Sportucation - evalueringsrapport

DGI SPORTUCATION Evalueringsrapport

INDHOLDSFORTEGNELSE

EVALUERINGENS HOVEDPOINTER

Evalueringen viser, at DGI Sportucation gennem projektperioden har udviklet et stærkt koncept, der er afgørende for at unge opnår gode resultater ved at deltage i Sportucation. Yderligere har Sportucations vedholdende fokus på at understøtte forankringen af konceptet bidraget til, at Sportucation efter projektperioden kan fortsætte gennem vedblivende samarbejder i de fodboldklubber, hvor lokale aktører kan indgå i forpligtende samarbejder med Sportucation.

UNGE FÅR ET MENTALT OG SOCIALT LØFT, SOM FREMMER DERES LIVSMESTRING

Projektet har i projektperioden skabt indsatser i fire jyske byer og heraf samarbejder med seks fodboldklubber i Danmark. I tilknytning hertil dialog og samarbejde med de respektive kommuner, flere folkeskoler og én FGU-uddannelse. Dette har betydet, at 231 unge – drenge og piger – i alderen 14-25 år har deltaget i Sportucation – se projektets samlede resultater i bilag 1.

Det ses om en styrke, at Sportucation har formået at inkludere en bred ungegruppe i deres aktiviteter. En ungegruppe, som har forskellige behov og ressourcer, hvilket Sportucation har formået at imødekomme under konceptet. Et resultat heraf er derfor, at unge opnår et forskelligt udbytte gennem deltagelsen i Sportucation.

Tre vigtige resultater er:

1) at unge inkluderes i et fællesskab, der er trygt og hvor de synes, det er rart at være. Mange unge oplever et tilhørsforhold til fællesskabet med unge og voksne, men også det bredere fodboldklubfællesskab giver de unge en oplevelse af at være en del af et attraktivt fællesskab.

2) at unge har højt fremmøde og forpligter sig til Sportucation. Mange er i forløb i 1-2 år, hvilket ses som et plus, da det styrker relationen til trænere og der kan løbende sættes nye udviklingstrin i fokus med den enkelte unge.

3) at deltagelsen i Sportucation har positiv indvirkning på andre sociale arenaer i de unges dagligdag. Særligt for unge, der går i folkeskolen betyder deltagelsen i Sportucation, at deres engagement i skolen forbedres. Og for de unge, som går på en FGU-uddannelse betyder forløbet en styrkelse af sociale kompetencer og selvtillid særligt i job-kontekster.

Samlet set giver Sportucation unge et mentalt og socialt løft, der bidrager til livsmestring. Den udvikling, som de unge opnår i Sportucation responderer med de unges muligheder og potentialer her og nu. De unge opnår erfaringer og succesoplevelser, som de kan trække med i andre sociale arenaer i deres dagligdag nu og fremadrettet (fx skole, fritidsjob og foreningsliv).

VÆRDISKABELSE/RESULTATER

INKLUSION I ET ATTRAKTIVT FÆLLESSKAB

SELVVÆRD OG SOCIALE KOMPETENCER

TILLID I RELATIONER OG TILHØRSFORHOLD

ØGET ENGAGEMENT I SKOLEN

VIRKEMIDLER

UNGE FÅR ET MENTALT OG SOCIALT LØFT, SOM FREMMER LIVSMESTRING

HANDLEKRAFT I ET VIRKSOMHEDSFÆLLESSKAB

Fem virkemidler er centrale for at opnå resultater for unge og styrke forankring

ORGANISERING INDSATS

BREDT EJERSKAB I LOKAL (PROFESSIONEL) FODBOLDKLUB

SAMARBEJDE MED FLERE ARENAER I LOKALSAMFUNDET

KERNEMEDARBEJDERE I SPORTUCATION

ADGANG TIL ET FÆLLESSKAB MED ANDRE UNGE OG VOKSNE

MULIGHED FOR AT VOKSE OG UDFORDRES I EGET TEMPO

Det helt særlige ved Sportucations koncept er et ressourceblik på de unge. Her er der en insisteren på at opdyrke og støtte den enkelte unge i aktuelle potentialer og skabe succeser for den unge nu og her. Herunder at styrke den unge i at overkomme udfordringer og vanskeligheder, som måtte være til stede både i relation til deltagelse i fodboldklubben, i en uddannelses- og erhvervskontekst. I

Sportucation inviteres unge ind i et forpligtende fællesskab i en fodboldklub, som de selv har en interesse i at indgå i. Fællesskabet udgøres både af unge og de voksne trænere, hvor der med fodbolden som afsæt både er plads til sjov og seriøsitet. For unge i en FGU-skole er det en styrke at erhvervstræningen foregår i en virksomhed og i et fællesskab – både med andre unge, men også det positive samspil med trænere i klubben samt potentielle muligheder for brobygning til job i klubben og andre virksomheder.

Fodboldklubben udgør for de unge en ’attraktiv’ arena i lokalsamfundet, der giver dem en mulighed for at udvikle sig med afsæt i andre kompetencer og ressourcer end en uddannelse giver adgang til og hvor der er voksne, der interesserer sig for dem og samtidig kræver noget af de unge, som de kan koble sig på og dermed få succesoplevelser her og nu.

En central pointe fra evalueringen er, at Sportucation på denne baggrund kan være en relevant aktør i brobygning for den enkelte unge. I kraft af sin relation og tilgang til de unge vurderes det, at Sportucation kan bidrage til at skabe gode match mellem unge og erhvervsliv samt bidrage med nye indsigter til uddannelsestilbud. Dette kan give positiv værdi for både den unge og for jobog uddannelseskontekster, og vurderes at have potentialer for at bidrage til livsmestring for den enkelte unge.

Forankring styrkes gennem forpligtende samarbejder med fodboldklubber og uddannelser

Sportucation har gennem hele projektperioden arbejdet med at skabe dialog og samarbejde med fodboldklubber og uddannelsesinstitutioner både om projektet, men også kontinuerligt med blikket rettet længere frem end projektperioden. Det har betydet, at fodboldklubber og uddannelser i varierende omfang har været indstillede på at dedikere kræfter i projektet. Herigennem er der skabt potentialer for at Sportucation nogle steder fortsætter efter projektperioden. Det har også medført, at Sportucations indsatser på FGU-uddannelser er blevet udbygget og har

påbegyndt en proces med flere FGU-skoler i Danmark realiseret af fondsfinansieret midler.

En læring fra projektperioden er, at det skaber værdi, når såvel fodboldklubber som uddannelsesinstitutioner forpligter sig i samarbejdet med Sportucation. Projektmidlerne giver mulighed for, at parterne kan få praksisnære erfaringer sammen, hvis der investeres tid, herunder medarbejder- og ledelsesressourcer fra alle involverede parter. Det har i enkelte tilfælde resulteret i blivende samarbejder mellem parterne, som betyder at Sportucation kan fastholdes i nogle fodboldklubber. Der bidrages med lokale midler, men der er fortsat behov for ekstern funding til Sportucations kernemedarbejder. Ikke mindst for at kunne understøtte at tværfaglige samarbejder mellem klub, uddannelse og erhvervsliv kan fastholdes.

FIRE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

TIL DET VIDERE ARBEJDE MED UNGEMÅLGRUPPEN

• Sportucation giver unge adgang til et attraktivt fysisk sted – en lokal professionel fodboldklub. Dette kan bryde med unges oplevelse af at være ”på kanten” og konceptet i Sportucation kan give inspiration til andre, der arbejder med unge-målgruppen

• Når Sportucations indsatser responderer med uddannelsens kerneopgave øges potentialer for at et forpligtende samarbejde. Resultater for de unge styrkes, når der kan etableres et professionelt set up med fokus på brobygning som unge er motiverede for her og nu

• Når fodboldklubben kan ansætte et trænerteam i Sportucation styrkes meningsfulde match og resultater for unge i brobygningen

• Meningsfuld data sætter fokus på ”her og nu-værdi”. Herunder synliggørelse af virkningsfulde cases både i relation til unge og samarbejder. Herved støttes løbende læring til indsats og samarbejdspartnere, hvilket understøtter den lokale forankring

INTRODUKTION

OM SPORTUCATION OG PROJEKTPERIODEN

Projektet DGI Sportucation har gennem fire år (sept. 2019 – dec. 2023) arbejdet med en indsats for unge centreret omkring fodboldtræning og brobygning til foreningsliv, uddannelse og job. I projektperioden er Sportucation forankret hos DGI Sydøstjylland og er finansieret af Bikuben Fonden.

Forud for DGI Sportucation har Sportucation gennemført pilotforløb gennem et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, lokale professionelle fodboldklubber og Fredericia og Vejle kommune. Sportucation er en udviklingsindsats, som med DGI i partnerkredsen har arbejdet med at identificere, teste og kvalificere indsigter og modeller fra de første pilotforløb, samt samle resultatet i ét stærkt koncept.

Formål

Det overordnede formål med DGI Sportucation er, at unge i en udsat position styrker deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Dette gennem et koncept, der støtter dem i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. DGI Sportucation tilsigter:

❱ At løfte unges trivsel og livsmestring på både sociale, mentale og faglige områder

❱ At fremme unges uddannelses- og jobparathed

❱ At forankre indsatserne lokalt og udbrede til fodboldklubber bredt i landet

Succeskriterier i projektperioden

Unge opnår

❱ ændret syn på egne muligheder, kompetencer og status

❱ udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer

❱ deltagelse i nye, varige fællesskaber

❱ øget handlekompetence

Målsætninger i projektperioden

❱ 150 unge gennemfører et Sportucation-forløb

❱ 10 forløb er gennemført i minimum tre kommuner i samarbejde med professionelle sportsklubber

❱ 75 % af de deltagende unge påbegynder en ungdomsuddannelse

❱ 50 % af de deltagende unge får et fritidsjob, en praktikplads eller en uddannelsesaftale med en virksomhed

❱ 50 % af de deltagende unge fortsætter i idræt- og foreningsfællesskab som udøver eller frivillig

❱ Der er fundet en bæredygtig økonomisk forankringsmodel

Hvem er unge-målgruppen?

Unge, som visiteres til DGI Sportucation, er i en periode i deres liv, hvor de på forskellig vis kan få gavn af et supplement til det uddannelsestilbud de indgår i. Ofte er det unge i udskolingen, som vurderes ikke-uddannelsesparate og som har lav motivation for uddannelsestilbuddet, de indgår i. Et væsentligt aspekt i visiteringen til Sportucation er, at de unge har en umiddelbar interesse for at spille fodbold eller lyst til at indgå i aktiviteter i en fodboldklub.

I projektperioden har der i Sportucation deltaget drenge og piger fra folkeskolens 7.-9- klasse og unge fra en FGU-uddannelse. Aldersspredningen på de unge, der har deltaget i Sportucation er 14 -25 år.

En tværsektoriel ambition for at skabe brobygning for de unge

I projektperioden har der fra starten været et centralt fokus på at igangsætte og facilitere en tværsektoriel ambition med flere aktører i lokalsamfundet. Herunder aktører i den lokale fodboldklub, i kommune, på skoler og i erhvervslivet. Dette for at skabe samarbejde, ejerskab og initiativer hos flere relevante parter og føde ind til ambitionen om at skabe et stærkt koncept, som på forskellige områder kan understøtte unges livsmestring og skabe

brobygning for den enkelte unge til forskellige arenaer (foreningsliv, uddannelse og job). Denne konstellation har til hensigt at støtte op om, at Sportucation ikke blot bliver et frirum med fodboldtræning i fokus, men et læringsrum med fodboldtræningen som afsæt.

Fodboldtræning som afsæt for udvikling og livsmestring

Under projektperioden har Sportucation samarbejdet med og haft forløb for i seks jyske fodboldklubber: FC Fredericia, Sønderjyske Fodbold, Vejle Boldklub, VSK, AGF og Lyseng IF i Århus.

