Evaluering og redskaber til implementering af Røde Kors' guide til flygtningeforældre

GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE Evaluering & redskaber til implementering af guiden

for Røde Kors, september 2018

INDHOLD INTRODUKTION......................................................................................................... 3 Evalueringens hovedkonklusioner............................................................................................. 5 Kort om Projekt guide til flygtningefamilier.............................................................................. 6

DEL 1: OM PROJEKTET............................................................................................... 9 Præsentation af guiden ............................................................................................................ 13 Guidens udbredelse................................................................................................................... 15

DEL 2: VÆRDISKABELSE .......................................................................................... 19 Værdiskabelse organisatorisk/fagligt....................................................................................... 20 Værdiskabelse for flygtningefamilier....................................................................................... 22

DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN ................................................................... 31 Implementering og udbredelse fremover............................................................................... 32 Redskab #1 Støt op om brugen af guiden........................................................................... 36 Redskab #2 Kortlægning af faggrupper............................................................................... 39

EVALUERINGENS METODER.................................................................................... 43

INTRODUKTION Denne rapport er en evaluering af Røde Kors’ projekt Guide til flygtningeforældre (2016-2018), Rapporten er udarbejdet af analysevirksomheden SocialRespons og præsenterer dels projektets resultater og dels konkrete redskaber, som kan bruges af alle, der ønsker at arbejde med guiden.

Guiden er skrevet af de norske psykologer Magne Raundalen og Atle Dyregrov, som har mange års erfaring med det psykologiske arbejde med børn, der har oplevet krig, tab og traumer. Projektet er gennemført af Røde Kors i et samarbejde med asyloperatøren Hero i Norge, og guiden er blevet udleveret i begge lande. Det primære udbredelsesarbejde er dog sket i Danmark.

Projektets formål har været at udvikle og udbrede en guide, der skal fremme trivsel og livskvalitet i asylansøgerfamilier i Danmark og Norge. Guiden tilbyder forældre viden og værktøjer, der kan bruges til at håndtere nogle af de udfordringer, der kan være forbundet med at være traumatiseret og belastet og samtidig varetage rollen som forældre.

GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE AF PSYKOLOGERNE ATLE DYREGROV OG MAGNE RAUNDALEN

Projektet har haft fokus på implementering af guiden i asylfasen, men i projektperioden viste det sig relevant også at udbrede guiden til forældre, der havde fået opholdstilladelse. På den baggrund blev projektet udvidet med en ekstra fase, hvor der

‫ڕێنمایی بۆ دایکان و باوکانی‬ ‫پە نا بەر‬ ‫ دەروونناس‬:‫نووسەر‬ GUIDE FOR ‫ئاڵتە دویرەگرۆ‬ REFUGEE PARENTS

BY PSYCHOLOGISTS Altle ATLE DYREGROV AND MAGNE RAUNDALEN

DANSK

Dyregrov, Magne Raundalen

መወከሲ ንስደተኛታት ወለዲ ካብ ስነ ልቦና ሐካይም TILMAANTA WAALIDIINTA አትለ ድያግሮውን መገን ራኡንዳለን QAXOOTIGA AH SOO SAAREEN DHAKTARIINTA CILMI NAFSIGA ATLE DYREGROV IYO MAGNE RAUNDALEN

TIGRINJA

KURDISK

ENGLISH

SOMALI

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE

3

blev sat særligt fokus på udbredelse til aktører, der beskæftiger sig med flygtninge efter asylfasen.

Efter test i både Norge og Danmark blev den endelige version af guiden (app og håndbog) lanceret i juni 2017, og ved projektets afslutning er der blevet udleveret 15.574 guides i hhv. Norge og Danmark, og app’en er blevet downloadet 1.710 gange (se udbredelseskort på s. 17). Samlet set fremstår guiden som et godt og relevant redskab for såvel praktikere som forældre. I arbejdet med udbredelsen af guiden har den vist sig relevant at bruge og udbrede via mange forskellige faggrupper. Det betyder, at der er et stort potentiale for videre udbredelse, men samtidig kræver dette også fortsat opmærksomhed og ressourcer i forhold til at sikre brugen af guiden.

I projektet er der gjort væsentlige erfaringer med guiden i praksis, som også fremadrettet kan bruges

til at sikre udbredelse. Denne læring er i rapporten omsat til anbefalinger og konkrete redskaber, der kan bidrage til det fortsatte arbejde med udbredelse. Rapporten henvender sig til alle, der har interesse i at styrke brugen og udbredelsen af guiden – både fra et organisatorisk perspektiv og i mødet med flygtningeforældre.

Læsevejledning I del 1 præsenteres projektet og dets udbredelse i henholdsvis Norge og Danmark. I del 2 præsenteres projektets værdiskabelse – fra et organisatorisk perspektiv og for de forældre, der har taget den i brug. I del 3 præsenteres evalueringen af den praktiske brug af guiden, samt anbefalinger og redskaber, der er udarbejdet på baggrund af evalueringen, og kan bruges til at styrke det videre arbejde med at udbrede guiden i praksis.

EVALUERINGENS METODER Evalueringen af projektet er gennemført som en formativ evaluering, hvor evaluator har fulgt projektet fra start til slut.

Fokus har været dels på resultater hos målgruppen ved brug af guiden og dels på erfaring og læring fra brugen af guiden i praksis. Evalueringen bygger på kvalitative interview gennemført med familier både i Norge og Danmark (15 familier), behandling

4

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE

af data fra Røde Kors’ egne registreringer og selvevaluering i forbindelse med projektet, samt observation, workshop og interview med nøglepersoner i projektet (se mere om evalueringens metoder på s. 43).

Størstedelen af dataindsamlingen har fundet sted med fokus på brugen af guiden i asylfasen og primært med fokus på brugen af guiden blandt familier i Danmark.

EVALUERINGENS HOVEDKONKLUSIONER Guiden er et brugbart redskab for medarbejdere inden for asyl- og integrationsområdet og for de forældre, der tager den i brug. Det gælder både forældre, der befinder sig i en asylsituation og forældre, der har fået ophold. Forældrene oplever at få ny viden og øgede handlemuligheder i forhold til deres børn og den situation, de befinder sig i.

For medarbejdere giver guiden viden, redskaber til dialog og handlemuligheder i forhold til målgruppen.

brug og dermed udnyttelse af guidens potentiale i forhold målgruppen. Erfaringer fra projektet viser, at blot et enkelt møde med guiden opleves som givende for forældre, men samtidig at mange forældre har svært ved at tage guiden i brug efterfølgende. Det tegner et billede af, at med opfølgning og støtte i brugen af guiden, vil det være muligt at skabe flere resultater, end der allerede skabes med minimal opfølgning, da det vil sikre større grad af implementering af guiden hos de enkelte forældre.

Projektet er lykkedes med at udbrede guiden til rigtig mange aktører inden for både asyl- og integrationsområdet i Danmark og Norge, og guiden har vækket interesse internationalt (se kort s. 17). Denne udbredelse fandt særligt sted i projektets sidste fase “Tilpasning og markedsføring”, hvor i alt 6.905 guides blev sendt ud til aktører uden for Røde Kors’ organisation. Tilbagemeldinger fra medarbejdere er, at det er en anvendelig guide og et værktøj, som mange oplever at kunne tage i brug i deres arbejde med målgruppen.

Guiden blev udarbejdet som et selvhjælpsværktøj, men der tegner sig et billede af, at introduktion og opfølgning i forbindelse med præsentation af guiden er nødvendig for at sikre tilbagevendende

‫مقدمه – پدر یا مادر بودن در‬ ‫وضیعت پناهندگی‬ ‫ شما‬.‫شما برای ساختن یک آینده بهتر برای فرزندانتان سرمایه گذاری بزرگی کرده اید‬ ‫ وضعیت‬.‫تصمیم گرفته اید تا از شناخته های آشنا اما خطرناک به نا شناخته ها بگریزید‬ ‫ ورد به‬.‫خیلی از شما قبل و در طول مدت فرار بسیار مشگل و پر از هیجان بوده است‬ .‫یک کشور جدید با وجود بودن امنیت چالشهای بسیاری را بهمراه دارد‬ ‫در این راهنما ما مشاورات و پیشنهاداتی را به شما ارائه خواهیم داد و امیدواریم که این‬ ‫ عالوه‬.‫مطالب شما را در فراهم کردن یک زندگی نو و بهتر برای فرزندانتان یاری کند‬ ‫بر این ما راهنماییهایی به شما خواهیم کرد که شما بعنوان پدر و مادر بتوانید از آنها برای‬ .‫ استفاده کنید‬،‫ایجاد چارچوبی با ثبات و ایجاد حس جدیدی از امنیت برای فرزندانتان‬ ‫ما تجربه کرده ایم که بیشتر راهنماییهایی که ما در این دفترچه راهنما به والدین ارائه‬ ‫می کنیم تنها برای والدین و فرزندان آنها قابل اجرا نیست بلکه بسیاری از این راهنماییها‬ ‫ ما به این مسئله‬.‫می تواند از طرف بزرگساالن و جوانان نیز مورد استفاده قرار گیرد‬ ‫واقفیم که بعضی از این راهنماییها ممکن است با رسومی که در فرهنگ شماست در یک‬ ‫ ما هیچگونه تمایلی به تحمیل یک فرهنگ جدید بر روی شما را نداریم اما‬.‫راستا نباشند‬ ‫راهنماییها و پیشنهاداتی که به شما ارائه می دهیم حاصل تجاربی است که در طول یک‬ ‫زمان طوالنی از برخورد و کمک به کودکانی که در معرض حوداث تلخ و آسیب های‬ ‫ شما می توانید این راهنما را بعنوان یک دستور کار‬.‫روانی بوده اند به دست آمده است‬ ‫ برای بدست آوردن راهنمایی‬،‫مرجع قرار بدهید و ما امیدواریم که شما بعنوان والدین‬ .‫های خوب برای وضعیت های مختلف زندگی روزانه از این دستور کار استقاده کنید‬ ‫شما همچنین می توانید بوسیله این راهنما شیوه جذب شدن فرزندانتان را در یک فرهنگ‬ ‫ مسول‬,‫ راهنما همچنین می تواند با همیاری پرسنل کمپ های پناهندگی‬.‫جدید بفهمید‬ ‫ کارمندان جابسنتر (محل جستجوی کار) یا معلمین مهدکودک‬,‫حل امورتان در کومون‬ ‫ مورد استفاده‬،‫یا مدرسه فرزندتان جهت درک شیوه جذب شدن او در یک فرهنگ جدید‬ ..‫قرار گیرد‬

‫ استرس در‬.‫ اما داشتن برگه اقامت زندگی را راحتر نمیکند‬,‫خود هستند افزایش پیدا میکند‬ ‫زمان اتنظار به طور معمول فرد را غیر فعال میکند و فرد احساس ناتوانی میکند و دچار‬ .‫مشکل برنامه ریزی روزانه خود و فرزندانش میشود‬ .‫ تمرکزتان را روی حال ببرید‬.‫پیشنهار میکنیم که زمان را صرف مسائل امروز بکنید‬ ‫ مضعیت و روند پیشرفت کودکان خود در مرسه و بین همکالسیهایشان را‬,‫بطور مثال‬ 7

‫راهنما برای والدین پناهجو در مرحله پناهجویی‬

‫توسط روانشناسان آتله دویره گروو و مگنه راوندیلن‬

TALO KU AADAN WAALIDNIMADA Talooyinkaan aan halkan ku bixineyno, waa waayo aragnimo aan kala kulan waalidiinta qaxootiga, waalidiin kaleba oo la kulmay dhibaato amma masiibo iyo cilimi baaristi ugu danbeysay ee kobaca ilmaha.

