Magasinet Skolen juni 2017

Undervisning på cykel Tema: Undervisningsmaterialer Coaching: Hjælp de unge til sejre iMoow fyrer op under bevægelse

Nr. 3, juni 2017

MAGASINET

skolen.

P LU U S A L E G T G NI T T EN TA E R E R IR E E AT OG FJE RE GØ RN NG R D ER ØR E T E FØR

EFTER

STOP LUGTGENERNE PÅ SKOLETOILETTET MED PU SANITAIRE Skoletoiletter er børnenes værste mareridt. Ofte er hygiejnen dårlig på grund af overflader, der er vanskelige at renholde. Derfor undgår mange børn at bruge dem.

Desværre er det dyrt at gennemrenovere toiletterne. Der er dog en løsning som vil forbedre hygiejnen. Løsningen hedder PU SANITAIRE. Hvorfor vælge PU SANITAIRE: ✓ Den multiresistente overflade reducerer/fjerner lugtgener markant. ✓ Renover flere toiletter til samme pris som det normalt koster at renovere ét toilet. ✓ PU SANITAIRE kan lægges uden at afmontere sanitet og skillevægge. ✓ Kan etableres på blot 3 dage. ✓ PU SANITAIRE kan etableres i alle farver og design. ✓ GARANTI: 10 år på gennemslid.

Kontakt os på telefon 7021 4747, for at høre mere om fordelene ved PU SANITAIRE. Du kan også læse mere om vores produkter på vores hjemmeside www.dr-schutz.dk.

Besøg vores hjemmeside

Indhold Magasinet Skolen Nr. 3, juni 2017, 23. årgang Forside: Cyklistforbundet Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Marianne Hald E-mail: mh@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Horsens Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk.

Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

10 34 38 48

Plads til forskellighed En gennemsnitlig dansk klasse har ca. 10 % af elever med anden minoritetsetnisk baggrund. Det Danske Filminstitut sætter fokus på fordomme og mangfoldighed.

Hjælp med at starte en forældregruppe Siden 2014 har familiekonsulent Tommy Hjordt fra Gladsaxe Familieskole sammen med Skolen Sputnik oprettet forældregrupper.

Læringsmiljø Børns medfødte lyst til at lære og udvikle sig er essentiel. Udfordringen er at udvikle et skoledesign, der stimulerer og understøtter børns naturlige drive.

Bedre toiletforhold ønskes Gentagne undersøgelser peger på en markant utilfredshed blandt danske børn med deres skoles toiletter.

4 Din skole

28 Indeklima og akustik

6

Du skal bare tro lidt mere på dig selv!

28 Dårligt indeklima skader indlæringen

8

Lene og Bjarne: Vores søns sprogrejse var også til glæde for os

30 En ren skole giver bedre indeklima

10 Undervisningsmaterialer

32 Elever dyster i nyheder om krop og idealer

juni 10 Plads til forskellighed

12 Perspekt 2.0: Sociale færdigheder på skoleskemaet 14 Skriv for Liv – giv håb og skab forandring for mennesker i nød 16 Jagten på fællesskabet

34 Sådan starter du en forældregruppe – og derfor skal du gøre det 36 Sådan gør du – fem simple trin til din egen forældregruppe

38 Hvem siger, at børn lærer bedst ved at sidde på en stol?

18 Kulturmix

40 Det sunde hjørne

20 Fra klasseværelse til byggeplads

40 Nyt initiativ til kamp for skolemåltidet

22 Håndfonemer: Lad kroppen huske alle bogstavernes lyde

24 Reform af læreruddannelse spænder ben for skole-museums-samarbejdet

42 Skoler gør bevægelse til en del af undervisningen 46 Seje børn styrer selv

26 Sofie møder børn i Myanmar

48 Bedre toiletforhold ønskes

27 Forældre har fidus til ForældreFiduser

50 Frilæsning

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

3

Gladsaxe Kommune

Foto: Rochelle Coote

Giv de unge nogle sejre Sidst jeg var til skolehjem-samtale med min datter, der går i 8. klasse, sagde hendes matematiklærer: “Smilla, du skal bare tro lidt mere på dig selv, for du kan jo godt”.

Sætningen kunne henledes til, at hun dukker sig lidt og ikke får rakt “poten” i vejret i timen – og at hun også bliver usikker, når hun skal fremlægge i klassen – som mange andre af hendes klassekammerater i denne aldersgruppe. Jeg husker det selv fra min egen skoletid, hvor jeg blev præsenteret for selv samme sætning. Men hvad menes der egentlig, når denne sætning bliver sendt ud i rummet? For betyder det, at vi alle skal være mestre i fremlæggelse – eller er det ikke også ok at være den, der bare ikke kan lide det – men alligevel kan sit stof? Og hvordan bliver man så hørt og får overbevist sin lærer om, at man godt kan?

I dette nummer giver John Mejlgren, der arbejder med coaching af teenagere, sit bud på, hvordan man støtter de unge i forhold til sætningen: “Du skal bare tro lidt mere på dig selv!”. Han kommer ind på både praktiske og mentale øvelser, der sagtens kunne trækkes ind i klasselokalet, og som kan give de unge nogle sejre, for det er det, der skal til.

I dette nummer sætter vi også fokus på forskellige undervisningsmaterialer, indeklima og akustik, og så kan du læse om mere bevægelse i skolerne – for ligesom indeklimaet så halter det også stadig bagefter på mange skoler trods et utal af muligheder og løsninger.

Heldigvis bliver der også taget skridt, men det går altså for langsomt.

Og så er der kun tilbage at ønske jer alle en skøn sommerferie. Vi ses igen i det nye skoleår.

Gitte Roe Eriksen, redaktør

Skriv til Din skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafé? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja, stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk 4

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Byrådsmedlemmer for en dag

“Selvlysende cykelstier” og “Førstehjælp til lærere og elev­ er” var to ud af de i alt seks forslag, som 8.-klasseelev­ erne fra Vadgård, Bagsværd og Grønnemose Skole havde forberedt til Skolebyrådsdagen tidligere på året.

I alt satte 132 folkeskole­ elever satte sig til rette i Gladsaxe Byrådssal. De havde skiftet klasselokalet ud med byrådssalen for at prøve livet som byrådsmedlem. Borgmes­ ter Karin Søjberg Holst bød velkommen og fortalte om dagens program, og derefter gik første klasse på talerstolen for at fortælle om, hvorfor resten af 8. klasserne skulle stemme for forslaget om “Selvlysende veje og stier”.

De seks forslag på dagsordenen var: 1. Selvlysende veje og stier.

2. Høje Gladsaxe Bazar.

3. Førstehjælp til lærere og elever.

4. Støttefond til 9.-klasseture.

5. Penge til at tage på ture i 8. klasse.

6. Bedre/mere uddannelsesvejledning.

Efter elevernes præsentationer af deres forslag blev de sendt ud i grupper, hvor hver klasse skulle snakke sammen om de andre 8.-klasseelevers forslag.

Bagefter delte klasserne sig

op for at mødes med elever fra de andre skoler, så de kunne forhandle om deres idé.

To forslag vedtaget

Eftermiddagen bød på en livlig og god debat, og eleverne fik stillet en masse spørgsmål til hinandens forslag. Hvert byrådsmedlem fik tre grønne ja-stemmesedler, som han eller hun skulle række op i vejret ved tre af de seks forslag. Ud af de seks forslag blev to af dem vedtaget: “Selvlysende veje og stier” og “Førstehjælp til lærere og elever”.

Skolebyrådsdagen er med til at give eleverne et indblik i politik og livet som byrådsmedlem. De har prøvet at skulle argumentere og forhandle om deres egne sager, og det synes eleverne Signe Holm Sørensen og Isabella Arnedal fra Bagsværd Skole var spændende.

– Det var rigtig fedt at prøve. Man har set, hvordan her ser ud, og hvordan et byrådsmøde fungerer. Og så har vi fået en fornemmelse for, hvordan man skal argumentere for sin sag, og hvordan man skal vedtage forslag, selv om man er dybt uenige, siger Signe Holm Sørensen og Isabella Arnedal.

Din skole

Virum, Fuglsanggårdsskolen

Ko-prutter fra metan til CO2

Et anlæg, der kan omdanne ko-prutter fra metan til CO2 og dermed spare miljøet for en stor forurening, løb med sejren, da elever fra hele landet i starten af april var samlet til NextLevel – Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for grundskoleelever.

Den gode idé, kreativitet og innovation var i fokus, da gruppen Danish Global Cooling fra Fuglsanggårdsskolen vandt både deres kategori og blev den samlede vinder af Danmarksmesterskabet. De har udviklet en idé til et anlæg, der skal monteres oven på kostalde, og som kan opsamle den metan, som kommer, når køer prutter. I anlægget er en skorsten, der kan brænde metangassen og på den måde omdanne den til CO2, som er

langt mindre skadeligt for miljøet end metan.

– Det er fantastisk at vinde.

Vi har haft det sjovt med projektet, og vores samarbejde har fungeret rigtig godt, fordi vi har forskellige styrker. Vi vil gerne dedikere sejren til vores lærer Amina, lød det begejstret fra drengene efter sejren.

Bag Danish Global Cooling står Alfred Steensen, Laurits Riis Lund, Sebastian Egelund Ronan og Axel Søborg. De vandt 3.000 kr. for kategorien Viden & Verden og derudover 10.000 kr. som den samlede vinder.

De bedste var samlet

20 hold havde kvalificeret sig til danmarksmesterskabet, men over 900 elever fra 8.-10. klasse har i løbet af skoleåret

andenplads: Tent Loving Care, Vesterdal Efterskole; tredjeplads: Stay Safe, Fuglsanggårdsskolen.

Sprog & Kultur: Førsteplads: Fortæl, fortæl!, Vesterdal Efterskole; andenplads: SprogBRO, Vesterdal Efterskole; tredjeplads: Differentia, Kirkebakkeskolen.

Velfærd & Samfund: Førsteplads: ALAS, Englystskolen; andenplads: Anti C&B, Englystskolen; tredjeplads: Teen Work, Skorpeskolen.

Bevægelse: Førsteplads: iDilemma, Vesterdal Efterskole; andenplads: School Break Assistence, Marie Kruses Skole; tredjeplads: Team Care, Kirkebakkeskolen.

Fonden for Entreprenørskab står bag NextLevel og DM i Entreprenørskab.

arbejdet med innovation og entreprenørskab som en del af undervisningsforløbet NextLevel.

Pitcherific og Design for Change åbnede danmarksmes­ terskabet med inspirerende oplæg til de unge deltagere, bl.a. om, hvordan man bedst bruger sit kropssprog, når man skal præsentere sin idé for en ny person. Bagefter gik konkurrencen i gang, og elev­ erne dystede i fire kategorier: Bevægelse, Sprog & Kultur, Velfærd & Samfund og Viden & Verden.

Vinderne blev:

Samlet vinder: Danish Global Cooling, Fuglsanggårdsskolen Viden & Verden: Førsteplads: Danish Global Cooling, Fuglsanggårdsskolen;

Horsens Byskole

Årets skakskole 2017 fra Horsens Da 1.208 elever i marts satte sig til skakbrætterne til årets Landsfinale i Skolernes Skakdag i Grindsted, var der tale om det største skoleskakstævne nogensinde. I år var det Horsens Byskole, der løb med sejren.

Landsfinalen blev afviklet i et samarbejde mellem Dansk Skoleskak og Børnenes Hovedstad, Billund med støtte

fra Spar Nord Fonden og Politiken.

Peter Santa Sørensen, skoleskaklærer på Horsens Byskole: – Landsfinalen er for os en festdag, som vores elever ser frem til hele året. Det er kulminationen

på al vores arbejde med skoleskak gennem hele skoleåret. Vi er glade for og stolte af at kunne tage titlen som Årets Skakskole 2017 med hjem.

Der var præmier til alle elever, mens Horsens Byskole løb med sejren og titlen Årets Skakskole

2017, en pokal bygget i LEGO© og et skolebesøg af Danmarks bedste skakspiller, stormester Peter Heine Nielsen, der til daglig træner verdensmesteren norske Magnus Carlsen. Dagen bød også på mad, musik og underholdning med Citybois, kendt fra DR’s X Factor.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

5

Du skal bare tro lidt mere på dig selv!

Som teenager er det ikke unormalt at være usikker på sig selv. Men det kan vendes ved hjælp af en blanding af praktiske og mentale øvelser Af Gitte Roe Eriksen, redaktør

N

år unge i skolen får beskeden fra sine lærere: “Du skal bare tro lidt mere på dig selv” – hvad betyder det så egentligt? For det er ikke en ualmindelig besked til især elever i udskolingen, hvor de i teenageårene kan føle sig klemt af at skulle performe og præstere, selv om de egentlig godt kan deres stof. De går bare i stå og bliver usikre, når den står på fremlæggelse foran hele klassen.

Magasinet Skolen har spurgt John Mejlgren, der arbejder med coaching af teenagere, hvordan man støtter de unge i forhold til sætningen “du skal bare tro lidt mere på dig selv!”.

– Lærerne kommer mange gange med sådanne udtalelser, fordi de ved, at der er et større potentiale i de unge, end de unge selv viser frem. Men det er svært for mange lærere at gå videre med den indsats, der skal til – enten på grund af manglende faglighed eller tid. Så de unge må sammen med familien knække koden. For de unge er jo selv kede af at gå i stå og føle sig usikre, når de skal præstere på en eller anden led, fortæller John Mejlgren, der coacher unge og bl.a. laver gruppeforløb for ikkeuddannelsesparate unge.

6

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Der skal sejre til John Mejlgren kommer ind på det helt basale, at der skal sejre til for at tro på sig selv. At de unge skal lære at udfordre sig selv og komme væk fra deres komfortzone på forskellige områder. Sejrene skal stakkes oven på hinanden, så troen på sig selv vokser i takt med stakkens størrelse af sejre.

– Det handler både om praktiske og mentale øvelser.

Fx at man som forælder giver de unge noget ansvar. Det kan være en maddag om ugen, hvor de selv skal handle og lave maden. Men ting de ikke er vant til at gøre.

Han opfordrer til som forælder, at man sammen med sin teenager laver en liste over, hvilke udfordringer den unge kan påtage sig, som ikke er prøvet før.

– Det behøver ikke være store ting. Men har de fx ikke selv prøvet at komme fra A til B, fordi de plejer at blive kørt, så er det også en mulighed, siger John Mejlgren og nævner desuden at holde tale, tage en svær samtale med en ven og ikke mindst lære at sætte grænser og sige nej.

– Flere små ting lagt oven på hinanden er med til at styrke ens evner, når man så står i en situation, hvor man

Coaching

skal præstere. Og så skal man huske, at det også er ok at fejle ind imellem. Livet går videre – der sker ikke noget.

Men frygten for fiasko sidder også i de unge. Men jo flere små sejre de får, desto større bliver motivationen for noget mere – for at turde mere.

Forberedelse og visualisering Der skal også en anden ingrediens til, når man fx skal holde et oplæg i klassen. Det kræver forberedelse.

Om John Mejlgren John Mejlgren har i 25 år arbejdet med børn og unge og ikke mindst deres forældre rundt om i Danmark. Han laver en-til-en-coaching af unge teenagere, gruppeforløb for ikkeuddannelsesparate unge samt forløb for unge med ondt i livet. Han har arbejdet med folkeskoler, ungdomsskoler samt UU-centre. Læs mere på www.inspirius.dk.

– Og det skal man gøre ordentlig. Her er det en god idé at øve sig foran sin familie og træne, inden man gør det i klassen, siger John Mejlgren.

Oveni kommer at lære at prioritere og komme i gang med sin opgave i god tid.

– Og her har de brug for hjælp. Unges hjerner er ikke udviklet på ordentlig vis til at kunne strukturere, planlægge og prioritere. Den funktion kommer først senere.

Og her kan man som skole og lærer prøve at arbejde med planlægning, struktur og prioritering.

Han pointerer også, at det mentale har en vigtig rolle, og her har visualisering og affirmationer en rolle.

– Det at spille en film inde i hovedet igen og igen, om hvordan et oplæg fx skal være, har en god virkning. Det er den film, man så skal afspille. Med visualisering kan man opnå bedre resultater. Oveni kommer så affirma­ tion­er – altså positive selvbekræftelser – som også har en rigtig stor betydning. Så en kombination af noget praktisk og mentalt giver en samlet tro på, at jeg godt kan, forklarer John Mejlgren.

Duoen med praktiske og mentale øvelser kunne sagtens trækkes ind i klasselokalet, mener John Mejlgren, der dog også oplever en modstand mod det.

