Styrket indsats mod menneskehandel by SocialRespons

ET ØGET FOKUS PÅ MENNESKEHANDEL BLANDT ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE I RØDE KORS Procesevaluering af projekt ‘Styrket indsats målrettet uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel’

For Ligestillingsafdelingen Februar 2021

INDHOLD Introduktion & baggrund (side 2-11) • • • • • • •

Læsevejledning Indledning & baggrund Ændringer i projektets baggrundstal Ændringer i målgruppe & procedure Evalueringens metoder og datagrundlag Målgruppebeskrivelse Resumé

Del 1: Centrale virkemidler i indsatsen (side 12-21) • • • • • • • • •

Indsatsens centrale greb og redskaber Greb der har led til nye arbejdsgange Det IT-baserede screeningsværktøj – En systematik for observationer Sparring med kolleger – Et fælles afsæt for arbejdet Motiverende Samtale – En samtaleteknik Samarbejde med CMM – Et vigtigt partnerskab Repræsentanters rolle – Relation og koordinering Kurser og materialer – Viden og forankring Projektgruppe og –leder – refleksion og udbredelse

Del 3: Opmærksomhedspunkter (side 32-41) • Opmærksomhedspunkter – indledning • Drømmescenariet der udebliver • Tvivl om formålet • Opbygning af relationen er højeste prioritet • Manglende tværgående viden om menneskehandel • Udfordringer i interne arbejdsgange Del 4: Principper for arbejdet med menneskehandel hos uledsagede mindreårige i asyl (side 42-44) Del 5: Caseeksempel (side 45-51)

Del 2: Resultater (side 22-31) • • • • • • •

Indsatsens resultater Generelt øget fokus på menneskehandel Øget viden om indikatorer på menneskehandel Systematik og forankring af gode arbejdsgange Metodisk afsæt og fælles sprog Øget & forbedret samarbejde mellem Røde Kors og CMM Grundlag for resultater for målgruppen

LÆSEVEJLEDNING Rapporten er bygget op om fem dele udover introduktion & baggrund. Hvis du har særlig interesse for et af de fem områder fx hvilke greb og virkemidler der har ledt til projektets resultater, eller hvilke resultater projektet har skabt, kan du nøjes med at læse introduktionen og den del, der er relevant for dig. Del 1 omhandler de greb og virkemidler, der har været centrale for at skabe resultater. Her får du således en forståelse for, hvordan implementering af nye arbejdsgange og ny viden i forhold til screening af uledsagede mindreårige for menneskehandel er blevet muliggjort. Samtidig er det virkemidlerne, der beskriver, hvad der er væsentligt fortsat at prioritere efter projektafslutning, således at de gode resultater sikres fremover. Del 2 dykker ned i de væsentligste resultater projektet har skabt. Del 3 beskriver opmærksomhedspunkter for det videre arbejde. Det vil sige, hvilke udfordringer, dilemmaer og barrierer er relevante for Røde Kors at undersøge, diskutere og eventuelt udfordre i det fortsatte arbejde.

Introduktion & baggrund

Del 4 præsenterer en række principper i arbejdet med målgruppen og screening for menneskehandel, der kan være guidende for det fremtidige arbejde. Del 5 beskriver et case-forløb for en uledsaget mindreårig, der bliver vurderet som offer for menneskehandel. Denne case viser nogle af de potentialer og udfordringer, der er i arbejdet med screening og identifikation for ofre for menneskehandel. Den kan derfor bruges eksemplificerende i diskussioner og dialoger om arbejdet.

INDLEDNING

I Satspuljen 2017 blev der afsat midler over fire år til at Røde Kors kunne gennemføre projektet ‘Styrket indsats målrettet uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel’. Målsætningen med den styrkede indsats har været at udvikle screeningsarbejdet målrettet uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel i asylsystemet, herunder at afprøve metodiske tilgange til screening og identifikation af ofrene. Dette udviklings- og afprøvningsarbejde har haft som formål dels at afdække, hvor udbredt menneskehandel er i målgruppen og dels at identificere og hjælpe uledsagede mindreårige asylansøgere, som er ofre for menneskehandel, så de får den støtte og beskyttelse, som de er berettigede til i henhold til Børnekonventionen og regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel.

Herunder har vi undersøgt, hvilken betydning projektet har haft for Røde Kors’ organisering og arbejdsgange i forhold til screeningsarbejdet, og dermed hvilke resultater indsatsen har skabt, hvilke barrierer der ses i det daglige arbejde med mindreårige ofre for menneskehandel, samt hvilke virkemidler i indsatsen der har været væsentlige for at skabe resultater. Anbefalinger og forandringspotentialer i forhold til implementering og udbredelse i praksis har været centrale for evalueringens løbende overlevering af viden til projektledelse og anbefalinger til det fremadrettede arbejde med menneskehandel i Røde Kors vil også fremgå af rapporten.

Dette er en evaluering udarbejdet af SocialRespons for Ligestillingsafdelingen i Beskæftigelsesministeriet. Formålet med evalueringen er, at undersøge hvordan og hvorvidt Røde Kors er lykkedes med at implementere indsatsen og dermed har skabt forandring i det daglige arbejde med uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel.

Introduktion & baggrund

BAGGRUND EU Kommissionen opfordrede i 2016 medlemslandene til at være opmærksomme på mindreårige ofre for menneskehandel. Samtidig modtog Danmark i 2015 historisk mange uledsagede mindreårige, som er særligt sårbare og potentielt udsatte for menneskehandel. På daværende tidspunkt blev der identificeret relativt få mindreårige ofre for menneskehandel i Danmark. Der var dog en formodning fra CMM om, at der kunne være et højere antal uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel end der officielt blev vurderet i Danmark. Fx blev der vurderet flere mindreårige ofre for menneskehandel i vores nabolande Norge og Sverige. Selv om tallene ikke direkte kan sammenlignes grundet forskelle i optællingsmetoder og identifikationsprocedurer, var det lave antal i Danmark tankevækkende og bekymrende. Et lavt antal identificerede mindreårige i Danmark kan i værste fald betyde, at mindreårige ofre for menneskehandel ikke identificeres, beskyttes og får den berettigede hjælp og støtte i henhold til Børnekonventionen og Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel. Hvad udfordringen ved det lave antal identificerede i Danmark skyldtes, var ikke klart, men en formodning kunne være, at de relevante fagpersoner, der i det daglige arbejdede med de uledsagede mindreårige, manglede viden til at kunne spotte ofre for menneskehandel, og/eller at de ikke havde de fornødne ressourcer til at screene for indikatorer på menneskehandel.

Introduktion & baggrund

På baggrund af denne bekymring udarbejdede Røde Kors med input fra med Center mod Menneskehandel (fremover CMM) dette fireårige projekt, som skulle udvikle et opsøgende screeningsarbejde målrettet uledsagede mindreårige i asylsystemet. Projektet er et pilotprojekt, der udvikles og afprøves på udvalgte asylcentre, og som evt. kan udbredes til de øvrige asylcentre og sikrede institutioner, hvis der ses en god effekt af indsatsen efter afprøvningsperioden. Derudover var det også projektets formål at afholde en konference for relevante beslutningstagere, kommunale asylcentre mfl., hvor der skulle drøftes muligheder for udbredelse af arbejdsmetoder nationalt og internationalt og konkret i de kommunale asylcentre. Evalueringen fokuserer derfor på, hvorvidt:

• Projektet har formået at udvikle en praktisk anvendelig og succesfuld metode samt udvikle en fagligt solid uddannelse til personalet, som arbejder med målgruppen

• Afdækningen af området viser, at menneskehandel er udbredt blandt målgruppen

ÆNDRINGER I PROJEKTETS BAGGRUNDSTAL I perioden fra den oprindelige projektansøgning og frem til projektets bevilling var der allerede sket væsentlige ændringer indenfor asylområdet. Året efter projektstart blev der foretaget yderligere ændringer, der havde betydning for projektet. De mest væsentlige ændringer er kommet af det markante fald i asylansøgere, der i 2015 (v. projektansøgning) var 21.316, og allerede i 2017 var faldet til 3500. Dette betød naturligvis også et fald i projektets målgruppe de uledsagede mindreårige fra i 2016 at være 1.184 til i 2020 at være 143 (30. nov.). Det markante fald i asylansøgere betød, at Røde Kors gik fra at have fire modtagecentre til ét:

Modtagecenter Sandholm. Det er således kun Center Sandholms afdelinger for uledsagede mindreårige, der er en del af indsatsen ved projektafslutning. Parallelt med faldet i modtagelsen af uledsagede mindreårige ændrede gruppens sammensætning sig også, fra at størstedelen havde Afghanistan som oprindelsesland, til at størstedelen havde Marokko som oprindelsesland. Dette har den betydning, at typen af menneskehandel og målgruppens karakteristika har ændret sig en del undervejs. Beskrivelsen af målgruppen og dennes udvikling er beskrevet på næste side.

Model 1 MODTAGECENTRE 2016: Center Gribskov, Center Sandholm, Center Annebergparken og Center Thyregod 2020: Modtagecenter Sandholm - to afdelinger for uledsagede mindreårige: Børnecentret og det særlige modtagecenter for nordafrikanske unge med gadeorienteret adfærd

Introduktion & baggrund

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE

FORDELING PÅ OPRINDELSESLAND

2016: 1.184

2016: 11 % Marokko

2019: 217

45 % Afghanistan

2020: 143 (pr. 30 nov. ’20) (Projektets estimat i 2020 800)

10 % Eritrea 9 % Somalia 2019: 39 % Marokko 13 % Afghanistan 13 % Syrien 2 % Eritrea

ÆNDRINGER I MÅLGRUPPEN Som illustreret i model 1 på forrige side har målgruppen ændret sig en del efter projektansøgning. I den oprindelige projektbeskrivelse er målgruppen beskrevet som de uledsagede mindreårige, der søger asyl og derfor ikke dem, der kun er i kort tid/transit på modtagecentret. Efter projektstart udgør den marokkanske/nordafrikanske gruppe af gadeorienterede drenge dog en markant større procentdel af de uledsagede mindreårige, der er registreret i Danmark end tidligere. Sandholms egne tal indikerer ovenikøbet, at der modtages flere nordafrikanske drenge, end tallene i model 1 viser, men at de forlader Sandholm igen, før de når at blive registreret hos Udlændingecenter Nordsjælland (UCN). Fx registrerede Røde Kors i 2019 154, mens 104 blev registreret hos UCN.* Det er samtidig blevet tydeligt i løbet af projektet, gennem et styrket kendskab til indikatorer på menneskehandel, samtaler med de unge, dialog med samarbejdspartnere i fx Sverige og Spanien samt et tættere partnerskab med CMM, at menneskehandel i høj grad præger denne målgruppe, og at der er nogle særligt stærke netværk og grupperinger præget af handel omkring de uledsagede mindreårige nordafrikanere.

til kriminelle miljøer og tager dagligt til fx København, hvilket også besværliggør relationen. De er derudover atypiske på asylcentrene, idet ”…deres asylansøgning ikke har første prioritet i deres liv, sandsynligvis i erkendelse af, at asyl ikke er et realistisk udkomme af deres ansøgning, men ansøgningen sikrer dem adgang til en tryg base for en periode.”* Således er det tydeliggjort i årene fra projektstart til nu – blandt andet qua projektet – at der er en større målgruppe, for hvem det er relevant at tale om menneskehandel, men de er svære at udrede, og derfor afspejles denne bekymring ikke umiddelbart i statistikken. Alt i alt har projektets målgruppe vist sig at være domineret af de nordafrikanske drenge, der er mellem 917 år, grundet det høje indrejsetal af netop denne gruppe. En målgruppe, der ofte mangler tillid til voksne, men er præget af mange komplekse udfordringer, og derfor har et stort behov for hjælp.

