Benævnelsen 'Det platoniske år' har som udgangspunkt to alvorlige problemer:
- 'Verdensårets' astronomiske varighed er 148 år kortere og en tidsalder således 12 år kortere end de astrologiske værdier, og netop præcessionen er et punkt, hvor der må og skal være overensstemmelse mellem astronomi og astrologi. Forårspunkt og præcession er astronomiske realiteter.
- Benævnelsen er uheldig, fordi Platon ikke kendte til præcessionen, da han levede før Hipparchos, som opdagede fænomenet i 127 f.v.t. Den lange tidsperiode, som Platon beskriver i sit skrift Timaios (som Platon-skikkelsen på Rafaels 'Skolen i Athen' på omslaget bærer under armen) er en kombination af planetcykler, ikke 'det store år' som fremkommer ved forårspunktets vandring.