Magasinet Skolen juni 2014

Nyheder til elever: Tema om undervisningsmaterialer Sur Smiley? Luft ud!

Tema om film, medier og smartphones Tre skoleledere: P책 vej med reformen

Nr. 3, juni 2014

MAGASINET

skolen.

Et naturligt lydmiljø forbedrer indlæring og undervisning

Tag himlen med indenfor - den ultimative lydabsorbent Ecophon Master Rigid Efterhånden som evolutionen har taget os længere væk fra udendørsmiljøet, tilbringer vi nu næsten 90% af vores tid inden døre, hvor vi er udsat for unaturlige lyde og lydreflektioner. For at forbedre lydmiljøet inden døre i klasselokalerne bør vi tilstræbe at efterligne det naturlige udendørsmiljø. Med Ecophon Master Rigid får du et akustikloft med: ■ En ny forstærket overflade - slagfast og holdbar ■ Fastgjorte plader i Connect skinnesystemet ■ – demonterbare med et værktøj ■ En lavfrekventabsorbent - fleksibel og gemt oven på loftet ■ 3RD Technology glasuld – miljøvenlig “Du får en økonomisk og holdbar løsning, der er tiltænkt til klasselokaler”. www.ecophon.dk

Indhold Magasinet Skolen Nr. 3, juni 2014, 20. årgang Forside: TV2 Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.skolemagasin.dk.

Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

18 20 26 42

Børn på flugt Røde Kors udgiver act FLUGT – et relevant og aktuelt undervisningsmateriale om børn på flugt fra krig og katastrofer ude i verden. Og i Danmark.

Penge på kontoen Gode vaner starter tidligt. Det gælder også forholdet til penge. Flere banker tilbyder gratis undervisningsmaterialer til skolerne for at lære unge om økonomi.

Byg med brikker Klakx plastikbrikker arbejder i en verden af både 2D og 3D, hvor man kan lave cirkler, buer, kuber og de fleste polygoner.

Arbejdshukommelse Arbejdshukommelsen (AHK) spiller en central rolle for, hvordan vi fungerer i vores dagligdag, og har en essentiel rolle for børns læring i skolen.

4 6

juni Din Skole

Visionsproces skaber fælles retning på Sønder Otting Skole 8 Farvel og velkommen 12 Breve der giver trøst og håb 14 Digital undervisning med hjertet 15 Fra malerier til krigsmaskiner

16 Undervisningsmateriale

16 Syg? Så går man da bare til lægen!

18 Børn på flugt 20 Penge på kontoen eller gæld for livstid?

22 Kristendomsundervisning – tro eller ikke tro?

24 Ny kopieringsaftale sikrer fremtidens digitale undervisningsmateriale 25 Lokal klimajournalistik i konkurrence 26 Byg med brikker 28 En tur til Egypten 28 En verden i plast 30 Litteratur og læseforståelse – digitalt i indskolingen 32 Fokus på styrker og ressourcer 34 Elever til stemmeurnen

36 Film, medier og smartphones

36 Små medieproduktioner 38 Filmcentralen – et webunivers for læring om og med film 41 Fri for mobberi 42 Arbejdshukommelsen – fundamentet for børns læring 44 Minecraft bringer Danmark ind i klassen 45 Filmens hovedperson taler til dig 46 Robotter og fjernstyrede droner på skemaet

48 Det sunde hjørne 48 49 49 52 54 56 58

Mere bevægelse indenfor Madlejr på skemaet Førstehjælp ved tandskader Sur Smiley? Luk vinduet op!

Gåbusser giver aktive børn Didaktik frem for teknik Nyt center på Læreruddannelsen Vordingborg 60 Museumsbesøg bliver en personlig og interaktiv oplevelse 61 Frilæsning

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

3

Ådalskolen, Esbjerg

Skolernes forvandling

Sommerferien står for døren, og folkeskolen træder inden længe ind i en ny æra. Reformen træder i kraft efter ferien, og der har længe været arbejdet på forberedelserne hertil. Det bliver spændende at se og følge de erfaringer, der nu skal trædes, for selvfølgelig forvandler man ikke bare lige et skolesystem, så alt er fryd og gammen fra dag 1. Der vil sikkert være flere ting, der skal justeres undervejs – og løbende. Erfaringer skal udveksles og alle skal finde deres nye pladser.

Vi har spurgt tre skoleledere, om hvor langt de er nået i forhold til lærerarbejdspladser, understøttende undervisning, daglig motion og lektiecafe.

Læs deres svar i dette nummer.

I dette nummer finder du også et tema om undervisningsmaterialer. Hvordan lærer børnene f.eks. om den daglige økonomi, så de ikke ender i en gældsfælde? Eller om livet i andre lande, hvor vilkårene er mere barske og langt væk for egens idyl? Nogle af disse muligheder, præsenterer vi her.

Endelig er der fokus på film, medier og smartphones, og hvordan det kan integreres i undervisningen.

I Det sunde hjørne kan du læse om en ny opfindelse – Inklimeter – der er en indeklimastation, der med elektroniske smileys viser eleverne, hvordan indeklimaet er i klassen lige nu og her – og hvad de kan gøre ved det, hvis der er for lummert og mangel på ilt til hjernen, så læringen går i stå. Det har nogle lærere og elever på Fyn testet.

Og så er der bare at ønske god læselyst og sommerferie.

Gitte Roe Eriksen, redaktør

Mikroplastiks vej til havet

Emre Akdogan, Jakob Moltesen Kristensen og Jakob Hummelgaard fra 7.d, Ådalskolen løb med førstepræmien i Junior-rækken, da der blev afholdt finale for Unge Forskere 2014. De vandt med projektet Poly-ethylene. I dag findes Poly-ethylene også kaldet

mikroplastik i mange plejeprodukter, herunder tandpasta og ansigtspleje. Gruppen fra Ådalskolen havde undersøgt forskellige produkter for deres indhold af mikroplastik og fulgt dets skæbne på vej mod havet.

Søndermarkskolen, Gedved Skole og Sjølundskolen

Pris til lærere og teams Flere end 1.000 lærere fra hele landet har været indstillet til Politikens Undervisningspris i april. I grundskolen blev det til priser til: • Mette Teglers fra Søndermarkskolen på Frederiksberg. Hun vinder ifølge dommerne prisen for at prioritere fagligheden højt og for at gå op i sit fag og ikke bare i undervisningen.

• Lærerteamet på Gedved skole bestående af Rikke Hørning, Thomas Frandsen og Kristina Vesterholm vinder en særpris for deres indsats med hensyn til at få inklusion til at lykkes.

• H.K Beldring, lærer på Sjølundskolen har fået en særpris for elevinddragelse og omverdensperspektiv i sin historie-undervisning.

Skriv til Din Skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk

4

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

Din Skole

Usserød Skole, Hørsholm

Sundhed, søvn og bevægelse i fællesrum To 8. klasser på Usserød Skole i Hørsholm har fået lov til at udsmykke deres store fællesrum i et Skøn Skole projekt med udfordringen at synliggøre temaerne sundhed, søvn og bevægelse. De har selv sat ord på deres ønsker: Klare budskaber og noget flot og kunstnerisk på væggene! Sloganet de arbejdede ud fra blev: ‘Be active, be healthy, be happy’ Sammen med skolens billedkunstlærer Henriette Bonde og indretningsog proceskonsulent Anne Hopmann fra Skøn Skole gik de på med krum hals. Til tonerne af Farrells ‘Happy’ kom væggene på rekordtid til at fremstå som en kunstnerisk kulisse i ord, billeder og symboler.

At kunne vurdere og reflektere over ens visuelle omgivelser, samt at kunne udtrykke sig i ord, billeder og medier er jo en del af billedkunstfagets lovgrundlag Fælles Mål, fortæller billedkunstlærer Henriette Bonde.

- I Skøn Skole projektet har vi netop kunne arbejde med disse mål, og det meget synlige resultat giver alle brugere af rummet ny værdi, hvilket skaber stolthed og troen på at vi kan bevæge noget i vores liv.

Et Skøn Skole projekt er en mulighed for at træne den kreative muskel. Men det handler lige så meget

om at samarbejde og tænke anderledes.

- Faktisk oplever vi, at skolerne bruger vores koncept på flere måder og sætter i projektet fokus på forskellige vinkler så som at få boostet fællesskabet og den gode tone eller iværksætterlysten, det at tænke ud af boksen eller få opdaget nye kompetencer hos sig

selv og hos hinanden, forklarer Anne Hopmann, som også er formanden for Skøn Skole.

Konceptet er landsdækkende og alle skoler kan gratis benytte sig af Skøn Skoles undervisningsmaterialer, idéer og guidelines.

fedt at være med, og det har betydet rigtig meget for sammenholdet, siger Jacob Bye, der er lærer for de nyslåede guldvindere.

I alt 12 hold deltog i finalen, der ud over en masse god

høvdingebold bød på koncert med Basim og den unge skuespiller og rapper Toke Lars Bjarke. www.skolehøvdingebold.dk

Tune Skole, Tune

Mestre i høvdingebold Det blev Team 5.C. fra Tune Skole, der kunne hæve den store høvdingboldpokal og kalde sig danmarksmestre i høvdingebold, efter en nervepirrende kamp mod DC Diamonds fra Kibæk Skole.

- Det føles bare helt fantastisk. Det har været så sjovt at være med, og vi er kommet meget tættere på hinanden, lyder det begejstret fra Fanny Hansen fra 5. klasse på Tune Skole.

Fanny Hansen har sammen med sine klassekammerater vundet DM i høvdingebold – 2-0 over DC Diamonds fra Kibæk Skole – og det har været en oplevelse for både lærere og elever: - Det er et super fedt koncept det her, især fordi jeg oplever, at der er elever, der virkelig får nogle succesoplevelser – også dem, der måske ikke er helt vildt gode til sport i forvejen. Det har været så

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

5

Visionsproces

Visionsproces skaber fælles retning på Sønder Otting Skole Skoleledelsen på Sønder Otting er klar til at arbejde med udvikling af skolens fysiske såvel som læringsmæssige rammer

S

ønder Otting Skole i Haderslev Kommune, der i dag huser 1.000 elever fordelt på fem adresser, står ligesom landets øvrige skoler over for en implementerings- og forandringsproces, når folkeskolereformen træder i kraft efter sommerferien.

I forbindelse med en forundersøgelse af skolens samlede bygningsmasse skal skolen udarbejde en rapport til det politiske udvalg i kommunen. Rapporten skal beskrive samtlige aspekter i forhold til en evt. ombygning, tilbygning og/eller nybyggeri samt afdække skolens udviklingsscenarier – alt sammen set i relation til den kommende folkeskolereform.

Et kig fremad I rapporten er skolen blevet bedt om at formulere et afsnit om skoleledelsens visioner, og derfor besluttede skoleleder Karsten Jessen at indlede et samarbejde med COK med det formål at få klædt ledelsen bedre på til visionsarbejdet.

- Vi havde behov for at få kridtet nogle linjer op.

Ud fra hvilke forudsætninger driver vi skole, og hvordan ser vi som ledelse visionært på det at drive

6

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

skole? Hvordan ser her ud om fem år?, forklarer Karsten Jessen.

Fælles forståelse og udgangspunkt Jeppe Spure Nielsen, chefkonsulent i COK, faciliterede en visionsworkshop for hele skoleledelsen. Resultatet blev et destillat af ledelsens visioner, som kan danne udgangspunkt for skolens videre visionsarbejde.

- I en sådan proces er det afgørende, at ledelsen får en fælles virkelighedsforståelse og ramme for arbejdet, fortæller Jeppe Spure Nielsen og fortsætter:

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at vide mere om processen, er du meget velkommen til at kontakte Jeppe Spure Nielsen, chefkonsulent i COK, på 8779 6384 eller jsn@cok.dk.

- Derfor skal alle også inddrages i processen, så vi sikrer, at alle i ledelsen bliver hørt. Der var en fra ledelsen, som ikke havde mulighed for at deltage på workshoppen. Han lavede derfor en video, så hans idéer og refleksioner også indgik i arbejdet. Det fungerede virkelig godt. I det hele taget har ledelsen virkelig taget ejerskab i forhold til processen, og derfor har meget af det også skabt sig selv.

Karsten Jessen fik til opgave at rammesætte inden for hvilken kontekst ledelsen skulle drøfte visioner.

- Når vi arbejder med visioner, er det ud fra en pædagogisk, organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst. Dernæst er der nogle ydre rammer, som vi også må forholde os til. Dels er vi udsat for en national folkeskolereform, dels en Haderslev-reform og samtidig reformarbejdet på vores egen skole. Det er vores byggeklodser, fortæller Karsten Jessen.

Et astronaut-blik Hvad fungerer nu, og hvad vil I gerne have med på forandringsrejsen? Hvad skal kendetegne jer som skole?’

Det var blot nogle af de spørgsmål, Jeppe Spure Nielsen stillede ledelsen, og som de skulle arbejde med i løbet af visionsworkshoppen.

Ledelsen skulle hver især medbringe en genstand, der skulle symbolisere, hvad de gerne vil bringe med videre ind i den nye skole. En anden øvelse gik ud på at få ledelsen til at stille sig i en position, hvor de skulle se på

skolen ude fra ligesom, når astronauter anskuer jorden ude fra rummet.

- At stille sig i en position, hvor man ser på skolen udefra, det vil sige fra fremtiden, og se tilbage på nutiden og skolen i dag, kan give rigtig meget i forhold til at arbejde med vision og kerneværdier. For hvad skal der til for at skabe en bevægelse fra den nuværende skole til fremtidens Sønder Otting Skole, der opfylder de vilkår og rammebetingelser, der er givet, og som samtidig har sit virke og eksistensberettigelse med afsæt i nogle meningsfulde kerneværdier og stærke ambitioner udtrykt i skolens visioner?, fortæller Jeppe Spure Nielsen.

- Øvelserne gav os rigtig meget. Vi fik alle sat nogle forskellige ord på, hvor vi ser skolen bevæge sig hen og fandt hurtigt ud af, at vi til trods for forskellige input, har en fælles idé om fremtidens Sønder Otting Skole, fortæller Karsten Jessen.

Et skridt i den rigtige retning Efter workshoppen har der været tid til at evaluere på forløbet, og skoleledelsen er positive.

- Vi er blevet meget klogere på hvilken retning, vi gerne ser skolen bevæge sig. Det har været en meget udbytterig proces, og vi har fået en fælles sammenhængskraft, som gør, at vi i højere grad end tidligere er klædt på til den videre proces med formuleringen af en reel vision, slutter Karsten Jessen, der forestiller sig, at ledelsen laver en opfølgende workshop til efteråret, så de kan køre processen med medarbejdere og skolebestyrelsen. ● Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

7

Understøttende undervisning Frivillig lektiecafe rivillig lektiecafe Daglig bevægelse Lærerarbejdspla Lærerarbejdspladser Understøttende undervisning

Farvel og velkommen

Folkeskolen anno skoleåret 2013 lakker mod enden, og når bøgerne atter skal åbnes er det med den nye skolereform i skoletasken. Magasinet Skolen har stillet tre skoleledere fire spørgsmål om, hvordan deres skole kommer til at se ud til august 2014 Af Gitte Roe Eriksen, redaktør

Hanne Lindegaard, Hillerød Vest Skolen

S

kolen består af to afdelinger, der er lagt sammen, nemlig Alsønderup og Ålholmen.

Lærerarbejdspladser Vi har heldigvis kvadratmeter nok. Udskolingen holder til i Alsønderup, og her er der lokaler, som vil blive brugt permanent. På Ålholmen bliver det midlertidige, da vi formentlig på et tidspunkt skal bygge om, og derfor er vi optaget af, at lærerarbejdspladserne skal kunne indrettes, så de både kan benyttes nu, og hvis vi samtidig bygger om. Vi har allerede et stort område til rådighed, og så har vi inddraget to andre lokaler, så vi har pladser til halvdelen af medarbejderne. Alle har fået bærbare pc’ere og har et skab til rådighed, og der er bestilt møbler. Det er småting, der skal ske hen over sommeren. Der skal bl.a. males og etableres flere stikkontakter.

Vi regner også med, at de almindelige klasselokaler evt. kan benyttes om eftermiddagen. Nogen har måske brug for ro, mens andre gerne vil kunne snakke med kolleger. Det er jo forskelligt, hvad behovet er, og så må vi ud fra det lave en fordeling af arbejdspladserne.

Understøttende undervisning Det er jo ikke spritnyt, men nu bliver det ‘tal højt’. Vi har flere lærere, der allerede tænker det ind og finder på aktiviteter i undervisningen til børn, der har brug for at lære på en anden måde, som f.eks. bogstavstafet. Vi bruger i forvejen de fysiske rammer til læring, men skal have meget mere af det. Vi skal bruge hele skolen og ikke kun klasselokalerne til undervisningen. Så det er noget, der løbende vil blive skabt, men altså ikke noget nyt og epokegørende i forhold til, hvad vi allerede gør.

8

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

Daglig bevægelse Også her bruger vi i forvejen bevægelse i andre fag end i idræt, f.eks. i dansk, matematik og engelsk. Alle lærere skal tænke det naturlig ind i undervisningen, så det bliver naturligt og ikke kunstigt, men vi sætter ikke et fast tidspunkt af.

Selvfølgelig skal vi holde øje med, at vi så også får opfyldt kravene om 45 minutters bevægelse om dagen.

Frivillig lektiecafe Vi vælger en kombination, hvor der er mulighed for både faglig fordybelse og lektiehjælp. Det vil sige, at vi laver nogle hold kvartalsvis med det rette fagpersonale, hvor eleverne kan få tilbudt noget ekstra et par gange om ugen. Vi vil gerne lokke dem med et tilbud og et sted, hvor der mulighed for at ‘nørde’ og blive klogere – og samtidig få hjælp. Vi vil gerne gøre det attraktivt. Vi har af kommunen fået lov til, at lave et tilmeldingssystem, så forældre kan melde deres barn til. De må selvfølgelig godt melde afbud samme dag, for det er jo frivilligt. Øvrigt Derudover har vi på afdelingen Alsønderup, der er en lille skole med få elever, valgt at benytte os af aldersintegreret undervisning, så 0-3 klassetrin undervises sammen og 4-6 klassetrin undervises sammen – hvilket også kobler sig til reformen. I udskolingen kører vi temalinjer og har f.eks. partnerskaber med Hotel Hillerød, Sparekassen Sjælland og Plantorama (havecenter), og det lægger sig også op ad reformen. Vi er godt i gang.

Skolereform

Understøttende undervisning Frivillig lektiecafe adser Frivillig lektiecafe Daglig bevægelse Lærera g Lærerarbejdspladser Understøttende undervisning

Niels Peder Regel, Vejrupskole, Esbjerg Lærerarbejdspladser Kommunen har haft hyret et konsulentfirma til at kigge på alle skoler, og her var vi den første skole, der fik et besøg. Vi var dog allerede i gang og havde kig på et par møderum. Så vi har fundet to egnede lokaler, der blev renoveret i 2007, så det er kun småændringer, der skal til. De ligger centralt i bygningen, så det var lige til højrebenet, og vi tog dem faktisk i brug allerede i april. Vi har købt hæve-sænkeborde, stole og hver medarbejder har et skab og tre hyldemeter. Lokalerne er lyse, og der er CO2-styret ventilation. Vi har også valgt, at der skal være nogle bløde møbler, hvis der er noget, man skal sidde og læse. Så alle har deres egen plads. Nogle har så fået indrettet arbejdsplads i forbindelse med det arbejdsrum, hvor de opholder sig mest, f.eks. musiklæreren og børnehaveklasselederen.

Alle har en bærbar pc, og hvis en medarbejder ønsker særskilt mus og tastatur, så imødekommer vi dette ønske.

Understøttende undervisning De timer der er til overs i det daglige har vi tildelt klasselærerne, som skal byde ind her. Det kan være undervisning, der kombinerer teori med praksis. Vi skal have tingene afprøvet, så det er en ny opgave for de enkelte lærere.

Daglig bevægelse I indskolingen har vi placeret 45 minutter i en blok midt på dagen de dage, hvor der ikke er idræt. Der er to pædagoger til to klasser, hvor der så skal ske noget konkret.

Det udelukker ikke, at bevægelse kan integreres i øvrige

fag, men på den her måde sikrer vi, at vi opfylder betingelsen om mere bevægelse. På mellemtrinnet er det to pædagoger og en lærer. Her går alle sammen evt. sent på dagen. Det må erfaringerne også vise, og vi kan ændre løbende, men vi har lokalemuligheder til det og tænker også, at meget skal foregå udendørs.

