Kom Godt Hjem - en tryg overgang fra hospital til eget hjem for sårbare patienter by SocialRespons

FOR RØDE KORS NOVEMBER 2021 Støttet af:

Introduktion

Kort om Kom Godt Hjem

Baggrund

Røde Kors’ begreber

Datagrundlag

Læsevejledning

Del 1: Kom Godt Hjem Original

Målgruppe og behov

Ordningens organisering

Ordningens udfordringer

Covid-19 som bespænd

Sygehussamarbejde

Manglende overblik hos målgruppen

Manglende klarhed og synlighed

Ejerskab på hospitaler

En ordning i spændingsfeltet mellem aktører

Del 2: Kom Godt Hjem Parat

Parat indsatsen

Målgruppen og organiseringen i Parat

Behov – set fra patienters perspektiv

Behov – set fra frivilliges perspektiv

Tilfredshed og forventninger mellem hjælper og modtager

Del 3: Projektets resultater

Projektets output

Opsamling på projektperioden

Del 4: Potentialer og opmærksomhedspunkter

Virkemidler og potentialer

Uddybning af virkemidler og potentialer

Opmærksomhedspunkter

35 2

PROJEKTPERIODE Fra marts 2019 til september 2021, hvoraf projektet er forberedt forinden, blevet revideret og forlænget to gange.

FINANSIERING Trygfonden

BAGGRUND Udviklingen i sundhedsvæsenet er i de senere år, gået i retning af kortere indlæggelser og øget specialisering på hospitalerne. Dermed udføres stadigt mere behandling, pleje og rehabilitering i den primære sektor. Med de erkendte udfordringer for patienterne i overgangen til eget hjem, afprøves der i disse år en række brobyggende initiativer, som skal sikre en bedre overgang for patienter, der står i en sårbar situation.

FORMÅL Røde Kors har med finansiering fra Trygfonden, udviklet pilotprojektet Kom Godt Hjem, som skal sikre en tryggere overgang fra hospital og rehabiliteringscentre til hjem for patienter med spinkle sociale netværk. Målet er at patienterne oplever en øget tryghed og trivsel, får bedre overblik over hverdagen, samt bliver mere opmærksomme på egen handlekraft, og at de får styrket deres sociale netværk og får kendskab til lokale fællesskaber.

MÅLGRUPPE Socialt sårbare personer i alle aldre, som udskrives fra hospital eller et rehabiliteringscenter til eget hjem, og er uden nære pårørende. Det vil sige, at de er karakteriseret ved at have et spinkelt socialt netværk.

Med projektet Kom Godt Hjem har Røde Kors haft til formål at sikre patienter, som er socialt sårbare med intet eller svagt socialt netværk, en tryg overgang fra hospital til eget hjem. Kom Godt Hjem startede som et pilotprojekt i marts 2019 med henblik på, at projektet efterfølgende skulle udbredes til at indgå, som en kerneaktivitet i Røde Kors. I Kom Godt Hjem Original blev der lagt op til, at sårbare patienter ved tidspunktet for udskrivelse fra hospital eller aflastning blev matchet med frivillige, som skulle udgøre en psykosocial støtte for dem i op til et halvt år efter udskrivelsestidspunktet. Det var dog ikke muligt at forfølge dette spor, grundet flere udfordringer under projektperioden.

Ved anmodning om en yderligere justering og projektforlængelse i forbindelse med COVID-19, flyttes fokus udelukkende til projektets andet spor Parat. Røde Kors’ Kom Godt hjem Parat var en videreudvikling af Røde Kors’ Hjælpenetværk under COVID-19 nedlukningen. Kom Godt Hjem Parat faciliterer akut, i udgangspunktet praktisk, hjælp til patienter i forbindelse med udskrivelse eller umiddelbart efter udskrivelse. Den kommende evaluering er udarbejdet af Social Respons for Røde Kors. Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan de to modeller hver især kan forstås at bidrage til opfyldelsen af målgruppens behov. Evalueringen belyser ordningernes resultater, udfordringer og potentialer.

På grund af COVID-19 restriktioner blev der lukket ned for det praktiske samarbejde med hospitalerne på det frivillige område. Det var altså ikke muligt at gennemføre fysiske besøg. Derfor anmodede Røde Kors om en projekt-forlængelse, hvori to hovedspor opstod: 1) Kom Godt Hjem Original og 2) Kom Godt Hjem Parat.

Psykosocial støtte Begrebet psykosocial henviser til relationen mellem psykologiske og sociale aspekter hos mennesker, hvor begge aspekter har indflydelse på hinanden. De psykologiske aspekter er fx følelser og tanker, hvorimod de sociale aspekter er relationer til familie, netværk, sociale værdier og kulturelle praksisser (Røde Kors 2021). Ifølge Røde Kors, er psykosocial støtte kendetegnet ved fem grundelementer; 1) Tryghed, 2) Ro, 3) Handlekraft, 4) Fællesskab og 5) Håb. Alle fem elementer har vist sig at være centrale, når man giver psykosocial støtte til mennesker i krise eller som er udsatte og sårbare.

Hjælper & Modtager Begrebet hjælper kendetegner de personer, som er frivillige hos Røde Kors. Begrebet modtager kendetegner, de personer som får hjælp fra Røde Kors. En person karakteriseres som en modtager, når de ikke længere er indlagt på hospitalet, og dermed ikke længere er patienter. Disse betegnelser anvendes af Røde Kors i deres kommunikation om indsatsen i Kom Godt Hjem, hvorfor de ligeledes benyttes i denne rapport.

Datagrundlaget for evalueringen af Kom Godt Hjem består af 3 typer: surveybesvarelser, interviews og logbøger. Dette datagrundlag har givet evalueringen en solid og bred data, som kan favne forskellige aktørperspektiver på ordningens styrker, svagheder og potentialer.

