Skalabbala

Skalabbala giver et overblik over samtlige de skalaer, der kan konstrueres på basis af et fletværk, hvor hvert intervaltrin, sekund- terts-kvart-sekst- septim, har en lav (lille) og en høj (stor) version, mens prim, kvint og oktav her anskues som invariable fikspunkter.

Der anvendes en notation, hvor intervallerne får navn efter en systematik, som ofte anvendes i engelsktalende lande, hvor: P= Perfect= ren; m= minor= lille; M= Major= stor; TT= tritonus og 1=prim; 2= sekund; 3= terts; 4= kvart; 5= kvint; 6= sekst; 7= septim; 8= oktav så P1- m2- M2- m3- M3- P4- TT- P5- m6- M6- m7- M7- P8 = Prim- lille sekund- stor sekund- lille terts- stor terts- ren kvart- forstørret kvartren kvint- lille sekst- stor sekst- lille septim- stor septim- oktav. Øvelser: Det er næppe en god ide at øve hele sekvensen i sin helhed. Det anbefales at vælge en skala med umiddelbar appel, blive fortrolig med den og øve den på forskellige måder.

Specielt for sangere: Benyt solmisation! Syng fx: do- ra/re- me/mi- fa/fi- so- lo/la- te/ti- do for P1- m2/M2- m3/M3- P4/TT- P5- m6/M6- m7/M7- P8.

På videoen varer hver skala 18 sekunder. De fleste har navn eller kendt fra en tradition et eller andet sted på kloden: 00:00 nr. 1: Frygisk/ Bhairavi thaat: P1- m2- m3- P4- P5- m6- m7- P8 00:18 nr. 2: Neapolitansk mol: P1- m2- m3- P4- P5- m6- M7- P8 00:36 nr. 3: Dorisk b2/ Javanesisk: P1- m2- m3- P4- P5- M6- m7- P8 00:54 nr. 4: Neapolitansk dur: P1- m2- m3- P4- P5- M6- M7- P8 01:12 nr. 5: P1- m2- m3- TT- P5- m6- m7- P8 01:30 nr. 6: Raga Todi: P1- m2- m3- TT- P5- m6- M7- P8 01:48 nr. 7: P1- m2- m3- TT- P5- M6- m7- P8 02:06 nr. 8: P1- m2- m3- TT- P5- M6- M7- P8 02:24 nr. 9: Ahava Rabboh/ freygisk/ jødisk/ Hijaz-Nahawand maqam/ spansk frygisk/ spansk sigøjner-/ frygisk dur: P1- m2- M3- P4- P5- m6- m7- P8 02:42 nr. 10: Ashkenazy/ Double harmonic minor/ Bhairav thaat/ Mayamalavagowla: P1- m2- M3- P4- P5- m6- M7- P8 03:00 nr. 11: P1- m2- M3- P4- P5- M6- m7- P8 03:18 nr. 12: P1- m2- M3- P4- P5- M6- M7- P8 03:36 nr. 13: P1- m2- M3- TT- P5- m6- m7- P8 03:54 nr. 14: Poorvi thaat: P1- m2- M3- TT- P5- m6- M7- P8 04:12 nr. 15: P1- m2- M3- TT- P5- M6- m7- P8 04:30 nr. 16: Marva thaat: P1- m2- M3- TT- P5- M6- M7-P8 04:48 nr. 17: Æolisk/ mol/ Asavari thaat: P1- M2- m3- P4- P5- m6- m7- P8 05:06 nr. 18: Harmonisk mol: P1- M2- m3- P4- P5- m6- M7- P8 05:24 nr. 19: Dorisk/ Kafi thaat: P1- M2- m3- P4- P5- M6- m7- P8 05:42 nr. 20: Melodisk mol/ jazz mol: P1- M2- m3- P4- P5- M6- M7- P8 06:00 nr. 21: Ungarsk sigøjnermol: P1- M2- m3- TT- P5- m6- m7- P8 06:18 nr. 22: Ungarsk mol/ Nawa Attar: P1- M2- m3- TT- P5- m6- M7- P8 06:36 nr. 23: Ukrainsk mol: P1- M2- m3- TT- P5- M6- m7- P8 06:54 nr. 24: P1- M2- m3- TT- P5- M6- M7- P8 07:12 nr. 25: 'Hindu'/ mixolydisk b6: P1- M2- M3- P4- P5- m6- m7- P8

07:30 07:48 08:06 08:24 08:42 09:00 09:18

nr. nr. nr. nr. nr. nr. nr.

