Magasinet Skolen, oktober 2010 by Magasinet Skolen

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

Månedens tema:

Børn & Skilsmisse Den lykkelige skilsmisse er en saga blot af Katinka Hyllested Når børn ville ønske, det kunne være anderledes af Anna Prip Brandt Skilsmisseprojekt: Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel af Lene Bagger og Lisbeth Hûbertz

Månedens artikel:

Der er ikke noget, der hedder ”delebarn”! af Eva Maria Knudsen

Månedens interview:

Interview med Renée Toft Simonsen om skilsmisse af Anna Prip Brandt

DEBAT:

Små ændringer – store forandringer af Hanne Kidde og Jon Jensen Humor kan skade et godt venskab af Susanne Preisler

TEA effektiv & tilpasset SFO’en Det betaler sig

Som et led i digitaliseringsstrategien og med formål at få digitaliseret og reduceret de administrative opgaver samtidig med, at overblikket bliver synliggjort for forældre og medarbejder. Læs mere på www.tabulex.dk

Skolen

Magasinet Skolen ISSN: 1901-1628 www.skolemagasin.dk

Oktober 2010

Redaktør Tine Østergaard

Næste udgivelse December 2010

Fra redaktøren:

Børn og skilsmisse Grafisk tilrettelæggelse Creativ Momentum

TEMA artikler 6

Forsidebillede Colourbox

Den lykkelige skilsmisse er en saga blot

af Katinka Hyllested 10

Illustrationer Pia Olsen / www.piaolsen.com

Når børn ville ønske, det kunne være anderledes

af Anna Prip Brandt 13

MÅNEDENS artikel: Der er ikke noget, der hedder ”delebarn”!

af Eva Maria Knudsen 16

Skilsmisseprojekt: Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel

af Lene Bagger og Lisbeth Hûbertz Forlag og annoncesalg Magasinet Skolen Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 4844 2042 www.skolemagasin.dk grafik@skolemagasin.dk

af Anna Prip Brandt 22

At sidde på eller mellem to stole

af Erik Sassersen Møller 26

Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

MÅNEDENS interview: Interview med Renée Toft Simonsen om skilsmisse

MÅNEDENS kommentar: Folkeskolens succes

af Grethe Andersen DEBAT artikler 28

Små ændringer – store forandringer

af Hanne Kidde og Jon Jensen 31

Humor kan skade et godt venskab

af Susanne Preisler Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit ...

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

Er folkeskolelærere mere sarte end andre mennesker?

af Lars Hartung Honoré 37

Brug forældremøderne aktivt i trivselsarbejdet

af Det Kriminalpræventive Råd

Børn og skilsmisse

Tine Østergaard Redaktør

Denne måneds tema handler om ”Børn og skilsmisse” og vi har mange vigtige og interessante artikler med i denne oktober udgave. Katinka Hyllested fortæller om ”Den lykkelige skilsmisse er en saga blot” understøttet af Margrethe Brun Hansen. Anna Prip Brandt leverer en artikel med titlen ”Når børn ville ønske det kunne være anderledes”, som fortæller om børns sorg i forbindelse med forældres skilsmisse. Fra Anna Prip Brandt har vi også Månedens interview med Renée Toft Simonsen. Renée fortæller bl.a. om sin rolle som værende plus forælder.

lektor Hanne Kidde og lektor Jon Jensen fra University College Lillebælt. Vi har debat om, hvorvidt humor kan skade et godt venskab af Susanne Preisler. Vi får også Lars Hartung Honorés tanker med på vejen, om hvorvidt folkeskolelærere er mere sarte end andre mennesker? Den sidste artikel er fra Det Kriminalpræventive Råd og handler om forældre og trivselsarbejde i klassen. Tilbage fra redaktionen er der blot at ønske alle et dejligt efterår og selvfølgelig rigtig god læselyst.

Månedens artikel ”Der er ikke noget der hedder delebarn” er af Eva Maria Knudsen, som giver os Helle og Lars´ beretning om, hvordan de har indrettet sig med deres børn efter skilsmissen. Lene Bagger og Lisbeth Hûbertz fortæller om deres skilsmisseprojekt for børn med alvorlige tegn på mistrivsel. Erik Sassersen Møller fortæller i sin artikel, hvordan vi som voksne bedst kan støtte et barn under skilsmisse, han sætter også fokus på den sorg som udløses, når mor og far går fra hinanden. Månedens kommentar er af Grethe Andersen. Hun giver en kommentar med på vejen om ”Folkeskolens succes”. Udover Månedens kommentar har vi debat artikler om små ændringer – store forandringer af 4

Cesky - Action kr. Cesky RajRaj - Action Berlin fra kr.kr. Prag kr. Prag eller ski) Cesky Raj (Action fra kr.kr.kr. Berlin Berlin kr. Prag 6 dg./3 nt. Tyskland - naturcamp fra kr. kr. Tyskland - naturcamp kr. Krakau Tyskland naturcamp fra kr. kr. Krakau kr. Krakau 6 dg./3Warszawa nt.Warszawa fra kr.kr.kr. Budapest kr. Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr.kr. Budapest NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! Budapest 6 dg./3 NYT!nt.VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!fra kr.

1.335,1.335,770 1.055,1.055,1.335 1.110,1.110,1.055 1.110,1.110,1.110,1.430 1.110,1.125,1.125 1.125,1.110,1.125 1.110,1.110

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON! tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15 Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

PROFESSIONAL WATER SOLUTIONS

Husk at drikke vand – hver dag!

Drikkevandskølere fra Waterpoint. Send os en mail på info@waterpoint.dk eller ring til os på telefon 7020 4656.

River kr. 4.995,ekskl. moms og forsendelse

Niagara Tower kr. 9.995,- ekskl. moms og forsendelse

Waterpoint · telefon: +45 7020 4656 · mail: info@waterpoint.dk · www.waterpoint.dk

WP053 Skoleblad annonce 190x277.indd 1

13/10/10 15.25

Den lykkelige skilsmisse er en saga blot I 2002 udkom en amerikansk bog på dansk. Det er Myten om den lykkelige skilsmisse af blandt andre den amerikanske psykolog og forsker Judith Wallerstein. Den danske psykolog Margrethe Brun Hansen, som de fleste af os bedst kender fra bogen De kompetente forældre og TV2’s udsendelser Forældre forfra skrev forordet tilbage i 2004. Myten om den lykkelige skilsmisse var skelsættende i måden vi opfatter skilsmisse og skilsmissebørn på. Og den er stadig aktuel. Her fortæller Margrethe Brun Hansen hvorfor

Af Katinka Hyllested stifter og chefredaktør af www.skilsmissen.net

Der findes ikke en ideel skilsmisse, siger Margrethe Brun Hansen meget klart denne sommeraften, men hvis der gjorde, ville den handle om børnene. Som for Judith Wallerstein og hendes forskerhold er skilsmissebørnene i centrum, når det handler om at tage hånd om far og mors skilsmisse. Masser af mennesker i krise besøger hver uge psykologen for at få hjælp til det, der måske

er den største krise i deres voksenliv. Mange af disse mennesker er selv skilsmissebørn. Og heldigvis har vi rykket os, siden den amerikanske forskning nåede danske boghandlere. Børn i dag og deres forældre er blevet meget bedre til at tale om det, der er svært. Barnet som selvstændigt individ

Det er netop det, det handler om: At tale, forstå og sætte sig i børnenes sted. Og når man så selv står i ægteskabsforlis til op over begge ører, så kan det altså være lidt af en mundfuld. Derfor forklarer Margrethe Brun Hansen også, at det gode ved bogen om myten er, at den både behandler barnet adskilt fra de voksne og samtidig gør op med, at skilsmissen er en midlertidig krise. Det er ikke rigtigt, at barnet også bliver glad, når far og mor er videre i livet med nye kærester. Det gør barnet ikke! -Det kan sagtens gå rigtig fint og nu ligger ham mors nye, sjove kæreste inde i sengen. Men når han så stadig gør det 2 måneder efter, begynder de at forstå, at han ikke er på besøg længere, og så begynder problemerne, siger hun. Margrethe Brun Hansen fokuserer på, at når vi netop ser barnet som et selvstændigt tænkende individ - og hvilke forældre tror ikke de gør det, men dér er bogen stof til eftertanke - så tager vi også skilsmissen som psykologisk krise alvorligt og giver barnet den plads det fortjener. Børnene bliver altså skilsmissebørn for livet - de er det også, når de selv bliver voksne, gift, får børn og måske skilt, finder en ny kæreste med flere børn og måske får nye børn. Margrethe Brun Hansen. Fotograf: Carsten Lauridsen

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

TEMA om skilsmisse

Børn er loyale - voksne skilsmissebørn skal kæmpe

barns forelskelse. Og det er derfor fars og mors brud altid vil være en smerte hos barnet.

Det, der er så vigtigt at forstå hos børnene ligger i loyaliteten og dét at elske. For når for eksempel far får en ny kæreste, så forventes barnet at elske hendes børn, fordi det vil far så gerne. Så bliver han glad. -Og se hvor Barnet bliver ikke skilt, det bliver delt går det også bare godt, tænker far og hans nye søde -Når vi bliver skilt, gør vi op med den kvinde eller mand, kæreste, børnene traller rundt ude i haven og senere vi var gift med. Men det gør børn jo ikke. Et barn vil kan de voksne kigge på hinanden og sige: -Ja, hun fik aldrig gøre op med sin far eller sin mor. Det er det, der jo også en fin uddannelse, vi klarede det godt. Men er så fantastisk ved børn. De elsker deres forældre og børns lykke er meget naiv. Og det rigtige er, at far og er så fantastisk solidariske. Det er helt utroligt, og vi mor bliver sammen, og når det så ikke lykkes, så vil der burde være dem dybt taknemmelige. Fordi en far og en være en smerte. Hvis der så oveni købet forties mange mor får virkelig noget forærende fra deres børn. ting, fordi det gør så ondt at tale om med sine børn, så -Derfor er det også svært, når man to år efter skilsmissidder de voksne skilsmissebørn ofte i situationer, hvor sen møder kærligheden igen. Så bliver det hårdt, for så det er så svært med kærligheden generelt. Hvis de finder kommer der jo en ny situation. Nu ligger der en anden en de virkelig elsker, skubber de dem ofte ud, fordi de far derinde, og et andet barn kommer ind, alle er så næsten ikke kan have al den kærlighed, der lykkes. Det venlige. Men når de begynder at tyrannisere hinanden, så de jo ikke som børn. Og de er bange for at miste forveksler man det ofte med, at der er stødt noget nyt igen, fortæller Margrethe Brun Hansen. til. Jeg vil nærmere sige, at det er en never-ending-story. For i hver livsfase ser børnene deres forældres adfærd. Det slutter aldrig. Jeg vil så nødig gøre det trist, for Se dit barn mange børn kommer godt ud af det. Hvad er det så vi kan gøre for at hjælpe børnene igen- Men man er nødt til at leve efter, at børnene er delt nem det, der ikke bare er en forbigående krise, men mellem deres forældre for livet. De vil stå overfor udrettere et livslangt forløb? Margrethe Brun Hansen er fordringer hele livet igennem. Mens de er børn må meget klar i mæglet: man hjælpe dem ved at anerkende det ofte svære i -Man skal prøve at se barnets adfærd, for de kan ikke deres dele-tilværelse. Når de er hos mor savner de far selv sige, at de er kede af det. De kan kun gøre det og omvendt. De mangler et bestemt stykke legetøj, og med grove ord. Og kan man have overskud til at lade lige gyldigt hvad, kan man ikke komme alle de behov i barnet ringe og sige godnat eller andet er det fint. Prøve møde. Det eneste er, at man kan lade dem vide, at man at følge barnet, men samtidig forsøge at tage lederska- forstår deres frustration og stille sig til rådighed ved bet, og selvom barnet bliver ved med at græde, så kan bare at være der, lytte, se, læse dem. I den anerkendelse man give det vikarierende håb, at man håber, man en viser man dem, at man respekterer dem som enestående, dag finder ud af, at det her er godt nok. Hjælp dem i selvstændige individer. den fase! Ofte overser vi denne fase, fordi vi måske i den periode bliver forelskede igen, og så mister man fodfæstet og synes det hele er så godt. Og der er bogen Genkend - anerkend god, fordi den illustrerer, at din forelskelse jo ikke er dit Margrethe Brun Hansen er klokkeklar, når hun forkla-

