DET GODE LIV STARTER HOS DE MINDSTE Evaluering af COS-P forældrekurser samt 1½ og 3 års besøg i sundhedsplejen i Ballerup Kommune
SocialRespons for Ballerup Kommune oktober 2021
INDHOLD
Introduktion
3
Indledning Projektets fokus og målgruppe Evalueringens data og metoder Projektet i tal
7
COS-P forældrekursus
9
Rækkevidden af COS-P Værdiskabelse
Virkemidler 1½ års og 3 års besøg
24
Rækkevidden af besøg Værdiskabelse Virkemidler Konklusioner
39
Anbefalinger og opmærksomhedspunkter
41
2
INTRODUKTION
3
INDLEDNING Sundhedsplejen i Ballerup Kommune har under
Det ene besøg tilbydes, når barnet er 1½ år og det
finanslovens pulje ”Sundhedsplejebesøg de 1000 første
andet besøg, når barnet er 3 år. Derudover tilbydes et
dage hos familier i udsatte positioner og i dagtilbud”
Circle Of Security (COS-P) gruppeforløb til forældre efter
modtaget midler til projektet: ”Det gode liv starter hos
behov.
de mindste”.
Evalueringen har et særligt fokus på at tydeliggøre
Initiativet er en del af 1000-dages programmet: En bedre
virkemidler og udbytte for familier, som har deltaget i
start på livet.
COS-P forløbene og som har modtaget 1½ år eller 3 års
Det samlede projekt i Ballerup Kommune har fokus på udvikling og afprøvning af metoder, der kan styrke det eksisterende formaliserede og systematiserede tværprofessionelle arbejde målrettet kommunens
besøg. Der vil ligeledes blive inddraget perspektiver på det tværfaglige samarbejde, som sundhedsplejen har haft med daginstitutioner i forhold til (herefter ift.) at styrke indsatsen for udsatte familier.
sårbare og udsatte familier i kommunens 5 distrikter.
Samlet set vil evalueringen synliggøre viden om
Det overordnede mål for projektet er, at alle børn får
resultater og virkning for familierne, der indgår i
lige muligheder for udvikling og læring.
projektet, bidrage med viden om, hvad de anser som
Projektet løber fra august 2019 - september 2021. Niras foretager en evaluering for Sundhedsstyrelsen på
særligt virksomt ved de udvidede tilbud samt pege på anbefalinger og opmærksomhedspunkter i forhold til en eventuel fast forankring af den udvidede indsats.
tværs af alle 21 kommuner, som gennemfører projekter under opdraget. Denne evalueringen har et lokalt fokus på at opsamle erfaringerne fra projektperioden i Ballerup Kommune. Som led i udviklingen og afprøvningen af nye tiltag til tidlig opsporing arbejdes der i sundhedsplejen i Ballerup Kommune med en udvidelse af sundhedsplejens tilbud til sårbare familier. Helt konkret dækker det over, at udvalgte familier – i tillæg til de
besøg familier normalt tilbydes – modtager tilbud om yderligere to sundhedspleje-besøg efter barnets første år.
Introduktion
4
PROJEKTETS FOKUS OG MÅLGRUPPE Serviceudvidelsen, som projektet har afstedkommet i sundhedsplejen i Ballerup Kommune, er centreret omkring at tilbyde sårbare familier indsatser og støtte tidligt og gennem en længere periode end den
nuværende service i sundhedsplejen muliggør. Hjemmebesøg efter barnets første leveår (1½ og 3 års alderen) samt deltagelse i COS-P forældrekurser er de helt centrale midler til at imødekomme børn og familier i udsatte positioner. Desuden skal samarbejdet med daginstitutioner medvirke til at styrke tidligere opsporing og iværksættelse af tidligere indsatser for sårbare familier. Formålet med projektet er, at børn og familier, der er belastet af psykosociale faktorer får bedre forudsætninger for at trives og får bedre vilkår for en sund opvækst. Modsat i dag, hvor sundhedsplejens ydelsesprofil ikke tilgodeser støtte, opsporing med mulighed for igangsættelse af indsatser efter første leveår, er det hensigten, at projektet sikrer at børn og
forældre i udsatte positioner fastholdes i en sund udvikling i de vigtigste år af barnets liv.
Målgruppe - familier i udsatte positioner Projektets indsatser henvender sig til familier i udsatte positioner. Herunder de familier, som allerede af jordemoder er kategoriseret som niveau 3 i graviditeten
grundet psykiske og/eller socialt belastende faktorer. Dette indbefatter familier, hvor der er en bekymring fra enten en fagprofessionel eller fra familien ift. barnets trivsel, sundhed og udvikling med særligt fokus på problematikker ift. det relationelle samspil mellem forældre og barn. Herunder problematikker ift. forståelse af barnets behov og regulering af barnets
følelser. Vurdering af bekymringsgraden i den enkelte familie foretages af enten sundhedsplejerske, sagsbehandler, daginstitution eller anden fagperson, som familien er i kontakt med (kan fx også være egen læge eller jordemoder). Rekruttering af familier hviler således særligt på fagprofessionelles forudgående kendskab og relation til en pågældende familie. COS-P kurserne foregår på dansk, hvilket betyder at forældre med begrænsede danskkundskaber ikke kan rekrutteres til disse under projektet.
Introduktion
5
EVALUERINGENS DATA OG METODER Evalueringen tager form som en virkningsevaluering, der sætter fokus på indsatsernes resultater og virkninger, samt de virkemidler, der bruges i skabelsen af disse. Det centrale er at etablere viden om COS-P forløbene og
de ekstra hjemmebesøg (1½ og 3 års besøg), herunder familiernes oplevelse af værdiskabelse ved indsatserne, samt hvilke virkemidler der er centrale for at sikre resultater for familierne.
Data og metoder
Interview Interview med 27 personer ●
2 gruppeinterview med 12 forældre om COS-P
●
6 interview med 7 forældre om besøg og indsatser
Evalueringen vil desuden berøre hvilke sammenhæng, der ses mellem projektets indsatser i sundhedsplejen og
●
og indsatser (7 sundhedsplejersker og 1 fra
andre indsatser for familierne. Herunder vil der særligt
PPR)
være fokus på perspektiver om samarbejdet med dagtilbud. Evalueringen benytter hovedsageligt kvalitative metoder, herunder både individuelle interview og gruppeinterview. I analysen medtages desuden projektets egne data, registreringer og materialer ifm.
8 interview med fagprofessionelle om projekt
Projektets data og registreringer ●
Sundhedsplejens registreringer
●
Referater fra møder, fx med daginstitutioner
●
Materialer som anvendes til COS-P og besøg
COS-P forløb og sundhedsplejerske-besøg mv.
Introduktion
6
PROJEKTET I TAL
7
OPGØRELSE AF NØGLETAL FOR PROJEKTPERIODEN
1,5 år
Tilbudt besøg
235
Modtaget besøg
157
Henvist til yderligere indsats i sundhedspl.
29
Henvist til yderligere indsats andre steder
6
3 år
Tilbudt besøg
117
Modtaget besøg
68
Henvist til yderligere indsats i sundhedspl.
13
Samarbej de med dagtilbud COS-P
Henvist til yderligere indsats andre steder
9
Tilbudt forløb
108
Sagt 'ja' til forløb
69
Gennemført forløb
33
*DT1 møder
206
**DT2 møder
36
***DT3 møder
10 0
50
100
150
200
250
Fig 1: Samlet overblik over antal besøg, COS-P forløb og andre indsatser under projektet (01.10.2019 - 31.08.2021). Uddybende forklaringer for de opgjorte tal fremgår i hhv. afsnittet omhandlende COS-P og besøgene. *DT1:Antal besøg i/møder med dagtilbud om generel sundhedsfaglig rådgivning til det pædagogiske personale i forhold til alle børns sundhed **DT2:Antal besøg i/møder med dagtilbud med konkrete børn eller familier, som også har taget imod tilbud om 1,5 års, 3 års besøg eller COS-P ***DT3:Antal besøg i/møder med dagtilbud med andre konkrete børn eller familier (om emner der er relevante for projektet)
Mål
Resultat
165 familier tilbydes enten 1,5 års eller 3 års besøg
352 familier er blevet tilbudt et besøg
130 familier tager imod enten 1,5 års eller 3 års besøg
225 familier har modtaget et besøg
Projektet i tal
8
COS P FORÆLDREKURSUS
9
OM COS-P FORÆLDREKURSUS COS-P betyder Circle of Security oversat til Tryghedscirklen på dansk. Formålet med COS-P forældrekurserne er at styrke forældrene i deres samspil med deres barn. Herunder
Til kurset anvendes desuden film og visualiseringer af begreberne såvel som hverdagssituationer i en børnefamilie til at skabe refleksion og dialog blandt forældrene.
tilknytning, følelsesmæssig trivsel, mentalisering og
Forældre kan deltage i par eller uden partner. Der
regulering af barnets følelser.
deltager op til 8 forældre på et kursus, hvor undervisningen varetages af to undervisere
Familier rekrutteres primært via sundhedsplejens besøg
(sundhedsplejerske, psykolog, specialpædagog).
og pba. en faglig vurdering af familien ift. samspil med barnet. Forældre med tidlige tegn på regulerings-, mentaliserings- eller tilknytningsmæssige vanskeligheder tilbydes COS-P, allerede fra 6 måneders alderen. Forældrene får udleveret en pjece med fakta om holdstart, sted og indhold for at fremme motivation og tilmelding, hvis det vurderes, at forældre har behov for et COS-P kursus. COS-P forældrekurserne strækker sig over 8 kursusgange fordelt på 8 uger. Ved hver kursusgang arbejdes der med et tema, og der er i alt otte temaer i det formaliserede COS-P materiale. Materialets omdrejningspunkt er Tryghedscirklen og under kurset introduceres løbende flere begreber og tematikker for forældrene.
