POLITISK ARBEJDE │ Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår
I felten for medlemmerne Gratis bus når elever er på gårdbesøg Fremstød blandt lærere skal gøre ordningen mere kendt < 49 lærere var på besøg hos Hestbjerg Økologi – desværre i regnvejr. Men forhåbentlig fik de mod på at tage elever med på gårdbesøg
Landmand i styregruppen for naturnationalpark Stråsø Blandt de kommende naturnationalparker i Danmark er Stråsø mellem Holstebro og Herning en af de første, hvor processen er sat i gang. Det betyder, at en lokal styregruppe har haft sit første møde, og i det deltog Anders Nørgård, næstformand i Holstebro Struer Landboforening, som erhvervets repræsentant. - Det er en bred gruppe med ca. 20 deltagere, der spænder fra jægere, lystfiskere, friluftsinteresserede og borgerforeninger til Danmarks Naturfredningsforening og landbruget, fortæller han. Han brugte sin taletid på at slå fast, at landbruget bakker op om en naturnationalpark, der kan bidrage til biodiversiteten. Men tre punkter er afgørende for landbruget: - Dyrevelfærden skal være i orden. Skal der være dyr bag hegn, skal de passes, så der ikke bliver en gentagelse af det, vi i vinter så i Mols Bjerge, hvor indhegnede dyr sultede og døde. - For det andet skal vi have fokus på vildtskader, hvis jagten på kronvildt i parkens 3.600 ha forbydes. Det vil få vildtskaderne i de tilstødende landbrugsarealer til at eksplodere, og det bliver vi nødt til at have et svar på. Jeg tror selv mest på erstatning, men vi må også se på mulighederne for hegning eller koordinerede fællesjagter omkring naturnationalparken. Som et tredje punkt fremhæver Anders Nørgård, at husdyrproducenter i nabolaget til parken ikke må stilles ringere i forhold til udvidelser, end de er i dag. Opstår der ny, sårbar natur i parken, må det ikke begrænse landbrugserhvervets muligheder for udvikling. Det er hensigten, at der skal ske helårsafgræsning i naturnationalpark Stråsø, og der er konkret tale om kreaturer og ”vilde” heste. Hegningen bliver formentlig almindeligt, lavt kreaturhegn, så vilde dyr stadig frit kan passere.
4
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
DK2020 – kommunernes klimahandleplaner De fleste kommuner er efterhånden optaget i DK2020-arbejdet, hvor fokus er at udarbejde lokale klimahandleplaner, der skal reducere CO2-udledningen. Lokalt er Esbjerg, Varde, Vejen, Vejle, Kolding, Holstebro, Herning og Struer gået i gang, mens Billund er på vej. Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug er inviteret ind som partnere i deres hjemkommuner, og her tager arbejdet afsæt i et fælles kommissorium, hvor det er formuleret, at det skal være en fælles ambition at opretholde, udvikle og øge landbrugsproduktionen, i det omfang efterspørgslen fortsat er der. Den grønne omstilling skal blive et aktiv for kommunernes landmænd, forarbejdningsvirksomheder, følgeindustrier mv. Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland deltog i et opstartsmøde i Herning, hvor kommunen havde inviteret eksperter fra bl.a. SEGES til at informere deltagerne fra byråd og erhvervet om kommende teknologiske løsninger. Derefter var der kort debat og kommunen efterspurgte input fra landbruget, som også fremover bliver inddraget i arbejdet. DK2020 giver danske kommuner mulighed for at løfte det lokale klimaarbejde til international best practice. Gennem forløbet får kommunerne rådgivning og sparring til at udvikle ambitiøse lokale klimahandlingsplaner, som viser vejen til netto nuludledning for kommunen som geografisk område senest i 2050. Anders Nørgård Planlægningen omfatter også, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne. Det nationale mål er 70 % reduktion i 2030, enkelte kommuner er dog endnu mere ambitiøse.
VP3 for Ringkøbing Fjord Landboorganisationer omkring Ringkøbing Fjord, det vil sige Herning-Ikast Landboforening, Jysk Landbrug og Familielandbruget VEST-Jylland
har taget sagen i egen hånd og bestemt sig for en aktiv rolle, hvor målet er at byde ind med løsninger og komme med en konkret plan. Første fase er at etablere et netværk omkring fjorden, hvor erhvervsliv, interesseorganisationer og kommuner er de udfarende kræfter.
3 mio. kr. til store åer En nyetableret Storåkomité, som Holstebro Struer Landboforening og Herning-Ikast Landboforening har taget initiativ til, vil ansøge Miljøstyrelsen om penge fra en pulje på 3 mio. kr., der kan bruges til i 2022 at gennemføre et analysearbejde i Storå, Kongeå og Gudenåen. Det er første skridt til en helhedsplanlægning, hvis vigtigste opgave er at komme med løsninger, der forebygger nye store oversvømmelser, når der i fremtiden kommer ekstraordinære mængder af regn. De 3 mio. kr. findes i Miljøstyrelsens ”Pilotordning om helhedsplanlægning for oversvømmelser i vandløbsoplande”. Storåkomiteen skal komme med forslag, der tager hensyn til både natur, miljø og afvanding. Det skal ske gennem et formaliseret samarbejde mellem de tre kommuner, som Storåen løber igennem, og landboorganisationerne. Komiteen kommer dog først for alvor i arbejdstøjet efter nytår, for kommunerne har besluttet først at udpege sine repræsentanter til Storåkomiteen, når kommunalvalget i november er overstået, og man kender den personkreds, repræsentanterne skal findes blandt.
Bæredygtig Herning Kræfter i Herning-området ønsker at gøre området til et fyrtårn inden for bæredygtighed. En selvstændig forening, der kalder sig ”Bæredygtig Herning” blev etableret sidste år, og den er åben for virksomheder og institutioner i Herning Kommune, som
