MIG OG MIN MOR
EVALUERING AF INDSATS MED BEVÆGELSE OG LEG PÅ KRISECENTRE
INDHOLD 1. OVERBLIK OVER MIG OG MIN MOR
5
2. KORT OM EVALUERINGEN
12
3. FORBEREDELLSE AF DGI-UNDERVISERE
15
4. UDBYTTE FOR KRISECENTERETS PERSONALE
18
5. VIRKNINGER FOR KVINDER OG BØRN
26
6. IMPLEMENTERING OG CENTRALE VIRKEMIDLER
35
7. BARRIERER FOR IMPLEMENTERING OG FORANKRING
43
8. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
49
2
HVORFOR LEG OG BEVÆGELSE PÅ KRISECENTRE? Hvert år tager de danske krisecentre imod ca.
Målet med certificeringen er at skabe en faglig
2600 kvinder og 2200 børn¹, der har været
og kulturel forudsætning for, at krisecentrenes
udsat for vold og oplever følgevirkninger af
personale tør, evner og er motiveret for at
volden, som fx at de har svært ved at
skabe leg og bevægelse i hverdagen på
kommunikere og danne bånd, mærke grænser
krisecentret, da alsidig leg og bevægelse kan
og komme i kontakt med deres egne kroppe.
bidrage til at styrke børn og kvinders relation,
I projekt Mig og Min Mor samarbejder LOKK og
DGI om en indsats, der har til formål at dæmme
trivsel, motorik, sundhed, sprog, læring og kreativitet.
op for voldens følgevirkninger og øge
Forventningen til indsatsen er bl.a., at den på
beboernes fysiske og mentale sundhed, ved at
kort sigt vil kunne hjælpe kvinder og børn til at
bringe leg og bevægelse ind i hverdagen på
genskabe kontakten til sig selv og hinanden
krisecentrene.
samt give dem positive oplevelser og en følelse
Hverdagen på krisecentrene er fuld af udfordringer, som vanskeliggør inkorporering
af leg og bevægelse i dagligdagen. Det står i kontrast til viden om de mange gavnlige effekter, bevægelse kan have for kvinderne og børnene, og derfor har personalet behov for
idéer til konkrete legeformer og metoder, som
af samhørighed på krisecenteret. På langt sigt
forventes indsatsen at kunne styrke relationen mellem mor og barn, bidrage til udviklingen af børnenes emotionelle, motoriske og sociale kompetencer samt skabe bevægelsesglæde hos
mødre og børn, som de kan bringe med sig efter endt ophold på krisecenter.
kan gøre inddragelsen af leg og bevægelse
Mig og Min Mor bygger videre på de positive
overskuelig og let tilgængelig.
erfaringer fra et pilotprojekt i Kvindehuset i
I projektet certificeres krisecentre i en konkret
metode til at styrke båndet mellem mor og barn og hjælpe kvinder og børn med at komme i kontakt med kroppen gennem leg og læring.
¹ Danmarks Statistik: Flere kvinder bor på krisecenter. 2022 – Nr. 361.
Lyngby (2020) og indgår som et led i LOKKs strategiske målsætning om at forbedre dagligdagen på landets kvindekrisecentre for personale og beboere. LOKK og DGI har opnået støtte til projektet via Novo Nordisk Fonden.
3
EVALUERINGENS HOVEDPOINTER I rapporten præsenteres resultater af projekt
Både kvinder og personale ser betydningsfulde
Mig og Min Mor (2022-2023). Projektet er
virkninger af bevægelses- og legeaktiviteter for
gennemført i et samarbejde mellem LOKK –
krisecentrenes kvinder og børn, og der ses her
Landsorganisation af Kvindekrisecentre og DGI
en god overensstemmelse med de forventede
Storkøbenhavn med støtte fra Novo Nordisk
virkninger i forandringsteorien:
Fonden. Projektet har haft til formål at øge den mentale og fysiske sundhed blandt kvinder og børn på krisecentre gennem bevægelse og leg. I alt 17 krisecentre har opnået DGI-certificering.
▪ Øget glæde og motivation ▪ Udvikling af kompetencer
▪ Styrket mor-barn relation
I projektet har DGIs undervisere stået overfor
▪ Fællesskab og samhørighed på krisecenteret
en helt ny målgruppe, men evalueringen viser,
▪ Tillid til personalet
at de har følt sig godt klædt på til opgaven og oplevet god mulighed for sparring undervejs.
Blandt krisecentre ses en stor lyst og vilje til at
Krisecentrenes personale anser indsatsen med
fortsætte arbejdet med bevægelse og leg. Nogle
bevægelse og leg som meningsfuld, og er gået
er kun ved at gå ombord i arbejdet. Andre har
til opgaven med stor åbenhed og nysgerrighed.
allerede fundet gode rutiner herfor. Centrale
De har været glade for certificeringens fokus på
virkemidler i arbejdet er god forberedelse, lav
mental sundhed, ligesom de har været tilfredse
kompleksitet og personale, der tør gå forrest.
med undervisningens indhold og form.
Dertil kræver det fleksibilitet og tålmodighed, da
Personalet har set frem til dagene med
målgruppen af kvinder er svær at mobilisere.
undervisning, og vurderer at de herigennem
Trods de mange positive virkninger af
har fået ny viden og redskaber samt gejst og
indsatsen, er et opmærksomhedspunkt for
inspiration til at arbejde med bevægelse og leg.
evalueringen, at der er potentiale for yderligere
Dertil vurderer de, at indsatsen har bidraget til
understøttelse af indsatsens langsigtede
øget fællesskab for personalet samt styrket
virkninger.
personalets relation til kvinder og børn. 4
OVERBLIK OVER MIG OG MIN MOR
FEM HURTIGE OM PROJEKTET
PROJEKTPERIODE 2022-2023
FORMÅL Projektet har til formål at løfte den mentale såvel som fysiske sundhed for kvinder og børn på krisecentre gennem bevægelse og leg
MÅLGRUPPE Personale samt kvinder og børn på krisecentre
SAMARBEJDE Projektet er et tværsektorielt samarbejde mellem DGI Storkøbenhavn og LOKK – Landsorganisation
af kvindekrisecentre
FINANSIERING Novo Nordisk Fonden
6
PROJEKTETS INDHOLD KOMPETENCELØFT HOS DGI-UNDERVISERE
CERTIFICERINGENS FAGLIGE MODULER
Indledningsvis gennemføres et kompetenceløft
I forløbet indgår tre faglige moduler af tre
af de DGI-undervisere, som skal varetage
timers varighed. Her undervises personalet i
certificerings-forløbene. Det sker på en
metoden og klædes på til at inddrage leg og
kursusdag, hvor underviserne indføres i
bevægelse i krisecenterets praksis.
udvalgte legeformer og metoder, klædes på til at formidle viden til krisecentrene og opnår
indsigt i, hvordan målgruppen af kvinder og børn på krisecentrene kan være anderledes fra de målgrupper, de er vant til at arbejde med. FORMØDE MED KRISECENTERET
Modul 1 omhandler mental sundhed og ABCmetoden. Her etableres en grundlæggende viden om, hvordan bevægelse og leg kan være med til at styrke det mentale helbred og
sammenholdet blandt krisecenterets beboere. Modul 2 fokuserer på, hvordan bevægelse og leg kan skabe bl.a. glæde, anerkendelse og
Krisecentrene har forskellige behov og kan
nærhed. Her undervises personalet i at bringe
være meget forskellige hvad angår fx kapacitet,
mødrene på banen, skabe et trygt og sundt rum
specialisering, beboersammensætning, fysiske
og at være gode rollemodeller. Det klargøres,
rammer og fagligheder blandt personalet.
hvordan lege kan bygges op, så de enten har
Forud for igangsættelsen af et certificeringsforløb afholdes derfor formøder mellem DGI og
sansemotorisk-, social-, emotionel-, kognitiveller fysisk udvikling for øje.
krisecentrene, hvor formålet er at få indsigt i
Modul 3 omhandler kropslig dannelse og
det enkelte krisecenters forudsætninger og
skærper forankringen af de nye tiltag. Der
udfordringer i forbindelse med inddragelse af
lægges vægt på oplevelser, sansninger,
leg og bevægelse i hverdagen. Dette for bedst
erfaringer og læring gennem kroppen, og
muligt at kunne tilpasse forløbet til det enkelte
krisecentrene udarbejder en plan for, hvordan
krisecenters hverdag og praksis samt at
de kan arbejde videre med bevægelse og leg
afstemme forventninger til forløbet.
efter endt forløb.
