FREMTIDSBYGGER Projekt, der støtter unge med flygtningebaggrund i deres vej mod uddannelse og job i Danmark. Evalueringsrapport
FOR DFUNK- JANUAR 2021 Støttet af:
INDHOLD Introduktion
3
Kort om projektet
4
Resumé
5
Del 1: Projekt FremtidsBygger
6
Et projekt med flere uddannelsesrettede indsatser
7
Makker-par
9
Uddannelses- og temaworkshops
11
Brobygning og netværk
12
Projektets målgruppe
13
Del 2: Virkemidler i Makker-par
15
Makkerskab mellem unge med en fælles sag Centrale virkemidler i Makker-par
16 17
Del 3: Værdiskabelse
25
For På vej-makkere
27
For Vis vej-makkere
37
Af uddannelses- og temaworkshops
40
Del 4: Opmærksomhedspunkter og anbefalinger
44
Evalueringens metoder
49
BILAG: Projektets forandringsteori MSC Fortællinger
2
INTRODUKTION I projekt ‘FremtidsBygger’ har DFUNK afprøvet og
Rapporten henvender sig til alle, der arbejder med
udviklet uddannelses- og jobrettede indsatser
indsatser rettet mod unge med
rettet mod unge med flygtningebaggrund.
flygtningebaggrund og mere generelt med
Denne evalueringsrapport er udarbejdet af
frivillighed og frivillige mentor-indsatser.
SocialRespons for DFUNK i januar 2021 med det
Rapporten er lavet, så de fire dele kan læses
formål at præsentere resultater og læring fra
separat, alt efter hvilken viden man ønsker. Del 1:
projektet.
Beskriver det samlede projekt FremtidsBygger.
Projektet omfatter tre indsatser: Makker-par – makkerskaber mellem På vej-makkere og Vis vejmakkere. Uddannelses- og temaworkshops og
Del 2: Makker-par – centrale virkemidler. Del 3: Værdiskabelse af Makker-par og workshops, og Del 4: Opmærksomhedspunkter og anbefalinger.
Brobygning. Evalueringen har haft særligt fokus på Makker-par, og det er også denne indsats, der er særligt fokus på i denne rapport.
EVALUERINGENS METODER
Samlet set har DFUNK gjort sig gode erfaringer
Evalueringens formål har været at bidrage med viden om
med de tre indsatser, og indsatserne har skabt
resultater for målgruppen, samt at sikre intern læring og
positive resultater for målgruppen.
sparring, der har kunnet bidrage til metodeudviklingen.
I Makker-par indsatsen er der skabt viden om
Evalueringen er baseret på:
metoder og tilgange til arbejdet med frivillige mentor-mentee relationer, og i særlig grad hvordan der kan arbejdes med ligeværdighed, gensidighed i relationen og et fokus på udbytte for
•
primært med deltagere i Makker-par •
Evalueringsworkshop med fire Makker-par
•
Observation og deltagelse ved Makker-aktiviteter
•
centrale i arbejdet med at skabe denne indsats.
Spørgeskemaundersøgelse blandt Makker-par og deltagere ved uddannelses- og temaworkshops
begge parter. I del 2 i rapporten fremhæves en række centrale virkemidler, der har vist sig
27 Kvalitative interview, herunder impact interview
•
DFUNK’s egne registreringer af deltagerantal, brobygningsaktiviteter mv.
•
Fælles analyseworkshops med DFUNK medarbejdere
Se mere om evaluerings metoder på side 49
INTRODUKTION, ‘KORT OM PROJEKTET’ OG RESUMÉ
3
KORT OM PROJEKTET PROJEKTPERIODE
MÅLGRUPPE
September 2018 til december 2020.
Makker-par: Unge med flygtningebaggrund i alderen 18 og 30 år.
BAGGRUND DFUNK har i mange år arbejdet med fællesskabende aktiviteter målrettet unge med
Workshops: Unge med flygtningebaggrund i alderen 16 og 35 år, der har interesse i at få mere viden og inspiration til deres muligheder for uddannelse og job.
flygtningebaggrund. Baggrunden for at iværksætte FremtidsBygger var et behov hos DFUNK’s målgruppe om mere målrettet hjælp ift. uddannelse og job. Med projektet ønsker DFUNK at arbejde med at forene målrettede
FINANISIERING VELUX FONDEN Projektet er derudover støttet af Østifterne.
hjælpeindsatser ift. job og uddannelse med sociale fællesskaber.
OVERORDNET FORMÅL Projektets overordnede formål er gennem metodeudvikling at bidrage til, at unge flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelsessystemet og samtidig øger deres generelle trivsel og engagement i samfundet. Dette ved at udvikle og afprøve tre uddannelsesog jobrettede indsatser (1-1 aktiviteter, workshops og brobygning til andre samarbejder og netværk).
INTRODUKTION, ‘KORT OM PROJEKTET’ OG RESUMÉ
4
RESUMÉ I projektperioden er etableret 75 Makker-par,
På vej-makkerne oplever den største værdi-
afholdt 29 uddannelses- eller temaworkshops
skabelse med Makker-par indsatsen. De oplever
samt arbejdet med brobygning, hvor 59 unge er
især: Styrkelse af deres sociale liv, og at de har
blevet henvist til eller fra andre tilbud. Samlet set
fået viden om og inspiration til uddannelse og
har de tre indsatser - på forskellig vis - gjort en
handlekraft til at handle på egen hånd.
positiv forskel for målgruppen. Denne rapport
Relationen giver en form for sparring, man får fra
sætter særligt fokus på Makker-par-indsatsen.
en ven, der kender en, og hvor opfølgning på
I Makker-par har både På vej-makkere og Vis vej-makker oplevet indsatsen som givende, og
centrale spørgsmål som fx uddannelsesvalg er en naturlig del af relationen.
dette fremstår som centralt i metoden, da et
Der er makkere, der oplever udfordringer i mak-
vigtigt virkemiddel er gensidigheden i
kerskabet, og der er eksempler på begrænset
makkerskabet.
værdiskabelse. Det sker oftest, hvis der ikke har
Både På vej-makkere og Vis vej-makkere
været tilstrækkelig forventningsafstemning.
fremhæver det sociale element i makkerskabet, og
Fra projektets side kræver indsatsen en særlig
størstedelen af makkerne vil fortsætte med at ses
opmærksomhed på at arbejde målrettet med de
efter projektperioden. Makker-par arbejder med
sociale match, både fordi det kræver ressourcer
et fælles formål, nemlig På vej-makkerens vej mod
at matche, og fordi der kan være match, der ikke
job og uddannelse. Det bliver et fælles tredje, der
lykkes. Det stiller samtidig krav til en stor
sammen med det sociale element bliver i gang-
tydelighed om, at det ikke er alle makkere, der
sætter for samtalen og relationen.
bliver venner, og at makker-skift er helt ok.
Samlet set er virkemidlerne i Makker-par:
Endelig fremstår det vigtigt, at medarbejderne har
• •
Makkerskab Det sociale match
• •
En tydelig ramme Løbende opfølgning
• •
Økonomisk støtte Et større fællesskab
INTRODUKTION, ‘KORT OM PROJEKTET’ OG RESUMÉ
mulighed for supervision og faglig sparring fra fx en psykolog for at blive rustet til at give den i nogle tilfælde nødvendige sparring undervejs. Se mere under opmærksomhedspunkter og anbefalinger på side 44-48.
5
DEL 1: PROJEKT FREMTIDSBYGGER
6
ET PROJEKT MED FLERE UDDANNELSESRETTEDE INDSATSER Projekt FremtidsBygger består af tre indsatsområder: Makker-par, uddannelsesworkshops og brobygning. Fra september 2018 til december 2020 er der etableret: 75 Makker-par, gennemført 19 uddannelsesworkshops (primært afholdt på ungdomsuddannelser) og 10 temaworkshops med i alt 645 deltagere. Derudover er der blevet arbejdet med forskellige former for brobygning, der har sikret, at 59 unge er blevet henvist til eller fra andre tilbud og organisationer, og at DFUNK har indgået samarbejde med 14 organisationer. Se overblik over Makker-par og uddannelses- og teamworkshops på side 8 og side 11.
DEL 1: PROJEKT ‘FREMTIDSBYGGER'
7
8
MAKKER-PAR § Match på baggrund af individuelle møder med DFUNK-medarbejder § Første møde med mulighed for at sige ja eller nej til makkerskabet § Fælles opstartsworkshop (gennemført ved brug af metoden ‘Fremtidsværksted’), makkerguide og kontrakt, hvor der sættes fælles mål for På vej-makkerens uddannelse eller job og for makkernes sociale aktiviteter
§ Løbende, individuel opfølgning fra DFUNK-medarbejder § Individuelle møder mellem makkerne og frihed til at planlægge eget forløb § Mulighed for Makker-hygge med andre Makker-par
DEL 1: PROJEKT ‘FREMTIDSBYGGER'
9
FILM OM MAKKER-PAR
Klik her og se video i Vimeo
DEL 1: PROJEKT ‘FREMTIDSBYGGER'
10
UDDANNELSES- OG TEMAWORKSHOPS Workshops med fokus på uddannelse eller temaer som iværksætteri, IT og programmering, studiejobs og eksamen målrettet unge med flygtningebaggrund i alderen 16-35 år.
