GOURMET
EKSKLUSIVT. RAFFINERET.
UDSØGT.
Drømmer du om en oplevelse ud over det sædvanlige? På et gourmetophold hos Small Danish Hotels kan du nyde det bedste fra Danmarks kulinariske scene. Vores ophold er skabt til madelskere og dem, der ønsker at forkæle sig selv med udsøgte smagsoplevelser. På vores hoteller og kroer kan du nyde middage, hvor lokale råvarer og kreativitet går op i en højere enhed. Vores dygtige kokke forvandler hver ret til en smagsoplevelse, hvor udsøgte vine og delikatesser overrasker og glæder dine sanser.
For par, der søger en romantisk flugt, tilbyder vi weekendophold for to med middag – den perfekte kombination af romantik og gastronomi. Forestil jer at blive forkælet med gourmetmiddage og overnatte i vores charmerende værelser og suiter. Hver bid bliver en del af jeres kærlighedseventyr.
Når I vælger et gourmetophold hos Small Danish Hotels, vælger I mere end blot en madoplevelse – I skaber minder, der varer ved. Vi sørger for kulinariske overraskelser og luksus i smukke omgivelser, så I kan nyde hinandens selskab i ro og mag.
Book jeres næste gourmetoplevelse hos Small Danish Hotels i dag, og lad os være med til at skabe uforglemmelige øjeblikke sammen. Velkommen til en verden af kulinariske højdepunkter.
Du kan finde flere kroer og hoteller der tilbyder gourmetophold og booke ophold på www.smalldanishhotels.dk
NYMINDEGAB KRO
Nymindegab Kro troner sig op på kanten af Vesterhavet. Den er nem at kende på den gule farve, og ligger på klittens top længst mod vest. Kroen er gennemrenoveret fra kælder til kvist, og frister med en pragtfuld restaurant, der har en betagende udsigt over klitterne, fjorden og den høje vestjyske himmel.
BETAGENDE UDSIGT OVER KLITTERNE
Nymindegab Kro frister med en pragtfuld restaurant, hvorfra man har en betagende udsigt over klitterne, fjorden og den høje vestjyske himmel. Vores restaurant er en legeplads for vores kokke og tjenere. Gastronomien er noget, vi fokuserer meget på hos Nymindegab Kro. Årstiderne drages ind i menukortet, og vi tager gerne imod en særlig udfordring.
Vores menukort udskiftes løbende, men der er altid kreativt sammensatte menuer, som er tilberedt fra bunden med sæsonens bedste råvarer. I det hele taget er kroens mål at give gæsterne store gastronomiske oplevelser i uformelle omgivelser. Nedenfor de høje klitter strækker sandstranden sig milevidt og indbyder til leg og badeliv på varme sommerdage samt friske spadsereture på andre årstider, hvor Vesterhavet måske viser sig fra sin barske side.
Nymindegab Kro var oprindelig en firelænget gård, hvor der blev etableret udskænkning og servering af mad midt i 1800-tallet. Den vestjyske natur med hav og fjord tiltrak mange malere og andre kunstnere, og Nymindegab var faktisk i en periode en slags vestjysk Skagen. En af de første malere var den unge Laurits Tuxen, der kom her fra 1879, og komponisten Carl Nielsen skrev noget af musikken til operaen Maskerade mens han opholdt sig i Nymindegab.
HOTEL THINGGAARD
Med et ophold på Hotel Thinggaard vil du få en oplevelse, hvor alle sanserne kommer i brug og du vil opleve den ultimative forkælelse. Vi tilbyder smagfulde komfortværelser, hyggelig nyindrettet restaurant af høj klasse, hvor vores dygtige kokke sammensætter spændende menuer med indslag af lokale råvarer fra Thy, og vores kompetente tjenere vejleder med dejlige drikkevarer.
Oplev den storslåede natur i Nationalpark Thy, midt imellem Vesterhavet og Limfjorden. Benyt den tætbeliggende og velanlagte golfbane, eller tag en tur i Sydthy Kurbad, hvor 700m2 ren og skær velvære står til din rådighed, som er en del af vore populære spa- & wellnessophold - et ophold på Hotel Thinggaard giver ny energi til den travle hverdag. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en uforglemmelig oplevelse.
