UKRUDT - grønne fritidsjob til byens rødder by SocialRespons

UKRUDT

GRØNNE FRITIDSJOB TIL BYENS RØDDER

INDHOLDSFORTEGNELSE Ukrudt ................................................................................................................................. 1 Kort om Ukrudt................................................................................................................... 4 Introduktion & resumé....................................................................................................... 5 Læsevejledning................................................................................................................... 6 Evalueringens metoder og datagrundlag........................................................................ 7 Ukrudt – tre indsatsområder............................................................................................. 9 Resultater på tværs af indsatserne.................................................................................12 FRAK-modellen..................................................................................................................23 Hvad kan vi lære af ukrudt?.............................................................................................26 EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN............................................. 29 Unge laver grønne sodavand.....................................................................................31 FRAK-modellen ............................................................................................................33 Indsatsen i tal ..............................................................................................................34 Eksempler på opgaver og forhandlere......................................................................36 Hvilke resultater ses hos de unge?............................................................................39 Hvilke resultater ses for samarbejdspartnere?........................................................48 Opmærksomhedspunkter..........................................................................................53 EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG & VEDLIGEHOLD.................................. 57 Unge anlægger og vedligeholder udearealer i byen...............................................59 FRAK-modellen ............................................................................................................61 Indsatsen i tal...............................................................................................................62 Eksempler på opgaver.................................................................................................64 Hvilke resultater ses hos de unge?............................................................................67 Hvilke resultater ses for området?.............................................................................74 Opmærksomhedspunkter..........................................................................................77

KORT OM UKRUDT PROJEKTPERIODE 2017-2021 BAGGRUND FRAK arbejder med at gøre unge fra udsatte boligområder gode til at arbejde. De ser et potentiale i det grønne område, da arbejdet i og med naturen giver unge ny viden om udeliv og fx sunde fødevarer. Derudover øger det også de unges fysiske aktivitet, og det giver de unge nogle nye oplevelser, som de ellers ikke ville have fået. UKRUDT bestod i første del af projektperioden af tre forskellige grønne indsatser: Naturpleje, Anlæg & Vedligehold og Ukrudtbrusen (Spiseligt ukrudt). Naturpleje-indsatsen blev nedlagt i 2019, da det viste sig svært for FRAK at finde en form, der genererer tilstrækkelig økonomi til at løse naturplejeopgaver, hverken på statslige, kommunale eller private jorde. De enkelte opgaver, der var tilbage indenfor denne indsats, blev fra 2019 lagt under Anlæg & Vedligehold. OVERORDNET FORMÅL FRAKs formål med UKRUDT er at gøre flere unge gode til at arbejde og samtidig give de unge erfaring med, oplevelser i og viden om naturen og det grønne felt. MÅLGRUPPE FRAK arbejder primært med unge i alderen 13–17 år fra udsatte boligområder, som på forskellig vis er sårbare eller i en udsat position, enten på grund af at de er kriminalitetstruede, er i en sårbar familieeller livssituation, har faglige og/eller sociale udfordringer eller er stigmatiserede, fordi de er unge fra et udsat boligområde. UKRUDT har primært været rettet mod unge fra Nørrebro (Lundtoftegade og Indre Nørrebro), Tingbjerg, Valby og Amager (Urbanplanen). GRUPPELEDERE I UKRUDT indgår både grønne – og sociale gruppeledere i arbejdstræningsforløbene. De grønne gruppeledere har viden indenfor blandt andet landskabsarkitektur, havedyrkning samt biodiversitet, og hvordan naturen spiller en rolle i forhold til klima. Den sociale gruppeleder har det sociale og pædagogiske ansvar når de unge er på arbejde. De kan selv være tidligere FRAK-unge, der kan fungere som rollemodeller i arbejdet. De sociale gruppeledere er dem, der taler med de unge om det ansvar samt de regler og pligter, der følger med arbejdet. FINANSIERING Den A. P. Møllerske Støttefond

UKRUDT

INTRODUKTION & RESUMÉ Den A. P. Møllerske Støttefond har støttet FRAKs grønne fritidsindsats fra august 2017 til august 2021. FRAKs primære fokus har været at skabe nye grønne fritidsjob, som kunne gøre unge gode til at arbejde. Denne evaluering er udarbejdet af SocialRespons for FRAK. Formålet med evalueringen er at undersøge, hvilke resultater arbejdet med grønne fritidsjob har og hvilke virkemidler, der har været grundlæggende for at skabe resultater. Evalueringen belyser, hvilke resultater det skaber, at unge fra udsatte boligområder får deres første joberfaringer gennem fritidsjob hos en aktør som FRAK – og har desuden et særligt fokus på, hvad de grønne fritidsjob bidrager med både for de unge og for FRAK som fritidsjobaktør. FRAK har som fritidsjobaktør med projekt UKRUDT oparbejdet en særlig styrke indenfor det grønne område, de har kvalificeret sig som en grøn aktør gennem ansættelse af flere grønne gruppeledere med relevant faglig viden på området og har udvidet deres samarbejdspartnerkreds gennem det grønne fokus. Arbejdet med det grønne bidrager samtidig med en ekstra positiv dimension både for de unge og for de lokalområder, FRAK opererer i, men også som et brobyggende element mellem de to. UKRUDT

– særligt Ukrudtsbrusen – men med tiden også Anlæg & vedligehold har vist sig som en virksom indsats og platform for rekruttering af piger til fritidsjob. De grønne fritidsjob har udgjort en tryg og inspirerende træningsbane for de unge, hvor de har kunnet gøre sig en lang række positive erfaringer med at have et fritidsjob. De unge og samarbejdspartnere fremhæver særligt arbejdsfællesskabet, oplevelser i og med naturen, ejerskabet til de produkter, de skaber, og den viden, de opnår gennem samarbejdet med de grønne gruppeledere som centrale virkemidler i indsatsen. FRAK har på de fleste områder mere end opfyldt deres målsætninger med UKRUDT: Der er kommet 289 nye, unikke unge i FRAK (105 % af målsætningen), der er blevet oplært og ansat 36 unge, sociale gruppeledere (180 % af målsætningen), og de unge har samlet lagt 11.459 arbejdstimer i UKRUDT 103 % af målsætningen). Derudover er 111 unge brobygget videre til fritidsjob (100 % af målsætningen), og 57 unge er brobygget videre til uddannelse (163 % af målsætningen). Anlæg & vedligehold har i alt haft 281 ungeansættelser i projektperioden, mens Ukrudtsbrusen har haft 179 ungeansættelser.

UKRUDT

De resultater, de unge peger på, er mangefacetterede og går fra træning i at have et arbejd; fx at tjene og styre sine egne penge, opøve afgørende arbejdskompetencer – såsom at møde til tiden, samarbejde, løse opgaver, betjene og pleje kunder mv. – over i en ny selvfortælling baseret på anderledes oplevelser, ny viden og stolthed over de produkter, de har skabt. Alt sammen understøttet af den anerkendelse de har oplevet både i FRAK-fællesskabet og fra beboere, kunder og forbipasserende i forbindelse med arbejdet.

Det er et stort potentiale for FRAK i at arbejde videre med de grønne indsatser, og i den forbindelse kræves en fortsat særlig opmærksomhed på formidling af FRAKs merværdi overfor potentielle samarbejdspartnere, og herunder nødvendigheden i de fordyrende elementer i indsatsen – som fx den grønne gruppeleder, FRAK-fællesskabet og hele den sociale indsats, der ligger bag arbejdet med de unge.

LÆSEVEJLEDNING RAPPORTEN ER BYGGET OP I TRE DELE: Del 1 omhandler UKRUDTs (Ukrudtsbrusen, Anlæg & vedligehold og Naturplejeture) tværgående resultater, virkemidler og læringspunkter. Denne del kan du læse alene, og danne dig et overblik over evalueringen af FRAKs arbejde med at skabe grønne fritidsjob. Del 2 beskriver evalueringen af Ukrudtsbrusen, som er et delprojekt under UKRUDT. Denne del kan læses uafhængigt af resten af rapporten, hvis du har en særlig interesse i dette projekt. Del 3 beskriver evalueringen af Anlæg & vedligehold, som også er et delprojekt under UKRUDT. Denne del kan ligeledes læses uafhængigt af resten af rapporten, hvis du har en særlig interesse i dette projekt.

UKRUDT

EVALUERINGENS METODER OG DATAGRUNDLAG Evalueringens formål har været at synliggøre viden om virkninger for de unge ansatte og for det område, hvor de unge arbejder. Evalueringen skal desuden bidrage med viden om virkemidler, samt pege på anbefalinger i forhold til udvikling og justering af indsatsen. Evalueringen tager primært udgangspunkt i en kvalitativ dataindsamling med feltstudier samt individuelle- og gruppeinterview med unge og samarbejdspartnere på tværs af de grønne indsatser. Denne afsluttende rapport er udarbejdet på baggrund af en tværgående analyse af alt data indsamlet i perioden 2017-2020, herunder seks delrapporter udarbejdet undervejs i forløbet på henholdsvis Naturpleje, Anlæg & vedligehold og Ukrudsbrusen.

De to afsluttende evalueringsrapporter for Anlæg & vedligehold og Ukrudtsbrusen kan læses i del 2 og 3 af denne rapport. Samlet set bygger den samlede evaluering på følgende data: ❱ 39 interview med unge + on-spot interview med 14 unge ❱ 7 interview med sociale gruppeledere ❱ 2 gruppeinterview med unge på tværs af de grønne indsatser. ❱ 14 interview med samarbejdspartnere/kunder ❱ 10 observationer ved arbejdsopgaver ❱ FRAKs egne registreringer af unge, der har været en del af FRAK

UKRUDT

UKRUDT – TRE INDSATSOMRÅDER UKRUDT bestod oprindelig af tre hovedindsatsområder: Ukrudtsbrusen, Anlæg & vedligehold og Naturpleje. I 2019 blev Naturpleje afsluttet og indgår derfor ikke i denne rapport med

en selvstændig evaluering, men resultater og virkemidler indgår som en del af den tværgående evaluering.

UKRUDTSBRUSEN Produktion af tre forskellige sodavand. Unge arbejder i et forløb, hvor de både høster planter, producerer og er med til at sælge sodavanden. Ukrudtsbrusen dækker over det indsatsområde i FRAK, der tidligere hed Spiseligt ukrudt. Efter at have afprøvet forskellige ting indenfor fødevareproduktion, blev sodavand valgt, da det var det mest optimale produkt at arbejde med i forhold til skalering. Samarbejdspartnere: Boligsociale helhedsplaner: Tingbjerg Forum, Nørrebrobyggerne (Lundtoftegade), Partnerskabet (Urbanplanen, Hørgården), Mit kvarter (Folehaven), Os fra Mimerskvarter samt Væksthuset og Socialforvaltningen Eksempler på forhandlere: Irma (11 forskellige Irmaer), diverse caféer og socialøkonomiske initiativer, DR, Esrom Kloster, KIHOSKH, Meyers Deli og mange flere. Samlet set er Ukrudsbrusen blevet solgt hos 55 forskellige forhandlere.

UKRUDT

ANLÆG & VEDLIGEHOLD Etablering og pleje af grønne områder i København, særligt i Nordvest og på Amager. Anlægsopgaver kan være produktion af plantekasser, nyplantning fx med træer og har det overordnede formål at udvikle og forskønne byrum. Vedligeholdsopgaver er drift og vedligehold af udearealer fx gårdmiljøer eller grønne områder. De fleste opgaver udføres over en længere perioder, men anlægsopgaver løses også via jobcamps i de unges ferier. Eksempler på opgaver: Vedligehold af fællesarealer, konstruktion og beplantning af plantekasser som del af et større anlægsprojekt, nyplantning af æblelund og efterfølgende vedligehold. Eksempler på kunder: Kommuner, lokaludvalg, grundejerforeninger eller andelsforeninger.

