POLITISK ARBEJDE
I felten for medlemmerne 5 lokale landmænd i erfagruppe om §3-forbud I juni vedtog regeringen med rød bloks opbakning - trods store protester og skarpe faglige argumenter - et forbud mod at gødske og sprøjte §3-arealer. Derfor fortsætter kampen, fagligt og juridisk. Landbrug & Fødevarer har etableret en erfagruppe, som blandt andet skal give input til det videre arbejde med at få omstødt eller ændret de nye regler. En række landmænd står til at opleve et markant tab uden nogen form for erstatning. Formålet med erfagruppen er at sikre en tæt dialog mellem Axelborg og de berørte landmænd og at give mulighed for indbyrdes erfaringsudveksling. 13 landmænd fra hele landet har sagt ja til at indgå i erfagruppen, heraf er de 5 fra SAGROs kerneområde. Det er Niels Jørgen Madsen, Jan Skovfoged Jensen, Claus Sommer og Søren Jensen, der alle har tilknytning til Værnengene. Fra Billum ved Varde deltager Christian Østergaard Nielsen, som i Grobund nr. 3, 2020, fortalte, hvordan den nye lov spænder ben for en studeproduktion, der går 150 år tilbage i tiden. Uden en moderat tilførsel af husdyrgødning er produktionen ikke længere rentabel.
Taskforce om vildtskader Alle vil have mere vild natur og vilde dyr – men hvorfor er det nogle få landmænd, der skal betale for foderet? Den problemstilling tog Jysk Landbrug livtag med ved et arrangement hos Tage Schmidt ved Grindsted. Her var sporene efter kronvildtets skader i den grad synlige. Trods såning af bestøverbrak og velsmagende urter som cikorie blandt efterafgrøderne, foretrækker krondyrene majs. Tage har fået totalskadet i alt 4 ha majs. Tage mener, krondyrene er kommet for at blive, og at det nu handler om at finde en fælles løsning, som tilgodeser både krondyr, jægere, landmænd og den øvrige befolkning. Den opfattelse deler SAGROs ejerforeninger, som derfor har nedsat en taskforce vedr. vildtskader. Gruppen består af Leif Nørgård fra Herning-Ikast Landboforening, Anders Nørgaard fra Holstebro Struer Landboforening, Flemming Merrild fra Familielandbruget VEST-Jylland, Ove Sidding Nielsen fra Sydvestjysk Landboforening og Erling Christensen fra Jysk Landbrug. Naturrådgiver Rasmus Filsø Løbner fra SAGRO er tilknyttet som fagperson. Gruppen skal koordinere og sørge for vidensdeling af fakta om alle typer af vildtskader. Desuden skal man tage fat på dilemmaer i forhold til jagtinteresser og søge at koordinere holdning med områdets hjortevildtgrupper. I øvrigt har ejerforeningerne besluttet at genoptage arbejdet med at registrere kronvildtskader. Det har ligget stille nogle år, men fortsætter altså nu, hvor der også inddrages skader fra for eksempel bramgæs.
Når kommunerne i mål med frivillige aftaler? I Esbjerg kommune er vandværker og landbrugets organisationer fælles om at være bekymrede for, om kommunen har sat tilstrækkeligt med ressourcer af til dialog med lodsejere, der er berørt af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). - Det er vores vurdering, at Esbjerg Kommune – men sikkert også mange andre kommuner – får svært ved at nå i mål med den hastighed for indsatsen, som kommunen har skitseret, og inden for den korte tidsperiode, som staten har givet til at indgå frivillige aftaler, siger politisk chef i SAGRO, Ulla Bækman. En frivillig aftale mellem en lodsejer og et vandværk forudsætter kommunens medvirken og skal være på plads inden udgangen af 2022.
4
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400
- Hvis lodsejerne er interesserede i en frivillig aftale, kan det være en fordel, hvis de selv kontakter vandværket og laver det indledende arbejde, siger hun. Husk altid at inddrage relevante rådgivere inden for planteavl, jura og driftsøkonomi inden aftalen lukkes. Ved at indgå en frivillig aftale, undgår lodsejere risikoen for senere at få et generelt forbud mod brug af pesticider på BNBO-arealerne. Ejerforeningerne i SAGROs kerneområde har de seneste måneder været i kontakt med samtlige lodsejere, der bliver berørt af BNBO – uanset om lodsejeren er medlem eller ej. Der har været god tilslutning til møderne, og Ulla Bækman håber, at man ved at kæmpe for alle kan tiltrække flere medlemmer til landbrugsorganisationerne.
Gummistøvlerne på Holstebro Struer Landboforening har foreslået ”gummistøvlemøder” med lodsejerne på alle BNBO-lokaliteter, og det er Holstebro Struer Kommune gået med på. Senere kommer diskussionen om finansiering. Landboforeningerne har en klar forventning om, at vandværkerne indgår i kommunale vandråd og dermed en solidarisk fordeling af omkostningerne, så små vandværker ikke pålægges uhensigtsmæssigt store omkostninger. Løsningen er, at finansieringen sker via grundtaksten, som de enkelte forbrugere opkræves.
Grødeskæring langs naturarealer I Sydvestjysk Landboforening har formanden, Niels Laursen, noteret sig, at kommunerne priorioriterer vandløbsstrækninger i tilknytning til landbrugsjord højt, når det gælder vandløbsvedligehold. Det sætter han selvfølgelig pris på. - Men vi ser desværre nogle steder, at kommunerne ikke passer vandløbsstrækninger ind igennem naturområder, og det giver en flaskehals i vandløbet, forklarer han. Det kan få store afvandingsmæssige konsekvenser for de marker, der afvander til vandløbet opstrøms naturområdet, mener han, og minder om, at kommunerne er forpligtigede til at følge vandløbets regulativ. Hvis kommunen forDyrket mark sømmer sin vedligeholdelsespligt over en længere årrække, kan det blive besværligt at vende tilbage til et fornuftigt niveau af vedligehold i vandløbet. Natur Han opfordrer derfor til, ikke kun at Dyrket mark holde et vågent øje med vandløbene i tilknytning til egne arealer, men også de vandløbsstrækninger der løber igennem naturområderne. Brug kommunernes app til at rapportere problemer elDyrket mark ler ring til kommunen. (I Esbjerg hedder appen "TipTak", i Varde "Giv et praj").
Første møde for store landbrug i Esbjerg Udvidelse af et stort husdyrbrug gav først på året anledning til en lidt højspændt situation, hvor Esbjerg Kommune gik til Christiansborg i et forsøg på at få større indflydelse på vilkår og betingelser, end lovgivningen i dag giver mulighed for. Debatten førte ikke til lovgivningsmæssige ændringer, men til gengæld fandt landbruget og kommunen sammen for at tage nye, tilsvarende konflikter mellem landbrug og lokalsamfund i opløbet. På Sydvestjysk Landboforenings initiativ blev det i maj aftalt at invitere de 10 største landbrug i kommunen til dialog, og mødet foregik i september.
