Delevaluering af Frivilligaktiviteter mod ensomhed - et projekt for psykisk sårbare i bo- og samværstilbud på Amager
Udarbejdet af SocialRespons februar 2018 for Frivilligcenter Amager
Information om publikationen Information om publikationen Udarbejdet af SocialRespons februar 2018 for Frivilligcenter Amager
Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. Vi er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces-, resultat- og innovationsevalueringer.
Krausesvej 3, 2100 København Ø mail@socialrespons.dk www.socialrespons.dk Tlf: 22 62 11 99
Indholdsfortegnelse
4-5
1. Præsentation af projektet 2. Resumé af resultater
6
3. Konklusion
7
4. Overordnet vurdering af projektets udførsel
8
5. Evaluering og udviklingspotentialer
3
9-14
Præsentation af projektet “Omverdenen er større og mere mangfoldig end os, og den mangfoldighed skaber de frivillige […] De møder dem som ligeværdige, hvor det ikke er sygdommen der tæller, men samværet som er i centrum” - Medarbejder
Projekt Frivilligaktiviteter mod ensomhed Projekt “Frivilligaktiviteter mod ensomhed” har til formål at mindske ensomhed hos psykisk sårbare mennesker, som bor i botilbuddene Sundbygårdsvej og Røde Mellemvej samt aktivitets- og samværstilbuddet Kompasset - alle under Center Amager, Socialforvaltningen, Københavns kommune. De to botilbud har på baggrund af en række anbefalinger fra socialtilsynet i august 2016 haft et øget fokus på at prioritere aktiviteter og indføre metoder til at inddrage beboerne i sociale aktiviteter og fællesskaber. Desuden har beboerne gennem en brugerundersøgelse givet udtryk for, at de føler sig ensomme, og at de mangler relationer og tilknytning til det omgivende samfund. Derfor har Københavns Kommune etableret et samarbejde med Frivilligcenter Amager, som har fået til opgave at skabe en frivilligindsats, som kan igangsætte og kvalificere aktiviteter med og for beboerne.
Projektets formål og organisering Formålet med aktiviteterne er: • At give beboerne øget kontakt til andre mennesker. • At styrke beboerne i at forfølge deres egne interesser og øge mængden af meningsfulde aktiviteter. • At give en større oplevet livskvalitet samt en evne til at leve et mere meningsfuldt og selvstændigt liv. Frivilligcenter Amager ansatte i 2017 en projektkoordinator, som har til opgave at udvikle projektet i tæt samarbejde med koordineringsgruppen. Koordineringsgruppen består af afdelingsledelse, repræsentanter for medarbejderne fra begge botilbud og
Baggrund
Kompasset samt en repræsentant fra Borgercenter Voksne. Projektet lægger stor vægt på beboerinddragelse og inddragelse af de frivilliges kompetencer og input i forhold til projektet.
4
Præsentation af projektet
Botilbuddene og målgruppen Botilbuddene rummer tilsammen 98 beboere i alderen 18-85 år. Målgruppen for bostederne er visiteret efter servicelovens § 107 og §108 og omfatter personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner. Beboerne kan have psykiatriske lidelser, psykisk sårbarhed kombineret med visse somatiske lidelser, forandret virkelighedsopfattelse og et alkohol- og/eller stofmisbrug. De har behov for pleje og særlig behandlingsmæssig støtte. Botilbuddene er godkendt til borgere, som har dom til behandling. Beboerne kan være udadreagerende og medarbejderne bærer derfor altid overfaldsalarmer. Målgruppen for selve projektet er endnu ikke entydig. Denne evaluering forholder sig til de beboere, som har benyttet sig af projektets tilbud, men søger også at tydeliggøre målgruppen med henblik på en skarpere defintion af projektet i fremtiden.
