Magasinet Skolen august 2017 by Magasinet Skolen

Fokus på børns rettigheder Tema: Digitale læremidler Magisk drage som læsehjælp Få tjekket din skoles indeklima

Nr. 4, august 2017

MAGASINET

skolen.

P LU U S A L E G T G NI T T EN TA E R E R IR E E AT OG FJE RE GØ RN NG R D ER ØR E T E

Iselingeskolen – Vordingborg Kommune

STOP LUGTGENERNE PÅ SKOLETOILETTET MED PU SANITAIRE Skoletoiletter er børnenes værste mareridt. Ofte er hygiejnen dårlig på grund af overflader, der er vanskelige at renholde. Derfor undgår mange børn at bruge dem. Desværre er det dyrt at gennemrenovere toiletterne. Der er dog en løsning som vil forbedre hygiejnen. Løsningen hedder PU SANITAIRE. Hvorfor vælge PU SANITAIRE: ✓ Den multiresistente overflade reducerer/fjerner lugtgener markant. ✓ Renover flere toiletter til samme pris som det normalt koster at renovere ét toilet. ✓ PU SANITAIRE kan lægges uden at afmontere sanitet og skillevægge. ✓ Kan etableres på blot 3 dage. ✓ PU SANITAIRE kan etableres i alle farver og design. ✓ GARANTI: 10 år på gennemslid. Kontakt os på telefon 7021 4747, for at høre mere om fordelene ved PU SANITAIRE. Du kan også læse mere om vores produkter på vores hjemmeside www.dr-schutz.dk.

FØR

EFTER

Besøg vores hjemmeside

Indhold Magasinet Skolen Nr. 4, august 2017, 23. årgang Forside: Red Barnet Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Sune Sommer E-mail: ss@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Annette Beyerholm E-mail: ab@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378

Årgang sund Et helt nyt EU-støttet projekt skal hjælpe både skoler, forældre og børn med konkrete værktøjer til at skabe nye sunde årgange.

Kreative akustik-miljøer Akustikken er dårlig på rigtig mange skoler landet over. Det er ikke et nyt problem – alligevel bliver det ikke løst, siger ekspert i akustik.

Krop og idealer Med temaet krop og idealer giver Mediekonkurrencen 2018 6.-10. klasse mulighed for at forholde sig kritisk til de normer og idealer, der får mange unge til at mistrives i jagten på ”det perfekte”

Farver på gulvet På Iselingeskolen i Vordingborg har man sat fokus på toiletter og ikke mindst lysten til at bruge dem. Der er bl.a. brugt farver som virkemiddel.

Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379

4 Din Skole

Tryk Scanprint A/S, Horsens

8 Digitale læremidler

Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

Nyt projekt gør årgang nul til årgang sund

8 Op på lakridserne 10 Digitalt matematiksystem kan tilpasses eleverne 12 Magisk drage skal hjælpe 5000 børn med læsevanskeligheder 16 Culture eats data for breakfast 18 Op og hop i matematik undervisningen 19 Plant træer for bedre klima 20 Motion tre gange om dagen 22 Blixen i børnehøjde

6 32 34 48 34 Elever dyster i nyheder om krop og idealer 37 Brugte skoletasker giver udsatte børn bedre børneliv 38 Styrk dine elevers viden om børn på flugt

40 Messer og events

august 40 150.000 børn og unge skal udforske verdens tilstand 41 Ny viden og input 42 Faglig fest 44 Skolefotos med rammer 46 Jagt og skov på skoleskemaet 48 Skal børnene så bare holde sig? 50 Frilæsning

24 Det sunde hjørne 24 Fra skimmelsvamp til indeklima i topklasse 26 Godt gang i byggeriet på danske skoler 28 Grundigt tjek af skolens indeklima 30 Motion efter indlæring får børn til at huske bedre 32 Kreative akustik-miljøer redder faglig indlæring Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Foto: Rochelle Coote

Sunde skoler

Haderslev Kommune

Lunkne leverpostejmadder i en madkasse i skoletasken, træk fra vinduerne og nogle ubehageligt hårde stole at sidde på. Sådan husker jeg også min skoletid. Heldigvis er sundhed i dag integreret i skoledagen. Måske ikke på fuldt blus, og mange steder halter det sikkert også gevaldigt, men der er fokus på det. Sundhed er mange ting – det er madpakker, det er bevægelse, det er indeklima, og det er sundhed på det mentale plan. Nu kan alle landets skoler melde sig til Projekt Sund Skole. Det er et helt nyt EU-støttet projekt, der skal hjælpe både skoler, forældre og børn med konkrete værktøjer til at skabe nye sunde årgange. Det kan du læse om her i bladet. Magasinet Skolen har også fokus på bevægelse – ikke mindst gode råd til, hvordan det kommer på skoleskemaet – og hvornår. En undersøgelse har nemlig vist, at motion efter indlæring gør det nemmere for børn at huske, hvad de lige har lært. Du kan også lære om indeklima – jeg fristes til at sige igen. Men det er altså vigtigt, at der bliver gjort noget her som fx på Snejbjerg Skole, der tidligere havde problemer med skimmelsvamp, men nu har et indeklima i topklasse. Læs hvordan de gjorde. Den 20. november blænder Red Barnet op for Børnerettighedsdagen 2017. Det sker bl.a. med nye undervisningsmaterialer, der giver mulighed for at opleve ligheder og forskelle mellem flygtningebørns og danske skolers hverdag. Læs mere om Børnerettighedsdagen her i bladet, og hvordan I tilmelder jer. Jeg håber det bliver et godt og spændende skoleår for alle med fokus på de gode og bæredygtige løsninger. God læselyst!

I det nye skoleår bliver det nemmere som forældre at følge med i sit barns læring på alle folkeskolerne i Haderslev Kommune. Kommunen indfører i samarbejde med den danske itvirksomhed KMD en ny digital læringsplatform, der skal gøre planlægningen og afviklingen af undervisningen lettere for lærerne – og samtidig nemmere for forældrene at følge fra sidelinjen. I alt skal omkring 5.000 elever undervises via det nye digitale værktøj. – Vi glæder os til at komme i gang. Vi har forberedt os godt ved at styrke Pædagogisk Læringscenter på hver skole. Her er skolens forskellige vejledere samlet for at understøtte planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen, bl.a. via læringsplatformen, siger leder af Pædagogik og Læring i Haderslev Kommune, Bent-Ole Østerby. Læringsplatformen MinUddannelse er et internetbaseret it-system, som giver lærerne mulighed for at samle læringsforløb, undervisningsmaterialer og aktiviteter. I læringsplatformen kan lærerne planlægge de enkelte lektioner, opgaver og afleveringer

Gitte Roe Eriksen, redaktør

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

5.000 elever og deres forældre får ny digital skoledag samt tilknytte relevante materialer til de forskellige undervisningsforløb – både digitale læremidler og øvrige materialer. Den nye digitale læringsplatform samler og skaber endvidere overblik over, hvad eleverne skal lære. Lærerne har mulighed for at arbejde struktureret med eksempelvis årsplaner, fælles mål og læringsmål. – Vi forventer, at et digitalt værktøj vil være med til at skabe en bedre struktur, når undervisningen skal planlægges, og de fælles læringsmål skal evalueres. Lærerne får et bedre overblik over de mål, som de skal arbejde med, men også hvor langt deres elever er på de forskellige områder, siger Bent-Ole Østerby og fortsætter: – Læringsplatformen er også åben for forældrene. I dag kan det være svært at følge med i en lang elevplan, men nu får de nemmere ved løbende at følge med i deres børns læring, fordi de også kan tilgå den digitale læringsplatform. Læs mere på www.kmd.dk.

Skriv til Din skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk

Din skole

Karrebæksminde Privatskole

Svømmeundervisning i havet To til tre gange om ugen trækker elever fra 2-3. klasse på Karrebæksminde Privatskole i våddragterne, og kaster sig i bølgerne på Enø Strand. Da skolen fik muligheden for at sætte svømmeundervisning i havet på skoleskemaet, var der da heller ingen tvivl om, at det passede godt med skolens visioner om at bruge lokalområdet aktivt. Svømmeundervisningen i havet er en del af et større landsdækkende forskningsprojekt under navnet “Alle skal lære at svømme”, søsat af Dansk Svømmeunion og TrygFonden. Med forskningsprojektet ønskes det at undersøge hvordan og hvornår børn bedst lærer at svømme, bl.a. om svømmeundervisningen med fordel kan starte tidligere end det traditionelle 4. eller 5. klassetrin, om læringen øges, når svømmeundervisningen intensiveres fx flere gange om ugen i nogle få måneder af gangen frem for 45

minutter en enkelt gang om ugen, og hvad det betyder at flytte svømmeundervisningen udendørs. Som en del af forskningsprojektet bliver eleverne løbende testet på deres svømmefærdigheder, og interviewet omkring deres erfaring med svømning og læringsudbytte både før og efter projektet. – Jeg kan mærke, at jeg er blevet bedre til at svømme, og det er rigtig sjovt at lære at svømme i havet, fortæller Fiona Bergmann Cassidy, elev i 2. klasse på Karrebæksminde Privatskole.

Foto: Karrebæksminde Privatskole.

Om “Alle skal lære at svømme” Projektet er iværksat af Dansk Svømmeunion og TrygFonden med FIIBL (Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring) på Syddansk Universitet som forskningspartner, og har som ambition at øge andelen af børn, som lever op til den nordiske definition på at være svømmeduelig – dvs. at kunne svømme 200 meter, hvoraf 50 meter skal være på ryggen. Over 20 forskellige kommuner og mere end 2000 skoleelever deltager i projektet. www.allesvoemmer.dk

Som underviser er det et must at have lyst til at afprøve alternative undervisningsformer, når eleverne skal opleve glæden ved svømmeundervisning i havet. Udendørs svømning vil fremover være et tilbud til elever på Karrebæksminde Privatskole.

Køge, Ellemarkskolen

iPad-holdere i træ og træmosaik Årets Springfrøpris gik i år til elever fra 7. – 9. klassetrin på Ellemarkskolen i Køge for projektet “Ælde, Elle – Lad Mig Fortælle” i faget Håndværk og Design. De fantasifulde elever fra Køge har i undervisningen

lavet iPad-holdere i træ og træmosaik – såkaldt intarsia, hvor små træstykker danner billeder og mønstre i overfladen – og kreeret iPad-covers i broderet filt. De fine værker

Foto: Mette Udesen, Slots- og Kulturstyrelsen.

har blandt andet været udstillet på Køge Museum. Springfrøprisen uddeles hvert år til elever og lærere, der har udviklet eksemplariske undervisningsprojekter i grundskolens praktiske og musiske fag. Projekterne kan for eksempel være musicals, animationer, udstillinger af elevværker eller noget helt fjerde – kun fantasien sætter grænser. Ellemarkskolen modtog 25.000 kroner for deres projekt. 2. præmien på 15.000 kroner gik til Præstemoseskolen

i Hvidovre Kommune for projektet “Don’t F...ing Lie to Us, Kunst i det Postfaktuelle Samfund”, hvor den almene 8. klasse og specialklasse ved hjælp af kunsten har kommenteret på væsentlige samfundsmæssige problemstillinger. 3. præmien på 10.000 kroner gik til 4. klasser fra Engdalskolen i Brabrand, Aarhus Kommune, for projektet “Viklebilleder”, hvor 4. årgang i et tværfagligt, innovativt tre uger langt forløb har arbejdet sammen med tekstilkunstner Astrid Skibsted. Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Projekt Sund Skole er et helt nyt EU-støttet projekt, som skal hjælpe de danske skoler, forældre og børn med at gøre sundhed til en vanesag i skolen.

Nyt projekt gør årgang nul til årgang sund Et helt nyt EU-støttet projekt skal hjælpe både skoler, forældre og børn med konkrete værktøjer til at skabe nye sunde årgange

undhed er en vanesag. Og dårlige vaner er som bekendt svære at nedbryde. Derfor vil Mejeriernes Skolemælksordning med et helt nyt EU-støttet projekt hjælpe med at indarbejde sunde vaner hos de danske skolebørn som en naturlig start på deres mangeårige skoleliv. Alle landets skoler kan tilmelde sig Projekt Sund Skole, som skal hjælpe skoleledelse, indskolingspersonale, forældre og børn med at samarbejde om en relevant og effektfuld sundhedsagenda på skolerne. – Når vi skal opnå vores topydelse i forhold til børns sundhed og udvikling, så er det i virkeligheden et spørgsmål om at skabe et samspil mellem skole, forældre og børn. Hvis skolebestyrelsen repræsenterer forældrenes holdninger, mens skolens personale kigger på de faglige rammer, så opnår vi en form for synergi, hvor vi virkelig kan forstærke hinanden, siger Søren Kæstel, der er skoleleder på Danehofskolen i Nyborg.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Børn får halvdelen af deres næring i skolen Børn i dag skal have dækket omkring 50 % af deres daglige energibehov, mens de er i institution og skole. Med Projekt Sund Skole får de deltagende skoler hjælp til at sætte sunde børn, bedre madpakker og større forældreinvolvering på dagsordenen med praktiske værktøjer som plakater, undervisningsmateriale og inspiration til madpakken.

Om Projekt Sund Skole Mejeriernes Skolemælksordning står bag Projekt Sund Skole Projekt Sund Skole er støttet af EU Læs mere om projektet på www.projektsundskole.dk Alle danske skoler kan allerede nu tilmelde sig projektet Første Årgang Sund starter i forbindelse med skolestart 2017 Første “Spis Sundt Sammen Dag” afholdes foråret 2018

Projekt Sund Skole Danske skolebørn skal have dækket omkring 50 % af deres daglige energibehov i institution og skole. Derfor er det helt afgørende, at skole og forældre får de rigtige værktøjer til sammen at udvikle sunde og læringsparate børn.

– Vi vil rigtig gerne arbejde med sundhed i indskolingen, og i den sammenhæng vil det være en stor hjælp med nogle værktøjer. Mange forældre har en fornuftig indstilling til kost og læring, som vi prøver at bakke op omkring med et stabilt og roligt rum for spisetiden i skolen. Men vi vil gerne skabe endnu større fokus på næring til læring i undervisningen, fordi børnene er en afgørende brik i vores mål om at være en sund skole, siger indskolingsleder på 4kløverskolen i Ørbæk, Per Peiter, og fortsætter: – Børnene bærer deres fortællinger fra skolen med ud i deres omverden. Et fokus på sundhed i skolen vil derfor være med til at tegne et billede af en skole, der gør noget godt for deres elever på mange områder. Det skal være nemt at være sund Ressourcerne er få hos de fleste af landets skoler, tiden er en mangelvare for mange skolebørnsforældre, mens børn helt naturligt er drevet af lyst frem for fornuft. Derfor handler Projekt Sund Skole først og fremmest om at gøre det nemt og sjovt for alle parter at skabe sunde årgange. – Med Projekt Sund Skole ønsker vi at sætte fokus på sundheden i indskolingen, fordi vi ser, at det er her, børnene virkelig kan rykke sig. I de små klasser har børnene stadig madpakke med hjemmefra, de drikker stadig skolemælk, og det er i det hele taget her, de gode kostvaner

skal cementeres, siger Louise Poulsen, der er projektleder hos Mejeriernes Skolemælksordning. Og som skoleleder bakker Søren Kæstel op om, at fokus på sundhed bør indarbejdes allerede fra første skoledag: – Forældre og børn er generelt mest engageret i samarbejdet med skolen i indskolingstiden. Derfor er det her, vi har en helt unik mulighed for at skabe et godt fundament for at arbejde med barnets sundhed, fortæller han. Projekt Sund Skole følger årgangene fra 0.-3. klasse, hvor skolen modtager en række materialer og værktøjer, som kan anvendes i undervisningen og uddeles til forældrene. Første Årgang Sund starter ved skolestart 2017. ●

Tag klassen på rundtur i det historiske København i bus og/eller båd! • 50% skolerabat på Canal Tours fra Gl. Strand • 50% skolerabat på Open Top Tours/Hop On Hop Off Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk

Om sommeren sejler vi i åbne både og med åbent tag på busserne. Om vinteren sejler og kører vi med overdækkede og opvarmede både og busser. Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Hopspots Hopspots er med til at gøre læring til leg og sikre bevægelse.

