Behov og potentialer for frivilligindsatser i udsatte boligområder

1. Indledning

• Fakta om ghettokriterier i udsatte boligområder

• Metoder i undersøgelsen

• Konklusion

2. En byggeproces

• En byggeproces: Introduktion

• Byggeprocesser i almene boligområder

• Eksempel på en tidsplan

• Case-fortælling om en byggeproces

3. De tre boligområder i undersøgelsen

• De tre boligområder: Introduktion

• Rønnebærparken/Æblehaven – Roskilde

• Skovvejen/Skovparken – Kolding

• Blokland - Albertslund

4. Potentialer for frivilligindsatser

• Potentialer for frivilligindsatser: Introduktion

• Aktiviteter der understøtter naboskab og trivsel

• Kendetegn ved gode aktiviteter og en case

• Støtte til eksisterende sociale aktiviteter

• Individuel støtte til forståelse af byggesagen

• Individuel støtte i forbindelse med flytning

• Bringe beboernes stemme i spil

• Brobygning til netværk og arbejde

• Formidle den positive fortælling

5. Opmærksomhedspunkter for frivillige aktører

• Opmærksomhedspunkter for frivillige aktører: Introduktion

• Understøt de eksisterende ressourcer

• Samarbejd bredt med aktører og beboere

• Vær opmærksom på de frivilliges rolle i byggeprocessen

• Fokusér på tillid og kontinuitet

På grund af det politiske fokus på omdannelse af udsatte boligområder vil mange boligområder frem mod 2030 gennemgå nedrivning og renoveringer. Omdannelserne er foranlediget af den daværende regerings såkaldte Ghettoplan (jf. regeringens udspil fra marts 2018: Ét Danmark uden parallelsamfund). Se uddybning på næste side.

Cirka 120.000 mennesker bor i et område, der kaldes for et udsat boligområde. Mange af dem vil opleve byggeprocesser og vil i den forbindelse opleve larm, uro og utryghed. Andre skal genhuses, permanent eller midlertidigt, og er allerede nu usikre på, hvordan det skal foregå, og hvad det bringer med sig.

Røde Kors ønsker at undersøge, hvorvidt beboere og aktører i boligområderne oplever et behov for indsatser støttet af frivillige i disse omdannelsesprocesser.

Dette er en forundersøgelse i tre boligområder, der alle, på forskellige stadier, er i berøring med en byggeproces. De tre områder er:

1. Æblehaven/Rønnebærparken i Roskilde

2. Skovvejen/Skovparken i Kolding og

3. Blokland i Albertslund.

De tre områder er valgt for at give et bredt indblik i forhold til beboergrupper, status ift. renovering, antal genhusninger mv. og kan dermed vise de forskellige behov, der kan opstå for beboere i løbet af en byggeproces.

Rapporten skal bidrage til Røde Kors’ videre strategiske arbejde i udsatte boligområder og kan både læses af frivillige og ansatte i Røde Kors, der ønsker viden om: Hvilke potentialer og opmærksomhedspunkter er der for frivilligindsatser i almene boligområder under en byggeproces?

Undersøgelsen er udført af SocialRespons for Røde Kors fra maj-september 2019.

Vi vil gerne rette en stor tak til alle – beboere, medlemmer i afdelingsbestyrelser, boligsociale medarbejdere og andre lokale aktører - der har deltaget i undersøgelsen. Det har afgørende betydning, at vi har kunnet besøge de tre områder, og at I har stillet op til interview og bidraget med jeres perspektiver til undersøgelsen.

UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Regeringens definition af et ghettoområde: Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

• Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

• Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Transport, Bygnings- og Boligministeriet (dec. 2018)

Regeringen foreslår at gennemføre indsatser i ghettoområder inden for fem overordnede områder:

• Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder

• Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder

• Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed

• En god start på livet for alle børn og unge

• Regeringen følger op på indsatsen mod parallelsamfund

Kilde: Èt Danmark uden parallelsamfund, Regeringen (marts 2018).

LÆSEVEJLEDNING

På de næste sider beskrives undersøgelsens metoder samt den overordnede konklusion på undersøgelsen.

Rapporten er herefter inddelt i fire dele:

Del 1: En byggeproces

Dette afsnit giver et overordnet indblik i centrale elementer i byggeprocesser i almene boligområder.

Del 2: De tre boligområder i undersøgelsen

Her kan du få et overblik over områdernes beboersammensætning og status i forhold til byggeprocessen.

Del 3: Potentialer for frivillige indsatser

I dette afsnit præsenteres de forskellige behov og potentialer, som beboere og aktører har peget på, at frivillige særligt kan bidrage til.

Del 4: Opmærksomhedspunkter for frivillige aktører

Her peges på en række opmærksomhedspunkter, som beboere og aktører har nævnt som væsentlige at tage hensyn til, inden frivillige træder ind i et boligområde.

Delene kan læses samlet eller hver for sig. Hvis du alene har interesse i at få indblik i de indsamlede perspektiver fra beboere og aktører, kan du læse hhv. del 3: Potentialer for frivilligindsatser og del 4: Opmærksomhedspunkter for frivillige aktører.

Har du behov for viden om boligområderne og om byggeprocesser i det almene, skal du læse hele rapporten.

METODER I UNDERSØGELSEN

Til grund for undersøgelsen ligger et undersøgelsesdesign bestående af fire komponenter:

1. Interview og indledende dialog med forskellige aktører fra boligforeningen, fx boligsociale ledere og medarbejdere, byggekoordinatorer og driftsmedarbejdere

2. Fokusgrupper/interview med afdelingsbestyrelser

3. Workshop/gruppeinterview med beboere

4. Ekstra enkelt-interview med udvalgte beboere

Designet er så vidt muligt gentaget i de tre boligområder, men er blevet tilpasset fra sted til sted, alt efter beboernes muligheder, ønsker og behov.

Der er desuden i hvert område blevet foretaget dybdegående enkelt-interview, fx ved besøg i lejligheder, opsøgende interview i udeområderne samt deltagelse i forskellige fællesskabsaktiviteter.

Der er indsamlet perspektiver fra en bred gruppe af beboere, herunder både ældre og yngre, kvinder og mænd, beboere i arbejde, børnefamilier, pensionister, førtidspensionister, etnisk danske beboere og beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er dog ikke lykkedes at indsamle perspektiver fra børn.