Samtidig er det en vanskelig gruppe at udrede. De forsvinder ofte hurtigt fra centrene og er svære at få i dialog, da de ofte har misbrug, er udadreagerende og er skadet af livet på gaden. Desuden har de ofte tilknytning

* Dokumentation af problemstillinger vedrørende nordafrikanske uledsagede mindreårige, Røde Kors, 2020

Introduktion & baggrund

ÆNDRINGER I FORHOLD TIL PROCEDURE Det var som udgangspunkt en del af projektet, at Røde Kors’ medarbejdere skulle klædes på til at lave en vurdering af menneskehandel og derfor skulle kunne sende såkaldte 1a skemaer til Udlændingestyrelsen. I projektets første fase blev der arbejdet henimod denne målsætning. Undervejs blev det dog tydeliggjort, at det kunne være problematisk at balancere mellem Røde Kors’ overordnede principper og denne del af projektets ambition. Et grundlæggende princip i alle aktiviteter i Røde Kors er: Do No Harm. Røde Kors forholder sig derfor i asylafdelingen til asylansøgernes hverdag, trivsel og velbefindende – og ikke til deres asylsag. Det er myndighedernes opgave.

inde i projektet (medio 2018), at det at videregive oplysninger til myndighederne i 1a skemaet ville konflikte med de grundlæggende principper, og at Røde Kors’ medarbejdere derfor fortsat skulle videregive mistanker om menneskehandel til CMM, som herefter fortsat skulle stå for vurdering og identifikation. Røde Kors skulle derfor ikke udfylde 1a skemaet. Projektets overordnede målsætning var herefter at skabe en arbejdsgang og et samarbejde med CMM, som sikrer så god og informeret en overgang som muligt.

1a skemaer udfyldes på baggrund af samtaler med den unge. Samtaler, hvor der kan komme information frem, som divergerer med oplysningerne i asylsagen. Når 1a skemaet så præsenteres for Udlændingestyrelsen, kan der opstå tvivl om sandhedsværdien af enten asylmotiv eller handelssag. Derfor blev det besluttet halvandet år

Introduktion & baggrund

MÅLGRUPPE OG DEFINITION AF MENNESKEHANDEL Menneskehandel defineres i Danmark ud fra FN’s Protokol om menneskehandel fra 2002 og er ifølge straffelovens § 262 a, stk. 2 kriminelt. Menneskehandel defineres i FN’s Protokol ud fra tre ben: handlinger, midler og formål. Se boks. Bagmanden skal dermed have udført en af de handlinger, der er beskrevet, fx have transporteret en person. Handlingen skal være gennemført via et af de midler, der er beskrevet, fx have brugt magt eller trusler, og formålet skal være at udnytte ofret til et af de punkter, der er beskrevet herunder, fx tvangsarbejde. I forhold til dette projekt, hvor målgruppen er uledsagede mindreårige, det vil sige ofre under 18 år, bortfalder kravet om det ben, der omhandler midler, da børn kan udnyttes alene, fordi de er børn og dermed afhængige af at være i relation til andre mennesker. Ifølge Røde Kors er det særligt de såkaldte strafbare handlinger, som de nordafrikanske børn udnyttes og handles til.

De tre ben i definitionen af menneskehandel* HANDLINGER – som finder sted i forbindelse med menneskehandel:

• Rekruttere • Transportere • Overføre • Skjule eller modtage en person • Modtagelse af betaling eller fordele for at opnå

samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person

MIDLER – der anvendes til gennemførelse af handlingen:

•

Hvor der er brugt magt eller trusler om magtanvendelse

•

Tvang, bortførelse, bedrageri

•

Misbrug af magt, udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse

FORMÅL – at udnytte en anden til:

• Prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse • Tvangsarbejde • Slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft og/eller strafbare handlinger

• Fjernelse af organer *SocialRespons’ gengivelse på baggrund af materiale fra CMM og FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet - Palermo Protokollen

Introduktion & baggrund

EVALUERINGENS METODE OG DATAGRUNDLAG Evalueringen af ‘Styrket indsats målrettet uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel’ i Røde Kors er en procesevaluering, der tager udgangspunkt i en kvalitativ dataindsamling. Oprindeligt var en kvantitativ del også planlagt for blandt andet at kunne svare på projektets målsætninger vedrørende medarbejdernes vurdering af indsatsen. Grundet faldet i antal involverede centre og dermed medarbejdere, blev det ikke vurderet formålstjenstligt med spørgeskemaer til medarbejdere, og der blev derfor skruet op for den kvalitative del i stedet. Evalueringen har fulgt projektet tæt via deltagelse i projektgruppemøder, samarbejdsmøder, undervisningsforløb samt løbende dialog, logbøger, materialegennemgang og mundtlig overlevering af viden fra projektleder. Derudover har der været løbende interview og dialog med centerledelse, centermedarbejdere, repræsentanter for de uledsagede mindreårige og eksterne samarbejdspartnere. Der er ligeledes løbende indhentet registreringer og udtag fra de interne redskaber, der er udarbejdet som en del af det metodiske screeningsarbejde i Røde Kors. Derudover tages, der udgangspunkt i data omhandlende omfanget af menneskehandel i Danmark udarbejdet af CMM i Socialstyrelsen.

Evalueringen er baseret på følgende empiri: • Kvalitative interview og løbende dialog med projektleder og andre centrale aktører. Viden fra disse aktører har været afgørende for at indsamle viden om udvikling og til- og fravalg i processen. • Kvalitative interview med centerledere, centermedarbejdere, socialkoordinatorer, sundhedsplejersker og psykologer – alle medarbejdere på Røde Kors’ asylcentre (daværende Gribskov og nuværende Sandholm), der udmønter indsatsen i praksis. Viden herfra giver os mulighed for at vurdere resultater, samt om projektet har formået at udvikle praktiske anvendelige metoder. • Kvalitative interview med de mindreåriges repræsentanter. Her har vi tilegnet os viden om deres perspektiver på hhv. metode, greb og undervisning samt deres oplevelse af indsatsens virkning for målgruppen. • Kvalitative interview med samarbejdsaktører fra CMM og kommune vedrørende oplevelsen af samarbejdet og indsatsens virkning. • Deltagelse i projektgruppemøder som har bidraget med viden om beslutninger og status på projektet samt resultater og barrierer i arbejdsgange. • Deltagelse i og afholdelse af diverse workshops fx med medarbejdere, ledere og CMM samt samarbejdsworkshop mellem CMM og repræsentanter, her deltog også repræsentanter fra politiet (NEC) og Institut for Menneskerettigheder. • Deltagelse i uddannelsesinternat samt on-spot interview deltagerobservation samt interview med medarbejderne omkring deres oplevelse af undervisningens relevans og brugbarhed i praksis. • Afsluttende spørgeskema sendt til alle medarbejdere på børnecentrene samt repræsentanterne.

Introduktion & baggrund

RESUME AF EVALUERINGEN

Denne evaluering peger på seks stærke resultater for projekt ”Styrket indsats målrettet uledsagede ofre for menneskehandel”. Projektet har haft som mål at implementere nye arbejdsgange og har derfor arbejdet med organisations- og kulturændringer. Et arbejde som ofte kræver lang tid og mange ressourcer, da medarbejdere og ledelse skal have forståelse for, mod på og motivation og ressourcer til at gennemføre disse ændringer. På trods af projektets positive resultater, har der også været barrierer undervejs. En central barriere omhandlede den udfordring, at formålet med projektet (at identificere menneskehandel) blev vurderet til af flere Røde Kors ansatte ikke altid at balancere med barnets her og nu behov. Andre barrierer lå i implementering af nye arbejdsgange og samarbejdet på tværs af fagligheder. De seks væsentligste resultater er: 1. Et generelt øget fokus på menneskehandel Fx oplever 100 % af medarbejderne på børnecentrene og repræsentanterne, at de i deres arbejde har fokus på menneskehandel.

4. Metodisk afsæt og fælles sprog I løbet af projektet er der blevet udviklet nye værktøjer og undervisningsmateriale samt blevet tilføjet viden gennem kurser og oplæg. Alt sammen har bidraget til en fælles og metodebaseret platform, der fremmer og forankrer fokus på menneskehandel – også når der ikke længere er et projekt. 5. Øget og forbedret samarbejde mellem Røde Kors og CMM Særligt er repræsentanternes centrale rolle tydeliggjort, og samarbejdet mellem dem og CMM er styrket gevaldigt. Alt i alt peger denne evaluering på, at der er: 6. Skabt et grundlag for resultater for målgruppen både gennem et mere målrettet arbejde med screening for menneskehandel (derfor på sigt muligvis flere identifikationer) – og fordi de mindreårige potentielle ofre højst sandsynligt vil opleve en smidigere vej end tidligere grundet det mere systematiske arbejde og det forøgede samarbejde.

2. Øget viden om indikatorer på menneskehandel 100% af medarbejderne på børnecentrene oplever at have viden om indikatorer. Denne indsigt er vigtig for arbejdet med screening for menneskehandel. 3. Systematik og forankring af gode arbejdsgange særligt gennem implementeringen af det IT-baserede screeningsværktøj, der bliver brugt i stigende grad til at observere og dele bekymringer om menneskehandel.

Introduktion & baggrund

DEL 1: CENTRALE VIRKEMIDLER I INDSATSEN

INDSATSENS CENTRALE GREB OG REDSKABER

DEL 1: Centrale virkemidler i indsatsen

GREB DER HAR LEDT TIL NYE ARBEJDSGANGE Med en målsætning om at opkvalificere Røde Kors’ medarbejdere i screening for menneskehandel har projektets succes været afhængigt af at udvikle og implementere metoder og greb, der giver mening for den enkelte i hverdagen. Generelt har et stærkt virkemiddel i projektet været at afsøge og afprøve metoder og greb, der kunne blive bredt funderet i Røde Kors’ arbejde. Det gælder på tværs af medarbejdergrupper, men også hos hver enkelt medarbejder, fremfor at metoder kun bruges

Røde Kors’ visualisering af arbejdsgang

DEL 1: Centrale virkemidler i indsatsen

af udvalgte/specialiserede medarbejdere. Derfor er en del af de greb, der er udviklet, blevet en central del af hverdagen hos medarbejdere, der arbejder med målgruppen. Denne tilgang til arbejdet har overordnet set bidraget til en styrket arbejdsgang og dermed også en øget smidighed i screenings-systematikken (se resultater). I dette afsnit vil vi beskrive de greb, der er centrale for drivkraften i arbejdet.

(TK = tværfaglige koordinering

KP = Kontaktperson

Rep. = repræsentant) 14

DET IT-BASEREDE SCREENINGSVÆRKTØJ – EN SYSTEMATIK FOR OBSERVATIONER Et centralt greb i projektet har været udviklingen og implementeringen af det IT-baserede screeningsværktøj. Det IT-baserede screeningsværktøj er et skema, der indeholder en række spørgsmål til medarbejderen. Disse hjælper med at afdække mistanke om menneskehandel. Skemaet skal udfyldes hver gang, der ankommer en ny uledsaget mindreårig til Sandholm og derefter løbende, hvis en medarbejder har grund til mistanke. Skemaet er blevet en stor del af de fleste medarbejderes hverdag. Alle medarbejdere kender i dag til skemaet, og der er sket en positiv udvikling i, hvor mange og hvordan medarbejderne udfylder skemaet. Der har været arbejdet en del med forståelsen af skemaet, herunder med hvordan den enkelte medarbejder vurderer mistanken. Det IT-baserede screeningsværktøj har styrket systematikken i arbejdet med de mindreårige samt samarbejdet omkring børnene, idet overleveringen af

information relateret til bekymringer er blevet nemmere. Endvidere anvendes det IT-baserede screeningsværktøj fleksibelt og til at tale om bekymringer generelt fremfor kun at være centreret om menneskehandel. Ifølge flere medarbejdere leder skemaerne desuden til mange vigtige drøftelser på blandt andet de tværgående koordineringsmøder, der omhandler det enkelte barns trivsel. ANBEFALINGER:

• Der skal være et konstant fokus på udfyldelse af det IT-baserede screeningsværktøj, og arbejdsgangen omkring skemaet genbesøges og eventuelt udvides til at inkludere sager, der starter på anden vis og besluttes endeligt, så den er helt forankret og tydelig for alle.