50% skolerabat på guidede ture fra gammel strand 80% 70%

80 70

20% 30%

20 30

reservation: canaltours@canaltours.dk / www.canaltours.dk

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

TEMA om skilsmisse

rer, at voksne skilsmissebørn ikke altid har nemt ved at håndtere deres egne skilsmisser, selvom man kunne tro, at de om nogen skulle vide, hvilke fejl de ikke vil begå. -Det er forståeligt nok rent psykologisk, fordi det, der er blevet fortiet i ens barndom, og som man ikke har lært at tale om, kan man jo ikke gøre bedre. Man kan ikke give noget, man ikke har fået. Hvis man ikke er blevet set, læst og forstået som et individuelt menneske og har hørt far og mor sige ”jeg kan se du er vred eller ked af det”, så har man ikke lært at håndtere sine følelser. Derfor søger man eksperthjælp, når man bliver skilt, for hvordan får jeg det her sagt? Det er noget, jeg har oplevet i min egen barndom, og det var noget, jeg dengang ikke kunne snakke om, så enten bliver det fortiet, fordi de ikke kan finde ordene - ordene er uudsagte og de skal gennem deres egen sorg for at kunne hjælpe deres eget barn i sorg, eller også bliver følelserne overset eller ment som irrelevante, og så er det svært at genkende dem, og så bliver det næsten helt ”over overdrevet og talt og talt om”, fordi nu kom følelsen, og så skal barnet hjælpes. Men i det øjeblik det voksne skilsmissebarn selv skal skilles, og følelserne fra dengang ikke er bearbejdet, så bliver det svært. Som en lille pige engang sagde til mig: ”Jeg løber lige ind

og mærker, når jeg kommer hjem til mor sammen med far, om mor er i godt humør” og ellers spiller hun glad og trallalala. Den der omstilling til, hvordan de voksne har det, er hård for ungerne. Det vil med andre ord sige, at vi kun kan hjælpe vores skilsmissebørn, hvis vi kan genkende følelserne og anerkende dem ved at magte at hjælpe børnene med at håndtere de kriser, der unægtelig vil blive ved med at opstå gennem hele deres barndom grundet det tillidsbrud, vi har påført dem i form af vores egen skilsmisse. Samtidig skal vi være gode til at værne om vores eget nye kærlighedsliv med eller uden ny partner. Og det er en saga blot at dét er nemt. Men det er en udfordring, der uanset hvad skal tages med kampgejst og oprejst pande. Det skylder vi vores børn, for det er ikke deres skyld at far og mor ikke elsker hinanden mere! Teksten blev første gang bragt på www.skilsmissen. net Margrethe Brun Hansens seneste bøger er udgivet hos forlaget Høst & Søn: Forældreguiden - Sådan tackler du hverdagen med børn (2008) og Guide til Bedsteforældre - og deres børn (2009).

SKOLEREJSER MED BUS/TOG - og skræddersyet program! STORBY

München, Amsterdam, Berlin, Prag, Krakow, Paris, Wien, Hamborg … ADVENTURE

Tjekkiet, Østrig, Polen, Norge ... SKI

Tjekkiet, Norditalien, Østrig, Norge og Sverige Ring efter uforpligtende tilbud med priser! www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk tlf. 2112 4122

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

SCOR kassen til klassen Pris kr. 20,-

Er der lavvande i klassekassen? Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Til klassefesten? Eller er der brug for et nyt mål i skolegården? Nu kan I tjene gode penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Julelotteri 2010. Det er GRATIS at være med – og I kan frit returnere usolgte lodder.

For hvert julelod I sælger til 20 kr., får I 8,50 kr. - direkte ned i klassekassen! Når I sælger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark. Salgsperioden er fra 31. oktober til 24. december 2010.

er og Skrab 3 pakk ve ga le ju en nd vi

Bestil lodderne allerede i dag på telefon 3530 9300 eller på www.bhd.dk/foreninger/julelotteriet 456 om Børnehjælpsdagens arbejde på www.bhd.dk 123mere Læs

Skrumpehoveder, eventyr og meget meget mere Rådhuspladsen 57 · 1550 København V

beSøg de SjoveSte muSeer i byen! hårdtSlående rekorder, gyS, grin og meget meget mere Østergade 16 · 1100 København K

Special gruppepriS for SkoleklaSSer. ved fremviSning af annoncen giveS yderligere 10% rabat. ring og hør nærmere på telefon 33 32 31 31 eller beSøg oS på www.topattractionS.dk

Når børn ville ønske, det kunne være anderledes Alle kender et skilsmissebarn. Faktisk viser den seneste statistik, at hvert tredje barn bliver skilsmisseramt. Dvs. at samtlige skoler over hele Danmark har elever, som på den ene eller den anden måde er berørt af skilsmissens temaer. Nogle skoler, og endda særlige klasser, oplever det mere komprimeret end andre. Jeg har mødt en klasse, hvor 2 ud af 24 børn boede med begge forældre, resten af klassens børn havde alle forældre, der var skilt. Det hører efterhånden til sjældenhederne at have en klasse, som slet ikke er berørt af skilsmisse. I Danmark har 350.000 børn en mor og en far, der er gået fra hinanden. Hvad er det for nogle særlige udfordringer sådanne børn står overfor, og hvordan kan man som lærer bedst hjælpe dem?

Af Anna Prip Brandt

Fotograf: Henning Sjøstrøm

Profil: Anna Prip Brandt. Leder af Sorggrupperne i Vartov, pædagog, coach, sorgterapeut, massør, healer, mindfulnessinstruktør, kursus- og foredragsholder samt supervisor for fagpersonale

omstændigheder i hjemmet. Måske er de endda nødt til at flytte, fordi ingen af forældrene har råd til at blive boende i det tidligere fælles hjem. Dermed bliver børnene udsat for additionelle stressorer.

Læs mere på: www.sorggrupperne.dk

Der er ingen tvivl om, at lærerne har en vigtig rolle ifh til skilsmissebørn. Når hele familien er i færd med at blive omformet, så kan skolen være en fast støtte, hvor de på en måde kan opleve, at tingene forbliver uforandret. Forud for en skilsmisse har der måske været både konflikter og uro i hjemmet, andre gange kommer skilsmissen som en kæmpe overraskelse for børnene. Forhåbentlig kommer der med tiden to gladere Når ens mor og far skændes, kan det godt føles som om man koger indeni og mere velfungerende forældre ud af skilsmissen, men det er ikke altid, at børnene mærker dette de første par Citat fra dreng 6 år år efter. Men uanset hvad, så er skilsmissen en voksen beslut- ”Jeg savner, at far ikke er sammen med os derhjemme, ning, som børnene på ingen måde hverken ønsker eller som det plejer at være” kan gøre noget ved. Alt efter hvilken alder og forståelse børnene har for situationen, så vil de oftest opleve Den første smerte for børnene går ofte på selve bruddyb frustration og magtesløshed ifh til de omskiftelige det. Altså selve skilsmissen og de fysiske omvæltninger, 10

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

TEMA om skilsmisse

som de er nødsaget til at forholde sig til, uanset om de kan rumme det eller ej. Samtidig kan de være enormt optaget af, hvordan forældrene har det emotionelt med skilsmissen? Desuden skal de også begynde at forholde sig til deres egen personlige smerte over, at livet aldrig nogensinde bliver det samme igen. Citat fra dreng 14 år ”Jeg er mest ked af, at de ikke kan finde ud af bo sammen mere” Sorgen over at barnets liv er ufrivilligt forandret kan være svært for forældrene at rumme, for det er jo netop dem, som har forårsaget denne forandring. Derfor er det vigtigt, at man som lærer kan træde til, så barnet kan dele disse svære følelser med andre voksne end mor og far uden hensyn og loyalitetskonflikt. Vigtigst af alt er tilliden mellem barn og lærer til, at informationen ikke vil blive brugt ifh til forældrene. Vær tydelig overfor barnet, hvis du er nødt til at konfrontere forældrene med noget af det, som barnet fortæller. Således bevares tilliden mellem dig og barnet. Ellers bør en efterfølgende forældresamtale primært baseres på egne iagttagelser af barnets trivsel. Citat fra pige 9 år ” ...Men selvom min lærer spørger mig, så kan jeg jo stadig ikke være heeelt ærlig med, hvordan jeg har det. For jeg ved ikke, om hun fortæller det videre til min mor eller far”

Nogle skilsmisser rummer et højt konfliktniveau og måske dertil følgende total forandring, hvor den ene forælder fuldstændig trækker sig fra børnene. 13% af alle skilsmisse børn har ingen kontakt med den anden forælder, og det medfører et øget pres på andre voksne om at være kontinuerlige og stabile voksne for disse børn. I nogle tilfælde kan mandlige lærere måske blive tillagt en særlig betydning for børn uden fædre i hjemmet. Andre gange kan denne manglende kontakt skyldes mere komplekse omstændigheder, hvor Statsforvaltningen har været inde over beslutningen. I disse tilfælde skal man som lærer være opmærksom på, om barnet kan have særlige behov og hensyn, der skal tages for ikke at blive direkte udviklingstruet af omvæltningerne i familien. 3 gode råd til læreren: 1. Lad barnet fortælle sin skilsmisse-historie på flere måder i skolen. 2. Vær opmærksom på at forskellige børn kan have forskellige sorgreaktioner. 3. Lyt med nærvær og skab et tillidsfuldt rum med barnet.

Få mere at vide om børn i sorg: Efteråret 2010 byder på en række undervisningsforløb, kurser, temadage og foredrag for både elever, lærere og forældre ang. børn og unge i sorg. Få en oversigt tilsendt ved at sende en mail til: vartov@sorggrupperne.dk

.dk Lige nu kampagne pris Sekskant system 29.999.Gyngestativ m/fugleredegynge 15.500.Stammeskov m/6 stammer 5.500.Legetårn (billede) incl.faldunderlag 82.000.Se disse produkter og mange flere på EventyrLeg.dk tlf. 2227 9820 e-mail: eventyrleg@eventyrleg.dk

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

Der er ikke noget, der hedder ”delebarn”! Da Helle og Lars skulle skilles, stod de med nøjagtig samme udfordringer som alle andre: hvem skulle have børnene hvornår? De fravalgte hurtigt 7 / 7 deleordningen og ord som delebarn, der signaler uharmoniske forhold. I stedet lavede de deres helt eget system, som tog hensyn til børnenes alder, forældrenes arbejdsliv og at både forældreskabet og børnenes tid altid var 100%

Af Eva Maria Knudsen stifter af www.2hjem.dk

Det var en stor sorg for os begge, at vi ikke skulle se børnene hele tiden, fortæller Lars. Men vi var ret hurtige nødt til at blive realistiske omkring det, fordi vores børn kun var 1 år og 3 år, da vi blev skilt. Det betød faktisk, at vi var tvunget til at snakke temmelig meget om børnene for at følge med i deres udvikling, også når vi ikke så dem. I starten skrev vi i en sort ”kinabog”, hvordan børnene havde haft det hos den anden. Og det blev hurtigt til børnenes dagbog med information om sove– og spisemønstre og nogle af de gode historier, vi hver især havde oplevet med børnene. Det skabte kontinuitet i hverdagen, både for børnene og for os. Den største udfordring

Helle fortæller, at det var rigtig svært at finde ud af, hvordan de skulle fordele tiden med børnene. 7 / 7 ordningen var udelukket, og Helle ville ikke dele børnene, så de boede i hver deres hjem. Hun var heller ikke villig til at have den fulde forældremyndighed, som Lars ellers ville have givet hende på et tidspunkt i deres skilsmisseforløb.