Datagrundlag

• 13 interview med ansatte i boligområderne (4 Blokland, 4 Roskilde, 5 Kolding)

• 3 interview/fokusgruppe med repræsentanter for afdelingsbestyrelser (en fokusgruppe i Blokland og to interview i Kolding)

• 43 interview med beboere (17 Blokland, 6 Roskilde, 20 Kolding)

”Der kommer til at være meget røg, støj og møg. Hverdagen vil blive forstyrret, og vi får alle nok at se til. Så vi har altid brug for ekstra hænder og hoveder” - Medlem af afdelingsbestyrelse

Undersøgelsen konkluderer overordnet, at der i de tre boligområder er et ønske om og behov for frivilligindsatser og flere hænder i boligområderne under byggeprocesserne. Behovene rækker både ind i udviklings- og planlægningsfasen og ind i den reelle byggefase, når genhusninger og flytninger står på.

De potentialer, der peges på, kan deles op i syv aktivitetsområder:

• Aktiviteter der understøtter naboskab og trivsel

• Støtte til eksisterende sociale aktiviteter

• Individuel støtte til forståelse af byggesagen

• Individuel støtte i forbindelse med flytning

• Bringe beboernes stemme i spil

• Brobygning til netværk og arbejde

• Formidle den positive fortælling om området

Beboere og aktører, vi har talt med, kommer med en række konkrete forslag til indsatser og aktiviteter, som skitseres løbende under potentialerne.

Det giver et indblik i eksempler på tiltag, som kan give værdi for beboere og aktører i boligområderne under byggeprocesser.

Samtidig kan det konkluderes, at der er en række opmærksomhedspunkter, der skal tages højde for, når frivilligaktører træder ind i arbejdet i boligområderne. Særligt er det væsentligt med en vis påpasselighed i forhold til ikke at komme til at stigmatisere områderne og dets beboere yderligere. Dette gælder både i den overordnede kommunikation om årsagerne til at træde ind i boligområderne, og i de frivilliges tilgang til området og beboerne.

Opmærksomhedspunkterne er overordnet:

• Understøt de eksisterende ressourcer

• Samarbejd bredt med beboere og aktører

• Vær opmærksom på den frivilliges rolle i byggeprocessen

• Fokusér på tillid og kontinuitet

DEL 1: EN BYGGEPROCES

EN BYGGEPROCES: INTRODUKTION

Byggeprocesser i almene boligområder kan karakteriseres som langvarige, hvor der ofte vil være skift i planer og tidsperspektiver. Og den løbende information om byggeprocessen kan være vanskelig at få ud til alle beboere.

Lange perioder med uvished kan betyde, at beboerne oplever frustrationer. Samtidig kan der blandt beboere være forskellige holdninger til byggeplanerne, hvor nogle glæder sig over forandringerne i boligområdet, og andre frygter det. Forandringerne kan skabe bekymringer blandt beboerne, hvor særligt de beboergrupper som er sårbare fysisk eller psykisk, ældre og beboere som bor alene, kan blive ramt.

processen kan mangle, hvis man som beboer oplever at have meget lidt indflydelse. Dette kan give anledning til yderligere frustrationer blandt beboere.

I det følgende uddybes centrale kendetegn ved byggeprocesser i almene boligområder, herunder skitseres de faser, som overordnet karakteriserer en samlet byggeproces. Desuden vises et eksempel på en tidslinje i en byggeproces og de overordnede aktiviteter, som knytter an hertil. Endelig trækkes en casefortælling om en byggeproces frem for at vise, hvordan beboerne i et boligområde har oplevet ventetiden.

BYGGEPROCESSER I ALMENE BOLIGOMRÅDER

Byggesager kan være langvarige

Byggeprocesser i almene boligområder er ikke usædvanlige. I forbindelse med Ghettoplanen vil der selvfølgelig komme et større antal frem mod 2030, men også områder, der ikke er på listen over ghettoområder, skal renoveres. Uanset om en afdeling skal renoveres på grund af slitage eller på grund af politiske bestemmelser, er en byggeproces en intens oplevelse for beboerne. Hvis Landsbyggefonden skal søges for at undgå høje huslejestigninger, vil sagsgange mv. ofte betyde, at byggeprocessen godt kan vare 7-10 år.

Beboerne i en byggeproces

Beboerne bliver informeret om byggeprocesserne fx gennem byggenyt på en hjemmeside og/eller husstandsomdelte papirer samt informationsmøder. I de sager, hvor det ikke er politisk bestemt, er det også beboerne, der bestemmer om renoveringen skal

gennemføres gennem godkendende afstemninger.

Der vil ofte også være et byggeudvalg, samt evt. mindre udvalg, der har den løbende dialog med boligselskabet om de forskellige områder af renoveringen, fx altanudvalg, køkkenudvalg etc.

Genhusning

Der er ofte en del beboere, der skal genhuses. Her er der to former for genhusning:

1. Midlertidig genhusning, hvis beboeren ikke kan bo i sin bolig, mens byggeriet står på, men kan vende tilbage til samme bolig efter renoveringen. Her tilbydes beboeren en anden bolig for den gældende periode.

2. Permanent genhusning, hvis boligen skal rives ned, omdannes til en ny type bolig eller bliver større/mindre. Her vil beboeren ikke komme tilbage til samme bolig og vil blive tilbudt en anden bolig permanent.

Udvikling og behandling

Godkendelse og tilsagn om støtte Planlægning Byggefase

CASE - FORTÆLLING OM EN BYGGEPROCES

“Alle mine børn er vokset op her i Blokland, og jeg vil så gerne blive. Jeg har ligget søvnløs over byggeprocessen” - Beboer

Hvordan opretholder man den gode stemning i et boligområde, som skal gennemgå en krævende genhusnings- og byggeproces, der naturligt skaber bekymring og usikkerhed om fremtiden? Det har afdelingsbestyrelsen og andre aktører i Blokland tænkt meget over de sidste tre år.