Type
Antal
Antal deltagere
Uddannelsesworkshop Københavnsområdet
6
259
Studievalg + UU-vejledningen + Student Refugees
Uddannelsesworkshop Øvrige Sjælland
4
66
Studievalg + UU-vejledningen
Uddannelsesworkshop Fyn
2
85
Studievalg + UU-vejledningen + Student Refugees
Uddannelsesworkshop Jylland (Aalborg og Aarhus)
3
54
Studievalg + UU-vejledning + Student Refugees
Camp-workshops om uddannelse og jobs
4
23
Toftlund Højskole
Temaworkshops: 2 x Dansk tekstanalyse og 1 x kemi (online)
3
22
Teach first
Temaworkshop: Studiejobs
2
15
Foreningen Nydansker + Student Refugees
Temaworkshop: Iværksætteri
2
74
CO:LAB + 2 iværksættere
Temaworkshop: IT og programmering (én online og én fysisk)
2
34
Hack Your Future
Temaworkshop: Eksamen (online)
1
13
Dekonstruer
DELTAGERE I ALT
29
645
DEL 1: PROJEKT ‘FREMTIDSBYGGER'
Samarbejdspartnere
11
BROBYGNING OG NETVÆRK Brobygningsindsatsen er foregået organisatorisk
udvikle nye metoder til at styrke samarbejde og
og individuelt. Organisatorisk har DFUNK
forbindelse mellem unge med flygtningebaggrund
etableret netværk og skabt forbindelser til en
og erhvervslivet.
række aktører, der arbejder med og for unge med flygtningebaggrund. Dette for at sikre større kendskab og hvis relevant et samarbejde for bedst muligt at kunne tilbyde støtte til målgruppen. Det er samarbejder, der har styrket både DFUNK’s og samarbejdspartnernes mulighed for at guide de unge til de rette tilbud. Det er blevet til samarbejder med i alt 14 aktører: •
DFUNK har også arbejdet med individuel brobygning for derved at finde de rette tilbud og muligheder for unge med flygtningebaggrund. 59 unge flygtninge er guidet videre til eller fra samarbejdspartnere. Herunder er der sket en individuel brobygning i Makker-par-delen af projektet, hvor På vejmakkerne fx har fået hjælp til at søge vejledning
UU-vejledningen, Studievalg, Student Refugees,
andre steder. Det kan både være i form af
Hack Your Future, CO:LAB, Foreningen
hjemmesider eller konkrete tilbud som fx Student
Nydansker, virksomheden Uniqlo,
Refugees, som tilbyder konkret vejledning ifm.
Asylrådgivningen i Dansk Flygtningehjælp,
videregående uddannelser. Denne hjælp til
Teach First, Dekonstruer, Venner viser vej,
brobygning har På vej-makkerne både fået fra
Delehusene Frederiksberg, Dansk
DFUNK’s medarbejdere og fra deres makkere.
Flygtningehjælps online lektiehjælp og 1-1 sprogundervisning, ReDI School.
Brobygningen mellem indsatserne: Workshops og Makker-par er ikke sket i særlig stort omfang – og
Samarbejdet har primært været omkring
har ikke været så meget, som det oprindeligt var
afholdelse af uddannelses- og temaworkshops og
planlagt og ønsket af projektgruppen. Fortællingen
samtidig indledende møder med afsøgning af
om mulighederne i Makker-par har ikke fyldt så
mulige samarbejdsflader i fremtiden.
meget på uddannelses- og temaworkshops, og
Konkret er det mundet ud i at DFUNK og Foreningen Nydansker er gået sammen om at
DEL 1: PROJEKT ‘FREMTIDSBYGGER'
omvendt har mange Makker-par (ifølge projektet) ikke været opmærksomme på, at workshopindsatsen fandtes.
12
PROJEKTETS MÅLGRUPPE FremtidsBygger er målrettet unge med flygtningebaggrund, hvor Makker-par er rettet mod unge i alderen 18-30 år, er uddannelsesworkshops målrettet unge i alderen 16-35 år. Denne rapport præsenterer generelt gode resultater for de involverede unge, men hvem er det mere præcist, at indsatsen virker for? På vej-makkerne i projektet Størstedelen af På vej-makkerne er i starten af 20’erne. De bor i hele landet men flest i kommunerne rundt om København. De kan lige så vel være mand som kvinde. Størstedelen er ved projektstart i gang med en ungdomsuddannelse eller GIF. De
Vis vej-makkere Vis vej-makkerne har ikke været en formuleret målgruppe for projektet, men indsatsens fokus på ligeværdighed og gensidighed i relationen, hvor begge parter oplever både at give og få i relationen, gør, at de her også fremhæves som målgruppe. Størstedelen af Vis vej-makkerne er i midten eller slutningen af 20’erne. De har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Et stort flertal bor i København eller Aarhus. De fleste er studerende på universitet, og blandt de studerende er der et flertal på samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.
er mest optagede af uddannelses-planer fremfor
Den typiske Vis vej-makker er en kvinde på 25 år, der
job, og de fleste har en interesse for at læse en
bor i København og studerer på en
mellemlang eller videregående uddannelse.
samfundsvidenskabelig eller humanistisk
Den typiske På vej-makker i projektet er 23 år, bor i en af kommunerne omkring København og er i gang med en gymnasial uddannelse eller GIF.
universitetsuddannelse. Uddannelses- og temaworkshops De unge med flygtningebaggrund, der har deltaget
På vej-makkernes motivation for at melde sig er
i workhops, har typisk været elever på sprogskole,
forskellig. Ofte inkluderer det ønsket om at blive
i 9. eller 10. klasse eller på GIF. Det betyder, at
bedre til dansk, lære om den danske kultur, få
størstedelen af deltagerne har været i den yngste
hjælp til uddannelse og at få en ven eller veninde.
del af målgruppen og en stor del ned til 16 år.
Nogle På vej-makkere kender DFUNK fra tidligere
Målgruppebeskrivelsen er baseret på baggrundsoplysninger
projekter, mens andre er nye i DFUNK.
DEL 1: PROJEKT ‘FREMTIDSBYGGER'
om de 75 På vej-makkere og 74 Vis vej-makkere, der har været del af projektet og data fra spørgeskemaer fra workshops.
13
DEL 2: VIRKEMIDLER I MAKKERPAR
15
MAKKERSKAB MELLEM UNGE MED EN FÆLLES SAG Makker-par er en indsats, der består af På vejmakkere, der er unge med flygtningebaggrund,
Makker-par forløbet består af:
og Vis vej-makkere, der er unge, der typisk er
•
født og opvokset i Danmark og som har erfaring med det danske uddannelsessystem og/eller arbejdsmarked. Formålet med indsatsen er at skabe en givende
DFUNK-medarbejder •
Første møde med mulighed for at sige ja eller nej
•
Fælles opstarts-workshop, makkerguide og kontrakt hvor der sættes fælles mål for På vej-
relation for begge parter. Samtidig mødes de om
makkerens uddannelse eller job.
et fælles fokus på På vej-makkerens vej mod uddannelse og job. I evalueringen af Makker-par er 6 virkemidler trådt frem som centrale i indsatsen. Det er
•
Løbende, individuel opfølgning fra DFUNKmedarbejder
•
Individuelle møder og frihed til at planlægge eget forløb
virkemidler, som DFUNK sikrer for herved at skabe de bedste rammer for makkerparrene og dermed
Match på baggrund af individuelle møder med
•
Mulighed for Makker-hygge med andre Makker-par
skabe resultater med indsatsen. Virkemidlerne fremgår af model 1 på side 17 og uddybes på de følgende sider.
DEL 2: VIRKEMIDLER
16
CENTRALE VIRKEMIDLER I MAKKER-PAR
Model 1
DEL 2: VIRKEMIDLER
17
MAKKERSKAB Makkerskabet skal giver mening og være givende for begge parter. Der er fokus på et gensidigt makkerskab snarere end en hjælperelation. Det sker gennem brug af Makker-par fremfor mentor-mentee. Her spiller den håndholdte matchproces en væsentlig rolle, hvor der lægges særlig vægt på, at makkerskabet skal være givende for begge parter. Der er blandt makkerne en bevidsthed om et fælles formål om at støtte På vej-makkeren ift. uddannelse og job. Derudover har projektet også nysgerrighed på og interesse for, at relationen også skaber værdi for Vis vej-makkeren – ud fra troen på, at dette vil styrke relationen og samarbejdet og dermed også muligheden for at makkerskabet fortsætter. Ligeværdigheden kan blive udfordret, fx ved manglende forventningsafstemning. I sådanne tilfælde er det vigtigt at lægge op til makkerskifte, da ligeværdigheden i relationen fremstår som centralt virkemiddel.
Jeg synes virkelig, vi er blevet matchet rigtigt godt, og jeg tror, at vores venskab er startet på baggrund af, at vi har mange ting til fælles, og vi derfor ret hurtigt kom til at snakke om andet end uddannelse og job. – Vis vej-makker (MSC fortælling)
DEL 2: VIRKEMIDLER
18
DET SOCIALE MATCH Håndholdt matchproces, der gennemføres af DFUNK-medarbejdere. Her indgår både interesser, forventninger og personlighed som udgangspunkt for det gode match. Projektet matcher ikke ud fra en fast skabelon eller model. Match skabes gennem et indledende fysisk møde og dialog med den enkelte makker. Herigennem får DFUNK et billede af de forskellige makkere og bruger dette som udgangspunkt for et personligt match, der er relevant for begge parter. Med denne form for matchning er der mulighed for, at DFUNK i samarbejde med den respektive makker kan diskutere interesser og forventninger forud for et match. Projektet har en undersøgende og nysgerrig tilgang til matchprocessen. Det gøres for at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at makkerrelationen udvikler sig til et meningsfuldt makkerskab med fagligt såvel som socialt indhold. Ikke alle makkere får en venskabsrelation, men DFUNK søger at skabe forudsætninger for, at det kan ske.
