Månedsmagasinet Skolen, november 2009 by Magasinet Skolen

De mange intelligenser

Månedsmagasinet Skolen ISSN: 1901-1628 www.skolemagasin.dk

November 2009

Redaktør Tine Østergaard redaktor@skolemagasin.dk

Næste udgivelse Januar 2010

Fra redaktøren:

Man kan da være klog på mange måder! TEMA artikler om de mange intelligenser

Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard

6 Forsidebillede Colourbox

Illustrationer Pia Olsen / www.piaolsen.com

En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige

af Svend Erik Schmidt 10

MÅNEDENS profil: Hva´så Gauerslund?

af Magnus Te Pas 13

Flere intelligenser – også i SFO´en

af Søren Spangby 17

MÅNEDENS artikel: Giv dem en fiskestang – lær dem at fiske!

af Helle Fisker Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Postvej 3 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 58 51 51 94 www.skolemagasin.dk grafik@skolemagasin.dk

Abonnementssalg post@skolemagasin.dk Tlf: 58 5151 94

MÅNEDENS interview: Interview med Knud Nordentoft

af Tine Østergaard og Knud Nordentoft 28

Mange intelligenser og musikfaget

af Agneta Mei Hytten og Jørgen Lekfeldt 30

MÅNEDENS læserbrev: Betydningen af også at inddrage forældrene

af Ingegerd Jenner Løth

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

DEBAT artikler 32

Sæt skolen i bevægelse! Skal øge indlæringsevnen

af Christina Hoffmann Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit ...

af Pernille Buch-Rømer

Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone web

Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

Den kloge narrer den mindre kloge – men ikke sig selv!

Det eksistentielle landkort

af Niels Hansen 37

Effektive Professionelle Fællesskaber

af Grethe Andersen 41

DEN INDVENDIGE BAGSIDE:

Spots, nyheder og info.

Den indvendige bagside

Man kan da være klog på mange måder!

Tine Østergaard Redaktør

amen mor, sagde min datter på 5 år, kan du da ikke J forstå det? Man kan da være klog på mange måder!

Og ja, det er så sandt - som det er sagt. Jeg vil med stor glæde præsentere månedens tema som handler om: De Mange Intelligenser. Hver enkelt elev har sin egen kombination af intelligenser, og det er meget vigtigt for en lærer at være opmærksom på i sin undervisning. Mange skoler har heldigvis efterhånden fået øje på de mange intelligensers pædagogik og arbejder i forskellige grader ud fra dette.

Vi har denne gang otte meget interessante artikler om temaet. Læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt, som har været medvirkende til programmerne ”Plan B” og ”Skolen” på TV2 - i den forbindelse handler Månedens Profil om Gauerslund Skole med skoleleder Magnus Te Pas. Søren Spangby, som er leder af en SFO fortæller om, hvordan de som pædagogiske medarbejdere også arbejder med begrebet Flere intelligenser i deres pædagogiske praksis.

i Gentofte Kommune og har bred erfaring med skoler og alsidig læring. Agneta Hytten og Jørgen Lekfeldt fortæller om deres erfaringer og arbejde med den musiske intelligens. Afslutningen på vores tema er Månedens læserbrev fra Ingegerd Jenner Løth, hun giver sin mening om forældrenes rolle i arbejdet med børnenes mange intelligenser. Tre debat artikler har vi at byde på med meget forskellige overskrifter. ”Sæt skolen i bevægelse” af Christina Hoffmann, Niels Hansens artikel om ”Det eksistentielle landkort” og Grethe Andersen om ”Effektive Professionelle Fællesskaber”. På den indvendige bagside er der stadig info, spots og nyheder. Januars tema bliver om ”Børns venskaber og sociale relationer”, så hvis du har ideer til en artikel om dette, så send mig venligst en mail herom. Februars tema bliver om ’’Mobning’’.

Månedens artikel af Helle Fisker giver konkrete ek- Til slut er der bare at sige (citat fra Helle Fiskers artikel) sempler på læring bl.a. MI-løb, som tilgodeser de ”Det handler ikke om at finde ud af hvor intelligent man forskellige intelligenser og vi får defineret de mange er, men hvordan man er intelligent”. intelligens-begreber. Pernille Buch-Rømer sætter med sin artikel fokus på ”de højtbegavede børn” i denne God læselyst til alle. sammenhæng. Månedens interview i denne november udgave er med Knud Nordentoft, han arbejder som pædagogisk chef 4

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige Fra mere end 800 videnskabelige forskningsprojekter rundt omkring i det meste af Verden – dog ikke danske, men måske gælder det også her??? - ved vi i dag en masse om, hvordan mennesker lærer på forskellige måder, og hvordan man med enkle midler kan få undervisningen til at være både sjovere og mere lærerig på samme tid – for både eleven og læreren. Det er bare sjældent, at denne viden anvendes tilstrækkeligt konsekvent i arbejdet med børnene i skole

Af konsulent og læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt

ange børn i skolen oplever, at der er stor afstand imellem, det, der er krav om, at de skal lære og det, de har lyst til at lære. Ved at give barnet mulighed for at lære igennem sin stærkeste læringsstil, bliver barnet mere motiveret for at lære, og afstanden imellem kravene til barnet, og det som barnet har lyst til, bliver mindre.

Jeg er slet ikke frelst i forhold til læringsstile

Når jeg taler med skolefolk rundt omkring i landet hævder mange, at det der med læringsstile, er da noget

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

de har arbejdet med i mange år. Det er ikke nyt. Men hvis jeg får mulighed for at tale med eleverne eller forældrene er det ofte sådan, at de ikke rigtigt har mærket noget til det. Denne situation er blevet ganske tydelig for mig i forbindelse med TV2-programmerne ”Plan b” og ”Skolen – verdensklasse på 100 dage”. Jeg er slet ikke frelst i forhold til læringsstile – men ser det derimod som en metode blandt mange, når undervisningen skal differentieres. Læringsstilene kan således aldrig være målet i sig selv, men snarere udtryk for en pædagogisk metode med meget stor effekt.

TEMA om de mange intelligenser

Jeg er bestemt ikke tilhænger af ”the american way”, hvor man starter med at finde profilerne hos lærerne – oftest via on-line basserede oversatte amerikanske tests – for herefter at finde elevernes læringsstile – igen ved hjælp af oversatte on-line test – for måske at danne klasser bestående af børn med samme læringsstilsprofiler samt en lærer magen til.

nedenstående helt almindelige antagelser kun gælder for nogle børn – og slet ikke for alle. Børn der ikke kan forstå en mundtlig instruktion er mindre intelligente, end dem, der kan. Alle børn lærer bedst i veloplyste lokaler og beskadiger øjnene, hvis de arbejder i dunkel belysning.

Hvad ville Grundtvig mon have sagt til dette? Læringsstilene skal sættes ind i en skandinavisk kontekst. Det er det, jeg er optaget af – og har arbejdet på i 10 år. Den styrke, der ligger i, at børnene i en klasse har forskellige læringsstile og møder lærere med lige så forskellige stilarter, styrker tolerancen, respekten for forskelligheder i klassen – og det er meget værdifuldt. Igennem de seneste 10 år har jeg således i samarbejde med læringsstilsforsker Lena Bostrom og lærer og forfatter Mariane Schmidt forsøgt at sætte læringsstilen ind i en skandinavisk kontekst.

Alle børn lærer bedst, når de sidder på en hård stol ved et bord. Klasseundervisning er den mest effektive undervisningsform. Alle børn lærer bedst, når temperaturen i lokalet er omkring 22 C° Alle børn lærer bedst, når der er ro i lokalet. Børn, der ikke kan sidde stille er ikke parate til at lære. Alle børn lærer bedst, når stoffet gennemgås trin for trin.

Almindelige fejlantagelser om læring

Mere end 35 års forskning i læringsstile har vist, at

Ingen børn kan lære noget, hvis de sidder og spiser eller drikker imens.

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

TEMA om de mange intelligenser

Alle børn lærer bedst tidligt om morgenen. Forskningen har derimod vist:

Børn lærer på vidt forskellige måder. Nogle børn er god til at modtage en mundtlig instruktion, andre børn har det bedst med skriftlige instruktioner. En tredje gruppe har behov for konkrete materialer, medens en fjerde gruppe har brug for at have kroppen med. Det har intet med intelligens at gøre. Dunkel belysning får mange børn til at slappe af og føle velbehag, medens stærkt lys ofte stresser børnene og gør dem ukoncentrerede.

Børn lærer på vidt forskellige måder

Mange børn har svært ved at koncentrere sig, når de skal sidde på en hård stol i længere tid. De har brug for at bevæge sig, når de skal lære noget nyt. Nogle børn lærer bedst alene, andre lærer bedst i par. Nogle få børn lærer bedst i grupper eller ved klasseundervisning. Mange børn tænker og husker bedre, når de arbejder i et lokale med musik eller baggrundsstøj. Mange børn – især drenge- lærer bedst, når de har mulighed for at bevæge sig, mens de lærer. Mange børn har brug for at vide, hvorfor de skal lære det pågældende stof og de skal kunne se det nyttige i at lære stoffet her og nu, inden de er motiverede for at gøre det. En del børn har brug for at drikke eller småspise, hvis de virkelig skal koncentrere sig om at lære. Mange børn lærer bedst op ad dagen, og en del børn lærer faktisk bedst sidst på eftermiddagen eller om aftenen.

