Sundhedskultur i Urbanplanen? by SocialRespons

SUNDHEDSKULTUR I URBANPLANEN? LIVSÆNDRINGER HOS KVINDER, DER HAR DELTAGET I SUNDHEDSFORLØB

Udgivet december 2012 Forfattet af SocialRespons: Sofie Bertolt Winther og Ea Helth Øgendahl. Anna Steensgaard har bidraget ved gennemskrivningen af rapporten. SocialRespons’ publikationer kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk Partnerskabets sundhedsteam udgøres af: sekretariatsleder Mikkel Pedersen, projektleder Iman Ahmad og projektleder Pernille Mahon Hansen Se www.urbanplanen.net

Rapporten er baseret på en procesevaluering af Partnerskabets sundhedsindsats foretaget af SocialRespons for Partnerskabet i Urbanplanen på Amager. Rapporten omfatter desuden en beskrivelse af Partnerskabets metodetilgang i arbejdet med sundhed. Evalueringen har primært haft fokus på fortællinger fra 23 deltagende kvinder for på den måde at skabe en større viden om styrkerne og svaghederne i Partnerskabets tilgang til fastholdelse og rekruttering af deres målgruppe. De primære metoder har været; et workshopforløb inspireret af metoden Most Significant Change (mest signifikante ændringer) og interview med deltagere og sundhedsteamet i Partnerskabet. I kvindernes fortællinger lægger de særlig vægt på oplevelsen af, at deres deltagelse i projekterne giver dem en række sociale gevinster samt et større overskud i hverdagen. I beskrivelsen af Partnerskabets metodetilgang træder to forhold frem: dels arbejder de ud fra et bredt sundhedsbegreb, der inkluderer motion, sund kost, velvære og netværk, og dels en særlig praksis om skabelsen af en sundhedskultur, der omfatter 1) En forståelse af kultur som noget, der skabes og genskabes i det daglige liv og det sociale fællesskab og 2) En række værdier og metoder, der skaber rammen for kulturen (beskrevet i Værdier og metoder). Partnerskabets ønske er at skabe en sundhedskultur i Urbanplanen. På baggrund af denne undersøgelse vurderes det, at de er godt på vej mod at nå dette mål; projekterne har skabt rammerne for at sundhedskulturen kan udfolde sig, og deres fokus på en kernegruppe på 30-40 kvinder har dannet grundlaget for, at kulturen kan genskabes og spredes i Urbanplanen. I anbefalingerne fremhæves det, at Partnerskabet med fordel kan fortsætte deres fokus på kvinderne og deres sundhedsformidling som kulturbærere og samtidig arbejde mere målrettet med en større spredning til Urbanplanens øvrige beboere. Det kan både ske gennem rollemodelfunktionen og deres frivillighedsfokus via foreningsmodellen og en aktiv henvendelse til deltagerne i periferien eller helt uden for deres projekter.

Denne rapport er baseret på en procesevaluering af Partnerskabets sundhedsindsats inden for voksenområdet under helhedsplanerne 2007-2012. Evalueringen er foretaget af konsulentvirksomheden SocialRespons for Partnerskabet. Evalueringen har haft fokus på de livsændringer, 23 kvinder i Urbanplanen har oplevet efter at have deltaget i et eller flere sundhedsprojekter. Med fokus på kvindernes fortællinger skabes en større viden om styrkerne og svaghederne i Partnerskabets tilgang til fastholdelse og rekruttering af deres primære målgruppe, nemlig kvinder. Partnerskabet får dermed mulighed for fremadrettet at arbejde mere målrettet med deres ønske om at skabe en sundhedskultur i Urbanplanen. Desuden skaber fortællingerne en øget fokusering på effekten af projekterne, hvilket kan være gavnligt for måden, der arbejdes videre med sundhed i Partnerskabet. Evalueringen har bestået af et workshopforløb inspireret af metoden Most Significant Change (mest signifikante ændringer), dybdegående interview med to kvinder, flere interview og workshops med sundhedsteamet i Partnerskabet samt en gennemgang af deres skriftlige materiale og deltagerantal til projekterne. I rapporten vil vi først forholde os til kvindernes fortællinger. Derudover vil vi diskutere og beskrive Partnerskabets tilgang til arbejdet med sundhed i Urbanplanen. Den samlede betegnelse for Partnerskabets sundhedsindsats kalder de selv 'Urbanplanens Sundhedskultur’. Hvorvidt der kan tales om en decideret kultur, vil vi ligeledes forholde os til i denne rapport.

Partnerskabet er et boligsocialt sekretariat i Urbanplanen på Amager, der arbejder indenfor temaerne Sundhed, Beskæftigelse, Børn og Unge samt Kultur og Image. Partnerskabet er et samarbejde om en helhedsplan mellem Boligforeningen 3B og Københavns kommune. I perioden 2007-2012 iværksatte Partnerskabet som det første boligsociale sekretariat i Danmark en større sundhedsstrategi for at mindske den socialt betingede ulighed i sundhed i Urbanplanen. Centralt i sundhedsindsatsen har været at inspirere og motivere beboerne individuelt til en sundere livstil og derigennem øge den kollektive, sociale trivsel i boligområdet. Hensigten var således at udvikle en sundhedskultur i boligområdet i samarbejde med beboerne med fokus på det brede sundhedsbegreb, inkluderende motion, sund kost, velvære og netværk. Et afgørende tiltag i indsatsen var ’Sundhedsambassadører på forskellige sprog’, hvor op mod 80 kvinder blev undervist i sund livsstil og uddannet som sundhedsambassadører. Efterfølgende er Partnerskabets sundhedsindsats i samarbejde med Københavns kommune og eksterne aktører blevet udbygget med en række forskellige aktiviteter. Her skal kort nævnes rækken af sundhedstjeks med fri adgang for alle beboere, samt Urbanplanens motionsdage med sundheden i fokus på en fælles udendørs aktivitetsdag. Derudover er der skabt en lang række billige og lokalbaserede sundheds- og motionstilbud tilpasset forskellige målgrupper af beboere (se bilag 3 side 42). I samarbejde med Københavns kommune er der desuden etableret et motionslokale i et af områdets fem beboerhuse. Endelig har Partnerskabet også arbejdet med wellness og mental sundhed blandt andet via kurser i mindfulness og yoga.

Her følger 14 fortællinger fra 23 kvinder, der har været en del af undersøgelsen. Fortællingerne er kvindernes egne beskrivelser af de positive ændringer, de har oplevet som resultat af deres deltagelse i sundhedsprojekter i Partnerskabet i Urbanplanen. Fortællingerne er udvalgt gennem en proces inspireret af evalueringsmetoden Most Significant Change og de 14, der her præsenteres, er de fortællinger, sundhedsteamet i Partnerskabet til sidst i forløbet fik forelagt. Kvinderne havde forinden i fem workshops diskuteret og udvalgt de fortællinger, der bedst beskrev de ændringer, som de mente, at deltagelse i sundhedsprojekterne kan medføre (se Vores metoder i undersøgelsen for nærmere beskrivelse af forløbet). Kvindernes diskussioner og prioritering analyseres nærmere i næste afsnit - Temaer i fortællingerne.

Karen har gigt, får infiltrationer i musklerne på grund af spændinger, og har generelt haft svært ved at slappe af. Efter hun er begyndt til yoga via Partnerskabet, tager hun mindre gigtmedicin, fordi hendes smerter er blevet reduceret kraftigt. Desuden sover hun langt bedre på grund af de vejrtrækningsøvelser, hun har lært. På den måde har hun fået et langt større overskud i hverdagen. Mandag aften er yogaaften og er næsten blevet hellig. Det er forbudt at invitere hende til noget andet den aften. Det rolige tempo i yogaen gør, at hun kan følge med. Hun er ikke i tvivl om, at det er yogaen, der har gjort, at hun har fået det bedre, og hun synes ikke, det er sjovt at tænke på 5 ugers sommerferie uden yoga.

Maaram har gigt, og både hende og hendes mand har haft perioder med depression og har med hendes egne ord begge været psykisk ustabile. Hun har ingen familie i Danmark og har derfor tidligere følt sig meget ensom. Gennem kvindeklubben og gymnastik i det lokale motionshus, A-huset, kommer hun nu ud og møder andre. Hun oplever, at blandingen af at dyrke motion og få mulighed for at tale og hygge med andre gør hende i godt humør. Når hun kommer hjem efter at have været i kvindeklubben eller til gymnastik, er hun glad og ikke træt. Hun oplever, at samværet med andre gør, at hun er begyndt at tænke anderledes; hun skal passe på sig selv og sørge for at komme ud i stedet for at trække sig og lukke sig inde.

Maysuun er gift og har tre drenge. Før hun startede op med motion i Urbanplanen, havde hun aldrig trænet før, men går nu både til svømning, Zumba, er med i foreningen Healthy girls og har været til forskellige sundhedsarrangementer i Partnerskabet. Hun har nu fået sin egen dag – en dag om ugen, hvor hun har aftalt med sin mand og børnene, at det er hendes dag. Hun tager til svømning og i sauna og slapper af. Hun har lært at svømme, og det er hun meget glad for, og hendes drenge er stolte over, at hun kan svømme.