7
LEGEBESØG
opnår en DGI-certificering. Certificeringen gives
Mellem de faglige moduler er der indlagt to
til krisecenteret som helhed og til de enkelte
legebesøg af 1,5 timers varighed, hvor både
personaler, som har deltaget i alle forløbets
personale, børn og mødre deltager aktivt.
moduler.
Legebesøgene fungerer som praktisk inspiration til, hvordan krisecentrene selv kan strukturere og facilitere legesessioner. Her demonstrerer DGI-underviserne metoderne i praksis og hjælper mødre og børn i gang med lege, som de efterfølgende kan benytte i hverdagen. På legebesøgene tages både indendørs og udendørs faciliteter i brug, og der er fokus på at introducere lege af forskellig sværhedsgrad, så alle kan være med.
Første legebesøg retter sig mod de store børn og deres mødre, mens andet legebesøg retter sig mod de yngste børn og deres mødre. Enlige kvinder kan også deltage, da alle krisecenterets
beboere vurderes at kunne profitere af at blive aktiveret igennem bevægelse og leg.
RECERTIFICERING Et halvt år efter certificeringen tilbydes
krisecentrene en recertificering. Herefter foretages recertificering med et års mellemrum, hvilket skal sikre den fortsatte forankring, udvikling og implementering af aktiviteter. Hvor
den første recertificering af krisecentrene hører under projektet, skal yderligere recertificering finansieres af krisecenteret selv. Projektets oprindelige tanke var, at krisecentrene skulle recertificeres hver for sig, og at denne skulle indeholde et teoretisk eller praksisorienteret oplæg samt et genbesøg af den udarbejdede plan for krisecenterets arbejde med bevægelse og leg. På baggrund af ønsker og behov hos krisecentrene blev en
CERTIFICERING Det samlede certificeringsforløb varetages af DGI, og krisecentre, der har deltaget i både faglige moduler og legebesøg (5 moduler i alt),
fælles recertificering imidlertid besluttet, som
indeholdt et fagligt oplæg, praksisorienterede workshops med fokus på praksis og god plads til erfaringsudveksling mellem krisecentrene.
8
MODEL OVER DGI-CERTIFICERINGENS OPBYGNING
FORMØDE
MODUL 1
MODUL 2
MODUL 3
ABC for mental sundhed
Leg, motorik og sanser
Kropslig dannelse og forankring
LEGEBESØG
LEGEBESØG
For de store børn og deres mødre
For de yngste børn og deres mødre
RECERTIFICERING
9
DELTAGENDE KRISECENTRE OG PERSONALE DELTAGENDE KRISECENTRE
DELTAGENDE PERSONALE
En målsætning for projektet har været at opnå
Forskellene mellem krisecentrene har
DGI-certificering af i alt 20 krisecentre indenfor
betydning for deres forudsætninger for at
det geografiske område, som dækkes af DGI
deltage. På nogle krisecentre har det været
Storkøbenhavn.
muligt at engagere hele personalegruppen
Da måltallet på det nærmeste udgør det totale rekrutteringsgrundlag af krisecentre i området, viste målsætningen sig lidt for ambitiøs. Derfor blev rekrutteringsgrundlaget udvidet til også at omfatte krisecentre i området dækket af DGI Nordsjælland. Det er i projektperioden lykkedes at opnå certificering af i alt 17 krisecentre, hvilket er lidt under målet. Krisecentrenes geografiske
placering fremgår af kortet på næste side. Trods det fælles formål om at hjælpe voldsramte kvinder og børn til et liv uden vold, er der store forskelle mellem de deltagende krisecentre. Det gælder alt fra kapacitet til specialisering, beboersammensætning, fysiske rammer og fagligheder blandt personalet. Fælles for de deltagende krisecentre er dog også, at de alle har været nysgerrige på, hvad bevægelse og leg kan tilføre arbejdet med kvinder og børn under deres ophold på stedet.
samt frivillige og praktikanter tilknyttet krisecenteret i perioden, mens andre har valgt, at det fx kun skulle være det børnefaglige og pædagogiske personale. Atter andre valgte, at
hele personalegruppen deltog i de faglige moduler, mens det kun var det børnefaglige og pædagogiske personale, der deltog i legebesøgene. Det står klart, at både faglige og
ressourcemæssige overvejelser har spillet ind på krisecentrenes valg omkring deltagelse. Krisecentrenes forskellige forudsætninger og valg i forbindelse med deltagelsen har medført
nogle ændringer i projektet. Blandt andet blev det besluttet at give mulighed for, at personale fra flere krisecentre kunne modtage undervisning sammen, da dette gjorde det
attraktivt og mere tilgængeligt for nogle af de mindre krisecentre at deltage. Ligeledes blev det valgt at gennemføre en fælles recertificering af krisecentrene, da dette skabte mulighed for et stærkere fagligt indhold samt netværk, sparring og videndeling centrene imellem. 10
KORT OVER DELTAGENDE KRISECENTRE
Placeringen af lokationer i havet skyldes, at nogle krisecentre har hemmelig adresse. 11
KORT OM EVALUERINGEN
EVALUERINGENS INDHOLD OG METODER EVALUERINGENS INDHOLD OG FORMÅL
EVALUERINGENS METODER
Evalueringen har fulgt projekt Mig og Min Mor
Evalueringen er baseret på forskellige typer af
igennem hele projektperioden fra 2022-2023.
kvalitative metoder, og dataindsamlingen er
Evalueringen er en proces-og
foretaget blandt projektets centrale aktører.
virkningsevaluering og har været af formativ karakter, hvormed fokus bl.a. har været på at
Interview med projektledelse
skabe og formidle viden, der kunne bidrage til
(2), DGI-undervisere (2),
projektets løbende læring og udvikling.
personale (10) samt kvinder på krisecentre (1). Hertil on-spot
Formål med evalueringen er, at:
▪
▪
▪
interviews med kvinder og
personale på observationer.
Undersøge at undersøge og dokumentere
Observationer ved fagmoduler
betydninger og virkninger af indsatsen for
og legebesøg samt fælles
krisecentrenes mødre, børn og personale.
recertificering (7 i alt).
Identificere muligheder og barrierer for implementering og forankring af indsatser
Logbøger udfyldt halvårligt af
med bevægelse og leg på krisecentrene.
projektledelsen og
Understøtte udviklingen af indsatsen i Mig og Min Mor gennem et løbende
aktivitetslogbøger udfyldt af krisecentrene.
tilbagespil af viden fra evalueringen.
▪
Monitorere indsatsen i forhold til de opstillede succeskriterier.
Registreringer af bl.a. deltagende krisecentre, certificeringer, recertificeringer
og uddannet personale.
13
FORBEREDELSE AF DGI-UNDERVISERE
KOMPETENCELØFT OG OPFØLGNING PÅ DGI-UNDERVISERE KENDT OPGAVE – NY MÅLGRUPPE DGI har varetaget certificeringsforløb på krisecentrene. Størstedelen af underviserne er
erfarne undervisere, der er en del af Team Børns Bevægelsesglæde og Læring i DGI Storkøbenhavn, mens enkelte undervisere hører til andre landsdelsforeninger. For at sikre et fælles afsæt og et kompetenceløft af de undervisere, som skulle afvikle certificeringsforløbene på krisecentrene, blev der ved projektstart afholdt kickoff i form af en
Krisecentrenes personale er den primære målgruppe for undervisernes indsats, hvorfor
der blandt underviserne ses varierende holdninger til vigtigheden af at have et indgående kendskab til den sekundære målgruppe af kvinder og børn på krisecenter. ”Vi skal jo ud og have personalegrupperne på centrene til at bruge vores viden i deres viden. Det er jo dem ude på centrene, der er
eksperter i det, kvinderne og børnene står i, det er ikke os” (projektleder DGI)
kursusdag. Her præsenterede DGI projektet,
Dog peger underviserne på, at viden om fx
indholdet på de tre faglige moduler samt
voldens følgevirkninger fordrer en særlig
materialet til brug for undervisningen. Hertil
ordentlighed og respektfuldhed i både
introducerede LOKK målgruppen af kvinder og
tilrettelæggelsen af undervisningen og
børn på krisecentre.
tilstedeværelsen på krisecentrene, ligesom
De fleste undervisere var allerede fortrolige med undervisningsmaterialet ABC for mental
denne viden bruges aktivt ind i valg om, hvilke
bevægelsesaktiviteter og lege der introduceres.
sundhed og havde nået at gøre sig gode erfaringer hermed, mens krisecentrene var en ny målgruppe for alle. Derfor vurderer underviserne det positivt, at kursusdagen var
med til at koble metoden og den nye målgruppe, da der herved blev etableret fælles forståelse og afsæt for undervisningen på krisecentrene.
