Perspektiver på Områdefornyelsen Nørrebro by SocialRespons

PERSPEKTIVER PÅ OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO Læring og anbefalinger fra involverede beboere og aktører

For Områdefornyelsen Nørrebro 2019

PERSPEKTIVER PÅ OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO Læring og anbefalinger fra involverede beboere og aktører

INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.............................................................................................................. 5 BAGGRUND FOR EVALUERINGEN................................................................................ 7 ET BYBILLEDE MED MANGE AKTØRER......................................................................... 8 DE FIRE PROJEKTER – KORT FORTALT........................................................................10 RAPPORTENS INDHOLD OG LÆSEVEJLEDNING........................................................13 DE TRE DELE I BYUDVIKLINGSPROCESSEN...............................................................15 HVAD KAN VI LÆRE FRA OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO? ........................... 17 OPSTART........................................................................................................................19 UDVIKLING....................................................................................................................29 FORANKRING................................................................................................................37 OPSAMLING............................................................................................................. 45

INDLEDNING

BAGGRUND FOR EVALUERINGEN Denne evaluering er udført af SocialRespons for Områdefornyelsen Nørrebro. Formålet har været at indsamle beboere og aktørers perspektiver på baggrund af deres involvering i Områdefornyelsens arbejde på Indre Nørrebro i årene 2014-2019. Undersøgelsen tager udgangspunkt i beboere og aktørers blik på fire udvalgte og centrale projekter: 1) Børne- og ungesamarbejdet 2) Hans Tavsens park + Korsgade – skybrudsprojektet 3) Samarbejdet med almene boligforeninger om testperioden i Stengadeparken 4) Samarbejdet om Rantzausgade og Trafikplanen. Konkret vil evalueringen behandle følgende overordnet spørgsmål:

Her er der lagt vægt på læring, der kan bidrage til det fremtidige arbejde med områdefornyelser og byudvikling, der inddrager lokal viden og områdets borgere. SocialRespons har indsamlet viden gennem workshops og interview med de involverede aktører og beboere på hvert af de fire projekter. Derudover er der lavet en workshop med Områdefornyelsens styregruppe samt interview med medarbejdere, der har været tilknyttet de fire projekter fra Områdefornyelsen Nørrebros sekretariat. Samlet set har vi afholdt fem workshops med 35 involverede aktører og beboere, hvoraf der var enkelte overlap af deltagere, da disse havde været involverede i flere projekter. Vi har udført supplerende interview med fem involverede beboere og fire medarbejdere fra Områdefornyelsen Nørrebro.

Hvad er involverede beboere og aktørers væsentligste læring fra Områdefornyelsen Nørrebros arbejde? Målforhold Dato

a er vejledende.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO INDLEDNING

1:2500 16-12-2013

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO INDLEDNING

ET BYBILLEDE MED MANGE AKTØRER Formålet med Områdefornyelsen på Nørrebro har overordnet været at samarbejde med lokale kræfter om at gøre det mere attraktivt at leve, arbejde og opholde sig på Indre Nørrebro. Det har været et ønske, at arbejdet skulle skabe synlige fysiske forbedringer, klimatilpasning, stærkere bånd på tværs af aktører og beboere og fremme nye samarbejder. Områdefornyelsen Nørrebro er trådt ind i et område med utrolig mange aktive beboere, utallige projekter, indsatser, organisationer og foreninger. Udfordringen var at disse kun i nogen grad samarbejdede og koordinerede, det var derfor centralt at Områdefornyelsen gik ind i området med en samlende og faciliterende rolle, der har set kvarteret ud fra en helhedsorienteret tilgang. De fire udvalgte projekter, vi har taget udgangspunkt i, er centrale for (sam)arbejdet med disse aktører på hver deres måde.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO INDLEDNING

Samtidig afspejler de hver især nogle gennemgående tilgange og greb i Områdefornyelsen Nørrebros arbejde.

UDDRAG FRA KVARTERPLAN 2014-2019 ”Et tæt samarbejde mellem alle skal løfte kvarteret, hvor nørrebroere, foreninger og butiksejere, samarbejder med boligorganisationer og Københavns Kommunes mange indsatser om at finde langtidsholdbare løsninger på eksisterende udfordringer. Her skubbes problemerne ikke bare ud af kvarteret, men i samarbejde og dialog rækker vi ind over gamle grænser. Engagement, indflydelse og forståelse for hinandens perspektiver skal udvikle kvarteret og skabe et grønnere kvarter med plads til alle.”

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO INDLEDNING

DE FIRE PROJEKTER – kort fortalt BØRNE- OG UNGESAMARBEJDET

HANS TAVSENS PARK OG KORSGADE

Fokus for Områdefornyelsen Nørrebro i Børneog ungesamarbejdet har været at skabe stærke netværk og fremme samarbejde mellem områdets mange aktører på børne- og ungeområdet. Områdefornyelsen har i perioden deltaget i nogle netværk og været faciliterende og opsamlende i andre.

