9 minute read

I felten for medlemmerne

Next Article
Kalender

Kalender

POLITISK ARBEJDE I felten for medlemmerne

Kristian Gade

Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

5 lokale landmænd i erfagruppe om §3-forbud

I juni vedtog regeringen med rød bloks opbakning - trods store protester og skarpe faglige argumenter - et forbud mod at gødske og sprøjte §3-arealer. Derfor fortsætter kampen, fagligt og juridisk. Landbrug & Fødevarer har etableret en erfagruppe, som blandt andet skal give input til det videre arbejde med at få omstødt eller ændret de nye regler. En række landmænd står til at opleve et markant tab uden nogen form for erstatning. Formålet med erfagruppen er at sikre en tæt dialog mellem Axelborg og de berørte landmænd og at give mulighed for indbyrdes erfaringsudveksling. 13 landmænd fra hele landet har sagt ja til at indgå i erfagruppen, heraf er de 5 fra SAGROs kerneområde. Det er Niels Jørgen Madsen, Jan Skovfoged Jensen, Claus Sommer og Søren Jensen, der alle har tilknytning til Værnengene. Fra Billum ved Varde deltager Christian Østergaard Nielsen, som i Grobund nr. 3, 2020, fortalte, hvordan den nye lov spænder ben for en studeproduktion, der går 150 år tilbage i tiden. Uden en moderat tilførsel af husdyrgødning er produktionen ikke længere rentabel.

Taskforce om vildtskader Alle vil have mere vild natur og vilde dyr – men hvorfor er det nogle få landmænd, der skal betale for foderet? Den problemstilling tog Jysk Landbrug livtag med ved et arrangement hos Tage Schmidt ved Grindsted. Her var sporene efter kronvildtets skader i den grad synlige. Trods såning af bestøverbrak og velsmagende urter som cikorie blandt efterafgrøderne, foretrækker krondyrene majs. Tage har fået totalskadet i alt 4 ha majs. Tage mener, krondyrene er kommet for at blive, og at det nu handler om at finde en fælles løsning, som tilgodeser både krondyr, jægere, landmænd og den øvrige befolkning. Den opfattelse deler SAGROs ejerforeninger, som derfor har nedsat en taskforce vedr. vildtskader. Gruppen består af Leif Nørgård fra Herning-Ikast Landboforening, Anders Nørgaard fra Holstebro Struer Landboforening, Flemming Merrild fra Familielandbruget VEST-Jylland, Ove Sidding Nielsen fra Sydvestjysk Landboforening og Erling Christensen fra Jysk Landbrug. Naturrådgiver Rasmus Filsø Løbner fra SAGRO er tilknyttet som fagperson. Gruppen skal koordinere og sørge for vidensdeling af fakta om alle typer af vildtskader. Desuden skal man tage fat på dilemmaer i forhold til jagtinteresser og søge at koordinere holdning med områdets hjortevildtgrupper. I øvrigt har ejerforeningerne besluttet at genoptage arbejdet med at registrere kronvildtskader. Det har ligget stille nogle år, men fortsætter altså nu, hvor der også inddrages skader fra for eksempel bramgæs.

Når kommunerne i mål med frivillige aftaler?

I Esbjerg kommune er vandværker og landbrugets organisationer fælles om at være bekymrede for, om kommunen har sat tilstrækkeligt med ressourcer af til dialog med lodsejere, der er berørt af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). - Det er vores vurdering, at Esbjerg Kommune – men sikkert også mange andre kommuner – får svært ved at nå i mål med den hastighed for indsatsen, som kommunen har skitseret, og inden for den korte tidsperiode, som staten har givet til at indgå frivillige aftaler, siger politisk chef i SAGRO, Ulla Bækman. En frivillig aftale mellem en lodsejer og et vandværk forudsætter kommunens medvirken og skal være på plads inden udgangen af 2022. - Hvis lodsejerne er interesserede i en frivillig aftale, kan det være en fordel, hvis de selv kontakter vandværket og laver det indledende arbejde, siger hun. Husk altid at inddrage relevante rådgivere inden for planteavl, jura og driftsøkonomi inden aftalen lukkes. Ved at indgå en frivillig aftale, undgår lodsejere risikoen for senere at få et generelt forbud mod brug af pesticider på BNBO-arealerne. Ejerforeningerne i SAGROs kerneområde har de seneste måneder været i kontakt med samtlige lodsejere, der bliver berørt af BNBO – uanset om lodsejeren er medlem eller ej. Der har været god tilslutning til møderne, og Ulla Bækman håber, at man ved at kæmpe for alle kan tiltrække flere medlemmer til landbrugsorganisationerne.