Fodboldtræning i en lokal fodboldklub er indgangen og omdrejningspunktet for indsatsen, som de unge visiteres til. Her har der i projektperioden været arbejdet med forskellige modeller for hhv. unge i folkeskolen og for unge i en FGU-skole. Unge i folkeskolen deltager i fodboldtræning om morgenen to gange i ugen og tager derefter i skole. FGU-elever har en hel dag om ugen i fodboldklubben, hvor de starter med fodboldtræning og derefter varetager forskellige praktiske opgaver i fodboldklubben, som en måde at tilbyde erhvervstræning for de unge.

Fælles for fodboldtræningen for de to unge-grupper er, at der er tilknyttet et trænerteam,

som de unge møder hver gang de er til træning og som de har den primære kontakt med. Desuden er der, i tilknytning til træningen, også fælles morgenmad eller frokost for unge og trænere.

Unge kan deltage i Sportucation gennem en længere periode alt efter behov og motivation. Desuden indgår der løbende andre sociale aktiviteter, som de unge kan deltage i ud over fodboldtræningen (fx bowlingtur, se superligakamp). Disse sociale aktiviteter har både været afholdt for et enkelt fodboldhold og tilknyttede trænere og på tværs af Sportucations fodboldklubber.

Organisering af Sportucation

Sportucation var i starten organiseret med en projektleder, som havde ansvar for såvel strategiske opgaver som elementer på et praktisk niveau i relation til forløbet for unge. Herunder samarbejder med forskellige aktører i flere klubber, skoler og kommuner samt med trænere i klubberne. Dette indbefattede et omfattende arbejde med at igangsætte og fastholde samarbejde samt mange initiativer på flere niveauer og med mange parter.

Undervejs i projektperioden har det vist sig, at det var nødvendigt at ansætte endnu en projektmedarbejder for at kunne understøtte kerneindsatsen omkring træningen i fodboldklubberne. I hver fodboldklub er der ansat trænere, som har ansvaret for træningen og den øvrige kontakt med de unge i den pågældende fodboldklub. Herunder også dialog med ansatte i de skoletilbud, som de unge undgår i. Projektmedarbejderen har løbende kontakt med fodboldtrænerne fra alle klubber og har et særligt fokus på én fodboldklub centreret omkring forløb med FGU-elever. Projektmedarbejderen har ansvar for oplæring og kompetenceudvikling samt løbende sparring med trænere. Projektlederen har dermed undervejs i projektperioden skærpet sit ansvarsområde for de strategiske og ledelsesmæssige samarbejder på tværs af lokalområder.

Sportucation har en styregruppe med repræsentanter fra Bikuben Fonden, DGI, kommuner, uddannelsesinstitutioner og fodboldklubber, som løbende inddrages i projektets udvikling og giver opbakning til projektet.

SPORTUCATIONS KONCEPT

I Sportucation har der gennem projektperioden været arbejdet med at udvikle et koncept med stærke organisatoriske elementer i samspil med de specifikke indsatser, som unge deltager i.

Samlet set udgør Sportucations koncept fem virkemidler, som illustreres i modellen på næste side. Konceptet i Sportucation er visualiseret på en fodboldbane, hvor de fem virkemidler kridter banen op. På venstre side af fodboldbanen ses, under overskriften Organisering, to virkemidler, som især knytter an til forankringsdimensioner. På fodboldbanens højre side ses to virkemidler, som knytter an til indsatsen, som unge deltager i, i Sportucation. I midten står Sportucations kernemedarbejdere, der binder organiseringen og indsatsen sammen i tilknytning til de involverede fodboldklubber.

Konceptet er det, der gør Sportucation til noget særligt og det, der kendetegner projektets virkningsfulde metoder, processer og praktiske greb, som har betydning for, at indsatsen skaber værdi og resultater for unge. Virkemidlerne har altså dels betydning for, at unge opnår et positivt udbytte gennem deres deltagelse i Sportucation, og dels har særligt de organisatoriske virkemidler indflydelse på konceptets forankringspotentialer i de respektive fodboldklubber og lokalsamfund.

Opsamlende kan peges på, at jo flere virkemidler samt underpunkter ved hvert virkemiddel, som kommer i spil i praksis, jo bedre er potentialet for unges udbytte i relation til livsmestring og jo mere fremmes mulighederne for indsatsernes bæredygtighed lokalt og hermed fortsættelse også efter projektperioden.

FEM VIRKEMIDLER ER CENTRALE FOR AT OPNÅ RESULTATER FOR UNGE OG STYRKE FORANKRING

ORGANISERING

BREDT EJERSKAB I LOKAL (PROFESSIONEL) FODBOLDKLUB

• Unikt tilbud i eksisterende fysisk lokal arena

• Ledelsesengagement for at støtte og styrke unge

• Dedikeret trænerteam

• Involvering af sponsorer og erhvervsnetværk

VIRKEMIDLER

KERNEMEDARBEJDERE I SPORTUCATION

• Fokus på strategi og koncept

• Løbende dialog med ledelsesaktører

• Pædagogisk faglighed med fokus på unges potentialer

• Kompetenceudvikling af trænere

INDSATS

ADGANG TIL ET FÆLLESSKAB MED ANDRE UNGE OG VOKSNE

• En del af et større community i lokalsamfundet

• Fodbold som interessefællesskab

• Gensidigt forpligtende fællesskab – tydelige regler og rammer

• Plads til sjov og seriøsitet i samværet med trænere

SAMARBEJDE MED FLERE ARENAER I LOKALSAMFUNDET

• Forpligtende ejerskab i uddannelsestilbud

• Tovholder på uddannelse

• Matche unge og erhvervsliv

MULIGHED FOR AT VOKSE OG UDFORDRES I EGET TEMPO

• Succesoplevelser her og nu i fokus

• Støttende samvær og samtaler

• Løfter opgaver i et fællesskab, der bidrager til klubben

• Håndholdt brobygning til uddannelse og jobmuligheder

KERNEMEDARBEJDERE I SPORTUCATION

❱ Fokus på strategi og koncept

❱ Løbende dialog med ledelsesaktører

❱ Pædagogisk faglighed med fokus på unges potentialer

❱ Kompetenceudvikling af trænere

I Sportucation er der to kernemedarbejdere: en projektleder og en projektmedarbejder, som igangsætter og løbende understøtter såvel indsats som organisation på de strategiske og praksisnære elementer i både fodboldtræningen og brobygningskomponenterne. De har gennem projektperioden haft afgørende betydning for, at de fire andre virkemidler kommer i spil. Dels for at oparbejde og fastholde engagement hos flere aktører og samarbejde på tværs af arenaer og sektorer. Her har det haft stor betydning, når Sportucations projektledelse løbende har haft dialog med ledelsesniveauer i fodboldklubben samt på uddannelser og i kommuner.

Desuden har det ifølge ledere i såvel fodboldklub og uddannelsestilbud været vigtigt, at Sportucation har ansat en medarbejder, som er tæt på det praktiske niveau og her kan være bannerfører for det pædagogiske ophæng centreret omkring vitaliseringspsykologien (se uddybning i bilag 3). Det ses som en stor styrke, at Sportucations kernemedarbejdere er funderet i en stærk pædagogisk faglighed, der især har fokus på de unges potentialer og ressourcer. Herunder, at der løbende er oplæring, sparring og udvikling i trænerteams i de enkelte klubber samt på tværs af klubber. Når kernemedarbejderen arbejder tæt på indsatsen, bidrager det til at fastholde kvalitet og fokus i mødet mellem de voksne og unge. Dette ses som et virkningsfuldt element for, at de unge opnår et positivt udbytte gennem Sportucation.

Det vurderes, at de to kernemedarbejdere er vigtige også fremadrettet i fastholdelse af indsatserne samt i etablering af nye samarbejder med fodboldklubber og uddannelsesinstitutioner for, at Sportucation kan fortsætte efter projektperioden.

BREDT EJERSKAB I LOKAL (PROFESSIONEL) FODBOLDKLUB

❱ Unikt tilbud i eksisterende fysisk lokal arena

❱ Ledelsesengagement for at støtte og styrke unge

❱ Dedikeret trænerteam

❱ Involvering af sponsorer og erhvervsnetvær

Sportucation er tilknyttet en eksisterende lokal fodboldklub. Det er et fysisk sted og en lokal arena, som unge kender og kan have en positiv relation til eller syn på allerede inden, de starter i Sportucation. Fodboldklubbers etablering i lokalsamfundet er en styrke for, at indsatsen kan fortsætte efter en projektperiode, men også i forhold til, at unge herved kan danne relationer og tilknytning til en indsats, som har tråde ud i det omkringliggende lokalsamfund. Flere unge udtrykker, at de er stolte af, at de gennem Sportucation bliver en del af netop fodboldklubben.

Når flere aktører med forskellige roller og ansvar i fodboldklubben er involveret i Sportucation, er det en styrke, da det betyder, at unge kommer i interaktion med forskellige personer på en positiv måde. Her har engagement hos ledelsesaktører i fodboldklubben en særlig betydning. For det første for at prioritere ansættelse af trænerteamet, som er helt essentielle for fodboldtræningen og andre sociale aktiviteter for unge. Men det har også stor betydning, når ledelsen har blik for at finde muligheder i klubben, hvor unge kan deltage i mere end fodboldtræningen. De kan fx bidrage til, at

der skabes muligheder for, at unge kan varetage frivillige opgaver eller have fritidsjob i klubben. Desuden kan involvering af klubbens sponsorer og erhvervsnetværk betyde, at unge kan få mulighed for og matches til fx praktikforløb eller fritidsjob.

Trænerteamet i klubben har den primære kontakt med de unge. Her ses det som en styrke, at der er fokus på, at ansatte i Sportucation oplæres i og løbende får sparring i tilgang til unge, som tager afsæt i vitaliseringspsykologien (se bilag 3). Centralt herfor er at støtte og styrke de unge ud fra aktuelle og individuelle behov og ressourcer.

Det ses som en styrke, når der i den enkelte fodboldklub er et team af trænere tilknyttet til ungegruppen. Når der er flere trænere, der kan varetage de løbende opgaver og dialoger i relation til de enkelte unge, bidrager det til, at flere af Sportucations indsatselementer kan bringes i spil og således også styrke udbyttet for unge. I de klubber, hvor det primært er én træner, der skal varetage indsatsen med de unge, vanskeliggøres det at arbejde med brobygningsdimensioner. Her bliver Sportucation mere et frirum fra uddannelsen end et samspil med uddannelse og erhvervsrettede tiltag. Der skabes altså bedre rammer for at trænere reelt kan have fokus på at støtte og styrke den enkelte unge, når det prioriteres, at flere er ansat til at varetage indsatsen.

SAMARBEJDE MED FLERE ARENAER I LOKALSAMFUNDET

❱ Forpligtende ejerskab i uddannelsestilbud

❱ Tovholder på uddannelse

❱ Matche unge og erhvervsliv

I Sportucations lokale forankring er samarbejdet med uddannelsestilbud helt afgørende. Unge visiteres gennem det uddannelsestilbud, som de indgår i til dagligt. Her har der gennem projektperioden været fokus på at etablere samarbejde og skabe engagement for indsatsen hos aktører på både beslutningstager og praktisk niveau i relation til uddannelsestilbud.

Igennem store dele af projektperioden har der været fokus på ungemålgrupper i folkeskoleregi samt dialog og samarbejde med kommuner, herunder UU-vejledning og folkeskoler. I projektperiodens seneste år (fra 2021) er målgruppen blevet udvidet og der er i tilknytning til én fodboldklub begyndt et samarbejde og indsatser for unge på en FGU-skole.