FURFURNAASHO IYO WADAHADAL TOOS AH Cilimi baarista iyo waayo aragnimada waxa ay sheegayaan, in furfurnaansha ku saabsan mowduucan, ee ku aadan khasaaro iyo dhibaato ay u wanaagsanyihiin caruurta. Wadahadal furan ee mowduucyada xanuunka badan, waxa uu siinayaa ilmuhu tababar ay kaga hadlaan, waxa adag. Waxa kale oo ay ka hortageysaa kalsooni darada familka dhexdiisa, taa oo qaar ogyihiin wayaalo amma walxo ee familka, haklka ay kuwa kale aynan ogeyn. Taasi waxa ay noqonkartaa saaxib amma xubin ka mid ah familka ee wadankii, oo la dilay, gurigii uu

7

‫ در حقیقت موارد‬.‫وقتی امنیت در زندگی کاهش می یابد نقش والدین سخت تر می شود‬ 6

‫راهنما برای والدین پناهجو در مرحله پناهجویی‬

‫توسط روانشناسان آتله دویره گروو و مگنه راوندیلن‬

gubtay amma la bambeeyay iwm. Taladeena waa in aad un sheegtaan waxa aad ogtihiin ilmaha, laakiin si degan oo naxariis leh oo in aad ogalaataan in ay ku noqon karto mid xanuun badan ilmuhu., in ay maqlaan macluumaadkaasi. Qatar mma’ahan inlamaha la murjiyo, ayagoo si daacad ah loola hadlaayo, sababtoo waalidka oo kaliya ayaa awooda in ay sasabaan ilmaha. Waxaa ka xun, markii wax laga qariyo oo ilmuhu ogaado gadaal dambe dad kale. Markaa waxa ay yareyneysaa kalsoonidii ilmaha iyo idinka. Ugu jawaab sua’aalaha, wixii dhacay falalkii ay idinku arkeen iyo falalkoodii. Ma’ahan sidaa , in ilmuhu ogaado waxa walbo oo aad u foolxun ayaga oo faahfaahsan. Laakiin waa macluumaadka muhiimka ah ee saameynaya noloshooda hada iyo mustaqbalka, waa in aanan laga qarin.

6

TA LO KU AA DA N WAA L I D N I M A DA

I arbejdet med udbredelse har det vist sig relevant, for mange forskellige faggrupper omkring flygtninge at bruge og udbrede guiden. Det giver samlet set et godt udgangspunkt for, at guiden også fremadrettet kommer ud til mange i målgruppen.

‫زیادی هست که شما بعنوان پدر و مادر هیچ نقشی در آن ها ندارید بعنوان مثال روند پیش‬ ‫ در چنین حالتی یک استراتژی خوب این است که تمرکزتان را‬.‫روی پرونده پناهجویی‬ ‫ بعنوان مثال ایجاد روال‬.‫روی اعمالی منعکس کنید که انجام آنها از عهده شما بر می آید‬ ‫ از تحقیقاتی که در روانشناسی کودک انجام شده‬.‫و عادتهای ثابت در زندگی روزانه‬ ‫مشخص شده است که بچه ها در همه سنها نیاز به پدر و مادرهایی دارند که بتوانند به‬ ‫ در ضمن مهم است که‬.‫ تأیید مثبت و حضور را ارائه کنند‬،‫ توجه‬،‫آنها فضایی از اعتماد‬ ‫ بسیار مهم است که زندگی‬.‫بچه ها در زندگی روزانه اشان نظم و قاعده را تجربه کنند‬ ‫ ما شاهد این بودیم که والدین و‬.‫ قابل پیش بینی و با روالی منظم باشد‬،‫روزمره امن‬ ‫فرزندانشان هر چه بیشنر در شرایط نامعلوم و عدم اطمینان از آینده بسر میبرند وضعیت‬ ‫ این احساس ناامنی در زماینکه منتظر تعیین تکلیف پرونده‬.‫آنها رو به وخامت میرود‬

Waxa aad timaadeen wadan waalidiinta ay ku baahsantahay ’’dhaqanka cilmi nafsiga ilmaha’’ taa oo ay u sharaxayaan oo ay kala hadlayaan caruurta wx yaabajha badankood. Waan ognahay qeyb idinka mid ah ay ku fikirayaan: ’’anaga iyo ilmuhu waxa aan la kulanay wax isku mid ah, wax laga hadlo oo dheeraad ah ma jiraan, waxa ugu wanaagsan waa in la hilmaamo’’. Cilmi baarista dadka dhibaatada soo maray marki loo eego waxa aan ognahay. Ilmuhu in uu badana keligii la noqdofikirkiisa iyo dareenkiisa, hadii ayna kala hadlin waalidkood waxa ay soo mareen. Ilmuhu waxa uu daalacdaa dadka waaweyn ayga aanan weydiin, sababtoo ah waxa ay aaminsanyihiin in waalidku ku adagtahay in ay ka hadlaan. In lagala hadlo ilmuhu wixii adkaa ee dhibta badnaa iyo in la baro ilmuhu sida ay xakameynlahaayeen marxaladaha adag, iyo waxaii ka dambeeyay – waxa ay siineysaa asaaska ugu wanaagsan ay ku xakameynkaraan wixii hada kadib. Si ay awooda ugu isticmaalaan iskuulka iyo waxbarashada, xusuustii dagaalka la’aanteed iyo qaxii uu ka carcaladeyn foojignaantood iyo xasuusta. Hadii dhoor dad waawey oo xubin ka familka ay idinla deganyihiin sida (ayyeo iyo awooye) waa mihiim in aad isku raacsantihiin (iyo dadka kale ee waaweynba aad ku wargelisaan, waxa ku qoran tilmaantaani), si aadan fariino kala duwan iyo macluumaadyo kala duwan aadan u siinin ilmuhu.

Wada hadalka ilmuhu ee waxyaabihii dhacdooyinka xumaa, waalidka waxa uu dhageysankaraa marka hore dabadeedna ay ka jawaabaan.

Inkasto oo ay labadoodaba ay ka qeybqaadanayaan, waa muhiim in ilmuhu fursad u helo in uu sheego, waxa ay ku fikiryaan oo ay dareemayaan, inta ay waalidka ay u sharixin amma ayna oran. Waxa ay si gaar ah muhiim u tahay marka ugu horeysa, ee caruurtu is furfureyso, wey adagtahay. Kadib ayaa caruurta looga jawaabayaa

18

TA L A DA WAA L I D KA M AG A N G E LYO

CODSAHA QORE DHAKHAATIIRTA CILMI NAFSIGA

ATLE DYREGROV IYO MAGNE RAUNDALEN

19

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE

5

KORT OM PROJEKT GUIDE TIL FLYGTNINGEFAMILIER PROJEKTPERIODE

MÅLGRUPPE

Februar 2016 – September 2018

Den primære målgruppe udgøres i testfasen af ca. 450 asylansøgende forældre på asylcentre i Norge og Danmark og i udbredelsesfasen af alle nyankomne asylansøgende forældre på asylcentre i Danmark og i Norge (forventet: ca.

5.000 forældre og deres gennemsnitligt to børn).

I projektets tredje fase rettes indsatsen mod det danske integrationsområde, dvs. at målgruppen er flygtningeforældre i Danmark uanset asylstatus (forventet: yderligere ca. 3.000 familier). Den sekundære målgruppe er medarbejdere i Danmark og Norge, der bliver inddraget og trænet i at facilitere en introduktion til guiden.

BAGGRUND Projektet er baseret på et behov for viden og værktøjer til flygtningeforældre for at støtte dem i at håndtere de udfordringer, der kan være forbundet med at være traumatiseret, stresset og/ eller belastet og samtidigt skulle varetage rollen som forældre.

OVERORDNET FORMÅL At fremme trivsel og livskvalitet i asylansøgerfamilier ved at skabe rammer for en tryg og meningsfuld opvækst for asylbørn, og ved at forebygge forældres passivitet, samt oplevelsen af hjælpeløshed og utilstrækkelighed i forhold til deres børn.

6

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE

FINANSIERET AF Egmont Fonden

CASE 1 – BRUGEN AF GUIDEN Adnan og hans kone er fra Syrien. De har to børn, som går i børnehave og i skole. Adnan og hans kone oplever meget stress over deres situation og føler sig handlingslammede, men guiden giver dem handlemuligheder, og de ser den som slags huskeliste til, hvordan de kan styrke familielivet.

De oplever, at rammerne på asylcentret begrænser dem i forhold til at bruge guiden, men den har alligevel inspireret dem til at lave små ændringer i deres rutiner for at øge trivslen i familien. For eksempel har de skruet ned for tvtid, leger mere med børnene og bruger nu mere tid uden for asylcenteret – for eksempel i skoven eller i svømmehallen. Adnan og hans kone har også brugt rådene om egenomsorg til at prøve at dæmpe deres stress ved for eksempel at lytte til musik og hækle, og de er blevet opmærksomme på at tale sammen om problemer, før de vokser sig store. På den måde oplever de i guiden at

få hjælp til noget, de ofte ikke møder hjælp til på asylcenteret. I guiden får de ”lidt deres egen psykolog”, siger Adnan. De er et veluddannet par, og det synes de er en fordel, når de bruger guiden, for de synes, den er skrevet i et lidt for akademisk sprog.

Resultater for familien: ❱❱ Oplevelse af at få hjælp/redskaber, hvor de ofte ikke møder hjælp (handlekraft) ❱❱ Tid sammen som familie – det bidrager positivt til familielivet (styrket familieliv) ❱❱ Fokus på egenomsorg og på vigtigheden i at tale sammen som forældre (fokus på egenomsorg).

CASE 2 – BRUGEN AF GUIDEN Laleh er en kvinde fra Iran i udrejsefasen. Hun er gift og har to børn. Hun oplever, at guiden ville have givet mere værdi i begyndelsen af asylfasen, men hun har dog brugt den. Den hjælper hende i en svær situation, og når hun synes, det er rigtig svært, så læser hun i guiden.

Hun er blevet opmærksom på, at hun skal bruge mere tid sammen med børnene og oplever også, at de bliver gladere af det. Hun er også blevet opmærksom på, at egenomsorg er vigtigt og fremhæver engelskundervisning som et eksempel på en aktivitet, hun laver for sig selv. Hendes mand ønsker ikke at læse i guiden. Hun siger han skal, men de taler ikke om den sammen.

Hun føler sig lidt handlingslammet i forhold til, at hendes børn er urolige og udadreagerende i skolen. Hun har kigget i guiden efter hjælp – og vil læse mere – men ved ikke rigtig, hvad hun skal gøre. Hun havde ikke forstået, at der var en app, men var glad for at få den installeret, da hun fandt ud af det.

Resultater for familien:

❱❱ Mere tid med børnene – gladere børn (styrket familieliv) ❱❱ Mere opmærksom på at lave aktiviteter for sig selv (fokus på egenomsorg) ❱❱ Et redskab at ty til i en svær situation (et redskab til handling)

DEL 1: OM PROJEKTET Projekt Guide til flygtningeforældre handler om at tilbyde flygtningeforældre et værktøj, som kan understøtte forældrerollen hos forældre, som er flygtet fra krig og andre traumatiserende oplevelser og derfor kan have fået svækket forældrekapaciteten. Projektet har til hensigt at styrke trivsel og fremme empowerment hos forældrene – og på den måde også fremme trivslen

hos deres børn. Guiden, som både findes som en håndbog og som en app til mobiltelefonen, indeholder blandt andet temaer om, hvordan børn oplever og reagerer på krig og flugt, generelle råd om forældrerollen, råd som forældre kan give til deres børn om sorg og traumer, samt råd om egenomsorg for forældre.

AT VÆRE FORÆLDRE I EN FLYGTNINGESITUATION Fra både forskning og praksisarbejdet med flygtninge er det velkendt, at det er vanskeligt at være forældre i en flygtningesituation.