COS-P forældrekursus
10
RÆKKEVIDDE VED COS-P Under projektperioden er der i alt 33 forældre, der har
63,9 % af familierne, der tilbydes COS-P, siger 'ja' til at
gennemført et COS-P forløb. Dog er der langt flere: 69
deltage i et forløb. Ud af de familier, der tilbydes COS-P,
forældre, der ønsker at deltage i forældrekurset.
er der kun 16,7 % som allerede er pålagt socialfaglige
Dermed er der et markant større behov for COS-P
foranstaltninger. Projektet har dermed bidraget til at
kurserne, end det har været muligt at imødekomme
opspore behov i familierne og på denne baggrund
under projektet. Grundet begrænsede ressourcer til
kunnet tilbyde indsatser for langt flere familier end det
kursusafholdelse og corona har der ikke kunnet
ville være muligt før projektet.
afholdes COS-P kurser for alle de forældre, som havde behov og ønske for det.
90
82
80 70 60 44
50 40 30
20
22 12
10
10
3
16
21
0
0
2019 (1. okt - 31. dec) Tilbudt forløb
2020 (1. jan - 31. dec) Sagt 'ja' til at deltage
2021 (1. jan - 31. aug) Gennemført forløb
Fig. 2: Antal familier, der hhv. er blevet tilbudt, har sagt 'ja' og har gennemført COS-P forløb
COS-P forældrekursus
11
VÆRDISKABELSE COS-P
12
VÆRDISKABELSE
Evalueringen viser, at både forældre og undervisere
På de følgende sider uddybes den værdiskabelse, som
vurderer COS-P forløbet meget positivt.
forældrene peger på COS-P forløbene har bidraget med.
Forældrene oplever, at det er en fordel, at de er en
Værdiskabelsen kan sammenfattes i fire pointer, som er
blandet gruppe på kurserne med forskellige aldre, køn,
illustreret i nedenstående model.
baggrunde og børn på forskellige udviklingstrin. Kurset indeholder temaer, der passer til flere aldre, hvormed forældre kan udvælge og anvende de elementer eller redskaber fra kurset, der giver mest mening for dem. Generelt set giver kurset en god introduktion til, hvordan man skaber gode og trygge relationer til sit barn og giver samtidig konkrete og brugbare værktøjer til relationsarbejdet med sit barn/sine børn.
REFLEKSION OG ERKENDELSE STYRKER FORÆLDRESKABET
BEDRE KONFLIKTLØSNING MED BARNET I DAGLIGDAGEN
KURSUS FOR BEGGE FORÆLDRE STYRKER UDVIKLINGEN PÅ SIGT
GODT FUNDAMENT FOR AT STYRKE FORÆLDRESKABET OVER LÆNGERE TID
Forældrene vurderer, at forældrekurset har bidraget til at styrke deres forældrerolle og en tryggere tilknytning til deres barn. Underviserne angiver i lighed med forældrene, at forældrekurset skaber værdi for forældrene gennem et koncept med konkrete redskaber og brugbare eksempler. "Det er et kæmpe stykke forebyggende arbejde, tænker jeg, i forhold til at være i trygge relationer og opdrage sine børn og være omsorgsfuld og empatisk, det er nogle rigtig gode værktøjer til at få sat nogle refleksioner i gang og dermed også noget motivation til at forandre” Underviser ”COS-P er ekstremt brugbart og konkret” Underviser
Værdiskabelse COS-P
13
REFLEKSION OG ERKENDELSE STYRKER FORÆLDRESKABET COS-P skaber rammer for, at forældrene reflekterer
Gennem kurset gives der en platform for, at forældrene
over deres forældrerolle. De får erkendelser og
kan udfolde og få vendt deres blik på konkrete
selvindsigt, hvilket styrker forældreskab og
situationer, som de oplever med deres børn i
relationen til deres barn.
dagligdagen. Herigennem bliver forældrene mere bevidste om såvel egne som barnets følelser, hvilket
”Jeg skal faktisk bare blive med mit barn i følelsen. Det
giver forældrene bedre mulighed for kunne agere på
synes jeg har givet rigtig meget. Jeg kan mærke, at jeg er
barnets handlinger og undgå at mistolke barnets
blevet en bedre mor. Jeg er blevet en roligere mor, og jeg
signaler.
forstår mit barn”. Mor ”På daglig basis er det helt klart at få en forståelse for, Forældrene fremhæver, hvordan COS-P har givet dem
hvordan jeg aflæser børnenes signaler og vigtigheden af at
mulighed for og tid til at reflektere over, hvordan de ser
rumme dem”. Mor
og opdrager deres børn. For flere af forældrene gælder det både refleksioner om deres egne erfaringer med
Således er refleksionerne med til at give forældrene en
deres børn, men også hvordan de selv er blevet
forståelse for og selvindsigt i, hvordan de møder deres
opdraget af deres forældre.
barn i forskellige situationer. Disse erkendelser hjælper dem til at inddrage barnets perspektiv og derigennem
Ved at reflektere over deres eget liv som både barn og
prøve at forstå barnets følelser, hvilket er med til at
nu forældre, opnår forældrene en særlig forståelse for,
styrke en tryg tilknytning til barnet og et godt
hvordan de skal se og læse deres barn/børn. En mor
forældreskab.
fortæller bl.a., hvordan hun har lært at sætte sig i øjenhøjde med hendes barn, og derigennem få en
"Så har jeg prøvet at finde noget tålmodighed frem, fordi
forståelse af, hvad barnet føler. En far fortæller
den store gerne vil mange ting selv, men det skal man også
ligeledes, at det vigtigste, kurset har givet ham, er at han
give ham tid til, og det kan nogle gange være svært, hvis jeg
tænker over, hvad han selv gør i forskellige situationer
synes det hele skal være sådan, og det skal køre. Og det
med sit barn frem for at blive irriteret over barnets
med at være nærværende har også været en ting, der har
adfærd. Disse refleksioner er med til at give forældrene
virket meget voldsomt på mig. Jeg er fin nok til at tale med
en selvindsigt i deres måde at tilgå deres børn på.
mine børn, men hvis jeg bare taler til dem, og egentlig ikke
rigtig er der, så kommer jeg ikke så langt med det, som jeg ”Jeg er blevet mere opmærksom på, når han ligesom søger
gerne vil. Det har det her kursus også hjulpet på, at man
ud eller søger ind mod en, hvad er det egentlig han er i
skal huske at sætte sig ned i deres højde og sige, hvad føler
gang med på tryghedscirklen”. Far
du lige nu, og hvad føler jeg”. Mor
Værdiskabelse COS-P
14
BEDRE KONFLIKTLØSNING MED BARNET I DAGLIGDAGEN Forældrene er bedre i stand til at konfliktløse
Således har kurset hjulpet forældrene med at tale om og
situationer med deres børn, idet konceptet udstyrer
reflektere over vanskelige hverdagssituationer, og flere
forældrene med brugbare redskaber til at adskille
forældre oplever, at de kan overføre det, de lærer, på
barnets følelser fra forældrenes.
kurset til dagligdagen, når konflikterne rammer.
Forældrene med børn i 2-3 års alderen fremhæver, at
"Løse og forstå følelser, det synes jeg, at jeg har fået ud af
kurset har givet betydningsfulde og brugbare redskaber
det. Altså jeg er blevet bedre til at løse. Hvis han nu er rigtig
til at hjælpe dem selv og deres barn gennem en konflikt
vred, har jeg måske førhen ikke været ligeglad, men måske
i dagligdagen. For eksempel oplever en mor, at COS-P
tænkt: nu lader vi ham lige være, hvor nu er jeg mere
har betydet, at hun i højere grad kan hjælpe hendes
begyndt at dykke ned i ham, og spørge indtil, hvad er der i
ældste søn igennem en konflikt.
vejen, medmindre man selvfølgelig ved det”. Mor
”Og så især det der med at kigge på mig selv under konflikterne, hvordan jeg reagerer. Og kigge på mig selv udefra, kigge på mig selv gennem barnets øjne, det har været rigtig vigtigt for mig, og har givet mig enormt meget arbejde”. Mor På kurset lærer forældrene blandt andet, at se på sig selv gennem barnets øjne. Dette redskab giver
forældrene en forståelse for betydningen af forældrenes egen reaktion i den givne konflikt. Med denne viden lærer forældrene at være opmærksomme på deres egne reaktionsmønstre og dermed i højere grad hjælpe barnet med at regulere dets følelser. En far fortæller, at han før COS-P kurset tit lod barnet få lidt ro i konfliktfyldte situationer, hvor han nu i stedet
dykker ned i de konkrete følelser, barnet har. Herved har han lært vigtigheden af at blive i situationen og at hjælpe barnet med at organisere dets følelser.