Der viser sig stor forskel på kommuner og skolers forpligtelse og involvering i Sportucation. Bl.a. ift. muligheder for medfinansieringer eller medarbejderressourcer til at indgå i indsatsen. Erfaringen fra projektperioden viser, at det er afgørende, at uddannelsestilbud kan forpligte sig på at udpege en tovholder på den enkelte skole, som indgår aktivt i Sportucation. Herved sikres, at indsatsen bliver et samspil med

uddannelsestilbuddet herunder især, at unge fortløbende kan støttes på måder, der responderer med deres aktuelle behov. Når der på uddannelser er en tovholder, som trænerteamet kan have en løbende dialog med, kan der i praksis bedre gives relevant støtte og indsats til den enkelte unge. Her har det fx vist sig som en styrke, når voksne fra uddannelsestilbuddet giver sig tid til at komme på besøg, når unge er i fodboldklubben. Det viser et engagement for at skabe samspil mellem uddannelse og Sportucation på et praktisk plan, som både styrker samarbejdet med trænerteamet og relationen til de unge. Det kan ses som en styrke, at den lokale træner kan dele viden om den unges evner og talenter med uddannelsestilbuddet – potentielt en fordel både for uddannelsestilbuddet og den unge, der oplever en helhed i arbejdet.

Det ses endvidere som en styrke, at Sportucation også har fokus på at skabe samarbejder ind i erhvervslivet, som rækker ud over fodboldklubbens netværk. Der ses et potentiale ved at skabe en bredere involvering af aktører i lokalsamfundet. Sportucation kan som aktør have en rolle, der –netop gennem det kendskab og relation, de har opbygget til unge – kan være en relevant brobygger, som bidrager til at lave gode match mellem unge og erhvervsliv og dermed kan der arbejdes med at udvikle værdifulde tiltag for såvel unge som erhvervsaktører.

ADGANG TIL ET FÆLLESSKAB

MED ANDRE UNGE OG VOKSNE

❱ En del af et større community i lokalsamfundet

❱ Fodbold som interessefællesskab

❱ Gensidigt forpligtende fællesskab – tydelige regler og rammer

❱ Plads til sjov og seriøsitet i samværet med trænere

Sportucation giver unge adgang til at deltage i en (professionel) fodboldklub, som de ellers ikke ville have mulighed for at være en del af. Fodboldklubben udgør et community i lokalsamfundet, som rækker ud over den konkrete fodboldtræning. Den lokale fodboldklub er nemlig et fællesskab, som unge med en interesse for fodbold deler med mange andre borgere i lokalmiljøet. Det kan blot være kendskabet til fodboldklubben eller forskellige typer tilknytning enten med interesse for fodbold eller som fan/ medlem af klubben. Der er ofte en fællesskabsånd om fodbolden, hvor aktører i klubben tilstræber at udvise, at der er plads til alle, der deltager i fodboldklubbens community. I nogle klubber er en indlejret praksis fx, at alle hilser på hinanden og giver hånd, når de er i klubben. Uanset om det er en superligaspiller, en rengøringsassistent eller administrationschefen, de unge møder.

Vi er jo sammen om et fælles tredje. Vi er sammen om nogle ting, men fodbolden er værktøjet til at komme derind. Og de bliver anerkendt for dem, de er, og ikke for hvad de kan, eller hvad de kommer med af karakterer, men for hvad, de byder ind med som mennesker til fællesskabet.

Træner

I fodboldklubben udgør trænerteamet tilknyttet Sportucation en central rolle i interaktionen med de unge. Her er et element, at der gennem de unges forløb er fokus på, at fællesskabet er gensidigt forpligtende, hvor der er tydelige regler og rammer, som de unge forpligter sig på, når de deltager i et forløb. Trænerne har fokus på at lære og støtte de unge i at tage ansvar for fællesskabet, når de er i fodboldklubben. Det indbefatter både fodboldtræningen, men også, at de unge forstår, at deres ageren i fodboldklubben har betydning for det bredere community i klubben. Det indbefatter fx helt grundlæggende at melde afbud, hvis de ikke kommer. Men især, at de unge får forståelse for, at når de fx har en opgave med at tørre borde af, så er det en vigtig opgave, som bidrager til fodboldklubben.

En

ting er fodbold, men alt det bagved er en lige så stor del. Så følelsen af, at de er med til at fodboldklubben kører rundt, det tror jeg betyder meget for dem. Når de kommer ind i loungen og kan se, at det er faktisk os, der har været med til at gøre det her.

Træner

Det kan for nogle unge være vanskeligt at løfte ansvaret ind i fællesskabet. Et vigtigt element for at ’træne’ unge i forpligtelsen er derfor, at trænere kontinuerligt har en opmærksomhed på at støtte og fastholde dette gennem deres dialog med den enkelte unge og gruppen. Fx ved at fortælle de unge, at det er vigtigt, de kommer for holdet eller ved at interessere sig for, hvilke grunde, der kan

være til, at den unge ikke kommer og hvordan deltagelse kan støttes. Varetagelsen af ansvar opbygges hos de unge gennem det tillidsvækkende samvær med trænerne, hvor der både er plads til kærligt drillende ping-pong mellem unge og trænere, men også seriøsitet omkring træningen fx ift. en respektfuld tone i kommunikationen.

For unge i folkeskolen er sammensætningen af unge på det enkelte hold er et vigtigt opmærksomhedspunkt. I samspil med voksne på de unges uddannelsestilbud har trænerne også en vigtig rolle i udvælgelsen af unge og den løbende afstemning for at skabe og fastholde en god gruppedynamik på holdet.

MULIGHED FOR AT VOKSE OG UDFORDRES I EGET TEMPO

❱ Succesoplevelser her og nu i fokus

❱ Støttende samvær og samtaler

❱ Løfter opgaver i et fællesskab, der bidrager til klubben

❱ Håndholdt brobygning til uddannelse og jobmuligheder

Trænerrollen er helt essentiel for, at unge løbende kan udfordres og støttes i en udvikling, hvor de kan vokse i et tempo, som tilpasses deres behov, ressourcer og vanskeligheder. Her er det en styrke, at der i Sportucation netop er fokus på at give de unge succesoplevelser her og nu. Det betyder, at for én ung kan det være en succes at møde op til træning tre gange i træk. For en anden ung er det en god aflevering til træningen, og for en tredje kan det være at åbne op om tanker og følelser over for træneren. Når indsatsen fungerer godt, har trænere mulighed for at trække succesoplevelserne med ind i dialogen med den unge og også med lærer, UU-vejleder eller andre voksne, som unge omgås med i deres uddannelsestilbud.

Gennem såvel det uformelle samvær tilknyttet fodboldtræningen og de mere formelle individuelle

samtaler får unge og trænere opbygget en fortrolig relation, og trænerne får et kendskab til den unge, som giver gode muligheder for at kunne støtte og udfordre den enkelte unge ud fra de aktuelle potentialer og deltagelsesmuligheder.

Man får i hvert fald nogle gange mere ros her på to gange, end man gør sådan i løbet af en skoleuge.

Ung

Særligt for unge tilknyttet en FGU-skole har det været muligt, at Sportucation kunne sætte en ramme om forskellige erhvervsrettede aktiviteter. Her har det vist sig, at det er en motivationsfaktor for unge, at erhvervstræningen for det første udføres sammen med andre unge fra FGU-uddannelsen, og at det for det andet foregår i en anden arena end FGU-skolen, hvor man ikke ’bare’ løfter en praktisk opgave, men oplever at bidrage ind til vigtige begivenheder, som fx at hjælpe med at gøre lokaler klar til superligakamp den følgende weekend.

Sportucations trænere yder en relevant indsats, som vurderes at kunne byde ind med en håndholdt brobygning til unges deltagelse i uddannelse og jobmuligheder. Her er en væsentlig dimension at kunne understøtte den enkelte unge på forskellige tidspunkter til de næste aktiviteter, som de er parate til (fx opgaver i relation til træningen, fritidsjob i klubben, praktik hos lokal virksomhed). Og i samspil med de unge også have en løbende dialog med voksne i den unges uddannelsestilbud for at støtte brugbare initiativer, der kan virke godt for den unge her og nu.

De bedste betingelser for, at trænere kan løfte de forskellige initiativer for og med de unge er, når der er ansat et trænerteam, som i fællesskab kan varetage forskellige opgaver og kontinuerlig støtte. Desuden er det en styrke, at trænere er blevet klædt godt på med baggrund i den vitaliserende psykologi og løbende får sparring i praktiseringen af den vitaliserende tilgang.

Med de unge i Sportucation, har jeg fundet ud af, at de skal mødes meget med åbne arme, for der er mange af dem, der kommer og så kan de ikke rumme tingene.

Træner

FORANKRING AF SPORTUCATIONS KONCEPT

For Sportucation har det været en ambition, at der gennem projektperioden kunne findes en såkaldt bæredygtig forankringsmodel således, at Sportucation kunne fortsætte med lokale kræfter, herunder finansiering, når projektperioden ophører. Der har gennem hele projektets levetid været stærkt fokus på at afsøge og afprøve veje, som kunne sikre den lokale forankring. Gennem processen og forskellige afprøvninger er elementer, som styrker forankring blevet synliggjort.

Det vurderes, at de organisatoriske virkemidler, som fremgår af modellen på side 14, spiller en afgørende rolle for at styrke den lokale forankring. Hvor den lokale forpligtelse hos både ledelse og medarbejdere i de involverede uddannelsestilbud og fodboldklubber spiller en rolle for at

indsatsen kan afprøves under projektet og drives videre efter projektperioden. Erfaringerne fra projektperioden viser, at når flere parter, sammen med Sportucation, dedikerer sig til at opbygge og udvikle en fælles indsats for de unge, herunder at kunne frigive tid og ressourcer til samarbejdet og indsatserne, styrkes forankringspotentialerne. Forankringen knyttes her til, at lokale arenaer –fodboldklub og uddannelsestilbud – kan bidrage med ledelses- og medarbejderressourcer i indsatsen. Det betyder også, at alle parter skal lægge kræfter i indsatsen. Det er klart, at alle parter kan noget sammen, men det indbefatter også, at indsatsens kun kan leve videre efter projektperioden ved, at Sportucation, fodboldklub og uddannelsestilbud fastholder indsatsen sammen.

SAMARBEJDE OG LOKAL

FORANKRING – CASEFORTÆLLING

I det følgende beskrives en case, som synliggør et eksempel på et virkningsfuldt samarbejde mellem en fodboldklub, et uddannelsestilbud og Sportucation. I casen konkretiseres virkemidler samt udbytter, som de respektive parter oplever, er opnået. Herunder, hvad der har haft betydning for, at den lokale forankring er understøttet gennem projektperioden.

Vejle Boldklub (VB) og FGU-Trekanten har gennem Sportucation samarbejdet om forløb og indsatser for unge, som går på en FGU-uddannelse. Det fælles fokus er at støtte og løfte unge gennem fodbold og erhvervstræning.

Da Sportucation satte samarbejdet i gang, var et vigtig afsæt, at alle tre parter var indstillede på at yde en indsats. Udgangspunktet var altså et gensidigt forpligtende samarbejde, hvor såvel ledelse, som enkelte ansatte fra de respektive områder, alle kunne lægge kræfter i at udvikle og afprøve tiltag, som ville skabe værdi for de unge. Alle parter havde fra starten tillid til hinanden og tro på, at de sammen kunne løfte de unge. Og der var reelt mulighed for at tilføje egne ressourcer ind i arbejdet, som støttes af projektbevillingen, men som ikke kun afhang af denne. Centralt er, at såvel fodboldklubben som FGU-uddannelsen kunne se potentialer for et længerevarende samarbejde, der kunne række ud over projektet. Samtidig er begge parter overbeviste om, at netop projektet har muliggjort, at de påbegyndte et samarbejde, som uden Sportucation ikke ville have blevet igangsat.