– Måske har det noget med tiden at gøre. At lærerne også skal lære de unge tyske verber, matematiske formler osv. Eller også er det manglende viden eller prioritering fra lærernes side. I sidste ende ligger ansvaret dog hos den unge selv og dennes familie. Og det kan altså sagtens ● trænes, lyder det fra John Mejlgren.

Tag klassen på rundtur i det historiske København i bus og/eller båd!

• 50% skolerabat på Canal Tours fra Gl. Strand • 50% skolerabat på Open Top Tours/Hop On Hop Off Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk

Om sommeren sejler vi i åbne både og med åbent tag på busserne.

Om vinteren sejler og kører vi med overdækkede og opvarmede både og busser.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

7

EF Sprogrejser Lene og Bjarne med deres søn Mikkel, der har været på sprog­rejse i New York.

Lene og Bjarne:

Vores søns sprogrejse var også til glæde for os Det var med ro i sindet, at Lene og Bjarne sendte deres 17-årige søn, Mikkel, af sted på tre ugers sprogrejse i New York, imens de selv blev tilbage i Nykøbing Falster

D

et var ikke første gang, Lene og Bjarne var alene i huset i Nykøbing Falster, da Mikkel tog på sprogrejse. Han havde nemlig allerede brugt to år på efterskole. Men denne gang var anderledes, da Mikkel nu var på vej mod nye eventyr på den anden side af Atlanten. Her skulle han bruge en måned i New York sammen med uddannelsesorganisationen EF Education First for at udvikle sine engelskkundskaber. Men da Mikkel kom hjem igen, kunne Lene og Bjarne mærke, at udbyttet havde været meget større end det.

Sidste sommer stod Lene og Bjarne i Københavns Lufthavn og krammede deres 17-årige søn, Mikkel, farvel.

De kunne tydeligt mærke, at Mikkel var nervøs, da han i dette øjeblik ikke var den snakkesalige Mikkel, han ellers plejede at være. Men dette gjorde ikke Lene og Bjarne nervøse, da Mikkel selv havde taget beslutningen om at skulle af sted, og han tog af sted med en organisation, som de havde et godt indtryk af.

Da Mikkel kørte op ad rulletrappen mod sikkerhedskontrollen, var det med sommerfugle i maven og glimt i øjet hos både Mikkel, Lene og Bjarne.

Intet nyt er godt nyt Både Lene og Bjarne var spændte på at høre fra Mikkel første gang, men de fik lov til at vente længe.

– Der gik lang tid, før vi hørte fra Mikkel, men både Bjarne og jeg var enige om, at intet nyt måtte være godt nyt. Men vi må da indrømme, at vi var glade for at høre,

8

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

at søster havde fået beskeder på Snapchat fra ham, som viste en rigtig glad dreng, fortæller Lene.

Det gjorde ikke så meget, at Lene og Bjarne ikke hørte så meget fra deres søn, da de ikke ville fastholde Mikkel

Om EF Sprogrejser EF Sprogrejser er verdens største private uddannelsesorganisation og arrangerer sprogrejser i hele verden for både børn, unge og voksne. Uanset om du er på udkig efter en sprogrejse til det pulserende og livlige London eller til det solrige og afslappende Málaga, vil du finde det hos os. I dag har EF Sprogrejser kontorer i 116 lande og skoler på mere end 40 destinationer. EF Sprogrejser sikrer dermed, at mennesker fra hele verden kan mødes om et fælles mål – forbedrede sprogkundskaber, der skal bane vejen for dem i den globale verden.

EF Sprogrejser åbner døren til verden gennem uddannelse. På en sprogrejse er der fokus på forbedring af sprogkundskaber gennem undervisning og praktisk erfaring med sproget. Med EF Sprogrejser får de studerende en god kombination af undervisning og fritid, og dermed er der også masser af tid til aktiviteter og kulturelle oplevelser.

EF Sprogrejser kombinerer sprogundervisning med kulturel udveksling og uddannelsesrejser og gør dermed drømme til internationale muligheder.

Læs mere om EF Sprogrejser på www.ef-danmark.dk.

i dem derhjemme eller fremtvinge hjemve ved at tvinge ham til at give lyd fra sig. Noget andet, der gjorde, at Lene og Bjarne ikke var nervøse, var, at de vidste, at Mikkel var i gode hænder.

– For os handlede det om mavefornemmelse, og at vi både før og under opholdet følte os velkomne, når vi ring­ede og kom forbi EF’s kontor, siger Bjarne.

Da det var første gang, Lene og Bjarne skulle sende deres søn så langt væk, fandt de det rigtig betryggende, at der altid var nogle, der kunne svare på deres spørgsmål – store som små. Bjarne og Lene benyttede sig af EF’s studievejledere helt frem til, at Mikkel var tilbage på dansk jord.

– Da Mikkel kom hjem, sprudlede han af selvtillid.

Det er tydeligt for os at mærke, at han tror meget mere på sig selv og sine evner nu. Han har fået mod på masser af nye udfordringer, og det er fantastisk at overvære. Der gik heller ikke længe, før han var ved at planlægge sit nye eventyr, siger Lene smilende.

Mikkel færdiggør EUX til sommer, og derefter går turen igen til New York med uddannelsesorganisationen EF Education First, hvor han denne gang skal bruge seks måneder. Lene og Bjarne bakker fuldt op om Mikkels nye eventyr, og de glæder sig til at følge hans videre udvikling. ●

Fyldt til randen med selvtillid Selv om Lene og Bjarne var glade for, at Mikkel havde en god tur og var i trygge hænder, så kunne de ikke lægge skjul på deres begejstring, da de igen krammede ham i lufthavnen. Da de igen var hjemme i huset i Nykøbing Falster, var Lene og Bjarne spændt på at se Mikkel udvikling.

– Vi havde selvfølgelig forventet, at Mikkel ville komme hjem og være bedre til engelsk. Det var han bestemt blevet, og han imponerede os nu med nye engelske termer og udtryk, fortæller Bjarne.

Ud over hans nye forbedrede engelskkundskaber havde Mikkel også fået nye, internationale venskaber og nyfunden tro på sig selv.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

9

Undervisningsmaterialer

Plads til forskellighed Sæt fokus på fordomme og mangfoldighed i klassen med undervisningsmateriale og film fra Det Danske Filminstitut Af Trine Hvam Madsen, undervisningsassistent Det Danske Filminstitut

I

en gennemsnitlig dansk klasse har ca. 10 % af eleverne minoritetsetnisk baggrund. Nogle af elev­erne har måske en diagnose. Der vil sandsynligvis også være en elev, der vokser op i en regnbuefamilie – fx ved at have en mor og to fædre. Og måske vil der være en elev, der ikke er heteroseksuel, eller som ikke identificerer sig med sit biologiske køn.

Der er god grund til, at lærere og elever reflekterer over, hvordan man kan skabe plads til mangfoldighed i klasseværelset. Hvad skal der til, for at eleverne føler, de bliver anerkendt for at være dem, de er? Hvis elev­ erne skal blive fordomsfri og empatiske medborgere, der kan samarbejde og trives med hinanden på tværs af bl.a. køn, etnicitet og seksuel orientering, er det vigtigt, at de forstår, hvilke mekanismer der er med til at skabe fordomme.

Det Danske Filminstitut sætter fokus på emnet og lancerer det nye undervisningsmateriale Plads til mangfoldighed. Materialet er frit tilgængeligt online på Filmcentralen/Undervisning. Plads til mangfoldighed tager udgangspunkt i en række velproducerede kortfilm og dokumentarfilm, hvor eleverne oplever personer, der på hver deres måde bryder med samfundsskabte, dominerende normer. Det drejer sig fx om køn, seksualitet og kultur.

I Iran lever teenagepigen Sonita som illegal flygtning fra Afghani­stan. Hun rapper og drømmer om at være i familie med Michael Jackson og Rihanna.

Film taler til både fornuft og følelser Film er et særligt velvalgt medie i forhold til at reducere fordomme og skabe refleksion, mener Lisbeth Juhl

Der er film til alle klassetrin i Filmcentralens tema.

Mathias og Frederik er gode venner, men for Mathias er der mere end venskab på spil. Han har besluttet, at det er dagen, hvor han fortæller Frederik, at han er forelsket i ham.

10

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Sibbesen, der er undervisningsredaktør på Det Danske Filminstitut.

– Filmfortællinger giver eleverne mulighed for at komme ind på livet af mennesker med livsvilkår, der ligger fjernt fra dem selv, siger hun.

– Mødet med filmens karakterer kan skabe identifikation og empati hos tilskueren. Og her hjælper filmiske virkemidler som lyssætning, musik og klipning budskabet på vej. Filmens særlige æstetik kan formidle subtile stemninger på en levende og umiddelbar måde. Film kan tale til både fornuft og følelser. I bedste fald får tilskueren en dybere forståelse af andre menneskers motivation for at handle, som de gør.

Undervisningsmaterialet lægger op til, at eleverne ser nærmere på, hvordan fordomme, kultur og normer

Det Danske Filminstitut Filmcentralen/Undervisning sætter fokus på børn og unges syn på sig selv og hinanden i temaet ”Dig, mig og identiteten”.

påvirker vores syn på os selv og hinanden. Målet med opgaverne er at give eleverne indblik i, hvordan fordomme og kulturforskelle kan føre til konflikter, diskriminering eller krænkelser af personer, der adskiller sig fra flertallet. Materialet sætter desuden elevernes egen identitet i spil: De får lejlighed til at reflektere over, om de selv føler sig begrænset af normer og forventninger til fx deres eget køn eller deres etnicitet.

Aspergers og kulturoprør Blandt filmene i materialet er den danske kortfilm Lukas and the Aspies (2015), der er instrueret af Anders Gustafsson. Det er en rørende beretning om, hvordan det kan føles at være diagnosticeret med aspergers syndrom og at have svært ved at leve op til normer for social adfærd. En anden dansk kortfilm i materialet er En Eftermiddag (2014) instrueret af Søren Green. Den intense 12-årige Lukas spiller i et punkband, skændes med sin lillebror ­– fortælling på kun 8 min. handler om Mathias, der er forelsket i sin bedste ven og ikke ved, om han tør sige det men han har også Aspergers syndrom og derfor sine helt egne sæt af problemer. til ham. Tilskueren får indtryk af det uoverskuelige dilemma, Mathias oplever.

Der er også dokumentarfilm i materialet. En af dem er Sonita (2016), der er instrueret af Rokhsareh Ghaemmaghami og har vundet en lang række priser på internationale filmfestivaler. Filmen handler om den afghanske teenager Sonita, der er illegal flygtning i Iran. Mod alle odds insisterer hun på at skabe rap-musik, hvor hun Det Danske Filminstitut sætter fokus på mangfoldighed. protesterer mod pigers og kvinders hårde levevilkår i Afghanistan. Sonita gør oprør mod både sin families kultur og det afghanske samfunds strenge normer for, hvad Om Filmcentralen der er ærbart at gøre og sige, når man er kvinde.

Filmcentralen/Undervisning er Det Danske Filminstituts Plads til mangfoldighed er målrettet eleverne i folkestreamingsite med film, undervisningsmateriale og andre skolens ældste klasser, og det kan også bruges på gymnaressourcer til grundskolen og gymnasiet. Det kræver UNIsieniveau.

Materialet er gratis og ligger online på FilmLogin at se filmene, men undervisningsmaterialerne er frit centralen/Undervisning. ● tilgængelige. www.filmcentralen.dk Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

11

Undervisningsmaterialer Dansk Center for Undervisningsmiljø

Perspekt 2.0:

Sociale færdigheder på skoleskemaet At være i stand til at få nye venner og indgå i sunde relationer er lige så vigtigt som at være god til grammatik og at kunne syvtabellen

E

r Magnus en del af fællesskabet?”. “Bliver Emilie værdsat i klassen?”.

Disse spørgsmål topper med god grund listen, når skoler og forældre søger svar på, om børnene trives i skolen. Trygge børn har det bedst, og et trygt klassemiljø giver et sundt undervisningsmiljø, hvor konflikter bliver løst på en konstruktiv måde.

Det kræver, at børnene har veludviklede sociale færdigheder – det sætter undervisningsmaterialet Perspekt 2.0 fokus på.

At være i stand til at få nye venner og indgå i sunde relationer er lige så vigtigt som at være god til grammatik og at kunne syvtabellen. Gode sociale færdigheder skaber trivsel, som er vigtigt for børnenes læring og for deres robusthed, både nu og senere i livet.

Hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) er målet at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø for alle skoleelever. DCUM har sammen med Rockwool Fonden revideret det oprindelige Perspekt fra 2006, som nu er blevet til Perspekt 2.0.

Rollespil og samtaler I det nye undervisningsmateriale møder eleverne en række forskellige øvelser, som bl.a. rollespil, klassesamtaler og historier. Øvelserne hjælper dem til at løse konflikter

12

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

og samarbejde bedre. Målet er at gøre skoleeleverne mere bevidste om konsekvenser af egne handlinger, at få en bedre forståelse for egne og andres følelser og at øve sig på en hensigtsmæssig kommunikation, både i klasserummet og på nettet. Det styrker både fællesskabet i klassen og det enkelte barns trivsel.

– Eleverne har været rigtig glade for det, og nu spørger de efter mere Perspekt, fortæller en lærer i 4. klasse.

Lærere fortæller også, at de henter den tid ind igen, som de bruger på at lære eleverne sociale færdigheder, fordi de efterfølgende bruger mindre tid på at løse konflikter. Perspekt 2.0 er samtidig et vigtigt supplement til tidens store fokus på fagfaglighed og læringsmålsstyret undervisning, mener direktør for DCUM Jannie Moon Lindskov.

Rød tråd bevaret Det oprindelige Perspekt-materiale var omfattende og krævede meget tid af skolerne. I Perspekt 2.0 er der skruet ned for omfanget, men den røde tråd er bevaret.

Derudover er der tilføjet øvelser målrettet elevernes digitale virkelighed, som sætter fokus på god kommunikation på nettet og gør materialet mere tidssvarende.

En række skoler får mulighed for at bruge Perspekt fra skoleåret 2018/2019, da DCUM i samarbejde med Rockwoll Fonden gennemfører en større undersøgelse af materialets effekt på elevernes trivsel.

Med Perspekt 2.0 sætter DCUM således, sammen med Rockwool Fonden, sociale færdigheder på skoleskemaet, så elever som Magnus og Emilie bliver en del af ● fællesskabet og føler sig værdsat i klassen.

FÅ FINGRENE I LÆRINGEN

Hos forlaget Vektor er det aktive lærere, der skaber undervisningsmaterialerne. Materialesamlingen tager højde for elever i hele klasser, per hold og/eller i den supplerende undervisning.

– se mange flere på vores hjemmeside forlagetvektor.dk Følg debat og oplæg på facebook.com/forlagetvektor/

TAKTILE LÆRINGSMIDLER

www.forlagetvektor.dk 13

Amnesty International

Skriv for Liv – giv håb og skab forandring for mennesker i nød Sammen med Amnesty International kan du skrive breve til personer, der får krænket deres rettigheder, eller lægge pres på myndighederne Af Lisa Blinkenberg, projektleder, Skriv for Liv

V

erden rundt bliver mennesker udsat for grove krænkelser – alene på baggrund af deres køn, seksualitet, religion eller politiske holdninger. Du og dine 6.-10.-klasseselever kan skrive breve til nogle af disse mennesker eller til de myndigheder, der står bag overgrebene.

Brevene giver håb og skaber forandring. I 2016 skrev vi for tiårige Annie Alfred. Som tusindvis af andre mennesker med albinisme i Malawi lever Annie et liv i frygt for at blive dræbt, fordi nogle tror, at hendes krop har magiske kræfter og kan gøre dem rige. Sammen med over en halv million mennesker var danske skoleelever med til at lægge et pres i hendes sag, og det gav resultater: Straffen for overfald mod mennesker med albinisme er nu skærpet i Malawi.

Skriv for Liv kan indgå i flere fag i skolen, bl.a. dansk, engelsk og samfundsfag.

Nigerianske Moses Akatugba blev som 16-årig fængslet, tortureret og dømt til døden – anklaget for at have stjålet tre mobiltelefoner. Amnestys internationale pres betød bl.a., at han blev løsladt og benådet efter ti års fængsel. Og brevene betyder noget. Som Moses siger: “Jeg er overvældet. Tusind tak til Amnesty for den enorme støtte, som gjorde det muligt for mig at udholde min situation. Amnestys medlemmer og aktivister er mine helte”.

Skoleelever skriver breve til personer, der får krænket deres rettigheder.

14

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Sådan bruger du Skriv for Liv Sidste år skrev knap 10.400 danske skoleelever breve fra 490 forskellige klasser. Som lærer vælger du selv, hvor meget tid din klasse skal bruge, og hvordan du strukturer forløbet i perioden november til december.

