Natur til et godt liv by SocialRespons

kapitel 1 Indledning

Natur til et godt liv – slutevaluering af Bikubenfondens natursociale indsats for udsatte børn og unge i Svanninge Bjerge Rapporten er udarbejdet i 2016. Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS for Bikubenfonden. © Rådgivende Sociologer ApS. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Rådgivende Sociologer ApS. Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Sara Lea Rosenmeier Tlf: 33 15 36 26 Mail: slr@rso.dk

kapitel 1 Indledning

I rapporten præsenteres resultaterne af slutevalueringen af Bikubenfondens natursociale indsats for børn og unge i Svanninge Bjerge. Evalueringen har fulgt programmet gennem hele dets løbetid, og dataindsamlingen har fundet sted i perioden 2014-2016. Det empiriske grundlag for evalueringen er en dataindsamling, der baserer sig på både interviews og spørgeskemadata opsamlet gennem hele perioden. Evalueringen viser, at Bikubenfonden med Natur til et godt liv er nået ud til målgruppen af sårbare og udsatte børn, unge og udvalgte voksenmålgrupper, hvoraf mange har manglende erfaring med at færdes i naturen. Den viser også, at der blandt de fire partnerskabsorganisationer i programmet – Red Barnet, Børnehjælpsdagen, Askovfonden og TUBA – er meget stor tilfredshed med de afholdte camps og oplevelsesture. Trods forskellige målgrupper og behov vurderer alle, at netop deres målgruppe har et stort udbytte af at være på tur, ligesom de tilskriver naturen en stor betydning for målgruppens udbytte. Eksempelvis peges der på naturen som et frirum og en ramme, som fremmer målgruppernes muligheder for at være sanseligt tilstede, at ’komme fra hovedet ned i kroppen’ samt at opleve samhørighed med andre og med naturen. Herudover peges der blandt andet også på, at naturen udgør et alternativt læringsrum, som gør det muligt at opnå læring på andre måder end i klassisk forstand. På samme måde som det var tilfældet i midtvejsevalueringen viser slutevalueringen, at det for camps i Svanninge Bjerge gør sig gældende, at der sker en positiv udvikling i løbet af campen på indikatorer for empowerment og resiliens. En stor del af campdeltagerne får udfordret deres grænser og prøver nye ting på campen, og mange oplever, at naturen er med til at gøre det nemmere at snakke, lege samt opnå relationer med de andre deltagere. Herudover viser evalueringen, at størstedelen af campdeltagerne opnår læring om sig selv og naturen som følge af campen, og slutteligt viser evalueringen, at en del af campdeltagerne ændrer opfattelse af naturen i en positiv retning. Særligt sker der en udvikling i retning af en større tryghed ved at opholde sig i naturen. Evalueringen har også kigget på de langsigtede effekter af at være på camp i Svanninge Bjerge. Her er datagrundlaget ikke så stort som ønsket, men som det sås i midtvejsevalueringen, peger også slutevalueringen i retning af en række blivende effekter af campen. Dette både i forhold til udvalgte indikatorer for empowerment og resiliens, men også i forhold til varige venskaber samt hvorvidt læring opnået på campen anvendes efterfølgende. For aktivitetslederne og de frivillige viser evalueringen, at der har været en stor læring forbundet med blandt andet at tage naturen til sig og at finde ud af, hvordan naturen kan tænkes aktivt ind i aktiviteterne. Samtidig har der været en læring og erkendelse i, at ikke alle campdeltagere har kompetencerne til at tage naturen til sig på egen hånd, hvorfor aktivitetsledere og frivillige er blevet mere opmærksomme på deres egen rolle som katalysatorer for at skabe en forbindelse mellem campdeltagerne og naturen. Af samme grund fremhæves det som en stor fordel, at der er mulighed for at skabe kontinuitet i turene, idet både de selv og campdeltagerne forstår at udnytte stedet bedre for hver tur, de er på. Her fremhæves det også, at kontinuiteten særligt øger campdeltagernes tryghed ved stedet, og at det således er muligt at få mere ud af turene, når campdeltagerne har været på tur tidligere. Sidst men ikke mindst har evalueringen kigget på oplevelsesturene i Svanninge Bjerge. Idet der kun er afholdt ganske få oplevelsesture i den sidste del af evalueringens løbetid, minder

kapitel 1 Indledning

resultaterne her meget om dem, der blev præsenteret i midtvejsrapporten. Karakteristisk for deltagerne på oplevelsesturene er, at der langt hen af vejen er tale om langt tungere målgrupper end på camps, hvorfor forventningerne til udbytte af turene afspejler dette. Målsætningerne for oplevelsesturene handler primært om at skabe et frirum og et afbræk fra hverdagen, at få gode oplevelser sammen, at lære om sig selv og naturen samt at blive udfordret motorisk. Både blandt deltagere, aktivitetsledere og frivillige er der overordentlig stor tilfredshed med turene, og set fra aktivitetslederes og frivilliges perspektiv har deltagerne et stort udbytte af at være på tur. Dette udbytte rapporteres eksempelvis som styrkelse af relationer, bedre selvtillid, fælles oplevelser, gode minder, mm. Til trods for at fokus for oplevelsesturene ikke har ligget på de langsigtede virkninger, peger enkelte aktivitetsledere og frivillige alligevel på blivende effekter, som fx at man er begyndt at tænke naturture i det fremadrettede arbejde eller at der kan observeres nyopståede interesser hos deltagerne, som er udsprunget af turen. Evalueringen viser, at det både for camps og oplevelsesture gælder, at mange aktivitetsledere og frivillige føler sig inspireret til at inddrage naturen mere i arbejdet med målgruppen som følge af deres tur til Svanninge Bjerge. Hvad angår camps, viser den også, at aktivitetsledere, frivillige og partnerskabsorganisationerne på forskellig vis gør en indsats for at skabe sammenhæng mellem camps og organisationens øvrige arbejde, samt at sikre transfer af viden på forskellige niveauer. Dette både i forhold til målgruppen, målgruppens bagland samt organisationen som helhed. En læring, som organisationerne særligt har hæftet sig ved og ønsker at formidle videre, er, hvordan naturen skaber en nemmere adgang til målgruppen og er med til at speede forskellige processer op til gavn for det øvrige arbejde. For nogle organisationer har denne læring virket fordrende for at begynde at ’tænke ud af boksen’ samt inspireret videre ud i organisationen, således at også andre medarbejdere end dem, der har taget del i programmet, er begyndt at tænke naturen mere ind i arbejdet med målgruppen.

Inden for de seneste år har der været en stigende erkendelse af naturens gavnlige effekter i arbejdet med forskellige udsatte grupperinger i samfundet, herunder hvordan naturen kan bruges som social løftestang i arbejdet med udsatte. Nyere forskning viser, at ophold og aktiviteter i naturen ikke alene fremmer sundhed, trivsel og livskvalitet, men også kan have mere vidtrækkende perspektiver både fysisk, psykisk og socialt (Skytte 2013). Forskningen på området peger i retning af, at ophold og aktiviteter i naturen har et iboende potentiale til at skabe social forandring for forskellige grupper af udsatte, som af den ene eller anden grund har brug for et løft til at komme videre i livet. Udsatte børn, unge og voksne på én gang er dem, der er udsat for flest risikofaktorer, og samtidig dem, der er mest naturfremmede (Ejbye-Ernst 2013). Denne viden, kombineret med en stigende erkendelse af naturens gavnlige effekter, har gjort, at der i dag kan observeres et hastigt voksende felt med fokus på, hvordan naturen kan bruges som katalysator for en positiv forandring for forskellige grupper af udsatte. For bare at nævne nogle enkelte eksempler, er man begyndt at bruge naturen som omdrejningspunkt for indsatser rettet mod traumatiserede krigsveteraner, stressramte, udsatte børnefamilier, funktionshæmmede og forskellige patientgrupper (se fx Poulsen 2015; Sahlin 2014; Barton og Pretty 2010). Alt sammen med positive resultater. Men hvad er det, der er så godt ved naturen? Ifølge de psykologisk-relationsmæssige teorier forklares de positive effekter ved ophold i naturen med ’naturens åbne tiltale’. Betegnelsen dækker over, at naturen ikke har nogen iboende mening eller intention med os som mennesker, og at vi derfor kan være, som vi nu engang er, når vi opholder os i naturen. De biologiskegenetiske teorier tager udgangspunkt i, at vi som mennesker er biologisk tilpassede til at leve i naturomgivelser. Her forklares naturens gavnlige effekter blandt andet med, at vores hjerne slapper af, rekreerer og restituerer, når vi er i naturen. Årsagen til at hjernen slapper mere af, når vi er i naturen, er, at der her kræves en anden form for opmærksomhed af os end den, vi er vant til. Hvor de unaturlige miljøer vi færdes i til daglig (som fx daginstitution, skole og arbejdsplads) fordrer en meget direkte og rettet opmærksomhed, som kræver vores energi og koncentration, stimuleres vores sanser spontant i naturen gennem eksempelvis dufte og lyde (Kaplan og Kaplan 1989).

kapitel 1 Indledning

I tillæg til teorierne viser praktiske erfaringer og undersøgelser på området, at der kan være mange ting i spil, når naturen bruges som alternativ ramme til de miljøer, der dominerer vores hverdag. I naturen er der højt til loftet, og man kan få oplevelsen af at være en del af noget, der er større end en selv. Ofte gælder andre regler for opførsel og adfærd, ligesom det i højere grad er muligt at deltage på forskellige niveauer. I naturen kan man være sammen på andre eller nye måder, og vigtigst af alt er fokus i højere grad på at være fremfor at præstere, hvilket kan appellere særligt til grupper, der har svært ved at leve op til de krav, der stilles fx i skolen, på arbejdsmarkedet, osv. Man har i forlængelse heraf kunnet konstatere, at ophold og aktiviteter i naturen kan spille positivt ind på forskellige områder som fx sociale relationer, håndtering af egen livssituation, evne til at håndtere stress og kriser, konfliktniveau, læring, koncentration, mm. (Skytte 2000; Ejby-Ernst 2013; Bæk-Simonsen 2010, m.fl.). Ophold og aktiviteter i naturen har selvfølgelig forskellig betydning og virkning for forskellige mennesker, ligesom udbyttet af ophold og aktiviteter i naturen også kan afhænge af opholdets varighed og den specifikke indsats, der finder sted. Da der i Danmark endnu ikke findes meget forskning på området, mangles der en mere grundlæggende viden om fx, hvilke indsatser, aktiviteter, typer af ophold m.m., som er afgørende for at sikre en positiv effekt af inddragelse af naturen i arbejdet med udsatte grupperinger. Hertil kommer at størstedelen af den viden, der foreligger, er af kvalitativ karakter, hvorfor der savnes kvalificeret viden om omfanget af de effekter, man hidtil har kunnet observere.

I Bikubenfonden arbejdes der mod en mere markant social profil, og en af fondens større satsninger på det sociale område er fyrtårnsprogrammet Natur til et godt liv. Via programmet er der iværksat en indsats, hvor fonden vil anvende sine naturområder ved Svanninge Bjerge som driver til social forandring for udsatte børn, unge og udvalgte voksenmålgrupper. Programmet har i evalueringsperioden dækket over 2 hovedaktiviteter i Svanninge Bjerge af forskellig varighed:   Gennem oplevelsesture og camps i Svanninge Bjerge får de omtalte målgrupper mulighed for tilbagetrækning til et frirum af rekreation og en platform for opnåelse af empowerment, her forstået som evnen til at tage medansvar for sit liv, at styrke og mobilisere egne ressourcer samt at fokusere på muligheder frem for begrænsninger.

Som en del af programmet Natur til et godt liv har Bikubenfonden indgået partnerskaber med 4 anerkendte organisationer, der på forskellig vis beskæftiger sig med målgruppen i fokus. Partnerne i programmet er: Børnehjælpsdagen, Red Barnet, Askovfonden og TUBA.

Programmets primære målgruppe er udsatte børn og unge i alderen 7-17 år og hertil kommer udvalgte voksenmålgrupper. Programmets partnere repræsenterer hver især forskellige grupperinger inden for målgruppen, som kort beskrives i det følgende. Børnehjælpsdagen Børnehjælpsdagens primære målgruppe er anbragte børn og unge, der bor på en døgninstitution, et opholdssted eller hos en plejefamilie i Danmark. Anbragte børn og unge er en udsat gruppe, for selvom de basale behov er dækket, præger livet uden mor og far det enkelte barn og undersøgelser viser, at anbragte børn og unge har sværere ved at få ’livet til at lykkes’ end børn og unge fra traditionelle familier. Hvor Børnehjælpsdagen i den første del af evalueringsperioden fortrinsvis har arrangeret camps for børn og unge anbragt på institutioner og opholdssteder, har organisationens camps hen imod afslutningen af evalueringsperioden primært rettet sig mod plejemødre og plejedøtre. Dette skift i målgruppen for camps er baseret på Børnehjælpsdagens observationer og overvejelser, der peger i retning af et større udviklingspotentiale og dermed også udbytte for sidstnævnte målgruppe. Red Barnet Red Barnets primære målgruppe er socialt udsatte børn med dansk eller etnisk minoritetsbaggrund. Socialt udsatte børn dækker over børn, der oplever afsavn og belastninger i barndommen i en grad, der øger børnenes risiko for ikke at kunne udvikle sig positivt og trives. Red Barnet har afholdt camps både i regi af organisationens familieoplevelsesklubber, hvor børn såvel som forældre har deltaget, men også i form af rene børnelejre, hvoraf nogle børn er rekrutteret gennem familieoplevelsesklubberne, mens andre børn er rekrutteret gennem Red Barnets ambassadørnetværk bestående af eksempelvis sociale boligrådgivere, skolefritidsordninger eller andre relevante fagpersoner med indgående kendskab til familierne. Askovfonden Askovfonden har en række forskellige målgrupper, hvoraf tre i løbet af evalueringsperioden har været de primære i partnerskabet med Bikubenfonden: MIR-skolerne, Askovhus og Børnehuset Askovfonden. MIR-skolerne, som har været stærkest repræsenteret i Svanninge Bjerge, retter sig mod børn med et bredt spektrum af diagnoser, adfærdsudfordringer og familieproblematikker. Askovhus tilbyder intervention inden for spiseforstyrrelser psykosociale vanskeligheder og/eller selvskadende adfærd, og Børnehuset er Askovfondens børneinstitution, der huser både vuggestue-, børnehave,- og fritidshjemsbørn. TUBA TUBA er en selvstændig organisation under Blå Kors Danmark, der tilbyder terapi og rådgivning for unge i alderen 14-35 år, der er børn af alkoholmisbrugere. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at netop denne målgruppe er særligt udsat for angst, depression, selvmordsadfærd, lavt selvværd, spiseforstyrrelser og PTSD.

kapitel 1 Indledning

For TUBA har brugen af Svanninge Bjerge været en fast integreret del af nogle særlige terapiforløb, hvor deltagerne to gange i løbet af et seks måneders gruppeterapiforløb har været på camp i Svanninge Bjerge.