Der har i samarbejdet været en afprøvende tilgang, hvor alle parter har været bevidste om, at de er i en fælles udviklingsproces og kommer til

at lave fejl. Dedikationen i den afprøvende tilgang har betydet, at parterne har fået praksisnære erfaringer sammen og derigennem har opbygget en metode, som fungerer for alle parter. Denne proces har bidraget til at styrke den lokale forankring. Samtidig er en vigtig læring, at såvel FGU-skolen som fodboldklubben oplever, at Sportucations kernemedarbejdere fortsat er afgørende for at bevare Sportucations særlige værdi og praksis i indsatserne også på en længere bane, for at det er realistisk og muligt at fastholde arbejdet med konceptets virkemidler.

For Vejle Boldklub tilføjer Sportucation bl.a. et særligt pædagogisk fokus, som de ikke selv kan løfte i en virksomhed, som har fodbolden i fokus.

Sportucation bidrager med et løbende fokus på at støtte og skubbe de unge – både i forhold til at klæde trænere på til at arbejde med unge og ift. at se nye aktiviteter, som matcher unges potentialer og dermed skaber brobygning for de unge (fx opgaver i kidzone til superligakampe).

For FGU-Trekanten er det bl.a. afgørende, at Sportucation, udover fodboldtræningen, giver unge et erhvervstræningsforløb i en arena, hvor der er kontinuitet, stærk pædagogisk faglighed og mulighed for adgang til et bredt erhvervsnetværk.

Begge parter fremhæver, at det kræver tålmodighed at gå ind i projektet. Der skal være plads til løbende dialoger og udvekslinger, hvor metoder udvikles, og de gode fortællinger om effekten for den unge bliver synlig.

Vi – FGU og fodboldklub – bliver en del af hinanden på mange måder. Net bliver spundet ind i hinanden og vi mødes i forskellige sammenhænge. Det skaber brobygning.

FGU-leder

Projektet har betydet, at fodboldklubben og FGU-uddannelsen har opnået gode erfaringer med forløbene i Sportucation. Det har affødt et blivende samarbejde, hvor parterne, udover indsatser i relation til Sportucation, er begyndt at bruge hinanden mere spontant i andre sammenhænge og til andre opgaver end for unge i Sportucation.

Inden projektet var FGU-uddannelsen ikke en samarbejdspartner, fodboldklubben havde i tankerne, men ledelsesaktører i Vejle Boldklub oplever, at de nu har fået øjnene op for potentialerne hos unge i FGU. Det bidrager fx til VB’s ønske om at løfte unge lokalt. Et eksempel er, at Sportucation og unge sammen med virksomhedskonsulenten på FGU-skolen har deltaget i en messe med fodboldklubbens erhvervsnetværk. Det har bl.a. affødt praktikforløb for unge i en virksomhed.

For FGU-uddannelsen har det stor værdi, at fodboldklubben er blevet en mere fast samarbejdspartner. Det giver en kontinuitet i samarbejdet, der kan kaste forskellige typer erhvervstræning, praktik og job for unge af sig. Det betyder også, at FGU kan lægge undervisningen ind i VB-virksomheden, fx ved at have en kiosk til et arrangement i fodboldklubben eller ved at afholde undervisning i VB’s lokaler.

Et vigtigt aftryk fra samarbejdet er, at FGU-uddannelsen er begyndt at arbejde med en ny tilgang i erhvervstræningen, som matcher unges her og nu potentialer. Med baggrund i VB-casen og de praksisnære erfaringer fra Sportucation, er der udviklet en taksonomi for erhvervstræningen:

1) Unge kan komme på besøg i VB og snuse til aktiviteterne

2) Unge kan indgå i et kontinuerligt forløb med andre unge

3) Unge kan have individuelle forløb og have fritidsjob i VB

4) Unge kan komme i praktik og job i lokalsamfundet

Udviklingen internt på FGU’en betyder også, at flere medarbejdere i FGU-uddannelsen er aktive i indsatsen og at FGU-uddannelsen arbejder på at udvide konceptet til flere FGU-skoler lokalt og, med Sportucation, også til FGU-uddannelser bredere i landet.

RESULTATER

SPORTUCATIONS RÆKKEVIDDE – UNGE

OG ORGANISATORISK

I projektperioden har Sportucation haft fokus på både at igangsætte indsatsen for unge bredt i Jylland. Herunder styrke lokal forankring i de respektive lokalområder og udbrede indsatsen til flere lokalområder i Danmark. Som det ses på landkortet til højre, har Sportucation haft indsatser med i fire jyske byer; seks fodboldklubber og i tilknytning hertil samarbejdet med flere folkeskoler, én FGU- uddannelse samt skoleforvaltningen i kommunerne som fodboldklubberne befinder sig i.

Dette har resulteret i, at 231 unge i alt har deltaget i Sportucation.

En bred gruppe unge inkluderes i Sportucation

Det er en bred gruppe unge, der inkluderes i Sportucation. I projektperioden har den største gruppe været unge, som går i folkeskolens udskoling. En mindre andel unge, som går på en FGU-uddannelse, har deltaget i Sportucation. Det er primært drenge, der har deltaget (78% drenge), men også piger (22% piger). Drenge og piger indgår på samme hold under forløbet.

Det er unge mennesker, der har det meget svært, og de skal tages på en bestemt måde, så det er virkelig fingeren på pulsen fra gang-til-gang.

Træner

Det er en styrke, at indsatsen kan rumme en bred gruppe unge, som har forskellige behov, ressourcer og vanskeligheder. Herved gives unge gennem Sportucation mulighed for en udviklingsproces her og nu – netop i relation til den unges aktuelle livssituation og dermed plads til individuelle udviklingstrin, som løbende afstemmes i samspil med den unge.

UNGE I SPORTUCATION

231 unge har deltaget i Sportucation

• 191 unge fra folkeskoler

• 40 unge fra FGU-uddannelse

• 181 drenge (157 fra folkeskole, 24 fra FGU)

• 50 piger (34 fra folkeskolen, 16 fra FGU

(Data fra januar 2024)

Det er vigtigt, at de unge bliver påskønnet for det, de gør. Deres erfaringer med job er ofte ikke eksisterende. Og vi skal lægge en masse trin ind for at støtte deres udvikling.

Leder på FGU

Fodboldklubber, uddannelser og unge i Sportucation (2019januar 2024)

ÅRHUS

VSK, AGF, Lyseng IF

5 folkeskoler

• 47 unge

• 4 forløb

VEJLE

Vejle Boldklub

7 folkeskoler

• 62 unge

• 4 forløb

FGU-trekanten

• 42 unge

• 3 forløb

HADERSLEV

Sønderjyske

Fodbold

2 folkeskoler

• 43 unge

• 3 forløb

FREDERICIA

FC Fredericia

3 folkeskoler

• 37 unge

• 3 forløb

Deltagelse, fremmøde og fastholdelse

Der er gode resultater, når der ses på unges fremmøde og fastholdelse i Sportucation. I det øverste diagram ses det, at 59% af de unge var ’fremmødt’, mens kun 10% af de unge ikke mødte op uden en lovlig grund. Det svarer desuden til, at 86% af de unge er fremmødt eller har haft lovligt fravær 70-100% af tiden.

I det nederste diagram ses, at unge fastholdes i Sportucation gennem en længere periode. 84 % af de unge er i Sportucation i mere end 1 år.

Det store fremmøde og fastholdelsen gennem en længere periode ses som en indikator på positiv udvikling hos de unge. Derfor vurderes det, at den høje deltagelse i Sportucation er et vigtigt resultat. I første omgang fordi den ungegruppe, som udvælges til Sportucation vurderes at have behov for et andet tilbud end skoletilbuddet og hvor det vurderes, at et udbytte ift. livsmestring først er realistisk at opnå gennem deltagelse i et længere forløb. For det andet ses det, at de unges deltagelse i Sportucation også smitter positivt af på de unges deltagelse i skoletilbuddet, som de aktuelt indgår i. Flere unge giver i interview og spørgeskemaer udtryk for, at de på forskellig vis er mere engagerede i deres uddannelse efter de har deltaget i Sportucation. Dette bekræftes af både lærer og trænere, som oplever, at de unge generelt kommer mere i skole og udvikler en forståelse for, at deltagelsen i Sportucation skal ses i samspil med de unges deltagelse i uddannelsestilbuddet (se uddybning under værdiskabelse, s. 33).

Fremmøde og fravær n=63 (juni 2023)

Fremmødt Kommet for sent Lovligt fravær

Ulovligt fravær

Periode unge er i forløb i % (n=231)

Under 6 måneder 6-12 måneder

1-1,5 år

1,5-2 år

Over 2 år

Hvis de unge rent faktisk tropper op ude i Vejle Risskov to gange om ugen til tiden, så er det en stor udvikling. For en ting er at komme her i skolen, men det kræver meget lige pludselig at skulle fragte sig et helt andet sted hen. Så hvis det rent faktisk lykkedes, så tænker jeg, at vi allerede der har succes.

Folkeskolelærer

Brobygning ti job og uddannelse

Der ses fine resultater, hvad angår brobygning til erhvervslivet, primært for de unge fra FGU-skolen. Forskellen mellem unge i folkeskole og FGU kan skyldes, at der i FGU er fokus på erhvervstræning samt at de ældre end de unge fra folkeskolerne og i højere grad end unge i folkeskolen har interesse for at udvikle deres tilknytning til job og virksomheder. Projektets brobyggende element har bidraget til, at 8% af de unge fra folkeskoler har fået tilknytning til erhvervslivet (frivilligt arbejde i fodboldklub, fritidsjob i fodboldklub eller praktik).

Af de deltagende unge fra FGU-skolen har 72% fået tilknytning til erhvervslivet. Et yderligere resultat er, at Sportucation gennem samarbejdet med fodboldklubben også har skabt forskellige former for erhvervstilknytning for 22 unge fra FGU-skolen, som ikke deltog i Sportucations indsats i relation til fodboldtræning.

Endvidere ses det, at 96% af de unge (fra folkeskoler) begynder på en ungdomsuddannelse i forlængelse af Sportucation. Set i relation til evalueringens øvrige fund, kan Sportucation have været en medvirkende faktor i at skabe uddannelsesparathed hos de unge.

Unge i job og praktik

52 unge fra FGU i en job-aktivitet

• 4 i frivilligt arbejde i fodboldklub

• 16 i fritidsjob i fodbold-klub

• 7 i praktik

• 3 i job

• + 22 i forskellig jobtilknytning

15 unge fra Folkeskole i job-aktivitet

• 4 i frivilligt arbejde i fodboldklub

• 8 i fritidsjob i fodbold-klub

• 3 i praktik

Unge

fra folkeskolen i ungdomsuddannelse

• 96 % kommer i ungdomsuddannelse (N=110)

• 12 % frafalder eller laver omvalg (N=110)

Unge trives, når de deltager i Sportucation

Diagrammet nedenfor har til formål at give en fornemmelse af, hvordan det opleves at være ung under et Sportucation forløb. De unge har besvaret spørgsmålene igennem dialog med deres træner, hvor de har haft en samtale om den unges egen oplevelse under fire temaer: skoletilbud, fællesskab, støtte fra andre og fremtiden. Det er være forskelligt, hvornår i forløbet, den unge har svaret på spørgsmålene. Gennemsnitligt har unge besvaret skemaet 124 dage efter deres start.

Diagrammet giver en indikation på, hvordan de unge trives omkring fire måneder inde i deres forløb. Men kan ikke vise, eventuelle forskelle i oplevelser før deres deltagelse i Sportucation.

Diagrammet antyder, at unge, der deltager i Sportucation, trives – hvor skoleglæde, håb for fremtid, fællesskab og adgang til hjælp, betragtes som trivselsindikatorer. Svarene tillader ikke en konklusion om, hvorvidt det skyldes Sportucation, men sammenholdt med de kvalitative fund i evalueringen, der uddybes på de efterfølgende sider, tyder det på, at en del af det kan tilskrives Sportucation. For eksempel angiver 95% af de unge, at de i meget høj eller høj grad oplever, at de er en del af et fællesskab, de er glade for og 90% oplever i meget høj grad eller høj grad, at de kan få hjælp af andre, når de har brug for det. Omtrent halvdelen af de unge angiver at være glade for at gå i skole, mens den anden halvdel er mere tøvende eller ikke er glade for det. Det indikerer, at Sportucation ikke bare lige kan løse udfordringerne med skoleglæde for de unge, men evalueringen tegner et billede af, at indsatsen kan bidrage til større skoleglæde.