Undervisningsmaterialer Sidste år skrev knap 10.400 danske skoleelever fra 490 forskellige klasser.

1

17.08.12

17:01

www.stabilo.com

www.stabilo.com

Få det rigtige greb fra starten

g

on

s

E A SY

er

Aktive medborgere Sagerne kan danne grundlag for en række etiske og moralske diskussioner om rettigheder og pligter. De kan bearbejdes ud fra et globalt perspektiv, hvilket styrker elevernes forståelse for omverdenen og deres interkulturelle indsigt.

Skriv for Liv motiverer mange elever, fordi deres breve får reel betydning for den, der modtager dem. Som Anne S. Rasmussen, deltager i Skriv for Liv 2016 og lærer fra Thorsgaard Efterskole i Hobro, udtrykker det: – Ny viden og det, at man kan være med til at gøre en forskel, selv uden midler og særlige kompetencer. Det er

PO_EASYcolors_EASYgraph.ai

rt

Skriv for Liv er relevant i flere fag, som dansk, engelsk, samfundsfag, historie, geografi og kristendom eller til tværfaglige projekter.

Dine elever kan læse om personsagerne på både dansk og engelsk. Vores undervisningsmateriale passer til de forenklede Fælles Mål og omfatter en lærervejledning, engelske ordlister og spørgsmål til diskussion. På hjemmesiden kan du også se vores video om Skriv for Liv og materiale om ytringsfrihed, tortur og LGBTI-rettighederne m.m. Alt kan downloades gratis inden efterårsferien.

en god drivkraft, at breve/ sagerne (desværre) er realistiske og når ud.

Eleverne deltager således som aktive medborgere og får styrket deres personlige og kulturelle bevidsthed. Det er oplagt at diskutere sagerne med udgangspunkt i de grundlæggende rettigheder, alle mennesker har, og som der er enighed om globalt set.

Eleverne forholder sig også til forskellige kommunikative problemstillinger, idet de aktivt skal tage stilling til sprogets betydning og virkemidler, og hvordan de skriver til ● henholdsvis en torturoverlever og en præsident.

o m ic s e x p e

Om Skriv for Liv Skriv for Liv begyndte i 2001 og har nu deltagere fra omkring 185 lande. Sidste år blev der afsendt over 4,6 mio. breve, sms-beskeder, underskrifter, faxer og tweets for at hjælpe mennesker i nød eller lægge pres på myndighederne.

I 2016 var knap 10.400 skoleelever med i Skriv for Liv fra 6.10. klasser i hele Danmark.

Brevene virker, og sammen er vi med til at skabe håb og forandring.

Læs mere på www.amnesty.dk/undervisning/skrivforliv.

Her kan du også bestille en plakat eller flyer.

STABILO EASYcolors

STABILO EASYgraph

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

15

Dansk Arkitektur Center

Jagten på fællesskabet Dansk Arkitektur Center nomineret til inter­national pris for arkitektur­formidling til børn og unge

D

ansk Arkitektur Centers undervisningsprogram Jagten på fællesskabet, som foregår i computerspillet Minecraft, er blevet nomineret til en Golden Cube – en international pris, der hylder de bedste eksempler på arkitekturundervisning og -formidling til børn og unge.

Jagten på fællesskabet er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med BL – Danmarks Almene Boliger. Golden Formålet med Jagten på fællesskabet er at lære elever om demokratiske processer.

Cube er en pris, der uddeles hvert år af The International Union of Architects (UIA) og har til formål at arkitektur, byplanlægning og bæredygtig udvikling. Det sætte fokus på vigtigheden af, at børn og unge lærer om er første gang, at Danmark er nomineret til Golden Cube.

– Dansk Arkitektur Center arbejder målrettet på at skabe værdi – ikke bare lokalt og nationalt, men også internationalt – så DAC’s formidling får et globalt udsyn og relevans for et internationalt publikum af elever, lærere og internationale specialister inden for didaktik og pædagogik, arkitektur- og designformidling, fortæller Tanya Lindkvist, programchef, LIFE, i Dansk Arkitektur Center.

Elever lærer at de ved hjælp af arkitektoniske løsninger selv kan bidrage til en bedre verden.

Prisuddeling i Seoul Vinderen af prisen afsløres ved en stor prisfest i Seoul, Sydkorea, den 3. september 2017. Foruden kategorien “institutions”, som Jagten på Fællesskabet er nomineret i, uddeles der priser i kategorierne audio-visual media, written media og schools.

Læs mere om Jagten på Fællesskabet: www.dac.dk/ jagten.

16

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Minecraft som pædagogisk værktøj Formålet med forløbet i Jagten på fællesskabet er at lære elever om demokratiske processer og fællesskab med afsæt i en case hentet fra arkitekturens verden, nemlig almene boliger. I forløbet kombineres læring om demokrati i dansk med en spilplatform, som eleverne er naturligt fortrolige med. Eleverne lærer, at de ved hjælp af arkitektoniske løsninger selv kan bidrage til en bedre verden. Målgruppen er dansk på 5.-8. klassetrin og en del af Dansk Arkitektur Centers undervisningsprogram til folkeskolen.

– Vi er utrolig stolte over at blive nomineret til en Golden Cube. Undervisningskonceptet er resultatet af mange års arbejde med arkitekturpædagogik, og undervisning med Minecraft er en væsentlig del af vores digitale satsning på arkitekturundervisning, som vi ser frem til at styrke og udfolde i vores kommende læringsfaciliteter i BLOX, hvor vi åbner det nye DAC i maj 2018, fortæller ● Tanya Lindkvist.

Undervisningsmaterialer

Tal R, The Bend, 2016 (udsnit), Louisiana Museum of Modern Art, Donation: Ny Carlsberg Fondet

02.05.17_SKOLEN_176br x 130hj.indd 1

08/05/17 13.20

Magasinet Skolen ¡ 2017 nr. 3

17

Undervisningsmaterialer De er ca. 100 kunstværker, som eleverne vil kunne fordybe sig i.

Kulturmix Elever møder kunst fra Danmark og den islamiske verden

D

avids Samling og Den Hirschsprungske Samling har udviklet en unik digital platform, der skal give skoleelever større viden om de to kulturer og nedbryde fordomme.

Mød Afrida, Anna og Amin – de er vilde med kunst og kultur, og de skal i det splinternye digitale læringsprojekt Kulturmix – elever møder kunst fra Danmark og Den Islamiske Verden – føre danske skoleelever på mellemtrinnet og i udskolingen på en spændende og lærerig kulturrejse gennem kunst og kultur fra den danske og islamiske verden. Platformen er rettet mod fagene historie, samfundsfag, religion, billedkunst og dansk, og man vil med stor succes kunne arbejde på tværs af fagene.

De tre virtuelle venner, med Afrida som gennemgående figur, er bidt af kunst. De er dykket ned i store værker fra henholdsvis Davids Samling og Den Hirschsprungske Samling. Anna er ekspert i kunst og kultur fra den islamiske verden, og Amin er ekspert i dansk kunst. Sammen

Laurits Andersen Ring var en af dansk kunsts fremmeste malere ved indgangen til det 20. århundrede.

18

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

deler de ud af deres viden, der skal give elever større indsigt i kunst og kultur og være med til at bygge bro mellem de to kulturer og nedbryde fordomme.

Plads til fordybelse Kulturmix – elever møder kunst fra Danmark og Den Islamiske Verden – bliver lanceret den 13. juni, og platformen vil efter skolernes sommerferie kunne bruges på skoler over hele landet via UNI-Login.

Eleverne vil kunne fordybe sig i emnerne kærlighed, tøj/mode, fritid/fest, kønsroller og tro. De vil kunne sammenligne billedkunst fra de to kulturer og se, hvordan kunstnerne har forholdt sig til disse områder. Afrida, Anna og Amin vil stille eleverne opgaver og åbne for diskussioner, og eleverne vil på deres iPads og computere kunne lave collager og tværkulturelle udstillinger.

Brobygning mellem kulturerne Det er unikt, at to museer i Danmark skaber dialog og miks på tværs af kulturelle samlinger. Den Hirschsprungske Samling og Davids Samling ser projektet som en positiv brobygning mellem kulturerne.

– Vi vil gerne nedbryde de stereotype billeder, der hersker, om at muslimer er meget anderledes, end vi selv er. Der er mange flere lighedspunkter end forskelle, og vi har meget mere til fælles, end man skulle tro. Vi ser projektet som en brobygning mellem kulturerne, og via værkerne fra de to samlinger vil eleverne kunne se, at kunstnerne har tænkt meget ens på trods af, at der i nogle tilfælde er flere århundreder mellem malerierne, og formsproget er forskelligt, siger museumsdirektør ved

Kulturmix P.S. Krøyer-malerier er iblandt de mange kunstværker.

Davids Samling Kjeld von Folsach.

Fra Krøyer til Kongernes Bog Der er ca. 100 kunstværker, som eleverne vil kunne fordybe sig i. Der er fx malerier af P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Eckers­berg og Christen Dalsgaard.­Fra Davids Samling, der regnes for en af de fineste samlinger af islamisk kunst i den vestlige verden, er der bl.a. miniaturerne En fyrste med sin elskede og Rudaba modtager sendebud fra Zal.

Zal neden for Ruda­ bas balkon hedder dette billede.

Ophæver tid og sted Museumsdirektør Gertrud Oelsner fra Den Hirschsprungske Samling er begejstret over, at mange flere børn og unge nu vil få et større kendskab til de mange unikke værker, som Davids Samling og Den Hirschsprungske Samling huser, men også, at kunsten vil kunne samle eleverne.

– Det er naturligvis en gylden mulighed for at sætte vores værker i spil og få dem ud i læringsmiljøer, hvor de vil indgå i samspil med andre kulturer. Det har betydet meget for os, at det er et landsdækkende projekt, som elever i hele Danmark får gavn af, når nu begge

samlinger rent fysisk ligger i København. Projektet er unikt, fordi vi skaber kulturelle møder, hvor man er i stand til at ophæve tid og sted, og eleverne vil kunne bruge værkerne som et spejl til at holde op foran sig og lære mere om sig selv og hinanden, forklarer Gertrud Oelsner.

Kunsten ind i klasseværelserne Kulturmix – elever møder kunst fra Danmark og Den Islamiske Verden – er allerede testet på flere skoler i land­et, og projektet har mødt stor interesse fra såvel elev­ er som lærere, der har været begejstrede for at få kunsten ind i klasseværelserne og få sat gang i konstruktive diskussioner.

Kulturmix – elever møder kunst fra Danmark og Den Islamiske Verden – er støttet af Nordea-fonden samt ● Slots- og Kulturstyrelsen.

Anna, Afrida og Amin skal føre danske skoleelever på en kulturrejse gennem kunst og kultur fra den danske og islamiske verden.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

19

ByggeBoxen

Fra klasseværelse til byggeplads

Et nyt projekt kaldet ByggeBoxen skal lære skolebørn om de mange uddannelses- og karrieremuligheder inden for bygge- og anlægsbranchen

F

olkeskolebørn i Høje-Taastrup Kommune kan snart bytte bøger og tavleundervisning ud med byggeplads og sikkerhedshjelme, når de inviteres i byggeriet af kommunens nye bydel NærHeden.

Initiativet kaldes ByggeBoxen, og det er et skemalagt afbræk for elever i 4.-7. klasse, som skal introducere dem for de mange muligheder inden for bygge- og anlægsbranchen.

Alt tyder på, at samfundet kommer til at mangle faglærte i fremtiden. I Region Hovedstaden estimeres det, at man vil mangle over 7.000 faglærte i 2020, og sidste år valgte kun 18,4 % af landets afgangselever en erhvervsuddannelse. Derfor har Dansk Byggeri nu udviklet ByggeBoxen-konceptet, som er støttet af Region Hovedstaden.

Høje-Taastrup Kommune og NærHeden har engageret sig som den ene partner i projektet, mens Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg samt Københavns Kommune er den anden projektpartner.

– NærHeden er et af Danmarks største byudviklingsprojekter, og når et byggeri er i den størrelsesorden, vil der være meget viden og mange indtryk at hente. Derfor var det oplagt at blive partner i ByggeBoxen-konceptet, så børnene kan lade sig inspirere og fascinere af de mange dygtige folk på vores byggepladser. På den måde kan vi forhåbentlig også bidrage til, at flere unge mennesker vælger en uddannelse, der relaterer sig til byggeri og anlæg, siger Ole Møller, direktør i NærHeden.

Om ByggeBoxen ByggeBoxen er udviklet af Dansk Byggeri med støtte fra Region Hovedstaden.

ByggeBoxen har undervisningsfaciliteter i byudviklingsområdet NærHeden i Høje-Taastrup Kommune og ved Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg i Københavns Kommune.

Projektets målgruppe er elever og lærere fra 4.-7. klasse.

Det forventes, at 4.500 elever samlet set vil modtage undervisning i ByggeBoxen.

ByggeBoxen åbner i august 2017, og der undervises i ByggeBoxen til juni 2019.

20

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Om NærHeden Over de næste ca. 20 år vil Høje-Taastrup Kommune og Realdania By & Byg med partnerskabet NærHeden P/S opføre en helt ny bydel, der skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad. Navnet på den nye bydel er NærHeden, og den kommer til at ligge syd for Hedehusene Station – kun 20 min. fra Københavns Hovedbanegård.

De første boliger står klar i slutningen af 2017, og i 2019 åbner kommunen en helt ny folkeskole i partnerskab med Lego Education i NærHeden. Der bygges 3.000 boliger med plads til 8.000 beboere. 85 % af det samlede byggeri vil bestå af boliger, mens de sidste 15 % vil være kontorerhverv, offentlig service og detailhandel.

Erhvervsfagene skal tages alvorligt Netop manglen på faglærte har længe været i fokus på Christiansborg, og den politiske ambition er, at 30 % af de unge skal vælge erhvervsskolerne i 2025.

En ambition, man gerne vil være med til at løfte i Høje Taastrup Kommune, fortæller Kurt Scheelsbeck, byrådsmedlem og formand for Institutions- og Skolerådet i Høje-Taastrup Kommune: – Med ByggeBoxen slår vi et slag for, at erhvervsfagene skal tages mere alvorligt i skolesystemet. Vi er mindst lige så afhængige af tømrere og elektrikere, som vi er af antropologer og læger. Og det skal vores folkeskole gerne afspejle.

I forvejen sender Høje-Taastrup Kommune flere unge på erhvervsskole end landsgennemsnittet. Sidste år var det 22,1 % af kommunens afgangselever, som valgte en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Men med Bygge­ Boxen forsøger man for alvor at komme det spirende ● samfundsproblem i forkøbet. www.nærheden.dk

Undervisningsmaterialer

en anden verden midt i kbh lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst fra 5. klasse og opefter. ganske gratis.

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

Underviser dU børn med dansk som andetsprog?

Det nye vurderingsmateriale Grammatisk Undersøgelse af Dansk som andetsprog (GrUD) gør det muligt at kortlægge og følge den grammatiske sprogudvikling hos børn, der møder dansk som andetsprog.

Med dette materiale bliver du tidligt opmærksom på børn, der viser tegn på en forsinket udvikling af sit andetsprog og får afdækket, om de sproglige vanskeligheder skyldes en sprogforstyrrelse hos barnet eller en mangelfuld eksponering for andetsproget i barnets miljø.

Eva-Kristina Salameh

Grammatisk undersøgelse af dansk som andetsprog

Registreringshæfte

Udviklet af Eva-Kristina Salameh. Oversat og bearbejdet til dansk af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh.

GrUD består af en manual, et billedhæfte og et registreringshæfte.

Dansk oversættelse og bearbejdning af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

Dansk Psykologisk Forlag

Komplet sæt 795 kr. ekskl. moms.

Af Eva-Kristina Salameh, Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh 239,20 kr. ekskl. moms

Bogen Børn med flere sprog giver dig adgang til den nyeste viden på området og uddyber den teoretiske baggrund for vurderingsmaterialet. Desuden præsenteres nye metoder til at undersøge børnenes tilegnelsesfaser og til at udrede og støtte de flersprogede børn, der er i færd med – eller i risiko for – at udvikle sproglige vanskeligheder.

Henvender sig til logopæder, lærere samt Læs sprog- og læsevejledere. uddrag på dpf.dk Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

21

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Håndfonemer

Elever husker alle bogstavernes forskellige lyde bedre, når der kobles en bevægelse til hver lyd i alfabetet

Om Birgitte Sørensen

Af Birgitte Sørensen, se-lyden.dk

• Uddannet fra Haslev Seminarium, 1978.