Værdiskabelse COS-P
15
GODT FUNDAMENT FOR AT STYRKE FORÆLDRESKABET OVER LÆNGERE TID Det er trygt for forældrene at deltage i gruppen,
Der er fx en far, der reflekterer over sin egen opvækst
hvilket skaber et godt fundament for at styrke
og gerne vil tale med sin egen mor om det.
forældreskabet også efter kurset “Jeg har tænkt mig at snakke med min mor omkring nogle På kurset skabes der et fortroligt rum mellem
af de her ting, fordi det skal hun ikke gøre overfor mit barn.
forældrene og undervisere, som er facilitatorer gennem
Så jeg tænker, det er jo også en stor ting på en eller anden
forløbet. Dette gør forældrene trygge, og de oplever, at
måde”. Far
der er gensidig tillid mellem såvel forældre som mellem forældre og undervisere.
En mor har oplevet, at COS-P ikke er tilstrækkeligt, men det har betydet, at hun er mere motiveret for, at
Flere forældre er i starten lidt betænkelige ved at skulle
begynde på andre indsatser, som kan give hende en
deltage i forældrekurset og bekymrede for, om de vil
længerevarende støtte.
blive udstillet som dårlige forældre. Men de fortæller, at de, allerede til første kursusgang, oplevede, at de kunne
Der er med kurset skabt et godt fundament for at styrke
sænke paraderne og befandt sig godt i gruppen. En mor
forældrenes samspil med deres børn. Forældrene
fortæller fx, hvordan hun gennem kurset har oplevet en
udviser stor lyst til og motivation for at fortsætte den
indre ro, som hun ikke havde før kurset.
gode udvikling, som de har påbegyndt gennem COS-P kurset. Dog er flere forældre også spændte på, om de
“Så har jeg selv fundet noget indre ro, som jeg nok ikke
selv vil kunne fastholde de ting, de har lært gennem
havde så meget før, hvor jeg var lidt mere flyvsk, fordi jeg
kurset. De giver udtryk for at have brug for, at der i et
skulle være der for dem begge to hele tiden. Men jeg har
vist omfang kan følges op med gruppen og underviserne
fundet af, at hvis jeg slapper lidt mere af og prøver at finde
som en understøttelse af en velblivende anvendelse af
den der ro frem, så går tingene også lidt nemmere” Mor
kursets indhold.
Kursusforløbet sætter tanker i gang hos forældrene, der giver dem lyst til og motivation for at bryde egne handlemønstre og også for at skabe dialog og nye handlinger i deres dagligdag.
Værdiskabelse COS-P
16
KURSUS FOR BEGGE FORÆLDRE STYRKER UDVIKLINGEN PÅ SIGT Når begge forældre har deltaget på COS-P kurset
Forældrene oplever at kursets indhold og begreber er
kan de bedre samarbejde. De har lettere ved at
lette at forstå, og også er gode at anvende i
opnå forståelse for hinanden og agere i samme
kommunikationen forældrene imellem. Derfor er det en
retning i deres samspil med barnet
værdi for par, der begge har deltaget, at de kan kommunikere mere enkelt, når de fx skal forklare og
”I forhold til at stå fælles front i opdragelse og forstå
signalere, hvordan de har det. Det kan fx bruges, så den
børnene, synes jeg, det var utrolig vigtigt, vi begge to kom
ene forælder ved, at man har nået en grænse og har
afsted” Mor
brug for, at den anden skal overtage i en konflikt med barnet.
På kurset bliver forældrene introduceret til et helt nyt begrebsapparat, som giver de forældre, der deltager et
Omvendt giver forældre, hvor det kun er den en
nyt sprog at kommunikere med. Både ift. situationer
forælder, der har deltaget udtryk for, at det er
med deres barn og med andre voksne.
vanskeligt, at inddrage den anden forælder i anvendelsen af de begreber og redskaber, som
Flere forældre påpeger vigtigheden af, at begge forældre
anvendes på kurset.
har mulighed for at tage et kursus enten sammen eller hver for sig, for derved at opbygge et fælles sprog, som
”Fordi at det er jo klart, at min eksmand han fatter hat af
de også kan bruges derhjemme efter kurset.
det, når jeg sidder og siger “Hajmusik”. Mor
”At det jo ikke bare er et redskab til én selv og sådan noget.
Dog er der også forældre, for hvem det har haft
Der er jo et sprog og en måde at tænke på, og det er svært
betydning, at de kunne deltage på et kursusforløb uden
bare at komme hjem og sige: “Dut dut dut nu skal du forstå
partneren. Det kan tale for, at forældre både kan
det her”. Så det var derfor, vi fik at vide, at vi begge to
deltage på samme eller på hvert sit kursusforløb.
skulle være med. At vi skulle prioritere det. Altså selvfølgelig kunne der være gange, hvor der var et eller andet, der
”Det er rart at man er her uden sin partner. Det giver mit
opstod, men at det var vigtigt”. Mor
eget rum til at tale om det der er svært”. Mor
Når begge forældre deltager på kurset skaber det også
en større ligeværdighed mellem forældre i deres opdragelse og relation til deres barn.
Værdiskabelse COS-P
17
VIRKEMIDLER COS-P
18
VIRKEMIDLER VED COS P I dette afsnit uddybes de virkemidler, som både
Modellen påpeger således vigtige metoder og tilgange i
forældre og undervisere fremhæver som centrale for
et forældreforløb, som har til hensigt at styrke
værdiskabelse ved COS-P forældrekurserne.
forældrenes relation og samspil med deres børn.
Virkemidlerne kan sammenfattes til fire
Det er væsentligt at alle fire elementer er tilstede i
sammenhængende elementer, som illustreres i
denne praksis, for at skabe rum og mulighed for at
modellen nedenfor.
forældrene får det tilsigtede udbytte ved forløbet.
GOD NOK FORÆLDER 30% AF TIDEN ER GODT NOK
FORPLIGTENDE FORLØB MED ENKELT MATERIALE
VIRKEMIDLER COS-P
ET FORTROLIGT OG PERSONLIGT RUM I EN GRUPPE
SUPERVISION AF UNDERVISERE
Virkemidler COS-P
19
GOD NOK FORÆLDER 30% AF TIDEN ER GODT NOK COS-P hjælper forældrene til at nedbryde billedet om den perfekte forældre, hvilket giver en lettende følelse og gør, at forældrene sænker paraderne og kan hvile mere i deres forældrerolle.
“Det der står ret klart er, at der er jo ikke nogen, der er perfekte forældre, og vi behøver sådan set kun at være gode nok 30% af tiden, og ikke for at sige, at man så skal slappe af, men det har da gjort lidt, at man måske ikke har så dårlig samvittighed, når der sker nogle af de episoder” Far
En mor fortæller, at perspektivet har fået hende til at slippe forventningen om, at alt skal køre perfekt. Ligeledes oplever en far, at dette perspektiv er med til at sænke paraderne i forældregruppen, hvilket resulterer i, at forældrene tør åbne op og dele deres historier med
hinanden. Således har det stor betydning for forældrenes tryghed i gruppen på kurset med såvel andre forældre som undervisere, at det er legitimt, at man som forælder begår fejl og ikke altid kan agere ud fra barnets behov. Derved kan de bedre hvile i, at de faktisk er gode nok.
En af grundtankerne bag COS-P konceptet er, at
Hvilket gør dem mere modtagelige for at reflektere over
perfekte forældre ikke eksisterer, da alle begår fejl. I
deres egen adfærd som forældre.
stedet arbejdes der med et fokus på, at forældrene skal være gode nok og at det er tilstrækkeligt at være en god nok forælder 30 % af tiden, hvis man samtidig opfylder barnets behov. Dette perspektiv præsenteres for forældrene ved første kursusgang, samtidig med, at underviserne påminder forældrene om det samme kontinuerligt gennem hele forløbet. Det giver forældrene en følelse af, at de reelt er gode nok forældre, og at de godt kan mestre denne rolle. “Du skal ikke komme og være perfekt og det hele bare skal spille, det er slet ikke nødvendigt” – mor
Virkemidler COS-P
Forældre fortæller, at dette blik på forældrerollen har betydet, at de er bedre i stand til, at vende tilbage til situationer, hvor de har ageret uhensigtsmæssigt i en konflikt med deres barn. ”Du kan reparere det. Og du skal reparere det. Jeg har fået en forståelse for, at det er okay at lave fejl, men du kan og skal reparere det, og det er bare SÅ vigtigt. Det er faktisk nok en af de bedste ting, jeg har lært, ikke? Det er fejl, det er okay, du fejler. Du vil fejle. Du kan ikke altid være der 100 procent, men du kan reparere” Mor
20
ET FORTROLIGT OG PERSONLIGT RUM I EN GRUPPE
Et fortroligt og personligt rum er afgørende for, at
man også, at det perfekte forældrebillede er blevet pillet
forældrene tør dele erfaringer, udfordringer og i
lidt fra hinanden, og få sagt sådan fungerer det ude i
nogle tilfælde meget personlige fortællinger fra
virkeligheden”. Far
eget liv.
Teorien i COS-P bliver gennem personlige fortællinger
Forældrene oplever, at der er blevet skabt et åbent
eksemplificeret og konkretiseret for forældrene,
forum, hvor der har været tid og mulighed for at dele
samtidig med at forældrene får øjne op for, at også
udfordringer og erfaringer med børneopdragelse med
underviserne står over for problemstillinger vedrørende
hinanden.
børneopdragelse og relationsarbejde.