Jeg synes, DFUNK har matchet os helt vildt godt. Vi er begge to meget omsorgsfulde, og vi vil meget gerne have, at den anden er godt tilpas. Så på den måde passer vi ret godt sammen, og derfor har vi også kunnet lukke hinanden meget ind i hinandens liv - Vis vej-makker DEL 2: VIRKEMIDLER
19
EN TYDELIG RAMME Rammen for Makker-par udgøres af forløb med enkelte obligatoriske elementer og et krav om et fælles fokus på På vej-makkerens uddannelse eller job. Derudover er der en frihed til selv at beslutte, hvad makkerne vil fylde ind i deres makkerskab. Den obligatoriske ramme for Makker-par udgøres af første møde, fælles opstartsworkshop og udarbejdelse af makkerkontrakt, samt en klart defineret tidsperiode på et år. Deltagelse i opstartsworkshoppen giver et fælles afsæt for makkerskabet og et fælles fokus på at sætte mål for På vej-makkerens vej mod uddannelse eller job. Makkerguiden giver konkret viden, ift. hvor de kan søge hjælp og vejledning. Arbejdet med På vej-makkerens vej mod uddannelse eller job bliver et fælles projekt og et indhold til makkerskabet. Derudover lægges vægt på, at parrene ikke skal definere deres relation ud fra en bestemt skabelon eller model, men at de selv må beslutte, hvad de vil mødes om. Vi går en tur, ja, vi drikker kaffe, spiser aftensmad… Og så var det vores projekt at få en læreplads til mig – På vej-makker
DEL 2: VIRKEMIDLER
20
OPFØLGNING UNDERVEJS DFUNK-medarbejderne har en tæt løbende kontakt med de enkelte makkere og indtager en støttende rolle både i opstartsfasen og undervejs i forløbet. Det skaber tillid og forebygger at makkerskaber går skævt. Makkerne får en kontaktperson hos DFUNK, der indtager en støttende rolle ift. de enkelte makkere. Dette indebærer blandt andet, at DFUNK tager kontakt til både På vej-makkere og Vis vej-makkere og spørger ind til forløbet og relationen. Det giver støtte undervejs og en tryghed, som bliver en forudsætning for, at makkerne bruger kontaktpersonen, hvis der fx opstår problemer undervejs. Det kan være situationer, hvor der er brug for støtte, rådgivning eller evt. makkerudskiftning. Opfølgningen er et vigtigt element, fordi erfaringen er, at makkerne ikke altid selv vil tage kontakt til DFUNK og fortælle om eventuelle vanskeligheder i deres makkerskab. Ved kontinuerligt at række ud skabes forudsætninger for er godt forløb.
Jeg er så glad for min makker, men f.eks. hvis jeg ikke var så glad for hende, så ville jeg måske ikke ringe og sige, “Jeg er ikke så glad. Jeg vil stoppe”. Så det er en god idé, at DFUNK ringer og spørger om det – På vej-makker
DEL 2: VIRKEMIDLER
21
ØKONOMISK STØTTE Makker-par får i løbet af deres år i projektet lommepenge og kan søge om økonomisk støtte til fælles arrangementer. Det bidrager til ligeværdigheden og skaber et fælles tredje. I løbet af deres deltagelse får alle Makker-par lommepenge til fx at gå på café, museum eller købe ind for. Lommepengene er med til at skabe ligeværdighed i relationen, som ikke er afhængig af nogen af parternes økonomiske situation. Lommepengene betyder, at Makker-parrene kan mødes om et fælles tredje, som kan være med til at skabe rammerne for deres første par møder. Lommepengene er også med til at give Makkerparrene nogle fælles oplevelser, som deres makkerskabs relation kan tage udgangspunkt i. Derudover er det muligt for flere Makker-par sammen at søge om penge til Makker-hygge, dvs. arrangementer og aktiviteter, som de arrangerer for alle Makker-par. Det motiverer makkernes engagement ift. at styrke det større fællesskab mellem makkere. Man kan bruge pengene på at drikke kaffe eller spise sammen, man kan også søge om flere penge fra DFUNKsekretariatet, hvis man ville lave større projekter – På vej-makker
DEL 2: VIRKEMIDLER
22
ET STØRRE FÆLLESSKAB Makkerne kan blive del af et større fællesskab med de andre Makker-par, og de er en del af DFUNK’s sag og fællesskab. Det giver mulighed for et større netværk, og sagen er noget, der samler makkerne på tværs. Det større fællesskab på tværs af Makker-par styrkes ved den fælles opstartsworkshop og Makker-hygge, som er et tilbud om sociale arrangementer for alle. Til Makker-hygge kan makkerne deltage alene eller som par. Særligt for På vej-makkerne kan denne mulighed være vigtig, fordi det giver dem mulighed for yderligere udvidelse af deres netværk. Det større fællesskab udgøres også af DFUNK’s brede tilbud, som fx Madmekka, hvor makkere kan komme og møde andre unge og få mulighed for at engagere sig i andre dele af DFUNK’s arbejde og tilbud. Det større fællesskab er også den sag, som DFUNK kæmper for: Nemlig at være der for unge med flygtningebaggrund. Det er også en sag, som alle makkerne samles om.
Når vi har været sammen flere Makker-par, har det været hyggeligt. Alle var meget åbne og ville altid gerne dele deres historie om at være med i Makker-par. – På vej-makker
DEL 2: VIRKEMIDLER
23
DEL3: VÆRDISKABELSE
25
VÆRDISKABELSE AF DET SAMLEDE PROJEKT Projektets indsatser skaber værdi for
Uddannelsesworkshops når en bredere del af
målgruppen. I dette afsnit beskrives
målgruppen end Makker-par. Deltagerne er ofte
værdiskabelsen af indsatserne Makker-par
fra ungdomsuddannelser. De får ny viden om
og uddannelses- og temaworkshops.
muligheder for uddannelse og vejledning,
I Makker-par har både På vej-makkere og Vis vej-makkere oplevet makkerskabet som givende, og dette er en central del af metoden, da et vigtigt virkemiddel er gensidigheden i makkerskabet. 78% af de adspurgte makkere vil gerne fortsætte med at ses efter endt forløb.
inspiration og motivation til planlægning af uddannelse. Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere tegner et billede af stor tilfredshed (se side 40-42). Workshops er et kortvarigt tilbud til målgruppen, hvor det ikke er muligt at følge op på resultater på længere sigt.
Både På vej-makkere og Vis vej-makkere fremhæver det sociale udbytte. Mange På vej-
Resultaterne for Makker-par er beskrevet på
makkere oplever derudover særligt at have fået
baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt
viden og inspiration til uddannelse. Ved
Makker-par, hvor 24 ud af 75 På-vej makkere og
projektets afslutning er 71% af de adspurgte På vej-makkere i gang med (eller ved at søge ind på) en erhvervs- eller videregående uddannelse. Samlet set fremstår deres deltagelse i Makkerpar som en hjælp i denne proces. På vej-makkerne oplever samlet set værdi på områder, der kan anses som skridt-på-vejen mod at finde frem til en relevant, og for dem rigtig, uddannelses- og karrierevej. Derudover er det områder, der giver dem viden og muligheder, der generelt styrker dem i deres tilværelse i Danmark. Se mere på side 27-36.
DEL 3: VÆRDISKABELSE
34 ud af 75 Vis-vej makkere har besvaret. Der er således tale om et lille datagrundlag, som dog repræsenterer den samlede gruppe af makkere ift. køn, alder og bopæl. Derudover er beskrivelsen baseret på dybdegående interview med 27 makkere, hvoraf der også er udvalgt interviewpersoner, som havde oplevet udfordringer i makkerskabet. Se mere på side 4951. Resultaterne for uddannelsesworkshops er beskrevet på baggrund af spørgeskemaer fra deltagere på workshops (n=172), samt enkelte kvalitative interview med samarbejdspartnere.
26
VÆRDI FOR PÅ VEJ-MAKKERE På vej-makkere oplever, at de har fået en social relation (for mange et venskab), større netværk og viden, de kan bruge på deres uddannelsesvej.
hvilken uddannelse, de vil søge ind på. Samlet set tegner der sig et billede af, at På vejmakkere gennem makkerskabet oplever at få en større selvtillid, fx pga. forbedrede dansk-
På de følgende sider beskrives eksempler på den
kundskaber, eller fordi deres makker fortæller
værdiskabelse, der sker for På vej-makkerne i
dem, hvordan de kan søge efter viden om
projektet. Det gøres under tre overordnede
uddannelse, hvorefter de selv kan fortsætte
temaer, som beskrives i model 2 på side 28.
søgningen på egen hånd.
Denne beskrivelse tydeliggør resultater af indsatsen og kan samtidig bruges fremadrettet af DFUNK, fx i dialogen med kommende makkere om, hvad de kan forvente af projektet.
Der er På vej-makkere, der oplever udfordringer i makkerskabet (32% af de adspurgte). Det handler oftest om manglende tid til at mødes så ofte, som ønsket (det har været manglende tid
På vej-makkerne oplever i særlig grad, at
hos begge parter). Der er også eksempler på
projektet giver dem mulighed for at få venskaber
makkerskaber med begrænset værdiskabelse.
med unge, der ikke har flygtningebaggrund.
Det sker, fx når der ikke er balance, ift. hvad der
Derudover oplever nogle også at få et større
ønskes af relationen. Det kan betyde få møder,
netværk ud over deres makker, enten fordi de
en ‘ikke givende dialog’ eller at relationen ikke
også bliver introduceret til makkerens netværk
udvikler sig til venskab. Det kan give en skuffelse
eller gennem det større Makker-fællesskab.
hos begge parter – og i den sammenhæng
Størstedelen af de adspurgte På vej-makkere oplever, at makkerskabet styrker dem på deres uddannelses- og karrierevej, særligt gennem den viden og inspiration, som de får gennem dialogen med deres makker. 67% af de adspurgte På vej-makkere oplever fx, at deres makker har hjulpet dem med at finde ud af
DEL 3: VÆRDISKABELSE
fremstår matchprocessen og særligt opfølgningen fra DFUNK medarbejdernes side som vigtig, så det fx opdages, hvis makkerskabet ikke fungerer. På baggrund af de kvalitative interview fremstår resultaterne som stærkest i de makkerskaber, hvor der har været en god social relation.
