Sammen om alt by SocialRespons

SAMMEN OM ALT Evaluering af Røde Korsʼ’ ferielejr for uledsagede flygtningeunge

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivet december 2016 af:

Udarbejdet af:

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer.

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING RESULTATER EN KATALYSATOR FOR FÆLLESKAB………………………………..4 Hvad bidrager lejren til på længere sigt?.................................................4

DE UNGES OPLEVELSE………………………………………………5 Et sjovt afbræk fra hverdagen……………………………………………………5 Et fællesskab der giver styrke og rum til læring………………………………….6

ORGANISERING OG METODE HVAD GJORDE RESULTATERNE MULIGE?.................................8 Et omfattende forarbejde…………………………………………………………9 Stram struktur og høj normering………………………………………………...10 Frivilligprofil, der ledte til nye relationer………………………………………..11 De frivilliges sproglige kompetencer……………………………………………12 Et frirum med en klar beredskabsplan………………………………………….13 Aktiviteter, der styrker fællesskab……………………………………………….14 Geografisk nærhed……………………………………………………………..16 Samarbejde med partnere og rekruttering……………………………………..17

KONKLUSION ET MENINGSFULDT BREAK FRA HVERDAGEN…………………..19

INDLEDNING Røde Kors’ ferielejr for uledsagede flygtningeunge er et pilotprojekt, som havde til formål at modvirke social isolation i målgruppen ved at give de deltagende flygtningeunge en unik oplevelse i efterårsferien 2016 på Klank Efterskole i Galten. Lejren skulle give dem et pusterum, hvor de fik mulighed for at skabe relationer til danske unge og andre unge i samme situation som dem selv. De skulle afprøve sig selv i nye rammer og prøve kræfter med en række aktiviteter fra Røde Kors’ resiliensprogram, som kunne styrke de unges mestringsevne og modstandskraft i forhold til at leve som unge uden forældre i Danmark. Denne rapport er en evaluering af ferielejren, som konkluderer, at lejren i høj grad har levet op til sit formål. Med et velgennemtænkt koncept har Røde Kors formået at skabe meget positive resultater for målgruppen. Evalueringen er baseret på dataindsamlingsworkshops med samtlige 23 unge uledsagede flygtninge samt ni interviews med repræsentanter fra alle interessentgrupper; frivillige, lejrledere, Røde Kors’ fagkonsulent, samt samarbejdspartnere.

FERIELEJR FOR ULEDSAGEDE FLYGTNINGEBØRN 21 frivillige fra henholdsvis Røde Kors og Ungdommens Røde Kors stod for den praktiske gennemførelse af lejren. Lejren blev planlagt fra centralt hold af en fagkonsulent fra Røde Kors og to frivillige lejrledere. 23 unge uledsagede flygtninge deltog i lejren, som varede 5 dage. De var i alderen 13-17 år, og deres oprindelseslande er Eritrea, Somalia, Afghanistan, Syrien og ’Kurdistan’ (Iran/Irak). De kom alle fra opholdssteder, som hører under Hedensted kommune. Lejren blev realiseret i samarbejde med Hedensted kommune, Efterskoleforeningen og Klank Efterskole ved Galten. Formålet var at bryde den sociale isolation, som de unge uledsagede flygtninge oplever i ferier ved at skabe sociale relationer, en følelse af fællesskab med andre unge, meningsfulde og indholdsrige oplevelser samt et rum for erfaringsudveksling gennem en ”Ung-ung tilgang”.

RESULTATER

EN KATALYSATOR FOR FÆLLESSKAB Evalueringen viser, at den bevidste brug af elementer fra Røde Kors’ resiliensprogram kombineret med et omfattende forarbejde og en nøje sammensat og stor gruppe engagerede frivillige har været afgørende for de resultater, ferielejren skabte for målgruppen. Nøgleelementer i resiliensprogrammet er tilskyndelsen til god kommunikation, samarbejde, gensidig tillid, forståelse og værdsættelse af forskelle i et ung-til-ung-fælleskab. Ferielejren er til fulde lykkedes med at etablere disse elementer. I et trygt rum har deltagerne oplevet omsorg, nærhed og spejling, og det har styrket deres selvtillid og relationer. Afvejningen af de psykosociale indslag kombineret med screeningen af de unge ud fra bl.a. mentalt overskud var passende, og selvom konceptet omkring psykosociale aktiviteter bygger på en psykologisk faglighed, har de frivillige formået at tilrettelægge og gennemføre aktiviteterne med gode resultater til følge.

