ALLE FOR ÉN Evaluering af projekt Alle for én – et samskabelsesprojekt i Sydhavnen
for SSP København, BBU Valby, Vesterbro og Kgs Enghave, Fællesskaberne og Områdefornyelsen Sydhavnen, december 2017
ALLE FOR ÉN Evaluering af projekt Alle for én – et samskabelsesprojekt i Sydhavnen
for SSP København, BBU Valby, Vesterbro og Kgs Enghave, Fællesskaberne og Områdefornyelsen Sydhavnen, december 2017
INDHOLD INDLEDNING ............................................................................................................. 3 EVALUERINGENS HOVEDKONKLUSIONER.............................................................. 5 OM PROJEKT ALLE FOR ÉN........................................................................................ 7 DEL 1: PROJEKTETS VÆRDISKABELSE ...................................................................... 10 Ny dialog...................................................................................................................................... 12 Handlekraft ................................................................................................................................. 13 Tilhørsforhold............................................................................................................................. 14 Øget sammenhængskraft ......................................................................................................... 16
DEL 2: SAMSKABELSES-PROCESSEN....................................................................... 19 Vurdering af samskabelsen....................................................................................................... 20 Tema 1: Metoder og tilgange.................................................................................................... 22 Tema 2: Samarbejdet mellem aktører..................................................................................... 24 Tema 3: Ejerskab......................................................................................................................... 26
DEL 3: EVALUERING AF PROJEKTETS DELAKTIVITETER......................................... 28 PERSPEKTIVERING & ANBEFALINGER.................................................................... 32 METODER I EVALUERINGEN.................................................................................... 34
INDLEDNING
– Et samskabelsesprojekt med unge i en udsat position Området omkring Karens Minde i Sydhavnen blev i 2015 beskrevet af SSP København som et område præget af udfordringer. Gennem en årrække, og særligt det sidste halve år af 2015, var der tilbagevendende problemer med at få grupper af unge til at indgå positivt i lokalområdet. Udfordringerne var blandt andet voldelig/truende adfærd, hashmisbrug, indbrud, utrygt personale og hærværk. Oplevelsen blandt fagprofessionelle før projektstart var, at målgruppen havde en ringe tilknytning og stor modstand overfor myndighedssamarbejdet. Derfor vurderede de, at der var behov for dels en mere bredt koordineret indsats og dels at afprøve nye tilgange til arbejdet med gruppen. Dette blev baggrunden for projekt Alle for én. Alle for én er et projekt på tværs af kommunale forvaltninger og andre aktører, der arbejder i og omkring Karens Minde i Sydhavnen. Projektet blev gennemført i 2016-2017 med det overordnede formål, at en gruppe unge i en særligt udsat position skulle indgå som en positiv del af
lokalområdet. Samtidig skulle der afprøves nye metoder og samarbejdsformer på tværs af aktører i området i arbejdet med unge. Projektets afsæt er således en tilstræbt samskabelsesproces. Samskabelsen forstås i dette projekt som et samarbejde mellem lokale aktører og en involvering af borgerne – de unge – med henblik på at udvikle og producere velfærd sammen med, fremfor for, borgerne. Det omfatter et forsøg på at skabe nye roller og relationer mellem borgere og medarbejdere i forhold til at udvikle nye samarbejdsformer. Projektet er sammensat af forskellige aktivitetsspor (se s. 7) med tre centrale tilgange: 1) at lytte til de unge og få deres bud på løsninger 2) at løsninger skal findes lokalt ved at involvere lokale unge og lokale aktører og 3) at løsninger på udfordringer i området skal findes gennem en bedre koordineret ungeindsats, hvor der samtidig afprøves nye måder at samarbejde på.
ALLE FOR ÉN Et samskabelsesprojekt med unge i en udsat position
3
Denne rapport er resultatet af en evaluering foretaget af analysevirksomheden SocialRespons. Den bygger på en kvalitativ forløbsevaluering, hvor projektet er fulgt både med fokus på resultater og erfaringsopsamling fra arbejdet med samskabelse, samt på kvantitative data om området både fra underretninger hos politi og Socialforvaltningen (se mere s. 18). Rapporten henvender sig primært til aktører i og omkring projektet, der har interesse i at læse om projektets resultater og erfaringer, men også til andre med interesse for ungearbejde, metodeudvikling og samskabelsesprojekter.
4
”
ALLE FOR ÉN Et samskabelsesprojekt med unge i en udsat position
I Alle for én går forskellige aktører sammen om at løfte en udfordring i området på en inddragende måde. Hver af de professionelle gør det, som de kan – det som er deres arbejdsfunktion i det. Meningen er, at vi sammen udvikler en ny forståelse og tilgang til unge i området. Pernille, Fællesskaberne (den boligsociale helhedsplan)
EVALUERINGENS HOVEDKONKLUSIONER Samlet set har dette projekt fremmet aktiviteter, der har været vedkommende og har skabt resultater for målgruppen – de unge. Aktiviteterne har motiveret de unge og bidraget med viden og redskaber, der har givet dem en oplevelse af øget handlekraft. Projektets aktiviteter har bidraget til resultater for området. Fra et områdeperspektiv er der i projektperioden sket en positiv udvikling i forhold til oplevet uro og utryghed forårsaget af projektets målgrupper. Der er samlet set skabt en større sammenhængskraft i området særligt via nye møder, relationer og større kendskab mellem unge og aktører i området. Særligt én af aktiviteterne (forløbet omkring fremtidsværkstedet) har bidraget til, at der skete en gensidig forpligtelse blandt de unge og de professionelle. Projektet har særligt via dette aktivitetsspor været katalysator for nye typer samarbejde mellem unge og fagprofessionelle, og for afprøvning af nye måder at inkludere og arbejde med unge blandt aktører i Sydhavnen.
Det har vist sig tydeligt, at arbejdet med nye metoder for ungedeltagelse, med en særlig udsat målgruppe, stiller krav om høj grad af organisatorisk parathed – i dette projekt hos en ’organisation’ der bestod af et samarbejde mellem mange aktører. Projektet er nået langt ved at indgå i nye former for samarbejde og dialog med de unge. Dette har resulteret i nye relationer mellem de unge og professionelle – men er blevet udfordret i den organisatoriske parathed til at rumme et inkluderende samarbejde med de unge. Evalueringen viser, at arbejdet med samskabelse har været givtigt for et øget kendskab på tværs af aktører i Sydhavnen. Det er desuden lykkedes langt hen ad vejen at afgive styring og kontrol i enkeltsagerne, hvilket var nødvendigt for at kunne give samarbejdet plads. Udfordringerne har bl.a. været at sikre et kontinuerligt fælles fodslag og et skærpet fokus på de fælles målsætninger. Det vurderes blandt andet at hænge sammen med få ressourcer og valget af styringsform, hvor aktører i styregruppen har haft egne ansvarsområder, men hvor der har manglet en tværgående projektleder, der kunne sikre projektets fælles visioner, fremdriften – og involveringen bredt set.
ALLE FOR ÉN Evalueringens hovedkonklusioner
5
Samarbejdet har skabt nye handlerum og erfaringer for de deltagende aktører, der kan bidrage til optimering af fremtidigt samarbejde og koordinering i arbejdet for og med unge i området. Samlet set er der skabt erfaringer med udvikling af nye løsninger. Skal erfaringerne omsættes og bruges i den videre udvikling af samarbejdsflader, kræver det fremadrettet prioritering af opmærksomhed og ressourcer.
6
ALLE FOR ÉN Evalueringens hovedkonklusioner
Erfaringer fra projektet tydeliggør, at arbejdet med samskabelse kræver ressourcer. Når ønsket er, at samskabelsen skal bidrage til udvikling af nye velfærdsløsninger (hvor eksisterende ressourcer sammensættes på nye måder for skabe nye og bedre løsninger), kræver det tid til at øve sig på de nye løsninger og samarbejdsformer. Erfaringer fra projektet tydeliggør, at når innovative elementer sættes i spil og giver succes, møder de udfordringer og ukendte situationer, som kræver opmærksomhed, energi og ressourcer at håndtere.
OM PROJEKT ALLE FOR ÉN GENNEMFØRTE AKTIVITETER Projekt Alle for én har været sammensat af forskellige aktivitetsspor. Overordnet har afprøvning og udvikling af et tværgående samarbejde på tværs af aktører været et i gennemførelsen af aktiviteterne. Det viste sig, at særligt ét aktivitetsspor kom til at fylde meget; de unges forløb omkring fremtidsværkstedet. Resultatet af dette forløb blev, at de unge arbejdede for at udvikle og etablere deres eget sted i Sydhavnen, Narnia. Projektets styregruppe har i projektets sidste år har haft særligt fokus på en proces sammen med de unge om at realisere denne idé.
GENNEMFØRTE AKTIVITETSSPOR 1. Gruppeindsats ”coaching, konflikt & vredeshåndtering” Gruppeindsatsen blev gennemført som et kommunikations- og konfliktkursus. Dette var oprindeligt projekteret som et coachingforløb, men på grund af de unge deltageres ønske ændredes dette til ovenstående. 2. Koordinering og inddragelse i de unges sagsforløb En fælles koordineret indsats i forhold til de unge fra målgrupperne, der var eller kom i berøring med kommunen i form af sager hos Borgercenter Børn og Unge Valby, Vesterbro og Kongens Enghave. Det vil sige et samspil mellem projektets aktiviteter og aktører med henblik på koordinering af sagsforløb.
3. Forløbet omkring fremtidsværksted – ’De unges stemme’ Workshopforløb med de unge, der konkret blev startet op som et fremtidsværkstedsforløb inspireret af aktionsforskning med to eksterne facilitatorer. Fremtidsværkstedet er et stramt faciliteret forløb, hvor marginaliserede unge inviteres ind som eksperter under en bred overskrift f.eks. ’Det gode liv for unge i Sydhavnen’. Facilitatorene leder de unge gennem tre faser: Kritik, utopi og realisering. Efter fremtidsværkstedets afslutning fortsatte de to facilitatorer med frivilligt at mødes med de unge deltagere for at støtte arbejdet med at nå deres målsætninger for deltagelsen i projektet. 4. Fritidsjob Projektet spillede sammen med den eksisterende fritidsjobindsats med henblik på at etablere tre typer fritidsjobs: Ordinære fritidsjob for unge fra Sydhavnen, et ”event-crew” af unge som skulle hjælpe til ved lokale arrangementer og fritidsjob i samspil med det eksisterende projekt ’Brug for alle unge’ finansieret af Trygfonden. Læs mere om de enkelte aktivitetsspor på side 28-31.
ALLE FOR ÉN Evalueringens hovedkonklusioner
7
AKTØRER I PROJEKTET (MODEL 1) Projektet har været organiseret med en styregruppe, der har refereret til ledergruppen i SSP København. Undervejs i projektet opstod et behov for større inddragelse af flere aktører og dermed opstod en aktørgruppe, som interesserede aktører fra området blev inviteret til at deltage i. Den blev efterfølgende nedlagt blandt andet på grund af for meget
mødeaktivitet. Herefter blev Områdefornyelsen en del af styregruppen, som tidligere kun bestod af personer fra SSP lokaludvalget. Undervejs i projektet har der været udskiftning i styregruppen, hvilket har medført tab af tempo, viden og overblik. Styregruppens endelige form ser ud som optegnet her.
Borgercenter Børn og Unge, Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave
Fritids- og ungdomsklubben Rubinen
SSP Sekretariatet
STYREGRUPPEN
ØVRIGE AKTØRER Lokalpolitiet Karens Minde Kulturhus Sydhavnens Bibliotek
bestod af medlemmer fra følgende
Fællesskaberne (den boligsociale helhedsplan for Sjælør og Sydhavnen)
8
Områdefornyelse Sydhavnen
ALLE FOR ÉN Evalueringens hovedkonklusioner
*Aktører bruges i denne rapport som en samlet betegnelse for alle de organisationer, institutioner eller fagprofessionelle, der har indgået i projektet.
PROJEKTETS MÅLSÆTNINGER ❱❱ Skabe en bæredygtig forandring for indsatsens målgrupper.
❱❱ Mindske uro og utryghed forårsaget af målgrupperne (primær og sekundær).
❱❱ En tilbageføring af de unge, deres progression og behov ind i normaldriftens løsninger (den kommunale drift).
❱❱ Støtte enkelte unge til at finde en positiv retning i deres liv og blive en del af en gruppe med en hensigtsmæssig gruppedynamik.
❱❱ Inkludere unge fra bydelen til et større ejerskab i forhold til Karens Minde, Rubinen og de omkringliggende udearealer.
❱❱ Være katalysator for en ny måde at inkludere og arbejde med unge blandt aktører i Sydhavnen. Unge skal inkluderes, så de fremadrettet værner om deres område og føler sig integreret i deres nærmiljø.
❱❱ Optimere samarbejdet mellem de forskellige professionelle aktører (eksterne samarbejdspartnere) i forhold til ungearbejdet i projektperioden/ fremtiden.
PROJEKTETS DELTAGERE OG MÅLGRUPPE De unge deltagere: Deltagere i forløbet omkring fremtidsværkstedet og vredeshåndtering. Primært unge fra projektets primære målgruppe.
Primær målgruppe: (ved opstart 6-10 unge, midtvejs blev dette tal udvidet) 10-15 unge i alderen 13-18 år, bosat i/tilknytning til Sydhavnen. De unge har alle aktive sager i Børne- og Ungdomsforvaltningen og er udfordret på flere områder: de er kriminalitetstruede eller har kriminelle forhold bag sig. Flere har et misbrug, konflikter i familien og højt skolefravær. Samlet set har gruppen en uhensigtsmæssig dynamik, som opleves at være med til at bremse den enkeltes positive udvikling. Midtvejs blev flere unge inkorporeret i primær målgruppe.
Sekundær målgruppe: (ved opstart 10-15 unge, midtvejs blev dette tal ændret) 5-8 drenge i alderen 13-18 år, bosat Sydhavn eller Sjælør og alle indmeldt i Fritids- og ungdomsklubben Rubinen. De er medløbere eller passive deltagere i primær målgruppes udadreagerende adfærd. Flere af de unge har haft en ”slagsmålskultur” internt og med andre, og flere har været enkeltsagsbehandlet i SSP.
Projektets tredje målgruppe ændrede sig undervejs fra at være ca. 30 unge mellem 13 og 18 år, som kender den primære målgruppe. Størstedelen går på Ellebjerg skole. Ikke sager i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Aktive medlemmer af Rubinen eller MidteN. Til at omfatte alle socialt udsatte unge, bosat i Sydhavnen og med behov for råd og vejledning. De forskellige aktivitetsspor i projektet har været målrettet forskellige af disse målgrupper (se mere s. 28-31).
ALLE FOR ÉN Evalueringens hovedkonklusioner
9
DEL 1: PROJEKTETS VÆRDISKABELSE ”
Projektet har bidraget til samarbejdet med de unge. Også fordi der har været medarbejdere fra Karens Minde med til møderne med de unge – om deres ønsker, så de har mødt hinanden i en anden relation end en skæld-ud-relation. Så der er åbnet rigtig meget. Anita, klubmedarbejder
FRA DE UNGES PERSPEKTIV har projektet resulteret i oplevelsen af ny dialog i relationen til myndighedspersoner og fagprofessionelle – en dialog som dog også har været udfordret undervejs. De unge har i projektperioden fået en mere positiv tilknytning til lokalområdet samt en øget handlekraft i forhold til at kunne ændre på deres situation. FRA ET OMRÅDEPERSPEKTIV har aktørernes generelle oplevelse af målgruppen ændret sig til det bedre, og der er i projektperioden sket en positiv udvikling i relationen mellem lokale aktører i området og unge fra målgruppen. Derudover peges der på en positiv udvikling i de unges gruppedynamik, hvilket opleves givtigt for de gensidige relationer og roen i området. Et tværgående blik på projektet viser, at det overordnet har bidraget med to ting: For det første har det tværgående arbejde skabt et fælles fokus på arbejdet med unge i området – noget
10
ALLE FOR ÉN DEL 1: Projektets værdiskabelse
der ifølge flere aktører ikke har været før, og som kan danne grundlag for udviklingen af et stærkere og mere koordineret lokalt arbejde for og med unge fremover. For det andet har projektet vist, hvordan en fælles indsats kan skabe resultater i forhold til målgrupper, hvor samarbejdet med Socialforvaltningen er udfordret. Erfaringerne peger på, at alene ønsket om samarbejde og dermed italesættelsen af at ”prøve noget nyt” har givet en ny start, ny motivation og skabt nye anledninger til at koordinere indsatser. Dette opleves af aktørerne som medvirkende til de unges udvikling og til arbejdet med at få dem flyttet ind i normaldriftens løsninger.
”
Sydhavnen er ikke en bydel, der har fokus på børn og unge. Jeg oplever, at projektet er med til at ændre fokus og sikre sammenhold ift. arbejdet med unge. Pernille, Fællesskaberne (Den boligsociale helhedsplan)
På baggrund af en tværgående analyse præsenteres her fire temaer, der samler projektets værdiskabelse. Analysen er lavet med fokus på de unge deltagere i forløbet omkring fremtidsværkstedet, som blev videreført i en proces, hvor de unge arbejdede med realiseringen af deres idé om Narnia – deres eget sted i Sydhavnen. Temaerne er lavet på baggrund af
løbende kvalitative interview med de unge og aktører i området og på baggrund af deltagelse i udvalgte møder og arrangementer i forbindelse med projektet. Endelig er der inddraget kvantitative data fra politiet og Socialforvaltningens underretninger i forhold til projektets målgrupper (læs mere om evalueringens metoder s.18).
VÆRDISKABELSEN I PROJEKTET (MODEL 2) De unge deltagere har i projektperioden oplevet ny type dialog med myndighedspersoner i området, og næsten alle oplever ved projektets afslutning at være blevet lyttet mere til end normalt. Deltagelse i forløbet omkring fremtidsværkstedet og fritidsjobindsatsen har givet de unge mulighed for at etablere et positivt tilhørsforhold til området.
Projektets aktiviteter har virket motiverende for de unge og har bidraget med ny viden og redskabet, der har givet dem en oplevelse af øget handlekraft i forhold til deres liv og situation.
NY DIALOG TILHØRSFORHOLD
HANDLEKRAFT ØGET SAMMENHÆNGSKRAFT
Oplevelse af øget sammenhængskraft mellem aktører og målgruppe. Mindsket oplevelse af uro og utryghed og positiv udvikling i gruppedynamik.
MODEL 2 er en visualisering af værdiskabelsen i projektet – primært fra de unges perspektiv. De tre temaer “Ny dialog”, “Handlekraft” og “Tilhørsforhold” vurderes som resultater, der har bidraget til, at området samlet set oplever større sammenhængskraft.
ALLE FOR ÉN DEL 1: Projektets værdiskabelse
11
NY DIALOG De unge deltagere har i projektperioden oplevet en ny type dialog med myndighedspersoner i området (f.eks. Børne- og Ungeforvaltningen, politi, SSP), og næsten alle oplever at være blevet lyttet mere til i løbet af projektperioden. De unge fremhæver særligt én begivenhed i forbindelse med fremtidsværkstedet, hvor de inviterede en stor del af styregruppen og flere aktører fra området til en præsentation af de idéer, de arbejdede med. Denne præsentation har været central i projektet, da den startede dialogen og blev startskuddet til en proces, hvor de unge oplevede at kunne indgå aftaler med styregruppen i forhold til arbejdet med deres idé.
”
Vi elsker de to gutter/gutinder. De er flinke nok. De er rigtige søde og rare mennesker. De styrer ikke for meget. De er der for at guide os hen ad vejen. Vi skal selv styre tingene. Ung deltager, midtvejs i projektet
Forløbet omkring fremtidsværkstedet har generelt fungeret som katalysator for den nye type dialog. De unge giver alle udtryk for stor glæde ved samarbejde med de to eksterne facilitatorer på forløbet. Her har de unge oplevet en ny type samarbejde med voksne. De oplever, at facilitatorerne har lyttet til dem og guidet dem, men at de selv har styret processen. Dette samarbejde vurderes derfor centralt for projektets udvikling og resultater. Forløbet omkring fremtidsværkstedet fremstår generelt som katalysator for, at styregruppen i processen oplevede at etablere en
12
ALLE FOR ÉN DEL 1: Projektets værdiskabelse
relation til gruppen af unge, som ikke eksisterede ved projektets start.
”
Man skal ikke love for meget. Det er som om, de siger til mig, at jeg får en bil, og så får jeg en cykel. Ung deltager
Mod slutningen af projektet blev gruppen af aktører i styregruppen udfordret i dialogen med de unge, og der er ikke en ensartet opfattelse af, hvordan samarbejdsprocessen er endt – om den er afsluttet, hvilke aftaler, der er blevet indgået mv. Det er udtryk for, at dialogen og samarbejdet har været udfordret undervejs. Det vurderes centralt for det fremtidige samarbejde og for mulighederne for at udnytte det skabte potentiale, at der i forbindelse med afslutning og opfølgning på projektet er opmærksomhed på at få fulgt op på aftaler og sikret forventningsafstemning. Ved projektets afslutning har de unge fået opbygget et sted i forbindelse med klubbens arealer, som imødekommer noget af deres idé og deres behov for et sted at være ud over klubbens normale åbningstid. Dette skyldes blandt andet et særligt engagement fra de to fremtidsværkstedsfacilitatorer, der efterfølgende er fortsat frivilligt i projektet samt stor opbakning fra klubben.
HANDLEKRAFT
”
I starten troede vi ikke helt, det kunne lade sig gøre. Der er aldrig nogen, der har fået det [et sted] før. Vi var der bare for maden. Så kom der mange mennesker og snakkede, og så tænkte vi, at vi kan godt give det en chance – vi er tæt på. Ung deltager, midtvejs i projektet
Projektets aktiviteter har virket motiverende for de unge og har bidraget med ny viden og redskaber, der har givet dem en oplevelse af øget handlekraft i forhold til deres liv og situation. De unge har oplevet at den nye dialog med styregruppen har givet dem en mulighed for at arbejde hen mod noget de ikke troede var muligt – nemlig et sted at være i Sydhavnen også udenfor de timer, hvor klubben er åben. De unge fortæller, at de til at begynde med slet ikke havde en forventning om, at deres idé kunne blive en realitet, men at de via fremtidsværkstedet fik en tro på, at det kunne lykkedes. Generelt har de unge udvist stort engagement og motivation i forløbet. De har deltaget i ugentlige møder i forløbet omkring fremtidsværkstedet i næsten et år (hvilket af flere af de professionelle aktører fremhæves som overraskende), deltaget i 8-ugers kommunikationsog konfliktkursus samt deltaget i en arbejdsindsats for området som en måde at tjene penge på. Aktør tæt på de unge fortæller samtidig, hvordan mange af dem mod slutningen af projektet generelt fremstår som mere motiverede for deltagelse i ting, der sker omkring dem.
”
Ja vi oplever vi kan ændre noget – og måske også andre ting i fremtiden – fordi vi er blevet bedre til at samarbejde. Unge deltagere, midtvejs i projektet
Undervejs i processen har de unge givet udtryk for, at de har fået en større oplevelse af, at de kan gøre noget for at ændre på deres situation, og mod slutningen vurderer de unge samlet set, at de i lidt højere grad end før oplever at kunne være med til at påvirke de ting, der sker for unge i området. Det vurderes centralt, at der i processen har været åbenhed for, at de unge kunne påvirke aktiviteterne i projektet – eksempelvis blev et planlagt coachingforløb ændret til kommunikations- og konflikthåndteringskurset, som de unge selv efterspurgte. 12 af de unge gennemførte dette kursus og fik et diplom. Det er et bemærkelsesværdigt fremmøde, som vurderes at hænge sammen med de unges indflydelse på valg af aktivitet.
ALLE FOR ÉN DEL 1: Projektets værdiskabelse
13
Stort set alle de unge deltagere giver udtryk for, at de har lært noget ved at være med enten i forløbet omkring fremtidsværkstedet eller ved kommunikations- og konflikthåndteringskurset, der fandt sted i forbindelse med dette forløb. De unge fremhæver særligt at have opnået konkret læring i forhold til deltagelse i kommunikationsog konflikthåndteringskurset, og de giver udtryk for stolthed over at have gennemført kurset og
modtaget diplomer. Det fremhæves af flere, at de ikke oplever at have gennemført noget før.
”
Vi har været der alle gangene. Vi kæmper for stedet. Og vi har gennemgået et kursus. Det gik godt – vi forstod, at i stedet for at bruge vold skal vi hellere finde løsninger stille og roligt. Vi fik alle diplom. Ung deltager, midtvejs i projektet
TILHØRSFORHOLD
”
Unge deltagere: Beboerne synes vi larmer for meget. Interviewer: Så det at I får et sted, vil betyde, I får et bedre forhold til folk? Unge deltagere: Ja et sted hvor vi ikke bliver smidt væk.
Deltagelse i forløbet omkring fremtidsværkstedet og fritidsjobindsatsen har givet de unge mulighed for at etablere et positivt tilhørsforhold til området. De unge som har deltaget i projektet, beskrev i første del af projektperioden, at de ikke oplevede at være en del af lokalområdet, og at de ikke havde steder, de kunne opholde sig – særligt i de kolde måneder. Begrænset åbningstid i klubben, manglende ressourcer til betalte fritidsaktiviteter og begrænset mulighed for at være hjemme betød, at de ofte endte i situationer på områdets udearealer, hvor de blev smidt væk og dermed kom til at stå udenfor. Et resultat af projektet er, at alle aktører omkring de unge blev opmærksomme på denne problemstilling og vigtigheden i en indsats i
14
ALLE FOR ÉN DEL 1: Projektets værdiskabelse
forhold til at ændre dette. Fra de unges perspektiv har det skabt værdi, at de er blevet hørt, og de har oplevet, at projektet gav dem mulighed for at arbejde med en løsning. De unges deltagelse i forløbet omkring fremtidsværkstedet har samtidig givet dem konkrete muligheder for at være og indgå i lokalområdet på en positiv måde. F.eks. til dialogmøder eller via arbejdet med den såkaldte medborgerskabende kapital, hvor de f.eks. tilbød kagesalg ved en festival og dermed tjente penge til deres idé og samtidig med, at der mødte beboere fra lokalområdet på en ny måde.
Arbejdet med fritidsjobindsatsen er en anden aktivitet, som har bidraget til at give de unge en plads i lokalområdet. Det gælder for en bredere gruppe af unge end deltagerne i forløbet omkring fremtidsværkstedet, men det vurderes samlet set, at begge dele har haft en betydning for de unges mulighed for at få et mere positivt tilhørsforhold til lokalområdet. Fritidsjob-indsatsen har givet flere af de unge en forbindelse til området, og samlet
”
set tegner der sig et billede af, at det har bidraget til bryde fordomme og styrke dialogen mellem unge og voksne medarbejdere fra f.eks. Karens Minde Kulturhus. På Karens Minde har der været stor begejstring over tre velbesøgte koncerter, som eventcrewene har arrangeret. De unge har dermed været med til at vise, at de kan være en ressource for stedet, og eventcrewet har i dag indflydelse på kulturtilbuddene på Karens Minde.
Det har givet meget i forhold til Karens Minde Kulturhus. Nu må de unge være i pavillionen, selvom vi troede, de aldrig kunne komme der mere. Der er også koncerter for de unge. Der er også blevet mere ro på biblioteket. Det er første gang jeg har oplevet, at vi kun er blevet tilkaldt til biblioteket meget få gange på et år. Anita, klubmedarbejder
ALLE FOR ÉN DEL 1: Projektets værdiskabelse
15
ØGET SAMMENHÆNGSKRAFT Fra et områdeperspektiv er der i projektperioden sket en positiv udvikling i forhold til oplevet uro i området og utryghed forårsaget af projektets målgrupper. Der er samlet set skabt en større sammenhængskraft i området særligt via nye møder, relationer og større kendskab mellem unge og aktører i området, samt via en oplevet positiv udvikling i målgruppens gruppedynamik. Mange aktører i området har i projektperioden lært flere af de unge bedre at kende og fået en større forståelse for deres situation. Flere aktører fremhæver også, hvordan de unger hilser på dem, når de mødes i området. Særligt de unges arbejde i forløbet omkring fremtidsværkstedet deres præsentationer og idéoplæg har betydet, at aktørerne i projektet har fået mulighed for at se nye sider af og ressourcer i de unge. Det har skabt udgangspunkt for ny dialog, en større forståelse og med det en øget sammenhængskraft. De unge giver samtidig ved projektets afslutning udtryk for, at de nu samarbejder mere med voksne, der er omkring dem i området end før projektet (f.eks. pædagoger i klubben, bibliotekarer, gadeplansmedarbejdere), hvilket også vurderes som et udtryk for øget sammenhængskraft. Enkelte aktører påpeger, at der før projektet slet ikke var etableret en relation til de unge i området, men at det er der nu, hvilket kan fremme samarbejdet fremover.
16
ALLE FOR ÉN DEL 1: Projektets værdiskabelse
”
Der var gode tanker i oplæggene fra de unge. Det har givet indblik i deres verden, forståelse for deres negative adfærdsmønstre og større forståelse for hvad vi står med. Dvs. en kortlægning af de unges adfærd og af, hvad det vil sige at være ung i Sydhavnen. Tidligere leder, Karens Minde kulturhus
Tal fra politiet og kommunens registreringer af kriminalitet i området viser et fald i kriminalitet begået af unge under 18 år, samtidig ses et fald i underretninger hos Socialforvaltningen relateret til kriminel adfærd hos projektets primære målgruppe (se tabel 1). Der kan ikke påvises en direkte sammenhæng mellem denne udvikling og projektets aktiviteter. Flere aktører i området fortæller dog, hvordan de oplever, at der særligt i løbet af projektets sidste år har været mere ro i området. Medarbejdere i klubben fortæller, at der ikke længere er hærværk i og omkring Karens Minde Kulturhus, og at de i klubben generelt oplever færre tilfælde af opringninger om episoder, hvor de unge har skabt uro i området. Det er flere aktørers oplevelse, at de unges deltagelse i forløbet har haft en positiv betydning for denne udvikling.
”
Jeg synes, der er kommet færre indberetninger – uden jeg har talt dem [..] Og jeg kan høre, at der er en større tolerancetærskel hele vejen rundt i området. Flere er blevet mere åbne overfor, at de unge har noget at byde ind med. Kim, Borgercenter Børn og Unge
I løbet af projektperioden fortæller aktører tæt på den primære målgruppe, at målgruppen har gennemgået en positiv udvikling og oplever forløbet omkring fremtidsværkstedet som en medvirkende årsag. Fortællingen er, at de er begyndt at passe deres skole, få fritidsjob, og at størstedelen har en mere positiv tilknytning til klubben. Andre tiltag vurderes også at have haft betydning, men en aktør tæt på de unge peger på sammenhæng med forløbet omkring fremtidsværkstedet. De unge deltagere giver ved projektets afslutning selv udtryk for, at de i løbet af projektets sidste år er begyndt at passe deres skole meget mere end normalt.
”
”
Det har taget en hel vild drejning med en af drengene. Det er helt op af Alpe d’Huez. Jeg ved ikke, om det er fordi, han har fået noget ansvar, om det er det med fremtidsværkstedet. Lokalpolitiet
En væsentlig udfordring ved projektets start var, at særligt deltagere fra projektets primære målgruppe udviste en negativ gruppeadfærd, hvor de holdt hinanden fast i et dårligt mønster. I slutningen af projektperioden ses tegn på en positiv udvikling i denne dynamik. Gruppen fremstår i dag i højere grad beskrevet med positive historier om, at deltagere har fået fritidsjob og gerne vil deltage i klubben og udviklingen af det nye sted. Medlemmer af gruppen har fortsat udfordringer, og den positive udvikling samlet set hænger sammen med flere tiltag og hændelser i de unges liv, men der tegner sig et billede af, at deres engagementet i processen og muligheden for deltagelse har haft betydning for den positive udvikling i dynamikken.
Der er sket rigtig meget med de unge i denne her proces. F.eks. er pigerne begyndt at dukke op i skolen. En forælder sagde: jeg har fået et brev om, at hun har været der 100% i skolen. Jeg tror, den måde [facilitatorerne fra fremtidsværkstedet] har været inde i alt og givet dem lov til at bestemme noget og betyde noget – de unges mening har betydet noget og deres regler har været gældende i det der – jeg er sikker på, det har udviklet dem. Anita, klubmedarbejder
ALLE FOR ÉN DEL 1: Projektets værdiskabelse
17
Kriminaliteten blandt unge under 18 år i Sydhavnen Kriminaliteten blandt unge under 18 år i Sydhavnen er fra 2015 til 2017 mindsket med 48% målt på antal sigtede personer. (Der er et fald fra 25 til 13 sigtede). Projektets succeskriterie var, at kriminaliteten blandt unge under 18 år i området omkring Rubinen/Karens Minde blev mindsket med 50% fra 2015-2017*.
Underretninger for projektets primære CPRregistrerede målgruppe Antallet af unge fra den primære CPRregistrerede målgruppe, der har registrerede underretninger om kriminalitet/kriminel adfærd er mindsket med 38% (8 ud af 12 unge fra målgruppen havde underretninger i 2015, i 2017 var det 5 ud af 12). Det samlede antal underretninger i forhold til kriminel adfærd for den primære målgruppe er mindsket med 15% (fra i alt 21 underretninger i 2015 til 18 underretninger i 2017.)
2015
2017
Tabel 1 * Beregningen er lavet ud fra Ungerapporten vedr. sigtelser mod unge under 18 år i Københavns Politikreds 1. Halvår (2015 - 2016 – 2017) og opgørelsen af antal sigtede enkeltpersoner er fordelt på sigtedes lokalområde. Det har ikke været muligt at få tal på Rode 200 (Rubinen/Karens Minde).
18
ALLE FOR ÉN DEL 1: Projektets værdiskabelse
2015
2017
I antallet af underretninger i 2017 (18 stk.) er der også genafhøringer. Der er således flere underretninger omhandlende samme sigtelse for kriminalitet; Der skal derfor tages forbehold for antal af underretninger. BBU-VVK vurderer, at antallet af sigtelser, gældende for primær målgruppe, er faldet markant i projektperioden.
DEL 2: SAMSKABELSESPROCESSEN – vurdering & erfaringsopsamling Projekt Alle for én er et projekt, der både ønsker at flytte en gruppe unge fra A til B og samtidig at afprøve og udforske nye metoder og samarbejdsformer på tværs af aktører i arbejdet med og for udsatte unge. Projektet lægger sig dermed i en kategori af samskabelsesprojekter, der søger at bidrage til design af nye velfærdsløsninger, hvor målet er at sammensætte eksisterende ressourcer på nye måder for skabe nye og bedre løsninger for borgerne.
I det følgende præsenteres en samlet vurdering og erfaringsopsamling af arbejdet med samskabelse i projektet ved hjælp af model 3. Dernæst udfoldes tre overordnede temaer, der mere dybdegående præsenterer erfaringer fra projektet med henblik på at bidrage til den fortsatte udforskning og udvikling af samskabelsesprocesser.
FREMTIDSVÆRKSTEDET SOM AFSÆT TIL SAMSKABELSE I PROJEKT ALLE FOR ÉN I projektet er det aktiviteten og idéen omkring fremtidsværkstedet, der er brugt som ’greb’ til at åbne op for aktiv involvering af de unge og som katalysator for at afprøve nye former for samarbejde. I det koordinerende arbejde omkring de unge med aktive sager i kommunen har projektet støttet op om involveringsprocessen ved at give plads til denne nye
aktivitet og samarbejdsform med de unge. Metoden kan være udfordrende at arbejde med for aktører i forskellige myndighedsfunktioner, fordi den tilskriver en yderst ligeværdig og ikke-styrende facilitering af samarbejdet med de unge, som gøres til drivkræfter og eksperter i deres egne projekter.
ALLE FOR ÉN DEL 2: Samskabelses-processen
19
VURDERING AF SAMSKABELSEN
FORANDRING Har samskabelsen bidraget til varige forandringer?
Projektet har givet erfaringer med nye metoder og tværinstitutionelt samarbejde i arbejdet med udsatte unge, men det har ikke skabt en forankret tværgående tilgang til samarbejdet med unge i området. Projektet har dog resulteret i en større grad af samarbejde på tværs af aktører i området, og det har givet ny indsigt og viden på tværs af aktørers arbejdsområder, som styrker forudsætningerne for at udvikle samarbejde på tværs. De unge deltagere i forløbet omkring fremtidsværkstedet har med udgangspunkt i samarbejdet med projektet skabt et sted for unge mellem 13 og 17 år, som har åbent ud over klubbens åbningstid for denne aldersgruppe. Stedet eksisterer på forsøgsbasis (både ift. eksistens og placering), men som, hvis det videreføres, fremover kan benyttes af unge fra området.
RESSOURCER Har der været de nødvendige ressourcer (viden, kompetencer, økonomi mv.)?
Projektet har inddraget aktører, som er relevante i forhold til målgruppen og den geografiske kontekst, samt relevante facilitatorer af projektets delaktiviteter. Relevante fagligheder har stået parat, men de kunne muligvis have være yderligere bragt i spil, hvis der havde været en projektleder med øje for synergi og merinddragelse i samspil med de unges ønsker. Der har været allokeret begrænset tid (medarbejdertimer) til de tværgående samarbejds- og udviklingsprocesser, og det har begrænset muligheden for at udnytte potentialer i projektet. Det har eksempelvis begrænset mulighederne for at følge op på erfaringer undervejs og omsætte dem i nye samarbejdsformer eller udviklingstiltag.
20
ALLE FOR ÉN DEL 2: Samskabelses-processen
DRIVKRAFT Har der været drivkraft for god energi og fokus på det, man er fælles om?
KOORDINERING Har der været den nødvendige koordinering i processen
TYDELIGGØRELSE Har det været tydeligt, hvad samskabelsen skulle skabe og hvordan?
I processen har aktiviteterne i forløbet omkring fremtidsværkstedet fungeret som drivkraft, særligt ved at de bidrog til et forpligtigende samarbejde mellem de unge og aktørerne i projektet. Størstedelen af projektets aktører oplever desuden at have givet noget ekstra i processen, fordi de har set potentialer. De peger dog på, at de har manglet en funktion (f.eks. en tværgående projektlederfunktion), som havde fokus på det fælles projekt og ønsket om at afprøve nye samarbejdsformer – det man kan kalde “valgløfterne” i samarbejdet. Der tegner sig således et billede af, at projektet som helhed har manglet en overordnet og tværgående drivkraft.
Projektets organisering med tovholdere/ansvarspersoner for de enkelte delelementer har bidraget til god koordinering omkring de enkelte delaktiviteter, men en større tværgående koordinering (f.eks. med en tværgående projektleder som nævnt ovenfor) kunne have bidraget til større samspil på tværs af aktiviteter.
Alle for éns styregruppe arbejdede på at skabe en tydeliggørelse af projektet ved hjælp af en kernefortælling, men fik aldrig samlet denne. En sådan fortælling, der kunne tydeliggøre formål og målsætning samt et klart fokus på den fælles ambition, og hvordan denne skulle nås ville have fremmet samskabelsen. Manglen på tydeliggørelse har udfordret enkelte aktørers ejerskab til den fælles ambition om at afprøve og udvikle nye former for tværgående samarbejde, og har gjort det svært for feltets andre interessenter at bakke op om projektet.
ALLE FOR ÉN DEL 2: Samskabelses-processen
21
TEMA 1: METODER OG TILGANGE Forløbet omkring fremtidsværkstedet viste sig som en god metode til at involvere unge i udviklingen af nye løsninger for dem selv og området. Det har fungeret som katalysator for nye former for samarbejder mellem de unge og aktører i området og har givet erfaringer til udvikling af metoder og samarbejdsformer. I ethvert samskabelsesprojekt er det en afgørende opgave at samarbejde med borgerne i udviklingen af velfærdsløsninger. I projekt Alle for én blev forløbet omkring fremtidsværkstedet det fremtrædende afsæt for involvering af de unge i lokalområdet. Aktørernes afprøvning af metoden har repræsenteret udfordringer og muligheder. Det har åbnet op for ny viden om målgruppens ønsker og behov og nye muligheder for samarbejde, som på sigt kan styrke udviklingen af det tværgående arbejde med og for udsatte unge i området. Udfordringerne har især handlet om at sikre tydelighed på tværs af aktørgruppen om, hvordan de deltagende aktører og institutioner bedst muligt støtter op om og handler inden for rammerne af metoden i fremtidsværkstedet. F.eks. stod mange aktører i projektet klar med tanker og idéer til samarbejdet efter de unges præsentation af deres idé. Det harmonerede ikke med det
22
ALLE FOR ÉN DEL 2: Samskabelses-processen
særlige element i metoden, som tilskriver, at de unge selv skal drive arbejdet med deres idé, og at de professionelle derfor i mange situationer skal forholde sig afventende. Det tydeliggør nødvendigheden af høj grad af videndeling og kommunikation i samarbejdet om nye metoder i en tværinstitutionel kontekst. Det opleves i projektet på den ene side som positivt at forløbet omkring fremtidsværkstedet har fået en så fremtrædende plads i det samlede projekt, men der tegner sig omvendt et billede af, at det har betydet mindre fokus på at udnytte potentialerne for at øge samspil og synergi mellem projektets øvrige aktiviteter (eksempelvis mellem kommunikations- og konfliktkurset og den koordinerende indsats omkring de unges sagsforløb i projektet).
CENTRALE ERFARINGER I FORHOLD TIL PROCESSENS METODER OG TILGANGE: ❱❱ Fremtidsværkstedet og metoderne i dette forløb har været et positivt og bærende element. Et positivt element omfatter også brugen af eksterne facilitatorer til forløbet, som både de unge og aktører oplever har bidraget positivt til at skabe ny dialog og relation mellem de unge og projektets aktører.
❱❱ Større grad af kommunikation om rammer og muligheder i forhold til samarbejdet om metoderne i projektet kunnet have bidraget til processen. Aktørerne har ikke haft nok viden om metoden bag fremtidsværkstedet og de krav, den stiller til dem og deres rolle som samarbejdspartner/medspiller i processen.
❱❱ Det styrkede projektets målsætning, at aktiviteterne omkring ungedeltagelse blev koblet til den lokale klub. Det sikrede, at forløbet startet af eksterne facilitatorer blev forankret hos en blivende aktør. Dermed har projektet bidraget til brobygning mellem aktiviteten, de unge og klubben. Dette resulterede dog også i en af afkobling af aktiviteten – og til dels klubben, fra det fælles projekt, hvilket har haft væsentlige konsekvenser for samarbejdet i projektet.
❱❱ Risikovillighed og fleksibilitet i opstarten har givet resultater undervejs, men manglende parathed og ressourcer har bremset processen. Projektets succes med at åbne op for ny form for dialog med de unge hænger sammen med risikovillighed i styregruppen til at afprøve nye former for samarbejde samt fleksibilitet i forhold til at justere de planlagte delaktiviteter undervejs (f.eks. omdannelsen af forløbet med coaching til et gruppeforløb i kommunikation- og konflikthåndtering). Generelt
har der dog samtidig manglet fælles fodslag blandt aktører i styregruppen om, hvordan samarbejdet med de unge skulle gribes an. Erfaringen er, at samarbejdsprocessen med de unge kræver ressourcer (medarbejdertimer) – særligt fordi samarbejdet udspiller sig i en gruppe af forskellige aktører med hver deres fagprofessionelle udgangspunkt (pædagoger, SSP medarbejdere og medarbejdere fra hhv. helhedsplan og områdefornyelse).
❱❱ Deltagelse fra aktører uden myndighedsfunktion har bidraget med handlekraft i processen. Områdefornyelsen fremhæves i særlig grad som aktør, der har bidraget til nye idéer, vinkler og muligheder i samarbejdet. Områdefornyelsen kom dog sent ind i samarbejdet. En tidligere inddragelse kunne muligvis have bidraget til projektet som helhed, herunder allokering af ressourcer på et tidligere tidspunkt i processen.
❱❱ Positive erfaringer med at arbejde med såkaldt medborgerskabende kapital. Undervejs i projektet opstod en idé blandt aktørerne, som blev afprøvet i samarbejdet med de unge. Det gik ud på at de unge i forløbet omkring fremtidsværkstedet, for at tjene penge til realisering af deres idé om Narnia, skulle arbejde med noget, der bidrog til kvarteret (f.eks. bilvask eller bod med kagesalg til festivaler i kvarteret) – og de penge, de tjente ville projektets styregruppe doble op. Idéen med medborgerskabende kapital motiverede de unge og gav anledning til, at de tog del i aktiviteter og arrangementer i lokalområdet.
ALLE FOR ÉN DEL 2: Samskabelses-processen
23
TEMA 2: SAMARBEJDET MELLEM AKTØRER Der er i kraft af projektet skabt en større grad af tværgående samarbejde, særligt mellem lokale aktører i området, der arbejder med målgruppen. Projektet har ligeledes bidraget med et større kendskab på tværs af aktører, herunder indsigt i arbejds- og fokusområder, hvilket styrker forudsætningerne for udvikling af relevante samarbejdsflader i fremtiden. I samskabelsesprojekter er udviklingen af det tværgående samarbejde mellem aktører naturligt i fokus, fordi samarbejdet med borgerne om udviklingen af nye velfærdsløsninger ofte vil involvere en opblødning af silotænkning og skarpe opdelinger mellem faggrænser. Alle aktører i Alle for éns styregruppe oplever, at der i dag er et større samarbejde på tværs, og at de har et større kendskab til aktører i området, som vil være relevante af samarbejde med.
”
Det kan godt være, der er noget, der skal gøres bedre i samarbejdet, men det ændrer ikke på, at der er kommet et større samarbejde. Der er kommet en større berøringsflade. Kim, Koordinerende Kriminalitetsmedarbejder
24
ALLE FOR ÉN DEL 2: Samskabelses-processen
Det øgede samarbejde ses ikke kun i relation til projektets aktiviteter og målgruppe. Ved møder i projektet er der blevet snakket om etablering eller reetablering af samarbejder f.eks. i forhold til andre målgrupper, og flere aktører giver udtryk for, at der er skabt flere berøringsflader end før, og at der er etableret et større og bedre samarbejde ift. klub/ indskrivning, opsøgende arbejde mv.
”
Det har været bemærkelsesværdigt, at så mange forskellige parter deltager i et SSP projekt og byder aktivt ind. Det har jeg ikke oplevet før. Maria, tidligere leder af Fritids- og ungdomsklubben Rubinen
I FORHOLD TIL DET TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE I PROJEKTET KAN FØLGENDE ERFARINGER FREMHÆVES: ❱❱ En inviterende model, hvor aktører i området og omkring målgruppen løbende er blevet informeret og inviteret til deltagelse, har fungeret godt. Det har sikret at relevante aktører og ressourcepersoner har været inddraget og har stået klar i forhold til at bidrage til projektet. Erfaringen fra projektet er, at modellen ikke var tilstrækkelig til at få inddraget sagsbehandlere/ kontaktpersoner så meget som ønsket – men at der med denne gruppe og faglighed er behov for at afprøve andre tilgange til inddragelse.
❱❱ Aktørgruppen, som blev nedsat undervejs som supplement til styregruppen, bidrog til styrket samarbejde på tværs af flere forskellige aktører i området, da det gav aktører mulighed for at mødes uden fokus på de individuelle ungesager, som lå i projektets styregruppe som del af den fælles koordinerede indsats. Projektets mange møder har generelt bidraget til øget kontakt, kendskab og berøringsflade og dermed øget potentiale for samarbejde.
❱❱ Metoden omkring fremtidsværkstedet har fungeret som katalysator for et forpligtigede tværgående samarbejde mellem aktører. I forløbet omkring fremtidsværkstedet inviterede de unge en række aktører til møde, hvor de præsenterede deres idé til et bedre ungdomsliv. Det blev starten på et forpligtende samarbejde mellem de unge og projektets aktører.
❱❱ Samarbejdet på tværs i projektet har været udfordret af en manglende kernefortælling, der tydeliggør det tværgående element i projektet: den fælles ambition, de fælles tværgående mål, og hvad man forpligtigede sig på i samarbejdet mv. Det har betydet, at både interne og eksterne samarbejdsaktører har følt sig hægtet af i processen, blandt andet fordi det ikke har været tydeligt formuleret, hvilken type samarbejde der var lagt op til, og hvad man forventede af dem.
ALLE FOR ÉN DEL 2: Samskabelses-processen
25
TEMA 3: EJERSKAB Ejerskab i projektet har ligget hos flere forskellige aktører. Uddelegering af ansvar for projektets delaktiviteter har sikret ejerskab til den enkelte delaktivitet, men der har til tider manglet overblik og ejerskab til de tværgående ambitioner og målsætninger. Spørgsmålet om at sikre bredt ejerskab er centralt i et samskabelsesprojekt, der involverer samarbejde og koordinering mellem flere forskellige aktører. Erfaringerne fra projekt Alle for én peger i retning af, at aktørerne, blandt andet pga. deres forskellige arbejds- og fokusområder, har set forskellige muligheder i projektet og dermed også haft lyst til at tage ejerskab over forskellige potentialer i samskabelsen. Begrænsede ressourcer har
”
imidlertid betydet begrænset mulighed for at koordinere og imødekomme disse forskellige forventninger i samlede ambitioner for projektet. Det har betydet, at ejerskabsfølelsen hos aktørerne i projektet primært har været knyttet til de enkelte delaktiviteter og i mindre grad til de tværgående udviklingsprocesser og det har udfordret blikket for samskabelsen.
Jeg har efterhånden lavet mange forløb med mange unge – og det der slår mig er, at der i dette område er en risikovillighed, som jeg ikke har oplevet i andre bydele på samme måde før. Det giver rum til en innovativ udvikling på den der bane, hvor vi alle er lidt usikre. Mette, facilitator af forløb omkring fremtidsværksted, midtvejs i projektet.
26
ALLE FOR ÉN DEL 2: Samskabelses-processen
CENTRALE ERFARINGER I FORHOLD TIL TEMAET EJERSKAB: ❱❱ Forskellige tovholdere for projektets delaktiviteter har bidraget til bredt ejerskab, idet ejerskabet og ansvar blev bredt ud til flere aktører fra styregruppen.
❱❱ Begrænsede ressourcer til at støtte op om udviklings- og samarbejdsprocesser har udfordret aktørers deltagelse og motivation. En begrænset allokeret tid til det tværgående element i projektet har for aktørne betydet, at det var noget, de skulle gøre ”ved siden af” deres arbejde. Det har på den ene side givet rum for, at projektet kunne udspille og udvikle sig tæt på praksis – men har på den anden side givet en udfordring i forhold til oplevelsen af at kunne støtte op om udviklings- og samarbejdsprocesser.
❱❱ Mangel på ressourcer til en tværgående funktion har udfordret samskabelsen. En sådan funktion havde været givtig i forhold til et fokus på tværgående koordinering og ejerskab, løbende forventningsafstemning og til at sikre drivkraft i forhold til det fælles formål, herunder formidling af kernefortælling om projektet, ambitioner og samarbejder.
❱❱ Behov for løbende forventningsafstemning. De forskellige aktører har haft forskellige forventninger til processen, som der med fordel kunne have været skabt mulighed for at afstemme. For at reel samskabelse kan ske, skal projektets målsætninger være fælles afklaret og ejes af alle, som kan justere dem sammen løbende. En projektbeskrivelse, der havde signaleret fleksibilitet og det afprøvende element i projektet, kunne have bidraget til dette.
ALLE FOR ÉN DEL 2: Samskabelses-processen
27
DEL 3: EVALUERING AF PROJEKTETS DELAKTIVITETER Projektet har været sammensat af forskellige aktiviteter som beskrevet på side 7. I denne del præsenteres hver aktivitet fulgt af en kort opsummerende evaluering. Flere af nedenstående
aktiviteter har spillet sammen og bidraget til hinanden, men generelt kunne der i projektet have været arbejdet mere med at sikre mere synergi og samspil på tværs af aktiviteter.
GRUPPEINDSATS ”COACHING, KONFLIKT & VREDESHÅNDTERING” AKTIVITETEN: et coaching- eller ung-tilung-forløb målrettet både enkeltindivider og grupper. Konkret blev gruppeindsatsen udmøntet i et fælles konflikt- og vredeshåndteringskursus for deltagere i forløbet omkring fremtidsværkstedet. Kurset blev afholdt af ”Olivia Danmark”. Den ønskede effekt: at styrke de unges selvværd, selvtillid, selvledelse og selvansvar. Skabe større harmoni mellem de unges følelser og adfærd og bidrage til, at de stopper uhensigtsmæssig adfærd (vold, hærværk, misbrug).
28
ALLE FOR ÉN DEL 3: Evaluering af projektets delaktiviteter
EVALUERING: Kurset blev gennemført som 8 lektioner med deltagelse af 10 unge fra den primære og sekundære målgruppe. De unge oplevede selv, at det var et givende forløb, hvor de fik nogle brugbare redskaber. Tidligt i projektet var det ikke muligt at engagere de unge i et coachingforløb, og det var derfor positivt, at de deltog i dette kursus. Kurset blev efterspurgt af de unge deltagere i forløbet omkring fremtidsværkstedet, og kurset blev også koblet på det allerede eksisterende fremtidsværkstedsforløb. Denne kobling vurderes centralt ift. at sikre de unges deltagelse og engagement. Man kunne dog med fordel have skabt en mere direkte kobling mellem kurset og blivende fagpersoner omkring de unge, så viden om de redskaber de unge fik, også blev kendt af disse personer – f.eks. deres kontaktpersoner eller medarbejdere i klubben.
FORLØBET OMKRING FREMTIDSVÆRKSTED – ’DE UNGES STEMME’ AKTIVITETEN: var tænkt bredt som et workshopforløb med de unge fra den primære og sekundære målgruppe og blev konkret et paraplyforløb for de unges deltagelse, som startede ud med et fremtidsværkstedsforløb inspireret af aktionsforskning med to eksterne facilitatorer. Fremtidsværkstedet er et stramt faciliteret forløb, hvor marginaliserede unge deltager under en bred overskrift f.eks. ’Det gode liv for unge i Sydhavnen. Facilitatorerne leder de unge gennem tre faser: Kritik, utopi og realisering. I kritikfasen spørges til barrierer for det gode liv. Via greb som f.eks. brainstorm, kortlægninger, tematisering og afstemninger defineres og udvælges først problemer. Herefter arbejder de unge med utopier for det gode liv – hvordan ville ungdomslivet se ud, hvis de helt selv bestemmer? Endelig planlægger og realiserer de unge konkrete løsninger. Den ønskede effekt: at de unge skulle føle ejerskab til og medansvar for Karens Minde og få en succesoplevelse med at blive inddraget og lyttet til. Der skulle samtidig skabes en bedre gruppedynamik.
EVALUERING: Denne komponent blev det bærende element i projektet og er ifølge de unge den primære årsag til, at de oplever positive resultater i forbindelse med projektet. De unge udviste omfattende vedholdenhed og fremmøde i forløbet, hvor de konkret kom til at arbejde hen imod realiseringen af idéen om at få deres eget sted i Sydhavnen (Narnia). Forløbet varede 6 måneder. I den sidste periode blev to pædagoger fra klubben Rubinen tilknyttet for at sikre overgangen fra eksterne facilitatorer til blivende personale. Facilitatorerne har været tilknyttet gruppen i en periode ud over de 6 måneder (på frivillig basis), hvilket vurderes at være centralt for resultaterne. Se desuden tema 1 (s. 22-23) for tværgående analyse af arbejdet med denne metode.
ALLE FOR ÉN DEL 3: Evaluering af projektets delaktiviteter
29
KOORDINERING OG INDDRAGELSE I DE UNGES SAGSFORLØB AKTIVITETEN: en fælles koordineret indsats for de unge fra målgrupperne, der var eller kom i berøring med kommunen i form af sager hos Borgercenter Børn og Unge Valby, Vesterbro og Kongens Enghave. Det vil sige et tværgående samspil mellem projektets aktiviteter og aktører med henblik på koordinering af sagsforløb. DEN ØNSKEDE EFFEKT: at sikre korrekt lovmæssig tilgang i forhold til de unge og, at der ikke blev lavet dobbeltsagsbehandling. Komponenten handlede også om samarbejde mellem myndighedspersoner i BBU og klubbens medarbejdere i forhold til rekruttering til projektets aktiviteter, herunder koordineret indsats ved eventuel forældreinddragelse. Et centralt element i denne delkomponent og dermed også i hele projektet var at opnå samtykke fra deltagere i den primære målgruppe til deling af personlige oplysninger til brug i forbindelse med møder og for at muliggøre tværgående opfølgning på deltagernes udvikling.
MISBRUGSBEHANDLING INDSATSEN BESTOD I: De unge i den primære målgruppe blev tilbudt en særlig tilrettelagt misbrugsbehandling, men var ikke motiverede for at deltage, derfor gennemførtes denne delindsats ikke. Herefter vedtog man, at de unge skulle/kunne tilbydes misbrugsbehandling individuelt efter behov.
30
ALLE FOR ÉN DEL 3: Evaluering af projektets delaktiviteter
EVALUERING: Dette koordinerende arbejde ift. de unge med sager i kommunen har vist sig mere ressourcekrævende end først antaget. Det har været en udfordring på den ene side at sikre Socialforvaltningens arbejde og ansvar omkring målgruppen og på den anden at sikre tid og rum til, at de unge kunne deltage i projektets aktiviteter. Der var potentiale for større inddragelse af eksempelvis de unges sagsbehandlere og kontaktpersoner, men det er i praksis lykkedes Socialforvaltningen og SSP at afgive styring og kontrol på enkeltsagerne og dermed give plads til projektets aktiviteter, hvilket var en kilde til stor bekymring ved opstarten.
FRITIDSJOB KOMPONENTEN BESTOD I: at etablere tre typer fritidsjobs: 1) Ordinære fritidsjob for unge fra Sydhavnen hos forskellige lokale aktører, f.eks. Bibliotek, Caféer mv. 2) Et ”event-crew” af unge, som skulle hjælpe til ved lokale arrangementer, f.eks. Karens Dag, Jazz Festival, Julemarked mv. og 3) Fritidsjob i forbindelse med et samspil med det eksisterende projekt ’Brug for alle unge’ finansieret af Trygfonden. Den boligsociale helhedsplan ”Fællesskaberne” har haft tovholderfunktionen på de tre indsatser som en del af helhedsplanens generelle arbejde med unge og fritidsjob. Indsatserne var målrettet både den primære og den sekundære målgruppe i projektet. DEN ØNSKEDE EFFEKT VAR: dels at styrke de unges kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet og dels at bryde fordomme og styrke dialogen mellem unge og voksne medarbejdere ved at øge deres kendskab til hinanden. Dermed skulle det blive nemmere at dæmpe konfliktniveauet med ungegrupper til fremtidige arrangementer og i dagligdagen på Karens Minde og lignende steder.
EVALUERING: Via samspil med den eksisterende fritidsjobindsats ’Brug for alle unge’ er det lykkedes at bringe i alt 25 unge fra området ind i fritidsjob (i perioden 2016-2017). 8 af disse ansættelser er i eventcrews, mens andre er hos lokale virksomheder og institutioner. I perioden har unge arbejdet i tre eventcrews bestående af 12 unge i alderen 13-17 år bosat i området. 9 ud af de 11, der har været ansat i eventcrews har efterfølgende fået ordinære fritidsjobs. Fritidsjobtype 2 og 3 har vist sig særligt egnede til målgruppen, mens det har været mere udfordrende at skabe velfungerende ordinære fritidsjobansættelser (det er lykkedes at oprette tre faste fritidsjob – alle hos samme aktør). Generelt er det primært unge fra den sekundære målgruppe, der er blevet involveret, men fem unge fra den primære målgruppe har været eller er ansat enten i eventcrew eller i ordinære fritidsjobs i lokalområdet. Nogle unge har haft mange udfordringer i deres ansættelser, mens andre er gået problemfrit igennem forløbet. Samlet set tegner der sig et billede af, at fritidsjobindsatserne har bidraget til bryde fordomme og styrke dialogen mellem unge og voksne medarbejdere i området (se mere under projektets værdiskabelse s. 10-11)
ALLE FOR ÉN DEL 3: Evaluering af projektets delaktiviteter
31
PERSPEKTIVERING & ANBEFALINGER Samlet set tegner der sig et billede af, at projektets aktiviteter har skabt en positiv værdi for målgruppen og området. Modellen for værdiskabelse tydeliggør den værdi projektet har skabt. Denne værdi kunne formentlig have været forøget og forankret, hvis der havde været flere ressourcer til opfølgning på de tværgående innovative processer og de unges stemme. Samlet set vurderes det at følgende elementer ville have bidraget til at styrke projektet: ❱❱ Ressourcer til tværgående udviklingsarbejde – der sikrer udnyttelse af potentialer i den nye fælles viden og de erfaringer, der gøres undervejs. ❱❱ En fælles kernefortælling/rammefortælling – der udstikker mål, ambition og principper for samarbejdet. ❱❱ Tværgående projektledelse – som driver af den fælles ambition og det fælles projekt, herunder sikrer løbende koordinering, kommunikation og forventningsafstemning.
32
ALLE FOR ÉN Perspektivering & Anbefalinger
Samskabelsen i dette projekt er sket i et projekt set-up, hvor mange aktører er gået sammen om at afprøve nye typer samarbejde med de unge og gennemføre en række forskellige aktiviteter. Det er et stærkt element i projektet, 1) fordi det har sikret, at relevante aktører har været inddraget og har kunnet bidrage i dialogen med de unge og i afprøvningen af nye samarbejdsformer, 2) fordi samarbejdet mellem aktører har skabt oplevelse af fælles handling og synergi og 3) fordi det har givet erfaringer i forhold til den videre udvikling af det tværgående arbejde med og for unge i området. Samtidig har netop dette tværorganisatoriske projekt set-up også givet anledning til udfordringer, særligt fordi mange forskellige aktører med forskellige faglige udgangspunkter sammen har skullet koordinere, afprøve og udvikle samarbejdsrelationer med de unge. Det har udfordret projektet i forhold til at sikre samlet organisatorisk kapacitet (på tværs af aktører) i forhold til processen.
Projektet Alle for én har samlet set været et projekt med store ambitioner, som har indeholdt gode elementer og intentioner, men som er blevet udfordret af begrænsede ressourcer til udviklingsarbejdet. På baggrund af projektets erfaringer tegner der sig nogle generelle perspektiver, som kan bruges af medarbejdere og ledere, der ønsker at igangsætte lignende processer og projekter i fremtiden: ❱❱ Erfaringer skal kunne omsættes til udvikling – både i og efter projektet. Projekter som Alle for én efterlader meget potentiale i form af erfaringer og nye samarbejdsflader, som kan bruges i videreudvikling af projektet og i nye projekter og tiltag. Prioritering af ressourcer og organisatorisk fokus synes at være en forudsætning for, at der efter projektets afslutning kan arbejdes med at omsætte erfaring til udvikling.
❱❱ Samskabelses- og udviklingsprojekter kan blive begrænset af arbejdet med dobbelt formål – dvs. mål om både at se konkrete resultater for en bestemt målgruppe og mål om udvikling og innovation for den brede målgruppe. Opmærksomhed på udfordringen med det dobbelte formål kan være en fordel. Det gælder fokus på, at på forhånd definerede effektmål for individer/målgruppen ikke må hindre et ønske om at afprøve nye tilgange og gå nye veje, der måske løser andre problemer (mål) end ventet. Hvis unge eksempelvis tænkes meget aktivt ind i udviklingen af nye løsninger og samarbejdsformer, kan det være hæmmende for processen, at man i et projekt samtidig forholder de unge til mål for deres egen personlige udvikling og situation.
❱❱ I ønsket om samskabelse er det optimale, at alle parter bliver enige om målene og herunder også inddrager f.eks. de borgere samt de unge der deltager. Enighed om mål skal være første skridt i processen, men kan samtidig kræve, at målene tilpasses undervejs.
ALLE FOR ÉN Perspektivering & Anbefalinger
33
METODER I EVALUERINGEN Evalueringen har haft fokus på at skabe viden om målgruppens udvikling og deres oplevelse af de metoder, der er taget i brug i projektet, samt om projektets erfaringer med samskabelse. Målet var at give projektet en beskrivelse af de tilgange og greb, der har været brugt i processen og give anbefalinger, der kan inspirere til fremtidigt arbejde med lignende processer. Evalueringen er en kvalitativ evaluering med et formativt og resultatorienteret sigte og har været centreret om tre hovedområder:
1. De unges udvikling. 2. Metodernes bidrag til udvikling & aktørers oplevelse af metoder og aktiviteter. 3. Resultater/virkning og generel læring fra samskabelsesprocessen. Evalueringen er gennemført som en forløbsevaluering, hvor projektet er fulgt fra start til slut. Konkret er data i evalueringsprocessen indsamlet via:
❱❱ KVALITATIVE INTERVIEW MED UNGE DELTAGERE, HERAF 3 GRUPPEINTERVIEW. ❱❱ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt de unge deltagere i forbindelse med afslutningen af projektet (n=9). Den var designet som dialogredskab til kvalitative interview, men besvarelserne gav en indikation på de unges oplevelser af processen.
❱❱ 12 KVALITATIVE INTERVIEW MED AKTØRER OG FACILITATORER i projektet, samt yderligere ca. 10 opfølgninger via telefon med aktører og facilitatorer.
❱❱ DELTAGEROBSERVATION + DESTINATIONSINTERVIEW ved aktiviteter/arrangementer med deltagelse af de unge og evt. aktører, samt deltagelse ved i alt syv møder i aktør- eller styregruppe.
❱❱ EVALUERINGSWORKSHOP midtvejs i projektet med deltagelse af 11 aktører med fokus på erfaringerne fra det tværgående arbejde i projektet. Udover SocialRespons’ egen indsamling af data er evalueringen suppleret med kvantitativ data om de unges eventuelle sager, der har bidraget til viden om de unges udvikling i projektperioden. Dette er indhentet via projektmedarbejdere i forvaltningen
34
ALLE FOR ÉN Metoder i evalueringen
Samlet set er evalueringen gennemført ud fra følgende overordnede principper for derved at sikre, at denne skaber mest mulig værdi i alle led af et projekt eller en indsats: Evalueringen skal bidrage til læring og forankring af gode tiltag – et godt evalueringsdesign synliggør ikke blot værdiskabelse og målopfyldelse. Det sikrer også, at viden omsættes til læring, videreudvikling og forankring. Evalueringen skal give mening for interessenterne – så de bliver i stand til at synliggøre, engagere og samle alle omkring indsatsen. Evalueringen skal baseres på et stærkt ejerskab hos medarbejdere/aktører – Involveres alle i evalueringen giver det et stærkt ejerskab. Det sikrer, at der indsamles relevante data som bidrager til læring og udvikling. Evalueringen skal være nem at integrere i hverdagen – den evaluerende tankegang skal sidde i baghovedet i det daglige, og indhentning og analyse af data skal så vidt muligt integreres i eksisterende sagsgange.
ALLE FOR ÉN Metoder i evalueringen
35
INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivet december 2017 af:
Udarbejdet af:
SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk Layout: Rikke Jensen
BBU-Valby, Vesterbro og Kgs Enghave