PrÌster og biskopper bliver støttet af staten - igennem danskernes skat
5
10
15
20
25
30
35
40
45
Uenighed om støtte til folkekirken Den danske stat bidrager til præster og biskoppers løn gennem alle danskeres skat. Det har den gjort i snart 100 år. Den fortsatte støtte skaber uenighed blandt folketingspartier. Af Sofie Høgedal & Linnea Molbech Alle danskere bidrager til præster og biskoppers løn gennem skatten. Uanset om man er medlem af folkekirken eller ej. Sådan har det været siden 1919, hvor staten tog jord fra kirken og kompenserede med støtte til deres ejere. Det er et problem, mener kirkeordfører Mette Bock fra Liberal Alliance. “Dengang gav det mening at lave en kompensationsordning, men nu er der gået snart 100 år. Jeg mener, at det regnestykke snart er gjort op,” siger hun. Modstand mod afstand til folkekirken Ikke alle partier i folketinget mener, at det er en god ide at ændre på ordningen. De Konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose, synes ordningen skal bevares. “Jorden er et aktiv, som der konstant er et afkast af. Alternativt skal kirken jo have jorden tilbage fra staten, eller staten må købe den af kirken. Man kan aldrig afdrage jorden nok, når man har overtaget den og ikke købt den,” siger hun.
50
55
60
65
70
Religions- og kirkeforsker Ulla Schmidt mener, at modstanden i højere grad er et spørgsmål om staten og kirkens indbyrdes forhold. “Et politisk forslag, om at staten ikke længere skal betale for lønningerne, kan blive opfattet som et udtryk for, at man ikke længere vil være med til at støtte op om folkekirkens aktivitet, og det vil vække modstand,” forklarer hun. Støtte skal gå til ydelser Mette Bock mener ikke, at støtten skal fjernes, men lægges om. Den skal gå til kirkens ydelser til det danske samfund frem for forkyndelse. “Kirken skal støttes af staten, men de skal skilles ad økonomisk, så kirkeskatten går til folkekirkens udgifter, mens staten skal betale for det, folkekirken yder til hele samfundet som vedligeholdelse og fødselsregistrering,” siger hun.
75
80
85
Folkekirken kan ikke vælges fra Mere end hver femte dansker er meldt ud af folkekirken. Trods udmeldelsen kan de ikke undgå at bidrage til præster og biskoppers løn, der bliver betalt via danskernes skat. Flere mener, at det er et problem, at det ikke kan fravælges ligesom kirkeskatten. Folkekirken får særstatus i det danske samfund.
115
120
125
130
135 90
95
100
105
110
(Selvom man ikke er medlem af folkekirken, betaler man stadigvæk til præsternes løn og dermed søndagsprædikenen. Foto: Linnea Molbech)
Af Sofie Høgedal & Linnea Molbech Forestil dig, at du ikke tror på Gud. Du har ikke benyttet kirken, siden du blev døbt. Du tror ikke på Gud eller det evige liv. Så du melder dig ud af folkekirken. Du tænker: Nu er jeg fri for kirke, kirkeskat og religion. Men nej. Du betaler stadig til præster og biskoppers løn. Det gør alle danskere. Sådan har det været siden 1919. Her overtog staten jord fra kirken, og for at kompensere betalte de 40 procent af præsternes og 100 procent af biskoppernes løn. Det betales fortsat gennem skatten og kan ikke undgås ved at melde sig ud
140
145
150
155
af folkekirken. Ordningen skaber utilfredshed hos blandt andet Humanistisk Samfund, der er et ateistisk alternativ til kirkens fejring af livets store overgange. De synes, det er helt forkert, at alle danskere bidrager til lønnen til præster og biskopper. “Folkekirkens medlemmer må selv bestemme, hvad de bruger deres penge til, men vi synes, det er helt absurd, at vi andre skal betale for præster og biskopper, der er imod det, vi tror på,” siger Thorkild Svendsen, talsmand for Humanistisk Samfund. Folkekirken støttet af grundloven Folkekirken er skrevet ind i Grundloven, og med det skal den også støttes af staten. Når der bliver rettet kritik mod lønningerne henviser kirkeminister, Marianne Jelved, til grundlovens §4, hvor der står: Den evangelisklutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. “Man kan sagtens argumentere for, at ikke-medlemmer ikke skal bidrage til lønninger af forkyndere. Men det ændrer ikke ved, at alle borgere i Danmark sådan set er forpligtede til at støtte folkekirken via grundlovens §4,” svarer ministeren. Jes Heise Rasmussen er forsker ved Københavns Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Han forsker i staten og kirkens forhold i Danmark, og for ham virker formuleringen i §4 ukonkret.