Hvordan ser du helst indlæringen foregå? Vil du først læse teksten, lytte til en forelæser, se det på video, tale og diskutere, eksperimentere eller opleve det i virkeligheden? Vil du have en omhyggelig detaljeret introduktion eller blot en oversigt af læreren? Har du krav til belysning, temperatur og baggrundsstøj? Vil du helst lære om morgenen, midt på dagen, om aftenen eller om natten? Har du behov for at bevæge dig af og til? Arbejder du bedre, hvis du får noget at spise eller drikke, mens du arbejder? Har du ønsker om, hvordan underviseren skal være? Når du begynder at overveje, hvordan din mest effektive indlæring skal foregå og hvilke behov, du har, forstår du sikkert, at alt dette handler om individuelle behov og om personlig stil. Stilles de ovennævnte spørgsmål til 30 personer, får du 30 vidt forskellige svar. Dette gælder både børn, unge og voksne.

Hvordan ser du helst indlæringen foregå?

Hvad der er vigtigt for hvert individ i indlæringsprocessen kaldes for: Læringsstile. Denne stil er individuel. Dermed ligger der her en stor udfordring for alle lærere som ønsker at hjælpe eleverne i læringssituationen på en hensigtsmæssig måde. Hvis hvert barn får mulighed for at arbejde på sin foretrukne måde, vil barnet lære mere, og måske ændre hele sin indstilling til uddannelse. Links: www.skolen.tv2.dk www.planb.tv2.dk www.svenderikschmidt.dk Facebookgruppen: læringsstile

Læringsstile – kort fortalt

Forestil dig, at du selv skulle tilegne dig et svært og nyt teoretisk stof. Det kunne være tysk grammatik, et nyt avanceret Computerprogram eller EU`s regler for import. November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Hva’ så Gauerslund? På Gauerslund skole var der godt gang i den for ca. 15 måneder siden, da vi deltog i projektet ”Skolen – Verdensklasse på 100 dage”. Projektet handlede om at ændre trivselen på en gennemsnitlig dansk folkeskole på blot 100 dage. Projektet gik ud på at bruge læringsstile som pædagogisk metode til at få børn i bedre trivsel og dermed også højne fagligheden

Af Magnus Te Pas, skoleleder Gauerslund Skole

Hvordan er det så gået på Gauerslund skole og hvad sker

Anerkendende test

der nu?

Vi arbejder meget på at teste børnene, hvor det også giver mening for dem. Vi bruger i høj grad før/efter test, som et værktøj til at sætte fokus på, hvad eleverne får med fra undervisningen. Før/efter test er et godt værktøj til at sætte fokus på, hvad eleven har lært og ikke det modsatte. Dette gør, at vi stadig kan have højt selvværd og trivsel hos vores elever, også hos dem der ikke klarer sig bedst i skolen. Vi sætter fokus på det, de får med fra undervisningen samtidig giver vi dem guidelines til, hvordan de kan nå videre med hjælp fra hjemmet eller lignende.

Efter projektets afslutning stod vi med en masse viden fra dette eksperimenterende udviklingsprojekt. Der var sket en masse udvikling på mange forskellige niveauer, som gerne skulle samles og forankres til et samlet udviklingsprojekt, som skolen kunne få mere udbytte af på sigt. En af de vigtigste ting, i forhold til vores udvikling samt den faktor der gør, at vi hele tiden skærper vores undervisning i forhold til elevgruppen er trivsels programmet ”god skole”, som er blevet en fast del af vores hverdag. Vi bruger ”god skole” som et anerkendende værktøj til at afklare, hvor der er udviklingspotentiale. Det bruges ligeledes i vores TUS samtaler, hvor vi bruger det til at finde fokuspunkter, som man skal/kan være opmærksom på som team. Vi laver mindst to trivselsundersøgelser om året.

Undervisningen i dag

Dagligdagen på Gauerslund Skole er i dag præget af læringsstile, men ikke bare læringsstile, vi bruger dem som et værktøj sammen med alt det andet, vi har i vores rygsæk. Trivselsmålinger og test af læringsstil giver os

Vi bruger ”god skole” som et anerkendende værktøj

Læringsstilstest

Vi tester stadig elevernes læringsstil en gang om året, det gør vi for at se, hvilken elevgruppe vi har med at gøre og for at afklare, hvilken ”kanal” eleverne bedst modtager på. Det giver et godt billede af, hvorledes vi skal have fokus på undervisningen i henhold til det enkelte barn. Dette værktøj giver os en overbevisning om, at bruge ”Mange måder at lære på”, som vi kalder udviklingsprojektet i Vejle kommune og som også ndbefatter læringsstile. 8

Mange måder at lære på

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

MÅNEDENS profil

værktøjer til at se, hvilken form for variation der skal laves i den enkelte klasse. Dette er medvirkende til, at vi laver meget mere variation i vores undervisning end vi gjorde før. Det gør også, at vi får fat i flere af de elever, som har de læringsstilskategorier, vi måske ikke har været de bedste til at ”fange” i vores undervisning, - nemlig de taktile og kinæstetiske børn, også kaldet ”røre” og ”gøre” børn.

Holder vi niveauet på Gauerslund

I forhold til trivsel ligger vi på samme niveau, som da vi afsluttede projektet. Der har været et mindre fald i trivselen, hvilket er meget naturligt, når man laver en hurtig indsats og sætter fokus. Vi har indhentet det tabte og ligger i øjeblikket på samme niveau. Vi forfølger hele tiden andre måder at lære på og laver variation, så flere elever inddrages og aktiveres i undervisningen. Det kræver meget hårdt og fokuseret arbejde.

Mere varieret undervisning gør, at vi får flere elever med og derfor vil eleverne også få større udbytte af undervisningen. Vi tvinger ingen børn til at være i værksteder, som passer til deres læringsstil, men laver værksteder hvor børnene kan cirkulere eller lave gruppearbejde, hvor de forskellige kategorier tilgodeses.

Der er gjort en utrolig indsats af personalet på Gauerslund skole. De har udviklet og været nygerrige på at ændre faktorer, som er medvirkende til at trivselen på skolen er blevet bedre, - og det er bestemt ikke så let, som det kan fremstå på tv.

Mere varieret undervisning gør, at vi får flere elever med

Om vi stadig holder de faglige resultater, må man vente med at se i TV2s opfølgningsprogram som kommer den 3. November 09.

Bevidsthed om læring

Eleverne er ret hurtigt blevet opmærksomme på deres egen læringsstil og under hvilke forhold de lærer bedst. Det gør at eleverne ændrer nogle små faktorer i forhold til undervisningen eller lektielæsningen, hvilket er medvirkende til, at de får mere ud af undervisningen. Mange intelligenser

Når der bliver meget variation i undervisningen, tilgodeses flere intelligenser og dermed får eleverne bedre udbytte af undervisningen. Det mærkes tydeligt på eleverne, at de trives bedre og at de bliver mere aktive i undervisningssituationen. Forhåbentlig vil det også på sigt afspejle sig i vore afgangskarakterer på skolen. Mange måder at lære på

Som før nævnt har vi ikke forlovet os med læringsstile, men bruger elementer som en del af viften i projekt ”Mange måder at lære på”. I øjeblikket er vi ved at lave et udviklingsprojekt omkring Cooperative learning, dette betragter vi ligeledes som et værktøj, der kan anvendes, når det giver mening. November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Flere intelligenser – også i SFO´en De senere års arbejde i skolen med teorier som ”de mange intelligenser”, læringsstile, classroommanagement, og cooperative learning har oftest været koncentreret omkring undervisningsdelen, og dermed ikke skolen som samlet virksomhed. Tages udgangspunkt i indskolingen, har undervisningsdel og fritidsdel kunnet opleves som to separate enheder, hvor lærere mellem klokken 8 og 13 stod for den faglige indlæring og pædagoger for socialisering i tidsrummet 13 til 17

Af Søren Spangby, SFO-leder Holsted

FO’en kunne, og blev af mange, opfattet som en ren pasningsordning tilknyttet skolen. Daginstitutionerne har på landsplan gennem de seneste år oplevet et markant kvalitetsløft gennem indførelsen af indholdsbeskrivelser, - en række beskrevne krav, herunder læreplaner. Et tiltag der først ses indført i SFO’erne som en obligatorisk del af det pædagogiske arbejde i år.

Et skridt på vej mod heldagsskole? Nej, men et ønske om helhed i skolen. Personalet i SFO’erne må gøre op med den rene fritidspædagogik, sende den konstante frie leg på pension og være medskabere af en samlet indskoling, hvor udgangspunktet netop er det enkelte barn eller børnegruppe.

Personalet i SFO’erne må gøre op med den rene fritidspædagogik

Jeg ser derudover et formaliseret samarbejde mellem undervisningsdelen og SFO’en som en helt naturlig del. Trods forskelle mellem faggrupperne, nogle nok reelle de fleste på et rent fordomsplan, vil der jo altid være et fælles omdrejningspunkt, - eleverne.

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

TEMA om de mange intelligenser

I denne indsats, opbygningen og udviklingen af én samlet indskoling, har arbejdet med Gardner’s ”mange intelligenser” været én af de teorier vi har anvendt. I Holsted SFO, har vi de sidste 4-5 år arbejdet bevidst med læreplaner som en del af det pædagogiske arbejde. ”De mange intelligenser” har været en naturlig del heraf.