27
VÆRDI FOR PÅ VEJ-MAKKERE Model 2 viser tre overordnede temaer i værdiskabelsen for Makker-par.
Styrket socialt liv
Ny viden og inspiration til job og uddannelse
Handlekraft gennem makkerskabet
DEL 3: VÆRDISKABELSE
28
STYRKET SOCIALT LIV En social relation og for mange et venskab
Styrkede danskkundskaber
I evalueringen af makkerskabet fremhæver
Der er På vej-makkere, der lægger vægt på, at
størstedelen af På vej-makkerne det sociale og
makkerskabet har styrket deres
det at have fået en ven som noget af det
danskkundskaber, hvilket de ser som en vigtig
vigtigste, de har fået ud af projektet.
forudsætning for selv at gå ud og skabe flere
Over halvdelen giver udtryk for, at de har fået en ven, og stort set alle adspurgte På vej-makkere giver udtryk for, at de vil se deres makker, efter den formelle deltagelse i projektet er slut. Mange På vej-makkere oplever, at de har haft svært ved at få venskaber med unge, der ikke har flygtninge-baggrund, og de fremhæver, at projektet har givet dem mulighed for at få en ven, der er født og opvokset i Danmark. Dermed har de også fået muligheden for at lære, hvordan unge i Danmark er sammen med
relationer på egen hånd. Det oplever de som et vigtigt udbytte, da netop begrænsede danskkundskaber generelt opleves som en barriere for at danne relationer og venskaber med unge. En På vej-makker beskriver, fx hvordan de styrkede danskkundskaber har givet hende en større selvtillid. Mit sprog er blevet bedre, end det var før. Fordi vi sidder i to timer eller tre timer og snakker, og hele tiden snakker dansk, og vi skriver på telefon - På vej-makker
hinanden – dvs. kendskab til mere uformelle sociale og kulturelle koder i det sociale liv. Det er noget, som flere af På vej-makkerne har haft et stort ønske om, men har haft svært ved, fordi de ikke tidligere kom i sammenhænge med andre danske unge. Jeg synes, det er rart at have fået en dansk veninde. Det kan nogle gange være svært at finde - På vej-makker
DEL 3: VÆRDISKABELSE
29
Makkerskabet lærer På vej-makkere om forskellige uformelle og formelle sociale og kulturelle koder På vej-makkere får, gennem deres samtaler og venskab med Vis vej-makkeren, et indblik i måden, hvorpå man snakker, opfører sig og er venner på i Danmark. Dette giver dem en værdifuld indsigt i sociale koder, som de kan bruge, når de skal danne nye venskaber i Danmark. Nogle af På vej-makkerne er bevidste om, at de er i gang med at lære nye sociale koder og bruger derfor deres makker til at spørge ind til disse. Denne viden kan På vej-makkerne også bruge, fx på deres uddannelses institutioner, og det kan styrke deres forudsætninger for at få et aktivt socialt liv på studiet.
I mit hjemland så stikker man hånden op til barnets ansigt for at vise kærlighed og glæde. Jeg snakkede med min makker om det, og hun fortæller, at det gør man ikke i Danmark – På vej-makker
DEL 3: VÆRDISKABELSE
30
Større netværk via makkeren
Netværk i det store makker-fællesskab
I nogle makkerskaber møder makkerne også
I projektet har der været tilbud om fælles
hinandens venner og familie. Det er ikke alle
aktiviteter for alle Makker-par. Det er ikke alle
makkere, hvor det er tilfældet og COVID19-
Makker-par, der oplever det som relevant, men
pandemien formodes også at have sat en
en stor del ser det som en god mulighed. På vej-
begrænsning, men dem som har gjort det
makkere, der har deltaget, har været glade for
oplever det som positivt. På vej-makkerne har i
arrangementerne og efterspørger generelt flere
kraft af deres flygtningebaggrund ofte et
af sådanne arrangementer, fordi de oplever, at
begrænset netværk i Danmark, og det kan derfor
det er en mulighed for at blive en del af et større
betyde meget at blive introduceret til nye
netværk.
vennekredse og netværk. Dette netværk kan på et senere tidspunkt komme til at spille en rolle for På vej-makkeren, fx ift. at det kan øge deres mulighed for at få et studiejob, en praktikplads eller lign.
Jeg synes, det er fedt, hvis vi kan mødes mere med de andre Makker-par, så kan jeg jo lære dem at kende og måske også deres netværk - På vej-makker
Jeg har lært et rigtig godt menneske at kende, hendes kæreste og hendes bror, og hun har lært min moster at kende - På vej-makker
DEL 3: VÆRDISKABELSE
31
NY VIDEN OG INSPIRATION TIL JOB OG UDDANNELSE Inspiration til valg af uddannelse og job På vej-makkerne oplever i særlig grad, at Makkerpar har givet dem inspiration, viden og støtte, der har kunne hjælpe dem i deres planer for uddannelse. Dette i højere grad end mere praktisk hjælp, fx til at formulere ansøgninger. 67% af de adspurgte På vej-makkere tilkendegiver, at Vis vejmakkeren har hjulpet til at finde ud af, hvilken uddannelse de skal søge ind på. Det er sket både gennem snakke Makker-par imellem og ved, at de har søgt information sammen. Vis vej-makkere har fx introduceret til forskellige uddannelsesrelaterede hjemmesider. Det har medvirket til, at
Formel og uformel viden om uddannelsessystemet Det sker gennem den almene viden, som Vis vej-makkerne besidder i kraft af, at de er opvokset i Danmark, fx om det danske skole- og uddannelsessystem. Det er en viden, som viser sig meget brugbar for På vejmakkerne. Det kan omfatte konkret formel viden om krav og muligheder, og om hvor man skal søge hen for at få hjælp. Derudover kan det også omfatte en mere uformel viden om kulturelle koder i en uddannelsessammenhæng, fx ift. hvordan man gør, hvis man gerne vil skifte studiegruppe.
flere af På vej-makkere har indkredset deres uddannelsesdrømme samt fået viden om og
Hun har også hjulpet mig i forhold til at forstå,
interesse for nye muligheder. Der tegner sig altså
hvordan man gør, når man er i gang med
et billede af, at det at have en makker, som enten
uddannelsen. Fx ville jeg gerne skifte
har taget en uddannelse eller som er i gang,
studiegruppe men vidste ikke, om det er noget,
fremmer På vej-makkernes refleksivitet over egne
man kan - På vej-makker
ønsker for uddannelse og job.
Vores venskab har også givet mig inspiration ift. videregående uddannelse. Da jeg skulle vælge, var jeg i tvivl om, hvad jeg skal læse. Så snakkede jeg med min makker om, hvad det bedste valg ville være for mig - På vej-makker
DEL 3: VÆRDISKABELSE
32
En anden form for vejledning end den På vej-
Jeg synes også, det sociale er meget vigtigt,
makkeren kan få fra fx en studievejleder
men det vigtigste for mig er, at jeg har fået
Flere af På vej-makkerne oplever, at de, fordi deres makker kender dem så godt, får en anden form for sparring end den, de kan få hos en studevejleder. Nogle beskriver det som en bedre hjælp, fordi På vej-makkerne oplever, at de med makkerskabet har en person – en ven - som kan
hjælp til at komme ind på en uddannelse. Og min makker kender mig bedre end dem, jeg ellers kunne have ringet til for at få hjælp. Jeg vil kunne få mere hjælp fra hende, fordi hun kender mig - På vej-makker
give råd ud fra dette mere nære kendskab. Andre beskriver fordelen i den hyppige kontakt og snak om uddannelse, og at de oplever opfølgning på de ting, de har talt om. På samme måde som venner ville spørge: Tænker du stadig, at du vil søge ind på [xx]…? Eller har du fået nye tanker? Indsatsens fokus på fortællingen om Makker-par som bestående af en ligeværdig og gensidig relation er med til at makkerne begge føler, at de bidrager med noget vigtigt i relationen. Dette skaber et positivt fundament for snakke om uddannelse, livet og en vejledning til hinanden.
DEL 3: VÆRDISKABELSE
33
HANDLEKRAFT GENNEM MAKKERSKABET Redskaber til at handle på egen hånd.
Dialogmakker, der giver motivation
Generelt fremstår På vej-makkerne meget
I nogle Makker-par er sparringen gået videre end
motiverede ift. uddannelse og job. Et forhold,
det rent uddannelsesmæssige, sådan at
der er en af de største årsager til, at de har
makkerne også har brugt relationen til at tale om
opsøgt muligheden for at få en makker.
mere personlige ting og udfordringer (en
Makkerskabet giver dem træning og indblik i nye
sparring og udveksling, som flere beskriver, går
handlemuligheder ift. uddannelsesplaner. Det
begge veje). Det er et resultat af den tætte
sker fx ved, at Vis vej-makkerne fortæller om
relation, der er opstået i nogle Makker-par. Det
mulighederne for åbent hus, eller at det er ok at
er altså et slags afledt resultat af projektets
ringe til en studievejleder med mange forskellige
open-ended metode, hvor der er rum til at
slags spørgsmål. Et konkret eksempel er en På
makkerne selv kan bestemme, hvordan
vej-makker, der med denne nye viden og
makkerskabet skal udvikle sig.
makkerens hjælp, får overvundet barriere for at ringe til studievejledning, hvorefter hun fremadrettet gør det på egen hånd.
