SPAOPHOLD AFSLAPPENDE
VELVÆRE FOR KROP OG SIND
Trænger du til at slippe hverdagens stress og jag og forkæle dig selv med dyb afslapning og velvære? Hos Small Danish Hotels forstår vi vigtigheden af at genoplive krop og sind. Vores spaophold er skabt til at give dig en oplevelse af luksus, ro og fornyet energi. Vi har omhyggeligt udvalgt de bedste destinationer rundt om i Danmark, hvor du kan lade dig forkæle og komme i balance.
Vi lever i en tid, hvor det at koble fra er blevet en kunstart. Et spaophold er symfonien, der genopretter harmonien mellem krop og sind, komponeret af ro, sanselige oplevelser og forfinet selvforkælelse.
Velværet begynder her.
Når beslutningen om at forkæle krop og sjæl med et spaophold er taget, er det essentielt at vælge det rette sted, der reflekterer personlige præferencer og behov. Overvej de forskellige
facetter såsom havens udformning, spaens faciliteter og det terapeutiske udbytte, ligesom man skal tage stilling til opholdets varighed, for til fulde at kunne nyde tiden borte fra hverdagens trummerum.
Et målrettet valg af spaophold skaber grundlag for en dybdegående og fornyende oplevelse. Sørg for at spaen tilbyder de faciliteter og behandlinger, der matcher dine ønsker, hvad enten det er aromaterapi, varme kilder eller specialiserede massager, for at sikre et resultat der både beroliger og vitaliserer.
Vi tilbyder flere dejlige spahoteller, eller hoteller med spafaciliteter i umiddelbart nærhed. Alle med det formål at skabe ro og velvære for dig som gæst. Se et udvalg af vores hoteller i dette magasin. Du kan også finde flere hoteller med spa og booke ophold på hjemmesiden www.smalldanishhotels.dk
HOTEL VEJLEFJORD
Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.
ENESTÅENDE SPAFACILITETER
En stor del af oplevelsen i Hotel Vejlefjord Kur & Spa er forbundet med vand. Det at kroppen er vægtløs, får muskler og organer til at slappe af. Det er svært ikke at nyde livet, når man ligger i et udendørs bassin med varmt vand og kikker ud over skov og fjord. De forskellige bade er fra 8° til 42°.
De Termiske Bade er unikke i hele Nordeuropa. Bygget af den smukkeste granit midt i skovens dybe stille ro. Syv bassiner, sansebrus, saunaer og dampbade forkæler dine sanser. Hvert bad, hver hule, hvert rum byder på en sanseoplevelse for sig.
I forbindelse med de Termiske Bade ligger Danmarks første og eneste Thalasso Spa. Thalasso kommer fra det græske ord thalassa, som betyder “hav”. En Thalasso spa skal ligge direkte ved havet under indflydelse af havets klima.
Kur & Spa er inspireret af de oprindelige kursteder i Europa. Her fokuseres på de terapeutiske egenskaber som virker helende, velgørende og afslappende for kroppen og sindet. Hvilket selvfølgelig afspejles i de behandlinger der tilbydes i spa-afdelingen.
FJORDGAARDEN
NYD NATUREN, STILHEDEN OG ROEN
I Vestjylland er naturen; havet, vestenvinden og de store vidder, et trækplaster. Men måske kan Vestjylland også trække dig inden døre for nogle timer? Fjordgaarden gør i hvert fald et flot forsøg, når de byder dig velkommen i deres helt nye kurbad, hvor du ikke skal gøre andet end nyde alle de forskellige muligheder, der venter dig. Men først skal du lægge godt fra land med deres morgenbuffet. Og psst.. der er bobler og rigeligt med kaffe på kanden, så Vesjylland er mere end natur, fornuftigt fodtøj og vind i håret.
Der er således masser af fritidsaktiviteter eller naturoplevelser lige uden for døren. Du kan windsurfe på fjorden og sejle i kajak ad åen helt ind i hotellets baghave, og cykelstien går lige fra hotellet langs fjorden til en af Vestjyllands bedste badestrande ved Søndervig. Besøg også områdets mange levende museer og de store bunkere fra 2. verdenskrig i klitterne ved kysten.