Forældreevnen kan svækkes, og i tilværelsen som flygtning bliver forældre ofte passive og oplever hjælpeløshed og utilstrækkelighed i forhold til deres børn. Børn, som lever med forældre med svækket forældrekapacitet, kan blive sekundært traumatiseret. Situationen kan meget nemt medføre onde cirkler, som kontinuerligt svækker både forældre og børns mestringsstrategier.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 1: OM PROJEKTET

9

Projektets partnere Projektet og guiden er udviklet i et samarbejde mellem asyloperatører i Norge og Danmark. I Danmark er det Røde Kors Asyl, og i Norge er det asyloperatøren Hero. Derudover indgår det norske Senter for Krisepsykologi, som er en non-profit organisation, der gennem kliniske aktiviteter, forskning og kompetenceformidling hjælper folk

i krise. I samarbejde med Hero har det været Røde Kors Asyls opgave at sikre guidens udbredelse til alle flygtningeforældre på asylcentre i Danmark og Norge og på den måde støtte forældre i fortsat at være omdrejningspunktet for at sikre børn en god trivsel og et positivt familieliv trods udfordringer forbundet med deres situation.

Projektets faser Udvikling af forældreguide - som håndbog og app

Projektet er organiseret i tre hovedfaser, som er visualiseret herover. I model 1 fremgår de elementer, der har været taget i brug i implementeringen og udbredelsen både i forhold til forældrene og organisatorisk i forhold til medarbejdere.

Projektet havde fra start et mål om, at guiden skulle udleveres til asylansøgere tidligt i asylfasen ud fra gode erfaringer med at etablere en tidlig

10

Implementering & udbredelse

Tilpasning & markedsføring

indsats for familier, før asylstress og/eller lignende sætter ind. I projektperioden har der imidlertid været en nedgang i antallet af nye flygtninge både i Danmark og Norge, hvorfor projektgruppen valgte at introducere guiden bredt til alle forældre, der opholder sig på asylcentre i Danmark og Norge.

I sidste fase er guiden også introduceret og udleveret til forældre, der har fået opholdstilladelse og til forældre på udrejsecentre.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 1: OM PROJEKTET

PROJEKTETS IMPLEMENTERINGS- OG UDBREDELSESARBEJDE

ORGANISATIONSNIVEAU

MEDARBEJDERNIVEAU

FAMILIENIVEAU

KONTAKT TIL INTERESSENTER

ToT KURSER

INTRO FOR FAMILIER I ASYLFASEN

Guiden er promoveret i nyhedsbrev til medarbejdere og via møder og mails med ledergrupper samt fagkoordinatorer indenfor Røde Kors og hos kommunale operatører.

Derudover er guiden i den afsluttende fase promoveret til kommuner og andre relevante aktører, der beskæftiger sig med flygtninge efter asylfasen.

Training of Trainers-kurser var planlagt til at klæde voksenundervisere på til at kunne undervise andre medarbejdere i guiden både i Norge og Danmark.

Deltagerne på de første kurser, der blev holdt i testfasen, var glade for kurset, men modellen viste sig svær at implementere pga. manglende ressourcer til at gennemføre kurserne. Derfor blev fokus lagt på e-learning kurset.

Guiden er i test- og implementeringsfasen præsenteret for grupper af forældre. Det har primært været af voksenundervisere enten i forbindelse med asylansøger- eller medborgerkurset eller ved særligt planlagte arrangementer. Derudover er guiden blevet udleveret til forældre via andre faggrupper for eksempel sundhedspersonale, psykologer og socialkoordinatorer.

UDSENDELSE AF GUIDES Den trykte udgave af guiden er udsendt til asylcentre i Danmark og Norge. Dette via nøglepersoner, som har fordelt den videre, dvs. fagkoordinatorer på Heros og Røde Kors’ centre og hos kommunale operatører i Danmark. Den er derudover udsendt til aktører, der beskæftiger sig med integration og flygtninge. Se udbredelseskort.

UDBREDELSESTUR Danmarksturné med præsentation af guiden (foretaget af projektleder og følgegruppemedlem) har fundet sted i de tre Røde Kors-regioner og hos tre af fire kommunale asyloperatører.

E-LEARNING KURSET E-learning blev valgt som formidlingsform til medarbejderne og er tilgængeligt både på Røde Kors’ interne undervisningssite (Asylakademiet) og på deres hjemmeside.

FØLGE- & AMBASSADØRGRUPPE Denne gruppe består af medarbejdere fra forskellige faggrupper i testcentrene. Idéen var, at den enkelte deltager skulle give input til udvikling af guiden samt udbrede den til egen faggruppe.

Følgegruppen har sikret udbredelse både på forskellige centre og blandt forskellige faggrupper (psykologer, voksenundervisere, pædagoger, socialkoordinatorer, sundhedsplejersker), men har begrænset rækkevidde på grund af gruppens størrelse.

OBLIGATORISK DEL AF ASYLKURSET Introduktion til guiden blev forsøgt gjort til en obligatorisk del af Asylansøgerkursus i Danmark og Informasjonsprogrammet i Norge, men det viste sig ikke at være relevant blandt andet pga. forskellige kursuspraksisser på tværs af landet, og fordi der i perioden ikke kom så stort antal asylansøgere til Danmark og Norge.

Model 1: Projektets implementeringsog udbredelsesarbejde

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 1: OM PROJEKTET

11

PRÆSENTATION AF GUIDEN Guiden er udarbejdet af Professor Atle Dyregrov, faglig leder ved Senter for Krisepsykologi (SfK) i Norge og Magne Raundalen, som er psykologspecialist ligeledes ved SfK. Guiden er et selvhjælpstiltag, snarere end et behandlingstiltag.

Tanken er at give forældre viden om, og praktiske råd i forhold til en hensigtsmæssig omsorg for deres børn, og dermed modvirke handlingslammelse og uhensigtsmæssige mønstre.

Guiden tager afsæt i, at der skal arbejdes helhedsorienteret i forhold til både børn, forældre og familier for at skabe en holdbar og mærkbar trivsel. Den bygger på tidligere erfaringer fra lignende projekter, hvor det har vist sig, at psykoedukative forløb har en helende effekt hos både forældre og børn, og at forløbene har styrket dem til at tage ansvar for eget liv.

Ved at sætte familien i fokus er det guidens ambition at understøtte udviklingen af en positiv familieidentitet, som kan medvirke til, at livet og fremtiden kommer til at se lidt lysere ud for både børn og forældre.

Konkret består guiden af en guide i håndbogsformat og en app. Med udgangspunkt i konkrete eksempler guides læseren igennem trinvise vejledninger om forældrerollen, som forældre kan tage frem, når de oplever udfordringer for dem selv og/eller for deres børn.

Guiden findes på ni sprog (dansk, norsk, engelsk, arabisk, russisk, kurdisk-sorani, somali, tigrinja og farsi). I app’en findes en audiofunktion, hvor de enkelte dele læses op. Håndbogen kan downloades på alle sprog på Røde Kors’ hjemmeside. App’en Parent-Guide kan downloades i App Store og Play Butik.

E-learningkursus Medarbejdere, som står for introduktion til/ undervisning i guiden, bliver introduceret til guiden via et e-learningkursus. E-learningkurset er et onlineværktøj udviklet på dansk med norske undertekster og er opbygget som en række moduler med læringsmål og små cases til hvert modul. Idéen om e-learningkurset blev udviklet i løbet af projektet som erstatning for de planlagte ToT-kurser (Training of Trainers), som viste sig for omkostningstunge i forhold til deltagerantal.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 1: OM PROJEKTET

13

GUIDENS FIRE DELE 1) Reaktioner på dramatiske livsbegivenheder, som blandt andet handler om normale reaktioner på krig og flugt på forskellige alderstrin, f.eks. koncentrationsbesvær, vrede, skyldfølelse mv.

3) Råd fra forældre til børn, som giver konkrete råd til, hvordan man som forælder kan hjælpe og støtte sit barn bedst muligt. Det er f.eks. råd om søvn, om vredeshåndtering og om håndtering af børns minder om sorg og traumer.

2) Råd om forældrerollen, som giver vejledning om, hvad der er vigtigt at huske på som forælder. Det er f.eks. råd om åben kommunikation, faste rutiner og begrænsning af børnenes eksponering for voldsomme nyheder fra hjemlandet.

4) Egenomsorg, hvor man som forælder får råd til, hvordan man passer godt på sig selv, f.eks. ved at skrive tanker ned, få motion og sikre samvær med andre.

nærhed og kontakt, hvor forældrene synger for dem, taler med dem

tænkt meget på…? Jeg har tænkte en del på..., er der nogen, som du

og læser for dem, vil de udvikle sig godt næsten uanset hvilke fysiske

tænker på? ”Nogle gange kan samtaler indledes med, at du fortæller

omgivelser, de lever under. Dette er naturligvis forudsat, at de ikke

om en anden pige eller dreng, og om hvad de har oplevet, og så kan

konstant er udsat for fare omkring sig.

du spørge dit eget barn: ”Er det noget, som du kan genkende?”

GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE AF PSYKOLOGERNE ATLE DYREGROV OG MAGNE RAUNDALEN

INDHOLDSFORTEGNELSE

ker. Hvis I ikke sætter ord på, hvad I tænker og på de reaktioner, I har, bliver børn overladt til at læse signaler, se på ansigtsudtryk og lytte

INDLEDNING – AT VÆRE FORÆLDRE I EN FLYGTNINGESITUATION ............ 6

til tonefald. På den måde må de gætte sig til, hvilke reaktioner I har

REAKTIONER PÅ DRAMATISKE LIVSBEGIVENHEDER ................................ 9

nu, og de kan tage helt fejl. De kan derfor let blive forvirrede, særligt

Normale reaktioner efter krig og flugt .............................................................. 10 Almindelige reaktioner på forskellige alderstrin ................................................ 16 Hvornår har dit barn brug for hjælp udefra? ....................................................... 17

RÅD OM FORÆLDREROLLEN ............................................................... 18

hvis I siger noget f.eks. ”Det går rigtig godt” – og de så observerer noget andet f.eks. angst eller bekymring. Åben og klar kommunikation betyder derfor, at I giver udtryk for det, som foregår inden i jer selv, altså forsøger at sætte ord på det, som børn observerer. Så

Åben og direkte kommunikation .........................................................................18

lærer børn også et sprog for sine egne tanker og reaktioner, og sam-

Empatisk og godt samspil ................................................................................. 20 At tale om det allerværste ................................................................................ 23 Mødre og fædres rolle ...................................................................................... 24 Børn bør ikke høre eller se nyheder i timevis ................................................... 25

tidigt lærer de måder at regulere deres følelser på.