Op på lakridserne Med læringsmidlet Hopspots og deres nyudgivne bog Lakridsmanden, bliver eleverne aktive medskabere af eget læringsindhold. Leg bliver til læring

opspots er et interaktivt læringsmiddel skabt til at motivere børn og få dem op af stolene. 12 fysiske, trådløse brikker og en iPad gør det muligt at hoppe sig klog med undervisningsrelevante spil og øvelser. Opfindelsen er udtænkt, udviklet og produceret af arkitekt og ph.d. i interaktionsdesign, Aviaja Borup, ud fra idéen om, at børn skal være aktive medskabere af deres læringsindhold. Hopspots’ vision er

at få bevægelse og leg på skoleskemaet og ind i klasselokalet – og det går fremad! Læsning, bevægelse, teamwork, opgaveløsning og opklaring af mysterier – Hopspots nye udgivelse, Lakridsmanden, kommer hele vejen rundt og er godt på vej ind i danskundervisningen. Med støtte fra Undervisningsministeriet og med forfatter Louis Jensens kreative pen, er Lakridsmanden kommet til verden. Historien om seks magiske lykkeposer, jalousi, forelskelse og sortklædte skikkelser har gjort sit indtog på landets biblioteker og modtaget fine anmeldelser af blandt andet Politiken, Bogoplevelsen.dk og Lektør Jeanette Thisted Villadsen. Alternative læringsformer Bogen anbefales til undervisere, der søger alternative læringsformer og vil forsøge noget nyt og anderledes. Eleverne på Bakkegårdsskolen i Trige har allerede afprøvet Lakridsmanden i danskundervisningen – og med stor succes. – Eleverne lærer en masse om personkarakteristik, det gode og det onde, kronologi, notatteknik og berettermodeller. Vi bruger også Lakridsmanden håndværksmæssigt kreativt, hvor vi laver sorte voksfigurer og udstiller på skolen. Vigtigst af alt kommer eleverne op af stolene, siger Charlotte Papsø, der underviser i dansk og billedkunst på Bakkegårdsskolen.

Hopspots består af 12 trådløse brikker og en iPad. 8

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Når bøger ikke er nok Bøger er essentielle for undervisning, men Hopspots lader sig ikke nøje med at udgive en bog – bevægelse skal der til! I forlængelse af bogen har Hopspots udviklet en

Digitale læremidler Aviaja Borup er kvinden bag Hopspots, og forfatter Louis Jensen har skrevet Lakridsmanden.

række spil, hvor eleverne skal opklare, hvad der er sket i den lille provinsby, hvor de seks lykkeposer en dag dukker op i slikmutters butik. Ved hjælp af Hopspots interaktive brikker hopper eleverne rundt i byen og oplever Lakridsmanden gennem ordlege, oplæsning og opgaveløsning. Eleverne skal evaluere fortællingen og digte videre i fællesskab – med hjerne og krop. Lakridsmanden er vækket til live af Hopspots i professionel kollaboration mellem forfatter Louis Jensen, elever fra folkeskoler rundt om i landet og en bred vifte af fagfolk: passionerede spilprogrammører, lyddesignere, illustratorer og interaktionsdesignere. For at sikre optimal anvendelse i undervisningen er Lise Møller fra Læreruddannelsen Campus Carlsberg i fuld gang med at udarbejde en skitse til en kommende lærervejledning efter at have udforsket Hopspots med sine studerende. – Lakridsmanden udvikler kompetencer hos eleverne, der matcher det 21. århundredes krav. Det gælder fx kollaboration, problemløsning, selvevaluering og it. De

studerende har mange idéer til, hvordan materialet kan bruges i undervisningen, siger Lise Møller og tilføjer: – Vi ser potentiale til en integrering af leg, læring og fag i Hopspots. I det nye skoleår kan skoler, der anvender Hopspots eller ønsker at anskaffe et sæt, prøve kræfter med Lakridsmanden og få den fuldendte Hopspots-oplevelse.

●

Læs mere på www.hopspots.dk

FÅ 100% UD AF DIN OXFORD NOTESBOG

Scan - Gem - Organiser DIGITAL App, der kombinerer smartphones og OXFORD STUDENT notesbøger

KØB DEM PÅ NETTET eller HOS DIN BOGHANDLER

Med SCRIBZEE by Oxford kan du drage fordel af et Evernote Premium-tilbud. Evernote kan du være produktiv hjemme, på arbejde eller på farten. Lær mere på evernote.com/scribzee

Download SCRIBZEE gratis

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

scribzee.my-oxford.com

Digitale læremidler

Digitalt matematiksystem kan tilpasses eleverne I Matematikkens Univers til 4.-6. klassetrin har læreren mulighed for selv at tilpasse forløb ikke kun til hele klassen, men også til den enkelte elev i klassen Af Gitte Bækmark og Gert B. Nielsen

anmarks Matematiklærerforenings forlag er klar med Matematikkens Univers til mellemtrinnet i både en analog og i en intuitiv og digital udgave, der er tilskudsberettiget. Begge systemer kan bruges individuelt eller i en tilrettelagt sammenhæng. Brug fx elevbogen På Opdagelse og den tilhørende opgavebog til 5. klassetrin i sammenhæng med de digitale læringsobjekter i det digitale materiale. Eller kombiner de analoge og digitale materialer i systemerne, så de passer bedst muligt til netop dine elever. Den digitale udgave er bygget op med en række prædefinerede forløb, hvor du let kan give din klasse adgang til et forløb. Et forløb består af: • • • • •

Et tema En række faglige emner Træningsopgaver Testopgaver Spil

Derudover er der en uddannelsesbog, hvor eleven får guidelines til arbejdet og desuden kan se sine testresultater. Temaernes rolle Temaernes rolle er at præsentere eleverne for matematiske problemer i en realistisk eller en for eleverne genkendelig kontekst. Temaet viser, hvordan vi kan anvende matematikken i løsning af problemer eller kan hjælpe med løsning af de udfordringer, som findes i hverdagen. Hvert tema indeholder en interaktiv historie, hvor eleverne kan klikke sig igennem de to bærende figurer Kalle og Karlas oplevelser og gå på opdagelse. Eleverne oplever, hvordan de efterfølgende bliver motiverede til at arbejde med opgaverne, idet historie og opgaver hænger sammen. Der skal arbejdes med, at eleven kan se koblingen fra historien til matematikken i deres egen hverdag med det formål, at eleven kan handle kompetent i løsning af matematiske problemer. Ofte vil læreren vælge at gennemgå historien i fællesskab i klassen. Her kan der drages paralleller til elevernes faglige forudsætninger og deres egen virkelighed, så både opgaver og historie kan blive endnu mere vedkommende. 10

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Startbilledet til Matematikkens Univers.

Der er fire opgaver i hvert tema, og hver opgave findes i tre niveauer, så eleven altid vil kunne vælge en lidt lettere opgave eller en lidt sværere. Der er i niveauerne skruet både på kompleksitet i opgave, opgavens omfang samt hvor meget støtte, der ydes. De Faglige Emner Hvis eleverne ikke har de fornødne færdigheder for at kunne løse opgaverne, vil de tilknyttede Faglige Emner (FE’er/læringsobjekter) give mulighed for, at de kan erhverve sig disse færdigheder. Eleverne bliver i de faglige emner taget med ind i emnets faglige maskinrum. De kan her både læse og se, hvordan fx en drejning foretages, og opleve hvordan de selv vil kunne finde drejninger i deres omverden. De forskellige tilgange i det faglige indhold i emOm nerne knytter an til eleverMatematikkens nes læringsstile, så både Univers aktivisten, teoretikeren, Læs mere om systemerne pragmatikeren og reflekpå www.materialeplattoren kan hoppe ind det form.emu.dk eller på Dansted i materialet, der modmarks Matematiklærerforsvarer deres læringsstilsenings hjemmeside www. præference, og efterføldkmat.dk. Du kan også gende arbejde sig igennem tilmelde dig et af efterlæringscirklen gennem de årets og vinterens kurser resterende tilgange. i, hvordan du kan tilretTest- og træningsopgaver samt spil Eleverne kan med fordel starte med at tage en test

telægge den bedst mulige matematikundervisning for dine elever med afsæt i foreningens materialer.

Forlaget Matematik Startbillede til temaet Markedsplads.

i det faglige emne, så både eleven selv og læreren kan se det faglige standpunkt og dermed i fællesskab beslutte, om der er behov for at arbejde med yderligere et emne. Mens eleverne arbejder med emnet, kan de løse træningsopgaver, som giver umiddelbar feedback efter hver besvarelse, så eleven kan se, hvad det korrekte svar er, samt hvordan det udregnes. Der lægges hermed op til refleksion over besvarelser og udregninger. Spillene kan være af både digital og analog karakter, hvor eleverne fx sendes ud i skolegården for at få bevægelsesaspektet med i læringen.

Møllegade 11A, 9000 Aalborg Tlf. 70 200405

Tilpassede forløb Det helt særlige ved Matematikkens Univers er dog, at læreren har mulighed for selv at tilpasse forløb ikke kun til hele klassen, men også til den enkelte elev i klassen. Det er altså muligt at lade alle elever arbejde med det samme tema men give adgang til forskellige faglige emner under temaet. Det kan fx være for at give nogle elever et brush-up i et fagligt emne, eller lade andre elever arbejde særligt meget med en enkelt opgave, der indeholder andre faglige emner, der så kan tilføjes forløbet.

Ligeledes er der mulighed for at kommunikere med eleverne i uddannelsesbogen om, hvordan de skal arbejde med materialet, og tilføje egne ekstra-opgaver, hvis der er behov for et supplement til de opgaver, der allerede ligger i materialet. Der er adgang til tre gratis digitale forløb, og yderligere fire digitale forløb kan pt. tilkøbes samlet eller enkeltvis primært til 4. klassetrin foruden det analoge materiale. I løbet af 2017 og 2018 udvikles yderligere 14 ● digitale temaer til 5. og 6. klassetrin.

Aflever

Opret bruger på mapop.dk

Hent gratis mapop-app’en

Giv eleverne rutenummeret

Oplev læring i bevægelse

Eleverne Magasinet vender retur

Se elevernes besvarelser

Skolen · 2017 nr. 4

Digitale læremidler Læseapp

Magisk drage skal hjælpe 5000 børn med læsevanskeligheder Et nyt samarbejde mellem Nota og læseappen Maneno kombinerer læsning med spil for at motivere og hjælpe 5000 børn med læsevanskeligheder til læsning

or børn med læsevanskeligheder som ordblindhed kan det være svært at finde motivation til og glæde ved at læse bøger. Når man læser langsommere end klassekammeraterne, kan det nemt blive en sur pligt med meget få succesoplevelser. Men med lidt hjælp fra den magiske drage Maneno vil Nota (tidligere Danmarks Blindebibliotek) nu give børn på 8-12 med læsevanskeligheder gode oplevelser med læsningen. – Vi har indgået dette samarbejde for at tilbyde vores helt unge brugere et værktøj, der gerne skal give både motivation og give dem mulighed for at kunne læse bøger selv via appen og de værktøjer, den indeholder, siger Michael Wright, der er direktør i Nota.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Og det synes at have virket, viser et pilotprojekt, Nota har lavet i samarbejde med folkene bag Maneno. Birgitte Enkebølle Zachariassen der har en datter på ti år, der går i fjerde klasse, og som har brugt Maneno hver dag i en måned, siger: – For en pige, der ikke synes, det er det sjoveste at tage sin læsebog frem hver dag, så er det virkelig godt fundet på med en virtuel verden, som jo bare virker på børn. Hun læste ikke kun det anbefalede kvarter men

Afsæt allerede nu uge 46 og torsdag den 16. november 2017 til Matematikkens Dag. Deltagelse i konkurrencerne er helt gratis!

Programmering og koder

Matematikkens Dag 2017 Alsidig og lærerig temaundervisning for alle trin i årets bog. Gratis konkurrencer - husk tilmelding!

Med læseappen Maneno får eleverne en drage at passe.

ofte det dobbelte. Hun sagde, at når man skal passe dragen hver dag, så vil man jo læse mere, og da hun er let ordblind, satte hun stor pris på at kunne få læst ord op ved at klikke på dem. Og så er det godt, at der er et bredt udvalg af bøger, siger hun. Leg er med til at motivere Maneno er et eksempel på såkaldt “gamification”, hvor elementer fra spil får brugeren til at handle på en bestemt måde. Og det har i et pilotprojekt med Maneno vist sig at være en stærk motivator for læsning. – Vi har tidligere haft lidt svært ved at finde det helt rigtige værktøj til denne aldersgruppe. Men ud fra pilotprojektet kan vi se, at kombination af læsning og leg motiverer børnene og appen kan hjælpe til selvlæsning, fortæller Christian Randing, der er projektleder i Nota. Før beslutningen om at tilbyde Notas unge medlemmer adgang til Maneno blev truffet, lavede Nota et pilotprojekt, hvor 200 8-12-årige medlemmer af Nota fik mulighed for at prøve app’en. To tredjedele af forældrene i pilotprojektet oplevede, at deres børn var mere motiverede for at læse, og 61 pct. af forældrene tror, at deres børn vil blive ved med at bruge det dagligt. Dansklærer på Hvalsø Skole, Birgitte Granzom Thyssen har oplevet en positiv effekt på læsetests efter eleverne har brugt Maneno. – Maneno har været medvirkende til, at klassens resultat virkelig har rykket sig i positiv retning, så 96 % i»

I forbindese med Matematikkens Dag 2017 udgives bogen PROGRAMMERING OG KODER. Det store materiale i bogen giver forslag til spændende undervisning og aktiviteter i ugen op til Matematikkens Dag.

Konference Konferencen om Matematikkens Dag finder sted 29. september 2017 i Odense Congress Center. Hurtig tilmelding tilrådes på www.dkmat.dk

Tilmelding og bestilling Tilmeld din klasse til de gratis konkurrencer den 16. november på Matematikkens Dag og få adgang til Matematikkens Univers og MatematiKan frit i hele 4. kvartal 2017. Bogen PROGRAMMERING OG KODER kan nu bestilles på www.dkmat.dk Læs mere på www.dkmat.dk om tilmelding til konference og konkurrencer.