Også i Hotel Thinggaards restaurant bliver du forkælet. Hotellets dygtige kokke tager udgangspunkt i godt håndværk og det danske køkkens bedste råvarer, men tilsætter kreative finesser, som gør det til en ekstra oplevelse at sætte sig til rette i restauranten om aftenen, efter at du dagen igennem har nydt stranden og naturen. Til frokost er der godt dansk smørrebrød, sildetallerken og udsøgte små retter. De gør det faktisk så godt, at de har opnået 3 flotte stjerner i Den Danske Spiseguide, og er i 2023 nomineret til Årets Bo&Spis i selv samme.
HOTEL HEDEGAARDEN
MIDT I BYEN OG TÆT PÅ SKØNNE NATUROPLEVELSER
Hotel Hedegaarden er et rigtigt familiehotel. Det blev bygget i 1968, men i 1984 overtog Britt og Poul Jørgensen det, og de ejer det i dag sammen med deres to døtre Rikke og Marianne. Rikke er uddannet indenfor administration og økonomi, mens Marianne er kok og gift med hotellets køkkenchef Tom Thomsen. Familien har gennem årene foretaget flere større renoveringer, så ingen i dag kan se, at de ældste dele af hotellet faktisk er over 40 år gamle.
Hotellet ligger så at sige på toppen af Vejle i byens nordlige udkant. Både på nordsiden og sydsiden af Vejle Fjord indbyder de skovklædte bakker til rekreation og naturoplevelser, og langs fjorden er der masser af gode gåture og mulighed for en dukkert i bølgerne. Kun ti minutter fra hotellet findes en stor dyrehave med dådyr og sikahjorte, og ved siden af ligger Skyttehushaven, hvor der er et smukt parkanlæg og en legeplads til børnene. I Vejle by er der både hyggelige gågader, varehuse og et stort indendørs shoppingcenter.
Køkkenchef Tom Thomsen har arbejdet i Japan, USA, Mellemøsten, Asien, Frankrig og London og betegner sig selv som en troende fusionskok, der tror på balance og harmoni i smagssammensætning, selvom en del af hans hjerte dog også ligger i den traditionelle franske kogekunst. Hvis man skal beskrive hans innovative gastronomi, må det blive med ordene French with an Asian twist. Hotellets værdigrundlag hedder økologi, dyrevelfærd og fair trade, og køkkenchefen er i øvrigt overbevist om, at respekt og forståelse for gode sæsonråvarer giver det optimale resultat.
TAMBOHUS KRO & BADEHOTEL
Tambohus Kro & Badehotel er beliggende på et af de smukkeste steder ved Limfjorden, ved et gammelt fiskerleje lige overfor den lille ø Jegindø. Her finder du et sandt naturparadis, og du kan mærke pulsen falde med det samme du ankommer. Kroens oprindelse fra 1842 har sat sit tydelige præg på stedets charme og beliggenheden er enestående med udsigt over Limfjorden i Nordvestjylland.
Gastronomiske oplevelser vægtes højt med råvarer fra lokale leverandører, hvor fisk er en af specialiteterne. Kroens personale holder af at være værter og opvarte gæsterne. Fra restaurant og nogle værelser er der en enestående panorama udsigt over Limfjorden og Jegindø.
Kroen ligger perfekt for golfferie, cykelferie, fisketure og vandreture i det nordvestlige Jylland. Naturen er pragtfuld, og her er masser af fred og ro for dem, der trænger til at stresse af fra en hæsblæsende hverdag. Danmarks første nationalpark i Thy ligger til fri afbenyttelse nogle få kilometers kørsel fra kroen, men der er også mulighed for, at du med kroen som udgangspunkt kan opleve Limfjordsnaturen fra søsiden i form af en kajakferie.
Kroen har altså ligget her i mere end 170 år, og den er løbende blevet restaureret og udvidet uden at det er gået ud over hyggen og den traditionelle kroatmosfære.