Formålet med Hans Tavsens park var oprindeligt at åbne op til skolen og skabe et fælles grønt rum i den store park – særligt for børn og deres familier. Derfor har fokus været, at samskabe med skolen og forældre herfra. Projektets samarbejde med skolen var udfordrende, og projektet voksede hurtigt sammen med renovering af Korsgade og en større skybrudsplan for området. Det samlede projekt vandt i 2016 Nordic Built Cities Challenge, og der blev herfra arbejdet videre ud fra den vindende projektskitse i samskabelse med de involverede beboere og aktører. Anlægsarbejdet er sat til at gå i gang i 2021.

I det tværgående samarbejde med de mange forskellige aktører er projektet Foreningsambassadører blevet udviklet. Det har blandt andet sikret flere aktiviteter til børn og unge på Nørrebro og skabt et stærkt samarbejde på tværs af institutioner og foreninger.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO INDLEDNING

SAMARBEJDET MED ALMENE BOLIGFORENINGER OM STENGADEPARKEN Stengadeparken er et grønt areal beliggende mellem den almene boligafdeling Blågården og Folkets park. Arealet er ejet af boligafdelingen FSB. Områdefornyelsen igangsatte i 2014 en proces, der skulle undersøge parkens muligheder, herunder en række midlertidige byrumsprojekter. En lokal gruppe beboere har sammen med afdelingsbestyrelsen lavet et forslag til en ny og mere tryg park. Områdefornyelsen blev ansøgt om midler til at realisere parken og bidrog med 3,5 millioner.

TRAFIKPLAN OG RANTZAUSGADE Projektet er oprindeligt smeltet sammen fra to projekter. Formålet har været dels at skabe en sammenhængende trafikplan for indre Nørrebro og dels øge trafiksikkerheden på Rantzausgade. Dette er foregået i et samarbejde mellem Teknikog miljøforvaltningen og lokale aktører og beboere. Rantzausgade er klar til anlæg i 2020.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO INDLEDNING

RAPPORTENS INDHOLD OG LÆSEVEJLEDNING Rapporten samler viden, vi har fået gennem workshops og interviews med aktører og beboere, som har været involveret i arbejdet med de fire projekter. Beboere og aktører har bidraget med indsigter, som giver et bredt indblik i de erfaringer, der knytter an til samarbejdet med Områdefornyelsen på Nørrebro. Vi formidler i rapporten en analyse af de læringspunkter, der er de mest gennemgående, og som det derfor anbefales at rette en særlig opmærksomhed mod fremadrettet i arbejdet med områdefornyelse i lignende kontekster.

Rapporten er bygget op om tre dele i områdefornyelsesprocessen. Det er i høj grad denne procesforståelse, beboere og aktører har talt ud fra i interviews og workshops. Det er således vores tolkning af hvordan samarbejdsforløbet med Områdefornyelsen Nørrebro er blevet oplevet af de involverede beboere og aktører (se illustration). Efter de tre dele vil der afsluttende være en tværgående opsamling på centrale opmærksomhedspunkter.

OBS! Har du interesse i at få et hurtigt overblik over den centrale læring, kan du nøjes med at læse den indledende tekst til hver af de tre dele samt opsamlingen.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO INDLEDNING

DE TRE DELE I BYUDVIKLINGSPROCESSEN OPSTART Hermed menes det grundlag som Områdefornyelsen Nørrebro tager afsæt i. Herunder Områdefornyelsens politiske/strategiske afsæt, lokalområdets historik, faglig viden i relation til konkrete problematikker i kvarteret, rollefordeling mellem de deltagende parter og samarbejdsaftaler.

UDVIKLING Dækker over de arbejdsprocesser, som Områdefornyelsen indgår i sammen med beboere og aktører i de enkelte projekter. Herunder udarbejdelse af visioner, planer, indsatser og tests.

FORANKRING Her forholder vi os til realiseringen af planer og indsatser i relation til de konkrete projekter. Herunder forankringen af den viden og de forslag, som er fremkommet under Områdefornyelsen i såvel den kommunale organisation som i lokalsamfundet.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO INDLEDNING

HVAD KAN VI LÆRE FRA OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO?

OPSTART

UDVIKLING

FORANKRING

OPSTART Områdefornyelsen arbejder med afsæt i en helhedsorienteret tilgang, hvor udgangspunktet er at løfte et område på tværs af de gængse forvaltningslogikker samt inddrage den lokale viden i byudviklingsarbejdet. Denne tilgang fremstår meningsgivende for beboere og aktører. Et gennemtænkt afsæt og en strategisk opstart for inddragelsen er central for de involverede. Tydeliggørelse af det vidensgrundlag, som Områdefornyelsen etablerer projekter på samt klarhed om rollefordeling, fremhæves som væsentlige læringspunkter fra de involverede beboer og aktører.

LÆRING ❱❱ Hold

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSTART

fokus på helheden i området og den lokale viden

❱❱ Gør

vidensgrundlaget tydeligt

❱❱ Vær

klar om rollerne

❱❱ Vær

skarp på formålet med inddragelsen

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSTART

OPSTART HOLD FOKUS PÅ HELHEDEN OG LOKAL VIDEN

Det er jo mega givende at Områdefornyelsen kommer herud og sidder.