Kurbad Fjordgaarden er hotellets helt nye spa og wellness univers placeret på kanten af Ringkøbing Fjord og midt i den vestjyske natur. Dyk ned i kurbadsuniverset med 3 pools, to indendørs (på 63 m2 og 7,5 m2) og en udendørs tagpool (på 25 m2). Få en frisk start på dagen med det kolde gys - hvor du kan trække en kold spand vand ned over hovedet. Læn dig tilbage og slap af i dampsauna, aromasauna, saltsauna, finsksauna eller infrarød sauna. Derudover er der et område med fodbade og rundt i kurbadet er der hvileområder med stole og liggesenge, hvor du kan drømme dig langt væk.
Hotellet er et trækplaster i forbindelse med koncerter, foredrag, lækker mad og den vestjyske natur. Vestjylland er kendt for den vilde natur og uden for hotellet ligger fjorden, havet og klitterne, så Fjordgaarden byder altid gerne på en oplevelse i det vestjyske. Så vælger du bare, hvad du ønsker at bruge timerne på.
MARIENLYST STRANDHOTEL
Det internationalt kendte hotel i vandkanten blev opført i 1901 i tilknytning til den Cuur- og Badeanstalt, som dengang fandtes på Marienlyst Slot. Den daværende kronprins Frederik senere kong Frederik 8. gav hotellet lov til at flage med splitflag og føre kongekrone i sit bomærke. I 1990 fik hotellet tilladelse til at drive spillecasino.
Den 1. januar 2018 slog Marienlyst Strandhotel dørene op til et paradis af velvære med en splinterny spa-afdeling, som må være en af Danmarks smukkeste. Som gæst kan du se frem til mere end 20 forskellige spa-faciliteter og oplevelser - ude som inde. Du finder bl.a. varmebassiner (37°), boblebade, strandsauna (85°) med direkte adgang til sunddyb i Øresund, panoramasauna (60°), saltterapi, yogahold, fitness, loungeområder, udsigtsterrasser og en
hyggelig spa-cafe. Som gæst på hotellet kan du købe dagsbillet til spa-afdelingen.
Der er ingen tvivl om, at hotellets gæster også sætter pris på den afslappede atmosfære i loungen og baren og muligheden for en løbetur langs vandet samt naturligvis casinoet, som byder på American Roulette, Black Jack, Ultimate Texas Hold em samt stribevis af spillemaskiner. Hotellets Brasserie 1861 er et kapitel for sig, og der er ikke noget at sige til, at en lang række af Europas kongelige, fyrstelige og celebriteter har spist her. Frit forbrug af trådløst internet samt gratis parkering på hotellets eget P-areal.
GAVEKORT TIL KROER OG HOTELLER
Et gavekort til Small Danish Hotels er den oplagte gave til dig, der elsker oplevelser eller vil glæde en, du holder af. Du vælger selv, om du vil modtage gavekortet med posten i en flot æske, via e-mail eller SMS. Det er muligt at uploade et personligt billede og designe dit helt eget gavekort. Vælg et gavekort og brug det til hoteloplevelser, restaurantbesøg, miniferier, kroophold, koncertophold og meget mere. Køb gavekort på smalldanishhotels.dk/gavekort
DU BESTEMMER SELV
Brug gavekortet til betaling eller delbetaling af et ophold. Du bestemmer selv beløbet, og hvad du vil bruge gavekortet til. Hvad med en forkælelsestur for to, wellnessophold med veninderne, en storbyferie på boutiquehotel, gourmetophold på én af vores dejlige kroer, eller et ophold med sand mellem tæerne på et af vores smukke badehoteller. Valget er dit.
www.smalldanishhotels.dk/gavekort Køb dit gavekort her!
HOTEL FAABORG FJORD
SPA & KONFERENCE
EN OPLEVELSE DIREKTE FRA HJERTET
Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference ligger som en herlig smørklat mellem vand og skov. Med det sydfynske øhav i forhaven og en privat og hyggelig skov i baghaven, udgør Hotel Faaborg Fjord et unikt åndehul, hvor freden kan sænke sig over både krop og sjæl.
Omgivelserne omkring Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference er generelt en guldgrube af potentielle eventyr. Du kan tage på kanotur, kajaktur, rappelling eller fisketur i de naturskønne omgivelser og friske vinde fra fjorden. Du kan også få nogle kilometer i benene på nogle af områdets idylliske gåruter eller cykle ud i det blå på en af hotellets fine cykler. Vi kan naturligvis sørge for, du får en lille picnickurv, en termokande med varm kaffe eller måske en kold flaske hvidvin med på dine eventyr.