GAVEKORT TIL KROER OG HOTELLER
Et gavekort til Small Danish Hotels er den oplagte gave til dig, der elsker oplevelser eller vil glæde en, du holder af. Du vælger selv, om du vil modtage gavekortet med posten i en flot æske, via e-mail eller SMS. Det er muligt at uploade et personligt billede og designe dit helt eget gavekort. Vælg et gavekort og brug det til hoteloplevelser, restaurantbesøg, miniferier, kroophold, koncertophold og meget mere. Køb gavekort på smalldanishhotels.dk/gavekort
DU BESTEMMER SELV
Brug gavekortet til betaling eller delbetaling af et ophold. Du bestemmer selv beløbet, og hvad du vil bruge gavekortet til. Hvad med en forkælelsestur for to, wellnessophold med veninderne, en storbyferie på boutiquehotel, gourmetophold på én af vores dejlige kroer, eller et ophold med sand mellem tæerne på et af vores smukke badehoteller. Valget er dit.
www.smalldanishhotels.dk/gavekort Køb dit gavekort her!
TYRSTRUP KRO
ANERKENDT SPISESTED I INTERNATIONAL KLASSE
Tæt på honningkagebyen Christiansfeld ligger Tyrstrup Kro ved mark og skov. Herfra har du god mulighed for at transportere dig rundt i det midt jyske, og har rig mulighed for at opleve alle de pragtfulde seværdigheder lokalområdet har at byde på.
Tager du i stedet på kroophold for en kulinarisk smagsoplevelse serverer kroens køkken både små enkle retter og store 8-retters gourmetmiddage. Kroen tilbyder eksempelvis et særligt champagnegourmetophold, der bl.a. omfatter et glas champagne til velkomst og derefter en 8-retters gourmetmenu. Et vellykket ophold forudsætter noget godt at spise og drikke. På Tyrstrup Kro serveres alt fra enkle små retter til store gourmetmiddage, alt tilberedt af friske råvarer og på en måde, som gør selv den mest kræsne overdådigt tilfreds.
På Tyrstrup Kro finder man 27 hyggelige værelser, alle med bad, toilet, tv og trådløst internet. 15 af værelserne er luksussuiter med spa-bad.
Værelserne ligger i en nyere hotelbygning fra 1998. Køkken i høj international klasse og sjælden samling af fine, gamle vine. Kroen har gennem årene dannet ramme om utallige familiefester, f.eks. i den nye festsal Glassalen, hvor der er plads til 170 personer.
Den nuværende ejer Torben Schultz har været her siden 1987, og har gjort et stort arbejde for at gennemrestaurere den gamle kro og samtidig gøre den til et anerkendt spisested, hvor gæster kommer langvejs fra for at få et godt måltid mad ved et veldækket bord i de hyggelige restauranter.
Frokosten indtages sædvanligvis i Pejsestuen, mens Jægerstuen er kroens gourmetrestaurant, der er indrettet i klassisk stil med bl.a. en Meissner kakkelovn fra 1890.
STAMMERSHALLE BADEHOTEL
Stammershalle Badehotel er et enestående badehotel bygget i 1911 på klippegrund langs en af Bornholms smukkeste kyststrækninger mellem Tejn og Gudhjem. Oplev solskinsøen Bornholm og forkæl dig og dine kære i en afslappet atmosfære i restaurantens smukke lokale.
ENESTÅENDE BADEHOTEL BYGGET I 1911
I badehotellets restaurant, står personalet klar til at forkæle dig og dine kære. Der bydes indenfor i en afslappet atmosfære i restaurantens smukke lokale, hvor badehotellets flygel skaber hyggelig stemning, ligesom den smukke, nye vinkælder med sit store udvalg af nøje udvalgte vine falder i øjnene.
Køkkenet skaber veltilberedte menuer med basis og inspiration efter årstid og fra nærområdet omkring os. Restauranten byder hver aften på 4 og 7-retters menuer som også tilbydes i en pescetar version.