De unges oplevelse af trivsel under Sportucation i procent

N=42

Er du glad for at gå i skole?

Glæder du dig til livet efter folkeskolen?

Er du en del af et fællesskab du er glad for?

Kan du få hjælp af andre, når du har brug for det?

5= i meget høj grad

4 = i høj grad

3 = i nogen grad

2 = i lav grad

1 = slet ikke

VÆRDISKABELSE FOR UNGE

FEM VÆRDIPUNKTER ER CENTRALE I

UNGES UDVIKLING

Evalueringen har identificeret fem områder, som unge udvikler sig på ved at deltage i Sportucation. I modellen nedenfor er disse illustreret og de uddybes på de følgende sider.

Da de unge, der deltager i Sportucation, er en bred ungegruppe, og deraf også har forskellige udgangspunkter for udviklingstrin, er det også forskelligt, hvilken værdi de unge opnår gennem Sportucation. Nogle unge udvikler sig på enkelte værdipunkter og andre på flere. Udbyttet for de unge styrkes, når unge fastholdes i forløb gennem en længere periode. Fastholdelsen spiller sammen med unges egen lyst og motivation for at deltage i Sportucation. Herved kan flere virkemidler komme i spil og sideløbende flere af de fem værdipunkter.

I forlængelse af værdipunkterne er der fire eksempler på og fortællinger om unge. Dette for at illustrere, hvordan udbyttet for en ung spiller sammen med indsatsens virkemidler. Hermed vises, hvordan udbyttet tager sig forskelligt ud for den enkelte unge og en vigtig pointe er, at alle fire fortællinger anviser vigtige resultater, som på forskellige vis bidrager positivt i den

unges udvikling alt efter den unges behov og ressourcer på et aktuelt tidspunkt under forløbet i Sportucation. Fortællingerne er anonymiserede og viser bredden i unges udvikling og hvordan elementer i relation til livsmestring fremmes.

Fælles for de unge er, at de inkluderes i et fællesskab, der er trygt og hvor de synes, det er rart at være. Mange unge oplever et tilhørsforhold til fællesskabet. Nogle allerede inden de starter, fordi de har en positiv relation til fodboldklubben. Fælles for de unge er også, at deltagelsen i Sportucation har positiv indvirkning på andre sociale arenaer i de unges dagligdag. Særligt for unge, der går i folkeskolen betyder deltagelsen i Sportucation, at deres engagement i skolen forbedres. Og for de unge, som går på en FGU-uddannelse betyder forløbet en styrkelse af sociale kompetencer og selvtillid i job-kontekster. Samlet set giver Sportucation unge et mentalt og socialt løft, der bidrager til livsmestring. Et særligt resultat er, at udviklingen i Sportucation dels responderer med de unges muligheder og potentialer her og nu, og dels giver de unge erfaringer, som de kan trække med i andre sociale arenaer i deres dagligdag nu og fremadrettet (fx skole, fritidsjob og foreningsliv).

VÆRDISKABELSE/RESULTATER

INKLUSION I ET ATTRAKTIVT

FÆLLESSKAB

• Glæde og positive oplevelser med andre

• Trygt og forudsigeligt fællesskab

Accept i fællesskabet i fodboldklubben er fundament for at styrke livsmestring (selvværd, trivsel og handlekraft)

SELVVÆRD OG SOCIALE KOMPETENCER

• Selvrefleksion og positivt selvbillede

• Redskaber til at håndtere sociale vanskeligheder

Nye og positive oplevelser af sig selv

ØGET ENGAGEMENT I SKOLEN

• Øget fremmøde

• Mere lyst til at komme i skole

• Øget koncentration og glæde i skolen

Bedre forudsætninger for at kunne modtage læring

TILLID I RELATIONER OG TILHØRSFORHOLD

• Opbygger tillid til trænere

• Større åbenhed om tanker, følelser og oplevelser

• Nye bekendtskaber og venner

Kan bedre begå sig og indtage nye roller i sociale rum

HANDLEKRAFT I ET VIRKSOMHEDSFÆLLESSKAB

• Bidrager til små-opgaver i samspil med andre unge

• Tager ansvar for opgaver, der rækker ud over træningsdagen

• Løfter fritids- og ordinært job samt praktik

Styrker tro og mod på at kunne bidrage og indgå i andre sociale arenaer (fx skole, job, foreningsliv)

UNGE FÅR ET MENTALT

OG SOCIALT LØFT, SOM FREMMER LIVSMESTRING

INKLUSION I ET ATTRAKTIVT FÆLLESSKAB

❱ Glæde og positive oplevelser med andre

❱ Trygt og forudsigeligt fællesskab

Fodboldtræningen giver de unge glæde og gode oplevelser med andre unge og voksne. Her er det en vigtig værdi, at fællesskabet opleves som trygt og forudsigeligt for de unge, hvor regler, aktiviteter og værdier i fodboldklubben er tydelige. Det bidrager til at fastholde unge i Sportucation, når de kan dyrke en interesse i trygge rammer. For de unge er fodboldklubben med et professionelt og/ eller administrativt set up et attraktivt fællesskab. Det er et positivt brand i lokalsamfundet, og qua virksomhedsprofilen kan fodboldklubben potentielt åbne for andre deltagelsesmuligheder

end fodboldtræningen. Ofte føler de unge sig heldig ved at være blevet inviteret til at være en del af Sportucation og er stolte ved at være en del af klubben. De unge oplever fx, at de bliver en del af samme fællesskab som superligaspillere i klubben. Derudover er Sportucation tilknyttet en aktivitet og arena, der samler borgere om en fælles interesse og som gør noget i lokalsamfundet, som de unge kan spejle sig i.

De unges glæde ved at være en del af fællesskabet i fodboldklubben er et fundament for at styrke selvværd, trivsel og handlekraft. Et vigtigt udbytte, som kan skabe grundlaget for de andre værdipunkter.

” Det vigtigste, det er fællesskabet. Og man får også meget ud af det. Det er både til træning, men også ud over. Når vi spiser, så hygger vi os jo også sammen, både med trænerne og med de andre unge, hvor vi laver lidt sjov og vi snakker lidt om fodbold og om kampe, og uha, de her de tabte. Så fællesskabet bare i det hele taget og kampgejsten.

Ung

SELVVÆRD

OG SOCIALE KOMPETENCER

❱ Selvrefleksion og positivt selvbillede

❱ Redskaber til at håndtere sociale vanskeligheder

Unge i Sportucation udvikler deres selvværd og sociale kompetencer. Det viser sig, når man ser på de helt små udviklingstrin (”her og nu”-forandringer), som både voksne omkring de unge og de unge selv lægger mærke til. Det kan fx vise sig hos en ung, der i starten har en indadvendt kropsholdning med bøjet hoved, der efter noget tid begynder at rette ryggen og have øjenkontakt med de andre. Det kan også være en ung, der i skolen er vant til at blive irettesat af lærere eller som bliver sat i bås som ’ballademager’. I Sportucation får den unge mulighed for at have en anden rolle i en social sammenhæng, som de er glade for at indgå i.

Normalt er jeg ikke en person, der er god til at være mig selv foran folk, jeg ikke kender. Så hvis der ikke er nogen jeg kender, så er jeg bare den stille type, der ikke siger noget. Men i Sportucation, der kommer der nogle gange nye mennesker. Der er lige kommet to nye drenge, som jeg har taget godt imod, synes jeg selv i hvert fald. Ja, så jeg har lært at være lidt mere mig selv, når jeg er sammen med folk, jeg ikke kender.

Ung

Før hen var jeg meget sådan, ikke voldelig, men jeg var meget sådan, hvis en sagde et eller andet til mig, så tog jeg det forkert, og så blev jeg meget sur over det. Sådan er jeg ikke mere.

Ung

Interaktionen med trænere bidrager til at støtte unges selvbillede i en positiv retning. Når de unge oplever at kunne løse små opgaver og konflikter giver det dem nye oplevelser af sig selv sammen med andre. Det udvikler almene sociale kompetencer, som unge også oplever at kunne bruge i andre sammenhænge fx i skolen.

Jeg har også lært lidt om retfærdighed og at alting ikke kan være som jeg vil. For hvis man synes, noget var uretfærdigt til træning, så kan vi snakke med træneren om det. Så spørger jeg fx hvorfor det og det, og når vi snakker med træneren, så forstår jeg bedre hvorfor, det ikke altid kan være sådan, som jeg synes.

Ung

Nadim har lært at håndtere uenighed og konflikter på nye måder

Nadim går i 8. klasse og har gennem fire måneder været i forløb i Sportucation. Han er vild med fodbold og da hans lærer spurgte, om han ville til fodboldtræning to morgener om ugen i Sportucation, sagde han straks ja.

Det bedste for ham er at få lov til at spille fodbold, som han synes er sjovt. Det er rart, at der er en dreng mere fra hans klasse, som også kommer til fodboldtræningen. Det har gjort det lettere at komme afsted i starten, hvor han lige skulle blive tryg i en ny gruppe. Men nu synes han, det er fedt, at han også har lært nogle unge fra andre skoler at kende gennem fodboldtræningen.

Nadim er blevet overrasket over, at han også har lært noget på et mere personligt plan gennem fodboldtræningen. Tidligere kunne han blive ret aggressiv, hvis han oplevede, at noget var uretfærdigt, og han kunne slet ikke acceptere andres holdning. Men det har ændret sig gennem den måde, som trænerne tager fat i små uoverensstemmelser, der kan opstå under fodboldtræningen, fx uenighed om en dommerkendelse. Her har det betydning for Nadim, at trænerne tager dialog om den konkrete situation. De kan fx stoppe træningen for en stund eller tage en snak med de involverede unge efter træning. Der bliver ikke gjort et stort nummer ud af det, men der tages fat i sociale situationer, når det sker – med fokus på, at de unge kan trække læring ud af episoden nu og her, så det bliver vedkommende for de unge.

Nadim oplever, at han er blevet bedre til at håndtere, når han har en konflikt med andre. Ikke kun under fodboldtræningen, men også i skolen. Når han synes noget er uretfærdigt i skolen, så kan han bedre se situationen fra andres synsvinkel og konflikterne løses lidt lettere.

Anonymiseret casefortælling

TILLID I RELATIONER OG TILHØRSFORHOLD

❱ Opbygger tillid til trænere

❱ Større åbenhed om tanker, følelser og oplevelser

❱ Nye bekendtskaber og venner

I Sportucation får de unge et tilhørsforhold til de andre unge og trænerne. Her oplever de, at der er plads til dem og at de indgår i en gruppe om en fælles interesse med fælles aktiviteter. Det viser sig både under og i relation til selve fodboldtræningen, men også ved, at unge lærer nye unge at kende, som de også opbygger venskaber til, der rækker ud over tiden i fodboldklubben. Når der i Sportucation er et mix af unge fra samme skole og unge på tværs af skoler, styrker det etablering af nære relationer og et bredere netværk for de unge.

Sportucation handler ikke kun om fodbold. Man får også nogle nye venner og lidt af hvert. Der var en jeg kendte lidt før, jeg startede, men nu snakker vi rigtig meget sammen.

Ung

Det er særligt værdifuldt for de unge, at de opbygger tillid til trænerne. Det styrker en åbenhed i samtaler mellem trænere og unge om vanskeligheder og behov hos de unge (fx i skolen, med forældre eller personligt for den unge). Der er flere unge, som under forløbet i Sportucation, oplever en fortrolighed med trænerne, som de ikke har haft med voksne før og som betyder, at de kan sætte ord på og få den støtte til det, der fylder hos dem nu og her.