Om evalueringen Denne rapport er en delevaluering bestilt af Frivilligcenter Amager. Målet med evalueringen er at tydeliggøre, hvilke erfaringer de forskellige aktører har gjort sig fra maj 2017 til januar 2018. Derudover skal evalueringen bidrage med anbefalinger til det videre forløb og samarbejde. Delevalueringen er udarbejdet på baggrund af interviews med beboere, frivillige, medarbejdere og ledere fra botilbuddene og Kompasset samt projektkoordinator. Delevalueringen har betydning, fordi projektets præmisser har ændret sig undervejs i forløbet. Spørgsmål om eksempelvis sikkerhed, og dermed hvilke beboere der kan deltage i projektet og profitere heraf, samt hvor og hvordan det har været muligt at afholde selve
Baggrund
aktiviteterne har krævet en undersøgende indkøringsfase. Det er afgørende, at der herfra trækkes så meget læring som muligt, så alle aktører får mulighed for ny forventningsafstemning og dermed tydeliggørelse af indsatsens retning og målsætning fremover.
5
Resumé af resultater Foreløbige resultater i projekt Frivilligaktiviteter mod ensomhed
Botilbuddene har fået et fornyet og forstærket fokus på aktiviteter ud af huset
Et gennemgående fokus på relationsarbejde og tilstedeværelse har
og er generelt blevet inspireret i arbejdet
skabt et godt afsæt for det videre
med aktiviteter.
arbejde, blandt andet gennem positive relationer til ledere, medarbejdere, frivillige og beboere.
Forstærket fokus på Fællesskab aktiviteter
Konklusion og resumé
Relationelt fundament
Med projektets undersøgende tilgang er der dannet en række erfaringer i forhold til beboernes
Erfaringer med Arbejdsbeboernes færdigheder ønsker og behov
Enighed om Unge som frivillige som ressource ressource
Alt i alt er der enighed hos alle aktører om, at frivillige er en ressource i arbejdet
ønsker og behov, der er væsentlige
med målgruppen, og der er dermed stor
for den fremtidige planlægning af indsatsen.
interesse for at arbejde videre - også med en mere ensom målgruppe.
6
Konklusion “Vi har været meget glade for projektet, vi ville ikke have undværet det, og vi håber det fortsætter. Vi er nu kommet dertil hvor det fortsætter ud i boligerne, og vi skal have styr på hvordan vi gør det optimalt” - Afdelingsleder
Opsummering Overordnet kan det konkluderes, at der i samarbejdet mellem botilbuddene, Kompasset og Frivilligcenter Amager er skabt et godt fundament for at bygge videre på indsatsen. Medarbejdere og ledelse er positive over for projektets potentialer, og der er skabt viden og relationer, der kan muliggøre et fremtidigt samarbejde om at skærpe vision, målgruppe og metoder, hvilket anses som nødvendigt. Gennem en eksperimenterende tilgang er der skabt et øget kendskab til beboernes behov og ønsker, og hos institutionen et forstærket fokus på at arbejde med aktiviteter ud af huset. Alt i alt er der med projektet skabt en øget bevidsthed om frivillighed som koncept og om frivillige som en ressource i arbejdet med psykisk sårbare.
Udviklingspotentialer Det er afgørende, at der herfra arbejdes systematisk videre med projektets udviklingspotentialer for at sikre det videre samarbejde og på
Konklusion og resumé
sigt muliggøre den endelige forankring. Det er især vigtigt at etablere et samarbejde med en frivillig organisation, som kan bidrage med en stab af frivillige og som samtidig har ekspertisen til at supervisere de frivillige og bidrage med fx psykoedukation. Der er behov for enighed om og yderligere tydeliggørelse af projektets kerneopgave, målgruppe og målsætning, hvilket i så fald vil kunne bruges til at udvikle et koncept, der kan præsenteres overfor nye frivillige, samarbejdsorganisationer, lokalområde mfl. Det vurderes at en sådan konceptualisering vil kunne styrke projektet både indadtil og udadtil og dermed være vigtig for en fremtidig forankring.
7
Vurdering af projektets udførsel Ressourcer
Har der været relevante kompetencer til rådighed?
Forankring
Er viden lagret og delt optimalt?
Drivkraft Hvem skaber den gode energi og sammenhæng?
Prioritering Har der været optimal prioritering af ressourcer?
Konklusion og resumé
Implementering
Hvordan implementeres arbejdet i omverden?
Transformering Er der skabt forandringer?
Tydeliggørelse
Hvordan tydeliggøres projektets arbejde?