Indsatsen under programmet Natur til et godt liv er baseret på hypotesen om naturen som frirum og målet med den samlede indsats er at lade naturen udgøre en alternativ arena for:    Da der har er tale om en større satsning på et relativt nyt område, har det været Bikubenfondens ønske, som en del af indsatsen, dels at kunne dokumentere om indsatsen virker, dels at indsamle viden om, hvad der virker og hvordan i forhold til at skabe de ønskede forandringer for målgruppen. Af samme grund har Rådgivende Sociologer i etableringsperioden været tæt knyttet til programmet som ekstern evaluator.

I august 2015 gennemførte Rådgivende Sociologer en midtvejsevaluering, der gav en status for Natur til et godt liv i form af et tværgående overblik over resultater og udbytte af camps afholdt i Svanninge Bjerge af partnerskabsorganisationerne i perioden juni 2014-juni 2015. Midtvejsevalueringen viste overordnet set, at Bikubenfonden, gennem partnerskaberne med de fire organisationer, var lykkedes med at nå ud til målgruppen af udsatte og særligt sårbare børn og unge samt udvalgte voksenmålgrupper. Endvidere viste den, at der var meget stor tilfredshed med de afholdte camps og oplevelsesture, at deltagerne havde et stort udbytte af at være på tur, samt at naturen blev tilskrevet en stor betydning for det opnåede udbytte. Hvad angik camps viste midtvejsevalueringen, at der – særligt for de svageste i målgruppen – var sket en positiv udvikling i løbet af campen på indikatorer for empowerment og resiliens. En stor del af campdeltagerne rapporterede at have prøvet nye ting på campen og at være blevet udfordret på egne grænser. Herudover havde mange oplevet, at opholdet i naturen gjorde det nemmere at lege med vennerne og at indgå i nye relationer. Midtvejsevalueringen viste også, at størstedelen af campdeltagerne opnåede læring om både sig selv og naturen, samt at en del af campdeltagerne ændrede opfattelse af naturen i en positiv retning. Hvad angik oplevelsesturene viste midtvejsevalueringen, at målgruppen, der benyttede dette tilbud, dækkede over meget udsatte grupperinger, der af forskellige årsager ikke ville kunne magte en hel camp. For deltagerne på oplevelsesturene handlede turene om at komme væk fra hverdagen, at få oplevelser sammen, at lære om naturen og sig selv samt at udfolde sig fysisk, og de fleste aktivitetsledere og frivillige oplevede udbyttet som stort. Afslutningsvist viste midtvejsevalueringen, at det både for camps og oplevelsesture gjorde sig gældende, at aktivitetslederne og de frivillige følte, at turene havde givet dem inspiration til at

inddrage naturen mere – eller på nye måder – i det fremadrettede arbejde, samt at både deltagere, aktivitetsledere og frivillige følte sig privilegerede over at have fået muligheden for at komme på tur til Svanninge Bjerge og havde stor lyst til at komme igen.

Fælles for alle deltagere på oplevelsesture og camps under Natur til et godt liv er, at de kan karakteriseres som sårbare eller udsatte sammenlignet med deres jævnaldrende. Men som det fremgår af beskrivelserne af partnerskabernes målgruppe og undergrupperinger af målgruppen, er der tale om et komplekst felt. For det første adskiller partnerskabsorganisationerne sig i forhold til deres overordnede målgrupper. For det andet er der inden for de enkelte partnerskaber ofte tale om to eller flere forskellige undergrupperinger med hver deres karakteristika. Ud over de mange forskelligartede karakteristika ved den samlede målgruppe for camps og oplevelsesture til Svanninge Bjerge, adskiller partnerskabsorganisationerne sig også på en række andre parametre, som har betydning for både indholdet på turene og den måde turene er organiseret på. Deltagernes alder Overordnet set er der nogle forskelle i, hvilke aldersgrupper partnerskabsorganisationerne retter deres camps imod. Hvor Red Barnet fokuserer på målgruppen af børn i alderen 6-15 år, er TUBA’s camps rettet mod målgruppen af 16-35 årige. Børnehjælpsdagen dækker begge ender af aldersspektret med plejebørn i den ene ende og anbragte unge i den anden, mens Askovfonden dækker hele aldersspektret med Børnehuset i den ene ende, MIR-skolerne i midten og Askovhus i den anden ende. Hvor nogle organisationer primært retter deres camps mod en afgrænset aldersgruppe, dækker andre organisationer således hele aldersspektret. Aktivitetsledere På samme måde er der forskelle i, hvordan partnerskabsorganisationerne bemander deres camps. Hvor Askovfondens camps er bemandet med fast personale på børneinstitution, skole og behandlingssted, er Red Barnets camps bemandet med frivillige kræfter. For Børnehjælpsdagen og TUBA gør det sig gældende, at de afholdte camps primært er bemandet med fast personale samtidig med, at disse i noget omfang har gjort brug af frivillige. Således adskiller partnerskabsorganisationerne sig i forhold til bemanding, hvilket har betydning for den måde, vi kan forstå evalueringens resultater. Hvor de organisationer, som har fast personale med på turene i højere grad giver udtryk for at forfølge en retning og et mål med turene, er der en større autonomi og forskellighed forbundet med de camps, som alene baserer sig på frivillige kræfter. Endvidere ses der en tendens til, at bemandingen, set i forhold til antallet af deltagere, er meget høj på ture baseret på frivillighed, mens den er lavere på ture bemandet med fast personale. Ovenstående er bare to centrale forhold, som spiller ind på den måde evalueringens resultater kan forstås, og som i sig selv er med til at tegne et billede af et komplekst felt. Hertil kommer en række andre forhold, som fx at formål og indhold på turene har differentieret afhængigt af målgruppe, forskelle i varigheden af de afholdte camps, forskelle i hvorvidt der er gengangere blandt deltagerne på turene, osv.

kapitel 1 Indledning

Set i lyset af ovenstående kan man mene, at midtvejsevalueringen tjente til at udpege nogle overordnede tendenser for opholdene i Svanninge Bjerge, men samtidig at den tegnede et lidt forsimplet billede af det ellers komplekse og nuancerede felt, der tilsammen udgør den natursociale indsats Natur til et godt liv. I nærværende rapport, der udgør den afsluttende evaluering, vil der således i højere grad blive lagt vægt på forskelle i resultater og udbytte for de enkelte partnere i indsatsen, ligesom der analytisk vil være øget fokus på forskelle i resultater relateret til parametre som alder, køn, kontinuitet i opholdene, mm. I det følgende beskrives evalueringens formål, de anvendte evalueringsmetoder samt evalueringsdesignet mere detaljeret.

Evalueringen omfatter både programmets oplevelsesture og camps og er tosporet:

  

 

I august 2015 blev der udarbejdet en midtvejsevaluering, og i nærværende rapport præsenteres resultaterne af slutevalueringen, der dækker hele etableringsperioden, som dækker programmets to første år (2014-2016).

Da evalueringen primært har taget sigte imod at vurdere målgruppens udbytte af ophold og aktiviteter i naturen, er der gjort brug af flere forskellige metoder med henblik på at sikre, at evalueringen både kom i bredden og i dybden. Således er både kvalitative og kvantitative metoder benyttet i dataindsamlingen til evalueringen. Hvor kvantitativ metode har den fordel, at man kan få viden fra en bred gruppe om omfanget af det problem, man undersøger, kan kvalitative metoder give en mere tilbundsgående og nuanceret viden om oplevelsen og karakteren af udbyttet, hvilke faktorer der har spillet ind herpå, ligesom den kvalitative tilgang kan bruges til at opnå viden om de refleksioner, der ligger til grund for vurderingen af udbyttet blandt deltagerne. Ved både at inddrage deltagere, aktivitetsledere og frivillige med forskellige metoder, er der opnået en evaluering med blik for virkning og effekt, og som undervejs har kunnet pege på

kapitel 2 Om evalueringen

forhold af betydning for opnåelsen af det ønskede udbytte og størst mulig effekt. Selve evalueringens design er beskrevet i det følgende.

Fokus for evalueringen har overordnet set været at undersøge, hvad et kortere- eller længerevarende ophold i naturen betyder for den enkelte deltager. Der har her været tale om to forskellige initiativer: korte oplevelsesture af en halv dags varighed og længerevarende ophold i form af camps. Udover at adskille sig på varighed har der, som nævnt, også været indholdsmæssig forskel på turene, ligesom forskellige målgrupper og grupperinger inden for målgrupper har været involveret. Evalueringen har været søgt tilrettelagt med hensyn til disse forskelligheder, ligesom der har været foretaget justeringer i evalueringsdesignet efterhånden, som det har vist sig, hvad der har været praktisk muligt. I det det følgende beskrives nærmere, hvordan evalueringen er forløbet for henholdsvis camps og oplevelsesture.

I evalueringen af programmets camps er følgende metoder blevet benyttet:       For børnenes og de unges vedkommende har der, som det fremgår af figuren, været valgt et design, der har fulgt deltagerne gennem en baselinemåling (før camp), en resultatmåling (umiddelbart efter camp) og en eftermåling (et halvt år efter camp) med fokus på de langsigtede effekter af campen. Dette design blev valgt for at øge evalueringens udsigelseskraft, hvad angår vurderingen af deltagernes udbytte.

I evalueringen af programmets oplevelsesture er følgende metoder benyttet:   Efter hver oplevelsestur er der blevet udsendt en mail med et link til et online spørgeskema til den person, der har været angivet som Bikubenfondens kontaktperson for turen. Kontaktpersonen er endvidere blevet opfordret til at videresende linket til eventuelle kolleger eller frivillige, som var med på turen. En opfordring som dog kun de færreste har fulgt. Sidst men ikke mindst er der blevet rettet henvendelse til alle kontaktpersoner med henblik på interview om turen, hvoraf alle der har vendt tilbage med en positiv interessetilkendegivelse er blevet interviewet.

I forbindelse med evalueringen af oplevelsesturene har det været nødvendigt at foretage justeringer i det evalueringsdesign, der var lagt op til ved evalueringens start. Det oprindelige evalueringsdesign lagde blandt andet op til, at alle deltagere på oplevelsesture skulle besvare et spørgeskema efter endt tur, ligesom det var planen, at udvalgte deltagere skulle interviewes. I det justerede evalueringsdesign er dette udgået, og det således kun aktivitetsledere og frivillige, der kommer til orde i evalueringen af oplevelsesture. Forklaringerne er mange. Den væsentligste forklaring er, at tiden på endagsturene har været meget knap, hvilket skabte nogle praktiske udfordringer i forhold til at nå at udfylde spørgeskemaer på turen. Hertil kom, at hhv. sproglige og kognitive udfordringer karakteriserede nogle af deltagergrupperne, hvilket betød, at deltagerne havde brug for hjælp til at udfylde skemaerne, der tilmed blev vurderet som meget lange. Sidst men ikke mindst, blev det fra forskellige sider påpeget, at udfyldelsen af spørgeskemaet ved oplevelsesturens afslutning let kom til at fremstå som en ’test’ af læring opnået på turen, og at det dermed kunne slå skår i den umiddelbare oplevelse og glæde forbundet, der var forbundet med at være afsted på tur. Af ovenstående årsager blev det – i samråd med Bikubenfonden – besluttet at udfase spørgeskemaer og interviews med deltagere på oplevelsesture af evalueringen og at kompensere herfor ved at opjustere antallet af interviews med aktivitetsledere og frivillige.

Programmet Natur til et godt liv startede op januar 2014. Der gik imidlertid nogle måneder inden evaluator kom på banen og alt materiale til evalueringen var færdigudviklet. Evalueringen blev således startet op i begyndelsen af juni 2014, og har således ved slutevalueringen fulgt programmet i knap to år. Helt konkret er der tale om perioden fra juni 2014 til marts 2016. Forud for evalueringen blev der afviklet 4 camps og 14 oplevelsesture, som ikke er omfattet af evalueringen.

kapitel 3 Camps

I perioden for slutevalueringen er der afholdt i alt 55 camps. Antallet modsvarer nogenlunde Bikubenfondens forventninger til antallet af camps, som var 30-36 camps fordelt på programmets partnere per år.

Børnehjælpsdagen og Askovfonden tegner sig for flest af de afholdte camps med hhv. 16 og 18 camps. Da deltagerantallet imidlertid varierer partnerorganisationerne imellem, udspecificeres det nedenfor, hvor stor en andel af det samlede antal deltagere, organisationerne hver især repræsenterer:    

Af de 55 camps er der 5 camps, der ikke indgår i evalueringen. De 5 camps, der ikke indgår, dækker over 3 camps, hvor evalueringsskemaerne – trods rykkere – ikke er returneret til evaluator, en camp som valgte at aflevere en skriftlig evaluering i stedet for at benytte evalueringsskemaerne samt et enkelt tilfælde, hvor evalueringsskemaerne ikke nåede frem til den rette nøgleperson i tide. Således har 50 camps deltaget i evalueringen med spørgeskemaer, hvilket giver en svarprocent på 91%.

Det skal dog nævnes, at det ikke altid er lykkedes de evalueringsansvarlige at indhente svar på alle tre skemaer fra samtlige af campens deltagere, og at en del camps især har haft store udfordringer med at indhente svar på followup målingen, hvilket vil sige det tredje spørgeskema, som blev udsendt seks måneder efter camp. Kigger man imidlertid isoleret på, hvor mange af deltagerne i evalueringen, der har udfyldt både spørgeskema 1 og 2, er svarprocenten omkring 82 pct. Der er med andre ord tale om en tilfredsstillende og høj svarprocent, der giver evalueringen et solidt grundlag for at drage holdbare konklusioner.

