haft stor

ovre, hvor billederne også er taget. Foto: Kim

glæde af på sin tømreruddannelse (til bl.a.

Agersten.

at lave tegninger af bygninger, konstruktio-

Computeren skal sikre uddannelse Netop læring er et helt centralt omdrejningspunkt for Børnenes IT-Fond, der blev etableret i juli 2011 af Børnehjælpsdagen, Børnerådet, IT-Branchen og IDG Danmark.

– Forskning viser, at uddannelse er den største beskyttelsesfaktor for anbragte børn. Hvis børnene klarer sig godt i skolen, så har de større chance for at bryde den negative sociale arv og stå stærkere i deres voksenliv, fastslår Ina Thorndahl.

I gennemsnit har Børnehjælpsdagen uddelt ca. 600 computere årligt til anbragte børn og unge samt unge i efterværn, i alderen 10-23 år. Tallet klinger flot, men giver også anledning til en kritisk bemærkning: – Vi er selvfølgelig ekstremt stolte af at kunne hjælpe så mange anbragte børn og unge med et konkret behov: en pc til skolebrug. Men vi mener faktisk, at det er en kommunal opgave. Det burde være en selvfølge, at et anbragt barn i skolealderen har en computer – og at anbringende kommune sørger for denne, udtaler Ina Thorndahl.

Der er i dag meget stor forskel på kommunernes praksis på området. Nogle giver mulighed for, at barnet kan søge om en pc, andre lukker konsekvent pengekassen i.

En investering i fremtiden Mens Børnehjælpsdagen arbejder for at få kommunerne mere på banen, så fortsætter ansøgningerne til Børnenes IT-Fond med at tikke ind – ca. to om dagen.

72

– Vi har haft fem gode år med Børnenes IT-Fond, og indtil videre fortsætter vi selvfølgelig computeruddelingerne – forudsat, at vi har midlerne. Vi mener, at det er en vigtig og helt nødvendig investering i de unge menneskers fremtid, siger Ina Thorndahl.

Børnenes IT-Fond er aktuelt baseret på donationer fra privatpersoner, virksomheder og fonde.

ner mv.). Foto: Nils Lund Pedersen.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

Om Børnenes IT-Fond • Børnenes IT-Fond er et projekt, der blev etableret i 2011 af Børnehjælpsdagen, Børnerådet, IT-Branchen og IDG Danmark.

• I dag bliver Børnenes IT-Fond drevet alene af Børnehjælpsdagen.

• Siden 2011 har 3.138 anbragte børn og unge samt unge i efterværn modtaget en bærbar computer fra Børnenes IT-Fond.

• Det primære formål med Børnenes IT-Fond er at uddele computere til anbragte børn og unge samt unge i efterværn, så de har bedre forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Aktuelt alderskriterie: 10-19 år.

• Computerne bidrager desuden til børnenes/de unges sociale liv, herunder kontakt til biologisk familie, venner og andet netværk.

• Børnenes IT-Fond er aktuelt baseret på donationer fra privatpersoner, virksomheder og fonde, fx TrygFonden, Egmont Fonden og Ole Kirks Fond.

• Computerne bliver indkøbt af Børnehjælpsdagen hos forskellige producenter, fx Dell, Lenovo og HP, og de bliver uddelt tre gange årligt.

Læs mere om ansøgning om en computer på www.bhd.dk.

●

øbet igennem

været optaget af

r elever gennem

kus på elevernes

de internationale

ernationale

e på til at kunne

hverdag. Gennem

med konkrete

eflektere over

oleledelse, som

e i skole-

vn af at

Skab sammenhæng – praksis, teori og opgave Ny bog om opgaveskrivning er til den studerende, som ønsker hjælp til at skabe forbindelse mellem sin praksis, uddannelse og opgave. Opgaveskrivning for praktikere hjælper den studerende med at koble teori og praksis og dokumentere det.

