Her er hvad de unge siger - og hvad vi kan lære af dem by SocialRespons

HER ER HVAD DE UNGE SIGER OG HVAD VI KAN LÆRE AF DEM En opsamling af viden fra over 150 unge med gadeadfærd – om udfordringer og løsninger for unge i udsatte boligområder

For Partnerskabet Urbanplanen 3B/KAB | April 2021

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...................................................................................................................... 4 INDLEDNING.............................................................................................................. 6 Resumé & læsevejledning........................................................................................................... 8 Hvem er de unge?....................................................................................................................... 10 En case fra Urbanplanen........................................................................................................... 11 Baggrund og metode................................................................................................................. 13

DE UNGES UDFORDRINGER: SKUBBET UD I DET OFFENTLIGE RUM.................... 14 Mangel på plads i hjemmet....................................................................................................... 16 Manglende frirum og forståelse i hjemmet............................................................................ 18 Begrænset adgang til aktiviteter............................................................................................... 20 Manglende forståelse fra det omgivende samfund ............................................................. 22

DE UNGES UDFORDRINGER: I DET OFFENTLIGE RUM.......................................... 26 Ophold i det offentlige rum kriminaliseres............................................................................. 28 På gaden kan man ikke helt være sig selv............................................................................... 30 Det begrænsede rum fører til ballade og kriminalitet........................................................... 32

DE UNGES LØSNINGER............................................................................................ 34 Et sted hvor man kan slippe for kriminalitet........................................................................... 36 Et sted hvor man kan være sig selv uden at være alene....................................................... 38 Et sted hvor man har ejerskab.................................................................................................. 40 Hvad kan vi lære?........................................................................................................................ 41

LITTERATUR.............................................................................................................. 44

FORORD Tak fordi du vil læse med! Gennem de sidste syv år har vi samarbejdet med over 200 unge i alderen 13-25 år, som i stor grad opholder sig i det offentlige rum. Det er unge, som i den samfundsmæssige debat og i lokale og faglige fora ofte omtales som normbrydende, utryghedsskabende og kriminelle. Men det er også unge, vi har lært at kende som stærke analytiske og handlekraftige samarbejdspartnere, og som vi derfor skylder en stor tak! De analyser, den viden og de erfaringer, de har produceret og tilvejebragt, har givet en række nye og afgørende erkendelser. Alle med stor værdi for udviklingen, planlægningen og udførslen af det pædagogiske, sociale og kriminalpræventive arbejde i Urbanplanen på Amager, Folehaven i Valby og Lundtoftegade på Nørrebro. Efter syv års samarbejde står én erkendelse særlig klart. Nemlig, at vi som socialarbejdere ikke altid har haft øje for de marginaliseringsdynamikker i unges liv, som faktisk opleves at være de mest udslagsgivende for de problemer, der rammer dem. Derfor opleves tilbud og indsatser heller ikke altid meningsfulde for de unge at indgå i. Eller som de unge ville have formuleret det: Når man står og fryser udenfor i det offentlige rum, og den velmenende socialarbejder kommer og spørger, hvad man vil med sin fremtid, så er det altså ret svært at komme med et ordentligt svar – for det eneste man kan tænke på er, hvornår man kan få varmen igen. 4

FORORD

Det er selvsagt ikke altid så simpelt, men alligevel bærer det et vigtigt budskab med sig: Hvis vi ikke interesserer os for de mangeartede marginaliseringsdynamikker, som indvirker på og er medskaber af de unges sociale situation, så risikerer vi at drive indsatser, som ser rigtige ud på papiret, men som ikke får en reel effekt, fordi nogle andre, og mere grundlæggende marginaliseringsdynamikker, står i vejen – også i vejen for arbejdet med at løse de sociale problematikker, som de fleste af os professionelle har til at opgave at løse, fx manglende uddannelsestilknytning, misbrug, arbejdsløshed, utryghedsskabende adfærd eller kriminalitet. Derfor udvikler mange unge også mistillid til de professionelle og institutioner, de møder, fordi de mange gange ikke oplever at kunne få hjælp til de mere grundlæggende marginaliseringsdynamikker, som reelt skaber de største problemer for dem. Når de unge selv får adgang til at fremhæve de marginaliseringsdynamikker, der fremstår som de væsentligste barrierer for deres samfundsmæssige deltagelse, så peger de på forhold, som er karakteriseret ved en stærk samfundsmæssighed. Det kan fx være trange boligforhold, hvor mange familiemedlemmer deles om få kvadratmeter, diskrimination hvor særlige grupper hindres ligeværdig adgang på arbejdsmarkedet, i skoler, i deres nærområder og i nattelivet eller udenforskab hvor man systematisk oplever sig sat udenfor det danske samfund. Det er med andre ord marginaliseringsdynamikker, som sker uden for

den enkelte unge, og som den enkelte unge ikke selv har mulighed for at ændre på. Samtidig er det dynamikker, som er så indgribende, at de reducerer de unges livschancer og giver dårlig livskvalitet. Vores håb er, at vi med de rigtigt mange væsentlige indsigter fra unge i denne publikation, kan begynde at tage snakken om, hvordan vi skal reagere på de mere grundlæggende samfundsmæssige marginaliseringsdynamikker i de lokale kontekster, som vi som professionelle og politikere har ansvar for – for det er helt afgørende at finde gode, solide og bæredygtige svar på disse dynamikker, hvis vi reelt skal forebygge, at unge ender med sociale problemer i fremtiden. God læselyst Rasmus Christensen Projektleder ALL IN

FORORD

INDLEDNING I denne undersøgelse sammenfattes viden og analyser fra syv ungedrevne forløb (kaldet ALL IN) med tilsammen cirka 150 unge deltagere på tværs af udsatte boligområder i København (Urbanplanen, Lundtoftegade og Sydhavnen/ Sjælør). Med analyser fra så mange unge og på tværs af flere boligområder får vi en unik indsigt i de unges blik på de udfordringer, de står i. Fælles for deres deltagelse i ALL IN er et ønske om at finde løsninger, der kan hjælpe dem selv og andre i en lignende situation – og få adgang til normalsamfundet. Analyserne omhandler de unges bud på barrierer for et godt ungdomsliv og løsninger på dette og er fremkommet på en række lokale fremtidsværkstedsforløb med unge i de forskellige boligområder. Fremtidsværkstederne har været ledt af to boligsocialemedarbejdere hvert sted (en tværgående og ofte en lokal) og har haft den samme metodiske rammesætning, der baserer sig på kortlægning af kritik, utopi og løsning (Jungk og Müllert, 1998). Analyserne der ligger til baggrund for undersøgelsen, er nedfældet af de unge i de enkelte grupper med forskellige målsætninger (fondssamarbejde, samarbejde med boligområdet, samarbejde med cykelværksted etc.), som dog alle har samme overordnede formål: at række ud til andre for at søge om støtte eller hjælp til at arbejde mere målrettet med de udfordringer og problemer, der rammer dem.

INDLEDNING

De unge der har bidraget til denne rapport, er typisk unge med en såkaldt gadeorienteret, normbrydende og utryghedsskabende adfærd. Det er unge, der er ramt af udadvendte sociale problematikker såsom kriminalitet, fængselsophold, bandetilknytning og problemer med stof- og alkoholmisbrug og som kan karakteriseres ved at have komplekse og sammensatte problemer og livssituationer. Formålet med undersøgelsen er at etablere viden, der kan gøre os alle klogere på, hvad det vil sige at være ung i et udsat boligområde samt bidrage med forståelse for de løsninger, de unge ser for sig. Fælles for de temaer, der viderebringes her er, at de unge selv har udviklet den bagvedliggende viden. Det vil sige, at det er de unges egne analyser af deres udfordringer, behov og ønsker som danner grundlag for undersøgelsen. Analyserne giver derved en unik adgang til de unges perspektiver. Således bidrager nærværende undersøgelses opsamling og tværgående analyse af de tre boligområder med unik og omfattende viden på tværs af udsatte boligområder i København. Ønsket med denne undersøgelse er, at denne tværgående viden kan komme en lang række velfærdsprofessioner, institutioner og organisationer til gode i deres daglige arbejde med at forebygge, at unge fra udsatte boligområder på tværs af Danmark ender med at stå udenfor samfundet.

