SOLDATEN | 7. Udgave | 2023

LEDER

Vel mødt, kære menige

Efteråret har sneget sig ind på os alle, og nogle af jer er måske allerede begyndt at kigge langt efter den bløde fiberpels. De rigtig kuldskære ser måske endda med lange øjne mod hue, vinter. Eller russerhuen, som vi ynder at kalde den her på redaktionen.

Forhåbentlig med veloverståede feltøvelser i bagagen skal der lyde et rungende GODT KLARET. Uanset om du vil have en fremtid i trøjen, i civil eeeeeller hos SOLDATEN, er det fedt at være af sted på øvelserne. Vi bestræber os på at udnytte den resterende tid af jeres tjeneste bedst muligt. Til de af jer, der ønsker et smil på læben, har vi en masse klar. På bedste manér har vi håndplukket sergentcitaterne, der kommer dugfriske fra jer rundt om i landet. Det samme angår feltspaderne, som denne måned minder os mest af alt om noget, der ville ske for Frank Hvam i Klovn. Glæd jer!

KONTAKT OS

Nikolaj Vad-Schou

VPL-SOLDAT01@MIL.DK

Tlf.: 32 66 50 32

Gennemført HBU på hold FEB 23

v. Gardehusarregimentet på Bornholm

Louise Maegaard

VPL-SOLDAT02@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 54

Gennemført HBU på hold FEB 23

v. Gardehusarregimentet i Slagelse

Carl Johan Trier Dehle

VPL-SOLDAT03@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført HBU på hold FEB 23

v. Jydske Dragonregiment i Holstebro

Vi elsker vores kontor på Holmen, men vi nyder også at se det danske land. Den her måned har bragt os flere forskellige steder hen, og vi lægger ud i Oksbøl. Her skal I høre om Benjamin, der er mekanikerlærling og arbejder med nogle af de største køretøjer i Forsvaret. På side najne præsenterer vi F-35 og ser nærmere på det prægtige maskineri. Læs også om sergentskolen i Beredskabsstyrelsen, og tag med os til Aalborg, hvor vi har lavet en billedserie fra Trænregimentets prestur samt et overblik over, hvordan en fremtid i Trænregimentet kan se ud. n

Vi ønsker jer god læselyst På gensyn!

Carl Johan, Nikolaj og Louise Journalister på SOLDATEN

Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationssektion

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk

Ansvarshavende

redaktør:

Anders V. Fridberg

Redaktion:

Nikolaj Vad-Schou

Louise Maegaard

Carl Johan Trier Dehle

Korrektur:

Klavs Vedel

Layout og tryk:

Stibo Complete

Oplag: 2.100

Bagsidefotograf:

Louise Maegaard

Copyright:

Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores

Youtube: SOLDATEN

KORT & GODT

Dansk fregat indgår i NATO’s stående flådestyrke

Den danske fregat Niels Juel afsejlede den 5. september for at deltage i NATO’s flådestyrke i Nordatlanten og Østersøen. Flådestyrken skal patruljere farvandene og bidrage til at beskytte NATO-landene og deres befolkninger. ”Opgaverne vil kunne omfatte alle militære maritime opgaver, herunder medvirke til etablering af lokalt søherredømme samt sikring af maritime forbindelsesveje og retten til fri sejlads, hvis det bliver nødvendigt. Fregatten vil også kunne støtte militære operationer på landjorden og i luften. Det er NATO, der ultimativt beslutter, hvilke opgaver fregatten skal løse, mens den er indsat i rammen af NATO,” siger orlogskaptajn Henrik Surlykke Lund, der er skibschef på fregatten Niels Juel.

Vis flaget for Danmarks udsendte

Udsendte fra Forsvaret, Beredskabet og Politiet blev hyldet på flagdagen d. 5. september. ”Der er krig i Europa, og det påvirker os alle. Det har påvirket jer i alle værn, der med kort varsel blev udsendt for at sikre NATO’s østlige flanke og Østersøen. Krigen i Ukraine påvirker også jeres naboer, jeres kolleger og alle danskere, der mærker utrygheden omkring os stige. Og det har påvirket jeres familier og venner, der har skullet undvære jer i mellemtiden. I og jeres kolleger, der har været udsendt til alle andre egne af verden, bærer en stor del af æren for, at vi her i Danmark kan føle os trygge på trods af den voksende uro i verden,” siger forsvarschef general Flemming Lentfer.

Foto: Niels Juel/Forsvaret

Kilde: Forsvaret.dk

Kilde: Forsvaret.dk

MEKANIKER I FORSVARET

DER SKULLE NOGET NYT TIL!

Benjamin Kampmann er mekanikerlærling i Forsvaret. Det er en perfekt konstellation. God tid til at udføre arbejdet, arbejde med store køretøjer og mulighed for udsendelse efter endt uddannelse. Udover det kan Kampmann være sikker på at få kastet en kontrakt i nakken, det sekund han er færdig med din uddannelse.

FRA KANONLINJEN TIL VÆRKSTEDET

I Oksbøl er 23-årige Benjamin Kampmann bidt af hverdagen. Han er mekanikerlærling, men han arbejder ikke med de biler, en sædvanlig lærling ville. Han arbejder med nogle af de største og mest spændende maskiner i Danmark. Det begyndte egentlig bare med en værnepligt i 2020, men to år efter stod han klar til at blive udsendt. Tre års arbejde i kanonlinjen og en udsendelse til Irak mættede Kampmann. En følelse af at have prøvet det, han skulle.

er en god måde at få en uddannelse på, hvor jeg stadig kan bruge den, hvis nu Forsvaret ikke er mit sted længere. Jeg foretrækker dog helt klart at være i Forsvaret.”

Kampmann nyder tilværelsen på værkstedet i Oksbøl. Her har han en stabil hverdag. Med gode arbejdsvilkår har man tid til at dykke ned i arbejdet og bruge den tid, det tager.