Som beskrevet under evalueringsdesign for camps, har designet for den kvalitative del af evalueringen bestået i årligt at følge to deltagere fra hver partnerskabsorganisation med interviews før, umiddelbart efter og seks måneder efter camp. Dette er lykkes i stort set alle tilfælde, bortset fra enkelte, hvor en organisation har haft svært ved at skaffe interviewpersoner, hvor det ikke er lykkes at etablere kontakt til deltageren efter seks måneder, eller hvor interviewpersonen har været ramt af sygdom op til campen. Endvidere er der for TUBA’s vedkommende gennemført enkelte ekstra interviews som erstatning for en observationstur, idet det blev vurderet, at de gruppeterapeutiske forløb ville være sårbare i forhold til en udefrakommende observatør. For aktivitetsledere og frivillige har der været tale om enkeltstående interviews. Samlet set er der i evalueringsperioden blevet gennemført 44 interviews med deltagere og 8 interviews med aktivitetsledere og frivillige. I alt 52 interviews.

Endvidere er der blevet gennemført et indledende og et afsluttende interview med repræsentanter for hver af partnerskabsorganisationerne, hvilket vil sige yderligere 8 interviews.

Betegnelsen aktivitetsledere og frivillige dækker bredt over alle voksne ansvarlige på camps. Her er tale om både skolelærere, pædagoger, psykologer, studerende mm., og grundlæggende er der tale om personer, der beskæftiger sig professionelt eller frivilligt med målgruppen af udsatte børn og unge. Der er i alt tale om 179 voksne, som har besvaret spørgeskemaet. Heraf er godt to tredjedele (68 pct.) kvinder, og knap en tredjedel er mænd (32 pct.). Gennemsnitsalderen er 34 år og gennemsnitligt har de beskæftiget sig med målgruppen i 6 år. Knap to tredjedele (63 pct.)

kapitel 3 Camps

svarer, at de har erfaringer med at inddrage naturen i arbejdet med udsatte forud for campen i Svanninge Bjerge.

I alt 381 børn og unge har deltaget i den kvantitative del af evalueringen, hvilket vil sige, at de har besvaret op til tre spørgeskemaer vedrørende deres camp i Svanninge Bjerge. Nogle af deltagerne går igen i datamaterialet, da de har deltaget på flere camps.

Af nedenstående diagrammer ses det, at der blandt campdeltagerne er en næsten ligelig fordeling på køn, mens langt størstedelen af deltagerne placerer sig i aldersgruppen 6-15 år (72 pct.). Som tidligere nævnt falder samtlige af TUBA’s deltagere i kategorien af ældre unge (16-35 år), mens Red Barnet og Askovfonden næsten udelukkende er repræsenteret med deltagere i den yngste kategori. Børnehjælpsdagen knytter hovedsageligt an til den yngste kategori, men er repræsenteret i begge aldersgrupper.

Hvad køn angår, er der en overrepræsentation af piger blandt deltagerne i Børnehjælpsdagen (58 pct.), Red Barnet (57 pct.) og – i særlig grad – TUBA (75 pct.), mens drengene fylder mest blandt Askovfondens deltagere (67 pct.).

Som det også blev beskrevet i midtvejsevalueringen, er der tale om en meget blandet gruppe, hvad naturerfaring angår. Af interviewene fremgår det, at nogle af deltagerne er totalt fremmede for naturen, mens andre er vokset op på landet eller på institutioner i landlige omgivelser. En opvækst i landlige omgivelser er dog hverken en garanti for, at naturen bruges aktivt eller spiller en central rolle i hverdagen.

Lader man tallene tale alene, finder man den største andel af børn, der sjældnest kommer i naturen blandt Red Barnets deltagere, mens det er TUBA’s deltagere der bruger naturen mest. En nærmere analyse viser desuden, at godt en tredjedel af de 6-15 årige svarer, at de kommer i skov, strand eller park sjældnere end hvert halve år, mens dette gør sig gældende for omkring en fjerdedel af campdeltagerne i alderen 16-35 år. Der er ingen signifikante kønsforskelle i spørgsmålet om naturerfaring og brugen af natur.

Billedet af, hvem campdeltagerne typisk plejer at tilbringe tid i naturen med, er stort set uændret fra midtvejsevalueringen. De 6-15 årige opholder sig primært i naturen sammen med familie, skole eller fritidshjem, og resultaterne er interessante, idet de peger på, at de institutioner campdeltagerne færdes i til daglig, spiller en næsten ligeså stor rolle for børnenes naturbrug som familien. For de 16-35 årige gør det sig gældende, at de primært opholder sig i naturen sammen med deres nærmeste såsom venner og familiemedlemmer. Under kategorien ’andre’ skal det bemærkes, at flere påpeger, at de holder af at tilbringe tid i naturen alene.

kapitel 3 Camps

Alle camps er organiseret forskelligt med højdetagen for campens specifikke målgruppe. Dette gælder både for transporten til og fra campen, antal overnatninger på campen, aktiviteterne på campen og målsætningerne for campen.

Af interviews med aktivitetsledere og frivillige fremgår det, at der, særligt ved første camp, ligger en vigtig opgave i, at forberede deltagerne på den kommende camp. For flere af målgrupperne gør det sig gældende, at de af den ene eller den anden årsag er bange for at tage af sted. For mange er frygten en generel frygt for nye steder og oplevelser. For nogle omhandler frygten mere konkrete ting som fx, hvorvidt det på campen er muligt at opretholde vaner og daglige rutiner, hvordan badeforholdene er i Knagelbjerghus, hvordan det vil blive at undvære elektronik, om man kommer til at fare vild, om man kommer godt ud af det med de andre, eller om man kommer til at savne sin mor og far.

En fælles læring blandt aktivitetslederne og de frivillige er, at en camp kræver meget grundig forberedelse, og at selve forberedelsen af deltagerne er et meget vigtigt element heri. Af interviewene fremgår det, at dette arbejde gribes forskelligt an og dækker over alt lige fra fx formøder med deltagerne og deres forældre, udvikling af skriftligt og visuelt materiale til information ved gruppemøder.

Erfaringen er således, at en god forberedelse af campdeltagerne og nogle tydelige regler og rammer for campen er med til at mindske den utryghed, der kan være forbundet med at tage af sted, og at der dermed skabes et bedre udgangspunkt på selve campen.

En camp i Svanninge Bjerge har i gennemsnit 2,5 overnatninger. Red Barnet og Askovfonden er de partnere, som gennemsnitligt har flest overnatninger per camp (ca. 3), mens TUBA og Børnehjælpsdagen gennemsnitligt har færrest overnatninger per camp (ca. 2). For nogle har campen udgjort den første erfaring med at være på en længerevarende tur med målgruppen. Af

samme grund har det for nogle vist sig, at de satsede for stort, mens det for andre har vist sig, at de satsede for småt, hvad campens varighed angår. Flere af aktivitetslederne og de frivillige fortæller, at der har været en læring i at afstemme campens varighed med målgruppen. Eksempelvis fortæller en terapeut fra TUBA, at en camp hen over en weekend har vist sig at være rigeligt til deres målgruppe, idet det er meget intenst for deltagerne at være bragt sammen om gruppeterapi hen over flere dage. En psykolog fra Askovhus fortæller om overraskelsen over, at deres målgruppe, som frygtede campen, endte med at have lyst til at blive:

Og en lærer fra Askovfondens MIR-skoler fortæller, hvordan varigheden af deres camps planlægges med højdetagen for deres elever, som har svært ved at håndtere forandringer, hvorfor det typisk kan tage mindst en dag at falde ned og falde til. Samtidig fortæller han, at der for deres vedkommende har været en stor gevinst ved muligheden for at sende eleverne på gentagne camps i Svanninge Bjerge, idet kontinuiteten i turene væsentligt reducerer tiden, der bruges på at falde ned.

At der i Natur til et godt liv er mulighed for at skabe kontinuitet i de afholdte camps er et tilbagevendende tema i mange interviews, hvor det fremhæves som en meget stor fordel at kunne komme tilbage til det samme sted flere gange med den samme målgruppe. Både aktivitetsledere, frivillige og campdeltagere fortæller om den tryghed, der er forbundet med genkendeligheden og oplevelsen af et tilhørsforhold til stedet.

I citatet fortæller en pige om trygheden ved at kende stedet og glæden ved at kunne være den, der hjælper de andre på baggrund af dette kendskab. Et andet eksempel er en dreng, der med stor

kapitel 3 Camps

begejstring fortæller om, hvor fedt det var at komme ned til Svanninge Bjerge og opdage, at den hule, som han og nogle klassekammerater byggede for nogle ture siden, stadigvæk stod der:

Fordelen ved kontinuitet i camps ses ikke kun i forhold til campdeltagerne, men også i forhold til aktivitetsledere og frivillige, der forklarer, at de også selv oplevede en vis usikkerhed, da de stod over for den første camp. Her gjorde det manglende kendskab til stedet fx, at det var vanskeligt at planlægge aktiviteter samt at besvare bekymrede spørgsmål fra campdeltagere og forældre mm. Aktivitetsledere og frivillige fortæller, at allerede ved anden camp opleves disse forhold som mindre forvirrende og ressourcekrævende, og der peges på, at det frigør nogle ressourcer at vide, at man kommer til et kendt sted med ordnede forhold, ligesom der er en tryghed i at vide, at naturformidlerne kender ens målgruppe i forvejen.

Som citatet viser, ses muligheden for kontinuitet i camps også som en fordel i forbindelse med aktivitetslederes og frivilliges læring og mulighed for at oparbejde erfaringer med, hvordan man bedst kan udvikle og afvikle camps, der udnytter Svanninge Bjerges mange muligheder og tænker naturen mere direkte ind i aktiviteterne på campen. Muligheden for kontinuitet i camps ses således også som et centralt element i forhold til at oparbejde viden, der kan bruges i et fremadrettet perspektiv til at udvikle og forbedre camps i henhold til de målsætninger partnerne har for deres camps og campdeltagernes udvikling. I etableringsperioden for Natur til et godt liv har alle partnerskabsorganisationer i noget omfang gjort sig erfaringer med at lade de samme børn og unge komme med på flere camps, mens det primært har været Askovfonden og TUBA, der har arbejdet målrettet med at skabe kontinuitet i camps for nogle specifikke målgrupper. Hos Askovfonden har MIR-skolerne således en målsætning om, at hver elev skal deltage i minimum to årlige camps, mens man hos TUBA har valgt at tilbyde særlige terapeutiske gruppeforløb af seks måneders varighed, hvor deltagerne meget tidligt i forløbet og som en afslutning på forløbet er på camp i Svanninge Bjerge.

Hos Børnehjælpsdagen og Red Barnet har man givet tilbuddet om camps i Svanninge Bjerge mere bredt ud til de organisationernes mange hhv. lokalafdelinger og institutioner. Erfaringerne med kontinuitet beror her således i højere grad på, hvorvidt den samme lokalafdeling eller

institution har gjort brug af tilbuddet flere gange snarere end på en målrettet satsning på gentagne camps.

Helt overordnet set kan det siges, at der er en fælles målsætning blandt partnerne, der ligger fuldstændig i tråd med Bikubenfondens ønske om at lade naturen udgøre en alternativ arena til skabelse af empowerment og resiliens hos campdeltagerne. På hver deres måde tager partnerne hånd om sårbare og udsatte målgrupper, og arbejder på forskellig vis med at skabe robuste børn og unge med lyst til forandring og en tro på egne handlemuligheder.

I figuren nedenfor søges talrige udsagn vedrørende målsætninger for camps sammenfattet. Af interviews og fritekstsvar fremgår det, at mange målsætninger går igen på tværs af partnerskabsorganisationer og camps. Samtidig fremgår det, at partnerskabsorganisationerne adskiller sig ved at lægge tungest vægt på forskellige målsætninger i arbejdet med deres respektive målgrupper. Eksempelvis fortæller en lærer fra Askovfondens MIR-skoler, at deres læring har været, at det sociale skal vægte højere end det rent faglige på deres camps, ud fra en erkendelse af at den sociale trivsel og udviklingen af sociale kompetencer blandt eleverne er en afgørende forudsætning for at kunne optage ny viden. Hos Red Barnet tillægges i særlig grad de nye/gode oplevelser vægt, mens Børnehjælpsdagen og TUBA lægger stor vægt på de områder, der her er benævnt fysisk og mental sundhed og personlig udvikling.

kapitel 3 Camps

Indhold og aktiviteter på camps har varieret betragteligt afhængigt af målgruppen. I evalueringen er der forsøgt skelnet mellem, hvorvidt naturen primært har udgjort rammen for campens aktiviteter, eller om naturen har været inddraget aktivt i aktiviteterne. 76 pct. af aktivitetslederne og de frivillige har svaret, at naturen er blevet inddraget aktivt, mens 24 pct. har svaret, at den primært udgjorde rammen. Aktivitetsledere og frivillige i TUBA og Børnehjælpsdagen oplever i højere grad, at naturen er blevet inddraget aktivt i campens aktiviteter end aktivitetsledere og frivillige i Red Barnet og Askovfonden. Her skal det dog understreges, at der lader til at være forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at inddrage naturen aktivt, da der ikke er kontingens i svarene for de enkelte camps. Som berørt tidligere, er det også værd at fremhæve, at det kan tage tid at erfare, hvordan man kan tænke naturen og omgivelserne ind i aktiviteterne, hvilket understøttes af, at der er en signifikant større andel af de aktivitetsledere og frivillige, der har været i Svanninge Bjerge flere gange, der svarer, at naturen har været inddraget aktivt i campens aktiviteter. Det overordnede billede der tegner sig i evalueringen er imidlertid, at naturen i større eller mindre omfang inddrages i aktiviteter på alle camps, og interviews samt fritekstsvar peger i retning af både stor bredde og kreativitet i forhold til, hvordan naturen aktivt inddrages i aktiviteterne med henblik på at understøtte campens målsætninger. Som eksempler herpå kan nævnes blandt andet natur i madlavningen, natur som billeder på indre tilstande, natur som fysisk udfoldelse, natur som vejviser, natur som kunstmateriale, natur som rum til refleksion, osv.