160
165
170
175
180
185
190
195
200
“Problemet er jo, hvordan vi tolker ‘understøttes som sådan’, som det står skrevet om forholdet mellem staten og folkekirken i grundlovens §4,” siger han. Hvis danskerne skal undgå at betale løn over deres skat, så kræver det en lovændring. Noget der ikke er så nemt. Men det er ikke en undskyldning mener Formanden for Ateistisk Selskab, Kurt Bilsbo, der selv er meget imod loven. Han kan ikke se problemet i at lave en grundlovsændring. “Det står i grundloven, at staten hviler på kristendom, så det ville kræve en grundlovsændring. Men herregud, det har vi lavet så mange gange før, så det skulle ikke være noget problem,” siger han. Folkekirken er et følsomt emne Forholdet mellem staten og kirken har ikke ændret sig meget de sidste 100 år, hvor lønningsordningen har eksisteret. Religionsforsker Ulla Schmidt peger på følsomheden omkring folkekirken som en årsag. “Til daglig er folkekirken ikke så vigtig i den offentlige debat. Under normale omstændigheder er der ikke mange stridigheder om det. Men når der er nogen, der vil ændre på forholdet til folkekirken, så bliver det et følsomt emne for mange,” siger hun. Over 20 procent af den danske befolkning er ikke medlem af folkekirken. Ateistisk Selskab kæmper for, at de 20 procent kan blive helt fritaget for at bidrage til den. For formand Kurt Bilsbo er den
205
210
215
220
225
230
235
240
245
250
berøringsangst, som han oplever, at politikerne har, en udfordring. “Jeg synes, det er amoralsk, at man pålægger folk, der ikke er troende eller har en anden tro, at betale for én speciel tro i Danmark. Det er et etisk spørgsmål. Problemet er nok bare, at politikerne er bange for at røre ved kirken af frygt for at miste stemmer,” siger han. Kirkeministeren, Marianne Jelved, kender til problematikken, men hun må som minister respektere at flertallet er imod ændringer. Det viste sig senest ved årsskiftet, hvor et forsøg på at modernisere folkekirkens styringsstruktur faldt til jorden pga. manglende flertal. “Det viser, at selv begrænsede moderniseringer af folkekirkens styring, som stadig bibeholder et tæt forhold mellem kirke og stat, er meget vanskelige at komme igennem med,” siger hun. Uenighed i Danmark I folketinget er partierne splittede omkring forbindelsen mellem kirke og stat. For kirkeordfører Pernille Bagge (SF) kunne forholdet sagtens være løsere, uden at grundlovens §4 skal laves om. “De indbyrdes forhold mellem stat og kirke er lidt rodede. Jeg synes, det ville være fint, hvis vi kunne lave økonomien mellem staten og folkekirken om, så statsbidraget ikke blev brugt til forkyndelse,” siger hun. Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, vil ikke ændre i støtten til folkekirken. For ham er
255
260
265
270
det vigtigt at huske, at kirken er en del af Danmarkshistorien, og det giver et bånd mellem stat og folkekirke. “Det bånd betyder for mig både en principiel, moralsk og økonomisk støtte. Derfor synes jeg også, det er rimeligt, at staten bidrager til præster og biskoppers løn,” siger han. En rundspørge blandt 170 danskere på Facebook viser, at der også her er uenighed, om hvorvidt staten skal bidrage til præster og biskoppers løn. 79 personer er enige eller delvist enige i, at staten fortsat skal bidrage, mens 77 personer er uenige eller delvist uenige. 14 personer har ingen holdning til det.
290
295
300
305
310
315
320 275
280
285
Danmark kan kigge mod Norge Et alternativ til det danske system kunne være Danmarks skandinaviske nabo. Norge ændrede for tre år siden på forholdet til kirken, hvor staten begyndte at opkræve skat fra alle trosretninger i Norge. På den måde bidrager alle nordmænd til de forskellige religioner. Det er noget, som det Jødiske Samfund i Danmark ville ønske, der kunne ske i Danmark.
325
330
“Vi har stor respekt for folkekirken og staten. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi får en ligestilling og en blanding af det danske og norske system, så man betaler for sin egen trosretning igennem sin skat,” siger Rabbiner Jair Melchior fra det Jødiske Samfund. Religionsforsker Ulla Schmidt ser Norges ændring som sundt for mangfoldigheden blandt trossamfund i landet. “Ligesom folkekirken, giver de andre tros- og livssynsminoriteter nogle bidrag til samfundet, som man kan se som værdifulde. Sådan tænker man i Norge. Den slags tankegang er helt fraværende i Danmark,” siger hun. Støtte skaber ulighed I Danmark er der religionsfrihed, men ikke religionslighed. Alle har ret til at udøve deres tro, men kun folkekirken er støttet af staten. Flere andre trossamfund i Danmark ville kunne se en fordel i, at der var mere lighed blandt religionerne. “Vi ville være glade, hvis staten også ville opkræve kirkeskat fra vores medlemmer, men det er ikke tilfældet i øjeblikket. Vi skal håbe på et flertal i folketinget, hvis det skal blive sådan,” siger Niels Engelbrecht, Generalvikar ved den Katolske Kirke i Danmark. Hos Det Islamiske Trossamfund føler de også, at nogle kampe ville blive lettere, men lægger især vægt på, at der skal ske en holdningsændring hos politikerne og befolkningen.
335
340
“Så længe noget af befolkningen er islamofobisk og nogle politikere bruger muslimsk-fjendsk retorik, så vil der aldrig komme udvidede rettigheder til den muslimske minoritet,” siger Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund.