UKRUDT

NATURPLEJE Pleje af naturområder rundt om i Danmark. Unge FRAKere tager afsted på et flerdages ophold, hvor de bor i forbindelse med området, hvor arbejdet udføres. Turene foregår i skolernes ferie. Gruppeledere og unge arbejder i tidsrummet 9.00-16.00. De unge hjælper på skift med at tilberede maden. Efter arbejde bliver der lavet bål, spillet spil og gået ture i naturen. Naturpleje-indsatsen blev nedlagt i 2019, da det viste sig svært for FRAK at finde en form, der genererer tilstrækkelig økonomi til at løse naturplejeopgaver. Eksempler på opgaver: Rydning af baneterræn for invasive planter i Rødby, naturpleje ved naturcenter i Horsens Eksempler på kunder: Naturstyrelsen, kommuner og private jordejere.

UKRUDT

RESULTATER PÅ TVÆRS AF INDSATSERNE ATTRAKTIVE GRØNNE FRITIDSJOB – MERE END ET ARBEJDE I dette afsnit præsenteres de tværgående resultater for UKRUDT. Resultaterne for de enkelte indsatser – Ukrudtsbrusen og Anlæg & vedligehold – er yderligere beskrevet under de selvstændige evalueringer af indsatserne på hhv side 29 og side 57. Der har igennem flere år og på tværs af en del undersøgelser (VIVE 2018, CFBU 2012, Den Sociale Kapitalfond 2017, Aalborg Universitet 2019, SocialRespons 2021) vist sig en række store gevinster ved at have et fritidsjob. Blandt andet fremmer fritidsjob de unges mulighed for at komme i beskæftigelse ved at træne dem i at varetage et arbejde. Derudover kan det betyde, at de unge klarer sig bedre i skolen, og det kan mindske ungdomskriminalitet. FRAK har med UKRUDT skabt 289 arbejdstræningsforløb for en marginaliseret målgruppe, der ofte er udfordret i at få et fritidsjob. Dette skyldes, ifølge de unge selv, fx svage netværk, manglende rollemodeller, forældre, der ikke kan hjælpe dem, da de selv står udenfor arbejdsmarkedet samt ikke mindst ekskludering og fordomme omkring dem som gruppe pga. bosted, etnicitet og religion.

UKRUDT

I projektperioden er det lykkedes FRAK at få: Mål

Realiseret

Unge i arbejdstræningsforløb

275

289

Gruppeledere oplært og ansat

Arbejdstimer for unge

11.075

11.459

1.650

1.867

Brobygning til fritidsjob

111

Brobygning til uddannelse

Arbejdstimer for gruppeledere

”

FRAK har en tilgang til de unge, hvor de behandler dem, som alle mulige andre unge mennesker. De har en rummelighed, men på samme tid stiller de også krav og har forventninger. De har en tro på, at de unge kan udvikle sig, de kan snakke med de unge på en ligeværdig måde, og der er plads til fejl. FRAK er et sted, hvor de unge må øve sig, og det gør, at det er okay at fejle. Det kan ikke lade sig gøre i en normal virksomhed, fordi de skal tjene nogle penge, og de orker ikke, at folk fejler hele tiden. Samarbejdspartner

FRAK har med UKRUDT formået at skabe lærende, grønne fritidsjob, som de unge langt hen ad vejen finder attraktive, motiverende og givende på en række andre parametre end blot det at have et arbejde og tjene sine egne penge.

Flere af de interviewede unge påpeger, hvordan det at være udenfor, få frisk luft samt at opholde sig i naturen opleves positivt. Derudover kræver de grønne fritidsjob, at de unge bruger deres krop og hænder, hvilket betyder, at de er fysisk aktive i op til flere timer. Eksempelvis skal de unge plante nye træer, bygge plantekasser eller plukke ukrudt. Det at være aktiv i og med naturen adskiller sig fra ordinære fritidsjob som fx at arbejde i butik eller i det lokale supermarked. Gennem observationer og interview tydeliggøres det, at de unge har glæde af at bruge deres krop, arbejde udenfor og bruge deres hænder, som ...står i kontrast til at sidde stille hele dagen i skolen. Ung Frak’er

UKRUDT

En ung fortæller om fordelene ved at være ude i sammenligning med fx at arbejde i butik:

”

Her i FRAK der bliver du fysisk træt i stedet for at sidde bag kassen og få ondt i hjernen. Ung FRAK’er

Ligeledes fremhæver flere af de unge, at det har en betydning, at de gennem de grønne arbejdsopgaver er med til at skabe forskellige slutprodukter, som eksempelvis sodavand,

UKRUDT

plantekasser eller æbletræer, som de har været med til at plante. Disse slutprodukter er konkrete, fysiske og man kan se, røre og i nogle tilfælde smage dem. Det betyder, at de unge kan forholde sig direkte til deres arbejde og se, at det bærer frugt.

”

Altså det giver sådan en eller anden stolthed [...] jamen det der, det har jeg jo lavet. Ung FRAK’er

GODE OPLEVELSER OG NYE MØDER

”

Det er en gade, som ligger tæt på min skole, men det er ikke en gade, som jeg kendte til inden projektet. Men det er virkelig en fed gade, for der ligger små butikker og alt muligt.

”

Ung FRAK’er UKRUDT giver de unge en række betydningsfulde oplevelser med i rygsækken, som er med til at udvide deres indsigt og forståelse for det samfund, de er en del af. Det skyldes blandt andet, at UKRUDTs flersidige grønne opgaver udføres forskellige steder i det københavnske bybillede såvel som i nærliggende naturområder. Det er derfor ofte en del af arbejdet, at de unge besøger nye steder i deres eget boligkvarter, såvel som at de introduceres for ukendte by- og landområder. Arbejdet kræver derfor, at de unge passerer usynlige bydelsgrænser, taler med fremmede kunder og generelt arbejder i områder og miljøer, de, ifølge dem selv, ikke normalt ville komme i. I UKRUDT arbejdes der desuden bevidst med at skabe nye møder og forbindelser mellem befolkningsgrupper, både lokalt og på tværs af bydele, og samtidig bidrage til at gøre de unge til en positiv del af bybilledet. Dette arbejde opleves positivt af de unge, men også af det lokalområde de arbejder i.

Der kommer en anden relation mellem de voksne og de unge og også de kunder, vi har. Fx i Jægersborggade, der gør vi meget ud af at gå ind og snakke med de erhvervsdrivende i gaden, så de unge og de erhvervsdrivende faktisk får en relation. Viceværterne har også en relation til de unge. Nu er det for eksempel en pigegruppe, der er i Jægersborggade. Og der sker noget helt magisk, både i den måde, som almindelige mennesker ser på de piger der, men også i den måde, som pigerne får en funktion i samfundet og helt konkret i Jægersborggade. Projektkoordinator i FRAK

På tværs af interviewene fortæller flere unge også, hvordan de gennem UKRUDT har mødt og talt med mennesker, der ikke ligner dem selv, og at disse oplevelser er positive og givende for dem, blandt andet fordi det ofte afføder stolthed og glæde ved at blive mødt med anerkendelse for deres arbejde.

”

Folk er virkelig interesserede i det, vi laver og kommer over og hilser og synes, det er fedt, det vi laver. Vi er blevet lidt kendt for det. Så det er virkelig fedt, at vi gør det. Ung FRAK’er

UKRUDT

Mødet med naturen og arbejdet med det grønne giver desuden de unge positive oplevelser, som de kan tage med sig videre. De fleste unge fra FRAK bor i lejligheder i boligområder uden adgang til have, og flere af de unge fortæller, at de ikke er vant til at begå sig i naturen. De grønne indsatser giver de unge nye positive oplevelser i og med naturen, hvilket er med til at udvikle deres viden, erfaring og tryghed med naturen. UKRUDT er med til udfordre de unges fordomme og derigennem rykke nogle af de unges grænser. De grønne arbejdsopgaver, som at lave en sodavand af ukrudt eller forskønne et byrum og bygge plantekasser, viser de unge, at naturen er noget andet og

”

mere, end de troede. UKRUDT skaber således en ramme, hvori de unge får mulighed for nye indsigter og forståelser for både områder og befolkningsgrupper, hvilket i sidste ende bidrager til at styrke gåpåmod og oplevelsen af at turde springe ud i nye oplevelser. Altså jeg har fået mere mod på at springe ud i ting, og sådan ikke tænke for meget over det, bare prøve det. For jeg var meget sådan i starten, nej det er ikke noget for mig. Men det viste det sig så at være, og så blev det bare en rigtig god oplevelse. Ung FRAK’er

”

UKRUDT

TRÆNING OG OPBYGNING AF ARBEJDSRELEVANTE KOMPETENCER Ukrudtsbrusen og Anlæg & vedligehold er bygget op som forløb, hvor de unge bliver en del af en gruppe og afprøver opgaverne flere gange og samtidig får mulighed for at deltage i kurser og relevant oplæring. Derudover er der faste gruppeledere, der virker som rollemodeller i forhold til at tage ansvar for arbejdet, og der er lagt vægt på, at det er okay at fejle. Herigennem skabes der med UKRUDT et hensigtsmæssigt og givende læringsmiljø, hvor de unge oplever at blive udstyret med en række betydningsfulde erfaringer, færdigheder og grundlæggende viden omkring det at have et fritidsjob. På tværs af UKRUDT lægger de unge særligt vægt på, at de har tilegnet sig en praktisk og uformel viden omkring arbejdsmarkedet. Det kan være svært at forstå arbejdsmarkedets normer og regler om at møde til tiden, være præsentabel, hilse pænt og tale ordentligt til sine kolleger, hvis man ikke har haft et fritidsjob før.

”

Ja jeg har det meget med at komme for sent, men efter jeg er startet i FRAK, er jeg ikke kommet for sent. Jeg har lært at komme til tiden og sådan nogle ting. Ung FRAK’er

Det er særligt samarbejdet med gruppelederen, der er afgørende for, at de unge forstår, hvad der forventes af dem; hvad der er accepteret, og hvad der ikke er. Samtidig er arbejdsfællesskabet med de andre unge også en vigtig brik i forhold til arbejdstræningen, blandt andet fordi de er afhængige af hinandens arbejdskraft og motivation og derfor også motiverer hinanden i arbejdet både direkte og indirekte. De unge lægger således vægt på, at de lærer arbejdsmarkedets forskellige spilleregler at kende, hvilket er med til at ruste dem til deres fremtidige fritidsjob og uddannelse. En ung FRAK’er fortæller fx, at hun igennem et salgskursus lærte vigtigheden af at ‘smile med øjnene’, når hun skal sælge et produkt til en kunde. Hun fremhæver desuden, at de kompetencer, hun har lært fra kurserne i forløbet, er noget, hun har taget med sig videre til hendes nye fritidsjob.

”

Og vi har også haft mange forskellige kurser. Også det der med salg- og servicekursus. Hvor vi lærte for eksempel at smile med øjnene. Det var noget, jeg ikke vidste før det. Så det har også givet mig nogle forskellige kompetencer med til min nye arbejdsplads, som jeg arbejder med nu. Ung FRAK’er

UKRUDT

I forlængelse heraf har de grønne indsatser bidraget til, at de unge opøver deres samarbejdskompetencer. Det at skulle bygge en plantekasse eller tilsmage en sodavand, så alle kan lide smagen, kræver samarbejde og en fælles indsats fra alle parter. Hermed øves de unge i at hjælpe og motivere hinanden samtidig med, at

”

UKRUDT

de lærer at spørge om hjælp fra andre, hvis de har brug for det. Disse samarbejdskompetencer kommer særligt til udtryk, når nye FRAK’ere skal introduceres til de grønne arbejdsopgaver. Her er det de mere erfarne unge, som har arbejdet med de grønne opgaver før, der tager teten og viser de nye, hvordan man løser de respektive opgaver.

