DIGITALT FAMILIEVÆRKSTED 2021-2024 Evalueringsrapport
For Bo Trivsel | jan. 2024
OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet af SocialRespons for Bo Trivsel, januar 2024 Fotos: Unsplash (Alexander Dummer, Emily Wade, Patricia Predente) og projektet
SocialRespons er drevet af ambitionen om at skabe en bæredygtig fremtid, hvor alle inddrages, og ingen efterlades. Vores bidrag er data og nye indsigter i fx behov, virkemidler og værdiskabelse. Vores metode er anvendt evaluering, kortlægning og undersøgelser samt rådgivning og udvikling af praksis og metode. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons www.socialrespons.dk
2
INDHOLD
Introduktion & hovedkonklusioner
s. 4
Konceptets udvikling
s. 5
Projektets aktiviteter og forløb
s. 6
Baggrund & målgruppe
s. 8
Til digital højtlæsning med Bo Trivsel
s. 9
Resultater & virkning
s. 10
Hvad siger forældrene?
s. 17
Virkemidler
s. 19
Opmærksomhedspunkter
s. 27
3
INTRODUKTION & HOVEDKONKLUSIONER Helhedsplanen Bo Trivsel har med projektet Digitale Familieværksteder afprøvet et nyt, online
deltagerne med 29 besvarelser. Evalueringen har derudover inddraget projektets egne
format, der har ladet familier deltage i
registreringer og logbøger.
læringsforløb fra deres eget hjem. Værkstederne har fokuseret på højtlæsning og sprogudvikling.
Hovedkonklusioner
De digitale forløb har været suppleret af fysiske aktiviteter, der er afholdt i samarbejde med pædagoger og frivillige højtlæsere i to lokale daginstitutioner. Projektet gennemføres med støtte fra VELUX FONDEN i perioden september 2021 til september 2024. I evalueringsrapporten beskriver vi projektets erfaringer og fremlægger indsatsens resultater. I afsnittet om virkemidler beskriver vi de mest virkningsfulde metodiske greb i indsatsen. Det er hensigten, at projektet kan inspirere andre, der ønsker at arbejde med boligsociale aktiviteter i et digitalt format. Evalueringen er udarbejdet af SocialRespons og bygger på 14 interviews med bl.a. deltagende familier og projektets samarbejdspartnere i lokale institutioner, to observation af digitale forløb og en spørgeskemaundersøgelse blandt
§ Bo Trivsel har med de digitale familieværksteder udviklet et nyt og velfungerende format for familieværksteder, der kan styrke beboernes tilslutning og formår at rumme familier, der ikke ville have mulighed for at deltage i traditionelle fysiske forløb. Særligt højtlæsningsforløbene har fungeret godt i et digitalt format.
§ De deltagende familier har fået erfaring med læsning og inspiration til kreative aktiviteter, der styrker børnenes sprog.
§ Samarbejdet med børnehaver og frivillige om læseforløb og sproglegegrupper har styrket den sproglige udvikling for de børn, der har størst behov.
§ Der er potentiale for, at fremtidige familieværksteder i højere grad arbejder direkte med forældre-barn relationen samt gør mere for at udvikle netværket mellem de deltagende familier.
4
KONCEPTETS UDVIKLING Bo Trivsels projekt med digitale familieværksteder så dagens lys under corona-
tilpasning af projektaktiviteterne til de nuværende projektansattes kernekompetencer,
pandemien, der udfordrede de gængse
samt den læring, der har været undervejs. Ud
boligsociale arbejdsmetoder, der typisk har været centreret om det fysiske møde med
over indledningsvise forsøg med musik, dans og filmkreation, har familieværkstederne været
borgerne. Denne udfordring forvandles i Bo Trivsels projekt til en mulighed for at afprøve nye
fokuseret på sproglig læring gennem højtlæsningsforløb og sproglegegrupper. Det
metoder til at møde familierne gennem digitale
skyldes hovedsageligt, at nogle af de andre
metoder og til at skabe lærerige og positive rum i familiens eget hjem. Med dette så Bo Trivsel
aktiviteter, der blev afprøvet, ikke tiltrak så mange deltagere, og ikke i så høj grad som
også et potentiale for at nå ud til nye familier, som ikke nødvendigvis har tid, overskud eller
højtlæsningen, kunne tilpasses til en digital kontekst. Projektet har desuden afholdt flere
mulighed for at deltage i fysiske initiativer.
forløb med familieværksteder end den
Indsatsen tager afsæt i konceptet Boligsociale Familiekurser1 , der går ud på at styrke
oprindelige projektplan lagde op til. Undervejs udviklede et samarbejde med to
forældrekompetencer og skabe positive og trygge relationer mellem forældre og deres
lokale børnehaver sig også til et bærende element i projektet. Bo Trivsel har sammen med
børn. Med Bo Trivsels projekt overføres
børnehaverne afholdt forløb med
aktiviteter fra familiekurser til et digitalt format.
sproglegegrupper og højtlæsning i børnehaven, fortaget af frivillige højtlæsere, suppleret med
Koncentrering af aktiviteter omkring læsning og sproglege Familieværkstederne har dog taget en lidt anden form end det, der var skitseret i projektansøgningen. Det skyldes bl.a. en
digitale forløb med deltagelse af forældre. Samarbejdet med børnehaverne blev også afgørende for rekruttering til de digitale familieværksteder.
1. Inspirations- og Videnskatalog, Center for Boligsocial Udvikling, januar 2022
5
PROJEKTETS AKTIVITETER OG FORLØB I løbet af projektet har der været afholdt 15 forløb med digitale familieværksteder, på tværs
forældre glade for de tilknyttede aktivitetskasser med materialer til aktiviteter, som de kunne lave
af de forskellige formater. Det har givet omkring
derhjemme.
