Evalueringsrapport: Fælles er vi sammen

FÆLLES ER VI SAMMEN

Evaluering af DareGenders mandefællesskaber for 18-39-årige

For DareGender, marts 2024

INDHOLD

Introduktion

Evalueringens hovedkonklusioner

Del 1: Om indsatsen

Del 2: Værdiskabelse for mændene

Del 3: Centrale virkemidler

Del 4: Mandegruppernes potentiale

Del 5: Forankrings- og udviklingspotentialer

INTRODUKTION

Følgende evalueringsrapport er lavet af SocialRespons for DareGender. Rapporten er en opsamling af viden fra en flerårig, løbende evaluering af projektet ‘Fælles er vi sammen’, hvor udvikling af konstruktive fællesskaber for mænd skal bidrage til bedre trivsel for unge mænd.

Projektet har oprindeligt haft til formål at afprøve digitale og fysiske fællesskaber. Hvor projektet har haft stor succes med de fysiske fællesskaber, er man af en række årsager ikke lykkes med at etablere det digitale fællesskab.

Denne evaluering omhandler derfor primært det fysiske fællesskab (fremover benævnt som mandegrupper). Læringer fra det digitale fællesskab behandles særskilt på s. 12 og s. 32.

Evalueringens datagrundlag består af en kombination af kvalitative interview, logbøger, projektets egne data og registreringer, herunder surveydata, samt analyseworkshops med projektgruppen (se bilag 1).

Rapporten beskriver evalueringens hovedkonklusioner (s. 4), indsatsen (del 1), værdiskabelse for mændene i mandegrupper (del 2), hvilke virkemidler, der bidrager til værdiskabelsen (del 3), mandegruppernes potentiale (del 4) og forankrings- og udviklingspotentialer (del 5).

EVALUERINGENS HOVEDKONKLUSIONER

Evalueringens resultater viser, at mandegrupperne er med til at styrke den enkelte deltager såvel som facilitators trivsel gennem fem centrale virkninger:

1. ved at de får afløb for deres følelser

2. ved at de får en oplevelse af at være mindre alene med deres udfordringer

3. ved at de får en oplevelse af at være gode nok

4. ved at bidrage til styrkede sociale kompetencer

5. ved at være en kilde til personlig udvikling

Resultaterne illustrerer desuden, hvordan disse forhold kan være et godt værn mod mistrivsel; hvor et sundere følelsesliv og det at blive klogere på sig selv og andre, skaber bedre betingelser for at håndtere modgang og konflikter.

Evalueringen peger på, at resultaterne særligt muliggøres af fire centrale virkemidler: 1. aktiv lytning, som gør at man føler sig set og hørt samt bliver klogere på sig selv og andre, 2. et neutralt rum som gør det lettere at åbne op og være ærlig, 3. peer to peer som sikrer et ligeværdigt rum og derved en oplevelse af at

være mindre alene og god nok (som mand) og 4. en klar metodisk ramme der skaber et inkluderende og derved nærværende og vedkommende rum.

Et opmærksomhedspunkt er, at mandegrupperne ikke når den yngre del af målgruppen. Dertil kommer, at de nuværende deltagere må karakteriseres som en forholdsvist homogen og ressourcestærk gruppe. Der er således potentiale for at nå ud til en bredere målgruppe gennem en mere opsøgende tilgang end den nuværende reklamering via sociale medier og flyers.

Indsatsens digitale spor har været udfordrende at implementere. Her har Discord som platform vist sig mindre hensigtsmæssig at etablere nye fællesskaber på. Læringer fra afprøvningen peger således på, at man med fordel kunne rekruttere deltagere via allerede eksisterende fællesskaber, som en måde at sikre engagement og aktivitet på platformen fra start af.

OM INDSATSEN

KORT OM INDSATSEN

PROJEKTPERIODE

April 2021 – marts 2024.

FORMÅL

Formålet med ‘Fælles er vi sammen’ har været at skabe trygge og tillidsfulde rum og positive fællesskaber for unge mænd, hvor der er plads til at dele udfordringer såsom ensomhed og forventningspres. Dette for at forebygge og afbøde mistrivsel ved at styrke deres sociale mestring og evne til at håndtere vanskeligheder samt fremme sunde relationer.

Udover ovenstående, har projektet haft metodeudvikling og generering af ny praksisviden som formål.

MÅLGRUPPE

I projektets opstart blev to målgrupper defineret. En primær målgruppe bestående af to målgrupper. Dels unge mænd i udsatte positioner, som mistrives og er i risiko for yderligere marginalisering og polarisering i forhold til sociale fællesskaber og livsmestring. Dels unge mænd, som på overfladen er velfungerende, men som er sårbare i form af ensomhed og manglende tilhørsforhold i

konstruktive fællesskaber.

Mændenes alder var i begyndelsen afgrænset til 18-25 år, men er sidenhen blevet udvidet til 1839 år.

Projektets sekundære målgruppe består af professionelle fagfolk, som møder de unge mænd, og som projektets viden formidles til.

PROJEKTETS RÆKKEVIDDE

Der er i løbet af projektperioden afholdt 18 fysiske mandegrupper med ca. 8 deltagere per gruppe fordelt på de tre byer København, Aarhus og Aalborg. Af frivillige er der uddannet 21 facilitatorer, hvoraf flere har faciliteret mere end én mandegruppe.

Som led i vidensdeling til fagfolk er der i februar 2024 afholdt en konference, hvor indsatsens koncept og resultater er blevet delt med relevante aktører, herunder politikere, civilsamfund, uddannelsesinstitutioner og kommunale aktører.

FINANSERING

Projektet er støttet af Velux Fonden.

MANDEGRUPPER SOM KONCEPT

Afvikling af mandegrupper faciliteret af en frivillig facilitator har været projektets primære aktivitet. Den frivillige er en ung mand, der typisk selv har deltaget i en mandegruppe og derefter er blevet uddannet til at kunne agere facilitator af en mandegruppe. Det illustreres i nedenstående model, der viser de to typiske brugerrejser for de unge mænd, der deltager i

Deltageren

tilmelder sig online

Uddannelsesweekend

mandegrupper. Brugerrejsen kan således gå af to veje. Dels gælder det i flere af mandgruppernes tilfælde, at gruppen beslutter sig for at fortsætte gruppen på egen hånd efter endt forløb. Dels er der flere deltagere, der er motiveret for at blive facilitatorer og påbegynder træning som facilitator.

