Da jeg omkring årtusindskiftet udfærdigede mine første skitser af oktavspiralen, var jeg henrykt og troede, jeg havde gjort en enestående opdagelse. Henrykt er jeg stadig, men jeg har skridt for skridt erkendt, at jeg heller ikke er den første, der har stået på skuldrene af kæmper.
Oktavspiralen fandt sin i mine øjne færdige udformning med hhv. Hans Kayser (1891-1964) og Erv Wilson (1928- ). Den første oktavspiral, jeg kender til, stammer fra 1877.
For at forstå udviklingen og hvorfor den er så interessant, må vi se lidt på oktavens kulturhistorie i bredere forstand og på en smule matematik og musiknotation. Jeg håber, at læseren ikke lader sig slå ud af fagtermer, men eventuelt kan læse de store linjer.