120 digitale og fysiske mødegange. I alt har ca. 100 børn og deres familier deltaget i aktiviteter.
Projekt Mit Liv var et kreativt forløb for børn, der blev undervist i sociale medier, og skulle
Fra starten af projektet blev der lagt bredt ud med forsøg med flere forskellige typer af
arbejde med at lave deres egne film på deres telefoner. Det viste sig at være svært for de
familieværksteder. Heriblandt var aktiviteterne
deltagende børn at holde koncentrationen, og
Musiklege, Dans med dit barn, og Projekt Mit Liv, som der af hver blev afholdt ét forløb på 5-8
potentialet i at lade børnene formidle deres egne liv gennem film, blev ikke forløst. Forløbet
uger.
fortsatte derfor ikke.
Musiklege og Dans med Dit Barn var kombinerede digitale og fysiske
Fordeling af forløb
familieværksteder, hvor en underviser underviste familierne. Forløbende havde lavere
10
fremmøde end forventet, og kombinationen af de digitale og fysiske mødegange kunne virke
6
forvirrende på nogle forældre. Nogle af
2
1
1
1
M it liv
pe
Pr oj ek t
og le ge gr up
m an s
Sp r
ed
di tb
ar n
ik le ge M us
in g
0
D
aktiviteter viste sig også at have en for høj
3
4
øj tlæ sn
oplevede det som grænseoverskridende at danse med sit barn på skærmen. Nogle
8
H
aktiviteterne var svære at gennemføre digitalt, bl.a. på grund af dårlig lyd, og nogle deltagere
9
sværhedsgrad ift. børnenes niveau og koncentrationsevne. Omvendt var de deltagende
6
Højtlæsningsforløbene blev igangsat som et samarbejde med to lokale børnehaver. Samarbejdet med børnehaverne har været en indgangsvinkel til at rekruttere familier til forløbene og har givet mulighed for, at familierne kunne få bøger og kreative materialer med hjem.
Sproglegegrupper Sproglegegrupper er forløb, der hovedsageligt er blevet afholdt i børnehaverne som en ekstra sprogindsats for de sprogligt svageste børn. Her er det pædagogerne, der har udpeget de børn, som de mente havde mest brug for indsatsen. Indsatsen er gennemført i samarbejde mellem
Forløbende har været afholdt i lidt forskellige
pædagoger og en medarbejder fra Bo Trivsel. I
formater, men har typisk inkluderet både en
sproglegegrupperne har børnene igennem
digital del, hvor børn og forældre deltager online
forskellige lege trænet basale ord og øvet at
en gang om ugen hjemmefra, og en fysisk del,
udtrykke sig på dansk. De har blandt andet haft
hvor børnene får læst højt i børnehaven af
temaforløbene farver og former, natur, krop og
frivillige højtlæsere. Den digitale del af
følelser og hverdagsliv.
højtlæsningen varer typisk ca. 20 minutter og foregår ved, at en medarbejder i Bo Trivsel læser op af en bog for børnene, hvorefter der er planlagt en kreativ aktivitet som arbejder videre med teamet i bogen. Forældrene har på forhånd fået dagens bog og materialer til de kreative aktiviteter med hjem. I nogle af forløbene har den digitale højtlæsning været erstattet af en læsevideo hver anden uge. Højtlæsningsforløbene har vakt stor interesse
Der har samtidigt været tilknyttet et digitalt element, hvor forældre får noget af det materiale med hjem, der bliver brugt i børnehaverne, og hvor en medarbejder fra Bo Trivsel har haft online møder med forældrene, hvor de har talt om hvordan de kunne bruge materialerne derhjemme. Der er blevet afholdt 3 forløb med sproglegegrupper.
blandt forældre, og der er i løbet af projektperioden afholdt 9 forløb af 6-10 ugers varighed. Interessen for højtlæsning blandt forældrene, og det at aktiviteten fungerede godt i et digitalt format, har gjort højtlæsningsforløbene til projektets flagskib.
7
BAGGRUND & MÅLGRUPPE Bo Trivsel er den boligsociale helhedsplan i Horsens. Helhedsplanen omfatter bl.a. Sundparken, der er på regeringens liste over parallelsamfund, og det udsatte område Axelborg. Helhedsplanen oplever, at der er mange familier i området, der har komplekse sociale udfordringer, der kan udfordre forældreevnen. Der er samtidig en høj andel af familier, hvor børnene ikke taler dansk derhjemme, hvilket kan gøre, at de er bagud sprogligt i forhold til deres børnehave- og klassekammerater. Formålet med Digitale Familieværksteder er således at styrke forældreengagement og at skabe bedre forudsætninger for sproglig udvikling hos børn i helhedsplanens område.
børn. De forældre, der deltog i familieværkstederne, var typisk i 30’erne, og havde i gennemsnit 2 børn. 8 ud af 10 havde ikke før deltaget i et forløb hos Bo Trivsel. De deltagende børn var mellem 3 og 6 år. Flest var 5 år. Et flertal (78%) af de deltagende forældre peger på, at en hovedårsag til deres deltagelse i familieværkstedet var, at de ønskede at styrke deres barns sprogudvikling. 48% svarede, at de ønskede at bruge mere tid sammen med deres barn, mens 45% ønskede at lære nye ting, de kunne lave, sammen med deres barn. Færrest svarede, at de ønskede at være en del af et fællesskab med de andre familier (31%) eller at
Hvem var deltagerne i familieværkstederne?
de gerne ville blive bedre til at tale med deres barn (10%). For forældrene var det således
Deltagerne i familieværkstederne har været et
hovedsageligt et konkret ønske om at styrke
bredt udsnit af beboerne i området. Projektet har dog erfaret, at der i højtlæsningsforløbet har
barnets sprog og at deltage i en aktivitet sammen med barnet, der motiverede dem til at
deltaget mange familier, hvor læsning ikke er en naturlig del af hverdagen, eller hvor dansk ikke
deltage i et familieværksted.