Min makker var ikke bare en studevejleder, men en veninde jeg kunne tale med, hvis jeg havde brug for at snakke – På vej-makker
Jeg havde så mange spørgsmål til videregående uddannelse, og jeg turde ikke rigtig spørge en vejleder. Det har ændret sig – nu tør jeg godt. Jeg har lært af min makker, at der ikke er forkerte spørgsmål, og at man bare kan spørge løs. Og nu kommer andre jeg kender til mig – og jeg hjælper dem - På vej-makker
DEL 3: VÆRDISKABELSE
34
VÆRDI FOR PÅ VEJ-MAKKERE Makker-par har givet mig: 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Inspiration til mine plane r for uddannelse (fx nye idéer)
11
Mere viden om muligheder og krav ift. uddannelse Hjælp til ansøgning til uddannelse
4
Enig
Hverken eller
0%
10%
20%
Jeg har lært nye mennesk er at kende 8
Jeg føler, at jeg har fået mere energi
8
Jeg føler, at jeg har fået mere selvtillid
8
Jeg føler mig mere tryg ved mit liv i Danmark
8
DEL 3: VÆRDISKABELSE
Enig
3
3
Meget uenig
40%
50%
60%
2 2
5
1
12
Uenig
Hverken eller
1 2
1
4
Ikke relevant
70%
n=24 n=24
80%
13
Jeg ved hvad jeg vil arbejde med i fremtiden
Meget enig
9 7
30%
3
16
3
Overblik over andre der kan hjælpe (fx studieve jledere) Meget enig
7
90%
100%
9 6
1
6
3
9
6 11
9
Uenig
Meget uenig
4
5
1
n=23
35
PÅ VEJ-MAKKERNES VEJ MOD UDDANNELSE De fleste På vej-makkere har fokus på uddannelse fremfor job. Her præsenteres resultater primært fra spørgeskemaundersøgelsen blandt På vej-makkerne med fokus på temaet uddannelse.
•
Ved projektet afslutning var 71% af de adspurgte På vej-makkere i gang med en erhvervs- eller videregående uddannelse (eller i gang med at søge ind på en).
•
Ifølge projektets egne registreringer er 79% af de På vej-makkere, hvor det i løbet af deres år i projektet var relevant, at de skulle starte på en uddannelse, kommet ind på en erhvervs- eller videregående uddannelse. En stor del af På vej-makkerne var allerede ved projektets start motiverede for dette. Samlet set peger evalueringen på, at deres deltagelse i Makker-par har hjulpet dem i processen både med at finde frem til den rette uddannelse og i lidt mindre grad også med at søge ind: •
67% af de adspurgte På vej-makkere oplever, at deres makker har hjulpet dem med at finde ud af hvilken uddannelse, de vil søge ind på.
•
42% af de adspurgte På vej-makkere oplever, at deres makker har hjulpet dem med at søge ind på en uddannelse.
DEL 3: VÆRDISKABELSE
36
VÆRDI FOR VIS VEJ-MAKKERNE Vis vej-makkerne går generelt ind i Makker-par
kultur, har været medvirkende til, at de både har
pga. muligheden for at lære et nyt menneske at
fået ny viden om andre kulturer og nye
kende og samtidig for at kunne hjælpe ham eller
perspektiver på deres egen måde at leve deres liv
hende godt på vej ift. uddannelse. De forventer dermed ikke som udgangspunkt at få en masse personligt ud af at være Makker-par, men der tegner sig imidlertid et billede af, at de på flere områder oplever værdi:
Relationer til unge med en anden baggrund end en selv Flere Vis vej-makkere fortæller, at de oplever vores samfund som opdelt, så det er svært at få venskaber med folk udenfor den gruppe af mennesker, man omgås med til dagligt.
Venskab Størstedelen fremhæver det sociale
De oplever det som givende, at projektet åbner op
udbytte ved projektet. Det er ikke alle Makker-par,
for, at det bliver muligt fx at få en personlig
der oplever at blive venner, men for over
relation til unge med en anden bagrund.
halvdelen af de adspurgte Vis vej-makkere har det medført, at de har fået en ny ven. Nogle havde det som mål, mens det for andre har været en positiv overraskelse, at det har udviklet sig til et venskab. Hverdagsviden kan bruges af andre For Vis vejmakkerne har det været værdifuldt at blive bevidst om, at den viden, de har, fordi de er født og opvokset i Danmark, kan være af værdi for andre.
Vis vej-makkerne oplever i mindre grad, at projektet fx giver dem nye øjne på deres egen uddannelsessituation. Over halvdelen af de adspurgte Vis vej-makkere har oplevet udfordringer i makkerskabet (62%). Det har i de fleste tilfælde omfattet manglende tid til at mødes (det har været manglende tid hos begge parter). Derudover er der eksempler på, at
Mødet med en anden kultur er lærerigt Mødet
Vis vej-makkere ikke har fået den sociale relation
med deres makker, som kommer fra en anden
til makkeren, som de havde håbet.
Jeg har fået et nyt perspektiv på mit eget liv og mine muligheder. Derudover har jeg fået et indblik i en anden kultur - Vis vej-makker Projekt har særligt givet mig, at jeg er blevet ven med min makker, og her tænker jeg ikke kun i Makker-par sammenhæng - Vis vej-makker DEL 3: VÆRDISKABELSE
37
VÆRDI FOR VIS VEJ-MAKKERNE
At være med i Makker-par har givet mig: 0%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Indblik i og forståelse for en anden kultur end min egen
21
En udvidet horisont
22
Positiv energi
Overblik over mine egne kompetencer
Nye øjne på min egen uddannelses-/jobsituation
19
5
4
En ny ven
Meget enig
DEL 3: VÆRDISKABELSE
Enig
Hverken eller
9
3
3
7
13
19
Uenig
11
11
20
11
11
Meget uenig
11
5
12
1
1
2 1
n=34
38
UDDANNELSES-OG TEMAWORKSHOPS Der er i projektet gennemført i alt 29
Analysen er baseret på spørgeskema-
uddannelses- eller temaworkshops med i alt
undersøgelser med deltagerne og enkelte
645 deltagere. Uddannelsesworkshops har
interview med aktører, der har samarbejde med
primært været afholdt på ungdomsuddannelser i
DFUNK om afholdelse af workshopsne, fx lokal
samarbejde med Studievalg og UUV. Tema-
uddannelsesvejleder. Se uddybning af
workshops har været afholdt i samarbejde med
resultaterne på de følgende sider.
andre aktører, enten ved at samarbejdsaktøren alene har stået for faciliteringen, eller ved at det er sket i et samarbejde mellem aktøren og DFUNK. Workshopsne har haft fokus på temaer som fx iværksætteri, IT og programmering, studiejobs og eksamen. Se overblik på side 11.
CENTRALE VIRKEMIDLER I WORKSHOPS Ung-til-ung metoden og brug af rollemodeller er centrale metoder, der fremhæves både af deltagere og samarbejdsaktører. Deltagerne oplever oplæg fra flygtninge, som har fået en
På tværs af både deltagere og samarbejds-
uddannelse, meget værdifuldt. De er med til at
partnere har der været stor tilfredshed med de
inspirere deltagerne og give dem en tro på, at de
afholdte workshops. Samlet set tegner der sig et
også kan få sig en uddannelse og et job i
billede af, at workshopsne i særlig grad giver
Danmark.
deltagerne: § Ny viden om muligheder for og inspiration til
Derudover peges der fra samarbejdspartneres side på det positive i, at der er tale om en
kommende uddannelse. Herunder et større
kollektiv indsats, hvor forskellige aktører
overblik over mulige uddannelser.
samarbejder om afholdelse (fx UUV-
§ Motivation ift. at realisere planer og planlægge uddannelse. § Sociale oplevelser. Selvom fokus har været
vejledningen, DFUNK og lokal studievejleder). DFUNK’s rekruttering og formidling via sociale medier fremhæves ligeledes som positivt.
uddannelse, fremhæves det sociale ved workshopsne som et udbytte ved at deltage.
DEL 3: VÆRDISKABELSE
40
RESULTATER AF UDDANNELSES- OG TEMAWORKSHOPS Ny viden om muligheder og inspiration til
uddannelsestanker, han havde haft igennem et
kommende uddannelse
stykke tid. Dette er et centralt resultat for
Det omfatter også en bredere viden om hvilke uddannelser, der eksisterer, og herunder fremhæves det, at workshopsne for nogle
deltagerne, og det spørgsmål hvortil den største andel af deltagerne svarer, at de oplever udbytte i høj eller meget høj grad (87 %).
deltagere giver indblik i alternative
Endelig fremhæver deltagere også, at
uddannelsesveje, som de ikke tidligere kendte til.
workshoppen har givet dem en bevidsthed om,
Deltagerne mener umiddelbart ikke, at deres fremtidsplaner har ændret sig efter kurset, men kurset har givet dem større viden om, hvordan
at sprog er meget vigtigt, og det giver dem energi til at forsætte udviklingen af deres danskkundskaber.
de opnår deres mål og drømme. En stor andel af deltagerne tilkendegiver også, at de har fået viden om, hvor og hvordan man kan få vejledning om uddannelse. Det er dog det
Samarbejdspartnerne oplever samarbejdet som givende i relation til deres eget arbejde med målgruppen
spørgsmål, hvor den mindste andel af
Det sker fx ved, at de gennem samarbejdet
deltagerne tilkendegiver i høj eller meget høj
bliver klar over mulighederne i DFUNK og kan
grad, så det er ikke dette resultat, der fremstår
henvise unge til DFUNK’s tilbud. Andre
som det mest centrale (se side 42).
fremhæver, at samarbejdet med DFUNK har betydet, at de fik en større gruppe unge til at
Motivation ift. at realisere planer og planlægge uddannelse
deltage i temaworkshoppen, fordi DFUNK har kontakt til mange unge med flygtningebaggrund.