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

Helle beskriver, at det næsten føles umenneskeligt at skulle tage stilling til, hvad der er bedst for sine børn, når man i forvejen ikke ved, hvad der er bedst for en selv. Og derfor skal man insistere på at give hinanden et vist rum tid, inden man laver endelige aftaler om børnene. Det kan godt være, det er hårdt både for børn og voksne, men det er vigtigt, man ikke tager beslutningerne, mens man er i kæmpekrise. Alt er jo op til overvejelser i skilsmissens første fase: bopæl, livsstil, økonomi, venskaber. Helle forstår fx ikke, hvorfor så mange tilsyneladende laver en 7 / 7 deleordning, så snart de bliver skilt. Det er jo slet ikke sikkert, det er godt for nogen af parterne, selvom det virker overskueligt i situationen. En ny verdensorden

Løsningen på fordelingen af børnenes tid hos Lars og Helle kom, da en ven formåede at få dem til at skifte fokus og se tiden lidt alternativt. Selvom det lyder lidt langhåret, drejede det sig om at se barnets tid som 100%, forældreskabet som 100% og tiden som en cir-

MÅNEDENS artikel

kel, siger Lars. Når de gjorde det, var de ikke længere bundet af uger, der fremtvang perioder af 7 dage eller fx 14 dage. Og når de så deres forældreskab som 100%, altså at de også var forældre, når de ikke var sammen med børnene, betød det, at de begge var forpligtet til at inddrage hinanden i forældreskabet. Når man ser børnenes tid som 100% betyder, (og ikke som 7 dage tid hos mor og 7 dage tid hos far), er det nødvendigt, at man skaber et overblik over, hvordan livet ser ud for sine børns liv hos ens eks, fortæller Lars. Og det giver sammenhæng i børnenes hele liv. Altså ikke noget med delebørn hos os! Den perfekte løsning

Lars kan faktisk ikke huske, hvordan de fordelte børnene det første lange stykke tid – altså inden de fik en aftale. Men da det blev hverdag omkring 6 mdr. efter skilsmissen, så fordelingen ca. sådan ud:

Helle og Lars’ første delekalender fra www.2hjem.dk De 2 hjem har hver deres farve, og børnene hver et farvet ikon.

Perioden løber over 16 dage. Vi startede altså forfra på planen, hver gang der var gået 16 dage, fortæller Helle. • Et barn hos Lars en dag •

Derefter er begge børn hos Lars i fem dage

•

På sjettedagen kommer et barn til Helle

•

På syvendedagen kommer begge børn til Helle, hvor de bliver i 8 dage

ordning, hvor børnene har endnu færre skift. Helle beskriver nogle af fordelene og ulemperne således: Fordelene: • Børnene har os for sig selv i begyndelsen eller slutningen af en periode, så der er ro og tid, når de skifter hjem. •

Vi har en høj grad af fleksibilitet, fordi vi fx kan få en ekstra dag med det ene barn uden at forstyrre mønsteret. Vi forlænger blot 1-dagsperioden i begyndelsen eller slutningen af perioden.

Ulemper: • Når børnene begynder at gå i skole, er det en udfordring at holde styr på skoletasker, bøger og gymnastiksager. •

Det er ofte vanskeligt for familie og venner at huske, hvornår børnene er i hvilket hjem.

En stor del af de praktiske udfordringer er blevet nemmere, efter vi er begyndt at dele et særligt kalenderværktøj på 2hjem.dk. Den hjælper os med at skabe overblik over fordelingen af børnene og deres aftaler. Og det understøtter den nødvendige fleksibilitet, når vi begge har overblik over børnenes aftaler. Vi får endda sms, når børnene har arrangementer, fortæller Lars, der synes, det er svært at huske alle aftaler, når han ikke ser børnene hver dag. Helle fortæller, at hun også har inviteret sine forældre til at se kalenderen, så de ved, hvornår deres børnebørn er hos hende. 2hjem.dk’s kalender har overtaget den funktion, kinabøgerne havde i begyndelsen af vores skilsmisse, mener Helle. Den hjælper os både med at være fleksible og understøtter de værdier, som var hele grundlaget for, at vi fik lavet den ordning, vi alle sammen lever godt med i dag! Nemlig at vi er 100% forældre, og at børnenes tid er 100%!

Fordelingen var altså ca. 35% hos Lars og 65% hos Helle. Til gengæld tilbragte børnene ofte lidt ekstra tid i ferier og helligdage hos Lars. Fordelingen betød, at børnene har omkring 40 skift om året – hvilket er færre end de 52 skift, børnene har i 7/7 ordninger. Og nu, hvor børnene er blevet større, har Lars og Helle en 14

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

ElEktra Det ultimative teenageroprør

biily billEttEr 2 unge under 25 år 100 kr. pr. billet

billy+

15 eller flere unge under 25 år 60 kr. pr. billet Skynd jer! Begrænset antal billetter

gratis studiEmatErialE! Elektra er låst fast i en tilstand af stoffer, oprør, svigt og seksuelle krænkelser. Hendes eneste håb er, at broderen Orestes vender hjem, så de i fællesskab kan hævne deres blodige fortid. Et hold af topprofessionelle skuespillere står på scenen sammen med nogle af vores stærke unge rappere, hiphoppere, dansere og performere. Sammen skaber de en helt ny og anderledes totaloplevelse med afsæt i Sofokles’ klassiske hævndrama.

Betty NaNseN teatret i samarbejde med Instruktion: NICLAS BENDIXEN Tekst: SOFOKLES m.fl. Med: ANDREA VAGN JENSEN, MARIJANA JANKOVIC, ANDRÉ BABIKIAN og mange flere BETTy NANSEN TEATRETS ANNEKSSCENE

25. sept. - 30. okt. www.bettynansen.dk • tlf 33 21 14 90 www.billetbillet.dk • tlf. 70 272 272

Skilsmisseprojekt: Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel I 2008/09 gennemførte vi to samtalegruppeforløb for skilsmisseramte børn, finansieret af Sygekassernes Helsefond. Baggrunden var vores mangeårige arbejde dels i hospitalsregi, dels i egen praksis, hvor vi har mødt mange skilsmissebørn med mistrivsel primært i form af psykosomatiske symptomer i en sådan grad, at de var henvist til lægelig vurdering eller til trivselsforløb hos AKT-lærere

Af Lene Bagger og Lisbeth Hûbertz

De to grupper blev delt op efter alder dvs 9-12 år og 7-8 år. Hver gruppe var planlagt til at rumme 6 børn, men af forskellige årsager endte vi på 4 børn i hver gruppe, hvilket viste sig at være en fordel i forhold til tyngden af børnenes problemstillinger. Børnene formåede, især i gruppe 2 med de yngre børn, kun at forholde sig til hinanden med støtte, styring og oversættelse. I perioder profiterede børnene af at være samlet i gruppe, andre gange måtte vi gå fra med en enkelt eller 2 og 2. Hver gruppe har mødtes 11 gange a hhv. 2 t (ældste) og 1½ times (yngste), da det viste sig at være for lang tid på trods af pause med lidt at spise og legepauser. Især gruppen med de yngste børn havde brug for meget fast struktur og rammer, med et genkendeligt program for møderne, ligesom de havde faste pladser. Gruppe 1 havde desuden en weekend tur, gruppe 2 en skovtur i sidste del af forløbet.

Målet med skilsmissegrupperne var primært, at skabe forudsætninger og rammer for børnene, hvor det var tydeligt, at de voksne var ansvarlige for forløbet og som via deres nærvær og tydelighed, gav børnene mulighed for at sænke skulderne og ”bare” være børn i et miljø, der kunne være medvirkende til at mindske de psykosomatiske symptomer, samt ikke mindst skabe nogle forudsætninger, der kunne øge børnenes trivsel og oplevelse af mestring og indflydelse på egen situation. Emner vi arbejdede med i skilsmissegrupperne

•

Børnenes historie, tiden før, under og efter skilsmissen

•

Forandringer i familielivet, f.eks. nye sted- og halvsøskende, stedforældre og flytninger

•

Forskelle i regler og normer hos familierne, der giver anledning til forvirring hos børnene

•

Børnenes skolegang/skift, og oplevelse af ”at være alene med tanker og følelser” samt børnenes brug af lærere i forhold til håndtering af følelser og reaktioner

•

Nuancering og hjælp til ”oversættelse” af børnenes følelsesregister og hjælp til nye strategier

•

De mange dilemmaer en skilsmisse bringer med sig, glæder og sorger og ikke mindst modsatrettede følelser både overfor forældre, stedforældre og nye søskende

•

Drømme om fremtiden

Målet med skilsmissegruppen

Mange børn, der har været igennem en kompliceret skilsmisse og nu lever i en hverdag, hvor forældrenes samarbejde og kommunikation fortsat er vanskeligt, udviser psykosomatiske symptomer i en sådan grad, at det påvirker deres livskvalitet og udvikling. De er ofte meget følelsesmæssigt presset og bruger meget energi på at tage ansvar og forsøge at stille begge forældre tilpas i et håb om, at det kan lette samarbejdet og den konfliktfyldte stemning. 16

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

TEMA om skilsmisse

Vores samlede vurdering af børnene i grupperne var, at størstedelen af børnene udover de følelsesmæssige konsekvenser af skilsmissen også kæmpede med andre vanskeligheder både medfødte og socioemotionelle, hvilket tydeligt påvirkede børnenes forudsætninger for deltagelse i forløbet. Børnenes reaktioner og symptomer kan altså ikke alene forklares i forhold til skilsmissen, men må ses i lyset af, at børn, der har vanskeligheder med sig, bliver yderligere sårbare i forbindelse med en skilsmisse. Som konsekvens af vores observationer og forløb anbefalede vi yderligere udredning af 2 af børnene, 1 fra hver gruppe. Desuden deltog vi af samme årsag i flere netværksmøder omkring de enkelte børns trivsel i henholdsvis skole og SFO, samt udarbejdede udtalelser omkring 3 af børnene på foranledning af PPR i kommunerne. Det udvidede samarbejde med familier og netværk krævede mange ressourcer, men viste sig at have afgørende betydning for børnenes tilgang. En væsentlig del af hjælpen til børnene var at øge forståelsen og indsigten hos forældrene i forhold til børnenes problemstillinger. Det betød bla., at forældrene fik bedre forudsætninger for at forstå børnenes reaktioner og udspil og dermed for at hjælpe dem, samt større forståelse for, hvor væsentlig de selv som forældre var i fht barnets trivsel. Alle forældre gav udtryk for at børnene blev bedre i stand til at sætte ord på deres tanker og følelser både derhjemme og i skolen. Generelt var børnenes udsagn blev langt mere nuancerede og åbne omkring svære ting i forbindelse med skilsmissen. Desuden havde børnene fået fokus på nogle af de mere positive sider af den ændrede familiesituation bla. nye søskende. Ligeledes meldte størstedelen af forældrene tilbage, at hyppigheden af somatiske klager, hidsighedsanfald, samt fravær fra skolen var mindsket.