Maysuun har gennem projekterne i Urbanplanen fået en større bevidsthed om sundhed. Hun ved nu, at kroppen har behov for, at vi holder os sunde og raske gennem kost og motion. Der er sukkersyge i hendes familie, og hun ved, at der er en risiko for, at det rammer hende og hendes børn, så nu er hun begyndt at tænke over, hvor meget fedt, der er i maden, og nu drikker de for eksempel minimælk i stedet for sødmælk. Desuden har hun via projekterne stiftet bekendtskab med rugbrød og har i løbet af et par år fået familien til at spise mere rugbrød end toastbrød.

Gitte er i 40’erne og har to børn. Hun har deltaget i mange af sundhedsprojekterne i Urbanplanen; sundhedsambassadøren, XXL-projektet, gymnastik, yoga og fitness. De mange projekter har gjort hende bevidst om, hvor vigtigt træning og sundhed er for hende, og det har efter noget tid givet hende mod på at starte op i et fitnesscenter uden for Urbanplanen, hvilket hun ikke ville have gjort før. Hun har tidligere været syg og kan nu mærke, at hun bliver nødt til at dyrke motion. Efter de mange forløb og opstart i fitnesscentret, har hun fået det meget bedre fysisk og oplever at finde muskler, hun aldrig har brugt før.

Nabiha lærte at svømme på svømmeholdet og fik også hendes døtre til at starte. Langsomt blev det en familieting for pigerne i familien, hver søndag er de i svømmehallen. De går på et hold nu, hvor der kun må være kvinder, og hvor der er instruktør. Når hun fortæller det til veninder, bliver de misundelige på hende. Det er dejligt for pigerne at tage af sted sammen. Hun oplever selv, at hun er blevet glad og har færre smerter fra sin diskusprolaps, samt at hun kan holde formen, men det bedste er, at hendes datter nu er blevet svømmemedhjælper i Sundby Bad.

Alia startede til svømning og fik hurtigt mod på mere. Motionen gjorde hende glad og positiv og gav hende mere energi, derfor udvidede hun og begyndte på flere hold. Gennem aktiviteterne mødte hun mange mennesker og følte, at hun blev mere og mere udadvendt. Før så hun sig selv som rimelig genert, men nu har hun ikke problemer med at tale med folk og nyder at være sammen med de andre kvinder, hvor snakken går om alt muligt; fra sundhed og opdragelse til politik. Blandingen af motion og det sociale har givet hende selvtillid, og hun er nu både frivillig instruktør og er også blevet forkvinde for foreningen Healthy girls.

Hana startede til svømning, da hun havde lyst til at lære at svømme. Hun tvang sig selv afsted og lærte efterhånden at svømme i det dybe vand. Til et stævne endte hun med at få tre medaljer, hvilket hun synes var helt fantastisk. Hun blev inspireret af svømningen og har siden deltaget i blandt andet XXL-projektet, men svømningen har været virkelig god for hende. Flere gange har hun oplevet, at hun ikke orker at tage af sted, men når hun så kommer i vandet, bliver hun alligevel glad og afslappet. De dage, hvor hun ikke kan tage sig sammen til at komme ud af døren, bliver hun presset af sin datter, fordi alle har glæde af, at hun tager afsted. Hun følte sig mere stresset før svømningen og havde en kortere lunte og råbte på en anden måde af børnene. Efter hun er begyndt at svømme og har deltaget i andre sundhedsprojekter, oplever hun at have lyst til at være sammen med børnene, og hun nyder at grine og snakke med dem.

Anne har boet i Urbanplanen hele sit liv, men har ikke tidligere haft venner her. Derudover har hun ikke været så glad for at bo her. De billige motionstilbud gennem Partnerskabet gav hende mulighed for at deltage i noget, selvom hun er arbejdsløs. Det er først i år, hvor hun er begyndt at tage del i forskellige projekter (blandt andet zumba og mindfulness), at hun er begyndt at føle sig mere hjemme. Nu får hun mødt og talt med mange mennesker og er meget glad for det sociale. Hun føler, at de kommer hinanden meget ved – også på tværs af kulturerne. Hun fortæller, at hun i år har været hjemme og drikke kaffe hos to mennesker i Urbanplanen for første gang. Hun er blevet stolt over at bo her, hun dyrker nu en plantekasse og er også kommet med i et projekt med bistader. Derudover er hun gået sammen med nogle andre om at etablere et åbent atelier i Solvangcentret (et område i Urbanplanen).

Zainab er gift, har fem børn og har boet i Urbanplanen i 13 år. Hun har deltaget i mange af sundhedsprojekterne. Det vigtigste resultat for hende er kommet af de projekter, der kombinerede fokus på kost og træning. Før har hun altid haft meget svært ved at holde sin vægt og var så stor, at det komplicerede mange ting. Små aktiviteter i hverdagen, som at gå op og ned af trapper, var så besværlige, at hun helst undgik dem. For eksempel sendte hun ofte sine børn ud at handle i stedet for selv at gå ud, fordi hun ikke kunne overskue det. Før havde hun meget svært ved at lade være med at købe søde sager og kunne nogle gange nærmest glemme, hvad hun egentlig skulle købe og købte så bare slik og kager i stedet. Grøntsager var ikke noget, hun kunne forestille sig kunne være lækkert at spise. Efter deltagelsen i forskellige kurser har hun nu tabt 17 kilo. Hun har intet problem med at sige nej til kager og elsker frugt, rugbrød og grøntsager. Hun oplever det som en stor succes for sig selv, men også meget positivt for hendes familie. De har glæde af hendes overskud, og at hun ikke brokker sig mere. Desuden har de også glæde af, at hun ikke længere er tynget af voldsom hovedpine. Hendes mål er at få alle i familien til at spise sundere. Hun laver derfor altid både grøntsager og en kæmpe skål salat til maden.

Ghaada har deltaget i mange af de aktiviteter, der har været tilbudt - ”stort set alle” - siger hun selv. Men især sundhedsambassadørerne, yoga og mindfulness fylder meget i hendes fortælling. Før hun startede på forskellige forløb i Partnerskabet, var hun genert og havde stort set ikke kontakt til andre i Urbanplanen. Forløbene har givet hende mod på og lyst til at være åben. Når hun møder mennesker nu, stopper hun og snakker og griner. Det har hun ellers været for genert til i de ti år, hvor hun har boet i Urbanplanen. Den styrke, hun har fået ved at deltage, har desuden givet hende selvtillid og mod til at sige fra på en helt anden måde end før, blandt andet overfor sin familie. Før i tiden sagde hun ja til alt og satte altid resten af familien før sig selv, uanset hvor meget hun knoklede. Men nu ser hun det sådan, at hun er den eneste, der kan passe på sig selv, og at det så må være hendes fornemste opgave.

Jamila havde aldrig trænet før, men har nu trænet på flere forskellige af motionsholdene, der er i Urbanplanen. Hun synes, der er god stemning på holdene, og at man får talt om en masse forskellige ting. Hun har røget, siden hun var teenager, og har længe ville stoppe, men hun havde manglet noget, der kunne give hende et skub. Træningen har givet hende motivation til at holde fast og endelig få stoppet. Det gjorde hendes mor meget glad! Nu ryger hendes mand udenfor og bakker hende op i hendes beslutning, og han har også selv besluttet at stoppe snart.

Hanne har været syg i længere tid. Hun har store problemer med sin ryg og kan derfor ikke deltage fysisk i de mange sundhedsprojekter, i den grad hun har lyst til. Men for hende er det en stor glæde alligevel at komme og tale med folk og opleve det sociale ved alle de forskellige projekter. Hendes sygdomsforløb har gjort, at hun er blevet fyret fra sit arbejde, og hun er ikke i tvivl om, at det at være en del af de forskellige sundhedsprojekter såsom yoga og mindfulness har været positivt både i forhold til at mindske hendes stress, forbedre hendes humør og give hende mere overskud og ro i hverdagen. Hun er nu meget opmærksom på at være et åbent og positivt menneske. Projekterne har desuden givet hende stor lyst til at sprede det gode budskab om sundhed, og hun har fået flere mennesker til at deltage i forskellige projekter, hvilket giver hende en stor glæde.

Bente har voksne børn og har boet i Urbanplanen som barn og nu igen som voksen. Bente har oplevet store ændringer i sit liv, efter hun har deltaget i sundhedsprojekterne. Hun har i 10 år lidt af kronisk hovedpine, hvilket har været meget invaliderende, blandt andet i hendes arbejde som socialpædagog i en børnehave. Efter hun er startet til yoga, har hun fået det markant bedre på mange planer. Hun har fået ny energi, overskud, en stærkere krop og nye venskaber. Hun er desuden sluppet af med den kroniske hovedpine, hvilket gør hendes hverdag meget lettere. De to dage om ugen, hvor hun træner, værner hun meget om, og hun løber også tre gange om ugen nu.