Udsnit af Røde Kors’ ITbaserede værktøj

DEL 1: Centrale virkemidler i indsatsen

SPARRING MED KOLLEGER – ET FÆLLES AFSÆT FOR ARBEJDET

Flere medarbejdere lægger vægt på, at sparring mellem kolleger er centralt i arbejdet med screening for menneskehandel. Her lægges vægt på at kunne dele bekymringer og tanker samt især at få styrket opmærksomheden på bekymringerne på tværs af flere medarbejdere, så flere kan holde øje med eventuelle indikatorer hos det pågældende barn. Flere medarbejdere fortæller, at det IT-baserede screeningsværktøj understøtter sparringen gennem den øgede tværgående opmærksomhed, kvalificering af dialogen og mulighed for sparring på baggrund af vurderinger. ”(…) Jeg har brugt mine kolleger i forhold til en anerkendelse af observationerne: ’Synes du også, at Mohammed er gul, fordi han kommer hjem hver dag meget sent?’ Men hvorfor synes du, den her er grøn?’ og så har vi ligesom snakket om det på den måde. Og ofte så har der været flere til at udfylde de skemaer for at prøve at få det så nuanceret som muligt.(…)” Centermedarbejder TK-møder (tværfaglige koordinerende møder) nævnes desuden af flere som et vigtigt rum til at drøfte eventuelle bekymringer omkring børnene på asylcentrene samt koordinere opgaver. Her mødes udvalgte medarbejdere fra forskellige faggrupper for at koordinere sager om de enkelte børn. Medarbejdere peger på, at der på disse møder i stigende grad tages udgangspunkt i det IT-

DEL 1: Centrale virkemidler i indsatsen

baserede screeningsværktøj og kommentarerne heri, og at menneskehandel derfor også bliver et naturligt emne at drøfte på disse møder. Generelt vurderes det af samtlige aktører, at den tværgående videndeling er afgørende for et systematisk arbejde med menneskehandel. Derfor er det essentielt at fremme og lette det tværgående arbejde og de interne rollefordelinger. Det er især også vigtigt for målgruppen, så børnene ikke oplever at skulle fortælle om eventuelle udfordringer gentagne gange (læs mere om dette under Opmærksomhedspunkter). ANBEFALINGER:

• TK-møder og andre sparringsmuligheder skal fortsat prioriteres. Fx kan arbejdet med menneskehandel være en fast del af personalemøder.

• De interne opgavefordelinger kan eventuelt styrkes ved at skabe rum for hurtigere tværfaglig sparring, fx umiddelbart efter modtagesamtalen.

• Aften/nathold skal have flere muligheder for at modtage relevant viden om eventuelle opmærksomheder.

MOTIVERENDE SAMTALE – EN SAMTALETEKNIK

“MI-kurset har være fabulous. Intet mindre. […] Det har været guld værd at få et fælles sprog” Repræsentant I projektets begyndelse har størstedelen af de Røde Korsmedarbejdere, der arbejder med uledsagede mindreårige asylansøgere, været på kursus i MI – Motiverende Samtale. MI er en samtalemetode ”til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens” (Miller & Rollnic, 2002). Kurset blev valgt, fordi der i projektgruppen blev peget på nødvendigheden i at styrke samtaleteknikken hos den enkelte medarbejder, da der var en generelt oplevelse af, at menneskehandel er et sårbart og svært emne at komme ind på i samtalerne med børnene. MI er blevet et samtaleteknisk grundlag for medarbejdere, som har løbende dialog med de unge, og de kan bruge metoden i små doser, uden at det skal være et helt samtaleforløb. Derudover har repræsentanterne i deres funktion længere samtaler med de unge, hvor samtaleteknikken hjælper til at strukturere dialogen. ”I Motiverende Samtale arbejder man på at frembringe personens egne argumenter og gode grunde til at lave en forandring. Da medarbejdere i Røde Kors kun har kontakt med børnene og de unge i korte perioder, og hvis vi gennem samtaler skal opnå at skubbe til en motivation for at tale om menneskehandel eller prøve at finde en vej ud, er fokus på barnets/den unges egen motivation for at handle således helt uomgængelig.” Projektleder

DEL 1: Centrale virkemidler i indsatsen

Både blandt centermedarbejdere, repræsentanter og ledelse vurderer langt de fleste, at MI har bidraget til et fælles fundament og et godt samtalegrundlag på tværs af medarbejdergrupperne. Flere medarbejdere peger endvidere på, at de kan anvende MI i andre sammenhænge i samtaler med de uledsagede mindreårige asylansøgere, hvilket sikrer, at teknikkerne bruges løbende af den enkelte medarbejder og derfor ikke ruster eller forsvinder med tiden, men forbliver en relevant metode. MI har dermed bidraget til en mere systematisk og anerkendende tilgang til børnene, og der er medarbejdere, der oplever, at denne tilgang er medvirkende til, at flere børn åbner op omkring deres vanskeligheder. ANBEFALINGER:

• MI skal om muligt udbydes til nye medarbejdere.

• MI kan muligvis udbredes til andre områder end UMI (uledsagede mindreårige) – og dermed skabe et metodisk afsæt for samtaler om menneskehandel flere steder på asylområdet.

SAMARBEJDET MED CMM – ET VIGTIGT PARTNERSKAB

Røde Kors-medarbejderne fremhæver et godt samarbejde med CMM som centralt for deres arbejde med screening af uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel. Medarbejderne fremhæver blandt andet muligheden for at kunne ringe og sparre med CMM samt vigtigheden i et samarbejde, hvis barnet/den unge skal til samtaler med CMM. Der lægges endvidere vægt på, at der er en gennemsigtighed i samarbejdet i forhold til, hvad CMM gør, og hvad Røde Kors’ medarbejderne gør, samt at viden om hinandens kompetencer og muligheder er afgørende i samarbejdet. Medarbejdere fra CMM peger ligeledes på dette samarbejde som et centralt virkemiddel for at sikre en god screeningsproces. Da CMM står for identifikationsprocessen er de langt hen ad vejen afhængige af det gode samarbejde og kvaliteten af de underretninger, der kommer fra Røde Kors.

Særligt samarbejdet mellem repræsentanter og CMM er der blevet arbejdet målrettet med i løbet af dette projekt, fx gennem udarbejdelse af retningslinjer for samarbejdet, da det har vist sig, at dette samarbejde netop spiller en vigtig rolle i screeningsprocessen og for en eventuel videre dialog mellem CMM og barnet (læs mere om dette i afsnittet Repræsentanters rolle). ANBEFALINGER:

• Det styrkede samarbejde med CMM skal fortsat være i fokus gennem fx videndelingsmøder eller lignende.

• Idéen om at forankre samarbejdet i en række retningslinjer kan med fordel bruges i andre sammenhænge, fx i samarbejdet med politiet eller kommunale sagsbehandlere.

”Jeg synes, CMM er en af vores meget tætte samarbejdspartnere. Og det som vi benytter os af, det er, har vi en mistanke eller en tvivl, jamen så ringer vi til CMM med det samme og får en sparring over telefonen.” Repræsentant

DEL 1: Centrale virkemidler i indsatsen

REPRÆSENTANTERS ROLLE – RELATION OG KOORDINERING

I projektperioden er det blevet tydeligt, at repræsentanternes rolle er yderst central. På projektgruppemøder er repræsentanterne flere gange fremhævet som en vigtig part. Det er blevet klart, at repræsentanterne har en anden rolle som myndighedshaver end fx centermedarbejderne, herunder blandt andet at de har andre muligheder i forhold til relationen, videndeling og i det hele taget koordinering mellem aktører. Repræsentanter er et væsentligt greb i arbejdet med at styrke fokus på menneskehandel hos uledsagede mindreårige, da de: 1. Som oftest har etableret/kan etablere en tillidsrelation til barnet, hvilket kan fremme motivation for at åbne op, samt samarbejdslysten til fx videre identifikation og hjemrejse/udrejse. 2. Kan påtage sig en koordinerende funktion i forhold til kontakt til advokat/myndigheder. 3. Kan koordinere internt med Røde Kors’ andre medarbejdere og med CMM. ”Det der fungerede ekstremt godt i samarbejdet med repræsentanten var, at hun havde for det første fået relationen, og hun havde for det andet fået en stor del af historien. Så da jeg kom ind, så havde jeg et rigtigt stærkt fundament at gå i gang med, plus at vi havde samtalen med barnet sammen, så min tilstedeværelse validerede hun, og på den måde sagde hun god for mig, og jeg skulle ikke starte fra nul med at etablere en tillidsrelation med vedkommende. Og plus at vi undgik, at jeg skulle sidde og stille de samme spørgsmål som vedkommende havde svaret på de andre gange.” CMM-medarbejder

naturligt ind til historien og daglig færden og har ud fra kendskab til indikatorer mulighed for at vurdere, hvorvidt det er relevant at screene for menneskehandel. Derefter har de qua deres kendskab til og arbejde med mange uledsagede mindreårige mulighed for at benytte sig af parallelhistorier for at åbne samtalen yderligere op. ”Det her med at fortælle, hvad andre drenge har oplevet, så hvis de slet ikke vil sige noget, så kan man sige, at man har også været repræsentant for andre, som har haft nogle problemer […] og så måske nogle samtaler senere, har de liget fået tygget på det, og så siger de, ‘Jeg var faktisk også udsat for nogle af de ting, som du fortalte’” Repræsentant

ANBEFALINGER:

• Det er vigtigt for det videre arbejde, at repræsentanterne bruges aktivt i hele samarbejdet om screening af den unge.

Repræsentanterne kan i samtaler med barnet spørge

DEL 1: Centrale virkemidler i indsatsen

KURSER & MATERIALER – VIDEN OG FORANKRING Projektet har bidraget med interne kurser omhandlende menneskehandel samt med oplæg/fyraftensmøder, hvor blandt andet politibetjente fra Spanien og Sverige har været til stede for at bidrage med videndeling fra deres arbejde med uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel. Kurserne har for Røde Kors’ medarbejderne været en kilde til yderligere viden og inspiration, og medarbejderne oplever, at kurserne er vigtige for at styrke deres kompetencer i indsatsen omkring menneskehandel samt give dem den fornødne viden for at kunne identificere ofre for menneskehandel. De mange forskellige kurser har også styrket det tværfaglige fællesskab, herunder det tværfaglige fokus på menneskehandel. Empirien peger endvidere på, at særligt videndelingen fra andre lande opleves som en drivkraft og motivation, da medarbejderne gennem disse fortællinger også hører om de gange arbejdet lykkes samt om udbredelsen og alvorligheden i problemet og derfor den nødvendighed, der er i det arbejde, de gør i dagligdagen. ”(…) Og med de kurser vi har fået og fremlæggelser, der har man bare mærket, at det her [fokus på menneskehandel] er noget, som bør være en central del i det her arbejde, og specielt med de her børn.” Centermedarbejder

DEL 1: Centrale virkemidler i indsatsen

E-LÆRING, SPIL, FILM MV. Udover kurser o.l. er der i løbet af projektet blevet udviklet en række forskellige materialer, flere er endnu ikke taget ordentligt i brug, men de vurderes som vigtige metoder på sigt for udbredelse og vedligeholdelse af viden. Der er blandt andet udviklet et e-læringsværktøj, som gerne sammen med det IT-baserede screeningsværktøj skal lægges ind som en fast del af onboarding-forløb for nye medarbejdere på børnecentrene. Derudover er der udarbejdet undervisningsmateriale til skoler, lavet spil, film og fremstillet samtalekort på baggrund af MI, der kan bruges af medarbejderne. Lykkes implementering og udbredelse af disse materialer, vil det have stor betydning for forankring af projektet. Udviklingen og afprøvningen af disse i sig selv har også været et vigtigt virkemiddel for resultaterne, da processerne omkring dette har affødt vigtige diskussioner og dialoger blandt centermedarbejdere og repræsentanter. ANBEFALINGER:

• Fortsæt fokus på udbredelse og forankring af de udviklede redskaber.