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

Perspektiv

Denne målgruppe af skilsmissebørn med alvorlige tegn på mistrivsel, profiterede primært af det udvidede forældresamarbejde samt det tætte netværkssamarbejde. Den fælles vidensdeling og refleksion sikrede, at mange nuancer og perspektiver kom med i barnets historie og sikrede kontinuitet og mulighed for videre udvikling. Arbejdet med de enkelte børns følelser, tanker og oplevelser i forbindelse med skilsmissen gav børnene øget bevidsthed og oplevelse af mestring, samt indflydelse på egen situation. Det er vores vurdering, at børnenes udbytte i forbindelse med deltagelse i skilsmissegruppen primært skyldes samarbejdet, idet børnene var glade for at møde andre børn i samme situation, men grundet de vanskeligheder, børnene i øvrigt havde at kæmpe med, var det ikke det, der var udslagsgivende for deres øgede trivsel. Dette leder os frem til, at denne målgruppe af børn ikke kun skal tilbydes samtalegrupper, men i stedet bør tilbydes en tværfaglig indsats i tæt samarbejde med familie og netværk, samt sikres en tidlig og hurtig udredning i forhold til barnets andre vanskeligheder, såfremt der rejses mistanke om sådanne. Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Ditte Bjerring Bagger er begge oprindeligt uddannede pædagoger. Lisbeth er desuden uddannet psykolog og Lene familierådgiver. Tilsammen har de en bred erfaring indenfor såvel normal området og ligeledes inden for specialområdet omhandlende børnepsykiatri, behandlingsarbejde med børn/familier med dysfunktioner, samt børn med specifikke eller generelle vanskeligheder og har bl.a. arbejdet sammen en lang årrække på Hillerød Sygehus børneafdeling. De er også forfattere til ”Mistrivsel i skolen – der er hjælp at hente, Dafolo 2009, ”Vi arbejder med forældresamarbejde” Dafolo 2008, samt medforfattere til bogen ”Når børn får stress”, der udkom i 2006.

0 rk PÅ 61 5 Epa E OK 33 @r BO 86 info F. il: TL r ma

l El

k .d

GIV KLASSEN EN VILD OPLEVELSE

MED OVERNATNING I DYRENES VERDEN

- mere end billig overnatning

• Safarikørsel på savannen • Overnatning i stor tipi • Personlig guide med gode historier • Spændende fugleshow • Lærerige dyrefodringer

Billigste overnatning i Århus midtby Dobbeltværelser med og uden bad 3-12 personers køjerum Økologisk morgenbuffet

ÅRHUS

Læs mere på reepark.dk

Gæstekøkken Bestil i god tid!

www.citysleep-in.dk

City Sleep-In Havnegade 20 . 8000 Århus C . DK sleep-in@citysleep-in.dk . Tlf. 8619 2055

Ree PaRk - ebeltoft SafaRi, Stubbe Søvej 15, 8400 ebeltoft

Alt på ét sted – til én pris Prøv noget nyt... – Et sjovt lejrskoleophold i Jesperhus Resort! Når overnatningsprisen er betalt, har I fri adgang til et hav af oplevelser. Bl.a. vandland, fiskesø, tennis, badminton, fodbold, squash, bordtennis. - Og 3000 m2 indendørs Jungleland, 4D-biograf og Zoo med dyrefodringer. Andre ting skal I betale for: Bl.a. bowling, lasergame, golf, minigolf mv.

Kanon

billig le

Se åbningstider og flere idéer til lejrskoleophold på www.jesperhus.dk

2 overn a hytte in tninger i kl. vandlan slutrengøring , d og Ju ngleZoo Pris pr. elev pr. døgn fr a

jrskole

95,-

Hirtshals

Skagen

Frederikshavn

Blokhus Thisted Aalborg

Skive Viborg

Randers Grenå Århus

Silkeborg

Tlf: 9670 1400

Interview med Renée Toft Simonsen om skilsmisse Renée Toft Simonsen, direktør for delebarn.dk, psykolog og forfatter til Karla-bøgerne fortæller i interview med sorgterapeut Anna Prip Brandt om skilsmissens dilemmaer for børn og voksne

Skrevet af Anna Prip Brandt

Renée Toft Simonsen har sammen med Helle Lauersen Petersen og Jesper Petersen startet et site for skilsmisseforældre, som netop er blevet nomineret til at være blandt de 20 mest lovende it virksomheder i Danmark. Læs mere på: www.delebarn.dk

A: Nu har vi lige været ude at hente dit plusbarns cykel, som hun havde glemt. Hvilken rolle har man som plusforælder for barnet, og hvad synes du, man som plusforælder bør være opmærksom på? R: Man skal sørge for at være noget ekstra i barnets liv og være respektfuld overfor, at man er noget ekstra og altså ikke barnets forældre. Man skal passe på med ikke at optrappe konflikter som plusforælder. Der kan godt være noget personligt i det som f.eks. jalousi – tænk at de har elsket hinanden engang. Så man kunne virkelig godt tænke sig, at de ikke kan lide hinanden, for så er der ingen fare på færde for ens egen position. Det skal man tænke over, for det er ikke godt for barnet, hvis man er med til at optrappe konflikter. Hvis man som plusforælder på nogen måde kan være med til at holde en evt. konflikt mellem forældrene på et ordentligt niveau, så er det til gavn for børnene.

Foto: Thomas Helmig Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

A: Hvad er lærerens rolle ifh til en plusforælder? R: Det er meget svært. I begyndelsen som plusforælder, da blandede jeg mig ikke meget i, hvordan mit plusbarns forældre arrangerede sig. Nu har jeg kendt Thomas´s datter i 14 år, så nu føler jeg efterhånden også, at det er mit ansvar at få hentet denne her cykel. Så det kommer meget an på, hvor lang tid man har været en del af barnets liv. Lærerens primære opgave er i første omgang at arbejde sammen med far og mor og ikke plusforældrene. Det tror jeg, kan være svært for mange plusforældre, for man vil så gerne være aktiv i den nye familie med snart sagt alt. Men jeg tror, man skal kende sin besøgstid som plusforælder og trække sig tilbage ind imellem, især hvis forældrene stadig har det svært ved at kommunikere og samarbejde. Som lærer synes jeg ikke, man har pligt til at arbejde sammen med plusforældre, med mindre det er et ønske fra alles side, og plusforælderen fungerer godt sammen med både far, mor og barn. Det bliver for meget for en lærer at forholde sig til. A: Hvad kan læreren gøre ifh til barnet? R: Jeg tror, læreren kan observere først og fremmest. Læreren kan altid være rummelig og anerkendende overfor eleverne, lydhør og observerende ifh til, om der f.eks. er afvigelser, om eleven virker trist, urolig eller andet. Og ser læreren noget, tænker jeg, det er vigtigt at gøre opmærksom på det, for hvis de f.eks er fyldt af sorg eller uro, så er de jo ikke indlæringsparate. Derfor er det vigtigt i skolemæssig sammenhænge, at børnene har det godt, når de kommer. A: Hvad skal man bruge de observationer til? R: Dem skal man bruge til at snakke med forældrene om barnet, høre om der er noget, af det man har set, der stemmer overens med, hvordan det går derhjemme, selvfølgelig uden at være anklagende. Nogle børn kan være utrolig konflikt forstyrrede. Nogle børn giver 19

MÅNEDENS interview

udtryk for deres sorg på en urolig måde. Andre bliver vrede. Nogle bliver helt lammede og stille og indadvendte, sorg er jo ikke en bestemt form for sørgelig energi, men noget der sætter sig og kommer til udtryk på forskellig måde hos os alle sammen. Det er også godt at have et kendskab til det barn fra tidligere. A: Åbenhed og formidling af observationer, synes du altså, er lærerens vigtigste rolle? R: Ja, det synes jeg – men på en ordentlig og respektfuld måde. For formidling kan godt nok foregå på mange måder. Man skal også være opmærksom på, at et barn i sorg på en eller anden måde også har forældre i sorg. For hvis man er forælder og har børn der er kede af det – så bliver forældrene også ekstra sårbare. Sådan er det bare! Alle vil deres børn det bedste. Der er jo ikke noget, der kan være mere forstyrrende i en forælders liv, end hvis ens barn ikke trives. Forældre til børn i sorg er sårbare, og det skal lærerne huske på. A: Hvilke pædagogiske redskaber kan man som lærer benytte sig af i samtalen med sårbare forældre? R: I forbindelse med skilsmisse kan der være rigtigt meget skyld involveret. Det er jo faktisk forældrene, som påfører deres barn den sorg de har, og det kan give rigtigt meget skyld. Det kan være svært at have med at gøre følelsesmæssigt. Det kan være så svært,

at man er nødt til at skubbe det fra sig. Hvis en lærer så kommer til at formidle noget på en måde, der kan lyde anklagende, så kan det tricke, at der kommer forsvarsmekanismer op, så man faktisk ikke kan høre de observationer, som læreren fortæller om. Læreren har jo særligt én interesse, og det er at få et barn, som kan fungere i skolen. Så hvis man ikke kan formidle det på en ordentlig måde, så modarbejder man faktisk sine egne interesser, og så får du ikke forældre, som du kan samarbejde med. Så får du nogle forældre som går i forsvar. Man skal hele tiden holde målet for øje. Som fagperson skal man faktisk være endnu dygtigere end forældrene til at kunne adskille sine egne følelser fra forældrenes, for der har man et fag, som man skal kunne mestre. Hvad er mit eget og hvad er fagligt? Jeg tror, det er noget, som er rigtigt vigtigt, man som fagperson udvikler. Én ting er at kunne lære matematik fra sig og kende læringsteknikker, men den menneskelige side af sagen er bestemt ligeså vigtig. ”Værktøjet går ud på én ting – samarbejdet omkring barnet” Citat: Renée Toft Simonsen Anna Prip Brandt: Sorgterapeut, pædagog, coach, mindfulnessinstruktør, kursus- og foredragsholder samt supervisor for fagpersonale. Læs mere på: www.sorggrupperne.dk

Foto: Thomas Helmig

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

Skilsmisseforælder?

Træ på tværs En rask efterårsstorm kan hurtigt sende et træ på tværs og give hul i dit tag – og i økonomien.

hjælper dig med det svære

Er din husforsikring stormsikker? Ring 66 15 03 98 eller tjek gf-kommunal.dk og få gode råd om din husforsikring.

Etplans hus på 160 m2 uden kælder.

Fra. 3.799 kr.* Flerplans hus på 90 m2 grundplan uden kælder.

Fra. 3.401 kr.* * Prisen er baseret på, at du er helkunde. Forsikringen er inkl. brand, kasko, storm, vand, glas, svamp, insekt, råd og udvidet rørskadeforsikring. Selvrisiko: 1.516 kr.

GF Region & Kommune · Skovbakken 1-3 · 5260 Odense S www.gf-kommunal.dk

Annonce 86x130 2hjem dk 2.indd 1

13-09-2010 12:19:20

RÅDGIVNINGEN - Psykolog Renée Toft Simonsen - Advokat Elisabet Jensen - Socialrådgiver Julie Johansen

www.

