Magasinet Skolen, oktober 2012

Tema om ungdomsuddannelse Stort tema om skolerejser og lejrskole

PALS-programmet i praksis Bedst med dialog om mobilregler Ergonomi i børnehøjde Ny Nordisk Skole

Nr. 5, oktober 2012

MAGASINET

skolen.

Lejrskole i København Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand.

Bl.a. Hovedbanegården (ca.

900 meter), Strøget og Rådhuspladen ca. 5 minutter.

Lækker morgenmadsbuffet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder desuden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

Udviklingen løber hurtigt indenfor undervisningsområdet. Nye tiltag og buzzwords dukker op dagligt.

Nye muligheder åbner sig for dig, der underviser i naturfag. Har du brug for et samlet overblik, så kig indenfor på NTSnet.dk – dit vindue til en bedre undervisning i natur, teknik og sundhed.

og ed g h d a Sun aturf n

r- e te els Ef nn da

og find inspiration, netværk og det store overblik

Alle værelser har eget bad og toilet.

cphcitybooking@danhostel.dk

Nord isk Skole

ud

Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer.

T wo ema rk da s g ev hop e, en s o ts g

ng Livsla ng – læri

Kommunal indsats

Klik ind på NTSnet.dk

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge.

www.cphhostel.dk

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

rre e læ els Ny ann d ud

Som noget nyt kan der hoppes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma Em sa neb uds asere kol t ing

le

o sk

e

Ud

TLF 3311 8585

59

Indhold

En god start på livet Uddannelse bliver mere og mere vigtig. For at forstå sig selv og en verden, der hele tiden kommer tættere på via medierne – men først og fremmest for at få et job. Og naturligvis helst et godt job, der giver glæde og tilfredsstillelse og gør en i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Jobs, hvortil der ikke kræves uddannelse, er ved at forsvinde, og derfor er det helt afgørende, at folkeskolens elever kommer videre med en ungdomsuddannelse. Og det kniber desværre stadigvæk nogle steder, som det fremgår af vores tema om ungdomsuddannelser i denne udgave.

Kommunerne imellem er der stor forskel på, hvor mange af de unge der forventes at få en ungdomsuddannelse i fremtiden. Skiftende regeringer har haft som målsætning, at mindst 95 procent af en skoleårgang skulle have mindst én ungdomsuddannelse, men tallene viser desværre, at der i mange kommuner er omkring 20 procent af en skoleårgang, der ikke får en ungdomsuddannelse. Det er fint, at det er en topprioritet for regeringen at få hævet kvaliteten i erhvervsuddannelserne og få skaffet flere praktikpladser. I sidste ende drejer det sig om hårdt arbejde i et ambitiøst samarbejde mellem alle parter: forældre, lærere, skole, kommune, ungdomsuddannelser og virksomheder.

Magasinet Skolen Nr. 5, oktober 2012, 18. årgang Forside: Colourbox Udgiver Byggeplads Danmark ApS Solvang 23, Postboks 146 3450 Allerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk

Kim Sejr, chefredaktør

Annoncer Salg: Michael Østergaard E-mail: mo@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre DKK 320 (eksl. moms) Løssalg DKK 50 (eksl. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.400 ISSN: 1901-1628

Indhold 4

Det vi lærer i dag, er ikke det, vi skal kunne i morgen ...

6 PALS – skoleudvikling med kompetenceløft 8 PALS i praksis – en tur i rutsjebanen …

10 Se om din klasse trives – sort på hvidt 12 Ungdomsuddannelser

12 Stor forskel på unges uddannelsesniveau 13 Byggeri på skoleskemaet 14 Anonym, digital vejledning er populær 16 Den praktiske vej til uddannelse 18 På udstilling med ungdomsuddannelser 21 Skolerejser

21 Finansiering af skolerejse er faktisk frivillig 24 Få mere lejrskole for pengene 26 Skientusiast blev rejsedirektør

28 Inspiration til et sabbatår 30 Vulkaner og varme kilder 32 Rejs til London eller Sydney – eller et sted midt imellem ...

34 Vejen til en vellykket skolerejse 36 Ressourcecenter skal styrke inklusion 40 Ergonomi og indretning

40 Indretning og ergonomi i børnehøjde 42 Stærkt inventar til flittig brug 44 Møbler til det sociale frikvarter 46 Ergonomiske møbler til klasseværelset 48 De professionelle er afgørende 50 Om at undervise i forståelse og tolerance 52 Generel tilfredshed med skolernes mobilregler 54 Danske skoleelever ligger middel i forhold til minimumstimetal 56 Frilæsning Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

3

Fremtidens kompetencer

Det vi lærer i dag, er ikke det, vi skal kunne i morgen ...

Fremtidens kompetencer kan udfordre selve den logik, der præger opdelingen af fag, brugen af undervisningsmidler og rollefordelingen mellem lærer og elev, mener fremtidsforsker Peter Hesseldahl Af Peter Hesseldahl

D

et 21. århundredes kompetencer er et stort emne, men man kan undersøge det ud fra en figur, der ikke er mere kompliceret, end at den kan kradses ned på en serviet.

Man tegner to kasser. Den ene kasse rummer det, vi lærer i skolen i dag. Den anden kasse rummer det, vi skal kunne i morgen. De to kasser overlapper for det meste – selvfølgelig, det er jo ikke som om, at dagens skolesystem er fuldstændig uanvendeligt i forhold til fremtidens krav.

Det interessante er snarere, hvor meget de to kasser er forskudte. I hvor høj grad er der forskel på det, vi lærer i dag og det, vi skal kunne i morgen? Og hvad kan vi gøre for at formindske det gab?

I første omgang handler det om at forstå, hvilke fremtidige kompetencer der ikke er dækket af nutidens skolesystem. Et kig på fremtidsudsigterne antyder, at de kommende årtier vil blive præget af omfattende og grundlæggende forandringer – teknologisk, kulturelt, økonomisk og miljømæssigt.

Nye kompetencer På det helt overordnede niveau er der især seks områder, hvor nye tider betyder, at vi får brug for nye typer af kompetencer: Den fortsatte sammensmeltning af den fysiske og den virtuelle virkelighed. En ekstremt digitaliseret verden har andre spilleregler og byder på andre muligheder, og det er afgørende at kunne udnytte dem fuldt ud og ubesværet.

4

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Den fortsatte globalisering ælter kulturer, økonomier og politik sammen, hvad enten vi vil eller ej. Fokus og magt rykker væk fra USA og Europa, og kunsten bliver at bruge den større mangfoldighed som en ressource, snarere end en trussel.

Videnskabelige discipliner og traditionelle faggrænser opløses og kombineres på nye måder. Der vil være behov - Værdier som kreativitet, for forståelse på et mere foretagsomhed, nysgeroverordnet og systemisk niveau for at kunne handle righed, ansvarlighed og initiativ bliver langt vigtigere i i forhold til mere samfremtiden, fremhæver Peter mensatte og komplekse Hesseldahl. problemstillinger.

De stadig mere påtrængende klima, miljø- og ressourceproblemer, vil fordre en form for ‘eco-litteracy’; en dyb forståelse for miljømæssige sammenhænge og størrelsesforhold, og ikke mindst for konsekvenserne af vores handlinger i forhold til dem.

Vi får større mulighed og dermed større ansvar for at holde os sunde. Indsigt og forståelse i ens egen krop og

velbefindende vil være en vigtig del af fremtidens velfærd – og det vil have stor økonomisk betydning.

Selvforståelse Endelig – og måske vigtigst – er der det, man kan kalde et mindset; individets indstilling og selvforståelse i forholdet til samfundet. Det er en væsentlig men lidt overset funktion, at skolen socialiserer os. I netværkssamfundet bliver værdier som kreativitet, foretagsomhed, nysgerrighed, ansvarlighed og initiativ langt vigtigere end i industrialderen Uden de seks nævnte kompetencer, vil man få meget svært ved at trives i fremtidens samfund – men deres betydning vokser hurtigere end skolerne kan nå at tilpasse sig. Udfordringen er at få de typer af kompetencer integreret i undervisningen – og det er næppe den traditionelle undervisningsform, der er den mest effektive og egnede til dét. Det er en del af fremtidens kompetencer, at de udfordrer selve den logik, der har præget opdelingen af fag, brugen af undervisningsmidler og rollefordelingen mellem lærer og elev.

Hvis vi lige vender tilbage til figuren på servietten igen, er det også interessant at undersøge feltet af emner, som vi lærer i dag, men som ikke er relevante fremover.

Hvad kan vi undvære? Er der områder, der ikke er værd at bruge ressourcer på længere? Er der ligefrem viden, metoder og opfattelser, som er uhensigtsmæssige og fastholder os i et forældet verdensbillede?

Figuren er simpel, men den er ekstremt vigtig. Viden og kompetence er Danmarks vigtigste ressource. Det er afgørende, at vi vedligeholder, styrker og fornyer den indsigt og innovationsevne, der er grundlaget for vores ● fremtidige velstand og velfærd.

I 2003 blev Peter Hesseldahl ansat i LEGO VisionLab som fremtidsforsker og teknologi-ekspert – med fokus på robotics, mobil kommunikation og elektroniske universer.

I 2005 rykkede han til Danfoss Universe, og er i dag senior innovation specialist i Universe Fonden.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

5

PALS-programmet

PALS – skoleudvikling med kompetenceløft Skoleudviklingsprogrammet PALS implementeres på over 50 skoler i Danmark. Evalueringer peger på, at programmet både giver god effekt og større arbejdsglæde – også i en dansk skole-sammenhæng Af Gøye Thorn Svendsen, aut. psykolog

K

ravene om større inklusion, færre special­undervisningsressourcer og øget faglighed er for mange forbundet med en besparelsestænkning. Hvis man oven i dette kræver større arbejdsglæde og bedre trivsel for både ansatte og elever, kan det lyde som en urealistisk forestilling. Alligevel er det denne vision, der er opstillet for den skoleudvikling, 12 kommuner nu har iværksat ved implementeringen af PALS – Positiv Adfærd i Læring og Samspil.

I 2008 påbegyndtes pilotforsøg med PALS. I den efterfølgende tilpasning til dansk skolekontekst er danske materialer under udarbejdelse, og til grund for tilpasningen foretog SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – en undersøgelse af de foreløbige resultater.

Evalueringsresultater Undersøgelsen viser stor begejstring i personalet for programmet. 67 procent af de adspurgte oplever et bedre eller Fakta om PALS • Gøye Thorn Svendsen er programleder for PMTO og PALS, aut. psykolog • PMTO (Parent Management - I kommuner, hvor PALS Training, Oregon modellen) er indført på specialsko• PMTO er udviklet siden slutnin- ler, er konstateret stort gen af 1960erne på universifald i antallet af fastholtetet i Oregon. Det har siden delser, fremhæver Gøye 1999 også været brugt i Norge, Thorn Svendsen. hvor der løbende er sket tilpasning til nordiske forhold. PMTO har været brugt i Danmark siden2005.

• PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) • PALS er en skoleomfattende tiltagsmodel til styrkelse af børns sociale kompetencer, samt forebyggelse og afhjælpning af adfærdsproblemer.

6

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

klart bedre skolemiljø. Det er bemærkelsesværdigt, at denne positive vurdering er markant højere blandt pædagoger og andet skolepersonale. Lærergruppen giver også positive besvarelser, men på et lidt lavere niveau. Hele 86 procent af hele personalet oplever øget kompetence i håndtering af problemadfærd.

PALS omfatter hele personalegruppen. International forskning har påpeget, at det især er skolens fælles mestringskompetence, der afgør om skolen klarer at håndtere de udfordrende elever og samtidig sikre udvikling af de sociale kompetencer for alle elever. Klasserumsledelse, socialfærdighedstræning osv. kan være vigtige elementer, men det er personalets fælles mestring, der er afgørende.

På pilotskolerne svarede hele 94 procent, at udarbejdelsen og håndhævdelsen af fælles retningslinjer havde medvirket til udvikling af et forbedret skolemiljø.

Implementering tager tid PALS kræver nytænkning og udfordrer på en række punkter den pædagogiske vanetænkning. Det tager minimum tre-fire år at implementere PALS med et kompetenceløft af hele personalet, dybtgående drøftelser, ændringer af de konkrete handlinger samt en udvidelse af såvel forståelse som tilgang til adfærdsproblematikker.

Ikke overraskende blev de største ændringer konstateret, hvor implementeringen var stærkest. Skeptikere har ment, at arbejdet på et tydeligt vidensbaseret grundlag ville stride mod en dansk skolekultur. De foreløbige undersøgelser peger ikke på, at dette er tilfældet.

Effekter Undersøgelsen blev foretaget godt og vel midtvejs i implementeringsprocessen og omfatter derfor ikke undersøgelser af effekt på elevniveau (eleverne blev i pilotforsøget inddraget 1-1½ år inde i processen). Det blev forsøgt evalueret, om der kunne peges på effekter f.eks. ved henvisning til specialundervisning eller elevfravær. Forsøget mislykkedes. Der opsamles ikke tilstrækkeligt data på en sammenlignelig måde i de danske skoler. Her er brug for yderligere forskning og ændrede procedurer. Evalueringerne fra de deltagende kommuner peger på positive effekter. I kommuner, hvor PALS er indført på specialskoler, er der konstateret stort fald i antallet af fastholdelser. Andre kommuner oplever en forøgelse af den reelle undervisningstid med over fem min. pr. time, hvilket stemmer overens med, at 73 procent i undersøgelsen oplevede en forbedring af læringsmiljøet. PALS implementeres med ● støtte fra Socialstyrelsen.

digitalisering af uddannelsesseKtoren

JEG VIL HAVE UDDANNELSE med personlige services, der gør

tingene enKlere

Kom til gratis seminar om de digitale teknologier der forbedrer fremtidens uddannelsestilbud.

De offentlige institutioner er i dag udsat for et voldsomt pres på omkostningerne, der gør det nødvendigt at finde løsninger, som kan være med til at optimere og strømline deres workflows.

Derfor vil vi på dagen kortlægge, hvordan du kommer godt i gang med konkrete digitaliseringsprocesser.

Se eksempler på: www.konicaminolta.dk/uddannelse Tilmeld dig på: www.konicaminolta.dk/arrangementer

Bedre SERVICEBASERET UDDANNELSE

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

PALS i praksis – en tur i rutsjebanen …

Gennem PALS får man en række hjælpeværktøjer, der udfordrer vanetænkning og refleksion omkring løsning af problemer med uhensigtsmæssig adfærd, mener lærer og pædagog Lone Boll Jørgensen

- PALS bygger på et fundament af positive forventninger, eleverne skal mødes af voksne, der tror på dem og anerkender dem, for det de er, fremhæver

Af Lone Boll Jørgensen, pædagog og lærer

D

et var ikke med armene højt hævede over hovedet i jubel, at jeg tilbage i 2008 gik ind til mit første møde i PALS-teamet på Ikast

Østre.

Ikke kun fordi en PALS-håndbog vejer tre kilo (skrevet på norsk), men også fordi jeg anså mig selv for at være en ret habil lærer med gode pædagogiske kompetencer – og begreber som ‘evidens’ og ‘systematik’ pirrede til min fornemmelse af indskrænket handlefrihed, og mine erfaringer med ‘at løfte i flok’ i andre sammenhænge kom ofte til at handle om ‘laveste fællesnævner’.

Det har været fire års pædagogisk-procestur i en rutsjebane, der går op og ned, har skarpe sving og enkelte loop, men hver gang vi er nået i mål, har jeg været klar på en ny tur. På opfordring vil jeg i det følgende fortælle om nogle af de ‘sving’, som sætter de stærkeste spor i min Lone Boll Jørgensen PALS-praksis som ansat på Ikast Østre.

Fælles mestring Det er personalet, der i fællesskab definerer de positive

8

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Lone Boll Jørgensen er uddannet pædagog og lærer og har arbejdet på Ikast Østre Skole siden 2003.

Lone Boll Jørgensen.

forventninger, evt. fælles konsekvenser og ikke mindst, hvad der anses for problemadfærd på skolen. Det betyder, at det der på én skole er forventet adfærd (ex. at gå på gangen), ikke nødvendigvis er det på en anden. PALS er altså lokalt forankret i samspil med skolens kultur og øvrige praksis. Når du har set én PALS-skole, har du altså kun set én.

Personalet har altså i fællesskab skabt ‘regelmatricen’ og lægger derved spor ud for eleverne i læring og samarbejde på skolen. De positive forventninger (kontekstmarkører) tydeliggøres bl.a. gennem effektive beskeder og tydelig klasseledelse. På samme måde kan man sige, at PALS-håndbogen, -vejlederen, -tovholderen og -teamet lægger spor ud for personalet i det pædagogiske arbejde.

Vi har udviklet et fælles sprog om forventet adfærd, om pædagogiske strategier, og når problemer opstår, har vi et fælles systemisk, løsningsorienteret afsæt: Det er ikke barnet, læreren, forældrene, klassen, der er problemet – det er problemet, der er problemet! Det giver mange veje ind i løsningen ...

Det er min klare overbevisning, at fælles mestring, både på kollegialt niveau og blandt eleverne, er det, der giver den mest markante forandring i læringsmiljøet.