“Noget af det fedeste, det er det her åbne forum, som der
Yderligere fremhæver underviserne, at det giver noget
faktisk har været her”. Far
helt særligt, at undervisningen foregår i grupper og
Dette rum har været centralt for, at forældrene føler sig
trygge nok til at dele svære problemstillinger, som de nødvendigvis ikke ville dele med andre, da problematikker med børneopdragelsen kan være meget skamfuldt. Her udtrykker flere af forældrene, hvor lærerigt og befriende det har været at høre om andre forældre, der har lignende udfordringer, især da gruppen består af både fædre og mødre med forskellige
aldre og baggrunde. Dertil fortæller flere forældre, at det har givet noget særligt til rummet, at underviserne ligeledes deler historier fra deres eget liv. Historierne kan både være fra deres eget private liv, men også fra deres professionelle virke, hvor de til dagligt ser mange hændelser, der er oplagte at bruge som eksempler til kurset. ”Når man så har sagt noget, hvor man sidder lidt og holder tilbage på ordene, fordi det er lidt flovt at skulle sige det her, men når man så har sagt det, så er det prompte en af
eksempelvis ikke som eneundervisning. De oplever, at det giver mulighed for, at forældrene kan spejle sig i hinanden. Forældrene i gruppen giver hinanden små råd og støtter hinanden, hvilket er med til at forældrene slapper af. “Det har bare været et rum, hvor der har været rigtig god stemning, og vi har delt mange personlige ting”. Mor ”Vi har haft en virkelig god dynamik i denne her gruppe med hele tiden at komme med gode eksempler og råd til hinanden”. Far Således er det fortrolige og personlige rum i grupper altså med til at give mulighed for, at forældrene deler deres oplevelser. Og samtidig får indsigt i, at de ikke er de eneste forældre, der har udfordringer med deres børn. En god gruppedynamik gør, at de i højere grad kan spejle og løfte hinanden. “Rummet er lavet med omsorg og forståelse. Det er ligesom at komme ind og få et verbalt kram at være herinde” Mor
de andre, der har udbrudt: sådan er det også! Så føler Virkemidler COS-P
21
FORPLIGTENDE FORLØB MED ENKELT MATERIALE COS-P kurset tilbyder et frivilligt forpligtende forløb,
Det handler både om de konkrete begreber og
der rammesættes af et enkelt materiale, hvilket er
anvendelsen af visuelle redskaber på kurset.
understøttende for forældrenes motivation og læring.
En mor fortæller for eksempel, hvordan de forskellige filmklip, som viser genkendelige hverdagssituationer
Det er frivilligt om forældrene ønsker at deltage i COS-P,
hjælper til at huske pointerne bedre.
men forud for kurset forpligter forældrene sig på at ville deltage i hele kursusforløbet. Det betyder, at forældrene
“Jeg tror, det betyder så meget, at det er visuelt, altså at det
skal have en vis motivation og engagement for at tilegne
er baseret så meget på videooptagelser. Det gør, i hvert
sig kursusstoffet og for egen udvikling.
fald for mig, at det sætter sig i hukommelsen på en anden
Denne frivillige forpligtelse kan bidrage til at styrke
måde”. Mor
engagementet under kurset, hvilket også forstærkes af at underviserne er meget engagerede under forløbet.
En far betoner at begreber og sprog, som gennemgås på
Det påpeger forældrene som et positivt element ved
kurset er meningsfulde og anvendelige og fremmer
kurset.
forståelsen af kursusindholdet.
Kursusmaterialet giver en god ramme for at skabe
”Jamen altså vi har jo til at starte med også skrevet fælles
læring og refleksion i gruppen med konkrete enkle
sprog, fordi hele det med terminologien og have nogle ord
elementer.
for det. Om det så er hajmusik, eller hvad det er, det giver bare menig, fordi du kan italesætte det på en helt anden
”Selve det med, at det er sat sammen med tryghedscirklen,
måde. Og du gør det kort og præcis også” Far
det bliver aldrig gammeldags, fordi det handler om relationer, det handler om at møde hinanden, og møde hinanden i relationen med omsorg og få opbygget et trygt rum. Om det gælder partnere eller barn eller veninde, så kan man bruge de her termer. Så det kan noget”. Underviser
Forældrene oplever, at deres motivation og læring støttes, fordi kursusmaterialet er lettilgængeligt og har fokus på konkrete situationer for børnefamilier.
Virkemidler COS-P
22
SUPERVISION AF UNDERVISERE Supervision for underviserne bidrager til en øget
Under supervisionen er der især fokus på at drøfte
læring og refleksion, hvilket giver konkrete og
situationer, der har været udfordrende på kurset, og
brugbare redskaber til at styre og forbedre
hvordan det kan gøres anderledes næste gang.
undervisningen.
En sundhedsplejerske fortæller fx om udfordringen ved
Underviserne fremhæver, at supervisionen er et
at finde taletid nok til de enkelte forældre, da nogle
væsentlig og vigtig element i tilknytning til
forældre taler mere end andre. Supervisoren kunne her
forældrekurset. Det er med til at udvikle dem som
hjælpe med redskaber og råd om, hvordan man kunne
undervisere, samtidig med at undervisningen optimeres.
håndtere sådan en situation i praksis. Et andet brugbart
COS-P konceptet indebærer dels at underviserne efter hver kursusgang bruger tid på at reflektere over den pågældende kursusgang, hvilket dokumenteres i en
rapport (Fidelity journal). Ligeledes får underviserteamet supervision af en ekstern supervisor i tilknytning til kursusforløbet. Pga.
råd undervisere fik gennem supervision, var vigtigheden af at bruge pauser, når forældrene taler om nogle lidt dybere og personlige emner.
Således er supervisionen med til at give underviserne nye perspektiver og hjælpe dem til at optimere undervisning yderligere.
corona har der været mindre supervision af undervisere
I forlængelse heraf oplever underviserne, at de styrkes
end først planlagt. Pga. regler om forsamling er
som undervisere, når de kan bruge redskaber fra
supervision tilrettelagt på ny, så hele underviserteamet i
supervisionen, fordi de derved har fået bearbejdet
2020 har fået gruppebaseret online supervision af
vanskeligheder inden kurset.
supervisor med særlig viden og erfaringer inden for COS-P. Underviserne betoner supervisionen, som afgørende sparring, fordi kurset indbefatter sårbare og personlige emner, der kan være vanskelige at håndtere. ”Selvom vi skulle køre et tredje hold, så ville jeg også ønske, der var noget supervision med, fordi man har brug for… supervisionen handlede om os og det, det gjorde ved os for at kunne være ordentligt tilstede med forældregruppen” Undervisere
”Man vokser af det, man bliver klogere og man udvikler sig” Underviser Således oplever underviserne et stort udbytte af supervisionerne, hvilket kommer dem til gavn som undervisere, men også for forældrene på kurset. “Da vi skulle køre anden gang her, da sagde jeg til supervisoren, oh jeg synes det der kapitel fire er lidt svært.
Og så spørger hun jo ind, og hvad mener du med, at det er svært. Og der synes jeg, vi var gode til at bruge den supervision til næste kursusgang, fordi det hjalp altså” Underviser
Virkemidler COS-P
23
1½ ÅRS - OG 3 ÅRS BESØG
24
FORMÅL OG FOKUS VED BESØGENE Formålet med 1½ og 3 års besøgene under projektet er
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en materialepakke,
at opspore, give støtte og iværksætte indsatser for
som kan anvendes til besøgene. Materialet indbefatter
familier i sårbare positioner, hvor der er forskellige tegn
et døgnhjul og legetøj til brug under besøget samt
på mistrivsel, og et sundhedsplejefagligt behov.
forældrehæfter, som forældrene får udleveret og derfor
Der er under projektet særligt fokus på, at besøgene kan medvirke til at tilbyde familier, der er belastet af psykosociale faktorer, bedre forudsætninger for trivsel,
også kan anvende efter besøget. Der er i hæfterne eksempler ift. søvn, madsituationer, skærmbrug, motorik, leg mm.
herunder støtte op om familiedannelse,
Materialet fungerer som inspiration til at have en dialog
forældrekompetencer og tilknytning mellem barn og
med forældre om såvel det velfungerende i familien og
forældre.
de udfordringer, som familien oplever.
Familier rekrutteres primært via sundhedsplejen, men
Materialet indeholder fx små film og genkendelige
besøgene kan også iværksættes på baggrund af
episoder fra hverdagssituationer i en børnefamilie med
(herefter pba.) en henvendelse fra samarbejdspartnere,
hhv. et 1½ års og 3 årigt barn.
fx en daginstitution, hvor barnet bliver passet eller fra familiens egen læge.
Indholdet under besøget bestemmes ud fra den enkelte families behov, og det er derfor forskelligt i hvilket
Hjemmebesøgene aftales overvejende pr. telefon med
omfang, materialet anvendes og hvilke temaer, der er i
sundhedsplejersken. Planlægning af besøg er oftest
fokus under besøget hos en familie.
ukompliceret, så længe sundhedsplejersken er kendt af familien. 3 års besøg er derfor vanskeligere at planlægge, formentlig fordi intervallet siden sidste kontakt med sundhedsplejersken er større end ved 1½ års besøget. Familier kan også rekrutteres ved overgangssamtalen med daginstitution. For familier, der passer deres barn hjemme, rekrutteres de via sundhedsplejen senest ved 1 års alderen.