På søndage serveres vores populære Boble Brunch bestående af både buffet og retter serveret ved bordet. Der er morgenbuffet hver dag, som serveres i hotellets restaurant ledsaget af den smukkeste solopgang i øst og den er baseret på bornholmske produkter og en stor del er hjemmelavet.
I nærområdet finder du også Troldeskoven og Døndalen som er Danmarks største vandfald samt Helligdomsklipperne og Bornholms Kunstmuseum. Der er ca. 10 km til Hammershus.
KALØVIG BADEHOTEL
HYGGELIGT BADEHOTEL MED DIREKTE ADGANG TIL AARHUS BUGTEN
Beliggende lige ud til vandet i Kaløvig Bådehavn ligger Kaløvig Badehotel, her har vi trukket den maritime stemning fra den hyggelige havn, ind på vores badehotel. Når du træder ind ad dørene, vil du mærke den afslappede stemning, her er der plads til refleksion og opladning. Vi råder over 22 værelser fordelt mellem flere værelses katagorier, og de indendørs omgivelser indbyder til at læne sig tilbage og nyde en overnatning i Aarhus, fuld af velvære , eftertænksomhed og ro.
I restauranten på Kaløvig Badehotel er der udsigt til Aarhusbugten og Mols Bjerge. Vi har højt til loftet og plads til alle. Her er gæsten, hyggen og den gode oplevelse i fokus. Når vejret tillader det, kan I spise udendørs på vores terrasse med udsigt over havet. Vi serverer smagsoplevelser på højt niveau. Vores menuer afspejler årstiden, hvor smagen og den gode råvare er i centrum.
Kaløvig Badehotel er placeret direkte til Aarhusbugten med storslået udsigt over Djursland og Mols bjerge. Her er du tæt på det pulserenden liv i Aarhus som er under 15 km væk og samtidig er den fantastiske natur på Djursland lige uden
for døren. Det maritime miljø kan nydes fra vores terrasse og Brasserie – vi mener at dette sted er et lille paradis helt for sig selv. Lille hotel nær Aarhus, med Mols Bjerge som kulisse. Badehotellet har 22 hyggelige værelser, badebro direkte ved værelser, med adgang til Aarhus bugten samt adgang til sauna, en skøn hvid sandstrand og grillhytte.
Hvis roen, afslapningen og badehotellets hyggelige faciliteter skal krydres med andre attraktioner er mulighederne mange. Shopping på strøget eller i de hyggelige gader i latinerkvarteret, i Aarhus centrum er kun 14 km. væk, her findes ligeledes Aros, Den Gamle By, Besættelses Museet, Musikhuset, Tivoli Friheden for at nævne andre muligheder i centrum. Ligeledes er Mosgaard Museum, Mols Bjerge, Djurs Sommerland, Kattegatcentret, Ree Dyrepark og Randers Regnskov lige i nabolaget.
BANDHOLM BADEHOTEL
Bandholm Badehotel giver dig ro til fordybelse, nærvær og smukke omgivelser. Gå på opdagelse i de smukke lokaler som er over 300 år gamle, men nyrenoverede med øje for detaljen samt smagfuld og komfortabel indretning.
HØJ GASTRONOMI PÅ LOLLANDS NORDKYST
Bandholm Badehotel er Lollands gastronomiske perle. Chefkokken har arbejdet på de bedste danske Michelin restauranter, og med sit eget præg kombinerer han det bedste fra Michelinrestauranterne med sit lokale kendskab til området. Råvarerne på Lolland-Falster er af utrolig høj kvalitet, og med det som base sammensætter køkkenet helt unikke smagsoplevelser. Ingredienserne vil være fra lokale leverandører: friskfanget fisk fra Langø, økologisk mel fra Lammehaven og frugt fra Lolle frugt i Sakskøbing.
Som gæst har du mulighed for at booke et ophold som er kombineret med en menu, som serveres i vores Brasserie Alba. Brasseriet er indrettet i den smukke havestue, hvor man har direkte adgang til vores hyggelige terrasse. Under maden kan du nyde et glas vin fra vores velassorteret vinkort, og lade blikket glide uforstyrret ud over Smålandshavet mens aftenen går på hæld.