PALS-programmet

Anerkendelse og ros PALS bygger på et fundament af Det er min klare overbevisning at fælles positive forventninger, eleverne skal mødes af voksne, der tror mestring, både på kollegialt niveau og på dem og anerkender dem, for blandt eleverne, er det, der giver den mest det de er. Det er fundamentalt, at markante forandring i læringsmiljøet. børn føler sig set, hørt og forstået. Sideløbende hermed skal børn gives retning i det sociale liv, i det arbejdsfællesskab som skolen er. Det gøres på en PALSIndividuelle indsatser skole gennem positivt definerede forventninger, der er Implementeringen af PALS på et generelt niveau og et tillært børnene gennem bl.a. rollespil, med opmuntring, individuelt niveau har skabt ændringer i skolens orskulderklap og synlige tegn (PALS-kort) og milde forudsi- ganisation. Det betyder bl.a. at skolens pædagogiske gelige konsekvenser. Når uhensigtsmæssig adfærd opstår, ressoursepersoner er samlet i et ressourseteam, der organiserer alle individuelle tiltag, hvad enten det handler er det den, der her og nu skal løses, så vi kan komme videre med kerneopgaven – undervisning. Gode ideer til om eksempelvis AKT, specialundervisning eller coaching af lærere og team. Der kunne skrives en hel artikel om konfliktløsning opstår sjældent, mens konflikten står på den fleksible organisering og de strenge, der tegner sig (tænk bare på et hjemligt skænderi) – nye ideer opstår i samarbejdet med eksempelvis PPR, men for de ansatte i fredstid, det er her eleven skal mødes på refleksionens betyder det, at de har én direkte vej til hjælp, og målet er, domæne. at der er gang i en eller anden form for indsats indenfor Er den uhensigtsmæssige adfærd tilbagevendende, udfordres lærernes refleksion: Hvad er barnets intention? to dage. Der er altså hurtig hjælp at hente hos lokale ressoursepersoner og individuelle tiltag.

Hvad er konteksten? Er det samme tid/samme sted?

Undtagelser? Hvad er vores rolle? Hvor kan vi sætte ind?

Implementering Hvordan kan vi forebygge? osv. Her tilbyder PALS en Der er i min optik ikke noget nyt i de pædagogiske elerække hjælpeværktøjer, som udfordrer vanetænkning og menter i PALS, det er sammensætningen og det store refleksion eks. problemløsningsmodellen og FAV (iagttagelsesværktøj), ligesom der er bud på konkrete tiltag, fælles fokus, i sær i de første år af implementeringen, der der hurtigt kan tages i anvendelse (tjek ind/tjek ud, skole/ skaber forandringen. Den proces udfordrer personalets hjemkort, individuelt støtteteam). pædagogiske- og faglige overskud, energi der efterfølgende frigives, når der er skabt fælles sprog og hele skolen er Det er afgørende for et menneskes livsduelighed, at på vej mod fælles mestring af et fundament af sociale og det har et minimum af social kompetence. Der kan være læringsmæssige kompetencer. mange grunde til, at børn ikke har de nødvendige kompetencer for ligeværdig deltagelse i fællesskabet, men der Vi er fortsat udfordret på systematik og evidens, så er ingen undskyldning for ikke fortsat at prøve at lære rutsjebaneturen fortsætter. Processer går op og ned – det dem det. Vi skal anerkende den udfordring, de børn står er både vores skoles udfordring og styrke, og der er fortsat brug for et PALS-team, der fastholder fokus på det, overfor, og gøre vejen til mestring overskuelig og holde fokus på de, nogen gange små skridt, de tager i en positiv vi lykkes med og vedligeholder sporene, for det er fælles mestring, der rykker – og det er ikke det samme som at retning. Anerkendelse og ros er altså ikke et enten/eller, ● gå i takt. men et både/og – og det gælder alle.

❝

TesTer vi skolen ihjel?

Konference om folkeskolens fremtid d. 22.11.2012 med oplæg af Steen Hildebrandt, Hans Henrik Knoop, Per Fibæk Laursen og Lars Olsen.

Tilmeld dig på foredragogkonferencer.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

9

Se om din klasse trives – sort på hvidt Webbaseret værktøj kan give overblik og ny viden om de sociale relationer blandt eleverne i en klasse Af Hanne Vammen, kommunikationsmedarbejder

S

om lærer har du det på fornemmelsen.

Der er en elev i din klasse, der ikke trives. Eleven virker nogle gange ked af det. Men du er ikke sikker på, at det er i klassen, at årsagen skal findes.

Med det webbaserede værktøj, Klassetrivsel.dk, kan du ved hjælp af eksempelvis sociogrammer, der blandt andet kan vise, om en elev står uden for fællesskabet få vished for, hvad der er galt.

Flere og flere danske skoler er begyndt at bruge værktøjet til at øge elevernes trivsel.

Bag Klassetrivsel.dk står firmaet Skolevisioner i Ry, som bliver drevet af de to tidligere folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen samt Kaare Linderoth, der er bachelor i informationsvidenskab. Sammen har de udviklet konceptet, hvis idégrundlag er: Trives den enkelte elev, trives hele klassen, og det smitter af på læringen. Målgruppen er skoleledere, lærere og AKT-lærere i grundskolen, der ønsker overblik og ny viden om de sociale relationer blandt eleverne.

Klassetrivsel.dk kan blandt andet bruges til at gennemføre evalueringer som forberedelse til elevsamtaler, lave undersøgelser, der giver overblik og ny viden om de sociale relationer blandt eleverne og vise, hvilke elever der har sociale problemer.

- Jo større indsigt, du får i de udfordringer, du møder, desto flere handlemuligheder har du, lyder det fra de tre mænd bag Klassetrivsel.dk.

Sociogrammer afslører kliker Med sit UNI-Login kan læreren klikke sig ind på Klassetrivsel.dk, hvor der er mulighed for at oprette forskellige undersøgelser med præfabrikerede spørgsmål til henholdsvis indskoling, mellemtrin, overbygning eller ungdomsuddannelse.

10

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Emnerne er mange. Der kan blandt andet spørges ind til elevens netværk, elevens trivsel, kammeratskabet i klassen, dreng-pige relationer, sprogbrug og mobning.

Når læreren har valgt, hvilke undersøgelser han eller hun vil benytte i den enkelte klasse, og hentet elevlisterne fra UNI-Login, bliver der kvitteret med en personlig adgangskode til hver enkelt elev. Adgangskoden kan kun bruges én gang, når skemaet skal udfyldes af eleverne. Så det er ikke muligt at snyde.

Når eleverne besvarer spørgsmålene, har de mulighed for at uddybe deres svar. Når alle elever har svaret, kan resultatet med det samme ses. Udover grafer indgår der sociogrammer, der blandt andet kan fortælle, om der er grupperinger i klassen og, om der er elever, som er udenfor.

Bibliotek hjælper lærere på vej Når læreren har gennemført en undersøgelse med Klassetrivsel.dk, kan vedkommende hente inspiration og idéer til, hvordan han eller hun kommer videre i arbejdet med klassen.

På Klassetrivsel.dk findes et bibliotek i form af en bank af artikler, der fortæller, hvad andre lærere har forsøgt i arbejdet med forskellige problemstillinger.

- Det viser sig, at mange elever tør melde klarere ud om problemer i en web-baseret undersøgelse end ved snak med en lærer, siger Bodil Jørgensen, der er lærer og PALS-ansvarlig.

PALS-programmet

Med det webbaserede værktøj, Klassetrivsel.dk, kan læreren ved hjælp af blandt andet sociogrammer se, om en elev står uden for fællesskabet.

Dette sociogram er blevet til ud fra spørgsmålet: Hvem er du mest sammen med i frikvarteret? Det viser, at eleven Thomas gerne vil ind i en luk-

Der ligger også en lang række forskellige artikler, links og boganmeldelser omkring arbejdet med trivsel og adfærd hos børn og unge.

Læreren kan også bruge Klassetrivsel.dk til at udregne nye pladser i en klasse eller danne nye grupper ved gruppearbejde. Udregningen sker ud fra de svar, eleverne har givet i undersøgelserne.

En del af PALS Engesvang Skole, der har 350 elever fordelt på 0.-9. klasse, har siden 2008 arbejdet med udviklingsmodellen PALS – Positiv Adfærd i Læring og Samspil – hvis mål er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. Faktisk var Engesvang Skole, der ligger i Ikast-Brande Kommune, én af de første skoler i Danmark, der begyndte at bruge PALS. I skoleåret 2011-2012 indførte skolen det webbaserede værktøj Klassetrivsel.dk og fik gode erfaringer med det.

- I PALS er der meget fokus på at styrke elevernes sociale kompetencer. På Engesvang Skole sætter vi sociale mål op for alle klasser og alle elever. Og i forhold til at arbejde meget med elevernes adfærd og trivsel, passer værktøjet godt, fordi vi lynhurtigt klarlægger elevernes sociale relationer. Viser en undersøgelse i en klasse, at der er elever, som ikke bliver valgt af andre børn, hverken i timerne eller i frikvartererne, så har du noget at skulle arbejde med. Du kan også have to drenge i en klasse, som der tydeligvis foregår et eller andet med.

Men det kan være svært at se, hvad det er. Med Klassetrivsel kan du konstatere, om de trives på skolen. Viser din undersøgelse, at det gør de, ja, så må det være på

ket drenge-gruppe.

hjemmefronten, den er gal siger Bodil Jørgensen, lærer og PALS-ansvarlig.

- Når vi har nogle elever, der er meget udadreagerende eller ikke opfører sig, som vi gerne vil have det, så kunne vi, der arbejder med AKT-adfærd (Adfærd, kontakt og trivsel), godt tænke os at få indarbejdet, at vi laver en undersøgelse om klassen forud for, at der bliver holdt et klassetemamøde. Så har vi noget konkret at tale ud fra på mødet, siger hun.

Bodil Jørgensen fortæller, at det har vist sig, at mange elever tør melde klarere ud om problemer i en undersøgelse end ved en snak med en lærer.

- De udtaler sig ikke kun markant klarere om deres sociale liv men også om, hvordan det går fagligt i timer● ne, siger hun. www.klassetrivsel.dk www.skolevisioner.dk

Mellerup Skolehjem Tlf. 78 47 84 00 Støvringgårdsvej 43, Mellerup 8930 Randers NØ Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

11

Store forskelle

Det er særligt kommunerne nord for København og adskillige kommuner i Region Midtjylland samt Hjørring Kommune, der har en høj andel af unge, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse.

Fakta

Stor forskel på unges uddannelsesniveau

Profilmodellen 2010 viser, hvordan den ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse i 2010, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som i 2010.

Store kommunale forskelle på, hvor mange der forventes at få en ungdomsuddannelse inden for de næste 25 år, viser ny fremskrivning

D

er er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange af de unge, der afsluttede niende klasse i 2010, som forventes at få en ungdomsuddannelse inden for de kommende 25 år.

Det viser fremskrivninger i profilmodellen for 2010.

I december 2011 blev den såkaldte profilmodel 2010 offentliggjort. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan de unge, der afsluttede niende klasse i 2010, forventes at ville uddanne sig i løbet af de næste 25 år. De resultater er nu tilgængelige på kommunalt plan, og der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvordan de unge forventes at uddanne sig.

Stort spænd Resultaterne viser, at der er et spænd på 83 til 94 procent af de unge, som forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Spændet er dog mindre end for de unge, som afsluttede niende klasse i 2009, hvor det forventes, at mellem 79 og 94 procent af de unge gennemfører mindst én ungdomsuddannelse.

Det er særligt kommunerne nord for København og adskillige kommuner i Region Midtjylland samt Hjørring Kommune, der har en høj andel af unge, som forventes at opnå mindst én ungdomsuddannelse. Andelen er især lav i Københavns Kommune og forstadskommuner til

12

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

København. Også Bornholm og yderkommuner på Sjælland ligger lavt.

Selvom profilmodellen viser, at flere og flere unge på landsplan gennemfører en ungdomsuddannelse, er børne- og undervisningsminister Christine Antorini bekymret over de store forskelle kommunerne imellem.

- Det skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvad ens forældres baggrund er, om man får en ungdomsuddannelse. Det er en topprioritet for regeringen, at alle børn og unge bliver løftet, så de kan klare sig videre i uddannelsessystemet. Det er derfor, vi har en reform af folkeskolen på vej, og det er derfor, vi netop har nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg, som skal se på, hvordan vi kan hæve kvaliteten i erhvervsuddannelserne og finde flere praktikpladser, siger Christine Antorini.

Forskellene er også store mellem kommunerne, når det drejer sig om, hvor mange der forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Her er spændet fra 39 til 72 procent. Der er desuden syv kommuner, der er over de 60 procent, som er regeringens målsætning fra 2020.

Profilmodellens resultater er ikke et udtryk for det generelle uddannelsesniveau i kommunerne, men kun for de elever i niende klasse, som har gået i kommunens ● skoler.

Ungdomsuddannelser Young Skills

Byggeri på skoleskemaet Udviklingsprojekt for eleverne i 8. klasse i Herlev skal forsøge at styrke erhvervs­uddannelserne Af Kim Sejr, journalist

D

et er svært at overskue muligheder og vilkår, når man som 16-årig er klar til at forlade Folkeskolen og skal vælge sig en bane i livet, og vi håber, at vi med dette initiativ kan styrke de unge i deres valg.

Det er administrerende direktør Robert Mayer fra Jönsson a/s, der som initiativtager i samarbejde med Herlev Kommune og Herlev Byskole stiller skarpt på baggrunden for iværksættelse af et udviklingsprojekt, der over det kommende skoleår sætter byggeri og håndværk på skoleskemaet for elever i 8.-klasserne.

- Som stor entreprenørvirksomhed med mange fag under eget tag har vi optimale muligheder for at give eleverne en dybgående introduktion til hverdagen og karrieremulighederne i byggeriet, og viften bredes yderligere ud via vort samarbejde JJW Arkitekter og ingeniørfirmaet Wessberg A/S, der deltager i projektet på sidelinjen, konstaterer Robert Mayer, mens viceskoleleder Helle Seliger fra Herlev Byskole supplerer: - Det er et generelt problem, at mange elever i grundskolens afgangsklasser fravælger erhvervsuddannelserne til fordel for gymnasiet på grund af traditioner og manglende viden om de muligheder, erhvervsuddannelserne baner vej for. På den baggrund glæder vi os over muligheden for i tæt samarbejde med en af Herlevs store entreprenørvirksomheder at sætte uddannelserne inden for byggeri og håndværk i fokus gennem tværfaglige og projektorienterede undervisningsforløb kombineret med skemalagte besøg på virksomhedens byggepladser og værksteder, siger Helle Seliger.

Young Skills - Målet er således dels gennem en målrettet indsats i grundskolens afgangsklasser at styrke elevernes viden om viften af erhvervsfaglige muligheder, dels gennem et målrettet samarbejde med Jönsson a/s og Teknisk Skole at give eleverne et helt konkret og selvoplevet indblik i byggeriets hverdag, og dels at optimere forløbet i de erhvervsfaglige uddannelser, så færre falder fra undervejs.

Helle Seliger fortæller videre, at 20 elever fra skolens 8.-klasser deltager i Young Skills, der gennemføres under overskriften ‘Young Skills’ som et udviklingsprojekt under folkeskolens målbeskrivelse ‘Fælles Mål’ og omfatter ca. 100 skemalagte lektioner, og viceskolelederen pointerer, at også Teknisk UU-Nord deltager i projektet.

Der blev lyttet intenst, da godt 70 elever fra 8-klasserne på Herlev Byskole ved en to timers introduktion blev præsenteret for Young Skills.

Kvalificerede uddannelsesvalg Helle Seliger karakteriserer i øvrigt Young Skills som et skoleeksempel på, hvordan Folkeskole, Teknisk Skole og virksomheder gennem en fælles og koordineret indsats kan styrke erhvervsuddannelserne og hjælpe de unge til en god start på arbejdsmarkedet – en karakteristik, der bakkes op fra Skoleafdelingen i Herlev Kommune.

- Det gælder om at give de unge øget viden, så de kan træffe kvalificerede valg, og vi tvivler ikke på, at vi gennem Young Skills kan være med til at give de unge en bred viden om fagene, deres indhold og karrieremuligheder, så de både rammer den rigtige uddannelse i første forsøg og derefter gør uddannelsen færdig, konstaterer Lisbeth Møller Kristensen, fagchef i Kommunens Skoleafdeling.

Socialt ansvar - Det handler om at træffe og fastholde et godt valg for sig selv og sit liv, men hvis man ikke ved, hvad fagene indeholder, kan man ikke træffe de rigtige valg, fortsætter Robert Mayer fra Jönsson a/s og understreger nødvendigheden af samarbejde om at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne.

- Uddannelsen af vores unge er et fælles ansvar. Det kræver fælles indsatser i målrettede forløb, der involverer de unge i en tæt dialog. Ingen kan løfte opgaven alene.

– På den baggrund ser vi i Jönsson a/s samarbejdet om Young Skills som en både naturlig og nødvendig videreudvikling af firmaets sociale ansvar, og vi er stolte over som initiativtager og spydspids at gå foran i bestræbelserne på at hjælpe de unge til en succesfuld introduktion ● på arbejdsmarkedet, fremhæver Robert Mayer.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

13

Ungdomsuddannelser

Anonym, digital vejledning er populær

eVejledning foregår anonymt – mange vejledningssøgende sætter stor pris på anonymiteten, som mange gange gør det lettere for den vejledningssøgende at få stillet sine spørgsmål Af Elsebeth Nygaard, vejledningsfaglig koordinator, eVejledning

I

januar 2011 åbnede Danmarks første digitale vejledningsenhed, eVejledning, på initiativ af Ministeriet for Børn og Undervisning. eVejledning vejleder bredt om valg af uddannelse og kan kontaktes på mail, chat, sms, telefon eller Facebook. eVejledning har åbent 74 timer om ugen, fordelt på dag, aften og weekend. Mange vejledningssøgende sætter pris på, at de kan komme i kontakt med en vejleder f.eks. tirsdag aften eller lørdag eftermiddag.

Som lærer vil man ofte opleve, at eleverne fortæller om deres overvejelser omkring fremtiden. Her kan læreren henvise til eVejledning, som gerne går i dialog med de unge om deres tanker omkring uddannelsesvalget.

Som lærer kan man også opleve, at der i undervisningen må bruges tid på vejledning. eVejledning har lavet forskellige forslag til undervisningsforløb, som er at finde på vores hjemmeside. De giver tips til eleverne om at søge information om uddannelser på nettet. Desuden vil de lære, hvornår og hvordan eVejledning kan bruges.

Undervisningsforløbene er lavet, så de kan bruges direkte. Der er arbejdsark til eleverne, der er instrukser til lærere og der er præsentationsmateriale. Materialerne

14

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

kan findes på www.ug.dk/ eVejledning/Artikler/Tillaeereogvejledere.aspx Medierne og eVejledning Næsten halvdelen af de vejledningssøgende starter en chat. Chatten er et medie, som særligt unge er vant til at bruge. Den er uafhængig af sted og har en uforpligtende karakter.