Projektkoordinator har haft ansvar for rekruttering, ledelse, læring og praktisk afvikling mm. Der kunne med fordel have været skabt et samarbjede med fx en stærk frivillig organisation fra starten af processen, samt eventuelt have været tildelt ressourcer til en intern brobyggerfunktion på botilbuddene. Projektet kunne have gavn af en stærkere kernefortælling og et øget fokus på videndeling. Projektkoordinator har båret videndelingen, men der kunne med fordel skabes systematik omkring den, så alle interne aktører oplever, at viden er tilgængelig. Projektkoordinator vurderes af samtlige aktører som en stærk drivkraft i projektet, der giver energi til projektets fremdrift. Det betyder dog, at projektet står svagt uden ham. Der er brug for at afsøge andre drivkrafter i organiseringen. Der er brugt vigtige ressourcer på praktiske opgaver. Det vurderes, at det i opstarten har været nødvendigt, men at ressourcerne kan prioriteres anderledes fremover. Der har været fokus på at involvere andre aktører i projektet, men det er ikke lykkedes endnu. Det vurderes, at projektet kan styrkes ved, at både institutionen og projektet øger brobygningen til eksterne aktører, fx i lokalområdet. Projektet har haft svære præmisser ift. at skabe reel forandring på så kort tid. Det vurderes dog at det relationelle arbejde mellem koordinator og institutionens aktører har givet resultater, og der er dermed skabt et godt udgangspunkt for forandring. Projektet vil have gavn af et øget fokus på ekstern tydeliggørelse. Det er et pionerprojekt, der med en stærk konceptualisering ville kunne tiltrække nye interessenter og frivillige. En positiv tydeliggørelse af institutionen i lokalområdet ville bidrage yderligere til dette.
8
Formidling af kerneopgaven “Vi ønsker at de frivillige er i vores fællesrum. Det er dér, de isolerede er. De kommer ikke ud. De kommer knap nok ned til aktiviteter i Kompasset. Bare det at komme ud af døren er en stor opgave. ” - Afdelingsleder
Projektkoordinator som drivkraft Projektet er startet op med en undersøgende tilgang, der har gjort det muligt at afprøve forskellige metoder og aktiviteter. Det har været givtigt for opstartsperioden. Det har samtidig fordret en meget håndholdt proces, hvor projektkoordinator har været deltagende i alle aktiviteter og har fungeret som bindeled mellem samtlige aktører. De frivillige har oplevet dette som trygt og beskriver det som én af årsagerne til deres fortsatte deltagelse. Projektkoordinator har brugt energi på at formidle projektet ved at deltage i personalemøder, brugerråd og ved pårørendearrangementer for at udvikle fortællingen om frivillighed og frivillighedens potentialer. Drivkraften i projektet har dermed indtil nu været afhængig af projektkoordinatorens engagement og relationelle arbejde.
Evaluering og udviklingspotentialer
Bredere ejerskab og tydelig målgruppe Samtlige aktører giver udtryk for, at der fremover er behov for et bredere ejerskab. For at det kan ske, er der behov for at tydeliggøre kerneopgaven i form af en prioritering og formidling af projektets visioner og målsætninger, da disse ikke er lige tydelige for alle. Det kan sikre fælles kurs og enighed om tilgange og metoder. Empirien viser derudover at målgruppen for projektet er utydelig. Projektleder har arbejdet ud fra partnerskabsaftalen, som er udgangspunktet for projektet, hvor målgruppen er beskrevet som “beboere som bor på botilbuddene Sundbygårdsvej og Røde Mellemvej”. Der er dog aktører, som har forståelse af, at projektet retter sig særligt mod de ensomhedstruede beboere. Det er væsentligt at arbejde videre med sidstnævnte målgruppe, men det kræver en intern forventningsafstemning i forhold til hvem målgruppen skal være fremover og i forhold til ansvarsfordelingen mellem de frivillige og personalet.
UDVIKLINGSPOTENTIALER: •
Projektets aktører involveres i en opsamling af projektets første år med henblik på gensidig læring og forventningsafstemning.
•
Tydeliggørelse af projektkonceptet (eks: vision, metoder, interessenter, aktiviteter) vil styrke det fælles sprog, og projektets indsats vil blive mere synlig for frivillige, beboere og medarbejdere. Eksternt kan en styrket formidling bidrage til at tiltrække nye samarbejdspartnere og frivillige.