I 2002 blev ønsket om styrket overgang fra børnehave til skole/SFO, forløberen til to udviklingsprojekter med brobygning som primære fokusområde. Bl.a. skulle en brugbar portfolio være en af grundstenene i projektet, - men også at der blev brobygget ikke kun til skolen, og dermed undervisningsdelen og klassens lærere, men også til SFO’en og pædagogerne. Kasper Larsen blev det fiktive barn med den eksemplariske portfolio. En skabelon til indholdet af portfolioen, sikrede at

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

skoler der modtog børn fra flere institutioner havde det samme grundlag for sammenlignelighed, da børnene ville være beskrevet ud fra ens kriterier.

Det var nødvendigt at kigge indad

Det har været vigtigt at skelne mellem ”Barnets Bog”, med billeder af familie, sommerhus, kæledyr ferieture o.s.v. og ”Barnets Bog” med et fast beskrevet indhold, der direkte er anvendeligt ved brobygningen og i det videre indskolingsforløb. Denne definition underkender ikke den gamle version med billeder o.s.v. men adskiller den tidligere bog i to udgaver. Billederne, malerierne og de tørrede blomster er dér hvor vi ser og fortæller barnets egen historie, og måske endda ser interesser eller spor vi kan arbejde videre med ved planlægningen af det pædagogiske arbejde. Den anden version eller Portfolioen, indeholder beskrivelser der anerkendende giver et nuanceret og bredt billede af det enkelte barn. Portfolioen indeholder bla. ”Den gode stol”, barnets læringsstil, ”min familie”, ”trin for trin” og ikke mindst en kompetenceprofil, lavet med udgangspunkt i ”de mange intelligenser”. At børnene ikke længere er ubeskrevne ved skolestart står i kontrast til tidligere tiders idé om stigmatisering ved medfølgende historier og beskrivelser. Tværtimod har den konsekvente brug af portfolio, skabt grundlag for langt bedre og sikker skolestart. Eventuelle tiltag kan iværksættes langt tidligere end hidtil. Portfolioen er med til at danne grundlag for klassedannelserne.

TEMA om de mange intelligenser

Det var nødvendigt at kigge indad, inden vi startede arbejdet med de mange intelligenser. Ikke alle var lige ajour og fortrolige med de seneste tendenser på området, så vi startede med os selv. Personalet fik gennemgået teorierne, og på denne baggrund fremstillede alle egne personlige beskrivelser og kompetenceprofiler. Vi gjorde hver intelligens arbejdsrelateret, så når en medarbejder havde beskrevet noget om en intelligens, - spurgtes efterfølgende: ”…og hvordan ses det så eller kommer til udtryk i dit arbejde med børnene…?” Alt det fremstillede materiale kunne laves til plakater og ophængning. Disse produktioner blev suppleret med illustrative plakater og andet materiale vi fandt hos Dafolo. Ud over indførelsen i teorierne, oplevede vi en større forståelse kollegerne imellem. Det blev tydeligt via den grafiske fremstilling, at vi havde forskellige dominerende intelligenser, -irritationsmomenter blev vendt til forståelse og anerkendelse. Der blev fokuseret på to områder, indretning og pædagogiske aktiviteter, velvidende at disse ville lappe ind over hinanden. Egentlig permanente fokusområder, men nu med en større bevidsthed om de intelligenser vi arbejdede med.

terier, evalueringsmetoder m.m. Gennem de intelligenser vi ønskede at arbejde med, planlagdes aktiviteter med udgangspunkt i disse. Det medførte stor skriftlighed, alt måtte sættes i system og skemaer for nøjagtigt at beskrive det vi ville udvikle/ styrke. Målgruppen kunne være årgangen, - oftest mindre grupper på 7-12 børn, måske endda på 2-3. Dette mest for at sikre de mest udsatte. Nu har vi lært at tænke intelligenserne ind som en naturlig del af arbejdet. De mest dominante intelligenser, kan ses som et potentiale til videre udvikling eller de intelligenser der er mindre dominerende kan styrkes for at øge disse. Begge ting ser vi som lige vigtige, og det er også vores opfattelse at kompetenceprofilerne skal justeres fx. én gang årligt, da de må opfattes dynamiske og altid under udvikling/ændring. Derfor må de pædagogiske aktiviteter og tiltag altid være det samme…

Nu har vi lært at tænke intelligenserne ind som en naturlig del af arbejdet

Fagligt oplevede vi et markant løft. Indretningsmæssigt begyndte vi at kategorisere papir, legetøj, beskæftigelse o.s.v. Alt blev sat i grupper og undergrupper - efter type, farve, størrelse eller lign. Synlige og tilgængelige for børnene. Aktivitetsmæssigt blev projekter planlagt med udgangspunkt i intelligenserne. Vi lavede indholdsbeskrivelser, handleplaner, succeskri-

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Giv dem en fiskestang – lær dem at fiske! En af de største udfordringer, vi har i dag, handler om at videreudvikle hele mennesker, der er forberedt på at indgå i et videnssamfund, hvor der stilles brede kompetencemæs-sige krav. Opgaven bliver, at skabe ligevægt mellem viden, færdigheder og værdier, både inden for det intellektuelle, det følelsesmæssige og det sociale

Af HELLE FISKER, pÆDAGOGISK UDVIKLINGSKONSULENT, FOREDRAGSHOLDER OG FORFATTER

Personlige og sociale kompetencer - fundamentet

At gå i skole handler ikke bare om kognitiv læring, men i høj grad også om at udvikle et spektrum af personlige og sociale kompetencer. Der skal udvikles karakter og opbygges fællesskab. Der skal skabes et godt værested, fordi et godt værested er et godt lærested. Der skal sikres en navigering mod opnåelse af indre personlig harmoni og gode sociale samspilsevner. Undervisning og læring er en social og følelsesmæssig praksis, og i en-hver faglig udvikling, er tilstedeværelsen af personlige og sociale kompetencer at be-tragte som grundforudsætninger. En styrket faglighed i undervisningen må nødvendig-vis gå hånd i hånd med udviklingen af elevens alsidige personlige udvikling. Udfordrin-gen bliver at få læring, personlig udvikling, kvalificering og socialisering til at blive begreber, der går i ét. Teorier som komplementerer hinanden

I mit arbejde som pædagogisk udviklingskonsulent har jeg haft et ambitiøst ønske om at være med til at skabe et professionelt udviklingsorienteret læringsmiljø, som er umid-delbart tilgængeligt for alle og som, med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, udvikler den enkelte ”bredt”. Mine bestræbelser har taget afsæt i teorien om læringsstile og teorien om De mange intelligenser - to teorier som komplementerer hinanden på for-nemste vis. Teorien om De mange intelligenser giver, forenklet udtrykt, svar på, hvordan mennesker er intelligente, mens læringsstilsteorien November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Fra et kommunalt udviklingsprojekt i Kolding kommune, hvor børnene i 1. og 2. kl. løser ”intelligens opgaver”(MI løb) Her løses en matematisk logisk opgave.

giver anvisninger på, hvordan mennesker foretrækker at tilegne sig læring. Begge teorier indgår i mit arbejde med børn og voksne - de mange intelligenser benytter jeg for at bevidstgøre børn/voksne om egne kompetencer og potentialer og læringsstilsteorien for at skærpe den enkeltes be-vidsthed om optimale betingelser i læringsprocessen. Læringsstilsteorien er således med 13

MÅNEDENS artikel

til at bevidstgøre den enkelte om, at der er en række forskellige faktorer, der har afgørende betydning for den enkelte i læringsprocessen.

Det handler ikke om at finde ud af hvor intelligent man er, men hvordan man er intelligent

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

MÅNEDENS artikel

De mange intelligenser

Teorien om De mange intelligenser er ideel at anvende som redskab til at finde frem til den enkeltes kompetencer og potentialer – det handler ikke om at finde ud af hvor intelligent man er, men hvordan man er intelligent. I arbejdet med De mange intelligenser ”flytter” man helt automatisk fra ”Fejlfinderup” til ”Anerkenderup” - fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. Man bliver ”ressourcespejder” - bekræfter, anerkender og respekterer den enkelte, så han/hun oplever succes.

”Noget af det vigtigste børn lærer i skolen er det de lærer om sig selv ” professor Howard Gardner

Find dine stærke sider – også dem du ikke troede du havde

Udgangspunktet for mit arbejde med De mange intelligenser er, at få et billede af den enkeltes kompetencer og potentialer for at koble disse med pædagogisk praksis. Men hvordan finder den enkelte frem til egne kompetencer og potentialer? Udviklingen af faglige og specielt personlige kompetencer er forbundet med en vis kompleksitet, og intet enkelt system kan indfange hele vores enestående individualitet. Som mennesker er vi hele tiden under forvandling og en ”360 graders” evaluering skal iværksættes, for at den enkelte bliver belyst fra forskellige vinkler. Siden 1984 har jeg, som lærer, haft fokus på udvikling af børn og unges personlige og sociale kompetencer. Jeg har i undervisningsmaterialet ”Min Selvbiografi”1 videregivet mine positive erfaringer, inspiration og idéer til, hvordan børn og unge kan få et nuance-ret billede af sig.

Fra et kommunalt udviklingsprojekt i Kolding kommune, hvor børnene i 1. og 2. kl. løser ”intelligens opgaver”(MI løb) Her løses en Rumlig visuel opgave.