I 2012 blev det besluttet, at Blokland skulle renoveres. Byggeriet er i 2019 endnu ikke i gang, men renoveringen fylder meget i beboernes tanker. Afdelingsbestyrelsen har i de sidste tre år arbejdet intenst med at sikre en god proces, men de oplever at mangle kræfter og støtte for at kunne skabe den mest optimale proces. Mange beboere glæder sig, men der lister sig ofte en usikkerhed ind på trods af glæden: ”Det er spændende med fornyelse. Det betyder meget. Jeg glæder mig til det faktisk. Men det er svært, at nogle lejligheder bliver væk, og nogle lejligheder bliver mindre. Det kommer til at påvirke beboerne - Hvor skal man flytte hen? Og det andet er omkostningerne, om man har råd til det eller ej” -Beboer

Det er netop den usikkerhed, der ikke må vokse sig for stor, da det kan skabe utryghed og konflikter i ventetiden:

”Det sværeste ved renoveringen er alt det rod og alt det støj, der kommer. Og ved du, hvad der er det værste? Det er at vente på det. Vi er blevet lovet det for længe siden, og de bliver ved at udskyde det, og det giver utryghed” - Beboer

Lige meget hvilken tilgang man som beboer har haft til renoveringen fra starten af, er det en realitet, at den skal gennemføres, og derfor ligger det mange på sinde at få det bedste ud af det. Der er derfor stor glæde over de forskellige fællesskabsorienterede tiltag, der dukker op. Her kan naboskabet dyrkes og styrkes. Det er små som store arrangementer, der vækker glæde. Fx er der onsdagskaffen, der er skabt i samarbejde med den boligsociale indsats (ABC). Det er en god start på dagen for mange af de ældre beboere. Her kan utryghed og tvivl luftes, og konflikter kan dæmpes. Der er derfor et stort ønske om flere af denne slags aktiviteter, der understøtter naboskabet.

DEL 2: DE TRE BOLIGOMRÅDER

DE TRE BOLIGOMRÅDER: INTRODUKTION

Almene boliger løser en social opgave ved at sikre boliger til alle - bl.a. gennem kommunal anvisningsret. En del af de almene boligområder er endt som såkaldte udsatte boligområder på grund af beboersammensætningen. De udsatte boligområder er ofte præget af børnefamilier, ældre og enlige på overførselsindkomst.

Et boligselskab har mulighed for at søge Landsbyggefonden om midler til en helhedsplan med boligsocialt indhold, hvis de ønsker at vende en negativ udvikling i et område. Formålet med (boligsociale) helhedsplaner er positiv udvikling i boligområdet. Helhedsplanen beskriver de aktiviteter, der skal gennemføres i boligområdet samt økonomi, tidsramme mv. Den finansieres for en fire-årig periode og er organisatorisk forankret i den lokale boligafdeling. Helhedsplanen udføres i praksis i den boligsociale indsats, som er en selvstændig enhed med egen leder og egne medarbejdere, der er placeret i boligområderne. Traditionelt har den boligsociale indsats været opdelt i tre områder:

• - udvikling af lokalsamfund baseret på selvorganisering af beboergrupper

• - samarbejde mellem etablerede parter om udviklingen af lokalsamfundet

- planlægning af bedre rammer og vilkår for lokalsamfundet.

Begrebet "boligsocial" anvendes i dag som et samlende udtryk for sociale indsatser, som er finansieret og drevet af almene boligselskaber, i modsætning til lokale indsatser finansieret og drevet af kommuner. I praksis er der dog ofte overlap mellem de to typer indsatser (fx medfinansierer kommunerne ofte op til 25 % af de boligsociale helhedsplaner).

I boligområder med helhedsplaner vil der ofte være mange aktører tilstede, kommunale, civile og nogle gange kommercielle, som samarbejder.

Beboerdemokratiet er fundamentet i det almene boligbyggeri i Danmark. Beboerne får, gennem afdelingsbestyrelser, indflydelse på de beslutninger, der bliver taget om afdelingens regler, økonomi, vedligeholdelse, pasning af de fælles arealer og sociale aktiviteter for beboerne.

I det følgende præsenteres de tre boligområder, som indgår i undersøgelsen. Formålet er at give et overblik over områdernes beboersammensætning og status i byggeprocessen.

Kilde: Ordbogen til den boligsociale jungle, Center for Boligsocialudvikling

Området i relation til undersøgelsen

Rønnebærparken/Æblehaven ligger i Roskilde og er pt. på listen over udsatte boligområder – ikke på listen over hårde ghettoområder. Området hører under Boligselskabet Sjælland og har en boligsocial helhedsplan tilknyttet. En relativ stor gruppe er psykisk sårbare beboere.

Beboersammensætning

• 1500 beboere

• ca. 47% har ikke vestlig baggrund

• ca. 20% er under 17 år

• ca. 31% er over 50 år, heraf har ca. 2/3 etnisk dansk baggrund

• 65% bor alene

• 51% er ledige eller har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet

• 1,54% blev dømt for lovovertrædelser ifølge listen over udsatte boligområder (tal fra 2016/2017)

”

ROSKILDE

Lidt om renoveringen

Rønnebærparken/Æblehaven står overfor en omfangsrig renovering - en såkaldt fysisk helhedsplan. Her vil bl.a. ske ombygning af lejligheder, facadeisolering, etablering af elevatorer, nye døre og vinduer samt fornyelse af udearealer.

Hvor er de i processen

Planlægning

Pt. har de gennemgået udviklings-, behandlingsog godkendelsesfasen af byggeprocessen og er derfor i planlægningsfasen, hvor opgaver er i udbud og aftaler med rådgivere foretages. Byggeriet planlægges at skulle foregå i 2019-2021.

Vi har været i gang længe og skal være i gang længe endnu. Det er vigtigt at tænke i kontinuitet, så hvis der kommer NGO’er, så skal de være klar på at være her længe

Boligsocial medarbejder i Rønnebærparken/Æblehaven

SKOVVEJEN/SKOVPARKEN - KOLDING

Området i relation til undersøgelsen

Skovvejen/Skovparken er på listen over hårde ghettoområder og skal derfor reducere deres familieboliger, som udgør 87% af den samlede boligmængde pt., med 40%. De har søgt om dispensation i håb om at skulle reducere lidt mindre, men ansøgningen blev afvist. Skovvejen/Skovparken ligger i Kolding. Området hører under Byliv Kolding, hvor den boligsociale helhedsplan er forankret. Området har mange familier og enlige psykisk sårbare beboere.

Beboersammensætning

• 2600 beboere

• 66,4% har ikke vestlig baggrund

• 41,5% står uden for arbejdsmarkedet

• 74,2% af beboerne har kun grundskoleuddannelse

• 2,3% er dømte eller har begået kriminalitet

”

Lidt om renoveringen: Renoveringen er politisk bestemt pga. Ghettoplanen. Boligselskaberne, der driver afdelingerne, har dog valgt selv at lave et skitseforslag til omdannelsen, så de ikke risikerede, at det blev bestemt af andre, hvordan det skulle gøres. Her lægger de op til, at 100+ familieboliger skal afvikles. Der skal bygges langt flere ældreboliger samt ungdomsboliger. Desuden skal der bygges nye boliger til private ejere.