Kampmanns værkstedschef er seniorsergent, men det gør intet for tonen mellem dem internt på værkstedet. Alle kan lave sjov med alle, og man skal endelig ikke holde tilbage med spørgsmål. Det er især med til at danne rammerne for et lærerigt og sundt arbejdsmiljø.

– Benjamin Kampmann

MEKANIKER I HJEMLIGE RAMMER

Kampmann var klar over, at han ville blive i Forsvaret. Han valgte derfor at blive en del af det militære lærlingeprogram i Oksbøl. Med det program kunne han blive i miljøet, han var blevet forelsket i, og stadig arbejde tæt på sine mangeårige kollegaer, samtidig med at han kom i gang med en spændende uddannelse.

“Jeg kom til Forsvaret direkte fra gymnasiet, så jeg har ingen uddannelse. Det

“Der skulle noget nyt til!”

“Vi har tid til at sørge for, at tingene bliver lavet ordentligt. Der er god kvalitet i arbejdet, der bliver lavet her, og der er gode kollegaer.”

– Benjamin Kampmann

UDSENDT MEKANIKER

“Det er jo egentlig bare bedre løn, samme arbejde, nyt sted, nye mennesker og nye nationaliteter, man kan opleve. Super spændende opgave!”

Kampmann er på ingen måde i tvivl om, hvorvidt han vil udsendes som mekaniker. Dog understreger han, at det skal cleares med hjemlandet. Det store antal mennesker, som er essentielt for, at tingene kører som smurt på en udsendelse, kan Kampmann sagtens se sig selv i. Det kan han se frem til, efter han er færdig med sin uddannelse.

FREMTIDEN I FORSVARET

Som militær lastvognsmekaniker lærling ser Kampmann først og fremmest, at han bliver god til lastbilerne. Det er her, hans speciale ligger. I fremtiden vil han også rigtig gerne arbejde med flere af Forsvarets store køretøjer. Især Piranha med morter og Eagle 5 tiltaler ham.

“Jeg har ikke kørt i alle køretøjerne, men jeg kender til dem alligevel og kender layoutet. Det gør, at jeg har en bedre forståelse for arbejdet i Forsvaret, da vi jo har noget større køretøjer end i det civile.”

Kampmann ser uden tvivl en fremtid i Forsvaret som mekaniker, der på flere måder tiltaler ham. Et unikt fællesskab

på en kaserne, der føles som hjemme, og med en uddannelse, som også kan bruges, hvis lysten til at arbejde i Forsvaret skulle ophøre. n

Nikolaj Vad-Schou

Uddannelsesinformation

Som lastvognsmekaniker i Forsvaret kommer du til at arbejde med alle former for køretøjer fra 3.500 kg og op til 75 tons. Vores lastvognsmekanikere har et stort ansvar for, at alle Forsvarets landbaserede køretøjer er køreklare og dermed funktionsdygtige til gavn for alle soldaterne. Vores lastvognsmekanikere servicerer alt fra mindre terrænkøretøjer og lastvogne til pansrede mandskabsvogne og kampvogne. Efter endt uddannelse vil du skille dig positivt ud, da du fagligt bliver meget fleksibel og får en meget stor grad af alsidighed.

Kunne du også se dig selv arbejde på et af Forsvarets mange værksteder? Eller gemmer du på et svendebrev, som du gerne vil bruge i Forsvaret? Så scan QR-koden, og læs meget mere om Forsvarets vilde elevpladser!

Lastvognsmekaniker: 4 år 6 mdr. (trin 1+2)

Grundforløb Skole Læreplads

FREMTIDENS KAMPFLY

F-35

Danmark har investeret i fremtidens kampfly, og de hedder F-35. Det er et 5.-generations-kampfly. Det skiller sig ud på et stort antal parametre og er blandt andet stealth, har intern våbenlast, en avanceret og fusioneret sensorpakke og en ekstraordinær evne til at udnytte data og netværk.

Flyet kan udføre missioner alene, som førhen ville kræve flere fly med forskellige specialer. Det kan identificere og følge fly hurtigt og over lange afstande uden at blive opdaget.

F-35’s særlige radarteknologi og hypermoderne sensorer adskiller det markant fra forgængeren F-16. Flyet kan scanne enorme områder og dermed underrette f.eks. infanteri på jorden om fjendens position. Det samme kan flyet over vand. I luften kan det identificere bl.a. affyrede missiler. Her vil dets ultrapræcise data kunne blive sendt til Søværnets fregatter, hvorefter de kan bekæmpe et fjendtligt affyret missil.

F-35 fodrer piloten med brugbare, taktiske informationer, da det på egen hånd kan filtrere og prioritere de enorme datamængder, det indsamler. Alle data kan derudover deles med andre fly, skibe eller styrker på landjorden.

Danmark har købt 27 F-35-fly n

FAKTA:

RÆKKEVIDDE: 2.500 km. Kan udvides med lufttankning.

BEVÆBNING: Intern 25-mm-kanon samt en kombination af missiler og bomber.

MAKS. FLYVEHØJDE: 15 km

MAKS. HASTIGHED: 2.000 km/t

VINGEFANG: 10,7 meter

LÆNGDE: 15,7 meter

HØJDE: 4,38 meter

BRÆNDSTOFKAPACITET: 9.071 liter

MAKSIMAL STARTVÆGT: Ca. 31.750 kg

FORVENTET LEVETID: 30 år

HJEMSTED: Fighter Wing Skrydstrup

Kilde: forsvaret.dk

F-35 i luften over Luke Air Force Base i Arizona, USA.

Foto: William Ellison

FØLG KONGESKIBET RUNDT I DANMARK

Dannebrog vajer i vinden, messingen skinner, og gulvet er vasket. Kongeskibet Dannebrog er kongehusets flydende slot, som sammen med besætningen har været på sommertogt rundt i Danmark. Noah, Krøll og “Plotski” er tre ud af de 38 værnepligtige, som alle aftjener deres værnepligt ombord på Kongeskibet

”Jeg fortalte min chef, at det kun ville blive de ni måneder i Forsvaret, og så kommer jeg tilbage og arbejder. Det har jeg så fundet ud af, at det gider jeg ikke.