Beboer På tværs af de fire projekter ses det som værdiskabende, at Områdefornyelsen er gået ind i området med en lokal tilstedeværelse og et helhedsblik. Det politiske ønske og visionen om at inddrage beboerne og den lokale viden opleves som væsentlig for at kvalificere byudviklingen i kvarteret.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSTART

Det anses som et vigtigt udgangspunkt, at der er fokus på at skabe dialog mellem relevante parter (kommune, borgere, lokale aktører, rådgivere), og at der i princippet sættes en ramme for, at nye typer møder og dialoger kan udspille sig.

Områdefornyelsen kommer udefra, har ikke aktier i BUF eller SOF. Det er en fordel, at der kommer en kommunal aktør, der kan samle kvarterets borgere og aktører.

Flere peger på, at Områdefornyelsen stiller med engagerede og dedikerede medarbejdere, som gennem mediering og sparring på tværs af aktører og beboere har en intention om at bidrage til forbedringer i kvarteret.

Aktører fra børne- og ungesamarbejdet peger eksempelvis på, at Områdefornyelsen har bidraget til en platform, der understøtter en samlet stemme for børn og unge. Her har de kunnet fungere som neutral part i feltet, der er præget af flere forvaltninger.

Samlet set fremhæver aktørerne princippet i den helhedsorienterede og tværsektorielle Områdetilgang som væsentlig for områdefornyelsen af kvarteret.

Lokal aktør

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSTART

OPSTART GØR VIDENSGRUNDLAGET TYDELIGT

En vigtig læring er, at Områdefornyelsens arbejde skal tage afsæt i et grundigt vidensgrundlag. Flere lokale aktører og beboere peger på tre elementer, som er væsentlige at Områdefornyelsen har forholdt sig til inden opstart, for at projekterne bygger på et stærkt fundament. 1) Den lokale historik skal tydeliggøres og gerne dokumenteres således at aktører (fx embedsmænd, rådgivere), der involveres senere i processen, ved hvorfor de lokale kræfter er engagerede i projektet og dermed, hvilket fundament borgerinvolveringen står på.

I løbet af kort tid opstod muligheden for at deltage i en konkurrence og på den måde blev det, der var vores ting, fodret ind i det projekt – og på den måde blev vi lidt en attrap. Det var jo et kæmpe prestigeprojekt for kommunen, men det betyder jo ikke en skid for os, og vores ønske blev jo pludselig en fjerde prioritet.

Beboer

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSTART

For at sikre den lokale historik fremhæves også potentialerne i at arbejde meget strategisk med at sikre samarbejdet med lokale organisationer og udvalg fx Lokaludvalget. 2) Forudsætningerne for arbejdet skal præsenteres. Herunder de vanskeligheder som projekterne kan indbefatte. Det kan eksempelvis være ved at synliggøre de mange forskellige interesser, holdninger og formelle vilkår for den kommunale organisation, det politiske niveau og lokale aktører. Hvis ikke den viden deles kan der opstå en oplevelse af, at Områdefornyelsen modarbejder de lokale drivkræfter. 3) Den eventuelle ekspertviden projekter bygger på skal anskueliggøres (fx via foranalyser). Herunder, at der i arbejdsgrupperne prioriteres at indhente den fornødne viden allerede i opstarten, for at sikre at planerne gennemføres på et velunderbygget grundlag. Et eksempel ses ved Trafikplanen, hvor flere peger på, at der ikke blev foretaget en trafikanalyse, som kunne underbygge planen.

Trafikplansarbejdet har været uklart fra starten. Så har man [Områdefornyelsen] prøvet at rette op på det ud fra al den kritik, der har været, så det er da blevet lidt bedre her til sidst, men starten var meget rodet.

Beboer

En samlet tydeliggørelse af hvilket fundament projektet står på, både lokalt, kommunalt og byggeteknisk er væsentligt for en god opstart og den lokale inddragelse.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSTART

OPSTART VÆR TYDELIG OM ROLLERNE

I de projekter, hvor der har været meget fokus på at tydeliggøre de involveredes forskellige roller og ansvarsområder i opstarten, er det blevet nævnt som yderst givende for hele processen. Det har medvirket til ro for den enkelte og har også betydet, at alle ikke skulle deltage i samtlige møder. Det har gjort kravene tydeligere for den enkelte aktør.

En vigtig læring er, at klarhed om roller og kompetencer hos deltagere fx i hurtiggrupper og styregrupper sikrer overskuelighed i inddragelse og giver mere ejerskab for deltagerne.

Trygheden i at vide, hvornår det er rigtigt vigtigt, at man er med, og hvornår det bare er meget rart, har været vigtig – ellers kan man blive druknet i møder.

Beboer

De gennemtænkte/designede inddragelsesprocesser, hvor inddragelsen bygger på klare forventninger og rammesætning af projektet, skaber særligt gode forudsætninger for tværgående samarbejde.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSTART

OPSTART VÆR SKARP PÅ FORMÅLET

Inddragelsesdagsordenen, som Områdefornyelsen sætter i værk, hilses af samtlige aktører velkommen, men det efterspørges, at Områdefornyelsen definerer et klart formål med inddragelsen.