HVAD ER DELEBARN.DK - Kalender - Barnets bog - Kontakter - Skoleskema - Ønskelister - Aftaler - Opslagstavle - m.m

“Hvad er en bonusmors rettigheder?” “Kan man tvinge en pige på 13 år til at se sin far?”

Alt sammen bygget op i Jeres eget UNIVERS.

VIDEO

LIVET SOM DELEBARN

Om delebørn og deres voksne

Læs den gribende fortælling om livet som delebarn med de udfordringer, tanker og problemer der følger med.

FORUM Vi har lagt et forum op til fri afbenyttelse.

NYHEDSBREVET Modtag nyhedsbrevet:

VIP-bogpakker

Skriv din mening, stil spørgsmål eller kommenter på andres indlæg!

Indtast Email:

VIP-betalingsmodul

ARTIKLER

NYHEDER Mail-advisering

Tilmeld til nyhedsbrev

Anmeldelser VIP-rabatter

At sidde på eller mellem to stole Ved du, hvordan du skal håndtere et barn, hvis forældre har valgt skilsmisse? Og hvad med forældrene – hvordan møde dem som ligeværdige forældre for barnet, også når deres vilkår ændrer sig. Der er flere stole at sidde på – og lige så mange at risikere at sidde imellem

Af Erik Sassersen Møller

Skilsmisse er blevet et grundlæggende livsvilkår for rigtigt mange børn i dagens Danmark. Måske så mange, at vi efterhånden risikerer som professionelle at betragte skilsmisse nærmere som reglen end undtagelsen og dermed overser barnets tanker og følelser på vej gennem og efter forældrenes adskillelse. Men for det enkelte barn er skilsmisse på ingen måde hverdagskost. Skilsmisse udløser sorg1

Skilsmissen kan være en lige så stor sorg for barnet som dødsfaldet. Barnets faste base af tryghed rives midt over, og det skal finde sig til rette med ikke længere at have far og mor omkring sig på samme tid2. Oplevelse af skyld og følelser af savn og ensomhed er blot nogle af de følgesvende, der banker på hos et barn i kølvandet af et forældrepars beslutning om og gennemførelse af skilsmisse. ”Lige pludselig stod jeg der bare selv, helt alene – troede jeg,” skriver Mette, der var otte, da forældrene blev skilt3. Forældres skilsmisse udløser sorg hos børn. En sorg, vi ikke kan tage fra dem, men som barnets vigtigste 1 Om sorg i øvrigt hos børn: Se artiklen ”Tør du være der”, Månedsmagasinet Skolen juni 2010. 2 Babybogen (kapitel af Erik S. Møller), Lindhardt og Ringhof 2007 3 Børn skriver til børn – om skilsmisse, Kroghs Forlag 2005

voksne - både forældrene selv, netværket og ikke mindst de professionelle omkring barnet - er nødt til at støtte barnet i at håndtere. Og ikke nok med at skilsmissen er et tab, som barnet skal forholde sig til, det er også et i mange tilfælde evigt uroligt farvand, som barnet skal lære at navigere i uden at kæntre eller drukne. Det er ikke som et dødsfald, hvor tabet er uafvendeligt her og nu, men også et løbende tab, som rummer skift og konflikter igen og igen i barnets liv. En hurtig oplistning af børns mulige sorgreaktioner spænder så vidt som chok, forfærdelse, protest, fortsættelse af almindelige aktiviteter, fantasier, social tilbagetrækning, regression, pessimisme i forhold til fremtiden, tanker om årsag og mening samt vækst og modning4. Hertil skal lægges konflikterne mellem mor og far og ikke mindst skilsmissebarnets grundlæggende savnvilkår: Når jeg er hos mor, savner jeg far. Og når jeg er hos far, savner jeg mor. Vilkår, som vi ikke kan eliminere, men dog støtte barnet i at mestre. Giv omsorgsplanen liv

Omsorgsplanen (også kaldet sorg-/kriseplan eller andet) bør ikke blot tage højde for dødsfald, men også rumme 4 Dyregrov, Atle: Sorg hos børn – en håndbog for voksne, Psykologisk Forlag 2007 Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

TEMA om skilsmisse

skolens forholden sig til skilsmisser. Omsorgsplanen skal sikre faglige og personlige kompetencer hos den enkelte medarbejder i forhold til at møde barnet i sorg, og den skal rumme skolens mere konkrete håndtering af dette nye livsvilkår for barnet. Sørg for at orientere forældrene ”i fredstid” om, at de skal informere jer om en forestående skilsmisse, så snart den er kendt for dem. Og sørg for, at forældrene kender til, hvordan I som skole støtter barnet, og hvilken tilgang I har til forældrene og juraen i forbindelse med en skilsmisse. Er omsorgsplanen tilgængelig for forældrene, kan det være heri, I har skrevet det. Alternativt kan I lave en lille folder om skolens forholden sig til skilsmisser. Omsorgsplan / folder kan suppleres af en kort mundtlig information på et forældremøde Det primære formål med disse tiltag er selvfølgelig at hjælpe forældre og barn bedst muligt. En sekundær gevinst for jer selv kan være, at I derved imødegår forældres forsøg på at gøre skolen til stillingstagende part i konflikten. At holde tungen lige i munden

Skilsmisser er hyppigst konfliktfyldte, som minimum for forældre og barn. Ikke sjældent forsøger forældre at inddrage f.eks. skolen i konflikten ved forventning om stillingtagen eller ved krav om undladelse af udlevering, orientering osv. Det er heller ikke ualmindeligt, at forældre anklager hinanden for de værste ting som led i konflikten omkring en skilsmisse. Reglerne (som beskrives kort i næste afsnit) er juridisk relativt simple, men kan være vanskelige at håndtere i praksis, fordi det handler om menneskelige relationer, hvor professionel man end er. Hvad f.eks., hvis den ene part udokumenteret anklager den anden for vold? Eller hvis den ene vedholdende udtrykker, at barnet klager over at have det skidt hos den anden? Det kan jo være, at det er rigtigt. Men der er også risiko for, at

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

vi uforvarende kommer til i ord eller handling at tage stilling til, hvor barnet bør være, eller hvem der er den bedste forælder. Og det er ikke skolens opgave. Skilsmissekonflikter kan være vanskelige at navigere i. Men en del af dem ligner hinanden, og I har på skolen samlet set sikkert mange erfaringer om, hvad de kan rumme. Prøv at samle disse erfaringer til en håndfuld scenarier, og drøft i fællesskab, hvordan det enkelte scenarie bedst kan håndteres. Med andre ord: Forbered sammen mulige svar og handleveje til situationer, hvor I ved af erfaring, I kan blive i tvivl eller komme på glat is. På denne måde kan I forebygge at blive part i en konflikt, som ikke hører til hos jer - og dermed reducere konflikten for barnet. Samvær og orientering til forældrene

Ud over selve støtten til det skilsmisseramte barn, er centrale opmærksomhedspunkter for skolen f.eks. håndtering af forældremyndighed og samvær samt orienteringen til barnets forældre. Det er generelt mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i, at ensidigt placeret forældremyndighed samt aftaler om samvær (som skolen skal forholde sig til) bør dokumenteres skriftligt af forældrene, f.eks. i form af kopi af afgørelser og resolutioner fra Retten og Statsforvaltningen. Herved undgår I at handle på, at den ene forælder siger ét og den anden noget andet. I forhold til orientering til forældrene gælder, at I må give alle informationer om et barns udvikling og trivsel i skolen til begge forældre, også til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. I må dog ikke give oplysninger om forældremyndighedsindehaverens private forhold til den forælder, der ikke har forældremyndigheden. Også dokumenter omkring barnet er en del af orienteringspligten, dog fortsat med foranstående begrænsning. Hvis en ikke-forældremyndighedsindehaver ønsker

TEMA om skilsmisorientering om sit barns forhold i skolen, skal den pågældende forælder fremsætte anmodning herom, hver gang sådanne informationer ønskes. En ikkeforældremyndighedsindehaver har desuden ret til efter anmodning at få orientering om generelle, sociale aktiviteter i skolen (fester, forældremøder og lign.) og har også adgang til at deltage i disse aktiviteter. I modsætning til, hvad der gør sig gældende for individuelle informationer om barnet, er det tilstrækkeligt, at den pågældende forælder én gang har fremsat anmodning om orientering om generelle, sociale aktiviteter. Derefter har den pågældende krav på løbende at modtage informationer herom fra skolen. Måske har jeres kommunale forvaltning udarbejdet vejledning om håndtering af lovgivningen i praksis. Hvis ikke, kan I bede dem om at gøre det. Spørg dem også, hvis I i konkrete tilfælde er i tvivl om de juridiske aspekter.

har to forældre, ved at undgå at blive del af konflikten, ved at kende til barnets sorgreaktioner og støtte det i den svære navigering i skilsmissens univers og endelig ved at kende til de grundlæggende juridiske forhold omkring skilsmisse. Skolens vigtigste fokus i skilsmissen er på barnet og dets behov.

Erik Sassersen Møller

Husk til sidst

Når et barns forældre vælger at blive skilt, er det deres skilsmisse. Er skilsmissen konfliktfyldt, er det forældrenes konflikt, som barnet bevæger sig i. Som skole kan I hjælpe barnet ved at holde fast i, at barnet stadig

Pædagogisk konsulent Uddannet proceskonsulent Forfatter til bl.a. ”Sommeren efter Anemone” og ”Down Under” Se mere på www.boerns-sorg.dk

WWW.SPORT-FRITID.DK ET SJOVT STED AT SAMLES Plads ca. 50 personer

Kreativ tænkning!!! Renovering Nybyggeri Bygningsvedligehold Skoler Institutioner Boliger Tag & facade Erhverv

I Enemærke & Petersen har vi fokus på de menneskelige hensyn i alle byggeriets faser! Fremstilling af ”Supermøbler” til de nyrenoverede gangarealer på Østervangsskolen i Roskilde er kun ét eksempel, hvordan vi løser opgaver med kreativ tænkning og håndværksmæssig snilde!

Perfekt til lejrskole, koloni, træningslejr Ole Hansens Vej 1 . 4100 Ringsted Tlf. 57 61 72 72 . www.eogp.dk

privatfest, kursus m.m. Info@sport-fritid.dk eller 30 82 13 20 Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

Plus-Kids er Danmarks største netbutik med tøj i store størrelser til buttede og overvægtige børn. Vi forhandler alle typer tøj – også overtøj og skitøj - fra X-Boyz, X-Girlz, SMS, Claire Plus, Claire New Facts og Lemmi Fashion. Indtast følgende i rabatkodefeltet og få 10% på den første ordre: Skolen2010

www.plus-kids.dk •

Kurser for alle, som arbejder med

BØRN

1 dags kursus

Massage i skolen

Når børn lærer at massere hinanden i skolen, børnehaven eller SFO’en, får de gode forudsætninger for at udvikle naturlig tryghed og at blive empatiske medmennesker.

På dette kursus får du teori om berøringens betydning i forhold til relationer, empati og mobning. Samtidig får du redskabet og idéer til, hvordan du kan integrere ”Barn til barn massage” i det pædagogiske arbejde i skolen. Du vil opleve MASSAGE I SKOLEN, som en enkelt måde at bedre det sociale miljø i klassen.

Berøring er en god start til at tage vare på sig selv og andre og dermed forebygge mobning.