Der er ingen tvivl om, at aktivitetslederne og de frivillige mener, at det giver nogle enestående muligheder at afholde camps i naturen. På spørgsmålet om, hvorvidt der er nogle fordele forbundet med at afholde camps i naturen sammenlignet med andre steder, svarer hele 95 pct. ’ja’, mens de resterende 5 pct. svarer ’ved ikke’.

I det følgende gennemgås de punkter, der hyppigst går igen blandt aktivitetsledere og frivillige som forklaring på, hvorfor naturen bidrager til arbejdet med målgrupperne og dermed også, hvordan de ser, at naturen bidrager til det udbytte de ser hos deltagerne, som følge af deres campophold. Natur som frirum Naturen minder ikke om hverdagen. Stort set samtlige aktivitetsledere og frivillige fremhæver, at der i naturen er ’højt til loftet’, og naturen beskrives som ’rummelig’ overfor campdeltagerne, hvoraf en del kæmper med følelser af at ikke kunne leve op til de krav og forventninger, de oplever i hverdagen. Naturen forventer ikke noget af campdeltagerne, men tilbyder dem et rum, hvor de kan træde ud af deres vante tanker og roller og indgå i nye konstellationer, hvilket kan være med til at synliggøre forandringsmuligheder for deltagerne, og give aktivitetsledere og frivillige blik for andre ressourcer hos deltagerne, end dem de kender til i forvejen. I naturen behøver campdeltagerne ikke at tage hensyn til udefrakommende, hvilket betyder, at de kan udfolde sig friere, end de er vant til, og herigennem lære nye sider af sig selv at kende. Naturen som læringsrum Mange fremhæver, at naturen fungerer som et alternativt læringsrum, og at den bedste måde at lære naturen at kende på er ved at være i naturen. På campen får deltagerne erfaring med naturen, bliver mere fortrolige med naturen, får øjnene op for naturens mange muligheder og oplever, at det er dejligt at færdes i naturen. I naturen er der sammenhæng mellem oplevelse og handling, og campdeltagerne lærer i en kontekst, hvor de møder flere former for viden og indtryk. Samtidig er der mulighed for andre læringsstile i naturen, og naturens mange muligheder betyder, at flere aktiviteter kan være i gang samtidig, hvilket nogle oplever giver mere tid og overskud til det enkelte barn. Læring i naturen handler imidlertid ikke kun om læring om naturen, men kan også handle om læring i forhold til fx samarbejde, håndtering af kniv og økse, træning af motoriske færdigheder mm. Natur som ro og fordybelse Naturen appellerer til ro og fordybelse, og der er ingen larm, støj og påvirkninger udefra. Ifølge aktivitetsledere og frivillige kan naturens ro virke fordrende på campdeltagernes åbenhed, afslappethed og koncentration. Som et led i at fremme campdeltagernes muligheder for at opleve den spontane opmærksomhed, som naturen kalder på, fortæller flere aktivitetsledere og frivillige, hvordan de har bandlyst eller begrænset campdeltagernes brug af elektronik på turen. Dette for at mindske forstyrrelser og distraktion fra omverden og give campdeltagerne muligheder for fordybelse og ro samt at lade sig opsluge af det, der fanger deres opmærksomhed i naturen. Nogle af aktivitetslederne og de frivillige påpeger, at naturens ro virker angstdæmpende for deres campdeltagere. Natur som sansning og tilstedeværelse Naturen byder på oceaner af sanseoplevelser i form af fx lys, lyde, dufte, nuancer i farver mm. Sanseoplevelser som ændrer sig i forhold til vejret og årstiden. Aktivitetsledere og frivillige fremhæver, at naturen byder på sanseoplevelser, der både skaber mulighed for, at campdeltagerne lærer naturen og sig selv bedre at kende. Når campdeltagerne tager sanserne i

kapitel 3 Camps

brug kommer de fra hovedet ned i kroppen og bliver bedre i stand til at mærke, hvad der sker lige nu og her samt at mærke sig selv. Naturen som et fælles tredje Aktivitetslederne og de frivillige peger på, at dét, at campdeltagerne har naturen at være sammen om, giver nogle gode fælles oplevelser. Naturen gør alle ligeværdige og styrker sammenholdet. Campdeltagerne opnår en følelse af medansvar overfor hinanden og lærer hinanden bedre at kende. De samarbejder, finder på lege sammen og hjælper hinanden, hvis nogen bliver bange. Nogle campdeltagere er bedre til at vise følelser og sårbarhed i uvante omgivelser som naturen. At kunne være fælles om oplevelserne i naturen gør det lettere at overskride nogle grænser, finde ud af at man er god til ting og få styrket sin selvtillid. Herudover skaber gåturene i skoven basis for gode snakke. Naturen som tilknytning og perspektiv En del af aktivitetslederne og de frivillige peger på, at naturen kan bidrage til at skabe oplevelser blandt campdeltagerne, der handler om at føle sig forbundet til noget samt at opleve perspektiv. I naturen kan problemer, der opleves store, pludselig forekomme små, eller campdeltagerne kan have erkendelser af, at de er en lille del af en meget stor helhed. Naturen stimulerer hjernen på en anden måde, giver positivt stimulerende oplevelser, og for nogle af campdeltagerne betyder opholdet i naturen, at de får en oplevelse af at være en del af noget, der er større end dem selv. På denne måde kan naturen bidrage til både generelle og eksistentielle refleksioner blandt campdeltagerne.

Blandt aktivitetsledere og frivillige er der flere, der lægger vægt på, at naturen ikke automatisk forløser sit potentiale og samtidig, at en del af campdeltagerne ikke umiddelbart har blik for – eller kompetencer til – at udnytte de muligheder, naturen stiller til rådighed. Dog er der store forskelle på campdeltagerne, og det er klart, at de ældste deltagere, der primært repræsenterer TUBA’s deltagere, som befinder sig midt i et terapeutisk forløb og en selvudviklingsproces, har et højere refleksionsniveau og er bedre ’tunet ind’ på at kunne se og reflektere over, hvad naturen kan bidrage med i deres proces. Blandt de yngste deltagere finder man ikke den samme bevidsthed og evne til at reflektere over, hvordan campen kan bidrage til læring og udvikling, og på samme måde finder man heller ikke det samme blik for naturen som ressource eller i det hele taget de mange muligheder og aktiviteter, naturen tilbyder.

Med reference til ovenstående – og til campdeltagernes varierende erfaring med naturen – har mange aktivitetsledere og frivillige haft en vigtig rolle i at formidle om naturen og i at inspirere og facilitere den proces, der handler om, at campdeltagerne får øje på naturens mange muligheder. Aktivitetsledere og frivillige er med andre ord centrale som katalysatorer for at

bygge en form for bro mellem campdeltagerne og naturen, og som det fremgår af citatet, har dette været en væsentlig læring for nogle. Det skal dog fremhæves, at aktivitetsledere og frivillige ikke oplever at stå alene med denne opgave, men ser, at naturformidlerne bidrager meget positivt til denne proces.

Der er omtrent ligeså mange programmer for camps, som der er camps, hvorfor det ikke giver mening at forsøge at redegøre fyldestgørende for aktiviteter på camps. Alle camps forekommer imidlertid at være struktureret efter programsatte aktiviteter, der på forskellig vis inddrager naturen og relaterer til den enkelte camps målsætninger. Enkelte camps har taget form af tematiske camps som fx Fit n’ Food Camp, Militærcamp og Mindfulnesscamp, hvilket primært er sket i regi af Børnehjælpsdagen. Nogle camps er i høj grad strukturerede efter et fast program, som fx TUBA’s camps, mens andre camps, som fx Red Barnets, har programsatte aktiviteter, men samtidig levner mere plads til spontanitet, hygge og leg. Der findes ikke en komplet liste over aktiviteter på camps, men figuren nedenfor fremhæver nogle eksempler på aktiviteter, campdeltagerne lægger vægt på i besvarelsen af fritekstspørgsmålet: ”Hvad kunne du rigtig godt lide at lave på campen?”. Af fritekstsvarene fremgår det dog også klart, at nogle campdeltagere har svært ved at fremhæve nogle aktiviteter over andre, da de har fundet stor glæde i samtlige aktiviteter. Derfor tjener nedenstående figur blot til at give et indtryk af nogle af de aktiviteter, som har fundet sted på camps.

kapitel 3 Camps

Mange af campdeltagerne peger på konkrete aktiviteter som værende deres foretrukne, men som figuren giver indtryk af, er der også rigtig mange, der fremhæver det sociale aspekt i sig selv som det bedste ved campen.

På samme måde som i midtvejsevalueringen har bålet også i slutevalueringen fortjent et afsnit helt for sig selv, idet bålet og bålhuset går igen og igen både i campdeltagernes fortællinger samt i aktivitetsledernes og de frivilliges fritekstsvar og interviews. Dels fremhæves alle de aktiviteter, som er relateret til bålet som fx at samle brænde, at hugge brænde, at passe bålet, at lave mad på bål eller at bruge bålet til rituel afbrænding af bekymringer. Dels fremhæves bålets samlende funktion. I forhold til bålet som samlingspunkt beskrives nogle af bålets kvaliteter som, at det er varmt og hyggeligt, at det kan være nemmere at tale om svære ting, når fokus er rettet mod bålet, og samtidig at bålet åbner op for, at det er okay ikke at sige noget, men i stedet bare at sidde og kigge ind i ilden.

En væsentlig læring som de aktivitetsledere og frivillige, der har haft mulighed for at komme på camp flere gange, har gjort sig, er, at det er godt og nødvendigt at lægge et program forud for campen, men at det samtidig er enormt vigtigt at kunne vige fra programmet og skabe plads til det uforudsete.

I citatet forklarer en lærer om vigtigheden af ikke at være så fastlåst i sin iver for at følge campens program, at man overser de særlige og unikke øjeblikke, som opstår på campen. I dette tilfælde handler det om ikke at afbryde en børnegruppe, der normalt er konfliktfuld, men på campen pludselig leger i harmoni. Flere aktivitetsledere og frivillige fremhæver desuden, at det ikke kun handler om at være opmærksomme på, og skabe plads til, de uforudsete øjeblikke, men at de også mere generelt er begyndt at tilstræbe en anderledes balance i programmet for campen, som sikrer campdeltagerne fri tid, således at der er bedre rum for, at spontane aktiviteter kan opstå og udfolde sig. Som nævnt i midtvejsevalueringen, har ønsket om et mindre aktivitetspakket program også været efterspurgt fra nogle af campdeltagerne. Hertil skal det dog nævnes, at det kan være en

udfordring at sikre en balance, der favner alle campdeltageres behov og ønsker, idet det er meget forskelligt hvad campdeltagerne trives bedst med.

Blandt aktivitetsledere og frivillige fra alle fire partnerskabsorganisationer er der tæt på total tilfredshed med campen:     Aktivitetsledere og frivillige udtrykker samlet set stor glæde over Knagelbjerghus, der opleves som luksuriøst og lækkert, samt naturområdet ved Svanninge Bjerge og naturformidlerne, der ikke bare giver en spændende introduktion til området, men som også udviser fleksibilitet og møder campdeltagerne på deres niveau.

Blandt aktivitetsledere og frivillige udtrykkes en meget stor taknemmelighed over muligheden for at komme til Svanninge Bjerge, da campsne er med til at gøre arbejdet sjovere og åbner op for nye muligheder i arbejdet med målgruppen. Også campdeltagernes overordnede vurdering af campen er meget positiv, og langt størstedelen svarer, at de ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’ kunne lide campen, aktiviteterne, den guidede tur, Svanninge Bjerge og Knagelbjerghus.

kapitel 3 Camps

Til trods for at den overordnede vurdering af de generelle forhold omkring camps er meget positiv, er der, som figuren antyder, en signifikant forskel i, hvordan de forskellige partnerskabsorganisationers campdeltagere vurderer camps. Hvor TUBA’s deltagere afgiver den mest positive vurdering, er Askovfondens og Børnehjælpsdagens deltagere dem, der udviser den største skepsis. Her skal det dog fremhæves, at det stadig er meget få (omkring hver tiende), der svarer ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’. Som det også viste sig i midtvejsevalueringen, spiller campdeltagernes køn, alder samt hvorvidt de har været i Svanninge Bjerge tidligere ingen signifikant rolle for den generelle vurdering. Derimod er der en stærk sammenhæng mellem, om man finder naturen sjov/kedelig og om man er tryg/utryg ved naturen i forhold til, hvordan man vurderer campen. Campdeltagere der oplever, at det er sjovt at være i naturen, og som føler sig trygge i naturen, er dem, der giver den mest positive generelle vurdering.

At langt de fleste deltagere har haft en positiv oplevelse med campen understøttes af, at hele 85 pct. et halvt år efter campen svarer, at de godt kunne tænke sig at komme tilbage til Svanninge Bjerge igen. Her er der ingen signifikant forskel på, hvilken organisation campdeltagerne kommer fra.

I evalueringsskemaerne før og efter campen, blev campdeltagerne bedt om at afgive en umiddelbar vurdering af deres trivsel. Den samlede andel af campdeltagere, der angiver at have det ’godt’ eller ’meget godt’ stiger med 9 procentpoint i løbet af camp, men som figuren viser, er det først og fremmest Askovfondens og TUBA’s deltagere, der rapporterer en udvikling i deres trivsel i løbet af campen.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at ovenstående resultater er et øjebliksbillede, og at der her er tale om et umiddelbart resultat eller en kortsigtet effekt af turen. Både her – og i forbindelse med campdeltagernes øvrige vurderinger af udbyttet af campen – er det vigtigt at tage med i tolkningen af resultaterne, at mange af campdeltagerne er børn. Flere aktivitetsledere og frivillige påpeger, at børnenes svar kan være påvirkede af begivenheder, som fx en konflikt med et andet barn, som for voksne kan forekomme ubetydelig, men som for børnene kan tillægges stor vægt i vurderingen af, hvordan de har det.

Endvidere påpeger de, at målgrupperne i spil kan have svært ved umiddelbart at se og vurdere, hvordan de har det efter en camp, eller hvad der har været positivt ved campen, da det erfaringsmæssigt tager noget tid for oplevelser af denne karakter at bundfælde sig.