DKmat.dk

Matematik med glæde 13

Digitale læremidler Læseapp

uden læsevanskeligheder i hånden, så de ikke går i stå i bøgerne. Samtidig måler Maneno også brugerens læseniveau, så den ikke anbefaler bøger, der er for nemme eller svære for barnet. Læsning for alle Maneno-appen er lavet af to danske familiefædre, der oplevede, at deres egne børn havde brug for hjælp til at lære at læse. Derfor startede Jakob Kobber Petersen og Thomas Normann-Ekegren firmaet Knowl’ge, som står bag Maneno. – Vi vil hjælpe børn til at blive bedre til at læse, og det tror vi på, de gør ved at få succesoplevelser. Men det kræver øvelse, motivation og de rigtige hjælpeværktøjer Maneno er en app til iPad, hvor børn kan læse fra et bibliotek at få de succeser. Det er, hvad Maneno kan, siger Thomas af populære bøger. Normann-Ekegrenn. Derfor belønner Maneno heller ikke brugerne for min klasse placerer sig i middel og i over middel kategohvor hurtigt, de læser, men hvor lang tid, de læser. rien i den obligatoriske nationale test, siger hun. Forskning viser, at hvis børn læser et kvarter om dagen, forbedres deres læseniveau. Derfor belønnes børnene i Barnets egen læsedrage Maneno, hvis de læser femten minutter dagligt. Samtidig Maneno er en app til iPad, hvor barnet kan læse fra et kan de konkurrere på, hvor lang tid, de læser. bibliotek af populære bøger. Men samtidig har barnet Og den tilgang er man glad for i Nota. også sin egen “læsedrage”, som vokser fra et lille æg til en – Vi ser det som en fordel, at Maneno ikke er en app stor drage i takt med, at barnet læser. På den måde beløn- kun til unge med læsevanskeligheder. Maneno er lavet nes barnets læseindsats løbende, dels med en større og til alle børn, og derfor kan børn med læsevanskeligheder klogere drage og muligheden for at forbedre og udvikle være med på samme platform som deres klassekammerater i stedet for at skulle stigmatiseres ved at bruge andre dragen på andre måder. værktøjer, siger Michael Wright. Hvis det minder læseren om de Tamagotchier, der Indtil videre har Nota 5.000 licenser til Maneno, og var populære for tyve år siden, så er det ikke uden grund. samarbejdet løber i to år. Maneno er nemlig inspireret af ideen om at skulle fodre – Der er mange forskelog passe et dyr – men i stedet for bare at trykke på en lige slags læsehandicap, og Om Maneno knap, er det altså læsning, intet værktøj kan få alle voManeno er en ny og anderledes læse-app, der har til formål res medlemmer til at læse. der “fodrer” dragen. at hjælpe børn til at blive stærke læsere gennem “gamificaMen Maneno kan give Appen har dog ikke tion”, ved at passe og pleje en drage, der vokser, hver gang motivation for læsning og kun fokus på leg. Den inman læser – og der sker en masse andre ting også. deholder også værktøjer, glæde ved at bruge tid med Man kan læse en lang række børnebøger fra elskede forder gør læsningen nembøger, og det tror vi på fattere fra forlag som Carlsen og Alvilda, men også specialimere. Dels ved muligheder giver nogle af vores medserede børnebogsforlag som Tellerup og Flachs. lemmer en bedre mulighed for oplæsning af svære Nye børnebøger kommer til rådighed hver eneste måned, for at blive stærkere læsere, sætninger, fremhævning så man aldrig løber tør for læsestof og kan få børn involveret ● siger Michael Wright. af ord og opdeling af i litteraturens verden. lange ord. På den måde Læs mere om Maneno: www.maneno.dk holdes både børn med og Læs mere om Nota: www.nota.dk 14

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Lasercutter 3D-printer CNC-fræser

Makerspace On Wheels - Book CFU Absalons transportable makerspace Tilmeld dig nyhedsmail på: phabsalon.dk/cfu/nyhedsmail Mød os på: facebook.com/CFUabsalon phabsalon.dk/cfu

CFU Absalon lancerer Makerspace on Wheels - et transportabelt makerspace ud på din egen skole. Det består af en lasercutter, 5 3D-printere og 2 CNC-fræsere. Makerspace lånes til skoler på Sjælland i op til 2 måneder med et medfølgende introkursus for en klasse og dens lærere. Speciel intropris i skoleåret 17-18 er 2000 kr. som inkluderer: • Heldagskursus (9-15) sammen med en klasse og lærere (1 lærer pr. 25 elever) • Materialeforbrug ved kurset • Lån og telefonsupport i op til 2 måneder Derudover tilbyder vi også fagdidaktiske kurser ind i skolens fag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os: Mikael Scheby mks@ucsj.dk Tom Stub tosc@ucsj.dk Helle Melin hedm@ucsj.dk Book det nu hos CFU Absalon – dit CFU i Region Sjælland www.makerspaceonwheels.dk 15

Digitale læremidler

Culture eats data for breakfast Skal det fulde potentiale i datainformeret læring udfoldes, handler det ikke alene om de konkrete it-ressourcer, men lige så meget om kultur Af forlagsredaktør Elisa Nadire Caeli og forlagschef Peter Andersen, Dafolo A/S

eknologibegejstringen er stor, og teknologien tager hver dag syvmileskridt. Vi strør om os med begreber som eksempelvis big data og learning analytics. Nogle gange kan man i forlængelse heraf undre sig over, hvorfor skoleudviklingen ikke går stærkere, når den teknologiske udvikling nu går så stærkt? Måske fordi det mere handler om small data end big data? At få skabt en kultur, hvor data afmystificeres, gøres konkret og kobles til hverdagen i klasseværelset. Spørgsmålet kan sammenlignes med, hvorfor det tager måske i hvert fald fem til ti år, inden en skolereform sådan for alvor kan ses i praksis, hvis den da overhovedet kan det. Spørgsmålet er nemlig ifølge den amerikanske forsker i uddannelsesreformer og teknologier Larry Cuban ikke så meget, hvad reformer gør ved skolen – eller hvad teknologien gør ved skolen – men hvad skolen og dens kultur gør ved reformer, og hvad skolen og dens kultur gør ved teknologien (1990, 2003). Men en omskrivning af ledelsesprofessor Peter Druckers berømte læresætning “Culture eats strategy for breakfast”, kan vi sige, at “Culture eats data for breakfast”, hvis der ikke ombygges en adækvat læringskultur samtidig med indførslen af data og diverse it-ressourcer. For i vores begejstring for alle de data, vi kan trække på kryds og på tværs og forlæns og baglæns med søjlediagrammer på dette og hint, skal vi huske, at data ikke driver noget i sig selv. Data har potentialet til at ændre undervisning og læring, men data ændrer ikke i sig selv noget, uden at de bliver behandlet, fortolket og omsat til praksis. Derfor er

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Elisa Nadire Caeli,forlags

Peter Andersen, forlagschef

redaktør hos Dafolo.

hos Dafolo.

benævnelsen datainformeret pædagogisk praksis også at foretrække frem for benævnelsen databaseret eller data drevet pædagogisk praksis. Kontekst, kontekst, kontekst Derudover kan data ikke pege på konkret handling. Data er ikke noget quick-fix. Data kan vise mønstre, men de fortæller ikke i sig selv, hvad lærerne eventuelt skal gøre anderledes i undervisningen. Data er heller ikke neutrale, men de skal konstant fortolkes i den konkrete (skole) kontekst. Hvor ejendomsmægleren altid siger, at prisen på et hus beror på tre faktorer, nemlig beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed, siger de fremmeste forskere i datainformeret ledelse af læring, at succesen afhænger af

Dafolo

Læringsskala og trivselsskala giver lærerne et afsæt for at ar-

bløde som hårde, som giver mening for det enkelte team og den enkelte lærer. Data er altså ikke kun hårde data i form af eksempelvis testresultater, men også bløde data som lærerens systematiske observationer og supplerende samtaler. Dette gøres for at undgå dataoverload, for at afmystificere databegrebet og for at sikre, at lærerne kan bruge data til noget i deres konkrete arbejde i klassen. Datnow og Park (2014) beskriver det således: “What counts as ‘data’ has to go beyond achievement scores, and we must look beyond narrow assessments of student achievement” (s. 8) og videre: “…large-scale assessment may be useful for school and system planning, but they are less useful at the teacher or student level” (ibid.)

bejde med trivsel og læring.

tre faktorer, nemlig kontekst, kontekst, kontekst (Datnow & Park, 2014). Bemærk, at de ikke siger it-ressource, itressource, it-ressource. Data skal fortolkes i den konkrete kontekst og læringskultur. Data ændrer ikke i sig selv læringskulturen, hvorfor et vigtigt element i datainformeret pædagogisk praksis er “reculturing” (ibid., s. 47) – at vi faktisk har eller skaber en læringskultur forstået som et professionelt læringsfællesskab. Det gælder for eksempel om at få tydelige mål for databehandlingen, etablere gode strukturer og vaner (fx igennem en læringsdagsorden til teammøder) og udvikle konkrete redskaber til dagligdagens arbejde. Maskinrummet for en sådan reculturing er altså det konkrete lærerteam. Det betyder, at vi skal have data,

Læringsskala og Trivselsskala Et eksempel på hvordan small data kan supplere big data er it-ressourcerne Læringsskala og Trivselsskala, der er udviklet af cand.pæd.psych. og dr.phil Poul Nissen (2016). Disse to ressourcer kan dels måle, om eleverne lærer noget, dels om de trives. På den vis får læreren et afsæt for at arbejde med læring og trivsel – det stopper ikke ved de ● data, målingerne genererer.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Dansk Psykologisk Forlag

Hop og regn Dansk Psykologisk Forlag har udviklet materialet Aktiv Matematik i indskolingen, hvor matematikken kombineres med krop og bevægelse Af Christina Drejer

vis du går i første klasse, kan du øge din matematiske kunnen med en tredjedel, hvis du hopper din tabel i stedet for at sidde ned og remse den op. Således lyder en delkonklusion i rapporten “Forsøg med læring i bevægelse” fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, der udkom i januar 2015. – I førsteklasserne viste vores testning, at de børn, der arbejdede med fysisk aktivitet, havde en 35 procent større fremgang i matematik, end de børn der ikke havde aktiv matematik, lyder det fra Karsten Froberg, lektor ved Syddansk Universitet og medredaktør på rapporten. Et anderledes læringsrum På baggrund af den positive effekt af bevægelse i undervisningen, har Dansk Psykologisk Forlag udviklet materialet Aktiv Matematik i indskolingen, hvor matematikken kombineres med krop og bevægelse. Aktiv Matematik har som overordnet mål at fremme den matematiske forståelse ved at kombinere forskellige regningsarter og matematiske teorier med fysiske aktiviteter, der engagerer eleverne, sikrer deres aktive deltagelse og dermed skaber grundlag for læring. Eleverne bevæger sig:

Aktivitet 16 Regnememory • Kort 17

Aktivitet 16 Regnememory • Kort 18

Aktivitet 16 Regnememory • Kort 19

Aktivitet 16 Regnememory • Kort 20

AKTIV matematik i indskolingen Varenr. 1980-14 © Dansk Psykologisk Forlag 2015

Aktivitet 16 Regnememory • Kort 21

Aktivitet 16 Regnememory • Kort 22

Aktivitet 16 Regnememory • Kort 23

Aktivitet 16 Regnememory • Kort 24

AKTIV matematik i indskolingen Varenr. 1980-14 © Dansk Psykologisk Forlag 2015

Aktiv Matematik er beregnet til indskolingen. Her kombineres matematik med bevægelse. 18

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

• Med matematik: Bevægelse kobles til faget for at øge forståelsen. • Til matematik: Bevægelse kobles til faget for at gøre det mere kinæstetisk. • I matematik: Bevægelse er en forudsætning for at kunne løse opgaven. Aktiv Matematik understøtter forståelsen af, at fysisk aktivitet og bevægelse kombineret med matematik kan være med til at fremme elevernes motivation, læring og trivsel. I skolereformen sættes der fokus på at kunne gennemføre bevægelsesaktiviteter – både i den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning. Aktiv Matematik kan bruges inden for begge områder. ●

Aktiv Matematik er udviklet til at: • Gøre abstrakt læring konkret • Støtte og fremme elevernes læringsmål • Kombinere fysiske aktiviteter med matematik • Styrke faglig læsning i matematik • Læreren kan variere og differentiere aktiviteterne • Give læreren idéer til selv at videreudvikle lege og bevægelse i matematikundervisningen Aktiv Matematik indeholder: Lærervejledning med 30 forskellige aktiviteter, der alle er differentieret, så de kan tilpasses det enkelte klassetrin og bruges flere gange. For hver aktivitet fremgår det, hvilke matematiske kompetencer der understøttes af aktiviteten ifølge Fælles Mål for faget matematik. Aktiviteterne er forklaret grundigt med illustrationer, så de er lette at bruge i praksis. Lærervejledningen indeholder desuden syv forskellige evalueringsark, der dækker de matematiske områder, som beskrives i de 30 aktiviteter. Målbeskrivelserne i evalueringsarkene understøtter de Fælles Mål. Derudover er der 236 kort klar til brug til de forskellige aktiviteter fx stjerneløb, memoryspil og Stratego. Desuden indeholder mappen også ti store udstansningstal i plastik og to vindsler bukseelastik. Læs mere om AKTIV matematik på www.dpf.dk.

Genplant Planeten 2017

Genplant Planeten

Kære klasse

CO2

Van

Sukk

Plant træer for bedre klima

Ilt

CO2

Vi planter træer

Hvis I vil gøre noget godt for klimaet og for vores jord – så plant træer! Med Genplant Planeten planter børn og unge over hele Danmark træer for et bedre klima. I lærer om skov, træ, klimaforan dringer, undersøger hvad vi kan gøre ved dem – og arbejder med træe ts kredsløb og klimaet. I hæftet er der viden om og ideer til udeskolearbejd e med fem temaer: • Vi planter træer • Vi dyrker træer • Vi fælder træer • Vi bruger træ • Træ som grøn energi

Vi dyrker træer

At plante træer, dyrke sk oven bæredygtigt og brug e træ er en del af løsningen på klimaproblem et. Vi håber at Genplant Pla neten kan give jer lyst til at være med i det store og spændende arbej de for en mere bæredygtig verden, som all erede er i fuld gang.

Så frem med spaderne – og på m

ed røjserne. Vi genplanter

planeten!

Træ til grøn energi

Klimahilsen

PAPI R

Skoven i Skolen og Skovb

ruget i Danmark

Vi fælder træer

Til november kan elever atter plante træer for et bedre klima. Tilmelding dog senest 1. september

Har du nogensinde prøvet at sidde ved et bål? Det lyser og varmer, og du kan bruge varmen til at koge vand og lave mad over. Træ er fuldt af energi. Faktisk er det den sol-energi, som træet har samlet op, mens det voksede og lavede fotosyntese, som bliver frigivet igen. Man kalder det grøn energi eller bio-energi, fordi solens energi bliver bundet som kemisk energi i planter.

Undersøg træ som brænder

Tidernes morgen

for 1 kilo tørt træ er cirka 18 megajoule pr kilo træ. Til sammenligning er brændværdien i 1 kilo benzin 42,7 megajoule. Det gælder for de fleste træ-arter, da deres ved er bygget op på nogenlunde samme måde.

at lave ild ved at slå to flintesten sammen, så det gav gnister. De fandt også ud af, hvordan de kunne gemme ild i en lerkrukke og bære den med sig, når de vandrede. Ilden var årsagen til, at urmennesket kunne vandre ud af det varme Afrika og bosætte sig i koldere dele af verden. Og træ var basis for ild og varme indtil for et par hundrede år siden.

Hvad sker der, når træ brænder? Hvis du kigger opmærksomt på et bål, vil du kunne se hvordan ilden spalter træet til de bestanddele, som træ er bygget op af. Du kan se:

3 1

Klar røg: Det er CO2, som træet har optaget fra luften i sin fotosyntese og bundet som kulstof – og som nu frigives igen ved forbrænding.

Lys og varme: Det er den energi træet har fanget fra solen, som nu bliver frigjort.

Fotosyntese og forbrænding

Fotosyntese og forbrænding er modsatte processer. Se her: Sukker CO2

H2O

CO2

H2O

Hvid røg og saft som bobler: Det er vanddamp – altså vand, som træet har hentet i jorden – og som frigives som damp ved forbrændingen.

Druesukker = glykose bliver omdannet til cellulose (træ) og stivelse, som er træets madpakke.

Den CO2 som frigøres, når vi brænder træ af, kan optages i nye træer, hvis vi sørger for at plante nye skove.

Sort røg og kul: Det er det kulstof, som næsten hele træet består af. Dette kul er ikke forbrændt fuldstændigt til CO2. Hvis bålet ikke er varmt nok, omdannes træets kulstof til sorte, tjæreagtige stoffer.

Aske: Det er den del af træet, som ikke kan brænde. Det er de næringsstoffer – mineraler, metaller og salte – som træet har hentet i jorden.