De unge kan stoppe, når de vil og vende tilbage, når de har tid og behov.

De kan gemme deres chat og dermed de tanker, de har været omkring i deres overvejelser. Kun ganske få benytter sms. Mail og telefon derimod bruges hver af omkring en fjerdedel af de

- Læreren kan henvise til eVejledning, som gerne går i dialog med de unge om deres tanker omkring uddannelsesvalget, siger Elsebeth Nygaard, vejledningsfaglig koordinator, eVejledning.

Uddannelse i Centrum

Hej , hvilken vej jeg skal Jeg skal til at vælge ting. De to ting er gå. Jeg vil gerne to log. Jeg ved godt, landmand og kosmeto ting. Men jeg kan vir det er to forskellige det. Jeg håber, du kelig ikke finde ud af jeg er desperat efter kan hjælpe mig!! da en vej jeg vil gå. at finde ud af, hvilk Venlig hilsen XX

Eksempler på mails til eVejledning

vejledningssøgende.

Facebook er et nyt medie for eVejledning. Det blev taget Hej eVejleder! i brug i januar Jeg vil gerne vide, om det er klogest 2012. eVejledat tage en HHX, HG eller STX , hvis jeg nings officielle gerne vil arbejde med idé-ud vikling og Facebook-profil reklamer? kan ses på www.

Håber på et hurtigt svar. facebook.com/ Venlig hilsen X eVejledning.

Langt de fleste brugere af profilen er unge i grundskolen. De kommenterer på eVejlednings opdateringer, spørger om ting på væggen,

kommenterer andres indlæg eller sender beskeder med spørgsmål til uddannelse eller andet.

Hvem bruger så eVejledning? . vejledt Efter halvandet år har eVejledning vejledt knap 135.000 vejledningssøgende. De vejledningssøgende har kontaktet eVejledning med spørgsmål om enten ungdomsuddannelse, videregående uddannelse eller voksenuddannelse og kommer fra alle dele af samfundet og alle aldersgrupper. Også mange forældre bruger eVejledning, når deres barn skal vælge uddannelse. Spørgsmålene har enten været konkrete eller handlet om tvivl og bekymring i forbindelse med valg af uddannelse. eVejledning foregår anonymt. De vejledningssøgende sætter stor pris på anonymiteten, som mange gange gør det lettere for den vejledningssøgende at få stillet sine ● spørgsmål.

E vEJ k s i t k a r P dEn dannElsE, til ud E arBEJd & liv

MO FaG dErnE skO lE

Er dinE ElEvEr klar til uddannElsE? Frie Fagskoler er til unge, som vil lære livspraktiske og erhvervsrettede fag inden de starter på en ungdomsuddannelse. Hos os lærer eleverne praktiske daglige livsstilskompetencer – alt lige fra at kunne stå op om

hej@friefagskoler.dk

morgenen til at have styr på privatøkonomien. Samtidig forbereder eleverne sig til en bestemt erhvervsuddannelse eller vælger en 10. klasse med en praktiskkreativ profil.

ej ktiske v den pra Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

15

Ungdomsuddannelser Frie Fagskoler har lavet en opsamling og formulering af sine styrker i konceptet ‘Parat til Erhvervsuddannelse’, som fremover vil være en hjørnesten i skoleformens tilbud.

Fakta Frie Fagskoler er en samling af 12 traditionsrige kostskoler, som nytænker højskoletraditionen i Danmark.

Skoleformen fokuserer livspraktisk og erhvervsrettet gøremålsundervisning, der styrker faglighed og sociale kompetencer. Skolernes to centrale tilbud er Parat til Erhvervsuddannelse og 10. klasse for praktisk interesserede unge.

Den praktiske vej til uddannelse - Frie Fagskoler er en moderne kostskoleform, som vil være trædesten for praktisk interesserede unge på deres vej fra grundskolen til ungdomsuddannelse og erhverv, siger den nyvalgte formand for foreningen, Jette Rønne Af Kim Sejr, journalist

J

eg ser en fremtid, hvor Frie Fagskoler er det naturlige valg for unge, der lærer bedst med hænderne og ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, men stadig har brug for at blive parate. Frie Fagskoler er kostskolealternativet for de praktisk orienterede unge i en 10. klasse til at modnes og blive afklarede, inden de går videre til job, uddannelse eller liv, siger Jette Rønne, formand for foreningen.

Praktisk orienteret - Det er vigtigt for især de praktisk interesserede unges motivation og læringslyst, at undervisningen så vidt muligt sættes i en anvendelses- og erhvervsorienteret

16

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

kontekst. De boglige fag bliver langt mere meningsfulde og relevante for eleverne, når fagene anskueliggøres ved konkrete gøremål, fordi eleverne herved begriber de boglige problemstillinger langt bedre. De praktiske færdigheder er yderst værdifulde for samfundet, og de bør anerkendes og opprioriteres overalt i uddannelsessystemet, fremhæver Jette Rønne.

Frie Fagskoler fokuserer på praktisk gøremålsundervisning, der tæt forener teori og praksis. På den Frie Fagskole i Skårup har man gode erfaringer med at fusionere de boglige og praktiske fag, og skolen er i år gået længere end nogensinde før. I år er næsten halvdelen af matematiktimerne lagt ud i værkstedstimerne for at gøre

Frie fagskoler

undervisningen anvendelsesorienteret, så eleverne kan få øjnene op for, at matematik er et nødvendigt redskab for den gode tømrer eller kokken i et storkøkken, oplyser lærer Anne Hjortenberg, der er lærer på skolen.

Brugsen frem for Burger King Jette Rønne ser alvorligt på tabet af praktiske færdigheder blandt børn og unge.

- Jeg ser unge, der ikke ved, hvad der er op og ned på en kartoffelskræller, hvad en karklud er, eller for hvem det er mere fremmed at gå i Brugsen end på Burger King, alt imens privatøkonomien løber løbsk. Men man kan ikke lære alt fra en bog – man bliver ikke automatisk sund af at have læst en bog om sundhed, men først ved at lære at leve sundt i praksis. Praktisk livsstilsundervisning er en af vores fornemmeste opgaver, siger Jette Rønne.

Frie Fagskoler har lavet en opsamling og formulering af sine styrker i konceptet ‘Parat til Erhvervsuddannelse’, som fremover vil være en hjørnesten i skoleformens tilbud.

- Vi mener nemlig, at alt for mange uafklarede unge havner på erhvervsuddannelserne, hvor de falder fra i stort antal. Det er forfejlet at tro, at afklaringen skal finde sted på erhvervsuddannelsen, det er alt for sent. De unge potentielle erhvervsskoleelever har behov for at blive ordentligt forberedte på, hvad der venter dem, inden de starter på EUD, forklarer Jette Rønne og tilføjer: - Der er behov for radikal nytænkning af de unges vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, hvis frafaldsproblemerne skal løses. Frie Fagskoler mener, at svaret på manglende motivation og frafald blandt unge på ungdomsuddannelserne er mere målrettede afklaringsforløb, som både understøtter de unges evner til at leve et selvstændigt liv og samtidigt rækker konkret frem mod uddannelse og job, siger Jette Rønne. ●

www.uddannelse-i-centrum.dk

UI

20112 i M U um FFoOrR E NELS N A UDD NTRUM I CE terer n e s præ

www.genvej.nu

Uge C 47

Uddannelsesmesse for 20.000 unge fra 7. – 10. klasse og andre, der skal i gang med en ungdomsuddannelse.

20. – 23. november Forum Copenhagen Julius Thomsens Plads 1 1925 Frederiksberg

På uddannelse-i-centrum.dk kan lærere og UU-vejledere booke tid til deres klasser. Her kan man ligeledes se Messens aktiviteter og deltagere.

Mød alle uddannelserne!

Lærer-lounge med inspiration.

Mød Skills Denmark på Balkonen.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

17

Ungdomsuddannelser eVejledning i Centrum Uddannelse

På udstilling med ungdomsuddannelser

Også i år afholdes ‘Uddannelse i Centrum’ i Forum København den 20.-24. november for at forbedre skoleelevernes valg af ungdomsuddannelse Af Klaus Mygind, konsulent, Københavns Kommune

U

ddannelsesmessen Uddannelse i Centrum er en fast og tilbagevendende aktivitet for skoleelever i København og omegn. Messen skal give eleverne indblik i uddannelsesmulighederne efter niende klasse og skabe grundlag for, at de kan praktisere det velovervejede uddannelsesvalg. Messen skal også inspirere og opdatere deres læreres viden om ungdomsuddannelserne, og de udfordringer Danmark står som uddannelsesland.

To versioner af virkeligheden Niende klasse eleverne i Hovedstaden praktiserer det velovervejede uddannelsesvalg. Det sker på baggrund af, at de har deltaget i mange forskellige UEA-aktiviteter gennem hele deres skoletid, som en integreret del af undervisningen i fagene på skolen, i projekter og temaforløb, hvor eleverne har arbejdet udenfor skolen på virksomheder, som skolen samarbejder med. Det har givet eleverne viden om uddannelsesmuligheder, erhvervsliv og deres egne interesser og ressourcer.

Det lyder for godt til at være sandt. Måske er virkeligheden for de fleste skoleelever nærmere således: Uddannelse – Uddannelse – Uddannelse. Begreberne svirrer i luften – udmeldingerne svirrer i luften fra regeringen, fra naboen, fra uddannelsesvejlederen, fra mor og far. ‘Nu skal du videre, du har pligt til at uddanne dig.

Realiser dine ideer, ta’ nu ansvar. Du skal ikke falde fra, når du først har valgt, så fanger bordet. Du skal være

18

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

fleksibel, rustet til det omskiftelige arbejdsmarked, til globaliseringen.’

‘Ved jeg nok? Kan jeg vælge nu? Skal jeg ikke bare stikke hovedet i busken?’

Vores udfordring – vores mission Uoverskueligheden er stor for alle dem, der skal vælge uddannelse, uanset om man går i niende klasse, eller man er 20 år og er droppet ud, eller man som voksen er blevet arbejdsløs og skal skifte spor. Derfor er udfordringen for alle, der arbejder med uddannelsesvalget: Hvordan gør vi uddannelsesvalget overskueligt? Hvordan skaber vi mulighed for det grundige velovervejede uddannelsesvalg?

Hvad styrer de unges valg?

Forældrenes holdning og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund er stadig en afgørende faktor. Selvfølgelig skal forældrene være engagerede i valget, men når 40 procent af de unge siger, at forældrenes mening om uddannelsesvalget er afgørende, så er der brug for flere input både til forældre og elever.

Samfundets behov styrer – ja, men samfundets behov er ikke en entydig størrelse. ‘En af de vigtigste opgaver for regeringen er at løfte prestigen omkring erhvervsuddannelserne’, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini, men samtidig er gymnasieuddannelserne blevet udbygget, så op mod 71 procent af en ungdomsårgang vil begynde i gymnasiet i Hovedstadsområdet de » kommende år.

sms

chat

facebook

telefon

email

Vejledning om uddannelse efter skolen

Et tilbud til dig og dine forĂŚldre www.evejledning.dk - 70 22 22 07

Dag - Aften -Weekend

Ungdomsuddannelser Uddannelse i Centrum

Det er Uddannelse i Centrum’s mission at være med til at udvikle det velovervejede uddannelsesvalg, der

men messen er også rettet mod forældre, så de kan få viden om uddannelsesvalget og mod lærerne, så de kan få inspiration til det videre arbejde med det velovervejede uddannelsesvalg.

kombinerer elevens evner, lyst og interesser med samfundets behov.

Hvad med evner, lyst og interesse – styrer de? Forhåbentlig – evner, lyst og interesse er jo afgørende for motivation og engagement i uddannelsen og dermed også afgørende for gennemførelsen. Men hvordan finder man ud af, hvad man har interesse for og evner til? Måske er svaret helt enkelt – ved at få kendskab til muligheder på en engagerende og udfordrende måde, ved at diskutere uddannelsesmuligheder med kammerater, familie og fagpersoner, der ved, hvad det drejer sig om. Ved at se, hvad uddannelse kan føre til, ved at skabe fremtidsperspektiver og ambitioner. Den bold har Uddannelse i Centrum taget på sig.

Det er Uddannelse i Centrums mission at være med til at udvikle det velovervejede uddannelsesvalg, der kombinerer elevens evner, lyst og interesser med samfundets behov. Eleverne i 7.-10.klasse er messens målgruppe,

Lærerens udbytte af messen Uddannelsesmessen vil præsentere ungdomsuddannelserne. Messen vil inspirere lærerne gennem samtaler med eksperter og kolleger, gennem information om nye tiltag.

Messen vil anskueliggøre, hvad det er for udfordringerne eleverne får i ungdomsuddannelserne, hvad der forventes af dem. Messen vil vise mangfoldigheden i de muligheder, der findes, så læreren i sin vejledning kan åbne for nye overvejelser.

Vidste du, at man nu kan tage 10. klasse på en erhvervsskole f.eks. på Hotel- og Restaurant-skolen?

Vidste du, at EUX på erhvervsskolerne kombinerer håndværk f.eks. tømrer med HF fag?

Vidste du, at der er en Lærerlounge, hvor der er oplæg og debat målrettet undervisere? Vidste du, at 60 procent af de unge i Schweiz tager en erhvervsuddannelse, og kun 20 procent en gymnasialuddannelse? Vidste du, at der kommer til at mangle 15.000 faglærte i 2020 i Hoved● stadsområdet? www.uddannelse-i-centrum.dk

CPH WEST

- En dEl af ny nordISK SKolE

På CPH WEST er vi stolte af at være en del af Ministeriet for Børn og Undervisnings projekt Ny Nordisk Skole.

De kommende 5 år vil vi i samarbejde med projektets øvrige deltagere være med til at • Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan.

• Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

• Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.

På CPH WEST udbyder vi de tre gymnasiale uddannelser hhx, htx og stx samt erhvervsuddannelserne frisør, kosmetiker, fitnessinstruktør, hg, smed, beklædningshåndværker, tandklinikassistent og elektriker. Vi har afdelinger i Ishøj, Taastrup, Ballerup og København.

20

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Skolerejser Finansiering

Ljøratunet AS og Fulufjellet Alpinsenter

Finansiering af skolerejse er faktisk frivillig

Vi tilbyder ophold, skikort og skiudstyr for danske skoleklasser vinteren 2013.

Lejrskole og skolerejser er højt værdsatte aktiviteter blandt elever og lærere – men det er vigtigt at have det økonomiske grundlag i orden

Alpinanlæg i nærheden med alle vanskelighedsgrader, varmestue og cafeteria. 70 km med langrendspor.

Af Kim Sejr, journalist

Ankomst søndag ettermiddag og afrejse lørdag formiddag.

D

et hænder, at der opstår gnidninger med forældrene, når der arrangeres lejrskole eller skolerejse – især omkring betalingen.

Derfor er det vigtigt at have det økonomiske grundlag i orden som en del af forberedelsen til en lejrskole.

Reglerne herom findes bl.a. i Folkeskolelovens § 50, og kommunalbestyrelsen kan også have vedtaget regler, som siger noget om, hvad der evt. gælder for lejrskoler og skolerejser i pågældende kommune. Derudover kan skolebestyrelsen på den respektive skole have udarbejdet principper for afholdelse af skolerejser m.v. Endeligt så har Undervisningsministeriet udarbejdet en vejledning: ‘Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser i folkeskolen’. Desuden findes der på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk nogle retningslinjer herom.

Del af undervisningen Overordnet kan man sige, at ekskursioner (endagsarrangementer) og lejrskoler (med overnatning) er en del

Eleverne bor samlet i 8-sengs hytter med mulighed for hel eller delvis selvhusholdning.

Det er mulighed for fællesamlinger og bespisning i vor restaurant med konferencesal.

Mulighed for skiskole.

af undervisningen, og der er mødepligt for eleverne.

Kommunen skal dække alle udgifter på nær forplejning. Skolerejser (med overnatning) er normalt ikke et led i den daglige undervisning, og det er frivilligt for eleverne at deltage. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. I dag ca. 7080 kr. pr. dag.

Hovedreglen er, at forældrene ikke er pligtige til at bidrage økonomisk i forbindelse med deres børns »

Overnatning, skikort og leje af udstyr kr. 350,- pr. person pr. døgn (ved køb af 5-dages kort).

Vi tilbyder gratis ophold ved eventuelt besøgsrejse af lærere.

Vor reference Vagn Skov Hansen.

Kontakt oss på mobil 46 82 08 30. www.ljoratunet.no www.fulufjellet.no mail: cindy@ljoratunet.no Velkommen!

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

21

Skolerejser Finansiering

deltagelse i en ekskursion, - Lejrskoler er en del af undervisningen og ikke en ferielejrskole eller skolerejse. Økonomiske bidrag udover rejse. Derfor gælder det om at finde et rejsemål som giver forplejningen er frivillige. mening i forhold til fagene Derfor kan forældrene jo godt via en klassekasse fri- og undervisningen i den pågældende klasse. En lejrskole villigt bidrage til udgifter, til Grækenland behøver ikke som kommunen ikke er forpligtet til at afholde, når være bedre end en lejrskole i skolerejser arrangeres. Det Grenaa, fremhæver Benedikte Ask Skotte, formand for forer vigtigt at fremhæve, at eningen Skole og Forældre. en elev ikke kan udelukkes fra deltagelse i ekskursioner, lejrskoler eller skolerejser, fordi elevens forældre ikke har bidraget til udgifterne hertil. Det gælder både for betalingen for elevens forplejning og for medvirken til en eventuel frivillig fællesopsparing/indsamling.

Ikke for dyrt - Det er ganske rigtigt, at kommunen skal dække alle udgifter på nær forplejning, men skolen kan bede forældrene om tilskud til kost. Men hvis forældrene ikke kan eller ikke vil betale kostpenge, har barnet stadig

22

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

krav på at deltage i ekskursioner og lejrskoler jvnf. stk 9 i paragraf 50, siger Marianne Just, der udover at være afdelingsleder på Stokkebækskolen i Svendborg Kommune også er formand for Dansk Lejrskoleforening.