Vi får hjulpet hinanden meget, især når der er nogle nye, der kommer ind, så er det de andre (erfarne), der viser det. Ung FRAK’er

NY GRØN VIDEN UKRUDT har resulteret i, at flere af de unge FRAK’ere oplever at have tilegnet sig en ny viden om bæredygtighed og klima, hvilket er med til at skabe indsigt samt udvikle deres forståelse for naturen. I UKRUDT-indsatserne bestræber de ansatte sig på at introducere de unge for den grønne verden ved at give dem faglig og brugbar viden, om fx de forskellige typer af ukrudt, de sanker, eller hvorfor det er vigtigt at rydde et krat, inden man planter nye træer. Dette er med til at give de unge en forståelse for, hvorfor de overhovedet vedligeholder grønne områder, og hvorfor denne arbejdsopgave er vigtig set fra et miljømæssigt perspektiv. Arbejdet i og med det grønne er for de fleste af de unge helt nyt, hvilket derfor også nødvendiggør, at de unge introduceres for den grønne, faglige viden, da det netop kræver en vis basisviden om planter, dyr og natur, før de unge kan udføre deres arbejdsopgaver.

”

Altså der var en del undren, altså fra de unges side, på, hvorfor er det egentlig, vi laver det, hvad skal vi lave? Altså hvorfor rydder man noget krat for at plante nogle træer, den der. Så der er jo i det grønne utrolig mange ting, der skal forklares, for ellers kan man ikke udføre det grønne arbejde. Fx var de nødt til at lære en bestemt plante at kende, fordi det var den eneste plante, der skulle blive stående i det krat, vi så ryddede. Projektkoordinator

Således er denne grønne viden, som de unge tilegner sig, indlejret i arbejdsopgaverne. Ifølge de unge selv er kendskab til biodiversitet og bæredygtighed en ny form for viden, som de ellers ikke ville have adgang til. En ung gruppeleder fortæller blandt andet, at han gennem de grønne job hos FRAK fik et unikt indblik i den bæredygtige sektor, som han ellers ikke havde fået kendskab til. Dette skyldes, ifølge ham og flere af de andre unge, at arbejdet i og med naturen adskiller sig fra hvad de normalt laver i deres hverdag, da mange af de unge ikke opholder sig i eller bruger naturen i deres fritid eller sammen med deres familier.

UKRUDT

”

Jeg var også ude på Fælleden, og vi skulle plukke en masse ukrudt. Jeg synes, det var meget anderledes, end ting jeg normalt laver i min hverdag. Det er noget, jeg aldrig ville gøre og aldrig tænker på selv, så det var meget nyt, anderledes og spændende. Det var alt, der var nyt; hvordan man ikke skal ødelægge planterne, hvordan man plukker dem og hvor henne. Ung FRAK’er

UKRUDT

De grønne fritidsjob er derfor med til at give de unge en forståelse for naturen, og hvad man kan bruge naturen til, hvilket kan være med til at udvikle den måde, de anskuer naturen på. Således udstyrer UKRUDT-indsatserne de unge med et nyt sæt af briller, de kan se verden igennem, da den grønne viden og forståelsen for naturen er med til at dygtiggøre, danne og uddanne de unge i det grønne tema. Derudover kan de unge bruge deres viden om naturen i andre sammenhænge, fx i skolen eller fritidslivet.

EN STYRKET SELVFORTÆLLING UKRUDT bidrager til, at de unge har mulighed for at konstruere nye fortællinger om sig selv. De grønne fritidsjob er med til at give dem en bevidsthed om og tro på deres egne styrker og talenter. Her er det blandt andet tilegnelsen af den grønne viden og nye kompetencer samt de forskellige oplevelser, de grønne projekter giver, der tilsammen bygger et grundlag for, at de unge kan se sig selv som en del af en positiv fortælling.

”

Til sommer skal vi sælge den på Nørrebro […] man kommer til at kunne se på os, at det ikke bare er noget, vi sælger, men at vi selv har gjort det. Ung FRAK’er

De unges positive selvfortælling styrkes yderligere af den anerkendelse og ros, de modtager for deres grønne arbejde. UKRUDT kan på mange måder karakteriseres som nytænkende, forskønnende og bæredygtigt og spiller dermed ind i en toneangivende og fællesskabende dagsorden i kraft af indsatsernes sociale og grønne fokus, hvilket også gør dem til populære initiativer for det omkringliggende samfund – kunder, samarbejdspartnere, beboere og andre lokale aktører. Det betyder, at de unge får en positiv modtagelse og oplever stolthed, da fx både familie og kunder finder det grønne arbejde interessant og relevant. Flere af de unge fortæller blandt andet om, hvor specielt og sejt, de føler, det er at have været med til at lave en sodavand fra bunden. Det giver således de unge en oplevelse af at være

med i noget særligt og unikt, som andre unge med fritidsjob ikke nødvendigvis oplever.

”

Jeg synes det var bare oplevelsen. Hele oplevelsen, at kunne fortælle det videre til folk, bare selv at have lavet sin egen sodavand, sådan den har jeg lavet, den har jeg været med til at lave. Sådan at sælge til folk og sådan når man møder dem, så er de: ‘Ej hvor sejt’. Ung FRAK

I forlængelse heraf skabes der ligeledes nye og alternative fortællinger om de unge gennem deres grønne og forskønnende arbejde. I lokalområdet skaber de unges synlighed, omkring de opgaver de laver med fx plantekasser en positiv fremstilling af de unge, eftersom de er med til at udføre et arbejde, som lokalsamfundet sætter pris på. Derudover har det populære Ukrudtsbrusen fået diverse medieomtaler fra Danmarks Radio med både artikel og radioindslag. De grønne projekter skaber dermed en alternativ fortælling om de unge fra udsatte boligområder, som ellers ofte oplever at blive portrætteret negativt i medierne. Alt i alt kan selvfortællingen og stoltheden over arbejdet og produkterne samt oplevelsen af at være en del af et fællesskab styrke de unges selvtillid og selvopfattelse, og dermed også bidrage til en reel oplevelse af at kunne se sig selv varetage et arbejde, tage en uddannelse og være en del af et fællesskab.

UKRUDT

”

Jeg har før sat nogle grænser op for mig selv, som jeg har nedbrudt ved at være en del af FRAK. Det har givet mig motivationen til at søge et nyt fritidsjob. Ung FRAK

UKRUDT

FRAK-MODELLEN FRAK arbejder med forskellige virkemidler, der tilsammen sikrer, at unge får mulighed for at udvikle sig og styrke sin position i samfundet. Det sker gennem deres fritidsjob og det fællesskab, der er omkring FRAK. SocialRespons har i en tidligere evaluering af FRAK udviklet FRAK-modellen, der beskriver virkemidler i FRAKs arbejde (model 1).

FRAKs arbejde med grønne fritidsjob bygger på samme virkemidler, men derudover har yderligere tre virkemidler vist sig centrale for at skabe stærke resultater gennem de grønne fritidsjob, som FRAK kan have fokus på at sikre for at udvikle og styrke arbejdet med grønne fritidsjob.

AKTØR MED AFSÆT I DET LOKALE • Udgangspunkt i lokale partnerskaber

NYE MØDER

• Et partnerskab med unge og familier

AFPRØVENDE TILGANG

• Nye møder og nye kontekster

• Alternative og alsidige samarbejdspartnere

• Møder med nye sider af sig selv

• Elastiske samarbejder

NATUREN SOM VIRKEMIDDEL

ROLLEMODELLER • Gruppeledere og projekt ledere bliver rollemodeller

RELEVANT GRØN AKTØR

EJERSKAB TIL PRODUKTET

• Blik for nye målgrupper og nye retninger

FRAK FÆLLESSKABET • Et stærkt arbejdsfællesskab • Et tydeligt tilhørsforhold

• FRAK-unge er rollemodeller for unge i området

• En stærk fortælling

ARBEJDSTRÆNING • Viden om arbejdsmarkedet (fx skattekort, bankkonto, mødetid, kollegaskab og erfaring med forskellige erhverv) • Plads til fejl og læring • Fællesskabet giver sikkerhed

Model 1

UKRUDT

NATUREN SOM VIRKEMIDDEL Det grønne som fælles tredje Arbejdet med grønne opgaver giver mening for de unge – de kan se, det bidrager til områderne. Samtidig fungerer de grønne opgaver ofte som en naturlig brobygger mellem de unge og andre beboergrupper. Det sker på de opgaver, hvor de unge FRAKere arbejdere sammen med lokale beboere, fx om beplantning af plantekasser. Her bliver “det grønne” og de grønne opgaver et fælles tredje, som alle parter kan se meningen med at samles om. Den fælles opgave kommer til at fremstå som et samlende element og et symbol på, at alle gerne vil skabe liv og få deres fælles lokalområdet til at vokse. Udeliv og rummelighed Naturen som det fysiske sted hvor opgaven udføres giver mulighed for rummelige arbejdsopgaver. Det sker, fordi naturen og udelivet lægger op til fysisk udfoldelse, hvilket fx kan gøre det nemmere for unge med en masse energi at blive engagerede og koncentrerede om opgaverne. En anden årsag til rummeligheden er opgavernes karakter, der blandt andet betyder, at de unge ikke er i kontinuerlig direkte kontakt med kunden. Opgaverne er tilrettelagt sådan, at FRAK får tildelt opgaven. Derefter kan FRAK, gruppelederne og de unge selv tilrettelægge arbejdet, så det passer til den aktuelle gruppe af unge. Naturen som ramme for uformel læring Naturen som ramme bliver et uformelt afsæt for relevante snakke og spørgsmål, der leder til ny viden om et felt, de unge ikke oplever at have stiftet bekendtskab med andre steder. Desuden kalder opgaverne i naturen på andre kompetencer og mere fysisk udfoldelse, end de er vant til, og bidrager til sjove og spændende oplevelser med fx dyr og planter. Samlet bliver de grønne opgaver en indgang til ny læring om natur, biodiversitet, bæredygtighed og herunder også om menneskets plads i naturen.

UKRUDT

EJERSKAB TIL PRODUKTET At skabe nyt og blivende I mange af de grønne opgaver er de unge med til at bygge noget eller skabe noget, der ikke var der i forvejen, fx en æblelund eller nyt gårdmiljø, plante-eller blomsterkasser. Det virker motiverende for de unge, at de med deres arbejdskraft er med til at skabe et synligt og blivende resultatet, og i nogle tilfælde et resultatet som vil vokse og gro sig større i fremtiden. At se det skabe glæde De unge fremhæver gentagende gange, hvor givende det er for dem, at de oplever, at de mennesker, de henholdsvist samarbejder med og sælger til, virker glade og gør brug af de produkter, de unge skaber. De unge oplever på den måde at få stor anerkendelse for deres produkt og deres arbejde, hvilket bidrager til stolthed og en positiv fortælling om arbejdslivet.