Forsamtale med facilitator

Mandegruppeforløb (7 aftener kl. 19-21)

Deltageren

ønsker at blive facilitator

Deltageren faciliterer en mandegruppe med en anden erfaren facilitator

3 gange online sparring og løbende support

Deltageren har mulighed for at facilitere et nyt forløb

Deltagerne fortsætter med support fra projektleder

”Kør-selv”infopakke til fortsættelse af mandegrupper på egen hånd

MANDEGRUPPEN

Et mandegruppeforløb består af syv aftener, hvor omkring otte mænd (herunder 1-2 facilitatorer) mødes og taler sammen i to timer.

Mandegrupperne er særligt rammesat af to grundlæggende præmisser: en ‘peer to peer’ tilgang og ‘at blive på egen banehalvdel’.

Den første, peer to peer tilgangen, har til formål at sikre et ligeværdigt forhold mændene imellem med henblik på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum med plads til sårbarhed. Af den grund er facilitatoren også en ung mand i samme aldersgruppe, som, på lige fod med de andre, deler ud om sig selv.

Den anden grundpræmis, at blive på egen banehalvdel, betyder, at deltagerne skal tale ud fra egne erfaringer og perspektiver, og i udgangspunktet aldrig tale om eller kommentere på andres erfaringer eller give råd. I mandegrupperne praktiseres derfor ‘aktiv lytning’, hvor deltagerne skiftes til at holde en form for talepind, der indikerer, at de har ordet, mens de andre lytter.

Derudover er hvert møde rammesat af et tema, som deltagerne typisk er med til at udvælge på første gruppegang. Temaerne, der bliver taget op i mandegrupperne, er fx parforhold, sex og dating, opvækst/relationen til forældre og far-rollen.

245 henvendelser om at deltage I København, Aarhus og Aalborg

139-144* deltagere

18 mandegrupper

*DareGender kører sideløbende med nærværende indsats mandegrupper for mænd i aldersgruppen 40+. Registreringer over deltagere er lavet på tværs af de to indsatser. Da der mangler en registrering af alder på 15 af mændene, er det derfor ikke muligt at give det præcise tal på, hvor mange der har deltaget i mandegrupper under ‘Fælles er vi sammen’.

FRIVILLIGREJSEN

‘Fælles er vi sammen’ har gode erfaringer med at rekruttere frivillige facilitatorer gennem de mænd, der har deltaget i en mandegruppe. Størstedelen af de frivillige har derfor først været deltagere, mens enkelte kommer udefra med et ønske om at blive facilitator. Sidstnævnte er som oftest blevet opfordret til at starte som menig deltager i en mandegruppe, som led i træningen til at blive facilitator. På denne måde sikres en indgående erfaring med metoden, herunder hvor personlige og dybe samtalerne bør være.

Det er erfaringen, at de frivillige, der selv har deltaget, forholdsvist nemt og hurtigt kan varetage rollen som facilitator. Et uddannelsesforløb er dog med til at sikre, at facilitatorerne er klædt på. Det indebærer en uddannelsesweekend, hvor der samles en større gruppe af facilitatorer, samt ad hoc forløb, når små grupper eller individuelle facilitatorer skal opkvalificeres inden for en sæson. Under et forløb indgår tre gange online sparring samt løbende support fra sekretariatet – i den rækkefølge, det praktisk giver mening.

I hver mandegruppe er der altid to til tre facilitatorer, der deles om opgaven, hvoraf en eller flere gerne har erfaring med at facilitere flere mandegrupper.

I løbet af projektet har DareGender efterhånden opbygget et korps af facilitatorer, hvoraf flere nu har erfaring med at køre flere forløb og også påtager sig opgaver udover at facilitere, såsom forsamtaler* med potentielle deltagere og kommunikation udadtil.

uddannelsesweekender og 3 ad hoc træninger

21 uddannede facilitatorer

*Når en potentiel deltager henvender sig med ønsket om at gå i mandegruppe, er der en forsamtale med sekretariatet eller en facilitator, hvor de fortæller mere om konceptet. Forsamtalen giver således DareGender mulighed for at screene deltagerne, såvel som at svare på evt. spørgsmål.

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF FRIVILLIGE

Frivilligrejsen begynder som oftest med en personlig erfaring som deltager i en mandegruppe. Her kan de deltagende have forskellige motiver for ønsket om at være facilitator.

Så det var en rigtig god mulighed for mig, sådan at få lov til både at prøve mig selv af, men også at få lov til at styrke den lyst, jeg har, til at være med til at skabe det her rum for mænd, som jeg selv har haft stor glæde af, og har stor glæde af fortsat.

– Facilitator i mandegruppe

Ovenstående citat illustrerer de motivationer, de frivillige kan have. Nogle af dem, der før har været deltagere, oplever, på baggrund af deres egen positive oplevelse i mandegruppen, en stor lyst til at være med til at give det videre til andre mænd. Dertil kommer, at man i kraft af, at man som facilitator deltager på lige fod med de øvrige mænd, får mulighed for at arbejde videre med sig selv. En tredje fordel ved at være facilitator er ifølge de frivillige, at man kan udfordre sig selv personligt og lære kompetencer indenfor facilitering og kommunikation.

Projektet har oplevet stor succes med rekruttering og fastholdelse af frivillige.

Hvad angår rekruttering har det at rekruttere direkte fra deltagerpuljen vist sig at være en effektiv rekrutteringsmetode. Det skyldes blandt andet, at der er en stor gruppe deltagere at rekruttere fra, samt at de på forhånd har en stor forståelse for opgaven.

For fastholdelsen er det en styrke, at de frivillige føler, at de selv får noget værdifuldt ud af deres engagement og deltager i et meningsfuldt fællesskab. Dels i form af muligheden for fortsat personlig udvikling og læring og dels i form af et styrket netværk, hvilket understøttes af uddannelsesweekender med de andre frivillige.

Dertil peger evalueringen på flere forhold, der må formodes at styrke de frivilliges vedvarende lyst til at være frivillige. For det første gælder det, at de frivillige generelt oplever at være godt klædt på til at facilitere gennem metodehåndbogen, træning og løbende sparring. For det andet er der fokus på en inddragelse af deres viden og erfaring til udvikling og kvalificering af metoden. For det tredje involveres de frivillige i øvrige aktiviteter omkring projektet med forsamtaler såvel som etablering af en formidlingsgruppe i forbindelse med fx henvendelser fra specialestuderende.

HVEM ER MÆNDENE?

Størstedelen af mændenes indgang til mandegrupperne har været gennem annoncer på Facebook og Instagram. Dertil er der blevet reklameret for tilbuddet via DareGenders SoMe profiler og fysiske flyers, mens nogle har hørt om tilbuddet fra en ven. Fælles for mændene er, at de selv har opsøgt tilbuddet.