Gummistøvlerne på

Holstebro Struer Landboforening har foreslået ”gummistøvlemøder” med lodsejerne på alle BNBO-lokaliteter, og det er Holstebro Struer Kommune gået med på. Senere kommer diskussionen om finansiering. Landboforeningerne har en klar forventning om, at vandværkerne indgår i kommunale vandråd og dermed en solidarisk fordeling af omkostningerne, så små vandværker ikke pålægges uhensigtsmæssigt store omkostninger. Løsningen er, at finansieringen sker via grundtaksten, som de enkelte forbrugere opkræves.

Grødeskæring langs naturarealer

I Sydvestjysk Landboforening har formanden, Niels Laursen, noteret sig, at kommunerne priorioriterer vandløbsstrækninger i tilknytning til landbrugsjord højt, når det gælder vandløbsvedligehold. Det sætter han selvfølgelig pris på. - Men vi ser desværre nogle steder, at kommunerne ikke passer vandløbsstrækninger ind igennem naturområder, og det giver en flaskehals i vandløbet, forklarer han. Det kan få store afvandingsmæssige konsekvenser for de marker, der afvander til vandløbet opstrøms naturområdet, mener han, og minder om, at kommunerne er forpligtigede til at følge vandløbets regulativ. Hvis kommunen forDyrket mark sømmer sin vedligeholdelsespligt over en længere årrække, kan det blive besværligt at vende tilbage til et fornuftigt niveau af vedligehold i vandløbet. Natur Han opfordrer derfor til, ikke kun at Dyrket mark holde et vågent øje med vandløbene i tilknytning til egne arealer, men også de vandløbsstrækninger der løber igennem naturområderne. Brug kommunernes app til at rapportere problemer el

Dyrket mark

ler ring til kommunen. (I Esbjerg hedder appen "TipTak", i Varde "Giv et praj").

Første møde for store landbrug i Esbjerg

Udvidelse af et stort husdyrbrug gav først på året anledning til en lidt højspændt situation, hvor Esbjerg Kommune gik til Christiansborg i et forsøg på at få større indflydelse på vilkår og betingelser, end lovgivningen i dag giver mulighed for. Debatten førte ikke til lovgivningsmæssige ændringer, men til gengæld fandt landbruget og kommunen sammen for at tage nye, tilsvarende konflikter mellem landbrug og lokalsamfund i opløbet. På Sydvestjysk Landboforenings initiativ blev det i maj aftalt at invitere de 10 største landbrug i kommunen til dialog, og mødet foregik i september.

Sven Agergaard

Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke

Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen

Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Her mødtes landmændene med borgmester Jesper Frost, formand og næstformand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini og Kurt Bjerrum og Niels Laursen fra Sydvestjysk Landboforening. Jonas Valhøj (SEGES) og miljøchef Anette Christiansen fra Landbrug & Fødevarer deltog virtuelt. På dagsordenen var emner som landbrugsmæssige transporter, kommunens vejnet, placering af nyt landbrugsbyggeri og et ønske fra landmændene om, at kommunen vil være mere nysgerrig i forhold til alternative løsninger f.eks. i form af nye indkørsler.

Esbjerg Kommune skal efter jul se på anbefalinger til bedre samarbejde om udvidelse af store landbrug. 10 landmænd mødtes i september med Niels Laursen, borgmester Jesper Frost, Karen Sandrini og Kurt Bjerrum fra udvalget for Plan & Miljøudvalget. Et kommunalt ønske om at landmænd måske selv kan investere i bedre infrastruktur, til gavn for både landbrug og naboer, blev også diskuteret. På mødet blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som inden julen 2020 skal fremlægge sine forslag for resten af gruppen. Arbejdsgruppen består af landmændene Søren Lundgaard, Ralf Sanderink, Jens Johannesen og Rasmus Hansen. Desuden er tilknyttet Jonas Valhøj (SEGES), politisk rådgiver Stine Bundgaard og Lisbeth Tønning, afdelingsleder for miljø, begge SAGRO.