En deltager fortæller, fx hvordan han konkret oplevede, at workshoppen gav ham motivationen til at gå i gang med at realisere de
DEL 3: VÆRDISKABELSE
41
RESULTATER AF UDDANNELSES- OG TEMAWORKSHOPS Uddannelsesworkshops
Temaworkshops
Spørgeskemaundersøgelse er gennemført
Spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt
blandt deltagerne i 8 uddannelsesworkshops
deltagerne i 3 temaworkshops (n=61). Følgende
(n=111). Følgende resultater træder frem:
resultater træder frem:
§ 79 % har i høj eller meget høj grad fået ny
•
Deltagerne på workshoppen om iværksætteri,
viden om, hvem de kan kontakte for at få
giver generelt udtryk for, at det bedste var, at
vejledning omkring uddannelse og job.
de fik inspiration til deres egen idé.
§ 68 % har i høj eller meget høj grad fået ny
§ Deltagerne på workshoppen om IT og
viden om deres muligheder for uddannelse
programmering giver alle udtryk for, at de har
og job.
fået noget ud af workshoppen. Til
§ 74 % har i høj eller meget høj grad fået motivation til at planlægge deres uddannelse og/eller job. § 87 % har i høj eller meget høj grad fået information om DFUNK. § De to mest fremtrædende ting, deltagerne har fået ud af at deltage på workshoppen, er ”informationer om uddannelse” og ”det sociale”. Selvom fokus har været uddannelse,
spørgsmålet omkring eventuelle forbedringer er alle enige om, at der ikke kan forbedres noget nævneværdigt. § Over halvdelen af deltagerne på workshoppen om IT og programmering har fået inspiration til at vælge uddannelse, og mange af dem nævner, at de godt kunne tænke sig en uddannelse indenfor software og teknologi.
er der altså enighed om, at man også får noget socialt ud af at deltage.
DEL 3: VÆRDISKABELSE
42
DEL 4: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER OG ANBEFALINGER
44
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER OG ANBEFALINGER Her præsenteres en række opmærksomheds-
Makker-par har været mest givende for unge
punkter, som kan bruges af DFUNK til det videre
med interesse for mellemlange eller
arbejde med at udvikle indsatser indenfor temaet
videregående uddannelser
‘job og uddannelse’ og af andre, som ønsker indsigt i udfordringer i og læring fra projektet. Fællesskab på tværs af Makker-par Projektet har givet mulighed for fælles aktiviteter (Makker-hygge), men i projektets sidste år har COVID19-pandemien betydet begrænsninger. Især mange På vej-makkere (udtalt både før og efter COVID19-nedlukning) ønsker flere fælles
DFUNK kan fremadrettet have et fokus på mulighederne for at udvikle Makker-konceptet, så det i højere grad også involverer unge med interesse for fx erhvervsuddannelser. Et andet udviklingspotentiale er et fokus på makkerskaber mellem makkere, der er i sidste del af sin uddannelse og står overfor at skulle ud på arbejdsmarkedet.
aktiviteter. Det kan både omfatte Makker-hygge
Anbefaling: Fokus på videreudvikling af Makker-
men også fx workshops eller arrangementer med
konceptet så det omfatter en bredere målgruppe.
temaet ‘job og uddannelse’, som er specifikt
Fx ved et stærkere samarbejde med
målrettet Makker-par, og det kan både være
erhvervsskoler eller fx aktører som boligsociale
større arrangementer men også aktiviteter, hvor
helhedsplaner, og samtidig et fortsat arbejde på at
der kun deltager få makkere.
sikre en større bredde i fx gruppen af Vis vej-
Anbefaling: Flere sociale og faglige arrangementer vil give makkerne yderligere mulighed for at
makkere, så de kommer med mange forskellige typer uddannelsesbaggrunde.
udbygge deres netværk og imødekomme et ønske hos flere På vej-makkere om flere møder og mere fællesskab. Her vil det være vigtigt at lægge vægt på, at deltagelse i det store fællesskab er en frivillig del af projektet, da nogle Makker-par ikke ser det som et behov.
DEL 4: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER & ANBEFALINGER
45
Makker-par har de bedste forudsætninger,
Forventningsafstemning og dialog om
hvis makkerne bor tæt på hinanden
forskellige udgangspunkt og værdi
Makkerskaber på afstand kan fungere, men en
Forventningsafstemning skal fortsat være til stede
forudsætning er ofte, at makkerne har mulighed
både i matchprocessen, hvor medarbejder
for at få transportomkostningerne betalt.
inddrager viden om makkernes respektive
Det besværlige ved de lange afstande udfordrer
forventninger, og til de første møder. Her kan det
projektet ift. at sikre makkerskaber mellem
også være relevant at sætte fokus på, at en social
makkere udenfor de største byer i Danmark. Det
relation ikke nødvendigvis bliver til et stærkt
sker, fordi der udenfor de store byer ofte ikke er
venskab - og samtidig, at det er ok, hvis man vil
så mange interesserede makkere, og makkerskab
skifte makker. Det vil ligeledes være relevant med
på afstand derfor bliver den eneste mulighed.
en tydelig dialog om gensidigheden i
Anbefaling: Fremadrettet kan en mulighed være at sikre en kobling mellem Makker-par indsatsen og workshops i de mindre sjællandske kommuner.
makkerskabet, herunder også at det er ok, hvis makkerne oplever at få noget forskelligt ud af makkerskabet.
DFUNK arbejder aktuelt med at udvikle
Anbefaling: Fokus på forventningsafstemning
tilbud/workshops til unge med flygtningebaggrund
både i matchproces og opstartsperiode og
i byer på Sjælland. Hvis der sker en tydlige
tydelighed om, at makkerskift er ok.
formidling af Makker-par til disse lokale workshops og samtidig laves lokal målrettet rekruttering af Vis vej-makkere, kan det give mulighed for flere match i samme by.
DEL 4: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER & ANBEFALINGER
46
Professionel sparring er central I projektperioden har DFUNK’s medarbejdere
Udvikling af formatet for uddannelsesworkshops
oplevet situationer, hvor de ikke har følt sig rustet
DFUNK er ved projektets afslutning i gang med at
til at give den nødvendige støtte til Makker-
videreudvikle konceptet for uddannelses-
parrene, fx hvis en På vej-makkere har haft nogle
workshops, blandt andet ved at afprøve en mere
personlige problemer, som der var brug for at
camp-baseret form og generelt formater, der kan
blive taget hånd om, eller hvis relationen ikke har
sikre støtten til og dialogen med
udviklet sig, som en eller begge makkere havde
workshopdeltagerne. I lyset af de gode erfaringer
ønsket. Derfor er der i løbet af projektperioden
projektet FremtidsBygger har gjort med
blevet tilknyttet en psykolog, der har kunnet give
uddannelsesworkshops – og de positive
supervision til medarbejderne. Dette fremstår som
tilbagemeldinger, de får fra både deltagere og
centralt - også fordi det giver plads til en faglige
samarbejdspartnere – er det generelt en indsats
diskussion om de udfordringer, der kan opstå, når
og et tilbud, der synes relevant at fortsætte.
der arbejdes så målrettet på at skabe ligeværdighed og gensidighed. Det fremstår som en vigtig ambition men også som ambition, der kan give udfordringer, hvis der fx ikke er afstemt forventninger mellem makkerne, ift. hvad de vil med makkerskabet.
Anbefaling: I arbejdet med udviklingen af konceptet kan følgende erfaringer fra dette projekt være relevant: 1) Fortsætte den succesfulde brug af rollemodeller, som oplægsholdere og her også tænke i at rollemodeller også kan formidler svære
Anbefaling: Fortsat mulighed for at kunne
oplevelser. 2) Fokus på lokale samarbejdspartnere
inddrage psykolog til supervision og faglig
på de skoler, der samarbejdes med, fx en lokal
sparring.
uddannelsesvejleder, så workshoppen kobles til den lokale kontekst, og der er en lokal person, der kan stå for evt. opfølgning og videre dialog med deltagerne.
DEL 4: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER & ANBEFALINGER
47
DFUNK’s videre arbejde med temaet ‘job og
DFUNK fremstår som en organisation, der
uddannelse’
kan rådgive om målgruppen
I den første del af projektperioden fremstod
Særligt interview med samarbejdspartnere
Makker-par-delen og workshopdelen af
tegner et billede af DFUNK som en organisation,
projektet som to parallelle spor. Et tidligere
der har et særligt kendskab til målgruppen
opmærksomhedspunkt i evalueringen var
(dennes ønsker og behov). Og som nogen, der
potentialet i at sikre større sammenhæng, og
har særlig adgang til målgruppen, fx via sociale
dermed måske muliggøre større synergi mellem
medier.
de to dele af projektet. Det sker fremadrettet ved, at de to indsatser hører under DFUNK’s fremadrettede arbejde med det overordnede tema ‘job og uddannelse’. Anbefaling: Fokus på tydeligt at spille Makkerpar ind i aktiviteter omkring job og uddannelse.
Anbefaling: Det fremstår som relevant, at DFUNK tydeliggør dette, og bruger det som ressource for og indgang til samarbejdspartnere. Makker-par indsatsen kræver medarbejderressourcer To centrale virkemidler i Makker-par-indsatsen er arbejdet med sociale match og den løbende opfølgning med Makker-par. Her fremstår det centralt, at der er medarbejdere i DFUNK til at gennemføre dette arbejde og herunder også, at de er klædt på til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i makkerskaberne. Anbefaling: Fokus på at sikre medarbejderressourcer i DFUNK til arbejdet med Makker-par.
DEL 4: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER & ANBEFALINGER
48
EVALUERINGENS METODER
49
EVALUERINGENS METODER OG DATAGRUNDLAG Evalueringens formål har været at bidrage med viden om resultater for målgruppen samt at
Vi har gennemført i alt 24 kvalitative interview. Nogle har været gennemført som par-interview.
sikre intern læring og sparring med projektet.