• Ledelsen skal sikre, at e-læring og samtalekort tages i brug internt, fx i forbindelse med onboarding-forløb.

PROJEKTGRUPPE OG –LEDER – REFLEKSION OG UDBREDELSE

Projektgruppen

Projektleder

Projektgruppen blev fra starten af projektet sammensat af forskellige medarbejdere fra Røde Kors Asyl, herunder både ledelse fra modtagecentre, socialkoordinatorer, psykologer, repræsentanter, sundhedsplejerske og centermedarbejdere samt repræsentanter fra CMM (der ligeledes deltog i styregruppen). Projektgruppen har været et vigtigt værktøj for fremdrift og udvikling i projektet. Projektleder har herigennem modtaget refleksioner og viden direkte fra praksis og har samtidig kunnet vende alle overvejelser om nye metoder, værktøjer og retninger i projektet. Projektgruppemedlemmer har bidraget med udviklingsforslag, udfordringer og potentialer funderet på deres praksis og har været stærke forandringsagenter samt videnambassadører for arbejdet med menneskehandel i Røde Kors Asyl. Arbejdet med en projektgruppe, der har fokus på menneskehandel og hele tiden kan fokusere på de udfordringer, der måtte være, har derfor været afgørende for implementering af et mere systematisk arbejde med screening.

Det har derudover langt hen ad vejen været centralt for projektet, at der har været en tydelig og vellidt projektleder, der blandt andet har fungeret som en stabil tovholder for projektgruppemøder og en igangsætter af de mange tiltag blandt andet baseret på medarbejderforslag. Flere medarbejdere lægger vægt på, at projektlederen har været tilgængelig i hverdagen, så de har haft mulighed for at opsøge hende og sparre i forhold til arbejdet med menneskehandel. Projektleders ugentlige tilstedeværelse ude på børnecentrene har også bidraget med at styrke og fastholde et fokus på menneskehandel i Røde Kors.

”Projektgruppen er som ambassadører for projektet, de tager det med sig, tager det med til overlap, med i den daglige kop kaffe, de planter viden, får den til at vokse. Så det har også gjort at nattevagten og vikaren og alle har kendskab til det.” Leder

DEL 1: Centrale virkemidler i indsatsen

”Og Marie [projektleder] har i en lang periode mødt op og arbejdet her i Sandholm hver mandag, så man kunne gå hen og spørge hende til råds i de forskellige ting, man har været i tvivl om.” Centermedarbejder

ANBEFALINGER:

• Det anbefales, at der fortsat sikres ledelsesmæssig opbakning til arbejdet og fokus på eksterne samarbejder, fx gennem nedsættelse af en styregruppe, der fortsætter efter projektet.

DEL 2: RESULTATER

INDSATSENS RESULTATER

DEL 2 · Resultater og læring

GENERELT ØGET FOKUS PÅ MENNESKEHANDEL

”Selvfølgelig, menneskehandel som fænomen har vi kendt til i lang tid, men nu er fokus på det bare virkelig øget.” Centermedarbejder Overordnet er projektet lykkedes med at skabe et øget fokus på menneskehandel blandt uledsagede mindreårige i asyl. 100 % (n=21) af de adspurgte centermedarbejdere og repræsentanter oplever i dag, at deres afdeling har fokus på screening for menneskehandel. 100 % af repræsentanterne og 70 % af centermedarbejderne oplever samtidig at være rustet til at arbejde med screening for menneskehandel. Ved de første interviewrunder blandt centermedarbejdere var der en del interesse i menneskehandel, men en stor del oplevede ikke at have viden og redskaber til at tale om det hverken med kolleger eller de mindreårige. Enkelte oplevede et tæt samarbejde med CMM, men viden og handling var centreret omkring enkelte personer, og det var få, der tænkte det som en central del af deres arbejdet. Karsten (anonymiseret centermedarbejder), start 2018: ”Det er ikke noget, jeg sådan tænker meget over [at have samtaler om menneskehandel], men hvis jeg lige reflekterer over det, kunne det jo godt være noget, man kunne gøre bedre end vi gør nu.

DEL 2: Resultater og læring

Karsten (anonymiseret centermedarbejder), slut 2019: ”Men vores menneskehandelsfokus er kommet for at blive, fordi det er blevet forankret i vores arbejdsgange, det er blevet en nærmest lige så fast del som modtagesamtalen i hele modtagelsen af barnet.” Ovenstående citater er fra samme centermedarbejder ved hhv. projektstart og halvandet år efter og vidner om, at interessen og systematikken i arbejdet med menneskehandel er øget gennem projektet. Enkelte centermedarbejdere fortæller desuden, at menneskehandel er blevet mere synligt i hverdagen, og hvordan de nu i højere grad lægger mærke til det, blandt andet fordi der ankommer flere af de nordafrikanske drenge, hvoriblandt menneskehandel er særligt udbredt. ”Altså vi stoppede en 9-årig dreng, der kastede sig ind i en bil herude… Så på den måde er det blevet virkelig tydeligt, og også mængden af det… Det er sket ret mange gange” Centermedarbejder Således peger samtlige interviewede i dag på, at det gennem udbredelse af viden, kendskab til indikatorer samt de daglige erfaringer og oplevelser er blevet tydeligt, hvor meget menneskehandel fylder for målgruppen. Derfor opleves det som yderst relevant at øge fokus på menneskehandel i arbejdet med uledsagede mindreårige.

ØGET VIDEN OM INDIKATORER PÅ MENNESKEHANDEL

Gennem projektet og det IT-baserede screeningsværktøj har mange fået en større viden om indikatorer på menneskehandel. Ved projektafslutning oplever 100 % af centermedarbejderne og 88 % af repræsentanterne at have viden om indikatorer på menneskehandel hos uledsagede mindreårige. Indsigt i indikatorer hjælper både til at forstå målgruppens udfordringer og til at blive dygtigere til identifikationen af de mindreårige. ”Man kan jo begynde at se en masse paralleller “Nå, jamen så sagde han lige, ‘På vejen herop der var jeg lige der og der’”, og når jeg så hører det hos andre, tænker jeg “Ah, der er et eller andet”. Altså jeg ved jo, de færdes meget de samme steder, jeg ved, hvad faldgrupperne er efterhånden, så jeg er bare blevet meget opmærksom på de der tegn, der er.” Repræsentant Enkelte repræsentanter peger på, at den øgede viden om indikatorerne på menneskehandel, sammenholdt med brugen af MI gør, at de i højere grad lykkes med at støtte de mindreårige i at åbne op for deres fortællinger omkring menneskehandel. ”Og så tror jeg bare, der er flere af mine kolleger, som også lige har knækket koden til, hvordan man taler med de her drenge, og hvordan man ligesom får dem til at åbne op. (…) Jamen jeg tror bare, der er kommet større kendskab til indikatorerne for menneskehandel” Repræsentant

DEL 2: Resultater og læring

Flere fortæller endvidere, at den videndeling de har oplevet gennem projektet blandt andet om erfaringer fra andre lande i Europa giver medarbejderne flere billeder på, hvordan menneskehandel kan se ud. For flere af medarbejderne har ’menneskehandel’ før projektet været noget fjernt eller relateret til andre målgrupper (kvinder og voksne), men igennem projektet samt fortællinger fra møder med ofrene, har medarbejderne fået øje på nuancerne i målgruppens udfordringer. Empirien peger her på, at medarbejderne i Røde Kors har fået en bredere forståelse for målgruppen, samt at der kan være både fordele og ulemper ved deres situation og ofte også en sårbarhed i at skulle bryde med menneskehandlen: ”Der er mange årsager til, at de ikke kan tage hjem, en af dem kan være det der med at miste ansigt og måden, det foregår på. Men fortællinger fra CMM, de der drenge, de har talt med, viser jo også, at det er meget mere alvorligt at tage hjem end frygten for at tabe ansigt” Leder Citatet beskriver, at det for mange medarbejdere er blevet klart, at de nordafrikanske handlede drenge ofte har meget komplekse udfordringer (fx trusler, gæld, misbrug, gruppepres mv.), der gør, at de ofte er ambivalente omkring deres erkendelse af at være handlede, hvilket er væsentlig viden for medarbejderne i samtalerne.

SYSTEMATIK OG FORANKRING AF GODE ARBEJDSGANGE

Projektet har medført en øget systematik i arbejdet med screening for menneskehandel blandt de uledsagede mindreårige. Overordnet oplever 85 % af de adspurgte centermedarbejdere (n=13), at de metoder, der er til observation og screening, er anvendelige i praksis. Dette er blandt andet en følge af implementeringen af det ITbaserede screeningsværktøj. I projektperioden er der i alt blevet udfyldt 628 skemaer fordelt på 398 mindreårige. Ud af de 628 skemaer har 160 været gule og 226 været røde. Både børnecentermedarbejdere og repræsentanter oplever, at være klædt langt bedre på til selv at tage samtalerne med den unge i forhold til udredelsen for mistanke om menneskehandel i takt med projektperioden er skredet frem. Dette anses som årsagen til, at henvendelserne til CMM med henblik på sparring er faldet. Siden det IT-baserede screeningsværktøj er blevet introduceret, er der ligeledes set en stigning i udfyldelsen af skemaet, som i 2019 blev udfyldt for 75 % af alle børn, der ankom, hvor det i 2018 kun var 50 %, der blev udfyldt. I 2020 er det dog faldet til 61 %, men i det år har projektlederen (blandt andet grundet covid-19) ikke været på børnecentrene, og en stor del af nordafrikanske drenge, der har været modtaget i denne periode, er forsvundet indenfor de fem dage, hvor skemaet skal udfyldes.

DEL 2: Resultater og læring

”Vi har lært at vi er godt på vej, men at anvendelsen af værktøjet stadig skal endnu mere ind under huden.” Projektleder Blandt centermedarbejderne er der generelt bred enighed om, at det IT-baserede screeningsværktøj er nødvendigt og givende for arbejdet med menneskehandel hos målgruppen. RESULTATER VED HURTIG HANDLING OG SAMARBEJDE Det er primært medarbejdere på Røde Kors’ børnecentre samt repræsentanter fra Røde Kors Asylafdeling, der udfylder skemaerne. Røde Kors oplever at have størst succes med at udfylde skemaerne, når skemaerne udfyldes i forbindelse med modtagelsessamtalen med den mindreårige, men oplever dog også, at en stor del af de mindreårige forsvinder, inden de bliver registreret i skemaet. Da en del af de mindreårige genopdukker, kan det dog være en stor hjælp, hvis der tidligere er blevet udfyldt et skema, da det kan fremme genoptagelsen af en eventuel mistanke om menneskehandel. Et andet element, der fremmer succes er det styrkede samarbejde mellem børnecentermedarbejderne og repræsentanterne, og herunder når det lykkes at hasteudpege en repræsentant til den mindreårige gennem identifikation af et rødt eller gult skema i det ITbaserede screeningsværktøj.