HVAD BIDRAGER LEJREN TIL PÅ LÆNGERE SIGT? ”Det første én af pigerne sagde, det var hun havde en boblende følelse af lykke inden i sig. Det er et tydeligt tegn på, at det har været en succes.” (Pædagog på opholdssted) Kernen i resiliensprogrammet er, at jo flere positive øjeblikke, man har med sig selv og andre, des mere styrkes resiliensen og selvfølelsen, som igen bidrager til, at man møder andre og tilværelsen med større overskud. Selvom denne evaluering ikke kan vurdere det langsigtede udbytte af ferielejren, er der grund til at formode, at det frirum og den pause, de unge har fået på lejren, planter noget i dem, så måske vil spire på længere sigt. De unge var i forberedelsesfasen op til lejren meget usikre på, om de overhovedet ville af sted på ferielejr, men de vendte veltilpasse og meget glade hjem. Nogle af deltagerne udtalte, at det har været den største oplevelse i deres liv. Selvom de sandsynligvis var præget af taknemmelighed samt lejrens glæde og energi, da vi mødte dem, var der tydelige tegn på stor motivation for læring og for at indgå i fællesskab. Dette kan blive betydningsfuldt for deres evne til at tackle livet som ung uledsaget flygtning i Danmark og for at bryde med social isolation.

RESULTATER

DE UNGES OPLEVELSE ”Vi hjælper hinanden. Om morgenen vågnede vi med hinanden og startede med at lave aktiviteter med hinanden og gå med hinanden og snakke med hinanden. Det var rigtig rigtig vigtigt for os. Det at være sammen hele tiden - og sove sammen.” (Ung dreng) Røde Kors’ ferielejr for uledsagede flygtningeunge formåede at skabe positive resultater for målgruppen i flere forskellige henseender. Flere af de unge nævner, at det var den bedste uge i deres liv og fortæller, at de altid vil kunne huske denne ferie. En kalder den ”et minde for livet”, en anden kalder det ”en fucking god tur”. De unge giver udtryk for at de har været sammen om alt. I flere fortællinger var det tydeligt, at de har skulle arbejde med at forstå hinanden og give hinanden plads pga. det stærke fokus på gruppearbejde. Det var tydeligt for evaluator i mødet med de unge, at der var opstået en stærk og positiv gruppedynamik med plads til de enkelte individer. Trods udsving i alder, baggrund og personlighed var der en udpræget rummelighed over for hinandens forskelligheder og behov.

ET SJOVT AFBRÆK FRA HVERDAGEN Glæde fyldte utroligt meget i gruppeinterviewene med de unge. Begge grupper var tydeligt præget af at have haft en god og sjov oplevelse. Udover at der var en let og glad stemning blandt de unge, gik der ikke længe mellem, at ordene ’sjovt’, ’glad’ eller

”Vi laver meget sjov og vi griner og vi hygger os og de har gjort alt hvad de kan for os, så vi var alle sammen rigtig glade.” (Ung pige)

’grine’ indgik. Særligt pigerne havde et konstant smil på læben. Drengenes interne dynamik var ligeledes positiv og vidnede om engagement og glæde. Pædagogerne på opholdsstederne beskriver, at de var overraskede over hvor glade og veltilpasse de unge, som kom tilbage fra ferielejren, var. Det var tydeligt, at lejren var et afbræk fra hverdagen med fællesskab som fokus.

RESULTATER

Det tog dog tid, før de unge slappede af og flere fortæller, at de var meget nervøse i starten. Deres oplevelse var, at det var blandingen af de mange aktiviteter, særligt bålhygge, bumperfodbold, orienteringsløb samt de frivilliges imødekommende og empatiske facon, der fik dem til at slappe af og styrkede oplevelsen af at være et fællesskab både på tværs af

”Vi tænker ikke på, om vi er muslimer eller kristne, eller hvor vi kommer fra. Vi har kun kendt hinanden i en uge, man tror at det er to eller tre år vi har kendt hinanden.” (Ung pige)

ungegruppen og med de frivillige.