Det betyder at vi i alt har interviewet: 13 På vej-
Evalueringen har været gennemført som en virkningsevaluering, hvor flere forskellige
makkere, 6 Vis vej-makker og 4 samarbejdspartnere. Interviewpersoner blandt
metoder benyttes til indhentning af viden.
Makker-par er udvalgt med fokus på at sikre en bred repræsentation af forskellige typer Makker-
I evalueringen har der været et særligt fokus på at hjælpe DFUNK med viden om hvilke virkemidler, der i særligt grad er centrale for Makker-par indsatsen. SAMLET SET HAR VI GJORT BRUG AF FØLGENDE:
par og samtidig også Makker-par, der har oplevet udfordringer i forløbet. I sidste del af projektperioden har vi gennemført tre impact interview med På vej-makkere. Dvs. en anden interviewrunde med På vej-makkere, vi også havde talt med i første del af projektet.
•
Kvalitative interview, herunder impact
•
interview Observation og deltagelse
• •
MSC-workshop med Makker-par Projektets egne data og registreringer om
Change (MSC). MSC er en evaluerings- og
både Makker-par, workshops og brobygning
monitoreringsmetode, hvor fokus er på at finde
• •
Analyseworkshops undervejs og til slut Spørgeskemaundersøgelse med evaluering af
projekterne har skabt for deltagerne samt at belyse, hvordan og hvorfor dette skete. Vi har
•
workshops Spørgeskemaundersøgelse blandt På vejmakkere og Vis vej-makkere
På vej-makkere og én for 5 Vis Vej-makkere.
EVALUERINGENS METODER
Derudover har vi gennemført to interview med projektleder. Vi har inddraget elementer af Most Significant
frem til de mest betydningsfulde ændringer,
afholdt to MSC-inspirerede workshops (én for 5
50
Til disse MSC-workshops beskrev alle deltagere deres personlige oplevelse af, hvilken ændring
Der indgår data fra to spørgeskemaundersøgelser foretaget af DFUNK selv. Én
deltagelse i projektet havde betydet for dem. På
blandt deltagere ved 11 uddannelses- eller
projektets første analyseworkshop blev disse fortællinger brugt som udgangspunkt for videre
temaworkshops (n=172 ) og én gennemført med Makker-par.
diskussion blandt DFUNK’s medarbejdere om indsatsens resultater og virkemidler. Fortællingerne indgår som data i analysen og er vedlagt som bilag til denne rapport.
I spørgeskemaundersøgelsen blandt Makker-par har 24 ud af 75 På vej-makkere og 34 ud af 75 Vis vej-makkere besvaret spørgeskemaet. Der er
Observation og deltagelse ved et
således tale om et lille datagrundlag, men den gruppe makkere, der har besvaret afspejler
Fremtidsværksted og et Makker-hygge. Derudover har vi interviewet en deltager ved en
meget godt den samlede gruppe af makkere ift. køn, alder og bopæl. Sidstnævnte ved at
uddannelses- og temaworkshop. Grundet
projektleder vurderer, at der er besvarelser fra
COVID-19 har vi ikke, som planlagt, kunnet deltage ved en uddannelsesworkshop.
makkere både fra øst og vest for Storebælt.
Evalueringen tager desuden udgangspunkt i data indsamlet af projektet selv. Det omfatter
Den første midtvejs i projektet med deltagelse af fire medarbejdere fra DFUNK, hvor fokus var på
registreringer med overblik og baggrunds-
læring om resultater og virkemidler gennem
oplysninger på alle Makker-par, registreringer af deltagerantal på uddannelses- og
MSC-fortællingerne,. Den anden blev afholdt i slutningen af projektperioden med deltagelse af
temaworkshops samt overblik over brobygningog netværksarbejdet. Derudover indgår viden fra
tre medarbejdere fra DFUNK, hvor fokus var på at diskutere og kvalificere data og analyser fra
løbende sparringsmøder med projektleder.
evalueringen.
EVALUERINGENS METODER
Vi har desuden afholdt to analyseworkshops.
51
INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet i 2021 af SocialRespons for DFUNK
SocialRespons er en analysevirksomhed, som leverer undersøgelser, projektudvikling, evaluering og rådgivning indenfor det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte evalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk
Støttet af
Fotos DFUNK
52
FORANDRINGSTEORI
53
PROJEKTETS FORANDRINGSTEORI FremtidsBygger er et metodeudviklingsprojekt, der arbejder med at afprøve tre indsatser som led i at støtte unge med flygtningebaggrund i deres vej mod uddannelse og job. Forandringsteorien for projektet er udarbejdet som del af evalueringen. Den er lavet med udgangspunkt i projektansøgningen og viderebearbejdet på analyseworkshops undervejs med deltagelse af projektmedarbejdere fra DFUNK. Forandringsteorien er udarbejdet ved brug af en enkel forandringsteori-skabelon. Den er valgt, fordi der er tale om et metodeudviklingsprojekt, hvor der i projektperioden afprøves forskellige metodeelementer – fremfor en på forhånd defineret metode. Målet er, at arbejdet med denne skabelon har skulle bidrage til viden om og indsigt i, hvilke aktivitetselementer, virkemidler mv. der er centrale for at skabe resultater for målgruppen.
54
FORANDRINGSTEORI – FREMTIDBYGGER (2019) VIRKEMIDLER
RESSOURCER •
Fondsstøtte
•
En projektleder i Kbh., to studenter (en i Kbh. og en i Aarhus), samt projektansat og medfacilitator af uddannelsesworkshops
MAKKER-PAR
•
•
•
workshops
•
•
DFUNK’s øvrige aktiviteter, tilbud og lokalgrupper er ressourcer ift. både rekruttering og brobygning Forudgående konceptudvikling ift. workshops i samarbejde med UU-vejledningen og Studievalg Samarbejde med aktører på uddannelsesinstitutioner og i kommuner Samarbejde med andre aktører/NGO’er: UUvejledningen, Studievalg, Student Refugees, Hack Your Future, CO:LAB, Foreningen Nydansker, virksomheden Uniqlo og Asylrådgivningen i Dansk Flygtningehjælp Viden om og kontaktflade til målgruppen og erfaring med at nå denne via fx sociale medier
AKTIVITETER
RESULTATER – KORT SIGT
RESULTATER – LANG SIGT Øget trivsel og samfundsengagement
•
En ligeværdig tilgang til makkerskabet. Begge parter får noget ud af relationen
•
Møde med DFUNK inden match. Herefter første møde mellem Makker-par, hvorefter begge parter siger til/fra
For På vej-makker Bevidstgjort om egne muligheder for job og uddannelse
•
Ordbrug: ”Makker-par” og ”Vis vej- og På vej-makkere”
•
•
Matchproces med det sociale som udgangspunkt for match (matches både ift. interesser, baggrund, personlighed)
Fremtidsværksted: Der arbejdes med På vejmakkerens håb, ønsker og drømme, og der sættes mål for uddannelse og job
Nye fremtidsplaner, drømme, opfattelse af sig selv egne muligheder og øget tro på sig selv
•
Makker-par mødes min. to gang om måneden, men derudover definerer de selv indhold og frekvens og deltager evt. sammen i andre DFUNK-aktiviteter
•
Intromateriale, makkerguide og kontrakt
•
Balance mellem det faglige og sociale indhold i relationen
Inspiration til uddannelses- og jobmuligheder Viden om hvor man kan få vejledning og gør brug af disse muligheder for hjælp
Budget til Makker-par, som de kan bruge til aktiviteter
•
Løbende, individuelle statussamtaler med DFUNK og fælles afslutningssamtale
•
Frivillige fællesarrangementer for alle Makker-par
Brobygning for På vejmakkerne til vejledning, viden, aktiviteter + netværk i og udenfor DFUNK
•
Anbefaling fra projektet, som På vej-makkerne kan tage med fx ift. jobsøgning
•
Orienterende og involverende tilgang
•
Inspiration til uddannelsesmuligheder og mulige karriereveje
•
Fokus på at skabe job-, uddannelses- og fremtidsdrømme
Lokale uddannelsesworkshops afholdt af DFUNK i samarbejde med uddannelsessteder og vejleder fra UU-vejledningen og Studievalg
•
Rollemodeller
Øget brobygning
•
Brobygning til andre aktører og tilbud i og udenfor DFUNK
Regionale temaworkshops afholdt af DFUNK og andre aktører, fx CO:LAB, Hack Your Future
Makker-hygge: Inspiration og erfaringsudveksling
•
Gruppen af Makker-par får ejerskab for etablering af fællesskabet på tværs
•
•
Styrket selvværd Øget netværk
Tætte på eller i gang med relevant uddannelse eller job
•
•
Fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet
Styrket netværk og redskaber til hvordan man skaber netværk For begge parter En ligeværdig relation med plads til at dele fælles oplevelser og glæder Oplevelsen af at kunne give noget til andre
Viden om hvor og hvordan man kan få vejledning
Fodfæste i uddannelses -systemet og på arbejdsmarkedet
Viden om muligheder for engagement i DFUNK/Makkerpar 55
MSC FORTÆLLINGER
56
JEG HAR LÆRT EN PERSON AT KENDE JEG IKKE VILLE HA’ MØDT I MIT EGET NETVÆRK Camilla er 27 år og er til dagligt i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Hun har været frivillig i DFUNK siden 2013 og Vis Vej-makker i snart et år. ”Jeg har fået et nyt venskab. Et venskab med en, med en anderledes baggrund. Her har jeg ikke tænkt så meget over nationalitet eller religion, men mere at man som akademikere, som jeg selv er, tit har en tendens til at blive venner med andre akademikere. Alle mine andre venner arbejder ligesom jeg selv også i det offentlige, så det er meget befriende at have fået en ven, som har en helt anden uddannelses baggrund end mig selv. Min makker er ved at uddanne sig til elektriker, og det er en helt anden verden, end den jeg befinder mig i. En verden, jeg synes der er super spændende at lære at kende. Min makker har virkelig åbnet mine øjne for vigtigheden i, at der er forskellige nuancer i ens vennekreds. Jeg ville ønske, at alle mine akademiske venner, kunne få en ven som min makker Min makker har også givet udtryk for, at mine helt almindelige hverdagskompetencer virkelig kan bruges til noget. Mine skrivefærdigheder og min viden om samfundet, har virkelig skabt en stor forandring for min makker, men også en forandring for mig. Jeg er blevet bevidst om, at jeg besidder en masse viden, som kan bruges.”