CO2 4 30

Træets kredsløb og klim

Der er mange måder at hjælpe vores klima på. Dansk Skovforening har materiale til skolelever.

er er 100 gratis træer pr. klasse og i alt 50.000 træer at dele ud af, når Dansk Skovforening gennemfører klimaprojektet Genplant Planeten 6.-10. november, hvor skolebørn planter træer for et bedre klima. Vi tilbyder 100 gratis træer pr. klasse, og vi har 50.000 træer at dele ud af. Danske Planteskoler står for pakning og transport af træer til en aftalt adresse. Det er først-tilmølle princippet der gælder. Skoler kan deltage med en eller flere klasser. Træerne kan plantes på skolens egen jord, eller i skove som I selv har kontaktet og lavet en aftale med. Gratis undervisningsmaterialer Projektet retter sig især til natur/teknologi i indskolingen og mellemtrinnet, men andre fag og klassetrin kan også være med. Deltagende skoler får gratis undervisningsmaterialer om skov, træer og klima. Materialerne bygger på udeskole-pædagogik, hvor eleverne selv får fat i det de lærer om og arbejder med handlekompetence.

aet

Malene Bendix · Tegninge

r Eva Wulff

Godt for klimaet Der er to måder at formindske mængden af CO2 i atmosfæren: Vi kan udlede mindre CO2 – og vi kan fjerne CO2 fra luften og gemme den. Træer kan begge dele. Skoven har en nøglerolle for klimaet, fordi træer ved deres fotosyntese kan optage CO2 fra luften og lagre CO2 som kulstof i ved og i jordbunden. Klimaproblemet kræver at vi handler nu og tænker ● nyt. At plante træer kan være første skridt.

Om Genplant Planeten Genplant Planeten er blevet afholdt i 2009, 2010, 2015 og 2016. I alt har 90.000 børn plantet 240.000 træer over hele landet og er blevet klogere på klimaforandringer, og hvad vi kan gøre ved dem. Genplant Planeten er støttet økonomisk af Nordea-fonden, DONG, udlodningsmidler til friluftsliv, 15. Juni Fonden og Danske Planteskoler. www.skoven-i-skolen.dk

group tour’s i Evje m med pension

Træ er solens energi

Hvor meget energi er der i træ?

varme, som bliver udviklet, når et stof bliver Siden tidernes morgen har mennesker brugt Læs Den mere på: www.gtilenplan forbrændt fuldstændigt CO2 og vand, ild til atkvarme sig ved og lave mad. Allerede for kalt-plan eten.d og www.skoven-i-skole 300.000 år siden fandt urmenneskene ud af n.dk der man stoffets brændværdi. Brændværdien

Lejrskole

5. Træ til grøn energi

Vi bruger træ

5 da ge tur s fra k r..

98 9 8 17 1 00 77 www.grouptours.dk ww

2075,-

Inkl. sejla ds 4 x log t/r, bustran vandring i med pension sfer, , , kanotu r, rafting .

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Skoleelever i Greve Kommune kan se frem til tre daglige, kortvarige motionssessions i de faglige timer for at komme inaktivitet og skoletræthed til livs

Motion tre gange dagligt 7 .-klasseelever i Greve Kommunes folkeskoler kommer fremover til at motionere tre gange hver dag, efter kommunen har besluttet at benytte Skoleglæde.nu-initiativet. Alle lærerne for 5. til 8. klasse får samtidig kursus i, hvordan motion kan integreres ind i den daglige undervisning, så elever fra flere klassetrin også kommer til at motionere mere. Undersøgelser fra bl.a. WHO har dokumenteret skoletræthed og bundplaceringer i fysisk aktivitet for danske elever, og i januar offentliggjorde KORA en rapport, der konkluderede, at mere motion i undervisningen har en positiv effekt på elevernes læring og trivsel. – Vi kan høste virkelig mange positive gevinster ved at få eleverne til at røre sig. Derfor glæder jeg mig til at se effekterne af det her projekt, som gerne skulle give bedre

Stifter af Skoleglæde.nu, Henrik Leth hjælper med at sætte i gang med mere motion i skoledagen. 20

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

læring og trivsel i klasserne her i Greve Kommune, siger Greve Kommunes borgmester Pernille Beckmann (V).

Styrker eleverne socialt Sisse Baunsgaard, der er lærer på Damagerskolen i Greve oplever, at eleverne er glade for de nye øvelser, som ud over motion også involverer eleverne socialt – og kun kræver en lille indsats fra lærerne. – To drenge meldte sig frivilligt til at præsentere en øvelse fra Skoleglæde.nu. Den ene er normalt ret stille, men de her øvelser havde han styr på, og fik alles fulde opmærksomhed. Det synes de var ret sejt, og var meget stolte, siger Sisse Baunsgaard. – Eleverne sagde selv, at det at give et sidste pres under en fysisk øvelse, hvor fx de sidste squats gør ondt, kan overføres til de faglige fag. For selvom det er hårdt til sidst, så er det ekstra tilfredsstillende at gennemføre. Sisse Baunsgaard har siden introduktionen brugt Skoleglæde-øvelserne i alle timerne for at give eleverne et energi-boost, inden de skal sidde ned igen. Ud over Greve Kommune, har elever på andre skoler også lavet øvelserne. Det gælder skoler i Ringsted, Sorø, Frederikssund og Gentofte, og flere skoler er på vej. Grundlæggeren oplever, at interessen skyldes hvor lettilgængeligt øvelserne er. – Årsagen til at konceptet virker, og både elever og lærere på mellemtrin og i udskolingen er begejstret for portalen er, at vi har gjort det praksisnært og let for lærere at anvende. Filmene fra portalen overtager opgaven, så læreren kan holde fokus på det faglige, siger Skoleglæde. nu-stifter Henrik Leth. Skoleglæde.nu har oplevet en markant stigning i interesse, og har også hjulpet skoler i Ringsted, Sorø, Frederikssund og Gentofte med at flette tre gange ti minutters varieret motion ind i timerne henover en dag, hver dag.

Skoleglæde.nu På med boksehandskerne og i gang med kortvarige motions-breaks.

Stifteren af Skoleglæde.nu glæder sig over den stigende interesse. – Lav fysisk aktivitet har konsekvenser for både indlæring og mentale evner. Jeg har i mine år som skolelærer set, hvordan det kan skabe en negativ spiral. Men hvis man involverer både lærere, pædagoger og eleverne i fælles, fysiske opgaver, hvor alle kan være med, skaber det et langt bedre miljø for både samvær og indlæring, siger Henrik Leth.

Om Skoleglæde.nu Skoleglæde.nu gør det via forskellige fysiske øvelser let for elever og undervisere at øge den fysiske aktivitet i skoletimerne til gavn for øget sammenhold, indlæring og overskud til at tackle skolelivet. Konceptet indeholder teambuilding, coaching-øvelser og konflikthåndtering. Lærere kan let implementere øvelserne ved at afspille de korte guidede øvelser via nettet overfor eleverne. Henrik Leth har i samarbejde med et team af lærere udviklet portalen.

– Vi må anerkende at læreren har travlt og kort forberedelsestid, og at der er store krav til fagligheden. Vi skal huske at alle motiveres af at arbejde med det, som vi er uddannet til og har talent for. Man skal gøre det som man er bedst til, og så bede om hjælp til det vi ikke kan ● endnu.

Helt nye prøver til 6.-8. klasse I prøvesystemet Skriftsproglig udvikling er det nu også muligt at teste de store elever i sætningslæsehastighed og ordgenkendelse, og med den nye Staveprøve 4, tilbyder vi staveprøver helt fra 1.-8. klasse. Staveprøve 4 indeholder desuden automatiske analyser af elevernes fejl for væsentlige stavemønstre både på klasse- og elevniveau, så du nemt kan få et overblik over mulige læringsmål i stavning. Besøg hogrefe.dk/skriftsproglig og læs mere om Skriftsproglig udvikling og de nye prøver.

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum +45 35 38 16 55 info@hogrefe.dk www.hogrefe.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Karen Blixen kunne ikke kun skrive – hun var også god til at fortælle, så både små og store ører lyttede.

Blixen i børnehøjde

Tag klassen med til Karen Blixen Museet og hør om baronessen, der rejste til Afrika, skød løver, dyrkede kaffe, og som kom hjem igen og skrev nogle af verdens bedste historier Af Louise Estrup og Lene Brandt, skoletjenesten på Karen Blixen Museet

det øjeblik man som barn træder ind ad døren til Karen Blixen Museet begynder formidlingen af Karen Blixens univers. Det sker igennem fortællekunst for børn i et hus fyldt med gode historier, som blev skrevet lige præcis på Rungstedlund, Karen Blixens barndomshjem. Museets skoletjeneste ønsker at vække elevens nysgerrighed allerede i det tidlige skoleforløb – både hvad angår Karen Blixens fantastiske fortællekunst og spændende liv. Senere, ved den egentlige gennemgang

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

af Blixens tekster i udskolingen, vil eleven kunne drage nytte af såvel kendskab samt en allerede vakt interesse. Derfor introducerer skoletjenesten nye, spændende og vedkommende undervisningsforløb for indskolingen og mellemtrinnet. Gode historier og fantasi Karen Blixen levede et facetteret liv, som også kan formidles til de mindste i skolen. Hun skrev digte og

Karen Blixen Museet Karen Blixen var en pioner for sin tid. Og nu kan man i børnehøjde få et indblik i hendes liv og virke.

historier som otte-årig. De er bevaret og udstillet – man kan læse dem! Den rørende historie fra Den afrikanske farm om kiddet Lullu, som kom til at bo i Blixens hus, kan børn i indskolingen høre i en bearbejdet og forkortet udgave. Og historien om “Kongens brev”, fra “Skygger på græsset”, er oplagt at fortælle for børn på mellemtrinnet. Historien om “Storken”, som Blixen hørte som barn og aldrig glemte, men tog ved lære af, kan nutidens børn også høre og filosofere over. Hendes kærlighed til naturen, vilde dyr og fugle, kan de fleste børn identificere sig med og lære af. Karen Blixens rige fantasi og evne for at fortælle en god historie vil mange børn kunne lytte til og forstå. I parken kan man gå tur og se på fugle, tælle fuglehuse, og gå op til Blixens grav. Man kan sidde på en oldtidshøj, og få en fornemmelse af det 30 tønder land store fuglereservat, og dér høre om Blixens yndHun tog til Afrika og forsøgte lingsfugl nattergalen. sig som kaffebonde, men det

Dialogbaseret succes med. undervisning En skoletjeneste på Karen Blixen Museet vil altid være dialogbaseret, og ofte vil der indgå en kreativ, æstetisk opgave som aktiverer børnene. Den kan for indskolingen og mellemtrinnet bestå af rundvisning på museet, hvor eleverne ser Karen Blixens bolig med de originale møbler og får fortalt om Blixens barndom på Rungstedlund. var fortællinger hun fik størst

Tegninger fortæller historien I galleriet formidles Blixens værker, dels de tidlige tegninger, men især de mere kendte malerier fra Afrika over temaet “Malede Fortællinger”. Karen Blixens kunstneriske lys blev tændt som ung i form af små fine tegninger til

digte. I skitser fra hendes ungdom, tiden på tegneskolen og akademiet, og malerier fra Afrika opdager vi den samme fortællerske, som vi kender fra bøgerne – bare ikke i ord, men i billeder. Karen Blixens evne til at kunne iagttage et objekt, et landskab eller en persons karakteristika og så formidle dette så andre kan få del i iagttagelsen, er helt essentielt for enhver kunstner, uanset om man skaber billeder eller tekster. Maleriets billedunivers og den brede pallet af farver forlod aldrig Karen Blixens kunstneriske virke, men blev i stedet omsat til de smukkeste naturbeskrivelser og en intens optagethed af detaljer, som kun en kunstners blik registrerer. Det er fortællingerne, som findes i billederne, der ● danner rammen om forløbet for mellemtrinnet.

Safari-leg og historiefortælling Vælger man Blixen i børnehøjde, indgår også en safari-leg, hvor det gælder om at nedlægge vilde dyr på “savannen” med en bold. Her lægges vægt på, at få så mange kompetencer i spil som muligt hos børnene. Derudover bliver børnene inddraget i historiefortælling. Karen Blixen var en fantastisk historiefortæller. Når hun fortalte historier for sine venner på farmen i Afrika, blev hun for det meste opfordret til det. Hun bad sine tilhørere om at formulere den første sætning, derefter fortsatte hun selv. På næsten samme måde bliver børnenes fantasi sat i spil ved samlet historiefortælling. En person starter med en sætning, den næste i rækken fortsætter osv. Karen Blixen Museets skoletjeneste har med støtte fra Hørsholm Kommunes Sport,-Fritid og Kulturudvalg udviklet disse undervisningsforløb for indskolingen og mellemtrinnet, som udbydes fra efteråret 2017, med et lærerkursus for kommunens lærere d. 27. september. Læs mere om museets skoletjeneste på www.blixen.dk. Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Midtconsult

– I dag oplever vi ikke længere, at bygningen er en forhindring for noget, vi gerne vil – tværtimod!, siger Brian Rasmussen, skoleleder på Snejbjerg Skole.

Fra skimmelsvamp til indeklima i topklasse På Snejbjerg Skole har man fået skabt optimale rammer for elevernes læring. Skoleleder Brian Rasmussen fortæller om udviklingen fra forhøjet CO2 og skimmelsvamp til et indeklima i topklasse

en nye rapport “Indeklima i skoler”, der udkom i april, har igen sat fokus på indeklimaet i de danske skoler. Rapporten, som er udarbejdet af DTU og Alexandra Instituttet, viser, at mange elever tilbringer skoledagene i lokaler med en uacceptabel luftkvalitet. I de værste tilfælde kan det forringe indlæringen så meget, at eleverne præsterer 10 % dårligere end eleverne på de skoler, der har det bedste indeklima. At indeklimaet har stor betydning har skoleleder Brian Rasmussen oplevet på første hånd. Brian er skoleleder på Snejbjerg Skole, som i 2013 havde store problemer med skimmelsvamp og forhøjet CO₂ i den gamle skole. I dag har Snejbjerg fået en helt ny skole, som blev

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

projekteret af Midtconsult, og forskellen er til at tage og føle på: – Jeg synes, man kan mærke det tydeligt. Når du går rundt i klasselokalerne, og ungerne er derinde, så er luften en helt anden og bedre. Og vi kan se på vores trivselsmålinger, at elevernes svar på det fysiske omkring skolen her er langt mere positivt, end hvis du sammenligner med andre skoler. I dag oplever vi ikke længere, at bygningen er en forhindring for noget, vi gerne vil – tværtimod. Der er mange muligheder for at bruge de forskellige afdelinger og rum på mange forskellige måder, fortæller Brian Rasmussen.

Det sunde hjørne

En bygningsgennemgang af Midtconsult viser ofte muligheder for forbedringer af både indeklima og driftsøkonomi med en tilbagebetalingstid på under fem år.

❝

Valgte at bygge nyt Jeg synes, man kan mærke det tydeligt. Når til indeklima. Ofte vil en sådan gennemgang vise Midtconsult Rådgivende du går rundt i klasselokalerne, og ungerne mulighed for forbedringer Ingeniører har stået for at er derinde, så er luften en helt anden og bedre” på styringen af ventilaskabe de optimale rammer – Skoleleder Brian Rasmussen om den nye skole, som tions eller varmeanlæg, for elevernes læring på Midtconsult har projekteret. besparelsesmuligheder ved Snejbjerg Skole. Baseret på udskiftning eller ændring en kortlægning af skolens af anlæg samt mulighed tilstand stod det hurtigt for at indtænke nye teknologier i de eksisterende systeklart, at det i dette tilfælde ville være mest lønsomt at mer. Dette er forbedringer, der kan gennemføres med bygge en helt ny skole. I projekteringen af den nye skole blev der lagt særligt vægt på både ventilation, temperatur, en tilbagebetalingstid på under fem år, hvilket gør dem yderst rentable, og forbedrer skolernes driftsøkonomi og lys og akustik, som alle er vigtige faktorer, når der skal indeklimaet. skabes et godt læringsmiljø. En proces, der har haft stor Målinger foretaget af Midtconsult på Snejbjerg skole betydning for skolens ansatte, forklarer Brian Rasmussen: viser, at niveauet af CO₂ i dag er klart under kravene til – Byggeprocessen var tilrettelagt på en måde, så de et indeklima i topklasse. Men selvom målingerne er i føler, at de fik lov at give et input og var med i byggeprocessen. Så det er ikke Midtconsult og C.C. Contractor, topklasse, er det stadig vigtigt for Snejbjerg Skole at lytte der har bygget noget til lærerne. Lærerne har følt, at de til sine medarbejdernes tilbagemeldinger. Det har betydet, at man nu er i gang med at undersøge niveauet for har været med og givet et input både inden totalleverandøren blev valgt og i bearbejdningen undervejs. Så proluftfugtigheden på skolen. Deres erfaringer fortæller dem cessen har været god. nemlig, at investeringer i et godt indeklima betaler sig. ● Selvom det var tilfældet for Snejbjerg Skole, er det www.midtconsult.dk sjældent nødvendigt at bygge en ny skole for at forbedre indeklimaet væsentligt. Midtconsult kan foretage en bygningsgennemgang af din skole og kortlægge bygningernes tilstand og mulige indsatsområder i forhold Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Det sunde hjørne

Ved starten af skoleåret 2017/18 kunne eleverne på Køge Lille Skole rykke ind i en ny tilbygning med mere plads og bedre indeklima.