ET FÆLLESSKAB DER GIVER STYRKE OG RUM TIL LÆRING ”Jeg har lært nye sætninger og ord.” (Ung dreng) Ny læring er en af de centrale oplevelser som de unge vender tilbage til flere gange. Programmet var fyldt med aktiviteter, som var nye for de unge. De fortæller, at de har lært nye regler, nye spil og nye lege. Derudover oplever flere unge, at de har forbedret deres danske sprog. En fortæller, at hun har lært at spille klaver og andre fortæller

”Vi har lært så mange ting, man kan slet ikke sige det.” (Ung pige)

om at klatre i træer og fysiske aktiviteter de aldrig har prøvet før. De frivillige og de unge selv fortæller, at de unge har bevæget sig fra at være meget usikre på situationen til med glæde og gåpåmod at kaste sig ud i alle aktiviteter. Det vidner om, at det er lykkedes at skabe en stemning og et fællesskab, der understøtter læring, selvtillid og motivation. ”Det var første gang han [en af de unge uledsagede flygtninge] dansede i et år, da vi holdt vores fest. Det gjorde ham så glad og selvsikker, at han gik op og sang en sang på dansk endda.” (Frivillig). Der fortælles fra både de unge selv, de frivillige, lejrledelsen og pædagogerne på opholdsstederne om nye og styrkede relationer. Ifølge opholdsstederne har unge, der kendte hinanden i forvejen, fået knyttet stærkere bånd, og unge drenge der ikke kendte hinanden i forvejen, blev venner og holdt umiddelbart efter lejren kontakt på tværs af opholdsstederne f.eks. via Facebook. De unge uledsagede piger lægger meget vægt på at have fået nogle gode oplevelser sammen, både sammen med drengene og alene. De fortæller, at de hyggede sig med at lægge

RESULTATER

make-up og klæde sig på til fest og derudover var det vigtigt for dem, at de havde tid til at være alene som pigegruppe i f.eks. svømmehallen. Lejrledelsen havde booket en svømmehal kun til pigegruppen, da de længe havde haft et ønske om at svømme, men ikke kunne, da svømmehallerne normalt også er åbne for mænd og drenge. Det mest fremtrædende i de unges fortælling er dog de nye relationer til de frivillige. Det har betydet meget for dem, at de har været sammen med frivillige på lejren, som aktivt har valgt at bruge deres fritid sammen med

”De kan mærke, at der er brugt så meget tid og energi på dem. De føler sig særlige på en god måde.” (Pædagog på opholdssted)

dem. De har oplevet at kunne slappe af sammen med dem og samtidig at blive udfordret. De har ved afslutningen af lejren været et udtalt behov for at vide, at de skal se de frivillige igen, og nogle af de frivillige har efterfølgende også besøgt de unge og været på tur med dem. På den måde er nogle af relationer fortsat efter lejren. ”Der blev knyttet så nære bånd mellem de frivillige og de unge, og det kom lidt bag på mig, hvor stærkt det bånd har været. Jeg har ikke set noget lignende andre steder.” (Fagkonsulent, Røde Kors)

ORGANISERING & METODE

HVAD GJORDE RESULTATERNE MULIGE? Røde Kors har i tilrettelæggelsen af ferielejren ladet sig inspirere af et Røde-korsferielejrkoncept, som er gennemtestet på danske udsatte målgrupper, men har også tænkt mange elementer helt om. Særligt var der tænkt over de fælleskabsskabende metoder fra Røde Kors’ resiliensprogram, der var særligt virksomme i arbejdet med at øge fællesskabsfølelsen hos de unge uledsagede flygtninge. Det er lykkedes at udvikle et stærkt koncept, som med fordel kan gentages. Enkelte justeringer kan styrke konceptet yderligere. I dette afsnit beskrives de virksomme greb og de opmærksomhedspunkter, der har vist sig undervejs i evalueringen. Afsnittet er evaluators bud på organisatorisk læring i forhold til planlægning af lignende lejre fremover. Evaluator vurderer at følgende centrale elementer har bidraget særligt til succesfuld gennemførelse af lejren. •

Omfattende forarbejde fra centralt hold med fokus på bl.a. planlægning og opbygning af kontaktflader til samarbejdspartnere.

•

Stram struktur med intenst program og høj normering af frivillige

•

En ung og aktiv frivilligprofil, der ledte til nye relationer

•

Frivillige med forskellig etnisk baggrund og sproglige kompetencer

•

Lejren var et frirum til at være ung og aktiv, men med en klar beredskabsplan, hvis noget skulle blive for svært

•

Geografisk nærhed mellem lejr og opholdssteder

•

Aktiviteter med fokus på at styrke fællesskab og selvtillid

•

Rekruttering af deltagerne ud fra behov, alder, mentalt overskud og køn

Disse elementer er omdrejningspunkter i rapportens resterende afsnit.