• 36 års erfaring med dansk i indskoling og specialundervisning.

• Forfatter og kursusholder.

• Nomineret til Årets Læse­initiativpris 2006.

• Indehaver af Se Lyden, www.se-lyden.dk.

H

åndfonemer er udtaletegn, som kan ses, høres og mærkes. Elever husker alle bogstavernes forskellige lyde bedre, når der kobles en bevægelse til hver lyd i alfabetet. På et tidspunkt i undervisningen ved eleven, at visse bogstaver kan lyde ens.

Her er det en fordel med håndfonemerne, fordi lysten til at stave korrekt kan øges.

I min undervisning med dansk i indskolingen og specialundervisning har jeg tidligere savnet et konkret og lettilgængeligt pædagogisk materiale, der kunne vise eleverne, hvilke lyde der hørte til de enkelte bogstaver. Da det ikke fandtes, måtte vi udvikle det, og Se Lyden udkom i 2008. Det består af bogstavkort til alle 29 bogstaver. På forsiden ses bogstavet, og de forskellige tilhørende lyde er præsenteret med én illustration per lyd på bagsiden.

Desværre findes der mange bogstaver, der har sammenfald på lyde – eksempelvis kan lyden [å] opnås med tre forskellige bogstaver: o, u og å (“ost”, “underbukser”, “ål”).

Forfatter og talepædagog Jørgen Markussen har for længe siden lavet håndfonemer til mange af konsonanternes lyde. Disse håndfonemer er stadig meget brugbare.

Dog har jeg savnet håndfonemer til alle vokalernes lyde og de resterende af konsonanternes lyde. Da det ikke fandtes, måtte vi i gang med at udvikle det selv. Firmaet Se Lyden har derfor nu lanceret udbygningen af Markussens håndfonemer, så hver eneste lyd i alfabetet har sit eget håndfonem. De kan alle tilgås som video i Se Lyden Online.

Læseprocessen Ikke mange elever vil have vanskeligheder med at læse ordet “ko”, da begge bogstaver benytter deres grundlyd.

I læseprocessen støder man ind i, at lyden på bogstavet driller. Tænk fx på eleven, der er gået i stå ved ordet “kop”. Sandsynligheden er stor for, at det er lyden på bogstavet o, der driller. Her er det praktisk, at sidekammeraten eller læreren helt lydløst kan vise håndfonemet – ved at holde sine arme på samme måde som odderen gør på bogstavkortet – og dermed give eleven hurtig hjælp til at læse ordet med den rigtige lyd.

Om Se Lyden Alle Se Lydens håndfonemer findes også i en hurtig udgave på YouTube.

Håndfonemerne er, i en pædagogisk korrekt udgave, koblet til begge Se Lydens digitale programmer: Se Lyden Online og Se Lyden Interaktiv.

Indlæring af bogstavernes lyde ved hjælp af håndfonemer og illustrationer bliver både konkret, overskuelig, synlig og sjov for såvel elever, pædagoger som lærere.

22

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Bogstavet o har tre lyde. Ordene “ko” og “op” er vist med bogstavkort, hvor illustrationerne til bogstavet o findes på bogstavkortets bagside.

VOKSEVÆRK

Håndfonemer: Lad kroppen huske alle bogstavernes lyde

Undervisningsmaterialer Skriveprocessen I skriveprocessen er håndfonemer også en stor hjælp. Når en elev fx vil skrive ordet “til”, spørger hun: “Skal jeg skrive [tel]?”

– og mens hun siger ordet “til”, laver hun håndfonemet, hvor bogstavet i giver lyden [e].

Dermed har hun spurgt: “Skal jeg skrive ‘til’ med et ‘i’ eller med et ‘e’?”.

I begynderundervisningen er det fint, når elever skriver “tel” i stedet for “til”. De viser, at de kan koble lyd til bogstav.

Se Lyden har også udviklet Staveplancher, hvor eleven kan se, hvilke bogstaver der deler en lyd.

Hvis man ser den tilhørende video på YouTube, vises indianeres fjer med fingrene, og man hører [e].

“Eller skal jeg skrive [tel]?”

– og mens hun siger ordet “til”, laver hun håndfonemet, hvor bogstavet e giver lyden [e].

Hvis man ser den tilhørende video på YouTube, vises med fingrene, at egernet løbet lige ud på grenen, og man hører

Lyden [æ] og [å] kan skrives med henholdsvis to og tre forskellige bogstaver. Hver illustration har sit eget håndfonem.

Jeg har ikke formået at benytte vokaltrappen i begynderundervisningen med succes. Derfor var det en hjælp for mig at få systematiseret lydene på en ny måde til de yngste elever. Og eleverne har så uendelig ret, når de siger: “Det er dejligt, at man kan se forskel på lydenes håndfonemer, når man ikke kan høre forskel på visse lyde”. Tænk ● fx på vokalernes lyd i ordene “bål”, “dum” og “ost”.

[e].

Er Magnus værdsat i klassen?

Er Emilie en del af fællesskabet?

DCUM søger skoler til effektevaluering af PERSPEKT 2.0.

PERSPEKT 2.0 er et nyt undervisningsmateriale, som fokuserer på emotionelle, sociale og personlige kompetencer hos eleverne.

Vil I være med? dcum@dcum.dk tlf 72 26 54 00

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

23

Undervisningsmaterialer

Reform af læreruddannelse spænder ben for skolemuseums-samarbejdet Skal man udnytte det fulde potentiale i skole-museums-samarbejdet, er man nødt til at se nærmere på, hvordan læreruddannelsen er skruet sammen

E

n af hovedkonklusionerne i ny rapport – udarbejdet af Nordisk Centrum for Kulturarvspædagogik til HistorieLab – peger på, at elementer i læreruddannelsesreformen fra 2013 vanskeliggør udfoldelsen af “den åbne skole”, der er et led i folkeskolereformen. Det kan betyde en forringelse af skole-museums-samarbejdet for både lærere og kulturformidlere.

Rapporten “Learning Museum genbesøgt” viser, at hvis man skal udnytte det fulde potentiale i skole-museums-samarbejdet, er man nødt til at se nærmere på, hvordan læreruddannelsen er skruet sammen. Den nye reform fra 2013 (LU13) har begrænset studerendes muligheder for at komme i praktik uden for den traditionelle grundskole. Det er her særligt reglerne om praktikforløb, der svækker mulighederne for et formaliseret samarbejde mellem kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner.

I modsætning til LU13 var det i LU07 muligt at komme i “praktik i andre skoleformer”.

Det betyder, at lærerstuderendes mulighed for at stifte bekendtskab med bl.a. museerne mindskes, og dermed, hvordan de som færdiguddannede selv kan udnytte det

Om HistorieLab HistorieLab er et kreativt og nytænkende formidlingslaboratorie, der udvikler og styrker historieundervisningen, inspirerer og skaber samarbejde mellem skole og kulturinstitution, fremmer børn og unges forståelse af histories og kulturarvs betydning for deres nutid og fremtid. www.historielab.dk 24

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

vigtige potentiale, der ligger i at samarbejde med museerne. Skellet mellem lærer og museer bliver derfor større, og det er et problem, fordi man fra politisk side arbejder med ”den åbne skole”.

Vigtige opgaver i samfundet Tine Fristrup, lektor og ph.d. og en af forfatterne bag rapporten, fortæller: – Når man fra politisk side ønsker at åbne skolen for omverdenen, forekommer det paradoksalt, at man i lærerprofessionen lukker skolen om sig selv i henhold til den måde, læreruddannelsens praktik er organiseret på under LU13. Kulturinstitutionerne kan således ikke, som under LU07, få lærerstuderende i praktik i “andre skoleformer”. Det betyder, at det tværinstitutionelle samarbejde mellem læreruddannelsen, skolen og kulturinstitutionen, som Learning Museum-projektet udviklede fra 2011 til 2013, ikke kan konceptualiseres og skabe grobund for kommende lærerstuderendes uddannelse inden for anderledes læringsmiljøer, der på sigt understøtter implementeringen af “den åbne skole”.

Marie Bonde Olesen, adjunkt ved HistorieLab, fortsætter: – Museer og skoler er to institutioner, der begge arbejder med to meget vigtige opgaver i samfundet; nemlig den generelle dannelse og det åbne demokratiske samfund. At bevæge sig uden for skolen giver børn en helt anden læring og en langt mere autentisk oplevelse, fordi de kommer i direkte berøring med genstandsfeltet og mærker, sanser og oplever direkte. Vi synes, at det er afgørende, at to så vigtige grundpiller i vores samfund kan

HistorieLab

samarbejde og i endnu højere grad bliver faciliteret og kvalificeret frem for begrænset og vanskeliggjort.

Rapporten, Learning Museum og perspektiverne Rapporten “Learning Museum genbesøgt” undersøger, hvordan man styrker samarbejdet mellem museumssektoren og professionshøjskolerne. Det sker med baggrund i erfaringer fra det store Learning Museum-projekt, hvor man i en dansk kontekst for første gang udviklede en model for samarbejdet mellem læreruddannelser, museer og skoler, der med succes har inspireret til flere senere samarbejder.

Modellen for samarbejde mellem læreruddannelse, museer og skoler (LM-modellen) beskrives i rapporten som en kapacitetsopbyggende strategi, da den udvikler kompetencer og kapacitet hos både lærerstuderende og museumsformidlere, fx når de sammen udvikler

Om Learning Museum Projektet Learning Museum var et landsdækkende projekt, der blev gennemført i perioden 2011-2013 med deltagelse af 13 læreruddannelser og 30 museer, der samarbejdede om at udvikle undervisningen på museerne. Projektet var et samarbejde mellem Museet for Samtidskunst i Roskilde og Skoletjenesten på Sjælland og støttet af Kulturstyrelsen.

læremidler og forløb. Herudover får lærerstuderende i samarbejdet mulighed for at udvikle didaktiske og pædagogiske kompetencer omkring forskellige læringsformer.

Samtidig er rapporten også et vigtigt blik på feltet i et nordisk perspektiv, der sammenligner danske erfaringer og løsningsmodeller med lignende erfaringer fra de øvrige nordiske lande. Undersøgelsen ser på erfaringerne ● både på individ-, institutions- og sektorniveau.

Bøger fra Forlaget mellemgaard og Hedwig

Forlaget mellemgaard og Hedwig Dannebrogsgade 1 • 5000 Odense C • Tlf: 23 99 19 43 / 65 90 36 42 mellemgaard.forlaget@gmail.com • www.mellemgaard.dk • hedwig.forlag@gmail.com • www.forlagethedwig.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

25

Undervisningsmaterialer Unicef Danmark

Sofie møder børn i Myanmar Unicef Danmark har i samarbejde med Sofie Østergaard fra DR Ultra besøgt børn i Myanmar og lavet et oplysende og varmt undervisningsmateriale om børns rettigheder

P

igen Hla Hla Aye bor i landsbyen Ohne Taw Gyi og er 12 år gammel.

Hun er gået ud af skolen, men kommer hver dag i Unicefs ungdomscenter for at blive bedre til at læse og skrive. Hun savner skolen, selv om hun blev drillet, da hun gik der. Det var, fordi hun var meget fattig og ikke havde råd til det rigtige tøj. I centret er der ingen, der driller, og læreren passer på, at alle børnene har det godt. De snakker om respekt, venskab og om, hvor vigtigt det er, at alle børn får opfyldt deres rettigheder. Men Hla Hla

I mere end 60 år har Unicef arbejdet for at forbedre levevilkårene for Myanmars børn.

26

Langt de fleste af Myanmars børn lever hver dag med store udfordringer tæt inde på livet, som fx alvorlige klimakatastrofer.

Skolegang og venskaber Med sig til Myanmar har Sofie Østergaard taget den åbenhed og nysgerrighed, som mange danske børn kender så godt fra hendes populære programmer på DR Ultra. Der er i undervisningsmaterialet fokus på skolegang, venskaber, trivUndervisningsmaterialet består bl.a. af et elevhæfte. sel, leg og læring. Temaer, som er vigtige for alle børn – om man bor i et land som Danmark eller i Myanmar.

Aye ved, at børn ikke altid Og livskraften stråler ud af børnene, som hun møder. For får det. Engang måtte hun nok er Myanmar et meget fattigt land, men der er masser gå i flere timer med høj af optimisme, energi, initiativ og inspiration at hente, når feber for at komme til en sundhedsklinik. “Der måtte hun taler med børn og unge i Myanmar.

Sofies møde med børn i Myanmar er en anledning for vi vente i to dage, før jeg børn, lærere og forældre til at tale om børns rettigheder kunne få medicin. Det er ikke rimeligt. Alle børn har herhjemme og i andre dele af verden. Materialet tegner et positivt billede af seje, reflekterende børn i Myanmar, og ret til et godt og sundt liv, vi håber, at det kan være med til at inspirere danske børn uanset hvor man bor”. til også at reflektere lidt over verdens tilstand. Vi tror, I “Sofie finder guld i at danske børn kan lære, at vi slet ikke er så forskellige Myanmar – det gyldne endda, og at børn i Myanmar har evner og kvaliteter, som land” møder man børn ● vi kan beundre dem for. som Hla Hla Aye. Hvert eneste portræt fortæller en historie om børn, der trods­er fattigdom og vanskelige vilkår og kæmper Om ‘Sofie finder guld i for at skabe sig en bedre Myanmar – det gyldne land’ fremtid. Og det i et land, Materialet er gratis og består af et elevhæfte, en lærervejhvor børns – og især piledning, hjemmesiden www.sofieimyanmar.dk, en app og en gers – rettigheder ikke dokumentarfilm. Materialet henvender sig især til danskfag­ står øverst på de voksnes et, tværfaglige emner og emneuger. dagsorden.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

ForældreFiduser

Forældre har fidus til ForældreFiduser

Både forældre, skoleledere og medarbejdere i børnehaveklasser er meget tilfredse med ForældreFiduser, viser en evaluering foretaget af Epinion for Det Kriminalpræventive Råd

S

kovture, cykelværksted, sommerfest og filmaften er blot nogle af de aktiviteter, forældre kan få hjælp til at arrangere med ForældreFiduser. Det er ikke blot hyggelige stunder for børnene, det hjælper også med at styrke sammenholdet mellem forældre og dermed mellem eleverne.

ForældreFiduser er en gratis redskabskasse til forældre og skoler, hvor målet er at forebygge konflikter og mobning. Materialet er udviklet i samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd, Trygfonden og Skole og Forældre.

Fiduserne er blevet taget rigtig godt imod på landets skoler. Mere end ni ud af ti af de skoleledere og medarbejdere i børnehaveklasser, der har brugt ForældreFiduser, er tilfredse med materialet. Det samme gælder for mere end syv ud af ti forældre. Det er særligt hjemmesiden, herunder inspiration til sociale arrangementer, tips til legegrupper og inspiration til forældremødet, der er mest kendt.

Ved at bruge materialet fra ForældreFiduser taler flere forældre sammen og arrangerer og deltager i fællesskabende aktiviteter. Det vurderer mere end otte ud af ti medarbejdere i børnehaveklasserne i evalueringen.

Evalueringen viser dog også, at skolen er en vigtig igangsætter for det gode samarbejde mellem forældrene.

Her spiller især klasselæreren en central rolle i forhold til at sætte fokus på fordelene ved et godt forældresamarbejde. Dette gøres især med aktivitetsgrupper, hvor forældrene allerede på et forældremøde i børnehaveklassen inddeles i grupper, som kan arrangere en aktivitet per gruppe hen over skoleåret. ●

EVA LUEERI EV RINNG ALU G AFAF FORFORDR ÆLD ÆL EFIREF SER DUIDU SER

DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD

ANDEN EVALUERINGSR UNDE, RAPPORT

AARHUS

KØBENHAVN

HAMBORG

LONDON

Februar 2017

MALMØ

NUUK

OSLO

SAIGON

STAVANGER

WIEN

www.foraeldrefiduser.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

27

Ecophon

Dårligt indeklima skader indlæringen Luften er tung og dårlig i over halvdelen af klasselokalerne på danske skoler og gymnasier. Det viser en stor undersøgelse af indeklimaet

A

dskillige danske skoleelever oplever dagligt koncentrationsbesvær og hovedpine på grund af dårlig luft og indeklima i klasselokalerne. God luftkvalitet er vigtigt for et sundt indeklima i skolen. Såfremt de fysiske rammer i skolen er dårlige, kan det gå ud over trivsel, sundhed og indlæring.

Et Masseeksperiment fra 2014 gennemført af DTU viser, at på 60 % af de danske skoler blev der målt koncentrationer af CO₂, der lå over det acceptable niveau. I 19 % af klasselokalerne var koncentrationerne mere end dobbelt så høje som anbefalet.