Alle kvinder fremhæver det sociale som en helt central del af projekterne, og det sociale fællesskab, der opstår omkring et sundhedsprojekt, bidrager til at skabe flere positive resultater for kvinderne i forhold til sundhed, især mentalt. I alle udvælgelsesprocesser fremhæves fortællingen om kvinden, der gennem projekterne har fået udvidet sit sociale netværk i Urbanplanen og nu, modsat tidligere, føler sig stolt over at bo i området. Kvinderne giver udtryk for, at de oplever en værdi i, at de kender hinanden på tværs og i højere grad end tidligere hilser og småsnakker med hinanden, når de mødes på gaden eller i det nærmeste supermarked. Det gør, at de føler sig mere hjemme, og at de får et fællesskab med andre beboere, hvilket i sidste ende bidrager til sammenhængskraften i Urbanplanen. Hvor alle lagde vægt på det positive i, at de lærer hinanden at kende på tværs, så lagde især kvinderne med dansk baggrund særligt vægt på, at de har lært hinanden at kende på tværs af nationaliteter. Sundhedsprojekterne har været med til at skabe et fællesskab, hvilket også var tydeligt til de afholdte workshops. Mange kendte hinanden og spurgte til hinanden og småsnakkede både før, under og efter interviewet. Der var en åbenhed kvinderne imellem, og de lyttede og gav plads til hinandens fortællinger og meninger. Det var tydeligt, at mange af kvinderne kendte hinanden på forhånd, enten fordi de følger de samme hold, eller fordi de tidligere har deltaget i de samme projekter. Det fællesskab vurderes også til at have en betydning for kvindernes motivation for at deltage i aktiviteterne. Flere kvinder fortæller, at når de møder hinanden, så spørger de ofte til hinandens deltagelse (for eksempel:

”hvorfor har du ikke været der i går?”). Det ses som et bidrag til at øge kvindernes motivation for at deltage og er således med til at sikre de sundhedsmæssige resultater.

Stort set alle deltagere i de afholdte workshops fremhæver, at deltagelse i sundhedsprojekterne har givet dem mere overskud i hverdagen. I kvindernes prioriteringer i processerne med at udvælge de vigtigste fortællinger er det et tema, der fylder meget. Det gælder for alle uanset alder og etnisk baggrund. Pensionisterne oplever, at de bliver friske og i stand til at opretholde et højt aktivitetsniveau, og både de arbejdende og hjemmegående kvinder fremhæver, at projekterne giver dem overskud til at håndtere en travl hverdag. I flere historier fra kvinder med anden etnisk baggrund bliver det tydeligt, at det overskud, de får ved at dyrke motion, har en positiv effekt på den tid, de tilbringer sammen med deres børn og familie. Flere fortæller, at når de kommer hjem fra svømning eller zumba, så har de mere overskud til at grine med deres børn og til at håndtere de konflikter, der opstår. Der ses også fortællinger, hvor projekterne konkret har bidraget til at modvirke depression og ensomhedsfølelse. En anden ændring, der særligt træder frem, er, at deltagelse i sundhedsprojekterne har givet flere af kvinderne større selvtillid, hvilket for eksempel styrker dem i forhold til at blive i stand til at sige fra og stille krav.

At sætte sig selv i fokus og blive i stand til at sige fra er et tema, der i særlig grad fremgår af fortællingerne fra kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, men i udvælgelsesprocessen er det en ændring, som generelt bliver vurderet som vigtig. Flere kvinder fortæller, at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk først og fremmest oplever, at de gør en masse ting for deres familie, men ofte ikke så meget for dem selv. Flere historier viser, at deltagelsen har givet dem mulighed for at få en dag til dem selv, hvor de ikke skal tænke på pligter i hjemmet, men kan dyrke motion og socialt samvær sammen med andre kvinder. Det viser, at mange er blevet bedre til at stille krav – om for eksempel at få en fast dag eller tid til sig selv.

Mange kvinder oplever, at deres deltagelse i sundhedsprojekter i Urbanplanen har reduceret eller fjernet kroniske smerter. Det fremgår af cirka halvdelen af historierne, at kvinderne har oplevet, at fysisk aktivitet har hjulpet på smerter enten som følge af gigt, diskusprolaps, dårlige arbejdsstillinger eller lignende. I nogle tilfælde er ændringen et resultat af, at kvinderne generelt er blevet mere fysisk aktive, men de fortællinger, der bliver fremhævet, er især fra kvinder, der går til yoga. I begge dybdegående interview har yogaen haft en betydning i forhold til smertereducering, og i alle udvælgelsesrunder fremhæves enten kvinden, der nu tager mindre smertemedicin efter hun er begyndt til yoga, eller kvinden, der er kommet af med kronisk hovedpine. Det er et resultat, som træder frem i mange historier, og også noget, som alle deltagere fremhæver som et vigtigt resultat af sundhedsprojekterne generelt.

Kvinderne fortæller også, at deltagelse i projekterne giver mulighed for at udveksle ideer og meninger. Det sker for eksempel i saunaen efter svømning, og snakken handler ofte om kost, motion og hvordan, man kan tabe sig. Det er sammen med projekterne med til at udvide deres viden om sundhed, og flere kvinder fortæller, at de er blevet mere bevidste i forhold til sundhed generelt, både fordi det har betydning for deres liv her og nu, men også fordi de mindsker risikoen for sygdomme i fremtiden. Større bevidsthed om sundhed er ikke det, der er vægtet højst, når kvinderne skal udvælge fortællinger. Historierne og udvælgelsesprocessen viser, at kvinder med dansk baggrund generelt fortæller, at de ikke oplever, at deres deltagelse i sundhedsprojekterne i Urbanplanen har haft betydning for deres kostvaner. De lægger klart mest vægt på de ændringer, der viser, at motion giver overskud, og at der opnås en social gevinst for dem og for området. For kvinder med anden etnisk baggrund end dansk spiller ændringer i forhold til kost en større rolle. Flere fortællinger og diskussioner kvinderne imellem vidner om, at det er et stort resultat, hvis en kvinde med anden etnisk baggrund end dansk har formået at få familien til at spise mere rugbrød end hvidt brød. I udvælgelsen af fortællinger er der er en tendens til at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk lægger vægt på de fortællinger om kvinder, der har fået mere viden om sund kost, og som har formået at ændre på kostvanerne hjemme hos deres familie.

–

Enkelte kvinder har udvidet deres deltagelse i sundhedsprojekterne, så de ikke kun er engagerede for deres egen skyld, men også til glæde for andre. Det er for eksempel kvinden, der bliver frivillig instruktør og senere formand for Healthy girls eller kvinder, der igangsætter nye projekter eller ringer på døre for at udbrede kendskabet til sundhedsprojekterne. På den måde spreder de deres engagement ud og giver flere mulighed for at få del i projekterne og det sociale fællesskab, der skabes omkring dem. Det er en fortælling, vi kun ser hos få af kvinderne, men en fortælling og et resultat, som fremhæves og prioriteres hos alle deltagerne. Deltagerne lægger især vægt på, at disse kvinder ikke kun skaber noget for sig selv, men også er med til at gøre det for andre. Der er samtidig flere af kvinderne, der fortæller, at de er begyndt at servere mere sund mad derhjemme, samt beretter om hvilken glæde, det skaber for familien, at de som mødre kommer hjem med mere overskud og energi. Ligeledes fortæller enkelte kvinder om, hvordan de selv har lykkes med at få familiemedlemmer med til et projekt. For eksempel fremhæver en kvinde projektet ”Sundhed på dit sprog”, hvor hun deltog sammen med sine børn, og for andre kvinder har det værdi, at de kan gå til svømning med for eksempel deres døtre. Det viser, at fokus på mødrene som rollemodeller også kan skabe resultater for familien. Der er dog kun få fortællinger om, at mødrenes engagement har ført til at familiemedlemmer selv har taget initiativ til at fremme deres sundhed. I modsætning til fortællingerne om frivilligt engagement, bliver fortællingerne om mødrene som rolle modeller ikke noget, der bliver fremhævet i den samlede udvælgelsesproces.