RELEVANT GRØN AKTØR Aktør med viden og kapacitet i forhold til det grønne FRAK har ansat grønne gruppeledere med viden indenfor det grønne område. Det omfatter både viden om landskabsarkitektur og havedyrkning, men også om biodiversitet, og hvordan naturen kan spille en rolle i forhold til klimaet. Den sociale gruppeleder har det sociale og pædagogiske ansvar når de unge er på arbejde. De kan selv være tidligere FRAK-unge, der kan fungere som rollemodeller i arbejdet. De sociale gruppeleder er dem, der taler med de unge om det ansvar samt de regler og pligter, der følger med arbejdet. Sammen med de sociale gruppeledere er de grønne gruppeledere et centralt virkemiddel for de grønne indsatser, både fordi de bidrager til, at kunderne oplever, de får et produkt eller en ydelse, hvor der er klare tanker bag, fx beplantningen, og fordi det er viden, de giver videre til de unge, hvis interesse for temaer indenfor det grønne område dermed øges. UKRUDT

HVAD KAN VI LÆRE AF UKRUDT? Grønne fritidsjob kan skabe møder på tværs af befolkningsgrupper og miljøer. Det kan ske, når unge udfører opgaven, og der samtidig er lokale beboere, der deltager, fx hvis beboerne skal passe plantekasser efterfølgende, eller når der i forløbet med Ukrudtsbrusen skal arbejdes med salg og promovering. Her bliver det grønne islæt et positivt fælles tredje, som de fleste mennesker kan være enige om bidrager til et bedre samfund. FRAK har etableret samarbejder med fokus på dette både i Anlæg & vedligehold og i forløb med Ukrudtsbrusen, hvor eksempelvis en helhedsplan havde som ønske, at arbejdet med Ukrudtsbrusen skulle fremme det tværgående fællesskab i boligområdet. Der er et potentiale for at arbejde yderligere med det grønne som et direkte redskab til brobygning mellem befolkningsgrupper og miljøer. Her skal værdien af det arbejde, en aktør som FRAK laver, tænkes bredere end den konkrete opgave, de løser. Sådanne samarbejder er med til at skabe en lokal, social sammenhængskraft – en værdiskabelse, som kan være attraktiv for fx boligforeninger, der dermed kan se et samarbejde med en aktør som FRAK, som noget der skaber værdi både i form af forskønnelse og og styrkelse af den sociale sammenhængskraft.

UKRUDT

Grønne fritidsjob kan medvirke til, at der skabes nye fortællinger om de unge. Når de unge går og arbejder på udearealer, er deres indsats synlige for beboere i området: De unge ses arbejde med betydningsfulde opgaver, der handler om at sanke ukrudt, forskønne områder og/eller skabe mere bynatur. Det er med til at styrke de nye positive fortællinger, der skabes omkring de unge fritidsjobbere. De unge fortæller selv, hvordan der er brug for sådanne nye fortællinger: De oplever, at selvom de ikke selv er en del af ungegrupper, der fx er i berøring med kriminalitet, bliver de alligevel set som sådan – fordi de bor i et udsat boligområde. De nye fortællinger, der skabes som følge af deres arbejde for FRAK, bliver et modspil til fordomme og de dårlige historier.

Unge fritidsjobbere kan varetage reelle driftsopgaver i fx en grundejer- eller andelsforeninger. Unge FRAK’ere kan varetage driftsopgaver på lige fod med andre udbydere, og samtidig kan det medføre en merværdi til området. Erfaringen fra arbejdet med Anlæg & vedligehold-indsatsen har dog været, at nogle samarbejdspartnere kan være tøvende omkring at give en driftsopgave til FRAK. For at det kan lykkes en aktør som FRAK at vinde mange af sådanne opgaver, kræver det ressourcer til formidling omkring den værdi, FRAK skaber, og hvordan FRAK som virksomhed samt gruppelederen er et vigtigt mellemled mellem kunden og de unge, der udfører opgaven, og dermed medvirker til at sikre leverancen.

Fritidsjob handler om at få positive første joberfaringer. Det at få et fritidsjob i FRAK handler ikke kun om, at det bliver en træningsbane i forhold til at øve sig i fritidsjob. FRAK bliver også en ramme, som de unge gerne vil være i – og arbejde for. Det sker, blandt andet fordi de unge er glade for ledere, projektledere og gruppeledere i FRAK, og fordi de generelt oplever FRAK som et godt fællesskab, hvor de får mulighed for at arbejde sammen med deres venner og andre unge. Det er medvirkende til at give dem en positiv start på arbejdslivet, og det giver et godt udgangspunkt for sikre deres motivation for job i fremtiden.

Temaet omkring biodiversitet, klima og bæredygtighed udgør et særligt aktiv for nogle kunder. FRAKs fokus på og viden om disse temaer fremstår som noget, der er vigtigt for nogle kunder, og samtidig er det også temaer, der forventes mere fokus på i fremtiden. FRAKs fokus på disse temaer i deres forretningsmodel har været og er fortsat vigtig.

UKRUDT

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

UNGE LAVER GRØNNE SODAVAND Ukrudtsbrusen er en indsats under FRAKs projekt UKRUDT: Grønne fritidsjob til byens rødder. Ukrudtsbrusen giver unge fra udsatte boligområder mulighed for at træde ind i et fritidsjobforløb, hvor de arbejder med at lave en sodavand fra jord til bord eller i dette konkrete tilfælde fra høst til salg. De unge høster ukrudt/planter, producerer sodavanden og kan også deltage i salgsarbejdet i sidste ende. At være en del af fritidsjobforløbet omhandlende produktion af Ukrudtsbrusen har bidraget positivt til de unges læring, økonomiske situation, sociale trivsel samt deres oplevelse af personlig udvikling. Derudover har arbejdet for FRAK og med Ukrudtsbrusen haft en positiv betydning for deres selvfortælling. Det tyder på, at de unge – i særlig udpræget grad gruppelederne – får styrket selvtillid og en oplevelse af at have relevante ressourcer og kompetencer til rådighed, hvilket de sætter i spil i deres selvfortælling og derigennem oplever at få yderligere anerkendelse for.

Kompetencer og ressourcer oplever de således at få gennem selve arbejdet med sodavanden (viden, løn, erfaring, ansvarsfølelse og konkrete handlekompetencer), hvilket bestyrkes yderligere gennem den anerkendelse, de har modtaget fra venner, familie, andre beboere i området og kunder. De forskelligartede arbejdsopgaver har givet de unge en særlig grøn viden og et sæt af færdigheder, som de kan benytte i deres fremtidige fritidsjob og færden, og som samtidig spiller ind i en yderst relevant dagsorden om klimamæssig bæredygtighed. Ukrudtsbrusen skaber rammerne for, at de unge danner nye relationer samtidig med, at de unge opøver de sociale og arbejdsmæssige kompetencer, det kræver at være en del at et arbejdsfællesskab. Et væsentligt resultat er, at forløbet for mange af de unge har bidraget til de første positive erfaringer med at varetage et arbejde og har udviklet de unges arbejdsfærdigheder, herunder også viden om krav og kutyme på arbejdsmarkedet, fx at møde til tiden, tale pænt, samarbejde – herunder

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

både modtage hjælp og hjælpe andre. Den måde arbejdsforløbet er bygget op på, hvor de unge arbejder med produktion af et produkt fra start til slut, giver dem en udpræget følelse af ejerskab. De påtager sig ansvar, og de oplever at være styrket i forhold til viden, arbejdskompetencer, modenhed og netværk. Desuden giver det at udarbejde et produkt de unge en stolthed og anerkendelse. Samtidig har arbejdet med høst og salg givet de

unge mulighed for at opleve andre bydele og områder samt møde andre befolkningsgrupper og miljøer. Ukrudtsbrusen har desuden været et godt afsæt til at rekruttere piger til FRAKs fritidsjob. Pigerne finder arbejdet interessant, men også trygt og lærerigt. Det samme oplever de fra deres forældre.

EVALUERINGENS METODER Evalueringen har haft som målsætning at etablere kvalitativ viden om resultaterne for de unge ansatte i Ukrudtsbrus-forløbene. Derudover har der været fokus på værdiskabelse for de aktører, der har valgt at samarbejde med FRAK om Ukrudtsbrusen, fx helhedsplaner – og dermed forskellige boligområder, der har rekrutteret unge til ansættelse i et produktionsforløb. Derudover har læring og anbefalinger været centralt i evalueringen, der har fulgt projektet siden opstart i 2018. I alt er der gennemført observation ved 5 arbejdsgange på 2 forskellige forløb, herunder uformelle samtaler og on-spot interview, samt interview med 17 unge FRAK’ere og 4 samarbejdspartnere. Se eventuelt hovedrapporten for beskrivelse af datagrundlaget for den samlede evaluering.

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

AKTØR MED AFSÆT I DET LOKALE • Udgangspunkt i lokale partnerskaber

NYE MØDER

• Et partnerskab med unge og familier

AFPRØVENDE TILGANG

• Nye møder og nye kontekster

• Alternative og alsidige samarbejdspartnere

• Møder med nye sider af sig selv

• Elastiske samarbejder

NATUREN SOM VIRKEMIDDEL

ROLLEMODELLER • Gruppeledere og projekt ledere bliver rollemodeller

RELEVANT GRØN AKTØR

EJERSKAB TIL PRODUKTET

• Blik for nye målgrupper og nye retninger

FRAK FÆLLESSKABET • Et stærkt arbejdsfællesskab • Et tydeligt tilhørsforhold

• FRAK-unge er rollemodeller for unge i området

• En stærk fortælling

ARBEJDSTRÆNING • Viden om arbejdsmarkedet (fx skattekort, bankkonto, mødetid, kollegaskab og erfaring med forskellige erhverv) • Plads til fejl og læring • Fællesskabet giver sikkerhed

Model 1

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

INDSATSEN I TAL ❱ 202 unge har arbejdet ❱ 118 84 ❱ 5.472 arbejdstimer

❱ 20 gruppeledere ❱ 841 arbejdstimer

❱ 35 % Nørrebro ❱ 20 % Tingbjerg ❱ 30 % Amager ❱ 15 % Folehaven/Valby/Enghave ❱ Solgt i fx: · Irma · KIHOSK · Meyers Deli

❱ 42 udførte opgaver

❱ 111 unge brobygget videre til andet fritidsjob gennem Ukrudtsbrusen og Anlæg & Vedligehold

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

EKSEMPLER PÅ OPGAVER OG FORHANDLERE UKRUDTSBRUSEN TINGBJERG Opgaven: Unge fra Tingbjerg ansættes af FRAK til at lave sodavand. Gennem forløbet får de arbejdstræning, men de får også et fællesskab, og der skabes synergi med helhedsplanens andre aktiviteter, da arbejdet foregår i deres lokaler. Samarbejdspartner: Tingbjerg Forum – helhedsplanen i Tingbjerg, da fritidsjob er en central målsætning for helhedsplanerne. Resultater: Unge får arbejdstræning gennem fritidsjobbet, det virker som afsæt til andre fritidsjob, der skabes møder mellem de unge og andre beboere i Tingbjerg og derigennem også nye og positive fortællinger om de unge.

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

UKRUDTSBRUSEN BBU NØRREBRO Opgaven: Syv unge visiteres af BBU-Nørrebro til et fritidsjobforløb, hvor de skal producere sodavand. De unge arbejder sammen to gange om ugen i ti uger. Samarbejdspartner: Socialforvaltningen/BBU Nørrebro Resultat: De unge, der har det svært på forskellige områder, bliver en del af et positivt fællesskab, får arbejdstræning og bliver trænet i samarbejde og andre arbejdsfærdigheder. Derudover oplever de en øget trivsel i deres hverdag.

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

FORHANDLERE Eksempler og målsætning for antal forhandlere: Irma (11 forskellige Irmaer), diverse caféer og social-økonomiske initiativer, DR, Esrom Kloster, KIHOSKH, Meyers Deli og mange flere. Samlet set er Ukrudsbrusen blevet solgt hos 11 supermarkeder og 44 forskellige forhandlere. Målsætningen for antal forhandlere er derfor opnået (7 supermarkeder og 40 lokale forhandlere).

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

HVILKE RESULTATER SES HOS DE UNGE? EN POSITIV SELVFORTÆLLING Flere af de interviewede unge fremhæver, at de føler stolthed i arbejdet og over slutproduktet, som de selv er med til at sælge. Deres oplevelse af at tilegne sig ny viden, nye oplevelser og samtidig oparbejde nye kompetencer og ressourcer (fx løn, arbejdsfærdigheder og handlekompetencer) bidrager samlet set til den fortælling, de har om sig selv, om hvem de er, og hvad de har af muligheder. Denne fortælling sætter de i spil i mødet med andre, og således ses der på tværs af interview – og særligt hos gruppelederne – en fortælling om, at arbejdet med Ukrudtsbrusen giver dem en øget selvtillid og anerkendelse for, hvem de er. Disse positive følelser bestyrkes, når de unge møder interesserede kunder og samarbejdspartnere samt andre beboere i området, men også gennem interesse fra forældre og venner.