Frivillig lektiehjælp Indskolingen får tilbudt lektiehjælp alle ugens fem dage – ca. 30 minutter om dagen og mellemtrinnet 1 time tre dage om ugen (Skolen har ikke udskoling, red.). Vi har sat en fast mandskab af, nemlig en faglært samt en pædagog.

Vi ved jo ikke, hvor mange der kommer, men pædagogen indgår både i at hjælpe med lektier mens også pasning for de elever, der ikke tager imod tilbuddet. Vi forventer, at vælger børnene det fra, så er det forældrene, der skal tage over og hjælpe. Øvrigt Vi har meget fokus på de fysiske rammer. Vi har kort afstand til skov og sø, og vi tænker også over, hvilke lokaler og rammer, der fremmer læringsprocessen bedst muligt.

Klasselokalet vil ikke længere være udgangspunktet, men de fysiske rammer skal understøtte undervisningen. Og så er vi meget obs på relationer mellem barn og voksen. » Gode relationer betyder alt for læring.

Tag klassen på rund undttur i det historiske historiske København i bus og og//eller båd båd!

• 50 50% % skole skolerabat rabat på CCanal anal Tou TTours ours fr fraa GGl.l. SStrand trand • 50 50% % skole skolerabat rabat på OOpen pen Top Top Tou TTours/Hop ourss/H /Hop OOnn HHop op Off Of Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

9

Skolereform

Understøttende undervisning Frivillig lektiecafe adser Frivillig lektiecafe Daglig bevægelse Lærera Lærerarbejdspladser Understøttende undervisning

Mads Poulsen, Ejby Skole, Middelfart Lærerarbejdspladser Vi er så privilegeret, at vi har lærerarbejdspladser i forvejen. For fire-fem år siden flyttede 10.klasserne ud, og så inddrog den daværende leder lokalerne til arbejdspladser.

Lige nu deler to lærere et skrivebord, og det er nok også sådan, det kommer til at fungere. Vi skal så have lavet nogle zoner, som stillezone, afslapning, samarbejde og møde i de forskellige rum. Vi har købt nye stole og reoler på hjul. Derudover har lærerne selv snakket om, at de også kan bruge klaseværelserne, når eleverne er gået.

Lige nu er vi i gang med at kigge på lokalernes indeklima i forhold til belysning og varme, for her skal vi have gjort noget.

Understøttende undervisning Det bliver forskelligt i forhold til de forskellige trin. Det åbner jo op for mange muligheder. I indskolingen tænker vi holddeling, socialt skabende aktiviteter og lege og måske også mere matematik og dansk.

I udskolingen er det nok mere praktisk. Vi har fire profillinjer og få dem til i højere grad at blive bundet sammen men den øvrige fagundervisning. Vi tænker også i flere individuelle elevsamtaler.

På mellemtrinnet vil det også være de sociale aktiviteter på tværs, som vi lægger vægt på.

Daglig motion I udskolingen har vi lagt en ekstra idrætstime om ugen.

Resten skal gerne ske ved at skabe mere bevægelse i den daglige undervisning, og det gælder også for indskolingen og mellemtrinnet. Generelt skal vi væk fra den stillesiddende undervisning og måske op og lave hoppe tabeller o. lign. Til en start for at komme i gang, vil det nok være styret, for at vi sikrer os at nå målet. Det kan være at f.eks. samfundsfag får fire uger, hvor man her skal lave en plan, og så skiftets man. Og så regner jeg med, at vi skal have noget hjælp udefra, for vi kan godt bruge noget indspark. De 45 daglige minutter er jo egentlig bare pisken, men ikke maksimum. Det gør ikke spor, at vi bevæger os meget mere end de 45 minutter.

10

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

Lektiecafe Det er her, vi er nået kortest. Vi vil nok lave et studiemiljø og evt. tilbyde hjælp i to blokke for udskolingen, mens mellemtrin og indskoling kan få hjælp tre dage om ugen.

Men det er stadig meget utydeligt. Det er pokkers, at det er frivilligt, for vi kan jo risikere den ene dag at stå med alle elever, mens der dagen efter kun kommer fem. Men det bliver lagt i ydertimerne, og så må det blive skabt undervejs. Øvrigt: Vi er i gang med den åbne skole, men vi når ikke det hele indenfor det første skoleår. Vi må først prøve små forløb af. Men vi vil gerne trække erhvervslivet og foreninger ● mere ind på skolen.

- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma sa Sko

lere

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

for

m

Kommunal indsats

Nord isk Skole

T wo em rk ada s g ev hop e, en s o ts g

ng Livsla ng – læri

og ed g h d a Sun aturf n

r- e te els Ef nn da

ud

Kniber det med at se mulighederne i reformen?

Skal I igangsætte udviklingsforløb?

Savner I inspiration?

rre e læ els Ny ann d ud

Få hjælp til naturfagene og folkeskolereformen!

Få hjælp til: • Understøttende undervisning • Den åbne skole • Valgfag og udskolingslinier

Toptekst

le

o sk

e

Ud

• Innovation • Bevægelse • Naturfagsteams

Læs mere om folkeskolereformen og naturfagene og find cases og forløb på ntsnet.dk/folkeskolereformen.

11

Skriv for liv

Breve der giver trøst og håb Amnesty Internationals kampagne Skriv for Liv handler blandt andet om at skrive breve til personer, der får krænket deres menneskerettigheder

V

erden rundt bliver mennesker udsat støtte for uskyldigt dømte aktivister, til torturoverlevere, for grove krænkelser – alene på baggrund af der blev nægtet retfærdighed og til journalister, der blev deres tro, religion eller politiske holdninger. tvunget til tavshed.

Amnesty Internationals kampagne Skriv for Liv handler Hvert år deltager tusindvis af skoleelever i kampagnen, og du kan allerede tilmelde dig og dine elever nu og om at skrive breve til personer, der får krænket deres menneskerettigheder, og til de myndigheder, der står bag være med i Skriv for Liv, der finder sted i november og december måned. Kamovergrebene. pagnen er henvendt til eleBrevene giver trøst Fakta om Skriv for ver fra 6. klasse og opefter. og håb til den fange, der Liv kampagnen modtager dem, ligesom Hvorfor inddrage protestbreve til myndigheSkriv for Liv-kampagnen startede i 2001, og har nu hundredderne er med til at lægge Skriv for Liv i din tusinder af deltagere fra 143 lande. det fornødne pres, således undervisning?

I 2013 var knap 4.000 danske skoleelever engageret i at situationen for den indSom lærer vælger du selv, kampagnen. satte forbedres. hvor meget tid din klasse Brevene virker. Efter pres fra blandt andet Amnesty InternaSidste år blev der afskal bruge på kampagnen, tional blev tre uskyldigt dømte personer løsladt fra fængslet, sendt over 2,3 millioner og hvordan du strukturerer herunder Yorm Bopha fra Cambodja og Vladimir Akimenkov fra breve, sms-beskeder, unforløbet.

Rusland. derskrifter, fax og tweets til

12

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

Undervisningsmateriale

Kampagnen er relevant i flere fag, f.eks. dansk, engelsk, samfundsfag, historie og kristendom. Brevene kan skrives på enten dansk eller engelsk.

Sagerne kan danne grundlag for en række etiske og moralske diskussioner om rettigheder og pligter. De kan bearbejdes ud fra et globalt perspektiv, hvilket styrker elevernes forståelse for omverdenen og interkulturelle indsigt.

Mange elever opfatter kampagnens form som motiverende, fordi deres breve får reel betydning for den, der modtager dem. Eleverne deltager således som aktive medborgere og får styrket deres personlige og kulturelle bevidsthed. Selvom krænkelserne ofte foregår langt fra elevernes egen verden, er det oplagt at diskutere sagerne med udgangspunkt i de grundlæggende rettigheder alle mennesker har, og som der er enighed om globalt set.

Eleverne forholder sig også til forskellige kommunikative problemstillinger, idet de aktivt skal tage stilling til sprogets betydning og virkemidler, og hvordan de skriver til henholdsvis en torturoverlever og en hærchef.

Gratis materiale Amnesty International tilbyder gratis undervisningsmateriale, som kan downloades fra hjemmesiden.

Her finder du hæfter om rettighederne, beskrivelser af personsager, engelske ordlister, spørgsmål til diskussion og lærervejledning. Du kan også kontakte os, hvis du vil bestille et foredrag om kampagnen eller om menneskerettighederne generelt.

Få mere at vide på www.amnesty.dk/skrivforliv/undervisning. ●

QUIZ FOR DIG, DER ER ANSAT PÅ EN GRUNDSKOLE 1.

HVEM på skolen må kopiere ophavsretligt beskyttede tekster og noder?

2.

HVAD må en lærer kopiere fra? a) Kun fra trykte materialer som bøger og blade b) Både fra digitale og trykte tekster og noder

3.

HVOR på nettet kan man få oplysninger om kopiering af tekster og noder?

Se svarene nederst

Find flere spørgsmål og svar om kopiering af tekster og noder på

WWW.KOPITILUNDERVISNING.DK Svar: 1) Alle skolens ansatte og elever må kopiere i forbindelse med undervisning og administration, fordi skolen har en kopieringsaftale med Copydan Tekst & Node, 2) b, 3) på www.kopitilundervisning.dk

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

13

News Skole

Digital undervisning med hjertet Studievært på TV 2 NEWS, Janni Pedersen, brænder for lave nyheder til unge. Det gør hun om onsdagen, når hun er vært på NEWS Skole – TV 2s undervisningsplatform på nettet

D

et er kun en lille del af min arbejdstid, men det har en stor plads i mit hjerte, siger Janni Pedersen, studievært på undervisningsplatformen NEWS Skole. Og den sætning er meget rammende for hele NEWS Skole.

Vi møder Janni Pedersen i TV 2s fire etages store hus i Sydhavnen i København. Her sidder den lille redaktion, NEWS Skole, i en rolig afdeling på første sal. Oven over løber travle reportere mod speak-boksene for at servicere den store nyhedsmaskine NEWS og de daglige udsendelser på hovedkanalen. Men her på første sal, hvor TV 2s magasiner produceres, er stemningen en anden.

- Jeg kommer her om onsdagen, hvor vi optager udsendelsen, men i løbet af ugen kigger jeg også lige ned på redaktionen og giver mit besyv med. Til daglig er der jo supermeget knald på, når jeg sidder i studiet på NEWS. Så er det rart at komme her, hvor der er tid til at målrette nyhederne, og jeg håber, at det gør en forskel for de unge mennesker, siger Janni Pedersen.

Vendes på hovedet NEWS Skole er en ugentlig nyhedsudsendelse til undervisningsbrug for folkeskolens udskolingsklasser og for ungdomsuddannelserne. Udsendelserne tager altid udgangspunkt i ugens nyheder og bliver præsenteret af de to kendte ansigter fra TV 2 NEWS, Janni Pedersen og Karen-Helene Hjorth.

14

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

- Man kan sige, at vi vender nyhedstrekanten på hovedet, så man kan gå forudsætningsløst til udsendelserne.

I de almindelige nyhedsudsendelser kræver det ofte, at man er helt opdateret for at kunne følge med. Når vi på NEWS Skole viser noget om f.eks. en ny dagpengereform, så starter vi lige med at fortælle, hvad en reform er for noget, siger Janni Pedersen.

Udover selve udsendelsen leverer NEWS Skole to opgavesæt til hvert tema i udsendelsen, som kan bruges i dansk, matematik og samfundsfag. Opgaverne bliver produceret af tre udvalgte lærere fra folkeskolen og appellerer til forskellige arbejdsformer. Målet er, at eleverne får indsigt og bliver engagerede. Derfor bliver der brugt mere forklarende grafik end i en normal nyhedsudsendelse.

- Faktisk kan jeg nogle gange også bruge det selv, når jeg sidder i studiet på NEWS. Jeg kan huske, da jeg sad med trepartsforhandlingerne. Et par uger forinden havde vi lavet noget om det på NEWS Skole, så jeg gik tilbage og fandt materialet og læste op på det. Det er jo det, NEWS Skole kan. Man får forklaret en masse ting, og selv seere på NEWS, som har en uddannelse, kan have brug for det.

Når vi optager NEWS Skole, kan man også engang imellem høre producere råbe: ‘Nu forstår jeg det!’ Og sådan kan vi vist alle sammen have det, slutter Janni Pedersen ● med et smil. www.newsskole.dk

Undervisningsmateriale Da Vinci udstilling

Fra malerier til krigsmaskiner I øjeblikket kan man opleve mange af Leonardo Da Vincis mange opfindelser og afprøve og nærstudere hans maskiner

A

t lære om fortiden er for tiden muligt i udstillingen Fortiden i Fremtiden, der kan ses, prøves og opleves i Det Gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund frem til 31. august. Det er Leonardo da Vincis geniale ideer, der udstilles.

En del af maskinerne er interaktive, så børn og voksne selv kan afprøve, hvor sindrigt de fungerer. Blandt andet kan man se, hvordan han forestillede sig en cykel – mange hundrede år før den blev opfundet. Man kan genopleve hans forsøg på at skabe en flyvemaskine og en robot.

Eller man kan kigge nærmere på de frygtindgydende

detaljer i hans bud på effektive krigsmaskiner. Man kan også få mere at vide om den inspiration, han fik fra havdyr, som gjorde ham i stand til at skabe verdens første egentlige dykkerapparat.

Derudover kan børn og barnlige sjæle bl.a. prøver kræfter med at bygge en selvbærende bro. På udstillingen fortælles samtidig historien om, hvordan da Vinci arbejdede både som kunstner og opfinder. Der vises reproduktioner af hans mest kendte kunstværker, herunder også det mest værdsatte af dem alle, ‘Mona Lisa’.

Læs mere på www.Davinciexpo.dk hvor man også kan ● booke rundvisning.

SKRIV FOR LIV Tilmeld dig Amnestys kampagne Hvert år skriver tusindvis af danske skoleelever breve til menne­ sker, der får krænket deres rettigheder, og til de myndigheder, der står bag overgrebene. Brevene giver trøst og håb til den uskyldigt dømte fange og lægger ofte det fornødne pres på myndighederne, så situationen for den indsatte forbedres. “ Det er et utrolig inspirerende materiale I har sendt ud. Min klasse er meget

engageret i kampagnen, og endelig kan man som lærer gøre skriveundervis­

ningen nærværende og autentisk for

Du og dine elever kan være med i kampagnen, der finder sted i november og december måned. Kampagnen er henvendt til elever fra 6. klasse og opefter. Vi tilbyder gratis undervisningsmateriale.

Læs mere og tilmeld dig på: www.amnesty.dk/skrivforliv/undervisning

eleverne. Tusind tak! ”

Nadja Rau, lærer på Risingskolen i Odense

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

15

Undervisningsmateriale Udviklingssamarbejde

Syg? Så går man da bare til lægen!

Et nyt samarbejdsprojekt skal provokere danske skoleelever til at reflektere og forstå behovet for dansk involvering i udviklingssamarbejde

E

t nyt samarbejdsprojekt skal provokere danske skoleelever til at reflektere og forstå behovet for dansk involvering i udviklingssamarbejde. Det skal ske ved at øge elevernes viden om PO_EASYcolors_EASYgraph.ai

1

17.08.12

17:01

www.stabilo.com

www.stabilo.com

Få det rigtige greb fra starten

g

o m ic s e x p e

STABILO EASYcolors

16

rt

er

on

s

E A SY

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

STABILO EASYgraph

adgangen til læger og hospitalsbehandling i ulandene eksemplificeret ved Nepal.

- Det er paradoksalt, at danskerne på samme tid har en overordnet positiv holdning til udviklingshjælp og samtidig har en begrænset viden om udviklingssamarbejde og forholdene i ulandene.

Det mener Morten Rolsted, som er formand for Haatmahaat, en mindre dansk NGO, der primært arbejder med udviklingsprojekter i Nepal, og refererer til resultaterne af en stor undersøgelse fra 2012. Derfor starter man nu, blandt andet med støtte fra Danida, et undervisningsprojekt i samarbejde med to folkeskoler og en produktionsskole.

En selvfølge i Danmark Adgang til hospitaler og lægehjælp er et af de største problemer i mange ulande. Samtidig er det en af de tjenester, som vi i Danmark betragter som en selvfølge. Det er derfor et oplagt emne at bruge til at øge den danske befolknings viden.

Projektet vil have elever i folVil du være med? keskolens udskoHvis man er interesseret i at medvirlingsklasser som ke eller høre mere om projektet, kan primær målgruppe. man kontakte foreningen på info@ Denne gruppe nås haatmahaat.dk og finde mere inforved at behandle mation på foreningens hjemmeside emnet i fag som www.haatmahaat.dk. samfundsfag og - Alle er velkomne til at deltage, sireligion. Gennem ger Morten Rolsted. anvendelsen i unIntentionen er, at materialet skal dervisningen er gøres frit tilgængeligt på nettet, når det intentionen, det er færdigudviklet. at eleverne bedre

Folk i fattige lande må ofte gå flere dage for at komme til lægen. Folkene på billedet venter på konsultation i en af de små ‘Health Posts’, der er spredt ud over Nepals ofte afsides områder.

Nyhed Fra Forlage

selv skal kunne tage stilling til emnet og behovet for udviklingshjælp.

Til formålet vil der blive fremstillet en række korte film på 1 – 2 minutter, længere film af ca. 10 minutters varighed, plancher og andet materiale med fokus på betydningen af fattigdom og manglende adgang til lægehjælp og hospitaler og af manglende viden om sygdomsforebyggende adfærd.

Fra bjerglandsby til danske skoler Projektets nepalesiske del er optaget i Kharikhola, en afsides bjerglandsby, hvortil der er to dages vandring fra den nærmeste by.

Projektets danske del vil blive optaget forskellige steder, som passer til problemstillingen – lægehuset, skolen, gaden og dagligdags familieliv.

De medvirkende skoler vil anvende materialet i undervisningen og medvirke til at evaluere på dets egnethed med henblik på implementering i folkeskolen.

Elever i de involverede klasser bliver bedt om at udfylde spørgeskemaer før og efter de har deltaget. Det er endvidere et vigtigt aspekt i projektet, at materialet kan anvendes i folkeskolernes undervisning. Derfor vil de involverede lærere blive interviewet for at analysere anven● deligheden.

t Delta

GUT GEMA

Peter Rents c Tegninger:

Jane Nygaa

rd

h

CHT 3

ich hatte gekauft du hattest ge er hatte ge kauft ka sie hatte ge uft kauft es hatte ge kauft

wir hatten gekauft ihr hattet gekauft sie hatten gekauft Sie hatten gekauft

Navn: Forlaget De

lta

Den ideelle tyskbog for 9, klassetr in Bestil på vores hjemmeside

www.forlagetdelta.dk

Alle kan falde og slå sig, men når der er langt til lægen, kan

Her kan du også finde vores andre serier som Word for Minors og Vild med Danmark

konsekvenserne være alvorlige. Drengen på billedet var heldig. Han kom til en stor lægebehandlingslejr, der afholdes en gang om året i den afsides landsby Kharikhola.

17

Flygtningefortællinger

Børn på flugt Røde Kors udgiver act FLUGT – et relevant og aktuelt undervisningsmateriale om børn på flugt fra krig og katastrofer ude i verden. Og i Danmark Af Morten Schwarz Lausten, Røde Kors Skoletjeneste

J

eg hørte skyderier og en eksplosion tæt på vores hus. Jeg blev så bange, at jeg gemte mig under et sengetæppe med min søster. Vi begyndte at læse i Koranen og bad til Allah om, at det måtte stoppe. Men det gjorde det ikke, fortæller niårige Maryam fra Syrien i Røde Kors’ nye undervisningsmateriale act FLUGT. Maryam flygtede med sin familie fra krigen i Syrien til nabolandet Jordan, da kampene i hendes hjemby Daraa blev hårdere og hårdere. Hun fortæller om den dramatiske flugt, og det hun savner allermest fra før krigen brød ud i 2011. Tusinder af mennesker har mistet livet, og mere end hver tredje har måttet flygte fra deres hjem. Børn har været forhindret i at gå i skole. Men den humanitære katastrofe i Syrien er som bekendt ikke det eneste sted, der kommer flygtninge fra. act FLUGT vil give eleverne svar på de spørgsmål, der utvivlsomt melder sig, når de ser eller hører om de voldsomme humanitære katastrofer, der udspiller sig andre steder i verden netop nu: f.eks. det centrale Afrika eller Filippinerne efter tyfonen i efteråret.