1½ års og 3 års besøg
25
BESØGENES RÆKKEVIDDE Besøgene bidrager til tidlig opsporing og indsatser i
Andelen af familier der henvises til yderligere
enten sundhedsplejen eller hos tværfaglige
indsatser i sundhedsplejen er nogenlunde den samme
samarbejdspartnere for familier i Ballerup Kommune.
ved 1,5 og 3 år. 18,5% af familierne henvises efter besøg
Der er 66,8 % af de familier som er blevet tilbudt besøg
ved 1,5 år, der har modtaget et besøg. Ved 3 års alderen tager 58,1 % af de familier, som blev tilbudt
ved 1,5 år og 19,1 % af de familier, som har modtaget
besøg ved 3 år, er blevet henvist til yderligere indsatser i sundhedsplejen (fx flere hjemmebesøg)
besøg imod et besøg. Andelen, der modtager besøg ud
Andelen af familier der henvises til yderligere
af dem, der er blevet tilbudt besøg, er lidt større i
indsatser udenfor sundhedsplejen er noget større
forbindelse med 1,5 års besøg end med 3 års besøg.
ved 3 år end ved 1,5 år. Her er der ved 1,5 års besøget
Der er få familier, der inden de blev tilbudt besøg allerede var pålagt socialfaglige foranstaltninger.
Ved 1,5 års besøg var det 2,1 % familier og ved 3 års besøg var det 0,9 % af familierne. Andelen af familier
3,8 % familier og ved 3 års besøget er der 13,2 %, der er blevet henvist til yderligere indsatser andre steder end sundhedsplejen (fx socialforvaltning, læge, PPR, fysioterapi).
der allerede er pålagt socialfaglige foranstaltninger er Fig. 4: Antal familier som har hhv. fået tilbudt og modtaget
mindre ved 3 års besøg end ved 1,5 års besøg.
besøg ved 3 år samt er viderehenvist på baggrund af besøg
120 97
100 80
60 50 40 30 20 10 0
102 73
66
60 40 20
36 18
18
2
0 0
11
4
54
50
38 25 13 5
0 0
2019 (1. okt. 31. dec)
6 4 2020 (1. jan 31. dec)
7 5 2021 (1. jan 31. aug)
0 2019 (1. okt 31. dec)
2020 (1. jan 31. dec)
2021 (1. jan 31. aug)
Fig. 3: Antal familier som har hhv. fået tilbudt og modtaget besøg ved 1,5 år samt er viderehenvist på baggrund af besøg
Tilbudt besøg Modtaget besøg Henvist til yderligere indsatser i sundhedspl. Henvist til yderligere indsatser andre steder end sundhedspl.
1½ års og 3 års besøg
26
VÆRDISKABELSE BESØG
27
VÆRDISKABELSE VED 1½ ÅRS OG 3 ÅRS BESØG På de næste sider uddybes familiernes udbytte af 1½ års
Besøgene har også betydning for igangsættelse af
og 3 års besøgene.
indsatser for familien enten i sundhedsplejen, hos
Evalueringen viser, at besøgene skaber værdi for familierne indenfor fem overordnede temaer, som
illustreres i modellen nedenfor.
tværfaglige samarbejdspartnere eller i et samarbejde med andre fagpersoner, fx daginstitutionen.
For familierne giver besøgene dem støtte og sparring ift.
Begge besøg har en funktion som støttende og vejledende for forældrene og deres forældreskab, hvor de får råd og sparring, som styrker forældrene i at håndtere vanskeligheder og bekymringer bedre efter besøget.
barnets trivsel og familielivet ind i en periode, hvor de ellers ikke ville få mulighed for en faglig vurdering af en fagperson, som kender hele familien og deres udvikling i forældreskabet i barnets første leveår. Besøget er også værdifuldt for familier, der ikke oplever udfordringer og specifikke behov. Her har det værdi, at
sundhedsplejersken, som familien kender fra barslen, kan følge op på barnets trivsel og udvikling, hvilket styrker forældrenes selvtillid i forældreskabet. Støtte og råd til selvhjælp
Tryghed og selvtillid i forældrerollen
”Besøget kan betyde tidlige opsporing og indsats, forebyggelse ift. at man først senere i skolealderen eller længere ser, at der er noget der ikke spiller her. Så vi kan komme på forkant også med at inkludere vores øvrige tværfaglige samarbejdspartnere. Det kan være ift. sprog,
Støtte til familien i samarbejdet med daginstitutionen
Udvidet kontinuitet i støtten for familien
søvn, grænseregulering eller motoriske, hvor vi inddrager fys eller motorikkonsulenter. Det kan også være et barn, der ikke trives i daginstitutionen, hvor familien siger noget til mig, men ikke tør sige noget nede i institutionen. Så på den måde kan vi være bindeled, eller døråbner for nogle andre relevante faglige perspektiver for familien”.
Tryggere og hurtigere brobygning til andre indsatser
Værdiskabelse besøg
Sundhedsplejerske
28
TRYGHED OG SELVTILLID I FORÆLDREROLLEN Det giver ro og tryghed for forældrene, at få besøg
Der er eksempler på forældre, som oplever, de er blevet
af sundhedsplejersken, hvor der er rum til dialog
mere opmærksomme på og bedre til at lytte til barnets
om forskellige emner, som forældrene kan være i
behov og se barnets perspektiv i de konflikter, der kan
tvivl om.
opstå i familien.
Forældrene sætter pris på, at dialogen med
”Vi har fået mere ro på dagligdagen, og hvordan vi
sundhedsplejersken kan komme bredt omkring barnets
håndterer vores barn. Især når han går i det røde felt”
og familiens trivsel. Det er tryghedsskabende, når
Forælder om 3 års besøg
samtalen ikke kun har fokus på mistrivsel og bekymringer, men at der også er plads til at tale om og se barnets generelle trivsel, og det der fungerer godt i familien.
Besøget kan i sig selv give støtte for forældrene, hvor forældrene gennem samtalen med sundhedsplejersken får vendt konkrete bekymringer og får brugbare input til selv at kunne håndtere fx relationelle konflikter i
”Sundhedsplejersken, jeg har haft, har været støttende,
hverdagen. Det har betydet, at forældrene efter besøget
lyttende og også anerkendende, når jeg gør det godt”.
har følt sig bedre rustet til at håndtere konflikter med
Forælder om 1½ års besøg
barnet, mellem forældre, med bedsteforældre eller
Forældrene bliver støttet i deres forældreskab, når
andre fagpersoner.
sundhedsplejersken er anerkendende ift. de ting,
”Vi kom i dybden og det gav ro og input, så jeg oplevede at
familien gør godt og påpeger, hvordan barnet også er i
jeg selv kunne håndtere det”. Forælder om 3 års besøg
trivsel på trods af evt. bekymringer og udfordringer.
Når forældrenes tryghed og selvtillid i forældreskabet
Desuden styrker det forældrenes selvtillid i
støttes, kan de bedre agere ift. til at skabe en tryg
forældrerollen, når sundhedsplejersken udviser generel
tilknytning med barnet og ift. barnets trivsel. Besøget
opbakning til forældrene. Fx ift. at håndtere en konflikt
kan støtte dem i deres ansvar som forældre og støtter
med bedsteforældre, hvor forældre fik råd og støtte til
dem også i, at de kan række ud efter
at agere ud fra barnets behov og ikke
sundhedsplejersken, hvis der er behov efterfølgende.
bedsteforældrenes. Familier er glade for at drøfte bekymringer, som de selv oplever, eller som sundhedsplejersken observerer under besøget. Det er med til at styrke forældrenes refleksion over deres forældreskab.
Værdiskabelse besøg
29
UDVIDET KONTINUITET I STØTTEN FOR FAMILIEN Besøgene udvider kontinuiteten mellem
eller 3 års alderen og kan drøfte barnets udvikling og
sundhedsplejen og familier ind i en periode, hvor
familiens situation.
barnet og familien er i gang med en hverdag, hvor der sker meget i barnets udvikling, og familien har
en travl hverdag
For nogle forældre afstedkommer besøget ikke nødvendigvis igangsættelse af andre indsatser. Men de
udtrykker, at de i højere grad ville række ud efter
”Barnet forandrer sig meget fra at være baby til at være
sundhedsplejen, hvis der opstod et behov efter besøget.
barn, så derfor synes jeg, det er rart at få besøg. Det er
Besøg ved 1½ og 3 års alderen er dermed med til at
nogle andre ting man snakker om. Også fordi man ræser jo
fastholde forældrenes opmærksomhed på, at
derudaf, og så er det meget godt engang imellem lige at
sundhedsplejen kan yde hjælp og støtte til dem ved
stoppe op og tænke over, om det egentlig er den rigtige vej,
større eller mindre behov – også når barnet er over 3 år.
vi vender”. Forælder om 3 års besøget
”Vi kan bare ringe til sundhedsplejen, hvis der er et behov.