Hvor er de i processen:

Udvikling og behandling

Skitseforslaget er udarbejdet, og de beboervalgte samt byrådet har stemt for forslaget. Næste skridt er udviklings- og planlægningsfaserne. Håbet er, at området ryger af Ghettolisten inden 2030 og derfor ikke skal foretage en lige så omsiggribende renovering, som der lægges op til pt.

Det kunne være rigtig lækkert at have ekstra hænder - det der med at have nogen, der ikke har følelsesmæssige ting i klemme, det kan være en stor fordel, og nogen der kan se lidt udover området

Beboer i Skovvejen/Skovparken

BLOKLAND - ALBERTSLUND

Området i relation til undersøgelsen

Blokland er ikke på listen over udsatte boligområder, bl.a. fordi der er under 1000 beboere. Området er med som et eksempel på et boligområde, der har været i gang med byggeprocessen i årevis. Blokland repræsenterer desuden et område med en stor gruppe ældre og enlige beboere samt enlige forældre.

Beboersammensætning

• ca. 650 beboere

• 44% fra ikke vestlige lande

• 22% af beboerne er under 17 år

• 31% er over 50 år, hvoraf langt de fleste har en etnisk dansk baggrund

• Ca. 39% af beboerne er enten ledige eller har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet

• 1,6% er dømt for lovovertrædelser

Lidt om renoveringen Renoveringen i Blokland er også defineret som en fysisk helhedsplan. Helhedsplanen skal sikre, at Blokland er et attraktivt sted at bo. Desuden skal det sikres, at der kommer flere ældre- og handicapvenlige lejligheder.

Der vil bl.a. ske en gennembrydning af en stor blok, omdannelse af mange lejligheder, facaderenovering og etablering af taglejligheder, altaner og elevatorer.

Hvor er de i processen

Planlægning

Planlægningen af renoveringen har været i gang siden 2015, men byggeriet er endnu ikke påbegyndt. Blokland står i den fase, vi kalder planlægning af byggeriet, hvor udbud sker og aftaler med rådgivere foretages. Det planlægges, at byggefasen går i gang i efteråret 2020.

”

Det er vigtigt, hvis der kommer nye aktører her, at de har respekt for og er nysgerrige på vores historie og den langvarige proces.

Beboer i Blokland

DEL 3:POTENTIALER FOR FRIVILLIGINDSATSER

POTENTIALER FOR FRIVILLIGINDSATSER: INTRODUKTION

I dette afsnit beskrives generelle indsatsområder, som er relevante i alle tre boligområder, og som hver især knytter an til forskellige behov hos beboerne i byggeprocesserne. Flere af indsatsområderne kan også være hensigtsmæssige, selvom et boligområde ikke står i en byggeproces. Det er dog særligt vigtigt i byggeprocessen at prioritere indsatsområderne, fordi de generelle udfordringer i områderne ofte spidses yderligere til i disse perioder. Lokale aktører, som allerede er i områderne og som til dagligt står for nogle af aktiviteterne, får under byggeprocessen mange andre opgaver. Der vil derfor både være brug for ekstra hænder til praktiske gøremål og aktører, som kan organisere og udføre initiativer, som beboerne får behov for under processen.

Potentialerne peger altså på forskellige områder, hvor frivillige aktører kan indgå i på forskellig vis under en byggeproces.

I det følgende beskrives indsatsområderne ud fra formålet: at vise beboernes bekymringer og de behov, som indsatserne kan bidrage til. Under indsatserne peges også på, hvilke roller frivillige aktører med fordel kan have, og der gives eksempler på indsatser. På tværs af de tre områder peger beboere og

lokale aktører på forskellige typer indsatsområder, som bliver uddybet:

• Aktiviteter, som kan støtte naboskab og trivsel for beboere og forskellige beboergrupper. Det kan både være nye aktiviteter, som frivillige tager ansvar for, eller frivillige kan tilknyttes eksisterende aktiviteter og have en supplerende rolle.

• Individuel støtte i relation til byggeprocessen. Her kan frivillige bidrage til, at beboere i forskellige sårbare positioner kan forstå byggesagen eller kan få hjælp i forbindelse med flytning.

• Opbakning til beboerdemokratiet. Her kan frivillige organisere og yde støtte til beboergrupper for at understøtte, at de inddrages i beslutninger under byggeprocessen.

• Brobygning til arbejde. Her kan frivillige støtte beboere i at danne brobygning til netværk, der kan lede til, at flere kan komme i arbejde.

• Formidle de positive fortællinger om området. Her kan frivillige hjælpe med at skabe fx events og andet udadvendt formidling om de positive sider af boligområderne.

AKTIVITETER, DER UNDERSTØTTER NABOSKAB OG TRIVSEL

En generel pointe er, at der under byggeprocesserne er behov for en aktør i boligområderne, som kan støtte op om aktiviteter, der understøtter naboskab og trivsel. Her kan civilsamfundsorganisationer træde ind og påtage sig såvel et organisatorisk som praktisk ansvar for at bakke op om indsatser, der fastholder fællesskab mellem beboerne i byggeprocesserne. ”Hvis man flytter beboerne rundt, så lukker man også deres netværk ned” – Boligsocial medarbejder

Mange beboere er bekymrede for, om de etablerede netværk og fællesskaber opløses under byggeprocesserne. En del beboere har boet i områderne igennem årtier og peger på, at det skaber tryghed at bo i et område, hvor man kender sine naboer gennem mange år. En gruppe kvinder med forskellig etnisk baggrund fortæller fx, at de oplever, at der er et særligt fællesskab i boligområdet. Dette må helst ikke smuldre på grund af omdannelsen.

”

Flere ældre beboere oplever, at relationen til naboer har stor værdi for trivsel og tryghed. Nogle beboere beskriver naboskabet som godt, men de fleste beskriver også, at det kan være svært at etablere et godt naboskab på tværs af beboergrupper.

”Det er jo den hårde kerne, der kommer her [til et månedligt bruncharrangement], men dem i opgangen, dem kender vi jo ikke rigtigt” – Beboer Ét overordnet fokusområde for frivillige aktører vil derfor være at støtte fællesskabet på tværs af beboere for at øge og fastholde trivsel, for derved også at undgå konflikter/uro og lignende i de omfattende omdannelsesprocesser. Her kan kontinuerlige sociale aktiviteter bidrage til at understøtte naboskab og trivsel og samtidig forbedre vilkår for folk i området.

Civilsamfundsorganisationer kan både have en central rolle i at igangsætte aktiviteter eller en støttende rolle i relation til igangværende aktiviteter i områderne.