Således bliver den studerende på enkelt og pædagogisk vis rustet til at skrive og strukturere opgaver.

Bogen er opdelt i forskellige opgavetyper, så du let finde den type opgave, du skal skrive, fx essay, synopsis,

MIA SØIBERG HENRIK THOMSEN CHRISTINA GAMBORG HOLM TRINE TEGLHUS ANNI SCHMIDT PEDERSEN

OPGAVESKRIVNING

FOR PRAKTIKERE

caseopgave, metodeopgave og afgangsprojekt. Bogen er

fyldt med værktøjer, med eksempler fra opgaver samt med ekspertbidrag fra studerende og undervisere. Den henvender sig særligt til studerende, som er i gang med en efteruddannelse (akademi, diplom eller master), men alle studerende på videregående uddannelser kan have glæde af bogen.

Teglhus og Anni Schmidt Pedersen

Opgaveskrivning for praktikere

Pris: 203 kr.

Udgiver: Samfundslitteratur Antal sider: 176 ISBN: 978-87-593-2042-6 Pris 228 kr.

ISBN (e-bog): 978-87-593-2731-9

Forfattere: Mia Søiberg, Henrik Thomsen, Christina Gamborg Holm, Trine

Ledelse og læringsudbytte LONNI HALL • LEDELSE OG LÆRINGSUDBYTTE

der på mange

Frilæsning …

Lonni Hall

LEDELSE og læringsudbytte Tre skoleledelsesformer

I 2014 fik Danmark en ny skolereform – en reform, der på mange måder er et resultat af de strømninger, der de seneste årtier er løbet igennem Lonni Hall den internationale forskning i skoleledelse. Denne har været optaget af at undersøge, om det er muligt at skabe større læringsudbytte for elever gennem bestemte former for ledelse. Med folkeskolereformens øgede fokus på elevernes læring og læringsudbytte er det derfor oplagt at kaste et er lektor og cand. mag. i filosofi fra Københavns Universitet. Derudover er hun uddannet lærer, og i 2016 bliver hun færdig med sin ph.d.-afhandling om skoleledelse og læringsudbytte fra Aarhus Universitet/UCC. Lonni har over en årrække været koordinator og underviser på diplomlederuddannelserne i UCC og har desuden stor erfaring som lederudviklingskonsulent.

blik på de internationale erfaringer, der ligger bag.

I denne lille og lettilgængelige bog fremstiller Lonni Hall den internationale forskning i skoleledelse, og ambitionen er at klæde læserne bedre på til at kunne navigere i de vilkår, der gør sig gældende i en dansk skoleleders hverdag.

Bogen henvender sig først og fremmest til skoleledelser og ledere i skoleforvaltninger, men også lærere og pædagoger i skolen vil have gavn af at læse med.

Ledelse og læringsudbytte

Forfatter: Lonnie Hall, lektor og cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet Udgiver: Samfundslitteratur Antal sider: 130 ISBN: 978-87-593-2221-5 Pris: 229 kr.

ISBN (e-bog): 978-87-593-2649-7 pris: 183 kr.

Stille elever For langt de fleste stille elever er det især frygten for at være på, der forhindrer dem i at komme på banen i timerne.

Og som lærer anvender man typisk en eller flere af følgende metoder: Man lader dem være, man harpunerer dem, eller man siger: “Kom mere på banen – du kan jo godt!”. Den stille elev vil gerne mere på banen.

Men de ved hverken, hvordan de skal omsætte deres ønske til konkret handling, eller

hvordan de skal komme deres frygt til livs.

Stille elever – klar til forandring? er bogen til dig, der som lærer eller vejleder vil støtte eleverne i at deltage mere aktivt i undervisningen, men som mangler redskaber til det. Forfatterne er alle gymnasielærere på Aarhus Katedralskole og afholder desuden kurser for lærere, undervisere og vejledere om de stille elever.

