INKLUSION I FORENINGSFÆLLESSKABER
Evaluering af DGIs brobyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner
Billedet
Evaluering af DGIs brobyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner
Billedet
Udarbejdet af SocialRespons for DGI
Støttet af
SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning indenfor det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.
www.socialrespons.dk
For
Langsigtede
På
Denne rapport er en evaluering af DGIs indsats ”Udsatte børn og unges inklusion i foreningsfællesskaber” 2021-2023.
Indsatsen er et samarbejde mellem DGI, Broen Guldborgsund og Guldborgsund Kommune.
Indsatsen har til formål at brobygge børn og unge i udsatte positioner over i foreningsfællesskaber gennem økonomisk og social støtte.
Evalueringen er en virkningsevaluering og vidensopsamling af projektet. Denne rapport præsenterer således indsatsens resultater, herunder familierne og børnenes udbytte af brobygningen, samt de virkemidler der har haft betydning for indsatsens virkning. Den peger desuden på centrale opmærksomhedspunkter i forhold til indsatsens organisering og kommer med anbefalinger til det videre arbejde med forankring.
Evalueringen bygger på 10 interview med samarbejdsaktører og foreninger, 3 caseinterview med forældre, træner, børn og unge
samt projektets egne registreringer (se mere om evalueringens datagrundlag på s. 31).
Evalueringens resultater peger på, at indsatsen lykkes med at nå en stor andel af de børn og unge, der ellers ikke ville finde vej ind i foreningslivet. Her peger evalueringen på en række virkemidler, der er afgørende for brobygningen (se s. 21 og frem).
Evalueringens resultater synliggør desuden den store værdiskabelse det har for børn, unge og familier at indgå i foreningsfællesskaber set i forhold til trivsel. I evalueringen udfoldes værdiskabelsen med afsæt i 3 case-fortællinger, der beskriver hhv. en ung og to familiers udbytte af indsatsen (se s. 12 og frem).
Indsatsens største udfordring er at sikre kapacitet til, at indsatsens virkemidler fortsat bringes i spil efter endt projektperiode samt at sikre fortsat kendskab og prioritering af indsatsen i kommunen (se s. 27 og frem).
Over 300 børn og unge er brobygget over i foreningsfællesskaber gennem indsatsen.
Evalueringen viser, at indsatsen er lykkes med at nå en stor andel af de børn og unge der, uden økonomisk og social støtte, ikke ville finde vej ind i foreningslivet. Den opsøgende indsats og håndholdte støtte har her spillet en afgørende rolle i forhold til at nå målgruppen og bryde med de sociale barrierer, der er årsag til deres manglende deltagelse i foreningslivet.
Evalueringen viser samtidigt, hvordan brobygningen er kilde til styrket trivsel hos målgruppen i form af bevægelsesglæde,
socialisering og venskaber, personlig udvikling og selvtillid samt ved at barnet/den unge bliver en del af et inkluderende fællesskab.
I evalueringen beskrives de virkemidler, der karakteriserer den håndholdte støtte. Her beskrives hvordan brobyggernes tætte og kontinuerlige kontakt med målgruppen gør det lettere for målgruppen at række ud og tage imod hjælp. Samtidigt har det afgørende betydning, at
brobyggerne tager afsæt i den enkelte families kontekst og behov, for at finde løsninger på barnet/den unges barrierer for at blive en del af foreningslivet. Et tredje helt centralt virkemiddel er brobyggernes tilknytning til kommunen og Broen, som er med til, at brobyggerne på effektiv vis har kunne rekruttere målgruppen gennem kommunen.
Dertil kommer, at den økonomiske støtte via Broen i sig selv har været et afgørende virkemiddel i forhold til at brobygge målgruppen, som i langt de fleste tilfælde mangler økonomisk råderum til at betale foreningskontingent.
Det høje antal henvisninger og henvendelser, som indsatsen har fået, samt karakteren af den håndholdte støtte kræver mange ressourcer. Dette opmærksomhedspunkt må tages højde for i det fremadrettet arbejde med at finde den rette forankringsmodel.
Baggrund
Projektets tilblivelse har rod i DGI Storstrømmen og Broen Guldborgsunds erfaring med, at mange familier og børn har behov for mere end økonomisk støtte for at komme over i foreningslivet.
Formålet med indsatsen er således at støtte de børn og unge i udsatte positioner, der står uden for foreningslivet til at komme derover, og på denne måde opnå positive følgevirkninger af bevægelsesglæde, lokalt tilhørsforhold og styrket trivsel.