er modersmålet. Til nogle af de aktiviteter, der er foregået i børnehaverne, har pædagogerne haft mulighed for at udvælge de sprogligt svageste
I don’t speak Danish, and I would like [for my son] to have some activity with Danish speakers. It will make him feel more confident. – Deltagende mor
8
TIL DIGITAL HØJTLÆSNING MED BO TRIVSEL På slaget 16:30, da eftermiddagens højtlæsning starter, toner der straks ni små billeder frem på skærmen, med børn der sidder derhjemme i hyggelige omgivelser. Nogle af børnene deltager med deres søskende, mens man hos andre kan ane en forælder, der sidder i baggrunden. Stella går hurtigt i gang ved at vise dagens bog og spørger om børnene kender den – det er der flere, der gør. Forældrene har på forhånd fået bogen med hjem, så børnene sidder klar med den derhjemme. Stella læser højt og tydeligt og peger i bogen imens hun holder bogen helt op til skærmen så børnene kan se. Ind imellem laver hun ansigter, der forstærker oplevelsen af karaktererne i historien. Hun læser teksten på hver side og genfortæller den bagefter i et simpelt sprog, inden hun går videre. Bag skærmene følger børnene med i historien. Efterhånden har forældrene lært at slå lyden fra, så historien bliver ikke længere forstyrret af spontane inputs fra børnene. Nogle bladrer med i bøgerne, mens et barn laver et abe-ansigt for at efterligne dyrene i bogen. Da historien er færdig, beder Stella børnene om at slå lyden til og siger, at de skal åbne den kuvert, de også har fået med hjem. Børnene er begejstrede over at se, hvad der er i kuverten. I dag er der små stykker karton og øjne, som de skal lime sammen til en løve. Stella forklarer tydeligt, hvad børnene skal gøre - et skridt ad gangen. Flere af børnene får hjælp af deres forældre og viser deres kreationer frem på skærmen for hinanden. Stella roser dem og kommenterer på de løver de laver, imens hun fremhæver simple ord som ”stor”, ”lille”, ”øjne” og ”mund”. Inden vi slutter viser Stella den bog, de skal læse i næste uge – og børnene svarer nærmest i kor ”Tak for i dag” og vinker farvel.
9
RESULTATER & VIRKNING
10
VIRKNING AF DIGITALE FAMILIEVÆRKSTEDER På de næste sider beskriver vi virkningen af familieværkstederne for de deltagende familier. De fem mest centrale virkninger er fremhævet i modellen nedenfor.
Samvær og hyggetid
Familier får inspiration til ting de kan lave sammen Børn og forældre får erfaring med læsning Sproglig udvikling hos børn
Styrket relation mellem forældre, helhedsplan og daginstitutioner Model over virkning af Digitale Familieværksteder
11
Samvær og hyggetid På tværs af aktiviteterne i projektet, har de deltagende børn brugt fokuseret tid sammen med deres forældre, pædagoger eller de frivillige højtlæsere. Forældre nævner, at det har givet dem ”kvalitetstid” at lave aktiviteter sammen med deres børn. De fleste fortæller, at de ikke nødvendigvis har brugt mere tid sammen med deres børn, end de ellers ville have gjort, men at de har brugt tiden på en anden måde. De
Det er samtidigt tydeligt, at børnene synes, at det er sjovt at deltage i. Børnene hygger sig med at lave noget sammen med deres familie og synes, at det er sjovt at se deres venner fra børnehaven på skærmen. Flere forældre fortæller desuden, at deres børn glæder sig til den dag på ugen, hvor der er højtlæsning. 88% af forældrene, der har deltaget i et familieværksted svarer, at de i høj, eller meget høj grad, har fået gode oplevelser sammen med deres barn.
fremhæver, at det giver noget særligt at lave
Familier får inspiration til ting de kan lave
noget andet, end det de plejer. Enkelte forældre
sammen
svarer dog, at deltagelsen i forløbet har givet dem mere tid til at være sammen med deres barn. Det er en anden spændende ting at lave sammen med mit barn. En aktivitet, vi gør sammen, uden for vores almindelige hverdag. – Deltagende mor Jeg synes det hele er så gennemført. Det har været nogle fine bøger og fine fokusområder. Det har
Ved at prøve de forskellige kreative aktiviteter, der har været et vigtigt element i flere af familieværkstederne, har flere forældre fået inspiration til aktiviteter, de kan lave sammen med deres barn på egen hånd. 76% af forældrene svarer, at de i høj, eller meget høj grad, har fået inspiration til ting, de kan lave med deres barn derhjemme. Det kan være med til at sikre en længerevarende positiv betydning for
været så godt fokus på, at det bare har været
forældre-barn relationen, i det omfang
hyggeligt. Så det har ikke været overdrevet
forældrene også efter deres deltagelse i
belærende eller pædagogisk. Så læringen er ligesom kommet i at være en del af det hele. – Deltagende
projektet har øget fokus på kreative aktiviteter i hjemmet.
far
12
I familieværkstederne ser forældrene, at der ikke skal særligt meget til for at lave en sjov aktivitet. Nogen genbruger derfor materialer de har fået med hjem til deres egne aktiviteter eller de bygger videre på noget, de har lavet i familieværkstedet.
Børn og forældre får erfaring med læsning Blandt de deltagende familier har der været stor variation i hvilke læserutiner de i forvejen har derhjemme og de har således også fået noget forskelligt ud af deltagelsen. Det går dog igen for de interviewede personer, at de alle nævner at
For eksempel fortæller en far, at han
have fået nye erfaringer eller inspiration til deres
efterfølgende har tegnet og lavet rollespil og
læsning.
modellervoks med sin søn efter de figurer, der optræder i de bøger, de læser.