Det går igen, at mange af mændene er motiveret af en nysgerrighed på at udforske og udfordre manderollen i samtale med andre mænd. I tråd hermed peger flere på, at de savner et fællesskab med andre mænd, hvor man kan tale om de udfordringer, man slås med. For nogle af mændene gælder det, at de står et svært sted i livet, som de savner nogen at tale med om. Det kan være i tilfælde af kriser i forbindelse med fx ledighed eller parforholdsproblemer eller ved mental mistrivsel i form af fx stress eller angst.

Mændenes alder var i begyndelsen afgrænset til 18-25 år, men er sidenhen blevet udvidet til 1839 år. Dog har der ikke deltaget nogen mænd under 20 år, og kun få i begyndelsen af 20erne.

De fleste mænd er i slut 20erne og midt 30erne.

Langt størstedelen af deltagerne er heteroseksuelle og etnisk danske, og kan således karakteriseres som tilhørende majoriteten.

Hovedparten er enten under uddannelse eller i arbejde. På tværs af interview og survey går det igen, at flertallet af mændene har et socialt netværk (se graf 1). Mændene må således karakteriseres som overvejende ressourcestærke.

Dog peger evalueringen samtidigt på, at flere af mændene er sårbare i kraft af aktuelle livskriser, følelsesmæssig ensomhed og/eller psykiske sårbarheder.

Som vi skal se i delafsnittet om virkninger, går det igen, at mændene oplever at være en del af en samfundskultur, der gør det svært at åbne sig op over for andre og dele de svære ting i livet.

Således synliggør evalueringen, at mandegrupperne dækker et stort og ellers umødt behov hos mændene for et rummeligt, ærligt og dermed lindrende samtalerum.

Antal nære venner (N=30)

Graf 1

DET DIGITALE FÆLLESSKAB

‘Fælles er vi sammen’ bestod oprindeligt, foruden det fysiske mandegruppeforløb, af et digitalt spor med udvikling og afprøvning af et online fællesskab på platformen Discord.

Formålet med det online fællesskab var at skabe et alternativ til de negative digitale fællesskaber, der kan være præget af polarisering og ekstremisme, som nogle unge mænd søger mod.

Således var det tanken at skabe et positivt online fællesskab, hvor unge mænd kunne tale om og dele udfordringer med andre mænd i et trygt rum faciliteret af frivillige moderatorer.

Valget af Discord som platform sås som fordelagtigt, idet den muliggør kommunikation gennem tale i små grupper. Discord blev desuden vurderet til at være en platform, hvor målgruppen i forvejen er til stede og derfor et oplagt sted at rekruttere fra.

I løbet af projektperioden stødte man dog på udfordringer med etableringen af det online fællesskab.

For det første erfarede man, at Discord som platform ikke er ideel, når man vil opstarte nye fællesskaber. Det skyldes, at platformen primært bruges af allerede eksisterende fællesskaber, og

ikke er et sted, hvor unge aktivt søger nye fællesskaber. For at blive medlem af en Discord server, skal man enten inviteres eller søge den frem på Discord. Dette kræver, at serveren er offentliggjort eller at vedkommende allerede til en vis grad kender serverens eksistens. Det har derfor vist sig udfordrende at skabe et digitalt fællesskab fra bunden af.

For det andet har det vist sig udfordrende at rekruttere frivillige til opgaven som moderator. Dette hænger formentlig sammen med ovenstående problematik; uden et eksisterende fællesskab at gå ind i, bliver den frivilliges opgave med at moderere overflødig, og de frivillige dermed svære at engagere og fastholde.

Således erfarede projektet – uden brugere og frivillige – at være langt fra at kunne realisere denne del af indsatsen, og valgte derfor, efter dialog med bevillingsgiver, at sætte det digitale spor i bero i oktober 2023.

For evalueringens anbefalinger, på baggrund af projektets læringer, se del 4, s. 32.

VÆRDISKABELSE FOR MÆNDENE

VÆRDISKABELSE FOR MÆNDENE I MANDEGRUPPER

I det følgende afsnit redegøres for de centrale virkninger, der ses som et resultat af mændenes deltagelse i mandegrupperne. Modellen illustrerer de seks centrale virkninger, som evalueringen peger på.

PERSONLIG UDVIKLING

AFLØB FOR FØLELSER

STYRKET TRIVSEL

STYRKEDE SOCIALE KOMPETENCER

MINDRE ALENE

”JEG ER GOD NOK”

STYRKET TRIVSEL

Nogle gange er jeg stået op dagen efter, og har haft lidt et smil på læben. Nu er jeg jo på sådan en antidepressiv og den slags. Så jeg vågner ikke, og er i godt humør. Men der var en gang efter sådan en gruppemøde der, hvor jeg følte mig så mættet af nærvær og

alt det her. Jeg havde det bare godt. Det er vildt, at det kan gøre det, synes jeg. […] Jeg synes ikke, jeg havde sådan et tankemylder, da jeg vågnede op. Jeg kom bare i tanke om, at jeg havde haft en rigtig god aften. Og jeg kunne stadigvæk gå og tænke over de ting, der blev snakket om, så det tog lidt over, i forhold til tankemylderet.

- Deltager i mandegruppe

Jeg føler, at efter 4-5 uger, der skete et stort ryk i min energi, engagement og motivation [i hverdagen]. Og der gik noget tid før jeg fattede, at det faktisk var derfor [pga. mandegruppen]. Jeg har haft udfordringer med stress og depression, on and off siden jeg var 18. Og ikke rigtig vidst, hvordan jeg skulle løse det. Nu er det som om, der er sket et eller andet. Der er et eller andet, der er vendt inde i mig, og det havde jeg ikke regnet med.

- Deltager i mandegruppe

Som ovenstående citater illustrerer, beskriver flere af mændene, hvordan mandegrupperne er kilde til styrket trivsel i form af fx bedre humør eller mere energi i hverdagen. Evalueringen peger på, at denne styrkede trivsel er en effekt af flere forhold – de fem virkninger – som udfoldes på de følgende sider.

AFLØB FOR FØLELSER

Flere af mændene beskriver, hvordan mandegruppen har været med til at give dem afløb for svære følelser.