Hvis Brasserie Alba ikke stiller trangen til gourmetoplevelser, så kan man vælge at bestille en 7-retters menu, som serveres i vores værdsatte og anerkendte restaurant Essence. Fra den stemningsfulde restaurant kan man nyde synet af vores personlige billedvæg, som formidler vores historie eller nyde den betagende udsigt til stranden.
BENNIKSGAARD HOTEL
SKØNT HOTEL I GRÅSTEN LIGE NED TIL FLENSBORG FJORD
Det 4-stjernede Benniksgaard Hotel har en smuk beliggenhed ved Flensborg Fjord. Navnet Benniksgaard kommer af, at her har ligget en slægtsgård, der kendes helt tilbage til 1393. Benniksgaard er i dag privatejet og drives som hotel.
Alle bygninger har gennemgået en fuldstændig og meget smagfuld renovering. Stilen er rustik med fritlagte bjælker, og de lyse farver skaber en let og indbydende stemning. Den gamle hønsestald er blevet til Restaurant Pejsestuen, den største staldlænge er blevet til en værelsesfløj med 31 værelser, og i det gamle stuehus fra 1782 er der nu indrettet 14 store og flotte værelser og suiter.
På Benniksgaard kræser de for detaljen... Med inspiration fra det sønderjyske køkken og med ingredienser fra de lokale leverandører, tilbereder kokkene menuen efter sæsonens
bedste råvarer. Alt du skal gøre er at sætte dig til et veldækket bord, slappe af og lade dig forkæle. Prøv en dejlig frokost i Golfrestauranten og nye klassikere i Restaurant Pejsestuen.
Vandreruten Gendarmstien langs Flensborg
Fjord løber lige forbi hotellet, og der er kun nogle få kilometer til den kongelige sommerresidens Gråsten Slot, hvor man kan gå en tur i parken, når slottet ikke er beboet af Dronningen eller familien.
Det gamle stuehus er fredet og henleder tankerne til tidligere tider, med sine skæve vægge, sprossede vinduer og knirkende gulve. Et særligt levn er trappen til 1.sal, som med sine smalle trin, altid har været en del af huset. I de gamle kornkamre samt i en nytilbygget fløj er der skabt et antal funktionelle lokaler til konferencer og selskaber.
NØRRE VISSING KRO
Som familie byder værtsparret dig velkommen med varme og åbne arme, hygge og en personlig service. Vi ønsker dit besøg skal være en helt speciel oplevelse i unik atmosfære som vil blive husket på for livet.
Kroen tilbyder weekendophold, miniferier og andre typer af ophold, som inkluderer middag i kroens restaurant og overnatning i de hyggelige værelser, så hvad enten du skal på gennemrejse, holde ferie eller skal holde fest er du sikret en dejlig oplevelse.
Restauranten på Sdr. Omme Kro har sin egen identitet og køkkenet lægger vægt på, at følge årets gang og udelukkende benytte friske - og gerne lokale råvarer - som passer til sæsonen. Vi har alt fra klassiske livretter til 7 sæsonbetonet serveringer med hvad der dertil høre, eller en overnatning i vores nyrenoverede værelser. Hvis du trænger til et lille afbræk i din travle hverdag, kan du her få pulsen helt ned med udsigt til vores hyggelige have.
Ud over åen i krohaven er der masser af andre fiskemuligheder i nærheden, og kroen er også et ideelt udgangspunkt for en golfferie med ti forskellige golfbaner med varierende sværhedsgrader inden for kort køreafstand.
Kroens beliggenhed gør den til et ideelt udgangspunkt for oplevelser i det jyske. Sdr. Omme Kro ligger nemlig mellem Herning, Vejle og Billund, så der er nem adgang til attraktioner som Deep Forrest Art Land, LEGOLAND® og Løveparken Givskud Zoo.
Kroen har siden 1780 haft kongeligt privilegium, men værtsparret, som begge er kokkeuddannet og i mange år har haft en drøm om at få deres egen kro, har siden deres overtagelse af kroen i 2015 givet kroen en stor ansigtsløftning og bragt kroen op til nutidens standarder.