Det har værdi for familier at bevare kontakten til en
Det er som en åben livline”. Forældrepar om 3 års
fagperson, som har fulgt barnet og familien indtil barnet
besøget
er 10-12 mdr. Når støtten hviler på en relation som forældrene har oparbejdet en tillid til, kan det især for familier i en sårbar situation være afgørende ift. at række ud eller tage imod hjælp og støtte. Forældrenes bekymringer bliver afstemt og i besøget kan sundhedsplejersken vurdere, om det er nødvendigt med en indsats, eller om familien selv kan handle på det. I 1½ og 3 års alderen vil børnene ofte være startet i institution, hvor der er etableret nye relationer til personalet, men hvor det også kan tage tid at opbygge gensidig tillid i relationen mellem forældre og daginstitutionspersonalet. Og hvor overgangen fra
Den forlængede kontakt med sundhedsplejen giver forældrene en støtte, der kan give mere ro og overskud til at håndtere de udfordringer, der viser sig i hverdagen. ”Vi er langt mere rolige nu, også fordi vi ved, at vi kan tage kontakt, hvis der er brug for det. Vi har jo nummeret. Det
er rart at have sådan en backup. Vi ville ikke være bange for at række ud i hvertfald”. Forældrepar om 1½ års besøget Besøgene kan også afstedkomme flere besøg fra sundhedsplejen, hvor der igangsættes en individuel indsats, der kan støtte familien i håndteringen af vanskeligheder, fx ift. samspil med barnet.
vuggestue til børnehave igen kan afstedkomme, at
Uanset om besøget afføder flere besøg eller andre
familien skal opbygge nye relationer.
indsatser, så betyder den udvidet kontinuitet at
Familier oplever det som en positiv mulighed, når sundhedsplejen tilbyder at komme på besøg ved 1½ Værdiskabelse besøg
forældrene fastholdes i en sund trivsel og udvikling i familien over længere tid end det var muligt inden besøgene. 30
STØTTE OG RÅD TIL SELVHJÆLP
Til besøgene giver sundhedsplejersken sparring og
”Hun har været god til at komme med forslag. Ikke sådan
konkrete værktøjer og råd, som familien oplever, de
at vi skal gøre det her, men mere: kunne det her være en
kan bruge i deres dagligdag med barnet.
måde og gå til det her på anden vis? Lagt ideer på bordet.
Når barnet er startet i dagtilbud fx i vuggestue eller i
overgangen til børnehave sker der meget i barnets udvikling og i familien, hvor der kan være behov for støtte og rådgivning for forældrene.
Og så kan man tage det, man kan bruge. Og det kræver
også at man tænker, selvom det er svært, når man ikke har sovet. Så er man lige som tvunget mere til det, når der sidder en og ser én i øjnene. Det lyder meget basalt, men det var vigtigt”. Forælder om 3 års besøget
”Sundhedsplejersken kommer med inputs, som vi ikke selv var klar over” Forælder om 3 års besøget For nogle er det konkrete lavpraktiske råd ift. barnets brug af sut og sprogudviklingen eller barnets søvn. For andre kan de handle om trivsel ved start i børnehave eller mere generelt om opdragelse og samspil mellem forældre og barn. Der kan også være behov for sparring ift. konflikter med bedsteforældre eller konflikter med barnet. ”Hun har hjulpet os med at håndtere konflikter med vores barn og givet konkrete værktøjer til, hvad vi kunne gøre. Vi
kan jo ikke undgå konflikter, men hun har hjulpet. Fx at vi ikke lader vores barn være alene, når han går i sort, men at vi bliver hos ham. Fordi han kan ikke håndtere det selv, så det har hjulpet meget”. Forælderpar om 3 års besøget Sundhedsplejerskens input kan især være betydningsfulde for familier, der er presset og af forskellige årsager ikke selv har overskud til at finde løsninger på konflikter med barnet eller ift. barnets udviklingsfase.
Værdiskabelse besøg
31
TRYGGERE OG HURTIGERE BROBYGNING TIL ANDRE INDSATSER Familier oplever at besøget og dialog med
”Det, at sundhedsplejersken kom på besøg og bekræftede
sundhedsplejen giver en tryggere og hurtigere
mig i, at vores barn ikke var med sprogligt. Det gjorde da,
brobygning til andre indsatser.
at jeg tog lidt ekstra aktion på det og ringede med det
”Sundhedsplejersken kan så sige a eller b eller henvise os
videre, hvis det er det. Og vi ved, at hvis det ikke er inden for hendes faglighed, så vil hun altid pege os videre i den rigtige retning til andre fagpersoner. Det er virkelig rart”. Forælder om 1½ års besøg Det viser sig fx ved rekrutteringen til COS-P forældrekurser, hvor forældre giver udtryk for, at de gennem deres dialog med sundhedsplejen tager imod
tilbuddet, fordi de har tillid til at sundhedsplejen vil det bedste for dem og deres barn.
samme til daginstitutionen og til talepædagogen. Det var
helt klart et ekstra kort på hånden, at det er sundhedsplejersken, der siger, at vi skal sætte en indsats i gang og ikke bare en bekymret mor”. Forælder om 3 års besøg Særligt ved 3 års besøg er der eksempler på, at familier ser sundhedsplejen som et tryghedsskabende bindeled i brobygningen til andre indsatser. Hvor besøget af sundhedsplejen adskiller sig fx en konsultation hos egen læge. Modsat en kort konsultation hos lægen, så kan sundhedsplejens besøg bedre fungere som sparring for
For andre familier, der gennem noget tid havde haft en
familien og kan give en faglig vurdering af familiens
bekymring ift. barnets udvikling affødte
bekymringer. I nogle tilfælde er sundhedsplejen en vigtig
sundhedsplejens besøg, at forældrene selv tog kontakt
støtte, som styrker forældrene i at handle på deres
til relevante fagpersoner, for at sætte en indsats i gang,
bekymringer, således at indsatser bliver iværksat.
der var vigtig for at fremme barnets udvikling.
Forældrene udtrykker, at sparringen med sundhedsplejersken gav dem opbakning og gjorde dem trygge i at tage næste skridt ift. at inddrage fx fysioterapeut eller daginstitution. Hos én familie affødte forældrenes kontakt til daginstitutionen, pba. en sundhedsplejefagligvurdering, en kædereaktion med flere undersøgelser for barnet, som ikke var blevet opdaget/sat i gang tidligere på trods af at forældrene havde udvist bekymring hos lægen og i daginstitutionen.
Værdiskabelse besøg
32
STØTTE TIL FAMILIEN I SAMARBEJDET MED DAGINSTITUTIONEN I projektet har der været et særligt fokus på at styrke
orden, hvor jeg oplever, at jeg skal holde mere øje”.
samarbejdet mellem sundhedsplejen og dagtilbud. Det
Forældrepar om 3 års besøg
gælder både i forhold til det konkrete barn med særlige behov og til det generelle samarbejde.
Forældre oplever, at sundhedsplejersken støtter familien i at fremføre deres perspektiv under en samtale
Sundhedsplejersker giver udtryk for, at - bl.a. deres
i en daginstitution med pædagog og socialrådgiver. Det
deltagelse på personalemøder i dagtilbud - har bidraget
kan fx være ved at kunne stille uddybende spørgsmål
til at sundhedsplejersker og pædagoger har fået et
eller bidrage med viden om familien, som nuancerer
større kendskab til hinandens fagligheder, og især
eller præciserer forståelsen af den pågældende
hvordan de kan bruge hinanden for at støtte familier. De
problematik. Her er det vigtigt, at forældrene inden et
oplever, at der er stor velvillighed fra daginstitutionerne
møde har givet samtykke til sundhedsplejen ift., hvad
ift. at styrke samarbejdet omkring familier. Ligeledes er
der bydes ind med til mødet.
der eksempler på, at det er værdifuldt for den enkelte familie, at der samarbejdes mellem daginstitutioner og sundhedsplejen pba. specifikke behov hos familien. Sundhedsplejersken har for nogle forældre været en vigtig støtte til møder med daginstitutionen. Her har forældrenes gode relation til sundhedsplejersken betydet, at familier har haft gavn af
Sundhedsplejerskens bidrag kan betyde, at familien er mere trygge til mødet og at familien pba. mødet kan få den hjælp og støtte, som de har brug for. For en familie betød det, at de efter mødet oplevede, at håndtering af barnet i vuggestuen blev bedre og forældre fik en bedre relation til daginstitutionen.
sundhedsplejerskens deltagelse i møder med
For en anden familie, som havde haft flere konflikter
daginstitutionen, for at støtte forældrene.
med en daginstitution, blev der efter mødet iværksat et
Der kan også være forældre, der kan have mistillid til fagpersoner, hvis de fx har oplevet uenigheder eller ikke at blive forstået ift. deres barn eller forældreskab. Eller hvor de endnu ikke har fået opbygget en tillidsfuld relation til de pågældende fagpersoner. ”I virkeligheden så er det jo sundhedsplejersken, jeg stoler på. Jeg stoler jo ikke 100 % på daginstitutionen. Det må jeg indrømme. Men der er bare sket nogle ting, som ikke er i
forløb for familien med deres sundhedsplejerske. Forløbet havde stor betydning for familien, hvor de oplevede at få støtte til at håndtere vrede og konflikter både ift. barnet, mellem forældrene og ift. daginstitutionen. ”Sundhedsplejersken fik mødet tilbage på sporet, så vi kunne få den hjælp vi havde brug for. Det var vigtig, at hun var der. Også fordi vi har stor tiltro til sundhedsplejersken. Det handler også om den historik vi har haft med hende. Forælder om 3 års besøg.
Værdiskabelse besøg
33
VIRKEMIDLER BESØG
34
VIRKEMIDLER VED 1½ ÅRS OG 3 ÅRS BESØG I dette afsnit ses nærmere på de virkemidler, som
Evalueringen har identificeret fire elementer, som udgør
kendetegner 1½ års og 3 års besøgene. Og som dermed
relevante metoder og tilgange til familien, for at skabe
udgør vigtige elementer for at besøgene er værdifulde
de tilsigtede resultater på baggrund af besøgene.
for forældrene og således bidrager til at støtte
forældrene, opspore sårbarhed og iværksætte indsatser, som familierne har behov for.
De fire virkemidler skitseres i modellen nedenfor og skal
ses som sammenhængende for værdiskabelsen ved såvel 1½ års som 3 års besøgene.