I Sportucation, der er de voksne lidt mere, hvis man kan kalde dem for, venner. Det er ikke fordi, vi er venner, men man kan bedre snakke med dem end til almindelig fodbold. Det kan løfte humøret på en eller anden måde. Og man kan også få et andet blik på de her trænere og man tænker, ok, dem her, dem kan man godt snakke med.

Ung

Anton har fået mere tro på sig selv og har fået en praktikplads i en virksomhed

Anton går på FGU og har været i et forløb i Sportucation i et års tid. Da han startede, var han meget indadvendt og undgik helst øjenkontakt med de andre. I Sportucation er han for det meste med til fodboldtræningen, men det er især de praktiske opgaver, som han løser bagefter, sammen med de andre unge fra FGU-skolen, som også deltager i Sportucation, som motiverer ham for at komme i fodboldklubben hver tirsdag.

Gennem det sidste år, har Anton langsomt opbygget tillid til især én voksen, som både står for træningen og som indgår i samværet med de unge den dag, de er i fodboldklubben. For Anton er det samværet og samtalerne med fodboldtræneren, som han løbende har haft, der især har gjort en forskel for ham. Det har opbygget en tillid, som betyder, at Anton har fortalt om angstoplevelser, som han ikke havde delt med andre end sine forældre. Det er et stort plus, at træneren er interesseret i at støtte Anton i at udleve hans interesser i hans tempo, så angsten ikke overtager. Fodboldtræneren oplever, at Anton nu har fået smil på læben og et løftet blik med mere selvtillid i kontakten med andre.

Gennem fodboldklubben har Anton fundet praktikplads i den branche, som han godt kunne tænke sig at arbejde i. Han starter i næste uge og er spændt, men har også en vis ro i maven, fordi han ved, at fodboldtræneren hjælper til, at der bliver taget godt imod ham i virksomheden.

Anonymiseret casefortælling

ØGET ENGAGEMENT I SKOLEN

❱ Øget fremmøde

❱ Mere lyst til at komme i skole

❱ Øget koncentration og glæde i skolen

De unges deltagelse i Sportucation har positiv betydning for deres deltagelse i det skoletilbud, de indgår i til dagligt. Generelt set kommer unge oftere i skole og er mere motiverede for at deltage i skolens aktiviteter, når de er i forløb i en fodboldklub.

Det har gjort mig mere frisk og mere klar til skoletiden, så jeg bedre kan koncentrere mig i skolen.

Ung

Jeg kan meget bedre koncentrere mig, og jeg har meget mere sådan ro på, efter jeg har været til fodbold.

Ung

I spørgeskemaer, hvor unge fra folkeskolen har svaret på spørgsmål om selvvurderet udvikling1 angiver 47 unge, at de får en hverdag med mere energi og glæde og dermed mere overskud til at fokusere i skolen. Desuden angiver mange, at de har gjort sig overvejelser om, hvad de gerne vil efter folkeskolen.

• 51% er mere friske og får mere energi i skolen af at være til Sportucation

• 46% har udviklet sig skolemæssigt, fx ved at være mere aktiv eller bedre koncentration i skoletiden.

• 72% har en idé om, hvad de vil i fremtiden.

Samlet set kan peges på, at de unge gennem deres deltagelse i Sportucation også er mere engagerede i deres skoletilbud og dermed har bedre forudsætninger for at kunne modtage læring, når de er i skole.

De unge, jeg har haft med, som virkelig har været skoletrætte, de har lige pludselig kunnet komme med en positiv indstilling og været smilende. Det er ikke sikkert, de nødvendigvis har lavet ret meget mere i skolen, men de har kunnet holde ud at være der. Det er jo ligesom første step for, at man overhovedet kan modtage noget, det er jo, at man er nødt til i hvert fald at være der. Og det er de. De er blevet mødestabile, og man har kunnet snakke med dem på en anden måde.

Pædagog på skole

1 47 unge i folkeskolen har givet kvalitative besvarelser til spørgsmålene: ’Hvordan oplever du, at du har udviklet dig siden du startede i Sportucation’ eller ’Hvordan giver Sportucation dig mere energi i skolen?’

Milas kommer stabilt til fodboldtræningen og er mere motiveret for at deltage i undervisningen, når han er i skole

Milas går i 9. klasse og har været i forløb i Sportucation i 10 måneder. Han har gennem noget tid været ret skoletræt, og der er mange dage, han kommer for sent i skole eller slet ikke møder op. Milas var glad for at få tilbudt at komme til fodboldtræning, som kunne give en pause fra skolen.

De første måneder var det svært for ham at komme op om morgenen, og hans deltagelse til fodboldtræningen var meget spredt det første halve år. Men nu kommer han ret stabilt de to gange om ugen til fodboldtræning. For Milas har det haft betydning, at der både har været en lærer og en fodboldtræner, som har været vedholdende ift. at støtte hans deltagelse. Der har været en løbende dialog både med Milas og mellem læreren og træneren, hvor der er blevet lavet små aftaler med Milas. Fx at melde afbud til træning, at træneren kørte Milas i skole efter træningen, at Milas kom til træning, selvom han havde en skade.

Milas synes stadig, det er svært at komme op om morgenen, men han vil meget hellere starte dagen med fodboldtræning, end direkte i skolen. Han har fået forståelse for, at det er vigtigt at komme til træningen, hvis han vil beholde sin plads som en del af holdet. Det er også en ekstra gevinst, at der altid er morgenmad efter træningen og en madpakke med til skoledagen.

Milas kommer nu mere i skole og han oplever, at han har mere energi til at være med i undervisningen særligt på de dage, hvor han kan starte dagen med fodboldtræning.

Anonymiseret casefortælling

HANDLEKRAFT I ET VIRKSOMHEDSFÆLLESSKAB

❱ Bidrager til små-opgaver i samspil med andre unge

❱ Tager ansvar for opgaver, der rækker ud over træningsdagen

❱ Løfter fritids- og ordinært job samt praktik

I Sportucation styrkes unges kompetencer og selvtillid i relation til en arbejdskontekst. Det viser sig dels ved, at unge bidrager til små-opgaver i relation til træningen. Det kan være en simpel opgave som, at unge i fællesskab skal flytte et fodboldmål under træningen eller hjælpe med oprydningen til den fælles morgenmad efter træningen. For unge, der er under et FGU-forløb, giver Sportucation de unge erhvervstræning i fodboldklubben, hvor de unge tager ansvar for at løse forskellige praktiske opgaver. De unge har også varetaget opgaver og job, der rækker ud over selve træningsdagen. Gennem klubbens aktiviteter og netværk har primært unge i FGU-forløb varetaget frivillige opgaver, fritidsjob og ordinært arbejde, som fx securityvagt til superligakamp, praktiske opgaver til events og arrangementer.

Det er en styrke, at de unge og voksen-teamet i Sportucation er fælles om opgaverne. De unge erfarer, at ”sure pligter” er en del af det at have et job. Samtidig bliver de anerkendt og værdsat for deres indsats og får forståelse for, at deres bidrag har værdi for klubben og et større fællesskab. Desuden oplever de, at det kan være sjovt, når man er flere om at løse opgaverne og indgår i et fællesskab omkring arbejdet.

Personalet heroppe [i fodboldklubben] har virkelig været gode til at tage i mod en og gi’ ros. Man føler sig anerkendt, det gør man, og det synes jeg generelt bare er sindssygt vigtigt for mig selv at vide, at jeg kan hjælpe til et sted og vide, at det har gjort en forskel for dem.

Ung

De forskellige jobmuligheder giver unge positive erfaringer i et arbejdsfællesskab. Det styrker job-kompetencer og giver selvtillid, som giver mod, tro og handlekraft til at kunne bidrage i jobsituationer og potentielt også i andre sociale arenaer (fx skole, fritidsliv).

Ifølge en leder fra FGU-skolen har fodboldklubben særligt værdi ved at bidrage med et nyt fællesskab og identitet for de unge. Her gives unge adgang til erhvervstræning i en virksomhedskontekst, der giver succesoplevelser. Adgangen til erhvervslivet gennem fodboldklubben åbner desuden potentielt for flere erhvervsrettede muligheder, der også rækker ud over fodboldklubben gennem klubbens netværk og sponsorer, fx til praktikforløb, og fritidsjob.

Her i fodboldklubben, der oplever jeg også [til forskel fra tidligere jobs], at jeg kommer til at gøre en forskel.

Ung

Anna har fået fast arbejde i fodboldklubben og oplærer også andre unge i de praktiske opgaver

Anna var elev på en FGU-skole, da hun startede i Sportucation for et år siden. Inden da, havde hun haft flere turbulente år med forskellige uddannelses- og jobforsøg, som ikke matchede.

Da Anna startede i Sportucation, var hun bare glad for at få mulighed for at spille fodbold, som hun tidligere har dyrket i sin fritid. Fodbolden var et frirum, der gav en tiltrængt pause fra at tænke på uddannelsen.

Men for Anna blev Sportucation et springbræt til et ordinært job i fodboldklubben. Det helt særlige har været, at Sportucation har støttet Anna i at prøve sig selv af i en tryg ramme. Gennem erhvervstræningen, først med opgaver i klubben, har hun løbende fået nye opgaver og mere ansvar, som betyder, at hun nu har et medansvar for at støtte og guide andre FGU-elever i at løse arbejdsopgaver, når de deltager i Sportucation.

For Anna har det haft stor betydning, at der både er forventninger til, at hun kan bidrage til klubben og samtidig en stor anerkendelse af hendes indsats. Det er særligt motiverende for Anna, at hun indgår i samspil og samvær med andre ansatte i klubben og andre unge, så man samtidig er i et fællesskab, når man løser arbejdsopgaver.

Anna er netop gået i gang med en uddannelse på EGU i samspil med fodboldklubben og oplever, at hun er i det rette match, som giver fornyet tro og lyst til at gå på uddannelsen.

Anonymiseret casefortælling

FIRE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

I det følgende sættes fokus på at udfolde fire temaer, som afspejler indsigter og læring, som projektperioden har givet anledning til. På baggrund af denne læring skitseres fire opmærksomhedspunkter, som peger på anbefalinger til det videre arbejde med Sportucations koncept og indsatser i såvel eksisterende klubber og samarbejder som i

udbygningen til flere og nye lokalområder, fodboldklubber og uddannelseskontekster i Danmark. Yderligere er det hensigten at andre organisationer og aktører med interesse for at understøtte positiv udvikling og livsmestring for ’unge på kanten’, kan hente inspiration fra den læring, som Sportucation har opnået.

ADGANG TIL ET ATTRAKTIVT FYSISK STED FOR UNGE KAN BRYDE MED AT VÆRE ”PÅ KANTEN”

Sportucation giver de unge adgang til en fodboldklub, som de oplever er attraktiv og har lyst til at deltage i. Pointen om, at det er understøttende for unges motivation at indgå i et attraktivt fysisk sted, er i sig selv ikke ny viden. Men Sportucation er et godt eksempel på en indsats, der giver unge adgang til denne type fysiske arena. Det særlige er her konceptet og virkemidlerne, som er beskrevet i evalueringen. Denne viden vurderes det, at et bredere felt, der interesserer sig for indsatser for ”unge på kanten”, kan lade sig inspirere af.