Jeg vil gerne ud og sejle.”

- Plotski.

27. MARTS ENDELIG OMBORD

Basisuddannelsen er afsluttet, og i slutningen af marts går de værnepligtige endelig ombord på Kongeskibet. Det næste stykke tid skal Noah, Krøll og Plotski lære skibet at kende. De indøver praktisk sømandskab, og den kongelige afdeling af skibet bliver indrettet af de værnepligtige. Noah, Krøll og “Plotski” får sammen med de resterende værnepligtige udleveret sedler, så alt kommer til at stå knivskarpt, inden Hendes Majestæt Dronningen officielt går ombord d. 2. maj 2023.

15. JUNI BESØG FRA NORGE

Verdens to eneste kongeskibe mødtes i danske farvande i forbindelse med det norske kongepars officielle besøg i Danmark. Ombord på Kongeskibet Dannebrog var Kronprinsparret, mens Deres Majestæter Kong Harald og Dronning Sonja sejlede med Kongeskibet Norge.

27. JUNI SMILETS BY

Kongeskibet sejlede fra København til Aarhus, hvor H.M. Dronningen traditionen tro havde ophold på Marselisborg Slot hen over sommeren.

11. SEPTEMBER ÉN UGES FORLÆNGELSE

Det er en drøm for enhver marinelystig værnepligtig at aftjene værnepligten sejlende på Kongeskibet i de indre danske farvande. I år får de værnepligtige dog også mulighed for at forlænge deres værnepligt i forbindelse med, at Kongeskibet Dannebrog skal til Stockholm i anledning af Kong Gustavs 50-års-jubilæum som regent.

videre i Søværnet, men jeg synes personligt, at det er lidt hårdt at være så meget væk hjemmefra. Fællesskabet gør bare, at man har lyst til at søge videre.”

- Krøll.

2. JANUAR DET STARTER IKKE PÅ KONGESKIBET

Langt fra den hvide uniform og den trange plads ombord på skibet startede værnepligten i Frederikshavn på Søværnets Grundskole. Her har de 38 værnepligtige gennemgået en omfattende sømilitær grunduddannelse. Det er også her, de hver især er blevet udvalgt til den funktion som de senere skal være med til at varetage på Kongeskibet.

Blandt de udvalgte er Noah, Krøll og “Plotski”, som henholdsvis er messegast, dæksgast og maskingast.

2. MAJ HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN GÅR OFFICIELT OMBORD

Kongeskibet stævnede 2. maj ud fra København med H.M. Dronningen ombord. Den traditionelle ombordstigning markerer starten på årets sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.

JUNI TRE SØM PÅ BORNHOLM

Ét søm for Dronningen, ét søm for fædrelandet og ét søm for modtageren. Dronningen var på besøg på Bornholm i forbindelse med faneindvielsen på kasernen i Allinge. H.M. Dronningen slog det første søm i fanen, der er Beredskabsstyrelsens første kongeligt indviede fane

FAKTA

I over 90 år har Kongeskibet Dannebrog bragt kongefamilien og dens besætning sikkert i havn i Danmark og i udlandet, når Kongeskibet Dannebrog er på officielle besøg i sommerhalvåret. Kongeskibet blev bygget i 1931-1932 på Orlogsværftet i København som afløser for det hidtil benyttede kongeskib, hjuldamperen Dannebrog fra 1879.

Set udefra kan kongeskibet deles op i to sektioner. Foran skorstenen er der plads til besætningen, last og maskinrum. Bag skorstenen rummer kongeskibet den kongelige beboelse, herunder dronningens arbejdsværelse, spisesalon, fællessalon og soverum.

Dannebrogs besætning består af ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 36-39 værnepligtige, som alle er særligt udvalgt på baggrund af deres kompetencer og ønsker.

7.

”Jeg tror, at jeg skal studere, men jeg har overvejet at sejle ét år eller to med et andet skib, måske et af inspektionsskibene i Grønland.”

- Noah

”Jeg har overvejet, om jeg skulle søge

Feltspader

Historier fra værnepligtige, der KUN kunne tilstå

En våd coopertest

Det var menig Utæts sidste coopertest inden aftrædelsen. Menig Utæt følte sig klar! Hun ville slå de 2.670 meter, hun løb sidste gang! Der var virkelig fart i benene de første to runder. Men halvvejs igennem tredje runde kunne menig Utæt mærke, at hun nok havde spist en anelse for meget til frokost. Den store frokost, de to dåser Booster og det udskudte toiletbesøg pressede menig Utæt til det yderste - bogstavelig talt. Hun måtte pruste og stønne for at holde både farten og på vandet. Menig Utæt overvejede, hvorvidt hun skulle stoppe midt i coopertesten for at løbe på toilet. Valget blev dog taget for hende. Hendes blære gav efter, idet hun rundede 2300 meter. Menig Utæt løb resten af coopertesten sammen med lugten af urin og måtte efterfølgende tilstå den uheldige episode foran sine befalingsmænd.

Låst inde på klubben

Bagstiv, søvnig og med ondt i ryggen vågner menig Efterladt kl.

06:00 på et toilet på den klub, han og resten hans deling endte på efter messen. Han husker svagt aftenen i går, men bliver hurtig frisk, da det går op for ham, at han er låst inde på klubben med en time til stueeftersyn. Menig Efterladt er, blevet efterladt af både delingen og medarbejderne på klubben. Idet menig Efterladt skynder sig ud fra toilettet, går alarmen i gang, og inden længe står både ejeren af klubben og politiet foran ham. Menig Efterladt forklarer, hvad der er sket, og får med nød og næppe lov til at gå. Han løber de tre kilometer, der er fra klubben og tilbage til kasernen. Menig Efterladt når lige akkurat tilbage til stueeftersyn og fredagsløb…

Stue to stiller tre mand, én mand forsvundet

Klokken nærmer sig 07:30 fredag morgen efter en vild nat i byen for hele delingen. Om lidt er der stueeftersyn, og ingen fra delingen har set menig Iskold, siden de sidste forlod klubben og delte en taxa hjem. Stueformanden må derfor med rystende stemme melde “tre mand, én mand forsvundet”, da menig Iskold endnu ikke er dukket op. Delingsføreren overtager eftersøgningen af menig Iskold og ringer gentagne gange uden held. Kl. 11:00 ringer menig Iskold endelig tilbage og forklarer åbent til delingsføreren, hvordan han af uforklarlige årsager var kommet til at overnatte ved en sød civil pige og derfor - forståeligt nok - havde glemt sin militære identitet. Delingsføreren var knap så åbensindet, og menig Iskold tilbragte hele weekenden på kasernen og havde et heftigt møde med kaptajnen.

SERGENT TIL PLIGTIG TJENESTE

En anderledes sergentuddannelse, end den du kender.

Efter en kort video var Arvedsen ikke i tvivl om, at hun ville aftjene sin værnepligt i Beredskabsstyrelsen. “Jeg havde ikke hørt om Beredskabsstyrelsen, før jeg var til Forsvarets Dag, så jeg valgte Beredskabsstyrelsen lidt spontant. Jeg så videoen med de forskellige muligheder, og det så virkelig spændende ud”.

ET GODT SPRINGBRÆT

Allerede inden de ni måneders værnepligt i Beredskabsstyrelsen var afsluttet, vidste Arvedsen, at hun ville søge ind på Beredskabsstyrelsens sergentskole. “Først og fremmest syntes jeg, at det var ærgerligt, at det skulle slutte, efter jeg havde aftjent min værnepligt,” fortæller Arvedsen og fortsætter: “Jeg har også et ønske om at søge ind på Politiskolen i fremtiden. Det er sergentskolen i Beredskabsstyrelsen et ret godt springbræt til, da man får en god lederuddannelse og derudover kan få en masse erfaring med at køre ud på indsatser.”

Udover at sergentuddannelsen giver mulighed for at søge stillinger som sergent i selve Beredskabsstyrelsen og værnsfælles stillinger, indeholder uddannelsen også kurset “Holdleder Beredskabsfaglig,” som giver den formelle kompetence til at søge stillinger som holdleder i et civilt brandvæsen.

NÅR BEREDSKABSSTYRELSEN BLIVER TILKALDT

Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Beredskabsstyrelsen er et assistanceberedskab

Arvedsen er 20 år gammel. Hun afsluttede sin værnepligt ved Beredskabsstyrelsen i Næstved i slutningen af april, og i august startede Arvedsen på Beredskabsstyrelsens sergentskole i Haderslev.

til forskel fra politi, redningsberedskab og brandvæsen, som er akutte beredskaber. Beredskabsstyrelsen assisterer

Danmarks øvrige myndigheder ved opgaver, som de ikke kan klare alene. “Vi bliver kaldt ud til meget store hændelser, katastrofer og ulykker, som for eksempel oversvømmelser, store brande og bygninger, der er faldet sammen. Når vi bliver kaldt ud, så er det, fordi der er sket noget,” forklarer Arvedsen.

Uddannelsen bærer præg af, at Beredskabsstyrelsen skal ud og redde mennesker. “Tonen er ikke lige så hård, som jeg kunne forestille mig, den er i Hæren. Det handler meget om, at vi skal kunne stole på hinanden, når vi skal ud på en indsats. Det går ikke, at de værnepligtige går rundt og synes, at deres sergenter er nogle kæmpe idioter. Vi skal ud og redde mennesker.” n

Besætning på Autosprøjte M/2020:

Holdet består af værnepligtige og én vagthavende befalingsmand

1’ER

1’er varetager forskellige opgaver, alt efter hvilken indsats holdet kommer ud til. Ved brand er 1’er strålerørsfører, og hvis der skal reddes personer, betjener 1’er det værktøj, der skal bruges.

2’ER

2’er assisterer 1’er med slangeføring og tunge løft mv., alt efter hvad opgaven kræver.

VAGTHAVENDE BEFALINGSMAND

Den vagthavende befalingsmand er taktisk fører. Han eller hun beslutter, hvad der skal gøres, og iværksætter indsatsen.

3’ER

Ved brand udlægger 3’er slanger og betjener værktøjet til at fjerne grene. 3’er er derudover førstehjælper ved personskader.

Beredskabsstyrelsens Grundlæggende Sergentuddannelse

Uddannelsens start: Februar og august

Uddannelsens længde: 22 uger

Holdstørrelse: Op til 24 elever

Vilkår: Eleverne er til pligtig tjeneste i 9 måneder.

Typisk 5 måneder på skole og 4 måneder som sergent til pligtig tjeneste.

Det er som udgangspunkt kun værnepligtige i Beredskabsstyrelsen, som kan søge ind på Beredskabsstyrelsens sergentskole.

4’ER

4’er har ansvaret for at udlægge fødeslange fra f.eks. tankvognen ved brand. Derudover står 4’er for sikkerheden og er med på båreholdet.

CHAUFFØR

Chaufføren kører selvfølgelig køretøjet fra stationen til ulykkesstedet. Når de ankommer, hjælper chaufføren med at klargøre materiel og betjene pumper og generator. I Beredskabsstyrelsen har alle værnepligtige mulighed for at tage kørekort til lastbil, så de kan indgå i et vagthold som chauffør.

Louise Maegaard

“Jeg vil gerne være en del af det samfund, som gør en forskel.

Ja, det lyder så kliche, men det er jo derfor, man vælger det.”

- Arvedsen, sergentelev

SOLDATENS MESSESPIL

UDDEL 3 SLURKE til den største score-Karl

ULIGE TAL: Hun skåler og ender med at score dig.

INFIRMERIETTILTILBAGE

ellerterneRYK

taberDugeværdit VAPAunder -(vandpassa ge).1RYK -TILBAFELT GE.

LIGE TAL: Hun slår dig i jorden, og DU SIDDER EN OMGANG OVER

MED 5 SLURKE

UDDELEKANDUSOMSLURKE,

DRIK SORGERNE VÆK

ULIGE TAL: Du taber valget.