Temaerne i fortællingerne og diskussionerne omkring udvælgelsen af fortællinger vidner om, at der hos kvinderne er skabt et bredt og nuanceret syn på sundhed. Samlet set har de fået en helhedsorienteret forståelse af sundhed, hvor det mentale og det fysiske hænger sammen, og hvor temaer som det sociale og det at få sig selv i fokus ligeledes går hånd i hånd. Desuden viser det sig, at ansvar for egen sundhed bliver et væsentligt element i diskussionerne. Flere kvinder gav meget klart udtryk for, at de ser sundhed som den enkeltes ansvar. For eksempel var flere enige om, at problemet med rygning er op til den enkelte. Et andet eksempel på, at kvinderne mener, at sundhed er ens eget ansvar er, at enkelte kvinder er begyndt at dyrke motion udenfor Urbanplanen. Disse kvinder har mærket en stigning i deres lyst til træning og velvære og har derfor fundet andre tilbud, som i højere grad møder deres behov i forhold til eksempelvis tidspunkter og fleksibilitet. Det viser, at de tager ansvar for at sikre, at de får dyrket den motion, de føler et behov for. Det er også i dette lys at temaerne ”Slippe af med kroniske smerter”, ”Ændrede kostvaner” samt ”Overskud og få sig selv i fokus” skal ses. De fortællinger og diskussioner, der ligger som grundlag for disse temaer, vidner i høj grad om, at kvinderne har taget ansvar for egen sundhed, før de kunne skabe resultater for sig selv. De tager den viden og de øvelser, de får via projekterne med sig og gør dem aktive i deres praksis i hverdagen. På den måde skaber de større resultater for sig selv. Flere fortæller om, at de før har forsøgt at ændre vaner eller komme af med smerter via motion, men at det først nu er lykkes for dem. Det tyder således på, at der via Partnerskabets projekter, skabes en øget bevidsthed om ansvar for egen sundhed. Det sociale er som nævnt væsentligt for mange, og det viser sig, at det både er med til at motivere, samt også i sig selv skaber en glæde og er meget givende i forhold til mental sundhed. Det er et resultat, som alle fremhæver i udvælgelsen

af fortællinger og må siges at være et væsentligt tema. Partnerskabet har tydeligvis skabt rammerne for, at det sociale kan udfolde sig, hvilket der bliver sat stor pris på. Antallet af kvinder, der har engageret sig yderligere, har i vores workshops ikke været højt, men fortællingerne fra de få, der har valgt at engagere sig, bliver fremhævet af mange. Partnerskabet har gjort det muligt at engagere sig, og kvindernes interesse lader til at være der, idet så mange fremhæver de fortællinger som væsentlige. Det tyder dog på, at der er et stykke vej endnu, førend antallet af frivillige vil være højt, da end ikke de meget aktive kvinder har forsøgt sig med dette. De fleste sundheds-projekter er åbne for alle, men det er i særlig grad kvinder, der er blevet målgruppen, da de ofte fungerer som det naturlige omdrejningspunkt for familien og varetager det overordnede ansvar for familiens sundhed. I fortællingerne er den rolle de kan komme til at spille for familiens samlede sundhed også tydelig. Der er et klart fokus på, at de tager deres viden om sundhed med hjem og dermed præger familiens mønstre. Der skabes altså resultater for familierne, men det lader ikke til, at disse resultater er forankrede, idet de ikke fylder mere for kvinderne. Der er eksempelvis kun få fortællinger om, at mødrenes engagement har ført til, at familiemedlemmer selv har taget initiativ til at fremme deres sundhed. I de tilfælde sker forandringer således for det meste på initiativ fra mødrene, hvilket vidner om, at en egentlig sundhedsforståelse ikke er blevet forankret i familien som helhed.

Partnerskabet tilbyder en bred vifte af projekter. Projekterne omfatter både afgrænsede forløb for en fast målgruppe, der både består af fysisk træning og undervisning omkring sundhed og faste tilbud om motion en eller flere gange om ugen. De afgrænsede projekter omfatter for eksempel sundhedsambassadører, Mit liv – min sundhed” og XXL. De faste tilbagevendende projekter omfatter blandt andet zumba, fitness, yoga og mindfulness. Derudover støtter de foreningen Healthy girls, en motionsforening, der blandt andet tilbyder svømmetræning og diverse motionshold. Partnerskabet har desuden arrangeret cykelkurser, sundhedstjek og afholdt forskellige temaaftener med fokus på sundhed (se bilag 3 for nærmere beskrivelse af projekterne). En del af Partnerskabets projekter udfører de i samarbejde med andre aktører som for eksempel Københavns kommunes Kultur og Fritidsforvaltning, Socialforvaltning og Sundhedsforvaltning, herunder Forebyggelsescenteret Nørrebro, samt aktører som Miljøpunkt Amager og DGI. I perioden 2007-2012 har der været mange personer igennem Partnerskabets projekter. Da Partnerskabets egne tal ikke er renset for gengangere mellem de forskellige projekter, vurderes det, at mellem 200-400 personer, primært kvinder har deltaget i projekter, der ikke var enkeltstående begivenheder såsom idrætsevents eller motionsdage (se bilag 3 for samlet oversigt). Projekterne har haft forskellige målgrupper. Nogle har for eksempel været målrettet grupper med psykiske vanskeligheder eller ledige i bestemte matchgrupper, mens andre hold kun har været åbne for kvinder. Mange hold har været åbne for alle, men samlet set har det primært været kvinder, der har benyttet sig af dem. Igennem tiden er der kommet en tendens til, at Partnerskabets projekter er blevet særligt rettet mod en kernegruppe af kvinder, der har deltaget i aktiviteter løbende siden 2007. Gruppen blev for alvor skabt med projektet sundhedsambassadørerne og består ifølge flere af kvinderne af 30-40 kvinder.

Kvinderne i kernegruppen er gengangere i mange projekter og har gennem løbende feedback til projektlederne være med til at påvirke udviklingen af projekterne. Se konklusion og anbefalinger for fordele og begrænsninger ved at arbejde med en kernegruppe.

Arbejdet med at fremme sundhed i Urbanplanen varetages af Partnerskabet, som er en del af den boligsociale helhedsplan for boligområdet Urbanplanen på Amager. Det overordnede fokus for Partnerskabet i forhold til sundhed er at skabe rammerne for at fremme det, de kalder Urbanplanens Sundhedskultur (herefter betegnet UPS). Projektteamet i Partnerskabet har med UPS en vision om, at flest mulige beboere i Urbanplanen tager ansvar for egen sundhed og velvære. Partnerskabet arbejder ud fra en overbevisning om, at et sundt liv er et valg, man kan tage ved at lytte til sit sind, sin krop, spise sundt og røre sig. Partnerskabets udgangspunkt er, at en sundhedskultur kan bidrage til at gøre Urbanplanen til et bedre sted at bo, idet mennesker, som har det godt med sig selv, er mere omsorgsfulde, lyttende og tolerante overfor deres medmennesker. En sundhedskultur i Urbanplanen, betegner Partnerskabet selv som ”traditioner for motion, mere viden om sundhed og fokus på en sundere livsstil generelt hos beboerne i området”. Igennem vores undersøgelse er det blevet tydeligt, at Partnerskabet er godt på vej mod at skabe en sundhedskultur hos en kerne af kvinder. Den kultur omfatter en bestemt praksis og en bestemt forståelse, som vi vil diskutere yderligere i Konklusion og anbefalinger. I vores undersøgelse af sundhedsindsatsen har vi grundlæggende mødt positive udsagn om de metoder og værdier, der ligger til grund for at rekruttere til og fastholde folk i sundhedsprojekterne. Med dette afsnit vil vi beskrive de værdier og metoder, der viser sig kendetegnende for Partnerskabets sundhedsarbejde, for dermed at kunne vurdere, hvorvidt Partnerskabet som social institution er lykkedes med at skabe de rammer, der kan fremme en bestemt sundhedskultur hos målgruppen.

Værdigrundlaget for Partnerskabets arbejde med sundhed fungerer som udgangspunktet i samtlige projekter, de igangsætter. Der er en god sammenhæng mellem de værdier, Partnerskabet selv nævner, og de værdier, der viser sig tilstedeværende i kvindernes fortællinger og i de dybdegående interview. Via workshops med kvinderne og med projektteamet, blev følgende værdier tydelige:

I mange af kvindernes fortællinger fylder værdien mangfoldighed meget, idet at de gennem deltagelse i de forskellige projekter har fået mulighed for at lære andre kulturer at kende. Der har været flere projekter, som har specifikt fokus på udveksling, eksempelvis af madopskrifter, mellem kulturerne. Og i mange af projekterne, hvor det ikke har været et specifikt fokus, har der alligevel været lagt vægt på, at der skulle være plads til at tale på tværs af kulturer. Kvinderne har i høj grad oplevet at få et større indblik i Urbanplanens sammensatte beboergruppe. Ansvar for egen sundhed, som vi har været inde på i Temaer i fortællingerne, er en stor del af sundhedsbudskabet i den kultur, der søges skabt af Partnerskabet, og er også en værdi, vi oplever, er lykkedes at få frem til en kerne af kvinder. I workshoppene med kvinderne har det været et fast omdrejningspunkt, at de har lært, at de alene er ansvarlige for, hvordan de har det. Der er et vist ejerskab hos kvinderne for de forskellige projekter. En del af dem fortæller, at de føler, at de nemt kan være med til at påvirke beslutninger. Kvinderne mener, at det er afgørende for Partnerskabets retning, hvilke holdninger de som målgruppe har til projekterne. I en af workshoppene var der dog et par kvinder, der endte med at diskutere, hvorvidt deres feedback blev hørt, hvilket de ikke følte, at den blev. Dette vil vi uddybe senere i kapitlet.