9
Løbende læring og videndeling “Der er ingen reel videndeling […] det er relevant at tydeliggøre, hvorfor de frivillige er her, de kunne fx komme på personalemøder” - Afdelingsleder
Forskelle i ønsker til frivilligdeltagelsen De frivillige beskriver, at meget af deres glæde ved at deltage i projektet skyldes de alsidige og lokalt funderede aktiviteter - særligt dem der foregår ud af huset, og at de har svært ved at se sig i det på længere sigt, hvis denne del forsvinder. Personalet fra botilbuddene er derimod opmærksomme på nødvendigheden i en tættere kobling til eksisterende rutiner i husene for at sikre deltagelse fra de mest ensomme. Denne forskel er et eksempel på, at der på nuværende tidspunkt er behov for et stærkere samarbejde på tværs i projektet. Herved kan der skabes en gensidig forståelse for potentialer og behov hos målgruppen.
Øget tværgående samarbejde
Evaluering og udviklingspotentialer
Projektkoordinator har med sin praktiske tilstedeværelse opbygget velfungerende relationer i botilbuddene og Kompasset, og han har arbejdet parallelt med at give de frivillige gode oplevelser og en fælles kultur. Alt i alt er der nu et godt afsæt for at skabe en øget brobygning mellem de frivillige og medarbejdere. Ifølge medarbejderne kan der skabes mere målrettede aktiviteter, som appellerer til de ensomhedstruede beboere ved at gøre brug af medarbejdernes viden om beboerne. Flere aktører er opmærksomme på, at det kræver ressourcer fra institutionen at styrke samarbejdet mellem frivillige og medarbejdere, men samtidig eksisterer dette store ønske om, at de frivillige i højere grad begynder at koble sig på institutionens hverdag. Derfor må der skabes et fælles rum, hvor medarbejdere og frivillige kan møde hinanden og planlægge og reflektere over projektets målsætninger. En leder foreslår fx, at projektkoordinator og de frivillige af og til deltager på personalemøder for at sikre forventningsafstemning, videregivelse af vigtige informationer mv.
UDVIKLINGSPOTENTIALER: • Styrket løbende forventningsafstemning • Overlap mellem frivillig og personale ved hver aktivitet ud af huset • Lagring af viden på fælles platform - eksempelvis hjemmeside, opslagstavle, skriftlig evaluering af aktiviteterne
10
Bred frivilligplatform “Den her målgruppe er vanskelig og jeg kunne se, at vi kunne få svært ved at få rekrutteret de frivillige, så vi kunne danne de ønskede relationer […] og der skal være mange frivillige for at finde match og kemi mellem de enkelte.” - Projektkoordinator
Sikre de gode match og relationer Projektkoordinator og frivillige peger på behovet for en bred platform af frivillige for at sikre flere forskellige kompetencer og interesser og dermed de bedste match med målgruppen. De ansatte ønsker på sigt, at de frivilliges relationsarbejde primært sker på selve botilbuddene. Omvendt påpeger de allerede deltagende beboere og de frivillige glæden ved aktiviteter ud af huset. Især har aktiviteter i lokalområdet vakt stor glæde. Dette aspekt er vigtigt, da brobygning til lokalmiljøet kan mindske beboernes ensomhedsfølelse, samtidig med at flere af de frivillige understreger, at de har valgt at engagere sig i projektet, da de netop selv bor i lokalområdet. Alt i alt tyder det på, at der er behov for flere forskellige tilgange og aktiviteter og dermed også flere forskellige frivillige.
Evaluering og udviklingspotentialer
Samarbejde med organisation med adgang til frivillige Der har fra projektets opstart været afsøgt forskellige måder at rekruttere frivillige på, men det har vist sig udfordrende at rekruttere mange frivillige. Parallelt med det øvrige projektarbejde har projektkoordinator arbejdet på at skabe et samarbejde med større frivilligorganisationer som SIND og Røde Kors for at få adgang til både viden og frivillige. Der er på nuværende tidspunkt et samarbejde på vej mellem projektet og SIND. Med dette samarbejde vil der forhåbentlig kunne skabes en bredere og større frivilligplatform. Det vurderes nødvendigt både af de frivillige og projektkoordinator, for at kunne skabe en god og bæredygtig frivilligkultur samt for at sikre alsidighed og dækning på alle aktiviteter og planlægning på lang sigt. Skal et lignende projekt igangsættes vurderes det som en fordel at sikre denne adgang fra starten af processen fx ved at skrive samarbejdsorganisationer ind i Partnerskabsaftalen.