Baggrundsinfo om modtagerne

73 %

kvinder

27 %

mænd

2 surveyundersøgelser •

Surveybesvarelser fra hjælpere vedr. KGH Parat (38 gennemførte besvarelser, udsendt til 135 personer) – svarprocent 28%

50%

i alderen 75+ år

•

Surveybesvarelser fra modtagere vedr. KGH Parat (26 gennemførte besvarelser, udsendt til 78 personer) – svarprocent 50%

61%

er pensionist / efterlønner

75%

bor alene

18 kvalitative interviews •

6 interviews med hjælpere i KGH Parat Hjælpenetværket

•

6 interviews med sygeplejersker og Røde Kors patientstøtter på forskellige hospitaler

•

4 interviews med lokale formænd og frivillig koordinatorer på hospitaler

•

1 interview med to Phonere og en koordinator i Røde Kors national afdeling

•

1 interview med projektleder i Røde Kors

10 logbøger •

Logbøger er udfyldt af projektlederen i Røde Kors og dækker over 3-måneders perioder

Om survey data Modtagerperspektivet i den kommende evaluering baserer sig på surveybesvarelser fra 26 respondenter. Eftersom kun 2 responderede selv, gjorde Røde Kors en indsats for at få surveyen's svarprocent så højt op som muligt. Røde Kors’ medarbejdere ringede modtagere op pr. telefon og udfyldte spørgeskemaet for dem.

Om baggrundsinfo Baggrundsinfo om modtagerne baserer sig på de 26 surveybesvarelser, hvilket betyder, at der kan være en fejlmargin blandt disse procenter. Dette skyldes, at det ikke har været muligt at indhente svar fra alle, som har fået hjælp gennem Kom Godt Hjem Parat. 8

RAPPORTEN ER BYGGET OP I FIRE DELE:

Del 1 beskriver erfaringer med Kom Godt Hjem Original, herunder beskrivelse af målgruppen og behovet, organiseringen af indsatsen, samt udfordringerne ved at gennemføre den oprindelige projektidé.

Del 2 beskriver evalueringen af Kom Godt Hjem Parat, herunder beskrivelse af målgruppen og behov set fra både hjælperen og modtagerens side, samt indsatsens udfordringer.

Del 3 omhandler de samlede opnåede resultater fra projektperioden. Herunder oplistes projektets output og en opsamling på hele projektperioden.

Del 4 omhandler potentialer ved indsatsen, herunder en model over virkemidlerne, samt opmærksomhedspunkter og anbefalinger til indsatsen.

Da pilotprojektet Kom Godt Hjem Original begyndte i Aabenraa i marts 2019, var målgruppen socialt sårbare voksne, som udskrives fra hospital til eget hjem og er uden nære pårørende eller med et spinkelt netværk. Med Kom Godt Hjem Original, ønskede Røde Kors at sikre denne målgruppe en tryg overgang og en styrkelse af sociale relationer i lokalområdet gennem koblingen med en frivillig hjælper i op til seks måneder fra udskrivningstidspunktet. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2019 viser fx, at mange mennesker i stigende grad oplever social isolation og ensomhed, samt at fysiske og følelsesmæssige problemer vanskeliggør social kontakt. Interviews med sundhedsprofessionelle og frivillige i Røde Kors peger på lignende tendenser og tydeliggør, at målgruppen har praktiske såvel som sociale behov i overgangen fra hospital til eget hjem.

De [borgere uden netværk] kan have svært ved at gennemskue, hvordan deres hverdag skal se ud, efter de kommer tilbage, og at de måske skal være hjemme alene. Og nogle har ikke noget mad i køleskabet. Så det er både noget praktisk, men også det sociale. Frivilligkoordinator på hospital

Rollefordeling

Samarbejdspartnere

I Kom Godt Hjem Originals projektdesign beskrives det, at henvisning af deltagere skal gøres af hospitalets sundhedsfaglige personale, som vurderer, om patienter vil have gavn af ordningen eller ej. Henvisningen sendes herefter til den frivillige aktivitetsleder.

I projektperioden var det påtænkt at afprøve forskellige samarbejdsaftaler afhængigt af lokale forhold. I hele projektperioden har det været tilknyttet en lokal arbejdsgruppe med repræsentanter fra sygehus og kommune. Derudover påtænkte Røde Kors at nedsætte en lokal styregruppe.

Røde Kors’ frivillige aktivitetsledere har ansvar for rekruttering af frivillige og matching af modtager og hjælper. Matchprocessen er dog lagt op til at ske i samarbejde med en kontaktperson på hospitalet. De frivillige hjælpere var tiltænkt at skulle igennem Røde Kors’ basistræning i psykosocial støtte.

Hjælpens tre faser De tre faser, som skulle ydes af hjælperen, var tænkt som følgende: •

Akut-fasen: sikre praktisk hjælp og tale om det svære

•

Mellem-fasen: tale om det svære, udvikle handlingsstrategier og lave ting sammen

•

Exit-fasen: støtte i at indgå i socialt netværk og aktiviteter i nærområdet

MÅL FOR DEN 2-ÅRIGE PROJEKTPERIODE •

60 deltagere i Kom Godt Hjem

•

Kom Godt Hjem eksisterer i 2 kommuner

•

50% oplever øget tryghed

•

50% oplever øget trivsel

•

50% har fået styrket socialt netværk

Selvom der blandt sundhedsprofessionelle og frivillige i Røde Kors udtrykkes et stigende behov for praktisk såvel som psykosocial støtte til borgere uden socialt netværk, er det i Kom Godt Hjem Originals projektperiode fra marts 2019 til marts 2020, ikke lykkedes Røde Kors at matche modtagere med hjælpere. Selvom Røde Kors, i det omfang det var muligt, har prøvet forskellige ting for at rekruttere modtagere, er der blot erfaringer med ét match, hvor en hjælper besøgte modtageren en enkelt gang. I projektperioden har det ikke været et problem at rekruttere hjælpere til indsatsen. Men rekrutteringen af modtagere har ikke været mulig. Der blev rekrutteret 10 hjælpere. Denne del af rapporten samler op på de faktorer, der ligger til grund for udfordringerne med rekruttering af modtagere til ordningen. Evalueringen peger på følgende barrierer, som udfoldes på de følgende sider:

Man er meget utryg ved at skulle

COVID-19 som benspænd

komme hjem. Man er bange eller nervøs -

Sygehussamarbejde

altså virkelig utryg ved det. Og man føler,

Manglende overblik hos målgruppen

Klarhed og synlighed om indsatsen

Ejerskab på hospitaler

at man måske bliver alene. Frivilligkoordinator på hospital

Da projektperioden har været sammenfaldende med COVID-19 pandemien, har denne udgjort et benspænd for Kom Godt Hjem Original, som tager afsæt i fysiske møder mellem mennesker. Dette er vigtigt at have for øje i læsningen af evalueringens resultater. Det er dog centralt at understrege, at Kom Godt Hjem Original allerede havde været i gang i et år, da COVID-19 nedlukningen indtraf, hvorfor corona ikke alene kan forklare udfordringerne med rekruttering af modtagere til ordningen. Dog er det centralt at understrege, at halvdelen af året inden coronanedlukningen primært er gået med opbygning af samarbejde og rekruttering af frivillige. Corona har udgjort en barriere for samarbejdet mellem hospitalerne og Røde Kors, da der har været stramme restriktioner for hvem, der måtte færdes på hospitalerne. Restriktionerne har medført, at frivilligere ikke har kunne opholde sig på hospitalet, hvilket har kompliceret muligheden for at skabe kontakt mellem modtagere og hjælpere. Ligeledes har restriktionerne bevirket udfordringer med og omprioriteringer af hospitalernes projektsamarbejder med eksterne samarbejdspartnere som Røde Kors. Ligeledes kunne modtagere og hjælpere heller ikke mødes, fx udenfor hospitalerne under nedlukningerne. Corona udgjorde under nedlukningerne en barriere for, at Røde Kors kunne gennemføre forskellige initiativer, der skulle sætte fokus på ordningen. Blandt disse initiativer var, at Kom Godt Hjem-støtter skulle følges med Røde Kors’ patientstøtter rundt på stuerne, og at plakater om ordningen skulle opsættes på hospitalets vægge og digitale informationstavler.

Altså corona gav i hvert fald et knæk, så det gik fuldstændig i stå.

Fordi der havde vi faktisk aftalt, at nogle af de frivillige Kom Godt Hjem-støtter skulle være føl med patientstøtterne inde på sygehuset, så de ligesom kunne være et bindeled. Lokalformand i Røde Kors

Nogle af de behov, som socialt sårbare patienter har, kan opleves at være svære at få koordineret. Fx at få fyldt køleskabet op med varer, eller at der kommer en forbi og laver et ’tryghedskig’ til patienten Socialsygeplejerske

Samarbejdet mellem Røde Kors og sundhedspersonale på hospitalet har udgjort en barriere for Kom Godt Hjem Original. Frivillige i Røde Kors sætter ord på oplevelsen af en manglende involvering fra sygehusets side, hvilket kan skyldes sektorens manglende ressourcer og travlhed hos personalet. Ligeledes kan en udfordring være at projektet var planlagt fra centralt hold i Røde Kors, men skulle styres lokalt i kredse geografisk langt fra København.

Evalueringen viser, at aktører har forskellige ideer om, hvem der har ansvaret for opsporing og rekruttering af modtagere. I ordningens oprindelige design ligger ansvaret for at spotte målgruppen primært hos sundhedspersonalet på hospitalet. Efter henvisning ligger ansvaret for matching hos Røde Kors’ aktivitetsleder. Det har vist sig, at afdelingerne på Sygehus Sønderjylland og Aabenraa Sygehus, hvor pilotprojektet fandt sted, har haft mange udskiftninger i personalet. Dette er faktorer, der har bevirket udfordringer i projektsamarbejdet og i fokus på Røde Kors’ aktiviteter. Evalueringen viser, at sundhedspersonalet anerkender, at der er behov for ordninger med formål som Kom Godt Hjem Original. Men grundet den flygtige kontakt med patienterne har personalet ikke nødvendigvis tid til at spotte målgruppen. Dertil har det ikke været tydeligt for personalet, at de var primært ansvarlige for visitation af patienter til ordningen, hvorfor der har været vanskeligheder med formidling af indsatsen.

Det faktum at målgruppen har vist sig svær at spotte eller rekruttere til Røde Kors’ tilbud skyldes også barrierer hos målgruppen. Hos nogle opstår behovet for støtte først efter udskrivelsestidspunktet, når de kommer hjem, og det kan være svært at tale højt om livets sårbarheder eller selv opsøge hjælp, både når man er indlagt og er kommet hjem. Mens nogle personer ikke har anerkendt deres behov, er andre for sårbare til at takke ja. Personer, som eksempelvis er utrygge i forvejen, er mindre tilbøjelige til at sige ja til at få besøg af et fremmed menneske i deres hjem. Både patienten selv og parterne omkring patienten på hospitalet, kan have for travlt eller være berøringsangste omkring at tage den svære samtale. Men det at være uden netværk er ikke nødvendigvis nye følelser eller vilkår, der optræder i kraft af indlæggelsen. Derfor er de sårbare patienter ikke altid opmærksomme på, at deres liv kan være anderledes, eller at det vil hjælpe dem at modtage praktisk såvel som psykosocial støtte. Hvis sundhedspersonale engageres i ordningen, kan det skabe en tryghed og tillid hos patienterne, som gør at patienterne er mere tilbøjelige til at takke ja til tilbud, som Kom Godt Hjem Original.

Det er en stor barriere, hvis patienterne selv skal tage kontakt for at få hjælp gennem dette tilbud. Dette fordi, at de ikke kan magte det. Det er vigtigt, at der er budbringere, som kan sætte aftalen i stand. Sygeplejerske

Det er stadig svært, hvad det er Røde Kors helt konkret kan og må. Man er i tvivl om, hvem man skal ringe til, og det skal defineres, hvad jeg må sige og ikke må sige. Udskrivningssygeplejerske

I interviews sætter sundhedsprofessionelle og koordinatorer på hospitaler ord på et behov for klarhed om, hvad ordningen Kom Godt Hjem Original konkret er, samt dens rollefordeling i forhold ansvar for visitation af patienter. Der udtrykkes en bekymring over, at ordningen ligger for tæt op ad andre Røde Kors tilbud som Patientstøtter, Besøgstjenesten og Parat. Bekymringen ligger i, hvad forskellen mellem tilbuddene er og denne uklarhed kan gøre det svært at formidle ordningen. Det er centralt at understrege, at Original og Parat ikke var tænkt som konkurrerende tilbud.

Det, at der ikke har været nogle matches i Kom Godt Hjem Original, har umuliggjort muligheden for historiefortælling og promovering af indsatsen. Det har altså ikke været muligt at sætte fokus på den gode historie om Kom Godt Hjem Original i lokale medier, lokale Røde Kors kredse eller på hospitalets afdelinger. Historiefortælling om ordningen ville ellers kunne udbrede kendskabet til ordningen og motivere lokale aktører til at engagere sig endnu mere i henvisning af deltagere og rekruttering af frivillige.