Potentialer ved at give unge adgang til en (professionel) fodboldklub

• Unge kan allerede have et tilhørsforhold til klubben

• Et positivt grundlag at bygge indsatsen oven på

• Giver unikke deltagelsesmuligheder for unge med interesse for fodbold

• Fodboldklubben har et administrativt set up, der åbner for brede brobygningsmuligheder

• Skaber gode forudsætninger for lokal forankring og grundlag for fælles forpligtelse på tværs af uddannelse, fodboldklub og Sportucation

Sportucation er et eksempel på et koncept, hvor unge inviteres ind i et fællesskab, som den unge oplever er meningsfuldt nu og her. Samtidig giver den lokale fodboldklub potentialer til at række ind i flere arenaer og deltagelsesmuligheder. Dette bidrager til at skabe brud med ’at være på kanten’. Dels oplever de unge i mindre grad at være udenfor, og dels bliver fokus mere på de potentialer, der er hos den unge her og nu og ikke så entydigt ift. fx uddannelse, som ligger lidt eller meget langt fra et fællesskab, som den unge aktuelt ser sig, som en del af.

Unge på en FGU-skole fortæller, at de gerne vil deltage i aktiviteter, som foregår i andre arenaer end skolekonteksten. De vil fx gerne have, at skoleaktiviteter også kan foregå i fodboldklubben og bliver motiveret af at besøge og deltage i fællesskaber, hvor de fra starten oplever at passe ind. Her understøtter et blivende samarbejde mellem fodboldklubben og FGU-skolen, at dette muliggøres og at der løbende kan arbejdes på at udvide med nye tiltag, som kan støtte at unge kan indgå og deltage i fodboldklubben og aktiviteter, der foregår her samt potentielt med klubbens sponsorer og netværk.

Der er højt til loftet og plads til mange i en fodboldklub. Når vi vasker sæder af på stadion, så er vi alle med, uanset om man er chef eller ung i Sportucation. Der er opgaver, der skal løses og det gør vi sammen. Sportsklubber er gode, hvis de vil bruge tiden til det. Leder i fodboldklub

BETINGELSERNE FOR FORPLIGTENDE SAMARBEJDER

ER FORSKELLIGE

I UDDANNELSESKONTEKSTER

Sportucation har gennem projektperioden haft de fleste forløb med unge i folkeskolen med flere fodboldklubber og har også fået erfaringer med forløb med unge i en FGU-skole. En læring fra projektperioden er, at det er afgørende, at indsatsen udfolder sig på baggrund af forpligtende samarbejder, hvor såvel fodboldklub som uddannelse kan lægge ressourcer i samarbejdet. Dette både for at understøtte indsatsen under projektet, som skaber resultater for de unge, og for at styrke forankringen.

Erfaringerne viser, at der er forskellige betingelser for uddannelsernes involvering, og der har været stor forskel på, i hvilken grad såvel skoler som fodboldklubber har haft mulighed for at investere ledelses- og medarbejderressourcer i projektet.

Potentialer for at understøtte forpligtende samarbejder og resultater for unge

❱ Indsats tæt på uddannelsens kerneopgave

Erfaringen fra projektperioden er, at aktører i kommuner og på skoler ser et potentiale ved Sportucation og i udgangspunktet gerne vil indgå i et samarbejde om indsatserne. Når indsatsen er tæt på uddannelsens kerneopgave, skabes gode betingelser for et forpligtende samarbejde. En læring er, at Sportucations fokus på brobygning til erhvervsliv har responderet godt med FGU-skolen, hvor erhvervstræning er centralt i FGU-skolens indsats. Her kan Sportucation tilbyde nye og andre

muligheder end det, som FGU-skolen ellers har adgang til. Det viser sig omvendt vanskeligere for flere folkeskoler at forpligte sig i projektet. Her kan en forklaring være, at folkeskolers kerneopgave er mere orienteret mod uddannelsesmål, og derved har de vanskeligere ved at indgå i og få opbakning fra det kommunale regi til at prioritere et projekt som Sportucation. For at styrke forpligtelsen i projektet kræves, at uddannelsesfaglige mål kan være mere sekundære for en periode for at prioritere unges udvikling og trivsel i et bredere perspektiv, hvor der skabes små udviklingsmål og værdi for unge her og nu. Dette har netop projektperioden gjort muligt, dog i forskelligt omfang for de deltagende skoler. Ikke mindst har det været vanskeligt for flere folkeskoler at fastholde en forpligtelse gennem længere tid, og forankring gennem folkeskoler vurderes af Sportucations projektledelse, som vanskelig at imødekomme efter projektperioden.

❱ Etablér et professionelt set up med fokus på brobygning som unge er motiverede for

Brobygning til uddannelse, job og foreningsliv har været centralt i projektet. Her er en læring, at det er væsentligt, at de unge selv har interesse og er parat til det, som der brobygges til. Med denne forståelse kan Sportucation i udgangspunktet i sig selv ses en brobyggende aktivitet, da de unge herigennem får nye deltagelsesmuligheder i en fodboldklub, som de selv ønsker og som de udvikler sig gennem.

En brobyggende indsats ses af kommune og uddannelser ofte som yderst relevant for unge-målgruppen, men det er i udgangspunktet også en indsats, der ikke nødvendigvis kan prioriteres medarbejderressourcer til at løfte i en skolekontekst. For at brobygningen kan matche den enkelte unge og udvikle sig sammen med den unge, er en erfaring fra projektet, at det er afgørende, at der på den enkelte skole, som unge indgår i til daglig, kan afsættes medarbejderressourcer til at indgå aktivt i samarbejdet omkring Sportucation og brobygning.

Dette indbefatter, at en ansat på skolen (fx lærer/ pædagog) kan yde en reel indsats i samspil med Sportucations ansatte og fodboldklubben, herunder have dialog med trænere og med unge, når de er i skolen. Samt komme på besøg til fodboldtræning og på den måde ’agere brobygger sammen med den unge’. Desuden er det en fordel, at der også etableres dialog med lærer, som underviser den unge i folkeskolen. Herved vurderes det, at der kan etableres et professionelt set up centreret omkring brobygningen, hvor unge løbende kan støttes og udfordres på tværs af de arenaer, de færdes i.

PRIORITERING AF TRÆNERTEAM KAN STYRKE BROBYGNINGEN

Fodboldtrænere i Sportucation får gennem forløbet ofte opbygget en god relation til unge. Trænernes indsats har i projektperioden for folkeskoleelever særligt været knyttet til fodboldtræningen og flere steder har der ikke været træner-ressourcer til at yde en indsats ud over fodboldtræningen. Brobygningsindsatser i form af erhvervsrettede tiltag, har særligt været i fokus for unge på en FGU-uddannelse og med gode resultater for de unge.

Det ses som et potentiale, at trænerne qua deres kontakt til den unge, samt indsigt i den unges potentialer og behov, kan være en vigtig aktør i at matche brobygning til andre arenaer, herunder foreningsarenaer og erhvervsliv. I projektet har der i en fodboldklub fx været afprøvet såkaldte trænerspire-forløb med unge i folkeskolen, som de unge har været glade for. Disse forløb har haft fokus på at udvikle kompetencer og motivation for at have en trænerroller i en fodboldklub.

Trænerspire-forløb kan ses som et eksempel på at skabe brobygning til foreningslivet, som der med fordel kan med fordel kan sættes fokus på i flere fodboldklubber samt skabe mulighed for at unge kan varetage en trænerrolle. På den måde styrkes brobygningen og udbyttet for unge i folkeskolen.

Flere trænere udtrykker, at de gerne vil bidrage mere i brobygningsaktiviteter for de unge, men det er nødvendigt, at fodboldklubber sammen med Sportucation kan skabe rammer, der understøtter, at trænere kan tage ansvar for brobygningsaktiviteter tilpasset den enkelte unge. Her vil det ofte være vigtigt, at der er et trænerteam med mere end én træner, for at kunne yde en reel indsats, der rækker ud over træningen.

Et andet brobygningsaspekt, som det kan overvejes at styrke for at fastholde indsatsen og relationen for unge er, hvordan Sportucation også kan have en rolle at spille i unges overgange mellem uddannelsestilbud, fx fra folkeskole til ungdomsuddannelser eller fra FGU til anden ungdomsuddannelse. Det vurderes, at der kan være et potentiale for at styrke resultater, hvis den unge kan bevare en kontakt til fodboldklubbens fællesskab og de voksenrelationer, som den unge har etableret, i overgange til nye uddannelsestilbud. Og herved fastholde indsatsen over længere tid og i overgange, som kan være vanskelige for unge.

FOKUS PÅ ”HER OG NU-VÆRDI” OG LØBENDE LÆRING TIL INDSATS OG

SAMARBEJDSPARTNERE

Gennem projektperioden er forskellige metoder og redskaber blevet afprøvet og anvendt for til at vurdere og måle projektets resultater for unge. Erfaringerne er, at der i et projekt som Sportucation bedst opnås meningsfuld viden gennem et fokus på de helt små udviklingstrin, som primært fremkommer fra kvalitative indsigter.

Sportucation har forsøgt at gennemføre progressionsmåling af unges livsmestring ud fra fire temaer: 1) social trivsel, 2) trivsel i skolen, 3) støtte fra voksne og 4) tanker om fremtiden (se bilag 2). Det har dog vist sig, at det ikke var praktisk muligt for projektet at registrere før- og eftermålinger for de unge, som progressionsmålingen foreskrev. Der er for de fleste unge, som der er foretaget målinger for, kun registreret én måling og målingerne er i gennemsnit foretaget 124 dage efter, de er startet i projektet. Udfordringerne med at gennemføre målinger hænger sammen med, at der ikke har været trænerressourcer til at gennemføre

målingerne. Trænere har prioriteret udvikling og gennemførsel af indsatsen først, og foretaget målinger, når det var muligt i praksis. Det har betydet, at den systematik, som en meningsfuld progressionsmåling kræver, ikke har været mulig for projektet. En vigtig pointe er også, at en udfordring ved progressionsmåling i et projekt som Sportucation er, at før-målingen i princippet bør gennemføres allerede inden de unge bliver visiteret til indsatsen, da en pointe fra evalueringen er, at de unge allerede oplever en værdi, når de visiteres til projektet.

Synliggøre de virkningsfulde cases

En læring fra projektperioden er, at et fokus på casefortællinger – både om unge og forankring – er brugbare til at tydeliggøre værdi og effekter samt de virkningsfulde mekanismer ved et projekt som Sportucation. Casefortællinger er hensigtsmæssige, fordi de giver praksisnær indsigt og kan synliggøre dybde og nuancer i de effekter, der opnås gennem

indsatsen. Der gives hermed mere retvisende billede af vigtige udviklingstrin her og nu for unge, imens de er i Sportucation, og som understøtter vejen til job/ uddannelse. Den værdi, Sportucation har betydet for de unge, er vigtige resultater, der synliggør indikatorer på livsmestring (mikrosociale udvikling).

Casefortællinger har gennem projektperioden været brugbare for samarbejdspartnere i såvel uddannelsesregi, som fodboldklubber og erhvervsliv. De har i projektet været et vigtigt greb til at vise effekter og metoder ved Sportucation og har haft betydning for at støtte projektets skalering og forankring lokalt.

Effekten for de unge kom så hurtigt og her er det gode eksempel så vigtigt. Dem har vi flere af. Det handler især om, at de gerne vil afsted. Det, at der er skabt en interesse hos dem. Så man kan sige, at fremmøde er første effekt. De kommer også tilbage på skolen og fortæller om det. Nogle kan fortælle den gode historie til nye elever. Og der kommer jo også praktik og fritidsjob ud af det her.

FGU-leder

BILAG 1: MÅLOPFYLDELSE

Skemaet på næste side viser Sportucations målopfyldelse under projektperioden fra 2019-2024. Mål er de målsætninger, som var sat ved projektets start og resultatet er de opnåede mål ved projektets afslutning.

Sportucation har i projektperioden opnået bedre resultater i relation til indsatsen for unge end der var målsat. Herunder har 230 unge gennemført

et forløb, hvilket betyder, at 81 flere unge end der var målsat har gennemført et forløb. Desuden er der gennemført seks forløb mere end, der var målsat. Efter et Sportucation-forløb påbegynder stort set alle unge, som gik i folkeskole en ungdomsuddannelse (96 %). Hos de unge fra FGU opnår en stor del tilknytning til erhvervslivet (72 %).

