Optakten er ren Asterix: Romerne har besat hele Europa, men oppe mod nordvest holder en lille enklave af gæve gallere tappert stand! EU-kommissionen har i 2007 efter 35 års tovtrækkeri endelig strakt våben i kampen for at harmonisere briterne på måleområdet. De brave briter har jo nogle ældre måle- og vejesystemer med ounces, pints, gallons, pund, stones, tommer, yards, mm., som for moderne decimaleuropæere kan virke forvirrende. Og briterne slipper nu heller ikke helt, for selvom de foreløbigt har undgået den endegyldige harmonisering, er det blevet lovpligtigt også at opgive varers mål og vægt iht metersystemet … hvem sagde millimeterdemokrati?