Godt gang i byggeriet på danske skoler

De kommende tre år vil danske kommuner bruge knap 18,6 mia. kr. på nybyggeri og renovering af skoler. Samtidig er der gang i byggeriet hos private skoler. Det gavner elever og personale på flere måder Af journalist Anneline Højrup

er er stor byggeaktivitet på skoleområdet i disse år. En ny rapport fra Byggefakta giver et samlet overblik over de 98 kommuners væsentligste investeringsprojekter fra 2017-2020, og skoler ligger højt på prioriteringslisten. Af de knap 71 mia. kr. kommunerne investerer de kommende år, bliver 26 % brugt på byggeri inden for skoler, uddannelse og forskning. Til sammenligning går kun 2 % til boliger. Rapporten indeholder også en liste over de største projekter i hver kommune, og i København omfatter seks af de ti største projekter nybyggeri, udvidelse eller renovering af skoler. Faktisk er hele 60 københavnske skoler blevet eller ved at blive renoveret, viser tal fra kommunens skole- og renoveringspakke 2017.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

“Når en skole helhedsrenoveres, bliver nedslidte klasselokaler, uhumske toiletter og udtjente skolegårde afløst af moderne fysiske rammer og et sundt indeklima. Skolerne får et omfattende løft af alt lige fra udskiftning af vinduer og toiletter over nye udearealer og belysning til energirenovering og klimatilpasning”, skriver Københavns Kommune i aftalen, som skal bringe ti års istandsættelse af byens skoler helt i mål. Private skoler bygger også nyt Også på de private skoler er der gang i tilbygning og renovering. Det oplever Dan S. Jensen, adm. direktør i Flexmodul, som producerer præfabrikerede modulløsninger.

InVentilate

Mange skoleinvesteringer har fokus på indeklimaet, og InVentilate har leveret rørløs ventilation til flere skoler, blandt andet Birkerød Privatskole.

– Vi leverer rigtig meget til skoler og daginstitutioner i øjeblikket – både enkelte klasseværelser og større tilbygninger, siger han. En af de skoler, der i løbet af sommerferien er vokset med en ny modulbygning fra Flexmodul, er Køge Lille Skole, som er blevet udvidet med tre klasseværelser til de ældste klasser, opholdsareal, forberedelsesrum og forbedrede toiletforhold. I alt 500 kvadratmeter fordelt på to etager. – Vi øger ikke antallet af elever i forbindelse med tilbygningen, men før byggeriet var der reelt kun plads til 150-180 elever, og vi er 220. Skolen er også nedslidt i nogle bygninger. Disse bliver dog ikke taget ud af brug men renoveret på et senere tidspunkt, fortæller Bjarne Jørnsgård, der er formand for bestyrelsen på Køge Lille Skole. Indeklima med stor betydning Mange danske skoler er bygget, før der blev stillet krav til indeklimaet og har derfor utilstrækkelig ventilation. Derfor er netop ventilation og forbedring af indeklimaet et fokusområde i mange af skolerenoveringerne. Og det er tiltrængt. Da DTU Byg og Realdania sidste år undersøgte indeklimaet på 50 skoler rundt omkring i Danmark, var der problemer i mere end halvdelen af klasseværelserne. Især i lokaler uden mekanisk ventilation stod det skidt til. Her var CO₂-koncentrationen højere end tilladt i næsten otte ud af ti klasselokaler.

– Vi får en del henvendelser i forbindelse med renovering af skoler, hvor man gerne vil installere ventilation i eksisterende lokaler uden at det bliver dyrt, besværligt og skæmmende for bygningen, siger Kim Friis Vedøe, salgschef i InVentilate, der producerer det rørløse ventilationssystem MicroVent, som installeres i væggen og skifter luften uden rør. Dermed optager ventilationen ingen plads i klasselokalet, hvor pladsen ofte er trang. MicroVent bliver blandt andet anvendt i Køge Lille Skoles nye fløj. – Ordentlig ventilation er ikke kun afgørende for trivslen. Tilstrækkelig udskiftning af luften giver også færre fraværsdage for elever og lærere. Og så har forskning vist, at en fordobling af ventilationen fra et lavt niveau medførte en fremgang i elevernes præstation på op til 14 procent, fortæller Kim Friis Vedøe. De kommende års milliardinvesteringer forventes altså ikke kun at give de fysiske rammer, men også eleverne, ● et løft. www.inventilate.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Living Art

Grundigt tjek af skolens indeklima Trivsel handler om at lærere og elever har det godt. Fysisk trivsel handler blandt andet om et sundt indeklima, der er med til at give alle et bedre arbejdsmiljø, mindske sygefraværet og stimulere elevernes læring

ånden på hjertet, kan du med sikkerhed påstå, at indeklimaet er perfekt i samtlige skolers lokaler? Er luften sund at indånde, falder lyset altid rigtigt, er akustikken optimal og er temperaturen behagelig både sommer og vinter? Living Art tilbyder din skole en tilstandsrapport om indeklimaet på disse vigtige områder. Hvert eneste lokale bliver tjekket både indvendigt og udvendigt, og der bliver efterfølgende udfærdiget en detaljeret rapport, som skolen kan bruge efter behov. Rapporten vil fortælle, hvad der fungerer godt i dag, påpege eventuelle fejl og mangler og graduere, hvor

Et sundt indeklima er vigtigt for trivsel på skolerne - både for lærere og elever.

Om skolernes indeklima Hver dag samles elever og lærere i lukkede lokaler fyldt med elektronisk stråling, lys,lyd- og temperaturpåvirkninger, kropsafsondringer, maddunster mv. Mange skoler er bygget i en tid, hvor der ikke var samme fokus på indeklima som i dag, og hvor lokalerne af samme grund ikke er indrettet til at matche det 21. århundredes udfordringer og krav. Men hvor der er problemer i dag, er der heldigvis også løsninger i morgen.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Luftkvalitet. Lugtgener fra uvaskede tæpper og gardiner, fugtigt tøj og madpakker kan elimineres via tekstiler med katalytisk effekt. Lysforhold. Sollys og halvmørke fjerner mange af fordelene ved iPads og smartboards. En effektiv mørklægningsløsning kan gøre forskellen. Lydforhold. Dårlig akustik ødelægger forståelse og koncentration. Helt enkle akustikpaneler kan fjerne de atmosfæriske gener. Temperatur. Solvarme og kulde giver i dag store udfordringer, som kan løses enkelt med de rigtige gardiner og persienner.

alvorligt det enkelte problem er. Tilstandsrapporten munder ud i en handlingsplan med forslag til forbedringer og et skøn over, hvad det vil koste at opnå de ønskede resultater. Øget fokus i Glostrup Fagkoordinator for Glostrup Ejendomme, Flemming Pedersen, der allerede har bestilt flere tilstandsrapporter til skolerne i kommunen udtaler:

Det sunde hjørne

Men en tilstandsrapport kan skolerne få et overblik over den øjeblikkelige sundhedstilstand - og løsninger på problemerne.

– Glostrup Ejendomme står for drift og vedligeholdelse af de kommunale ejendomme i Glostrup Kommune. Blandt mange opgaver, der skal løses, er der på det seneste kommet meget fokus på indeklimaet i bygningerne. Især på

Flemming Pedersen, fagkoordinator for Glostrup Ejendomme.

Tilstandsrapporten fra Living Art Det er virksomheden Living Art A/S, der udarbejder tilstandsrapporter for offentlige institutioner og kontorer. Tilstandsrapporten giver et overblik over den øjeblikkelige sundhedstilstand af samtlige skolers lokaler samt en handlingsplan for mulige forbedringer og et skøn over udgifterne. Skolen bliver vejledt om klima- og miljøvenlige muligheder gennem indretnig, gardiner, solafskærmning og akustikmuligheder. Ud over en forbedring af indeklimaet fører rapporten i mange tilfælde til besparelser på skolens varmeregnskab ved at påpege områder, der kan energioptimeres. www.livingart.dk

skolerne er der opmærksomhed omkring, hvordan klimaet i klasselokalerne er, og hvilken indvirkning det har på elevernes trivsel og indlæringsevne. – Gennem en samtale med Living Art, blev vi opmærksomme på, at det var muligt at få lavet en tilstandsrapporter af en ejendom rum for rum. Med en efterfølgende anbefaling i

forhold til indsatspunkter, var det en chance for Glostrup Ejendomme for at supplere vores kendskab til og viden om ejendommene set fra denne nye vinkel, hvor det var tiltag i forhold til indeklimaet, der blev fokuseret på. ●

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Københavns Universitet

Motion efter indlæring får børn til at huske bedre En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at motion, lige efter en læringssituation, kan medføre at børnene bedre husker det, de har lært

I forsøget indgik både løbetræning og holdspilstræning. Billedet er fra et lignende forsøg, som Center for Holdspil og Sundhed har udført. Foto: Hanne Kokkegård.

ørn bliver bedre til at huske det, de har lært, hvis de efter en læringssession bliver sendt af sted på en løbetur eller bliver sat i gang med at spille floorball. Det viser ny forskning fra Center for Holdspil og Sundhed på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. – Fysisk aktivitet kan forbedre børnenes hukommelse, når man placerer aktiviteten lige efter en læringssituation. Den største effekt opnås, når det er lige efter undervisningen, og når træningen foregår ved høj intensitet, fortæller lektor Jesper Lundbye-Jensen, som er ansvarlig for det nye studie. Placerer man fysisk aktivitet før undervisningen, så viser andre studier, at det kan kvikke børnene op og gøre dem mere læringsparate. Placeres fysisk aktivitet derimod efter undervisningen, kan forskerne se en positiv effekt på etableringen af hukommelse, og dermed på hvor godt børnene husker den opgave, de har øvet sig i på et senere tidspunkt. – Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, men de her undersøgelser kan hjælpe os til at blive klogere på effekterne af fysisk aktivitet, mekanismerne og de forskellige muligheder, der ligger i planlægningen af bevægelsesaktiviteter for børn. Udover idrætstimerne og bevægelse tænkt ind i undervisningen, giver det altså også mening at placere fysisk aktivitet både før og efter de boglige timer, siger Jesper Lundbye-Jensen. Krymmel på toppen Det nye studie har undersøgt effekten af fysisk aktivitet efter en enkelt læringssession og er foretaget blandt

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

77 børn i tredje og fjerde klasse på Bellahøj Skole i København. Børnene blev inddelt i tre grupper. En gruppe spillede floorball tre mod tre, en gruppe var på en løbetur og en kontrolgruppe holdt sig i ro. For alle tre grupper varede aktiviteten 20 minutter. Inden da havde alle børnene øvet sig i den samme færdighed, en computerbaseret præcisionsopgave, som de ikke havde prøvet før. Her skulle de øve sig i at følge figurer så præcist som muligt på en computerskærm ved at bruge musen. En time efter læringssessionen, et døgn og en uge senere blev børnene testet igen for at se, om de kunne huske, hvordan de skulle gennemføre opgaven. Mens de øvede sig i opgaven forbedrede børnene i de tre grupper sig lige meget. Men en uge senere præsterede de børn, der havde været aktive, gennemsnitligt ti procent bedre i deres tests end de stillesiddende klassekammerater. – Det er naturligvis læringssessionen og ikke den fysiske aktivitet, der er afgørende for om børnene lærer noget eller ej, men de ti procent, som vores undersøgelse viser, man kan opnå af forbedring igennem fysisk aktivitet, er da bestemt værd at få med. Det er krymmel på toppen, siger Jesper Lundbye-Jensen og understreger samtidig, at studiet fokuserer på effekterne af en enkelt lærings- og træningssituation og derfor ikke viser, hvad der ville kunne ske over en længere periode. Det er man ved at undersøge i andre studier. Det nye studie bygger videre på erfaringer fra flere lignende studier foretaget blandt voksne, men det er første gang sådan en undersøgelse gennemføres blandt børn og i deres naturlige læringsmiljø på deres skole, fortæller Jesper Lundbye-Jensen. Både løb og floorball er som aktiviteter nemme at implementere på en skole, mener Jesper Lundbye-Jensen. Valget faldt på floorball til denne undersøgelse, fordi det er en aktivitet, der benyttes i skolen, man får pulsen op af at spille floorball, og spillet er kendetegnet ved, at børn kan deltage på næsten lige fod. Studiet viste, at intensiteten blev meget høj, når børnene spillede floorball med hinanden. Børnene styrede selv intensiteten. Institut for Idræt og Ernæring og Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet forsker løbende i sammenhænge mellem fysisk aktivitet, motorik, kognitive funktioner og læring. Med rådgivning søger centret at implementere forskning til praksis med henblik på at skabe trivsel, inklusion og fastholdelse i fysisk aktivitet. ●

Det sunde hjørne

en anden verden midt i kbh lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst fra 5. klasse og opefter. ganske gratis.

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

En del af ÅF Midtconsult er en del af den svenske koncern ÅF. Vores ambition er at opbygge ÅF’s organisation i Danmark med udgangspunkt i de værdier og den kultur, Midtconsult har udviklet gennem mere end 40 år. På den måde bibeholder vi det nære samarbejde, samtidig med at vi som rådgivende ingeniører, kan tilbyde en bredere vifte af ydelser og kompetencer. Vi tror på, det skaber den største værdi for vores kunder. midtconsult.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Lydac

Skru ned for støjen med kreative akustik-miljøer

Vi diskuterer ofte folkeskoleelevers indlæringskurve, men glemmer det afgørende fundament: Kan de høre, det de skal? Nej, siger ekspert i akustik og peger på løsningen Af Mette Røhrmann Bau Foto: Karsten Skytteløv

kustikken er dårlig på rigtig mange skoler landet over. Eleverne reagerer uroligt og har svært ved at høre, det der bliver sagt. Og lærerne underviser i støj. Det er ikke et nyt problem – alligevel bliver det ikke løst. – Det store akustikproblem på skolerne bliver ved. Et problem som ikke bliver prioriteret i skolernes økonomi. Og det er synd for både børn og lærere, for der er mange gode og billige løsninger, der sænker støjen i klasselokalerne og dermed øger indlæringen, fortæller Karsten Skytteløv, ekspert i akustikregulering og direktør i Lydac Akustik. Han har i de sidste måneder turneret rundt til flere af landets folkeskoler for at opsætte nye kreative løsninger. Han peger på de rigtig gode og billige kreative akustikmiljøer som opslagstavler og fotos lavet på akustikplader, der udover at løse akustikproblemet også bidrager til stemning, kreativitet og æstetik på skolen. Et lydhelvede – I mange klasselokaler er dagligdagen et rent lydhelvede for både elever og lærere. Og det gavner på ingen måde, det skolerne er sat i verden for – nemlig faglig indlæring. Masser af undersøgelser viser, at indlæringen stiger hos elever, der lærer i gode akustikmiljøer, fastslår Karsten Skytteløv. Det altoverskyggende problem med dårlig akustik er, at overskuddet hos eleverne falder og konflikterne stiger.

Dekoration i klasselokale med Dæmpit Lyddæmpende Opslagstavler. 32

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Ny støjdæmpning fra LYDAC Akustik – LYDAC Ø der kan leveres i alle farver.