Projektet ligger mellem sygehus, kommune og så de tilbud, som Røde Kors giver i forvejen. Patientstøtte i Røde Kors

Lokalt ejerskab er en central komponent for indsatsens virkning i Kom Godt Hjem Original. Det har dog været vanskeligt at få aktører på hospitalerne til at påtage et ansvar for indsatsen. En forklaring kan være, at rammer og ressourcer på hospitalet under projektperioden har udfordret gennemførsel. Desuden har projektmedarbejdere fra Røde Kors oplevet, at hospitalets ejerskab til indsatsen udfordres af, at ikke alle patienter kan få glæde af Kom Godt Hjem Original, hvis tilbuddet kun er til stede i fx. én kommune (hvilket i forvejen kan være i et samarbejde mellem 1-3 lokalafdelinger). Dette har gjort det sværere for personalet at forholde sig tilbuddet. I Kom Godt Hjem Original er det ikke lykkedes at gøre aktører på hospitalet til bindeled, så patienterne opnår tillid til indsatsen. Det lokale ejerskab ses af evaluator udfordrende, men især vigtigt i lyset af målgruppen, der karakteriseres som sårbar og uden ressourcer til at tage kontakt. Dette til trods for at behovet for støtte er der hos indlagte på forskellige afdelinger, og hvor sundhedspersonalet efterspørger indsatser og aktører, som kan agere i overgangen mellem indlæggelse og udskrivelse til eget hjem. Derfor skal der gøres mere for at styrke ejerskabet på afdelinger, samt i ledelseslag og tovholderfunktioner.

Der hvor jeg ser de største udfordringer er rent politisk og ressourcemæssigt. Det kan Kom Godt Hjem ikke løse Sygeplejerske

Der er tidspunkter, hvor man tænker åh, hvem kan løfte den her opgave. Sygehuset kan ikke, det kommunale er der ikke, og pårørende er der ikke nogle af. Så der manglede man nogle brobyggere Udskrivningssygeplejerske

Der er i dag en stigende forventning om medinddragelse til både patient og pårørende i det danske sundhedssystem. For personer, der står uden pårørende eller netværk, kan dette ansvar, samt overgangen mellem hospital og hjem være ekstra udfordrende. Men når der ikke naturligt er en aktør, der har ansvaret for overgangen fra hospital til hjem, stiller det særlige udfordringer til en indsats - ikke mindst til frivillige aktører som Røde Kors. Model 1 illustrerer, at Kom Godt Hjem indplacerer sig i et spændingsfelt mellem hospitalet og modtagerens eget hjem, hvor der er flere aktører, som indsatsen skal navigere med. Kom Godt hjem imødekommer at tilbyde en indsats i overgangen mellem hospital og eget hjem, hvor der ofte ikke er andre aktører, der påtager sig ansvaret for at organisere en tryg overgang for patienter, som ikke har pårørende, der kan give hjælp og støtte. Samtidig er der ikke nødvendigvis et samarbejde mellem aktørerne i overgangen mellem en hospitalsindlæggelse og en udskrivelse til eget hjem.

Det betyder, at indsatsen i Kom Godt Hjem er afhængig af, at der er lokale Røde Kors afdelinger, som kan organiserer indsatsen, hvilket dog kræver et tæt samarbejde med aktører på hospitalet. En udfordring ved denne organisering har i projektet været, at nogle patienter boede i kommuner, som ikke var en del af projektet. Evalueringen viser, at det brobyggende formål, som var Kom Godt Hjem Originals, ikke er lykkedes, eftersom der i pilotprojektet ikke har været nogen matches. Dette er dog ikke ensbetydende med, at behovet ikke er til stede i målgruppen. Målgruppen viser et behov for psykosocial og praktisk støtte, men det kræver en indsats fra hospitalet eller andre rekrutteringskanaler i forhold til at etablere kontakten til patienter. I rapportens afsnit Potentialer og opmærksomhedspunkter kan der læses om, hvad der anbefales at gøre for at få ordningen til at fungere.

Model 1, Kom Godt Hjems organisering

Røde Kors Parat er et landsdækkende netværk af mennesker, der er klar til at hjælpe nu og her, eller i en afgrænset periode gennem sygdom, genoptræning eller andre vanskeligheder. I marts 2020 lukkede Danmark ned, grundet COVID-19. Røde Kors etablerede i den forbindelse et hjælpenetværk til at yde støtte til borgere, som var særlig udsat under corona. Her hjalp frivillige folk, som enten var syge, i karantæne eller særlig udsat for at blive smittet med corona. Senere samme år valgte Røde Kors også at koble Parat hjælpenetværket op på projektet Kom Godt Hjem, da corona umuliggjorde arbejdet i Kom Godt Hjem Originals projekttid. Formålet var her, at hjælpenetværket kunne bruges til at yde akut og i udgangspunktet praktisk hjælp til patienter i forbindelse med udskrivelse eller umiddelbart efter udskrivelse. Denne kobling mellem Parat hjælpenetværket og Kom Godt Hjem udgør andet spor i projektet; Kom Godt Hjem Parat. Gennem Parat indsatsen, viste det sig at der var et stort behov for praktisk hjælp blandt danskerne, hvor den praktiske hjælp også kunne fungere som psykosocial hjælp. Erfaringer fra Parat hjælpenetværket viste blandt andet, at den praktiske hjælp kunne åbne døren til mennesker, som ellers ikke vil have henvendt sig for mere sociale tilbud, men som er en del af Kom Godt Hjems målgruppe.

Kom Godt Hjem Parat er dermed en udkrystallisering af første projektdel Original, hvor der stadig holdes fast i samme målgruppe og formål. Trods COVID-19, er der mulighed for at nå målgruppen på grund af Røde Kors’ opstart af hjælpenetværket. Parat har ligesom Original fokus på at skabe ro og tryghed hos patienter i overgangen fra hospital til hjem. I første omgang er der afsat 3 uger til hjælp, hvorefter tilbuddet kan forlænges efter behov. Hjælpen er derfor mere kortvarig, afgrænset og praktisk end i Original. Hjælpen er henvendt til mere akutte situationer, hvor der er behov for praktisk hjælp, og som dertil kan fungere som omsorgsarbejde. Praktisk hjælp kunne både være at handle ind, afhente medicin og lufte hund eller gåture og assistance til aktivitet som lægebesøg. Mere psykosocial hjælp kunne være at tale om oplevelser og bekymringer i hverdagen, samt styrkelse af modtagernes sociale netværk. Hjælperne i Kom Godt Hjem Parat er frivillige i Røde Kors’ hjælpenetværk. De melder sig blot ind på konkrete opgaver, hvor Røde Kors fra centralt hold står for at organisere match og skabe kontakten. Hjælper og modtager har herefter en direkte kontakt med hinanden i form af telefon eller sms, hvilket gør, at indsatsen hurtigt kan iværksættes.