For de familier, der ikke har faste læserutiner, kan familieværkstedet være startskuddet til selv
Der er dog også enkelte forældre, der fortæller,
at læse mere fast. En far fortæller fx at forløbet
at de selv kunne have fundet på aktiviteterne og
gav ham interesse for og struktur på læsningen.
at det mest var det hyggelige samvær med barnet, der betød noget for dem. Vi er begyndt at tænke i nogle andre baner i forhold til kreativitet på grund af, at der har været de her ting, at så skulle vi lige have en limstift og vi skulle bruge et eller andet. – Deltagende far
Nu er vi selv ikke lige de bedste til at læse historier op for ham, der kan godt ske nogle smuttere nogle gange (…) Vi kendte godt vigtigheden [af læsning], men vi har bare som forældre fået en struktur, kan man sige. (…) Plus det her med at man læser en historie og man gør et eller andet, der har med historien at gøre, fx et lille rollespil, det gør at man
Jeg synes, at det var mega genialt [med
husker historien bedre. – Deltagende far
aktivitetskasserne], fordi det gjorde virkelig, at man
Mange af forældrene, der har deltaget i et
fik snakket om nogle af tingene. Og det er noget, jeg har tænkt, at jeg vil prøve at gøre sammen med mine børn fremadrettet også. – Deltagende mor
højtlæsningsforløb fortæller desuden, at forløbet har givet dem inspiration til nye måder at læse højt på. De skyldes ikke mindst højtlæseren fra Bo Trivsel, som forældrene roser for hendes måde at læse på. Forældrene fortæller blandt andet, at de er blevet bedre til at tale ud fra bøgernes illustrationer. Pædagoger i de
13
deltagende børnehaver fortæller ligeledes, at det
det gør faktisk, at min pige på fem, hun er begyndt
er positivt, at flere af forældrene får erfaring
at tage bøger og sætte sig ned og fortælle bogens
med, at der er mange måder at læse med sit
handling ud fra billederne, selvom hun ikke kan
barn på og at manglende danskkundskaber ikke
læse teksten. – Deltagende mor
behøver at være en begrænsning. Altså, jeg lærte også som voksen noget fra Stella. (…) At hun læste i korte sætninger, og gav sig god tid til at forklare hvad der sker. Og hvordan hun giver sig tid til at forklare billeder og sådan noget. Det er rigtig godt, fordi så får man lige det, “når det er sådan, jeg skal læse op med et barn” (…) Ja, det blev jeg faktisk inspireret af. Og det har jeg taget til mig. – Deltagende mor
Sproglig udvikling hos børn Deltagelse i de sprogorienterede familieværksteder har for flere af børnene ført til en sproglig udvikling. Både pædagoger fra de to deltagende børnehaver og forældre peger på, at en sproglig udvikling normalt vil tage længere tid om at vise sig, end de 6-10 uger som et familieværksted typisk varer. Således er der også kun 13% af forældrene, der svarer, at deres
På samme måde som forældrene, har de
barns sprog ”i høj grad” er blevet bedre, mens
deltagende børn fået større erfaring med
33% svarer at dette er tilfældet i nogen grad.
læsning, hvad enten de har deltaget i
Alligevel nævner pædagogerne flere eksempler
højtlæsningen hjemmefra eller i børnehaven.
på sproglig og social udvikling hos de deltagende
Børnene bliver trænede i at genkende og agere i
børn.
læsesituationen, og for mange er den digitale højtlæsning blevet en ugentlig ting de har set frem til. En mor fortæller, at det har givet hendes barn inspiration til selv at ”læse” i bøger, ud fra billederne.
De nævner, at børnene bliver bedre til at udtrykke sig og byde ind. Nogle børn, der især har været tilbageholdende i større grupper, har fået større mod på at udtrykke sig. Det, at børnene har deltaget i mindre grupper, har
[Højtlæseren, Stella] har været vildt god til at snakke
skabt mindre konkurrence mellem børnene om
ind i billederne. Og det lagde jeg mærke til, for det
at komme til orde, så de, der er lidt langsomme,
er ikke noget, jeg gør så meget i faktisk. Hun læser
også kommer til orde.
ligesom teksten, og så snakker de vildt meget om, hvordan billederne understøtter det, der står. Og
14
Vi kan bare se at børnene blomstrer. Vi kan se, at
Det har været meget gavnligt. Det har jeg egentlig
de får et bedre selvværd til at gå ud i den store
set både for børn, men jeg har faktisk også set det
verden og prøve nogle ting af. Og jeg kan også høre,
for forældre. Vi har nogle gode historier om nogle
det der med at de byder ind. – Pædagog
forældre, som også har rykket rigtig meget i deres
De bliver også bedre til at agere i læsesituation, fx ved at lytte til oplæseren og til hinanden, og ved at træne at genfortælle historien i bogen. Jeg kan godt mærke at der er en sproglig udvikling. (…) Der har været nogen som ikke rigtigt ville sige noget, og ikke kunne sige så meget, og så kan jeg mærke at de begynder ligesom at ville udtrykke sig
mindset om, hvordan det egentlig er en god idé at stimulere sine børn sprogligt. – Assisterende leder i børnehave Andel deltagende børn der før og efter sproglegegruppen kunne navngive farver og former korrekt (n=7)
sprogligt, at ville sige nogle af de ting, som vi læser og snakker om. – Frivillige højtlæser
Stjerne
Endeligt har højtlæsningen og sproglegegrupperne bidraget til børnenes ordforråd. I begge aktiviteter har der været fokus
Hjerte
en sprogtest med syv børn, før og efter deres
Rød Lysegrøn
75% 50%
Mørk egrøn
25%
på at gentage og øve helt almindelige ord. I den ene deltagende børnehave blev der gennemført
100%
0%
Firk ant
Lyseblå
deltagelse i en seks ugers forløb med sproglegegruppe, der havde fokus på former og farver. Testen undersøgte børnenes evne til at sætte navn på seks farver og fem former. Inden
Cirk el
Mørk eblå Trekant
Gul
forløbet med sproglegegruppen kunne børnene i gennemsnit navngive 27% af farverne og
Før
Efter
formerne, mens de efter forløbet gennemsnit kunne navngive 88%.