Jeg har boet her i 25 år, og jeg er bange for, hvad der sker, hvis vi kommer til at bo mange forskellige steder, så mister vi det, vi har bygget op sammen

Beboer

VED GODE AKTIVITETER

”Vi mangler generelt sociale aktiviteter i området”Beboer

Aktiviteter, der bidrager til naboskab og trivsel i boligområderne, kan spænde bredt. En lokal afdelingsbestyrelse kom frem til følgende elementer, der er kendetegnende for en succesfuld aktivitet:

• At det er frivillige, man kan få en relation til, der ikke er bange for at spørge igen og igen med et smil på læben. Man skal have villighed til at ”gå til folk”.

• At beboere prikkes til at deltage – og til at være frivillige.

• At tilbuddet/aktiviteten er et stærkt koncept, der er tydeligt og ikke kan misforstås af nogen, fx ”onsdagskaffe”.

• At tilbuddet bliver fastholdt over længere tid, så der er plads til, at folk kan blive væk og komme igen senere, og at det kan vokse og spredes.

• At beboerne inddrages langsomt, fx bliver spurgt om de vil give en hånd med, så de føler, at der er brug for dem, og de selv bliver ansvarlige på sigt.

• At der findes ambassadører blandt beboerne, der kan tale varmt om aktiviteten.

Onsdagskaffe – en case

I Blokland er der hver onsdag kl. 9.30-12 kaffe og hjemmebagte boller i fælleshuset. Her kan alle beboere komme uden tilmelding på forhånd. Beboerne som deltager kommer ofte fast eller jævnligt, og flere kender hinanden. Lokale aktører fra området, fx medlemmer fra afdelingsbestyrelsen, medarbejdere fra ejendomskontoret, fra byggeudvalg mv., kan komme forbi og tale med beboerne om løst og fast. Her kan byggeprocessen også være et samtaleemne. Onsdagskaffen er startet af en boligsocial medarbejder, men beboere har langsomt taget over, og flere giver en hånd med efter behov og evner.

Onsdagskaffe er et tydeligt koncept: kaffe, boller og uformel samtale hver onsdag, der varetages af en boligsocial medarbejder, som beboerne kender fra området. Det er et fast koncept, som skaber kontinuitet, så beboere kan deltage efter behov, og hvor der er et uformelt fællesskab, der er åbent for alle. Aktiviteten kan over tid tiltrække flere beboere gennem ambassadører for aktiviteten.

Her kan frivillige også få indblik i, hvad der rører sig blandt beboerne og få viden om, hvad der er behov for aktuelt. Det kan derfor være en god indgang til området som afsæt for at gå i gang, eller gå videre med, at få indblik i beboernes behov for aktiviteter.

STØTTE TIL EKSISTERENDE SOCIALE AKTIVITETER

Der er et udtalt ønske om, at frivillige vil kunne indgå i et uformelt mødested, fx beboercafé. Her kan beboere henvende sig med hverdagsnære problemstillinger, mens forandringerne i området står på. I alle tre boligområder er der allerede fx cafe-arrangementer, hvor beboere er glade for at deltage og mødes. Disse tilbud kan være forankret i det boligsociale arbejde, eller hos afdelingsbestyrelsen, men drives i stort omfang af frivillige kræfter fra beboere i området.

Frivillige aktører vil med fordel kunne indgå i denne type aktiviteter og støtte op om, at de fastholdes under byggeprocesserne.

”Man skal møde folk i det, de har brug for, dér hvor de er i dagligdagen” – Boligsocial medarbejder

En del beboere efterspørger generelt flere aktiviteter i området. Andre peger på, at der allerede er gode aktiviteter, og det vækker bekymring hos beboerne, om disse kan fortsætte under byggeprocesserne.

”Der sker en masse i beboerhuset, og det er vigtigt, at holde fast i de fællesskaber, som er her, under byggeriet” – Beboer

Her kan frivillige i samarbejde med de lokale aktører, som står for aktiviteterne, støtte op om,

at fx faste caféaktiviteter bliver fastholdt.

”Cafeen er afhængig af de frivillige kræfter” – Boligsocial medarbejder

En god indgang for civilsamfundsaktører er at koble frivillige på aktiviteter eller platforme, der allerede er i området (fx beboercafé, ejendomskontor, vaskeriet mv.). Her kan frivillige til at starte med have en supplerende rolle. Her igennem kan kontakt og dialog, til såvel beboerne som lokale aktører, lettere skabes.

Senere kan de frivillige blive bindeled mellem de deltagende beboere og andre aktiviteter/arrangementer i og udenfor området. Således kan frivilliges involvering i eksisterende aktiviteter med tiden eventuelt brobygge til aktiviteter i det bredere lokalområde. Det kan understøtte den fysiske gennembrydning og hjælpe beboere med at etablere netværk i det omgivende lokalområde.

”Vi laver mange aktiviteter (i området) for de unge, men det er også vigtigt, at de kommer ind i foreninger og derfra kunne støtte op om, at de har en aktiv fritid. Det er med til at danne dem til gode samfundsborgere” – Lokal ungeaktør

STØTTE TIL EKSISTERENDE SOCIALE AKTIVITETER

ANBEFALINGER

• Bidrage til koordinering af de forskellige frivillige kræfter i området

• Tæt samarbejde med afdelingsbestyrelse og/eller boligsociale medarbejdere og støtte op om deres idéer

• Flere fællesspisninger i og på tværs af boligområder for at fremme naboskab på tværs

• Brug de fysiske ressourcer som er i området, fx bustjeneste, cykeltaxa, fælleslokaler mv.

INDIVIDUEL STØTTE TIL FORSTÅELSE AF BYGGESAGEN

I boligområderne er der beboere, som kan have forskellige sociale, fysiske, psykiske eller sproglige vanskeligheder. De kan have særlige behov for individuel støtte i forbindelse med byggeprocesserne.

”Den uafklarede tidshorisont skaber utryghed, og beboere henvender sig for at få afklaringer, som de måske ikke kan få” - Social vicevært Både beboere og aktører peger på, at organisering af støtteordninger i forbindelse med byggeriet kan være et relevant fokusområde i boligområderne.

Der er fx beboergrupper, som har svært ved forstå informationer om byggeprocessen på grund af sproglige udfordringer. Der kan også være ældre eller psykisk sårbare, som har behov for at få informationer fortalt ansigt til ansigt i ro og mag. Her er det dog væsentligt, at de frivillige samarbejder med de funktioner, der har med byggesagen at gøre om hvad og hvordan, der videreformidles. Det er også kun i nogle boligområder, at det vil være relevant.