• g ennemgå en tjekliste, hvor han/hun forsøger at forbinde egne erfaringer med intelligenserne, idet han/hun tager stilling til nogle udsagn. • fortælle hinanden, hvad de hver især er gode til. • løse en opgave og efterfølgende forklare, hvilken strategi man har anvendt. • udføre MI løb

”Døren til forandring åbnes indefra” fransk forfatter Jacques Chaize.

MI løbet giver den enkelte mulighed for at finde egne styrker inden for de mange intel-ligenser ved at arbejde med ”intelligensopgaver” Helt konkret løser de 5 opgaver inden for de 5 kognitive intelligenser dvs. 25 opgaver i alt. Hver opgave ”kalder” på en be-stemt intelligens, og den enkelte mærker inden for hvilke af ”intelligensopgaverne”, han/hun har sine ”styrker”. Efter at have været igennem ovennævnte fire aktiviteter

De unge introduceres for et repræsentativt udvalg af opgaver, som leder dem igennem en proces, der bl.a. giver den enkelte svar på, hvordan han/hun får kendskab til egne optimale betingelser for læring og inden for hvilke intelligenser, den enkelte har sine styrker. For at finde ud af, hvor man har sine styrker inden for de mange intelligenser, kunne man f.eks.: 1 ”Min selvbiografi”, 2. oplag 2005 - af Helle Fisker og Anette Knudsen. November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

MÅNEDENS artikel

har de fået et billede af egne styrker inden for de mange intelligenser.

Vi har, billedligt udtrykt; givet dem en fiskestang og lært dem at fiske!

Min selvbiografi

Når de har afsluttet arbejdet med paletten af opgaver, tegner der sig et nuanceret billede, som helst skulle tjene som værdifuld selvindsigt, der understøttet af en matchende prak-sis, kan blive en platform for den enkeltes fremtidige læring og udvikling. For at funde-re denne opnåede selvindsigt hos de unge til en platform, der kan danne basis for deres fremtidige læring og udvikling, skal resultatet af processen omsættes til et konkret produkt. Overskriften kunne være ”Min selvbiografi” - en dækkende overskrift for et pro-dukt, som i både form og indhold kan vise, hvor unik den enkelte er.

Fra et kommunalt udviklingsprojekt i Kolding kommune, hvor børnene i 1. og 2. kl. løser ”intelligens opgaver”(MI løb) Her løses en Kinæstetisk opgave.

Ved, som ovenfor beskrevet, bl.a. at give den enkelte indsigt i egne kompetencer og bevidstgøre ham/hende om egen læringsstil, bidrager vi til, at den enkelte bliver i stand til at tage medansvar for egen læring samt at håndtere deres liv i en verden, hvor der både er flere muligheder og flere faldgruber end nogensinde før. Vi har, billedligt udtrykt; givet dem en fiskestang og lært dem at fiske!

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Den kloge narrer den mindre kloge – men ikke sig selv!

Af Pernille Buch-Rømer

Intelligensbegrebet

I mit arbejde med at skabe forståelse for højt begavede børns anderledeshed og deres behov, er jeg gennem årene ofte blevet konfronteret med spørgsmål om, hvordan jeg definerer intelligensbegrebet. Velvidende, at dette stadig diskuteres langt ud over Danmarks grænser og at svarene afhænger af, hvem man spørger; er den enkelte lærers begrebsopfattelse efter min mening ikke desto mindre afgørende for elevernes muligheder for personlig udvikling og indlæring. Begrebsforståelsen er vigtig for at kunne handle korrekt, fordi det er, hvad vi gør i praksis, der er det væsentlige og hvis vi skal kunne dele vores erfaringer, er vi nødt til at have et fælles sprog.

En har et meget stort stykke logisk-matematisk

Hvis man forestiller sig den samlede intelligens hos en elev som en hel lagkage, så forsøger Howard Gardner at opdele lagkagen i ti stykker, svarende til ”de ti intelligenser”. Stykkernes størrelse varierer hos hvert enkelt barn, en har et meget stort stykke logisk-matematisk, et lidt mindre stykke krops-kinæstetisk og mange små stykker med henholdsvis musikalsk, spatial o.s.v. En November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

anden et rigtig stort stykke sproglig og et lille stykke intrapersonel og otte stykker nogenlunde lige store af resten. Howard Gardners beskrivelser af de forskellige intelligenser ser jeg derfor som en måde at forsøge at opdele elevens samlede potentiale i udviklede og mindre udviklede dele og navngive dem for at skabe overblik over elevernes forskelligartede indlæringsprofiler - ikke som et udtryk for, hvorvidt barnet er intelligent eller ej!

Alle børn besidder altså en lang række evner

Alle børn besidder altså en lang række evner, intelligenser, der ikke er statiske, men som kan udvikles i forhold til hinanden; stykkernes størrelser forandrer sig løbende i takt med lærens evne til at skabe muligheder for indlæring hos barnet under forudsætning af, at eleven er i trivsel og dermed også indlæringsparat. Men for at kunne skabe muligheder for ALLE elever i klassen, er det en nødvendighed at læreren gør sig klart, at nogle få elever har en langt større lagkage end flertallet, det er dem vi ofte kalder de intelligente. For at undgå begrebsforvirring synes jeg, at vi skal kalde dem de højt begavede. Med den store lagkage følger usædvanligt gode tænkeevner og det er netop de evner hos det højt 17

TEMA om de mange intelligenser

begavede barn, der bør ligge til grund for det niveaumæssige udgangspunkt i hele undervisningen. Lev Vygotsky sagde: ”Det er lige så omsonst at ville lære et barn, hvad det endnu ikke evner at lære, som at lære det, hvad det allerede kan selvstændigt”. I Danmark er vi gennem Folkeskoleloven forpligtede til at udfordre og stimulere alle elever i klassen. Det er derfor også nødvendigt, at man som lærer gør sig klart, at selv det største stykke logisk-matematiske ikke gør et barn højt begavet, hvis ikke det er skåret ud af en stor lagkage. For det er den anderledes tankegang hos det højt begavede barn, der skaber alle mulighederne og alle problemstillingerne i øvrigt. Det er dermed min påstand, at man med de rette muligheder og et barn i trivsel kan få mere fyld i lagkagen, så den vokser i højden, men man kan ikke gøre omkredsen større. Børn er født med en bestemt størrelse lagkage, svarende til det potentiale der kan udvikles i takt med, at man kan forandre forudsætningerne til gavn for både den enkelte elev og for samfundet. Men man kan ikke gøre et normaltbegavet barn højtbegavet.

Folkeskolen er efter min mening under positiv forandring

Intelligensdiskrimination

I 2002 gennemførte jeg en meget omfattende trivselsundersøgelse blandt godt 50 forældrepar til højt begavede børn. De fortalte nærmest enslydende historier om deres børns opvækst, børnehavetid, selvopfattelse, spiseog sovevaner, motorik, lege, fritidsaktiviteter, venskaber, karaktertræk, interesser, skolegang, skoleskift, generelle adfærd, kontakt med skolepsykologer og børnepsykiatrien, reaktioner fra andre børn og voksne m.m. Indholdet af besvarelserne om børnene var generelt meget bekymrende, men det var i særdeleshed stærkt foruroligende, at børnenes trivsel dalede markant i takt med, at de blev ældre.

Det blev begyndelsen til etableringen af Mentiqaskolerne, hvor de store lagkager, de anderledes tænkende børn, blev samlet. Virkeligheden for mange af de højt begavede elever i folkeskolen har i mange år været følelsen af diskrimination og en endeløs række af nederlag med manglende selvværd som tro følgesvend. Mangel på accept af deres anderledes adfærd og behov, fraværet af meningsfulde opgaver i skoletiden og udelukkelse fra det sociale fællesskab har længe haft konsekvenser for det enkelte barns selvforståelse. Gode analytiske evner er ikke en gave, når resultatet af analysen er, at man er forkert! Men folkeskolen er efter min mening under positiv forandring. Rummeligheden forandrer sig fra at være et krav i lovgivningen og et mål på den enkelte skole, til også at være et ønske også hos lærerne og et ønske om at få mulighederne for at lære hvordan. Det væsentlige er nu derfor at få kendskab til de metoder, der i tilrettelæggelsen og gennemførselen af undervisningen inkluderer alle eleverne. Denne forandring vil helt sikkert vise sig ikke kun at være til gavn for de højest begavede elever, men for alle elever. For når niveauet i undervisningen højnes, smitter det af på alle elever. Så lad os kalde en skovl for en skovl, lad os stå ved, at nogle elever er mere intelligente end andre, lad os acceptere dem og inkludere dem i undervisningen og dermed i fællesskabet. Så bliver vi alle lidt klogere. Fakta om Pernille Buch-Rømer •

Specialpædagogisk konsulent og foredragsholder

•

Rådgiver forældre og lærere om højt begavede børn

•

Udvikler af det pædagogiske idégrundlag bag Mentiqaskolerne

• •

Uddannet folkeskolelærer Kan kontaktes på pbr@mentiqa.dk eller tlf. 27 26 19 11

•

Læs mere på www.mentiqa.dk

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Interview med Knud Nordentoft Knud Nordentoft fortæller i dette interview om hvilke værdier, visioner og læringsgrundlag, der ligger til grund for og arbejdes med i Gentofte kommune. Synspunkterne tager udspring i Knud Nordentofts viden og erfaringer som forhenværende skoleleder og nu pædagogisk chef i Gentofte Kommune

Af Tine Østergaard i samarbejde med Knud Nordentoft

Knud Nordentoft blev uddannet lærer i 1978, har siden da arbejdet som lærer, viceskoleinspektør og skoleleder på forskellige skoler. Senest på Hellerup Skole. Han har bl.a. bred erfaring med formidling, kompetenceudvikling, organisationsarbejde og ledelse. I 2007 blev Knud Nordentoft ansat som pædagogisk chef i Gentofte Kommune, hvor han nu har sit virke.