15
Styrket relation mellem forældre,
Vi vil meget gerne samarbejde med Bo Trivsel en
helhedsplan og daginstitutioner
anden gang. Det skaber sammenhæng imellem
Samarbejdet mellem Bo Trivsel og de to børnehaver om afholdelsen af sproglegegrupper og højtlæsningsforløb har styrket relationen mellem helhedsplanen og institutionerne. De har fået erfaring med, hvad de kan bruge hinanden
familier, der bor i vores områder, og som kan have gavn af en særlig indsats. Og det skaber sammenhæng imellem dagtilbud og det lokale samfund, som vi er en del af. – Assisterende leder i børnehave
til. Relationen er vigtig, fordi den også bliver en forbindelseslinje til mange familier og børn i området. Bo Trivsel kan have nemmere ved at rekruttere til deres indsatser gennem børnehaverne, og giver dem adgang til nogle familier, som de ikke før har haft adgang til. På samme måde, er der familier der gennem aktiviteterne i børnehaverne får blik for, hvad de kan bruge Bo Trivsel til. Når medarbejdere fra Bo Trivsel er blevet kendte ansigter i børnehaverne, og den gensidige tillid er opbygget, er det også nemmere at etablere samarbejder.
Børn deltager i en sproglegegruppe i børnehaven
Projektet har samtidigt været med til at sætte øget fokus på betydningen af læsning i de to deltagende børnehaver og har givet børnehaverne erfaring med, hvordan de kan bruge frivillige til at styrke deres læseindsats.
16
HVAD SIGER FORÆLDRENE? Se diagram på næste side. Forældrene har generelt været meget tilfredse med deltagelse i familieværkstederne. 93% af forældrene svarer, at de har været meget glade eller glade for at være med. De svarer i langt overvejende grad positivt omkring underviserne, de konkrete aktiviteter og de materialer, deltagerne i nogle tilfælde fik med hjem. I forhold til udbytte peger flest på, at de har fået gode oplevelser med deres børn (88%), og at de har fået inspiration til ting de kan lave med deres barn derhjemme (76%). Omkring halvdelen af deltagerne svarer, at de er blevet mere trygge i at lege med deres barn, har fået idéer til, hvordan de kan tale med deres barn på en ny måde og at de har fået viden om hvordan de kan understøtte deres barns læring og sprogudvikling. Det er udbytter, der i høj grad fokuserer på konkrete forældrekompetencer. At der ikke er flere forældre, der peger på disse udbytter, kan skyldes projektets tilgang til at underviseren formidler viden ved at vise, hvordan man kan
Knap halvdelen (47%) svarer, at de har fået et tættere forhold til deres barn. Det er et betydningsfuldt resultat, der flugter med projektets hensigt om at styrke forældre-barn relationer. Selvom projektet primært har beskæftiget sig med læse- og legeaktiviteter, har mange af projektets deltagere altså oplevet en positiv udvikling for relationen til deres barn. Den virkning, som færrest forældre peger på, er det øgede kendskab til de andre familier der deltog i familieværkstederne. Det svarer kun 14% af deltagerne. På baggrund af interviews ved vi, at det er forskelligt i hvor høj grad forældrene vægter dette aspekt, men der er en gruppe, der ønsker at familieværkstederne også kan bruges til at få et større kendskab til andre forældre i institutionen og til at lave legeaftaler og lignende. Der er således et potentiale for at afprøve metoder, der giver mere plads til at lade forældrene møde hinanden gennem familieværkstederne. Se yderligere om dette under afsnittet om opmærksomhedspunkter, s. 29.
gøre, fremfor som eksplicit, formel undervisning.
17
Hvad har du fået ud af at være med på familieværkstedet? (n=15-25) 0%
25%
Jeg har fået gode oplevelser sammen med mit barn
50%
40%
Jeg har fået inspiration til ting jeg kan lave med mit barn derhjemme
75%
100%
48%
28%
12%
48%
24%
Jeg er blevet mere tryg i at lege med mit barn
16%
Jeg har fået idéer til hvordan jeg kan tale med mit barn på en ny måde
16%
36%
44%
4%
Jeg har fået viden om hvordan jeg kan understøtte mit barns læring og sprogudvikling
12%
44%
40%
4%
Jeg har fået et tættere forhold til mit barn Jeg har lært de andre f amilier bedre at kende Meget enig
Enig
7%
28%
40%
7% 7%
Hverken/e ller
52%
33%
20%
40% Uenig
4%
47% Meget uenig
Hvad har dit barn fået ud af at være med på familieværkstedet? (n=15-25) 0% Mit barns sprog e r blevet bedre Mit barn trives bedre I meget høj grad
I høj grad
25% 13%
8%
I nogen grad
50%
33% 24% I lav grad
75% 33%
40% Slet ikke
100% 7%
13%
8% 4%
16%
Ved ikke
18
VIRKEMIDLER
19
VIRKEMIDLER De digitale familieværksteder har gjort brug af en række virkemidler, der alle er relevante i boligsocialt arbejde, og som andre indsatser med fordel kan gøre sig erfaringer med. På de næste sider uddyber vi fire centrale virkemidler.