FORBEDRET UDFYLDELSE Centermedarbejdere fortæller om vigtige ændringer i, hvordan de udfylder skemaet, hvilket formentlig følger med en øget forståelse af, hvad skemaet skal anvendes til samt relevansen af udfyldelsen. De er fx begyndt at skrive uddybende kommentarer, hvilket åbner for drøftelser og kvalificering blandt kolleger. Samtidig hjælper det den enkelte medarbejder til at huske, hvilke overvejelser der lå bag vurderingen. Centermedarbejderne oplever, at der er et stort fokus i hele medarbejdergruppen på at få udfyldt det ITbaserede screeningsværktøj, samt et øget fokus på at overlevere til næste medarbejderhold. Medarbejderne har desuden en generel oplevelse af, at det IT-baserede screeningsværktøj kan bruges til flere former for bekymring og ikke kun med fokus på indikatorer for menneskehandel: ”Ja, men det er jo netop det, helheden i det. At når du bon’er ud på det her skema, så har det måske en helt anden forklaring, og nogle af de faktorer, vi har haft opmærksomhed på tidligere, får jo en helt anden belysning qua det her menneskehandels-skema, fordi vi kan se, at deres trivsel kan hænge sammen med deres oplevelser, eller fravær fra centeret, eller mærkelige relationer, de ikke gør rede for. Så på den måde giver det meget mere mening. Og i hele helheden, der er det blevet en meget større del, som også beskriver mange forskellige andre situationer end egentlig bare, om du er handlet eller ej.” Centermedarbejder

bekymring generelt for et barn. Dette gør skemaet yderligere meningsfuldt og relevant i hverdagen. SKEMAET MEDFØRER HANDLING Centermedarbejdere har i stigende grad oplevet, at oplysningerne i det IT-baserede screeningsværktøj har medført konkrete handlinger i forhold til børnene, hvilket har øget motivationen for at udfylde skemaerne: ”Så sent som for to uger siden havde vi en pige, som havde mistænkeligt fravær fra centeret, hvilket blev noteret, og det var baggrunden for, at hun nu er kommet på et opholdssted.” Centermedarbejder Når medarbejderne oplever, at det IT-baserede screeningsværktøj bliver anvendt til videre drøftelse, og at der sker konkret handling på baggrund af udfyldelsen, øges forståelsen blandt medarbejderne for indsatsen, og formålet bliver tydeligere for dem: ”Det er jo netop det, det kunne virke lidt formålsløst med at du gik ind, og så trykkede du nogle forskellige farver, men der var ikke rigtigt noget resultat af det. Så på den måde kan man sige, det er i hvert fald noget, hvor det virkelig har rykket. Det er efterspillet i forhold til de her skemaer, fordi de har jo været udfyldt, måske sådan lidt formålsløst og hurtigt, men nu føler man også, det er vigtigere at lave dem. Både fordi du kan se et resultat af det, men også fordi det rent faktisk kan gøre noget for de her børn.” Centermedarbejder

Skemaet kan således bruges alsidigt til at tale om

DEL 2: Resultater og læring

På den måde bliver vigtigheden i indsatsen skærpet for medarbejderne, og motivationen for at arbejde med det IT-baserede screeningsværktøj øges.

menneskehandel, da de tilbud der er til målgruppen ikke altid anses som tilfredsstillende.

Centermedarbejderne er optimistiske omkring, at brugen af det IT-baserede screeningsværktøj er blevet så relevant og fast en del af hverdagen, at det fortsat vil være en del af arbejdsgangen, efter projektet afsluttes, hvilket vil fastholde opmærksomheden på menneskehandel. Derudover er der også en oplevelse af, at flere aktører med projektet er blevet opmærksomme på udredning for menneskehandel. Blandt andet oplever repræsentanterne, at Udlændingestyrelsen spørger mere ind til fx rejseruter med henblik på oplysninger om menneskehandel til samtaler med de mindreårige og ved disse samtaler beder om lov til fx at må kontakte CMM. Røde Kors ansatte oplever ligeledes et øget samarbejde med kommunen med henblik på udredning for menneskehandel samt et øget fokus på menneskehandel blandt de forsvarsadvokater der tilknyttes de mindreårige og hvor repræsentanterne sidder med til samtalerne. Alt i alt er der en oplevelse af en markant øget systematik og opmærksomhed på menneskehandel blandt de relevante faggrupper i Røde Kors – og det smitter af på samarbejdet med eksterne. Den øgede systematik og opmærksomhed kan dog ikke aflæses direkte i tallene for projektet, da der i projektperioden har været et markant faldende indrejsetal. På trods af den øgede systematik er der stadig en oplevelse af, at det kan være vanskeligt at motivere de mindreårige til at indgå i dialog om identifikation af

DEL 2: Resultater og læring

METODISK AFSÆT OG FÆLLES SPROG

I løbet af projektperioden er der blevet udarbejdet en del materialer og værktøjer samt afviklet kurser med henblik på at styrke: 1. Metoder til arbejdet med screening, 2. Viden og forankring af arbejdet indadtil, 3. Udbredelse af den opbyggede viden. Et af de kurser, der er blevet udbudt til alle medarbejdere på børnecentrene samt repræsentanterne, er MI – Motiverende Samtale. De fleste Røde Kors-medarbejdere, som har været på MIkurset, oplever, at de kan bruge MI som samtaleteknik (80 % af de adspurgte, n= 21).

”Kurserne giver en fælles platform, et fælles fundament at stå på. Både samhørighed, men også viden. Og jeg oplevede de giver et fagligt fundament. Jeg synes, det blev rigtig tydeligt, hvordan vi tværfagligt kan løfte ved at få øje på forskellige ting.” Leder Denne fælles viden og platform betyder, at det metodiske afsæt er styrket, og det er med til at øge den generelle opmærksomhed på arbejdet med screening i hverdagen.

”Det er et godt redskab [MI] til ligesom at give udtryk for, at man har hørt, hvad der er blevet sagt. Man lytter, og man forstår. Altså at de unge man taler med, føler sig hørt. (…) det her går lidt mere systematisk til værks. At have en metode at hænge det op på, det synes jeg er meget vigtigt.” Repræsentant

”Hvis der er kommet nogle for to dage siden, så er det helt vildt, de [centermedarbejderne] er helt sharp på, hvad der skal være sat i gang. (…) før, ikke at jeg siger det var dårligere før, men der var det måske ikke så struktureret, så det gjorde, at hvis jeg måske kom en gang om ugen, så var der ikke sat alle de ting i gang, som der er på nuværende tidspunkt, fordi man har en anden opmærksomhed på det.” Centermedarbejder

MI tilbyder en metodisk og systematisk tilgang til samtalerne, som flere synes fremmer den gode samtale med et stærkt udgangspunkt i børnenes egne fortællinger og på deres præmisser. Derudover lægger en del både repræsentanter og centermedarbejdere vægt på, at det fungerer som et fælles sprog på tværs af fagligheder

Udover de kurser der har været undervejs, er det fleres vurdering, at fx e-læringsværktøj og de andre værktøjer og spil, der ligger klar til ibrugtagning, vil kunne bidrage yderligere til medarbejdernes viden og støtte op om en fælles forståelse af menneskehandel og dermed styrke arbejdet med screening – også efter projektets udløb.

Generelt er der en oplevelse af, at kurserne i projektet har været med til fremme det tværfaglige samarbejde og styrke viden om menneskehandel og om målgruppen.

DEL 2: Resultater og læring

ØGET & FORBEDRET SAMARBEJDE MELLEM RØDE KORS OG CMM

Flere af Røde Kors’ medarbejderne fortæller, at de har fået en øget bevidsthed om, hvad CMM, og hvordan de kan bruge hinandens viden og samarbejde. CMM oplever ligeledes, at samarbejdet med Røde Kors er styrket på baggrund af den øgede viden hos Røde Kors’ medarbejderne: ”Jeg synes dér, hvor det bliver rigtig frugtbart er, når de [Røde Kors] har en grundviden om det [menneskehandel], og kan gå ind og egentlig i deres relation med den mindreårige at få lidt mere substans på, hvorvidt det kunne være det. Og derfra kan vi så fokusere det sammen.” CMM-medarbejder Særligt har der været fokus på at styrke samarbejdet mellem CMM og repræsentanterne, da det med projektet er blevet tydeliggjort, at samarbejdet fungerer særligt godt, når der er en klar og tydelig rollefordeling parterne imellem. Derfor er det prioriteret at afholde to samarbejdsdage (en afviklet i 2019 og en udskudt til 2021 pga. COVID-19) og på den baggrund udarbejde en række retningslinjer for samarbejdet mellem Røde Kors (primært repræsentanter) og CMM, så begge parter er klar over deres opgaver og ansvar.

DEL 2: Resultater og læring

På den første samarbejdsdag blev det nævnt fra begge parter, at større gennemsigtighed og åbne døre støtter både samarbejdet mellem parterne samt forløbet for den mindreårige, som undgår forvirring og mange møder med forskellige aktører, hvor det også risikeres at vigtig viden går tabt. 86 % af repræsentanterne (n=8) oplever, at det eksterne samarbejde (særligt CMM og Udlændingestyrelsen) er blevet styrket gennem projektet. ”Altså den enkelte repræsentant og en socialrådgiver i CMM, det er lige før i nogen sammenhænge, så er det et parløb. De går sammen til samtaler, så gør repræsentanten noget og CMM-medarbejderen gør noget andet, men de orienterer hinanden, de holder hinanden opdateret og de… Ja, det er tit et parløb.” Repræsentant Empirien peger således på, at medarbejderne i CMM og i Røde Kors har fået et større indblik i hinandens viden og kompetencer. Den øgede bevidsthed om hinandens styrker og beføjelser, og dermed et øget samarbejde og kommunikation, kan på den måde udløse et stærkt parløb blandt parterne. Dette kan betyde hurtigere handling, og et forbedret screeningsforløb i forhold til den uledsagede mindreårige.

GRUNDLAG FOR RESULTATER FOR MÅLGRUPPEN

Det er denne evaluerings vurdering, at der med projektet skabt et grundlag for en mere struktureret, metodisk og smidig screeningsproces for menneskehandel i Røde Kors. Dette kan betyde, at der på sigt vil blive identificeret flere ofre for menneskehandel blandt målgruppen, samt at screeningsprocessen vil være en bedre oplevelse for de uledsagede mindreårige grundet den øgede opmærksomhed og en forbedret procedure. ”Det der med at relationen lå hos repræsentanten, og det formelle i repræsentantens opgaver som stedfortræder for en myndighedsindehaver… At de også påtager sig den del, og sikrer sig, at han er orienteret om, hvad der sker og får maksimal indflydelse på den plan, der lægges, - sørger for, at gøre det så godt og skånsomt som muligt for den mindreårige.” CMM-medarbejder Resultater for målgruppen kan dog ikke understøttes direkte med data, da der, som før nævnt, i perioden har været et markant mindre indrejsetal og ændringer i de uledsagedes baggrund. ØGET HANDLING Forskellige aktører beskriver, at flere medarbejdere i Røde Kors knækker koden og får de uledsagede mindreårige i tale. Der er dog stadig langt derfra til en reel identifikation, men det tyder på, at der er flere samtaler

DEL 2: Resultater og læring

og øget handling på baggrund af mistanken alene. Ligeledes blev det beskrevet på samarbejdsdagen mellem Røde Kors og CMM (26. september 2019), at henvisningerne fra Røde Kors til CMM er bedre underbygget med relevant information, hvilket også tyder på, at Røde Kors kommer længere i screeningsprocessen end før. De kommunikative redskaber (fx MI og parallelhistorier), den mere systematiske opmærksomhed og tilgang og det forbedrede samarbejde kan dermed være medvirkende til, at flere mindreårige ofre for menneskehandel på en skånsom måde og i deres eget tempo kan blive identificeret og få støtte fremover. Generelt har projektperioden også vist Røde Kors, at det er afgørende med et større netværk i forhold til målgruppen. Derfor er der arbejdet med et øget samarbejde og netværk på tværs af aktører som Reden og andre nordiske aktører. Det øgede fokus på menneskehandel blandt mindreårige gennem projektet har ligeledes skabt et vigtigt fokus og kortlægning af nogle af de problematikker, der knytter sig til målgruppen af nordafrikanske mindreårige drenge. Et fokus som er kommet i takt med projektet og som har givet et helt andet og mere nuanceret billede af målgruppen i projektperioden.