Den dårlige akustik opstår typisk, fordi efterklangstiden i lokalet er for lang. Lyde og stemmer kører rundt og bliver hængende i lokalet uden at dø ud. Derfor bliver lyden højere. Elever og lærere skal tale højere eller råbe for at blive hørt. Træthed, konflikter, stress og hovedpine tager til, når støjniveauet rammer loftet. – Dårlige lytteforhold giver dårligere resultater for eleverne. De kan ikke koncentrere sig om det, de skal høre. Koncentrationen falder, når akustikken er dårlig, og både elever og lærere bliver mere trætte op ad dagen, fortæller Karsten Skytteløv. Problemet er til stede, fordi de bygningsmaterialer, der er brugt på mange skoler, er fra en tid, hvor man ikke var særligt opmærksom på at sikre gode lydforhold. Derfor findes problemerne på næsten alle folkeskoler, der er bygget for mere end fem-ti år siden. – Efterklangstiden ligger ofte på mere end det dobbelte af, hvad den burde, og selvom hverken elever eller lærere tænker over det i det daglige, så er det noget, der

Det sunde hjørne Dæmpit komfort fra Lydac Akustik i klasselokale – meget effektivt og let at montere.

❝

I mange klasselokaler er dagligdagen et rent lydhelvede for både elever og lærere. De bygningsmaterialer, der er brugt på skolen, er fra en tid, hvor man ikke var særligt opmærksom på at sikre gode lydforhold. Derfor findes problemerne på næsten alle folkeskoler, der er bygget for mere end fem-ti år siden.” virkelig mærkes hver dag i negativ retning, pointerer Karsten Skytteløv. Få øjnene op Ifølge Karsten Skytteløv skubber mange skoler problemerne foran sig år efter år. – Der er selvfølgelig uvidenhed på området, men for mange skolers vedkommende er problemet for længst afdækket gennem lærernes arbejdspladsvurderinger. Støjniveauet og dårlig akustik er et emne, der i de senere år har optaget både eleverne, lærerne og forældrene. Når der trods viden ikke er sket noget på skolerne, skyldes det ifølge Karsten Skytteløv udelukkende økonomien. – Akustikken er totalt nedprioriteret. Det er en stor fejl, for det er et af de områder, hvor skolerne meget hurtigt vil mærke en markant forskel, når vi taler elevernes

Om Lydac Akustik Lydac Akustik har gennem 30 år været leverandør af akustikløsninger til skoler over hele landet. Virksomheden tilbyder gratis akustik-analyser på skoler i hele landet. Al rådgivning har det udgangspunkt, at skolen skal have den bedste akustikløsning til en økonomisk fordelagtig pris. Skolen modtager analyser og beregninger på efterklangstid samt forslag til forbedringer. Lydac Akustik arbejder med mange former for akustikregulering til skoler. Pladerne kan bruges som en del af skolens indretning og være fx opslagstavler eller billeder. Lydac benytter også systemet Dæmpit Komfort, der bliver sat op i eksisterende lokaler, uden at der skal flyttes på ventilation eller el. Systemet kan sættes op af skolens egen serviceleder. www.lydac.dk

Dekoration i klasselokale med Silent Deco Flexible med verdenskort.

trivsel og indlæringskurve. Mange skoler tror akustikregulering kræver en totalrenovering og er dyrere, end det faktisk er, fortæller Karsten Skytteløv. – Jeg mener, det er på tide at tage elevernes indlæring alvorligt og sikre at undervisningslokalerne øger indlæringen frem for at sænke den. Larm er langtfra altid et problem, lærerne kan tysse ned. Det er rammerne, den er ● gal med, fastslår Karsten Skytteløv.

Oplev historie,

aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2017

Lejrskole i Sønderjylland? Danhostel Sønderborg-Vollerup. • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum. • Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers. • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet. • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter. • Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.6401.dk Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Sex og Samfund

Elever dyster i nyheder om krop og idealer Med temaet krop og idealer giver Mediekonkurrencen 2018 6.-10. klasse mulighed for at forholde sig kritisk til de normer og idealer, der får mange unge til at mistrives i jagten på “det perfekte”

e sociale medier flyder over med glansbilleder af det ideelle liv og den perfekte krop. Ligesom reklamer, film og musikvideoer ofte fremstiller kroppen fejlfri – og langt fra det, man ser i spejlet. Hvad gør det konstante møde med den redigerede krop ved de unges selvopfattelse – og selvværd? Og hvad er det for normer og idealer, der skaber de urealistiske forestillinger om, hvordan vores liv og krop skal se ud? Mediekonkurrencen, der i 2018 finder sted for femte gang, sætter fokus på krop, normer og idealer. Fra uge ni til tolv i det kommende år får 6.-10. klasse landet over mulighed for at dykke ned i de journalistiske genrer og agere nyhedsredaktion med krop og idealer som omdrejningspunkt. Eleverne vælger selv, om de vil deltage i konkurrencen med en avis eller et nyhedssite.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Om krop og idealer • Hver sjette 13-årige er utilfreds eller meget utilfreds med sin krop • Børn og unge, der ikke tænker så meget på deres vægt, er mindre ensomme • Flere børn og unge, der er tilfredse med deres krop, vurderer, at de er en af dem, de andre gerne vil være sammen med • Flere børn og unge, der er tilfredse med deres krop, er også glade for at gå i skole • Flere børn og unge, der er tilfredse med deres krop, vurderer, at de er en af de dygtigste i skolen (Kilde: Børnerådet og CEFU)

Det sunde hjørne Mange unge har en overdreven fokus på kropsidealer, der får dem til at jage det “perfekte”.

forestillinger om, hvordan man skal se ud for at være “perfekt”, sund – og have det godt, siger Lone Smidt. Når Mediekonkurrencen løber af stablen, vil elever og lærere blive hjulpet på vej med blandt andet online-værktøjer, elevsite, hotline og undervisningsmateriale. Det hele afsluttes med en event, hvor de ● bedste aviser og de bedste nyhedssite kåres.

Jagten på det perfekte Det er JP/Politikens Hus, der inviterer eleverne til at dyste i nyheder – i år med Sex & Samfund og Mary Fonden som partnere. Mediekonkurrencen retter sig mod dansk, engelsk, samfundsfag, historie, geografi og kristendom og kommer til at ligge i forlængelse af Sex & Samfunds årlige seksualundervisningskampagne Uge Sex, der i 2018 ligeledes har fokus på kroppen. – På den måde kan man som lærer give eleverne mulighed for først at tilegne sig viden om krop og idealer gennem seksualundervisning – og bagefter bruge den viden i et medieproducerende perspektiv, fortæller Lone Smidt, der er pædagogisk konsulent hos Sex & Samfund. Hun glæder sig over at kunne invitere lærere for 6.-10 klasse at sætte fokus på en vigtig problematik ud fra to forskellige vinkler: – Alt for mange unge er utilfredse med deres krop – og mistrives, fordi de føler sig uperfekte. Med Uge Sex og Mediekonkurrencen får de unge mulighed for at undersøge og forholde sig kritisk til, hvad der skaber deres

Om mediekonkurrencen Årets tema: Elsk dig selv – krop og idealer I 2018 er det Sex & Samfund og Mary Fonden, der er partnere på Mediekonkurrencen. Desuden støtter Ole Kirks Fond og Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet konkurrencen Alle 6.-10. klasser kan være med i konkurrencen – og det er gratis Hver klasse laver deres egen online nyhedssite og/eller avis og modtager efterfølgende 1.000 eksemplarer af avisen trykt på rigtigt avispapir Eleverne kan integrere filmproduktion, artikelskrivning, sociale medier, blogging, research, reportage og interviews Mediekonkurrencen retter sig mod dansk, engelsk, samfundsfag, historie, geografi og kristendom. Den trykte avis produceres i ”Newsdesk” – JP/Politikens Hus’ didaktiske avisværktøj til skoleelever Vinderne kåres og præmieres i forskellige kategorier og aldersgrupper Tilmelding på www.newsdesk.dk Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Nyt fra undervisningsministeriet Toptekst

Investering i digitale læremidler En opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at kommunerne i 2016 har brugt 64,6 mio. kr. ud af de afsatte 65 mio. kr. i puljen til medfinansiering af digitale læremidler svarende til 99 % af de afsatte midler. Via puljen kan kommunerne få medfinansieret 50 % af deres udgifter til digitale læremidler, dog op til et bestemt tilskudsloft baseret på

antallet af elever i kommunens skoler. Udnyttelsesgraden på 99 % af puljemidlerne er den største udnyttelsesgrad hidtil. Med tilskuddet fra puljen er efterspørgslen blevet stimuleret, og det har resulteret i et langt større udbud af digitale læremidler, så kommunerne i dag har mere at vælge imellem. Fra 2012 til 2016 er antallet af tilskudsberettigede

digitale læremidler således steget fra 129 til 500. Samtidigt understøtter puljen, at indkøb til digitale læremidler hjælper med at skabe mere varierede undervisningsformer i det digitale klasseværelse, og bidrage til motiverede elever. Opgørelsen over kommunernes forbrug af puljemidlerne i 2016 viser, at mange kommuner bruger flere penge på

digitale læremidler end det, de kan få tilskud til. Puljen er en del af den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen og følges af en række øvrige initiativer, der skal skabe mere viden om den bedst mulige brug af it og digitale læremidler i undervisningen.

elever i 8. klasse i dansk- og matematiktimerne. Resultaterne fra projektet viser, at det er lykkedes at styrke elevernes oplevelse af inddragelse i undervisningen markant. Projektet viser også, at det fra politisk side er muligt at iværksætte tiltag, der øger elevinddragelsen i undervisningen. Undersøgelsen har vist positive effekter i matematikundervisningen, men de

stærkeste positive effekter har vist sig i danskundervisningen. Samtidig peger resultaterne på, at projektet har bidraget positivt til lærernes kompetencer. Forsøget viser dog ingen signifikant effekt på elevernes generelle faglighed, trivsel og samfundsengagement.

Elevinddragelse er klar Med folkeskolereformens målsætning om at styrke elevinddragelsen på landets skoler har Danske Skoleelever og Aarhus Universitet med finansiering fra Undervisningsministeriet gennemført et forsøgs- og forskningsprojekt. Projektet har undersøgt effekterne af to forskellige indsatser med elevinddragelse samt fokuseret på at øge elevinddragelsen i undervisningens planlægning,

udførelse og evaluering gennem opkvalificering af lærernes elevinddragelseskompetencer. Projektet blev gennemført i 2014/2015 i 265 tilfældigt udvalgte skoleklasser fordelt på 48 af landets kommuner. Gennem indsatsen er der arbejdet systematisk med øvelser og værktøjer tilrettelagt som aktionslæringsforløb. Projektet har taget afsæt i at inddrage

Obligatorisk prøve i tysk i Tønder Kommune Tønder Kommune har et ønske om, at kommunens elever opnår et karaktergennemsnit i tysk, som minimum er på højde med karaktergennemsnittet i engelsk. Siden 2015/2016 har der været et øget fokus på tysk fra børnehaveklassen til 9. klasse i Tønder Kommune.

En elev, som begyndte i børnehaveklassen i 2015/2016, vil således efter endt skolegang have haft over 200 timers tysk mere, end hvad det vejledende timetal for tysk tilskriver. Tønder Kommune har derfor en stor interesse i at følge udviklingen i elevernes

faglige færdigheder i tysk med henblik på at vurdere, om indsatsen på tyskområdet står mål med outcome, herunder prøveresultater. Tønder Kommune ønsker derfor at iværksætte et forsøg, hvor alle elever i 9. klasse obligatorisk skal til prøve i

både mundtlig og skriftlig tysk udover de eksisterende 9.-klasseprøver. Tilladelsen til forsøget gives for en treårig periode med mulighed for forlængelse.

Nyt valgfag skal ruste eleverne til mødet med den digitale udvikling På baggrund af stor interesse fra erhvervslivet og særligt it-branchen gennemfører Undervisningsministeriet nu et forsøg med valgfaget “teknologiforståelse”. Formålet med faget er, at den enkelte elev opnår en kritisk forståelse af informatikkens muligheder og rolle i det demokratiske 36

digitale samfund, og eleverne skal både analysere og producere digitale produkter. 13 udvalgte skoler gennemfører forsøget. Samtidig opsamler man erfaringer med, hvilke udfordringer faget giver lærere og elever, og med hvordan man bedst understøtter lærernes kompetenceudvikling

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

på dette nye fagområde. Erfaringsopsamlingen skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt faget skal oprettes som fast fag i fagrækken i folkeskolen. Fagformål, mål og læseplan vil være tilgængelige på Emu. dk, og her vil der også blive lagt inspirationsmateriale, som

andre skoler kan bruge, efterhånden som det bliver udviklet i forsøget.

Brugte skoletasker Arnold Busck i Købmagergade-butikken har doneret penge og indsamlet skoletasker, der kan købes i Red Barnets børnegenbrugsbutik i Rosengården i København.

Red Barnet og Arnold Busck indsamler brugte skoletasker over hele landet til glæde for udsatte børn

Brugte skoletasker giver udsatte børn bedre børneliv

ed Barnet har indledt et samarbejde med boghandlerkæden Arnold Busck, hvor brugte skoletasker kan få stor betydning for udsatte børn både herhjemme og i resten af verden. I en måned har det været muligt at aflevere sin brugte skoletaske i en af de 30 Arnold Busck-butikker rundt om i landet, der så donerer de indsamlede tasker til Red Barnets børnegenbrugsbutikker. Her bliver de brugte tasker solgt billigt til fordel for Red Barnets arbejde. Samtidig donerer Arnold Busck 25 kroner pr. indsamlet skoletaske til Red Barnet. Indsamlingen af skoletasker fortsætter frem til 11. september. En vigtig del af fællesskabet Børn fra fattige familier bærer ofte rundt på en følelse af at være anderledes, og de forsøger at skjule familiens økonomi for omverden. Fælles for de børn, der oplever afsavn enten socialt, økonomisk eller Jonas Keiding Lindholm, genekulturelt, er, at de ofte isoralsektrær i Red Barnet. lerer sig og har færre venner end deres omgivelser og klarer sig dårligere i skolen end deres kammerater. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst, og derfor arbejder Red Barnet for at give udsatte børn et bedre liv – blandt andet ved at give oplevelser til børn fra de dårligst stillede familier og hjælpe børn og deres familier med at blive en del af et godt fællesskab. – Det er blandt andet det arbejde, Arnold Buscks butikker og kunder er med til at støtte. Både fordi de

Brugte skoletasker sælges igen.

indleverede, brugte tasker sælges i vores 18 genbrugsbutikker, så andre børn kan få glæde af dem, men også fordi salget af skoletaskerne blandt andet går til vores arbejde med vores mange sommerlejre og familieklubber for sårbare og udsatte børn i Danmark. Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange børnefamilier vil benytte sig af muligheden for at støtte en god sag med den eller de brugte skoletasker, der ligger hjemme i skabet, siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red Barnet. Børn i verdenen Overskuddet fra Red Barnets 18 genbrugsbutikker går til arbejdet for at hjælpe de dårligst stillede børn lokalt, nationalt og internationalt. Det betyder, at salget i genbrugsbutikken er med til at støtte projekter for både udsatte børn i lokalområdet og for børn ude i verden. Pengene fra salget af en brugt skoletaske svarer fx til en måneds skolegang til et barn i Syrien, rent vand til tre ● børn i en måned eller penicillin til fem syge børn. Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Børnerettighedsdagen 2017:

Styrk dine elevers viden om børn på flugt På børnerettighedsdagen den 20. november kan skoler sætte fokus på vilkårene for flygtningebørn sammen med Red Barnet. Det sker bl.a. med nye undervisningsmaterialer til alle klassetrin og aktiviteter på skoler i hele landet

erden oplever lige nu det største antal mennesker på flugt siden 2. Verdenskrig. Over 65 millioner mennesker er på flugt fra krige og katastrofer, og halvdelen af dem er børn. Hvordan kommer de i skole? Hvorfor rejser nogle af dem uden deres forældre? Kan de få et godt liv i Danmark? Spørgsmål som disse opstår hos skolebørn, der hører om flygtninge i fjernsynet, eller som får nye klassekammerater, der har været på flugt. Flygtningebørns rettigheder krænkes Red Barnet vil gerne gøre danske skoleelever klogere på deres egne og flygtningebørns rettigheder, og derfor har børneorganisationen valgt temaet “Børn på flugt – i Danmark og resten af verden” til børnerettighedsdagen den 20. november. – Børnerettighedsdagen er en glædelig dag, hvor vi fejrer, at alle børn har rettigheder. Men det er samtidig