Brug tid på at lege med dine børn ..................................................................... 26 Lad børnene have kontakt med deres kultur ...................................................... 26 Faste rutiner og klare regler ............................................................................. 28

RÅD FRA FORÆLDRE TIL BØRN ......................................................... 30 Søvnråd ........................................................................................................... 30 Råd om, hvordan påtrængende minder og tanker kan begrænses ........................ 31 Råd om sorg og savn ......................................................................................... 33 Råd om koncentration og hukommelse ............................................................. 34

DANSK

Husk, at børn også har brug for at forstå voksnes reaktioner og tan-

Håndtering af minder om sorg og traumer ......................................................... 35 Råd i forhold til frygt for adskillelse ................................................................. 35 Hvordan tackles vrede hos børn? ....................................................................... 36 Alternativer til fysisk afstraffelse ...................................................................... 37 At tale med professionelle ................................................................................ 40

EGENOMSORG .................................................................................. 41 Brug det, som du tidligere har brugt ................................................................. 42 Brug de metoder, som er beskrevet i denne guide ............................................. 43 Musik og motion ............................................................................................... 43 Skriv tanker og reaktioner ned .......................................................................... 43 Kontakt og samvær med andre .......................................................................... 44

AFSLUTNING ................................................................................... 45

Det kan ske, at I taler indbyrdes eller med andre voksne om ting, der sker i hjemlandet eller om egne traumatiske oplevelser, når barnet er i nærheden. I må derfor være bevidste om, at børn får mange flere informationer fra de voksnes verden, end I tror. Det betyder, at I

Det er i samspil med forældrene, at børn gradvist lærer at berolige

enten må vente med den slags samtaler til der ikke er børn til stede,

sig selv, når de bliver urolige. Hvis dit barn har oplevet ubehagelige

eller I må på en rolig og neutral måde forklare, hvad informationen

ting, kan du hjælpe med at sætte ord på det og til at råde dem til,

betyder og følge op på de spørgsmål, som børnene måtte have.

hvad de skal gøre, når de anstrenger sig. Det kan f.eks. være ved at tegne, når de er små og skrive, når de er større – se råd senere i

EMPATISK OG GODT SAMSPIL

denne guide. Ofte har børn en fejlagtig opfattelse af forskellige situa-

Flygtningetilværelsen indebærer mange ændringer for børn. Voksne

tioner, hvilket de voksne kan korrigere. Eksempelvis når barnet føler

kan bidrage til at børn kommer til at mestre disse forandringer. Dette

ansvar for noget, der er sket.

kan gøres ved, at voksne på en omsorgsfuld måde forklarer børn, hvad der sker, og hvad der kommer til at ske. Det hjælper børn med

Flygtningetilværelsen indebærer også betydelige ændringer for

at forstå det, som de oplever i hverdagen. Gennem støtte, forståelse

voksne. Det er vanskeligt med et godt samspil, hvis forældrene er fru-

og gode råd hjælper voksne på den måde børn til at regulere de

strerede og børnene triste eller omvendt. Her vil ord, forklaringer og

følelser, som de får. De helt små børn udvikler sig gennem samspil-

åbenhed også kunne bygge bro og give et bedre samspil end tavshed

let med forældrene og lærer fra det øjeblik, de bliver født. Med fysisk

og fortielse.

20

G U I D E T I L F LYGT N I N G E FO RÆ L D R E

AF PSYKOLOGERNE ATLE DYREGROV OG MAGNE RAUNDALEN

Foruden de fire dele, er der en indledning, som handler om at være forældre i en flygtningesituation og om den usikkerhed og de udfordringer, der kan være forbundet med at komme som familie til en ny kultur.

14

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 1: OM PROJEKTET

21

RÅD OM FORÆLDREROLLEN

KAPITEL 2

som åbner op for videre samtale: ”Hvad synes du om det? Har du

GUIDENS UDBREDELSE Guiden er blevet udbredt til asylcentre både i Danmark og i Norge, samt en lang række kommuner og organisationer i Danmark, der arbejder inden for asyl- og integrationsområdet.

Se kort for samlet overblik. Der er i alt i projektperioden udsendt 15.574 trykte guides fordelt på ni sprog, og app’en er blevet hentet i alt 1.710 gange. Det indikerer stor interesse for guiden1. Guiden er primært blevet sendt ud ved konkrete efterspørgsler, og der har også været genbestillinger af guiden flere steder. Ved stikprøvekontrol har projektet fået bekræftet udleveringen af guiden. På den baggrund vurderer projektgruppen, at størstedelen af de guides, der er udsendt i projektperioden, også er blevet udleveret2.

Baseret på interview med forældre og medarbejdere tegner der sig et billede af, at forældrene finder den relevant og brugbar. Det er imidlertid ikke muligt for projektgruppen at angive et samlet tal for, hvor mange forældre, der efter udlevering reelt har taget guiden i brug3. Med udgangspunkt i dataindsamlingen vurderes det, at der, med et øget fokus på implementering

af arbejdet med guiden i familiernes hverdag, er et potentiale for at sikre, at endnu flere tager den i brug og forholder sig til flere dele af guiden. Det ville dog kræve systematiske opfølgninger med medarbejdere, samt forældre. App’ens statistik (se boks på næste side) understøtter ligeledes behovet for et øget fokus på guidens implementering. Statistikken afspejler interesse for guiden men samtidig en stor mængde sessioner, hvor app’en kun har været åbnet kortvarigt, hvilket kunne tyde på, at et øget arbejde med introduktion, fremvisning, forklaring af formål etc. kunne understøtte forældrenes ibrugtagen af håndbog og app.

Størstedelen af de forældre, som er fulgt i evalueringen, giver udtryk for, at de anvender guiden, og at de har fundet indholdet og introduktionen af guiden relevant og anvendelig (78%). De giver udtryk for, at det har givet dem motivation for at handle på baggrund af den læring, de har opnået (se mere under værdiskabelse).

Selvom dette tal kun er baseret på et lille antal forældre, giver det en indikation af, at de forældre, der tager guiden i brug, har glæde af den.

1 Vurderingen af guidens udbredelse er lavet baseret på udbredelsen af den trykte guide, da det formodes, at mange forældre både modtager den trykte udgave og henter app’en, samt at mange medarbejdere forventes at have hentet app’en.

2 Projektet har ved sin afslutning ikke præcise optegnelser over, hvor mange af de udsendte guides, der er udleveret.

Projektets succeskriterie var, at 5.000 guides blev udleveret + yderligere 3.000 i projektets sidste fase. Det vurderes, at dette mål er nået.

3 Projektet har ikke haft mulighed for at foretage denne registrering.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 1: OM PROJEKTET

15

STATISTIK FRA APP Ca. 1.700 personer har downloaded app’en i projektperioden (enkelte har måske downloadet den på flere enheder). Dem, der har downloadet app’en, er kun inde på den i kort tid (i gennemsnit 3 minutter og 30 sekunder – varierende fra under 1 minut til ca. 30 minutter). Brugen af App’en har fordelt sig på 6.377 sessioner, der registrerer hver gang App’en er blevet åbnet og lukket igen. Dette høje tal tyder på en umiddelbar interesse. Omkring halvdelen af alle sessioner har dog været af kort varighed; mellem 3-60 sekunder, mens den anden halvdel har fordelt sig i tidsintervallerne 1-3 minutter, 3-10 minutter og 10-30 minutter.

16

Projektet har haft fokus på forskellige faggruppers rolle i udbredelsen af guiden, og det styrker mulighederne for udbredelse. Ved projektets afslutning er det imidlertid ikke gjort obligatorisk for nogen faggrupper at introducere guiden til forældre. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om alle nyankomne asylansøgerforældre vil få den præsenteret, sådan som projektet havde som målsætning. Der tegner sig dog et billede af, at alle medarbejdere, der præsenteres for guiden, finder den relevant og brugbar – og det giver en styrket forventning om, at de vil bruge den i kontakten med forældrene. Hertil skal nævnes, at Røde Kors ved projektets afslutning arbejder på at gøre e-learningkurset obligatorisk for alle nyansatte inden for asylområdet i Røde Kors, samt at e-learningkurset tilbydes til eksterne aktører via Røde Kors Akademiet.

Introduktion og opfølgning vil sikre, at flere tager guiden i brug. Data fra evalueringen viser, at selvom forældrene er positive overfor guiden, så kan de have vanskeligt ved at få taget den i brug.

Det skyldes blandt andet manglende overskud, koncentrationsbesvær og flere fremhæver guidens akademiske sprog som en udfordring. Der tegner sig således et billede af, at det særligt er familier med et vist overskud, der får taget guiden i brug.

Data viser, at guiden også skaber resultater ved begrænset brug, men det er tydeligt, at en grundig introduktion, hjælp og opfølgning vil styrke implementeringen af guiden.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 1: OM PROJEKTET

GUIDENS UDBREDELSE HERO

Hero, asyloperatør i Norge har modtaget i alt 4.430 guides, der er distribueret til asylcentre i Norge. 200 guides er desuden sendt til Senter for Krisepsykologi i Norge.

Røde Kors Centre Aktører inden for asyl- og integrationsområdet fordelt på kommuner

1.000 Frederikshavn 280 Jammerbugt Thisted 100

(herunder fx. biblioteker, skoler, sprogcentre, forvaltninger og civilsamfundsorganisationer).

Øvrige verden:

Der er udsendt 76 guides til Røde Kors’ medarbejdere i Grækenland, hvor de er fordelt på Multifunctional Center for Refugees.

Guiden er derudover anvendt af den østrigske sundhedsorganisation AFYA og af Røde Korsselskaber i Belgien og Island.

160 Aalborg

300 320 VestRebild himmerland 248 Randers

533 Viborg

Ikast Skanderborg Brande 122 145

Skjern 90

Vejle 245

Horsens 160

60

Aarhus 88

Halsnæs 360 230 300 75 Odsherred

Odder 55

Holbæk

300

159 360

40 Esbjerg

Tønder 406

31 Middelfart

410 Odense Vordingborg

Svendborg Aabenraa 242

Model 2: Antal udleverede guides

174 Lolland

181

Guldborgsund 300 165

343 Egedal 160

240 Hørsholm Furesø 98 Gentofte

149

Fr.berg 80 219 Glostrup 110 København 890 200 Tårnby Greve 90 200 Solrød 200

Bornholm 250

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 1: OM PROJEKTET

17

DEL 2: VÆRDISKABELSE Guiden til flygtningeforældre skaber værdi både for forældre, der tager den i brug, og for medarbejdere inden for asyl- og integrationsområdet. Forældrene oplever at få ny viden og øgede handlemuligheder i forhold til deres børn og den situation, de befinder sig i. Medarbejdere oplever, at guiden giver dem øget viden, redskaber til dialog og handlemuligheder i forhold til målgruppen.

I det følgende præsenteres en række temaer for værdiskabelse, som er udarbejdet på baggrund af en tværgående analyse af interview med forældre og medarbejdere, der har taget guiden i brug.

Analysen er primært baseret på data indsamlet i Danmark, men der er også inkluderet data fra enkelte interview med flygtningeforældre i Norge (se s. 43). Formålet er at give nuværende og mulige brugere og formidlere af guiden indsigt i, hvor og hvordan guiden kan skabe værdi – også med henblik på at denne viden kan bidrage som incitament til det videre arbejde med at udbrede guiden.

Alle de forældre, der er fulgt i evalueringen, vurderer guiden som relevant og brugbar.4 78% af forældrene oplever, at de har fået viden, som har bidraget positivt til deres familieliv og den situation, de befinder sig i (se s. 15). Det gælder både asylansøgerfamilier og familier, der har fået

ophold. Enkelte forældre i udrejsefasen oplever ikke, at de har kunnet bruge guiden i den situation, de befinder sig i (udrejsefasen), men de finder stadig guiden relevant og anvendelig.

Af de forældre, der bruger og har vurderet guiden i app-version, tilkendegiver 81%, at de er tilfredse med indholdet, mens 11% er utilfredse.5 49% tilkendegiver, at de er meget tilfredse, mens 32% tilkendegiver, at de er tilfredse. Projektet har ikke registreret tilfredshed hos de forældre, der bruger guiden i håndbogsformat, men tilkendegivelserne i app’en – sammenholdt med at de forældre, der er fulgt tæt i evalueringen, giver udtryk for, at de finder guiden relevant og anvendelig, tegner et billede af generel tilfredshed.

Guiden skaber værdi både for forældre i og efter asylfasen og indeholder også elementer, som kan bruges af flygtninge uden børn. Erfaringer fra projektet peger i retning af, at guiden ikke kun er brugbar for forældre i asylfasen, og det har allerede i løbet af projektperioden betydet et øget fokus på også at få den udbredt til forældre, der har fået opholdstilladelse. Samtidig ses eksempler på, at viden om reaktionsmønstre og de konkrete råd til egenomsorg også er brugbare for flygtninge uden børn.