Dvs. et alt for højt CO₂indhold i luften, der skyldes ingen eller ringe ventilation i klasselokalerne.

Luften i et lokale er afgørende for, hvor effektivt kroppen og hjernen fungerer. Et lavt luftskifte er lig med et højt CO₂-indhold i luften, og det hæmmer Akustik og ventilation i én løsindlæringsevnen. Erfaning hjælper på indeklimaet. ringer fra tidligere forsøg viser, at fordobler man indtaget af frisk luft, stiger elevernes indlæringsevne med op til 15 %.

Denne viden har medført et stigende behov for akustik- og ventilationsløsninger af høj kvalitet. Og for ventilationsløsninger, der kan give bedre udskiftning af luften uden samtidig at øge støjen og trækgenerne, som vi kender fra traditionel ventilation med rørføring og punktindblæsning.

Akustik og ventilation i én løsning Akustikspecialisten Eco­ phon har akustiklofter, som optimerer både lydog luftkvaliteten. De lydabsorberende akustikloftplader, som egner sig til diffus ventilation, giver maksimal komfort og økonomiske besparelser.

Hver enkelt loftplade fungerer som indblæsningsarmatur, hvilket betyder, at man kan etablere et helt plant loft med jævn indblæsning af frisk luft over hele loftfladen, samtidig med at den fulde akustiske virkning bevares. Der er med andre ord ingen passivområder; den fulde akustiske virkning er intakt over hele loftsfladen, og der skal ikke udlægges ekstra lydabsorberende materiale over loftpladerne.

Samtidig er løsningen både billigere i anlæg og i drift: Der skal ikke trækkes et system af ventilationsrør og monteres indblæsningsarmaturer. Det kræver betydeligt mindre plads over loftspladerne, så man bevarer mere loftshøjde ved renovering – eller sparer på den dyre byggehøjde ved nybyggeri. Og så kræves der så lavt et indblæsningstryk, at ventilationen år ud og år ind dagligt forbruger mindre strøm.

– Hvis vi vil fremme et sundt indeklima, er det vigtigt at finde løsninger, som ikke kræver ofre. Det vil sige løsninger, der både tilgodeser et sundt indeklima og det økonomisk mest fornuftige. Vi har mange års erfaring med at udvikle løsninger, hvor akustikken er en vigtig del af indeklimaet. Nu har vi så koblet ventilation på i en visuelt flot akustisk løsning med en meget høj brugerkomfort, siger Anders Lisberg Petersen, som er Business Unit Manager hos Ecophon i Danmark.

Ventilation gennem Ecophons akustikloftsplader er støjsvag og giver ingen trækgener. Da der ingen trækgener er, skal der heller ikke tages hensyn til indretningen af stole og borde.

Akustikpladerne er i glasuld, som i kraft af materialets beskaffenhed og struktur er “født” til diffus indblæsning.

– Når det gælder luftkvaliteten indendørs, hvor vi opholder os 90 % af tiden, er det vigtigt, at vi har et sundt indeklima. Særligt på skoler, hvor børn opholder sig mange timer hver dag, siger Anders Lisberg ● Petersen.

Et sundt indeklima giver bedre læring.

28

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Indeklima og akustik

Gør en indsats for at forbedre akustikken i klasselokalerne Gode akustikforhold giver øget trivsel og forbedret arbejdsmiljø: • • • •

Et væsentligt bedre lydmiljø medfører mindre uro i klasserne.

Koncentrationen bedres – for såvel lærere som elever. Øget arbejdsglæde – og tilfredshed.

Symptomer på Stress som følge af dårlig akustik mindskes

Vi har igennem mere end 27 år haft succes med forbedring af akustikken på Skoler, SFO’er, Børnehaver o.l. - gør som mange af jeres kolleger allerede har gjort – kontakt LYDAC AKUSTIK for et gratis og uforpligtende tilbud Egholmvænget 3 | 5610 Assens | Tel. 66 11 64 30 | lydac@lydac.dk | www.lydac.dk

ering Miljø & Energi optim

Få et sundt indeklima der giver øget velvære, optimal indlæring, bedre arbejdsmiljø og behagelige lokaler

Bestil en udførlig gennemgang af skolens solafskærmning og gardiner og få en tilstandsrapport over kritiske lokaler hvor indeklimaet bør forbedres. Ring 72 20 70 03.

LÆS MERE PÅ

LIVINGART.DK/TILSTANDSRAPPORT KLIMAGARDINER √ ISOLERENDE √ TEKSTILER √ SCREENS & PERSIENNER √

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

29

Indeklima og akustik Rengøring

En ren skole giver bedre indeklima Lær eleverne mere om rengøring gennem deres fag

H

vordan påvirker snavs og støv kroppen? Hvad gør mange stoleløft ved kroppen?

Hvad består rengøringsmidlerne af? Og virker

de?

Alle spiller en rolle, når målet er en renere skole. Rydder eleverne op efter sig, er det nemmere for rengøringspersonalet at komme til. Gør rengøringspersonalet det sjovt at rydde op med små konkurrencer og lege, så rydder eleverne mere op. Og underviser lærerne i rengøring, forstår eleverne bedre, hvorfor det er vigtigt.

Gevinsten ved en ren skole er bedre indeklima, der giver mere trivsel til alle og gør det nemmere for eleverne at koncentrere sig og lære.

Viden på Tværs (www.vpt.dk) har følgende guide til god rengøring. Den er lavet i forbindelse med en tidligere kampagne, Ren dag – god dag. På www.vpt.dk kan du stadig finde materiale og skoleopgaver, der blev lavet i forbindelse med kampagnen.

Ansvaret for rengøringen ligger både hos eleverne, lærerne, skoleledelsen og rengøringspersonalet. Hvis disse grupper tager sig tid til at tale sammen om rengøring, stiger chancerne for god hygie-jne, godt indeklima og god trivsel for alle på skolen.

Denne eksempelsamling videregiver gode eksempler fra otte danske skoler, som har sat fokus på rengøring på forskellige måder. På nogle skoler har rengøringspersonalet ændret deres arbejdstider, så de arbejder, mens eleverne er i skole og dermed bliver mere synlige.

På andre skoler har eleverne selv istandsat deres toiletter og dermed fået større lyst til at holde dem rene.

Hensigten med eksempelsamlingen er at give de gode og kreative idéer videre til andre skoler. Den, der får lyst til at følge en af de otte skolers eksempel, kan bruge den liste over kontaktpersoner på skolerne, som findes bagest i eksempelsamlingen.

Kommunernes Landsforening, 3F og FOA, august 2010

2

Eksempelsamlingen viser, hvordan skoler i kommunerne rundt i landet har sat fokus på rengøringen, for igennem kreative og nyskabende initiativer, at skabe ejerskab til oprydningen og rengøringen hos eleverne og sikre renere skoler.

rendag – god dag

Rengøring kan sagtens indgå i skoleopgaver og på tværs af fagene.

30

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Hvis du er rengøringsassistent kan du for eksempel vise eleverne, hvordan de skal rydde op. Og hvis du er lærer, kan du bringe rengøringen ind i elevernes undervisning i dansk, fysik, kemi, osv..

Det er dog et fælles ansvar at holde skolerne rene. Lærere, skoleledelsen, rengøringspersonalet, elever og forældre spiller alle en vigtig rolle.

Vi har samlet de bedste erfaringer fra projektet ’Ren dag – god dag’ og en række gå-hjem-møder i nogle af kommunerne i denne guide, hvor du kan

finde gode råd til, hvad du skal gøre for at holde snavset væk fra din skole.

Materialet er således anbefalinger fra kommune til kommune.

Det kan i den forbindelse være en god ide at tage elevrådet med på råd, når de forskellige tiltag diskuteres. Giv dem eventuelt ansvaret for nogle af opgaverne.

’Ren dag – god dag’ er et samarbejde mellem KL ,3F og FOA, der sætter fokus på skolernes rengøring, fordi god rengøring giver et godt indeklima, der fører til bedre trivsel og bedre vilkår for at lære.

Miniguiden er udarbejdet af: Chefkonsulent Jan Struwe Poulsen, KL - Journalist Rasmus Onslev Kremmer, KL - Konsulent Nina Vedel Møller, 3F - Sektornæstformand Berit Jacobsen, FOA

Viden på Tværs har lavet en miniguide til, hvordan man i fællesskab kan holde skolen ren og samtidig lære.

• Gør opmærksom på rengøringen ved at sætte det på skoleskemaet, eller indfør synlig rengøring, der foregår, mens eleverne er i skole.

• Gør rengøring til en leg ved fx at tage tid på oprydning eller sætte en lille målskive i kummen på toilettet, så drengene har nemmere ved at ramme.

• Gør overblikket over, hvem der gør hvad og hvornår bedre ved at indføre rengøringspatruljer blandt elev­ erne og en årlig dag til hovedoprydning.

• Gør rengøringen nemmere med det rigtige udstyr og strategisk velplacerede måtter til at tørre fødderne i.

• Gør rengøringspersonalet til en større del af skolen ved at tage dem med på råd, give dem andre opgaver end rengøring og mulighed for at udvikle deres kompetencer.

God rengøring betyder meget i hverdagen på en skole. Er rengøringen i orden, så har børnene gode vilkår for at lære noget.

Læs mere om ”Ren dag – god dag” på www.personaleweb.dk/rendag

Det er god ide at sætte rengøring på dagsordenen en gang imellem. For hvis skolen er ren, bliver indeklimaet bedre, trivslen stiger, og det betyder i sidste ende, at eleverne har bedre vilkår for at lære noget.

• Gør kommunikationen om rengøring bedre mellem forældre og skole samt skole og rengøringspersonale.

Eksempelsamling

Hæftet er en del af den samlede indsats ”Ren dag – god dag”, der sætter fokus på rengøringspersonalet for at synliggøre deres indsats for trivslen på skolerne.

GUIDE Hold skolen ren!

En miniguide om rengøring på skoler

• Gør rengøringen til en gimmick ved at lade eleverne udsmykke rengøringsvognen eller spille “Her kommer mutter med kost og spand”, når rengøringen går i ● gang.

MicroVent

Lydsvag ventilation uden rør til den halve pris

MicroVent er klimavenlig og lydsvag ventilation, som gør det nemmere og langt billigere for skoler at forbedre indeklimaet.

Skift luften direkte gennem væggen

Varmegenvinding giver høj komfort

MicroVent installeres i væggen – helt uden rør. Derfor kan ventilationen installeres langt nemmere og 50 % billigere end traditionel rørført ventilation.

MicroVent genbruger 85 % af varmen, så den nye luft er frisk, har en behagelig tem­ peratur og ikke føles som træk.

+7.000 enheder er installeret

Det rørløse design og den høje varme­ genvinding betyder, at MicroVents el­ forbrug er 85 % lavere end ved rørført ventilation – til glæde for miljøet og skolens driftsøkonomi.

MicroVent optager ingen plads og er yderst lydsvag. Det har allerede fået mange sko­ ler til at vælge MicroVent som ventilation i undervisningslokaler, SFO, forberedelses­ rum, kontorer og/eller mødelokaler.

InVentilate ApS Orionvej 2 7430 Ikast 72 301 024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk

85 % lavere elforbrug

Se +40 referencer på InVentilate.dk/referencer

31

Mediekonkurrence

Elever dyster i nyheder om krop og idealer Elsk dig selv. Sådan lyder overskriften i Mediekonkurrencen 2018, som har åbnet for tilmelding

D

e sociale medier flyder over med glansbilleder af det ideelle liv og den perfekte krop.

Ligesom reklamer, film og musikvideoer ofte fremstiller kroppen fejlfri – og langt fra det, man ser i spejlet. Hvad gør det konstante møde med den redigerede krop ved de unges selvopfattelse – og selvværd?

Hvad er det for normer og idealer, der skaber de urealistiske forestillinger om, hvordan vores liv og krop skal se ud? Og hvordan kan man som ung gå op imod idealerne og elske (hele) sig selv?

Mediekonkurrencen, der i 2018 finder sted for femte gang, sætter fokus på krop, normer og idealer. Fra uge 9-12 i det kommende år får 6.-10. klasse landet over mulighed for at dykke ned i de journalistiske genrer og agere nyhedsredaktion med krop og idealer som omdrejningspunkt. Eleverne vælger selv, om de vil deltage i konkurrencen med en avis eller et nyhedssite.

Jagten på det perfekte I 2018 er det Sex & Samfund og Mary Fonden, der er partnere på Mediekonkurrencen. Hos Sex & Samfund er man glade for at få lov til at kunne bidrage til de unges refleksioner over krop og trivsel.

– Alt for mange unge er utilfredse med deres krop – og mistrives, fordi de føler sig uperfekte. Vi er glade for at være en del af Mediekonkurrencen og ad denne vej give de unge mulighed for at undersøge og forholde sig kritisk til, hvad der skaber deres forestillinger om, hvordan man skal se ud for at være “perfekt” – og have det godt, siger Bjarne B. Christensen, der er generalsekretær i Sex & Samfund.

Accepter dig selv og andre At Mary Fonden har valgt at bidrage til det kommende års Mediekonkurrence skyldes ligeledes, at man ønsker at sætte fokus på et vigtigt emne.

– Med Mediekonkurrencen håber vi på at kunne starte en diskussion om mangfoldighed og tolerance blandt eleverne. At elske sig selv handler i høj grad om at

32

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

kunne acceptere sig selv som den, man er – indeni såvel som udenpå, forklarer Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann har støttet årets mediekonkurrence med 400.000 kr. og bakker aktivt op om årets fokus på krop og idealer.

Når Mediekonkurrencen løber af stablen, vil elever og lærere blive hjulpet på vej med bl.a. online-værktøjer, elevsite, hotline og undervisningsmateriale. Det hele afsluttes med en event, hvor de bedste aviser og de bedste ● nyhedssites kåres.

Om Mediekonkurrencen Med temaet krop og idealer giver JP/Politikens Hus, Sex & Samfund og Mary Fonden 6.-10. klasse mulighed for at forholde sig kritisk til de normer og idealer, der får mange unge til at mistrives i jagten på “det perfekte”. Ole Kirk’s Fond og Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet støtter konkurrencen.

• Årets tema: Elsk dig selv – krop og idealer.

• Alle 6.-10. klasser kan være med i konkurrencen – og det er gratis.

• Hver klasse laver deres eget onlinenyhedssite og/eller avis og modtager efterfølgende 1.000 eksemplarer af avisen trykt på rigtigt avispapir.

• Eleverne kan integrere filmproduktion, artikelskrivning, sociale medier, blogging, research, reportage og interviews.

• Mediekonkurrencen retter sig mod dansk, engelsk, samfundsfag, historie, geografi, kristendom, sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab.

• Den trykte avis produceres i “Newsdesk” – JP/Politikens Hus’ didaktiske avisværktøj til skoleelever.

• Vinderne kåres og præmieres i forskellige kategorier og aldersgrupper.

• Tilmelding på www.newsdesk.dk.

Nyt fra Undervisningsministeriet Toptekst

500 mio. kr. til løft af fagligt svage elever 120 folkeskoler med en stor andel af elever, der får under karakteren 4 i 9.-klasseprøverne i dansk og matematik, har fået tilbud om at blive en del af regeringens skolepulje.

De 500 mio. kr. i puljen bliver udmøntet over tre år og udbetales til skoler over hele Danmark, der formår at løfte det faglige niveau hos udskolingens fagligt svageste elever.

Undervisningsminister Merete Riisager ser skolepuljen som en god mulighed og løftestang for skoler med mange elever med et lavt fagligt niveau.

– Regeringen har ambitioner for alle børn og unge.

Derfor er det vigtigt, at vi gør en særlig indsats for at løfte niveauet for de fagligt mest udfordrede, så flere børn og unge får de kundskaber, der er nødvendige for at opfylde deres uddannelses- og jobdrømme. Skolepuljens penge skal skabe engagement blandt skoleledere, undervisere og ikke mindst forældrene, som forhåbentlig vil benytte lejligheden til at tage et endnu større ansvar for deres børns læring, siger Merete Riisager.

Afhængig af skolens størrelse kan hver skole opnå en præmie på mellem 1,3 og 1,5 mio. kr. om året. For at få del i puljen skal skolerne i hvert af

de tre år reducere andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, fem procentpoint.

Modellen med at belønne skoler, der kan dokumentere faglige resultater, er ny på folkeskoleområdet. Formålet er at øge incitamentet til at udvikle nye undervisningsmetoder og skabe faglig fremgang. Skolerne har dermed frie hænder til at planlægge, hvordan de vil nå de årlige mål.

De udvalgte skoler og deres kommuner har netop modtaget brev om skolepuljen. De første præmier vil blive udbetalt i sommeren 2018.