Udgangspunkt i familien behov
Gensidig tillid mellem familie og sundhedspleje
VIRKEMIDLER BESØG
Fagperson der kender familiens historik
Samtale i familiens trygge hverdagsrammer
Virkemidler besøg
35
UDGANGSPUNKT I FAMILIENS BEHOV Forældrene lægger vægt på, at et besøg tager
For nogle forældre har det været vigtigt, at begge
udgangspunkt i familiens aktuelle behov og evt.
forældre er tilstede til besøget. Fx ved problematikker,
bekymringer.
der indebærer samarbejdet mellem forældrene og hvor forældrene kan have forskellige perspektiver på en
Det betyder, at familien oplever, at indholdet er
problemstillingen, fx konflikt med bedsteforældre. For
relevant, og herved kan der tages fat i det, der på det
andre forældre har det ikke været nødvendigt eller det
pågældende tidspunkt er den vigtigste prioritet for
har været vigtigt, at besøget kunne afholdes med kun
familien/barnet. Herunder også tage hensyn til, hvad
den ene forælder af praktiske årsager, fx fordi den ene
familien er parat til og har brug for støtte til for at trives i
forældre var på job.
hverdagen. Materialer og visualiseringer fra Sundhedsstyrelsen kan For forældrene er der mange emner, der kan give
være understøttende for at komme bredt omkring
anledning til frustration, tvivl eller bekymring i en familie
under besøget og til at dykke ned i bestemte temaer i
med barn i 1½ og 3 års alderen. Fx sprogudvikling, skift
samtalen med forældrene. Materialet kan under
til børnehave, manglende søvn, flere konflikter med
besøget give familien gode ideer og indspark til lege og
barnet, konflikter med bedsteforældre om
samvær med barnet.
børnepasning, tilbagevendende sygdom hos barnet, start på arbejde og sygt barn, søskendekonflikter,
Det er dog vigtigt at materialet ikke anvendes slavisk,
opdragelse og grænsesætning mm.
men som inspiration og afsæt for besøg og samtale. Det afgørende er, at besøget er ud fra familiens behov, hvor
Det kan således ofte være normale konflikter i en
andre emner kan være aktuelle, end det som materialet
børnefamilie, men som kan presse en familie, hvis der
rummer.
er mindre overskud. Her tilbyder besøgene ved 1½ og 3 års alderen en mulighed for at få vendt aktuelle
”Der er også det, og det hører jeg også fra mine kolleger, at
bekymringer.
nogle gange kommer vi ud og så er det noget helt andet, der fylder for familien, og så holder vi ikke fast i det der
”Man kan stille alle de dumme spørgsmål, så man ikke skal
døgnhjul. Fordi så har de nogle helt konkret spørgsmål, de
gå og bekymre sig” Forælder om 3 års besøg
gerne vil tale om, og så tager vi det. Det er jo familiens behov, der er styrende for vores besøg”.
”Jeg sov ikke om natten og havde svært ved at håndtere
Sundhedsplejerske
helt normale konflikter med den store” Forælder om 3 års besøg Virkemidler besøg
36
GENSIDIG TILLID MELLEM FAMILIE OG SUNDHEDSPLEJE Forældrene giver udtryk for, at gensidig tillid
”Man ræser der ud af, når barnet er i daginstitution, så det
mellem forældrene og sundhedsplejersken er
er godt sundhedsplejen ringer og tilbyder besøget”
afgørende for et godt besøg.
Forælder om 3 års besøget
Forældrene udtrykker, at de har stor tillid til
Det er også vigtigt for forældrene, at sundhedsplejen
sundhedsplejen. Det betyder, at forældrene oplever, at
udviser tillid til dem som forældre. Forældrene betoner,
de kan være åbne i samtalen og inddrage
at det har betydning, at sundhedsplejersken under
sundhedsplejersken i de bekymringer og behov som
besøget ikke kun har fokus på det, der ikke fungerer,
fylder i familien. Samtidig har familierne også tillid til, at
men også bekræfter forældrene, der hvor de gør det
det sundhedsplejersken foreslår har relevans for
godt i deres forældreskab, og giver en faglig vurdering af
familien.
barnet og bekræfter, der hvor barnet er i trivsel.
”Hun har gennem vores forløb været en god støtte for os,
så derfor har vi stor tillid til hende” Forælder om 3 års besøg Besøget giver familierne et personligt rum med en fagperson, som familien kan sparre med om aktuelle temaer (fx brug af sut, sprog, opdragelse, grænsesætning, søskende mv.) ”Hun er en god sparringspartner, som familien er fortrolig
med. Man kan lukke op på en anden måde” Forælder om1½ års besøg Forældre giver udtryk for, at det er godt at sundhedsplejen rækker ud og tilbyder besøget. De tror ikke, at de selv ville have bedt om at få et besøg ved 1½ eller 3 års alderen. Tilbuddet om et besøg er ikke mindst vigtige, for at nå ud til familier, der er pressede og kan have svært ved at overskue hverdagen. Og som også kan have svært ved at vurdere, hvad de har behov for, og hvor de kan få hjælp.
Virkemidler besøg
37
FAGPERSON SOM KENDER FAMILIENS HISTORIK Sundhedsplejersken kender til familiens historik, når de har haft kontakt gennem barslen og i nogle tilfælde allerede under graviditeten. Dette er med til, at familien finder det meningsfuldt at få besøg af
netop sundhedsplejersken. Besøgene giver familierne mulighed for at tale med en fagperson, som både kender barnet og begge forældre og ikke mindst det forløb, som familien har været igennem ifm. graviditet og barsel. Det giver tryghed og en helhed for familierne, at den samme sundhedsplejerske kommer på besøg, som har
fulgt dem under barslen. Ikke mindst ved 3 års alderen er det godt, at forældrene ikke skal starte forfra og
SAMTALE I FAMILIENS TRYGGE RAMMER Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet gør samtalen tryg og rolig for familien. Forældrene oplever, at barnet i 1½ - og 3 års alderen er mere rolig og færdes naturligt, når sundhedsplejersken møder dem i vante omgivelser. Samtidig giver det også sundhedsplejersken mulighed for at observere både barnet i hverdagssituationer og samspillet mellem forældre og barn. ”Det er bare noget andet, når der er én der kigger én i øjnene og der er tid i trygge rammer” . Forælder om 3 års besøg
fortælle om deres historik til en ny fagperson. Men, at
Sundhedsplejersken kan under besøget tage fat i
de under besøget, har lettere ved at tale om vanskelige
temaer samtidig med, de udspiller sig, hvilket for
og sårbare emner med en sundhedsplejerske, som de
forældrene er en behagelig måde at tale om temaer på
allerede har en relation til.
(fx motorik, brug af sutter, sprogfærdigheder,
”Hun er jo tæt på. Hun har jo en historik med os og kender
spisesituationer).
os godt, så hun kunne godt gennemskue nogle ting”.
Besøg i hjemmet giver en uformel ramme, hvor der kan
Forælder om 3 års besøg
drikkes en kop kaffe eller hvor samtale og observation
”Man opbygger jo en relation til sin sundhedsplejerske og
foregår gennem leg med barnet, fx på barnets værelse.
åbner sig mere op og tager nogle andre spørgsmål, end
”Vi kørte i bus, da sundhedsplejersken var på besøg! Altså
hvis man ikke kender hinanden”. Forælder om 1½ års
sundhedsplejersken, mit barn og jeg legede busleg! Det, at
besøg
vi sidder og hygger samtidig med, at jeg kan se hun observerer vores barn. Det er sjovt at se og giver tryghed, når det foregår i rolige omgivelser hjemme hos os selv”.
Forælder om 3 årsbesøg Desuden kan sundhedsplejen ved besøg i hjemmet også selv opleve de udfordringer, som forældrene oplever, fx ift. barnets frustrationer over sprogvanskeligheder, Virkemidler besøg
madsituationer el. lign.
38
KONKLUSIONER
39
KONKLUSIONER Projektet med udvidelsen af sundhedsplejens ydelser
forløb faciliteret af sundhedsplejersker, psykologer eller
har betydet, at flere familier i forskellige sårbare
lign. fagligheder, hvor der bliver skabt et trygt og
positioner har modtaget en tidlig indsats. Gennem
fortroligt rum, der gør, at forældrene deler og spejler sig
projektets indsatser er de blevet støttet og styrket i
i hinandens erfaringer og oplevelser.
deres forældreskab og i at skabe en tryg tilknytning til deres barn/børn. Projektet har således betydet at familier i sårbare positioner har fået støtte og vejledning, der bidrager til at sikre barnets sundhed, udvikling og trivsel inden for barnets første 1000 dage. COS-P forældrekurserne styrker forældrenes relation
og samspil med barnet og mellem forældre og andre relationer, fx bedsteforældre eller daginstitutionspersonale.
1½ og 3 års besøgene har en støttende funktion i sig selv, hvor familier bliver styrket i deres forældreskab
uden der nødvendigvis iværksættes yderligere indsatser. Særligt virksomt er det, at besøgene fungerer som en udvidet kontinuitet med den sundhedsplejerske, som familien allerede kender og ofte har stor tillid til. Desuden bidrager besøgene i nogle tilfælde til igangsættelse af en indsats hos eller i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, hvilket kan betyde at
Alle forældre, der har deltaget i undersøgelsen, oplever,
processen i indsatserne kan speedes op og at familierne
at de er blevet styrket på flere områder i deres
gives hjælp og støtte, som er tilpasset deres aktuelle
forældreskab og i deres tilknytning til deres barn.
behov og situation.