ORGANISERING & METODE

ET OMFATTENDE FORARBEJDE Et af de mest ressourcekrævende og udfordrende elementer i ferielejren er de meget omfattende forberedelser, den kræver, og som blev varetaget af fagkonsulenten i Røde Kors. Der har været behov for meget arbejde i forhold til at opbygge og vedligeholde frugtbare samarbejder med partnere såsom opholdssteder, efterskole og kommune. Samtidig har det krævet et målrettet og velgennemtænkt formidlingsarbejde at rekruttere de unge deltagere til lejren og ikke mindst at rekruttere de frivillige. Samarbejdspartnere og frivillige har oplevet Rødes Kors’ tilrettelæggelse som yderst professionel. Det fremhæves, at fagkonsulenten har været opmærksom på alle interessenters behov hele vejen rundt. Derudover har to erfarne unge uledsagede flygtninge bidraget til en positiv proces, bl.a. som rådgiver i planlægningen og som oplægsholdere både på informationsmødet for de frivillige og informationsmødet for de unge uledsagede flygtninge. Ifølge en pædagog kan det, at de unge er kommet så veltilpasse hjem i høj grad tilskrives det store benarbejde, der har været gjort fra centralt hold inden lejren. Der har været tæt kontakt til opholdsstederne, og der blev sat ansigt på folk. Det har gjort, at pædagogerne har været trygge ved at sende de unge af sted. Derudover går det igen hos samarbejdspartnerne, at det opleves som nemt at indgå i projektet, fordi Røde Kors er en stor organisation, der er vant til at afvikle denne type lejre. ”Der har været styr på det til fingerspidserne. Det har været fuldt professionelt. De har gjort et kæmpe stykke arbejde, jeg er dybt imponeret.” (Pædagog på opholdssted)

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER •

Det er afgørende, at en person i Røde Kors er koordinator og bindeled for alle samarbejdspartnere samt tager ansvar for de faglige overvejelser i forhold til lejrens indhold samt udvalget af deltagere og frivillige.

•

Afsæt med fordel endnu mere tid til detaljeret planlægning af lejren samt til forberedelse og teambuilding af såvel deltagere som frivillige.

•

Timingen af lejren i forhold til årets gang og ferieperioder bør overvejes nøje, da fx en lang sommerferie midt i planlægningsfasen kan besværliggøre forberedelsesfasen.

ORGANISERING & METODE

STRAM STRUKTUR OG HØJ NORMERING Kernen i konceptet er er en høj normering af frivillige (i dette tilfælde ca. 21 frivillige til 23 unge flygtninge), som formår at skabe en særligt intens ferielejrstemning gennem stort engagement og dedikation og et stærkt fokus på fællesskab. Ifølge en lejrleder har der været fokus på at balancere mellem ikke at forlange for meget af de unge deltagere, men samtidig opfordre dem til at være sociale og prøve grænser af under opbakning fra frivillige og hinanden.

”Der er en rigtig god energi, som gør at vi kan have en målgruppe med, der af systemet og andre bliver betragtet som ret svær”. (Lejrleder)

Trygheden for målgruppen er blevet understøttet ved, at der er en fast stram struktur på lejren præget af tydelige rammer og rutiner samt en detaljeret planlægning af og vekslen mellem aktiviteter. Energien har været høj og god under hele lejren, hvilket i høj grad er muliggjort af en stram struktur og en minutiøs planlægning. Planlægningen er ikke alene gået på, hvad der skulle ske sammen med de unge, og hvem der havde ansvaret, men også på hvad og hvornår, der skulle foregå noget ’backstage’ på lejren. Det har alt i alt tilført dagene et godt flow og en god stemning.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER •

Prioritér den høje normering af frivillige for at sikre den gode og høje energi, der har været afgørende for flere af de unges positive oplevelse.

•

Kombinationen af en innovativ og erfaren lejrledelse er væsentlig for det velplanlagte og godt strukturerede program.

ORGANISERING & METODE

FRIVILLIGPROFIL, DER LEDTE TIL NYE RELATIONER ”Lejrlederne har været fantastisk dygtige til at sige, at den type frivillige vi skal have, det skal være nogle unge, der gider lave sjov og spille bold og være aktive, de skal ville noget med de unge.” (Fagkonsulent, Røde Kors) De frivillige på lejren havde en ung (typisk i 20’erne), aktiv profil, som gjorde dem særligt velegnede til at skabe en god energisk stemning og give de unge deltagere stor opmærksomhed og opbakning. Den energiske og gode stemning var medvirkende til, at de unge deltagere og de frivillige skabte en unik relation med hinanden på den korte tid, lejren varede. Ifølge flere frivillige og de unge selv har det derudover været afgørende for resultaterne og tydeligvis betydet noget særligt for de unge, at de frivillige aktivt og ulønnet har valgt at bruge tid med dem i en ferie. Det har fået de unge til at føle sig særlige og give dem oplevelsen af, at der er nogen, der uden