Flere af mændene fremhæver, hvordan mandegruppen, gennem deling af livstemaer, har givet dem rum til at mærke efter, hvordan de egentlig går og har det. En deltager beskriver det således:

Jeg blev skide vred på et tidspunkt, hvor rummet også var okay til det. Jeg er pissesur over nogle ting i forhold til min far. Der var nogle frustrationer, som bare lige så stille boblede op til overfladen, som jeg var lidt overrasket over. Men de kom frem, fordi rummet var til at dykke ned i det.

- Deltager i mandegruppe

En anden deltager beskriver, hvordan det at kunne dele udfordringer og modgang i livet, har haft en positiv indvirkning på hans overskud og stressniveau.

Det har også gjort, at nogle af de ting, som jeg måske har gået og bakset med på arbejdet eller derhjemme, har fået noget afløb, og er blevet

grebet. Og det har været helt vildt skønt. Så det har absolut givet noget i forhold til overskud og stresspåvirkninger og sådan nogle ting.

- Deltager i mandegruppe

Fælles for de to mænds beskrivelser er, at de, foruden at få afløb, fremhæver oplevelsen af, at de får behandlet, det de kommer med – ved at det bliver ”grebet” og ” dykket ned i”. På denne måde åbner rummet op for, at mændene ikke blot får lettet hjertet, men også bearbejdet det de går og slås med. At blive givet et rum, hvor der er plads til at ventilere og behandle svære følelser kan således være med til, at man har det bedre, når man går derfra.

MINDRE ALENE

Et af de centrale fund i evalueringen er, at mandegrupperne er med til at give mændene et rum, hvor der er plads til at mærke efter og sætte ord på deres følelser. På denne måde bidrager mandegruppen til, at man føler sig mindre alene.

Som nævnt i karakteristikken (s. 11), fremhæver flere af mændene i interviewene, at de har relationer og venner nok, men at de oplever, at der mangler et rum at tage de svære snakke i. Barriererne er mange. Det kan være fordi, man ikke selv tør tage snakken, med frygt for, hvordan det bliver mødt, og måske dårlige erfaringer med at bringe dybere snakke på banen. Som en af mændene beskriver:

Jeg har tidligere følt, at jeg ikke kunne dele det, jeg kæmper med, med nogen. Så har jeg haft en eller to oplevelser, hvor man har delt noget med en ven, og så har vennen reageret på en dum måde, har ikke lyttet eller er kommet med en dum kommentar. Så deler jeg ikke igen vel, så lukker man i, så forsvarer man sig selv, og hopper ned i sin egen hule. Så får man ikke løst det, så bliver det der bare.

- Deltager i mandegruppe

I mandegruppen er der omvendt skabt en tryg ramme for, at man kan dele det svære. Gennem virkemidler såsom ‘ingen gode råd’, aktiv lytning samt en facilitator, der lægger for med at dele noget intimt og sårbart, bliver mandegruppen et rum, hvor man kan sætte ord på sine udfordringer sammen med andre mænd.

Det er bare så rart at høre de andre [i mandegruppen] dele. At vi alle er mennesker. Vi har allesammen de her udfordringer til fælles. Vi føler allesammen skam, vi kan allesammen have udfordringer med selvværdet. Mange har oplevet depression eller stress. Vi møder allesammen ensomhed. Altså alle de her fundamentale følelser. Og det gør jo bare, at man ikke er alene om det.

- Deltager i mandegruppe

Som ovenstående citat illustrerer, er de andres delinger i mandegruppen med til at gøre den enkelte mand bevidst om, at også andre mænd slås med nogle af de samme problematikker. Således oplever mændene sig, ved at sætte ord på ”fundamentale følelser” sammen med andre mænd, mindre følelsesmæssigt alene.

”JEG ER GOD NOK”

I mandegruppen bliver man mødt med empati og anerkendelse omkring det, der kan være svært at sige højt, og bliver på denne måde bekræftet i, at man er ”god nok”.

En deltager beskriver det sådan her:

At dele i gruppen, har gjort, at jeg har fået aftabuiseret nogle af de ting, som jeg synes er svære at udfordre. Få sagt det højt og høre mig selv sige det højt, og se, at der faktisk er nogle andre mennesker, der kigger på mig med empati, i stedet for foragt, eller hvad man skal sige.

- Deltager i mandegruppe

Som beskrevet under virkningen ‘mindre alene’ (side 16), oplever flere af mændene, at det kan være svært at dele sårbare følelser i deres daglige liv. Som også ovenstående mands beskrivelse illustrerer, er det at vise sine sårbarheder eller træde udenfor normen forbundet med en frygt for at blive dømt ude. Mandegruppen er med til at gøre op med denne frygt ved, at man mødes med forståelse og anerkendelse.

I tråd hermed beskriver en facilitator, hvordan mandegrupperne er med til at udfordre de samfundsmæssige normer om, hvordan man er en ‘rigtig mand’.

Det kan godt være, at samfundet beder mig om at være rund, men jeg er firkantet. Jamen, det er faktisk okay, at du er det i det her rum her. Det er rigtig meget det, mandegrupperne kan. Vise dig, at du er ligesom alle de andre mænd, og faktisk helt okay.

- Facilitator i mandegruppe

Eksemplet illustrerer, hvordan mandegruppen er med til at almindeliggøre den enkelte mands oplevelsesverden i kraft af, at også de andre mænd i gruppen kan nikke genkendende til de følelser og udfordringer han står med – og dermed bekræfte ham i, at det er helt normalt.

STYRKEDE SOCIALE KOMPETENCER

Evalueringen viser, at samtalegruppen ved at give plads til at sætte ord på svære følelser og spejle sig i andres, bidrager til styrkede sociale kompetencer.

I surveyen erklærer størstedelen af mændene sig i meget høj grad eller i høj grad enige i, at de, efter at have deltaget i mandegruppen, er blevet bedre til at sætte ord på deres tanker, følelser og udfordringer. Knap halvdelen af mændene erklærer sig i meget høj grad eller i høj grad enige i, at de, efter at have deltaget i mandegruppen, er blevet bedre til at lytte til andre mennesker (se graf 2).

En oplevelse, der går igen i interviewene.

Jeg tror, en stor ting for mig har været, at jeg er blevet dygtigere til at sætte ord på nogen ting. (…)

Mens en anden ting, jeg har taget med, er det her med at lytte i stedet for at skulle give råd og vejledning. Egentlig bare at høre efter. – Deltager i mandegruppe

Graf 2

Efter at have deltaget i mandegruppen er jeg blevet bedre til at (N=21)

sætte ord på mine tanker, følelser og udfordringer, når jeg er i samtale med andre.

lytte til andre mennesker

Flere af mændene fremhæver dertil, at man bliver givet nogle nye perspektiver ved at deltage i mandegruppen. For selvom mændene oplever at kunne spejle sig i hinanden, er deres forskelligheder samtidigt med til at udfordre den enkeltes perspektiv. Som en deltager forklarer det:

Jeg tror helt basalt set, så er det, det der med, at de [andre mænd] kommer med et andet perspektiv.