Mål Indfrielse

150 unge gennemfører et Sportucation-forløb

10 forløb er gennemført i minimum 3 kommuner i samarbejde med professionelle sportsklubber

75 % af de deltagende unge påbegynder en ungdomsuddannelse

50 % af de deltagende unge får et fritidsjob, praktikplads eller uddannelsesaftale med en virksomhed

50 % af de deltagende unge fortsætter i idræt- og foreningsfællesskab som udøver eller frivillig

Resultat

231 unge har gennemført et Sportucation-forløb

16 forløb er gennemført i 4 kommuner

Der er fundet en bæredygtig økonomisk forankringsmodel

96 % af de deltagende unge er påbegyndt en ungdomsuddannelse (N=134)

Af dem er 12% frafaldet eller har foretaget et omvalg

Folkeskole: 8% har fået tilknytning til erhvervslivet (frivilligt arbejde i fodboldklub, fritidsjob i fodboldklub eller praktik)

FGU: 72% unge har fået tilknytning til erhvervslivet. Yderligere 22 unge fra en FGU-uddannelse har haft en erhvervstilknytning igennem fodboldklubben, som Sportucation samarbejder med.

Sportucation frafaldt tidligt i projektet foreningsfokus som et mål. De unge i folkeskolen, der er i Sportucation, er ofte meget langt fra foreningslivet som udgangspunkt. Sportucations egen vurdering er, at unge bliver interesseret i foreningslivet og en del prøver det også, men falder fra igen. Projektets vurdering er, at det er en udfordring, at foreningerne ikke har ressourcer til at fokusere på unge-målgruppe og Sportucation har ikke ressourcer til at støtte nok i overgangen til foreningslivet.

Unge i FGU har lav interesse for foreningslivet og er mere motiverede for erhvervsrettede tiltag.

Der er ikke fundet en bæredygtig model for Sportucation i folkeskolen. Den bedste model er i Vejle, hvor Kommunen ser Sportucation, som et godt fastholdelsesforløb i folkeskolen samt et afsæt for social og personlig udvikling for den unge. På denne baggrund finansierer kommunen det meste af økonomien og resten bliver fundet af lokale sponsorer.

Der er forsættelse af Sportucation folkeskole i Vejle og Haderslev.

Sportucation i FGU har et bedre fundament for forankring, da det har potentiale for at blive en del af FGU-skolens arbejdsområde. Dette undersøges og afprøves efter projektet. Sportucation påbegynder 4 – 6 FGU forløb fra 2024, hvor der arbejdes med at udvikle en økonomisk forankringsmodel.

BILAG 2:

EVALUERINGENS DATA OG METODER

FORMÅL

Evalueringens formål er at tydeliggøre Sportucations koncept og resultater under projektperioden, for at styrke metodeudviklingen. Herunder vægter evalueringen kontinuerligt at inddrage unges perspektiver således, at indsatserne bedst muligt understøtter ungemålgruppens behov. Desuden har evalueringen et stærkt fokus på at skabe indsigt i udfordringer og potentialer ved Sportucation. På denne baggrund vil evalueringen dels bidrage til den løbende udvikling og kvalificering af indsatsen og dels understøtte forankring af de virkningsfulde tiltag.

Evalueringen tager form som en virkningsevaluering med afsæt i Sportucations forandringsteori. Virkningsevalueringen har blik for kontekst og kompleksiteten ved indsatser, metoder og processer. Der sættes spot på, hvilke forandringer projektet har skabt for unge-målgruppen, og hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. Omdrejningspunktet er at synliggøre konceptet ved Sportucation: virkemidler samt værdiskabelse og resultater. Og dermed det der gør Sportucation til en særlig virkningsfuld indsats. Denne viden kan udover støtte til Sportucation styrke forankring og give inspiration til andre, som arbejder med unge-målgruppen.

METODER

Evalueringen har kombineret kvalitative og kvantitative metoder. Der er lagt vægt på kvalitative data, for at skabe dybe indsigter og blik for væsentlige nuancer, herunder synliggøre virkningsfulde cases og fortællinger. Yderligere er den kvalitative data benyttet for at opnå indsigt fra forskellige aktører i tilknytning til og med forskellige erfaringer med Sportucation: unge fra folkeskole og FGU, trænere fra klubber, lærer og pædagoger fra skoler, samarbejdspartnere fra kommuner, erhvervsliv og fodboldklubber, herunder såvel ledelses- som medarbejdere.

Det kvalitative set up indbefatter observationer, interview og fokusgrupper. Desuden er løbende afholdt dialogmøder samt møder og en analyseworkshop med relevante aktører ud fra et dobbelt formål om at skabe indsigter og på kvalificeret grundlag understøtte udvikling undervejs. Herunder er det også vægtet at have løbende interview og dialog med Sportucations projektledelse og medarbejdere.

For at inddrage kvantitative data er der udarbejdet og afprøvet et spørgeskema, som havde til hensigt at projektet skulle anvende som redskab til progressionsmåling for den enkelte unge i Sportucation. Redskabet er udviklet i tæt dialog med Sportucation såvel indholdsmæssigt, som

praksis for at udføre målingerne. Indholdsmæssigt tages udgangspunkt i projektets succeskriterier og livsmestringselementer. Desuden hentes inspiration fra validerede måleredskaber og parametre (herunder BIF, Self-efficacy, Vitaliseringspsykologien). Samlet set er formålet

X-MODELLEN

Er du glad for at gå i skole?

Har du det godt socialt?

Ønsker ikke at svare

at få viden om den unges selvoplevede udvikling under Sportucation.

Måleredskabet: X-modellen er udarbejdet som et samtalekort med fire temaer: 1) social trivsel, 2) trivsel i skolen, 3) støtte fra voksne og 4) tanker om fremtiden.

Glæder du dig til livet efter folkeskolen?

5 = I meget høj grad

4 = I høj grad

3 = I nogen grad

2 = I lav grad

1 = Slet ikke

Er du en del af et fællesskab du er glad for?

Id.nummer:

Dato:

Registreringsnr.:

Spørgsmålene på X-modellen udgør afsættet for en samtale mellem den unge og fodboldtræner, som den unge har en relation til under projektforløbet. I tilknytning til hvert tema er udarbejdet uddybende spørgsmål, som guider fodboldtræneren til at have en samtale med den unge under hvert tema.

X-modellen har dog vist sig vanskelig at udfylde i praksis for projektet og det har derfor ikke været muligt at gennemføre en kvantitativ

DATAGRUNDLAG

Interview med 40 personer

• 20 interview med unge

• Et fokusgruppeinterview med fire unge

• 10 interview med aktører fra skoler og kommuner

progressionsmåling under projektperioden. (Se afsnittet ’Fokus på ”her og nu-værdi” og løbende læring til indsats og samarbejdspartnere’ på side 48 for uddybning).

Sportucation har desuden selv registreret data om unges deltagelse, baggrundsoplysninger, fremmøde og brobygning samt udfyldt logbøger om projektets fremdrift og løbende læring, hvilket medtages, som data i evalueringen.

• Otte interview med fodboldtrænere og ledelse i fodboldklub

• Seks interview og møder med projektets medarbejdere

Observation og on-spot interview

• Fem observation og deltagelse (til træning, udviklingsdag og en opstartsdag i en fodboldklub

• Otte on-spot interview i forbindelse med observationer

Dialogmøder og analyseworkshops

• Fem dialogmøder på tværs af aktører fra projekt, fodboldklubber, skoler og kommuner, inkl. styregruppe

• En analyseworkshop med projektgruppen

47 spørgeskemaer om unges trivsel udfyldt gennem samtale mellem ung og træner

Sportucations egen data registreret på unges ID-nummer (anonymiseret)

BILAG 3: VITALISERINGSPSYKOLOGI I SPORTUCATION

I Sportucation arbejdes ud fra vitaliseringspsykologiens principper for den gode (vitaliserende) samtale inden for en sportskontekst. I kraft af et partnerskab med professor, Jan Tønnesvang2, får Sportucation gennem tæt sparring mulighed for at integrere disse samtaleredskaber i samtaler med de unge. Målet er at styrke de unges livsmestring og mentale trivsel ved:

• at anerkende og se den enkelte unge, der hvor vedkommende er

• at understøtte det sociale fællesskab og tilhørsforhold

• at skabe meningsfulde rammer (og rollemodeller), som de unge kan orientere sig imod

• at skabe gode nok betingelser for den unges opgavemestring således, at de unge udfordres tilpas i de opgaver, der skal løses.

Når disse betingelser er til stede og den unges behov vitaliseres, forbedres deres muligheder for at kunne mestre deres tilværelse.

I Sportucation hjælper vitaliseringspsykologien med to ting:

1) Vitaliseringspsykologien, giver mulighed for at skabe vitaliserende miljøer, hvor de unge i Sportucation oplever træning/fællesskaber, der understøtter den unges behov for at høre til i et fællesskab – at se mening også med skolen – samt at kunne mestre og kunne være sig selv. Samtidig har Sportucation fokus på at styrke elevens tekniske kompetencer i forhold til opgaveløsning og fysisk udvikling, deres samarbejdsevner og deres personlige kompetencer. Dette trænes bl.a. gennem fokus på at kunne møde op til tiden og løse konkrete opgaver. Det handler også om at understøtte elevens kapacitet til (selv)refleksion og følelsesregulering, når de udfordres eller synes noget bliver svært.

2) Vitaliserende samtaler giver mulighed for at holde samtaler med den unge, hvor der sættes fokus på de ovenstående emner, og dermed hjælpes de unge med at styrke dennes reflektionskompetencer i forhold til, hvordan de får sat sig selv og deres kompetencer ”rigtigt” i spil, og de får indblik i, hvordan de opnår personlige mål.

2 Jan Tønnesvang er Professor i psykologi ved Aarhus Universitet. Han er ophavsmand til vitaliseringspsykologiens teori og samtaleværktøjer/redskaber. Vitaliseringspsykologi fokuserer på at styrke menneskers livsengagement, trivsel og kvalificeret selvbestemmelse.

Samtalerne med de unge foregår med deres træner ca.1 gang om måneden. De fokuserer på at få den unge til at se sine egne styrker og udviklingsmuligheder. Træneren er klædt på til at gennemføre disse samtaler. Der er ikke tale om terapeutiske samtaler.

Alle trænere i projektet er blevet undervist i vitaliseringspsykologisk teori og får løbende supervision. Dette betyder, at trænerne også inddrager grundprincipperne fra vitaliseringspsykologien når de planlægger, afvikler og evaluerer deres træning med de unge.

Læs mere om vitaliseringspsykologien i teori og praksis her:

• https://psy.au.dk/forskning/forskerwebsites/ vitaliseringspsykologi

• https://cfvs.dk

Vitaliserende samtale(r)

Her er nogle nøgleområder, hvor samtaler spiller en afgørende rolle:

1) Personlig udvikling: Samtaler er en kilde til selvrefleksion og selvforståelse. Ved at deltage i meningsfulde samtaler kan vi opdage vores styrker, svagheder og værdier. Vi kan også udforske nye perspektiver og ideer, der kan hjælpe os med at udvikle os som individer.

2) Relationer: Gode samtaler er essentielle for at opbygge og opretholde sunde vitaliserende relationer. Ved at lytte opmærksomt og udtrykke os klart kan vi skabe dybere forbindelser og styrke tilliden mellem os og andre mennesker.

3) Konfliktløsning: Samtaler spiller en central rolle i at løse konflikter og finde fælles grund. Gennem dialog og forhandling kan parterne udtrykke deres synspunkter, forstå hinandens perspektiver og arbejde hen imod en løsning, der tilfredsstiller begge parter.

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN

Udarbejdet af SocialRespons for DGI Sportucation

Støttet af Bikubenfonden

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer.

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk

Layout og illustration:

Rikke Jensen