Digitalt læringsrum
Nem digital deltagelse
Materialer og aktiviteter
Samarbejde om læseindsats
20
Nem digital deltagelse Et afgørende kendetegn for familieværkstederne i projektet har været det digitale element. Selvom den digitale vinkel udsprang af erfaringer fra coronatiden, har projektet vist, at den digitale tilgang også har en eksistensberettigelse i helt almindelige tider og kan blive et mere udbredt virkemiddel, der er med til at engagere flere i boligsociale indsatser. Bo Trivsel oplever at det har fået flere familier til at deltage. Det som flest familier lægger vægt på ved den digitale metode er, at deltagelsen i familieværkstederne bliver meget nemmere at få til at passe ind i deres hverdag. Først og fremmest er forældrene ikke nød til at koordinere transport og at skulle være på farten omkring spisetid. Dette er især vigtigt for de
familieværkstederne blev afholdt fysisk, fx i børnehaven. Det har da også været Bo Trivsels erfaring, at de digitale forløb har fået flere familier til at deltage. 84% af familierne svarer i spørgeskemaet, at de ikke tidligere har deltaget i et familieværksted med Bo Trivsel. Der har samtidigt været højt fremmøde på de digitale familieværksteder. Her svarer 83% af forældrene at de har deltaget i alle eller næsten alle aktivitetsgange. Det var faktisk fint, for så behøvede vi ikke at lave den helt store planlægning. Vi vidste bare at vi skulle hjem og så sidder vi der. Det var ikke noget med at vi skulle gøre os klar til at tage et sted hen, eller ikke være hjemme. Vi kunne bare gøre det ved spisebordet. Det fungerede meget fint, på en afslappende måde også. – Deltagende far
familier, der også har flere børn. Den digitale deltagelse gør det fx muligt for forældre at se til maden, samtidigt med at de deltager i familieværkstedet. Det er også mulighed for, at børn kan deltage digitalt selvom de er for syge til at møde fysisk op. Nogle forældre der oprindelige var skeptiske ift. det digitale har skiftet mening, fordi de oplever, at det er en nem måde at være med på.
Hvor mange gange har du og dit barn deltaget? (n=29)
0%
25% 14% Alle Omkring halvdelen Kun denne gang
50% 69%
75%
100% 14% 3%
Næsten alle Nogle få gange
Forældrene fortæller typisk at de ikke ville have haft mulighed for at deltage, hvis
21
Tidspunktet for den digitale højtlæsning, kl. 16.30, passede de fleste forældre godt. De fortæller, at det lå på et tidspunkt, hvor børnene er trætte og kan have brug for en pause. Der er dog nogen, der har været nødt til at tilpasse deres madlavning efter det.
passede dem bedst. Vi har fået nogle erfaringer med det digitale, som gør, at vi er meget mindre skræmt over det. Ikke at det kan stå alene - men at det kan noget i forhold til travle børnefamilier. – Medarbejder i Bo Trivsel
Det lå på et mega fedt tidspunkt. Fordi det ligger der om eftermiddagen, hvor mange børn godt kan være lidt trætte efter at have haft en lang dag, og så giver sådan en god pause, at man sidder og lytter sammen om det. – Deltagende mor Familieværkstederne gjorde brug af beskedtjenesten Messenger, da det var en platform som de fleste af forældrene i forvejen brugte. Det har gjort det ukompliceret for de fleste familier at deltage i undervisningen. Der er dog enkelte eksempler på forældre, der ikke har haft Messenger og som derfor ikke kunne deltage. Brugen af en platform som Messenger, gør det også muligt for Bo Trivsel at minde forældrene om, hvornår der er højtlæsning og at de skal huske at få materialer med hjem fra børnehaven. Det kan være med til at sikre et højere fremmøde. På nogen af familieværkstederne har underviseren desuden delt undervisningsvideoer med deltagerne, så de havde mulighed for at lave aktiviteterne, når det
22
Det digitale læringsrum
medier. – Deltagende mor
Den digitale platform giver nogle særlige
Erfaringerne viser, at børnene generelt forstår
muligheder for undervisningen. Det er ikke bare
det digitale ret godt, og at det ikke er en barriere
en dårlig version af det fysiske læringsrum, men
for dem, at det foregår digitalt.
kan nogle ting i egen ret. Muligheden for at slå deltagernes lyd fra på digitale videoplatforme gør det fx muligt at skabe mindre forstyrrelse under højtlæsningen, hvor børnene ikke kan afbryde og tiltrække sig hinandens opmærksomhed, på samme måde som i et fysisk rum. Det kan give en mere fokuseret læsesituation, hvor det er nemmere for børnene at koncentrere sig. I det digitale rum er det samtidigt muligt at gå hurtigt i gang og hvis en deltager skulle komme for sent, forstyrrer det ikke de andre. Det har resulteret i nogle relativt korte familieværksteder på 20-30 min, der passer godt ind i mange børnefamiliers hverdag.
