I felten for medlemmerne

Gratis bus når elever er på gårdbesøg

Landmand i styregruppen for naturnationalpark Stråsø

Blandt de kommende naturnationalparker i Danmark er Stråsø mellem Holstebro og Herning en af de første, hvor processen er sat i gang. Det betyder, at en lokal styregruppe har haft sit første møde, og i det deltog Anders Nørgård, næstformand i Holstebro Struer Landboforening, som erhvervets repræsentant. - Det er en bred gruppe med ca. 20 deltagere, der spænder fra jægere, lystfiskere, friluftsinteresserede og borgerforeninger til Danmarks Naturfredningsforening og landbruget, fortæller han. Han brugte sin taletid på at slå fast, at landbruget bakker op om en naturnationalpark, der kan bidrage til biodiversiteten. Men tre punkter er afgørende for landbruget: - Dyrevelfærden skal være i orden. Skal der være dyr bag hegn, skal de passes, så der ikke bliver en gentagelse af det, vi i vinter så i Mols Bjerge, hvor indhegnede dyr sultede og døde. - For det andet skal vi have fokus på vildtskader, hvis jagten på kronvildt i parkens 3.600 ha forbydes. Det vil få vildtskaderne i de tilstødende landbrugsarealer til at eksplodere, og det bliver vi nødt til at have et svar på. Jeg tror selv mest på erstatning, men vi må også se på mulighederne for hegning eller koordinerede fællesjagter omkring naturnationalparken. Som et tredje punkt fremhæver Anders Nørgård, at husdyrproducenter i nabolaget til parken ikke må stilles ringere i forhold til udvidelser, end de er i dag. Opstår der ny, sårbar natur i parken, må det ikke begrænse landbrugserhvervets muligheder for udvikling. Det er hensigten, at der skal ske helårsafgræsning i naturnationalpark Stråsø, og der er konkret tale om kreaturer og ”vilde” heste. Hegningen bliver formentlig almindeligt, lavt kreaturhegn, så vilde dyr stadig frit kan passere.

Fremstød blandt lærere skal gøre ordningen mere kendt

< 49 lærere var på besøg hos Hestbjerg Økologi – desværre i regnvejr. Men forhåbentlig fik de mod på at tage elever med på gårdbesøg

DK2020 – kommunernes klimahandleplaner

De fleste kommuner er efterhånden optaget i DK2020-arbejdet, hvor fokus er at udarbejde lokale klimahandleplaner, der skal reducere CO2-udledningen. Lokalt er Esbjerg, Varde, Vejen, Vejle, Kolding, Holstebro, Herning og Struer gået i gang, mens Billund er på vej. Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug er inviteret ind som partnere i deres hjemkommuner, og her tager arbejdet afsæt i et fælles kommissorium, hvor det er formuleret, at det skal være en fælles ambition at opretholde, udvikle og øge landbrugsproduktionen, i det omfang efterspørgslen fortsat er der. Den grønne omstilling skal blive et aktiv for kommunernes landmænd, forarbejdningsvirksomheder, følgeindustrier mv. Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland deltog i et opstartsmøde i Herning, hvor kommunen havde inviteret eksperter fra bl.a. SEGES til at informere deltagerne fra byråd og erhvervet om kommende teknologiske løsninger. Derefter var der kort debat og kommunen efterspurgte input fra landbruget, som også fremover bliver inddraget i arbejdet. DK2020 giver danske kommuner mulighed for at løfte det lokale klimaarbejde til international best practice. Gennem forløbet får kommunerne rådgivning og sparring til at udvikle ambitiøse lokale klimahandlingsplaner, som viser vejen til netto nuludledning for kommunen som geografisk område senest i 2050. Anders Nørgård Planlægningen omfatter også, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne. Det nationale mål er 70 % reduktion i 2030, enkelte kommuner er dog endnu mere ambitiøse.

VP3 for Ringkøbing Fjord

Landboorganisationer omkring Ringkøbing Fjord, det vil sige Herning-Ikast Landboforening, Jysk Landbrug og Familielandbruget VEST-Jylland har taget sagen i egen hånd og bestemt sig for en aktiv rolle, hvor målet er at byde ind med løsninger og komme med en konkret plan. Første fase er at etablere et netværk omkring fjorden, hvor erhvervsliv, interesseorganisationer og kommuner er de udfarende kræfter.