Kvindernes ejerskab og engagement i projekterne er også med til at sikre og styrke et aktivt medborgerskab. Kvinderne giver udtryk for, at de gerne vil, og godt føler de kan, udvikle projekterne. Samtidig lægger de stor vægt på fællesskabet omkring projekterne. Det arbejdes der ekstra meget med i foreningen Healthy girls, hvor kvinderne selv spiller en rolle i driften af foreningen, og hvor flere af kvinderne er medlemmer. Tolerance og åbenhed viser sig at være et resultat af fokuseringen på mangfoldighed. Der er enkelte, især etniske danskere, der fortæller, hvordan de har oplevet, at de har rykket deres opfattelse af andre kulturer, og sundhedsteamet kan også fortælle historier om kvinder, der har udviklet sig meget i forhold til deres tolerancetærskel. Frivillighed fylder knap så meget som de andre værdier i fortællingerne. Sundhedsteamet fortæller selv, at et projekt med at uddanne frivillige instruktører var en succes særligt i forhold til tilslutningen. Desværre faldt instruktørerne efterfølgende fra af forskellige årsager1. Det kan være med til at indikere, at det svært at fastholde målgruppens frivillige engagement. Der er alligevel nogle af kvinderne, der har valgt at engagere sig i forskellige projekter som frivillige og for eksempel altid hjælper til arrangementer mv.

I fastholdelses- og rekrutteringsarbejdet har det vist sig, at der gøres brug af en lang række metoder, som overordnet har et godt samspil på tværs af igangsatte projekter. Der har ikke været meget kritik af den måde, Partnerskabet arbejder med sundhed på, blandt de som deltager i projekterne (se Vores metoder i undersøgelsen for forbehold). Der har snarere været en undren over, at der ikke er endnu flere beboere i Urbanplanen, der bliver lokket til af de gode og kvalitetsorienterede projekter. Det begrænsede fremmøde kan der være flere årsager til. En årsag kan være, at det er et udtryk for en indirekte kritik fra de mennesker, vi ikke har talt med i forbindelse med denne undersøgelse, nemlig de mennesker som ikke har været til nogle af projekterne. Andre årsager kan være aktivt fravalg eller tilvalg af andre tilbud uden for Urbanplanen, manglende overskud eller kendskab til sundhedsprojekterne. Vi vil ikke gå dybere ned i den 1

Denne evaluering har ikke haft fokus specifikt på det projekt og dermed ej heller årsagen til dette frafald.

diskussion i denne undersøgelse, da det kræver dataindsamling, der ligger uden for rammerne af denne evaluering. I kvindernes diskussioner ser de ikke de relativt få tilmeldinger som en kritik af Partnerskabet, men mere noget, der skyldes en tilbagetrukkethed blandt beboerne, som gør det svært at få folk ud og i gang. De metoder, vi ser som fundamentet for Partnerskabet både i rekrutterings- og fastholdelsesarbejdet, vil vi beskrive i det følgende. Hvorvidt deres metoder og værdier samlet set leder hen mod en vellykket skabelse af en decideret sundhedskultur og hvordan denne kan beskrives, vil vi komme nærmere ind på i Konklusion og anbefalinger.

Rummelighed, plads til at komme og gå, attraktive priser og klippekort Urbanplanens beboere er en sammensat gruppe af mennesker, både hvad angår sociale forskelle og etnicitet. Partnerskabets målgruppe er derfor relativt bred. I forhold til sundhedsforståelsen, og hvorvidt fokus på sundhed fylder i hverdagen for den enkelte i målgruppen, er der ligeledes store spænd. Særligt er der dog fra Partnerskabets side et fokus på at rekruttere de mennesker, som tenderer til at glemme sundhed i hverdagen. Derfor er blandt andet tilgængelighed et væsentligt middel til både fastholdelse og rekruttering. Den måde, der især arbejdes med tilgængelighed, er attraktive priser på projekterne, ligesom den lokale tilstedeværelse er helt central. Det nævnes af stort set alle kvinder, at de billige priser er vigtige for, at de vælger at komme første gang. Flere nævner dog, at idet de er begyndt at komme fast, behøver prisen ikke at være så lav, men i forhold til rekruttering har det været afgørende for mange. Der er ligeledes enkelte arbejdsløse, der fortæller, at prisen gør det muligt for dem at deltage. Den lokale tilstedeværelse, altså det at samtlige kurser og forløb foregår i Urbanplanen, har også en stor betydning. I mange af diskussionerne og fortællingerne har der været fokus på tid. Mange nævner, at arbejde og familie fylder så meget, at det er svært at få tid til sig selv, derfor er det vigtigt, at de nemt og hurtigt kan komme til projekterne. Ligeledes har de pensionister, vi har

talt med, fokuseret på den lokale tilstedeværelse som vigtig, da det nemt bliver uoverskueligt for dem at rejse for langt. En anden vigtig ting er fleksibiliteten. I målgruppen er der mange sårbare mennesker, og for dem har det været væsentligt, at Partnerskabet har haft fokus på, at projekterne skal være fleksible og rummelige. Flere fremhæver, at der er plads til, at man kan komme og gå, og hvis man er i en svær periode, er det intet problem at falde helt fra og så senere vende tilbage. Det er blandt andet instruktørerne, der udviser forståelse for, at det kan være svært at komme hver gang og tilsyneladende ikke sætter spørgsmålstegn ved længere tids fravær. Klippekortet, som er et af de helt konkrete midler, Partnerskabet har valgt at gøre brug af i den forbindelse, fremmer ligeledes denne forståelse af fleksibilitet. Det giver deltagerne mulighed for at komme og gå, som det passer dem, frem for månedlig betaling, der i højere grad binder.

Kende til lokalmiljøet, sms’er, samtaler og åbne kontorer Den fysiske tilstedeværelse i lokalmiljøet er ikke kun afgørende i forhold til tilgængeligheden, der lægges også vægt på, at de ansatte i Partnerskabet har et lokalt kendskab og konstant er tilstede i Urbanplanen. Kvinderne ved, at de for det meste kan få fat i en af medarbejderne og føler sig velkomne i deres kontor, som altid har døren åben. Det fremhæves gentagne gange, at projektlederne er søde og åbne. Der henvises til samtaler i telefon og tilfældigt opståede snakke på gangen i Partnerskabet. Den relation, der opbygges mellem deltagere og projektlederne, viser sig altså at være vigtig for kvinderne, især i forhold til fastholdelsen og ejerskabet. Medarbejderne gør også brug af deres relation mere direkte i fastholdelsen ved blandt andet at benytte sig meget af sms’er i deres kommunikation med deltagerne. Flere kvinder fremhæver, at det har haft stor betydning, at de hele tiden får at vide, hvad der sker via sms, både i form af påmindelser om de projekter, de allerede er tilmeldt og i form af information om nye projekter.

Netværksdannelse, samvær og social gevinst Partnerskabets fokus på, at der skal være en social gevinst ved at deltage i projekterne, er i nogle tilfælde direkte og i andre indirekte, men uanset hvad, er det i høj grad noget, kvinderne fremhæver. I de projekter, hvor der har været et direkte fokus på netværksdannelse, eksempelvis kvindeklubben eller sundhedsambassadørerne, har det været en stor gevinst for deltagerne, og det sociale output fremhæves i nogle tilfælde mere end det sundhedsmæssige (se også De 14 fortællinger). I de andre projekter, hvor der ikke har været et direkte fokus, er det alligevel endt med at betyde meget. Kvinderne oplever, at der på alle projekter har været skabt plads til det sociale, selvom det ikke var et direkte fokus. Instruktørernes velvillighed, åbenhed og rummelighed har betydning herfor, og i nogle tilfælde faciliterer instruktørerne direkte løs og fast snak midt i timen eller i saunaen efter svømning.

Spredning via rollemodeller og ”tag en ven med” Partnerskabet har satset på en fast kerne af kvinder ud fra en forestilling om, at kvinderne kan have en afsmittende effekt på andre beboere i Urbanplanen. Det er således et ønske, at kvinderne skal fungere som et led i at få spredt sundhedskulturen til bredere dele af Urbanplanens beboere. Blandt de nye deltagere i projekterne, vi har mødt, lader flere til at være blevet motiveret af den entusiasme, de møder hos de andre kvinder. Det tyder på, at der ligger et stort potentiale i at formidle sundhedsbudskabet gennem en kerne af ligesindede, som andre beboere har nemt ved at identificere sig med (Se Konklusion og Anbefalinger).

Et andet tiltag Partnerskabet har forsøgt for at sikre en større spredning, er ”tag en ven med”, hvor beboere kan medbringe en ven, der ikke bor i Urbanplanen. Det er ikke noget, der har fået mange flere med, og i kvindernes diskussioner fylder det meget, at de undrer sig over, at der ikke er en større tilstrømning til sundhedsprojekterne. Partnerskabet satser generelt på at lave mange og forskelligartede projekter for at appellere til så mange som muligt, men der er en tendens til, at det er de samme kurser, der bliver populære blandt kernen af kvinderne, som særligt fremhæver yoga, zumba og mindfulness. Det kan have betydning for, hvor stor en afsmittende effekt kernen af kvinder kan have på de øvrige beboere. Projektteamet fremhæver dog, at der er en stigning i deltagerantallet.

Kost, motion og mental sundhed Som nævnt i Temaer i fortællingerne er der skabt en helhedsorienteret forståelse af sundhed på tværs af grupperne. Projekternes blanding af fokus på kost, motion og mental sundhed fremhæves af flere kvinder som givende og lærerigt. Det er tydeligt, at flere kvinder har fået meget ud af netop den kobling. Derudover er der også en meget positiv holdning til, at projekterne lægger op til, at man blander undervisning og fysisk aktivitet. Det helhedsorienterede er en af de metoder, der muligvis kunne satses endnu mere på som en del af UPS (se Konklusion og anbefalinger), da det fremhæves af mange. Især kvinderne med anden etnisk baggrund end dansk fremhæver, at de projekter, hvor der har været en bred forståelse af sundhed og forskellige måder at arbejde med det på, er nogle af de bedste og mest givende.