Projektets målgruppe er de 700 børn og unge* i udsatte positioner i aldersgruppen 7-14 år i Guldborgsund Kommune, som ifølge Broen Danmark har brug for støtte til at blive en del af et foreningsfællesskab. Det gælder børn der kommer fra ressourcesvage hjem, børn der lever under fattigdomsgrænsen og børn, der er socialt udfordret.
Samarbejdet mellem Broen, DGI og Guldborgsund Kommune skal bidrage til en styrket indsats. Broen Guldborgsund varetager det økonomiske aspekt med bevillinger til
*ved projektstart
kontingent og udstyr; Guldborgsund Kommune henviser og indstiller målgruppen til at få støtte samt bidrager med foreningskendskab i de tilfælde brobyggeren har behov for hjælp til at finde en forening; mens DGI varetager opkvalificering af foreningerne.
Selve brobygningsopgaven er organiseret omkring tre foreningsbrobyggere, lønnet af DGI. To af de tre brobyggere står for selve brobygningsarbejdet. Disse er ved siden af indsatsen, ansat i Pædagogisk Forebyggelse og Indsats (PFI), mens den ene også er aktiv i Broen Guldborgsund. Tredje brobygger står for den administrative del i forbindelse med ansøgning til Broen Guldborgsund.
Indsatsens fokus er således:
• Gennem brobyggerne at bygge bro mellem børn og unge i udsatte positioner og foreningslivet gennem en håndholdt økonomisk og social indsats
• At sikre at idræts- og foreningslivet er klædt på til at tage godt imod og inkludere målgruppen i deres fællesskab
• At skabe en bæredygtig indsats, hvor kobling mellem de tre aktører styrkes
Overordnet set består foreningsbrobyggernes støtte af:
• At rådgive forældrene om ansøgning til kontingent og udstyr i Broen Guldborgsund
• At finde mulige fritidsaktiviteter, der ligger inden for barnets interesser, fysiske og mentale formåen, herunder at tage kontakt til den ønskede forening
• At hjælpe familierne til at forstå ”spillereglerne” i den enkelte foreningskultur gennem rådgivning og fx ved at tage med ud til første træning i foreningen
• At finde alternative aktiviteter, hvis den første ikke var den rette
I stort set alle tilfælde er målgruppen blevet støttet økonomisk via Broen. Her hjælper foreningsbrobyggerne med at ansøge Broen.
En central opgave for brobyggerne er desuden at finde løsninger på de barrierer (foruden økonomi), der måtte være for barnets inklusion i foreningslivet.
I de fleste tilfælde har hjemmebesøg fungeret som et brugbart greb i forhold til at etablere en god relation og blive klogere på den enkelte familie og barns behov. I andre tilfælde har møderne foregået på neutrale steder eller via telefon.
Oprindeligt har også støtte til at komme til og fra aktiviteterne været tænkt som en af
brobyggernes opgaver. Det har der dog vist sig ikke at være stort behov for. I enkelte tilfælde er der i stedet givet støtte til at etablere en flextrafik ordning og skaffe cykler til børnene. Som led i indsatsen har det ligeledes været planen, at der undervejs skulle opbygges et frivilligkorps af foreningsbrobyggere samt etableres velkomstværter i foreningen. Etablering af et frivilligkorps i Broen Guldborgsund har vist sig at være et mindre hensigtsmæssigt tiltag, mens etablering af velkomstværter i foreningerne har vist sig for tidskrævende en opgave, hvorfor disse ikke er gennemført (Se mere om årsagerne til projektændringerne på s. 28).
I skrivende stund er der registreret:
• 347* børn og unge som modtagere af økonomisk og social støtte gennem indsatsen.
Tallet dækker over børn og unge, der enten er blevet henvist eller hvor forældrene har henvendt sig til Broen Guldborgsund eller brobyggerne, og som alle (foruden økonomisk støtte) har modtaget en form for social støtte.
Det er brobyggernes vurdering, at under 10% af de 347 børn og unge er faldet fra undervejs.
Projektets målsætning har været, at 150 børn og unge vil være en fast del af et foreningsfællesskab ved endt projektperiode.
Der tegner sig dermed et billede af, at projektet er (mere end) lykkes med at nå deres måltal om at inkludere 150 børn og unge i foreningsfællesskaber.
*Det skønnes at samfundsforhold såsom den nuværende inflation samt krigen i Ukraine har betydning for en del af stigningen i antal henvisninger og henvendelser. Fra 2020-2022 er antal bevillinger i Broen Guldborgsund (udenfor indsatsen) steget med 432 i alt, hvilket understøtter antagelsen om et stigende behov for støtte.
DGI og Guldborgsund Kommune har inviteret foreningerne ind til et fællesmøde og skræddersyede kurser om ‘Den gode velkomst’ ude i foreningen. Samtidigt har det været muligt at søge midler til velkomstinitiativer.
I skrivende stund har:
• 15 foreninger deltaget i fællesmødet
• 6 ud af de 15 foreninger modtaget midler til velkomstinitiativer samt deltaget eller planlagt deltagelse i kursus ude i foreningerne.
Det vurderes endvidere, at ca. 50 foreninger har fået børn og unge ind i foreningen via indsatsen.
To af de tre brobyggere er samtidigt (ved siden af indsatsen) ansat i PFI, og indgår således i netværk med forskellige fagfolk i kommunen, som de har kunne trække på i forbindelse med rekruttering af målgruppen.
Rekrutteringen er foregået på tværs af samarbejdspartnerne i projektet, hvor både brobyggere og kommunerepræsentanten har søsat en række initiativer, for at få indsatsen ud at leve:
• Deltagelse i møder (med foreningerne, på personalemøder i PFI, folkemødet på Møn m.m.)
• Ophængning af flyers på relevante uddannelsesinstitutioner samt information ud om indsatsen via AULA
• Information om indsatsen ud til sundhedsplejersker, skolelærere og bevægelsesnetværk på skole- og dagtilbudsområdet
Modellen illustrerer den værdiskabelse inklusionen i foreningslivet har for målgruppen. På de følgende sider udfoldes disse temaer gennem tre case-beskrivelser efterfulgt af en sammenfatning.
BEVÆGELSESGLÆDE
SOCIALISERING OG VENSKABER
INKLUDERENDE FÆLLESSKAB
STYRKET TRIVSEL
PERSONLIG UDVIKLING OG SELVTILLID
For Mikkel er brobygningen med til, at han bliver en del af et fællesskab, hvor der er plads til ham på trods af hans udfordringer
Mikkel på 14 år starter i den lokale håndboldklub, da en medarbejder i PFI spotter, at han har et ønske om at spille håndbold. Mikkel lider af en psykisk lidelse og går derfor i dagbehandling. Han har brug for ekstra støtte for at kunne begå sig i fællesskabet. Det har klubbens trænere øje for, og i klubben er der plads til Mikkel.
Mikkel bliver givet arbejdsopgaver og ansvar, som træneren kan se han vokser af. For eksempel er Mikkel med til at stå for grill-tjansen til klubbens sommerfest sammen med en af de andre drenge. Trænerne er indstillet på, at de nok skal stå for det meste. Men allerede om morgenen har de to drenge været ovre og åbne klubhuset og pynte op. Som en af trænerne beskriver det:
”De grillede, og havde styr på det hele. Og de nød det, og fik respekt fra alle, både børn og voksne, tak for god mad. Bare det at se glimtet i øjnene på de to knægte. De var virkelig noget. Det var simpelthen hele dagen værd.”
Klubben er for Mikkel en kilde til nye gode relationer. Når der bliver spurgt til, hvad der er der bedste ved at gå i klubben svarer Mikkel, uden tøven, ”fællesskabet”.
Mikkels fortælling er et godt eksempel på, hvordan det at blive en del af foreningslivet er med til at styrke trivslen, idet han ved at blive en del af et inkluderende fællesskab undergår en personlig udvikling med en øget socialisering og tro på sig selv, der giver øget mod på tilværelsen.
Med til historien hører, at PFI medarbejderen vurderer, at den udvikling Mikkel har undergået efter at være blevet en del af klubben har været medvirkende til, at Mikkel har undgået at komme i døgnbehandling.
Fortællingen er anonymiseret
For Line og hendes børn er brobygningen med til, at børnene oplever bevægelsesglæde og øget selvtillid, mens familien er blevet en aktiv del af foreningslivet
Line er alene med sine fire børn på 5, 8, 12 og 14 år. Alle fire børn går til en fritidsaktivitet støttet af Broen Guldborgsund – uden økonomisk støtte havde Line ikke haft råd til, at børnene gik til noget.
For Line er det af kæmpe værdi at kunne give sine børn mulighed for at gå til en fritidsaktivitet; en mulighed hun ikke selv havde som barn. Størst af alt er at se børnenes glæde, som Line forklarer:
”Det betyder ekstremt meget. Jeg ser jo bare en glæde i deres øjne, og de er jo så stolte. Så det er jo helt ubeskriveligt.”
Samtidigt oplever Line, at særligt hendes 14-årige Sami har udviklet sig efter at være startet til fodbold. Sami har døjet med lav selvtillid, men har, i takt med sin udvikling inden for fodbolden og oplevelsen af at være god til noget, fået en øget tro på sig selv.
Samis fodbold indebærer også mange stævner, som familien tager aktiv del i. Hele familien er typisk med ude at heppe til kampene, og de yngre børn leger med de andre børns søskende i tribunerne. Også Line kender efterhånden de andre forældre godt og nyder det gode sammenhold, hvor der arrangeres mange sociale aktiviteter også udenfor banen.
Lines families fortælling illustrerer, hvordan brobygningen skaber værdi på flere niveauer – fra glæde og selvtillid hos det enkelte barn til at de som familie tager aktiv del i foreningslivet og fællesskabet.
Fortællingen er anonymiseret
For Familien Jørgensen er brobygningen med til, at børnene danner venskaber gennem et inkluderende fællesskab
Familien Jørgensen består af mor Karen og far Kresten og deres to børn Sille på 8 år og Maja på 11 år. Kresten er på førtidspension, mens Karen er langtidssygemeldt. Begge børn går til en fritidsaktivitet støttet af Broen.
Karen beskriver, hvordan at fritidsaktiviteterne er kilde til stor glæde for børnene:
”Hold kæft hvor er de glade for det og snakker om det og står og øver den der serie. Så det har faktisk givet noget mere end jeg havde regnet med. Nu bliver jeg lige lidt rørt... Da de var startet kunne jeg bare se, hvor meget det betød.”
Karen fortæller, hvordan de som forældre ikke har meget overskud til at arrangere legeaftaler mv., hvorfor fritidsaktiviteten udgør en vigtig kilde til socialt samvær for børnene:
”Når man er presset overskudsagtigt, så er man jo ikke lige den mor, der holder de største børnefødselsdage eller laver 17.000 legeaftaler. Men så fordi de har skulle til gymnastik sammen, så har de lavet nogle aftaler med nogle andre, der også går til gymnastik. Og så har de faktisk fået nogle bedre relationer.”
I forlængelse heraf fortæller Karen, at Maja ofte føler sig udenfor i klassens pigegruppe, hvor nyt tøj og mærkevarer er en måde at være en del af fællesskabet på. Til sporten handler det om noget andet, og på denne måde er Maja kommet mere med.
Familien Jørgensens fortælling er således et godt eksempel på, hvordan deltagelse i en fritidsaktivitet er kilde til, ikke blot bevægelsesglæde for Sille og Maja, men også socialt fællesskab og nye venskaber.
Fortællingen er anonymiseret
Som illustreret ved både Line og familien Jørgensens fortællinger er inklusionen i foreningslivet en kilde til bevægelsesglæde for børnene. Man bliver glad af at røre sig og gå til noget man går op i og synes er sjovt. På denne måde udgør fritidsaktiviteten et frirum fra de bekymringer barnet/den unge måske ellers slås med i sit liv.
Deltagelsen i foreningslivet er en vigtig kilde til socialisering og dannelse af venskaber for målgruppen. Her kan fritidsaktiviteten som et fælles tredje være med til at udligne de forskelle der er mellem målgruppen og deres jævnaldrende. Endvidere opfylder deltagelsen i fritidsfællesskabet (som vi så i familien Jørgensens tilfælde) et behov, der ellers ikke ville blive dækket i de tilfælde forældrene ikke har overskuddet til at arrangere sociale aktiviteter.
På tværs af interview går det igen, at målgruppen gennemgår en positiv udvikling af at
gå til en fritidsaktivitet. For nogle, såsom Sami, vokser de af, at blive gode til noget. For andre, såsom Mikkel, af at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til dem trods deres udfordringer.
DEL AF ET INKLUDERENDE FÆLLESSKAB
En central værdiskabelse ved deltagelsen i foreningslivet er, at børnene (og forældrene) oplever at blive en del af et inkluderende fællesskab. Hvor fritidsaktiviteten kan være med til, at målgruppens udfordringer (fx diagnoser, integration eller sociale vilkår) kan få lov at træde i baggrunden for det fælles tredje.
STYRKET TRIVSEL
De fire værdiskabelser fremhævet her, er alle elementer, der kan være med til at styrke trivslen hos barnet/den unge. Den værdiskabelse der er ved at blive en del af foreningslivet, er derfor særligt betydningsfuld for indsatsens målgruppe, hvor forskellige former for udsathed, kan have betydning for børnenes generelle trivsel.
Gennem indsatsen er børn af familier, der er ramt af en række svære problemstillinger blevet en del af foreningslivet. På denne måde støtter brobygningen op om en forebyggende indsats. Som en medarbejder i PFI forklarer det, kan fritidsaktiviteten være med til at forebygge, at man ryger ind i et kriminelt fællesskab senere i livet:
”Når man bliver en 12, 14, 15 år, så er der nogle andre ting, der bliver lidt mere spændende, og hvis ikke man i forvejen er i et foreningsliv, kan man måske ryge ud i nogle fællesskaber, der trækker dig i den forkerte vej. Så det er forebyggende. Så har man mere at stå imod med i forhold til at klare de udfordringer og fristelser, der kan komme.”
Det forebyggende potentiale gælder ikke kun i forhold til kriminalitet, men også marginalisering generelt. Brobygger og kontaktperson i PFI fremhæver to tilfælde, hvor det vurderes, at brobygningen af den unge gennem indsatsen har været en medvirkende faktor til, at den unge har undgået en anbringelse.
Også mange nyankomne flygtninge og tosprogede børn er blevet brobygget over i foreninger gennem indsatsen. Således fungerer brobygningen som et værdifuldt redskab i kommunens integrationsindsats, idet børnene og familierne lærer noget om dansk kultur, får et lokalt tilhørsforhold og bliver en del af et socialt fællesskab.
”Det gør også en kæmpe forskel for mange af forældrene, fordi i deres hjemland er det skolerne der står for det. I Danmark er det omvendt, I skal være aktive deltagere, køre jeres børn til stævner og have kontakt med de andre forældre, hvis der er noget spisning eller noget. Så det er ikke kun børnene, det er hele familien vi integrerer gennem en fritidsaktivitet.” - Brobygger
Evalueringens resultater synliggør således, at indsatsens inklusion af børn og unge i fritidsfællesskabet er af særlig værdi set i et forebyggelses- og integrationsperspektiv.
Projektet har bidraget til et styrket samarbejde og synergi mellem særligt Broen Guldborgsund og Guldborgsund Kommune.
For Broen Guldborgsund har samarbejdet helt konkret bidraget til en stigning i bevillinger, idet flere i kommunen gennem indsatsen er blevet opmærksomme på organisationen og dermed henviser flere. Dertil kommer at i det nyeste budgetforlig har hævet tilskuddet til Broen Guldborgund.
Omvendt har indsatsen styrket kommunens indsats for børn og unge i udsatte positioner, idet de ved henvisning af børn og unge til Broen er givet et konkret værktøj – inklusion i foreningslivet – i forhold til den tidlige og/eller
forebyggende indsats.
Således kan Broen og kommunen trække på hinandens ressourcer og på denne måde nå et større resultat end muligt på egen hånd.
Samtidigt udfylder DGI en central rolle i forhold til opkvalificering af foreningerne med fokus på inklusion. Via kursus i Den gode velkomst oplever foreningerne, at de får øget forståelse for og/eller opmærksomhed på inklusion, mens de gennem DGIs velkomstmidler har fået mulighed for at igangsætte nye velkomstinitiativer. Begge resultater, der er med til at understøtte målgruppens integration i foreningsfællesskabet.
”Vi kommer til at spille med nogle større muskler, qua at vi spiller sammen. Der er jo både det her med, at vi (kommunen) bedre kan henvise nogle børn og unge og åbne nogle døre inden for til nogen, der kan henvise. Hvor Broen kan komme med noget støtte og noget vejledning i forbindelse med at få de her børn ud i foreningslivet. Og så kan man sige, så er der DGI, som kan være med til at åbne nogle døre ude i foreningslivet og klæde foreningerne på ift. at kunne tage imod.”
- Kommunerepræsentant
Modellen illustrerer de virkemidler, som samlet set har været afgørende for brobygning af målgruppen. Disse udfoldes på de følgende sider.
Et kendt ansigt
Håndholdt og kontekstbestemt
kommunen og Broen
Foreningsbrobyggeren
Økonomisk støtte
fællesskabet
At den sociale støtte er håndholdt, fleksibel og kontektsbestemt er med til at bryde med det enkelte barns og familiens barrierer for inklusion i foreningslivet. Målgruppen er ramt af en række forskelligartede problemstillinger, der udgør barrierer for at blive en del af foreningslivet. Således er et afgørende virkemiddel, at brobyggerne tager afsæt i den enkelte familie og/eller barns kontekst og behov, og tilpasser den støtten hertil.
Her er samtalen med familien og barnet i fokus, for på denne måde at afdække, hvilke barrierer der er for barnets deltagelse i foreningslivet.
Dertil kommer, at brobyggerne tager afsæt i barnets ønsker til fritidsaktiviteter. Børnene får mulighed for at prøve fritidsaktiviteten et par gange inden de tilmelder sig, mens brobyggerne er åbne for, at barnet skifter fritidsaktivitet efter noget tid, hvis de hellere vil noget andet.
Dette er netop kendetegnende for brobyggernes
tilgang: at være fleksible og have fokus på at løse de udfordringer, der gør sig gældende i den enkelte kontekst – hvad enten det gælder kulturelle, fysiske, mentale, økonomiske eller lavpraktiske udfordringer (Se næste side for eksempler på barrierer og løsninger).
I det følgende præsenteres forskellige eksempler på barrierer, der er for inklusion i foreningslivet hos målgruppen – og hvordan brobyggernes støtte har været med til at bryde med disse.
Præsentationen af barrierer er langt fra udtømmende, men illustrerer behovet for en håndholdt tilgang, samt hvad denne kan.
Kulturelle barrierer
En typisk barriere for målgruppen er i forhold til at forstå de kulturelle ”spilleregler”, der gælder i foreningslivet. Omvendt må der i nogle tilfælde ligeledes tages højde for familiens kultur. Et eksempel var et tilfælde med en muslimsk far, der ikke ville have, at hans datter startede til svømning. Her foreslog brobyggeren, at datteren fik en lang svømmedragt, hvilket gjorde at faren ombestemte sig, og datteren startede til svømning.
Fysiske barrierer
Fysiske barrierer har været på spil i tilfælde, hvor børnene har haft et handicap. For eksempel havde den ene brobygger et tilfælde med et døvstumt barn, der gerne ville gå til tennis. Barnets mor troede ikke det var en mulighed, at
barnet kunne gå til noget. Her tog brobyggeren kontakt til foreningen, som tog vel imod barnet og sørgede for at støtte hende i opstarten.
Mentale barrierer
Evalueringen viser, at flere forældre, når de er presset på ressourcerne, mangler overskud til at handle på barnets ønske eller behov for at være en del af foreningslivet. Et eksempel gælder en far, der havde mistet sin kone og ikke havde overskud til at tage sine børn til aktiviteter, men hvor han gennem samtale med brobyggeren fik øjnene op for, hvordan børnenes deltagelse i foreningsfællesskab udgjorde en mulighed frem for en begrænsning.
Sprogbarrierer
Også ukrainske børn er brobygget gennem indsatsen. Her har en udfordring været, at flere af dem ikke kan dansk endnu. Brobyggerne her derfor tilbudt flere af dem et halvårs svømmehalskort, som trinbræt til inklusion i foreningslivet. 30 børn og forældre har fået halvårskort, og siden har brobyggeren fået 25 nye henvendelser.
At brobyggeren er et kendt ansigt, gør det mere trygt og let for familierne at henvende sig og tage imod hjælp.
Brobyggerne bliver gennem den sociale støtte, med tæt kontakt til familierne, til et kendt ansigt for familien. Dette understøttes i flere tilfælde af, at to af brobyggerne i forvejen har kontakt til familierne gennem deres arbejde i PFI. På denne måde dannes et godt grundlag for en tryg relation, der understøtter det brobyggende arbejde.
Som en mor forklarer, har det gjort det nemmere at bede om hjælp, at hun kender brobyggeren og ikke har skulle være i kontakt med en masse forskellige:
”Det hjælper, at jeg kender Henrik, det hjælper. Jeg ville synes det var ubehageligt, hvis det var forskellige man skulle ringe til.”
For mange forældre gælder det, at de mangler overskud i hverdagen til selv at række ud efter hjælp. Og for nogle opleves det som decideret grænseoverskridende at bede om hjælp. Set i
det lys er det af stor betydning, at målgruppen mødes af en person, som de er trygge ved.
I andre tilfælde er forældrene skeptiske over for ideen om, at deres barn skal gå til noget. Her er etableringen af en tillidsfuld relation brobygger og forælder imellem central i forhold til at skabe lydhørhed hos forælderen/forældrene.