Jeg var faktisk lidt spændt på det, fordi mine børn er ikke vant til at bruge de digitale medier, andet end at de får lov til at se lidt tv. Så det var jeg faktisk lidt spændt på, men jeg synes faktisk egentlig, at det fungerede godt. – Deltagende mor Det giver dog også nogle andre udfordringer end det fysiske rum. Det bliver hurtigt en gene, hvis der er deltagere, der ikke slår lyden fra. Det synes flere forældre især var et problem i starten. I takt med at deltagerne er blevet mere fortrolige med platformen og at underviseren oftere har påmindet deltagerne om at slå lyden fra, er problemet blevet mindre. Med lyden slået fra bliver det dog sværere for børnene at byde ind med spontane kommentarer. Det har gjort
Det bliver samtidigt muligt for forældre at gå til
det svært at lave klassisk dialogisk læsning og
og fra undervisning, som de kan følge med i,
har i stedet fået underviseren til at bruge andre
mens de fx laver mad. Her har de mulighed for
tilgange, fx ved løbende selv at opsummere og
at tappe ind i familieværkstedet, hvis de oplever
kommentere på historien.
at der er noget, deres barn har behov for ekstra støtte til. Det var super nemt (…) Det er en anden måde at, ja, bare være sammen med andre og lave en aktivitet. Så jeg synes, det er spændende at prøve digitale
23
Nogle forældre har desuden haft udfordringer med at underviserens billede er blevet for småt, hvis der har været mange deltagere med i opkaldet. Her kan teknisk assistance fra underviserens side måske være med til at afhjælpe problemet. Underviseren fra Bo Trivsel, der har stået for undervisningen får generelt stor ros for sin undervisning. Her er det en vigtig erfaring, at den digitale kontekst gør det ekstra vigtigt at underviseren er god til at facilitere læringsrummet, fx ved at kommunikere klart og tydeligt at inddrage deltagerne og sætte rammerne for brug af de digitale redskaber. Det er samtidigt vigtigt, at undervisere formår at omsætte aktiviteter til et online format. [Underviseren] gjorde det fantastisk. Hun er rigtig god, og meget tålmodig. – Deltagende far
Digitalt familieværksted på telefonen
24
Materialer og aktiviteter I familieværkstederne har der været lagt vægt på kreative aktiviteter med hobbyredskaber. Det har været projektets ambition på den måde at koble det digitale med nogle håndgribelige fysiske aktiviteter. En typisk højtlæsningsgang har således bestået af et kvarters højtlæsning efterfulgt af en kreativ aktivitet. Der er også brugt kreative opgaver i de andre familieværksteder. Det kan fx være puslespil, tegning eller klippe-klistre-opgaver. Aktiviteterne er typisk planlagt, så de omhandler temaer fra den bog der er blevet læst højt.
De kreative aktiviteter tager udgangspunkt i bøgerne – her en mumie og en sky
Aktiviteterne er således med til at knytte nogle billeder til de fortællinger og det abstrakte sprog,
De kreative aktiviteter har virket godt til at skabe
der bliver brugt i bøgerne.
samarbejde mellem forældre og barn. Det
Materialerne kommer typisk i en lille kuvert – en
skyldes ofte, at de har en sværhedsgrad, der gør,
”aktivitetskasse” – som Bo Trivsel leverer til børnehaven, hvor forældrene kan hente den sammen med bøgerne. Det har forældrene
at barnet ikke kan løse dem alene. Omvendt har flere børn tit ville sidde alene med højtlæsningen.
synes meget godt om, fordi det har været nemt
Som beskrevet i afsnittet om resultater, har
og det hele har været forberedt for dem.
aktiviteterne givet flere af forældrene inspiration
Børnene er begejstrede for kuverterne som de
til ting, de kan lave sammen med deres barn.
åbner med spænding.
Det skyldes blandt andet, at flere af materialerne
Ja, min datter var helt vild med det, det nød hun
kan genbruges eller arbejdes videre med.
virkelig, at være kreativ og sidde og lave de der ting,
For eksempel skulle vi lime en bjørn – så prøvede vi
så det synes jeg helt klart var, måske ikke det
bagefter at lave nogle ting selv og putte arme, ben
bærende element, men tæt på – Deltagende far
og hoved på. – Deltagende mor
25
Samarbejde om læseindsats
sprogudvikling.
De af projektets familieværksteder, der har fokus
Både forældre og frivillige højtlæsere peger på,
på læsning har været gennemført som et
at de længerevarende forløb har været gode. De
samarbejde med lokale daginstitutioner og
frivillige oplever, at det opbygger en rutine og at
frivillige. Det har muliggjort en bredere indsats
børnene når at blive trygge i det. Flere forældre
for mere læsning for børnene i området. Denne
har også ønsket at forløbene kunne være
indsats har samtidigt overlap med Bo Trivsel og
længere.
daginstitutionernes eksisterende fokus på læsning. Indsatsen har gjort, at de deltagende børn fik læst højt i flere sammenhænge, fx med frivillige højtlæsere i børnehaven og med Bo Trivsels undervisere derhjemme i det digitale forløb. Her har børnene mødt de samme bøger og ord flere gange. Projektet har også introduceret forældre og børn til det lokale bibliotek, ligesom der i den ene børnehave er kommet en reol til bogbytte. Samarbejdet med børnehaven har været et vigtigt element i rekruttering af familier. Her har det virket godt for Bo Trivsel at komme ud og være tilstede i børnehaverne, hvor de personligt
Sproglegegruppe i børnehaven
kunne fortælle forældrene om deres tilbud. Samarbejdet med børnehaven har også gjort det muligt at målrette tilbud til de børn, der har mest brug for det, hvilket var tilfældet med sproglegegrupperne, hvor pædagogerne i børnehaverne udvalgte de børn, der havde størst behov for en ekstra indsats for deres
26
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
27
Hvordan styrker man forældrenes
Det har gjort at kun nogle få forældre har været
deltagelse?