Hvilke pædagogiske visioner præger dit daglige arbejde som chef for skole og fritid i Gentofte Kommune? KN: Det er vigtigt, at alle børn lærer mere i skolerne og det er også vigtigt at de trives godt. God trivsel er en forudsætning for at lære og god læring er ligeså en forudsætning for trivselen. Således er trivsel og læring hinandens forudsætninger, og de følges ad. Læringen, trivselen og udviklingen for hvert enkelt barn og ung i vore skoler, fritidsordninger og fritidscentre er vigtig. Hvilke erfaringer kan du bruge fra dine daværende job som skoleleder? KN: Jeg kan bruge mine erfaringer fra lærerjobbet og skolelederjobbet i andre kommuner. Og så har jeg desuden været leder af Gentofte Skole. Så min erfaring fra skoleledelse af 2 skoler i kommunen er bestemt en god ballast at have med sig. Og da jeg primært har mit virke i forhold til og sammen med skoleledelserne på vore 13 skoler, mener jeg at det er en fordel for mig – og forhåbentlig også for andre – at jeg har været tæt på. November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Mit fokus som skoleleder var børnenes læring og udvikling – dette fokus har jeg taget med mig. Hvad er din vigtigste rolle i forhold til grundskolerne i jeres kommune? KN: Min vigtigste rolle i forhold grundskolerne er at være ”oversætter” fra det politiske niveau til skolerne og omvendt. At være den chef der kan bære budskaber begge veje – og i øvrigt få det rigtige til at ske. Hvilke værdier sætter du højt i samarbejdet med lærere og skoleelever? KN: Læring og udvikling – og en kvalitetsforbedring af samme. Lærernes og pædagogernes opgave er at se børnene som mennesker, der alle er på vej til at udvikle deres kompetencer. Dét skal de voksne hjælpe til med – og hele tiden i anerkendende relation til andre. Det er da et helt unikt og værdifuldt arbejde, der for synes jeg at pædagoger og lærere har verdens vigtigste arbejde – og tilmed det bedste! Hvad er for dig et velfungerende læringsmiljø? KN: Et velfungerende læringsmiljø giver muligheder. Et velfungerende læringsmiljø er anerkendende. Et velfungerende læringsmiljø styrker kreativiteten og er udfordrende for børn såvel som for de voksne. Det 19

MÅNEDENS interview

er afvekslende og fleksibelt så det påvirker børns og voksne hjerner til det samme. Det virker stimulerende så læringsstrategierne kan udfoldes.

læring. -- der er fokus på sundhed og bevægelse. -- de møder kompetente og involverende voksne. -- de får tilpasse udfordringer, der stimulerer nysgerrighed og lyst til læring. -- de udforsker, eksperimenterer og undersøger.

Derfor synes jeg at pædagoger og lærere har verdens vigtigste arbejde – og tilmed det bedste! We are here for the kids!

Hvilket læringsgrundlag arbejder I med i Gentofte kommune? KN: Vi har et kommunalt læringsgrundlag og alle skoler har deres eget læringsgrundlag som spiller op til det kommunale. Nøgleord i vores læringsgrundlag er: -- Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre -- Mangfoldighed i børn og unges liv -- Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne -- Børn og unge har ret til en alsidig udvikling -- Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse Og vi definerer, at læring er et sted når børn -- aktivt arbejder med forskellige typer af praktiske og teoretiske problemstillinger og opgaver -- er i flow via dialog og opgaveløsning. -- løser konkrete opgaver sammen med andre -- har tid til at reflektere.

Hvor meget fylder alsidig læring og læringsstile på grundskolerne i Gentofte Kommune? KN: Det fylder meget – for undervisningsdifferentiering er et must for alle vore medarbejdere. Vi skal fange og udfordre hvert enkelt barn og hver enkel ung. Hvad er din mission med at være ansat som chef for skole og fritid i Gentofte Kommune? KN: Jeg er meget glad for mit arbejde som pædagogisk chef i Gentofte Kommune – det giver mening. Og så er jeg stolt over at kunne sige med en amerikansk kollega fra New York – we are here for the kids! Først når det er tilfældet lykkes vi!

Hvordan arbejdes der med elevernes mange intelligenser/ børns alsidige måder at lære på? KN: Igen vil jeg henvise til vores læringsgrundlag. Børn lærer bedst når -- de udfordres i et trygt, anerkendende og meningsskabende miljø. -- de oplever klare spilleregler i klassen. -- valget af de fysiske rammer understøtter den ønskede

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Mange intelligenser og musikfaget De senere år er intelligens blevet diskuteret i uddannelsessystemet for at inkorporere ny forskning i den pædagogiske praksis. Det sker for at udvikle skolesystemet, børnenes faglige og sociale kompetencer til gavn for fremtidens samfund

Af Agneta Mei Hytten og Jørgen Lekfeldt

idligere sattes intelligens lig med IQ. Skolesystemet var tilrettelagt med henblik på at styrke og fremme den boglige, logiske intelligens. Efter fremkomsten af Howard Gardners teorier om mange intelligenser1 og Daniel Golemans Følelsernes intelligens2, taler vi nu om EQ (emotionel intelligens), og hos Richard A. Bowell om SQ (spirituel intelligens) i bl.a. Visdomsprocessen3.

Hos Gardner skitseres 7 intelligenser, senere udvidet med 3: musisk, sproglig, krops-kinæstetisk, logiskmatematisk, visuel/rumlig/spatiel, naturalistisk, interpersonel, intrapersonel, opmærksomhed/koncentration, bevidsthed om eksistens/at filosofere. Perspektiver på de mange intelligenser4 rummer en grundig indføring i Gardners teori og dens muligheder, konstruktiv kritik og eksempler på dens praktiske anvendelse over en årrække på dansk grund. Kirsten og Kjeld Fredens udgav et undervisningsmateriale, som introducerede mange intelligenser og læringsstile på det musikfaglige område i bogen Musikalsk Odyssé5 og Hans Günther Bastian fremlagde resultater1 Howard Gardner: Frames of the Mind. The theory of multiple intelligences. Harper 1983 2 Daniel Goleman: Følelsernes intelligens, Borgen 2003-Emotional Intelligence, New York 1995 3 Richard A. Bowell: VisdomsProcessen, Aschehoug 2005

ne af et 5-årigt tysk forskningsprojekt Musik(erziehung) und ihre Wirkung. Sidstnævnte påviser den positive langtidseffekt af intensiv musikundervisning i skolen. Hovedkonklusionerne er, at musikundervisning gavner helheden i børns udvikling, ved at intelligens og koncentrationsevne øges. Deres sociale adfærd styrkes og der kan påvises positiv udvikling af øvrige hovedfag, med en større rummelighed til følge, en accept af det fremmede, en respekt for andre og deres evner, udholdenhed, kreative evner, fleksibilitet, ansvar for helheden og éns omverden6.

Den danske skole underprioriterer musikfaget

I Jon-Roar Björkvolds bog Det musiske menneske7 beskriver han, hvorfor det musiske menneske og den musiske intelligens har så stor betydning: ” Ingen sætter det musiske over styr uden samtidig at miste noget dybt væsentligt i sin egen menneskelighed. (…) Det handler om livsudvikling og leg, børn og børnekultur, skabende mennesker og musik, men også om pædagogik og skole, samfundsudvikling og politik”. Den danske skole underprioriterer musikfaget. Men musik er et fag, som er medvirkende til en stærk personlighedsudvikling og den styrker dannelse – selve skolens

4 Mogens Hansen, Per Fibæk Laursen og Anne M. Nielsen: Perspektiver på de mange intelligenser, Roskilde Universitetsforlag 2005

6 Hans Günther Bastian: Intensiv musikundervisnings betydning for børns udvikling, 2004 - Musik(erziehung) und ihre Wirkung: Eine Langzeitstudie an Berliner Grundschulen (Mainz 2000)

5 Kirsten og Kjeld Fredens: Musikalsk Odyssé. Barnets musikalske udvikling i teori og praksis. Folkeskolens Musiklærerforening 1991

7 Jon-Roar Björkvold: Det musiske menneske. Barnet og sangen, leg og læring gennem livets faser. Hans Reitzels Forlag 1992

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

TEMA om de mange intelligenser

erklærede mål. Beskæftigelsen med musik styrker intelligensudvikling, gør brug af mange intelligenser og er vigtig for dannelsen af det hele menneske. Det er til stor gavn for hele uddannelsesområdet, at der udvikles nye undervisningsmaterialer- og former, hvor musik indgår sammen med andre fag. Se septembernummeret af Skolen og www.vortidsmusik.dk, hvor vi omtaler forskningsprojektet Historien om Vor tids musik8.