ET VELEGNET MATERIALE
Underviserne har været begejstrede for undervisningsmaterialets udformning og indhold. Det har fungeret godt til formålet og har kun skullet justeres minimalt undervejs. I
stedet er der fx blevet videreudviklet på
16
plancher, plakater, dialogkort og øvrige understøttende materialer, som krisecentrene kan bruge i deres arbejde med bevægelse og leg efter opnået certificering.
TILFREDSE OG ENGAGEREDE UNDERVISERE
Underviserne har oplevet projektledelsen som værende tæt på og har følt sig godt klædt på til opgaven. Ligeledes har de oplevet sparring som
Undervisningsmaterialet har taget form af en
tilgængelig og været glade for tid til fundering
master PowerPoint, som de enkelte undervisere
og erfaringsudveksling med projektledelsen og
har kunnet tilpasse. Underviserne har været
de øvrige undervisere.
glade for friheden til at kunne gøre materialet til deres eget samt muligheden for at kunne justere
undervisningens indhold med højdetagen for den viden om krisecenteret og dets beboere, de har opnået på formødet.
Det har krævet tid for underviserne at forstå krisecentrenes virkelighed og organisering af arbejdet. Af samme grund anser de den viden, der opnås på formøderne som essentiel, da møderne giver en indsigt i praksis, som er afgørende for forståelsen af opgaveløsningen.
TÆT OPFØLGNING PÅ UNDERVISERE
Det fremgår af undervisernes fortællinger, at de
Da Mig og Min Mor er et udviklingsprojekt, har
er engagerede og har gjort sig umage for at
der været to undervisere, som har kunnet støtte
medtænke kontekst og målgruppe i deres
hinanden, til at afvikle de faglige moduler. Dertil
planlægning. Eksempelvis har de udvalgt
har DGIs projektleder igennem hele projektet
aktiviteter, der kan styrke fællesskabet på
været i tæt dialog med underviserne for at følge
krisecenteret, ligesom relationen mellem mor
op på deres erfaringer. Erfaringsopsamling er
og barn har været i højsædet.
desuden sket gennem DGIs faste mødestruktur, hvor underviserne mødes kvartalsvis, samt på et sparrings- og erfaringsudvekslingsmøde, som er blevet afholdt midtvejs i projektet.
”Legene kan være med til at hjælpe nye beboere ind i et fællesskab, og krisecentrene kan udnytte legenes aktiviteter til at
præsentere børnene for hinanden. Vi prøver at
”…Derfor er underviserne altid skarpe på, hvor
finde lege, der kan understøtte det, men lige
projektet bevæger sig hen, og hvilke erfaringer vi
så meget med fokus på mor og barn, da det er
gør os i projektledelsen” (projektleder DGI)
den relation, der skal bygges op igen”
(underviser DGI) 17
UDBYTTE FOR KRISECENTRENES PERSONALE
PERSONALETS MODTAGELSE OG DELTAGELSE REKRUTTERING AF KRISECENTRE LOKK været ansvarlig for rekrutteringen af langt de fleste krisecentre til at deltage i indsatsen,
mens enkelte selv har rettet henvendelse om deltagelse efter at have hørt om projektet. Generelt har krisecentrenes deltagelse været baseret på en ledelsesbeslutning, som personalet i høj grad har bakket op om. Afhængigt af bl.a. krisecentrenes ressourcer og interesser blandt personalet har det dog varieret, hvor mange personaler samt hvilke faggrupper fra de enkelte krisecentre, der har indgået i DGI-certificeringen.
FORSKELLE I ERFARINGER OG PRAKSIS Hvor nogle krisecentre allerede forud for
ville komme til at opleves som meningsfuldt at tænke bevægelse og leg mere målrettet ind i
indsatsen for beboerne. Af interview med personale fremgår det desuden, at bevægelse og leg kan virke uvant og grænseoverskridende for nogle, hvilket både kan hænge sammen
med deres faglighed og deraf den rolle, de varetager i indsatsen for krisecenterets kvinder og børn, men også hvilket forhold de personligt har til bevægelse og leg, når de ikke er på
arbejde. ”Det er jo grænseoverskridende at skulle indtage den her lidt mere legende rolle, fordi
det måske ikke typisk er sådan, man tænker arbejdet. Altså jeg tror klart, der er nogle, der synes, det er grænseoverskridende at skulle lege lige pludselig” (personale)
projektet har haft bevægelse og leg som en integreret del af deres praksis, fx i form af børne- og voksenyoga, gælder det for langt de fleste, at bevægelse og leg har haft et begrænset og mindre bevidst fokus forud for deltagelsen i projektet. På krisecentre, hvor bevægelse og leg har haft en mindre fremtrædende rolle, var det til en start vanskeligt for nogle at forestille sig, at det
STOR ÅBENHED OG NYSGERRIGHED Trods forskelle i erfaringer og praksis, er
personalet gået ind i projekt Mig og Min Mor med en stor åbenhed og nysgerrighed overfor, hvad DGI-certificeringen ville kunne tilføre indsatsen for kvinder og børn med ophold på
krisecenter.
20
VURDERING AF DGI-CERTIFICERINGEN NOGLE DAGE MAN SER FREM TIL
BEGEJSTRING FOR FORM OG INDHOLD
Krisecentrenes personale vurderer
Personalet har oplevet DGI-underviserne som
certificeringsforløbet meget positivt og
dygtige og fagligt ambitiøse, og undervisningen
betegner dagene med både faglige moduler og
vurderes gennemført med et relevant indhold
legebesøg som ‘dage man ser frem til’.
og et passende fagligt niveau. Ligeledes har
De giver udtryk for, at det er givende at få udvidet og bygget oven på deres faglighed, ligesom de ser en stor værdi i, at personalet
personalet været glade for undervisningens form, idet den har vekslet mellem teoretisk viden, refleksion og bevægelse og leg i praksis.
oparbejder en fælles forståelse for betydningen
Overordnet vurderes varigheden af det
af i højere grad at integrere bevægelse og leg i
samlede forløb og de enkelte moduler som
krisecenterets praksis.
passende. Hvad angår de enkelte moduler er
”Der kan godt være sådan en generel holdning til, at ‘man leger jo bare med børn’. Men nu har vi sådan en helt konkret og lidt mere
specificeret viden omkring, hvorfor det er vigtigt, det vi gør. Det var meget relevant!” (personale) En anden årsag til den positive vurdering af forløbet er, at undervisningen har gjort det muligt for personalet at være sammen om noget nyt. Sideløbende med undervisningen har nogle oplevet forløbet som slags teambuilding, der har styrket det kollegiale fællesskab og herigennem stillet personalet stærkere i forhold til løsning af kerneopgaven.
personalet glade for ikke at skulle ‘rive en hel dag ud af kalenderen’, og at det derved har
været muligt for mange at samtænke modulerne med krisecentrenes eksisterende mødestrukturer. Hvad angår selve forløbet, der typisk er blevet afviklet henover en tre til seks måneders periode, lægger personalet vægt på, at forløbet ikke må blive for komprimeret, da det er vigtigt
med tid til afprøvning undervejs. Samtidig lægger de vægt på, at forløbet ikke bliver for langstrakt, da det er betydningsfuldt for personalegruppens reelle muligheder for at
ændre i praksis, at ‘gryden holdes i kog’.