synlige på skærmen under de digitale
Det er Bo Trivsels erfaring at der i helhedsplanens område er en bred udfordring med forældreinvolvering, hvor mange forældre har en forventning om at pædagoger og lærer tager ansvaret for børnenes læring. Det var derfor også hensigten med projektet at få forældrene mere involveret i deres barns læring. Det har projektet i høj grad lykkedes med, især ved at få flere forældre til at deltage i de digitale familieværksteder. Man kan dog stille spørgsmål ved om familieværkstederne til fulde udnytter muligheden for at inddrage forældrene. Familieværkstederne har haft et stort fokus på læsning og sprog, hvilket Bo Trivsel og de lokale institutioner har set et stort behov for. Spørgsmålet er om familieværkstederne kan
familieværksteder. I de fleste tilfælde har forældrene dog været nødt til at deltage i de kreative aktiviteter der efterfølger højtlæsningen, da de har haft en sværhedsgrad, der nødvendiggjorde at forældrene hjalp til med at løse opgaverne. I nogle forløb har aktiviteterne dog skulle gennemføres offline mellem forældre og børn derhjemme, fx hver anden uge. Oplevelsen har været, at det har styrket forældrenes deltagelse. Det peger på at en øget brug af samarbejdsopgaver kan styrke forældrenes deltagelse i aktiviteterne. Det var kun den første halvdel cirka af møderne, hvor jeg sådan var mere indover og så efterhånden, så ville min datter gerne sidde selv og så sad hun inde i stuen, mens jeg var ude i køkkenet og lavede mad. – Deltagende far
udvikles så de også kan arbejde mere direkte
Der er yderligere et opmærksomhedspunkt ift.
med andre aspekter af forældrerollen, som fx
de læseaktiviteter der foregår i børnehaven.
understøttelse af barnets sociale liv,
Aktiviteterne i børnehaven og læseaktiviteterne
konflikthåndtering etc.
derhjemme kan supplere hinanden godt, bl.a.
Til de digitale familieværksteder har forældrene deltaget i forskellig grad. Mens nogen har siddet ved siden af deres barn under læsningen, og fx har hjulpet med at bladre, har andre trukket sig tilbage og ladet barnet sidde alene med højtlæsningen. Nogle gange skete det på ønske fra barnet, der helst ville sidde alene med det.
ved at børnene får læst den samme bog flere gange, men de fører ikke på samme måde til større forældreengagement i barnets læring – derfor bør det overvejes i evt. fremtidige projekter om fokus skal lægges på de forældreinddragende aktiviteter, eller på den brede læse- og sprogindsats.
28
Er der potentiale for at skabe netværk
Jeg synes ikke, at der har været noget
mellem forældre?
forældreinteraktion, andet end at man har fået et
Enkelte af de deltagende forældre pegede på, at et vigtigt udbytte for dem var, at de lærte andre forældre bedre at kende. Det er dog ikke et
navn, og der har været lidt kommunikation inde i Messenger. Så jeg synes ikke, at det har bidraget på den måde til noget socialt. – Deltagende mor
billede vi generelt ser. Forældrene holdt sig
Den digitale metode har blandt andet den fordel
typisk i baggrunden på skærmene, og deltog
at man gennem skærmen får et lille kik ind i
normalt ikke i dialogen med underviseren. Det
hinandens hjem og hverdag – hvilket gør at man
har heller ikke været klart for alle forældrene om
på en anden måde end aktiviteter i børnehaven
alle de deltagende børn var fra samme
kan komme ind på livet af hinanden.
børnehave, hvilket også kan gøre det mindre
Familieværkstederne kan derfor være en god
attraktivt at bruge tid på at lære hinanden at
ramme for at lade forældrene lærer hinanden at
kende. Nogen forældre fortæller dog at de godt
kende. Det er ikke nødvendigvis brug for en
kunne tænke sig at man igennem
stærk fornemmelse af fællesskab – en
familieværkstedet lærte de andre lidt bedre at
fornemmelse af at vide hvem hinanden er, og en
kende – for at opleve at have noget sammen, og
oplevelse af at være sammen om at deltage i en
for at finde ud af om der er nogen af børnene
indsats kan være nok. Det kan gøre det
som ens barn svinger godt sammen med.
nemmere at hilse på hinanden i børnehaven,
I vores børnehave havde vi ikke den store kontakt til de andre forældre – og lige præcis det forløb det åbnede op for i hvert fald et par kontakter og venskaber blandt forældrene (…) Da vi sad der og var på videocam med børnene, der var et eller
eller at lave lejeaftaler med børnene. Øget kendskab mellem forældre er generelt med til at opbygge netværk og social kapital. Det kan dog også være udfordringer i det – fx er det ikke alle forældre der taler dansk.
andet bånd der blev skabt, hvorefter vi begyndte, for mit barns vedkommende, at få nogle legeaftaler og sådan noget efterfølgende. – Deltagende far
29
Forankring I den sidste del af projektperioden har Bo Trivsel overvejet hvordan de bedst kan forankre aktiviteterne og erfaringerne med den digitale metode efter projektets afslutning. På baggrund af de gode erfaringer i projektet
afvikling af de digitale familieværksteder. Endelig er der også et potentiale i at videreudvikle og dele den digitale metode med andre interessenter på det boligsociale felt, gennem oplæg, artikler, konferencedeltagelse og lignende.
har Bo Trivsel besluttet at forsættet den digitale højtlæsning som aktivitet i den nye helhedsplan. Derudover fortsætter den frivillig højtlæsning i de to børnehaver i en form hvor de frivillige selv står for at planlægge og koordinere med pædagogerne. Højtlæserne vil fremover blive tilknyttet en fast stue hver. Dermed sparer Bo Trivsel tid på koordineringen. Bo Trivsel vil dog afholde løbende møder med både de frivillige og børnehaven for at sikre fortsat fokus og udvikling af indsatsen. Bo Trivsel og de deltagende børnehaver har dog ikke set en mulighed for at videreføre sproglegegrupperne, da børnehaverne oplever det som værende for ressourcekrævende. Hvis Bo Trivsel ønsker at arbejde videre med metoden bag de digitale familieværksteder, kunne en evt. ny projektansøgning fokusere på at videreudvikle metoden i samarbejde med andre helhedsplaner og daginstitutioner, og herunder undersøge om frivillige højtlæsere, fx pædagogstuderende, kan spille en rolle i
30