Stille elever – klar til forandring?

Forfattere: Sofie Hyldig Reimick, Marianne Jørgensen, Maiken Baltzer Løsmar, Mette Louise Graah Rasmussen Udgiver: Turbine Akademisk Antal sider: 200 ISBN: 978-87-406-0999-8 Pris: 249,95 kr.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

73

Frilæsning …

Tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn og unge kan også anvend­es i de øvrige moduler på uddannelserne til socialrådgiver, pædagog og lærer.

om udsatte børn og unge. Begreber som tværprofessionelt samarbejde, udsathed, børneperspektiv, sporing, radikalisering og overgange behandles grundigt i bogens første del.

I bogens anden del præsen­terer erfarne praktik­ ere eksemp­­ler og cases fra tværpro­fessionelt samarbejde om udsatte børn og unge i bl.a. boligforeninger, idrætsliv, på det kulturelle område, i det kommunale system og i en række forskellige institutionstyper.

Tværprofessionelt samarbejde mellem socialrådgivere, pædagoger og lærere om udsatte børn og unge har længe været en vigtig del af professionel praksis. Grunduddannelserne har samtidig skærpet fokus på Det tværprofessionelle element, som i dag er en fast del af uddannelsen til pædagog, lærer og socialrådgiver.

Denne antologi introducerer den studerende til en række teoretiske perspektiver på tværprofessionelt samarbejde

Tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn og unge

Forfattere: Jens H. Lund (red.)

Udgiver: Turbine Akademisk Antal sider: 384 Bogen retter sig mod Det tværprofessionelle element, men

ISBN: 978-87-406-1100-7 Pris: 250 kr.

Læseforståelsens fantastiske fire • Spørg (at stille og svare på spørgsmål).

• Opklar (at tjekke sin egen forståelse).

• Opsummér.

LÆSEFORSTÅELSENS FANTASTISKE FIRE viser forI bogens praksisdel fatterne, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen ud fra arbejdsark, bogmærker, strategihjul og strukturkort tilpasset indskoling, mellemtrin, udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne. Bogen rundes af med et kapitel om læsning af tekster på nettet.

195 mm

Når læsekoden er knækket, er næste vigtige trin at styrke elevernes sprogog læseforståelse. Merete Brudholm og Pernille Sørensen viser, hvordan læseforståelse kan udvikles gennem målrettet undervisning før, under og efter læsning af en tekst. Det kan gøres med afsæt i det undervisningsmateriale, der allerede er valgt til årsplanen for de enkelte fag, og i fire ’fantastiske’ læsestrategier:

250 mm

1.

Forudsig

2.

Spørg

3.

Opklar

4.

Opsummér

I bogens praksisdel viser de, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen ud fra arbejdsark, bogmærker, strategihjul og strukturkort tilpasset indskoling, mellemtrin, udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne. Bogen rundes af med et kapitel om læsning af tekster på nettet. Til bogen hører 35 kopiark til brug i undervisningen.

MERETE BRUDHOLM er cand.pæd. og proces- og projektkonsulent med fokus

Til bogen hører 35 kopiark til brug i undervisningen.

16 mm

Læseforståelsens fantastiske fire

Forfattere: Merete Brudholm, cand.pæd. og proces- og projektkonsulent med fokus på læsning og læseforståelse, og Pernille Sørensen, læsekonsulent ved Distriktsskole Ganløse

195 mm

LÆSEFORSTÅELSENS FANTASTISKE FIRE

I bogen her viser Merete Brudholm og Pernille Sørensen, hvordan læseforståelsen kan udvikles gennem målrettet undervisning før, under og efter læsning af en tekst. Det gøres med afsæt i det undervisningsmateriale, der allerede er valgt til årsplanen for de enkelte fag, og i fire “fantastis­ ke”­ læsestrategier: • Forudsig (at forudsige og bruge grafiske modeller i relation til såvel fortællende som informerende tekster).