ALL IN ALL IN er en metodeudviklingsindsats på det sociale og pædagogiske område, der administreres af KAB-fællesskabet. ALL IN er specialiseret i at tilrettelægge og understøtte borger- og medarbejderstyrede udviklingsforløb. Formålet er at udvikle bæredygtige (velfærds)løsninger, der kan genkende og agere i forhold til komplekse sociale problemer og sociale forhold – med direkte afsæt i unges og professionelles analyser, viden og erfaringer. ALL IN er finansieret af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og evalueres løbende af Sikker By i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. ALL IN blev startet af den boligsociale indsats, Partnerskabet, i Urbanplanen på Amager i samarbejde med Københavns Kommune og Forskning og Udvikling på Københavns Professionshøjskole tilbage i 2014. Det blev kaldt ALL IN, fordi det skulle udfordre måden at lave socialt arbejde på til det yderste – i erkendelse af, at det hidtidige boligsociale arbejde ikke grundlæggende løste de unges problemer. Siden dengang er yderligere 12 forløb igangsat i Urbanplanen, Lundtoftegade, Folehaven og Sydhavn/ Sjælør og 29 organisationer har sendt

medarbejdere til opkvalificering i metoden. Fælles for samarbejdet med de unge har været et særligt deltagelsesperspektiv, Omvendt Deltagelse, der er udviklet af forskere på Københavns Professionshøjskole (Bladt et al. 2017) og Transformativ deltagelse, der er udviklet i et samarbejde med Københavns Professionshøjskole og international forskning (Bladt & Christensen 2021; Bladt & Percy-Smith 2021). Perspektivet er kendetegnet ved, at de unge har ejerskabet i alle tre dele af en social handling eller aktivitet – de tager initiativ til hvad skal der ske, de planlægger handlingen, og de udfører den. ALL IN adskiller sig dermed fra andre, mindre radikale om man vil, deltagelsesperspektiver, hvor unge fx får lov at komme med ideer til kommunale initiativer. Samtidig er det også de unge, der laver analysen af, hvorfor handlingen skal iværksættes. Princippet er, at den viden vi træffer beslutninger på baggrund af, er afgørende for hvad der defineres som problemer og for hvad man beslutter at gøre ved dem. Derfor er det centralt i ALL IN, at den analyse, der leder til beslutning om hvad der skal tages initiativ til, også frembringes af deltagerne selv.

INDLEDNING

RESUMÉ & LÆSEVEJLEDNING Denne rapport er delt op i fire dele: Den indledende del – her finder du indledning, læsevejledning, målgruppebeskrivelse (Hvem er de unge?) samt undersøgelsens baggrund og metode. Derudover er der i denne del En case fra Urbanplanen, der beskriver en del af den frustration og det møde mellem unge og professionelle som denne rapport er opstået på baggrund af. Casen beskriver blandt andet, hvordan flere unge oplever, at der på tværs af unge, der bor i udsatte boligområder er en lang række strukturelle og kulturelle udfordringer, som besværliggør, og nogle gange umuliggør, løsningen af de unges sociale problemer og dermed muligheden for et godt ungdomsliv. Det er blandt andet disse udfordringer, denne undersøgelse søger at beskrive. Dernæst kommer to dele, der beskriver de unges udfordringer, som er fremkommet på tværs af deres analyser.

INDLEDNING

De unges udfordringer: Skubbet ud i det offentlige rum – beskriver en række kulturelt forskellige udfordringer, som de unge oplever inden for hjemmet, i fritidslivet og i samspillet med professionelle (skolelærere, pædagoger, gadeplansmedarbejdere mv). Disse udfordringer har samlet set betydning for, at de unge søger ud i det offentlige rum og søger hinandens selskab. Udfordringer er både kulturelt og strukturelt betingede. Hvor de unge har begrænset fysisk plads derhjemme, samtidig med at familiens kulturelle forhold kan lægge begrænsninger på de unges udfoldelsesmuligheder. Dertil kommer, at familiens økonomiske råderum og/eller kulturelle baggrund kan bevirke, at den unge har en begrænset adgang til fritidsaktiviteter. Slutteligt bærer de unge rundt på dårlige erfaringer fra mødet med samfundets institutioner, hvor de har oplevet mange nederlag (ift. fx job og uddannelse), og ikke føler sig mødt af de professionelle voksne.

De unges udfordringer: I det offentlige rum – beskriver de udfordringer opholdet i det offentlige rum fører med sig. Opholdet i det offentlige rum er på den ene side kriminaliseret af samfundet. Det opleves af de unge fx gennem mødet med politi, gadeplan, beboere og andre forbipasserende. På den anden side leder kedsomheden og det begrænsede mulighedsrum også til kriminalitet. Derudover har de unge, af flere årsager, en oplevelse af ikke helt at kunne være sig selv i det offentlige rum. Blandt andet er der ingen privat sfære i det offentlige rum, derudover er de også en del af en større gruppe af unge, hvori de ikke altid kan genkende sig selv og hvor der samtidig er en umiddelbar negativ forventning til deres adfærd fra det omgivende samfund, og som de i flere tilfælde oplever de kommer til at reproducere. Samlet set kan det lede til en oplevelse af at være del af et større maskespil med et negativt udfald.

De unges løsninger – er den afsluttende del af rapporten. Her præsenteres de idéer, tanker og ønsker, der ligger til grund for deres løsning, som på tværs af ungegrupperne er, at de får mulighed for at skabe et fysisk sted at være. Dette sted skal være præget af et positivt fællesskab både de unge imellem og mellem de unge og de voksne/ professionelle, der hjælper med fx støtte og vejledning til at blive uddannelses- og jobparat. Det er afgørende for de unge, at de har ejerskab til stedet og at de oplever at blive mødt i øjenhøjde og med forståelse for de udfordringer, der er beskrevet i de forrige afsnit. Hver af de tre afsnit indledes med en række citater fra de unge, der eksemplificerer deres beskrivelse af udfordringerne. God læselyst!

INDLEDNING

HVEM ER DE UNGE? I de forskellige ALL IN forløb befinder de fleste af de unge deltagere sig i en marginaliseret position. Her forstås marginaliseret som at befinde sig i en situation, hvor man ikke har samme levevilkår og dermed handlemuligheder, som flertallet af unge i Danmark. For nogle af de unge har den marginaliserede position givet sig til kende i form af udadvendte sociale problematikker som kriminalitet, fængselsophold, problemer med stof- og alkoholmisbrug samt markante problemer i hjemmet. Andre i den samlede gruppe af deltagere har oplevet problemer med eksklusion i skolen og mangler støtte fra familie og netværk til at gennemføre skolegang, eller oplever problemer med social kontrol. Alle er ramt af økonomiske begrænsninger og de problematikker det kan føre med sig at bo i et udsat boligområde. Aldersmæssigt er de mellem 13-25 år, gennemsnittet er over 18 år og langt de fleste er drenge og mænd De benytter ofte de offentlige rum, som alternativer til de etablerede almene- eller særtilbud og de har ofte ringe eller ingen kontakt til de etablerede fællesskaber og institutionelle tilbud såsom uddannelser, pædagogiske institutioner, fritidsaktiviteter, foreninger, særlige tilbud osv. De er samtidig ramt af flere, sammenhængende og gensidigt vekselvirkende sociale problemer, der kontinuerligt manifesterer sig i nye problemer 10

INDLEDNING

og komplekse livssituationer. Eksempelvis 1) negativ social kontrol hvor de fratages retten til at bestemme over centrale beslutninger i eget liv, 2) overbefolkede boliger hvor de hindres adgang til et traditionelt dansk ungdomsliv, pga. boligforhold med meget lidt fysisk og kulturelt rum til udfoldelsen af et ungdomsliv, 3) diskrimination hvor de hindres ligeværdig adgang i nattelivet, på arbejdsmarkedet, i skoler og i deres nærområder og 4) udenforskab hvor de oplever sig sat udenfor det danske samfund, både i forhold til at opleve manglende kulturel og historisk viden om det samfund, de er en del af samt manglende erfaringer med at begå sig i det danske samfundsliv (Bladt og Christensen 2020). Fælles for disse sociale problemer er, at de ofte manifesterer sig på samme tid, og ofte gensidigt påvirker hinanden, så problemerne forstærkes og nye problemer opstår. Når de unge selv beskriver det, beskriver de, at de har dårlig eller ingen adgang til hverken: grundskole, kærlighedsliv, fritidsaktiviteter, arbejdsmarkedet, uddannelsesinstitutionerne, økonomiske ressourcer, ordentlige boligforhold eller stabile opvækstvilkår (Bladt 2013, X-Mændene 2015, Urban Dreams 2018).