Aktuelt og kontroversielt Børn på flugt, flygtningelejre og asylansøgere i Danmark er et barskt emne. Men hvis ikke Røde Kors tager det op, er der ingen, der gør. For at mindske fordomme om asylansøgere og skabe forståelse for flygtningenes ulykkelige situationer vil act FLUGT lære danske elever om forskellige typer af flygtninge, om årsagerne til flugt og give eleverne et indblik i jævnaldrende flygtninge og asylansøgeres hverdag på et dansk asylcenter. Vi møder bl.a. 13-årige Mersad, der er bosnisk flygtning i Danmark. Han Undervisningsmaterialet består af: • et flot elevmagasin på 24 sider • en omfattende, grundig lærervejledning på 55 sider • et temasite med billeder, film, spil og quiz • aktivitetsforslag til en Røde Kors emneuge i uge 38

18

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

fortæller bl.a. om, hvordan det var at begynde i en almindelig dansk skole for halvandet år siden, mens han stadig boede på et asylcenter.

Autentiske fortællinger fra børn Gennem stærke, autentiske fortællinger fra hele 20 jævnaldrende børn fra Syrien, DR Congo, Bosnien og en række andre lande konkretiserer vi det abstrakte tema, og giver eleverne mulighed for at arbejde med f.eks. tryghed/utryghed, venskaber, sorg, savn og lignende begreber, som de danske børn kender. Men vi kommer også omkring det retlige, Flygtningekonventionen, Børnekonventionen, flugtruter og det danske asylsystem. Alt sammen fortalt i børnehøjde og med humor, de steder, det giver mening. Hensigten med act FLUGT – det barske emne til trods – er at skabe handling.

Refleksion act FLUGT er målrettet mellemtrinnet, men ældre klassetrin kan naturligvis også være med. Grundig lærervejledning følger med og er spækket med engagerende øvelser og opgaver, der skaber refleksion og vil få eleverne ud på gulvet. Bl.a. skal eleverne selv designe en flygtningelejr.

Røde Kors producerer desuden en veltilrettelagt emneuge som skolerne kan afholde i det kommende skoleår.

Materialet er gratis og bestilles på www.rodekors.dk/ ● skole/flugt

Undervisningsmateriale

Lær og leg med gas og energi Udforsk gamle og nye energikilder, forstå deres betydning, og bliv lidt klogere på fremtidens udfordringer.

Oplev sammenhængen mellem energi, miljø, naturvidenskab og samfundsliv.

Digital læringsplatform med skræddersyede undervisningsforløb til folkeskolen.

Kontakt os for at høre mere om de mange muligheder på GASmuseet.

GASmuseet Gasværksvej 2 DK - 9500 Hobro

+ 45 5371 5120 gas2gas@gasmuseet.dk www.gasmuseet.dk

• Hurtig roaming • Op til 100pc’er pr. AP • Overskuelig Dashboard • Uni-login eller private PSK • Gæste net med web portal

Besøg os på

• Skole net med trafikstyring • 100 % adskilt administrativt net • BYOD og gæstenet mulighed • Op til 10Gbit Internet hastighed • Cloud-baseret forbrugsstatistik

www.wlan-shop.dk Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

19

Penge på kontoen Gode pengevaner

eller gæld for livstid?

Gode vaner starter tidligt. Det gælder også forholdet til penge. Flere banker tilbyder gratis undervisningsmaterialer til skolerne for at lære unge om økonomi Af Gitte Roe Eriksen, redaktør

V

il du have penge på kontoen eller gæld for livstid? Simpelt spørgsmål, som alle nok vil svare det samme på: Penge på kontoen. Men fakta er, at stadigt flere unge bliver registreret i RKI som dårlige betalere.

En femtedel af danske unge mellem 18 og 29 år har en gæld på over 100.000 kroner – og det er vel at mærke uden, de ejer en ejerbolig. Det viser en analyse, som bankernes brancheorganisation, Finansrådet, har lavet. I gennemsnit har danske unge mellem 18 og 29 år en gæld på knap 60.000 kroner.

Noget tyder på, at gældsfeberen rammer de unge i de første år i voksenlivet, tager til i styrke med alderen og topper i 20’erne. Mange unge ved ganske enkelt for lidt om økonomi. Men kimen til en god penge-forståelse kan

20

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

allerede lægges i skolerne. I hvert fald stiller flere banker gratis undervisningsmaterialer til rådighed, og også Finansrådet har en gang årligt initiativet Pengeugen, der har til formål at højne børn og unges forståelse af økonomi og finansielle begreber. Her deltager flere banker, bl.a. Nykredit med ‘Økonomi på Skoleskemaet’, som er målrettet undervisning til 7-8 klasse, hvor Nykredit har et par rådgivere, der er ude og undervise.

- Vi mener, at det er vigtigt, at give børn og unge en god økonomisk forståelse. Det har vi som finansiel virksomhed et samfundsansvar for at bidrage til. Med aktiviteter som f.eks. Pengeugen kan vi være med til at vække børnenes interesse for deres privatøkonomi allerede i en tidlig alder, siger afdelingsdirektør i Nykredit, Pernille Hermansen.

Undervisningsmateriale

Jeg fatter det ikke Og det med økonomi kan være svært at forstå. Hos Spar Nord har man udviklet gratis undervisningsmateriale, nemlig hæftet: ‘Bliv klog på penge’, hvor centrale begreber som renter, indtægter, udgifter, budgetter osv. bliver gennemgået.

Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem banksektoren og skolesystemet. Hæftet er skrevet af matematiklærer og cand.pæd. Pernille Ladegaard Pedersen, der i samarbejde med Spar Nord har udvalgt centrale begreber inden for privatøkonomi, elever skal forstå i 7. og 8. klasse. Derudover har banken undervisningsbogen ‘Bogen om penge’ målrettet 3.-4. klasse i folkeskolen.

Fra græsrod til fast tilbud Find det her Hos Sydbank har man også udviklet undervisningsmaDu kan finde gratis unterialer, hvor elever bl.a. kan dervisningsmaterialer og lære om rådighedsbeløb og oplysninger om økonomi budget. Det hele begyndte f.eks. her: lidt på græsrodsniveau. www.sparnord.dk/klog Sydbanks afdeling i Sønderwww.pengeugen.dk borg blev kontaktet af en 9. www.smaapenge.dk klasse i området, og banken www.pengeby.dk tog udfordringen op og fik www.raadtilpenge.dk skruet noget materiale sammen til dagen. www.pengepriser.dk - Vi ramte et behov. www.facebook.com/ Alle kommer jo til at stifte paaroeven bekendtskab med privatøkonomi, og hvis vi kan redde bare en ung fra at komme i RKI, så er det det hele værd, lyder det fra privatdirektør Kim Juul Pedersen.

I Sønderborg har man syv undervisere, der jævnligt besøger skolerne i området, men materialet er også rullet ud til hele banken.

Hos Nordea tager man også rundt på skoler og underviser. Her lærer eleverne, hvad de reelt koster set i forhold til deres forbrug af bl.a. mad og drikke, tøj og sko, fritid, hygiejne og frisør.

- Vi ved, at danske skoleelever er de flittigste i hele Norden mht. at tjene egne penge efter skoletid. Med penge på kontoen, betalingskort og lønseddel er det rigtig vigtigt at have de rette kompetencer til at kunne gennemskue, at man ikke bliver snydt, får nok for pengene, og passer godt på sig selv og de penge, man råder over, siger Nordeas Forbrugeøkonom, Ann Lehmann Erichsen, og fortsætter: - ikke alle får økonomilæring i hjemmet, og derfor er det afgørende, at man som elev også får et læringstilbud i skolen. På den måde får vi alle børn med, og det er afgørende.

Hos Danske Bank har man udviklet spillet ‘pengeby’, som et redskab, der gennem spil, leg og aktiviteter i klassen giver eleverne et værktøj til at forstå begrebet ● penge.

Vil du sætte fjernvarme på skemaet?

Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse.

Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes nu et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder sætter energien i et miljøperspektiv Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret lærer eleverne at bruge energien fornuftigt Opfylder specifikke trinmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil/konkurrence.

Ved delta gelse i ko nkurrence kan klass n en vinde kr. 3.000 klassekas ti l sen. Konk urrencen løber fra 1/ 1 – 31/12 2 014.

rmvilke opva h m o rt e for »Vi har læ der er god r, e rm fo s ning lassE « ElEv i 7. k vores miljø

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

21

Kristendomsundervisning

Kristendomsundervisning

-tro eller ikke tro?

Af Kurt Bilsbo, landsformand for Ateistisk Selskab

E

t nyt skoleår står snart for døren, og vurderingen af hvilke materialer, der f.eks. skal indgå i kristendomsundervisningen, skal snart foregå og bestillinger foretages.

Det er ikke kun kristendom, der undervises i, men til en vis grad også andre trosretninger. Det eneste, som der i mindre grad gives plads til, er, at der findes et liv uden overtro, men her har der igennem længere tid ikke været tidssvarende undervisningsmateriale til rådighed.

Det har vi i Ateistisk Selskab gjort noget ved med udgivelsen af et supplement til kristendomsundervisningen.

Helt basalt tager det udgangspunkt i stk. 2 i fagets formålsbeskrivelse, som lyder: ‘Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.

Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser.’

Det har i den grad provokeret den danske præstestand, fordi den truer dens økonomiske eksistens, og som enhver tjenestemand, kæmper man naturligvis mod en nedlæggelse af sit erhverv og sin indtjeningsmulighed.

F.eks. har sognepræst Claus Thomas Nielsen tidligere udtalt sig til Kristligt Dagblad (Religion, 24. maj 2011): Denne opgave har skolen i stigende grad svigtet siden folkeskoleloven af . Derfor er det på tide, at skolerne i stedet for at skabe yderligere relativisme, begynder at leve op til fagets allerede eksisterende formålsbeskrivelse. Ville det ikke også være naturligt, at eleverne i skolens hverdag blev fortrolige med den salmeskat, der er en hovedhjørnesten i den danske kulturarv?

Vi er naturligvis meget uenige i Ateistisk Selskab, og er i medierne fremkommet med følgende: Afskaf kristendomskundskab - brug timerne på dansk!

Hvad hjælper det, at man kan de 10 bud, hvis man ikke kan stave?

Statsministeren ønskede i sin åbningstale flere timer til dansk og matematik i folkeskolen.

Ateistisk Selskab er kommet Statsministeren til hjælp.

Afskaf kristendomskundskab, lyder budskabet. Brug i stedet timerne på fag, som eleverne kan bruge til noget.

22

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

Ateistisk Selskab erkender, at der med den nuværende økonomiske situation måske ikke er råd til ekstra timer til folkeskolen, og anbefaler derfor en omfordeling af resurserne.

Vi vil gerne hjælpe Statsministeren med at opfylde hendes vision om en bedre folkeskole med flere timer. Hver elev, som afslutter 9. kl., har i sin folkeKurt Bilsbo, landsformand for skoletid fået ca. 300 timers Ateistisk Selskab kristendomskundskab.

Det er dobbelt så meget som f.eks. samfundsfag, geografi eller biologi.

Vi foreslår, at fjerne kristendomskundskaben og til gengæld bruge de 300 timer (tal er fra UVM) tjek det på fag, som eleverne rent faktisk kan bruge til noget.

Styrk historieundervisningen Ateistisk Selskab foreslår, at Statsministeren ændrer folkeskoleloven samt Børne- og Undervisningsministeriets vejledende timetal, så kristendomskundskaben helt skrives ud. Til gengæld skal historieundervisningen styrkes, så den får plads til religionshistorie. Derudover bør dansk og matematik styrkes, og endelig bør det være obligatorisk for skolerne at undervise i udviklingslæren, hvortil en styrkelse af biologi er nødvendig.

På det seneste har vi også fået opbakning fra Undervisningsministeren, der ønsker, at konfirmationsforberedelsen foregår efter de attraktive tidspunkter, hvor eleverne er modtagelige for vigtige fag – hvilket vi naturligvis bakker op om.

I Ateistisk Selskab tilbyder vi en løsning, som ikke koster én eneste ekstra time. Vi sparer eleverne for at spilde deres tid på en menneskeskabt Gud, for i stedet at få kvalifikationer, som virksomhederne rent faktisk efterspørger, og som samtidig skærper elevernes kritiske sans.

Hvad hjælper det, at man kan de 10 bud, hvis man ikke kan stave? Vi tror, at fremtidens virksomheder er mere interesserede i sprog, naturvidenskab og kreativitet – end i fadervor.

Nasar Khader er enig. I Kristligt Dagblad (Religion 19 maj 20011) siger han:

Undervisningsmateriale

Formidler eller forkynder?

‘Man kan efter min mening sagtens undervise objektivt. I Folketinget og i byrådene er der f.eks. mange folkeskolelærere, og udfordringen må være den samme for religion som for politik. Derfor mener jeg også, at grænsen må være den samme. Hvis du har en lærer, der er politiker, må denne jo heller ikke lade sin undervisning være farvet af politisk ståsted. Der er en kæmpe forskel på at oplyse og forkynde, og den har jeg stor tiltro til, at de danske folkeskolelærere sagtens kan kende forskel på.’

Stor forpligtigelse Eleverne i folkeskolen er opdraget til at modtage faktuel undervisning, og dermed også klar til en kritisk vurdering af fakta. Når det gælder overtro, stilles lærerne over for den problematik at skulle forsvare kristendommen,

som ikke kan bevises, men af regeringen er blevet dem pålagt i undervisningscirkulæret.

Problemet ligger i, at landets skolebestyrelser har ret til at afvise materiale, der giver eleverne en mulighed for kritisk selv at vurdere tro eller ikke tro. Det mener vi er forkasteligt. Men det er positivt, at der inden for de sidste to år er sket er mærkbar forandring i forhold til de steder i landet, hvor stærke religiøse kræfter ønsker at bekæmpe alternativer til ‘ekstreme holdninger’.

Vi håber, at vores bidrag kan bane vejen for en bredere åbning til tro/ ikke tro, end tilfældet har været før. ● www.ateist.dk

iBøger® til grundskolen Få gratis adgang i 2 dage

Masser af medier Eleverne skal undersøge og eksperimentere med forskellige medieudtryk og derved få blik for deres virkemidler og muligheder.

Eleverne udvikler analytiske og kritiske it­ og mediekompetencer og får mulighed for at prøve kræfter med egne medieproduk­ tioner.

Læsefidusens kapitelbøger Historierne om Viktor Vampyr og Ridder Ras fra Dansklærerfor­ eningens Forlags kapitelbøger udkommer nu som iBøger®.

Alle kapitler og opgaver er læst op hvilket lægger et ekstra lag til den litterære oplevelse og arbejdet med litteraturen. Tekst, opgaver og lærervejledning er samlet i samme iBog®.

dansklf.dk

systime.dk

33 79 00 10

70 12 11 00

Lisa Marie Henderson 5 videoklip | 4 animationsvideoer | 60 opgaver | 30 illustrationer | 15 kopiark

Få gratis adgang i 2 dage

Henvender sig til mellemtrinnet – 3. og 4. klasse.

Viktor Vampyr og den hemmelige kiste

mam.systime.dk

Ek

sem

pel

Dorthe Eriksen, Henriette Lang­ kjær og Hans Ole Herbst 13 kapitler | 15 opgaver til bogen | introduktion til bogen og opgaver | lærervejledning | 25 illustrationer | nem og logisk navigation Henvender sig til indskolingen – 1. og 2. klasse.

viktorvampyr1.systime.dk Se også: viktorvampyr2.systime.dk ridderras1.systime.dk ridderras2.systime.dk

Se priser og licenser på systime.dk

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

23

Kopiering

Ny kopieringsaftale sikrer fremtidens digitale undervisningsmateriale Copydan Tekst & Node har indgået nye aftaler med alle grundskoler om kopiering af undervisningsmateriale

A

ftalen matcher nu bedre underviserens brug af digitale tekstmedier – samtidig med at forfattere og udgivere fortsat er sikret betaling for kopierne.

Når landets skolelærere kopierer undervisningsmateriale, skal de ikke længere forholde sig til, om de kopierer ved fotokopimaskinen, ved skanneren, ved computeren eller gennem andre digitale medier. Nu skal underviserne primært forholde sig til, hvor meget de kopierer, og hvordan de deler det med eleverne – de skal ikke længere tænke over, hvordan de kopierer.

Styrket anvendelse af IT Undervisere har længe været godt i gang med at integrere digitale medier i undervisningen, samtidig dukker flere og flere digitale læremidler op i forlaPå Sengeløse Skole er man genes kataloger. ifølge souschef Mette Christi- Udfordringen har væansen, glade for aftalen om ret at skabe nye aftaler, der kopiering. Foto: Sengeløse har taget højde for de forSkole skellige teknologiske muligheder. Under den gamle aftale kunne tysklæreren for eksempel ikke copypaste en tekst fra en tysk hjemmeside lovligt. Det kan han nu, forklarer Stefan Eland Kristensen, forhandlingschef hos Copydan Tekst & Node.

Det nye i aftalen I den nye aftale gælder det fortsat, at underviserne må kopiere 20 procent og max. 20 sider per elev per skoleår.

Tidligere gjaldt denne aftale kun fotokopiering og print, mens man skulle tilkøbe skanning af tekst, men nu må lærerne også kopiere fra ét digitalt medie eller materiale til et andet. Udover sidebegrænsningen er det eneste krav for de digitale kopier, at de kun må deles med eleverne på skolens læringsplatform (f.eks. ElevIntra).

24

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

Fremtidens undervisningsmateriale Det skal kunne betale sig at skabe godt og tidssvarende undervisningsmateriale.

Med den nye aftale sikrer Copydan Tekst & Node, at Copydan Tekst & Nodes man, uanset om man skanye aftaler er lanceret unber trykt eller digitalt under titlen: Kopieringens dervisningsmateriale, får betaling, når det kopieres i Hvem-Hvad-hvor. skolerne.

Sengeløse Skole, har ligesom alle andre grundskoler indgået den nye aftale.

- For os er det vigtigt at vide, at de penge, vi betaler for at kopiere, går direkte tilbage til dem, der har lagt arbejde i at skabe materiale, som vi kan bruge i vores undervisning, siger skolens souschef Mette Christiansen.

Der blev taget 485 mio. kopier af udgivet materiale på grundskolerne i 2012/13. Skolernes kopiering udløste i 2014 136 mio. kr. til de mange rettighedshavere, der har ● udarbejdet og udgivet det kopierede materiale. www.tekstognode.dk

Hvad gør Copydan Tekst & Node?

• Sørger for, at lærerne ikke behøver bede forfattere og udgivere om lov, hver gang de skal kopiere. Det har Copydan Tekst & Node allerede gjort.

• Sikrer, at de, der skaber undervisningsmateriale, får betaling, når det kopieres til undervisningsbrug. Fordelingen af pengene bygger på store stikprøveundersøgelser.

Er du i tvivl om kopireglerne?

Få svar på kopieringens Hvem Hvad Hvor på: www.kopitilundervisning.dk

Undervisningsmateriale Klimakonkurrence

Lokal klimajournalistik i konkurrence Nu kan skole- og gymnasieelever springe ud som lokale klimajournalister på DR’s kampagneside ”Nyheder fra en varm fremtid”

K

limaforandringerne vil ramme kloden hårdt, hvis ikke vi handler nu. Det er en af konklusionerne i FN’s klimapanels femte hovedrapport om klimaets tilstand, som bliver færdiggjort på et stort møde i København til oktober.

Det er en dyster konklusion, men FN’s klimapanel fortæller også, at vi stadig har mulighed for at gøre noget.

Derfor opfordrer vi landets skole- og gymnasieelever til at skrive journalistiske artikler om lokale initiativer, der gør en forskel for klimaet, siger Katrine Holst, redaktør for DR Skole og Gymnasium.

Det er DR og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, der inviterer landets 7.-10. klasser og elever på de gymnasiale uddannelser til at være klimajournalister og dyste om hovedpræmien – et ophold for hele klassen på Samsø Energiakademi.

På www.dr.dk/varmfremtid bliver alle elevartiklerne samlet og vil danne et nyt billede af, hvordan Danmark arbejder med at skabe klimavenlige løsninger for fremtiden. De ti bedste artikler udvælges af et dommerpanel, og klasserne bag artiklerne bliver inviteret pressemøde

med klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Arbejd tværfagligt Kampagnen består også af et gratis tværfagligt undervisningsmateriale til både udskoling og gymnasieniveau.

Undervisningsmaterialet gør eleverne klogere på klimaet med DR-klip om klimaændringer og tilhørende elevopgaver. Et webjournalistisk værksted guider eleverne gennem den journalistiske proces fra første idé er tænkt, til sidste punktum er sat.