Udgiver: Akademisk Forlag

på læsning og læseforståelse. Hun er tidligere lektor i dansk ved University

College Sjælland og fortsat en meget brugt foredragsholder i både grundskolen og på videregående uddannelser. Forfatter til Læseforståelse – hvorfor

og hvordan? samt en serie danskmaterialer til folkeskolen.

PERNILLE SØRENSEN er læsekonsulent ved Distriktsskole Ganløse. Hun er

uddannet lærer og læsevejler og står bag Væksthuset – et særligt inklusionstilbud

til børn i omfattende skriftsproglige og matematikfaglige vanskeligheder på Ganløse

AKADEMISK FORLAG

Skole. Tidligere projektleder på et udviklingsprojekt om læsning i alle fag, holder foredrag, kurser og workshops for lærere, er forfatter til læsefaglige artikler på Gyldendals webportal.

www.akademiskforlag.dk

AKADEMISK

FORLAG

Antal sider: 192 ISBN: 978-87-500-4585-4 Pris: 269 kr.

Det sande liv – opfordring til ungdommen Den 79-årige franske filosof Alain Badiou opfordrer med dette essay ungdommen til at stille spørgsmålet om det sande liv. Han vil, som Sokrates, “fordærve” ungdommen for at vise dem, at der findes noget højere end penge, magt og lystdyrkelse.

Badious skarpe analytiske pen spidder, hvad det vil sige at være ung, og hvorfor både drenge-mænd og kvinde-piger mangler overgangsriter, der

kan modvirke en uendelig ungdom eller en præmatur femininitet. Drengene forbliver umodne, mens pigerne bliver kvinder alt for tidligt.

Alain Badiou henvender sig til de unge, der står på kanten mellem en kendt verden, som de endegyldigt må ødelægge, og en ukendt verden, de må opfinde. Filosoffen opfordrer unge mennesker til at befri sig fra kapitalisme og opportunisme: besættelsen af social

og økonomisk succes. Der foreslås en alliance mellem de gamle og de unge mod nutid­ ens voksne.

Det sande liv – opfordring til ungdommen

Forfatter: Alain Badiou Udgiver: Forlaget Mindspace Antal sider: 96 ISBN: 978-87-92542-91-5 Pris: 198 kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 74

Magasinet Skolen · 2016 nr. 4

v o j s r o v h Stedet b a k s n e d i er en v

Kom til Universe - en forunderlig verden, hvor droner suser rundt, træer vokser på hovedet og skøre robotter sludrer løs.

Her kan I blive piloter på én dag eller besøge fjerne galakser.

Vi giver jer luft under vingerne og garanterer sug i maven, vind i lokkerne og skyhøj underholdning for hele familien!

Se priser og åbningstider på universe.dk

MOOVE De mange muligheders møbel

MOOVE er et enkelt anvendeligt siddemøbel, der indfrier ønsket om åbne løsninger. Et møbel du kan bruge, lige som du har lyst til. Snart oppe, snart nede. Indenfor såvel som udenfor. MOOVE er de mange muligheders møbel.

Cirklen som stærk geometrisk grundform kombineret med den karakteristiske L-formede profil giver møblet sin unikke identitet og store fleksibilitet. Cirklens størrelse gør det muligt at sidde både på, omkring og inde i cirklen.

Udsigten kan nydes alene eller sammen med andre og samværet få ekstra intimitet beskyttet af den runde form.

MOOVE er et markant og enkelt møbel, der er realiseret ved produktion i rotationsstøbning med en diameter på 240 cm. Størrelsen har været afgørende for at få en perfekt balance mellem det enkle og det markante - et stykke inventar, som på én gang indtager rummet og samtidig optræder ganske stilrent og stilfærdigt.

Designet af Lars Vejen

Ring i dag og bestil din MOOVE plint: T +45 7921 2200

www.vekso.com