3 mio. kr. til store åer

En nyetableret Storåkomité, som Holstebro Struer Landboforening og Herning-Ikast Landboforening har taget initiativ til, vil ansøge Miljøstyrelsen om penge fra en pulje på 3 mio. kr., der kan bruges til i 2022 at gennemføre et analysearbejde i Storå, Kongeå og Gudenåen. Det er første skridt til en helhedsplanlægning, hvis vigtigste opgave er at komme med løsninger, der forebygger nye store oversvømmelser, når der i fremtiden kommer ekstraordinære mængder af regn. De 3 mio. kr. findes i Miljøstyrelsens ”Pilotordning om helhedsplanlægning for oversvømmelser i vandløbsoplande”. Storåkomiteen skal komme med forslag, der tager hensyn til både natur, miljø og afvanding. Det skal ske gennem et formaliseret samarbejde mellem de tre kommuner, som Storåen løber igennem, og landboorganisationerne. Komiteen kommer dog først for alvor i arbejdstøjet efter nytår, for kommunerne har besluttet først at udpege sine repræsentanter til Storåkomiteen, når kommunalvalget i november er overstået, og man kender den personkreds, repræsentanterne skal findes blandt.

Bæredygtig Herning

Kræfter i Herning-området ønsker at gøre området til et fyrtårn inden for bæredygtighed. En selvstændig forening, der kalder sig ”Bæredygtig Herning” blev etableret sidste år, og den er åben for virksomheder og institutioner i Herning Kommune, som

Kristian Gade

Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Sven Agergaard

Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke

Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Holstebro Struer Landboforening, Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug og Herning-Ikast Landboforening har alle afsat en pulje til betaling af eller tilskud til bustransport, hvis en skoleklasse vil på gårdbesøg. Men det er ikke hvert år puljen bliver brugt op, og det skyldes formentlig, at kendskabet til ordningen ikke er tilstrækkeligt udbredt. Derfor inviterede Holstebro Landboforening for nylig lærere fra områdets skoler på besøg, og 49 lærere tog imod tilbuddet. Besøget foregik hos Hestbjerg Økologi, hvor Marianne Fløe Hestbjerg viste, hvad man som skoleelev kan få ud af et gårdbesøg. Arrangementet hed ”På med gummistøvlerne” og var arrangeret af Holstebro Struer Landboforening, Landbrug & Fødevarer, Holstebro Ungdomsskole og Hestbjerg Økologi. Karen Barfoed, der er forskningsleder, docent VIA University College, var blandt deltagerne, og hun kan sagtens se værdien i gårdbesøg. - Meningsfuld undervisning som fx et gårdbesøg er med til at skabe bedre trivsel, større motivation og bedre relationer til klassekammeraterne. Forskningen viser, at undervisning knyttet til sanselige og kropslige oplevelser har betydning for både hukommelsen og forståelsen for det faglige stof, siger Karen Barfoed. Den samme oplevelse har Marianne Fløe Hestbjerg, der har stor erfaring med at vise skoleklasser og andre interesserede rundt. - Det er fantastisk at være med til at udfordre det traditionelle klasselokale og invitere eleverne indenfor i en helt ny læringsarena, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

arbejder med bæredygtighed eller vil i gang med det. Herning-Ikast Landboforening har meldt sig under fanerne. Nogle af ideerne, der arbejdes med, er skovrejsning og et forslag om at etablere lavbundsprojekter evt. baseret på folkeaktier.

Studietur Vadehavet

I september var Esbjerg Kommunes to tekniske udvalg og en delegation fra Sydvestjysk Landboforening på fælles studietur til Tyskland for at se på løsninger, der kan hindre oversvømmelser fra havet og åer. Og lige så interessant: hvilke modeller for finansiering kan anvendes. Blandt andet gik turen til Ejderdæmningen, for at få ny inspiration til det fremtidige arbejde med klimasikring.