Undervisningsminister Merete Riisager.

Foto: Leitorp + Vadskær.

Ordblinde elever kan bruge ordforslagsprogrammer ved retskrivningsprøven For at kompensere elever med funktionsnedsættelse som fx ordblindhed kan de gennemføre prøverne i grundskolen på særlige vilkår. På den måde bliver eleverne ligestillet så meget som muligt med deres klassekammerater. En måde at kompensere elever med specifikke stavevanskeligheder har siden 2014 været et forsøg,

hvor den gruppe elever har haft mulighed for at bruge ordforslagsprogrammer i folkeskolens prøve i dansk retskrivning.

På baggrund af en evaluering af forsøget gør undervisningsminister Merete Riisager den mulighed permanent.

Evalueringen af forsøget peger på, at elever med specifikke stavevanskeligheder

opnår bedre resultater, når de anvender ordforslagsprogrammerne. Men de bliver kun delvist kompenseret for deres funktionsnedsættelse og opnår ikke samme niveau, som elever uden specifikke stavevanskeligheder. Ordforslagsprogrammer kan derfor hjælpe ordblinde elever, uden

at de får en fordel i forhold til andre elever.

Målgruppen for brugen af ordforslagsprogrammer bliver præciseret til ordblinde elever. Det skal sikre, at der ikke bliver givet uhensigtsmæssig kompensation til elever med et svagt fagligt standpunkt, uden en egentlig funktionsnedsættelse.

Undervisningsministeren nedsætter rådgivningsgruppe for digital læring Folkeskolen skal ikke uddanne brugere af it. Folkeskolen skal uddanne skabere og analytikere med it, der hvor det giver fagligt mening.

Når det gælder brug af it i skolen, ønsker undervisningsminister Merete Riisager at udnytte teknologiens muligheder, der hvor det giver mening i forhold til at gøre børn og unge dygtigere og klogere.

På den baggrund nedsætter ministeren nu en rådgivningsgruppe, som skal sparre med

hende i forhold til indhold og udførelse af en ny handlingsplan for digital læring. Målene med handlingsplanen er at udvikle Danmarks styrkeposition i forhold til anvendelse af it i undervisningen og styrke danske børn, unge og voksnes digitale kompetencer på alle uddannelsesniveauer. Gruppen består af repræsentanter fra erhvervslivet og forskere med stærke kompetencer inden for teknologiudvikling, big data og læring. Fælles for gruppens

medlemmer er, at de med forskellige vinkler har indsigt i behovene for digitale kompetencer i samfundet i den nære og lidt fjernere fremtid.

Rådgivningsgruppen nedsættes til og med udgangen af 2018 og skal mødes to-tre gange årligt. Første konkrete opgave bliver at give input til indhold i mål til et forsøg med et nyt etårigt valgfag, kommunerne kan udbyde til udskolingen. Arbejdstitlen for faget er “Teknologiforståelse”, og der

er nedsat en faglig skrivegruppe til at udforme målene for valgfaget, der efter afprøvning og erfaringsopsamling evt. kan føre til udvikling af et bæredygtigt valgfag, som kan indgå i den faste valgfagsrække i folkeskolen. Forsøgsprojektet gennemføres over tre skoleår i perioden 2017-2020.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

33

Forældregrupper

Sådan starter du en forældregruppe – og derfor skal du gøre det

Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, når børnene skal trives og lære noget. Her får du familiekonsulent Tommy Hjordts bud på, hvordan vi kan inddrage dem på en ny måde og styrke deres forældreskab Af Tommy Hjordt, familiekonsulent på Gladsaxe Familieskole

N

år man får et spædbarn, græOm Tommy Hjordt der det en god • Familiekonsulent fra Gladsaxe Familieskole. portion af dagen, og foræl• 12 års erfaring med familieterapi og superviseres drenes opgave er at gætte af den anerkendte børnepsykolog Eia Aisen i London. på, hvad barnet ønsker.

• Samarbejde med Skolen Sputnik om forældregrupper Er hun sulten eller træt? siden 2014.

Har hun ondt i maven el• Underviser i familieterapi. ler tænderne? For de fleste • Kontakt: karentommy@sol.dk. forældre bliver oversættelsesarbejdet mindre med årene, fordi der ofte er system i barnets reaktioner, men Det betyder ikke, at for forældre til sårbare eller diagnosticerede børn og forældregruppen ikke unge fortsætter oversættelsesarbejdet gennem det meste også kan have et pædagogisk formål: af livet. De er på konstant overarbejde for at forstå deres børn, for at styre uden om konflikter og for at få så roligt, Hvad får vi ud af at lave forældregrupper? almindeligt et liv som muligt. De har brug for et frirum for igen at kunne være der for deres børn, og det kan vi • Skolen får viden om barnet, som de kan overføre til give dem. skoledagen (fx lige nu er en hård periode, fordi stoSammen med Skolen Sputnik har jeg siden januar resøster er meget på Christiania, og forældrene er 2014 oprettet forældregrupper for forældre til børn med bekymrede for, hvad hun laver der). autisme, angst, OCD og stress, men forældregrupper • For nogle forældre er det første gang, de kan genkan også laves for forældre til normalt fungerende børn. kende andre forældres oplevelser og føler en samhøI Sputnik var ønsket at give forældrene et rum til at tale righed. De føler sig pludselig ikke lige så forkerte eller om noget, som der er en forestilling om, at de ikke taler som dårlige forældre, men kan ranke ryggen og få med så mange om. Det overordnede mål var et frirum, en bedre selvværd, som kan smitte af på børnene. følelse af at være i samme båd og nikke genkendende til andre forældres udfordringer. En sætning, der tit bliver • Samarbejdet glider lettere, fordi forældrene får en opsagt er: “Her behøver jeg ikke forklare mig. Jeg kan se på levelse af, at man godt kan samarbejde med skolen, og de andre, at de forstår mig. Det er det eneste sted, jeg har at “de gør noget godt for mig”. det sådan”.

34

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

• Nysgerrighed er den bedste medicin mod fordomme.

Det gælder både de fordomme, som forældrene kunne have om skolen, og de fordomme, som skolen kunne have om forældrene.

Hvilke temaer kan man tale om?

Et afgørende princip for forældregrupperne er, at det er forældrene selv, der bestemmer temaerne. Jeg starter gerne en aften med at spørge forældrene, hvad de vil tale om, og de vælger så sammen to-tre temaer.

Temaer, vi bl.a. har været omkring på Skolen Sputnik: • Søskendeproblematikker. Hvordan er det at være søskende til et diagnosticeret barn? Dilemmaer for forældrene, når de tager særlige hensyn til den ene.

• Social isolation. Forældrene holder sig ofte væk fra sociale arrangementer hos både venner og familie, fordi det er for svært. Nogle familier har aldrig været ude at rejse.

Tilføj en levende vinkel til arbejdet med en kanonforfatter – besøg Karen Blixen Museets skoletjeneste – vi garanterer et besøg fyldt med gode historier og seriøs sjov!

Bestil skoletjenestebesøg på booking@blixen.dk

• Omverdenens fordømmelse. Forældrene oplever, at selv nære venner siger til dem: “Du skal bare opdrage hende” eller “det er nok fordi, du er for blød”. Man er på overarbejde for at rumme og forstå og bliver samtidig fordømt af omverdenen.

• Sorg og skam. Forældre føler sorg over at have fået et barn, der ikke var som håbet. En mor fortæller fx: “I to måneder i træk drømte jeg, at jeg var til min datters begravelse. Det var lige efter, hun havde fået sin autismediagnose. Jeg tror, jeg skulle gøre op med, at mit liv ikke blev, som jeg havde regnet med”.

• Magtesløshed. “Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med mit eget barn”. Forskellige fagpersoner giver forskellige råd, og man er evigt usikker på, om man gør det godt nok.

»

Karen Blixen Museet Rungsted Strandvej 111 2960 Rungsted Kyst www.blixen.dk Telefon 4557 1057 Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

35

Forældregrupper

Sådan gør du – fem simple trin til din egen forældregruppe Trin 1: Hvad skal man overveje, inden man laver en forældregruppe?

• Hvilke rammer har jeg at lave det i? Hvor mange timer kan jeg bruge på det?

• Hvem skal gennemføre det? En klasselærer, AKTlærer, leder eller konsulent?

• Hvad vil jeg have ud af det?

• Hvad skal deltagerne gå derfra med?

Inden man begynder, skal man selvfølgelig have rammerne på plads. Et vigtigt spørgsmål at stille sig selv er: “Hvad vil jeg have ud af det? For hvis skyld starter jeg denne forældregruppe?”. Jeg har engang været med til at lave en forældregruppe i en børnehave, og undervejs viste det sig, at pædagogerne gerne ville have, at jeg lærte forældrene noget, som de selv havde svært ved at få overbragt til dem, eller hvor de ikke syntes, forældrene havde hørt efter. Hvis det er udfordringen, er en forældregruppe ikke nødvendigvis den bedste løsning.

Trin 2: Inviter forældrene En typisk forældreaften, som jeg har lavet dem i Sputnik, tager 2½ time (17-19.30) og er med mad midtvejs, så forældrene føler sig godt sørget for. De foregår på skolen, og der er som regel seks om året.

Når du inviterer, er det en god idé at give datoerne for et halvt år ad gangen. Man behøver ikke komme hver gang, gruppen må gerne være udskiftelig, så længe rummet er trygt og ens. Fortæl også gerne forældrene om formålet og dogmerne for rummet.

En passende størrelse for en forældregruppe er seksotte personer.

Trin 3: Dogmer for rummet For at skabe et rum, hvor fremmede skal tale om alvorlige ting, skal man skabe tryghed. Regler kan være med til at give tryghed.

• Der er tavshedspligt.

• Man må altid sige nej til at svare på et spørgsmål.

• Man skal give noget af sig selv for at bidrage til gruppen.

• Der er ingen eksperter.

36

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

• Man skal tale ud fra sig selv og blive på egen banehalvdel.

Et vigtigt parameter er at tale ud fra sig selv. Som facilitator spørger jeg fx: “Når Pedram fortæller den historie, hvad får det så dig til at tænke på hjemme hos dig selv?”.

Jeg stopper deltagerne, hvis de begynder på sætninger som “du skal bare …”. Forældrene finder ro i genkendelsen og inspiration i, hvad andre gør, men det er ikke et terapeutisk rum.

Trin 4: Opgaver for den procesansvarlige • Vær ydmyg. Forældrene har mødt mange fagpersoner, der vidste bedre; de har ikke brug for én til.

• Sikre, at alle er aktive, og at ingen kupper rummet.

• Sørge for, at samtalen kobler sig på det valgte tema.

• Være opmærksom på, at de ikke forsøger at hjælpe hinanden, da det kan være intimiderende.

• Sige højt, hvad jeg gør, og pege på, hvad der sker i rummet.

• Rumme det, når nogen viser følelser, og ikke forsøge at lukke det ned.

• Sørge for, at det ikke bliver for tungt. Det er godt at få luft, men det skal ikke tynge.

• Sikre, at folk kommer ordentligt ud ad døren.

Jeg vil gerne knytte en kommentar til det med at sige højt, hvad der sker i rummet. Hvis én forælder fx kommer til at lyde skrap over for en anden, eller én kigger meget ud ad vinduet og virker uinteresseret, så opdager alle i rummet det, og det kan skabe en utryg stemning.

Ofte viser der sig at være en god forklaring, og man kan løsne stemningen op, hvis man bare tør spørge på en ordentlig og respektfuld måde til, hvorfor det sker.

Når vi slutter af, laver jeg som regel en runde, hvor jeg spørger: “Hvordan har I det, når I går hjem nu? Er det okay at sende jer ud ad døren?”. Man må have respekt for det, man sætter i gang, og ofte giver jeg mit telefonnummer, hvis der er noget, der fylder de næste dage.

Trin 5: Spørgeteknikker Som procesansvarlig skal du først og fremmest være til stede, være ydmyg og få processen til at glide. Nogle

enkle spørgeteknikker kan dog hjælpe dig med at styre samtalen: • Brug nøgleord: Gentag uddrag af det, forældrene siger (ikke omformulere). Hvis en mor fx siger: “Det er superstressende for mig, når …”, kan du sige: “Når du siger superstressende, hvad betyder det så for dig?”.

Når man gentager nøgleord, føler forældrene sig ofte hørt og forstået.

• Gå på opdagelse: Der er ofte forældre, der siger: “Han brød helt sammen”. Her vil jeg spørge: “Hvordan så det ud – hvordan vil du beskrive, at han brød helt sammen?”. Ofte viser det sig, at det ser forskelligt ud for forskellige familier, og billedet af normaliteten kan blive skubbet lidt.

• Spørg til handling og følelser: Jeg spørger som regel til to niveauer. Første niveau er konkret handling: “Hvad sker der, når din datter lukker sig inde?” Andet niveau

er: “Hvad gør det ved dig som forælder?”. Her bringer man moren tilbage i følelsen for et øjeblik, og man skal derfor også sørge for at få hende til at lande igen ved fx at høre de andres historier om det samme.

• Send stafetten tilbage: Hvis man som procesansvarlig kommer til at opleve en negativ spiral, kan det betyde meget for rummet, og hvor konstruktiv gruppen bliver. Det kan være forældre, der får lyst til at skælde ud på deres sagsbehandler, og andre kobler sig på. Her er jeg meget klar i mælet og siger: “Jeg tror ikke, man kan lave andre mennesker om. Hvis vi vil ændre noget i verden for vores børn, må vi starte med os selv. Så hvor kunne vi starte, hvis vi skulle se på det på den måde?”.

Tilbage er kun at gå i gang. Hvis du vil have et godt råd på vejen eller er i tvivl om, hvordan du starter, er du velkommen til at skrive til mig på karentommy@sol.dk. ●

BLIV KLOG PÅ

BUDGETREJSER

SKOLEREJSER TIL SMÅ BUDGETTER Få inspiration til skolerejser til budgetvenlige rejsemål. Vi hjælper også gerne med at lægge et budgetvenligt program på alle rejsemål.

Bestiller I fx tilbud til Berlin, kan I få vores rejseplan “Berlin på Budget”; et spændende forslag til program med flere af byens “must sees”, som er stort set GRATIS!

Berlin - fra 698,-/pers.

(3 dage/2 nætter, busrejse og morgenmad) Budapest - fra 1.448,-/pers.

(5 dage/4 nætter, flyrejse og morgenmad) Prag - fra 1.598,-/pers.

(5 dage/4 nætter, flyrejse og morgenmad) Krakow - fra 1.998,-/pers.

(5 dage/4 nætter, flyrejse og morgenmad) Paris - fra 1.998,-/pers.

(5 dage/4 nætter, flyrejse og morgenmad) RING og hør mere på 8020 8870!

PRISER FRA KUN 698,-/PERS.

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

37

The Sheikh Zayed Private Academy i Abu Dhabi med et differentieret læringsmiljø, der understøtter forskellige læringsstile og kompetencer, der peger ind i det 21. århundrede.

Hvem siger, at børn lærer bedst ved at sidde på en stol?

Det primære succeskriterium for fremtidens skoledesign bør være, at elever og lærere ser det fysiske læringsmiljø som en katalysator for udvikling, lyder det fra Rosan Bosch, kreativ direktør og grundlægger af Rosan Bosch Studio

F

remtiden er umulig at forudse, og det er skolens fornemmeste opgave at sikre sig, at børn både har lyst og mod på at udvikle sig resten af livet. At udvikle sig selv er et af menneskets grundlæggende behov. De fleste arbejdspladser i fremtiden har især brug for motiverede medarbejdere, der er i stand til at lære nyt og udvikle sig selv i sammenhæng med, hvordan jobbet og samfundet udvikler sig.

Konkurrenceforholdene i en globaliseret verden er allerede væsentligt forandret, og vi skal i dag have kompetencer ud over det, som kan erstattes af en maskine eller af billig arbejdskraft. I fremtiden skal vi overleve

The Sheikh Zayed Private Academy trækker på referencer fra ørkenlandskabet og centrale naturressourcer i regionen.

38

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

på mange og høje faglige kompetencer, kombineret med innovation, kreativitet og evnen til at samarbejde på tværs af fagdiscipliner og kulturer.

– Børns medfødte lyst til at lære og udvikle sig er essentiel. Udfordringen er at udvikle et skoledesign, der stimulerer og understøtter børns naturlige drive, lyder det fra Rosan Bosch, der er kreativ direktør og grundlægger af Rosan Bosch Studio.