Silkeborg

7. december 2010 4. april 2011

eller

•

3 dages kursus

Berøringspædagogik

På dette kursus vil du få en grundigere indføring i teorien bag ”Barn til barn massage”. Du får et væld af redskaber til igennem leg og aktiviteter at integrere ”Barn til barn massage” i dit pædagogiske arbejde i børnehaven, skolen eller SFO’en. Du bliver kvalificeret til at tilbyde børnekurser i ”Barn til barn massage” og kan få positiv indflydelse på det sociale miljø blandt mange børn. Gentofte

6. - 8. november 2010

Silkeborg

25. - 26. oktober 2010 + 4. januar 2011 24. maj + 31. maj + 30. august 2011

•

eller

tlf. 8681 1081 · www.nordlys.dk

Folkeskolens succes Forældre fritager deres børn fra idrætsundervisningen uden gyldig grund. Selvom det er ulovligt, mener forældrene, at de har retten på deres side, og lærerne får ikke opbakning fra skoleledelsen til at gøre noget ved problemet. Skoleledelsen bør anerkende, at de har et ansvar, mener undervisningsministeriets fagkonsulent i idræt og Dansk Skoleidræt

Af skoleleder Grethe Andersen, Vester Mariendal skole, Aalborg. Medlem af formandskabet for Skolerådet

Vi kan med stolthed læse om en helt ny international undersøgelse, der viser at danske folkeskoleelever er med i den absolutte verdenselite, når det gælder forståelsen af politik, demokrati og samfundsforhold. Danmark har en elite, som ingen andre lande matcher. Ikke engang Finland! Og vores bundniveau er også højt sammenlignet med de andre lande. Undersøgelsen fokuserer på elevernes kundskaber og færdigheder på det samfundsfaglige område og forklaringen på succesen skal blandt andet findes i vores skolekultur og i vores samfund mere generelt. Det er ti år siden en lignende international undersøgelse om skoleelevers viden om politik og samfundsforhold blev gennemført. I den undersøgelse fik Danmark en gennemsnitlig placering. Min viden som medlem af formandskabet for det nationale Skoleråd og mine erfaringer som skoleleder gør, at det ikke kommer bag på mig, at skolekulturen spiller en afgørende rolle. Det ved jeg fra undersøgelser, der netop peger på skoleledelsens afgørende betydning, og jeg ser det hver eneste dag på en skole, hvor alle er engageret i skolen både som professionelle og som mennesker. Man kan måske sige det så smukt som med ”Hjernen og hjertet”. Alle fokuserer på mulighederne og viser stolthed over at være ansat på skolen. Vi nøjes ikke med at tale om tingene, vi gør noget ved det. Der er kort vej fra idé til handling – forskellighed og mangfoldighed værdsættes. Kommunikation er baseret på åbenhed og tillid. Der bliver skabt de bedste mulige resultater, såvel fagligt som m.h.t. trivsel. Når man som medarbejder oplever anerkendelse og værdsættelse 26

smitter det af på ens glæde ved at gå på arbejde og det smitter af på skolens elever! Skoleledelse er afgørende. Dygtige, kompetente og ambitiøse skoleledere har landet over de sidste 10 år gjort en kæmpe indsats for at udvikle skolekulturen i retning af en teamorganiseret lærende organisation, hvor kerneydelsen undervisning ikke længere er den privatpraktiserende lærers egen sag. Når man får skabt en innovativ, udviklingsorienteret skole og arbejdsplads, hvor man ikke står i vejen for hinanden, så bliver børnenes undervisnings- og læringsmiljø i høj grad præget af det. Gode vilkår for ledelse giver gode vilkår for det pædagogiske personale, der skaber de bedste vilkår for vores elever. Resultatet er som vi med glæde kan konstatere; at eleverne er med i den absolutte verdenselite, når det gælder forståelsen af politik, demokrati og samfundsforhold. Det giver stolthed og god energi til at få løftet på andre vitale områder.

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

Professionel videoovervågning

Du ser kun det du får øje på…..

Danmarks førende importør og leverandør af alt indenfor videoovervågning. Vi er med hele vejen fra behovsanalyse og ideoplæg, til færdig montering og implementering. Vi slipper ikke vores kunder før alle er tilfredse.

Efterårstilbud, komplet videoovervågningspakke. 8 stk. Professionelle IR vandalsikret dome farvekamera 550TVL, day&night, 3-11mm 1 stk. UDR-7108 Harddiskrecorder, 8 kanals, H264, 500GB, netværks opkobling 1 stk. 19” TFT fladskærm Normalpris kr. 30.500,- ekskl. moms

Tilbudspris komplet kun kr. 23.999,- ekskl. moms. Vi sammensætter selvfølgelig en pakke til netop jeres behov. Se mere på www.seesafe.dk eller kontakt os på tlf. 70 228 778.

Skolegrupper i europa 2010/2011 I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdomsrejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

STorBY Amsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

SkilejrSkole

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

aDVeNTure Sammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Nu har vi flyttet Norge til Østrig! Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper. Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers. Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

Små ændringer – store forandringer ”Mine elever giver udtryk for de i højere grad er deltagende og tager ansvar i undervisningen, fordi de synes, at de er mere accepterende over for hinanden”. Bemærkningen faldt ved en af de sidste samtaler med et par lærere ved afslutningen af et stort udviklingsarbejde om inkluderende undervisning, som University College Lillebælt har gennemført sammen med lærere og forskere. Den er i god tråd med, når et par elever siger, at lærerne er blevet gode til at forklare opgaverne for dem, lytte til dem og tage dem med på råd

Lektor Hanne Kidde og lektor Jon Jensen, University College Lillebælt

Det er tydeligt, at både lærere og elever vurderer deres deltagelse i udviklingsarbejdet positivt. Lærerne, når det gælder deres muligheder for at udvikle en inkluderende undervisningspraksis og eleverne, når det handler om oplevelsen af et mere inkluderende læringsmiljø.

karakteriserede enkelte elever, faktisk gjorde sig gældende for flere af eleverne. Det var måske derfor ikke så meget et indlæringsproblem for enkelte elever, men snarere problemer, der vedrørte undervisningen generelt.

I den ene klasse kom problemstillingen da til at dreje Udviklingsarbejdet løb over 2 år. Det første år tog det sig om manglende opmærksomhed. Udfordringen blev udgangspunkt i aktionslæring (Plauborg, Helle; Jytte på hvilken måde, læreren kunne skærpe elevernes opVinter Andersen; Martin Bayer (2007): Aktionslæring. mærksomhed. I den første aktion blev klasseundervisLæring i og af praksis, Hans Reitzels Forlag). Her for- ningen afbrudt et par gange ved at eleverne i et hæfte mulerede lærerne med afsæt i konkrete problemstil- først blev bedt om at svare på spørgsmål om, hvad de linger hypoteser og undervisningsmæssige tiltag (aktio- arbejdede med, og senere hvad de havde lært. ner), der kunne skabe en mere inkluderende I en af de efterfølgende samtaler nævner en af lærerne: ”Eleverne har generelt fået skærpet deres opmærksomundervisning. hed, Det er usikkert, hvilken betydning det har haft for I de to 4. klasser, som udsatte elever, men min opmærksomhed på disse er var involveret i udvik- blevet skærpet.” Ved gennemlæsning af elevernes svar er lingsarbejdet, lagde det tydeligt at skiftet fra at skrive om, hvad de har lavet, lærerne ud med at til hvad de har lært, øger kvaliteten af besvarelserne i identificere problem- retning af mere opmærksomhed i elevernes læring. stillinger vedrørende enkelte elever. Gen- I den anden klasse blev problemstillingen knyttet til nem drøftelser nåede de vanskeligheder, gruppearbejdet rejste. Her aftalte lærergruppen frem til, lærerne at arbejde med en problemstilling, der drejede at det, der i en under- sig om, hvordan gruppearbejdet kunne komme til at visningssammenhæng fungere, så det forbedrede både det sociale og det fag28

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

DEBAT om udviklingsarbejde og inkluderende undervisning

lige niveau for alle eleverne? Hvert gruppemedlem fik derfor en afgrænset og veldefineret opgave. Med dette som afsæt blev der aftalt en aktion, hvor grupperne blev sammensat med veldefinerede roller og funktioner. Fra den efterfølgende didaktiske samtale fortæller en af lærerne at: ”Jeg er overrasket over, at nogle af de elever, der ikke plejer at være med, faktisk var deltagende og nød det. Jeg synes, at undervisningen, organiseret som kooperativ læring af de ovennævnte grunde, har inkluderet flere elever.” Hvor vi i 2008/09 tog udgangspunkt i overvejelser defineret af lærerne, ønskede vi 2009/10 at fokusere på elevernes opfattelse af deres læringsmiljø. Vi ønskede så at sige ”at give eleverne stemme” for via disse at indkredse relevante problemstillinger af betydning for elevernes læringsmiljø i inkluderende retning. På baggrund af samarbejdet med Susan Tetler, DPU, fik vi mulighed for at anvende et spørgeskema til en nærmere undersøgelse af elevernes opfattelse af deres læringsmiljø (Egelund og Tetler (2009): Effekter af specialundervisningen, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag). Spørgeskemaet fokuserer på henholdsvis læringsledelse beskrevet ved hjælp af de 4 didaktiske temaer: fysiske rammer, klar strukturering, meningsdannende kommunikation og differentiering - og relationer og personlig udvikling udfoldet i temaerne: samarbejde, indflydelse, deltagelse og ansvar. De i alt 8 temaer var igen uddifferentieret i hver 4 spørgsmål, så spørgeskemaet i alt indeholdt 32 svarmuligheder relateret til begrebet læringsmiljø. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført som stramt strukturerede interviews af lærerne i de to 5. klasser, således at det var muligt at gå i dialog med børnene om deres forståelse af de enkelte spørgsmål, idet de fik mulighed for at stille spørgsmål til indholdet.

Efter en periode på ca. 3 måneder blev spørgeundersøgelsen gentaget på klasserne efterfulgt at ny tolkning, der viste en klar forbedring af elevernes opfattelse undervisningsmiljøet i en inkluderende retning. Fra den afsluttende evaluering efter 2. års arbejde fremgår det, at lærerne gennem aktionslæring har fået kendskab til en metode, der fremover kan strukturere deres arbejde med praksisnære problemstillinger og at spørgeskemaet giver muligheder for at inddrage elevernes vurdering af læringsmiljøet, når pædagogiske problemstillinger skal identificeres. Efter 2 års arbejde kan både lærere og konsulenter konkludere, at forholdsvis få ændringer kan der skabes store forandringer!

I den fælles analyse af de indsamlede data fokuserede lærerne på henholdsvis svarmønsteret for klassen som helhed og for den enkelte elev. I det fortsatte arbejde besluttede lærerne sig dog for først og fremmest at se på klasserne som helhed, idet der i den kommende periode skulle arbejdes med elevernes og lærernes fælles forståelse og refleksion over klassemiljøet generelt. Samtidig skulle lærerne i aktionslæringsforløb fokusere på problemstillinger, der drejede sig om fællesskab, ansvar og deltagelse. Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

TDC A/S, København, CVR 14 77 39 08 Communication/MC 8090

Sæt en digital strategi på skemaet og få en eﬀektiv skole

Flere skoler har allerede gode erfaringer med at digitalisere arbejdsgangene, fx at øge fremmødet med brug af sms-beskeder til elever, der ikke møder op. Vi har løsninger, hvor alle medarbejdere kan få fat i hinanden og tale gratis internt via mobiltelefoner. Alle løsningerne er med en fast pris pr. bruger, så der ikke kommer uforudsete udgifter. Kontakt os på dendigitaleskole@tdc.dk og hør mere om mulighederne.