Mærk også den særlige sydfynske energi, når du opholder dig i hotellets helt nye Spa- og Wellness område. I Spa & Wellness området kan du mærke freden og geare helt ned i saltsauna (70-80°C), biosauna (50-60°C), udendørs opvarmet infinity pool (35-37°C), udendørs saunatønde (80-90°C), brusetunnel, dampbad, fodbade, infrarøde lounge siddeområder, snekabine (-5°C) og koldtvandskanal. I velværebaren kan du forsyne dig med lækre forfriskninger fra Restaurant Vinoteket.
Lokale råvarer, økologiske indsigter og stor fokus på gastronomisk smag og udtryk. På Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference arbejder vi hårdt på at få dine tænder til at løbe i vand. En del af kropslig og sjælelig afslapning og forkælelse er utvivlsomt gastronomiens trygge favn, og derfor står vores dygtige kokke klar til at trylle for dine smagsløg.
HOTEL THINGGAARD
Med et ophold på Hotel Thinggaard vil du få en oplevelse, hvor alle sanserne kommer i brug og du vil opleve den ultimative forkælelse. Vi tilbyder smagfulde komfortværelser, hyggelig nyindrettet restaurant af høj klasse, hvor vores dygtige kokke sammensætter spændende menuer med indslag af lokale råvarer fra Thy, og vores kompetente tjenere vejleder med dejlige drikkevarer.
Oplev den storslåede natur i Nationalpark Thy, midt imellem Vesterhavet og Limfjorden. Benyt den tætbeliggende og velanlagte golfbane, eller tag en tur i Sydthy Kurbad, hvor 700m2 ren og skær velvære står til din rådighed, som er en del af vore populære spa- & wellnessophold - et ophold på Hotel Thinggaard giver ny energi til den travle hverdag. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en uforglemmelig oplevelse.
Også i Hotel Thinggaards restaurant bliver du forkælet. Hotellets dygtige kokke tager udgangspunkt i godt håndværk og det danske køkkens bedste råvarer, men tilsætter kreative finesser, som gør det til en ekstra oplevelse at sætte sig til rette i restauranten om aftenen, efter at du dagen igennem har nydt stranden og naturen. Til frokost er der godt dansk smørrebrød, sildetallerken og udsøgte små retter. De gør det faktisk så godt, at de har opnået 3 flotte stjerner i Den Danske Spiseguide, og er i 2023 nomineret til Årets Bo&Spis i selv samme.
GRAND HOTEL STRUER
Grand Hotel Struer er et moderne hotel, som vogter de gamle dyder, og gæsten er naturligt i centrum. Hotellet ligger midt i Struer ved gågade og Limfjordens største marina og er et godt udgangspunkt, når det spændende Limfjordsland skal udforskes. Der er kun 35 km til det brusende Vesterhav.
BYHOTEL MED WELLNESSMULIGHEDER
Naturskønne omgivelser, spa- & velvære samt enkel men lækker mad, vine og cocktails. Med disse nøgleord bydes du velkommen til Grand Hotel Struer – Limfjordens perle.
Grand Hotel Struer er et hotel med over 100 års erfaring og historie, beliggende i Struers gågade og tæt på den smukke Limfjord. Her vil du opleve historiske detaljer, lokal charmerende service kombineret med funktionelle og pæne værelser der løbende er blevet renoveret, og ikke mindst et helt nyt Bar & Lounge område opført i marts 2023 med en skøn stemning og atmosfære.
Grand Hotel Struer råder over 70 værelser med bad, B&O fjernsyn med kabel-tv og Chromecast samt wi-fi. Den lækre morgenmadsbuffet med et stort udvalg af morgenmadsprodukter serveres på hotellet. Fitnessfaciliteter er en mulighed kun 100 m fra hotellet.
Fra hotellet er der 100 meter til Kurbad Limfjorden hvor en helt ny verden åbner sig. Her står den på ren afslapning og nydelse i 36° varmt bassin i naturskønne omgivelser, med udkig til Limfjorden og Limfjordens største lystbådehavn.
Nyd forskellige saunaer, saunagus og nordiske bruseoplevelser. Tag din badekåbe på og besøg kurbadets wellness loungeområde, hvor du finder kaffe, the og frisk frugt.