Skrivekonkurrencen er allerede skudt i gang, og der kan indsendes artikler frem til fredag d. 10. oktober 2014. ● Læs meget mere på www.dr.dk/varmfremtid.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

25

Nyt undervisningsværktøj

Byg med brikker

Klakx plastikbrikker arbejder i en verden af både 2D og 3D, hvor man kan lave cirkler, buer, kuber og de fleste polygoner

I

forbindelse med den kommende skolereform, der lægger op til adspredelse af aktiviteter, mere bevægelse, færre lektier og minimal lærerforberedelse, vil man opleve, at Klakx sidder lige i øjet!

Klakx er et helt nyt koncept! Det er et kreativt, udfordrende og nytænkende undervisningsværktøj til alle årgange, som består af formstøbte, slidstærke plastikbrikker, der kan sættes sammen i et utal af kombinationer ved hjælp af slidser og huller. Det kan bruges til at bygge efter arbejdsopgaver, skitser eller fantasi, og systemet er velegnet til at arbejde med vinkler, overflader og volumener – til at lære at samarbejde og til at bygge stort.

Deformation, tvist og bøjninger Når man bliver introduceret til Klakx, vil man typisk starte med at bygge ‘bjælkehytter’, hvor slidser på siden af brikkerne bruges.

Men brikkerne kan udfordres, deformeres, tvistes

26

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

og bøjes, og elevernes forståelse for brikkernes kompleksitet og muligheder stiger proportionalt med erfaringsniveau og årgang. Brikkernes evne til at lave udbøjninger på den ene led og samtidig være stive på den anden led, skaber en række konstruktive og formmæssige potentialer. Det betyder, at eleverne med tiden kan arbejde med avancerede former, broer med flere meters frit brospænd

Klakx-brikker fås i fire forskellige farver og kan sættes sammen på kryds og tværs.

Undervisningsmateriale Der kan bygges utallige konstruktioner med Klakx plastikbrikker.

og skabe konstruktioner, der ‘svæver’ eller visuelt skaber rotationer omkring sig selv.

når man selv sidder og tegner og bygger. Koblingen mellem et tegnet univers i 2D og et bygget univers i 3D, giver en forståelse for sammenhængen mellem f.eks. husenes Legende matematisk oplevelse facader og byens pladser. Klakx er en legende matematisk Kan man bygge noget rundt af en kantet brik? Klakx aroplevelse, hvor det læringsmæssige går hånd i hånd med bejder i en verden af både 2D og 3D, hvor man kan lave det kreative. cirkler, buer, kuber og de fleste polygoner. Det er oplagt Du kan opleve systemets tegne- og byggefunktion på at arbejde med begreber som volumen, overflader, arkiYoutube.com (søg på ‘Klakx’). I tillæg til at være dansk tektur, kombinatorik og kommunikation. designet, er Klakx produceret i Danmark og naturligvis Brikkerne kan bruges som skabeloner til at tegne CE-godkendt. byområder, pladser, grundDu kan finde mere inplaner osv. Når man bygger formation, billeder, video og For at skoler kan få maksimalt udbytte af Klakx brikkerne, i 3D ovenpå sin tegning, læringsmateriale på www. er der udviklet læringsmateriale, der gratis kan downloades ● vil eleven hurtigt kunne se klakx.com. fra producentens website. en sammenhæng mellem Dette læringsmateriale kan bl.a. bruges i fagene matelinjer, skala og mønstre. matik, dansk og engelsk fra 3. til 9. klasse. Der udvikles/ Denne oplevelse af ‘helhed’ publiceres løbende nyt materiale, og alt materiale tilpasses kan være svær at forklare aktuelle læringsmål for fag og årgange.

– men den er let at erfare,

REDSKABER TIL MATEMATIK Et værktøj, der hjælper dig til at vurdere elevernes kompetencer i matematik i slutningen af 0. klasse. Afdækker elevernes kunnen bl.a. inden for følgende områder:

NU MED NORMER OG DIGITALT SCORINGSPROGRAM

MATEMATIKVURDERING 0. KLASSE Af Inger-Lise Heinze og Karina Lehmann Kemner

• • • • • • • •

Talrækken og talrækker Antalsforståelse Talsymbol Talgenkendelse Addition og subtraktion Flest/færrest Mønstre og former Skrive tal og regnestykker

Et godt udgangspunkt for at tilrettelægge matematikundervisningen, så den tilgodeser den enkelte elev.

MATEMATIKVANSKELIGHEDER Tidlig intervention

Af Lena Lindenskov og Peter Weng 366,40 kr.

Et praktisk redskab til at kortlægge og styrke elevers matematiske begrebsudvikling inden for de ti basale matematiske områder.

HÅNDBOG OM MATEMATIK I GRUNDSKOLEN

Læring, undervisning og vejledning

Af Peter Weng og Michael Wahl Andersen (red.)

374,40 kr.

Priserne er ekskl. moms.

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3 27 K KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Tut-Ankh-Amon på Glyptoteket

En tur til Egypten

Den gyldne konge Ægypten på Tut-ankh-amons tid Ny Carlsberg Glyptotek • Skoletjen esten

På Ny Carlsberg Glyptotek tilrettelægges der rundvisninger for skoler. Her kan mellemtrinnet bl.a. lære om Tut-Ankh Amons Egypten

M

umier, balsamering, dødetro og gravskatte. Livet i oldtidens Nildal og gudernes drabelige verden. Hieroglyffer, egyptisk regning og pyramidebygning. En spændende verden, hvor elever kan besøge Glyptotekets dybe krypt, hvor de ser mumier og lærer om balsamering. Turen går videre til gravkammeret, hvis skatte fortæller om livet i det gamle Egypten.

Undervisningen henvender sig til mellemtrinnet i fagene historie, dansk, matematik og religion. Der kan bestilles rundvisning på Glyptotekets hjemmeside, hvorfra der også kan downloades gratis materiale.

Her får man et indblik i Tut-Ankh Amons liv og Egypten. Som kun niårig blev han konge, men døde allerede som 18-årig.

gratis undervisningsmateriale til rådighed. www. glyptoteket.dk ●

Hvad er en farao?

‘Kong Tut’

‘Konge’ hed på ægyptisk ‘farao’.

Gennem hele det gamle Ægyptens 3000-årige historie regerede over 250 faraoer.

Kun få kender det på forhånd. Men snart er navnet på alles læber: ‘Kong Tut’. ‘Har I hørt det? I Ægypten har arkæologer fundet en grav, der overgår alt. Det står i avisen!’

Nyheden spredes med lynets hast.

I Cairo, London, New York og Københav n taler folk om det fantastiske fund.

Hele verdens øjne rettes mod Howard Carter og Kongernes Dal. Før var Tut-ankh-amon næsten ukendt. Nu bliver han verdensberømt.

Guden Anubis’ sorte sjakal vogter en gylden kiste i gravkammeret.

Ægyptiske kongegrave I de ældste tider blev ægyptiske konger begravet i pyramider. Senere fik de skjulte gravkamre i Kongernes Dal nær den nuværende by Luxor i det sydlige Ægypten.

Plads til alle Men det er ikke kun mellemtrinnet, der har mulighed for at lære om Egypten. Både indskoling og udskoling har mulighed for en tur til Egypten. Derudover har Glyptoteket en række andre emner fordelt på de tre trin. I flere tilfælde stilles

Stridsvogne, skattekister og kostbare møbler fyldte gravkammeret.

4

5

Udgivet af Plastindust rien i Danmark - www.plast .dk

o

Lær om plast

En verden i plast P 1

und erv isn Et in om gsmat e pla st riale

Få et indblik i plastens verden

lastindustrien har udarbejdet forskellige undervisningsmaterialer, der kan bruges i undervisningen, bl.a. et interaktivt læreprogram om plast, der også omfatter materialesamling og eksperimenter, men også undervisningsmaterialet Platform, der kan anvendes i fysik- og kemiundervisning i udskolingen.

Hensigten er, at eleverne via aktiviteter og opgaveløsning skal opnå en større viden om de forskellige plastmaterialer og samtidig få en bedre forståelse af, hvor central en rolle plast har i det moderne samfund. Afsnittene lægger også op til diskussion om aktuelle emner om miljø, forurening og brug af naturens ressourcer. Med kortene følger noter til læreren med løsninger til en del af opgaverne.

På www.plast.dk kan man downloade Plat● form samt øvrigt materiale om plast.

28

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

intro dukti on til

aktivit Et 3 1 Genstandene på dette www.blivplastm billede er fremstillet af ager.dk

syntetiske polymerer. Prøv at afgøre, om de polymerer, der er brugt for at skabe disse ting, er et kompakt plastmateriale eller en fiber.

Plastmaterialer bruges stadigt mere, fordi de nu med fordel kan erstatte materialer som f.eks. metal, træ, papir, keramik og glas.

Der er også mange nye produkter, der kun er mulige at lave i plast, tænk f.eks. på løbesko, som har luftfyldte og meget lette såler af plast eller kontaktlinser.

Bilen er et godt eksempel på et produkt, hvor plastmaterialer nu bruges i vid udstrækning. Over de sidste 20 år er brugen af plast i biler steget med 114%, og man regner med, at uden plast ville biler i dag veje 200 kg mere. Ligeledes regner man med, at en bil, som i gennemsnit kan køre 150.000 km., før den er slidt ned, har sparet 750 liter benzin ved at være delvist bygget af plast. Ganger man de sparede liter benzin op, svarer det på vesteuropæisk plan til, at der årligt spares 12 millioner tons olie, og at der udledes 30 millioner tons mindre CO .

2 Men hvad er plastmaterialer? Hvorfor er de så nyttige og så udbredte? Hvorfor reagerer plastmaterialer, som de gør?

Hvad er deres kemiske struktur?

Plast er kemisk set en stor gruppe materialer, og hver type har sine specielle

PLASTINDUSTRIEN I DANMARK

aktivit Et 1

monomerer. Efter denne proces bliver monomererne omdannet til polymerer.

Nogle polymerer forarbejdes til kompakte plastmaterialer og andre til tekstilfibre.

Polymerer kan blive til enten det ene eller det andet alt afhængigt af, hvordan de behandles.

Forarbejdningen af polymererne er helt afgørende for, hvordan plasten kommer til at se ud. Den kan som nævnt blive både et kompakt materiale og en trådagtig fiber, der kan bruges til f.eks. tøj. Uanset formen vil vi fra nu af bruge ordet plast til at beskrive alle plastmaterialer.

1 tænk på mindst 3 ting, som i dag laves

af plast, men som for få år siden, blev lavet af andre materialer.

2 Prøv at give en begrundelse for, hvorfor man nu bruger plast til de ting, du har tænkt på.

egenskaber, men én ting har de til fælles: De er alle opbygget af polymerer.

Polymerer er store og lange molekyler sammensat af mindre og kortere molekyler, der kaldes monomerer.

Polymerer kan både være syntetiske og naturlige. Plast er et eksempel på syntetiske polymerer, mens en stor del af vævet i dyr og kulhydraterne i planter består af naturlige polymerer. Mange af

aktivit Et 2

vore fødevarer er således baseret på naturlige polymerer f.eks. korn, fibre og kød. Planter og dyr danner også døde materialer, der er baseret på polymerer, f.eks. uld og bomuld, der kan bruges til tøj, efter at de er blevet forarbejdet.

Syntetiske polymerer fremstilles især ud fra råolie. Råolien behandles i et olieraffinaderi, hvor der dannes simple kemiske forbindelser kendt som

Plastmaterialernes historie

Dette diagram viser strukturen af en monomer og en polymer

1 Dette billede viser en typisk moderne bil. Hvilke dele er fremstillet af plast? Hvilke fordele og ulemper tror du, plastmaterialer har i forhold til metal?

C

Monomer

tænk på sikkerhed økonomi stil

C

Polymer

farve pris

C

www.plast.dk

Her i starten af det nye årtusinde er det et faktum, at plast er en integreret del af alle menneskers hverdag. Plast er blevet et uundværligt materiale i alt lige fra emballage, transportmidler og de bygninger vi bor i, til sportsudstyr og avanceret medicinsk teknologi, der skal øge vores livskvalitet.

Der blev fremstillet plastprodukter første gang i 1862. Dette skete ud fra plantematerialer. Cellulosefibre fra bomuld blev behandlet med salpetersyre og dannede cellulosenitrat (“Celluloid”), der blev brugt til ting som smykker, C knivskafter, æsker, manchetter og flipper.

I 1909 fandt man et nyt råvaremateriale – stenkulstjære. Af dette materiale kunne fremstilles “Bakelit”–plast, som blev brugt til isolering af elektriske C installationer C Csamt til fotografiapparater og de første radioer. C C C I de første år af det 20. århundrede begyndte kemikerne at forstå forløbet i

3

C

www.plast.dk

de kemiske reaktioner, som de observerede. Dette satte skub i forskningen efter nye materialetyper.

I 1930’erne begyndte produktionen af plastmaterialer fra kemikalier fremstillet ud fra råolie. Det var materialer som polystyren, der bruges til alt lige fra plastglas til medicinske artikler, polyacryl, der anvendes til beklædning, og polyvinylchlorid (PVC), der bl.a. bruges til tagrender.

Nylon blev opfundet i 1928 og sat i produktion i slutningen af 1930’erne.

Nylon blev fremstillet som lange, trådagtige fibre, som kunne spindes og væves eller strikkes. Nylon kan bruges til mange ting, men noget af det første man fremstillede var nylonstømper. De var f.eks. billigere at producere end silkestrømper.

Produktion og forarbejdning af andre

aktivit Et 4 1 Beskriv og forklar ændringerne i kurvens forløb fra 1860 til i dag.

C

C

C

plastmaterialer voksede frem i løbet af 1940’erne. Det var plastmaterialer som Low Density polyethylen, polyurethan, polyvinyl chlorid (PVC), teflon, polyestere, silikoner og epoxyharpiks. Polycarbonat kom til i 1950’erne, og i 1960’erne blev High Density polyethylene (HDPE) samt polypropylene opfundet.

I 1970’erne kom ”3. generation” af plastmaterialerne – polyamider og polyacetat –, der byggede på den tidligere udvikling. I 1980’erne og 90’erne fortsatte udviklingen, og der blev skabt polymerer, som kunne løse særlige opgaver inden for design. Den seneste udvikling inden for f.eks. katalyseteknologierne har betydet, at man i dag har endnu større kontrol over molekylestrukturen i polymererne.

Konsekvensen er, at man nu har plastmaterialer, der har betydelig bedre fysiske egenskaber end de første plasttyper. For eksempel har en ny generation af metallocene katalysatorer betydet, at man kan lave en meget stærkere og mere gennemsigtig polyethylenfilm.

I dag er der mere end 700 typer plast, der kan opdeles i 18 grupper af polymerer.

Sammenlignet med andre materialer er plast hurtigt og billigt at producere, det er alsidigt som materiale, og det kan bruges til produktion af såvel højteknologiske – som hverdagsprodukter. Når man spørger forbrugerne viser det sig, at de er mest positive overfor plast, når det er anvendt til nye højteknologiske produkter.

80

2 Forlæng kurven og svar på hvor stor produktionen vil være i år 2010.

Vækst i produktionen af plastmaterialer

70 60

i verden

50

C

C

C

C

40 30 20 10

1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

4

Undervisningsmateriale

Kristendomsundervisning uden alternativer? ... få et gratis supplement!

TRO ELLER lKKE TRO! Der findes adskillige undervisningsmaterialer til faget kristenkristen domskundskab/religion, og de kommer som regel vidt omkring i beskrivelsen af andre religioner end den evangelisk-lutherske.

Til gengæld forbigås ikke religiøse/ateistiske livsanskuelser næsten altid, til trods for at meget tyder på, at ateisme er den livsanskuelse, der får flest nye tilhængere i Danmark.

Derfor har Ateistisk Selskab fulgt op på de sidste års meget brugte informationsmateriale, og udgivet den tredje gratis version af supplementshæftet om religiøs frihed, der kan bruges sammen med alle eksisterende undervisningsmaterialer. Med dette hæfte ønsker vi at tilbyde en ny dimension til begrebet trosfrihed i Danmark – nemlig friheden til ikke at tro!

Det gratis hæfte ’Tro eller ikke tro’ kan bestilles som klassesæt (a´30 stk. samt lærervejledning) på info@ateist.dk - mrk. skoletjeneste.

Hæftet kan også downloades som PDF-fil på ateist.dk (dog uden vejledning)

ateist.dk

Lyt, løb, leg og lær

Bevægelses - og musikkultur i hverdagen

BEVÆGELSESBANKOSPIL

LÆRINGSTÆPPER

KURSER

Oplev Det fortællende Tæppe med IT-del.

Scan koden og kik nærmere

Forlaget TipTapTudse I/S • Eskilsagre 8, Nørager, • 8961 Allingåbro • Telefon +45 2299 4856 • info@tiptaptudse.dk • www.tiptaptudse.dk • www.facebook.com/TipTapTudse

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

29

Digital læseforståelse

Litteratur og læseforståelse – digitalt i indskolingen Dansklærerforeningens Forlag og Systime har i samarbejde udgivet det første digitale læremiddel til indskolingen Af Morten Ovesen

T

itlen på det digitale læremiddel er ‘Hen over bjerget’ og forfatteren, Annette Christiansen, står bag flere indskolingsmaterialer fra Dansklærerforeningens Forlag.

Målet med ‘Hen over bjerget’ er, at eleverne allerede i de første skoleår lærer, hvordan de kan tænke og arbejde for at skabe mening i en tekst. De skal gennem arbejdet med tekster og opgaver blive bevidste om de processer og strategier, der indgår i læseforståelse, og de skal opdage, at udbyttet og glæden ved at læse bliver større, når de selv er aktive og inddrager deres viden og forforståelse.

Morten Ovesen arbejder som

I to dele ‘Hen over bjerget’ er delt op i en lærerdel og en elevdel.

Lærerdelen indeholder lærervejledning, lydfiler, tekster, opgaver, teori om læsning og litteraturforståelse og elevens online tekstbog. Med den digitale ‘lærerens bog’ bliver det desuden muligt at samle eleverne om en tekst og at se på detaljer i teksten i fællesskab, fordi opslagene kan 30

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

redaktør og projektleder for grundskoleudgivelser på Dansklærerforeningens Forlag/Systime. Han er tidligere it- og mediekonsulent og uddannet lærer.

vises på klassens interaktive tavle. Denne fleksibilitet er en gevinst ved et digitalt læremiddel.

Elevdelen består af en online tekstbog med tekster, oplæsninger, interaktive opgaver og opgaver, der skal løses sammen med klassekammerater. At kunne lytte til teksterne, oplæst af en skuespiller, giver mulighed for, at der kan differentieres i arbejdet, og for at eleverne kan arbejde selvstændigt eller i grupper.

‘Hen over bjerget’ er også udkommet analogt

Undervisningsmateriale

Digitalt lærringsmiddel til indskolingen skal lære eleverne, hvordan de kan tænke og arbejde for at skabe mening i tekst.

– som elevrettet tekstbog og arbejdshæfte. Man kan altså kombinere de to modaliteter alt efter, hvorledes man tilrettelægger undervisningen og udfordrer sine elever.

Afprøvet af elever og lærere Det har i hele processen været et tydeligt mål, at materialet skulle tage eleven og læreren i hånden – både fagligt og digitalt. For at optimere dette, har vi haft et samarbejde med Skolen på Islands Brygge og Katrinebjergskolen i Aarhus om at teste materialet med elever i 2. klasse. Vi har ladet lærerne afprøve udgivelsen i deres klasser over en periode, og efterfølgende har vi besøgt dem og fulgt lektioner i klasserne.

Vi har erfaret, hvorledes lærerne ikke anvender iBogen kontinuerligt, men stopper op og inddrager elevernes viden og tanker og stiller opgaver, der sætter eleverne i

gang med at bevæge sig, tegne, notere og fortælle. Vi har også erfaret, at man ønskede at kunne skrive direkte i det digitale arbejdshæfte. Det ønske har vi arbejdet med, og eleverne kan nu aflevere opgaver som Word-filer eller pdf-dokumenter via Skoleintra eller ved at printe dem ud.

Hos Dansklærerforeningens Forlag/Systime ønsker vi at være transparente og lyttende omkring vores udgivelser. Det betyder, at alle digitale udgivelser er tilgængelige i hele udgivelsesfasen, og alle kan kigge gratis med. Vi skriver ud til medlemmer og brugere om vores nyeste udgivelsesprojekter og alle har mulighed for at kommentere materialet og give gode idéer til den fortsatte udvikling på lab.systime.dk.