I processen skabes kontakt til livsenergi og vrede

Vi vil her nævne fire cases som eksempel på anvendelsen af mange intelligenser og musikfaget, herunder sangens betydning for udvikling af selvværd, gennemslagskraft og livsglæde. Case A er en kvinde i slutningen af 20´erne som ved siden af sit akademikerarbejde ønsker at udleve sin drøm med en skuespilleruddannelse. Hun kommer til os med ønsket om at lære sang- og stemmeteknik, og det viser sig, at der bag de manglende resultater ligger en uforløst sorg fra et tidligere kæresteforhold. Gennem arbejdet med stemmen og følelsesforløsende terapi udvikler hun en stærk, klangfuld stemme, og hjertet heles gradvist gennem sange, der tematiserer sorgen og savnet. I processen skabes kontakt til livsenergi og vrede, der kanaliseres til øget og positivt selvværd. Case B er en ældre kvinde, der har hørt en af vores

koncerter med intuitiv, improviseret musik og ønsker at lære sin stemme at kende på dette grundlag. Hun har tidligere gennemgået et gestaltterapiforløb og er nået langt i sin personlige udvikling, men har været stoppet af en tidligere sanglærers ”dom”. Nu ønsker hun at finde ud af, hvad stemmen kan bruges til. I løbet af få timer vokser hendes glæde ved livet, hun bliver venligere og får mere mod på at realisere sine drømme og ændre på utilfredsstillende forhold i sine omgivelser.

Hendes mod øges og hun kaster sig ud i opgaver i skolen

Case C er en 9-årig dreng med adfærdsproblemer i skolen. Hans uro og stærke energi kanaliseres over i meningsfuld og kreativ aktivitet, en strukturerende undervisning giver rum for hans personlige udvikling, der hurtigt viser positive resultater i andre områder af hans liv. Han har rige musiske evner, skabende fantasi og evner for komposition og improvisation. Case D er en 11-årig pige, der brændende ønsker at synge, men ikke tør åbne munden alene de første måneder. Ved tillidsøvelser, tryghed og leg skabes et repertoire, der efterhånden styrker hendes selvudfoldelse og lyst til at komme ud af busken. Hendes mod øges og hun kaster sig ud i opgaver i skolen. Da vi opdager et stort teatertalent, kombineres sangen med rollespil og dialoger, og da hun får en veninde med til undervisningen, slår de sig helt løs, improviserer, digter nye sange og udvikler stor frihed til at ytre sig med stærke stemmer. Faktaboks Agneta Mei Hytten er indehaver af kulturvirksomheden Musica Art & MA-musik, og leder kulturarvs- og forskningsprojektet Vor tids musik, se www.vortidsmusik.dk. Jørgen Lekfeldt er komponist, cand.phil. i musik, teolog, Ph.D. og medstifter af Gruppen for Intuitiv Musik, se www.teomus.dk. Musica Art & MA-musik, TeoMus, Strandvejen 163, 3.th., 2900 Hellerup. Tlf. 39203108 – info@musicaart.dk, www.musicaart.dk, www.vocalsucces.com, JL@musicaart.dk, www.teomus.dk.

8 Forskningsprojektet Historien om Vor tids musik, www.vortidsmusik.dk

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

MÅNEDENS læserbrev

Betydningen af også at inddrage forældrene

Af Ingegerd Jenner Løth, skolelærer

in viden er, at man kan flytte både de dygtige, den store midtergruppe og de svagere elever, ved at inddrage forældrene, dvs. give dem viden og inspiration til læring hjemme.

Og jeg ved, at børn er forskellige, så derfor skal forældre også hjemme inspireres med forskellige ideer, som tilgodeser børn med forskellige intelligenser. Og det er det, som læringsbreve lægger vægt på. Formidling af læringsaktiviteter som bl.a. bygger på de mange intelligenser – til forældrene. Min erfaring er, at forældre skal have mange konkrete ideer, så de på forskellig vis kan støtte deres barn – både med bogstavindlæring, at lære at tælle, plusse, læse etc. Det er ikke nok bare at give forældre teoretisk viden om intelligenserne, de skal vide helt konkret hvordan de kan gøre brug af dem, hver gang, så flest mulige forældre kan være med helt konkret. Jeg har en 2. klasse i matematik og hver uge på forældreintra lægger jeg nogle små, konkrete ideer, som de kan bruge hjemme. Ud fra de ting vi arbejder med og

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

ud fra min viden om, at det er vigtigt at forældre får mulighed for at kunne støtte, da læring hjemme kan rykke børnene fagligt helt op til 25%. Det er ideer, jeg giver forældrene, men jeg fortæller dem også, hvorfor jeg gør det. Jeg har lige overtaget klassen, så det er også nyt for mig at gøre det sådan. Men jeg synes forældrene har taget det meget positivt. - Og selvfølgelig hopper og danser vi tælleremser, 2-tabellen, spiller banko, bygger titalssystemet af tæppefliser etc. Men forældrene er vigtige – også i denne sammenhæng, så de kan være med hjemme og lave sjove læringsting hjemme. Den side af sagen er der vist ikke mange som lægger vægt på. Jeg tror de mange intelligenser mest praktiseres af lærere i selve undervisningen sammen med børn. Hvis du vil vide mere så gå ind på: www.laeringsressource.dk

Sæt Skolen i Bevægelse! Skal øge indlæringsevnen Kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse! Begejstrede i 2009 en ekspert i læring og et medlem af Forebyggelseskommissionen ved at kombinere motion og læring. Kampagnen var så stor en succes, at den gentages i 2010

Af Christina Hoffmann, Kommunikationschef Dansk Skoleidræt

Om Sæt Skolen i Bevægelse! Sæt Skolen i Bevægelse! er en årlig tilbagevendende aktivitetsuge og konkurrence, der i 2010 afvikles inden for ugerne 15-20. I løbet af ugen handler det om at være aktiv mindst én time hver dag i timerne, i frikvartererne og til og fra skole. Vinderne findes ved lodtrækning blandt de skoler, hvor mindst 75% af skolens 0.-8. klasser har deltaget, og hvor eleverne samtidig har bevæget sig i gennemsnit en time om dagen.

Forskningen viser, at hjernen fungerer bedre, når mennesker har det godt. Hvis elever er i god fysisk form, vil de derfor typisk have lettere ved at koncentrere sig og dermed lære og huske bedre og blive opmuntret til at lære mere. Det gamle udtryk om ’en sund sjæl i et sundt legeme’ er så aktuelt som nogensinde før, siger forskningsdirektør på Universe Research Lab og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Hans Henrik Knoop. Han er begejstret for kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse! der i marts 2009 blev sat i verden af Nordisk

Kellogg’s og Dansk Skoleidræt og gentages i 2010. Kampagnen går ud på, at eleverne skal være aktive mindst en time i løbet af skoledagen - bl.a. gennem bevægelse i de ellers stillesiddende timer. Undersøgelser har nemlig vist, at fysisk aktivitet fremmer indlæringen. Det blev bl.a. understreget i to undersøgelser i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise.

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

DEBAT om bevægelse i undervisningen

I undersøgelserne gennemførte lærerne et kortvarigt Nytænkning af undervisningen dagligt motionsprogram med elever fra 0. til 4. klasse i Horne Skole deltog i kampagnen, og det betød bl.a. henholdsvis tre og 16 måneder. Motionsprogrammerne en helt ny måde at have historietimer på. I 6. klasse varede ca.15 minutter og blev afviklet i klasselokalet. rykkede timerne udenfor, hvor eleverne i grupper var Programmerne var sammensat således, at pulsen og fordelt over skolens areal. Her skulle de lave en histovejrtrækningen kom i vejret og bestod af aktiviteter riequiz om vikingetiden, dvs. hente spørgsmålene hos og lege, der ikke krævede, at man var omklædt eller læreren i midten af skolegården, finde svaret tilbage i benyttede særlige rekvisitter. Resultaterne fra under- gruppen og derpå løbe hen og aflevere svarsedlen i en søgelserne viste tydeligt, at de fysisk aktive børn blev kasse i skolegården. mere koncentrerede og engagerede i den efterfølgende ”Det er meget sjovere end at sidde og glo i en bog i boglige undervisning. klassen. Jeg har mere lyst til at gå i skole og lære noget De to undersøgelser er vigtige, idet de viser, at man på denne måde, for det er meget sjovere”, sagde Chrimed relativt simple midler – som Sæt Skolen i Bevæ- stian Pedersen fra 6. klasse på Horne Skole, da Dansk gelse! også bygger på - kan sikre, at børn får motion i Skoleidræt besøgte skolen under kampagnen. løbet af skoledagen og dermed gøre forudsætningerne I ugen før kampagnen havde klassen lavet en lignende for indlæringen bedre, siger generalsekretær i Dansk quiz om bronzealderen, men den foregik i grupper i Skoleidræt Steen Hjorth. klasselokalet. Det handler om at tænke anderledes. Vi er vant til at lave stillesiddende undervisning i et klasselokale, og Fysisk aktivitet fremmer indlæringen man skal da lige vænne sig til pludselig at tænke den med bevægelse, siger idrætslærer på Horne Skole Vibeke Munck. For at hjælpe lærerne på vej med nytænkningen havde Nordisk Kellogg’s og Dansk Skoleidræt i samarbejde med lærere fra hele landet udarbejdet mere end 40 øvelser som inspiration til bevægelse i de stillesiddende fag. Udover de mange forslag til øvelser i undervisningen indeholdt kampagnens inspirationsmateriale også forslag til lege i frikvartererne og mere bevægelse til og fra skole. Alle aktive minutter talte med i kampagnen, der også var en konkurrence om at bevæge sig mest.