”De åbnede sig ikke særlig meget for os de første to dage, fordi de troede, det bare var vores arbejde. Men på 3. dagen forstod de, at vi ikke tjente penge på det. Der gjorde virkelig en forskel.” (Frivillig)

videre vil dem det godt. For at beskytte de frivillige lagde Røde Kors først op til, at de frivillige ikke skulle have forbindelse med de unge efter lejren. Det blev senere besluttet at lade det være op til de frivillige selv, om de ville være aktive på Facebook med de unge. Flere af de unge er i dag venner på Facebook med de frivillige. Ikke alle frivillige ønsker nødvendigvis en meget tæt relation til de unge efter lejren, men flere har gjort sig tanker om, hvordan relationerne efterfølgende kan bevares og det vurderes positivt, at dem der har ønsket det, kunne fortsætte via sociale medier.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER •

Vær allerede i rekrutteringsfasen tydelig om, hvem de frivillige er, og at de netop er gået frivilligt ind i projektet.

•

Muliggør opfølgning på de venskaber, der etableres på lejren både mellem de unge deltagere og mellem deltagerne og de frivillige. F.eks. i form af opfølgningsaktiviteter, mentorordning samt relationer på sociale medier.

ORGANISERING & METODE

DE FRIVILLIGES SPROGLIGE KOMPETENCER I forhold til andre ferielejre i Røde Kors-regi, som kan gennemføres uden de store hensyn til sprogbarrierer, har sprogforskellene på denne ferielejr været synlige, da de fleste af de uledsagede unge var relativt nyankomne flygtninge. F.eks. var det ikke alle deltagere og frivillige, der kunne kommunikere med hinanden, og der har derfor været løbende overvejelser om, hvad det betød for dynamikkerne i gruppen, og hvordan man skulle håndtere det. Der var lægt vægt på, at der var deltagelse af frivillige med forskellige etnisk baggrund, som bl.a. kunne tale de unges sprog. Dette vurderer evaluator som virkningsfuldt. Ifølge pædagogerne på opholdsstederne har det været med til at afhjælpe de unges usikkerhed ved at deltage - f.eks. betød det meget for tryghedsfølelsen, at de frivillige sagde hej til de unge på deres modersmål på en video, der blev vist til dem inden lejren. Derudover har det været meget givtigt, at de frivillige har kunne støtte sprogligt og tolke hvis nødvendigt. De unge har desuden haft stor glæde af f.eks. at kunne synge på deres modersmål og tale om deres oplevelser med at være i Danmark med en, som havde samme baggrund. Det betød ikke, at der ikke blev talt dansk. Tværtimod blev de unge opfordret til at tale på dansk og ifølge dem selv og andre omkring dem formåede de faktisk at styrke deres danskkundskaber i løbet af ugen.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER •

Rekruttér med blik for frivillige med forskellig etnicitet og dermed med varierede sprogkompetencer.

•

Brug aktivt de frivilliges sproglige kompetencer til at skabe tryghed og motivation hos de unge deltagere allerede i rekrutteringsfasen.

ORGANISERING & METODE

ET FRIRUM MED EN KLAR BEREDSKABSPLAN ”Vi siger til dem, det er en ferie for os, og det er en ferie for jer, og vi skal være sammen og passe godt på hinanden.” (Lejrleder) Det har været afgørende for successen, at lejren er skabt som et frirum fra dagligdagen, hvor unge har holdt ferie sammen på frivillig basis. Selvom der er tale om en sårbar målgruppe, har det været positivt, at der f.eks. ikke var pædagoger eller psykologer til stede. På lejren har de unge uledsagede flygtninge fået mulighed for at være sammen med andre unge, som møder dem på en anden måde end det vante personale. Det har tilsyneladende gjort det nemmere at skubbe dem til at prøve nyt og tage ansvar uden at kunne opsøge tryghed hos en kendt pædagog. En forudsætning for frirummet er det grundige forarbejde fra Røde Kors’ og opholdsstedernes side i forhold til at rekruttere en egnet målgruppe, som ikke f.eks. var meget udadreagerende eller voldsomt traumatiserede, og der er sket en god overlevering om de unges behov fra opholdsstederne. Repræsentanter fra opholdsstederne var med til den planlægningsdag, hvor de frivillige mødtes for at lære hinanden at kende og planlægge lejren. Her fortalte pædagogerne om de unges hverdag og