26: 27: 28: 29: 30: 31: 32:

P1-M2- M3- P4- P5- m6- M7- P8 P1- M2- M3- P4- P5- M6- m7- P8 P1- M2- M3- P4- P5- M6- M7- P8 P1- M2- M3- TT- P5- m6- m7- P8 P1- M2- M3- TT- P5- m6- M7- P8 Lydisk dominant/ 'akustisk' skala: P1- M2- M3- TT- P5- M6- m7- P8 Lydisk/ Kalyan thaat: P1- M2- M3- TT- P5- M6- M7- P8 Mixolydisk / Khamaj thaat: Ionisk/ dur/ Bilawal thaat: Lydisk b6:

Indiske thaats i rækkefølge: Bhairavi (nr. 1, 00:00), Todi (nr. 6, 01:30), Bhairav (nr. 10, 02:42), Poorvi (nr. 14, 03:54), Marwa (nr. 16, 04:30), Asavari (nr. 17, 04:48), Kafi (nr. 19, 05:24), Khamaj (nr. 27, 07:48), Bilawal (nr. 28, 08:06), Kalyan (nr. 32, 09:18).

Kirketonearter i rækkefølge: Frygisk (nr. 1, 00:00), æolisk (nr. 17, 04:48), dorisk (nr. 19, 05:24), mixolydisk (nr. 27, 07:48), ionisk (nr. 28, 08:06), lydisk (nr. 32, 09:18) Det er meget sjældent, man i vestlige skalaer støder på den forstørrede sekund (som spænder over tre halvtoner) som elementært skalatrin, men tillad dig selv at opleve, hvad disse skalaer bringer med sig! De har numrene 2, 5-16, 18, 21-24, 26 & 30.

To på hinanden følgende halvtoner betragtes som regel i vestlige skalaer som 'ulovligt', men i denne systematik indgår det i skala nr. 5, 6, 13, 14, 21, 22, 29 & 30. I indisk musik benyttes samtlige disse skalaer (og flere tillige!).

Sekvensen begynder med de molprægede, små trin, nr. 1 er frygisk modus, hvor alle variable trin er små. Den velkendte molskala (æolisk modus) dukker op som nr. 17, 04:48.

Efterhånden som man skrider frem gennem mønsteret forskydes i retning af store intervaltrin, det dur-prægede. Skala nr. 28, 08:06, er en almindelig durskala (ionisk modus). Sekvensen ender med lydisk modus, hvor alle trin er store.

Det kan være en fordel at være bevidst om systematikken: Skalaerne kommer i grupper á fire, som deler tetrachord-mønster fra prim til kvart: 1-4, 5-8, 9-12, 13-16, 17-20, 21-24, 25-28, 29-32.

Skala nr. 1-4, 00:00, begynder med en frygisk tetrachord: Frygisk modus er nr. 1.

P1-m2-m3-m4.

Skala nr. 17-20, 04:48, begynder med en dorisk/ æolisk tetrachord: P1-M2-m3-m4.

Dorisk modus er nr. 19, 05:24.

Skala nr. 25-28, 07:12 begynder med ionisk/ mixolydisk tetrachord: P1-M2-M3-m4.

Mixolydisk modus er nr. 27, 07:48.

Skala nr. 29-32, 08:24, begynder med lydisk tetrachord: Lydisk modus slutter rækken som nr. 32, 09:18.

P1-M2-M3-TT.

De øvrige grupperinger indeholder den forstørrede sekund som elementært skalaskridt.