- Det fælles bidrag f.eks. via klassekasse må ikke gå til selve lejrskolen, men kun noget ‘ekstra’ – eksempelvis godter, tur i svømmeland mm. I vejledningen benævnes det som ‘biograftur eller teatertur, der ligger uden for lejrskolen undervisningsmæssige formål.

Altså bør dette beløb heller ikke være for stort, idet nogle forældre kan føle sig pressede både af skolen men også af de øvrige forældre, fremhæver Marianne Just.

Faglig mening - Lejrskoler er en del af undervisningen og ikke en ferierejse. Derfor skal det ikke handle om at finde et eksotisk

Connseb Travels

Det siger loven: Folkeskoleloven, § 50: Stk. 5. Kommunen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler efter § 16, stk. 5, jf. dog stk. 8.

Stk. 6. Kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse i skolerejser efter § 16, stk. 6.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner.

Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser.

Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug.

Stk. 8. Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 6-8. Kommunen kan dække øvrige udgifter.

Stk. 9. Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 16, stk. 5 og 6, kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse

- Forældrenes evt. bidrag via klassekasse bør ikke være for stort, idet nogle forældre kan føle sig pressede både af skolen men også af de øvrige forældre, fremhæver Marianne Just, formand for Dansk Lejrskoleforening.

rejsemål, men om at finde et rejsemål som giver mening i forhold til fagene og undervisningen i den pågældende klasse. En lejrskole til Grækenland behøver ikke være bedre end en lejrskole i Grenaa. Det er vigtigt, at der er fokus på formål og indhold frem for rejsemålet, siger Benedikte Ask Skotte, formand for foreningen Skole og Forældre.

- Skolebestyrelserne skal tage en grundig snak om mål og formål med lejrskoler og lave principper, som gør det muligt for skolen at arrangere lejrskoler, så de ikke bliver en belastning for forældrenes økonomi, men bliver god læring både fagligt og socialt for eleverne, siger Benedikte Ask Skotte og tilføjer: - Hvis klassen ønsker en lejrskole, som koster mere, end skolen budgetterer med, er det rigtig god læring for eleverne eksempelvis at arrangere bankospil eller salg af juletræer, så klassen kan tage af sted uden at belaste forældrenes økonomi. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er en balance mellem elevernes og forældrenes indsats for at samle penge ind og selve udbyttet af at tage på lejrskole, ● fremhæver Benedikte Ask Skotte dog.

Connseb Travels Connseb Travels www.connseb.eu Medlem af rejsegarantifonden nr. 1961

23

Skolerejser Billigere lejrskole

Få mere lejrskole for pengene …

Ved at tænke lidt kreativt og økonomisk kan man måske helt undgå diskussioner om at fravælge eller forkorte lejrturen, siger Jakob Hansen, lejrskolebestyrer

Af Jakob Hansen, bestyrer, Skovly H lejrskole, Ribe

K

an det passe, at en gammel tradition som lejrskole så småt er ved at forsvinde ud af vores folkeskole? Det er, hvad jeg har på fornemmelsen, men jeg forstår blot ikke hvorfor. Det må da have en værdi, at lærerne og eleverne i en given tid for alvor bruger tid sammen, så der kan opbygges nogle relationer, der ellers ikke ville have været muligt, og hvor man møder hinanden i nye og andre situationer, end man er vant til, siger Jakob Hansen, bestyrer af Skovly lejrskole i Ribe.

- Det er i hvert fald helt sikkert, at ungerne er glade for lejrskole. Dem oplever jeg jo hvert år om somme- Jeg tror, at man kan bevare ren, og jeg ser dem ankomdet meste af længde, tid og me med åbent sind og suge indhold på lejrturene, hvis til sig af oplevelser i løbet man er villig til at omstille sig af ugen og på afrejsedagen lidt, siger Jakob Hansen. er de glade, meget trætte

og mætte af en stor oplevelse. De forstår muligvis ikke, at de har udviklet sig på den uge, de har været sammen med deres klassekammerater og været med til at lære på en helt anden social måde end i hverdagen, og de har måske for første gang været hjemmefra og stået på egne ben og oplevet den udfordring og nye følelse, der er herved, og som hører med til modningen af en personlighed, siger Jakob Hansen. Økonomisk begrænsning - Økonomien spiller jo nok desværre en del ind, så der er flere begrænsninger end før i tiden. Førhen var det normalt at tage på lejrskole mandag til fredag. Så var der tid til at falde til, hvor man boede og tid til at give eleverne det frirum, så de kunne geare lidt ned. Nu ser jeg ofte, at skolerne kun bruger tre dage inklusiv rejsetid, som normal tager en dag samlet. Efter min bedste vurdering fungerer de korte ophold ikke optimalt. Jeg ser stress hos børnene, og deraf smitter det af på lærerne. Man vil nå det hele, men når ikke noget alligevel. Resultatet er, at lærerne har brugt meget energi på planlægningen og udførelsen af opholdet, samtidig med at de har haft et meget højt stress niveau gennem forløbet. Det gør muligvis, at

Grand Tour 50%

skolerabat fra Gammel Strand (Gratis med Copenhagen Card)

+45 32963000 24

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

•

www.canaltours.dk

Skovly 4H 4H arvede i 1997 Jens Hansens bondegård Skovly i Faurholt ved Ribe. Jens Hansen var i mange år aktiv i 4H, og han testamenterede sin fædrene gård til foreningen. 4H skulle sørge for, at gården blev stillet til rådighed for børn og unge og samtidig udbrede kendskabet til landbrug i Danmark. Derfor ombyggede 4H i 2003 gården til et topmoderne lejr- og kursuscenter med kursusbygning og den unikke stald, hvor børnene kan opleve dyrene på allernærmeste hånd.

4H er en landsdækkende almennyttig forening for børn, unge og voksne på landet og i byen. Formålet med foreningen er at skabe interesse for naturen, dyr, jord og mad.

Connseb Travels

www.skovly.nu

nogle ikke finder, at indsatsen står i forhold til udbyttet.

Og det kan måske på sigt lægge en dæmper på indsatsen, når man skal forsvare vigtigheden af børnenes lejrtur i fremtiden overfor spareknivens næste snit, siger Jakob Hansen.

Søg billigere løsning - Man kan naturligvis vælge helt at fravælge lejrturen, så er prioriteringen jo lagt fast, men det ville da være synd.

Men man kunne jo også forsøge at være lidt kreativ og arbejde på en løsning uden at give op på forhånd ved udsigt til de magre budgetter. Jeg tror, man kan bevare det meste af længde, tid og indhold på lejrturene, hvis man er villig til at omstille sig lidt, siger Jakob Hansen og kommer med en række forslag: - Spørg til prisen, få nogle tilbud hjem fra flere lejrskoler og sammenlign pris og kvalitet. Ofte vil man kunne få et nedslag i prisen eller få en overnatning gratis, særlig hvis man kun har ‘råd’ til fire dage.

Ingen lejrskole, kan leje en enkelt dag ud alligevel i den uge. Vælg en lejrskole, som har aktiviteter på stedet, så kan man spare en udflugt eller to. Lav maden selv og inddrag børnene i madlavningen, i stedet for den dyre løsning med færdiglavet mad. Lav en aftale med en lejrskole om, at afholde alle lejrturene der for en periode, typisk et til to år. Det vil være en fordel for lejrskolen og deraf give et bedre tilbud. Det gælder særligt, hvis man har små klasser, da det kan være svært at forhandle pris, hvis man ikke er særlig mange elever, der skal af sted, lyder det fra ● Jakob Hansen.

Connseb Travels www.connseb.eu Medlem af rejsegarantifonden nr. 1961

25

Connseb Travels

Skientusiast blev rejsedirektør Patrick Schlüter Jacobsen gik så meget op i skisport, at han startede sit eget rejseselskab med fokus på skolerejser

Af Kim Sejr, journalist

V

interen 1997 fik Patrick Schlüter Jacobsen en idé. Efter at have været entusiastisk skiinstruktør for et hollandsk rejseselskab i et par måneder, syntes han, at der var mange ting, man kunne gøre bedre. Så da hans familie kom ned for at besøge ham i vinterferien, spurgte han sin far, om han ikke ville være med til at lave et rejseselskab med henblik på skolegruppe-rejser til ski-destinationer i Østrig. Som Forstander for Sportsefterskolen SINE, kunne faderen, René Jacobsen godt se mulighederne. Han havde selv været arrangør af skirejser i 15 år, og vidste, at der var mange ting, rejsebureauerne ikke altid tog hensyn til.

- Så den skiferie blev brugt på at udforme konceptet, tage kontakt til i forvejen kendte skihoteller, skiskoler og skiudlejningssteder, og inden ugen var overstået, var beslutningen om et familieejet anpartsselskab taget. Navnet blev Connseb Travels, fortæller Patrick, der ved siden af sit HA studie havde taget relevante uddannelser indenfor bestilling/booking af flyrejser.

Connseb konceptet - Konceptet var fra starten klar. Vi skulle lave grupperejser for skoler og efterskoler, hvor man fik et godt hotel

STUDIEREJSER

Europa eller oversøisk.

Storbyer eller historiske rundrejser.

Lad os hjælpe med logistikken.

For uforpligtende tilbud på skræddersyede studierejser. - Kontakt Ole Sørensen Indivuelle rejser, også for grupper.

Rejsecenter Djursland ApS - tel. 7027 5270

Rejsecenter Djursland 26

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Consebb Travels fokuserer på, at der er adgang til et overskueligt skiområde, hvor eleverne ikke bliver væk, men hvor der også er udfordringer til såvel begyndere som øvede.

eller vandrerhjem, god mad og et overskueligt skiområde, hvor eleverne ikke blev væk, men også med udfordringer til både begynder som skihaj. De første destinationer var Axam-Lizum på hotel Olympia, og JUFA vandrehjemmene i Murau, Steinach og Montafon, fortæller Patrick og fortsætter: - Hotel Olympia, der drives af Ulli, en utrolig sød og hjælpsom dame, har plads til 500 gæster, hvilket er nødvendigt, når en af landets største efterskoler BGI skal af sted samlet på ski. Med en beliggenhed lige på bjerget og op til 60 km varieret piste, er det et perfekt sted for større skolegrupper. Men også JUFA har vandrehjem beliggende lige på bjerget med plads til op til 250 gæster. Og her er både værelser og kosten af meget høj kvalitet, fortæller Patrick.

Det første år havde Connseb fem skolegrupper af sted, og her fem år efter er firmaet oppe på 30 grupper, hvoraf de fleste er gengangere. Det er gruppestørrelser fra 45 til 450 deltagere. Derfor har man også udvidet samarbejde med en anden stor udbyder af vandrerhjem i Østrig, som

Skolerejser Vinteren 1997 fik Patrick Schlüter Jacobsen idéen til at starte sit eget rejseselskab sammen med sin far.

giver adgang til endnu flere destinationer med adgang til langt flere km pister så som Zell am See. Sikkerheden skal være i orden - Det har hele tiden været et mål at lave gennemsigtige priser til grupperne. Derfor er priserne også med alt inkl.

Hvilket betyder, at der er morgenmad, når man ankommer og aftensmad inden hjemturen, fremhæver Patrick.

- Man kan vælge at have skiene med hjemmefra, da Connseb ligger inde med op mod 1.000 nyere ski, af bedste kvalitet. Skiene og støvler prøves af hjemmefra et par uger før afgang. Dette gøres sammen med samarbejdspartneren Dirk Nissen GmbH i Flensborg, som sørger for sikker transport frem og tilbage mellem DK og Østrig. Der bliver lavet sikkerhedskontrakt med alle busser, og som alle chauffører er indforstået med. Hvis en bus brænder sammen undervejs, har vi samarbejdsaftaler med selskaber hele vejen ned gennem tyskland, så en bus kan skiftes ud inden for to timer.

Denne vinter har firmaet, sammen med Dansk Skiforbund lavet et koncept til rejser for alle skolegrupper, hvor fokus bliver lagt på skisporten. Der bliver givet ski

sikkerhedskurser til skolerne inden afgang, men rejserne slår sig heller ikke op på pub-crawl og lignende alkoholkultur. Det skal handle om skiløb først og fremmest.

Også kulturrejser Hvor det de første fire år kun var skirejser, der blev udbudt, har Connseb udvidet aktiviterne til også at være andre grupperejser. Der kan laves busture til hele Europa og også oversøiske rejser har været lavet til et par skoler.

Sidste år rejste grupper med Connseb til så eksotiske steder som Bangkok – New York – Atlanta – Barcelona – London – Beijing. En blanding af skole- og kulturrejser, men også sportsrejser har været en del af programmet. ●

Hotelpension Verona ligger midt i Sandvig by i nærheden af Hammerknuden med dens storslående natur. Hammershus slotsruin, det arbejdende stenbrudsmuseum “Moseløkken”, helleristninger og kun 300 m til fin sandstrand.

Vi har plads til 125 pers. Alle vores værelser er med bad og toilet. Til den veltilberedte aftensmad er der salatbar. Stor gårdhave med bordtennis og fodboldspil.

Henv. 5648 0980 eller info@verona.dk.

www.verona.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

27

Studie- og ungdomsbilletter

Inspiration til et sabbatår

Et af kerneområderne hos STA Travel er studie- og ungdomsbilletter, ofte billigere end almindelige billetter og samtidig fleksible med hensyn til at ændre dato og i flere tilfælde ruten

V

i oplever at flere og flere unge er i tvivl om, hvad de skal bruge tiden på, når de har færdiggjort folkeskolen og gymnasiet/ handelsskolen, og mange af dem kontakter os for at få inspiration til et kortere eller længere sabbatår i udlandet. Nogle rejser ud i verden uden at have en plan for, hvad der skal ske, og tager tingene som de kommer, mens andre gerne vil have en kyndig rejserådgivning og faste rammer med i bagagen, fortæller Martin Bjerg, salgschef hos STA Travel Danmark og tilføjer: - Fælles for dem alle er, at de ofte kommer tilbage og rejser med os, når de påbegynder en videregående uddannelse, hvor vi også kan hjælpe dem med et semester i USA eller Australien eksempelvis. Og skal klassen på en studietur, falder det dem naturligt at kontakte os for et uforpligtende tilbud, siger Martin Bjerg.

Ungdomsbilletter - Et af vores kerneområder er de såkaldte studie- og ungdomsbilletter, specielt for unge og studerende. Billetterne er oftest billigere end almindelige billetter, og samtidig er de fleksible, hvilket betyder, at det er muligt at ændre datoen på billetten, og i flere tilfælde ruten. Mange af disse billetter er eksklusive for STA Travel. Med en gyldighed på op til 12 måneder er disse ideelle for studerende, der tager 1-2 semestre i udlandet, men de bruges også i vid udstrækning til jorden rundt-rejser og almindelige tur/ retur-billetter. Som noget helt unikt tilbyder vi prisgaranti på vores rejser, så skulle vi mod forventning være dyrere end vores kollegaer i branchen, matcher vi prisen, fortæller Martin Bjerg.

STA Travel tilbyder også overnatninger langt de fleste steder i verden med et udvalg af såvel hoteller, hostels, lejligheder, guest houses, bed & breakfasts mm. og med

28

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Mens vi venter på Loch Nessuhyret. Fra en ungdomstur til Skotland og Loch Ness søen, arrangeret af STA Travel.

et bredt udvalg af forskellige værelsestyper. Tillige kan der arrangeres hjælp med transfer fra lufthavn til hotel og retur, sightseeing, hjælp til oplevelser mm.

Skræddersyer gerne ture - Vi tilbyder selvfølgelig også specielle ungdoms-, studie- og voksenforsikringer via vores samarbejde med Gouda Rejseforsikring. Forsikringerne dækker såfremt uheldet skulle være ude – og forsikringer kan laves til både eleverne

og lærerne, siger Martin Bjerg og fortsætter: - Behovene er altid individuelle fra gang til gang, så i stedet for en færdigpakke skræddersyer og sammensætter vi gerne et forslag, som matcher gruppens ønsker. Gennem - I stedet for en færdigpakke tiden har vi håndteret alt fra vandreture på den kine- skræddersyer og sammensiske mur, frivilligt arbejde sætter vi gerne et forslag som matcher gruppens ønsker, i Sydafrika til de helt klassiske studieture til London, siger Martin Bjerg, salgschef Paris og New York. En stu- hos STA Travel Danmark. dietur er for os ikke blot en opgave, der skal løses hurtigst muligt, men en spændende proces der sikrer lærere og elever den bedst mulige rejseoplevelse og service. Derfor tager vi også meget gerne med i lufthavnen på rejsedagen for at sikre en god start på turen, siger Martin Bjerg.

- STA Travel er verdens største rejsebureau for unge og studerende med mere end 450 butikker fordelt på over 90 lande. Vi har over 30 års erfaring med at arrangere rejser af forskellige længder, og alle vores rådgivere har rejst i størstedelen af verden. Vi har en lang tradition for at arrangere skole og studie ture for folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser. På vores kontor i København sidder vi til daglig og håndterer henvendelser fra individuelle rejsende, grupper og organisationer. Man har tilgang til rejsehjælp 24/7, uanset hvor i verden man ● befinder sig, slutter Martin Bjerg. www.statravel.dk

Skolerejser

Skovly Lejrskole Husk, der er plads til alle

Faciliteter på Skovly

Beliggende tæt på: • Ribe by (Ribe Domkirke) • Vikingecentret • Vadehavscentret

• Boldbaner, • Ridning beachvolley • Skov og marker • Stor Bålhytte • Se køerne blive • Naturlegeplads malket af en robot • Stalden, med kaniner, mm. (guidede tur geder, får, grise og inkl. i prisen) heste

SKOLEREJSER STUDIEREJSER

Kontaktoplysninger Skovly Lejrskole 4H Bakkevej 54 6760 Ribe e-mail jha@vfl.dk Mobil: 2427 4857

www.skovly.nu

ICE TRAVEL SKRÆDDESYR REJSEN SÅ DEN PASSER TIL DINE ØNSKER!