FREMFELTER2RYK

DupåæbletræetfinderfårogREX-turenergi.ny

vriderDu om.BUND ØLDINatfor smerdulme -

CHANCEN! Du forsøger at skåle med en konstabel på messen

SVØMMEHALLEN

Du svømmer i damer på -mes og får derfor udleveret guld i kampsvømning. UDDEL 5 SLURKE Du træner op til Frømandskorpsets -optagelsesprø ve og kvitter dit alkoholforbrug. DIN VENSTRE SIDEMAKKER DRIKKER FOR DIG INDTIL DU PASSERER START

dersergentetcitatmedkvittererSOLDATENbladet.itryktdetfårogSOLDATENtil8

RYK FREM TIL START

og får udleveret M/69.

op, vinder du titlen

ingen andre stiller

lave kolbøtter. SKYL SMAGEN AF BRÆK VÆK

Du sen -

CHANCEN! Du stiller op som landstalsmand LIGE TAL: Da

Du mødermedkompagniløboptil tømmer -

mænd og skal

MED 3 SLURKE Duslår irival-delingenpåbeerpong messen.ALLE

TAGERANDRE2SLURKEoghylderdig Det begynder duatregne,ogklynkhøreret bagerstefradet geled.

BROKHOVEDSTØRSTEGIVDET 4SLURKEsomtrøst.

KLAR-TIL-KAMP PÅ MESSEN

• Saml dine soldaterkammerater

• Find en terning

• Bestil øl i baren

• Tag tid og se, hvor mange runder, I kan nå på 12 minutters

• Taberen giver næste omgang

Du deler taxa meddinsergent påvejhjemfra Duafslutningsfesten. kommer til at afsløre,atdinkammerat har et crushpåvedkommende.UDDEL 2 SLURKE til en, som harenetgodtøjetil befalingsmand

BRANDDAMMEN

Du bliver månedens rekrut og

får en tur i et T-17-fly.

Piloten sætter dig af VED START

CHANCEN!

Du har været i seng med en fra delingen

LIGE TAL: Du har fået klamydia. Igen.

SKÅL MED HELE

MESSEN for at fejre det

ULIGE TAL: Du har fået fnat og formår at smitte hele delingen.

DRIK 3 SLURKE

Du er værne pligtig i våbnet og ikke se forskel på en Merlin og Hercules. Skam og

3

RUNDE,livditmagtog

værneFlyveog kan forskel Merlin Hercules. dig DRIK SLURKE

Din deling dummer sig på FELT III og bliver som straf smidt i branddammen.

RYK TILBAGE TIL BRANDDAMMEN

Genordn, når du passerer START: Bund din øl og fyld op på ny!

Du bliver bidt af en bombehund, og ingen af dine venner har lyttet efter i førstehjælp.

RYK TILBAGE TIL INFIRMERIET, ELLER DRIK EN GENSTAND

Du

sergentDinnærmer sighvorskab,dethele harstuen

CHANCEN! Du er pligtig.cyberværne Du mister forbindelsen, men da du skal opsætte en work station på din linuxdistribution, har du ingen idé om, hvordan du gør. LIGE

SLURKE TIL DEN BEDSTE

BUDDY-MAKKER

TAL: Du når det ikke og bliver hacket i mellemtiden. RYK 4 FELTER TILBAGE

TAL: Du får hjælp af en kammerat. UDDEL 2

ULIGE

Du falder i søvnundernattevagt i BSO. Din befalingsmand opdager det og befaler dig at DRIKKE 3 OPKVIKKENDESLURKE

Duer blevet valgtsombravo.UDDEL5SLURKEtildetstørsteskvat

DubestårikkedinK7-skydningi20.forsøgog bliverbeordrettilatløbehjemfra skydebanen.LØBFREMTIL

Duhar glemtdin dunk-drikke påSKÝT-dag. Sluktørsteni øl,ogSLURKEDRIK4

SVØMMEHALLEN -måskekandebruge digiSøværnet

INFIRMERIET ↑ START ↑

på,tvivlerDudinvilduomfortsættetjeneste, erogmedmødetil socialrådgiveren, giverkunderdig løsning:én IDOBBELTDRIKNÆSTE

VIDARNATTEN

I total stilhed og kun med brug af håndtegn er HRU’erne fra Trænregimentet i Aalborg gået ind i den sidste fase af ugens øvelse, nemlig Vidarnatten.

Guden Vidar er søn af Odin og bliver kaldt den tavse hævner. HRU-uddannelsen i Aalborg er bygget op over den nordiske mytologi som fortællingsramme.

HRU’erne må ikke tale sammen, fordi guden Vidar var tavs. Sidste del af øvelsen har derfor også meget passende fået navnet “Vidarnatten”.

Stilheden er larmende. HRU’erne fik forbud mod at tale kl. 0500 torsdag morgen. Det er tydeligt, hvordan flere bliver pressede over at få frataget soldatens verbale kampgejst.

Vidar var en meget pålidelig gud og en ægte fighter. Under hele øvelsen bliver der lagt vægt på netop disse værdier. Den elev, som betragtes som den største fighter gennem hele øvelsen, bliver til udnævnelsesparaden kåret til holdets Vidar.

Vidarnattens formål er at udvikle den enkelte elev. Øvelsen fokuserer på fysisk modstandskraft og psykisk robusthed. De nye grupper vil gennem øvelsen blive presset, og målet er, at grupperne går fra at være en tilfældig sammensat gruppe til at blive en enhed.

For at binde uddannelsen sammen og skabe en rød tråd bliver alle aktiviteter, øvelser, skydeperioder og lignende opbygget af et element fra nordisk mytologi. På den måde har Trænregimentet i Aalborg haft stor succes med at styrke korpsånd internt i grupperne, delinger, men også helt op på kompagniniveau.

På billedet ses HRU’ernes ærmemærke. Mærket viser de tre gudebrødre; Odin, Vile og Ve. Disse guder repræsenterer første, anden og tredje deling.

HRU’erne løber de sidste meter ind på kasernen i Aalborg. De bliver klappet ind af bl.a. HBU’erne.

TRÆNREGIMENTET

I HRU i Aalborg kan du blive uddannet i enten forsyning, transport eller sanitet. Derudover ligger Militærpolitiets skole også på Aalborg Kaserner.

MILITÆRPOLITI

Militærpolitiet i Aalborg er værnsfælles, men bor side om side med Trænregimentet. Militærpolitiet er politimyndighed for alle danske soldater i Danmark og udlandet. MP-uddannelsen er hård, da Militærpolitiet både skal kunne fungere som soldater i små enheder, i politiopgaver og støtte hele Forsvaret, uanset om det er udsendelser med Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet. En soldat i Militærpolitiet starter med traditionelle MP-opgaver for Hæren og kan senere søge specialisering inden for sejlende tjeneste, traditionelt politiarbejde ved MP-stationerne eller personbeskyttelse.

Trænregimentet i Vordingborg

4. Nationale Støttebataljon ligger i Vordingborg. Soldaterne herfra er med på alle Hærens missioner i udlandet. Her tager de imod forsyninger og soldater, der skal ind i missionsområdet. I Danmark hjælper 4. Nationale Støttebataljon udenlandske enheder under øvelser og ophold i Danmark. Den opgave kaldes Host Nation Support, og det bliver stadig mere aktuelt.

Foto: Emma Kjærside, Forsvarsgalleriet

SANITET

Sanitetssoldater henter og behandler sårede soldater i Piranha-ambulancer. På de primitive behandlepladser i felten arbejder de sammen med læger og sygeplejersker om at stabilisere sårede soldater, så de kan klare transporten til felthospitalet. En konstabel starter typisk som kører eller andenbehandler i en ambulancegruppe og kan efter en tid søge om at komme på MEDIC-uddannelsen og blive førstebehandler i ambulancen eller arbejde på en behandleplads.

LOGISTIK

Forsyning og Transport pakker og transporterer alting til Hærens enheder i terrængående lastbiler. En konstabel starter typisk som transportmand og kan derfra blive specialiseret i f.eks. bjærgning eller tung transport, der transporterer kampvogne og infanterikampkøretøjer på store lastbiler.

Foto Niels Porsbøl, Trænregimentet

Foto Niels Porsbøl, Trænregimentet

SERGENTCITATER

Missionen før manden.

Jeres frontværn er så tyndt, at hvis man pisser hårdt nok, pisser man igennem.

En befalingsmand har brug for tre

ting: Nikotin, kaffe og had. To ud af tre ting bliver dækket i en feltration.

Nyd regnvejret!

Vi ved jo aldrig med klimaforandringerne.

I MENIGE ER GRUNDEN TIL, AT JEG IKKE HAR BRUG FOR AT FÅ BØRN.

DISCLAIMER: SERGENTERNES GENIALITETER HOLDER DET HER SEGMENT I LIVE, OG DET ER EN FORNØJELSE, AT I SENDER CITATERNE IND. HUSK DOG ALTID, AT DISSE KOMMENTARER SKAL TAGES MED ET GRAN SALT.

“Nogle spørgsmål?”

*sergent holder sig for øjnene* “Perfekt”

JERES STUER

LIGNER JERUSALEMS

ØDELÆGGELSE. STRAM OP.

Når det er mig, der kommer, så skal I lige basse lidt ned med det “giv agt” der.

Jeg kan desværre ikke høre dit spørgsmål pga. det store vakuum, der kommer fra din åbne lomme!

Slør dine tænder… eller

lad være med at smile.

HVIS DU BRÆNDER INDE MED ET GENIALT CITAT FRA DIN BEFALINGSMAND, SÅ TØV IKKE MED AT SENDE DET VORES VEJ PÅ @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!!

”KOLLEGAERNE ER MIN ANDEN FAMILIE”

Mellem Grønlands bjergtagende, idylliske og til tider barske omgivelser patruljerer flere af Søværnets enheder 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Livet i Nordatlanten byder på frihed under ansvar, forskellige arbejdsopgaver og et unikt samvær med en ekstra familie.

“JEG HAR ALTID VÆRET GREBET AF LIVET TIL SØS”

Sæt gummibåden,” lyder kommandoen, hvorefter gummibåden lige så stille bliver firet ned langs skibssiden. I gummibåden sidder tre af dæksgasterne på inspektionsfartøjet Knud Rasmussen. En af disse er Jonas på 26 år. “Jeg valgte at søge ind i Søværnet, fordi jeg gerne ville se og opleve Grønland. Derudover har jeg altid været grebet af livet til søs, så det var oplagt at søge,” fortæller Jonas, der har sejlet et års tid på Knud Rasmussen.

Som dæksgast kan arbejdsopgaverne strække sig fra helt almen vedligeholdelse af skibet over gummibådssejlads til rorgænger, hvor man styrer skibet. “Jeg valgte mere specifikt Knud-klassen, da jeg blev fascineret af, at besætningen havde arbejdet her i så mange år, hvilket

betød, at jeg ville kunne lære en masse. Uanset hvilken udfordring, du står med, så er der mindst en fra besætningen, som er tæt på ekspert på området, hvilket giver en stor tryghed,” fortæller Jonas.

“DER ER IKKE RET MANGE, SOM HAR FRI SEKS MÅNEDER OM ÅRET”

Besætningen på Knud Rasmussen er fordelt på to besætninger på hver 19 mand, hvor de skiftes til at sejle med om bord, hvilket vil sige at alle mand har en makker med samme funktion. Turnussen på

skibet hedder derfor som oftest to måneder i Grønland og to måneder hjemme. “Turnussen giver den mulighed, at vi er hjemme i to måneder ad gangen, hvor vi ikke skal forholde os til noget arbejde. I teorien er der ikke ret mange, som har fri seks måneder om året, og det giver en masse muligheder for rejser og fritid med venner og familie,” fortæller Jonas.

Selvom man har to måneders fri derhjemme med venner og familie, er det stadig det hårdeste, når man skal rejse væk i to måneder fra dem, man har kær. “Da jeg søgte ind i Søværnet, var der ikke noget, jeg var bundet til i Danmark. Derfor var det en unik mulighed for at opleve en masse samtidig med at arbejde. Men nu har jeg en gravid kæreste derhjemme, så det er klart, at det derhjemme trækker mere i mig,” fortæller Jonas, og supplerer: “Når savnet bliver for stort til

“Vi er klar til at være klar. Derfor sejler vi ikke i døgndrift

- Søren Dreijer, skibschef på Knud

Når dagens arbejdsopgaver er løst, samles flere af besætningsmedlemmerne i mandsskabsbaren, hvor der for eksempel er tid til et spil Partners

At kaste anker, er blot én af de mange arbejdsopgaver dæksgasten, Jonas varetager

dem derhjemme, så er det virkelig rart at mærke, hvordan ens kolleger støtter op om hinanden og lige er der lidt ekstra for én. For vi kender hinanden så godt, at vi godt ved, hvornår der er plads til drilleri og en masse grin, og hvornår man lige har brug for lidt ekstra omsorg.”

FRIHED UNDER ANSVAR

Det unikke ved Knud-klassen er, at alle ved, hvad deres arbejdsopgave er hver dag. Der er ikke behov for en overordnet, der fortæller, hvad man skal gøre. Hvilket er noget af det, som besætningen

sætter stor pris på. “Herude er der rigtig stor frihed under ansvar. Hvis det passer ind i mit program at træne klokken 9 og fortsætte arbejdet derefter, så er det, det jeg gør,” fortæller Jonas med et smil på læben, hvortil han supplerer: “Der er ikke nogen, der banker dig oven i hovedet for ikke at arbejde fra 8-16. Så længe du passer dine arbejdsopgaver, er der rig mulighed for selv at strukturere sin tid.”

Patrulje og farvandsovervågning er blot nogle af de mange opgaver, Knud Rasmussen løser langs den grønlandske

Myter om Knud-klassen:

kyst. Derudover skal de være klar til, hvad der end måtte ske deroppe. Hvad end det er søredning, miljøopgave, assistere ved fjeldskred i bygderne eller noget helt fjerde. “I princippet er vi på arbejde hele tiden, for vi skal være klar, så snart det gælder,” fortæller skibschefen Søren Dreijer, og fortsætter: ”Vi har et havneophold ca. hver anden uge, og såfremt det er muligt, kaster vi anker for natten, hvis vi ikke er på opgave.”

EN SEJLENDE FAMILIE

Når dagligdagens gøremål er fuldført,

Der er mange myter om, hvor svært det er at få job på skibene i Knud-klassen, men det er noget, skibschef Søren Dreijer ønsker at fjerne.

1. Myte: “Man skal være erfaren, midaldrende samt have sejladserfaring fra Nordatlanten for at få en stilling”

“Det er en fordel af have en masse erfaring, men det er bestemt ikke et krav. Det handler i lige så høj grad, hvis ikke højere, om de personlige kompetencer. Det er næsten vigtigere, at du er omgængelig, fleksibel og kan indgå i besætningen. De faglige kompetencer skal vi nok sørge for at bygge på hele tiden.”

2. Myte: “Hvis man er nyuddannet, ung og især kvinde, så kan du ikke få job på Knud-klassen”

“Vi vil meget gerne have unge mennesker, heriblandt kvinder, om bord på skibene. Hvis du er villig til at lære fra andre, tage din tørn med to måneders arbejde og to måneder hjemme, så skal du søge.”

Se videoartiklen om Knud Rasmussen, hvor flere af besætningsmedlemmer fortæller om livet til søs.

Jonas har blandt andet til opgave at styre skibet som rorgænger. Her får han en rorkommando fra vagtchefen, som er officer

bliver arbejdshandskerne lagt på plads og jakken hængt på knagen. På skibet er der indrettet en mandskabsbar, der er en fællesstue og fristed for gasterne om bord på skibet. Her er der rig mulighed for at tage en kort pause, tage et spil Partners, se en film eller noget helt fjerde. “Vi bor og arbejder rigtig tæt op ad hinanden, så det er naturligt, at vi også bruger tiden sammen efter fyraften. Selvom vi både har internet og fjernsyn på værelset, så er der rigtig stor tilslutning blandt besætningen til at lave sociale ting,” fortæller Jonas, som er taknemlig for de relationer, hans arbejde har givet ham.

“Selvom jeg er 20 år yngre end gennemsnitsalderen, og faktisk nok er tæt på jævnaldrende med de fleste af mine kollegaers børn, så har jeg oplevet, at det sammenhold, der er herude, det læner sig op ad en lille familie,” fortæller Jonas, hvortil han supplerer: “Vi bruger faktisk lige så lang tid med venner og familie derhjemme, som vi gør med vores kollegaer.” n

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

STJERNEPLIGTIG

Lad Forsvarets astrologikorps guide dig, og vend blikket op mod universets rotation.

Vædderen

Tyren 20/4 – 21/5

Alt spiller for dig denne måned! Tag på messen på torsdag og se, hvad det kan udvikle sig til.

21/3 – 19/4

Uranus bevæger sig i udkanten af dit stjernebillede og gør dig forvirret! Er du helt sikker på, at du ikke skal på vagt i efterårsferien? Som i helt sikker?

Fisken

19/2 – 20/3

Venus er ude af din rotation, og du mærker ekstra gåpåmod. Det er en falsk følelse. Du melder dig til moment til førstehjælp og lægger an på en fra 1. deling. Det går ikke som planlagt…

Tvillingen

22/5 – 21/6

Stjernerne er enige: Du skal finde din holdning før din befalingsmand. Kig efter den på bunden af en sø.

Krebsen

22/6 – 22/7

Polaris er forsvundet fra stjernehimlen, og der er chance for, at din gruppe gør det samme. Overvej, hvor du slår din bivuak op, og fald ikke i søvn på vagt!

Løven 23/7 – 22/8

Pluto afspejler Neptuns måneside, og du får travlt med at vedle. Skæbnen vil, at dine befalingsmænd er i dårligt humør til stueeftersyn. Delingen bliver holdt efter tjenestetiden.

Jomfruen

23/8 – 22/9

Lille Bjørn farer rundt på himlen. Hav dine 4 B’er med dig i alt, du gør.

Vægten 23/9 – 22/10

Mars har ét råd til dig: Spis alt i din feltration, du får brug for energien.

Vandmanden

20/1 – 18/2

Månen oplyser vejen tydeligere, end den plejer. Tro på dig selv, og vis vejen for din gruppe på feltturen.

Stenbukken

22/12 – 19/1

Merkur bevæger sig mod solen. Din delingsfører lægger mærke til dig. Glem dog alt om et smil fra kaptajnen. Du slipper for at sætte latrinet op.

Skytten

23/11 – 21/12

Stjernerne bevæger sig. Du mister overblikket og alle dine barduner under alarm opbrud. Du bliver god til at udfylde en tabskade, og din kammerat får brug for din erfaring.

Skorpionen

23/10 – 22/11

Stjernerne er med dig: Vis, hvad du dur til.

KONKURRENCE

Vind et gavekort til GrejFreak

Du har nu muligheden for at vinde et gavekort til GrejFreak på 500 DKK. Brug gavekortet på GrejFreaks hjemmeside, og bestil lige netop det grej, som kan gøre din tid i Forsvaret lidt nemmere.

SÅDAN DELTAGER DU:

• Følg SOLDATEN på Facebook eller Instagram:

@soldatendk

• Like opslaget med konkurrencen

VÆRDI: 500,00 DKK

• Skriv i konkurrencen, hvem der også skal have en chance for at vinde.

VÆRNEPLIGTSRÅDETS 10 BUD

1.

Der skal være lige rettigheder og ansættelsesforhold på tværs af køn.

2.

Værnepligtige skal ikke påføres udgifter grundet deres tjeneste.

3.

Værnepligtige skal sikres en tjeneste, der er forsvarlig jf. Arbejdsmiljøloven.

4.

Værnepligtige skal stilles, som var de dækket af den offentlige sygesikring.

5.

Forsvarets dag skal give et nutidigt og nuanceret billede af forsvaret og værnepligten samt realistisk information om tjenesten.

6.

Der skal være en fælles forståelse og respekt for samarbejdsordningen i værnepligten.

7.

Der skal være plads til mangfoldighed i værnepligten.

8.

Indkvarteringsforholdene for de værnepligtige skal leve op til en acceptabel standard.

9.

Værneplitige skal både på garnisons- og under feltforhold tilbydes kost, der tager hensyn til allergener samt religiøse og moralske overbevisninger uden at blive dårligere stillet.

10.

Værnepligtige skal i forbindelse med rekruttering til forsvarets uddannelser have en fyldestgørende og objektiv information omkring alle tre værn samt information om mulighederne for at skifte værn.

Værnepligtsrådet har til opgave at tilgodese de værnepligtiges interesser så godt som muligt. Det gør vi ud fra vores principprogram, som bliver fastlagt af de værnepligtiges landstalsmænd minimum en gang hvert halve år. På denne måde stemmer Værnepligtsrådets arbejdsopgaver overens med de værnepligtiges interesser. De ovenstående 10 bud er en bred sammenfatning af dette principprogram.

Værnepligtsrådet

Nordisk samarbejde

Værnepligten i Norge, Sverige, Finland og Danmark er langt fra ens, men har stadig mange ligheder. En af lighederne er, at de værnepligtige i alle fire lande har deres eget værnepligtsråd, som repræsenterer deres værnepligtiges interesser. Derfor har Værnepligtsrådet et tæt samarbejde med de andre nordiske værnepligtsråd. De nordiske værnepligtsråd har konferencer hvert år, hvor vi besøger hinanden og udveksler erfaringer med hinanden, blandt andet om forskelligheder. Der foregår også korrespondance gennem møder, hvilket altid er et givende, da der er mulighed for at sparre med hinanden løbende. Værnepligtsrådet er især blevet inspireret af Sverige og Norges kønsneutrale værnepligt, hvilket vi igennem vores samarbejde har erfaret har en positiv effekt. Værnepligtsrådet vægter derfor at bevare og ikke mindst fremme samarbejdet med de nordiske værnepligtsråd. Værnepligtsrådet drager mod Norge i starten af oktober til nordisk konference i Oslo.

I Norge bliver både mænd og kvinder indkaldt til forsvarets dag?

Værnepligten i Sverige blev sat i bero i 2010, men gennemført i 2018 grundet manglende rekrutteringsgrundlag og et større trusselsbillede?

Rådsmedlemmerne

Vidste du, at…

Finland har over 20.000 værnepligtige årligt?

SANDRA E. S. THORSHAUGE

Jydske Dragonregiment FEB 23

VPL-VR001@mil.dk

Kontakt os

VAGTTELEFON: 32 66 55 50

MAIL: VPL-KTP-VAERNE@MIL.DK www.vaernepligtsraadet.dk

NIKLAS SØNDERHØJ

Flyvevåbnet FEB 23

VPL-VR002@mil.dk

SOFIE LINDHOLM

Slesvigske Fodregiment AUG 22

VPL-VR003@mil.dk

POSTADRESSE:

Værnepligtsrådet

A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K @vaernepligtsraadet

Vidste du, at…

Vidste du, at…

BLIV SOLDATENS ØJNE OG ØRE

Kom tæt på Forsvaret som aldrig før! Bliv Journalist på SOLDATEN og skriv videre på magasinets 50 år lange historie!

Er du spændt på at høre, hvad Nikolaj fik ud af Rocky?

Så glæd dig til næste udgivelse!

LÆS MERE OM JOBBET OG ANSØGNINGEN PÅ SOLDATEN.DK/JOB

ANSØGNING SENDES TIL: VPL-VR004@MIL.DK

ANSØGNINGSFRIST: Søndag den 22. oktober 2023