Læs mere om ‘Hen over bjerget’ på hob.systime.dk.

Det er muligt at gennemse og afprøve materialet gratis i ● to dage.

Nyt undervisningsmateriale til engelskundervisningen i grundskolens 9. og 10. klasse Give It Some English 1 Give It Some English 1+2 er emnebaseret undervisningsmateriale med udgangspunkt i de unges liv. Forfatterne har i årevis arbejdet indgående med den differentierede undervisnings udfordringer og har nu skabt et materiale, der tilgodeser samtlige niveauer.

ISBN 978-87-99618-30-9 • 75 sider E-bog: ISBN 978-87-99618-34-7 Teacher’s Guide – PDF eller print ISBN 978-87-99618-31-6 • 25 sider Pris incl. moms 145,- kr.

Give It Some English 2

Begge bøger er rigt illustreret i farver.

ISBN 978-87-99618-33-0 • 184 sider

198,150,-

Priserne er inkl. moms

Forlaget Hedwig • Lorentsvænget 20 • 5270 Odense N • Tlf.: 22460257/23991943 • hedwig.forlag@gmail.com • www.forlagethedwig.dk

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

31

Livsduelighed

Fokus på styrker og ressourcer Det rette læringsmiljø skaber balance mellem individets behov og fællesskabets behov

U

nder en faglig rejse til England stiftede psykolog og forfatter Anne Linder for år tilbage bekendtskab med den fireårige dreng Patrick. Anne Linder var i England for at undersøge, hvordan man der integrerede et øget fokus på børns karakterstyrker i daglig pædagogisk praksis.

Under besøget spurgte Anne Linder lille Patrick, hvad hans personlige styrke var, hvortil han svarede: ‘self control’. Herefter blev Anne Linder nysgerrig på, hvorvidt den lille dreng forstod betydningen af denne styrke, og spurgte: ‘And when do you use that strength, Patrick?’.

Drengen svarede: ‘Whenever life is tough!’. Dette svar, baseret på en imponerende livsindsigt for en fireårig, gjorde så stort indtryk på Anne Linder, at hun besluttede sig for at arbejde på at indføre fokus på børns karakterstyrker i pædagogisk praksis i Danmark.

Undervisningsmateriale Anne Linder allierede sig med PPR-psykolog og ph.d.-studerende Mette Marie Ledertoug, og det er der kommet undervisningsmaterialet ‘Livsduelighed og børns karakterstyrker’ ud af.

Materialet viser, gennem en forankring i den positive psykologis teori og metoder, hvordan børns færdigheder, ressourcer og potentialer kan sættes i spil gennem en styrkebaseret tilgang. Materialet indeholder konkrete øvelser til det daglige pædagogiske arbejde med et enkelt barn, en børnegruppe eller en

 





  









I tillæg til bogen ‘Livsduelighed og børns karakterstyrker’ udgiver Dansk Psykologisk Forlag til sommer Styrkekompasset, som er et internetbaseret screeningsværktøj til vurdering af børns karakterstyrker. Desuden kommer Styrkemappen med plakater og kort til det daglige, praktiske arbejde med børns karakterstyrker.

32

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

samlet klasse og i det professionelle teamsamarbejde.

Gennem en kortlægning, udforskning og anvendelse af 24 karakterstyrker skabes mulighed for bedre trivsel og bedre læring.

Med et forskningsbaseret udgangspunkt giver ‘Livsduelighed og børns karakterstyrker’ svar på, hvorfor det giver god mening at arbejde med børns karakterstyrker, og beskriver samtidig hvad man kan opnå ved at arbejde med styrkerne, samt hvordan man kan arbejde med de enkelte styrker i den pædagogiske dagligdag.

Imødekommer forandringer Formålet med materialet er at imødekomme de forandringer, som den pædagogiske verden og særligt skolen undergår i disse år. Her stilles skærpede krav til faglighed samtidig med, at elevernes personlige og sociale kompetencer er vigtige faktorer for at skabe mere glæde og engagement, bedre præstationer og mere effektiv målopnåelse. Især når det gælder inklusion, står arbejdet med børns karakterstyrker centralt: Én af de største udfordringer, når man skal skabe grundlag for inkluderende fællesskaber i det pædagogiske arbejde, er at kunne skabe en balance eller en bæredygtighed mellem individets behov og Anne Linder Mette Marie Ledertoug fællesskabets behov.

Læs mere om ‘Livsduelighed og børns karakterstyrker’ på www. ● dpf.dk.

LIVSD OG BØRNS KUELIGHED ARAKTERSTY RKER 

Dansk Psykolo

gisk Forlag

Undervisningsmateriale

2015

Deltag i Pengeuge 2015 55.000 unge under 30 år er registrerede som dårlige betalere i RKI, og hver femte unge under 30 år skylder mere end 100.000 kr. væk. Der er brug for, at børn og unge lærer om de basale privatøkonomiske begreber, så de ikke havner i en uoverskuelig gældsspiral.

Derfor har Finansrådet startet “Pengeuge”, hvor landets 7. og 8. klasser bliver undervist i penge og privatøkonomi. Danmarks første “Pengeuge” fandt sted i marts 2014 og blev godt modtaget af både skoler, lærere og elever over hele landet. Pengeuge er ikke-kommercielt og har et rent uddannelsesmæssigt sigte.

Pengeuge 2015 finder sted fra 9. til 13. marts 2015. Finansrådet og Danmarks Matematiklærerforening udarbejder sammen nyt undervisningsmateriale, der lever op til kravene om undervisning i privatøkonomi.

På www.finansraadet.dk/Pengeuge2015 kan du tilmelde dig nyhedsbrevet for Pengeugen. Du kan også besøge www.pengeuge.dk, hvor du kan finde gratis undervisningsmaterialer til brug for undervisning i privatøkonomi.

Pengeuge • Finanssektorens Hus • Amaliegade 7 • 1256 København K • Tlf.: 3370 1000 • mail@pengeuge.dk

Grib chancen!

Ny skolereform - flere timer på skolen - udnyt chancen og lav udeskole timer!

Vi vil altid gerne hjælpe og har alle de materialer, I skal bruge.

Se mere på vores hjemmeside.

Grydekomfur

Grydekomfur i sortmalet stålplade.

Skorsten med trækrør. Askeskuffe.

Er meget brændebesparende. Ø 31 cm.

Inklusiv gryde med låg.

Tilb kun udspris kr.

699 ,Nr. 59500-1 Normalpris: kr. 799,20

Vi ses på

www.danfauna.dk

Linå & Danfauna • Bergsøesvej 11 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8680 2666 Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

33

Skolevalg

Elever til stemmeurnen ‘Skolevalg’ er et autentisk gennemført valg for elever i 8. og 9. klasse, som skal styrke elevernes forståelse af og deltagelse i demokratiet

A

lle landets skoler vil i forsommeren 2014 blive inviteret til at deltage i “Skolevalg’, så det kan indgå i planlægningen af undervisningen for skoleåret 2014/15. Skolevalget afholdes torsdag den 29. januar 2015. Det er skolelederen på hver enkelt skole, der skal tilmelde skolen.

Baggrunden for ‘Skolevalget’ er, at valgdeltagelsen i Danmark er markant lavere blandt unge vælgere. Det er ikke kun et problem for de unge, der dermed ikke øver indflydelse, men et problem for hele demokratiet. En undersøgelse viser nemlig, at stemmer man ikke første gang, så er der større sandsynlighed for, at man heller ikke gør det senere i livet “Skolevalg’ er et autentisk gennemført valg for elever i 8. og 9. klasse (det besluttes senere, om 10. klasse skal kobles på). Alle skoler er inviteret (fri-, efter- og folkeskoler). Formålet med “Skolevalg’ er at styrke elevernes forståelse af og deltagelse i demokratiet ved at prøve en rigtig valghandling.

Undervisningsforløb Forud for valghandlingen tilrettelægges et undervisningsforløb på tre uger, der arrangeres som en “valgkamp’.

På valgkampens første dag udskrives valget af Statsministeren. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i Fælles Mål, der er de fælles pejlemærker for undervisningen, som Undervisningsministeriet har fastsat for samfundsfag Undervisningsforløbet er delt op i tre moduler à ca. en uges varighed. Udgangspunktet er, at det skal kunne lade sig gøre at gennemføre modulerne udelukkende i

samfundsfagstimerne, men at der samtidig er mulighed for at inddrage flere andre fag.

Valgdagen Forud for valgdagen modtager eleverne et valgkort. På dagen bliver der opstillet stemmebokse på valgstedet, de får udleveret stemmesedler osv.

Efter valget tæller elevrådene stemmer op. Den lærer/ skoleleder, der er ansvarlig for afholdelsen af valget på den enkelte skole, taster resultatet ind i en database (leveret af Uni-C). Resultatet offentliggøres torsdag den 29. januar om aftenen Skolevalget slutter med en stor valgfest.

Tilmeldingsoplysninger kan findes via Folketingets ● website www.ft.dk.

De tre moduler Undervisningsforløbet er delt op i tre moduler.

Første modul Eleverne skal tage stilling til en række mærkesager og udvælge dem, de synes er vigtigst. Folketinget og Undervisningsministeriet udformer 30 mærkesager, som repræsenterer mange og modsatrettede interesser, så hele det politiske spektrum 34

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

bliver repræsenteret. Mærkesagerne vil bygge på reelle problematikker, og de bliver udformet som dilemmaer, hvor ethvert valg også indebærer fravalg eller negative konsekvenser.

Andet modul Eleverne skal argumentere for deres valg og føre kampagner for de mærkesager, de har valgt.

Tredje modul Ungdomspartierne inddrages. De udformer et partiprogram med de mærkesager, de er mest enige i. I denne del af valgkampen får ungdomspartierne mulighed for at komme ud på skolerne og deltage i debatter.

Kort nyt

Toptekst

Første hold danske Visible Learning-instruktører

Afsæt allerede nu uge 46

og torsdag den 13. november 2014 til Matematikkens Dag. Deltagelse i konkurrencerne er helt gratis!

Historisk Matematik

Matematikkens Dag 2014 I lyset af folkeskolens 200 års jubilæum er temaet for Matematikkens Dag i år Historisk Matematik.

Challenging Learning og Dafolo glæder sig over, at det første hold af danske instruktører nu er uddannet og klar til at understøtte skolers udviklingsarbejde med Visible Learning. I løbet af de seneste år har interessen for John Hatties meta-analyse af mere end 60.000 uddannelsesstudier været stødt stigende i Danmark, og nu kan et hold af danske instruktører altså tilbyde certificeret træning i Visible Learning. Visible Learning er et omfattende

skoleudviklingsprogram, der er udviklet på baggrund af John Hatties forskning. Det har fokus på de centrale parametre, der gør en forskel i forhold til læring: progression, feedback til lærere og elever samt tydelige læringsmål. Programmet tilbyder en lang række praktiske redskaber og modeller, der hjælper ledere, lærere, pædagoger og elever med at opnå bedre læring. www.challenginglearning. com eller www.dafolo.dk

Matematikkens Dag

Historisk MateMatik

Digitale læremidler til vurdering Vurdigi er navnet på et nyt webbaseret værktøj fra CFU, som hjælper lærerne med at vurdere digitale læremidler.

Forhåbningen er at Vurdigi kan være med til at sætte fokus på, hvilke digitale læremidler der kan bidrage positivt til undervisningen – og samtidigt skærpe appetitten på at anvende dem bedre. Derudover

er det også et mål at give lærerne et beredskab til at kunne håndtere, forstå og arbejde målrettet med digitale læremidler, digitale ressourcer og teknologier. At sikre at de digitale læremidler bliver sat i spil, der hvor de kan gøre en forskel og tilbyde noget nyt i forhold til elevernes læring. www.vurdigi.dk

Madbyens Have på Vesterbro Madbyens Have er en del af den store vision for Madbyen i Kødbyen . Ideen bag Madbyens Have er, at den skal blive Kødbyens grønne oase, som bliver åbnet op for Vesterbros skoler, så alle børn i bydelen fremover vil få mulighed for at jord under neglene. I haven vil der blandt andet blive dyrket økologiske krydderurter til skolemaden EAT. 15 klasser fra skolerne på Vesterbro, Amager Fælled

Skole og Charlottegården er blevet inviteret til at komme to dage til ‘Børn, Bål og Byhave’. Så i alt vil omkring 400 børn besøge gården over 30 dage fra nu og indtil efterårsferien. Derfor er der blevet etableret drivhuse og højbede – og bålplads og spiseborde er nu også faste bestanddele i gården. www.kbhmadhus.dk

Danmarks Matematiklærerforenin g

Forlaget Matematik

I forbindese med Matematikkens Dag 2014 udgives bogen Historisk Matematik. Det store materiale i bogen giver forslag til spændende undervisning og aktiviteter i ugen op til Matematikkens Dag.

Konference Konferencen om Matematikkens Dag finder sted 12. september 2014 i Odense Congress Center.

Ved tidlig tilmelding gives rabat.

Tilmelding og bestilling Tilmeld din klasse til de gratis konkurrencer den 13. november på Matematikkens Dag og få adgang til Matematikkens Univers og MatematiKan frit i hele 4. kvartal 2014.

Bogen Historisk Matematik kan bestilles til levering på udgivelsesdagen i august 2014.

Tilmelding til konference og konkurrencer kan først ske fra medio juni 2014. Læs mere på www.dkmat.dk

DKmat.dk

Matematik med glæde 35

Små medieproduktioner

Små medieproduktioner På Ådalen Skole i Frederikssund har elever i 7. klasse været med til at teste det digitale læringssite SmåP

M

ed SmåP får lærere og elever i grund- Vi var med til at lave sitet om hjemmesider, og det skolen et enkelt online værktøj med vakte stor interesse hos eleverne. Vi har ikke afprøvet foreløbigt 27 læringsaktiviteter til små nogle af de andre endnu, men har klart tænkt os at kigge medieproduktioner.

SmåP guider lærerne med læringsmål, kompetencekrav, udstyrslister og kompetencer Med SmåP får lærere og elever i grundskolen tips til evaluering. Samtidig et enkelt online værktøj med foreløbigt 27 læ- skal i spil. På er det nemt for lærerne at ringsaktiviteter til små medieproduktioner, der få lektioner undervisningsdifferentiere, kan man i er velegnede til: da der findes læringsaktistedet arbejde • Alle fag viteter på tre mediefaglige med bare én • Tværfaglige forløb niveauer. af mediernes • Understøttende undervisning På Ådalen Skole i Frekernekompe• Produktionsorienterede læringsforløb derikssund har eleverne Digitale medier bygger på syv kernekompe- tencer ad gangen. Og så er SmåP et værktøj, på 7. klassetrin samt detencer. Læringsaktiviteterne er tilrettelagt, så som kan bruges i ALLE fag af ALLE lærere – res lærer Pernille Erckeleverne kan fokusere på én kernekompetence med eller uden medieerfaring, udtaler Susanne Termansen testet sitet, ad gangen.

Wad, pædagogisk leder på Station Next. der åbnede 1. april som et - Vores erfaring er, at lærere finder det SmåP er støttet af Kulturministeriet, Det gratis digitalt læringssted tidskrævende og kompliceret at arbejde med Danske Filminstitut og Nordea-fonden, og udviklet af Station Next i digitale medier i skolen. Derfor har vi skabt et en formidlingssaftale er indgået med CFU samarbejde med eksperter enkelt online værktøj, hvor man ikke behøver Danmark. i digitale medier. at lave store medie-produktioner, hvor alle

Syv kernekompetencer

36

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

Film, medier og smartphones Eleverne har med SmåP et enkelt online værktøj, som elever på Ådalen Skole har testet.

på både Præsentation, film/radio og website kategorierne, fortæller Pernille Erck-Termansen.

Hun kan endnu ikke sige specifikt hvordan, men at hun vil bruge de faneblade, der hører til film/radio i forbindelse med emnet film/radio.

- Under idéfasen i film/ radio skabes der grobund for en god historie. Denne historiegenerator har vi brugt til at skrive tegneserier. Det kunne vi naturligvis have gjort uden småPgeneratoren, men opgaven heri var sjov at lave. Når vores filmprojekt skydes i gang skal vi naturligvis arbejde med det at gøre karaktererne interessante (film/radio – tekst). Jeg synes de er meget oplagte til vores arbejde med gerne film og levende billeder, siger Pernille Erck-Termansen.

Hun ser klart en fordel i, at sitet er selvinstruerende for eleverne.

- Det er alt sammen ‘forberedt’ og klargjort for mig som lærer, så eleverne straks kan arbejde selvstændigt, fortæller hun.

●

www.småp.dk

Levende læring med levende billeder Filmcentralen Undervisning er Det Danske Filminstituts undervisningssite til alle, der bruger film i undervisningen. end 1400 kort- og dokumentarfilm · Mere Film og undervisningsmaterialer til de fleste fag og klassetrin · Faglig inspiration · Filmleksikon – opslagsværk om filmens virkemidler ·

Streaming på Filmcentralen kræver UNI-login. Sitet virker på både pc og mac, tablets og smartphones: filmcentralen.dk

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

37

Film som læremiddel

Filmcentralen – et webunivers for læring om og med film Streaming af film i høj kvalitet har fået et gennembrud igennem de sidste år, og dermed har film som læremiddel også fået helt nye potentialer Af Martin Brandt-Pedersen, Undervisningskonsulent, Det Danske Filminstitut

I

efteråret 2013 lancerede Det Danske Filminstitut (DFI) Filmcentralen/Undervisning. Med kærlig reference til det gamle Statens Filmcentral samler DFI hér film, undervisningsmaterialer og læringsressourcer i et webunivers med fokus på læring om og med film. Filmcentralen/Undervisning indeholder ca. 1.400 kort- og dokumentarfilm, mere end 400 undervisningsmaterialer og en række andre læringsressourcer. I dag har mere end 90 procent af alle grundskoler og gymnasier i Danmark tegnet abonnement.

Nye læringsambitioner Streaming af film i høj kvalitet har fået et gennembrud igennem de seneste år, og dermed har film som læremiddel også fået helt nye potentialer. DFI’s tidligere streamingtjeneste, Filmstriben/Undervisning, havde eksisteret siden 2007 og havde allerede etableret sig som en succes for både skoler og biblioteker. Men DFI havde

ambitioner om at skabe en formidlingsplatform med et decideret læringsfokus. Derfor undersøgte man behov og ønsker hos lærere og elever i skoler og gymnasier og søgte inspiration fra andre læringsportaler i ind- og udland med fokus på film, medier og læring. Med dette som udgangspunkt skabte DFI et webbaseret læringsunivers, der naturligvis fungerer på alle de gængse medieplatforme, der er en naturlig del af undervisningen i dag: pc, Mac, iPads, tablets og mobiltelefoner. Et fleksibelt univers, hvor lærere og elever har fuld adgang til alt indhold og alle faciliteter både på skolen og hjemme via UNI-Login.

Analytiske redskaber Film skal kunne analyseres og håndteres – og dermed nedbrydes i elementer. Når filmen bliver digital, får man nye muligheder for at arbejde med den. På Filmcentralen/Undervisning kan elever og lærere lave deres egne lister med film og filmklip, og man kan gemme skærmbilleder fra filmene og bruge dem i præsentationer og opgaver. Filmene kan dermed indgå i en række forskellige arbejdsmæssige sammenhænge udover ‘blot’ som noget man viser for klassen.

38

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

Film, medier og smartphones

Filmleksikon For at arbejde med film, skal man kende de filmfaglige begreber og værktøjer. Dette er baggrunden for Filmcentralens Filmleksikon – et online opslagsværk om filmsprog. Formålet er at give elever og lærere et fælles fagsprog omkring filmanalyse. Her er der mere end 100 opslag om filmiske virkemidler og dramaturgi, illustreret med stillbilleder og klip fra film, der kan ses på Filmcentralen. Filmleksikon er målrettet folkeskolens 7.-10. klasse, deres lærere og andre, der interesserer sig for filmens sprog og virkemidler.

dokumentarfilm og et undervisningsmateriale om at være barn i dagens Afghanistan, ‘Ud i naturen med Tobias’, et samarbejde med Skoletjenesten i Zoologisk Have om årets gang i naturen, og ‘Panorama’, en serie film til undervisningen i fransk, tysk og engelsk, ledsaget af en ● bogserie fra Gyldendal.