21
FOKUS PÅ FYSISK OG MENTAL SUNDHED Personalet anerkender både fysiske og mentale gevinster ved bevægelse og leg. Fysisk aktivitet kan være særdeles gavnlig for kvinder og børn på et krisecenter, da de har brug for at ‘komme ud af hovedet og ned i kroppen’. Et snævert fokus på fysisk sundhed kan dog pirke til samvittigheden og have lav prioritet i en krisesituation. Derfor fremhæves det som positivt, at undervisningen
har den mentale sundhed som indgangsvinkel. ”Det var virkelig godt, at der var fokus på mental sundhed, for det sidste man orker at tænke på i den situation, er sin krops sundhed, ikke?” GAVN AF UNDERSTØTTENDE MATERIALE Personalet sætter stor pris på, at viden fra
certificeringsforløbet er direkte anvendelig, og det fungerer godt, at materialet fra undervisningen eftersendes og kan genbesøges. Hertil fremhæves det understøttende materiale, i form af fx
plakater, plancher og dialogkort, da det er med til at synliggøre det øgede fokus på bevægelse og leg og samtidig letter dialogen med kvinderne herom. ”De fine plakater viser forskellige ting, man kan lave som mor og barn, og det gør det nemmere at formidle til kvinderne”
22
VIRKNINGER FOR KRISECENTERETS PERSONALE
Ny viden og redskaber
Gejst og inspiration
Øget fællesskab blandt personalet
Styrket relation til kvinder og børn
Model over de fire vigtigste udbytter for krisecenterets personale.
23
NY VIDEN OG REDSKABER Gennem DGI-certificeringen har personalet opnået viden og redskaber til, hvordan de kan
arbejde mere med bevægelse og leg på krisecenteret. De oplever at have fået en fælles forståelse for betydningen af bevægelse og leg, og hvordan forskellige aktiviteter kan understøtte udviklingen af forskellige kompetencer. Hertil har de opnået et fælles sprog, der gør det nemmere at formulere overfor hinanden og beboerne, hvorfor bevægelse og leg er vigtigt. ”Vi har jo godt vidst, det var vigtigt, men vi har fået labels på, hvis man kan sige det. Vi kan formulere for vores kvinder og børn: Hvorfor gør vi det? Hvorfor skal vi være aktive? Hvorfor gør vi det sammen? Jeg synes, det bliver nemmere at få underbygget, når man kan sætte label på. Det styrker det” (personale)
Personalet oplever, at den nye viden og redskaberne, de er blevet introduceret for, gør det nemmere at initiere bevægelse og leg, og selvom mange fortsat eksperimenterer med at finde gode rutiner, så oplever de fleste, at der som følge af certificeringen er kommet mere bevægelse og leg ind i krisecenterets hverdag.
GEJST OG INSPIRATION
De certificerede personaler har fået gejst og føler sig inspirerede til fremadrettet at arbejde mere bevidst med bevægelse og leg. De har oplevet det som hjælpsomt, at de under legebesøgene er blevet klædt på til at udforske, hvordan de kan tænke krisecenterets inde- og udeområder ind i arbejdet med bevægelse og leg, og at de også her er blevet bekendte med aktiviteter, der kræver få
rekvisitter. At aktiviteterne er nemme at gå til, gør det nemmere at holde gejsten. Flere personaler fremhæver også, at det har været inspirerende for dem at blive udfordret på, hvad der kan lade sig gøre på et krisecenter, og hvordan stemningen på et krisecenter skal være. Således har undervisningen været med til at rykke dem og gøre dem mindre berøringsangste i forhold til at
introducere nye typer af aktiviteter for krisecenterets kvinder og børn. ”Vi har endnu ikke helt formået at indtænke det i alle oplagte sammenhænge, men det er klart lettere nu at bryde ud af rammen og synge, danse, bevæge os, også som afbræk i de tunge samtaler” (personale)
24
ØGET FÆLLESSKAB BLANDT PERSONALET Nogle krisecentre fortæller, at certificeringen har været med til at øge fællesskabet blandt
personalet, idet den har skabt et rum, hvor der er plads til grin og bevægelse sammen, og hvor personalet efterfølgende kan relatere til fælles sjove oplevelser. Det er sjovt og hyggeligt at lave noget andet sammen som personale og det medfører en tættere og mere afslappet relation.
”Det bidrager til den mentale sundhed. Til arbejdsmiljøet. 100%. Vi har jo et ret alvorligt tungt arbejde, og vi har faktisk også brugt bevægelse og leg på nogle møder. Det er også godt for os at komme fra hovedet og ned i kroppen. Det er vigtigt, at vi ikke bliver belastet. Det gør noget rigtig godt for personalegruppen, når vi griner og leger sammen” (personale)
Personalet på et krisecenter fremhæver, at certificeringen har været med til at bringe noget energi ind i arbejdet og gjort dem opmærksomme på en stillesiddende mødekultur. Dertil har arbejdet med bevægelse og leg på krisecenteret været med til at skabe blik for nogle nye eller andre personaleressourcer end dem, de normalt har fokus på.
STYRKET RELATION TIL KVINDER OG BØRN
Der er stor enighed om, at indsatsen med bevægelse og leg bidrager til at styrke personalets relation til kvinder og børn, og at dette har afgørende betydning for løsningen af kerneopgaven. ”Det gør noget for relationen til kvinderne, når vi er med. Det bliver sådan et øjeblik, hvor vi er mere lige. Så er vi måske ikke lige kontaktperson, men så er vi en, man har det sjovt med. Tit skal vi jo også stå med
de der lidt tunge ting, som man skal fortælle om eller sige, så det der med at relationen også lige får et pift af noget, der er lidt sjovt, eller at vi får et fælles tredje sammen, som ikke er vold og krise. Vores relation bliver mere ligeværdig, for vi går ind i denne her relation med fuldkommen samme forudsætninger, hvorimod når vi har samtaler med dem, så har vi en helt anden position, der ligner lidt
en magtposition, og det er der ikke, når man leger ‘fangeleg’ eller ‘rundbold’…” (personale) Udover ligeværdighed oplever personalet, at deres deltagelse i bevægelse og leg kan være med til at afføde nye typer af samtaler, både med hinanden og med kvinderne, om fx trivsel.
25
VIRKNINGER FOR KVINDER OG BØRN
VIRKNINGER AF INDSATSEN FOR KVINDER OG BØRN
TILLID TIL PERSONALET
GLÆDE OG MOTIVATION
FÆLLESSKAB OG SAMHØRIGHED
UDVIKLING AF KOMPETENCER
STRYKET MOR-BARN RELATION
27
GLÆDE OG MOTIVATION Legebesøgene og de efterfølgende bevægelses-
Personalet observerer, at stemningen på
og legeaktiviteter skaber glæde og motivation
krisecenteret løftes på dagene med
hos kvinder og børn. Det er rart for mødre og
bevægelses- og legeaktiviteter. Både under
børn at være sammen og grine, og aktiviteterne
selve aktiviteterne, men også resten af dagen.
skaber modvægt til de mange bekymringer og alvorlige samtaler, der fylder i hverdagen.
Aktiviteterne opleves at revitalisere kvinder og
børn. Ofte ses det, at selv ved indledende ” …At se kvinder og børn smile, grine og
modvilje, så kommer lysten til at lege undervejs,
glemme alt andet er fantastisk. For to dage
og både kvinder og børn udviser initiativ i legen.
siden sad jeg sammen med et af børnene, der fortalte mig om vold, seksuelle overgreb og
”Ved legebesøget oplevede vi god stemning
politi, i dag ser jeg den pige løbe rundt og grine
mellem mor og barn. Masser af grin og initiativ
fordi, hun kort glemmer de voldsomme
fra mor og barn” (personale)
oplevelser” (personale) Det fornyede initiativ ses også at række ud over
Personalet oplever, at aktiviteterne bliver et
legen. Personalet oplever, at der gennem
frirum, hvor kvinder og børn får lov til at
aktiviteterne bliver skabt energi og motivation
glemme sig selv, får en mental pause fra deres
hos kvinderne til at gøre noget andet end de
bekymringer og får lov til at genfinde glæden
plejer, som fx at gå på legepladsen med barnet
ved at mærke hinanden og lave noget sammen.
eller tage cyklen, når de skal ned og handle.