Vandrådsarbejdet er afsluttet

Vandrådene har nu i enighed fastlagt kriterierne for indsatsen i oplandene til Ringkøbing- og Nissum fjorde. Anbefalingen er, at der bliver valgt indsatser, som giver størst mulig effekt for pengene og størst sikkerhed for målopfyldelse samt at spildevandsproblematikker skal løses, inden en indsats prioriteres. Dernæst ønsker man, at strækninger med godt fald prioriteres, ligesom også vandløb i naturoplande uden afvandingsmæssige interesser skal have forrang. Dog må indsatser ikke bevirke, at vandspejlet hæves, så det giver afvandingsmæssige problemer på dyrkningsfladen, medmindre det på forhånd er aftalt med lodsejerne. For strækninger oven for okkerbassiner skal det nøje vurderes, om der kan udføres en meningsfuld indsats. Hvis ikke, bør strækningen tages ud af vandområdeplanen. Vandrådet lægger også vægt på, at ressourcerne bruges på forhold, hvor der er sikker viden om effekten. Synergieffekter som f.eks. næringsstoffjernelse og CO 2 -reduktion samt øvrige klimatiltag, må meget gerne tænkes ind ved valg af virkemidler, understreger rådet. Indsatsen tilstræbes lagt i sammenhængende vandløb (vandløbssystemer gøres færdige) også på tværs af kommunegrænser. Der prioriteres strækninger, hvor der er en forventning om lodsejeropbakning. Og i situationer, hvor spærringer skal fjernes, bør det ske nedstrøms fra. Når arbejdet med gydebanker, sandfang, genslyngning, plantning af træer, udskiftning af vandløbsbunde, etablering af okkerbassiner osv. går i gang, sker det på baggrund af konkrete forundersøgelser af, om indsatsen vil være mulig i de udvalgte vandløbsstrækninger. I den sidste ende er det op til den enkelte lodsejer at bestemme, om et projekt skal føres ud i livet. Nye vandløbsregulativer i Struer kommune Robert Lynge Andersen, Holstebro Struer Landboforening, har sammen med miljørådgiver Helle Borum, SAGRO, afleveret indspil til et nyt regulativ for bl.a. Resen Bæk. Fra landboforeningens side er der bl.a. ønske om ændrede grødeskæringsterminer for at tilgodese afvandingsinteresserne, så det bliver muligt at høste og tilså de omkringliggende marker. Sidst i september var landboforeningen repræsenteret ved et vandløbssyn, der blev gennemført på baggrund af klager over, at 1. grødeskæring var sket for tidligt og 2. skæring for sent, så effekten var forsvundet ved høsttid. Umiddelbart forud for vandløbssynet var der skåret grøde, og det så godt ud – men det var altså desværre bare lidt for sent i forhold til høsten for enkelte lodsejere. Landboforeningen roser Struer Kommune for en konstruktiv dialog og håber, at det nye regulativ er vedtaget inden næste grødeskæringssæson.

Tjek ved udløbet af Storåen Holstebro Struer Landboforening har længe arbejdet for at sikre optimal vandafledning i Storåen. Grødeskæring og fjernelse af sandopsamlinger har indtil nu haft størst bevågenhed, og det vurderes, at åens regulativ i det store og hele bliver efterlevet. Alligevel oplever mange lodsejere store problemer med for dårlig vandafstrømning. Derfor igangsættes der nu en forundersøgelse, der skal vurdere de faktorer, som lader til at være de mest betydende for oversvømmelse og afvanding af de vestligste områder fra Holstebro og til udløbet i Felsted Kog.

Jubilæum med forhindringer I anledning af Holstebro Struer Landboforenings 200-års jubilæum i år var der planlagt et festfyrværkeri af begivenheder. Desværre er mange af arrangementerne på grund af corona ikke blevet afviklet som oprindelig planlagt, f.eks. er ”Landbruget kommer til Byen” udsat til 2021. Her skulle der ellers have været serveret jubilæumsgrise til mere end 2.000 borgere. En af de tiloversblevne grise blev gevinsten til en gadefest, hvor formand Kristian Gade skar for.

Røre om efterafgrøder

Holstebro Struer Landboforening holder gryden i kog hvad angår de kontroversielle regler om efterafgrøder. Hele Folketingets miljø- og fødevareudvalg er i oktober inviteret i marken for at se og høre om den manglende faglighed i de eksisterende bestemmelser.

This article is from: