Evalueringsrapport: FriRum for familier

FRIRUM FOR FAMILIER

Evaluering af Røde Kors Asyls indsats for familier på asylcentrene

For Røde Kors Asyl, december 2023

Introduktion

Evalueringens hovedkonklusioner

Del 1: Om indsatsen

Del 2: friRumsforløb: værdiskabelse og virkemidler

Del 3: Virkning af skiftet til friRumscafé

INTRODUKTION

Denne evalueringsrapport er udarbejdet af SocialRespons for Røde Kors Asyl. Rapporten omhandler projekt ”friRum for familier” (tidligere ”friRum for familier i udrejseposition”) der, gennem udvikling og tilpasning af konceptet har til formål at styrke trivslen hos familier på asylcentrene.

Indsatsen har i løbet af evalueringsperioden gennemgået et skifte fra et fem ugers friRumsforløb til en åben friRumscafé. Nærværende rapport har et særligt fokus på det oprindelige friRumsforløb, men sammenholdes ligeledes med caféformat med fokus på virkningen af skiftet til dette nye format.

Rapporten bygger på en kombination af kvalitative data i form af interview og deltagerobservation samt projektets egne registreringer i form af journalark (se bilag 1).

I det følgende kan læses evalueringens hovedkonklusioner (s. 5), baggrund om indsatsen og dens aktiviteter (del 1), værdiskabelse og virkemidler ved friRumsforløb (del 2), virkning af skiftet til friRumscafé (del 3, opmærksomhedspunkter og anbefalinger (del 4) og forankringspotentialer (del 5).

EVALUERINGENS HOVEDKONKLUSIONER

Evalueringens resultater viser, at friRumsforløbene er med til at styrke familielivet hos de deltagende familier gennem fire centrale resultater: 1. ved at være et frirum fra den svære hverdag, 2. ved at bidrage med nye, opbyggelige perspektiver, 3. ved at bidrage til et styrket fællesskab familierne imellem og 4. ved at give tid og rum til nærvær i familien.

Således bidrager resultaterne til at styrke relationen i og imellem familierne, mens familierne bliver nogle positive erfaringer og indsigter rigere.

Evalueringen peger på, at resultaterne særligt muliggøres af tre centrale virkemidler: 1. fællesaktiviteter, der skaber samhørighed og åbner for samtale og udveksling, 2. medarbejdere fra familiens hverdag, der bidrager til et tryg og kvalificeret rum og 3. en fleksibel og kontekstbestemt tilgang, der sikrer at forløbet møder den enkelte gruppes behov og omstændigheder.

Projektet har i den sidste del af projektperioden tilpasset indsatsen, således at friRum nu tager form af en mere åben ramme som café i stedet for det oprindelige skemalagte 5-ugers forløb.

Evalueringen peger på både fordele og ulemper

ved skiftet. Tilpasningen har fx vist sig frugtbar i forhold til i højere grad at kunne møde familiernes ”nu og her” behov, og lade aktiviteterne tage afsæt heri. Omvendt har den mere åbne ramme betydet, at café-aktiviteter ikke på samme vis er fastforankret i friRumsmetodens temaer og øvelser. Således har skiftet formodentlig betydning for, hvilke samtaler der bliver taget, og derved hvilke perspektiver og hvilken læring, familierne tager med sig.

Ovenstående vidner således om et fortsat

udviklingspotentiale for friRum – med tilpasning af friRums rammer ud fra en afvejning af, hvordan man bedst møder målgruppens behov, samtidigt med, at man sikrer frirumsmetoden.

OM INDSATSEN

KORT OM INDSATSEN

PROJEKTPERIODEN

Projektet blev igangsat 1. april 2020 og afsluttes ved udgangen af 2023.

FORMÅL

Formålet med ”friRum for familier” er at styrke familier på asylcentres trivsel gennem fælles familieoplevelser og konkrete redskaber til at tale om og navigere i svære livsomstændigheder, som en måde at skabe stabilitet i hverdagen samt håb og ressourcer til fremtiden.

BAGGRUND

”FriRum for familier” bygger oven på erfaringer fra et prototype-projekt for afviste familier på udrejsecenter Sjælsmark efteråret 2017 - foråret 2018 såvel som tidligere friRumsforløb målrettet børn og unge.

MÅLGRUPPE

Projektets målgruppe var indledningsvist beboerne på Center Avnstrup, et hjemrejsecenter for afviste asylansøgere.

Familierne er her, grundet en endelig afvisning af deres asylsag, i en særligt sårbar situation med en uvished om, hvad deres fremtid vil indeholde.

Fra foråret 2022 gik projektet fra at være baseret i Center Avnstrup til at være baseret i Center Jelling, et opholdscenter for familier, enlige og

par, der afventer svar på deres asylsag; her med fokus på særligt sårbare familier. Skiftet skyldes Center Avnstrups vurdering af, at der, efter 1,5 års vedvarende nedlukninger af vante tilbud, udfordringer med coronasmitte og generel nedgang i trivsel, var behov for en stabilisering af de faste tilbud og rutiner for beboerne på centeret, før friRumsforløb kunne skabe den ønskede effekt.

Som følge af skiftet blev projektet forlænget til at vare 3,5 år, i stedet for den oprindelige projektplan på 1,5 år.

PROJEKTETS RÆKKEVIDDE

Der er i løbet af projektperioden blevet afholdt ét frirumsforløb på Center Avnstrup samt tre friRumsforløb på og 14 friRumscafé-aktiviteter på Center Jelling med i alt 36 deltagende familier.

FINANSIERING

Projektet er finansieret af Det Obelske

Familiefond.

FRIRUMSFORLØBET

Udgangspunktet for indsatsen er et gruppeforløb, hvor forældre og børn fra 5-7 familier mødes en gang om ugen af tre timer i fem uger.

I grupperne gennemgås fem overordnede temaer med øvelser og dialog, som på forskellig vis har til formål at styrke familiens enhed ved både at skabe fælles familieoplevelser samt støtte og give konkrete redskaber til at tale om og navigere i svære livsomstændigheder. Undervejs har familierne arbejdet med en logbog og hjemmeøvelser, og forløbet afsluttes med en individuel samtale, som skal give forældrene redskaber til at støtte deres børns fremtidige proces.

Forløbet ledtes indledningsvist af en tværfaglig sammensætning af tre gruppeledere: en pædagogisk medarbejder, en netværker og en psykolog. Grundet et for omkostningsfuldt setup med tre facilitatorer, har man undervejs tilpasset indsatsen, således at psykologen er gået fra at være medfacilitator til at have en mere superviserende rolle.

friRumsforløbets metode bygger på en kobling af tre metoder: kollaborativ psykoedukation, den mentaliseringsbaserede tilgang og Joyful Play (for mere om metoderne se bilag 2).

Gruppegangen indeholder typisk elementer fra alle tre metoder, mens det er tanken, at metodekoblingen tilpasses fra gruppe til gruppe med afsæt i deres konkrete behov.

4 friRumsforløb (1 i Avnstrup, 3 i Jelling)

18 familier;

22 mødre og

32 børn

FriRumsforløbet er struktureret omkring de fem temaer:

1. Identitet, drømme og ressourcer

2. Familiens sammenhold

3. Kultur og rødder

4. Hvad rører sig indeni

5. At forstå sig selv og hinanden

FRIRUMSCAFÉEN

Fra begyndelsen af 2023 blev der ændret i formatet, så gruppeforløbet nu tog form af en friRumscafé.

Baggrunden for denne ændring var erkendelsen af, at det tidsafgrænsede forløb gør det udfordrende at afvikle friRum som en del af den daglige drift. Her pegede gruppelederne på, at det skemalagte forløb var for ufleksibelt i forhold til at imødekomme målgruppens omskiftelige og uforudsigelige hverdag. Det blev derfor vurderet, at forankringspotentialet var begrænset.

Der er i lyset af dette søgt mere fleksibilitet gennem friRumscaféen. Således har man i cafeen afprøvet et mere løst struktureret og åbent format, hvor friRumscaféen har været åben, når medarbejdere har observeret et behov.

Her har det været tanken, at der i udviklingen af aktiviteter hentes inspiration fra friRumsmetoden, men med et større fokus på målgruppens ”nu og her” behov.

I den forbindelse har gruppelederne, foruden fællesaktiviteter, udviklet det de kalder ‘Akut friRumscafé’, hvor de – i de tilfælde de ser et akut behov –har inviteret mødre, og i enkelte tilfælde børn, ind til en en-til en samtale mhp. at give rådgivning og støtte i forhold til problemer i familien.

Man har i friRumscaféen ikke, på samme vis som i forløbene, kunne trække på psykologen, idet hun i samme periode gik fra på barsel.

14 friRumscaféaktiviteter:

• 4 fællesaktiviteter på tværs af familier,

• 2 fællesaktiviteter med 1 familie,

• 8 en-til-en samtaler

8 familier;

8 mødre og

8 børn

Nyt tema:

Et gennemgående tema i friRumscaféen har været ”den svære forældrerolle”.

Dels gennem individuelle samtaler med mødrene om det svære i at være mor (opdragelse, grænsesætning mm.).

Dels ved fællesaktiviteter (fællesspisning, orienteringsløb og massageforløb), der har fokus på at være sammen som familie og fremme nærvær.

FRIRUMSFORLØB : VÆRDISKABELSE OG VIRKEMIDLER

FRIRUMSFORLØBETS VÆRDISKABELSE

På de følgende sider redegøres for evalueringens resultater set i forhold til den værdiskabelse

friRumsforløbene har for familierne – og medarbejderne. Kapitlet afgrænser sig til et fokus på det oprindelige friRumsforløb, mens det nye friRumscaféformat behandles i et særskilt kapitel (se s. 22 og frem).

Nedenstående model illustrerer de fire centrale virkninger af friRumsforløbene for familierne. Disse udfoldes på de følgende sider.

STYRKET TRIVSEL

NYE PERSPEKTIVER

STYRKET FAMILIELIV ET FRIRUM

STYRKET NETVÆRK

friRumsforløbet bidrager til socialt samvær og positive og nye oplevelser i og imellem familierne, der fungerer som en modvægt til en ellers stress- og bekymringsfyldt hverdag.

Målgruppens svært udsatte position efterlader meget lidt overskud til selv at tage initiativ til aktiviteter og nye oplevelser i familien. Set i det lys er det i sig selv af stor værdi for familierne, at de gennem friRumsforløbet kommer ud af hjemmet og er sammen med andre. En gruppeleder beskriver det således:

Bare det, at der sker noget andet for de her familier, at de får de her snakke og oplevelser, en pause fra den tunge hverdag. Det i sig selv er guld værd for dem.

- Gruppeleder

På denne måde bliver friRumsaktiviteterne et afbræk fra familiernes ellers svære tilværelse. Gennem friRumsaktiviteterne har familierne fået nye, positive oplevelser sammen med hinanden og de andre familier. Særligt aktiviteterne (udflugt, fællesspisning mm.) er noget af det familierne fremhæver som særlig godt. Som en mor beskriver det:

Det (friRum) var godt. Børnene var rigtig glade for det. Det med at være sammen med andre familier, gå ture, lave fælles aktiviteter og maddagene, det var rigtig godt.

- Mor

I forlængelse af det, beskriver en gruppeleder, hvordan hun har observeret familierne have nogle fine øjeblikke sammen, der bidrog til, at børnene fik set deres forældre i et positivt socialt samvær med andre. Således giver friRum familierne mulighed for at se hinanden i et andet og mere positivt lys end hverdagen giver anledning til.

At gøre sig positive erfaringer sammen som familie er således et centralt første skridt i forhold til at give familierne blik for de ressourcer de har og håb for, at tingene kan være på en anden måde.

friRumsmetoden åbner, gennem samtale og udveksling samt sit fokus på styrker og ressourcer, op for, at familierne får nye opbyggelige perspektiver.

Evalueringen viser, at det har været positivt for forældrene at kunne lette hjerte, og dele deres følelser og erfaringer med en gruppe, der står i samme situation som dem selv. Som en af gruppelederne forklarer:

De får lov til at læsse af, og sige ”åh hvor er det skønt”. Nogle gange hjælper det bare at få sagt det højt. Det er lidt små selvhjælpsgrupper. Og man har de samme problematikker.

- Gruppeleder

Et centralt opmærksomhedspunkt har dog været hvordan man sikrer, at de voksnes bekymringer og de negative følelser ikke fylder for meget i rummet, således at friRum fungerer som et opbyggeligt rum (se mere herom på s. 28).

En af måderne friRumsmetoden imødegår dette er ved at have fokus på styrker og ressourcer som en måde at sikre, at samtalen indgyder til håb. Som en mor fortæller:

At tale om udfordringerne, giver håb.

– Mor

På et af friRumsforløbene havde man desuden gode erfaringer med tage temaet om mentalisering op på en samtalegang uden børn. På denne måde var der mulighed for, at forældrene kunne komme mere i dybden med de svære ting voksen-til-voksen. En gruppeleder beskriver her gruppegangen som givende i forhold til at give forældrene en større forståelse for sig selv, såvel som deres børns handlinger og følelser

Samtalen og udvekslingen foregår ikke kun på tværs af de voksne, men også inden for familien. Her peger evalueringen på, at også børnene har fået ny viden og nye perspektiver via forløbet. Fx er temaet ”Kultur og rødder” med til at fremme en positiv fortælling om, hvor de kommer fra. Børnene får også nogle positive historier fra det de også kommer fra. Så det ikke kun er negative fortællinger, der knytter sig til hjemland.

- Gruppeleder

Familierne får således gennem friRum rum til at dele deres tanker og følelser, mens fokus på styrker og ressourcer giver mulighed for nye, konstruktive perspektiver, der kan indgyde håb i en ellers svær tilværelse.

TID OG RUM TIL NÆRVÆR

friRumsforløbet giver gennem aktiviteterne tid og rum til nærvær som familie. Således bidrager friRum til at pleje og styrke relationen forældre og børn imellem.

Når spurgt til, hvad der var særligt godt ved friRum beskriver en mor det således:

At nyde sine børn, og bare være sammen.

- Mor

FriRum giver netop mulighed for kvalitetstid sammen som familie – med tid til, at man dyrker hinanden og laver sjove ting sammen.

Forløbene bidrager endvidere til, at familierne laver nogle nye ting sammen, og på denne måde også lærer noget nyt om hinanden. Fx har en mor gennem forløbet lært, at hendes søn er god til at tegne.

Min søn på 9 år, han viste mig, at han havde mange erfaringer med tegninger, hvordan han tegner biler.

- Mor

Dertil kommer, at friRumstematikkerne er med til at åbne op for nogle snakke, der måske ellers

ikke var blevet taget.

En mor beskriver fx, hvordan hendes børn ifm. temaet om fremtidsdrømme fortalte om, hvad de gerne ville være, når de blev store. For moren var det ny viden, som hun blev glad for, at hendes børn delte med hende.

Samme mor beskriver, hvordan hun oplevede at hendes bonusdatter ifm. øvelsen ”Livets træ”*, satte ord på sin kærlighed til hende.

Min mands datter, da vi var derovre var hun meget kærlig over for mig. Hun tegnede, at hun elsker mig. (…) Hun kaldte mig mor. Og det var jeg meget glad for. Så blev jeg bekræftet i, at jeg også skal give hende kærlighed.

- Mor

Ovenstående eksempler illustrerer således, hvordan friRum, giver familierne mulighed for at bruge nærværende tid sammen, og dermed

åbner op for, at børnene kan dele deres interesser, tanker og følelser med forældrene. På denne måde styrkes båndet forældre og børn imellem.

*I øvelsen ”Livets træ” bliver familien sat til at lave deres eget træ ud af farvet papkarton. Øvelsens formål er at skabe en ramme for at tale om familiens rødder, evner/ressourcer, netværk, ”gaver”, besværligheder mm.

Gennem friRum bliver der skabt et positivt fællesskab mellem familierne, der leder til større forståelse og støtte af hinanden – også udenfor friRum.

Beboerne på centeret er naturligvis bekendte med hinanden, men deres kendskab til hinanden er typisk begrænset, bl.a. på grund af sprogbarrierer. En gruppeleder peger i den forbindelse på, hvordan familierne, gennem forløbet, får øjnene op for, at de ikke behøver at tale samme sprog for at kunne kommunikere og være fælles om noget.

Det der med, at fællesskabet ikke blev så meget sproget, men noget andet, man kunne være fælles om. Det gjorde dem mere modige. De har fundet ud af, at de godt kan kommunikere.

- Gruppeleder

Dertil ses der eksempler på forældre, der har dannet en relation som følge af forløbet og nu deler gode stunder udover forløbet.

To forældre plejer ikke at snakke sammen, men sidste uge sad de bare og grinte sammen.

- Gruppeleder

Det styrkede fællesskab kommer bl.a. af de historier, der bliver delt indbyrdes.

Som nedenstående citat viser:

Den ene nabo delte en historie om en søn hun har mistet. Den anden nabo sad bare og hulkede, og levede sig så meget ind i hendes historie og situation. Det var tydeligt, at der opstod en meget bedre forståelse af den anden og hvorfor man kan være så presset og blive gal over noget ude i køkkenet, når man selv har det dårligt.

- Gruppeleder

Som et resultat af, at familierne deler deres oplevelser og erfaringer med hinanden, ses en bedre forståelse og deraf større rummelighed overfor hinanden. En gruppeleder peger her på, at den styrkede relation familierne imellem har givet anledning til, at de nu i højere grad hjælper hinanden i hverdagen, mens hun oplever, at der er mindre konflikt deltagerne imellem. Således synes det styrkede fællesskab at komme familierne til gode også udenfor forløbet, idet relationerne bliver en del af deres dagligdag og således kan understøtte den generelle trivsel.

VÆRDISKABELSE FOR MEDARBEJDERE

Evalueringen viser, at friRum ligeledes har skabt værdi for de medarbejdere, der har faciliteret forløbene. I det følgende præsenteres tre centrale resultater for medarbejderne.

1. Styrket kendskab til familierne

Først og fremmest har gruppeforløbet givet medarbejderne et øget kendskab til familierne, der har deltaget. Forløbet og dets temaer, ramme og aktiviteter har givet anledning til nye samtaler eller ny viden om familierne, der kan understøtte deres daglige arbejde med familierne.

Psykologen nævnte efter det første forløb, at hun fik set andre sider af børnene sammen med forældrene end når de kommer ned til hende på klinikken.

– Gruppeleder

2. Samarbejde på tværs af faggrupper

Der bliver peget på, at indsatsens tværfaglige forankring i centeret understøtter et større tværfagligt samarbejde og netværk på centeret, også efter endt gruppeforløb.

Det giver noget godt for samarbejdet med fagenhederne. Jeg kendte overhovedet ikke den

anden gruppeleder inden. Nu er det bare så nemt at bruge hinanden i andre sammenhænge, også omkring de familier og børn vi begge er inde over. Større tværfagligt samarbejde er noget som jeg personligt savner i mit arbejde. Det bidrager det her rigtig meget med.

– Gruppeleder

3. Inspiration til en mere familieorienteret tilgang

Projektet har vækket medarbejdernes motivation for at have en mere familiecentreret tilgang i deres arbejde, og kan på denne måde være med til at øge fokus på familiens trivsel som en helhed.

Jeg tror, at de er blevet meget inspireret af friRum. Altså, også bare i deres daglige arbejde i forhold til, hvordan de er sammen med familierne. Og virkelig har fået lyst til at arbejde meget mere med familierne samlet.

– Projektleder

VIRKEMIDLER

Nedenstående figur visualiserer tre virkemidler i indsatsen, som er centrale i forhold til at skabe værdi for de deltagende familier i friRumsforløb. På de kommende sider udfoldes og beskrives virkemidlerne.

FÆLLESSKABENDE OG SAMTALEÅBNENDE AKTIVITETER

MEDARBEJDERE FRA FAMILIENS HVERDAG

FLEKSIBILITET OG KONTEKSTBESTEMT

FÆLLESSKABENDE OG SAMTALEÅBNENDE AKTIVITETER

Aktiviteter i indsatsen bidrager til, at forløbet bliver et frirum og et positivt fællesskab for de deltagende familier. På denne måde sikres gunstige rammer for et rum, hvor det er trygt at åbne op og dele af sig selv.

De forskellige aktiviteter i forløbet, har vist sig på flere måder at være vigtige i indsatsen.

Først og fremmest, idet familierne gennem friRum får et frirum og en positiv tid i en ofte kaotisk og udfordrende hverdag. Dette både med andre familier, der står i samme situation, men også positive oplevelser som familie.

Gruppelederne har her haft fokus på at skabe en hjemligt og rart rum, bl.a. gennem overvejelser om de fysiske rammer. Fx fremhæver en af gruppelederne, at de for at skabe en intim og rolig ramme, valgte et lille lokale til aktiviteterne.

Dels da man rent fysisk sidder tættere sammen. Dels da børnene ikke har samme mulighed for at løbe frem og tilbage, som hvis de opholdte sig et større og mere åbent lokale. Således er rummet med til at skabe en tryg ramme om aktiviteterne, der fremmer fællesskab og udveksling.

Gruppeledere fortæller netop, hvordan aktiviteterne er med til at samhørighed mellem de deltagende familier. Det kommer bl.a. til udtryk igennem grin og gode snakke, der fx kan opstå af at lytte til musik sammen.

Så tænder jeg baggrundsmusik. Vi griner, mens vi snakker og de begynder at synge på deres sprog. Vi lytter og klapper. Så begynder de at få det hele ud. Hvordan deres ægteskab er, hvordan forældre har været imod eller støttet. Vi lader dem bare snakke.

- Gruppeleder

Som citatet illustrerer, kan samværet om et fælles tredje, og den resulterende samhørighed, fungere som afsæt for at turde åbne op og dele sine tanker.

Her peger evalueringen på, at friRumsforløbets temaer og dertilhørende aktiviteter i flere tilfælde er med til at åbne op for nogle gode samtaler. Særligt temaerne ”Kultur og rødder” og ”Fokus på familiens sammenhold”, synes givende i forhold til at skabe samhørighed og åbne op for gode snakke gennem aktiviteter såsom at lytte til sange fra hjemlandet, lave fællesspisning med retter fra ens hjemland samt gå ture i naturen.

Udover et fællesskab mellem de deltagende familier, synes aktiviteterne ligeledes at være fællesskabende internt i familierne. Børnene får fx viden om deres forældres kultur og ophav, mens der ses eksempler på, at forældrene lærer noget nyt om deres børn (se s. 15).

MEDARBEJDERE FRA FAMILIENS HVERDAG

Familiernes forudgående relation til gruppelederne er med til at skabe tryghed, mens psykologen har en betydningsfuld rolle i forhold til at kvalificere indsatsen.

Evalueringen peger på, at familiernes forudgående kendskab til medarbejderne, som deltager som gruppeledere i forløbet, skaber et godt grundlag for tryghed og tillid i rummet.

Det kan formodes at være med til at skabe forudsætninger for et højt udbytte for familierne, fordi der er større sandsynlighed for, at de føler sig trygge med at deltage aktivt.

Børnene er trygge ved den pædagogiske medarbejder, og de fleste af forældrene er trygge ved en af os. Så på den måde er det et ret godt net. Derfor kræver det nok heller ikke så meget at skabe det der trygge rum.

– Gruppeleder

Desuden giver medarbejdernes daglige gang på centret mulighed for i dagligdagen, og efter forløbet, at følge op hos de deltagende familier. Relationsarbejdet som medarbejderen laver er således med til at understøtte målene med forløbet, som en gruppeleder også siger det:

Jeg tror, det er det med, at relationsarbejdet er så vigtigt i forhold til at kunne få det ud af det, som vi virkelig gerne vil have.

– Gruppeleder

Derudover er psykologen i interviewene blevet fremhævet som en central funktion i forløbene. Der peges fx på, at psykologens oplæg omkring mentalisering har været givende for forældrene, samt at psykologen i kraft af sin faglighed bidrager med noget mere til aktiviteterne. Dette fx ved at være god til at stille spørgsmål, hvilket løfter aktiviteten, så det bliver mere end bare en aktivitet. Det tyder derfor på, at psykologen spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre operationaliseringen af friRumsmetodens elementer.

Det tema hvor psykologen kommer og snakker om hvad mentalisering er, det har faktisk været virkelig godt, og noget hvor forældrene virkelig har haft en aha-oplevelse og taget med sig.

- Projektleder

De deltagende familiers turbulente dagligdag og forskelle fra gruppe til gruppe, skaber behov for en kontekstbestemt indsats, der tager højde for familiernes overskud fra gang til gang og som er tilpasset den enkelte gruppes sammensætning.

De deltagende familiers hverdag er ikke ukompliceret, og der kan være omstændigheder, som påvirker de deltagendes overskud, sindstilstand eller hvad der fylder hos dem. Derfor bliver er det en væsentlig del af forløbet at stræbe efter at møde familierne i deres virkelighed på dagen. Som projektlederen også beskriver det nedenfor, kan det derfor være nødvendigt at mærke gruppens behov og tilpasse dagen derefter.

Man bliver jo nødt til at møde dem der hvor de er. Og så nytter det jo heller ikke noget at stå og snakke om mentalisering og alle sådan nogle ting, hvis de slet ikke er der, så er det måske bare at tage på udflugt i skoven og være sammen som familie. Og så er det det, vi skal den dag

– Projektleder

Det nævnes i forlængelse hermed, at det generelt ikke må blive uoverskueligt for familierne at deltage i gruppeforløbet.

Udover at have blik for gruppens behov i det daglige, viser evalueringen også, at et blik for gruppens sammensætning og karakteristika i hvert forløb er relevant. Alderen på de deltagende børn kan være varierende, hvilket dels er relevant at have for øje, når gruppen sammensættes, og dels i tilrettelæggelsen af forløbet. En erfaring fra et af forløbene er fx, at yngre børn kan have svært ved at fordybe sig i nogle diskussioner. Det kan både lede til forstyrrelser, ligesom det må formodes at have betydning for børnene og familiernes udbytte af forløbet, hvis det ikke er tilpasset deres alder.

Således har det vist sig at være et afgørende greb, at forløbene rummer fleksibilitet og en evne til at kunne tilpasse sig både i forhold til variationerne i familierne, der deltager såvel som ”dagsformen” på dagen.

VIRKNING AF SKIFTET TIL FRIRUMSCAFÉ

Større frirum i cafeen?

Med friRumscafeen gør gruppelederne brug af en mere åben tilgang, hvor aktiviteterne udvikles løbende og med afsæt i de enkelte familiers ”nu og her” behov. Dette skifte er bl.a. motiveret af erfaringer med, at målgruppens svært udsatte position, gjorde det svært for dem at fordybe sig i friRumsforløbet:

Det er jo det, vi fandt ud af (i friRumsforløbene). Idéen er fremragende. Altså fuldstændig. Men det er bare ikke der, de er. De er så belastede, frygtelig ventetidsbelastede. Og stressede over, at nu skal de i nævnet, nu skal de dit og dat. Så de havde ikke engang fem ugers ro, til at give sig hen til det her. Der var hele tiden noget andet, der pressede ind over, så de var der ikke.

- Gruppeleder

I tråd hermed peger flere gruppeledere på, at forløbets temaer og øvelser ikke altid er lige meningsfulde og konstruktive at følge. Fx oplevedes øvelsen om fremtidsdrømme af nogle gruppeledere som uhensigtsmæssig, da det for

beboerne, grundet deres situation, ikke virkede opløftende at tale om deres fremtidsdrømme, idet de ikke var realiserbare.

Samtidigt oplever flere gruppeledere, at det familierettede friRum kræver en særlig opmærksomhed på, hvilke temaer og samtaler der er frugtbare i et rum, hvor både forældre og børn deltager. Her er det fx flere gruppelederes erfaringer, at det ikke altid har været positivt for børnene at skulle arbejde med øvelser, der omhandler mentalisering eller psykoedukation, herunder at tale om forældrenes følelser. Som en gruppeleder beskriver det:

Der er rigtig meget vrede, rigtig mange udbrud (fra forældrene i hverdagen). Så det der med, at der er et spørgsmål om, hvordan ser mor ud, når hun er vred, det kunne børnene slet ikke tåle at snakke om. Når man har børn, der i forvejen er konstant opmærksomme på, hvordan mor har det, så er det det forkerte tema. Så var det noget helt andet, vi skulle.

- Gruppeleder

Generelt oplever de to gruppeledere af friRumscafeen, at friRumsforløbets øvelser kræver for meget af familierne. Hvorimod den mere åbne tilgang i cafeen gør det muligt at komme ind på temaerne på en mere spontan og naturlig måde:

Hvis vi sidder og masserer hinanden eller et eller andet, så kan det være, at en mor siger, ”ej, det her har jeg aldrig prøvet før”. Så kan man jo spørge, ”hvordan var det, da du var barn? Hvad gjorde din mor?” Så det bliver mere naturligt, hvornår de her samtaler kommer ind.

- Gruppeleder

På denne måde oplever gruppelederne, at det nye café-format bedre møder familiernes behov, som et større frirum end det tidligere mere teoretisk og tematisk styrede friRumsforløb:

Det her (friRumscafeen) er endnu mere et frirum end friRum var. Fordi i det oprindelige friRum, der blev man afkrævet nogen svar, som man måske ikke synes var særlig fedt, og skulle sidde og dele med nogen. (…) Vi kræver ikke noget som helst af dem. Det gør vi ikke.

- Gruppeleder

Fortsat tid og rum til nærvær

Fællesaktiviteterne er fortsat et centralt virkemiddel i café-formatet i forhold til at skabe tid og rum til nærvær sammen som familie. Her har familierne bl.a. været ude på orienteringsløb og deltaget i et ‘low arousal’-forløb med fokus på massage som en familieaktivitet.

Som en af gruppelederne fortæller i sin beskrivelse af børnenes udbytte af massageforløbet:

Jeg tror, at nogle af børnene oplever deres

mødre som nogen, der gør rent, laver mad, vasker tøj og har travlt hele tiden, som ikke har tid til at lave noget sammen med dem. (…)

Børnene har syntes det har været hyggeligt. At det her (massage-forløbet) gør vi sammen.

Man kan se det på dem. Altså Sami, som putter sig ind til sin mor. Og kysser hende i et væk, selvom vi sidder i et fællesskab. Det er jo hans måde at vise, hvor dejligt det her er.

- Gruppeleder

Som citatet illustrerer, udgør massage-forløbet således et tiltrængt rum i forhold til få plads til nærvær og kvalitetstid forældre og barn imellem.

På samme vis har også orienteringsløbet, ifølge gruppelederne, været virkningsfuldt i forhold til at skabe et nærværende rum barn og forælder imellem:

Da vi lavede det der orienteringsløb rundt i nærmiljøet, der skulle mor og barn finde poster, og så skulle de tage en selfie, når de nåede til en post sammen. Det betød, at børnene ikke bare kunne løbe afsted, men skulle følges med deres mor. Der oplevede vi, at de begyndte at gå og småsnakke lidt. Man kunne bare se, at der var noget nærvær imellem dem der. (…) De finder ud af at være sammen på en anden måde. Og det skaber altså noget ro i de familier. Så det taler vel lidt ind i det oprindelige (friRum), at det handler om at styrke familiens enhed, ved at give dem nogle oplevelser sammen.

- Gruppeleder

Evalueringen peger således på, at cafeens gruppeaktiviteter, ligesom aktiviteterne under friRumsforløb, fortsat bidrager til, at familien får nogle positive og nærværende oplevelser sammen, der kan være med til at styrke båndet forældre og barn imellem.

Nye perspektiver?

Som beskrevet under del 2 om værdiskabelsen ved friRumsforløb, har flere af friRumsmetodens temaer og øvelser været virkningsfulde i forhold til at åbne op for gode samtaler på tværs af familier og i familien, og dermed bidrage med nye opbyggelige perspektiver og styrket relationer (se s. 14-15 og 19). Set i det lys er det et opmærksomhedspunkt, at de oprindelige temaer og øvelser, med friRumscafeens åbne format, ikke længere danner ramme om aktiviteterne, hvorfor man må formode, at noget af den læring og de nye perspektiver, der ligger i den oprindelige friRumsmetode går tabt.

Omvendt ser vi, hvordan friRumscafeens fokus på familiernes ”nu og her” behov, har været kilde til nye samtaler og aktiviteter. Her har forældrerollen været et gennemgående tema; et tema, der har ledt til individuelle samtaler med mødrene om det svære i at være mor (opdragelse, grænsesætning mm.) samt udvikling af nye fællesaktiviteter, der handler om være sammen som familie og fremme nærvær. ,

Styrket fællesskab

Den mere åbne ramme i friRumscafeen gør, at man som familie ikke på samme vis forpligtiger sig til et længerevarende forløb, hvor det forventes, at man møder op hver gang, mens det giver mulighed fra at invitere nye ind fra gang til gang. Dertil kommer, at den mere åbne ramme gør, at der er mindre faciliteret samtale og udveksling på tværs af familierne. Set i det lys må man formode, at cafeen ikke bidrager til samme omfang af relations-opbygning familierne imellem. Som en gruppeleder også selv er inde på:

Men selvfølgelig, der kan man sige, at friRumsforløbet har gjort det mere, fordi det var så intenst. Og det var de samme, der kom to gange om ugen.

- Gruppeleder

Dog beskriver gruppelederne, at de fortsat oplever, at fællesaktiviteterne bidrager til et styrket fællesskab, og at man forælder og forælder imellem kan finde støtte og hjælp i hinanden – også udenfor friRum.

Der blev faktisk noget fællesskab. Og der blev noget med “Jeg kan ikke selv finde ud af at komme til tandlæge, fordi jeg er analfabet.”

“hey, Jeg ved, hvor tandlægen er, vi kan følges.”

Så helt klart, det giver noget netværk, det gør det.

- Gruppeleder

MÅLRETTET OG FLEKSIBEL INDSATS

Som evalueringen har vist, har det været et centralt virkemiddel at tilpasse friRum til den specifikke kontekst og målgruppes behov (se s. 21), såvel som et opmærksomhedspunkt, at friRums temaer og øvelser ikke altid har været lige hensigtsmæssige (se s. 23).

Dette taler for, at det er medarbejdere, der kender beboerne godt, som varetager rollen som gruppeledere, således at de kan trække på deres erfaring med målgruppen og viden om de enkelte deltagere, og justere indsatsen med afsæt heri.

I tråd hermed er det et opmærksomhedspunkt, at det familierettede friRum kræver en stor sensibilitet i forhold til, hvilke samtaler, der er frugtbare i et rum, hvor både forældre og børn deltager. Som vi har set, synes fx øvelserne, hvor forældrenes følelser skal italesættes at være svære for børnene (se s. 23).

Her peger evalueringens resultater på, at man med fordel kunne revidere den teoretiske ramme, herunder temaer og øvelser, med afsæt i gruppeledernes erfaringer.

Evalueringen viser her desuden gode erfaringer med at inkludere gruppesamtaler, hvor kun forældrene deltager, som en måde at åbne op

for nogle snakke, der ikke er hensigtsmæssige at tage, når børnene er til stede.

KVALIFICERING AF FRIRUMSMETODEN

Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt format kalder samtidigt på, at man arbejder aktivt med at sikre, at friRumsmetoden fortsat danner grundlag for aktiviteterne.

Her viser evalueringen, at psykologen er en stor ressource i forhold til at kvalificere indsatsen gennem løbende sparring med gruppelederne, såvel som i facilitering af øvelser. Vi vil derfor anbefale, at man også fremadrettet tænker psykologen ind i udvikling såvel som eksekvering af indsatsen.

Det der var rart ved friRumsforløbet var, at psykologen var her. Så var hun lige lidt

med. Så observerede hun lige lidt. (…) Hun kan noget helt særligt, som jeg tænker, at vi ikke kan på samme måde.

- Gruppeleder

FORANKRINGSPOTENTIALER

FORANKRINGSPOTENTIALE

Med skiftet fra gruppeforløb til friRumscafé var det håbet, at ændringerne kunne bidrage til et mere forankringsdygtigt format.

Fra gruppelederes perspektiv er der i høj grad positive erfaringer med det mere fleksible format i friRumscaféen. Dels i forhold til at kunne møde beboernes ”nu og her” behov og dermed være med til at forebygge mistrivsel. Dels da formatet giver mulighed for at invitere andre deltagere ind fra gang til gang, fx ved afbud. Dertil kommer, at friRumscafeen, i kraft af, at det ikke på samme vis er et tidsafgrænset forløb, gør, at gruppelederne har mulighed for at følge beboerne over længere tid, og dermed støtte dem over længere tid. Set i det lys, synes friRumscafeens mere fleksible format i højere grad at imødekomme beboernes omskiftelige virkelighed.