PERSONALEREJSER

DIN EKSPERT I R

SKOLEREJSER L

I

N

AlfA Travel er et privatejet dansk rejsebureau, som har specialiseret sig i gruppeog studierejser for undervisningssektoren. Vi arrangerer hvert år mere end 750 indholdsrige skolerejser. Vi har intet rejsekatalog men laver “rejser efter mål...”. Det betyder, at vi for hver enkelt gruppe laver tilpassede tilbud og rejser.

Hos AlfA Travel er gode rejseoplevelser ikke noget vi håber på. Dem planlægger vi!

BERLIN • LONDON • AMSTERDAM • HAMBORG • PRAG • OXFORD BRUXELLES • LIVERPOOL • OSLO • KRAKOW • PARIS • BUDAPEST • ROM ATHEN • DUBLIN • REYKJAVIK • FIRENZE • LISSABON • BARCELONA MADRID • MALAGA • SEVILLA • ISTANBUL • NEW YORK • BEIJING

FOKUS

ISLA SKOT ND L ENGL AND A IRLANND D

PÅ...

BERLIN

“Berlin er et supergodt rejsemål til studierejser.

Byen har masser at byde på indenfor historie, arkitektur, naturvidenskab, medier og virksomhedsbesøg. Turen til Berlin er kort, og derfor er byen også oplagt at besøge i forbindelse med helt korte ophold. Kontakt mig idag for en snak om mulighederne for en rejse til jeres klasse.”

Lise S. Pedersen, mere end 10 år i rejsebranchen

Læs mere på www.ice-travel.dk eller ring 3335-9995 ESBJERGVEJ 289 - HARTE - 6000 KOLDING TLF 3332-9995 - INFO@ICE-TRAVEL.DK

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatavel.dk Se alle rejsemål www.alfatravel.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

29

Island

Ice Travel ApS arrangerer skole-og studieture til Island med en storslået natur og fænomener som varme kilder.

Vulkaner

… og varme kilder I gennem 12 år har vi hos ICE Travel arrangeret og er specialister i skole-, studie- og personalerejser til Island. Vi har arbejdet sammen med mange danske skoler på alle niveauer og i tæt samarbejde med skolens rejseleder, så har vi altid fundet frem til en spændende og tilpassende løsning, siger Arngrimur MacKenzie-Baldursson, adm. dir. hos ICE Travel ApS. - Vi skræddersyer ture til alle budgetter og på grund af vores kendskab til destinationerne og et langt samarbejde med vores partnere i destinationen, så har vi altid kunnet finde frem til den bedste løsning. I Island har vi en lokal afdeling, som tager sig af grupperne og sørger for, at alt går som planlagt. Island er en fascinerende destination for skolerejser med storslået natur med vulkaner

og varme kilder, gletsjere og høje bjerge, vandfalde og smukke søer, flot kystlinje og så den berømte saga, som fortæller om vikingernes bosættelse af landet. Island byder på mange aktiviteter for de unge, som opvarmede friluftsbade, rideture, bjergvandreture og ture til vulkaner, siger Arngrimur MacKenzie-Baldursson og tilføjer: - Vi byder på indkvartering i turisthoteller og vandrehjem, som alle er sikkerhedsgodkendte, og vi kender grundigt og har godkendt selve. Vi har forbindelser til spisesteder som laver specielle menuer for vores grupper ● til meget gode priser. www.ice-travel.dk

Deltag i debatten om skolen – inspirér dine kolleger med nye erfaringer Magasinet Skolen modtager gerne indlæg fra læserne – det kan være debatindlæg eller indlæg om erfaringer med undervisning, pædagogik eller andet du som underviser gerne vil dele med dine kolleger. Eller måske du som leder vil dele dine erfaringer omkring skolens ledelse – til gavn for andre.

30

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Skriv til redaktionen på magasinet Skolen Indlæg leveres i Word-format, fotos i jpeg-format, høj opløsning. Skriv til ks@skolemagasin.dk – eller ring for en snak om en idé du har til et indlæg – 4813 1373. Tal med redaktør Kim Sejr.

Skolerejser

SkoleRejser T vores ilmeld dig nyhed www. sbrev sko på

leung

doms

- og v ær op

Ski

rejser .d

datere

Storby

t!

k

Tema og kultur Action og friluft Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk Tlf. 87 231 245 • rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

Magasinet Skolen 176x130mm indrykkes udg. 5_oktober 2012 .indd 1

9/20/2012 1:17:47 PM

Bemærk: På Bornholm er frisk luft og højt humør obligatorisk

Tag Færgen til en historisk og uforglemmelig skolerejse til Bornholm.

Kun 3 timer fra København - og så en helt anden verden.

Man skal lige vænne sig til livet på en ø

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

31

Skolerejser London eller Sydney?

Rejs til London eller Sydney – eller et sted midt imellem ...

En action- eller friluftsrejse er også en god mulighed for at styrke sammenholdet

Af Charlotte Boes, salgs- og marketingkoordinator

A

lle kender Big Ben og Eiffeltårnet og selvfølgelig skal man se disse seværdigheder, når man er i de pågældende byer. Vores motto ‘Mere end rejser’ betyder, at man kan forvente en rejse, der går dybere end de kendte attraktioner.

Vi har lokale samarbejdspartnere i de fleste storbyer.

Med deres ekspertise kan vi sammen med dig udarbejde et program af kulturel, faglig og oplevelsesmæssig karakter, som man ikke umiddelbart kan læse sig til i brochurer og på internettet.

Lad skolebøgerne blive til konkrete steder Hvis du som lærer virkelig vil give eleverne en fornemmelse af historiske begivenheder, skal de være der, hvor begivenhederne foregik.

Det kan være på D-dagskysten eller i udryddelseslejrene Auschwitz og Birkenau. Unitas Rejser foreslår også følgende temarejser: Bruxelles: Nato og EU. Israel: Den israelske og palæstinensiske konflikt samt treklangen kristendom, jødedom og islam. Frankrig:

32

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Atomkraftværk og vandkraftværk. London: Musical med workshop En action- eller friluftsrejse er også en god mulighed for at styrke sammenholdet. Med Unitas Rejser kan man bl.a. klatre på bjergvægge, vandre, prøve at rappelle, ride, gå på reb over en kløft og køre mountainbike.

Unitas Rejser har skiture til både Norge, Sverige, Tjekkiet og Østrig – pister til alle niveauer, lækkert klima og oplevelser for både den øvede og nybegynderen. Skiskolen giver mulighed for, at alle kan stå på ski, inden ● turen er slut. www.unitasrejser.dk

Historiske steder indgår i en del af skolerejserne – bl.a. mindesteder fra D-dagen i Normandiet.

33

Skolerejser

Vejen til en vellykket skolerejse

Få overblik over, hvor langt budgettet rækker til forskellige rejsemål, lyder et af rådene fra Alfa Travel Af Jeanette S. Christensen, Alfa Travel

D

er er ikke én rigtig måde at planlægge en skolerejse, men der er en række forhold, som du som rejseansvarlig vil kunne drage fordel af at vide om processen. Nedenfor har vi samlet en række gode råd, som du kan benytte dig af i planlægningen.

Hvorfor booke rejsen gennem et rejsebureau? Det kan faktisk være billigere at gøre brug af et rejsebureau end at arrangere rejsen selv. Ofte har rejsebureauet forhandlet

tlf. +45 3698 1939 tel. +49 (0)30 3100 4464 email: mail@vmrejser.net Suarezstrasse 56, 14057 Berlin vm-rejser.dk 34

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

- Ved sammenligning af tilbud skal man ikke se på prisen alene, men også på de forskelle der kan være på rådgivning og service, fremhæver Jeanette S. Christensen fra Alfa Travel.

sig til bedre priser og betingelser, end man selv vil kunne gøre.

Når du som arrangør entrerer direkte med hotel, flyselskab eller busselskab er det dig, der står med risikoen for et evt. tab i forbindelse med konkurs, forsinkelse eller overbooking. Når rejsen er booket som en pakke gennem et rejsebureau, er du dækket af pakkerejseloven, og det er bureauets opgave at holde gruppen skadesfri og at finde alternativ indkvartering eller transportmulighed.

Alle rejseudbydere i Danmark skal være registreret i Rejsegarantifonden, og denne sikrer jeres pakkerejse og penge i tilfælde af, at rejsebureauet skulle gå konkurs.

Som privatperson er det ærgerligt at miste 2.000 kroner for en rejse booket på nettet, men det vil være en næsten uoverskuelig omkostning at miste 100.000 kroner for en hjemmestrikket skolerejse med 50 deltagere …

Vellykket rejse

Definér rammerne Definér rammerne for grupperejsen. Ofte er skolens rammer bestemmende, men der skal tages stilling til de økonomiske rammer, de faglige og de tidsmæssige. Hvornår skal rejsen foregå? Hvor mange forventes at deltage?

Hvor længe skal I være af sted? Har studierejsen faglige mål – hvilke? Hvad er budgettet pr. person?

Overvej rejsemål Ud fra de overordnede rammer, som rejsen skal arrangeres indenfor er det blevet tid til at overveje, hvilke rejsemål der kunne være relevante for jeres gruppe. Det er muligt at sikre sig et overblik over, hvor langt budgettet rækker ved at undersøge studierejsebureauernes vejledende priser. Vi har samlet en oversigt over det vejledende prisniveau for en række rejsemål. http://www. alfatravel.dk/budget.html Du kan også ringe til din skolerejsearrangør, hvis du er i tvivl om, hvor langt budgettet rækker.

Specielt når man rejser med fly, kan der være mange penge at spare ved at bestille rejsen i god tid. Flyselskaberne har kun et begrænset antal pladser til grupper til

lave priser. Valgmulighederne i forhold til indkvartering og faglige programmer som f.eks. foredrag eller virksomhedsbesøg vil også være større, hvis man er tidligt ude.

Når du sammenligner de indhentede tilbud, er det ikke prisen alene, du skal vurdere tilbuddet ud fra. Det er også vigtigt at tage rejsebureauets rejsebestemmelser i betragtning. Der er f.eks. ofte stor forskel på størrelsen af depositum samt betingelserne for afbestilling af deltagere. Der kan også være stor forskel på den rådgivning og service, som bureauerne tilbyder.

Husk rejseforsikring Når man rejser med skoleelever, er det rart at have helt styr på deltagernes forsikringsforhold, så man ved, hvor man skal gå hen, hvis uheldet skulle være ude. Hos Europæiske Rejseforsikring er der mulighed for at tegne en skole- og ungdomsrejseforsikring, og her er præmien helt ● ned til 26,- pr. for en rejse på 4 dage! www.alfatravel.dk

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg!

Pakke SEK 850 fra /person

I Skolres ans økon omiske indgår G pakke öteborgs m e st p o aktivitete p ulære r, indlog ering på hotel ell g odt e r va n d r ehjem, m på udvalg åltider te restau ranter o g gratis lo kaltrafik .

Universeum

Paddan Sightseeing

Måltider

Overnatninger

Liseberg Lokaltrafik

Booking & information: www.goteborg.com/skolresan Tlf. +46(0)31-368 41 10 Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

35

Nyt ressourcecenter

Ressourcecenter skal styrke inklusion

Nyt nationalt ressourcecenter skal sikre mere viden om inklusion og specialundervisning, der kan anvendes i kommuner og skolers praksis Af Kim Sejr, journalist

H

vilken ny viden kan støtte lærernes arbejde i klasseværelserne med at skabe inkluderende læringsmiljøer og god specialundervisning? Og hvilken form for viden vil være særligt brugbar – effektforskning, praksisnær udvikling eller konkrete redskaber? Det skal det nye Nationale Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning, der nu begynder sit arbejde, afdække.

På den baggrund skal centret sætte gang i initiativer, der støtter kommunernes og skolernes arbejde med et inkluderende undervisningsmiljø og en styrket specialundervisning.

Ressourcecentret er forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning, men Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini har også nedsat et panel af ni praktikere og ni forskere, som skal rådgive ressourcecentret.

Praksis- og videnpanelet får professor Susan Tetler som formand. Hun vurderer, at ressourcecentret og panelet har en vigtig rolle i forhold til, at flere elever inkluderes

36

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

i den almindelige undervisning.

Praksis og viden Et centralt element i ressourcecenterets virke er praksis- og videnspanelet.

Panelets primære opgaver Professor Susan Tetler er er: udpeget som formand for - at drøfte, inden for hvilke områder, der særligt praksis- og videnspanelet i er behov for viden i forhold det nye Nationale Ressourcecenter for Inklusion og til at skabe inkluderende Specialundervisning. læringsmiljøer og god specialundervisning - at pege på hvilken form for viden, der er behov for – effektforskning, vejledninger eller praksisnær udvikling.

Panelet består af i alt 18 personer, heraf ni prakti» kere fra skoler og kommuner og ni videnspersoner fra

Toptekst

Vi skal også nå 4. række – vejen til et bedre lydmiljø i skolerne

Studier viser, at allerede når en lærers stemme har passeret tredje række i klassen, er der risiko for at ca. halvdelen af talen ikke bliver hørt. Følgerne af dette i undervisningssammenhæng er store.

På det internationale Sound Education seminar, der afholdes i København den 29. november 2012, vil både internationale og nationale talere diskutere forskellige fakta om lydmiljøet i skolerne, og hvilke konsekvenser det har for lærere og elever. Seminaret er et af 4, hvoraf de øvrige afholdes i London, Stockholm og München.

Få mere information om seminaret og talerne på www.soundeducation.tv Tilmelding til seminaret kan ske til Ecophon på telefon: 36 77 09 09 – senest den 19. november.

Præsenteret af Ecophon Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

37

Nyt ressourcecenter

Center skal støtte Det Nationale Ressourcecenter for Inklusion og specialundervisning er oprettet for at støtte kommunernes omstilling til øget inklusion og sikre kvaliteten af specialundervisningen.

Ressourcecentret skal medvirke til, at den eksisterende viden om organisering og pædagogisk tilrettelæggelse af specialundervisning og inklusion gøres anvendelig for kommunerne og skolerne. Ressourcecentret får også til opgave at sætte ny forskning og udvikling i gang, så kommuner og skolers medarbejdere får brugbar viden inden for specialundervisning og inklusion.

Ressourcecenterets aktiviteter skal være praksisorienterede og tage afsæt i lærernes behov. Ressourcecentrets målgruppe er de fagpersoner, som er lærernes primære adgang til viden; lærerteams, ressourcepersoner, skoleledere og kommunale konsulenter mv.

videncentre, professionshøjskoler og forskningsinstitutioner. Medlemmerne er personligt udpeget af børne- og undervisningsministeren på baggrund af deres faglige indsigt og erfaring med inkluderende læringsmiljøer og/ eller specialundervisning i folkeskolen.

De væsentligste interessenter inden for inklusions- og specialundervisningsområdet har bidraget til udvælgelsen.

Panelets medlemmer Andreas Rasch-Christensen, forskningschef i VIA University College Ane Stallknecht, fagcenterchef børn- og familie, Kalundborg Kommune

Praksis- og videnspanelet skal her i efteråret 2012 have færdiggjort et oplæg til de væsentligste temaer for bedre inkluderende læringsmiljøer i kommuner og skoler ● og en god specialundervisning.

Marianne Heilskov Hansen, forældrevalgt skolebestyrelsesmedlem på Vestermarksskolen i Aars Marianne Horsdal, professor, dr.phil. i almenpædagogik, Syddansk Universitet

Annette Volfing Højager, lærer ved Isefjordsskolen i Holbæk

Niels Egelund, professor i specialpædagogik og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.

Charlotte Højholt, lektor ved institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitets Center

Peter Rodney-Jensen, psykolog og inklusionskonsulent, Institut for Blinde og Svagsynede

Christian Quvang, videncenterkonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, UC Syddanmark

Søren Hybel, lærer på Ørskildskolen i Svendborg

Jan Kirkegaard, chef for PPR i Aarhus Kommune Karen Leth, skoleleder på Katrinedals skole, Vanløse Lise-Lotte Mathiasen, afdelingsleder for specialskoleafdeling på folkeskolen, Sydbyskolen i Næstved Lone Johansen, inklusionsrådgivningen, Ministeriet for Børn og Undervisning.

38

Derudover indbydes professionshøjskoler og forskningsinstitutioner til at indgå i et netværk, der skal afdække kommunernes igangværende projekter og erfaringer med inklusion og specialundervisning i praksis.

Praksis- og videnspanelet skal i efteråret udarbejde et oplæg til de væsentligste temaer for bedre inkluderende læringsmiljøer i kommuner og skoler og en god specialundervisning.

Processen danner grundlag for ressourcecenterets arbejdsprogram i 2013.

Endelig skal ressourcecenteret følge op på regeringen og kommunernes målsætning om, at flere elever skal undervises i den almindelige undervisning i folkeskolen.

Der er afsat seks millioner kroner om året til ressourcecenteret.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Thomas D. Nielsen, faglig koordinator for specialpædagogik i Guldborgsund Kommune Tobias Kleis Jensen, sekretariatsfrivillig i Danske Skoleelevers sekretariat Vibe Larsen, udviklingskonsulent, professionshøjskolen UCC. Susan Tetler er panelets formand

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler I hele 2012 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver måned i 2012 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning

Post & Tele Museum havde sidste år mere end 1.100 grupper på besøg, der legede, lærte og lyttede sig igennem 400 års kommunikationshistorie.

Kom godt i gang med fundraising på tilskudsbasen.dk Danmarks største database med fonde og puljer fra DK, Norden og EU. Find tilskud til udvikling, kompetenceopbygning, pædagogik, IT, undervisningsmaterialer, nye former for læring og meget mere.

Se hvad vi kan tilbyde jer på www.ptt-museum.dk

Se vores favorable Startpakke tilbud til skoler www.tilskudsbasen.dk Har du også brug for hjælp til fundraising?