Skal afspejle samfundets udvikling Det betyder samtidig, at fremtidens skolers læringsmiljøer skal afspejle samfundets udvikling. De skal være strukturelt mere fleksible og understøtte nye og forskelligartede læringsog undervisningsformer, som kan komme både elever og lærere til gode på nye og alsidige måder. For hvem siger, at alle børn lærer bedst

Om Rosan Bosch Studio Rosan Bosch Studio arbejder i krydsfeltet mellem kunst, design og arkitektur ud fra en overbevisning om, at de fysiske rammer gør en forskel for menneskers måde at agere i verden. Virksomheden har gjort sig bemærket på verdensplan med flere skoleprojekter og en lang række andre tværfaglige projekter, hvor design indgår som redskab for innovation og forandring. www.rosanbosch.com/ da

Rosan Bosch Studio Rosan Bosch Studio er en tværfaglig virksomhed, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst, design og arkitektur.

ved at sidde på en stol? Vigtigst af alt er, at børn lærer at lære, og derfor er glæden ved læring igennem hele livet en vigtig forudsætning.

I Abu Dhabi har Rosan Bosch Studio omdannet skolen The Sheikh Zayed Academy, der i dag understøtter 21st century learning skills. Lange tomme gange og klasseværelser med rækker af stole og borde kan virke indlysende praktiske. Men et traditionelt fysisk undervisningsmiljø er uhensigtsmæssigt i en moderne læringskontekst, mener Rosan Bosch.

– Forestillingen om den studerende, der sidder stille ved bordet, har meget at gøre med disciplin, men meget lidt at gøre med læring, siger hun.

Designet af The Sheikh Zayed sigter efter at under­ støtte inspiration, vidensdeling og globalt udsyn. Elev­ er og lærer har fået et utraditionelt og inspirerende undervisningsmiljø, hvor differentierede rumligheder overlapper hinanden og former forskelligartede områder i skolen. Nogle områder er skabt til ro og fordybelse,

På Vittra Skolen i Stockholm-bydelen Södermalm har Rosan Bosch Studio skabt farverige huler. Foto: Kim Wendt.

mens andre områder understøtter et højt aktivitets- og lydniveau.

Læring skal være sjovt og inspirerende, og her mener Rosan Bosch, at de fysiske rammers udformning kan spille en afgørende rolle i og med, at de fysiske rammer påvirker den måde, mennesker tænker, føler og handler på.

– Det primære succeskriterium for fremtidens skoledesign bør være, at elever og lærere ser det fysiske læringsmiljø som en katalysator for udvikling, og at design på den måde kan gøre en forskel i hverdagen, lyder det fra Rosan Bosch.

Lærere og elever som medskabere Rosan Bosch Studio arbejder samtidig for at introducere sine visioner og tanker omkring læring, i biblioteker rundt omkring i Danmark. Senest i Herlev, hvor tegnestuen har teamet op med Herlev Bibliotek omkring et projekt kaldet Crealab. Projektet er en inddragelsesproces, hvor elever og lærer får en oplevelse af at være medskabere af et dynamisk læringsrum og mødested, der kommer til at virke som katalysator for unges kreativitet, udvikling og læring.

Udviklingsforløbet er et eksempel på, hvordan motivation, handling og samskabelse er de grundlæggende elementer for et sundt, udviklende og spændende læringsmiljø.

Det fysiske læringsrum alene kommer ikke til at løse designudfordringen omkring fremtidens skoler. Her mener Rosan Bosch, at vi skal tænke mere strategisk og værdiladet i den måde, vi former fremtidens uddannelser på. Vi skal betragte strategisk design som en forandringsagent, der skal være med til at viderebringe de vigtigste fremtidige værdier, såsom tværfagligt samarbejde, selvstændighed, originalitet og empati. ● Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

39

Det sunde hjørne

Nyt initiativ til kamp for skolemåltidet Madmovers sætter fokus på bedre rammer for måltiderne i skolen

M

ed Madmovers skal skoleelever gentænke skolemåltidet ud fra de udfordringer, de oplever i deres klasse. For der er behov for at sætte fokus på måltidet i skolen. Det mener professor i sundhedspædagogik Karen Wistoft, som peger på, at skolemåltidet er underprioriteret. Det bakkes op af en ny undersøgelse, der viser at eleverne er sultne efter frokost.

Med det nye initiativ Madmovers stiller Arla nu skarpt på det gode måltid i skoletiden i forbindelse med Aarhus Kulturhovedstad 2017’s tema rethink. Her skal skoleeleverne arbejde med at gentænke skolemåltidet med udgangspunkt i de udfordringer, som de selv møder på deres skole. Initiativet er et undervisningsforløb, som tilbydes gratis til alle 6. klasser i Region Midtjylland.

– Måltidet i skolen er enormt vigtigt. Det giver brændstof til læring og kan være en genvej til at øge

børnenes bevidsthed om sund, varieret kost, som eleverne tager med sig videre i voksenlivet. Med Madmovers giver vi redskaberne til, at eleverne kan arbejde med måltidet, og hvordan de sammen kan gøre det endnu bedre. Det gælder både maden og rammerne omkring måltidet. Vi kalder projektet Madmovers, fordi børnene selv bliver rustet til at overvinde udfordringerne og gøre

Nøgletal • 48 % af skoleeleverne er mætte efter frokost. 60 % er lidt sultne, og 11 % er meget sulten ved slutningen af skoledagen.

• 16 % af eleverne oplever, at der er ro under frokosten.

12 % siger, at der er for meget larm i klassen.

• 35 % af eleverne har elektronik som mobiltelefon, tablet eller computer fremme under måltider.

• 84 % af eleverne har spist deres mad på under et kvarter.

• Af de elever, som spiser frokost i rolige omgivelser, føler 64 % sig helt mætte, 27 % føler sig lidt sultne, og ingen føler sig meget sultne. Af de elever, som spiser frokost i omgivelser med meget larm, føler 41 % sig helt mætte, 43 % føler sig lidt sultne, og 6 % føler sig meget sultne.

40

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Madmovers

skolemåltidet sundere, bedre og sjovere, siger Jakob B. Knudsen, landedirektør hos Arla.

bliver nemlig ikke mætte af den mad, de spiser til frokost og i løbet af dagen på skolen. Kun halvdelen af eleverne er mætte efter Professor: Skolemåltidet frokost, og i slutningen af er underprioriteret skoledagen er hele seks Måltider i skolen er vigud af ti elever lidt sultne, Om Madmovers tige, fordi børnene skal mens hver tiende er meget Madmovers er et initiativ fra Arla i forbindelse med Aarhus være mætte for at kunne sulten. Det viser en ny un2017 og lægger op til, at skolemaden skal gentænkes. Inidersøgelse om måltider i koncentrere sig og trives tiativet er udviklet som et tilrettelagt undervisningsforløb skolen blandt 5. og 6. klasi skolen. En stor del af at om sundere og bedre skolemåltider, der skal få eleverne til ser foretaget af Epinion på trives er, at man er mæt, så selv at arbejde med rammerne for deres måltider og komme vegne af Madkulturen og man har energi til at lære med deres bud på, hvordan det kan blive bedre.

Arla Fonden, hvor godt og bevæge sig. Det mener Madmovers’ undervisningsmateriale tilbydes til 200 6.

900 elever fra 25 forskellige professor i sundhedspædaklasser i Region Midtjylland. Materialet er udviklet af Arla gogik ved Aarhus Universkoler i Region Midtjylland Fonden i samarbejde med to lærere, en kok og professor i sitet Karen Wistoft. Ifølge har deltaget. sundhedspædagogik Karen Wistoft. Det er gratis at være hende skal skolerne skabe Undersøgelsen peger med, og det er 6. klassens lærer, der skal melde klassen til. bedre rammer omkring også på, at rammerne omProjektet forløber i efteråret 2017. Tilmelding sker via www. kring måltidet, som ro og maden for at forhindre, at arla.dk/madmovers. god tid, kan forbedres. Kun børnene går sultne rundt: hver sjette elev oplever, at – På mange skoler er måltidet underprioriteret. Ofte må eleverne selv finde ud der er ro under frokosten, mens hver tiende siger, at der er for meget larm i klassen. af, hvor de skal spise deres mad, og mange lærere er ikke 84 % af eleverne har spist deres mad på under et kvaren del af måltidet i frokostpausen. Det betyder, at eleverne ofte spiser under nogle kummerlige forhold, fordi ter, og en tredjedel af eleverne har elektronik som mobiltelefon, tablet eller computer fremme under måltidet. ● mange skoler ikke tænker på måltidet som en pædagogisk aktivitet. Det mener jeg bør ændres. For måltidet er meget mere end mætte maver. Det skaber glæde, nydelse, samvær og lysten til at spise sundt, siger Karen Wistoft.

Hun mener, at rammerne omkring spisningen betyder mere end selve madpakken. Faktisk udgør rammerne helt Lejrskole i Sønderjylland?

Oplev op til 80 % af oplevelsen i forbindelse med skolemåltidet: Danhostel Sønderborg-Vollerup.

– Børnene skal eksempelvis sidde godt, og der skal • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og være hyggeligt og god tid til at spise. Men gode rammer centrum.

• Gode transportmuligheder til Historiecenter kræver, at både lærere, forældre og elever selv er bevidste Dybbølbanke og Univers. om, hvor vigtigt måltidet er. Mit råd er at involvere elev­ • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark erne i langt højere grad. Lad dem tage ejerskab i forhold Vadehavet. i det sønderjyske i 2017 • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have til at skabe gode rammer, så de føler sig trygge og glade med dyr bl. a. næsebjørne og med mange for at spise sammen. aktiviteter.

historie, aktiviteter og dejlige omgivelser

Eleverne er sultne efter frokost En ny undersøgelse bekræfter, at der er behov for at sætte fokus på skolemåltidet. Mange danske skoleelever

• Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.6401.dk Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

41

Det sunde hjørne

Skoler gør bevægelse til en del af undervisningen Seks folkeskoler vil finde ud af, hvilken type fysisk aktivitet der bedst fremmer elevernes trivsel og læring i de traditionelle skolefag

H

vordan kan bevægelse blive en naturlig og meningsfuld del af undervisningen i dansk, matematik, engelsk og de øvrige traditionelle fag på landets skoler, så det ikke kun er i idræts­ timerne og i pauser, at eleverne bevæger sig?

Det vil seks folkeskoler i Jylland og på Fyn finde ud af gennem forsknings- og udviklingsprojektet w!, som starter til august, når det ringer ind til det nye skoleår. Frem til 2019 spreder projektet sig til 24 skoler.

Den nye viden skal komme lærere, pædagoger, skoleledere og elever over hele landet til gavn. Nordea-fonden støtter med 6 mio. kr.

Særlige udfordringer i de ældste klasser – Forskning viser, at mere bevægelse i skoletimerne bl.a. kan medvirke til, at eleverne lærer mere, husker det lærte bedre og øger koncentrationsevnen. Samtidig vil mere bevægelse i undervisningen fremme børn og unges trivsel og sundhed – både fysisk og mentalt. Derfor ser vi iMoow! som et virkelig spændende og vedkommende

42

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

projekt at deltage i, siger skoleleder Christian Rotbøl fra Skovbyskolen i Galten nær Skanderborg.

Baggrunden for iMoow! er folkeskolereformen, der stiller krav om, at eleverne skal have mindst 45 min.s daglig bevægelse og en mere varieret skoledag.

Projektleder Anders Halling Udfordringen er imidfra VIA University College. lertid, at det kan være vanskeligt for lærerne at motivere eleverne – særligt i de ældste klasser – til at bevæge sig i undervisningen.

Dertil kommer, at mange lærere er skeptiske og usikre i forhold til, hvordan de kan integrere bevægelse i eksempelvis engelsk- og matematikundervisningen. Lærerne savner viden på området. I dag er det nemlig ikke afdækket, hvilke former for bevægelse, der bidrager bedst til

iMoow!

Om iMoow!

trivsel og læring i skolefag, og hvordan bevægelsesaktiviteter organiseres optimalt.

Det samlede projekt løber fra 2017 til 2019 og støttes med 6 mio. kr. fra Nordea-fonden. Pengene går bl.a. til at frikøbe de deltagende lærere og pædagoger, når de er på innova­ tions­workshops og øvrige arrangementer som led i iMoow!.

Dermed belastes skolernes økonomi ikke af at være med i projektet.

Gennem projektperioden vil antallet af involverede skoler i iMoow! stige. I skoleåret 2017-2018 deltager de nævnte seks skoler, mens 12 skoler vil være involveret i projektets andet leveår. Og i det tredje og sidste projektår spreder innovations- og aktionsforskningsprojektet sig til 24 skoler landet over med samlet omkring 1.200 deltagende lærere og pædagoger og 12.000 elever.

Når iMoow! slutter i 2019, kommer erfaringerne fra projektet samtlige danske skoler til gavn. Alle lærere og pædagoger får nemlig flere og bedre redskaber til at håndtere bevægelse og undervisning i deres fagområde.

Undervejs i projektet bliver der tillige tilbudt inspira­ tions­kurser og korte uddannelsesforløb om bevægelse i skoletimerne, som alle skoler har mulighed for at tilmelde sig.

Skal udvikles sammen med elever Det er Danmarks største professionshøjskole, VIA University College, der er projektleder på iMoow! og bidrager med stor viden om implementering af folkeskolereformen og om tilrettelæggelse af bevægelse i undervisningen.

– Med iMoow! er ambitionen at finde veje til at gøre motion og bevægelse håndterbart for lærere og pædagog­ er, så det bliver en lige så naturlig del af undervisningen, som it er i dag. Visionen er altså, at bevægelse skal være et led i måden at lære på i fremtidens danske folkeskole

og ikke noget ved siden af, siger projektleder Anders Halling fra VIA University College.

Det ligger endnu ikke fast, hvilke former for bevægelse der skal bruges i undervisningen. De konkrete aktiviteter bliver nemlig udviklet undervejs i projektet.

Anders Halling understreger, at der i iMoow! er fokus på, at den type bevægelse, der bliver sat i gang i undervisningen, skal give mening for eleverne og øge deres motivation og bevæg­ el­­sesglæde. Derfor er iMoow! som noget unikt i forhold til andre skoleprojekter bygget sådan op, at projektets medarbejdere, lærere og pædagoger sammen med eleverne skaber bevægelse, der er tilpasset den enkelte skoles »

VIND FEDE PRÆMIER TIL HELE KLASSEN!

SEJE BØRN STYRER SELV TRYGFONDEN OG CYKLISTFORBUNDET PRÆSENTERER:

ALLE BØRN CYKLER 4. – 17. SEPTEMBER GRATIS TILMELDING PÅ WWW.ABC-ABC.DK

I samarbejde med:

TrygFonden og Cyklistforbundet samarbejder om at gøre Danmark til verdens bedste og sikreste land at cykle til skole i.

Ved at få flere skolebørn op på cyklerne styrker vi samtidig sundheden, indlæringen og trivslen for børnene og deres familier.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

43

Det sunde hjørne iMoow!

Kampen om mere bevægelse fortsætter stadig efter skolereformens indtog.

og skoleledere – og ikke mindst eleverne – i hele landet, siger Annette Jørgensen.

Bevægelse bliver en del af årsplanerne Skolerne i iMoow! vil gennemføre mindst 16 bevægelsesaktioner årligt i fysiske rammer, klassetrin undervisningen – inkl. tid De seks skoler og fag. til refleksion og feedback De seks skoler, der er med i iMoow! fra start, er: sammen med eleverne.

• Lisbjergskolen i Aarhus Kommune.

Opgør med vaner Bevægelsesaktionerne kan • Sølystskolen i Silkeborg Kommune. og traditioner eksempelvis sætte fokus • Tingløkkeskolen i Odense Kommune.

Det er et led i iMoow!, at på lærerens rolle i forhold • Skibet Skole i Vejle Kommune. de lærere og pædagoger, til at motivere eleverne el• Niels Ebbesen Skolen og Skovby Skolen, der begge har ler at undersøge, hvordan der deltager, vil tænke hjemme i Skanderborg Kommune. borde, stole og andre fysikrea­tivt og gå uprøvede I alt ca. 300 pædagogiske medarbejdere og 3.000 elever ske faciliteter kan udnytveje for at få afdækket, deltager fra de seks skoler, og der er tilmeldt klasser fra både tes i sammenhæng med hvad bevægelse kan og indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. bevægelse. ikke kan i forbindelse med Desuden har ledelsen undervisning. Ønsket er at på de deltagende skoler sagt ja til at udforme en straudfordre det bestående, vanerne og traditionerne. tegi for bevægelse på deres skole, at sætte bevægelse på Pædagog og bevægelsesvejleder Mikkel Hougård fra dagsordenen ved pædagogiske møder og at arbejde med, Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg påpeger, at iMoow! er et vigtigt projekt i en tid, hvor de digitale medier fylder at bevægelse indgår i årsplanerne for de forskellige fag.