4 Evalueringen har fulgt 15 forældre/forældrepar. Se mere på s. 43 – evalueringens metoder.

5 Data om tilfredshed er fra statistik i app’en, hvor 175 brugere har afgivet deres bedømmelse af denne.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 2: VÆRDISKABELSE

19

VÆRDISKABELSE ORGANISATORISK/FAGLIGT I implementeringen af guiden har det vist sig, at anvendelsen styrker den organisatoriske kapacitet hos de operatører, der arbejder med den. Det gælder i forhold til den enkelte faggruppes kompetencer og handlemuligheder, men også på tværs af fagligheder, hvor et stærkere samarbejde om trivselsproblematikker hos forældre kan gavne den samlede opgaveløsning. I forhold til at fremme udbredelsen af guiden er der et potentiale i at tydeliggøre den organisatoriske værdiskabelse over for faggrupperne, fordi deres oplevelse af værdien er en forudsætning for, at guiden tages bredt i anvendelse og dermed når ud til forældrene. I den forbindelse vil en ny kernefortælling om guiden og dens potentiale kunne bruges som led i arbejdet med udbredelse (se s. 35). Den styrkede organisatoriske kapacitet ses i forhold til følgende tre områder.

Bidrag til kerneopgaven De enkelte medarbejdere i asylsystemet oplever generelt, at brugen af guiden kan styrke fagligheden ved at give ny viden om målgruppen og deres situation, samt redskaber til at gå i dialog med og yde rådgivning til forældrene om trivselsudfordringer. Det gælder for eksempel faggrupper, som ikke har behandlerfaglighed, men som mere fungerer som formidlere af guiden

20

(for eksempel voksenundervisere, pædagoger, lærere, frivillige mv.). For dem bidrager guiden og e-learningkurset med ny viden. Selvom guiden for andre faggrupper (for eksempel psykologer og sundhedsplejersker) ikke repræsenterer meget ny viden, ser de den stadig som et brugbart redskab til dialog med forældrene.

”

Fagprofessionelt skaber den en værdi, for jeg lærte rigtig meget af at læse guiden. Og den kan skabe værdi for voksenundervisere på den måde, at mange har problemer med koncentration og indlæring. Der kan du bruge konkrete råd fra guiden.

Lasse, voksenunderviser i Røde Kors

Øgede handlemuligheder For medarbejdere giver brugen af guiden mulighed for at handle på de trivselsudfordringer, de møder blandt såvel forældre og børn som flygtninge, der ikke har børn. Generelt tager medarbejdere meget positivt mod guiden og giver udtryk for, at der er stor efterspørgsel på redskaber, der kan hjælpe flygtningene og deres børn til bedre trivsel.

Guiden bidrager således til oplevelsen af flere handlemuligheder i relationen til flygtninge.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 2: VÆRDISKABELSE

Tværfaglighed Det opleves af flere, at guiden er med til at definere tværgående principper og værktøjer for, hvordan organisationen kan arbejde med familier. Det giver potentiale for at styrke det tværgående samarbejde mellem faggrupperne om, hvordan de kan øge trivslen hos målgruppen. En øget trivsel blandt asylansøgerne kan samtidig lette den samlede opgaveløsning i organisationen.

”

Det er vigtigt at definere, hvad er vores grundlag for at arbejde med familier i vores organisation, så vi alle har et fælles ståsted, og det synes jeg, guiden bidrager til.

Solvej, psykolog i Røde Kors

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 2: VÆRDISKABELSE

21

VÆRDISKABELSE FOR FLYGTNINGEFAMILIER Guiden bidrager positivt til familiernes liv dels ved at sikre små ændringer i deres hverdag, som bidrager til øget trivsel, og dels ved at styrke forældrenes trivsel gennem øget handlekraft, konkrete redskaber til handling, samt et fokus på egenomsorg. Samlet set giver det resultater for familien her og nu, og samtidig tegner der sig et billede af, at det bidrager til en øget modstandskraft hos forældrene – særligt gennem

oplevelsen af at kunne handle i en venteposition, som asylfasen. I evalueringen indgår erfaringer fra enkelte forældre, der har fået ophold i Danmark og som har taget guiden i brug i begrænset omfang.

De har taget positivt imod guiden, og oplever mange af de samme resultater som forældre i asylfasen, særligt i forhold til oplevelsen af at få redskaber, der kan hjælpe deres børn, samt opmærksomhed på vigtighed i egenomsorg.

VÆRDISKABELSE

1. VIDEN

4. STYRKET FAMILIELIV

6. ØGET MODSTANDSKRAFT

2. MOTIVATION

5. ØGET FORÆLDRETRIVSEL

Model 3: Guidens påvirkning af flygtningefamilier

22

3. REDSKABER

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 2: VÆRDISKABELSE

1. VIDEN

”

Jeg tror, guiden bliver rigtig god for os i forhold til vores børn.

Vi kommer fra en anden kultur. Vores metoder i livet, vores opdragelse er hel forskellig. Jeg tror, det er en rigtig god idé for os.

Lina, asylansøger

Guiden giver forældre viden og forståelse for den situation, de befinder sig i som flygtningefamilie.

Det gælder både viden om børns reaktionsmønstre i forbindelse med flugt og omvæltninger og konkrete råd til forældrerollen. Det giver dem en større forståelse for deres børns situation og behov, og for deres egen rolle som forældre.

KAPITEL 2

AT TALE OM DET ALLERVÆRSTE Nogle forældre tror, at det er farligt for børn at tale om det allerværste, de har oplevet. Det er faktisk modsat. Hvis børn plages af minder og tanker om noget forfærdeligt, som de har oplevet, har de brug for de voksnes hjælp til at få orden på minderne, så bliver mindre

RÅD OM FORÆLDREROLLEN

Guiden ruster forældre med viden, som giver dem en større forståelse for de nordiske lande og måden at være forældre på her. Flere forældre både i Danmark og Norge fremhæver, at guiden giver dem indsigt i det, de betegner som det nordiske syn på børn, familieliv og opdragelse, som de er bevidste om kan adskille sig fra deres hjemland. På den måde får guiden for nogle forældre en funktion som videnskanal, der ruster dem til fremtiden og det liv, de håber at skulle leve i et nyt land. Det bidrager som en motiverende faktor i forhold til, at de tager guiden

i brug, og tegner et billede af, at guiden kan virke integrationsfremmende. Omvendt påpeger enkelte forældre, at nogen forældre ikke tager guiden i brug, fordi de tror, at det kræver et bestemt syn på børneopdragelse og familieliv, som de måske ikke deler.

overvældende og mindre belastende. Der skal altid være åbenhed omkring at tale om alt det, der er sket. Det kan I gøre ved at lytte til jeres børn, bekræfte deres oplevelser, forsigtigt stille spørgsmål og følge op på det, som børnene siger. Hvis det er indre billeder, der plager dem, så kan nogle af de metoder, som senere nævnes, afprøves.

Samtidig kan I sige til jeres børn, at det farlige er overstået, at det tilhører fortiden, og at de nu er trygge. Det er normalt, at det først giver mere ængstelse og flere mareridt hos børn, når man begynder at tale om de smertefulde minder. Grunden til, at vi anbefaler det, er, at det oftest bliver meget bedre på sigt.

I kan stimulere børn til at give udtryk for det, som de oplever, gennem f.eks. leg, tegning, eller de kan lave fortællinger sammen med voksne. Større børn kan gøre noget af det samme, men vil efterhånden bruge sproget mere til at udtrykke sig. I kan bede dem fuldføre sætninger som ”Det værste for mig var...”, eller ”Jeg ville ønske, at jeg kunne have...”. De kan bruge drama og dans, lave historier, og de kan skrive om alt det, som de har oplevet. De unge kan samle sig i grupper og høre andres historier, og nogen steder arrangeres samtalegrupper i modtagelsen eller i kommunen. Spørg jeres sagsbehandler, hvilke muligheder der er i jeres kommune. I kan støtte og Undgå unødig adskillelse og forbered barnet, hvis du er væk i nogle

nogle gange presse lidt på for at få dem med i sådan en gruppe. Vi

timer, da det kan blive bange for, at der skal ske dig noget. Børn, som

vil også foreslå, at I sammen med jeres børn laver en bog med tekst

har været udsat for voldsomme påvirkninger, har oftere behov for

og billeder, som fortæller historien om familien fra olde- eller bedste-

at blive godt forberedt på ganske almindelige ting – også læge- og

forældre og fremad, så de kender deres historiske rødder. Derudover

tandlægebesøg. Hvis det er nødvendigt, at begge forældre er væk fra

er det en god idé også at dokumentere den første tid af familiens nye

børnene, er det vigtigt, at de overlades til en anden voksen, som de

tilværelse i landet. Det er dejligt for børn at have nogle minder i form

er trygge ved. Masser af kram og fysisk nærhed er godt for alle børn

af billeder og tegninger, som de kan se tilbage på og have som doku-

især de yngste.

menter i fremtiden.

22

G U I D E T I L F LYGT N I N G E FO RÆ L D R E

AF PSYKOLOGERNE ATLE DYREGROV OG MAGNE RAUNDALEN

23

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 2: VÆRDISKABELSE

23

2. MOTIVATION

”

Jeg kendte til meget af det i forvejen, men da jeg læste det i guiden, så bekræftede det min vilje til at gøre det.

Hasan, asylansøger

Guiden giver handlekraft og motivation til handling. Flere forældre fortæller om, hvordan guiden ansporer dem til at handle. De fortæller, at de måske godt kendte til nogle af rådene i forvejen, men at guiden minder dem om dem. For eksempel konkrete råd om at lave aktiviteter sammen med børnene eller begrænse TV-tid. På den måde bliver guiden en ressourcetilførsel, der styrker deres indre motivation og handlekraft i situationer, hvor de kan opleve at miste motivationen. For nogen forældre er indholdet ikke kendt viden – men uanset tegner der sig et billede af, at guiden minder forældrene om, at de er vigtige for deres børn, og at deres handlinger kan gøre en forskel.

24

Det bidrager dermed til styrket handlekraft og mulighed for øget håndterbarhed i forældrerollen.

Forældrenes handlekraft øges gennem oplevelsen af at få en ”sparringspartner”. Forældre fortæller, at guiden giver dem oplevelsen af at kunne søge hjælp, hvis de føler sig alene eller særligt har brug for hjælp. Samtidig tegner der sig samlet set et billede af, at guidens eksistens som et redskab opfattes som et signal om, at nogen tænker på dem og har gjort noget for at hjælpe dem i en svær situation. Det bliver i sig selv en motiverende faktor, der bidrager til øget handlekraft.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 2: VÆRDISKABELSE

3. REDSKABER TIL HANDLING

”

Nu taler vi 10-15 minutter med vores børn, det er et vigtigt skridt for os forældre.

Adnan, asylansøger

Guiden bliver et redskab til at indtage en mere aktiv rolle i en ellers passiv situation. Forældrene er i en situation, hvor de ikke oplever at have kontrollen over deres fremtid, liv og dagligdag.

Både fordi de befinder sig i en venteposition som asylansøger, men også fordi asylcentrets rammer og dagsprogram opleves som begrænsende i forhold til muligheden for at styre og planlægge dagligdagen. Flere oplever sidstnævnte som en begrænsning i forhold til at tage guiden i brug, da ordentlige (”hjemlige”) rammer for familien ville gøre det nemmere at arbejde med guidens råd. Samtidig tegner der sig dog et billede af, at guiden giver forældrene en mulighed for at gøre noget aktivt. Den bliver et konkret værktøj, som de oplever kan gøre dem bedre i stand til at handle og hjælpe dem selv og deres børn. Det anses både som et vigtigt skridt på vejen i forhold til at øge forældrenes fremtidige brug af guiden, men ses samtidig som et resultat i sig selv, da oplevelsen af at kunne gøre noget aktivt styrker mennesker i en traumatiseret situation.

begrænset interaktion med andre børn på samme alder eller manglende kommunikation mellem forældre og børn. Generelt er oplevelsen, at der er hjælp at hente blandt psykologer, sygeplejersker mv., men også at det kræver ventetid at få den hjælp. Guiden giver forældrene mulighed for at gøre noget aktivt, mens de venter.