Så kig ind på www.danskprojektraadgivning.dk

Dansk Projektrådgivning & TILSKUDSBASEN.DK

Købmagergade 37 · 1150 København K • Tel. 33 41 09 00 Åbent alle ugens dage kl. 10-16

Åboulevarden 39, 8000 Aarhus C Tlf. +45 70 27 12 25 info@tilskudsbasen.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

39

Indretning og ergonomi i børnehøjde Vi bygger skolerne for eleverne og til eleverne, men glemmer ofte at høre deres meninger og idéer, fremhæver Rasmus Challi, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Af Rasmus Challi, specialkonsulent

D

et er altid spændende, når en skole nybygges, ombygges eller der skal indrettes nye lokaler. Man skal have nye borde og stole, og der skal måske friskes op på væggene. Men hvem tager beslutningerne, og hvem skal inddrages i processen?

Ved nybygning, ombygning eller bare ved indkøb af nyt inventar nedsættes der ofte en styregruppe med rådgivere, skolens ledelse, servicepersonalet og nogle lærere.

Når en styregruppe fungerer godt, kan den generere rigtig meget viden, men hvor er eleverne henne i denne proces? Vi bygger skolerne for eleverne og til eleverne, men glemmer ofte at høre deres meninger og idéer, og der er forskel på, hvordan vi som voksne ser, forstår og oplever rum, og hvordan de samme rum opleves, når man går i 4. klasse.

Dermed ikke sagt at alt skal være børnestyret, for vi skal også læne os op ad den forskning og de erfaringer, der er skabt gennem mange års godt skolebyggeri. Men ved aktivt at inddrage børnene i eksempelvis en styregruppe om indretningen af nogle lokaler, er der chance for, at man opnår en vinkel og meget vigtig viden, man som voksen i sine vante rammer ikke selv havde kunnet fremskaffe.

Tænk holistisk Et godt undervisningsmiljø stiller blandt andet krav til de fysiske rammer, indretning og ergonomi. Det fysiske

40

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

miljø skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men det skal også understøtte elevernes læring og udvikling.

Når man ser på selve indretningen og brugen af forskellige rum, ville det være spændende, hvis man på skolerne turde tænke mere holistisk. Det vil sige, at man ikke kun skal tænke på indretningen og brugen af et rum, men også se på hvad rummet skal kunne i forhold til de andre rum på skolen. På den måde vil man kunne bevæge sig over mod en mere differentieret programmering af skolens rum og lokaler. Det er ikke alle rum, der behøver at kunne det samme, og det er heller ikke alle elever, som trives og fungerer lige godt i alle typer af rum med samme indretning og med samme møbler.

Selve indretningen bør altid besluttes på baggrund af pædagogiske principper om, hvordan man gerne vil drive skolen og undervisningen. Den traditionelle indretning kan somme tider virke selvforstærkende for undervisningsformen og forholdet mellem lærer og elever. En intelligent indretning kan endvidere påvirke lokalets indeklima positivt. Hvis nogle lokaler eksempelvis har problemer med for dårlig efterklangstid, kan placeringen af inventar samt materialer positivt påvirke den lydmæssige oplevelse af rummet. Dette vil både kunne være gældende ved udsmykningen af vægge, samt valg af tavler, borde og stole samt andet inventar i lokalet. Noget lignende vil være gældende i forhold til eksempelvis lys i et lokale, her skal inventar og materialer igen placeres, så de ikke spærrer for lyset eller reflekterer det uhensigtsmæssigt.

Ergonomi og indretning

Variation i arbejdsstillinger I forhold til møblerne er behovet her mindst lige så varieret, som det er for forskellige arbejds- og undervisningsmuligheder. Der findes ingen ergonomisk perfekt stol, som kan dække alle elever i en klasse en hel dag.

Hvis man ser på, hvor store forskelle der kan være på højde og drøjde mellem eleverne i en enkelt klasse, så vil det i sig selv stille krav om en møblering, der ikke er ensrettet. Når det handler om ergonomi er gode og tilpassede møbler naturligvis centralt, men det er også meget vigtigt at tilrettelægge undervisningen, så bevægelse og variation i arbejdsstillinger indgår naturligt. At bruge kroppen og skifte arbejdsstillinger kan være medvirkende til, at man undgår belastninger, som giver risiko for skader.

Ergonomisk er det vel stadig gældende, at den bedste siddestilling er den næste. Og det er vel ok at vippe på stolen, hvis man kan koncentrere sig imens?

Man kan med fordel se de fysiske rammer, inventaret og møblementet fungerende som aktivt understøttende for de pædagogiske principper. Fremadrettet bliver det spændende at følge med i, hvordan den hurtige udvikling af elektroniske hjælpemidler stiller nye krav til indretningen af skolen. De traditionelle borde og stole kan til nød også bruges, når der skal arbejdes på en bærbar computer, men i dag hvor flere og flere elever arbejder på tablets, kan det stille nye krav til indretningen, som i flere tilfælde kan tænkes mere frit. ● Rasmus Challi er specialkonsulent i fysisk og æstetisk børnemiljø og undervisningsmiljø, dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Desuden dansk projektleder for REBUS, et EUprojekt for et bedre undervisningsmiljø i Kattegat-Skagerak-regionen.

- En intelligent indretning kan påvirke lokalets indeklima positivt, siger Rasmus Challi, specialkonsulent hos DCUM.

L S RE TÅ O S V FRI PÅ ST TI U N IR RA EL A S G G N RS Å HÆ 25 ON L O

K

Skabsinventar til alle formål.

Vi hjælper med indretning af faglokaler, lockers, garderober mv.

KONTAKT EN AF VORES INDRETNINGSARKITEKTER:

TLF.: 46 42 08 00 WWW.KOLONSKAB.DK Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

41

Teknologisk institut har testet Kolon hængslet til at modstå en belastning på 75 kg. Her på et korpus med overflade i linoleum.

Stærkt inventar til flittig brug E

t hængsel i rustfrit stål, der kan tåle en belastning på 75 kilo og er gennemboltet i låge og korpus siger noget om hvor seriøst begrebet robusthed tages hos Kolon Skabssystemer Når det faste inventar i faglokalerne – fysik, kemi, billedkunst, natur og teknik, hjemkundskab samt lockers, bliver brugt flittigt af mange mennesker hver dag, stiller det store krav til funktionalitet og slidstyrke, og det har Kolon Skabssystemer indrettet sig efter.

- Kolon Skabssystemer har egen produktion i Danmark af fast inventar og bordplader, og de fleste er stødt

For et levende skolemiljø Nyhed! EFG Classroom

EFG Classroom er en række møbler, som er specielt udviklet til nutidens og fremtidens skole. Den fleksible møbelserie tilgodeser alle indretningsbehov. Fås i et stort udvalg af farver - så hvert klasselokale kan få sit eget udtryk.

www.efgbondo.dk Tlf. 44 500 900

42

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

på vore kendte hængsler, som er ekstremt robuste. Teknologisk institut har testet Kolon hængslet til at modstå en belastning på 75 kg. Hængslet er gennemboltet i såvel låge som korpus og udført i rustfrit stål, hvilket man ikke finder andre steder. Desuden yder vi 25 års garanti, når inventaret med Kolon hængslet er monteret af vore montører. Fronter fremstiller vi i højtrykslaminat eller linoleum med indlagt massiv trækant, fortæller Anders Mads Jensen.

Uden fingeraftryk Linoleum er ifølge Kolon Skabssystemer igen blevet rigtig trendy. Især fordi det er et naturprodukt som bliver fremstillet af vedvarende råstoffer som linolie, harpiks, træ og kork.

- Som basismateriale anvendes bomuld, og selve farvestofferne er af naturlige og til dels endda organisk oprindelse. Også med henblik på klimaet er produktet bæredygtigt. Linoleum er stort set CO2-neutralt, så det passer perfekt ind i tidsånden. Kolon har valgt også at arbejde med dette materiale, fordi det udover den fascinerende fløjlsagtige matte overflade, man bare har lyst til at røre og det kan man roligt gøre, da linoleum i vid udstrækning er uimodtageligt for snavs, så det er umuligt at sætte sit fingeraftryk på lågen. Samtidig er linoleum jo antistatisk, så støv har svært ved at aflejre sig på overfladen, hvilket er en fordel i forhold til allergiproblemer, siger Anders Mads Jensen.

- Produktionsmæssigt er vi i stand til at indrette os efter specielle ønsker, og vi har mange års erfaring med

Ergonomi og indretning

Friskolers selvevaluering godkendt indretning af f.eks. skolekøkkener og andre faglokaler. Vi har flere Indretningsarkitekter MDD, som også har en fortid som folkeskolelærer. De giver gerne råd omkring indretning af faglokaler, valg af materialer og tegner de ideer vi i fællesskab kommer frem til, fremhæver Anders ● Mads Jensen.

Kolon Skabssystemer leverer robust inventar til skolernes

Dansk Friskoleforenings selvevalueringsmodel er blevet godkendt af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Der findes nu to godkendte selvevalueringsmodeller, som alle de frie grundskoler kan vælge at benytte.

En model fra Dansk Friskoleforening og en model fra Danmarks Privatskoleforening.

Det er forældrekredsen og bestyrelsen på den fri grundskole, som beslutter, hvilken tilsynsform, der skal anvendes på skolen.

Skolen kan således vælge enten at benytte en af de to godkendte selvevalueringsmodeller eller vælge en certificeret

tilsynsførende som tilsynsform.

Ved brug af en af de to selvevalueringsmodeller bliver der fokus på skolens evalueringsmetode, skolens resultat af evalueringen og skolens fremtidige handleplaner.

Begge modeller indeholder oversigtsark og undersøgelsesværktøjer, der tilsammen giver skolerne overblik over evalueringsprocessen og gør det nemt for skolerne at sikre hele evalueringen.

Når en skole har besluttet, hvilken tilsynsform den vil benytte, skal den give Kvalitets og Tilsynsstyrelsen besked om dette.

faglokaler.

Præsentér, del og samarbejd

Samarbejd på tværs af ethvert medie og enhver platform!

◗◗◗

Hent, kommentér, del og gem. Så enkelt er det faktisk! DisplayNote er det manglende led i den interaktive præsentation. Det har hidtil ikke været muligt for en deltager at deltage i eller bidrage interaktivt til en præsentation - men den mulighed byder sig nu! Med DisplayNote skabes den eftertragtede interaktive kommunikation mellem fremviser og deltager eller deltagere indbyrdes.

DisplayNote gør det muligt for en deltager at hente fremviste slides fra hovedskærmen til sit eget medie (pc, iPad, tablet eller smartphone) for derefter at kommentere indholdet, sende det tilbage på hovedskærmen,

Levende kommunikation

dele det med andre på deres medie, eller gemme det til senere brug. Informationen deles således på kryds og tværs uden barrierer og giver fremviseren mulighed for at kalde enhver deltagers skærmbillede op på hovedskærmen og dermed inddrage deltagerne i præsentationen og få skabt den udviklende interaktive kommunikation. DisplayNote er det eneste værktøj, der tillader fremviser og deltager at mødes på en hvilken som helst platform (bl.a. Android og MacOS) og på et hvilket som helst medie! Kontakt os på 7562 4577 (Jylland og Fyn) eller 4362 4777 (Sjælland) og hør mere om DisplayNotes egenskaber og fordele - naturligvis helt uforpligtende.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 i n f o @avc.d k • www.a vc.d k • www.avcinfosystem.dk

43

Ergonomi og indretning

Møbler til det sociale frikvarter

Børn bruger møbler. Men afhængig af alder, aktivitet og klassetrin bruger børn møblerne på forskellig måde til social interaktion – såvel inden for som uden for

A

Med sin lukkede form danner Loop en række selvstændige øer, som man kan sidde på.

Her Loop i orange.

Både Loop og Loop Arc kan flyttes rundt på skolens arealer. Når man har fundet placeringen i skolegården, kan elementerne fyldes med enten sand eller vand. Så står de helt fast.

Og når de skal placeres et nyt sted, kan de tømmes, flyttes og atter fyldes med vand eller sand.

Som indendørs møbel, for eksempel i skolens aula, er det muligt at lade møblerne stå uden fyld.

Dermed er de så lette, at de giver mulighed for, at eleverne selv kan flytte rundt på dem og selv skabe rammerne for både lærings- og fritidsmiljøer.

- Med sin lukkede form danner Loop en række selvstændige øer, som man kan sidde på. Derimod giver Loop Arc mulighed for at skolen og dens mennesker selv kan finde nye former og placeringer. Helt afhængig af klassetrin, fysiske muligheder og rammer og ønsker har vi set Loop Arc formet som en stor cirkel, et ‘C’, som en slange. Eller som et spørgsmålstegn. Det er skægt, og det glæder os at se de mange former. Igen – det er lige præcis ● sådan, møblet er tænkt, siger Ib Mogensen.

t hænge sammen. Og hænge ud sammen.

Det er noget af det, som børn på alle skolens trin bruger frikvarteret til. På forskellig måde, alt efter hvilken aldersgruppe de tilhører.

Møbler kan øge mulighederne for interaktion. Også i skolen. Nogle af disse møbler er Loop og Loop Arc fra Out-sider A/S blev etableret i 2007. Virksomheden er den danske virksomhed Out-sider A/S. især blevet kendt for sit byrumsinventar med farverige - Når vi er rundt i landet, kan vi se, at eleverne i indskolingen nærmest bruger Loop som et element, der er møbler, og mellem 25 og 30 skoler har allerede placeret med til at øge deres muligheder for aktiviteter. De leger i, de farvestrålende møbler, Loop og Loop Arc i deres på og omkring det. Med udgangspunkt i møblets runde fællesarealer. former udvikler børnene også deres helt egne lege. Vi kan også se, hvordan eleverne på skolens mellemste og ældste www.out-sider.dk trin klumper sig tæt sammen i Loops cirkelform. På den måde er møblet med til at opfylde alderstrinnets helt naturlige ønske om at opleve at høre sammen med flokken og dermed et møbel, som kan være med til at øge frikvarterets gode Med udgangspunkt i møblets runde former udvikler børnene sociale interaktioner, siger deres helt egne lege. Her Loop Arc i violet.

Ib Mogensen, stifter af outsider A/S.

44

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

”... det er noget sværere at være et pragtfuldt menneske og en guttermand, når man står i lort til halsen...”

FRANK HVAM

komiker

Se filmen på GENERATION i’s hjemmeside og få Frank Hvams skæve definition af forståelse og tolerance.

GRATIS undervisningsmateriale til UDSKOLINGEN. Downloades på WWW.GENERATIONI.ME

GENERATION i er en non-profit forening, der arbejder for at øge forståelsen for forskelligheder i Danmark.

styr pÅ CykLerne!

• Flexsible modulsystemer sikrer den ønskede størrelse.

• Fremstillet af varmgalvaniseret stål.

• Taget består af 16 mm 3-lags termoplade.

eAgLe

Lp9

eLipse

Dansk design kvalitet & produktion L L Lyngsøe A/s, OmegA 10, søften, 8382 Hinnerup, tLf. 70 206 141, mAiL@Lyngs Lyngs Oe.dk, www.Lyngs Lyngs Oe.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

45

Ergonomi og indretning

Ergonomiske møbler til klasseværelset Stole med hæve/sænke funktion og skrivepulte med lyddæmpende linoleum er en del af EFG Bondos serie Classroom

M

ed den nye serie EFG Classroom vil møbelfirmaet EFG Bondo forbedre det fysiske miljø med en helt ny indretning eller i kombination med skolens nuværende indretning.

- EFG Classroom er en serie af stole, skolepulte, borde og opbevaring skabt til de behov, der er på en travl skole.

Der er tænkt i ergonomi til unge i voksealderen, hvor stolene f.eks. har hæve/sænke funktion og bordene fås i flere højder, så både høje og små elever kan følge med i undervisningen. De runde borde gør det let at komme rundt i klassen og hurtigt at sætte sig i grupper til gruppearbejde, så der både bliver rum til pædagogik og interaktion, fortæller Henriette Lundgaarde, markedskoordinator hos EFG Bondo A/S. - Støjniveauet er altid en udfordring på skoler, og derfor kan borde og skrivepulte i serien fås med overflader

Et solidt og mobilt opbevaringsmøbel i serien EFG Classroom.

af lyddæmpende linoleum. Stolene har varierende siddedybde for at passe til elever i alle aldre og fås også med fodstøtte, så selv eleverne i de små klasser kan sidde ved høje borde, der giver eleverne og ikke mindst lærerne en bedre ergonomisk arbejdsstilling, siger Henriette Lundgaarde og tilføjer: - Farver stimulerer hjernen, og derfor har EFG Classroom utallige farvemuligheder – faktisk hele 39 farver til bordene, så de enkelte klasselokaler og lærerværelset kan få deres helt eget udtryk. EFG Bondo kan levere alt fra helhedsløsninger, hvor hele skolen indrettes fra gangarealer, kantine, lærerværelse, loungeområder samt administration og helt ned til det enkelte møbel, som skaber ● trivsel, siger Henriette Lundgaarde.

EFG Classroom har hele 39 farver til bordene og stolene har varierende siddedybde for at passe til elever i alle aldre.

46

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

SCOR KASSEN TIL KLASSEN Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller har I måske lyst til at holde en stor fest? Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Julelotteri.

Det er gratis at være med – og I kan altid returnere usolgte lodder!

Salgsperioden er 31. oktober til 24. december 2012.

Tjen 8,50 kr. for hvert lod, I sælger til en rund tyver!

Når I sælger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

Klik ind på www.bhd.dk – og bestil lodder online allerede i dag.

Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen.

Har dit lærerteam brug for et løft?

Vores konsulenter skaber positive forstyrrelser i et udfordrende felt: • Teamsamarbejde og fælles strategier • Flerfaglighed, teamforståelse og inklusion • Faglig autoritet som forudsætning for teamsamarbejdet • Det selvledende team.

Få flere kursusoplysninger på: www.skolensputnik.dk, eller kontakt SkolenSputniks kompetencecenter FOKUS på: fokus@skolensputnik.dk.