De dage, vi havde de legebesøg, eller hvor vi havde leget, det er også de dage, kvinderne så bagefter kører en tur med deres børn. Eller så kører de ud og spiser og hygger sig. Det er som om, så er de sådan ekstra motiveret til at få gjort noget. At de så glemmer det dagen efter, det er så hvad det er, men de lever lige lidt videre på glæden… (personale) 28
UDVIKLING AF KOMPETENCER Personalet ser, at krisecenterets bevægelses- og
denne periode bl.a. afskåret fra at opretholde
legeaktiviteter på forskellig vis er med til at
deres fritidsaktiviteter, hvorfor de mangler et
udvikle og styrke forskellige kompetencer hos
modstykke til de stillesiddende skoledage.
særligt børnene. Sidst men ikke mindst peges der på, hvordan Aktiviteterne bringer børnene ud i situationer,
aktiviteterne er med til at styrke barnets sociale
hvor de skal kunne rumme at samarbejde med
kompetencer. Under aktiviteterne lærer
nye mennesker, forstå både deres egne og
børnene at indgå i et samspil med
andres grænser og kunne håndtere fx at
krisecenterets øvrige børn og voksne, og de
komme sidst og at blive væk i en gemmeleg.
lærer fx at skulle håndtere, at alle er velkomne i
Situationer som alle kan være følelsesmæssigt
legen samt at retningslinjerne for legen skal
udfordrende, men som er med til at træne
følges.
barnets emotionelle kompetencer. Da kvinder og børn befinder sig i en presset Personalet ser også, at aktiviteterne bidrager til
situation, og har forskellige følgevirkninger af
at styrke børnenes motoriske kompetencer. Når
volden, er det personalets oplevelse, at
børnene fx balancerer, løber, kaster, føler og
kvinderne af og til skal guides i at kunne se og
slår kolbøtter, får de brugt deres kroppe og
sætte grænser for barnet. Det er således en del
sanser på forskellige måder. Dette er afgørende
af læringen for barnet at kunne sige fra, og for
for børnene under opholdet på krisecenteret.
mødrene at kunne stoppe aktiviteterne inden
Som en mor forklarer, er mange af børnene i
barnet bliver overstimuleret eller ked af det.
Når vi leger, så lærer de også hinandens grænser at kende – hvem er det for eksempel, at de kan kaste hårdt efter, og hvem kan de ikke kaste hårdt efter? (personale) 29
STYRKET MOR-BARN RELATION Personalet har en klar oplevelse af, at
Bevægelses- og legeaktiviteterne, hvor mødre
bevægelses- og legeaktiviteterne har en gavnlig
og børn krammer og griner sammen, skaber
effekt på båndet mellem mødre og børn.
samhørighed, og er for nogle også med til at genskabe en fysisk nærhed.
”Børnene nyder tiden med deres mor og en tid, hvor det bare handler om at være barn og
”Vi har nogle kvinder lige nu, som faktisk er
have det sjovt” (personale)
enormt dårlige til at snakke om følelser med deres børn. Og det synes jeg også, sådan nogle
Det er åbenlyst for personalet, at børnene
aktiviteter giver mulighed for, uden at man
nyder at have tid sammen med deres mødre,
behøves at fortælle med ord, hvordan man har
hvor de kun skal fokusere på at have det sjovt
det. Det der med at tage mor i hånden, når
sammen. Hertil ser de, at mødre og børn
man løber rundt, eller kravle over hende,
genlærer at være sammen om hyggelige ting og
kravle under hende, altså sådan noget
genfinder hinanden i aktiviteterne.
berøring og sådan noget. Det tror jeg er enormt vigtigt, fordi det er ikke nødvendigvis
Gennem aktiviteterne får mødre og børn øje på
en givet ting for dem, som det ser ud lige nu”
hinanden på nye måder og de lærer hinanden
(personale)
at kende på ny. Personalet observerer, hvordan mødrene bliver mere opmærksomme på deres
Ligeledes vurderer personalet, at aktiviteterne
børns behov, som når de fx hjælper deres børn
kan være en alternativ måde for mødre at børn
til at opnå succesoplevelser i legen.
at forbinde sig følelsesmæssigt, når der er ting, der er svære at få talt om.
Det har helt sikkert betydning for vores relation. Jeg har en tilknytning til mine børn, men det skaber jo en samhørighed og nogle gode oplevelser sammen. Også fordi det er svært at bo på krisecenter, så det er godt at få nogle gode oplevelser sammen (mor) 30
Der var faktisk en kvinde, der var med en gang, der havde to store drenge. Hun var meget over hendes drenge til det der DGI - på en sjov måde. Vi skulle lave nogle forskellige øvelser, hvor vi skulle gå trillebør og bryde. Det var helt uvant for drengene. Det var virkelig helt mærkeligt for dem, at hun kom så tæt på. Hun var bare sådan, at hun savnede det, at give
de der store drenge på, der var 14, sådan et kram. Hun fik meget af den der fysiske kontakt. Hun sugede det til sig. Og var sådan: ’Det skal vi gøre noget mere af’. De havde virkelig sjovt sammen. Det var fedt at se, at hun havde savnet det. Jeg tror ikke, hun havde set en anledning til på den måde at være kropslig med dem. De var kommet så langt fra hinanden, på grund af alt de havde levet i. Så lige pludselig var det måske ikke så naturligt, at bare gå hen og give et kram. Men det skulle vi så i det her leg. Så det kan også give andet, til måske at få åbnet noget igen…
(personale)
Når man dyrker noget mere i forhold til fællesskabet, så bliver det også nemmere at bevæge sig ud af sin bolig og gå på de fælles arealer, så det vil klart styrke noget hos dem. Når man render rundt der og leger tosset sammen med sit barn og sammen med nogle andre og griner og sådan. Jeg oplevede det faktisk lidt med bolig 2 og 3. De var meget sjove, og de tog også hinandens børn. Vi havde bl.a. en leg udenfor, det var noget fangeleg i rundkreds, men det der med, at man ikke kun tog sit eget barn, men også de andres, så det skaber jo også lidt relationer…
(personale)
31
FÆLLESSKAB OG SAMHØRIGHED PÅ KRISECENTERET Indsatsen med bevægelses- og legeaktiviteter
Personalet har bemærket, at bevægelses- og
styrker fællesskabet og samhørigheden blandt
legeaktiviteterne medfører, at kvinder og børn
kvinder og børn på krisecenteret.
begynder at komme ud fra deres værelser og opholde sig mere på fællesarealer, hvor de fx
En mor fortæller, at hun ved ankomsten til
drikker kaffe sammen eller spiller brætspil.
krisecenteret manglede overskud til at tage initiativ til noget socialt med de øvrige beboere.
”Når kvinderne lærer hinanden bedre at kende
Dertil fortæller hun, at det kan være svært at
gennem aktiviteterne, så begynder også de at
etablere et fællesskab på krisecenteret, da
søge hinanden mere og bliver mere
beboerne er kriseramte og kan trigge hinanden.
opmærksomme på hinanden” (personale)
Hun oplever, at bevægelses- og legeaktiviteter
er med til at skabe et fælles tredje, som gør det
Personalet fortæller, at det fællesskab, der
nemmere for krisecenterets beboere at
opstår, rækker ud over aktiviteterne. De ser, at
etablere kontakt og lære hinanden at kende.
børnene i højere grad begynder at gå i dialog
Det har hun og hendes børn har nydt godt af.
med andre børn på centeret og at spontane lege opstår. Dertil ser de, at kvinderne opnår en
”Der bliver skabt noget særligt i at lege og
bedre relation til hinanden og bliver mere
bevæge sig. Det har jeg også observeret her.
opmærksomme på, hvordan de kan spille
Når vi har været i legegruppen, så finder
hinanden gode og hjælpe hinanden. Det kan fx
børnene bedre sammen på tværs lige
være ved at tilbyde at kigge efter hinandens
pludselig. Det styrker fællesskabet på en eller
børn, så en mor kan få et tiltrængt pusterum.
anden måde” (mor)
At være sammen om noget tredje er ret vigtigt. Fordi alle er kriseramte, og vi kan trigge hinanden. Altså, vi er jo på den måde lidt specielle, og vi bor så tæt sammen. Og børnene skal jo finde ud af det sammen, og når vi laver de her aktiviteter sammen, så bliver det nemmere at bo på et krisecenter. Helt sikkert (mor) 32
TILLID TIL PERSONALET Bevægelses- og legeaktiviteter, hvor personalet
Også personalet oplever, at det er fordrende for
deltager sammen med kvinder og børn, er med
udviklingen af beboernes tillid, når beboere og
til at opbygge tillid til personalet.
personale har det sjovt sammen, og når
En mor beskriver, hvordan det har betydning for relationen til krisecenterets personale, at
personalet tør gå foran og stille sig selv i grænseoverskridende positioner.
personalet også laver ting med beboerne, hvor
”Mange lege kan være grænseoverskridende
fokus ligger på noget andet end den krise, de
for kvinderne og personale at deltage i, men
befinder sig i. Personalets involvering i
når personalet tør, vil kvinderne også gerne. I
bevægelses- og legeaktiviteter sender et vigtigt
det selskab er vi lige, og rollerne som
signal for beboerne om, at personalet gerne vil
personale og indskrevne kvinder forsvinder for
dem og deres børn, og også kan rumme dem i
en stund” (personale)
situationer, som rækker ud over kerneopgaven.