Instruktører, der kan rumme og motivere og blanding af etnicitet i medarbejdergruppen Der satses meget på at finde instruktører, der er rummelige, og som kan motivere målgruppen, og i de meget vellykkede projekter, er det tydeligt, at instruktørerne bærer rigtig meget af ansvaret for den store opbakning. Eksempelvis kan yoga nævnes som et projekt, der fremhæves igen og igen på tværs af alle grupperne.

Der nævnes flere årsager til, at kvinderne vælger at komme første gang, men det er instruktøren, der drages frem, når kvinderne diskuterer, hvorfor de er så glade for at gå der, og hvorfor de har opnået så gode resultater. Projektteamet arbejder indgående med at finde gode instruktører samt sikre kontinuitet i instruktørstaben, så de ikke mister folks opbakning og interesse. Et andet element, projektteamet bruger aktivt i forhold til at skabe opbakning, er, at de medarbejdere, Partnerskabet har ansat på sundhedsområdet, er to kvinder; en med anden etnisk baggrund end dansk og en etnisk dansker. Det appellerer til det velkendte og skaber derfor en tryghed i opstarten, at der for eksempel i sms’er altid står begge navne, og hvis nogen kommer ned på kontoret, kan de henvende sig til den, de føler sig mest tryg ved. Det handler selvfølgelig ikke kun om etnicitet, men også om personlighed, dog vurderer vi, at også etniciteten spiller en rolle især i opstarten. De kvinder, der har været der et stykke tid, føler sig hurtigt trygge ved begge projektledere. Det er centralt, fordi det skaber et meget åbent forhold, der gør det nemt at komme med kritik af og ønsker til projekterne. Der er flere, der beskriver, at de altid leverer kritikken direkte til projektlederne, og også føler sig hørt.

Det er således en gennemgående fortælling, at kvinderne føler sig hørt, det er kun enkelte, der ikke føler, at der har været tilbagemeldinger på de idéer, de er kommet med. Da det er afgørende for bæredygtigheden af mange af Partnerskabets værdier, for eksempel ejerskab, kan sundhedsteamet muligvis blive endnu bedre til respons i fremtiden (se Konklusion og anbefalinger).

Tips om sundhed, rigtige billeder og rigtige ord og rekruttering på tværs Synlighed er væsentligt for en indsats som denne, og både projektteamet og kvinderne taler meget om Opslagstavlen, som er Partnerskabets blad til beboerne i Urbanplanen. I Opslagstavlen er der fast en side, der hedder ”Sundhed i Urbanplanen”. Den er meget i øjenfaldende med stærke farver og tydelig formidling. Det, at der bruges meget tid på synligheden, viser sig gavnligt, når vi taler med kvinderne. Mange fremhæver det gode ved de sundhedstips, der altid er på siden, samt den meget klare formidling af, hvilke kurser der er i gang og hvornår. Der er flere af kvinderne, der nævner, at de hænger siden op på deres køleskab, så de kan følge med. Enkelte kvinder nævner dog også, at der er mange i Urbanplanen, der ikke læser Opslagstavlen og anbefaler, at det også blev formidlet andre steder for eksempel i vaskerierne. Desuden bruges både sundhedsprojekterne, såvel som andre af Partnerskabets projekter, som en mulighed for at fortælle om de forskellige muligheder, der er. Store events, som er synlige i hele Urbanplanen, for eksempel Motionsdag, bruges til at formidle sundhedsbudskabet og gøre opmærksom på Partnerskabets projekter. Et andet eksempel er, at alle anledninger til at fortælle om, hvad der foregår, tages i brug, eksempelvis har vi i dette forløb ikke holdt en eneste workshop uden at en af projektlederne på vej ud af døren lige har fortalt en af deltagerne om, hvad der er af nye projekter. Det lader til, at alt dette giver en god strøm til de mange forskellige events og projekter, og kvinderne fortæller, at de sætter pris på, at der er så høj en grad af formidling.

Healthy girls, forankring og aktive medborgere Partnerskabet arbejder for at forankre projekterne ud fra en foreningsmodel, som har til formål at fremme et foreningsengagement baseret på værdier som frivillighed og medborgerskab. Som et led heri er mange af projekterne blevet samlet under foreningen Healthy girls, der er startet og drives af en gruppe frivillige kvinder med støtte fra Partnerskabet. Her sidder der frivillige i bestyrelsen, og enkelte af holdene er varetaget af frivillige. Kvinderne her har dermed fået et stort ansvar og en høj grad af medbestemmelse i forhold til driften af foreningen. Healthy girls er et vellykket projekt med en stadig stigning i antallet af medlemmer, som giver de kvinder, der bliver engageret, mulighed for, at opnå større indflydelse på sundhedstiltagene og dermed på sigt bidrage til, at flere kvinder får lyst til at deltage i projekterne. Flere kvinder har dog ikke hørt om foreningen, ligesom foreningsmodellen ikke er en metode, kvinderne lægger særlig vægt på i fortællingerne (se Konklusion og anbefalinger). Fremover satser Partnerskabet yderligere på denne organiseringsform og vil lægge de fleste projekter ind under Healthy girls. Dette tiltag falder dog uden for denne undersøgelse at evaluere på.

Partnerskabet ønsker at skabe en sundhedskultur i Urbanplanen. Vi vurderer, at Partnerskabet er godt på vej mod deres mål; deres projekter har skabt rammerne for, at sundhedskulturen kan udfolde sig, og deres fokus på en kernegruppe på 30-40 kvinder har dannet grundlaget for, at kulturen kan genskabes og spredes i Urbanplanen. I analysen af de resultater, Partnerskabet har skabt og hvordan, tegner der sig et billede af, hvordan der i praksis er opstået en ramme for en kultur, samt af hvilken kultur Urbanplanen kan være på vej mod. Vi vil her tydeliggøre den kultur, vi vurderer som værende en central årsag til, at Partnerskabet skaber positive resultater, blandt andet fordi vi mener, at de med fordel kan blive mere præcise i forhold til at formidle dette som en del af deres metode (se anbefalinger). Partnerskabets praksis omkring sundhedskultur omfatter 1) En forståelse af kultur som noget, der skabes og genskabes i det daglige liv og det sociale fællesskab og 2) En række værdier og metoder, der skaber rammen for kulturen (beskrevet i Værdier og metoder).

Det vil give mening, at vurdere Partnerskabets sundhedskultur ud fra en moderne forståelse af kultur. Her forstås kultur ikke som faste, afgrænsede enheder, men derimod som noget, der konstant ændrer sig. Ændringer i kulturen sker både gennem hverdagens praksis og ved mødet med andre kulturer eller mennesker. I den moderne forståelse er kultur noget, der for eksempel opstår, når mennesker samles om en sag, i dette tilfælde sundhed. Kulturen bliver så den underforståede ramme for fortolkning og forståelse af sundhed2.

Hastrup et al., Kulturanalyse – kort fortalt. (2011) &

Liep & Olwig, Kulturel kompleksitet, I: Komplekse liv (1994)

Vi vurderer, at Partnerskabet

SUNDHEDSKULTUR I URBANPLANEN

ikke direkte definerer en kultur, men derimod arbejder på at fremme en bestemt ramme, inden for hvilken sundhedskulturen kan udfolde sig. Det gør de for eksempel ved at fremme, at kvinderne skal tage ansvar for egen sundhed (som beskrevet i Temaer i fortællingerne). Samtidig giver Partnerskabet gennem tilbud om motion og oplysning om sundhed kvinderne mulighed for at få indsigt og viden, der giver dem handlemuligheder i forhold til at leve op til det ansvar og skabe et sundere liv for dem og deres familier. På den måde skaber Partnerskabet rammerne for, at sundhedskulturen kan udfolde sig – men det bliver kvinderne, der udfolder, skaber og genskaber sundhedskulturen i det daglige. Samtidig lægger Partnerskabet vægt på, at kvinderne skal være medskabere af sundhedsprojekterne, ved at de tilpasser projekterne efter de inputs og ønsker, de får fra kvinderne. På den måde bliver kvinderne også her mere direkte medskabere af det indhold, de søger at fremme og dermed den sundhedskultur, der skabes. En tredje måde, hvorpå de søger at skabe rammerne for, at sundhedskulturen kan udfolde sig, er via deres fokus på at skabe et socialt fællesskab kvinderne imellem. Det er en vigtig del af sundhedsteamets metode, at der er et socialt aspekt forbundet ved aktiviteterne – og som beskrevet i Temaer i fortællingerne, så lykkedes de med det; kvinderne oplever, at der på alle forløb har været skabt plads til det sociale. Ved at skabe rammerne for, at det fællesskab bliver muligt, er Partnerskabet også med til at skabe rammerne for, at sundhedskulturen kan udfolde sig. På den måde praktiserer Partnerskabet en kulturforståelse, der lægger vægt på, at kultur ikke er noget, man har – men derimod noget, der skabes og genskabes i fællesskabet. Partnerskabets praksis, i forhold til hvordan de søger at indføre en sundhedskultur i Urbanplanen, vidner om, at de som social institution formår at skabe rammerne og give drivkraft til handlinger hos kvinderne, som så sætter

nye historier i værk og dermed bliver medskabere af kulturen3. Når Partnerskabets praksis og tilgang til skabelsen af sundhedskultur defineres på denne måde, så får kernegruppen af kvinder en central rolle både i skabelsen af sundhedskulturen, men også som bærere og formidlere af sundhedskulturen.