Jeg tror, man skal tænke meget mere over, hvordan man får folk med. Og er det embedsfolk eller borgere? Hvis man inviterer borgerne så vil de have indflydelse. Hvis man som borger bliver inviteret ind til kun at sige ja eller jo – hvorfor skal vi så være der?

En del beboere fremhæver, at det for dem ikke er vigtigt i sig selv at blive inddraget, men at der skal være et klart mål med inddragelsen. Det handler om, at være konkret på hvordan og hvornår beboere inddrages, samt hvad de reelt kan regne med at kunne bidrage til. Her kan tydelige illustrationer af den forventede inddragelsesproces i et projekt eksempelvis være et godt redskab.

Vi har jo været med i utallige møder på grund af det her og hvis vi så vidste, at vi fik vores ønsker med i sidste ende, så er det jo fint, men det blev vi pludselig i tvivl om.

Beboer

Flere beboere og lokale aktører peger på, at usikkerheden om, hvad deres engagement reelt bidrager til er frustrerende. I arbejdet med trafikplanen ledte inddragelsen af aktører til reelle forandringer af planen, og særligt kommunale aktører er glade for de bidrag de fik gennem de lokale drivkræfter. Uklarhed i formålet med inddragelsen ledte dog ifølge beboere og lokale aktører til store frustrationer.

Der er selvfølgelig nogle politiske retningslinjer, man skal navigere indenfor, og det skal man bare være åben omkring, for man havde sparret sig selv for så meget. Hvis man havde sagt, vi har de her retningslinjer og inden for dem, der kan vi kun gøre det.

Beboer

Større transparens for beboere om den indflydelse, som de reelt kan få i de konkrete projekter, er derfor afgørende i opstarten for at skabe tryghed og tillid i samarbejdet.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSTART

UDVIKLING Procesarbejdet tager tid og beboere og aktører påpeger, at flere små fysiske projekter undervejs kunne styrke deres engagement samt øge områdets øvrige beboeres glæde og bevidsthed om områdefornyelsen. Det påpeges desuden af aktører og beboere som en nødvendig men svær øvelse at favne bredt i inddragelsesarbejdet, da den lokale viden kvalificerer byudviklingsarbejdet. Her kan klare og konkrete processer muligvis styrke inddragelsen både i bredden og i dybden.

LÆRING ❱❱ Tag

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSTART

den lokale viden alvorligt

❱❱ Hold

fokus på lokale netværk og samarbejde

❱❱ Husk

de synlige forandringer

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO UDVIKLING

UDVIKLING TAG DEN LOKALE VIDEN ALVORLIGT

Det politiske ønske om at inddrage er positivt. Det at planerne er blevet kvalificeret, det er jeg ikke i tvivl om. Det har givet hele området et løft. Altså folk snakker mere sammen, kender hinanden bedre.

Beboer Stort set alle adspurgte beboere og aktører peger på, at inddragelse af lokal viden kvalificerer områdefornyelsen af kvarteret, når den tages alvorligt. Særligt de kommunale aktører oplever, at det har stor værdi, at den lokale viden bringes i spil i udviklingen af kvarteret, da det kvalificerer deres arbejde betydeligt. Kommunale aktører peger på, at Områdefornyelsens faglighed og ressourcer er afgørende for at sikre denne inddragelse, da arbejdet kræver specialiserede ressourcer, der ikke ellers er til stede i forvaltningsarbejdet.

Det har været en gave at arbejde sammen med Områdefornyelsen. Det har givet, at projekterne er blevet ændret. Det er blevet mere målrettet til dem, der bor i og bruger gaden. Det er blevet mere rigtigt i forhold til dem, vi laver det til. Vi prøver jo også mere centralt i andre projekter at have følgegrupper. Men det her med, at have en hurtiggruppe at samarbejde med er noget helt andet, fordi det er nogen der har en helt anden historik. Og en nærhed til projektet og også en villighed til at gå ind i de her diskussioner.

Kommunal aktør

I samspillet mellem lokale aktører/beboere og kommunale aktører fremhæves blandt andet arbejdet med såkaldte hurtiggrupper. De giver en direkte adgang til lokal viden, der bidrager med indsigt i de oplevede forhold. Beboere fremhæver desuden, at det er væsentligt at Områdefornyelsen oprigtigt prioriterer at koble til det, der i forvejen foregår lokalt. Det kan være events, lokale grupper mv., hvor der er mulighed for at sikre brobygning, høre mange på samme tid samt rekruttere bredt til områdefornyelsen.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO UDVIKLING

Alle projekter i Indre Nørrebros Områdefornyelse har haft en ’hurtiggruppe’ tilknyttet. Dvs. en gruppe borgere og aktører, der er med i maskinrummet og til at træffe beslutningerne. Er man med i hurtiggruppen forpligter man sig til mere end hvad man traditionelt gør i fx en arbejdsgruppe. Fx at: ❱❱ Deltage i et månedligt hurtiggruppemøde ❱❱ Læse tilsendt materiale og give respons ❱❱ Kunne give sekretariatet feedback hurtigt i det daglige ❱❱ Forberede sig til møder ❱❱ Deltage i workshops og møder med fagspecialister og rådgivere ❱❱ Understøtte at alle relevante diskussioner i kvarteret bliver taget ❱❱ Bidrage til at opretholde en konstruktiv proces

Det er vigtigt at gøre brug af Områdefornyelsens særlige kompetencer i forhold til inddragelse. Desuden er det afgørende, at den viden, beboerne og de lokale aktører bidrager med, skal høres og tages med af alle de involverede parter, så inddragelsen ikke opleves alene som et legitimerende greb.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO UDVIKLING

UDVIKLING HOLD FOKUS PÅ NETVÆRK OG SAMARBEJDE

Der er kommet et bedre netværk på tværs af institutionerne gennem samarbejdet – der er god synergi i det.