Der blev tit sagt nogle ting, hvor jeg sad og reflekterede over mig selv bagefter, mange nye måder at se tingene på. Samtidig med, at man selvfølgelig også lærer, at ens egen verden jo ikke er den eneste verden. Udvider sin horisont, på en eller anden måde.

– Deltager i mandegruppe

Således er samtalegrupperne med til at styrke den enkeltes evner til at udtrykke egne følelser, mens det at lytte til andres tanker, følelser og udfordringer kan være med til at styrke evnen til at kunne leve sig ind i andres perspektiv.

PERSONLIG UDVIKLING

Flere af mændene peger på, at mandegruppen har været med til at sætte gang i en positiv udvikling hos dem.

Gennem de syv mødegange af to timer bliver deltagerne givet tid og rum til at mærke efter og reflektere over egne følelser og adfærd. Det gælder både i selve rummet, men også i tiden imellem. En deltager beskriver det således:

Fra uge til uge har jeg gået og tænkt over gruppen.

Hvad de andre har sagt, og hvad jeg har lyst til at sige til dem næste gang. Så kommer der nogle perspektiver på livet, jeg måske ikke selv har tænkt på, og så prøver at tænke over. Hvor står jeg i det?

Og hvad betyder det? Sådan så jeg føler, selvom det er lidt store ord, at jeg er blevet lidt klogere på mig selv, og hvad jeg har brug for.

- Deltager i mandegruppe

For flere af mændene er den refleksion, mandegrupperne igangsætter, med til at gøre dem klogere på sig selv og deres behov.

Dette ses også i flere tilfælde udmøntet i

konkrete handlinger. For eksempel valgte en mand undervejs at gå ud af et usundt parforhold, mens det for en anden blev tydeligt for ham, at han var stressramt, hvorfor han i løbet af forløbet lod sig sygemelde.

Således har arbejdet med dem selv for flere ledt til, at de har taget hånd om problemet, ved at konfrontere det svære, og dernæst handle på det.

CENTRALE VIRKEMIDLER

CENTRALE VIRKEMIDLER

Evalueringen identificerer fire virkemidler (se venstre model nedenfor) ved mandegruppernes metode, som er centrale i forhold til at skabe resultater for deltagerne. Disse beskrives på de følgende sider.

KLAR METODISK RAMME ET NEUTRALT RUM

AKTIV LYTNING

PEER TO PEER

PERSONLIG UDVIKLING

AFLØB FOR FØLELSER

STYRKET TRIVSEL

STYRKEDE SOCIALE KOMPETENCER ”JEG ER GOD NOK”

MINDRE ALENE

ET NEUTRALT RUM

Det neutrale rum udgør for mændene et slags frirum, hvor det er nemmere at dele personlige oplevelser og tanker, som man ellers ikke deler med nogen.

At mændene ikke kender hinanden på forhånd, koblet med præmissen om, at man bliver på egen banehalvdel, er med til at skabe et neutralt rum. Eller som en deltager beskriver det, et rum, hvor man ikke skal ”stå til regnskab” overfor nogen.

For flere af mændene går det igen, at de gennem deres deltagelse i mandegruppen er endt med at dele oplevelser og tanker, som de aldrig har delt med andre. Her viser evalueringen, at en del af forklaringen må findes i mandegruppens neutrale rum.

Mændene beskriver her det virksomme i, at man ikke har en personlig relation til de andre mænd, og dermed oplever, at der er mindre på spil, end hvis man skulle dele det samme med venner, kæreste eller familie.

For eksempel fortæller en deltager, hvordan han, i kraft af, at de andre mænd ikke kender ham og hans baggrund, har kunne dele nogle tanker og noget vrede, han har omkring sin far (se citat

side 17). Omvendt oplever han det som mere sårbart at dele med vennerne, som kender hans far, og som han ikke har lyst til skal få et dårligt billede af ham.

Samtidigt bidrager metoden med at blive på egen banehalvdel til, at mændene ikke oplever samme frygt for at blive dømt eller ‘analyseret’, men at de andre mænd er der for at lytte.

Det neutrale rum åbner således op for, at mændene får delt personlige tanker og oplevelser, som de ellers ikke vil dele; og herigennem en positiv erfaring med denne deling, der er med til, at man føler sig mindre alene og ‘god nok’.

Bare at få lov til at snakke med nogen, som ikke har en forventning til mig, og hvor jeg ikke skal stå til regnskab for det, jeg siger efterfølgende. Jeg kan være helt sårbar, jeg kan være helt åben, fordi jeg skal ikke konfronteres af de her mennesker igen andet end her.

- Deltager i mandegruppe

KLAR METODISK RAMME

Den klare metodiske ramme er med til at skabe gode betingelser for et ærligt og fortroligt rum med plads til deling og refleksion.

Flere af mændene beskriver ‘at blive på egen banehalvdel’ (se side 8) som en udfordrende øvelse. Netop derfor bliver det afgørende, at der ligger en klar og fast metodisk ramme for gruppegangene. Projektgruppen beskriver her, hvordan man har erfaret, at talepinden udgør et vigtigt redskab i forhold til at sikre, at man afholder sig fra at kommentere eller give gode råd.

Et andet rammesættende greb, der fremhæves som særligt virksomt af flere af mændene er ‘check-in’ og ‘check-ud’. Hver gruppegang starter med en check-in og check-ud, hvor man sætter ord på, hvordan man har det. På denne måde skabes grobund for et nærværende og ærligt rum, der er med til at understøtte den aktive lytning.

Et tredje forhold, som er med til at skabe mandegruppens unikke rum er, at deltagelsen er frivillig. Talestokken går typisk på runde, men man er ikke nødsaget til at dele. Her gøres det klart fra start, at det er OK at være stille.

De ovenstående greb har samtidigt en

inkluderende effekt, idet det skaber plads til, at man kan ‘komme som man er’ og tage ordet i det omfang man har behov, mens man altid bliver inddraget. Alle har mulighed for at komme til orde, og mændenes delinger bliver således også styrende for, hvad samtalen kommer til at handle om. Tit udvikler aftenens tema sig således med afsæt i mændenes ‘nu og her’ behov og tanker, hvilket er med til at skabe et vedkommende og nærværende rum.