Begge disse forhold er værd at tage med i tolkningen af resultaterne omkring udbytte for campens deltagere. I og med at der er overensstemmelse mellem resultaterne i midtvejsevalueringen og slutevalueringen samt i fortællinger fra campdeltagere, aktivitetsledere, frivillige og partnerskabsrepræsentanter kan resultaterne dog uden tvivl betragtes som gyldige.

I alle de tre evalueringsskemaer, campdeltagerne skal udfylde, indgår et spørgebatteri, der har til formål at sandsynliggøre om campdeltagernes resiliens og empowerment styrkes som følge af deltagelsen på campen. Resiliens er, kort fortalt, et menneskes evne og vilje til at komme igennem udfordringer og udvikle sig sundt på trods af svære omstændigheder, mens empowerment handler om styrke til at handle selv og sætter fokus på de processer, der handler om at modvirke afmagt og afhængighed. Med udgangspunkt i forskning vedrørende resiliens og empowerment er spørgebatteriet er sammensat af en række temaer, der går igen, når man læser på tværs af forskning på områderne1. Samlet set dækker spørgsmålene over subområder til resiliens og empowerment som fx positiv selvfølelse, troen på sig selv og sine egne evner, evnen til at kommunikere og løse problemer, oplevelsen af at kunne påvirke og gøre en forskel i sit

kapitel 3 Camps

eget liv, oplevelse af at blive behandlet retfærdigt og ligeværdigt, håbefuldhed og optimisme mm.

Figuren viser andelen, der har responderet til udsagnet med ’meget enig’ eller ’enig’, og der ses isoleret på campdeltagere, der har besvaret de aktuelle spørgsmål både før og efter campen. Figuren kigger på tværs af organisationer og viser, at der helt overordnet sker en positiv udvikling på parametre for empowerment og resiliens blandt campdeltagere i løbet af campen. Det vil sige, at campdeltagernes umiddelbare vurdering af spørgsmålene er mere positiv ved campens afslutning end ved campens start. Ligesom ved midtvejsevalueringen viser analysen, at campdeltagerne ikke bare rykker sig rundt tilfældigt, men at det er bunden, der løftes, i løbet af campen. Det vil sige, at en del af de campdeltagere, der svarer ’hverken enig eller uenig’, ’uenig’ eller ’meget uenig’ ved campens start, ændrer eller udvikler deres opfattelse som følge af campen. Ovenstående figur viser samlet set, at kigger man på tværs af partnerskabsorganisationerne og ser bort fra de spørgsmål, som kun er stillet til de ældste deltagere, så ses den første forandring blandt campdeltagerne på områderne problemløsning (’jeg kan finde en løsning på de fleste problemer’) og optimisme (’jeg prøver at se det bedste i alle situationer’). Begge er centrale komponenter i resiliens og mestring af modgang.

Figuren dækker naturligvis over nogle forskelle partnerskabsorganisationerne imellem. I figuren nedenfor er det anskueliggjort, hvordan udviklingen er for de enkelte udsagn fordelt på organisationerne. For at lette overblikket er de områder, hvor der i løbet af campen er sket en positiv udvikling i campdeltagernes opfattelse, markeret med grøn farve. Områder, hvor der er sket en negativ udvikling er markeret med rød farve, mens et område, som er uændret, er markeret med gul.

↑ (8 pct.)

↑ (6 pct.)

↑ (7 pct.)

↑ (2 pct.)

↑ (6 pct.)

↓ (2 pct.)

↑ (1 pct.)

↑ (2 pct.)

↓ (7 pct.)

↑ (4 pct.)

↑ (16 pct.)

↑ (18 pct.)

↑ (7 pct.)

→ (0 pct.)

↑ (2 pct.)

↓ (1 pct.)

↑ (3 pct.)

↑ (7 pct.)

↑ (20 pct.)

↑ (4 pct.)

↑ (7 pct.)

→ (0 pct.)

↑ (14 pct.)

↓ (1 pct.)

↑ (6 pct.)

↑ (2 pct.)

↑ (4 pct.)

↑ (17 pct.)

↑ (14 pct.)

↑ (1 pct.)

↑ (5 pct.)

↑ (4 pct.)

↑ (5 pct.)

→ (0 pct.)

↑ (5 pct.)

Af figuren fremgår det, at hvis man kigger på organisationerne enkeltvis, så rykker Børnehjælpsdagens og Red Barnets campdeltagere sig allermest på områder som problemløsning og optimisme, Askovfondens campdeltagere rykker sig mest på parametrene problemløsning og selvtillid og TUBA’s campdeltagere rykker sig mest på de sociale parametre, der handler om oplevelsen af at komme godt ud af det med andre og lysten til at lære nye mennesker at kende. Herudover er der en lang række parametre, hvor campdeltagerne rykker sig, men ikke i samme grad, som det ses i forhold til de netop nævnte områder.

Oplevelser, der får børn og unge til at løbe en risiko og udfordre deres grænser, skaber en erkendelse af egen formåen i forhold til de udfordringer livet byder på helt generelt. Det overordnede billede er, at 71 pct. af campdeltagerne svarer, at de prøvede ting på campen, som de ikke havde prøvet før, og 57 pct. svarer, at de gjorde ting på campen, som de ikke vidste, at

kapitel 3 Camps

de turde. Dette billede er omtrent det samme, som det billede, der tegnede sig i midtvejsevalueringen.

JEG PRØVEDE TING PÅ CAMPEN, SOM JEG IKKE HAR PRØVET FØR

Alle

TUBA

RB 71

BHD

JEG GJORDE TING PÅ CAMPEN, SOM JEG IKKE VIDSTE, JEG TURDE

Figuren viser andelen af campdeltagere, der har svaret ’meget enig’ eller ’enig’, fordelt på partnerskabsorganisationer. Her ses, at Børnehjælpsdagens og Red Barnets campdeltagere både er mest til tilbøjelige til at svare, at de har prøvet ting på campen, som de ikke har prøvet før og at de gjorde ting på campen, som de ikke vidste, at de turde. Og på samme måde som i midtvejsevalueringen viser analysen, at det især er den yngste gruppe af campdeltagere (6-15 år), der oplever, at de på campen har gjort ting som var nye eller som de ikke vidste, de turde. I afsnittet omkring ’læring om sig selv’ vil det blive uddybet, hvordan campdeltagerne oplever, at grænser er blevet overvundet, og hvad der har fået campdeltagerne til at føle sig modige.

Campdeltagerne er som en del af evalueringen blevet spurgt ind til deres oplevelse af, om naturen har spillet en rolle for den måde, de har været sammen med de andre campdeltagere på. Spørgsmålene til de to aldersgrupper har været formuleret lidt forskelligt, men det er tydeligt, at både de yngste og de ældste campdeltagere vurderer, at naturen har spillet en positiv rolle for den måde, de har været sammen med campens øvrige deltagere på.

Blandt de yngste deltagere er der 77 pct., som erklærer sig ’meget enige’ eller ’enige’ i, at det forekommer dem sjovere at snakke eller at lege med de andre, når de er på camp, og 88 pct. af de ældste deltagere oplever, at det at gå i naturen gør det lettere at snakke med de andre.

Billedet er stort set uændret fra midtvejsevalueringen og analysen viser, at forhold som organisation og køn ikke har nogen umiddelbar betydning for børnenes og de unges vurdering. I forhold til målgrupperne er der tale om et positivt resultat, idet det er værd at huske på, at mange af campdeltagerne både er kendetegnet ved at have et lille overskud og ved at opleve det som svært – og i nogle tilfælde ligefrem grænseoverskridende – at skulle indgå i nye sociale sammenhænge med mennesker, de ikke kender i forvejen. For Børnehjælpsdagen, Red Barnet og TUBA er der på mange camps tale om, at campdeltagerne møder hinanden for første gang eller kun har kendt hinanden i gangske kort tid. Af samme grund er det et vigtigt og positivt resultat, at campdeltagerne oplever naturen som faciliterende for det sociale samvær på campen.

For Askovfondens campdeltagere gør det sig på de fleste camps gældende, at campdeltagerne kender hinanden i forvejen gennem institution eller skole. Her oplever aktivitetsledere og campdeltagere, at der med naturen som ramme skabes muligheder for nye interaktioner og andre roller end dem, campdeltagerne har til hverdag, hvilket bidrager positivt til relationsdannelse og styrkelse af allerede eksisterende relationer.

Værd at bemærke er det, at der ikke blot er tale om en styrkelse af relationen mellem campdeltagerne, men også en styrkelse af den relation, der vedrører aktivitetsledere og campdeltagere. Her fortæller især aktivitetsledere og frivillige om, hvordan opholdet i naturen påvirker mulighederne for at arbejde med relationer på en positiv måde.

Nedenstående figur sammenfatter campdeltagernes læring om naturen fordelt på partnerskabsorganisationer og viser andelen af campdeltagere, der har svaret, at de er ’meget enige’ eller ’enige’ i de forskellige udsagn. Samlet set må der siges at være en stor læring om naturen, idet fire ud af fem campdeltagere (80 pct.) vurderer, at de har lært noget nyt om naturen på campen. Hertil kommer, at 68 pct. har fået nye idéer til, hvad man kan lave i naturen som

kapitel 3 Camps

følge af campen og næsten tre fjerdedele af campdeltagerne oplever, at campen har givet dem lyst til at komme mere i naturen fremover (72 pct.).

CAMPEN GAV MIG IDÉER TIL TING, MAN KAN LAVE I NATUREN

Alle 60

TUBA 90

RB 76

BHD

CAMPEN GAV MIG LYST JEG LÆRTE NOGET NYT TIL AT KOMME MERE I OM NATUREN PÅ CAMPEN NATUREN

Af figuren ses forskelle i campdeltagernes læring om naturen fordelt på de fire partnerskabsorganisationer. Heraf fremgår det, at særligt Red Barnets og TUBA’s campdeltagere oplever at have lært noget nyt omkring naturen, at børnene fra Red Barnet i særlig grad oplever at have fået nye idéer til, hvad man kan lave i naturen, og at TUBA’s deltagere skiller sig markant ud, hvad angår en øget lyst til at komme i naturen. Køn og alder spiller ikke nogen afgørende rolle for campdeltagernes vurdering af ovenstående parametre vedrørende natur. Dog er det særligt de yngste campdeltagere (6-15 år), der oplever, at tage fra campen med nye idéer til, hvad man kan lave i naturen. Den læring campdeltagerne opnår i forhold til naturen dækker alt fra faktuel viden om flora og fauna, landskabets udvikling, kvæg, økosystemer og skovdrift til viden om, hvordan man kan bruge naturen til forskellige ting som fx madkammer, køkken, legeplads, kunst, legeplads mm.

Den læring campdeltagerne opnåede om naturen var dog ikke kun faktuel. For især campens yngste deltagere handlede læringen også om at erfare, at naturen ikke er et farligt sted at være, og at det er vigtigt at have en respektfuld holdning over for naturen og de levende ting i den. For de ældste deltagere, der primært favner TUBA’s unge, bestod læringen om naturen især i at erfare, hvordan naturen påvirker krop og psyke og i at opleve, hvordan naturen kan bruges i terapeutisk øjemed.

I både før- og eftermålingen er der spurgt ind til, hvordan campdeltagerne oplever naturen, og formålet har været at afdække, hvorvidt campen er med til at påvirke campdeltagernes oplevelse af naturen. Ved turens start og afslutning er de yngste campdeltagere blevet bedt om – på skalaer der bevæger sig mellem sjov og kedelig samt tryg og utryg – at angive, hvor de placerer sig.

100 80

86 65

82 62

40 20 0 Før

Efter BHD

Før

Efter RB

Før

Efter AF

Før

Efter

Alle (6-15 år)

Den første figur viser, at der er sket en stigning på 9 procentpoint i andelen af børn, der oplever naturen som et ’meget sjovt’ eller ’sjovt’ sted at være. Denne stigning er større end det sås i midtvejsevalueringen. Sammenholder man partnerskabsorganisationerne, ses det, at det særligt er blandt Red Barnets og Askovfondens børn, at andelen, der oplever naturen som et sjovt sted at være, er øget.

I den næste figur ses det i tråd med midtvejsevalueringens resultater, at der i løbet af campen sker en meget stor stigning i andelen af børn, der oplever naturen som et ’meget trygt’ eller ’trygt’ sted at være. Stigningen er på hele 19 procentpoint, og i dette spørgsmål er der ingen signifikant forskel mellem børnene fra de forskellige partnerskabsorganisationer.

De ældste deltagere (16-35 år) er blevet bedt om at angive i fritekst, hvilken følelse eller stemning, de oplever, når de er i naturen. Her kan der altså ikke statistisk påvises en udvikling,

kapitel 3 Camps

og mange af de unges udsagn ved campens begyndelse og afslutning minder om hinanden og peger på, at en stor del af de unge forbinder naturen med glæde, ro, afslappethed, ubekymrethed, balance og eftertænksomhed. Ved campens afslutning ses det dog, at de unge, som primært favner TUBA’s campdeltagere, kobler en række følelser og stemninger på naturen, der læner sig tæt op af det, der tidligere i rapporten er benævnt ’naturen som tilknytning og perspektiv’. Fx bruges betegnelser som perspektiv, klarsyn, meningsfuldhed, oplevelsen af ligeværd mellem natur og mennesker samt at føle sig hjemme. Nogle af de ældste deltagere fortæller endvidere, at de havde et meget positivt syn på naturen i forvejen, men at det var rart på campen at blive mindet om, hvilke behagelige følelser, det fremkalder at være i naturen samt at blive mindet om, hvordan naturen bringer dem i tættere kontakt med sig selv.

I tråd med midtvejsevalueringen, svarer en stor del af campdeltagerne, at de har opnået læring om sig selv på campen. 60 pct. svarer, at de er ’meget enige’ eller ’enige’ i, at dette gør sig gældende.