Fra 7,50 pr. md. pr. bruger

Humor kan skade et godt venskab ”Ha ha ha… det var kun for sjov, forstår du ikke en spøg?”

Andreas på 11 år udbryder spontant, ”Philip, du er min bedste ven”. Philip og Andreas går i samme 3.klasse. De leger sammen flere gange om ugen; ”røvere og soldater”, bygger huler, spiller computerspil, laver nogen gange lektier sammen, og ikke mindst så griner de altid sammen. Kan det gode venskab skyldes, at de har en god humoristisk sans?

Af Susanne Preisler

Børn med sans for humor har nemmere ved at finde en ven, er mere populære end andre, har nemmere ved at løse konflikter, bliver mobbet i mindre grad end andre og er mere tilfredse med sig selv” siger Martin Führ, lektor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet i artiklen ”Humor i pædagogikken”. Men der er stor forskel på hvornår noget er sjovt. Humoren kan gå fra simpel til mere grov og sarkastisk humor. Mange børn bruger vittigheder og anden spøg i legen, for at grine og komme i kontakt med andre børn. Det er dog ikke altid, at børn er bevidste om, at humor kan være sårende, især hvis de samtidigt griner ubevidst af den anden. Børn har let ved at opfatte humor i enhver situation. Men hvornår går humoren over grænsen? Drengene, Andreas og Philip har en god humor, og kan se det sjove i ting, men de fortæller ikke vittigheder om andre børn eller grupper, og de driller aldrig hinanden ”for sjov”. En joke kan da ikke skade, vil mange mene. Men hvad, hvis det anden barn ikke synes, at det er sjovt, selvom det er sagt for sjovt? Hvornår er det humor, kærligt drilleri eller mobning? Jokes og spøg er midler til at skabe latter, men det er også et effektive våben til at såre andre med. I vores Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

samfund er det på visse måder en normal måde, at skabe latter på, det kaldes bare kærligt drilleri. Nogle mener endda at drilleris formål er, at inkludere den, der bliver drillet. Kærlige drillerier kan blive alvor, og i værste fald kan det give triste og hæmmede børn. Det er forældres og læreres ansvar, at lære børnene at forstå og bruge latter på en hensigtsmæssig og sund måde. Når børn eller voksne driller, forventes det normalt, at man skal grine af det. Oliver har set, at Line på 10 har en bamse med i skole. Oliver tager bamsen fra Line og siger højt til alle i klassen, ”Line har en bamse med i skole” imens han og alle de andre griner. Line synes ikke, at det er sjovt. Oliver siger, at det bare var for sjov, men Line er blevet sur og ked af det. Når et barn driller et andet barn, er det oftest om noget, det andet barn har nogle stærke følelser omkring. F.eks. rødmen, udseende, vægt, tøj, eller andre svagheder. Drilleri for at skabe latter, uden, at ”offeret” har anerkendt det, er meget kontrollerende og manipulerende. Mange børn vil dog alligevel grine med, hvis nogen laver sjov med ham eller hende. Men det er kun for at vise, at det kan ”tåle en spøg”, selvom barnet egentlig 31

DEBAT om humor, drillerier og venskaber

ikke synes, at det er sjovt. Ofte tværtimod, for barnet vil ikke vise, at spøgen faktisk har såret det. Hvis barnet viser, at det er blevet ked af det, vil det barn, der har lavet spøgen ofte stå måbende tilbage og sige ”jamen han grinte selv med!”.

ber barrierer mellem børn, fordi det i virkeligheden er latterliggørelse. Vi er sociale væsener, og når vi bliver latterliggjort, får vi en følelse af at være alene.

Jokes på en andens bekostning, som i virkeligheden er, at lege med et andet barns sårbarheder sker, men det skaber ikke tillid. Tværtimod risikerer man, at barnet holder op med at ”være sig selv”, fordi det bliver nervøs over at vise sit inderste, af frygt for at blive ramt af drilleriet igen. Generthed, tilbagetrækning og ensomhed lurer lige forude. Intet barn giver andre lov til at drille, og alligevel gør både børn og voksne det, men for det meste uden at tænke over, hvad det gør ved den anden. Mange voksne, der er drillet som børn, frygter latter, både deres egen og andres. De er grinet af så mange gange, at de reagerer negativt på latter, som om den altid er rettet mod dem selv.

For nogle børn, er det en vane, og en måde at få en kontakt til andre på. For andre er det en måde at få opmærksomhed på og komme i centrum. Nogle børn driller, fordi de keder sig, for at prøve at være sjov eller som en afledningsmanøvre. Nogle bruger drilleri for at sætte fokus på andre børn og ikke dem selv. Og så er der nogen, der driller fordi de føler, at det er en mere sikker måde at sige noget negativt på.

Humor kan være flertydig. ”Du har ikke humoristisk sans”, eller ”Kan du ikke tåle en spøg?” er udtryk, voksne eller store børn ofte bruger, når der bliver drillet eller sagt en joke, som vi ikke griner af. Det er en måde ”at trække i land på”. Og humor, hvor der bliver brugt ironi og sarkasme har negative undertoner, og kan ikke forstås af alle børn. Humor, hvor der er et klart offer for en vittighed er en form for humor, hvor der bliver leet af og ikke med kammeraten. Det er næsten normalt og accepteret i vores samfund at fortælle vittigheder, som gør grin med andre grupper eller enkeltpersoner. Hvis et barn laver sjov med en kammerat om f.eks. den andens modsatte køn eller udseende, er det bare et spørgsmål om tid, før den anden bliver ked af det. Drilleri og jokes ska-

Hvorfor driller børn?

En veludviklet humor og evnen til at le højt, er en fordel for ethvert barn, da det hjælper dem med at få et stærkt og positivt selvværd. Børn bliver mere intelligente, tolerante, omsorgsfulde og et barn der kan grine med andre, knytter venskaber. Et barn, som har let til latter, undgår at blive drillet, fordi det har en evne til at bøje af, og et barn, der er opdraget med positiv og venlig humor, vil ikke drille andre. Det er godt at give børn lov til at grine og have det sjovt. Men for at undgå misforståelser, er det vigtigt at gøre sig klart om forskellen mellem positiv og negativ latter. For hvornår går det i virkeligheden hen og bliver til drilleri og i værste fald mobning? Latter skaber gode og tillidsfulde venskaber, så lær børn, at bruge latter på en positiv og inkluderende måde. Susanne Preisler er erfaren foredragsholder og instruktør, hun er stresscoach, terapeut og antimobbekonsulent fra AMOK, og hun brænder for at udbrede budskabet om positiv humor og latter som værktøj til at skabe gode og ægte relationer. ”Det skal være lærerigt - på den sjove måde!” Læs mere på: www.trivselscoachen.dk www.susannepreisler.dk

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

DIREKTE SALG TIL PRIVATE OG

INSTITUTIONER

GENNEMTESTEDE CYKLER, SOM HOLDER TIL AT BLIVE BRUGT ÅR EFTER ÅR...

Brian Holm Signature. Fås i hvid og sort - vejl 4999.- 24 gear og fås i 3 forskellige ramme str.

www.cykelkongen.dk -bedste kvalitet og laveste priser! Køb direkte uden mellemled - så bli´r det ikke billigere! vi har leveret mere end 50.000 cykler i danmark siden 1999. Gennemtestet dansk topkvalitet - til den helt rigtige pris! • DANSK DESIGN • EGEN IMPORT • TOP KVALITET • SERVICE HOTLINE • ALT I TILBEHØR • PRISGARANTI • 10 ÅRS GARANTI PÅ STEL OG FORGAFFEL

Brian Holm Edition. Fås i rød og sort - vejl 4999.24 gear og fås i 3 forskellige ramme str. Nu solgt i mere end 15.000 eksemplarer. Diva Josehine - ladycykler. 3 gear, fod- og håndbremser. Fås i pink, lime, sort el. cremehvid. Vejl 4999.Ultimativ dame/pigecykel til dig der bare vil cruise afsted!

Vi yder i nt 10 års garoag på stel amt forgaffel s ationm 2 års reklae øvrige ll ret på a yklen. dele på c

Brian Holm Legend Commander Fås i sort - vejl 7.999.- 27 gear - bygget på ultraslope aluramme. Kan tåle ALT! Carrara Volante Concour Ny og opdateret racer. Topklasse racer med 18 shimano 105/microshift. Vægt 10,5 kg. Fås i 3 rammestr. Detailværdi 8.999,-

Carrara blizzard 2010 nyhed. Toppen af mountainbike. Ultralight rigid hardtail alu - specialforce mono profil baggaffel. 27 gear. Fås i 2 rammestr. Detailværdi 8.999,-

Carrara Vantage SP1 Elegant 1 gears conceptcykel. Den mest perfekte sportscykel - nærmest ingen vedligeholdelse. Fås i 55 eller 60 cm. ramme. Detailværdi 4.999,-

cykelkongen_november2009.indd 1

Kalundborgvej 65 · 4200 Slagelse · Tlf. 58 58 10 04 Åbent: mandag-torsdag kl. 11-17.30 · fredag kl. 11-18 · lørdag kl. 10-14 www.cykelkongen.dk · stengade@newmail.dk 03/12/09 23:31:20

Er folkeskolelærere mere sarte end andre mennesker? Jeg tror ikke der kan gives noget entydigt svar på spørgsmålet, men gennem min coaching af folkeskolelærere og samtaler med en lang række ansvarlige personer indenfor skolevæsenet, har jeg dannet mig et billede af situationen. Først må jeg dog sige, at jobbet ofte får skylden for stress relaterede sygdomme. Sagen er, at problemet ikke kan ses isoleret, og der tit er sammenhæng til private og personlige udfordringer af forskellig art. Når dette er sagt, tyder meget dog på, at de faglige og personlige udfordringer som folkeskolelærer, er vokset betydeligt de senere år, og at udviklingen fortsætter

Af Lars Hartung Honoré, Certificeret ID Lifecoach og stifter af Human Upgrade, som arbejder med trivsel og personlig udvikling via coaching, kurser og foredrag

Folkeskolelærere skal i dag agere professionelt i spændingsfeltet mellem elever, forældre, kolleger, ledere, politikere, medier og egne krav til faglighed. Jeg hører, at en stadig større udfordring for mange lærere er forældrekontakten. De første ”curling” børn er nu selv blevet forældre, og mange lærere oplever forældrenes engagement som positivt, men også en stor og til tider stressende opgave. Hertil kommer en lang række udfordringer omkring eleverne og rammerne

for undervisningen. Herudover skal man forholde sig til politiske signaler og mediernes ofte kritiske tilgang til området. Og hvad blev der af respekten for lærerfaget? Nogen husker måske stadig, da lærerfaget var forbundet med prestige, respekt og anseelse i samfundet. Eleverne havde respekt for lærerne og forældrene havde tillid til lærernes faglighed. Dengang var skolelæreren en

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

DEBAT om overskud og udbrændthed

autoritet på linje med politifolk og læger, men som vi alle ved, er der sket noget med autoriteterne.

at investeringen på sigt, vil forrente sig mange gange.