”Det er fint, der ikke er fagpersoner med, så længe Røde Kors har gjort deres forarbejde. Det skal mere være et sted, hvor der er tid til sjov og pjat og hvor man kan lade tingene ligge og bare at have det godt.” (Pædagog på opholdssted)

rytmer, og det blev gjort klart, at det var vigtigt ikke at åbne for fortællinger, der ikke kunne lukkes igen, f.eks. ved at spørge til flugthistorier. Pædagogerne var i tæt kontakt med lejrledelsen undervejs på lejren for at sikre, at alt gik, som det skulle. Røde Kors har desuden sørget for en gennemarbejdet beredskabsplan, som lejrledelsen kunne tage i brug i evt. kritiske situationer med de unge. Svære temaer kom op til overfladen i forskellige situationer, men de frivillige oplevede, at der var klare aftaler om, hvordan de skulle håndtere situationerne, og hvornår de skulle gå til lejrledelsen.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT •

Fasthold lejren som et frirum og vær fortsat opmærksom på overlevering på individniveau fra opholdssteder samt en klar beredskabsplan.

ORGANISERING & METODE

AKTIVITETER DER STYRKER FÆLLESSKAB ”Aktiviteterne betød, at vi var sammen og lavede rigtig mange sjove ting. Jeg synes det betyder rigtig meget for os.” (Ung deltager) Et centralt element i lejren var gennemførslen af forskellige psykosociale eller fællesskabsorienterede aktiviteter, hvis overordnede formål var at klæde de unge bedre på til at håndtere (ungdoms)livet i Danmark og modvirke social isolation. Aktiviteterne var udvalgt fra Røde Kors’ resiliensprogram. De udgør en legende og aktiv tilgang til at støtte deltagerne i at danne netværk med hinanden og bidrage til mestringsevne og positiv selvopfattelse. ”Alle de ting, vi har lavet i denne uge, vil jeg kalde psykosociale aktiviteter, alt har været med en tanke omkring, hvordan vi får dem til at have en oplevelse sammen, prøve noget nyt, prøve grænser, samarbejde på en anden måde.” (Lejrleder) Selvom kun udvalgte aktiviteter blev betegnet som psykosociale i programmet, har tankesættet gennemsyret alle indslag hele ugen og skabt en særlig værdi i deltagernes samvær, som handler om at give hinanden opmærksomhed og derigennem styrke fællesskabsfølelsen. Formål, tilrettelæggelse og formidling af indholdet i hver aktivitet har været drøftet og gennemtænkt til fulde, og det har givet dem en særlig karakter, som adskiller dem væsentligt fra ’fri leg’. De udvalgte aktiviteter har faciliteret, at deltagerne kunne lære hinanden bedre at kende, og det er i kraft af en lang række indslag, hvor de har været sammen om en aktivitet, at de har skabt relationer til hinanden. I aktiviteterne fik de unge prøvet deres samarbejds- og kommunikationsevner, og det var en god måde at vise hinanden opmærksomhed, fordi de var nødt til at orientere sig mod alle. Ifølge de frivillige var aktiviteterne i høj grad med til at nedbryde de fysiske og sociale barrierer mellem de unge, og det såkaldte Bumperfodbold var tilsyneladende særligt egnet til formålet, idet man var isoleret af den store plasticbold, samtidig med, at man skubbede til hinanden og havde tæt kontakt. I Bumberfodbold er alle spillere i en fodboldkamp iført en halvanden meter bred badebold og spiller små korte kampe med særlige regler. Det viste sig endda, at der ikke var grund til at være særligt bekymret for deltagernes køn og religion i aktiviteterne. Ingen lod til at falde fra gruppen, fordi de ikke brød sig om aktiviteterne. På den måde styrkede aktiviteterne tilsyneladende den sociale

ORGANISERING & METODE

sammenhængskraft og velvære blandt deltagerne og smittede af på sammenholdet og fællesskabet, som forblev fri for uhensigtsmæssige gruppedannelser. Selve disse aktiviteter skabte ferielejrens frirum, der bestod i, at de unge kunne slappe af og være unge, samtidig med, at de prøvede noget nyt og sjovt. En tur til Tivoli i Århus og den store afslutningsfest er også eksempler på indslag, som formåede at bidrage til en speciel stemning. En pædagog gengiver f.eks. at pigerne kom tilbage til opholdsstedet og fortalte, hvor sjovt og hyggeligt det var at gøre sig pæne til festen sammen og sove i køjesenge. ”Festen var rigtig rigtig vigtig. Vi dansede alle sammen og spillede med hinanden og lavede sjov og hyggede.” (Ung dreng) Endnu et velfungerende element i programmet var aftentimen, som foregik i tryghedsgrupper, som var sammensat med henblik på at give deltagerne nogle faste personer at holde sig til i løbet af lejren. Her kunne deltagerne i en mindre gruppe tale dagen igennem med de frivillige, og det bidrog meget positivt til de unges stemning og opmærksomhed på hinanden. At de sammen skulle vende dagens begivenheder gjorde, at de unge snakkede og tænkte højt på dansk, og samtidig faldt glade og trygge til ro.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER •

Overvej at højne de frivilliges refleksionsniveau ift. resiliens via undervisning i dette. Det kan øge de frivilliges viden om, hvad de yderligere kan gøre for at understøtte resiliens og styrke de unge uledsagede flygtninges udbytte af aktiviteterne.