Lokal aktør

Det inddragende procesarbejde har i nogle projekter betydet, at dialog og netværk mellem beboere, lokale aktører og kommunale aktører er blevet styrket og i andre projekter, at dialogen og sammenholdet mellem beboere er blevet styrket. Uanset oplevelsen af det inddragende procesarbejde, har processerne været med til at skabe en øget sammenhængskraft i kvarteret. For nogle er det sket på baggrund af en primært negativ oplevelse af at måtte stå sammen mod et kommunalt maskineri og for andre er det baseret på en positiv oplevelse af at være involveret i arbejdet.

Nogle har stablet samarbejdet i gaderne op. Der er sket et eller andet med det lokale samarbejde. Det var der ikke før i særlig stor udstrækning.

Beboer

Områdefornyelsens fokus på netværk og samarbejde har alt i alt været positivt. Et endnu større fokus på bredt samarbejde og herunder inddragelse af flere beboere og aktørgrupper kan muligvis øge sammenhængskraften yderligere.

Nogle aktører peger på, at der har været rum til en dialog, som er anderledes med Områdefornyelsens deltagelse end i andre sammenhænge. Nogle lokale aktører oplever fx, at Områdefornyelsen har været medvirkende til, at der er sket en udvikling i Blågården og Stengadeparken, fordi der er kommet et større fokus hos både beboere og professionelle på, at man kan engagere sig, og hvordan man kan engagere sig i området.

Stengadeparkens proces, hvor jeg lærte beboere i området at kende, var meget betydningsfuld for mig personligt og for området generelt, især for FSB’s beboere. Meget fantastisk proces

Beboer

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO UDVIKLING

UDVIKLING HUSK DE SYNLIGE FORANDRINGER

Det langvarige procesarbejde kritiseres af beboere og lokale aktører, da engagementet bygger på ønsker om forbedringer af deres lokalområde og lange processer skaber uvished om dette.

Hvis man havde været lige så gavmild med almindelige små fysiske forbedringer, som folk åbenlyst havde behov for og lidt mindre gavmild med interessante processer, så tror jeg, så havde man startet på sådan virkelig god fod.

Beboer

Der efterspørges fysiske ændringer. Desuden efterspørges sikkerhed om, hvordan lokale input bliver udmøntet i de endelige planer. Greb som midlertidige byrumsprojekter eller flere små blivende fysiske ændringer undervejs i processen, kan være et brugbart redskab. Det skaber ifølge beboere synlighed om et område og kan fungere som platform for at inddrage flere beboere og lokale aktører.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO UDVIKLING

Hold 2-3 møder og bliv så konkret, så der er tid til at høvle kanter af og lav nogle synlige ting. Så borgerne får et billede af, hvad det betyder.

Beboer

I Stengadeparken peger lokale aktører på, at de midlertidige konkrete fysiske ændringer skabte større synlighed og bevidsthed om parken. Fx via pavillonen og åbningen af boldburet. Et andet eksempel er i arbejdet med trafikplanen, hvor et forsøg med brede fortove viste aktivitet. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at de midlertidige ændringer kan gøre, at beboerne opfatter sig som et eksperiment, hvor ændringerne ikke skaber reelle forandringer, og bare ophører, når Områdefornyelsen stopper. Yderligere kan nogle ændringer skabe frustration hos beboerne, hvis de konkrete forandringer ikke ses som meningsfulde.

Ét forslag kunne være at fokusere meget mere på styrken ved synlige, mærkbare forbedringer, defineret af beboerne selv, og mindre på at udarbejde planer og dispositionsforslag som der skal søges ekstern og mere finansiering til: Når støvet har lagt sig så er de ting som jeg glædes over de ting som jeg kan se.

Beboer

Hurtig handling og midlertidighed er som udgangspunkt givende, når det responderer med lokale ønsker. Dermed ligger balancen i at prioritere hhv. procesarbejde (så beboerne kan nå at komme med) og forandringer, som kommer beboerne til gode, da det netop er det, der engagerer og motiverer.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO UDVIKLING

FORANKRING Realisering og forankring fremhæves af flere aktører som et vigtigt læringspunkt, der med fordel kan få en øget opmærksomhed fremadrettet. Her er det væsentligt at forstå, at engagementet ligger i ønsket om realisering, derfor er det vigtigt, at det prioriteres, og at det desuden sikres, at beboernes behov og ønsker fastholdes i realiseringen af projekterne, når Områdefornyelsen træder ud og de lokale aktører og ikke mindst den kommunale organisation skal tage bolden videre.