Dertil kommer, at flere forældre mangler kendskab til og erfaring med foreningslivet. Det kan være i tilfælde, hvor forældrene aldrig selv har været medlem af en forening eller de kommer fra en anden kultur. Her er brobyggeren med til at give en tryg start på foreningslivet ved at man mødes af et kendt ansigt, der forstår ens udgangspunkt og kan forklare, hvad det hele går ud på.
Evalueringen viser således, at en tillidsfuld relation i mange tilfælde er afgørende for familiernes motivation for at tage de første skridt ind i foreningslivet. Her er det af stor betydning, at det er samme person der går igen i familiernes møde med indsatsen.
At indsatsen er forankret i kommunen/PFI og Broen har været en styrke i forhold til at få indsatsen ud at leve.
PFIs medarbejdere er i daglig kontakt med børn og unge i udsatte positioner. Derfor har det også vist sig en klar fordel, at to af de tre brobyggere, ved siden af arbejdet som brobyggere, er ansat i
PFI. PFI fungerer netop som en oplagt kanal for brobyggerne at nå målgruppen gennem. Samtidigt bidrager brobyggernes tilstedeværelse
i PFI til en øget opmærksomhed blandt kolleger på at få de børn og unge de er i kontakt med ud i foreningslivet.
Flere medarbejdere udtaler desuden, at det er en fordel for dem at have en kollega som er aktiv i Broen. En familiekonsulent i PFI beskriver fx, hvordan det giver nem adgang til råd og
vejledning i tvivlssituationer samt bliver lettere at ”sælge” konceptet til familierne, når man kan refererer direkte til en kollega.
Den øgede opmærksomhed i kommunen må samtidig tilskrives, at indsatsen er blevet til i et samarbejde med Guldborgsund Kommune. Således er der gennem den opsøgende indsats (se s. 10) skabt en øget opmærksomhed om inklusion i foreningslivet, som et værktøj kommunale faggrupper kan bruge aktivt i deres arbejde med målgruppen.
Evalueringens resultater tegner således et billede af, at forankringen i kommunen, og PFI specifikt, har haft afgørende betydning for projektets rækkevidde, hvad angår antal af børn og unge, der er blevet brobygget.
”Som familiekonsulent er det en stor fordel for mig og borgerne, at vi kan have tæt sparring til spørgsmål og andet koordinering, når Broens medarbejder er i huset. Hverdagen er travl for alle og det at, der er en opmærksomhed på at få børn og unge ud i foreningslivet tæt på, gør det nemmere. Og flere børn får derved muligheden.”
- Familiekonsulent
Langt størstedelen af de børn og unge, der er blevet brobygget gennem indsatsen har, foruden den sociale støtte, modtaget økonomisk støtte. Således udgør den økonomiske støtte et centralt virkemiddel for børnene og de unges vej ind i foreningslivet.
Som en af brobyggerne fortæller, er det første familierne spørger til, om man kan få økonomisk støtte. Også begge case-familier fremhæver, at de ikke ville have råd til, at deres børn gik til noget, hvis ikke de fik økonomisk støtte til det.
Tilbuddet om økonomisk støtte er samtidigt et meget konkret tilbud, der er til at ”tage og føle på” for de kommunale faggrupper der henviser, og på denne måde en god måde at rekruttere
”Jeg var på SU, jeg var lige blevet skilt og... Der var meget. Det var godt nok kun 2 gange håndbold og 2 gange svømning. Men på en SU, dyr husleje, og mange penge ift. brændstof og sådan noget. Ja, så faldt det på et meget tørt sted.”
- Mormålgruppen på. At flertallet af målgruppen har behov for økonomisk støtte, synliggør det store behov der er for en indsats som Broen. Et behov der kun er vokset som resultat af den nuværende energikrise og medfølgende inflation, der medfører at flere familier er økonomisk pressede.
Set i ovenstående lys er den økonomiske støtte yderst betydningsfuld for indsatsens virke og resultater.
”Det er jo helt klart, at der bliver flere og flere børn og unge som ikke har mulighed for et socialt fællesskab, da alting stiger voldsomt.”
- Brobygger
I det følgende præsenteres en række opmærksomhedspunkter i forhold til den videre udvikling og forankring af indsatsen. Den håndholdte støtte er i kraft af dets opsøgende og fleksible karakter en ressourceog tidskrævende opgave. Samtidigt har den store stigning i henvendelser og henvisninger gjort, at brobyggerne har måtte løbe ekstra stærkt.
