”Jeg synes bare, at det er ærgerligt, at du skal sidde i den stol”
Dorthe Laustsen lå i koma i to måneder og var indlagt i ni måneder efter en voldsom bilulykke. Hun er nu vendt tilbage til livet som farmor og pensionist. Af Sofie Karoline Høgedal, 13-11-2014
Der ligger et hus i Viby. Det er i en etage med skydedøre i stedet for normale døre. Der er ingen dørtrin, og køkkenet er mere rummelig end normale køkkener. Huset er lidt over et år gammelt. Specialbygget for at passe til beboerne. Eller mest til Dorthe Laustsen. Der skal være plads til hende og hendes kørestol. Den pensionerede SF-rådmand Dorthe Laustsen på 69 år er lam fra brystet og ned. Hun bor sammen med sin mand, Anders Kold, og nyder tilværelsen som pensionist. ”Jeg har brugt en masse tid på at strikke til Røde Kors, jeg får læst nogle bøger og ser nogle af de folk, jeg ikke altid har været så god til at mødes med,” siger Dorthe. Kørestolen har ligesom huset ikke været fast inventar i Dorthes liv. Den blev en del af hende efter en voldsom bilulykke i juli 2012. Hun fik en rygmarvsskade og er nu lam fra brystet og ned. Det resulterede i to måneder i koma på Skejby Sygehus og derefter ni måneder på Center for Rygmarvsskader i Viborg. Barnebarnet Nikolaj var lidt skeptisk i starten over den nye følgesvend: ”Farmor, du ser jo helt normal ud, jeg synes bare, at det er ærgerligt, at du skal sidde i den stol.” Nu er maskinen blevet en fast del af Dorthe. Familien er vigtig. På væggene hænger der billeder af familien, og spisebordet i køkkenalrummet holder otte stole og en plads for bordenden. Der er plads til meget liv og latter. Men det var ikke altid nemt for familien, at Dorthe er blevet handikappet. ”Efter mine to ældste børnebørn havde været ovre og besøge mig første gang, så skulle de ikke med derop igen. Efter det tog det et stykke tid, inden de fandt ud af, at de godt kunne besøge mig,” siger Dorthe. Hun har tre børnebørn. To piger; en på fem, en på 13 år og en dreng på 10. Den yngste, Olivia, var kun to et halvt år da ulykken skete. Hun var derfor ikke involveret i de dybe og seriøse emner omkring Dorthe. Olivia havde dog en aften opsnappet at hendes farmor ikke havde det helt godt og bryder ud: ”Say what?! Har farmor slået sig? Det var da ærgerligt.” Noget Dorthe kan grine af i dag. ”Det er rigtig vigtigt ikke at glemme humoren i alt det her. Det tror jeg, at man skal huske på. Ellers bliver det hele så frygteligt alvorligt,” smiler Dorthe. For hende er børnebørnene en befrielse, fordi alle har det så sjovt når de er på besøg. Påvirket af omfanget Det er to år og fire måneder siden, at ulykken skete. 2. Juli 2012. Dorthe Laustsen havde begravet sin mor to dage før, og kunne nu holde sin første feriedag. Den blev brugt på at køre med et arvet chatol på trailer. Det var en travl juni med arbejde og
moderens død. Ulykken skete ud for Odder i en vejkurve. Bilen kørte over i modsatte vejbane og stødte frontalt ind i en modkørende skraldebil. ”Det, der har gjort det største indtryk på mig, har været, hvor meget ulykken har påvirket mine omgivelser. Det synes jeg har været voldsomt,” siger Dorthe om alle de pårørende. Både familien der blev hastet til Skejby Sygehus, og dem der kørte i bilen bag Dorthe den 2. Juli. Det var en sygeplejerske, der kørte bagved. ”Hende der kørte bagved hjalp mig, og hun boede lige i nærheden af, hvor ulykken skete,” siger Dorthe. Senere fik hun muligheden for at kunne kontakte selvsamme sygeplejerske igennem en journalist, der skrev om hendes ulykke. Det takkede Dorthe og hendes mand ja til. ”Vi blev enige om at sige ja til tilbuddet. Det er sjældent, at man får mulighed for lov til at sige tak til folk, der har hjulpet en,” De to snakker stadig sammen i dag. En tegnet fremtid Efter at have været indlagt i Viborg i seks måneder vendte tilbage som rådmand. Men kun indtil året var omme. Efter 27 år i kommunen ville Dorthe på pension ”Jeg bliver 70 næste år. Man skal jo stoppe, mens legen er god,” siger hun og understreger, at det hele tiden havde været meningen ikke at stille op til genvalg i 2013. ”Planen er også, at når jeg skulle på pension, så skulle jeg give mig tid til det, jeg også havde lyst til at gøre,” siger Dorthe. For selvom ulykken har ændret pensionisttilværelsen en smule, er den eneste ændring, ifølge en tegning på køleskabet af en pindefamilie, to runde hjul og et meget bredt smil.