Som nævnt, begyndte Røde Kors at tænke i alternative veje for Kom Godt Hjem, da COVID-19 umuliggjorde adgang til sygehusene i en længere periode. Dette gjorde det umuligt at inkludere deltagere og iværksætte aktiviteter. Kom Godt Hjem Parat er modsat Original, ikke organiseret gennem sygehuset, hvilket betyder at både pårørende, patientstøtter, personale og patienten selv kan tage kontakt til Parat netværket. Dette kan dog også stille større krav til patienten selv,B da vurderingen af behovet og hjælpen i sidste ende ligger hos modtageren. I den sammenhæng kan målgruppen, som Parat indsatsen hjælper, også besidde en vis skævhed i forhold til den oprindelige målgruppe for Kom Godt Hjem Original. Dette fordi, der kræves mere af modtageren både i forhold til at tage kontakt til Parat og selv stå for den videre kontakt med hjælperen.

Organiseringen af Parat indsatsen kan også have en effekt på, hvilke frivillige, som melder sig. Da indsatsen er defineret, som kort og uforpligtende, forventer den frivillige som udgangspunkt ikke at hjælpe over en længere tidshorisont. Det betyder, at hvis patienten fx har andet behov, såsom social støtte til at blive integreret i lokale netværk og aktiviteter, kan det være svært at rekruttere frivillige til dette gennem Parat. Røde Kors’ Parat hjælpenetværk har indtil nu hjulpet over 3300 personer, hvoraf kan estimeres, at omkring 200 har haft en kontakt til sundhedsvæsnet eller er blevet udskrevet fra hospitalet. Dette tal er en forsigtig tilnærmelse ud fra Røde Kors’ registreringer af modtagere med tilknytning til hospital. Tallet kan, ifølge Røde Kors’ koordinator, sandsynligvis opjusteres, da det vurderes, at endnu flere modtagere med en tilknytning til sundhedsvæsnet har modtaget hjælp i den periode hjælpenetværket har eksisteret,.

Jeg havde brug for at komme i orden i mit eget hjem og blive integreret, så angsten ikke tog over og jeg dermed ikke blev for ensom Modtager i Parat Hjælpenetværket

Ovenstående faktaboks baserer sig på svar fra 26 respondenter. Modtagerne fik primært kontakt med Parat lige ved udskrivelse på hospitalet eller lige efter, de kom hjem til egen bopæl. De fleste modtagere har fået hjælp i 1-2 uger og modtaget hjælp 1-3 gange. Der er en overvægt af modtagere, som har fået hjælp til praktiske gøremål. En mindre del af mere psykosocialt karakter, fx samtaler og gåture. Størstedelen af modtagerne (77%) oplever at få hjælp fra Parat, som passede til deres behov. Knap en tredjedel (28%) oplever dog, at de gerne ville have haft mere hjælp, end hvad de fik. Cirka 33% vurderer, at de har behov for hjælp mellem 1 uge og 3 måneders varighed, mens 67% vurderer, at de har behov for hjælp i flere år. Hvilket fx udtrykkes ved, at de mangler en at gå en tur med eller en person, som de kunne tale med i hverdagen. Det er centralt at understrege, at det ikke var Kom Godt Hjem Originals hensigt at hjælpe modtagere i flere år.

Som nævnt oplever nogle af modtagerne ikke at få den hjælp, som de havde forventet eller havde behov for. Fx at hente medicin over flere omgange, blive ledsaget til læge eller tage på jævnlige gåture. En modtager udtrykker, at hun mangler hjælp til at blive godt integreret i sit hjem, da hun havde psykiske vanskeligheder i form af angst og ensomhed. Dette indikerer, at der eksisterer et reelt længerevarende behov blandt flere af modtagerne, samt at hjælperopgaven ikke kun drejer sig om den praktiske hjælp.

Jeg vil gerne ud og gå en tur, men det var der ikke tid til fra hjælperens side. Det var også ekstra svært på grund af corona Modtager af Parat Hjælpenetværket

Opsamlende kan det peges på, at Kom Godt Hjem Parat har imødekommet forskellige afgrænsede og konkrete behov hos modtagerne, som har bidraget til at gøre dem mere trygge i hverdagen. Desuden er der hos en stor andel behov for at kunne få støtte og hjælp gennem længere tid, end Parat umiddelbart lægger op til.

En mindre del af de frivillige (22%) oplever dog, at modtageren forventede mere, end hvad de kunne tilbyde. Desuden er der også en klar overvægt på 72% af hjælpere, som vurderer, at modtageren har behov for længerevarende hjælp. Fx hjælp til at udvide deres sociale netværk på sigt eller tale med dem regelmæssigt i eget hjem. På tværs af modtagere og hjælpere ses herved pointer, som tydeligt indikerer, at der er behov for længerevarende hjælp og støtte blandt flere af modtagerne i Parat.

Ovenstående faktaboks baserer sig på svar fra 38 respondenter. Over halvdelen af de frivillige i Kom Godt Hjem Parat, har været tilknyttet modtageren i mindst to måneder. En mindre del imellem en uge og en måned, samt en lille del i under en uge. Størstedelen af hjælperne har hjulpet modtagerne 1-3 gange med praktiske opgaver, som fx handle ind, hente medicin, lufte hund eller gå en tur. Størstedelen af de frivillige (71%) oplever, at kunne tilbyde den hjælp, som modtagerne efterspørger og forventer.

Det var dejligt af vide, at jeg havde en hjælper fra Røde Kors Parat, som jeg kunne ringe til, hvis det hele brændte på Modtager af Parat Hjælpenetværket

Fra oplevelserne beskrevet af hjælperne i survey’en, ses modtagernes behov at spænde meget bredt. En frivillig hjalp fx en modtager med at hente medicin en gang, mens en anden frivillig oplevede at skulle agere længerevarende psykosocial støtte, da modtageren befandt sig i en yderst livstruende situation. Dette er eksempler på, at behovene blandt modtagerne er forskellige i forhold til hjælpernes forventninger, hvilket nedenstående citat også eksemplificerer.