”

Man blev glad hver gang, der kom en forbi og købte en og sagde, den smagte godt, og fx ville købe en til. Jeg synes, det var godt, vi fik solgt så mange. Jeg fortalte, hvordan vi havde lavet den, og de var meget overrasket over, at piger i så ung en alder kunne lave en sodavand.

Flere af de unge FRAK’ere fortæller, at de oplevede stor interesse fra forskellige personer, både mens de høstede, og når de var med til salg af sodavanden. Disse personer stillede uddybende spørgsmål til høst og produktion, hvilket gav de unge mulighed for at sætte deres egen viden og egne erfaringer i spil. Samtidig fortæller flere af de unge, at kunderne var overraskede og imponerede over, at de kunne fremstille en sodavand fra bunden. Denne slags reaktioner og anerkendelser bidrager yderligere positivt til de unges selvfølelse, da de herigennem får en chance for at være en del af den gode fortælling og overraske omverdenen positivt. Den gode fortælling styrkes yderligere gennem interesse fra medier, fx Danmarks Radio, hvor en gruppe unge blev interviewet til en artikel og et radioindslag på P3 om Ukrudts-brusen. Den positive modtagelse fra både kunder og medier er altså med til både at skabe nye selvfortællinger hos de unge, men også nye fortællinger om unge fra udsatte boligområder, hvilket bidrager yderligere positivt til deres selvfølelse.

Ung FRAK’er

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

”

Det var fedt, fordi jeg har aldrig været i radioen før, og der var også mange, som var sådan ‘Ej, hvor spændende! Hvad handler det om?’ og så videre. Så fik de også lov til at smage det derhenne. Og de var virkelig interesserede i det derhenne, for det er ikke normalt, at man hører om sodavand med skvalderkål eller ukrudt. Ung fra gruppeinterview

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

EN SPECIALISERET GRØN VIDEN OG ET SÆT AF NYE FÆRDIGHEDER Ukrudtsbrusens grønne karakter har givet de unge en særlig viden og arbejdserfaring indenfor naturområdet og dermed også en øget forståelse for og indsigt i klimamæssig bæredygtighed. Det at producere en sodavand fra bunden består af flere delprocesser fra høst af planter til produktion og salg. Gennem den del af arbejdet, der omhandler høst af planter, tilegner de unge sig viden om forskellige planter, samt hvordan de identificerer og beskærer forskellige planter samt undgår andre. Med dette arbejde følger også opholdet i naturen, empatien for omgivelserne og forståelsen for processen fra jord til bord.

”

Så det er også for at forstå hele den cyklus og hele det system, man så bidrager til eller bliver en del af Projektleder

”

Ja, jeg var sådan, det der med planter, det er ikke så meget mig, men jeg synes faktisk det er interessant. Og man lærer nye ting. Jeg vidste for eksempel ikke hvad skvalderkål var, og jeg vidste hele ikke, hvordan man kunne se, hvordan en død plante ser ud, ud fra dens rødder. Så har jeg lært om, hvad tingene hedder og sådan nogle ting Ung FRAK’er

Derudover har flere af de unge fuldført et hygiejnekursus og fået praktisk erfaring med, hvordan man bearbejder og behandler ukrudten og til sidst tilsmager og tapper det. Disse forskelligartede arbejdsopgaver har derfor udstyret de unge med et sæt af særlige færdigheder, viden og erfaringer, som man normalt ikke tilegner sig indenfor andre typiske fritidsjob for unge.

I forbindelse med det at være i naturen lægger de unge selv særlig vægt på nye oplevelser med og forståelse for dyr (fx edderkopper, orme og snegle) og på den viden, de får om ukrudt, blomster, træer og buske (navne, udseende, brug og beskæring).

”

(…) Det at indgå i et arbejdsfællesskab giver nogle sideeffekter, som øger de unges horisont og mobilitet. De unge får gennem FRAK og deres projekter viden omkring erhvervsuddannelser, fødevarer og hygiejne og anden praktisk viden. Derfor handler FRAK ikke kun om penge, men det kan ses som en form for dannelsesproces. Samarbejdspartner

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

I forlængelse heraf fortæller flere af de unge, at de enten kunne trække på denne viden i skolen, eller når de solgte sodavand til kunder, der spurgte indtil produktionen. Ligeledes kan FRAK’erne tage denne særlige viden og erfaringer med sig i deres videre arbejdsliv, hvilket de også oplever kan styrke dem ved, at de skiller sig ud ved fremtidige jobsamtaler. Hermed ledes igen tilbage til den styrkede positive selvfortælling, hvor de indarbejder deres nye kompetencer og ressourcer.

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

”

Jeg har lært en masse nyt, og jeg kan også bruge mit hygiejnekursus i en bager eller sådan noget. Jeg ved jo, hvordan man skal være i et køkken, og hvordan man skal opdele de forskellige madvarer og sådan noget. Det er en ny viden, som jeg kan bruge mange steder Ung FRAK’er

EN DEL AF ET FÆLLESSKAB OG STYRKEDE SOCIALE KOMPETENCER

”

Her kommer vi ud til opgaver, og så siger vi, altså sammen med nogle, du ikke kender, og så lige pludselig så kommer der bare det der sammenhold mellem os allesammen, og så kører det bare derudaf. Ung FRAK’er

Samtlige unge FRAK’ere understreger, at det sociale fællesskab i FRAK er særligt betydningsfuldt. Det sociale fællesskab er givende for de unge og kommer særligt til udtryk ved, at de skaber nye relationer til andre unge, og at deres sociale kompetencer styrkes. Eksempelvis fortæller en ung, at hun gennem Ukrudtsbrusen fik skabt en relation til andre unge fra hendes årgang, som hun i første omgang ikke troede, hun havde noget tilfælles med. Således blev arbejdet med Ukrudtsbrusen en fællesnævner, som gav de unge noget at tale om, og som samtidig faciliterede, at de havde mulighed for at få en tættere relation.

”

Men også nogle fra min årgang, som jeg måske ikke talte så meget med, fordi jeg ikke troede, de var mine typer, kan man godt sige. Men efter det projekt fik vi noget at snakke om og blev mere tætte

Yderligere fremhæver flere af de unge, at de hos FRAK har lært, hvordan man skal indgå i et fællesskab og særligt vigtigheden af at hjælpe hinanden. Eksempelvis fortæller to piger, hvordan en gruppeleder har lært dem, hvordan de skal tale til hinanden på en hensigtsmæssig måde, samt hvor vigtigt det er for sammenholdet, at man hjælper hinanden. I forlængelse heraf fortæller en anden ung, at projektet lærte ham at hjælpe andre, men samtidig også lærte ham, at det er okay at spørge og modtage hjælp fra andre.

”

Jeg har også lært at hjælpe andre og lært, at det er ok, andre hjælper mig, hvis det giver mening. Både med samarbejde, men også mennesker jeg ikke kendte så godt, så har jeg hjulpet dem, og så har de hjulpet mig og så arbejder vi sammen, så det lærte jeg også. Det med at arbejde sammen med nogle nye mennesker, og at det er ok at få hjælp. Ung FRAK’er

Således bliver arbejdet med Ukrudtsbrusen oplevet som en tryg ramme, hvori de unge får mulighed for at danne nye relationer og samtidig lærer at indgå i et fællesskab, hvor de får opøvet deres sociale kompetencer.

Ung FRAK’er

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

”

Det har været rigtig dejligt, og det er vigtigt på en måde. Det giver bare et fællesskab, når man arbejder sammen i fællesskab, så kan man også gøre tingene meget bedre, fordi man arbejder sammen Ung FRAK’er

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

NYE INDSIGTER OG GÅPÅMOD Sodavandsforløbet har fra start til slut givet de unge en række nye oplevelser i ukendte settings. Flere af de unge fremhæver, at mødet med naturen og ukendte, københavnske bydele har udvidet deres horisont og givet dem nye indsigter. Eksempelvis fortæller fire unge, at de i starten af sodavandsforløbet ikke kunne lide insekter, der kravler, jorden eller bare det at færdes i naturen på et mere generelt plan. De grønne oplevelser og arbejdet med ukrudtsodavanden har betydet, at de unge vender sig til at være i naturen, og alt hvad den indebærer.

”

I starten var jeg meget sådan, jeg kan i hvert fald ikke... Jeg bryder mig ikke så meget om dyr, de skal ikke kravle på mig og de skal ikke være ved mig, og jeg blev virkelig bange i starten, men efter så vender man sig til det. Det bliver bare rutine ung FRAK’er

Det tyder derfor på, at disse oplevelser understøtter og bidrager til de unges personlige udvikling, da flere bliver mere komfortable med naturen, men også fordi det bidrager til en generel oplevelse af øget gåpåmod. Mødet med det ukendte og oplevelse af at finde ud af, at det rent faktisk er noget, de kan og synes er sjovt, giver de unge en oplevelse af turde springe ud i flere ting.

”

Altså jeg har fået mere mod på at springe ud i ting og sådan ikke tænke for meget over det, bare prøv det ung FRAK’er

Ikke kun naturen har givet de unge nye indsigter – også ukendte københavnske bydele giver de unge mulighed for at se noget andet. Her udviser de unge en stor nysgerrighed overfor de nye, ukendte steder. Fx fortæller en af de unge, at hun talte med nye mennesker, som var helt ‘anderledes’, da hun sammen med andre unge fra FRAK delte sodavandssmagsprøver ud til en festival i et boligområde i København. Således er Ukrudtsbrusen med til at udvide og udfordre de unges erfaringer med og opfattelser af andre områder af byen, landet og naturen.

”

Jeg har unge, hvor den ene af dem, ham kunne jeg ikke sætte af på Frederikssundsvej, for han er kun vant til at gå sammen med nogen udenfor Tingbjerg. Han måtte have en makker med, for ellers kunne han ikke finde rundt. Det er det, de også nogle gange får ud af at arbejde: De får sig nogle erfaringer og bliver udsat for nogle ting, som de overhovedet ikke kommer ud for. Især fra Tingbjerg, fordi det er så geografisk lukket. Samarbejdspartner

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

Ukrudtsbrusen bidrager også til, at de unge får erfaringer med unge fra andre bydele og med at komme ud fra boligområdet, fordi de unge skal ud at sanke, tappe og sælge brusen. Mange af de unge kommer sjældent langt ud fra boligområdet, før de skal i gymnasiet. Projektet er dermed med til at bryde nogle usynlige grænser mellem bydele, og på den måde øge de unges mobilitet og udvide deres horisont. De unge får dermed mulighed for at bryde med egne grænser gennem de erfaringer, de gør sig i forløbet med at arbejde sammen med andre unge og komme udenfor deres eget lokalområde.

”

En anden vigtig del af FRAKs metode er, at de unge møder hinanden på kryds og tværs, er rigtig vigtig for Nørrebro. Man kan høre, at de unge opdeler Nørrebro i nogle imaginære grænser, og hvis vi kan få brudt dem ned gennem kendskab til andre unge, så ville det være en succes. Det gavner de unge, fordi de lærer andre unge mennesker at kende, og derfor nedbryder nogle fordomme omkring hinanden. De finder ud af, at der er andre unge mennesker, som minder om dem, de har de samme drømme, humor og musik. Samarbejdspartner

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

BROBYGNING TIL JOB – LYST TIL AT ARBEJDE Samarbejdspartnere og unge oplever ofte en direkte eller indirekte brobygning videre til andre fritidsjob igennem Ukrudtbrusen. De unge fremhæver den konkrete og særlige erfaring, de får gennem arbejdet med Ukrudtsbrusen, hvilket kan skrives på CV’et og dermed styrke deres vej ind på arbejdsmarkedet. Dette understøttes af samarbejdspartnerne. De unge har desuden været på salg- og service kurser samt på virksomhedsbesøg. Arbejdsfællesskabet i FRAK medvirker samtidig til, at de unge får viden, som støtter op om deres udvikling og kan anvendes i en videre brobygningsproces.