DEL 3: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER – INDLEDNING

Røde Kors’ medarbejdere og repræsentanterne har gennem interview peget på en række udfordringer og barrierer i arbejdet med menneskehandel. Områder, der kan besværliggøre arbejdet eller kan udfordre deres egen motivation for arbejdet. Disse opmærksomhedspunkter er blevet præsenteret for projektleder og -gruppe løbende og er blevet adresseret i arbejdet blandt andet gennem møder og i udviklingen af redskaber. Det er dog stadig yderst relevant at have fokus på disse opmærksomhedspunkter i det fremadrettede arbejde med at styrke indsatsen målrettet uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel. Derfor bliver de beskrevet i dette afsnit.

Det primære opmærksomhedspunkt er den tvivl, medarbejderne kan opleve omkring selve formålet med identifikationen. Desuden kan arbejdet med screening i nogle tilfælde opleves at disharmonere med opbyggelse af relationen til de mindreårige, som er højeste prioritet for medarbejderne. Derudover er der dels enkelte udfordringer i arbejdsgangen og dels nogle udefrakommende barrierer, der besværliggør arbejdet med menneskehandel.

Opmærksomhedspunkterne kan fx tages op i sparringssammenhænge, da de dækker over nogle potentielle barrierer for arbejdet med menneskehandel, hvis de ikke italesættes og diskuteres løbende.

DEL 3: Opmærksomhedspunkter

DRØMMESCENARIET DER UDEBLIVER

”

Det er også et drømmescenarie, at vi har nogle gode oplevelser, hvor vi kunne sige, “Nej, hvor var det fedt, at denne her identifikation førte til det her og det her, og han fik lavet sine tænder. Og vi fik god tid til at planlægge. Og i virkeligheden ville han gerne hjem”. Altså, du ved, drømmescenariet, et lille postkort fra et eller andet sted i Rumænien, hvor han står med sin fodbold og siger, “Hej, hej, tak for hjælpen”. Men der er en tendens til, at meget løber ud i sandet. De unge forsvinder. De begår ny kriminalitet. De falder tilbage i de netværk, som vi har forsøgt at trække dem ud af, og det er jo demotiverende. Der kan godt være denne her fornemmelse af, sådan et kæmpestort, grådigt væsen, der er både kriminelt og udnyttende og aggressivt og voldeligt og “De tager vores børn, og når vi prøver at trække dem ud, griber de bare tilbage”. Det er måske denne der ting, om compassion fatigue, altså hvordan er man vidne til den udnyttelse, der sker globalt set, både i Danmark, men også i videre omfang, uden at blive helt nedslået og deprimeret og miste håbet. Så vi har brug for de gode historier. Succeshistorier. Repræsentant

DEL 3: Opmærksomhedspunkter

TVIVL OM FORMÅLET

Flere medarbejdere har fortalt i løbet af projektperioden, at de kan have vanskeligheder ved at se formålet med at screene for menneskehandel. De havde især i starten en oplevelse af, at processen ville udsætte de mindreårige for et stort antal samtaler med forskellige mennesker og åbne op for sårbare og ubehagelige emner for de mindreårige. Samtidig kunne medarbejderne ikke se, at de mindreårige altid ville få noget klart ud af det, da de ønsker, de unge/børnene har for sig selv og sit liv (fx asyl eller løsladelse), ikke altid er muligt at efterkomme i Danmark. ”Og der vil jeg sige, at nogle gange er der også nogle fordele, men det er bestemt ikke altid. Og de har måske bragt sig selv i en endnu mere sårbar situation, for hvad nu hvis bagmændene finder ud af det? Og der får de ikke selv noget ud af det. Det kan også være en lidt ærgerlig situation, for hvad har man så egentlig bidraget med? Måske ikke noget lige i den konkrete sag.” Repræsentant ”Hvad gør vi så med drengene, når de så har fortalt hele deres hjerteskærende historie, og de så alligevel bliver sendt tilbage til de steder, hvor de er blevet udnyttet? Og de alligevel bliver dømt for kriminalitet […] Det synes jeg er lidt frustrerende. Så synes jeg, man giver håb til nogle børn, hvor der egentlig ikke rigtig er noget håb.” Repræsentant

DEL 3: Opmærksomhedspunkter

Denne grundlæggende tvivl om formålet var (og kan stadig være) en barriere i arbejdet med at implementere og udbrede metoder og systematikker for screening af menneskehandel. MANGLENDE SUCCESHISTORIER Tvivlen om formålet med indsatsen forøges endvidere hos medarbejderne, fordi de mangler viden om det efterfølgende forløb for børnene. Mange efterlyser en tydeliggørelse af, hvad der sker med de mindreårige ofre for menneskehandel, når de identificeres. Dette blev også tydeligt på samarbejdsdagen mellem repræsentanterne og CMM, hvor det flere gange blev udtrykt, at det kan være svært at opretholde motivationen samt støtte de mindreårige i at åbne op, når medarbejderne ikke får indblik i positive resultater af processen. Denne tvivl og bekymring for at åbne op for noget sårbart hos de mindreårige er fortsat et emne hos flere, særligt medarbejdere som er kommet til efter projektets begyndelse eller aftenholdet i børnecentrene, som ikke på samme vis som dagholdet er involveret i eksempelvis TKmøderne. Derfor er der en del, der oplever at de stadig af og til må spørge sig selv, hvorvidt det er barnets tarv at arbejde målrettet mod en identifikation

”Vi skal [som Røde Kors] også passe på, hvad vi åbner op for og ikke kan afslutte og gøre færdigt. I forhold til barnet, så er det ikke altid barnets tarv, at vi går ind ad den dør. Så det er en meget svær balance, når et ungt menneske en gang imellem åbner sig rigtig meget op og fortæller omkring en livssituation. “Okay, og hvad kan jeg så nå at gøre ved det?” Leder

Således lægges der både blandt medarbejdere og ledelse vægt på, at børnene skal opleve at blive hørt og have mulighed for at blive anerkendt i, at de har været udsat for et brud på deres rettigheder. Der ses altså et øget fokus på børnenes ret til at blive set og hørt og ikke alene et fokus på, hvad barnet kan få ud af at blive identificeret som offer for menneskehandel. ANBEFALINGER:

RETTIGHEDSPERSPEKTIVET Over tid er det dog lykkedes for projektet at fremme og skubbe til andre forståelser for indsatsens meningsfuldhed, som en del har taget til sig. Særligt fokus på barnets tarv og muligheden for at give dem redskaber til at mestre deres fremtid synes at vække genklang for mange. ”Vi kommer ikke til at give dem en lykkelig fremtid. Men vi kan måske give dem flere redskaber i det arbejde eller i det liv, de kommer til at få fremadrettet. Give dem lidt i deres rygsæk” Leder

• Viden om, hvordan det er gået for potentielle ofre, efter de har forladt Røde Kors, skal så vidt muligt formidles til medarbejdere i Røde Kors.

• Formålet med screeningsarbejdet skal defineres klart og tydeligt og herefter formidles – fx kan det hænges op på børnecentrene sammen med definition af menneskehandel.

• Der kan evt. udvikles differentierede succeskriterier (som tydeliggør formål og målsætninger) for arbejdet med menneskehandel til hhv. centermedarbejdere, repræsentanter, socialkoordinatorer.

”Det vi kan opnå med alle er, at de har mødt oprigtig troværdigt voksne, hvor de kan mærke, de vil mig intet ondt. De vil mig noget godt, og de tør stole på det. Det der med at lægge nogle frø i bagagen, som de kan hive fat i senere. Det håber jeg, vi kan gøre for dem alle sammen og særligt for de muligt handlede. Jo længere tid vi har, jo flere frø kan vi så for at skabe det her centrale fundament. Tillid vigtigst af alt. Tillid til at fortælle”. Leder

DEL 3: Opmærksomhedspunkter

OPBYGNING AF RELATIONEN ER HØJESTE PRIORITET

For de fleste af centermedarbejderne står det klart, at relationen til børnene og opbygningen af tillid er altafgørende og kommer før spørgsmål om menneskehandel, med mindre barnet uopfordret bringer emnet op. Flere medarbejdere taler om en balance i at skubbe på og holde igen med at nå ind til børnene. Det er især risikoen for at komme til at ødelægge en potentielt værdifuld relation for barnet, som er en bekymring hos medarbejderne. ”Man skal skabe relationen, før man ligesom kan starte sådan nogle emner op. Fordi det er jo ikke et problem for os at gå ind og sidde og snakke med den her dreng, men der er stor mulighed for, at han distancerer sig fra dig. Så har du ligesom ødelagt mere, end du har gavnet. Så jeg tænker ikke, at man skal tage sådan nogle samtaler her som noget af det første.” Centermedarbejder DE MINDREÅRIGES SÅRBARHED Flere fortæller om, hvordan de unge til tider kan åbne op omkring deres oplevelser og derefter kan føle sig sårbare og blottede, hvilket også kan besværliggøre relationen efterfølgende. ”De her unge, eller børn, de er meget sårbare, de har en hård facade, eller prøver at opretholde en hård facade, således at man ikke kan… De stoler ikke på nogen. Og man får den fornemmelse, at de er her for at få et sted at bo, men de vil gå under radaren typisk. De vil typisk ikke snakke med en… Selvfølgelig har vi jo rigtig mange

DEL 3: Opmærksomhedspunkter

samtaler med dem. Og det er de der små samtaler, som faktisk åbner op for større samtaler og fortæller os og viser os billeder fra deres hjemland, hvor de har været, og hvem de så har været igennem Europa med og en hel masse andre ting. Så de åbner sig op, og så bliver de glade, at de fortæller dig sådan nogle ting, og samtidig kan der gå en halv dag eller en dag… En dag senere, og så vil de ikke snakke med en mere. Det kan også være, de føler sig sådan sårbare, fordi ’Nu har jeg fortalt ham her [medarbejderen] eller kollega, at nu ved han noget om mig, som jeg faktisk ikke rigtig havde lyst til at fortælle ham alligevel’.” Centermedarbejder At åbne op overfor medarbejderne kan derfor umiddelbart føre til en oplevelse af at blotte sig hos børnene, hvilket kan gøre det vanskeligt for dem at opretholde en hårdere facade, hvilket de måske har haft behov for, for at beskytte sig selv under deres flugt og i de miljøer, de befinder sig i uden for asylcenteret. USTABILITETEN I BARNETS LIV En anden barriere for medarbejderne omhandler den ustabilitet, som følger af at de mindreårige ofte kun er kort tid på asylcentrene, da de hurtigt rejser videre. Dette medvirker til, at medarbejderne har kort tid til at afdække eventuelle bekymringer samt støtte den mindreårige i at åbne op.