COS-P forløbet sætter positive udviklingsprocesser i
Samarbejde mellem sundhedspleje og
gang i familierne og forældrene er motiverede for at
daginstitutioner
fastholde udviklingen. Et vigtigt output er, at kurset bidrager til at øge forældrenes ansvarstagen ift. at tage imod eller række ud efter hjælp for fortsat at udvikle sig i forælderrollen. Forældrekurset sætter med andre ord skub i nye samspil i familierne, der styrker en tryg tilknytning og som på sigt kan fremme trivsel i familien og en sund udvikling for barnet. Forældrekurserne vurderes i høj grad at være et nyttigt redskab til at styrke familier i at igangsætte en positiv udvikling omkring samspil med deres barn.
En del af det samlede projekt har været at styrke samarbejdet med daginstitutionerne. Der er under projektperioden gode eksempler på, at et tættere samarbejde mellem parterne er værdifuldt for familier med specifikke behov. Særligt fremhæves det, at sundhedsplejens rolle som bindeled til fx daginstitutioner har bidraget til, at forældre har fået støtte til at fremføre deres perspektiv og efterfølgende fået den rette hjælp. En vigtigt pointe er, at indsatsen for familien bygger oven på en tillidsbåren relation, hvilket
Vigtige virkemidler, for at forældrekurserne har den
flere forældre oplever, at de netop har til
tilsigtede værdi, er, at de er gruppebaserede
sundhedsplejen. Det bidrager til at skabe større tryghed i brobygningen, når en fagperson, som kender familien godt og som er en støtte for familien, indgår i indsatsen. 40
Konklusioner
ANBEFALINGER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
41
COS-P FORÆLDREKURSER COS-P forældrekurserne kan anbefales for forældre, der er motiverede til at indgå i et gruppeforløb, der har fokus på at støtte og styrke deres samspil med deres
Bevar støtte til familier efter kurset for at fastholde forældrenes gode udvikling
barn og i familien mere generelt.
For forældrene sætter kurset vigtige processer i gang –
Et godt udbytte af kurset forudsætter, at forældrene har
de oplever at få opbygget fortrolige relationer – både til
lyst og overskud til at deltage aktivt i refleksioner med
andre forældre og til undervisere, hvor de støttes i deres
andre forældre. Her kan en udfordring være at inddrage
forældreskab. Flere forældre vil gerne bevare denne
forældre, der ikke taler dansk eller som har mindre
kontakt for at blive støttet i at fastholde de ‘redskaber’,
ressourcer ift. at reflektere over deres forældrerolle
som de har lært på kurset.
sammen med andre. Her kan der overvejes muligheder
Nogle forældre, med barn på under 1 år, giver udtryk
for tilpasninger af COS-P konceptet, fx for familier med tolkning. De visuelle redskaber som anvendes på kurserne fungerer godt, som rammesættende for refleksioner i gruppen og kan med fordel tilpasses bedre til en dansk kontekst for at fremme genkendelighed og spejling for
for, at være bekymrede for, om de kan fastholde og huske det, de har lært, når barnet bliver større og konflikterne med barnet kan blive svære. Såvel forældre som undervisere på kurserne giver udtryk for, at der med fordel kunne være opfølgning
forældrene.
med gruppen og underviserne, fx 3 og 6 måneder efter
Klarhed i introduktion til forældre kan styrke en
forældreskabet.
god opstart
Nogle forældre udviser også motivation for, at bevare
Det er dog også væsentligt, at der er konsistens og
kontakt til forældregruppen og skabe mulighed for at
entydig introduktion af forældrekurserne for potentielle
kunne udveksle erfaringer mere uformelt. Hvor fx
forældre. Forældre giver udtryk for, at de har fået
oprettelse af en facebook-gruppe eller lignende kan
forskellig information om kurset, hvor nogle har
understøtte en fortsættelse af forældregruppen efter
modtaget en folder og uddybende information, mens
den enkelte families behov og ønske. Dog er der bredt
andre oplever, at have fået begrænset information forud
blandt forældrene et behov for også at kunne få
for kurset. Dette har betydet, at nogle forældre har
sparring af underviserne efter kurset.
kurset, for at bibeholde et sparringsrum ift.
været i tvivl om, hvad kurset indbefattede, og hvorfor
lige netop de fik tilbudt kurset. Det er derfor også væsentligt, at forældrene i rekrutteringen gives præcis information om, argumentationen for at de kontaktes og tilbydes et COS-P forløb. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter
42
Skab mulighed for at begge forældre kan deltage, for at styrke udbyttet – også på sigt Det er forskelligt om begge eller den ene forælder har deltaget i et COS-P kursus.
For nogle forældre, der har deltaget uden partner, har det haft værdi, fordi kurset har givet dem et personligt
Løbende supervision for undervisere Afholdelse af COS-P kurser har været en mere tidskrævende indsats for underviserne end forventet. Underviserne på kurserne har stort engagement for kurserne, og de positive erfaringer og udbyttet for forældrene hviler i høj grad på undervisernes indsats
refleksionsrum. Desuden kan det for nogle forældre
både under og mellem kurserne.
være forbundet med vanskeligheder at skulle deltage på
Gennem projektet er de første erfaringer med COS-P
det samme kursusforløb. Det kan være svært at finde ressourcer og logistik ift. børnepasning, både økonomisk og ved manglende netværk i familien.
kurserne gjort. For at understøtte underviserne i deres arbejde fremhæver underviserne den løbende supervision, som et vigtigt element for at styrke deres
Dog peger evalueringen på, at det er fordel at begge
praksis.
forældre har mulighed for at deltage i et kursusforløb.
COS-P forældrekurserne er et nyt tilbud til familierne,
Hvor forældrepar evt. kan deltage på forskellige forældrekursusforløb. Nogle forældre har oplevet, at det er vanskeligt, at videregive redskaber fra kurset og inddrage partneren / ekspartneren, når de ikke har deltaget på et kursus og dermed ikke har fået den samme viden og indsigt, som
som kræver løbende justeringer undervejs, og hvor der tages forskellige sårbare og personlige emner op. Det kan derfor anbefales, at der fortløbende i tilknytning til COS-P eller lignende gruppeforløb afsættes den nødvendige tid og ressourcer til løbende sparring og supervision af underviserne, som varetager forløbene.
den forældre, der har deltaget på kurset. Den proces, som en forælder indgår i gennem kursusforløbet, er relevant for begge forældre. Begges deltagelse vil understøtte opbakningen til at anvende redskaberne i dagligdagen og vil styrke samspillet i hele familien og begge forældres samspil med barnet – også på sigt.
Anbefalinger og opmærksomhedspunkter
43
1½ ÅRS OG 3 ÅRS BESØG SAMT SAMARBEJDE MED DAGTILBUD Det anbefales at tilbyde familier besøgene for at udvide
Fasthold samarbejdet med dagtilbud for at støtte
den kontinuitet, som familierne har med
forældre i forældreskabet
sundhedsplejen, og som herigennem kan være en nyttig indsats ift. at opspore sårbarhed og iværksætte indsatser, som familien har behov for.
Det kan være vanskeligt for sundhedsplejen at rekruttere familier til 3 års besøget, da det ofte vil være
længe siden, der har været kontakt mellem
Et opmærksomhedspunkt er, at det er vigtigt, at
sundhedsplejersken og familien. Derfor er samarbejdet
forældrene tilbydes besøgene og ikke selv skal række ud
med dagtilbud vigtigt at fastholde, hvor familierne vil
til sundhedsplejen, da familierne ofte har en travl
have deres daglige kontaktflade. Således kan
hverdag eller ikke har overskud til selv at tage kontakt.
daginstitutionspersonalet være brobygger ift. at fortælle
Til 1½ års besøget er familien ofte i gang med en hverdag med job og daginstitution, hvor det kan give ro
forældrene om muligheden for at inddrage sundhedsplejen ved behov.
og afklaring på bekymringer at få mulighed for et
Uanset om besøgene tilbydes forældre bredt eller til
sundhedsplejebesøg.
udvalgte familier er et opmærksomhedspunkt, at
Flere familier oplever ikke, at de har et specifikt behov for besøget, men samtalen med sundhedsplejersken giver brugbare input til justeringer i hverdagen, herunder opbakning og støtte til forældrerollen, som styrker forældrene i deres forældreskab. Og i andre tilfælde sættes indsatser i værk pba. besøget. 3 års besøget er særligt relevant at tilbyde til familier, hvor sundhedsplejen vurderer, at der er et specifikt behov for opfølgning hos familien. Eller hvor familien selv eller andre fagpersoner vurderer, at det vil være værdifuldt for familien at inddrage sundhedsplejen.
familier gives klar information om, hvorfor de tilbydes besøgene, og hvad formålet er. Fx om det er opfølgning pba. tidligere kendte sårbarheder i familien, eller om der er aktuelle specifikke bekymringer, som er baggrund for at tilbyde besøget. Samarbejdet med dagtilbud kan også overvejes at
indbefatte et forebyggende gruppe-perspektiv. Nogle forældre har oplevet, at der var stor tilslutning til forældreworkshops i daginstitutionen. Hvor der peges på, at sundhedsplejen med fordel også kunne have en rolle med deres viden om familieliv og børns udvikling. Det vil også bidrage til at fastholde kontinuiteten for alle familier og styrke samarbejdet til daginstitutioner.
Anbefalinger og opmærksomhedspunkter
44
Udarbejdet af SocialRespons for Ballerup Kommune
SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.
www.socialrespons.dk
45