350
Religionsforsker Ulla Schmidt kommenterer på, at forholdet mellem den danske folkekirke og staten, der har været meget konstant og tæt gennem mange år, kan have en negativ betydning for andre trossamfund i Danmark.
355
“Det kan have en betydning for, hvordan det danske samfund har været og stadig er rustet til at give plads til flere religioner,” siger hun.
345
385
Ændring er en udfordring Trods kritik bliver præster og biskopper stadig lønnet gennem
360
danskernes skat. Forsker Jes Heise Rasmussen påpeger, at en større andel af befolkningen ikke har et forhold til folkekirken.
365
370
“Tanken om, at den evangelisklutherske folkekirke har en særlig tilknytning til det at være dansk, bliver udfordret, fordi en større del af samfundets borgere ikke har et forhold til folkekirken,” siger han.
375
Humanistisk Samfund mener, at det er respektløst overfor andre tros- og livssynsminoriteter at skulle bidrage til præster og biskoppers løn.
380
“Sagens kerne er, at vi betaler for at blive forkyndt noget, vi ikke tror på. Når staten lader det her foregå, så respekterer den helt grundlæggende ikke vores eller andre trosretningers livssyn,” siger talsmand Thorkild Svendsen.
Trossamfund i tal
Kirkens Økonomi
Befolkning i Danmark: Ca. 5.7 mio.
Kirkeskat fra medlemmer: 6.4 mia. kroner
Medlemmer af folkekirken: Ca. 4.4 mio.
Statens tilskud til præster og biskoppers løn: 479 mio. Kroner
Udmeldte af folkekirken: Ca. 1.3 mio. Statens tilskud til pensionerede præster og biskopper: 202.5 mio. Kroner
“Du er helt unik og uendeligt værdifuld” 390
395
400
Henrik Stubkjær tiltrådte i november som biskop for Viborg stift. Derefter har han haft travlt hver eneste dag. Anden pinsedag stod på en gudstjeneste i det fri på Isen Bjerg.
(Biskop Henrik Stubkjær kunne lige presse en prædiken ind på Isen Bjerg inden han skulle af sted til Aarhus. Foto: Sofie Høgedal)
Af Sofie Høgedal & Linnea Molbech
405
410
Skyerne truer og vinden suser i den opstillede mikrofon på Isen Bjerg. Hesteskoen af mennesker omkring biskop Henrik Stubkjær lytter stille med, mens han prædiker. Men pludselig kommer et atypisk afbræk i prædikenen; en løber beslutter sig for, at vejen udenom er for lang, og løber direkte ind mellem forsamlingen. Løberen udløser enkelte smil og løftede øjenbryn. Men ikke mere end det. Folkekirken
415
420
425
430
435
440
445
450
er nemlig et sted for tolerance. Her er alle lige. “At holde en gudstjeneste er enormt givende - hvor sidder vi ellers sammen gamle og unge? Her kan vi være fuldstændigt lige. Det er der ikke særlig mange andre steder i samfundet, hvor vi kan,” siger Henrik Stubkjær. Livet som biskop Som tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og vært for Desmond Tutu under klimatopmødet har biskop Henrik Stubkjær oplevet meget. Det er altid de kristne værdier, der har drevet ham.
455
460
465
470
“Det er det, der giver min dag energi; At jeg har lov at tro, at også jeg er elsket, og så gå ud og give den kærlighed videre. Det er for mig at se kernen i kristendommen, og det er det, der giver mit liv mening. Kristendommen siger jo, at du er helt unik og uendeligt værdifuld,” siger han.
475
Som nytiltrådt biskop er der endnu ikke noget, der hedder en “normal uge”. Titlen byder på mange opgaver; galleriferniseringer, præsteordinationer, møder med kulturdirektører, businessmænd, borgmestre og selvfølgelig gudstjenester som den på heden ved Isen Bjerg. Men det er vigtigt stadig at have overskud i sit arbejde.
485
480
490
“Jeg hører til dem, der ikke mener, at man skal arbejde hele tiden - der er ikke noget så latterligt som en stresset præst. Men lige nu arbejder jeg mange timer,” siger han. Lønnet af alle danskerne Henrik Stubkjær er ligesom alle andre biskopper lønnet af staten. Han kan godt se, hvorfor nogle ser det som et problem, men for ham er det vigtigt at huske på, at folkekirken er der for alle. “Det er svært at skelne, hvornår folkekirken er til gavn for hele samfundet. Selvfølgelig er vi en kirke for dem, der er medlemmer, men vi er også med til at skabe liv. Kirke og folk hænger for mig at se meget sammen,” siger han. Men han går også klart ind for, at religionsfriheden beskyttes. Der skal være plads til alle. Men at folkekirken har en særlig plads i det danske samfund er for ham at se retfærdigt. “Hvis der er diskriminering mod andre religioner eller de hindres i at dyrke deres religion, så vil jeg kæmpe sammen med dem, for sådan skal det ikke være. Men jeg har ikke noget problem med, at vi har en folkekirke hvor 78% af befolkningen er med. Det gør, at der er nogle andre relationer mellem kirke og stat,” siger han.
495