”

Enkelte beboere oplever ligeledes, at der i relation til flytning fra og til en ny bolig kan opstå uklarheder om beboernes rettigheder. Her kan der være brug for frivillig juridisk bistand og bisiddere for at få syn for de konkrete sager.

”Vi kunne bruge en, som vil komme til onsdags-kaffen og hjælpe os med at forstå, hvad vores rettigheder er og hjælpe os med at tale med boligforeningen”

– Beboer

ANBEFALINGER

• Besøgsvenner, særligt til de ældre og sårbare samt kvinder uden for arbejdsmarkedet, for at støtte op om beboeres forståelse af informationsmaterialet og byggeprocessen.

• Samarbejde med fagpersoner om byggesagen for at afstemme hvilke informationer, der skal gives til beboere.

Støtte fra en, som ikke har aktier i renoveringen, men som har de faglige kompetencer, og som vil tale et sprog vi kan forstå

Beboer

INDIVIDUEL STØTTE I FORBINDELSE MED FLYTNING

Nogle beboere skal genhuses, og det optager dem og giver anledning til bekymringer. Flytning kan være forbundet med usikkerhed og kan være et stort indgreb i livet hos nogle beboere (fx psykisk sårbare og ældre).

Flere taler om, at de er bekymrede for det praktiske i forbindelse med at skulle pakke deres hjem ned. Mange har boet i deres lejlighed i årevis (15-40 år) og havde ikke selv tænkt, at de skulle flytte. Nogle fortæller fx, at de på trods af, at de fysisk er stærke nok, oplever det svært uoverskueligt at skulle sortere i deres ting, tømme kælderrum og en hel lejlighed alene.

Nogle beboere er bekymrede for at skulle pakke alt ned og ud i en midlertidig bolig. Og derefter pakke ned og ud igen. Her kan hjælp til at opmagasinere ting under genhusningen også være brugbart. Flyttehjælp fra frivillige kan give mening for nogle beboere, men også hjælp til at koordinere flyttehjælp mellem naboerne kan være en mulighed.

”

Her er det vigtigt at være nysgerrig på beboernes behov.

”Der er jo nogle gange, at det er meget rart, at det ikke er en nabo, der hjælper – der kan være rigtig beskidt. Men det kan også være svært for en fremmed” - Boligsocial medarbejder

ANBEFALINGER

• Praktisk hjælp ifm. flytning og genhusning, fx tømme kælderrum, pakke i kasser mv. for beboere, som er enlige, ældre eller psykisk sårbare

• Samarbejde med driften, byggekoordinator og afdelingsbestyrelse, for at afstemme den frivillige indsats ifm. flytning og genhusning

Hvad hvis man bare ikke kan overskue det, sådan har jeg det [og en anden mand samstemmer] - kan man så få hjælp til det?

Beboer

BRINGE BEBOERNES STEMME I

Nogle aktører peger på, at det kan være vanskeligt at få beboerdemokratiet ud til alle beboere. Og at der er behov for at organisere beboergrupper, så deres stemme bliver hørt, og så de modtager informationer om processen.

”Vi håber, at vi kan slå en masse på tromme og få dem til at komme og deltage i dialogen. Men selvom nogle har været her i mange år, så er deres traditioner så forankret i der, hvor de kommer fra, og der er en stor udfordring i at få alle med i beboerdemokratiet” – Medlem af afdelingsbestyrelse

Et forslag i den forbindelse er at understøtte, at der er tolke/talspersoner for beboergrupper. Fx for forskellige aldersgrupper (unge/ældre) eller sproggrupper, som nogle steder kan være svære at få med til informationsmøderne og komme i dialog med.

”Det er fint, at der er dialogmøder, hvor beboerne får noget at vide, men mange beboere er ikke vant til at debattere, så hvis vi kunne få nogen til at bringe deres stemme i spil, ville det være rigtig godt” –Medlem af afdelingsbestyrelse

SPIL

ANBEFALINGER

• Støttepersoner ifm. dialog- og infomøder, for at beboernes stemme bliver hørt i byggeprocesserne, fx oversætte for beboere med manglende danskkundskaber.

• Personer der kan engagere forskellige beboere i de demokratiske processer, fx i beboermøder, udvalg mm.

BROBYGNING TIL NETVÆRK OG ARBEJDE

Et af de problemer som lokale aktører og beboere oplever, der med fordel kunne støttes mere op om i områderne, er netværk for beboere, som står uden for arbejdsmarkedet. Det er ikke mindre relevant i byggeprocesserne, da netværk og arbejde øger trivslen og også kan fremme en bevægelse væk fra Ghettolisten.

I de eksisterende indsatser, herunder i kommunerne, er der ofte mange tiltag for at fremme jobskabelse, men der kan mangle individuel støtte og brobyggende arrangementer, som skaber netværksmuligheder for de arbejdssøgende beboere.

I nogle områder er der fx stor arbejdsløshed blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Her peger en gruppe kvinder på, at individuel støtte til at afprøve/besøge potentielle arbejdspladser kan være et relevant indsatsområde.

”Vi kunne godt bruge støttepersoner til kvinderne, så de kan opleve hvordan arbejdsmarkedet er. Det kan måske få dem tættere på et job og kan vise omverdenen, at der godt kan ske noget godt i området med den rette støtte” - Beboer

Kvinderne fortæller, at det kan være et vigtigt supplement til den kommunale indsats, og at den individuelle støtte bør indgå i et samarbejde med den kommunale.

Også i relation til unge peger lokale aktører på, at frivillige kan understøtte fritidsjob for unge gennem deres egne uformelle netværk. Det kan være frivillige, som i kraft af deres job kan være bindeled mellem en ung og en virksomhed, for at give flere unge mulighed for at komme på besøg i en virksomhed. Det kan øge den unges netværk og understøtte muligheder for fritidsjob.

”Vi arbejder jo med det hele tiden, men det kan være svært at finde arbejdspladser, hvor de unge kan komme på besøg og prøve sig selv af i forhold til et job” – Lokal ungeaktør

”

Det er jo at tage fat på et reelt problem (dem der ikke er i arbejde) ,som faktisk også vil løfte området og på sigt kan betyde, at vi kommer væk fra Ghettolisten Lokal ungeaktør

BROBYGNING TIL NETVÆRK OG ARBEJDE

ANBEFALINGER

• Støttepersoner for unge for at skabe muligheder for fritidsjob ved at unge kommer på besøg på virksomheder og får udvidet deres netværk.