Der blev gjort meget for, at vi allesammen havde mulighed for at byde ind. Ikke fordi man skulle byde ind, men man blev altid set. Vi havde jo også en check in runde, hvor man beskrev, hvordan man

havde det. Det gav sindssygt meget, at man lige hurtigt kunne sige, ”Jeg har tænkt over det siden sidst” eller ”Jeg har døjet meget med ikke at kunne sove”, sådan nogle ting. […] Det der også var ret fedt ved det var, at nogle af de ting, der blev sagt, blev grebet og var noget af det vi snakkede om den dag. Så det blev meget aktuelt, noget som stadig sad i kroppen på den, der havde sagt det, og på den måde blev det bearbejdet på en god måde.

- Deltager i mandegruppe

PEER TO PEER

Peer to peer tilgangen er med til at skabe et trygt, fortroligt og ligeværdigt rum. Det giver mod på og lyst til at dele det svære samt en oplevelse af at være mindre alene og god nok (som mand).

På tværs af interview og survey går det igen, at deltagerne oplever mandegrupperne som et trygt rum at være i.

100% af deltagerne svarer i surveyen, at facilitatoren i meget høj eller høj grad, bidrog til at skabe et fortroligt og trygt samtalerum.

I interviewene bliver det tydeligt, at det, at facilitatoren deltager på lige fod med de andre, er medvirkende til at skabe et fortroligt og trygt rum. Som en deltager beskriver det:

Jeg tror dels, at det er på grund af ham der faciliterede [at det hurtigt blev et trygt rum]. Han var god til at lede an med sårbarhed. [...] Jeg følte bare, at han var en deltager i det, men havde styr på lige at stille spørgsmål til at starte med.

- Deltager i mandegruppe

Til første gruppegang lægger facilitatorerne for med at dele egne tanker og følelser. På denne måde leder de vejen i forhold til, hvad man kan dele i rummet og inspirerer de øvrige mænd til at følge trop.

Her er det ligeledes virksomt, at facilitator blot er en jævnaldrende mand og ikke en professionel, som en deltager er inde på:

Vi så dem ikke som nogle, der var over os, eller mere specielle, eller noget. Og de gik egentlig også bare i gang med at snakke, når de havde behov for det. Og man glemte helt, at de var facilitatorer.[...]

Det gør, at man føler sig mere tryg i forhold til, hvis man går til gruppeterapi eller psykolog. Der er ikke en så at sige voksen eller professionel, der sidder og skal have en mening om dig.

- Deltager i mandegruppe

Evalueringen peger samtidigt på, at det at gruppen udelukkende består af mænd har betydning for, hvilke temaer og samtaler, der tages op, og hvad mændene går derfra med. Selvom maskulinitet ikke indgår som et selvstændigt tema i mandegruppen bliver det, da alle er mænd, present som en fælles referenceramme, der er med til at skabe en følelse af samhørighed og fællesskab ”mand til mand”. Den positive erfaring med at dele det svære, mand og mand imellem, er således med til at give mændene en følelse af at være mindre alene og gode nok, idet de bliver bekræftet i, at også andre mænd oplever samme udfordringer.

AKTIV LYTNING

Gennem aktiv lytning skabes et rum, hvor der er plads til at reflektere over egne og andres følelser. På denne måde oplever man, at blive set og hørt, samt øves i at forstå sig selv og andre.

Aktiv lytning som metode danner ramme om mandegrupperne. Helt konkret dækker metoden over, at den der taler ikke må afbrydes, mens man undgår at give råd til hinanden. Den aktive lytning håndhæves ved brug af en talepind eller lignende genstand, som holdes af den, som har ordet. Først når man lægger pinden fra sig, må andre tage den og dermed få ordet.

Flere af mændene fortæller, at en barriere, der kan gøre det være svært at dele sine tanker og følelser med fx vennerne er, at de er hurtige til at komme med ”gode” råd eller løsningsforslag. Og hvordan man derfor kan opleve at føle sig misforstået, eller at samtalen bliver lukket ned. Her peger flere af mændene omvendt på, at de føler sig mødt og set i mandegruppen i kraft af, at de oplever fuld opmærksomhed hos lytteren, idet denne ikke må kommentere eller give råd. Således åbner metoden op for, at man bliver givet uforstyrret taletid.

Metoden åbner samtidigt op for, at der opstår flere pauser i snakken, og skaber dermed gode

betingelser for refleksion i form af eftertænksomhed og spejling.

Jeg tror, at det det giver én en følelse af, at de [andre mænd] oprigtigt interesserer sig for det, man fortæller. Altså, at de sidder og tænker, ”okay, jeg lytter faktisk til det, du siger. Jeg venter ikke bare på, at jeg har en god kommentar, som jeg gerne vil tilføje til det”. Jeg skulle også selv holde mig i skindet rigtig mange gange, for når jeg snakker med mine venner, er jeg altid god til at komme med en kæk bemærkning eller en god analyse af det, der bliver sagt. Og det der med ikke at måtte komme med den, gav noget eftertænksomhed. Når der var nogen, der sagde noget, så i stedet for bare at sige det første, der faldt en ind, sad man og lyttede noget mere, og når man så sagde noget igen på et senere tidspunkt, så var det ligesom med vægten fra alt det, der tidligere var blevet sagt, også.

- Deltager i mandegruppe

Således skaber aktiv lytning som metodisk greb god grobund for personlig udvikling og styrkede sociale kompetencer – hos taler såvel som lytter.

MANDEGRUPPERNES POTENTIALE

ET VÆRN MOD MISTRIVSEL

Evalueringen peger på, at mandegrupperne har potentiale til at bidrage til en øget livsmestring og som et værn mod mistrivsel.

Dels er afløb for følelserne samt at føle sig mindre alene/god nok med til at give et sundere følelsesliv og en bedre selvfølelse – og dermed mere at stå imod med.

Dels bidrager den personlige udvikling i form af større selvindsigt og øget sociale kompetencer til, at man er bedre rustet til at håndtere konflikter og modgang.

Denne pointe understøttes ligeledes af surveyen (se graf 2). Her erklærer flertallet sig i meget høj grad eller i høj grad enige i, at de efter at have deltaget i mandegruppen er blevet mere

opmærksomme på deres mentale trivsel. At være opmærksom på, hvordan man har det, er netop et første vigtigt skridt i forhold til at kunne tage hånd om sin trivsel.