Se mere på www.filmcentralen.dk

Film og andre fagligheder Film i undervisningen handler imidlertid ikke kun om filmfaglighed. Film kan formidle fagligt indhold inden for alle fag. Filmcentralen rummer således også en stor mængde læringsressourcer i form af film, temalister, undervisningsmaterialer m.v. med et tematisk og fagligt fokus, der kan bruges i hele fagrækken. Blandt de nyeste temamaterialer er ‘Tro, håb, Afghanistan’, seks

Når film bliver digital får lærere og elever nye muligheder for at arbejde med emnet.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

39

Kort nyt

Overblik over kulturtilbud Landets museer og kulturinstitutioner bugner af undervisningstilbud til børn og unge.

Ved hjælp af den nationale portal skoletjenesten.dk bliver det for første gang muligt for lærere helt enkelt at skabe overblik over, hvilke undervisningstilbud der findes på kulturinstitutionerne i deres lokalområde, og hurtigt at finde

frem til dem, der er relevante for deres klassetrin og fag.

Portalen er lavet i samarbejde mellem Kulturministeriet og Undervisningsministeriet som led i det nationale netværk af skoletjenester.

Sammen med landets kulturinstitutioner skal ‘Nationalt netværk af skoletjenester’ de næste tre år være med til at understøtte

folkeskolereformens mål, om at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage musik- og billedskoler, museer, lokale idrætsforeninger eller andre lokale foreninger som led i den længere og mere varierede skoledag.

Ud over skoletjenesten. dk vil fire landsdækkende koordinatorer hjælpe til med

at få synliggjort kulturinstitutionernes tilbud og sikre dialogen mellem skoler og kulturinstitutioner.

Også på Undervisningsministeriets læringsportal EMU under ‘Kultur og læring’ kan landets lærere hente inspiration til arbejdet med kulturlivets mange tilbud og materialer til undervisningen.

Merbevilling til skoleidrætten Af Finn Kristensen, formand for Dansk Skoleidræt Dansk Skoleidræt får en merbevilling på 4,25 mio. kr. til implementering af folkeskolereformen over de næste tre år.

- Det er ikke helt præcist hvad vi bad om, men alligevel er vi meget tilfredse med udfaldet.

Nu får vi mulighed for at række skolerne en hjælpende hånd i det arbejde, der går i gang efter sommerferien, og det er vores førsteprioritet.

Hvad der så skal ske om tre år – ja, det har vi jo tre år til

at finde ud af. Men med et politisk mål om, at 75 pct. af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, vil der jo i den grad være brug for en organisation som Dansk Skoleidræt, der arbejder for at grundlægge gode idrætsvaner hos alle børn i skolen. Også om tre år. Merbevillingen giver os mulighed for at kaste endnu flere ressourcer ind i arbejdet med at håndtere reformens krav om daglig motion og bevægelse.

Finn Kristensen, formand for Dansk Skoleidræt

Både ved at dele vores viden og erfaringer med en mere åben skole og dermed det skole/foreningssamarbejde, som allerede er en realitet i mange af vores kredsforeninger. Men også ved f.eks. at hjælpe skolerne med at tænke bevægelse ind i den traditionelt mere stillesiddende undervisning, i frikvartererne og SFO-tiden. Det skaber sjove og varierede skoledage – og løfter både fagligheden, sundheden og trivslen.

Meebook vandt prisen ‘Future Platform’ ved Danish Internet Awards ‘Future Platform’ er en pris, der gives til en digital platform, der tilbyder nye eller eksisterende tjenester på en ny måde. En af begrundelserne fra juryen var: ’Meebook er et godt

eksempel på et værktøj, som rent faktisk gør en forskel’.

Meebook er dermed kommet langt siden det så dagens lys i sommeren 2012. Dengang var det hovedsageligt

DANHOSTEL SØNDERBORG-VOLLERUP vollerup@c.dk · T 7442 3990 · F 7442 4396

Stedet hvor eleverne har det sjovt og ingen lærere får stress Oplevelser tæt på:

1864 Historiskcenter Dybbøl Banke Sønderborg Slot 1864 syd for Den en dansk/tyske grænse – Dannevirke m.m.

Nationalparken Vadehavet Teambuilding med ekstern instruktør Universe, oplevelses- og sciencepark - 3D film om Dybbøl 1864

10 kørestolsvenlige værelser

40

g:

Besø

Besøg også

Læs mere på www.lejrskolesønderborg.dk

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

en distributionsplatform, der blev spået et stort didaktisk potentiale. Det potentiale er nu blevet indfriet til fulde, og Meebook er i dag et brugervenligt arbejdsredskab for tusindvis af lærere og elever, der bruger det til planlægning, afvikling, distribution, videndeling og evaluering.

Meebook er udviklet i Danmark af danske udviklere og er lavet specifikt til den danske uddannelsessektor.

Meebook samarbejder bl.a. med forlag, Copydan, CFU og mange flere om at skabe et

SAMMENSÆT OG DEL UNDERVISNINGSMATERIALE Fremtidens løsning til distribution af digitalt undervisningsmateriale

system, der kan understøtte læring, når digitaliseringen kommer ind i klasseværelset.

Ny H d e

Toptekst

Fri for mobberi

Læsestrategens bogstavbog

Siden 2007 har Mary Fondens og Red Barnets pædagogiske redskab Fri for Mobberi været med til at forebygge mobning og styrke børnefællesskaber i børnehaver og 0.-2. klasser

Lene Møller

Træning af læsefærdigheder Læsestrategens bogstavbog kan bruges som grundbog eller supplerende træningsmateriale i 0. klasse.

Læsestrategens bogstavbog træner færdigheder i bogstavers form og lyd med fokus på genkendelse og gengivelse af bogstavernes form og deres vigtigste lydforbindelser.

Alle de store og små bogstavformer læres med trykbogstavskriften, som fokuserer på hvert enkelt bogstavs særegne formtræk. De lettest forvekslelige bogstaver som fx b og d trænes i særlig grad.

Bogstavets vigtigste lydværdi – standardlyden – genfindes normalt i bogstavets navn, og den kommer på plads og indarbejdes grundigt. Visse alternative bogstavudtaler er dog vigtige at kende, hvis begynderen skal have succes med at læse. Derfor præsenteres også • a med åben a-lyd som i lam • e med æ-lyd som i hest • e med ’endelses’-e som i huse • d, r, g og v med blød lyd som i sød, mor, og, ræv • o med åben å-lyd som i kok • å med åben å-lyd som i får Den første brug af bogstavlydene øves i lette skrive- og læseopgaver med korte, lydrette og lydnære ord.

D

Der er læringsmål og kort instruktion i bogen til hver opgave, som underviseren kan indlede sammen med eleverne. Arbejdet er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan arbejde mere selvstændigt, men med adgang til hjælp, især til ordvalget. Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme bogstavform eller- lyd, så bogstavfærdighederne indarbejdes grundigt og stabiliseres.

er har været stor efterspørgsel på en digitalisering af Fri for Mobberi-materialerne, og derfor er programmet nu udvidet med Fri for Mobberi Universet, der er udviklet til smartboards og iPads i indskolingen. Fri for Mobberi Universet indeholder bl.a. elektroniske samtaletavler, ryste sammen-lege, massageprogram og en e-bog.

- Med det nye digitale tilbud vil vi give skolerne endnu bedre muligheder for at arbejde med sociale spilleregler og styrkelse af fællesskabet i indskolingen. Derfor har Mary Fonden og Red Barnet videreudviklet Fri for Mobberi digitalt i form af Fri for Mobberi Universet, og vi ser frem til, at det kommer ud og gør en forskel på skolerne som et redskab, der kan være med til at omsætte hensigtserklæringer til konkret trivselsarbejde i hverdagen, siger Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet.

Sammen med Kronprinsessen, undervisningsminister Christine Antorini, direktør for Mary Fonden Helle Østergaard og borgmester Pia Allerslev deltog hun tidligere på året i lanceringen af det nye materiale på Sundbyøster Skole på Amager.

Fri for Mobberi Universet kan bruges af både nye og ● eksisterende Fri for Mobberi-brugere.

Hvem kan bruge Læsestrategens bogstavbog?

Træningshæftet kan bruges af alle elever, der skal opnå beherskelse og automatisering af deres bogstavfærdigheder, så de mestrer forbindelserne mellem bogstavers navn, form og lyd. Elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæftet kan afklares ved at tage prøven Bogstavprøve 1 og 2 i serien Skriftsproglig udvikling, udgivet af Hogrefe Psykologisk Forlag. Hæftet kan især bruges af elever, der placerer sig i kategorierne Før-fasen, Erkendelse og Stabilisering. Bogen kan også bruges som fælles grundbog i børnehaveklassen.

Læsestrategen: Læsestrategens bogstavbog af Lene Møller. © Hogrefe Psykologisk Forlag A/S © 2014. Kopiering, både i papir- og digital form, af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen.

Illustrationer: Peter Heydenreich Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Tryk: AKA-PRINT a/s ISBN: 978-87-7135-0173

Fri for Mobberi er et konkret pædagogisk materiale målrettet børn, fagfolk og forældre og har til formål at forebygge mobning og styrke børnefæl-

j cN El oi g

n

ge

se

st ra te

k p år

v z øx

Læsestrategens Læ

Serien Læsestrategen omfatter nu Læsestrategens bogstavbog, 80 sider, ill. i farver Elementær ordlæsning 1, 48 sider, ill. i farver Elementær ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver Udbygget ordlæsning 1, 56 sider, ill. i farver Udbygget ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver Udbygget ordlæsning 3, 56 sider, ill. i farver Udbygget ordlæsning 4, 56 sider, ill. i farver Fremmedord, 64 sider, ill. i farver

AB dumTsxhQ

Lene Møller

bogstavbog

Bogen træner færdigheder i bogstavers form og lyd med fokus på genkendelse og gengivelse af bogstavernes særegne form og deres vigtigste lydforbindelser.

Der er læringsmål og kort instruktion i bogen til hver opgave, som underviseren kan indlede sammen med eleverne.

Arbejdet er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan arbejde mere selvstændigt.

Læs mere på www.hogrefe.dk Bogstavbogen er en del af serien Læsestrategen

Forebyg mobning i DIT barns skole og SFO - fem tips til forældre Støt dit barn i at indgå legeaftaler på kryds og tværs i klassen – både i skolen og fritiden.

Tal ikke dårligt om de andre børn i klassen, deres forældre, lærere eller pædagoger.

Indfør social fødselsdagspolitik.

Giv dit barn opmuntring til at sige fra og til at støtte og forsvare kammerater.

Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer.

lesskabet. Fri for Mobberi er baseret på værdierne tolerance, respekt, omsorg og mod.

Kongevejen 155 · 2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

www.friformobberi.dk Mary Fonden og Red Barnet står bag projektet Fri for Mobberi.

Et landsdækkende antimobbeprojekt til børn i børnehave til 2. klasse. www.friformobberi.dk

Mary Fonden og Red Barnet står bag Fri for Mobberi. Et landsdækkende www.friformobberi.dk

antimobbeprogram til børn i 3 til 8-års alderen.

41

Arbejdshukommelse

Arbejdshukommelsen – fundamentet for børns læring Giv eleverne tid til refleksion og repetition Af Claus Tindbæk, cand.psych.aut

A

rbejdshukommelsen (AHK) spiller en central rolle for, hvordan vi fungerer i vores dagligdag.

Den hjælper os med at holde styr på vores adfærd, hvor vi er på vej hen, hvad det er vi gerne vil sige, problemløse, samt skelne mellem relevant og irrelevant information og forskellig stimuli.

At gøre brug af arbejdshukommelsen er den proces der foregår, når elever taler, læser, skriver, regner, repeterer, fordyber sig samt stiller spørgsmål; hermed en essentiel rolle for børns læring i skolen.

Flere bolde i luften En læringsmæssig proces for den respektive elev handler nemlig om, at eleven er i stand til at fastholde og bearbejde viden i ‘sin’ AHK, før eleven lagrer det i sit langtidshukommelses-´bibliotek´, så den faktuelle viden kan ´genkendes og genkaldes´, når dette er vedkommende.

AHK, som betegner mødet mellem kortids/øjebliksog langtidshukommelsen, er et udtryk for, hvor megen information og hvor mange tanker vi kan være bevidst om samtidigt – ‘hvor mange bolde vi kan have i luften’, inden vi fremkommer med et svar.

Voksne omkring et barn med en svag arbejdshukommelse fortæller, at han/hun har vanskeligheder ved at

For at kunne lære må man først forstå. Og det kræver opmærksomhed fra læreren - at læreren har kendskab til elevens arbejdshukommelse.

42

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

huske beskeder selv i få sekunder. Udsagn fra lærere er f. eks.: ‘Kan ikke holde fast i et bestemt emne, når han/hun taler’, ‘Glemmer hvad han/hun er i gang med’ og ‘Har problemer med at huske ting, selv i få minutter’.

Advarselssignaler Det er essentielt, at læreren Claus Tindbæk, cand.psych. bliver opmærksom på selve aut arbejder bl.a. med børns arbejdshukommelse (AHK) problemet/udfordringen, og har kendskab til de mest fremtrædende advarselssignaler; ufuldstændig genkaldelse, mangel på evnen til at følge instruktioner, fejl med hensyn til hvor langt eleven er kommet i forbindelse med en mere kompleks opgave, samt tegn på tristhed, apati, urolig adfærd m.m. Flere forskningsforsøg har påvist at personer med svag AHKkapacitet ikke er i stand til at skelne mellem relevant og irrelevant information.

En velfungerende AHK er central i forhold til succesfulde læreprocesser. Derfor er netop viden om AHK´s funktioner vigtigt for alle lærere. Men også eleverne selv kan have stor nytte af viden om – og opmærksomhed på – egen hukommelsesstil, fordi man som elev også skal

‘lære at lære’, mens man går i skole. Ellers kan eleven ikke lære at udnytte sine styrkesider optimalt og tackle sine svage områder i en optimal læringsoptik.

Sæt tempoet ned Læreren kan med stor læringsmæssig gevinst til følge bede eleverne gøre sig tanker om, hvordan de husker det nye stof de bliver præsenteret for. Men det fordrer, at man indenfor klasserummets fire vægge sætter tempoet ned. Hermed en opfordring til lærerne om at blive endnu mere bevidste omkring at give eleverne tid til repetition (automatisering) og refleksion. Det nytter ikke noget, at lærerne kun har travlt med at have fokus på boglig viden.

Hvis lærerne ikke fremmer elevernes refleksion, så bliver de fremover afhængige af, at andre skal fodre dem med information.

Hukommelse er fundamentet for læring, idet: ‘Det der ● ikke huskes, er jo ikke lært … ‘

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

43

Geodata i Minecraft

Minecraft bringer Danmark ind i klassen Geodatastyrelsen har lagt næsten alle de frie geodata om Danmark ind i en Minecraftverden, så du som lærer kan anvende og vise virkeligheden på en anderledes måde

S

pillet Minecraft bruges allerede på flere skoler i bl.a. naturfag og matematik. Har skolen i forvejen licens til Minecraft, så er løsningen gratis.

Med ‘Danmarks frie geodata i en Minecraftverden’ er det muligt at gå en tur i et virtuelt Danmark, fordi denne Minecraftverden er en gengivelse af Danmark 1:1. Det betyder, at du kan besøge dit eget hjem og din egen skole, og at du kan rive ned og bygge til.

- Vi har i forvejen gode erfaringer med brug af Minecraft i undervisningen i for eksempel matematik. Men med virkelighedens Danmark lagt ind i en Minecraftverden får vi endnu flere muligheder for at skabe læring. Og eleverne synes også, det er sjovere, når det er deres eget hus, gade og så videre de arbejder ud fra, siger Katrin Kristensen, lærer ved Ørestad Skole.

Man kan bl.a. møde Møns Klient i det nye Minecraft spil.

44

Til udeskole Ved hjælp af geodata og kort kan man få overblik over skolens umiddelbare omgivelser og rykke undervisningen ud fra

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

klasselokalet. F.eks. kan der laves skattejagter, hvor eleverne først har set skatten i spillet og derefter skal finde den fysisk.

Eleverne kan ved hjælp af Minecraft guide klassekammeraterne i den fysiske verden. Det kan give kendskab til brug af GPS og kompas, og eleverne kan lære at forstå koordinatsystemer.

Man kan også planlægge ekskursioner sammen med eleverne. Her kan geodata i Minecraft bygge bro mellem klasselokalet og skolens omgivelser. Eleverne kan sætte deres fund i naturen ind i spillet.

Skab et grønnere miljø Geodatastyrelsens formål med tiltaget er at give mulighed for at formidle de mange muligheder i kort og geodata til børn og unge.

- Vi har valgt at lægge hele Danmark ud på nettet i computerspillet Minecraft, så unge f.eks. kan plante deres egen skov, anlægge en sø, bygge en rideskole, et biogasanlæg eller en vindmølle. Kun fantasien sætter grænsen. Vi bygger på den måde bro mellem den digitale verden og naturen, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Læs mere på www.gst.dk/minecraft For yderligere inspiration til undervisningsbrug af ● Minecraft kan du se her.

Undervisning i Tivoli

Filmens hovedperson taler til dig Tivolis og Rokokos nye undervisningsforløb åbner en portal til fantasiens verden

F

orestil dig, at du sidder og ser din favorit animationsfilm – og forestil dig så, at din yndlingsfigur pludselig henvender sig direkte til dig og spørger om hjælp til at overvinde de udfordringer, han eller hun står overfor. Det bliver virkelighed for de børn, der deltager i live animationsforløbet ‘Den lille Havfrue i Tivoli’.

I Tivolis Akvarium er en forstenet Tivoli-Garder på mystisk vis havnet dybt nede i en sprække på akvariets bund. Kun havfruen, en god portion magi og så selvfølgelig en masse hjælp fra børnene, kan redde ham op, så Tivoli-Garden igen kan blive fuldtallig. Ved hjælp af den banebrydende ‘animation-teknik’, som er udviklet af det danske firma Rokoko, er børnene og havfruen løbende i dialog om, hvordan forskellige udfordringer kan løses – børnene kan påvirke handlingen og aktivt hjælpe hovedpersonen.

naturvidenskabelig opdagelse blandt Tivolis forlystelser.

Undervisningsafdelingen tilbyder undervisningsforløb til alle grundskolens trin samt gymnasialt niveau inden for såvel naturvidenskabelige som humanistiske og kreative ● fag.

Se hvordan det foregår her: www.rokoko.co/ Presentation/

Altafgørende at børnene er med Forestillingen i Tivoli er af en times varighed. Derudover er der udviklet materiale til brug i klasserne enten før eller efter forløbet, som har fokus på historieformidling og eventyrgenrens karakteristika.

Jakob Balslev stiftede i starten af 2014 Rokoko, og siger i forbindelse med det nye undervisningsforløb.

- Med denne forestilling placerer vi børnene midt i fortællingen og giver dem muligheden for at snakke med havfruer og blæksprutter på en måde, som normalt kun er mulig i deres fantasi. Børnenes deltagelse er altafgørende og historien kan ikke ende lykkeligt, før de selv bliver en del af eventyret.

Tivolis undervisningsafdeling er et år gammel og bygger videre på erfaringer fra de populære Faglige Dage, hvor eleverne sammen med deres lærere går på Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

45

Digital forandring

Robotter og fjernstyrede droner på skemaet

Den nye folkeskolereform vægter digitalisering i undervisningen højt. På Vissenbjerg Skole på Fyn løber de foran, og har allerede gang i en stor digital forandring Af Lars Jacobsen, viceskoleleder, Vissenbjerg Skole

I

nteraktive tavler i alle klasselokaler, iPads til alle elever i indskolingen, bærbare til alle elever på mellemtrinnet og en programmerbar robot. Det er blot nogle af de ting, Vissenbjerg Skole på Fyn har gjort for at blive ‘digital folkeskole’.

Ruster eleverne til fremtiden Selve planen for processen, som Vissenbjerg Skole er i gang med, har været i støbeskeen længe, men fik et ekstra skub i forbindelse med at skolen kom med i projektet ‘Digital Forandringsledelse’, et samarbejde med undervisningsministeriet og skolelederforeningen.

Skolen prioriterer med opbakning fra skolebestyrelsen, investeringer og løbende vedligehold af tidssvarende udstyr som en forudsætning for at kunne leve op til skolens ambitioner og de øgede krav til digitaliseret læring.

IT-patruljer Udover at teknologi er en fast del af undervisningen, som f.eks. tilfældet med vores digitale tavler i klasselokalerne, tager skolen også eleverne med i selve udviklingsprocesserne. Vi har bl.a. oprettet en såkaldt IT-patrulje af udvalgte elever, som skal afprøve og teste programmer og som også kan hjælpe i undervisningen af skolekammeraterne. Desuden får alle eleverne et tillæg med i deres afgangsbevis, som dokumenter deres IT-færdigheder så de er godt rustet til et voksenliv med digitale udfordrin● ger.