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

en anledning til at tale om, at nogle børn i verden får krænket deres rettigheder. Det gælder i høj grad for børn på flugt, fortæller Red Barnets generalsekretær Jonas Keiding Lindholm. Kom helt tæt på flygtningebørn Op til børnerettighedsdagen udgiver Red Barnet tre nye undervisningsmaterialer – et til hvert grundtrin – som gennem personlige fortællinger og interaktive spil giver indblik i flygtningebørns hverdag – både i deres hjemlande, under flugten, og når de kommer til Danmark. Materialerne er forankret i Fælles Mål og giver eleverne mulighed for at opleve ligheder og forskelle mellem flygtningebørns og danske skolebørns hverdag. – For mange skoleelever i Danmark er tryghed, skolegang og fritid en selvfølge. Sådan er det desværre ikke for mange af verdens flygtningebørn. Det er mit håb, at årets børnerettighedsdag – udover at øge elevernes kendskab

Børnerettighedsdagen

På børnerettighedsdagen 2016 lavede Østerbro Lilleskole en happening på Kultorvet i København. Iført hjemmemalede t-shirts lavede de akrobatik, sang om børns rettigheder og afslutningsvis holdt en af eleverne en brandtale om børns rettigheder for de nysgerrige tilhørere. Foto: Louise Dyring Mbae/Red Barnet.

til egne rettigheder – giver dem et internationalt perspektiv, siger Jonas Keiding Lindholm.

en lang række forslag til udadrettede aktiviteter, Børnerettighedsdagen markerer årsdagen for vedtagelsen af som gennem leg og kreatiFN’s børnekonvention. vitet sætter fokus på børns Red Barnet sætter hvert år et nyt tema for børnerettigrettigheder og børn på hedsdagen med nye materialer og aktivitetsforslag til alle Ballonopsendinger flugt. Aktiviteter som balgrundtrin. lonopsending, rettighedsog sammenhold Tilmelding sker via stafet eller optog i byens Udover at arbejde med de www.redbarnet.dk/børnerettighedsdag. gader er en god mulighed nye undervisningsmateriaDet er gratis for skoler at deltage, og tilmeldte får tiller på børnerettighedsdafor at vise lokalsamfundet, sendt inspirationskatalog og pynt til at lave en festlig gen eller i ugerne op til, har at skolen tager børns retmarkering. tigheder alvorligt. Red Barnets skoletjeneste Samtidig ryster børnerettighedsdagen eleverne sammen på tværs af årgange, fortæller Sidser Andersen, lærer på Kerteminde Byskole: – Det føles rigtig godt at fejre børnerettighedsdag, og det er relevant for både elever og lærere – for alle. Der er en god stemning på dagen, og det samlede fokus på børnerettigheder giver energi og sammenhold på skolen, fortæller hun. Sidste år markerede over 46.000 børn fordelt på 244 skoler børnerettighedsdagen sammen med Red Barnet. Det er det hidtil største antal deltagere. Men der er plads til mange flere. Red Barnets ambition er, at alle skoleelever i Danmark skal kende deres rettigheder, så derfor håber børneorganisationen at slå rekord i antal deltagere Pigen på billedet hedder Ahin. Hun er et af de flygtningebørn, igen i år. indskolingselever kan møde i undervisningsmaterialet “Min ven Skoler, som tilmelder sig børnerettighedsdagen, får fra Syrien”. Ahin befinder sig ved den tyrkiske grænse og fortilsendt et inspirationskatalog og pynt til at lave en festlig tæller om krig, drømme, håb og venskab. Foto: Lars Schmidt/ ● dag. Det er gratis at deltage.

Om Børnerettighedsdagen

Face the World.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Naturvidenskabsfestival

150.000 børn og unge skal udforske verdens tilstand Med en millionbevilling fra Nordea-fonden får skoleelever i hele Danmark mulighed for at udforske og undersøge deres nye verden fra det helt nære til de fjerneste galakser. Alle skoleprojekter løber af stablen under den nationale Naturvidenskabsfestival i slutningen af september

åde den mindste lille myre og den største af universets planeter bliver undersøgt, når tusindvis af skole- og gymnasieelever i september dykker ned i temaet “Min nye verden”. Nordeafonden har uddelt 1,5 mio. kr. fra den naturvidenskabelige festivalpulje til temaet med det formål at højne danske elevers naturvidenskabelige kompetencer. Et rekordhøjt antal undervisningssteder, i alt 105, har fået del i den økonomiske håndsrækning til at gennemføre deres projekt om den nye verden, der afvikles under den nationale Naturvidenskabsfestival fra d. 25. – 29. september 2017. Skolerne kan modtage op til 15.000 kr. hver. – Festivalen og den økonomiske håndsrækning fra Nordea-fonden giver en mulighed for at arbejde på nye måder ude på skolerne og dermed at få eleverne til at tænke i nye baner. Vi vil gerne have eleverne til at opdage, at science er spændende og helt nødvendig for at nå i mål med de tiltag, den nye verden kræver, siger programleder for Naturvidenskabsfestival, Estrid Brandorff.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Det nære og det fjerne Med årets tema “Min nye verden” er der fokus på det helt nære og individuelle, det der er tæt på eleverne og deres hverdag og på det fjerne og globale, der handler om hele verden. Men også på, hvordan det nære og fjerne påvirker hinanden. Det er Astra, Danmarks nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, der står bag Naturvidenskabsfestival, som i år afvikles for 16. gang, og projekterne på grundskoler og gymnasier er allerede ved at tage form. Eleverne og lærerne kan sammen stille spørgsmål som fx: Hvordan tilpasser dyr og planter sig til klimaforandringer? Skal vi bo på Mars i fremtiden? Hvilke teknologier skal vi satse på? Eleverne kan arbejde med emner som teknologi og ressourcer, naturen lokalt og globalt, menneskets sundhed, vand-luft-vej, stoffer og energi – og ● endelig Jorden og solsystemet. Se også www.Naturvidenskabsfestival.dk

Messer og events Kommende messer og konferencer

Ny viden og input Der er masser af muligheder for at styrke sin viden på skoleområdet, uanset om man er leder, lærer eller anden fagperson. Her er et lille udvalg af kommende messer og konferencer

En mere motiverende og varieret skoledag Danmarks kommuner og skoler er godt i gang med arbejdet med omstillingen til en ny skole. Flere steder kæmpes der dog med at få elementerne til at blive et hele i den mere motiverende og varierede skoledag. Der er stadig behov for mere viden og inspiration til, hvordan man konkret kan gøre de fire reformelementer til en naturlig del af hverdagen.

Målet med konferencen er at støtte kommuner og skoler i at udnytte potentialet i åben skole, understøttende undervisning, motion og bevægelse samt faglig fordybelse. Der stilles skarpt på følgende elementer: • Den åbne skole • Faglig fordybelse • Understøttende undervisning

• Motion og bevægelse Konferencen vil både indeholde oplæg fra forskning og praksis, hvor deltagerne får mulighed for at drøfte temaerne med henblik på at identificere god praksis.

understøttende undervisning og motion og bevægelse.

Målgruppe:

Tilmelding på www.kl.dk

“Disruption i skoler og dagtilbud” vil ud over en markedsplads med inspirerende stande også byde på oplæg rettet mod praksis i skoler og dagtilbud, samt fremadskuende perspektiver på teknologiens betydning for børn og unge.

Målgruppe:

Tid og sted:

2. oktober 2017 på Comwell Conference Center, Center Blvd. 5, 2300 København S

Kommuner, skoler og aktører med interesse for åben skole, faglig fordybelse,

Disruption i skoler og dagtilbud Det 21. århundredes kompetencer er under debat verden rundt, og flere og flere lande sætter computermæssig tænkning, problemløsning og kodning på skoleskemaet. World Economic Forum har forudsagt, at 65 pct. af de børn, der starter i folkeskolen nu, vil ende i jobtyper, vi slet ikke kender i dag. Der tales

om den fjerde industrielle revolution. Det er nødvendigt at ruste vores børn til en virkelighed, vi endnu ikke kan definere. Her fungerer digitale platforme og læremidler understøttende og udgør et vigtigt element i kvalitetsudviklingen både i dagtilbud og folkeskolen til gavn for børn og unges læring, trivsel og udvikling.

Skolechefer, dagtilbudschefer, forvaltningsledelse, skoleledere, dagtilbudsledere og ressourcepersoner på områderne.

Tid og sted:

26. oktober 2017, IBC Innovationsfabrikken, Birkemosevej 1, 6000 Kolding Tilmelding på www.kl.dk

Konference om ledelse af læring og trivsel Konferencen er en opfølgning på KL’s klyngesamarbejde med 21 kommuner om ledelse af børns læring og trivsel, som har fundet sted i 2016-2017. I klyngesamarbejdet har der været fokus på den nye ledelsesopgave på 0-18-års området, som i høj grad bliver tværprofessionel og tværorganisatorisk. På konferencen vil

der være inspirerende oplæg fra både kommunale nøglepersoner og forskere. Der vil endvidere være tid til kommunal refleksion over den kommunale ledelsesopgave, som er under stor forandring, ligesom der vil være fokus på de erfaringer og den viden, som de deltagende kommuner i klyngesamarbejdet

har opbygget. Herunder vil der bl.a. blive fokuseret på brug af data i forbindelse med ledelsesopgaven.

Målgruppe:

Indholdet er relevant for kommunale direktører, chefer og øvrige nøglepersoner samt decentrale ledere, som indgår

i den tværgående ledelse af 0-18-års området.

Tid og sted:

29. november 2017, Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena, Møllevej 15, 4000 Roskilde Tilmelding på www.kl.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Messer og events

Faglig fest Når Skolelederforeningens årsmøde i november slår dørene er op, er det som sædvanlig med et spækket program med fagligt input og fest

Uddannelsesordfører for Alternativet Carolina Magdalene Maier.

verskriften for årsmøde 2017 er ‘‘Folkeskolen. Vores. Hele livet.” Over to dage er programmet spækket med faglig inspiration, netværk, veloplagte oplægsholdere, en stor udstilling samt medlemsfest. “Ballet” åbnes af formanden Claus Hjortdal efterfulgt af morgensang og velkomst af Aalborgs borgmester Thomas Kamstrup Larsen. Dernæst tager undervisningsminister Merete Riisager over. Hun deltager efterfølgende i torsdagsanalysen ”Folkeskolens samfundsmæssige betydning” sammen med Claus Hjortdal, Charlotte Rønhof, underdirektør for DI, uddannelsesordfører for Alternativet Carolina Magdalene Maier. Senere på dagen er der oplæg af historiker, dr. Phil. Bo Lidegaard under titlen: “Det danske velfærdssamfund – hvor kom vi fra, og hvad bliver det til?” Mellem de forskellige oplæg er der mulighed for at besøge udstillingen, hvor adskillige aktører i forhold til skolerne præsenterer deres kunnen. Samme dag vil også forskningsleder og professor dr. med., Pernille Due tale om skolen som arena, og journalist, forfatter og cand. Phil i samfundsfag Lars Olsen taler om klasser, uddannelse og social mobilitet. Som altid rundes dagen af med fest og musik.

gennemsnitlige menneske”, mens manipulationsekspert Jan Hellesøe sørger for en god gang manipulation, inden der takkes af.

Psykologisk manipulation Manipulationseksperten, Jan Hellesøe – kendt fra tv serien “Fuckr med dn hjrne” deltager også i år på SkoleHAN FUCKR MED DN HJRNE lederforeningens Årsmøde. Det gør han fredag den 3. november under overskriften ‘Psykologisk manipulation’. Jan Hellesøe har høstet stor succes med den underholdende serie på DR3 der har vundet flere priser. I programmet der blev til på LIVE SHOW 2015 baggrund af Jan Hellesøes live optræden udsætter han både seerne og kendte danskere for nogle besynderlige psykologiske eksperimenter, der får de fleste til at tabe både næse og mund. I serien rejser vi ind i en verden af psykologiske manipulationer, trancer, hypnotiske tricks og optiske illusioner, der spiller vores hjerne og synssans et puds. Alt det kan opleves på nært hold, når Jan Hellesøe i en halv time, er showmanden, der får publikum til at undres – og måske tabe næse og mund. Jan Hellesøe er sidste mand på årsmødet, inden formanden Claus Hjortdal siger farvel og tak.

JAN HELLESØE

MANIPULATION

Jan_Hellesøe_Manipulation_rt.indd 1

Et kig ind i fremtiden Fredagen byder op til et kig ind i fremtiden, filosofiske tanker og manipulation. Ledelsesrådgiver, foredragsholder og iværksætter Tune Hein giver sit bud på at forstå disruption – et blik ind i fremtiden. Filosof, forfatter og erhvervsmand, Morten Albæk tager sig af “Det 42

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

BILLETTER

JANHELLESOE.DK

19/03/15 09:13

Skolelederforeningens årsmøde

Undervisningsminister Merete Riisager.

Charlotte Rønhof, underdirektør for DI.

Om Årsmødet Skolelederforeningens Årsmøde afholdes i år torsdag den 2. og fredag den 3. november i Aalborg Kongres- og Kulturcenter (AKKC). Foreningens årsmøde henvender sig

til foreningens medlemmer og andre interesserede. Læs ● hele programmet på www.skolelederforeningen.org.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Messer og events

Skolefotos i rammer Fotograf Rosenfeldt har udvidet på flere planer, så endnu flere forældre kan få skolefotos af deres børn Fortalt til Henriette Larsen, forfatter, foredragsholder og mor til tre Foto: Rosenfeldt

et er kommet lidt bag på os, at der er SÅ stor interesse på skolerne for at få skolefoto i en god håndværksmæssig kvalitet, og en stabil levering, siger Jens Rosenfeldt. Jeg er blevet budt på kaffe og frisk frugt i studiet i Gentofte, der nu har fået tilføjet en ekstra første sal, som er helt nybygget og huser den store retouchafdeling, som håndlaver alle de billeder, der strømmer gennem fotofirmaet Rosenfeldt. Det er syvende år, Rosenfeldt laver skolefoto. Listen over skoler er gennem årene vokset støt og roligt, for Rosenfeldt selv vokser ikke hurtigere, end mandskabet kan følge med. Deres filosofi med ikke at tage flere skoler ind, end de kan magte, har vist sig at kunne betale sig. I stedet for et hit and run har Rosenfeldt gjort en dyd ud af at være Skolefotos er i høj kurs hos en langvarig samarbejdsmange forældre. Rosenfeldt partner med den enkelte har fotograferet skoleporfamilie og med skolen. trætter i over syv år. Mit ønske sidste år var, at Rosenfeldt også kom til at fotografere på mine børns skole, og det gik i opfyldelse. Så jeg har førstehåndskendskab til, hvor fint de formidler information og holder kontakt med forældrene under forløbet. Portrætterne var jo som ventet virkelig gode, men også hele forløbet fra tilmelding til aflevering var rigtigt godt. Det hele var meget professionelt. Deres online bestilling var nem, og jeg der har tre børn var SÅ glad for at slippe for billedpakker med alt for mange billeder i. Jeg kunne vælge enkelte ark, få dem rammet ind med det samme, og sendt direkte hjem.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Rosenfeldt tilbyder nu at få skolefotos i rammer med det samme.

– Ja hvorfor ikke? siger Jens. – Det er jo nemmere for forældrene, og så skal de ikke stå i kø for at købe rammer. Måske får de købt en forkert rammestørrelse, slås med støv og fedtede fingre i processen, for børnefamilier har jo meget andet at lave end at ramme billeder ind, så det gav rigtigt god mening også at tilbyde indramningerne til dem, når de nu alligevel var inde at vælge billeder. Fra nul til 30 ansatte Der er sket meget på bare et år, og jeg kan se, at Jens er stolt over at vise rundt. Han viser mig pakkeafdelingen, hvor der indrammes billeder i stor stil, den nye retouchafdeling, som er bygget op og malet på bare en uge og printafdelingen med storformatsprinterne. – Ja, vi burde have en afdeling for alle de andre afdelinger, griner Jens.