• Støttepersoner for kvinder uden for arbejdsmarkedet, som kan samarbejde med det kommunale jobcenter og yde praktisk hjælp for, at kvinderne kan komme på besøg eller i arbejdsprøvning i virksomheder.

• Praktisk hjælp til at skrive ansøgninger.

FORMIDLE DEN POSITIVE FORTÆLLING OM OMRÅDET

Alle beboere som indgår i undersøgelsen fortæller, at de er glade for at bo i deres område. De oplever umiddelbar tryghed og dejlige omgivelser. De oplever, at der på trods af problematikker er meget godt at sige om områderne, men at dette ikke inddrages i debatter og politiske beslutninger.

”Der er mange, som gerne vil fortælle om, hvordan det er at bo her, men det kræver, at nogen bruger ressourcer på at kommunikere det” – Beboer

En måde at formidle de gode historier kan også handle om at arrangere events, hvor områderne bliver åbnet op for lokalområdet, og lokale borgere bliver inviteret til arrangementer. Det kan fx være madfestival, hvor man kan smage mad fra hele verden, eller gåture, som går igennem områderne.

Aktiviteter hvor folk, som ikke bor i områderne, kommer på besøg og oplever det positive ved området kan betyde ændring af områdets image udadtil.

”Sociale aktiviteter for børn i lokalområdet er med til at skabe en god fortælling. Det viser, at der skabes gode rammer for dem, der bor her”

– Beboer

ANBEFALINGER

• Aktiviteter, der inviterer lokalområdet ind i området, fx madfestival, børnefestival, gåture

• Videreformidling af gode fortællinger fra beboere og lokale aktører om området fx i film eller tekst via den frivillige organisations hjemmeside

”

Hvis man som NGO siger, nu går vi ind i ghettoerne, så er de jo allerede dér med til at sige, at der er et problem her. Det skal de være meget opmærksomme på, altså hvordan de fortæller, at de går ind i de her områder, så de ikke understøtter en dårlig fortælling.

Boligsocial medarbejder

DEL 4: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR FRIVILLIGAKTØRER

I boligområderne har beboere og lokale aktører ofte mange erfaringer med at få tilbudt støtte og hjælp fra eksterne aktører, fx via midlertidige projektindsatser. Dette hilses på den ene side velkomment, men i områderne har der også været negative oplevelser med nye aktører, der har budt sig til i områderne. Fx midlertidige projekter, der forsvinder når midlerne gør, eller frivillige, der ikke har haft tilstrækkelig viden om de emner, de har arbejdet med.

Det afstedkommer vigtige opmærksomhedspunkter, når nye aktører, som fx civilsamfundsaktører, ønsker at gennemføre indsatser og indgå i samarbejde i udsatte boligområder. Formålet med afsnittet her er at pege på, hvad beboere og aktører er optaget af, at frivillige skal vide, inden de træder ind i et boligområde. Opmærksomhedspunkterne kan ifølge beboere og aktører skabe et godt afsæt for initiativer og understøtte, at frivillige aktører tages godt imod i områderne.

Vi uddyber fire opmærksomhedspunkter:

• Understøt de eksisterende ressourcer

• Samarbejd bredt med beboere og aktører

• Vær opmærksom på frivilliges rolle i

INTRODUKTION

byggeprocessen

• Fokusér på tillid og kontinuitet

Frivillige aktører kan, ved at være godt forberedt, være med til at bryde forestillingen om dem (eksterne) og os (lokale) og skabe nye fortællinger om, hvad en frivillig er og kan. Ved at være nysgerrig på området og samarbejde med beboerne og de lokale aktører, herunder også andre frivillige, der er tilstede, kan der skabes kontinuitet i de frivillige indsatser. Dette kan opbygge længerevarende samarbejder og modvirke midlertidigheden ved kortsigtede projekter. Ved at have klare rammesætninger om tidsperspektiver, formål og konkrete bidrag fra de frivillige, som er tilstede, kan der skabes den nødvendige tillid, som fundament for samarbejder og indsatser i boligområderne.

Vi indleder hvert opmærksomhedspunkt med et citat fra en person, som har deltaget i undersøgelsen. Herved er formålet, at opmærksomhedspunkterne rammesættes med beboeres og lokale aktørers stemme.

UNDERSTØT DE EKSISTERENDE RESSOURCER

Mange beboere er glade for at bo i deres boligområde og er trætte af ’ghettostemplet’, som de oplever har den modsatte effekt end den Ghettoplanen i sidste ende er tiltænkt. De oplever en unødig stigmatisering. ”Det ekko som beslutningen (om Ghettoplanen) giver, er at os ressourcestærke flytter væk. Min søn er 4 år og skal ikke møde de fordomme, som følger med at bo her” – Beboer

Beboerne oplever, at der på trods af de problematikker, der bliver baggrund for omdannelserne, også foregår mange gode ting i områderne. Frivilligaktører kan derfor bidrage til at understøtte områdets tilstedeværende ressourcer hos såvel beboere som i aktiviteter, lokale aktører og i området generelt.

”

Det er godt, at frivillige rækker ud. Men vi bor her, så det er også os, der skal gøre noget, hvis vi vil ændre på området” - Beboer

For at etablere gode samarbejder, indsatser og møder med beboerne, peger lokale aktører på, at det er en fordel, at en ny aktør har forståelse for en ressourcebaseret tilgang. Herunder peges på metoder som fx ABCD, der kan give et godt fundament for det videre arbejde. Det kan også være en fordel med en ressourcekortlægning af området og det, der allerede skaber værdi: Steder, projekter, samarbejder, aktører, beboere mv. Herunder også at identificere andre frivillige kræfter i områderne.

”Det er godt, der kommer nogen udefra, som sætter fokus på området, men man skal huske at tage fat i de ressourcer, som er her i forvejen” - Beboer Aktører peger på vigtigheden i at koble de ‘nye’ initiativer og frivillige med frivillige kræfter blandt beboerne. Det er både væsentligt, for at sikre forankring af indsatser og ikke mindst for at understøtte beboernes og lokalområdets egne ressourcer.

”

Det er jo meget det her med at være opmærksom på, hvilke ressourcer der er her i forvejen og stikke fingeren i jorden i forhold til at finde ud af, hvad der foregår i forvejen. Det er vigtigt.

Boligsocial medarbejder

SAMARBEJD BREDT MED BEBOERE OG AKTØRER

Generelt er det væsentligt som udefrakommende at være opmærksom på de mange beboere og lokale aktører, som har en lang historik og erfaring fra boligområdet. I de almene boligområder er der altid en afdelingsbestyrelse, der repræsenterer beboerne, og derfor er vigtige at samarbejde med. Derudover er der ofte boligsociale aktører, som også er centrale samarbejdspartnere, da de i forvejen udfører mange aktiviteter og har et stort kendskab til området.