Gennem tiden er Partnerskabets projekter blevet særligt rettet mod en kernegruppe af kvinder, der har deltaget i aktiviteter løbende siden 2007. Gruppen har gennemgået ændringer både i forhold til deres tale, forståelse og handling omkring sundhed og er på den måde medskabere af sundhedskulturen. Det vurderes samtidig, at denne gruppe spiller en central rolle i forhold til udbredelsen af kulturen. Kvinderne (og måske i særlig grad de meget aktive kvinder) talte om sundhed som noget, der ikke bare handler om for eksempel kost og rygning, men som noget, der kræver, at den enkelte er stærk og tager ansvar for egen sundhed – og at vejen dertil er forbundet med, at der skal være en social dimension for at hjælpe hinanden med at holde ved. Det er tydeligt, at der var skabt et fællesskab kvinderne imellem, og at det var medvirkende til deres engagement og dermed har bidraget til den udvikling, de har gennemgået. Samtidig udviser kvinderne vedholdenhed ved, at de er trofaste deltagere i projekterne. Disse kvinder har fået en forankret sundhedskultur, og det vurderes, at de er og fortsat vil være et stærkt kort i forhold til det videre arbejde for Partnerskabet. Omvendt efterlader det hidtil særlige fokus på kernegruppen mulighed for i fremtiden i højere grad at sætte endnu større fokus på andre gruppers ønsker og behov. Det er ifølge projektteamet ofte deltagere fra kernegruppen, der giver feedback til projekterne, og dermed er med til at påvirke deres udvikling. Et større fokus på at opsøge de mere perifere deltagere eller beboere, der slet ikke benytter sundhedsprojekterne, vil kunne give Partnerskabet mulighed for at sikre endnu større spredning og dermed mulighed for at nå nye målgrupper som for eksempel mændene i Urbanplanen.

Hastrup et al., Kulturanalyse – kort fortalt. (2011)

Et andet område, der kunne gives mere opmærksomhed, er kernegruppens funktion som rollemodeller både overfor deres familier og andre beboere i Urbanplanen. Vi vurderer, at kvinderne på mange måder fungerer som rollemodeller, men de lægger ikke selv vægt på den funktion i deres fortællinger. De ændringer, der er skabt hos kernegruppen, vurderer vi, som nævnt, i høj grad som forankrede. Dermed kunne spredning via dem fungere godt, hvis der i højere grad blev en bevidsthed om deres funktion som rollemodeller. Sundhedsteamet har i tidligere projekter haft fokus på kvinderne som rollemodeller, men det er ikke forankret hos kvinderne, der generelt ikke omtaler dem selv som rollemodeller. Partnerskabet er således på vej og har skabt et stærkt fundament for udviklingen af en sundhedskultur. Kvinderne, vi har mødt, må siges at være en sammensat gruppe både i forhold til etnicitet, social baggrund og opfattelse af sundhed, og vi anser dem derfor for at være en god kerne at arbejde videre med. Vi anser ligeledes Partnerskabets brede formidling af sundhedsbudskabet som positivt og som en mulig støtte til kulturbærerne, og endelig giver den store tilstrømning til enkeltstående aktiviteter et godt rekrutteringsgrundlag for nye deltagere. Partnerskabet er således godt på vej til at nå deres målsætning om at skabe en sundhedskultur i Urbanplanen. Det vurderes, at Partnerskabet vil nå endnu længere, hvis de fortsætter deres fokus på kvinderne og deres sundhedsformidling som kulturbærere og samtidig arbejder mere målrettet med en større spredning til Urbanplanens øvrige beboere. Det kan både ske gennem rollemodelfunktionen og deres frivillighedsfokus via foreningsmodellen og en aktiv henvendelse til deltagerne i periferien eller helt uden for deres projekter.



At Partnerskabet er mere tydelig om, at de arbejder ud fra en bestemt forståelse og definition af sundhedskultur, som omfatter, at de fungerer som drivkraft og som skabere af rammerne, og at kernegruppen af kvinder fungerer som medskabere af sundhedskulturen.



At Partnerskabet er bevidst om, at denne tydelighed om kulturskabelsen medfører et øget fokus på kvinderne som kulturbærere og rollemodeller.



At kvinderne, der deltager i projekterne, i endnu højere grad end tidligere mobiliseres i forhold til frivillighed og for eksempel bruges til at fortælle deres historier rundt om i Urbanplanen, herunder særligt kvinder, der er aktive som frivillige instruktører eller initiativtagere til aktiviteter. Herved opnås også en mulighed for at udnytte potentialet i at formidle sundhedsbudskabet via kerne af ligesindede.



At der arbejdes med at udvide målgruppen i indsatsen. Det kan ske både ved et intensiveret fokus på at rekruttere deltagernes familie og venner, men også gennem udvikling af nye projekter, som er rettet mod nye målgrupper, for eksempel mænd eller unge drenge.



At Partnerskabet lægger vægt på at kvinderne bliver medskabere af sundhedskulturen og dermed giver dem en meget aktiv rolle både i udviklingen af projekterne og i forhold til at sikre spredning. a) En mulighed er at arbejde mere fokuseret med feedback muligheder og sparring med kernegruppen, således at de oplever at blive allierede i sundhedsarbejdet. Det kan for eksempel være ved afholdelse af en workshop med det formål at udvikle en ny aktivitet til en bestemt (ny) målgruppe, hvor kernegruppen bliver bedt om at give deres input både i forhold til indhold og rekrutteringsform.

b) En anden mulighed er at møde op til de igangværende projekter med en glasbowle, hvor de aktive kan skrive en seddel med ønsker til nye projekter. Bowlen kan efterfølgende placeres i Partnerskabet. Samtidig anbefales det at der laves en tavle, hvor sedlerne sættes op med svar fra sundhedsteamet, så folk kan læse feedback på egne og andres forslag og dermed oplever at få feedback på deres forslag.



At Partnerskabet er bevidst om både muligheder og begrænsninger ved, at der arbejdes med en kernegruppe af kvinder. Muligheder i forhold til at kvinderne i kernegruppen kan blive styrket i deres rolle som rollemodeller og kulturbærer. Begrænsninger i forhold til at arbejdet med en kernegruppe kan betyde, at de kun når ud til ligesindede, og at der dermed muligvis skal andre initiativer i gang med henblik på at rekruttere andre målgrupper.



At der fastholdes et fokus på den helhedsorienterede metode i indsatsen både ved fortsat at lave projekter, hvor der veksles mellem fysisk aktivitet, information og erfaringsudveksling, og ved at projekterne har fokus på sundhed ud fra det brede sundhedsbegreb og dermed både på motion og sund kost, men også velvære, mental sundhed og netværk.



At der i forbindelse med ønsket om at implementere foreningsmodellen bredt i forhold til alle projekterne opretholdes og intensiveres et fokus på, at flere beboere får kendskab til foreningen Healthy girls og de muligheder, der ligger i foreningslivet.

Evalueringen har taget udgangspunkt i fortællinger fra 14 kvinder om deres oplevelse af sundhedsindsatsen, de resultater de har opnået, samt Partnerskabets metoder. Kvinderne har alle været aktive deltagere i Partnerskabets sundhedsaktiviteter igennem en årrække og er således gode budbringere i forhold til både styrker og svaghederne ved sundhedsindsatsen. Evalueringen har særligt fokus på at kortlægge de gode resultater, som indsatsen bringer, og som kan være grund for den sundhedskultur, der ønskes skabt i Urbanplanen, for derved at klarlægge, hvilke tiltag Partnerskabet skal satse mere specifikt på i fremtiden. Derudover har den også til hensigt at afdække eventuelle svagheder ved Partnerskabets metoder og/eller dele af processen med henblik på at sikre en endnu stærkere sundhedsindsats fremover. Undersøgelsen er en kombination af evaluering og metodebeskrivelse, hvilket giver mulighed for at give anbefalinger, der hænger sammen med og foreslår justeringer af Partnerskabets metoder.

Ud fra ønsket om at få en mere dybdegående undersøgelse af deltagernes livsændringer på baggrund af et eller flere af sundhedsprojekterne, samt ønsket om indsigt i eventuelle udviklingsfelter valgte vi en workshopform inspireret af metoden Most Significant Change (herefter betegnet MSC). MSC er en tilgang og en metode, der drejer sig om deltagerorienteret og systematisk indsamling og fortolkning af historier om betydningsfulde forandringer. Tilgangen blev oprindeligt udviklet af Rick Davies i 1994 forbindelse med et udviklingsprojekt i Bangladesh4.