UDVIKLINGSPOTENTIALER: • Videreføre projektkoordinators arbejde med at afsøge hvad lokalsamfundet kan bidrage med, og på sigt skabe bro mellem botilbuddene og det omkringliggende samfund. • Arbejdet med at etablere samarbejde med større frivilligplatforme fortsættes
11
Fastholdelse og udvikling af frivillige “Der skal være en åben kanal, hvis en frivillig har oplevelser, hvor de ikke kan forstå, hvad der sker. Det har vi ikke ressourcer til. Selvfølgelig kan vi inddrages, hvis det går helt galt […], men de skal have et naturligt sted at henvende sig” - Afdelingsleder
Forberedelse og supervision Projektkoordinator har afholdt en personlig samtale med hver enkelt frivillig, oprettet en hjemmeside, afholdt en frivilligaften med oplæg og produceret videoer af de bedst fungerende beboere og deres ønsker for, hvad projektet kan indeholde. De frivillige lægger som udgangspunkt vægt på, at de er glade for ikke at kende beboernes baggrund indgående, da de dermed kan være mere åbne og nysgerrige på, hvem de er som mennesker. De frivillige fortæller, at de har stor tillid til projektkoordinator, og at de vil bruge ham som supervisor, hvis der opstår behov for det. Projektkoordinator giver dog udtryk for, at han ikke er klædt på til at agere som supervisor, når projektet rykker ind på selve bostedet. Her bliver relationerne mellem de frivillige og beboerne tættere, og det stiller større krav til de
Evaluering og udviklingspotentialer
frivilliges kendskab til problemstillinger i forhold til psykisk sygdom og misbrug.
De frivilliges faglige udvikling Projektkoordinator har bevidst undladt at give de frivillige en formel viden om målgruppens overordnede udfordringer, samt herunder praktiske sikkerheds foranstaltninger ol, da de frivillige dermed nemmere kan skabe en uformel relation til beboerne. En grundlæggende formel viden vurderes dog af ledere og medarbejdere som en forudsætning for, at de frivillige kan agere selvstændigt i kontakten med beboerne. Det er fremover centralt, at de frivillige bliver i stand til at bære et tilstrækkeligt ansvar, blandt andet så det ikke er nødvendigt for projektkoordinator at være til stede ved samtlige aktiviteter. Derfor kan det være en fordel at opkvalificere de frivilliges faglige kompetencer yderligere.
UDVIKLINGSPOTENTIALER: • Struktureret supervision og psykoedukation for de frivillige - se s. 12 om samarbejde med andre organisationer som fx SIND.
12
Koordinering og ansvarsfordeling “Dengang projektet startede skulle personalet gå rundt to og to. Personalet skulle kunne se og høre hinanden hele tiden. Det gør jo, at de frivillige ikke kunne komme ind i vores stuer, medmindre vi var to medarbejdere til stede.” - Afdelingsleder
Ansvaret for sikkerhed Projektets opstart har været præget af målgruppens svære udfordringer, da der var enkelte beboere som blev vurderet som en risiko. Derfor blev botilbuddet pålagt et sikkerhedsforbehold, hvor personalet skulle færdes to og to sammen og være i øget beredskab. Det har bevirket, at projektet primært har rettet aktiviteterne mod de beboere, som er i stand til at deltage på ture ud af huset, eller mod de beboere, som er interesserede i at deltage i samværscafeen i Kompasset. Sikkerhedsforbeholdet er for nyligt mindsket, og projektkoordinator har sammen med to frivillige forsøgsvis afholdt enkelte arrangementer på selve botilbuddene. Personalet og ledelsen på botilbuddene ønsker, at aktiviteterne her intensiveres for at få flest ensomhedstruede beboere med. De vurderer samtidig, at for at
Evaluering og udviklingspotentialer
det kan lykkedes at skabe relationer mellem de frivillige og de ensomhedstruede borgere, er det nødvendigt i opstartsfasen, at personalet er til stede under aktiviteterne for at skabe tryghed for både beboere og de frivillige.