Guiden opleves som mulighed for handling i ventetiden på hjælp fra professionelle. Mange af forældrene har bekymringer i forhold til deres børn, for eksempel pga. udadreagerende adfærd,

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 2: VÆRDISKABELSE

25

4. STYRKET FAMILIELIV

”

Før var børnene lidt mere væk fra familien, for eksempel om aftenen, og vi kontrollerede ikke så meget. Nu tager vi lidt mere tid til at snakke med dem, spørge dem om nogle ting og også lære nogle ting fra dem på dansk og prøver at lære dem nogle ting.

Jeg er begyndt at læse nogle gode historier for dem. De er meget glade for det – de har fået lidt mere ro i deres liv.

Hasan, asylansøger

Guiden bidrager positivt til familiernes liv ved at sikre små ændringer i hverdagen. Forældrene, der er fulgt i evalueringen har alle kun brugt guiden i begrænset omfang. Det tegner et billede af, at der i implementeringen af guiden er et behov for støtte og opfølgning med forældrene i forhold til at sikre

26

brugen af guiden. Resultaterne viser dog samtidig et potentiale for, hvilke ændringer guiden kan skabe både på sigt for disse familier og for andre, der tager den i brug i fremtiden. Der er særligt fem områder hvor guiden bidrager til positive ændringer i hverdagen.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 2: VÆRDISKABELSE

Det gælder øget opmærksomhed på: 1) At tilbringe tid sammen som familie. For eksempel ved at tage på ture, lege og lave aktiviteter sammen. Flere forældre oplever, at det bidrager positivt til deres hverdag og til oplevelsen af større nærvær med deres børn.

2) At have dialog og samtaletid med børnene.

For eksempel ved fast at sætte tid af til at høre om dagens aktiviteter, børnenes tanker og eventuelle bekymringer. Det bidrager til øget nærvær og brobygning mellem forældre og børn. Guiden minder således forældrene om muligheder for at træde mere ind i forældrerollen og samtidig oplever de konkrete eksempler på, at de med deres tilstedeværelse og engagement spiller en vigtig rolle som forældre. Samtidig er der på længere sigt potentiale for, at forældrene gennem denne brobygning vil opleve en øget føling/styring med børnene og dermed, at det vil hjælpe i forhold til eventuel bekymrende adfærd.

4) At begrænse nyheder og TV-tid. Forældrene oplever, at det både giver dem værdi ved, at det begrænser børnenes eksponering over for de problemer, de er flygtet fra, og samtidig efterlader mere tid til, at familien kan lave noget sammen – og at det dermed bidrager til mere dialog og nærvær mellem dem og deres børn.

”

Ja vi mærker forandringer. Efter vi har stoppet TV, og det at han sidder med os, så sidder han og tegner og maler – og han kommer nu for at lege med os.

Adnan, asylansøger

3) At have fokus på rolige stunder for eksempel inden søvn. For eksempel ved at fortælle gode historier, spille musik eller tale om gode minder fra fortiden. Særligt disse råd møder medarbejdere interesse for blandt forældrene, der hører om guiden, og forældre fulgt i evalueringen fremhæver også disse råd som nogle, de oplever som relevante. Mange kendte rådene, men fremhæver at de oplever, de giver værdi ved at skabe ro og nærvær.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 2: VÆRDISKABELSE

27

5. ØGET FORÆLDRETRIVSEL

”

Det er også godt for mig og min kone. Før når min kone havde stress, så talte hun ikke til mig, men nu sidder vi sammen og vil finde en løsning. For nu ved jeg, at små problemer kan blive større.

Adnan, asylansøger

Guiden bidrager positivt til familiernes liv ved at sikre et fokus på egenomsorg og på vigtigheden i at tale sammen om det, der er svært. Forældre fremhæver generelt afsnittet om egenomsorg og vigtigheden i at tage sig af sig selv for derved bedre at kunne hjælpe børnene. Flere forældre giver udtryk for, at de er blevet opmærksomme på, hvordan kurser i eksempelvis engelsk eller håndarbejde er noget, der er godt for dem, og

28

samtidig hvordan netop håndarbejde eller musik hjælper dem til at slappe af. Samtidig ses små tegn på øget bevidsthed om vigtigheden i at tale sammen som forældre og sammen søge at finde løsning på aktuelle udfordringer og bekymringer.

Der er således tegn på, at guidens fokus på egenomsorg bidrager til øget trivsel hos forældrene her og nu og samtidig øger deres bevidsthed om det fremadrettet.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 2: VÆRDISKABELSE

6. ØGET MODSTANDSKRAFT

Samlet set bidrager guiden til at styrke forældrene i forældrerollen og til at øge deres modstandskraft, særligt for asylansøgerforældre gennem oplevelsen af handlekraft i en venteposition. Resultaterne, der fremhæves ovenfor, tegner et billede af, at guiden hjælper forældrene ved at give handlekraft, konkrete redskaber til handling og gennem oplevelsen af, at selv små ændringer i hverdagen kan have en positiv betydning for deres familieliv.

De oplevede eksempler på værdiskabelse betyder, at forældrene på forskellig vis oplever vigtigheden i, at de tager deres rolle som forældre alvorligt – selvom (og især når) de befinder sig i en svær situation. Guiden bidrager således samlet set til, at de opnår en større modstandskraft, som forbedrer håndteringen af deres situation her og nu. Oplevelsen af øget handlekraft anses som et positivt og vigtigt resultat, da forskning peger på, at det i sig selv øger menneskers modstandskraft i en ventetid.

være relevant at bruge, efter familier har fået opholdstilladelse, hvilket styrker billedet af, at værdiskabelsen også vil gøre sig gældende i denne fase.

På s. 7-8 præsenteres to cases, der sætter billede på, hvilke resultater guiden har skabt for forældre, der har taget den i brug samt på erfaringer og potentialer i forhold til brugen af guiden i praksis.

I evalueringen er der indsamlet viden fra implementeringen af guiden hos enkelte familier, der har fået opholdstilladelse og her opleves ligeledes gode erfaringer med brugen af guiden.

Samtidig påpeges det af asylansøgerforældre og medarbejdere, at guiden også i høj grad vil

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 2: VÆRDISKABELSE

29

DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN Implementering- og udbredelse af guiden er sket på to niveauer – organisatorisk – i organisationer og blandt medarbejdere, der arbejder med målgruppen, samt i mødet med flygtningeforældre. Erfaringerne fra brugen af guiden peger på, at det er centralt at arbejde på begge niveauer for at sikre guidens udbredelse og værdiskabelse på sigt. I det følgende præsenteres læring og væsentlige konklusioner fra evalueringen af implementeringsarbejdet i Danmark, samt anbefalinger, som kan bruges i det fortsatte arbejde med at sikre guidens udbredelse.

Anbefalingerne henvender sig til alle, som ønsker at bruge og udbrede guiden både på organisatorisk niveau og til medarbejdere eller personer, der ønsker at bruge og udbrede guiden direkte til målgruppen.

I denne tredje del af rapporten præsenteres også to redskaber, som omsætter evalueringens konklusioner og anbefalinger til konkrete værktøjer, som kan bruges i det fortsatte arbejde med at udbrede guiden. Redskaberne er tænkt som et supplement til e-learningkurset for at styrke dette kursus’ fokus på udbredelse, da det pt. er det bedste udgangspunkt for videndeling vedrørende guiden.

Erfaringerne fra projektet viser, at det kræver ressourcer at sikre udbredelse og forankring af guiden. Anbefalinger og redskaber er dog lavet med udgangspunkt i, at projektet er et udviklingsprojekt, der afsluttes, og at der dermed ikke som udgangspunkt er de store ressourcer til fortsat arbejde med implementering og udbredelse af guiden. Der er i anbefalingerne derfor lagt vægt på, hvordan eksisterende redskaber kan styrkes, og hvordan medarbejdere, der stifter bekendtskab med guiden, kan støttes i forhold til at bruge og formidle guiden i deres virke.

Den brede interesse for guiden inden for asyl- og integrationsområdet forventes at ville bidrage til udbredelse, og samtidig er erfaringen, at guiden skaber værdi – også med minimum af introduktion.

Der er imidlertid potentiale for stærkere forankring i brugen af guiden både hos medarbejdere og forældre. For at sikre udnyttelse af dette potentiale er ressourcer til fortsat udbredelsesarbejde, samt ledelsesmæssige beslutninger i forhold til implementering og forankring af guiden, nødvendige.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN

31

IMPLEMENTERING OG UDBREDELSE FREMOVER Styrket og opdateret fortælling om guiden Guiden giver ikke kun værdi til flygtningefamilier men også til de aktører, der sætter den i spil. I formidlingen af guiden blandt asyloperatører og samarbejdspartnere kan det med fordel tydeliggøres, at guiden er et redskab til også at styrke medarbejdernes (tvær)faglighed.

Uanset fagområde kan guiden være en støtte i kommunikationen med familierne, fordi den giver ny viden og tilbyder fælles sprog og værktøjer på tværs af fagligheder. Se boks for bud på styrket kernefortælling (se s. 35).

Sæt mange faggrupper i spil Den optimale udbredelse af guiden har vist sig at være gennem forskellige faggrupper og ikke

32

kun, som først planlagt, via voksenundervisere og asylansøgerkurset. Mange faggrupper kan bruge guiden, og flere faggruppers brug af guiden giver potentiale for større forankring i brugen, fordi opfølgning kan ske fra flere medarbejdere omkring familierne. Forskellige faggrupper har forskellige forudsætninger og styrker i forhold til at sætte guiden i spil. For eksempel kan guiden for sundhedsplejersker i særlig grad styrke deres indsats og dialog med familierne, mens voksenunderviserne er relevante formidlere, hvis der er behov for at eksponere så mange forældre som muligt for guiden. Redskab #2 kan give et overblik over faggruppernes relevans og muligheder i forhold til udbredelse.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN

Udbredelse kræver ledelsesbeslutninger Mange faggrupper ser værdi i guiden, men ledelsesmæssig opbakning vil have stor betydning i forhold til at sikre udbredelsen. Guiden er lavet som et selvhjælpsværktøj, men erfaringen fra udbredelsesfasen er, at introduktion og opfølgning vil have stor betydning i forhold til brugen og dermed også de resultater, der kan skabes for familierne. Ledelsesmæssige beslutninger om at gøre guiden til obligatorisk materiale for faggrupper opleves som nødvendigt for at udløse dette potentiale. Se redskab #2 for potentialer for brugen af guiden for de forskellige faggrupper.

Ressourcer er nødvendige for at sikre udbredelse og forankring Det har vist sig udfordrende at udbrede guiden på organisatorisk niveau i et asylsystem, der konstant forandrer sig og med mange akutte situationer. Disse udfordringer fremstår som præmis for udviklingsprojekter i denne kontekst, og det synliggør behov for fokus på særligt projektlederressourcer for at sikre fuld udnyttelse af projekternes potentialer. Der er i projektet gjort en stor indsats for at få den implementeret på organisatorisk niveau, men pga. foranderligheden inden for asylområdet i Danmark har det været en udfordring at arbejde systematisk med medarbejderkontakter og -ressourcer. På udbredelsesturen undervejs blev det tydeligt, at der uanset faggruppe er behov for tid og ressourcer til implementering, og at et mere omfattende præsentationsarbejde på de forskellige centre kan styrke implementeringen.

E-learningkurset som katalysator for guidens udbredelse E-learningkurset har med sin onlineform gjort introduktion til guiden tilgængelig for mange medarbejdere i asyl- og integrationssystemet og fremstår som et godt alternativ til det populære, men omkostningstunge ToT-kursus (Training-ofTrainers). Vælger en organisation at implementere guiden, kan e-learningkurset med fordel gøres obligatorisk for alle/udvalgte medarbejdere.

E-learningkurset kan af Røde Kors med fordel suppleres med et modul, som giver deltageren inspiration til, hvordan guiden udbredes til så mange forældre som muligt og forankres blandt så mange medarbejdere som muligt.