Davies, R. & Dart, Jess, The ‘Most Significant Change’ , (MSC) Technique (2001) og Rick Davies’ første

beskrivelse af metoden I 1996 (http://www.mande.co.uk/docs/ccdb.htm).

Det umiddelbare fokus i MSC, og den måde hvorpå det får relevans i denne evaluering, er at finde frem til betydningsfulde ændringer og dermed styrkerne i indsatsen. Vores workshops har været baseret på kvindernes fortællinger og den dialog og proces, der er kommet ud af, at de efterfølgende skulle vælge nogle af fortællingerne fra. Vi har i forløbet lavet workshops med et udvalg af kvinder, der har været relativt aktive i løbet af de sidste par år. Dernæst med en gruppe af kvinder, der har været meget aktive, og endelig med projektledelsen. I workshops har vi fokuseret både på resultater og på udviklingsfelter. Ved de første workshops fik i alt 18 kvinder hver især mulighed for at fortælle hinanden om de 1-3 vigtigste ændringer, de havde oplevet efter at have deltaget i et eller flere sundhedsprojekter igangsat af Partnerskabet. Kvinderne blev inddelt i fire grupper, og i hver gruppe fortalte alle kvinderne deres historier og diskuterede herefter, hvilke fortællinger de syntes var de vigtigste at fremhæve. Det blev udgangspunktet for de 10 historier, der blev sendt videre til de næste udvælgelsesrunder5. Det omfattede to udvælgelsesprocesser, hvor henholdsvis de meget aktive kvinder og sundhedsteamet udvalgte de historier, som de syntes bedst beskrev de ændringer, som deltagelse i sundhedsprojektet kan medføre. De meget aktive kvinder kunne vælge mellem 10 historier, mens sundhedsteamet kunne vælge mellem 13 historier, da de meget aktive kvinder bidrog med tre, de havde valgt af deres egne. Alle 23 kvinder er udvalgt af Partnerskabet med øje for, at de både skal repræsentere forskellige aldersgrupper og mange af de etniske grupper, der er repræsenteret i Urbanplanen. Alle kvinderne har deltaget i et bredt udsnit af projekter, der har været udbudt i Partnerskabet i perioden 2007-2012. De aktive kvinder har deltaget i en eller flere aktiviteter i løbet af de sidste fem år, men ikke nødvendigvis i mange aktiviteter eller fast en gang om ugen. De fem meget aktive kvinder deltager alle fast i aktiviteter og har gjort det igennem en årrække. To har fulgt projekterne i 6 år og de tre andre i 3-4 år.

Der blev blandt kvinderne generelt ikke lagt så meget vægt på ændringer i forhold til kost og rygning.

Evaluatorerne valgte dog alligevel at sende historien om kvinden, der stoppede med at ryge, videre, for at teste de næste leds prioritering af denne ændring, da den afspejler KRAM faktorerne, som er central del af de offentlige sundhedsindsatser.

Forløbet med fokus på positive ændringer har givet os som evaluatorer mulighed for at opfange en masse fortællinger om, hvordan det har været at deltage og hvilken effekt, det kan have på hverdagen at deltage i denne type projekter. Vi har selv været til stede i alle workshops og har ligeledes optaget diskussioner såvel som fortællinger undervejs, så vi senere kunne analysere på hele processen i grupperne. Udover det væsentlige ved selve fortællingerne og udvælgelsesprocessen som vi vil komme ind på efterfølgende, har det været lærerigt og indsigtsgivende at lytte til de snakke, der opstod omkring fortællingerne og udvælgelsen. Der har ligeledes også i processen været spørgsmål vedrørende mulige udviklingsfelter og anbefalinger til sundhedsteamet. Fortællingerne om de væsentlige ændringer er i sig selv givende, da det giver et indblik i, hvilken effekt deltagerne har oplevet, og da det giver os mulighed for at komme længere ud end normalt i fortællingerne om, hvad eksempelvis et yogakursus kan give af resultater på lang sigt. Det giver os en naturlig ramme at tale ud fra, og den positive og anerkendende tilgang giver folk lyst til at åbne op og fortælle små og store historier fra deres eget liv. Udvælgelsesprocessen giver os indblik i de kriterier, kvinderne vælger ud fra, og dermed indblik i, hvad de oplever som væsentligt på et mere overordnet plan. De fortællinger, der ender med at overleve de forskellige udvælgelsesprocesser, skulle dermed gerne ende med at være de resultater, som flest kan nikke genkendende til, samt de resultater, som er relevante for flest.

I forløbet blev der udført to dybdegående interview med to af de kvinder, som deltog i en af workshoppene og som har været aktive i projekterne gennem længere tid. Interviewene blev foretaget med henblik på at opnå større viden om de livsændringer, deltagerne havde oplevet via sundhedsprojekterne, herunder indsigt i øvrige omstændigheder i de deltagendes liv, som kunne have betydning herfor. De dybdegående interview gav os mulighed for at få mere omfattende beskrivelser af interviewpersonens liv, dagligdag og livsstil de seneste fem år, og muliggjorde dermed en kortlægning af deres udviklingsforløb med hensyn til

sundhed, motion, kost og livsstil. De gav os således også et godt grundlag for at belyse, hvilken betydning sundhedsprojekterne havde haft herfor. Interviewene var semi-strukturerede og tog udgangspunkt i de temaer, interviewpersonerne havde lagt vægt på under de afholdte workshops, men det var helt centralt, at interviewpersonernes fortællinger var i fokus og at de temaer, som opstod undervejs, kunne udfolde sig i interviewene.

Partnerskabet har siden UPS blev igangsat selv registreret antallet af deltagere i projekterne. Deltagerantallet er blevet inddraget i denne undersøgelse med henblik på at belyse udbredelsesgraden af sundhedskulturen (se bilag 3 og 4).

Partnerskabet arbejder med en bred definition af sundhed, som ikke kun omfatter KRAM faktorerne, men også inkluderer blandt andet mental sundhed (se Hvad og Hvorfor?). Vi har i denne evaluering lagt vægt på at gå undersøgende til begrebet sundhedskultur. Det har betydet, at vi har formet vores metodedesign med henblik på at få adgang til beboernes beskrivelser af, hvad der kendetegner sundhedskulturen i Urbanplanen. Evalueringen er således ikke foretaget på baggrund af målbare ændringer i beboernes sundhedstilstand (for eksempel ved at inddrage registerdata omkring beboeren BMI eller sygdomsfrekvens), men tager udgangspunkt i beboernes oplevede ændringer i forhold til sundhed, livsstil og velvære. Det har været centralt at belyse, hvorvidt beboerne har fået en større bevidsthed om sundhed og dermed er blevet bærere af en egentlig sundhedskultur. Evalueringen bygger udelukkende på interview med kvinder, som deltager i aktiviteter i sundhedsprojektet, og der er således ikke inddraget perspektiver fra beboere, som ikke deltager. Dette skyldes, at der, som tidligere omtalt, har været fokus på at kortlægge deltagernes oplevelse af indsatsen, med henblik på at skabe klarhed om, hvad der skal satses på i fremtiden - dels for at sikre, at beboere fastholdes i de projekter, de deltager i, og dels for at nå en endnu større udbredelse af en sundhedskultur i Urbanplanen. Igennem workshoppene og de to dybdegående interview har vi fået indblik i de styrker, der er ved

sundhedsindsatsen, og ligeledes i nogle af de mulige årsager, der kan være til, at det ikke er lykkes at udbrede sundhedskulturen til flere. Det er dog en ensidig belysning, da vi ikke har foretaget interview med beboere, som ikke deltager. Prioriteringen giver os begrænset mulighed for at evaluere på selve rekrutteringen og de problemer, der måtte være her, men giver os i stedet et detaljeret indblik i, hvad sundhedskulturen indeholder. Dette giver mulighed for, at vi kan vurdere, i hvilken grad Partnerskabet lykkes med at skabe en egentlig sundhedskultur i Urbanplanen.

A: ”Jeg bruger mindre medicin, har færre smerter og sover bedre” J: ”Jeg er blevet stolt over at bo i Urbanplanen og engageret i flere projekter” G: ”Jeg har fået selvtillid nok til at blive forkvinde i Healthy girls’ bestyrelse” B: ”Jeg er startet i fitness uden for Urbanplanen” C: ”Jeg bliver glad og frisk af at møde andre” H: ”Jeg har fået lyst til at grine og snakke med børnene” E: ”Vi spiser sundt og mere rugbrød end toast”

J: ”Jeg er blevet stolt over at bo i Urbanplanen og engageret i flere projekter” G: ”Jeg har fået selvtillid nok til at blive forkvinde i Healthy girls’ bestyrelse” M: ”Jeg har fået mod på at sige fra” (tilføjet efter workshop med de meget aktive kvinder) F: ”Jeg fik døtrene med til svømning og en er blevet medhjælper i Sundby Bad” N: ”Jeg er sluppet af med kronisk hovedpine” (tilføjet efter workshop med de meget aktive kvinder)