Projekt “Frivilligaktiviteter mod ensomhed” har til formål at mindske ensomhed hos psykisk sårbare mennesker, som bor i botilbuddene Sundbygårdsvej og Røde Mellemvej samt aktivitets- og samværstilbuddet Kompasset - alle under Center Amager, Socialforvaltningen, Københavns kommune. De to botilbud har haft et øget fokus på at prioritere aktiviteter og indføre metoder til at inddrage beboerne i sociale aktiviteter og fællesskaber. Derfor har Københavns Kommune etableret et samarbejde med Frivilligcenter Amager, som har fået til opgave at skabe en frivilligindsats, som kan igangsætte og kvalificere aktiviteter med og for beboerne. Målet med evalueringen er at tydeliggøre, hvilke erfaringer de forskellige aktører har gjort sig. Derudover skal evalueringen bidrage med anbefalinger til det videre forløb og samarbejde.