EN CASE FRA URBANPLANEN Kort efter sommerferien 2018 stormer 10 unge mennesker ind på kontoret i den boligsociale indsats i Urbanplanen. De er vældigt oprevne og er kommet med en mission: ‘Vi vil have et sted at være NU – ellers besætter vi jeres kontor’. Truslen føles reel; det er ikke noget de kun lige har tænkt over i fem minutter – de mener det. Efter længere tids drøftelse bliver det aftalt mellem de boligsociale medarbejdere og de unge, at de skal mødes om to uger. To uger senere tropper 25 unge i alderen 17-20 år op på det lokale bibliotek. De er alle set før i området. Det er dem som altid hænger i grupper på gaden – ofte med en joint i munden. For at forstå deres frustration har de boligsociale medarbejdere taget et spørgsmål med: ‘Hvad forhindrer et godt liv for unge i Urbanplanen?’ De unge synes det er temmelig skoleagtigt, men heldigvis begynder de alligevel én efter en at sige noget: “Der mangler et sted at være” siger den første. Kritikken er bekendt og vi har hørt det gennem alle årene fra unge vi samarbejder med. Fælles for det de fortæller er, at de bor under trange boligforhold i lejligheder med få

kvadratmeter til hvert familiemedlem. Derfor søger de ud i det offentlige rum, når de når en alder, hvor der ikke er plads til at være ung og finde sig selv derhjemme. Men på gaden er der altid øjne på dem og det er ikke alle der kun agerer publikum, for flere har en holdning til dem. Politiet kommer også tit forbi, og grænseoverskridende tilbageholdelser og visitationer er med til, at de unge mister tilliden til dem. “Vi keder os” siger den næste. Efter skole, i weekender og i ferierne. I det offentlige rum er der nemlig ikke noget at give sig til fortæller de – og slet ikke når man når en alder, hvor den klassiske fodboldturnering der bliver tilbudt ikke længere er relevant. Men hvad giver man sig så til. Svaret er ingenting. Og særligt for dem som ikke har penge eller erfaring med at deltage i andet. Så sidder man i stedet på en bænk, dag ind og dag ud, indtil man til sidst keder sig så meget, at man i stedet giver sig i kast med et projekt, der giver et adrenalinkick i en ellers indholdsløs hverdag: Det kan være at stjæle en knallert og brænde den af – eller bryde ind i en kælder for at ryge en joint. Og så har man en historie man kan leve højt på et par dage – indtil man igen keder sig.

“Man mangler et sted at kunne tage piger med hjem” siger en tredje. Der er jo egentlig ikke noget odiøst i deres ønske, men alligevel er det som om det ikke lader sig gøre: De fortæller, at de deler værelse med deres brødre og mor og far kommer ofte fra lande, hvor sex er noget man har, når man er blevet gift – og så tager man jo ikke lige en dame med hjem. I stedet bliver det lokale solcenter eller parken taget i brug – og det er altså ikke alle damer

der gider det – og så står man med dårlig sex eller slet ingen. Sådan fortsætter aftenen, kritik efter kritik, til de endelig når 100 forskellige ting, der forhindrer unge et godt liv i Urbanplanen. Fælles for kritikpunkterne er, at det har at gøre med problemstillinger, som genereres samfundsmæssigt, men sætter sig igennem i den enkeltes liv og i gruppens liv.

BAGGRUND OG METODE Denne opsamling bidrager med viden fra et ungeperspektiv på de udfordringer, der fører til at unge (særligt i de udsatte boligområder) rammes af sociale problematikker såsom kriminalitet, bandetilknytning, stof- og alkoholmisbrug mv.

tværgående pointer i deres analyser og har bagefter fået uddybet disse pointer yderligere af tre repræsentanter for deltagende unge samt den tværgående projektleder via dybdegående interview.

De unge har over årene produceret vigtige analyser, der kan komme en lang række velfærdsprofessioner, institutioner og organisationer til gode i deres daglige arbejde med unge fra udsatte boligområder.

Hovedparten af data til opsamlingen er således blevet indsamlet gennem dokumentgennemgang og -analyse. Her har vi taget udgangspunkt i de unges sammenfatninger fra de forskellige værkstedsforløb.

Afsættet for opsamlingen er det de unge har nedskrevet over årene. Vi har analyseret de

ANALYSENS DATAGRUNDLAG Som grundlag for analysen har vi gjort brug af følgende data: ❱ Skriftlige materialer udarbejdet af de unge selv i forbindelse med syv ALL IN ungeinitiativer (se litteraturliste) ❱ Skriftlige materialer udarbejdet af hhv. forsker og projektledelse, bestående af: 1 forskningsartikel samt 1 kvantitativ undersøgelse af ungeindsatsen ALL IN (se litteraturliste) ❱ Interview med en tværgående projektleder af Fremtidsværkstedsforløbene ❱ Tre kvalitative interview med unge, der er medudviklere af hver deres initiativ ❱ Analysen er læst og valideret af fire unge, der har deltaget i hver deres ALL IN initiativ

INDLEDNING

DE UNGES UDFORDRINGER: SKUBBET UD I DET OFFENTLIGE RUM ”Vi har kun hinanden” I denne første del ser vi nærmere på de unges analyser af, hvilke udfordringer og problemstillinger, der er med til at “skubbe” dem ud i det offentlige rum. Det vil sige, hvilke forhold, de unge analytisk fremhæver, som forklaring på, at de føler signødsaget til at tilbringe mange af døgnets timer med at opholde sig i nabolagets parker, pladser, parkeringskældre mv.

r De fleste ha . s d la p t e g særlig me er med Vi har ikke ler vi værels e d å s g o , e . nd l at komme ti s et par søske d la p e k g så er der ik llebror hinanden o er og min li n n e v e in m l have al have Hvis jeg ska llesøster sk li in m g o r s. e venne lig ikke plad e skal have sin s d lu p e g li så er der sine venner,

d, blev smidt u g o e ls e n n a d en ud e, og også selv på ske fordomm ti is c ra d e m Jeg begyndte g r t af min lære g troede, at je d Je ø r. m e v m le ti b e g fordi je ær i min jeg blev g havde frav je t a , så møde om, at e l rd ti e ll u sk han gjo dt g var måske li ham, men je t e m d o g e o d ø r, e m l n ine ven skulle ti me ind på en rede det til m m la o k rk t fo a g r Je fo . t d g smidt u e en fry e, n uddannels et giver måsk e d i å p rd d fo in , r rt e jo dumt g r an komm ar et mål, m rimeret, elle h p e n d a r M e . v e li b ls e n og ma uddann det fucker det op g li se d g har prøvet lu p je e l, g e in m ri og så li k r blive man det hele, jeg om, hvordan r le d n a h t tænker ‘fuck e også d ’. Så jeg tror virkede ikke else. å sin uddann bliver mødt p Efter skole tog jeg hjem og spillede playstation med min lillebror. Min far havde travlt, han kunne ikke rigtig hente mig. Jeg gik også på privatskole, så SFO og fritidsklub var ikke muligt. Selvom der var fysi sk plads hjemme, ville det st adig være svært at tale frit om emner, som unge normalt taler om. Eksempelv is kan vi ikke tale om alkohol, piger, sp ort og gaming eller ryge cigaretter foran vores forældre . Selvom de emner og den opførsel er helt naturlig for andre danske unge , så kommer vores forældre ofte fra la nde og kulturer, hv or den slags ikke hører hjemme, ford i det er tabubelagt.

UNGE FRA INTERVIEW

MANGEL PÅ PLADS I HJEMMET Tværgående fortæller de unge i denne undersøgelse, at de på grund af familiernes manglende økonomi ofte bor i i små lejligheder med få kvadratmeter til hvert familiemedlem. Alene af den årsag bliver mange ”normale” ungdomsaktiviteter umuliggjort. Dette bakkes op af undersøgelser, blandt andet af VIVE, Rambøll og Naboskaber i 2018, der skriver ”Børnefamilier med ikke-vestlig oprindelse har både højere fattigdomsrater og flere børn end børnefamilier med dansk oprindelse, samtidig har de mindre plads i boligen pr. beboer.”

”

Mange af os kommer fra familier, hvor vi er mange søskende, der skal dele pladsen hjemme. Vi bor fx på værelse med vores søskende, og der er derfor ikke fysisk plads til, at vi kan have venner med hjemme. Urban Future, 2019

Ønsket om at kunne hænge ud sammen med venner derhjemme og gerne med en lukket dør samt at have adgang til et skrivebord og en computer for at kunne koncentrere sig om lektier går igen i de unges fortællinger. Her påpeger de

DE UNGES UDFORDRINGER: SKUBBET UD I DET OFFENTLIGE RUM

unge særligt, at oplevelsen af manglende rum og ro bliver stressende og begrænsende i de ældre ungdomsår, hvor behovet for privatliv er størst. Samtidig bliver alderen i sig selv en barriere på grund af det kulturelle kønsaspekt, der gør at det som ung mand ikke længere anses passende at hænge ud hjemme hos vennerne.

”

Mange af os er er muslimer. Når vi er små kan man godt være hjemme, men når man er en vis alder, er det svært at invitere venner hjem. Måske moren har tørklæde eller søstrene, det er ikke bare lige til at tage hjem og spille fifa. Ung fra interview

Fælles for de unges fortællinger er således, at når de når en vis alder er det ikke længere attraktivt eller holdbart at opholde sig hjemme i lejlighederne, hvilket er med til, at de søger ud i det offentlige rum (Urban Dreams 2018, Narnia 2017, Urban Future 2019, Projekt Værksted, 2018, Future sport, 2019).

URBANE FREMTIDSDRØMME | MØDE MED XXX | 6., 13., 20. MARTS 2019

ET BØRNEVÆRELSE I URBANPLANEN ELLER?

Illustration fra Urban future og Urban dreams – Oplæg til møde

DE UNGES UDFORDRINGER: SKUBBET UD I DET OFFENTLIGE RUM

MANGLENDE FRIRUM OG FORSTÅELSE I HJEMMET Udover de fysiske udfordringer med plads i hjemmet, nævner de fleste af de unge, at de derhjemme oplever et begrænset mulighedsrum. Som flertallet af unge, ønsker de sig et frirum, hvor der er plads til at udfolde sig og dyrke et ungdomsliv uden forældrenes opsyn. Dertil kommer, at det opleves vanskeligt og for nogen umuligt at dele tanker, oplevelser og behov, som i det danske samfund opleves som normale, men som forældre, der kommer fra en anden kulturel baggrund ikke nødvendigvis forstår, og i nogle tilfælde fordømmer og tabuiserer. Fx beskrives det i enkelte af af ungeanalyserne og interviewene, at der foregår en indre kamp, hvor de slås med om de må dyrke sex eller ej, fordi det ikke er kulturelt og religiøst gangbart i deres egne og forældrenes opfattelser. Men at de er unge, og derfor falder for fristelsen (Urban Dreams, 2018; Narnia, 2017).

”

Enkelte af de unge beskriver, at de har en oplevelse af, at deres forældre fravælger at lære det danske sprog, fordi det er for krævende i en presset hverdag. De unge, der peger på dette, beskriver tilegnelsen af det danske sprog som noget, de oplever, der kunne åbne for en større kulturel forståelse for det danske samfund – og dermed en større forståelse for deres børn, deres børns behov og deres børns ønsker.

Mange unge oplever, at når de når en vis alder, så har de behov for at kunne eksperimentere med egen seksualitet i trygge rammer – hvilket de ikke kan i dag, hvor forældre og forældres netværk modsætter sig dette. Seksuelle aktiviteter finder derfor i stedet sted i solcentre og på Amager Fælled. (Urban Dreams, 2018)

Således må ønsket om et sted at være ligeledes forstås ud fra et behov for personlig frihed og ro til at lære sig selv og sine behov at kende uden de mange indre og ydre konflikter, som eksisterer i hjemmet.

DE UNGES UDFORDRINGER: SKUBBET UD I DET OFFENTLIGE RUM

”

At tilegne sig sproget kræver således en større refleksion over egne værdier og kulturel praksis, der kan være svært at skulle gennemgå i en presset hverdag. Desværre medfører manglen på kulturel forståelse, at forældre kan have svært ved at forstå de praksisser og den adfærd, som den unge tager med sig hjem fra mødet med venner og skole i det danske samfund. (Urban Dreams, 2018)

Hermed opstår der en kløft mellem dem og forældrene. De som unge, der har tilegnet sig sproget og kulturen på den ene side og på den anden side forældrene, der oplever en barriere i

forhold til sproget og kulturen og derfor har ekstra svært ved at sætte sig ind de ønsker og behov, som opstår hos de unge i mødet med venner og skole i det danske samfund (Urban Dreams, 2018 og Urban Future, 2019). En af ungegrupperne peger dertil på, hvordan de problemer de er ramt af har en negativ betydning i relation til familien, og at de derfor ofte føler sig nødsaget til at lyve derhjemme. Således oplever flere, at de, grundet den manglende forståelse for kulturen de er en del af og de problemer de er ramt af, isoleres fra deres familie, og at der dertil kan opstå konflikter i hjemmet (Urban Dreams, 2018).

DE UNGES UDFORDRINGER: SKUBBET UD I DET OFFENTLIGE RUM

BEGRÆNSET ADGANG TIL AKTIVITETER Flere unge oplever, at de har begrænset adgang til fritidsaktiviteter, og ikke som børn og unge har haft de samme muligheder for at tage del i dansk foreningsliv og kultur som deres jævnaldrende.

”

Vi vil gerne ud af Folehaven, fordi vi gerne vil se København og opleve den danske kultur. Det vil vi gerne fordi vi er opvokset i det danske samfund, men faktisk ikke kender så meget til det danske samfund, som vi burde. Vi har ikke oplevet mange af de ting, som andre unge har i Danmark. Future sport, 2019

Mangel på økonomi, overskud og forståelse De unge peger på flere årsagsforklaringer. For det første, de rent økonomiske forhold. Det vil sige, at familien i flere tilfælde ikke har råd til at betale for, at man går til noget. For det andet, er nogle forældre særligt sårbare, og har derfor måske

DE UNGES UDFORDRINGER: SKUBBET UD I DET OFFENTLIGE RUM

ikke overskud til at tage initiativ eller støtte op om fritidsaktiviteter. For det tredje, at forældrene grundet deres kulturelle minoritetsbaggrund, mangler forståelse for, værdien i de aktiviteter og traditioner man normalt deltager i, når man vokser op i det danske samfund, og derfor ikke opfordrer eller støtter den unge i at deltage i fritidsaktiviteter.

Manglende tilbud til 18+ Som de unge bliver ældre svinder deres muligheder yderligere ind, idet fritidstilbuddene bliver færre og deres behov nogle andre. Derfor oplever de at have mange timer til overs, hvor de mangler et sted at være sammen med deres venner. At få sit eget sted er heller ikke en mulighed. Igen spiller både kulturelle og strukturelle barrierer ind. I flere af de unges familiers kultur er det kutyme, at man først flytter hjemmefra, når man bliver gift, og selv i familier hvor det ikke er sådan, gør knapheden på ungdomsboliger i København det svært at flytte hjemmefra.

”

Mange mennesker, der ikke er i vores situation, forstår ikke, hvorfor vi ikke bare går i klub, skole, til fritidsaktiviteter eller flytter hjemmefra. Vi har tidligere brugt klubberne, men det er slut nu, hvor mange af os er over 18 år eller tæt på at blive det. De fleste af os går både på uddannelser og har fritidsaktiviteter, men det bruger vi jo ikke hele dagen på. Når vi er færdige med de ting, vil vi gerne kunne være sammen med vores venner, ligesom alle andre unge. Urban Future, 2019

DE UNGES UDFORDRINGER: SKUBBET UD I DET OFFENTLIGE RUM

MANGLENDE FORSTÅELSE FRA DET OMGIVENDE SAMFUND Et gennemgående tema i de unges analyser er en oplevelse af manglende forståelse og opbakning fra og/eller svigt af det omgivende samfund, herunder de professionelle voksne. En stor del af mistilliden kommer af, at de på den ene side faktisk gerne vil have hjælp. Men når de så får hjælp, så er det med noget andet, end de oplever problematisk. Oplevelsen har rod i forskellige erfaringer, der går på tværs af de arenaer de unge bevæger sig inden for og de instanser de bliver mødt af – fra kommunen over uddannelsessystemet til samfundet mere generelt.

Svært at betro sig til en kontrolinstans Helt konkret beskriver de unge, at de mangler voksne de kan stole på. Dette skal bl.a. ses i lyset af de unges oplevelse af, at mange af de professionelle voksne, som de er i kontakt med (klubmedarbejdere, lærere, boligsociale medarbejdere, SSP m.fl.), fungerer som kommunens forlængede arm. Set med de unges øjne bliver kontakten med de professionelle voksne således typisk opfattet som en kontrolinstans snarere end en hjælp. Med dårlige erfaringer med professionelle som er ”efter dem” og frygt

DE UNGES UDFORDRINGER: SKUBBET UD I DET OFFENTLIGE RUM

for, at konflikter fører til indberetninger opstår en mistillid til de fagprofessionelle. Flere af de unge er i tæt kontakt med kommunen fx i tilknytning til en kontaktperson; en situation, som en ung forklarer det, som også kan opleves som en kontrol og et stigma mere end en egentlig hjælp.

”

Det er også det her med, at når man kommer i en alder, hvor man begynder at kunne tænke selv ordentligt, og begynder at tænke på hvordan systemet fungerer, så har man nogle gange luret den der med, at så får man lige en kontaktperson. Så tænker man fint nok, jeg har en kontaktperson, men det er jo fordi de tror, at jeg er helt væk. (…) Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal kunne forklare det, det her med, hvis man ikke synes, man fortjener at få en kontaktperson. Det kan godt være, der er nogen der har vurderet, at man skal have det, men hvis man som barn tænker ”jeg er ikke så slem, hvorfor vil de investere så meget i mig? Så kan man godt blive endnu mere irriteret. Ung fra interview

Manglende hjælp i skolen

Diskrimination og fordomme

En anden arena, hvor de unge italesætter en manglende støtte og opbakning er inden for skoleog uddannelsessystemet. De unge beskriver et uddannelsessystem, hvor deres udfordringer ikke bliver mødt og forstået, og der ikke er plads til den ekstra hjælp, som de har behov for på grund af de komplekse udfordringer/problemer, der rammer dem.

Oplevelsen af manglende opbakning og forståelse kan samtidig relateres til en oplevelse af fordomme, racisme og diskrimination, som de unge beskriver som et generelt vilkår i deres tilværelse (i form af blikke i bussen, diskrimination i klasselokalet, urimelig visitering/racial profilering på gaden mv.). De unge oplever, at der er flere fordomme i spil i mødet med omverdenen: er man ung mand med mørk hud er man fx enten terrorist eller ballademager. Oplevelsen af diskrimination bidrager dermed til, at de unge føler sig misforstået og forkerte set i forhold til majoritetssamfundet.

”

Jeg fik ikke hjælp af min lærer. (…) De var gode personer. Men det er bare et arbejde for dem. Ung fra interview

Flere af de unge oplever problemer i skolen og udfordringer med at komme videre i uddannelsessystemet. Der synes at være en ond cirkel skabt, hvor dårlige oplevelser med uddannelsessystemet fører til flere, og forstærker følelsen af ikke at slå til og blive mødt eller hjulpet.

De unges analyser kredser på den måde om oplevelsen af diskrimination og om mødet med mennesker, der enten ikke forstår dem eller som får dem til at føle sig forkerte alene på baggrund af der hvor de bor, deres tøjstil eller deres hudfarve. Samtidig fortæller de, at de også kan komme til at bestyrke hinanden i de dårlige fortællinger fordi de har brug for at dele deres oplevelser med andre, der kan genkende deres situation:

”

Der er ikke rigtig andre at snakke med end vennerne, hvis man har problemer. Ung fra interview

DE UNGES UDFORDRINGER: SKUBBET UD I DET OFFENTLIGE RUM

Fælles om at være forkert Endelig beskriver de oplevelsen af ikke at have den kulturelle kapital, der gør at de kan føle sig godt tilpas på fx en uddannelsesinstitution, et bibliotek eller i en fritidsaktivitet, hvilket tilsammen med de dårlige oplevelser og fortællinger, er med til at skabe en følelse af at være forkert.

”

Så kommer man ud i nogle sociale cirkler, på gymnasiet fx, hvor man ikke kan deltage i samtalen, eller hvor man måske ikke har den samme viden som dem man går i klasse med. Det kan godt være lidt angstprovokerende, at man ikke tør sige noget forkert, ’årh ved du ingen gang det’, har man flere gange fået at vide. Ung fra interview

Samlet leder de unges oplevelse af ikke at blive mødt og forstået af det omgivende samfund, til en oplevelse af, at det eneste sted de finder nogen at spejle sig i er i hinandens selskab selvom de ikke nødvendigvis er bedste venner med alle de andre unge, der også hænger ud på gaden i det boligområde de bor i.

”

Man minder meget om hinanden. Ens forældre kommer fx fra et bekriget land, man er begge to dårlige i skolen, lærerne kan ikke lide en, der er ikke nogen der vil være i gruppe med en, man har ikke betalt kontingent til fodboldklubben. Man ligner hinanden så meget, at man tænker okay, det går så dårligt for os, at vi skal have det så godt sammen. Så jeg tror jeg tror det er det der gør, at man elsker hinanden og man ved at man har hinanden og kan stole på hinanden, hvis man ikke kan stole på andre, altså hvis pædagogerne eller lærerne har svigtet én. Ung fra interview

DE UNGES UDFORDRINGER: SKUBBET UD I DET OFFENTLIGE RUM

DE UNGES UDFORDRINGER: I DET OFFENTLIGE RUM ”Gaden er dit fængsel og din grav” I denne anden del vender vi blikket ud i det offentlige rum med fokus på de negative forhold og udfordringer de unge oplever gør sig gældende, når de opholder sig i det offentlige rum.

e. t hård facad d li e r æ v t d go , og lig, der kan ger på dem ig k u d r å Ja, selvfølge n rne, en et mest beboe å s g o r godt blik, m e t t e e r D e e k ik idste ved, at det år I her’. I s t s r fo r du allerede o v ’h er med jer’ ell i har været v g o r e ’skrid hjem h t e s dt og opvok ikke engang s o r le fø i ende, vi er fø v å, og var helt sm her siden vi r. hjemme he

Folk som er på gaden de fleste timer meget hård af døgnet, (… , ikke bare ja ) der er attit rgonen. Det maskulint s uden er meget m om det ove askulint, he rhovedet ka vise svaghe ls t så n være, alts d, man snak å hård attit ker ikke så ikke noget m u d e, ikke meget om fø an er blevet lelser, og de opdraget til det er noge t er jo derhjemme t der komm fr a e e r ll i e fo r fra skolen rbindelse m man måske , ed en opvæ ikke ved hv k a s d t man skal gø et sted, hvo og man ser re af sig selv r op til nogle som 13-14-å ældre dreng de er. Og de rig e, og ligeso m man ser m imiterer, op til, er de det er noge hvordan m der er ma t man tilegn skuline og h er sig eller b årde, så egynder at blive i løbet af årene. ikke t og du har g li e d e k r e ne nfor, det r jeg vil ger e k n Du står ude æ t u D . e kan e i lommen , hvis du ikk d u e nogen peng n r e g il pleve penge, jeg v rne ud og o e g e k tjene nogle s å m du kale, så vil lette vej til n e d g O . være i et lo e g en det koster p der på nogle ø t s u d e k s Danmark og g må iminalitet. O r øger. k r e e g n e p r nøgle du s e h n e d r a h , der mennesker

UNGE FRA INTERVIEW

OPHOLD I DET OFFENTLIGE RUM KRIMINALISERES De unges analyser viser, at de unge oplever at blive mødt af mistro og diskrimination i mødet med forskellige grupper i det offentlige rum – oplevelser der tilsammen er medvirkende til, at de gennem deres ophold i det offentlige rum kriminaliseres.

”

Kontrol og straf i hverdagen Politiet befinder sig jævnligt i de unges boligområder på grund af en overrepræsentation af kriminalitet i disse områder (Rigspolitiet, 2018). I den forbindelse oplever de unge, at politiet opsøger dem, når de opholder sig i det offentlige rum i fx deres søgen efter dem, der har begået kriminalitet eller med henblik på at opspore kriminalitet ved at visitere de unge. Dertil kommer, at flere af de unge har oplevet at være med til og blive taget for kriminelle handlinger, som gør dem til et oplagt mål for politiet at sætte ind over for. På den måde oplever de unge, at politiet opsøger dem, også i tilfælde hvor de ikke har gjort noget forkert. I tråd hermed beskriver de unge, hvordan strukturelle forhold i form af lovmæssige tiltag er med til at forstærke følelsen af, at systemet ikke er der for at hjælpe, men for at kontrollere og straffe. Her nævner de unge fx visitationer og bøder, samt skærpet lovgivning i områder på ghettolisten, som tiltag de i højere grad end andre unge er udsat for.

DE UNGES UDFORDRINGER I DET OFFENTLIGE RUM

En ting er, at der kommer nogle lokale betjente igennem området og snakker med os, en anden ting er, at der sker et eller andet, og så kommer der pansere og de’ meget voldelige. Jeg har rigtig mange venner der har mødt vold, de kommer over til os og er meget store i munden.

Interviewer: Så du oplever, at I er udsat for mere, når I står på gaden?

”

Det er vi. Også især når man bor i en ghetto. De har lavet en lov om, at man får dobbeltstraf, hvis man laver et eller andet kriminelt inden for en vis radius. Ung fra interview

Gør andre mennesker utrygge Flere af de unge beskriver samtidigt, hvordan de bliver mødt med skepsis og reprimander i deres lokalområde. Her beskriver en af ungegrupperne fx, hvordan de næsten altid får at vide, at det de gør er forkert og oplever at blive smidt væk fra de steder de prøver at være.

Dertil kommer, at andre beboere i deres boligområde såvel som borgere uden for boligområdet oplever de unge som utryghedsskabende. De unge er bevidste om, at andre beboere kan føle sig utrygge og tro at de er farlige, når de hænger ud i større grupper i nabolaget. En ungegruppe beskriver fx, hvordan nogle af de andre beboere i området ikke tør gå på bestemte stier eller klager over, at de unge står ude om aftenen. Samtidigt beskriver de unge, hvordan de også udenfor boligområdet bliver mødt af mennesker, der er utrygge ved dem, udelukkende på baggrund af deres fordomme om dem. Som en ungegruppe beskriver det:

”

Mennesker i al almindelighed som er utrygge ved unge med anden etnisk baggrund, og som derfor kigger skævt til dem og fx ikke ønsker at sidde ved siden af dem i bussen. Urban Dreams, 2018

Denne oplevelse af at blive mødt af fordomme og diskrimination fra både politi såvel som den almene borger er med til at bekræfte de unge i, at de står udenfor majoritetssamfundet og derved forstærke følelsen af at være forkert og ikke at høre til.

DE UNGES UDFORDRINGER I DET OFFENTLIGE RUM

PÅ GADEN KAN MAN IKKE HELT VÆRE SIG SELV Flere af de unge beskriver det miljø der råder på gaden som præget af en hård tone og attitude, hvor man ikke må vise svaghed. De unge forklarer blandt andet denne kultur som et resultat af at opholde sig i et rum, hvor man ikke ved, hvad man skal tage sig til og adgangen til positive aktiviteter er få. Den negative adfærd hænger samtidigt sammen med, at man ikke nødvendigvis har valgt de andre til, men hænger ud som en konsekvens af, at man opholder sig i det samme rum.

Reproduktion af den hårde attitude På denne måde udgør gadens rammer en social sammenhæng, hvor der ikke er plads til at være helt sig selv og fx dele intime ting med hinanden. En ungegruppe forklarer det som en oplevelse af at have en “maske” på.

”

Derfor oplever mange også at have en maske på overfor mange af de andre, hvor man ikke er sig selv, fordi man ikke helt er venner og derfor heller ikke viser hvordan man i virkeligheden er. Det betyder også, at der er en masse ting der ikke deles om ens private forhold og om sociale problemer. Urban Dreams, 2018

DE UNGES UDFORDRINGER I DET OFFENTLIGE RUM

Allerede inden de unge søger ud i det offentlige rum, hører de mange negative historier om de ”hårde” unge på “gaden” – en fortælling, der bidrager til en forståelse af, at man skal have en hård facade, når man opholder sig i det offentlige rum. En proces der yderligere forstærkes af, at de unge ser op til de ældre drenge og indgår i en socialiseringsproces, hvor de imiterer deres adfærd. Samtidigt beskriver de unge, hvordan den negative forventning til gruppens adfærd (som vi så det i forrige afsnit) kan virke selvforstærkende, hvor de unge reproducerer den normafvigende adfærd, der forventes af dem. At de unge karakteriserer det som en “maske” og et “spil” er en væsentlig pointe, da det vidner om, at de unge ikke selv identificerer sig som “hårde typer”, men oplever det som noget, der bliver pålagt dem gennem opholdet på “gaden”. De oplever, at når det har været en del af deres facade et stykke tid, bliver de også hårde i virkeligheden.

”

Som sagt, så er der ikke nogen der bliver opdraget til at have en hård facade, det kan godt være der er nogen, men ikke så hård facade som på gaden, det tror jeg ikke der er. Og det er jo en maske man påtager sig i den alder, hvor man ser op til nogen, som er hårde, og så spiller man jo hård. Lidt ligesom hvis man gerne ville lære at være lidt mere høflig, så spiller du jo høflig i en række år, og så bliver du jo bare høflig. Det er det samme med, når unge på gaden ser op til nogen, og spiller hårde. Det kan godt være man har taget sig selv i, jeg har selv taget mig selv i at have sagt noget som var ret hårdt, måske sådan noget med ’skrid lige med ham der’, og hvor man tænker det mente jeg faktisk ikke helt. Det er der mange, der tænker, det ved jeg. Men når du gør det igen og igen, så bliver man lidt mere kold, som også er populært blandt unge på gaden, for det er der du får respekt. Ung fra interview

DE UNGES UDFORDRINGER I DET OFFENTLIGE RUM

DET BEGRÆNSEDE RUM FØRER TIL BALLADE OG KRIMINALITET De unge fortæller, hvordan det begrænsede sociale rum som gadens uderum udgør, fører til ballade og, i værste fald, kriminelle aktiviteter i manglen på bedre at tage sig til.

”

Mange (søger) ud i det offentlige rum, hvor de tilbringer tiden sammen med deres venner. Men fordi der ikke er noget attraktivt for de unge at tage sig til, fører det i stedet for mange af dem til, at de laver ballade og for nogle unge bliver aktiviteterne decideret kriminelle.

Ballade og kriminelle aktiviteter bliver noget “at være sammen om”, og en måde at håndtere den kedsomhed, som gadens begrænsede muligheder resulterer i. Eller sagt med de unges egne ord: en måde at opnå ”et kick i en hverdag uden indhold”. (Future sport, 2019; Mødeoplæg Urban Future, 2019).

Kriminalitet er den hurtige løsning Dertil kommer, at de unge oplever, at ældre unge presser eller lokker dem ind i ballade og kriminalitet. Igen har den socialiseringsproces, der sker blandt de unge indflydelse på, at den normafvigende adfærd, herunder ballade og

Projekt Værksted, 2018

URBANE FREMTIDSDRØMME | MØDE MED XXX | 6., 13., 20. MARTS 2019

Adrenalinkurven - Søger efter et kick i en hverdag uden indhold Finder på noget der giver adrenalinkick Taler med de andre om oplevelsen

Der er ikke noget at lave

Andre unges dage

DE UNGES UDFORDRINGER I DET OFFENTLIGE RUM

Unge der opholder sig på gadens dage

kriminalitet, kan anses for sejt og være en kilde til respekt. At der er en overrepræsentation af kriminalitet blandt de unge, der bor i disse områder gør selvfølgelig, at de i højere grad end andre unge bliver mødt med fx fristelsen om at tjene lette penge gennem kriminalitet, mens også hash er en lettilgængelig ting at tage sig til i manglen på positive aktiviteter. De unge forklarer samtidigt kriminaliteten som betinget af deres økonomiske forhold. Majoriteten af de unge kommer fra familier med kun et lille, hvis noget, økonomisk råderum med forældre i lavtlønnede jobs eller på kontanthjælp. Dette forhold kombineret med en socialisering ind i et miljø med en overrepræsentation af kriminalitet, gør kriminalitet til et oplagt middel til at skaffe sig de ting man gerne vil have.

”

Så sidder man der og hænger, og så vil man gerne på vandpibecafé eller have noget nyt tøj, og så har man brug for nogle penge, og så laver man noget dumt hurtigt, og så kan det ende galt. I mit tilfælde endte det galt, men jeg var 15 år gammel. Det er jo heller ikke fordi vi kommer fra rige familier i Hellerup, at vores forældre giver os penge hele tiden. Og man gider heller ikke at tage imod sine forældres penge, når man kommer i en vis alder, man tænker de har brug for dem mere selv, ikke.

Utryghed udenfor boligområdet De unge peger desuden på, hvordan de føler sig utrygge ved at bevæge sig udenfor deres eget boligområde. Det er både knyttet til en følelse af at skulle være på vagt over for konflikter eller slagsmål, og en generel oplevelse af ikke at kende koderne i de andre bydele.

”

Der er nogle mennesker, fx hvis du bare går på gaden, på Amagerbrogade, så stirrer de på hinanden, og så siger de ’nå hvad så, hvad vil du?!’ og så kommer der en slåskamp ud af det, ikke. Og nu til dags, så har folk trods alt bare knive og pistoler på sig, så det er lidt for selvforsvar også, ikke. Det derfor man måske har en kniv. Man føler sig tryg her [i sit eget kvarter], det er derfor vi også er her, vi bor her, vi er født og opvokset her, vi kender stedet. Men ligeså snart man bevæger sig ud kan man godt føle sig lidt utryg ved at gå forskellige steder. Ung fra interview

De unge oplever på den måde at befinde sig i en fastlåst situation, hvor de begrænsede muligheder, utrygheden ved at bevæge sig ud og en negativ gadekultur kan lokke eller presse dem ud i normafvigende adfærd, som de egentlig ikke har lyst til, og gerne vil være med til at finde løsninger på.

Ung fra interview

DE UNGES UDFORDRINGER I DET OFFENTLIGE RUM

DE UNGES LØSNINGER “Mere ro i vores liv” Som led i de unges deltagelse i ALL IN forløbene har de – med afsæt i “et sted at være” – præsenteret en række ønsker og løsninger på de udfordringer de står over for. I denne tredje del vil vi med afsæt i disse, dykke ned i, hvilke bagvedliggende behov de er et udtryk for, for på denne måde at nå et lag dybere i forståelsen af de unge, deres forhold og deres drømme.

ve ynder vi at la g e b å s , re æ v ar et sted at er kriminelt, r e d t, e g o Hvis vi ikke h n være g det kunne ndet. Så at få fu m a s r e g andre ting, o g delæ rager, men ø id b e k ik i per. v å s konfliktdæm n e re æ v le il et lokale v

NARNIA, 2017

Hvis vi fik en k lub, så så folk ved jeg kan få , at vi v en udd klub, så ille kun annelse ne opba de kan e l l e r t kke hin j i ene nog der vill h v e rt fald anden, e komm le peng f å et job – e. Ford e, som de gern fx inde i der er er klog e vil hjæ i den he e og ha mange lpe os m og tøm r a r høje ud f de he ed lekt rer, hvi r d h a n o i v n s e eder, elser, o r. Der e vi kan f der er m g jeg ve r mang å noget ange so d e m at der er u ere at v m ikke er, så h ddanne ide om kan lid ellere s t e hvad de VVS at læse nakke m uddann t kræve , og ikk ed en d elsen e r e , fordi er er tø ved hva r og hva hjælpe mrer, d d en tø d det k folk me e m r kan fo ræver, rer d at ko rklare h hvad du mme i g v l ordan aver. Så ang me jeg tror d en ud dannel det vill se i hve e rt fald.

bejde r a m a s t så a g o r e k s n Vi ø ker n æ t r e d ne med voks tet. r e j h d e m UNGE FRA INTERVIEW

ET STED HVOR MAN KAN SLIPPE FOR KRIMINALITET De unge forklarer, hvordan et fysisk værested – særligt for dem der er over 18 år, og derfor ikke har noget sted at være, i sig selv vil kunne bidrage til at mindske ballade og kriminalitet i lokalområdet.

”

Et værksted i sig selv kan modvirke meget af den ballade der sker efter skole og tidlig aften, fordi unge i stedet har noget meningsfuldt at give sig til. Projekt Værksted, 2018

Her er en vigtig pointe for de unge, at det at lave ballade og kriminalitet frem for at være et frivilligt og selvstændigt valg, må forstås som en konsekvens af de omstændigheder, de er i. Eller sagt på en anden måde, at det ikke er af fri vilje, at de deltager i ballade og kriminalitet, men en konsekvens af de manglende muligheder kombineret med den gadekultur der råder.

DE UNGES LØSNINGER

”

Vi har af forskellige grunde ikke noget sted at være. Vi er derfor meget udenfor og det skaber konflikter. Når vi ikke har noget sted at være, går vi fx ned i en kælder, og det ved vi godt vi ikke må. Vi har heller ikke lyst til det. Vi har ikke lyst til at gøre ting vi egentlig ikke må. Narnia, 2017

I flere af projekterne har de unge arbejdet med ”ordensregler” for deres ønskede værested. I disse lægger de vægt på, at ballade og kriminalitet er et ”no go” på deres sted, og præsenterer forskellige løsningsmodeller, der kan imødegå disse udfordringer. De unges visioner for deres værested tegner således et billede af, at det de efterspørger er ressourcer, muligheder og redskaber der giver dem adgang til en anden vej.

”

Et sted der hjælper en til at blive bedre i skolen eller jobparat De unge beskriver, hvordan skolesystemet har svært ved at rumme dem, der har svært ved at gå i skole eller mangler motivation for at møde op. Med begrundelse i dette efterspørger de et sted at være, der kan ruste dem til at klare skolen og kunne tage en uddannelse efter grundskolen. Helt konkret efterspørger de unge et sted, hvor der er fokus på læring – hvad enten det gælder uddannelses- og jobvejledning, lektiecafé eller afprøvning af forskellige håndværksfag – men hvor rummet, som en af grupperne påpeger, skal fungere som et alternativt læringsrum til skolen; et læringsrum der beror på lyst og frivillighed:

”

Efter mange år med andres forventninger til hvad der skal læres, vil værkstedet kunne være en konstruktiv ny platform for læring. Projekt Værksted, 2018

De unges efterspørgsel af et sted, der fordrer læring og uddannelse, illustrerer igen, hvordan de unge har et ønske om at bryde med den negative statistik de er en del af, og skabe flere muligheder for sig selv og andre i en lignende situation, men hvor de mangler rammerne, der kan gøre det muligt; med et skolesystem, der ikke formår at rumme eller gribe dem.

DE UNGES LØSNINGER

ET STED HVOR MAN KAN VÆRE SIG SELV UDEN AT VÆRE ALENE Et sted hvor man kan udforske sin seksualitet og identitet

”

Man mangler et sted at kunne tage piger med hjem. Fra ‘En case fra Urbanplanen’

Som beskrevet i del 1, er de unges brug af det offentlige rum blandt andet en konsekvens af forældrenes manglende forståelse for og accept af de unges behov og adfærd, herunder behovet for at afsøge sin egen seksualitet og identitet. Samtidig er det offentlige rum ifølge de unge på ingen måde en optimal og tryg ramme at udforske sin seksualitet indenfor, idet mulighederne begrænser sig til fx det lokale solcenter eller parken – eller, hvis de har penge, et hotelværelse. De unge efterspørger derfor med et sted at være også et semi-privat rum, hvor der er plads til, at man kan udforske sin seksualitet og identitet som ung og være helt sig selv ude af forældrene såvel som offentlighedens søgelys.

DE UNGES LØSNINGER

Et sted hvor man har en voksen at snakke med På tværs af ungeanalyserne er der et ønske om, at en eller flere professionelle er tilknyttet de unges sted, men hvor de unge understreger, at relationen skal bygge på en anden tilgang end de normalt oplever at blive mødt med af de professionelle voksne.

”

Vi ønsker i samarbejde med de professionelle at lave et system som vi forstår og føler tillid til. Vi ønsker fx at hvis man har lyst til at snakke med en, kan der komme en, som man kan snakke med. Vi ønsker at der skal komme en der kan hjælpe med om vi har styr på forskellige ting i livet fx skole og familie. Det skal være en der ved hvordan det er at arbejde med unge der har problemer – og der skal være klare regler for samarbejdet, så vi ikke oplever at personerne stikker os. Narnia, 2017

De unges ønske om et samarbejde med en voksen professionel, som kender til deres livsverden, synliggør de unges behov for en voksen, der anerkender og agerer på de reelle problemer, de oplever at være ramt af – og ikke de problemer de professionelle har fået til opgave at løse. Dette behov må ses i lyset af de unges udfordringer både i hjemmet og i mødet med de professionelle voksne, hvor de ofte oplever at blive mødt med en manglende forståelse for deres behov og adfærd (se del 1).

Et sted hvor der er et positivt fællesskab Som beskrevet i del 1 (side 14) oplever de unge begrænsede muligheder i form af fritidsaktiviteter og tilbud i deres lokalområde, og mangler derfor noget attraktivt at tage sig til. Fælles for de unges analyser er, at de efterspørger et sted, der gennem en række tilbud og planlagte aktiviteter for de unge, kan åbne op for deres muligheder og en mere positiv udvikling. Som en af ungegrupperne beskriver det kan et sted at være, være ”en dør til noget andet, til et andet liv og en anden udvikling” (Narnia, 2017).

De unge forklarer desuden, hvordan et sted at være vil give dem mulighed for at danne nye og mere positive fællesskaber med andre unge.

”

Vi ville kunne hjælpe hinanden i forhold til ikke at begå kriminalitet. Det har vi ikke mulighed for i dag, fordi vi bruger alt for meget tid udenfor, hvor vi kommer i konflikter og stresser rundt. Narnia [de unges idé om et værested] vil betyde at vi vil få mere ro i vores liv. […] Narnia har en rolig hyggelig stemning, hvor man kan hygge og hvor man kan hjælpe hinanden med at lave lektier. Og støtte hinanden til udvikling. Narnia, 2017

Denne pointe må ses i lyset af det negative fællesskab som gademiljøet fremmer, når ballade og kriminalitet bliver gruppens fællesnævner, kombineret med at man bliver mødt med skepsis og mistænkeliggørelse af det omgivende samfund (politi, kommunale medarbejdere, forbipasserende mm.); forhold der tilsammen gør, at de unge i det offentlige rum mangler mulighedsrum for at udvikle sig i en positiv retning.

DE UNGES LØSNINGER

ET STED HVOR MAN HAR EJERSKAB På tværs af de unges beskrivelse af løsninger er ejerskabet til “et sted at være” centralt.

”

Vi ønsker samarbejdet (til de professionelle) er ærligt, hvor vi forstår det, hvor vi også bestemmer og har ejerskab og hvor vi er på hjemmebane i samarbejdet. Projekt Værksted, 2018

I en af grupperne foreslår de unge, at et brugerråd af unge skal stå for at træffe de overordnede beslutninger om stedets aktiviteter og organisering, mens en anden ungegruppe ønsker, at der nedsættes en ungearbejdsgruppe, der har nøgler til stedet og ansvar for stedets aktiviteter. Dertil lægger de unge vægt på, at de professionelles funktion og tilstedeværelse skal foregå med udgangspunkt i de unges behov, netop ud fra forståelsen af, at de ofte oplever, ikke at blive mødt af oprigtig nysgerrighed på disse. Samtidig skal stedets aktiviteter være frivillige og båret af lyst, fordi de oplever at have mistet motivationen tidligere, og derfor er lysten essentiel, hvis de skal genvinde motivationen. Helt centralt for ”et sted at være” er dog stadig, at det er en løsning på deres primære problem, som er at de er nødt til at hænge ud på gaden.

DE UNGES LØSNINGER

Flere af de unge beskriver, at de synes beslutninger træffes hen over hovedet på dem, og ofte i direkte modstrid med deres ønsker. Det at være ”ejere” af initiativet bliver dermed en måde at tage styring over samarbejdet med de professionelle voksne. Samtidig må behovet for ejerskab forstås ud fra den lave grad af selvbestemmelse de unge helt generelt oplever i deres liv, hvor de strukturelle, kulturelle og socioøkonomiske betingelser (manglende plads og økonomi, social kontrol såvel som udfordringer i skolen) gør, at de unge har et mindre handlerum og færre muligheder end majoritetssamfundets jævnaldrende. Således bliver et sted at være, som de unge selv bestemmer over en enestående mulighed for at blive hørt og tage ejerskab over eget liv.