På årsmøde Rosenfeldt udstiller på Skolelederforeningens årsmøde den 2. og 3. november i Aalborg Kongres- og Kulturcenter (AKKC). www.rosenfeldt.nu

Rosenfeldt

Jens Rosenfeldt yderst til højre har udvidet forretningen, så man nu også kan få rammet sine skolefotos ind.

Rosenfeldt har også åbnet studie i Aarhus, så de kan tilbyde skolefotografering i det jyske.

– Jeg kan stadig ikke forstå, at der er behov for et ord som “afdeling”, at vi på bare syv år er gået fra nul til nu over 30 ansatte og har frugtkurvsordning og fredagsbar (også med sodavand), fordi vi vokser i takt med den opgave, som til stadighed vokser: At skyde et stigende antal portrætter, som forældrene har lyst til at hænge op. Jeg er taknemmelig og stolt over den opbakning, vi får. Studie åbnet i Aarhus Foruden at udvide studiet i Gentofte og tilbyde rammer, så har Rosenfeldt også åbnet studio i Aarhus.

– Vi kunne mærke, at skolerne i Jylland også gerne ville have os til at fotografere hos dem, men de var lidt forbeholdne over den store afstand. Det tog vi naturligvis konsekvensen af, så i påskeferien i år satte vi studiet i Aarhus i stand, og det er blevet fedt. Det giver også god mening at kunne tilbyde søskendefotografering i november og december samt alle weekenderne og firmafotografering på studiet til vores kunder i Jylland. Præcis som vi gør det i Gentofte. Det giver et supergodt indtryk, når forældrene ser, at det er et professionelt studie, som varetager skolefotograferingen på deres børns skole, og hvor alle ringbindene står snorlige, smiler Jens. Han fortæller levende om de nye digitale tiltag, som firmaet har udtænkt og færdiggjort henover vinteren og forsommeren. Tiltag, som også kommer skolens kontor til gode, da mange af dem er udtænkt netop for at gøre det nemt for kontoret at godkende de forskellige trin i forbindelse med afleveringen af billeder mm. Det har selvsagt også skåret produktionstiden ned. – Vi elsker at finde frem til nye idéer og få dem implementeret så hurtigt som muligt i det daglige workflow. Idéer, som gør det nemt for forældrene og kontoret at arbejde sammen med os. Vi siger til alle vores folk i firmaet, at kommer de på noget, så sig til, så får vi det sammen til at ske! Det er blevet så nemt at udvikle nye koncepter, fordi vi er så mange og har samarbejdspartnere, som også ● synes, at det er fedt at udvikle, lyder det fra Jens. Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Museumsformidler på Det Grønne Museum Rasmus Amtkjær viser 5.c fra Auning Skole, hvordan en råbuk parteres.

Jagt og skov på skoleskemaet

Der er investeret i ekstra hænder, ekstra lokaler og udviklet nye undervisningsforløb på Det Grønne Museum. Her kan børn og unge aktivt lære om skov, jagt, landbrug og mad Foto: Kenneth Frydensbjerg/Det Grønne Museum

a museerne Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum ved årsskiftet blev til Det Grønne Museum, betød det nye spændende fagområder for museets undervisningsafdeling. Opgaven lød på at formidle skov, jagt, landbrug og mad i et historisk perspektiv, og museet valgte derfor at udvide undervisningsafdelingen. Den 1. marts i år ansatte museet skolelærer, naturmenneske og jæger, Rasmus Amtkjær, som de seneste ti år har arbejdet med skoleelever på mange forskellige klassetrin. Alle årene har der, udover de almindelige skolefag, også været enten jagt eller håndværk på skemaet. – Nogle af mine største oplevelser har jeg fået i naturen, og den glæde vil jeg gerne give videre. En glæde der også er forbundet med et fælles ansvar for at passe på vores natur. En ansvarsfølelse der kun opstår ved selv at

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

færdes i det grønne i alt slags vejr og følge årets gang på nært hold både på mark og i skov. Samtidig skal vi også have forståelse for arbejdet, der udføres i både skov og landbrug, og den opgave vil jeg meget gerne bidrage til at løse, så vores børn og unge får større kendskab til, at det land vi lever i, også er det land vi lever af, siger Rasmus Amtkjær. Han har sammen med museumsformidler Karen Schacht, der i flere år har stået i spidsen for skoletjenesten på Dansk Landbrugsmuseum, de seneste måneder arbejdet intenst på, at blive klar til det nye skoleår. Testklasse inviteret Siden marts har de to museumsformidlere været i gang med at udvikle nye undervisningsforløb med jagt og skov som fokus, og den seneste periode har de afprøvet

Det Grønne Museum Museumsformidlerne på Det Grønne Museum Rasmus Amtkjær og Karen Schacht træner skovarbejde med en langsav.

nye forløb på skoleelever. Til et af disse testforløb havde museet inviteret en 5. klasse fra Auning Skole med til bukkeparaden på nabomuseet Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, hvorefter eleverne var med til at forlægge råbukken – altså flå den og klargøre den og til sidst tilberede den over bål. Udover de nye undervisningsforløb har museets eksisterende forløb fået en overhaling. Der blevet skåret til

En begejstret 5. klasse er med til at tilberede en råbuk på Det

og finpudset, så mange nye tilbud nu er klar til det kommende skoleår. Derudover arbejdes der videre på endnu flere forløb – blandt andet et nyt rollespil om skovens folk – samt undervisning i Det Grønne Museums nye basisudstillinger, som åbner i 2018. – Arbejdet med de nye forløb giver mange spændende, nye kombinationsmuligheder med de eksisterende forløb, som kan være med til at vise, hvordan jagt, skov og landbrug altid har spillet sammen. Derudover glæder vi os til, at vi allerede nu kan tilbyde flere undervisningsforløb til grundskolens ældste klasser, fortæller Karen Schacht, museumsformidler på Det Grønne Museum. Bygger ekstra lokaler Udover de nye undervisningsforløb udvider Det Grønne Museum også undervisningsfaciliteterne med yderligere 140 m2 i nye lokaler. Lokalerne indrettes til praktisk værksted, så der er mulighed for at gå på opdagelse, undersøge og studere både dyr og planter på nært hold. De nye lokaler lægger op til praktisk arbejde. For eksempel snitteværksted, papirfremstilling, afstøbning af dyrespor. Og udendørs skal vi have gang i bål, bueskydning og lave stenalderværktøj, så der bliver masser af liv både ude og inde, siger Rasmus Amtkjær. De nye undervisningsforløb kan ses på www.detgrønnemuseum.dk og www.skoletjenesten.dk. ●

Grønne Museum.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Skal børnene så bare holde sig? Hver femte elev synes, at deres skoletoiletter er så ulækre, at de nægter at benytte dem. Men sådan er det ikke længere på Iselingeskolen

n undersøgelse lavet på landets folkeskoler viser, at hver femte elev synes, at deres skoletoiletter er så ulækre, at de nægter at benytte dem. I stedet holder børnene sig hele dagen. Ifølge en undersøgelse, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, kan det føre til problemer med inkontinens og blærebetændelse. På Iselingeskolen, der er Vordingborgs største skole, var udfordringen den samme. Skolen anvendes hvert år

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

til festivalen Vilde Vulkaner, som er Danmarks største børnefestival. Det gjorde kun problemerne med toiletterne større. Mange havde ikke lyst til at benytte dem. Efter at have forsøgt med forskellige mindre løsninger, alle uden held, satte Vordingborg Kommune derfor gang i et gennemgribende projekt. Målsætningen var at lave toiletter, der giver eleverne lyst til at bruge dem, og som er nemme at holde pæne og rene. Lugten skulle væk Efter en grundig gennemgang af forskellige løsningsforslag, valgte man at opsætte helt nye sanitære installationer og male alle vægge og lofter. Allervigtigst var at eliminere lugten fra de klassiske klinker og fuger, der er standard på mange skoletoiletters gulve. Det opnåede man ved at vælge et fugefrit gulv fra Dr. Schutz med multiresistente egenskaber, der hedder System Sanitaire. I vinterferien blev fire store toiletkerner så istandsat, og her seks måneder efter er de første klare tilbagemeldinger meget positive. Børnene bruger toiletterne! Benjamin Christensen, der er ansvarlig for ombygningen og den daglige rengøring i kommunen, siger: – Vi hører elever og lærere tale om deres nye toiletter i meget positive vendinger. De kan lide designet og farverne, og synes ikke der er ulækkert eller lugter mere.

Dr. Schutz Alle billeder er fra Iselingeskolen – Vordingborg Kommune. Her har man haft fokus på at optimere elevernes toiletforhold.

Farver på System Sanitaire gør det muligt at vælge farver og design efter ønske og økonomi. På baggrund af skolens input lavede Dr. Schutz’ grafiske afdeling designudkast, som skolen skulle godkende. – Netop fordi vi selv kunne deltage i designprocessen og komme med indspark til, hvad eleverne ønskede, kunne vi komme sikkert i mål, fortæller Benjamin Christensen. Man har valgt at inddele toiletterne i drenge- og pigetoiletter og synliggøre dette ved hjælp af farver. Det har været en vigtig del af den samlede løsning. Det giver nemlig eleverne en følelse af ejerskab, der gør, at de tager ansvar for deres handlinger og passer på toiletterne. Brian Mortensen fra Dr. Schutz udtaler: – Vi har i dag lavet lignende behandlinger for mere end 15 kommuner, og alle steder får vi samme positive feedback. Fordi gulve anlagt med System Sanitaire er multiresistente, giver de ikke problemer med lugtgener. Løsningen er samtidig langsigtet, idet vi giver ti års garanti mod gennemslid.

Systemet er i sin tid udviklet af Dr. Schutz i Danmark i et tæt samarbejde med Københavns Lufthavn i Kastrup. De ønskede sig toiletter, der var hygiejniske, indbydende og ydermere kunne holde til de over 240.000 mennesker, der årligt bruger dem. – Kan toiletterne holde til at blive brugt af over 240.000 mennesker om året, så kan det også holde til din ● skole, slutter Brian Mortensen. www.dr-schutz.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Frilæsning …

For meget og for meget? Personlig refleksion og samtaler om etik og livsfilosofi. Det er formålet med bogen ”For meget og for meget?” Bogen henvender sig især til folkeskolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler og er inddelt i otte kapitler – eller måske nærmere historier under disse overskrifter: • En ønskedrøm – boksning • Frygt • Kærlighed, forelskelse og sex • Jalousi, hade og elske

• Biseksuel og trans • Tabu – selvmord • Hævn og tilgivelse – voldtægt • Religiøs – kloster Hver historie følger samme metode: Emnet beskrives. To handlemuligheder beskrives. I bogens forord står der bl.a.: I arbejdet med historie seks og syv, hvor selvmord og voldtægt er case for emnerne, opfordres læreren til at overveje at gennemføre nogle sideløbende

samtaler og evt. inddrage anden undervisning. Der kan være elever, der er sårbare her. For meget og for meget?

Forfatter: Henrik Krog Nielsen

For meget og

for meget ?

Udgiver: Forlaget X Antal sider: 86 ISBN: 978-87-993924-4-5 Pris: 110 kr. Ved køb af klassesæt (flere end 24 stk.) halv pris.

8 historier med kant om etik og livsfilosofi

Jeg vil gerne tale om min sorg Hvert år er 6000 børn og unge under 18 udsat for at miste en forælder, en bror eller en søster. Og mange af dem oplever, at venner, skolekammerater og voksne i deres omgivelser undgår at tale med dem om deres sorg og tab. ”Jeg vil gerne tale om min sorg” er en opfordring til at bryde tavsheden. Ud over at beskrive, hvad sorg er, og hvilke udtryk sorgen ofte får, præsenterer bogen viden om, hvordan institutioner som skoler og hospitaler kan opbygge et beredskab, så de ved, hvordan de kan tale med børn

og unge i forbindelse med sygdom, ulykke og dødsfald. Bogen indeholder eksempler på, hvordan sådanne samtaler kan forløbe, og den giver retningslinjer for, hvornår sorgen bliver så kompliceret, at børnene og de unge har brug for egentlig terapeutisk behandling. Bogen er skrevet til professionelle, der er i kontakt med sørgende børn og unge, men den kan læses af alle voksne. For en væsentlig pointe er, at vi alle kan hjælpe, hvis vi har modet til at møde barnet eller den unge i sorgen og tale med dem.

Jeg vil gerne tale om min sorg

Forfattere: Mai-Britt Guldin, Atle Dyregrov & Kari Dyregrov, Preben Engelbrekt, Per Bøge & Martin Lytje, Ditte Bruun Eriksen, Kristine Halling Kehlet & Gitte Frydendal Stark samt Ingelise Nordenhof. Udgiver: Akademisk Forlag Antal sider: 232 sider ISBN: 978-87-50050-85-8 Pris: 249,95 kr. Udkommer: 7.september 2017

Skal vi tegne med kridt Lillesøster og mor er alene hjemme. Lillesøster foreslår, at de skal tegne med kridt, og en rejse gennem kridtstregernes fantasiverden begynder. Sammen med sin datter Aya har arkitekt og forfatter, Tine Olsen udviklet bogen ”Skal vi tegne med kridt” Bogen er en let-læse bog målrettet 0.- 2. klassetrin, og hele bogen er opbygget af fotografier af kridttegninger,

der inspirerer til selv at tegne med kridt og lade fantasien få frit løb. Skal vi tegne med kridt

Forfatter: Tine Olesen Udgiver: Peregrina Antal sider: 24 ISBN: 978-87-99547-14-2 Pris: 70 kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 50

Magasinet Skolen · 2017 nr. 4

Tel +45 70 23 80 55 Web: www.waterlogic.dk E-mail: post@waterlogic.dk

150 gratis drikkedunke pr. drikkevandskøler, samt gratis montering

Uten navn 1 1

09.12.2015 14:34:05

20 ÅRS FØDSELSDAG! AlfA Travel blev stiftet i 1997, og vi fejrer derfor 20 års fødselsdag her i 2017. I den forbindelse har vi lavet en række særlige fødselsdagstilbud til jeres skolerejse. Fx: SKOLEREJSE TIL BRUXELLES Fx i november 2017 eller januar 2018: 4 dage/3 nætter fra KUN 1.398,-/person. Hold øje med løbende fødselsdagstilbud på www.alfatravel.dk/hurra.

AlfA Travel 20 år

Fast kontaktperson fra start til slut Rejser med store oplevelser til få penge 24/7 adgang til jeres rejsedokumenter Tryghed uden uventede overraskelser

Dublin fra 2.000,-

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

" Kodning i indskolingen

Rikke Lohmann Vestergaard Lærer, Kroggårdsskolen

KUBO gør det let at arbejde med programmering, da eleverne intuitivt kan gå i gang. Der er let at gøre arbejdet mere formelt, så forståelsen af programmering på computere bliver lettere. Fordelen ved KUBO er, at den abstrakte programmering er gjort helt konkret for eleverne, da kommandoerne er lavet til fysiske brikker, kaldet TagTiles. Da arbejdet med robotten er taktilt, oplever jeg, at de har lettere ved at gå tilbage og finde den brik, der laver fejlen i programmeringen. I arbejdet med KUBO er der gode muligheder for at eleverne skal samarbejde og kommunikere med hinanden omkring løsningen af komplekse opgaver.

" KUBO bliver blandt andet brugt i den tidlige indsats for styrket it-forståelse og digital dannelse, og TagTile brikkerne giver mulighed for at arbejde med komplekse, abstrakte begreber og programmering på en taktil og intuitiv måde. Under de rette omstændigheder kan interaktionen med KUBO give et unikt indblik i barnets ressourcer, motivation og måder at strukturere og omsætte viden, og på den måde understøtte både elever med særlig interesse og talent for bl.a. it og teknologi og elever med særlige behov.

Lykke Brogaard Bertel, Ph.d. i robotmedieret læring, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Ønsker du at mere information? Send os en e-mail på salg@kubo-robot.com