Funktionslederen på Jelling-centret peger dog på nogle udfordringer i forhold til en forankring af en mere fleksibel indsats. Først og fremmest er det mindre faste format i friRumscaféen, sværere at forene med vagtplanlægning, da det kræver en større fleksibilitet i og løbende koordinering af vagtplanen. Her har det haft afgørende betydning, at de to gruppeledere på Jelling har været yderst fleksible i forhold til

mødetider; en fleksibilitet ikke alle medarbejdere har. I tråd hermed er det et opmærksomhedspunkt, at friRum på Jelling pt drives af kun to medarbejdere. I tilfælde af sygdom eller nyt job, efterlader det derfor indsatsen sårbar.

Overordnet set peger lederen endvidere på, at begrænsede medarbejderressourcer udgør en central udfordring for, at indsatsen kan forankres i den daglige drift.

Idéen om at implementere frivillighed, som en måde at sparre på medarbejderressourcer, har været oppe og vende i interviewene, men her fremhæves beboernes relation til medarbejderne som værende essentielt i forhold at skabe et trygt og konstruktivt rum, og kunne følge op hos familierne imellem friRumsgangene. På trods af de ressourcemæssige udfordringer, anses friRum af både ledelse og gruppeledere for at være en vigtig og forankringsværdig indsats. Og de to gruppeledere udtrykker et stort ønske om at fortsætte indsatsen – også med nye målgrupper, de ser, kunne have gavn af friRum.

Det er nødt til at fortsætte det her. Vi er nødt til på en eller anden måde stadig at have et rum, hvor man kan blive tanket op. Lige nu er det mødre og børn, fordi vi har oplevet, at det er vigtigst. Når vi får sluttet mor og børn, så har vi nogle fædre, så bliver det far og barn, der skal have det samme. (…). Og så har vi jo en drøm om at gøre noget for ledsager-relationen. Så der er hele tiden nogen, som vi synes lige skal have lidt ekstra. Så jeg håber, at det aldrig slutter, (…) at vi på en eller anden måde kan flette noget nyt sammen.

- Gruppeleder

Ja, men mange af beboerne er så dårlige, så de har brug for en ekstra indsats. (…) Så bare det, at man samler dem og har tid til de forskellige aktiviteter og viden, det er bare så vigtigt. Og det, at vi er med til at sætte rammerne for et godt forum, fordi det jo er nyt for dem at komme ind i vores kultur og forstå konteksten. Så jeg synes, det er godt og vigtigt.

- Funktionsleder

BILAG

BILAG 1: EVALUERINGENS DATAGRUNDLAG

Evalueringen er en virkningsevaluering, der sætter fokus på projektets resultater og effekter, samt de virkemidler, der bruges for at skabe disse. Indsatsen er fulgt fra start til slut, og har bidraget med viden og læring undervejs.

Samlet set er der indsamlet følgende data:

Kvalitativ data, i form af:

• 1 interview med projektleder

• 2 interview med forældre, der har deltaget i et friRumsforløb

• 2 interview med gruppeledere af friRumsforløb

• 2 parinterview med gruppeledere af friRumsforløb og friRumscafé

• 1 interview med funktionsleder på Jelling opholdscenter

• Analyseworkshop midtvejs, hvor de foreløbige resultater kvalificeres i fællesskab med projektleder og gruppeledere

• Deltagerobservation af friRumscafé på Jelling opholdscenter

Projektets egne registreringer, i form af:

• Journalark udfyldt pba hver gruppegang under friRumsforløb (efteråret 2021- efteråret 2022).

BILAG 2: FRIRUMSFORLØBETS TRE METODER

friRumsmetoden bygger på en kobling af tre metoder: kollaborativ psykoedukation, den mentaliseringsbaserede tilgang og Joyful Play:

• Psykoedukation bygger på tanken om, at mennesker der eksempelvis er psykisk sårbare kan genfinde deres styrke og blive i stand til at tage ansvar for deres liv, når de får indsigt i de mekanismer, symptomer mv., der følger med deres udfordringer. I familiegrupperne understøttes denne proces hovedsageligt gennem gruppeopgaver og fælles dialog.

• Den mentaliseringsbaserede tilgang har fokus på at hjælpe barnet såvel som familien til at forstå sig selv og familiemedlemmernes reaktioner og adfærd bedre. Det sker gennem at tale om og reflektere over svære reaktioner og følelser i et trygt miljø.

• Med inddragelsen af metoden Joyful Play introduceres forskellige lege og aktiviteter i familiegruppen. Den aktivitets- og legebaserede metode bygger på ideen om, at barnet igennem leg lærer at udforske omverdenen, udvikler mestringsevner og social forståelse.

Således kobles viden og oplysning med konkrete aflastende og opbyggende aktiviteter i form af struktureret leg.

Gruppegangen indeholder typisk elementer fra alle tre metoder, mens det er tanken, at metodekoblingen tilpasses fra gruppe til gruppe med afsæt i deres konkrete behov.

OM PUBLIKATIONEN

Udarbejdet af SocialRespons for Røde Kors Asyl, december 2023.

Støttet af:

Fotos: billeder er taget af gruppeledere i forbindelse med aktiviteter under ”friRum for familier” 2020-2023.

SocialRespons er drevet af ambitionen om at skabe en bæredygtig fremtid, hvor alle inddrages, og ingen efterlades.

Vores bidrag er data og nye indsigter i fx behov, virkemidler og værdiskabelse. Vores metode er anvendt evaluering, kortlægning og undersøgelser samt rådgivning og udvikling af praksis og metode.

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af

SocialRespons

www.socialrespons.dk