57
JEG HAR FÅET EN VEN Johannes er 28 år og bor i København, og arbejder til dagligt som fuldmægtig i en styrelse. Han har tidligere været frivillig i DFUNK og er nu Vis Vej-makker. ”Projektet har givet mig rigtigt meget personligt, men én ting overgår dog de andre. Det at blive ven med min makker, ikke kun i makkerpar sammenhæng. Vi har hængt ud en del også i sammenhænge, hvor vi ikke har tænkt på DFUNK eller projektet. Jeg synes virkelig vi er blevet matchet rigtigt godt, og jeg tror at vores venskab er startet på baggrund af, at vi har mange ting tilfælles, og vi derfor ret hurtigt kom til at snakke om andet end uddannelse og job. I starten af vores makkerskab havde vi jo en guideline for hvordan, og hvad vi skulle, men det er ikke længere så meget i fokus. Jeg synes det kom meget naturligt, og det tror jeg skyldes at min makker på det tidspunkt havde ret godt styr på hvad han skulle uddannelsesmæssigt, og fordi vi havde så meget andet til fælles. Lige dér var der ikke så meget, jeg kunne vise vej med. I dag laver vi en masse forskellige ting sammen, når vi mødes. Vi har blandt andet været på festival sammen, været ude at spise osv. Vi har gjort nogle ting vi ellers ikke ville gøre fx spist på en god iransk restaurant. Det var en mulighed fordi der var et budget til det i gennem projektet – og det var fedt. Når vi laver de her ting, snakker vi ikke om det vi skal i forbindelse med projektet, men om ting som interesserer os begge.”
58
JEG HAR LÆRT, AT MIN HVERDAGSVIDEN ER VÆRDIFULD Louise er 27 år gammel, og hun arbejder til dagligt i Arbejdstilsynet. Hun har været Vis-vej makker i snart et år – og har været med i DFUNK siden 2017. ”Ved at være Vis Vej-makker har jeg fået en helt ny forståelse for, hvad jeg kan bruge mine helt almindelige hverdagskompetencer til. Jeg tror, at den her forståelse er kommet ved vores opstart. Vi blev matchet op i løbet af meget kort tid, fordi min makker skulle søge Kvote 2-ansøgninger til forskellige uddannelser. Jeg var på daværende tidspunkt arbejdsløs og egentlig ikke særlig fit for fight, men ansøgninger dét vidste jeg noget om. Så sad vi bare fuld turbo på i et par weekender og skrev de der ansøgninger, som han fik held med. Hele den proces har inspireret mig til at sætte pris på den viden, jeg går rundt med og opfordre andre til at bruge deres hverdagsviden. Når man er opvokset i Danmark, har man en viden om logikker og systemer, som er knyttet til samfundet. Det er tit logikker, som ikke er ligeså logiske for folk, som lige har mødt dem."
59
JEG HAR MØDT EN, SOM JEG DELER SAMME VÆRDIER MED Maria er 28 år, antropolog og Vis Vej-makker. Til dagligt arbejder hun som projektleder i et kommunikationsbureau og bor i København. ”For mig har det bedste ved projektet været, at jeg har fået en god ven som jeg deler de samme værdier med. Jeg følte ret hurtigt, at vi som makkerpar var ovre i et venskab. Jeg tror det skyldes flere ting. Min makker er meget godt på vej både sprogligt og uddannelsesmæssigt, og han har et super godt netværk. Jeg kan faktisk huske, at jeg i starten tænkte, om jeg kunne bidrage med noget som helst. Min makker var her super god til at sætte ord på, at det at være på vej for ham handler om at have folk i sit netværk, som har samme ambition i livet som ham selv. Altså det her med, at have en ven med samme værdier i livet, og det har min makker og jeg virkelig – vi deler ret meget samme livssyn. Desuden er vi begge enormt nysgerrige på hinanden og hinandens kultur, så jeg synes virkelig vi er blevet matchet godt. Så ved at være med i det her projekt, har jeg virkelig fået en ven som jeg har lyst til at blive ved med at se fremover. Det er en fed ting.”
60
JEG HAR FÅET ET VENSKAB Rafiq er 23 år og På-vej-makker. Han er fra Syrien og har været fem år i Danmark. Han er startet på en videregående uddannelse på DTU. ”Jeg har lært et rigtig godt menneske at kende, hendes kæreste og hendes bror og hun har lært min moster at kende. Vi snakker rigtig meget sammen og laver ting sammen. Vores venskab har også givet mig inspiration ift. videregående uddannelse. Da jeg skulle vælge, var jeg i tvivl om, hvad jeg skal læse. Så snakkede jeg med min makker om hvad det bedste valg ville være for mig – og til sidst valgte jeg en uddannelse på DTU. Min makker er uddannet indenfor humaniora - der er meget stor forskel mellem humanister og naturvidenskab, men det at jeg har lært et menneske der er uddannet, i Danmark har været vigtigt og bare det, at hun er uddannet og færdig – det har givet mig motivation – sådan næsten jaloux. Det har gjort at jeg har tænkt: ”jeg vil også have en uddannelse”. For mig var det vigtigste det sociale - for jeg havde styr på uddannelsessystemet og hvilke krav der er. Det vigtigste for mig var at få en god ven, og en man stole på og kan tale med alt om”.
61
JEG HAR LÆRT AT MAN BARE SKAL SPØRGE HVIS MAN HAR SPØRGSMÅL Roj er 21 år og På-vej-makker. Hun er kurder fra Syrien og har boet i Dammark i fire år. Hun går lige nu i gymnasiet, bliver student til sommer og er i gang med at finde ud af hvad hun skal læse. ”Jeg havde så mange spørgsmål til videregående uddannelse og jeg turde ikke rigtig spørge nogen eller ringe til en vejleder. Jeg tænkte, at de ikke ville kunne forstå mig. Det har ændret sig – nu tør jeg godt. Jeg har lært af min makker, at der ikke er forkerte spørgsmål, og at man bare kan spørge løs. I starten sad hun ved siden af, når jeg ringede – nu ringer jeg selv. Jeg har fået meget ud af det. Jeg har nu stor viden om mange videregående uddannelser og jeg hjælper også andre. Jeg har andre i mit netværk som nu kommer til mig - og som jeg nu kan hjælpe. Det har givet mig noget klarhed over min uddannelse – og jeg er også blevet inspireret. Hvor jeg kommer fra var der ikke så mange muligheder – de fleste orienterede sig mod læge, tandlæge eller advokat – her i Danmark er der så mange muligheder.”
62
NU HAR JEG FÅET ADGANG TIL AT LÆSE PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Samson er 29 år og På Vej-makker. Han kommer fra Eritrea og har været i Danmark i 4 år. Han har netop færdiggjort GIF og er nu kommet ind på uddannelsen som bioanalytiker. ”Da jeg gik på GIF, skulle jeg ansøge til videregående uddannelser – min makker har hjulpet mig med mine ansøgninger. Jeg har søgt ind på tre uddannelser og der er forskellige krav til hvad man skal skrive – det har hun hjulpet mig med. Vi undersøgte det sammen og skrev sammen. Jeg synes også det sociale er meget vigtigt. Min makker og jeg vi hygger os tit sammen, ved for eksempel at gå ud og spise. Men det vigtigste for mig er, at jeg har fået hjælp til at komme ind på en uddannelse. Og min makker kender mig bedre end dem jeg ellers kunne have ringet til for at få hjælp. Jeg vil kunne få en del hjælp af dem, men jeg kan få mere hjælp fra hende fordi hun kender mig. Hun har også hjulpet mig i forhold til at forstå, hvordan man gør, når man er i gang med uddannelsen. For eksempel ville jeg gerne skifte studiegruppe men vidste ikke om det er noget man kan gøre – altså skifte gruppe. Jeg ringede til min makker og hun sagde, at det kan man. Hun forklarede, hvordan man kan gøre det på en god måde.”
63
JEG HAR MØDT EN, SOM TØR UDFORDRE MIN MÅDE AT LEVE PÅ Tanja er 27 år og bosat i København. Hun er uddannet i arbejdsliv studier og har været Vis Vej-makker i snart et år. ”Den største forandring for mig har været, at jeg har fået et nyt perspektiv på mit eget liv og mine muligheder. Jeg har fået en makker, som har været inspirerende omkring hvilke muligheder, jeg har i mit liv. Både muligheder ved at bo i Danmark, men særligt muligheder i forhold til mine prioriteringer. Min makker har virkelig udfordret min måde at prioriterer ting i mit liv – og vi har udfordret hinanden og vores forskellige måder at leve på. Det har også været fedt, at få indblik i en anden kultur. Min makker og jeg har snakket meget om religion, da vi begge interesserer os for det. Men for mig personligt har det givet en helt ny dimension at snakke med min makker om det. Det er jo en kultur min makker har levet i inden hun kom til Danmark, men også en kultur hun stadig praktisere. Det fik jeg lov til at opleve, da jeg besøgte min makker og hendes familie. Jeg synes virkelig, vi er blevet matchet godt. Vi er begge to meget omsorgsfulde, og vi vil meget gerne have den anden er godt tilpas. Så på den måde passer vi ret godt sammen. Jeg tror også, det er derfor vi har lukke hinanden ind i vores liv. Jeg har virkelig fået en ven for livet.”
64