I legen er alle lige, og personalet oplever dertil,
”Personalet får en interaktion med børnene,
at de via samværet i legen opnår adgang til
og ser hvordan de navigerer. De kan se,
vigtig viden om kvinder og børn, som fx
hvordan børnene er, og hvordan de har det. Og
hvordan mor og barn interagerer med
så skabes der jo også en relation mellem
hinanden, eller hvordan barnet reagerer på
personalet og børnene i den leg, som gør, at
forskellige situationer i legen. Sammen med
børnene måske kan have nemmere ved at
den øgede tillid kan denne viden bidrage til at
snakke under en samtale” (mor)
kvalificere efterfølgende tunge samtaler.
Det skaber også en tillid. Man har jo en bagage, når man har været udsat for psykisk vold. Så det her opbygger jo også en tillid og en troværdighed i, at de vil ens børn det bedste. Og så er der også noget i at se, at nogen kan lide ens børn. Det i sig selv er jo dejligt, når man er i krisen. At de favner børnene lige meget, hvad de har med sig. Og de er gode til at favne det på den måde. At rumme det (mor) 33
IMPLEMENTERING OG CENTRALE VIRKEMIDLER
IMPLEMENTERING AF BEVÆGELSE OG LEG FORSKELLE I IMPLEMENTERING
GUNSTIGE FORHOLD FOR IMPLEMENTERING
Ved projektafslutningen ses betydelige forskelle
Krisecentre, som har deltaget i certificeringen
i implementering af bevægelse og leg på de 17
med alle eller flere personaler, synes at have
deltagende krisecentre. Det skyldes primært, at
lettere ved at implementere bevægelse og leg i
krisecentrene har opstartet DGI-certificeringen
indsatsen for krisecenterets kvinder og børn.
på forskellige tidspunkter. Nogle centre har
Det skyldes, at der her er flere til at bære
derfor først opnået certificering for nylig, og har
kulturen og fastholde den nye praksis, og at
således haft begrænset tid til implementering.
personalegruppen her kan deles eller skiftes
Blandt stort set alle krisecentre ses stor lyst og vilje til fremadrettet at arbejde mere bevidst og målrettet med bevægelse og leg. Nogle krisecentre har sågar været meget ivrige for at
om opgaver i forbindelse med planlægningen
og gennemførelsen af aktiviteter. Dertil gør det fælles afsæt det nemmere fx at sparre og evaluere de afprøvede aktiviteter med kolleger.
påbegynde arbejdet og har med stort
Selvom implementering forekommer lettere på
engagement kastet sig fuldt ind i dette allerede
krisecentre, hvor flere personaler har deltaget i
under certificeringsforløbet.
certificering, er der på tværs af krisecentrene en
”Det går godt. Engagementet og viljen er der, og forhindringer tager vi i stiv arm” (personale) Andre har gode intentioner, men har manglet tid eller oplevet forskellige andre barrierer herfor (se næste kapitel). Kun et enkelt krisecenter ønsker ikke at arbejde for yderligere implementering af bevægelse og leg. Det skyldes bl.a. en holdning om, at kvinder og børn er bedre hjulpet ved støtte til deltagelse i aktiviteter uden for krisecenterets mure.
klar holdning om, at alle krisecentre kan arbejde med bevægelse og leg, så længe barren
for succesfuld implementering ikke sættes for højt. I projekt Mig og Min Mor lægges der op til en forståelse, hvor bevægelse og leg gør en forskel, selv når aktiviteterne er korte eller få,
eller hvis deltagelsen er begrænset. Det er denne forståelse, der går igen blandt personalet, og som spiller en positiv rolle for deres energi og motivation, når der fx er lavere opbakning til aktiviteter end håbet.
36
MOTIVATION AF KRISECENTRENES KVINDER OG BØRN EN VANSKELIG MÅLGRUPPE AT MOBILISERE
VIGTIGHEDEN AF EN GOD BALANCE
Både ved legebesøg og krisecentrenes egne
I forbindelse med implementering af bevægelse
bevægelsesaktiviteter har det stået klart, at
og leg på krisecenteret, har personalet lagt stor
beboere på krisecenter er en vanskelig
energi i at finde den gode balance. Fx har de
målgruppe at mobilisere. Personalets erfaring
skullet finde balancen mellem på den ene side at
er her, at børnene meget gerne vil deltage,
tilbyde en bevægelse og leg som en frivillig
mens mødrene ofte mangler overskuddet
aktivitet og på den anden side forsøge at fremme
hertil.
mødrenes deltagelse uden at give dem dårlig
”Det er ofte primært børnene, der deltager, og
samvittighed.
det er svært at få mødrene med. Børnene vil
Personalet har også arbejdet for at finde
det rigtig gerne” (personale)
balancen mellem på den ene side at igangsætte
Mødrenes manglende overskud forklares bl.a. ved symptomer på stress og depression, der kan forstås som følgevirkninger af den vold, de
har oplevet. Ofte har den voldelige relation også krævet så meget af mødrene, at bevægelse og leg med deres børn er kommet i anden række. ”Det er sjældent, vi ser mødre lege med deres børn. Går de på legepladsen, så står de og kigger på deres børn lege. De har i lang tid ikke haft overskud til at gøre det der ekstra, som det kræver at sætte noget i gang med børn. De
udfordrende og stimulerende aktiviteter, og på den anden side tilstræbe en lav kompleksitet, så aktiviteterne kan rumme børn i forskellige aldre
samt at mødre og børn kan være forskelligt påvirket af de traumer, de bærer med sig. I denne forbindelse har personalet gjort sig gode erfaringer med at starte forsigtigt ud, at initiere aktiviteter med rum for forskellige deltagelsesniveauer, og at give mødrene plads til deltagelse i periferien, indtil de finder modet og
lysten til aktivt at deltage.
fleste af dem har jo enten en form for
”Mor sad og kiggede i mobil, men så legede vi
depression eller stress tilstand. Så de har
‘Sild i tønde’, og til sidst synes hun alligevel, at
simpelthen ikke overskud til at tænke, at nu
det så sjovt ud, at vi fik hende med. Vi fik også
skal jeg lige lege med mit barn” (personale)
en mor med til ‘Stopdans’ bagefter” (personale) 37
FORM OG FOKUS PÅ BEVÆGELSES- OG LEGEAKTIVITETER SKEMALAGTE OG SPONTANTE AKTIVITETER
KORTSIGTEDE VIRKNINGER I FOKUS
Krisecentrene oplever, at hvor nogle mødre er
Da opholdet på krisecenteret for mange
glade for forudsigelighed, rutiner og skemalagte
beboere er af relativt kort varighed, er
aktiviteter, kan andre let komme til at føle sig
personalet forsigtige med at have forventninger
pressede heraf. Derfor har krisecentrene
til indsatsens langsigtede virkninger.
tilstræbt en afveksling i formen, således at nogle aktiviteter har været faste, mens andre
har været mere spontane og uforpligtende.