HVAD KAN VI LÆRE? At turde inddrage de unges analyser af deres egne udfordringer Der er brug for analytisk inddragelse af de unge, hvis vi reelt skal forstå de mange udfordringer som konstituerer de unges livssituation. De unges analyser peger på, at de oplever en række samfundsmæssige marginaliserende problemer, som de ikke selv kan gøre noget ved. Med disse udfordringer som bagage finder de unge ud i det offentlige rum og fylder i gadebilledet. Gaden bliver den eneste mulighed for at eksperimentere med og udforske sin identitet og være sammen med sine venner, samtidig med at man her oplever at være en del af et fællesskab med andre unge, der oplever de samme udfordringer. (Urban Dreams, 2018; Urban future, 2019). Det offentlige rum er ikke en positiv og slet ikke en varig løsning for de unge, da de også her oplever en lang række udfordringer, der virker hæmmende for en positiv udvikling og samtidig er bevidste om, at de gør andre utrygge ved deres tilstedeværelse. Samlet set tegner der sig på tværs af de unges perspektiver et gentagende mønster af at blive mødt på en måde, de ikke kan genkende sig selv i. Det gælder når de oplever en manglende forståelse i hjemmet, mødes med fordomme og utryghed af medborgere, diskrimineres i deres møde med systemet, men også i forhold til hvordan de bliver mødt af hinanden på gaden, hvor de træder ind i en rolle de ofte ikke trives i.

At lytte til og handle på de unges løsninger Det står tydeligt frem i undersøgelsen, at de unge er meget ivrige efter at bryde med den marginaliserede position de står i, men at de oplever, at der ikke bliver lyttet til, hvad de oplever som deres udfordringer og hvilke løsninger de ser for sig. ”Hvorfor er der ikke nogen der lytter, når vi siger vi har brug for et sted at være?”. Ønsket om et sted at være må netop ses i lyset af – og som et helt reelt løsningsforslag – på de udfordringer (mangel på plads, manglende forståelse og diskrimination), der fylder mest for dem her og nu. Disse ”her og nu” udfordringer udgør en stor barriere for at arbejde med de mere synlige sociale problematikker, som vi langt hen ad vejen har målrettede velfærdstilbud til – fx arbejdsløshed, misbrug mv. Sagt på en anden måde, når de sværeste problemer ikke løses først, så bliver UU-vejlederen lidt spildt arbejde. Går man bag om det konkrete ønske om et sted at være, ligger en drøm om at have et positivt rum, hvor man kan få varmen, føle sig tryg og sænke skuldrene. Først i et sådant rum kan de unge udvide deres mulighedsrum og få støtte, vejledning og hjælp til at arbejde med de andre lag af udfordringer de kan stå med. Der findes pt ikke et helhedsorienteret velfærdstilbud til de unge 18+ og de unge siger selv, at selvom de er voksne så har de i særlig grad

DE UNGES LØSNINGER

behov for hjælp, rådgivning og inspiration til livs- og kompetenceudvikling, når de er fyldt 18 år, fordi det er en særlig vigtig udviklingsperiode i ens liv. Uden et sted at være bliver gaden det eneste sted de bliver socialiseret og den modarbejder aktivt de positive livsvalg. Hvis de unge skal væk fra gaden og den utryghedsskabende adfærd, som gaden medfører, så er det afgørende, at der eksisterer alternativer som er attraktive og samtidig skaber et frirum til at udleve det ungdomsliv, som andre danske unge har adgang til i de boliger de bor i. Derfor er det vigtigt, at et eventuelt tilbud rummer mulighed for aktiviteter, som er sædvanlige for unge at indgå i, at snakke med hinanden i fortrolige og trygge omgivelser, spise sammen, høre musik, spille playstation eller lignende. Overordnet set illustrerer de unges analyser, at det, i kraft af deres komplekse problemstillinger, er særligt vigtigt, at vi i højere grad har tillid til, at de unge gerne selv vil løse de udfordringer de står med og at vi lytter til, hvad deres første skridt mod en løsning kan være. Her er vi inde på en grundlæggende udfordring i og med, at der muligvis endnu ikke er de rette værktøjer og metoder i vores velfærdstilbud til at kunne agere lokalt og agilt på de løsninger, der peges på af de unge. Således går en central nøgle til at hjælpe de unge tabt. For de unge har en helt særlig viden og mange erfaringer om den situation de er i, som er vigtige at inddrage og have for øje, når vi udvikler fremtidens velfærdsløsninger. Lad os starte med at lytte – hellere i dag end i morgen! 42

DE UNGES LØSNINGER

Hvordan kan vi lytte og handle? Det kan muligvis virke abstrakt og uoverskueligt, at skulle inddrage de unge. Her opremser vi en række pejlemærker til inspiration, som også har været udgangspunktet for ALL IN. (Bladt & Christensen, 2021). ❱ Inviter de unge til noget bestemt. Eksempelvis: “Hvordan er den fede ungdomsklub, når det er de unge, der bestemmer?” Eller: “Det gode ungdomsliv i vores bydel – hvordan er det når unge bestemmer?”   ❱ Prioritér deltagelsen. De unge skal behandles som eksperter på deres egen situation. Det betyder, at de skal inviteres til møder på samme måde, som man ville invitere andre eksperter; der skal være forplejning afhængigt af tidspunkt, lokalet skal være tjekket, og i det hele taget skal der være en stemning af, at de unge er vigtige.   ❱ Rolleafklaring. Aftal, hvilke roller henholdsvis de unge og de professionelle har i projekterne. Her tænker vi særligt på, at det er hensigtsmæssigt, at de professionelle tilstræber rollen som dialog- og sparringspartner og dermed ikke forfalder til at “opdrage” eller sanktionere de unges analyser. Således bliver det muligt at være åben for de unges analyser og dermed at få øje på, hvordan netop individuelle og strukturelle forhold vekselvirker konkret i deres livssituationer.   ❱ Aftaler og kontinuitet i projektet. De unge skal inviteres til at deltage i en bestemt tidsperiode på bestemte tidspunkter, eksempelvis hver onsdag i fem måneder, og disse møder

aflyses ikke. Samtidig er det yderst vigtigt at forventningsafstemme, så man ikke lover noget, der ikke kan holdes. Det vil sige, at det skal være helt klart, hvor meget de unge egentlig kan bestemme i forhold til det tema, de er inviteret til at udvikle på.   ❱ Planlægning og dokumentation. Planlæg hvert møde, inden de unge kommer. Det er vigtigt at vide, hvad man vil tale med de unge om, og hvor i forløbet man er, og det kræver planlægning. Vælg en skriftlig tilgang på møderne, f.eks. brainstorms, post-its eller flipovers. Dette er samtidig dokumentationen for projektarbejdet: Møderne er ikke bare snak – de er systematisk analysearbejde.

❱ Forandringsinitiativer og eksperimenter. Når der er nye ideer på bordet, så afprøv dem – med de unge ved roret. Det kræver ofte, at de professionelle kommer lidt ud af deres “komfortzone” og tager nogle chancer. Sørg for ledelsesmæssig opbakning.   ❱ Evaluering og implementering. Evaluer de afprøvninger, der sker både i et ungeperspektiv og et professionelt perspektiv: Gik det som vi troede? Løste vores ide det problem, vi troede, det ville løse? Hvordan kan professionelle og institutionerne som sådan forandres eller imødekommes, så de kan understøtte forandringen? Implementer de dele, der fungerede, og eksperimenter videre med de dele, der ikke fungerede i første omgang.

LITTERATUR Ungeanalyser: Urban Dreams – ansøgning til Realdania, 2018 Narnia – projektbeskrivelse, 2017 Urban Future – Oplæg til møde med ledere af Tryghedspartnerskabet, 2019 Projekt Værksted, 2018 Future sport – brev til Mate bikes, 2019 Urbane fremtidsdrømme – Oplæg til møde, 2019

Andet: Bladt & Christensen, 2021 – Marginaliserede unge og transformativ deltagelse i Børn som deltagere i professionel praksis. Hans Reitzels Forlag Bladt og Christensen, 2020 – Fordi vi ikke vil være fucking tabere, Social Kritik Bladt, 2013 – De unges stemme: udsyn fra en anden virkelighed, Roskilde Universitet Christensen mfl, 2020 – Kvantitativ undersøgelse af deltagelsen i ALL IN, Boligforeningen 3B Rigspolitiet, 2018, National strategi for politiets indsats i de særligt udsatte boligområder VIVE 2018, Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier i udsatte boligområder – Evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14 midlerne Case fra Urbanplanen

LITTERATUR

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN

Udarbejdet af SocialRespons for Partnerskabet Urbanplanen 3B/KAB April 2021

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.  www.socialrespons.dk Layout: Rikke Jensen