”

Derudover opleves det, at de unge har en øget lyst til at arbejde, når arbejdsforløbet slutter, hvilket tyder på, at arbejdet med Ukrudtsbrusen er med til at rykke på de unges syn på fremtiden og arbejdslivet. Med Ukrudtsbrusen oplever samarbejdspartnerne, at de unges motivation endvidere styrkes på baggrund af den balance mellem krav og anerkendelse og rummelighed, der udvises i forløbet. Der lægges dog også vægt på, at der kan være nogle svagheder i, at projektet er et afsluttet forløb, hvorefter der ikke er en direkte mulighed for at brobygge videre i noget andet. Samtidig er der en enighed om, at dette ikke er FRAKs opgave med forløbet, men blot at det kunne styrke det yderligere, hvis der var noget, der kunne brobygges direkte videre til.

Man skal heller ikke være blind for, at selvom alle projekter måske ikke lige bliver forankrede, så giver det noget til de unge. Pigerne fra Brus ville vildt gerne arbejde mere, da projektet sluttede, fordi de er blevet vant til at tjene penge og at arbejde. Så det er ikke en forankring af et projekt, men måske mere en forankring af en tankegang hos en gruppe unge, om at vejen frem er at få et arbejde. Samarbejdspartner

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

HVILKE RESULTATER SES FOR SAMARBEJDSPARTNERE? Ukrudtsbrusen har også bidraget positivt til de forskellige, involverede samarbejdspartnere. Dels fordi de unge, som ofte er en udskældt gruppe, pludselig får positiv omtale og opbakning i lokalområderne, hvor samarbejdspartnerne agerer, dels fordi arbejdet med sodavanden skaber mulighed for, at befolkningsgrupper og

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

miljøer mødes på kryds og tværs. Endelig spiller arbejdet med Ukrudtsbrusen godt sammen med samarbejdspartnernes øvrige kerneopgaver, såsom at skabe fritidsjob for unge i udsatte positioner og skabe øget lokal sammenhængskraft.

POSITIV OMTALE OG OPBAKNING TIL DE UNGE

”

Det, at de unge ofte arbejder lokalt, har også en positiv effekt. Ofte når beboerne ude i lokalområderne oplever og ser, at de unge løser opgaver og arbejder, giver det positiv opbakning. Det skaber relationer og øger trygheden i lokalområdet. Samarbejdspartner

Flere samarbejdspartnere oplever, at sodavandsprojektet har skabt en positiv afsmittende effekt på lokalområdet. Først og fremmest fordi Ukrudtsbrusen har været et så synligt projekt ude i boligområderne. Her tillægges det en stor værdi, at man kan skabe lokale fritidsjob. Eksempelvis fortæller en samarbejdspartner, at sodavanden er blevet produceret og solgt lokalt samtidig med, at de unge har haft t-shirts på i deres boligområde, der tydeligt viser, at de er en del af FRAK. Denne synlighed afføder positiv omtale og opbakning lokalt, som kan betyde, at andre unge uden fritidsjob lader sig inspirere til også at få et job. Samtidig kan de ældre generationer se resultatet af de unges arbejde, hvilket er med til at nuancere blikket på de unge og udfordre potentielle fordomme. I forlængelse heraf, fortæller en anden samarbejdspartner, at afdelingsbestyrelsen har haft sodavanden med for at fremvise den

til hovedkontoret, og de har talt om at tage sodavanden med til et arrangement i lokalområdet. Det skabes således en stolthed hos mange i lokalområdet, at de unge har fremstillet et produkt i deres bydel.

”

Der er en synlighed i UKRUDT-projektet, fordi de har produceret den i vores område, de har gået med deres T-shirts på, og det har gjort at beboerne har set, at de unge arbejder. De unge skal også sælge sodavanden, og alle beboer bliver orienteret omkring projektet og ser resultatet af de unges fritidsjob. Det er positivt for området, fordi der bliver talt positivt om det, og derved kan det også betyde, at flere unge hører om fede fritidsjob-projekter, og så spredes ordet om at have et fritidsjob. Den ældre generation i området ser nogle gange de unge som en stor masse, som alle hænger ud på gaden. FRAK gør, at de ser nogle unge gøre noget andet, og det er positivt, fordi der bliver nedbrudt nogle fordomme. Derfor er det vigtigt, at jobbene bliver skabt lokalt og derved er synlige i boligområdet. Samarbejdspartner

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

NYE MØDER PÅ TVÆRS AF BEBOERE Gennem samarbejdet med FRAK oplever helhedsplanerne, at der opstår nye møder på tværs af forskellige grupper i boligområderne. Dette kan eksempelvis være mødet mellem yngre og ældre eller mødet mellem forskellige grupperinger af unge. Fx har unge FRAK’ere været med til at samle urter på Amager Fælled sammen med ældre fra et lokalt plejehjem. Her har mødet, skabt en særlig værdi, da har bidraget til relationer mellem

”

UKRUDT er et projekt orienteret mod Det Grønne og Fødevarer. Her har vi koblet FRAK sammen med vores plejecenter. FRAK søgte sammen med plejecenteret nogle midler, hvor de unge fra FRAK sammen med de ældre fra plejecenteret, sammen tog ud på Amager Fælled og samlede urter ind, hvorefter de lavede mad sammen. Det skaber værdi og mening, fordi det skaber relationer. Det er vi særligt interesseret i, hvor de i FRAK er gode til at fortælle de unge om opgaverne og de nye mennesker, de skal møde. Det betyder, der ikke er nogen problemer med de unge fra FRAK og andre grupper i samfundet. Samarbejdspartner

de gamle og de unge. Mødet mellem forskellige grupper af unge også er med til at skabe nye relationer, og kan samtidig forhindre potentielle fremtidige konflikter på tværs af grupper fra forskellige bydele. Således kan disse møder mellem forskellige mennesker og grupper kan være med til at skabe tillid til hinanden og dermed øge trygheden i området.

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

SYNERGI MELLEM FRAK OG HELHEDSPLANERNE Empirien viser, at helhedsplanerne og FRAK i deres samarbejde formår at supplere hinanden og bruge hinandens styrker, idet FRAK har viden og idéer samt hele produktionssiden, og samarbejdspartnerne kender de unge, og på denne måde kan fritidsjobbene blive skræddersyet til at passe de unge og boligområdet. Dette stærke samarbejde mellem FRAK og helhedsplanerne har en positiv, afsmittende effekt på helhedsplanernes egne opgaver.

”

Vores samarbejde fungerer, og vi supplerer hinanden, fordi de har nogle gode idéer og vi kender de unge, så derfor kan vi skræddersy fritidsjobbene, så de passer ind til vores boligområde og vores unge. Vi skaber projekter sammen, og FRAK kan noget, vi ikke kan og omvendt. Samarbejdet med FRAK gør, at det er en hurtig og effektiv måde at få unge i fritidsjob og derved opnå vores måltal. Samarbejdspartner

Der opstår yderligere en synergi ved, at projektet ofte foregår i tæt kontakt med andre projekter i boligområdet. En af helhedsplanerne har fx valgt at placere Ukrudtsbrusen i et værkstedslokale, hvor flere af helhedsplanens andre aktiviteter foregår samtidigt. Eksempelvis designværksted, hvor kvinder med anden etnisk baggrund end dansk laver tøj til blandt andet butikker. Ukrudtsbrusen passede godt ind i huset som et kreativt projekt. Samspillet med andre grupper i lokalområdet opstod dermed naturligt, idet aktiviteterne foregik samme sted.

”

Der var en frivillig, som også laver bål i området, som havde et projekt kørende samtidig med Brusen, og pigerne som arbejdede på Brusen kom derfor ud, når de eksempelvis var færdige og lige lavede nogle popcorn eller et eller andet, så på den måde fungerede det fint med de aktiviteter, der i forvejen var i boligområdet, som en slags interaktion mellem dem. Samarbejdspartner

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

Derudover er Ukrudtsbrusen med til at skabe fritidsjob i boligområderne, hvilket er centralt for samarbejdspartnerne. Samarbejdspartnerne lægger vægt på, at FRAK ofte kan få fat i en yngre målgruppe, end de selv har mulighed for, og at de derfor kan støtte op om en stabil skolegang samt forebygge eventuelle kriminelle valg hos de unge. Samarbejdspartnerne ser på den måde, at de med samarbejdet med FRAK kan øge sandsynligheden

”

FRAK giver den mulighed til de unge, hvor man kan lave fejl, man kan spørge om spørgsmål, og man får støtte og hjælp, så på den måde forbereder FRAK de unge til det rigtige danske arbejdsmarked. Det er et vigtigt element, at de unge tjener deres egne penge, og at de tjener dem på en ordentlig måde, så de ikke finder alternativer. Samarbejdspartner

for, at de unge fuldfører uddannelse og bliver brobygget til andre job. Dette gælder særligt for de unge, der har forældre, der ikke er en del af arbejdsmarkedet og/eller ikke har en dansk uddannelse, hvilket gør, at de unge har behov for jobtræning.

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER TYDELIGGØRE UTYDELIGE RESSOURCER

ØGET FOKUS PÅ FAMILIE OG VENNER

Projektkoordinator og de grønne gruppeledere er vigtige ressourcer, der er nødvendige for at sikre, at de unge kan få en positiv arbejdserfaring og er centrale for, at Ukrudtsbrusen kan produceres, men som samtidig kan være en utydelige ressource for kunden. Dette kan med fordel tydeliggøres i formidlingen, da det er en ekstra omkostning for kunden, og det derfor er centralt, at de kender til vigtigheden i opgaven.

Forældrene er, ifølge de unges udsagn, trygge ved og glade for, at de unge arbejder i FRAK. Et potentiale kunne være at arbejde med at styrke forældrenes opbakning yderligere og deraf muliggøre eventuelt afledte effekter i form af deltagelse i og forståelse for de unges hverdagsliv, inspiration og nye fællesskaber. Ligeledes kan forløbene også bruges som brobygning til skole og venner, der ikke selv er i FRAK. De grønne projekter har et særligt potentiale i denne forbindelse, både i kraft af opbygningen som forløb, der gør det muligt at oparbejde forældre og venners interesse, og da produktet, de unge udarbejder, kan bruges som indgang til familie, skoleklasse og andre venner ved fx at invitere dem til præsentation af produktet.

De grønne gruppeledere spiller en vigtig rolle som mellemled mellem de unge, der udfører opgaven, og kunder. Konkret fungerer den grønne gruppeleder som den daglige leder for de unge – både for de sociale gruppeledere og de unge FRAK’ere på opgaven. Han/hun fungerer også som rollemodel og motivator og samtidig som kontaktperson for samarbejdspartnere og kunder i lokalområdet.

”

Mange kunder kan ikke betale for det relationsarbejde, der ligger bag. Projektleder

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

LOKAL FORANKRING AF UKRUDTSBRUSEN Et fokus for både FRAK og samarbejdspartnerne er, hvordan man sikrer en lokal forankring af Ukrudtsbrusen. Der ligger en udfordring i, at forløbet er ressourcekrævende, og at Ukrudtsbrusen indebærer en stor produktion, der kræver ekspertise, vedligehold, planlægning, fødevaregodkendelse mv. Dette leder til en relevant overvejelse, i forhold til hvem der er den rette kunde for Ukrudtsbrusen, samt hvad hvilke kunder vil betale for. Det tydeliggøres i empirien, at samarbejdspartnerne er klar over, at FRAK er en dyrere mulighed, idet forløbet indeholder relationsarbejde, men samtidig at FRAK har en tydelig merværdi ved at bidrage til at løse sociale udfordringer i lokalsamfundet.