•

Afvej kompleksiteten i reglerne i aktiviteterne i forhold til deltagernes sprogfærdigheder.

ORGANISERING & METODE

GEOGRAFISK NÆRHED Det har været givtigt for ferielejrens resultater, at den er tilrettelagt, så de unge flygtninge kommer fra opholdssteder i samme kommune (Hedensted), og at selve lejren er foregået i kort afstand fra opholdsstederne. Det har givet mulighed for, at de unge enten kendte hinanden lidt eller kunne møde hinanden før og efter lejren, og dermed skabt mulighed for længerevarende relationer. Det har gjort, at de unge oplevede at være i tryg afstand til hjemmet, men stadig være på tur. Efterskolens geografiske nærhed til opholdsstederne er prioriteret, hvilket også skyldes en forventning om efterskoleelevers deltagelse. Det har givet mulighed for koordination og opfølgning mellem opholdsstederne, og mulighed for at pædagoger fra opholdsstedet kunne komme til lejren, hvis der skulle opstå problemer. Selvom der er søgt efter frivillige i nærområdet, er mange af de frivillige fra København, fordi sammensætningen af frivilliggruppen rimeligvis er prioriteret højere end den geografiske nærhed. Det udgør umiddelbart en barriere for kontakt med de unge i forlængelse af lejren. Dog har det vist sig, at nogen af de frivillige har besøgt de unge efterfølgende, og mange er venner på Facebook, så der er bibeholdt en relation trods afstanden. ”De frivillige kan måske føles som langt væk. De bor med få undtagelser i København eller i Århus, men at [lejren] ikke var for langt væk fra hvor de bor, synes jeg har en betydning.” (Fagkonsulent, Røde Kors]

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT •

Søg så vidt muligt efter frivillige i lokalområdet uden at gå på kompromis med den unge energiske profil og deres kompetencer.

ORGANISERING & METODE

SAMARBEJDE MED PARTNERE OG REKRUTTERING Røde Kors har samarbejdet med Klank Efterskole om lejren, og oprindeligt var det en del af konceptet, at elever fra skolen skulle deltage i lejren på lige fod med de unge uledsagede flygtninge. Klank Efterskole modtager i forvejen op til tre unge uledsagede flygtninge på skolen, så gode erfaringer med dette, var en indgang til at indgå i samarbejdet. Deltagelsen ville ifølge forstanderen give eleverne mulighed for at opleve, at nogen har andre livsvilkår end dem selv, og det ville og nuancere deres opfattelser og verdenssyn. Der var også interesse fra andre efterskoler i området for at deltage, men timingen af lejren var et problem: Den lå i efterårsferien, som er elevernes første ferie, efter de har haft en krævende første tid på efterskolen med mange nye indtryk. Derfor lykkedes det ikke at rekruttere efterskoleelever til at deltage. ”Jeg tror faktisk ikke det havde været problem at rekruttere elever senere på året, for de er jo generelt meget åbne og vil også gerne være med til at gøre en forskel på mange områder.” (Efterskoleforstander) Uanset timingen er et samarbejde med en efterskole om afholdelse af lejren én samarbejdsflade ud af mange i projektet, som skal opbygges og plejes. Det tager tid at tage hånd om de mange praktiske aftaler, og skal der tilmed rekrutteres elever fra skolen, er der meget arbejde i f.eks. formidling af projektet til eleverne for at få dem til at dedikere sig. Fagkonsulenten Røde Kors sørgede bl.a. for et infomøde for efterskoleeleverne, men det kræver også et stort arbejde af selve skolen at skabe dedikationen hos eleverne. Andre relationer, der skal opbygges og vedligeholdes består i samarbejdet mellem Røde Kors, kommune og opholdsstederne. Også dette samarbejde har krævet stor opmærksomhed fra særligt fagkonsulenten i Røde Kors, ikke mindst fordi en af projektets største udfordringer var rekrutteringen af de unge uledsagede flygtninge til lejren. Forud for visiteringen lå et screeningsprogram og et omfattende arbejde med at informere grundigt om lejren og gøre de unge trygge ved og opsatte på at skulle af sted. Ifølge en pædagog på opholdsstedet overstiger usikkerheden blandt de unge uledsagede flygtninge ofte lysten til at springe ud i noget nyt. Derfor var det bydende nødvendigt, at man forberedte de unge rigtig godt på, hvad de gik ind til, og det blev der gjort meget for. Der blev f.eks. holdt infomøde for de unge, hvor en af de unge uledsagede, der fungerede