46

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

• Vissenbjerg Skole råder i dag som en af de første skoler på Fyn over iPads til alle elever i indskolingen, bærbare pc’er til alle elever på mellemtrinnet og adgang til bærbare pc’er til udskolingen. Alle klasselokaler er udstyret med interaktive tavler og skolen har en meget omfattende pakke af internetbaserede undervisningsprogrammer.

• Skolen har i dette skoleår indkøbt en NAO-robot og en drone for at eleverne kan prøve kræfter med nye teknologier.

• Skolen har en helt moderne infrastruktur med hensyn til trådløst netværk, som understøtter både skolens udstyr og elevernes egne enheder.

• Alle skolens lærere har i indeværende år arbejdet med web2beviset, som skal styrke inddragelse af IT i undervisningen.

• Skolen har en IT-patrulje af udvalgte elever som afprøver og tester programmer og også kan hjælpe i undervisningen af skolekammeraterne.

• Skolen arbejder med lærere som forandringsagenter som eksperimenterer med smarte digitale løsninger til udfordringer i undervisningen.

• Skolen er udvalgt som deltagere i to store nationale projekter: 1. Demonstrationsskoler, som er et udviklingsprojekt dels finansieret af Undervisningsministeriet og de deltagende skoler i samarbejde med VIA og UCL .

2. Digital forandringsledelse, som er et udviklingsprojekt under Undervisningsministeriet i samarbejde med skolelederforeningen.

Få nye, konkrete redskaber til at styrke inklusionsindsatsen Et praksisorienteret kursus i den særligt tilrettelagte indsats for elever med særlige behov.

Dette kursus retter sig imod lærere og pædagoger, der ønsker at opnå kompetencer til at imødekomme de elever i klasserne, der har behov for en særlig indsats for at opnå et inkluderende og udviklende skoleforløb.

Kurset tilrettelægges som efteruddannelses- og supervisionsforløb med særligt fokus på team-lærer-elev samarbejde. Ud fra en systemisk, anerkendende og inkluderende metode arbejdes der i teams for at udvikle de konkrete udviklings- og arbejdsmål, som er nødvendige i forhold til den enkelte elev

eller grupper af elever. Kurset vil følge en overordnet ramme men udvikles og formes efter den specifikke gruppe læreres ønsker og behov.

Kurset giver lærerne kompetencer ind i: • Systemisk/narrativ forståelse og metode •Inklusion af elever med AKT, ADHD eller autisme • API-modellen(Analyse, Planlægning og Intervention) – at arbejde med teamets muligheder • Konkrete redskaber i arbejdet med inklusion.

For flere kursusoplysninger se: http://www.skolensputnik.dk/toolbar/fokus/ eller kontakt SkolenSputniks kompetencecenter FOKUS på: asi@skolensputnik.dk .

Annonce_FOKUS_A5-format_3.indd 1

16-01-2013 15:42:32

DE BEDSTE GULVE I KLASSEN gummigulve OG UNDERVISNING Hvis trivsel, sundt indeklima, trinstøjsdæmpning og let rengøring / vedligeholdelse er vigtige for dig, så tag et kig på vores kreative gulvløsninger: www.nora.com/dk Eller ring 4343 9393 for information og referencebesøg.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

47

SKOLE+

SKOLE+ skal udvikle nye løsninger på, hvordan skolens eksisterende indendørs­arealer kan indrettes, så de tilbyder et alsidigt, fleksibelt og bevægelses­ fremmende miljø

Mere bevægelse indenfor Fotos af Anne Prytz Schaldemose

D

er er fokus på bevægelse på landets skoler. Ikke kun i forbindelse med idræt, men også at der bliver skabt et miljø indenfor, der i langt højere grad inviterer til idræt og bevægelse, som ikke er begrænset til de traditionelle idrætsfaciliteter.

Et bevægelsesfremmende miljø med plads til forskellige funktioner og forskellige brugere, og hvor muligheden for samspil på tværs af skole-, fritids- og foreningsliv forbedres.

Et partnerskab mellem Danmarks Idrætsforbund, Real­dania og Lokale og Anlægsfonden står bag kampagnen SKOLE+. SKOLE+ er en invitation til landets kommuner om i samarbejde med folkeskoler og idrætsforeninger at udvikle og realisere projekter, der kan vise nye veje til, hvordan folkeskolens eksisterende indendørs faciliteter

Støttemuligheder Kampagnen har et samlet budget på godt 27 mio. kr.

Hertil kommer en estimeret kommunal medfinansiering på 20 mio. kr.

Projekterne støttes med op til 50 procent af anlægssummen – dog max. 5 mio. kr. Det er kun de kommuner, der har tilvejebragt egenfinansiering til minimum halvdelen af anlægssummen, der kommer i betragtning. Realdania dækker fondsafgiften for kommuner på 17,5 procent af Realdanias støtte til realisering.

Ansøgning med visionsoplæg foregår i perioden martsseptember 2014. Der er ansøgningsfrist den 8. september. Det er kommunerne, der skal ansøge sammen med folkeskoler og idrætsforeninger.

I oktober vil 3-5 skoler blive udvalgt, som skal udvikle eksempelprojekter.

48

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

kan indrettes, så de i højere grad inviterer til idræt og bevægelse for skolebørn, foreninger og lokalsamfund i skoletid såvel som fritid.

Inspiration Som optakt til denne invitation er der lavet et inspirationskatalog, der viser muligheder og udfordringer og eksempler på, hvordan fysiske tiltag kan invitere til bevægelse og idræt. Hvordan kan der både skabes plads til idrætsaktiviteter med høj fart og spontan bevægelse?

Hvordan kan fysiske faciliteter understøtte et øget samarbejde mellem skoler og foreninger? Hvordan kan skolens faciliteter bruges af flere forskellige brugere på forskellige tidspunkter af døgnet? Og hvordan kan skolens eksisterende rum – klasselokaler, gange, fællesrum og idrætslokaler – gentænkes? Inspirationskataloget er tilgængeligt digitalt på kampagnens hjemmeside – ● www.skole-plus.dk.

Det sunde hjørne Madlejr

Madlejr på skemaet I skoleåret 2014/15 introducerer Arla Fonden et helt nyt koncept: Madlejr, og vil tage imod de første klasser fra den 29. september 2014

M

ålet med MADlejr er at gøre eleverne i skoleklasser på 6.-7. klassetrin mere bevidste om mad, sundhed, natur og bæredygtighed – og så skal de selvfølgelig lære at lave deres egne måltider fra bunden.

Madlejr strækker sig udover 5 dage på lejrskole, også både før og efter, da forløbet er bygget op over tre faser: 1. ‘Før Madlejr’ sættes emnerne mad, sundhed og natur på skoleskemaet.

For skoleåret 2014/15 er tilmeldingsfristen d. 13. juni 2014.

Læs mere på www. madlejr.dk.

Madlejr er blevet til i et partnerskab mellem Madkulturen og ● Arla Fonden.

2. ‘Under Madlejr’ arbejder eleverne med måltidet, råvarer, sundhed og bæredygtighed gennem en lang række forskellige aktiviteter. Det foregår på Helnæs på Sydfyn.

3. ‘Efter Madlejr’ skal klassen arbejde videre med temaerne, bl.a. via en udfordring, som de får med sig fra opholdet.

Tandskader

Førstehjælp ved tandskader Ny gratis app skal gøre børn og deres forældre klogere på håndtering af tandskader

M

ere end hvert femte barn har haft en tandskade. Men en udslået tand eller tandstykke er ikke nødvendigvis ensbetydende med en protese. I mange tilfælde kan en tand reddes, hvis man kender til den rette førstehjælp.

Derfor har Børneulykkesfonden og Tandlægeforeningen lanceret en ny, gratis app – Pas på tandskaden, der skal gøre børn og deres forældre klogere på håndtering af tandskader.

I Pas på Tandskaden-spillet kan man møde Hr. Tandskade, som er kommet til verden i et tandunivers, der er inspireret af kendte karakterer som Tandfeen og Karius & Baktus.

Set med pædagogiske briller kan spillet lege alvorlige emner ind i børnenes bevidsthed, da børn lærer bedst gennem leg, fortæller Henriette Madsen.

Hr. Tandskade skal således være med til at formidle den rette viden om førstehjælp ved tandskader i børnehøjde.

Pas på Tandskaden-spillet er gratis til iPads og Android tablets, og kan downloades på ● www.tandskaden.dk Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

49

LAD OS SKABE BEDRE LÆRING Fokus på akustik i skolerne giver bedre trivsel for både elever og lærere. Hos ROCKFON har vi fokus på, hvordan den gode akustik positivt påvirker både elevernes indlæring og lærernes trivsel.

ROCKFON leverer akustiske absorbenter i form af loft- og vægløsninger, og vi har i årevis været med til at sætte akustik og godt indeklima på agendaen på landets skoler.

Læs mere i vores nye skolebrochure på www.rockfon.dk

Projekt: Herningsholm Gymnasium Arkitekt: KHR Arkitekter A/S Produkter: Sonar E, Mono

Annonce Dobbeltside.indd 1

Projekt: Ørestad skole, København Arkitekt: KHR Arkitekter A/S Produkter: Sonar X

”På vores skole bliver hele skolen brugt til undervisning - også gangarealer og andre rum. Derfor er det vigtigt, at akustikken er god hele vejen rundt. Det gør, at her virker roligt på trods af, at vi har 450 elever på skolen.”

Henrik Carlsen, skoleleder, Ørestad skole

12-03-2014 13:52:19

Indeklima

En glad Smiley giver glade elever, for så er indeklimaet i orden.

På flere skoler i det sydfynske har man fokus på indeklimaet. Det sker ved hjælp af en indeklimastation, der giver glade og sure smileys

Sur Smiley? Luk vinduet op!

Af Gitte Roe Eriksen, redaktør

E

r smileyen sur, så er det på tid at få luftet ud. Er den glad, så er indeklimaet, som det skal være. Og det er noget, eleverne selv kan holde øje med ved hjælp af et såkaldt Inklimeter. Inklimeteret er en indeklimastation som med sin elektroniske smiley hele tiden viser bl.a. luftkvaliteten. Den kan gøre det nemmere for eleverne at bede om en pause, hvis smiley’en begynder at ‘blive sur’.

På Thurø Skole benytter matematiklærer Anita Nørregaard Inklimeteret på daglig basis i to klasser – 4 + 6. klassetrin. De yngste har afprøvet prototypen, og har nu i små to år haft et ‘samarbejde’ med Inklimeteret.

- Eleverne er fuldstændig vant til det. Her bliver åbnet døre og vinduer, når smileyen er sur – det er helt naturligt for dem. I 6. klasse er det stadig sådan lidt ‘hov - vi skal lige huske at få frisk luft’, fortæller hun.

Rent faktisk bliver der allerede luftet ud, inden smileyen bliver helt sur.

Er den først sur, så er det jo et udtryk for, at der for lidt CO2 i lokalet, og det tager længere tid at genoprette, end hvis smileyen kun når til en mellemmund.

Elektroniske smileys er lette at forstå.

52

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

Hver time Anita Nørregaard er opmærksom på, at der skal luftes ud i hver time. Dog er det oftest eleverne, der fortæller, at nu er det tid, da Inklimeteret er placeret

Det sunde hjørne Elektroniske smileys fortæller, hvordan indeklimaet i klassen er - og hvornår det er tid, til at gøre noget ved det.

hvilke tiltag, der skal til for at sænke dem igen, fortæller Anders Ecklon, der er lærer.

på tavlen og altså med udsigt til eleverne. Anita Nørregaard kan dog også sagens finde på at starte timen med 5-10 minutters udluftning – også om vinteren – så tager eleverne bare en ekstra trøje på imens.

- Jeg kan tydeligt mærke forskel på eleverne. De er bedre til at koncentrere sig, og det er helt sikkert fordi, de får nok ilt til hjernen. Det er også rart for mig som underviser. Jeg bliver ikke så træt i hovedet, og så er det simpelt for eleverne. Det er en god reminder, siger hun.

Også på Nymarkskolen i Svendborg benytter man sig af indeklimastationen. Skolen er midt i en test og undersøgelsesfase i fem klasser i forhold til projektet Luk vinduet op! – et værktøj til forbedring af trivsel og indlæring.

- Det er endnu ikke fast integreret. Men vores erfaringer er, at det indtil videre har givet en opmærksomhed på, hvornår grænseværdierne for indeklimaet nås og

Statistik på klasselokaler Om indeklimaet i et lokale er godt afhænger af flere faktorer. De væsentligste – temperatur, CO2- niveau, luftfugtighed og lydniveau – overvåges konstant af Inklimeteret og såfremt en eller flere af de fastlagte grænseværdier overskrides indikeres dette af apparatets smiley og blinkende ikoner. Alle målte værdier overføres via det indbyggede WiFi-modem til en server på internettet, og her kan man så hente de målte værdier som talværdier eller som kurver.

På Nymarkskolen bruger man bl.a. de opsamlede data i matematik undervisningen, hvor der kan føres statistik over forbedringer i de enkelte klasselokaler.

Det er tanken, at Inklimeteret skal bruges i alle undervisningstimer, hvor eleverne skal være opmærksomme på, hvornår luftfugtigheden, CO2 indholdet, temperatu● ren eller lydniveauet bliver for højt. www.inklimeter.dk

Gør en indsats for at forbedre akustikken i klasselokalerne Gode akustikforhold giver øget trivsel og forbedret arbejdsmiljø: • Et væsentligt bedre lydmiljø medfører mindre uro i klasserne.

• Konsentrationen bedres – for såvel lærere som elever.

• Øget arbejdsglæde – og tilfredshed.

• Symptomer på Stress som følge af dårlig akustik mindskes Vi har igennem mere end 25 år haft succes med forbedring af akustikken på Skoler, SFOér, Børnehaver o.l. - gør som mange af jeres kolleger allerede har gjort – kontakt LYDAC AKUSTIK for et gratis og uforpligtende tilbud Egholmvænget 3 | 5610 Assens | Tel. 66 11 64 30 | lydac@lydac.dk | www.lydac.dk

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

53

Det sunde hjørne Gåbusser

Flere og flere gå-busser til skole skal over en årrække blive en realitet. Foto: Johnny A. Wichmann

Skoleelever, der sætter det lange ben foran og går i skole, bliver mere aktive – og får derigennem endnu mere ud af undervisningen, viser Gåbus-projekt

Gåbusser giver aktive børn Fakta om Gåbus U d af døren og ind i bilen – sådan ser det ud for rigtig mange børn og unge, når de skal i skole om morgenen. Andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, er steget med næsten 200 pct. på alle alderstrin i løbet af de seneste 30 år.

Men det findes der alternativer til. Ud over at cykle, så findes der også de såkaldte Gåbusser, der samler elever for at tage turen til skole på gåben. Gåbusser kan sammenlignes med almindelige busser, der følger en fast køreplan. Forskellen er blot, at transporten sker til fods, og chaufførerne er elever fra 6.-9. klasse.

- Gåbusser har en markant effekt, når det handler om at få børnene af sted til skole på egne ben. Over halvdelen af de børn, der har deltaget i vores pilotprojekt, går nu til skole hver eneste dag, og dermed er de også godt på vej til at blive sundere og lære mere, siger generalsekretær i Dansk Skoleidræt Niels Grinderslev.

Landsdækkende Med støtte fra TrygFonden skal succesen nu gøres landsdækkende. Over de næste fem år støtter TrygFonden Gåbusserne med 13,7 millioner kroner, så alle landets skoler har mulighed for at etablere Gåbusser lokalt på egen skole.

- Udover en aktiv og sund start på dagen, fremmer bevægelse og samvær også den generelle trivsel, og så 54

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

Startede som et 2-årigt pilotprojekt på 11 skoler i ved starten af skoleåret 2012/13.

Målet er, at Gåbus skal blive landsdækkende. I løbet af fem år skal der etableres Gåbusser på minimum 20 pct. af landets skoler.

En evaluering af Gåbus viser, at efter projektets start kommer hele 52 pct. af Gåbus-eleverne aktivt til skole hver eneste dag mod tidligere kun 28 pct. Tidligere blev 44 pct. af Gåbuseleverne kørt til skole fem dage om ugen, det tal er nu 0 pct. efter indførelsen af Gåbus på de 11 pilotprojektskoler.

Dansk Skoleidræt og TrygFonden står bag Gåbus.

Læs mere om Gåbusser på www.gåbusser.dk

lærer eleverne samtidig om trafiksikkerhed og får opbygget gode vaner med at begå sig i trafikken, siger områdechef i TrygFonden Mette Meldgaard.

Gåbus-projektet er en del af samarbejdet ‘Sunde Børn Bevæger Skolen’ mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Målet med samarbejdet er, at flere børn og unge bevæger sig mere og grundlægger en sund livsstil tidligt i ● livet.

Deltag i Ungdomsværn og få iværksætteri

og social ansvarlighed

på skoleskemaet

Tjen penge med din klasse og deltag i konkurrencen mod andre skoler over hele landet.

Ungdomsværn handler om at unge går forrest og tager et socialt ansvar.

Kampagnen henvender sig til unge i 7.-9. klasse.

Læs mere og tilmeld din klasse på

www.ungdomsvaern.dk

BESØG SAFARISKOLEN OG BLIV JUNIOR RANGER Flyt klasselokalet ud i dyrenes verden og inviter eleverne med på et lærerigt og spændende dagsforløb i Ree Park Safari.

I kan blandt andet deltage i: • Slangefremvisning • Aktivering af dyrene • Foredrag/opgaveløsninger om udvalgte emner • Oplæg om dyrevelfærd og truede arter Vi tilbyder skoletjeneste til alle klassetrin.

Som underviser kan du selv være med til at bestemme indholdet. Kontakt Ree Park Safari på tlf. 86 33 61 50 eller se mere på reepark.dk

HØR NÆRMERE

OM MULIGHEDERNE FOR SKOLETJENESTE. RING TIL OS PÅ 86 33 61 50

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

55

Flexbog

Flexbog kan hjælpe af med kopiark og skræddersy undervisningen til den enkelte elev.

Digitalt læremiddel med fokus på:

Didaktik frem for teknik

Forlaget Alinea har lanceret det nye digitale læremiddel Flexbog, der er målrettet lærere, som har brug for en hjælpende hånd til at komme godt i gang

F

lexbog er et digitalt læremiddel, som passer til de lærere, som gerne vil prøve kræfter med de nye muligheder, men hellere vil koncentrere sig om didaktikken frem for teknikken.

- Disse lærere er ofte glade og trygge ved det bogsystem, de bruger i dag, og de ser ikke digitalisering som løsningen på alle pædagogiske og læringsmæssige udfordringer. Men samtidig kan de godt se, at digitaliseringen rummer nogle helt klare fordele, som de gerne vil udnytte og nødigt gå glip af i deres undervisning, siger redaktør Pernille Christensen, der har været med til at udvikle Flexbog hos Alinea, Danmarks største undervisningsforlag til grundskolen.

Farvel til kopiark Flexbog er kort fortalt den digitale udgave af Alineas grundbogssystemer, som har været kendt og brugt af lærere over hele landet i årevis. I Flexbog er grundbog, arbejdsbog og kopiark samlet i ét digitalt læremiddel,

Arbejdsbog

Grundbog

Flexbog kan anvendes på pc, Mac og iPad

Kopiark

Flexbog er: • Kendte systemer i en unik, digital version • Grundbog, arbejdsbog og kopiark i ét • Skabt til dialog, differentiering og redidaktisering • Nem at bruge for både lærer og elever

som er let at gå til. Ud over at mange lærere på den måde allerede kender læremidlet fra papirversionen, er Flexbog opbygget på en måde, så man ikke behøver det store tekniske kørekort for at komme i gang. Kongstanken er, at det skal være enkelt for at være effektivt.

Og så er der alle de fordele, som man ikke kan finde i de analoge papirudgaver af grundbogssystemerne. Med Flexbog er det endegyldigt slut med krøllede kopiark og bøger, der bliver væk eller glemt derhjemme. Nu er materialet altid samlet ét sted og altid tilgængeligt via UNI-Login.

Målrettet kommunikation Nok så vigtigt er mulighederne for at skabe en bedre og mere målrettet kommunikation mellem læreren og hver enkelt elev eller grupper af elever. Det betyder blandt andet, at læreren let kan differentiere sin undervisning og give lektier for, der er skræddersyet til den enkelte elevs behov og niveau. Og det er stadigvæk det pædagogiske fokus, der er det afgørende, pointerer Cliff Hansen, der er direktør for Alinea.