Jeg havde meldt mig som hjælper under corona, men blev tildelt en modtager, der mere havde behov for en besøgsven” Frivillig i Parat Hjælpenetværk Afslutningsvist oplever nogle af de frivillige, at dem, de skulle hjælpe, udnytter tilbuddet hos Røde Kors og ikke er en del af tilbuddets målgruppe. Dette indikerer, at det ikke er alle, som efterspørger hjælp gennem Kom Godt Hjem Parat, der passer på målgruppen.

87% af modtagerne er tilfredse med forløbet

81% af hjælpere er tilfredse med forløbet

Generelt er der blandt modtagere og hjælpere positive oplevelser med forløbene. Ses der på tilfredsheden af forløbet, er langt de fleste modtagere og hjælpere tilfredse med forløbene.

Citaterne nedenfor understreger et mis-match i forventningerne mellem modtager og hjælper.

Jeg er super glad for al den fantastiske hjælp Røde Kors har givet mig. Jeg er overrasket over, hvor mange dygtige og rare frivillige, som stiller sig til rådighed og bruger deres sparsomme fritid på andre. Mit liv er blevet lettere efter I har hjulpet mig Modtager af Parat Hjælpenetværket

For at sikre gode forløb, er det væsentligt at der er en klar forventningsafstemning mellem hjælper og modtager.

Jeg oplevede en modtager med høje forventninger til tidsforbruget af hjælpen, og jeg måtte afstå fra at hjælpe mere Frivillig i Parat Hjælpenetværk

Jeg er utilfreds over, at hjælperne ikke trådte til. Den ene var negativ, da jeg ringede og havde ikke tid til at hjælpe. Den anden lovede at ringe tilbage, men gjorde det ikke Modtager af Parat Hjælpenetværket

Generelt er der få, som er utilfredse med forløbene (4%) hvilket indikerer at det er få tilfælde, hvor der er tale om et reelt ‘mis-match’. Eksempler på uklare forventninger kan være en modtager, der oplever at hjælperen ikke har tid til at hjælpe eller haft en negativ attitude, selvom de har sagt ja til at hjælpe.

Evalueringen viser, at nogle modtagere forventer mere af de frivillige, både i forhold til tid og opgavens omfang. Modsat har hjælperne ofte en forventning om, at opgaverne kan løses hurtigt og nemt med en grad af fleksibilitet. Desuden oplever nogle hjælpere, at en modtager af Parat ikke havde behov for denne hjælp eller ikke var i en nødsituation, fordi de fx havde egne ressourcer eller familiemedlemmer, som kunne hjælpe

Opsamlende viser oplevelser fra hjælpere og modtagere vigtigheden af, at der i matching processen sker en tydeliggørelse af modtagerens behov. Dette med henblik på at samstemme indsatsen med hjælperens muligheder. Et opmærksomhedspunkt er desuden at der undervejs i forløbet kan opstå nye behov, som derfor løbende skal afstemmes mellem parterne og følges op på af Røde Kors.

dem i stedet. Nogle hjælperne giver udtryk for, at der mangler klare grænser mellem dem og modtageren, i forhold til hvad de skal hjælpe med. De kan også have brug for mere viden omkring modtageren inden det første møde, så de kan føle sig bedre klædt på til den konkrete opgave.

200 har fået hjælp til bedre overgang fra hospital til hjem

3300+ har fået hjælp af Røde Kors Parat hjælpenetværk

Hjælp til praktiske gøremål giver modtagerne omsorg

fx indkøb, hundeluftning også psykosocial støtte fx gåture & snakke

Større ro og tryghed i hverdagen blandt modtagerne

… fordi nødvendige gøremål bliver gjort for dem … fordi de føler sig hørt og lyttet til i en svær tid

Indsatsen har været udbytterig for hjælperne

… fordi hjælpere oplever at gøre en forskel for patienter i en svær tid … fordi hjælpen har været afgrænset, ønsker flere at være frivillige

Gennem projektperioden er der både blevet forsøgt at iværksætte indsatsen gennem lokal kontakt med et hospital og via Røde Kors’ Parat hjælpenetværk. Projektperioden i Kom Godt Hjem, har muliggjort at Røde Kors har kunne forsøge flere veje til at skabe en tryg overgang for patienter, der udskrives fra en hospitalsindlæggelse. Ses på projektets samlede erfaringer og dermed på tværs af Kom Godt Hjem original og parat, kan der peges på, at indsatsen har nået ud til mennesker i sårbare positioner i overgangen fra hospital til eget hjem. Dog ad anden vej end det oprindelig var tiltænkt i projektet. Det lokale samarbejde med hospitaler har været begrænset og udfordret særligt pga. corona nedlukningen, men også pga. manglende ejerskab til indsatsen på hospitalerne. Erfaringerne med at knytte indsatsen til et landsdækkende netværk har betydet, at der under projektperioden er iværksat hjælp bredere geografisk. Herved har indsatsen rummet målgruppen bredere end hvad der var tiltænkt under det oprindelige projekt. Det har fx muliggjort at tilbyde hjælp til mennesker, som bor i områder, hvor der ikke er en lokal Røde Kors afdeling eller hvor patientens bopæl var i en kommune, som ikke var en del af det oprindelige projekt-setup. Erfaringerne med at knytte indsatsen til det landsdækkende parat hjælpenetværk viser, at et fokus på at tilbyde akut/praktisk hjælp, kan være en god indgang til at komme i kontakt med mennesker, som har et behov for hjælp i overgangen fra hospital til eget hjem.

Den praktiske hjælp og psykosociale støtte går hånd i hånd for flere modtagere, der bliver mere trygge i deres hverdag gennem den praktiske hjælp. Desuden er der indikatorer på, at der via hjælpenetværket også er mennesker, som har behov for hjælp og støtte, der rækker ud over den akutte/praktiske hjælp. Det ses bl.a. gennem spørgeskemaundersøgelserne, hvor en stor andel af både hjælpere og modtagere svarer, at modtageren har behov for hjælp i en længere periode. Herved kan det tyde på, at indsatsen via parat hjælpenetværket også kan skabe kontakt til mennesker, der er indlagt på hospital og som er sårbare og har psykosociale behov. Et fokus på den praktiske hjælp kan derfor være et potentiale, der evt. kan overkomme en barriere, for at skabe kontakt til patienter, som er i sårbare positioner og som har behov for længerevarende social støtte eller støtte til at indgå i aktiviteter eller netværk. Projektet har, på trods af en lang periode uden lokal involvering af hospitaler, i projektets slutfase igen forsøgt at skabe opmærksomhed om Kom Godt Hjem indsatsen på landets hospitaler. Siden juli 2020 og særligt samfundet åbnede op i foråret 2021 efter corona nedlukningen, har Røde Kors igen taget kontakt til hospitalerne. I denne omgang for at informere alle hospitaler i landet om parat hjælpenetværket og sandsynliggøre muligheden for at anvende dette for patienter, der skal udskrives til eget hjem.