Som figuren ovenfor viser, er det i særlig høj grad TUBA’s, men også Red Barnets, campdeltagere, der oplever, at de har lært noget nyt om sig selv. At TUBA skiller sig positivt ud på dette spørgsmål handler helt sikkert om, at TUBA’s deltagere er på campen som led i et intensivt forløb, hvor de unge arbejder meget målrettet med sig selv. Jeg er god til noget…

Et blik på tværs af campdeltagernes udsagn viser, at en del af den læring, campdeltagerne har gjort om sig selv, handler om opnåelsen af en erkendelse af noget, de er gode til. Mange af de yngste deltagere har opdaget noget om sig selv, der har overrasket dem, som fx at de har kræfter til at gå meget langt, at de kan finde vej med et kort, at de kan passe et bål eller klatre højt op i et træ. For de ældste campdeltagere er erfaringerne, de har gjort sig på campen, fx at de er gode til at lytte og give plads til andre, eller at de er gode til at være tilstede i nuet.

Jeg tør…

De yngste deltagere har prøvet en række ting på campen, som har fået dem til at føle sig modige. Mange fortæller om, hvordan de har prøvet at spise myrer og brændenælder, klatret i høje træer eller gået forbi dyrekranier. De ældste campdeltageres udsagn handler fx om, at de har turdet åbne sig op for andre, eller at de har turdet at vise sig som den, de er. Jeg fungerer sammen med andre…

På tværs af aldre, har en del af campdeltagerne gjort sig en erkendelse af, at de formår at indgå i sociale sammenhænge – også med mennesker, de ikke nødvendigvis kender i forvejen. Nogle opdager om sig selv, at de har nemt ved at tale med voksne, at de er gode til at hjælpe andre og at være en ven, eller at de kan være udadvendte i helt nye omgivelser. Andre oplever om sig selv, at de er rummelige eller føler sig forstået af andre. Jeg er også…

En del af deltagerne gjorde på campen opdagelser om nye eller andre sider af sig selv, end dem, der normalt træder frem i hverdagen. For nogle er det en abstrakt erkendelse af fx at have flere ressourcer end man troede, for andre handler det om pludselig at kunne kalde sig selv ’kreativ’, ’kærlig’, ’hjælpsom’, ’tålmodig’, ’udholdende’, ’frisk’, mm. Som citatet siger, kan flere deltagere pludselig se sig selv i et nyt lys som følge af de oplevelser, de har haft på campen. På samme måde som nogle campdeltagere får et øget blik for, hvem de er og hvad de kan, ses det også, at campen for nogle deltagere, her hovedsageligt TUBA’s, kan øge bevidstheden om, hvilke begrænsninger eller arbejdspunkter man har som person. Eksempler herpå kunne være at blive bedre til at sige fra eller at tage sig selv og sine følelser seriøst.

Det er ikke kun campdeltagerne, som kan få øje på nye ressourcer eller egenskaber hos sig selv. Som figuren nedenfor viser, er der 62 pct. af aktivitetslederne og de frivillige, der svarer, at de ’i meget høj’ eller ’høj’ grad har opdaget nye ressourcer hos campdeltagerne, som følge af

kapitel 3 Camps

campen. 34 pct. svarer, at dette ’i nogen grad’ er tilfældet, mens blot 5 pct. ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ oplever at se nye ressourcer.

Af figuren fremgår det, at aktivitetsledere og frivillige hos TUBA er dem, der er mest tilbøjelige til at svare, at de ser nye ressourcer hos campdeltagerne, mens Askovfondens aktivitetsledere og frivillige er mindst tilbøjelige hertil. I tolkningen af resultaterne er det dog meget vigtigt, at holde sig for øje, at Askovfondens voksne efter alt at dømme er dem, der kender deres campdeltagere bedst i kraft af, at de dagligt tilbringer tid sammen med dem i de institutioner og skoler, campdeltagerne kommer fra. Set i dette lys, må det anses som et flot resultat, at 40 pct. af Askovfondens voksne alligevel oplever, at de ’i meget høj grad’ eller ’høj grad’ opdager nye ressourcer blandt børnene på camps. De ressourcer aktivitetslederne og de frivillige ser hos campdeltagerne minder på rigtig mange måder om de ressourcer, campdeltagerne får blik for hos sig selv, og de observerede ressourcer ligger desuden rigtig godt i tråd med de målsætninger, partnerskabsorganisationerne har for deres børn og unge, som er blevet præsenteret tidligere i rapporten. Det handler især om ressourcer, der falder under målsætningerne:    Aktivitetslederes og frivilliges syn på campdeltagernes udbytte ligger således i tråd med campdeltagernes egne fortællinger om udbytte. I forlængelse af den tidligere problematisering af deltagernes blik for eget udbytte og udvikling, er det dog klart, at aktivitetsledere og frivillige, som har muligheden for at observere campdeltagerne på campen, også ser nogle forandringer i campdeltagernes adfærd eller interaktioner, som muligvis ikke umiddelbart fremtræder klart for campdeltagerne selv. Det kan eksempelvis være, at de observerer børn, der normalt isolerer sig, udvise kontaktevne og initiere leg, at campdeltagere udviser overskud til at håndtere en løsere struktur end hverdagen byder på, eller at de observerer campdeltagere, som begynder at tro mere på sig selv i sociale relationer. Herudover gør aktivitetsledere og frivillige sig også en række metaobservationer, der rækker ud over de enkelte campdeltagere, som fx handler gruppedynamikker, stemninger, konfliktniveau, mm.

Noget af det, som mange aktivitetsledere og frivillige fremhæver i forhold til udbytte for campdeltagerne, er, at campdeltagerne har fået mulighed for at komme væk fra hverdagen og mærke sig selv. Under afsnittet om naturens bidrag blev dette beskrevet under ’natur som sansning og tilstedeværelse’.

Overordnet set er det altså aktivitetsledernes og de frivilliges opfattelse, at campdeltagerne har et stort udbytte af at være på camp, men samtidig at det kan være meget individuelt, hvad den enkelte deltager kommer hjem med.

I midtvejsevalueringen sås en tendens til, at campdeltagere benævnt ’gengangere’, hvilket vil sige campdeltagere, der har været afsted på mere end en camp, havde et bedre udgangspunkt end campdeltagere, der var afsted første gang, set i forhold til de parametre, som tilsammen udtrykker empowerment og resiliens. Denne tendens gør sig stadigt gældende ved slutevalueringen, men er stadig ikke stærk nok til at være signifikant. En analyse kørt på alle relevante variable finder ikke signifikante forskelle mellem gengangere og børn og unge, der er på camp for første gang, på andre parametre end tryghed ved at komme i naturen. Dette resultat viste sig også i midtvejsevalueringen og taler til gengæld sit eget tydelige sprog: For campdeltagere, der er på camp flere gange, øges trygheden ved at komme i naturen markant, og trygheden stiger fortsat på de efterfølgende camps. Resultaterne understreger campens betydning i forhold til at oparbejde en tryghed ved at færdes i naturen.

kapitel 3 Camps

Det er værd at holde sig for øje, at det faktum, at der ikke findes yderligere signifikante forskelle mellem gengangere og førstegangs campldeltagere i den kvantitative analyse, ikke er ensbetydende med, at det ikke er værdifuldt at skabe mulighed for kontinuitet i camps for de forskellige målgrupper i programmet. Som vist under afsnittet ’Kontinuitet i camps’ peger det kvalitative materiale i retning af en række fordele ved gentagne gange at vende tilbage til Svanninge Bjerge med sin målgruppe, som ikke nødvendigvis indfanges kvantitativt.

Nogle af de fordele der blev fremhævet ved kontinutitet var blandt andet, at gentagne camps imødekommer det forhold, at det både for campdeltagere, aktivitetsledere og frivillige kan tage tid at blive fortrolige med området, og at de gentagne camps derfor er med til at øge campdeltagernes tilhørsforhold til stedet og gøre det mindre ressourcekrævende for aktivitetsledere og frivillige at planlægge program og aktiviteter. Samtidig er det kendt viden, at tryghed og kontinuitet generelt er af særlig stor betydning for sårbare og udsatte målgrupper.

Sidst men ikke mindst kan visheden om kontinuitet – for nogle af partnerskabsorganisationerne – bane vejen for en bedre kobling til den indsats, de aktiviteter og den læring, der sker for målgruppen uden for regi af Svanninge Bjerge.

Frem til nu har analysen hovedsageligt kigget på de kortsigtede effekter af at være på camps i Svanninge Bjerge. I dette afsnit ses der nærmere på de langsigtede effekter. Til trods for at der også er blevet opsamlet data i perioden siden midtvejsevalueringen, er data for de langsigtede effekter endnu sparsomt, hvorfor resultaterne bør tolkes med forsigtighed. Dette skyldes, at der i forbindelse med indsamlingen af followup målingen (seks måneder efter camp) har været en del udfordringer, hvilket også blev beskrevet i midtvejsevalueringen. Udfordringerne har eksempelvis knyttet an til, at institutioner nedlægges, børn skifter hold eller skole, stopper i familieoplevelsesklubber, behandlingsforløb osv. Af de nævnte årsager har der været en del børn og unge, som det ikke har været muligt for evaluator at opnå kontakt til i forbindelse med followup målingen. Analysen af de langsigtede effekter, som præsenteres her, baserer sig altså endnu på et sparsomt grundlag til trods for, at datamængden er øget siden midtvejsevalueringen. Yderligere en grund

til at læse konklusionerne med forbehold er, at det er vanskeligt at vide, om der i de seks måneder, der er gået siden campen, kan være sket nogle ting i børnenes og de unges liv, som påvirker deres vurdering af nogle af parametrene i enten positiv eller negativ retning. Dermed er det tæt på umuligt at isolere effekterne til indsatsen, hvilket er en usikkerhed, der oftest kendetegner målinger af effekter af sociale indsatser. Der er dog nogle af spørgsmålene, der relaterer sig direkte til campen, og ved disse spørgsmål må det formodes, at usikkerheden ikke er så stor, som den er i de mere abstrakte spørgsmål, der tilsammen afdækker resiliens og empowerment. I alt er der 84 deltagere, der har besvaret spørgeskema 1 (før), 2 (efter) og 3 (et halvt år efter). Det er vigtigt at bemærke, at svarene i det følgende er isoleret til denne gruppe, der har besvaret alle tre skemaer, hvilket vil sige knap en fjerdedel af alle campdeltagere.

I analysen er det taget som et udtryk for en længerevarende effekt, hvis både det kortsigtede udbytte og det langsigtede udbytte er vurderet mere positivt end udgangspunktet (før campen). Af figuren nedenfor ses det, at kortsigtet og langsigtet udbytte overgår udgangspunktet for samtlige parametre vedrørende empowerment og resiliens på nær campdeltagernes oplevelse af at have indflydelse på deres eget liv. Det ses også, at followup målingen er betragtelig bedre end udgangspunktet for følgende parametre:       Som det ses af figuren, er der nogle indikatorer, for hvilke den langsigtede effekt daler en smule sammenholdt med den umiddelbare effekt, mens effekten for andre indikatorer stiger fra måling til måling.

kapitel 3 Camps

Resultaterne ligger i tråd med resultaterne for midtvejsevalueringen og en forsigtig konklusion vil være, at den del af campdeltagerne, der har besvaret alle tre evalueringsskemaer, er styrket på udvalgte indikatorer for resiliens og empowerment i et længerevarende perspektiv. Som nævnt er det dog vigtigt at holde sig for øje, at der sker mange ting i campdeltagernes liv i det halve år frem til sidste måling, der også kan spille ind på resultaterne.

Omtrent ligesom i midtvejsevalueringen vurderer 41 pct. af campdeltagerne, at de har fået nye venskaber som følge af campen. Da spørgsmålet relaterer sig mere direkte til campen end spørgsmålene vedrørende resiliens og empowerment, kan vi læse resultaterne vedrørende venskaber med en større sikkerhed.

Resultaterne skal ses i lyset af forskellige forhold, som fx at nogle camps består af deltagere, der kender hinanden i forvejen (fx bor på samme institution eller går i klasse sammen), mens nogle camps udelukkende består af deltagere, der er ukendte for hinanden. Hertil kommer, at campdeltagernes motivation til at skabe venskaber varierer partnerskabsorganisationerne imellem. Hvor de fleste af TUBA’s deltagere ser terapien som det primære og det sociale som det sekundære i forhold til campen, så er der andre målgrupper, for hvem det sociale og etableringen af nye venskaber på campen er helt afgørende. Som det fremgår af nedenstående citat, gælder dette fx for mange af Børnehjælpsdagens campdeltagere.

Det er svært at sige noget, der gør sig gældende i forhold til venskaber mere generelt set. Eksempelvis kunne man forvente, at Askovfondens campdeltagere, hvor alle deltagere på den enkelte camp kender hinanden i forvejen, i lavest grad var dem, der oplevede at have etableret nye venskaber på campen. Som det ses, gør det modsatte sig dog gældende. Som det tidligere er berørt, kan man med andre ord sagtens have oplevelser på campen, der medfører, at eksisterende relationer vurderes på nye måder og at hende eller ham, der tidligere ’bare’ var en klassekammerat, nu er blevet en ven.

Samlet set kan man sige, at det lader til, at en del af campdeltagerne opnår varige relationer som følge af deltagelsen i camps, og som citatet oven for viser, kan campdeltagernes nye syn på hinanden og etableringen af venskaber i nogle partnerskabsorganisationers bruges aktivt i det videre arbejde med målgruppen.

kapitel 3 Camps

Et halvt år efter campen svarer 54 pct. af campdeltagerne, at de har opnået læring på campen, som de har kunnet bruge, siden de kom hjem. Resultater er det samme som i midtvejsevalueringen.

Som det fremgår af figuren, er det i særlig høj grad TUBAS’s campdeltagere, der oplever, at de har kunnet bruge læringen opnået på campen aktivt siden hjemkomsten. Dette giver god mening set i lyset af, at TUBA’s deltagere gennem terapien på campen klædes på med konkrete redskaber til at håndtere deres situation fremadrettet. For TUBA’s campdeltagere er læringen, de har kunnet bruge efterfølgende, således i høj grad bundet op på personlig udvikling, som fx at være blevet bedre til at mærke efter og lytte til sig selv, at kunne sige fra over for andre og at naturen kan være en støtte i deres helingsproces. Læringen der rapporteres af campdeltagere fra Red Barnet, Askovfonden og Børnehjælpsdagen knytter i højere grad an til faktuel læring om flora og fauna, kundskaber som fx madlavning og at lave bål og ikke mindst adfærd, som at kunne falde til ro eller at styre sit temperament bedre. Samlet set kan det siges, at en del af campdeltagerne har kunnet benytte nye færdigheder, læring om naturen og læring om sig selv i tiden siden campen, hvilket kan ses som et udtryk for, at campen har en blivende effekt på deltagerne.