”De forsvinder og kommer, og så forsvinder de og kommer, og nogle gange så er de helt væk. Så det er et forholdsvist lille vindue, der er indimellem. Også motivationsmæssigt er det et ret lille vindue, der er.” Leder Oveni det kommer de unges indgående erfaring med mødet med forskellige instanser, der gør, at de har mange kompetencer i forhold til at komme uden om uønskede samtaler: ”De ved godt, hvordan de skal sno sig rundt om de her spørgsmål. Især de nordafrikanske drenge. De har prøvet forskellige systemer i Holland, og Spanien, og Frankrig, og Belgien, og Tyskland… Så når de kommer her til Danmark, så er de rigtig erfarne.” Centermedarbejder Den korte tid, som de fleste af børnene opholder sig på de danske asylcentre, komplicerer dermed arbejdet omkring at identificere mindreårige ofre for menneskehandel for medarbejderne. Dog beskriver medarbejdere også, at de godt kan have positive oplevelser sammen med de mindreårige, når de taler om indikatorer på menneskehandel, men at det er relationen, der afgør det.

Det kan således være svært for nogle medarbejdere at balancere mellem på den ene side relationen og umiddelbare behov, fx tryghed og uforpligtende samvær, og på den anden side rettigheder og langsigtede behov for en tryg tilværelse. Alt i alt er der en udbredt oplevelse af, at der er meget, der skal overvejes før man skrider til handling, og at et konkret udbytte for den mindreårige er afgørende for at være motiveret til at tage samtalen. "Drømmen er vel, at der er nogle, der vil blive afhjulpet her, og at vi får optrevlet noget, givet nogen en værdig tilværelse. (…) Fordi hvis jeg sætter mig selv i den situation, så ville jeg godt nok gerne blive afhjulpet nogle af mine traumer og nogle af mine oplevelser” Centermedarbejder

ANBEFALINGER:

• Overvej mulige tilgange/metoder til at bakke op om barnet - pædagogisk og relationelt efter en eventuel samtale om menneskehandel.

”Det er en hårfin grænse, hvornår må man ligesom trykke på alarmen? Hvornår må jeg trykke på alarmen og fortælle, at ham her er jo i gang med noget helt, helt ekstremt lige nu? Han har brug for virkelig meget hjælp, og han kan ikke finde ud af at råbe om hjælp lige nu, fordi han er måske blevet svigtet så meget, eller han ved slet ikke, hvad tryghed er” Centermedarbejder

DEL 3: Opmærksomhedspunkter

MANGLENDE TVÆRGÅENDE VIDEN OM MENNESKEHANDEL

Røde Kors’ medarbejderne nævner flere udfordringer i deres arbejdsgang, som kan have indflydelse på deres arbejde med at identificere potentielle ofre for menneskehandel. Blandt andet peger empirien på, at der kan være en barriere i den manglende viden om og ekspertise i menneskehandel på nogle af de anbringelsessteder, der skal tage imod de mindreårige samt hos enkelte kommuner. Desuden kan der ikke deles journaler med de kommunale centre, og vigtig viden går tabt i den forbindelse. ”Jo, men problemet er jo, at langt de fleste af vores unge, de bor ikke på et Røde Kors-center. De bor ude på et kommunalt center eller er på en sikret institution, og så er der altså ikke nogen, der kigger i systemet.” Repræsentant Udfordringen omkring manglende viden opleves også af og til i samarbejdet med forsvarsadvokater i strafferetssager, hvor der ses en manglende viden om de særlige regler for ofre for menneskehandel. ”Det er jo advokatens, forsvarsadvokatens, opgave at gøre det her, men vi oplever med jævne mellemrum advokater, som ikke kender særlig meget til udlændingeloven. Ikke kender de her regler om udvisning. Der bliver vi jo sat på en stor opgave, fordi hvad gør vi der? Der er ikke nogen advokater, der tager imod instrukser fra os.” Repræsentant

DEL 3: Opmærksomhedspunkter

CMM fremsender dog materiale om de særlige regler for ofre for menneskehandel til forsvarsadvokaterne sammen med udredningen, men alligevel opleves problematikken ofte. Endelig bliver der af flere peget på, at der er udfordringer i samarbejdet med politiet, da ikke alle politiets instanser kender til de risici, der er omkring håndteringen – fx løsladelsen af de ofre, der er vurderet menneskehandlet. Manglende viden og videndeling i arbejdet med mindreårige ofre for menneskehandel kan have store konsekvenser for de potentielle ofre, som risikere at miste tilliden til aktørerne på området, hvis der ikke gennemgående er en forståelse og viden omkring menneskehandel.

ANBEFALINGER:

• Fortsæt arbejdet med at udbrede viden om målgruppen, deres udfordringer, indikatorer på og implikationer af menneskehandel for uledsagede mindreårige til alle relevante samarbejdsaktører.

UDFORDRINGER I INTERNE ARBEJDSGANGE

NATTEVAGTERNE AFSKÅRET FRA VIDEN Selvom det tyder på forbedrede processer omkring den interne videndeling, kan det stadig opleves, at relevant viden går tabt mellem centermedarbejderne på dagholdet og især nattevagterne, som ikke har samme notatpligt som dag- og aftenholdet. ”De [nattevagterne] sidder altid med lidt ekstra [viden]. Måske var, det var også derfor, jeg siger, at jeg er ikke altid sikker på, at de ved, hvor, hvor god viden de egentlig sidder med fra de der samtaler, fordi de siger bare ’Nå nu har jeg haft en god samtale, nu er han gået i seng igen’, ik? Og så har de fået enormt meget at vide. De ved jo ikke nødvendigvis, om vi andre ved det. Der er masser af tavs viden i sådan en organisation, ik? Og det bliver bare ikke alt sammen skrevet ned.” Leder Projektet har også en længere nedsivningstid til nattevagterne, og det kan derfor være vanskeligere for dem at følge formål og effekt. Samtidig ligger de ofte inde med vigtig viden fordi særligt de nordafrikanske drenge oplever søvnproblemer og uro og kan have brug for at tale i aften- og nattetimerne.

DEL 3: Opmærksomhedspunkter

VANSKELIGT AT UDFYLDE DET IT-BASEREDE SCREENINGSVÆRKTØJ TIDLIGT I forlængelse af den komplicerede relationsdannelse mellem centermedarbejdere og de unge ses også en barriere i at kunne udfylde det IT-baserede screeningsværktøj umiddelbart efter modtagesamtalen. Det er utydeligt for nogle medarbejdere, hvornår i processen det IT-baserede screeningsværktøj skal udfyldes, og flere nævner, at det kan være vanskeligt at udfylde tidligt, idet relationen som nævnt går forud for samtalen om menneskehandel. Samtidig er de uledsagede mindreårige ofte kort tid på Røde Korscentrene, hvorfor det er en nødvendighed at kunne udfylde det IT-baserede screeningsværktøj relativt hurtigt. ”Det kan være svært at stille alt for nærgående spørgsmål lige i den her modtagefase, fordi de skal svare på mange ting, og de ved ikke helt, hvem vi er. Er vi fx en del af myndighederne? Men der ligger ligesom en forventning, kan jeg mærke, om, at det gør man så bare der til modtagesamtalen, og det synes jeg er lidt svært, må jeg sige, for jeg synes ikke, vi ved nok om det der.” Centermedarbejder

UDSKIFTNING AF MEDARBEJDERE OG LEDELSE En barriere, der har præget projektet, særligt i de første par år, omhandler udskiftningen i medarbejdere og ledere grundet lukning af centre, hvilket har medført udfordringer. På baggrund af disse uundgåelige udskiftninger, er der i Røde Kors et konstant fokus på, at den viden om arbejdet skal være tilgængelig i organisationen blandt andet elektronisk: ”Jeg tænker som organisation, når vi gør de tiltag, vi gør, så bliver vi nødt til at tænke os selv væk på en eller anden måde. Fordi det er så omskifteligt og uforudsigeligt. Jeg skal vel også videre på et eller andet tidspunkt, tænker jeg. Så viden skal ligge her, og den skal være tilgængelig. Der skal være backups, og systemerne skal være levende i sig selv. Og det er også derfor, vi tænker it-platform og letasyl ind. Det er derfor, der skal ligge den her viden, så man hele tiden kan blive opdateret og blive undervist i metoderne.” Leder

DEL 3: Opmærksomhedspunkter

Udskiftningen i medarbejdere er således et vilkår, som kan vanskeliggøre forankring. Som beskrevet tidligere føler især de nyankomne medarbejdere, at de mangler viden og kurser for at være rustet til at tage samtalen omkring indikatorer på menneskehandel med børnene. Dette fokus er tænkt ind i projektet i form af det ITbaserede screeningsværktøj, som beskrevet i citatet ovenfor. Det ses dog også, at de nye medarbejdere, qua især det IT-baserede screeningsværktøj, kender til indsatsen, men at kurser og videre oplysninger omkring projektet fortsat mangler. ANBEFALINGER:

• Det anbefales at have en konstant opmærksomhed på de udfordringer, der kan være i de interne arbejdsgange, hvor er der barrierer, og hvordan skal de adresseres?

DEL 4: PRINCIPPER FOR ARBEJDET MED MENNESKEHANDEL HOS ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE I ASYL

BAGGRUND OG FORSTÅELSE AF PRINCIPPER

I løbet af projektperioden har vi i evalueringen haft fokus på at undersøge hvilke principper, der kan siges at være styrende for Røde Kors’ tilgang til arbejdet med screening for menneskehandel hos de uledsagede mindreårige.

De fem centrale principper for arbejdet beskrives på næste side og kan eventuelt bruges som et redskab til at diskutere og definere tilgangen til arbejdet med menneskehandel i Røde Kors.

Principper er baseret på en evaluering af, hvad der kan siges at være drivkraften i indsatsen. Der kan identificeres fem overordnede principper, som er styrende for indsatsen.

Principperne bidrager med retning, men ikke med direkte anvisninger. Derfor kan de være givende for det interne og det eksterne samarbejde og for oplevelsen af fælles retning.

Principperne er baseret på normer, værdier, overbevisninger, erfaringer og viden, og er med til at guide arbejdet i indsatsen, og kan dermed også være med til at drive indsatsen fremadrettet, når der ikke er et projekt længere.

Principperne er samtidig fleksible og ikke fast definerede som målsætninger og er derfor altid til stede - også hvis der fx opstår forandringer i kontekst/udstukne rammer o.l.

DEL 4: Principper for arbejdet med menneskehandel hos uledsagede mindreårige i asyl

PRINCIPPER FOR ARBEJDET MED MENNESKEHANDEL

TROVÆRDIGE VOKSNE OG PROFESSIONEL INVOLVERING Relationsarbejde, MI-Samtaler, fokus på involvering i egen sag

INDGÅENDE KENDSKAB TIL MÅLGRUPPEN Videndeling, e-læring, spil, film, observationer i hverdagen, fokus på indikatorer mv.

RETTIGHEDSPERSPEKTIVET Fokus på: Barnets tarv, at børnene stilles stærkere, dømme bagmænd, cirklen skal brydes, udbredelse af viden

SPARRING OG TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE Samarbejde mellem center og repræsentanter og CMM, US, TK-møder, generel sparring med kolleger

SYSTEMATIK I ARBEJDET MED IDENTIFICERINGEN IT-værktøj, fast arbejdsgang og retningslinjer for identificering

DEL 4: Principper for arbejdet med menneskehandel hos uledsagede mindreårige i asyl

DEL 5: CASEEKSEMPEL BASERET PÅ INTERVIEW OM SAGEN

EKSEMPEL PÅ IDENTIFIKATIONSFORLØB (Enkelte fakta ændret grundet anonymisering)

Repræsentanten er med fra start i forløbet A kommer til Danmark, og repræsentanten møder A til hans første samtale i Udlændingestyrelsen (US). Repræsentanten afholder efterfølgende samtale med A, hvor hun er undersøgende på A’s migrationsrute og oplevelser undervejs, idet repræsentanten skal udarbejde beskrivelse til US om, hvorfor A ikke bør tilbagesendes til Tyskland, hvor han har søgt asyl først. I den efterfølgende periode har repræsentanten og A samtaler, og det bliver tydeligt for repræsentanten, at A har haft nogle problemer i Tyskland, som han dog ikke vil fortælle yderligere om. Anholdelse og ophold på en sikret institution I september bliver A anholdt af politiet for tyveri af mærkevarer, og han anbringes på en sikret institution. Repræsentanten besøger A umiddelbart efter hans ankomst på den sikrede institution. Socialkoordinatoren fra Røde Kors kontakter CMM, da A anholdes. CMM kontakter efterfølgende A’s repræsentant, og det aftales, at repræsentanten starter med nogle samtaler med A, før CMM kommer indover.