Grundet den begrænsede eksponering af indsatsen for de enkelte beboere, har personalets fokus i høj grad været på at skabe
Krisecentrene vurderer, at særligt de faste og
forbedringer i dagligdagen, som fx at løfte
tilbagevendende aktiviteter kan være med til at
stemningen eller at genskabe nærheden
understøtte forankringen af bevægelse og leg,
mellem mor og barn. Her fortæller de, at
og her har de fx haft gode erfaringer med:
værktøjer som fx legeskabelonen har øget
▪ Afvikling af aktiviteter på faste ugedage og tidspunkter
▪ Kobling af aktiviteter til eksisterende strukturer, som fx aktiviteter i forlængelse af møder, hvor beboerne allerede er samlet
▪ Aktiviteter bundet op på højtider (fx påskejagt og halloweenbanko)
deres bevidsthed om, hvordan vekslen i
omgivelser og ændringer i aktiviteter kan bruges til at ‘skrue på’ stemninger og fremme forskellige udviklingsområder hos beboerne. Personalet håber, at indsatsen medfører, at kvinderne vil reflektere over de positive virkninger af bevægelse og leg, og søger så vidt muligt at italesætte de gavnlige virkninger
▪ Udvikling af nye koncepter, aktiviteter og
overfor beboerne. Dog påpeger flere, at de
traditioner, som fx en årlig sundhedsuge
meget gerne vil blive bedre hertil, da dette –
Dertil har de gjort sig gode erfaringer med spontant at igangsætte aktiviteter og at gribe de mange små øjeblikke, hvor beboere samles og
sammen et øget fokus på brobygning til foreninger – kan være med til at understøtte
indsatsens langsigtede virkninger.
bevægelse og leg kan initieres. 38
Lige umiddelbart efter projektet, netop fordi vi var så oppe at køre over det, så lavede vi en temauge med fokus på leg og bevægelse, fællesskab og sundere kostvaner. Kvinder og børn fik point for deltagelse i forskellige aktiviteter, såsom daglige gåture, brætspil, morgengymnastik m.m., og til morgenmad supplerede vi
med smoothie og skyr. Det var en giga succes! - personale
Vi har afholdt forskellige aktiviteter i forbindelse med Halloween i haven. Bl.a. forhindringsbane i form af bånd, hvor børn og mødre skulle bevæge sig igennem ved at kravle, springe og hoppe over båndet. Vi lavede også en følekasse, hvor børn og mødre skulle mærke efter forskellige ting, og de skulle bevæge sig rundt i haven, hvor der skulle findes og tælles forskellige halloween ting. Og så har vi
lavet bevægelseslege til musik. - personale
Vi har haft fokus på nervesystemet og lavet de fem tibetanere og solhilsen efter vores morgenmøde. Vi har også leget fangeleg med ærteposer på hovedet, hvor både mødre og børn var med. - personale
FIRE CENTRALE VIRKEMIDLER Fire centrale virkemidler går igen i personalets
Endelig ser personalet motivation af kvinder og
og kvindernes fortællinger om, hvad der skal til
børn til deltagelse som en afgørende del af
for at lykkes godt med bevægelses- og
forberedelsen. Her benyttes en kombination af
legeaktiviteter på krisecenteret.
forskellige tilgange til at informere og påminde beboerne om de forestående aktiviteter, som fx
GOD FORBEREDELSE
orientering på fællesmøder og i ugebreve,
annoncering på opslagstavle, personligt rettede Først og fremmest peges der på god
invitationer med opfordring til deltagelse og
forberedelse. Det indbefatter, at der er en eller
mundtlige påmindelser.
flere personaler, som er ansvarlige tovholdere på aktiviteterne, og at der afsættes tid til dette
arbejde, som fx indbefatter at der er en plan og at der er styr på eventuelle rekvisitter. I den gode forberedelse ligger det også, at der
er afsat personaleressourcer til at gennemføre aktiviteten. Personalets erfaring er, at mange børn har behov for hjælp til at være i aktiviteten, og at nogle børn har behov for at
blive guidet i aktiviteten sammen med deres mor. Derfor fungerer bedst, når flere personaler deltager.
”Alle aktiviteter er gode. Udfordringen kan være, at der skal være to fra personalet, som går med i aktiviteten. En der er tovholder, og en som støtter op om aktiviteten” (personale)
Model over fire centrale virkemidler.
40
KEEP IT SIMPLE!
FLEKSIBILITET OG TÅLMODIGHED
For at aktiviteterne skal lykkes, er det vigtigt, at
Personalet vurderer, at en succesfuld
barren ikke sættes for højt. Fx kan det blive
implementering af bevægelses- og
uoverskueligt for personalet, hvis aktiviteterne
legeaktiviteter afhænger af personalets
er for komplicerede eller kræver for mange
fleksibilitet og tålmodighed.
rekvisitter. Ligeledes kan det være vanskeligere at få kvinder og børn med om bord, når de ikke
Fleksibilitet omhandler i særlig grad personalets
kan træde direkte ind i aktiviteterne.
omstillingsparathed og evne til at tilpasse aktiviteter til den aktuelle beboergruppe. Fx skal
På tværs af interviews går en pointe igen om at
de planlagte aktiviteter kunne tilpasses
holde aktiviteterne simple. Heri ligger det bl.a.
beboernes kognitive og sociale kompetencer
at planlægge aktiviteter, der ikke lægger an på
samt alderen på de børn, der deltager.
mange deltagere, at aktiviteterne ikke er af for lang varighed eller kræver for mange rekvisitter,
”Alle lege kan jo krølles til at passe til den
samt at aktiviteterne er simple nok til, at de er
gruppe af kvinder og børn, der er tilstede”
nemme at huske og gentage for mor og barn i
(personale)
tiden efter krisecenteropholdet. Tålmodighed handler om at kunne tackle, at der ”Hvis man kan lave nogle lege, som favner alle
enten kan være mange eller ganske få beboere,
børn og forældre og have en bevidsthed om, at
der vælger at deltage på dagen. Ligeledes
det behøves ikke at være det store
handler det om, at nogle mødre skal have tid til
forkromede, for det kan nogle gange være for
at forstå vigtigheden af at deltage sammen med
voldsomt for forældrene at deltage, og så kan
barnet og til at finde mod og lyst til at deltage.
det være, at de bakker ud. Det er jo noget af det, man har med sig også. Så jeg tror, at ‘keep
”De skal have tålmodighed omkring, at det nok
it simple’. Lad det være meget enkelt” (mor)
skal nok komme. Det kan jeg se” (mor)
41
ROLLEMODELLER Når personalet går foran og bærer stemningen, er det lettere at skabe succesfulde aktiviteter. ”Når vi først kommer i gang, er der god stemning. Det hviler meget på personalet i aktiviteten, da kvinderne ikke altid har stor
motivation og engagement. Det kræver, at personalet hele tiden viser vejen og er engageret i legen” (personale)
Personalets oplever, at deres eget engagement i aktiviteterne har stor betydning for kvindernes mod og lyst til selv at kaste sig ud i bevægelse
og leg. Derfor fremhæves det som vigtigt, at personalet ikke kun faciliterer aktiviteterne, men også involverer sig i disse. ”Så det der med, at det måske bliver lidt mere
okay. Når vi også kan gøre det, så kan de også gøre det” (personale)
42
BARRIERER FOR IMPLEMENTERING OG FORANKRING
FORHOLD MED BETYDNING FOR IMPLEMENTERING OG FORANKRING
Personaleressourcer
Viden om bevægelse og leg
Fysiske rammer
IMPLEMENTERING OG FORANKRING
Uforudsigelighed
Aktuel sammensætning af beboere
44
FORHOLD DER PÅVIRKER IMPLEMENTERING OG FORANKRING Personalets motivation til at fortsætte arbejdet med bevægelse og leg efter certificeringen tegner positivt for indsatsens forankring.
PERSONALERESSOURCER Krisecentrenes kapacitet har betydning for arbejdet med bevægelse og leg, da de større
Ved projektets afslutning er krisecentrene
krisecentre har ofte bedre muligheder for at
imidlertid endnu i gang med at afsøge, hvad det
prioritere opgaven med implementering og
kræver at fastholde indsatsen samt hvilke
forankring.
strukturer, der kan understøtte dette.
De store krisecentre har mere personale og ofte
”Vi skal have mere system i aktiviteterne. Vi vil
også flere fagligheder i spil. Derfor har de haft
gerne indføre en lille aktivitet hver morgen.
lettere ved at prioritere personalets deltagelse i
Det er vores mål at lykkes med det”
certificering, og det efterfølgende ansvar for
(personale)
bevægelse og leg kan mere naturligt placeres i fagspecifikke teams eller blandt personale, der
FORHOLD MED BETYDNING FOR IMPLEMENTERING OG FORANKRING Af personalets fortællinger kan identificeres en række forhold, som har betydning for den videre implementering og forankring af bevægelse og leg på krisecentrene. Disse sammenfattes i det følgende, og er desuden visualiseret i modellen på side 44. ”Vi har mange ideer og er i gang med
planlægningen. Samtidig er der mange snakke omkring, hvordan vi får implementeret legene i vores dagligdag (personale)
arbejder tæt på kvinder og børn i det daglige. Det tager tid at arbejde bevidst med bevægelse
og leg. For de mindre krisecentre kan det derfor være vanskeligere at prioritere og placere opgaven. Her favner de enkelte medarbejdere ofte en bredere vifte af roller og opgaver, og det
sker ikke sjældent, at opgaver, som ikke er akutte eller kritiske, må skæres fra. Uagtet deres størrelse, peger krisecentrene på, at udnævnelsen af en eller flere tovholdere kan være med til at understøtte implementering og forankring. En tovholder kan sikre, at indsatsen prioriteres og ikke falder mellem flere stole.