Genbesøg efter vandløbssyn

Landmænd i Varde kommune oplevede i år virkningen af, at deres landboforening, Sydvestjysk Landboforening, sidste efterår fik en aftale med kommunen om, at landmænd kunne komme i direkte dialog med kommunen ved et vandløbssyn. 22 landmænd benyttede sig af muligheden, og i de vandløbssyn, der derefter blev gennemført, deltog ud over den berørte landmand repræsentanter for Varde Kommune sammen med Sydvestjysk Landboforenings formand, Niels Laursen og landboforeningens politiske rådgiver, Stine Bundgaard. I sensommer genbesøgte de to sidstnævnte blandt andet Aksel Petersen i Nørre Nebel, der sidste år var frustreret over, at op mod 3 ha af en 13 ha stor mark ikke kunne dyrkes, fordi de var for kraftigt påvirket af vand fra det offentlige vandløb, der grænser op til marken. Det var ikke lykkedes ham at trænge igennem hos kommunen med et ønske om oprensning af det tilgroede vandløb. Men i marts i år skete det så som en konsekvens af det fælles vandløbssyn. Oprensningen har betydet, at græs ikke længere er den eneste mulige afgrøde. I år er der etableret vårbyg i hele marken. Derudover har oprensningen også gavnet naboens marker omend i mindre omfang. - Et vandløbstilsyn kan bringe parterne sammen. Det centrale er dialog. Vandløbstilsynene bruges til at få afklaring på for eksempel rørunderføringers størrelse, vandløbsdybde og -bredde, træbevoksninger og meget andet af mere principiel karakter, forklarer Stine Bundgaard

20 års erfaring

Når en skoleklasse kommer på gårdbesøg møder eleverne en formidler, der ikke er skolet af en læreruddannelse, men er ekspert på sit eget område. Det er en af styrkerne ved gårdbesøgene. Det mener Anders H. Ørts fra Holstebro Struer Landboforening, der har været involveret i Landbrug & Fødevarers Skoletjeneste i næsten 20 år. - Min erfaring på området og de tilbagemeldinger vi får fra skolebesøgene viser, at særligt skoleeleverne får rigtig meget ud af et gårdbesøg. At de møder en landmand - eller kvinde, der arbejder med faget, skaber troværdighed og autenticitet, siger han. Omtrent 25.000 børn besøger hvert år gårde over hele landet. Men står det til Holstebro Struer Landboforening skal det tal op. Hver enkelt skoleelev bør to gange i sin skoletid opleve at skolen tager på gårdbesøg. Transporten skal ikke være en hindring, hvis skolen ligger i de nævnte landboforeningers område. Skolerne skal blot tage kontakt til landboforeningen og aftale tid og sted, så betaler landboforeningen regningen, eller giver tilskud til, bustransporten.

2.000 flæskestegsburgere i Holstebro

Med godt et års forsinkelse grundet corona-restriktioner, kunne Holstebro Struer Landboforening omsider fejre sit 200 års jubilæum. Det skete ved et storstilet ”Landbruget kommer til byen”-arrangement i september, hvor mere end 30 aktiviteter i Holstebro sikrede, at der var underholdning for alle aldersklasser. 2.000 flæskestegsburgere - eller godt 300 stk. i timen blev der langet over disken i den velbesøgte popup burgerbar, som landboforeningen stod bag. Kødet

Niels Laursen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen

Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

stammede blandt andet fra grise, der har gået omkring Måbjerg Kirke. - Vi vil jo gerne uddanne byens børn og unge lidt i, hvor maden egentlig kommer fra. Alle i Holstebro har set grisene ved Måbjerg Kirke, så det var en fin anledning til at fortælle den historie igen, siger Kristian Gade, der er formand for Holstebro Struer Landboforening. Da burgerbaren åbnede op, tog formanden selv forklædet på, og langede burgere over disken, og her fik han mulighed for at få nogle gode snakke med byens borgere. - Der var overhovedet ingen sure miner eller negativitet over for vores erhverv. Der var taknemmelighed og stor velvilje til at bakke op om de gode danske råvarer. Det er sådan noget, der gør mig stolt af at være landmænd, siger han. Grisevæddeløb, fåreklipning, fiskeauktion, konkurrence for byrådsmedlemmer i burgertilberedning, madskole og koncert med Tørfisk var blot nogle få af de øvrige programsatte aktiviteter.