Jeg skal afholde mig fra at gå dybere ind i respektive problemstillinger, men blot fagligt konstatere, at der kræves et godt selvværd og stor tillid til egne evner at håndtere disse udfordringer. Vi skal kæmpe for, at lærerfaget får bedre vilkår, men jeg mener anstændigvis at folkeskolelærere skal klædes bedre på til opgaven. Der bør sættes ind med tilbud om individuel selvudvikling samt mulighed for uddannelse indenfor blandt andet konflikthåndtering, assertiv kommunikation, ansvarlighed og forebyggelse af stress. Folkeskolelærere skal lære at passe på sig selv, og ikke tillade andre at overskride egne grænser og personlige rettigheder. De skal finde indre ro og tillid til egen faglig formåen, samt møde konflikter med ro og overblik. De skal formå at løse konflikterne på professionel vis, uden det bliver personligt og uden vindere og tabere. Det er samtidig vigtigt at kunne møde forældre, elever og andre hvor de er, og med respekt. Mest udsat er de mange ”ildsjæle”, som yder en kæmpe indsats for få alt til at hænge sammen. De forsøger at gøre alle tilfredse, desværre på bekostning af dem selv.

Det bliver vel snart bedre igen

Hvem bærer ansvaret?

Først og fremmest bærer vi alle ansvaret for vores eget liv, og mange folkeskolelærere tager konsekvensen og forlader faget. Som samfund bærer vi alle et ansvar for at skabe en bæredygtig platform for vores fælles fremtid, og her er uddannelsen af vore børn helt afgørende. Vi må derfor investere yderligere i udvikling og uddannelse af Danmarks folkeskolelærere, så de professionelt bliver bedre til at håndtere dagligdagens udfordringer. Sidegevinsten er langt større trivsel og arbejdsglæde for den enkelte, hvilket smitter positivt af på arbejdsmiljøet og ikke mindst børnene. Det er samtidig min opfattelse

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

Jeg hørte, på en konference, professor Steen Hildebrandt sige, at vi har skabt et samfund, der gør os syge at leve i. Vi stiller utrolige krav til os selv som partnere og forældre, ligesom vi vil være overskudsagtige i forhold til interesser og ikke mindst karriere. Vi er konstant tilgængelige via mail, sms, telefon, Facebook, Twitter mv. Meget tyder på han har ret. Vi slås med livsstilssygdomme samt stress og fraværsstatistikkerne på mange arbejdspladser er skræmmende. Desværre tyder meget på, at udviklingen fortsætter, og psykisk nedslidning bliver en stadig større udfordring for mange af os. Forebyggelsesfonden afsatte i år en forsøgspulje på 20 millioner kroner øremærket projekter, som kan nedbringe psykisk nedslidning, samt skabe forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø blandt folkeskolelærere, sygeplejersker, socialrådgivere, jobformidlere og udvalgte mediefolk. Der kom 166 ansøgninger, som i alt søgte om 200 millioner kroner. Tallene taler vist for sig selv. Fraværet blandt folkeskolelærere er ekstremt højt, og det har store omkostninger for både lærere, elever og samfundet som helhed. Hvis du har kommentarer til artiklen eller noget på hjerte om emnet, er du meget velkommen til at dele dine tanker med andre interesserede på: http.://blog. human-upgrade.dk

I Hjemsted Oldtidspark bliver historien levende I vores jernalderlandsby kan I lave bålmad, slagte, skyde med bue og pil, fiske, sejle i stammebåde samt meget mere

. I kan overnatte i vores lejrskole

I vores ﬂotte underjordiske museum kan I se de originale genstande fra Hjemsted.

. Lad os lave inspirende og lærende historiske skoleaktiviteter for Jer

Ring og hør nærmere om hvilke aktiviteter vi kan arrangere specielt for jer...

. Vi ligger naturskønt i kanten af Nationalpark Vadehavet, nær Rømø mellem Ribe og Tønder

. Lad os arrangere en guidet tur til Højer Mølle, Rømø eller måske en hestevognstur ud i marsken?

Hjemstedvej 60 · 6780 Skærbæk · Tlf.: 7475 0800 · www.hjemsted.dk . oldtidspark@hjemsted.dk

COMFORT OG SERVICE · VIP bus · Turistkørsel · Grupperejser www.holgerdanske.dk e-mail: holgerdanske@holgerdanske.dk

A til B - med e a r f o r n ø j els F

70 11 12 00 FABRIKSVANGEN 25 · 3550 SLANGERUP

Brug forældremøderne aktivt i trivselsarbejdet Når forældrene i klassen taler sammen og har et godt samarbejde, bliver der skabt større trivsel for børnene. ’Samspillet’ fra Det Kriminalpræventive Råd er et kon-kret værktøj, lærere og pædagoger kan bruge, til at etablere det gode samarbejde

Af Det Kriminalpræventive Råd

Må eleverne i 7. klasse drikke alkohol, og skal der være voksne til stede, hvis de unge holder en privat fest? På mange skoler er alkohol allerede på dagsordenen til forældremøder i de ældste klasser, og klassernes forældre laver måske aftaler om, hvad der er acceptabelt. Men alkohol er blot et af mange temaer, som forældrene kan diskutere, og faktisk kan det betale sig at få en dialog om andre ligeså vigtige emner allerede i indskolingen og på mellemtrinnet. Det kan være om mobning på mobiltelefon, børn, der pjækker, eller børn, der ikke får lov til at deltage i fødselsdage uden for skolen.

rede været grobund for mange positive resultater. Der er lavet gode aftaler mellem forældrene om, hvordan man kontakter hinanden, hvis der er optakt til drilleri og mobning i klassen, og der er etableret legegrupper og samkørsel og forældrekaffe i forbindelse med fødselsdage. Sociale aktiviteter for både børn og voksne er også sat i system. Den gode dialog mellem forældrene i de yngste klasser kan give et godt grundlag for samarbejdet gennem hele skoletiden. Det er meget nemmere at kontakte hinanden, når der opstår problemer, hvis man kender hinanden

Samspillet er et kortspil, der sætter fokus på de ting, der optager forældrene omkring deres børn. Spillet findes i fire varianter med temaer, der passer til de forskellige trin: til institutioner, indskoling, mellemtrin og udskoling. Samspillet indeholder billedkort, cases og blanke kort, hvor forældrene kan notere emner, de synes er vigtige at snakke om. Spillet kræver ikke meget forberedelse, og kan fx igangsættes af klassens forældrerepræsentanter. Spillet tager udgangspunkt i, at det skal være forældrenes aften. Dialogoplæg på et sølvfad

På Ådalens Privatskole i Ishøj er Samspillet blevet afprøvet på et forældremøde i børnehaveklassen. Børnehaveklasseleder Lene Krogh Larsen ser spillet som et rigtig godt dialogmateriale, der praktisk taget serverer oplægget til dialogen på et sølvfad. Hendes ønske med mødet var at få forældrene mere på banen, så det ikke blot blev en masse snak med informationer og formalia fra skolen til forældrene. Klassens to-timers møde en aften i februar har alleOktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

DEBAT om trivsel i skolen

godt. Og hvis forældrene også har lyst til at engagere sig og danne forældrenetværk uden for skolens rammer, så kan det styrke trivslen i klassen yderligere. Til gavn for alle elever

Gode forældrenetværk er en tidlig kriminalpræventiv indsats. Ved at involvere sig i børnegruppens trivsel kan forældrene være med til at forebygge, at nogle børn udstødes og kommer ind på et skråplan. Samtidig er inddragelsen af de svage børn til gavn for de velfungerende børn, fordi trivslen i børnegruppen som helhed bliver bedre. Forældremøder er et oplagt sted at starte forældresamarbejdet. Møderne er formaliserede, og en lærer, sspkonsulent eller forældrerepræsentant kan igangsætte dialogen og støtte processen.

På forældremøderne kan forældrene blive enige om konkrete aftaler og handlinger i forhold til klassen. Det kan fx være aftaler om fødselsdage, lommepenge, alkohol og lignende. Aftalerne kan også tage udgangspunkt i forældrenes ønsker for børnegruppens udvikling. Nogle forældre vil gerne etablere mere organiserede netværk. Netværket kan fx oprette legegrupper, fælles aktiviteter for børn og forældre, tiltag, som kan lette familiernes hverdag som fælles transport, arrangementer med kulturudveksling eller noget helt andet. Måske har nogle af forældrene lyst til at være trivselsambassadører. Flere gode og gratis materialer

På dkr.dk/foraeldrenetvaerk kan lærere og pædagoger finde mange forskellige materialer og blive inspireret til aktiviteter, der styrke forældrenes relationer til hinanden. Samspillet findes fx i en interaktiv variant - Dialogguiden - med gode cases, som forældrene kan snakke ud fra på forældremødet. Både Samspillet og Dialogguiden lægger op til at alle forældre inddrages i snakken og give deres mening til kende, så der skabes et fælles afsæt til arbejdet med trivslen i klassen. Trivsel i skolen forebygger kriminalitet Flere undersøgelser peger på, at trivslen i skolen forebygger kriminalitet. Undersøgelsen ”Den Ungdom” fra 2006 konkluderer bl.a., at: • Trivsel i skolen er et væsentligt parameter for, at unge ikke begår kriminalitet. • Klassens sociale kapital har en betydning for de unges risikoadfærd, til-fredshed og ”lykkefølelse”. Den sociale kapital er klassens ”sammen-hængskraft”. • De unges sociale position i ungdoms- og samfundslivet har en betydning. Kriminalitet kan blive et alternativ til skolemæssig succes – en måde at opnå anseelse og status på. ”Den Ungdom” findes på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside, dkr.dk, under menupunktet Undersøgelser.

Oktober 2010 - NUMMER 6 ÅRGANG 16

ALT I TAVLER & TILBEHØR www.altitavler.dk

”ABC med W – og andre lærerige sange” Ny CD med 12 sange i alt, inklusiv en ny alfabetsang, hvor W er med Ja! Det er jo 29, der skal stå!

Pris pr. stk.: 125,- kr. inkl. moms Køb CD’en – også med EAN – på www.ricma.dk Her kan du også læse mere og udskrive sangteksterne ganske gratis!

Total Inventar A/S - Bergsøesvej 11 8600 Silkeborg - tlf.: 8680 4711 - fax: 8680 4712

Få faglighed, sikkerhed for afviklingen og god økonomi på studierejsen Studierejsen er en vigtigt del af hele uddannelsesforløbet, og det er derfor vigtigt, at rejsen afvikles planmæssigt og med et højt fagligt, relevant indhold. Dette er TEAM BENNS specialister i! At vi samtidig kan tilbyde markedets bedste vilkår for studierejsen, gør kun valget nemmere. Ring til os næste gang I skal på studierejse. Vi har særlig lave priser til efterårets studierejser 2010 til London, Dublin, Barcelona, Madrid, Paris, Amsterdam, Rom & Athen. Bestil NU og få studierejsen til en fordelagtig pris. Der er begrænsede antal pladser, så først-til-mølle princippet er gældende på disse priser. Se mere på team-benns.com/studierejser. Tlf.: 65 65 65 65 group@team-benns.com team-benns.com

FEMSTJERNET DESIGN-HOSTEL I KØBENHAVN FRA 130 KR Pr. seng pr. nat. Vandrehjemskort obligatorisk.

TA’ PÅ STUDIETUR TIL KØBENHAVN OG SOV I LUKSUS TIL LAVPRIS KUN 5 MIN. GANG FRA RÅDHUSPLADSEN … BOOKING T / 3311 8585 ELLER E / DANHOSTEL@DGI-BYEN.DK LÆS MERE PÅ WWW.DGI-BYEN.DK/HOSTEL

*****