Samtidigt erklærer et flertal i surveyen sig enige i, at mandegruppen har tydeliggjort vigtigheden af relationer i deres liv, mens knap halvdelen

erklærer sig i meget høj grad eller i høj grad enige i, at de har fået mere lyst til at være åbne om deres tanker, følelser og udfordringer. Her kunne man forestille sig, at en øget opmærksomhed på vigtigheden af nære relationer samt en øget lyst til at dele kan være med til, at man bliver mere tilbøjelig til at søge hjælp og støtte i andre.

2023 (N=21)

Efter at have deltaget i mandegruppen er jeg mere opmærksom på min mentale trivsel.

Mandegruppen har tydeliggjort vigtigheden af nære relationer i mit liv

Efter at have deltaget i mandegruppen har jeg fået mere lyst til at være åben om mine tanker, følelser og udfordringer

Graf 2

I tråd hermed beskriver flere af de interviewede mænd netop, hvordan deltagelsen i mandegrupperne har resulteret i, at de har taget nogle nye samtaler med venner og/eller familie. I flere tilfælde er mændene fx begyndt at forsøge sig med dybere snakke med deres mandlige venner, mens andre for første gang har italesat nogle ting, de var kede af i deres relation overfor fx en mor eller en kæreste. Disse konkrete handlinger illustrerer således, hvordan de positive erfaringer mændene gør sig i mandegruppen, er noget de tager med sig ud af rummet; med et øget mod på at åbne sig op og tage de svære snakke med deres nærmeste.

Dermed ikke sagt, at mandegruppen som rum bliver overflødigt. Som illustreret under virkemidler (del 3), kan mandegrupperne noget særligt i forhold til at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at mærke efter og dele. På denne måde står rummet i kontrast til en samfundskultur, hvor forhold som en travl hverdag og de kønnede forventninger, der er til mænd, kun levner lidt plads til at mærke efter, dele ud af sig selv og lytte aktivt.

At flere af mændene vælger at fortsætte i mandegruppen efter forløbet er afsluttet eller selv vælger at blive facilitatorer, peger på, at mandegrupperne for flere af mændene netop

udfylder et umødt behov.

I hvor høj grad mandegrupperne bidrager til en øget livsmestring eller værn mod mistrivsel afhænger selvfølgelig af den enkelte mand, men må antages at blive større, jo længere tid man deltager. Set i det lys er det værdifuldt, at flere af mændene fortsætter i mandegruppe eller som facilitatorer, og på denne måde fortsætter med at høste virkningerne.

Opsummerende peger evalueringen på, at mændenes deltagelse i mandegruppen bidrager med: 1. at fremme mental trivsel hos dem selv, såvel som 2. at skabe positiv forandring i deres nærmiljø ved, at de tager udbyttet med ud af rummet og ind i deres relationer.

FORANKRINGS - OG

UDVIKLINGSPOTENTIALER

SKALERING AF NUVÆRENDE MANDEGRUPPER

Der er ved projektets afslutning etableret et stærkt frivilligkorps, og dermed god grobund for forankring af mandegrupperne i de tre byer.

Som vi har set i afsnittet om rekruttering og fastholdelse (s. 10), har ‘Fælles er vi sammen’ opbygget en stærk rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for frivillige. Det kommer konkret til udtryk i, at mange deltagere er interesseret i at fortsætte som frivillige. Således er der – foruden henvendelser udefra – en stor pulje at tage af fra mandegrupperne, mens rigtig mange facilitatorer faciliterer mere end et forløb.

Dertil kommer, at de mere garvede frivillige nu kan bruges som en kapacitet ind i andre opgaver end facilitering; med varetagelse af fx forsamtaler med mændene og kommunikationsopgaver udadtil.

I forhold til en evt. skalering til andre byer end de nuværende tre, er et opmærksomhedspunkt dog, at det her vil kræve flere medarbejderressourcer, idet man her ikke kan rekruttere frivillige via tidligere mandegrupper.

HVEM NÅR MANDEGRUPPERNE?

Det er et opmærksomhedspunkt, at indsatsen har vist sig at have svært ved at tiltrække den yngre del af målgruppen. Således har deltagere i starten af 20’erne været få, mens ingen under 20 år har deltaget. Dette hænger formodentlig sammen med måden, man rekrutterer på.

Som 25-årig er man typisk mere moden, og vil dermed formodentlig have lettere ved selv at tilmelde sig et samtaleforløb, hvor man skal arbejde med sig selv, end en 18-årig vil have.

Således kunne man i rekruttering af den yngre del af målgruppen med fordel anvende en mere opsøgende tilgang, hvor den unge hjælpes over i gruppen, fx gennem et skolesamarbejde, frem for selv at skulle tilmelde sig.

Her er et opmærksomhedspunkt desuden om aldersspændet fra 18-39 år er for stort; hvor en 18-årig er et meget andet sted i livet, end en mand i slut 30’erne, og derfor måske ikke ser tilbuddet som relevant for ham.

Foruden ikke at nå den yngre målgruppe, viser evalueringen, at deltagere og facilitatorer af mandegrupperne er karakteriseret ved at være forholdsvist ressourcestærke og homogene (se s. 11).

Igen peger det på, at en mere målrettet tilgang vil være nødvendig, hvis man vil nå en mere alsidig gruppe mænd. Således ville man kunne nå ud til flere mænd, og potentielt bidrage til en større effekt i forhold til at forebygge og afbøde marginalisering og polarisering.

SKALERING TIL NY MÅLGRUPPE

Som led i evalueringen foretog vi fire interviews med relevante uddannelsesinstitutioner vedr. potentialer for at indgå et samarbejde om mandegrupper. I det følgende præsenteres de centrale opmærksomhedspunkter og anbefalinger, som interviewene bidrog med.

De fire uddannelser bestod af: EUC Sjælland, EUC Nordvestsjælland, FGU Nord og Hotel- og restaurantskolen i København. Uddannelserne blev udvalgt af DareGender på baggrund af en overrepræsentation af mandlige elever* og med ønsket om at nå ud til en anden målgruppe end dem, der deltager i de nuværende mandegrupper. Her pegede fagpersonerne på

forskellige opmærksomhedspunkter, der bør tages højde for i et evt. samarbejde.

Fagpersonerne beskriver, hvordan der blandt deres mandlige elever råder et miljø, hvor hypermaskuline normer dominerer, og hvor flere af de unge mænd har manglende erfaring med at sætte ord på deres følelser. Således har flere en modstand mod at tale om følelser.

Fagpersonerne peger dog på, at disse forhold netop taler for, at målgruppen kunne have stor gavn af DareGenders gruppeforløb.