App’en som katalysator for guidens udbredelse Fordi den er tilgængelig elektronisk, er app’en mere bæredygtig end den trykte version i forhold til at sikre fortsat udbredelse blandt medarbejdere og flygtningeforældre. Tilbagemeldingerne fra både forældre og medarbejdere peger samtidig på, at der er størst interesse for og potentiale i app’en, hvorimod håndbogen er sværere tilgængelig. Der tegner sig dog samtidig et billede af, at app’en kan blive glemt i præsentationen af guiden. Et større fokus på formidlingen af guiden i appversion vil kunne bidrage til udbredelse. For at styrke opmærksomheden på mulighederne i guiden, kan der med fordel indføres en påmindelsesfunktion i app’en, som med jævne mellemrum minder familien eller medarbejderen om at bruge den.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN

33

Ambassadørgruppe kan bidrage til udbredelse

Introduktion og opfølgning øger chancen for brug

Projektets følge- og ambassadørgruppe har spillet en vigtig rolle i arbejdet med implementering, fordi der her har siddet medarbejdere med forskellig faglighed, som blandt andet kan bidrage med viden i arbejdet med udbredelse. Se redskab #1, som blandt andet er resultatet af disse input. Samtidig har medlemmerne konkret sikret udbredelse både på forskellige centre og blandt forskellige faggrupper, men har begrænset rækkevidde på grund af gruppens størrelse. Ambassadører blandt medarbejdere kan bruges fremadrettet, men det kræver ressourcer, hvis medarbejdere skal allokere tid til det.

Læringen fra forældrenes møde med guiden er især, at opfølgning vil bidrage til øget brug. Nogle forældre kan umiddelbart tage guiden i brug, men størstedelen synes at have behov for introduktion – gerne over flere gange (forløb) eller gennem opfølgning fra medarbejdere. Forældrene fortæller om problemer med koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og analfabetisme og påpeger samtidig, at nogle flygtninge kommer med et andet syn på opdragelse end det, der hersker i guiden, og at disse forældre har brug for at kunne diskutere dette for at øge muligheden for, at de tager guiden til sig. Enkelte fremhæver guidens lidt akademiske sprog. Fokus på mulighederne for intro- og undervisningsforløb, samt på app’ens audiofunktion kan imødekomme dette.

34

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN

Fokus på guidens relevans i overgange Guiden bliver ofte fremhævet som særlig relevant i overgangssituationer, for eksempel i begyndelsen af asylfasen eller ved overgangen til kommunerne ved ophold. Nogle forældre i asylfasen oplever, at deres situation, hvor de venter, og hvor andre sætter rammerne for deres hverdag, begrænser dem i brugen af guiden. Forældrene er enige om, at guiden skal præsenteres i begyndelsen af asylfasen, men samlet set ligger der et potentiale i at tænke på guiden som relevant i overgange, og dermed på at den skal genpræsenteres for forældrene. Det er også baggrunden for, at man fra Røde Kors’ side har valgt at få guiden implementeret som led i et familierettet modul på kurset ”fremrykket dansk” (kursus henvendt til asylansøgere, der har fået opholdstilladelse). Overgange kan også være ved ankomst til et nyt asylcenter og for eksempel start i

en ny børnehave, i hjemsendelsesfasen eller når en medarbejder, for eksempel en socialkoordinator, bliver tilknyttet familien i løbet af asylperioden.

Guidens udbredelse fra forældre til forældre Udbredelse kan også ske fra forældre til forældre.

Evalueringsdata viser kun enkelte eksempler på dette, og der kan være potentiale i at opfordre forældrene til at dele guiden med andre. Flere forældre efterspørger også små videoer om guiden rettet mod forældre. Projektet har udviklet videoerne i projektets sidste fase. Disse kunne, efter idé fra forældre, suppleres med video, der viser forældre, der har taget guiden i brug, og som deler deres erfaringer med guiden og eksempelvis fremhæver et konkret råd, de har været glade for.

BUD PÅ NY KERNEFORTÆLLING OM GUIDEN Forældreguiden er et dialogværktøj, som uanset fagområde klæder dig på til at tale med flygtningeforældre om, hvordan de kan styrke familietrivslen i en situation, hvor stress og traumer kan svække forældrerollen. Selvom du ikke er psykolog, kan du ved at introducere forældrene til guiden og dens værktøjer være med til at øge trivslen og overskuddet i familierne, og få fremtiden til at se lidt lysere ud for både børn og forældre. På den måde kan du understøtte dit samarbejde med udfordrede flygtningefamilier og hjælpe din egen opgaveløsning på vej. Guiden er skrevet af eksperter i krisepsykologi og med simple værktøjer tilbyder den dig og dine kolleger et fælles sprog – på tværs af jeres fagligheder – til at give familierne handlemuligheder i forhold til for eksempel sorg og traumer og egenomsorg.

መወከሲ ንስደተ ኛታት ወ ለዲ ካብ ስነ ልቦና ሐ አትለ ድ ካይም ያግሮው ን መገን ራኡንዳ ለን

G FLYG TN U ID E TI L IN G EF O R Æ LD R

AT LE TIGRIN

JA

AF PS YK OL OG DY RE GR ER NE OV OG MA GN E RA UN

E

DA LE N

DANSK

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN

35

REDSKAB #1 STØT OP OM BRUGEN AF GUIDEN STØT OP OM BRUGEN AF GUIDEN Redskabet er lavet til medarbejdere inden for asyl- og integrationsområdet, der skal arbejde med udbredelsen af Forældreguiden. Her kan du hurtigt få viden og input til udbredelse af guiden både i forhold til introduktion og opfølgning med forældrene og til spredning og videndeling blandt fagprofessionelle. Redskabet er udarbejdet med udgangspunkt i konklusioner og anbefalinger fra evalueringen af Forældreguiden.

Erfaringen fra brugen af guiden i praksis viser, at faggrupper og/eller enkeltpersoner kan opleve barrierer i forhold til at sætte guiden i spil. Det kan være rent praktisk i forhold til at tænke det ind i den daglige praksis: hvor, hvornår, hvordan?

Eller fordi de ikke føler sig fagligt rustet til at bruge guiden. Udbredelsesredskaberne er lavet som bidrag til at bryde disse barrierer og er tænkt som et supplement til e-learningkurset.

HVORDAN KAN JEG STØTTE OP OM BRUGEN AF GUIDEN? Redskabet er lavet til dig, der ønsker at bruge og udbrede guiden.

Alle kan bidrage til udbredelse Det vigtigste for at forældrene kommer i gang med at bruge guiden er, at de eksponeres for den – gentagne gange. Du behøver ikke have andet end et kendskab til guiden for at opfordre til brug.

Brug andre fagligheder Hvis forældre kommer til dig og stiller spørgsmål og du ikke kan svare, kan du altid henvise til andre faggrupper – for eksempel sundhedsplejersker. Se guiden for flere henvisningsmuligheder + redskab #2 for overblik over faggruppers mulighed for at bruge guiden.

5 RÅD TIL UDBREDELSE AF GUIDEN Redskabet kan kort opsummeres i 5 råd til udbredelse af guiden:

1) Brug eller skab anledninger 2) Introducer – og følg op 3) Læg vægt på app og audiofunktion 4) Del med dine kolleger 5) Opfordr forældrene til at dele guiden med andre Alle kan bidrage til udbredelse af Forældreguiden. Guiden er et selvhjælpsværktøj, men jo mere forældre eksponeres for guiden – jo mere øges chancen for brug.

36

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN

INTRODUCÉR

FØLG OP

BRUGE ELLER SKABE ANLEDNINGER Du kan tage udgangspunkt i planlagte aktiviteter eller kigge efter anledninger, som opstår her og nu, eller som du selv planlægger. Se idéer*

GØRE DET KORT ELLER LANGT Det kan være ved en senere kursusgang eller konsultation, det kan være dybdegående sessions, hvor guiden gennemgås igen eller bare, at du stiller et spørgsmål, om den er læst/ downloadet.

Introduktion til guiden kan gøres kort eller mere omfattende. Begge dele øger mulighed for brug. Når du introducerer, kan du:

Opfølgning øger chancen for brug betydeligt. Opfølgning kan være af dig eller andre. Når du følger op, kan du:

TÆNKE I GUIDENS BREDE RELEVANS Guiden er ikke kun relevant for forældre – den kan bruges af alle flygtninge. F.eks. til viden om reaktionsmønstre i krise-situationer eller råd ift. egenomsorg.

BRUGE NYSGERRIGHED SOM REDSKAB Nysgerrighed på hvordan guiden er blevet brugt, f.eks. hvilke dele eller hvordan den er læst, kan bidrage til motivation for yderligere brug.

INTRO OG TOLKNING EN FORDEL Guiden er et selvhjælpsværktøj, men introduktion(sforløb) med tolk øger chancen for brug blandt en bred del af målgruppen.

HUSKE APP OG AUDIOFUNKTION Du vil kunne møde forældre, som ikke kan læse, eller som har problemer med koncentrationen. Her kan app og audio-guiden være et godt alternativ til det skrevne.

*Ideer til anledninger Del af faste kurser: Du kan bruge en time i forbindelse med f.eks. sprogkurset eller asylog medborgerkurser. Her er mange samlet og kan få en kort introduktion.

OPFORDRE TIL UDBREDELSE Forældrene kan udbrede guiden indbyrdes – afslut evt. opfølgning med en opfordring til, at de udbreder den til andre.

Infodag med invitation: Et arrangement med guiden som fokus giver mulighed for at målrette introduktionen til f.eks. forældre og kan give mere tid til introduktion.

DEL

Guiden kan formidles til målgruppen af mange forskellige faggrupper, og jo mere forældre bliver eksponeret for guiden – jo mere vil den blive brugt.

Du bidrager til udbredelse ved at tale om den. Når du deler, kan du: DELE MED DINE KOLLEGER Det kan både være i snakke med kolleger med samme faglighed og med andre, som er i berøring med målgruppen.

FORMIDLE VÆRDIEN FOR FAGPERSONER Guiden skaber både værdi for flygtningeforældre og for flygtninge uden børn, men også for fagpersoner ved at den giver viden og kan være et dialogredskab.

FINDE ANLEDNINGER TIL AT DELE Det kan være personalemøder eller teammøder, men det kan også være mere uformelt – måske kan den deles på sociale medier?

En-til-en møder: For eksempel ifm. en konsultation, hvor du kan bruge guiden som dialogværktøj og/eller kan få mere tid til grundig introduktion.

Korte møder med forældre // 2-3 forældre sammen

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN

37

REDSKAB #2 KORTLÆGNING AF FAGGRUPPER

KORTLÆGNING AF FAGGRUPPER, DER KAN UDBREDE FORÆLDREGUIDEN Find din faggruppe og se hvordan du kan bruge guiden i dit arbejde og i en tværfaglig kontekst. ❱❱ Redskabet giver medarbejdere inden for asylog integrationsområdet mulighed for at se, hvordan de enkelte faggrupper kan bidrage til udbredelse af Forældreguiden, samt hvordan guiden kan skabe merværdi i udførelsen af deres kerneopgave. Redskabet kan samtidig være udgangspunkt for ledere/koordinatorers prioriteringer og beslutninger i forhold til arbejdet med udbredelse i de enkelte organisationer. ❱❱ Erfaringerne fra projektet er, at guiden kan bruges og udbredes af mange forskellige faggrupper – men at guiden får forskellige funktioner eller kan sættes i spil på forskellige måder alt efter kontekst og faglighed. At sætte guiden i spil kræver bevidsthed om de forskellige faggruppers muligheder i relation til guiden og samtidig ledelsesmæssig opmærksomhed på guidens potentiale i forhold til deres fagområde.