DEL 5: Caseeksempel

Mulighed for fleksibilitet og flere samtaler på grund af opholdet på sikret institution At A frihedsberøves på en sikret institution gør, at repræsentanten har mulighed for at afholde samtaler med A efter behov, og der er en større fleksibilitet, end hvis A havde været i et fængsel, hvor samtaler skal aftales i god tid og efter fængslets muligheder for ledige møderum mv. Desuden har A ikke mulighed for at bevæge sig ud og ind af centeret og er ikke omkring de andre unge. Brug af parallelhistorier åbner for dialog om menneskehandel Under repræsentantens efterfølgende besøg på den sikrede institution gør repræsentanten brug af parallelhistorier i samtalerne med A. Repræsentanten opdager hurtigt, at det billede hun havde af A, som en stille og rolig fyr, ikke passede med, at A var blevet anholdt for tyveri, og repræsentanten fortæller derfor om andre unge, som har været udsat for oplevelser relateret til menneskehandel. Langsomt igennem samtalerne åbner A op for hans oplevelser. A blev rekrutteret i Spanien af menneskehandlere, og en stor del af handlen er foregået efterfølgende i Tyskland.

Repræsentantens viden, engagement og fortolkning af egne opgaver får A til at åbne op Repræsentanten har viden om og interesse i menneskehandel, og hun påtager sig fra start en vigtig rolle i afklaringen af A’s situation. Mange samtaler i de første uger – aflastning af den unge samt relevant viden Efter A har åbnet op for snakken omkring menneskehandel besøger repræsentanten ham på den sikrede institution op til flere gange ugentligt i nogle uger. Dette aflaster A, da han får talt om sine oplevelser, og samtidig indhenter repræsentanten en masse viden om handelsforholdet, som kan anvendes i CMM’s udredningsarbejde senere hen.

Ekspertudtalelse fra CMM til forsvarsadvokaten CMM fremsender ekspertudtalelse og information om straffriholdelse for ofre for menneskehandel til forsvarsadvokaten til brug i retten. Godt samarbejde med forsvarsadvokaten – tiltalefrafald i retten Da repræsentanten ringer til A’s forsvarsadvokat, er advokaten til at starte med uklar på lovbestemmelserne relateret til menneskehandel. Men advokaten ønsker på bedste vis at hjælpe A, hvorfor han meddeler repræsentanten, at han vil sætte sig ind i de relevante bestemmelser. Denne grundige forberedelse fra advokatens side medvirker til, at A får tiltalefrafald i retten. Dette sker til en fristforlængelse, hvor A løslades med øjeblikkelig virkning.

Samme tolk igennem alle samtaler Repræsentanten sørger for, at det er den samme tolk igennem alle samtaler med A, således at A kan føle sig tryg i at fortsætte samtalerne. Dette vurderes vigtigt og kræver en del planlægning fra repræsentantens side, da samtalerne planlægges, efter hvornår tolken kan deltage. Godt samarbejde mellem repræsentant og CMM

Løsladelse til gaden – manglende koordinering med repræsentanten Da repræsentanten ikke kan være til stede til A’s fristforlængelse i retten, anmoder advokaten politiet om at køre A til Sandholm, som ikke finder, at det er deres ansvar, da A er løsladt. A må selv komme til Sandholm på trods af de risici der er forbundet hermed.

Mens A befinder sig på den sikrede institution og har samtaler med repræsentanten, har repræsentanten kontakt til CMM, som endvidere har få samtaler med A for at bekræfte oplysningerne, som er fremkommet under samtalerne med repræsentanten. Repræsentanten påtager sig den overordnede koordinerende funktion i forhold til kontakten med advokater og myndigheder, og CMM supplerer med særlig viden undervejs.

Del 5: Caseeksempel

Sandholm og samarbejdet med kommunen om anbringelse Repræsentanten har forinden løsladelsen drøftet med socialkoordinator i Røde Kors, at A ikke skal opholde sig på Sandholm, da det på Sandholm kan være vanskeligt for de unge at holde sig ude af menneskehandlen. A opholder sig lidt over en uge på Sandholm, da sagsbehandleren i kommunen med kompetence til at anbringe er på ferie. Repræsentanten tager kontakt til kommunens akuttelefon. Akutvagten afviser at hjælpe, da hun ikke anser sagen for at være akut, og hun henviser til at tale med sagsbehandleren når denne er tilbage på kontoret. Anden anholdelse og ophold på sikret institution A anholdes for tyveri på ny, efter blot en uges ophold på Sandholm sammen med andre unge fra Sandholm. A kommer igen på en sikret institution. A dømmes i retten A dømmes for tyveriet i retten, og repræsentanten hjælper A med at anke sagen til Landsretten, som stadfæster dommen. A frihedsberøves frem til afgørelsen i hans asylsag.

Mindreårig i Danmark - men ikke i Tyskland I Tyskland har A opgivet, at han ikke er mindreårig, hvilket har været en strategi pålagt A af bagmændene, da A skulle indkvarteres sammen med to ældre drenge, som også var en del af gruppen af menneskehandlede ofre. Repræsentanten rejser med til Tyskland A har fortsat samtaler med repræsentanten efter afgørelsen, hvor han fortæller, at han er meget bekymret for udsendelsen til Tyskland. Repræsentanten undersøger derfor, om der er mulighed for, at hun rejser med til Tyskland for at overlevere A’s sag bedst muligt. Repræsentanten vurderer, at A vil forsøge at stikke af fra den sikrede institution, såfremt hun ikke følger med ham. Godt samarbejde med politiet omkring udsendelse Politiet afholder samtale med repræsentanten og A forinden udsendelsen og støtter op om, at A er mindreårig, og at det er essentielt, at repræsentanten tager med A til Tyskland. Politiet afholder udgifterne til rejsen til og fra Tyskland for repræsentanten, mens Røde Kors betaler lønnen til repræsentanten.

Afvisning af asyl og udsendelse via Dublin Traktaten A er blevet afvist asyl i Tyskland forinden ankomsten til Danmark, hvorfor det besluttes til et møde i US at udsende A til Tyskland. A skal udsendes på trods af, at han oplyser, at størstedelen af handlen er foregået i Tyskland. A klager over afgørelsen, som stadfæstes i Flygtningenævnet.

DEL 5: Caseeksempel

Brugbart internationalt netværk i CMM

Ophold på asylcenter i Tyskland

CMM har forinden udsendelsen skabt kontakt til en hjælpeorganisation i Tyskland, hvis målgruppe er menneskehandlede kvinder, som ønsker at være behjælpelige med overleveringen af A’s sag til de tyske myndigheder. Derudover har CMM kontakt til det tyske politi undervejs.

Da hjælpeorganisationen ikke har kompetencer til at anbringe A et sikkert sted, kommer A tilbage i asylsystemet i Tyskland, hvor han skal bo på et asylcenter. De to medarbejdere fra hjælpeorganisationen følger med A til asylcenteret, da repræsentanten tager tilbage til Danmark.

Godt samarbejde med tysk organisation

Tyskland afviser A’s forklaring om menneskehandel

Hjælpeorganisationen i Tyskland har forinden udsendelsen kontaktet det tyske politi og informeret om A’s situation. Politiet får derfor til opgave at møde A og repræsentanten i lufthavnen og der vurdere handelsforholdet. Politiet har mulighed for at anbringe A et sikkert sted, såfremt de vurderer, at han er et potentielt offer for menneskehandel.

A afgiver forklaring om handelsforholdet til det tyske politi under hans ophold på asylcenteret. A er ikke vidende om navne på bagmændene, men han kan fortælle, hvordan netværket er organiseret, og hvor de har været. Men Tysklands myndigheder vurderer ikke, at der er grundlag for at gå videre med sagen omkring menneskehandel, og A står derfor til udsendelse til hjemlandet.

Misforståelser ved ankomsten til Tyskland Da A og repræsentanten ankommer til Tyskland, står der to betjente klar til at tage imod A. Betjentene er ikke informeret om aftalen med den tyske hjælpeorganisation, og de påpeger at A er over 18 år i Tyskland. A og repræsentanten tages med til et kontor, hvor de får at vide, at de skal tale med to medarbejdere fra hjælpeorganisationen. Medarbejderne fortæller, at politibetjenten, der skulle hente A i lufthavnen, var blevet forhindret grundet andre opgaver.

Del 5: Caseeksempel

ET HURTIGT OPRIDS AF SAGEN Den unges rejse til Danmark: Registreret i flere lande under migrationen (Tyskland/Danmark). Kontakt med menneskehandler(e) første gang i Spanien via andre marokkanske drenge. Trusler indeholdende informationer om den unges familie i Marokko. Ankommer til Danmark i januar 2018. Møder sin repræsentant fra Røde Kors (RK) ved første samtale i Udlændingestyrelsen (US). Mistanke om menneskehandel:

Samarbejde mellem CMM, RK og advokat: CMM sender ekspertudtalelse til forsvarsadvokaten. Forsvarsadvokat advokerer for tiltalefrafald ved at udvide sin egen viden om jura indenfor menneskehandel. Grundet manglende hjemmel for frihedsberøvelse, løslades den unge (til gaden): Tiltalefrafaldet sker ved møde i retten omkring fristforlængelse. Sendes til Sandholm. Socialrådgiver fra kommunen er ikke til stede til at kunne akut-anbringe den unge på institution.

Anholdt i Danmark september 2018 pga. tyveri. Repræsentant afholder møder med den unge under frihedsberøvelsen, hvor der fremkommer oplysninger relateret til menneskehandel. Samarbejde mellem Røde Kors og CMM: Repræsentant har samtaler med den unge, inden CMM holder udredende samtale (på sikret institution).

• Repræsentanten anvender parallelhistorier og

viden om menneskehandel til at ’åbne op’ for den unges historie.

• Repræsentanten anvender samme tolk igennem alle samtaler, så der er ro og tillid.

CMM afholder derefter udredende samtaler og udarbejder 1a skema (identifikationsskema), som sendes til US.

DEL 5: Caseeksempel

Ny anholdelse: Mobiltyveri

Afvisning af asyl i Tyskland:

Efter 1 uge anholdes den unge og frihedsberøves igen på sikret institution.

Den unge har ikke nok informationer til tysk politi vedr. bagmænd/menneskehandel.

Bliver dømt – sagen ankes til Landsretten, og den unge dømmes igen.

Det afgøres at den unge skal udsendes til Marokko.

Den unge sidder frihedsberøvet indtil afgørelse i asylsag. Afgørelse af asylsag – afvisning af asyl pga. Dublin traktaten: Den unge har afsluttet asylsag i Tyskland. Efter klage stadfæster Flygtningenævnet afgørelsen. Skal tilbagesendes til Tyskland (hvor den unge ikke er registreret som mindreårig). Samarbejde mellem RK, CMM og politi: Samtale hos UCN (Udlændingepolitiet) i forbindelse med udsendelse. Plan udarbejdet mellem politi og repræsentant/RK: Repræsentant følger den unge til Tyskland (i stedet for politiet – politiet afholder udgifterne) – dette øger den unges samarbejdsvilje omkring udsendelse. CMM kontakter organisation i Tyskland, som kan støtte den unge i den videre sag vedr. menneskehandel.

DEL 5: Caseeksempel