”

For at være samarbejdspartner med FRAK skal man kunne se idéen i at give nogle unge en ekstra chance, og derved også se det positive kredsløb, man bidrager til. Samarbejdet med FRAK er et kontinuerligt valg, og man vælger det, fordi det skaber værdi [...] FRAKs udfordring er finansiering, og derfor er deres forretningsmodel også sårbar, fordi de er afhængige aktører, hvis økonomi og medarbejdere ofte bliver skiftet ud. Det kræver, at FRAK hele tiden selv er ude at sælge formatet, historien og værdien i FRAK. Det kræver en stor pleje af sine samarbejdsaftaler, hvilket FRAK evt. kunne blive bedre til. Samarbejdspartner

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

Et bud fra en samarbejdspartner er, at produktionen overlades til de unge efter forløbet, således at de får mulighed for at lave deres egen virksomhed og blive selvkørende. At virksomheden ligger i lokalområdet vil endvidere skabe et ’brand’, som kan være med til at synliggøre de unges arbejde og nedbryde eventuelle fordomme på tværs af generationer og bydele FRAK har endvidere påpeget et potentiale i at samarbejde mere med skolerne i bydelene, hvilket kan bidrage med en anden økonomi samt planlægning af forløbene.

”

Vi vil gerne have skolerne med for at kunne løfte de unges arbejdsmoral. Skolerne har indlagt praksisforløb. Hvis man har skolerne med, kan man tillade sig at komme ind og tage nogle skoletimer i form af noget virksomhedspraktik. Projektleder

EVALUERING AF INDSATSEN: UKRUDTSBRUSEN

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG & VEDLIGEHOLD

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

UNGE ANLÆGGER OG VEDLIGEHOLDER UDEAREALER I BYEN Anlæg & vedligehold er en indsats under FRAKs projekt Ukrudt: Grønne fritidsjob til byens rødder. I Anlæg & vedligehold får unge fra udsatte boligområder fritidsjob. De arbejder med at anlægge og vedligeholde udearealer i byen. Det gør de fx for kommunen, lokaludvalg, grundejerforeninger eller andelsforeninger. Anlægsopgaver kan være produktion af plantekasser, nyplantning fx med træer og har det overordnede formål at udvikle og forskønner byrum. Vedligeholdsopgaver er drift og vedligehold af udearealer fx gårdmiljøer eller grønne områder. De fleste opgaver udføres over en længere periode, men anlægsopgaver løses også via jobcamps i de unges ferier. For de unge, der arbejder med anlægs- og vedligeholdsopgaver, ses resultater som generelt ses for de unge, der arbejder i FRAK. Det omfatter resultater som: 1) Positiv erfaring med og viden om arbejdsmarkedet, 2) Nye kompetencer, 3) Del af positivt arbejdsfællesskab og nye relationer, 4) En oplevelse af at få anerkendelse, og at der skabes nye fortællinger om dem som gruppe.

Derudover ses særligt for unge, der arbejder med anlægs- og vedligeholdsopgaver, at de får viden og kompetencer indenfor håndværksfag og det grønne tema (i forhold til biodiversitet, klima og bæredygtighed). FRAK har haft succes med at sælge ydelser indenfor anlæg og vedligehold. Omsætningen indenfor dette forretningsområde har oversteget FRAKs oprindelige måltal, og ved udgangen af 2020 kunne dette område stort set bære sig selv økonomisk. FRAK har her fundet et område med efterspørgsel, og hvor kunderne samtidig oplever, at et samarbejde med FRAK skaber en merværdi. Det giver kunderne en mulighed for at engagere unge, skabe nye møder og nye fortællinger om de unge i områderne – og for nogle kunder spiller FRAKs fokus på at skabe bynatur og bedre biodiversitet en vigtig rolle. Udfordringen for FRAK ligger nogle gange i, at de koster det samme som fx uddannede gartnere. Det kan gøre det svært for FRAK at sælge sig ind til opgaver og stiller krav om tydelig kommunikation om, dels hvordan de sikrer kvalitet i opgaveløsningen, og dels hvilken merværdi de kan være med til at skabe. Se mere under opmærksomhedspunkter.

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

Denne rapport er den afsluttende evaluering af Anlæg & vedligehold-indsatsen foretaget af SocialRespons for FRAK. Den beskriver hvilke resultater indsatsen skaber – særligt for de unge – og formidler viden og læring, som FRAK og andre

fritidsjob-aktører kan bruge i arbejdet med at udvikle indsatser på området. Se desuden den samlede evaluering af UKRUDT som uddyber særlige virkemidler i FRAKs arbejde med grønne fritidsjob.

EVALUERINGENS METODER Evalueringen har haft et overordnet fokus på at etablere viden om resultaterne for de unge ansatte, samt at sikre viden til projektet, om hvilken værdi der skabes omkring anlægs- og vedligeholdsopgaver med henblik på at tydeliggøre værdien for nuværende og mulige kunder. Evalueringen har været casebaseret, hvor vi har dykket særligt ned i én anlægsopgave på Amager (blomsterkasser til Amager), som er fulgt over en periode for i særlig grad at opnå dybdegående viden om værdiskabelsen omkring casen for alle aktører. Ud over denne dybdegående viden er der også samlet data på tværs af flere forskellige opgaver. I alt er der gennemført observation ved 3 arbejdsgange på 2 forskellige opgaver herunder uformelle samtaler og on-spot interview, samt interview med 11 unge FRAK’ere og 9 samarbejdspartnere. Se hovedrapporten for beskrivelse af datagrundlaget for den samlede evaluering.

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

AKTØR MED AFSÆT I DET LOKALE • Udgangspunkt i lokale partnerskaber

NYE MØDER

• Et partnerskab med unge og familier

AFPRØVENDE TILGANG

• Nye møder og nye kontekster

• Alternative og alsidige samarbejdspartnere

• Møder med nye sider af sig selv

• Elastiske samarbejder

NATUREN SOM VIRKEMIDDEL

ROLLEMODELLER • Gruppeledere og projekt ledere bliver rollemodeller

RELEVANT GRØN AKTØR

EJERSKAB TIL PRODUKTET

• Blik for nye målgrupper og nye retninger

FRAK FÆLLESSKABET • Et stærkt arbejdsfællesskab • Et tydeligt tilhørsforhold

• FRAK-unge er rollemodeller for unge i området

• En stærk fortælling

ARBEJDSTRÆNING • Viden om arbejdsmarkedet (fx skattekort, bankkonto, mødetid, kollegaskab og erfaring med forskellige erhverv) • Plads til fejl og læring • Fællesskabet giver sikkerhed

Model 1

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

INDSATSEN I TAL ❱ 284 unge har arbejdet ❱ 63 221 ❱ 5.988 arbejdstimer

❱ 20 gruppeledere ❱ 1.067 arbejdstimer

❱ 40 % Amager ❱ 40 % Nørrebro ❱ 10 % Nordvest ❱ 10 % Andre bydele ❱ Opgaver for kunder som · Københavns Kommune · Brøndby IF · 3B

❱ 89 udførte opgaver

❱ 111 unge brobygget videre til andet fritidsjob gennem Ukrudtsbrusen og Anlæg & Vedligehold

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

EKSEMPLER PÅ OPGAVER BLOMSTERKASSER PÅ AMAGER Opgaven: Unge FRAK’ere bygger blomsterkasser af genbrugsmaterialer, som de efterfølgende stiller op i byrum. Opstilling og beplantning sker i et samarbejde med lokale beboere, som efterfølgende står for at passe blomsterne. De unge, der arbejder på opgaven, bor lokalt i to forskellige udsatte boligområder på Amager. Kunden: To lokaludvalg på Amager har finansieret projektet ud fra et ønske om at forskønne byrum og sikre dialog og sammenhængskraft mellem forskellige beboergrupper. Samarbejdspartnere: To lokale boligsociale helhedsplaner, der hjælper med rekruttering, og et lokalt værkstedsfællesskab TinkerTank, som sætter fokus på opfinderi, reparation og genbrug, og hvor de unge arbejder med produktionen af plantekasserne. Resultater samlet set: Nye møder mellem de unge og andre beboere i området og nye fortællinger om de unge. De unge oplever at få mulighed for at vise omverdenen, at de ikke er de uroskabende unge, som de selv oplever at blive betragtet som.

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

PLANTEKASSER SOM DEL AF STØRRE ANLÆGSPROJEKT Opgaven: Unge FRAK’ere bygger blomsterkasser som del af et større anlægsprojekt i et udsat boligområde. Det gør de på en jobcamp i deres ferie. Kunden: Københavns Kommune som er ansvarlig for byggeriet. De betaler FRAK for at varetage opgaven som en del af deres strategi om at sikre involvering af de unge i anlægsprocessen. Samarbejdspartnere: Den lokale boligsociale helhedsplan, der hjælper med rekruttering, og entreprenøren, der samarbejder med FRAK om opgaven. I udbuddet til entreprenøren blev det – meget tidligt i processen – beskrevet, at der skulle være inddragelse af de unge fra området. Resultat: Det gør, at de unge får ejerskab over det nye der bygges, og dermed bliver en del af et nyt anlægsprojekt på et område, som de selv og andre unge skal bruge efterfølgende.

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

NYPLANTNING AF ÆBLELUND OG EFTERFØLGENDE VEDLIGEHOLDSOPGAVE Opgaven: Unge FRAK’ere planter en æblelund i et privat boligområde, hvor der er et ønske om at skabe mere bynatur, og hvor der samtidig er et ønske om at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Efter anlægsopgaven fortsætter FRAK med at vedligeholde området ved oprettelse af en 2-årig driftsaftale. Kunden: Grundejerforeningen. Resultat: Grundejerforeningen får mere bynatur og får samtidig inviteret unge fra omkringliggende boligområder ind i deres område, – hvilket understøtter et ønske om at skabe et mere aktivt område.

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

HVILKE RESULTATER SES HOS DE UNGE? De unge tilegner sig en række sociale erfaringer, der kan have stor betydning for deres fremtidige uddannelsesforløb og arbejdsliv. De har haft en succesoplevelse med at arbejde og har følt sig velkomne, hvilket kan have betydning for, hvordan

de i fremtiden møder en arbejdsplads. Her følger en række eksempler på resultater for de unge. Det er ikke alle unge, der oplever resultater indenfor alle temaer.

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

POSITIV ERFARING MED OG VIDEN OM ARBEJDSMARKEDET Det omfatter viden om og erfaring med den formelle del af arbejdsmarkedet, fx oprettelse af NemKonto, viden om skattekort mv. – en viden, som de unge oplever direkte at kunne bruge i fremtiden. Det omfatter i lige så høj grad mere uformel og underforstået viden om arbejdsmarkedet herunder hvilke normer og forventninger, der eksisterer på en arbejdsplads. Derudover får mange unge gennem FRAK også hjælp og sparring omkring job og uddannelse mere generelt – en viden, der hjælper dem på deres vej mod job og uddannelse.

”

Du får en positiv arbejdserfaring – på en anden måde end hvis du fx var avisbud. Så ved du, hvad arbejde kan bringe dig. Ligesom med skole – hvis du har haft rigtig dårlige erfaringer i skole eller gymnasiet, så tager du ikke på uni. Ung FRAK’er

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

De unge fremhæver selv, at fritidsjobbet giver dem mulighed for at tjene deres egne penge, og at det giver en oplevelse af frihed og selvstændighed. Lønnen er en vigtig drivkraft, fordi det giver de unge noget frihed og nogle muligheder, de ellers ikke ville have haft. De unge får en positiv (og for mange en første) erfaring med at have et job. Mange unge fortæller, at de er glade for at arbejde for FRAK. Derved skabes et positivt erfaringsgrundlag med at have et job, som forventes at styrke de unges muligheder og motivation for fremadrettet at indgå på arbejdsmarkedet. I den samlede evaluering af UKRUDT ses, at 111 unge er brobygget videre til andre fritidsjob, og deres erfaring fra FRAK bidrager til dette.