LÆRING ❱❱ Brug

puljer til at skabe innovation og lokal forankring

❱❱ Tydeliggør ❱❱ Forpligt

de lokale bidrag i realiseringen

den kommunale organisation

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO FORANKRING

FORANKRING BRUG PULJER TIL AT SKABE INNOVATION OG LOKAL FORANKRING

Med Områdefornyelsen er der fulgt puljer med økonomiske ressourcer, hvilket har givet mulighed for at sætte lokalt drevne initiativer i gang. Hermed er der skabt indsatser og viden, som flere peger på ellers ikke ville være have været muligt.

Fx fortæller en lokal aktør, at de har kunnet eksperimentere med et projekt for en målgruppe de anså for vigtig, men som de ikke havde held med at søge støtte til ellers.

Penge fra Områdefornyelsen har givet mulighed for hurtig afprøvning og afklaring. Vi får prøvet noget af og bliver klogere.

Der er med Områdefornyelsens økonomi skabt nye sociale rum for piger, som ingen havde nogen indsatser for før, da de er svære at søge penge til.

Lokal aktør

Et andet resultat af disse puljer er Foreningsambassadører, der blev støttet af Områdefornyelsen. Det projekt har ifølge beboere og aktører skabt aktiviteter (idræt), som skaber stor værdi for børn og unge på Nørrebro. Og den lokale skoleleder peger desuden på, at skolen på grund af arbejdet med Foreningsambassadører har fået flere elever, og at der er skabt flere positive fortællinger om skolen.

Puljerne giver en fleksibilitet som lokale aktører udtrykker ofte er fraværende ved andre ansøgningsrunder de indgår i og derved understøtter de den lokale forankring, og de lokale aktører og beboeres egne målsætninger.

Ressourcer møntet direkte på de lokale kræfter og aktører kan desuden understøtte, at der skabes kontakt til andre beboere og lokale aktører, som ellers er vanskelige at få i tale, og nye handlinger kan herved realiseres/understøttes.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO FORANKRING

Beboer

Områdefornyelsens aktivitetspulje havde direkte krav om samarbejde med nye parter og nye målgrupper. Det har skabt innovation og samarbejde på tværs af aktører, og understøttet lokal forankring af aktiviteter.

Lokal aktør

Som tidligere beskrevet peger flere aktører på realisering som vigtigt at tænke i allerede fra starten af et projekt. For det første skaber det øget opbakning og synlighed i området, for det andet kan det mindske usikkerhed om resultatet af ens involvering. Derfor bliver Områdefornyelsens puljer særligt vigtige for arbejdet. De fremmer hurtig afprøvning, opfindsomhed med nye tiltag og understøtter tværgående samarbejde.

Konkret har vi en erhvervsdrivende, som hader foreningsliv og alt der er offentligt, og han har smidt dem ud, når de er kommet. Og da jeg så kom ned, han ser mig jo dagligt, så var det ok, så ville han gerne.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO FORANKRING

FORANKRING TYDELIGGØR DE LOKALE BIDRAG I REALISERINGEN

Vi har været med i det som en form for damage control – vi blev garantien for, at det borgerne havde ønske om rent faktisk blev til noget.

Beboer

Lokale aktører og beboere udtrykker, at de har oplevet at skulle kæmpe mod kommunen og til dels også Områdefornyelsen for at sikre deres bidrag. I sidste ende har det i et par af projekterne

skabt usikkerhed om den endelige realisering og forankringen af det videre arbejde. De lokale aktører og beboere rejser dermed en diskussion i forhold til de præmisser inddragelsen hviler på. På den ene side ikke er tvivl om Områdefornyelsens vilje og mandat til at høre de lokale input, men på den anden side opstår usikkerhed og tvivl i forhold til, hvad de lokale input helt reelt bidrager til i samspillet med fx kommunens og fx arkitekters input.

Det er hermed særligt når projekter konkretiseres, at usikkerheden opstår, og samtidig er det i det konkrete (og mindre i processen), at de lokales engagement ligger.

I går så jeg nogle tegninger, og der blev jeg sgu glad – selvom det har været en ørkenvandring, så er det endelig ved at tage form, og det er fedt.

Beboer

Fx i arbejdet med Hans Tavsens parken, som ellers roses for at være en gennemtænkt og designet

proces med klare roller og ansvarsfordeling, opstår der også tvivl i forhold til konkretiseringen. De lokale har på den ene side oplevet, at Områdefornyelsen har varetaget en stærk proces og på den anden side en usikkerhed om, hvor meget deres input vægter i sidste ende, og en manglende tillid til, at de vægter hos de mange andre involverede i samskabelsesprocessen.

Der har været lange perioder hvor vi ikke oplevede at rådgiverne samskabte med os og hvor vi følte at vi blev kørt over af forvaltningen.