ORGANISERING & METODE

som rådgiver for Røde Kors, var med som oplægsholder. Derudover blev der sendt videohilsner fra de frivillige til centrene. Usikkerheden hos de unge gik f.eks. på, at de ikke kendte de frivillige og stedet samt, at de vidste hvad de skulle lave. De havde aldrig hørt om en ferielejr før, og det var udfordrende for dem at forstå forklaringerne på trods af tolkning, videohilsner og anden forberedelse. ”Der lå et kæmpe arbejde i forberedelsen og forventningsafstemningen, i at få formidlet ud og få lavet nogle dagsprogrammer, så de unge vidste, hvad de går ind til.” (Pædagog på opholdssted) For at overkomme de unges usikkerhed arrangerede opholdsstederne med succes en sportseftermiddag, hvor de unge, der ikke kendte hinanden kunne mødes. Denne aktivitet gjorde det ifølge pædagogerne lettere for de unge at komme afsted på lejren, fordi man vidste, at man f.eks. ikke var den eneste syriske deltager. Alt i alt var de unge godt visiteret til lejren. De havde både tilstrækkeligt behov for socialt samvær og tilstrækkeligt mentalt overskud til at være af sted. Aldersmæssigt matchede de hinanden, og det fungerede godt at have en nogenlunde ligelig fordeling af køn.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER •

Giv rekruttering og formidling af ferielejren til målgruppen stor opmærksomhed.

•

Prioritér fortsat videohilsner, men også gerne fysiske møder inden lejren mellem de unge, lejrledelse og/eller de frivillige for at skabe tryghed.

•

Hav fortsat fokus på en klar rollefordeling og forventningsafstemning i samarbejdet mellem Røde Kors, kommune, opholdssteder og efterskole.

•

Udpeg så vidt muligt en central tovholder på opholdsstederne og planlæg opfølgning og eventuel evaluering af lejren med opholdsstederne.

KONKLUSION

ET MENINGSFULDT BREAK FRA HVERDAGEN De unge uledsagede flygtninge på Røde Kors’ ferielejr har flugten fra hjemlandet og et ungdomsliv i Danmark adskilt fra deres forældre til fælles. Lejrens formål var at styrke disse unge menneskers evne til at mestre tilværelsen i Danmark ved at styrke deres sociale relationer og ved at styrke deres følelse af fællesskab. Denne evaluering viser, hvordan det er lykkedes Røde Kors at skabe en succesfuld ferielejr. Brugen af fællesskabsorienterede aktiviteter i en kombination med et omfattende forarbejde og en virksom frivilligprofil har været afgørende for de resultater, ferielejren skabte for målgruppen.

SOCIALE RELATIONER Lejren har skabt nye sociale relationer både mellem de unge uledsagede flygtninge og mellem dem og de frivillige. Muligheden for at styrke relationen til andre unge i området udeblev dog, fordi efterskoleelever valgte ikke at deltage. Den styrkede relation på tværs af de unge deltagere indeholder et stærkt potentiale for en varig effekt og for at bryde med social isolation – også på sigt. De unge deltageres relation til de frivillige kan være svær at bygge videre på, da den både er præget af en vis grad af professionalisme fra de frivilliges side og af en geografisk distance, hvilke begge vurderes som nødvendige for at sikre kvaliteten. Det belyser dog det væsentligste opmærksomhedspunkt med denne lejr, nemlig hvordan man kan arbejde på at sikre mulighed for opfølgning på de relationer, der skabes for dermed bedst muligt at bryde med social isolation på sigt.

FÆLLESSKAB Aktiviteterne var tydeligvis meningsfulde for de unge deltagere, der både oplevede at tilegne sig nye kompetencer, blive skubbet ud i nye oplevelser og at have det sjovt sammen med andre. Det er alt i alt evaluators vurdering, at der på lejren blev skabt en stærk følelse af fællesskab, som netop rustede de unge til på lejren at kaste sig ud i en række forskelligartede oplevelser på trods af at være præget af en stor nervøsitet til start. Samlet set har ferielejren levet op til formålet med at bryde den sociale isolation, de unge ledsagede flygtninge ofte oplever i deres ferie.