Vælger man at lægge forløbet indenfor undervisningen, har eleverne ikke på samme vis, som de nuværende deltagere, selv valgt at deltage. Samtidigt bør der tages højde for, at rummet ikke på samme vis er et neutralt rum, idet eleverne kender hinanden på forhånd. Begge forhold, der kan have betydning for modtagelsen og virkningen af forløbet.

Denne nye kontekst stiller således krav til videreudvikling af metoden. En af fagpersonerne foreslår her, at man indleder med at køre pilotforløb med en udvalgt klasse, for at afprøve DareGenders metode i denne nye kontekst, og derved høste erfaringer med, hvilke greb der er vigtige at indtænke med pågældende målgruppe.

*Hotel- og restaurantskolen har et ligeligt optag af mænd og kvinder, men hvor flere kvinder falder fra undervejs.

UDVIKLING AF ET DIGITALT FÆLLESSKAB

Det digitale spor af ‘Fælles er vi sammen’ har bidraget med vigtig læring, der bør tages højde for i en evt. videreudvikling og afprøvning af online fællesskaber. Som beskrevet har Discord vist sig en uhensigtsmæssig platform i forhold til at etablere fællesskaber fra bunden af.

Her peger DareGenders interne evaluering* på forskellige greb, der kunne hjælpe et online forum på Discord på vej.

For det første, foreslås det, at rekrutteringen til serveren med fordel kunne ske gennem andre sociale medier end Discord. På denne måde vil man skabe større synlighed om fællesskabet, og omgå udfordringen med, at man, for at få adgang til serveren, skal enten inviteres eller søge denne frem på Discord. For det andet, at udviklingen af Discord serveren sker med afsæt i et allerede etableret fællesskab. Som DareGender skriver:

”En af udfordringerne med Discord som platform er altså, at det, der skal drive og engagere trafikken, er en følelse af at være en del af fællesskabet gennem medskabelse. Det tyder på, at hvis man skal rekruttere og fastholde unge udsatte mænd til serveren, så skal man have et etableret fællesskab med medlemmer af målgruppen.”

Evalueringen peger på, at der er interesse for et online fællesskab blandt deltagerne af de fysiske mandegrupper. Flertallet af de adspurgte mænd

i surveyen erklærer sig i meget høj grad eller høj grad enige i, at de fremadrettet ønsker at deltage i et online fællesskab med fokus på tilsvarende temaer som i mandegruppen. Dertil kommer, at mange af grupperne vælger at fortsætte i de fysiske mandegrupper efter forløbets afslutning.

Således synes der at ligge et potentiale i at invitere tidligere deltagere og facilitatorer fra de fysiske mandegrupper ind i et online fællesskab, som en måde at skabe et godt afsæt for det online forum gennem et allerede etableret fællesskab, der kan drive og skabe aktivitet på serveren.

For mere om DareGenders anbefalinger i forhold til tiltag i udvikling af online fællesskaber se bilag 2.

*Som led i evalueringen af det digitale spor har DareGender udarbejdet en intern rapport ‘Projekt: DareGender Discord’, der samler op på læringer fra arbejdet med at etablere et online fællesskab på Discord.

BILAG

BILAG 1: EVALUERINGENS METODE OG DATAGRUNDLAG

Nærværende rapport er en virkningsevaluering af projekt ‘Fælles er vi sammen’. Med afsæt i nedenstående dataindsamling, har evalueringen haft til formål at opsamle viden om projektets resultater for målgruppen, hvilke virkemidler, der er centrale for at sikre disse resultater, samt læring om opmærksomhedspunkter og evt. anbefalinger.

DATAGRUNDLAG

Kvalitativ data

• Deltagelse på sparringsgruppemøde

• 11 interview med deltagere

• 10 interview med facilitatorer

• 4 interview med fagpersoner

• 2 interview med projektgruppe

• 2 analyseworkshops

Projektets egne data

• Projektleder logbøger

• Surveybesvarelser fra deltagere (primært efterår og forår 2023, N=21)

BILAG 2: DAREGENDER OM FREMTIDIG TILTAG I UDVIKLING AF ONLINE

FÆLLESSKABER

ANBEFALINGER

I FORHOLD TIL SKABE ONLINE FÆLLESSKABER, DER SKAL UDGØRE ALTERNATIVER TIL RADIKALISERENDE FORA

Projektet skal kun fokusere på online-aspektet, og have en klart defineret målgruppe, der tilsvarer det mål.

Der bør ikke være andre projektmål som trækker mere ”normale” målgrupper ind, hvor radikalisering ikke er et hensyn.

I projektet skal målgruppens behov og adfærd hvad online fællesskaber angår være i fokus før noget andet, og være afsæt for at vælge den rigtige platform. Der skal være ressourcer til at lave målgruppe-research samt udvikle og teste prototype-løsninger på målgruppen.

Hvad opdateret teknologisk viden angår, skal der være ressourcer til at rekruttere en stabil og kompetent arbejdskraft på projektet. Herunder ansatte eller eksterne konsulenter med:

• omfattende teknisk detailviden om den aktuelle platform

• både dyb kvalitativ indsigt i målgruppens behov og kvantitativt overblik over den. På grund af de investeringer, udviklingen af et succesfuldt online fællesskab kræver, skal man ikke blot kvalitativt kunne dokumentere, at et behov for alternative platforme findes. Man skal også kvantitativt kunne sandsynliggøre, hvor mange unge mænd, der er i fare for radikalisering og deler behovet for et safe space-fællesskab online.

Formentlig vil arbejdet kræve involvering over længere tid af en større virksomhed, som kan have interesse i at støtte målsætningen od være involveret i udviklingen af platformen. Denne virksomhed bør have:

• kommerciel interesse i at skabe og vedligeholde et online safe space for målgruppen (den alternative platform),

• ressourcer til at gøre dette space mere tiltrækkende end de andre tilbud, målgruppen møder.

- Jeppe Trolle Linnet, projektleder i DareGender projekt ‘Fælles Er Vi Sammen’

OM PUBLIKATIONEN

Udarbejdet af SocialRespons for:

Fotos: billeder anvendt i rapporten er taget af projektleder og frivillige i forbindelse med træningsweekend for facilitatorer af mandegrupper, efteråret 2023.

SocialRespons er drevet af ambitionen om at skabe en bæredygtig fremtid, hvor alle inddrages, og ingen efterlades. Vores bidrag er data og nye indsigter i fx behov, virkemidler og værdiskabelse. Vores metode er anvendt evaluering, kortlægning og undersøgelser samt rådgivning og udvikling af praksis og metode.

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons