Sammen om et nyt liv

kapitel 1 Introduktion til projektet

Sammen om et nyt liv – evaluering af gruppetilbud til sårbare gravide og mødre 26+.

Rapporten er udarbejdet i 2016.

Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS for Ballerup Familiehus, Ballerup Kommune. © Rådgivende Sociologer ApS. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Rådgivende Sociologer ApS. Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Sara Lea Rosenmeier Tlf.: 33 15 36 26 Mail: slr@rso.dk

kapitel 1 Introduktion til projektet

Allerede ved livets start findes der store sociale forskelle i helbred og trivsel. Socialt udsatte kvinder føder oftere for tidligt, får børn med lavere fødselsvægt og har større risiko for dødfødsel. Dette skyldes bl.a. socialt skævt fordelte risikofaktorer som fx rygning, alkohol, jernmangel, fysisk inaktivitet og dårlig kost. Eftersom lav fødselsvægt og for tidlig fødsel øger risikoen for psykiske og fysiske vanskeligheder, så som diabetes, astma og ADHD, har børn af socialt udsatte kvinder allerede ved fødslen en reduceret chance for et godt helbred senere i livet1.

Efter fødslen er det især det hjemlige nærmiljø, der påvirker barnets udvikling. Forældrenes lydhørhed over for barnet, emotionel tilknytning, engagement og stimulering af barnet de første 18 måneder spiller en vigtig rolle for barnets mentale og generelle udvikling. Når socialt udsatte familier oplever større udfordringer med disse opgaver 2, lægges der en kim til negativ social arv i relation til sundhed. Derfor har disse familier brug for hjælp til at lære at varetage barnets behov og dermed bryde med den negative sociale arv.

Ballerup Familiehus har mange års erfaring med at hjælpe socialt udsatte familier til at varetage barnets behov og stimulere barnets udvikling. Dette gøres via en tidlig opsporing og intervention for at modvirke psykosociale forstyrrelser ved graviditet, fødsel og spædbarnstid.

Siden 2007 har Ballerup Familiehus givet et gruppetilbud - Ung forælder - til socialt udsatte gravide og spædbarnsmødre under 26 år. Evalueringen af dette tilbud3 har vist overbevisende forbedringer i børnenes trivsel, familiens forhold til eget netværk, forældreevne og familiens generelle livssituation, herunder særligt i forbindelse med etablering af uddannelses- eller arbejdsforløb.

Personalet i Ballerup Familiehus kan således drage på flere års erfaringer med målgruppen og på baggrund af de positive erfaringer fra Ung forælder, har Ballerup Familiehus ønsket at etablere

kapitel 1 Introduktion til projektet

et tilbud til kvinder på 26 år og derover, der kan give denne målgruppe en tilsvarende god chance for at bryde med den sociale arv. Dette ønske er realiseret med projektet som er omdrejningspunktet for denne evaluering – Sammen om et nyt liv – der retter sig mod målgruppen af socialt udsatte gravide og spædbarnsmødre i alderen 26+.

Projektet har modtaget støtte fra Region Hovedstadens Forebyggelsespulje (2014) og er gennemført i perioden primo 2014 til ultimo 2015. Evaluator har fulgt projektet i hele projektperioden.

Sundhedsstyrelsen anbefaler en niveaudeling af svangreomsorgen og det tværfaglige samarbejde omkring den gravide med henblik på at sikre den gravide den nødvendige støtte og omsorg i forhold til såvel obstetriske som sociale og psykiske risikofaktorer.

Sammen om et nyt liv har primært været rettet mod gravide, der er vurderet til omsorgsniveau 3, og delvist niveau 4, i Svangeromsorgens differentieringsskala. Hvor omsorgsniveau 3 omfatter gravide, der på grund af psykiske/psykiatriske problemer og svære sociale problemer har brug for ekstra omsorg og støtte under graviditet og fødsel, omfatter omsorgsniveau 4 gravide, der har særligt komplicerede problemstillinger som fx rusmiddelproblemer, svære psykiatriske lidelser og alvorlig social belastning, og hvor det vurderes, at der med høj sandsynlighed vil blive vanskeligheder med tilknytningen mellem mor og barn og varetagelse af barnets tarv.

Ballerup Familiehus beskriver målgruppen for projektet som værende usikre og sårbare gravide med ringe indsigt i deres graviditet og i deres kommende identitet som forældre. De gravide kommer ofte fra komplicerede baggrunde, hvorfor de bærer dårlige erfaringer med sig, som spiller ind på deres graviditet, fødsel og den første tid med barnet. Blandt kvinderne ses ofte enten negative holdninger til det ventede barn eller urealistisk høje forventninger til forældreskabet.

Målgruppen er ligeledes karakteriseret ved, at en del af kvinderne lever i krævende parforhold, som tager opmærksomheden fra graviditeten og forældreskabet. Herudover er flere af kvinderne

præget af social isolation og ensomhed, og endelig er målgruppen karakteriseret ved et stort forbrug af offentlige ydelser.

Projektet Sammen om et nyt liv har haft en stor fordel angående rekruttering af deltagere, fordi Ballerup Familiehus, som følge af arbejdet med tilbuddet Ung forælder, allerede forud for projektet havde udviklet rutiner og arbejdsgange på tværs af sektorer, som opfanger potentielle deltagere.

Den primære rekruttering af deltagere til projektet er sket gennem et samarbejde med jordemødrene i projektet Graviditeten – forberedelse til et nyt liv, der er et tværsektorielt samarbejde mellem Herlev Hospital og Ballerup Sundhedspleje, med henblik på tidlig opsporing og styrkelse af svangreomsorgen for udsatte gravide visiteret til omsorgsniveau 3.

Herudover har Ballerup Familiehus etableret et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med en række forskellige aktører, der alle har været opmærksomme på – og i enkelte tilfælde henvist deltagere til – projektet. I dette samarbejde har indgået eksempelvis praktiserende læge, socialpsykiatrien, misbrugstilbud og Socialforvaltningen.

Det primære formål med projekt Sammen om et nyt liv har været at bryde den negative sociale arv i sundhed hos deltagerne i projektet, således at de kommende mødre/familierne kan varetage barnets behov og naturlige udvikling, og at der ikke skal foretages tvangsfjernelse af barnet.

Herudover har et sekundært formål med projektet været at etablere brugbar viden omkring, hvilke udfordringer socialt udsatte gravide over 26 år møder, og hvilke metoder der hjælper dem til bedre familieliv, sundhed og trivsel.

For at opnå disse formål, har projektet haft følgende hovedaktiviteter rettet mod de kommende mødre/familier:      Herudover har projektet haft en række aktiviteter, der primært har rettet sig mod projektgruppen, men til dels også projektets samarbejdspartnere: 

kapitel 1 Introduktion til projektet





Som det vil blive vendt tilbage til, blev opkvalificeringsseminaret midtvejs i forløbet dog ikke realiseret i projektperioden.

For at opnå projektets formål blev der ved projektets start formuleret nogle mål og en lang række delmål for projektet. Projektets overordnede effekt- og procesmål er opsummeret i nedenstående figur.

Effektmål









Procesmål





Udover ovenstående effekt- og procesmål har projektet haft en lang række resultatmål, som vil blive behandlet løbende i rapporten. Overordnet set vedrører resultatmålene:

Resultatmål

   

Det overordnede succeskriterium for projektet har været, at deltagerne gennem projektet bliver i stand til at varetage barnets behov og naturlige udvikling, således at det efter deltagelse ikke vurderes, at der er behov for fjernelse af barnet. De tre første bullits under resultatmål i figuren ovenfor har udgjort den samlede vurdering af barnets og familiens trivsel og sundhed, og ligger dermed også til grund for en vurdering af eventuel fjernelse af barnet.

Som allerede nævnt har behandlerne i Ballerup Familiehus mange års erfaring med målgruppen af udsatte og sårbare gravide og spædbarnsmødre og besidder således også de rette og nødvendige kompetencer til at vurdere forældreevne, tilknytning mellem mor og barn, barnets udvikling, mv.

Projektets metoder kan inddeles i to. Først og fremmest er der det sundhedsfaglige teoretiske grundlag, der ligger til grund for den måde behandlerne forstår kvinderne og deres relation til barnet. Dernæst er der de mere praktiske og håndgribelige metoder, der blandt andet handler om at sikre, at projektets deltagere får et ensartet forløb, hvor alle tilbydes den nødvendige hjælp og støtte.

Det sundhedsfaglige teoretiske udgangspunkt baserer sig på John Bowlbys tilknytningsteori samt Mary D.S. Ainsworths teori om tilknytningsrelationer. I vurderingen af deltagerne og deres behov for hjælp og støtte er Mary Mains og Eric Hesses Adult Attachment Interview (AAI), som baseres på den voksnes (moderens) tilknytningsprofil, ligeledes inddraget. Slutteligt har projektet taget udgangspunkt i Bronfenbrenners økologiske systemteori, derfor holder sig dynamisk til de arenaer, som mor (og således også barn) bevæger sig i.

Hvad angår de mere praktiske og håndgribelige metoder opsummeres de primære elementer i et typisk forløb for de kvinder, der har været tilknyttet forløbet i projekt Sammen om et nyt liv i Ballerup Familiehus, nedenfor:

kapitel 1 Introduktion til projektet

Bestiller af projektet har været direktør Eik Møller i Ballerup Kommune i samarbejde med centerchef i Center for Børne- og Ungerådgivningen Ole Volkmar Rasmussen samt Samordningsudvalget.

Projektets organisering har været bygget op omkring en styregruppe, en referencegruppe samt en arbejdsgruppe. Gennem hele projektet er der kontinuerligt blevet afholdt møder i de tre grupper med henblik på at planlægge, udvikle, justere og overvåge projektets indsatser. Via møderne har det været muligt for de deltagende parter at opnå indsigt i hinandens funktioner og arbejdsgange samt udveksle erfaringer og viden, hvilket har kunnet bidrage positivt til det tværsektorielle arbejde, ligesom den sundhedsprofessionelle sparring har bidraget til at skabe faglig dybde i indsatserne.

Styregruppen inklusiv projektejer og projektledelsen har haft det overordnede ansvar for at projektet er blevet gennemført i henhold til projektbeskrivelsen og for beslutningsspørgsmål eksempelvis vedrørende kursændringer i projektet. Eftersom det er et tværsektorielt projekt, kan projektejeren ikke træffe beslutninger alene, og styregruppen har derfor været sammensat af de ledere, hvis ansvarsområder har været berørt af projektet og som alligevel ville skulle høres, såfremt der skulle træffes beslutninger vedrørende ændringer i projektet undervejs. Projektets styregruppe har været sammensat af:      Styregruppens møder har været fastsat til tre årlige møder i projektperioden.

Projektets referencegruppe har været en høringsgruppe bestående af repræsentanter for det tværsektorielle samarbejde, interessenter og eksperter på området. Referencegruppens opgave har været at udfordre, inspirere og eventuelt kritisere projektet, således at projektet kunne opnå sit fulde potentiale. Referencegruppen har ikke haft ansvar for projektets beslutninger.

Referencegruppen har bestået af:       I projektets indledende fase mødtes referencegruppen kvartalsvis, hvilket i projektets sidste fase blev ændret til halvårlige møder med udvidet mødetid.

Arbejdsgruppen i Sammen om et nyt liv har været sammensat af projektejer, projektleder og projektets behandlere. Arbejdsgruppen har været ansvarlig for udførelsen af projektets aktiviteter og har herudover haft til formål at sikre intern vidensdeling og tæt tværsektoriel kontakt. Arbejdsgruppen bestået af:      Formålet med arbejdsgruppemøderne har dels været at drøfte de enkelte deltageres udvikling, dels at give medarbejderne i gravid- og spædgruppen mulighed for at sparre med hinanden og dele erfaringer på tværs af grupperne.

Arbejdsgruppemøderne blev afholdt på månedlig basis.

Som det løbende er blevet nævnt har projektet været karakteriseret ved et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. I udgangspunktet har samarbejdet omkring Sammen til et nyt liv udspillet sig mellem følgende aktører, hvoraf nogle også har siddet med i styre-, reference- og projektgruppe:   

kapitel 1 Introduktion til projektet

       Der vil løbende i rapporten blive vendt tilbage til, hvordan de forskellige aktører har bidraget til samarbejdet, idet nogle aktører har spillet en mere fremtrædende rolle end andre.

Efter denne gennemgang af blandt andet projektets baggrund, målgruppe, målsætninger, succeskriterium, metoder og organisation, vil der i det følgende blive rettet fokus mod evalueringens metoder og datagrundlag, hvorefter der vil blive taget hul på analysen af data indsamlet i forbindelse med evalueringen. Rapporten vil herfra være bygget op som følger: Kapitel 2 – i kapitel 2 gennemgås formålet med evalueringen, evalueringens metoder samt evalueringens datagrundlag.

Kapitel 3 – i kapitel 3 gennemgås evalueringens resultater vedrørende projektets organisering, proces og samarbejde Kapitel 4 – i kapitel 4 kigges der nærmere på evalueringens resultater vedrørende deltagernes udbytte af et forløb i Familiehuset på baggrund af behandleres og deltageres egne vurderinger Kapitel 5 – her opsummeres evalueringens mest centrale resultater og pointer i en samlet konklusion på evalueringen.

Evalueringens overordnede formål er at dokumentere og synliggøre resultater og erfaringer fra projektet. Herudover har et væsentligt formål med evalueringen været, at Ballerup Familiehus kan drage egen læring af projektet og dele projektets erfaringer med andre aktører på området.

Evalueringen har taget udgangspunkt i følgende centrale spørgsmål, som er blevet formuleret i et samarbejde mellem projektledelsen og evaluator:

Da der i projektet har været tale om et nyt tilbud til en ny målgruppe, er det blevet valgt at gennemføre, hvad man kan kalde en kombineret proces- og effektevaluering. Udover at besvare ovenstående spørgsmål, har et formål med evalueringen også været på et mere overordnet plan at vurdere, om projekt Sammen om et nyt liv har levet op til de målsætninger, der er sat for projektet.

For at opnå størst mulig viden bygger evalueringen både på kvalitative og kvantitative metoder.

Fordelen ved at kombinere de to metodiske tilgange er, at det på denne måde har været muligt både at komme i dybden og i bredden, og således at få flest mulige nuancer med i vurderingen af gruppetilbuddene for udsatte og sårbare gravide og mødre over 26 år.

Med henblik på at kunne tegne et overordnet billede af projektets virkninger og effekter, blev der ved projektstart udviklet et registreringssystem, hvor både behandlere og gruppedeltagere skulle udfylde spørgeskemaer flere gange i forløbet:  Gruppedeltagere skulle udfylde to spørgeskemaer i forløbet: et ved opstart og et ved afslutning af forløbet i Ballerup Familiehus

kapitel 2 Om evalueringen

 Behandlere skulle udfylde tre spørgeskemaer vedrørende gruppedeltagerne i forløbet: et ved opstart, et ved overgangen fra gravidgruppe til spædgruppe og et ved afslutningen af forløbet.

I praksis er der ikke sket en komplet registrering af samtlige deltagere, hvilket skyldes forskellige forhold. Eksempelvis er der tre kvinder, som ved evalueringens udarbejdelse kun lige er startet op i tilbuddet, og som derfor ikke indgår i evalueringen. Herudover har nogle kvinder kun deltaget i spædgruppen men ikke i gravidgruppen, ligesom enkelte kvinder har fået tilbudt individuelle samtaler frem for deltagelse i gruppe, da gruppetilbuddet af forskellige årsager ikke har matchet de pågældende deltagere.

I projektperioden er der registreret 21 deltagende kvinder. Med udgangspunkt i de ovenfor nævnte forhold omkring registreringen er datagrundlaget ved evalueringsrapportens udarbejdelse, at der foreligger 9 komplette registreringer, hvilket vil sige, at der er foretaget registreringer gennem hele forløbet forstået som både gravid- og spædgruppe. Hertil kommer 6 komplette registreringer, men hvor kvinden kun har deltaget i spædgruppen. Således er der 3 ukomplette registreringer, idet kvinden er overgået til individuelle samtaler eller udgået af gruppen, og tre kvinder der ikke indgår i registreringen, da de for ganske nyligt er startet op i tilbuddet. Dette giver nogle naturlige begrænsninger i behandlingen af data, da datagrundlaget eksempelvis ikke er stort nok til at lave statistiske analyser, signifikansberegninger mm.

Den kvalitative del af evalueringen har overordnet set bestået af enkelt- og gruppeinterviews samt evaluators deltagelse i kick-off seminar, arbejds-, projekt- og referencegruppemøder samt besøg i gruppetilbuddene i forbindelse med gennemførsel af interviews. Hvad angår interviews, er informanterne blevet nøje udvalgt med henblik på at kunne bidrage med forskellige perspektiver på gruppetilbuddene i Ballerup Familiehus. Således er der fx interviewet både aktuelle gruppedeltagere, afsluttede gruppedeltagere, fædre, behandlere og samarbejdspartnere i projektet. Nedenstående figur viser antallet af gennemførte interviews fordelt på typer af informanter.

Som det fremgår af figuren, er der blevet gennemført 20 enkeltinterviews og 4 gruppeinterviews som led i evalueringen.

Som nævnt i indledningen udsprang projekt Sammen om et nyt liv på baggrund af de positive erfaringer med gruppetilbuddet Ung forælder, der er blevet udbudt af Ballerup Familiehus siden 2007. Hvor Ung forælder har specifikt fokus på den yngre målgruppe af psykisk sårbare og socialt udsatte gravide, har Sammen om et nyt liv haft fokus på den lidt ældre del af målgruppen i alderen 26 år og derover. Bevæggrunden for at etablere et særskilt gruppetilbud til gravide og spædbørnsmødre i den ældre målgruppe var, at man manglede et tilbud at kunne henvise den ældre del af målgruppen til, samt at behandlerne på baggrund af deres berøring med denne del af målgruppen havde observeret, at problematikkerne her syntes at være anderledes end problematikkerne blandt de unge mødre.

Blandt både projektets behandlere og samarbejdspartnere er der bred enighed om, at der med gruppetilbuddet Sammen om et nyt liv er skabt et vigtigt tilbud, der dækker et behov, Ballerup Kommune ikke tidligere har været i stand til at imødekomme. Der er også meget stor enighed om, at det i udgangspunktet var helt rigtigt observeret, at målgruppen af psykisk sårbare og socialt udsatte gravide og spædbørnsmødre i alderen 26+ har en anden historik og nogle anderledes problematikker, som gør det særlig meningsfyldt at udbyde gruppetilbud særskilt til denne målgruppe og samtidig betyder, at målgruppen ville have svært ved at passe ind i de mødregrupper, som sundhedsplejersken etablerer.

kapitel 3 Organisering, proces og samarbejde

Ifølge behandlere og samarbejdspartnere, som fx jordemoder, sundhedsplejerske og sagsbehandlere, er målgruppen af psykisk sårbare og socialt udsatte gravide i alderen 26+ en tungere målgruppe end målgruppen i Ung forælder, og adskiller sig blandt andet fra de unge ved at:  Op imod halvdelen af deltagerne i den ældre målgruppe er fleregangsfødende og har 12 børn forud for det barn, de deltager i tilbuddet med. Flere af deltagerne har et traumatisk fødselsforløb eller en svær opstart med sig i bagagen, ligesom søskendeproblematikker fylder meget for denne gruppe. Det drejer sig blandt andet om søskende jalousi, sensitivitet og diagnoser blandt søskende og i det hele taget begrænsede ressourcer hos deltagerne til at varetage flere børns behov på én gang.  En større andel blandt den ældre målgruppe end blandt den unge befinder sig i komplicerede forhold til barnets fader. En del bor sammen med faderen, andre har kontakt til faderen men bor ikke sammen, mens et mindretal slet ikke har kontakt til barnets far. Som eksempler på, hvad der komplicerer forholdet til faderen, kan nævnes faders modstand mod at blive far, fængselsdom, misbrug, diagnoser samt manglende aggressionsforvaltning.  I modsætning til Ung forælder, hvor såbarheden for nogle måske primært består i at skulle være forælder i en meget ung alder, så er det flere end halvdelen af deltagerne i det nye gruppetilbud, der lider under psykiske problemstillinger som fx angst, depression, ADHD, Asperger, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, mv. De psykiske problemstillinger gør det ikke alene vanskeligt at skulle håndtere rollen som mor, men udfordrer samtidig den tidlige tilknytning til barnet og forøger desuden barnets risiko for at udvikle mistrivsel eller psykisk sygdom senere i livet.  I kraft af deltagernes alder har en stor del af målgruppen i det nye tilbud allerede forud for deltagelsen gjort sig forskellige erfaringer med uddannelse og arbejdsmarked.

Blandt andet på grund af psykiske problemstillinger har flere af deltagerne erfaringer med at droppe ud af uddannelser eller med ikke at være i stand til at varetage et job på ordinære vilkår, hvorfor nogle eksempelvis står overfor at skulle arbejdsprøves efter endt barsel. Således har flere i den ældre målgruppe af psykisk sårbare og socialt udsatte gravide og spædbørnsmødre en anden historik og nogle flere nederlag med sig i bagagen end de unge mødre, hvilket er med til at skabe en usikkerhed omkring deres situation.

Udover ovenstående mere gennemgående problemstillinger er flere af deltagerne kendetegnet ved en svær opvækst med eksempelvis misbrug, vold og overgreb, ligesom enkelte af deltagerne har fysiske diagnoser, der skal observeres, idet de kan være med til at komplicere graviditeten.

Alt i alt er der tale om en tung målgruppe, der på alle måder lever op til projektets målsætning om at rekruttere gravide fra omsorgsniveau 3 og 4, og som altså i høj grad har brug for ekstra omsorg og støtte under graviditet, fødsel og barselsperiode.

Grundet ovenstående karakteristika er arbejdet med målgruppen af gravide og småbørnsmødre i alderen 26+ anderledes. Hvor deltagerne i Ung forælder er mere forventningsfulde og energiske, er deltagerne i det nye tilbud mere fastlåste i deres problematikker og dermed ikke ligeså dynamiske som de unge. Ifølge behandlerne betyder det helt grundlæggende, at der er et større motivationsarbejde med deltagerne i nærværende projekt, og at arbejdet med målgruppen stiller nogle andre krav til behandlerne, som skal arbejde mere i dybden med de enkelte deltagere.

Endvidere skal der i højere grad tages hånd om deltagernes familiesituation, herunder søskende og relationen til barnets fader.

Til trods for ovenstående, oplever behandlerne i projektet, at når først deltagerne i den ældre målgruppe har overvundet deres skepsis over for at deltage i tilbuddet, så udviser de en meget stor nysgerrighed og lyst til at arbejde med at få det bedst mulige ud af deres situation.

Ifølge behandlerne er målgruppens åbenhed og fordybelsestrang med til at understrege behovet for et distinkt gruppetilbud til netop denne målgruppe, og set fra et behandlerperspektiv er det samtidig med til at gøre arbejdet med målgruppen spændende, da oplevelsen er, at målgruppens indstilling er med til at skabe en anden gruppedynamik og gør det muligt at arbejde mere i dybden end tilfældet er med den yngre målgruppe.

I udgangspunktet er det frivilligt at tage imod tilbuddet om deltagelse i Familiehusets gravid- og spædgrupper, og reelt er der tale om ganske få deltagere for hvem fx mor-barn anbringelse eller anbringelse af barnet overhovedet kommer på tale.

Gruppetilbuddet har således langt hen af vejen forebyggende karakter og præsenteres for gravide og nybagte mødre, der falder inden for målgruppen, fordi de af forskellige årsager påkalder sig fx lægens, jordemoderens eller sundhedsplejerskens bekymring.

kapitel 3 Organisering, proces og samarbejde

I og med at der er tale om et tilbud, der primært har forebyggende karakter, er det afgørende, at tilbuddet gives til kvinderne i målgruppen så tidligt i graviditeten som muligt. Set i lyset heraf er Sammen om et nyt liv faldet tidsmæssigt heldigt sammen med et andet projekt i Ballerup Kommune, hvor Herlev Hospitals fødeafdeling og sundhedsplejen i Ballerup Kommune har arbejdet sammen om en målrettet indsats for sårbare gravide. Som en del af dette projekt har en jordemoder to gange ugentligt gennemgået alle henvisninger fra praktiserende læge vedrørende nye gravide med henblik på at opspore kvinder i målgruppen.

I projekt Sammen om et nyt liv er det lykkes at etablere et godt samarbejde med ovenstående projekt, hvilket har betydet, at det har været muligt at tilbyde de gravide kvinder i målgruppen et forløb i Familiehuset på et tidligere tidspunkt, end det ellers ville have været muligt. Hvor de normalt ville være blevet identificeret ved første jordemoderbesøg omkring 14. uge i graviditeten, har samarbejdet mellem de to projekter muliggjort end tidligere identifikation og henvisning til Familiehuset – typisk omkring 10. graviditetsuge. Dette anses af både behandlere og jordemødre som en meget stor gevinst for det forebyggende arbejde med de psykisk sårbare og socialt udsatte gravide og småbørnsmødre.

I projektperioden har primær visitator til gruppetilbuddet i Ballerup Familiehus således været Herlev Hospitals jordemødre. Visitationsprocessen har kort fortalt forløbet sådan, at Herlev Hospitals jordemødre allerede få dage efter kvindens første lægekonsultation har modtaget besked om graviditeten. Hernæst har jordemødrene finkæmmet alle henvisninger med henblik på at opspore gravide med relevans for deres eget projekt samt gruppetilbuddet i Ballerup Familiehus. Når kvinder i målgruppen er blevet identificeret, har jordemødrene taget kontakt til Familiehuset og drøftet behovet i den aktuelle sag, og hvis sagen er blevet anset for relevant, har jordemoderen taget kontakt til den gravide med henblik på at etablere en kontakt mellem hende og Familiehuset.

Det omtalte projekt havde sin afslutning forud for afslutningen af projektperioden for Sammen om et nyt liv. Der er lidt blandede tilbagemeldinger fra behandlerne i forhold til, hvorvidt dette vurderes at have mindsket antallet af henvisninger fra jordemødrene. Det er deres oplevelse, at der som følge af projektet er blevet skabt en god vane blandt jordemødrene omkring en tidligere opsporing af sårbare gravide, samtidig mærkes det dog, at jordemødrene har travlt, hvilket giver anledning til refleksion over vigtigheden af at sikre, at der fremadrettet er tale om et bredt visitationsteam, således at henvisningerne til Familiehusets forløb ikke knytter an til enkeltpersoner.

Grundet den tidlige visitation i projektet er kontakten mellem de gravide kvinder i målgruppen og Familiehuset ofte blevet etableret allerede inden kvindens første besøg hos jordemoderen. I Ung forælder var praksis, at jordemoderen var den første til at møde de gravide og i denne forbindelse at vurdere, om de skulle motiveres til deltagelse i Familiehusets gruppetilbud. Idet det i Sammen om et nyt liv ofte har været Familiehusets behandler i gravidgruppen, der har mødt den gravide først, har en del af det screeningsarbejde, der tidligere lå hos jordemoderen, påhvilet Familiehusets behandler.

Dette har på nogle områder været en udfordring. Dels fordi at der har været en øget arbejdsbyrde forbundet med screeningen, hvor relevansen af et forløb i Familiehuset har skullet vurderes i forhold til hver enkelt gravid. Men også fordi at jordemoderen tidligere udgjorde en form for blåstempling af Familiehusets tilbud over for de gravide kvinder. Både behandlere og jordemødre vurderer, at hvor mange gravide allerede i udgangspunktet er tillidsfulde i relationen til jordemoderen, så er relationen til kommunen forbundet med en langt større skepsis. Det har betydet, at Familiehusets behandler har skullet træde meget varsomt i den indledende kontakt med den gravide og har skullet overveje nøje, hvordan tilbuddet blev præsenteret.

En af årsagerne til at gravidgruppens behandler har overvejet nøje, hvordan tilbuddet skulle præsenteres, er den udbredte skepsis over for ’kommunen’ og ’systemet’ kombineret med det faktum, at alle gravide og spædbørnsmødre, som indgår i Familiehusets gruppetilbud, har skullet indvillige i at samarbejde om, at der blev gennemført en børnefaglig undersøgelse – en såkaldt §50-undersøgelse. I praksis har dette betydet, at alle deltagere i Familiehusets gruppetilbud er blevet tilknyttet en sagsbehandler fra Familieteamet og har skullet give deres accept af, at der fandt en børnefaglig undersøgelse sted inden for fire måneder.

En børnefaglig undersøgelse er en undersøgelse, hvor man går ind og afdækker barnets udvikling og trivsel med henblik på at undersøge, om barnet udvikles og trives, som det skal,

kapitel 3 Organisering, proces og samarbejde

samt undersøger, om der er behov for at iværksætte støtte og hjælp efter nogle foranstaltninger, som kan hjælpe barnet til bedre udvikling og trivsel. Af principielle årsager ønskes det, at forældrene frivilligt indvilliger i, at undersøgelsen foretages, men i sager, hvor bekymringen er stor, kan manglende samtykke fra forældrene overrules af kommunen. Som det fremgår af citatet ovenfor, er der derfor tale om en svær balancegang, hvor det er vigtigt, at forløbet i Familiehuset og den børnefaglige undersøgelse præsenteres som et tilbud om støtte og hjælp til gravide og spædbørnsmødre fremfor ’en pistol mod tindingen’. Behandlere, jordemoder og sagsbehandlere er således alle enige om, at måden tilbuddet præsenteres på og de informationer, der gives om tilbuddet, skal overleveres nænsomt, så der ikke opstår en konflikt.

Normal praksis ville være, at en sårbar og udsat kvinde blev henvist til Familiehusets forløb som følge af en børnefaglig undersøgelse udført af en sagsbehandler. Eller med andre ord, at den børnefaglige undersøgelse lå til grund for visitationen til forløbet i Familiehuset. I projekt Sammen om et nyt liv er den normale praksis imidlertid sat lidt ud af spillet. Dels på grund af den tidlige opsporing og visitation til projektet, dels fordi at kvinderne endnu er gravide, og der derfor ikke er noget barn at lave den børnefaglige undersøgelse på. De fleste gravide kvinder i målgruppen starter altså i Familiehusets forløb inden §50-undersøgelsen er gennemført, hvilket skaber et lidt ’bagvendt’ sagsforløb i forhold til den måde, man i kommunen er vant til at arbejde på.

Som det fremgår af citatet, har der ligget en udfordring i det lidt bagvendte sagsforløb. Af interviewene med behandlere og sagsbehandlere fremgår det, at kommunens sagsbehandlere er vant til en arbejdsgang, hvor det er dem, der modtager en sag, og som med deres faglige kompetencer vurderer sagens bekymringsgrad, hvorefter de sætter de nødvendige foranstaltninger i værk. I projekt Sammen om et nyt liv har det ofte været projektets behandlere, som har skullet vurdere den gravide for hernæst at briefe sagsbehandleren om henvisningsårsag og bekymringsgrad. Sagsbehandlerne har altså skullet vænne sig til ræsonnementet i at starte en

sag op uden en historik og et barn at bekymre sig om, hvilket har krævet en helt ny måde at tænke på. Samtidig har de skullet acceptere, at behandlerne har bevæget sig ind over deres faglige domæne og kompetencer, hvilket, som det fremgår af citatet, ikke har været lige let for alle.

Til trods for ovenstående problemstilling vurderer både behandlere og sagsbehandlere, at samarbejdet på tværs af fagligheder omkring kvinderne i målgruppen er forløbet rigtig godt i projektperioden. Begge parter vurderer, at der har været en professionel og god dialog omkring de aktuelle sager, og der er løbende blevet afholdt møder mellem parterne. Herudover har parterne været i løbende kontakt både telefonisk og via mail, hvis der eksempelvis har været behov for opdateringer i en sag. Dialogens intensitet har hængt tæt sammen med den aktuelle sag og har dækket alt fra ugentlige opdateringer til næsten ingen kontakt.

Når en kvinde har afsluttet et forløb i Familiehuset, har der fundet en overlevering sted, hvor Familiehusets behandlere har rapporteret til sagsbehandleren, hvordan udbyttet har været af deltagelsen og hvad der måtte være af opmærksomhedspunkter fremadrettet.

Sagsbehandlerne har imidlertid et ønske til det fremadrettede arbejde, som er, at der ikke går for lang tid fra kvindens opstart i Familiehuset til at sagsbehandleren kobles på. Ønsket bunder i, at der i projektperioden har været sager, hvor der er gået indtil flere måneder før sagsbehandlerne er koblet på sagen, hvilket ikke anses for optimalt. Denne pointe vedrører dog nok snarere den måde, sagerne uddelegeres på internt i kommunen snarere end samarbejdet med Familiehusets behandlerne.

Screeningen af gravide kvinder består indledningsvist i at løbe de sager igennem, hvor lægen har markeret, at der er tale om en sårbar gravid, og hvor jordemoderen umiddelbart har vurderet, at den gravide falder inden for målgruppen. Som tidligere nævnt, har screeningsarbejdet i projektet dog i høj grad ligget hos gravidgruppens behandler, som også har været den, der har orienteret kvinderne om tilbuddet.

Screeningsarbejdet er vigtigt, fordi de gravide kvinder er kendetegnet ved nogle risikofaktorer, som betyder, at et forløb i Familiehuset potentielt kunne have relevans. I praksis er der dog tale om, at en del af de gravide kvinder ikke passer ind i tilbuddet. Det kan eksempelvis være, at den gravide har en psykisk diagnose, men at vedkommende har fundet en rytme og en konstruktiv måde at leve med diagnosen i hverdagen. I sådan et tilfælde vurderes den gravide muligvis ikke at være i målgruppen for et forløb i Familiehuset. Når en del kvinder falder fra under screeningen, er det således ikke nødvendigvis et udtryk for, at den gravide kvinde takker nej til tilbuddet. I disse sager, hvor der er tale om en sårbar gravid, men hvor der ikke umiddelbart er

kapitel 3 Organisering, proces og samarbejde

nogen bekymring for barnet, lægger Familiehusets behandlere stor vægt på at sikre, at der henvises til eventuelle andre former for hjælp og støtte til den gravide. Afhængigt af hvilke risikofaktorer og problematikker, der ligger til grund for bekymringen, kan der her være tale om hjælp og støtte i form af eksempelvis udvidet sundhedsplejerske, generel eller praktisk pædagogisk familiebehandling, parterapi, mv.

Som nævnt er forløbet i Familiehuset i udgangspunktet et frivilligt tilbud, og langt de fleste gravide kvinder i målgruppen siger ja til at deltage. I de få tilfælde, hvor den gravide har takket nej til at deltage, er det sjældent, at det fra behandlerside er blevet opfattet som bydende nødvendigt at vedkommende fik støtte. Kun i nogle ganske få tilfælde har Familiehusets behandlere taget kontakt til sagsbehandleren og udtrykt bekymring over, at en gravid har takket nej til tilbuddet. Dette er sket med henblik på at sikre, at der har kunnet iværksættes andre foranstaltninger i forhold til den gravide. I projektet er der ikke opsamlet viden om, hvad der sker med denne gruppe efterfølgende.

I Sammen om et nyt liv har det løbende været debatteret, om Familiehusets tilbud når ud til alle gravide kvinder i målgruppen. Der findes ikke nogle præcise oplysninger om målgruppens reelle omfang, hvorfor det ikke vides med sikkerhed, hvor stor en andel af målgruppen, tilbuddet når ud til. Gennem det tidligere omtalte projekt mellem jordemødre og sundhedspleje i Ballerup Kommune er der imidlertid årligt blevet skaleret omkring 50-60 kvinder til niveau 3 på skalaen for svangreomsorg, hvoraf omkring en tredjedel har deltaget i Familiehusets forløb. Når behandlere og samarbejdspartnere skal give deres vurdering af, hvem der i målgruppen, men ikke indgår i Familiehusets tilbud som det ser ud i dag, nævnes blandt andet gravide og mødre som har mange børn, gravide og mødre med manglende danske sprogkundskaber samt de gravide, som har fået tilbuddet men har takket nej.

Gennem projektets løbetid er det fra tid til anden blevet drøftet, om Familiehuset kunne gøre andet og mere for at skabe kendskab til tilbuddet og således sikre, at tilbuddet bliver givet til alle i målgruppen. Det er også blevet drøftet, om projektet overser nogle gravide, som har brug for støtte og hjælp, men som måske ikke er dårlige nok. Eller om nogen har brug for støtte og hjælp, men som af forskellige årsager ikke har mulighed for at komme fast i gruppetilbuddene. Dog vurderes det, at denne ikke så tunge ende af målgruppen vil kunne have glæde af andre af kommunens tilbud, som fx Åben Rådgivning, samt at et nyt tilbud under etablering i Ballerup Kommune vil kunne imødekomme disse kvinders behov.

Det nye tilbud, Tidlig Indsats, er et tværfagligt samarbejde mellem PPR, socialrådgivere, sundhedsplejerske og Familiehuset, som også tilbyder grupper til gravide, men som ikke stiller krav, om at de gravide skal indvillige i en børnefaglig undersøgelse. Tilbuddet adskiller sig desuden fra Familiehusets gruppetilbud ved at være mindre intensivt og ikke at tilbyde for eksempel hjemmebesøg. Som nævnt er tilbuddet under etablering, og Familiehusets behandlere

bidrager i etableringsfasen med erfaringer fra Sammen om et nyt liv, ligesom Familiehusets behandler i gravidgruppen 26+ skal være med til at køre grupperne i det nye tilbud.

Selvom der givetvis er nogle i målgruppen, som tilbuddet ikke er nået ud til, er det behandlernes oplevelse, at nettet er blevet mere finmasket, og at der i netværket af samarbejdspartnere omkring Familiehuset har været opmærksomhed på tilbuddet og fokus på at finde relevante kandidater til tilbuddet. I projektet har nogle samarbejdspartnere dog haft mere fremtrædende roller end andre, ligesom nogle af de intenderede samarbejder er lykkedes bedre end andre.

Eksempelvis har samarbejdet med jordemødre, sundhedsplejerske, sagsbehandlere, socialpsykiatrien, jobcenter m.fl. været præget af en god og hyppig dialog, mens rusmiddelcenteret, som næsten ikke har haft nogle gravide eller mødre i projektperioden, og Bydelsmødrene har spillet en mere ubetydelig rolle. Ifølge behandlerne er det i projektet ikke lykkes at etablere et samarbejde med Psykiatrisk Center Ballerup, hvilket anses for en skam, særligt set i lyset af den store andel af deltagere i Familiehusets tilbud, som har psykiatriske diagnoser. I denne forbindelse kan det fremhæves, at Psykiatrisk Center Ballerup ikke har været repræsenteret i projektets styre- eller referencegruppe, hvilket måske kunne have været med til at skabe kendskab til Familiehusets tilbud og synliggøre mulige samarbejdsflader mellem Familiehusets tilbud og psykiatrien.

Trods den generelle tilfredshed med projektets brede netværk og det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde, har det hen imod projektets afslutning stået klart, at der er etableret velfungerende samarbejder med en række repræsentanter for de forskellige områder, men at Familiehuset fremadrettet skal arbejde på at sikre, at samarbejdet på tværs ikke er bundet op på bestemte personer. Dette opmærksomhedspunkt er blevet drøftet i blandt andet referencegruppen, hvor der var enighed om, at behandlerne kan blive bedre og arbejde mere målrettet på at formidle om – og dermed øge kendskabet til – tilbuddet blandt relevante samarbejdspartnere. Eksempelvis blev idéen om et nyhedsbrev for hele Familiehuset debatteret sammen med muligheden for, at behandlerne kunne tilbyde at komme ud og fortælle om tilbuddet til en bredere skare af medarbejdere blandt de eksisterende samarbejdspartnere og blandt potentielle nye samarbejdspartnere.

Familiehusets behandlere har løbende i projektet gjort sig erfaringer med forskellige forhold omkring målgruppen, som har været nødvendige at forholde sig til på forskellig vis.

kapitel 3 Organisering, proces og samarbejde

Alderskriteriet på 26 år og derover i projekt Sammen om et nyt liv er fastsat i naturlig forlængelse af tilbuddet Ung Forælder, der spænder fra 16-25 år. Undervejs i projektet er det imidlertid blevet tydeligt, at aldersopdelingen forekommer noget rigid, og blandt behandlerne er der enighed om, at det ikke er meningsfyldt at arbejde med en meget rigid aldersopdeling, når en deltager skal optages og placeres i et af Familiehusets gruppetilbud.

Som det fremgår af citatet, har behandlerne i projektet ønsket et mere fleksibelt alderskriterium, hvor alder primært tjener som en retningslinje i forhold til, hvilken gruppe en deltager placeres i, men hvor fx forhold som tyngden af den gravides problematikker, antal børn og modenhed også spiller med ind i overvejelserne.

Ifølge behandlerne bør alderskriteriet altså optimalt set fungere som en retningslinje, men med mulighed for undtagelser, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. I Sammen om et nyt liv har man da også forsøgsvis givet forrang til modenhedsprincippet frem for alder, hvilket har betydet, at nogle deltagere i gruppetilbuddene har været under 26 år. Dette valg har fået opbakning fra samarbejdspartnere som fx sagsbehandlere, der også kan fremhæve eksempler på kvinder, der trods deres unge alder har været for modne til at passe ind i Ung forælder. Dog vurderes det, at det er vigtigt, at der holdes fast i, at der skal være to forskellige tilbud, idet der, som beskrevet tidligere, er væsensforskelle på de problematikker, som fylder blandt den yngre og den ældre del af målgruppen.

En af interviewpersonerne deltog med sit første barn i Ung forælder. På det tidspunkt var hun 23 år, men var allerede meget etableret. Som det fremgår af citatet nedenfor, har hun derfor været rigtig glad for, at tilbuddet i projektet har været målrettet den ældre del af målgruppen, da hun allerede under sidste graviditet havde svært ved at identificere sig med den yngre del af målgruppen

På lignende vis kommer både behandlere, samarbejdspartnere og deltagere med eksempler på, hvorfor det i nogle tilfælde kan være vigtigt at gå på kompromis med alderskriteriet.

I projektet har Ballerup Familiehus hele vejen i gennem haft et sekundært fokusområde, som var etnicitet. Eftersom kvinder med anden etnisk baggrund end dansk har været underrepræsenteret i Familiehusets øvrige tilbud, var det et ønske også at opspore og inkludere gravide kvinder med anden etnisk herkomst i tilbuddet.

I projektet er det i høj grad lykkedes at opfylde ønsket om at skabe et tilbud, der er mangfoldigt, og som inkluderer kvinder med forskellig etnisk baggrund. Ud af de 21 kvinder, som har gennemgået Familiehusets forløb i projektperioden, har 16 kvinder haft etnisk dansk baggrund og 5 har haft anden etnisk baggrund end dansk. Faktisk har det været lidt tilfældigt, at tilbuddet endte ud med at blive så mangfoldigt, idet det ikke fra start har været defineret, hvordan grupperne skulle sammensættes, ligesom jordemødrene ikke har fået instruktioner om, at en bestemt andel af deltagerne skulle have anden etnisk baggrund end dansk. Behandlerne vurderer således, at udviklingen har været lidt tilfældig, men at en forklaring kan være det grundige arbejde med opsporing og visitation, som har været kendetegnende for projektet.

Behandlernes oplevelse er – helt uden forbehold – at der har ligget en stor værdi i diversiteten blandt deltagerne i tilbuddet. Oplevelsen er, at de blandede grupper har skabt grobund for nogle alsidige erfaringsudvekslinger, hvor kvinderne udviser nysgerrighed og lærer af hinanden.

Behandlerne har sat pris på, at de ved at arbejde med de mangfoldige grupper selv har været tvunget til at være åbne og nysgerrige. Ligeledes har de oplevet deltagerne i grupperne som nysgerrige, og, som det fremgår af ovenstående citat, har de også oplevet deltagerne som meget omsorgsfulde og opmærksomme på at inkludere deltagere med anden etnisk baggrund end dansk i gruppen. Interviewpersonerne blandt deltagerne bekræfter, at den blandede sammensætning af grupperne i forhold til etnicitet har fungeret godt.

I projektets referencegruppe blev det tidligt i projektet drøftet, hvor langt projektet kunne gå i forhold til at inkludere kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i tilbuddet. Her stod det klart, at en succesfuld integration i grupperne ville kræve, at kvinderne med anden etnisk herkomst var uafhængige af tolkebistand, da tilstedeværelsen af en tolk blev vurderet til at ville forstyrre gruppedynamikken. Således blev der skabt konsensus om, at kvinderne der blev tilbudt

kapitel 3 Organisering, proces og samarbejde

et forløb, skulle være i stand til at begå sig på dansk, mens kvinder med tolkebehov skulle tilbydes individuelle forløb, såfremt det blev aktuelt.

I projektet har der været et par grænsetilfælde. En enkelt deltager har været god til det talte sprog men haft en lavere grad af forståelse, mens en anden deltager er blevet familiesammenført og forud for deltagelsen i forløbet kun havde opholdt sig kortere tid i Danmark. Sidstnævnte har på mange måder været en af projektets solstrålehistorier, da deltagelsen i forløbet i Familiehuset vurderes at have spillet en afgørende rolle for hendes integration. Hendes mand fortæller:

Til trods for solstrålehistorien er der en bevidsthed om, at projektet ikke når helt ud til dem, som er dårligst integreret i det danske samfund. For eksempel gjorde jordemoderen på et tidspunkt opmærksom på, at der var seks kvinder, hun ikke havde henvist videre til tilbuddet, da de ikke besad de fornødne sprogkundskaber. Det har dog heller aldrig været intentionen, at tilbuddet skulle tippe over til at være et integrationsprojekt, og derfor er behandlerne godt tilfredse med den mangfoldighed grupperne repræsenterede ved projektets afslutning.

Som det tidligere er blevet nævnt, har der været en mangfoldighed af psykiatriske diagnoser repræsenteret blandt deltagerne i Familiehusets tilbud – herunder bipolar affektiv lidelse, borderline, angst, depression, mv. Idet flere af diagnoserne er karakteriseret ved emotionel ustabilitet og udtalte svingninger i stemningslejet, såsom unaturlig opstemthed eller voldsom vrede og irritabilitet, har projektet erfaret, at det nogle gange kan være en udfordring at køre gruppetilbud, der dækker over så mange forskellige diagnoser, som tilfældet har været i Sammen om et nyt liv.

Som det senere vil blive vendt tilbage til, har der overordnet set været både en god stemning og dynamik i Familiehusets grupper. Grundet løbende optag og udskiftning i grupperne (fx fordi nye kommer ind i tilbuddet eller deltagerne skifter fra gravid- til spædgruppe) var der imidlertid en periode, hvor både behandlere, deltagere og sagsbehandlere erfarede, at mangfoldigheden af psykiatriske diagnoser blandt deltagerne forårsagede disharmoni i spædgruppen. Disharmonien

kan nok ikke tilskrives diagnoserne alene, men må også ses i lyset af, at der i tillæg hertil fx var tale om sårbare nybagte mødre i søvnunderskud.

Disharmonien opstod særligt mellem nogle enkelte deltager i gruppen og der blev afprøvet forskellige løsninger, som fx at dele gruppen fysisk op i to forskellige lokaler, men løsningen blev til sidst, at den deltager, der var mest konfrontationssøgende, blev tilbudt individuel behandling i Ballerup Familiehus og trådte ud af gruppen. Episoden var, ifølge behandlerne, meget atypisk, da de normalt oplever, at der altid er nogle af deltagerne, der er stærke til at bære kulturen og den gode stemning i grupperne.

Episoden betød, at behandlerne efterfølgende blev mere opmærksomme på betydningen af sammensætningen og dynamikken i gruppen. Snarere end at regulere antallet af deltagere med diagnoser var læringen, som blev taget med videre fra episoden, at der skal gribes hurtigere ind med løsninger ved eventuelle nye perioder med disharmoni, idet sammenstød mellem enkelte deltagere påvirker stemningen og trivslen i gruppen som helhed.

For at imødegå den beskrevne problematik blev det i projektet vedtaget, at et optag i gravidgruppen ikke nødvendigvis giver direkte adgang til deltagelse i spædgruppen. Det betyder, at der nu er indført en ny praksis i form af en samtale med deltagerne ved afslutningen af forløbet i gravidgruppen, hvor det overvejes om deltagerne er gruppeegnede og skal fortsætte forløbet i form af spædgruppe, eller om andre tilbud om hjælp og støtte synes mere egnede for den aktuelle deltager.

kapitel 3 Organisering, proces og samarbejde

Hvis en deltager ikke vurderes gruppeegnet, er det planen fremadrettet, at sagsbehandleren inddrages i arbejdet med at finde andre foranstaltninger, som kan afløse deltagelsen i tilbuddet.

I forlængelse af problematikken omkring mangfoldigheden af psykiatriske diagnoser repræsenteret blandt deltagerne, har behandlerne også gjort sig nogle observationer og erfaringer omkring gruppernes størrelse, som er relevante at have med i overvejelserne omkring fremadrettede forløb og øvrige indsatser for målgruppen.

Som det fremgår af citatet ovenfor, vurderer behandlerne, at det har været vigtigt hele tiden at holde øje for, hvor mange deltagere en gruppe kan bære. Erfaringen har været, at angst- og stressniveauet i grupperne er steget i takt med antallet af deltagere, og endvidere at for store grupper kan skræmme deltagere væk, da flere i målgruppen har angst og generelle vanskeligheder med at indgå i større grupper af fremmede mennesker. For at bibeholde oplevelsen af, at gruppetilbuddene er et trygt sted at komme og hvor der er plads til den enkelte deltager, har det derfor været nødvendigt ikke bare helt ukritisk at tage deltagere ind uden at være opmærksom på, hvad dette betyder for gruppen som helhed.

Gruppestørrelsen kan imidlertid være svær at regulere, blandt andet på grund af det flow, der hele tiden er i grupperne. Endvidere er deltagerne kortere tid i gravidgruppen end de er i spædgruppen, hvilket har bevirket, at optaget i gravidgruppen også har været nødt til at være orienteret imod, om der efterfølgende ville være plads i spædgruppen. I spædgruppen har gruppestørrelsen været særlig vigtig, idet deltagerne her har deres nyfødte børn med, hvorfor hver deltager i princippet tæller dobbelt.

Til trods for de hensyn behandlerne har taget til gruppernes størrelse, er det lykkes at optage 21 deltagere i projektperioden. Projektet har således ikke helt indfriet sit mål om 24 deltagere i projektperioden fordelt på de to grupper.

I forlængelse af ovenstående afsnit, har det løbende været til debat i projektet, hvordan man bedst muligt kan sikre en helhedsorienteret indsats for målgruppen, så der ikke er for mange forskellige aktører og aftaler inde over deltagernes liv i den ekstra sårbare periode, som det er at være gravid eller nybagt mor.

Deltagerne i projektet møder op i Familiehuset 1-2 gange ugentligt afhængigt af, hvilken gruppe de går i, og alt efter om de er gravide, har født, har psykiatriske diagnoser, barnets status og hvor tæt de er på barslens afslutning, har de besøg af – eller møder med – jordemoder, psykolog, sundhedsplejerske, voksenpsykiatri, mentorer, støttekontaktpersoner, børnepsykiatri, jobcenter, mv. Behandlerne har erfaret, at de mange velmenende besøg går imod intentionen om det rolige og det nære, og at mange deltagere kan opleve det som forvirrende og stressende. Dog påpeges det, at det for nogle er en lettelse, at der er mange tilbud, og at de bliver ’taget i hånden’ fra flere forskellige sider.

Fra sagsbehandlernes synspunkt har behandlerne i Familiehuset spillet en vigtig rolle i at hjælpe deltagerne med at navigere i de mange aftaler samt at reducere den kompleksitet, der ligger i, at have mange aktører inde over sit liv:

Behandlerne gør således deres bedste for at hjælpe deltagerne med at forstå og koordinere de mange tilbud, men de ser stadigvæk, at der fremadrettet kan arbejdes mere målrettet på at reducere kompleksiteten og skabe sammenhæng i indsatserne for deltagerne. Ved projektets afslutning er der ikke umiddelbart iværksat konkrete tiltag for at imødekomme problematikken, men det overvejes, om der fx kan etableres koordinerende møder, hvor de forskellige aktører afklarer, hvordan de hver især bedst kan støtte op den aktuelle deltager kvinden, og hvordan hun stresses mindst muligt. Her kunne kvinden også selv deltage, så det blev tydeligere for hende, hvilken type hjælp og støtte, hun kan hente hos de forskellige. Man kunne også forestille sig, at nogle aftaler – fx med Familiehuset og socialpsykiatrien – koordineres eller ligefrem samles, eller at man opfordrer deltagerne til at få skemalagt deres besøg på Herlev Hospitals forskellige afdelinger samme dag.

kapitel 3 Organisering, proces og samarbejde

Sidst men ikke mindst fremhæves det, at det kunne være en fordel for koordineringen af de forskellige indsatser, hvis nogle af indsatserne omkring de sårbare gravide og spædbørnsmødre kunne samles på én fysisk lokalitet. Også flere af samarbejdspartnerne fremhæver, at der kunne være en gevinst herved, og som det fremgår af citatet, vurderes det, at en samling af indsatserne ikke alene ville lette og gavne samarbejdet, men også ville tjene til at skabe mere tryghed for kvinderne i målgruppen for indsatsen.

Helt fra projektets start har det stået klart, at selvom mor og børn har været i centrum for indsatsen, så har Ballerup Familiehus ønsket at sikre, at der i projektet var et helhedsorienteret perspektiv på familien, således at børnenes fædre blev tænkt med ind i tilbuddet og følte sig velkomne i Familiehuset i det omfang, det har været relevant. Således har projektets arbejdsgruppe løbende debatteret spørgsmål som fx: Har vi gjort nok for at involvere fædrene i tilbuddet? Og: Hvad skulle der til for, at fædrene ville finde tilbuddet mere interessant? En del af baggrunden for projektets store fokus på fædre har været, at der i gruppetilbuddet til den yngre del af målgruppen har været begrænset succes med at inddrage fædrene, hvilket behandlerne ønskede at ændre på i nærværende projekt.

Som beskrevet tidligere har Sammen om et nyt liv blandt andet været kendetegnet ved, at der var flere fædre inde i billedet end i tilbuddet Ung forælder. Det er imidlertid værd at fremhæve, at der i en del tilfælde er tale om komplicerede forhold, ligesom nogle af fædrene – på linje med deres partner – er socialt udsatte og har fysiske eller psykiatriske diagnoser. I de forhold, hvor denne karakteristik ikke gør sig gældende, er der typisk tale om fædre, der går på arbejde i hverdagen, og disse to forhold har tilsammen sat nogle begrænsninger i forhold til at involvere fædrene i tilbuddet.

Der er flere forskellige årsager til, at behandlerne har tænkt, at det var vigtigt at skabe et helhedsorienteret perspektiv på familien og dermed at involvere fædre i Familiehusets tilbud.

Blandt andet betones det, at det er vigtigt at forstå målgruppens familieforhold for at kunne tilbyde den rigtige hjælp og støtte, og endvidere at fædrene kan besidde en ligeså stor usikkerhed og være i risikozonen for at udvikle efterfødselsreaktioner som mødrene. Herudover gavner et

godt samarbejde mellem forældrene barnet, og sidst men ikke mindst øges chancen for en positiv indstilling til partnerens deltagelse i tilbuddet, hvis faderen får afkræftet eventuelle fordomme ved selv at være en del heraf.

I projektet har behandlerne søgt at involvere fædrene ved at byde dem velkommen på besøg i grupperne, opfordre dem til at være med ved hjemmebesøg, invitere dem med til arrangementer og udflugter, tilbyde parrådgivning og ved at opfordre mødrene til at videreformidle om, hvad der sker i gruppen, fortælle om barnet i maven, osv. Behandlernes registreringer i projektet viser, at alle fædre som er samboende eller har kontakt med barnets mor er inviteret til at deltage, og at kun en enkelt far er registreret som ikke værende interesseret i at deltage.

Trods de forskelligartede forsøg på involvering, har realiteten været, at det kun i begrænset omfang er lykkes at gøre fædrene til aktive medspillere i projektet. Enkelte fædre har indvilliget i parrådgivning, nogle af fædrene har sporadisk deltaget ved hjemmebesøg og enkelte har deltaget ved udflugter og arrangementer. Endvidere har nogle fædre været på besøg i grupperne eller opnået kendskab til grupperne i forbindelse med at hente eller bringe deres partner.

Som nævnt har manglende kontakt til barnets far, arbejde eller udsathed hos far tilsammen udgjort udfordringer for involvering af fædrene i tilbuddet, men der er også en række andre forklaringer. Nogle af de interviewede deltagere samt fædrene selv fortæller, at fædrene forsøgsvis har deltaget i et arrangement eller en udflugt med Familiehusets gruppetilbud, men at de endte med at være den ’eneste hane i hønsegården’ og at dette afskrækkede dem fra yderligere deltagelse.

kapitel 3 Organisering, proces og samarbejde

De to fædre, som er blevet interviewet i forbindelse med evalueringen, fortæller, at de ikke umiddelbart ser det som deres behov at indgå i Familiehusets tilbud. En af fædrene forklarer, at han har flere børn fra et tidligere ægteskab og derfor har stor erfaring med at være far allerede.

Den anden far forklarer, at hans kæreste endnu ikke har født, og at han primært ser sin rolle som far udspille sig, når barnet er kommet til verden. Han kan derfor ikke helt se pointen i at deltage, men vil ikke udelukke, at det kunne have interesse at få mulighed for sparring med andre fædre, når barnet er født og faderrollen er mere håndgribelig. Der er ingen af de to fædre, der kan komme i tanker om forhold, der kunne øge deres interesse for at deltage mere aktivt i tilbuddet.

Til gengæld lader det ikke umiddelbart til, at mændenes skepsis over for deltagelsen også gælder for deres partners deltagelse – i hvert fald ikke når forløbet i Familiehuset først er i gang. Både mødre og fædre fortæller i interviewene om, at fædrene finder tryghed og glæde i, at deres partner indgår i gruppetilbuddet, og fædrene fortæller om, hvordan de ser tilbuddet som en støtte og hjælp for deres partner, som også kommer dem selv til gode.

Ifølge behandlerne er det dog ikke alle fædrene, som er lige positivt indstillet over for tilbuddet.

Deres oplevelse er, at enkelte fædre oplever tilbuddet som en kontrolfunktion og vægrer sig ved fx hjemmebesøgene i spædgruppen. Oplevelsen er imidlertid også, at både parsamtaler og fædrenes besøg i gruppen kan være med til at afvæbne de fædre, som er kritisk indstillede.

Slutteligt skal det nævnes, at flere af de interviewede gravide og mødre enten vurderer, at der ikke vil komme noget godt ud af at involvere barnets far i tilbuddet, eller giver udtryk for at de helst vil deltage i tilbuddet alene. Dette begrundes ved ønsket om også at benytte Familiehusets grupper som en form for frirum, hvor de blandt andet har mulighed for at sparre med de andre deltagere om problemer på hjemmefronten og i parforholdet.

Med forbehold for at der kun er interviewet få fædre og at nogle af afsnittets betragtninger beror på udsagn fra mødre og behandlere, lader det ikke til, at fædrene savner yderligere involvering i tilbuddet eller fx efterlyser sparring med andre fædre omkring faderskabet. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke er tilfælde, hvor behandlerne finder det nødvendigt at involvere far, ligesom empirien peger på, at det er en hensigtsmæssig strategi at invitere fædrene til at komme i Familiehuset og at gøre brug af Familiehusets tilbud, da dette kan være med til at stille fædrene positivt over for deres partners deltagelse.

Ved projektets opstart foråret 2014 blev der afholdt et kick-off seminar, hvor projektgruppen og udvalgte samarbejdspartnere var inviteret. Seminaret var af to dages varighed og omhandlede observation af spæd- og småbørn, den tidlige forældre-barn kontakt og forskellige metoder til at observere relationen mellem barnet og dets forældre. Underviser var specialist i børnepsykologi og supervision cand. psych. Anna Rosenbeck, og formålet med kick-off seminaret var at sikre, at parterne omkring projektet talte det samme fagsprog og kendte til hinandens faglige kompetencer og handlemuligheder.

Ifølge projektbeskrivelsen var det planen, at der halvvejs i projektets forløb skulle afvikles et midtvejsseminar med samme underviser som ved kick-off. Af uklare årsager blev dette seminar aldrig realiseret. En del af forklaringen synes imidlertid at være, at flere af de metoder, som blev introduceret ved kick-off seminaret, i forvejen var kendte, samt at nogle af metoderne til systematisk observation og vurdering af tilknytning blev vurderet som meget tidskrævende og dermed ikke direkte anvendelige i en gruppesammenhæng.

Som beskrevet i introduktionen til projektet kan projektets metoder inddeles i to. Først og fremmest er der det sundhedsfaglige teoretiske grundlag, som ligger til grund for den måde behandlerne forstår kvinderne og deres relation til barnet. Dernæst er der de mere praktiske og håndgribelige metoder, der blandt andet handler om at sikre, at projektets kvinder får et ensartet forløb, hvor alle tilbydes den nødvendige hjælp og støtte. I projektet har det løbende været oppe at vende, om der – ud over de registreringer som er blevet gjort som led i evalueringen – burde været taget metoder i brug, som kunne sandsynliggøre udviklingen i mor-barn relationen som følge af tilbuddet og dermed også muliggøre sammenligninger med lignende indsatser for tilsvarende målgrupper. Behandlerne har imidlertid været tilbageholdene overfor at adoptere tidskrævende praksisser, som anvendelse af forskellige observations- og scoringssystemer, selv om de, som de siger, godt kan lide evidensbaseret forskning.

Behandlingen i Familiehuset bygger på anerkendt teori og forskning om tidlig indsats og tilknytning og samspil mellem mor og barn, og gruppetilbuddet bygger på en plan for behandlingsstrategi, der løbende tilpasses de erfaringer, behandlerne gør sig. Deres

kapitel 3 Organisering, proces og samarbejde

tilbageholdenhed overfor at indføre ’afkrydsningsskemaer og scoringssytemer’ skal altså ikke tolkes som, at behandlingen foregår ad hoc. Ifølge behandlerne skyldes deres tilbageholdenhed, at behandlingsarbejdet i grupperne nødvendigvis må tage udgangspunkt i – og tilpasses – den aktuelle gruppe og de problematikker, som gør sig gældende her. Og som tidligere beskrevet er grupperne mangfoldige og problematikkerne, der skal arbejdes på, kan variere. Således tager behandlingen afsæt i gruppen, men bygger på behandlernes viden om teori, forskning og dokumentation af observationer i tilrettelæggelsen af behandlingsarbejdet.

I projektet er der imidlertid også den mere praktisk orienterede metodeudvikling, der handler om at afprøve, hvad der virker bedst både i forhold til den enkelte deltager og barns udvikling og i forhold til gruppen som helhed. Denne form for udvikling har fundet sted løbende, således at der undervejs i projektet er indført nye tiltag, som er blevet vurderet til at kunne optimere tilbuddet.

Nogle af disse tiltag er allerede blevet beskrevet, såsom samarbejdet om den tidligere visitation og den nye metode til at håndtere disharmoni i gruppen, som indebærer, at deltagerne ikke længere er selvskrevne til at overgå fra gravid- til spædgruppe, hvis de ikke vurderes gruppeegnede.

Afslutningsvis skal det fremhæves, at der har været meget stor velvilje blandt behandlerne i forbindelse med registreringen i forbindelse med nærværende evaluering. Her har behandlerne udfyldt registreringsskemaer vedrørende hver enkelt deltager både ved opstart og afslutning af forløbet i Familiehuset. Disse skemaer har haft til formål at kigge på udviklingen hos mor og barn gennem forløbet, samt at etablere mere generel viden om deltagernes udbytte af at komme i Familiehusets gruppetilbud. Resultaterne af registreringer foretaget af behandlere og deltagere udfoldes nærmere i rapportens næste kapitel.

Første del af analysen har set på forskellige forhold omkring projektets organisering og tværfaglige/tværsektorielle samarbejde med betydning for med betydning projektets forløb samt opfyldelse af projektets mål og delmål.

I kapitlet konkluderes det blandt andet, at projektet i høj grad har formået at ramme den rigtige målgruppe, og det vurderes, at målgruppen af psykisk sårbare og socialt udsatte gravide i alderen 26+ er en tungere målgruppe end målgruppen i Ung forælder, blandt andet idet den kendetegnes ved flere børn, mere komplicerede forhold, tungere psykiatriske problemstillinger og flere nederlag i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Af samme grund er der blandt behandlere og samarbejdspartnere i projektet bred enighed om, at Sammen om et nyt liv er et vigtigt tilbud, der dækker et behov, Ballerup Kommune ikke tidligere har været i stand til at imødekomme.

Visitationsproceduren i projektet har alt i alt fungeret efter hensigten, særligt grundet etableringen af et værdifuldt samarbejde med projektet Graviditeten – begyndelsen til at nyt liv.

De gravide kommer væsentligt tidligere ind i tilbuddet end tilfældet har været i Ung forælder, da deltagerne i projektet visiteres så tidligt som 10. graviditetsuge. Der er imidlertid også blevet identificeret nogle udfordringer i visitationsprocessen. Herunder den skepsis, der knytter sig til kravet om gennemførslen af en §50-undersøgelse, samt at sagsbehandlerne har skullet acceptere det bagvendte sagsforløb, der udsprang af projektet.

Behandlere og sagsbehandlere vurderer, at samarbejdet på tværs af fagligheder omkring kvinderne i målgruppen er forløbet rigtig godt i projektperioden. Trods den generelle tilfredshed med projektets brede netværk og det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde, har det dog mod projektets afslutning stået klart, at Familiehuset fremadrettet skal sikre, at samarbejdet på tværs ikke er bundet op på bestemte personer. Her kan behandlerne arbejde mere målrettet på at formidle om – og dermed øge kendskabet til – tilbuddet blandt relevante samarbejdspartnere.

I projektet har det været debatteret, om Familiehusets tilbud når ud til alle gravide kvinder i målgruppen. Det vurderes, at projektet ikke når ud til de kvinder, som er dårligst integrereret i det danske samfund. Imidlertid er projektet lykkedes med at opfylde ønsket om at skabe et mangfoldigt tilbud, der inkluderer kvinder med forskellig etnisk baggrund, idet 5 ud af de 21 deltagere i projektperioden har haft anden etnisk baggrund end dansk. Projektet når sandsynligvis heller ikke til den mindre tunge ende af målgruppen, som desuden vurderes at kunne få mere glæde af andre af kommunens tilbud.

Familiehusets behandlere har i projektet løbende gjort sig erfaringer med forskellige forhold omkring målgruppen, som har været nødvendige at forholde sig til på forskellig vis. For det første forekom aldersopdelingen rigid, hvorfor det fremadrettet er vigtigt at inkludere betragtninger om modenhed, når en deltager optages i tilbuddet. For det andet har en bred vifte af psykiatriske diagnoser været repræsenteret blandt deltagerne, hvilket har ført til sammenstød i gruppen, og derfor er der blevet indført overleveringssamtaler mellem gravid- og spædgruppe, hvor deltagerne vurderes gruppeegnede. En erfaring har også været, at angst- og stressniveauet i grupperne stiger i takt med antallet af deltagere, hvorfor det er vigtigt at holde skarpt fokus på, hvor mange deltagere en gruppe kan bære. Slutteligt er det blevet erfaret, at de mange velmenende besøg fra forskellige aktører i de sårbare kvinders liv går imod intentionen om det rolige og det nære, hvorfor behandlerne har spillet en væsentlig rolle i at hjælpe deltagerne med reducere kompleksiteten og skabe sammenhæng i indsatserne for deltagerne.

I projektet har der været lagt vægt på at skabe et helhedsorienteret perspektiv på familien, herunder at involvere fædre i Familiehusets tilbud. Trods de forskelligartede forsøg på involvering, har realiteten været, at det kun i begrænset omfang er lykkes at gøre fædrene til aktive medspillere i projektet. Dette skyldes i nogle tilfælde fædrenes egen sårbarhed og skepsis over for systemet – en skepsis der dog ikke umiddelbart gælder for deres partners deltagelse, idet fædrene finder tryghed og glæde i deres partners deltagelse og ser tilbuddet som en støtte og hjælp for deres partner, som også kommer dem selv til gode.

kapitel 3 Organisering, proces og samarbejde

Slutteligt er det i kapitlet blevet vist, at behandlingen i Familiehuset bygger på anerkendt teori og forskning om tidlig indsats og tilknytning og samspil mellem mor og barn, ligesom gruppetilbuddet bygger på en plan for behandlingsstrategi, der løbende tilpasses de erfaringer, behandlerne gør sig. I projektet er det løbende blevet debatteret, om der skulle tages andre eller mere evidensbaserede metoder i brug, men ifølge behandlerne må behandlingsarbejdet i grupperne nødvendigvis tage udgangspunkt i grupperne og de problematikker, som gør sig gældende her fremfor at bero på standardiserede metoder og programmer. Den metodeudvikling der er sket i projektet har således primært været praktisk orienteret, og har handlet om at afprøve, hvad der virker bedst både i forhold til de enkelte deltageres og børns udvikling og i forhold til gruppen som helhed. Som følge heraf er der undervejs i projektet blevet indført nye praksisser og tiltag, som er blevet vurderet til at kunne optimere indsatsen.

Sammen om et nyt liv har primært koncentreret sig om gruppeforløb i form af gravid- og spædgrupper. I grupperne er der rettet fokus på relations- og tilknytningsarbejde, praktisk vejledning i spædbarnspleje og ernæring, netværksskabende tiltag, og sidst i forløbet er der arbejdet med tiden efter barsel, med fokus på opstart af uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover har der været en indsats i hjemmet med primært fokus på mor-barn relationen samt et øget fokus på familiens netværk. I det følgende gives der en uddybning af indhold og aktiviteter i Familiehusets grupper og øvrige indsatser.

Gravidgruppen er en gruppe, hvor de gravide deltagere mødes én gang ugentligt i tre timer.

Omdrejningspunktet for gravidgruppen er deltagerens tilknytning til barnet i maven, aftabuisering af de problemstillinger, deltagerne hver især kommer med, og italesættelse af deltagernes individuelle arbejdspunkter. Endvidere er et vigtigt fokusområde, at deltagerne lærer at indgå og agere i et gruppeforløb – herunder at forpligte sig, lytte til hinanden samt udvise hensyn og omsorg.

I gravidgruppen er der ingen fast dagsorden. Typisk starter gruppen med en runde, hvor deltagerne hver især fortæller om, hvordan det går med graviditeten og barnet i maven, samt hvad der aktuelt bekymrer dem og fylder i deres tanker.

Behandleren i gravidgruppen forklarer, at hendes rolle primært er at stille spørgsmål, der kan få deltagerne til at reflektere over forskellige problemstillinger, følge op på problematikker fra

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

gang til gang og komme med råd og vejledning til de gravide. Hvis deltagerne kommer med tvivlsomme råd til hinanden, hjælper hun desuden med at omformulere rådene, så de er brugbare. Behandleren ser endvidere, at hun har en vigtig funktion som gruppeleder, hvor hendes opgave er at sikre, at der skabes rum til alle deltagere, så alle får taletid og at regulere samtalen, så alle får noget ud af at være i gruppen.

Afhængigt af deltagersammensætningen i gruppen og hvor langt deltagerne er henne i deres graviditet, kan der være forskellige temaer, der presser sig på, men her er behandler med til at regulere samtalens temaer, således at deltagerne oplever det som relevant at komme i gruppen uanset om de står over for at skulle føde eller lige har opdaget deres graviditet.

I princippet er deltagerne frie til selv at bestemme, hvor meget de har lyst til at åbne sig op over for de andre deltagere, men i praksis arbejder gravidgruppens behandler på at opmuntre deltagerne til at åbne sig op over for hinanden, idet hendes erfaring er, at deltagerne ofte kan genkende og spejle sig i hinandens problematikker. På denne måde kan man sige, at behandlerens erfaring er, at deltagerne får mest ud af at komme i gruppen, når der er skabt et klima af åbenhed.

Set fra et psykologisk perspektiv, er det ifølge behandleren meget værdifuldt, at der i projektet har været fokus på – og succes med – den tidlige visitation. Hendes erfaring er, at deltagerne er mere åbne i den første del af graviditeten, hvor de er særligt optagede af graviditeten og kroppens forandringer, mens de i den sidste del af graviditeten er mere indadvendte og har fokus på den forestående fødsel. Hen imod projektets afslutning har der imidlertid været en tendens til en senere opstart blandt de gravide, da flere deltagere end tidligere har været i arbejde og først kan starte i gruppen, når de går på barsel. Det vides ikke om det er et tilfælde eller en tendens, der vil fortsætte, hvorfor problemstillingen bør have fokus i det fremadrettede arbejde.

Spædgruppen er en gruppe, hvor mødre i målgruppen med spædbørn kan komme indtil barnet er et år gammelt. Hvis barnet får institutionsplads inden barnet er 1 år, kan mor og barn fortsat

komme i gruppen en gang ugentligt ind til barnet fylder 1 år. Spædgruppen mødes 3-4 timer to gange ugentligt og mødrene får besøg i hjemmet efter behov.

En dag i spædgruppen forløber typisk sådan, at behandlerne møder ind og starter med at bage boller og forberede sund morgenmad til gruppen. Behandlernes erfaring er, at der typisk er nogle deltagere, der kommer før tid. Enten af logistiske årsager, fordi de har afleveret en større søskende i institution, eller også fordi at nogle af deltagerne har brug for at finde sig selv inden gruppestart eller at vende nogle problemstillinger med behandlerne, som de ikke er helt klar til at vende i gruppen.

Når gruppen starter, spiser deltagerne morgenmad sammen, hvorefter deltagerne ’går på gulvet’, hvor der laves samspilstræning mellem mor og barn. For de nybagte mødre er kropskontakt og nærhed i fokus og deltagere, hvor børnene er lidt ældre, trænes fx i at stimulere, kommunikere og lege med deres børn. Undervejs vejleder behandlerne mødrene i fx, hvordan de kan aflæse deres barns signaler, forklarer om børnenes emotionelle, sociale og motoriske udvikling og griber fat i deltagernes individuelle problematikker i forhold til at håndtere deres nye rolle som mor. Samspilstræningen varer ca. halvanden time, hvorefter der er behov for en pause, hvor børnene pusles, ammes og nogle lægges til at sove.

I spædgruppen rundes dagen af med afspænding, hvilket er gavnligt for både mødre og børn – ikke mindst fordi stress- og angstniveauet i gruppen vurderes at være meget højt.

I spædgruppen er der ikke decideret undervisning, men af og til holder behandlerne oplæg om et tema eller lægger fx billeder frem af babyhjernen og dens udvikling, som så kommer til at udgøre et tema for gruppens snak den pågældende dag. Sommetider får gruppen besøg. Det kan være af sundhedsplejersken, der fortæller om opstart på grød, eller jobkonsulenten, der besvarer spørgsmål om regler og rettigheder og kommer med gode råd til jobsøgning. Det kan også være andre oplægsholdere, som er inviteret alt efter deltagernes opfordring og ønske.

På samme måde som behandleren i gravidgruppen, understreger spædgruppens behandlere vigtigheden af åbenhed i gruppen, ligesom de oplever, at deltagerne får meget ud af at genkende

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

sig selv i hinandens problematikker og lærer af hinandens måder at håndtere forskellige problemstillinger på.

Samtidig vurderer de, at det er afgørende, at de ’sidder på hænderne’ og skaber plads til at mødrene selv forsøger sig og kommer med bud på løsninger, inden de som behandlere griber ind eller byder ind med løsninger. Således arbejder de kontinuerligt på at få mødrene til at tage ansvar og styrke dem i troen på, at de selv er i stand til at håndtere problemstillinger omkring barnet.

Af og til tager spædgruppen på udflugt, hvor hele deltagerens familie er velkommen til at deltage. Udflugterne tjener både funktionen at understøtte fællesskabet i gruppen, men har også til formål at støtte mødrene i at turde tage på tur og få oplevelser sammen med deres børn, da dette kan virke som en uoverkommelig opgave for nogle. I forbindelse med udflugterne trænes morrollen på et meget konkret niveau, som fx hvordan man pakker en taske til en dagstur, hvordan man tager offentlig transport med en barnevogn og hvad man gør, når barnet pludselig er sultent offentlige steder.

Spædgruppens behandlere deltager desuden i netværksmøder omkring deltagerne, hjælper deltagerne med at koordinere aftaler og stiller sig til rådighed for deltagerne, hvis de har brug for at have en støtte med til et møde eller en konsultation. Som eksempler herpå, har behandlerne deltaget i lægekonsultationer vedrørende prævention og besøg i kommende daginstitutioner.

Grundet løbende optag er det ikke alle deltagere, der når at gennemgå et helt forløb i Familiehuset. Langt de fleste af deltagerne starter dog i gravidgruppen og fortsætter i spædgruppen, og evalueringen vil derfor også knytte et par ord til overgangen mellem de to grupper.

Behandlerne fortæller, at en del af arbejdet i gravidgruppen består i at klargøre gruppen, således at deltagerne ved overgangen til spædgruppen er trænet i at indgå i en gruppe og dermed er bedre rustet til en gruppesammenhæng. Det vurderes, at det gør en stor forskel for det arbejde, der finder sted i spædgruppen, at deltagerne – allerede forud – herfor er blevet fortrolige med gruppekonceptet og har åbnet op omkring deres bekymringer ved at skulle være mor.

I projektet har behandlerne desuden indført en praksis, hvor gravid- og spædgruppe hver mandag spiser morgenmad sammen. Da en del af deltagerne har udfordringer med at indgå i nye sociale sammenhænge, er en del af formålet med at samle grupperne til morgenmad, at deltagerne i gravidgruppen har kendskab til deltagerne i spædgruppen, førend de efter fødslen skal foretage skiftet mellem de to grupper.

Spørger man deltagerne selv, giver det en stor ro, at de forud for skiftet har kendskab til både behandlere og deltagere i spædgruppen, idet de som nybagte mødre er ekstra sårbare og ikke ønsker at blive udfordret mere end højst nødvendigt.

Deltagerne fortæller endvidere, at den bløde overgang mellem de to grupper er med til at gøre det virkeligt og indstille dem på, at de skal være forældre. Ved den fælles morgenmad får deltagerne i gravidgruppen mulighed for at se, holde og dufte en baby og stille spørgsmål til dem, som allerede har født.

En af deltagerne i gravidgruppen forklarer, at kendskabet til spædgruppen giver hende en oplevelse af, at hvis hun fødte i morgen og brændte sammen, så ville hun allerede føle, at hun kunne snakke om det med deltagerne i spædgruppen, hvilket har stor betydning for hende.

I spædgruppen får deltagerne hjemmebesøg. Det hedder sig, at deltagerne kan få hjemmebesøg efter behov, og derfor er der variation i hyppigheden af hjemmebesøgene for de enkelte deltagere. Nogle får hjemmebesøg ugentligt, mens andre får besøg sjældnere.

Hjemmebesøgene relaterer sig til det helhedsorienterede perspektiv, som Familiehuset ønsker at anlægge, og formålet med hjemmebesøgene er at observere familiens samspil i hjemlige omgivelser samt at skabe rum for, at komme i dybden med den enkelte deltager, som ved

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

hjemmebesøgene kan få målrettet hjælp og vejledning til nogle specifikke problematikker, som ikke altid har relevans for gruppen som helhed.

Ifølge både behandlere og samarbejdspartnere, som fx sagsbehandlere og jordemoder, giver hjemmebesøgene et andet perspektiv på familien end det, der kan opnås via deltagernes besøg i gruppen, og derfor er det vigtigt at kombinere spædgruppe med hjemmebesøg.

Mange af deltagerne fortæller, at de er meget glade for hjemmebesøgene, som de ser, som et godt supplement til gruppen. På hjemmebesøgene er der mere ro og taletid, og der er mulighed for at vende ting med behandlerne, som man ikke er helt klar til at dele i gruppen. På hjemmebesøgene kan deltagerne også få hjælp til konkrete ting som fx ansøgninger og opkald, hvilket de sætter pris på.

Enkelte deltagere oplever ikke at have brug for hjemmebesøg, hvilket begrundes med at to gange om ugen må være tilstrækkeligt, og en enkelt vil hellere være foruden hjemmebesøg, fordi hun oplever at have lettere ved at åbne op, når hun er i gruppen frem for derhjemme.

Slutteligt om tilbuddet skal det fremhæves, at deltagerne er blevet tilbudt parrådgivning og individuelle samtaler efter behov, hvilket de er blevet gjort opmærksomme på allerede ved visitationssamtalen. Behandlerne fortæller, at de har gjort meget ud af det såkaldte ’tilgængelighedsprincip’, og gjort det klart for deltagerne, at de var velkomne til at ringe ’uden for tid’.

Som citatet indikerer har deltagerne været glade for – og flere har gjort brug af – disse muligheder.

Som det tidligere har været berørt, har der blandt den ældre del af målgruppen været en større indledende skepsis overfor at tage imod tilbuddet om et forløb i Familiehuset, end det var erfaringen fra Ung forælder. Denne skepsis har behandlerne særligt oplevet knytter an til, at der er tale om et kommunalt tilbud, og kommunen repræsenterer ’systemet’, som ikke alle i målgruppen har lige gode erfaringer med. Skepsis kommer, som tidligere nævnt, også af kravet om den børnefaglige undersøgelse, der af nogle kan opleves som overvågning og kontrol og skabe frygt om, hvorvidt de kan risikere, at deres barn vil blive fjernet fra dem.

Behandlerne gør meget for at afmystificere tilbuddet samt at få deltagerne til at sænke paraderne og give tilbuddet en chance. Eksempelvis får deltagerne mulighed for at se tilbuddet an ved at komme et par gange, før de endeligt beslutter, om de vil deltage i forløbet. Endvidere har behandleren i gravidgruppen gennem projektet oparbejdet en praksis, hvor visitationssamtaler finder sted umiddelbart inden grupperne, således at det er muligt at gå med over og hilse på gruppen og se, hvad der foregår her, allerede ved første besøg i Familiehuset.

Af interviewene med gravide og spædbørnsmødre fremgår det, at deres egne fordomme om de andre deltagere har spillet ind på deres tilbageholdenhed overfor at takke ja til tilbuddet.

Paradoksalt nok ser de selv lidt ned på den målgruppe, de selv er en del af, og derfor er de nervøse for, om andre også vil se ned på dem, eller at de vil blive stigmatiserede, hvis de siger ja.

Ifølge behandlerne lykkes det dog i reglen at få selv de skeptiske til at dukke op, og typisk forsvinder deres skepsis, når de har været i gruppen et par gange.

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

At deltagernes skepsis forsvinder bekræftes både af deltagernes egne udsagn, men også af behandlernes registrering af deltagernes stabilitet i forhold til fremmøde.

Kun én deltager noteres som ustabil i sit fremmøde, mens de øvrige deltagere registreres som at komme til alle eller næsten alle møder i grupperne.

Behandlerne sender typisk en SMS med en påmindelse omkring en time før gruppens start, men her er deltagerne som regel allerede på vej. Deltagerne er samvittighedsfulde i forhold til at melde afbud, men hvis der mangler deltagere ved gruppens start, tager behandlerne telefonisk kontakt for at sikre sig, at alt er okay. Hvis en deltager melder afbud flere gange i træk, tager behandlerne en samtale med vedkommende og forsøger at afdække årsagen hertil.

Interviewene med gravide og spædbørnsmødre forklarer det stabile fremmøde. De fleste deltagere fortæller om, hvordan de føler sig godt tilpas i gruppen og hver gang glæder sig, når de skal hen i Familiehuset.

Deltagerne tillægger deltagelsen i grupperne stor betydning. Flere nævner, at deltagelsen i forløbet har været med til at skabe struktur i hverdagen og at det har været rart at skulle noget.

De fleste nævner, at der har været en meget stor tryghed i at vide, at de er blevet fulgt af professionelle, som har ønsket at vejlede og støtte dem bedst muligt, hvilket ses i kontrast til ’almindelige mødregrupper’, hvor deltagerne er overladt til sig selv og hinanden. Ovenstående understøttes af behandlernes registreringer af deltagernes motivation til at gå i grupperne, hvor langt de fleste vurderer, at deltagerne i høj grad eller meget høj grad har været motiverede for at komme i grupperne og ligeledes deltagernes egne registreringer, der viser, at deltagerne har set frem til møderne i grupperne.

Som i citatet ovenfor, er der mange af deltagerne, der sætter Familiehusets tilbud i kontrast til en ’almindelig mødregruppe’, når de skal forklare, hvad grupperne betyder for dem, og hvad der gør deltagelsen i Familiehuset specielt for dem. Særligt lægger de vægt på følelsen af, at de i Familiehuset kan være sig selv og ikke behøver at foregive, at de har det godt eller altid synes, at moderskabet er en dans på roser. Deltagerne fremhæver, at der i Familiehuset ikke er nogen særlig prestige forbundet med at udvise overskud, snarere er der stor forståelse for, at deltagerne hver i sær har nogle ting, som de kæmper med.

Mange af de interviewede vurderer desuden, at det er betydningsfuldt for dem, at de ikke selv skal lægge hus til gruppen, idet de ikke har overskuddet til den præstation, der ligger i at være vært, ligesom det ikke er alle deltagere, der har optimale boligforhold.

Flere af de interviewede giver udtryk for, at det har været meget betydningsfuldt for dem at møde andre gravide og mødre i samme situation, som dem selv, og at de ville have ønsket, at tilbuddet i Familiehuset også havde været der, da de fik deres første barn. Til trods for at de problematikker, deltagerne har båret med sig, har været af forskellig karakter, har bevidstheden om at alle har haft noget med sig i bagagen gjort, at det har været nemt at identificere sig med hinanden.

Det deltagerne benævner ’ligesindetheden’ har blandt andet betydet, at deltagerne ikke har været bange for at blive dømt på baggrund af ting, de har sagt, at de har oplevet at kunne bruge hinandens feedback til noget, men i det hele taget også, at de har fundet det lettere at falde til i grupperne og føle, at de passer ind. Dette understøttes af behandlernes registreringer, der viser, at langt de fleste deltagere er blevet vurderet til at trives i gruppen og deltagernes egne registreringer, der viser, at de i høj grad eller meget høj grad har oplevet, at de har kunnet være sig selv i Familiehusets grupper.

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

Som i citatet fortæller flere af deltagerne om gruppernes betydning i relation til at kunne udveksle viden og erfaringer med hinanden, men også i forhold til at kunne observere, hvordan fx dem, der allerede har født håndterer deres barn og tage ved lære heraf.

Som berørt tidligere er grupperne mangfoldige i forhold til eksempelvis etnicitet og de mange forskellige problematikker, som er i spil hos deltagerne. I en mindre periode af projektet skabte dette disharmoni og sammenstød mellem enkelte deltagere i spædgruppen, men ser man bort herfra har grupperne været præget af en god stemning både deltagere imellem og mellem deltagere og behandlere.

Som i citatet, fortæller både deltagere og behandlere om den omsorgsfuldhed, der kendetegner grupperne. Denne omsorgsfuldhed og deltagernes oplevelse af, at man i gruppen vil hinanden det bedste, gør det trygt at komme i gruppen og giver flere deltagere en oplevelse af ikke at stå alene med deres problemer.

Flere af de interviewede gravide og småbørnsmødre fremhæver betydningen af, at der er tavshedspligt i grupperne, idet dette har fremmet deres lyst til at åbne sig op over for hinanden.

Ligeledes fremhæver flere, at behandlernes insisteren på at tale om det, der er svært, har betydet, at de hurtigt har fået åbnet op om de problemer, de hver især har. Begge disse forhold har tilsammen gjort, at deltagerne i gruppen har fået etableret en tillid til hinanden.

Interviewene viser, at tilliden for mange deltagere har betydet, at de har følt sig frie til at stille spørgsmål uden at skulle tænke på, hvad hinanden tænker. Dette understøttes af deltagernes registreringer, der viser, at hovedparten har oplevet grupperne som et fortroligt rum, hvor det har været muligt at tale frit. Her skal det dog nævnes, at registreringerne samtidig viser, at enkelte deltagere har haft svært ved at etablere tilliden til de andre deltagere.

Af deltagernes registreringer fremgår det, at størstedelen svarer, at de i høj grad eller meget høj grad har haft tillid til gruppernes behandlere. Tilliden til behandlerne hænger ifølge deltagerne sammen med, at behandlerne på én gang er professionelle og jordnære. Det betyder meget for deltagerne, at behandlerne ikke fremstår som autoriteter, der dikterer, hvad de skal gøre, men i stedet fungerer som gode samtalepartnere, der udviser forståelse samtidig med, at de vejleder og guider deltagerne.

Dette billede stemmer godt overens med den måde, behandlerne gerne ser sig selv. Behandlerne ser ikke sig selv som lærere eller undervisere, men snarere som gruppeledere, der regulerer gruppen og på baggrund af deres faglighed kan byde ind med vejledning og støtte, hvor der er behov.

Til trods for at deltagerne ikke selv opsøgte forløbet i Familiehuset, havde de ved opstarten i Familiehuset en række forventninger om, hvad de ville kunne få ud af at takke ja til tilbuddet.

Ifølge mødrenes registreringer ved opstart i gruppen, var deres top tre over forventninger i prioriteret rækkefølge: 

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

  Af interviewene fremgår det, at deltagerne også har haft forventninger eller i hvert fald forhåbninger om at få hjælp og støtte til nogle forhold relateret til deres specifikke problematikker og situation, hvilket ikke har ladet sig indfange af registreringsskemaet. Her er der især tale om hjælp til at håndtere de psykiatriske diagnoser under graviditet og moderskab.

I dette afsnit vil der blive redegjort for de dele af registreringerne blandt deltagere og behandlere, der vedrører den udvikling deltagerne og deres børns har gennemgået i kraft af deres deltagelse i gruppetilbuddet i Ballerup Familiehus. Som nævnt, har både deltagere og behandlere udfyldt registreringsskemaer ved deltagerens opstart og afslutning i forløbet. For at etablere et datagrundlag med størst mulig udsigelseskraft, er registreringen vedrørende enkelte deltagere afsluttet nogle måneder forinden afslutningen af forløbet. Sammenholdes registreringerne for disse deltagere med registreringerne for de øvrige deltagere, adskiller de sig ikke væsentligt, hvorfor de er medtagede i det samlede datagrundlag.

Læsning af tabeller Tabellerne illustrerer deltageres og/eller behandleres vurdering af det aktuelle forhold på en 5punkts skala ved henholdsvis første og sidste registrering. Idet ikke alle skalaer vender samme vej, er der angivet en farvekode, som hjælp til læserens tolkning af tabellen. Grøn farve indikerer en positiv udvikling, rød farve indikerer en negativ udvikling og gul farve indikerer, at der ikke er sket en forandring på det pågældende område.

Tallene, som er præsenteret i tabellerne, bygger på et gennemsnit og dækker således over individuelle forskelle deltagerne imellem.

I nedenstående tabel ses resultaterne af behandlernes registrering vedrørende strukturen i mors dagligdag, stabilitet i forhold til at overholde konsultationer og aftaler samt mors overskud og energi i hverdagen.

Mors hverdag er præget af struktur og stabilitet

2,9

2,6

0,3

Mor overholder generelt aftaler som fx lægeaftaler eller andre behandlingsaftaler

2,6

1,9

0,7

Mor har overskud og energi i hverdagen

3,2

2,7

0,5

Af tabellen ses det, at der er sket en positiv udvikling for alle tre områder. Særligt vurderer behandlerne, at mor er blevet mere stabil i forhold til at overholde aftaler, samt at mor har fået mere overskud i løbet af perioden i Familiehuset.

Nedenstående tabel viser resultaterne af behandlernes registrering vedrørende mors netværk og muligheder for at hente hjælp og støtte hos familie og venner i hverdagen.

Mor har et konstruktivt primært netværk

3,3

3,0

0,3

Hvis mor har behov kan hun hente støtte hos sin egen familie

3,0

2,7

0,3

Hvis mor har behov kan hun hente støtte hos sine venner

3,6

3,3

0,3

Mor er god til at trække på sit netværk og bede om hjælp

3,4

2,9

0,5

Mor føler sig oftest alene og savner støtte i hverdagen

2,8

3,1

0,3

eller svigerfamilie

Tabellen viser en positiv udvikling for alle fem parametre, og det vurderes således både, at der er sket en forbedring, hvad angår mors primære netværk og hendes muligheder for at hente hjælp og støtte hos venner, familie og/eller svigerfamilie. I tråd hermed vurderes mor i lavere grad at savne støtte og at være lidt mindre ensom, ligesom mor vurderes at være blevet bedre til at trække på sit netværk og bede om hjælp end ved opstarten i Familiehuset.

Tabellen nedenfor viser, at behandlernes vurdering bakkes op af deltagernes egne registreringer.

Deltagerne vurderer således i høj grad også selv, at de i løbet af perioden er blevet bedre til at tage imod tilbud om hjælp og aflastning fra venner og familie.

Hvis du i en periode er træt, og familie eller venner tilbyder at

2,4

1,5

0,9

aflaste dig lidt, hvordan vil du så reagere?

Hvad angår relationen til primært netværk og nære venner, giver deltagernes registrering ikke et entydigt positivt billede. Enkelte deltagere vurderer at have hyppigere kontakt til fx deres egen mor, søskende/stedsøskende og/eller nære venner, men for de flestes vedkommende registreres relationerne som uændrede fra opstarten til afslutningen i Familiehuset.

En del af deltagerne rapporterer imidlertid, at de ofte eller af og til ses med de andre deltagere uden for Familiehuset. Interviewene viser, at tiden i Familiehuset spiller en væsentlig rolle i forhold til deltagernes netværk, idet mange er enlige mødre og forud for deltagelsen havde et meget afgrænset eller slet intet netværk.

Hvor nogle udvikler nære og betydningsfulde venskaber med andre deltagere, oplever andre ’blot’ at have opnået følelsen af, at der altid vil være nogle de kan ringe til, hvis behovet skulle opstå. Flere fortæller desuden om, hvordan deltagerne kommunikerer via SMS og en lukket

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

gruppe på Facebook, og andre fortæller om kaffeaftaler, legeaftaler samt at invitere hinanden med til børnefødselsdage. I denne forbindelse lægger nogle endvidere vægt på, at de ser gruppens øvrige børn som kimen til et netværk for deres eget barn

Afslutningsvis har deltagerne registreret deres vurderinger af støtte og tillid på et mere generelt niveau, hvilket inkluderer deres oplevelse af, om andre mennesker er til at stole på, og fornemmelsen af om andre mennesker vil dem noget godt.

Oplever du, at andre mennesker støtter dig i dine tanker og handlinger?

2,6

1,8

0,8

Oplever du, at andre mennesker giver dig ”et skub i den rigtige retning”?

2,9

2,3

0,6

Oplever du, at du kan stole på andre mennesker?

3,3

2,5

0,8

Som tabellen viser, er der sket en væsentlig forbedring i deltagernes oplevelse af, om andre mennesker vil dem noget godt og er til at stole på. Således lader det til, at de positive erfaringer, deltagerne gør sig i Familiehuset, har en spill-over effekt i forhold til, hvordan deltagerne oplever mennesker omkring sig på et mere generelt niveau.

Behandlerne er blevet bedt om at registrere forskellige forhold vedrørende deltagernes fysiske og psykiske trivsel, herunder fysiske og psykiske lidelser, sociale færdigheder, forhold til egen opvækst og eventuelle tidligere fødselsoplevelser m.m.

Mors liv er præget af fysiske lidelser (fx sukkersyge, svær overvægt,

3,9

3,5

0,4

2,3

2,0

0,3

Mor virker velsoigneret

2,0

2,4

0,4

Mor har sociale færdigheder

2,3

2,1

0,2

Mor har et afklaret forhold til sin egen opvækst

3,7

3,0

0,7

Mor har et afklaret forhold til evt. tidligere fødselsoplevelser

2,9

2,5

0,4

Mor lider af skyldfølelse, selvbebrejdelser og skam

3,5

3,0

0,5

Mor er følelsesmæssigt stabil

3,1

2,7

0,4

kroniske lidelser eller lignende) Mors liv er præget af psykiske lidelser (fx depression, stress, fobier eller lignende)

Tabellen viser, at behandlerne på den ene side vurderer deltagerne dårligere stillet på parametre som fysiske og psykiske lidelser, soignering og følelser af fx skyld og selvbebrejdelse ved forløbets afslutning sammenlignet med ved forløbets start. På den anden side vurderes der at være sket en positiv udvikling med henblik på deltagernes sociale færdigheder, følelsesmæssige stabilitet, afklarethed i forhold til tidligere fødselsoplevelser og i særlig grad afklarethed vedrørende egen opvækst.

I deltagernes registreringsskemaer er de blevet bedt om at registrere forskellige forhold vedrørende deres sundhed ud fra de fire KRAM faktorer (kost, rygning, alkohol, motion).

… spiser sundt?

2,1

2,4

0,3

… spiser minimum 3 måltider om dagen?

2,3

2,2

0,1

… dyrker motion?

3,7

3,4

0,3

… sover 6-8 timer om natten? (kun afbrudt af amning/flaske)

1,8

1,7

0,1

… er stresset?

3,3

2,8

0,5

… er følelsesmæssigt urolig?

2,9

3,4

0,5

… ryger tobak?

4,6

4,2

0,4

… drikker alkohol?

5

4,9

0,1

… tager andre rusmidler?

5

5

0,0

Af tabellen fremgår det, at deltagerne ved forløbets afslutning vurderer sig selv dårligere på faktorer som sund mad, stress og tobak, mens de vurderer sig selv mere positivt i forhold til at få regelmæssige måltider, tilstrækkelig søvn og motion og indtag af alkohol. Her er der dog tale om relativt små forandringer, mens der er sket en mere betydelig positiv forandring i forhold til, om de føler sig følelsesmæssigt urolige.

Behandlerne har som en del af registreringerne skullet vurdere mors basale vidensniveau om spædbarnspleje, samt hvorvidt mors forestillinger om, hvad barnet skal kunne, har været realistiske.

Mor har basal viden om spædbarnspleje (amning/kost, gråd,

2,4

1,7

0,7

3,0

2,2

0,8

søvn, udvikling, stimulering, pleje, mv.)

Mor har realistiske forestillinger om hvad et barn skal kunne

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

Tabellen viser, at behandlerne vurderer, at der er sket en væsentlig forbedring på begge disse områder i løbet af deltagernes forløb i Familiehuset. Resultaterne skal ses i lyset af, at det af deltagernes registreringer fremgår, at graviditeten for de fleste deltagere er uplanlagt, samt at deltagerne har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem de, der forud for opstart har læst om barnets udvikling og sat sig ind i graviditet og spædbarnspleje og de, der ikke har. Der har således været god plads til læring.

Behandlerne har som led i registreringen skullet vurdere forskellige forhold vedrørende deltagernes praktiske håndtering af forældrerollen. Resultaterne er alene baseret på registreringer ved opstart og afslutning i spædgruppen.

Barnet er altid hensigtsmæssigt påklædt i forhold til årstiden

2,3

2,1

0,2

Mor kan håndtere, hvis barnet har feber

3,1

2,3

0,8

Mors bolig er indrettet, så barnet ikke kommer til skade

2,7

2,3

0,4

Barnet får regelmæssige måltider

2,3

1,8

0,5

Barnet bliver badet regelmæssigt

2,4

2,2

0,2

Barnet får regelmæssigt skiftet ble

2,4

1,6

0,8

Barnet sover regelmæssigt

3,0

1,9

1,1

Barnet får den ro, det har behov for

3,4

2,5

0,9

Tabellen viser, at behandlerne vurderer, at der har været betydelig progression på alle områderne. Særligt ser der ud til at være sket en forbedring i forhold til de daglige rutiner med spædbarnet såsom fx regelmæssighed i bleskift, måltider og søvn, hvilket også er rutiner, behandlerne gør en dyd ud af at oparbejde hos deltagerne gennem forløbet.

Af interviewene fremgår det, at deltagerne har været glade for hjælp til de helt basale ting omkring barnet, da det kan være svært at navigere i de mange gode – men forskelligartede – råd og ikke mindst de mange myter, der hersker om barnepleje.

Ved opstart og afslutning i spædgruppen har behandlerne også registreret forhold vedrørende deltagernes forældrerolle, såsom mors tiltro til sine evner som forælder og mors behov for at kontrollere og planlægge alt omkring barnet.

… at mor har tiltro til sine egne evner som forælder?

3,0

2,8

0,2

… at mor bliver frustreret, når tingene ikke går som forventet?

2,5

2,9

0,4

… at mor er uforholdsmæssigt angst for at skade sit barn?

4,3

4,3

0,0

… at mor er uforholdsmæssigt bekymret for/usikker på sit barns

4,0

4,0

0,0

… at mor har stort behov for at kontrollere og planlægge alt omkring barnet?

3,5

3,5

0,0

… at mor bagatelliserer problemer omkring barnet?

3,5

3,5

0,0

velbefindende?

Tabellen viser, at der er sket fremskridt i mors tiltro til sine egne evner som forælder samt i forhold til mors evne til at håndtere, når tingene ikke går som forventet. Herudover er der en række parametre, hvor der ikke en udvikling at spore. Her er det værd at lægge mærke til, at det i udgangspunktet ikke blev vurderet, at deltagerne havde fremtrædende problematikker på disse punkter.

Jeg føler mig tryg ved at være forælder

1,9

1,5

0,4

Jeg er god til at passe mit barn

1,7

1,2

0,5

Jeg kan godt blive nervøs for at være alene med mit barn

3,6

4,4

0,8

Jeg føler mig tæt knyttet til mit barn

2,0

1,5

0,5

Mit barn er tæt knyttet til sin far

2,1

2,8

0,7

Jeg er bange for, at jeg kan komme til at skade mit barn

4,1

5,0

0,5

Jeg kan blive meget frustreret, når tingene ikke går som forventet

3,0

3,0

0,0

Af ovenstående tabel fremgår det, at også mødrene selv vurderer, at de er blevet tryggere i deres forældrerolle, ligesom de oplever, at der er sket en positiv udvikling i forhold til at passe deres barn, være alene med barnet og i forhold til selve tilknytningen til barnet.

Ifølge deltagerne har det været betydningsfuldt for deres øgede tryghed i forældrerollen, at behandlerne har behandlet deltagerne ligeværdigt og løbende har italesat mors ansvar og kompetencer i forhold til barnet.

Det eneste område, hvor der ikke har været en ønskværdig udvikling er i forhold til børnenes relation til deres fædre. Kun en enkelt deltager rapporterer om en positiv udvikling, mens flere ved afslutningen af forløbet rapporterer om en mindre tæt tilknytning end ved opstarten. Dette resultat kan ses i forlængelse af evalueringens tidligere betragtninger om en målgruppe, hvor deltagerne for manges vedkommende er i komplicerede forhold.

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

Som beskrevet ovenfor har et omdrejningspunkt for arbejdet i spædgruppen været oparbejdelse af ansvar og forældrekompetencer hos deltagerne. Tabellen her viser resultaterne af behandlernes vurdering af deltagernes forældrekompetencer ved opstart og afslutning i spædgruppen.

… at mor er i stand til at imødekomme og opfylde barnets behov?

2,9

2,3

0,6

… at mor er i stand til at stimulere barnets udvikling?

3,5

2,3

1,2

… at mor er i stand til at aflæse barnets signaler og respondere

3,1

2,4

0,7

… at mor kan mærke, hvad der er godt for hendes barn?

3,0

2,4

0,6

… at mor respekterer barnets grænser?

3,3

2,7

0,6

… at mor er i stand til at tilsidesætte sine egne behov af hensyn til barnet?

3,0

2,9

0,1

… at mor er i stand til at skabe trygge, stabile rammer omkring barnet?

3,0

2,5

0,5

… at mor kan skelne mellem børn og voksnes roller og påtage sig et forældreansvar?

2,9

2,5

0,4

passende?

Behandlernes registreringer viser, at de vurderer, at der er sket en progression i forhold til samtlige indikatorer for forældrekompetence. Særligt vurderes mor at være blevet bedre til at imødekomme og opfylde barnets behov, aflæse barnets signaler og respondere passende, mærke hvad der er godt for barnet og respektere barnets grænser. Den største og dermed mest positive udvikling ses ifølge behandlerne i deltagernes evner til at stimulere barnets udvikling.

Nedenstående tabel viser behandlernes vurdering af mor-barn relationen, sådan som den har udviklet sig i løbet af deltagernes tid i spædgruppen.

Mor udviser glæde ved forældreskabet

2,1

2,1

0,0

Mor føler sig knyttet til sit barn

2,4

2,0

0,4

Mor har empati med sit barn

2,3

2,1

0,2

Mor engagerer sig positivt i sit barn

2,7

2,3

0,4

Mor kommunikerer med barnet i forbindelse med bleskift,

2,5

2,3

0,2

Mor bruger tid på samvær med barnet

2,5

2,3

0,2

Mor er nærværende, når hun leger med barnet

2,4

2,2

0,2

badning og leg

Tabellen viser, at behandlerne ser fremskridt i mor-barn relationen på samtlige parametre, og at den største progression ses i tilknytningen mellem mor og barn samt mors evne til at engagere sig positivt i sit barn. Det vurderes imidlertid også, at deltagerne gennem forløbet er blevet bedre til fx at bruge tid på samvær og kommunikation med barnet samt at være nærværende i relationen.

Jeg leger med mit barn

1,4

1,1

0,3

Jeg taler med mit barn

1,1

1,1

0,0

Af mødrenes registreringer fremgår det, at de allerede i graviditeten forventede, at de ville være gode til at kommunikere og lege med deres barn, men at nogle i praksis oplever, at de er bedre til at lege med barnet end antaget.

Som et led i behandlerregistreringerne er forhold vedrørende barnets udvikling blevet registreret ved opstart og afslutning af deltagernes forløb i spædgruppen.

… har en god almen tilstand?

2,4

2,0

0,4

… er kontaktsøgende i forhold til sin mor?

2,8

2,0

0,8

… viser tryghed ved sin mor?

2,4

2,0

0,4

… er i stand til at udtrykke sine behov?

2,6

2,0

0,6

… er apatisk/initiativløst?

4,4

4,7

0,3

… er affektløst/svagt i sine signaler?

4,5

4,6

0,1

… foretrækker legetøj frem for mennesker?

4,5

4,5

0,0

… er uroligt/aldrig stille?

3,9

3,9

0,0

… har afvigende adfærd i forhold til forventet (dvs. at barnet fx

4,1

4,7

0,6

skriger eller pludrer i situationer, hvor det modsatte forventes)?

Vurderingen af enkelte indikatorer omkring barnets trivsel og udvikling er uændrede, hvilket skal ses i lyset af, at disse parametre med udgangspunkt i deltagernes børn ikke blev anset for at udgøre presserende problemstillinger. For alle øvrige indikatorer gør det sig gældende, at behandlerne ser, at der er sket en progression hos barnet. Det skal her nævnes, at der ved registreringen naturligvis er taget højde for, hvad man kunne forvente af et barn på det tidspunkt, hvor registreringen blev foretaget.

Af tabellen fremgår det, at behandlerne særligt ser, at nogle børn har udviklet sig positivt i forhold til at have mindre afvigende adfærd, at være bedre i stand til at udtrykke deres behov samt at være opsøgende i kontakten til deres mor.

I nedenstående tabel ses behandlernes mere overordnede vurdering af om deltagernes børn udvikler sig alderssvarende fysisk, psykisk, motorisk og socialt.

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

… fysisk alderssvarende?

2,3

2,1

0,2

… psykisk alderssvarende?

2,8

2,3

0,5

… motorisk alderssvarende?

2,4

2,1

0,3

… socialt alderssvarende?

2,7

2,2

0,5

Tabellen viser, at behandlerne vurderer, at der gennem forløbet i spædgruppen er sket en positiv udvikling i forhold til børnenes alderssvarenhed, hvilket stemmer godt overens med ovenstående positive vurderinger af indikatorer for børnenes trivsel og udvikling.

Ved opstarten og afslutningen i deltagernes forløb er behandlerne blevet bedt om at registrere deres observationer vedrørende mere nogle mere generelle forhold omkring deltagernes livssituation såsom bolig, økonomi og uddannelses- samt jobsituation.

Bolig

2,6

2,0

0,6

Økonomi

3,6

2,5

1,1

Arbejde/uddannelse

3,7

2,7

1,0

Her ses, at behandlerne vurderer at der er sket en positiv forandring for alle tre parametre.

Mødrenes egne registreringer viser, at de oplever at have opnået mere ro omkring deres økonomiske situation, mens de ved afslutningen af forløbet i Familiehuset er mere tilbøjelige til at vurdere deres generelle livssituation og boligforhold dårligere end ved opstarten. Ifølge interviewene synes mulige forklaringer på deltagernes vurderinger at være, at der ved endt barsel genopstår en form for usikkerhed om fremtiden, samt at nogle deltagere har erfaret, at et barn (mere) i familien kræver mere plads end først antaget.

Afslutningsvis er deltagerne blevet bedt om at foretage registreringer vedrørende deres oplevelser af meningsfuldhed og selfefficacy, hvilket dækker over deltagernes tro på deres egen formåen.

Jeg føler, at jeg har indflydelse på mit eget liv

2,1

2,0

0,1

Jeg føler, at jeg kan overkomme de ting, jeg skal

3,0

2,4

0,6

Jeg oplever, at det jeg gør i min hverdag er meningsfuldt

2,8

2,0

0,8

Jeg ved, hvad jeg bør gøre i mit liv og tror på, at jeg er i stand til det

1,9

2,1

0,2

Tabellen viser, at deltagerne oplever, at de har gennemgået en positiv udvikling gennem projektets forløb, særligt i forhold til at føle sig i stand til at overkomme de ting, de skal, samt i forhold til deres oplevelse af meningsfuldhed i hverdagen.

I deltagernes vurdering af, om de ved, hvad de skal i deres liv og om de oplever, at de er i stand til at gøre det, er der sket en tilbagegang i deltagernes vurdering. På samme måde som ovenfor, tolkes dette imidlertid i lyset, at deltagerne ved den sidste registrering står i en situation, hvor barslen er slut og virkeligheden atter banker på døren, hvilket er angstprovokerende for flere af deltagerne.

Alle deltagere i gruppetilbuddet i Ballerup Familiehus får så vidt muligt lagt en plan for at påbegynde uddannelse eller arbejde efter barsel, og planen lægges i et samspil mellem deltagere, behandlere og Ballerup Jobcenter. Ud fra behandlernes synspunkt er det vigtigt, at forløbet ikke blot handler om at støtte op omkring mor og barn under graviditet og barsel. En vigtig opgave for projektet har også været at hjælpe deltagerne godt i vej i forhold til uddannelse og arbejde, således at der skabes et stabilt fundament for fremtiden.

Behandleren i gravidgruppen fortæller, at det har været praksis i projektet at bringe deltagernes mål og planer for fremtiden på banen allerede ved visitationssamtalen. Viden om deltagernes ønsker og drømme i forhold til uddannelse og job er vigtig viden for behandlerne i forhold til at vide, hvordan de bedst muligt kan hjælpe deltagerne med at blive realistiske omkring deres planer eller med at forfølge det spor, som deltagerne lægger ud.

I gravidgruppen har fremtidsplaner ikke fyldt så meget, ud over når samtalerne naturligt er faldet herpå. Det har således først været i spædgruppen, at arbejdet med at lægge fremtidsplaner og undersøge deltagernes muligheder for alvor har realiseret sig. Dette i særlig grad i den sidste halvdel af forløbet, når deltagerne er faldet på plads i deres nye rolle som mor og har fået overskud til at begynde at tænke på fremtiden.

Ifølge behandlerne har størstedelen af deltagerne haft ønsker om uddannelse eller job efter endt barsel, og behandlernes opgave har derfor langt hen af vejen bestået i at motivere og støtte deltagerne med henblik på at opnå deres mål. Omkring halvdelen af deltagerne svarer ’uddannelse’, når de skal svare på, hvad de tror de laver om et år, og flere svarer ’job’ enten på

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

ordinære eller særlige vilkår som fx fleksjob. Der er imidlertid variationer i, hvor afklarede deltagerne er, i forhold til hvilken uddannelse eller hvilket job, der er på tale.

Behandlerne har dog også erfaret, at ikke alle deltagere er realistiske i deres mål, og at de tidligere nederlag og tunge problematikker i 26+ gruppen har betydet, at arbejdet med fremtidsplaner derfor har været mere tidskrævende end i Ung Forælder. I den yngre målgruppe er arbejdet med fremtidsplaner typisk påbegyndt omkring 3 mdr. før deltagerens afslutning af forløbet, men erfaringen i den ældre målgruppe er, at dette arbejde skal påbegyndes tidligere. En medvirkende faktor i forhold til tidsperspektivet er ifølge behandlerne også, at Jobcentrets indsats for borgere over 30 år ikke er ligeså intensiv som for dem under 30, hvilket påkræver en mere intensiveret indsats fra behandlernes side.

Samarbejdet mellem Familiehuset og Jobcentret består i, at Familiehuset har en tovholder fra Jobcentret på besøg i spædgruppen hver 3-6 måned. Tovholderen fortæller om muligheder, rammer og krav til tiden efter barsel og kobler løbende deltagerne til diverse sagsbehandlere i Jobcentret. Ifølge behandlerne har det værdi, at der er en tovholder, der udgør et kendt ansigt, der udgør indgangen til Jobcentret, da deltagerne kan være skeptiske grundet tidligere erfaringer eller fx verserende historier om arbejdsprøvning, hvor borgere er blevet presset til det yderste.

Dette billede understøttes af deltagernes egne fortællinger.

Set fra både behandlernes og Jobcentrets perspektiv er samarbejdet mellem parterne meget vigtigt. Ifølge samarbejdspartneren fra Jobcentret er besøgene i Familiehuset med til at begynde at rette fokus fra baby og amning over imod tiden efter barsel, og samtidig etableres der en

relation til deltagerne, så de får en oplevelse af at have en direkte kontakt ind i Jobcentret, hvilket kan få processen omkring uddannelse og jobsøgning til at virke mere overskuelig.

Ifølge samarbejdspartneren på Jobcentret er samarbejdet med Familiehuset også vigtigt i forhold til at få skabt gennemsigtighed omkring deltagernes situation, idet det er nemmere at iværksætte indsatser og forløb for deltagerne, hvis man på Jobcentret har et godt indblik i, hvad der rører sig for deltagerne, og hvad der udgør de største barrierer for at kunne varetage et job eller en uddannelse.

Jobcentrets oplevelse er, at der for Familiehusets målgruppe ofte er brug for en mere håndholdt og helhedsorienteret indsats. For deltagerne i Familiehuset er der ikke nogen one-size-fits-all.

Samarbejdet mellem Familiehuset og Jobcentret består derfor i at klarlægge den enkelte deltageres situation og dernæst at tilrettelægge individuelle forløb, der skal øge chancerne for at påbegynde uddannelse eller komme i job.

Ifølge behandlernes registreringer er der blevet udarbejdet en plan for samtlige deltagere i projektet på nær én, som skal i et særligt forløb vedrørende uddannelse grundet diagnosen Asperger. Størstedelen af deltagerne vurderes i meget høj grad eller høj grad at være motiverede for at følge planen, nogle vurderes i nogen grad at være motiverede, mens kun en enkelt deltager vurderes at være motiveret i mindre grad. Dette underbygges af mødrenes egne registreringer, hvoraf det ses, at hovedparten af deltagerne oplever, at planen, som er blevet lagt for dem, i meget høj grad, høj grad eller nogen grad er realistisk.

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

Selvom behandlerne grundlæggende er glade for samarbejdet med Jobcentret, har der set fra deres perspektiv også ligget nogle problematikker i samarbejdet, som skal adresseres her.

Ganske kort fortalt ligger problematikken hovedsageligt i, at der rent lovgivningsmæssigt ligger et skel i forhold til den hjælp og de muligheder, der tilbydes. Skellet går ved 30 år og trådte i kraft med den nye beskæftigelsesreform i januar 2015. Reformen indebærer blandt andet, at hvor kommunen giver et uddannelsespålæg til borgere under 30 år, er indsatsen for borgere over 30 år i højere grad fokuseret omkring jobparathed og kontanthjælp. I praksis betyder dette, at målgruppen for Familiehusets indsats deles over i to, og at der er forskelle i den service og ydelse, som deltagerne kan tilbydes. Dette gør af gode grunde arbejdet med målgruppens fremtidsplaner mere komplekst, og det kan opleves uretfærdigt af deltagerne, at de ikke har de samme muligheder.

En problematik, som ligger i forlængelse heraf, har været, at den samarbejdspartner Familiehuset har haft i Jobcentret har repræsenteret Uddannelsesekspressen, der relaterer sig til indsatsen for de unge under 30 år, mens de har oplevet at mangle en kontakt eller samarbejdspartner i Jobekspressen, der relaterer sig til indsatsen rettet mod 30+. Dette er et behov, der skal arbejdes på at indfri fremadrettet, således at Familiehuset har tilgang til viden og sparring omkring uddannelses- og jobrelaterede problematikker for hele målgruppen uanset alder.

I tillæg til behandlernes idé om to tovholdere i samarbejdet med Jobcentret, fremkommer den interviewede repræsentant fra Jobcentret med en alternativ løsning til at styrke samarbejdet til gavn for Familiehusets målgruppe. Løsningen er at arbejde på at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger i Jobcentret, således at der er et bedre samarbejde om eksempelvis Familiehusets målgruppe. Som et led i at opdyrke dette samarbejde ses det, at Familiehusets behandlere kan komme med input vedrørende arbejdet med målgruppen.

Som et led i projektbeskrivelsen til Sammen om et nyt liv var der lagt op til, at der i projektet skulle etableres en efterværnsgruppe for deltagerne i Familiehusets gruppetilbud, hvor

deltagerne fortsat kunne komme et par timer en gang ugentligt indtil barnet nåede 2-3 års alderen.

Af naturlige årsager blev der ikke arbejdet målrettet med tankerne om efterværn i den første del af projektet, idet deltagerne først skulle nå igennem gravid- og spædgruppe før efterværn var aktuelt. Samtidig har der blandt behandlerne været en vis tilbageholdenhed i forhold til at etablere et efterværnstilbud af forskellige årsager. For det første blev det vurderet, at projektet var presset på ressourcer i forhold til efterværn, da deltagernes tunge problematikker, de mange hjemmebesøg og det sommetider komplekse og omfattende samarbejde med andre fagligheder omkring deltagerne har været tidskrævende på et niveau, der ikke umiddelbart var blevet forudset. For det andet blev det vurderet, at deltagernes interesse for at indgå i efterværn var tvivlsom på baggrund af den indledende feedback fra deltagerne. Her skal det dog nævnes, at der i projektet hele tiden har kørt en slags uformelt efterværn forstået på den måde, at deltagerne efter afsluttet forløb altid er velkomne til at komme forbi Familiehuset eller ringe til behandlerne. I få tilfælde har behandlerne desuden deltaget, som bisiddere til møder for afsluttede deltagere.