38

❱❱ Redskabet består dels af en tidslinje, der viser relationer mellem forældre og forskellige faggrupper – i forhold til både en behandlingsog en formidlingssituation, og dels af et overblik over de enkelte faggrupper i relation til brugen af guiden. ❱❱ Redskabet er udarbejdet med udgangspunkt i konklusioner og anbefalinger i evalueringen af guiden. Evalueringen har fokus på erfaringer inden for asylområdet, men mange faggrupper går igen i integrationsfasen, hvor guiden også har vist sig at være relevant at udbrede.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN

FORMIDLING

Overblik over faggrupper, der har eller kan få kontakt med flygtningeforældre og deres relevans i forhold til udbredelse

FUNKTIONSLEDER

FRIVILLIGHEDSKOORDINATOR

FAGLIG LEDER

FRIVILLIGE

NETVÆRKERE

VOKSENUNDERVISERE/ JOBCENTRET

Asylkursus

Medborgerkursus (ved ophold)

LÆRERE

PÆDAGOGER

HJEMREJSERÅDGIVERE

BEHANDLING

Start asylfasen

Overgang Ophold eller afslag

FORÆLDRE

INTEGRATIONSKONSULENTER SUNDHEDSPLEJERSKER

SOCIALKOORDINATOR

sundhedsplejersker, egen læge, jobcenter, lærere, sagsbehandlere, familiekonsulenter, sprogundervisere

PSYKOLOGER FAGLIG LEDER

Altid i kontakt

ANDRE KOMMUNALE/ PRIVATE AKTØRER

FAGLIG LEDER

Kan være i kontakt

Tilknyttede faglige team

*Det er et generaliseret billede. Det er individuelt hvornår, om og hvor meget, der er kontakt.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN

39

REDSKAB #2 KORTLÆGNING AF FAGGRUPPER (fortsat) LEDERE/CENTERLEDERE/FUNKTIONSLEDERE/ FAGLIGE LEDERE GUIDENS VÆRDI: Styrker den samlede organisatoriske kapacitet via styrket faglighed hos medarbejdere, øgede handlemuligheder over for målgruppen og mulighed for øget tværfaglighed.

IDÉER TIL BRUG: Obligatorisk gennemførelse af e-learningkurset for alle medarbejdere og/eller obligatorisk materiale for udvalgte faggrupper.

TVÆRFAGLIG UDVEKSLING: Relationen til andre asyloperatører, eller på teamlederniveau relationen mellem forskellige faglige teams, udgør muligheder for udbredelse af guiden.

PSYKOLOGER GUIDENS VÆRDI: Understøtter psykologens faglighed ved at tilbyde et konkret dialogredskab i behandlingen og i samtaler med forældre vedr. f.eks. traumer og belastninger, bekymringer og søvnbesvær.

IDÉER TIL BRUG: Guiden kan introduceres og bruges ved screeninger og andre samtaler med forældre. Kan også bruges som redskab i undervisningen af andre faggrupper.

TVÆRFAGLIG UDVEKSLING: Psykologer har særligt potentiale for udbredelse af guiden til andre faggrupper i forbindelse med undervisningssituationer.

SOCIALKOORDINATORER/SOCIALRÅDGIVERE GUIDENS VÆRDI: Understøtter social-koordinatorernes samtaler med udfordrede forældre ved at fungere som et dialogredskab og et redskab til at give kompetencer til og stille krav til forældrene i forhold til varetagelsen af deres børn.

IDÉER TIL BRUG: Guiden kan bruges i samtaler med forældrene og i de tværfaglige samarbejder og mødeaktiviteter med andre involverede faggrupper.

TVÆRFAGLIG UDVEKSLING: Socialkoordinatorernes kontaktflade med mange fagpersoner omkring den enkelte forældre betyder, at de har en bred mulighed for udveksling og dialog om guiden.

40

SUNDHEDSPLEJERSKER GUIDENS VÆRDI: Styrker eksisterende praksis ved at indgå som et naturligt og støttende redskab i sundhedsplejerskernes samtaler med forældre, da indhold og temaer lægger sig tæt op af faggruppens metode og fokus på forebyggelse og rådgivning.

IDÉER TIL BRUG: Guiden kan introduceres og bruges ved første screeningssamtaler, ved eventuelle særligt planlagte samtaler og ved samtaler ved overgang til kommuner ved opholdstilladelse.

TVÆRFAGLIG UDVEKSLING: Sundhedsplejersker møder alle forældre med børn på 0-3 år. De har potentielle samarbejdsrelationer med mange faggrupper i berøring med forældrene og har dermed bred mulighed for udveksling og dialog om guiden.

NETVÆRKERE/KONTAKTPERSONER GUIDENS VÆRDI: Kan lette trivselsudfordringer blandt familierne og dermed lette netværkernes samarbejde med forældrene om de mere praktiske ting i hverdagen.

IDÉER TIL BRUG: Guiden kan introduceres i forbindelse med møder med forældrene.

TVÆRFAGLIG UDVEKSLING: Netværkerne møder mange forældre i hverdagen og har en bred tværfaglig kontaktflade og dermed bred mulighed for udveksling og dialog om guiden.

PÆDAGOGER OG LÆRERE GUIDENS VÆRDI: Understøtter og kvalificerer eventuelle samtaler med forældre om, hvordan de kan hjælpe deres børn. Særligt pædagogerne oplever børnene og forældrene sammen og kan derigennem være med til at identificere situationer, hvor formidling af guiden vil være relevant.

IDÉER TIL BRUG: Guiden kan introduceres og evt. bruges som dialogredskab ved indskrivningssamtalen og kan formidles til kaffe- og forældremøder.

TVÆRFAGLIG UDVEKSLING: Klubber og børnehaver kan oplagt have dialog og samarbejde med skoler om brug og formidling af guiden.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE DEL 3: IMPLEMENTERING AF GUIDEN

FRIVILLIGE

ANDRE KOMMUNALE/PRIVATE AKTØRER

GUIDENS VÆRDI: Øger viden om og forståelse af, hvad flygtningeforældrene kan opleve af trivselsudfordringer.

Guiden tilbyder redskaber til at tale om det svære og giver konkrete råd, som kan hjælpe forældre og børn til en bedre hverdag.

IDÉER TIL BRUG: I samværet med forældrene kan der bruges tid på at lære guiden at kende og få app’en til at fungere på telefonen. I samtaler og aktiviteter kan der tales om råd fra guiden, og endelig kan guiden udgøre tema for evt. fællesarrangementer med målgruppen.

TVÆRFAGLIG UDVEKSLING: Frivilliges funktion og kontaktflade til fagpersoner varierer. Potentielt kan de være i kontakt med mange forskellige faggrupper og dermed have bred mulighed for udveksling og dialog om guiden.

HJEMREJSERÅDGIVERE

GUIDENS VÆRDI: Guiden kan bruges af mange faggrupper, der kommer i kontakt med forældre i forbindelse med deres overgang til kommunerne (egen læge, sundhedsplejersker, jobcenter, lærere, pædagoger, sagsbehandlere, familiekonsulenter, sprogundervisere). Guiden kan bruges af alle disse faggrupper til at understøtte deres dialog med forældre.

IDÉER TIL BRUG: Guiden kan bruges som dialogredskab eller til at understøtte samtale/behandling. Der kan introduceres bredt til guiden i undervisningssammenhæng, eller der kan gives konkrete råd fra den f.eks. i forhold til egenomsorg. Audioguiden på forskellige sprog udgør i samspil med papirudgaven på dansk et godt redskab til sprogtræning.

TVÆRFAGLIG UDVEKSLING: På tværs af alle disse faggrupper kan der ske udveksling og dialog om guiden.

INTEGRATIONSKONSULENTER

GUIDENS VÆRDI: Kan understøtte samtaleforløbet om hjemsendelsen ved at tilbyde råd og redskaber til at håndtere belastninger og trivselsudfordringer i familien.

IDÉER TIL BRUG: Guiden kan udleveres under samtaler med forældrene, der både kan finde sted i asylfasen og på udrejsecentre.

TVÆRFAGLIG UDVEKSLING: Hjemrejserådgivere har et bredt samarbejde med mange faggrupper på centrene, samt myndigheder og andre relevante organisationer.

Disse kontaktflader udgør mulighed for udveksling og dialog om guiden.

GUIDENS VÆRDI: Kan være et dialogredskab i samtaler med og kurser for forældre, der har fået ophold med henblik på forebyggelse og rådgivning om, hvordan forældrene kan understøtte deres børns trivsel.

IDÉER TIL BRUG: Guiden kan introduceres til forældre eller til andre relevante faggrupper i integrationsfasen.

TVÆRFAGLIG UDVEKSLING: Integrationskonsulenters arbejdsområde varierer fra sted til sted, men de har potentielt kontakt med alle faggrupper, der arbejder med integration og er i berøring med flygtningeforældre, og de har dermed bred mulighed for udbredelse af guiden.

VOKSENUNDERVISERE/JOBCENTRE/SPROGCENTRE GUIDENS VÆRDI: Guiden kan udgøre temaer for undervisning og bidrager til øget trivsel blandt kursister. Guiden giver råd til, hvordan f.eks. koncentrations- og hukommelsesbesvær kan afhjælpes, og kursisterne kan ved formidling af råd øge deres udbytte af undervisningen.

IDÉER TIL BRUG: Guiden kan formidles som tema enten på asyl- eller medborgerkurset, i danskundervisningen, eller ved tilbud om særlige informationsarrangementer for målgruppen. Guiden kan introduceres bredt til alle kursister eller bruges i evt. dialog med enkeltpersoner omkring læring og egenomsorg.

TVÆRFAGLIG UDVEKSLING: Voksenundervisere er en faggruppe, der ikke som udgangspunkt samarbejder med andre faggrupper omkring de enkelte forældre, men de er omvendt den faggruppe, der er i kontakt med flest asylansøgere på én gang.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE EVALUERINGENS METODER

41

EVALUERINGENS METODER Evalueringen er gennemført som en formativ evaluering, hvor projektet er fulgt fra testfase og frem til afslutning. Evalueringen har haft et overordnet fokus på projektets erfaringer med implementering af guiden, resultater i forhold til udbredelse, samt om målgruppens oplevelse

af guiden. Den er gennemført via et kvalitativt evalueringsdesign. Udover SocialRespons’ egen indsamling af data er evalueringen suppleret med data fra projektets selvevaluering, resultater fra Norge og viden fra følgegruppe. Datagrundlaget har samlet set bestået af:

❱❱ Kvalitative interview med i alt 15 forældre/forældrepar (i Danmark og Norge). I Norge omfatter det: før-interview med fire forældre/forældrepar (uden efter interview). I Danmark omfatter det: før- og efter interview med fire forældre/forældrepar, før-interview med to forældre/ forældrepar (uden efter interview) og efter-interview med fem forældre/forældrepar (uden før interview), samt interview med en asylansøger uden børn. ❱❱ Observationer ved ToT kursus i DK og ved tre præsentationer af guiden for målgruppen og destinationsinterview ved alle begivenheder samt gennemførelse af projektets e-learningkursus. ❱❱ Vidensindsamling via følgegruppe: deltagelse i følgegruppemøde, samt opsamling på skriftlig selvevaluering via spørge/observationsskemaer til følgegruppemedlemmer undervejs i processen. ❱❱ Behandling af data fra projektleders selvevaluering (indsamlet via interview, samt analyse af registreringer, statistik over udbredelse og optegnelser over udbredelsesarbejdet). ❱❱ Vidensopsamling fra projektledere: indsamlet via interview og sparringsmøder, hvor evaluator løbende har bidraget med indsigter på baggrund af evalueringsarbejdet og samtidig indhentet viden om projektets forløb. ❱❱ Afsluttende evalueringsworkshop med følgegruppe og projektledere med henblik på kvalificering af evalueringens konklusioner, samt yderligere dataindsamling.

EVALUERING AF GUIDE TIL FLYGTNINGEFORÆLDRE EVALUERINGENS METODER

43

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet af SocialRespons for Røde Kors

Støttet af Egmont Fonden

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer.

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk Fotos: © Jakob Dall © Mathilde Bech Illustrationer: Hayden Foell og Nicolai Bruun (guiden) Layout: Rikke Jensen