I dag tvinger vi eleverne til at sidde stille for at modtage undervisning. Det er unaturligt

I tråd med anbefalingerne

Foto: Johnny A. Wichmann November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Den øgede aktivitet til og fra skole, i frikvartererne og i de boglige fag var netop nogle af de forslag, som Forebyggelseskommissionen i april offentliggjorde til en styrket national indsats på forebyggelsesområdet. Et af kommissionens medlemmer er derfor glad for kampagnen: ”Den ligger fuldstændig i tråd med det, vi i Forebyggelseskommissionen har tænkt i forhold til at få børn fra 0.-10. klasse til at være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen”, siger medlem af Forebyggelseskommissionen og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet Bjarne Ibsen. 25

DEBAT om bevægelse i undervisningen

Sæt gang i de stille timer Find masser af inspirationsøvelser på www.bevaegdignu. com under Sæt Skolen i Bevægelse! Se et par eksempler her: 1. Hop en tabel (for mellemtrinnet) Eleven skriver tallene med kridt i skolegården fra 0 til 20, 30 eller 40 afhængig af den valgte tabel. Tallene skal skrives på en række under hinanden med det største tal øverst, og så skal tabellen hoppes: Begynd stående med begge ben på 0 og hop med et ben på de tal, der ikke er med i tabellen, og med begge ben på de tal, der er med. Eleven kan sige tallene højt, mens han/hun hopper, men efterhånden kan eleven nøjes med at sige de tal, der er med i tabellen. Se øvelsen på video og find variationer til øvelsen på www. bevaegdignu.com

Foto: Johnny A. Wichmann

Han mener dog, at der skal mere til end kampagner. I dag tvinger vi eleverne til at sidde stille for at modtage undervisning. Det er unaturligt. Mennesker er skabt til at være i bevægelse, så derfor skal vi have brudt den traditionelle tankegang. Jeg håber, kampagnen kan fremme, at skolerne, og for så vidt også SFO’erne, bliver forpligtet til at sørge for, at børnene er fysisk aktive i mindst én time hver skoledag, siger Bjarne Ibsen.

2. En levende historie (for indskolingen) Formålet er at styrke eleverne i at skrive enkle, fiktive tekster og at udtrykke sig med et kropssprog. Sæt eleverne til at skrive en lille historie i grupper af fem personer. I historien skal indgå en masse ”gøreord”, eksempelvis hoppe, vippe, løbe, gå, danse, svinge, snurre o.s.v. Historierne afleveres til læreren, og herefter læser en elev eller lærer historien højt, og eleverne ”gør” ordene efterhånden som de dukker op i historien. Eksempel på en historie: ”En dag for mange år siden boede der en lille nisse på loftet af en skole. Den lille nisse elskede at hoppe. Børnene på skolen kunne høre, når den lille nisse larmede, de kløede sig i nakken, kiggede op mod loftet og snurrede lidt rundt på stolen for at se, hvem det var, der larmede”.

Tilmeld jer Sæt Skolen i Bevægelse 2010! Tilmeld jer vores nyhedsservice på Sæt Skolen i Bevægelse! og få nyt fra projektet direkte i din mailboks. Gå ind på www. saetskolenibevaegelse.dk og tilmeld jer denne service.

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Det eksistentielle landkort I et samfund, der i stigende grad synes at hylde ydre succes, kan man i TV programmer som DR1´s ”X-factor” blive vidne til håbefulde unges store skuffelse, når dommerpanelet på kontant vis har slukket deres stjernedrømme. Måske afspejler de meget ambitiøse unge noget tidstypisk? Tine Bryld har udtalt, at de unge i dag har travlt med at finde ud af, om de er gode nok. Frem for at finde ud af, hvem de er.

Af Niels Hansen

Niels Hansen er oprindeligt uddannet HA fra CBS, hvor han senere læste matematik-økonomi (Cand.merc.mat) og teoretisk statistik ved KVL, Landbohøjskolen. Senere har Niels været mere optaget af filosofi bla. som aktiv i Filosofisk Debatforum, hvor han er medforfatter til essaysamlingen:”Mod strømmen - kritiske essays om videnskab og samfund”.

Tine Brylds iagttagelse leder frem til spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at finde ud af, hvem man er? I en kronik giver forfatteren Ole Grünbaum et meget godt svar:” Der er kun én person, du med sikkerhed skal leve hele livet sammen med fra fødsel til død. Og det er dig selv. Så hvis du ikke mener, at det er verdens bedste deal, så har du et problem!” Grünbaums udsagn er selvfølgelig en spidsformulering, da vi alle nok kan finde fejl og begrænsninger hos os selv, som vi helst var foruden. Så ud fra en mere jordnær betragtning bliver kunststykket måske mere at kunne forsone sig med egne begrænsninger, såvel som at erkende sine muligheder og potentialer. Spørgsmålet om ens identitet - at finde ud af, hvem man er - behøver ikke altid at være så ligetil. Drømme, forventninger og ambitioner kan stå i vejen for et mere

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

sandt billede af sig selv. Såvel egne som omgivelsernes forventninger spiller ind. Og drømme, herunder selvbedraget, kan have en funktion, med henblik på at holde den gående under for megen modgang, eller blot for at bringe lys ind i en grå hverdag. Netop pga. denne funktion har man nok de drømme og det bedrag, man på det givne tidspunkt har behov for. Blot bedraget ikke bliver for massivt, da skuffelsen kan blive for stor, når konfrontationen med realiteterne ”hiver luften ud af ballonen”. Derfor er det ligeså relevant at lære sig selv at kende, som at kortlægge den omgivende verden. Billedligt talt kan man sige, at man former sit eksistentielle landkort, der skal laves nogenlunde realistisk, hvis man vil undgå for ofte at løbe panden mod en mur. Eller komme til at gå for mange besværlige omveje. Dette selvom vi alle har brug for vores løgne – noget selvbedrag hører med til livet. Når den franske aforisme forfatter La Rochefoucauld skriver, at ingen kan betragte, hverken solen eller døden med ufravendt blik, kunne man tilføje, at ingen kan betragte sig selv med ufravendt blik. Med andre ord, ingen kan være 100% gennemsigtig for sig selv.

DEBAT om at kende sig selv

Livet har det heldigvis med at byde på nye muligheder og værdier, nogen gange fra uventet kant. Herved kan behovet for bedraget svinde og muligheden for at komme videre på mere sand vis øges. Som I DR1´s ”X-factor” er skuffelsen og nederlaget efter en tur i Blachmans ”vridemaskine” måske ikke tilstrækkeligt til at kvæle en stjernedrøm. Først når man finder ud af, at det mere beskedne ønske om en tilværelse som musikpædagog eller noget helt tredje vil være mere givende samt matche egne evner bedre, kan stjernedrømmen måske aflives.

At finde ud af, hvem man er - behøver ikke altid at være så ligetil

For at vende tilbage til landkortsmetaforen, må man konstatere, at skabelsen af det eksistentielle landkort ikke altid er nemt, da dets genstand er i stadig forandring. Både personen selv som omverdenen forandrer sig hele tiden. Ændringer i personen selv eller i omverdenen kan åbne nye døre, gøre drømme mulige eller aflive andre. Det der først tager sig ud som en genvej til en god tilværelse, kan senere vise sig at være en blindgyde. Pontoppidans klassiske udviklingsroman: ”Lykke-Per” er en god fortælling om et menneske, hvis liv beskriver en stor omvej, til han afslutningsvis ender med at finde sig til rette med en beskeden tilværelse som vejassistent i Nordjylland. Som ung præstesøn fra landet rejser han til København for at uddanne sig til ingeniør med ambitiøse drømme om at realisere et storstilet projekt for handel og industri. Romanen foregår i tiden omkring århundredeskiftet, hvor den industrielle revolution sætter sig igennem herhjemme.

Datidens helt er ingeniøren, som muliggør de teknologiske fremskridt, som den moderne verden skal basere sig på. I modsætning til i dag, hvor heltene for en del unge er medieverdens kendisser eller pop stjerner, som giver næring til deres drømme og ambitioner. I løbet af fortællingen kommer Lykke-Per ud for en del hindringer både af indre og ydre karakter. Måske mest af indre art. Han har svært ved at finde sig til rette i de sammenhænge, han havner i. Og ender med at opgive sit store ingeniør projekt, og forlader til sidst også sin familie, for at leve en asketisk single tilværelse på landet. Ifølge visse fortolkere er det først der, at Lykke-Per bliver lykkelig, da denne tilværelse så at sige matcher hans personlighed. Det er bl.a. pga. hans anlæg for tungsind, at han forlader sin familie. Han er bange for at smitte sin søn med dette.

I modsætning til i dag, hvor heltene for en del unge er medieverdens kendisser eller pop stjerner

Lykke-Pers livsløb kan ses som en orienteringsproces, hvor han lærer sig selv at kende, og ender med at vælge en tilværelse, hvor han bedst kan trives, som den han nu engang er. De fleste vil nok opfatte romanens afslutning som trist, da han forlader familien pga. tungsind, og indretter sit liv bl.a. ud fra denne begrænsning. Men temaet om at måtte gå nye veje, både for at kunne forsone sig med sine begrænsninger og for at finde nye værdier, der for ham er mere sande eller ægte, kan nok bruges af mange. Livet handler ikke kun om at tilpasse sig de vilkår, som tilværelsen byder, men også om at søge at indrette sin tilværelse efter sin personlighed.