Annonce_FOKUS_A5-format.indd 1

Magasinet Skolen26-09-2012 · 2012 12:08:21 nr. 5

47

Ny Nordisk Skole

De professionelle er afgørende nVeylknoormdmisekn til skole

Af Andreas Rasch Christensen

D

et særlige ved Ny Nordisk Skole er overordnet to forhold. Den koncentrerer sig om ganske få centralt fastsatte målsætninger, og den sætter de professionelle i centrum for udvikling af børn og unges læringsmiljøer. Forholdene hænger sammen. Målsætningerne skal skabe retning, men også plads og tillid til, at de professionelle gennem udnyttelse af deres fulde potentiale lærer børn og unge mere – både fagligt og socialt. Det er afgørende, fordi de professionelle har potentiale, men det udnyttes ikke altid.

Målsætningen, om at alle skal blive så dygtige, som de kan, er ingen uenig i. Men den forandring, der skal lede frem til målsætningen, skabes af lærere, pædagoger og deres ledere.

Betyder det færre krav til nye nordiske skoler og institutioner? Nej, men det drejer sig ikke så meget om, hvad de skal gøre. Her er de professionelle eksperterne. Der stilles derimod krav til, hvad skoler og institutioner skal kunne. Børn og unge skal gennem skolernes og institutionernes egne projekter rent faktisk blive dygtigere, og de professionelle skal hele tiden reflektere over, om de bliver det.

Velfungerende lærerteam Hvis man som institution/ skole ønsker at være med til at realisere visionen om en Ny Nordisk Skole betyder det blandt andet, at man kan prioritere: Andreas Rasch Christensen

At være undersøgende: Dvs. at gøre lærernes/pædagogernes arbejde med og refleksion over den daglige pædagogiske praksis til en betydningsfuld og prioriteret aktivitet i hverdagen. Den helt afgørende forudsætning, for at de professionelle har mulighed for at lære børn og unge mere, er, at det undersøgende og eksperimenterende arbejde med undervisning og pædagogik – herunder tilegnelse af og inddragelse af ny viden – gøres til en del af det daglige arbejde. Det sker ved, at man dagligt har mulighed for at bringe sin ekspertise i spil ved at reflektere over og fortsat udvikle det pædagogiske arbejde i samarbejde med involverede kolleger. I velfungerende lærerteam kan lærerne sammen drøfte årsager til problemer i klasserne, og hvordan der kan sættes ind over for dem.

I Ny Nordisk Skole fungerer et lærerteam kun, hvis det har en dagsorden, der vedrører skolens pædagogiske praksis. Og inddragelse af de faglige ressourcepersoner, forældrene og eksterne støtteapparater fungerer kun, hvis det relaterer sig til, hvordan de kan bidrage til at fremme elevers faglige og sociale læring. Endelig er det afgørende, at teamet inddrager den nyeste viden på feltet.

”kidsandmedia dk er din digitale cykelhjelm,” siger sanger Stig Rossen om projektet.

ORGANISATIONEN KIDSANDMEDIA DK ER:

- Din guide til børns digitale liv - Foredrag på skoler og i institutioner i hele landet - Viden om digital mobning, mobil, internet, spil og film LÆS MERE PÅ KIDSANDMEDIA.DK ELLER RING 87 26 35 36 48

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5 2012_Skolen_annonce_v2.indd 1

01/10/12 17.23

Gave til skolerne

Temasamarbejdet må ikke ske på trods af hverdagen, men skal være en ledelsesprioriteret og -anerkendt del af hverdagen. Derfor er skoleledelsen også vigtig. Skolelederen skal være i stand til at organisere samarbejdet på tværs af lærerkollegiet, så forskellige kompetencer bringes i spil og supplerer hinanden. De faglige ressourcepersoner skal bruges på tværs af klasser og lærerteam, så deres ekspertise udnyttes. Endelig skal skolelederen kunne bruge sin ledelseskompetence ved at coache, sparre og vejlede de professionelle.

Læring i fokus At sætte læring i fokus: Dvs. at arbejde for at alle børn – uanset forudsætninger – mødes med de rette læringsudfordringer. Målet for de professionelle er at sætte det intentionelle arbejde med børn og unges læring og udvikling i fokus. Det handler blandt andet om en faglig og pædagogisk ekspertise i at tænke udover de vante rammer og sikre, at alle børn mødes med ambitiøse, opnåelige og ikke mindst relevante læringsudfordringer.

Det handler om at sikre en frugtbar udveksling mellem børn og unges forskellige styrker og at lade børn, unge og professionelle møde udfordringer, hvor de erfarer, at den bedste løsning opnås gennem samarbejde, hvor alle bidrager med deres særlige forudsætninger.

Hver enkelt elev er aktiv deltager og bidrager til at definere fællesskaber, indgå i dem og udvikle dem. Sådan styrkes den enkeltes evne til at tage vare på eget liv, og sådan udvikles de kompetencer, som danske medarbejdere er kendt for globalt: Selvstændighed i opgaveløsning, evnen til at udtænke nye løsninger samt evnen til at overskue helheder.

Mangfoldigt fællesskab Hvad betyder dette så for det fælles nordiske dannelses­ ideal? Ny Nordisk Skole skabes af dygtige professionelle, som uanset hvor de befinder sig i uddannelsessystemet og uanset hvilken børne-/ungegruppe, de arbejder med, er optagede af at bringe deres ekspertise i spil, og dermed at ville noget med relationen til de børn og unge, som de har ansvar for. I Ny Nordisk Skole er det at ville noget forbundet med et dannelsesideal om, at børn og unge skal bringes i læringssituationer, som kan gøre dem livsduelige. Det betyder, at de blandt andet skal lære at være en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor man har tillid til hinanden, og hvor det ikke er ligegyldigt, om man møder op eller ej, ligesom de skal lære at håndtere de udfordringer og konflikter, som er forbundet med at fungere, lære og lege sammen med andre mennesker. De skal lære om sig selv og om de andre, så man kan forstå den verden, man er en del af, og ikke mindst skal man lære at være med til at ændre verden ved at kunne tænke ● og gøre nyt.

Andreas Rasch Christensen er forskningschef hos VIA University College og medlem af dialoggruppen for Ny Nordisk Skole.

Lektiehjælp eller læring? Nu er LO’ - Gå på jagt i

er Tag god ne landet! t imod d em - de er ganske gratis

Stjernehimlen På www.matematikkensunivers.dk/stjerner.html kan du på “Stjernehimlen“ finde Danmarks Matematiklærerforenings nye læringsobjekter til mellemtrinnet, 4.-6. klassetrin.

Læringsobjekterne er sammensat sådan, at de kan bruges til træning for den enkelte elev, forud for at de nationale test i matematik gennemføres på 6. klassetrin. Det kan ske alene eller i samarbejde med elevens lærer eller forældre.

Klik på stjernerne og find læringsobjekterne: Vinkler, Køb og salg I og II, Brøker og decimaler, Ligningsløsning, Geometriske grundbegreber, Målestoksforhold, Parallelforskydning, Kend koordinatsystemet, Fra tal til diagram og fra diagram til tal, Drejning, Decimaltal, Spejling, Geometriske konstruktioner, Måleværktøjer, Rumlige figurer, Organisering af data, Areal og overflade, Rumfang og rumlige figurer, Negative tal.

Der er fire tilgange til at lære det enkelte matematiske område. Læringen understøttes af billeder og simuleringer.

Det betyder, at eleverne altid kan finde en indgang, hvor de kan finde ud af det. Princippet er, at alle stier giver den samme matematiske viden, men serveret sådan som den enkelte bedst tilegner sig stoffet. Rigtig god fornøjelse!

Forlaget Matematik

www.dkmat.dk

Læringsobjekterne er udarbejdet af foreningens medlemmer i et fælles projekt med @ventures, Videncenter for e-læring og med støtte fra Tips- og lottomidlerne.

49

Om at undervise i forståelse og tolerance For at fungere i det minisamfund en skoleklasse er, må elever og undervisere indgå i et ‘socialt forståelses og tolerancesamarbejde’, mener Pernille Bigum fra foreningen Generation i

Af Sif Neldeborg, stud.mag i Litteraturvidenskab og Pernille Bigum, projektleder, Generation i

V

i ved det godt. Jo flere sprog vi kan, jo bedre bliver vi til grammatik. Jo flere mennesker vi taler med, jo flere mennesker kan vi forstå. Men hvad får os egentlig til at forstå og tolerere?

- Det er ikke engang sikkert, du kan få folk til at forstå, hvad de vil sige, bare tænk på hvordan filosoffer har diskuteret forståelse i hundrede år og en katastrofe. Sådan lyder svaret fra Prof. dr. phil. Vincent F. Hendricks på Københavns Universitet, hvis vi spørger til udskolingselevernes sociale forståelseskompetencer, og han siger videre: - Der er ingen tvivl om, at det er en del af grundskolens skjulte dagsorden at sociale kompetencer skal indlejres.

Fremtidens topkompetencer Medmenneskelig forståelse er en kompetence og et redskab, som alle mennesker skal have i deres værktøjskasse ved siden af tolerance og evnen til at læse og skrive.

Genreration i Generation i blev for to år siden stiftet for at sprede det gode budskab om forståelse og tolerance. Projektet er skabt af erfarne mediepersonligheder som ved, hvordan et budskab skal skæres. Alle medvirkende i Generation i’s UV-materialer har medvirket gratis, fordi de tror på det gode budskab. Vi skal blive bedre til at forstå hinanden, før vi misforstår. Det kræver hårdt arbejde at forstå og tolerere hinanden og derved opbygge et bæredygtigt samfund. Det gælder både, når samfundet hedder 7.b, og når det hedder Danmark. Vi skal navigere udenom destruktive misforståelser og ind i et farvand, hvor vi bygger på mangfoldighed og rummelighed, om det så er mormor eller et ukendt menneske vi skal forholde os til. Det kræver sørme forståelseskompetencer.

50

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Pernille Bigum, projektleder,

Sif Neldeborg, stud.mag i

Generation i

Litteraturvidenskab

Vi skal derfor hele tiden rykke med mediernes udvikling for at sætte forståelse og tolerance på skoleskemaet i elevernes daglige univers, så elevernes nyerhvervede viden bliver lettere at implementere. Det ansvar som ledere og undervisere hver dag tager landet over i samspil med forældrene skal bunde i at uddanne eleverne til præcis det samfund, de skal agere i. Det er ikke nok at uddanne de unge i det deres forældres generation skulle kunne.

Elever og undervisere i udskolingen skal arbejde i nye tidssvarende rammer. Den ramme vi sætter gennem vores undervisningsmaterialer lader både elever og undervisere føle de mekanismer og systemer, vi er underlagt i daglig ageren med hinanden. Forståelses- og tolerancekonflikterne kickstarter disse mekanismer og bringer dem frem i lyset, når elev eller underviser spørger: Hvordan ser vi på hinanden? Hvorfor ser vi anderledes på tingene? Hvad kan vi gøre ved det?

Samarbejde om forståelse og tolerance For at fungere i det minisamfund en skoleklasse er, må elever og undervisere indgå i et forståelses- og tolerancesamarbejde. Det kræver benhårdt sisyfosarbejde.

Forståelse og tolerance

❝

Generation i’s undervisningsvision går ikke ud på at vi skal tale om vores fordomme om hinanden og dyrke dem. Vi skal tale om dem fordi det er det eneste som bringer os tættere på en forståelse af hinanden Eleverne skal spørge sig selv og hinanden, hvad de gør for at forstå andre, og hvad de fremover kan gøre bedre. De store elever skal gennem opgaver, som tvinger dem til at se på sig selv i forhold til andre, blive bedre til at tackle hinanden. Derfor har vi bl.a. udviklet undervisningsmaterialet Den Gode Vikartime. Materialet er klar til brug og kræver ingen forberedelsestid. Det er udviklet som et godt alternativ i situationer, hvor en vikar kastes for løverne i ‘9.a’, som ‘da ikke har noget for i denne uge’, eller ‘ikke har bøgerne med’.

Generation i’s undervisningsvision går ikke ud på, at vi skal tale om vores fordomme om hinanden og dyrke dem. Vi skal tale om dem, fordi det er det eneste som bringer os tættere på en forståelse af hinanden. Vores mål er at sætte forståelse på skemaet i Folkeskoleloven.

Som Vincent F. Hendricks og Pelle Guldborg Hansen skriver i Oplysningens Blinde Vinkler (2011), er der uendelig stor forskel på information og viden. Elever skal

opfordres til at tage standpunkter, men et standpunkt er ikke interessant i og for sig, påpeger Vincent Hendricks. Det er derimod forudsætningerne for at have et standpunkt, som er interessant. Han ser alle fag i folkeskolen og gymnasiet som kvalificeret informationsindsamling. ‘Det er en mængde redskaber til at destillere, hvad der er information, og hvad der er viden.’ Grundskolen skal med andre ord fylde elevernes bagage med en universel evne til at sortere informationer fra viden.

Sværere at forstå end at misforstå Det ligger implicit i grundskolens to formålsparagrafer, at eleverne skal rustes med redskaber til at løse både faglige og menneskelige udfordringer. Den allervigtigste udfordring er at skille viden og forståelse ud fra den store informationsmasse vi lever i. Vi tror på, at den moderne underviser kan bruge vores uddannelsesmaterialer til at sætte fokus på forståelse og medmenneskelig tolerance i ● et tidssvarende internetunivers. www.generationi.me

TRO

ELLER IKKE TRO

... et ateistisk supplement til religionsundervisningen Der findes adskillige undervisningssystemer til faget kristendomskundskab/religion, og de kommer som regel vidt omkring i beskrivelsen af andre religioner end den evangelisk-lutherske. Til gengæld forbigås ateismen næsten altid, til trods for at meget tyder på, at ateisme er den livsanskuelse, der har flest tilhængere i Danmark.

Derfor har Ateistisk Selskab lavet et gratis undervisningshæfte om ateisme, der kan bruges sammen med alle undervisningssystemer.

Med dette hæfte tilføjer vi en dimension til begrebet trosfrihed i Danmark – nemlig friheden til ikke at tro.

Det gratis hæfte ’Tro eller ikke tro’ kan bestilles som klassesæt på info@ateist.dk mrk. ’skoletjeneste’.

Hæftet kan også downloades som PDF-fil på www.ateist.dk.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

51

Mobilregler

Generel tilfredshed med skolernes mobilregler Syv ud af ti danske forældre er godt tilfredse med skolernes retningslinjer for brug af mobiltelefoner, viser en ny undersøgelse Af Mikkel Berg, konsulent og Kim Sejr, journalist

D

et er ikke altid let for skolerne at stille forældrene tilfredse. Men når det gælder regler for mobilopkald, sms’er eller Angry Birds, ser det ud til at lykkes. I hvert fald hvis man spørger en stor del af de danske mødre og fædre. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Userneeds for Telenor.

Ifølge undersøgelsen er syv ud af ti forældrene tilfredse med reglerne for børnenes omgang med mobiltelefoner, mens mindre end hver tiende mener, at reglerne ikke er klare nok.

Det er imidlertid ikke kun i skoletiden, at det er vigtigt at kunne håndtere mobiltelefonen. I SFOen er det for eksempel vigtigt, at børnene lærer at være tilgængelige på mobilen, så der kan laves aftaler, og det kan være en lige så stor udfordring. For nylig kunne man således læse,

52

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

at børnene glemmer at tænde mobilen, så de er svære at komme i kontakt med for forældrene.

Hos Skole og Forældre glæder man sig over nyheden.

Ifølge landsformand Benedikte Ask Skotte tyder det på, at skolerne er blevet gode til at lave klare regler. Samtidig peger hun på, at reglerne for mobiltelefoni er op til den enkelte skole.

- Det er vigtigt, at reglerne tager udgangspunkt i kulturen på den enkelte skole. Skolerne er helt forskellige, for eksempel når det kommer til at bruge mobiltelefoner i undervisningen. Det giver ikke mening at lave centrale regler for alle skolerne, siger Benedikte Ask Skotte.

Forskel på regler Og der er forskel på skolernes regler, fremgår det af forældrenes svar. Lidt under halvdelen af skolerne giver børnene lov til at have mobilen med fra første klasse, mens

den anden halvdel af skolerne tillader børnene at have mobiler med fra 2., 3. eller 4. klasse.

- Vi ved fra undersøgelsen, at forældrene er engagerede i spørgsmålet om børns forhold til mobilen. Det gælder ikke mindst i skolen, som jo er en stor del af børnenes liv. Og næsten alle svarer da også, at de kender skolernes regler. Det er vigtigt, at der er en dialog om emnet mellem børn, forældre og skole, siger Mathias Ringqvist, Markedsdirektør Privat i Telenor.

I Danmarks Lærerforening oplever man, at skolerne har fået langt bedre kontrol med brugen af mobiler.

- For nogle år siden hørte vi tit historier om, at børnene brugte mobilerne til at mobbe ved at tage billeder, og at de sad og sendte sms’er i timerne. Den slags historier hører vi næsten ikke mere. Det tyder på, at skolerne har haft en god diskussion om emnet og har fået defineret nogle klare regler, siger Bjørn Hansen, formand for Skole- og Uddannelsespolitisk udvalg, Danmarks Lærerforening.

- Skolelederforeningens generelle tilgang er, at skolebestyrelsen på den enkelte skole fastsætter principper for elevers brug af mobiltelefoner i skoletiden, og at skolelederen på denne baggrund udarbejder retningslinjer, der bør fremgå af skolens ordensreglement.

Her har skolelederen den nødvendige hjemmel til at håndtere uhensigtsmæssig anvendelse af mobiltelefoner i skoletiden gennem et ordensreglement, siger sekretariatsleder i Skolelederforeningen, Poul Krogstrup og tilføjer: - Det er min personlige vurdering, at mange skoler ofte vælger en ikkerestriktiv og anerkendende tilgang i erkendelse af, at - At forbyde brug af mobilmobiltelefoner brugt på en telefoner er en kamp, der er hensigtsmæssig måde kan tabt på forhånd. Derfor er det være et relevant supplevigtigt, at skolerne tager en ment til skolens it- underdialog med eleverne og laver visningsmidler i øvrigt. regler, man er enige om, siger

Dialog vigtig Ifølge elevernes organisation er dialog vejen frem.