”Det er vigtigt, at de [frivillige] er forhåndsorienteret, så de ved, hvad de går ind i. At de bliver klædt på, sådan at de kender opgaven. Hvad det er, vi kan have en forventning om, hvad vi gerne vil have dem til at yde” – Medlem af afdelingsbestyrelse

Som ny aktør i området skal der afsættes tid og ressourcer til at opnå indsigt i området før konkrete initiativer sættes i værk. Boligsociale aktører, afdelingsbestyrelser og boligforeninger samt andre, som kender området og beboerne, vil

”

ofte være vejen ind til at sætte relevante initiativer i værk.

”Vi er jo allerede mange aktører herude, så der tror jeg, at det er vigtigt, at man også får dem med på banen og hører dem, hvor er det, at de tænker at de frivillige også kunne have en særlig force, og hvad er det for ressourcer, de kan byde ind med” – Medlem af afdelingsbestyrelse

Der vil ligeledes ofte være flere andre frivillige aktører, organisationer og institutioner i det bredere lokalområde, som på forskellig vis gør en indsats ind i området eller for områdets beboere.

Det vil være lige så relevant at indhente viden fra og eventuelt indgå samarbejde med disse aktører.

Det er også vigtigt, at frivilligorganisationer spørger: hvad kan I bruge os til og ikke går ind i det omvendt. Medlem af afdelingsbestyrelse

VÆR OPMÆRKSOM PÅ FRIVILLIGES ROLLE I BYGGEPROCESSEN

”Det er vigtigt, hvis der kommer nye aktører, at de har respekt og er nysgerrige på vores historie og på processen. De skal klædes grundigt på af fx de boligsociale medarbejdere, byggekoordinatoren og afdelingsbestyrelsen i fællesskab. De skal vide, hvad der foregår og kunne pege på vigtige aktører ved tvivl og spørgsmål. Men de må ikke selv sige noget om byggeprocessen. Det er farligt, hvis der er mange, der siger forskellige ting – der er meget rygtespredning i de her processer.” - Medlem af afdelingsbestyrelse

Byggeprocesser er komplicerede, og de konkrete informationer herom er forbeholdt fagpersonerne. Det betyder, at man som frivillig godt kan være støttende i forhold til, at informationerne, som gives fra fagpersoner, kommer ud til beboerne, men at man henviser og overlader al formidling af fakta til relevante fagpersoner.

”Det kan gå grueligt galt, hvis nogen kommer til at sige noget forkert – i byggesager løber rygterne hurtigt, og det er fatalt hvis det er forkert” - Medlem af afdelingsbestyrelse

Det er altså vigtigt at kende sin rolle i forhold til byggeprocessen og ikke komme til at blande sig.

Der er i områderne allerede stor opmærksomhed blandt de lokale aktører (boligsociale, afdelingsbestyrelser, ejendomskontor, byggeudvalg mv. ) på at kunne imødekomme beboernes behov under byggeprocesserne.

Derfor handler det primært om, at man som frivilligt initiativ kobler sig på dér, hvor der opleves at være et behov, fx i at fastholde fællesskabet under omdannelsen.

”Vi prøver at gøre alt for at fastholde en almindelig dagligdag og vil gerne fastholde de aktiviteter, som allerede foregår, og som beboerne har god gavn af” –Medlem af afdelingsbestyrelse

”

I forbindelse med byggeriprocessen har vi brug for nogen, der kan være her i dagtimerne, men her kan det være svært at få frivillige Social vicevært

FOKUSÉR PÅ TILLID OG KONTINUITET

Aktører og beboere påpeger, at frivillige skal være klar på, at det kan være udfordrende at skabe kontakt og tillid til beboerne.

Det er vigtigt at udvise nysgerrighed og være lyttende, og samtidig være klar på at turde spørge igen og igen, selvom velmenende henvendelser kan blive mødt med umiddelbar afvisning.

Flere lokale aktører påpeger behovet for forventningsafstemninger om den frivilliges opgave, rolle og funktion – også så de frivillige ved, hvad de går ind til. ”Hvis de [frivillige] skal hjælpe med at tømme et kælderrum hos en psykisk syg, som har et uoverskueligt rod og som måske også har svært ved at lukke en fremmed ind i sit hjem, så skal de være klar på det” - Social vicevært

Det kan understøtte beboeres tillid til de frivillige, når det (fx i forbindelse med flytning) er tydeligt, hvad den frivillige kan bidrage med i de konkrete situationer, som beboere står i.

Et vigtigt element i forbindelse med tillid er ligeledes at sikre en vis kontinuitet i aktiviteter og initiativer. Flere boligområder er ramt af ‘projektmætning’, hvor mange aktører gerne vil gøre en indsats i en kort periode. Det opleves på den ene side som en god ting, men beboere og aktører påpeger også en problematik ved, at initiativer sættes i gang og ikke kan fastholdes og integreres i lokalområdet.

"Der er mange udefra, som kommer ind og gerne vil lave et projekt eller en indsats i en periode. Det er vi også glade for, men det ville være rigtig godt, hvis fx Røde Kors kunne være en mere kontinuerlig aktør, vi kunne samarbejde med” - Boligsocial medarbejder

”

Det er vigtigt at det ikke bliver alt for midlertidigt og små events/aktiviteter, men noget der er kontinuerligt og gentagende, da beboerne skal finde ud af det er der – Medlem af afdelingsbestyrelse

Det kunne være rigtig lækkert at have ekstra hænder, det der med at have nogen, der ikke har følelsesmæssige ting i klemme, det kan være en stor fordel, og nogen der kan se lidt udover området […] Vi er mange nationaliteter og mange kulturer, og man skal have meget tålmodighed og være meget rummelig. Nogle gange er det ting, der er meget personlige, der bliver talt om, men det er jo fedt, at der er den tillid, hvis man gør sig fortjent. Så det handler meget om bare at være rummelig og lytte og så eventuelt henvise videre. Men der er mange forskellige behov her, og der kan også være udfordringer rent sprogligt. - Medlem af afdelingsbestyrelse

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN

Udarbejdet i 2019 af SocialRespons for Røde Kors

SocialRespons er en analysevirksomhed, der leverer undersøgelser, projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte evalueringer.

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons . www.socialrespons.dk

Fotos: Modelfotos og SocialRespons