”

Første gang jeg fik 500 kr. på kortet, gav jeg 200 kr. til min mor, og beholdte resten selv. Det var bare den bedste følelse, jeg nogensinde har haft, at du har arbejdet for noget og knoklet for det, og så får du pengene. Ung FRAK’er

OPØVET KOMPETENCER De unge opøver kompetencer både igennem de konkrete anlægs- og vedligeholdsopgaver, de udfører, men også kompetencer som disciplin, tålmodighed og ansvarlighed. De sociale gruppeledere får første erfaring med at lede andre. De får ansvar for at motivere og hjælpe grupper på en opgave, og de oplever det positivt at have fået ansvar og at kunne give erfaring og viden, fx om det grønne, videre til andre.

”

Særligt på vedligeholdsopgaver arbejder de unge ofte med samme type opgave over længere tid. Her bliver de øvede i opgaven. De oplever at blive gode til noget og oplever det som positivt, at de kan trække på erfaringer fra tidligere.

FRAK har lært mig mange ting. De har lært mig disciplin, tålmodighed, arbejde med mennesker, jeg ikke kender, lærer mig at bruge værktøj og klippe hæk. For eksempel hvis jeg havde en have nu, kunne jeg sagtens passe den selv. Ung FRAK’er

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

EN DEL AF ET POSITIVT ARBEJDSFÆLLESSKAB OG NYE RELATIONER De unge fremhæver generelt arbejdsfællesskabet i FRAK som positivt. De er glade for at arbejde med deres venner, og samtidig møder de gennem arbejdet andre unge. Flere fortæller, at de gennem FRAK har lært andre mennesker at kende, som de normalt ikke ville tale med, eksempelvis personer, der er yngre/ældre end dem selv eller unge fra andre bydele. De oplever at være blevet

”

Jeg har lært nogle fra Nørrebro at kende. Normalt, så kan unge godt lide at komme op at skændes med unge fra andre steder. Når jeg nu går en tur på strøget og ser dem fra Nørrebro, så hilser vi og snakker i stedet for at skændes. Ung FRAK’er

en del af et positivt fællesskab. Et fællesskab, hvor gruppelederne går op i, at de unge lærer at hjælpe hinanden og være gode ved hinanden. FRAK kommer således til at fremstå som et positivt alternativt til andre gadeorienterede fællesskaber præget af kriminalitet, som kan trække i nogle af de unge i FRAKs målgruppe.

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

ANERKENDELSE OG NYE FORTÆLLINGER OM DEM SOM GRUPPE De unge oplever, at de bliver anerkendt for det, de gør. Det bliver de både af omverdenen, fx beboere i de områder, hvor de arbejder, og af gruppelederne. Flere fortæller desuden om, at deres forældre er stolte over, at de har fået et fritidsjob. Arbejde bliver således en arena, hvor de unge kan udvikle sig og søge udmærkelse. De oplever, at fritidsjobbet, særligt job de udfører i deres eget lokalområde, giver dem en mulighed

”

for at skabe nogle nye fortællinger om dem som gruppe baseret på,, at de er en ressource. De unge i FRAK har forskellig baggrund, men fælles for dem er, at de ofte møder fordomme mod dem som gruppen “unge, der bor i et udsat boligområde”, og de oplever, at selvom de ikke selv har haft en dårlig adfærd tidligere, så giver arbejdet i FRAK dem en mulighed for at skabe nye fortællinger om dem som gruppe: Fortællinger baseret på kompetencer og ressourcer.

Jeg synes, at vi har gjort et meget godt stykke arbejde. Jeg vil sige, at vi godt kan vise, at vi faktisk engagerer os og ikke bare ‘ikke laver noget’. Ung FRAK’er

”

De kom ud, og det gik rigtig rigtig godt. Det var super arbejde, og de fik ros fra beboerne rundt omkring. Rigtig meget ros. Samarbejdspartner

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

VIDEN OG KOMPETENCER INDENFOR HÅNDVÆRKSFAG OG DET GRØNNE TEMA De grønne fritidsjob, som fritidsjob i Anlæg & vedligehold-indsatsen er en del af, giver de unge viden og kompetencer både indenfor håndværk (tømrer og anlægsgartneri) og omkring temaer som biodiversitet, klima og bæredygtighed. De unge ønsker ikke nødvendigvis at uddanne sig

”

indenfor disse fag, men oplever det alligevel som kompetencer, de kan bruge i fremtiden, fx hvis de selv får en have. Viden omkring biodiversitet, klima og bæredygtighed kan anses som et bidrag til en bredere form for dannelse og viden, som de unge byboere ikke umiddelbart har adgang til.

Det har givet mig Indsigt i den bæredygtige sektor, som jeg ikke tror, jeg havde fået, hvis jeg ikke havde arbejdet med det grønne i FRAK. Det er noget, jeg har fået viden om. Ung FRAK’er

”

Man bor i storbyen, der er ikke mange steder, man kan lære de ting [om naturen og bæredygtighed] Ung FRAK’er

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

HVILKE RESULTATER SES FOR OMRÅDET? INVOLVERING AF UNGE I LOKALE INITIATIVER OG FÆLLESSKABER De unges arbejde som fritidsjobbere med projekter, der forskønner områder, giver mulighed for at involvere unge i aktiviteter og det daglige liv i boligområderne. I mange boligområder er der et ønske om at involvere unge og dermed sikre mangfoldige, lokale fællesskaber, men det opleves svært at få de unge med. Dette bliver muligt via samarbejdet med FRAK som virksomhed, der fremstår som et centralt mellemled mellem de unge og kunden i de enkelte områder. I nogle boligområder lægges i særlig grad vægt på at samarbejdet med FRAK giver mulighed for at involvere nogle unge, og dermed hjælpe dem på deres vej mod arbejdsmarkedet.

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

”

De unge er generelt svære at involvere. Derfor giver det god mening at få de unge fra lokalområdet tættere på [VIA FRAK] Samarbejdspartner fra den boligsociale helhedsplan

”

De unge familier, der flytter her til vores kvarter, vil gerne se fornyelse. De tænker meget mere i biodiversitet og det sociale. Det kan jeg godt mærke. FRAK har fokus på begge dele, og det gør dem attraktive”. Kunde

MØDER PÅ TVÆRS AF BEBOERGRUPPER OG GENERATIONER Anlægsopgaver omkring det grønne kan være med til at bygge bro mellem beboergrupper. Det sker tydeligst i de opgaver, hvor de unge FRAK’ere arbejder sammen med beboer, fx om beplantning af plantekasser. Her bliver arbejdet med det grønne et fælles tredje, som alle parter synes er meningsfuldt og skaber værdi for området. Det medfører små ændringer i dialogen og i områdets syn på de unge, men det er ofte sådanne små ændringer, som fremadrettet kan vise sig at være vigtige skridt i forhold til at sikre kendskab og dialog. Det kan både give værdi for beboerne og værdi og muligheder for de unge.

”

Jeg synes, dagen var meget sjov – hyggeligt, at være sammen med de knægte. Jeg har ikke mødt dem efter – jeg ville kunne kende dem, hvis jeg så dem. Beboer, der deltog ved opsætning af kasser

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

EJERSKAB OG MEDANSVAR HOS DE UNGE Fra et områdeperspektiv fremhæver fx bygherre til anlægsprojekter, at de oplever, at samarbejdet bliver en måde at involvere lokale unge i et anlægsprojekt, hvor de havde frygtet, at unge (lokale eller udefrakommende) ville hænge ud på fx byggepladsen og måske være til gene, fordi de i byggeperioden ikke havde steder at være. Det bliver en måde at invitere de unge ind, og det opleves som mere relevant end blot at engagere de unge i planlægningsfasen via workshops eller lignende. Ved dataindsamlingens afslutning var anlægsprojektet fortsat i gang, men unge, der

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

havde arbejdet på opgaven, fortalte, at de selv forventer at være mere opmærksomme på at passe på det, de har været med til at anlægge.

”

Hvis vi engang i fremtiden ser de her plantekasser og ser nogle små, som er i gang med lige at ødelægge lidt, så kan vi sige ‘Hallo, lad være med det’. Vi har fået penge for det, men stadigvæk brugt tid på det, og det er ikke noget man skal ødelægge. Ung FRAK’er

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FRAK koster det samme som andre gartnere – og kan derfor have svært ved at sælge sig ind til kunder. Prisen for at få unge FRAK’ere ud og løse en opgave er relativ høj. Det er den, fordi prisen, udover løn til de unge, fx også skal dække løn til den grønne gruppeleder, administration og ekstra tid til læring undervejs. Prisen betyder, at kunderne sammenligner FRAK med uddannede gartnere, og det kan gøre det svært for FRAK at sælge sig ind. Det stiller krav til, at FRAK i tilbudsgivningen får kommunikeret, hvordan de sikrer kvalitet i opgaveløsningen, fx ved at de grønne gruppeledere bidrager med faglig ekspertise, og ved at FRAK ofte vil lægge flere arbejdstimer i tilbuddet og prisen end andre – for derved at gøre plads til at de unge kan lære undervejs. Derudover kræver det kommunikation af den merværdi, FRAK kan skabe, ved at lokale unge løser opgaven. Den grønne gruppeleder er en ekstra lønpost. Den grønne gruppeleder spiller en vigtig rolle som daglig leder, rollemodel og motivator for de unge. De sikrer, at de unge kan få den nødvendige træningsbane og første arbejdserfaring og fungerer samtidig som mellemled mellem de unge, der udfører opgaven, og kunderne. Gruppelederens løn er en forholdsvis stor omkostning men samtidig en central ressource, der er nødvendig at tænke ind i den samlede indsats, som handler om meget andet end at forbinde unge, der ønsker et fritidsjob, med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft.

Anlæg- og vedligeholdsopgaver kræver ekstra fokus på arbejdsmiljøregler og sikkerhed. Det er en opgave, der ligger hos den grønne gruppeleder og er en stor opgave, blandt andet fordi det handler om helt unge fritidsjobbere, hvor der er særlige arbejdstidsregler, men i særlig grad i anlæg- og vedligeholdsopgaverne, hvor der skal tages højde for, at de unge fx ikke må betjene maskiner, og der derfor skal findes alternativer til dette. Det har krævet en ekstra indsats at skabe fællesskab på tværs af unge fra forskellige bydele. Det har været et ønske hos FRAK at få unge på tværs af bydele til at arbejde sammen på samme opgave for derved at skabe møder og kontakt mellem unge, som måske til daglig ikke har kontakt eller endda ser skævt til hinanden. Det har i nogle tilfælde været udfordrende at få til at lykkes, blandt andet har det været svært på tværs af kvarterer på Amager. På tværs af bydele som fx Nørrebro og Amager fremhæver flere unge selv det positive i nye bekendtskaber i andre bydele, men det det tegner til at have krævet en indsats fra FRAK, blandt andet ved at sørge for at blande de unge gentagne gange på opgaverne. Samarbejder skal indgås tidligt og kræver længere dialog. For at få de unge FRAK’ere ind, som del af et anlægsprojekt eller som ansvarlig for en driftsopgave i en boligforening, kræver det en del arbejde både hos FRAK i forhold til at

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

motivere mulige kunder for at indgå et samarbejde, men også hos kunderne for tidligt at tænke dette element ind fx i en anlægsopgave – det skal nogle gange ske år før selve anlægsarbejdet påbegyndes. I nogle opgaver vil FRAK kunne gå ind og overtage en del af en anlægs- eller driftsopgave og dermed blive finansieres ud fra de eksisterende budgetter.

EVALUERING AF INDSATSEN: ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

I nogle opgaver giver samarbejdet med FRAK en særlig stor merværdi, fx hvis der i projektet eller boligforeningen er et konkret ønske om at involvere de unge. I disse tilfælde kan det være en udvidelse af budgettet hos kunden, der finansierer opgaveløsningen.

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet af SocialRespons for

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.  www.socialrespons.dk Layout: Rikke Jensen