Disse forhold har efterladt mindre tid til foreningsplejen, som der fortsat ligger et potentiale i at dyrke. Der er ikke fundet egentlige ”velkomstværter” ude i foreningerne. Et øget fokus på samarbejdet med foreningerne har den fordel, at man vil have bedre mulighed for at følge barnet/den unge på vej, hvor fx foreningen tager kontakt til brobyggeren, hvis den unge pludselig ikke dukker op.
Dertil kommer, at etableringen af et frivilligkorps har vist sig mindre oplagt.
Evalueringens resultater sætter spørgsmålstegn ved om et frivilligkorps er vejen at gå i
pågældende indsats. Det gælder både i forhold til den ressourcekrævende opgave, der ligger i at være brobygger samt hvordan ”et kendt ansigt” har vist sig at være et centralt virkemiddel. Her vil en frivillig indsats være et mere sårbart setup, idet det ikke kan forventes af frivillige, at de kan lægge samme timer i opgaven som en lønnet medarbejder, mens fastholdelse af frivillige kan være en udfordrende opgave i sig selv.
Endvidere har det vist sig yderst virkningsfuldt, at to af brobyggerne selv er ansat i kommunen, idet det skaber øget opmærksomhed og gør det nemt for medarbejderne at få rådgivning og henvise børn og unge. Der er således en risiko for at denne opmærksomhed forsvinder, hvis brobyggerne ikke længere er fysisk til stede i kommunen.
Med afsæt i ovenstående opmærksomhedspunkter peger vi på følgende forankringsmuligheder:
v Allokerede timer til lønnet medarbejder
En lønnet medarbejder vil sikre, at den sociale støtte til familier og børn i de mest udsatte positioner fortsat vil kunne føres ud i livet, og
virke, i kraft af at der kan lægges timer i etableringen af en tryg relation og håndholdt og kontinuerlig støtte af familien.
v Brobygger/e ansat i kommunal regi
Med en forankring i kommunen vil indsatsen
kunne fastholde den øgede opmærksomhed om Broen og effektive arbejdsgang i kommunen, og dermed sikre et fortsat øget antal henvisninger og henvendelser.
Som beskrevet under langsigtede resultater (se s. 18) er indsatsen et effektfuldt værktøj set i et forebyggelses- og integrationsperspektiv. Set i det lys må formodes, at en kommunal forankring af indsatsen kan sikre kommunen en række besparelser, som de negative følgevirkninger børn og unges mistrivsel og/eller
marginalisering ellers kan medføre (anbringelse, kriminalitet mm.). Antager man fx – som en af brobyggerne vurderer – at to unge har undgået en anbringelse via indsatsen, må man formode, at der er tale om en væsentlig besparelse for kommunen*.
v Indsats forankret i PFI
Som evalueringen viser har brobyggernes ansættelse i PFI spillet en afgørende rolle for indsatsens rækkevidde. Her arbejder man i forvejen med forebyggelsesinitiativer, hvorfor indsatsen i højere grad end i andre afdelinger vil kunne integreres i fx udvalgte kontaktpersoners øvrige arbejde. Således vil et oplagt sted at forankre indsatsen være PFI.
”Er det en indsats du kunne se for dig forankret i PFI?”
”Det tænker jeg da godt man kunne. (…) Hvis man havde en person der blev lønnet og stod for det, skulle han eller hun tale det ud til alle medarbejdere i PFI eller andre steder. Så kunne der laves en mere målrettet indsats.”
- Daglig chef i PFI
*Denne formodning bygger på viden om, at anbringelse er blandt de dyreste former for foranstaltning, mens udgifterne til anbringelse generelt er højere end udgifterne til forebyggende foranstaltninger. Jf. KLs publikation Udsatte børn – nøgletal 2018 samt Social og Indenrigministeriets Omkostninger ved indsatser til udsatte børn og unge.
Nedenstående er en oversigt over evalueringens datagrundlag og metoder.
Kvalitative data
Der er gennemført i alt 13 interview, herunder case-interview med flere deltagere:
• 1 projektleder interview
• 5 interview med foreninger
• 2 interview med foreningsbrobyggere
• 2 interview med kommunerepræsentanter
• 3 case-interview med børn, unge, forældre og træner
• Udtalelser fra medarbejdere i PFI om værdien af brobyggernes arbejde
Projektets egne data
Som en del af datagrundlaget indgår projektets egne data i form af:
• Broens registreringer af antal børn og unge, som via økonomisk og social støtte er brobygget over i foreninger
• Logbøger udfyldt ca. kvartalsvist af brobyggere
• Styregruppemøde-referater