- Vi producerer indhold, der fremmer læring. Mediet er i den forstand kun noget sekundært, men det er selvfølgelig afgørende, at indholdet kan fungere inden for de digitale rammer. Overordnet set er det vores mål, at lærerne nemt kan finde sig selv i en undervisning, hvor der bruges digitale værktøjer og læremidler – og det skal ske på en måde, hvor alle lærere uden problemer kan være ● med.

• Til alle fag fra 3.-10. klasse.

www.flexbog.dk Flexbog er den digitale udgave af Alineas grundbogssystemer.

56

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

ffor drikke k vandsløsninger findes hos Waterlogic W Alt indenfor Skolernes k kolernes f retrukne valg, nu mere end fo kke skoler k 1000 kølere placeret på danske I hele 2014 vil der ved køb/leje medføl f ge føl 100 drikke k dunke ke ke gratis k

Mød os på vores stand på skoleledernes årsmøde 2014

Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole K k kole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning W

UDVEKSLINGSELEV

I SYDSLESVIG 1 uge i Danmark + 1 uge i Sydslesvig i ugerne 45-47

I Sydslesvig bor 50.000 mindretalsdanskere, der har 46 danske skoler inkl. to gymnasier i hhv. Flensborg og Slesvig.

Som udvekslingselev får man først en sydslesvigsk elev på besøg en uge, som vil følge en dansk hverdag og skolegang.

Ugen efter følger den danske elev med sin nye sydslesvigske kammerat hjem og følger skolegangen og hverdagen som dansk mindretal på den tyske side af grænsen.

Elever fra og med 3. klasse kan deltage.

KONTAKT: www.feriebarn.dk eller Grænseforeningens konsulent Claus Jørn Jensen, tlf. 21 72 13 35

Sønderjylland

Sydslesvig

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

57

Nyt uddannelsescenter

Der skal rekrutteres lærere, der ønsker at undervise elever i naturfaglige fag.

Nyt center på Læreruddannelsen Vordingborg NTS-center Øst Vordingborg har indgået aftale med UCSJ om at placere et nyt regionalt center på Læreruddannelsen Vordingborg

D

et nye center kommer til at være en del af det naturfaglige miljø.

- Det er meget glædeligt, at NTS-centerets bestyrelse har valgt at placere det nye regionale center netop på Lærer- og Pædagoguddannelsen i Vordingborg, hvor der er et meget stærkt naturfagligt miljø og et godt samarbejde også med CFU Sjælland, som også har base her. Der er stolte traditioner for både regionalt og internationalt samarbejde indenfor naturfagsområdet, og dette kan nu styrkes yderligere med indflytningen af NTS-centeret, siger uddannelseschef for læreruddannelsen UCSJ Stina Møllenbach.

Synlighed Placeringen i Vordingborg er valgt for at gøre NTScenterets arbejde mere synligt for uddannelsesmiljøerne i den sydlige del af Region Sjælland. Sammen med lokale og regionale kræfter vil det nye center arbejde for at styrke undervisningen i og tilgangen til natur, teknik og sundhed i grundskolerne og på ungdomsuddannelserne, som bliver det nye centers særlige fokusområde.

- Samarbejdet mellem UCSJ og NTS-centeret er et vigtigt led i arbejdet med at forbedre rekrutteringen til

58

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

naturfaglige uddannelser. Læreren er allerede fra første færd med til at påvirke børnenes opfattelse af naturfag.

Derfor betyder lærerens viden og engagement meget for elevernes senere valg af uddannelse, siger Lene Beck Mikkelsen, der er direktør for NTS-centeret.

Science Fair NTS-centeret er etableret af Undervisningsministeriet og Ministeriet for Uddannelse og Forskning i 2009 og har siden da samarbejdet med kommunerne om udvikling af naturfagsundervisningen i grundskolen. Derudover har centeret en række nationale tilbud direkte til lærerne, herunder www.ntsnet.dk, og centeret har sammen med andre naturfagskræfter skabt Big Bang, der er landets største konference for naturfaglig undervisning med op mod 800 deltagende lærere.

NTS-centeret markerer det nye samarbejde med afholdelse af en Science Fair 7. august 2014 på Læreruddannelsen Vordingborg, hvor der vil være oplæg og workshops om undervisning inden for natur, teknik og sundhed for både grundskolelærere og undervisere på ● ungdomsuddannelserne.

Nyt fra undervisningsministeriet Toptekst

To veje til at læse bedre Flere hundrede skoler har deltaget i to forsøgsprogrammer i folkeskolen. Det ene om to voksne i undervisningen, og det andet om ekstra undervisningstid i dansk samt undervisningsforløbet Almen Sprogforståelse, der er en del af forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning. En ny evaluering af forsøgene fra Aarhus Universitet viser, at særligt den ekstra undervisning i

dansk forbedrer elevernes læseresultater. Effekten af fire ekstra ugentlige lektioner i dansk i 16 uger har givet eleverne en fremgang, der svarer til et halvt års normal undervisning.

Effekten af en ekstra person i klassen er størst, hvis det er en anden ressourceperson end en lærer. Det kan eksempelvis være en pædagog. Derudover viser forsøget, at effekten er særlig positiv for elever, hvor forældrene højst har 10 års skolegang.

Hvis ekstrapersonen er læreruddannet ses en mindre fremgang i læseresultaterne.

Elever er middelgode problemløsere Danske elever i grundskolen er middelgode problemløsere. Det viser en ny undersøgelse. I 2012 fik eleverne, der deltog i PISAundersøgelsen, også testet deres kompetencer i problemløsning.

Her testes eleverne i deres evne til at undersøge og forstå en problemsituation og derefter vise problemet, f.eks. med en graf, og forudsige effekten af en handling.

Flere tusinde unge 15-16-årige elever har været igennem testen, og resultatet viser, at Danmark med 497 point ligger omtrent på OECD’s gennemsnit, som er 500 point. Det samme gør Østrig, Norge, Irland og Portugal. Helt i top er Singapore, Korea og Japan. Af de nordiske lande ligger Finland som det eneste over OECD’s gennemsnit, mens Sverige ligger lige under.

Lidt flere vælger erhvervsuddannelse Den seneste opgørelse over søgningen til ungdomsuddannelserne viser, at der for første gang siden 2001, er en mindre stigning i antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne. Samtidigt er der et lille fald i ansøgningen til gymnasierne.

19,6 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse valgt at sætte kryds ved en erhvervsuddannelse, da de den 1. marts i år skulle

vælge ungdomsuddannelse. Sidste år valgte 18,8 procent af eleverne en erhvervsuddannelse.

Andelen af elever fra 9. klasse, som har valgt at fortsætte i 10. klasse er den samme som 2013 nemlig 48,3 procent.

Partnerskab bag den nye skoledag Medarbejdere på skoler og i kommuner skal være bedst muligt forberedt til at virkeliggøre folkeskolereformen, som træder i kraft efter sommerferien 2014.

For at styrke udvekslingen af viden mellem skoler, kommuner og professionshøjskoler går Undervisningsministeriet, professionshøjskolerne, Uddannelses- og Forskningsministeriet og

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut sammen i et nyt partnerskab. Partnerskabet skal særligt koncentrere sig om indsatser, som knytter sig til den nye skoledag, målstyret undervisning og udvikling af undervisning, inklusion og undervisningsdifferentiering samt ledelse af skolen som læringsfællesskab.

JE-BO Legetøj Få råd til mere Kvalitets køretøj til professionel bruger samt reservedele og tilbehør

Grindstedvej 40 6670 Holsted Tlf. 7539 6585/6176 4409 E-mail info@je-bo.dk www.je-bo.dk

3 stk. balancecykler Triker 50 pro

Pris kr. 5999,-

Inkl. moms og fragt Magasinet Skolen · 2014 nr. 23

59

Virtuelt museumsbesøg

Museumsbesøg bliver en personlig og interaktiv oplevelse

I en nær fremtid vil besøgende på museer over hele Europa kunne forme deres egen kulturelle oplevelse – allerede inden de går hjemmefra spiloplevelse, der aktiverer de besøgende og delagtiggør dem i en kulturarv. De besøgende bliver informeret, men også udfordret, taget ved næsen og underholdt. Det er altafgørende for at fastholde de besøgendes interesse – især de yngre generationer, som mest af alt er interesserede i at fordybe sig i spil på deres konsoller, smartphones og tablets, siger dr. Olivier Balet fra den franske virksomhed DIGINEXT, som koordinerer projektet.

E

t konsortium bestående af akademiske, industrielle og kulturelle organisationer fra hele Europa har med støtte fra EU-midler skabt og udviklet mobil- og publiceringsteknologi, som vil gøre besøgende i stand til at få endnu bedre kulturelle oplevelser ved at tage del i skræddersyede besøg og interaktive oplevelser skabt via museernes websider. CHESS App, som vil kunne downloades til smartphones og tablets fra de sædvanlige onlinebaserede app stores, har som mål at vække fortiden til live med nogle få tryk og dermed gøre kultur og historie spændende og tilgængelig for alle.

- En guidet tur er en lineær oplevelse, hvor den besøgende bliver ved med at være forholdsvis passiv.

Med CHESS bliver museumsbesøget i stedet som en

60

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

Unikke historier I modsætning til traditionelle museumsguider fortæller CHESS App hver enkelt besøgende en unik historie, som fokuserer på de dele af udstillingen, der er mest relevante for vedkommendes interesser og humør og med lige så mange eller få detaljer, som man ønsker. Historierne kan beriges med multimedieindhold, 3D og spil baseret på ‘udvidet virkelighed’, og i visse tilfælde kan museumsgenstande henvende sig til de besøgende og opfordre dem til at interagere. Selv museets personale og fysiske guider kan være en del af oplevelserne.

Når de besøgende forlader museet, kan de se digitale souvenirs, f.eks. en video eller et foto fra deres egen historie, på museets webside, så de har et personligt minde, de kan dele med familie og venner. I følge dr. Maria Roussou fra University of Athens vil projektet revolutionere vores adfærd og interaktion, når vi går på museum.

- Målet med CHESS er at forbedre og tilpasse hver eneste besøgendes oplevelse ved at skabe et skræddersyet besøg, som tager afsæt i den enkeltes præferencer, hobbyer og interesser. Ved at vise den besøgende vej til de museumsgenstande, der interesserer ham eller hende mest, og tilbyde interaktivt indhold som quizzer eller spil, kan vi give brugeroplevelsen et markant løft. Det er ikke kun til gavn for brugerne, men også for museerne, som ønsker at give de besøgende den bedst mulige oplevelse, så de vender tilbage igen og igen, udtaler professor Yannis Ioannidis fra University of Athens.

Du kan se, hvordan CHESS-teknologien fungerer på: ● youtu.be/fZRiE7VR-xw www.chessexperience.eu

Frilæsning

Et tiltrængt hvil i selskab med fire eksistenstænkere Kierkegaard. Grundtvig. Nietzsche. Løgstrup. Fire store eksistenstænkere, der stadig den dag i dag alle har meget at sige det moderne menneske, hvis situation de på mange måder har foregrebet. De tilhører den gyldne arv, som kan bevæge og flytte os og give os et rigere liv. Alle er de inspirerende, men hvem af dem der rammer én mest, afhænger af, hvem man er, og i hvilken livsfase man befinder sig. Ifølge forfatteren cand.theol. Steffen

Få en smagsprøve på bogen her: www.lr-web.dk/YBooks/ akademisk/Lidenskab_for_liv/ index.html

Støvring, så er bogen let og ligetil. ‘Den er bogen for enhver. Den er tiltænkt alle slags studerende, alle slags pensionister, alle mediestjerner, alle almindeligt hårdtarbejdende, der tager sig et tiltrængt hvil til opladning,’ lyder forfatterens ord.

I bogen præsenteres de fire store eksistenstænkere – deres liv og tanker og hvad de kan bruges til i dag. En bog lige til sommerferiekufferten.

Lidenskab for liv Forfatter: Steffen Støvring Udgiver: Akademisk Forlag Antal sider:  sider ISBN:      Pris: , kr.

Værktøjer til inklusion Bogen Samarbejde mellem lærere og psykolog om inklusion er en værktøjsbog udformet med fokus på, at betingelserne for PPR’s funktioner i skolen er under hastig forandring.

Det er nødvendigt at udvikle metoder, der kan anvendes i en skolevirkelighed præget af et øget fokus på inklusion og en ændret opfattelse af, hvad og hvem specialundervisningen fremover skal omfatte.

Materialets primære formål er derfor at fungere som et redskab, der kan hjælpe med at skabe en hensigtsmæssig struktur for samarbejdet mellem de voksne, der har indflydelse på barnets situation.

Materialets hovedmålgruppe er lærere og PPR-psykologer, men det giver også en indsigt, der er relevant for alle medarbejdere på PPR. Bogen indeholder dialogskemaer, analyseskemaer, teknikker og metoder.

Bogen er skrevet af Henning W. Nielsen, der er uddannet lærer og psykolog.

Samarbejde mellem lærere og psykolog om inklusion Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Forfatter: Henning W. Nielsen Antal sider:  ISBN:      Pris:  kr.

En god skolestart En god og tryg skolestart er vigtig for alle de små nye skoleelever, der starter i skole og SFO hver sommer. Overgangen fra børnehave til skole indebærer en betydningsfuld og kompleks udviklingsproces for barnet. En udviklingsproces, som kan have afgørende betydning for barnets videre skole- og livsforløb.

Bogen Samarbejde om det skolestartende barn handler både om barnets udviklingsopgave i forbindelse med overgang og skolestart og om de udfordringer og muligheder, der opstår for de professionelle

såvel barnet som den professionelle voksne i processen.

Bogen præsenterer en model, der sammentænker den pædagogiske virksomhed i børnehave, skole og SFO, som bygger på et bredt psykologisk, pædagogisk og professionsteoretisk grundlag. På den måde imødekommer bogen behovet for en sammenhængende forståelse af den fælles opgave, skole og institutioner har i forbindelse med skolestarten.

Samarbejde om det skolestartende barn Udgiver: Akademisk Forlag Forfatter: Inge Schoug Larsen Antal sider:  sider ISBN:      Pris:  kr.

i samarbejdet. Blikket rettes mod udvikling og læring for Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

61

Frilæsning

Bliv en god ven De fleste børn vil gerne have venner og være en del af noget socialt. Nogle børn oplever, at det er lettere sagt end gjort, for hvordan får man venner?

Hvordan fungerer de skjulte regler? Hvordan tager man kontakt til et andet barn og holder den?

Nogle børn skal have støtte til at forstå den sociale verden.

I bøgerne Skal vi være venner?

Og Venner og veninder bliver der netop taget fat på disse problematikker. Den første bog henvender sig til børn på 4-8 år og handler om Sara og Rune.

I denne bog er der otte historier om Sara og Rune. Historierne giver børn inspiration og

Skal vi være venner?

konkrete værktøjer til, hvordan de bliver en god ven. Skal vi være venner? henvender sig til børn på 4-8 år.

I bogen Venner og veninder møder du Nikolaj og Amalie. I de ti historier om Nikolaj og Amalie får man inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan

Forfattere: Käte From og Rikke Målbak Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: , Ill. i farver ISBN:      man bliver en god ven. Venner og veninder henvender sig til børn på 9-13 år.

I bøgernes sidste del er der et kapitel til voksne, der gerne vil hjælpe børn, der har svært ved at få venner. Dette gælder såvel barnets nære voksne, som alle der arbejder med børn og inklusion.

Pris:  kr.

Venner og veninder Forfattere: Käte From og Rikke Mølbak Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: , Ill. ISBN:      Pris:  kr.

Ondskab og fanatisk religiøsitet Donald Ray Pollocks roman Djævlen uafbrudt handler om low life-mennesker, man meget nødigt ville møde i virkeligheden, mennesker, der blander ren ondskab og fanatisk religiøsitet sammen i en kvalmende cocktail. Den udspiller sig i den mørkeste amerikanske udkant i tiden lige efter 2. verdenskrig og frem til 1960’erne, og den rummer mildt sagt et

persongalleri, man sent vil glemme.

Der er for eksempel Carl og Sandy, ægteparret, der kører rundt og samler mandlige blaffere op, som de derefter dræber på uhyrlig vis. Der er vanvidsprædikanten Rob, som tumler med giftige dyr og spiser dem indimellem for at bevise Guds eksistens.

Lidt grum uhygge også til feriekufferten.

Djævlen uafbrudt Forfatter: Donald Ray Pollock Udgiver: Forlaget Klim Antal sider:  ISBN:      Pris:  kr.

Det skal give mening Sverri Hammer og James Høpner

Meningsskabelse, organisering og ledelse En introduktion til Weicks univers Med forord af Karl E. Weick

“Giver det mening?’ er et udtryk, vi ofte anvender. Måske bruger vi det, når vi introducerer vores medarbejdere til en ny arbejdsopgave, en ny politik eller måske en plan om at fusionere med en anden virksomhed. Medarbejderne vil forsøge at skabe en eller anden form for mening i den besked, de har fået. “Hvorfor skal vi mon fusionere?’, vil de måske spørge sig selv og hinanden.

Som leder er det en vigtig ledelsesopgave at skabe eller

at give mening i en situation som denne. Uanset hvad, så skal medarbejderne nok skabe mening alligevel, men det er måske ikke lige den mening, vi havde tilsigtet, som de skaber.

I Meningsskabelse, organisering og ledelse introducerer Sverri Hammer og James Høpner til meningsskabelse og andre centrale dele af Weicks spændende, men nogen gange svært tilgængelige univers.

Bogen er delt i tre dele: En om organisering, en om

meningsskabelse og endelig en del omkring ledelse.

Meningsskabelse, organisering og ledelse, Forfattere: Sverri Hammer og James Høpner Udgiver: Samfunds Litteratur Antal sider:  ISBN:      Pris:  kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 62

Magasinet Skolen · 2014 nr. 3

15 0661 00 - Cover 2014-01-09 14.04 Sida 1

15 0661 40 - Cover 2013-10-14 15.17 Sida 1

15 0661 80 - Cover 2014-02-21 13.42 Sida 1

Morsom

Familiekalender

2015

MODERNE 2015

Familiekalender med fem kolonner

Familiekalender 2015 Praktisk familiekalender med god plads til notering af op til 6 personers aktiviteter Flotte illustrationer af Otto Dickmeiss og sjove rim af Lilja Scherfig

FINDES DER INGEN OPDATERINGER TIL FARFAR?

Varenr. 15 0661 00

F

kolonner enholder

l

15 0662 50 - Cover 2014-04-02 10.38 Sida 1

Familiekalender med stickers

Hold styr på alle familiens aftaler…

Kongehuset 2015

Casper

Sara

Hanne

Familien

Helligdage Mærkedage Fødselsdage G Nytår F

1

FERIE

t

1

17-18

BOLD

f

2

l

3

s

4

m

5

t

6

o

7

t

8

f

9

l

10

s

11

m

12

t

13

o

14

t

15

f

16

l

17

s

HUSK!

f

2 Helligtrekonger

p interval 70/20 LØB

Y LYK ILLYKKE TILLYKKE T

BOLD

p

15 km

LØB

4 år

Prins Vincent / Prinsesse Josephine

Flotte illustrationer

af

Otto Dickmeiss

17-18

og sjove rim af

Lilja Scherfig 3 a LÆGE

Dansk natur 2015

Mads

2015

39 39° °

S Kalenderskema 2015 S 6 kolonner og mærkedagskolonne S Årsoversigt 2016 S Folde-ned skema S Stickersark S Praktiske telefontavler

kl. 14

SYG

BOLD

17-18 4

18

m

19

t

20

o

21

t

22

f

23

l

24

s

25

m

26

t

27

o

28

t

29

f

30

l

31

Vandmanden A n

TILLYKKE

37 år BOLD

17-18

Prinsesse Athena

5 t

p interval 70/20 LØB

TANDLÆGE

p LØB

kl. 14

15 km JANUAR

l

l l

Kan det virkelig være rigtigt at en 3D printer kan fås for 4.495,-

- ring til HippoMini og få det overraskende svar...

Da Vinci er en kvalitetsprinter tilpasset uddannelsesmarkedet.

Plug′n′play, nem at betjene og ideel til at det nye fag ′Håndværk og design′. Ring til HippoMini på 3316 3317 eller send en mail til hello@hippomini.com for at høre mere. Pris er ex. moms.