De ældste campdeltagere i alderen 16-35 år er i followup skemaet et halvt år efter campen blevet bedt om at vurdere, om campen overordnet set har ændret noget for dem. Det kunne eksempelvis være deres syn på naturen, deres syn på andre og sig selv eller deres syn på fremtiden. Det vigtigt at holde sig for øje, at aldersopdelingen på spørgsmålet og det begrænsede datagrundlag igen betyder, at det primært er TUBA’s unge, der har besvaret spørgsmålet.

En meget stor andel på 85 pct. har svaret ’ja’ til at campen har forandret noget for dem. Dette er en stigning på 10 procentpoint siden sidste evaluering. Forandringerne drejer sig primært om en bedre forståelse for sig selv og andre (fx bedre selvindsigt og en erkendelse af, at de ikke er alene med deres problemer), deres evne til at drage omsorg for sig selv (fx ikke at stresse så meget, at sætte grænser eller at huske at fokusere på sig selv) og deres syn på naturen – her særligt i forhold til en større glæde ved naturen samt aktivt at udnytte naturen som en støtte i deres proces.

Kigger man isoleret set på gruppen, der har besvaret alle tre evalueringsskemaer, ser det ud til, at der er en øget brug af naturen, hvis man sammenholder udgangspunktet med svarene, der er afgivet et halvt år efter camp. Til trods for de fine resultater er forskellen ikke helt så stor, som det sås i midtvejsevalueringen. Figuren viser andelen af campdeltagere, der har svaret, at de benytter park, strand og skov på månedsbasis eller oftere. Hvor benyttelsen af park og strand er nogenlunde uændret, er der sket en stigning på 11 pct. i andelen, der har svaret, at de benytter skoven en gang om måneden eller oftere.

Den øgede lyst til at komme i naturen som følge af campen bliver altså i nogen grad realiseret gennem en øget naturbrug. Her er det imidlertid vigtigt at tage med i forståelsen af resultaterne, at en stor del af campdeltagerne har en alder, som gør dem meget afhængige af, at voksne omkring dem er villige til at arrangere naturture og gøre dem følgeskab i naturen – hvis altså de ikke bor tæt op af naturområder. Et resultat der kan underbygge denne pointe er, at det særligt er de ældste campdeltagere, der tegner sig for stigningen i brugen af naturen, hvilket kan tolkes i lyset af, at denne aldersgruppe er mere selvbestemmende i forhold til at realisere ønsket om at komme mere i naturen.

På baggrund af de positive erfaringer med at inddrage naturen i arbejdet med målgrupperne, er der også en stor del af aktivitetslederne og de frivillige, der som følge af campen føler sig inspireret til at inddrage naturen mere – eller på nye måder – i arbejdet med målgrupperne. 57

kapitel 3 Camps

pct. svarer, at dette ’i meget høj grad’ eller ’høj grad’ gør sig gældende, og en tredjedel (33 pct.) svarer, at dette ’i nogen grad’ er tilfældet.

Analysen viser, at der ikke er nogen signifikant forskel på, om aktivitetslederne og de frivillige har erfaringer med at inddrage naturen i arbejdet med målgruppen fra tidligere, og om de føler sig inspirerede til at inddrage naturen mere i det fremadrettede arbejde med målgruppen som følge af campen. Den viser også, at de aktivitetsledere og frivillige, der i højst grad oplever at få blik for nye ressourcer blandt campdeltagerne, er dem, der føler sig mest inspirerede.

Som det fremgår af citatet, kan der for aktivitetslederne og de frivillige ligge en udfordring i at skelne mellem, hvor deres inspiration til at inddrage naturen i arbejdet med målgruppen kommer fra, idet flere oplever et generelt øget fokus på naturens gavnlige effekter.

Som beskrevet løbende i rapporten, har der været forskellige former for læring forbundet med at tage på camps samt at indgå i programmet Natur til et godt liv. For nogle har det været en praksisnær læring relateret til, hvordan man forbereder sine deltagere bedst på turen eller tilrettelægger aktiviteter i naturen, mens samtlige oplever at have fået en erkendelse af – eller at være blevet bekræftet i – at naturen kan tilføre noget overordentlig positivt til deres arbejde med målgruppen.

Med baggrund i forholdene beskrevet under afsnittet ’naturens bidrag’ oplever aktivitetsledere, frivillige og partnerskabsrepræsentanter, at naturen har en positiv betydning for målgruppen og på forskellig vis spiller positivt ind på den måde, de arbejder med deres målgrupper på.

I det følgende uddybes forskellige eksempler på, hvad aktivitetsledere, frivillige og repræsentanter for partnerskabsorganisationerne ser, at de har gjort sig som den væsentligste læring ved at være en del af programmet Natur til et godt liv. At køre på en motorvej Både informanter fra TUBA og Askovfonden er i inde på, at der har ligget en væsentlig læring for dem i at erfare, at campen i Svanninge Bjerge på forskellige måder spiller positivt ind på arbejdet med deres målgruppe i den forstand, at campsne for de to organisationer på hver deres måde er med til at speede nogle processer op. Askovfonden oplever, som tidligere nævnt, at campopholdene i særlig grad styrker elevernes sociale kompetencer, og at der har været en særlig læring for dem forbundet med at erfare, at selv en enkelt camp kan være med til mærkbart at rykke en klasse både fagligt men især relationsmæssigt. Dette gælder både eleverne imellem men også lærer-elev forholdet.

TUBA’s partnerskabsrepræsentant fortæller, at det for dem har været en læring at opleve, hvordan den første camp i et terapiforløb spiller en afgørende rolle. Naturen beskrives her som en motorvej for de unge til at opnå kontakt med sig selv og ses at spille positivt ind i forhold til de unges åbenhed og modtagelighed, hvilket gavner det terapeutiske arbejde. Derudover har campsne en positiv betydning for gruppedynamikken, idet det intensive samvær i Svanninge Bjerge gør, at deltagerne i gruppeterapien lærer hinanden bedre at kende, hvilket beskrives som fordrende for den tillid, der opstår mellem deltagerne i gruppen.

At tage naturen til sig og bygge bro mellem naturen og campdeltagerne Selvom det er blevet berørt undervejs i rapporten, skal det også fremhæves her, at en meget fundamental læring for partnerskabsorganisationerne har bestået i at tage naturen til sig og finde ud af, hvordan naturen kan bruges aktivt i arbejdet med målgruppen. Som beskrevet har aktivitetsledere og frivillige, der har været på camp flere gange, oplevet kontinuiteten som en

kapitel 3 Camps

fordel, da de for hver camp har fundet ny inspiration til, hvordan de har kunnet bruge naturen i dette arbejde.

Som berørt har et aspekt af denne læring bestået i at erfare, hvor meget eller hvor lidt de forskellige campdeltagere er i stand til at tage naturen til sig på egen hånd og dermed også, hvor meget de skal holdes i hånden i denne proces. Især informanter fra Red Barnet og Børnehjælpsdagen beretter om naturfremmede målgrupper, der ikke egenhændigt tager naturen til sig, og som derfor i særlig grad har brug for aktivitetsledere, frivillige og naturformidlere, der kan være katalysatorer for denne proces, og dermed vise campdeltagerne måder, hvorpå man kan bruge og være i naturen. At tænke ud af boksen Særligt repræsentanter fra TUBA, Askovfonden og Børnehjælpsdagen fortæller om, at erfaringerne med at afvikle camps i Svanninge Bjerge har udfordret dem på deres vante praksis og normale måder at tænke på, hvilket måske i virkeligheden bør anskues som en proces, der netop er begyndt. I TUBA opleves det, at campsne i Svanninge Bjerge på mange måder har åbnet op for noget nyt i organisationen, som fx at eksperimentere med at flytte terapien ud i nogle andre rammer, være sammen med de unge over længere tid samt at erfare, hvordan naturen som et fælles tredje kan være med til at støtte op om de unges forløb. Og fra Askovfondens side fortælles det, at campsne ikke alene har været øjenåbnende i forhold til det sociale, men også i forhold til at se, hvordan børn, der ikke trives med traditionel boglig læring, kan være i stor trivsel i andre rammer, hvilket giver anledning til at tænke over, hvordan man bedst bedriver undervisning for målgruppen.

At tænke ud af boksen indebærer for nogle partnerskabsorganisationer også at tænke i alternative måder at udvikle konceptet eller at afprøve nye sammensætninger af campdeltagere, som tænkes at kunne profitere af naturcamps. Askovfonden har eksempelvis leget med tanken om at sende elever og forældre på camp sammen, mens Børnehjælpsdagen allerede har haft mulighed for at afprøve et koncept for camps rettet mod plejemødre og plejedøtre fremfor alene at fokusere på målgruppen af børn og unge anbragt på institutioner.

Transfer eller overførsel af læring handler om at transformere eller overføre noget, der er sket i en sammenhæng, og bringe det i anvendelse i en anden kontekst. I forbindelse med Natur til et godt liv kan der tales om transfer på flere niveauer. Dels handler det om at understøtte, at læringen, campdeltagerne opnår på campen, bliver trukket med ind i andre relevante kontekster, dels kan det handle om at skabe forståelse for den opnåede læring i campdeltagernes bagland, og sidst men ikke mindst kan det handle om at bane vejen for, at den erfaring og læring, som aktivitetsledere, frivillige og partnerskabsrepræsentanter gør sig via camps, spreder sig ud til andre grene af organisationen, end dem, der tager del i programmet. Her skal det understreges, at partnerskabsorganisationerne har vidt forskellige forudsætninger for at kunne understøtte, at læring opnået via camps overføres til dem det måtte være relevant for, samt at læring udmønter sig i forskellige former for ny praksis. Transfer set i forhold til målgruppen Når det nævnes at partnerskabsorganisationerne har forskellige forudsætninger for at understøtte transfer handler det om, at hvor organisationer som Askovfonden og TUBA har en kontakt til den samme målgruppe over længere tid, så er tilfældet for Red Barnet og Børnehjælpsdagen, at de i nogle tilfælde sender hele institutioner eller lokalafdelinger afsted, mens de i andre tilfælde afholder camps for meget sammensatte grupper, således at de ikke har adgang til en samlet gruppe af campdeltagere efter campen. Det betyder, at det kan være svært for Red Barnet og Børnehjælpsdagen at samle op på, hvad der sker med læring fra campen set i forhold til den enkelte deltager, mens TUBA og Askovfonden i langt højere grad har mulighed for at samle op på campen og understøtte at læring fra campen understøttes og finder anvendelse efterfølgende. For TUBA’s vedkommende sikres transfer blandt andet ved grundigt at italesætte formålet med at bedrive terapi i henholdsvis natur og by, og ved at hjælpe campdeltagerne til at se, hvordan de kan udnytte den læring de opnåede i Svanninge Bjerge, selvom de er tilbage i byen:

I Askovfonden skabes transfer ved løbende at henvise til læring opnået på campen og koble det sammen med den læring, der sker i klasseværelset, når det er relevant. Transfer består for

kapitel 3 Camps

Askovfonden endvidere i at minde eleverne om ting, de var gode til på campen, samt at hjælpe børnene til at holde fast i de relationer, som blomstrede i Svanninge Bjerge.

Transfer set i forhold til bagland Nogle af partnerskabsorganisationerne arbejder på forskellig vis med at skabe forbindelse mellem læring fra camps og campdeltagernes bagland. Dette gælder særligt for Børnehjælpsdagen og Askovfonden, men i mindre grad TUBA som jo repræsenterer en målgruppe, hvor campdeltagerne er flyttet hjemmefra. Når TUBA’s deltagere tager hjem, er det derfor i høj grad op til dem selv at bringe viden fra campen i anvendelse eller at opsøge naturen. I Askovfonden forsøger man via forældremøder at formidle, hvorfor camps i Svanninge Bjerge prioriteres, og hvad man oplever, at camps i naturen tilfører arbejdet med målgruppen. Hos Børnehjælpsdagen gribes transfer i forhold til bagland an på forskellige måder afhængigt af, hvilken type camps, der er tale om. På camps for plejemødre og plejedøtre klædes plejemødrene direkte på med undervisning om eksempelvis sund ernæring og formidling om naturaktiviteter, som fx hvordan man kan gå hjem i sin have og lave nogen af de ting, man har lavet på campen. På camps for institutioner søges transfer imødekommet ved at præge pædagogerne til at følge op på læring fra campen efter hjemkomst. I begge tilfælde ligger det dog uden for Børnehjælpsdagens kontrol at understøtte eller forfølge, at transfer rent faktisk sker.

Transfer set i forhold til organisationen Evalueringen har ikke opnået lige stor viden om alle partnerskabsorganisationernes praksis på dette område, men har opnået en forståelse af, at alle organisationer har forskellige praksisser og fora til at sikre, at de grene af organisationerne, som ikke har oplevet at være på camp, opnår viden om indsatsen og de erfaringer man har gjort sig i forhold til at afholde camps i Svanninge Bjerge for de respektive målgrupper. Hos Red Barnet deles viden eksempelvis på frivilligdage og i fora, hvor de frivillige skriver sammen og stiller hinanden spørgsmål, hos Askovfonden cirkulerer viden og læring mellem lærerteams, og i TUBA deles viden blandt andet på TUBAdage, hvor evalueringsresultater løbende præsenteres og erfaringer formidles videre.

Netop for TUBA’s vedkommende har denne transfer af læring om naturcamps på organisationsniveau været med til at inspirere videre ud i organisationen, således at naturen tænkes mere ind i organisationen på forskellige måder – også i de dele af organisationen, der ikke har gjort sig selvstændige erfaringer med at være på camps i Svanninge Bjerge. Således søges fx et naturkoncept indtænkt i nyindretningen af TUBA’s lokaler og TUBA’s lokalafdeling på Bornholm har etableret naturgrupper med inspiration fra Natur til et godt liv.