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Effektive Professionelle Fællesskaber Skolen er til for børnenes skyld, opgaven er at skabe vilkår for, at de bliver dannet og uddan-net til demokratiske borgere. Det gør vi ved at skabe så optimale vilkår for faglig, social, kul-turel og personlig læring som muligt – og et væsentligt element i disse vilkår er udvikling af professionelle fællesskaber

Af Grethe Andersen, skoleleder på Vester Mariendal Skole

Grethe Andersen er skoleleder på Vester Mariendal skole Aalborg. Medlem af formandskabet for Skolerådet. Medlem af bestyrelsen Danmarks Evalueringsinstitut. Forfatter til ”Anerkendende Skoleledelse”, Dansk psykologisk forlag

Forskningen viser, at effektive professionelle fællesskaber giver læreren mulighed for at lære og opdage nye læringspotentialer hos eleverne, og giver læreren mulighed for at implementere ny undervisningspraksis i klasseværelset. Det understreges således, at de professionelle fællesskaber skal understøtte en læringskultur, der ikke kun fokuserer på eleverne, men også på læreren selv. Det er vigtigt, at lærerens egne ideer om undervisningen kritisk, men konstruk-tivt konfronteres af andre lærere. Læreren skal med andre ord være villig til fortsat at udvikle sig og lære igennem hele arbejdslivet.

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

At lede en skole er en kompleks opgave

Skoleledelsen skal tage ansvaret for undervisnings- og arbejdsmiljøet på sig ved at skabe vilkår for et godt professionelt læringsmiljø på skolen. At lede en skole er en kompleks opgave. Skoleledelse har betydning for, hvordan den enkelte skole arbejder fagligt, pædagogisk og kollegialt, og for hvordan skolen fungerer i forhold til omverdenen. Ligesom det er muligt fx at finde karakteristika for hvilke former for ledelse, der sikre effektivitet, gode resultater og en attraktiv arbejdsplads. Begrebet effektiv er relativt nyt i dansk skoledebat. Begrebet opleves som havende en negativ valør, specielt når det anvendes som omkostningseffektivt. Hvis man derimod

DEBAT om ledelse på mange planer

taler om en god skole, vil der være mange tilhængere. Man skal kunne, ville og turde tage ledelse på sig såvel Men hvorfor ikke have fokus på effektive møder, ef- som udpeget leder, som leder af klas-serummet, som lefektiv undervisning og effektiv ledelse? For at det lykkes, der af børnenes læringsmiljø, som mødeleder, teamleder er det afgørende, at lærerne også besidder kompetencer – samt leder af egen professionelle faglige udvikling – og til at være del i en udviklende læringskultur. Det un- arbejdstid. Alle har et ansvar – lederen har et sær-ligt derstreger nødvendigheden af, at lærerne besidder gode ansvar. Ledelse, medledelse og selvledelse er vores tids kompetencer inden for evaluering, både af eleverne, bud på, hvordan vi skaber en attraktiv arbejdsplads men også af egen praksis og af andre lærere. præget af kreativitet, gå på mod og engagement. Den store udfordring er svaret på spørgsmålet: Hvordan kan man lede medarbejderne så de bliver autonome medleMan skal kunne, ville og turde tage ledelse på sig dere? Den lærende reflekterende og anerkendende leder skal som dialogskaber formå at skabe vilkår for læring på alle niveauer, og skal i sidste instans som hovedanTeamledelse, teamdannelse og teamudvikling er centralt svarlig for skolens virksomhed også sikre kvaliteten i i udvikling af professionelle fællesskaber. Teamsamar- undervisningen, og at skolen lever op til folkeskolens bejdet og teamudviklingen bør ses som en træning i at formål og de kommunale handleplaner. opbygge tilhørsforhold frem for enighed. Det er samtidig ikke muligt at arbejde med forandring uden at have et forandringssprog. Uddannelse og den indsigt vi får i teoridannelser og teorier er i dag af overordentlig stor betydning. Såvel medarbejderens som lederens legitimitet ligger i det at kunne agere i spændingsfeltet mellem teori og praksis – det er i sig selv forudsætningen for overhovedet at tale om professionalitet. Med teoretisk indsigt flyttes opgaver, udfordringer og pro-blemstillinger billedligt talt til et felt, der kan analyseres. Ledelse er imidlertid ikke længere alene en position, man er ansat til. Ledelse er også en tilgang, der skal gennemsyre organisationen: -- Klasseledelse – ledelse af klasserummet -- Mødeledelse – børnemøder, forældremøder, personalemøder, teammøder -- Selvstyring, selvledelse – medledelse -- Teamledelse -- Spidskompetente vejledere/superbrugere

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

KRYDS & TVÆRS

Som pynter på noget

Regelsæt for gruppe

Adam & ...

Nøgent

Smal vej

Legemsdelen

Elektrisk ladet atom

Ikke stemt

Rodet sted Model af Citroën 15-18-4

Udråbsord

Køretøj

Ærlig Opfører

Pyntegenstand 1-12-4-18-5

Møbler

Længere digt

13-5-19-20 Fordærvet Butik med

Spidst redskab

lægemidler Bekymring

Dyrs fod

Vejleder

Ikke stegt

Planter

Hunde-lyd

Drengenavn

Idioter

Vind fine øreringe fra www.sofiesmykker.dk

SOFIE SMYKKER

eller fire entrébilletter til:

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15

Løsningen sendes til: Navn:______________________________ Månedsmagasinet Skolen Postvej 3 Adresse_____________________________ 4654 Faxe Ladeplads Mrk.: KRYDS & TVÆRS, november

Indsend løsningen af september-måneds KRYDS & TVÆRS inden den 10 december 2009 og vær med i lodtrækningen om øreringe fra sofiesmykker.dk - eller 4 entrébilletter til TIVOLI

Stort tillykke til sidste måneds vindere: Karina Jensen, Odense Ursula Ljungqvist, Brøndby Strand Forhindrede Bagerst på skib

Mishandle

Identiske

Pille

Pudse næse

Irsk gruppe

Stilart indenfor jazz

Redskab

Tiffredsstille sig selv Respektere

E Klub

Danne ar

Græsk H

Psykolog

4-5-18-9

Lydord Ikke øst

Velbekomme

Spise

A Nationalitet

B O

Bagsiden af mønt Navn

Nedbør

Besiddere

Tysk for is

4-15-18-919-11

Kom . .

Alene

Fjernede

Række

Den indvendige bagside

En testfabrik, der producerer facts fremfor læring Klar, parat, svar. Kravet om bedre og bedre Sats-resultater har betydet en eksplosion af prøver i det britiske skolesystem. I dag tager de britiske skoleelever i gennemsnit 70 test i løbet af deres skoletid. I dag diskuterer man, om testregimet har ødelagt elevernes faglighed og glæde ved at lære. Kilde: Information.dk

Elever vil give skoler karakterer Det skal være slut med, at det kun er skolen, der bedømmer eleverne. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er ikke afvisende. Det skal være slut med, at det udelukkende er skolen, der bedømmer elevernes præstationer med karakterer og udtalelser. Nu skal eleverne også vurdere, hvordan skolen klarer sig inden for en række områder. Og elevernes bedømmelse skal offentliggøres på skolernes egen hjemmeside. Det foreslår i hvert fald skoleelevernes egen organisation, Danske Skoleelever (DSE), der fik ideen ved at kigge hen over Nordsøen på de engelske universiteter. Kilde: Berlingske Tidende

Læring via it og kropslig aktivitet – på samme tid Oplægsholderne stod i kø for at fortælle om de vigtigste indsatsområder for brugen af it i undervisningen. Et af budskaberne var, at koblingen mellem fysisk aktivitet og brugen af it skal opprioriteres. It og fysisk aktivitet skal følges ad i undervisningen. Det var hovedbudskabet i professor Kaj Grønbæks velbesøgte foredrag ved Uddannelsesforum 2009, hvor han fortalte om de nyeste forsøg med brugen af it i undervisningen i Danmark. I samarbejde med kollegerne på Centre for Interactive Spaces, skoler og dele af det århusianske erhvervsliv har han blandt andet udviklet et biologiforløb, hvor eleverne ved hjælp af mobiltelefoner, grafiske tags i naturen og videodokumentation lærer om søer, åer og vandløb. Kilde: Uvm.dk

Halvdelen af skoleeleverne oplever dårlige toiletter Det skal være slut med uhumske toiletter på skolerne, lovede daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2008. Men det er det ikke, hvis man spørger skoleeleverne. 48 procent af skoleeleverne fra 4. til 10. klasse siger i en ny undersøgelse, at toiletforholdene på deres skole ikke er i orden. Klamme og ulækre toiletter Børnene mener ikke, at deres skoletoiletter er tidssvarende. Eleverne klager over, at toiletterne er klamme og ulækre, at de ikke kan låse døren, at der mangler sæbe og at man ikke kan gå på toilettet i fred, siger Ole Juhl, centerleder på Dansk Center for Undervisningsmiljø, som står bag undersøgelsen. Kilde: DR1

November 2009 - NUMMER 7 ÅRGANG 15