45
VIDEN OM BEVÆGELSE OG LEG
AKTUEL BEBOERSAMMENSÆTNING
Krisecentre, som kun har haft få personaler til
Krisecentrenes muligheder for at arbejde med
at deltage i certificeringen, har vanskeligere ved
bevægelse og leg, samt at oparbejde gode
at fastholde den opnåede viden om bevægelse
rutiner, der kan bidrage til at fastholde praksis,
og leg. De bliver dermed mere sårbare, hvad
kan se meget forskellige ud afhængigt af den
angår både implementering og forankring.
aktuelle beboersammensætning.
Blandt krisecentrene ses eksempler på, at
I projektet har der været eksempler på
personaleudskiftning og langtidssygemeldinger
krisecentre, der i perioder slet ikke har haft
har haft betydning for arbejdet med bevægelse
børn boende, og krisecentre der har været
og leg, da viden fra certificeringen har ligget hos
tomme om dagen, fordi mødrene er gået på
det personale, som nu er fraværende. Her kan
arbejde, og børnene har været i institution eller
det overvejes, om behovet for at klæde nye
skole. Dertil har et krisecenter haft en stærkt
medarbejdere hurtigt på til opgaven er dækket
traumatiseret børnegruppe.
ind ved muligheden for en årlig recertificering, eller om der er behov for at finde frem til en
model for, hvordan det ellers kan ske.
”Lige nu har vi tre børn, der er meget voldsomt traumatiserede børn på mellem 3-4 år. Man kan ikke være sammen med dem alene, og når
Nogle personaler fortæller, at de efter endt
man er sammen med dem, handler det om, at
certificering kan have vanskeligt ved at huske
de ikke går i konflikt og slår på hinanden, fordi
vigtig viden fra fagmoduler samt de mange lege,
de har det så svært” (personale)
de er blevet introduceret for i forløbet. De foreslår derfor, at det understøttende materiale kan udvides med fx små videoer, der
demonstrerer legene og/eller mulighed for at genbesøge de faglige moduler online.
I alle eksempler har det været en udfordring at gennemføre bevægelses- og legeaktiviteter, og det har fordret en stor kreativitet at tilpasse
aktiviteterne til de aktuelle beboere.
46
UFORUDSIGELIGHED I HVERDAGEN
FYSISKE RAMMER
Hverdagen på krisecentrene er uforudsigelig.
Krisecentrenes fysiske rammer har betydning
Der kan opstå akutte situationer, som gør at
for indsatsen med bevægelse og leg, og for
personale er nødt til at gå fra, hvilket er
hvordan personalet ser deres muligheder for at
nødvendigt at tage højde for i tilrettelæggelsen
igangsætte aktiviteter. Fx har nogle begrænset
af aktiviteten.
med indendørs plads, ikke alle har deres eget
Uforudsigelighed på krisecentrene kan også
relatere til kvindernes dagsform, idet der kan være forhold omkring deres sag, som pludselig bringer dem ud af kurs. ”Når man pludselig har fået en mail fra
Familieretshuset, så gider man sgu da ikke lege. Eller når man har bare en virkelig dårlig dag, for ens barn har sovet dårligt om natten. Det er jo hverdag for os, og der er vi så nødt til
udeområde, og dertil er nogle påpasselige med benyttelse af både egne udearealer og nærliggende parker eller legepladser af hensyn til beboernes sikkerhed. ”Nogle har svært ved at bruge uderum og har
tidligere undgået det, da der skal passes på kvinderne. Det har været en udfordring, men de har været med på at prøve det, og flere har nikket til, at det kunne man godt” (underviser)
på en eller anden måde ikke at tage det
Krisecenterets fysiske rammer har også
personligt og lade det gå ud over vores energi
betydning ved, at det kan være uvant og
og engagement” (personale)
grænseoverskridende for personale og beboere
Den store uforudsigelighed kan gøre det svært at planlægge aktiviteter på forhånd, da mødrenes deltagelse afhænger af deres
at være vilde, grine og støje, da dette bryder med forståelsen af, at stedets kvinder og børn befinder sig i en alvorlig situation.
overskud den pågældende dag. Afmeldinger på
”Vi udfordrer dem også på de fysiske rammer:
dagen er et vilkår og fordrer, at personalet er
må man nogle gange løbe på gangen eller
omstillingsparate og bevarer troen på, at den
hoppe i sofaen?” (underviser)
næste aktivitet kan blive en større succes.
47
48
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
KOMMUNIKATION I REKRUTTERINGSFASEN Et krisecenter oplevede den indledende kommunikation om forventninger til deres deltagelse som uklar. Et andet forventede, at
voldsfaglighed og fokus på mor-barn relationen var tænkt mere ind i undervisningen. Et opmærksomhedspunkt er dermed øget klarhed fra LOKK i rekrutteringsfasens kommunikation,
så krisecentrene ved, hvad de siger ja til, og herunder forstår at der også påhviler dem selv et oversættelsesarbejde i at koble viden og aktiviteter til deres specifikke målgruppe. LANGSIGTEDE VIRKNINGER Trods de positive og meget betydningsfulde her-og nu virkninger af indsatsen, ligger et uudnyttet potentiale i understøttelse af
indsatsens langsigtede virkninger. Dette fx ved at personalet i højere grad fokuserer på transfer af viden fra undervisningen til kvinderne, ved at øge fokus på brobygning til
foreninger samt ved at undersøge, om indsatsen vil kunne medtænkes i efterværn for kvinder og børn, da selve opholdet på krisecenteret er tidsmæssigt begrænset.
50
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
FORSKELLIGE REKRUTTERINGSSTRATEGIER Målsætningen om deltagelse af 20 krisecentre
blev ikke indfriet, hvilket primært skyldes et ambitiøst mål sammenholdt med et snævert rekrutteringsgrundlag. Til det fremadrettede arbejde kan der dog rettes opmærksomhed
mod, at en større kreativitet og afprøvning af forskellige rekrutteringsstrategier sandsynligvis ville kunne have lettet rekrutteringen. Fx kunne DGIs forslag om at bruge krisecenterlederen fra
pilotprojektet som ambassadør i rekrutteringen med fordel være blevet afprøvet. TYDELIGT LEDELSESOPHÆNG
Et tydeligt ledelsesophæng hos begge projektets partnere – hvor ledelsen er med inde over projektet fra start til slut – ville have kunnet styrke projektet yderligere – både
indadtil og udadtil. På de indre linjer kan et tydeligt ledelsesophæng have betydning i forhold til at tildele og administrere ressourcer på en optimal måde. På de ydre linjer kan det
give mere pondus til indsatsen at vise omverden, at der er tale om en prioriteret opgave i de respektive organisationer.
51
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
FORANKRINGSFREMMENDE TILTAG
Implementering og forankring bliver sårbart, når få personaler deltager i certificeringen, idet få kulturbærere kan have svært ved selv at løfte indsatsen, og viden kan forsvinde med enkelte
medarbejderes ophør. Overvejelser om minimumsdeltagelse i certificeringen, samt om hvordan nytilkomne medarbejdere klædes på til indsatsen, kan øge indsatsens forankringsmuligheder. Ligeledes kan rettes fokus mod det understøttende materiales positive betydning for forankring.
SKALERING AF INDSATSEN Under projektet har flere krisecentre uden for rekrutteringsområdet udvist interesse for at deltage og indsatsens skaleringsmuligheder
vurderes derfor som gode. I forbindelse med en eventuel skalering, anbefales det imidlertid at kigge partnerskabet efter i sømmene. Evalueringen finder her, at et stærkt
ledelsesophæng, klarere rammer for samarbejdet og en øget kombinering af kompetencer, ressourcer og viden vil kunne styrke partnerskabet i et fremadrettet perspektiv.
52
INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet i 2023 af SocialRespons for LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre og DGI Storkøbenhavn
SocialRespons er en analysevirksomhed, som leverer undersøgelser, projektudvikling, evaluering og rådgivning indenfor det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte evalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk
Mig og Min Mor er støttet af:
53