Røde Kors har hospitalerne om var foranlediget været igangsat hospitalerne.

informeret og udsendt materiale til parat hjælpenetværket. Denne indsats af projektet og ville derfor ikke have uden projektets opmærksomhed på

Hospitalernes viden om indsatsen kan være et første skridt ift. at udbrede kendskabet til bl.a. sundhedspersonale, patienter og pårørende på hospitalerne. Og kan, hvis der tages ejerskab på hospitalerne, potentielt bidrage til at indsatsen igangsættes for relevante patienter ifm. deres hospitalsindlæggelse.

Dog vil et tættere samarbejde med sundhedspersonalet på hospitalerne være nødvendigt, for at indsatsen kan rumme de mest sårbare patienter, som ikke selv er opmærksomme på eller har ressourcer til selv at tage kontakt for at iværksætte indsatsen.

Model 2 opridser virkemidler og potentialer i Kom Godt Hjem. Modellen baserer sig på undersøgelsen og evalueringen af både Original og Parat, selvom et enkelt virkemiddel, afgrænset hjælp, kun relaterer sig til Parat. Da evalueringens datagrundlag er størst omkring Parat ordningen, vil virkemidlerne og potentialerne primært tage udgangspunkt i denne. Felterne i cirklen viser virkemidler, som dækker over de metoder, aktiviteter og tilgange, der har betydning for at skabe gode forløb og resultater for målgruppen. Boksene, der ses ud fra felterne i cirklen, viser potentialer, som er de eventuelle outputs, der kommer ud af Kom Godt Hjem indsatsen gennem anvendelse af virkemidlerne. Virkemidlerne og deres potentialer uddybes på de næste sider.

Model 2, virkemidler og potentialer

Der er fordele ved at hjælpen har et praktisk udgangspunkt. Blandt andet er det ofte lettere at spørge om hjælp til at få handlet ind eller få luftet sin hund, fremfor at fortælle en fremmed, at man er ensom og har brug for en at snakke med. Praktisk hjælp kan også opleves, som omsorg og som vigtige trin i at blive mere tryg i eget hjem. I tilfælde af at hjælpere yder praktisk hjælp over længere tid, har modtagere og hjælper mulighed for at lære hinanden bedre at kende, og hjælperne kan herigennem få mulighed for at få indblik i, om behovet hos modtageren også er psykosocialt. Her kan de frivillige altså bruges som ressource til at spotte yderligere behov, og potentielt oplyse Røde Kors om dette eller formidle andre tilbud i Røde Kors eller lokalmiljøet til borgeren. At hjælpen er praktisk kan altså potentielt føre til, at den også bliver af mere psykosocial karakter, hvis det lykkedes at få borgeren henvist til eller støttet i at deltage i andre tilbud.

Hjælpen gennem hjælpenetværket har vist sig at være hurtig og effektiv. Hvis hjælpen, som modtageren efterspørger, skulle faciliteres af fx kommunen, ville processen på grund af visitation tage meget længere tid. Røde Kors kan altså løse akutte behov hurtigt, da Phonere og matchere sidder i samme lokale, og der har været nok frivillige tilmeldt netværket. Den hurtige iværksatte hjælp har potentialer i fx akutte krisesituationer, og den korte ventetid har også potentiale på selve hospitalet, når personale identificerer, at patienten har akutte behov, såsom at få leveret en nøgle eller noget tøj til hospitalet. I situationer hvor patienter ikke har pårørende, kan hjælpenetværket træde til. Hjælpenetværket er et landsdækkende tilbud, hvor der matches folk i hele landet, hvorfor det er bredt tilgængeligt uafhængigt af fx bopæl.

Virksomt er det, når både samtalen med Røde Kors’ Phonere og den første samtale med hjælper opleves tryg. Det vil sige, at modtageren føler sig hørt og lyttet til, samt at Phonere og hjælpere har en realistisk og professionel tilgang til modtageren. Ligeledes kan det opleves trygt, at man ved, at man har en person eller et netværk, man kan kontakte i tilfælde af behov for hjælp eller støtte. Det kan potentielt være tryghedsskabende, at man ved, at der kommer nogen forbi ens hjem, også selvom det kun er i forbindelse med praktisk hjælp. Dette kan være rart for fx borgere, som frygter at falde i eget hjem. Det personlige møde mellem hjælper og modtager er helt essentielt for at der opbygges gensidig tillid mellem parterne, og for at indsatsen potentielt kan afhjælpe psykosociale behov. Tryghed er et psykosocialt behov, og hjælpen kan potentielt understøtte modtageren i at udvide sit netværk og deltage i aktiviteter i nærmiljøet.

Kom Godt Hjem Parat indsatsen har været virksom for modtagerne i overgangen fra hospital til hjem, fordi det er en hurtig indsats at implementere. Da hjælpen er afgrænset og konkret, har det vist sig at være nemt at rekruttere frivillige, som kan løse opgaverne indenfor relativt kort tid. Man kan derfor, som modtagere, opleve at blive hjulpet indenfor kort tid. Den begrænsede periode kan altså gøre det mere attraktivt at tilmelde sig hjælpernetværket, og det har vist sig, at mange førstegangsfrivillige har tilmeldt sig hjælpenetværket. Heri ligger et potentiale for Røde Kors i forhold til at motivere de frivillige til at lave mere frivilligt arbejde. 34

Evalueringen af Kom Godt Hjem har identificeret fire opmærksomhedspunkter for Røde Kors’ fremtidige arbejde med indsatsen under fire temaer: 1) målgruppen, 2) kommunikation, 3) sparring og feedback, samt 4) lokalt ejerskab. Under hvert opmærksomhedspunkt knytter der sig én specifik hovedanbefaling.

På de følgende sider uddyber vi opmærksomhedspunkterne og kommer med anbefalinger til det videre arbejde med Kom Godt Hjem indsatsen. Nedenfor illustreres et overblik over de fire anbefalinger og de dertilhørende hovedanbefalinger.