Koordinering af aktiviteter Projektkoordinator har været eneansvarlig for koordinering af aktiviteterne. Dette vurderes af flere aktører som nødvendigt i projektets opstart. Fremover ønsker personale og ledelse at tage større ejerskab over koordineringsprocessen, især når projektet afholder aktiviteter på bostedet. Dette er projektkoordinator enig i. Botilbuddene vil hermed få et større ansvar og grad af tilstedeværelse og kan aflaste projektkoordinatoren. Her kan arbejdsdelingen af opgaverne med fordel tydeliggøres (se afsnit om løbende læring) eksempelvis gennem faste koordineringsmøder, hvor personalet kan gå i dybden med aktiviteternes forløb og dermed fokusere deres arbejde på de frivilliges aktiviteter. Ligeledes kan de frivillige bidrage mere til koordineringen og afviklingen af aktiviteterne, hvis aktiviteterne bliver afholdt i samarbejde med personalet og i genkendelige rammer hver gang.
UDVIKLINGSPOTENTIALER: • Øget koordinering mellem personale og projektkoordinator: Personalet kan bl.a. være ansvarlig for sikkerhed, beboerinvolvering og opbakning af de frivilliges indsats. De frivillige kan formidle aktiviteter, deltage og detailplanlægge, og projektkoordinator kan være ansvarlig for brobygning mellem botilbuddene og de frivillige samt det eksterne samarbejde og den overordnede planlægning.
13
Planlægning af aktiviteter “Det kræver rigtig meget viden, før man går i gang med at designe aktiviteter, som gruppen kan få noget ud af. Nu har projektet erfaring med målgruppen, og jeg håber, at de erfaringer kan åbne op for et mere effektivt program.” - Medarbejder
Nye øjne - nye tiltag Ledelse og medarbejdere giver udtryk for, at projektkoordinators nye måder at gribe aktiviteter med beboerne an på har været gavnlig i projektets opstart. Det har været positivt, at projektet har bidraget med nye tiltag og ikke lagt sig fast på noget fra starten. Der er nu et behov for en mere systematisk og effektiv planlægning af aktiviteter for at sikre de mest ensomme beboeres og de frivilliges deltagelse samt institutionens opbakning og ejerskab til de enkelte aktiviteter.
Systematik i planlægningen Medarbejdere og ledere påpeger, at projektet kan appellere til en større målgruppe, hvis aktiviteterne på bostederne falder på faste
Evaluering og udviklingspotentialer
dage. Skiftende ugedage gør, at det ofte er de mest ressourcestærke beboere, der deltager. Med systematisk planlægning kan aktiviteterne blive en stabil, genkendelig del af beboernes hverdag, og flere vil dermed få mod på at deltage. Det vil også skabe mulighed for bedre koordinering af vagtplaner samt for, at medarbejderne kan motivere beboere på forhånd. Medarbejdere lægger vægt på, at det kræver flere forskellige formidlingsformer, før alle beboere er tilstrækkeligt oplyst om aktiviteterne og dermed motiveres til at deltage. Foruden skriftlige opslag og information til personalet om aktiviteterne kan de frivillige fx fortælle om kommende aktiviteter ved aftensmaden. Ledelsen foreslår, at de frivillige i samarbejde med beboerne planlægger aktiviteterne ét år frem, så beboerne får medindflydelse og overblik. De frivillige efterspørger også overblik over aktiviteterne. Hermed vil de kunne se, hvor der er særlige behov for deltagelse og samtidig kunne planlægge mere langtsigtet. Et større overblik over aktiviteter vil også give de frivillige bedre mulighed for at byde ind på aktiviteter, som de har særlig interesse for. Det kan give dem et større ejerskab til aktiviteterne.
UDVIKLINGSPOTENTIALER: • Styrke planlægningen af aktiviteterne, så beboerne, personalet og de frivillige får et overblik over aktiviter og større indsigt i, hvad de går ud på. Det kan for eksempel skabes ved hjælp af et årshjul, som beboerne og de frivillige udarbejder i fællesskab.
14