- En mobiltelefon er for størstedelen af alle børn og unge, lige så vital som ilt, så at forbyde dem fuldstændig er en kamp, der er tabt på forhånd. Derfor er det vigtigt, at skolerne tager en dialog med eleverne om brug af mobilen i timerne, og på den baggrund laver regler som både lærere og elever er indforståede med. Det kan vi se, at mange skoler har gjort, og det er yderst positivt, siger Vera Rosenbeck, Formand for Danske Skoleelever (DSE).● Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever (DSE).

Vil du sætte fjernvarme på skemaet?

Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse.

Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes nu et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder sætter energien i et miljøperspektiv Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret lærer eleverne at bruge energien fornuftigt Opfylder specifikke trinmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil/konkurrence.

Ved delta gelse i ko nkurrence kan vinde n s kr. 3.00 0 til klass sen. Første e kaskonkurren ce løber fr 1/9-12 – 3 a 1/12-12 og anden ko kurrence n fra 10/1-13 – 31/5-13 .

rmvilke opva h m o rt e for »Vi har læ der er god r, e rm fo s ning lassE « ElEv i 7. k vores miljø

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

53

OECD rapport

Danske skoleelever ligger middel i forhold til minimumstimetal

Danmark er fortsat blandt de OECD-lande, der bruger flest penge på uddannelse. Internationalt set er vi imidlertid gennemsnitlige eller derunder, når det gælder antallet af minimumstimer i grundskolen

Ifølge OECD bruger Danmark samlet set 7,9 procent af sit BNP på uddannelse. Dermed lander vi på en tredjeplads på OECDs årlige opgørelse i ‘Education at a Glance 2012’, der samler et bredt udsnit af internationale uddannelsesindikatorer på tværs af OECD-landene.

På grundskoleområdet ligger Danmark med denne opgørelsesmetode nummer to sammen med Irland – kun overgået af Island. I alt brugte Danmark 3,4 procent af sit BNP i 2009 til grundskole og voksenuddannelse på grundskoleniveau. OECD foretager også en købekraftskorrigeret opgørelse af udgifterne i grundskolen pr. elev.

Her ligger Danmark på en tredjeplads blandt OECDlandene for 1.-6. klassetrin og en ottendeplads for 7.-10. klassetrin. Begge er noget over OECD-gennemsnittet.

Opgørelserne skal dog tolkes med visse forbehold og er baseret på udgifterne pr. elev tilbage i 2009, gør Børneog Undervisningsministeriet dog opmærksom på.

For sent i gang Børne- og undervisningsminister Christine Antorini hæfter sig i rapporten ved høj uddannelsesaktivitet i Danmark sammenlignet med de øvrige lande: - OECDs opgørelser viser endnu engang, at Danmark ligger helt i top i forhold til at tage en uddannelse.

Det er helt afgørende, hvis vi på sigt skal klare os i den globale konkurrence. Vi kommer dog generelt for sent i gang med at uddanne os – ikke mindst på erhvervsuddannelserne. Vi har en målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have mindst en ungdomsuddannelse, og vi er derfor i fuld gang med at finde løsninger, så endnu

er du på forkant med elevernes trivsel?

Værktøjerne som ligger på klassetrivsel.dk kan bruges forebyggende, så du er på forkant med den sociale udvikling og kan være præcis med den forebyggende indsats. Det svarer lidt til at måle elevernes sociale blodtryk – før de tester dit!

ta’ elevernes blodtryk, før de tester dit! www.klassetrivsel.dk 54

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Gratis prøveperiode

scan koden og se film om klassetrivsel.dk samt tilmelding med UNI-login

›››

skoleVisioner · Tel 21 21 90 56 · www.skolevisioner.dk

ToucheReklame.dk

Af Kim Sejr, journalist

Sammenlignet internationalt viser ny OECD-rapport, at Danmark har forholdsvis få obligatoriske timer til ele-

Børn har ret ...til at kende deres rettigheder

verne i grundskolen. Særligt for de små klasser i grundskolen ligger Danmark under OECD-gennemsnittet.

Forsigtig tolkning På grundskoleområdet giver de danske lærere med OECDs opgørelsesmetode i gennemsnit 650 direkte undervisningstimer uanset klassetrin mod et OECDgennemsnit på henholdsvis 782 og 704 for henholdsvis 1.–6. og 7.–8. klassetrin. Det er ikke kun i folkeskolen, at lærerne har færre undervisningstimer. Det er også tilfældet på gymnasierne. Her ligger Danmark helt i bund med 377 direkte undervisningstimer om året pr. lærer. Til sammenligning er OECD-gennemsnittet på 658 timer. Det bekymrer børne- og undervisningsministeren: - Rapporten viser, at gymnasielærerne i Danmark underviser under en fjerdedel af arbejdstiden. Vi skal dog være varsomme i forhold til at tolke på internationale sammenligninger, da de dækker over forskellige opgørelsesmetoder. Statsrevisorerne har på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen i april 2012 ligeledes bemærket, at gymnasielærernes undervisningstid er meget lav, anfører ministeren.

I overensstemmelse med OECDs definition på undervisning omfatter opgørelserne udelukkende undervisning defineret som ‘nettoundervisning’ i snæver forstand.

Tidsforbrug til for eksempel eksamen, retning samt individuel vejledning er således ikke medregnet. OECDs opgørelser over lærernes undervisningstimer skal generelt tolkes varsomt, og specifikt for de danske gymnasielæreres undervisningstid bemærkes det, at de ikke kan sammenlignes over tid på grund af ændrede opgørelsesmeto● der efter 2005.

Vind

til en 10.0 0 børn fødselsd 0 kr. s ret a tighe g for der

Foto: Ken Hermann

flere unge gennemfører en uddannelse, siger børne- og undervisningsministeren.

Internationalt tyder rapporten på, at Danmark har forholdsvis få obligatoriske timer til eleverne i grundskolen. Særligt for de små klasser i grundskolen ligger Danmark under OECD-gennemsnittet. Eksempelvis opgøres antallet af minimumstimer til danske elever i 1.-2. klasse til i alt 701 timer årligt mod gennemsnitligt 774 timer i OECD. For de større klasser (6.-8. klassetrin) ligger Danmark omtrent på gennemsnittet. Tallene viser også, at lærerne i Danmark har færre direkte undervisningstimer end gennemsnittet i landene i OECD. - Det lave timetal i folkeskolen og lærernes færre undervisningstimer sammenlignet med andre lande er noget af det, som vi vil se på i forbindelse med den kommende reform af folkeskolen. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil vi give lærerne mere tid til at undervise, siger Christine Antorini.

*

RATIS

G Nyr voisgningsbog unde

Børn har ret … til at kende deres rettigheder klæder børn og unge på til at forstå, hvordan børns rettigheder kan bruges i deres egen hverdag, fx når de er på nettet eller på fritidsjobbet.

I bogen kan man møde en lang række børn og unge, hvis rettigheder er blevet krænket, og der er gode råd til, hvor børn og unge kan søge hjælp.

I bogen er der også positive historier om børn og unge, der kæmper for deres rettigheder.

Både i Danmark og i udviklingslandene.

Og der er forslag til, hvordan skoler kan fejre fødselsdag for børns rettigheder.

Målgrup p 7.-9. klass e: e Fag: tværfaglig t samfundsf og især ag

Materia let: 64 siders undervisn ingsbog og online tema me d videoer, fo toserier, lærervejl edn aktivitete ing og elev r på Red Barn ets skoleweb site MEGAF ONEN. * Bogen er gratis.

Betal blo t porto.

Priseksem pel: 160 kr. fo r 30 stk.

Bestil her www.red bar MEGAFO net.dk/ NEN/ børn_har _ret

55

Solstorm

Læsning kan lykkes

Forfatteren og katastrofeforskeren Rasmus Dahlberg viser i romanen Solstorm med skræmmende klarhed, hvad der sker, når katastrofen skræller det tynde lag af civilisation væk og slipper vildskaben og uforudsigeligheden løs i vores moderne danske samfund. Hvem hjælper naboen? Hvem hamstrer mælk og gær i supermarkedet? Og hvad sker der, når politiet ikke længere er der til at holde de kriminelle væk, og når ingen svarer på alarmcentralen?

Man ved, at solstorme indtræffer med jævne mellemrum. Og man ved, at disse udladninger af magnetisme fra Solen nogle gange er så kraftige, at de kan forstyrre al elektronik på jorden.

En sådan særlig kraftig solstorm frygtes at indtræffe omkring årsskiftet 2012/2013. Hvad nu hvis vi lader som om katastrofen sker? ...

Bogen Læsning der lykkes – inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen har sit fokus rettet mod læse- og skriveundervisning af de elever, der har særlige vanskeligheder. Udgangspunktet er, at de er en del af en differentieret undervisning i den almindelige klasse.

Gruppen af elever med opmærksomhedsforstyrrelser skal være aktive deltagere i undervisningen i klassen og dermed inkluderes i læringsfællesskabet. Nøgleordet i den forbindelse er struktur – men struktur på en særlig måde.

I bogen er der konkrete eksempler på, hvordan læreren kan hjælpe eleverne med at læse og skrive, hvilke opgaver eleverne kan få, og hvordan de konkret er udformet. Bogen bygger på relevant empiri og forskning, men med den praktiske planlægning og gennemførelse af læse- og skriveundervisningen for øje.

Bogen er anden udgivelse i serien Inkluderende læringsfællesskaber.

Solstorm

Forfatter: Rasmus Dahlberg Udgiver: Lindhardt og Ringhof 2 sider ISBN: 7-7-3-03-3 Pris: 2,5 kr.

Læsning der lykkes

Forfattere: Sofia Esman og Laura Emtoft Udgiver: Dafolo Forlag  sider ISBN: 7-7-72-72-

56

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Frilæsning

Veje ind og ud af kriminalitet

10. klasse og ungdomsuddannelse

Denne bog giver et indblik i tidligere kriminelles egne historier om deres veje ind og ud af kriminalitet. Bogen bygger på en undersøgelse, som NIRAS har lavet for Socialstyrelsen. Undersøgelsen er bygget op omkring livshistorieinterview med 20 tidligere kriminelle. Analysen af fortællingerne fokuserer på det, som de tidligere kriminelle tillægger betydning og lægger vægt på i deres fortællinger Analysen viser, at noget helt centralt for både vejene ind og ud af kriminaliteten er tilhørsforhold og anerkendelse. De unge lægger meget vægt på sociale fællesskaber og identitet i forhold til at være nogen og noget. Herudover spiller institutioner samt vold og stoffer også en afgørende rolle i mange livshistorier. Disse forhold vil være en rød tråd i bogen, hvor de vil blive udfoldet i forhold til de forskellige situationer, som de tidligere kriminelle befinder sig i.

Evalueringen af 10. klasse sætter fokus på, hvilken betydning 10. klasse har for, at unge starter på en ungdomsuddannelse. I december 2011 viste første del af evalueringen, at 10. klasse vælges af mange forskellige typer elever, og at der er stor forskel på elever, der vælger 10. klasse på hhv. folkeskoler og efterskoler.

Denne anden del af evalueringen sætter fokus på, hvilke 10.-klassetilbud der findes, og hvilke faktorer der har betydning for at øge elevernes motivation til ungdomsuddannelserne.

Veje ind og ud af kriminalitet

Forfatter: NIRAS konsulenterne

10. klasse – på vej mod ungdomsuddannelse

Udgiver/forfatter: Danmarks Evalueringsinstitut Udgivelsesår: 202

10. klasse − på vej mod ungdomsu ddannelse

3 sider

Anden del af evaluer ingen af 10. klasse

ISBN: 7-7-75-77-2

Evalueringsrappor t

Pris: 0 kr.

Udgivelsesår: 202 3 sider ISBN: 7-7-20-52-

LEJRSKOLE I SYDSLESVIG

Det gamle danske hertugdømme byder på seværdigheder som Danevirke, Hedeby, Istedløven og den charmerende handelsby Flensborg. Oplev også naturfænomenet sort sol.

I kan besøge det danske mindretals skoler og tale med lærere og elever om, hvordan de lever med både dansk og tysk sprog og kultur. Det danske mindretal har også gymnasier, kirker, sportsklubber, biblioteker m.v.

Få god rejsevejledning af en gratis gæstelærer fra Grænseforeningen, som tager ud til alle skoler i Danmark.

Vælg mellem 5 lejrskoler med attraktive faciliteter.

Læs mere: http://www.graenseforeningen.dk/lejrskole.html Skolekonsulent Claus Jørn Jensen: cjj@graenseforeningen.dk eller tlf. 21 72 13 35 Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

57

Frilæsning

En muslimsk kvindes frigørelse Perkussionisten Simona Abdallahs beretning om livet i et arabisk ghettomiljø i Århus, præget af streng social kontrol over pigerne, om mod og målrettethed, og glæden og omkostningerne ved at bryde med det sociale mønster. En fascinerende fortælling om en ung muslimsk kvindes kamp for at leve sit liv, som hun vil, og om at have modet til at vælge sin egen vej og følge sit hjerte og sine drømme på trods af familieforventninger, religiøse og kulturelle traditioner. Til inspiration for andre muslimske kvinder i samme situation.

Simona Abdallah er barn af en palæstinensisk flygtningefamilie med et strengt og traditionelt moralkodeks og er opvokset i Gellerupparken i Aarhus. Som helt ung bliver hendes dybe ønske om at spille på tromme begrænset af en kultur, der kun tillader mænd at spille på den traditionelle arabiske darbuka-tromme, som hun kastet sin kærlighed på.

Den eneste mulighed for komme væk fra pigeværelset og løsne op for familiens snærende bånd er tilsyneladende gennem

ægteskab. Så selvom hun aldrig har haft følelser for mænd, gifter hun sig som 17-årig for at opnå mere frihed. Men efter fire forlovelser og to skilsmisser står det klart for hende, at ægteskab langt fra er vejen til det frie liv, hun ønsker sig som menneske og kunstner.

Nu, 13 år efter, er Simona Abdallah en anerkendt perkussionist, der har spillet med internationale navne som Natacha Atlas og Cheb Khaled, danske kunstnere som Lis Sørensen og Aura Dione.

Lykkens Brud

Forfatter: Simona Abdallah og Minna Grooss Udgiver: Informations Forlag 202 Hæftet ,  sider ISBN: 7-7-75-327-

Nyt om fag-og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: ks@skolemagasin.dk

Læreplaner i praksis Evalueringen ‘Læreplaner i praksis’ undersøger, hvilken betydning pædagogiske læreplaner har for det pædagogiske arbejde og for børnenes kompetencer ved skolestart. Evalueringen viser blandt andet, at pædagogiske konsulenter og børnehaveklasseledere oplever, at børnene særligt på det sproglige område har opnået bedre kompetencer efter dagtilbuddene er begyndt at arbejde med læreplaner.

Evalueringen viser dog samtidig forskelle i de to faggruppers vurdering af, om børnenes kompetencer ved skolestart styrkes af planerne. Således vurderer de pædagogiske konsulenter overordnet, at børnene opnår bedre kompetencer end tidligere, også indenfor andre læreplanstemaer end de sproglige. Omvendt har børnehaveklasselederne i evalueringen en mindre positiv vurdering af udviklingen af børnenes kompetencer end de pædagogiske konsulenter. Halvdelen af børnehaveklasselederne mener, at der i dag er færre børn, der er skoleparate, end der var for femotte år siden. Begge faggrupper er dog enige om, at der er sket mindst med børnenes kompetencer indenfor områderne natur og naturfænomener, kultur og krop og bevægelse.

Evalueringen bygger på to spørgeskemaundersøgelser: Én blandt alle kommunernes pædagogiske konsulenter, hvor 93 ud af 106 personer besvarede spørgeskemaet, og én blandt børnehaveklasseledere, der har mere end otte års erfaring i jobbet.

Ud af 1.510 adspurgte, svarede 915 personer. Endelig indgår fire kommuner af forskellig størrelse som casestudier, hvor der er blevet gennemført interview med dagtilbudschefen, pædagogiske konsulenter, ledere og pædagoger.

Læreplaner i praksis

Udgiver: EVA, Danmarks Evalueringsinstitut Antal sider:  sider Udgivelsesår: 202 ISBN: 7-7-75--7 Pris: 0 kroner

E-noveller med undervisningsmateriale • • • •

Lad eleverne bruge e-noveller i danskundervisningen.

Novellerne er tilgængelige til iPad, smartphone, computeren eller print.

Få adgang til alle novellerne, incl. UV-materiale, udvalgte lydfiler og kopiret for et helt skoleår for 825 kr. pr. klasse.

Læs mere på www.novelleundervisning.dk på www.novelleundervisning.dk

Send os en email på info@novelleforlaget.dk. Den skal indeholde skolens og kontaktpersonens navn, antal licensklasser, instutions- og evt. EAN-nummer.

58

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5

Lejrskole i København Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand.

Bl.a. Hovedbanegården (ca.

900 meter), Strøget og Rådhuspladen ca. 5 minutter.

Lækker morgenmadsbuffet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder desuden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

Udviklingen løber hurtigt indenfor undervisningsområdet. Nye tiltag og buzzwords dukker op dagligt.

Nye muligheder åbner sig for dig, der underviser i naturfag. Har du brug for et samlet overblik, så kig indenfor på NTSnet.dk – dit vindue til en bedre undervisning i natur, teknik og sundhed.

og ed g h d a Sun aturf n

r- e te els Ef nn da

og find inspiration, netværk og det store overblik

Alle værelser har eget bad og toilet.

cphcitybooking@danhostel.dk

Nord isk Skole

ud

Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer.

T wo ema rk da s g ev hop e, en s o ts g

ng Livsla ng – læri

Kommunal indsats

Klik ind på NTSnet.dk

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge.

www.cphhostel.dk

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

rre e læ els Ny ann d ud

Som noget nyt kan der hoppes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma Em sa neb uds asere kol t ing

le

o sk

e

Ud

TLF 3311 8585

59

Tema om ungdomsuddannelse Stort tema om skolerejser og lejrskole

PALS-programmet i praksis Bedst med dialog om mobilregler Ergonomi i børnehøjde Ny Nordisk Skole

Nr. 5, oktober 2012

MAGASINET

skolen.