Opmærksomhedspunkt 1: Præcisering af

Opmærksomhedspunkt 2: Klar

målgruppen

kommunikation

Det er centralt, at have opmærksomhed på hvilken målgruppe, man fra Røde Kors’ side ønsker at hjælpe med Kom Godt Hjem. Kom Godt Hjem Parat henvender sig til en bredere målgruppe, men hjælpen er i højere grad praktisk end psykosocial. I Kom Godt Hjem Original var hensigten netop at yde psykosocial støtte og etablere et socialt netværk omkring socialt sårbare patienter, hvilket ikke ses ligeså mødt i Parat. Derfor bør det afklares, på hvilken måde, den psykosociale hjælp fremadrettet kan indgå i ordningen.

Det er centralt at have opmærksomhed på, hvilke forventninger, der er til og mellem parterne i Kom Godt Hjem indsatsen. Det er vigtigt, at der både før, under og efter forløbet er klarhed om roller og forventninger, således at der opstår færre misforståelser.

Hos målgruppen ses såvel behov for den praktiske afgrænsede hjælp, men også for længerevarende støtte i hverdagen, fx i forhold til netværksskabende aktiviteter. Det er centralt at fremhæve, at det kræver en vis mængde ressourcer hos modtagere selv at søge hjælp og kontakte Hjælpenetværket. Derfor imødekommer Parat ikke nødvendigvis den sårbare målgruppes behov, som findes i evalueringens survey. Evalueringen giver således anledning til refleksion over, hvorvidt målgruppen bedre kan imødegås gennem andre tiltag end Parat. Det anbefales, at Røde Kors gør sig klart, hvilken målgruppe, man ønsker at hjælpe med Kom Godt Hjem. Herunder kan der peges på, at den praktiske hjælp også indbefatter psykosociale elementer, men evt. med mindre fokus på de sociale- og netværksskabende elementer.

Evalueringen viser, at der kan opstå et mismatch i forventninger mellem modtager og hjælper, ligesom sundhedspersonale også udtrykker usikkerhed om, hvad ordningerne Original og Parat konkret kan og skal. Både patientstøtter, sundhedspersonale og lokale Røde Kors frivillige peger på, at både Original og Parat ligger tæt op af andre tilbud både indenfor og udenfor Røde Kors regi, hvilket gør det centralt at eksplicitere, netop hvordan Kom Godt Hjem afviger fra andre tilbud. Herved bliver det lettere for centrale aktører at engagere sig i indsatsen. Af tilbud udenfor Røde Kors nævner frivillige fx online indkøbsmuligheder. Det anbefales, at kommunikation omkring ordningen er tydelig og kortfattet. Det skal være klart og let for fx hospitaler og kommuner at forstå, hvad ordningen skal og kan. Hertil ligger der også et potentiale i at gå i dialog med hospital og kommune om Parat og den akutte hjælp.

Opmærksomhedspunkt 3: Planmæssig

Opmærksomhedspunkt 4: Styrkelse af lokalt

sparring og feedback med frivillige

ejerskab

Det er centralt at være opmærksom på, at mindske risikoen for misforståelser eller skæve forventninger mellem modtager og hjælper. Derfor anbefales det, at hjælpere får mere feedback og sparring i deres forløb med modtagerne. Der kan med fordel følges op på forløbene på en mere regelmæssig måde fra Røde Kors’ side. Dette kan bidrage til at sikre, at der rettes op på uhensigtsmæssige forløb undervejs, samt at Røde Kors bliver opmærksomme på, om modtageren har behov for hjælp af mere psykosocial karakter. Som beskrevet har flere frivillige i Parat oplevet, at dem, de skulle hjælpe, udnytter tilbuddet hos Røde Kors. Dette vil en planmæssig sparring kunne imødekomme.

Lokalt ejerskab er vigtigt for at indsatser som Kom Godt Hjem skal blive en succes for de patienter, der ikke selv kan række ud efter den hjælp, som de har behov for. Sårbare patienter med behov for psykosocial støtte har større behov for, at fx sygehus tager ansvaret og sørger for kontakten til indsatsen. I denne forbindelse er tillid og tryghed essentiel for at hjælpen lykkes, og de frivillige skal ligeledes vide, hvad de går ind til.

I planmæssig sparring og feedback ligger der et potentiale i at spotte modtagerens yderligere behov. Dette kan hjælpe til at opfylde målet om, at de frivillige skal kunne fungere som brobyggere til andre ordninger og tilbud i Røde Kors eller lokalmiljøet. På den måde kan eventuelle forventningsmismatch også afhjælpes.

I tilfælde af at de frivillige i højere grad indgår som sparringspartnere for Røde Kors, kan Røde Kors løbende blive klogere på effekten af indsatsen. Heri ligger et potentiale for at lave løbende justeringer i Røde Kors’ tiltag.

Hvis hjælpen er af mere praktisk og afgrænset karakter, skal sygehuset i højere grad være formidlere af indsatsen end dem, som etablerer kontakten for patienten. Heri ligger et behov for klarhed omkring roller og ansvar inden for Kom Godt Hjems målgrupper. I strukturen for Kom Godt Hjem Original, er aktiviteten i dag afhængig af sygehuset. Men grundet travlhed og mangel på ressourcer på hospitalerne, kan der være behov for også at inddrage andre rekrutteringskanaler, såsom rehabiliteringscentre og hjemmepleje. Erfaringer fra andre ordninger, såsom Røde Kors’ Vågetjeneste viser, at det tager lang tid at etablere en indsats på sygehuset og engagere lokale aktører. På sygehuset er patientstøtter, frivillige koordinatorer og ansatte vigtige personer i forhold til at skabe lokalt ejerskab til indsatsen. Selvom det er praksis for en række projekter i Røde Kors, har det kompliceret Kom Godt Hjem, at indsatsen var planlagt fra centralt hold i Røde Kors, men skulle styres lokalt. Derfor anbefales det, at Røde Kors fremover har endnu større fokus på, at skabe tilhørsforhold til indsatser for at højne det lokale ejerskab.

Udarbejdet i 2021 af SocialRespons for Røde Kors

SocialRespons er en analysevirksomhed, som leverer undersøgelser, projektudvikling, evaluering og rådgivning indenfor det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt

anvendte evalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk

Støttet af:

Fotos Peter Sørensen