Beboer

For at tydeliggøre de lokale bidrag bliver det blandt andet foreslået af beboere, at arbejde struktureret med dokumentation af arbejdet. Derudover bliver det foreslået at mindske usikkerheden ved at lave feedback loops til arbejdsgrupperne med fokus på, hvad der er taget med videre, hvad der handles på og hvad eventuel manglende handling skyldes. Desuden ønsker flere en generel øget transparens og ærlighed i mellem borgere og Områdefornyelsen.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO FORANKRING

FORANKRING FORPLIGT DEN KOMMUNALE ORGANISATION

De kommunale aktører har oplevet en stærk inddragelsesproces med mange vigtige lokale input, men både kommunale og lokale aktører er bekymrede for overdragelse og forankring ved Områdefornyelsens ophør. Dermed peger de på en usikkerhed omkring, hvordan de lokale input sikres, når Områdefornyelsen ikke længere kan varetage inddragelsen. Fra de kommunale aktører udvises der vilje til at fastholde den lokale viden, når projektplanen skal realiseres. Samtidig oplever både de og beboere, at der mangler forpligtelse og ansvar i den kommunale organisation, hvilket skaber uklarhed om forankring fremadrettet. Dette ikke mindst af de tværgående indsatser, som flere vurderer mangler at blive ansvarsplaceret. Der udtrykkes bekymring for, om den kommunale forvaltning er rustet til inddragelsesarbejdet og til at prioritere beboernes behov og ønsker, når Områdefornyelsen træder ud, og den kommunale forvaltning skal overtage realiseringen. Som før nævnt er realisering væsentlig for de lokale, og det vækker derfor usikkerhed at det netop er det, der står tilbage, når Områdefornyelsen stopper.

Et eksempel er i relation til Hans Tavsens park og Korsgade, hvor en beboer siger:

Der er ikke tænkt beboerinddragelse ind, når skolegården skal realiseres, men det er måske særligt her, man som borger kan se mening i at blive inddraget.

I tilknytning til børne- og ungesamarbejdet ses ledernetværket af flere som brugbart. Men aktørerne udviser også tvivl om, hvordan det understøttes fremadrettet. Ligeledes er det uklart, hvor det kommunale ansvar for indsatsen Foreningsambassadører er placeret fremadrettet.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO FORANKRING

Det bør være en skal-opgave, at cheferne sidder i styregruppen. Det har været svært nok at finde borgere, som bruger deres fritid på det her og alle forvaltningscheferne melder husforbi igen og igen. Hvis de ikke kommer, så kommer det ikke til at ske. Og hvis de ikke kan, så må de sende nogen. Det er også lidt at gøre grin med os borgere, ikke at møde op.

Beboer

Et fremadrettet opmærksomhedspunkt er at overveje, hvilken rolle og hvilket fokus Områdefornyelsen kan have for at adressere forankring og forpligtelse i kommunalt regi bedre.

Med Områdefornyelsen er der fulgt ressourcer, økonomi, sparring og facilitering, men det forsvinder, når Områdefornyelsen stopper.

Beboer

En vigtig læring er her, at manglende ansvarsplacering er en barriere for at fastholde og forankre de initiativer, som der er sat i værk med Områdefornyelsen. Flere af projekterne har flere forvaltninger involveret, hvilket på den ene side, ifølge lokale aktører, er den største styrke i Områdefornyelsens arbejde. Men på den anden siden blotter en stor svaghed, da de enkelte forvaltninger ikke er gearet eller forpligtet til at (sam)arbejde med i Områdefornyelsens dagsorden.

Lokal aktør

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO FORANKRING

OPSAMLING

TVÆRGÅENDE LÆRING På tværs af projekter og procesfaser indeholder beboernes og aktørernes perspektiver tre centrale opmærksomhedspunkter, Områdefornyelsen kan tage med i det videre arbejde. Områdefornyelsen har haft som opgave at rumme mange forskellige dagsordener og at sikre et nogenlunde fælles afsæt for den helhedsorienterede byfornyelse på Nørrebro. Beboere og aktører har en grundlæggende forståelse for, at det er et udfordrende og tidskrævende arbejde at skulle forsøge at involvere et helt kvarter og andre relevante aktører. Der er dog samtidig en klar overordnet fortælling om, at beboere og lokale aktører har behov for mere handling og mindre proces og hele tiden et løbende fokus på forankring og brobygning i den øvrige kommunale organisation. Derfor skulle den

samlede model for Områdefornyelsen optimalt have et endnu stærkere fokus på opstart og afsæt, hvor fx den lokale historik og organisering sikres og dokumenteres og alle lokale aktører inviteres med og så herefter et fokus på inddragelse, som løbende skal gå hånd i hånd med realisering og forankring – herunder også forpligtelse og ansvarstagen i de øvrige forvaltninger.

Man skal kunne helt utroligt meget i det her. Og jeg synes, at Områdefornyelsen har været dygtige til at skulle alt det, de skulle. Og en områdefornyelse burde være meget længere, for det tager langt tid at gå ud og opdyrke et netværk.