Skolerne skal tillige deltage i undersøgelser, hvor elev­ meget i de unges liv, og hvor skoledagene er blevet længere i kølvandet på folkeskolereformen. erne tilkendegiver deres oplevede effekt ved bevægelse i ● – Vi tror på, at iMoow! vil give redskaber til at øge under­visningen. elevernes motivation til at bevæge sig – også hos de elev­ er, der i dag ikke har lysten, siger Mikkel Hougård.

Skoleleder Jakob Prag fra Lisbjergskolen ved Aarhus har også positive forventninger: – iMoow! vil helt sikkert være til glæde for elevernes læring og trivsel, fordi vi fremover tager bevægelse endnu mere med ind i undervisningen og i skolehverdagen i det hele taget, pointerer Jakob Prag.

Hos Tingløkkeskolen i Odense fastslår skoleleder Annette Jørgensen, at det “har været en svær nød at knække” at få bevægelse godt integreret i skoledagen, som folkeskolereformen kræver.

– På Tingløkkeskolen ser vi frem til at bidrage i iMoow! med vores egne erfaringer i forhold til bevægelse og at lære af den viden, de andre skoler i projektet har opbygget med bevægelse – og så i fællesskab få kvalificeret og videreudviklet bevægelse som et naturligt Et opgør med vaner og traditioner skal skabe mere bevægelse. element i undervisningen til gavn for lærere, pædagoger 44

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Alle børn får en frisbee!

AKTIV ÅRET RUNDT

Få en masse sjove & sunde oplevelser med temaet Bliv Flyvende!

Det er gratis at være med!

Tilmeldingen er åben på aktivåretrundt.dk Sidste år deltog 375.000 elever i sundhedsugerne!

97%

af lærerne mener, at eleverne syntes, det var sjovt og motiverende at deltage i Sundhedsugerne

(Sidste frist er den 12. september)

Musik med nem og sjov dans med Sebastian Klein og Jacob Riising

Skolernes Sundhedsuger 25. september til 13. oktober 2017

Arrangør:

Projektet støttes af:

Få ny inspiration til daglig bevægelse Nyt, nemt pointsystem – mindre tidskrævende Sjove konkurrencer og flotte præmier 45

Cyklistforbundet

Seje børn styrer selv September står i cyklernes tegn, når Cyklistforbundets populære cykelkampagne Alle Børn Cykler igen ruller ind på skolerne

C

yklen er nemlig et genialt redskab til at få fysisk aktivitet ind i skoledagen og samtidig puste nyt liv i undervisningen – hvad enten der står matematik, dansk, biologi, samfundsfag eller idræt på skoleskemaet. Sidste år deltog 130.000 elever i kampagnen, og det er gratis at være med.

Når tusindvis af skolebørn 4.-17. september springer på cyklerne med Alle Børn Cykler, gælder det om at cykle så mange dage som overhovedet muligt i den store dyst om seje præmier.

Kampagnen handler dog ikke kun om at bevæge sig, men også om at få fysisk aktivitet og indlæring til at gå op i en højere enhed. Det er videnskabeligt bevist, at en cykeltur fra morgenstunden stimulerer børns koncentration og indlæringsevne langt op ad skoledagen. Samtidig er cyklen et unikt redskab, når det gælder om at styrke børns motorik, balanceevne og rum-retningssans, siger kampagneleder Lasse Skou Hauschildt.

– Hvert tredje barn, der starter i skole, har problemer med motorikken. Det har Statens Institut for Folkesundhed påvist, og her kan en kampagne som Alle Børn

46

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Cykler være en løftestang til at få cyklerne tænkt ind hverdagen og gøre det sjovt at være fysisk aktiv. Vi håber, at rigtigt mange klasser vil melde sig til kampagnen, fordi den har så god effekt på både indlæring og motorik.

Cykelmotion er nem motion Mange skoler har stadig store udfordringer med at løse skolereformens krav om 45 min.s bevægelse om dagen. I en travl hverdag kan det være svært at få idéer til, hvordan man kan kombinere motion og undervisning, og

Sådan cykler kampagnen Alle Børn Cykler kører 4-17. september.

Tilmeldingen er åben nu på www.abc-abc.dk.

Eleverne skal ganske enkelt cykle så meget som muligt i kampagnens to uger – både til og fra skole, i fritiden og i weekenderne. Hver dag på cyklen giver point, og brug af cykelhjelm tæller dobbelt. Der er seje præmier på højkant i den afsluttende lodtrækning. Tilmeld din klasse senest 18. august.

Det sunde hjørne Cykeltræning giver ikke kun motion. Faglighed kan også integreres.

derfor sætter Alle Børn Cykler fokus på cyklen som et godt og enkelt redskab til at opfylde motionskravet på alle klassetrin.

– Cykler gør det nemt at integrere motion i skoledag­ en, for de kan jo bruges overalt og kræver ingen særlige fysiske rammer eller store idrætsanlæg – bare en skolegård og nogle gode undervisningsmaterialer, som man kvit og frit får adgang til med Alle Børn Cykler. Vi har både udviklet en lang række cykellege og nogle mere boglige opgaver til fx dansk og matematik, hvor eleverne skal cykle sig til løsningerne eller bruge cyklen til fx at regne og stave. Og det er opgaver, der også kan bruges resten af skoleåret, fortæller Lasse Skou Hauschildt.

Selvtillid og frihed De fleste børn vil selv gerne cykle, og når de mestrer cyklingens kunst, giver det både selvtillid og en følelse af frihed. Både børn og forældre har stor glæde af, at barnet selvstændigt kan bevæge sig rundt til venner og

aktiviteter og ikke skal køres i bil. Derfor har kampagnen åbnet op for, at cykling i weekenderne og efter skoletid også giver point, forklarer Lasse Skou Hauschildt.

– Cykeltræningen og motionen er jo præcis den samme, hvad enten børnene cykler til fodbold, til ridning, til skak eller til skole. Det vigtige er ikke, hvor man cykler hen – men blot det, at man cykler i sin hverdag. Derfor giver al slags cykling point i kampagnen. Det betyder også, at elever med en lang eller farlig skolevej sagtens ● kan cykle med.

MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2018

ELSK DIG SELV

– KROP OG IDEALER OM TEMAET Sixpack, stramme baller og lange stænger. Sådan fremstilles kroppen ofte i film, reklamer og musik­ videoer. Og på de sociale medier flyder photoshop­ pede glansbilleder af det ideelle liv og den perfekte krop. Det konstante møde med en redigeret virkelighed får

OM KONKURRENCEN mange unge til at jagte forestillingen om ”det perfekte” – og kan gøre det svært at acceptere sig selv og alle de andre.

Deltag i Mediekonkur­ rencen 2018 og vær med til at sætte fokus på de problemstillinger, der udspringer af jagten på et konstrueret kropsideal.

Lav en professionel avis i Newsdesk og få den trykt i 1.000 eksemplarer.

Konkurrencen løber af stablen i ugerne 9 til 12, hvor I kan placere timerne, som det passer ind i jeres skema. Elever fra 6. til 10. klasse kan deltage. Læs mere og tilmeld klassen på newsdesk.dk.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

47

Skoletoiletdagen

Bedre toiletforhold ønskes Aalborg Kommune lagde i starten af maj rammer til årets skoletoiletdag, arrangeret af Rådet for Bedre Hygiejne

E

lever, der ikke vil gå på toilettet i skoletiden, er ikke et særsyn. Argumenter som at der lugter, og at toiletterne er ulækre, er ofte de mest brugte. Gentagne undersøgelser peger da også på en markant utilfredshed blandt danske børn med deres skoles toiletter. Og det er der fokus på i Skoletoiletdagen, der er en tilbagevendende begivenhed i Rådet for Bedre Hygiejnes årlige aktivitetsprogram. I år var det Aalborg Kommune, der lagde rammer til årets skoletoiletdag.

Folkeskoler, kommuner, privatskoler og forskellige fagpersoner var til stede

En af de fine plancher lavet af eleverne.

til en hel dag med fokus på forbedring og optimering af skoletoiletterne.

Især afsnittet om fremtidens skoletoiletter var imødeset med stor spænding.

Studerende fra Aalborg på toiletterne Universitet fortalte om – en udfordring i mange lag udviklingen af det berøringsfrie toilet. Man er i gang med sidste fase af test og udvikling af døre, der betjenes uden nogen form for berøring. Dette forventes introduceret hen over sommeren 2017.

Skoletoiletdagen blev født i en lærende konkurrence for skoleklasser, skoler eller elevråd, hvor man skulle arbejde med netop hygiejnen og forholdene omkring skoletoiletterne.

Siden har der været hvert år været afholdt temadage, der går bag om emnet og uddyber problematikker og løsningsmodeller – lokalt og nationalt. Helt grundlæggende drejer det sig dog om at få sat skoletoiletterne og hygiejnen i fokus i skolerne.

TR‘ IVSEL

48

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Ja tak til toiletbræt I år havde elever fra Vester Mariendal Skole i Aalborg lavet temadag omkring emnet med plancher, udstillinger og klare ønsker fra de unge mennesker. Mange tankevækkende ting var noteret, nogle var så banale som ønsket

Om Skoletoiletdagen Gentagne undersøgelser peger på en markant utilfredshed blandt danske børn med deres skoles toiletter. I første omgang fører det til børn, der undlader toiletbesøg og derfor bliver ukoncentrerede og har dårlig trivsel generelt.

Vedvarende kan dét føre til andre helbredsproblemer med inkontinens.

Toiletterne er samtidig det sted, hvor en meget central del af smitteforebyggelse bør finde sted – nemlig håndvasken efter toiletbesøg. Undersøgelser viser et godt potentiale for, at bedre håndvask på skolerne fører til mindre sygdom blandt børnene. Skoletoiletdagen er en tilbagevendende begivenhed i Rådet for Bedre Hygiejnes årlige aktivitetsprogram. www.skoletoiletdagen.dk www.bedrehygiejne.dk

Det sunde hjørne Dr. Schutz Scandinavia A/S’ stand.

om et toiletbræt! Dette vidner om plads til forbedringer på landets mange skoler.

Elevernes største klage er lugtgener og ikke mindst de ildelugtende overflader.

Om PU Sanitaire • PU Sanitaire er en multiresistent belægning.

• Belægningen er væsentligt lettere at renholde.

• Den multiresistente overflade reducerer/fjerner lugtgener markant.

• Renover flere toiletter til samme pris, som det normalt koster at renovere ét toilet.

• Kan lægges uden at afmontere sanitet og skillevægge.

• Leveres i alle farver og design.

• Ti års garanti på gennemslid. www.dr-schutz.dk

En af de mere populære løsninger på dagen var den multiresistente belægning PU Sanitaire fra Dr. Schutz Scandinavia A/S. Hovedårsagen til at vælge denne løsning er en permanent eliminering af lugtgener.

Salgschef Lau Persson fra Dr. Schutz forklarede, at systemet kan leveres i alle farver og kan indeholde løsninger med nudging.

●

Tel +45 70 23 80 55 Web: www.waterlogic.dk E-mail: post@waterlogic.dk

150 gratis drikkedunke pr. drikkevandskøler, samt gratis montering

Uten navn 1 1

14:34:05 Magasinet Skolen09.12.2015 · 2017 nr. 3

49

Frilæsning …

Rubrics Ny og meget konkret metode til at arbejde med læringsmålsstyret undervisning, med klare bedømmelses- og evalueringskriterier, der støtter læreres faglige autonomi, samarbejde og planlægning og samtidig styrker elevernes indre motivation til – og dermed glæden ved – at nå deres selvvalgte mål. Rubrics, som metoden hedder, har i USA primært været anvendt som et evalueringsværktøj, men er i

den danske udgave videreudviklet af Kirsten Gibson til et pædagogisk værktøj, der også fokuserer på at understøtte elevernes læringsglæde, trivsel og dybdeforståelse.

Positive rubrics, som Gibson kalder metoden, er en hjælp for lærere i deres undervisningsplanlægning, da den både er skræddersyet til den nye skolelov og strukturerer en differentieret og målstyret undervisning, men undgår

Rubrics – undervisning med forståelse som mål

Forfatter: Kirsten Maack Gibson Udgiver: Forlaget Mindspace Antal sider: 156

at blive en ren instrumentel tilgang til læring, da motivation, samtale og dannelse er medtænkt.

ISBN (trykt bog): 978-87-93535-08-4 Pris: 248 kr.

ISBN (e-bog): 978-87-93535-09-1 Pris: Ca. 174 kr.

Fortælleværksted med voksne, kompetente sprogbrugere både i hverdagssituationer og i forløb i mindre grupper. Fortælleværkstedet er en metode, der inspirerer til kreative forløb i dagtilbud og indskoling, hvor børnene lytter, sanser og leger sig til sproglig udvikling. Fortællingen og eventyret kan med sit legende og magiske sprog fange børnenes fulde opmærksomhed og tage dem langt med ind i sprogets verden.

Gennem mundtlig fortælling,

Sproget har stor betydning for barnets læring i skolen og senere i uddannelsessystemet.

Men dets betydning rækker langt videre. Sproget styrker barnets personlighed, dets selvfølelse og identitet.

Børn har brug for voksenkontakt og nærvær for at kunne udnytte deres læringspotentiale. Det stiller krav til forældre og pædagoger om at være nærværende sproglige forbilleder. Børnene skal kunne indgå i sproglige samspil

en dukkefilm og et værksted, hvor børnene laver deres egne dukker, udvikler børnene deres sprog ved at lytte, se, røre og bevæge sig.

Fortælleværksted – kreativt sprogarbejde med børn

Forfatter: Lene Brok og Jane Hyldgaard Udgiver: Akademisk Forlag Antal sider: 160 ISBN: 978-87-500-5081-0 Pris: 249,95 kr.

Uddannelse for en menneskelig fremtid “Jeg har endnu ikke nogen steder i verden set noget lignende som det, der uddannelsespolitisk sker i Danmark (…) Dette er præcis den katastrofale nedbrydning af skolen, som jeg har advaret mod i alt, hvad jeg har skrevet i de sidste 10-15 år” (Gert Biesta i interview i bogen). Hollandske Gert Biesta er en af vor tids mest betydningsfulde uddannelsestænkere, og hans tanker om uddannelse og pædagogik er mere aktuelle end nogensinde.

Med artikler af centrale danske forskere og praktikere er bogen samlet set et stærkt argument imod en OECD-styret uddannelsespolitik i Danmark. I utilslørede vendinger kalder Gert Biesta udviklingen umenneskelig og beskriver, hvad der i hans øjne skal til i uddannelse for at skabe en vending hen imod en menneskelig fremtid med en helt anderledes pædagogik, som genfinder den gode undervisning i en fri ånd.

Uddannelse for en menneskelig fremtid – Gert Biestas pædagogiske tænkning

Forfattere: Lærke Grandjean og Ole Morsing (red.)

Udgiver: Forlaget Klim Antal sider: 191 ISBN: 978-87-7204-000-4 Pris: 269,95 kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 50

Magasinet Skolen · 2017 nr. 3

Vandetsvej.dk Gratis undervisningsmateriale om vandets kredsløb.

På vandetsvej.dk finder du øvelser, grundviden, nørdviden, billeder og videoer lige til at bruge i undervisningen.

Vandetsvej.dk drives af: DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening · Aarhus Vand A/S · Aalborg Kloak A/S BIOFOS A/S · DIN Forsyning A/S · Fors A/S · Vandspejlet Forsyning Ballerup · HOFOR A/S · VandCenter Syd A/S

Ventilation gennem Ecophons lofter - hvor du ikke går på kompromis med akustikken

”Et godt indeklima i form af tilstrækkelig med frisk luft uden træk- og støjgener og en aktivitetsbaseret akustikløsning kan være med til at sikre en bedre indlæring i skolerne. Det mindsker risiko for træthed og stress”.

1. Akustik- og ventilationslofter uden støj eller træk: Ecophons lofter giver optimal akustik og bidrager samtidig til den optimale ventilation. Ecophons akustikplader kan nemlig uden ændringer skabe diffus ventilation over hele rummet.

2. Ingen passive Ecophon plader: Der skal ikke fjernes lydabsorberende materiale, da luften siver ned i rummet omkring og gennem alle loftplader. Den fulde akustiske virkning er derfor intakt over hele loftfladen, så lokalet får optimal akustik.

3. Billig i investering og drift: Ecophon akustiklofter med diffus indblæsning er både billigere i anlæg og i drift. Der kræves så lavt et indblæsningstryk, at ventilationen år ud og år ind dagligt forbruger mindre strøm.

Læs mere på ecophon.dk