Afslutningsvis nævnes det, at en terapigruppe fra Odense egenhændigt valgte at arrangere en tur til Jylland på baggrund af de gode erfaringer fra Svanninge Bjerge, ligesom en afsluttet gruppe har valgt at fortsætte med at mødes i naturen fremfor i TUBA’s lokaler på Vesterbro.

kapitel 4 Oplevelsesture

I programmets løbetid er der afholdt i alt 32 oplevelsesture, hvoraf 18 har ligget inden for evalueringsperioden. Antallet af gennemførte oplevelsesture ligger lavere end Bikubenfondens forventninger til antallet af ture, som var 40 oplevelsesture per år.

En oplevelsestur er en dagstur til Svanninge Bjerge uden overnatning. I Svanninge Bjerge guides målgruppen rundt i naturområdet med en af Bikubenfondens naturformidlere og frokosten indtages typisk undervejs i naturen. Nogle kombinerer turen til Svanninge Bjerge med andre aktiviteter, mens turen for andre udgøres alene af den guidede tur i området. Den guidede tur er af ca. 2½ times varighed og er tilpasset målgruppens behov på baggrund af forudgående kommunikation mellem naturformidleren og den aktuelle organisation.

Som beskrevet tidligt i rapporten, blev der foretaget ændringer i evalueringsdesignet, således at dataindsamlingen for oplevelsesturene alene fokuserer på aktivitetsledere og frivillige. I evalueringsperioden er der afviklet 18 oplevelsesture og gennemført et tilsvarende antal interviews med aktivitetsledere og frivillige. Datagrundlaget for oplevelsesture er således:

Alt i alt er der tale om et lille datamateriale, men et materiale, der repræsenterer målgrupperne for oplevelsesturene på tilfredsstillende vis.

Målgrupperne for oplevelsesturene adskiller sig i noget omfang fra målgrupperne på camps. Det skyldes, at det ikke kun er Bikubenfondens partnere under programmet Natur til et godt liv, der har haft mulighed for at benytte tilbuddet. Tilbuddet er således også blevet benyttet af en række andre institutioner og organisationer, og et samlet overblik over, hvem der har benyttet oplevelsesturene i programmets fulde løbetid ses i figuren nedenfor:

De fleste oplevelsesture for skoleklasser har ligget uden for evalueringsperioden og kigger man mere specifikt på de målgrupper, som har været på oplevelsestur inden for evalueringens løbetid, så er der tale om temmelig tunge målgrupper, der spænder over misbrugere og psykisk syge, piger med svære spiseforstyrrelser, udsatte og sårbare familier, hjemløse, asylansøgere og flygtningefamilier, m.fl. Af samme grund forklarer flere af aktivitetslederne og de frivillige, at oplevelsesturene er et unikt tilbud for deres målgruppe, idet flere har meget specifikke behov.

Grundet de mange forskellige målgrupper, som har benyttet tilbuddet om oplevelsesture, er det ikke muligt at formulere en målsætning, som gør sig gældende og går igen på tværs af oplevelsesturene. For langt de fleste har det imidlertid været et ønske at kunne give målgruppen et afbræk fra hverdagen, at give målgruppen en positiv oplevelse at være sammen om og kunne tænke tilbage på samt at give målgruppen mulighed for at udfolde sig fysisk i nye omgivelser.

kapitel 4 Oplevelsesture

Både på baggrund af spørgeskemaundersøgelse og interviews ses det, at der er overordentlig stor tilfredshed med oplevelsesturene.

Figuren ovenfor opsummerer tilfredsheden med henholdsvis turen som helhed og den guidede tur. På samme måde som midtvejsevalueringen peger resultaterne i retning af noget, der ligner total tilfredshed. Kun en lille andel forholder sig neutralt til den guidede tur (10 pct.), men ellers er alle enten ’meget tilfredse’ eller ’tilfredse’. Aktivitetslederne og de frivillige fremhæver i forbindelse med oplevelsesturene, at det havde meget stor betydning for deres oplevelse af turen, at der var god kommunikation omkring turens indhold og målgruppe forud for turen, og at de oplevede en meget stor imødekommenhed og åbenhed fra naturformidlernes side både forud for turen og under deres ophold i Svanninge Bjerge.

Blandt aktivitetslederne og de frivillige er der bred enighed om, at målgrupperne har et stort udbytte af at være afsted på oplevelsestur i Svanninge Bjerge. En del beskriver, hvordan deltagerne før turen glæder sig og er meget forventningsfulde, og at de efter turen er meget glade og har høj energi, selvom de er trætte. Afhængigt af, hvilken målgruppe, der er tale om, fortælles om forskellige former for udbytte, såsom eksempelvis: 

       Enkelte aktivitetsledere og frivillige fortæller, hvordan de efter turen kan fornemme en anden optimisme og håbefuldhed blandt nogle deltagere, samt at nogle deltagere får styrket selvtilliden i kraft af, at de erfarer, at de kan håndtere at være væk fra hverdagens rutiner.

En anden fortæller, at den øgede selvtillid også for nogle kan bestå i at erkende, at man kan give sine børn gode oplevelser uden at det koster noget.

Selvom fokus for oplevelsesturende ikke har været på de langsigtede perspektiver af turene, findes der i interviewene eksempler på, at turene for nogle alligevel har et længerevarende perspektiv. Dette kommer til udtryk fx ved at en informant, der repræsenterer en målgruppe med misbrugsrelaterede problemer, fortæller, at nogle at hendes brugere har fået lyst til at komme i naturen som følge af oplevelsesturen. Eksempelvis er tre af brugerne begyndt at cykle sammen i naturen og en bruger med interesse for fotografi, er begyndt i stigende grad at finde sine motiver i naturen.

Sidst men ikke mindst fortæller flere informanter, at de ser, at oplevelsesturene har nogle længerevarende perspektiver i kraft af at turene er med til at opbygge og styrke relationen til målgruppen:

kapitel 4 Oplevelsesture

Stort set alle aktivitetsledere og frivillige er af den opfattelse, at der er fordele forbundet med at tage på tur i naturen sammenholdt med andre steder (95 pct.). Blot 5 pct. er ikke afklarede med om, der er en særlig fordel forbundet med naturture.

Mange af de udsagn aktivitetslederene og de frivillige fremsætter om naturens bidrag til turene, har stor lighed med de opfattelser af naturens bidrag, som blev fremhævet af aktivitetsledere og frivillige i relation til camps. De egenskaber omkring naturens bidrag, som går igen flest gange i interviewene vedrørende oplevelsesture handler om:      På samme måde som ved camps, er der en del af deltagerne på oplevelsesture, der er meget uvante med at opholde sig i naturen. Derfor handler en del af turene også om at lære, at det er trygt og rart at færdes i naturen, hvordan man er i naturen samt at få et sprog omkring naturen.

Hvor naturen for nogle er totalt fremmed, er der nogle for hvem naturen skaber genkendelse, fremkalder minder og imødekommer et savn, idet naturen tidligere har spillet en vigtig rolle i deres liv.

Flere af aktivitetslederne og de frivillige fremhæver også, at det er langt mere fordrende for åbenhed og gode snakke at være i naturen, end det er at være på fx værested eller institution. På samme måde som det sås ved camps, oplever flere, at naturen giver en anden adgang til

målgruppen, fordi det er nemmere at åbne sig op og snakke frit, når man er i naturen. Nogle oplever, at den anderledes åbenhed og de gode snakke i naturen skyldes, at aktivitetsledere, frivillige og brugere kan opleve en øget symmetri her sammenlignet med, når de opholder sig i fx en institutionskontekst.

Selvom der er tale om en relativt kort tur, oplever omkring halvdelen (47 pct.) af aktivitetslederne og de frivillige, at de ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’ får blik for nye ressourcer hos deres målgruppe som følge af turen. 42 pct. oplever, at dette ’i nogen grad’ var tilfældet.

Når aktivitetslederne og de frivillige fortæller, at de får blik for nogle nye ressourcer blandt deltagerne på turen, handler blandt andet om, at nogle deltagere viser sig at ligge inde med en stor viden om naturen, som får lov til at blive bragt i spil i Svanninge Bjerge:

Den største overraskelse for mange af aktivitetslederne og de frivillige er imidlertid, at de på oplevelsesturene pludselig ser ressourcer hos deltagerne som fx overskud til fleksibilitet og spontanitet, humor, hjælpsomhed og omsorg og samtidig en villighed til at træde ud af egen comfortzone og prøve egne grænser af, hvilket ellers kan være et særsyn blandt flere af målgrupperne, der til daglig forekommer meget fastlåste i bestemte rutiner, stemninger og handlemønstre.

kapitel 4 Oplevelsesture

Som beskrevet er der på oplevelsesturene i mange tilfælde tale om nogle tunge målgrupper, som kæmper med forskellige problematikker og deraf også har nogle meget forskellige behov. Trods den store begejstring for oplevelsesturene, hører der derfor også en række udfordringer med til turene. Indledningsvis er en stor udfordring for nogle af målgruppernes vedkommende overhovedet at få deltagerne til at melde sig til turene, at samle deltagerne til turene eller i det hele taget at få deltagerne til at dukke op. Dette skyldes både, at selve det at tage på en dagstur ud af de vante rammer kan være grænseoverskridende, men også at der i nogle tilfælde er tale om målgrupper, der kan være svære at få til at forpligte sig og føle ansvar i forhold til at dukke op, selvom de har udvist interesse for og givet tilsagn om at deltage på turen.

En anden udfordring, der fremhæves i forhold til turene er den lange transporttid for nogle, samt det faktum, at en del deltagere er motorisk svage, dårligt gående eller har småbørn med i barnevogne. Dette kan virke uoverkommeligt for nogle, der også har oplevet den guidede gåtur som meget lang. Et sidste forhold, der fremhæves som en udfordring i forbindelse med oplevelsesturene, knytter an til målgruppernes specielle behov, som kan være med til at skabe utryghed for nogle deltagere i forhold til at skulle tage med på tur. Eksempler herpå kan være, at de svært spiseforstyrrede piger bekymrer sig om, hvor, hvornår og hvordan, de skal indtage deres måltider, at hjemløse bekymrer sig om en hel dag i afholdenhed eller at eks-misbrugere er nervøse for, om de kan få lov til at ryge cigaretter.

Som det fremgår af citatet, har det været aktivitetsledernes og de frivilliges oplevelse, at naturformidlerne har været forstående og dygtige til at tage højde for deltagernes begrænsninger og behov i planlægningen af turen, hvilket uddybes nærmere i det følgende afsnit.

Flere aktivitetsledere og frivillige giver udtryk for, at de forud for turen brugte mest energi på at bekymre sig over om oplevelsesturen ville blive vellykket i den forstand, at turen ville blive god og opleves som vedkommende for deres målgruppe. Ville det lykkes at bygge en god dag op om oplevelser i naturen med en naturfremmed målgruppe, der tilmed har specifikke karakteristika, begrænsninger og behov?

Af indlysende grunde står den guidede tur helt centralt på oplevelsesturene, og som det tidligere er blevet fremhævet, er der blandt aktivitetsledere og frivillige meget stor begejstring for Bikubenfondens naturformidlere og deres evne til at tilpasse sig målgruppens tempo, interesser og behov, samt at formidle om naturen på en vedkommende og lærerig måde. Derfor fremhæves den guidede tur igen og igen, som det der fungerede særlig godt på oplevelsesturene. Herudover fremhæves det, at naturen fungerer rigtig godt som ramme for samvær og aktiviteter, at det var en god oplevelse at spise madpakker sammen i naturen og at området i sig selv er et fantastisk sted at komme, hvorfor mange også udtrykker ønske om muligheden for at vende tilbage til Svanninge Bjerge med deres målgruppe.

I tråd med midtvejsevalueringen svarer 68 pct. af aktivitetslederne og de frivillige, at oplevelsesturen ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’ har givet dem inspiration til, hvordan de kan inddrage naturen mere – eller på nye måder i det fremadrettede arbejde med målgruppen.

kapitel 4 Oplevelsesture

For nogle handler inspirationen om at bruge naturen mere aktivt i arbejdet med målgruppen, som fx at lægge flere naturture ind i årshjulet men også i forhold til at udnytte den natur, der er i nærområdet, bedre. Eksempelvis fortæller en aktivitetsleder, at de allerede – med inspiration fra oplevelsesturen – har arrangeret ugentlige gåture i naturen for deres målgruppe.

Andre aktivitetsledere og frivillige fortæller, at det har været en øjenåbnende oplevelse at se, hvordan målgruppen håndterede oplevelsesturen, og at oplevelsesturene derfor tjener et vigtigt formål i forhold til at udfordre deres – og målgruppens egen – forståelse af, hvilke muligheder der er i arbejdet med målgruppen. Set i dette lys kan en oplevelsestur tjene som en optakt til en naturoplevelse med overnatning eller en eventuel camp for nogle af målgrupperne på et senere tidspunkt.

Barton, Jo & Pretty, Jules (2010): ”What is the Best Dose of Nature and Green Exercise for Improving Mental Health? A Multi-Study Analysis. Environmental Science & Technology. Vol. 44, no.10., 2010. Bæk-Sørensen, Lasse (2010): ”Natur og fællesskab. Red Barnets naturvejledningsprojekt for udsatte børn i Danmark”. Red Barnet. Ejby-Ernst, Niels (2013): ”Evaluering af Red Barnets arbejde med familieoplevelsesklubber i naturen”. Skovskolen Nødebo. Ejby-Ernst, Niels (2013): ”Baggrundsmateriale til arbejdet med natur og sociale indsatser”. Udgivet i tilknytning til Red Barnets og Videncenter for Friluftsliv og Naturformidlings konference 08.10.2013. Kaplan, Stephen og Kaplan, Rachel (1989): The Experience of Nature: A Psychological Perspective. Cambridge University Press. Poulsen, Dorthe Varning (2015): “How war veterans with post-traumatic stress disorder experience nature-based therapy in a forest therapy garden”. PhD-afhandling. Udgivet af Københavns Universitet. Sahlin, Eva (2014): To Stress the Importance of Nature – Nature-Based Therapy for the Rehabilitation and Prevention of Stress-Related Disordes. PhD-afhandling. Swedish University of Agricultural Sciences. Skytte, Eva (2013): ”Sundhed og livskvalitet i naturen – et idékatalog”. Udgivet af Sundhedsnetværket under Naturvejlederordningen.

kapitel 5 Litteratur