Lokal aktør

TVÆRGÅENDE ANBEFALINGER ❱❱ En

klar og mere styret inddragelsesdagsorden

❱❱ Mere

dokumentation i og af arbejdsprocessen

❱❱ Øget

brobygning og forpligtelse i den kommunale organisation fra start

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSAMLING

EN KLAR OG MERE STYRET INDDRAGELSESDAGSORDEN

MERE DOKUMENTATION

En præmis i Områdefornyelsens arbejde er inddragelsen. Det er den, der giver de stærke resultater, men det er også den der skaber store udfordringer. Her er rammesætningen af inddragelsen væsentlig. Flere beboere og aktører oplever at inddragelsen bliver et legitimerende værktøj for kommunens arbejde. De lægger derfor vægt på, at der skal være ekstra tydelighed om, hvorfor de inviteres ind og hvad deres involvering skal bidrage til, samt hvordan det sikres, at ens stemme bliver hørt i sidste ende. Her er det særligt tvivlen om, hvorvidt stemmerne giver genklang helt ind i forvaltningernes arbejde og/eller bliver taget med i det videre arbejde, når Områdefornyelsen er slut.

Arbejdet med løbende dokumentation er et opmærksomhedspunkt. Ud fra et formål om at sikre kontinuitet i proces og projekter, og herunder fastholde Områdefornyelsens perspektiver om inddragelse af den lokale viden. Dette kan understøtte, at arbejdet ikke kun bæres af det personlige engagement, da der ofte er løbende udskiftning af medarbejdere både hos Områdefornyelsen, lokale institutioner og kommunalt.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSAMLING

Hvis man virkelig gerne ville inddragelse, så skulle man måske lave et magistrat for inddragelse for ellers bliver det bare ædt op i forvaltningsgangene.

Beboer Et opsamlende læringspunkt er, at inddragelsen særligt er meningsfuld i relation til konkrete forbedringer i kvarteret. Og et opmærksomhedspunkt er, at finde en balance i mellem procesarbejde og konkrete forbedringer (fysiske og sociale). Den rette balance kan også være understøttende for, at få beboere og aktører med samt styrke forankringen.

Dokumentation af arbejdsprocesserne (fx foranalyser, referater, evaluering) er et redskab, der kan tydeliggøre bidrag, og beslutninger samt synliggøre de greb og tilgange, der er brugt

i arbejdsprocessen og derved bedre kunne evaluere disse sammen. Denne tydelighed er særligt vigtig, hvis der er skift i medarbejdere samt tilknyttede rådgivere og embedsmænd, da det kan skabe synlighed om grundlag, formål og beslutningsprocesser i de konkrete projekter. Og ikke mindst i forhold til at sikre bedre forankring kommunalt, når Områdefornyelsen træder ud af projekterne. Dokumentation kan løfte det borgerinddragende arbejde op til en faglighed, der ikke er personafhængig, men beskrevet og formaliseret. Det kan være med til at tydeliggøre projekter og indsatser overfor omverdenen, hvilket styrker dem økonomisk og strategisk.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSAMLING

SIKRE BROBYGNING OG FORPLIGTELSE I DEN KOMMUNALE ORGANISATION FRA START Områdefornyelsen sætter arbejdsprocesser i gang, som i flere projekter betyder, at det lokale netværk og sammenhold er blevet styrket og i nogle tilfælde også, at samarbejdet med kommunale aktører er blevet styrket.

Vi har fokus på eksekvering i forvaltningen og har ikke et mål i sig selv om beboerinddragelse, det kan derfor blive svært at varetage uden Områdefornyelsen.

Det har været fedt at arbejde sammen med de her mennesker, og vi har fået et rigtig godt sammenhold, som på en eller anden måde gør, at der er et bedre netværk nu end før.

Lokal aktør Samarbejder mellem arbejdsgrupper (fx hurtiggrupper) og kommunale aktører er med til at understøtte, at den lokale historik og viden bringes i spil løbende under arbejdsprocesserne. I mindre grad sikres at den lokale viden og beboernes stemmer lever videre efter Områdefornyelsen træder ud af projekterne. Samlet set er det et opmærksomhedspunkt, hvordan kontinuitet kan sikres, når den kommunale organisation skal arbejde videre med at konkretisere og realisere de planer, som er blevet formuleret under Områdefornyelsens arbejdsprocesser og generelt sikre forpligtelser kommunalt.

Overgangsfasen hvor Områdefornyelsen træder ud og kommunale aktører overtager det videre arbejde peger mange på er forbundet med usikkerhed, da der ofte ikke er bundet ressourcer til den kommunale forankring. Her kan en overvejelse være at prioritere medarbejderressourcer, der kan sikre bedre overgange. For at sikre brobygning ind i den kommunale organisation anbefales det, at der allerede fra starten er fokus på at skabe forpligtende aftaler med og på tværs af relevante forvaltningsområder i de konkrete projekter. Herunder med lokaludvalget, for at skabe et godt afsæt og lokalt ejerskab til projekterne. Det kan understøtte, at projekter og planer bakkes op løbende og lever videre, når Områdefornyelsens arbejde ophører.

Der mangler en aktør, som kan fastholde samskabelse, det tværgående organ. Få fat i cheferne. Få dem med om bordet, som ikke kommer….Give tiden til at samarbejde.

OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO OPSAMLING

Kommunal aktør

Lokal aktør

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet af SocialRespons for Områdefornyelsen Nørrebro 2019

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.  www.socialrespons.dk Fotos: Layout: Rikke Jensen