I interviewene med deltagere er der blevet spurgt ind til deltagernes tanker og behov i forhold til efterværn, og her er tilbagemeldingerne positive. Det er dog vigtigt at fremhæve, at flere ytrer interesse for efterværn af mindre alvorlige årsager. For disse deltagere har efterværn primært interesse, fordi det føles tomt at skulle ophøre i gruppen, og at det ville være dejligt, hvis en efterværnsgruppe kunne være med til at understøtte, at deltagerne og deres børn fortsat så hinanden. Der er imidlertid enkelte deltagere, som giver udtryk for at holde af tanken om fortsat at kunne hente hjælp, støtte og vejledning efter afslutningen i spædgruppen.

Ved afslutningen af projektet har det stået klart, at interessen for efterværn kan være større end først antaget. Det er således blevet besluttet, at etablere en efterværns-café på månedlig basis, hvor afsluttede deltagere kan komme forbi både for at socialisere, men også for at modtage støtte og hjælp efter behov. Initiativet til efterværns-café er også et håb om at få nogle af de afsluttede deltagere til at komme forbi, som måske ikke har det så nemt eller som finder det svært at komme uden en ’invitation’.

Som beskrevet under afsnittet om deltagernes forventninger til at indgå et forløb i Ballerup Familiehus, var deltagernes de hyppigst repræsenterede forventninger i prioriteret rækkefølge at

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

møde andre kommende (sårbare) mødre, at hente råd og vejledning samt at få viden om, hvordan man bedst tager sig af sit barn.

Ved afslutningen af forløbet er deltagernes top tre over gruppernes vigtigste funktioner, at de har:    Hertil skal det bemærkes, at flere af deltagerne i interviewene fremhæver, at det har været overordentligt værdifuldt for dem at få vejledning omkring problematikker relateret til ældre søskende – herunder forvaltning af aggression og jalousi, opdragelse mv. Sidst men ikke mindst fremhæver flere, at det har været meget betydningsfuldt for dem, at blive mødt, forstået og bakket op på den måde, som det har været tilfældet i Familiehuset.

Spørger man samarbejdspartnerne i projektet om vigtigheden af gruppetilbuddet i Ballerup Familiehus, er der bred enighed om, at der er tale om et vigtigt tilbud, og samarbejdspartnerne kender ikke til lignende tilbud i kommunen, som ville kunne varetage målgruppens interesser eller støtte op omkring målgruppen på samme måde, som det er set i projektet.

De interviewede deltagere tjener også alle som ambassadører for tilbuddet, idet der er bred enighed om, at tilbuddet kan anbefales til andre. Men ikke til alle. Tilbuddet kan netop anbefales, fordi det er tilpasset målgruppen, der som vist kan have svært ved at finde sig til rette i andre tilbud.

Blandt samarbejdspartnerne har der været stor tilfredshed med samarbejdet med Familiehuset.

Som nævnt har ikke alle samarbejdspartnere spillet en lige fremtrædende rolle, men både sagsbehandlere, sundhedsplejerske, jobcenter og jordemoder fortæller samstemmigt om et godt samarbejde, som ikke alene er kommet Familiehuset til gode, men som også har bidraget til deres egen indsats over for målgruppen. Således står det klart, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde synes værd at prioritere fremadrettet – også selvom alle oplever at have travlt, og at det derfor kan være svært at finde ressourcerne.

Slutteligt skal det nævnes, at Familiehuset, som det løbende er blevet berørt gennem rapporten, har gjort sig forskellige tanker og idéer omkring optimering af de eksisterende samarbejder, som fx at få to tovholdere ind i Jobcentret, men også at Familiehuset i det fremadrettede arbejde ønsker at stile efter at opdyrke samarbejdet med nogle af de aktører, der i projektet endnu ikke har spillet en rolle eller kun har spillet en mindre fremtrædende rolle. Eksempelvis ønsker Familiehuset at opnå et bedre tværsektorielt samarbejde med Psykiatrisk Center Ballerup og Herlevs Familieambulatorium, der begge er i kontakt med målgruppen på forskelligvis.

Den gode nyhed er, at der vil blive rig mulighed for at opdyrke og udbygge samarbejdet på tværs fremadrettet, idet Ballerup Kommune har besluttet, at gruppetilbuddet fortsætter trods projektperiodens ophør.

I anden del af analysen blev der kigget nærmere på, hvordan behandlere, deltagere og samarbejdspartnere vurderer de psykisk sårbare og socialt udsatte gravide og spædbørnsmødres deltagelse i Familiehusets gruppetilbud.

Indledningsvis blev aktiviteter og indhold i gravid- og spædgruppe beskrevet og det blev vist, hvordan der i grupperne arbejdes med fx tilknytning til barnet i maven, aftabuisering af problemstillinger, samspilstræning mellem mor og barn og træning i aflæsning af børnenes signaler. Det blev også vist, hvordan den ugentlige fælles morgenmad har stor betydning for deltagernes tryghed ved at foretage skift mellem grupperne, og gør det nemmere for deltagerne i gravidgruppen at indstille sig på rollen som mor. Ligeledes blev vigtigheden i at kombinere spædgruppe med hjemmebesøg sandsynliggjort, idet hjemmebesøgene bidrager med et andet perspektiv på familien end det, der kan opnås via gruppen. Ikke alle deltagere ønsker hjemmebesøg, men for nogle er det betydningsfuldt at få mere ro og taletid, og at kunne vende ting med behandlerne, som de ikke er klar til at dele i gruppen.

Kapitlet viste, at mange deltagere er skeptiske, når de præsenteres for tilbuddet. Skepsis skyldes den børnefaglige undersøgelse og at der er tale om et kommunalt tilbud. Den skyldes også deltagernes egne fordomme, idet de paradoksalt nok ser lidt ned på den målgruppe, de selv er en del af. Det vurderes, at den indledende skepsis forsvinder efter et par gruppegange, og at der herefter er både et stabilt fremmøde og en høj motivation blandt deltagerne.

kapitel 4 Udbyttet af deltagelsen

Deltagerne tillægger deltagelsen i grupperne stor betydning. Grupperne er med til at skabe struktur i hverdagen, og det er en tryghed at blive fulgt af professionelle. Endvidere er det betydningsfuldt for deltagerne at møde andre i samme situation som dem selv, hvilket gør det nemmere at identificere sig med – og spejle sig i – hinanden.

Trods et enkelt udfald af disharmoni betegnes stemningen i grupperne som god og omsorgsfuld.

Tavshedspligt og behandlernes insisteren på at tale om svære ting, har betydet, at deltagerne hurtigt har åbnet sig op over for hinanden og medvirket til at skabe tillid blandt deltagerne i gruppen. Ligeledes er der tillid til gruppernes behandlere, og det betyder meget for deltagerne, at behandlerne ikke fremstår som autoriteter, men i stedet fungerer som gode samtalepartnere, der vejleder og guider deltagerne.

I kapitlet er udviklingen hos deltagere og børn i projektet blevet gennemgået på baggrund af registreringer, foretaget af behandlere og mødre. Registreringerne viser overordnet set, at deltagerne gennem forløbet har gennemgået positive forandringer på områder som dagligdag, netværk, viden om spædbarnspleje, forældrerolle og praktisk håndtering heraf, forældrekompetence, mor-barn relation, barnets trivsel og udvikling samt mødrenes oplevelse af selfefficacy og meningsfuldhed i hverdagen. Et mere broget billede tegner sig vedrørende deltagernes generelle livssituation, udvikling i sundhed og fysiske og psykiske trivsel. Et område, hvor der ikke har været en ønskværdig udvikling, er børnenes relation til deres fædre, hvilket kan ses i forlængelse af at mange deltagere befinder sig i komplicerede forhold.

Et mål for projektet har været, at alle deltagere i gruppetilbuddet får lagt en plan for at påbegynde uddannelse eller arbejde efter barsel, og at denne plan lægges i et samspil mellem deltagere, behandlere og Ballerup Jobcenter. Ifølge behandlernes registreringer er der blevet udarbejdet en plan for samtlige deltagere i projektet på nær én, og størstedelen af deltagerne vurderes at være motiverede for at følge planen. Behandlerne har dog også erfaret, at tidligere nederlag og de tunge problematikker i 26+ gruppen har betydet, at arbejdet med fremtidsplaner har været mere tidskrævende end i Ung Forælder og at arbejdet derfor bør påbegyndes tidligere.

Samarbejdet mellem Familiehuset og Jobcentret vurderes som vigtigt og gavnligt for deltagerne.

Som følge af den nye beskæftigelsesreform er der imidlertid behov for at kigge samarbejdet efter i sømmene, idet reformen har delt målgruppen i to. Af blandt andet denne grund er der ikke nogen one-size-fits-all for deltagerne i Familiehuset, hvorfor der skal tilrettelægges individuelle forløb.

Projektets plan har været at etablere en efterværnsgruppe. Grundet ressourcer og en indledende vurdering af manglende interesse blandt deltagerne er det imidlertid først ved projektets afslutning blevet besluttet at etablere en månedlig efterværnscafé, som kan understøtte relationer opstået i grupperne og give afsluttede deltagere mulighed for fortsat at kunne hente hjælp, støtte og vejledning. Der har således ikke været erfaringer vedrørende efterværn at medtage i analysen.

Kapitlet viser, at der blandt projektets samarbejdspartnere bred enighed om, at gruppetilbuddet i Familiehuset er vigtigt, idet der ikke kendes til lignende tilbud i kommunen, som ville kunne varetage målgruppens interesser eller støtte op omkring målgruppen på samme måde, som det er

set i projektet. Blandt samarbejdspartnerne har der været stor tilfredshed med samarbejdet med Familiehuset, som ikke alene vurderes at være kommet Familiehuset til gode, men også har bidraget til deres egen indsats over for målgruppen. Det anbefales derfor, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde prioriteres fremadrettet.

Blandt deltagerne er der bred enighed om, at tilbuddet kan anbefales til andre, men ikke til alle.

Tilbuddet kan netop anbefales, fordi det er tilpasset målgruppen, der også kan have svært ved at finde sig til rette i andre tilbud. For deltagerne har gruppens vigtigste funktioner været, at de har haft mulighed for at hente råd og vejledning, haft samvær med andre sårbare mødre og opnået et bedre overblik over deres muligheder for hjælp og støtte. Sidst men ikke mindst har det været overordentlig værdifuldt for deltagerne at få vejledning omkring problematikker relateret til ældre søskende og at blive mødt på den måde, som det har været tilfældet i Familiehuset.

Som en meget vigtig pointe viser kapitlet, at der er sket en væsentlig forbedring i deltagernes oplevelse af, om andre mennesker vil dem noget godt og er til at stole på. Således lader det til, at de positive erfaringer, deltagerne gør sig i Familiehuset, har en spill-over effekt i forhold til, hvordan deltagerne oplever mennesker omkring sig på et mere generelt niveau.

kapitel 5 Konklusion

I rapporten er der blevet redegjort for projektets organisering, proces og samarbejde og der er blevet kigget på deltagernes udbytte af at indgå i gruppetilbuddet i Ballerup Familiehus. I rapporten er der løbende blevet præsenteret resultater og vurderinger af væsentlige forhold omkring projektet, der alle peger i retning af et succesfuldt projekt, men samtidig et projekt, der har et udviklingspotentiale fremadrettet. For en fyldestgørende præsentation af evalueringens resultater og pointer henvises til analysekapitlerne 3 og 4 samt opsummeringerne heraf. I konklusionen fremhæves udelukkende resultater, der relaterer sig til projektets effekt-, procesog resultatmål med henblik på at kunne give en samlet vurdering af projektet.

Projektets første effektmål var, at der skulle foretages en tidlig opsporing af socialt udsatte gravide i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og at mindst 50 pct. af deltagerne skulle rekrutteres i første eller andet trimester af graviditeten. Ikke alle deltagere har gået i projektets gravidgruppe, men behandlerregistreringen vedrørende opstartstidspunkt for gravidgruppens deltagere viser, at 78 pct. af deltagerne blev rekrutteret i første eller andet trimester. Ligeledes er den primære opsporing sket i et tværgående samarbejde med jordemødre og sundhedsplejerske, hvorfor målet betragtes som indfriet.

Projektets andet effektmål var, at nedsætte andelen af udsatte gravide med tegn på graviditetsbetinget depression i tidlig barselsperiode med mindst 50 pct. sammenholdt med målgruppen generelt set. Registreringer foretaget ved deltagernes opstart og afslutning i spædgruppen viser, at andelen af deltagere, der i høj grad udviser symptomer på en efterfødselsreaktion er uændret gennem projektet, hvorfor målsætningen ikke vurderes indfriet.

Projektets tredje effektmål var, at deltagerne oplever en højere grad af selvforvaltning, bedre selvindsigt og større glæde ved moderskabsidentitet end før deltagelsen i projektet. På dette område viser evalueringen, at oplevelsen af glæde og samhørighed med barnet for deltagerne er uændret gennem projektet, hvilket dog skal ses i lyset af, at hovedparten af deltagerne, trods de mange uplanlagte graviditeter, gav udtryk for glæde fra start. Af registreringerne ses det, at deltagerne gennem forløbet har oplevet en positiv forandring i deres tryghed ved at være forældre og deres evne til at passe barnet og endvidere beretter interviewpersoner om at have gennemgået en modningsproces. I tråd hermed viser behandlernes registreringer, at deltagerne har fået øget tiltro til deres egne evner, ikke så nemt lader sig slå ud og er blevet bedre til at række ud efter hjælp og støtte ved behov. Samlet set er vurderingen derfor, at målsætningen er blevet indfriet.

Fjerde og sidste effektmål var, at mindst 80 pct. af deltagerne påbegynder uddannelse, aktivering, praktik eller job i forlængelse af barselsperioden. Da der ikke har været tilstrækkelig tidsmæssig forskydning mellem deltagernes ophør i spædgruppen og evalueringens gennemførsel, er det ikke muligt at vurdere indfrielsen af dette mål. Dog skal det understreges, at der ifølge behandlernes registreringer er lagt en uddannelses- eller jobplan for samtlige

deltagere i projektet på nær én, som skal i et særligt forløb. Vurderingen af indfrielsen af dette mål må således være, at projektet er godt på vej.

Det første af to procesmål for projektet har været, at kvinderne deltager regelmæssigt i tilbuddet og modtager individuel behandling i form af hjemmebesøg, og ligeledes at kvinderne møder op til 80 pct. af deres aftaler. I denne forbindelse har evalueringen vist, at der har været bemærkelsesværdigt stort fremmøde samt mødestabilitet blandt deltagerne. Ligeledes er det blevet vist, at deltagerne gennem forløbet har forbedret sig vedrørende overholdelse af øvrige aftaler, som fx lægekonsultationer og andre behandlingsaftaler. Alle deltagere i gruppetilbuddet har desuden modtaget hjemmebesøg med forskellig frekvens, hvorfor målsætningen samlet set vurderes som indfriet.

Projektets andet procesmål har været, at det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde fungerer konstruktivt, samt at projektgruppemøder er blevet afholdt kontinuerligt igennem hele projektperioden. Her har evalueringen vist, at møder løbende er blevet afholdt og at der på et overordnet niveau har været et godt og velfungerende samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer. Samtidig er det vist, at nogle samarbejdspartnere har været mere fremtrædende end andre, hvilket langt hen af vejen har skullet ses i en naturlig forlængelse af projektets arbejdsopgaver. Dog har projektet savnet et samarbejde med Psykiatrisk Center Ballerup, hvilket objektivt set også ville være gavnligt med tanke på mangfoldigheden af psykiatriske diagnoser blandt deltagerne. Evalueringen har desuden vist, at samarbejdet på tværs har været værdsat af både behandlere og samarbejdspartnere, og at samarbejdet med Familiehuset for samarbejdspartnernes vedkommende desuden ses at spille positivt tilbage på deres eget arbejde med målgruppen. Til trods for at der gennem evalueringen er peget på en række mulige udviklingspunkter i forbindelse med det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, vurderes målet om et konstruktivt samarbejde på tværs at være indfriet.

Afslutningsvis har projektet haft en række resultatmål under de fire overordnede betegnelser: kvinden, forældre/barn relationen, barnet, og forvaltningen. Da punktet vedrørende forvaltningen blandt andet vedrører det tværfaglige samarbejde og visitation, som allerede er blevet berørt, baserer vurderingen af resultatmål sig på de øvrige tre punkter. Evalueringens resultater peger overordnet set i retning af en progression i relationen mellem mor og barn og det samme gør sig gældende i forbindelse med barnets udvikling. Et lidt mere broget billede tegner sig i forhold til deltagernes livssituation, hvor behandlernes registreringer peger i retning af en forbedring på områder som bolig, økonomi og uddannelse/arbejde, mens deltagernes egne registreringer peger på en positiv udvikling i deres økonomiske situation, mens deres boligsituation og generelle livssituation vurderes dårligere ved projektets afslutning end ved projektets start. Eftersom deltagerne gennemgående rapporterer om en positiv udvikling på en meget lang række andre parametre, kobles den mere pessimistiske vurdering af livssituationen ved projektets afslutning sammen med den angst og usikkerhed deltagerne oplever ved at skulle afslutte forløbet i Familiehuset samt ved at barselsperioden ophører og virkeligheden atter banker på døren. Med afsæt i denne tolkning vurderes også resultatmålene som indfriet.

Alt i alt har Sammen om et nyt liv tilnærmelsesvis opfyldt alle de målsætninger, der blev opsat ved projektets start, hvorfor projektet kan betegnes som en succes.

kapitel 5 Konklusion